Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121 Bilag 3
Offentligt
Fritidshusejernes Landsforening
Notat vedr. L 121 - om ændring af planlovens paragraf 5b
– overførsel af sommerhusområder til byzone.
RESUMÉ
Notatet gennemgår forslaget til ændring af planlovens paragraf 5b, analyserer konse-
kvenserne og påviser nogle uhensigtsmæssige virkninger.
Notatet viser, at sommerhusejere kan blive påført betydelige udgifter som følge af
forslaget. Udgifter som kan tvinge nogle af ejerne til at sælge deres sommerhuse og i
nogle tilfælde med risiko for salg med tab.
Notatet redegør for det ulige forhold mellem kommunale interesser og sommerhus-
ejernes interesser. Et forhold hvor sommerhusejere ofte vil være den svage part.
For mange kommuner er en ændring af sommerhusområder til byzone ensbetydende
med øgede kommunale indtægter fra fastboende skatteydere – samt højere grund-
skyld og ejendomsskatter.
Nogle kommuner vil derfor – som det dokumenteres i notatet – have en interesse i at
få sommerhusejerne til at støtte en overførsel til byzone uden fyldestgørende infor-
mation om de økonomiske konsekvenser for sommerhusejerne.
Endvidere peger notatet på en konsekvens af sommerhusområders overførsel til by-
zone, som ikke drøftes i lovforslagets bemærkninger. I tidligere sommerhusområder,
der er ændret til byzone, ses ofte en betragtelig fortætning af bygningsmassen som
følge af ændrede bebyggelsesprocenter, afstande til skel og bygningers højde. Det
fører i en del tilfælde til udvikling af parcelhus-slum.
Ønsker om overførsel af sommerhusområder til byzone er ikke nyt. Mange kommuner
- særligt i hovedstadsområdet - har gennem årene haft ønsker herom. Skiftende
planmyndigheder har tidligere afvist sådanne ønsker med henvisning til den fortæt-
ning af boligmassen, som sådanne ændringer indebærer.
Notatet konkluderer, at Fritidshusejernes Landsforening helst ser, at ændringen af
planlovens paragraf 5b ikke nyder fremme. Såfremt ændringen nyder fremme, ind-
stiller Fritidshusejernes Landsforening nogle ændringsforslag, der kan imødegå uhen-
sigtsmæssige virkninger af lovforslaget.
I notatets bilag 1 og 2 gives et eksempel på en konkret kommunes anvendelse af det
forventede lovforslag i en henvendelse til erhvervs- og vækstministeren i maj måned
2016. Eksemplet dokumenterer, at kommuner og sommerhusbeboere har forskellige
interesser, samt at lovforslagets krav om kommunal redegørelse af konsekvenserne
for berørte sommerhusejere tilsidesættes.
Datagrundlag
I 2014 var der registreret 223.774 sommerhuse i Danmark, heraf 192.373 i sommer-
husområder indenfor kyst-nærhedszonen. Der er især sommerhusområder langs den
jyske vestkyst, i nærheden af de større byer og ved Sjællands nordkyst. Ca. 80 pct.
af sommerhusene er mindre end 99 kvadratmeter.
Den 8. november 2016 bad Fritidshusejerne Landsforening Erhvervs- og Vækstmini-
steriet om at oplyse, hvor mange sommerhuse, der kan blive berørt af ændringsfor-
slaget. Ministeriet har pt. ikke svaret.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 31/1-17 fra Fritidshusejernes Landsforening
1717629_0002.png
2
NOTAT
L 121 - lovforslag og bemærkninger f.s.v. angår § 5b
I forslag til lov om ændring af lov om planlægning foreslås § 5b ændret således:
Stk. 6. Erhvervsministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelser fast-
sætte regler efter § 3, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., der fraviger § 5 b, stk. 1, nr. 3,
som giver kommunerne mulighed for ved lokalplan at overføre eksisterende
sommerhusområder inden for kystnærhedszonen til byzone, hvis lovens generel-
le kriterier for udlæg af arealer til byzone er opfyldt, jf. § 11 a.
I bemærkningerne til lovforslaget hedder det:
Overførelse af eksisterende sommerhusområder til byzone
Flere kommuner har efterspurgt muligheden for at overføre eksisterende som-
merhusområder til byzone. Efterspørgslen er størst omkring de større byer i
vækst.
Lovforslaget indeholder en bestemmelse, der giver erhvervsministeren beføjel-
se til ved hjælp af landsplandirektiver at overføre visse arealer i eksisterende
sommerhusområder til byzone. Det kan for eksempel være mindre sommerhus-
områder, der ligger i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone, og hvor
den rekreative værdi for kommunens og nabokommunens indbyggere er af un-
derordnet betydning.
Der vil gælde følgende kriterier for overførsel af sommerhusområder i kystnær-
hedszonen til byzone:
• De generelle kriterier for udlæg af arealer til byzone skal være opfyldt. Dvs.
at der skal være et behov for yderligere areal til byvækst, og det er kun som-
merhusområder i umiddelbar tilknytning til eksisterende sammenhængende by-
zone, der kan overføres, så byen udvikles indefra og ud.
• Mindst ¾ af de berørte grundejere skal ønske en overførsel til byzone.
• Kommunen skal forinden redegøre for de konsekvenser, som en overførsel kan
have for den enkelte grundejer.
Analyse
I det følgende analyseres, hvilke konsekvenser det kan have for ejerne af berørte
sommerhuse, såfremt kommunerne udnytter bestemmelsen. Som bilag til notatet
vedlægges et konkret eksempel, hvor en kommune allerede inden lovens vedtagelse
(med udgangspunkt i forliget om det forventede lovforslag) i maj 2016 har ansøgt er-
hvervs- og vækstministeren om overførsel af et sommerhusområde til byzone.
Analysen fokuserer primært på de økonomiske konsekvenser af en zoneændring, men
kaster også lidt lys på de demografiske, trafikale og infrastrukturelle konsekvenser.
Endelig berøres de ændringer, som et sommerhusområde, der ændres til byzone, vil
undergå.
Økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser ved en overgang til byzone relaterer sig til ejendomsbe-
skatning, omkostninger til at bringe et sommerhus i en sådan stand, at det kan god-
kendes som helårsbolig, udgifter til den infrastruktur som er typisk for en byzone,
 L 121 - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 31/1-17 fra Fritidshusejernes Landsforening
1717629_0003.png
3
samt sommerhusets og grundens værdi efter et områdes overførsel til byzone.
Skat
Ejendomsbeskatningen
1
vil stige. Det er ikke muligt på forhånd at fastslå, hvor stor
stigningen bliver. Men der kan hentes et bidrag ved at kigge på en sag fra Aarhus
kommune. Her foreslog Venstre i 2015, at et sommerhusområde fra 1930erne ved
Skæring Strand blev overført til byzone. Forslaget lød således:
”Ved ændring af området til byzone med mulighed for nuværende ejere at bi-
beholde sommerhus status, til der sker ejerskifte, sikres, at alle kan bevare
den bolig status de reelt har i dag. Ved Skæring Strand er i dag under 5 pro-
cent af grundene reelt benyttet til ferieformål. Derfor er Skæring Strand ikke
længere et ferieområde.
En ændring af de 1100 parceller fra sommerhusområde til byzone samt en evt.
forøgelse af grundskyld og ejendomsværdiskat med 50 pct. vil give et ekstra
provenu til Aarhus Kommune i størrelsesordenen 18.000.000 kr. om året.
Dertil kommer, at der vil blive frigivet attraktive helårsgrunde til understøt-
telse af den vision, Aarhus. Kommune har for udvikling af erhvervsliv m.v.
frem til år 2030, hvilket vil kræve alternative bomuligheder for at tiltrække
de rette investorer og medarbejdere”.
Sagen fra Aarhus giver et fingerpeg om kommunale forventninger til et øget provenu,
når et sommerhusområde gøres til byzone: Ca. 16.000 kr. årligt pr grund – oveni den
eksisterende skat.
En ejer af en ejendom i et sommerhusområde, der overføres til byzone, kan vælge at
bevare sin sommerhus-status. Men vurderingen skal tage udgangspunkt i, at ejen-
dommen ligger i byzone - uanset aktuel anvendelse. Så sommerhusejeren bliver sat i
skat af den nye vurdering.
Omkostninger i forbindelse med godkendelse som helårsbolig
Kommunen skal give tilladelse til, at et sommerhus anvendes som helårsbolig. Det
kan indebære udgifter til byggesagkyndige, der skal vurdere huset, samt krav til æn-
dringer, f.eks. isolering og energiforbrug. Det er vanskeligt at skønne over sådanne
udgifter, da det vil afhænge af den konkrete ejendom og dens stand.
Det skønnes, at omkostningen til at bringe isolering, vinduer og døre, samt ændringer
i energiforsyning i et 70 kvadratmeter sommerhus fra 1970erne op til en standard,
der kan godkendes som helårsbolig, ligger mellem et sted med mellem bygning af et
nyt hus og 250.000 kr.
Forbedringer vil naturligvis afspejle sig i husets værdi – men der kan næppe forventes
en 1:1 sammenhæng mellem udgifter til forbedringer og øgning i salgspris.
Udgifter til infrastruktur
Omlægning af et sommerhusområde til byzone har normalt infrastrukturelle konse-
kvenser. Udgangspunktet kan være meget forskelligt fra sommerhusområde til som-
merhusområde. Nogle sommerhusområder er kloakerede – andre er ikke. Forskellige
kommuner stiller forskellige infrastrukturelle krav. Ønsket om infrastrukturændringer
1
Der er pt. megen usikkerhed om ejendomsbeskatningen, såvel systemmæssigt som økonomisk. Uanset
usikkerheden, er det dog næppe forkert at skønne, at ejendomme i helårsområder vil blive vurderet høje-
re end ejendomme i sommerhusområder.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 31/1-17 fra Fritidshusejernes Landsforening
1717629_0004.png
4
kan også komme fra beboerne selv i takt med en ændret demografisk sammensæt-
ning og øget trafik i det område, der overgår til byzone.
Da de fleste sommerhuse ligger i områder med private fællesveje, vil det typisk være
en lokal grundejerforening, der skal stå for opgaven og fordele udgifter på grund-
ejerne.
I det følgende angives skøn over priser på nogle infrastrukturomkostninger baseret på
en grundejerforening med 1000 meter private fællesveje og 50 ejendomme (husstan-
de).
Anlægsopgave
Spildevandskloakering
Afledning af regnvand fra vej
Anlæg af fortove
Etablering af gadebelysning
Total
5.0 mio.
2.5 mio.
1.5 mio.
1.0 mio.
Pr. husstand
100.000
50.000
30.000
20.000
Skøn
Ovennævnte skøn er skøn. Der er indhentet skøn fra bygmestre, entreprenører og el-
installatører. Det er skøn uden opmålinger, undersøgelser i marken endsige indhent-
ning af konkrete tilbud. Der kan være jordbundsforhold, der stiller særlige krav, og
fortovsanlæg kan udføres i mange forskellige kvaliteter. Så skøn er skøn. Ud fra de
forskellige indhentede skøn er det forsøgt at fastsætte nogle middeltal.
Konsekvenser for ejerens økonomi
En sommerhusejer kan fortsat benytte sit hus som sommerhus efter overgangen til
byzone. Men som anskueliggjort ovenfor, vil ejerens økonomi under alle omstændig-
heder blive berørt af øgede skatter og omkostninger til anlæg af infrastruktur. Det
gælder bl.a. de pensionister, der har valgt sommerhuset som otiumbolig.
Det er uklart, hvor længe et hus i byzone kan benyttes som sommerhus i en kommune
med bopælspligt. Senest ved salg må det forventes, at bopælspligten og dermed hel-
årsbeboelsen indtræder.
En sommerhusejer, der vil benytte sit hus som helårsbolig eller sælge det som hel-
årsbolig, må således forvente udgifter til forbedringer af ejendommen.
Nogle ejere vil have en forventning om, at overgangen til helårsstatus kan omsættes
til en økonomisk gevinst ved et salg af ejendommen. Der er stor usikkerhed forbun-
det hermed.
En køber af en ejendom i et helårsområde (byzone) vil tage stilling til om ejendom-
men opfylder køberens behov for en helårsbolig.
Det
vil oftest indebære, at ejen-
dommen skal opfylde de krav, en moderne børnefamilie stiller til en helårsbolig. Så-
danne krav opfyldes yderst sjældent i et 70 kvadratmeter stort sommerhus fra halv-
fjerdserne.
Mange købere vil derfor anskue købet som et køb af en byggegrund. Køberen vil såle-
des have en forventning om en prissætning svarende til en byggegrunds pris, fordi
det eksisterende hus skal rives ned, og der skal bygges et nyt.
I en situation, hvor en køber står med valget mellem 800 kvadratmeter grund med 70
kvadratmeter sommerhus fra halvfjerdserne og eventuelt kommende omkostninger til
nedrivning og infrastruktur, og en ny-udstykket grund på 1.000 kvadratmeter til en
mio. kr. i et område hvor al infrastruktur er færdiggjort, hvor der er moderne stisy-
stemer og friarealer, er det næppe en handel, hvor sælger sætter prisen.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 31/1-17 fra Fritidshusejernes Landsforening
5
Den sælger, som måske har betalt 1.4 mio. kr. for sit sommerhus for 10 år siden, og
som må opgive huset grundet stigende ejendomsskatter og kravene til betaling af ny
infrastruktur, kan meget vel komme i en situation, hvor ejendommen kun kan sælges
for halvdelen af købsprisen.
Banker og realkreditinstitutter er naturligvis også opmærksomme på disse forhold, og
vil være tilbageholdende med at yde lån til forbedringsprojekter i sommerhusene og
de infrastrukturprojekter, som overgang til byzone tvinger sommerhusejerne til at
betale for.
Det er vanskeligt at vurdere, hvilken indvirkning en overgang til byzone vil have på
priserne i et sommerhusområde. Ovenfor er der taget udgangspunkt i hvorledes en
køber vil handle ud fra en strengt rationel økonomisk betragtning. Der er ofte irrati-
onelle elementer i spil på ejendomsmarkedet, så det kan ikke udelukkes, at marke-
det i en konkret situation vil reagere anderledes.
Der er naturligvis sommerhuse og grunde, der uanset rationelle økonomiske betragt-
ninger, kan opnå en meget god pris ved overgang til byzone. Det gælder ikke mindst
sommerhuse med havudsigt eller udsigt til det åbne land. Men også for sådanne
ejendomme kan vilkårene ændre sig. Når husene omkring vokser i højden og drøjden
som følge af den bebyggelsesprocent og højde, som byzone giver mulighed for, kan
havudsigten hurtigt blive til havkig, solterrassen blive henlagt i skygge og naboindsig-
ten forøget.
Demografiske og trafikale konsekvenser
Et helårsområde er anderledes end et sommerhusområde. Beboerne forlader området
om morgenen og kommer hjem om aftenen. Børnene går (og køres) i skole, i institu-
tioner og til fritidstilbud. Der er flere leverancer til beboerne. Trafikmængden øges,
og kravene til veje, fortove og gangstier og deres vedligehold vokser.
Bebyggelsesmæssige konsekvenser
Når et sommerhusområde overgår til byzone, skiftes karakter fra natur til by. Græs-
rabatter bliver til fortove. Der sker en fortætning af boligområdet, når bygningerne
vokser fra 70 etagemeter til 240 etagemeter. Lysindfald og udsigt ændres, når byg-
ningernes højde vokser fra 5 meter til 8,5 meter, og afstanden fra hus til skel falder
fra 5 meter til 2,5 meter (og for udhuse til 0 meter). I løbet af få år står garager og
udhuse mur mod mur i skel. Træer og bevoksning forsvinder, og levende hegn erstat-
tes af plankeværker og mure.
Der er betydelig risiko for, at tidligere sommerhusområder fortættes og forvandles til
parcelhus-slum. Og det gælder i særlig grad, hvis der er tale om sommerhusområder
med mindre grunde (800 kvadratmeter og derunder), hvor vejudlægget er smalt og
der ikke findes friarealer.
Udsigten til en sådan fortætning, var i 2005 en central begrundelse for Hovedstadens
Udviklings Råds afslag til et antal kommuners ønske om, at inddrage sommerhusom-
råder til byzone.
Årsager til ønsker om ændring af status
Ovenfor nævnes et eksempel fra Aarhus, hvor mange bebor et sommerhusområde he-
le året. I bilag 1 anføres noget tilsvarende. I begge tilfælde begrundes overførslen til
byzone med det store antal beboere, der bor helårs i et sommerhusområde.
Hertil skal bemærkes, at det alene er kommunen, der regulerer omfanget af helårs-
beboelse i et sommerhusområde. Bortset fra planlovens pensionistregel, der indtil en
 L 121 - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 31/1-17 fra Fritidshusejernes Landsforening
6
kommende lovændring, har åbnet mulighed for pensionisters bosættelse i sommerhus
efter otte års ejerskab af et sommerhus, er det alene kommunernes egne dispensati-
oner – og/eller bevidst laden stå til – der har muliggjort (ulovlig) helårsbeboelse i
sommerhusområder.
Som det fremgår af eksemplet fra Aarhus er der tydeligvis andre årsager til ønsket
om overførsel til byzone.
”Dertil kommer, at der vil blive frigivet attraktive helårsgrunde til understøt-
telse af den vision, Aarhus Kommune har for udvikling af erhvervsliv m.v. frem
til år 2030, hvilket vil kræve alternative bomuligheder for at tiltrække de ret-
te investorer og medarbejdere”.
”Frigivelsen af attraktive helårsgrunde”
indebærer en forventning om, at der er nog-
le sommerhusejere, der forlader deres sommerhus og sommerhusene rives ned, såle-
des at
”de rette investorer og medarbejdere”
kan bygge nyt.
Fyldestgørende information er afgørende
Det er vanskeligt at vurdere, hvor mange sommerhusejere, der står til tab, og hvor
mange, der står til gevinst ved overførsel til byzone.
Mange sommerhusejere vil ofte tro, at de står til gevinst, fordi helårshuse normalt
handles til højere priser end sommerhuse.
Det skyldes manglende viden om de skattemæssige vilkår, manglende viden om hvad
der skal gøres for, at et sommerhus kan godkendes som helårsbolig, manglende viden
om hvilken infrastruktur, der kræves i en byzone, og manglende viden om hvem der
skal betale for infrastrukturen.
Dertil kommer usikkerheden om husets og grundens værdi efter overførsel til byzone.
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget skal sommerhusejere i et område spørges og
mindst ¾ af sommerhusejerne skal være positive overfor en overførsel til byzone, og
det hedder videre i bemærkningerne: ”Kommunen skal forinden redegøre for de kon-
sekvenser, som en overførsel kan have for den enkelte grundejer”.
Når en sommerhusejer skal tilkendegive sin indstilling til en mulig overførsel til byzo-
ne, er det, som det fremgår af ovenstående af stor betydning, at sommerhusejeren
er fyldestgørende og objektivt oplyst om konsekvenserne. Forkert, manglende og
mangelfuld information kan forårsage betydelige økonomiske tab.
Der er ikke et jævnbyrdigt forhold mellem kommune og sommerhusejer. Sommerhus-
ejeren bor oftest ikke i kommunen og har derfor ikke kendskab til de tanker, der for-
anlediger et forslag om overførsel til byzone. Den kommunale administration har helt
andre muligheder end den enkelte sommerhusejer for at vurdere konsekvenserne af
en overførsel. Og når konsekvenserne kan være så vidtrækkende, at en sommerhus-
ejer i tilfælde af en overførsel til byzone kan blive tvunget til at sælge sit sommer-
hus med tab, så påhviler der kommunerne et betydeligt ansvar for at give udtøm-
mende og uhildet information, når kommunen beder sommerhusejere tilkendegive
om de ønsker overgang til byzone.
Kommunens og sommerhusejernes interesser er ikke nødvendigvis de samme, hvilket
skaber usikkerhed om kommunernes interesse i at give en sådan udtømmende og
uhildet information, der gør det muligt for den enkelte sommerhusejer at træffe be-
slutning på et oplyst grundlag.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 31/1-17 fra Fritidshusejernes Landsforening
1717629_0007.png
7
Et eksempel på mangelfuld information
Som det fremgår af bilag 1 og 2 om en konkret kommunes planer om overførsel af
205 sommerhuse til byzone, har den pågældende kommune:
ikke informeret om vurderingsmæssige og skattemæssige konsekvenser,
ikke informeret om at sommerhuse skal godkendes, før de kan tages i brug
som helårsboliger og de deraf følgende økonomiske konsekvenser,
ikke informeret om infrastruktur konsekvenser,
ikke informeret om disse forholds betydning for husets og grundens værdi,
ikke informeret om de ændringer området vil undergå, i takt med at sommer-
huse erstattes af med helårshuse.
Den pågældende kommune sendte i maj 2016 et brev til 205 berørte sommerhuseje-
re. I brevet oplyses om ændring af et sommerhusområde til boligområde. Sommer-
husejerne blev bedt om at tilkendegive, om de er positive eller negative overfor for-
slaget. De fik 13 dages svarfrist, og det blev oplyst, at manglende svar vil blive be-
tragtet som positive tilkendegivelser.
Brevet indeholdt som anført intet om konsekvenserne af overførsel til byzone. Brevet
er vedlagt som bilag 2 til dette notat.
Ikke blot har den pågældende kommune undladt at informere om konsekvenserne af
overførsel til byzone.
Den pågældende kommune har tillige valgt at benytte en praksis, hvor manglende
tilkendegivelse betragtes som tilsagn. I forbrugeraftaleloven og markedsføringsloven
kaldes denne metode negativ aftalebinding, og det giver normalt anledning til kritik
fra forbrugerombudsmanden, når metoden benyttes af erhvervsdrivende.
Den pågældende kommune har ikke sendt forslaget til høring i områdets grundejer-
foreninger, hvilket ellers er almindelig praksis i forbindelse med lokalplanændringer,
vejreguleringer o.l. De synspunkter og vurderinger, som normalt indgår i debatten
om ændringer i lokalområdet, er således ikke blevet opsøgt og hørt.
Indstilling
Med udgangspunkt i analysen og en kommunal praksis, som synes etableret allerede
inden forslagets gennemførelse, ser Fritidshusejernes Landsforening helst, at æn-
dringsforslaget til paragraf 5b ikke nyder fremme, idet de berørte sommerhusejere
risikerer et økonomisk tab, og de berørte sommerhusområder har udsigt til at under-
gå en ændring, der næppe er ønsket af flertallet af sommerhusejere.
Såfremt forslaget til ændring af paragraf 5b ønskes gennemført, foreslår Fritidshus-
ejernes Landsforening følgende:
at der tilføjes en bestemmelse i selve lovteksten således:
Forinden ansøgning fra kommunalbestyrelsen til Erhvervsministeren om overfør-
sel af sommerhusområder til byzone, skal kommunalbestyrelsen dokumentere:
At der er et behov for overførsel af sommerhusområde til byzone.
At det ansøgte område har umiddelbar tilknytning til eksisterende sammen-
hængende byzone, d.v.s. møder byzonen udenfor 300 meter strandbeskyttel-
seslinjen.
At den rekreative værdi for kommunens og nabokommunens indbyggere er af
underordnet betydning.
At kommunen har foretaget en analyse af de konsekvenser for prissætningen på
eksisterende sommerhuse, som ændringen kan tænkes at få.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 31/1-17 fra Fritidshusejernes Landsforening
1717629_0008.png
8
At hver enkelt af de berørte sommerhusejere er fuldstændigt oplyst om de
økonomiske, skattemæssige, og infrastrukturelle konsekvenser af ændringen til
byzone, herunder konsekvenserne f.s.v. sommerhusejerens egne muligheder for
at benytte sommerhuset hele året.
At mindst ¾ af de berørte sommerhusejere aktivt har tilkendegivet, at de har
modtaget information om konsekvenserne og ønsker en overførsel til byzone.
At de berørte sommerhusejere har modtaget den fuldstændige oplysning senest
seks måneder før fristen for tilkendegivelse af ønske om overførsel til byzone
udløber.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler herom.
at ændringen i planlovens § 5b stk 6 formuleres således:
Stk. 6. Erhvervsministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelser fast-
sætte regler efter § 3, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., der fraviger § 5 b, stk. 1, nr. 3,
som giver kommunerne mulighed for ved lokalplan at overføre eksisterende
sommerhusområder inden for kystnærhedszonen til byzone, hvis lovens generel-
le kriterier for udlæg af arealer til byzone er opfyldt, jf. § 11 a.
I forbindelse med overførsler af sommerhusområder med små sommerhusgrun-
de
2
fastholdes eksisterende bestemmelser om bebyggelsesprocent, bygningers
højde, skelafstand, beplantning og hegn m.v. i en ny lokalplan i en ti-årig peri-
ode efter overførsel har fundet sted for de sommerhuse, som overføres.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler herom.
at planloven og bygningsreglementet konsekvens-ændres i overensstemmelse
med ovenstående
at skattelovgivningens regler om vurdering af ejendomme tilpasses, så sommer-
huse, der er beliggende i byzone, vurderes som sommerhuse indtil ibrugtagning
som helårsbolig finder sted.
Formålet med ændringsforslagene er
at sikre, at sommerhusejere får fyldestgørende information, så økonomiske
tab undgås
at sikre, at sommerhusejere, der fortsat vil benytte deres sommerhus som fri-
tidsbolig, ikke beskattes som helårsbolig-ejere
at mindske risikoen for udvikling af parcelhus-slum.
Afsluttende bemærkninger
Vi gør opmærksom på høringssvar vedr. ændringen af § 5b fra Trafik og Byggestyrel-
sen af 12. oktober 2016, hvoraf det fremgår, at der i hvert enkelt tilfælde skal ske
godkendelse til helårsbeboelse af tidligere sommerhuse.
Endvidere gør vi opmærksom på styrelsens bemærkninger om vilkårene for grundeje-
re, der ikke har ønsket overgang til helårsområde.
2
Skats ligningsvejledning anvender nogle normtal for grundstørrelser. Her kaldes en sommerhusgrund på
800 m
2
for lille, en sommerhusgrund på 1200 m
2
for normal og en sommerhusgrund på 2000 m
2
for stor.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 31/1-17 fra Fritidshusejernes Landsforening
1717629_0009.png
9
Bilag 1 - Et eksempel på kommunal anvendelse af den kommende planlovsændring
Stevns kommune ansøgte i maj 2016 Erhvervs- og Vækstministeriet om tilladelse til
at overføre 205 sommerhuse i Strøby Egede til byzone.
Stevns kommune skriver i en redegørelse til Erhvervs- og Vækstministeriet:
”Stevns Kommunalbestyrelse ønsker blandt andet, at en del af sommerhusområdet
ved Strøby Egede bliver lavet om til boligområde. Begrundelsen er, at sommerhus-
området ligger som en naturlig forlængelse af Strøby Egedes øvrige bolig- og center-
områder. Området anvendes delvist til helårsbeboelse, idet der bor mange pensioni-
ster, og områdets bygninger bærer præg af denne anvendelse”.
Redegørelsen oplyser ikke, hvilke konsekvenser overførslen har. Redegørelsen inde-
holder ingen oplysninger om beskatning, trafikale virkninger, bygningsmæssige kon-
sekvenser, krav til veje og belysning samt hvilke økonomiske virkninger, overførslen
vil have for sommerhusejerne.
Redegørelsen rummer ikke konkrete oplysninger om antallet af sommerbeboere, an-
tallet af pensionister og antallet af ulovlige beboelser.
3
I redegørelsen skriver Stevns kommune endvidere:
”Stevns Kommunalbestyrelse har også et ønske om udlæg af flere byudviklingsområ-
der til boligformål i Strøby Egede. Når kommunalbestyrelsen ønsker flere boligom-
råder netop her, er det blandt andet fordi, at Strøby Egede er det område i Stevns
Kommune, hvor der er størst vækst. Der er allerede nu mangel på boliger og nye
grunde i området, og manglen forventes kun at blive større i fremtiden, da flere ar-
bejdspladser i Køge giver større efterspørgsel på boliger, også i Strøby Egede”.
Videre i redegørelsen skriver Stevns kommune:
”Væksten i Strøby Egede har jo desværre også nogle ulemper. En af dem er trafikud-
fordringen. Årsdøgnstrafikken for Stevnsvej i Strøby Egede ligger på 9.000, hvilket
er en stor belastning for et byområde”.
Forud for ansøgningen har Stevns kommune forespurgt 205 sommerhusejere om deres
holdning til overgå til byzone. De 205 sommerhusejere har ikke modtaget redegørel-
sen, men alene et brev, der spørger ejerne om de er positive eller negative. Brevet
beskriver intet om konsekvenserne af en overførsel til byzone. Svarfristen var 13 da-
ge. (Brevet er vedlagt som bilag 2).
Stevns kommune har til Dagbladet Køge oplyst, at 100 af sommerhusejerne har svaret
JA. Seks har svaret NEJ. De sommerhusejere, der ikke har svaret, betragter Stevns
kommune som værende positive over for forslaget.
I redegørelsen til Erhvervs- og Vækstministeriet skriver Stevns kommune:
”200
ejere har meddelt at de er positive overfor ændringen”
På forespørgsel den 22. september 2016 har Stevns kommunes plankonsulent Lone
Wind oplyst, at de sommerhusejere, der overføres til byzone, naturligvis må forvente
omkostninger som følge heraf – ikke mindst omkostninger til istandsættelse af som-
merhuset, hvis det skal benyttes til helårsbeboelse, hvilket Lone Wind påpeger, skal
godkendes af Stevns kommune i hvert enkelt tilfælde.
3
Stevns kommune har i 2015 udarbejdet et notat om beboelsen i det samlede sommerhusområde i Strøby
området. Heraf fremgår, at der er 1.485 sommerhuse. Heraf bebos 344 helårs i.h.t. pensionistreglen. Her-
udover bebos 295 sommerhuse helårs, ud af disse bebos 272 i.h.t. dispensation fra Stevns kommune.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 31/1-17 fra Fritidshusejernes Landsforening
1717629_0010.png
Bilag 2 - Stevns kommunes brev til 205 sommerhusejere