Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121 Bilag 38
Offentligt
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i
miljøoplysninger
(Modernisering af planloven, bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet)
Af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)
Til § 1
1)
Nr. 12
affattes således:
»12. I
§ 5 a, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »nr. 10« til: »nr. 11««.
[Lovteknisk ændring]
2)
Nr. 20
affattes således:
»20. I
§ 5 m, stk. 4, 1. pkt.,
udgår: », herunder bymidter og aflastningsområder, hvori der kan etableres
store butikker, jf. § 5 q, stk. 2«.
[Lovteknisk ændring]
3)
Nr. 22
affattes således:
»22.
§ 5 n, stk. 1
og
stk. 2,
affattes således:
Ȥ
5 n.
Ud over bymidter og bydelscentre kan der
1) udlægges arealer til aflastningsområder i byer, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at
give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten,
2) udlægges arealer til butiksformål i et lokalcenter eller placeres enkeltstående butikker, som alene
tjener til lokalområdets daglige forsyning,
3) udlægges arealer til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer eller varer, som
frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold, som f.eks. motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne,
trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer, møbler, samt
ammunition og eksplosiver, og
4) udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds
produktionslokaler.
Stk. 2. Aflastningsområder efter stk. 1, nr. 1, kan ikke udlægges til én enkelt dagligvarebutik eller
udelukkende dagligvarebutikker.
«
«
[Lovteknisk ændring]
4)
Nr. 30
affattes således:
»30.
I
§ 11 a, stk. 1,
indsættes efter nr. 7, som nyt nummer:
»8) sikring af, at arealer der er belastet af lugt, støv og anden
luftforurening, ikke udlægges
til boliger,
institutioner, kontorer, rekreative formål m.v., jf. dog § 15 b,«
Nr. 8-14 bliver herefter til 9-15.
[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler vedrørende virksomheders
miljøpåvirkninger]
 L 121 - 2016-17 - Bilag 38: Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
5)
Nr. 33
affattes således:
»33. I
§ 11 a, stk. 1, nr. 20,
ændres »§ 5 b og« til: »§ 5 b,« og i
nr. 21
ændres »§§ 3 og 5 j. « til: »§§ 3
og 5 j, ««.
[Lovteknisk ændring]
6)
Nr. 34
affattes således:
»34. I
§ 11 a, stk. 1,
indsættes som
nr. 22 - 26:
22) beliggenheden af omdannelseslandsbyer,
23) beliggenheden af erhvervsområder herunder erhvervshavne, som skal være forbeholdt
produktionsvirksomheder, transport og logistikvirksomheder og friholdes for anden anvendelse uden
tilknytning til sådanne virksomheder,
24) beliggenheden af konsekvensområder omkring erhvervsområder, jf. nr. 23,
25) udpegning af op til 2 transformationsområder hvert 4. år indenfor konsekvensområder, jf. nr. 24,
som er arealer, der er belastet af støj fra eksisterende produktionsvirksomheder og er centralt beliggende
i byen, og hvor der er særlige byudviklingsinteresser. Dog kan der udpeges et yderligere
transformationsområde inden for den 4. årige periode, hver gang der er givet byggetilladelse svarende
til 80 % af byggeretten i et af de udpegede områder, og
26) beliggenheden af konsekvensområder omkring tekniske anlæg, vindmøller og støjende fritidsanlæg
m.v. i landzone, som skal friholdes for ny støjfølsom anvendelse.««
[Ændring som følge af forslag fra udvalget for revision af regler vedrørende virksomheders
miljøpåvirkninger]
7)
I
nr. 39
affattes
stk. 6
og
stk. 7
således:
»Stk.
6.
Ved fastsættelse af retningslinjer efter stk. 1, nr. 1, kan kommunalbestyrelsen omfordele
allerede udlagte arealer til byvækst.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen kan udlægge nye arealer til byzoner for at dække det forventede behov for
byvækst i en periode på 12 år, jf. dog § 11 a, stk. 12.«
[Ændring af § 11a, stk. 6: Omfordeling af allerede udlagte byzonearealer til byvækst. Stk. 7, udlægning
af nyt areal til byzone uden omfordeling]
8)
I
nr. 39
udgår
stk. 9.
Stk. 10-13 bliver herefter til 9-12.
[Konsekvens af ændringsforslagets nr. 7. Den foreslåede § 11 a, stk. 9, om kommuneplanretningslinjer
for fødevarevirksomheder med besøgsfaciliteter i lovforslaget, flyttes til § 11 b, stk. 2, der omfatter
fastsættelse af rammer for lokalplanlægningen i kommuneplanen]
9)
I den under
nr. 39
foreslåede ændring af
§ 11 a, stk. 10,
der bliver til stk. 9, ændres »stk. 6-8 og 13«
til: »stk. 8«.
[Lovteknisk ændring]
10)
I den under
nr. 39
foreslåede ændring af
§ 11 a, stk. 11,
der bliver til stk. 10, ændres »stk. 10« til:
»stk. 9«.
[Lovteknisk ændring]
11)
I den under
nr. 39
foreslåede ændring af
§ 11 a, stk. 12,
der bliver til stk. 11, udgår: »jf. § 29,« og
»og 13«.
[Lovteknisk ændring]
 L 121 - 2016-17 - Bilag 38: Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
12)
I
nr. 39
affattes
stk. 13,
der bliver til stk. 12, således:
»Stk.
12.
Erhvervsministeren fastsætter regler om kommunalbestyrelsens metode til at opgøre det
forventede behov for at inddrage nye arealer til byvækst, herunder om adgangen til at fravige metoden
på baggrund af et dokumenteret behov for at udlægge yderligere arealer til byvækst.«
[Bemyndigelse til ministeren om fastsættelse af regler om opgørelse af arealer til byvækst]
13)
Efter nr. 40 indsættes som nyt nummer:
»01. I
§ 11 b, stk. 1, nr. 12,
ændres »sommerhusområder og« til: »sommerhusområder,« og i
§ 11 b, stk.
1, nr. 13,
ændres ».« til: »,««.
[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 41.]
14)
Nr. 41
affattes således:
»41. I
§ 11 b, stk. 1,
indsættes som
nr. 14
og
nr.15:
»14)
sikring af at erhvervsarealer langs motorvejen prioriteres til transport- og logistikvirksomheder og
andre transportunge virksomheder, og
15) konsekvensområder omkring erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder og
transformationsområder indenfor konsekvensområder.««
[Nr. 14 vedrører planlægning af erhvervsarealer langs motorvejen. Nr. 15 er følge af løsningsforslag fra
udvalget for revision af regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger]
15)
Efter nr. 41 indsættes som nyt nummer:
»02. I
§ 11 b,
indsættes som
stk. 3
og
stk. 4:
»Stk.
3.
Kommunalbestyrelsen kan, uanset § 11 a, stk. 8, i særlige tilfælde fastsætte rammer i
kommuneplanen for eksisterende fødevarevirksomheder med besøgsfaciliteter, der bidrager til områdets
turisme, hvis,
1) fødevarevirksomheden udspringer af en produktion knyttet til lokale råvarer og stadig baserer
produktionen på råvarer fra landbruget,
2) fødevarevirksomheden har eksisteret på stedet i mindst 5 år,
3) fødevarevirksomheden ønsker at etablere eller udvide faciliteter til besøgsturisme, som bidrager til
områdets turisme, og
4) der er en funktionel sammenhæng mellem fødevarevirksomheden og besøgsfaciliteterne.
»Stk.
4.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde, uanset § 11 a, stk. 8, fastsætte rammer for
overførsel af arealer i landzone til byzone, for veletablerede virksomheder som f.eks.
produktionsvirksomheder hvis, virksomheden over en længere årrække har foretaget væsentlige
investeringer i bebyggelse eller i produktion, og hvis virksomheden er beliggende i tilknytning til
eksisterende nødvendig infrastruktur.««
[Stk. 3 omhandler fastsætte af rammer i kommuneplanen for fødevarevirksomheder med
besøgsfaciliteter uden direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse. Stk. 4. Byudvikling for
eksisterende produktionsvirksomheder]
16)
Efter nr. 41 indsættes som nye numre:
»03. I
§ 11 b, stk. 2,
ændres »§ 11 a, stk. 1, nr. 9« til: »§ 11 a, stk. 1, nr. 10 ««.
[Konsekvensændring som følge af rykningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 30]
»04.
§ 11 e, stk. 1, nr. 3,
affattes således:
 L 121 - 2016-17 - Bilag 38: Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
»3) grundlaget for udpegning af naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, jf. § 11 a, stk. 1,
nr. 14, og § 11 a, stk. 2.«
[Konsekvensændring som følge af ændringen af reglerne om udpegning til Grønt Danmarkskort i
lovforslagets § 1, nr. 31 og 35]
17)
Efter nr. 49 indsættes som nyt nummer:
»05. I
§ 15, stk. 2, nr. 13,
indsættes efter »og lignende«: », herunder bebyggelse i første række i
transformationsområder,«.
18)
I den foreslåede
nr. 50
affattes
nr. 14
således:
»14) krav om mekanisk ventilation, hvor luftindtag skal placeres i en højde, hvor grænseværdier for
lugt, støv og anden luftforurening er overholdt til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål og
lignende og ved ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse til kontorformål og lignende,«.
[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler vedrørende virksomheders
miljøpåvirkninger]
19)
I den under
nr. 51
foreslåede ændring af
§ 15, stk. 10,
ændres »15« til: »16«.
[Lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i § 1, nr. 50]
20)
I den under
nr. 52
foreslåede ændring af
§ 15 a, stk. 1,
ændres »20 og 23« til »21 og 24«.
[Lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i § 1, nr. 50]
21)
Efter nr. 52 indsættes som nyt nummer:
»06. I
§ 15 a
, indsættes efter stk. 2, som nye stykker:
»Stk.
3.
Lokalplaner, der tilvejebringes for arealer i et område, som i kommuneplanen er fastlagt som et
transformationsområde, kan uanset stk. 1 udlægge arealer, som er belastet af støj fra eksisterende
produktionsvirksomheder til boligformål, hvis
1) arealet er beliggende i første række mod produktionsvirksomhederne,
2) støjen på arealet ikke overskrider grænseværdier for støj med mere end 5 dB på den facade og
udendørs opholdsarealer, der vender ud mod virksomheden,
3) lokalplanen fastsætter krav om isolering mod støj, der sikrer, at grænseværdier for støj indendørs
med åbne vinduer er overholdt,
4) der i umiddelbar tilknytning til boligbebyggelsen er adgang til udendørs opholdsarealer, hvor
grænseværdier for støj er overholdt, og
5) grænseværdier for støj kan overholdes for bagvedliggende boliger og udendørs opholdsarealer i
tilknytning hertil.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal på ejendomme, der er omfattet af en lokalplans arealudlæg til
boligformål, jf. stk. 3, lade tinglyse, at grænseværdier for støj kan være overskredet med op til 5 dB, jf.
stk. 3, nr. 2.««
Stk. 3 og 4 bliver herefter til stk. 5 og 6.
[Følge
af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler vedrørende virksomheders
miljøpåvirkninger]
22)
Efter nr. 52 indsættes som nyt nummer:
»07. I
§ 15 a
, indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 4, som nyt stykke:
»Stk.
5)
I forbindelse
med planlægning for ferie- og fritidsanlæg med et særligt oplevelsesøkonomisk
potentiale, og som ligger inden for støjkonsekvensområdet omkring forsvarets øvelsespladser og skyde-
 L 121 - 2016-17 - Bilag 38: Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
og øvelsesområder, kan erhvervsministeren i helt særlige tilfælde og efter indhentet tilsagn fra
Forsvarsministeriet tillade fravigelser af stk. 1, hvor støjbelastningen ikke overstiger LC, DEN 65 dB.««
Stk. 5-6 bliver herefter til 6-7.
[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler vedrørende virksomheders
miljøpåvirkninger]
23)
Nr. 53
affattes således:
»53. Efter § 15 a indsættes:
Ȥ
15 b.
En lokalplan må kun udlægge arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til
boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v., hvis lokalplanen
med bestemmelser om
bebyggelsens højde og placering kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening.
Stk. 2.
En lokalplan kan uanset stk. 1, udlægge arealer i konsekvensområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 24, der
er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål og
lignende, hvis planen ved bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger, jf. § 15, stk. 2,
nr. 14, kan sikre, at grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening overholdes indendørs og på
udendørs opholdsarealer.««
[Følge af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler vedrørende virksomheders
miljøpåvirkninger]
24)
Efter
nr. 53
indsættes som nyt nummer:
»08.
I
§ 16
indsættes efter stk. 7 som
stk. 8
og
stk. 9:
»Stk.
8.
I redegørelsen til lokalplanforslag som nævnt i § 15 b, stk. 2, skal der gøres rede for, hvordan
planen tager højde for produktionsvirksomhederne indenfor erhvervsområdet. Redegørelsen skal så vidt
muligt være tilvejebragt i dialog med produktionsvirksomhederne.
Stk. 9.
I redegørelsen til lokalplanforslag som nævnt i § 15 a, stk. 3, skal indeholde de i stk. 8, nævnte
forhold, samt oplysninger om støj i transformationsområdet.««
[Følge
af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler vedrørende virksomheders
miljøpåvirkninger]
25)
I den under
nr. 55
foreslåede ændring i
§ 19, stk. 1,
ændres »tidsbegrænses til maksimalt 3 år dog
10 år for studieboliger« til: »eller tidsbegrænses til maksimalt 3 år, dog 10 år for studieboliger,«.
[Lovteknisk præcisering]
26)
I den under
nr. 67
foreslåede ændring af
§ 26, stk. 2,
ændres »18« til »19«.
[Lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 50]
27)
Efter
nr. 71
indsættes som nyt nummer:
»09.
I
§ 29, stk. 3
indsættes efter
»varetager.«: »Retten
til at fremsætte indsigelse efter 1. pkt., gælder
også for stiftsøvrigheden.««
[Hjemmel til at stiftsøvrigheden kan fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag]
28)
I den under
nr. 75
foreslåede affattelse af
§ 33, stk. 3,
ændres »6. pkt.« til: »7. pkt.,«.
[Lovteknisk ændring]
29)
Efter nr. 75 indsættes som nyt nummer:
»10. I
§ 33, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres »6. pkt.« til »7. pkt.««
[Lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 75]
 L 121 - 2016-17 - Bilag 38: Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
30)
Efter nr. 81 indsættes som nyt nummer:
»11.
§ 35 a.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde meddele tilladelse efter § 35 til udvidelse eller
ændring af eksisterende vognmandsvirksomheder, der før 15. juni 2017 har ligget på stedet i en længere
årrække.««
[Landzonetilladelse til eksisterende vognmandsvirksomheder]
31)
I den under
nr. 86
foreslåede ændring i
§ 36, stk. 1, nr. 14,
der bliver til nr. 15, ændres »Byggeri«
til: »Tilbygning med indtil 500 m
2
på en ejendom, jf. stk. 4 og § 37, stk. 1,«.
[Konsekvensændring]
32)
Efter nr. 88 indsættes som nyt nummer:
»12. I
§ 36, stk. 1, nr. 16,
som bliver nr. 19, ændres »nr. 15« til: »nr. 17««.
[Lovteknisk ændring]
33)
Nr. 90
affattes således:
»90. I
§ 36, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »13 og 14« til: »14 og 15««.
[Lovteknisk ændring]
34)
Nr. 97
affattes således:
»97. I
§
37 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Andre overflødiggjorte bygninger end de i stk. 1, nævnte, kan uden tilladelse efter § 35, stk. 1,
tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og
fritidsformål og en bolig, jf. dog stk. 4 og stk. 6, samt lager- og kontorformål m.v. hvis,
1) virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt
omfang,
2) bygningen ikke er opført inden for de seneste 5 år, og
3) bygningen ikke er beliggende inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen eller i
kystnærhedszonen uden for udviklingsområder««
Stk. 2-4 bliver herefter til 3-5.
[Lovteknisk præcisering]
35)
Efter nr. 99 indsættes som nye nummer:
»13.
I
§ 37
indsættes efter stk. 4, der bliver til stk. 5, som nye stykker:
»Stk.
6.
Der kræves dog tilladelse efter § 35, stk. 1, til ændret anvendelse af bygninger som omhandlet i
stk. 1 og 2 i følgende områder
1) statsligt og kommunalt udpegede støjkonsekvensområder omkring flyvepladser godkendt efter
luftfartslovens § 55, lægehelikopterflyvepladser, militære flyvepladser, forsvarets skydebaner,
forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner og vindmøller,
2) de af kommunalbestyrelsen udpegede konsekvensområder omkring tekniske anlæg, vindmøller og
støjende fritidsanlæg m.v., jf. § 11 a, stk. 1, nr. 26.««
[Følge
af løsningsforslag fra udvalget for revision af regler vedrørende virksomheders
miljøpåvirkninger]
36)
I den under
nr. 101
foreslåede ændring af
§ 38 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
[Lovteknisk ændring]
 L 121 - 2016-17 - Bilag 38: Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
37)
I den under
nr. 102
foreslåede ændring af
§ 40, stk. 1,
ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
[Lovteknisk ændring]
38)
Efter nr. 102 indsættes som nyt nummer:
»14. I
§ 40
indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:
»Stk.
3.
En bolig i et sommerhusområde kan uanset stk. 1, anvendes til kontinuerlig udlejning til
skiftende brugeres korvarige ferieophold, når den samlede anvendelse i perioden ikke herved overstiger
9 uger.««
[Adgang til i vinterperioden at udleje sommerhuse til skiftende brugere uden pause]
39)
I den under
nr. 104
foreslåede ændring af
§ 49, stk. 3,
ændres »nr. 21« til: »nr. 22«.
[Lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 50]
40)
Nr. 112
affattes således:
»112. I
§ 58, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »jf. dog«: »§ 4 a, stk. 4, og««.
[Lovteknisk ændring]
Til § 2
1)
Nr. 2
affattes således:
»2. I
§ 78, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes efter »§ 65 a, stk. 2«: »og 5«, og
i stk. 4, 2. pkt.,
indsættes efter »65 a,
stk. 1«: »og 4««.
[Lovteknisk ændring]
Til § 4
1)
Stk. 1
affattes således:
»Stk.
1.
Loven træder i kraft den 15. juni 2017, jf. dog stk. 2.«
[Fastsættelse af dato for lovens ikrafttræden]
2)
Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:
»Stk.
5.
Bekendtgørelse nr. 1093 af 11. september 2007 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre,
ophæves.«
[Konsekvensændring som følge af lovforslagets§ 1, nr. 18]
 L 121 - 2016-17 - Bilag 38: Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
Bemærkninger
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om en lovteknisk ændring, idet nr. 20 som følge af lovforslagets § 1, nr. 32, ikke rykker.
Til nr. 2
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 3
Der er tale om en lovteknisk ændring, idet nr. 4 ved en fejl er udeladt i lovforslaget. Nr. 4 svarer til den
gældende nr. 4.
Til nr. 4
I forlængelse af aftalen ”Danmark i bedre balance –
Bedre rammer for kommuner, borgere og
virksomheder i hele landet” blev der igangsat et tværministerielt udvalgsarbejde med henblik på at
revidere regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkning og undersøge muligheden for at indføre den
såkaldte Hamborg-model med henblik på f.eks. placering af nye boliger på støjbelastede arealer i
nærheden af eksisterende virksomheder, der ikke medfører en indskrænkning af virksomhedernes
aktiviteter. Udvalget har også undersøgt, hvordan planlægningen kan tage højde for, at aktiviteter fra
eksisterende produktionsvirksomheder ikke bliver begrænset.
Den foreslåede ændring i
§ 11 a, stk. 1, nr. 8,
er fremsat bl.a. på baggrund af udvalgets rapport fra marts
2017. Der henvises i øvrigt til ændringsforslagets § 1, nr. 4, 6, 14, 18, 22, 23, 24, 33 og 34, der også
omhandler ændringer som følge af udvalgets rapport.
Det foreslås i nr. 8, at indføre et krav om, at kommunalbestyrelsen som led i kommuneplanlægningen
udarbejder retningslinjer der sikrer, at der ikke kan planlægges for boliger, institutioner, kontorer,
rekreative formål m.v. på arealer og i højder, hvor Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt, støv og
anden luftforurening ikke kan overholdes. Såfremt en lokalplan kan sikre den fremtidige anvendelse
mod en sådan forurening, vil der kunne ske planlægning, jf. den foreslåede § 15 b, stk. 1.
Ændringen medfører, at de miljøhensyn som kommunalbestyrelsen skal varetage i planlægningen,
udvides fra alene at omhandle støj til også at omfatte lugt, støv og anden luftforurening.
Planloven regulerer ikke grænserne for virksomheders udledning af lugt, støv og anden luftforurening,
men planlægningen skal ses i sammenhæng med de grænseværdier for belastning med lugt, støv og
anden luftforurening, der fremgår af vejledninger og bekendtgørelser herom. Planloven indretter og
henholder sig på den måde til de grænseværdier, der fremgår af Miljøstyrelsens vejledning og
bekendtgørelser.
I praksis betyder det, at planlægningen skal sikre, at Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt, støv og
anden luftforurening kan overholdes for anvendelsen, i den højde og den placering på de arealer, der
planlægges for. Bestemmelsen i nr. 8 vil indebære, at grænseværdier for lugt, støv og anden
luftforurening skal være overholdt såvel på udendørs opholdsarealer og på facader, som i luften
indendørs.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 38: Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
Bestemmelsen skal således f.eks. sikre, at fremtidige beboere kan åbne vinduerne i deres boliger, uden
at de udsættes for lugt, støv eller anden luftforurening over Miljøstyrelsens grænseværdier. Da
bestemmelsen skal sikre, at det forudsatte beskyttelsesniveau som anført i Miljøstyrelsens vejledninger
og bekendtgørelser skal opretholdes ved planlægningen af anvendelsen på arealerne, vil bestemmelsen
samtidig indebære, at produktionsvirksomheder ikke kan blive mødt af skærpede krav.
Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening er fastsat som udendørs værdier,
der typisk skal være overholdt i 1�½ meters højde. Hvis mennesker opholder sig i højere bygninger,
gælder grænseværdien i den højde, hvor mennesker kan blive udsat for den forurenende luft. Det vil
sige, at der kan være grunde tæt på en virksomhed, hvor grænseværdierne er overholdt i 1�½ meters
højde, men hvor grænseværdierne ikke nødvendigvis er overholdt, hvis der bygges i større højde.
Bestemmelsen sikrer, at der på disse arealer ikke vil kunne bygges boliger, institutioner, kontorer,
rekreative formål m.v. I modsætning til regulering af støj, hvor de vejledende grænseværdier er
differentieret efter anvendelsen af arealerne, er grænseværdierne for støv og anden luftforurening (B-
værdien) uafhængig af arealanvendelsen.
Dog foreslås det i § 1 nr. 9, at der som undtagelse til hovedreglen kan planlægges for etablering af
kontorbyggeri og lignende indenfor konsekvensområder for erhvervsområder til
produktionsvirksomheder med afskærmningsforanstaltninger i form af mekanisk ventilation og
kontrolleret luftindtag, hvor bygningens luftindtag er placeret i en højde, hvor Miljøstyrelsens
grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt, og hvor grænseværdier er overholdt
på alle udendørs opholdsarealer. Med den nævnte form for afskærmningsforanstaltning vil vinduerne i
disse kontorbygninger og lignende ikke kunne åbnes, og personer der opholder sig i bygningerne vil
derfor ikke kunne udsættes for lugt, støv og anden luftforurening over Miljøstyrelsens grænseværdier.
Denne form for afskærmningsforanstaltning vil dog alene kunne anvendes for kontorbyggeri og ikke
boliger, plejehjem, institutioner m.v.
Til nr. 5
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 6
I den foreslåede
§ 11, stk. stk. 1, nr. 22
er der tale om en lovteknisk ændring. Der henvises derfor til de
foreslåede bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 24.
Den foreslåede
nr. 23
indebærer, at
kommunalbestyrelsen som led i kommuneplanlægningen skal
udarbejde retningslinjer for beliggenheden af
erhvervsområder, herunder erhvervshavne, der skal
forbeholdes produktionsvirksomheder, transport og logistikvirksomheder og friholdes for anden
anvendelse uden tilknytning til disse virksomheder. Transport og logistikvirksomheder vil kunne være
beliggende i erhvervsområder fordi de i høj grad understøtter produktionsvirksomheders rammevilkår.
Med produktionsvirksomheder forstås virksomheder omfattet af godkendelsesbekendtgørelsen,
maskinværkstedsbekendtgørelsen og virksomheder anført på brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1,
dog ikke husdyrbrug. Definitionen af produktionsvirksomheder indebærer, at de erhvervsområder, der
kan udpeges til produktionsvirksomheder, skal forbeholdes virksomheder med en vis miljøbelastning og
f.eks. med investeringer knyttet til deres beliggenhed og som derfor ikke kan flyttes uden væsentlige
omkostninger eller med en vigtig funktion så som containerterminaler, færgeterminaler, bilterminaler,
bulkterminaler, transport og logistikvirksomheder m.v., der falder ind under godshavneaktiviteter.
Udpegningen kan således ikke omfatte områder til virksomheder som pizzeriaer, cafeer, restauranter
m.v., der kan indpasses i de øvrige byområder.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 38: Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
I mange erhvervsområder sker der over tid en ændring af sammensætningen af virksomheder, hvor
mere kontorlignende arbejdspladser erstatter de produktionsvirksomheder, som områderne oprindeligt
blev udpeget til. Derfor kan det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at afgrænse udpegningen til de
dele af erhvervsområdet, hvor der reelt stadigt er eksisterende produktionsvirksomheder, som har behov
for beskyttelse mod miljøkonflikter. Ved udpegningen af arealer til produktionsvirksomheder skal
hensynet til adgangen til og fra den overordnende infrastruktur herunder havne også inddrages.
Den foreslåede
nr. 24
indebærer, at
kommunalbestyrelsen som led i kommuneplanlægningen skal
udpege retningslinjer for konsekvensområder
omkring erhvervsområder for produktionsvirksomheder.
Kommunalbestyrelsen kan afgrænse konsekvensområder som en fast grænse på mindst 500 meter
omkring de udpegede erhvervsområder for produktionsvirksomheder. Denne grænse svarer til den
afstand, der normalt anvendes i planlægningen for særligt forurenende virksomheder (miljøklasse 7) og
for planlægningen omkring risikovirksomheder. Dette sikrer, at Miljøstyrelsen grænseværdier for støj,
lugt, støv og anden luftforurening kan overholdes, så det ikke giver
grundlag for at skærpe vilkårene for
virksomhederne efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven om miljøgodkendelser og påbud.
Kommunalbestyrelsen kan også afgrænse konsekvensområder ud fra en konkret vurdering af, hvilken
forureningsbelastning de pågældende virksomheder har og virksomhedernes udviklingsbehov. I praksis
kan der tages udgangspunkt i virksomhedernes gældende miljøvilkår som følge af miljøgodkendelser
m.v. og på den baggrund fastlægges mere præcise krav til planlægningen der sikrer, at Miljøstyrelsens
grænseværdier for støj, lugt, støv og anden luftforurening kan overholdes, så det ikke giver grundlag for
at skærpe vilkårene for virksomhederne efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven om miljøgodkendelser
og påbud. I forbindelse med udpegning af konsekvensområder bør kommunerne inddrage
virksomhedernes synspunkter.
For produktionsvirksomheder med stor miljøbelastning kan der være behov for et større
konsekvensområde for at tage højde for virksomhedernes drift- og udviklingsmuligheder. Uanset
hvilken metode der benyttes, vil det være et krav, at der ikke planlægges for boliger, institutioner,
kontorer, rekreative formål m.v. i områder eller i de højder, hvor Miljøstyrelsens grænseværdier for støj,
lugt, støv eller anden luftforurening ikke kan overholdes.
Planlovens § 15 a, stk. 1, indeholder et forbud mod at planlægge for støjfølsom anvendelse på
støjbelastede arealer, medmindre anvendelsen kan sikres mod støjgener. Bestemmelsen har til formål at
sikre, at der som udgangspunkt ikke udlægges ny støjfølsom anvendelse som f.eks. boligbebyggelse,
hvor boligerne bliver belastet med uacceptabel støj. Samtidig er det målet at hindre, at eksisterende
virksomheder begrænses som følge af byudvikling.
Planlovens § 15 a, stk. 2, giver mulighed for at udpege såkaldte omdannelsesområder, hvor der tillades
at planlægning for støjfølsom anvendelse, selvom støjen er 5 dB over de vejledende grænseværdier, så
længe der er sikkerhed for, at støjen bliver nedbragt indenfor en 8 års periode. Flere kommuner har
imidlertid ønsker om, at kunne planlægge for støjfølsom anvendelse på særlige attraktive og centralt
beliggende arealer i byerne f.eks. i havneområder, hvor støjen er over de vejledende grænseværdier, og
hvor der fortsat er velfungerende virksomheder, som ikke forventes at flytte, og hvor støjen derfor ikke
kan nedbringes indenfor en 8 års periode.
Det foreslås derfor i
nr. 25,
at der
indføres en undtagelsesbestemmelse i forhold til planlægning for
støjfølsom anvendelse på støjbelastede arealer indenfor såkaldte transformationsområder.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 38: Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
Efter bestemmelsen i nr. 25, kan kommunalbestyrelsen som led i kommuneplanlægningen udpege
retningslinjer for transformationsområder på støjbelastede arealer indenfor konsekvensområder omkring
udpegede produktionsvirksomheder, hvor der er særlige interesser for at udnytte arealerne til byformål
–
dvs. på områder hvor der efter den gældende planlov ikke er muligt at opføre boliger. Det foreslås, at
kommunalbestyrelsen vil kunne udpege op til to transformationsområder hvert 4. år i forbindelse med
revisionen af kommuneplanen, jf. planlovens § 23 a, stk. 2.
Efter sidste led i nr. 25, vil
kommunalbestyrelsens inden for den 4. årige periode kunne udpege et nyt transformationsområde
forudsat, at der er givet byggetilladelse svarende til 80 % af byggeretten i et af de udpegede områder.
Transformationsområder vil typisk omfatte ældre erhvervsområder i de centrale dele af byerne. Det kan
f.eks. være havneområder eller nedlagte slagterier og kraftværker. Transformationsområderne er
desuden karakteriseret ved at være områder af byen, hvor der er særlig efterspørgsel efter attraktivt
beliggende arealer og dermed stærke økonomiske incitamenter for grundejere, herunder kommuner og
bygherrer, til at skabe blandede byudviklingsområder med høj tæthed, men hvor nærheden til blivende
produktionsvirksomheder medfører mindre overskridelser af de vejledende grænseværdier for støj.
Transformationsområderne
–
ikke mindst havnene
–
vil samtidig være kendetegnet ved at rumme
velfungerende virksomheder, hvor placeringen i havnen er central i forhold til transport af varer til og
fra Danmark samt for fiskerierhvervet.
For at udpege transformationsområder skal der være en særlig byudviklingsinteresse knyttet til områder.
Det kan f.eks. være havneområder, hvor nærheden til vandet er attraktiv i forhold til etablering af
boliger fremfor kontorer
Et område vil kun kunne udpeges som transformationsområde, hvis området støder op til
produktionsvirksomheder, dvs. ligger i 1. række mellem det udpegede område til
produktionsvirksomheder og bagvedliggende byområder. Transformationsområder vil således ikke
kunne udpeges på arealer belastet af støj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra
veje, jernbaner, flyvepladser, vindmøller, skydebaner m.v. Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt, støv
og anden luftforurening skal være overholdt indenfor transformationsområder og ved fremtidig
anvendelse indenfor transformationsområder.
Den foreslåede
nr. 26
vil give kommunalbestyrelsen mulighed for at udpege konsekvensområder
omkring anlæg i landzone, som ønskes beskyttet mod miljøkonflikter som følge af planlægning for
boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v. på naboområderne. Det er beskyttelseshensynet,
der vil afgøre, om der vil kunne udpeges konsekvensområder. Konsekvensområder vil f.eks. kunne
udpeges omkring biogasanlæg, private flyvepladser eller eksisterende vindmøller, i det omfang
udpegningen kan begrundes i hensynet til at sikre anlægget eller virksomheder mod miljøkonflikter.
Bestemmelsen i nr. 26 åbner endvidere for, at kommunalbestyrelsen kan udpege konsekvensområder
omkring eksisterende vindmøller, hvor der ikke tidligere har været udpeget konsekvensområder.
Udpegningen af konsekvensområderne, som foretages i kommuneplanen, vil være bindende i forhold til
kommunalbestyrelsens egne dispositioner. De umiddelbare rettigheder til anvendelsen af
overflødiggjorte bygninger i § 37, stk. 1, og den i ændringsforslaget foreslåede stk. 2, vil ikke finde
anvendelse inden for de udpegede konsekvensområder. Ved kommunalbestyrelsens vurdering af, om
der vil kunne gives landzonetilladelse, skal der lægges vægt på at undgå miljøkonflikter i forhold til de
anlæg, som er udgangspunktet for konsekvensområdet.
Til nr. 7
 L 121 - 2016-17 - Bilag 38: Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
Udmøntningen af planlovsaftalen i lovtekst er sket med udgangspunkt i gældende praksis for statens
tilsyn med kommunernes planlægning, og formålet har været at skabe klare regler for kommunernes
administration.
I lovforslagets nr. 39 foreslås det i stk. 6, at kommunalbestyrelsen, kun kan udlægge et nyt areal til
byzone, hvis der samtidig udtages et andet areal med tilsvarende størrelse udlagt til byzone. I
lovforslaget nr. 39 foreslås det samtidig i stk. 7, at kommunalbestyrelsen kan udlægge et nyt areal til
byzone uden samtidig at udtage et andet areal med en tilsvarende størrelse udlagt til byzone, hvis der i
den 12-årige planperiode er et dokumenteret behov for at udlægge yderligere arealer til byzone. Det
foreslås endelig af lovforslagets nr. 39, stk. 13, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om
kommunalbestyrelsens metoder til at dokumentere behovet for at udlægge yderligere arealer til byzone.
Denne ordning har givet anledning til kritik, da den vil kunne indebære en utilsigtet begrænsning,
navnlig i forhold til reglerne for omfordeling af arealer. Lovforslaget rummer endvidere ikke i
tilstrækkelig grad muligheden for at imødekomme en differentieret regulering, der tager hensyn til
lokale behov.
For ikke at skabe uhensigtsmæssige begrænsninger for kommunernes planlægning for byudvikling,
foreslås det i ændringsforslaget at ændre lovforslagets regler om omfordeling af byzonearealer, så der
gives mulighed for en større fleksibilitet.
I ændringsforslagets
§ 11 a, stk. 6,
foreslås det således præciseret, at kommunalbestyrelsen får adgang
til at omfordele allerede udlagte arealer til byvækst. Kommunalbestyrelsen vil med forslaget således få
mulighed for at udlægge nye arealer til byzone, så længe der samtidig udtages andre tilsvarende arealer,
der allerede er udlagt til byzone, men endnu ikke er udnyttet.
Hensynet med ændringsforslaget er at give kommunalbestyrelsen en vis grad af fleksibilitet. Det er
således ikke hensigten, at omfordelingen skal ske som en opgørelse af arealstørrelserne i nøjagtig 1:1.
Omfordelingsprincippet er til for at give kommunalbestyrelsen mulighed for at prioritere de aktuelle og
mest attraktive arealudlæg til byzone i kommuneplanen og samtidig ophæve uaktuelle udlæg af ca.
tilsvarende størrelse i ha.
Ud over muligheden for at omfordele arealer til byvækst foreslås det, at kommunalbestyrelsen også
efter den foreslåede
stk. 7,
vil kunne udlægge nyt byzoneareal for at dække det forventede behov for
yderligere arealer til byvækst i den 12-årige planperiode, jf. planlovens § 11, stk. 1. Hvis
kommunalbestyrelsen ønsker at udlægge nye arealer til byvækst uden at kompensere med et tilsvarende
areal et andet sted i kommunen, skal kommunalbestyrelsen således dokumentere, at der i den 12-årige
planlægningsperiode er behov for yderligere areal til byvækst end de allerede udlagte. Mulighederne for
byomdannelse og fortætning af allerede udlagte arealer skal indgå i vurderingen af behovet for udlæg af
nye arealer til byvækst.
Det foreslås i den forbindelse, jf. ændringsforslagets § 1, nr. 6, at erhvervsministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om de metoder, som kommunerne skal anvende til opgørelse af det forventede
arealbehov i planperioden.
Til nr. 8
Der er tale om en konsekvensændring af ændringsforslagets nr. 7. Den foreslåede § 11 a, stk. 9, i
lovforslaget om kommuneplanretningslinjer for fødevarevirksomheder med besøgsfaciliteter, flyttes til
§ 11 b, stk. 2, der omfatter fastsættelse af rammer for lokalplanlægningen i kommuneplanen.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 38: Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
Til nr. 9
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 10
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 11
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 12
I
§ 11 a, stk. 12,
foreslås, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for de
metoder, som kommunalbestyrelsen i henhold til stk. 7, skal anvende til opgørelse af det forventede
arealbehov i den 12-årige planperiode. Endvidere vil der efter stk. 12, kunne fastsættes bestemmelser
om adgangen til, at fravige metoden på baggrund af et dokumenteret behov for at udlægge yderligere
arealer til byvækst eller ved opgørelse af rummeligheden, hvor f.eks. rummelighed i mindre bysamfund
i tilbagegang ikke medregnes.
Det er hensigten, at der fastsættes regler om, at opgørelsen til brug for dokumentation af behovet for
yderligere udlæg skal tage udgangspunkt i alment accepterede kilder, som f.eks. oplysninger fra
Danmarks Statistik om befolkningsudvikling, byggeaktivitet, beskæftigelse m.v. og standardiserede
opgørelser af ubenyttede arealer i kommuneplanen. Metoden skal være tiltrækkelig fleksibel til, at en
kommune sikres tilstrækkelige udviklingsmuligheder.
Til nr. 13
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 41.
Til nr. 14
Det foreslås i
§ 11 b, stk. 1, nr. 14,
at der fremover skal fastsættes rammer for lokalplanens indhold med
hensyn til sikring af, at erhvervsarealer langs motorvejen skal prioriteres til transport- og
logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder.
Bestemmelsen fastsætter, at det ved lokalplanlægning af erhvervsområder langs motorveje gennem
anvendelsesbestemmelser sikres, at disse prioriteres til transport- og logistikvirksomheder og andre
transporttunge virksomheder. Med transport- og logistikvirksomheder menes virksomheder, hvis
udviklingsmuligheder er afhængig af god tilgængelighed til det overordnede vejnet, og som primært
genererer godstransporter, der så vidt muligt skal ledes uden om bymæssige bebyggelse. Der er
samtidigt tale om virksomheder med behov for bygninger til lager, oplagsplads, rangerområder m.v.,
som gør dem pladskrævende.
Der skal prioriteres plads til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder i
erhvervsområder langs motorveje, så de erhverv, der har tung trafik sikres en placering tæt på
motorvejenes til- og frakørsler. Derudover kan der planlægges for, at andre erhverv end transport- og
logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder kan placeres i erhvervsområderne langs
motorveje under hensyntagen til en effektiv transportafvikling, herunder så det f.eks. undgås at blande
tung transport med personbiler mv.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 38: Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
Det skal i planlægningen så vidt muligt undgås at lede godstransport gennem tætbefolkede områder i
byen. I tilfælde, hvor et erhvervsområde ved en motorvej ligger tæt på centrum, og hvor omgivelserne
har bymæssig og tæt befolket karakter, kan hensynet til at undgå tung trafik således betyde, at
erhvervsområder prioriteres til andet end transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge
virksomheder. Erhvervsarealer langs motorveje i hovedstadsområdet, som samtidigt er udpeget som
stationsnære områder, vil fortsat kunne anvendes til de formål, som følger af Fingerplanen. Endvidere
vil det være muligt for kommunalbestyrelsen at udarbejde en ny lokalplan til andre formål, så længe det
kan ske inden for de nuværende kommuneplanrammer.
Den foreslåede
nr. 15
fastsætter, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte rammer for
lokalplanlægningen, inden for
konsekvensområder omkring produktionsvirksomheder samt for
transformationsområder. Hvis udpegningen af konsekvensområder, jf. den foreslåede § 11 a, stk. 1, nr.
24, er foretaget som en 500 meter afgrænsning uden nogen nærmere vurdering af miljøforholdene, skal
retningslinjerne fastlægge et krav om, at der skal foretages en vurdering af, hvilke effekter den planlagte
anvendelse i konsekvensområdet eller transformationsområdet, jf. den foreslåede § 11 a, stk. 1, nr. 25,
vil have for produktionsvirksomhedernes gældende og fremtidige miljøvilkår. Er afgrænsningen af
konsekvensområder foretaget ud fra en konkret vurdering af produktionsvirksomhedernes miljøvilkår,
skal rammerne fastlægge de begrænsninger for byggeriets udformning (f.eks. højde), placering på
grunden (afstand) m.v. og for støj, herunder de evt. afskærmningsforanstaltninger jf. § 15 a, stk. 1 m.v.,
som sikrer, at Miljøstyrelsens grænseværdier kan overholdes,
så det ikke giver
grundlag for at skærpe
vilkårene for virksomhederne efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven om miljøgodkendelser og påbud.
Til nr. 15
I
§ 11 b, stk. 3,
foreslås det, at kommunalbestyrelsen, uanset lovforslagets § 11 a, stk. 8, i særlige
tilfælde kan planlægge for udvidelse af eksisterende fødevarevirksomheder, som udspringer af en
produktion knyttet til landbrugs- og fiskeriprodukter, som har udviklet sig til attraktioner for borgere og
turister. Det kan være fødevarevirksomheder som mikrobryggerier, vin- og alkoholproducenter, lokalt
produceret eller forarbejdet frugt, grønt, kød- og mejeriprodukter, der ønsker at etablere eller udvide
faciliteter til besøgsturisme, der har en naturlig sammenhæng med den eksisterende fødevareproduktion.
Bestemmelsen retter sig mod virksomheder, der har behov for bygningsudvidelser, der ligger ud over,
hvad der kan gives landzonetilladelse til. Andre nationale interesser som landskab, kulturarv m.v. vil
fortsat kunne tale for en indsigelse i den konkrete sag.
Det følger af den første betingelse i
nr. 1,
at fødevarevirksomheden skal udspringe af en produktion
knyttet til lokale råvarer og stadig basere produktionen på råvarer fra landbruget. Med landbruget
menes, at produktionen skal være baseret på landbrugs- og/eller fiskeriprodukter. I
nr. 2,
stilles der krav
om, at fødevarevirksomheden har eksisteret på stedet i mindst 5 år. I
nr. 3,
stilles der krav om, at
fødevarevirksomheden ønsker at etablere eller udvide faciliteter til besøgsturisme, som bidrager til
områdets turisme. I
nr. 4,
stilles der krav om, at der er en funktionel sammenhæng mellem
fødevarevirksomheden og besøgsfaciliteterne.
I lovforslagets § 11 a, stk. 8, foreslås det, at al byudvikling skal ske i byzone og i direkte tilknytning til
eksisterende byområder og bebyggelse. Formålet med dette »indefra- og ud princip« er at undgå spredt
bebyggelse ved byerne og landzonen generelt og derved at fremme at investeringer i infrastruktur,
herunder veje, energiforsyning, kloakering mv. foretages samfundsøkonomisk effektivt samt undgå
miljøkonflikter i det åbne land, hvor landbruget har behov for gode rammer for deres produktion.
Uden direkte tilknytning til byerne er der dog flere steder gennem årene etableret virksomheder, hvor
der er foretaget væsentlige investeringer i bygninger mv. over en længere årrække. Det kan f.eks. være
mellemstore produktionsvirksomheder, der er udvidet ad flere omgange på baggrund af
 L 121 - 2016-17 - Bilag 38: Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
landzonetilladelser eller store virksomheder, der allerede er udvidet væsentligt på baggrund af en
lokalplan.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde gives mulighed for at tilvejebringe lokalplaner,
der overfører arealerne, hvor disse virksomheder er beliggende, til byzone, således at det kan sikres, at
virksomhederne kan udvide på den pågældende lokalitet. Overførslen til byzone sker ved
lokalplanlægning for virksomheden og dens udvidelse.
Forslag til bestemmelsen i
§ 11 b, stk. 4,
retter sig mod virksomheder, der har behov for
bygningsudvidelser, der ligger ud over, hvad der kan gives landzonetilladelse til. Det kan f.eks. dreje
sig om mellemstore produktionsvirksomheder, hvor der over en længere årrække er foretaget væsentlige
investeringer i bebyggelse eller produktionsanlæg, som kun vanskeligt kan flyttes til en anden lokalitet.
Forslaget til stk. 3 har således fokus på virksomheder, der af historiske årsager ligger på det pågældende
sted, og som gennem årene har foretaget betydelige investeringer på stedet.
Det er fortsat ikke hensigten, at der generelt skal være mulighed for udlæg af arealer til større udvidelse
af eksisterende virksomheder i det åbne land. Det skal som hovedregel fortsat henvises til
erhvervsområder i byerne, der er indrettet til formålet.
Stk. 4, er således ikke rettet mod nyetablerede virksomheder, som allerede i forbindelse med
etableringen vil kunne forudses at få behov for større udvidelser. Det forhold, at en virksomhed er
etableret i en overflødiggjort bygning og evt. i den forbindelse har foretaget ombygning og/eller
udvidelse med 500 m
2
uden landzonetilladelse, kan ikke i sig selv begrunde, at bestemmelsen i stk. 3
kan bringes i anvendelse.
Ved planlægningen for udvidelse af de i stk. 4 nævnte eksisterende virksomheder skal i øvrigt samme
planlægningsmæssige hensyn lægges til grund, som normalt indgår i de planlægningsmæssige
overvejelser, herunder hensyn til jordbrugserhvervet, miljøbeskyttelse og landskabelige interesser,
trafikale hensyn og infrastruktur, samt øvrige nationale interesser, jf. lovforslagets
§ 29, stk. 1, 1. pkt.
I
denne forbindelse vil der også skulle ske en afvejning af, om det ud fra en samlet samfundsøkonomisk
vurdering vil blive dyrere for kommunen at planlægge for en forbliven på stedet frem for at placere
virksomheden i et udlagt erhvervsområde i en by.
Det vil således i almindelighed være en forudsætning for at kunne planlægge for udvidelse af de i stk. 4
nævnte virksomheder, at der i forvejen er tilstrækkelig infrastruktur og offentlig service, så
virksomhedens udvidelse ikke forudsætter eller vil medføre behov for nye offentlige investeringer i
f.eks. større veje eller veje med større bæreevne, kloakering, kollektiv trafik m.v. Således er
bestemmelsen ikke møntet på en virksomhed, der har behov for betydelig tung transport på steder, hvor
det eksisterende vejnet vurderes ikke at kunne bære dette, ligesom det f.eks. ikke er møntet på
vognmandsvirksomheder, der som hovedregel bør henvises til udlagte erhvervsområder i byerne.
Til nr. 16
Der er for så vidt angår nr. 03 tale om en konsekvensændring som følge af rykningsklausulen i
lovforslagets § 1, nr. 30. For så vidt angår nr. 04 er der tale om en konsekvensændring som følge af
ændringen af reglerne om Grønt Danmarkskort i lovforslagets § 1, nr. 31 og 35.
Til nr. 17
 L 121 - 2016-17 - Bilag 38: Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
Den foreslåede ændring i
§ 15, stk. 2, nr. 13,
skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse
om lokalplanlægning til boligformål i et transformationsområde, som er belastet med støj, jf. § 15 a, stk.
3.
I planlovens § 15, stk. 2 nr. 13, fremgår bl.a., at der i en lokalplan kan fastsættes krav om
afværgeforanstaltninger som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse.
Den foreslåede ændring af nr.
13, vil betyde, at der i en lokalplan kan fastsættes krav om, at bebyggelse til boligformål i første række i
et transformationsområde kan anvendes som afskærmningsforanstaltning mod støj. Der vil således
kunne stilles krav om opførelse af afskærmende bebyggelse mod støj, før ibrugtagning af ny bebyggelse
til boligformål for de bagvedliggende boliger, dvs. de boliger der ikke ligger i første række mod
produktionsvirksomhederne.
I forbindelse med opførelse af bebyggelse efter de foreslåede bestemmelser i § 15 a, stk. 3, og § 15, stk.
2, nr. 3, vil det være bygherren, der skal afholde udgifterne til afværgeforanstaltninger og ikke
produktionsvirksomheder, som bebyggelsen ligger op til.
Til nr. 18
Den foreslåede
§ 15, stk. 2, nr. 14,
fastsætter, at der i lokalplaner kan optages bestemmelser om
afskærmningsforanstaltninger for støv, lugt og anden luftforurening ved planlægning til opførelse af ny
bebyggelse til kontorformål og lignende, f.eks. showrooms, liberale erhverv og serviceerhverv, i form
af mekanisk ventilation, hvor luftindtaget placeres i en højde, hvor Miljøstyrelsens grænseværdier er
overholdt. Dette vil indebære, at vinduerne i bygningen ikke vil kunne åbnes, så personer der opholder
sig i bygningen ikke udsættes for uforsvarlig støv, lugt og anden luftforurening over Miljøstyrelsens
grænseværdier. For alle udendørsopholdsarealer vil grænseværdierne skulle overholdes.
Nr. 14 gælder alene ved opførelse af ny bebyggelse til kontorbebyggelse og ved ændret anvendelse af
eksisterende bebyggelse til kontorformål og lignende i konsekvensområder, jf. den foreslåede § 11 a,
stk. 1, nr. 24. Bestemmelsen vil således ikke kunne anvendes for boliger, institutioner, rekreative formål
m.v.
Det henvises i øvrigt til bemærkningerne i ændringsforslagets § 1, nr. 9, hvor
afskærmningsforanstaltninger for støv, lugt og anden luftforurening også behandles.
Til nr. 19
Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 50.
Til nr. 20
Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 50.
Til nr. 21
Det foreslås i
§ 15 a, stk. 3,
at kommunalbestyrelsen i et transformationsområde kan udarbejde
lokalplaner, der udlægger støjbelastede arealer til boliger. Den foreslåede ændring i stk. 3, indebærer, at
kommunalbestyrelsen kan fravige planlovens § 15 a, stk. 1, om, at kommunalbestyrelsen ikke må
udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, medmindre der foretages
afskærmningsforanstaltninger.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 38: Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
Bestemmelsen vil give mulighed for at bygge nye boliger i første række mod en
produktionsvirksomhed, på varigt støjbelastede områder indenfor særligt udpegede
transformationsområder, hvor støjen kan være op til 5 dB over Miljøstyrelsens vejledende
grænseværdier for støj.
Bestemmelsen vil alene gælde bygninger i ”første række” mod produktionsvirksomheder, og hvor
overskridelsen er begrænset til boligbyggeriets facade, der vender mod virksomhederne, jf. den
foreslåede
stk. 3, nr. 1
og
nr. 2.
Bygninger og udendørs opholdsarealer, der etableres bag ved 1. række
skal leve op til Miljøstyrelsens grænseværdier. Bestemmelsen skal således muliggøre, at der kan
etableres én række af nye boliger f.eks. på et havneområde, der med støjisolering kan fungere som en
støjskærm for de øvrige bagvedliggende boliger og opholdsarealer i området.
Det vil være en forudsætning at støjisolere boligen, så det sikres, at et nærmere fastsat indendørs
støjkrav er overholdt med åbne vinduer, jf. nr. 3.
Der gives mulighed for, at de vejledende grænseværdier for støj kan overskrides på udvalgte udendørs
opholdsarealer, f.eks. på altaner vendt mod virksomhederne, med op til 5 dB over de vejledende
grænseværdier for støj, under forudsætning af, at der fortsat er adgang til andre udendørs
opholdsarealer, f.eks. gårdrum, hvor de vejledende grænseværdier er overholdt, jf. nr. 4.
I
stk. 4,
foreslås det, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at lade det tinglyse på de ejendomme, der i
en lokalplan for et transformationsområde med hjemmel i stk. 3 udlægges til boligformål, at vejledende
grænseværdier for støj kan være overskredet med op til 5 dB. Baggrunden for bestemmelsen er, at
købere og andre rettighedshavere skal gøres særligt opmærksomme på, at ejendommen er beliggende i
et støjbelastet område, hvor støjen kan være op til 5 dB over gældende grænseværdier. Ligeledes bør
ejere, der lejer ud oplyse lejerne om de særlige støjregler. Kommunalbestyrelsen skal efter planlovens §
54 b indberette forslag til, og endeligt vedtagne lokalplaner til PlansystemDK, bl.a. for at offentligheden
kan gøre sig bekendt med oplysninger i en plan. Der er ikke krav om, at lokalplaner skal tinglyses på de
ejendomme, der er omfattet af planen. Stk. 4, er således en yderligere forpligtelse for kommunen.
Tinglysningen tjener et informativt formål og er ikke en gyldighedsbetingelse i forhold til lokalplanen
og dens indhold
Som følge af stk. 3, vil der ske en supplering af anvisningerne i et tillæg til Miljøstyrelsens vejledning
om støj fra virksomheder, herunder fastsættelse af grænseværdier for støj, som skal være overholdt
indendørs med åbne vinduer.
Til nr. 22
Det foreslås i
§ 15 a, stk. 5,
at erhvervsministeren i helt særlige tilfælde kan meddele tilladelse til, at der
i områder med et særligt oplevelsesøkonomisk turismepotentiale, som er beliggende nær forsvarets
øvelsespladser og skyde- og øvelsesområder, gives mulighed for at fravige de vejledende
grænseværdier for støj for at opføre ferie- og fritidsanlæg.
Det er en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at erhvervsministeren har indhentet tilsagn fra
Forsvarsministeriet. Dette fordi det er en væsentlig national interesse at sikre, at byudvikling omkring
forsvarets arealer ikke medfører begrænsninger af forsvarets øvelsesaktiviteter på kort eller lang sigt.
Baggrunden for stk. 5, er, at forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesområder ofte ligger i
kystnære områder med særlige herlighedsværdier. I disse områder kan muligheden for at etablere
turismefaciliteter være af væsentlig betydning for den lokale beskæftigelse i turismeindustrien. Med stk.
5, foreslås det derfor, at der åbnes op for at tillade etablering af f.eks. et hotel eller lignende
 L 121 - 2016-17 - Bilag 38: Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
overnatningsmuligheder. Konkret foreslås det, at erhvervsministeren i helt særlige tilfælde kan meddele
tilladelse til planlægning for denne type ferie- og fritidsanlæg i områder, hvor støjbelastningen ikke
overstiger LC,DEN = 65 dB.
Med særligt oplevelsesøkonomisk turismepotentiale skal forstås hoteller mv., som understøtter den
lokale turisme og giver et væsentligt bidrag til et områdes samlede turismeudbud.
Bestemmelsen giver ikke mulighed for etablering af sommerhuse, institutioner, boliger, m.v. og ej
heller tilladelse til helårsanvendelse af sådanne.
Til nr. 23
Den foreslåede
§ 15 b, stk. 1,
skal sikre, at der ikke kan opføres boliger, institutioner, kontorer,
rekreative formål m.v. i områder og i højder, som er belastet af lugt, støv og anden luftforurening over
Miljøstyrelsens grænseværdier.
I
stk. 2,
foreslås det, at en lokalplan kan udlægge arealer belastet af lugt, støv og anden luftforurening
til
opførelse af ny bebyggelse til kontorformål
og lignende, f.eks. showrooms, liberale erhverv og
serviceerhverv, hvis planen med bestemmelser om etablering af afværgeforanstaltninger, jf. den
foreslåede § 15, stk. 2, nr. 14 i ændringsforslaget, kan sikre den fremtidige anvendelse mod
forureningsbelastning. Stk. 2 vil alene omfatte udlæg af arealer til kontorformål og lignende i
konsekvensområder omkring eksisterende produktionsvirksomheder, og ikke boliger, institutioner,
rekreative formål m.v.
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening er fastsat som udendørs
værdier, der typisk skal være overholdt i 1�½ meters højde. Hvis mennesker opholder sig i højere
bygninger, gælder grænseværdien i den højde, hvor mennesker kan blive udsat for den forurenende luft.
Det vil sige, at der kan være arealer tæt på en virksomhed, hvor grænseværdierne er overholdt i 1�½
meters højde, men hvor grænseværdierne ikke nødvendigvis er overholdt, hvis der bygges i større
højde. Bestemmelsen omhandler alene arealudlæg til nye boliger, institutioner, kontorer, rekreative
anvendelser mv., og bestemmelsen har derfor ikke indflydelse på den måde lugt fra eksisterende
virksomheder reguleres ift. eksisterende boliger, jf. Miljøstyrelsens lugtvejledning.
Afskærmningsforanstaltning for kontorbygninger i form af mekanisk ventilation med kontrolleret
luftindtag placeret i en højde, hvor Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening
er overholdt kan sikre, at ventilationsluften i bygningen ikke er forurenet med støv, lugt eller anden
luftforurening, jf. den foreslåede § 15, stk. 2, nr. 14. Det vil dog fortsat være et krav, at grænseværdier
for støv, lugt og anden luftforurening er overholdt på alle udendørs opholdsarealer, herunder altaner.
Afskærmning af bygninger ved kontrolleret luftindtag betyder, at det ikke vil være muligt at åbne
vinduerne. Med henblik på at sikre, at beboerne kan åbne vinduerne i deres boliger, uden at de udsættes
for lugt, støv eller anden luftforurening over Miljøstyrelsens grænseværdier foreslås det, at stk. 2, ikke
finder anvendelse for boliger, institutioner, rekreative formål m.v., men alene begrænses til
kontorbyggeri. De nævnte afskærmningsforanstaltninger vil alene kunne anvendes til kontorbyggeri i
konsekvensområder omkring produktionsvirksomheder i erhvervsområder, hvor der er særligt pres på
arealerne og kommunalt ønske om byudvikling i form af kontorbyggeri.
Til nr. 24
Den foreslåede
§ 16, stk. 8,
fastsætter, at redegørelsen til et lokalplanforslag, som foreslået i § 15 b, stk.
2, for et konsekvensområde skal indeholde oplysninger om, hvordan planen tager højde for
 L 121 - 2016-17 - Bilag 38: Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
produktionsvirksomhederne i området. Det kan f.eks. være oplysninger om, hvordan etablering af
støjafskærmninger kan sikre, at Miljøstyrelsens grænseværdier er overholdt, så det ikke giver
grundlag
for at skærpe vilkårene for virksomhederne efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven om
miljøgodkendelser og påbud.
Redegørelsen skal ligeledes indeholde en vurdering af, hvordan
lokalplanen tager højde for virksomhedernes drifts- og udviklingsmuligheder.
Redegørelsen skal udarbejdes af kommunalbestyrelsen, men det vil være mest hensigtsmæssigt, at
berørte produktionsvirksomheder inddrages i arbejdet, hvis de er villige til at medvirke, eller som
minimum at de berørte produktionsvirksomhedere forelægges et udkast i god tid inden den
offentliggøres.
Den foreslåede
stk. 9,
fastsætter, at redegørelsen til et lokalplanforslag, for et transformationsområde, jf.
den foreslåede § 11 a, stk. 1, nr. 25, skal indeholde de samme oplysninger som den foreslåede stk. 8,
samt redegøre for oplysninger om støjforhold og støjkilders påvirkning af boligerne i et
transformationsområde.
Til nr. 25
Der er tale om en lovteknisk præcisering i lovforslagets § 1, nr. 55.
Til nr. 26
Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 50.
Til nr. 27
Efter planlovens § 29, stk. 3 kan en statslig myndighed fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag.
Statslige myndigheder omfatter også centrale og decentrale myndigheder som f.eks. stiftsøvrigheden.
Med lovforslagets § 1, nr. 71 foreslås det, at det fremover vil være en minister, og ikke centrale og
decentrale myndigheder, der fremsætter indsigelser mod et lokalplanforslag.
Den foreslåede ændring i
§ 29, stk. 3,
medfører, at stiftsøvrigheden også fremover kan fremsætte
indsigelse efter planlovens § 28 mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som stiftsøvrigheden
som myndighed varetager. Baggrunden for ændringen er at afspejle den særlige rolle som kirken har i
det danske samfund og sikre, at den kommunale planlægning tager hensyn til kirkerne som del af den
danske kulturarv.
Til nr. 28
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 29
Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 75.
Til nr. 30
Kommunalbestyrelserne kan efter planloven meddele landzonetilladelse til etablering af
vognmandsvirksomheder baseret på en konkret afvejning af, om tilladelsen vil være forenelig med de
interesser planlovens landzonebestemmelser tilsigter at varetage, herunder f.eks. hensyn til at undgå
spredt bebyggelse, hensyn til landskab og miljø, udnyttelse af eksisterende infrastruktur m.v.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 38: Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
Større vognmandsvirksomheder bør som hovedregel henvises til planlagte erhvervsområder i byerne.
Det skyldes, at etablering af større vognmandsvirksomheder i landzone kan medføre en væsentlig
ændring i det omgivende miljø, hvilket bl.a. kan genere naboer. Vognmandsvirksomheder kan typisk
ikke etableres i bestående bygninger, men har behov for oplagsplads til biler containere mv., ligesom de
ofte medfører betydelig tung trafik.
I landzone uden for byerne er der dog flere steder vognmandsvirksomheder, der har brugt en længere
årrække på at opbygge deres virksomhed et bestemt sted. Det er virksomheder, der af historiske årsager
har ligget det pågældende sted og nu er så store, at ekspansion vil ligge ud over det, der i almindelighed
kan gives landzonetilladelse til.
Det foreslås i
§ 35 a
, at det skal være muligt, at de pågældende eksisterende virksomheder, som er
etableret før 15. juni 2017 og har ligget det pågældende sted i mere end 10 år, kan blive liggende på
baggrund af en landzonetilladelse fra kommunalbestyrelsen og således spare virksomheden for
etableringsomkostninger ved flytning til et erhvervsområde i byerne.
Der vil fortsat skulle ske en afvejning af landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn og
andre samfundsmæssige interesser, f.eks. trafikale hensyn og hensyn til naboer.
Det er således ikke hensigten, at virksomhederne skal kunne vokse ubegrænset på stedet på baggrund af
landzonetilladelser. Hvis virksomheden f.eks. har en betydelig bilpark (skønnet udover 15-20 lastbiler
m.v.) der belaster området og vejnettet med betydelig tung transport, eller hvis yderligere ekspansion på
stedet vil medføre væsentlige ændringer i det omgivende miljø o. lign., bør virksomheden henvises til et
erhvervsområde i byerne.
§ 35 a, er som anført møntet på eksisterende virksomheder, der har ligget på stedet en længere årrække.
Det er derfor fortsat ikke hensigten, at større vognmandsvirksomheder kan få landzonetilladelse til at
flytte ud i det åbne land.
Til nr. 31
Konsekvensændring.
Til nr. 32
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 33
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 34
I ændringsforslagets § 37, stk. 2, bliver det præciseret, hvilke bygninger der er overflødiggjorte.
Endvidere bliver der i forhold til lovforslaget indsat et nyt nr. 4, som følge af løsningsforslag fra
udvalget for revision af reglerne vedrørende virksomheders miljøpåvirkninger.
Ud over mulighederne i planlovens § 37, stk. 1, for at etablere virksomheder m.v. i tidligere
landbrugsbygninger foreslås det i
§ 37, stk. 2,
at også andre overflødiggjorte bygninger skal kunne tages
i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og
fritidsformål og en bolig, samt lager- og kontorformål m.v., hvilket indholdsmæssigt svarer til den
 L 121 - 2016-17 - Bilag 38: Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
foreslåede i § 37, stk. 1, jf. lovforslagets nr. 95. Overflødiggjorte bygninger kan eksempelvis være
nedlagte mejerier, skoler, foderstofvirksomheder og maskinstationer eller overflødiggjorte boliger i
landzone. Den foreslåede ændring giver således videre rammer end de gældende regler i planlovens §
37, stk. 1, for etablering af virksomheder i overflødiggjorte bygninger.
Det er en betingelse, at bygningen er overflødiggjort. Om det er tilfældet, afhænger af en konkret
vurdering af sagens omstændigheder. Som det gælder for tidligere landbrugsbygninger efter planlovens
§ 37, stk. 1, foreslås det i
§ 37, stk. 2, nr. 1 og 2,
at det er en betingelse, at virksomheden eller boligen
etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang, og at bygningerne
ikke er opført inden for de seneste 5 år. Det er således en betingelse, at der er tale om bygninger, der er
egnede til formålet. Bestemmelsen finder således ikke anvendelse på f.eks. drivhuse, staklader eller
presenningshaller, uanset den tidligere anvendelse af disse. Bestemmelsen finder heller ikke anvendelse
på udhuse, carporte og skure. Det er et krav, at bygningen er overflødiggjort.
Det foreslås i
nr. 3,
at muligheden for etablering af virksomheder i overflødiggjorte bygninger ikke skal
gælde inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen samt inden for kystnærhedszonen uden for
udviklingsområder. De hidtil gældende regler om etablering af virksomheder gælder til gengæld fortsat
i hele kystnærhedszonen, hvor der således fortsat kan ske udvidelse af en mindre erhvervsvirksomhed i
det åbne land, som er lovligt etableret i en tidligere landbrugsbygning, dog ikke inden for klitfrednings-
og strandbeskyttelseslinjerne.
Er der flere overflødiggjorte bygninger på en ejendom, kan der kun etableres en bolig efter den
foreslåede stk. 2, i én af disse bygninger, jf. henvisningen til den foreslåede § 37, stk. 4, i lovforslaget.
Til nr. 35
Der er i dag udpeget støjkonsekvensområder omkring anlæg af national interesse, hvor der er fastsat
særlige regler, der skal sikre, at opførelsen af støjfølsom anvendelse så som boliger mv. ikke betyder
indskrænkning i disse anlægs anvendelsesmuligheder. Det gælder f.eks. støjkonsekvensområder
omkring større lufthavne f.eks. Københavns Lufthavn og forsvarets øvelsespladser og skyde- og
øvelsesterræner. De umiddelbare rettigheder i landzonen efter planlovens § 37, stk. 1, og de foreslåede
umiddelbare rettigheder i § 37, stk. 2, jf. ændringsforslagets nr. 13, kan imidlertid betyde, at der f.eks.
kan etableres boliger tæt på forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner, hvilket kan
medføre indskrænkninger i de støjende aktiviteter, der kan foregå i området.
Efter forslagets
§ 37, stk. 6,
vil den umiddelbare ret til ændret anvendelse af bygninger derfor ikke
gælde for de i
nr. 1
og
nr. 2
nævnte områder. Kommunalbestyrelsen vil kunne meddele en
landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, til ændret anvendelse af bygningerne.
Landzonetilladelsen skal dog sikre at gældende grænseværdier kan overholdes, så det ikke giver
grundlag for at skærpe vilkårene for de i nr. 1 og nr. 2 nævnte virksomheder.
Til nr. 36
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 37
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 38
 L 121 - 2016-17 - Bilag 38: Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
Med henblik på at styrke turismeerhvervet foreslås det i
§ 40, stk. 3,
at det skal være muligt at udleje et
sommerhus i et sommerhusområde til skiftende brugeres kortvarige ferieophold uden krav om pause
imellem de enkelte ophold. Udlejningen må dog ikke overstige de 9 uger, som det ifølge lovforslagets §
1, nr. 102, fremover samlet bliver muligt at anvende et sommerhus i, i et sommerhusområde i
vinterperioden (perioden fra 1. november til udgangen af februar).
Det er i dag ikke klart, hvilken betydning anvendelsesbegrænsningen i planlovens § 40, stk. 1, har for
udlejning af sommerhuse til skiftende lejere. Ifølge højesteretsdommen UfR 1997, side 883/2H var
kontinuerlig udlejning af et sommerhus i 9 �½ uge i strid med planlovens § 40, stk. 1. Bestemmelsen har
herefter i praksis været fortolket sådan, at den også forhindrer længerevarende udlejning til skiftende
brugere. Det har derfor været forudsat, at udlejningen skal afbrydes med en pause på formentlig mindst
1 uge efter 3-4 ugers anvendelse. Denne praksis har været kritiseret af feriehusudlejningsbranchen, fordi
det besværliggør administrationen af udlejningen og indebærer unødvendige udgifter, da sommerhusene
står opvarmet i udlejningspauserne.
Det vurderes ikke at være i strid med det overordnede formål med anvendelsesbegrænsningen i § 40 at
afskaffe kravet om pause imellem udlejningsperioderne. Det vurderes således ikke at have nogen stor
betydning for sommerhusområdernes karakter eller sliddet på naturen i området, om sommerhusene kan
anvendes af skiftende lejere i 9 uger i træk, eller om anvendelsen sker med en pause efter hver 4. uge.
Forslaget til § 40, stk. 3, betyder, at et sommerhus i et sommerhusområde i vinterperioden kan udlejes
til skiftende brugere til ophold af f.eks. 1-2 ugers varighed uden pauser i 9 sammenhængende uger.
Sommerhuset kan således f.eks. udlejes til skiftende brugere fra 1. november og 9 uger frem og så
lukkes ned frem til marts, hvor sommerperioden begynder.
Forslaget ændrer ikke ved, at sommerhuset ikke kan udlejes til eller stilles til rådighed for den samme
bruger i mere end 4 uger ad gangen, idet sammenhængende ophold af mere end 4 ugers varighed ikke
kan anses for kortvarige.
Reglen gælder også ved udlån, som ikke sker mod betaling, ligesom ejer selv kan anvende sommerhuset
til kortvarige ferieophold i umiddelbar forlængelse af udlejningen, når den samlede anvendelse af
sommerhuset ikke overstiger 9 uger. Ejer kan f.eks. udleje sommerhuset i 7 uger i træk til skiftende
brugere, og derefter selv anvende sommerhuset i 2 uger i direkte forlængelse heraf. Ejer kan også
udlåne sommerhuset i 3 uger til f.eks. et familiemedlem, og derefter selv anvende sommerhuset i 3 uger
i direkte forlængelse heraf. Det afgørende er, at den samlede anvendelsesperiode ikke overstiger 9 uger,
og at de enkelte brugeres ophold ikke har en varighed på over 4 uger.
Det bemærkes, at selve udlejningen af sommerhuset er reguleret i sommerhusloven og skal ske i
overensstemmelse hermed.
Til nr. 39
Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af rykningsklausulen i lovforslagets § 1, nr. 50.
Til nr. 40
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til § 2
Til nr. 1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 38: Ændringsforslag, fra erhvervsministeren
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til § 4
Til nr. 1
Det foreslås med nyaffattelsen af stk. 1, at loven skal træde i kraft den 15. juni 2017, jf. dog
overgangsbestemmelsen i stk. 2.
Til nr. 2
I
stk. 5,
til lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse foreslås det, at bekendtgørelse nr. 1093 af 11.
september 2007 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre, ophæves.
Ophævelsen er en konsekvens af, at hjemlen til bekendtgørelsen nyaffattes i lovforslagets § 1, nr. 18,
om § 5 m, stk. 2. Bekendtgørelsen vil derfor ikke længere være aktuel og foreslås derfor ophævet som
en konsekvens heraf. Det er hensigten, at erhvervsministeren vil udarbejde en vejledning om
afgrænsning af bymidter og bydelscentre.