Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121 Bilag 33
Offentligt
1749803_0001.png
Til
Ministeren og Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
28. april 2017
Vi henviser til Ministerens besvarelse dateret den 28. marts 2017 af spørgsmål 18 ad L 121 stillet
af udvalget den 14. februar 2017.
Vi er af den opfattelse, at svaret ikke er dækkende for så vidt angår hjemlen for kommunernes
planlægning på søterritoriet, der ligger ud for et havneområde.
Vi påviste, at Kystdirektoratets hjemmel til at give tilladelser til udnyttelse af søterritoriet er unik
forstået således, at andre myndigheder ikke har konkurrerende kompetence, medmindre der
foreligger en klar hjemmel – helt i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige
principper.
Af Planloven fremgår, at kommunerne ALENE kan planlægge på søterritoriet, når søterritoriet
ligger ud for et
byomdannelsesområde,
jfr. § 11 b, stk. 1, nr. 13 og § 15, stk. 2, nr. 23 og
24. Af Ministerens svar fremgår, at hjemlen gælder alle havne, der ligger i byzone – altså også
selvom der IKKE foregår byomdannelse bag havnen.
Da loven efter vor opfattelse er entydig på dette område beder vi Ministeren bekræfte, at der
ikke er hjemmel for kommunerne til at planlægge på søterritoriet, hvor havnen måtte ligge i
landzone, helholdsvis hvor havnen ligger i byzone, men hvor der ikke sker byomdannelse i
området bag havnen.
Med en sådan bekræftelse ser vi heller ikke nogen grund til at ændre Planloven for nærværende.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Foreningen af Lystbådehavne I Danmark
Jesper Højenvang
Direktør
Tlf. 4345 4360
Mobil 3052 8738
www.flidhavne.dk
www.havneguide.dk
Foreningen af Lystbådehavne I Danmark, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Tlf. 4345 4360,
E-mail:
[email protected], www.flidhavne.dk