L 121 - 2016-17 - Bilag 36: Henvendelse af 9/5-17 fra Danmarks Naturfredningsforening

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121 Bilag 36
Offentligt

Dato: 5. maj 2017

Til: Erhvervsstyrelsen, [email protected]

Masnedøgade 20

2100 København Ø

Telefon: 39 17 40 00

Mail:

[email protected]

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til vejledning om Grønt Dan-

markskort, vejledning om udviklingsområder, bekendtgørelse om etablering

af lokale naturråd og vejledning om etablering af lokale naturråd

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har modtaget ovennævnte materiale i høring, og har

følgende bemærkninger, som er resumeret neden for og uddybet i bilag 1.

Grønt Danmarkskort:



Frist for udarbejdelse af Grønt Danmarkskort bør forlænges, for eksempel til udgangen

af 2018, så kommunerne kan indarbejde bidrag fra naturrådene i deres udpegninger.



Vejledningen bør indeholde tydeligere mål for, hvad kommunerne skal opnå i forhold til

naturkvalitet og naturareal. Jf. Nagoyaaftalen som Danmark har tilsluttet sig, skal 17 %

af landet dækkes af natur, svarende til 170.000 ha ny natur.

Lokale naturråd:



DN støtter oprettelsen af lokale naturråd, og er glad for at blive nævnt i høringsmate-

rialet i forbindelse med rådenes sammensætning. DN ser frem til at deltage i arbejdet.



Lokale naturråd bør ikke nedlægges i april 2018. Rådene bør træde sammen hvert 4. år

i forbindelse med den løbende revidering og opfølgning på Grønt Danmarkskort, og bør

desuden tildeles en opfølgende rolle.



Naturinteresserne udgør under halvdelen af rådenes interessenter jf. bekendtgørelsen.

Da formålet er planlægning for natur, mener DN, at dette tal bør være over halvdelen.

DN peger på, at naturinteresser og friluftsinteresser ikke altid er sammenfaldende.

Udviklingsområder:



Principskitserne i vejledningen viser udviklingsområder der er lige så store eller flere

gange større end den by de ligger ved. Vejledningen lægger dermed uheldigt op til en

afvikling af store dele af kystnærhedszonen over kort tid. DN foreslår principskitserne

revideres, i overensstemmelse med den politiske aftale og udmeldinger om at bibeholde

kystnærhedszonen, og undlade bebyggelse af kysternes landskaber. Således bør vej-

ledningen afspejle mindre justeringer af eksisterende by- og landsbyafgrænsninger.



Kystnærhedszonen er nødvendig fordi natur- og landskabsværdierne i zonen samt øn-

sket om at udnytte disse værdier er store. Kysterne er også fremover national interes-

se, og bør kun reduceres på baggrund af væsentlige argumenter. Derfor er det afgø-

rende, at staten vurderer de kommunale ansøgninger på en faglig baggrund, herunder

redegørelse for behov, befolkningsvækst, bymønster, rækkefølgeplanlægning, strategi-

er m.v. Det bør fremgå af vejledningen, at staten skal lægge disse forhold til grund for

deres vurderinger af om ansøgninger kan imødekommes eller ikke.



Udviklingsområder skal jf. lovforslaget udpeges parallelt med Grønt Danmarkskort. Det

tager vejledningen ikke hensyn til, hverken i første ansøgningsrunde eller efterfølgende

ansøgningsrunder. Det er i strid med lovforslaget.

Med venlig hilsen

Nina Larsen Saarnak, Leder for lokale sager

31193238, [email protected]

L 121 - 2016-17 - Bilag 36: Henvendelse af 9/5-17 fra Danmarks Naturfredningsforening

Bilag 1:

Bemærkninger til udkast til vejledning om grønt danmarkskort

Samspil mellem bidrag fra lokal naturråd og kommunale udpegninger til GDK

DN er optaget af, at den første udpegning af Grønt Danmarkskort (fremover forkortet GDK)

bliver så kvalificeret som muligt. Kommuneplanerne skal formelt set vedtages inden udgangen

af 2017, mens de lokale naturråd først kan aflevere et bud på GDK senest midt april 2018.

Derfor mener DN, at timingen og samspillet mellem kommunernes udarbejdelse af GDK og

arbejdet i de lokale naturråd bør justeres. DN foreslår, at kommunerne får en forlænget frist

for udarbejdelse af GDK

–

eventuelt som et kommuneplantillæg, for eksempel med krav om

endelig vedtagelse inden udgangen af 2018. Det giver lokale naturråd mulighed for at udar-

bejde et grundigt forslag til kommunerne, som kommunerne efterfølgende kan lade sig inspire-

re af i deres arbejde med GDK. Det betyder også, at udpegningen af udviklingsområder bør

tilpasses denne proces. I vejledningen til udviklingsområderne fremgår det desuden, at disse

udpeges løbende skal som en del af kommuneplanstrategien, mens GDK udpeges efterfølgen-

de som en del af den samlede kommuneplan, der typisk ligger 1-2 år efter kommuneplanstra-

tegien. Det er i strid med lovforslag om ændring af planloven.

Udpegning og tilhørende retningslinjer

DN er glad for vejledningen, der rådgiver kommunerne om regler og rammer for udpegningen

af GDK og som indeholder konkrete forslag til trin i udpegningsprocessen.

DN er desuden glad for, at det i vejledningen understreges, at det i retningslinjerne for GDK

bør beskrives, hvordan kortet over tid søges realiseret og forbedret, så natur- og biodiversi-

tetsværdierne bevares og udvikles frem mod større og bedre sammenhængende naturområ-

der, og ligeledes at det understreges, at GDK er en national interesse.

DN foreslår, at vejledningen går lidt længere i anbefalingerne til udpegning af kortet, således

at der skelnes mellem hovedtyper i udpegningerne, da spredningen af vilde dyr og planter er

afhængig af sammenlignelige naturtyper på tværs af kommunegrænser. Hovedtyperne kunne

for eksempel være skove, kystnatur, våd natur og tør natur. Der bør ligeeldes skelnes mellem

kerneområder og korridorer. Derudover kan det anbefales at se nærmere på forskellen mellem

sammenhængende og trædestenskorridorer, da særligt trædestenskorridorer kan være

vanskelige at erkende på kort i et større målestoksforhold.

Mangler statslige mål for naturkvalitet og naturareal

DN anser det for en væsentlig mangel, at vejledningen undlader at forholder sig til, hvad

kommunerne skal opnå med GDK. Der angives således ingen mål for DGK. DN savner, at det

fremgår, hvor meget arealerne i GDK

skal bidrage til at opnå FN’s og EU's mål for biodiversitet

i 2020, når det fremgår af vejledningen, at kortet understøtter disse mål.

Det fremgår, at der skal udpeges potentiel ny natur og økologiske forbindelser som skal sørge

for at naturen bliver robust og tilbagegangen i biodiversiteten bremses. Det må indebære, at

der skal udpeges tilstrækkelig ny natur og forbindelser på de rigtige lokaliteter for at det reelt

kan stoppe tilbagegangen i biodiversitet og give robust natur

–

både i forhold til naturareal og

naturkvalitet. Derfor er det væsentligt, at kommunerne bliver vejledt i hvad det konkret er de

skal opnå med deres udpegninger, og at regeringen udstikker konkrete mål for hvad kortet

skal bidrage med i forhold til Danmarks forpligtelser. Mål er nødvendige for at kommunerne

kan vurdere, om deres forslag til Grønt Danmarkskort bringer kommunen nærmere målet og

bidrager til at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten.

Synspunktet bakkes op af flere forskere. Blandt andet fremhævede professor Finn Arler fra

Ålborg Universitet under en konference om Danmarks fremtidige arealanvendelse (Landstings-

L 121 - 2016-17 - Bilag 36: Henvendelse af 9/5-17 fra Danmarks Naturfredningsforening

salen onsdag d. 3. maj), at der er brug for national prioritering af hvor meget natur vi skal

have, og at det ikke er et spørgsmål man kan overlade til den enkelte kommune.

Jf. Nagoyamålene som Danmarks har tilsluttet sig, skal 17 % af landets areal være natur, sva-

rende til ca. 730.000 ha. I dag er kun ca. 13, 1 % af arealet natur, svarende til ca. 560.000 ha

(kilde: Sådan ligger landet - Tal om Naturen, DN 2016). I den sammenhæng mangler Dan-

mark at udlægge omkring 170.000 ha natur.

Manglende sammenhæng med vandområdeplaner

DN savner en beskrivelse af sammenhængen til vandområdeplanerne, som er statens natur-

planer, og som vil spille en væsentlig rolle for udmøntningen af kriterium 3 om større sam-

menhængende naturområder og fri dynamik, samt forbindelsen til Natura2000 planerne.

Manglende forpligtende samarbejder mellem kommuner

Et af de væsentlige formål med GDK er at forbedre sammenhængen i naturen. Vejledningen

beskriver desværre ikke tilstrækkelige rammer for kommunernes samarbejde og eventuelle

nødvendige forpligtelser i den sammenhæng. I det omfang den nødvendige sammenhæng ikke

er til stede, forpligter det dermed Erhvervsministeren til at sikre den nødvendige sammen-

hæng.

GDK er vækst

DN mener det er misvisende, når det fremgår af vejledningens s. 16 at:

”Samtidig bemærkes,

at det er forventningen, at kommunerne planlægger for potentiel natur på en måde, så der

ikke i praksis opstår konflikter med private eller offentlige interesser, eller sker begrænsninger

af muligheder for udviklingen og vækst i kommunen.”

Ligesom når der planlægges for råstof-

gravning, byudviklingsområder eller transportkorridorer, er der tale om planlægning på arealer

der ejes af nogen, og desuden om planlægning der spiller en væsentlig samfundsmæssig rolle,

og som i tilfældet med GDK ligeledes er med til at opfylde væsentlige internationale forpligtel-

ser. Desuden mener DN, at øget biodiversitet, forbedret adgangen til sammenhængende grøn-

ne områder, værdistigninger i boligområder der er nabo til GDK m.v. ligeledes er vækst. DN

foreslår bemærkningen slettet.

Bemærkninger til udkast til bekendtgørelse og udkast til vejledning om loka-

le naturråd

Naturinteresser bør udgøre mere end halvdelen af de repræsenterede

DN kan støtte forslaget om at lokale naturråd skal bistå kommunerne i deres arbejde med at

udpege GDK. DN glæder sig til at indgå i arbejdet. I forbindelse med oprettelsen af naturråde-

ne fremgår det, at kommunerne fastsætter en frist for at indstille medlemmer på kommuner-

nes egne hjemmesider. DN skal internt koordinere processen for udvælgelse af repræsentanter

til naturrådene. DN vil derfor anmode om, at foreningen centralt orienteres om diverse frister

for indstilling af medlemmer til naturrådene.

Det er væsentligt, at erhvervslivets og interessenternes holdninger understøttes fagligt i natur-

rådene. Det skal sikre, at resultatet hviler på faglig ekspertise, således at rådenes anbefalinger

er fagligt funderet med udgangspunkt i de nationale kriterier som nævnt i vejledningen.

DN støtter, at erhvervsinteresserne er repræsenteret i rådene. DN mener dog ikke det i forhold

til formålet med GDK og fagligheden er hensigtsmæssigt, at lade naturen være i mindretal i

rådene, når det foreslås at erhvervslivet udgør 50 % og de resterende 50 % deles mellem na-

tur-, miljø-, og fritidsinteresser. Særligt når det samtidigt fremgår, at det ikke er en forudsæt-

ning for deltagelse i rådene, at deltagerne har kendskab til naturplanlægning.

Naturrådene bør ikke nedlægges men træde sammen hvert 4. år

En af de centrale opgaver med GDK - både for rådene og for kommunerne - er at få et sam-

menhængende naturnetværk på tværs af kommunerne. Det er en vigtig opgave at få løst, hvis

L 121 - 2016-17 - Bilag 36: Henvendelse af 9/5-17 fra Danmarks Naturfredningsforening

formålet med GDK skal kunne indfries. Det fremgår af bekendtgørelsen, at de 19 råd afslutter

deres arbejde senest den 15. april 2018. Derfor er det hverken hensigtsmæssigt eller gør det

muligt for rådene at løfte den opgave, de skal påtage sig, hvis de nedlægges umiddelbart efter

at have leveret deres føres input. Hensigten med rådene er, at bistå kommunerne med et for-

slag til udpegning af områder som skal indgå i GDK. Det er første gang, kommunerne skal ud-

føre denne nye opgave. I forbindelse med næste revision af kommuneplanerne vil det derfor

være helt oplagt, at inddrage rådene på ny.

Naturråd bør tildeles en opfølgende rolle

DN foreslår, at naturrådene tildeles en opfølgende rolle i forhold til udviklingen i realisering af

GDK, siden sidste kommuneplan, for herigennem bedre at sikre en reel virkeliggørelse af kor-

tet. Rådene kan således spille en væsentlig rolle i forhold til at foreslå hvorledes GDK hurtigst

realisere, og hvilke områder i kortet der bør prioriteres højest i relation til

FN’s og EU’s biodi-

versitetsmål.

Samspil mellem naturrådenes bidrag og kommunernes udpegning til GDK

Endelig foreslår DN, at der beskrives en ny ramme for hvornår udpegningen af GDK skal være

endelig vedtaget i kommuneplanen, således at GDK først vedtages efter de lokale naturråd har

færdiggjort deres bidrag. Det kunne for eksempel ske inden udgangen af 2018

–

se bemærk-

ninger til vejledning om GDK.

Det er statens opgave at sikre, at Grønt Danmarkskort indarbejdet i kommuneplanen både

efter de nugældende regler og efter de kommende regler. Den opgave forventer vi, at staten

løfter hele landet rundt. DN antager, at de kommuner der har vedtaget deres kommuneplan i

2017, er indstillet på at gå konstruktivt ind i samarbejdet med rådene, og tilpasser deres ud-

pegninger, hvis det viser sig nødvendigt. Det kan som nævnt ske gennem kommuneplantillæg.

GDK kræver justering af øvrige kommuneplanudpegninger

Det fremgår af vejledningen, at

”det

bør indgå i de lokale naturråds overvejelser, om udpeg-

ning af nye naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende

værdifulde naturområder, inddrager områder udlagt til andre formål efter planloven, som ikke

er forenelige med en realisering af Grønt Danmarkskort f.eks. intensivt drevet landbrugsjord

eller udpegede udviklingsområder.”

DN forstår intentionen, men mener formuleringen er uhel-

dig. Undersøgelser viser, at der er interesser på 140 % af landets areal. Det er muligt gennem

revideret kommuneplanlægning, jordfordeling m.v. at ændre på de eksisterende arealudpeg-

ninger. Når udgangspunkt er, at GDK skal realiseres og nye områder til potentiel natur skal

udpeges for at sikre sammenhæng mellem værdifulde naturområder og stoppe tabet af biodi-

versitet, vil udpegningerne komme til at berøre områder med andre udpegninger. DN foreslår

derfor at formuleringen ”ikke er forenelig med”

udgår.

Bemærkninger til udkast til vejledning om udviklingsområder

Principskitser mere end fordobler byområder ved kysten

Generelt finder DN, at eksemplerne på udpegning af udviklingsområder omfatter alt for store

arealer, der fordobler og nogen steder mere end fordobler den eksisterende by i området. Det

mener DN er et stærkt uheldigt signal, der ligger langt over hvad foreningen havde forventet

at udviklingsområderne skulle have af størrelse. Vejledningen illustrerer med al tydelighed en

udvikling, hvor kystnærhedszonen efter få kommuneplanrevisioner vil være reduceret til de

områder kommunerne udpeger som GDK og øvrige områder med natur- og landskabsinteres-

ser, mens den resterende del af zonen gøres til potentielle byudviklingsområder o.l. DN fore-

slår, at de illustrerede udviklingsområder reduceres væsentligt, således at de afspejler mulig-

hed for mindre justeringer af byområder, landsbyafgrænsninger o.l.

Statens rolle ikke tilstrækkeligt defineret

Udviklingsområderne kræver jf. forslag til ændring af planloven, at staten tager stilling til de

kommunale ønsker. Formålet med dette må være at sikre, at de kommunale udpegninger på

tværs af kommuner ikke overstiger behovet i al væsentlighed, således at ikke alt for store dele

L 121 - 2016-17 - Bilag 36: Henvendelse af 9/5-17 fra Danmarks Naturfredningsforening

af kystområderne udlægges til potentielle kommende bebyggede områder. Der er i forvejen i

mange kommuner udlagt lagt mere areal til byudvikling end den 12-årige planperiode kan for-

klare. I den sammenhæng er det væsentligt, at staten i sin vurdering af hvilke ansøgninger om

udviklingsområder der kan imødekommes, forholder sig til det reelle behov for byvækst m.m.

Det er i overensstemmelse med det politiske ønske om at bibeholde kystnærhedszonen og

dermed hensynet til kystlandskaberne og ønsket om frie kyster. På den baggrund savner DN,

at vejledningen tydeligere uddyber statens rolle, herunder på hvilket grundlag staten vil vurde-

re om ansøgninger kan imødekommes. DN henleder også opmærksomheden på, at kystens

landskaber også fremover er en national interesse, hvorfor staten er forpligtet til at varetage

kystlandskabernes interesse i deres vurdering af hvorvidt ansøgninger om udviklingsområder

kan imødekommes.

DN skal foreslå, at staten vurdere ansøgningerne dels på baggrund af at der skal være tale om

mindre justeringer af by-, landsby og øvrige afgrænsninger. Og desuden at tilladelserne base-

res på en redegørelse som viser et reelt behov, samt relation til den øvrige kommuneplanlæg-

ning, herunder bymønster, rækkefølgeplanlægning, turismestrategier og øvrige planfagligt re-

levante områder.

Landbrug

Af afsnit 2 fremgår det, at ændringerne i udviklingsområderne skal skabe mere tidssvarende

rammer for landbrug samt nye muligheder for landsbyerne. For DN er det uklart, hvorfor land-

bruget nævnes i relation til udviklingsområder. Landbruget ses ikke at være nævnt i denne

sammenhæng hverken i den politiske aftale eller i bemærkningerne til lovforslag om ændring

af planloven. Derfor bør det udgå af vejledningen.

Planfaglig status skal følge formålet med udviklingsområdet

Det fremgår af eksemplet under afsnit 2, type 1, at udviklingsområder i landzone omkring en

by i forbindelse med udpegning som udviklingsområde hermed kan sidestilles med landzonen

uden for kystnærhedszonen, med henblik på efterfølgende at overføres til byzone. Hvis for

formålet med udviklingsområdet er ny by, mener DN, at et område bør fastholde sin status

inden for kystnærhedszonen ind til kommunen får gennemført den nødvendige planlægning.

DN mener dermed ikke der er grundlag for at tillade arealer tildeles en lempeligere landzone-

status i en udefinerbar perioden mellem udpegning af området som udviklingsområde til den

kommunale planlægning i overensstemmelse med ansøgningen er gennemført.

GDK indfrier ikke formålet med Naturplan Danmark

Det fremgår af afsnit 3, at GDK indfrier intentionerne med Naturplan Danmark. Det mener DN

ikke er korrekt, eftersom flere af de målsætninger der er indeholdt i Naturplan Danmark ikke

ses at være videreført, jf. ovenstående kommentarer til udkast til vejledning til GDK.

Proces for samspil mellem GDK og udviklingsområder i strid med lovforslag

Vejledningen beskriver, at et forslag til GDK skal være udpeget forud for ansøgning om udvik-

lingsområder. Det er dog samtidig tydeligt i vejledningen, at denne intention som desuden

fremgår tydeligt af planlovsforslaget, ikke planlægges overholdt, hverken for den første og

måske vigtigste udlægning eller de efterfølgende udlægninger af udviklingsområder.

I afsnit 4 eksempel 1 står der, at kommunalbestyrelsen kan anvende sin eksisterende plan-

lægning for naturområder som baggrund for vurdering af muligheden for udpegning af udvik-

lingsområder. I den forbindelse mener DN, at lovgrundlaget kræver samtidighed mellem ud-

pegninger til udviklingsområder og GDK. GDK har været et lovkrav i planloven siden 2014,

hvorfor det er rimeligt at fastholde kravet om, at et forslag til GDK som minimum skal være

udpeget, inden der kan ansøges om udviklingsområder. Derfor mener DN ikke det jf. lovforsla-

get er muligt at indsende ansøgninger om udviklingsområder, før GDK er vedtaget i kommu-

neplanerne.

Samtidigheden planlægges heller ikke overholdt i den efterfølgende planproces. Således frem-

går det i afsnit 3 i vejledingen, at ansøgninger om udviklingsområder kan indsendes i forbin-

L 121 - 2016-17 - Bilag 36: Henvendelse af 9/5-17 fra Danmarks Naturfredningsforening

delse med kommuneplanstrategien. Arbejdet med strategien ligger imidlertid typisk 1-2 år før

den samlede kommuneplan sendes i høring. GDK skal indgå i den samlede kommuneplan, og

jævnfør vejledningen for GDK, er der ikke krav om, at et forslag til GDK ligger hverken i ud-

kast eller vedtaget i forbindelse med udarbejdelsen af planstrategien. I vejledningen til GDK

fremgår

det i stedet at: ”Forud

for kommunalbestyrelsens udpegning eller revision af Grønt

Danmarkskort skal kommunen offentliggøre dette i en planstrategi. Retningslinjer med tilhø-

rende kort over udpegningen af områder, der indgår i Grønt Danmarkskort, skal fremgå af

kommuneplan eller kommuneplantillæg.”

Dermed lægger vejledningerne ikke op til at sikre

den krævede samtidighed mellem udviklingsområder og GDK.

Kommuneplanstrategien er den nyvalgte kommunalbestyrelses strategiske udmelding omkring

kommuneplanen. Som processen er planlagt nu, vil det derfor desuden være den eksisterende

kommunalbestyrelse der umiddelbart inden kommunevalget indsender en kommuneplanstra-

tegi som binder den nye kommunalbestyrelse, før denne har haft mulighed for at vurdere de-

res ønsker, behov og redegørelse herfor. Det er i modstrid med planlovens intention om at den

nye kommunalbestyrelse inden udgangen af første halvdel af deres valgperiode udarbejder en

kommuneplanstrategi.