Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121 Bilag 1
Offentligt
1714923_0001.png
[email protected]
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
Lars Jensen <[email protected]>
22. september 2016 19:07
[email protected]
Vedr. ændring af høringsperiode
Opfølgning
Fuldført
Hej,
Jeg vil gerne foreslå at høringsperioden øges fra 8 til 16 uger, da det er svært for os almindelige mennesker - med
job og familie - at holde sig up to date på hvad der kommer fra stat, kommune og andre myndigheder.
Det er klart, at en høringsperiode på 4 uger vil være billigere, da man så med rette kan forvente at stort set ingen
almindelige dødelige kan nå at opdage at der var en høring - for ikke at tale om at have tid til at sætte sig ind i
sagerne og skrive et fornuftigt høringssvar. Ingen høringssvar, ingen tid brugt på at tage stilling til de der besværlige
almindelige mennesker der står i vejen for nye ugennemtænkte, hovedløse lokalplaner.
Det ville i øvrigt være god stil hvis der automatisk blev sendt elektronisk post til eBoks for alle beboer i et område
der berøres af ny lokalplan, med information om hvor og hvordan man kan blive hørt.
Håber I kommer på bedre tanker ganske hurtigt.
Med venlig hilsen
Lars Jensen
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0002.png
[email protected]
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
[email protected] på vegne af Michala Eken <[email protected]>
23. september 2016 08:33
[email protected]
vedrørende Forslag om forkortelse af høringsperioden ved tilvejebringelse af blandt
andet lokalplaner
Opfølgning
Fuldført
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
Som borger i København er jeg stor modstander af en forkortelse af høringsperioder til 4 uger, da jeg slet
ikke mener at det er tid nok til at borgere får mulighed for at vise rettidig omhu og gøre indsigelser. Det vil
være en klar forringelse af den demokratiske proces og borgernes rettigheder at forkorte høringsfrister som
foreslået.
Mvh Michala Eken
--
Michala Eken
Arkitekt MAA
Medlem af FAOD og UKK
Reykjaviksgade 2, 3th
2300 København S
+45 20 81 91 42
[email protected]
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0003.png
[email protected]
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
Mosetrolden Urt <[email protected]>
23. september 2016 21:24
[email protected]
Fra 8 uger til 4 uger. Jamen dog, det er da alt for kort tid....
Opfølgning
Fuldført
Kære Borgerrepræsentation eller lovansvarlige på området høringsplan.
Jeg er som borger meget bekymret over, at et politisk tiltag kan føres ud i livet på kun 4 ugers høringsfrist!
Dette er der bestemt ikke meget demokrati i, idet en nedsættelse fra små 8 uger til halvdelen: små 4 uger,
sætter enhver aktiv ændring af et tiltag ud af spil, og dermed tilsidesætter borgernes ønsker.
Med andre ord hugges en hæl af demokratiet, går det på krykker. En klippet hæl vokser ikke ud igen, men
skal have dyr behandling.
De venligste hilsner
Eva Kjeldsen
Hørdumsgade 53, st.t.v.
-Sydhavnebn-
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0004.png
Rostved, 22.05.2016
Til Erhvervs- og Vækstministeriet, Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget samt Udvalget
for Landdistrikter og Øer.
Ønske om tilføjelse i aftalen om en ny planlov, som skal muliggøre udnyttelse af flere kvadratmeter til
beboelse i allerede
eksisterende driftsbygninger
på landejendomme.
I øjeblikket er der en tendens i gang, hvor unge familier eller par gerne vil bo i bofællesskaber og kollektiver
– gerne på landet. Vi har selv købt et nedlagt landbrug for to måneder siden, Landsforeningen af
Økosamfund (LØS) melder om stigende interesse, tal fra Danmarks Statistik viser, at siden 2007 er antallet
af danskere, der flytter i bofællesskaber steget, og ikke siden 70’erne har interessen for bofællesskaber og
kollektivet været større. Selv Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet var i april to gange vært for et
seminar under navnet
fællesskabet som dynamo.
Ministeriet har også fået udarbejdet en materialesamling,
der skal se på, hvordan man i og for fremtiden kan udnytte tendensen med bofællesskaber til at få
mennesker tilbage i murstenene på landet og i de mindre provinsbyer.
1
Vi ser en meget oplagt mulighed i de nedlagte landbrug over hele landet. På vores egen gård står vi med et
hovedhus på 200 kvadratmeter. Her bor vi seks voksne og tre børn, men samtidig har vi i runde tal 900
kvadratmeter driftsbygninger. Lige i overkanten til vores kaniner, høns og kommende geder.
I har allerede landet en aftale om en ny planlov, men vi har et forslag, som kan indtænkes inden den nye
planlov vedtages: Ved at lempe ganske forsigtigt på planloven ville I give landområderne mulighed for at
gentænke gårdene til bofællesskaber, lejligheder til integration af flygtninge, kollektiver eller bare flere
generationer på samme sted. Nye muligheder frem for forfald. Erhvervs- og Vækstministeriet skriver på
deres hjemmeside, at ”urbaniseringen betyder (…) en række nye udfordringer i den kommunale fysiske
planlægning, som er anderledes, end da lovgivningen blev udformet.”
2
.
Vi anerkender også, at planloven på glimrende vis i dag sikrer, at man har kontrol med bebyggelsen i
landzone-områderne i Danmark. Det er godt. Uden dén regulering ville meget værdifuld natur være blevet
spoleret gennem årene, ligesom landbruget skal prioriteres højt på landet.
Vi tror så bare på, at det er om end endnu vigtigere hele tiden at tænke på, hvordan vi gør det så attraktivt
som muligt at bo, arbejde og skabe liv uden for byerne, på landet.
I dag tillader planloven ikke – heller ikke den nye - at der er mere end én boligenhed i på en matrikel i
landzone. Man kan så søge landzonetilladelse og eventuelt få lov at udvide med maksimalt 250
kvadratmeter i en boligenhed mere.
Vi spørger, om det ikke er på tide at se på, om den begrænsning skal hæves eller måske helt fjernes
når vi
taler om allerede eksisterende driftsbygninger.
Vi tror, det kunne give liv og nye muligheder for
landområderne, hvis de store og smukke men desværre ofte faldefærdige længer og udbygninger til gamle
gårde kunne få nyt liv og nyt indhold, nye mennesker til landet. Det er vigtigt for os at understrege, at det
1
2
http://uibm.dk/nyheder/2016-03/inspiration-og-viden-om-moderne-bofaellesskaber-og-erhvervsfaellesskaber
https://www.evm.dk/arbejdsomraader/vaekst-og-udvikling-i-hele-danmark/liberalisering-af-planloven/liberalisering-
af-planloven
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0005.png
Rostved, 22.05.2016
altså ikke handler om at kunne bygge på må og få, men at kunne indrette boliger i de allerede eksisterende
driftsbygninger.
Vi står altid til jeres disposition, når I har spørgsmål eller vil vide mere om at være unge og vælge et liv på
landet med jord under neglene og et liv i dagligt fællesskab med andre.
Vi tror på, at vores generation sammen med jer på Christiansborg kan skabe nogle landområder i Danmark,
som i den grad kan rykke andre med og måske være med til at vende en udvikling, hvor mere og mere
foregår i byerne. En udvikling, hvor vi i fremtiden skal udnytte eksisterende byggeri i stedet for at lade det
forfalde.
Bedste hilsner, Viktor Reddersen
Journalist, fritidslandmand og kollektivist
// 30246181
//
[email protected]
På vegne af
Kollektiverne land.skab //
https://www.facebook.com/landskab.kollektiv/
Askedalsvej 3 og 4
8410 Rønde.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0006.png
Erhvervsstyrelsen
[email protected]
Dato: 6. oktober 2016
Borgmesterkontoret
Himmerlandsgade 27
9600 Aars
Sagsnr.:
820-2016-50377
Dokumentnr.:
820-2016-260717
Sagsbehandler:
Kim Stadsvold
Telefon: 9966 7129
Mail: [email protected]
Udtalelse til forslag til Lov om ændring af lov om planlægning
Erhvervsstyrelsen har udsendt forslag til Lov om ændring af lov om planlægning i høring med svarfrist til
den 17. oktober 2016.
Økonomiudvalget i Vesthimmerlands Kommune har på møde den 5. oktober 2016 drøftet det udsendte
forslag, og har en række bemærkninger til lovforslaget.
Frikommuneordningen
Vesthimmerlands Kommune er en af de kommuner som deltager i frikommuneforsøget og har i den for-
bindelse fået godkendt en række forsøg på planlovsområdet. Tilsvarende har Viborg Kommune også en
lang række godkendte frikommuneforsøg på netop planlovsområdet, hvorfra flere af vores er adopteret
Enkelte af disse forsøg kan ses afspejlet i lovforslaget til en ny planlov, f.eks. kortere høringsfrister.
Vesthimmerlands Kommune finder imidlertid, at når lovforslaget betegnes som en modernisering af plan-
loven, burde langt flere af frikommuneforsøgene have indgået som del af loven.
De evalueringer som kommunen har skulle aflevere som del af frikommuneordningen, har på netop plan-
lovsområdet alle været positive. Blandt andet har kommunen haft særdeles gode erfaringer med at med-
dele byzonetilladelser til stor gavn ressourcemæssigt for kommunen og ikke mindst tidsmæssige gevin-
ster for de virksomheder m.v. hvor byzonetilladelserne har givet hurtigere igangsætning og udnyttelse af
vækstpotentialet.
Det er derfor skuffende, at lovforslaget ikke i langt større udstrækning har inddraget de positive erfaringer
med frikommuneforsøgene på planlovsområdet. Et af hovedformålene med frikommuneloven var vel
netop at høste erfaringer til brug for efterfølgende lovændringer.
Formålsbestemmelse
I udkast til lovforslag om modernisering af planloven ændres fokus i formålsbestemmelsen, således at
der skabes bedre muligheder for at skabe vækst og udvikling i hele Danmark. Med henvisning til regerin-
gens aftale ”Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet” fra juni 2016, fremhæ-
Postadr.: Vesthimmerlands Kommune ▪ Himmerlandsgade 27 ▪ 9600 Aars ▪ Tel. 99 66 70 00 ▪ [email protected] ▪ www.vesthimmerland.dk
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
ves flere gange, at der er behov for en positiv udvikling i de danske landdistrikter. Det tager vi som udtryk
for anerkendelse af nogle af de svære udfordringer, som kommunerne i baglandet står over for. Initiativer
som disse vil altid blive modtaget positivt. Det er dog med bevidstheden om, at lovændringen ikke skaber
udvikling alene – men at det også kræver tilstedeværelsen af de rette initiativer.
Fokusering på de statslige interesser
Det fremgår af loven og bemærkningerne, at de nationale interesser fremover skal fokuseres til 4 natio-
nale interesser og samtidig, at ændringen skal sikre, at de forhold der gøres indsigelse mod er af reel na-
tional interesse.
De fire overskrifter for de nationale interesser vil blive:
Vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbe-
skyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse samt hensyn til nationale og regionale anlæg.
I den oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen der er udmeldt i december 2015 og
som giver rammerne for kommunernes kommende revision af deres kommuneplaner er de fire hoved-
overskrifter:
Vækst og udvikling, natur og miljø, kulturarv og landskaber samt anlæg af national interesse
og infrastruktur.
Når vi sammenligner overskrifterne for de gældende og fremtidige overordnede interesser er det svært at
se ændringerne med mindre der fremover vil være en hel anden definition og praksis for vurderingerne af
hvad der ”er af underordnet betydning” og dermed ikke udløser pligten til at ministeren og styrelserne
fremsætter indsigelser mod den kommunale kommune- og lokalplanlægning.
Oprydning i ikke udnyttede arealreservation til ferie- og fritidsanlæg og mulighed for nye for-
søgsprojekter
Vi kan helt tilslutte os hensigten med denne oprydning og mulighederne for 0-15 nye forsøgsprojekter i
de kystnære områder til fremme af kyst- og naturturismen.
Men vi finder det lige så vigtigt, at en fortsat opretholdelse af kystnærhedszonen fremover også giver
mulighed for at understøtte og udvikle de mindre turistfaciliteter og turistattraktioner i kystnærhedszonen,
såfremt en udvikling af dem ikke tilsidesætter natur- og landskabelige hensyn.
Her i kommunen har vi flere mindre og velfungerende turistattraktioner lige som vi også har enkelte stør-
re (f.eks. DayZ og Himmerlands Golf & Spa Resort).
Det er derfor vigtigt for at opretholde og udvikle en lokal forankret udvikling af også de mindre turistat-
traktioner, at vi gives mulighed for også at kunne planlægge for en vis udvikling af disse attraktioner så
disse også gives mulighed for vækst selv om de er placeret i kystnærhedszonen.
De nye muligheder i kystnærhedszonen som loven lægger op til med udpegning af udviklingsområder til
byudvikling og anlæg må derfor heller ikke begrænse mulighederne for at give plads til vækst og udvik-
ling for de eksisterende faciliteter og attraktioner i kystnærhedszonen, når dette kan ske under hensyn
landskabelig og naturmæssige hensyn som er i området og uden at det tilsidesætter - de forhåbentlige
færre - nationale interesser, som der fremover skal fokuseres på..
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel
Vi hilser rækken af lempelser og fjernelse af de rigide detailhandelsbestemmelser særdeles velkommen.
Vi håber derfor også at planlægningen og praksis frem over reelt vil give mulighed for, at vi i kommunen
kan tage udgangspunkt i vores lokale styrker og udvikle nye områder af byerne efter vores lokale præfe-
rencer.
Planlægning for byvækst
I lovforslaget foreslås, at princippet om at byvækst skal ske ”indefra og ud” nu skal ophæves til lov og der
kun helt undtagelsesvis efter konkret ansøgning af Erhvervs- og vækstministeren kan meddeles tilladelse
til at princippet fraviges.
Vesthimmerlands Kommune er uenig i at dette princip nu skal ophæves til lov. Tvært imod finder kom-
munen, at princippet i større udstrækning end hidtil burde kunne fraviges.
Der kunne måske godt udpeges nogle få erhvervstyper som undtagelser – f.eks. autoskrot og autoværk-
steder, som har behov for store oplagsarealer for at understøtte bl.a. en høj grad af genbrug af reserve-
dele. Sådanne store oplagsarealer kan denne type virksomheder meget sjældent forrente i egentlige ud-
lagte bymæssige erhvervsområder.
Disse udpegede erhvervstyper kunne der så planlægges for i det åbne land. Netop også denne type
virksomheden kan sjældent indpasses i de udlagte erhvervs- og industriområder på grund af store af-
standskrav til såvel andre virksomheder som anden miljøfølsom anvendelse.
Ligeledes finder kommunen, at der kan være stedbundne og/eller funktionelle begrundelser for at prin-
cippet kan fraviges, uden det skal være efter dispensation fra ministeren.
Planlægning for produktionserhverv
Kommunen kan helt tilslutte sig, at der i planloven indføres bestemmelser som større udstrækning be-
skytter eksisterende virksomheder mod nærliggende placering af miljøfølsom anvendelse, som kan med-
føre indskrænkninger i erhvervsvirksomheders drifts- og udviklingsmuligheder.
Mere fleksibel administration
Med forslaget til lovændring gives mulighed for at dispensere fra lokalplaner til midlertidig anvendelse af
bygninger og arealer for en periode på op til 3 år, dog med mulighed for forlængelse.
Denne mulighed for en mere fleksibel administration synes mere målrettet for storbykommunerne hvor
byomdannelserne foregår i et større tempo end i de mindre og mellemstore kommuner.
Vesthimmerlands Kommune skal foreslå, at lovforslaget i stedet for den foreslåede ændring i stedet ind-
arbejder frikommuneforsøgene med byzonetilladelser og generelle dispensationer jf. frikommunelovens §
24 og § 17. Begge frikommuneforsøg har Vesthimmerlands Kommune haft særdeles gode erfaringer
med at udnytte. Alternativt kunne frikommuneforsøgene blive et supplement til lovforslaget mulighed for
midlertidige anvendelser.
3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Kortere høringsfrister
Kommunen kan tilslutte sig ændringsforslagene til afkortning af høringsfristerne. Hvilket i øvrigt er endnu
et af frikommuneforsøgene på lokalplanområdet som kommunen har gode erfaringer med.
Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne
Den nuværende bestemmelse med særlige muligheder i vanskeligt stillede landdistrikter bortfalder og
erstattes med mulighed for udpegning af 2 landsbyer (omdannelseslandsbyer) hvert fjerde år, hvor land-
zoneadministrationen skal have en særlig mindre restriktiv karakter.
Idet landzoneadministrationen også omfatter det åbne land – og ikke kun landsbyerne – finder Vesthim-
merlands Kommune, at forslaget til udpegning af omdannelseslandsbyer burde være et supplement til
bestemmelsen om særligt vanskeligt stillede landdistrikter frem for en erstatning.
Kommunen kan tilslutte sig muligheden for at til- og ombygge boliger i landzone på op til 500 m . Men
med bestemmelsen bortfalder kommunens mulighed for f.eks. at påvirke byggeriet så det f.eks. tilpasses
landskabet, den stedlige byggeskik eller landsbymiljøet i øvrigt.
2
Mulighederne for også at inddrage andre overflødiggjorte bygninger end landbrugsbygninger (f.eks. ned-
lagte skoler, nedlagte mejerier m.v.) kan vi godt tilslutte os.
Imidlertid mangler vi så, at der samtidig gives mulighed for større oplagsarealer end begrænsningen af
sådanne arealer til kun at være på størrelse med tidligere møddingspladser.
Kommunen kan helt tilslutte sig ophævelsen af bestemmelsen om, at mindre virksomheder etableret i
overflødiggjorte bygninger er begrænset til op til 5 ansatte.
Det foreslås præciseret i loven, udvidelsen af virksomheder etableret i overflødiggjorte bygninger ikke må
2
overstige 500 m , hvilket svarer til praksis i dag. Begrænsningen optages nu som lov med den begrun-
delse, at det skal ”skabe
klarhed om og afgrænse undtagelsens anvendelsesområde.”
At begrænsningen
nu skal være lovgivet finder Vesthimmerlands Kommune ikke er i tråd med en modernisering af planlo-
ven. Vesthimmerlands Kommune finder i stedet, at det ville være hensigtsmæssigt med mulighed for ud-
2
videlser med mere end 500 m .
Balancen mellem vækstmuligheder i landzone og hvornår virksomhederne bør flytte til egentlige industri-
områder er jo noget illusorisk. Når en virksomhed først har investeret i landzonen, ønsker den sædvan-
ligvis at forblive og udvide samme sted. Ofte af hensyn til allerede investeret kapital i ombygning og ud-
2
videlse med de mulige 500 m .
Derfor kunne det overvejes, at give mulighed for efter landzonetilladelse, at udvide ud over de 500 m ,
2
f.eks. til 1.000-2.000 m . Hvis den pågældende kommune vurderede det nødvendigt at fastholde princip-
pet om, at større virksomheder skal placeres i egentlig udlagte industriområder, kunne kommunen und-
lade at give tilladelse til yderligere udvidelser.
2
Udvidede muligheder for anvendelse af sommerhuse
4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Kommunen kan tilslutte sig de nye udvidede muligheder for udnyttelse af sommerhusområderne såvel
med udvidelse af brugsperioden som nedsættelse af krav om forudgående ejerskab for pensionister fra 8
år til 1 år. For så vidt angår ændringerne i pensionistreglen må vi dog samtidig imødese, at der vil kunne
opstå øgede udgifter til levering af den offentlige service overfor den større kreds af borgere som frem-
over kan benytte sommerhusene til helårsbeboelse.
Vesthimmerlands Kommune kan klart tilslutte sig behovet for en modernisering af planloven.
Vi havde dog gerne set, at forslaget i større udstrækning inddrog de kommunale gode erfaringer fra fri-
kommuneforsøgene på Planlovsområdet og ikke mindst havde givet nogle mere vidtgående rammebe-
tingelser for en planlægning og landzoneadministration, der kunne tage udgangspunkt i de lokale mulig-
heder og udfordringer.
Det er hermed de bemærkninger, Vesthimmerlands Kommune ønsker at afgive til det kommende lov-
forslag.
Med venlig hilsen
Knud Kristensen
borgmester
5
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0011.png
ERHVERVSSTYRELSEN
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Fremsendt pr. mail
[email protected]
10. oktober 2016
Høring over udkast til lovforsalg om modernisering af planloven
Dansk Detail har modtaget ovennævnte lovforslag i høring, hvilket vi takker for. Som er-
hvervsorganisation for godt 2.000 udvalgsvarebutikker knytter vore kommentarer sig alene til
de påtænkte ændringer af detailhandelsbestemmelserne.
Tilblivelsen af lovforslaget
Overordnet set har udvalgsvarebutikkerne oplevet processen omkring tilblivelsen af nærvæ-
rende lovforslag som lukket i forhold til processen omkring tidligere justeringer af planlovens
detailhandelsbestemmelser, hvor der har været arbejdet bredt og åbent med at finde modeller,
der kunne tilgodese flest mulige hensyn til detailhandelsvirksomheders, medarbejderes og
borgeres interesser og behov. Det brede samarbejde og den åbne proces har sikret, at nye be-
stemmelser var bredt forankrede og holdbare.
En lang række af kommentarerne til lovforslagets detailhandelsbestemmelser bærer præg af
den lukkede proces, hvor lovgiver i mangel af detailhandelsfaglig indsigt har henholdt sig til
helt overordnede betragtninger om detailhandlens behov. Det forhold er bekymrende, når vi
taler om den for udvalgsvarebutikkerne vigtigste lovgivning.
Behov for præcision
Overordnet er det vores opfattelse, at detailhandelsbestemmelserne i nærværende lovforslag
åbner for så mange usikkerheder, uklarheder og fortolkninger, at der er betydelig risiko for en
betydelig række af klage- og retssager for at få præciseret detailhandelsbestemmelserne. Og
dette forhold stiller mere end betydelige krav til præcisionen i de vejledninger, der måtte bli-
ve udstedt i medfør af loven.
Den nuværende lovgivning fungerer
Endvidere ses det, at en række af de ændringer i detailhandelsbestemmelserne, som lovgiver
lægger op til for så vidt angår udvalgsvarebutikkerne, i vidt omfang knytter sig til i pressen
omtalte enkeltsager, der relativt let kan identificeres. Dermed gøres enkeltsager til et bærende
element i lovændringen, mens der ikke er fokus på alle de sager, der ikke opstod, fordi den
gældende lovgivning på området i øvrigt er velfungerende.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0012.png
Balancen i loven
Lovforslaget vægter velstand og effektivitet frem for f.eks. tilgængelighed og transportaf-
stande. Prioriteres tilgængelighed og transportafstand ikke, svækker det den fintmaskede bu-
tiksstruktur, som hele Danmark har glæde af.
Lovens formål
Formålet med detailhandelsplanlægningen omfatter i forslaget nu også ”velfungerende mar-
keder” og ”en effektiv butiksstruktur”. Begge disse hensyn hører ikke hjemme i planlovens
detailhandelsbestemmelser, men reguleres naturligt i bl.a. konkurrencelovgivningen, da plan-
lovens detailhandelsbestemmelser regulerer fysisk planlægning.
Der er desuden behov for at få klarlagt, hvordan lovgiver forestiller sig at definere ”et velfun-
gerende marked” eller ”en effektiv butiksstruktur” så juridisk præcist, at det kan danne grund-
lag for konkret detailhandelsplanlægning? Her forudser Dansk Detail allerede så stor fortolk-
ningstvivl, at det fører til klagesager.
Desuden bygger indarbejdelsen af disse hensyn i detailhandelsplanlægningen på en opfattelse
af, at detailhandelsmarkedet ikke er velfungerende og, at butiksstrukturen er ineffektiv. Beg-
ge dele er detailhandelsfagligt forkert, når vi taler udvalgsvarehandlen, hvor variationen i va-
reudbud, butikstyper, ejerforhold, priser, nethandel og konkurrenceudsættelse fra både natio-
nale og internationale aktører i øvrigt sikrer en intensiv konkurrence.
Ophævelse af kvadratmetergrænsen for udvalgsvarebutikker
Når det i lovforslaget fremføres, at der er behov for at give mere fleksibilitet i forhold til stør-
relse og placering af udvalgsvarebutikker, er det ikke korrekt.
Lovforslaget lægger op til at ophævelse af kvadratmetergrænsen for udvalgsvarebutikker. De-
tailhandelsfagligt er der ikke belæg for et behov for større udvalgsbutikker. Internationale er-
faringer viser tværtimod, at udvalgsvarebutikker og visse hypermarkeder bliver gennemsnit-
ligt 20 % mindre, hvilket skyldes, at nethandel har overtaget salget af visse varegrupper, der
så ikke længere sælges gennem den fysiske butik. Naturligt nok reduceres arealbehovet på
den baggrund.
Kombinationen af fysisk butik, nethandel og reduceret arealbehov betyder bl.a. også, at der
ikke vil være grundlag for at konkludere, at størrelse på butikker fører til øget produktivitet. I
en omnichannel-detailhandel giver det synspunkt ikke længere faglig mening, og de bør der-
for tages ud af bemærkningerne til de økonomiske og administrative konsekvenser i lov-
forslaget.
Desuden afspejler de anvendte eksempler (tøj, sko, jagt- eller sportsudstyr) enkeltsager, der
har været omtalt i pressen. Disse enkeltsager kommer så til at fremstå som om, der er helt ge-
nerelle problemer med planlovens detailhandelsbestemmelser, hvilket efter Dansk Details op-
fattelse ikke er tilfældet. Og det er uheldigt, at man ønsker at ændre lovgivningen på grund af
undtagelsestilfælde.
Hvis lovgiver mener, at udvalgsvarebutikkerne har et behov for at kunne etablere større bu-
tikker, så ser Dansk Detail frem til, at dette behov dokumenteres.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0013.png
Alle byer skal kunne planlægger for større udvalgsvarebutikker
Lovgiver lægger op til at alle byer skal kunne planlægger for større udvalgsvarebutikker, hvis
det ønskes lokalt.
Men hvem skal ønske det lokalt? Er det kommunalbestyrelsen? Er det et projektudviklings-
selskab? Er det en borgergruppe? Og hvordan afgøres det, at det faktisk er et lokalt funderet
ønske? Desuden skal en vurdering af kundegrundlaget indgå i beslutningen om planlægning
for større udvalgsvarebutikker, men det kan næppe være en enkelt virksomheds vurdering af
eget kundegrundlag, der kan lægges til grund, men kundegrundlaget i hele det naturlige de-
tailhandelsopland for den pågældende by.
Men også her er formuleringerne i lovforslagets bemærkninger så juridisk upræcise, at de
vanskeligt kan danne grundlag for kommercielle beslutninger, når der er risiko for, at fortolk-
ningerne fører til klage- og retssager på grund af manglende præcision.
Ophævelse af brugen af den statiske metode
Lovforslaget lægger op til en ophævelse af brugen af den statistiske metode til afgrænsning af
bymidten, da den kan forekomme ufleksibel.
Dansk Detail finder det uheldigt, at man erstatter den statistiske metode med langt løsere vur-
deringer, selv om det fremgår af bemærkningerne, at man ikke ønsker at ændre de hensyn,
der ligger bag de nuværende regler om sikring af levende bymidter. Men hvorfor så ophæve
brugen af den statistiske metode?
Desuden kan man ikke med mening tillægge ”at noget kan forekomme ufleksibelt” særlig be-
tydning. Der er brug for præcision og dokumentation – også på dette punkt.
Placeringskravet
Det fremgår af bemærkningerne, at kommunernes planlægning fortsat vil bestemme, hvor der
kan placeres udvalgsvarebutikker, og hvor store butikkerne må være det enkelte sted.
Konsekvensen af kombinationen af ophævelsen af kvadratmetergrænsen for udvalgsvarebu-
tikker og ophævelsen af brugen af den statistiske metode m.m. er en betydelig risiko for ud-
tynding af bymidternes butiksliv til fordel for f.eks. stor-butikker i aflastningsområder.
Dansk Detail foreslår derfor, at lovgiver mindsker den risiko ved at lade princippet om, at bu-
tikker i videst muligt omfang bør placeres i bymidterne, mens butikker med særligt pladskræ-
vende varer placeres uden for bymidterne, indskrive direkte i loven eller bemærkningerne
hertil for at give kommunerne en tydelig rettesnor, når de planlægger for detailhandel, hvilket
også vil være til glæde for udvalgsvarebutikkerne. En sådan formulering reducerer endeligt
også risikoen for efterfølgende klage- eller retssager.
***
Såfremt der måtte være spørgsmål, kan undertegnede kontaktes på
[email protected]
eller
tlf. 26 20 42 66.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0014.png
Med venlig hilsen
Jens Birkeholm
Direktør
Fremsendt elektronisk, derfor uden underskrift
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0015.png
[email protected]
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
Susanne Ottesen <[email protected]>
10. oktober 2016 13:13
[email protected]
Høringssvar over udkast til lovforslag om modernisering af planloven
Opfølgning
Afmærket
Vedr. Sag nr.: 2016-9996
HK Handel har følgende bemærkninger til forslag til ændring af lov om modernisering af planloven:
Det noteres med tilfredshed, at regeringen har valgt ikke at fjerne restriktionerne totalt for hypermarkeder i
forbindelse med forslaget.
HK Handel finder det imidlertid yderst kritisabelt, at regeringen vil hæve grænsen på 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker uden for byerne.
Det vil få fatale konsekvenser for det faglærte detailområde. Det er de små butikker, der står for
uddannelsen og fastholdelsen af faglært personale i detailhandlen. Tal fra Uddannelsesnævnet viser
således, at de små butikker stod for hele 71,3% af elevaftalerne for detailuddannelserne i 2015. Derfor er
der stor sandsynlighed for, at en ændret struktur i detailhandlen, vil skabe færre faglærte i detailbranchen
og dermed også betyde en væsentligt svækkelse af uddannelsen af faglærte jf. den netop indgået
trepartsaftale vedr. praktikpladser.
Når større udvalgsvarebutikker får lov til at etablere sig i udkanten af byen, trækker de handlen fra de små
byer med derud. Med forslaget accelereres således den udvikling, som afskaffelsen af Lukkeloven har
betydet for detailhandlen i landområderne med centralisering af indkøbsmuligheder og butiksdød til følge.
Venlig hilsen
SUSANNE OTTESEN
SÆRLIG RÅDGIVER
TELEFON MOBIL +45 2011 0186
[email protected]
HK HANDEL
Weidekampsgade 8
Postboks 0470
DK-0900 København C
HK.DK/HANDEL
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0016.png
Side 1/2
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100København Ø
Dato: 12-10-2016
Sagsnr.: 01.00.00-P20-1-16
Henv. til: Søren Hemdorff
Planafdelingen
Direkte tlf.: 9611 7640
Afdeling tlf.: 9611 7558
[email protected]
www.holstebro.dk
Vedhæftet e-post til: <[email protected]>
Høringssvar vedr. udkastet til planlovændringer
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti ind-
gik i juni 2016 aftale om ”Et Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner,
borgere og virksomheder i hele landet”. Aftalen udmøntes blandt andet i det netop
udsendte lovforslag vedr. modernisering af planloven.
Af planlovsforliget fra juni 2016, og nu udmøntningen i en konkret lovtekst, ses at en
lang række af Holstebro kommunes ønsker til nye rammer for den fysiske planlæg-
ning, er imødekommet. Dette vil vi gerne kvittere for. Holstebro Kommune har gen-
nemgået lovforslaget med bemærkninger og vil som en del af høringen komme med
følgende kommentarer:
Det konstateres af lovforslaget giver kommunerne mulighed for at udpege nye udvik-
lingsområder i kystnærhedszonen samt konvertere eksisterende sommerhusområder
til nye områder med bedre lokalisering. Der kvittereres for de nye muligheder.
På detailhandelsområdet lettes størrelsesbegrænsningerne og der gives nye mulig-
heder for justering og udbygning af aflastningscentre og kravet til bymidteafgræns-
ninger bliver mere dynamisk. Der kvitteres for mere fleksible regler på området og vi
ser frem til afbureaukratisering og regelforenkling på området.
Rammerne for kommunernes udlæg til byvækst strammes. Holstebro Kommune vur-
derer, at den foreslåede lovændring vedrørende byvækst kan svække mulighederne
for lokal vækst og udvikling. Kommunerne skal redegøre for deres planlægning, også
når det gælder byvækst. Vi finder, at den regulering som lovforslaget lægger op til, at
udlæg ét sted i kommunen medfører reduktion et andet sted i kommunen vil være
uhensigtsmæssig. Holstebro Kommune har den grundlæggende holdning, at konsta-
teret behov for byvækst ikke bør baseres på én standardiseret metode (Vores erfa-
ringer med bymidteafgrænsninger skræmmer). Begge forhold vil kunne begrænse
kommunernes muligheder for at skabe vækst og udvikling.
Der indføres mulighed for midlertidig anvendelse samt fleksible høringsfrister. Holste-
bro Kommune kvitterer for de nye muligheder og peger på potentialet for yderligere
vækst og udvikling gennem effektiv sagsbehandling. Holstebro Kommune afventer
med interesse udmøntningen og rammerne for hvordan fleksible høringsfrister, kan
indgå i kommunens sagsbehandling, med henblik på at fremme yderligere vækst og
udvikling via kortere sagsbehandlingstid.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0017.png
Side 2/2
Der lægges op til at der skabes lovhjemmel til digitalisering af eksisterende planer.
Holstebro Kommune vil med interesse følge med i den forventede proces i forhold til
digitale løsninger i relation til lokalplanlægningen.
Der gives mulighed for omdannelseslandsbyer og flere umiddelbare rettigheder i det
åbne land. Holstebro Kommune kvitterer for, at der åbnes mulighed for udpegning af
omdannelseslandsbyer. Det er særdeles positivt, at kommunerne får mulighed for at
sætte en ny retning for udviklingen af udvalgte landsbyer. Dog er Holstebro Kommu-
ne af den opfattelse, at det ikke kun er landsbyer med negativ befolkningsudvikling,
der bør være omfattet. Udviklingsområder skal være beliggende udenfor områder
med særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser og som udgangspunkt ikke helt
ude ved kysten, men lidt inde i landet. Natur der er beskyttet under naturbeskyttel-
sesloven herunder fredede områder og områder beskyttet af strandbeskyttelseslinjen
og klitfredning kan ikke komme i betragtning som udviklingsområder. Lokalt vil det
betyde at det bliver svært at udpege Thorsminde som udviklingsområde og dette er
uhensigtsmæssigt set i lyset af vores turismestrategi.
Det er positivt med den opblødning af kystnærhedszonen som er indeholdt i lovfor-
slaget og Holstebro Kommune ser frem til udmøntningen af de nye rammer.
Der skal som noget nyt stilles krav om evt. afværgeforanstaltninger i lokalplanerne for
boligbyggeri, hvor det er relevant. Det bør sikres at kravene til afværgeforanstaltnin-
ger udmøntes så fleksibelt som muligt.
Med venlig hilsen
Søren Hemdorff
Planchef
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0018.png
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Telefon 7221 8800
Fax 7262 6790
[email protected]
www.trafikstyrelsen.dk
Dato 12. oktober 2016
Høringssvar fra Trafik- og Byggestyrelsen vedrørende
ændring af planloven
Trafik- og Byggestyrelsen har modtaget høring af planloven fra
Erhvervsstyrelsen. Trafik- og Byggestyrelsen har bemærkninger til
følgende:
Overførsel fra sommerhuszone til byzone - § 5 b, stk. 6 og 7
En ændring fra sommerhuszone til byzone vil udløse krav om
byggetilladelse med forpligtelse til, at der foretages de nødvendige
ombygninger, således at sommerhusene lever op til kravene for
helårsbeboelse i bygningsreglementet.
I byggeloven skelnes mellem bebyggelse til helårsbeboelse og
sommerhusbebyggelse, der er placeret i et sommerhusområde, og
som alene anvendes i sommerhalvåret. Der stilles i byggeloven og
bygningsreglementet forskellige krav til de to typer af beboelse.
Hvis et sommerhus skifter status og tages i brug som helårsbeboelse,
vil det udløse krav om byggetilladelse, da statusskiftet vil udgøre en
væsentlig anvendelsesændring efter byggeloven. I forbindelse med
ansøgning om byggetilladelse vil der kunne stilles skærpede krav til
bygningen efter det gældende bygningsreglement, herunder
eksempelvis krav til isolering, krav til fugtsikring af bygningen og krav
til installationer, herunder f.eks. afløb. Det er Trafik- og
Byggestyrelsens vurdering, at det vil være nødvendigt at foretage
bygningsmæssige ændringer i størstedelen af det sommerhusbyggeri,
der omdannes til helårsbeboelse.
Det er kommunen, der som led i byggesagsbehandlingen vurderer
hvilke krav i bygningsreglementet, bygningen skal leve op til.
Overholdelse af disse krav vil medføre omkostninger for
bygningsejeren.
Af bemærkninger til § 5 b, stk. 7, fremgår, at en forudsætning for
overførsel fra sommerhuszone til byzone er, at ¾ af de berørte
grundejere er positive over for en overførsel til byzone. Trafik- og
Byggestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at alle grundejere vil
Side 1 (2)
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Dato 12. oktober 2016
blive mødt med krav om byggetilladelse og herunder forventeligt
udgifter til ombygning.
Trafik- og Byggestyrelsen vil opfordre til, at der med lovforslaget tages
stilling til, hvilke rettigheder grundejere, som bliver mødt med krav om
ombygning pga. et skift fra sommerhuszone til byzone, har. Dette
gælder særligt for grundejere, som ikke har indvilliget i den
pågældende ændring.
Med venlig hilsen
Anne-Sofie Bang Lassesen
Trafik- og Byggestyrelsen
Side 2 (2)
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0020.png
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Høringssvar til udkast til lovforslag om planloven
I Sorø Kommune har vi i spændt forventning set frem til at modtage udkastet til
lovforslag i høring, da vi ad flere omgange har været i dialog med Erhvervs- og
Vækstminister Troels Lund Poulsen og hans medarbejdere i ministeriet om den
forestående modernisering af planloven.
Jeg ser væsentlige udviklingsmuligheder i at liberalisere loven, og i sommeren
2015 havde vi derfor Troels Lund Poulsen på besøg i Sorø til en snak om de kon-
krete udfordringer og barrierer for vækst, som vi lokalt oplever, at der ligger i både
planloven og naturbeskyttelsesloven.
I et område som vores med mange skove og søer er det således ikke kun planlo-
ven, men i lige så høj grad naturbeskyttelsesloven, der på visse områder virker
hæmmende for udvikling - herunder lovens beskyttelseslinjer omkring bl.a. vores
bynære søer og reglerne om skiltning i - og især på grænsen til - det åbne land.
Det glæder os derfor, at parterne bag aftalen ”Et Danmark i bedre balance - Bedre
rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet” ser på de forskellige
love på tværs og herunder, parallelt med planlovsrevisionen, foretager en revision
af naturbeskyttelsesloven. At vi så ikke betragter det aktuelle forslag til revision af
naturbeskyttelsesloven som ambitiøst, fremgår af vores høringssvar til det pågæl-
dende udkast til lovforslag, som er vedlagt dette brev i kopi.
I det følgende vil vi primært kommentere de dele af planlovsudkastet, som om-
handler de emner, vi tidligere har været i dialog med ministeren om, nemlig detail-
handel og udviklingsprojekter/-muligheder i det åbne land.
Den 12. oktober 2016
J.nr. 340-2015-24484
Rådhusvej 8
4180 Sorø
T 5787 6000
[email protected]
www.soroe.dk
Lene Eriksen
T 57 87 63 46
[email protected]
Detailhandel
Bredere formål
I forhold til de foreslåede ændringer af planlovens detailhandelsbestemmelser,
finder vi det overordnet positivt og hensigtsmæssigt, at formålet med bestemmel-
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
serne i § 5 l udvides med, at detailhandelsplanlægningen fremover også skal
”ska-
be gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur”.
Afgrænsning af bymidter mv.
Herudover glæder det os, at kommunerne (jf. ændringen af § 5 m) fremover får
metodefrihed ved afgrænsningen af bymidter og bydelscentre - naturligvis under
behørig hensyntagen til de bagvedliggende intentioner om at sikre levende bymid-
ter og bydelscentre.
Det bekymrer os imidlertid, at vi endnu ikke kender indholdet i den vejledning, der
skal erstatte den statistiske udpegning og bekendtgørelsen om afgrænsning af
bymidter og bydelscentre i øvrigt. Det er således på nuværende tidspunkt uklart,
hvad det vil sige, at kommunerne efter lovens ikrafttræden vil skulle
”tage ud-
gangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder
butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service”,
når f.eks. bymidter skal afgrænses
i forhold til såvel geografi/udstrækning som maksimalt etageareal til butiksformål.
Derfor vil vi anbefale, at denne formulering præciseres i lovbemærkningerne eller i
selve lovteksten, idet vi naturligvis forudsætter, at den kommende vejledning på
området
reelt
vil give kommunerne den metodefrihed, der lægges op til.
Mere anvendelig definition på pladskrævende varer?
Hvad ændringerne af lovens § 5 n angår, noterer vi os med tilfredshed, at definitio-
nen på pladskrævende varer gøres mere fleksibel, da den hidtidige, udtømmende
liste over pladskrævende varer i en årrække har udgjort en barriere for butiksudvik-
lingen i Sorø by. Herunder giver det god mening, at særreglerne om planlægning
for møbelbutikker udgår, da de set herfra blot har udgjort en unødig bureaukratise-
ring, som har besværliggjort lokalisering af møbelbutikker.
Desværre ser det imidlertid ikke ud til, at den mere fleksible definition på pladskræ-
vende varer rækker særligt langt i forhold til de problemstillinger, vi tidligere har
påpeget overfor ministeren og ministeriet. Nederst på side 81 i høringsmaterialet
står der således følgende:
”Bestemmelsen omfatter derimod ikke arealudlæg til andre store butikker med
mange varer eller butikker, der både forhandler pladskrævende og ikke-
pladskrævende varer. Varer som f.eks. dagligvarer, tøj, legetøj, babyudstyr, elek-
tronik, tv/radio, edb m.v., hårde hvidevarer, boligtilbehør, tæpper og isenkram er
ikke omfattet af bestemmelsen.”
Med afsæt i dette afsnit vil vi således fortsat være nødt til at afvise butikker, der
ønsker at etablere sig i et område udlagt til pladskrævende varegrupper, hvis de
”kun” er pladskrævende i den forstand, at de har mange varer/et stort arealbehov.
Sådanne butikker bør efter vores opfattelse sidestilles med de butikker, der for-
handler så pladskrævende/store varer eller sikkerhedsmæssigt vanskelige varer, at
de ikke kan indpasses i en by eller bydel, uden at dette i sig selv skader bymiljøet.
Beskadigelse af bymiljøet bliver nemlig hurtigt et tema i en fin gammel købstad
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0022.png
som Sorø, hvor meget store butikker såvel bygningsmæssigt som trafikalt vil gå ud
over værdifulde kulturhistoriske strukturer.
Store kræmmerhaller i landzone
Herudover ærgrer det os, at man ikke i lovudkastet har taget hånd om den udfor-
dring, som vi overfor ministeren og ministeriet har påpeget i forhold til etablering af
permanente kræmmerhaller. Disse lidt atypiske butikker ønskes som oftest etable-
ret i overflødiggjorte bygninger i landzone (f.eks. i en tidligere industrihal i en
landsby eller på en nedlagt skole), og her rækker lovens overligger for en mindre
2
butik på 250 m (som den nye § 36, stk. 1, nr. 16 ”slår søm i”) ikke ret langt…
Eller er det Erhvervsstyrelsens opfattelse, at kommunerne lovligt kan meddele
landzonetilladelser til større butikker i landzone, så længe deres etablering ikke
vurderes at være lokalplanpligtig? For kræver etablering af en butik først lokalplan,
vil reglerne om udlæg af arealer til butikker i lovens § 5 m blive aktuelle, og her vil
det jo ikke kunne forsvares at fastlægge en kommuneplanramme til en stor ud-
valgsvarebutik i landzone.
Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne
Erhvervsudvikling med udgangspunkt i overflødige bygninger
Som en kommune med store landområder har vi set frem til de varslede, nye ud-
viklingsmuligheder i landdistrikterne - både i forhold til styrkelse af bosætningen,
særligt i landsbyerne, og i forhold til bedre betingelser for erhvervsudvikling. Vi
finder det i den forbindelse positivt, at det fremover vil være muligt at tage
alle
overflødiggjorte bygninger i landzone i brug til en række anvendelser efter forud-
gående anmeldelse, for det er ikke længere kun landbrugsbygninger, der ”bliver til
overs” i landsbyerne og det åbne land.
I høringsmaterialet står der netop
”alle overflødiggjorte bygninger”,
ikke overflødig-
gjorte erhvervsbygninger, selvom de eksempler der nævnes er mejerier, skoler,
foderstofvirksomheder og maskinstationer. Vi går derfor ud fra, at også overflødig-
gjorte
boliger
fremover vil kunne ændre anvendelse til de nævnte formål? Denne
lille tvivl kunne med fordel undgås via en præcisering i lovbemærkningerne.
Vi finder det også udmærket, at lovens § 36 giver virksomheder i andre overflødig-
gjorte bygninger end landbrugsbygninger ret til de samme udvidelsesmuligheder
2
(op til 500 m ), som virksomheder i sidstnævnte i praksis har haft de sidste mange
år. Samtidig er det et fremskridt, at udbygningsmulighederne ikke længere er be-
tinget af, at der også efter en bygningsudvidelse skal være tale om en ”mindre
virksomhed” i den forstand, at den ikke må have mere end 5 ansatte. Når en virk-
somhed udvider sin bygningsmasse, er det således ofte i forbindelse med en ek-
spansion, der også omfatter ansættelse af flere medarbejdere, og her har de hidti-
dige muligheder og betingelser harmoneret dårligt i praksis.
Vi finder det fornuftigt, at det kommer til at fremgå direkte af lovens § 37, at også
liberale erhverv samt forenings- og fritidsformål kan etableres i overflødiggjorte
3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
bygninger uden landzonetilladelse. En sådan præcisering medfører selvfølgelig
ikke nye udviklingsmuligheder, men den kan måske være med til at synliggøre de
muligheder, loven allerede giver.
Omdannelseslandsbyer
I forhold til styrkelse af bosætningen i kommunens landsbyer har vi været spændte
på udfoldelsen af de omdannelseslandsbyer, der blev varslet med den politiske
aftale fra juni. I aftalen står der bl.a. følgende om omdannelseslandsbyerne på side
17:
”Kommunerne får her særligt frie rammer til at skabe en helhedsorienteret og lang-
sigtet plan inden for afgrænsningen af omdannelseslandsbyen.”
På denne baggrund er vi skuffede over lovudkastets udmøntning af disse politiske
signaler, for vi ser ikke megen udvikling i de muligheder, der gøres rede for i lov-
bemærkningerne. Faktisk har vi svært ved at se, at vi ikke i forvejen - med landzo-
netilladelser og/eller lokalplaner - ville kunne bane vejen for de tiltag, der nu frem-
hæves som særlige muligheder inden for omdannelseslandsbyer.
Dertil kommer, at omdannelseslandsbyer kun kan udpeges i områder med befolk-
ningstilbagegang - hvilket til forveksling minder om den nuværende lovs mulighe-
der for at give særlige tilladelser i ”vanskeligt stillede landdistrikter”, som bestem-
melserne om omdannelseslandsbyerne erstatter i loven.
Desuden fremgår det af lovbemærkningerne, at der ikke kan
”ske egentlig byudvik-
ling inden for omdannelseslandsbyen”,
og at der inden for omdannelseslandsbyen
kun kan
”meddeles landzonetilladelse til opførelse af enkelte boliger og til mindre
erhverv.”
Den ”vildeste” omdannelse, der lægges op til i de pågældende landsbyer, er, at der
vil kunne
”meddeles tilladelse til at erstatte forfaldne bygninger, der nedrives, med
nye bygninger med ændret placering, størrelse og udformning andetsteds inden for
afgrænsningen.”
For også de justeringer af landsbyernes afgrænsning, der åbnes
for, lyder ret begrænsede og stort set på linje med den hidtidige praksis for lands-
byafgrænsninger.
Hvis der skal opnås omdannelse/fornyelse af landsbyer, der
reelt
kan gøre dem
mere attraktive for bosætning, er det således vores vurdering, at der skal gives
større lokalt spillerum i omdannelseslandsbyerne, end der i lovudkastet og -be-
mærkningerne lægges op til.
”Oprydning” og enkelte nye boliger i en landsby vil næppe medføre den fornødne,
positive udvikling, og det er fra vores hidtidige samarbejde med staten om kommu-
neplanlægning af landzonelandsbyer (senest Naturstyrelsen i forbindelse med
kommuneplanrevision 2013) erfaringen, at den nedre grænse for, hvornår staten
”dømmer byudvikling”, er meget lav. Hvis der er udsigt til, at overliggeren hæves
på dette felt - som et led i, at der fra statslig side fremover ”kun” fokuseres på ”na-
4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
tionale interesser” i forhold til kommunernes planlægning - er der måske perspektiv
i omdannelseslandsbyerne. Hvis ikke, er vi mindre imponerede over dette nye red-
skab, som ellers lød så lovende i den politiske aftale.
Andre barrierer for erhvervsudvikling i landzone
Herudover håber vi, at man i Erhvervs- og Vækstministeriet samt i Erhvervsstyrel-
sen er opmærksomme på, at der også på andre lovområder er uhensigtsmæssige
regler, der udgør unødige barrierer for at drive effektiv erhvervsvirksomhed i land-
distrikterne.
Et eksempel herpå er på Miljø- og Fødevareministeriets område, hvor det pga.
bestemmelserne i affaldsbekendtgørelsens § 46 er ulovligt at afbrænde læhegn fra
landbrug. I den forbindelse anmodes ministeriet om at arbejde for en justering af
reglerne, således at afbrænding af læhegn mv. kan tillades i situationer, hvor op-
gaven med at håndtere og bortkøre fældede læhegn er uforholdsmæssig stor i
forhold til mængde og nytte.
Venlig hilsen
Gert Jørgensen
Borgmester
Bilag: Høringssvar til udkast til lovforslag om naturbeskyttelsesloven.
5
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0025.png
[email protected]
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
Dir-sek <[email protected]>
12. oktober 2016 15:12
[email protected]
Tine-Marie Samson Markussen (TMSM); Annette Justesen Bech (AEBE);
Anlægsudvikling Stab
VS: Høring over lovforslag om modernisering af planloven - bør drøftes den 27.9.
Opfølgning
Afmærket
Til Erhvervsstyrelsen
Foranlediget af Erhvervs- og Vækstministeriet (EVM) fremsendelse af udkast til lovforslag om modernisering af
planloven af 19. september 2016, skal Banedanmark hermed kommentere relevante dele af forslaget.
Banedanmark ser bl.a. planloven som kommunernes instrument til at styre planlægningen af arealanvendelsen, og
samtidig kan resultatet af planlægningen betragtes som et udtryk for de forventninger, som borgerne fremadrettet
må påregne omkring arealanvendelsen, herunder ikke mindst omkring deres bolig.
Banedanmark er i den forbindelse særlig opmærksom på planlovens bemærkninger om erhvervsproduktion, hvor
Banedanmark har en meget atypisk produktion, idet produktionen er at stille en jernbaneinfrastruktur til rådighed
for den køreplanlagte togtrafik. Det indebærer, at Banedanmark skal drive og vedligeholde infrastrukturen. Af disse
udgør vedligeholdelse af infrastrukturen en særlig udfordring, idet de bygge- og anlægsarbejder som er påkrævet, i
en række tilfælde ikke er forenelige med overholdelse af de vejledende grænseværdier for støj. Dette skyldes, at
arbejdet, ofte kun kan udføres om aftenen, om natten og i helligedage, hvor de vejledende støjgrænser er meget
lave. Grunden til at arbejdet skal udføres udenfor for de tidsrum, hvor støjende arbejder er tilladt, og som ofte
betegnes normal arbejdstid, er, at undgå forstyrrelser og gener for den køreplanlagte trafik. Det er således
Banedanmarks opfattelse, at den problemstilling, som Banedanmark påpeger, er helt i overensstemmelse med den
påtænkte ændring af formålsparagraffen, hvor også samfundsmæssige hensyn skal inddrages.
Med ændring af planloven opfordrer Banedanmark til, at man får løst det dilemma, der er mellem jernbanen, som
produktionsvirksomhed og den miljøpåvirkning i form af støj, som omgivelserne må tåle. Dette ikke mindst af
hensyn til borgerne, som ofte har en forventning om, at planlovens intentioner om beskyttelse af borgerne er uden
undtagelser, og dermed også altid kan gøres gældende for boliger i jernbanens nærhed, men også af hensyn til
kommunernes forvaltninger, som skal administrere bestemmelserne.
Banedanmark skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på det arbejde Miljøstyrelsen har igangsat med
regulering af støj ved midlertidige aktiviteter, og hvor bl.a. Banedanmark deltager. Det er fra dette arbejde
Banedanmarks indtryk, at Miljøstyrelsen er enig med Banedanmark i, at naboer til jernbanen, på grund af
jernbanens samfundsmæssige betydning ikke i samme omfang, som ved andre produktionserhverv, kan gøre
forventninger gældende om overholdelse af vejledende støjkrav, om end dette ikke kommer til udtryk i
bestemmelserne for støj. Miljøstyrelsens initiativ er imidlertid ikke tilstrækkeligt, fordi mindre tilpasninger af
infrastrukturen, vil kunne forhindres pg af planlægning for støjende aktiviteter.
For yderligere at understrege betydningen af, at Erhvervs- og Vækstministeriet i forbindelse med
planlovsændringerne bør fremhæve de særlige forhold, som gælder for erhvervsproduktionen knyttet til jernbanen,
skal Banedanmark gøre opmærksom på, at det vil være forbundet med væsentlige omkostninger til både anlæg og
drift, hvis Banedanmarks jernbanetilknyttede aktiviteter, nær eksisterende centrale jernbaneområder, bliver
begrænset i deres anvendelse, fordi kommunerne i deres planlægning er tvunget til og ikke har mulighed for at se
bort fra overholdelse af de vejledende støjgrænser.
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0026.png
Endelig ser Banedanmark gerne, at Erhvervs- og Vækstministeriet foranlediget af Banedanmarks kommentarer, vil
være medvirkende til, at de vejledende støjgrænser bliver tilpasset, således at der bliver skabt overensstemmelse
mellem regler og praktisk formåen.
Banedanmark vil gerne understrege, at der ikke er tale om manglende vilje til at overholde de vejledende
støjgrænser, og at Banedanmark ved større arbejder foranlediger naboorientering, således at aktiviteterne ikke er
naboerne ubekendt.
Slutteligt gør Banedanmark opmærksom på, at statslige jernbaneprojekter fremover skal anvende VVM-reglerne i
jernbaneloven. Derudover vil Banedanmark også gøre opmærksom på, at kommunerne stadig skal tilpasse deres
lokal- og kommuneplaner til statslige infrastrukturprojekter, jf. Banedanmarks tidligere høringssvar på revision af
statslige interesser i kommuneplanlægningen.
Mvh.
Line Lovén Slott
Studentermedhjælper
Banedanmark
Direktionssekretariatet
Amerika Plads 15
2100 København Ø
T: +45 82340562
[email protected]
www.banedanmark.dk
Fra:
[email protected]
[mailto:[email protected]]
Sendt:
19. september 2016 15:09
Til:
Beskæftigelsesministeriet; '[email protected]'; '[email protected]'; Finansministeriet; Uddannelses- og
forskningsministeriet; Forsvarsministeriet; '[email protected]'; Justitsministeriet; '[email protected]'; Kulturministeriet;
Kirkeministeriet; '[email protected]'; Ministeriet for Udlændige, Integration og Bolig; '[email protected]'; '[email protected]';
Transportministeriet; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; Banedanmark Post; '[email protected]';
'[email protected]'; Energistyrelsen; '[email protected]'; '[email protected]'; Kystdirektoratet; '[email protected]'; Kulturstyrelsen;
Miljøstyrelsen; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; Trafikstyrelsen; Vejdirektoratet; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; Allerød Kommune; assens; '[email protected]'; Billund
Kommune; Bonholms Kommune; Brøndby Kommune; '[email protected]'; Dragør Kommune;
'[email protected]'; Esbjerg Kommune; Fanoe Kommune; '[email protected]';
'[email protected]'; Fredensborg Kommune; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; Frederiksund Kommune; Furesoe Kommune; Faaborg
Kommune; Gentofte Kommune; Gladsaxe Kommune; Glostrup Kommune; '[email protected]'; Gribskov Kommune;
'[email protected]'; Haderslev Kommune; Halsnaes Kommune; '[email protected]'; Helsingor
Kommune; Herlev Kommune; '[email protected]'; Hillerod Kommune; '[email protected]'; '[email protected]';
Holstebro Kommune; '[email protected]'; Hvidovre Kommune; Høje-Taastrup Kommune; Horsholm
Kommune; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; Kerteminde Kommune; Kolding Kommune; '[email protected]';
'[email protected]'; Lejre Kommune; Lyngby Kommune; '[email protected]';
'[email protected]'; Middelfart Kommune; Morsoe Kommune; '[email protected]'; Nordfyns Kommune;
Nyborg Kommune; '[email protected]'; '[email protected]'; Odense Kommune;
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; Ringkobing-Skjern Kommune;
'[email protected]'; Roskilde Kommune; '[email protected]'; '[email protected]'; Samsoe Kommune;
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
Solrod Kommune; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; Tønder Kommune; Taarnby Kommune;
Vallensbæk Kommune; Varde Kommune; Vejen Kommune; Vejle Kommune; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; Aero Kommune; Aabenraa Kommune; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; 'dcu@dcu-
cykling.dk'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; 'pm@adv-
martinelli.dk'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; 'info@digi-
tv.dk'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; 'ann-
[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; Lolland
Kommune; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'
Emne:
Høring over lovforslag om modernisering af planloven
Hermed sender Erhvervs- og Vækstministeriet udkast til lovforslag om modernisering af planloven i offentlig høring.
3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0028.png
Lovforslaget har til formål at modernisere planloven med henblik på at give kommuner, virksomheder og borgere
mere frihed til at skabe udvikling og vækst i hele Danmark under fortsat hensyntagen til natur og miljø.
Se vedlagte udkast til lovforslag samt høringsbrev og høringsliste.
Høringsfrist
Erhvervsstyrelsen skal anmode om, at eventuelle bemærkninger til lovudkastet sendes til
[email protected]
senest
den 17. oktober 2016.
Spørgsmål til lovforslaget kan stilles til
Mia Christiernson,
[email protected],
telefon 35 29 13 27, eller
Pia Graabech,
[email protected],
telefon 35 29 13 29.
4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0029.png
Erhvervsstyrelsen
[email protected]
Att. Mia Christensen
[email protected]
og Pia Graabech,
[email protected]
12. oktober 2016
Danmarks Vindmølleforenings bemærkninger til forslag til Lov om
ændring af lov om planlægning. Sag nr.: 2016-9996
1.
Kommunernes nye mulighed for at udpege ”udviklingsområder” i
kystnærhedszonen (forslagets pkt. 13) vil medføre en forøget konkurrence
om pladsen i kystnærhedszonen.
De kystnære områder - særligt langs den jyske vestkyst - udgør nogle af
de vindrigeste landarealer i Danmark og er derfor attraktive områder for
opstilling af vindmøller. Ikke kun for opstillerne, men også for samfundet:
flest mulige CO2-fri kWh for pengene.
Med den aktuelle manglende kommunale vilje til at udpege (reservere) nye
vindmølleområder og med fuldstændigt fravær af national planlægning på
området, ser Danmarks Vindmølleforening en forøget risiko for at en række
af de bedst egnede placeringsmuligheder for nye værdifulde og
omkostningseffektive vindkraftanlæg på land vil blive uanvendelige på
grund af de nye aktiviteter i disse kystnære udviklingsområder.
Foreningen skal derfor opfordre ministeren til at sikre, at vindenergi-
interesserne i kystnærhedszonen kommer til at indgå ligeværdigt og
relevant i forbindelse med udpegningen af de nye kystnære
udviklingszoner.
2.
Danmarks Vindmølleforening noterer med en vis forhåbning, at
lovforslagets bestemmelse om, at statslige myndigheders muligheder for at
gøre indsigelse mod en lokalplan ændres til at kun ministeren på det
pågældende område kan gøre indsigelse (lovforslagets pkt. 63).
Vi ser således frem til, at lokale myndigheder og myndighedspersoner ikke
længere kan fremsætte indsigelser mod lokalplan begrundet med
selvopfundne ”nationale interesser” eller forhold som ligger uden for det
område, som myndigheden er sat til at forvalte.
Vi skal i denne sammenhæng bemærke, at ”udsyn fra kirker” nævnes på
lovforsalgets side 111 som et eksempel på en national interesse.
Vi mener, at udsyn fra kirker kun kan være en national interesse i det
omfang udsynet har betydning for kirkens funktion som ramme om
menighedens gudstjenester, de kirkelige handlinger og andre kirkelige
aktiviteter, samt betydning for kirkegårdes funktion som værdige og
vel vedligeholdte begravelsespladser.
Forhold der ligger ud over dette, må betegnes som generelle
landskabelige hensyn, der normalt skal varetages af kommunerne.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0030.png
3.
Lovforslagets pkt. 87 lægger op til, at alle typer af overflødige bygninger i
landzone - og ikke kun som nu landbrugsbygninger - uden tilladelse kan
tages i anvendelse som bl.a. nye boliger.
Dette vil kunne medføre en forøgelse at et problem, som allerede
eksisterer i dag, nemlig at kommunen ikke kan forhindre, at sådanne
boliger opstår på steder, hvor reglerne for vindmøllestøj hos naboerne ikke
kan overholdes.
I sådanne tilfælde må kommunen påbyde ejerne af de eksisterende og
hidtil lovlige vindmøller at reducere støjen eller - hvis dette ikke er muligt -
at ophøre med vindmølledriften. Det vil medføre tab hos vindmølleejerne
med deraf følgende mulighed for krav om erstatning. Endvidere et
samfundsmæssigt tab i form af færre CO2-fri kWh for en given
samfundsmæssig investering i planlægning og pristillæg.
Foreningen skal derfor benytte lejligheden til at opfordre ministeren til at
indføre regler om nye boliger i ”vindmølle-støjkonsekvensområder” i lighed
med de regler for forsøgsmøller, der i dag findes i ”Bekendtgørelse om støj
fra vindmøller”.
Med venlig hilsen
Asbjørn Bjerre
Danmarks Vindmølleforening
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0031.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0032.png
Til Erhvervsstyrelsen
[email protected]
Høringssvar vedr.:
Høring over udkast til lovforslag om modernisering af planloven
Foreningen af Lystbådehavne I Danmark støtter op om intentionerne bag
planlovsforslaget om at skabe vækst og udvikling. For os er det vigtigt, at
fokusere på de potentialer og muligheder, der eksisterer for at øge den
maritime turisme på landets lystbådehavne.
Lystbådehavnene er i vores optik helt oplagte at tænke ind i udviklingen af
kystturismen. De er det centrale omdrejningspunkt og naturlige samlingspunkt
for turister fra både land- og vandsiden. Som brancheforening ser vi et enormt
potentiale for at øge begge turistformer.
Lystbådehavnene har endvidere byens bedste placering og udsigt og er den
platform på kysten, hvor det især giver mening at udvikle oplevelser, tilbyde
overnatninger og øge beskæftigelsen.
Men mange havne oplever begrænsninger i planloven og
naturbeskyttelsesloven, som gør det vanskeligt eller umuligt at udnytte disse
potentialer.
Vi ser derfor gerne, at der gives mulighed for at udvikle turismen på havnene
bl.a. via alternative overnatningsformer.
Det drejer sig bl.a. om muligheden for nemmere at etablere husbåde og
flydende feriehuse i de havne der har ledig kapacitet og samtidig har et ønske
herom. I den forbindelse er det vigtigt for os, at det i planloven eller i
bemærkningerne hertil præciseres, hvorvidt planloven gælder på søterritoriet.
Endvidere bør der være bedre mulighed for at etablere alternative
overnatningsformer på land i form af autocamperparkeringspladser, hytter,
shelters o.lign., der med den nuværende regulering er meget vanskelig. Vi
henviser i den forbindelse til vores høringssvar til udkast til ændring af lov om
naturbeskyttelse.
Støj og boliger
Muligheder for at etablere boliger / ferieboliger på lystbådehavne optager
mange af vores medlemshavne. Støjreglerne er i den forbindelse ofte
begrænsende i forhold til at skabe vækst og udvikling i og omkring havnene.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
I bemærkningerne er der omtalt et udvalgsarbejde nedsat med henblik på at
revidere regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkning. I dette arbejde vil
muligheden for at indføre den såkaldte Hamborg-model blive undersøgt – bl.a.
med fastlæggelse af et præcist støjbeskyttelseskoncept – med henblik på, at
eksempelvis nye boliger, der placeres i nærheden af eksisterende
virksomheder, ikke medfører en indskrænkning af virksomhedernes aktiviteter.
For lystbådehavnenes vedkommende er det utrolig vigtigt med mere fleksible
støjregler, som gør det muligt at etablere boliger eller ferieboliger på
lystbådehavne, så de kan sameksistere med eventuelle erhvervshavns-
aktiviteter i området.
Vi står derfor til rådighed i forhold til udvalgsarbejdet og bidrager meget gerne
med inputs til udformningen af Hamborg-modellen.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0034.png
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17
2100 København Ø
[email protected]
Silkeborg 13. oktober 2016.
Høring over udkast til lovforslag om modernisering af planloven
Vi takker for det fremsendte lovforslag. Dansk Akvakultur finder det tiltrængt med en modernisering af
planloven. Det vil være vigtigt for at fremme væksten og udviklingen inden for landbaseret akvakultur.
Desværre medfører lovforslaget ingen væsentlig forbedring for dambrug. Vi fastholder, at dambrug plan-
mæssigt bør reguleres som anden husdyrproduktion, subsidiært at der laves præciseringer og tilretninger
i det fremsendte lovforslag
Baggrund
Erfaringen med den eksisterende planlov er, at alle ændringer på dambrug kræver landzonetilladelse.
Kommunernes villighed til at give landzonetilladelse og sagsbehandlingstiden kan variere.
Vi har eksempler på, at selv mindre ændringer kan tage flere år. Derudover anviser de nuværende regler
ingen mulighed for etablering af nye akvakulturanlæg i det åbne land. En sådan tilladelse er helt afhængig
af en kommunes velvillighed til at lave lokalplan, udlægge areal i kommuneplanen mm.
Derfor har vi længe argumenteret for, at akvakultur planmæssigt bør reguleres som anden primærproduk-
tion, da dambrug er naturligt hjemhørende i det åbne land på linje med landbrug, skovbrug og fiskeri.
Ifølge lovforslaget er der kun fritagelse for landzonetilladelse for erhvervsmæssig nødvendigt ”mindre
byggeri” ved eksisterende dambrug. Anden byggeri som fx overdækning af bassiner, høje fodersiloer og
iltbeholdere kræver landzonetilladelse. Ydermere har kommunen 45 dage til at vurdere, om ”mindre byg-
geri” er fritaget for landzonetilladelse, hvor der kun er 14 dage til vurdering af landbrugsejendomme.
Lovforslaget medfører derfor ingen særlig forbedring. Dambrug vil fortsat være afhængig af en kommunes
velvillighed, og der anvises ikke mulighed for etablering af nye akvakulturanlæg.
Dambrug bør planmæssigt reguleres som øvrig husdyrbrug
Vi indstiller derfor, at lovudkastet ændres, så akvakultur bliver reguleret som anden husdyrproduktion!
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0035.png
Det vil sikre, at der kan etableres driftsmæssige nødvendige bygninger, installationer mm. på eksisterende
dambrug, og at der kan etableres nye akvakulturanlæg på eksisterende landbrugsejendomme. For land-
brug har myndighederne pligt til at vurdere, om bygninger er erhvervsmæssigt nødvendige, afstandskrav,
byggelinjer, landskabshensyn mm. En tilsvarende pligt bør indføres for dambrug.
Subsidiært bør fritagelsen for landzonetilladelser tilrettes og præciseres
Subsidiært indstiller vi, at fritagelsen fra landzonetilladelse udvides til at gælde alle driftsnødvendige byg-
ninger, terrænreguleringer og installationer, der er nødvendige for dambrugets drift. Dette vil være nød-
vendigt, for at vi kan indfri ambitionen i den politiske aftale om ”Dansk akvakultur i vækst”, hvor aftale-
parterne ønsker en udvikling mod ”moderne, ressourceeffektive og miljøvenlige anlæg i dambrugssekto-
ren”.
Vi indstiller yderligere, at landzonefritagelsen omfatter alle dambrug og ikke kun de dambrug, der i ma-
triklen er noteret som landbrugsejendom, og at høringsfristen for en anmeldelse nedsættes til 14 dage.
Desuden bør det i lovmaterialet præciseres, at mindre bygninger er bygninger under 1500 m
2
, samt at
driftsmæssige nødvendige bygninger i tilknytning til eksisterende bygninger mm. over denne størrelse
som udgangspunkt altid skal tillades, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning
og naboer taler imod.
Tilsvarende bør det i lovmaterialet tilføjes, at der for nyetablering af akvakulturanlæg på ejendomme i det
åbne land som udgangspunkt altid skal meddelelse tilladelse med mindre væsentlige hensyn taler imod
den valgte placering. Ved disse tilladelser kan der stilles krav om udformning, materialer, landskabstilpas-
ning, afskærmende beplantning, fjernelse mm.
Afslutningsvis gør vi opmærksom på, at miljø- og naturforhold altid bliver vurderet i forbindelse med
akvakulturanlæggets miljøgodkendelse.
Med venlig hilsen
Dansk Akvakultur
Lisbeth Jess Plesner
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0036.png
Erhvervsstyrelsen
E-mail: [email protected]
Mrk. Lov om modernisering af planloven
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
[email protected]
www.handicap.dk
Taastrup, den 13. oktober 2016
Sag 18-2016-00652 – Dok. 271114/tb_dh
Høringssvar til lov om modernisering af planloven
Danske Handicaporganisationer (DH) har modtaget ovenstående i høring og har følgende
kommentarer:
Tilgængelighed understøtter turismen
Kommunerne vil efter den foreslåede § 4 a kunne ansøge om større og mindre projekter til
udvikling og understøttelse af kyst- og naturturisme, herunder udbygning af eksisterende
anlæg eller etablering af nye faciliteter, der f.eks. kan give bedre muligheder for natur-,
frilufts- og rekreative oplevelser, sikre bedre tilgængelighed til strand, herunder øget
tilgængelighed for turister med handicap, eller give indblik i områdets natur- og
kulturhistorie.
DH vil gerne kvittere for de foreslåede ændringer i § 4a, der giver mulighed for bedre
tilgængelighed til natur-, frilufts- og rekreative oplevelser. Tilgængelighed er med til at
sikre, at personer med handicap kan få et selvstændigt liv og deltage på lige fod i
samfundslivet. Det har værdi i sig selv. Man skal dog ikke underkende turismepotentialet
for danske byer, der mestrer opgaven med udformning af byrum, så alle kan være med.
I rapporten ’Norden for alle’
1
, der er udarbejdet i et nordisk samarbejde om universelt
design og tilgængelighed, gives en række kvalificerede anbefalinger til, hvordan man kan
udbrede universelt design i Norden. Der er bl.a. en anbefaling om at fokusere på det store
markedspotentiale, der er i turistbranchen ved at brande sig på universelt designede
turistdestinationer.
God tilgængelighed til detailhandel
Planloven indeholder i kapitel 2 d bestemmelser om, hvordan kommunerne skal
planlægge for detailhandel. Detailhandelsbestemmelserne har efter § 5 l til formål at
fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de
større byer. Bestemmelserne skal sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er
god tilgængelighed for alle trafikarter, især den gående, cyklende og kollektive trafik.
1
Link til rapporten ’Norden for alle’.
DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Lungeforeningen • Psoriasisforeningen • Dansk Blindesamfund • Foreningen Danske
DøvBlinde • Epilepsiforeningen • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede • Danske Døves Landsforbund •
Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme
• Landsforeningen LEV • SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed • Cystisk Fibrose Foreningen • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/
Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen • Sammenslutningen af Unge Med
Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA • Stofskifteforeningen
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0037.png
DH vil opfordre til, at det i detailhandelsbestemmelserne præciseres, at
god tilgængelighed
for alle trafikanter bør følge Vejdirektoratets udgivelse
Færdselsarealer for alle - Håndbog i
tilgængelighed.
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til konsulent, Tony Bech,
på tlf.: 61 14 83 52 eller e-mail: [email protected].
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Formand
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0038.png
Byrådet
Prinsens Allé 5
8800 Viborg
Tlf.: 87 87 87 87
[email protected]
Til Erhvervsstyrelsen
[email protected]
www.viborg.dk
Udtalelse til forslag til Lov om ændring af lov om planlægning
Erhvervsstyrelsen har udsendt forslag til Lov om ændring af lov om planlægning i
høring med svarfrist til den 17. oktober 2016.
Økonomi- og Erhvervsudvalget i Viborg Kommune har på møde den 12. oktober
2016 drøftet forslaget til ny planlov, og har en række bemærkninger til lovforslaget.
Frikommuneordningen
Viborg Kommune er en af de kommuner som deltager i frikommuneforsøget og har
i den forbindelse fået godkendt en række forsøg på planlovsområdet. Flere af disse
forsøg er indarbejdet i forslaget til ny planlov, f.eks. kortere høringsfrister ved min-
dre lokalplantillæg.
Viborg Kommune finder at flere af frikommuneforsøgene med fordel kunne have
indgået som del af lovforslaget. De evalueringer som kommunen har skulle afle-
vere, som del af frikommuneordningen, har på netop planlovsområdet alle været
positive. Bl.a. har Kommunen haft gode erfaringer med at meddele byzonetilladel-
ser til stor gavn ressourcemæssigt for kommunen og ikke mindst tidsmæssige ge-
vinster for de virksomheder, hvor byzonetilladelserne har givet hurtigere igangsæt-
ning og udnyttelse af vækstpotentialet. Viborg Kommune vil anbefale, at frikommu-
neforsøgene vedrørende såvel muligheden for at meddele byzonetilladelser, gene-
relle dispensationer fra lokalplaner og overførsel fra arealer i landzone til byzone
alene ved beslutning i Byrådet medtages i lovforslaget.
Detailhandelsbestemmelserne
Viborg Kommune hilser rækken af lempelser og fjernelse af flere detailhandelsbe-
stemmelser velkommen. Ændringerne svarer langt hen ad vejen til Viborg Kommu-
nes frikommuneforsøg.
Planlægning for byvækst
Viborg Kommune finder, at lovforslaget lægger op til væsentligt mere statslig sty-
ring af kommunernes udlæg af nødvendige arealer til byvækst.
Udlæg af nye områder skal kun kunne ske, når der kompenseres ved at udtage
arealer af tilsvarende størrelse andetsteds i kommunen. Hvis der ikke kompense-
res, skal Byrådet ud fra en standardiseret metode dokumentere behovet i planperi-
oden.
I lovforslaget foreslås, at princippet om at byvækst skal ske ”indefra og ud” nu skal
ophøjes til lov, og at der kun helt undtagelsesvis og efter konkret vurdering af Er-
hvervs- og vækstministeren kan meddeles tilladelse til at princippet fraviges.
Dato: 12. oktober 2016
j.nr. 16/53704
Sagsbehandler: vpba4
Direkte tlf.: 87 87 86 20
Direkte e-mail: [email protected]
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Viborg Kommune finder, at disse forslag er i direkte modstrid med hensigten om at
give kommunerne større lokal råderet. Det er af afgørende betydning, at loven gi-
ver kommunerne mulighed for planlægge for byvækst på en fleksibel måde og så-
ledes, at udgangspunktet er lokale forhold og behov.
Planlægning for produktionserhverv
Viborg Kommune kan tilslutte sig, at der indføres bestemmelser, som i større ud-
strækning beskytter eksisterende virksomheder mod nærliggende placering af mil-
jøfølsom anvendelse, som kan medføre indskrænkninger i erhvervsvirksomheders
drifts- og udviklingsmuligheder.
Mere fleksibel administration
Med forslaget til lovændring gives mulighed for at dispensere fra lokalplaner til mid-
lertidig anvendelse af bygninger og arealer for en periode på op til 3 år, dog med
mulighed for forlængelse.
Viborg Kommune kan tilslutte sig forslaget, men synes, at perioden med fordel
kunne være længere end 3 år.
Kortere høringsfrister
Viborg Kommune kan tilslutte sig ændringsforslagene til afkortning af høringsfri-
sterne. Viborg Kommune har med stor succes som frikommune benyttet sig af kor-
tere høringsperioder ved mindre ændringer af lokalplaner.
Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne
Viborg Kommune kan tilslutte sig lovforslagets ændringer for administrationen af
det åbne land. Efter lovforslaget får borgere og virksomheder flere umiddelbare
rettigheder til at anvende overflødiggjorte bygninger og bygge større boliger i land-
zonen. Kommunerne kan desuden udpege to ”omdannelses-landsbyer” hvert 4. år
til udvikling, hvor landzoneadministrationen skal have en mindre restriktiv karakter.
Med venlig hilsen
Torsten Nielsen
Borgmester
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0040.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0041.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0042.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0043.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0044.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0045.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0046.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0047.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0048.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0049.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0050.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0051.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0052.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0053.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0054.png
Erhvervsstyrelsen
Sendt pr. e-mail til:
[email protected]
Sagsnr. 16/28255
13. oktober 2016
Høringssvar til lovforslag om modernisering af Planloven
Fredensborg Kommune vil hermed gerne kvittere for viljen til at forsøge at
modernisere planloven, i form af lovforslagets initiativ vedrørende ”små”
lokalplaner med 2 ugers høringsfrist. Men vi må gøre opmærksom på, at initiativet
rammer ved siden af hvad der reelt set er behov for i moderne byudvikling, og i sin
nuværende form potentielt kan vanskeliggøre vækst og udvikling, snarere end at
fremme den. Vi opfordrer derfor til, at lovforslagets initiativ justeres, så der i stedet
for ”små” lokalplaner bliver tale om ”byzonetilladelser”.
”Byzonetilladelser” blev opfundet af Viborg Kommune som forsøg i
frikommuneperioden 2012-2017. Fredensborg Kommune har også anvendt
forsøget, og finder at det har langt større potentiale end ”små” lokalplaner vil have,
i forhold til at modernisere planloven på følgende punkter:
1.
Mere vækst og udvikling,
fordi konkrete byggeprojekter ikke vil ”gå død”
på at de forudsætter en lokalplanproces.
2.
Kortere og enklere sagsbehandling,
fordi en byzonetilladelse samlet set
er en langt enklere og mere overskuelig proces for konkrete
byggeprojekter, end de foreslåede ”små” lokalplaner.
3.
Bedre borgerinddragelse,
fordi inddragelsen sker på grundlag af et
byggeprojekt som borgerne kan forholde sig konkret til, i stedet for en
lokalplans rammesættende bestemmelser.
4.
Større fleksibilitet i byudviklingen,
fordi byzonetilladelsen bortfalder
hvis den ikke udnyttes indenfor 3 år, og man dermed undgår at være låst
af en ”projektlokalplan”, hvis et projekt ikke realiseres og erstattes af et
nyt.
”Små” lokalplaner kan, i stedet for at skabe bedre byudvikling, potentielt drukne i
juridiske tvister om hvorvidt der er tale om ”små” eller ”store” lokalplaner, samtidig
med at de øvrige proces- og redegørelseskrav er ligeså omfattende som ved ”store”
lokalplaner. I modsætning hertil repræsenterer byzonetilladelser et nyt værktøj,
som kan løse et reelt behov i moderne byudvikling.
Vi ser derfor frem til at lovforslaget justeres, så ”små” lokalplaner erstattes af
byzonetilladelser. Vi vedlægger information om rammer for, og erfaringer med,
byzonetilladelser.
Med venlig hilsen
Lars Simonsen
Udvalgsformand
Plan-, Miljø og Klimaudvalget
/
Thomas Barfoed
Direktør
Rådhuset
•
Egevangen 3 B
•
DK-2980 Kokkedal
•
Telefon 72 56 50 00
•
[email protected]
•
www.fredensborg.dk
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0055.png
Fra ”9 kommuners erfaringer som frikommune”
(udgivet til frikommunekonference i Vejle 7. april 2014):
Fra ”Fredensborg Frikommune - Evaluering af frikommuneforsøg - 25. april 2016”:
Perspektiver for forsøget
Fredensborg Kommune vurderer, at forsøget er særdeles relevant fremadrettet, men at ordningen bør
justeres på enkelte punkter. Kommunen er overbevist om, at ’byzonetilladelser’ kan have en positiv
effekt.
Fredensborg Kommune foreslår følgende ændringer:
…… At forudsætningerne for at være omfattet af ordningen forenkles, så der ikke er krav om at
ejendommen ikke er i et område med kystnærhed, naturbeskyttelse eller kulturmiljø, men at dette er
forhold som kommunen skal inddrage i sin vurdering af, om kommunen vil give en tilladelse – på samme
måde som kommunen inddrager sådanne forhold i vurderingen af landzonetilladelser.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0056.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0057.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0058.png
ARBEJDSGRUPPEN OM FRIKOMMUNEFORSØGET
Sags nr.: 1100508
Dok. Nr.: 502890
Dato:
14. april 2011
ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET
Ansøgning nr. 2.1.4
Frikommune
Titel på forsøg
Start- og sluttidspunkt for
forsøget
Kontaktperson
Dato for ansøgning
Viborg Kommune
Nye veje til vækst – Regelforenkling af den fysiske planlægning
Hæve grænsen for lokalplanpligt
Startdato
1. januar 2012
Slutdato
31. december 2016
Karl Johan Legaard Jensen
Telefon
8787 5550
1. juli 2011
E-mail
[email protected]
Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk.
1. Beskrivelse af forsøget
Med forsøget ønsker Viborg Byråd at hæve grænsen for lokalplanpligt
og indføre et nyt planlægningsbegreb ”byzonetilladelse”, der vil kunne
danne grundlag for en mere effektiv sagsbehandling af konkrete projek-
ter, der i dag er omfattet af lokalplanpligt.
Forsøget tager udgangspunkt i planlovens § 13, stk. 2.
§ 13
Stk. 2.
En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstyk-
ninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af be-
byggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virke-
liggørelse.
Forsøget medfører en ændring i forhold til Naturklagenævntes praksis
for, hvornår der er tale om
væsentlig ændring af det eksisterende miljø,
da det er denne praksis, der bl.a. danner grundlag for vurdering af lo-
kalplanpligt. Det foreslås, at grænsen for lokalplanpligt hæves, og der i
stedet gives hjemmel til at vedtage en ”byzonetilladelse” inspireret af
bestemmelserne i planlovens § 35 (landzonetilladelser).
Baggrunden for forsøget er, at der udarbejdes mange projektlokalpla-
ner for konkrete projekter med en afgrænset udstrækning fx et
sundhedshus, en dagligvarebutik på 1.000 m² eller tæt-lav boligbebyg-
gelse i boligområder.
Sagsbehandlingen omkring lokalplanlægningen er omfattende, men
der er i disse tilfælde reelt tale om udvidet byggesagsbehandling af de
konkrete projekter– ikke egentlig planlægning.
Disse kunne i stedet gennemføres ved, at der udarbejdes et forslag til
en byzonetilladelse bestående af det konkrete projekt med Byrådets
bemærkninger. Herved vil det konkrete projekt med Byrådets (fagud-
valg) bemærkninger kunne sendes i høring i 14 dage hos naboer, par-
ter mv. samt offentliggøres.
Herefter kan Byrådet endeligt vedtage en byzonetilladelse med vilkår
for det konkrete projekt. Idet Byrådet endeligt vedtager byzonetilladel-
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0059.png
sen, vil der fortsat være mulighed for mindretalsudtalelse.
Byzonetilladelsen vil skulle offentliggøres og kunne påklages. Byzone-
tilladelsen vil jf. planloven bortfalde efter 3 år og vil være knyttet til det
konkrete projekt og vil således bortfalde, hvis det konkrete projekt ikke
realiseres.
Lokalplanproceduren skal fortsat anvendes ved omfattende projekter,
projekter for flere ejendomme, projekter hvor der er behov for at vare-
tage egentlige planlægningsmæssige hensyn og koordinering til anden
lovgivning mv., projekter for området med naturbeskyttelse, kystnær-
hed eller kulturmiljø samt lokalplanpligtige projekter, der kræver tilla-
delse fra andre myndigheder.
Byrådet vil ligeledes fortsat have mulighed for at kræve en lokalplan
ved mindre projekter, hvis dette vurderes at være hensigtsmæssigt.
Da byzonetilladelser ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, er det
en forudsætning, at realiseringen af projektet vurderes ikke at kunne få
en væsentlig indvirkning på miljøet.
Jf. planlovens § 56 bortfalder en tilladelse efter planloven, hvis den ikke
er udnyttet, inden 3 år efter den er meddelt. Dette vil også gælde byzo-
netilladelser. Alternativt kan byzonetilladelse erstattes af en ny byzone-
tilladelse eller en lokalplan.
Det er Byrådets vurdering, at offentliggørelse af byzonetilladelse endvi-
dere kan bidrage positivt til borgerinddragelse, da borgerne vil kunne
se det konkrete projekt og således har mulighed for at kommentere
projektets indretning og udformning. Ved lokalplanlægning for konkrete
projekter kan det være svært for borgerne at adskille planlægningens
muligheder fra de konkrete projekter.
Mål
Det er målet med forsøget at fremme vækst og udvikling for virksom-
heder og borgere.
Forventede resultater:
Hurtigere sagsbehandling af konkrete projekter.
Igangsætning af konkrete byggeprojekter.
Færre lokalplaner for konkrete projekter og heraf følgende mindre res-
sourceforbrug.
Tydeligere grundlag for borgerinddragelse.
3. Hvordan nås de opstil-
lede mål?
Målet opnås ved hurtig og effektiv sagsbehandling af indkomne ansøg-
ninger om mindre konkrete projekter, der i dag vil kræve lokalplanlæg-
ning men som ikke kræver omfattende koordinering eller helhedsplan-
lægning.
Forsøget kræver, at planloven tilføjes lovtekst om byzonetilladelse.
(Forslag er markeret med kursiv og fed tekst)
2. Mål og forventede re-
sultater
4. Forsøgshjemler
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0060.png
§ 13.
Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner
og byzonetilladelser
efter reglerne i kapitel 6. En lokalplan
og en byzonetilladelse
må ikke stride mod
1) kommuneplanen,
2) regler eller beslutninger efter §§ 3 og 5 j,
3) offentliggjorte forslag til regler efter §§ 3 og 5 j, jf. § 22 a, stk.1,
4) en vandplan eller en Natura 2000-plan, jf. lov om miljømål m.v. for vandfore-
komster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), en hand-
leplan efter samme lovs §§ 31 a og 46 a eller regler udstedt i medfør af samme
lovs § 36, stk. 3,
5) en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove, eller
6) en råstofplan, jf. § 5 a i lov om råstoffer. (…)
§ 13A
For konkrete byggeprojekter omfattet af § 13, stk. 2 kan lokalplanlæg-
ning erstattes af, at kommunalbestyrelsen meddeler byzonetilladelse til
det konkrete projekt.
Stk. 2 Tilladelser efter stk. 1 kan kun gives, hvis følgende forudsætninger
er opfyldt:
- Der skal foreligge et konkret, aktuelt projekt
- Projektet må kun omfatte en eller få ejendomme og være naturligt af-
grænset i forhold til omgivelserne.
- Ejendommene har samme ejer.
Stk. 3 Der kan ikke gives byzonetilladelse til projekter, der omfatter om-
råder inden for kystnærhedszonen, områder med kulturmiljøinteresser
eller naturbeskyttelse, nationalparker, eller hvor realisering af projektet
kræver tilladelse fra andre myndigheder. Der kan ikke gives byzonetilla-
delse til projekter, der medfører en væsentlig indvirkning på miljøet.
Stk. 3 En byzonetilladelse skal indeholde oplysninger om tilladelsens for-
mål og retsvirkninger.
Stk. 4 En byzonetilladelse skal indeholde
- Afgrænsningen af området omfattet af tilladelse
- Projektmateriale for det konkrete projekt, herunder dispositionsplan,
facader og beskrivelse af projektets udformning og anvendelse
- Kommunalbestyrelsens bemærkninger til projektet.
Stk. 5 En byzonetilladelse kan indeholde oplysninger jf. planlovens § 15.
§ 17.
Når et forslag til lokalplan
eller en byzonetilladelse
er offentliggjort ef-
ter § 24, må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt
udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans
indhold.
Stk. 2.
Efter udløbet af fristen efter § 24 kan kommunalbestyrelsen dog tillade,
at en ejendom, der er omfattet af planforslaget, bebygges eller udnyttes efter for-
slaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen og der ikke er
tale om at påbegynde et større byggearbejde m.v., jf. § 13, stk. 2.
Stk. 3.
Tilladelse efter stk. 2 kan ikke meddeles, så længe en indsigelse efter
§§ 29, 29 a eller 29 b opretholdes eller i tilfælde, hvor miljøministeren har truffet
beslutning efter § 3, stk. 5.
Stk. 4.
Stk. 1 finder kun anvendelse indtil den endeligt vedtagne eller godkendte
lokalplan
eller den endeligt vedtagne byzonetilladelse
er offentliggjort efter
§ 30 og højst i et år efter forslagets offentliggørelse.
§ 18.
Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en lokalplan
eller en by-
zonetilladelse
efter § 30, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid
med planens eller
byzonetilladelsens
bestemmelser, medmindre dispensation
meddeles efter reglerne i §§ 19 eller 40.
§ 19.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan eller
en plan m.v., der er opretholdt efter § 68, stk. 2, hvis dispensationen ikke er i strid
med principperne i planen, jf. dog § 40.
Stk. 2.
Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1 kan kun foretages ved til-
vejebringelse af en ny lokalplan.
Stk. 3.
En bestemmelse i en lokalplan, hvis indhold er fastlagt i overensstemmel-
se med regler eller beslutning efter § 3 eller en aftale med en nationalparkfond eller
en statslig, regional eller kommunal myndighed, kan kun fraviges med miljøministe-
3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0061.png
rens henholdsvis den pågældende myndigheds samtykke.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal dispensere fra en lokalplans bestemmelser om
tilslutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg som betingelse for ibrugtagning af
ny bebyggelse, når bebyggelsen opføres som lavenergibebyggelse, jf. § 21 a.
Stk. 5. Der kan ikke dispenseres fra en byzonetilladelse jf. § 13A.
§24A
Efter kommunalbestyrelsens vedtagelse af et forslag til en byzo-
netilladelse offentliggøres denne. Ved offentliggørelsen skal der oplyses
om fristen efter stk. 3 samt reglerne i § 17.
Stk. 2 Samtidig med offentliggørelsen af et forslag til en byzonetilla-
delse, skal kommunalbestyrelsen give skriftlig underretning herom til:
1) ejerne af de ejendomme, der er omfattet af forslaget, og lejerne i
og brugerne af disse ejendomme,
2) ejerne af ejendomme uden for forslagets gyldighedsområde og le-
jerne i og brugerne af sådanne ejendomme i den udstrækning, hvor
forslaget efter kommunalbestyrelsens skøn har væsentlig betydning
for dem, og
3) de foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold og klageberet-
tigede landsdækkende foreninger og organisationer, jf. § 59, stk. 2,
som over for kommunalbestyrelsen har fremsat skriftlig anmodning
om at blive underrettet om lokalplanforslag.
Stk. 3. Tilladelser efter stk. 1 skal offentliggøres i mindst 14 dage.
relsen vedtage byzonetilladelsen endeligt.
Stk. 2. I forbindelse med den endelige vedtagelse af planen kan kom-
munalbestyrelsen foretage ændringer i det offentliggjorte forslag til by-
zonetilladelse samt stille yderligere krav og vilkår for gennemførelsen af
projektet.
Berører ændringen på væsentlig måde andre myndigheder eller bor-
gere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedta-
gelsen af planen ikke ske, før de pågældende har fået lejlighed til at udta-
le sig.
§ 28.
Et planforslag
eller en byzonetilladelse
kan ikke vedtages endeligt, hvis
en myndighed efter reglerne i §§ 29, 29 a, 29 b eller 29 c har modsat sig dette
skriftligt over for regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen inden udløbet af
fristen efter § 24, stk. 3, eller § 27, stk. 2. Forslaget kan herefter først vedtages,
når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.
Stk. 2.
Kan de involverede myndigheder ikke nå til enighed i sager, hvor der er
gjort indsigelse efter § 29, stk. 3, §§ 29 a og 29 c, kan spørgsmålet indbringes for
miljøministeren.
Stk. 3.
Indsigelser efter §§ 29, 29 a, 29 b eller 29 c skal være begrundede og
indeholde en henvisning til, at indsigelsen har den i stk. 1 angivne virkning.
27A
.
Efter udløbet af fristen efter § 24A, stk. 3, kan kommunalbesty-
Der kan være tale om konsekvensrettelser i øvrige §er.
5. Evaluering
Viborg Byråd vil løbende overvåge forsøget bl.a. ved at overvåge, hvor
mange byzonetilladelser der vedtages, om disse udnyttes samt offent-
lighedens interesse i disse.
Ved forsøgets udløb vil der blive lavet en vurdering af forsøgets ind-
virkning i forhold til antallet af byzonetilladelser, tidsforbrug til disse
samt indvirkningen på det bebyggede miljø.
4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0062.png
ERHVERVSSTYRELSEN
[email protected]
13. OKTOBER 2016
DANMARKS IDRÆTSFORBUNDS HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG
TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING
DIF skal hermed på baggrund af en intern høring blandt DIF’s specialforbund afgive
følgende kommentarer til udkast til lovforslag om modernisering af planloven.
Høringssvaret skal ses i sammenhæng med DIF’s høringssvar på forslag til lov om
ændring af naturbeskyttelsesloven.
DIF
DANMARKS I DRÆTSFORBUND
IDRÆ TTENS HUS
BRØNDBY STADION 20
2605 BRØNDBY
DANMARK
Lovforslagets formål og baggrund
Den fysiske planlægning skal i dag håndtere væsentligt anderledes udfordringer,
end da planloven blev skabt på baggrund af en tid, hvor byerne, erhvervsarealerne
og andre arealer var under udvikling. DIF anerkender, at samfundsudviklingen med
en faldende beskæftigelse og en ændret befolkningssammensætning i
landdistrikterne samt fuldt udbyggede kommuner i andre dele af landet giver
staten og kommunerne planlægningsopgaver, der i højere grad drejer sig om at
tilpasse arealerne og anvendelsen af dem til nutidens behov.
DIF har selv registreret et større behov for at sikre bedre plads til idræt i byen
samtidig med, at de tendenser, vi kender fra Idrættens Analyseinstitut og DIF’s
egne medlemstal, netop viser, at den største motionsgruppe blandt voksne har
udendørs arealer som foretrukne steder for udfoldelse. DIF noterer derfor med
tilfredshed, at formålet om at skabe vækst og udvikling i hele Danmark ledsages af
et ønske om at sikre og forbedre offentlighedens adgang til naturen, herunder
strande og kyster.
DIF læser dette ønske om at sikre offentlighedens adgang som en intention om
fortsat at sikre rekreative aktiviteter og idræt, især ved strandene. DIF så gerne
intentionen om at sikre idræt mere specifikt udtrykt.
I tilknytning til § 11.a, stk.1 nr.14 foreslås det f.eks., at kommuneplanen skal indeholde
retningslinjer for udpegning af eksisterende og potentielle naturområder, som skal
indgå i Grønt Danmarkskort. DIF noterer med tilfredshed, at kommunerne i den
forbindelse skal overveje, hvordan friluftslivet kan styrkes, og hvordan
udviklingsområder og grønne frirum kan styrke rammerne for et aktivt lokalt
friluftsliv. I forlængelse heraf efterlyser DIF en bestemmelse om, at
kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for udpegning af eksisterende og
T: 43 26 26 26
WWW.DIF.DK
SIDE 1 AF 4
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRON NINGEN
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0063.png
potentielle områder til varetagelsen af idræts- og sundhedsinteresserne, herunder
faciliteter og beliggenheden af potentielle forbindelser, stier og områder, der kan
sikre befolkningens muligheder for fysisk aktivitet.
Fokusering af de nationale interesser
Lovforslaget afspejler forligsparternes tillid til kommunerne, og statens adgang til
at komme med indsigelser fokuseres således, at staten alene skal komme med
indsigelser mod den lokale planlægning, hvis planlægningen er i strid med
nationale interesser. DIF har med interesse noteret, at de fire fokuserede nationale
interesseområder er: Vækst- og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse,
kulturarvs- og landskabsbevarelse samt hensyn til nationale og regionale anlæg. Af
bemærkningerne til § 29, stk.1 fremgår det, hvad der nærmere skal forstås ved
disse fire områder, bl.a. at der ved anlæg af national og regional betydning skal
forstås anlæg, ”der er nødvendige for at varetage landsdækkende eller
tværkommunale funktioner… ” Det fremgår, at hensynet til nationale anlæg også
kan dreje sig om at sikre arealer og tilgængelighed ”til f.eks. regionale sygehuse
eller nationale kulturanlæg (f.eks. skuespilhus, opera m.v.). ” DIF ser gerne nationale
idrætsanlæg og store idrætsarenaer nævnt i eksemplet, da DIF har erfaring for,
hvor vigtigt det er, at kommunerne planlægger tilkørselsveje, parkering, kollektiv
trafik osv. i tilknytning hertil.
SIDE 2 AF 4
Nye muligheder i kystnærhedszonen
Kommunerne vil efter den foreslåede § 4.a kunne ansøge om større og mindre
projekter til udvikling og understøttelse af kyst- og naturturisme. DIF noterer med
tilfredshed, at der herunder hører faciliteter, der f.eks. kan give bedre muligheder
for rekreative oplevelser og sikre bedre tilgængelighed til stranden, herunder øget
tilgængelighed for handicappede.
Samtidig giver forsøgsordningen mulighed for, at flere kommuner kan ansøge i
fællesskab, hvis der er tale om et fysisk eller funktionelt/tematisk
sammenhængende projekt. Eksempelvis vil en sti langs kysten gennem flere
kommuner med forskellige rekreative funktioner indpasset i landskabet kunne
udgøre ét projekt lige som f.eks. golfbaner og rideaktiviteter nævnes. DIF er meget
tilfreds med, at der på denne måde lægges op til flere muligheder for oplevelser af
landskabet gennem bevægelse og bidrager gerne med erfaringer fra allerede
gennemførte sti- og anlægsprojekter. Især dette afsnit bør ses i sammenhæng
med DIF’s høringssvar på forslag til lov om ændring af naturbeskyttelsesloven.
DIF er også yderst tilfreds med, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
vilkår for en forsøgstilladelse efter § 4.a, stk.1 eksempelvis i forhold til
offentlighedens adgang til færdsel og ophold til og på stranden. DIF forventer, at
sådanne vilkår vil blive fastsat, hvis et forsøgsprojekt ellers ville indebære en
indskrænkning af adgangen, da netop planlovens § 5, stk.1, nr.5 ifølge lovforslaget
ikke kan fraviges som led i forsøgsordningen.
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRON NINGEN
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0064.png
Mere fleksibel administration samt differentierede og kortere
høringsfrister
DIF noterer med glæde, at det foreslås at udvide kommunernes muligheder for at
dispensere fra lokalplaner for at muliggøre en midlertidig anvendelse af
ubenyttede arealer og bygninger. Idrætten udvikler sig hele tiden og nye
aktiviteter og behov opstår. DIF har god erfaring med midlertidigt at afprøve nye
aktiviteters gennemslagskraft i et lokalområde og noterer med tilfredshed, at bl.a.
sportsaktiviteter nævnes som eksempler på anlæg og aktiviteter, der efter
omstændighederne vil kunne tillades midlertidigt. DIF finder det desuden vigtigt, at
reglerne i den gældende § 20 om forudgående orientering af ejere og brugere i det
pågældende område også gælder for midlertidige dispensationer.
SIDE 3 AF 4
For idrætsforeningernes demokratiske medvirken i lokale beslutningsprocesser er
det dog vigtigt, at der er afsat tilstrækkelig tid til høringer, da medlemmerne er
frivillige og ikke kan forventes at læse post til foreningen dagligt. DIF er derfor
skeptisk over for forslaget om en differentieret høringsperiodemodel, der giver
kommunerne mulighed for at fastsætte kortere høringsperioder for visse
planforslag. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at kommunalbestyrelsen
i alle tilfælde forpligtes til at sikre, at den frist, som kommunalbestyrelsen konkret
fastsætter, tillader rimelig tid til inddragelse af offentligheden. Det skøn,
kommunalbestyrelsen dermed skal foretage, bør efter DIF’s vurdering ikke
udelukkende basere sig på, hvem der ejer eller er naboer til området, men i høj grad
også på, hvem der bruger området og kunne tænkes at have ønsker til området.
DIF påskønner bemærkningen om, at kommunalbestyrelsen skal være særligt
opmærksom på, om den planlagte høringsperiode inkluderer helligdage eller
nationale ferieperioder, f.eks. skolernes hovedferier, i hvilke tilfælde
minimumsfristen som udgangspunkt bør forlænges.
Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne
For at tilgodese hensynet til at skabe vækst og udvikling uden for byerne foreslås
det at indføre en umiddelbar ret til at tage andre overflødiggjorte bygninger i
landzone end overflødiggjorte landbrugsbygninger i brug efter forudgående
anmeldelse. Det fremgår af forslaget, at disse overflødiggjorte bygninger bl.a. kan
tages i brug til forenings- og fritidsformål, hvilket DIF bifalder. Den lokale
idrætsforening er ofte et dynamisk omdrejningspunkt for livet i de mindre
samfund, og ved at styrke mulighederne for fælles mødesteder, styrkes det lokale
foreningsliv. Foreningerne vil ligeledes kunne spille ind i kommunernes foreslåede
mulighed for at udpege og afgrænse to landsbyer hvert fjerde år – såkaldte
omdannelseslandsbyer – i bestræbelserne på at opnå en helhedsorienteret og
langsigtet plan inden for afgrænsning af landsbyen. At skabe muligheder for at
dyrke idræt og for at transportere sig til og fra idræt inden for en rimelig afstand
hører således med til at styrke indsatsen for borgernes oplevelse af kvalitet i
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRON NINGEN
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0065.png
landdistrikterne. DIF må igen understrege, at det vil være en stor gevinst at
indskrive hensynet til idræt i planloven.
Venlig hilsen
Dorthe O. Andersen
Konsulent
M: 21603078
T: 43262034
[email protected]
SIDE 4 AF 4
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRON NINGEN
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0066.png
Plan- og Bygningsafdelingen
Middelfart Kommune
Østergade 21
5580 Nørre Aaby
www.middelfart.dk
Telefon +45 8888 5500
Direkte +45 8888 4820
cvr.: 29189684
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Alle 17
2100 København Ø
[email protected]
Dato: 7. oktober 2016
Sagsnr.: 2016-021742-2
Høringssvar om nyt lovudkast til Planlov
I det nye lovudkast til Planlov lægges der i formålsbestemmelsen op til, at kommuner,
virksomheder og borgere gives bedre muligheder for at skabe vækst og udvikling i hele Dan-
mark.
Lovforslaget lægger på mange områder op til at dette sikres f.eks. ved at:
•
•
•
•
•
•
•
Skabe en opblødning af kystnærhedszonen som er indeholdt i lovforslaget.
Sikre øget fleksibilitet og kommunalt råderum i detailhandelsplanlægningen samt
skabe en forenkling og afbureaukratisering af reglerne på detailhandelsområdet.
Give kommunerne mulighed for at sætte en ny kvalitetsdagsorden for udviklingen
af udvalgte landsbyer.
Give nye muligheder for længere landzonetilladelser og bedre udnyttelse af fri-
tidsboliger i landzonen
Sikre borgere og virksomheder bedre muligheder for at udnytte overflødiggjorte
bygninger og bygge større boliger i landzone.
Forlænge brugsperioden for sommerhuse samt give pensionister mulighed for at
benytte sommerhuset som helårsbolig efter 1 års ejerskab
Indføre kortere høringsfrister for lokalplaner
Der i mod er der også forhold i lovudkastet der vil lægge hindringer for udvikling og vækst i
Middelfart Kommune. Herunder skal specielt nævnes:
•
Kravet om at erhvervsarealer langs motorveje forbeholdes transporttunge virk-
somheder. Middelfart Kommune har kun mulighed for at udlægge nye erhvervs-
arealer langs motorvejen og derfor skal der være en langt større fleksibilitet i an-
vendelsesbestemmelserne for virksomheder.
Kravet om at nye arealer til byvækst medfører reduktion af arealer et andet sted i
kommunen er uhensigtsmæssig ligesom behov for byvækst skal baseres på en
standardiseret metode. Dette er alt for ufleksibelt vil hindre vækst og udvikling i
Middelfart Kommune.
Kravet om at et nyt areal til byzone skal placeres i direkte tilknytning til eksiste-
rende bymæssig bebyggelse i byzone. Dette kan lægge hindringer for at inddrage
nye arealer i kommuneplanen op til eksisterende kommuneplanrammer, der end-
nu ikke er lagt i byzone. Dette vil være særdeles uhensigtsmæssigt ved kommen-
de planlægning.
•
•
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Middelfart Kommune ser frem til at de sidste 3 punkter udelades eller ændres i lovudkastet
således at planloven ikke bliver en hindring for udvikling og vækst.
Der lægges ligeledes i oplægget op til at der skal planlægges for at beskytte danske produkti-
onsvirksomheder ved planlægning i kommuneplanerne. Middelfart Kommune finder at denne
planlægning skal være fleksibel så der f.eks. ikke hindres muligheder for boligbyggeri i tilknyt-
ning til f.eks. havne.
Middelfart Kommune deltager gerne i et udviklingsarbejde om planlægning inden for dette om-
råde.
Med disse kommentarer ser Middelfart Kommune frem til den nye Planlov og glæder sig til at
udnytte de nye muligheder for vækst og udvikling til glæde for borgere og virksomheder i
kommunen.
Venlig hilsen
Steen Dahlstrøm
/
Steen Vinderslev
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0068.png
Middelfart Kommune
Teglgårdsparken 103
5500 Middelfart
www.middelfart.dk
Telefon +45 8888 5500
Direkte +45 8888 5050
cvr.: 29189684
[email protected]
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Alle 17
2100 København Ø
Hermed en supplerende bemærkning til vores høringssvar sendt den 13. oktober 2016 med
sagsnummer: 2016-021742-2
I løbet af foråret 2016 har Middelfart Kommune, VisitMiddelfart og Campingrådet været på
besøg hos campingpladserne i Middelfart og Omegn, efterfulgt af en række møder.
I løbet af denne process har campingpladserne udpeget 3 punkter, som betragtes som
værende benspænd for den fremtidige vækst for områdets campingpladser.
1.
Hytter max 30 m
2
indenfor strandbeskyttelseslinjen
Hytter er en meget populær campingferieform, og nutidens gæster stiller store krav til
komforten i hytterne. Der er på nuværende en regel (§ 10 stk. 3), der siger at hytter
maksimalt må være på 35 m
2
og på max 30 m
2
når de ligger inden for
strandbeskyttelseslinien < 300 m fra kysten. Når der samtidigt skal være plads til bad og
køkken, bliver den øvrige plads særdeles trang, og hytterne lever ikke op til gæsternes
krav om komfort. Det vil være ønskeligt at få ændret max størrelsen indenfor
strandbeskyttlseslinien til 35 m
2
.
2.
Byggehøjden
I forbindelse med sidste campingreglement blev max. højden på hytter fastsat til 4 m (§
10 stk. 4), hvilket for nogle pladser medførte en reduceret byggehøjde i forhold til
tidligere. I nye hytter får en hems nu en max. hovedhøjde på 1,20 m, modsat tidligere
1,70 m. Dette er en væsentlig forringelse af komforten. Campingpladserne så gerne at den
maksimale byggehøjde bliver sat op.
3.
Mobilhomes
Jf. Campingrådet sidestilles mobilhomes med hytter og er underlagt samme krav og skal
sagsbehandles som hytter. Der kræves ikke byggetilladelse for hverken hytter eller
mobilhomes, men de skal opfylde reglerne i bygningsreglementet. Mobilhomes opfylder
dog sjældent kravet til isolering. For at opfylde kravet om isolering, vil meget af den
indvendige plads i mobilhomet gå tabt, og det ville ikke længere være et attraktivt
ferieprodukt. Kravet om isolering giver mening på helårspladser, og der har været tilfælde
hvor en campingplads, som kun har åbent i sommerperioden har modtaget dispensation.
Dette er dog en besværlig procedure og en skelnen mellem sommer- og helårspladser og
dermed krav til isolering, vil forenkle sagsbehandlingen.
Vi håber meget at ovennævnte punkter kan adresseres, så der fremover bliver bedre
vækstvilkår for Campingpladserne.
Venlig hilsen
Steen Dahlstrøm
Borgmester
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0069.png
Fanø Kommune
Sekretariatet
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinje Allé 17
2100 København Ø
Sendes til [email protected]
Dato:
Sagsnr.:
Doknr.:
Cpr./Cvr.:
Sagsbeh.:
Direkte tlf.:
Email:
13-10-2016
563-2016-5091
563-2016-40912
Bente Loft Aafeldt
76 660 660
[email protected]
Høringsvar til lovforslag om modernisering af planloven.
Kommunalbestyrelsen på Fanø vil hermed afgive høringssvar i forhold til lovforsla-
gets § 19.
I bemærkninger til lovforslaget, benævnt pkt. 51, side 91 og 92 er bl.a. skrevet:
”Det foreslås, at kommunalbestyrelsen gives mulighed for midlertidigt at dispensere
fra bestemmelser i en lokalplan eller en plan m.v., der er opretholdt efter § 68, stk.
2, selvom dispensationen er i strid med principperne i planen. Det er således en be-
tingelse, at sådanne dispensationer tidsbegrænses til maksimalt 3 år, hvilket skal
fremgå som et vilkår i dispensationen.
Ved udløbet af en dispensationsperiode vil kommunalbestyrelsen kunne meddele en
ny dispensation for maksimalt 3 år. Ny dispensation vil i princippet – hvis det er sag-
ligt begrundet – kunne meddeles et ubegrænset antal gange. Betingelsen om tidsbe-
grænsning må dog betragtes som omgået, hvis grundejeren i forbindelse med di-
spensationen på nogen måde gives tilsagn om forlængelse. Det er i alle tilfælde en
forudsætning for anvendelse af dispensationsmuligheden både ved den første og
eventuelt efterfølgende meddelelser af dispensation, at dispensationen ikke blot for-
melt tidsbegrænses, men også reelt har midlertidig karakter. Der skal være et reelt
ønske om og en realistisk mulighed for at realisere den nye lokalplan eller erstatte
den gamle lokalplan inden for en overskuelig tidsperiode.
Vurdering heraf må naturligt skærpes ved gentagen brug af dispensationsmulighe-
den”.
I Fanø kommune er et ganske betragteligt antal sommerhus beliggende i byzone.
Der er lokalplaner for disse byzoneområder, som bestemmer, at områderne er til bl.a
helårsbeboelse. Sommerhusene havde sommerhusstatus allerede ved lokalplanenes
vedtagelse.
Sommerhusene i byzone mister sommerhusstatus ved uafbrudt helårsbenyttelse i 3
år, og der er p.t. ikke mulighed for at give dispensation på grund af lokalplanens
formålsbestemmelse.
Adresse
Skolevej 5-7
Nordby
6720 Fanø
Telefon
76 660 660
Telefax
76 660 600
Email
[email protected]
Hjemmeside
www.fanoe.dk
Åbningstider
Mandag-fredag 10-12
Torsdag tillige 15-17
Telefontider
Mandag-onsdag 9-15
Torsdag 9-17
Fredag 9-12
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
I lovforslaget lægges op til en lempelse af dispensationsreglerne, dog således, at der
kun kan gives dispensation i 3 år ad gangen, og ved gentagen brug af dispensati-
onsmuligheden, en skærpet vurdering.
Fanø kommune har ønske om at kunne give dispensation til borgere, der ønsker at
bo permanent i sommerhusene i byzone, i hele ejer/lejetiden, uden at ejendommen
derved mister sin sommerhusstatus.
Ved at give mulighed for dispensation i hele ejer/lejetid for sommerhuse i byzone,
forventes Fanø kommune at kunne øge bosætningen og dermed styrke hele infra-
strukturen.
Venlig hilsen
Erik Nørreby
borgmester
/
Vibeke Kinch
kommunaldirektør
Side 2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0071.png
Erhvervsstyrelsen
[email protected]
Erhvervsafdelingen
Tlf. 6515 1515
Fax
[email protected]
www.kerteminde.dk
Høringsbrev fra Kerteminde Kommune
Kerteminde Kommune har med stor interesse læst det fremlagte lovforslag
om modernisering af planloven, og har i den forbindelse følgende bemærk-
ninger:
12., 34. m.fl.
Hvis arealer ændrer zonestatus i forbindelse med udvikling i
kommunen, skal der ske en kompensation med et tilsvarende areal et andet
sted i kommunen. Dette vurderes at kunne give begrænsede muligheder for
udvikling af kommunen eksempelvis i forbindelse med udvidelse af byzonen.
Bestemmelsen med erstatningsarealer vurderes tillige at kunne give proble-
mer ved nye projekter, da kommunen vil skulle udpege erstatningsarealer,
og eventuelt gå i forhandling med private grundejere om deres byggeret.
Desuden vil det medføre administrationen mere arbejde, da der vil skulle
udarbejdes nyt plangrundlag, både for det nye projektet og for erstatnings-
arealerne.
77.
Ordet ”Byggeri” fremgår ikke af nr. 14. Er der fejl her og evt. nedefter
vedr. § 36?
90.
Vil det sige at en ændring i anvendelsen af sådanne overflødiggjorte
bygninger kræver en landzonetilladelse?
Kapitel 8.
I sommerhusområder ville det være hensigtsmæssigt, hvis kom-
munerne har mulighed for at meddele en midlertidig dispensation til anven-
delse af et sommerhus til helårsbeboelse – fx en vinterperiode. Den mulig-
hed har vi ikke i dag, da lovgivningen er restriktiv. Vi får ansøgninger fra
borgere der, i en kortere periode, har behov for dispensation af personlige
årsager.
Strandbeskyttelse af områder inden for byzone
Kommunen oplever, at
de nugældende regler, på grund af en restriktiv fortolkning af naturbeskyttel-
sesloven, kan være en barriere for en naturlig byudvikling.
Da strandbeskyttelseslinjen blev ændret fra 100 m til 300 m blev der udstedt
en bekendtgørelse af 25. juni 1999. En helt central bestemmelse er § 5 , der
understøttes af bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven. § 5 lyder såle-
des
” Ubebyggede byzonearealer som er beliggende i tilknytning til eksisterende
bymæssig bebyggelse, skal indstilles undtaget fra de udvidede beskyttelses-
14. oktober 2016
Sagsnr.
440-2016-20491
Dokumentnr.
440-2016-98741
Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på www.kerteminde.dk
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0072.png
linier, medmindre der er tale om større, åbne arealer af væsentlig betydning
for kystlandskabet ”
Kerteminde Kommunen er ejer af et areal på ca. 2 ha, beliggende ved ind-
faldsvejen til Kerteminde fra Odense. Vejen er bred og befærdet, og området
ligger på den side af vejen, der vender væk fra fjorden, og området er til dels
omkranset af høje træer. Området ligger i tilknytning til eksisterende bolig-
områder.
Området og planerne for området er beskrevet i vedlagte bilag 1 ”Helheds-
plan – Kerteminde sydvest” udarbejdet af Niras.
Området vil kunne udstykkes med omkring 20 parcelhusgrunde og således
være en del af byudviklingen og væksten i Kerteminde. Det er vurderingen,
at områderne ikke har nogen visuel, landskabelig eller funktionel tilknytning
til kyst eller strand, og at der ikke er tale om ” større , åbne arealer af væ-
sentlig betydning for kystlandskabet”. Kommunen har været i dialog med
Kystdirektoratet, der imidlertid fastholder, at området med rette på det nu-
gældende lovgrundlag er omfattet af strandbeskyttelse.
Kommunen skal på ovennævnte baggrund henstille, at naturbeskyttelseslo-
ven og planloven udfærdiges på en sådan måde, så bynære områder i by-
zone, der ligger i tilknytning til bymæssig bebyggelse af kommunalbestyrel-
sen kan frigøres for strandbeskyttelse.
Strandbeskyttelse af områder inden for landzone
Kerteminde Kommune
ønsker også mulighed for at kunne foretage bygningsmæssige ændringer og
ændre anvendelse af eksisterende bebyggelse i landzone inden for strand-
beskyttelseslinjen, eksempelvis ved indretning af café i aflagte driftsbygnin-
ger. Se vedlagt bilag 2 ”Case om en pop-up café inden for strandbeskyttel-
seslinjen i landzone”.
Side 2 af 2
Venlig hilsen
Tim Jeppesen
Kommunaldirektør
Søren Ravn-Nielsen
Planchef
Bilag:
1. Helhedsplan – Kerteminde sydvest
2. Case om en pop-up café inden for strandbeskyttelseslinjen i landzo-
ne
Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på:
www.kerteminde.dk
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0073.png
Helhedsplan - Kerteminde sydvest
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0074.png
Baggrund
Baggrunden for helhedsplanen er et ønske om at sikre mulighederne for byudvikling på attraktive
grunde tæt på bymidten. Omdannelse af eksisterende byområder, hvor den nuværende funktion er
ophørt giver mulighed for en tættere by med bedre beliggende boliger. Med denne helhedsplan for om-
rådet mellem Hans Schacksvej og Fabers Allé skitseres derfor mulighederne for en byudvikling i områ-
det, som samtidig sikrer de landskabelige kvaliteter langs Kerteminde Fjord.
1:10.000
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0075.png
Området i dag
Området ligger nord for Kerteminde Fjord, og omfatter arealer hvor der tidligere har ligget offentlige institutioner. Midt i
området findes en tidligere gård og et areal der bruges til græsning. Hovedparten af området er omfattet af strandbek-
syttelseslinjen, der går ind over eksisterende byområder med bebyggelse og afgrænsede grønne arealer. Det er Ker-
teminde Kommunes ønske, at kombinere byudvikling i disse områder, med en sikring og udvikling af de rekreative og
landskabelige værdier, med omtanke for beskyttelseslinjens formål.
Massiv hegns beplantning
mod Hans Schacksvej
Bebyggelse og grønt hegn
ud mod Hans Schacksvej
1:2.500
Grønt område med udsigt
til vandet
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0076.png
Kvaliteter og principper for udviklingen
Helhedsplanen er baseret på tre enkle principper:
> En tydelig bykant, der skiller by og åbent landskab.
> Sikring af oplevelsen af fjordlandskabet.
> At sikre kig og udsyn til fjorden fra boligerne i området.
strandbeskyttelse
byens visuelle kant
fjordlandskabet
Den oplevede bykant mod vandet tegnes i dag tydeligt
af eksisterende bygningsmasse og tæt beplantning.
Bykanten er et markant træk, men den grønne kant kan
fint erstattes af bebyggelse.
Fjordlandskabet opfattes primært som området syd for
Hans Schacksvej, men den grønne lomme nord for ve-
jen, hvor fjorden kommer tættest på vejen, opfattes som
en del af fjordlandskabet. Dette træk ønskes bevaret i
helhedsplanen.
Flere beboere på Fabers Allé har i dag frit udsyn til
fjorden. Dette ønskes også i fremtiden sikret, ved at bev-
are den grønne lomme.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0077.png
Helhedsplan
I en fremtidig omdannelse af området bebygges de friarealer, der i dag er omkranset af tæt beplant-
ning og ikke visuelt er en del af fjordlandskabet. Samtidig friholdes den grønne lomme for bebyggelse,
netop hvor fjorden er tættest på byen. Herved sikreset landskabsbånd langs fjorden.
Byudvikling
Byudvikling
Byudvikling
Friholdt landskab
langs kystlinjen
Fjord
1:2.500
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0078.png
Bebyggelsesplan
Bebyggelsesplanen viser hvorledes området kan udnyttes i fremtiden.
I den vestlige del er det vist hvordan der kan udstykkes grunde på omkring 1.000 m2, med grønne kiler
der skaber udsigt mod fjorden.
I den østlige del er der mulighed for at etablere et rådhus, illustreret med et fodaftryk på 2.000 m2.
1:2.500
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0079.png
Reduktion af strandbeskyttelseslinjen
Det er en forudsætning for realiseringen af planen, at strandbeskyttelseslinien reduceres for de om-
råder der foreslås bebygget. Områderne er vist på nedenstående kort. For begge områder gælder, at
de i dag ikke har nogen visuel, landskabelig eller funktionel relation til kyst eller strand. En ophævelse
forringer således ikke de værdier, som strandbeskyttelsen skal sikre.
strandbeskyttelse
reduceret
strandbeskyttelse
strandbeskyttelse
reduceret
1:2.500
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0080.png
Case om en pop-up café indenfor strandbeskyttelseslinjen i landzone
Et ægtepar har ansøgt Kystdirektoratet om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til indretning
af en pop-up café i del af eksisterende stuehus og gårdbutik i overflødiggjort driftsbygning på
deres landbrugsejendom, Fynshovedvej 685, 5390 Martofte.
Projektet krævede dispensation, da der er tale om at ændre på anvendelsen af byggeri inden for
strandbeskyttelseslinjen.
Kerteminde Kommune har i brev af 2. marts 2016 meddelt Kystdirektoratet, at kommunen anser
projektet som et positivt tiltag for området og derfor støtter projektet.
Den 18. august 2016 meddeler Kystdirektoratet afslag på ansøgningen. Deres vurdering er, at
etablering af café og gårdbutik vil medføre en væsentlig større aktivitet på ejendommen og
dermed en større belastning af kystområdets natur- og landskabsmæssige værdier.
For at der kan meddeles dispensation, skal der være særlige forhold, der gør sig gældende på
den pågældende ejendom og som andre på lignende placeringer ikke samtidigt kan påberåbe
sig. Det er Kystdirektoratets opfattelse, at der i den konkrete sag ikke er særlige forhold, der
knytter det ansøgte projekt til en kystnær placering, og som dermed kan begrunde en placering
inden for strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet finder ikke, at det forhold, at der mangler
spisesteder i området, og at der er mulighed for at udnytte tiloversblevne landbrugsbygninger,
kan føre til en fravigelse af den restriktive praksis.
Det er endvidere Kystdirektoratets vurdering, at en dispensation vil medføre en betydelig
præcedenseffekt imod formålet med bestemmelsen, hvorefter andre i lignende situationer vil få
en berettiget forventning om at kunne få dispensation til indretning af tilsvarende aktiviteter.
Det kan undre Kerteminde Kommune, at det nærmest er umuligt at få dispensation til en ændring
i anvendelse af eksisterende overflødiggjorte driftsbygninger beliggende inden for
strandbeskyttelseslinjen når der på Sydfyn flere steder er meddelt dispensation til opsætning af
shelters, som kan benyttes hele året – de såkaldte Blå Støttepunkter. Særligt når begrundelsen
for afslag i denne sag er, at etablering af café og gårdbutik vil medføre
en væsentlig større
aktivitet på ejendommen og dermed en større belastning af kystområdets natur- og
landskabsmæssige værdier.
Shelters kan benyttes hele året af borgere, der kommer fra både land- og vandsiden – borgere,
der kommer kørende, cyklende, gående eller sejlende. Der kan overnatte mellem 2 og 9 personer
alt efter, hvilken shelter, der er tale om. Dette vil også medføre en væsentlig større aktivitet på
ejendommen og dermed en større belastning af kystområdets natur- og landskabsmæssige
værdier. Alligevel er der meddelt dispensation.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0081.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0082.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0083.png
Returadresse
Land, By og Kultur – Planlægning
Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing
Til Erhvervsstyrelsen
[email protected]
Sagsbehandler
Torben Jakobsen
Direkte telefon
99741288
E-post
Dato
[email protected]
7. oktober 2016
Sagsnummer
16-032232
Høringssvar til udkast til lovforslag om modernisering af planloven
Ringkøbing-Skjern Byråd har sat en markant dagsorden for vækst i kommunen, og Planloven sætter på
afgørende områder rammer for væksten- og udviklingsmulighederne. Derfor har Ringkøbing-Skjern
Kommune med stor interesse gennemgået det fremlagte udkast til modernisering af planloven.
Byrådet vil gerne kvittere for et alt i alt godt udkast. Et udkast hvor der lægges op til en tiltrængt libe-
ralisering af planloven med øget frihed og ansvar til kommunerne, samtidig med at der lægges op til, at
rammerne for udnyttelse af lokale potentialer og vækstmuligheder på en række områder skal forbed-
res. Det er positivt, at der er fokus på, at planlægningen skal skabe gode rammer for vækst og udvik-
ling i hele landet, og at hensynet til vækst og udvikling skal udmøntes forskelligt i forskellige dele af
landet. Samtidig holdes der – naturligvis - fast ved, at der skal værnes om naturen og miljøet, der
mange steder som her i Ringkøbing-Skjern Kommune bl.a. er en del af grundlaget for væksten og ud-
viklingen.
Mere specifikt er det positivt:
At
betingelserne for udvikling af feriehusturismen forbedres, bl.a. ved at der åbnes mulighed for
udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen, og at perioden, hvor en bolig i et som-
merhusområde må anvendes til overnatning, forlænges. Feriehusturismen er en afgørende del af
turismen i Ringkøbing-Skjern Kommune, og forbedringerne vil bidrage til bestræbelserne på at
udvikle helårsturisme på destinationen.
der åbnes op for, at der kan udlægges udviklingsområder i kystnærhedszonen. Det vil kunne bi-
drage til kvalitativ vækst og udvikling i byer og for virksomheder, særligt knyttet til turisme.
der åbnes op for nye innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeforsøgsprojekter i kyst-
nærhedszonen. Vi håber, det kan være med til at fremme produktudvikling og investeringsinter-
essen i landdistrikterne og dermed øge kundetilfredshed og omsætning langs den jyske vestkyst.
At
At
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0084.png
At
udviklingsmulighederne i landdistrikterne forbedres, bl.a. ved at der lægges op til bedre mulig-
heder for anvendelse af overflødiggjorte bygninger i landzone og ved at kommunerne får mulig-
hed for at udpege omdannelseslandsbyer til udvikling. Og fødevarevirksomheder byggende på
lokale råvarer med besøgsturismepotentiale får mulighed for en stedbunden kontinuert udvik-
ling. Vi tolker med stor glæde udkastet således, at det bl.a. vil være muligt at realisere Stauning
Whiskys store udbygningsplaner, når den nye planlov er vedtaget.
der åbnes mulighed for større frihed til kommunerne til planlægning for udvikling af detailhand-
len. Herunder at der lægges op til større metodefrihed i forhold til afgrænsning af bymidter.
høringsfristerne i planlægningen reduceres ved at indføre en differentieret høringsperiodemo-
del. En model som giver kommunerne mulighed for at fastsætte kortere høringsperioder for
visse planforslag, samtidig med at kommunalbestyrelsen får ansvar for, at fristen fastsættes, så
der bliver rimelig tid til inddragelse af offentligheden.
At
At
Evaluering
Det er også positivt, at kommunernes anvendelse af de nye muligheder i planloven, vil blive fulgt af
forligspartierne, og at den nye planlovgivning vil blive evalueret inden 1. juli 2020. Det er vigtigt, at
følge lovens effekt for eksempel i forhold til at sikre hensigten om at styrke de eksisterende bymidter
som levende, varierede og attraktive handelscentre.
Ringkøbing-Skjern Kommune håber, at de konkrete erfaringer og evalueringen vil vise, at der er
grundlag for yderligere moderniseringer af planlovgivningen og for at give forsøgsordninger mv. per-
manent karakter. Hvorfor er det eksempelvis ministeren og ikke kommunerne, der skal have mulighed
for at planlægge for særlige virksomheder, der ikke kan indpasses i byen? I lovudkastet er det angivet
hvilke typer virksomheder det drejer sig om. Lovbestemmelsen må kunne formuleres, så styrelsens
plantilsyn fanger eventuel misbrug af ordningen.
Behov for forbedring
De mange positive elementer til trods, så håber Ringkøbing-Skjern Kommune, at den endelige lovgiv-
ning på bl.a. følgende punkter forbedres i forhold til udkastet.
Søndervig Feriepark
Af lovforslagets side 26 fremgår det, at ”… erfaringerne fra den tidligere forsøgsordning har vist, at nye
sommerhuse er væsentlige for gennemførelsen af store feriecenterprojekter”. Lovforslaget indeholder
derfor denne mulighed for eventuelt kommende turismeforsøgsprojekter.
Ringkøbing-Skjern Kommune antager, at de erfaringer Erhvervs- og Vækstministeriet har høstet,
blandt andet er sket i arbejdet med at realisere Søndervig Feriepark, hvor netop den manglende mulig-
hed for sommerhuse som en del af et feriecenter, ser ud til at være den sidste barriere. Der er således
behov for at ”reparere” på den tidligere forsøgsordning.
Som Ringkøbing-Skjern Kommune ser det, kan reparationen, for så vidt angår Søndervig Feriepark,
ske ved at forligspartierne anerkender den beskrevne problemstilling for de berørte projekter fra den
første forsøgsordning, og skaber hjemmel i loven til at rette op på første forsøgsordning på baggrund
af Erhvervs- og Vækstministeriets erfaringer. Dette vil i så fald kunne ske forholdsvis hurtigt efter lo-
vens vedtagelse, og vil betyde at momentum for realisering af Søndervig Feriepark bevares.
Skulle denne løsning for en hurtig realisering af Søndervig Feriepark-projektet af den ene eller anden
grund ikke være farbar, kunne der være følgende alternative muligheder for realisering:
-
Søndervig Ferieparks planlagte 500 ferieboliger spilles ind i den ansøgningsrunde for udlæg af nye
sommerhusgrunde (6000), som følger efter lovens vedtagelse. Imidlertid er der ikke i Ringkøbing-
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0085.png
Skjern Kommune ikke-påbegyndte sommerhusområder, der indeholder 500 sommerhusgrunde –
langt fra. Derfor bør Søndervig Feriepark sikres 500 af de 1000 ekstra sommerhusgrunde (diffe-
rencen mellem de 6000 nye sommerhusgrunde og de 5000 grunde der udtages af planlægningen).
-
Hvis ovennævnte løsninger slå fejl, er der den mulighed, at Søndervig Feriepark kan komme med i
en eventuel ny forsøgsordning. På forligsteksten fornemmes det imidlertid, at en ny forsøgsord-
ning kan ligge flere år ud i fremtiden, hvilket vil være problematisk i forhold til realiseringen af
Søndervig Feriepark. Dertil kommer, at der i lovudkastet lægges op til, at forsøgsordningen kun
kan omfatte nye sommerhusområder, det vil sige ferieboliger som endnu ikke er bygget. Det inde-
bærer i givet fald, at de ferieboliger der allerede er bygget i Søndervig Feriepark, ikke kan få som-
merhusstatus under den nye forsøgsordning.
Ringkøbing-Skjern Kommune håber, at loven ved den endelige vedtagelse indeholder en reparations-
ordning for den første forsøgsordning. Derved vil Søndervig Ferieparks store potentiale for udvikling
af turismen i området hurtigt kunne realiseres, og den nye planlov vil således få hurtig vækst- og be-
skæftigelsesmæssig effekt i kommunen.
Oprydning og ny forsøgsordning
På baggrund af erfaringerne fra første forsøgsrunde, som allerede omtalt, lægges der op til, at der un-
der den ny forsøgsordning kan meddeles tilladelse til projekter med nye sommerhusområder, når
sommerhusområdet er en fysisk integreret del af et nyt feriecenter med fælles faciliteter af en væsent-
lig størrelse. Ringkøbing-Skjern Kommune anbefaler, at sikkerhed for realisering af projekter kommer
til at veje tungt ved forsøgsordningen, og at det kommer til at fremgå klart af loven, at sommerhuspro-
jekter under forsøgsordningen holdes helt adskilt fra den nye ordning om udlæg af nye sommerhus-
områder via landsplandirektiv.
Omplacering af nye kystnære sommerhusområder
Der lægges op til via landsplandirektiv at udlægge 6.000 nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen,
under forudsætning af at kommunerne udtager mindst 5.000 sommerhusgrunde i kystnærhedszonen.
Det bør fremgå klart af loven, at differencen på de 1000 sommerhusgrunde friholdes til større turist-
mæssige projekter som eksempelvis Søndervig Feriepark, hvis dette projekt tænkes realiseret under
denne ordning.
Ifølge udkastet vil et af kriterierne for udlæg af nye sommerhusområder under ordningen blive, at
”Nye sommerhusområder skal placeres uden for områder med særlige landskabsinteresser og natur-
beskyttelsesinteresser, og må ikke være i strid med væsentlige nationale interesser”. Langt størstede-
len af kystnærhedszonen i Ringkøbing-Skjern Kommune herunder området hvori Søndervig Feriepark
planlægges er udpeget som ”bevaringsværdige landskaber”. Det bør sikres, at loven udformes således,
at der bliver mulighed for udlæg af nye sommerhusområder i Ringkøbing-Skjern Kommune under
denne ordning. Tilsvarende bør det sikres, at loven udformes, således at der bliver mulighed for at ud-
lægge udviklingsområder, som der også åbnes mulighed for med den nye lov.
Overførsel af mindre sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone
Der lægges op til at ministeren ved landsplandirektiv, efter nærmere kriteriers opfyldelse, kan over-
føre mindre sommerhusområder i umiddelbar tilknytning til byzone på baggrund af en ansøgnings-
runde. I stedet for en ansøgningsrunde anbefales det at indføre en generel lovbestemmelse, inklusiv de
beskrevne kriterier, så eventuel overførsel kan iværksættes, hvis overførsel og tidspunkt findes rigtigt
lokalt. En sådan generel lovbestemmelse vil være mindre bureaukratisk og eventuelt ufrugtbare pro-
cesser vil ikke blive fremtvunget af en ansøgningsrundes tidsfrist.
3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0086.png
Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel
En af de vigtigste hensigter med planlovens detailhandelsbestemmelser er at styrke bymidterne. Der-
for anbefales det, at kravet om loft over - og dermed arealbogholderi for det samlede butiksareal i by-
midterne frafaldes. Det er kun glædeligt jo mere detailhandel, der etableres i bymidterne. Så hvorfor
arbejde med et loft, der giver meget administration i kommunerne?
Adventure Park
Folketingets Landdistriktsudvalg var i slutningen af september på et todagesbesøg i Ringkøbing-Skjern
Kommune. Heri indgik et besøg hos turismevirksomheden Adventure Park, som overfor udvalgets
medlemmer beskrev et konkret udbygningsprojekt for virksomheden, hvori indgår etablering af over-
natningshytter. Udvalgets medlemmer udtrykte ønske om, at bruge virksomhedens udbygningsprojekt
som case til afprøvning af hvad lovrevisionen fremover skal kunne give mulighed for.
Der er udarbejdet lokalplan for virksomhedens nuværende aktiviteter. Virksomheden ligger i kystnær-
hedszone, og udbygningsprojektet kan ikke opfylde den gældende planlovs krav (§5b, stk. 1, nr. 4),
hvorefter udvidelse kun kan ske i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fri-
tidsbebyggelser.
Ringkøbing-Skjern Kommune opfatter udviklingsområderne, som introduceres i den nye planlov, som
lovgivers svar på den mulige løsning på virksomhedens behov. Imidlertid er proceduren for udpegning
af udviklingsområder, på trods at ansøgningsrunden næste år, tidskrævende. Ringkøbing-Skjern Kom-
mune opfordrer til, at der i den nye planlov findes en enklere løsning for allerede eksisterende virk-
somheder som Adventure Park, så disse kan udnytte vækstmuligheder og realisere vækstinitiativer i
kystnærhedszonen hurtigere, når virksomhederne har momentum.
Erhvervsvirksomheder i landzone
Med lovforslaget gives en række gode muligheder for virksomheder i landzone, særligt for eksiste-
rende fødevarevirksomheder, som har udviklet besøgsturisme og for virksomheder der ikke kan ind-
passes i bymæssigbebyggelse eller er afhængig af stedbundne ressourcer. Imidlertid mangler der mu-
lighed for at bevare virksomheder lokalt, der har ramt loftet for udvidelse. Dette både af hensyn til
landsbysamfund, der vil miste lokal aktivitet og muligheder, og af hensyn til virksomhederne, som nok
har vokset sig større, men ikke har råd til flytning eller ikke kan afhænde bygninger på den eksiste-
rende lokalitet.
Udpegning af omdannelseslandsbyer
Ringkøbing-Skjern Kommune hilser initiativet vedrørende omdannelseslandsbyordningen velkom-
men. Vi savner dog, at ordningen får mere reelt indhold og anbefaler, at loven udformes således, at
kommuner som Ringkøbing-Skjern Kommune med mange landsbyer får mulighed for at udpege mere
end to landsbyer.
I de udpegede omdannelseslandsbyer lægges der bl.a. op til, at landsbyens afgrænsning kan ændres
ved, at der nedrives boliger, og at nye boliger mv. som erstatning for det nedrevne kan placeres inden-
for en ny og bedre afgrænsning af landsbyen. Ringkøbing-Skjern Kommune har i flere år arbejdet for,
at der åbnes mulighed for flytning af byggeri i det åbne land – flytninger til fordel for den enkelte og
for samfundet. Ringkøbing-Skjern Kommune hilser det derfor velkomment, at princippet nu langt om
længe introduceres. Samtidig foreslår Ringkøbing-Skjern Kommune endnu en gang, at der for det åbne
land generelt indføres en model for flytning af byggeri. Ringkøbing-Skjern Kommune har tidligere
fremsendt to forslag til modeller for flytning af byggeri i det åbne land. De to forslag vedlægges og gen-
fremsættes hermed.
4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0087.png
Nyt planregister
Der vil være betydelig administration forbundet med - som foreslået i udkastet - at indberette yderli-
gere planoplysning til et forbedret planregister (Plansystem.dk). Særligt hvis også administrative afgø-
relser efterfølgende skal registreres. Dertil kommer et meget stort arbejde med at tilføje yderligere
data til allerede indberettede planer. Det bør overvejes nøje om fordelene ved et udbygget register står
i rimeligt forhold til den betydelige ekstra indsats.
Ringkøbing-Skjern Kommune ser frem til den nye planlov med de nye muligheder og det nye ansvar
som den giver kommunerne.
Venlig hilsen
Iver Enevoldsen
Borgmester
Niels Erik Kjærgaard
Kommunaldirektør
Vedlagt:
-
Notat: ”Forslag om opførelse af et hus i det åbne land mod nedrivning af andre huse i det åbne
land”.
5
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0088.png
Forslag om opførelse af opførelse af et hus i det åbne land mod nedrivning af andre
huse i det åbne land.
Formålet med dette notat er at angive to forslag til, hvordan der kan ske opførelse af boliger i
det åbne land inden for nogle rammer, som samtidigt er håndterbare for både statslige og
kommunale myndigheder. De to modeller er benævnt hhv. bankmodellen og lodsejermodellen.
Bankmodel
Det foreslås, at alle landets kommuner fører et regnskab over, hvor mange ejendomme man
har nedrevet i det åbne land. Det foreslås, at for hver tre ejendomme, som en kommune river
ned i det åbne land, kan kommunen give tilladelse til, at der opføres en bolig i det åbne land.
Hver enkelt tilladelse kan gives under følgende forudsætninger:
Det fremgår af kommuneplanen i hvilke dele af det åbne land, der ikke kan opføres
boliger i det åbne land.
Beskyttelseslinier i forhold til eksempelvis kyst, skov og hede respekteres.
Der kan ikke opføres boliger i større uforstyrrede landskabsområder elelr andre
beskyttelsesområder.
Kommunen i øvrigt finder den ønskede placering relevant i forhold til øvrige
arealanvendelser det pågældende sted.
Fordele:
Den enkelte kommune får et planmæssigt incitament til at fremme oprydning i det åbne
land.
Modellen skaber mulighed for inden for begrænsede rammer at opføre boliger i det
åbne land.
Der skabes et planmæssigt grundlag for opførelsen af boliger i det åbne land.
Beskyttelseslinier mv. respekteres
Lodsejermodel
Det foreslås, at en lodsejer får mulighed for at opføre en bolig i det åbne land, hvis han
samtidig nedriver en ejendom på mindst samme størrelse i det åbne land. Muligheden knyttes
op på følgende betingelser:
1) Jorden, hvorpå den nedlagte ejendom var beliggende, tilbageføres til landbrugsformål
2) Det fremgår af kommuneplanen i hvilke dele af det åbne land, der ikke kan opføres
boliger i det åbne land.
3) Beskyttelseslinier i forhold til eksempelvis kyst, skov og hede respekteres.
4) Der kan ikke opføres boliger i større uforstyrrede landskabsområder eller andre
beskyttelsesområder.
5) Det efter en samlet vurdering giver merværdi for det åbne land, at der sker oprydning i
det åbne land samtidig med, at der opføres en bolig et andet sted i det åbne land.
6) Kommunen i øvrigt finder den ønskede placering relevant i forhold til øvrige
arealanvendelser det pågældende sted.
Fordele:
Der skabes et planmæssigt grundlag for opførelsen af boliger i det åbne land.
Beskyttelseslinier mv. respekteres
Der opstår et marked for nedrivningsegnede ejendomme i det åbne land
Der bliver samlet set mere jord, der kan anvendes til landbrugsformål.
==== Ringkøbing-Skjern Kommune ===================================== www.rksk.dk ====
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0089.png
Center for Byråd, Personale og Strategi
Erhvervsstyrelsen
[email protected]
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf. 97 11 30 00
[email protected]
www.mariagerfjord.dk
Journalnummer:
00.00.00-K04-1-16
Ref.: Mogens Jespersen
Direkte tlf. 97113001
[email protected]
Dato: 14-10-2016
Høringssvar til ændring af planloven
Vi har fulgt debatten om ændring af planloven tæt og ventet spændt på lovforslaget, fordi
planloven vil sætte rammen for en betydelig del af det kommunale råderum.
Der er ingen tvivl om, at lovforslaget vil medføre den største ændring af planloven siden
1992. Derfor er det også uheldigt, at der kun er en høringsperiode på tre uger. Det betyder,
at vi ikke har mulighed for at behandle lovforslaget indgående eller diskutere det politisk i
kommunerne.
Det har fra starten været regeringens hensigt at give kommunerne bedre udviklings-
muligheder gennem den fysiske planlægning. Det fremgår også tydeligt i aftalen mellem
regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra juni
2016. Men vi er bekymrede for, om lovforslaget og den efterfølgende udmøntning af
planloven vil leve op til intentionerne.
Det fremgår af lovforslaget, at der vil blive udarbejdet flere vejledninger, som fastlægger
rammerne for kommunernes råderum i planlægningen. Der vil også blive udarbejdet et
statsligt grundlag for Det Grønne Danmarkskort.
I den forbindelse er det afgørende, at staten afsætter tilstrækkelige ressourcer til arbejdet,
fordi planloven ikke reelt vil træde i kraft, før al det arbejde er på plads. Vores erfaring viser
desværre, at vejledninger til planloven først bliver offentliggjort både halve og hele år efter
ændringer af loven. Og uden det baggrundmateriale kan kommunerne ikke udnytte
planlovens muligheder.
Vi er samtidig bekymrede for, hvordan Natur- og Erhvervsstyrelsen efterfølgende vil
administrere planloven. Vi har desværre oplevet, at den dialogbaserede planlægning har haft
trange kår efter statens miljøcentre er blevet nedlagt og styrelserne er blevet samlet i
København.
Vores bekymring bliver styrket af, at emner, der tidligere er blevet varetaget af kommunerne,
nu vil blive styret via landsplandirektiver. Her tænker vi især på udpegning af udviklings-
områder i kystnærhedszonen. Byudvikling i kystnærhedszonen har tidligere været en
Side 1 af 2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0090.png
integreret del af kommuneplanlægningen, som er blevet udført i tæt dialog med statens
styrelser.
Det virker modstridende, at lovens formål er at forbedre kommunernes planmuligheder, når
staten overtager den del af planlægningen af kystnærhedszonen, som tidligere er blevet
varetaget af kommunerne i tæt dialog med staten.
Endeligt er vi bekymrede for, om kommunerne bliver i stand til at udnytte de nye muligheder,
der er i planlovsforslaget, fordi mulighederne er i følgeskab af vidtgående redegørelseskrav.
Som fx at der skal redegøres for effekten på den lokale vækst og udvikling som en
begrundelse for udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen.
Vi ønsker at styrke den dialogbaserende planlægning, så vi kan skabe en god udvikling, som
både tilgodeser borgernes, kommunens og statens interesser. Derfor vil vi opfordre til, at
samarbejdet bliver styrket mellem staten og kommunerne, samtidig med at kommunerne
bevarer deres råderum i planlægningen.
Venlig hilsen
Mogens Jespersen
Borgmester
Side 2 af 2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0091.png
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
[email protected]
14. oktober 2016
Teknik & Miljø
Høringsvar om modernisering af planloven
Lemvig Kommune har med stor interesse fulgt og aktivt deltaget i drøftel-
serne om ændring af planloven.
Nye udviklingsmuligheder med fortsat bevarelse af kystnærhedszo-
nen (og strandbeskyttelseslinjen)
Kommunen er meget positiv overfor, at der i lovforslaget peges på udlæg af
6.000 nye sommerhusgrunde, mod at der peges på 5.000 grunde, der skal
udtages. Der er flere uhensigtsmæssige placeringer af sommerhusgrunde
som med stor fordel kan omplaceres – også i Lemvig Kommune.
Kystnærhedszonen på 3 km ind i landet i planloven fastholdes – der kan
fortsat planlægges i området, og Lemvig Kommune er endnu ikke blevet
begrænset af zonen. Lovændringen giver dog mulighed for at udpege ud-
viklingsområder inden for kystnærhedszonen, hvor der kan planlægges for
byudvikling og større anlæg uden for områder med særlige landskabs-, na-
tur- og miljøinteresser. Vi er positive overfor denne udmelding og ser frem
til den kommende proces med udpegning af udviklingsområder.
Samtidigt er det med lovforslaget et ønske at rydde op i reservationer til fe-
rie- og fritidsanlæg og give mulighed for nye forsøgsprojekter langs kyster-
ne. Lemvig Kommune har ikke nævneværdige uudnyttede arealer udlagt og
har derfor ingen kommentarer til dette.
Nye udviklingsmuligheder i landdistrikter og for produktion
Initiativer for at skabe gode vilkår i landdistrikterne hilses velkommen. Mu-
ligheden for ny anvendelse af alle overflødige bygninger (tidligere kun
landbrugsbygninger) til en bolig og produktionsvirksomhed m.m., ser vi som
et skridt i den rigtige retning og som en fin modvægt til de mange nedrevne
overflødige huse, der findes i det åbne land. Det vil give flere muligheder
for alle de, der gerne vil bo eller arbejde på landet.
Det er samtidig positivt, at mere nødvendigt byggeri i landzone tillades og
at helårsboliger i højere grad kan tilpasses behovene for det moderne
menneske på landet med op til 500 m
2
til- eller ombygning uden landzone-
tilladelse. Vi bakker op om den mere smidige sagsbehandling.
Rådhusgade 2
7620 Lemvig
Telefon: 9663 1200
Mail: [email protected]
J.nr.: 01.01.00K04-0003
S.nr.: 136420
B.nr.: 1092150
Ref.: MIHA
Dir.tlf.: 9663 1415
Side
1
af
2
Sagsnummer: 136420
Brevnr: 1092150
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0092.png
Udvidede muligheder for anvendelse af sommerhuse
Benyttelsen af sommerhuse forlænges fra 26 til 34 uger. Det vil glæde
sommerhusejerne og gavne turismen.
Pensionister får samtidigt lov til at bo hele året i sommerhus efter 1 års
ejerskab mod i dag 8 år – det kan styrke bosætningen i Lemvig Kommune.
Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel
Med lovforslaget laves tiltrængte ændringer i detailhandelsbestemmelser-
ne. Vi er tilfredse med, at der lægges stor vægt på den lokale beslutning i
detailhandelsplanlægningen, samtidigt med at der ryddes op i forhold til
den statistiske metode. De ændrede størrelsesbegrænsninger for dagligva-
rebutikker i bymidten hæves fra 3.500 m
2
til 5.000 m
2
, ingen begrænsning
på udvalgsvarer og friere hænder i forbindelse med placering af butikker
med særligt pladskrævende varer forventes kun at få mindre betydning for
udviklingen af vores lokalområde. Administrativt er det dog en betydelig og
velkommen lempelse.
Friere rammer, investeringer og administrative lettelser
Det har ingen afgørende betydning at kortere høringsfrister for lokalplaner
og kommuneplantillæg implementeres. I fremtiden vil høringsfrister kunne
variere mellem 2-8 uger afhængigt at planernes omfang.
Almene boliger og byudvikling
Muligheden for at der i lokalplaner kan fastsættes, at op til 25% af bolig-
massen skal bevares som almene boliger, er kun relevant i byer med regu-
lær by vækst og ikke i Lemvig Kommune.
Konklusion
Udgangspunktet for planlovsændringer er positivt. Der er lempelser i sags-
gange og udviklingsmuligheder på flere områder end tidligere. Lemvig
Kommune kunne dog godt ønske et mere radikalt forslag, der med mere
differentieret planlægning for alvor ville give nye muligheder i forhold til
landzonebestemmelserne. Vi har f.eks. efterlyst muligheder for at opføre
bygninger et andet sted på en grund end der, hvor det gamle hus lå, for at
skabe bedre beliggenhed – det ville være et konkret eksempel på en nyttig
lempelse, der ville være til gavn for trængte kommuner.
Vi savner naturligvis vejledningerne, som er nødvendige i det fremtidige ar-
bejde med planloven. Udarbejdelsen af vejledninger til de forskellige områ-
der under planloven bør iværksættes hurtigst muligt.
Det er Lemvig Kommunes håb, at sagsbehandlingstiderne i det nye Plan-
klagenævn vil blive minimeret. Det er endvidere ønskeligt, at kommende
afgørelser vil tage afsæt i planloven og ikke i tidligere afgørelser. Tavlen
trænger til at blive visket ren ud fra den betragtning, at det som udgangs-
punkt er en ganske fin planlov vi har, men det ofte er tidligere afgørelser,
der spænder ben for fornuftige beslutninger.
Venlig hilsen
Erik Flyvholm
Borgmester
Side
2
af
2
Sagsnummer: 136420
Brevnr: 1092150
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0093.png
[email protected]
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
Thomas Andreasen Boldsen <[email protected]>
14. oktober 2016 10:59
[email protected]
Niels Bjørkbom
Høring over lovforslag om modernisering af planloven
Opfølgning
Afmærket
Til rette vedkommende
Vi har gennemlæst det fremsendte lovforslag, og har følgende få bemærkninger.
Det bemærkes at høringsfristen for planer i høring nedsættes til 4 uger, med mulighed for yderligere nedsættelse til 2
uger i
ukomplicerede plansager.
Den kortere høringsfrist vil være en fordel i forbindelse med vores anlægsprojekter da det alt andet lige må betyde en
kortere
samlet sagsbehandlingstid.
Det fremgår ikke tydeligt om den vurdering kommunerne skal foretage, i forbindelse med fastsættelse af længden på
høringsfristen,
er en afgørelse der kan påklages.
Hvis beslutningen om høringens længde kan påklages, kan det umiddelbart give anledning til flere klager – eller
klagepunkter – og man må
dermed overveje om det vil give flere klager i Natur og Miljøklagenævnet, med deraf følgende længere
sagsbehandlings tid til følge.
Venlig hilsen
Thomas Andreasen Boldsen
Seniorkonsulent
Miljø og Geoscience
+4561244367
[email protected]
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia
+4570102244
www.energinet.dk
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0094.png
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
2100 København Ø
Sendt pr. mail til
[email protected]
LO-sagsnr. 16-2213/PAS
FTF-ref.: BSO/MAER
Deres ref. 2016-9996
Den 14. oktober 2016
Høringssvar om modernisering af planloven
LO og FTF har tidligere foreslået at ændre by- og landzoneloven, så der blev bedre
mulighed for at fremme erhvervsudviklingen og bosætningen i tyndt befolkede områ-
der og dermed bane vej for investeringer i byggeri og skabelsen af nye, lokale ar-
bejdspladser. LO og FTF støtter derfor, at der i forslaget åbnes op for at overflødig-
gjorte bygninger i landzoner uden tilladelse kan tages i brug til håndværks- og indu-
strivirksomhed samt til mindre butikker mv.
Det noteres med tilfredshed, at regeringen har valgt ikke at fjerne restriktionerne to-
talt for hypermarkeder og store dagligvarebutikker i forbindelse med forslaget. Det er
dog kritisabelt, at regeringen vil hæve grænsen på 2.000 m
2
for udvalgsvarebutikker
uden for byerne. Det vil få omfattende negative konsekvenser for det faglærte detail-
område. Det er de små butikker, der står for uddannelsen og fastholdelsen af faglært
personale i detailhandlen. Tal fra Uddannelsesnævnet viser således, at de små butik-
ker stod for hele 71,3 procent af elevaftalerne for detailuddannelserne i 2015. Derfor
er der stor sandsynlighed for, at en ændret struktur i detailhandlen vil skabe færre fag-
lærte i detailbranchen og dermed også betyde en væsentligt svækkelse af uddannelsen
af faglærte.
LO og FTF bifalder, at kommunerne fortsat har mulighed for at kræve op til 25 pro-
cent almene boliger i lokalplanerne for nye boligområder i byerne. Det er vigtigt, at
det fortsat er muligt for mennesker med almindelige indkomster – såsom tømrere, po-
litibetjente og sygeplejersker – at have råd til at bo i byerne trods de høje boligpriser.
Med venlig hilsen
Nanna Højlund, LO
Bente Sorgenfrey, FTF
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0095.png
Erhvervsstyrelsen
[email protected]
J.nr.2016-9996
Borgmesteren
Skovvej 20
8382 Hinnerup
Tlf. 8964 1010
[email protected]
www.favrskov.dk
Høringssvar til udkast til lovforslag om modernisering af planloven
Favrskov Kommune finder det positivt, at det udsendte planlovsforslag grundlæggende
har til formål at modernisere loven med henblik på at give kommuner, virksomheder og
borgere mere frihed til at skabe udvikling og vækst i hele Danmark under fortsat hen-
syntagen til natur og miljø.
Det er samtidig vores forventning, at udmøntningen af den nye planlov vil forbedre
rammerne for den fysiske planlægning og samtidig have fokus på kommunernes mu-
lighed for at udøve lokal tilpasset planlægning. Set i forhold til ovennævnte forventes,
at de nationale interesser, der ophøjes til lovbestemmelser ikke vil medføre ufleksible
krav til den kommunale planlægning.
Med lovforslaget lægges op til en stramning af rammerne for kommunernes udlæg af
arealer til byvækst. Der stilles bl.a. skærpede krav til kommunernes redegørelse for
planlægningen i forbindelse med byvækst. Det er imidlertid uklart, hvordan princippet
om, at udlæg ét sted i kommunen skal medføre en reduktion et andet sted, vil under-
støtte et mål om differentieret, lokal planlægning. Under indtryk af den nye formålspa-
ragraf håber vi ikke, at denne ændring vil svække mulighederne for lokal vækst og ud-
vikling tilpasset de enkelte kommuners og byers individuelle behov. I samme forbindel-
se vurderes det uheldigt at indføre en standardiseret metode til opgørelse af de lokale
behov for areal til byvækst, sådan som det er varslet i lovforslaget. Der er nemlig stor
forskel på behovet for byudvikling indenfor den enkelte kommune.
I kombination med de lempelser, der ligger i vandhandleplanernes ændrede retnings-
linjer for byudvikling, forventes planlovsforslaget at lægge op til bedre og mere fleksible
rammer for kommunernes fysiske planlægning.
Med lovforslaget indføres mulighed for kortere og mere fleksible høringsfrister. Det vil i
mange situationer betyde kortere planlægningsprocesser, hvilket i sig selv vil være po-
sitivt. Høringsperioden udgør dog kun en mindre del af den samlede procestid i forbin-
delse med lokalplaner og kommuneplantillæg. Derfor kunne kortere høringsfrister med
fordel udvides til at omfatte begrebet ”byzonetilladelser”, som flere kommuner har gode
erfaringer med gennem frikommuneforsøg.
27. oktober 2016
Sagsbehandler
Helle Jakobsen
Tlf. 8964 5122
[email protected]
Sagsnr.
710-2016-47655
Dokument nr.
710-2016-357385
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0096.png
Lovforslaget rummer også udvidede og fleksible muligheder i landsbyer og landdistrik-
ter. Det betyder bl.a. at kommunerne får mulighed for at tilrettelægge en mere målrettet
planlægning for udviklingen i udvalgte landsbyer. Sammenholdt med indførelsen af fle-
re umiddelbare rettigheder i stedet for krav om landzonetilladelser i det åbne land, så
vil muligheden for at udpege ”omdannelseslandsbyer” betyde administrative lettelser
og give nye udviklingsmuligheder i landsbyer og
landdistrikter.
Sammenfattende vurderer vi, at forslaget til modernisering af planloven vil give kom-
munerne flere og mere fleksible muligheder for at skabe vækst og udvikling. Det er
derfor vores håb at udmøntningen af lovforslaget i konkrete bekendtgørelser, vejled-
ninger og efterfølgende praksis lever op til formålet med moderniseringen af loven.
Ovennævnte høringssvar er uændret i forhold til det udkast, der p.g.a. den korte hø-
ringsfrist blev fremsendt 10. oktober 2016 før Byrådets behandling af sagen.
Venlig hilsen
Nils Borring
Borgmester
Kurt Andreassen
Formand for Teknik- og miljøudvalget
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0097.png
BY, ERHVERV OG KULTUR
[email protected]
By, Erhverv og Kultur
Rådhuset, Torvet
7400 Herning
Tlf.: 9628 2828
Lokal 9628 8553
[email protected]
www.herning.dk
Sagsnummer:
01.00.00-P00-6-16
Høringssvar til Lov om ændring af lov om planlægning
Udkast til lovforslag om modernisering af planloven forbedrer i stor grad de en-
kelte kommuners mulighed for selv at styre deres egen udvikling og vækst.
Derfor er det for Herning Kommune vigtigt at understrege, at lovforslaget ger-
ne ses vedtaget i dets nuværende form.
Herning Kommune har dog en enkelt bemærkning af mere teknisk karakter til
lovforslagets medfølgende redegørelse. Specifikt til ændring nr. 21 omhand-
lende de særligt pladskrævende varer.
I listen over udvalgsvarer der nævnes som IKKE værende særligt pladskræ-
vende fremgår tæppe- og hårde hvidevareforhandlere. Herning Kommune stil-
ler sig undrende til hvorfor disse ikke kan betragtes som særligt pladskræven-
de.
Begge typer virksomheder, herunder tæppeforhandlere der typisk også for-
handler andre hårde gulve, forhandler en type vare der for kunden vil kræve
brug af trailer eller andet større køretøj for at kunne fragte varen. Virksomhe-
derne har derudover et langt større lagerbehov end andre mere regulære ud-
valgsvare butikker.
Transportbehovet er derfor af en størrelse der gør, at det ikke vil være i Her-
ning Kommunes interesse at lægge disse typer virksomheder i en bymidte, da
det vil belaste vores parkeringsarealer i unødig grad. Det er også Herning
Kommunes vurdering, at virksomhederne vil have svært ved, at finde lejemål
med den fornødne lagerplads i en bymidte.
Kontaktperson:
Kaare Hjorth
Dato: 14-10-2016
Med venlig hilsen
Kaare Hjorth
-1–
Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så
kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder på www.datatilsynet.dk
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0098.png
Erhvervsstyrelsen
Svana
Kystdirektoratet
By, Land og Kultur
Mellemgade 15, 5600 Faaborg
Tlf. 72 530 530
Fax 72 530 531
[email protected]
www.fmk.dk
Høringssvar: Forslag til ny planlov og ændringer af naturbeskyttelsesloven
Faaborg-Midtfyn Kommune
14-10-2016
Sagsid. 01.00.00-K05-1-16
Planloven
Kommunalbestyrelsen imødeser de udvidede muligheder for udvikling i Faaborg-
Midtfyn Kommune. Med de foreslåede ændringer af planloven og helt overordnet
selve lovens formålsbestemmelse om, at den fysiske planlægning fremover også
skal vægte vækst og udvikling, håber vi at kunne skabe bedre muligheder for
positiv fremgang i vores kommune.
Omdannelseslandsbyer
Det glæder os, at vi fremover får mulighed for at udpege omdannelseslandsbyer i
landzonen og dermed skabe mulighed for at skabe attraktive bosætningsbyer. Når
det er sagt, mener vi, at kravene til hvorvidt en landsby kan udpeges er for snævre,
og i stedet bør bero på en konkret vurdering. Faaborg-Midtfyn Kommune har
deltaget i det forberedende arbejde, hvorfor det også er en af vores landsbyer – Ny
Stenderup, der bliver brugt som eksempel på en by, der kan omdannes. Men Ny
Stenderup vil ikke kunne blive udpeget til omdannelseslandsby, da den er
beliggende i værdifuldt landskab. Det er netop Ny Stenderups placering i et
værdifuldt landskab, der udgør dens udviklingspotentiale. Og som det fremgår af
eksempelprojektet vil landskabsværdien omkring Ny Stenderup blive forbedret med
virkeliggørelsen af projektet. At landsbyen så ikke kan udpeges jf. de foreslåede
bestemmelser, virker ualmindelig uhensigtsmæssigt og direkte forkert. I mange
udkantskommuner og landdistrikter vil netop landskabet udgøre selve
udviklingspotentialet, og det bør derfor på baggrund af en konkret vurdering fra
styrelsens side, være muligt at lade også disse byer udpege.
Landzonen
Kommunalbestyrelsen bifalder, at det fremover vil blive lettere at anvende alle
overflødiggjorte bygninger til andre formål såsom bolig, virksomheder, foreninger
mv. Dog er det ikke vores vurdering, at kommunerne får bedre mulighed for
planlægge udviklingen af det åbne land, da hovedparten af de udvidede
muligheder bliver til en umiddelbar ret for den enkelte ejer, og ikke en mulighed,
som kommunalbestyrelsen efter en helhedsvurdering og inddragelse af
interessenter kan give tilladelse til gennem en landzonetilladelse. Kommunerne får
altså væsentlig mindre mulighed for at påvirke udviklingen i det åbne land end
tilfældet er i dag.
Side 1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0099.png
Det er glædeligt, at det fremover bliver muligt at bosætte sig i større boliger i
landzonen. Det vil kunne tiltrække borgere, der ønsker god plads og lysten til at
bosætte sig i landdistrikterne kan dermed stige. Det fremgår af høringsmaterialet,
at det er vigtigt, at planloven også fremadrettet sikrer investeringssikkerhed hos
borgere og virksomheder. Det er vi enige i. Men hvis man som grundejer ingen
mulighed har for at påvirke, hvad naboejendommen skal anvendes til, og i hvilket
omfang, fordi der ikke er krav om landzonetilladelse og derfor heller ikke mulighed
for at opstille vilkår for anvendelsen og omfanget, vurderer vi at
investeringssikkerheden reduceres. Vores landdistrikter skal i høj grad kunne
tiltrække nye borgere, som ønsker at slå sig ned i vores små landsbyer eller i det
åbne land. Men hvis de ingen mulighed har for at give deres mening til kende,
såfremt ejendomme i umiddelbar nærhed skifter anvendelse eller omfang, så
frygter vi, at lempelserne i landzonen vil få den modsatte effekt og lysten til at
investere i en bolig i landdistrikter vil dale. Det fremgår også af høringsmaterialet,
at nabostridigheder vil være en mulig konsekvens, vi er enige i, at det kan være
tilfældet. Fra vores synspunkt er det bedre at indgå dialog og finde fælles
løsninger, før en given ejendom tages i brug end at vente til konflikterne opstår.
Det vil ofte ikke være muligt fremover. For os at se vil den eneste mulighed,
kommunen har for at regulere udviklingen i landzonen, og dermed sikre
langsigtede hensyn nu blive at udarbejde lokalplaner, hvilket vil være administrativt
tungt.
Kommunalbestyrelsen bifalder, at undtagelsen for byggeri, der er er
erhvervsmæssigt nødvendigt for en landbrugsejendom udvides til at omfatte
landbrugsbedriften jf. landbrugsloven §2 stk. 3. Det forbedrer bedrifternes mulighed
for udvikling.
Sommerhuse
Kommunalbestyrelsen støtter op omkring udvidelsen af sommerperioden for brug
af sommerhuse i sommerhusområder. Det understøtter handlen i og omkring
sommerhusområderne samt turismeerhvervet i kommunen. De foreslåede
ændringer af loven som muliggør udlæg af nye sommerhusområder hilses også
velkommen. Dog mener vi fra et fynsk perspektiv, at der bør ses på forholdet
omkring, hvor der kan udlægges nye områder. Vi er principilet enige i det fornuftige
i at uudnyttede arealreservationer til sommerhusformål bør revurderes og eventuelt
opgives, således at der ikke udlægges flere sommerhusgrunde end der er i
forvejen. Men at den enkelte kommune skal kunne spille ind med
arealreservationer i forholdet 1:1 synes som en skævvridning, da nogle dele af
landet har meget uudnyttet areal liggende og andre ingen har. Nyudlæg bør kunne
ske i de dele af landet, hvor efterspørgslen er størst og hensynet til landskab mv.
muliggør det.
Detailhandel
Kommunalbestyrelsen vurderer, at lempelserne af detailhandelsbestemmelser vil
være en fordel for den lokale detailplanlægning for så vidt angår mindre
redegørelseskrav til de lokale prioriteringer og bedre muligheder for
byggemarkeder og udvalgsvarer. Omvendt betyder de lempeligere bestemmelser
også, at kommunens detailhandel sandsynligvis vil blive påvirket i negativ retning
grundet udvidede muligheder for store handelscentre uden for kommunen; Odense
Side 2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0100.png
og Svendborg. Friere rammer her vil uundgåeligt betyde større konkurrence for
butikkerne i vores lokalsamfund. Det er meget vigtigt for de små lokalsamfund, at
der er kundegrundlag til mindst én dagligvareforretning. Uden
dagligvareforretninger og gerne også udvalgsforretninger bliver det vanskeligere at
tiltrække nye borgere. Lempelserne i detailhandelsbestemmelserne vurderes
derfor ikke at være til fordel for Faaborg-Midtfyn Kommune.
Kystnærhedszonen
Kommunalbestyrelsen har imødeset friere rammer for planlægning i
kystnærhedszonen. Beklageligvis er det ikke vores opfattelse, at vi med de
foreslåede ændringer får væsentlig flere muligheder end vi har haft hidtil. Vi er
bekymrede for, at den nye mulighed for udlæg af udviklingsområder i
kystnærhedszonen, ikke vil blive en reel mulighed i Faaborg-Midtfyn Kommune,
fordi alle vores kyster mod det sydfynske øhav er udpeget til værdifuldt landskab.
En udpegning, der på forhånd fjerner muligheden for på et velargumenteret
grundlag at argumentere for at kunne få udpeget udviklingsområder inden for en
stor del af kystnærhedszonen. Her mener vi altså også, at muligheden for en
udpegning bør tage afsæt i en konkret vurdering. Landskabet er vores største
ressource i det sydfynske - som vækstmotor for både bosætning og turisme, og vi
har derfor ingen interesse i at forringe dets tilstand. Det er vores vurdering, at det
er muligt både at beskytte og forbedre landskabsværdierne, samtidig med, at der
gives plads til alternative boformer som for eksempel bofælleskaber på nedlagte
landbrug og lignende.
Forsøgsprojekter langs kysterne
Forsøgsprojekterne bliver med dette lovforslag den eneste reelle mulighed for at
kunne udvikle kystrelaterede turist- og friluftprojekter i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Det vil være forholdsvist svært at blive udvalgt til forsøgsprojekt. Kriterierne for et
forsøgsprojekts potentiale som nyskabende på nationalt plan vil ikke give mulighed
for almindelig udbygning af eksisterende velfungerende turistvirksomheder, der gør
en væsentlig forskel lokalt set. Dermed understøttes sådanne virksomheders
vækstpotentiale ikke med dette lovforslag. Og dermed heller ikke eventuelle nye
arbejdspladser i relation hertil. Kommunalbestyrelsen anbefaler på det kraftigste, at
det bliver muligt at give mindre spektakulære projekter, hvor forretningsgrundlaget
er på plads, tilsagn om udvidelsesmuligheder frem for udelukkende at pege på
nyskabende projekter, som måske ikke bliver til noget grundet manglende
investorer og lignende.
Planprocedurer og midlertidighed
Kommunalbestyrelsen ser frem til muligheden for at gøre brug af kortere
høringsperioder for plansager med lille kompleksitet.
Kommunalbestyrelsen finder det også meget positivt, at der bliver mulighed for at
dispensere til midlertidig anvendelse af uudnyttede arealer og bygninger. Det bliver
et vigtigt værktøj i arbejdet med at udnytte eksisterende ressourcer og skabe byliv,
når idéer opstår.
Side 3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0101.png
Naturbeskyttelsesloven
Kommunalbestyrelsen kan tilslutte sig de foreslåede justeringer af bestemmelserne
om strandbeskyttelseslinjen og sø- og å-beskyttelseslinjen. Justeringerne giver
borgerne flere muligheder i egne haver ligesom foreninger, virksomheder og
kommuner får bedre mulighed for at lave tidsvarende faciliteter på havne og langs
stranden. Kommunalbestyrelsen finder, at justeringerne fjerner de tilfælde, hvor
beskyttelsen har virket unødvendigt indgribende i grundejeres råderet over egen
have, som f.eks. opsætning af flagstang eller etablering af terrasse omkring huset.
Desuden vil justeringerne gøre det nemmere at etablere f.eks. De blå
Støttepunkter (shelters/friluftsstøttepunkter etableret i Det Sydfynske Øhav i regi af
Naturturisme I/S), som de hidtidige bestemmelser var ved at spænde ben for.
Justeringerne giver således et bedre lovgrundlag for fremover at kunne realisere
Faaborg-Midtfyn Kommunes frilufts- og turismestrategi.
Kommunalbestyrelsen finder dog, at der er behov for også at justere på
eksisterende virksomheders adgang til dispensation fra strandbeskyttelseslinjen.
Helt konkret vil kommunalbestyrelsen gerne anbefale, at der gives lempeligere
adgang til dispensation i forhold til udvidelsesmuligheder for eksisterende
turismevirksomheder i den oprindelige 0-100 m strandbeskyttelseszone, således at
disse virksomheder ligestilles med virksomheder som er beliggende i den udvidede
strandbeskyttelseszone. Den nuværende meget restriktive praksis forhindrer
udvikling og dermed på sigt overlevelse af eksisterende veldrevne og
veletablerede virksomheder.
Generelt er der i lovforslaget fundet en god balance mellem beskyttelse og
muligheder for at udvikle en mere nutidig benyttelse af kysterne.
Kommunalbestyrelsen bakker således fortsat op om, at vi skal have en stærk
beskyttelse af vores kysters natur og landskabelige værdier.
Med venlig hilsen
Kommunalbestyrelsen
Faaborg-Midtfyn Kommune
Side 4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0102.png
Teknik og Miljø
Rådhuset, 8100 Aarhus C
Til Erhvervsstyrelsen
Sendt pr. mail til
[email protected],
cc. Maria Christiernson
[email protected]
og Pia
Graabech
[email protected]
Jeres sagsnr.: 2016-9996
15. oktober 2016
Side 1 af 8
Høring om udkast til lovforslag om modernisering af planlo-
ven
TEKNIK OG MILJØ
Hermed fremsendes Aarhus Kommunes bemærkninger til lovforslaget om
modernisering af planloven.
Indledningsvis skal det understreges, at Aarhus Kommune er positiv over for
en modernisering af planloven, der giver Aarhus Kommune mere frihed til at
skabe udvikling og vækst i kommunen.
Aarhus Kommune finder imidlertid anledning til at fremhæve en række op-
mærksomhedspunkter og ændringsforslag i forhold til nogle hovedelementer
i lovudkastet.
Aarhus Kommune er især bekymret over den øgede statslige styring i for-
hold til planlægning for byvækst og planlægning for produktionserhverv.
Fokusering af nationale interesser
Der lægges i udkastet op til, at fokus fremover skal være på fire hovedgrup-
per af nationale interesser, herunder vækst og erhvervsudvikling.
Det ser Aarhus Kommune positivt på og vil arbejde aktivt med at løfte det
øgede ansvar. Aarhus Kommune er dog bekymret for den stramning lovfors-
laget vil medføre i forhold til kommunernes muligheder for i dialog med sta-
ten at finde løsninger i konkrete sager, fx når der er miljøkonflikter i forbin-
delse med byudvikling.
Aarhus Kommune ser derfor gerne, at de nationale interesser i kommune-
planlægningen prioriteres i samarbejde med kommunerne, så ministerens
udmelding ikke fører til ufleksible krav til kommunernes planlægning.
Aarhus Kommune
Rådhuset
8100 Aarhus C
Telefon: 89 40 20 00
E-mail:
[email protected]
www.aarhus.dk
Sag: 16/041275-2
Sagsbehandler:
Lisbeth Hjortborg
Nye muligheder i kystnærhedszonen
Efter lovforslaget kan Erhvervs- og Vækstministeren efter ansøgning fra
kommunalbestyrelser fastsætte regler, som giver kommunerne mulighed for
ved lokalplan at overføre eksisterende sommerhusområder inden for kyst-
nærhedszonen til byzone, hvis lovens generelle kriterier for udlæg af arealer
til byzone er opfyldt.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at der - udover at lovens
generelle kriterier for udlæg af arealer til byzone skal gælde – skal være en
række yderligere kriterier opfyldt.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Disse kriterier bør efter Aarhus Kommunes opfattelse fremgå direkte af lov-
teksten.
Derudover skal Aarhus Kommune fremhæve, at det parallelle forslag til æn-
dring af Naturbeskyttelsesloven i forhold muligheden for at få ophævet
strandbeskyttelseslinjen på bynære arealer omkring havne er et emne, som
har tæt sammenhæng med kommuneplanlægningen.
Der lægges i kommentarerne til det parallelle lovforslag op til, at det skal
være en engangsmulighed og måske med en kort frist.
Aarhus Kommune er af den opfattelse, at man bør være påpasselig med at
begrænse dette til en engangsmulighed, idet man derved risikerer, at der
enten foretages ændringer, der reelt ikke er behov for, eller forceres en ud-
vikling, der ikke er ønskelig.
Aarhus Kommune foreslår derfor, at der gives mulighed for en ophævelse af
strandbeskyttelseslinjen på bynære arealer omkring havne i forbindelse med
den lovpligtige 4-årige revision af kommuneplanen samt i forbindelse med
store projekter, der er VVM-pligtige. Til eksempel på det sidste, arbejder
Aarhus Kommune p.t. med planlægningen af et nyt Marselisborg Rensean-
læg til erstatning af det gamle og i den forbindelse ændres der på naboarea-
lerne bl.a. lystbådehavnen på en måde, som kommer til at forudsætte op-
hævelse af strandbeskyttelseslinjen. Aarhus Kommune er i dialog med Kyst-
direktoratet, der har udtrykt forståelse for den samlede plan og dermed be-
hovet, for ophævelse af strandbeskyttelseslinjen i forbindelse med den fore-
stående planlægning.
Såvel en rutine omkring kommuneplanrevisionerne og VVM-pligtige projek-
ter vil sikre den nødvendige tætte sammenhæng med kommuneplanlægnin-
gen.
Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel
Aarhus Kommune kan tilslutte sig de foreslåede ændringer, men har en
kommentar til forslaget ud fra den betragtning, at kommunen prioriterer ud-
viklingen af by- og bydelscentre højt.
Kommunen ser således positivt på muligheden for også at placere større
udvalgsvarebutikker i centrene, men det er en kendsgerning, at internethan-
delen er i kraftig vækst og vil kunne medføre nedgang i butiksarealerne,
navnlig inden for udvalgsvarehandlen. Internetbutikkerne begrænser natur-
ligvis investeringerne i bygninger og placerer sig som lager i erhvervsområ-
der eller i nedlagte landbrugsbygninger i det åbne land.
15. oktober 2016
Side 2 af 8
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Aarhus Kommune finder, at det bør præciseres, at internethandel, der med-
fører fysisk kontakt med kunden - fx i form af kundens egen afhentning af
varer på et lager, betragtes som detailhandel og ikke lagervirksomhed.
Planlægning for byvækst
Aarhus Kommune har netop vedtaget Planstrategi 2015, hvorefter byudvik-
lingen trods stor befolkningstilvækst søges indpasset inden for den eksiste-
rende by ved omdannelse og fortætning samt i allerede udlagte byvækstom-
råder.
Aarhus Kommune er på den baggrund på linje med de statslige principper
for byvækst og sigter kun mod byudvikling på bar mark, i det omfang det må
anses for nødvendig i relation til boligbehov, forsyning med arbejdspladser
og investeringer i infrastruktur. Landets 98 kommuner har imidlertid vidt for-
skellige udviklingspotentialer og –ønsker.
På den baggrund vurderer Aarhus Kommune, at en statslig regulering af
udlæg af nye arealer til byvækst, som er baseret på en ensartet regnemeto-
de, vil være rigid og væksthæmmende.
Aarhus Kommune vurderer samtidig, at forslaget om, at nye byvækstarealer,
der efter modellen ikke kan dokumenteres behov for, skal kompenseres med
fjernelse af andet areal udlagt til byzone, er meget uhensigtsmæssig. Reali-
seringen heraf vil skabe grobund for konflikter mellem kommune og lodseje-
re.
Aarhus Kommune anbefaler derfor, at byvæksten – som hidtil – administre-
res i dialog med staten ud fra de lokale behov, baseret på redegørelser til-
knyttet kommuneplanlægningen.
Planlægning for produktionserhverv
Aarhus Kommune har lige som staten en klar interesse i vækst. Derfor ind-
drages alle miljøparametrene (støj, risiko, lugt, luftforurening og støv) allere-
de i dag i planlægningen. Aarhus kommune finder det derfor naturligt, at
listen over miljøemner udvides som foreslået.
Som en del af forslaget foreslås et forbud mod at udlægge følsom anvendel-
se på
potentielt
miljøbelastede arealer.
Et sådant forbud har været en del af havneaftalen. Det har dog i praksis
givet problemer i en række sager. Det har vist sig at været vanskeligt for
planmyndigheden at fastlægge det niveau, som der skal tages udgangs-
punkt i, og at vurdere, hvilke afværgetiltag er tilstrækkelige.
15. oktober 2016
Side 3 af 8
Overordnet i forhold til foranstaltninger, der skal afværge miljøkonflikter mel-
lem virksomheder/erhvervsområder og deres naboområder, foreslår Aarhus
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Kommune derfor, at der i et samarbejde mellem Erhvervs- og Vækstministe-
riet, Miljø og Fødevareministeriet, KL og DI udarbejdes en vejledning om
diverse afværgetiltag på virksomhederne, i erhvervsområderne og i naboom-
råderne, herunder de enkelte bebyggelser, som kan bringes i anvendelse i
forskellige situationer. Vejledningen bør være så detaljeret, at den oplyser
om de enkelte tiltags effektivitet. Aarhus Kommune bidrager gerne med go-
de eksempler.
Aarhus Kommune ønsker ikke at begrænse eksisterende virksomheders drift
eller udviklingsmuligheder, men der er samtidig vigtigt, at deres drift og ud-
viklingsmuligheder sker i overensstemmelse med gældende miljølovgivning
og i overensstemmelse med BAT-princippet. Aarhus Kommune er derfor
bekymret for, at en planlægningsmæssig sikring af udvidelsesmuligheder ud
over det allerede planlagte og de aktuelle miljøgodkendelser, fx i form af
udlægning af ”bufferzoner”, vil være til hinder for en hensigtsmæssig areal-
udnyttelse.
I Aarhus Kommune sker allerede en zonering i forbindelse med planlægnin-
gen der ”går begge veje”. Det vil sige en zonering, der sørger for, at områ-
der, der er miljøpåvirkede ikke udlægges til miljøfølsomme anvendelser og
at miljøfølsomme anvendelser ikke planlægges i områder, der ligger inden
for konsekvenszonen af de rammeråder, som giver mulighed for virksomhe-
der i de tungere virksomhedsklasser -
uanset
om de aktuelle virksomheder
ikke udnytter rammen op til kommuneplanrammens grænser.
15. oktober 2016
Side 4 af 8
Med hensyn til hvilke anvendelser, der er miljøfølsomme, gøres gældende at
kontorer
kan
være det, men mange moderne kontorer etableres som tætte
bygninger med mekanisk ventilation, hvorved der er beskyttede mod både
støj og luftforurening.
Kontorer i tætte bygninger er ikke følsomme og kan let placeres sammen
med lettere erhverv og som en hensigtsmæssig arealanvendelse i områder
mellem områder med boliger og områder med produktionserhverv. Det bør
indgå i vejledningen og i en revision af vejledningerne om støj, at støjbeskyt-
tede kontorer kan placeres i områder mellem produktions-erhverv og boliger
med en støjgrænse på op til 60 dB.
Endelig indgår det af forslaget, at der skal udlægges områder til produkti-
onserhverv.
Det skal bemærkes, at det ikke er alle produktionserhverv, som giver anled-
ning til miljøkonflikter. Det er Aarhus Kommunes erfaring at blandende om-
råder giver en bedre by. Der bør derfor skelnes mellem de tunge produkti-
onserhverv med væsentlige miljøgener og andre produktionserhverv, som
kan placeres sammen med anden anvendelse. Det er således kun områder
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
til de typer produktionserhverv, hvor der potentielt kan opstå miljøkonflikter
med naboområderne, der bør særligt afgrænses.
Hvad angår områder med god tilgængelighed ved motorveje, er Aarhus
Kommune enig i, at en sådan placering er den mest relevante for transport-
tunge virksomheder.
Dette hensyn indgår i forvejen i kommunens planlægning. Men Aarhus
Kommune kan ikke tilslutte sig synspunktet om, at områderne ikke også kan
være egnede for fx produktionsvirksomheder og visse typer af kontorvirk-
somheder. De motorvejsnære arealer i kommunen afspejler den bagvedlig-
gende by og er tilsluttet infrastrukturen bag motorvejen, herunder højklasse-
de kollektive transportsystemer.
Det skal tilføjes, at når motorvejen passerer store tætte byområder som Aar-
hus, vil der være langt flere motorvejsnære arealer end dem, der er behov
for til at dække transportrelaterede erhverv.
Det skal endvidere bemærkes, at Aarhus Kommune indgår i det tværkom-
munale samarbejde Business Region Aarhus, hvor ambitionen er, i højere
grad end hidtil at se på tværs af kommunegrænserne, også i den fysiske
planlægning.
På den baggrund bør der i lovforslaget i relation til transporterhvervenes
lokalisering skelnes mellem motorvejsnære arealer, der danner en bymæs-
sig afgrænsning, og solitære erhvervsarealer.
Mere fleksibel administration samt differentierede og kortere hørings-
frister
Aarhus Kommune finder det meget positivt, at der nu gives en udvidet mu-
lighed for at dispensere til midlertidige anvendelser. Ændringen opfylder et
meget stort behov i forbindelse med større byomdannelser, som forløber
over længere årrækker, og vil endvidere give en bedre mulighed for at etab-
lere midlertidige studieboliger.
Aarhus Kommune er ligeledes positiv overfor mere fleksible høringsfrister.
Aarhus Kommune er derimod ikke enig i, at de differentierede høringsfrister
vil have nogen mærkbar betydning for lovændringernes hovedsigte om at
understøtte vækst og udvikling.
Det er ikke længden på høringsfristerne, som er den væsentligste barriere
for effektive lokalplanlægningsprocesser. Lokalplaninstrumentet er i dag så
ressourcekrævende og omfattende et værktøj, at det er et uforholdsmæssigt
tungt redskab overfor mindre ændringer uanset kortere høringsfrister.
15. oktober 2016
Side 5 af 8
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Retspraksis ved Natur- og Miljøklagenævnet har indskrænket det kommuna-
le spillerum for at dispensere til forhold, som ikke har været forudset i en
lokalplans konkrete anvendelsesbestemmelser. Et eksempel herpå er, at
Natur- og Miljøklagenævnet har fastslået, at det ikke er muligt at dispensere
til en enkeltstående mobilantennemast i et lokalplanlagt erhvervsområde. En
sådan mast kræver derfor en ny lokalplan. Denne barriere for opsætning af
master er ikke løst med forslaget om at nedsætte høringsfristen for den nye
lokalplan.
Aarhus Kommune undrer sig derfor over, at lovforslaget ikke indeholder
forslag om et forenklet lokalplaninstrument.
Dette især, da et sådant instrument er direkte anført som en del af den poli-
tiske aftale ”Danmark i bedre balance”. Af aftalen fremgår det således, at der
vil blive indført et forenklet lokalplaninstrument med begrænsede krav til
redegørelse og bestemmelser. Dette ses ikke at være blevet en del af for-
slaget til planlovsændringer. Det finder Aarhus Kommune er beklageligt, da
der er et stort behov for en forenklet proces til at håndtere mindre sager,
som hindres af en gældende lokalplan.
Aarhus Kommune skal derfor opfordre til, at også denne del af det politiske
forlig omsættes i lovforslaget, så der enten indføres et forenklet lokalplanin-
strument, eller at muligheden for at dispensere til mindre ændringer udvides,
fx til teleinfrastruktur.
Det kan i øvrigt supplerende nævnes at arbejdet med miljøvurderinger af
lokalplanerne er stort og stigende, hvorfor kommunen også advarede mod
den nye klagenævnsstruktur, som betyder, at klager over lokalplaner og de
tilhørende miljøvurderinger fremover ikke længere skal forelægges ét og
samme klagenævn, men nu i stedet to forskellige klagenævn. Denne æn-
dring vurderer Aarhus Kommune ikke blot er uhensigtsmæssig men også, at
den skaber unødvendigt bureaukrati.
Digitalisering
Aarhus Kommune er positiv i forhold til en digitalisering af planer. Kommu-
nen anser PlansystemDK for et værdifuldt værktøj til formidling af planernes
indhold og ser det i stigende grad som et grundlag for kommunernes egen
formidling af planer på kommunale hjemmesider. Den aktuelle standardise-
ring kan videreudvikles og fornyes, men det bør ikke ske på bekostning af
kommunernes metodefrihed i planlægningen.
Aarhus Kommune har vanskeligt ved at se, at et hovedhensyn omhandlende
tilvejebringelse af et datagrundlag til brug for fremtidige ejendomsvurderin-
ger, vil kunne etableres, uden at dette sker på bekostning af metodefrihe-
den, og uden at der pålægges kommunerne omfattende og ressourcekræ-
vende krav om revision af gældende lokalplaner.
15. oktober 2016
Side 6 af 8
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Aarhus Kommune vurderer, at den obligatoriske indberetning af kommune-
planrammer til plansystemet i form af pdf-fil er uhensigtsmæssigt, da ram-
merne og retningslinjerne også indberettes via GIS-systemet.
Én indberetning af rammerne og retningslinjer bør være tilstrækkelig.
Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne
Lovforslaget giver en umiddelbar ret til at tage overflødiggjorte bygninger i
landzone, så som nedlagte mejerier, skoler, foderstofvirksomheder og ma-
skinstationer, i brug til bl.a. håndværks- og industrivirksomhed, mindre butik-
ker, lager- og kontorformål, blot kommunalbestyrelsen ikke inden to uger,
efter at anmeldelsen er modtaget, har gjort indsigelse imod en sådan ibrug-
tagning.
Lovforslaget indebærer, at også bygninger der godkendt til andre formål end
landbrug vil kunne tages i brug til en anvendelse, der er omfattet af planlo-
vens § 37. Dette øger risikoen for, at en anvendelsesændring får utilsigtede
konsekvenser i forhold til nærliggende husdyrbrugs produktionsmuligheder,
trafikafvikling m.v.
Herudover må det forventes, at spørgsmålet om, hvorvidt en anvendelses-
ændring er lokalplanpligtig i henhold til planlovens § 13, stk. 2, vil opstå hyp-
pigere.
Da det vil være meget vanskeligt for kommunerne at vurdere disse forhold
inden for en frist på 2 uger, foreslår Aarhus Kommune, at fristen i planlovens
§ 38, stk. 1 udvides til 45 dage, for så vidt angår andre bygninger end over-
flødiggjorte landbrugsbygninger.
Øvrige ændringer – modernisering og forenkling
Afslutningsvist skal det påpeges, at mange kommuner er i gang med en
kommuneplanrevision, hvor mange af forslagene er politisk behandlede og i
offentlig høring inden ikrafttræden af den ændrede planlov, men ikke endelig
vedtagne.
I princippet skal planer være i overensstemmelse med den gældende lov-
givning. Lovforslagets manglende overgangsbestemmelser skaber usikker-
hed om, hvorvidt kommuneplanerne kan vedtages, eller om de skal revide-
res og i en ny høring. Det sidste vil koste mange ressourcer og forsinke den
løbende justering af planlægningen således, at det i sidste ende kan bremse
vækst.
Aarhus Kommune vil derfor foreslå, at der indsættes en overgangsbestem-
melse i loven, så igangværende kommuneplanlægning kan vedtages efter
15. oktober 2016
Side 7 af 8
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
de hidtidige regler, og at der evt. sættes en frist for planlægning for de nye
emner i planloven.
15. oktober 2016
Side 8 af 8
Med disse opmærksomhedspunkter og ændringsforslag skal det samtidig
understreges, at Aarhus Kommune støtter en ændring af planloven og ud-
dyber meget gerne sine bemærkninger og betænkeligheder i et møde med
Erhvervsstyrelsen, ligesom kommunen meget gerne bidrager med viden og
eksempler i det kommende vejledningsarbejde.
Med venlig hilsen
Erik Jespersen
Direktør Teknik og Miljø
Aarhus Kommune
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0110.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0111.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0112.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0113.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0114.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0115.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0116.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0117.png
Erhvervs- og Vækstministeriet
Sag: 2016/20154 007
Id: 01.00G00
Afdelingsnavn
By og Bolig
Postadresse
Postboks 10, 3200 Helsinge
14. oktober 2016
Personlig henvendelse
Rådhusvej 3
3200 Helsinge
tlf: 7249 6000
e-mail: [email protected]
Åbnings- og telefontid
Man-ons
10-14
Torsdag
10-17
Fredag
10-13
Høringssvar til udkast til lovforslag om modernisering af planloven
Gribskov Kommune forholder sig generelt positivt til en modernisering af planloven.
Nedenfor fremgår Gribskov Kommunes høringssvar. Det indledes med enkelte overordnede
betragtninger og derefter følger kommentarer til lovforslagets enkelte dele.
Øget kompetence og ansvar lokalt
Gribskov Kommune vil gerne rose intentionen bag lovforslaget om øget kompetence og
ansvar til kommunerne.
Vi mener, at lovforslaget indeholder flere interessante nye muligheder for øget lokalt
beslutningsrum i forhold til at kunne skabe vækst og udvikling i Gribskov Kommune - afvejet
i forhold til vores særlige lokale kvaliteter og værdier.
Vi opfordrer Erhvervs- og Vækstministeriet til at overveje at udarbejde en overordnet
vejledning til det politiske niveau, om hvilket beslutningsrum de fremadrettet skal håndtere,
eventuelt med anbefalinger til hvordan sammenhængende strategiske beslutninger bedst
funderes, samt anbefalinger til hvordan øget dialog og lokal inddragelse oplagt kan ske.
Gribskov Kommune opfordrer generelt til at gøre brug af vejledninger frem for fastlagte
metodekrav.
Gribskov Kommune støtter fuldt ud at rammerne, med moderniseringen af planloven, bliver
bredere og mere fleksible, også for borgere og virksomheder. Samtidig lægger vi vægt på,
at de lokale byråd tillægges kompetence, som giver dem mulighed for at have indflydelse på
udviklingen i den enkelte kommune, da der alt andet lige vil være store kommunale forskelle
i, hvad en ønsket udvikling er.
Intentionen om øget ansvar til kommunerne, forventes afspejlet i forbindelse med revision af
Fingerplan 2013.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Gribskov Kommune undrer sig over, at forslaget, udover PlansystemDK, generelt vurderes
kun at medføre administrative lettelser. Gribskov Kommune vurderer, at flere emner end de
nævnte kan få administrative konsekvenser, blandt andet på grund af øgede analyse– og
redegørelseskrav.
Side 1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0118.png
Gribskov Kommune opfordrer til, at beregninger og redegørelser, der ligger til grund for
denne vurdering, gøres tilgængelige for kommunerne.
Kort høringsfrist
Gribskov Kommune finder høringsfristen uhensigtsmæssig kort for så væsentligt et
lovforlag. Sammenlignes med de nye korte høringsfrister, der foreslås med lovforslaget, er
høringsfristen den samme som for eksempel 'mindre kommuneplantillæg'.
Det har således ikke været muligt at gennemføre en politisk debat om eller behandling af
lovforslaget indenfor høringsfristen. Gribskov Kommune mener, at de enkelte byråd i
kommunerne bør have muligheden for at debattere og kommentere et lovforslag med så
omfattende betydning for de lokale forhold i kommunerne.
Dette også set i lyset af, at det fremgår af indledningen til bemærkningerne til selve
lovforslaget at:
”Planlægningen vil fortsat baseres på en åben demokratisk proces, hvor
planforslag lægges frem til offentlig høring og debat, så alle interesser og synspunkter kan
komme til orde.”
Gribskov Kommune anmoder derfor om, at høringsfristen forlænges, så der bliver tid til
politisk drøftelse af forslaget.
Fokusering af de nationale interesser
[2.2]
Gribskov Kommune opfordrer til, at intentionen om at fokusere de nationale interesser
afspejles i den kommende 'Oversigt over Nationale interesser' og generelt følges op i
praksis.
Nye muligheder i kystnærhedszonen
[2.4]
Udviklingsområder
Det fremgår af lovforslaget, at udviklingsområder skal være beliggende udenfor områder
med særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. I Gribskov Kommune er store områder
langs kysten udpeget til særligt værdifuldt landskab, hvilket med den nuværende formulering
vil begrænse muligheden for udviklingsområder væsentligt. Det anbefales derfor, at
formulering enten præciseres ift fx Natura 2000 områder, fredninger og lignende, eller at
den blødes op i stil med "...at udviklingsområder skal som udgangspunkt være beliggende
udenfor områder med..." så der gives rum for konkret vurdering af de lokale forhold og rum
for at tænke i multifunktionelle løsninger.
Udviklingsområder og Grønt Danmarkskort
Det fremgår af forslaget, at
"Indsatsen for de sammenhængende naturområder i Grønt
Danmarkskort sker parallelt med kommunernes udpegning af udviklingsområder, og det er
hensigten, at disse indgår integreret i kommuneplanlægningen."
Gribskov Kommune ser en
udfordring i forhold til, hvordan dette rent praktisk kan hænge sammen i forhold til revisioner
af kommuneplaner i 2017.
Overførelse af eksisterende sommerhusområder til byzone
Gribskov Kommune opfordrer til, at der åbnes mulighed for at ansøge om overførsel af
sommerhusområder til byzone, der ikke opfylder de nævnte kriterier, såfremt der af andre
grunde kan redegøres for, at dette vil være hensigtsmæssigt. Konkret ønsker Gribskov
Kommune at overføre to sommerhusområder udenfor kystnærhedszonen, der ikke ligger i
tilknytning til byzone.
Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel
[2.5]
Særligt pladskrævende varegrupper – mere fleksibilitet
Gribskov Kommune er positive for den nye fleksibilitet i definitionen af særligt
Side 2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
pladskrævende varegrupper, det er dog uklart, hvor meget fortolkningsrum der ligger i den
første del af det definerede begreb: ”butikker,
der alene forhandler særligt pladskrævende
varer eller varer som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold.”.
Derfor efterspørger
Gribskov Kommune, at dette uddybes i vejledningen, når den udarbejdes.
Dagligvarebutikker – udvidelse af størrelsesgrænser
Gribskov Kommune forudsætter, at der fortsat vil være mulighed for at have indflydelse på
andre kommuners detailhandelsplanlægning, herunder aflastningscentre.
Friere muligheder for udpegninger af bystrukturer og aflastningsområder
Gribskov Kommune er positive over ophævelsen af krav til metode ved afgrænsning af
bymidter og bydelscentre. Gribskov Kommune opfordrer til, at en vejledning om, hvad der
ligger i begrebet 'indenfor lovens rammer' på dette område, indgår i vejledningen til
detailhandelsplanlægningen.
Planlægning for byvækst
[2.6]
Gribskov Kommune ønsker, at det præciseres, om der er tale om udlæg af nye arealer til
byzone uafhængigt af den planlagte anvendelse af arealerne. Såfremt der er tale om alle
arealer til byvækst, mener Gribskov Kommune, at der reelt er tale om, at loven strammes i
forhold til hidtidig praksis. Gribskov Kommune anbefaler derfor, at der alene tales om
arealer til boliger og erhverv og ikke til fx offentlige formål eller tekniske anlæg.
Gribskov Kommune undrer sig over, at der indføres en lovbestemt metode for
kommunernes dokumentation af behov for byvækst, set i lyset af intentionen om øget
ansvar til kommunerne. Gribskov Kommune vurderer, at det er uhensigtsmæssigt at indføre
krav om anvendelse af en fast og ensartet metode for alle kommuner, der let kan gøre det
svært at tage hensyn til lokale forskelle m.m. Der henvises til, at den hidtidige metode for
afgrænsning af centerområder netop fjernes med lovforslaget, da den har vist sig
uhensigtsmæssig. I stedet anbefales, at der udarbejdes en vejledning til dokumentation af
behovet for byvækst.
Intentionen om øget ansvar til kommunerne, som beskrives i lovforslaget, forventes afspejlet
i forbindelse med revision af Fingerplan 2013.
Planlægning for produktionserhverv
[2.7]
Gribskov Kommune finder det hensigtsmæssigt at udvide vurderingen af virksomhedernes
miljøpåvirkning. Det er vigtigt at rammerne for vurdering af miljøpåvirkning bliver så klare
som muligt, så der sikres ens sagshåndtering.
Mere fleksibel administration samt differentierede og kortere høringsfrister
[2.8]
Forkortelse af høringsperioden ved tilvejebringelse og ophævelse af visse planer m.v.
Betydningen af begreberne 'mindre kommuneplantillæg' og 'lokalplaner af mindre betydning'
ønskes udfoldet.
PlansystemDK
[2.9]
Det vurderes generelt hensigtsmæssigt at arbejde for entydige, objektive og digitale data.
Gribskov Kommune vil derfor gerne opfordre Erhvervs- og Vækstministeriet til at arbejde for
en videreudvikling af PlansystemDK.
Gribskov Kommune forventer fuld financiering af ressourceforbrug i forhold til eventuelle nye
krav til digitalisering af gældende eksisterende planer i aftalen mellem Erhvervs- og
Vækstministeriet, Skatteministeriet og Kommunernes Landsforening.
Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne
[2.10]
Side 3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri
Der efterlyses kriterier for vurdering ved anmeldepligtigt byggeri.
Til- og ombygning af helårsboliger
Gribskov Kommune hilser det velkomment, at der åbnes op for byggeri på over 250 m2 i
landområdet. Gribskov Kommune opfordrer til, at de enkelte kommuner tillægges en
kompetence, som giver dem mulighed for at have indflydelse på byggeri i landområdet,
herunder på udformningen og placering. Dette for at kunne sikre en afvejning i forhold til de
landskabelige interesser.
Gribskov Kommune opfordrer til, at muligheder for at skabe bedre rammer for nye boformer
på landet afdækkes og så vidt muligt indarbejdes i loven.
Udvidelse af erhvervsvirksomheder
Der mangler en afgrænsning/uddybning af hvilke typer bygninger, der er tale om. Dermed
kommer der til at mangle muligheder for at styre erhvervsudviklingen i visse områder.
Gribskov Kommune opfordrer til, at de enkelte kommuner sikres en mulighed for at kunne
afvise eller stille vilkår til denne typer sager på baggrund af en konkret vurdering.
Lovforslaget udfordrer i den nuværende formulering de eksisterende grænser for, hvad der
kan lade sig gøre indenfor landzonebestemmelserne, og for hvornår en udvikling vil udløse
krav om lokalplanlægning. Kommunerne bør fremtidigt have muligheden for at afgøre, om et
givet udviklingsprojekt med indretning af større erhvervsarealer skal underlægges
lokalplanlægning og / eller henvises til byzone.
Ændret anvendelse af andre eksisterende bygninger i landzone end overflødiggjorte
landbrugsbygninger
Med ændringen åbnes der umiddelbart mulighed for, uden landzonetilladelse, at indrette
mindre erhvervsvirksomheder i større bygningskomplekser, som eksemplificeret i
bestemmelsen ved maskinstationer og foderstofvirksomheder. Det åbner alt andet lige op
for mindre erhvervsparker.
Gribskov Kommune opfordrer til, at de enkelte kommuner tillægges en kompetence, som
giver dem mulighed for at have indflydelse på sager af denne type.
Længere frister for udnyttelse af landzonetilladelser
Det bør overvejes, om der som konsekvens af ændringen af forældelsesreglerne skal stilles
krav om tinglysning af gyldighedsperioden for landzonetilladelsen på den pågældende
ejendom.
Fleksible muligheder for anvendelse af sommerhuse
[2.11]
Gribskov Kommune hilser det velkomment at pensionister får en umiddelbar ret til at
helårsbebo deres sommerhus allerede efter 1 års ejerskab.
Gribskov Kommune glæder sig generelt til at se, hvordan moderniseringen af planloven
følges op i praksis, og til et fortsat godt samarbejde med Erhvervsstyrelsen fremadrettet.
Venlig hilsen
Astrid Damgaard Ravnsbæk
Direktør
Side 4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Side 5
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0122.png
14. oktober 2016
MOLO
DI-2015-07040
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Sendt elektronisk til:
[email protected]
Høringsbidrag fra DI om forslag til ændring af planloven
DI har modtaget høringsudkast til modernisering af planloven og takker for muligheden
for at bidrage med bemærkninger, som vi håber, at ministeriet vil gøre brug af.
DI bemærker, at lovforslaget ligger meget tæt op ad den politiske aftale mellem regerin-
gen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra juni 2016,
”Et Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i
hele landet”.
DI noterer med tilfredshed, at der med lovens formålsparagraf fremover skal foretages en
sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealan-
vendelsen og som både værner om natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og
udvikling i hele landet. DI bemærker, at øget økonomisk velstand er et hensyn på linje
med respekten for menneskets livsvilkår og bevarelse af dyre- og planteliv. Med den fore-
slåede formulering af lovens formålsparagraf bliver bæredygtighedsbegrebets tre søjler
kædet sammen.
DI noterer med tilfredshed, at planlægning for produktionserhverv er kommet med i lov-
forslaget som et af de centrale elementer. Der vil dog være behov for at arbejde videre med
en afklaring af begrebet produktionserhverv, bl.a. set i forhold til, hvordan begrebet for-
tolkes i anden lovgivning. DI kommenterer mere uddybende på afklaring af begrebet og
samspillet med anden lovgivning i annekset til dette høringsbrev.
DI noterer med tilfredshed, at der med lovforslaget sættes bedre rammer for udvikling af
de arealmæssige rammer for turismeerhvervet i Danmark. Således revideres gamle areal-
reservationer, udlægges nye sommerhuse til understøtning af turismeerhvervet og lægges
op til en række nye forsøgsanlæg. I annekset til dette høringsbrev giver DI uddybende
bemærkninger.
DI er endvidere glad for, at den hidtidige meget stramme, matematiske model for plan-
lægning af butikker nu afløses af en mere markeds- og kundegrundlagsbaseret tilgang til
udvikling af detailhandlen i et område. I annekset til dette høringsbrev giver DI uddy-
bende bemærkninger om miljøparametre i planlægning for handelsvirksomheders sam-
menhæng med andre typer virksomheder, f.eks. omkring bilforhandling og autoværkste-
der.
*SAG*
*SAGDI-2015-07040*
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Lovforslaget reviderer de hidtidige
statslige
udmeldinger om planlægningsinteresser til
nu i stedet at være
nationale
interesser. Det er et godt og nyt perspektiv, som DI finder
giver god mening og giver gode perspektiver for udfoldning af lovens opdaterede formål.
I annekset til høringsbrevet kommenterer vi yderligere på, hvor bredt begrebet ”nationale
interesser” bør være, samt hvordan kommunerne bør have rammer at udvikle inden for,
så samfundets investeringer samlet set målrettes.
DI bemærker, at kommunerne med lovforslaget tiltænkes en mere selvstændig rolle i
planlægningsarbejdet. DI bemærker hertil, at det derfor vil være nødvendigt at gøre meget
ud af bemærkningerne til de enkelte afsnit og paragraffer i loven, så dette ansvar bliver
løftet så kvalificeret som muligt bl.a. gennem planredegørelserne. Med det brede perspek-
tiv på planlægningsopgaven bliver der et større behov for, at kommunerne gennemfører
og dokumenterer interessentinddragelse og planernes realiseringsmulighed gennem vær-
diskabelse. I annekset til dette høringsbrev giver DI uddybende bemærkninger til emnet.
I forlængelse heraf kommenterer DI desuden i annekset på behovet for et udbredt og for-
pligtende samarbejde mellem landets kommuner om planlægningen og realisering af
planlægningen, da der med kommuneplanlægningen lægges betydelige rammer ned om-
kring muligheden for at realisere projekter, der udvikler Danmark, og som bl.a. har øko-
nomiske oplande, der går på tværs af kommunegrænserne.
DI savner i lovforslaget en beskrivelse af planlovens sammenhæng til miljøvurderingslo-
ven, som Folketinget vedtog i foråret 2016. Heri beskrives en sammenhæng til planloven
og planmyndighedernes planredegørelser, som lovforslaget til ændring af planloven bør
reflektere. Dette kommenteres yderligere i annekset til dette høringsbrev.
DI er traditionelt fortaler for en reduktion af de lange høringsfrister, som planloven hidtil
har indeholdt og hilser derfor de foreslåede reduktioner af høringsfristen velkommen.
Imidlertid vil reduktionen kun have effekt på den samlede projektproces, hvis en plansag
ikke efterfølgende påklages til planklagenævnet. Dette kan bl.a. undgås ved en grundig
interessentinddragelse i planprocessen. Dette uddybes i annekset til dette høringssvar.
DI står i øvrigt som altid åben for en yderligere uddybning af indholdet i dette høringssvar
samt andre emner, som styrelsen eller andre finder det relevant at diskutere i forbindelse
med lovforslaget og opfølgningen herpå.
Med venlig hilsen
Morten Løber
Chefkonsulent
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0124.png
Uddybende anneks til DI’s høringssvar på forslag til ændring af planloven
Bemærkninger om produktionsvirksomhedernes nye placering i loven
Lovforslagets bemærkninger nævner i punkt 2.7 hensynet til produktionsvirksomheder
samt behovet for ikke at lægge miljøfølsomme arealanvendelser ind ved siden af disse
virksomheder. DI kan i høj grad tilslutte sig hensigten bag.
DI vil gerne pege på, at der er behov for at definere produktionsvirksomheder nærmere. I
forbindelse med bemærkningerne i punkt 2.7.2 nævnes, at virksomheder ikke kan ifalde
krav ud over deres miljøgodkendelse på baggrund af byggeri på naboarealer. Hvis
miljøgodkendelsen indgår som parameter for, hvem der er produktionsvirksomheder i
denne sammenhæng bliver ”produktionsvirksomheder” defineret for smalt.
I forhold til lovforslagets regel om byudvikling m.v. i forslagets §1, punkt 32 bruges
følgende formulering:
”Med produktionsvirksomheder menes virksomheder og anlæg, hvis aktiviteter er
reguleret efter en miljøgodkendelse eller påbud efter miljøbeskyttelsesloven eller som i
kraft af omfanget af deres godstransport ikke kan placeres sammen med virksomheder,
der genererer meget persontrafik.” DI anbefaler, at begrebet
virksomheder, der genererer
meget persontrafik
ændres til arealanvendelser, der genererer meget persontrafik, idet vi
umiddelbart går ud fra, at hensynet til persontrafik går på, at det primært er bløde
trafikanter, gående og cyklende.
Som udgangspunkt vil antallet af virksomhed i Danmark med en miljøgodkendelse falde,
da miljø- og fødevareministeren er ved at slanke og forenkle listen over
godkendelsespligtige virksomheder i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2.
Miljøforhold, der ikke er reguleret med en miljøgodkendelse, kan reguleres med påbud
efter § 42 i miljøbeskyttelsesloven (MBL). Påbud efter § 42 i MBL udstedes kun, når der
er sket en overskridelse af grænseværdier m.v. Sørger virksomheden, der ikke er optaget
på bilag 1 og 2 til godkendelsesbekendtgørelsen, derimod selv for, f.eks. med
velfungerende ledelsessystemer, at holde sig inden for grænserne i Miljøstyrelsens
vejledninger om luft, lugt og støj og andre regler, sker der ikke en direkte
myndighedsregulering. Disse virksomheder bør også kunne påberåbe sig den beskyttelse,
som lovforslaget stiller for øje. Endvidere gælder for metal- og maskinværksteder over
1000 m
2
, at de alene skal anmelde sig efter regler i bekendtgørelsen om metal- og
maskinvirksomheder. De har altså ikke en miljøgodkendelse, men er netop blevet overført
til en mere moderne anmeldeordning.
Metalstøberier og forlystelsesparker reguleres af de samme regler om støj m.v. Det er
derfor et spørgsmål, om ”produktionsvirksomhed” skal fortolkes som virksomheder og
aktiviteter med en vis miljøbelastning, hvor også godstransportvirksomheder vil blive
omfattet, eller om der skal være tale om virksomheder på en bestemt liste.
Miljøgodkendelsen er ikke den eneste type godkendelse/tilladelse, som kan udpege
virksomheder, som myndighederne regulerer. Råstofindvinding kan kun ske efter
3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
tilladelse fra Regionsrådet efter råstofloven. Denne tilladelse gør det som sådan ud for
miljøgodkendelsen til selve råstofudvindingsaktiviteten.
Miljømyndigheden og Regionsrådet fører tilsyn med virksomhederne. Dette tilsyn kan
identificere tilstedeværende virksomheder og deres miljøforhold uden skelen til, om man
oppebærer en miljøgodkendelse, påbud, anmeldelse eller ej.
DI vil med disse bemærkninger vise, at der sandsynligvis bør laves en anderledes eller
udvidet beskrivelse af begrebet ”produktionsvirksomheder”. DI bidrager gerne til dette.
F.eks. indeholder brugerbetalingsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om brugerbetaling
for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse
m.v. af husdyrbrug, BEK nr. 515 af 27/05/2016) i sit bilag 1 en liste over virksomhedstyper,
som myndighederne mener, at der i forbindelse med miljøtilsyn er større behov for at
beskæftige sig med. Denne liste går ud over de virksomheder, som skal have en
miljøgodkendelse, men omfatter ikke de transporttunge virksomheder, som nævnes i
forbindelse med citatet fra lovbemærkningerne ovenfor.
Med lovforslagets §1, punkterne 29, 46 samt 49 foreslås det, at eksisterende virksomhed
ikke skal påføres ekstraomkostninger til afværgeforanstaltninger ud over deres
miljøgodkendelse, hvis der på naboarealer planlægges for anvendelse, som er mere følsom
end den aktuelle miljøtilstand tillader. DI finder, at dette er en fin hensigt og tilslutter sig
denne.
Imidlertid finder vi, at bemærkningerne til de nævnte punkter næppe er tilstrækkeligt
gennemarbejdede til at danne grundlag for en entydig fortolkning hos kommunale
miljøafdelinger. Som beskrevet oven for kan virksomheder også være reguleret med andet
end miljøgodkendelser, de kan f.eks. være omfattet af en branchebekendtgørelse, som ikke
medfører en miljøgodkendelse. DI beder om en præcisering af, om denne nye regel kun
gælder for virksomheder med en miljøgodkendelse, eller om sigtet gælder en bredere
kreds af virksomheder, som opererer inden for rammer udstukket bredt gennem
miljøbeskyttelsesloven.
Den hidtidige regulering af forholdet mellem produktionsvirksomheder og naboer af
anden karakter har taget udgangspunkt i støj. Med det nye forslag inkluderes også støv og
luft i øvrigt. Lovforslaget og lovbemærkningerne er på dette punkt formuleret, så man
bredt kan lave afværgeforanstaltninger. DI læser lovforslaget som om, man umiddelbart
vil forvente, at der er tale om afværgeforanstaltninger, som indkredser virksomhedens
emissioner eller lægger en beskyttelse omkring bygninger i det nye projekt, som ønskes.
Bemærkningerne til dette punkt bør også omfatte en mulighed for at stille krav til
byggeriet og arealanvendelsen i et nyt projekt. F.eks. maksimal bygningshøjde eller
lignende. En mere fleksibel tilrettelæggelse af afværgeforanstaltninger lader sig næppe
gøre med den eksisterende miljøbeskyttelseslovs regler. Støj udbredes lineært som bølger
og kan hindres med fysiske barrierer, mens lugt, støv og øvrig luftforurening udbredes
med luftbevægelsen, som kan være turbulent eller laminar. Det betyder, at mens der kan
etableres støjvolde og hegn direkte mellem støjkilder og modtager, kan det ikke
umiddelbart lade sig gøre at etablere fysiske barrierer mellem luftforureningskilde og
modtager på naboarealet efter de samme principper. I langt de fleste tilfælde etableres der
4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
i dag med de gældende regler under miljøbeskyttelsesloven rense- og
filterforanstaltninger på luftafkast på det emitterende anlæg. Dette kan ske, fordi det er
anlægget, som er ansvarlig for at etablere de nødvendige afværge- og
renseforanstaltninger. Det lader imidlertid til, at det netop er dette princip, som
planlovsforslaget vil gennembryde. Man kan måske forestille sig, at en aktør på et
nyudviklet område vil aftale med den emitterende nabo, at denne opsætter renseteknik
el.lign. for naboens regning.
Dette kan ikke håndteres under miljøbeskyttelseslovens regler, da der vil være tale om
rense- eller afværgeforanstaltninger ud over, hvad der er vilkår om i en miljøgodkendelse.
Hensigten i planlovsforslaget er netop, at det emitterende anlæg ikke skal tåle ny
regulering. Et rense- eller afværgeanlæg vil ifølge miljøbeskyttelseslovens regler falde ind
under den emitterende nabos miljøregulering, hvis det teknisk eller forureningsmæssigt
hænger sammen med det øvrige produktions- eller luftrenseanlæg, hvilket ikke er
planlovsforslagets hensigt. Ejeren af det nyplanlagte anlæg kan altså ikke umiddelbart
indgå aftale med sin emitterende nabo om, at denne etablerer anlæg på egen virksomhed.
Der er tale om et regelsammenstød mellem hensigten med planlovsforslaget og principper
i miljøbeskyttelsesloven, som danner grundlag for, hvordan regler om miljøgodkendelser
og det meste af miljøregulering af virksomheder fungerer. Der er med det foreliggende
lovforslag ikke stillet forslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven og dens principper. DI
opfordrer udvalgsarbejdet om virksomhedernes miljøpåvirkning til at foreslå nye
principper for, hvordan planloven, miljøvurderingsloven og miljøbeskyttelsesloven kan
spille sammen.
I denne sammenhæng vil vi gerne understrege vigtigheden af, at lovforslaget rummer, at
virksomhedernes fremtidige aktiviteters og deres mulige forureningsbelastning (jf. punkt
29 og 49) også inkluderes i overvejelserne. Uden et sådant råderum, så eksisterende
aktiviteter kan udvides og nye aktiviteter kan iværksættes, kan man heller ikke opnå
formålsparagraffens udmærkede ambition om at skabe udvikling og vækst. Dette skal ses
i lyset af, at den gældende bestemmelse i planlovens § 15a stk. 1, som den ny bestemmelse
i § 15b, jf. forslagets punkt 49) svarer til, i dag flere steder fortolkes således, at den ikke
omfatter senere ændringer af virksomhedens aktiviteter. Virksomhederne må derfor selv
foretage kildebegrænsninger – en retstilstand som ikke animerer til udvidelser, vækst og
udvikling.
Vi vil også gerne pege på den gældende bestemmelse i planloven § 15a, stk. 2 omhandlende
byomdannelsesområder. Denne bestemmelse fortolkes flere steder i praksis således, at
virksomhederne kan pålægges restriktioner i løbet af 8-årsperioden, uanset at
virksomhederne ikke har forøget støjpåvirkningen. Her burde man benytte lejligheden til
at begrænse denne mulighed ved at erstatte den med et princip om, at støjdæmpningen
først og fremmest må ske på det omkringliggende byggeri, og/eller at virksomhederne
ikke kan pålægges yderligere restriktioner.
DI er enig i princippet om at beskytte de eksisterende virksomheder og anbefaler, at dette
gøres ved, at kommunerne helt undlader at planlægge for miljøfølsomme anvendelser på
naboarealerne. DI henleder desuden opmærksomheden på, at styrelsen som alternativ til
den foreslåede model søger løsninger gennem anvendelse af kommunernes pligt til at
5
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0127.png
gennemføre miljøvurdering af planer og programmer, jævnfør loven om miljøvurdering
af planer og programmer, som i oktober 2017 afløses af miljøvurderingsloven (se
bemærkninger herom i forbindelse med vores bemærkninger om planredegørelser i dette
anneks). Styrelsen for Vand og Naturforvaltning er i øjeblikket ved at bearbejde
nødvendige bekendtgørelser, som skal udstedes efter den nye miljøvurderingslov. Der kan
derfor være en mulighed for koordinering af opgaverne.
Motorvejsnær placering
DI tilslutter sig, at loven forbeholder erhvervsarealer langs motorveje til transport og
logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder. Det er således vigtigt at
reducere den tunge trafik på de mindre veje, hvor det er muligt. Koncentreres øvrige
erhvervsområder i nærheden af byområderne, kan infrastrukturinvesteringer effektivt
udnyttes, ligesom bo- og vækstvilkår omkring byen kan opretholdes.
I forhold til dette forslag om transporttunge virksomheder langs motorveje kunne man
med fordel indsætte, at det også gælder omkring godsbaneterminaler og på erhvervshavne
og ikke kun omkring motorveje. Langs motorveje kan jo kun placeres virksomheder med
behov for lastbiltransport. Virksomheder med behov for banegodstransport kan med
fordel placeres ved godsbaneterminaler eller på erhvervshavne med baneadgang.
Virksomheder med behov for tung søtransport må og skal ligge i nærheden af eller på en
erhvervshavn.
DI anbefaler således, at udgangspunktet for denne regel bør være håndtering af
transportarbejdet og rationel placering af virksomheder og ikke alene et landskabshensyn.
Udvalgsarbejde om virksomhedernes miljøpåvirkning
I lovforslagets bemærkninger, afsnit 2.7.2, nævnes, at der er igangsat et udvalgsarbejde
med henblik på at revidere regler vedrørende virksomhedernes miljøpåvirkning. Som en
væsentlig aktør blandt danske produktionsvirksomheder og andre virksomheder vil DI
gerne bidrage til arbejdet og de løsninger, udvalget måtte pege på. Teksten omtaler en
Hamborgmodel i forbindelse med en ny model for støjregulering. Der er ikke yderligere
beskrivelser eller kildehenvisninger til modellens indhold, men DI ser frem til at blive
informeret yderligere om modellen, dens funktion og dens konsekvenser. Udvalgets
anbefalinger skal overgives til aftaleparterne bag forsommerens ”planlovsaftale”. DI
opfordrer til, at lovforslagets tekst i forbindelse med udvalgets indsats skærpes til at
beskrive, at aftaleparterne vurderer eventuelle nødvendige ændringer af lovgivningen for
at fremme de opstillede forslag, som aftaleparterne tilslutter sig.
Bemærkninger om bæredygtige turismeprojekter
DI hilser det velkomment, at der med lovforslagets § 1, pkt. 8 bliver mulighed for at
etablere nye turismefaciliteter herunder overnatningsfaciliteter i tilknytning til
turismefaciliteterne som en af indsatserne for at give vækstmuligheder i hele landet.
Erhvervs- og Vækstministeriet forventer således, at efterspørgslen efter overnatninger vil
stige med 2,6 pct. de kommende 10 år
(Statusanalyse af turismens udvikling og
konkurrenceevne, udgivet af Det Nationale Turismeforum nedsat af erhvervs- og
vækstministeren (marts 2016, revideret i april 2016), side 45).
Siden 2008 er
overnatningskapaciteten kun steget med 1,3 pct. Der er derfor behov for at styrke
6
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0128.png
investeringerne i overnatningskapacitet, hvis dansk turisme skal nyde godt af stigningen
i den internationale turisme.
DI finder det positivt, at der bliver givet mulighed for at etablere op til 15 nye
turismeprojekter, som kan være med til at skabe nye oplevelser og overnatningstilbud til
turisterne. DI mener, at det er vigtigt, at tilladelsen til nye turismeprojekter sker med
udgangspunkt i en samlet helhedsplan for destinationen, så man sikrer større kommerciel
robusthed i projekterne. Det er her vigtigt at understrege, at i forhold til kravet om, at
projekterne skal være baseret på ”sammenhængende turistpolitiske overvejelser i
kommunen”, så bør disse turistpolitiske overvejelser ikke kun begrænses til selve
kommunen, men bør også omfatte turismeudviklingen i nabokommunerne for at kunne
sikre økonomisk bæredygtige løsninger.
DI hilser det velkomment, at der i forbindelse med projekterne vil være mulighed for at
give tilladelse til udlæg af sommerhusgrunde i forbindelse med feriecentre. Ved at tillade,
at sommerhuse indgår i projekterne, får kommunerne mulighed for at sikre et mere
varieret udbud af overnatningsmuligheder, og dermed udvider man kundegrundlaget for
projekterne, hvilket vil være med til at sikre mere kommercielt robuste projekter.
DI finder det endvidere positivt, at alle uudnyttede arealreservationer til ferie- og
fritidsanlæg bliver gennemgået, og at uaktuelle arealreservationer bliver ophævet. Det vil
understøtte en opdateret planlægning for de pågældende arealer samt give mulighed for
at udvikle alternative projekter, hvor der er efterspørgsel.
Bemærkninger om de nye detailhandelsregler
DI tilslutter sig de nye principper for planlægning for detailhandelsstrukturen, som giver
kommunerne videre rammer for planlægning i udviklingen af detailhandlen. Dette gælder
særligt ophævelsen af størrelsesgrænserne for udvalgsvarebutikker og de øgede grænser
for dagligvarebutikker, der vil give detailhandlen bedre muligheder for at øge
produktiviteten og imødekomme kundernes ønsker.
Forslaget til ny formulering af § 5, stk. 1, nr. 3, erstatter begrebet ”biler” med
”motorkøretøjer”. DI tilslutter sig den mere åbne planlægningstanke omkring placering af
handel med pladskrævende varer. DI bemærker imidlertid samtidigt, at der i forbindelse
med salg af biler og andre motorkøretøjer også ofte er behov for værkstedsfaciliteter. Salg
af biler, reservedele og vedligeholdelsesydelser er ofte et sammenhængende
forretningskoncept. Det betyder, at der også skal tages stilling til muligheden for at
etablere værkstedsfaciliteter i forbindelse med salgsstedet, hvis lovgiver og den
kommunale planmyndighed reelt skal kunne udvikle potentialet i placering af denne
salgskategori.
Miljøforhold
omkring
autoværksteder
reguleres
med
autoværkstedsbekendtgørelsen, men autoværksteder bør nævnes i forbindelse med
salgsstedet i denne lov for at kunne blive placeret fysisk ind i det samlede
forretningskoncept.
DI tilslutter sig, at landets kommuner skal lave et grundigt forarbejde omkring deres
butiksstruktur, som både analyserer betydningen for den eksisterende butiksstruktur,
men også inddrager kundegrundlaget. Det er vigtigt for investorer, at forudsætninger
holder, for at investeringer kan realiseres. Kundegrundlaget kan enten udvides gennem
7
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0129.png
byudvikling i kommunen eller ved at inddrage kundegrundlaget på tværs af
kommunegrænser. Det er derfor meget vigtigt, at kommunerne indgår i en forpligtende
dialog om placering af butikker. Jo større butikker, der planlægges for, jo større er
vigtigheden af, at analysen af det brede kundegrundlag finder sted. Det er vigtigt, at
kommunerne samarbejder på dette felt og ikke konkurrerer mod hinanden om at skaffe
løsninger, og derved underløber hinanden og den sammenhængende planlægning som
nævnt i lovens formålsparagraf. DI bemærker, at retningslinjer m.v. nu overføres til selve
kommuneplanen. Derfor er det vigtigt, at det grundlæggende plangrundlag er i orden og
er koordineret med nabokommunerne.
I forbindelse med planredegørelserne vil DI opfordre til, at kommunerne, så vidt det er
muligt for hensynet til forretningsfølsomme oplysninger, offentliggør de tal og det
planlægningsgrundlag, der indgår i afvejningerne.
Ved planlægning for butikker skal kommunen tage hensyn til det transportarbejde, der
foregår omkring en butik. Dels kundernes egen transport, men også leverandørernes
vareleverancer. Der er dels tale om den miljøbelastning og den trafiksikkerheds-
belastning, som selv transportarbejdet kan være årsag til, og dels den støjpåvirkning ved
butikken og de naboer, som vareleverancen kan være årsag til. Her er det ikke en løsning,
at kommunen alene pålægger butikken at få leveret varer i dagtimerne (defineret som kl.
07.00 til 18.00 i Miljøstyrelsens støjvejledning). Det vil medføre et øget trafikpres i
dagtimerne, hvor der netop er meget trafik i forvejen. Dette bør uddybes i kommunernes
planredegørelser og i miljøvurderingen af planerne.
Bemærkninger om de nye regler om nationale interesser
DI finder, at det er en god udvidelse af udmeldingen om de statslige interesser, at de
fremover omfatter det bredere begreb "nationale interesser"; forslagets § 1, pkt. 7. Dette
vil kunne medvirke til at udfylde lovens opdaterede formål på forbilledlig vis.
Selve afgrænsningen af, hvad der er nationale interesser er lagt ind i forslagets §1, pkt. 61,
hvor det er beskrevet, hvad ministeren kan fremsætte indsigelse overfor. Dette er en form
for ”negativ definition”, som ikke fastlægger rammer og rækkevidden af de statslige
udmeldinger. Her angives, hvad ministeren kan indgive indsigelse imod, men ikke hvad
kommunerne kan forvente udmeldinger om fra ministeren. Det vil være disse
udmeldinger, som sætter statens forventninger til kommunernes konstruktive medspil
om indfrielse af lovens formål.
For at kunne leve op til en forpligtelse og undgå indsigelser må det stå klart for
kommunerne, hvad de skal leve op til med deres planlægning. Tilsvarende er det vigtigt
for virksomhedernes investeringssikkerhed at vide, om en virksomhed eller et anlæg er
omfattet af de nationale interesser eller ej.
DI tilslutter sig lovens brede formål, herunder at vækst og udvikling skal understøttes.
Samtidig fastlægger forslaget nu paragraf 29, stk. 1, 1. pkt., at vækst og erhvervsudvikling
er vigtige emner. DI er enig heri.
DI anbefaler derfor, at der i loven skal stå, at erhvervs- og vækstministeren påtager sig
ansvaret for, som en del af udspillet om nationale interesser, at opstille en samlet og
koordineret udmelding om opstilling på tværs af alle ministerier af statslige indsatser og
8
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
investeringer, som vil påvirke udviklingen bredt set i landets kommuner. Det er vigtigt i
denne sammenhæng af pointere de medspil, der nødvendige fra kommunernes side for at
realisere de nationale interesser. Placering af statslige arbejdspladser og
uddannelsesinstitutioner har en betydning for strukturen og potentialet på det lokale
arbejdsmarked og derfor også udviklings- og vækstpotentialet i lokalområdet. Det vil være
nødvendigt med gode bosætningsforhold, gode skoleforhold, fritidsudbud,
indkøbsmuligheder m.v. som underliggende struktur for vækst og udvikling. I denne
sammenhæng vil kommuner også kunne gøre anvendelse af midlertidige anvendelser af
arealer, hvis der ikke er behov for at iværksætte en planproces for en arealanvendelse over
en længere årrække til f.eks. studieboliger.
Et åbenlyst felt, hvor DI ser en fordel ved at omdefinere de statslige interesser til det
bredere ”nationale interesser” er sammenhængen mellem forskellige elementer i
transportinfrastrukturen. Det overordnede vejnet kan nu kobles med det lokale vejnet og
videre til havne, jernbaneterminaler og andre godsterminaler eller lufthavne. Disse anlæg
vil normalt rangere under forskellige myndigheder, men med en samlet statslig
udmelding om de nationale interesser vil der blive skabt en planlægningsmæssig
sammenhæng. Disse interesser bør fremgår af de statslige udmeldinger.
Der er et behov for at indlægge forventninger til, hvad der i nogle sammenhænge er
nationale interesser. I nogle dele af landet kan det være andre anlægstyper og størrelser
end i andre dele af landet. Eksempelvis: ”Hvornår er en transportkorridor, en lufthavn
eller en havn af national interesse?” Aalborg Lufthavn er det formentlig, men er Thisted
Flyveplads? Aarhus Havn er det formentlig også, men er Randers Havn? E45 er det
formentlig, men er hovedvej 22? Meget vide og generelle rammer kan skabe store lokale
forventninger til, hvad der er nationale interesser. Imidlertid vil det være vigtig, at der i
forbindelse med den statslige udmelding er en uddybet argumentation for udvælgelsen,
som selvfølgelig kan ændre sig over tid, som samfundet ændrer sig.
DI anbefaler, at de bliver meget bredt favnende og så grundige og målorienterede, at de
danner et tæt og grundigt grundlag for den kommunale administration af rammerne, så
kommunerne ved, hvad der fra en lang række statslige myndigheder og forvaltningsgrene
vil blive sat i værk af tiltag, som vil danne ramme om udvikling i lokalområderne.
Det er nødvendigt, at ministeren på samfundets vegne går ind og vurderer, om der er
foretaget en tilstrækkelig koordinering mellem kommunerne i de forskellige egne af
landet, så der ikke forspildes chancer for at etablere effektive løsninger, som dækker hen
over kommunegrænser. DI forventer, at ministeren vil udstede regler herom i de
opfølgende bekendtgørelser eller i lovforslagets §1, pkt. 61.
I sammenhæng med, at kommuneplanerne skal optage hensynet til den statslige
udmelding om nationale interesser i kommuneplanen, mener DI, at kommuneplanerne
også tydeligt bør optage regionernes råstofplaner. Disse planer danner også rammer for
erhvervsvirksomheder med mulige miljøpåvirkninger, og skaber på den anden side
langsigtede rammer for udvikling af biodiversiteten i landskabet. Det er vigtigt, at
9
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0131.png
kommunerne indarbejder regionale planer i deres kommuneplaner umiddelbart og
udsteder de nødvendige tilladelser til realiseringen.
De traditionelle erhverv i det åbne land har en fortrinsstilling til uden landzonetilladelser
at kunne etablere nødvendige anlæg og bygninger til drift af ejendommen. En tilsvarende
rettighed burde også for længst have været tilfaldet råstoferhvervet, som naturligt også
hører til i det åbne land. Der er behov for arbejdsskure, vejeboder og lignende ved en
råstofgrav. Disse installationer er midlertidige, idet gravetilladelsen til råstofgravning kun
gives for en fastsat årrække. Bygningsanlæg m.v. fjernes normalt senest i forbindelse med
reetablering af arealerne ved endt gravning. DI opfordrer således til, at råstoferhvervet
også får lov til at etablere nødvendige bygninger i forbindelse med råstofgrave.
I øvrigt bemærker DI, at det tildeles grundejere i det åbne land en række rettigheder til at
udvikle deres ejendomme med boligbyggeri, mindre erhverv og lignende Disse anlæg og
byggearbejder skal ikke godkendes af planmyndigheden og kan derved komme i
karambolage med nationale interesser i de statslige udpegninger såvel som
kommuneplanen i øvrigt, hvilket ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt. Der bør evt.
etableres en forudgående anmeldelse og dialog med planmyndigheden, uden at
byggerettigheden borttages.
Bemærkninger om kommunernes planredegørelser
I forhold til den offentlige planlægning er det væsentligt, at de vedtagne planer vil kunne
realiseres. Hvis planerne ikke realiseres, vil det medføre en reservation af arealer til
formål, som ikke realiseres til formålet eller til andre formål. Det kan betragtes som et tab.
Med andre ord er det væsentligt at vurdere, om aktører og interessenter, dvs.
virksomheder, borgere og andre myndigheder finder, at de rammer, der udstikkes af
planen, skaber værdi for dem, så de vil bidrage til realiseringen.
I regi af den daværende Naturstyrelse blev der i 2014 gennemført et værktøjsprojekt om
kommunal planlægning for erhverv, som i samarbejde med en håndfuld kommuner angav
et forslag til en spørgeramme for, hvad der for de forskellige interessenter omkring
erhvervs- og byudvikling skaber værdi, og hvad de efterspørger.
En plan skaber først mærkbar samfundsmæssig værdi, når den bliver realiseret. Da
kommuneplanlægning og andre offentlige planer lægger rammer ned over virksomheders
og borgeres private ejendomme, er det derfor disse ejere, som afgør, om de offentlige
planer realiseres.
Kommunernes planredegørelse bør derfor indeholde et realiseringscheck baseret på en
aktør- og interessentkortlægning og en analyse af, hvordan planen giver værdi for de
involverede parter. ”Værdi” skal her forstås som både økonomisk værdi og mere bløde
værdibegreber, som indgår i beslutningsprocessen hos aktører og interessenter. På denne
måde vil der også blive fremlagt økonomiske overvejelser om planens effekt ved siden af
den obligatoriske, miljøfaglige miljøvurdering af planer og programmer, som følger af
miljøvurderingsloven.
DI foreslår derfor, at planredegørelserne udvides med en "realiseringsvurdering" og en
vurdering af værdiskabelsen af planforslag. Dette skal involvere de berørte parter og
10
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0132.png
andre, som potentielt vil kunne bidrage til at realisere planen. Ofte er det ”markedet”, som
afgør, om en kommunal planlægning realiseres. Der bør derfor trinvist udvikles og
indføres en metode til gennemsigtig samfundsøkonomisk vurdering af
planrealiseringspotentialet som en del af planmyndighedens beslutningsgrundlag. Der
bør indføjes i lovforslaget, at erhvervs- og vækstministeren kan udstede regler om, at
kommunerne skal følge bestemte rutiner for vurdering af realiserbarhed og værdidannelse
i deres planredegørelser. Ministeren kan så udvide og omlægge disse regler efterhånden,
som redskabet udvikles.
Det skal bemærkes, at en tidlig og grundig aktør- og interessentdialog kan bidrage til at
understøtte nedsættelse af høringsperioden for planforslag. Se endvidere i afsnittet med
bemærkninger vedrørende høringsperioder.
Planers effekt på tværs af kommunegrænser
Da investeringer meget let flytter over kommunegrænser, skal de planlæggende
kommuner også se ud over kommunegrænsen og inddrage nabokommuner i opstilling af
deres realiseringsmodel. F.eks. vil næppe alle kommuner have mulighed for at finde
finansiering og driftsgrundlag til at etablere et badeland eller et større indkøbscenter. Der
er derfor behov for, at kommunerne laver aftaler med hinanden om fordelingen af
realiserbare og planlægningskrævende anlæg.
Planlægningsprocessens relation til miljøvurderingsværktøjerne i Miljøvurderingsloven
Da Folketinget i foråret 2016 vedtog Miljøvurderingsloven, blev de eksisterende regler om
miljøvurdering af planer og programmer og om VVM samlet i en lov. Der er i praksis en
tæt kobling mellem processen omkring miljøvurdering af planer og programmer og selve
planlægningsprocessen efter planloven. DI savner i lovbemærkningerne en beskrivelse af,
hvordan planredegørelen og miljøvurderingen af en plan er koblet sammen, og hvordan
miljøvurderingens resultater lægges ind i planredegørelsen. Miljøvurderingen skal lede til
udpegningen af væsentlige miljøemner, som skal håndteres i den efterfølgende plan- og
projektrealisering. På den måde giver den indgangsparameter til, hvad der er væsentlige
emner på den konkrete ”lokation”, som skal løftes med vilkår i lokalplaner eller med
Miljøbeskyttelseslovens redskaber.
Miljøvurderingsloven beskriver, hvordan blandt andet kommuneplaner og lokalplaner
skal vurderes miljøfagligt, og at denne miljøvurdering skal indgå i beslutningsgrundlaget
for planen. Når planmyndigheden gennemfører deres miljøvurderinger tilstrækkeligt
grundigt, vil kommunen dokumentere en grundig og fyldestgørende sagsforberedelse, der
danner grundlag for den politiske beslutning om rammer for bl.a. den fremtidige
erhvervsudvikling i et område og de miljømæssige forhold, som er væsentlige, eller som
beboere og naboer i et område i øvrigt skal tåle. Bliver en miljøvurdering lavet
fyldestgørende, vil den altså identificere konsekvenserne af planen og dermed også de
emner, som er væsentlige at håndtere i planens område og i naboområder.
Miljøvurdering af planer sætter derved rammer for en eventuel efterfølgende
miljøvurdering af de projekter, som skal udfylde planen; det være sig miljøgodkendelser
efter Miljøbeskyttelsesloven eller VMM-processer i form af screening og
11
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0133.png
miljøkonsekvensundersøgelser af egentlige projekter. Det er derfor vigtigt at holde fokus
på, hvordan planloven og miljøvurderingslovens redskaber spiller sammen.
Forkortede høringsfaser
DI noterer sig ønsket om at forkorte de traditionelt lange høringsfaser, der er knyttet til
planforslag i proces. DI anerkender hensigten med forslaget og tilslutter sig denne.
Kommuneplaner og lokalplaner kan lægge meget stramme rammer om udnyttelse af
privat ejendom og den kapital, der er bundet heri. Det er derfor vigtigt, at alle berørte
interessenter bliver involveret, inden den endelige beslutning om planen tages. Det kan
være svært for alle involverede interessenter at afgive fyldestgørende høringssvar i enhver
situation inden for de foreslåede, forkortede tidsfrister. Mange interessenter vil ofte vælge
at involvere deres advokat i sagen, og det vil lægge ekstra tidsforbrug ind i sagsgangen hos
den høringsberettigede. Kardinalpunktet i beslutningen om høringer og høringsperioder
er, om interessenter bliver involveret i tilstrækkelig grad, inden den endelige beslutning
tages i kommunalbestyrelsen.
DI foreslå, at det overlades til kommunalbestyrelsen at tilrettelægge en proces, som skal
sikre, at de berørte interessenter har været involveret på passende vis, inden den endelige
planbeslutning tages, dvs. i sagsforberedelse og høringsfasen. Dette ønske kan ses i
forlængelse af bemærkningerne ovenfor om realiseringscheck på planforslag, som også
omhandler en tidlig interessent- og aktørinddragelse. Har der i planforberedelsen været
en fyldestgørende interessent- og aktørinddragelse med et fornuftigt indhold, kan
kommunalbestyrelsen med fordel vurdere, at en efterfølgende høringsproces kan
reduceres til de foreslåede forkortede perioder, uden at det demokratiske element i
planlægningstraditionen om planloven fortabes.
DI går i dette høringssvar ikke nærmere ind i vurderingen af administrative og
økonomiske effekter for virksomhederne. Vi vil alene bemærke, at der ikke er medtaget
oplysninger om eller overslag over, hvad et øget spredt byggeri i det åbne land vil medføre
af omkostninger for vandforsynings- og spildevandsselskaber (hvor omkostningen
efterfølgende pålignes borgernes og virksomhedernes vandpris), kommunal
vejvedligeholdelse pga. øget trafik m.v.
12
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0134.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0135.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0136.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0137.png
Teknik & Miljø
Kommune- & Byplan
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Torvegade 74, 6700 Esbjerg
Dato
E-mail
14. oktober 2016
[email protected]
Tekniske kommentarer fra Plan, Esbjerg Kommune til
Erhvervsstyrelsens udkast til lovforslag om modernisering af
planloven
Esbjerg Kommunes planafdeling har med stor interesse læst forslaget til
modernisering af planloven og vil i det følgende gerne knytte et par
tekniske kommentarer til forslaget.
Detailhandel
Det fremgår i den lovforklarende tekst på side 39, at: ”alle
oplysninger om
detailhandelsstrukturen samles i kommuneplanens retningslinier, så detailhandelsstrukturen
med oplysninger om eksisterende butiksareal, samlet ramme til butiksareal, restrummelighed
og maksimale butiksstørrelser kun fremgår af retningslinierne”.
Dette udfra et ønske
om at undgå alt for mange og unødigt detaljerede krav til
kommuneplanens redegørelsesdel. Denne fortolkning af lovforslaget vil
udfordre retningslinieformatet i vores kommuneplan. Vi arbejder
principielt med generelle, præcise og korte retningslinier. Al fortolkning,
redegørelse, eksemplificering og uddybning foregår i redegørelsen.
Her nedenfor gennemgås lovforslagets krav i forhold til retningslinier om
centerstrukturen i Esbjerg Kommunes Kommuneplan 2014-26:
Bymidter: Der er udarbejdet en retningslinie for hver af vore tre
bymidter. Her oplyses samlet ramme og maksimal butiksstørrelse.
Her ville det også være muligt at tilføje eksisterende butiksareal
og restrummelighed – dog med forbehold for at ændringer af disse
vil kræve offentlighedsfase og politisk behandling, da
retningslinierne er juridisk bindende for kommunen.
Bydelscentre: Der er udarbejdet én retningslinie for alle
bydelscentre. Heri fremgår den maksimale butiksstørrelse. Den
samlede ramme for bydelscentrene er forskellig og ville enten
skulle listes op i en tabel eller der skulle udarbejdes en
retningslinie for hvert bydelscenter. Placeringen af en tabel i en
retningslinie bryder med kommuneplanens format for
retningslinier. Vi har en digital kommuneplan, hvor netop tabeller
indeholdende detaljerede oplysninger om detailhandelsstrukturen
indgår som et vigtigt datagrundlag, der også løbende opdateres
for at kunne indgå i den daglige sagsbehandling. Hvis
opdateringerne kun kan gennemføres efter offentlighedsfase og
politisk behandling ville det medføre, at vi til almindelig forvirring
havde en ikke-opdateret liste i retningslinien og en opdateret liste
i redegørelsen. Hvis vi i stedet udarbejdede enslydende
retningsliner og redegørelsestekster for et antal bydelscentre, kun
Telefon
76 16 16 16
www.esbjergkommune.dk
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0138.png
Teknik & Miljø
Kommune- & Byplan
adskilt af retningsliniens tal for detailhandelsstrukturen ville det
sløre overskueligheden i hovedstrukturen.
Lokalcentre: Her er billedet det samme som ved bydelscentrene –
dog kan den samlede ramme for butiksareal tilføjes retningslinien,
da der her er en fast lovgivningsmæssig bestemmelse. Men
oplysningerne om eksisterende butiksareal og restrummelighed vil
på samme måde som ved bydelscentrene udfordre vores
opbygning af kommuneplanen. Blot her med den tilføjelse, at der
er mange flere lokalcentre end der er bydelscentre.
Aflastningscenter: Her er kun det ene aflastningscenter, der indtil
videre ikke har kunnet udvides, så her har det ikke været noget
problem at samle alle oplysninger i retningslinien. Det vil det
formentlig heller ikke være fremover.
De efterspurgte oplysninger ligger i dag i de generelle rammer som følge
af et lovmæssigt krav. I Esbjerg-sammenhæng er disse generelle rammer
blevet tilføjet rammedelen som en del af indledningen til denne. At der
står en tabel her, der ikke bliver opdateret, forvirrer ikke billedet som to
tabeller placeret lige ved siden af hinanden i henholdsvis retningslinie og
redegørelse vil gøre. Vi henstiller derfor til, at det også fortsat vil være
muligt at beskrive det enkelte bydels- og lokalcenter nærmere i
redegørelsesteksten for at vi kan fastholde de få, klare og stringente
retningslinier i vores kommuneplan.
I forhold til kommunernes arbejde med særligt pladskrævende varer er
det vigtigt, at staten udarbejder en udtømmende liste for, hvad der
betragtes som pladskrævende varegrupper. Det er ikke tilstrækkeligt, at
der udarbejdes en eksempelliste, da en sådan vil give forskellige
tolkninger i kommunerne med deraf følgende forvirring hos de
erhvervsdrivende om hvilke regler der gælder.
De nye udviklingsområder og omdannelseslandsbyer må ifølge forslaget
ikke overlappe med det Grønne Danmarkskort. Derfor henstiller vi til, at
det tilføjes i lovbemærkningerne, at det Grønne Danmarkskort ligeledes
kan tilrettes fremadrettet i forbindelse med kommuneplanrevisionerne.
Med den nuværende lovtekst er der lagt op til to parallelle udpegninger i
kommuneplanerne. Hvis det Grønne Danmarkskort udlægges som en
sum af henholdsvis eksisterende og potentiel natur samt eksisterende og
potentielle økologiske forbindelser, sikrer det kommunerne mulighed for
at arbejde med forskellige grader af beskyttelse inden for det Grønne
Danmarkskort.
Med venlig hilsen
Monica Stoye
Kommuneplanlægger
-2-
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0139.png
[email protected]
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Jane Bigum <[email protected]> på vegne af Lars Erik Hornemann
<[email protected]>
14. oktober 2016 13:51
[email protected]
Bemærkninger til lovudkast til ny Planlov
Kære Erhvervsstyrelse
Herunder Svendborg kommunes bemærkninger til fremsatte lovforslag om Planloven.
Bemærkningerne henviser til enkelte afsnit i lovforslagets indhold.
1.1 Lovforslagets formål
Det bemærkes, at der i lovforslaget omtales:
”Med de nye muligheder følger også et større ansvar for kommunerne. Kommunalbestyrelsen skal i
højere grad bære det politiske ansvar for den fysiske planlægning. Planlægningen vil fortsat baseres
på en åben demokratisk proces, hvor planforslag lægges frem til offentlig høring og debat, så alle
interesser og synspunkter kan komme til orde. Parterne finder det centralt, at kommunerne, som led i
deres øgede planansvar,
styrker borgernes inddragelse i den lokale planlægning.
Det fremmer
grundlaget for, at kommunerne kan varetage opgaven med at afveje de forskellige interesser i den
lokale arealanvendelse”.
Borgernes inddragelse skal ses i sammenhæng med forslaget om at nedsætte og differentiere den
lovpligtige høringsperiode. Der kan være en interessekonflikt i denne udmelding.
2.4 Nye muligheder i kystnærhedszonen
Der ønskes en præcisering af mulighederne for småøerne, som ikke har andet end kystnærhedszone.
Udover muligheden for udpegning til udviklingsområder.
2.4.2 Lovforslaget fastholder et forbud mod udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen
herunder i udviklingsområder. Dog lægges op til et nyt udlæg af sommerhusområder i
kystnærhedszonen, med blandt andre nedenstående kriterie:
”Den
enkelte kommune skal anvise, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, der
kan tilbageføres, så der byttes eksisterende ubebyggede sommerhusområder med nye i forholdet 1:1 i
de kommuner, hvor det er muligt”.
Der ønskes en præcisering af, om det så er muligt, for de kommuner, som har udnyttet alle sine
sommerhusområder og hidtil kun har udlagt områder, der realistisk var brug for, at kunne udlægge
nye sommerhusområder?
2.8 Mere fleksibel administration samt differentierede og kortere høringsfrister
Dispensationsmuligheden på op til 3 år med mulighed for forlængelse bør ses i en sammenhæng med
kravet om en ny lokalplan i forhold til ønsket om anden planlægning. Perioden for midlertidighed bør
genovervejes.
Den demokratiske proces i forhold til høring bør ses i sammenhæng med ønsket jf.1.1 formålet om
styrket borgerinddragelse. Det vil gøre det sværere for borgerne at nå at komme med
bemærkninger/indsigelser til planerne. Derudover skal der sættes tid af til borgermøder i
høringsperioden.
Af forslaget fremgår det:
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0140.png
”Det foreslås, at høringsperioden reduceres til mindst 4 uger for forslag til lokalplaner og forslag til
mindre
kommuneplantillæg. For så vidt angår kommuneplaner og mere omfattende
kommuneplantillæg fastholdes fristen på mindst 8 uger.
Det foreslås desuden, at høringsperioden for lokalplaner af mindre betydning kan være kortere end 4
uger, dog ikke under 2 uger. Ved lokalplaner af mindre betydning forstås bl.a. lokalplaner, som alene
indebærer
mindre
ændringer i eksisterende lokalplaner og lokalplaner, som alene har til formål at
overføre arealer fra landzone til byzone eller omvendt i overensstemmelse med kommuneplanens
rammer.
Det bør præciseres, hvad der menes med ”mindre”, da der er tale om et retsligt forhold, som der kan
klages over. Det bør ikke være tvivl om, hvorvidt kommunen har overholdt den retlige høringsperiode.
Det bør tages i betragtning, at lokalplaner i hele landet har meget store skalaspring, og der kan
således være stor forskel på. hvad der ligger i betegnelsen ’en mindre ændring’ i hver landsdel.
Venlig hilsen
Lars Erik Hornemann
Borgmester
Svendborg Kommune
Ramsherred 5, indgang B, 1. th
5700 Svendborg
Tlf: +4562233100
Mobil: +4530175100
Email:
[email protected]
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0141.png
Haderslev Kommune
Teknik og Miljø
Simmerstedvej 1a, 1
6100 Haderslev
www.haderslev.dk
Dir. tlf. 74342241
[email protected]
13. oktober 2016 • Sagsbehandler: Mikael Kjær-Jensen
Haderslev Kommune – Høringssvar
Haderslev Kommunes planafdeling m.fl. har med stor interesse læst forslaget til
modernisering af planloven. Vi forholder os positivt til ændringer i planloven. Vi
efterlyser dog analyser af og begrundelse for en del af de foreslåede
planlovsændringer.
I dette høringsvar noteres udelukkende vores betænkeligheder ved enkelte af de
aktuelle planlovsændringer i forslag.
Numrene nedenfor referer til §1 i lov om ændringeraf lov om planlægning.
Lokalplanlægning - dispensation
51:
Det virker meget uhensigtsmæssigt, at der åbnes op for at kunne give tidsbegrænset
dispensation på 3 år ad gangen i et ubestemt tidsinterval. Herved udhules lokalplanens
retsgyldighed. Desuden kan forvaltningen underlægges uhensigtsmæssigt stort politisk
pres og uhensigtsmæssige bureukratiske sagsbehandlingsforløb.
Landzone
76:
Det virker som en meget stor forøgelse – når der samtidig ikke er lempet for mindre
tilbygninger til garager, udhuse mv.
Eksempel: Det kræver landzonetilladelse at opføre et cykelskur på 30 m2 for en
erhvervsvirksomhed i landzone, der ikke er opstået efter § 37.
Betyder tilbygning til et helårshus, at hvis huset udvides med en 200 m2 garage som er
sammenbygget med huset, så kræves der ikke landzonetilladelse, mens hvis gagaren
er fritliggende (og på f.eks. 55 m2) så kræves der tilladelse?
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0142.png
Vi savner savner analyser af perspektiverne og vurdering af konsekvenserne for
oplevelsen af landskabet.
78:
Der findes en del internet baserede virksomheder, hvor der er et lager.
I forbindelse med ”mindre” virksomheder, har der tidligere været været en grænse for
antal ansatte.
Er der i denne forbindelse alene en arealgrænse eller er der også en
medarbejderantalsgrænse ?
82:
Konkret vurdering om afstanden har en passende proportionalitet – kommer der en
vejledning om dette eller skal vi afvente en retning fra NMKN?
Venlig hilsen
Mikael Kjær-Jensen
Afdelingsleder
Side 2 af 2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0143.png
Plan og By
Rådhustorvet 4, 8700 Horsens
Erhvervsstyrelsen
Plan og By
Sagsbehandler:
Charlotte Lorentzen
Direkte: 76292594
Mobil
www.horsens.dk
Sagsnr. 01.02.00-P17-4-16
Dato: 4.10.2016
Telefontid:
Mandag-onsdag kl. 10.00-15.00
Torsdag kl. 10.00-17.00
Fredag kl. 10.00-13.00
Administrativt høringssvar fra Horsens Kommune på udkast til lovforslag om
modernisering af planloven
Horsens Kommune har med interesse læst udkastet til lovforslag om modernisering af
planloven. Som udgangspunkt er vi positive over en modernisering af loven, især hvor det gør
det mere enkelt for kommunerne at foretage en planlægning og at administrere efter loven.
Men vi ser også udfordringer i lovudkastet i forhold til at sikre en bæredygtig udvikling i
kommunerne.
Den ændrede planlov vil give kommunalbestyrelserne og administrationen et meget stort
ansvar for planlægningen. Det giver store muligheder, men samtidig også store udfordringer,
som vi vil forsøge at adressere i vores høringssvar, som fremgår af følgende:
Ændret formålsbestemmelse og fokusering af de nationale interesser:
Med den nye formålsbestemmelse er økonomisk velstand blevet et parameter for den
kommunale planlægning. Det er uklart, hvordan de kommunale planlæggere skal afveje
økonomisk velstand i forhold til de mange andre interesser, der skal prioriteres og afvejes.
Horsens Kommune anbefaler, at den gældende formålsbestemmelse beholdes, idet vækst og
udvikling i forvejen er et væsentligt element i planlægningen. Samtidig er det ønskværdigt, at
hensynet til miljø, natur og landskab fortsat vægtes højt.
Horsens Kommune mener, at en hensigtsmæssig og bæredygtig udvikling i hele landet fortsat
bør være en stærk national interesse. Derfor savnes der svar på, om ministeren i forbindelse
med lovændringen vil offentliggøre en landsplanredegørelse, der indeholder et bud på en
sådan hensigtsmæssig udvikling.
Det er vigtigt, at der med lovændringen fokuseres på at løfte udviklingen i lokalsamfund og
yderområder. Men Horsens Kommune mener også, at det fortsat er vigtigt at fokusere på, at
den nationale vækst og udvikling især skabes i og omkring de store byer og byregioner, f.eks.
Business Region Aarhus, som Horsens Kommune indgår i. Dette kunne med fordel
adresseres i en landsplanredegørelse – og de nationale interesser i øvrigt.
Horsens Kommune savner et klart svar på, hvilke overgangsbestemmelser, der følger af
lovændringen. Konkret er vi midt i en kommuneplanrevision, der tidsmæssigt ligger henover
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
lovens ikrafttrædelse. Vi har derfor behov for at vide, hvilken lov, vores kommuneplan skal
behandles efter.
Oprydning i ikke udnyttede reservationer til ferie- og fritidsanlæg og mulighed for
etablering af nye forsøgsprojekter:
Horsens Kommune indgår gerne i en dialog om evt. ophævelse af ikke udnyttede
reservationer til ferie- og fritidsanlæg.
Vi anbefaler, at der ved udvælgelsen af forsøgsprojekter tages de størst mulige hensyn til
kystlandskabet, idet kysten og kystlandskabet er et af Danmarks helt særlige særkender, som
er et fælles gode for borgere og turister.
Nye muligheder i kystnærhedszonen:
Horsens Kommune hilser de nye muligheder velkommen, idet vi er en kommune med en stor
befolkningstilvækst og derfor løbende har behov for at finde nye, velegnede
byudviklingsområder. Dette kan være en udfordring med forholdsvis meget kystnærhedszone.
Samtidig skal der tages store hensyn til kystlandskabet, idet det som nævnt herover er et
fælles gode for borgere og turister, som der ikke bør gives køb på.
Grønt Danmarkskort:
Horsens Kommune finder, at det Grønne Danmarkskort er en god indsats for at skabe større
og bedre sammenhængende naturområder, især fordi det giver mulighed for at tænke
udpegningerne på tværs af kommunegrænserne. Horsens Kommune mener dog, at
kommuneplanlægningen i forvejen indeholder muligheden for denne indsats gennem udlæg af
potentiel natur og potentielle økologiske forbindelser.
Det Grønne Danmarkskort bør ikke alene være et kort med ønsker om mere natur. Horsens
Kommune vil anbefale, at det Grønne Danmarkskort også udvikles til/bruges som konstruktivt
instrument til dialog mellem kommune og lodsejere om, hvordan der reelt kan etableres mere
natur.
Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel:
Hensynet til biler er blevet skrevet ind i bestemmelserne. Horsens Kommune finder, at det er
en stor ændring, idet loven før har fokuseret på god tilgængelighed ift. gående, cyklende og
offentlig transport.
Det skaber en bekymring for, at detailhandlen decentraliseres og placeres uden for byerne,
hvilket medfører øget biltrafik og døde bymidter. Vi savner her hensynet til en bæredygtig
planlægning for byudvikling.
Vi har ligeledes en bekymring for, at der udlægges så store aflastningsområder i kommunerne,
at de reelt bliver en trussel mod nabokommunernes – og kommunens egen - detailhandel. Det
kan medføre, at bymidterne udkonkurreres og dør hen, fordi detailhandlen flyttes til
aflastningsområder eller til nabokommunernes aflastningscentre.
Muligheden for meget store udvalgsvarebutikker understøtter også denne bekymring, idet de
sjældent kan placeres i bymidten. Der er ligeledes en reel risiko for, at detailhandlen i de
mindre byer og yderområderne dør på grund af den øgede konkurrence. Dette er næppe
hensigten med lovændringen.
Horsens Kommune mener ikke, at lovforslaget tager højde for, at butikker i dag ofte er
hybrider af mange forskellige butikstyper. Det giver kommunerne store udfordringer, når der
skal placeres butikker, der både forhandler udvalgsvarer og særlig pladskrævende varer,
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
f.eks. babyudstyrsbutikker. Det kunne løses ved at ændre lovteksten, så butikker med særlig
pladskrævende varer ikke
alene,
men
primært
må forhandle varetypen.
Hensigten med ændringerne om detailhandel beskrives som en forenkling af kommunernes
administration. Dette er ikke tilfældet for beregningsmetoder for butiksstørrelser. F.eks. kan
bruttoetagearealet til detailhandel ikke længere fratrækkes arealer til personalefaciliteter ved
dagligvarebutikker i lokalcentre, enkeltstående dagligvarebutikker samt ved udvalgsvarer.
Dette betyder, at bruttoetagearealet skal beregnes forskelligt afhængig af beliggenhed. Det
giver kommunerne et større arbejde end nødvendigt.
Planlægning for byvækst:
Horsens Kommune er meget positiv over for de nye muligheder, idet vi er en kommune med
en stor befolkningstilvækst og derfor løbende har behov for at finde nye, velegnede
byudviklingsområder.
Horsens Kommune anerkender behovet for standardiserede regler for
rummelighedsopgørelse og vil stærkt anbefale, at kommunerne tages med på råd, når disse
regler laves.
Der er fint, at den gældende praksis med at kunne udlægge ny byudvikling ved at tage
eksisterende udlæg til byudvikling ud af kommuneplanen fortsætter. Det er en praksis, som vi
har brugt i Horsens Kommune og indtil videre har det ikke givet os problemer, idet vi som
beskrevet herover har en stor befolkningstilvækst. Vi anerkender dog, at det kan give
problemer for kommuner, der ikke har den samme store befolkningstilvækst. Disse kommuner
burde kunne udlægge ny byvækst uden samme dokumentationskrav.
Det anerkendes derudover, at princippet om at planlægning skal ske indefra og ud nu
lovfæstes. Vi henleder dog opmærksomheden på, at princippet bør betragtes som et
overordnet princip, idet der bør kunne arbejdes med bynære grønne kiler og ringe, uden at det
sætter begrænsninger for byudvikling.
Planlægning for produktionserhverv:
Det er positivt, at kommunerne får hjemmel til at regulere lugt, støv og anden luftforurening i
forhold til planlægningen. Men det er en udfordring, at hensynene alene pålægges den nye
byudvikling og ikke produktionsvirksomhederne.
Hensynet til de bynære produktionserhverv kan desuden indskrænke muligheden for
byomdannelse og byfortætning, hvilket er med til at forhindre en mere bæredygtig byudvikling.
Vi savner således en forklaring på, hvordan byomdannelsesbestemmelserne skal håndteres i
forhold til de nye bestemmelser om planlægning for produktionserhverv.
Vi vil anbefale, at der laves en klar definition af, hvilke virksomheder, der gennem loven
betegnes som produktionserhverv. I den sammenhæng anbefaler Horsens Kommune kraftigt,
at landbrugsvirksomheder ikke omfattes af de nye bestemmelser for produktionserhverv, fordi
det vil give store udfordringer og begrænsninger i forhold til både byvækst og udvikling af
landsbyer.
Horsens Kommune mener, at muligheden for at tilgodese placering af produktionserhverv
allerede er til stede i form af muligheden for at udpege arealer til virksomheder med særlige
beliggenhedskrav. Dette har Horsens Kommune således allerede gjort i kommuneplanen.
3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Mere fleksibel administration samt differentierede og kortere høringsfrister:
En kortere offentlig høring vil ikke betyde administrative lettelser for kommunerne, idet
ressourceforbruget til udarbejdelsen af lokalplanen og kommuneplantillæg, og udsendelse i
høring fortsat vil være det samme. Kortere høringsfrister kan samtidig udløse et øget pres på
udarbejdelse af flere planer, idet det forventes, at kommunen kan nå mere, selvom dette ikke
er tilfældet.
Dispensation til midlertidige aktiviteter er en god ide, men der bør sættes en grænse for, hvor
mange gange dispensationen kan forlænges. F.eks. bør det udløse en ny lokalplan, hvis en
aktivitet skal fortsætte ud over de 3 år, idet den i så fald ikke længere kan betegnes som
midlertidig.
Det er betænkeligt, at der kan dispenseres fra alle bestemmelser i lokalplaner. Vi frygter, at
lokalplanernes retsvirkninger undermineres, og retssikkerheden ift. borgere og
interesseorganisationer forsvinder, idet man ikke længere kan regne med, hvad der står i
planerne.
Digitalisering:
Horsens Kommune er helt enig i, at der er et stort behov for at have entydige og objektive
digitale data. Vi hilser ligeledes en fornyelse af PlansystemDK velkomment, idet det ikke har
fungeret uden problemer for kommunerne indtil nu.
Digitaliseringen af alle vedtagne planer giver umiddelbart kommunerne et stort stykke arbejde.
Vi imødeser en aftale om den økonomiske løsning på opgaven, idet det kan komme til at
pålægge de enkelte kommuner en stor udgift, hvis ikke der findes en fælles løsning.
Konverteringen af eksisterende plandata til en ny datamodel kommer til at koste kommunerne
en del ressourcer. Derfor er det altafgørende for kommunerne, at de bliver inddraget i
udarbejdelsen af den nye datamodel.
Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne:
Horsens Kommune finder, at det er en god ide, at der med omdannelseslandsbyerne åbnes
en ny mulighed for at vurdere, hvilke landsbyer, der skal have en særlig opmærksomhed og
følge op med en helhedsorienteret og langsigtet planlægning for dem.
I forhold til erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri vil Horsens Kommune anbefale, at
Erhvervsstyrelsen udarbejder en præcis vejledning, som kan støtte kommunerne i at foretage
de konkrete vurderinger. Dette vil ikke kun hjælpe kommunerne, men sandsynligvis også lette
Erhvervsstyrelsen i forhold til antal henvendelser fra kommunerne, hvor Styrelsen anmodes
om vejledende udtalelser.
Horsens Kommune udtrykker bekymring for, at den nye lov kan åbne mulighed for en
uhensigtsmæssig erhvervsudvikling i det åbne land og i landsbyer. Der gives mulighed for
større virksomheder, der kan skabe tung trafik på de mindre veje, skæmmer landskabet og
landsbyen samt skabe miljømæssige gener for beboerne.
Det virker desuden uhensigtsmæssigt, at erhvervsbygninger kan udstykkes, hvorved der
opstår en erhvervsejendom i landzone uden bolig. Boligen kan hermed få et erhverv som
nabo, som kan medføre gener i form af støj, røg og lignende. Horsens Kommune anbefaler
derfor, at denne mulighed tages ud af lovforslaget.
4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Udvidede muligheder for anvendelse af sommerhuse:
Horsens Kommune er enig i udvidelsen af brugsperioden samt pensionisters ret til at anvende
deres sommerhus til helårshuse allerede efter 1 års ejerskab.
Øvrige ændringer - modernisering og forenkling:
I Horsens Kommune er der sammenfald mellem områder med særlige drikkevandsinteresser
(OSD) og flere af kommunens byer, hvor der kan forventes behov for mere byvækst.
Horsens Kommune er enig, at det skal fremgå tydeligt af planloven, at kommuneplanen skal
indeholde en redegørelse for planens sammenhæng til de udpegede områder med særlige
drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse. På
den måde mindsker vi risikoen for at foretage en planlægning, som kan udgøre en risiko for
forurening af kommunens vigtige drikkevandsressourcer.
Med venlig hilsen
Jens Heslop
Vicedirektør i Teknik og Miljø
5
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0148.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0149.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0150.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0151.png
Erhvervsstyrelsen
Høringssvar - Forslag til lov om ændring af lov om planlægning - Moder-
nisering af planloven
Erhvervsstyrelsen har sendt forslag til lov om ændring af lov om planlægning i
høring. Med forslaget ønskes der mere fokus på bedre muligheder for at skabe
vækst og udvikling i hele Danmark samtidig med, at der fortsat værnes om lan-
dets natur og miljø.
Med lovforslaget åbnes der for, at der kan søges om en række nye forsøgspro-
jekter i kystzonen. I den forbindelse er det vigtigt for Forsikring & Pension at
pege på betydningen af den fornødne forebyggende indsats. Denne vil relativt
nemt kunne sikres ved at kræve, at der udstykkes med den betingelse, at den
kommende bygning kan modstå vejrskader i bygningens forventede levetid. Det
vil sige, at hvis en bygning f.eks. forventes at skulle blive stående de næste 200
år, så bør den kunne klare en 200 års stormflod eller skybrud på byggetidspunk-
tet. Ved at indtænke forebyggelse fra start af vil omkostningerne blive mindre -
omkostninger, der i sidste ende skubbes videre til kommende boligkøbere eller
Stormflodsordningen, som alle husejere betaler til.
I forbindelse med ansøgningsprocessen for de nye, kystnære forsøgsprojekter
opfordres kommunerne til at indarbejde hensyn til klimatilpasning og kystbe-
skyttelse, hvor det er relevant. Og i forbindelse med klimatilpasning, opfordres
kommunerne til at lave risikoanalyser for de ansøgte projekter, hvor det er rele-
vant. Forsikring & Pension mener, det altid er relevant at indtænke klimatilpas-
ning i en helhedsorienteret planlægning, hvor man ser klimatilpasning i sam-
menhæng med hensyn til natur og miljø, sundhed, rekreativitet og bevægelse,
borgertryghed, infrastruktur, vækst m.v. Det bør derfor være et krav, at kom-
munerne altid skal foretage en risikovurdering af oversvømmelsesrisici fra sky-
brud ved udstykning til beboelse.
Udvidelse af anvendelsesområdet for bebyggelse med sommerhusstatus
Lovændringen lægger op til flere lempelser i forhold til anvendelsen af sommer-
huse. (Herunder forlængelse af perioden, hvori sommerhuset frit kan anvendes,
samt nedsættelse af perioden, hvori pensionister skal have ejet deres sommer-
hus, før de må anvende det til helårsbeboelse.) Forsikring & Pension vil i den
forbindelse igen gøre opmærksom på, at øget anvendelse af bebyggelse i kyst-
14.10.2016
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.
Fax
41 91 91 91
41 91 91 92
[email protected]
www.forsikringogpension.dk
Marlene Lisa Eriksen
Konsulent
Dir.
41 91 91 48
[email protected]
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
Deres ref.
MLE
GES-2015-00217
377375
mle
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
nære områder kan medføre flere oversvømmelsesskader, medmindre man sam-
tidig sørger for den fornødne klimasikring af de relevante områder.
Forsikring & Pension
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
MLE
GES-2015-00217
377375
mle
Med venlig hilsen
Deres ref.
Marlene Lisa Eriksen
Side 2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0153.png
Høring over lovforslag om modernisering af planloven
- HOFOR A/S kommentarer
HOFOR A/S (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) har følgende bemærkninger:
§ 11 om præciseringer af drikkevandsinteresser
-
Forslaget om tilføjelsen af det ny punkt 6 i § 11 e, stk. 1 vil hjemle kommunens
forpligtigelse til videreførelsen af grundvandsbeskyttelsen i kommuneplanlægningen fra
vandplanernes retningslinjer 40 og 41 med den kommende bekendtgørelse og
vejledning om kommunernes fysiske planlægning inden for områder med særlige
drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse.
De foreslåede generelle lempelser af landzone-reglerne til anvendelse af
overflødiggjorte bygninger kan imidlertid medføre en ringere beskyttelse af
grundvandet, da en fremtidig lokalisering i det åbne land næppe i samme grad som
udlægning af erhvervsområder tager hensyn til sårbart grundvand. Med lovforslaget
lægges op til en lempelse i hele landet uden hensyn til, at der tæt på byerne vil være
mulighed for, at lokalisering af erhverv kan ske i udlagte erhvervsområder. Der bør
tages forbehold for gennemførelse af den foreslåede generelle lempelse uden
hensyntagen til grundvandsbeskyttelse.
§ 19 om dispensationsmuligheder fra lokalplanen
-
§ 19, stk. 1, indsættes efter »planen,«: »eller hvis dispensationen tidsbegrænses til
maksimalt 3 år. Dette vil give mulighed for udvidet dispensationsmuligheder fra
lokalplaner til midlertidig anvendelse, fx ungdomsboliger.
HOFOR ønsker i den forbindelse at der stilles krav om at dispensationsmuligheden
omfattes af et krav om LER forespørgsel og vurdering af forsyningen af området, så man
undgå en situation med konflikt med eksisterende forsyningsanlæg eller at det i praksis
ikke er muligt at sikre en tilstrækkelig forsyning i området.
§24 om forkortelse af høringsperioden for visse planer
-
§ 24, stk. 3, indsættes efter »planforslaget«: », jf. dog stk. 4-6«, som betyder at
høringsperioden for visse planer kan forkortes.
HOFOR er betænkelig ved dette, da det gør det vanskelige at nå at følge med i
kommende planer og dermed risikere uheldige situationer med, hvor der opstå konflikt
med forsyningsledninger og forsyningsmuligheder. Som minimum kunne en mulighed
være at det kun er planer, hvor der ikke skal ske fysiske ændringer eller byggeri, hvor
der er dispensationsmuligheder fra høringsperioden.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0154.png
Dato
Side
14. oktober 2016
1 af 20
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
[email protected]
Landbrug & Fødevarers bemærkninger til forslag til lov om modernisering af planloven, j. nr.
2016-9996.
Erhvervsstyrelsen har den 19. september 2016 udsendt forslag til lov om modernisering af
planloven med høringsfrist den 17. oktober 2016.
Overordnede bemærkninger
Landbrug & Fødevarer skal indledningsvis helt overordnet rose regeringens lovforslag, da det efter
Landbrug & Fødevarers opfattelse vil medføre væsentligt bedre rammer for udvikling og vækst i
landbrugs- og fødevareerhvervet, samtidig med at det vil bidrage positivt til udvikling uden for de
store byer. Det gælder både for primærproduktionen og for virksomhederne, som med lovforslaget
bliver sikret bedre investeringssikkerhed og bedre muligheder for at fastholde og udvide
produktionen.
For at opretholde en fødevareproduktion i Danmark er det væsentligt, at der fastholdes arealer til
landbrugsproduktion, og at disse arealer ikke indskrænkes. Landbrug & Fødevarer ser det derfor
som meget positivt, at lovforslaget anerkender landbruget som en national interesse, der kan danne
grundlag for en indsigelse fra staten, som skal beskytte erhvervet.
Landbrug & Fødevarer kan til fulde bakke op om den ændrede formålsparagraf, der præciserer, at
planlægningens formål også er at sikre vækst og udvikling. Det vil skabe en langt bedre balance
mellem miljø og økonomisk velstand.
Landbrug & Fødevarer er imidlertid stærkt bekymret over Det Grønne Danmarkskort, som blev
indført i Planloven i forbindelse med implementeringen af den tidligere regerings Naturplan
Danmark. Landbrug & Fødevarer finder fortsat, at bestemmelserne om udpegning af et Grønt
Danmarkskort er meget problematiske for landbrugserhvervet, da udpegningen risikerer at medføre
et fald i arealernes værdi og mulighed for anvendelse samt kan skade de fremtidige muligheder for
udvikling af husdyrproduktionen.
Fastholdelse og udvidelse af fødevarevirksomheder
Det er positivt, at lovforslaget lægger op til, at virksomheder ikke fremover skal bebyrdes med
skærpede vilkår til lugt, støj og støv, hvis der etableres beboelse i deres nærhed. Den nuværende
praksis, hvor virksomheder pålægges omkostninger til foranstaltninger på grund af opførelse af
beboelse i deres nærhed, skaber utryghed og usikkerhed i forhold til kommende investeringer.
Da virksomheder ikke har retlig indflydelse på, hvor der etableres boliger, er det efter Landbrug &
Fødevarers opfattelse kun rimeligt, at eventuelle udgifter forbundet med etableringen af nye boliger
pålægges bygherren af disse boliger.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0155.png
Side 2 af 20
Landbrug & Fødevarer skal imidlertid anmode om, at kommunerne med lovforslaget – foruden
miljøhensyn som lugt, støj og støv – også skal tage hensyn til risikoen fra risikovirksomheder i
deres planlægning. Anmodningen skyldes, at boligers placering i forhold til risikovirksomheder har
særdeles stor betydning for virksomheders miljøvilkår, ligesom foranstaltninger for at imødegå
risikoen fra disse virksomheder er meget omkostningstung.
Den nuværende ændring er positiv, men der er fortsat en række udfordringer, som skal løses, hvis
virksomhederne skal have en tilstrækkelig beskyttelse. For det første er det afgørende, at
bestemmelserne præciseres, så det er klart, at beskyttelse også gælder ved byomdannelse, og for
det andet bør virksomhederne sikres beskyttelse ud over den 8-årige periode, som i praksis er
gældende i dag.
Der bør ses nærmere på tilstødende lovgivning, som har indflydelse på virksomhedernes forhold, fx
støj, støv og lugt. Landbrug & Fødevarer bistår gerne i en drøftelse med henblik på at afklare disse
forhold, ligesom forholdene også bør indgå i det udvalgsarbejde, der omtales i bemærkningerne.
Styrket investeringssikkerhed
Gode og stabile rammer samt en høj grad af investeringssikkerhed er afgørende for, at landbrug og
virksomheder begynder at investere og udvikle sig i Danmark. Der er i den forbindelse gode takter i
lovforslaget med hensyn til beskyttelse af virksomheder mod omkostninger til lugt, luft og støj, samt
statens muligheder for at beskytte erhvervet via indsigelsesmuligheden.
Landbrug & Fødevarer er imidlertid bekymret for, at kommunernes friere rammer kan medføre
væsentlige begrænsninger for både virksomheders og landbrugs eksisterende produktion samt
mulighed for at udvikle sig. Der er i den forbindelse en klar tendens til, at kommunerne ofte
prioriterer etablering af boliger højere end beskyttelsen af eksisterende produktionserhverv.
Landbrug & Fødevarer skal derfor anmode om, at lovforslaget i højere grad sikrer, at eksisterende
landbrug og virksomheder beskyttes, og at der i samme forbindelse tages højde for, at disse
erhverv fortsat kan udvikle sig.
I det åbne land er det helt centralt, at arealerne fortsat forbeholdes jordbrugserhvervet. Det er i den
forbindelse strengt nødvendigt, at planreglerne understøtter landbrugserhvervets udvikling,
innovation og vækst. Det gælder hele det åbne land og dermed også de vanskeligt stillede
landdistrikter. Landbrug & Fødevarer skal særligt henlede opmærksomheden på, at en stigende
bosætning i landzonen ikke må sætte begrænsninger for landbruget og eventuelle andre erhverv.
For at øge investeringssikkerheden for primærlandbruget skal Landbrug & Fødevarer anbefale at
følge tankerne fra lovændringerne på virksomhedssiden. For produktionserhverv foreslås det i
lovforslaget, at kommunerne ikke må planlægge for beboelse i områder i nærheden af
virksomheder, hvis kravene til lugt, støj og støv ikke kan overholdes for de planlagte
beboelsesområder. Hvis det alligevel ønskes at etablere boliger i disse områder, så skal
kommunen sikre, at bygherren etablerer og finansierer eventuelle foranstaltninger, som kan sikre
overholdelse af miljøkravene, herunder i forhold til rimelige udviklingsmuligheder. Tanken er, at det
ikke skal give virksomheder økonomiske omkostninger, hvis der placeres beboelse i deres nærhed.
Samme tilgang bør gælde for planlægning i det åbne land, således at en ændret arealanvendelse,
eller udpegning af natur som følge af reglerne om Det Grønne Danmarkskort, ikke giver
landbrugsbedrifter økonomiske omkostninger. Landbrug & Fødevarer finder løsningen både rimelig
og fornuftig, ligesom den åbenlyst vil være med til at forebygge en lang række potentielle
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0156.png
Side 3 af 20
interessekonflikter. Hvis en ændret arealanvendelse alligevel får negative konsekvenser for
landbrugserhvervet, bør der gives erstatning herfor.
Afgrænsning i forhold til husdyrgodkendelsesloven, fx ift. gylletanke på planteavlsbrug, bør
klarlægges.
Grønt Danmarkskort
Som omtalt i indledningen er Landbrug & Fødevarer stærkt bekymret over Det Grønne
Danmarkskort, da vi finder, at det kan være meget problematisk for landbrugserhvervet, fordi
udpegningen risikerer at medføre et fald i arealernes værdi og mulighed for anvendelse ligesom
kortet kan skade de fremtidige muligheder for udvikling af husdyrproduktionen.
I den forbindelse er det imidlertid meget tilfredsstillede, at det nu fremgår som en del af
lovbemærkningerne (side 33), at:
Kommunernes udpegninger af potentielle naturområder til Grønt
Danmarkskort indebærer ikke i sig selv, at der stilles nye krav til landbruget om naturbeskyttelse.
Der lægges således vægt på, at kommunernes udpegninger heller ikke på sigt kan påføre
lodsejernes begrænsninger ift. udnyttelse af mulighederne for landbrugsejendomme, f.eks. til
udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse.
Landbrug & Fødevarer finder det helt afgørende, at det forhold, at udpegningerne til Grønt
Danmarkskort ikke kan påføre lodsejere begrænsninger ift. udnyttelse af mulighederne for
landbrugsejendomme, kommer til at fremgå tydeligt af vejledning eller andre former for
retningslinjer til kommunerne i forbindelse med administration af planloven og det Grønne
Danmarkskort. I den forbindelse bør der blandt andet ses på den daværende Naturstyrelses
vurdering af retsvirkningen af det Grønne Danmarkskort i notat fra 11. december 2014. Af dette
notat fremgår, at der i forbindelse med blandt andet sager, hvor et forhold reguleres alene af
Planloven,
efter omstændighederne kan lægges vægt på udpegningen af et Grønt Danmarkskort.
Dette forekommer således i modstrid med de nuværende politiske intentioner med et Grønt
Danmarkskort.
I forbindelse med kommunernes udpegning af Det Grønne Danmarkskort er der et stort behov for,
at der i vejledning eller lign. fastlægges klare rammer for, hvordan ikke mindst den potentielle natur
skal udpeges. Hvis der ikke forud for kommunernes udpegning foreligger sådanne retningslinjer,
kan det være overordentligt vanskeligt at sikre en god lokal proces. Udpegningen af potentiel natur
må ikke ende med at blive et ”tag selv bord”, hvor der ikke er noget loft over, hvor store arealer, der
kan medtages i udpegningen. Udpegnings- og prioriteringskriterierne bør udarbejdes, således at de
giver en naturlig afgrænsning af udpegningerne. I den forbindelse kan det fx være vigtigt at få slået
fast, at der med det Grønne Danmarkskort ikke er krav om, at alle eksisterende naturområder skal
bindes sammen fysisk, lige som det i flere tilfælde kan være mere gavnligt at udvide et
eksisterende naturområde end at lave korridorer mellem to eller flere områder. En sådan udvidelse
af et område bør lige som udpegning af forbindelser altid tilstræbes at ske væk fra jorder i omdrift
og under hensyntagen til øvrige interesser i landskabet.
Styrkede muligheder for udvikling (udviklingsområder og omdannelseslandsbyer)
Lovforslaget vil med mulighederne for udviklingsområder og omdannelseslandsbyer styrke
landdistriktsudviklingen, som er afgørende for mulighederne for vækst uden for de store byer.
Kommunerne får med lovforslaget mulighed for at opprioritere udviklingsområder og
omdannelseslandsbyer. Det vil samtidig betyde, at andre områder prioriteres anderledes.
Lovforslaget bør i den forbindelse sikre, at kommunerne eksplicit gør opmærksom på dette i deres
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0157.png
Side 4 af 20
planer, så der er fuld gennemsigtighed i den langsigtede planlægning. Det vil være med til at sikre
en mere fornuftig samfundsøkonomisk udvikling af områderne uden for de store byer, hvis der er
fuld klarhed over de fremtidige planer.
Styrket borgerinddragelse (proces og inddragelse)
Det er positivt, at lovforslaget lægger op til at styrke inddragelsen samtidig med, at man ønsker en
mere effektiv høringsperiode med færre omkostninger. At opnå begge mål kræver imidlertid klare
anvisninger for, hvordan den øgede inddragelse skal udmøntes. Det er Landbrug & Fødevarers
opfattelse, at kommunerne bør have pligt til at styrke en reel inddragelse som led i deres øgede
ansvar i planlægningen.
Det bør gøres helt klart, at det ikke er tilstrækkeligt kun at offentliggøre en høring på kommunens
hjemmeside, da det er de færreste, som i praksis regelmæssigt går ind på kommunernes
hjemmesider. Landbrug & Fødevarer skal derfor kraftigt anbefale, at kommunerne i en tidlig fase får
pligt til at inddrage relevante interessenter, hvis en plan kan få direkte betydning for disse. Det kan
for eksempel være i tilfælde, hvor en kommune planlægger beboelse i nærheden af en
risikovirksomhed, hvor beboelsen kan medføre skærpede krav til vilkårene i virksomhedens
miljøgodkendelse.
Ligeledes bør kommunerne have pligt til at kontakte berørte lodsejere og virksomheder direkte i
forbindelse med etablering af udviklingsområder, omdannelseslandsbyer og Grønt Danmarkskort.
Denne direkte inddragelse skal også inkludere nærliggende husdyrbrug, da disse også, i henhold til
husdyrloven, risikerer at få alvorlige begrænsninger på deres fremtidige produktionsmuligheder.
Øget fleksibilitet
Lovforslaget sikrer en langt højere grad af fleksibilitet i landzonen, som efter Landbrug &
Fødevarers opfattelse har været tiltrængt.
Lovforslaget giver mulighed for at lave til- og ombygninger af helårsboliger på op mod 500 m uden
en landzonetilladelse. Som logisk konsekvens bør det dog præciseres, at man således også må
bygge op til 500 m uden landzonetilladelse ved genopbygning eller flytning af stuehus i tilknytning
til eksisterende ejendom.
Der gives endvidere mulighed for at opføre byggeri uden landzonetilladelse, hvis byggeriet er
erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende bedrift i stedet for den nuværende regulering,
hvor det skal være nødvendigt for den enkelte ejendom. Ændringen er særdeles positiv, da
strukturudviklingen i landbruget betyder, at der kommer flere større bedrifter, hvor flere ejendomme
drives samlet. Landbrug & Fødevarer skal dog kraftigt anmode om, at den samme fleksibilitet også
indføres i husdyrloven, da strukturudviklingen på dette område også går mod samdrift af flere
ejendomme i én bedrift.
Statens muligheder for indsigelse
Samtidig med at kommunerne får friere rammer for planlægningen, indskrænkes statens
indsigelsesmuligheder. Det er i den forbindelse særdeles positivt, at vækst og udvikling fremover
fastsættes som en national interesse, som skal danne grundlag for en statslig indsigelse.
Landbrug & Fødevarer skal positivt bemærke, at hjemlen er præcist beskrevet, og at det fremgår, at
der kan gøres indsigelse, hvis udviklingsmuligheder for eksisterende produktionserhverv
begrænses, eller når jordbrugsproduktion begrænses. Det er helt afgørende for
fødevareproduktionen i Danmark, at der fortsat er arealer til landbrugsproduktion, og at denne ikke
2
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0158.png
Side 5 af 20
indskrænkes. Risikovirksomheders behov for afstandskrav til beboelse nævnes også som en
national interesse i planlægningen. Dette er særdeles relevant for fødevareerhvervet, da beboelse
tæt på, fx omfattende slagterier og mejerier, kan udløse væsentlige omkostninger for disse
virksomheder i forhold til risikominimerende foranstaltninger.
Det bør sikres, at principperne om national indsigelse også anvendes ved udstedelse af
landsplandirektiver.
Akvakultur
Akvakultur står over for en strukturudvikling mod mere moderne, ressourceeffektive og miljøvenlige
anlæg jf. den politiske aftale om ”Dansk akvakultur i vækst”. Erhvervet forventer således, at det i de
kommende år bliver nødvendigt med ombygning af en væsentlig del af dambrugene til gavn for
både vækst, beskæftigelse og miljøet.
Lovforslaget giver imidlertid ikke akvakulturerhvervet den nødvendige fleksibilitet til, at den
igangværende strukturudvikling kan ske hurtigt og gnidningsløst. For at sikre erhvervets
udviklingsmuligheder, skal Landbrug & Fødevarer derfor opfordre til, at lovforslaget ændres, så det
fremgår klart, at akvakulturerhvervet skal reguleres på linje med husdyrproduktion. Det vil sikre, at
der kan etableres driftsmæssige nødvendige bygninger på eksisterende dambrug, og at der kan
etableres nye akvakulturanlæg på eksisterende landbrugsejendomme.
For landbrug har myndighederne fx pligt til at vurdere, om bygninger er erhvervsmæssigt
nødvendige, afstandskrav, byggelinjer, landskabshensyn m.m. En tilsvarende pligt bør således
indføres for dambrug. Alternativt kan fritagelsen fra landzonetilladelse udvides til at gælde alle
nødvendige driftsbygninger, dvs. ikke kun ”mindre byggeri”.
Bemyndigelser
Landbrug & Fødevarer skal anmode om at blive inddraget i udarbejdelsen af bemyndigelser,
herunder særligt i forhold til opgørelse af behovet for jord til byvækst.
Vejledninger
I lovforslaget nævnes en række vejledninger indeholdende kriterier og anbefalinger for
kommunernes planlægning. Landbrug & Fødevarer lægger i den forbindelse vægt på, at det i dette
arbejde sikres, at alle interesser afvejes og beskrives tilstrækkeligt, så de relevante aktører
inddrages. Det bør samtidig beskrives, hvordan statens indsigelsesmuligheder skal bringes i
anvendelse, særligt med hensyn til varetagelse af lovens formål om udvikling og vækst.
Mængden af vejledninger på planområdet er meget stor og uoverskuelig. Der bør derfor laves en
grundig oprydning hvor der blandt andet ses på, hvad der har baggrund i lov og lovbemærkninger i
vejledningerne, og hvad der har baggrund i en retspraksis, som til tider selv er baseret på
vejledningstekst.
Evaluering
Ifølge lovforslaget skal loven evalueres senest i 2020. For at forberede denne evaluering bedst
muligt skal Landbrug & Fødevarer opfordre til, at der nedsættes en følgegruppe, hvor Landbrug &
Fødevarer og andre relevante interessenter inviteres til at deltage. Formålet med følgegruppen skal
være at sikre en løbende opfølgning på lovens virkning og samle uhensigtsmæssigheder op, som
kan anvendes i den endelige evaluering. Følgegruppen kan endvidere komme med forslag til,
hvordan der kan ryddes op i de uoverskuelige vejledninger.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Side 6 af 20
Lignende ordninger er set i forbindelse med VVM-loven og vandsektorloven, hvor der har været
nedsat et kontaktudvalg med lignende opgaver. Disse ordninger har fungeret efter hensigten og
medført en tæt inddragelse af de berørte parter, som efter Landbrug & Fødevarers opfattelse har
bidraget positivt til evaluering af disse love.
Landbrug & Fødevarer skal opfordre til, at statens muligheder for indsigelse får en central placering
i evalueringen. Der bør i den forbindelse lægges vægt på, hvordan bestemmelsen er anvendt, og
om anvendelsen har levet op til lovens formål. Det bør ligeledes evalueres, hvordan kommunerne
har håndteret de friere rammer for planlægning, og hvilke konsekvenser planlægningen og
byvæksten har haft for landbrugets arealer, samt hvordan statens mulighed for indsigelse er
anvendt i denne henseende.
Specifikke bemærkninger
Landbrug & Fødevarer har en række specifikke bemærkninger, som fremgår af vedlagte bilag.
Såfremt der er spørgsmål eller problemstillinger, der ønskes uddybet, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Henrik Borg Kristensen
Chefkonsulent
D 33 39 46 56
M 51 67 15 49
E [email protected]
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0160.png
Dato
Side
14. oktober 2016
7 af 20
Bilag – Specifikke bemærkninger
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0161.png
Side 8 af 20
Side/nr. i lovforslagets
§ 1/Paragraf i Planloven
s. 1, nr. 3, § 1, stk. 2, nr.
3 + s. 16 og 66 - 67
Indhold
Planlægning skal skabe
gode rammer og
udviklingsmuligheder for
erhvervet.
Tekst
Dette betyder bl.a., at planlægningen skal sikre egnede arealer
til nyetablering, og/eller at videreudvikling af eksisterende
virksomheder skal tilgodeses.
Kommentar/forslag til ændret tekst
Landbrug indgår som en væsentlig faktor i ønsket om at skabe vækst
i hele landet. Det forslås derfor, at der efter virksomheder i 2. linje side
67 tilføjes ”herunder landbruget”.
s. 1, nr. 8, § 4a + s. 24 –
31 og s. 67 – 73
Forsøgsprojekter
Kommunernes ansøgninger om forsøgstilladelser vil blive
behandlet i arbejdsgruppen, der består af repræsentanter fra
Erhvervs- og vækstministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet,
og forelagt regeringen til udvælgelse. Erhvervs- og
vækstministeren meddeler herefter tilladelse efter
forsøgsbestemmelsen til de udvalgte projekter, ligesom miljø- og
fødevareministeren meddeler dispensation efter
naturbeskyttelsesloven.
Godkendelse sker i form af et landsplandirektiv.
Som Landbrug & Fødevarer tidligere har fremført, da
forsøgsordningen første gang blev indført ved lov nr. 1529 af 27.
december 2014, bør kommunerne gennemføre en offentlig høring,
inden der indsendes en ansøgning til staten. Landbrug & Fødevarer
foreslår en offentlig høring på 8 uger ligesom for udviklingsområder.
Dette skal også ses sammen med begrænsningen af klageadgangen
til retlige forhold.
Den høringsret, der efter § 4a, stk. 6 tillægges Nationalparkfonden,
bør gælde generelt, jf. bl.a. at der skal gælde de samme regler
indenfor og udenfor nationalparken.
s. 12, nr. 8,
konsekvensændring i
lovforslagets § 2, stk. 1,
ændrings af
naturbeskyttelsesloven
med forslag til ny § 65 a
s.18, nr. 8 fortsat
Miljø- og
fødevareministeren kan
give dispensation fra klit-
og strandbeskyttelseslinjen
og kommunerne kan gøre
undtagelser fro øvrige
beskyttelseslinjer.
Lokalt ansvar
Meddelte undtagelser bortfalder efter 5 år, hvis projektet ikke er
påbegyndt inden da.
Begrænsningen for sommerhusområder bør nævnes, selv om det
fremgår af den foreslåede bestemmelse § 4 a, stk. 2 til planloven.
Det bliver i højere grad en lokal beslutning – og lokalt ansvar – at
Teksten er uklar, og det bør præciseres, at der tænkes på alle arealer
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0162.png
Side 9 af 20
forvalte de kommunale arealer til gavn for vækst og udvikling
under hensyn til natur, miljø og landskabelige værdier.
s. 19, nr. 8 fortsat
Oprydning i reservationer
Der gennemføres i 2016/17 en generel oprydning i ikke
udnyttede kystnære reservationer til ferie- og fritids-anlæg, der
lægger beslag på kyst og natur i den fysiske planlægning.
s. 22, nr. 8 fortsat
Habitatdirektivet
Viser konsekvensvurderingen, at det ikke kan udelukkes, at
planen eller projektet kan skade Natura 2000-området, kan der
ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det
ansøgte.
s 27. nr. 8 fortsat
Landzonetilladelser i
forbindelse med
forsøgsprojekter
Hvor en efterfølgende landzonetilladelse er påkrævet foreslås
det i § 4 a, stk. 3, at ministeren ved meddelelse af
forsøgstilladelse til projekter i landzone kan lægge særlig vægt
på hensynet til udvikling af kyst- og naturturismen. Den
foreslåede bestemmelse har til formål at gøre det muligt for
erhvervs- og vækstministeren at tillade fravigelse af praksis for
administrationen af landzonebestemmelserne for at muliggøre et
ansøgt projekt, der kan fremme kyst- og naturturismen.
s. 28, nederst, og s. 29
øverst, nr. 8 fortsat
s. 2, nr. 13
§ 5b stk. 2
s. 31 – 34 +
s. 73 - 77
Udpegning af
udviklingsområder i
kystnærhedszonen
Kun retlig klage
Forsøgstilladelser kan ikke påklages og en landzonetilladelse
kan kun påklages for retlige forhold.
Den eksisterende kystnærhedszone bevares, men der gives
mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder
inden for kystnærhedszonen, hvor der gives større adgang til at
planlægge for byudvikling og give tilladelse til anlæg. Det sker
gennem et samlet landsplandirektiv, der udstedes af erhvervs-
og vækstministeren på baggrund af ansøgninger fra de enkelte
i kommunen, og ikke kun kommunalt ejede arealer.
Der bør gennemføres en oprydning i alle arealreservationer og ikke
kun i kystnære reservationer. Der bør også ske oprydning i
lokalplanlagte reservationer, da de unødigt kan skabe restriktioner for
f.eks. husdyrbrug.
Bestemmelsen er mangelfuldt angivet, jf. Hjertemuslingedommen.
For at undgå overimplementering bør angivelsen ”uden rimelig tvivl”
og efter ”et videnskabeligt synspunkt” tilføjes.
Landzonetilladelser til forsøgsprojekter kan eksempelvis indeholde
tilladelser til anlæg vedrørende offentlig adgang. Det kan være af
betydning i forhold til naboer. Det understreger behovet for øget
offentlighed i forbindelse med forsøgsprojekter, da der ikke er fuld
klageret i forhold til landzonetilladelser i tilknytning til forsøgsprojekter.
Det bør anføres, at der bør være et særligt fokus på ikke at
tilsidesætte de kvaliteter, der måtte være på det pågældende sted.
Klagesagerne er begrænset til en retlig prøvelse, men Landbrug &
Fødevarer skal opfordre til, at der indføres en fuld prøvelse af
sagerne, ligesom der bør indføres en høringsproces.
Uanset kravet om udpegning ved landsplandirektiv, bør der være en
angivelse for størrelsen af udviklingsområder, svarende til kravet om
proportionalitet som ved byvækst.
Det er positivt, at udpegningen af potentielle naturområder hverken på
kort eller langt sigt må påføre lodsejerne begrænsninger ift.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0163.png
Side 10 af 20
kommuner.
udnyttelsen af mulighederne for landbrugsejendomme, f.eks. til
udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse. Landbrug & Fødevarer
ønsker en nærmere angivelse af, hvorledes dette skal sikres.
Landbrug & Fødevarer ønsker ligeledes en tilkendegivelse af, at det
samme princip skal gælde for udviklingsområder og for nye
sommerhusområder.
De principper, der side 98 er anført for national interesse for landbrug,
bør direkte inddrages i den kommunale planlægning.
Landbrug, biogasanlæg og vindmøller bør nævnes som naturlige i
kystnærhedszonen.
Det angives, at udpegningen af udviklingsområder kan ske ved
anvendelse af landskabskaraktermetoden. Jordbrugsanalyser bør
også indgå i grundlaget for udpegningen.
Det bør fastlægges, at inddragelse i en omdannelseslandsby ikke har
konsekvenser for zonestatus, at der ikke i øget omfang skal
udarbejdes landzonelokalplaner, samt at inddragelsen heller ikke får
skattemæssige konsekvenser for landbrugsejendomme, herunder
anvendelse af bondegårdsreglen og beskatning af stuehus ved salg.
s. 33 øverst, nr. 13
fortsat
Kystnær lokalisering.
I § 5 b, stk. 2, foreslås det, at Erhvervs- og vækstministeren ved
landsplandirektiv kan fravige kravet om særlig
planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær
lokalisering ved udlæg af udviklingsområder i
Det bør nærmere angives, hvad der forstås ved udviklingsområder.
Det bør således præciseres, at der gælder de samme principper for
lokalplanlægning og landzonetilladelser.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0164.png
Side 11 af 20
kystnærhedszonen.
Det bør præciseres, om der ved landzoneplanlægningen kan lægges
andre kriterier til grund, end der er gældende i landzonen uden for
kystnærhedszonen. Det bør således præciseres, at der ikke skal
gælde andre kriterier, f.eks. svarende til omdannelseslandsbyer.
Nr. 13 fortsat
Sommerhusudlæg
Hensyn til landbrug bør fremgå af den vejledning, der er omtalt
nederst side 34. Landbrug & Fødevarer skal i samme forbindelse
bede om at blive inddraget i den omtalte vejledning.
Udpegningen skal ligesom udpegningen af udviklingsområder ske ved
et landsplandirektiv, begge dele på baggrund af
kommuneplanstrategien, undtagen første udpegning af
udviklingsområder.
Det bør direkte fremgå, at de principper om nationale interesser i
landbrug, der er omtalt side 98, vil blive anvendt ved udstedelse af
landplandirektiver.
s. 5, nr. 29, § 11a, stk. 1,
nr. 8 + s. 40 – 42 og s.
83, samt nr. 32, § 11a,
stk. 1 nr. 24, s. 85 samt
s. 7, § 15 b, stk. 2 nr. 14
nr. 46 og § 15 b nr. 49 +
s. 90 - 91
s. 5, nr. 29 fortsat, s 40
nederst samt s. 83, §
11a, stk. nr. 8
s. 5, nr. 30 § 11a, stk. 1,
Hamborg-model
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i deres planlægning for
boligbyggeri, og anden miljøfølsom anvendelse i eller omkring
havne og andre erhvervsarealer for produktionsvirksomheder, i
højere grad skal sikre at potentielle miljøkonflikter undgås.
Hamborg-modellen bør også gælde for landbrug, jf. principperne for
nationale interesser som anført side 98.
Særlige muligheder for
eksisterende
fødevarevirksomheder
Udviklingsområder og
Indsatsen for de sammenhængende naturområder i Grønt
Det er positivt, at der skabes bedre muligheder for synergi og
multifunktionalitet i den enkelte virksomhed.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at udviklingsområder ikke kan
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0165.png
Side 12 af 20
nr. 13 + s.33 og s. 83,
samt s. 6, § 11 e, stk. 1
nr. 10 nr. 40 og § 11 e,
stk. 2, nr. 41 + s. 89 - 90
Grønt Danmarkskort
Danmarkskort sker parallelt med kommunernes udpegning af
udviklingsområder, og det er hensigten, at disse indgår integreret
i kommuneplanlægningen.
Kommunerne skal i den forbindelse overveje, hvordan friluftslivet
kan styrkes. Derved styrkes anvendelsen af Grønt Danmarkskort
og fokus på, hvordan udviklingsområder og grønne frirum kan
styrke rammerne for et aktivt lokalt friluftsliv.
Udpegningen af naturområder til Grønt Danmarkskort skal efter
gældende regler ske ved anvendelse af Digitale Naturkort, som
staten stiller til rådighed samt nationale kriterier med henblik på
at opnå ensartethed i de kommunale udpegninger.
indeholde områder, som er udpeget til eksisterende og potentiel natur
efter det Grønne Danmarkskort. Hermed har områder udpeget til
potentiel natur i Grønt Danmarkskort allerede fået begrænset
anvendelse, hvilket kan føre til bekymring om, at det vil kunne udvides
til andre anvendelser, og at arealer vil kunne falde i værdi, eller
landmanden vil gå glip af potentielle indtægter.
Med det Grønne Danmarkskorts udpegning af potentiel natur er der
ikke som sådan lagt op til en arealreservation, idet der ikke er afsat
midler til en udvikling af natur i områderne. Det er derfor langt fra
sikkert, at områder udpeget til potentiel natur på noget tidspunkt reelt
vil udvikle sig til naturområde. På denne baggrund vil en udelukkelse
fra forskellige anvendelser – herunder mulighed for at indgå i
udviklingsområder – være en uacceptabel konsekvens af
udpegningen, som efter Landbrug & Fødevarers opfattelse går langt
videre, end der oprindeligt blev lagt op til i forbindelse med indførelse
af det Grønne Danmarkskort.
s. 5, § 11 a, stk. 1, nr. 23
+ s. 46-47 og s. 84-85
samt s. 9, § § 35, stk. 1
2. pkt. + s. 102
Omdannelseslandsbyer og
udpegningskriterier
En omdannelseslandsby kan ikke omfatte udpegede
naturområder i Grønt Danmarkskort, beskyttet natur som f.eks.
Natura 2000-områder eller værdifulde landskabsområder.
Udpegningen af omdannelseslandsbyer skal ske under
hensyntagen til produktionserhvervene, såsom landbrug og
vindmøller m.v.
Inden for omdannelseslandsbyen kan der meddeles
landzonetilladelse til opførelse af enkelte boliger og til mindre
erhverv.
Kriterier for omdannelseslandsbyer bør kombineres med nye
principper for multifunktionalitet mellem udnyttelse, eksempelvis
boliger og erhverv, og beskyttelse i form af nye naturområder.
De principper, der er omtalt på side 98 vedrørende hensyn til
landbrugsdrift, bør indgå i en vejledning for omdannelseslandsbyer.
Det bør her understreges, at kommunen har en forpligtelse til at
inddrage et område omkring landsbyen (både i forbindelse med
udpegning og planlægning), for at klarlægge mulige konsekvenser for
landbrug i form af afstandskrav, ændret status af arealer mv.,
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0166.png
Side 13 af 20
herunder i forhold til rimelige udviklingsmuligheder.
Der kan meddeles tilladelse til at erstatte forfaldne bygninger,
der nedrives, med nye bygninger med ændret placering,
størrelse og udformning andetsteds inden for afgrænsningen.
Der kan meddeles tilladelse til at placere mere end én bolig på
samme grund og til udstykning til enkelte nye boliger.
Ved kommunalbestyrelsens tilladelse efter 1. pkt. kan der
lægges særlig vægt på kommuneplanens retnings- linjer for
omdannelseslandsbyer.
s. 5, § 11a, stk. 5, nr. 34
+ s. 39 – 40 og s. 86 - 88
Færre statslige indsigelser
mod byvækst
Med forslaget vil staten fremadrettet komme med færre
indsigelser imod byvækst i det åbne land. Det betyder, at det
bliver kommunerne, der skal sikre, at der ikke udlægges for store
arealer til byvækst. For at give kommunerne klarere rammer for
at varetage denne opgave, præciseres det i planlovgivningen,
hvornår der kan udlægges nye arealer til byvækst.
Rammerne for kommunernes opgørelse og udlægning bliver derfor
Det foreslås derfor, at der indføres klare rammer for
kommunernes opgørelse af behovet for udlægning af nye arealer
til byzone og faste regler for udlægningen af sådanne arealer.
Til nr. 34 fortsat
Naturråd
Det foreslås, at det i § 11 a, stk. 5, tilføjes, at erhvervs- og
vækstministerens fastsættelse af regler om etablering af lokale
naturråd skal ske efter aftale med miljø- og fødevareministeren.
Naturrådene skal som hidtil bistå kommunerne med udpegning
af områder, som skal indgå i et Grønt Danmarkskort.
Hvis de to ministre vælger at bruge denne hjemmel, finder Landbrug
vigtig. Da indholdet endnu ikke kendes, skal Landbrug & Fødevarer
anmode om at blive inddraget i arbejdet med at fastlægge
opgørelsesmetoden.
Med lovforslaget gives der i punkt 33. hjemmel til, at erhvervs- og
vækstministeren og miljø- og fødevareministeren i fællesskab kan
nedsætte lokale naturråd, som kan bistå kommunerne med udpegning
af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort.
Byvækst beslaglægger som udgangspunkt altid landbrugsjord. Derfor
bør der altid være særlig opmærksomhed på ikke unødigt at inddrage
for meget jord. Da byvækst er en indikator for vækst, vil de fleste
kommuner prioritere dette på bekostning af landbrugsjord. Der kan
derfor være en risiko forbundet med færre statslige indsigelser.
Det bør fastlægges, at inddragelse i en omdannelseslandsby ikke har
konsekvenser for zonestatus, at der ikke i øget omfang skal
udarbejdes landzonelokalplaner, samt at inddragelsen heller ikke får
skattemæssige konsekvenser for landbrugsejendomme, herunder
anvendelse af bondegårdsreglen og beskatning af stuehus ved salg.
Landbrug bør således nævnes specifikt i de sidste to afsnit side 85.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0167.png
Side 14 af 20
& Fødevarer det helt afgørende, at der fastlægges klare rammer for,
hvordan sådanne naturråd sammensættes, og hvordan de skal
arbejde. Det vil således være helt afgørende, at forskellige interesser
– herunder natur og erhvervsinteresser – opnår en ligelig
repræsentation i naturrådene, ligesom rådenes succes vil afhænge af,
at udpegningerne sker i tæt dialog med berørte lodsejere og med en
høj grad af frivillighed.
s. 7, § 19, stk. 1 nr. 51 +
s. 42 – 43 og s. 91 - 92
s. 7, § 22 nr. 53 + s. 45 –
46 og 93 – 95 og s. 12
nr. 97, s. 114 samt s. 9, §
31 a, stk. 1 nr. 65 + s.
101 samt. s. 9, § 33, stk.
6 nr. 70 + s. 102
Midlertidig dispensation fra
lokalplan
PlansystemDK
Det foreslås at udvide kommunernes muligheder for at
dispensere fra lokalplaner for at muliggøre en midlertidig
anvendelse af ubenyttede arealer og bygninger.
Et planforslag, der indgår i PlansystemDK medfører en "stand
still-periode" for ejendomme omfattet af planforslaget, hvorefter
der ikke må udføres ændringer, som ikke er foreneligt med
indholdet af planforslaget.
Landbrug & Fødevarer støtter op om, at planerne gøres mere
tilgængelige via digitalisering. Det bør dog sikres, at IT-systemet er
stabilt, inden det sættes i drift.
s. 8, § 24, stk. 4-7 nr. 57
+ s. 43 – 45 og s. 96 –
97 samt s. 9, § 33, stk. 2
nr. 67+ s. 101
En forkortelse af minimumsfristerne i planlovens høringsregler vil
kunne bidrage hertil ved at reducere fordyrende venteperioder
for bygherrer og investorer.
s. 9, § 29, stk. 1 1. pkt.,
stk. 2 og 3 nr. 61, 62, 63
+ s. 18 – 19 og s. 98 -
Mindre statslig indsigelse
Der kan f.eks. være tale om at opfylde internationale
forpligtelser, tilgodese behovet for rent drikkevand eller varetage
andre overordnede interesser som landbrug, trafik og kulturmiljø.
Vi noterer med tilfredshed, at landbrug indgår i de overordnede
nationale interesser.
Kortere høringsfrister
Kan nedsættes fra 8 uger til 4/2 uger. Kommunen skal sikre, at
det er forsvarligt.
Det er afgørende for effekten på landbrugs- og fødevareerhvervet,
hvordan vejledningen til kommunerne bliver udformet, og Landbrug &
Fødevarer skal på den baggrund bede om at blive inddraget i dette
arbejde.
Det bør sikres, at der ikke kan dispenseres til en udnyttelse, der
medfører, at anvendelsen bliver mere miljøfølsom i forhold til
husdyrbrug eller andre nabogener.
Det bør klart præciseres, at de nuværende skatteregler og principper,
herunder bondegårdsreglen og beskatning af stuehus, fastholdes i
udviklingsområder og omdannelseslandsbyer.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0168.png
Side 15 af 20
100
s.9, § 29, nr. 63 + s. 98
Statslig indsigelse
Landbrug og risikovirksomheder er en del af de nationale
interesser.
Det bør anføres, at der, udover at tage hensyn til nuværende
produktion, også skal tages hensyn til udviklingsmuligheder for de
berørte produktionserhverv. Det skal sikre, at produktionserhvervene
ikke afvikles over tid på grund af byudvikling.
Indsigelsesmuligheden bør generelt indgå i vejledningen til
kommunernes planlægning.
s 60, § 35, stk. 1, 2. pkt.,
nr. 71 + s. 46 – 47, 60 og
102
Nye muligheder i
landdistrikterne
Udvidelsen af de umiddelbare rettigheder i landzonen kan føre til
flere miljøkonflikter, f.eks. i forhold til støj og lugtgener m.v. fra
eksisterende produktionserhverv- herunder husdyrhold og
energianlæg - i relation til virksomheder og borgere, der udnytter
de nye muligheder i overflødiggjorte bygninger. Dette problem
forventes dog kun at få begrænset omfang udenfor
hovedstadsområdet, set i lyset af en generel mindre aktivitet i
landzonen de seneste årtier, hvor man mange steder er
udfordret af fraflytning.
Det bør direkte fremgå, at de principper om nationale interesser i
landbrug, der er omtalt side 98, vil blive anvendt ved
myndighedsbehandling i henhold til bestemmelsen om
omdannelseslandsbyer.
Teksten er meget positiv.
s. 9, § 36, stk. 1, nr. 3,nr.
74 s. 47 – 50 og s. 103 –
105 samt § 36, stk. 1 nr.
4 (dambrug) nr. 75, s. 10
+ s. 105 - 106
Erhvervsmæssigt
nødvendigt for bedriften og
dambrug
Det foreslås, at der kan opføres byggeri, der er erhvervsmæssig
nødvendig for en jordbrugsmæssig bedrift samt for et dambrug,
dog med mulighed for en kommunal vurdering. Det kræver
landzonetilladelse, hvis sådant byggeri skal kunne tages i
anvendelse til andet formål.
Der bør indføres en mulighed for en genvurdering, hvis
ejendomsstrukturen ændrer sig, så byggeriet bliver erhvervsmæssigt
nødvendigt for ejendommen.
Det bør angives, at regnvandsbassinger er erhvervsmæssigt
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0169.png
Side 16 af 20
Strukturudviklingen i landbruget betyder, at der er kommet større
bedrifter, hvor flere ejendomme drives samlet. Med henblik på at
tilpasse undtagelsen for erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri til
strukturudviklingen i landbruget, foreslås det at udvide
undtagelsen i § 36, stk. 1, nr. 3, så også byggeri, der er
erhvervsmæssigt nødvendigt for en landbrugsbedrift, der
omfatter den pågældende ejendom samt andre ejendomme
og/eller arealer, er omfattet af undtagelsen, bortset fra
husdyrsanlæg såsom gyldetanke og stalde.
nødvendige og derfor heller ikke forudsætter en landzonetilladelse.
Det er uklart, hvad der, midt på side 104, menes med sætningen ”der
bør planlægges for mere industrialiserede driftsformer”. Der er med
aftalen eller lovforslaget foretaget vurdering eller stillingtagen til
planlægning for store husdyrbrug. Sætningen bør derfor udgå.
I næste afsnit står, at f.eks. varmeanlæg kræver landzonetilladelse.
Det er ikke korrekt. Disse anlæg kan være erhvervsmæssigt
nødvendige, hvis varmen er baseret på biomasse, der er produceret
på bedriften, eller varmen skal anvendes på bedriften.
Det bør fremgå direkte, at gødningsanlæg på ikke-husdyrbrug
omfattes af reglerne i planloven.
Ifølge forslaget er der kun fritagelse for landzonetilladelse for
erhvervsmæssig nødvendigt ”mindre byggeri” ved dambrug. Dette bør
justeres, så akvakultur bliver reguleret som anden husdyrproduktion,
hvor det planmæssigt hører hjemme. Subsidiært at fritagelsen fra
landzonetilladelse udvides til at gælde alle driftsnødvendige
bygninger, terrænreguleringer og installationer, der er nødvendige,
samt at landzonefritagelsen vil omfatte alle dambrug og ikke kun
dambrug, der i matriklen er noteret som landbrugsejendom, og at
høringsfristen for en anmeldelse nedsættes til 14 dage.
s. 9, nr. 74 fortsat + s. 61
og 65 - 66
Mulighed for
barmarksprojekter
Forslaget indeholder ikke nye muligheder for barmarksprojekter.
For at fremtidssikre landbrugets udviklingsrammer, herunder
husdyrproduktionerne, bør der være mulighed for etablering af nye
anlæg på barmark ud fra en konkret helhedsorienteret vurdering. Der
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0170.png
Side 17 af 20
vurderes at være store vækstmuligheder i at sikre optimal placering af
nye anlæg, så princippet om byggeri ved eksisterende bygninger
fraviges, ikke blot ved en konkret konflikt i forbindelse med lugtgener,
men ud fra en strategisk planlægning for anlægget. Sådanne
muligheder burde omtales i lovforslaget og burde ligeledes omtales i
lovforslaget om godkendelse mv. af husdyrbrug.
s. 10 § 36, stk. 1, nr. 4,
nr. 75 s. 50 + s. 105 -
106
Erhvervsmæssig
nødvendig på dambrug
Også mindre byggeri på dambrug omfattet af undtagelse.
Ifølge forslaget er der kun fritagelse for landzonetilladelse for
erhvervsmæssig nødvendigt ”mindre byggeri” ved dambrug. Dette bør
justeres, så akvakultur bliver reguleret som anden husdyrproduktion,
hvor den planmæssigt hører hjemme. Subsidiært at fritagelsen fra
landzonetilladelse udvides til at gælde alle driftsnødvendige
bygninger, terrænreguleringer og installationer, der er nødvendige,
samt at landzonefritagelsen vil omfatte alle dambrug og ikke kun
dambrug, der i matriklen er noteret som landbrugsejendom, og at
høringsfristen for en anmeldelse nedsættes til 14 dage.
s. 10 § 36, stk. 1, nr. 9
nr. 76, s. 50 + s. 106
Helårshuse på 500m
2
Helårshuse kan ved om- og tilbygning udvides til 500 m .
2
Lovforslaget giver mulighed for at lave til- og ombygninger af
helårsboliger på op mod 500 m uden en landzonetilladelse.
Som logisk konsekvens bør det dog præciseres, at man således også
må bygge op til 500 m uden landzonetilladelse ved genopbygning
eller flytning af stuehus i tilknytning til eksisterende
landbrugsejendom.
2
2
s. 10. nr. 82
§ 36. stk. 2
Afstand til eksisterende
bebyggelse
Bolig kan ud fra konkret vurdering etableres op til 50 m fra
eksisterende bebyggelse.
Muligheden kunne med fordel også omfatte driftsbygninger. En mere
fleksibel mulighed for placering af bygninger kan sikre, at anlæggene
samlet kan fremstå som en helhed med passende proportioner
bygningerne imellem.
Det bør også gælde aftægtsboliger og medhjælperboliger opført efter
§ 36, stk. 1, nr.12 (nuværende lov).
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0171.png
Side 18 af 20
s. 10, nr. 82, s. 50 og s.
82, § 36, stk. 1 nr. 12 , 2.
pkt.
Beboelsesbygning op til 50
meter væk
Bestemmelsen forudsætter en kommunal vurdering af
proportionalitet.
Landbrug & Fødevarer finder, at bestemmelsen er hensigtsmæssig,
også med den kommunale vurdering. En bolig kan være nødvendig i
henhold til landbrugsloven og i det hele taget erhvervsmæssig
nødvendig. I sådanne tilfælde kræves ikke landzonetilladelse. Nye
helårsboliger bør også kunne opføres i overensstemmelse med
grænsen på 500 m , jf. også ovenfor.
Det antages i øvrigt, at forslaget ikke indebærer andre principper for
ændret placering ved genopførelse af helårshuse i øvrigt.
2
s. 12
§ 56 stk. 3
10 årig genopførselsret
De nærmere kriterier bør fremgå af bemærkningerne til loven, specielt
da der er tale om et helt nyt princip. Der bør bl.a. være fokus på
orienteringen til naboer, og om ordningen er begrænset til en hidtidig
genopførelsesret til nogenlunde samme beliggenhed og størrelse. Det
bør ligeledes fremgå, om tilladelsen gælder til et projekt, der ansøges
om ved nedrivningen, eller om der kan blive tale om et nyt projekt
efter 10 år.
s 43 og 91, § 19
Kommunen kan give
videregående
dispensationer fra
lokalplan i indtil 3 år med
mulighed for forlængelse
Kommunalbestyrelsen vil fremover have hjemmel til at
dispensere fra alle bestemmelser i en lokalplan m.v., herunder
også principperne i planen, idet der vil kunne dispenseres fra
formålsbestemmelser og anvendelses-bestemmelser, som er
fastsat ud fra formålet med planen, når dispensationen
tidsbegrænses til at gælde i maksimalt 3 år. Ved udløbet af en
dispensationsperiode vil kommunalbestyrelsen kunne meddele
en ny.
Der bør fastsættes rammer for, hvor mange gange kommunen kan
dispensere, bl.a. så der ikke er tale om omgåelse som anført i
bemærkningerne. Det noteres, at der er forudgående orientering og
klagemulighed.
s. 10, § 36, stk. 1, nr. 14
Tilbygning til
Udvidelse uanset antal ansatte
Ingen bemærkninger.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0172.png
Side 19 af 20
nr. 77, s. 50 – 51 + s.
107
erhvervsvirksomheder
med 500 m i
tiloversbleven
landbrugsbygning.
2
s. 10, § 36, stk. 1, nr. 15
nr. 78, s. 50 – 51, + s.
107 - 108
s. 10, § 36, stk. 1, nr. 20
nr. 80, s. 50 – 51 + s.
108 – 109
Mindre butikker kan
udvides til i alt 250 m .
Tilbygning til
erhvervsvirksomheder
med 500 m i
tiloversbleven bygning, der
kan være andet end en
landbrugsbygning.
2
2
Ingen bemærkninger.
Ingen bemærkninger.
s. 10, § 36, stk. 2, 2. pkt.
nr.82, s. 46 – 50 + s. 109
Beboelsesbygning til
landbrugsejendom kan
opføres indtil 50 meter
væk fra eksisterende
bebyggelse.
Kommunen kan foretage en konkret vurdering.
Ingen bemærkninger.
s. 11, § 37, stk. 1 nr. 86,
s. 52 – 53 + s. 111
s. 11, § 37, stk. 2 og stk.
4, nre. 87, 88 og 89, s.
52 – 53 + s. 111 - 112
Ændret anvendelse også
til liberale erhverv,
forenings- og fritidsformål.
Indretning af virksomheder
mv. i andre eksisterende
bygninger end
overflødiggjorte
landbrugsbygninger.
Det antages at svare til hidtidig praksis.
Ingen bemærkninger.
Ændret anvendelse, dog kun én bolig og ikke inden for strand-
og klitbeskyttelse.
Ingen bemærkninger.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0173.png
Side 20 af 20
s. 11, § 37, stk. 6 nr. 90,
s. 49, nederst + s. 112
Ændret anvendelse
gælder ikke uden tilladelse
for landbrugsbygninger,
der er opført som
erhvervsmæssigt
nødvendige for bedriften.
Det bør overvejes, om der skal tages hensyn til senere
ejendomsmæssige forandringer, hvorved bygningen nu kan anses for
erhvervsmæssig nødvendig for ejendommens drift som
landbrugsejendom.
Husdyrbrug bør ligestilles med andre landbrug.
Vi kan med forbehold for den nærmere vejledning tiltræde forslaget.
s. 11, § 38, stk. 2 nr. 91,
s. 47 – 50 + s. 112
Kommunal mulighed for
indsigelse vedrørende
bygninger, der ønskes
opført som
erhvervsmæssig
nødvendig for
landbrugsbedriften.
s. 12, § 56, stk. 2 og 3 nr.
100, s. 53 – 54 + s. 114 -
115
s. 12, nr. 100 fortsat, s.
53-54 og s. 114-115, §
56
Ikke indeholdt i
lovforslaget.
Længere frist for
ibrugtagning og
kontinuitetsbrud.
Forældelsesfrist og
kontinuitetsbrud forlænges
fra 3 til 5 år, særlig
mulighed for 10 år.
Ændres fra 3 til 5 år
Husdyrbrug bør ligestilles med andre landbrug.
Der bør af hensyn til naboer fastsættes nærmere retningslinjer, f.eks.
om orientering, for anvendelse af bestemmelsen om 10 år.
Det bør overvejes, om grænsen for 30 ha for generations- og
medhjælperboliger bør nedsættes. Det vil hænge bedre sammen med
den nuværende udvikling, hvor der ikke er sammenhæng mellem
arealstørrelse og husdyrbrugs størrelse og dermed arealstørrelsen og
heltidslandbrug.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0174.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0175.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0176.png
Bilag
Benyttelse af danske feriehuse i
vinterhalvåret
Juni 2010
Ud fra retspraksis samt den seneste fortolkning af reglerne fra Skov- og
Naturstyrelsens side anbefaler Feriehusudlejernes Brancheforening her-
efter følgende regelsæt anvendt omkring benyttelse af sommerhuse i
vinterhalvåret, (1/10 – 31/3):
1.
Der gælder en maksimumsgrænse for overnatninger i vinterhalv-
året på
91 nætter (13 uger)
2.
Der gælder yderligere følgende regler omkring placeringen af
overnatninger i vinterhalvåret:
Det er tilladt at overnatte i feriehuset i flere sammenhængende
perioder, dog således at
hver periode højst må udstrækkes til 4 uger - og i et enkelt til-
fælde 5 uger,
samt at feriehuset i en sammenhængende periode på mindst 4
dage ikke benyttes til overnatning efter hver sammenhængende
periode på 4 (5) ugers overnatning.
3.
For så vidt angår ejerspærringer, vægter disse i forhold til benyt-
telseskvoten kun i den udstrækning, at der foregår overnatninger
i de pågældende spærringsperioder. For at bureauet kan forholde
sig til sådanne evt. overnatninger, må meddelelse herom ske di-
rekte fra ejeren til bureauet.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0177.png
Erhvervsstyrelsen
[email protected]
Miljø og Teknik
Plan
Laksetorvet
8900 Randers C
Telefon +45 8915 1569
[email protected]
www.randers.dk
14-10-2016 / 01.00.00-P17-2-16
Bemærkninger til udkast til forslag til modernisering af planloven
Randers Kommune har med interesse afventet forslag til ændring af planloven og har
derfor læst udkastet med stor interesse.
Randers Kommune vil indledningsvist kvittere for, at planlovens formål ændres, så
det også er et formål at skabe gode rammer for vækst og udvikling i hele landet. Det
fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det bliver op til den enkelte kommune
at skabe gode rammer for den lokale vækst og udvikling, og det er netop dette
råderum kommunerne har manglet. Det fremgår dog ikke entydigt, om dette fx vil
medføre, at der fremadrettet vil blive tale om en mindre restriktiv praksis fx i forhold
til landzonetilladelser til projekter, der kan skabe vækst i landdistrikterne. Det bør i
højere grad være op til byrådet at bestemme, hvilken vækst og udvikling der ønskes,
fremfor at det er lovgivningen, der hindrer udviklingen. Randers Kommune vil
opfordre til, at det ændrede formål følges op af mindre restriktiv praksis og hermed
mere selvbestemmelse til byrådet.
Randers Kommune støtter op om det øgede fokus på mere fleksibel administration af
planloven og muligheder for hurtigere sagsbehandling. På den baggrund undrer det
os, at der på baggrund af et grundigt forarbejde med bl.a. længerevarende
frikommuneforsøg ikke er fundet plads til flere af KLs 32 konkrete løsningsforslag for
den fysiske planlægning. Kommunen savner i særdeleshed de forslag, der netop har
til formål at give mulighed for hurtigere sagsbehandlingstider, mindre bureaukrati og
øget vækst i overensstemmelse med regeringens intentioner.
Lovforslaget mangler KLs forslag om byzonetilladelser, der vil kunne medføre
væsentlig kortere processer, mindre ressourceforbrug og samtidig en mere
vedkommende borgerinddragelse. Ligeledes mangler muligheden for at overføre
arealer fra landzone til byzone med kommuneplantillæg. Dette vil kunne give store
mulighed for øget vækst i mindre byzonebyer i form af mindre projekter, som ikke
gennemføres pga. krævende lokalplanprocesser, samtidig med at der vil kunne
spares ressourcer i kommunerne. Forslaget er i planforslaget søgt imødekommet
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
med mindre høringer på lokalplaner, der overfører arealer fra landzone til byzone;
det ændrer imidlertid ikke på, at det fortsat vil være tids- og ressourcekrævende at
udarbejde disse lokalplaner for i øvrigt ikke lokalplanpligtige projekter.
Der er ikke givet mulighed for generelle dispensationer fra lokalplaner eller
dispensationer til lokalplaners anvendelsesbestemmelser – ud over til midlertidige
aktiviteter. Det vil betyde, at der fortsat vil være behov for at udarbejde lokalplaner
alene med henblik på at ændre lokalplaners anvendelsesbestemmelser. Som
konsekvens af dette er der risiko for, at de midlertidige aktiviteter vil blive brugt som
en anledning til at dispensere midlertidigt sideløbende med, at plangrundlaget
ændres, hvorved borgerinddragelsen og planprocessen reelt tilsidesættes.
Lovforslaget bærer præg af primært at imødekomme ændringer med stort politisk
fokus. De ændringer, der er foreslået af KL med baggrund i frikommuneforsøgene og
hverdagens udfordringer i kommunerne, og som har til hensigt at medføre mindre
sagsbehandlingstid og mindre ressourceforbrug er ikke indarbejdet i planforslaget.
Randers Kommune har i øvrigt følgende bemærkninger til lovforslagets indhold:
Landzonebestemmelserne
Forslag til ændringer af landzonebestemmelserne afspejler til dels ønsket om
yderligere vækst i landdistrikterne bl.a. ved at give mulighed for ændret anvendelse
af alle tiloversblevne bygninger samt mulighed for at udvide erhverv i alle
tiloversblevne bygninger med op til 500 m
2
.
Det fremgår, at byrådet herved får mere frihed i administrationen af
landzonereglerne. Det fremgår dog ikke entydigt, om planlovens ændrede formål vil
betyde praksisændring ud over, hvad der fremgår af lovforslaget, fx om det vil blive
muligt at etablere større udhuse til boligejendomme i landzone eller muligt at give
landzonetilladelse til erhverv på boligejendomme i landzone. Hvis formålet med at
skabe gode rammer for vækst og udvikling også gælder ejendomme i landzone, så
burde det tilføjes i § 35, at byrådet kan lægge vægt på dette, når de giver
landzonetilladelser.
Jf. lovforslaget kan der ske til- og ombygninger af helårsboliger op til 500 m
2
uden
landzonetilladelse. Randers Kommune har ønsket at udfordre praksis, hvor der
tidligere er blevet givet afslag på landzonetilladelser til boliger over 400 m
2
, så der
kan etableres større helårsboliger i det åbne land. Men hvis ikke disse tilbygninger
kræver landzonetilladelse, vil kommunen ikke kunne stille vilkår om fx udseende,
hvilket vil betyde, at der kan ske en ikke uvæsentlig ændring af bebyggelsens karakter
i det åbne land. Der kan fx være tale om bygninger, der er synlige over meget lang
afstand, som ligger placeret i områder med naturinteresser, eller hvor naboer bliver
påvirket af den ændrede bebyggelse. Da det indledningsvist er nævnt, at det bliver
op til den enkelte kommune at skabe gode rammer for den lokale vækst, så bør det
også være op til kommunen at vurdere, om der skal meddeles landzonetilladelse.
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Randers Kommune ønsker derfor, at det skal være op til byrådet at afgøre, hvor store
boligerne i det åbne land må være efter en konkret individuel vurdering.
Det fremgår ligeledes, at erhverv i tiloversblevne bygninger vil kunne udvides med op
til 500 m², og at der ikke længere er krav om antal ansatte eller at det skal være en
mindre virksomhed. Det kan betyde, at der kan placeres ret store og trafikskabende
virksomheder i landzonen med konsekvenser for naboer samt efterfølgende
konsekvenser for den kommunale drift af vejnettet. Det bør derfor sikres, at der kun
kan etableres mindre virksomheder uden landzonetilladelse, men at det er op til
byrådet at beslutte, om der skal meddeles landzonetilladelse til større virksomheder.
Randers Kommune har haft store forventninger til forslaget om
omdannelseslandsbyer og mulighederne for at skabe yderligere vækst i
landdistrikterne. Som det fremgår af lovforslaget bliver der alene tale om meget
begrænsede muligheder og justeringer, der reelt ikke vil gøre den store forskel i
forhold til vækst og udvikling i landdistrikterne. Der burde være tale om reelle
omdannelseszoner, hvor byrådet med kommuneplanretningslinjer og -rammer fik
langt større frihed til at planlægge og give landzonetilladelser, og derved reelt havde
mulighed for at skabe udvikling og nytænke landsbyerne – selvfølgelig under respekt
for naturen.
Lokalplanlægning
Der fremgår en række ændringer vedr. høringsfrister for lokalplaner, hvorved
høringsfristen minimeres til 4 uger eller i nogle tilfælde 2 uger.
En kortere høringsfrist vil medføre kortere sagsbehandlingstid, omend 2 uger næppe
vil kunne danne grundlag for den forventede borgerinddragelse. Hvis hensigten har
været at nedbringe tidsforbruget til lokalplanlægning, savner Randers Kommune
mulighed for at udarbejde lokalplanforslag med mindre redegørelseskrav fx i form af
tillæg til gældende lokalplaner. Ligeledes kan det undre, at der fortsat jf. planlovens §
27, stk. 1. skal gå mindst 4 uger fra udløbet af høringen, til byrådet kan vedtage
planen endeligt, hvis der kommer indsigelser – selv om lokalplanforslaget fx kun har
været i høring i 2 uger, og vedtagelsen evt. er delegeret til forvaltningen. 4 ugers
fristen bør udgå af planloven og erstattes med en bestemmelse om, at der skal ske
behandling af indsigelser.
Randers Kommune imødeser ændringer om mulighed for dispensation til
midlertidige anvendelser, da det vil give større mulighed for udnyttelse af områder
under forandring. Der bør dog foreligge en præcis redegørelse for, hvordan
midlertidige anvendelser defineres, så det ikke bruges til at omgå muligheden for at
dispensere til lokalplaners formål til permanente anlæg. Randers Kommune vil
opfordre til, at praksis for administration af planlovens § 19 ændres, så
anvendelsesbestemmelserne ikke længere omfattes af planens principper. Randers
Kommune ønsker mulighed for at dispensere inden for hovedanvendelser, fx så der
kan dispenseres til tæt-lav bebyggelse i et område, der er lokalplanlagt til åben-lav,
3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
eller så der kan dispenseres til etablering af en restaurant i en stueetage udlagt til
butikker og liberale erhverv. Den nuværende praksis er unødig restriktiv og medfører,
at der i kommunerne meddeles afslag på mange ansøgninger, der ikke reelt er i
modstrid med planens principper; alternativt et stort ressourceforbrug i form af
udarbejdelse af nye lokalplaner for at ændre lokalplaners anvendelsesbestemmelser.
Dette ressourceforbrug bliver ikke mindre af en mindre offentlig høring på
lokalplanforslag.
Detailhandel
Randers Kommune er enig i, at det tilføjes i formålet, at der skal skabes gode rammer
for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur, da dette er et vigtigt
parameter i detailhandelsplanlægningen. Dette synes dog ikke at afspejle sig i de
konkrete ændringsforslag.
Lovforslaget fremstår på nogle punkter unødigt kompliceret, hvorved
detailhandelsplanlægningen eller administrationen af detailhandel i kommunerne
ikke vil blive mindre kompliceret eller tidskrævende.
Det virker fx unødigt kompliceret og i øvrigt ubegrundet, hvorfor dagligvarebutikker i
midtbyer og bydelscentre må være op til 5.000 m
2
, når dagligvarebutikker i
aflastningscentre kun må være 3.900 m
2
, til trods for at der må forventes at være et
væsentligt større opland til aflastningscentre og derved også bedre infrastruktur mv.,
der netop kan danne grundlag for en velfungerende og effektiv butiksstruktur.
Det virker også unødigt kompliceret og planlægningsmæssigt ubegrundet, at
bruttoetagearealet til detailhandel ikke længere kan fratrækkes arealer til
personalefaciliteter ved dagligvarebutikker i lokalcentre, enkeltstående
dagligvarebutikker samt ved udvalgsvarer. Dette betyder, at bruttoetagearealet skal
beregnes forskelligt afhængig af beliggenhed. I praksis vil det betyde, at kommunen
skal gennemgå alle eksisterende butikker i kommunen for at ajourføre
bruttoetagearealet for butikkerne Det vil ligeledes kunne betyde, at der i større
butiksområder fx bymidten eller aflastningscenter pludselig vil være en væsentlig
mindre rummelighed til detailhandel – uden at der reelt er kommet mere
detailhandel. Dette vil medføre behov for revision af rummelighed i kommuneplan og
lokalplaner og i øvrigt besværliggøre sammenligning af bruttoetagearealer ved
vurdering af fx udviklingen i butiksareal. Samtidig vil fjernelse af muligheden for at
fradrage personalefaciliteter fx ved enkeltstående butikker forventeligt medføre, at
der ikke længere investeres i så gode personalefaciliteter.
Randers Kommune vil derfor af hensyn til såvel vilkår for de butiksansatte som
ressourceforbrug i kommunerne kraftigt anbefale, at der fremadrettet også kan
fradrages arealer til personalefaciliteter til alle butikker uanset beliggenhed, og at
bruttoetagearealet til dagligvarebutikker i lokalcentre i stedet tilpasses dette.
4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Det står i Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser, at der – bl.a. på baggrund af
udviklingen i butikstyper - er behov for at give mere fleksibilitet til placering af
udvalgsvarebutikker. Randers Kommune undrer sig derfor over, at der ikke i
lovforslaget indgår bestemmelser om internethandel, og at gruppen ”særlig
pladskrævende varer” fortsat beskrives restriktiv til virksomheder, der fx
alene
forhandler ammunition eller møbler. For disse butikker findes der ikke længere
mange af. Planforslaget tager ikke udgangspunkt i, at butikker i dag ofte er en hybrid
af mange tidligere butikstyper; jagtbutikken forhandler sportsudstyr – eller omvendt.
Butikken med børneudstyr forhandler alt fra møbler og barnevogne til tøj og sutter.
Jf. lovforslaget vil listen over særlig pladskrævende varer ikke længere være
udtømmende. Det fremgår af ministeriets overvejelser, at dette er for at give
kommunerne mere fleksibilitet i udnyttelsen af områder udlagt til særlig
pladskrævende varer, og Randers Kommune vil støtte op om denne hensigt. Det
fremgår imidlertid, at hårde hvidevarer, tæpper og jagtudstyr fortsat kun vil være
almindelig udvalgsvarehandel, hvorved gruppen reelt alene udvides med
motorcykler, trailere og ammunition. Det fremgår uklart, om køkkener fremover vil
være særlig pladskrævende varer, da køkkener hverken er nævnt i listen over særlig
pladskrævende varer eller listen over, hvilke udvalgsvaretyper, der ikke er omfattet.
En ikke udtømmende definition af særlig pladskrævende varer vil forventeligt
medføre usikkerhed i kommuner og blandt ansøgere i forhold til, hvad der kan
tillades i områder til særlig pladskrævende varer, og det vil med stor sandsynlighed
medføre, at der (igen) bliver forskellig administrationspraksis fra kommune til
kommune.
Randers Kommune vil jf. lovens formål og ønsket om at tilpasse lovgivningen til
udviklingen foreslå, at bestemmelsen om, at butikker
alene
må forhandle varetypen
udgår og erstattes med
primært.
Ligeledes bør gruppen af særlig pladskrævende
varer udvides med varer, der reelt er pladskrævende og som ofte skal transporteres
med trailer; butikstyper der ikke af hensyn til trafik og bymiljø bør indplaceres i
bymidter og på gågader. Her kan fx nævnes køkkener, hårde hvidevarer, tæpper og
cykler. Disse butikstyper kan placeres i områder til særlig pladskrævende varer, uden
at det udgør nogen risiko for detailhandelen i bymidter og butiksområder, og
ændringen vil være i overensstemmelse med formålet om at ”skabe gode rammer for
velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur.«
I forhold til ændringer omkring udvidelse af aflastningscentre og muligheder for nye
aflastningscentre imødeser Randers Kommune vejledning om dette. Det fremgår ikke
entydigt af planforslaget, om der vil kunne planlægges for mere end et
aflastningscenter i en by, eller hvordan behovet for nye aflastningscentre reelt skal
beregnes og begrundes.
Randers Kommune ser frem til, at der bliver vedtaget en ændring af planloven, men
vi vil opfordre til, at loven i højere grad ændres med henblik på reelt at give mulighed
for hurtigere sagsbehandling, mindre ressourceforbrug og byrådets mulighed for selv
5
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0182.png
at beslutte, hvor og hvordan der skal skabes øget vækst i den enkelte kommune.
Randers Kommune stiller sig gerne til rådighed for dialog om yderligere ændringer af
planloven.
Det skal understreges, at der er tale om et administrativt høringssvar, da det pga. den
korte høringsfrist ikke har været muligt med politisk behandling.
Med venlig hilsen
Britta Bjerregaard Pørksen
Arkitekt MAA
Leder, Plan, Randers Kommune
6
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0183.png
Erhvervsstyrelsen
Miljø og Teknik
Plan
Laksetorvet
8900 Randers C
Telefon +45 8915 1515
Direkte
[email protected]
www.randers.dk
24-11-2016 / 01.00.00-P17-2-16
Randers Kommune har den 14. november 2016 sendt en række bemærkninger til
udkast til forslag til modernisering af planloven.
Udkastet til lovforslaget indeholder et forslag til ændring af planlovens § 11b, stk. 1 –
ny stk. 14:
14) - sikring af at erhvervsarealer langs motorvejen forbeholdes transport- og
logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder.
Randers Kommune har ikke tidligere kommenteret på dette, da det var
forvaltningens vurdering, at det alene måtte gælde for udlæg af nye
erhvervsområder langs motorvejene.
Forvaltningen er efterfølgende - på Årsmøde for Danske Planchefer den 17.
november – blevet opmærksom på, at Erhvervsstyrelsen forventer, at dette ikke kun
omfatter nye erhvervsområder, men at det også vil begrænse anvendelses- og
omdannelsesmulighederne for eksisterende erhvervsvirksomheder langs motorvejen.
Erhvervsstyrelsen udtalte således på årsmødet, at såfremt en eksisterende ikke
transporttung virksomhed langs motorvejen skal udvide, og dette forudsætter
ændret planlægning, så skal virksomheden flytte til en anden placering!
Der er i så fald tale om en lovændring, der kan få meget store økonomiske
konsekvenser for den enkelte virksomhed og hindre vækst og udvikling i modstrid
med lovens formål. Det er vigtigt, at kommunerne kan efterkomme succesfulde
virksomheders behov for udvidelse – også langs motorvejen. Samtidig sker der i disse
år en væsentlig ændring af virksomhedstyper i Danmark, og der er derfor behov for
mulighed for omdannelse af erhvervsarealer til andre og lettere erhverv,
servicefunktioner og lign. Dette gælder også for omdannelse af tidligere
produktionsvirksomheder langs motorvejene.
Bestemmelsen om, at arealer – også eksisterende erhvervsarealer – langs
motorvejene kun kan anvendes til transport- og logistikvirksomheder vil betyde, at
tidligere produktions- og servicevirksomheder langs motorvejene bliver låst i forhold
til at sælge deres virksomhed til andre anvendelser, idet planlægningen ikke vil kunne
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
ændres. Allerede nu er der større erhvervsejendomme til salg langs motorvejen, og
det vil på sigt kunne få den uheldige konsekvens, at der langs motorvejene vil ligge
tomme erhvervsbygninger, samtidig med at kommunen andre steder må planlægge
for nye erhvervsområder for at kunne imødekomme erhvervsudviklingen. Dette er
ikke hensigtsmæssigt – hverken af hensyn til anvendelsen af arealressourcerne,
erhvervsvenligheden, infrastruktur eller karakteren af områder langs motorvejene.
Det er Randers Kommunes vurdering, at bestemmelsen er i direkte modstrid med
formålet med moderniseringen af planloven: at give kommuner, virksomheder og
borgere mere frihed til at skabe udvikling og vækst i hele Danmark under fortsat
hensyntagen til natur og miljø.
Randers Kommune vil derfor opfordre til, at bestemmelsen udgår, og at det bliver op
til byrådet at fastlægge anvendelsen af kommunens erhvervsområder ud fra de
konkrete behov. Alternativt bør det præciseres, at det alene gælder udlæg til nye
erhvervsområder langs motorvejene, og at eksisterende erhvervsområder kan
bibeholdes, videreudvikles og omdannes.
Med venlig hilsen
Lene Andersen
Direktør, Miljø og Teknik
Randers Kommune
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0185.png
Dato: 14. oktober 2016
Til: Erhvervsstyrelsen, [email protected]
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Mail: [email protected]
Danmarks Naturfredningsforenings bemærkninger til
udkast til lovforslag om modernisering af Planloven
Danmarks Naturfredningsforening (DN) har med stor interesse læst udkast til lovforslag om
modernisering af planloven. Lovforslaget har til hensigt, at ”styrke mulighederne for vækst,
beskæftigelse og bosætning i hele Danmark”, da man ”uden for de største byer og i landdi-
strikterne er udfordret af faldende beskæftigelse, et svagt boligmarked og ændret befolknings-
sammensætning”. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget om lempelser af strand-
beskyttelseslinjen, hvorfor DN også henviser til foreningens høringssvar hertil.
Planlægningen for hvordan vi anvender vores arealer har afgørende betydning for udviklingen
af samfundet og for natur og miljø. DN ønsker med bemærkningerne til lovforslaget at påpege,
at forslaget ikke nævneværdigt vil påvirke væksten i de trængte dele af landdistrikterne. Det
skyldes, at problemerne her i mindre grad handler om planlægning og byggeretter, og i højere
grad om adgangen til realkreditlån, uddannelse, offentlig service m.v.
Lovforslaget vil i stedet fremme byggeaktiviteter i de store byers oplande og i hovedstadsregi-
onens grønne kiler, herunder borgernes udflugtslandskaber og grønne åndehuller. Her vil for-
slaget medføre forøget byspredning. Det vil resultere i udhuling af bymidterne, øge biltrans-
porten og vanskeliggøre grundlaget for kollektiv trafik. For naturen, miljøet og landskabet vil
det resultere i øget fragmentering, øget forurening og øget bebyggelse - særligt i kystlandska-
berne og i de bynære landskaber. For stat og kommune vil det resultere i øgede udgifter til
forsyning og service.
Dermed vil det ikke være hele Danmark som mærker effekterne af lovforslaget. Nær de større
byer og deres oplande vil man udnytte de nye byggemuligheder til at etablere erhverv og ud-
vide erhverv og boliger i landzone op til 500 m
2
uden forudgående tilladelse. Det sker blandt
andet fordi arealer i landzone er væsentligt billigere at etablere sig i end velplanlagte erhvervs-
og boligområder i byzone, der omvendt kan håndtere nabogener samt natur-, miljø- og land-
skabelige forhold.
DN undrer sig over, at det ikke tydeligt fremgår, at hovedstadsregionen er undtaget lempel-
serne i landzonen, herunder forslagene om liberaliserede landzoneregler, udviklingsområder og
omdannelseslandsbyer. I modsat fald er det et opgør med den Fingerplan, der indtil nu har
sikret,
at hovedstadsregionen ikke vokser vilkårligt i alle retninger, men vokser i ”håndfladen”
og i ”fingre” med gode togforbindelser etc.
I forvejen er hovedstadsregionens landzone vold-
somt under pres fra byggeri til både bolig og erhverv. Undtages regionen ikke lempelserne, vil
det være et farvel til
den bynære landzone – herunder de grønne kiler, som vi kender i dag.
Lovudkastet fokuserer på nye altovervejende ikke-landbrugsmæssige aktiviteter i landdistrik-
terne. Det vil dog ikke løse landbrugets strukturelle og økonomiske problemer på lang sigt,
selv om de mange lempelser viser nye veje for ikke-landbrugsmæssige aktiviteter for jordeje-
re.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0186.png
På detailhandelsområdet vil nye aflastningscentre planlægges på bar mark nær de større byer.
Det vil øge biltrafikken når folk tager bilen for at handle uden for byen. Da områderne ofte er
dårligt forsynede med kollektiv trafik og ligger langt fra bopælen, vil det forringe tilgængelig-
heden til detailhandlen for svage grupper uden bil og forringe den kollektive trafik. Det vil des-
uden forringe bymiljøet, når bymidternes butiksliv udhules, fordi de mindre udvalgsvarebutik-
ker lukker, når store dagligvarebutikker, der ellers trækker kunderne til, flytter til de nye
centre.
Kysterne udsættes med lovforslaget (sammen med lovforslaget til ændret strandbeskyttelses-
linje) for et endnu større byggepres end vi kender det i dag. Det på trods af, at kystzonen i
forvejen er det område af Danmark, hvor der bygges mest
1
. Med lovforslaget bryder regerin-
gen løftet om at bevare kystnærhedszonen, og introducerer begrebet udviklingsområder. Det
er områder i kystnærhedszonen til byudvikling og anlæg, hvor der hvert fjerde år i alle kom-
muner, kan ansøges om ophævelse af kystnærhedszonen. Regeringen efterlader dermed over
tid kystlandskaberne fragmenteret med spredt bebyggelse. De nærmere regler er endnu ikke
offentliggjorte men skal konkretiseres i en senere vejledning. Samtidigt er en ny forsøgsord-
ning for kyst- og naturturisme med yderligere 0-15 store kystprojekter skrevet ind i lovforsla-
get. Dertil kommer udlæg af 6.000 nye sommerhuse i zonen, hvoraf de 5.000 er omplacering
af sommerhuse fra mindre til mere attraktive beliggenheder i zonen, og 1.000 er helt nye hu-
se.
Med lovforslaget begrænses borgernes deltagelse i planlægningen og retssikkerheden svæk-
kes, når høringsperioderne halveres fra 8 til 4 uger, og for visse lokalplaner helt ned til 2 uger.
Det sker, selv om det er et hovedformål med loven, at sikre borgernes inddragelse i planlæg-
ningen.
Samtidigt ønsker regeringen at indskrænke statens påvirkning af kommunernes planlægning til
fire udvalgte nationale interesseområder. Dermed frasiger staten sig væsentlig indflydelse på
landets udvikling, og overlader det i højere grad til borgere og foreninger at sikre intentionerne
med planlægningen, men på den halve tid. Det bemærkes, at regeringen ligeledes ønsker at
forøge klagegebyret over kommunernes planlægning og afgørelser med 360 %
2
. Tilsammen
tydeliggør det en uheldig fokusering i regeringens lovgivning på at begrænse sin egen og bor-
gernes indflydelse på landets udvikling og planlægning.
Den liberaliserede planlov risikerer samlet set at sætte de danske styrkeområder ved kysterne
over styr og forringe de kvaliteter, som folk søger og bosætter sig efter i landdistrikterne, her-
under en mangfoldig natur, et rent miljø og smukke landskaber. Samtidigt udgør forslaget et
angreb på kystområderne og på de bynære dele af byzonen – herunder også hovedstadsregio-
nens landzone og grønne kiler.
På den baggrund foreslår DN, at lovforslaget inden for 12 områder tilrettes således:
1. Udviklingsområder bør udtages af lovforslaget.
Områderne betyder en vedvarende afvikling af kystnærhedszonen. Kommuner, er-
hvervsliv og privates byggemuligheder er allerede væsentligt liberaliseret og tilgodeset
med øvrige forslag i loven om omdannelseslandsbyer, liberaliserede landzoneregler og
lempet/fjernet strandbeskyttelse:
1
Mellem 1990 og 2014 er 0,81 % af arealet indenfor kystnærhedszonen overgået til bymæssige arealer og infrastruk-
tur, hvilket er lidt højere end for resten af landet hvor tallet er 0,78 % (Kilde:
Nationalt Center for Miljø og Energi på
Aarhus Universitet -
DCE, september 2015, læs flere fakta fra rapporten her:
http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=45967
).
2
Læs mere om lovforslagene til nyt Miljø- og Fødevareklagenævn og nyt Planklagenævn samt DNs høringssvar her:
http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=48182
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0187.png
Alternativt forslås det, at den løbende afvikling af kystnærhedszonen gennem ud-
pegninger i kommuneplanen ændres til, at der på en gang og på baggrund af an-
søgninger fra kystkommunerne, tages stilling til, hvilke områder i kystnærhedszo-
nen der skal udgå og i stedet overgå til byudvikling.
Ministeren bør ikke frasige sig statens indsigelsesret i udviklingsområderne, da ky-
sterne er national interesse.
2. Forsøgsordningen for kyst- og naturturisme med 0-15 nye projekter bør tages ud.
Skabes der på et tidspunkt et politisk flertal for flere kystprojekter, kan den nødvendige
lovgivning tilvejebringes. Dersom ordningen alligevel bibeholdes foreslår DN følgende:
At ordet
hovedregel
slettes i forbindelse med at det fremgår, at nye anlæg som ho-
vedregel ikke kan placeres midt i uberørt natur og åbne ubebyggede kyststræknin-
ger.
At planlægningsforbuddet i Natura2000 områderne tilføjes lovbemærkningerne.
at sløjfe forslaget om, at projekter for eksisterende campingpladser skal kunne op-
føre flere campinghytter inden for strandbeskyttelsen (se også bilag 1).
At det overvejes, om der bør stilles krav om arkitektkonkurrence.
At det specificeres, at sommerhuse, der udlægges som en del af projekterne indgår
i puljen på 6.000 nye sommerhuse (se også punkt 3).
3. Sommerhuse bør ikke omplaceres eller forøges i antal i kystnærhedszonen.
Såfremt dette sker, bemærker DN, at:
For at sikre, at der reelt sker en udtagning af gamle sommerhusgrunde og tilbage-
førsel til landzone - før nye planlægges, skal der fastlægges en klar proces herfor,
som nærmere angiver en rækkefølge. Derfor bør det være et krav i loven, at kom-
munerne ikke blot anviser områder - men rent faktisk også gennemfører tilbagefø-
ringen af sommerhusområde til landzone, før ny planlægning kan vedtages.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at sommerhuse ikke kan udlægges hvor der er
særlige landskabs- og naturbeskyttelsesinteresser. DN mener
særlige
bør slettes.
DN foreslår, at genindsætte det tidligere kriterium om at nye sommerhuse skal pla-
ceres bag eksisterende sommerhusbebyggelse. Det vil skåne de mest kystnære de-
le af landskabet og sikre at sommerhusene ikke udlægges som et bælte langs ky-
sten umiddelbart op til strandbeskyttelseslinjen.
Det fremgår af bemærkningerne, at udlæg af sommerhusene ikke må stride mod
væsentlige
nationale interesser. Eftersom de statslige interesser med loven reduce-
res til fire nationale interesseområder, mener DN, at alle fire områder er væsentlige
og foreslår derfor, at ordet
væsentlige
udgår.
Det fremgår af bemærkningerne, at sommerhuse også kan udlægges i tilknytning
til hoteller hvor driften ikke længere er rentabel. DN mener ikke, at udlæg af som-
merhuse skal bruges til at forbedre økonomien i feriecentre, eller på sigt skal kunne
bruges i planlægning af kommende centre og forsøgsprojekter nær stranden til
kyst- og naturturisme for at få økonomien til at hænge bedre sammen.
4. Liberaliserede landzoneregler bør begrænses til kun at gælde for de trængte dele af
landdistrikterne.
Derudover foreslår DN, at:
Det specificeres, at hovedstadsregionen – herunder de grønne kiler og ringe, ikke
er omfattet af bestemmelserne (herunder også øvrige regler for landzonearealer så
som omdannelseslandsbyer og udviklingsområder – se punkt 1).
Etablering og udvidelse af erhverv ikke bør gælde for erhverv, der miljømæssigt
påvirker omgivelserne negativt, med mindre påvirkningen er ubetydelige.
For boliger bør reglerne tilrettes, så kommunerne kan give tilladelse til større boli-
ger over 250 m
2
, under forudsætning af at hensynet til kommuneplanlægningen,
naboer, natur, miljø og landskaber ikke taler imod.
Muligheden for at boliger til en landbrugsejendom kan placeres op til 50 m fra øvrig
bebyggelse udgår.
3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0188.png
5. De statslige interesser bør fastholdes, og ikke reduceres til fire nationale interesser.
Sker det ikke, foreslår DN:
At interessen
vækst og erhvervsudvikling
ændres til
by, bolig, produktion og hver-
dagsliv.
Kyster og klima bør fremhæves som interesseområder af national interesse, da in-
teresserne i høj grad går på tværs af kommuner.
6. Høringsperioder på de nuværende 8 uger bør fastholdes, for at sikre den demokratiske
proces og borgerinddragelse jf. planlovens formål.
7. DN kvitterer for, at Grønt Danmarkskort forbliver i planloven og foreslår:
At der i kommuneplanerne redegøres for omfanget af kortets realisering, samt for
de interesser der er sikret inden for de enkelte dele, jf. udpegningskriterierne.
At Grønt Danmarkskort fremhæves som værende en del af den nationale interesse
for natur- og miljøbeskyttelsen.
Øvrige justeringer til bemærkningerne, samt forslag til rammer for kortet vedrøren-
de mål, udpegningskriterier og lokale- og nationalt naturråd.
8. DN ønsker ikke nye aflastningscentre uden for byerne.
Som en del af detailhandelsredegørelsen bør der redegøres for forventet forbrug af
areal til nybyggeri, og forventede miljøkonsekvenser - herunder særligt trafikale
ændringer.
9. Planlægning for ny byvækst: Staten bør fastholde sin indsigelsesret, og byvækst bør
være en national interesse (se også punkt 5).
Derudover mener DN:
I redegørelsen for ny byzone og arealernes placering, bør der også redegøres for
betydningen for hensynet til værdifuld natur og landskaber.
At der ikke skal kunne udlægges ny byzone til fødevarevirksomheder i det åbne
land, men at der i stedet arbejdes med planlægning for opdeling af pladskrævende
faciliteter i virksomheden, således at lager, transport og større produktion henvises
til erhvervsområder nær lokaliteten, mens besøgsfaciliteter, butik og lokal produkti-
on kan fastholdes på stedet.
10. Dispensationer i strid med lokalplaners formål bør ikke kunne forlænges.
11. Kommunale klimatilpasningsplaner bør revideres løbende.
DN foreslår, at det indføres i planloven, at kommunale klimatilpasningsplaner skal revi-
deres løbende i sammenhæng med den øvrige kommuneplanrevision.
12. Til beskrivelsen af lovforslagets konsekvenser savnes en mere troværdig beskrivelsen af
visse negative økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser ved den foreslåede
byspredning, herunder konsekvenserne for hovedstadsregionen og de grønne kiler,
samt økonomiske konsekvenser af udgifter til kommunal service og forsyning.
Ovenstående forslag uddybes nærmere nedenfor.
Med venlig hilsen
Nina Larsen Saarnak
Leder for lokale sager
31193238,
[email protected]
4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Uddybende bemærkninger
Ad. 1 Kystnærhedszone, udviklingsområder og omdannelseslandsbyer
Kommunerne har ønsket bedre udviklingsmuligheder for landsbyer og byer - herunder også i
kystnærhedszonen. Dette opnås i lovforslaget med kommunernes mulighed for hvert 4. år at
udpege to omdannelseslandsbyer. Samtidigt liberaliseres landzonereglerne så virksomheder og
boliger lettere kan etableres og vokse sig større uden tilladelse, og strandbeskyttelsens regler
for planlægning, bebyggelse og erhverv liberaliseres. Dermed gives kommunerne gode mulig-
heder for at omdanne og udvide deres landsbyer og byer, og private gives muligheder for at
udvide og modernisere boliger og etablere virksomheder i overflødige bygninger – også i kyst-
nærhedszonen.
På den baggrund er det uklart, hvorfor der samtidig foreslås byudvikling UDEN for byerne i de
såkaldte udviklingsområder i kystnærhedszonen. Byudvikling uden for byer og landsbyer er
ikke en god idé, og byspredning har af både røde og blå regeringer været et forhold man har
arbejdet for at undgå. Byspredning påvirker miljø og klima negativt på grund af øget transport
fra mere spredte boliger og erhverv, øget landskabspåvirkning, øget fragmentering af natur og
øgede krav til kommunal service og forsyning.
Behovet for udviklingsområder i kystnærhedszonen, som ikke kan opnås ved at udpege en by
til omdannelseslandsby, er ikke beskrevet eller begrundet i lovforslagets bemærkninger eller
den tilhørende politiske aftale. Regeringen har meldt ud, at den ønsker kystnærhedszonen be-
varet, men foreslår med udviklingsområder samtidigt en kontrolleret delvis afvikling af zonen
over tid. DN foreslå at idéen om udviklingsområder udtages af lovforslaget.
I modsat fald skal DN foreslå, at den løbende delvise afvikling af kystnærhedszonen gennem
udpegninger i kommuneplanen ændres til, at der på en gang og på baggrund af ansøgninger
fra kystkommunerne, tages stilling til, hvilke områder i kystnærhedszonen der skal udgå og i
stedet overgå til byudvikling. I denne forbindelse bør det præciseres, at udpegningerne ikke
kan ske på de prioriterede natur og landskabsarealer, der indgår i den kommunale planlæg-
ning.
Det fremgår af lovforslaget, at ministeren ikke skal kunne gøre indsigelse over for planlægnin-
gen i udviklingsområderne. Det er en uheldig undtagelse, da udviklingsområderne netop er
placeret i den følsomme kystnærhedszone. Selv om ministeren har givet tilladelse til en kon-
kret udvikling af området, kan en efterfølgende kommunal planlægning i området ad åre ud-
vikle sig i strid med de nationale interesser. Sker det, er det vigtigt at ministeren har opret-
holdt sin indsigelsesret.
Ad. 2 Forsøgsordningen for kyst- og naturturisme
Lovforslaget indeholder en ny forsøgsordning for kyst- og naturturisme der tillader mellem 0-
15 nye projekter ved danske strande. DN er helt grundlæggende modstander af ordningen,
men vil gerne kvittere for, at den nye ordning som et af kriterierne medtager krav om at pro-
jekterne skal indeholde tiltag, som bidrager positivt til den omkringliggende natur, og også
gerne til gode naturoplevelser.
Ordningen forudsætter en oprydning af de 250 eksisterende arealreservationer til ferie- og
fritidsformål i zonen. Forventningen er, at det vil resultere i en fjernelse af ca. 50 reservatio-
ner. Dermed er der fortsat ca. 200 eksisterende reservationer tilbage. Kombineret med den
lange række af byggemuligheder regeringen med lovforslaget om lempet strandbeskyttelses-
linje efterlader inden for linjen, samt forslag om omplacering af 5.000 sommerhuse til mere
5
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0190.png
attraktive beliggenheder i kystnærhedszonen samt yderligere 1.000 nye sommerhuse, omdan-
nelseslandsbyer og udviklingsområder i samme zone, virker behovet for en ny forsøgsordning
helt udokumenteret. Samtidig har allerede en række af de 10 udvalgte forsøgsprojekter pro-
blemer med finansieringen.
DN skal i øvrigt påpege, at det i mange år har været et krav til kommunerne, at de i forbindel-
se med kommuneplanrevisionerne skal gennemgå og udtage uaktuelle arealreservationer i
kystnærhedszonen, uden at det har ført til særlige ændringer. Endelig er der ikke politisk fler-
tal for flere forsøgsprojekter i kystzonen, hvorfor det af lovforslaget fremgår, at det er en mu-
lighed med 0 projekter.
DN noterer sig, at ordningen som noget nyt gerne må indeholde planlægning for sommerhuse.
Forslaget skyldes formodentlig behov for bedre økonomi i projekterne. Hvis det er tilfældet,
betyder det, at projekterne ikke er økonomisk bæredygtige i sig selv, og dermed heller ikke
bidrager til vækst og udvikling, men derimod til bebyggelse af Danmarks kyster. DN mener
ikke ordningen bør indeholde mulighed for nye sommerhuse. Hvis forslaget gennemføres bør
det fremhæves, at sommerhusene indgår i puljen på 6.000 sommerhuse i kystnærhedszonen.
DN noterer sig ligeledes, at der ikke længere, som i den første ordning, skal være tale om pro-
jekter der tiltrækker internationale turister, selv om udlændinge udgør en større del af kysttu-
rismen end danskerne.
Endelig peger DN på, at krav om at projekterne skal indpasses arkitektonisk i landskabet er
vanskelligt at sikre gennem lokalplanlægning, med mindre der stilles krav om arkitektkonkur-
rence.
DN foreslår på baggrund af ovenstående, at ordningen helt udtages af loven, og således må
gøres til genstand for en selvstændig lovgivning, hvis der på et tidspunkt kan skabes et politisk
flertal herfor.
Dersom ordningen alligevel bibeholdes foreslår DN følgende:
Det fremgår, at nye anlæg som hovedregel ikke kan placeres midt i uberørt natur og
åbne ubebyggede kyststrækninger. DN foreslår, at ”som hovedregel” slettes.
At det til bemærkningerne tilføjes, at der er planlægningsforbud i Natura2000 områder-
ne.
At projekter for eksisterende campingpladser ikke skal kunne opføre flere campinghyt-
ter inden for strandbeskyttelsen. Se uddybning om campingpladser i bilag 1.
At det overvejes om der kan stilles krav om arkitektkonkurrence, for at sikre den arki-
tektoniske indpasning.
At sommerhuse, der udlægges som en del af projekterne, indgår i puljen på 6.000 nye
sommerhuse.
Ad.3 Sommerhuse
Der er forbud mod udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen og krav om at fast-
holde de eksisterende sommerhusområder. Siden 2005-2010 er der dog udlagt 8.000 nye
sommerhuse gennem statslig og efterfølgende kommunal planlægning. I dag er der ca. 20.000
ubebyggede sommerhusgrunde og yderligere ca. 15.000 sommerhuse til salg.
Alligevel introducerer lovforslaget en ny ordning, der åbner for genplacering af 5.000 sommer-
huse i mere attraktive dele af kystnærhedszonen og yderligere udlæg af 1.000 nye sommerhu-
se i samme zone. DN mener ikke at der på den baggrund er behov for yderligere 1.000 nye
sommerhuse i kystnærhedszonen. Samtidigt mener DN, at omplacering af 5.000 sommerhuse
til en mere attraktiv placering er i modstrid med den politiske udmelding om at bevare kyst-
nærhedszonen og sikre de åbne kystlandskaber.
6
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
DN vil dog gerne kvittere for, at der på trods af ovenstående opstilles en række vigtige kriteri-
er for udlæg af sommerhusområderne. Tidligere har det været et kriterie for udlæg af de 8.000
sommerhuse, at de blev placeret bag eksisterende sommerhusområder. DN foreslår, at fast-
holde kriteriet i den nye ordning. Ellers må det forventes, at de 6.000 sommerhuse placeres i
forlængelse af eksisterende sommerhusområder i et bælte langs kysten tæt op til strandbe-
skyttelsen.
Det fremgår, at det skal være lettere at overføre sommerhusområder til byzone og lettere at
bebo sommerhuse hele året. Det kan få stor betydning for områdernes landskabelige udtryk og
til dels påvirkningen af nære naturområder, hvis et sommerhusområde ændrer karakter fra et
fritidsområde til et helårsområde. Dels vil ønsket til bebyggelsernes størrelse og højde stige.
Det samme gælder forventningerne til vejenes beskaffenhed, belysning og forventningerne til
offentlig service, kloakering m.v. Sommerhusområder har netop kunne placeres mere natur-
og miljøfølsomt end byområderne grundet deres ekstensive udnyttelse.
Det fremgår, at kommunerne i forbindelse med ønskerne om nye sommerhuse og omplacering
af sommerhuse skal anvise, hvilke ubebyggede sommerhusområder der kan tilbageføres til
landzone, så der i kommuner hvor det er muligt byttes eksisterende ubebyggede områder med
nye i forholdet 1:1. Tilbage står spørgsmålet om, hvad der skal ske i de kommuner, hvor man
ikke vurderer dette er muligt, samt spørgsmålet om hvordan de 1.000 ekstra sommerhuse
fordeles mellem kommunerne?
DN ønsker ikke omplacering eller nye sommerhuse i kystnærhedszonen. Såfremt dette sker,
bemærker DN, at:
For at sikre, at der reelt sker en udtagning af gamle sommerhusgrunde og tilbageførsel
til landzone - før nye planlægges, skal der fastlægges en klar proces herfor, som nær-
mere angiver en rækkefølge. Derfor bør det være et krav i loven eller bemærkningerne
hertil, at kommunerne ikke blot anviser områder - men rent faktisk også gennemfører
tilbageføringen af sommerhusområde til landzone, før ny planlægning kan vedtages.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at sommerhuse ikke kan udlægges hvor der er
særlige landskabs- og naturbeskyttelsesinteresser. DN mener ordet
særlige
bør slettes.
DN foreslår, at genindsætte det tidligere kriterium om, at nye sommerhuse skal place-
res bag eksisterende sommerhusbebyggelse. Det vil skåne de mest kystnære dele af
landskabet og sikre, at sommerhusene ikke udlægges som et bælte langs kysten
umiddelbart op til strandbeskyttelseslinjen.
Det fremgår af bemærkningerne, at udlæg af sommerhusene ikke må stride mod
væ-
sentlige
nationale interesser. Eftersom de statslige interesser med loven reduceres til
fire nationale interesseområder, mener DN, at alle fire områder er væsentlige og fore-
slår derfor, at ordet
væsentlige
udgår.
Det fremgår af bemærkningerne, at sommerhuse også kan udlægges i tilknytning til
hoteller hvor driften ikke længere er rentabel. DN mener ikke, at udlæg af sommerhu-
se skal bruges til at forbedre økonomien i feriecentre, eller på lag sigt skal kunne bru-
ges i planlægning af kommende centre og forsøgsprojekter nær stranden til kyst- og
naturturisme for at få økonomien til at hænge bedre sammen.
Ad. 4 Landzoneregler: Byspredning og differentierede landzoner
De liberaliserede landzoneregler giver mulighed for etablering af alle typer erhverv i overflødi-
ge bygninger i landzone, samt udvidelse af erhverv og boliger i landzone op til 500 m
2
uden
tilladelse. Reglerne vil forventeligt blive udnyttet hvor ressourcerne er til stede. Det vil typisk
dreje sig om landzoner i hovedstadsregionen og omkring øvrige større byer i landet. Ændrin-
gerne vil dermed komme de bynære områder langt mere til gavn end de trængte landdistrikter
aftalen sigter mod, og vil forstørre forskellene i landdistrikterne mellem de trængte og mindre
trængte dele.
7
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Byspredningen omkring de større byer risikerer at trække ressourcerne ud af byomdannelsen.
De velplanlagte bolig- og erhvervsområder i byzone kan ikke konkurrere med billigere, men
helt uplanlagte lokaliseringsmuligheder i den bynære landzone, som lovforslaget åbner for.
Byspredningen fra erhverv og transport vil i øvrigt påvirke miljøet negativt og yderligere frag-
mentere natur og landskaber.
Muligheden for at ibrugtage overflødige bygninger til andre formål giver delvist god mening for
de landdistrikter der præges af mange tomme bygninger og tilbagegang, men ikke god mening
i de oplande til de større byer, hvor der hverken er fraflytning eller særlige problemer med
tomme bygninger.
Samtidigt bør de erhverv, som kan påvirke omgivelserne negativt, og som ikke reguleres af for
eksempel en miljøgodkendelse, ikke kunne etableres og udvides uden en tilladelse. Det drejer
sig for eksempel om autoværksteder, maskinværksteder eller større transportvirksomheder.
Etablering og udvidelse af disse erhverv uden tilladelse kan dels resultere i væsentlige negati-
ve påvirkninger af grundvand, landskab og natur, og dels risikere at være til stor gene for na-
boer med støj, trafik og forurening. Det kan desuden have ødelæggende effekt på landsbyud-
viklingsprojekter – herunder omdannelseslandsbyerne. Derfor bør det være muligt for kommu-
nerne, med udgangspunkt i kommunal sagsbehandling, at anvise en anden placering, eller
stille vilkår til virksomhedens drift gennem en tilladelse.
Lovforslaget giver mulighed for udvidelse af boliger op til 500 m
2
uden tilladelse. Det er en
fordobling af det nuværende boligareal, der kan opføres uden tilladelse. Det er meget store
boliger, som normalt hverken tillades i landzone eller byzone, fordi de væsentligt påvirker
landskaberne og kan være til gene for naboer. Hvis man ønsker at åbne for så store boliger i
landskabet, bør det som minimum kræve en tilladelse, således at planlovens formål om sikring
af landskabet kan opretholdes gennem kommunernes sagsbehandling. Derfor foreslås det, at
reglerne udformes således, at kommunerne kan give landzonetilladelse til større boliger end
250 m
2
, hvis ikke hensyn til kommuneplanlægningen, naboer, natur, miljø og landskab taler
imod.
Muligheden for at nybyggeri af bolig på en landbrugsejendom må placeres i landskabet dobbelt
så langt fra eksisterende bebyggelse som andre boliger (op til 50 meter), er ikke nødvendigvis
en sikring af hverken landbrugs-, landskabs-, natur eller miljømæssige hensyn. Det er generelt
en dårlig idé ud fra en landskabsmæssig betragtning at tillade boliger længere ude i landska-
bet, og der er ikke redegjort for begrundelsen for forslaget, hvorfor DN mener det bør udgå.
Gennemføres de liberaliserede landzoneregler, mener DN at det er væsentligt, at reglerne ale-
ne gælder for de trængte dele af landdistrikterne hvor behovet er til stede, og ikke for landzo-
nen i hovedstadsregionen eller for andre bynære landzoneområder.
DN undrer sig over, at det ikke tydeligt fremgår, at hovedstadsregionen er undtaget lempel-
serne i landzonen. I modsat fald er det et opgør med den Fingerplan, der indtil nu har sikret,
at hovedstadsregionen ikke vokser vilkårligt i alle retninger, men vokser i ”håndfladen” og i
”fingre” med gode togforbindelser etc. I forvejen er hovedstadsregionens landzone voldsomt
under pres for byggeri til både bolig og erhverv. Undtages regionen ikke lempelserne, vil det
være et farvel til den bynære landzone – herunder de grønne kiler, som vi kender i dag.
Ad. 5 Reducering/Fokusering af nationale interesser
De statslige interesser i kommuneplanlægningen defineres nærmere hvert 4. år, i en samlet
oversigt. Den giver overblik over statslige interesser og krav til kommunernes planlægning
som stammer fra lovgivning, handleplaner, sektorplaner, landsplanbeslutninger, aftaler mellem
myndigheder og politiske aftaler mellem regeringen og KL. Dermed afspejler oversigten inte-
resser af national og regional betydning samt interesser, der har vægtet tungt i landsplan-
mæssig sammenhæng, og som staten værner særligt om, da de går på tværs af kommune-
8
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
grænser eller/og har betydning for kommende generationer. Oversigten bruges desuden som
grundlag for dialogen mellem staten og kommunerne om kommuneplanernes indhold, og kan i
tilfælde af planlægning i strid med oversigten resultere i en statslig indsigelse.
Regeringen ønsker at reducere statens mulighed for at gøre indsigelse over for kommunernes
planlægning gennem reducering/fokusering af de statslige interesser til fire nationale interes-
seområder: vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabs-
bevarelse samt hensyn til nationale og regionale anlæg eller regler eller beslutninger efter §3.
DN glæder sig over, at særligt natur- og miljø samt kulturarvs- og landskabsbevarelse udpeges
som nationale interesser.
Samtidigt vil DN gerne pege på, at det er uheldigt i lovgivningen, at definere interesserne en
gang for alle, og reducere dialogen mellem stat og kommuner til færre områder. Der vil løben-
de opstå nye emner, der i forbindelse med kommuneplanrevisioner vil være mere eller mindre
vigtige at have dialog om mellem stat og kommune. Kommunerne er ikke forpligtet ud over
kommunegrænsen. Og emner der går på tværs af grænser og som ikke falder ind under de fire
nationale interesser kan dermed ikke længere sikres en statslig interessevaretagelse i plan-
lægningen. Derudover kan såvel Folketing som kommuner have bud på, hvad der i en given tid
er en statslig interesse. Fokuseringen af interesserne strider desuden mod den politiske mål-
sætning om at rette op på det skæve Danmark, hvis man ikke har en statslige interesse – men
lader det være op til kommunerne at konkurrere med hinanden.
Når staten ønsker at spille en mindre rolle i påvirkningen af samfundsudviklingen, overlader
man det samtidigt til borgere og foreninger at påvirke planlægningen i og på tværs af landet.
Staten vil kun i mindre grad tilvejebringe overblikket over landets udvikling. Det går for ek-
sempel ud over det nationale overblik over udvikling af byzonen. Samtidig halveres med lov-
forslaget den periode hvor borgerne høres.
Sektorinteressen vækst og erhvervsudvikling udvælges særligt som en national interesse. Det
tydeliggør, at andre væsentlige områder ikke har statens interesse, selv om også de har stor
betydning for samfundsudviklingen og bør ses på tværs af kommunegrænser. Det drejer sig
for eksempel om udbuddet og adgangen til boliger, byvækst og gode livsvilkår. Det mener DN
er uheldigt, og i strid med intentionerne i planlovens formål, jf. § 1. Derfor foreslår DN, at sek-
torinteressen
vækst og erhvervsudvikling
udvides, således at den fremover dækker
by, bolig,
produktion og hverdagsliv.
Endelig mener DN, at kysterne og klima bør fremhæves som nationale interesser. Se desuden
ad. 1 om at sikre en statslige indsigelsesret i udviklingsområderne.
Ad. 6 Høringsregler og demokrati
Med lovforslaget, foreslås den periode hvor borgerne høres om kommunernes planlægning
halveret fra 8 til 4 uger (for visse lokalplaner ned til 2 uger). Det sker, selv om Folketinget i
forrige samling netop har taget stilling til ikke at ville reducere høringsperioden for miljøvurde-
ringer af planer og projekter fra 8 til 4 uger. Samtidigt er netop inddragelsen af borgerne i
planlægningen et af de formål planloven særligt tilsigter (§1 stk. 2, nr. 6).
Det kan være vanskelligt inden for en måned at opdage planer i høring, sammenkalde grund-
ejere, eller frivillige i en forening, til diskussion af et planforslag, endsige formulere et hørings-
svar. DN er desuden blevet gjort bekendt med, at kommunerne langt fra udnytter de eksiste-
rende muligheder i den interne forvaltning for en hurtigere planproces.
På den baggrund forekommer forslaget om reduceret høring af borgerne helt ubegrundet. DN
foreslår den nuværende høringsperiode på 8 uger fastholdt.
9
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Ad. 7 Grønt Danmarkskort
DN vil gerne kvittere for, at Grønt Danmarkskort (GD) ikke er taget ud af planloven.
Det fremgår af bemærkningerne, at målet med GD er at få en national udpegning og national
prioritering af vores grønne områder, samt at GD understøtter opfyldelsen af FNs og EU's mål
for biodiversitet i 2020. Dette er dog ikke korrekt, idet der ikke er tale om midler til etablering
af ny natur, men alene tegning af et kort, hvortil der ikke er knyttet virkemidler, ligesom der
ikke stilles nye krav til landbruget om naturbeskyttelse eller begrænsninger på udvidelser af
husdyrbrug eller ny bebyggelse.
DN er optaget af, at GD omsættes til reel ny og bedre natur og dermed reelt kan bidrage til
opfyldelse af blandt andet biodiversitetsmål. Derfor foreslår DN, at der politisk opstilles klare
mål for naturarealets størrelse og for naturkvaliteten i Grønt Danmarkskort, og at der løbende
følges op på fremdriften, for eksempel som et led i Landsplanredegørelsen.
Det fremgår, at kommunalbestyrelsens redegørelse for udviklingen i kystnærhedszonen frem-
over også skal forholde sig til sammenhængen med naturområder i GD og de tilgrænsende
vandområder. DN foreslår, at det generelt specificeres, at der i kommuneplanen skal redegøres
for i hvor høj grad GD er realiseret, og dermed om kortet kan siges at understøtte FN og EU
mål for biodiversitet. Eftersom GD understøtter flere interesser end biodiversitet, mener DN
det samtidigt er nødvendigt i redegørelsen for GD at beskrive, hvilke interesser der sikres på
de enkelte arealer inden for GD, med udgangspunkt i grundlaget for udpegningen af arealerne
jf. prioritering af de nationale udpegningskriterier.
DN foreslår, at GD fremhæves i bemærkningerne som en del af den nationale interesse i plan-
loven for natur- og miljøbeskyttelse.
I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser foreslår DN til nr. 5, at formuleringen
om at biodiversitetshensyn skal understøttes ændres til, at biodiversiteten skal fremmes.
Til nr. 13 § 5b, stk. 3 s. 74 fremgår, at "natur, der er beskyttet under naturbeskyttelsesloven,
herunder fredede områder og områder beskyttet af strandbeskyttelseslinjen og klitfredning
ikke kan komme i betragtning som udviklingsområder". Der bør suppleres med § 3-beskyttede
naturområder.
I øvrigt ser DN gerne justeringer af lovgivningen om GD, således at sikring af drikkevandsinte-
resser, større sammenhængende landskaber, geologiske interesser og fredninger, tilføjes de
emner som bidrager til andre formål indenfor GD.
DN vil gerne kvittere for, at muligheden for dannelse af lokale naturråd bibeholdes. DN opfor-
dre til, at ministeren tager initiativ til at rådene oprettes, samt at de får deltagelse af de væ-
sentligste interessenter, som med udgangspunkt i en målsat og velbeskrevet proces også får
til opgave at sikre fremdrift i naturnetværket.
På nationalt niveau foreslår DN, at der etableres et Nationalt Naturråd som blandt andet inspi-
rerer og understøtter aktørerne og dokumenterer netværkets fremdrift.
Endelig påpeges det, at reduktion af jordbeskatningen for arealer i netværket, jordfordeling og
målretning af landbrugsstøtten til arealer i netværket uden for Natura2000 områderne bør sik-
res som incitamenter i lovgivningen til virkeliggørelse af kortet.
Ad. 8 Aflastningscentre - Detailhandel
På detailhandelsområdet vil nye aflastningscentre kunne planlægges på bar mark nær de stør-
re byer. Det vil øge biltrafikken når folk tager bilen for at handle uden for byen. Da områderne
ofte er dårligt forsynede med kollektiv trafik og ligger langt fra bopælen, vil det forringe til-
10
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
gængeligheden til detailhandlen for svage grupper uden bil og forringe den kollektive trafik.
Det vil desuden forringe bymiljøet når bymidternes butiksliv udhules, fordi de mindre udvalgs-
varebutikker lukker når store dagligvarebutikker, der ellers trækker kunderne til, flytter til de
nye centre.
På den baggrund mener DN ikke at forslaget om nye aflastningscentre er en god idé. Jf. forsla-
get om ændrede krav til detailhandelsredegørelsen foreslår DN, at der også redegøres for for-
ventet forbrug af areal til nybyggeri samt de forventede miljøkonsekvenserne herved, særligt i
forhold til trafikale ændringer.
Ad. 9 Planlægning for byvækst
Det foreslås, at det fremover bliver kommunerne der skal sikre, at der ikke udlægges for store
arealer til byvækst. Byvækst skal dermed ikke længere være en statslig interesse, der kan
gøres indsigelse mod, hvis inddragelsen af land til by overstiger behovet.
DN mener det er problematisk, at staten ikke længere ønsker overblik over eller indsigelses ret
i så vigtigt et forhold. Danmark er et lille land, og derfor er det afgørende, hvis vi både skal
have plads til byer, natur, landbrug, energianlæg, turisme, erhvervsvækst mv., at staten fort-
sat sikrer et overblik over hvor og hvor meget byen vokser og til hvilke formål. Samtidig er det
vigtigt, at staten bibeholder sin mulighed for at gøre indsigelse, hvis hensynet på tværs af
kommuner gør det nødvendigt. Derfor mener DN, at byvækst bør fastholdes som en national
interesse (se desuden ad. 5).
Der indføres nye redegørelseskrav for byvæksten. DN er enige i, at der bør være klare princip-
per for planlægningen af ny byzone og kriterier for opgørelsen af behovet. DN peger på, at det
ikke er nok alene at se på behovet i et 12-års perspektiv. Man bør også forholde sig til, at hen-
syn til værdifuld natur og landskaber påvirker hvor byvæksten kan finde sted.
Det er positivt, at der stilles krav om redegørelse for ny byzone i 1:1, ligesom det er væsent-
ligt at der fortsat holdes fast i princippet om at byvæksten skal ske indefra og ud. Det er lige-
ledes positivt, at der fortsat tages hensyn til kystnærhedszonen (se ad. 1 om udviklingsområ-
der).
DN mener det er uhensigtsmæssigt, at kunne fravige reglerne for eksisterende fødevarevirk-
somheder som sælger eller forarbejder fødevarer og som har besøgsfaciliteter. Der bør ikke
åbnes op for byudvikling i det åbne land, og udlæg af ny byzone til en enkelt virksomhed.
Spørgsmålet om særlige hensyn til fødevarevirksomheder i det åbne land og landsbyer bør
henvises til planlovens afsnit om landzonebestemmelser. Kan en virksomhed ikke længere
rummes på en landzonetilladelse, bør det vurderes hvilke dele af virksomheden der kan flyttes
til et byzoneområde planlagt til at håndterer byfunktioner – herunder større produktion, lager
og transport, mens besøgsdelen, butik og en mindre produktion kan opretholdes på den oprin-
delige placering.
Ad. 10 Dispensation fra lokalplanformål
Lovforslaget giver mulighed for at dispensere fra en lokalplan i strid med formålet, hvis dispen-
sationen tidsbegrænses til 3 år. Samtidigt åbnes for, at dispensationen kan forlænges.
DN har forståelse for, at der særligt i omdannelsessituationer kan være brug for en midlertidig
dispensation. DN har dog kendskab til uheldige eksempler på blandt andet midlertidige landzo-
netilladelser, der forlænges gentagende gange til for eksempel nedknusningsanlæg i grusgra-
ve. Det efterlader naboer, såvel som miljøet, i en uklar og problematisk situation. Derfor me-
ner DN ikke at dispensationer i strid med formålet skal kunne forlænges. Hvis det fortsat er
nødvendigt med en ændret anvendelse i strid med formålet, må kommunen ændre den gæl-
dende lokalplan i overensstemmelse med det nye formål.
11
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Ad. 11 Klimatilpasningsplaner
I 2013 fik kommunerne til opgave at udarbejde en klimatilpasningsplan. Planen har vist sig
vigtig og effektiv for både beskrivelsen og kortlægningen af behovet for klimatilpasning i
kommunerne, og for prioriteringen af midler og indsatsområder.
Mange kommuner er allerede i gang med en opdatering af planen. Klimatilpasning bliver også i
fremtiden et væsentligt område for kommunerne at forholde sig til. Planen har desuden vist sig
effektivt som værktøj til skabelse af merværdi i klimatilpasningsprojekter – herunder rekreati-
on, fritid og natur.
På den baggrund skal DN foreslå, at det skrives ind i planloven, at kommunerne som en del af
den løbende kommuneplanrevision skal revidere klimatilpasningsplanen.
Ad. 12 Konsekvenser af lovforslaget
Det virker utroværdigt, at negative økonomiske og miljømæssige konsekvenser for samfundet
ved spredning af byfunktioner – herunder særligt omkring de større byer og i hovedstadsregi-
onen, med ringere udnyttelse af allerede foretagne investeringer i trafik- og forsyningsanlæg,
påvirkning af grønne kiler og landskaber samt dyrere kommunal servicebetjening, er nævnt så
kortfattet.
12
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0197.png
Til:
Fra:
[email protected]
Ingeniørforeningen, IDA
Notat
12. oktober 2016
Ingeniørforeningen, IDAs høringssvar til udkast til lovforslag om modernisering af
planloven
Tak for muligheden for at komme med høringssvar.
Modernisering af planloven rækker langt ud over de områder Ingeniørforeningen, IDA arbejder indenfor. Vi
forholder os derfor kun til enkelte områder, og har ikke en holdning til alle dele af planloven. Nærværende
høringssvar har særligt taget stilling til modernisering af planloven ud fra det nationale interesseområde
vækst og erhvervsudvikling.
Ingeniørforeningen, IDA bakker op omkring formålet med at modernisere planloven med henblik på at give
kommuner, virksomheder og borgere mere frihed til at skabe udvikling og vækst i hele Danmark under fort-
sat hensyntagen til natur, klima og miljø.
Set i forhold til at modernisere formålet med planloven virker det naturligt, at ændre formålsbestemmelsen,
og at et af de nationale interesseområder bliver vækst og erhvervsudvikling. Set i det lys virker det fornuftigt,
at der bliver mere fleksible og mere gennemskuelige regler for produktionserhverv, brug af eksisterende
overflødiggjort bygninger m.m. Det er også positivt, at der lægges op til en øget digitaliseret proces.
Det er dog umiddelbart vanskeligt at vurdere de økonomiske effekter af den øget fleksibilitet, og om det får
negative konsekvenser for natur, klima og miljø. Dette bør følges nøje de kommende år.
På vegne af Erhvervsudvalget i Ingeniørforeningen
Med venlig hilsen
Rene Højmark
Chefkonsulent
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
DK-1780 København V
+45 33 18 48 48
[email protected]
ida.dk
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0198.png
[email protected]
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Rasmus Stoklund Holm-Nielsen <[email protected]>
14. oktober 2016 23:17
[email protected]
Høringssvar vedr. Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (modernisering
af planloven - bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet)
Til Erhvervsstyrelsen
Dansk Metal takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. Forslag til lov om ændring af lov om planlægning
(modernisering af planloven - bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet).
Dansk Metal bakker op om moderniseringsforslaget, som har til hensigt at sikre fremtidig vækst og udvikling i hele
Danmark.
Tidligere års eksempler på produktionsvirksomheder, der presses væk fra deres hidtidige adresser, pga. ønsker om
eksempelvis mindre støj eller nye boligbyggerier, har kostet arbejdspladser. I Dansk Metal glæder vi os derfor over,
at der med moderniseringen indføres regler om planlægning for produktionserhverv, som sikrer udlæg af
erhvervsområder, der forbeholdes produktionsvirksomheder, ligesom erhvervsarealer langs motorveje skal
forbeholdes transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder.
Det er i øvrigt Dansk Metals vurdering, at lovændringen vil styrke rammevilkårene for mange maritime
produktionsvirksomheder i de danske havne, hvilket skaber et solidt grundlag for fremtidig udvikling, vækst og
beskæftigelse.
Med venlig hilsen
Rasmus Stoklund Holm-Nielsen
Erhvervspolitisk chef
Formandssekretariatet i Dansk Metal
T: 50 74 41 85
E:
[email protected]
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0199.png
Dansk Land- og Strandjagt
14-10-16
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET
ERHVERVSSTYRELSEN
Sag nr.: 2016-9996
Høring over udkast til lovforslag om modernisering af planloven
Dansk Land og Strandjagt takker for det tilsendte høringsbrev, som vi har gennemgået.
Formål:
Vi nikker ja til elementerne i den nye formålsbestemmelse, men vi mangler en sikring af den
private ejendomsret i lovteksten.
Politikere/myndigheder skal til stadighed være opmærksom på den grundlovssikrede private
ejendomsret. Grundejere, har købt/betalt eller betaler til deres ejendomme og betaler løbende afgifter
til staten/samfundet. Derfor bør det være naturligt at det er ejeren og ikke samfundet der har
brugsretten. Planloven har tidligere nedlagt højbede og andre fuldstændig uskyldige aktiviteter.
Oprydning i ikke udnyttede reservationer til ferie- og fritidsanlæg:
”Igangsættelse af nye potentielle forsøgsprojekter kræver enighed i forligskredsen”. Dansk Land- og
Strandjagt har tidligere peget på det fuldstændigt urimelige at gratister i naturforvaltnigen som
Danmarks Naturfredningsforening og DOF pr. automatik udnævnes som medlemmer i alle udvalg, råd
og nævn. Vi ser i Vildtforvaltningsrådet eksempler på studehandler, hvor de blokerer for fornuftig
vildtforvaltning. Et medlemskab bør i lighed med jagttegn- og fisketegn udløse en afgift til
naturforvaltning administreret af miljøministeriet.
Nye muligheder i kystnærhedszonen:
Vi hilser nye muligheder i kystzonen velkommen. Men myndighederne bør skabe muligheder for
sikring af privat ejendom i kystzonen, inden de nye tiltag påbegyndes. Det er ideforladt at skabe nye
muligheder for etablering i kystzonen, når der samtidig forsvinder millionværdier i havet efter storme.
Det er ikke acceptabelt, at Naturfredningsforeningen i flere sager har haft held til at bremse
kystsikring, så der ikke gøres noget som helst fra myndighederne og private initiativer også bremses.
Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel:
DLS er betænkelig ved at tillade større varehuse/butikker i det åbne land. Mange små samfund har
brug for at holde liv i dagligvarebutikker i landsbyerne. Især ældre beboere vil blive berørt hvis
konkurrencen skærpes af store kæder i dagligvarebranchen.
Landsformand: Erik Clausen
Limfjordsvej 6, 6400 Sønderborg.
E-mail:
[email protected]
Mobil 40586278.
Dansk Land og Strandjagt
Tlf : 61609292
Internet:
www.dls-jagt.dk
E-mail: [email protected]
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0200.png
Dansk Land- og Strandjagt
14-10-16
Forholdet til EU-naturbeskyttelsesregler:
I lovteksten er anført at
reglerne implementerer Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle
(fuglebeskyttelsesdirektivet) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper
samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).
I forbindelse med denne lovændring, bør det undersøges,
om det stadig er nødvendig at pålægge privat ejendom, begrænsede anvendelsesmuligheder, på grund
af disse to EU- direktiver.
Naturen ændrer sig meget i disse år med global opvarmning. Nye vådområdeer opstår af sig selv i
mindre omfang, men til gavn for de trækkende vadefugle. Mange reservater er blevet stationære og i
forbindelse med anlæggelse af de mange nyetablerede vådområder overflødige.
Det bør undersøges om Danmark kan beskytte vilde fugle og naturtyper, ved at udpege langt færre
områder, samt ved at lægge områderne på statsejendom.
Med venlig hilsen
Erik Clausen
Landsformand
Dansk Land og Strandjagt.
Landsformand: Erik Clausen
Limfjordsvej 6, 6400 Sønderborg.
E-mail:
[email protected]
Mobil 40586278.
Dansk Land og Strandjagt
Tlf : 61609292
Internet:
www.dls-jagt.dk
E-mail: [email protected]
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0201.png
[email protected]
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
Hanne & Axel <[email protected]>
15. oktober 2016 12:40
[email protected]
Mia Christiernson; Pia Graabech
Høring - modernisering af planloven
Opfølgning
Afmærket
Til Erhvervsstyrelsen
Høring af udkast til lovforslag om modernisering af planloven
Lovbemærkningerne svarer ikke til §’erne!
Læser man bemærkningerne til udkastet, bliver man opløftet. Man åbner op for nye ideer, bl.a. til fordel for de trængte dele af
landdistrikterne og landbruget, samtidig med at man bevarer alt det, vi har kæmpet for i Danmark de seneste mange årtier –
bl.a. vores værdifulde kyster og landskaber, den klare adskillelse mellem land og by, en fornuftig detailhandelsstruktur – og
offentlighed i planlægningen. Alt dette fremgår så tydeligt af lovbemærkningerne, men det svarer desværre ikke til lovens §’er.
Som gammel embedsmand har jeg altid lært, at bemærkningerne skal understøtte §’erne. Men her er det omvendt, her synes
bemærkningerne at være i direkte modsætning til §’erne. Det gælder især på 5 punkter.
Kystzonen afskaffes i realiteten.
Af de generelle bemærkninger fremgår det, at de danske kyster er unikke for Danmark, og at
kystzonen bevares. Men samtidig indeholder §’erne 5 forskellige muligheder for byggeri, som tilsammen gennemhuller formålet
med zonen: 1. Hvert 4. år kan kommunerne udlægge udviklingsområder inden for kystzonen, hvor man kan lave, hvad man vil,
2. Kommunerne kan foreslå 0 – 15 nye kystnære projekter, 3. Der kan etableres 6.000 nye sommerhusområder i kystzonen, 4.
Der kan etableres såkaldte ”omdannelseslandsbyer”, der også kan ligge kystnært og endelig 5. Der indføres en række generelle
lempelser i kystzonen.
Det betyder næppe, at de danske kyster pladres til med byggeri, for det er der ganske enkelt ikke tilstrækkelige investorer til.
Men markedskræfterne vil trække investeringerne hen, hvor det det vil være mest attraktivt at bygge, og det risikerer netop at
gå ud over de mest attraktive kyststrækninger samt de bynære dele af kystzonen – hvor det kan gøre allermest ondt på naturen
og den almene tilgængelighed til kysten.
Den klare adskillelse mellem by og det åbne land udfordres – til skade for både landskab og landbruget.
I de generelle
bemærkninger fremhæves det danske kendetegn med denne klare adskillelse, ligesom ønsker om at tilgodese landbruget
fremhæves. De foreslåede generelle lempelser i det åbne land bryder imidlertid med dette danske særkende, hvilket særligt vil
ske i de store byområder og i Hovedstadsområdet. Det reelt eneste planredskab, der i dag kommer landbruget til gavn, og sikrer
sammenhængende landbrugsarealer, nemlig zonebestemmelserne, svækkes. Vi kan let få en tilfældig byspredning, og
landbrugsjordene kan blive brudt op af tilfældigt byggeri.
Forslagene bliver ikke til gavn for de trængte dele af landdistrikterne.
Af de generelle bemærkninger fremgår det, at man
netop skal komme disse områder til undsætning. De foreslåede generelle lempelser i det åbne land vil imidlertid først og
fremmest blive udnyttet omkring de store byer og særligt i hovedstadsområdet, der er særligt tiltrækkende for investeringer på
grund af det store befolkningsopland.
I de trængte dele af landdistrikterne vil mindre landbrug og mindre nye virksomheder måske kunne udnytte lempelserne, men
her vil der ofte typisk være tale om erhverv, der ikke vil være med til at højne områdets kvalitet og udvikling men omvendt
snarere bidrage til en forslumning – f.eks. nedlægningstruede landbrug, virksomheder med miljøproblemer, lagerbygninger,
virksomheder der ønsker en midlertidig placering osv. Vi kan få et yderligere byggeboom omkring de tæt befolkede bymæssige
områder, mens de trængte dele af landdistrikterne svigtes.
Detailhandelen vil ødelægge bymidterne og forlade landdistrikterne.
Det fremgår ikke af lovbemærkningerne, hvad der vil
være konsekvensen af de mere liberaliserede detailhandelsbestemmelserne, hvor det bliver lettere at bygge nye og større
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
detailhandelscentre. Al centerforskning viser imidlertid, at nye og større centre tilfældigt placereret er med til at dræbe mange
eksisterende bycentre. De nye centre vil først og fremmest placere sig tæt ved bebyggede områder – og ikke i de trængte dele
af landdistrikterne. Og miljømæssigt og CO2-mæssigt er det en klar forringelse, da sådanne detailhandelscentre alene vil være
tilgængelige med bil.
Offentlighedens inddragelse i planlægningen bliver en illusion.
I de generelle bemærkninger fremhæves vigtigheden af, at
offentligheden inddrages i planlægningen. Med reduktionen af offentlighedsperioden fra 8 til 4 uger (nogen gange 2 uger)
fjernes i realiteten mulighederne for, at almindelige mennesker og foreninger kan nå at komme med bemærkninger. De 8 uger
udgør allerede i dag en barriere for mange borgere.
8 uger er i dag ikke lang tid af en samlet planproces, hvorfor det nærmest er pinligt at foreslå høringsperioden reduceret til det
halve eller under det halve. Danmark har ratificeret en hel konvention – den såkaldte Århuskonvention – om offentlighedens
adkomst til at komme i dialog med myndighederne. Planlovforslaget må klart være i strid med denne konvention.
Sammenhold lovens §’er og lovens bemærkninger – det er trist læsning
Diskrepansen mellem, hvad der fremgår af §’erne og det, der står i lovens bemærkninger, er trist læsning. Det må karakteriseres
som lovsjusk eller som bevidst manipulation. Mon den samlede forligskreds er opmærksom på dette!
Med venlig hilsen
Axel Bendtsen
Arkitekt og planlægger
Lodsstræde 4A
2791 Dragør
Mailen sendes også til pressen.
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0203.png
Dato: 15. oktober 2016
Sag: FLID-16/10125
Sagsbehandler: /PMO
KONKURRENCE- OG
Høring af udkast til lov om ændring af lov om planlægning
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget ovennævnte høring fra
Erhvervs- og Vækstministeriet.
Angående lovforslagets ændringsforslag i forhold til landzoner, produkti-
onserhverv, udviklingsmuligheder i landdistrikterne, herunder udvidelses-
muligheder i det åbne land mv. ser styrelsen ikke umiddelbart væsentlige
tegn på konkurrencemæssige problemstillinger. Mange ændringsforslag
går på at fjerne barrierer og lette borgernes, iværksætternes og det generelle
erhvervslivs udfoldelsesmuligheder, hvilket alt andet lige kan have posi-
tive konkurrencemæssige effekter.
Specifikt vedrørende detailhandel
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i mange år anbefalet en lempelse
af planlovens begrænsninger på placering af butikker og særligt på størrel-
sen af den enkelte butik. Siden stramningen af planloven i 1997, hvorved
nye butikker blev pålagt meget indskrænkende størrelsesbegrænsninger,
har produktivitetsudviklingen været meget afdæmpet i detailbranchen.
Flere studier har vist, at en restriktiv størrelsesbegrænsning har en særligt
produktivitetshæmmende effekt, jf. fx Produktivitetskommissionens ana-
lyserapport 2.
Derfor er det positivt, at der stilles forslag om en lempelse af planlovens
regler for placering og særligt for størrelsen på butikker, således at kom-
munerne opnår mere frihed til at planlægge en effektiv placering og struk-
tur for detailhandlen. Den mest markante lempelse sker på udvalgsvareom-
rådet, hvor størrelsesbegrænsningen helt fjernes. På det mest udfordrede
område, nemlig dagligvareområdet, hvor Produktivitetskommissionen har
vist, at produktivitetsudviklingen ligefrem har været negativ, er lempel-
serne angående butiksstørrelse mindre. I bymidter og bydelscentre øges
den maksimalt tilladte butiksstørrelse fra 3.500 m2 til 5.000 m2, mens der
sker færre lempelser for dagligvarebutikker i lokalområder og aflastnings-
områder.
Det er ligeledes positivt, at begrænsningen på det samlede butiksetageareal
i bydelscentre fjernes for byer med mere end 20.000 indbyggere og for
eksisterende aflastningsområder. Det vil forhåbentligt bidrage til, at der
FORBRUGERSTYRELSEN
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0204.png
kan planlægges for flere butikker i umiddelbar nærhed af hinanden, hvilket
kan øge den indbyrdes konkurrence og øge kundetilstrømningen til det en-
kelte bydelscenter eller aflastningsområde.
Desuden finder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen det positivt, at kom-
munerne nu får væsentligt bedre muligheder for at udlægge nye aflast-
ningsområder, hvis bymidten eller de eksisterende aflastningsområder er
for pressede. Styrelsen vurderer umiddelbart, at dette tiltag vil forstærke
konkurrencen mellem nye og etablerede virksomheder og bidrage til øget
vareudbud og lavere priser til gavn for forbrugerne.
Det bliver interessant at følge, i hvilket omfang lempelserne vil styrke kon-
kurrencen og produktiviteten i detailhandlen. Derfor opfordrer styrelsen til,
at den strukturelle udvikling og produktivitetsudviklingen følges i de kom-
mende år.
Med venlig hilsen
Peter Mouritzen
Fuldmægtig
4171 5246
[email protected]
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0205.png
Notat
By & Landskab
14-10-2016
Sags nr.: 16/35400
Høringssvar fra By & Landskab Sønderborg Kommune – forslag til planlovsændring
2.1. Formålsbestemmelse
ERST: Et af lovudkastets hovedelementer (1)
Resumé
Der tilføjes et nyt punkt i formålsbestemmelsen der har til hensigt at sætte gode rammer for et
velfungerende detailhandelsmarkeder med en effektiv butiksstruktur. Formålet med at
ændringen er at reglerne i højre grad vil understøtte butikkernes konkurrenceevne og dermed
et større sortiment, effektivdrift og billiger varer. Samtidig kan fleksibiliteten være en hjælp til
de fysiske butikker i konkurrencen med e-handel, her under den udenlandske.
Høringssvar
Vi mener at det er godt, at butikkerne får mere frihed, men der skal mere fokus
på de konsekvenser de mere åbne rammer kan have på eksisterende butikker og
bymidte. Tomme butikker har stor betydning for hvordan en by ses og opleves.
2.3. Oprydning i ikke udnyttede reservationer til ferie- og fritidsanlæg og mulighed
for etablering af nye forsøgsprojekter:
ERST: Et af lovudkastets hovedelementer (3)
Resumé
Der gennemføres i 2016/17 en generel oprydning i ikke udnyttede kystnære reservationer til
ferie- og fritidsanlæg, der lægger beslag på kyst og natur i den fysiske planlægning. På
baggrund af den generelle oprydning etableres der mulighed for en ny forsøgsordning for kyst-
og naturturisme i planloven mv. Aftalepartnerne vil efter oprydningen tage stilling til antallet af
potentielle nye forsøgsprojekter (mellem 0 og 15), idet ophævelsen af uaktuelle reservationer
skal have et væsentligt større omfang end de nye forsøgsprojekter.
Høringssvar
Vi mener, at det er godt, at der ryddes op i uaktuelle arealudlæg. Der
gennemføres i 2016/17 en generel oprydning i ikke udnyttede kystnære
reservationer til ferie- og fritidsanlæg, der lægger beslag på kyst og natur i den
fysiske planlægning.
Vi mener, at den igangværende forsøgsordning bør evalueres før man
igangsætter en ny forsøgsordning med 0-15 forsøgsprojekter for kyst- og
naturturisme også selv om nogle af de allerede godkendte projekter kommer til at
falde for tidsgrænsen for igangsætning.
1/8
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0206.png
For store udviklingsprojekter kan tidsbegrænsningen på 5 år for forsøgstilladelsen
være en udfordring. Store projekter med flere delelementer, kan indeholde et
stort turistpotentiale, men de tager tid at udvikle og planlægge. Det vil være
hensigtsmæssigt, hvis den type projekter får en længere tidsfrist, så
investeringssikkerheden forbedres.
2.4. Nye muligheder i kystnærhedszonen:
ERST: Et af lovudkastets hovedelementer (4)
Resumé
Kommunerne kan med baggrund i Landsplandirektiv hvert 4. år i forbindelse med
Planstrategien ansøge om udviklingsområder inden for kystnærhedszonen med større adgang
til at planlægge for byudvikling af både byer og landsbyer og med mulighed for at opføre både
virksomheder og anlæg. Udpegningen skal baserer sig på landskabskaraktermetoden eller
lignende parallelt med udpegningen af naturområdet til Grø
nt Danmarkskort.
Høringssvar
Vi mener, kystnærhedszonen med sine 3 km er for unuanceret. Den bør i stedet
fastlægges på ny på baggrund af landskabskaraktermetoden. Det vil skabe større
fleksibilitet.
Alternativt kan der være potentiale i de foreslåede udviklingsområder. Særligt i en
kommune som vores hvor langt størstedelen er kystnærhedszone og baglandet
meget varieret, så man i visse områder på kortere end 3 km når ind i et landskab,
der ikke har karakter af åbent kystlandskab. Det at udviklingsområderne ikke må
være sammenfaldende med udpegningerne i Grønt Danmarkskort, beskyttet
landskab og andre ”grønne” og landskabelige udpegninger låser for en fleksibilitet
og en konkret vurdering, det ville være ønskelig.
2.4.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
(Sommerhusudlæg)
Resumé
På baggrund af kommunernes ansøgninger gives erhvervs- og vækstministeren beføjelse til at
gennemføre et eller flere landsplandirektiver til udlæg af nye sommerhusområder med op til
6.000 nye sommerhuse inden for kystnærhedszonen, herunder også i de fremtidige udpegede
udviklingsområder. Forudsætningen er, at kommunerne lader områder med mindst 5.000
ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, herunder i de nye udviklingsområder,
tilbageføres.
Høringssvar
Ændringen giver mulighed for at omplacere ikke udnyttede udlæg til sommerhuse
samt i mindre omfang at øge antallet. Det vil være hensigtsmæssigt i Sønderborg
Kommune, hvor vi har arealudlæg, der ikke er attraktive.
Ændringen betyder fx. at Sønderborg Kommune får mulighed for at udlægge
sommerhusgrunde i Als Ferieresort. Ferieresortet er givet en forsøgstilladelse, der
2/8
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0207.png
ikke indeholder mulighed for sommerhusgrunde i kystnærhedszonen. Det er
vigtigt for ferieresortets succes, at der bliver mulighed for sommerhuse i området.
Der skal gennemføres en grundig analyse af de nuværende ikke udnyttede
arealudlæg, før vi ved hvor mange sommerhusgrunde vi kan tage ud. Umiddelbart
forventer vi, at der bliver behov for at udlægge flere end der kan fjernes.
Alternativt skal der ansøges om en ny forsøgstilladelse på projektet, idet der i en
eventuel ny ordning lægges op til mulighed for nye sommerhusudlæg.
Vi mener, det er fint, at overføre uaktuelle sommerhusområder 1:1 med en ny
placering. Hvad angår mulighed for at overføre sommerhusområder til byzone,
mener vi, at man de to zoner imellem generelt burde kunne ombytte 1:1 med
rette begrundelse og varetagelse af diverse hensyn.
Vi vil f.eks. gerne konvertere byzone til sommerhusområde f.eks. på Kegnæs og
Nordals.
2.5 Bedre udviklingsmuligheder for detailhandlen
ERST: Et af lovudkastets hovedelementer (5)
Resumé
Størrelses begrænsningen på 2.000 m
2
for udvalgsvarebutikker (forhandler fx tøj, sko, jagt-
eller sportsudstyr mm.) ophæves. Kommunernes planlægning vil fortsat bestemme, hvor der
kan placeres udvalgsvarebutikker og hvor store butikkerne må være det enkelte sted. Ved
placeringen skal der tages hensyn til kundegrundlaget og andre lokaleforhold
Lovændringen har ikke til hensigt at muliggøre nye hyper markeder (dagligvarebutik
kombineret med udvalgsvarebutik).
Høringssvar
Vi mener at det er godt at det nu bliver muligt at etabler udvalgsvarebutikker
over 2.000 m
2
. Det vil imødekomme efterspørgslen på etablering af større
butikker.
Mulighed for større dagligvarebutikker:
Butiksområder
Før
Lokalcenter og enkeltstående 1000 m
2
(+ 200 m
2
)
butikker
Bymidte/bydelscentrer
3.500 m
2
(+ 200 m
2
)
Aflastningsområder
3.500 m
2
(+ 200 m
2
)
(+ 200 m
2
): Personalefaciliteter
Høringssvar
Vi mener det er fint at enkeltstående dagligvarebutikker og dagligvarebutikker i
lokalcenter ikke udvides yderligere, da det ellers kan få konsekvenser for de
eksisterende mindre dagligvarebutikker.
Afgrænsningen af bymidte og bydelscentrer
Den gældende planlov fastsætter regler om at bymidte/bydelscentre skal afgrænses via en
statistisk metode. Den statistiske metode afløses nu af metodefrihed til afgrænsning af
bymidte/bydelscentre, men der vil fortsat være krav om variation og koncentration af bymidte
funktioner.
Nu
1.200 m
2
5.000 m
2
(+ 200 m
2
)
3.900 m
2
(+ 200 m
2
)
3/8
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0208.png
Høringssvar
Vi mener det er fint at den statistiske metode afløses af metodefrihed. Der skal
dog være opmærksomhed på at redegørelseskravende til kommunerne er
fyldestgørende, så der ikke udlægges områder der på længere sigt ikke er
bæredygtige.
Mulighed for udvidelse af eksisterende aflastningsområder
I byer med tilstrækkelig kundegrundlag kan eksisterende aflastningsområder (fx Center Øst)
udvides, bl.a. for at give plads til butikker, som ikke kan placeres i bymidten.
Udlæg af aflastningsområder skal følges af en redegørelse, og der skal foretages en særskilt
høring af nabokommunen.
Høringssvar
Vi mener at det er godt at det nu bliver muligt at udvide eksisterende
aflastningsområder, så f.eks. Center Øst kan styrkes med butikker der ikke finder
plads i Sønderborg bymidte.
2.6. Planlægning byvækst
ERST: Et af lovudkastets hovedelementer (6)
Resumé
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan fravige det grundlæggende
planprincip om, at al byudvikling skal ske i direkte tilknytning til eksisterende byområder og
bebyggelse. Denne undtagelse gælder for eksisterende fødevarevirksomheder, som enten
sælger eller forarbejder fødevarer, og som har besøgsfaciliteter i direkte sammenhæng med
fødevarevirksomheden. For denne type virksomheder er lokaliteten i det åbne land central for
virksomhedens brand, og forretningen er udviklet med baggrund i lokalområdets stedbundne
kvaliteter.
Bestemmelsen retter sig mod virksomheder, der har behov for bygningsudvidelser, der ligger
ud over, hvad der kan gives landzonetilladelse til. Andre nationale interesser som landskab,
kulturarv m.v. vil fortsat kunne tale for en indsigelse i den konkrete sag.
Høringssvar
Ændringen går fint i tråd med Sønderborg Kommunes satsning i Masterplan for
handel og turisme samt Fødevarestrategien, der kobler fokus på lokale fødevarer
og lokale arbejdspladser sammen med turisme.
2.8.1. Udvidet dispensationsmulighed fra lokalplaner til midlertidig anvendelse.
ERST: Et af lovudkastets hovedelementer (8)
Resumé
Det bliver muligt for kommunerne at dispensere fra lokalplaners formål og anvendelse, til
midlertidig anvendelse af ubenyttede arealer og bygninger.
Dispensationen kan gives midlertidigt, for op til 3 års varighed, med mulighed for forlængelse.
Hvis det ønskede tiltag har en længerevarende karakter, kan der i stedet udarbejdes en
lokalplan.
Udvidelsen gør det muligt at give dispensation til, at et område eller en bygning midlertidigt
kan udnyttes på en hensigtsmæssig måde, selvom det strider mod den anvendelse, der er
lokalplanlagt for.
4/8
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Høringssvar:
Det kan være hensigtsmæssigt at give dispensation til en midlertidig anvendelse
af områder, hvor en ældre lokalplan ikke længere er aktuel, men endnu ikke er
erstattet af en ny plan.
Eksempler på anlæg og aktiviteter, der efter omstændighederne vil kunne tillades
midlertidigt, kan nævnes øvelokaler, kunstudstillinger, parkering på terræn,
musikarrangementer, teater, sportsaktiviteter, lokaler til iværksættere og andre
virksomheder samt midlertidige studieboliger m.v.
Det er en positiv ændring, som vil kunne være til kommunens fordel i flere
tilfælde.
Når vi for eksempel står med en stor tom erhvervsgrund eller fabriksgrund, som
er lokalplanlagt til dette formål, så kan det være svært at forudsige, hvilken ny
aktivitet og anvendelse, der vil kunne løfte området.
I sådanne tilfælde vil det være hensigtsmæssigt, at kunne tillade midlertidige
aktiviteter, for at vurdere, om det er aktiviteter, der skaber liv, eller om det ikke
tilfører det, man håbede på.
På den måde kan kommunen teste tomme/forladte grunde og bygninger for
fremtidig anvendelse, uden at der skal laves ny planlægning først.
Således kan man undersøge, om de ønsker man har for en fremtidig anvendelse,
også i virkeligheden viser sig at skabe det liv man håbede på, eller om det skabte
den modsatte effekt.
Det er muligt, at man ved at give tilladelse til midlertidige aktiviteter, opdager
nogle kvaliteter ved området/bygningen, som man ikke havde set eller forventet i
første omgang.
Dette er en måde, hvorpå kommunen kan teste ubenyttede arealer og bygninger,
i forhold til forskellige ønsker for fremtidig anvendelse, inden der laves en
gældende plan for området.
Men det kan også gøre det muligt for kommunen, at lade for eksempel
virksomheder starte op i områder eller bygninger, som er lokalplanlagt til for
eksempel boliger eller offentlige formål, inden planlægningen for området er
ændret. På den måde bremses virksomhedens etablering ikke af forældet
planlægning. Der er flere eksempler i kommunen, hvor vi med fordel kunne have
haft gavn af denne hjemmel i lovgivningen. Ét af eksemplerne er det tidligere
rådhus i Hørup, som nu planlægges til bolig og erhverv (tidligere offentlige
formål). Her ville vi have kunnet hjælpe en virksomhed i gang, selvom
lokalplanen endnu ikke var ændret.
Resumé
Ved landzonetilladelse til erstatningsbyggeri i forbindelse med nedrivning får kommunerne
mulighed for, efter en konkret vurdering, at give en landzonetilladelse med en udnyttelsesfrist
på op til 10 år. Kommunalbestyrelsen skal i alle tilfælde overveje, om f.eks.
planlægningsmæssige eller landskabelige hensyn eller naturmæssige konsekvenser taler for en
kortere frist.
Høringssvar:
Vi mener, det er det sjældent, vi bruger ressourcer på at forny en
landzonetilladelse. Hvorfor ændre på noget der virker? Hvis 5 år, så større
sandsynlighed for at der er kommet nye naboer, som ikke har fået mulighed for at
blive partshørt. Større sandsynlighed for at ansøgers projekt ændrer sig i en
retning, der gør, at landzonetilladelsen alligevel skal fornyes for at kunne realisere
projektet. Måske flere ”fantast” projekter, der aldrig bliver til noget – spild af
ressourcer.
5/8
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0210.png
Vi mener hensynet til beboerne i en landsby og naboer også skal overvejes.
2.10. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne:
ERST: Et af lovudkastets hovedelementer (10)
Resumé
Høringssvar:
Generel betragtning: Opnår man at skabe vækst og udvikling i hele landet med de
tiltag, der foreslås, eller ender vi med at spolere det for dem der allerede bor på
landet? Er det netop fred og ro, atmosfære, skala og lignende, der gør, at mange
unge familier med børn og ældre, dem der drømmer om alternative boformer som
øko-fællesskaber ogolle-koller i naturskønne omgivelser vælger / overvejer at
flytte på landet? Kommer man til at favorisere en gruppe særligt entreprenante
borgere, der ikke specielt søger ”idyllen og freden” og ”stedets iboende værdier
og muligheder”, men i højere grad søger et billigt afsidesliggende sted, hvor de
”kan gøre hvad de vil”?
Det at rive et lille hus ned og bygge et nyt stort kan gøre det mindre attraktiv for
dem der bor i landsbyen eller har planer om det ud fra et ønske om at flytte til et
sted med en særlig karakter / kulturmiljø / atmosfære – ønske om ro og ikke støj
og støv, eventuelt lille skala frem for byens store skala. Det kan være mere
ødelæggende end det gavner på den lange bane – det kan i princippet få folk til at
droppe at flytte på landet, lige som mange også dropper at flytte i nærheden af
store svinebrug og andre fuldt berettigede erhverv i landdistriktet.
Med andre ord – opnår man det man tilsigter med de ændringer der foreslås, eller
bevæger man sig ud på en glidebane, hvor de særlige strukturer, der danner
kulturmiljøet på landet står for fald? Bliver en eventuel ændringen reguleret i
miljølovgivningen i forhold til de erhvervsvirksomheder der måtte vælge landet
frem for erhvervsområdet?
Vi ønsker ikke et endegyldigt opgør med zonereglerne, men ønsker at
lovgivningen indrettes på en sådan måde, at der bliver mulighed for
multifunktionel og helhedsorienteret planlægning. Vi mener der skal åbnes op for
at der kan skabe mulighed for alternative boformer på landet. Ved at se
multifunktionelt og helhedsorienteret på det åbne land vil der kunne skabes nye
landsbyer/boformer f.eks. på nedlagte landbrug. Det får også konsekvenser for
landbruget, der så til gengæld skal have udviklingsområder hvor alternative
boformer og turisme ikke kommer på tværs for erhvervet.
Vi vil gerne arbejde hen i en retning hvor man arbejder med et princip om
nedskalering af én landsby mod udvikling af en anden gennem lokalplanlægning.
2.10.1. Omdannelseslandsbyer:
Resumé
”Særligt begunstigede områder” – ryger ud til fordel for generelle lempelser i hele landzonen.
Desuden lægges der op til, at man hvert 4. år i forbindelse med kommuneplanen, kan udpege
2 landsbyer, der får en særlig afgrænsning inden for hvilken landzoneadministrationen skal
have en særlig og mindre restriktiv karakter. Ændringen giver
ikke
kommunerne mulighed for
at foretage egentlig byudvikling i landsbyer i landzone og landsbyen skal være i tilbagegang og
ligge uden for støj- og andre konsekvenszoner En landsby kan f.eks. omdannes ved, at
6/8
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
landsbyens afgrænsning ændres med henblik på, at bebyggelse på trafikbelastede arealer
nedrives, og at nye boliger m.v. som erstatning for det nedrevne placeres inden for en ny og
bedre afgrænsning af landsbyen.
Høringssvar:
Det kan være udmærket men man skal i sin udpegning af omdannelseslandsbyer
have stor fokus på stedets kulturhistoriske og landskabelige værdier frem for
vækst og udvikling, hvis der er en interessekonflikt.
Rent kulturhistorisk kan bebyggelse langs en vej være det helt rigtige og til
gengæld helt forkert at fylde åbne områder ud – f.eks. en åben forte. En særlig
beliggenhed i forhold til det omgivende landskab eller en karakteristisk
bevoksningsstruktur kan blive ødelagt af bebyggelse.
En omdannelseslandsby må ikke gå ind over en udpegning som f.eks. beskyttet
landskab, Grønt Danmarkskort o. lign. Det bør være en konkret vurdering om det
kan tillades alt efter hvad den konkrete baggrund for omdannelseslandsbyen –
såvel som udpegningen er.
2.10.2 Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri.
Resumé
Vurderingen skal ikke kun gå på en matrikulær ejendom men for hele bedriften. Der vil altså
på en ejendom kunne opføres en større bygningsmasse uden landzonetilladelse end i dag. Ved
anvendelsesskift til større virksomhed så stadig landzonetilladelse. Frem over sondring mellem
om noget er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommen eller for bedriften. Hvis bygningen
ikke opføres i tilknytning til og får industriel karakter, så stadig landzonetilladelse.
Høringssvar:
Vi mener, at dette tiltag kan ændre karakteren i et område ved f.eks. at forrykke
skalaen uden at kommunalbestyrelsen får mulighed for at foreslå alternative
placeringer, stille krav om skalaformidlende eller afskærmende beplantning og
lignende.
Det vil være ønskeligt med nogle værktøjer til fremadrettet at holde styr på hvad
der er opført til bedriften og til ejendommen, da det får betydning for hvad man
må udnytte dem til fremadrettet.
2.10.3 Til og ombygning af helårsboliger.
Bruttoetageareal. Grænsen for landzonetilladelse hæves fra 250m
2
– 500 m
2
.
Høringssvar:
Se vores generelle betragtninger under 2.10
2.10.4 Udvidelse af erhvervsvirksomheder i landzone.
Resumé
Alle erhvervsvirksomheder uanset størrelse uden landzonetilladelse. Ikke kun lovlige
virksomheder i overflødiggjorte landbrugsbygninger, men også i overflødiggjorte skoler,
mejerier, maskinstationer osv. I øvrigt som praksis, der i dag gælder for erhverv i
overflødiggjorte landbrugsbygninger. Praksis præciseres i loven op til 500 m
2
bruttoetageareal.
Høringssvar:
Vi spørger; gør de to sidstnævnte ændringer det virkelig mere attraktivt at bo og
leve i landdistriktet?
7/8
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0212.png
Vi mener, at det er for meget, da om- og tilbygning i den størrelsesorden kan
ændre karakteren af en landsby, hvis der f.eks. bygges i samme plan. Rytmen i
boligernes / erhvervsvirksomhedens størrelse og dermed strukturen kan blive
forskubbet. Der er også hele miljøaspektet med støj og andre ting, der bør tages
op i miljølovgivningen hvis lovændringen bliver gennemført. Det kan gøre, at
nogle vælger ikke at flytte til en landsby, da karakteren let kan skifte.
2.10.5 Ret for pensionister til at anvende fritidsboliger i landzone til helårsbeboelse.
ERST: Et af lovudkastets hovedelementer (11)
Resumé
Den foreslåede ændring giver pensionister ret til at anvende fritidsboliger i landzone som
helårsbolig efter 1 års ejerskab. Adgangen gælder den samme kreds af pensionister, som i
henhold til planlovens § 41 får mulighed for at anvende en bolig i et sommerhusområde til
helårsbeboelse efter 1 års ejerskab. Anvendelsesskiftet kræver ikke byggesagsbehandling i
henhold til byggeloven.
Høringssvar:
Vi mener at, anvendelsesskiftet bør kræve byggesagsbehandling efter byggeloven
af hensyn til bæredygtighed med fokus på at gøre boligen mere Co
2
-neutral at
opvarme – alternativt med krav om etablering af jordvarme og/eller
varmepumpe/ solvarme.
2.11 Fleksible muligheder for anvendelse af sommerhuse.
ERST: Et af lovudkastets hovedelementer (12)
Resumé
Høringssvar:
Vi mener, at der med det nye forslag er tale om en noget nær fuldstændig
liberalisering af området for pensionister, og så er det spørgsmålet om man ikke
skal tage skridtet fuldt ud. Det ene år man som pensionist skal have ejet et
sommerhus for at anvende det til helårsbolig sammenholdt med at vinterhalvåret
er indskrænket fra 6 til 4 måneder og alle stadig må have kortere ophold i sit
sommerhus i halvdelen af denne periode virker som regel for reglernes skyld. Vi
er ikke enige i at ”Anvendelsesbegrænsningerne i den resterende del af året
bidrager til at fastholdes sommerhusområdernes særlige karakter” Hvad er det
egentligt man vil?
Vi er imod forslaget, da der kan blive mangel på sommerhuse og ombytningen
1:1 sommerhusområder med uudnyttede sommerhusområder formodentlig ikke
vil være nok. Der er endvidere nogle samfundsmæssige udfordringer knyttet til
lovændringen som f.eks. service i form af snerydning, hjemmepleje,
affaldshåndtering, brand & redning osv. Det er i form af bæredygtighed og Co
2
reduktion ikke hensigtsmæssigt, at boligen ikke skal leve op til
byggelovgivningens krav om helårsbolig, når den bruges om vinteren.
8/8
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0213.png
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø.
[email protected]
14. oktober 2016
Høringssvar vedr. modernisering af planloven
Teleindustrien takker for muligheden for at kommentere på det fremsendte
høringsudkast vedr. modernisering af planloven.
Teleindustrien ser positivt på de fremførte forslag til at skabe bedre muligheder
for vækst og udvikling under hensyntagen til landets natur og miljø og har ikke
yderligere kommentarer til høringsudkastet.
Med venlig hilsen
Jakob Willer
Direktør
Teleindustrien – Axeltorv 6, 3. sal - DK-1609 København V –
www.teleindu.dk
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0214.png
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Att: Sigmund Lubanski
Amalievej 20
1875 Frederiksberg C
Danmark
Telefon 3324 4266
[email protected]
www.skovforeningen.dk
17. oktober 2016
Vedr.: Høringssvar til udkast til lovforslag om modernisering af planloven
Under henvisning til brev af 19. september 2016, fremsendes hermed Dansk Skovforenings
bemærkninger til lovforslaget.
Skovforeningen hilser forslaget til modernisering af planloven velkommen og finder det positivt, at
formålsparagraffen nu også indeholder et mål om vækst og udvikling i hele landet.
Grønt Danmarkskort
I seneste ændring af planloven blev bestemmelserne om udarbejdelsen af Det Grønne
Danmarkskort indføjet som en del af kommuneplanlægningen. En ændring den nuværende
regering først havde til hensigt at fjerne, men som blev fastholdet i aftalen om planloven indgået i
foråret.
Der lægges i aftalen vægt på, at kommunernes udpegninger ikke må påføre lodsejerne
begrænsninger, og at kommunernes udpegning af potentielle naturområder ikke i sig selv vil
indebære nye krav til skovbruget eller landbruget om naturbeskyttelse. De nuværende kriterier for
udpegning af områder til Det Grønne Danmarkskort vil betyde, at eksisterende skovarealer typisk
vil blive udpeget og dermed blive inddraget i Grønt Danmarkskort.
Skovforeningen vil henstille til, at det kommer til at fremgå tydeligt af bemærkningerne til
lovforslaget, at udpegning til Grønt Danmarkskort heller ikke må begrænse skovbrugserhvervet. I
bemærkningerne til lovforslaget fremgår det på side 33, at
"Kommunernes udpegninger af
potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort indebærer ikke i sig selv, at der stilles nye krav til
landbruget om naturbeskyttelse. Der lægges således vægt på, at kommunernes udpegninger heller
ikke på sigt kan påføre lodsejernes begrænsninger ift. udnyttelse af mulighederne for
landbrugsejendomme, f.eks. til udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse."
Skovforeningen kunne godt ønske, at denne sætning blev omformuleret som følger:
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0215.png
"Kommunernes udpegninger af potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort indebærer ikke i
sig selv, at der stilles nye krav til land- og skovbruget om naturbeskyttelse. Der lægges således
vægt på, at kommunernes udpegninger heller ikke på sigt kan påføre lodsejernes begrænsninger
ift. udnyttelse af mulighederne for land- og skovbrugsbrugsejendomme, f.eks. til udvidelse af
husdyrbrug eller ny bebyggelse."
Skovforeningen ser et stort behov for udfærdigelse af en vejledning til kommunerne om
udviklingen af Det Grønne Danmarkskort, således at der fastlægges klare rammer for opgaven, og
særligt hvordan områder med potentiel ny natur skal udpeges.
Høringsfrister:
55-57 - §24:
Forudsætningen for indførelse af differentierede høringsfrister må være, at det sikres,
at der er tilstrækkelig tid til at indgive høringssvar. Med høringsfrister ned til 2 uger kan dette
være en udfordring. Vi noterer os, at det i bemærkningerne til nr. 57 anføres, at
kommunalbestyrelserne bør være særligt opmærksomme på, om en høringsfrist ligger indenfor
nationale ferieperioder, skolernes hovedferier eller i øvrigt inkluderer helligdage, i hvilke tilfælde
høringsfristen
som udgangspunkt
bør forlænges. Vi finder, at dette – særligt i lyset af de meget
korte frister - bør være et krav og skrives ind i selve lovteksten.
Udmålingen af høringsfristerne baseres på konkrete fortolkninger af begreber som ”passende”,
”reel”, ”uvæsentlige” m.v. Der efterlades således meget elastik i begreberne. Det ville være
ønskeligt med mere præcise kriterier for, hvordan høringsfristerne fastsættes.
Byggeri:
Nr. 87-100 - §§37, 38 og 56:
§ 37:
Nyt stk. 2: Denne nye bestemmelse er generelt vanskelig at skelne fra det eksisterende stk. 1,
idet stk. 1 nævner ”Bygninger der ikke længere er nødvendige for driften af en
landbrugsejendom…” medens det nye stk. 2 nævner ”Bygninger i landzone, der er
overflødiggjort…”. Vi kan se nogle mulige afgrænsningsproblemer her, og det bør gøres mere
tydeligt, hvori forskellen består mellem de bygninger, de to bestemmelser omhandler. Alt andet
lige vil bygningerne i det eksisterende stk. 1 være begrebsmæssigt indeholdt i det nye stk. 2,
hvilket i lyset af det nye stk. 6 er uheldigt.
Vi forudsætter, at det nye stk. 2 omfatter
alle
bygninger, dvs. også bygninger der udgør en del af
en skovbrugsejendom, herunder eksisterende boliger. Det bør det i hvert fald gøre.
Nyt stk. 2, 1): Forbuddet mod væsentlige om- eller tilbygninger savner mening, i det der jo netop
er tale om ændret anvendelse, der som regel vil medføre krav om eller behov for ombygning. Det
bør specificeres nærmere, hvad der ligger i begrebet ”væsentligt”, fx at der alene henvises til
væsentlige ændringer i bygningens ydre fremtoning. Selv her bør det overvejes at tillade
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0216.png
væsentlige ændringer, så længe bygningen tilpasses omgivelserne og holdes indenfor den
eksisterende sokkel.
Nyt stk. 2, 3): Vi forstår ikke, hvorfor sådanne overflødiggjorte driftsbygninger ikke må anvendes til
andet, hvis de ligger indenfor klitfrednings- eller strandbeskyttelseslinien eller kystnærhedszonen
udenfor de nye udviklingsområder. Hvis der ikke sker ændringer i bygningernes ydre eller
størrelse, savner forslaget en reel begrundelse. Bygningerne er der jo under alle omstændigheder.
Nyt stk. 6: Skovforeningen forudsætter, at denne nye begrænsning alene vil gælde for
driftsbygninger, der opføres efter lovens ikrafttræden, således at eksisterende driftsbygninger
holdes udenfor.
Vi forstår ikke, hvorfor en ændret anvendelse af bygninger, der er etableret lovligt som
driftsmæssigt nødvendige og efterfølgende er overflødiggjorte, ikke må få en ændret anvendelse
uden, at der søges om tilladelse. Så længe der ikke sker ændringer i bygningernes ydre fremtoning,
savner forslaget reel begrundelse, da det samtidig fremgår af det nye stk. 2, at bygningen ikke må
være opført indenfor de seneste 5 år. Endvidere henvises til bemærkningerne ovenfor om
uklarheden omkring, hvilke bygninger der er indeholdt i det nye stk. 2 i forhold til stk. 1.
§ 38:
Nyt stk. 2. Vi stiller os uforstående overfor, at skovbrugsejendomme skal rammes af en
skærpelse, der alene er foreslået som følge af udvidelsen i § 36, stk. 1, nr. 3) vedrørende
landbrugsbedrifter. Vi foreslår, at der vedtages en særskilt bestemmelse om byggeri i tilknytning til
landbrugsbedrifter, såfremt en sådan skærpelse skønnes nødvendig, således at andre ejendomme,
herunder skovbrugsejendomme, ikke rammes af skærpelsen.
§ 56:
Nyt stk. 3: Vi mener, at der bør kunne fastsættes længere frister end 10 år, fx 25 år, for at
sikre ejerne større fleksibilitet i forvaltningen af de lejeboliger og funktionærboliger, der findes på
ejendommen. Ejerne ønsker mulighed for at kunne rive gamle og utidssvarende boliger ned, der
skæmmer landskabet, men beholde genopførelsesretten i en længere periode. Dette således at
der kan genopføres en bolig, hvis der senere igen bliver behov for boligen, eller det igen bliver
gunstigt at udleje boligen. Denne mulighed vil særligt styrke muligheden for udvikling og vækst i
yderområderne.
Med venlig hilsen
Karin A. Holm & Tanja B. Olsen
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0217.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0218.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0219.png
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
Center for Miljø og Plan
Plan og Erhverv
Journalnr. :
Dato
:
Skrevet af :
01.02.00-G01-118-16
07-10-2016
elw
Høringssvar til forslag til Lovforslag om modernisering af planloven
Lyngby-Taarbæk Kommune har modtaget Erhvervs-og Vækstministeriets forslag til modernisering
af planloven dateret 19. september 2016. Herunder er vores bemærkninger til lovforslaget.
Overordnede bemærkninger:
Vi noterer os, at loven i højere grad sigter på en planlægning, der kan skabe vækst og udvikling i
Danmark. Samtidig skal loven fortsat værne om landets natur og miljø. Da vi er en kommune med
store landskabelige kvaliteter
og
en kommune, der lægger stor vægt på erhvervslivets trivsel,
håber vi, at lovændringen kan sikre begge dele uden det ene fremmes på bekostning af det andet.
Vi imødeser en evaluering i 2020, så erfaringerne med den nye lov kan vurderes. For bedre at
kunne vurdere lovændringerne, bør der dog også ske en senere evaluering, idet implementeringen
af de nye planer sagtens kan tage mere end 3 år.
Planlægning for produktionserhverv.
Det er uklart for os, om lovforslaget sætter det som et decideret krav at der udlægges disse arealer
i hovedstadsområdet. I så fald vil det ikke være relevant, ej heller hensigtsmæssigt for Lyngby-
Taarbæk Kommune, hvis primære planfokus er på videnserhverv og boliger.
Vi ser et problem i dette forslag, idet Lyngby-Taarbæk Kommune i forbindelse med den nye Letbane
allerede har planlagt for kontor- og videnserhverv samt boliger i arealer langs motorvejen, da
arealerne er stationsnære kerneområder. Denne anvendelse ser vi er helt i tråd med Fingerplanen,
som fastsætter, at de mest intensive anvendelser bør placeres stationsnært. Vi efterlyser derfor en
afklaring af, hvordan den nye Planlov forholder sig til Fingerplanens hidtidige planlægning.
Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel.
Det foreslås, at kommunerne kan udlægge aflastningsområder under forudsætning af at
kommunerne redegør for bl.a. disses påvirkninger på nabokommunerne. Vi vurderer, at Lyngby-
Taarbæk trods redegørelseskravene kan blive berørt af skærpet konkurrence fra nabokommuner,
hvis de vælger at gøre det. Uanset at vi skal høres særskilt.
Lovændringen vil sandsynligvis betyde, at der sker en øget konkurrence fra de kommuner, som har
bedre muligheder for at udlægge aflastningsområder. Et aflastningscenter i en nabokommune tæt
på vores bymidte kan få væsentlig påvirkning for vores butiksforsyningen. Generelt vurderer vi at
lovforslaget vil medføre en forringelse i hovedstadskommunerne, i det handlen trækkes ud af de
tætte bycentre og derved medfører et svækket bymiljø og færre handelstilbud.
Vi bemærker, at der først fastsættes nærmere retningslinjer for hovedstadsområdet efter lovens
ikrafttræden. Indtil da vil vi planlægge ud fra detailhandelsregulativet.
Ny datamodel til planer.
Side 1 af 3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Der kan opstå juridiske udfordringer, hvis planer af især ældre dato skal indarbejdes i den nye
datamodel. Ikke alle bestemmelser og signaturer / geografiske afgrænsninger kan oversættes
præcist. Derfor vil der i nogle tilfælde være tale om, at gamle bestemmelser/formuleringer må få en
anden ordlyd og tilsvarende et andet udfald i den efterfølgende myndigheds-behandling. Selv små
ændringer af eksisterende lokalplaners bestemmelser vil i dag kræve en helt ny lokalplan, så de
berørte inddrages i den nye planlægning. Vi ser ikke, at lovforslaget tager højde for denne
problematik.
Det er med det fremlagte lovforslag usikkert, om det forventes at kommunerne selv ”oversætter”
og indberetter gældende lokalplaner i det dette vil give væsentlige udfordringer i forhold til de
ressourcer, der skal afsættes. Derfor imødeser vi, at der arbejdes på en løsning, som dels gør
arbejdet så ligetil som muligt, dels tager højde for den tid og de midler, der skal afsættes til det
pålagte arbejde.
Side 2 af 3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Side 3 af 3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0222.png
Høringssvar
Bygherreforeningen den 17. oktober 2016
Udkast til lovforslag om modernisering af planloven.
Bygherreforeningen takker Erhvervsstyrelsen for lejligheden til at afgive høringssvar til udkast til lov-
forslag om modernisering af planloven.
Bygherreforeningen har tidligere efterspurgt tiltag, der letter administrationen af myndighedsbehand-
ling i byggesager. Vi hilser derfor en modernisering af administrationen velkommen, herunder særligt
forslag til reduktion af sagsbehandlingstid samt digitalisering
Sagsbehandlingstid og høringsfrister
Principielt finder Bygherreforeningen det positivt, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte høringsperio-
der som afspejler kompleksiteten i det planforslag, som skal i høring. Bygherreforeningen finder det
tilsvarende positivt, at kommunalbestyrelsens frister for indsigelse ift. ansøgninger skærpes.
Den praktiske forvaltning af lovforslagets bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen skal sikre pas-
sende frist og tillade offentligheden at forberede sig på at opnå reel deltagelse i processen er imidlertid
også afgørende for en realisering af kortere høringsfrister.
Det bør overvejes, om loven og processerne forudsat heri bør evalueres efter en periode på fx 2-3 år,
så man kan vurdere, om hensigten med loven opfyldes, dvs. at administrationen lettes, uden at de de-
mokratiske processer tilsidesættes.
Digitalisering af planer
Bygherreforeningen er positiv overfor en større grad af digitalisering i den statslige og kommunale va-
retagelse af planområdet. En stor del af Bygherreforeningens medlemmer arbejder i udstrakt grad
med digitale værktøjer og oplever ikke, at myndighedernes digitale værktøjer på bygge- og planområ-
det er tilstrækkeligt udviklede til at understøtte deres behov.
Det er derfor kun positivt, at lovforslaget indebærer en yderligere acceleration af digitaliseringen af
planområdet, herunder fuld digitalisering af planer.
Harmonisering af sagsbehandling
Bygherreforeningen har tidligere påpeget behovet for at harmonisere sagsbehandlingen på tværs af
kommuner.
Planloven fungerer som en overordnet, objektiv ramme for at sikre nationale samfundshensyn, kvalitet
og demokratiprocesser. Hertil fastlægges lokale kvalitative krav, som fortolkes forskelligt fra kommune
til kommune. I praksis håndteres sagsbehandlingen af lokale kræfter, der varetager planlovens intenti-
oner samt lokalt vedtagne kvalitetsstandarder. Sagsbehandlingen løses blandt andet gennem møder
mellem forvaltning og bygherrerne, hvor man søger at få interesserne til at balancere.
De objektive kvalitetsstandarder fortolkes derfor forskelligt fra kommune til kommune, og bygherrerne
oplever, at sagsbehandlingen bliver personbåren, subjektiv og dermed mindre forudsigelig. Bygherre-
foreningen mener, at man må finde en mere klar balance mellem den objektive sagsbehandling og det
lokale forhandlingsforløb. Begge har deres berettigelse, men som det er i dag, giver det en uklar pro-
ces.
Denne problemstilling håndteres ikke med lovforslaget som det ser ud i dag.
Bygherreforeningen står i øvrigt til rådighed for yderligere uddybning af ovenstående.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0223.png
anmarks rie uto ampere
.DK
CVR: 37157430
www.dfac.dk
[email protected]
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø.
Dato:
17. oktober 2016
Danmarks Frie AutoCampere er positive overfor lovens intentioner
Danmarks Frie AutoCampere, DFAC, ser positivt på lovens intentioner om at give bedre muligheder for
turistfremmende aktiviteter i såvel kommunalt som privat regi, når det kan ske under hensyntagen til miljø
og naturværdier. I relation til Planloven er der indenfor DFAC's arbejde væsentligst een faktor der kan
medvirke til fremme af turismen på et bæredygtigt grundlag, nemlig muligheden for parkering af store
personbiler med eller uden overnatning i tilknytning til byområder, naturområder, attraktioner m.v.
Autocamperturisme er både naturturisme og byturisme. Desuden er autocamperejere borgere, der bruger
deres store biler til dagligt.
DFAC værdsætter fastholdelsen af strenge vilkår indenfor strandbeskyttelseslinjen. Vi foreslår dog mulighed
for at etablere P-pladser for autocampere i forbindelse med eksisterende strand-parkeringspladser for
badende og solbadere, og på kystnære placeringer i eller nær feriebyerne, idet sådanne P-områder effektivt
vil placere autocamperturismen på de steder, hvor det skønnes mest hensigtsmæssigt og være med til at
sikre adgang til kysten for offentligheden. Desuden foreslår vi, at støtte op om naturturismen med mindre
servicebygninger og andre enkle ændringer til understøttelse af naturturismen og turismen i
yderområderne. Se venligst nedenfor.
Autocamperturisme udenfor campingpladserne er en miljøvenlig ferieform
Det tyske Öko-Institut – Institut for anvendt økologi - har analyseret drivhusgasemissionen ved forskellige
rejseformer (https://www.oeko.de/oekodoc/1572/2013-428-de.pdf, Vergleichende Klimabilanz von
Motorcaravanreisen-heute & morgen). Denne analyse viser, at overnatning af 2 personer i autocamper på
en P-plads, udleder mindre end 1/10 af de drivhusgasser, som 2 personer udleder ved ophold på hotel, og
ca. 1/3 af de drivhusgasser, som de udleder ved ophold på en campingplads. Inddrages også rapportens tal
om udledning under kørsel og kombineres den med viden om, at kørsel med campingvogn øger
benzin/dieselforbruget med 40-60%, ses det, at brug af autocamper udleder færre drivhusgasser end brug
af alm. personvogn med campingvogn. For alle ferieformer – bortset fra busferie – hidrører hovedparten af
energiforbruget ved en ferie fra transport.
Campingpladser har et relativt højt energiforbrug, selvom de kun er i drift om sommeren. En stor del af
opvarmningen/ kølingen om sommeren sker med el og der er desuden et stort vandforbrug.
Autocamperturisters miljøbelastning er markant mindre, når de parkerer og overnatter udenfor
campingpladserne, fordi de ikke bruger de fælles CO
2
belastende faciliteter på campingpladserne, men
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0224.png
alene benytter el fra egne solcelleanlæg/batterier og det vand, typisk 90-120 liter over flere dage, som man
medbringer.
Autocamperne kører allerede igennem Danmark sydfra til
Norge og Sverige og omvendt, og således lægges en fast del af
emissionen fra kørslen i Danmark. Men de fleste af de
miljøvenlige overnatninger lægges i udlandet, fordi Danmark
har et dårligt navn blandt udenlandske autocampere, der
mødes med ulovlige forbudsskilte mod autocamperparkering og
– overnatning, og skilte, der forbyder natligt ophold uden
trafikal årsag. Flere udenlandske databaser om
autocamperturisme udelader helt Danmark som turistmål af
samme grund.
Dette kan Danmark gøre bedre!!
Og det bør vi gøre! For autocamperturismen er Europas hurtigst
voksende turistsegment – og autocamperturister udenfor
campingpladserne omsætter 50% mere end autocamperturister
og andre campister, der befinder sig på en campingplads.
Statistikkerne bygger på autocamperturister i udlandet – for der
findes ingen dansk statistik, der beskriver autocamperturisters
overnatninger eller forbrug i Danmark. Disse overnatninger er
blandt den halvdel af turistovernatninger, som falder udenfor danske statistikker – men som desuagtet
giver et væsentligt bidrag til turismeindtjeningen. Autocamperturister befinder sig ofte i eller i nærheden af
en (mindre) by, interesserer sig for kultur og handel, og har dermed mulighed for at bruge byen og dens
forretninger, cafeer og restauranter. Rapporten ”Potentialet for Autocamperturisme – med fokus på
landdistrikter”, marts 2014, udarbejdet af Videncenter for Kystturisme:
https://www.livogland.dk/sites/livogland.dk/files/dokumenter/publikationer/potentialer_for_autocampera
nalyse.pdf
er den officielle danske samling af viden, der bedst beskriver autocamperturisters forbrug og
behov.
Sæsonen for autocamperturisme er lang – fra marts til november og mange autocamperturister kører året
rundt. Hermed kan netop autocamperturister være medvirkende til at skabe varige helårsarbejdspladser i
de kystnære områder af Danmark.
Men dette afhænger af, om vi satser på denne turistform, der er uhørt billig at etablere i forhold til andre
turistinvesteringer. Her kræves alene et kørefast underlag – og ganske enkle faciliteter placeret med f.eks.
20 km afstand ved kommunale renseanlæg, genbrugspladser eller offentlige toiletter, så affaldet kan
afleveres på rette sted. Mange autocampister er tidligere spejdere og er vant til at færdes nænsomt i
naturen. Desuden er mange autocamperturister oppe i årene og/eller har forskellige skavanker og bruger
autocamperen til at opnå de naturoplevelser, de tidligere kunne få ved overnatning i shelters eller i telt.
Autocamperturisme i Europa
I andre europæiske lande - Tyskland, Frankrig, Sverige, Italien modtages autocamperturister helt
anderledes positivt end i Danmark - eksempel:
http://www.tourisme-
aveyron.com/diffusio/en/sleep/motorhomes/cransac/aire-de-camping-car-
municipale_TFO022585116005.php
Her er autocamperturister værdsatte og velkomne i lokalsamfundene, i butikker, cafeer og restauranter,
fordi de ”brander” byerne, skaber omsætning og giver nyt liv i de byer, der ligger smukt, men isoleret.
Fornødenhederne varetages af kommunerne overalt formedelst en lav afgift, f.eks. i Frankrig:
http://www.univdl.org/aires-de-services/.
Side
2
af
4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Specifikke kommentarer til: Udkast til lovforslag om modernisering af planloven
Vi foreslår en tilføjelse til Planloven:
i § 11 a
,
stk. 1
ændres pkt. 4) fra ”beliggenheden af trafikanlæg” til ”beliggenheden af trafikanlæg og parkeringsområder
til sikring af, at alle befolkningsgrupper har adgang til detailhandel samt til parkering i nærheden af deres
bolig”.
Kommentar:
Der er behov for et større fokus på parkeringsområder, som det nævnes i lovudkastets pkt.
2.5.2: ”Hensynet til den trafikale tilgængelighed ændres, så planlægningen skal tilgodese god
tilgængelighed for alle trafikanter. Kommunerne skal dermed i deres planlægning tilse, at alle
befolkningsgrupper har adgang til detailhandel, således at ingen ekskluderes”.
Afmærkninger af parkeringspladser ved indkøbscentre, ved boligblokke og på kommunal ejendom muliggør
i dag meget sjældent lovlig parkering med autocamper og heller ikke med varevogne under 3500 kg, som er
bygget på samme chassis, og som leverer varer til indkøbscentrene. Båsene er for korte til at rumme
køretøjerne, og de er for smalle til at ind- og udstigning er mulig. Der bør herfor stilles krav om
parkeringsbåse til brug for større køretøjer.
Vi foreslår en tilføjelse til udkast til lovforslag:
i Pkt. 34, § 11 a
,
stk. 10
Kommunalbestyrelsen kan tilsvarende, uanset stk. 9, i særlige tilfælde udlægge rammer i kommuneplanen
for besøgsfaciliteter ved eksisterende kunst- eller brugskunst fremstilling eller udstilling samt ved kulturelle
udflugtsmål, der bidrager til områdets turisme. Virksomheden skal have eksisteret på stedet i mindst 5 år
og der er en naturlig sammenhæng mellem virksomhedens/udflugtsmålets karakteristika og
besøgsfaciliteterne.
Kommentar:
Turister er bedre kunder ved et længerevarende ophold. Hermed kan besøgsfaciliteterne kan give den
økonomiske støtte, der sikrer overlevelse af fremstillingsvirksomheden eller det kulturelle udflugtsmål.
I udkast til lovforslag, § 36, stk. 1, foreslår vi et nyt pkt. 21 indsat:
”21) Mindre servicebygninger til støtte for naturudnyttelse i det åbne land: Læskure, udsigtsbygninger,
toiletbygninger, faciliteter for autocampere, drikkevandsfaciliteter samt rastområder med gelændere,
ramper for handicappede og andre. Servicebygningerne skal indpasses i landskabet og i videst mulig grad
udføres i naturmaterialer.”
Kommentar:
Tilføjelsen er i tråd med § 4a, og muliggør en ubureaukratisk og prisbillig forbedring af
naturturismen ikke blot i de udvalgte, markante turistprojekter, som§ 4a omhandler, men overalt i
Danmark.
I udkast til lovforslag står:
”87.
I
§ 37
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
Side
3
af
4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0226.png
»Stk.
2.
Bygninger i landzone, der er overflødiggjort, kan uden tilladelse efter § 35, stk. 1, tages i brug til
håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål og en
bolig, jf. dog stk. 4, samt lager- og kontorformål m.v. på betingelse af”
Dette foreslår vi ændret til:
”87. I
§ 37
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Bygninger i landzone, der er overflødiggjort, kan uden tilladelse efter § 35, stk. 1, tages i brug til
håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål,
turismeformål og en bolig, jf. dog stk. 4, samt lager- og kontorformål m.v. på betingelse af”
Kommentar:
Med
turismeformål
tænkes her på udstillings- og mødeformål, samt mulighed for
tilgængelighed for offentligheden.
Ad. §1, og pkt. 2.1.2 i udkast til lovforslag
Kommentar:
DFAC værdsætter fastholdelsen af strenge vilkår indenfor strandbeskyttelseslinjen. Vi foreslår
dog mulighed for at etablere P-pladser for autocampere i forbindelse med eksisterende strand-
parkeringspladser for badende og solbadere samt på kystnære placeringer i eller nær feriebyerne, idet
attraktive P-områder effektivt vil tilskynde autocamperturister til at bruge de steder, som skønnes mest
hensigtsmæssigt og samtidig støtte op om lovforslagets formål om gode rammer for erhvervsudvikling og
vækst under hensyntagen til natur og miljø.
Sådanne særlige P-pladser for autocampere vil desuden medføre, at både turisters og offentlighedens
adgang til kysten sikres og udbygges, jf. LBK nr. 1529 af 23/11/2015 § 5b stk. 1 pkt. 5 og ændringsforslagets
§ 5b stk. 4 pkt. 3.
Ad. 2.8.1.2 i udkast til lovforslag
Kommentar:
I pkt. 51, omhandlende § 19 giver lovforslaget mulighed for, at kommunerne kan meddele
dispensation fra lokalplaner til midlertidige aktiviteter. Som eksempler på anlæg, der efter
omstændighederne vil kunne tillades midlertidigt, bør også nævnes P-pladser for autocampere. Disse er
oplagte at anlægge på ledige arealer, også for en 2-3 årig periode, da anlægsudgifterne ofte er ubetydelige.
Venlige hilsener
Danmarks
Frie
AutoCampere
Henrik Krebs, formand.
Kontakt:
[email protected],
tlf.: 55 44 26 50
Jytte Jakobsen, sekretær.
Kontakt:
[email protected],
tlf.: 20 67 30 67
Side
4
af
4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0227.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0228.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0229.png
17/10 16
Høringssvar til lovforslag om modernisering af planloven
Erhvervs- og vækstministeriet har sendt lovforslag om modernisering af planloven i høring.
Dansk
Byplanlaboratorium har med interesse læst forslaget, og takker for invitationen til at kommentere på
det.
Den helhedsorienterede planlægning
Ved kommunalreformen i 2007 ønskede man at styre planlægningen gennem en stærkere stat og
stærkere kommuner. Med det foreliggende lovforslag styrkes kommunerne yderligere, og statens
rolle reduceres tilsvarende. Ses dette i sammenhæng med omdannelsen af den regionale
udviklingsplan til den regionale vækst- og udviklingsstrategi, så er de politiske og administrative
instanser, der varetager hensynet til helheden på tværs af kommunegrænserne, nu meget
begrænsede. I forslaget udtages kravet om at kommuneplanerne skal forholde sig til det regionale
niveau. Alt i alt svækkes den helhedsorienterede planlægning, der heller ikke varetages af en hertil
egnet landsplanlægning.
Et vigtigt mål med den tværkommunale/regionale planlægning er, at der ikke skabes overkapacitet
fx i forhold til turistfaciliteter eller detailhandel. I lovbemærkningerne forventer man med
lovforslaget en administrativ lettelse for kommunerne, men skal planopgaverne løftes som forudsat,
så er det vores vurdering, at det kræver det en styrket strategisk planlægning i kommunerne.
For at sikre en hensigtsmæssig sammenhæng mellem dispositioner på regionalt og kommunalt
niveau anbefaler vi, at kommunerne, også i fremtiden, aktivt skal forholde sig til den regionale
vækst- og udviklingsstrategi.
Bymidtens fremtid er på spil
I det foreliggende lovforslag hæves grænsen for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre fra
3.500 m2 til 5.000 m2 og samtidigt foreslås størrelsesgrænsen for udvalgsvarebutikker fjernet.
Aflastningscentre på bar mark og udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsning vil betyde, at
bymidterne kommer under yderligere pres. Vi er bekymrede for en udvikling, der kan skabe tomme
butikslokaler og øget bilkørsel. Store butikker uden for byerne vil svække livskraften i provinsbyer,
der har det svært i forvejen. Hvis bymidterne forarmes så taber byerne i konkurrencen om at
tiltrække bosætning og nye investeringer. Man må derfor være parat til at omdanne bymidterne og
investere midler her, hvis man etablerer aflastningscentre med store butikker. Det kan ende med at
blive omkostningsfuldt for kommunerne. Vores klare anbefaling er at være restriktiv, men vi kan
forudse at nogle kommuner vil få svært at modstå presset fra investorerne, der kan gå til
nabokommunen. Detailhandelsoplande går ofte på tværs af kommunegrænser, hvorfor en
beslutning om udbygning i en kommune ofte vil påvirke nabokommunerne.
For at beskytte de mindre byer imod yderligere udtynding af servicefunktioner foreslår vi, at de
gældende regler for aflastningscentre og de nuværende størrelsesgrænser for dagligvare- og
udvalgsvarebutikker fastholdes.
Flere muligheder i landzonen – også i de grønne kiler?
Rådhusstræde 6, 1.
DK-1466 København K
Tlf. 33137281
[email protected]
www.byplanlab.dk
Nordea 2132 5494380597
CVR-nr. 56 73 61 15
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0230.png
Med forslaget erkendes det, at landbrugets struktur har ændret sig. Opførelse af nye bygninger er
derfor ikke længere knyttet til en ejendom, men til hele bedriften. Der kræves dog fortsat
landzonetilladelse, hvis bygningen ikke opføres i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Hermed
kan der tages der hensyn til naboer og landskabelige interesser, hvilket er væsentligt. Der mangler
stadig et redskab, som sikrer en dialog om, hvordan der kan planlægges for store
landbrugsbygninger.
Vi ser derudover lempelser af muligheden for at bygge i landzonen. Helårsboliger kan med om- og
tilbygninger øges væsentligt i størrelse, op til 500m2 mod tidligere 250m2 og nu uden
landzonetilladelse. Tilsvarende foreslås en væsentlig lempelse af mulighederne for både at anvende
overflødiggjorte bygninger og landbrugsbygninger til erhvervsformål uden landzonetilladelse.
Endelig bliver det muligt at opføre byggeri 50 m fra eksisterende bebyggelse. Lempelserne er
indført med yderområderne in mente, men vil først og fremmest slå igennem omkring vores store
bysamfund, hvor investeringspresset er størst, og hvor grænsen mellem by og land kan blive mere
udflydende. Som faddere til Fingerplanen er vi særligt bekymrede for om de grønne kiler kan
bevare deres nuværende udseende og rekreative værdi. Netop her er der et ekstra stort behov for
styring af byggeriet og beskyttelse af landskabet.
Vi foreslår at de grønne kiler i Fingerplanen undtages for de nye umiddelbare
landzonebestemmelser -og at det overvejes om det samme bør gælde for arealerne nær de andre
større byer.
Ny plantype hilses velkommen.
Det muliggøres, at kommunerne hvert fjerde år i kommuneplanens retningslinjer kan udpege 2
omdannelseslandsbyer, hvor der er mulighed for at foretage en ny afgrænsning af landsbyen.
Vi ser meget positivt på dette element. Det er væsentligt, at der udvikles modeller for udvikling
gennem afvikling, så der sikres gode levevilkår og attraktive bosteder i hele landet. Kommunerne
har behov for nye og bedre værktøjer til at arbejde strategisk med udvalgte landsbyer. Vi finder
indførelsen af redskabet nyttigt som afsæt for videre udvikling og vi ser frem til at udvikle indholdet
sammen med landets kommuner. Vi bakker også fuldt op om, at det her bliver lettere at opføre
erstatningsbyggeri et andet sted på grunden, fx flytte boligen væk fra vejen.
Vi foreslår at omdannelseslandsbyerne løbende evalueres og udvikles, og at de opnår en særlig
status når der uddeles byfornyelses- og nedrivningsmidler.
Gentænk turismeudlæg ved kysterne
Samlet set lukkes der op for mere byggeri langs kysterne. Der lægges op til, at der kan gives
tilladelse til byggeri af yderligere 6.000 sommerhuse. Udgangspunktet er oprydning og ophævelse
af eksisterende uudnyttede reservationer, hvilket vi hilser velkommen. Det vil være muligt at bruge
sommerhuse op til 34 uger, ligesom pensionister efter 1 års ejerskab kan benytte en fritidsbolig i
landzone til helårsbeboelse. Det kan betyde at flere sommerhusområder reelt kan overgå til
helårsbebyggelse. Vi kan med denne åbning være bekymrede for, at der kan ske et øget pres på
kommunernes infrastruktur og faciliteter.
Samtidig lukkes der op for byggeri i særlige udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen. Vi
finder det kritisk at det nye redskab er meget åbent beskrevet i lovforslaget. Der er behov for
yderligere præcisering og forsigtighed. Det vil kræve grundige overvejelser fra både kommune og
stat at skabe udvikling langs vores kyster. Lovforslaget åbner allerede for, at der kan etableres op til
15 nye forsøgsprojekter for kyst og naturturisme.
Rådhusstræde 6, 1.
DK-1466 København K
Tlf. 33137281
[email protected]
www.byplanlab.dk
Nordea 2132 5494380597
CVR-nr. 56 73 61 15
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0231.png
Vi er usikre på omfanget og hensigten med de nye udviklingsområder, og vi kan forudse en
uhensigtsmæssig kamp om udpegningen. For at styre udviklingen i en hensigtsmæssig retning vil vi
foreslå en yderligere præcisering samt en fastsættelse af en konkret grænse for antallet af
udviklingsområder og for arealet af de enkelte områder.
Vi foreslår desuden, at man afventer igangsættelse af flere forsøgsprojekter indtil de første 10 er
evalueret. Evalueringen kan bl.a. afdække om de forventede vækst- og udviklingseffekter faktisk er
opnået og vurdere de landskabsmæssige konsekvenser af projekterne.
Større dynamik i byomdannelsen
Vi har med glæde noteret, at kommunernes muligheder for at planlægge for op til 25 % almene
boliger i nye lokalplaner er bevaret og dermed muligheden for at sikre en varieret
beboersammensætning i byerne. Det handler både om social sammenhængskraft og om et varieret
udbud af arbejdskraft i de større byområder.
Ifølge forslaget åbnes der også for, at kommunerne kan give dispensationer til midlertidig
anvendelse af bygninger og arealer. Dette redskab hilser vi også velkommen. Mange byer er i gang
med omdannelsesprocesser på fx gamle erhvervs- og havnearealer, og her kan tilladelser til
midlertidig anvendelse bane vej for byrum, rekreative aktiviteter, ungdomsboliger og fremtidige
investeringer. I Byplanlaboratoriet ser vi det som et vigtigt instrument, der kan sikre dynamik og
udvikling - og vi deltager meget gerne i udfoldelse og evaluering af instrumentet.
Vi vil foreslå at de fremtidige områder til midlertidig anvendelse skal kunne opnå dispensation fra
byggelovgivningens regler om energirammer, handicaptilgængelighed mv. Vi vil samtidig pege på
at kompetencen omkring støjbestemmelserne i eksisterende byområder med fordel kunne gøres
mere fleksible og decentraliseres til kommunerne.
Vækst i hele landet?
I Dansk Byplanlaboratorium er vi optagede af yderområdernes fremtid og ser positivt på, at de
fleste af de foreslåede ændringer har til hensigt at gøre det lettere og hurtigere at reagere og agere i
kommuner, som ikke oplever vækst. Det har været hensigten at styrke yderområderne, men det er
vores vurdering at en del af lempelserne i landzonen vil få den største umiddelbare effekt nær de
større byer og at lempelserne omkring detailhandel i værste fald vil kunne skade de mindre
bysamfund.
Med venlig hilsen
Dansk Byplanlaboratorium
Direktør Ellen Højgaard Jensen
Formand Maj Green
Rådhusstræde 6, 1.
DK-1466 København K
Tlf. 33137281
[email protected]
www.byplanlab.dk
Nordea 2132 5494380597
CVR-nr. 56 73 61 15
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0232.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0233.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0234.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0235.png
DGI´s høringssvar vedr. udkast til lovforslag om modernise-
ring af planloven, Sag nr. 2016-9996
Indledning
Det at ændre planloven er en stor opgave, nuværende udkast til
modernisering af planloven har mindst 100 enkeltstående ændrin-
ger. DGI ser et behov for en revision, der mere grundlæggende ny-
tænker, forenkler og afbureaukratiserer regelgrundlaget for den fy-
siske planlægning i Danmark. Derfor byder vi moderniseringen vel-
kommen, men kunne godt have set fordelen ved et udvalgsarbejde,
som havde til opgave at gentænke hele grundlaget for den fysiske
planlægning i Danmark.
DGI ønsker at kvittere for, at mulighederne for at sikre bedre støtte-
punkter for motion og friluftsliv i nærheden af kyster og ved strande,
ny anvendelse af tomme bygninger og en national turismestrategi
fremmes med ny planlov. Anvendes disse muligheder afbalanceret,
nænsomt og med sikring af adgang til kyst og vand, kan det få en
positiv betydning for foreningslivet herunder idræts- og friluftslivet.
I forlængelse af DIF’s og DGI’s fælles strategi ’Bevæg dig for livet’,
som også er indskrevet i regeringsgrundlaget, arbejder DGI aktivt for
at styrke landdistrikterne. Denne indsats kan imidlertid styrkes bety-
deligt. Lige fra arbejdet med klyngelandsbyer i samarbejde med Real-
dania over afholdelse af motionsevents til modernisering af faciliteter
og lokaludvikling arbejder idrætten aktivt med at udvikle de mindre
lokalsamfund.
DGI savner imidlertid overvejelser over det frivillige foreningslivs rolle
i udkastet. Det lokale foreningsliv er ofte et dynamisk omdrejnings-
punkt for livet i de mindre samfund, og når andre institutioner og for-
retninger lukker, vil foreningslivet herunder idrætsforeningen, som
regel være den
sidste bastion
for det fælles liv. Men heldigvis er der
også borgere, der søger de kvaliteter, som kendetegner landdistrik-
terne, og foreningslivet spiller ofte en væsentlig rolle i at integrere til-
flytterne i lokalområdet, således de bliver boende. Derfor og i det
hele taget vil det være en stor gevinst at indskrive hensynet og sam-
spillet med foreningslivet i moderniseringen af planloven.
DGI
| Vingsted Skovvej 1 | 7182 Bredsten | Tlf. 7940 4040 | CVR: 4001 1218 | [email protected] | www.dgi.dk
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0236.png
Formål
DGI er opmærksom på, at der fra parterne bag aftalen ”Et Dan-
mark i balance” er et ønske om i planlovens formålsbestemmelse
også at markere formål som vækst, udvikling og øget økonomisk
vækst. DGI finder det afgørende, at planlovens formålsbestem-
melse fortsat har til formål at sikre en sammenfattende planlæg-
ning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendel-
sen.
DGI stiller sig uforstående over for forslaget om at forringe den de-
mokratiske deltagelse i plansager, når netop et af planlovens for-
mål er inddragelsen af borgerne i planlægningen. Forkortelse af hø-
ringsperioden ved tilvejebringelse og ophævelse af visse planer fra
8 uger til 4 uger og for vise planforslag helt ned til 2 uger, forringer
foreningslivets/civilsamfundets hørringsmuligheder og dermed ak-
tive deltagelse i udviklingen af deres lokal områder.
Lovforslaget fokuseres på nationale interesseområder, hvor staten
har adgang til indsigelser overfor kommunernes planlægning, hvis
den er i strid med de fire nationale interesseområder: Vækst og er-
hvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs og land-
skabsbevarelse samt hensyn til nationale og regionale anlæg.
DGI så gerne at lovforslagets fire nationale interesseområder blev
udvidet med et interesseområde, som fokuserede på befolkningens
rekreative interesser- og muligheder. Planlovens formålsbestem-
melse bør fortsat have til formål at sikre en sammenfattende plan-
lægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanven-
delsen, herunder foreningslivets interesser.
Adgang for alle til at færdes og opholde sig på kysten
DGI deler ønsket om, at det skal være attraktivt at bo i landdistrik-
terne. Det frivillige foreningsliv medvirke til at skabe tilbud om fæl-
lesskab og meningsfulde aktiviteter for beboerne og gæsterne. Det
gælder også Idræts- og friluftsaktiviteter, der vil forudsætte, at der
er fri og lige adgang til naturen, og at der eksisterer stier og andre
faciliteter, der muliggør meningsfyldte Idræts- natur- og friluftsop-
levelser.
Side 2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0237.png
Ændringerne i planloven og de deraf følgende ændringer i naturbe-
skyttelsesloven giver ikke umiddelbart bemærkninger fra DGI i for-
hold til adgangsforholdene. Det er DGI’s opfattelse, at adgang til na-
turen, herunder kysten ikke forringes, selvom der gives nye mulighe-
der for sommerhusområder, byudvikling og anlæg i kystzonen. Imid-
lertid bør der være fokus på de 10 forsøgsprojekter, som umiddelbart
ikke er omfattet af lovforslaget.
DGI noterer med tilfredshed at der med lovforslagets kan frem-
komme projekter, der vil kunne have positiv betydning for idræt og
friluftsliv i tilknytning til det danske kystlandskab og for de projek-
ter opstilles et krav om, at projekterne skal bidrage positivt til den
omkringliggende natur og til gode naturoplevelser.
Grønt Danmarkskort
I bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at kommunerne i forbin-
delse med udpegningen af Grønt Danmarkskort skal overveje,
hvordan friluftslivet kan styrkes. Derved styrkes det Grønne Dan-
markskort og der sættes fokus på, hvordan naturområder kan
styrke rammerne for et aktivt lokalt forenings- og friluftsliv.
Udviklingsområder i kystnærhedszonen
Kommunerne kan udpege udviklingsområder inden for kystnær-
hedszonen, hvor der gives større adgang til at planlægge for byud-
vikling. Efterfølgende kan kommunerne med 4 års mellemrum, an-
søge erhvervs- og vækstministeren om udpegning af udviklingsom-
råder inden for deres dele af kystnærhedszonen.
DGI vil gøre opmærksom på at de grønne områder i byerne, som er
underlagt landzonen kan komme under pres. Derved kan befolknin-
gen muligheder for bevægelse og oplevelser i bynær grønne områ-
der blive formindsket pga. af en for kraftig by fortætning. Dette
skal ses i relation til, at en af befolkningens væsentligste steder for
motion er de bynære grønne områder.
Midlertidig anvendelse, omdannelseslandsbyer og det åbne
land
Muligheden for dispensation fra lokalplaner til midlertidige aktiviteter,
vil kunne være med til at skabe liv i tomme bygninger og arealer. Det
understøtter nye muligheder for at bruge overflødige bygninger i
landzonen
Side 3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0238.png
Lovforslaget foreslår at ”kommuneplankataloget” udvides med en
bestemmelse om, at kommunerne får mulighed for hvert fjerde år i
kommuneplanens retningslinjer at udpege to landsbyer, hvor land-
zoneadministrationen skal have en helhedsorienteret og langsigtet
karakter. DGI ser positivt på disse muligheder, som ikke mindst
kan være med til at understøtte arbejdet med forenings- og lokal-
udvikling. Ændringerne vedr. brugen af sommerhuse peger i
samme retning.
I lovforslaget lægges der op til nye muligheder for til- og ombyg-
ning af helårsboliger, udvidelse af erhvervsvirksomheder i landzone
og ændret anvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger. Her-
udover indføres en umiddelbar ret til at tage andre overflødiggjorte
bygninger i landzone end overflødiggjorte landbrugsbygninger i
brug efter forudgående anmeldelse. Umiddelbart vil disse ændrin-
ger kunne være med til at understøtte mere liv i vores landsbyer.
Men tilsyneladende fokuseres der på erhverv og boliger andre an-
vendelsesmuligheder, som også kan være med til at skabe og un-
derstøtte den lokale udvikling er fraværende f.eks. Kulturelle - og
rekreative anvendelser former af disse bygninger.
Vedr. Aftalegrundlaget/6.3 Landsbyer:
”Der er enighed om, at sætte et fornyet fokus på landsbyernes frem-
tid, og hvordan de kan være levedygtige. Erhvervs- og vækstministe-
ren nedsætter derfor efter drøftelse med aftaleparterne et udvalg,
som kan komme med bud herpå. Arbejdet skal være afsluttet inden
udgangen af 2017”.
DGI ønsker at gøre opmærksom på, at foreningslivet/idrætten med
stor fordel kan deltage i dette udvalgsarbejde.
Vedr. Aftalegrundlaget/6.4. Turisme og oplevelsesøkonomi.
Turismestrategien er et godt initiativ, som kunne styrkes yderligere,
med en tydeligere fokusering på samspillet mellem erhverv og civil-
samfund.
”Aftaleparterne er enige om, at det vigtigt at udnytte det vækst og
jobpotentiale, som turismen rummer for hele Danmark. For at
skabe øget forretningsorientering og omsætning i turismen i landdi-
strikterne vil der blive udmøntet 10 mio. kr. som en ansøgnings-
runde under Landdistriktspuljen i efteråret 2016. Midlerne kan sø-
ges til initiativer, der fx skaber gode madoplevelser for turisterne,
Side 4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0239.png
underbygger nye kommercielle naturbaserede aktivitetstilbud og fa-
ciliteter til turisterne eller styrker tiltrækningen af turister til lokale
events”.
DGI ønsker at gøre opmærksom på, at foreningslivet/idrætten bør
kunne søge disse midler.
På vegne af DGI.
Sune Friis Krarup
Idrætspolitisk chef
DGI
│ Vester Voldgade 100│ 1552 København V
Direkte 79 40 49 00 │ Mobil 20 51 58 67
[email protected]
│
www.dgi.dk
Side 5
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0240.png
Erhvervs- og Vækstministeriet
Erhvervsstyrelsen
Sendt på mail
[email protected]
Sags-jour.nr.: 16/6476
17. oktober 2016
Bemærkninger til lovforslag om modernisering af planloven
Erhvervs- og Vækstministeriet har sendt udkast til lovforslag om modernisering af planloven i of-
fentlig høring i 4 uger fra 19. september til 17. oktober 2016. I høringsperioden har det ikke være
muligt at forelægge sagen for Kommunalbestyrelsen eller udvalg, så dette høringssvar er fra admi-
nistrationen med forbehold for den efterfølgende politiske proces.
Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne
Lovforslaget lægger op til generelle lempelser af landzonebestemmelserne. Borgere og virksom-
heder får flere oplagte rettigheder til at bruge overflødiggjorte bygninger og bygge større boliger i
landzonen.
Det bliver efter lovforslaget muligt at anvende alle overflødige bygninger i landzonen til en lang
række nye formål uden landzonetilladelse: håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker,
liberale erhverv, forenings- og fritidsformål, en bolig, samt lager- og kontorformål. Herefter kan de
enkelte enheder udvides til 500 m², også uden landzonetilladelse.
Som eksempel på forenings- og fritidsformål nævnes spejdere, klublokaler til hundesportsforenin-
ger, motorcykelklubber o. lign. Det betyder at kommunen som udgangspunkt og uden landzonetil-
ladelse kan benytte eksisternde bygninger i landzonen til bymæssige fritidsformål.
Forholdet til Fingerplanen og planlægning i hovedstadsområdet efter planlovens kapitel 2c, er dog
ikke afklaret i lovforslaget. Der lægges ikke op til en ændring af denne del af Planloven. Det bety-
der at Fingerplanen fortsat fastlægger, at kommunens planlægning skal sikre, at de grønne kiler
ikke anvendes til f.eks. bymæssige fritidsanlæg.
Flere af mulighederne kan være hensigtmæssige at indarbejde i lokalplaner, selv om de ikke kræ-
ver landzonetilladelse, da de kan være på grænsen af hvad der normalt er lokalplanpligtigt, hvis
ejendommen lå i byzonen. Men da ændringen ikke kræver landzonetilladelse, er det uafklaret om
en lokalplan, der giver de samme udviklingsmuligheder for bymæssige funktioner der fremover
ikke kræver landzonetilladelse, er i strid med Fingerplanen.
Rådhuset
Vallensbæk Kommune
Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk Strand
Telefon: 47 97 40 00
E-post: [email protected]
Sikker e-post: [email protected]
Hjemmeside: www.vallensbaek.dk
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0241.png
Der opstår derfor usikkerhed hos grundejere i landzonen i vores kommune, der alle ligger i de
grønne kiler, om de får lov til at udnytte de nye muligheder i planloven.
Det vil kræve en ændring af planlovens kapitel 2c, så det bliver helt klart, at Fingerplanen ikke kan
tilsidesætte de nye udviklingsmuligheder i landzonen som ændringen i Planloven lægger op til.
Mere fleksibel administration – mulighed for mindre afvigelser fra landsplandirektiver
Planlovsforslaget lægger op til flere landsplandierktiver. Det skal give Staten mulighed for at tildele
kommuner nye muligheder efter ansøgning fra kommunerne. Dette er en fornuftig hensigt.
Men landsplandirektiver er i dag ikke det fleksibelt administrationsgrundlag, de kunne være.
En tilbagevendende udfordring for Vallensbæk Kommune, og en barriere for vores byudvikling, er
administationen af Statens egen planlægning gennem landsplandirektiver, særligt Fingerplanen
her i Hovedstaden. Planloven har bestemmelser for dispensation fra lokalplanlægning, men mang-
ler mulighed for, at kommuners planlægning i velbegrundede tilfælde kan afvige fra landsplandirek-
tiver.
I dag skal kommunen i stedet gennem en længere dialog med Erhvervsstyrelsen, og herefter af-
vente en revision af f.eks. fingerplanen. Det kan tage flere år, hvor kommunens planlægning er sat
på pause uanset betydningen og hvor lille afvigelsen er.
Naturligvis har kommunen et mere detaljeret kendskab til lokalområdet end planlæggerne i Staten,
og der vil derfor være tilfælde hvor en mindre afvigelse sikrer bedre planlægning lokalt, uden at
den regionale eller statslige planlægning påvirkes.
Som for lokalplaner skal landsplanernes principper fastholdes, men der er ofte behov for mindre
justeringer, der kan give en mere optimal planlægning for kommunen og borgerne, når vi går i
gang med kommune- og lokalplanlægning.
Det anbefales derfor at Planloven får en hurtigere mulighed for afvigelser fra landsplandirektiver
end ved revision. Som betingelse for afvigelser kunne Planloven f.eks. fastlægge, at afvigelsen
ikke må have betydning for den regionale eller statslige planlægning, og at en meddelt afvigelse
skal beskrives og begrundes over for borgerne og interessenter i forbindelse med høring af kom-
munens planer.
Med venlig hilsen
Torsten Lindberg
chefplanlægger
Center for Teknik / Trafik, Plan og Byg
Side 2 af 2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0242.png
[email protected]
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
Torsten Lindberg <[email protected]>
25. november 2016 12:27
[email protected]
Pia Graabech; Mia Christiernson; Kristine Klæbel; Colette Josiassen
SV: Høringssvar - Modernisering af Planloven
Vallensbæk Kommune - Høringssvar - Modernisering af Planloven.pdf
Opfølgning
Afmærket
Til
Erhvervs- og Vækstministeriet
Erhvervsstyrelsen
Til orientering blev vedhæftet høringssvar endeligt godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 23. november.
Det svarer til det vi sendte til jer 17. oktober.
Med venlig hilsen
Torsten Lindberg
chefplanlægger
Center for Teknik / Trafik, Plan og Byg
Vallensbæk Kommune
Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk Strand
Telefon/fax:
Direkte/Mobil:
E-mail:
Sikker e-mail:
4797 4000/4797 4301
+4547974328/+4527274304
[email protected]
[email protected]
Fra:
Torsten Lindberg
Sendt:
17. oktober 2016 11:08
Til:
'[email protected]'
Cc:
'[email protected]'; '[email protected]'; Kristine Klæbel; Colette Josiassen
Emne:
Høringssvar - Modernisering af Planloven
Til
Erhvervs- og Vækstministeriet
Erhvervsstyrelsen
Vedhæftet høringssvar til modernisering af Planloven.
I høringsperioden har det ikke være muligt at forelægge sagen for Kommunalbestyrelsen eller udvalg,
så dette høringssvar er fra administrationen med forbehold for den efterfølgende politiske proces.
Med venlig hilsen
Torsten Lindberg
chefplanlægger
Center for Teknik / Trafik, Plan og Byg
Vallensbæk Kommune
Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk Strand
Telefon/fax:
4797 4000/4797 4301
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0244.png
FAB  –  Dronningensgade  2  –  1420  København  K  –  www.fabnet.dk                                                                                        
 
 
 
 
Erhvervs-­‐  og  Vækstministeriet  
[email protected]  
 
 
 
 
Hermed  fremsendes  Foreningen  af  Byplanlæggeres  kommentarer  til  lovforslag  om  modernisering  af  planloven.  
Indledningsvis  vil  vi  udtrykke  vores  påskønnelse  af  et  lovinitiativ,  der  tager  sigte  på  at  modernisere  og  revidere  
planloven.  Som  professionelle  planlæggere  møder  vi  ofte  lovgivningens  begrænsninger  og  ser  derfor  mange  
muligheder  for  at  forbedre  og  modernisere  planloven.        
En  revision  af  Planloven,  hvis  konsekvenser  for  en  stor  del  er  irreversible  bør  dog  ske  på  grundlag  af  et  grundigt  
forberedt  arbejde  og  en  faglig  debat.  Det  er  FABs  vurdering,  at  dette  ikke  har  været  tilfældet  i  forbindelse  med  
udarbejdelsen  af  lovforslag  om  modernisering  af  planloven.    
   
 
 
 
 
København  d.  16.  oktober  2016  
Det  påstås,  at  den  fysiske  planlægning  skal  håndtere  væsentlig  anderledes  udfordringer,  end  da  planloven  blev  skabt  
og  at  formålsparagraffen  skal  ændres  for  at  forbedre  mulighederne  for  vækst  og  udvikling  i  hele  Danmark.  Vækst  og  
udvikling  har  altid  været  et  væsentligt  element  i  den  fysiske  planlægning,  og  der  har  siden  lands-­‐  og  regionplanloven  
fra  1973  været  mål  i  planlovgivningen  om  en  udvikling  i  hele  landet.  Men  den  fysiske  planlægning  kan  ikke  skabe  
væksten.  Den  kan  kun  regulere  væksten  gennem  bestemmelser  om,  hvor  og  hvordan  vores  fysiske  omgivelser  skal  
udformes.  
FAB  er  enige  i,  at  loven  trænger  til  revision,  og  vi  mener,  at  ændringer  bør  bygge  på  analyser  og  veldokumenterede  
begrundelser.  Der  er  tilsyneladende  et  fravær  af  faktuelle  oplysninger  om  erfaringerne  med  de  bestemmelser,  der  
ønskes  ændret.    
I  det  følgende  vil  vi  påpege  en  række  uhensigtsmæssige  sider  ved  det  forslag  til  modernisering  af  planloven,  som  
ministeriet  har  udsendt  i  høring.  
 
1  
 
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Afskaffelse  af  bymidteafgrænsningen  og  mulighed  for  større  butikker  og  aflastningscentre.  
Med  lovforslaget  afskaffes  kommunernes  pligt  til  at  afgrænse  bymidter  efter  den  statistiske  metode.  Med  afskaffelsen  
af  den  statistiske  metode  har  kommunerne  metodefrihed  til  at  afgrænse  bymidterne,  herunder  til  at  udvide  
bymidterne.  Herudover  åbner  lovforslaget  op  for  etablering  af  aflastningscentre  i  alle  byer,  samt  mulighed  for  større  
butikker  i  både  bymidten  og  de  andre  områder  til  detailhandel.  
Med  muligheden  for  aflastningscentre  i  kombination  med  større  butikker  kan  vi  i  de  kommende  år  forvente  
opblomstringen  af  en  række  nye  eksternt  beliggende  centre.  Det  vil  være  et  tilbageslag  for  byernes  fysiske  udvikling,  
der  minder  om  den  situation,  vi  havde  for  25-­‐30  år  siden,  blot  med  en  meget  mere  investeringsvillig  og  international  
detailhandelsbranche.  Vi  vil  risikere  at  få  bymidter,  der  er  helt  eller  delvist  tømt  for  butiksliv  –  en  udvikling  vi  kender  al  
for  godt  fra  både  mindre  danske  og  især  de  svenske  byer.  
Lovændringen  begrundes  med,  at  der  siden  bestemmelserne  om  detailhandel  blev  indført  i  planloven  i  1997,  er  sket  
en  udvikling  med  færre,  men  større  butikker.  Man  kan  så  forvente,  at  når  det  så  om  nogle  år  er  konstateret,  at  
udviklingen  er  fortsat,  kan  det  bruges  som  begrundelse  for  yderligere  lempelser.  En  bemærkning  om,  at  ”der  er  behov  
for  at  give  mere  fleksibilitet  i  forhold  til  størrelse  og  placering  af  udvalgsbutikker”  er  ikke  underbygget.  
I  landdistrikterne  vil  de  nye  muligheder  sandsynligvis  betyde  butiksdød  i  de  mindre  samfund,  hvor  den  ene  
dagligvareforretning  er  så  utrolig  vigtig  for  byens  liv  og  tiltrækningskraft  som  bosætningssted.    Kommunerne  får  ikke  
selv  mulighed  for  at  bestemme,  om  de  vil  ’rammes’  af  dette  eller  ej,  da  de  større  oplandsbyer  og  store  byer  ofte  kan  
ligge  i  en  nabokommune,  med  andre  politikere,  der  ikke  skal  tage  hensyn  til  nabokommunens  muligheder  for  vækst  og  
udvikling.  Og  selvom  nabokommunerne  skal  høres  i  nogle  tilfælde,  er  det  jo  på  ingen  måde  en  sikkerhed  for  at  
projekterne  bliver  skrinlagt.  
Der  savnes  en  totaløkonomisk  analyse,  der  viser  hvad  ændringerne  vil  betyde  i  form  af  øget  bilkørsel,  tomme  lokaler  i  
bymidterne,  nye  offentlige  investeringer  i  veje  og  ikke  mindst  affolkning  af  de  mindre  bysamfund.  Med  udsigt  til  flere  
ældre  medborgere,  og  hermed  flere  borgere  uden  bil,  er  det  ligeledes  en  udfordring,  hvis  bymidterne  tømmes  og  
indkøb  lægges  ud  i  aflastningscentre  som  ikke  er  bynære  og  tæt  på  offentlig  transport.  Tror  man  at  disse  
bestemmelser  vil  styrke  den  grønne  omstilling,  og  tror  man  at  det  vil  gavne  de  mindre  byers  bosætningspotentiale?  
 
Nye  muligheder  for  midlertidig  anvendelse  
Borgernes  retssikkerhed  er  i  spil,  når  de  nye  muligheder  for  midlertidig  anvendelse  af  lokalplanlagte  arealer  
effektueres.  FAB  er  som  sådan  positivt  stemt  over  for  midlertidig  anvendelse  af  arealer,  som  endnu  ikke  er  udviklede  
eller  venter  på  ny  anvendelse,  såfremt  borgerne  og  i  særdeleshed  de  omkringboende  -­‐  og  her  tænkes  også  på  
erhvervsvirksomheder,  høres  inden,  der  gives  en  dispensation  til  anvendelsen.    
Derimod  har  vi  indvendinger  mod  det  faktum,  at  midlertidigheden  tilsyneladende  kan  forlænges  i  det  uendelige,  frem  
for  at  udarbejde  en  ny  lokalplan  for  området.  Dermed  tillades  det,  det  facto  at  der  dispenseres  fra  en  lokalplans  
formål  og  anvendelsesbestemmelser  –  og  hvad  skal  vi  så  med  den  fysiske  planlægning?  Hvis  vi  som  borgere  alligevel  
ikke  kan  regne  med,  at  arealerne  skal  anvendes  til  det,  de  er  planlagt  til?  Hvor  er  borgernes  og  
erhvervsvirksomhedernes  rets-­‐  og  investeringssikkerhed  så?    
Disse  ændringer  ’lefler’  for  den  kortsigtede  investering  og  ejeren  på  den  enkelte  ejendom.  Investeringssikkerheden  for  
de  omkringboende  er  tilsyneladende  underordnet.    
I  bemærkningerne  til  loven  og  mulighederne  for  dispensation  til  midlertidighed  kan  de  nye  muligheder  virke  
tilforladelige,  og  der  opstilles  relevante  ’krav’  til  hvad  der  skal  være  opfyldt  for,  at  man  kan  gøre  brug  af  
bestemmelsen.  Men  det  fremgår  på  ingen  måde  i  lovteksten,  at  der  for  eksempel  skal  være  tale  om  ubenyttede  
2  
 
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
arealer,  som  der  ellers  tydeligt  står  i  aftalen  mellem  forligsparterne.  Hvorfor  ønsker  man,  at  fortie  de  
retssikkerhedsmæssige  konsekvenser  og  true  investeringssikkerheden  for  borgere  og  virksomheder?  
 
Mere  byggeri  i  landdistrikterne  
Et  vægtigt  argument  for  de  foreslåede  ændringer  i  landzonen  er  at  styrke  landdistrikternes  muligheder  for  at  udvikle  
sig,  da  de  er  trængt  grundet  urbaniseringen.  Det  er  FABs  vurdering,  at  en  lang  række  af  ændringerne  ikke  vil  gavne  de  
trængte  dele  af  landdistrikterne  væsentligt.  Tværtimod  gives  køb  på  årtiers  ihærdig  indsats  for  at  værne  det  åbne  land  
mod  byudvikling  og  sikre  den  klare  grænse  mellem  land  og  by  på  en  baggrund  af  et  ønske  om,  at  skabe  vækst  og  
udvikling  i  hele  landet.  Sandsynligvis  vil  det  have  en  negativ  effekt  på  landskab,  natur  og  landbrugsland.  De  foreslåede  
generelle  lempelser  i  det  åbne  land  vil  sandsynligvis  først  og  fremmest  blive  udnyttet  i  landzonen  omkring  de  store  
byer  og  særligt  i  Hovedstadsområdet,  og  det  østjyske  bybånd,  hvor  der  er  interesse  for  at  investere.      
Kommunerne  mister  for  en  stor  del  muligheden  for  strategisk  at  planlægge  for  deres  åbne  land,  når  den  umiddelbare  
ret  for  ejere  i  landzone  øges  markant  samtidigt  med,  at  anvendelsesmulighederne  udvides  betragteligt.  Ved  at  indføre  
en  umiddelbar  ret  for  markante  ændringer  fjernes  også  naboer  og  interesseorganisationers  mulighed  for  at  blive  hørt  
og  derefter  klage.  Det  mindsker  retssikkerheden  for  de  omkringboende  og  dermed  også  investeringssikkerheden.  
2
Formålet  med  at  give  ret  til  f.eks.    500  m  store  boliger  i  det  åbne  land  er  jo  at  tiltrække  eller  fastholde  borgere.  Men  
når  man  ingen  indflydelse  har  på,  hvad  der  skal  ske  på  naboejendommene,  falder  investeringssikkerheden  og  dermed  
sandsynligvis  lysten  til  at  investere.      
Man  kan  naturligvis  udarbejde  lokalplaner  for  landsbyer  og  andre  områder  i  det    åbne  land.  Men  det  vil  kommunerne  
ofte  ikke  gøre,  da  det  er  ressourcekrævende.    
I  sammenligning  hermed  er  den  hidtidige  landzoneadministration  væsentlig  mindre  krævende.    Det  er  ikke  vores  
indtryk  af  KLs  oplæg  til  planlovsarbejde  resulterede  i  et  kommunalt  ønske  om  at  øge  den  umiddelbare  ret  i  landzonen,  
men  derimod  at  der  blev  øgede  muligheder  for  at  give  landzonetilladelser  på  baggrund  af  konkrete  vurderinger.      
Den  strategiske  planlægning  for  hovedparten  af  landkommunernes  areal  bliver  stort  set  umulig,  når  det  fremover  vil  
være  muligt  for  virksomheder  at  vækste  markant  i  landzonen.  Det  er  FABs  klare  holdning,  at  konkurrencedygtige  
virksomheder  af  en  vis  størrelse  bør  placeres  i  dertil  indrettede  velplacerede  erhvervsområder  i  byzonen.    Det  er  ikke  
bæredygtigt,  hverken  i  miljømæssig  eller  trafikøkonomisk  forstand  at  vejbetjene  disse  virksomheder  med  små  
kommuneveje  i  det  åbne  land.      
Ligeledes  vil  anvendelsesændringer  og  omfanget  af  anvendelsen  langs  det  overordnede  vejnet    ikke  længere  kunne  
reguleres,  og  Vejdirektoratets  mulighed  for  at  sikre  fremkommelighed  og  størst  mulig  trafiksikkerhed  mindskes.      
På  baggrund  af  den  konkrete  vurdering  og  afvejning  af  de    forskellige  planmæssige  interesser  er  det  i  dag  muligt  
2
gennem  landzonetilladelse  at  give  lov  til  boliger  op  til  450  m  i  landzonen  jf.  nævnspraksis.  I  lovbemærkninger,  aftale  
mv.  nævnes  intet  om,  hvor  store  boliger  kommunerne  fremover  får  mulighed  for  at  tillade.  Er  der  hermed  tale  om,  at  
2
500  m  er  det  absolutte  max  i  landzonen?  
Vi  mener  tillige,  at  aftalen  og  lovforslaget  har  undladt  at  imødekomme  nutidens  ændrede  ønsker  til  boformer  i  det  
åbne  land.  Vi  er  enige  i,  at  det  heller  ikke  fremover  bør  være  muligt  at  tillade  barmarksprojekter  med  opførelse  af  flere  
boliger  i  det  åbne  land.  Derimod  mener  vi,  at  det  bør  være  muligt  på  baggrund  af  den  konkrete  vurdering  at  give  
tilladelse  til  eller  på  baggrund  af  en  landzonelokalplan  at  omdanne  nedlagte  landbrug  eller  andre  overflødiggjorte  
bygninger  til  bofællesskaber  med  mere  end  to  boliger  og  lignende.  Boformer  der  i  stigende  grad  efterspørges  i  
landdistrikterne,    og  dermed  faktisk  vil  kunne  bidrage  til  vækst  og  udvikling  og  samtidigt  anvende  den  eksisterende  
bygningsmasse,  til  gavn  for  det  samlede  ressourceforbrug.  Dette  kan  i  dag  lade  sig  gøre  i  tilknytning  til  eksisterende  
3  
 
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
landsbyer  og  byer,  men  nu  er  det  engang  sådan  at  tidligere  struktur-­‐  og  landboreformer  har  resulteret  i  at  
størsteparten  af  landbrugene  er  flyttet  ud  på  markerne  og  dermed  ikke  ligger  i  tilknytning  til  eksisterende  bebyggelse.  
 
Mere  byggeri  i  kystzonen  
Med  lovforslaget  gennemhulles  beskyttelsen  af  kystnærhedszonen  så  meget,  at  den  i  realiteten  afskaffes.  Af  de  
generelle  bemærkninger  fremgår  det,  at  de  danske  kyster  er  unikke  for  Danmark,  og  at  kystnærhedszonen  bevares.  
Men  samtidig  gives  5  forskellige  muligheder  for  at  bebygge  zonen:  
1.  Hvert  4.  år  kan  kommunerne  udlægge  udviklingsområder  i  kyst  zonen,  som  ministeren  godt  nok  skal  godkende,  men  
herefter  ikke  vil  blande  sig  i  den  konkrete  udformning.  
2.  Kommunerne  kan  foreslå  0  –  15  nye  kystnære  projekter,  som  ministeren  skal  godkende,    
3.  Efter  forslag  fra  kommunerne  godkender  ministeren  områder  til  6.000  sommerhuse  typisk  i  kystnære  områder,    
4.  Kommunerne  udpeger  ”omdannelseslandsbyer”  der  kan  ligge  kystnært,  
5.  Desuden  sker  der  grundet  ændringerne  i  landzonebestemmelserne  en  række  generelle  lempelser  i  
kystnærhedszonen  uden  for  udviklingsområderne.    
Ikke  alle  steder  vil  være  tiltrækkende  for  investorer.  Det  bliver  markedskræfterne,  der  blive  afgørende,  og  det  vil  
sandsynligvis  især  berøre  de  mest  attraktive  kyststrækninger  samt  de  bynære  dele  af  kystnærhedszonen,  hvor  det  kan  
gøre  allermest  skade  på  naturen  og  den  almene  tilgængelighed  til  kysten.  
FAB  foreslår,  at  man  gennemfører  en  evaluering  af  de  10  projekter  i  kystnærhedszonen,  der  sidste  år  blev  givet  
tilladelse  til.  Herefter  burde  man  udarbejde  et  landsplandirektiv,  der  fastlægger  udviklingsmulighederne  i  
kystnærhedszonen.  På  den  måde  sikrer  man,  at  der  er  plads  til  at  blive  klogere  undervejs,  og  at  de  beslutninger,  der  
tages  er  gennemtænkte.  
 
Grønt  Danmarkskort  
FAB  støtter  idéen  bag  Grønt  Danmarkskort  for  så  vidt  angår,  at  kommunerne  dermed  skal  samarbejde  med  
nabokommuner  om  at  sikre  sammenhængende  natur  –  nu  og  i  fremtiden.  Det  er  dog  uklart,  hvordan  det  fremover  
skal  administreres,  og  det  kan  synes  som  dobbeltarbejde,  og  dermed  ikke  en  lettelse  af  den  administrative  byrde  i  
kommunerne,  at  der  skal  udarbejdes  retningslinjer  for  både  de  hidtidige  natur-­‐og  landskabsinteresser,  men  også  
Grønt  Danmarkskort  -­‐  indeholdende  de  samme  interesser.  
FAB  er  bekymret  for,  om  kommunerne  fremover  vil  være  langt  mere  strategiske  i  deres  udpegninger  af  værdifulde  
landskaber  og  potentiel  natur,  for  på  den  måde  ikke  at  spænde  ben  for  egne  muligheder  for  at  udpege  
omdannelseslandsbyer  og  udviklingsområder  i  kystnærhedszonen.  Når  placering  indenfor  et  værdifuldt  landskab  
betyder,  at  en  landsby  ikke  kan  omdannes  uanset,  at  konkrete  vurderinger  vil  pege  på,  at  omdannelsen  vil  have  
neutral  eller  gavnlig  effekt  for  landskabskvaliteten,  fjernes  en  del  af  incitamentet  til  at  lave  brede  udpegninger,  hvor  
indenfor  der  på  baggrund  af  god  planlægning  godt  kan  ske  tilstandsændringer.  Hvis  landdistrikterne  skal  have  
mulighed  for  at  få  gavn  af  (vækst  og  udvikling)  omdannelseslandsbykonceptet  må  man  også  anerkende,  at  et  vigtigt  
incitament  til  at  flytte  på  landet  eller  blive  der  er  det  omkringliggende  landskab  og  adgangen  til  det.  Ligeledes  er  der  
himmelvid  forskel  på,  hvordan  og  i  hvilket  omfang,  de  værdifulde  landskaber  udpeges  rundt  om  i  landet.  Det  betyder,  
at  der  vil  være  væsentlig  forskel  på,  hvilke  kommuner,  der  kan  få  lov  til  hvad  i  sammenlignelige  landskaber.  Er  det  
hensigten  med  opstilling  af  faste  kriterier  for  udpegning  til  omdannelseslandsbyer  og  udviklingsområder,  at  
kommunerne  skal  blive  mere  strategiske  i  deres  udpegninger  –  på  den  negative  måde  set  fra  ’den  grønne  vinkel’?  
4  
 
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
 
Forkortede  høringsfrister    
Forslaget  lægger  op  til  forkortede  høringsfrister.  Men  hvor  stor  en  del  af  den  samlede  planproces  udgør  de  8  uger  
egentlig?  En  meget  begrænset  del  vil  vi  påstå.  Afklaring  af  formål,  greb,  dialog  med  projektmagere,  konsensus  om  
greb  og  indhold,  tekstformulering  og  inddragelse  af  forskellige  parter  i  processen  tager  ofte  en  meget  stor  del  af  den  
samlede  tid.  Hertil  kommer  kommunernes  forskellige  sagsgang  gennem  det  politiske  system  inkl.  lange  deadlines  op  
til  den  politiske  behandling.  Tilsammen  udgør  disse  elementer  størsteparten  af  tidsforbruget  omkring  udarbejdelse  af  
en  lokalplan.      
Offentlighedens  lovsikrede  inddragelse  i  planlægningen  bliver  en  illusion.  I  de  generelle  bemærkninger  og  planlovens  
formål  fremhæves  vigtigheden  af,  at  offentligheden  inddrages  i  planlægningen.  Med  reduktionen  af  
offentlighedsperioden  til    4  uger,  nogle  gange  2  uger,  fjernes  i  realiteten  mulighederne  for,  at  almindelige  mennesker  
og  foreninger  kan  nå  at  komme  med  bemærkninger.  De  8  uger  udgør  allerede  i  dag  en  barriere  for  mange  borgere.    
Det  er  stort  set  umuligt  at  samle  foreningsbestyrelser,  grundejerforeninger    mv.  med  så  kort  frist  som  foreslået,  og  
samtidigt  have  tid  til  bagefter  at  forfatte  et  velargumenteret  høringsvar,  hvor  man  kan  gøre  sin  indflydelse  gældende.  
Vi  vil  stille  os  tvivlende  overfor  hvorvidt  de  foreslåede  høringsfrister  opfylder  Århuskonventionens  intentioner.  Vil  en  
klage  over  en  høringsperiodes  længde  have  opsættende  virkning?  Det  fremgår  ikke  af  lovbemærkningerne,  men  er  
væsentligt  for  borgernes  retssikkerhed  i  dette  spørgsmål.  
 
Med  disse  bemærkninger  håber  FAB,  at  forligsparterne  vil  genoverveje  dele  af  den  foreslåede  lovtekst  og  
gennemtænke  de  store  ændringer,  som  moderniseringen  af  planloven  får  for  vores  fysiske  omgivelser  i  by  og  på  
landet.    
Foreningen  af  Byplanlæggere  
Bestyrelsen    
5  
 
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0249.png
[email protected]
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Mette Maria Meyer <[email protected]>
17. oktober 2016 11:29
[email protected]
Andreas Duus; Michael Hammer
Hjørring Kommunes bemærkninger til lovforslaget om modernisering af planloven
Hermed fremsendes Hjørring Kommunes bemærkninger til lovforslag om modernisering af planloven
Bemærkning til § 4, det er vores opfattelse at 0-15 forsøgsprojekter, er et meget lille antal set i lyset af
antallet af kommuner, og dermed mulige antal ansøgninger. Herudover er det vores opfattelse, at
rammerne for udvælgelsen er meget brede og således er udvælgelsen alene op til Erhvervs- og
vækstministeren.
Bemærkning til § 5n, stk. 1, nr. 3. Det er vores opfattelse af denne formulering ikke udtømmende regulerer
hvad der er særlig pladskrævende, og der således tillægges kommunerne i vist skøn i forhold til en
vurdering heraf.
Bemærkninger til § 5q der er med aftalen lagt op til, at kommunerne skulle have rum til initiativ, og
engagement fra virksomheder og borgere, til at skabe vækst og udvikling lokalt. Der var med aftalen lagt
op til vækst og udvikling i hele landet. Som § 5q er affattet indskrænkes Hjørring Kommunes mulighed
herfor, med fastsættelse af maksimal butiksstørrelse, idet A-Z i Hjørring, i dag, med udtagelse af
fødevaredelen, har et fuldt sortiment af nonfood vare, med den nye bestemmelse forsøger man at A-Z
mulighed for, at få fødevaredelen med, og således vil forbrugerne i den bydel af Hjørring være afskåret fra,
fra nærhed, lave priser og godt sortiment , således er dette i strid med hensigten om mulighed for vækst
og udvikling med aftalen, samt erhvervs og vækstministerens overvejelser om nærhed, lave priser og godt
sortiment for forbrugeren.
Bemærkning til § 11a, stk. 6. Det er vores opfattelse, at såfremt kommunerne, når de skal udlægge et nyt
areal til byzone, skal tilbagefører et tilsvarende areal, så vil dette hindre udvikling og vækst i byzonen,
hvilket vil være modstridende med hensigten af moderniseringen af planloven som var, at skabe bedre
muligheder for kommunerne, virksomheder og borgere til at skabe vækst og udvikling i hele Danmark.
Bemærkning til § 11a, stk. 7, hvilken dokumentation vil dette kræve for udlægning af yderligere areal til
byzone. Det fremgår af § 11a, st. 8, at erhvervs og vækstministeren fastsætter metoden hertil, dog uden
der er nærmere angivelse heraf. Der er således vores opfattelse at der ikke er tale om mere fleksible
rammer for by vækst.
Bemærkninger til forsøgsordningen, s. 29, sidste afsnit vedrørende dispensation fra camping reglement.
Hjørring Kommune oplever fra campingpladsejerne, at besøgstallene er faldende og at der findes et
kundesegment, som campingpladsen i dag har svært ved at fastholde. Disse kunder er typisk ældre
generationer som har været fastliggere i flere år, men som af alder og helbred ønsker at øge
bekvemmeligheden og stadig fastholde kulturen og livet på campingpladsen. Dvs. at de ikke ønsker at
konvertere til sommerhus men fastholde sin tilknytning til campingpladsen og dets fællesskab. Derfor
kunne det under forsøgsordningen være ønskeligt, at der kunne være mulighed for at meddele
dispensation, til opstilling af mobil Homes i privat eje på campingpladserne, en løsning som netop
understøtter dette kundesegments ønsker og som understøtter udviklingen af en moderne campingplads,
som afspejler forbrugernes behov.
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0250.png
Afslutningsvis skal det bemærkes, at lovforslaget efter Hjørring Kommunes opfattelse vil have økonomiske
og administrative konsekvenser for kommunerne, idet det er vores vurdering at generelle kortere hørings
frister, vil medfører samme, eller mere administrativt arbejde, idet kommunerne skal kunne foretage et
skøn. Det er ligeledes vores vurdering at ændringen af reglerne vedrørende sommerhus, ikke vil medfører
lettelse af håndhævelse og tilsynspligten, idet pensionister kun udgør en lille del af dem der anvender
sommerhuse til helårsbeboelse. I forhold til planlægning af by vækst, er det vores vurdering at der vil være
tale om en øget administration. Det er videre vores vurdering, at forslaget vedrørende Plansystem DK
ligeledes vil medfører øget administration, idet kommunerne ville skulle gennemgå samtlige lokalplanener.
Med venlig hilsen
Mette Maria Meyer
Jurist
Borgmesterkontoret
Mobil:
41 22 32 25
Tlf.:
72 33 32 25
Email:
[email protected]
Hjørring Kommune | Springvandspladsen 5 | 9800 Hjørring | www.hjoerring.dk
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0251.png
Erhvervs- og Vækstministeriet
Erhversstyrelsen
Brøndby d. 17. oktober 2016
Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) høringssvar på forslag til lov om modernisering af Planloven
DKF vil hermed afgive følgende kommentarer til lov om modernisering af Planloven.
Høringssvaret skal ses i sammenhæng med DKF´s høringssvar på lovforslaget om ændring af
Naturbeskyttelsesloven.
Indledning
Modernisering af loven er en udmøntning af den politiske aftale “Et Danmark i bedre balance -
Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet”.
Aftalen fokuserer på forskellige områder, hvori DKF vil kommentere dem, som påvirker vores
medlemmer direkte: Formålsbestemmelse, nye muligheder i kystnærhedszonen, mere fleksibel
administration samt differentierede og kortere høringsfrister og nye udviklingsmuligheder i
landdistrikterne.
Formålsbestemmelse
DKF har noteret med tilfredshed, at lovens oprindelige formål med at værne om landets natur og
miljø samt bevarelse af dyre- og planteliv forbliver, og at ministeriet vil arbejde for at skabe vækst
og udvikling inden for disse rammer. Naturoplevelser er især i kystområderne med til at tiltrække
ressourcestærke nye borgere og turister. Den ønskede økonomisk velstand vil ikke være muligt,
uden at staten tager ansvar for natur-og miljøbeskyttelse.
Nye muligheder i kystnærhedszonen
DKF hilser velkomment, at kommunerne - efter den foreslåede §4.a - vil kunne ansøge om
projekter til understøttelse af kyst- og naturturisme.
Tiltrækningskraften hos turismeatraktioner kan som bekendt måles ud fra en kvantitativskala. Store
attraktioner (naturmæssige eller menneskeskabt) kan i sig selv tiltrække turister. Eksempelvis vil
turister rejse til Grand Canyon og Niagara Falls, også selvom der ikke er støttende aktiviteter eller
faciliteter på stedet.
Danmark har kun få naturatraktioner tilbage, og ingen af dem med international tiltrækningskraft.
Derfor skal der bygges støttende aktiviteter og faciliteter ved vores naturområder. Hvis attraktionen
udelukkende støttes med kommercielle faciliteter og aktiviteter, så kommer atraktionen til at virke
kunstig og isoleret. Det er blandt andet livet i de lokale foreninger, som skaber et indbydende miljø,
og tilføjer kystturismen den værdi, som turister, der søger til Danmark, gerne vil betale for.
DKF mener, at der er et stort potentiale for udvikling af naturoplevelser, både hos klubber og
virksomheder, såfremt lovforslaget vedtages.
DKF forventer, at kajakklubbernes vil blive indraget, når kommunernes forsøgsprojekter og andre
tiltag, som vedrører kysten og havet planlægges.
Medlem af Danmarks Idræts-Forbund
​
•
​
International Canoe Federation
​
•
​
European Canoe Asssociation
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0252.png
Mere fleksibel administration samt differentierede og kortere høringsfrister
DKF notere med glæde, at der foreslås at udvide kommunernes muligheder for at dispensere fra
lokalplaner for at muliggøre en midlertidig anvendelse af ubenyttede arealer og bygninger, som
giver mulighed for at afprøve ideer og nye aktiviteters tiltrækningskraft.
DKF finder det desuden vigtigt, at reglene i den gældende §20 om forudgående orientering af ejere
og brugere i det pågældenden område også gælder for midlertidige dispensationer.
DKF er til gengæld meget skeptisk over for forslaget om en differentieret høringsperiodemodel, der
giver kommunerne mulighed for at fastsætte kortere høringsperioder for visse planforslag.
Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at kommunalbestyrelsen skal foretage et skøn, om
hvilken frist vil sikre, at offentligheden er blevet rettidigt inddraget. Det skøn bør efter DKFs
vurdering ikke udelukkende basere sig på, hvem der ejer eller er nabo til området men også på,
hvem brugerne i området er.
Derudover mener vi ikke, at kortere frister er med til at hæve kvaliteten af de svar, som borgere og
foreninger vil sende.
Det kan ikke forventes, at en frivillig læser emails hver dag, eller at de kan bruge deres fritid på,
udover at agere børnetræner, besøgsven eller lignende, at sætte sig ind i komplicerede lokalplaner
og paragraffer på kort tid. Derudover er det vigtig, at de frivillige har tid til at høre, hvad de andre
klubber i området mener om sagen og kan, på den måde, koordinere deres svar, så det bliver
saglig og relevant.
DKF vil foreslå, at man skaber plads til alternativ høring, hvor man fx. indkalder relevante brugere
til medlemsmøder eller benytter eletroniske mødefora som Skype.
Nye udviklingsmuligheder i landsdistrikterne
For at tilgodese hensynet til at skabe vækst og udvikling foreslås det at indføre en umiddelbar ret til
at tage overflødiggjorte bygninger i brug efter forudgående anmeldelse. DKF glæder sig over, at
disse bygninger kan tages i brug til bl.a. forenings- og fritidsformål. På den måde skabes
mødesteder og fælles platforme til lokale projekter, afprøvning af aktivitetsideer m.m.
Konklusion
DKF er tilfreds med et forslag, hvor der sættes fokus på udviklingsmuligheder bl.a. i
kystnærhedszonen og som gøre det lettere for brugerne at udvikle aktiviteter og faciliteter.
Bedre adgang til vandkanten er en del af DKFs målsætninger, og vi mener, at hvis den nye planlov
bruges til at støtte dette, så vil ro- og kajakklubberne bidrage til at skabe vækst og udvikling
gennem deres aktiviteter.
Med venlig hilsen
Irene Lauridsen
Miljøkonsulent
Dansk Kano og Kajak Forbund
Idrættens Hus - Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Medlem af Danmarks Idræts-Forbund
​
•
​
International Canoe Federation
​
•
​
European Canoe Asssociation
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0253.png
Erhvervsstyrelsen
[email protected]
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
11. oktober 2016
Høring over udkast til lovforslag om modernisering af planloven
Dansk Erhverv har modtaget ovennævnte lovforslag i høring, og vi skal hermed komme med vo-
res bemærkninger til det.
Specifikke bemærkninger
Til § 1, pkt. 8 – mulighed for etablering af nye forsøgsprojekter
Det er afgørende for turismen langs vores kyster, at der er mulighed for at skabe nye turismepro-
dukter og udvikle tidssvarende oplevelser for turisterne. Derfor er det vigtigt, at der skabes rum
for at udvikle nye forsøgsprojekter, der kan være med til at løfte kvaliteten i dansk kyst- og natur-
turisme og tiltrække nye turister, og dermed i sidste ende sikrer vækst og arbejdspladser langs ky-
sterne.
Dansk Erhverv havde gerne set at man på nuværende tidspunkt havde sat gang i etableringen af
op til 15 nye forsøgsprojekter som tilføjelse til de 10 allerede vedtagne. Nu afventes oprydningen i
arealer, inden der skal tages politisk stilling til vedtagelsen af nye forsøgsprojekter. Dansk Er-
hverv håber, at man arbejder hurtigt hen imod at nå en ny aftale om flere forsøgsprojekter i afta-
lekredsen, da forsøgsprojekterne er et centralt redskab til at skabe flere sammenhængende turis-
medestinationer med kritisk masse samt til at fremme innovation og udvikling af nye turismepro-
dukter. Begge dele kan i høj grad bidrage til at realisere vækstpotentialet på turismeområdet
fremadrettet.
Når der forhåbentlig inden længe skal etableres op til 15 nye forsøgsprojekter, er det glædeligt, at
der lægges op til at inkludere mulighederne for at etablere nye sommerhusområder i projekterne.
Dermed følger man praksis fra de første 10 vedtagne forsøgsprojekter, som indeholdt feriehuspro-
jekter i sammenhæng med feriecentre.
Dansk Erhverv tror i øvrigt på ingen måde, at der er nogen modsætning mellem kravet til forsøgs-
projekter om at skabe vækst og udvikling i kyst- og naturturismen og kravet til projekterne om at
bidrage positivt til den omkringliggende natur og gode naturoplevelser. Det er væsentligt, at vi be-
AFS
[email protected]
Side 1/4
-
Deres ref.: 2016-9996
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
varer vores smukke kyster til glæde for turisterne, så den også er tilgængelig for de kommende ge-
nerationer af danskere og turister. Benyttelsen og beskyttelsen af vores fælles natur kan og skal
sammentænkes.
Til § 1, pkt.13 – nye muligheder i kystnærhedszonen
Dansk Erhverv ser frem til etableringen af nye udviklingsområder i kystnærhedszonen og håber,
at mange kommuner vil benytte sig af de nye muligheder for at skabe sammenhængende områ-
der, hvor der kan udvikles og etableres nye ferie- og fritidsanlæg til gavn for turismen. Det er af-
gørende, at der er klarhed om hvilke nye muligheder der er i udviklingsområderne, således at
virksomheder og kommuner kan tænke nyt uden frygt for at de nye tiltag alligevel ikke er omfattet
af mulighederne i udviklingszonerne. Dermed kan kommunerne også påbegynde at indarbejde
nye turisme udviklingsområder i lokalplaner og handlingsplaner.
Det er ligeledes glædeligt, at der lægges op til etableringen af op til 6.000 nye kystnære feriehuse
under forudsætning af en tilbageførsel af op til 5.000 ubebyggede grunde. Overnatninger i ferie-
hus et utrolig populært dansk turismeprodukt, der tiltrækker mange udenlandske turister til vo-
res kyster. Væksten i antallet af turister skaber allerede nu kapacitetsproblemer langs kysterne i
højsæsonen, fordi efterspørgslen efter feriehuse til udlejning er særdeles stor. Ved at skabe mulig-
hed for etableringen af feriehuse på nye arealer, der lever op til nutidens forventninger til ferien i
et feriehus, skaber man grundlaget for en øget kapacitet og dermed flere turister. De ubebyggede
grunde er i mange tilfælde ikke attraktive at investere i for dem, som ønsker et feriehus, og det
har tidligere dæmpet lysten til at opføre nye huse. Også her håber Dansk Erhverv på, at kommu-
nerne griber chancen og tager mulighederne for ombytning af arealer i brug til gavn for turismen i
området.
Til § 1, pkt. 34 – nye muligheder for besøgsfaciliteter i fødevarevirksomheder
Turisterne efterspørger nye aktiviteter og oplevelser, derfor er det oplagt at skabe nye muligheder
for at sammentænke turisme og fødevarevirksomheder gennem bedre besøgsfaciliteter. Det vil
samtidig øge interessen for de lokale råvarer og forhåbentlig give en øget omsætning i lokalområ-
det.
Til § 1, pkt. 51 – midlertidige dispensationsmuligheder
Dansk Erhverv ser positivt på, at kommunalbestyrelser fremover får muligheden for at give mid-
lertidige dispensationsmuligheder fra bestemmelserne i en lokalplan, selvom dispensationen er i
strid med principperne i planen, således at der kan etableres midlertidige arealer til fx musikar-
rangementer, kunstudstillinger, teatre, sportsaktiviteter mv. Det kan være med til at skabe udvik-
lingsmuligheder for oplevelsesvirksomheder og events, der både er til gavn for beboerne i områ-
det samt kan bidrage til at tiltrække turister.
Side 2/4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Til § 1, pkt. 57 – differentierede og kortere høringsfrister
Det er i Dansk Erhvervs optik afgørende, at der i henhold til høringsfristerne i planloven både ta-
ges hensyn til gode muligheder for en grundig offentlig høring i relevante sager og samtidig ska-
bes nemmere og hurtigere procedurer i sager, der ikke har en generel interesse, for derved at sikre
en mere smidig proces, der begrænser unødvendig ventetid for turismevirksomheder og investo-
rer, der gerne vil igangsætte nye tiltag og projekter. Derfor er det glædeligt, at der lægges op til
differentierede frister, der tager højde for en sags omfang og væsentlighed for offentligheden.
§1, pkt. 71- 90 – mindre virksomheder i landzonerne
Planlægning for produktionserhverv
Dansk Erhverv støtter at erhvervsarealer langs motorveje forbeholdes transport- og logistikvirk-
somheder samt andre transporttunge virksomheder. Det er afgørende for eksempelvis distributi-
onsvirksomheder at have hurtig tilgang til det overordnede vejnet.
Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne
Som nævnt ovenfor støtter Dansk Erhverv at transporttunge virksomheder gives bedre adgang til
etablering langs eksempelvis motorvejsnettet. En placering langs det overordnede vejnet er dog
ikke nødvendigvis løsningen for mindre og mere lokalt orienterede transportvirksomheder. Udka-
stet – herunder særligt §§ 35 – 37 giver som vi læser det ikke yderligere muligheder for disse virk-
somheder til at etablere sig i landområder. Disse virksomheder betjener lokalområdet og deres
biler kører typisk fra virksomheden om morgenen og vender tilbage om aftenen.
Det skal være op til en konkret vurdering, hvorvidt en sådan lokal transportvirksomhed skal gives
mulighed for at etablere sig eksempelvis i en nedlagt landejendom. Dansk Erhverv foreslår, at
kommunerne gives mulighed for at tillade også lokale transportvirksomheder i landzoner efter en
konkret vurdering.
Vi finder ikke, at en sådan mulighed vil ændre den samlede transportbelastning i landområder.
Dels vil det give virksomhederne bedre muligheder for at etablere sig i nærheden af deres private
lokalkunder, dels har de virksomheder, der nævnes i undtagelserne til § 35 - hovedreglen § 36 og
§ 37 – herunder håndværk, landbrug og industri - også et transportbehov, der skal dækkes blandt
andet af lokalt orienterede vognmandsvirksomheder.
Til § 1, pkt.96 – udvidede muligheder for anvendelse af sommerhuse
Som tidligere nævnt, så er der mange turister, der gerne vil bruge ferien i et feriehus langs de dan-
ske kyster. Gæster i feriehusene skaber liv i et lokalområde, omsætning i detailhandlen og gæster
hos kulturtilbuddene i et pågældende område. Ved at udvide den årlige anvendelsesperiode for et
feriehus fra de nuværende 26 til 34 uger, udvides samtidig den periode, hvor turisterne vil kunne
bidrage til udviklingen og væksten i lokalområdet. Det er derfor et godt og nødvendigt tiltag, der
samtidig vil kunne bidrage til en forøgelse af kapaciteten af feriehuse til udlejning, idet nuvæ-
rende udlejere af feriehuse vil kunne udleje deres hus i flere uger fremadrettet.
Side 3/4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Med venlig hilsen
Anne Fuglsang-Damgaard Sina
Politisk konsulent
Side 4/4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0257.png
Erhverv- og Vækstministeriet
Erhversstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Fremsendt til [email protected]
17-10-2016
Sagsnummer: 16/36970
Sagstype: KLE 01.00.00
Dok nr. 217722/16
Sagsbehandler:
Alette Lena Skov-Hansen
Tlf.: 87535058
E-mail: [email protected]
Høringssvar modernisering af planloven
Syddjurs Kommune foreslår at der i Planloven indarbejdes en mulighed for at tillade
indretning af flere boliger i tidligere landbrugsbygninger.
Syddjurs Kommune oplever en øget efterspørgsel på egnede lokaliteter til etablering af
bofællesskaber på landet.
Fælles for henvendelserne er, at flere familier ønsker at etablere flere boligenheder med
tilhørende fællesfaciliteter uden for byerne. Syddjurs Kommune bliver valgt fordi Syddjurs
er et attraktivt sted at bo og leve, fordi nærheden til naturen og lokalområdet kan
kombineres med nærheden til storbyen, de store uddannelsessteder og de mange
arbejdspladser i Aarhusområdet.
Ofte er det ønsket at etablere flere boliger til eksempelvist 3-5 familier på et nedlagt
landsted med et mindre jordtilliggende. Her er mulighed for at bo og leve af og med
naturen, hvor der er plads til dyr og til at dyrke jorden. Prisen kan familierne også ofte
matche, og banker og realkreditinstitutioner er ved at ændre deres opfattelse af
samejeoverenskomster.
Bofællesskaberne, som gerne vil etablere sig i dag, fungerer ofte som en slags
deleøkonomi, hvor man deles om opgaverne, så alle får frigivet mere tid og mere
økonomi, og hvor man kan vælge fællesskabet til, men også fra, hvor man kan have sit
eget og alligevel være fælles.
Der er tale om ressourcestærke mennesker, som bidrager til fællesskabet, og som er en
saltvandsindsprøjtning til lokalområdet og den nærliggende landsby.
Udvikling
Lundbergsvej 2
8400 Ebeltoft
Lundbergsvej 2
Tlf.: 87 53 50 00
[email protected]
www.syddjurs.dk
8400 Ebeltoft
Postadresse
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Imidlertid blokerer planlovens restriktioner i forhold til antallet af boliger på en ejendom for
at etablere sådanne bo- og boligfællesskaber.
Syddjurs Kommune foreslår derfor som indledt, at der indarbejdes en mulighed for at
Kommunen kan give tillade indretning af flere bo-enheder i overflødiggjorte
landbrugsbygninger og stuehuse, så der kan etableres en kollektiv bebyggelse
bestående af flere boliger inden for den eksisterende bygningsmæssige ramme.
Udefra betragtet ser det nedlagte landbrug med stuehuset og udlængerne ikke
anderledes ud, om der bor én familie eller 5. Bofællesskaberne kan bidrage til at
revitalisere landområderne, og til at bevare en vigtig kulturarv i form at de mindre
landbrugsejendomme, som ellers ikke længere er økonomisk rentable i en moderne
landbrugsdrift.
Der vil således være tale om forfølge det samme mål som mulighederne for at omdanne
overflødiggjorte landsbrugsbygninger til erhverv, butikker og liberalt erhverv har til
hensigt.
Argumentet for ikke at give tilladelse til at indrette mere end en bolig pr. ejendom, i nogle
tilfælde to, er at hindre spredt bebyggelse i det åbne land. Og det er rigtigt set, hvis man
forestiller sig en række nye enfamilieshuse ved siden af det gamle stuehus. Men med
den foreslåede mulighed, hvor det handler om anvendelsen af eksisterende bygninger, vil
det åbne land ikke påvirkes, hvilket er det, planloven søger at beskytte.
Alternativerne
De alternativer der i dag er for at etablere bofællesskaber er ikke altid attraktive for
målgruppen.
De nye planlovsændringer ligger op til en række nye muligheder, blandt andet at der kan
opføres op til 500 m
2
beboelse uden landzonetilladelse. Men det er stadig kun til 1 bolig.
Med omdannelseslandsbyerne gives der mulighed for at opføre ny bebyggelse i en større
afstand fra vejen, mod at den udtjente bolig nedrives. Der findes mange sådanne
samlede bebyggelser, som egentligt er for små til at blive kaldt en landsby, og hvor det
forhold, at husene ligger tæt langs et vejforløb, er det eneste der afgør, om man oplever
det som en samlet bebyggelse. Boligerne er ikke attraktive pga. den tætte placering ved
vejen og planlovsændringen vil givet kunne skabe ny omsætning sådanne steder, men
planlovsændringen giver ikke i sig selv mulighed for nye boformer.
Side 2 af 4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
At udvide landsbyafgrænsningen, så de pågældende ejendomme kunne blive omfattet, vil
give en uhensigtsmæssige byspredning og en mulighed for netop: parcelhuse i det åbne
land.
Muligheden for at omdanne tidligere industrianlæg, f.eks. mejerier, skoler, offentlige
institutioner og andre erhvervsejendomme i en landsby til boliger vil kunne bruges til
kollektivbebyggelser, men her mangler jorden, de kan dyrke og muligheden for at holde
dyr.
Den nye mulighed kan administreres gennem de eksisterende
landzonebestemmelser
Syddjurs vurderer, at planlovens landzonebestemmelser er tilstrækkelige til at regulere
lempelsen. Muligheden skal administreres gennem landzonetilladelser, som kan påse:
At der er tale om overflødiggjorte landbrugsbygninger som har stået tomme i 5 år
eller mere.
At kun den eksisterende bebyggelse kan omdannes.
At der ved nedrivning kan stilles krav om placeringen af den nye bebyggelse.
At bebyggelsens udformning og placering skal ske under hensynet til
omgivelserne og de landskabelige interesser osv.
Således kan det sikres at planlovens principper om, at undgå spredt bebyggelse i det
åbne land kan påses.
Det er Syddjurs kommunes opfattelse, at der er tale om en generel udfordring, og at
forslaget ikke kun vil være til gavn for Syddjurs Kommune, men alle kommuner der har
interesse i at gentænke landsbyen og skabe attraktive levevilkår på landet.
Høringssvaret er indsendt af Syddjurs Kommune
Med venlig hilsen
Kenneth Jensen
Afdelingsleder Kultur, Planlægning og Erhverv
Syddjurs Kommune
Side 3 af 4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Side 4 af 4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0261.png
Erhvervs- og vækstministeriet
København, 17. oktober 2016
Høringssvar vedr. forslag til ændring af Planloven
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur arbejder for bevaring af de arkitektonisk og
kulturhistoriske værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer i Danmark.
Ministerens forslag til ændringer i planloven har efter det oplyste til hensigt at fremme mulighederne for
vækst og erhvervsudvikling i hele landet. Det er Landsforeningen ikke som sådan imod, men vi mener helt
overordnet, at planlovens nuværende udformning allerede indeholder disse muligheder.
Detailhandel, kystnærhed og landzone
Grundtanken i det foreliggende forslag til ændring af planloven er at give kommunerne nye og friere
muligheder i den fysiske planlægning - det gælder på detailhandelsområdet og i de kystnære områder.
På detailhandelsområdet fjernes med lovforslaget en lang række begrænsninger for den kommunale
planlægning. Resultatet er et stort set ureguleret ”marked”, der vil resultere i, at detailhandlende
lokaliserer sig uden for bymidten. De såkaldte aflastningscentre bør kun accepteres såfremt de ikke
medfører en svækkelse af detailhandlen i de eksisterende bymidter.
Landsforeningen er generelt betænkelig ved forslagets bestemmelser om planlægning i de kystnære
områder. Vi mener, at den nuværende planlov giver rigelige muligheder allerede.
I bemærkningerne til lovforslaget lægges der vægt på, at projekter i de kystnære områder ikke opføres
isoleret i åbne områder, men placeres i forhold til eksisterende aktiviteter – f.eks. eksisterende bysamfund.
En række af disse bysamfund rummer bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer, som der bør tages
hensyn til i planlægningen af disse aktiviteter. Vi foreslår derfor at eventuelle projekter indpasses
arkitektonisk under særlig hensyntagen til den omliggende natur, og landskab og kulturmiljøer".
Landsforeningen kan ikke gå ind for, at der gives mulighed for placering af nye sommerhuse i
kystnærhedszonen.
Landsforeningen mener, at den planlagte lempelse af landzonen resulterer i øget pres på vort landskab og
de mange nye bygninger, vil udviske grænsen mellem by og land. Et homogent landskab med
uigennemtænkt planlægning bidrager ikke på den lange bane med mere værdi. Tværtimod.
Bevaringsværdige bygninger
Kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger udpeges og beskyttes på kommunalt niveau, og
planlovgivningen er her af central betydning. I udmeldingen af statslige interesser i
kommuneplanlægningen fremgår, at kommuneplanen skal indeholde en oversigt over bevaringsværdige
bygninger, således at disse bygninger vil være omfattet af bygningsfredningslovens beskyttelse.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0262.png
Mange kommuner har imidlertid ikke foretaget denne registrering i kommuneplanen, lige såvel som en del
kommuner kun har registret bevaringsværdige bygninger i en del af kommunen.
For at sikre de bevaringsværdige bygninger uafhængigt af udmeldinger af skiftende, mere overordnede
nationale interesser, bør udpegning af bevaringsværdige bygninger som led i kommuneplanlægningen
fremover ske med grundlag i selve planloven.
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur finder, at det gennem lovforslaget (11a) bør fastlægges
specifikt, at kommuneplanen skal indeholde en oversigt over og retningslinjer for bevaringsværdige
bygninger, parallelt med lovens bestemmelser om kulturmiljø.
Ligeledes bør loven indeholde bestemmelser om, at der udarbejdes lokalplan med bevaringsbestemmelser
for alle bymidter fra før 1536, parallelt med bygningsfredningslovens bestemmelse om, at alle bygninger fra
før 1536 er fredede.
Høringsperioder
Landsforeningen er ikke enig i lovforslagets bestemmelser om en ændring af høringsperioden for
planforslag fra otte uger til fire uger – i visse tilfælde helt ned til to uger.
En sådan ændring er i direkte modstrid med lovforslagets erklærede intentioner om borgerdeltagelse i
planlægningen.
Det kan undre, hvad baggrunden er for et sådant hastværk i forhold til planer, som vil være grundlaget for
bebyggelser, der vil stå generationer frem i tiden.
Landsforeningen er ligeledes meget betænkelig ved forslagets bestemmelser om en øget mulighed for
kommunerne til at dispensere fra lokalplaner.
I de hidtidige bestemmelser har forudsætningerne for dispensation fra en lokalplan været, at
dispensationerne ikke er i strid med lokalplanens formål.
Lokalplaner med bevaringssigte har et klart bevaringsmæssigt formål. Ændringer i sådanne planer – f.eks.
tilladelse til nedrivning af bevaringsværdige bygninger – bør ikke ske gennem dispensationer, men ses i en
sammenhæng i en ny lokalplan.
Med venlig hilsen
Karen Margrethe Olsen
Formand, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0263.png
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Bytoften 2, 6800 Varde
79947435
Høringssvar til lovforslag om modernisering af planloven
Varde Kommune har med stor interesse imødeset den nye planlov.
Helt generelt kunne vi have ønsket os, at kommunerne i højere grad var
blevet tiltroet at kunne forvalte den langsigtede planlægning i
kystområderne. Det er, efter vores mening, ikke en optimal løsning, at den
fremadrettede planlægning og projektudvikling skal forvaltes gennem
landsplandirektiver, idet det næppe vil være befordrende for udvikling af
nye projekter, at potentielle investorer skal være villige til at bruge store
ressourcer på projektudvikling, før der gennem kommuneplanlægningen er
skabt sikkerhed for, at en given lokalitet kan anvendes til turismeformål.
Varde Kommune opfordrer derfor til, at der ved de kommende
landsplandirektiver lægges vægt på at udpege udviklingsområder, så
landsplandirektiverne ikke får karakter af ”konkurrenceudbud” på
projektniveau.
Det er ligeledes Varde Kommunes opfattelse, at der ved det kommende
arbejde med at udarbejde bekendtgørelser og vejledninger, bør lægges
vægt på, at kommunerne ikke pålægges unødige redegørelseskrav, der
ikke bidrager til at skabe vækst og udvikling. Som et eksempel kunne man
overveje at lette redegørelseskravet for udnyttelse af butiksrammen i
bymidter, medmindre bymidteafgræsningen ønskes udvidet.
17-10-2016
Steven Hansen
Byplanlægger
Plan & Byudvikling
tlf.: 79947435
mail: [email protected]
Sagsnr.:
16/7001
Herudover har Varde Kommune følgende specifikke bemærkninger til
lovforslaget:
2.4.2 sommerhusudlæg.
I lovforslaget gælder et fortsat forbud mod udlæg
af sommerhusområder. Erhvervs- og vækstministeren kan dog meddele
tilladelse til, gennem et eller flere landsplandirektiver, at udlægge op til
6.000 nye sommerhuse. Tilladelsen er dog betinget af, at kommunerne
tilbagefører områder, svarende til mindst 5.000 sommerhuse i
kystnærhedszonen. Jf. §5 b, stk. 4, pkt. 2, byttes eksisterende ubebyggede
sommerhusområder med nye i forholdet 1:1 i de kommuner, hvor det er
muligt.
Det er positivt, at der er skabes grundlag for udvikling af nye
sommerhusområder. Det vurderes dog, at den største vækst og udvikling
skabes ved i højere grad at lade overførslen fra uudnyttede områder til nye
Postadresse:
Varde Kommune
Bytoften 2, 6800 Varde
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0264.png
17-10-2016
områder ske under hensyntagen til geografiske turistmæssige udvikling på
landsplan. På den måde kan en del af tilbageførslen ske til de områder,
hvor der er en turismemæssig efterspørgsel, eller til områder hvor der
vurderes, at være et større udviklingsmæssigt potentiale. Det er således
Varde Kommunes vurdering, at en tilbageførsel efter et 1:1 princip til de
enkelte kommuner ikke nødvendigvis vil bidrage til udviklingen i forhold til
det store vækst- og udviklingspotentiale, der ligger i en tilbageførsel
svarende til 5.000 sommerhuse.
Sagsnr.:
16/7001
Ref.:
Steven Hansen
Side 2 / 2
2.6.2 Planlægning for byvækst.
Varde Kommune vurderer, at en meget
stram styring af krav til arealudlæg på sigt kan påvirke væksten negativt. Det
vil alt andet lige komplicere og forlænge planprocesserne, hvis kommunerne
ikke har et vist manøvrerum til at udlægge nye arealer i perioden mellem
kommuneplanrevisioner. Med henblik på at opnå den nødvendige
fleksibilitet i planlægningen foreslås det derfor, at kommuner, der har
etableret balance mellem det forventede behov i en 12-årige planperiode og
kommuneplanens arealudlæg, uden yderligere redegørelseskrav får
mulighed for at udlægge arealer svarende til 10 % af arealbehovet i
planperioden.
Dermed undgås det, at der udlægges for store arealer og samtidig sikres den
nødvendige fleksibilitet i kommunernes planlægning. Med en sådan ordning
kan kommunerne reagere hurtigt og fleksibelt på nye udviklingsmuligheder
og det vil være muligt at undgå, at selv mindre uforudsete behov i
planperioden udløser, at der skal aflyses allerede udlagte arealer, for at
imødekomme konkrete behov.
Med venlig hilsen
Thomas Jaap
Direktør Plan, Kultur og Teknik
Varde Kommune
E
[email protected]
Preben Friis Hauge
Formand Udvalget for Plan & Teknik
Varde Kommune
E
[email protected]
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0265.png
Kontorchef Sigmund Lubanski
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
17. oktober 2016
Vores reference:
Sag nr. 2016041017
Maritim Erhvervs- og
Vækstpolitik
/Suzanne Dael
Høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om planlægning
Kære Sigmund Lubanski
Søfartsstyrelsen har modtaget Erhvervsstyrelsens høring over udkast til
lovforslag om modernisering af planloven af 19. september 2016.
Søfartsstyrelsen har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Vi tager dog ad notam, at eventuelle nyudviklinger i kystnærhedszonen
bør tages højde for i den kommende havplanlægningsproces med henblik
på sikring af sammenhængen mellem land og vand.
Med venlig hilsen
Suzanne Dael
Chefkonsulent
Direkte telefon: +45 91 37 62 22
E-post: [email protected]
SØFARTSSTYRELSEN
Carl Jacobsens Vej 31
2500 Valby
Tlf.
Fax
CVR-nr.
+45 72196000
+45 72196001
29 83 16 10
EAN-nr. 5798000023000
[email protected]
www.sofartsstyrelsen.dk
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0266.png
Erhvervsstyrelsen
E-mail: [email protected]
Vedr. høring over udkast til lovforslag om modernisering af
planloven
Akademisk Arkitektforening takker for det tilsendte materiale og for
muligheden for at afgive høringssvar. Overordnet bakker Akademisk
Arkitektforening fuldt op om målsætningen om at modernisere plan-
loven, så den kan skabe en mere afbalanceret udvikling i byer, lokal-
samfund og landdistrikter samtidig med, at de forskellige samfunds-
mæssige interesser afvejes, og borgere og virksomheder får nogle for-
udsigelige rammer.
Det er vigtigt, at planloven også i fremtiden sikrer den sammenhæn-
gende planlægning, og fortsat er et stærkt redskab til at sikre fri og
lige adgang til vores kyster, en balanceret udvikling i landdistrikterne
og en afgrænsning af byudviklingen. Akademisk Arkitektforening ser
også positivt på hensigten om at sætte større fokus på at skabe mulig-
hed for vækst og udvikling i hele landet. Det er vigtigt, at udfordrin-
gerne i landdistrikterne adresseres, og her er planloven et meget vig-
tigt redskab.
Akademisk Arkitektforening havde gerne set en gennemgribende re-
vision af plansystemet frem for punktvise justeringer. De mange
punktvise justeringer i lovforslag om modernisering af planloven og
lovforslagene om ændring af naturbeskyttelsesloven og planklage-
nævn, gør det meget vanskeligt at vurdere de samlede konsekvenser
af moderniseringen af planloven.
Det er vigtigt og positivt, at der ligger en relativ bred aftale bag lov-
forslaget. Vi finder, at udkastet til lovforslaget er velbelyst og godt
bearbejdet ud fra den givne politiske aftale. Vi mener, at det er posi-
tivt, at der i bemærkningerne er en lang række motiveringer og hold-
ninger, der skal sikre, at planerne bliver afvejet og belyst fra mange
forskellige faglige vinkler, før de evt. kan godkendes.
Akademisk Arkitektforening vil også kvittere for, at lovforslaget bærer
præg af, at regeringen og dens aftalepartnere har lyttet til hinanden,
til de mange organisationer, der har interesser på spil, og til Akade-
misk Arkitektforening, som gennem hele forløbet har bidraget med
faglige argumenter for at fastholde planloven som en god rammelov
17. oktober 2016
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0267.png
med de nødvendige frihedsgrader til kommunernes selvbestemmelse
og en passende statslig koordinering.
I høringsbrevet nævnes det, at kommunerne vil få flere muligheder i
den fysiske planlægning, og at der med disse muligheder følger et
større ansvar, idet kommunalbestyrelserne i højere grad skal bære det
politiske ansvar for den fysiske planlægning. Kommunalreformen i
2007 betød store ændringer i plansystemet, og med lovforslaget ser
kommunernes rolle ud til at blive styrket, mens statens rolle tilsva-
rende svækkes. Det vil stille større krav til, at kommunerne i høj grad
er indstillet på at indgå i et samarbejde med andre kommuner, særligt
nabokommunerne.
Endelig vil Akademisk Arkitektforening kvittere for, at 25 % reglen i
loven om planlægning og lov om almene boliger m.v. (Blandet bolig-
sammensætning) fastholdes uændret. Reglen er vigtig i forhold til at
sikre blandede byer og boliger, og det er veldokumenteret, at en by
med en blandet boligmasse sikrer den bedste sociale beboersammen-
sætning, hvor der kan opnås en sammenhængskraft til gavn for alle.
Bemærkninger til lovforslagets indhold
Ad 2.1. Ny formålsbestemmelse
Akademisk Arkitektforening bakker op om, at formålsbestemmelsen
ændres, så der åbnes op for, at planloven kan moderniseres. Det er
vigtigt, at lovens overordnede formål om forening af de samfunds-
mæssige interesser fastholdes.
Vi ser det som en god mulighed for at sikre vækst i alle dele af landet,
at det også nævnes som en selvstændig bestemmelse. Da spørgsmålet
om vækst i debatten om lovforslaget ofte har fokuseret på evt. konflik-
ter til bevaring af kysterne og kystlandskabet, er det vigtigt at fasthol-
de, at de større projekter skal gennem en særlig vurdering og godken-
delse, som der også er lagt op til. Her vil vi anbefale, at vægten på ar-
kitekturen og forholdet til natur og landskab får en meget stor betyd-
ning i den samlede vurdering, når der skal etableres nye projekter.
Ad 2.2. Fokusering af de nationale interesser
Akademisk Arkitektforening finder det hensigtsmæssigt, at emneom-
råder med statens interesser bliver defineret mere præcist. Dette må
være en logisk konsekvens af kommunalreformen i 2007, at det gøres
mere klart, hvad der er vigtige interesser på et større samfundsmæs-
sigt niveau, og hvad der kan anses for at være mere lokale anliggen-
der. Fokuseringen af de nationale interesser er med til at sikre, at
planprocedurerne gøres mere enkle.
Ad. 2.3 Oprydning i reservationer og mulighed for nye forsøgsprojek-
ter
Akademisk Arkitektforening finder det positivt, at der foretages en
generel oprydning af reservationer til projekter, der ikke ser ud til at
kunne gennemføres. Dette vil også medvirke til at flytte fokus over på
projekter, der har en mere realistisk mulighed for at blive gennemført.
Der vil dog altid være reservationer, der ikke bliver udnyttet, da de
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
konkrete vilkår for gennemførelse af projekter kan ændres over en
lang planlægningsproces.
Akademisk Arkitektforening finder det positivt, at der åbnes op for
nye projekter i tilknytning til allerede eksisterende bebyggede områ-
der inden for turisterhvervet. Det kan give en fornyelse, som er nød-
vendig, hvis Danmark skal tiltrække flere turister i områder, der lig-
ger uden for de store byer og traditionelle turistmål. Erfaringer viser,
at dette langt fra sker af sig selv. Der skal være noget spændende og
interessant at komme efter. Akademisk Arkitektforening mener, at
der kan opstå spændende projekter og oplevelser, hvor natur og arki-
tektur klinger sammen, og beriger hinanden. Dette er der mange ek-
sempler på i landet, og Akademisk Arkitektforening vil også henvise
til Norge og den norske turistrute, hvor der i høj grad er arbejdet med
samspillet mellem den storslåede natur og den unikke arkitektur.
Akademisk Arkitektforening kan fuldt tilslutte sig, at nye, større an-
læg som hovedregel ikke kan placeres midt på åbne ubebyggede kyst-
strækninger og i uberørt natur. Det er meget vigtigt, at denne type
projekter i øvrigt søges gennemført efter de alm. bestemmelser i lo-
ven, hvor alle planlægningsmæssige aspekter bliver belyst, herunder
klimatilpasning, og at offentligheden skal høres.
Ved kystbyggeri skal der tages helt særlige arkitektoniske og landska-
belige hensyn. Akademisk Arkitektforening er overbevist om, at det
kan lade sig gøre at bygge smukt og attraktivt ved kysterne. Akade-
misk Arkitektforening kvitterer for, at ét af kriterierne for forsøgspro-
jekterne er, at de skal være arkitektonisk indpasset, og at de opføres
under særlig hensynstagen til den omkringliggende natur og landska-
bet. Det er helt afgørende for projekterne, at de udføres med stor arki-
tektonisk kvalitet, og er smukt indpasset i landskabet. Akademisk
Arkitektforening vil foreslå, at der udarbejdes en vejledning til plan-
loven, der uddyber de arkitektoniske og landskabelige kriterier nær-
mere og viser gode eksempler. Akademisk Arkitektforening vil gerne
tilbyde at bidrage med arkitekt-fagpersoner, som kan bistå med ar-
bejdet til sådan en vejledning og indsamle gode eksempler.
Akademisk Arkitektforening vil opfordre til, at forsøgsprojekterne
gennemføres på baggrund af arkitektkonkurrencer, så projekterne
sikres en høj arkitektonisk og landskabelig kvalitet, der også garante-
rer den opfyldelse af kriterierne for udvælgelse af projekter, der ligger
i lovforslaget – nemlig det nyskabende og særegne, tilknytning til øv-
rige turistaktiviteter og politik, arkitektonisk indpasning og et positivt
bidrag til natur og naturoplevelser. Dette vil arkitektkonkurrencer i
høj grad være velegnede til at give værdifulde bud på, ikke mindst
fordi en arkitektkonkurrence vil kunne give en bred vifte af kreative
og innovative forslag til, hvordan et projekt lever op til de fire kriterier
for forsøgsprojekterne. Arkitektkonkurrencer vil også kunne sikre det
helt nødvendige samspil mellem natur, landskab, bygninger og de
mennesker, som skal benytte projekterne
Akademisk Arkitektforening anser det som meget vigtigt, at der som
indeholdt i lovforslaget, laves en opsamling og evaluering på effekten
3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0269.png
af de 10 allerede godkendte forsøgsprojekter, før der evt. godkendes
de 0-15 nye projekter, som lovforslaget åbner mulighed for.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til nr. 8
I nye forsøgsprojekter herunder sommerhusområder tilknyttet nye
feriecentre med fællesfaciliteter af væsentlig størrelse skal tilknyttes
”øvrige turismemæssige aktiviteter” og være i sammenhæng med
kommunens samlede turismepolitiske overvejelser.
Der står i bemærkningerne, at begrebet
”øvrige turismemæssige ak-
tiviteter”
forstås som f.eks. eksisterende kystferiebyer, velbesøgte ba-
destrande og naturområder samt kulturelle udflugtsmål. Dette må
betyde, at forsøgsprojekterne fremover kan placeres i landskaber og
kystområder, som tidligere har været beskyttet, og som nu vil blive
påvirket markant.
I forhold til kriterierne 1 og 2 kan der på den ene side åbnes op for
spændende nye projekter, som kan give turismemæssig udvikling og
ny arkitektur. Omvendt er vækstkriteriet vægtet højt, hvilket kan be-
tyde, at projekter som skaber vækst prioriteres, selv om de arkitekto-
nisk er mindre gode, og det kan påvirke de sårbare landskaber og na-
turområder i negativ retning. Det gælder måske i særlig grad nye
sommerhusområder og feriecentre.
Erfaringsmæssigt er det svært at sikre god arkitektur gennem lokal-
planlægningen. Hvis den efterfølgende lokalplanlægning bliver for
åben, vil de projekter, som er vurderet arkitektonisk og ud fra land-
skabelige hensyn, kunne ændres i processen fra ministertilladelse til
byggetilladelse. Det skal derfor sikres, at der er stor sammenhæng
mellem projektet og den lokalplan, der skal gøre det muligt at gen-
nemføre det, så der kun kan ske mindre justeringer af projektet. Dette
vil sikre, at den arkitektoniske kvalitet i projektet fastholdes.
I forhold til kriterie 3 er det positivt, at det er et lovkrav, at arkitektu-
ren skal varetages. I lovbemærkningerne er det f.eks. beskrevet, at
forsøgsprojekterne skal redegøre for, hvordan de arkitektonisk kan
indpasses i det omgivende landskab. Dette princip bør også gælde i de
projekter, hvor ministeren ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1 til
projekter i landzone, kan lægge særlig vægt på hensynet til udvikling
af kyst- og naturturismen. Her kan man frygte, at de før beskrevne
hensyn til naturen og arkitekturen kommer til at vige for væksten,
som er det første kriterium for tilladelsen.
Der også indført dispensationsmuligheder i forhold til landskabsele-
mentet. Dette åbner op for at fravige hensyn til landskab og arkitek-
tur, hvilket igen kan have store negative konsekvenser for de sårbare
og åbne landskaber.
Ad 2.4. Nye muligheder i kystnærhedszonen
Akademisk Arkitektforening finder det positivt, at den eksisterende
kystnærhedszone bevares. Her er der tale om nogle af Danmarks mest
4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0270.png
sårbare naturområder. Akademisk Arkitektforening finder idéen om
udviklingsområder interessant, og det er en god løsning, at nye udvik-
lingsområder vil blive fastlagt gennem et landsplandirektiv på bag-
grund af en ansøgning fra den enkelte kommune.
2.5 Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel
Detailhandelsbestemmelserne har afgørende betydning for udviklin-
gen af landdistrikterne, byerne og ikke mindst bycentre-
ne/bymidterne. Det er vigtigt, at alle ændringer i detailhandelbe-
stemmelserne understøtter en samfundsmæssig bæredygtig detail-
handelsstruktur. Akademisk Arkitektforening anbefaler derfor, at alle
ændringer i detailhandelbestemmelserne på forhånd bliver grundigt
belyst og analyseret, da utilsigtede effekter af ændringerne i detail-
handelbestemmelserne kan få ødelæggende og irreversible konse-
kvenser for byer og bycentre.
Med forslaget til de nye bestemmelser med muligheder for større bu-
tikker både i bymidterne, i bydelscentre og aflastningsområder, vur-
derer Akademisk Arkitektforening, at der især med bydelscentre og
aflastningsområder er en overhængende risiko for, at der vil opstå
flere tomme bymidter, som igen kan få negative konsekvenser for
resten af byerne. Bylivet og de velfungerende bymidter hører i høj
grad sammen med en velfungerende og varieret detailhandel, og byer
med store bydelcentre og aflastningscentre kan have svært ved at få
bylivet til at fungere i de gamle bymidter. Det samme gælder også for
de mindre byer og større landsbyer, hvor det har stor betydning for et
centralt samlingssted, at butikkerne ligger samlet eller at dagligvare-
butikken ligger centralt. Der er mange eksempler på, at dagligvarebu-
tikken er flyttet til udkanten af byen, og at det gamle ”center” ligger
tomt hen. Den udvikling er sket på baggrund af de nuværende og tid-
ligere detailhandelbestemmelser. Akademisk Arkitektforening mener,
at de nye ændringsforslag kan medvirke til at understøtte og potenti-
elt fremskynde denne negative udvikling.
For at imødegå de negative konsekvenser af ændringsforslaget vil
Akademisk Arkitektforening anbefale, at modeller som medtager flere
parametre end dem, som kun er relateret til detailhandel tages i an-
vendelse inden selve proceduren for at træffe beslutning om et aflast-
ningsområde startes. En sådan model kan bruges som redskab til at
synliggøre alle de samfundsmæssige konsekvenser af aflastningsom-
råderne, hvilket igen vil sikre, at en beslutning om et nyt aflastnings-
område træffes på et fuldt oplyst grundlag. Udover at vurdere konkur-
rence, pris, vareudbud, kundegrundlag og oplandseffekt bør modellen
også analysere effekten på butiksudbud, detailhandelsstruktur, ar-
bejdspladser, tilgængelighed, anlægsomkostninger, transportafstande
og kollektiv trafik. Gerne også på virkningen mellem forskellige
kommuner og på regionalt niveau.
Vi ser det generelt som positivt med en forenkling af reglerne og me-
toderne, og at alle oplysninger om detailhandelsstrukturen samles i
kommuneplanens retningslinjer, så detailhandelsstrukturen med op-
lysninger om eksisterende butiksareal, samlet ramme til butiksareal,
5
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0271.png
restrummelighed og maksimale butiksstørrelser kun fremgår af ret-
ningslinjerne – altså at alt er samlet ét sted.
Da der er lagt op til en stor frihed for kommunerne til at vælge en
strategi for detailhandelen og dermed indirekte for bylivet, vil Aka-
demisk Arkitektforening foreslå, at der snarest bliver lavet en eksem-
pelsamling med de forskellige strategier, som byerne har anvendt
indtil nu, og hvilken virkning strategierne har haft for både bymidter-
ne og kommunerne som helhed. Opsamlingen kan bruges som inspi-
ration og læring, når kommunerne skal træffe beslutning om den
kommende planlægning af detailhandlen.
2.6 Planlægning for byvækst
Akademisk Arkitektforening kan tilslutte sig overvejelserne om ny
byvækst.
2.7 Planlægning for produktionserhverv
Det er positivt, at alle miljøforhold tages i betragtning, når der plan-
lægges for støjfølsom anvendelse tæt på erhvervsområder. Det er vo-
res erfaring, at det også ofte er tilfældet i dag, selvom det ikke står
direkte i planloven. Der er imidlertid også en stor konflikt indbygget i,
at loven gerne ser en omdannelse og ændret anvendelse af eksisteren-
de byområder til ny anvendelse. Det bliver ikke lettere at sætte ældre
industrigrunde i spil til nye anvendelser, i det der kan komme et øget
pres på byudvikling af landbrugsarealer i stedet.
Akademisk Arkitektforening vil anbefale, at der ses nærmere på sam-
spillet mellem planloven og miljøloven ud over det, der ligger i byom-
dannelsesområder. Der kan ses på ny teknologi i virksomhederne, så
miljøgenerne mindskes over tid, og at der også fokuseres på støjfor-
anstaltninger i de støjfølsomme anvendelser vedr. f.eks. vinduer, al-
taner og indretning og krav til friarealer i øvrigt. Det er primært i den
type områder, hvor grænseværdierne ligger tæt på de normer, der er i
dag. Hvis det er tale om meget miljøbelastede erhvervsområder, så er
det næppe muligt at arbejde med en tættere integration af støjføl-
somme anvendelser.
Det ville være oplagt at afholde en arkitektkonkurrence for at belyse
mulighederne i det tema.
2.8.1. Udvidet dispensationsmulighed for lokalplaner til midlertidig
anvendelse
Akademisk Arkitektforening bakker op om, at der kan planlægges for
midlertidig anvendelse af ubenyttede arealer og bygninger. Det er
f.eks. mange steder blevet brugt til en strategisk byudvikling, hvor der
ønskes midlertidige aktiviteter, der skal være med til at gøre et udvik-
lingsområde kendt for borgerne. Det er ofte sket i samarbejde med
borgere, der har taget et område i brug til rekreative formål og nye
friarealer. Det har hidtil ikke været lovligt at gøre det, hvis der f.eks.
var fastlagt byggefelter eller andet i en lokalplan. Dispensationsmu-
ligheden om midlertidig anvendelse er en positiv opfølgning på en
fremgangsmåde, der allerede er brugt i mange kommuner.
6
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0272.png
Akademisk Arkitektforening lægger vægt på, at dispensationsmulig-
hederne skal bruges efter hensigten i bemærkningerne til lovforslaget,
og ikke som et redskab til at omgå bestemmelserne i en lokalplan,
herunder formålsbestemmelser og anvendelsesbestemmelser, som er
fastsat ud fra formålet med planen. Akademisk Arkitektforening me-
ner, at en ny dispensation for midlertidig anvendelse ikke automatisk
kan opnås ved udløb af den treårige dispensationsperiode, og at di-
spensationerne derved i princippet vil kunne gives et ubegrænset an-
tal gange. Hvis dette er tilfældet, er den midlertidige anvendelse i sa-
gens natur ikke midlertidig.
Ved en dispensation fra en lokalplan til midlertidig anvendelse bør
offentligheden inddrages i samme grad som ved udarbejdelsen af et
planforslag. Dette vil medvirke til at forhindre potentielle nabokon-
flikter i forbindelse med de midlertidige aktiviteter.
Ad 2.8.2. Forkortelse af høringsperioden ved tilvejebringelse og op-
hævelse af visse planer m.v.
Helt overordnet mener Akademisk Arkitektforening, at en forkortelse
af høringsperioden strider mod intentionerne i
1.1. Lovforslagets
formål og baggrund, hvor
det angives at
”planlægningen vil fortsat
baseres på en åben demokratisk proces, hvor planforslag lægges
frem til offentlig høring og debat, så alle interesser og synspunkter
kan komme til orde. Parterne finder det centralt, at kommunerne,
som led i deres øgede planansvar, styrker borgernes inddragelse i
den lokale planlægning”.
Akademisk Arkitektforening mener, at offentligheden skal inddrages i
planlægningen, og Akademisk Arkitektforening er derfor principielt
imod at forkorte høringsperioden, og opfordrer i den forbindelse til,
at de eksisterende høringsperioder bliver fastholdt. I forhold til hele
tidsforbruget i en lokalplanproces med afklaring af indhold, udarbej-
delse og politisk behandling vil det betyde minimalt for det samlede
tidsforbrug, at der er 8 ugers offentliggørelse i stedet for mindst 4
uger. 2 ugers offentliggørelse er uacceptabel i forhold til den demo-
kratiske proces.
2.10 Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne
Akademisk Arkitektforening bakker op om tiltag, der skaber og fast-
holder vækst og udvikling, og som giver bedre muligheder for at drive
virksomhed, arbejde og bo i landdistrikterne. Ved en lempelse af
landzonereglerne bør der dog holdes fast i hovedformålet i de gæl-
dende bestemmelser om at hindre spredt og tilfældig bebyggelse i det
åbne land.
2.10.4. Udvidelse af erhvervsvirksomheder i landzone
Akademisk Arkitektforening ser positivt på de nye muligheder for at
indrette erhverv i landdistrikterne, og de foreslåede muligheder vur-
deres til at kunne give nogle nye muligheder. Det skal sikres, at det
kan ske uden at det miljømæssigt giver problemer.
Mht. mulighederne for at lave til- eller ombygning til et eksisterende
helårshus forstår vi også muligheden for at bygge et helt nyt hus, hvor
7
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
der nedrives en eksisterende bolig på en landejendom. Det har været
almindelig administrationspraksis. Hvis den praksis fortsætter, kan
en bygning på 500 m² godt virke noget markant i landskabet, og må-
ske endnu mere når det bliver muligt at placere boliger op til 50 m fra
eksisterende bebyggelse i stedet for 20 m 30 m, som er praksis i dag.
Kommunerne bør kunne foretage en arkitektonisk vurdering som
grundlag for en byggetilladelse, hvis der ønskes opført et hus på over
250 m².
Omdannelseslandsbyer er en ny mulighed, men Akademisk Arkitekt-
forening går ud fra, at kommunerne også fortsat kan planlægge for
landsbyer ud fra de muligheder, der er i planloven i dag. Ellers vil det
virke noget begrænsende, hvis det kun er for to landsbyer, der kan
planlægges for i en planperiode. Men det afhænger lidt af, hvad der
konkret er hensigten med den nye bestemmelse i forhold til de nuvæ-
rende bestemmelser.
Det er Akademisk Arkitektforenings vurdering, at der kan være brug
for en hurtigere planproces, hvis der skulle vise sig aktuelle mulighe-
der for udvikling af en landsby.
I forhold til landzonebestemmelserne vil Akademisk Arkitektforening
opfordre til, at de grønne kiler i hovedstaden og de sammenhængende
grønne områder i byerne bliver friholdt for de foreslåede lempelser i
landzonebestemmelserne. De grønne kiler har en vigtig funktion i
byerne, og særligt i de større byer vil de grønne kiler kunne komme
under pres grundet en større interesse og investeringslyst.
Afsluttende bemærkninger
Meget afhænger af fremtidens praksis i kommunerne. Akademisk
Arkitektforening ved, at der i kommunerne sidder mange dygtige ar-
kitekter og planlæggere, der er klar til tage mulighederne og udfor-
dringerne op, så planloven fremover sikrer den sammenhængende
planlægning. Loven skal være et stærkt redskab til at sikre fri og lige
adgang til vores kyster, en balanceret udvikling i landdistrikterne og
en afgrænsning af byudviklingen.
Akademisk Arkitektforening står til rådighed med uddybende kom-
mentarer og rådgivning i arkitektfaglige spørgsmål i forbindelse med
denne høring over udkast til lovforslag om modernisering af planlo-
ven.
Med venlig hilsen
Jesper Pagh
Direktør
Akademisk Arkitektforening
8
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0274.png
Danmarks Jægerforbund
Molsvej 34
8410 Rønde
Tlf. + 45 88 88 75 00
[email protected]
CRV-nr. 15 79 61 46
Høringssvar - Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning -
Modernisering af planloven - Bedre rammer for kommuner, borgere og
virksomheder i hele landet
xx dato 2016
17. oktober 2016
Erhvervs- og vækstministeriet har udsendt høring om forslag til lov om ændring af
lov om planlægning og i den forbindelse ønsker Danmarks Jægerforbund at give
følgende korte bemærkninger til den del, der omhandler kystnærhedszonen.
Jægerforbundet har i sit natursyn fokus på kyst og strand, idet vi går ind for, at de
danske kystområder skal beskyttes og bevares. Den danske kyststrækning er unik et
geografisk særkende, som vi skal værne om. Derfor er det glædeligt at
kystnærhedszonen er bevaret i lovforslaget.
Lovforslagets bestemmelser om udviklingsområder og udlægning af nye
sommerhusområder vil kunne betyde en øget bebyggelse i kystnærhedszonen og i
visse tilfælde også inden for naturbeskyttelsesområder langs kysten.
Det er uklart, hvilken type projekter der vil kunne blive godkendt. I teksten til
lovforslaget (s. 115) fremgår at ”Lovforslaget skal muliggøre, at de udvalgte og
tilladte projekter kan udføres og etableres på arealer, der er omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 8 om klitfredning og § 15 om strandbeskyttelseslinjen.”
mens det andre steder fremgår at udviklingsområderne skal ligge udenfor områder
med særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser.
Det fremgår endvidere af teksten at ”En igangsættelse af nye forsøgsprojekter kan
få landskabelige konsekvenser og medføre øget belastning af sårbare og værdifulde
landskaber i form af byggeri og slid fra turistaktiviteter på kystnære arealer
herunder på arealer, der er omfattet af § 15 om strandbeskyttelseslinjen og § 8 om
klitfredede arealer.”
Det er Jægerforbundets holdning, at kystområder skal friholdes for yderligere
bebyggelse og at offentlighedens adgang til kysterne ikke må forringes.
Jægerforbundet er derfor betænkelige ved, at der reelt indføres en lempelse af
reglerne i kystnærhedszonen. En øget bebyggelse indenfor kystnærhedszonen og
især strandbeskyttelseslinjen vil potentielt kunne medføre en forringelse af
levesteder for en række arter, herunder fouragerings- og rasteområder for
trækfugle samt en øget forstyrrelse i bl.a. kystfuglenes ynglesæson.
Jægerforbundet mener derfor at det er vigtigt, at der ikke åbnes op for
udviklingsprojekter og udlægning af sommerhusområder inden for naturbeskyttede
arealer, uanset arealets hidtidige anvendelse.
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0275.png
Det er positivt at der lægges op til en forstærket indsats for større og bedre
sammenhængende naturområder baseret på Grønt Danmarkskort.
Danmarks Jægerforbund finder det betænkeligt at lovforslaget lægger op til, at
ministerens tilladelser til udviklingsområder ikke kan påklages. Ligeledes er det
problematisk at klageperioderne forkortes. Jægerforbundet mener at dette er en
unødvendig indskrænkelse offentlighedens ret til at blive hørt og gøre indsigelser i
beslutningsprocessen.
Venlig hilsen
Danmarks Jægerforbund
Claus Lind Christensen
Formand
Direkte tlf. + 45
27 80 28 55
E-mail
[email protected]
Danmarks Jægerforbund
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0276.png
Erhvervsstyrelsen
[email protected]
17
-10-2016
Sag nr. 10/1515
Dokumentnr. 46719/16
Lovforslag om modernisering af planloven
Danske Regioner støtter planlovens ændrede formålsbestemmelse, således
at der nu er bredt fokus på at sikre en sammenhængende planlægning, der
forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at
værne om landets natur og miljø, og skaber gode rammer for vækst og ud-
vikling i hele Danmark.
Danske Regioner støtter endvidere de fire nationale interesseområder, her-
under at planloven fremover også fokuserer på vækst og erhvervsudvikling.
Det åbner nye muligheder i landdistrikterne, at borgere og virksomheder får
umiddelbare rettigheder til at bruge overflødiggjorte bygninger i landzonen
og udvide arealet op til 500 m
2
, samt at kommunerne kan udpege omdan-
nelsesbyer til udvikling.
Samtidig er de nye muligheder for at fastsætte kortere høringsfrist, når der
er tale om lokalplaner af mindre betydning, en positiv forenkling, der kan
medvirke til at sænke barriererne for at etablere bedre mobildækning og øge
udbredelsen af digital infrastruktur.
§4 a – turismeprojekter
I forhold til bestemmelserne om planlægning af innovative og miljømæssigt
bæredygtige turismeprojekter opfordrer Danske Regioner til, at tilladelse
kan gives, såfremt projektet også er i overensstemmelse med de turismepo-
litiske overvejelser i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. § 4 a pkt. 2
kommer således til at lyde:
”2) etableringen af de konkrete projekter sker i tilknytning til øvrige turis-
memæssige aktiviteter og er i overensstemmelse med de sammenhæn-
gende turistpolitiske overvejelser i kommunalbestyrelsens planlægning
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0277.png
for turisme og kommunalbestyrelsens planstrategi samt i den regionale
vækst- og udviklingsstrategi,”
Begrundelse
Inddragelse af de regionale vækst- og udviklingsstrategier i lovforslaget om
modernisering af planloven vil sikre grundlaget for et helt nødvendigt hel-
hedsperspektiv på udviklingen af nye turismeprojekter.
Af Lov om erhvervsfremme og regional udvikling fremgår det i § 8 a stk. 2,
at ”Den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal indeholde en redegørel-
se for den fremtidige udvikling for regionen og omhandle de regionale
vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudviklingsind-
satsen, inklusiv turisme…”.
Af lovens § 13, stk. 3 fremgår det endvidere, at ”Kommunalbestyrelsen skal
forholde sig til den regionale vækst- og udviklingsstrategi i relevante udvik-
lingsstrategier, herunder i erhvervsudviklingsindsatsen og i strategierne for
kommuneplanlægning”.
Som beskrevet i Lov om erhvervsfremme og regionale udvikling, er den re-
gionale vækst- og udviklingsstrategi den overordnede og sammenhængende
erhvervsstrategi for regionen og de omfattede kommuner. Strategierne sam-
ler - inden for brede og sammenhængende indsatser for udvikling af er-
hvervet - stærke partnerskaber omfattende kommuner, erhvervsorganisatio-
ner, vidensinstitutioner m.fl. Strategierne sikrer således en sammenhæn-
gende indsats for vækst og udvikling i de enkelte regioner. Det gælder også
på turismeområdet.
Udvikling af fremtidens kystdestinationer, som modsvarer den efterspørg-
sel, der er fra de voksende grupper af moderne mere aktivitets- og kvalitets-
søgende målgrupper, kræver, at planlægningen af nye turismeprojekter ikke
begrænses til den enkelte kommunes grænser. Det er afgørende, at loven
åbner op for, at planlægning i højere grad baseres på de steder, hvor den
kritiske masse er til stede, og i mindre grad efter kommunegrænser.
Da turisme er et vigtigt indsatsområde i de regionale vækst- og udviklings-
strategier, har regionerne en indgående viden om udviklingen af dansk tu-
risme. Jævnfør Lov om dansk turisme, kap. 3 § 7 og 8, har regionerne op-
rettet tre regionale udviklingsselskaber for turisme, herunder selskabet
Dansk Kyst- og Naturturisme. Udviklingsselskaberne har til opgave at ud-
vikle dansk turisme inden for bl.a. kyst- og naturturismen. Regionerne har
Side 2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
således taget et ansvar for at sikre en stærkere organisering af den offentlige
turismeindsats.
Regionerne har ligeledes deltaget aktivt i udformningen af den nationale
strategi for dansk turisme og støtter op om strategiens fokusområder, her-
under også arbejdet med bedre turistoplevelser igennem attraktive destina-
tioner. På s. 45 i strategien står der følgende:
”Der bør samarbejdes om at udvikle attraktive destinationer inden for ram-
merne af geografiske områder, som har kritisk produktmasse, og som kan
tilbyde turisterne transportmuligheder, overnatningskapacitet, servicefacili-
teter og oplevelsesmuligheder. Etablering af ny overnatningskapacitet og
udvikling af turismerettede aktivitetstilbud bør foretages under hensyn til
den samlede destinationsudvikling.”
Regionerne kan bidrage til denne udvikling igennem det helhedssyn, som er
grundlaget i de regionale vækst- og udviklingsstrategier. Udvikling af en at-
traktiv destination er ikke kun et spørgsmål om de fysiske omgivelser. Det
handler også om at styrke sammenhængen mellem erhvervsudvikling, be-
skæftigelses- og uddannelsesindsatsen, herunder at understøtte virksomhe-
derne med at skabe vækst og sikre den rette arbejdskraft, og at binde byer
og yderområder bedre sammen gennem effektiv infrastruktur.
§11 e – kommuneplanen
Kommunerne skal forholde sig til den regionale vækst- og udviklingsstrate-
gi i relevante udviklingsstrategier, jf. lov om erhvervsfremme og regional
udvikling § 13, stk. 3, og Miljøministeriets hyrdebrev til kommuner og re-
gioner af 10. april 2014. Dette forhold bør tilsvarende afspejles i planloven,
hvor de kommunale strategier har lovmæssigt ophæng. Derfor bør den
re-
gionale udviklingsplan
i § 11 e, stk. 1, nr. 2, rettes til den
regionale vækst-
og udviklingsstrategi
i stedet for at udgå, som det foreslås i lovforslaget.
Danske Regioners bestyrelse behandler planlovsforslaget efter høringsfri-
stens udløb, hvorfor der tages forbehold for endeligt høringssvar.
Side 3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Side 4
Med venlig hilsen
Lotte Holten
Centerchef
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0280.png
Dato: 17. oktober 2016
Ringsted Kommunes høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om
planlægning
Erhvervs- og Vækstministeriet har den 19. september 2016 sendt udkast til
lovforslag om modernisering af planloven i offentlig høring, og Ringsted Kommune
har med interesse gennemlæst lovforslaget med tilhørende bemærkninger.
Ringsted Kommune anerkender og værdsætter lovforslagets formål om at
modernisere planloven med henblik på at give kommunerne nye muligheder i den
fysiske planlægning samt mere frihed til at skabe udvikling og vækst. Som det
fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, følger, med disse nye muligheder,
også et større ansvar for kommunerne, hvor kommunalbestyrelsen i højere grad
skal løfte ansvaret for den fysiske planlægning. Ringsted Kommune er enige i, at
kommunerne med deres lokalkendskab, kombineret med en solid planfaglig
ballast, er godt rustet til at løfte dette ansvar.
Ringsted Kommune er særligt positive over de udviklingsmuligheder, der gives
indenfor detailhandlen, ligesom kommunen imødeser den udvidede
administrationsmulighed fra lokalplaner til midlertidig anvendelse samt de
foreslåede differentierede og kortere høringsfrister.
Ringsted Kommune har følgende mere konkrete bemærkninger til lovforslaget.
Ringsted Kommune
Teknik- og Miljøcenter
Team Byplan og Vej
Rønnedevej 9
4100 Ringsted
Tel.: +45 57 62 63 00
Dir.: +45 57 62 63 55
Mail.: [email protected]
[email protected]
www.ringsted.dk
EAN: 5798007643683
CVR-nr.: 18957981
Åbningstid:
Man.-Torsdag 11-15
Fredag 11-13
Telefontid:
Man.-Torsdag 10-15
Fredag 10-13
Vedrørende planlægning for byvækst
I notatet til lovforslaget fremgår det, at der indføres nye regler for byvækst, så
kommunerne får klare, men også mere fleksible rammer for udlæg af nye områder
til byvækst. Lovforslaget lyder, at kommunalbestyrelsen kun kan udlægge et nyt
areal til byzone, hvis der samtidig sker en kompensation med et areal med en
tilsvarende størrelse udlagt til byzone et andet sted i kommunen. Dog kan man
undtages herfra, hvis man kan dokumentere et behov for yderligere byudlæg
inden for en 12-årig periode. Kriterierne for opgørelsen af behovet fastsættes i en
bekendtgørelse, som udstedes af Erhvervs- og Vækstministeriet.
Ringsted Kommune anser ikke forslaget som værende tilstrækkeligt fleksibelt for
kommunernes udvikling, nærmere begrænsende. Desuden vil det efter Ringsted
Kommunes opfattelse kunne medføre, at byudlæg koncentreres omkring de
største byer, hvilket vil mindske udviklingsmulighederne i de mindre byer, i strid
med lovforslagets intentioner:
Der er behov for at styrke mulighederne for vækst,
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0281.png
beskæftigelse og bosætning i hele Danmark. Uden for de største byer og i
landdistrikterne er man mange steder udfordret af faldende beskæftigelse, et
svagt boligmarked og en ændret befolkningssammensætning.
Eksempelvis har Ringsted Kommune en række uudnyttede byudlæg i landsbyerne
men oplever samtidig et pres på Ringsted By, grundet befolkningstilvækst.
Eventuelle nye byudlæg i tilknytning til Ringsted By vil med den nye planlov i
værste fald kunne medføre, at kommunen kan blive nødsaget til at udtage
arealsvarende byudlæg i de omkringliggende landsbyer, hvilket vil begrænse
mulighederne for vækst, beskæftigelse og bosætning i de mindre byer.
Ringsted Kommune anser det for værende en kommunal kompetence at vurdere
behovet og planlægge for arealudlæg inden for en 12-årig planperiode. Ringsted
Kommune håber som minimum, at den kommende bekendtgørelse vil tage højde
for nævnte problematik, således at der skelnes mellem udviklingen i små og større
bysamfund.
Vedrørende planlægning for erhverv
Lovforslaget indeholder bestemmelser om, at erhvervsområder langs motorveje
skal forbeholdes transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge
virksomheder.
Ringsted Kommune vurderer også her, at det bør være en kommunal kompetence
at vurdere, hvilke virksomheder der er bedst egnede til en placering i kommunens
forskellige erhvervsområder. Således vurderes det ikke at være i tråd med signalet
om, at de nationale interesser på området skal fokuseres og indsnævres, at staten
på dette plan intervenerer i den kommunale erhvervsplanlægning.
Vedrørende udviklingsmuligheder i landdistrikter
Lovforslaget åbner op for, at overflødiggjorte bygninger i landzone kan tages i
brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv,
forenings- og fritidsformål og en bolig.
Ringsted Kommune finder det problematisk, at der med planloven tilsyneladende
åbnes mulighed for, at motorcykelklubber, i deres kraft af at kunne betegnes som
forening, uden videre kan bosætte sig rundt omkring i det åbne land, med de
problemer, der kan følge med. Der bør derfor, efter Ringsted Kommunes mening,
indsættes en mulighed for administrativt at vurdere den enkelte forening for at se,
hvorvidt den er forenelig med de vilkår, der gør sig gældende i det pågældende
område, hvor foreningen ønsker at bosætte sig. Dette kan for eksempel sikres
ved, at det vil kræve en landzonetilladelse til ændret anvendelse til
foreningsformål.
Side 2 af 3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Ringsted Kommune håber, at ovennævnte bemærkninger vil give anledning til
relevante ændringer og præciseringer i forbindelse med den endelige
udarbejdelse af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Johnny Christensen
Direktør
Ringsted Kommune
Side 3 af 3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0283.png
Erhvervsstyrelsen
- fremsendt på mail til [email protected]
Radius Elnet A/S
Teknikerbyen 25
2830 Virum
Danmark
Tlf. 70 20 48 00
Fax 99 55 00 11
www.radiuselnet.dk
Cvr-nr. 29 91 54 58
Bemærkninger til Forslag om ændring af lov om planlægning
Radius Elnet A/S (i det følgende Radius) kan genkende det billede
Erhvervsstyrelsen i sit lovforslag beskriver af Danmark, som et samfund i
konstant udvikling, hvilket blandt andet kommer til udtryk i en ændret
anvendelse af arealer, der hidtil har haft en afsides beliggenhed i forhold til de
byer, arealerne er placeret i nærheden af.
Radius ejer eldistributionsnettet i forsyningsområdet København, Nordsjælland,
en del af Midtsjælland til Holbæk og mod syd til Greve. Området har i en del år
været præget af en betydelig byudvikling ind i områder, der tidligere var
forbeholdt erhverv og industri.
Eldistributionsnettet består af hovedtransformerstationer, der indeholder meget
store tekniske anlæg, der stiller krav til afkøling, transformerstationer der ofte
står i lokalområderne, kabelskabe der placeres i umiddelbar nærhed af
forsyningskunden, og mellem disse anlæg, er et net af forsyningsledninger, på
forskelligt spændingsniveau.
Radius oplever jævnligt at kommuner kommer meget langt i planlægningen af
en områdeanvendelse, før kommunen bliver opmærksom på placeringen af
eksisterende elforsyningsanlæg, og de udfordringer, der kan være forbundet
hermed i forhold til et planforslag.
Vedr. miljøfølsom anvendelse af arealer
Det fremsendte forslags nr. 29 og 46, hvor planmyndighederne i højere grad
skal sikre, at en ændret fremtidig anvendelse til ”miljøfølsom anvendelse”, skal
være forenelig med den eksisterende anvendelse af de omkringliggende
arealer, imødeses af Radius, idet dette tidligere har givet anledning til
udfordringer.
Herudover bliver det med en vedtagelse af lovforslaget klart, at det allerede i
planlægningsfasen må afklares, hvilke eventuelle afværgeforanstaltninger der i
givet fald kan og skal gennemføres, samt at dette ikke må føre til øgede
omkostninger for de virksomheder, der allerede er tilstede på de
omkringliggende arealer.
17. oktober 2016
Vores ref. memaj
[email protected]
Tlf. +45 99 55 91 88
Side 1/3
Hovedkontor:
Kraftværksvej 53
7000 Fredericia, Danmark
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0284.png
Vores ref. memaj
Andre hensyn af samfundsmæssig interesse
Radius’ elanlæg er forbundet, primært med kabler der er nedgravet, og dermed
ikke umiddelbart kan ses ved en besigtigelse af arealer, der overvejes benyttet
på en anden måde end hidtil.
De rettigheder og forpligtelser, der er forbundet placeringen af kablerne i
eldistributionsnettet, er som oftest reguleret ved en tinglyst servitut, hvor
kablerne er placeret udenfor vejarealer. Det er imidlertid ofte forbundet med
store vanskeligheder at finde nye føringsveje, såfremt et kabel ønskes flyttet,
ligesom dette kan være forbundet med en betydelig planlægning og store
omkostninger.
Radius vil derfor forslå, at man allerede i planlægningsfasen forpligtes til at
undersøge de eksisterende ledningsforhold, hvilket kan gøres ved en
forespørgsel i Ledningsejerregistret, og på denne baggrund tager en dialog med
de ledningsejere, der har ledninger placeret i det relevante areal.
Formålet med dialogen er en teknisk afklaring af de muligheder, der er for at
udnytte arealerne til de ønskede formål, samt en afklaring af, hvilken økonomi,
der er forbundet med gennemførelsen af den pågældende planlægning. En
sådan afklaring vil også bidrage til forudsætningerne for at kunne foretage en
afvejning, i forhold til lovforslagets formålsparagraf i §1, stk.1, om at varetage
samfundsmæssige interesser.
Forkortelse af høringsperioden
Det fremsendte forslags nr. 57, hvor der gives mulighed for at forkorte
høringsperioden fra minimum 8 uger til minimum 2 uger for lokalplansforslag af
mindre betydning, synes umiddelbart ganske vanskelig at opfylde.
Radius, der har forsyningsnet i mange kommuner, modtager lokalplaner fra
samtlige disse kommuner, og gennemgår samtlige indkomne forslag i forhold til,
hvordan planforslaget kan have betydning for Radius’ eksisterende
eldistributionsnet.
Som allerede nævnt ovenfor er en betydelig del af Radius’ elnet beliggende
under jorden, og et lokalplansforslag kan af en kommune umiddelbart vurderes
at være af ”mindre betydning”, men reelt føre til en betydelig ændring af
forsyningsnettets opbygning, det pågældende sted. Ved at forkorte muligheden
for at afgive høringssvar så betragteligt, som der i lovforslaget lægges op til, vil
det være umuligt at foretage en konkret gennemgang og afgive et
gennemarbejdet høringssvar.
Samme synspunkt gør sig gældende for lokalplansforslag, hvor
høringsperioden i lovforslaget forkortes til 4 uger.
Side 2/3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0285.png
Ovenstående forslag, hvor der tages direkte kontakt til berørte ledningsejere
allerede inden lokalplansforslaget foreligger, vil imidlertid afhjælpe behovet for
en længere høringsperiode, end den der foreslås i lovforslaget.
Såfremt der måtte være behov for en yderligere uddybning af ovenstående, står
jeg selvfølgelig til rådighed.
Vores ref. memaj
Med venlig hilsen
Radius
Mette-Marie Joensen
Senior Legal Counsel
Side 3/3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0286.png
Bredgade 23, 2. tv
1260 København K
Telefon +45 7211 8100
Ref Bjarne Løf Henriksen
ERHVERVSSTYRELSEN
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Erhvervsstyrelsen -
[email protected]
- Sag nr.: 2016-9996
[email protected]
www.danskehavne.dk
17-10-2016
Høringssvar: Udkast til forslag til modernisering af
Planloven
Moderniseringen af Planloven bidrager til at skabe bedre rammer for
erhvervsudvikling og vækst
Danske Havne hilser modernisering af Planloven velkommen og er særlig
optaget af, at justeringen sigter i mod og tilgodeser gode rammer for vækst
og udvikling, så planlægningen sikrer nyetablering, og/eller videreudvikling
af eksisterende virksomheder på erhvervshavnenes arealer. Planlovens
rammer for erhvervshavne bør for så vidt være konsistente med principperne
i Havneaftalen af februar 2015 defineret af Centraladministration med
inddragelse af KL. Her fremgår det bl.a., at Kommunerne ved planlægning af
zonering og tilsvarende tiltag til forebyggelse af miljøkonflikter bør forholde
sig til det fremtidige udviklingsbehov for havnedrift og for
havnevirksomheder.
Danske Havne bifalder derfor ændringsforslag nr. 3, hvormed det eksplicit
fremgår, at Planloven særligt tilsigter ”at skabe gode rammer for
erhvervsudvikling og vækst”.
Forudsigelighed og stabilitet er en forudsætning for havnenes vigtige rolle
som generator for vækst og udvikling i hele landet.
Forebyggelse af potentielle miljøkonflikter mellem by og havn
Ikke mindst i lyset af udviklingen i de danske erhvervshavne i disse år, både
med hensyn til nye arealer og erhvervssammensætning, er der behov for
adressering af potentielle miljøkonflikter.
Danske Havne lægger derfor stor vægt på, at modernisering af Planloven
bidrager væsentligt til at forebygge konflikter mellem by og havn og giver
produktionsvirksomheder beliggende på havnene ro og stabilitet til at
investere og udvikle sig.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0287.png
Ændringsforslagene nr. 29, 46 og 49 vedrørende forholdsregler mod
udlægning af forureningsbelastende arealer til miljøfølsom anvendelse med
mindre der etableres nødvendige afværgeforanstaltninger, er central for
begrænsning af miljøkonflikter mellem by og havn.
Forslagsudkastets bemærkninger (side 41, 85 og 90) efterlader imidlertid det
indtryk, at tiltaget alene har til formål at sikre, at eksisterende produktions-
virksomheder ikke påføres omkostninger, hvis der planlægges miljøfølsom
anvendelse på omkringliggende arealer. Ikke mindst henset til
ændringsforslag nr. 3 om at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og
vækst, er det vigtigt at en sådan beskyttelse ikke alene gælder eksisterende
produktionsvirksomheder, men også nye og i lige så høj grad udvidelse og
udvikling af de eksisterende virksomheder.
Danske Havne støtter, at miljøhensyn i planlægningen udvides til, ud over
støj, også at tage højde for lugt, støv og anden luftforurening. Dette
udvidede hensyn bør imidlertid samtidig give Kommunerne fleksibilitet og
manøvrerum i deres planlægning til at etablere afværgemekanismer.
Afværgemekanismerne bør kunne foranstaltes så de pålægges bygherrer,
etableres som afskærmning mellem erhvervshavnearealer og den
miljøfølsomme anvendelse, eller direkte hos forureningskilden - eksempelvis
i form af særlige tekniske installationer - med fuld kompensation for byrder
og omkostninger som foranstaltningen måtte pålægge de pågældende
virksomheder.
Danske Havne er enige i princippet om, at der ikke må planlægges
miljøfølsom anvendelse på forureningsbelastede arealer, hvis Miljøstyrelsens
vejledende grænseværdier ikke kan overholdes. Det anbefales dog at
grænseværdierne opdeles til henholdsvis bekendtgørelsesniveau – og som
sådan er ufravigelige – og som vejledende med mulighed for kommunerne at
varetage konkrete lokale skøn, med vejledningerne som pejlemærke.
Det i forslagsudkastet side 42 nævnte udvalgsarbejde vedrørende revision af
regler for virksomheders miljøpåvirkning er helt centralt for Planlovens
udmøntning. Danske Havne opfordrer derfor til transparens og
medinddragelse omkring dette arbejde. Danske Havne bidrager gerne hertil
vedrørende forhold af særlig betydning for havnenes rammebetingelser.
Definition af produktionsvirksomheder bør udvikles
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0288.png
Ændringsforslag nr. 32 om krav til, at Kommuneplanen foretager
afgrænsning af erhvervsområder, som helt eller delvist skal forbeholdes
produktionsvirksomheder, er vigtig for ro og stabilitet omkring investering
og udvikling. Virksomheder i erhvervsområderne må ikke begrænses i deres
drift og udviklingsmuligheder, fordi mere miljøfølsomme virksomheder
flytter ind i området.
Definitionen af produktionsvirksomheder, som den udtrykkes i forslaget,
synes at rumme uhensigtsmæssige begrænsninger for det særlige miks af
erhverv, der er på havne. Udelukkelse af virksomheder med behov for
godstransport, der grænser op til virksomheder, der genererer persontrafik,
forekommer at være problematisk. Danske Havne ser gerne at definitionen
af produktionsvirksomheder udvikles, så Kommunernes afgrænsning af
erhvervsområder vil rumme hele den alsidige sammensætning af erhverv og
virksomheder, der eksisterer side om side på de danske havne.
Præcisering af statslige interesser skal give Kommunerne større
forudsigelighed
Ændringsforslag 61-63 pålægger Erhvervs- og Vækstministeren pligt til at
fremsætte indsigelse overfor forslag til kommuneplaner, der ikke er i
overensstemmelse med nationale interesser inden for angivne
interesseområder. Danske Havne opfordrer i den forbindelse til, at
oversigten i henhold til Planlovens § 2 a over nationale interesser, som
minimum er på samme niveau med hensyn til detaljering og præcisering når
det gælder havne, svarende til den gældende oversigt over statslige interesser
i kommuneplanlægning 2017. Statslige interesser bør angives præcist med
sigte på at give Kommunerne et pejlemærke og forudsigelighed for ikke
mindst havnesektoren, der bl.a. er kendetegnet ved langsigtede investeringer
Med venlig hilsen
Danske Havne
3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0289.png
Erhvervsstyrelsen
[email protected]
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændringer af Planloven
17. oktober 2016
Sagsbeh.: JD
J.nr.: 01.00.05-P00-11-16
Med forbehold for By- og Miljøudvalgets endelige godkendelse, sender jeg
hermed Frederiksberg Kommunes høringssvar vedr. ’Forslag til Lov om æn-
dring af lov om planlægning’.
By Byggeri og Ejendomme
Overordnet vil Frederiksberg Kommune gerne kvittere for de øgede friheds-
grader til kommunerne og den større grad af fleksibilitet, der lægges op til i
forslaget. Forslaget tager på den måde udgangspunkt i, at de danske kom-
muner i mange sammenhænge står i vidt forskellige situationer. Derfor er det
fornuftigt at give plads til mere lokal indflydelse på, hvilke reguleringer der skal
gælde på fx detailhandelsområdet.
Frederiksberg Kommune finder det også positivt, at der gives mulighed for at
fastsætte kortere frister ved offentlige høringer i forbindelse med forslag til
lokalplaner og kommuneplantillæg.
En spændende nyskabelse er endvidere de nye muligheder for at give di-
spensationer i op til tre år til midlertidige anvendelser, der bryder med en lo-
kalplans principper. I lovforslagets bemærkningerne fremgår bl a. at et ek-
sempel på en midlertidig anvendelse kunne være studieboliger. Netop studie-
boliger har været et stort fokusområde på Frederiksberg, der har ’Vidensbyen’
som et af fire temaer i sin kommuneplanstrategi, ’Frederiksbergstrategien
2016’.
I lovforslagets bemærkninger fremgår det, at dispensationer til midlertidige
anvendelser kun kan gives til konstruktioner, der ikke har permanent karakter.
I forhold til en midlertidig anvendelse som studieboliger kan det være en ud-
fordring, hvis en bygning kræver større ombygningsarbejder fx for at blive
konverteret fra kontorejendom til studieboliger. Det kan i sig selv være en
udfordring for investorer at finansiere en sådan ombygning for en treårig peri-
ode. For selvom der i princippet kan ske forlængelser flere gange, er der i
bemærkningerne tydeligt præciseret, at der ikke må gives forventninger om
forlængelser.
Frederiksberg Rådhus
2000 Frederiksberg
www.frederiksberg.dk
Telefon: 28984121
E-mail: [email protected]
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0290.png
Etablering af studieboliger har som nævnt været et fokusområde for Frederiksberg Kommune. Samtidig
har det været en udfordring at skaffe flygtningeboliger. For en kommune som Frederiksberg med meget
høje grundpriser vil det være attraktivt, hvis de midlertidige dispensationsmuligheder blev suppleret med
permanente værktøjer, også selvom det kræver ny lokalplan. For eksempel ville det være ønskeligt, hvis
man i en lokalplans anvendelsesbestemmelser kunne afgrænse målgruppen til en bestemt målgruppe, fx
studerende og flygtninge, og ikke kun til ubestemte grupper som fx ved ungdoms- eller seniorboliger.
Forslaget om at tilføje §15 b betyder, at den hidtidige §15 a, som hidtil alene har omhandlet støj, udvides
til også at omfatte lugt, støv, og anden luftforurening. Ændringen medfører en udvidet beskyttelse af
eksisterende industri i følsomme områder. Hensigten er at sikre at, der ikke planlægges følsom anven-
delse for tæt ved, med tilhørende risiko for at industrien via efterfølgende miljøregulering presses til en-
ten at gennemføre omkostningstunge miljøafværgeforanstaltninger eller helt at lukke.
I forbindelse med byudvikling i ældre byområder som Frederiksberg, hvor der stadig er tilbageværende
eksisterende ældre industrivirksomheder, kan forslaget være med til at vanskeliggøre en byplansmæssig
hensigtsmæssig byudvikling. Ofte vil byomdannelse ske etapevist og indeholde planer for fx nye boliger
eller kontorer. Denne omdannelse bliver i fremtiden mere krævende. Frederiksberg Kommune skal derfor
foreslå, at der udarbejdes tilhørende vejledninger, hvor mulighederne og kravene for afværgeforanstalt-
ninger er nærmere beskrevet og fastsat, med henblik på at sikre en smidig fleksibel byudvikling. En til-
svarende vejledning er udarbejdet for støj:
http://referencelaboratoriet.dk/metodeliste/2007_Tillaeg_til_vejledning_Nr._5_1984.pdf
Lovforslaget rummer ændrede krav til kommuneplanens indhold. Frederiksberg Kommune er i gang med
en delvis revision af kommuneplanen og forventer at sende et kommuneplanforslag i offentlig høring
primo 2017 med endelig vedtagelse medio 2017. Tidspunktet for lovens ikrafttræden er derfor vigtig for
kommunen, som skal opfordre til at der tidligt informeres om tidsplanen for lovens forventede vedtagelse
og ikrafttræden.
Venlig hilsen
Jesper Dahl
Byudviklingschef
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0291.png
Erhvervs- og Vækstministeriet
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
2100 København Ø
Sendt per mail til
[email protected]
17. oktober 2016
Friluftsrådets høringssvar til udkast til lovforslag om modernisering af planloven, Sag nr. 2016-9996
Friluftsrådet takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til lovforslag om modernisering
af planloven.
Der er behov for at gentænker grundlaget for den fysiske planlægning i Danmark
Det at ændre planloven er en stor og kompliceret opgave, og Friluftsrådet ser med bekymring på, at
flere af de mere enkeltstående ændringer, der lægges op til, foretages på så kort tid, uden, at der som
sådan sker en vurdering af det samlede lovgivningskompleks for den fysiske planlægning. Friluftsrådet
ville have foretrukket et mere grundlæggende forarbejde, idet Friluftsrådet også ser et behov for en re-
vision, der mere grundlæggende nytænker, forenkler og afbureaukratiserer regelgrundlaget for den fy-
siske planlægning i Danmark.
Friluftsrådet opfodrer regeringen og Folketinget til at igangsætte et ud-
valgsarbejde, der gentænker grundlaget for den fysiske planlægning i Danmark.
Fri og lige adgang for alle til at færdes og opholde sig på kysten
Friluftsrådet deler forligspartiernes ønske om, at det skal være mere attraktivt at bo i landdistrikterne.
Det frivillige foreningsliv kan her medvirke til at skabe tilbud om fællesskab og meningsfulde aktiviteter
for beboerne. Det gælder også friluftsaktiviteter, der vil forudsætte, at der er fri og lige adgang til natu-
ren, og at der eksisterer en infrastruktur (stier og andre faciliteter), der muliggør meningsfyldte natur-
og friluftsoplevelser. Udbygning af denne infrastruktur er derfor en nødvendighed. Det er vigtigt for Fri-
luftsrådet at understrege, at den grundlæggende præmis for gennemførelse af forslagene nødvendigvis
må være, at adgang til naturen, herunder kysten, ikke må forringes, men tværtimod styrkes.
Friluftsrå-
det finder det således afgørende, at der er fri og lige adgang for alle til at færdes og opholde sig på
kysten
Der lægges i udkastet til lovforslag op til mange – over 100 - ændringer i loven. Friluftsrådet har valgt at
kommentere et udsnit af forslagene.
Planlovens formålsbestemmelse
Friluftsrådet er opmærksom på, at der fra partierne bag aftalen ”Et Danmark i balance – Bedre rammer
for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet” er et ønske om i planlovens formålsbestemmelse
også at markere formål som vækst, udvikling og øget økonomisk vækst. Friluftsrådet finder det afgø-
rende, at planlovens formålsbestemmelse fortsat har til formål at sikre en sammenfattende planlæg-
ning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og at loven skal medvirke til at
Dokumentnummer D16-75823
Scandiagade 13
DK-2450 København SV
Tel +45 33 79 00 79 (10-15/10-14)
[email protected]
www.friluftsraadet.dk
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0292.png
værne om landet natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med re-
spekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand.
Friluftsrådet ser gerne, at det i lovbemærkningerne til § 1 tydeliggøres at vækst, udvikling og økonomisk
vækst ikke går forud for de øvrige delformål. Det er afgørende, at der er tale om en sammenfattende
planlægning af arealanvendelsen, hvor der sker en afvejning af de samfundsmæssige interesser i areal-
anvendelsen uden, at der på forhånd er givet prioritet til vækst, udvikling og øget økonomisk vækst.
Bemyndigelse til Erhvervs- og vækstministeren til at tillade 15 miljømæssigt bæredygtige turismepro-
jekter
I et høringssvar i efteråret 2014 i forbindelse med lovforslaget om en forsøgsordning for kyst- og natur-
turisme advarede Friluftsrådet om, at forsøgsordningen ikke måtte bane vejen for en fremtidig praksis
med forsøgsvise/enkeltstående dispensationer fra planloven og naturbeskyttelsesloven, idet det efter
Friluftsrådet opfattelse vil undergrave lovenes formål og virke. Friluftsrådet finder ikke, at der er behov
for at give ministeren denne bemyndigelse. De 10 forsøgsprojekter er her 2 år efter ikke kommet op og
stå og Friluftsrådet finder, at man politisk burde have afventet evalueringen af de tilladte 10 forsøgspro-
jekterne før der blev taget beslutning om yderligere projekter. Friluftsrådet noterer sig også, at der aktu-
elt ikke er politisk flertal i Folketinget for yderligere forsøgsprojekter, hvorfor det da også fremgår af lo-
ven, at ministeren kan udlægge nul områder.
Det fremgår af lovforslaget, at der i 2016/17 skal gennemføres en generel oprydning i ikke udnyttede
kystnære reservationer til ferie- og fritidsanlæg, der lægger beslag på kyst og natur i den fysiske plan-
lægning. Der er over 250 endnu ikke udnyttede arealreservationer til ferie og fritidsanlæg i kystnær-
hedszonen.
Friluftsrådet foreslår, at der foretages en grundigere oprydning end foreskrevet i bemærkningerne,
hvor der kun lægges op til at udtage de 50 ikke udnyttede arealreservationer til ferie- og fritidsanlæg i
kystnærhedszonen. Det er simpelthen ikke ambitiøst nok. Kommunerne har igennem flere år i forbin-
delse med kommuneplanrevisionerne skulle gennemgå og udtage uaktuelle arealreservationer i kyst-
nærhedszonen: Det har imidlertid ikke fundet sted i nævneværdigt omfang, hvorfor det vil være pas-
sende nu, når staten iværksætter en proces, at få foretage en mere grundlæggende oprydning.
Friluftsrådet undrer sig over, at der ikke i lovbemærkningerne redegøres for, hvorfor de nye forsøgspro-
jekter ikke som de første 10 forsøgsprojekter har til formål at tiltrækker udenlandske turister. Hvad er
konsekvenserne af dette ændrede fokus fra international til national turisme? Og hvilke konsekvenser vil
det have for projekternes realisering, omfang m.m.?
Friluftsrådet foreslår under alle omstændigheder, at bestemmelsen om, at forsøgsprojekter, der bort-
falder efter § 5, stk. 3., kan udbydes i en ny ansøgningsrunde efter bestemmelserne i § 4 a udgår af
lovforslaget.
Friluftsrådet finder det af afgørende betydning for disse forsøgsprojekter, at bestemmelsen i planlo-
vens § 5 b, stk. 1, nr. 5, der fastslår, at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, ikke
kan fraviges som led i forsøgsordningen. Denne bestemmelse skal respekteres også i de ansøgte pro-
jekter.
Side 2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0293.png
Friluftsrådet foreslår, at det i lovbemærkningerne angives specifikt, at de 25 projekter ikke kan place-
res midt i uberørt natur og åbne, ubebyggede kyststrækninger. Af udkastet til lovbemærkninger frem-
går, at dette kun tænkes at være en hovedregel.
Det bør også fremgå af lovbemærkningerne, at sommerhuse, der udlægges som en del af de 15 pro-
jekter, indgår i puljen på nyudlæg af 6000 nye sommerhuse. Eller kan resultatet jo nemt blive et bety-
deligt højere antal nye sommerhuse.
Når denne kritik er udtrykt, skal det understreges, at Friluftsrådet naturligvis er opmærksom på, at der
med lovforslagets bemyndigelse til ministeren kan fremkomme projekter, der vil kunne have positiv be-
tydning for friluftsliv i tilknytning til det danske kystlandskab. Friluftsrådet har også noteret sig, at der for
de nye projekter opstilles et krav om, at projekterne skal bidrage positivt til den omkringliggende natur
og gerne til gode naturoplevelser. Det er en klar forbedring i forhold til de krav, der blev stillet til de 10
første forsøgsprojekter. Alligevel finder Rådet det bekymrende, at der åbnes for projekter af den be-
skrevne slags i kystzonen.
Dispensation fra Campingreglementet i forbindelse med forsøgsordningen
I tilknytning til større ferieprojekter uden for strandbeskyttelseslinjen agter regeringen med forsøgsord-
ningen at give mulighed for dispensation fra Campingreglementets krav til campingpladser og hytter.
Regeringen foreslår, at ved projekter omhandlende eksisterende campingpladser kan en sådan dispen-
sation også gives søværts strandbeskyttelseslinjen. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at rege-
ringen agter at indsætte en bestemmelse i Campingreglementet, der opregner hvilke bestemmelser, der
kan dispenseres fra ved forsøgstilladelse efter planlovens § 4 a. Det vedrører Campingreglementets krav
til campingpladser og -hytter, vedrørende bestemmelser om minimum antal campingenheder, kvote/an-
tal, størrelse og højde for campinghytter, jf. Campingreglementet § 2, stk. 2 og § 10, stk. 2, 3 og 4. An-
søgninger, der indeholder projekter, som alene eller primært består af flere eller større campinghytter,
vil ikke falde inden for ordningen. Derudover agter regeringen at gøre det muligt at søge om dispensa-
tion fra bestemmelserne inden for strandbeskyttelseslinjen, hvis der er tale om en eksisterende cam-
pingplads, så længe de nye campinghytter placeres inden for det areal, som allerede anvendes til cam-
pingformål.
Friluftsrådet vil advare imod disse meget omfattende justeringer af Campingreglementet.
Forslaget
indebærer for det første, at de påtænkte nye 15 forsøgsprojekter vil kunne placeres søværts strandbe-
skyttelseslinjen, på trods af, at der andet steds i lovforslaget angives, at projekterne som hovedregel
ikke kan placeres inden for strandbeskyttelseslinjen og for det andet vil en ændring af Campingregle-
mentet, der gør det muligt (via dispensation) at placere campinghytter på stranden (søværts strandbe-
skyttelseslinjen) potentielt omfatte flere hundrede campingpladser langs den danske kyst.
Ifølge tal fra Erhvervsstyrelsen er der i dag omkring 550 campingpladser i Danmark, heraf er godt de 500
campingpladser godkendt af Campingrådet. Af disse 500 campingpladser er mere end halvdelen (54 %)
beliggende helt eller delvist søværts strandbeskyttelseslinjen. Når man ser på antallet af campingenhe-
der (på landsplan over 90.000), så er over 53 % af alle campingenheder beliggende i udpegede områder,
og heraf er mere end 62 % beliggende helt eller delvist søværts strandbeskyttelseslinjen.
Friluftsrådet ser ikke et behov for grundlæggende ændringer i Campingreglementet.
Det er ikke Cam-
pingreglementet og dets bestemmelser, der grundlæggende begrænser væksten i campingerhvervet.
Side 3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0294.png
Det er blot 6 år siden, at Campingreglementet senest blev revideret. Ved revisionen i 2010 blev der gen-
nemført betydelige lempelser på en række bestemmelser med den begrundelse, at det skulle sikre cam-
pingpladserne erhvervsmæssige udviklingsmuligheder. Det er Friluftsrådet klare opfattelse, at disse mu-
ligheder langt fra og kun i meget begrænset omfang er udnyttet af campingpladserne.
Den foreslåede ændring åbner for etablering af campinghytter m.m. på stranden til stor skade for natur
og kysten og synes således slet ikke og være i overensstemmelse med lovens formålsbestemmelse om
hensyntagen til natur og miljø.
Friluftsrådet foreslår, at bestemmelserne om at give mulighed for dispensation fra Campingreglemen-
tets krav til campingpladser og hytte så de fremover kan placeres søværts strandbeskyttelseslinjen
samt de i bemærkningerne nævnte overvejelser om ændring af Campingreglementet ikke medtages i
det endelig lovforslag.
Udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen
Friluftsrådet er betænkelig ved, at der i lovforslaget lægges op til, at kommunerne kan udpege udvik-
lingsområder inden for kystnærhedszonen,
hvor der gives større adgang til at planlægge for byudvikling
og give tilladelse til anlæg. Det sker gennem et samlet landsplandirektiv, der udstedes af erhvervs- og
vækstministeren på baggrund af ansøgninger fra de enkelte kommuner. Der lægges op til, at udpegnin-
gen af udviklingsområder igangsættes første gang i forbindelse med lovens ikrafttræden. Efterfølgende
kan kommunerne med en fast kadence på 4 år, ansøge erhvervs- og vækstministeren om udpegning af
udviklingsområder inden for deres dele af kystnærhedszonen.
Friluftsrådet ser den skitserede ordning som en langsom udhuling af lovens bestemmelser af kystnær-
hedszonen. Hvert fjerde år kan kommunerne således med ministerens opbakning udtage endnu en bid
af de arealer i kystnærhedszonen, som var tiltænkt en særlig beskyttelse gennem lovens bestemmelser
om kystnærhedszonen.
Friluftsrådet foreslår, at der i forbindelse med loven fastsættes strammere og mere præcise rammer
for udpegningen af sådanne udviklingsområder og vil anbefale, at det angives, at de altid skal ligge
uden for områder med særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser og skal ligge inde i landet og
ikke ude ved kysten med mindre de er tilknyttet eksisterende bymæssig bebyggelse over en vis stør-
relse. Friluftsrådet foreslår at ændre bestemmelsen, sådan at staten én gang for alle på baggrund af
ansøgninger fra kystkommunerne tager stilling til, hvilke områder, der skal være udviklingsområder.
Friluftsrådet foreslår, at ministeren fastholder indsigelsesretten i udviklingsområderne. Her er der jo
netop tale om områder ved kysten af national interesse og det, at ministeren har godkendt udpegnin-
gen af området, sikrer ikke, at den efterfølgende kommunale planlægning ikke vil være i strid med na-
tionale interesser.
Friluftsrådet foreslår, at det indskrives i loven, at bestemmelserne for udviklingsområder ikke gælder
for kommuner beliggende i Hovedstadsregionen. Her vil en sådan bestemmelse uomtvistelig føre med
sig, at
de arealer i landzonen, som var tiltænkt en særlig beskyttelse gennem lovens bestemmelser om
landzone (herunder de grønne kiler) vil kommer under et ubeskriveligt pres for byudvikling. Det vil
være meget ulykkeligt.
Side 4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0295.png
Udlæg af nye sommerhusområder
Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at erhvervs- og vækstministeren gives beføjelse til at gen-
nemføre et eller flere landsplandirektiver til udlæg af nye sommerhusområder med op til 6.000 nye
sommerhuse inden for kystnærhedszonen, herunder også i de fremtidige udpegede udviklingsområder.
Aftaleparterne er enige om, at forudsætningen er, at kommunerne lader områder med mindst 5.000
ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen tilbageføres.
Friluftsrådet ser positivt på, at de mange uudnyttede arealudlæg til sommerhusgrunde tilbageføres til
landzonen.
Friluftsrådet havde gerne set, at der var krav om tilbageførelse af endnu flere ubenyttede
sommerhusgrunde.
Friluftsrådet vurderer ikke umiddelbart, at der er grundlag for udlæg af nye sommerhusområder og er
bekymret for de konsekvenser det har for natur og miljø, herunder for vores kystlandskab, at der såle-
des inddrages nye arealer i kystnærhedszonen til 6000 nye sommerhuse.
Hvis der skal udlægges nye sommerhusområder i kystnærhedszonen, tilslutter Friluftsrådets sig, at det
sker via et landsplandirektiv. De enkelte projekter skal redegøre for, hvordan offentlighedens adgang til
og langs kysten sikres, ligesom der skal redegøres for, hvorledes de enkelte sommerhusområder er pla-
ceret i landskabet efter planlægningsmæssige og landskabsæstetiske kvalitative overvejelser.
Friluftsrå-
det finder det afgørende, at det tydeligt fremgår af lovbemærkningerne at udlæg af nye sommerhus-
områder ikke må ske inden for strandbeskyttelseslinjen.
Friluftsrådet foreslår, at det angives i lovbemærkningerne, at tilbageføringen af de ubebyggede som-
merhusgrunde skal ske forinden nye områder udlægges til sommerhusgrunde. Blot for at sikre, at man
ikke ender i en situation, hvor der udlægges nye grunde til sommerhuse uden, at de ubenyttede tilba-
geføres.
Grønt Danmarkskort
Friluftsrådet notere med tilfredshed, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at kommunerne
i forbindelse med udpegningen af Grønt Danmarkskort skal overveje, hvordan friluftslivet kan styrkes.
Derved styrkes anvendelsen af Grønt Danmarkskort og der sættes fokus på, hvordan naturområder kan
styrke rammerne for et aktivt lokalt friluftsliv.
Friluftsrådet noterer ligeledes med tilfredshed, at der i lovforslaget fastholdes bestemmelsen om, at er-
hvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om etablering af lokale naturråd til at bistå kommu-
nerne med udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, herunder regler om antal af
lokale naturråd og deres sammensætning og opgaver.
Udvidet dispensationsmulighed fra lokalplaner til midlertidig anvendelse
Det foreslås i lovudkastet at udvide kommunernes muligheder for at dispensere fra lokalplaner for at
muliggøre en midlertidig anvendelse af ubenyttede arealer og bygninger. Dispensationen skal kunne gi-
ves for en periode af op til 3 års varighed med mulighed for forlængelse.
Friluftsrådet stiller sig positiv over for en udvidet mulighed for kommunerne til at dispensere fra lokal-
planers formålsbestemmelser til anden midlertidig anvendelse i for eksempelvis byomdannelsessitua-
tioner, men foreslår samtidig, at der i loven indsættes en bestemmelse om, at en dispensation kun kan
gives for eksempelvis maksimal 3 år. Som lovudkastet er fremlagt, gives der kommunerne mulighed
Side 5
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0296.png
for at forlænge sådanne dispensationer (i det uendelige).
Hvis der reelt ikke er tale om en midlertidig
anvendelse af kortvarig sigte, så er der faktisk ikke tale om en midlertidig anvendelse og kommunerne
bør udarbejde en ændret lokalplan.
Forkortelse af høringsperioden ved tilvejebringelse og ophævelse af visse planer m.v.
Efter den gældende planlov skal kommunalbestyrelsen fastsætte en frist på mindst 8 uger for fremsæt-
telse af indsigelser m.v. mod offentliggjorte planforslag. Minimumsfristen på 8 uger gælder for alle plan-
forslag, dvs. både forslag til kommuneplaner, kommuneplantillæg og lokalplaner.
I udkastet til lovforslag foreslås det, at der i stedet for den generelle minimumsfrist på 8 uger indføres
en differentieret høringsperiodemodel, som giver kommunerne mulighed for at fastsætte kortere hø-
ringsperioder for visse planforslag. Eksempelvis foreslås det, at høringsperioden reduceres til mindst 4
uger for forslag til lokalplaner og forslag til mindre kommuneplantillæg og at høringsperioden for lokal-
planer af mindre betydning kan være kortere end 4 uger, helt ned til 2 uger.
Friluftsrådet beklager, at der lægges op til, at høringsfristerne i plansager forkortes. Det forringer civil-
samfundets muligheder for demokratisk deltagelse, og indskrænker de reelle høringsmuligheder. Bor-
gere og foreninger skal have gode vilkår for at få indflydelse på de forhold, der vedrører dem og deres
aktiviteter, og det kræver tid at behandle sager, koordinere holdninger og formulere høringssvar med
respekt for de demokratiske strukturer. Friluftsrådet stiller sig helt uforstående over for, når man ser på
det samlede tidsforløb af en plansag, at det skal være en forringelse af borgernes grundlag for at deltage
i planprocessen, der skal stå på mål for ønsket om hurtigere sagsforløb. Der synes oplagt at være andre
steder i en plansags behandling, hvor der kan spares tid.
Friluftsrådet stiller sig uforstående over for forslaget om at forringe den demokratiske deltagelse i plan-
sager, når netop et af planlovens formål særligt tilsiger inddragelsen af borgerne i planlægningen.
Friluftsrådet beklager, at der fra partierne bag aftalen ”Et Danmark i balance – Bedre rammer for
kommuner, borgere og virksomheder i hele landet” er et ønske om at indføres en differentieret hø-
ringsperiodemodel. Friluftsrådet foreslår, at de nuværende bestemmelser om, en frist på mindst 8
uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod offentliggjorte planforslag fastholdes.
Omdannelseslandsbyer
Med udkastet til lovforslag foreslås det, at den såkaldte landdistriktsbestemmelse ophæves, og at ”kom-
muneplankataloget” udvides med en bestemmelse om, at kommunerne får mulighed for hvert fjerde år
i kommuneplanens retningslinjer at udpege og afgrænse to landsbyer, hvor landzoneadministrationen
skal have en særlig og mindre restriktiv karakter (omdannelseslandsbyer).
Friluftsrådet er positiv over for denne tilføjelse til ”kommuneplankataloget”, der giver mulighed for at
skabe en helhedsorienteret og langsigtet plan inden for afgrænsning af landsbyen. Der kan eksempelvis
herved skabes muligheder for ved nedrivning af forladte bygninger at skabe nye fælles rekreative area-
ler til gavn for landsbyens beboere.
Friluftsrådet foreslår, at det præciseres i loven, at bestemmelsen ikke gælder for kommunerne i Ho-
vedstadsområdet. Her vil en sådan bestemmelse uomtvistelig føre med sig, at der foretages en egent-
lig byudvikling i landzone (herunder de grønne kiler). Det vil være meget ulykkeligt.
Side 6
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0297.png
Til- og ombygning af helårsboliger, udvidelse af erhvervsvirksomheder i landzone og ændret anven-
delse af andre eksisterende bygninger i landzone end overflødiggjorte landbrugsbygninger
I udkastet til lovforslag lægges der op til at hæve grænsen for, hvornår der kræves landzonetilladelse til
til- og ombygninger af helårshuse, fra 250
m
2
til 500
m
2
. Samtidig foreslås det, at den umiddelbare ret til
at opføre byggeri til udvidelse af en erhvervsvirksomhed i det åbne land udvides og præciseres, dog må
udvidelsens samlede bruttoetageareal ikke overstige 500
m
2
. Herudover foreslås det at indføre en umid-
delbar ret til at tage andre overflødiggjorte bygninger i landzone end overflødiggjorte landbrugsbygnin-
ger i brug efter forudgående anmeldelse.
Friluftsrådet foreslår, at de liberaliserede landzoneregler begrænses til kun at gælde for de trængte
dele af landdistrikterne.
Friluftsrådet foreslår også, at reglerne for boliger tilrettes, så kommunerne kan give tilladelse til
større boliger over 250 m
2
, under forudsætning af, at hensynet til kommuneplanlægningen, naboer,
natur, miljø og landskaber ikke taler imod. Boliger på op mod 500 m
2
er så store, at de kun bør tilla-
des opført efter godkendelse fra kommunen.
Hvis ikke de liberaliserede regler afgrænses til at gælde kun for de trængte dele af landdistrikterne, vil
der umiddelbart uden for de større byer og deres oplande ske en eksplosiv udnyttelse af de nye bygge-
muligheder, både hvad angår etablering af nye erhverv og til udvidelse af eksisterende erhverv og boli-
ger i landzonen på op til 500 m
2
og det helt uden forudgående tilladelse. Kommunerne fratages mulig-
hederne for at håndtere udviklingen i det åbne land.
Friluftsrådet stiller sig uforstående over for, at Hovedstadsregionen ikke er undtaget forslaget om lem-
pelserne i landzonen, ikke mindst forslagene om liberaliserede landzoneregler, udviklingsområder og
omdannelseslandsbyer.
Hvis disse bestemmelser gøres gældende i Hovedstadsregionen, vil det være en bombe under mange
års fysisk planlægning i regionen og det vil være et definitivt farvel til den Fingerplan, der indtil nu har
sikret, at hovedstadsregionens byvækst ikke vokser vilkårligt i alle retninger, men vokser i ”håndfladen”
og i ”fingre” med gode kollektive transportforbindelser. De grønne kiler i Hovedstadsregionen er alle-
rede under det nuværende regelsæt under et voldsomt pres og nye lovmæssige rettigheder til lodsejere
til at bygge og udvide byggeri uden ansøgning m.m. og forslagene om liberaliserede landzoneregler, ud-
viklingsområder og omdannelseslandsbyer vil være et dødsstød for de grønne kiler.
Friluftsrådet vil appellere til, at de i udkastet til lovændring angivne regler om liberaliserede landzone-
regler, udviklingsområder og omdannelseslandsbyer ikke gøres gældende for Hovedstadsregionen.
Fasthold de statslige/nationale interesser
Lovforslaget indskrænker statens adgang til at komme med indsigelser mod kommunernes planlægning,
således at staten alene skal komme med indsigelser mod den kommunale planlægning, hvis planlægnin-
gen er i strid med nationale interesser.
Samtidig foreslås det, at de områder, hvor erhvervs- og vækstministeren har pligt til at fremsætte indsi-
gelse, indsnævres til fire fokuserede nationale interesseområder:
Vækst og erhvervsudvikling,
Natur- og miljøbeskyttelse,
Side 7
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0298.png
Kulturarvs- og landskabsbevarelse
Hensyn til nationale og regionale anlæg.
Friluftsrådet er ikke umiddelbar tilhænger af, at staten frasiger sig væsentlig indflydelse på landets ud-
vikling.
Friluftsrådet foreslår, at de statslige interesser fastholdes som angivet i den gældende lovgiv-
ning og ikke reduceres til fire/fem nationale interesser.
Hvis der på trods af anbefalingen sker en indskrænkning til de fire/fem nationale interesseområder,
finder Friluftsrådet at, det nationale fokusområde ”Vækst og erhvervsudvikling” bør ændres til ”By-,
bolig- og erhvervsudvikling”, som er en langt mere præcis beskrivelse af den nationale interesser.
Samtidig vil Friluftsrådet pege på, at der mangler et femte national interesseområde, der vedrører sik-
ring af de rekreative kommunegrænseoverskridende interesser eksempelvis det nationale cykel-, van-
dre- og riderutenet.
Lovforslagets konsekvenser
Friluftsrådet havde gerne set, at der i beskrivelsen af administrative konsekvenser for borgerne havde
været en mere ærlig gengivelse af konsekvenserne for borgerne, hvad angår forslaget om differentie-
rede og kortere høringsfrister. Ikke mindst den svækkelse af borgernes muligheder for demokratiske
deltagelse i planprocessen, som synes at stå i modstrid med planlovens formål, der særligt tilsiger ind-
dragelsen af borgerne i planlægningen.
Friluftsrådet savner også en beskrivelse af de planlægningsmæssige, økonomiske og samfundsmæssige
konsekvenser ved den foreslåede byspredning, herunder ikke mindst beskrivelsen af de negative konse-
kvenserne for Hovedstadsregionen og de grønne kiler.
Ved venlig hilsen
Lars Mortensen
Formand for Friluftsrådet
Side 8
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0299.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0300.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0301.png
[email protected]
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Peter Olsen <[email protected]>
17. oktober 2016 13:30
[email protected]
SV: Høring over lovforslag om modernisering af planloven
HØRINGSSVAR:
Rederiforeningerne har med tilfredshed noteret sig forslaget om en modernisering af planloven, der skal sikre bedre
rammer for kommuner, borgere og virksomheder. Der synes med forslaget at være tale om en bedre balance end i
dag.
Planloven er af stor betydning for bl.a. skibsværfter, udstyrsproducenter og havnevirksomheder, der for rederierne
er vigtige leverandører og samarbejdspartnere. Rederiforeningerne vil derfor gerne udtrykke sin støtte til
bemærkningerne til lovforslaget, der fremgår af høringssvaret fra Danske Maritime og Danske Havnevirksomheder
dateret den 14. oktober 2016.
Med venlig hilsen
Peter Wallbohm Olsen
Transportpolitisk chef/Deputy Director
Politik og Analyse/Politics and Analysis
Danmarks Rederiforening / Danish Shipowners' Association
Amaliegade 33
DK-1256 Copenhagen K
Tel.: +45 33 11 40 88 / Direct: +45 33 48 92 07
Mobile: +45 29 36 88 70
E-mail: [email protected]
www.shipowners.dk
Fra:
[email protected]
[mailto:[email protected]]
Sendt:
19. september 2016 15:09
Til:
Beskæftigelsesministeriet; '[email protected]'; '[email protected]'; Finansministeriet; Uddannelses- og
forskningsministeriet; Forsvarsministeriet; '[email protected]'; Justitsministeriet; '[email protected]'; Kulturministeriet;
Kirkeministeriet; '[email protected]'; Ministeriet for Udlændige, Integration og Bolig; '[email protected]'; '[email protected]';
Transportministeriet; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; Energistyrelsen; '[email protected]'; '[email protected]'; Kystdirektoratet; '[email protected]'; Kulturstyrelsen;
Miljøstyrelsen; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; Vejdirektoratet;
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; Allerød Kommune; assens;
'[email protected]'; Billund Kommune; Bonholms Kommune; Brøndby Kommune; '[email protected]'; Dragør
Kommune; '[email protected]'; Esbjerg Kommune; Fanoe Kommune; '[email protected]';
'[email protected]'; Fredensborg Kommune; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; Frederiksund Kommune; Furesoe Kommune; Faaborg
Kommune; Gentofte Kommune; Gladsaxe Kommune; Glostrup Kommune; '[email protected]'; Gribskov Kommune;
'[email protected]'; Haderslev Kommune; Halsnaes Kommune; '[email protected]'; Helsingor
Kommune; Herlev Kommune; '[email protected]'; Hillerod Kommune; '[email protected]'; '[email protected]';
Holstebro Kommune; '[email protected]'; Hvidovre Kommune; Høje-Taastrup Kommune; Horsholm
Kommune; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; Kerteminde Kommune; Kolding Kommune; '[email protected]';
'[email protected]'; Lejre Kommune; Lyngby Kommune; '[email protected]';
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
'[email protected]'; Middelfart Kommune; Morsoe Kommune; '[email protected]'; Nordfyns Kommune;
Nyborg Kommune; '[email protected]'; '[email protected]'; Odense Kommune;
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; Ringkobing-Skjern Kommune;
'[email protected]'; Roskilde Kommune; '[email protected]'; '[email protected]'; Samsoe Kommune;
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
Solrod Kommune; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; Tønder Kommune; Taarnby Kommune;
Vallensbæk Kommune; Varde Kommune; Vejen Kommune; Vejle Kommune; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; Aero Kommune; Aabenraa Kommune; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; 'dcu@dcu-
cykling.dk'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; Danmarks Rederiforening;
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; 'pm@adv-
martinelli.dk'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; 'info@digi-
tv.dk'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; 'ann-
[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0303.png
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]'; Lolland
Kommune; '[email protected]'; '[email protected]'; '[email protected]';
'[email protected]'
Emne:
Høring over lovforslag om modernisering af planloven
Hermed sender Erhvervs- og Vækstministeriet udkast til lovforslag om modernisering af planloven i offentlig høring.
Lovforslaget har til formål at modernisere planloven med henblik på at give kommuner, virksomheder og borgere
mere frihed til at skabe udvikling og vækst i hele Danmark under fortsat hensyntagen til natur og miljø.
Se vedlagte udkast til lovforslag samt høringsbrev og høringsliste.
Høringsfrist
Erhvervsstyrelsen skal anmode om, at eventuelle bemærkninger til lovudkastet sendes til
[email protected]
senest
den 17. oktober 2016.
Spørgsmål til lovforslaget kan stilles til
Mia Christiernson,
[email protected],
telefon 35 29 13 27, eller
Pia Graabech,
[email protected],
telefon 35 29 13 29.
______________________________________________________________________
This email has been scanned by the Symantec Email Security.cloud service.
For more information please visit
http://www.symanteccloud.com
______________________________________________________________________
3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0304.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0305.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0306.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0307.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0308.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0309.png
ffi
Erhvervsstyrelsen
erhvervsreguleri?,
lioeringplaii(ierst.dk
17. oktober 2016
Ref: LAB
Direktør
Lars Brondi
Telefon +45 3312 03 30
[email protected]
Høring over udkast til lovforslag om modernisering af plan-
loven
Erhvervs- og vækstministeriet sendte den 19. september 20l61ovforslag om modernisering af
planloven i høring. Ejendomsforeningen Danmark takker for muligheden for at afgive hø-
ringssvar.
Ejendomsforeningen Danmark skal overordnet bemærke, at planloven er af stor betydning for
en stor del af foreningens medlemmer, nemlig de mange professionelle ejendomsejere og -
investorer, som er med til at udvikle by- og landområder i form af nybyggeri af bolig- og er-
hvervsejendomme, og som foretager store investeringer i udvikling og forbedring af eksiste-
rende ejendomme og bygninger.
Ejendomsejerne og -investorerne medvirker herigem'iem til store investeringer rundt i hele
Danmark, hvilket bidrager til vækst og udvikling nationalt, regionalt og lokalt. Samtidig er
aktørerne med til at sikre etableringen, vedligeholdelsen og forbedringen af tusinder af dan-
skeres hjem, ligesom der etableres og udvikles forretnings-, kontor- og produktionslokaler
mv. rundt i landet, hvilket er med til at skabe arbejdspladser og sikre moderne handelsram-
mer for forretningsdrivende og forbrugere. Planloven har stor betydning for de samlede ram-
mevilkår for disse projekter og investeringer og for, om de kan realiseres.
Ejendomsforeningen Danmark er grundlæggende af den opfattelse, at det er vigtigt, at der er
en planlov, der fastlægger de overordnede rammer for byggeri, udviklingen af bolig- og er-
hvervsejendomme samt udvikling af byerne og landdistrikterne i Damnark. Vi mener dog
også, at det er vigtigt, at loven alene er en rammelovgivning, der fastlægger de overordnede
vilkår for planlægningen, og at der bør være mest muligt rum til, at de konkrete planer for er-
hvervs- og boligbyggeri og udviklingen af ejendommene besluttes lokalt i et samarbejde mel-
lem lokale myndigheder og de professionelle aktører. Dette skaber den bedste og mest effek-
tive dynarnik i udviklingen af byerne og landdistrikterne og sikrer en lokal forankring, hvor
EJENDOMSFORENINGEN DANMARK
Nørre Voldgade 2 11358 København Ki +45 33 12 03 30? www.ejendomsforeningen.dki CVR-nr. 10 39 02 l 4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0310.png
både myndigheder, borgere og erhvervsliv får mest muligt ud af de økonomiske investerin-
ger. Ejendomsforeningen Danmark kan derfor støtte, at man med lovforslaget til en moderni-
sering af planloven på flere punkter gennemfører en liberalisering af loven, og vi skal opfor-
dre til, at lovgiver holder fast i denne grundtanke ved fremtidige analyser af og eventuelle
ændringer i planloven.
Som et led i den foreslåede liberalisering af planloven havde Ejendomsforeningen Danmark
gerne set, at man også havde ophævet lov nr. 221 af 3. marts 2015, der gav kommunerne mu-
lighed for at planlægge for almene boliger og stille krav om, at op til 25 procent af boligmas-
sen skal være almene boliger i områder, der ikke anvendes til eller er lokalplanlagt til bolig-
formål. Efter Ejendomsforeningen Danmarks mening er reglen ikke den rigtige vej til at
skabe en blandet og dynamisk beboersammensætning i byerne, hvilket vi i øvrigt støtter op
omkring. Reglen vil efter vores opfattelse lægge en kraftig dæmper på lysten til at igangsætte
nyt privat boligbyggeri, hvilket i sidste ende kommer til at betyde færre boliger til alle dem,
der ønsker at bosætte sig i byerne. Vi mener, at man i stedet fra politisk hold burde fokusere
på at skabe bedre vilkår for, at der kan indgås frivillige aftaler omkring frasalg af ejendomme
til almene boligselskaber. Dette ville også være i overensstemmelse med det overordnede
formål med lovforslaget om at liberalisere lovens regler for herved at skabe mere fleksible
regler og bedre muligheder for både udvikling og vækst.
Ejendomsforeningen Danrnark har i øvrigt følgende bemærkninger til lovforslaget.
Vedrørende forslaget om bedre udviklingsmuligheder for detailhandel
Ejendomsforeningen Danmark repræsenterer via sin medlemskreds de fleste ejendomsinves-
torer, der hvert år investerer i etableringen og udviklingen af ejendomme og erhvervslokaler
til detailhandlen. Det omfatter såvel almindelige butikslokaler, større udvalgsvarebutikker,
dagligvarebutikker og shopping centre.
Ejendomsforeningen Danmark støtter, at man med forslaget på flere punkter gør op med bu-
tiksstørrelseskrav og har liberaliseret mulighederne for at etablere og udvikle detailhandlen i
både bymidter, bydelscentre og aflastningsområderne. De seneste års store ændringer i detail-
handelsbranchen gør det mere end nogensinde før nødvendigt at skabe mere fleksible regler i
forhold til byggeri af detailbutikker, så kommuner og investorer i højere grad får mulighed
for at udvikle en detailhandel, der passer til behovet i de enkelte byer og kundernes ønsker til
et levende og tilgængeligt butiksmiljø, der er indrettet efter den moderne families travle hver-
dag.
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0311.png
Lovforslaget indeholder derfor tiltrængte skridt i den rigtige retning, og det er samtidig et op-
gør med en forældet tankegang om, at Folketinget bedst ved, hvad kunderne ønsker i de lo-
kale bysamfund. Man må holde fast i, at kommunalpolitikerne, kunderne og de professionelle
detailhandelsaktører i de enkelte kommuner har langt bedre forudsætninger for at vurdere
dette lokalt.
Vi havde dog gerne set en yderligere liberalisering end den, der lægges op til med forslaget,
herunder at der blev gjort helt op med butiksstørrelsesrestriktioner på landsplan, og vi skal
opfordre til, at der rettes politisk fokus på at fortsætte en udvikling af loven i samme liberali-
seringsspor.
Formål og grundlæggende hensyn i lovforslaget
Af lovforslagets bemærkninger, s. 36, fremgår, at"Med fokus på vækst i hele Danmark skal
mulighederne være mere lige landet over, så der også er gode muligheder for at udvikle de-
tailhandlen ikke kun i de største byer, men i hele landet. " og videre "Kommunerne skal der-
med i deres planlægning tilse, at alle befolkningsgrupper har adgang til detailhandel, således
at ingen ekskluderes. "
Ejendomsforeningen Damnark mener, at man i varetagelsen af disse hensyn bør holde fast i,
at der bør differentieres mellem dagligvarer og udvalgsvarer.
Tilgængeligheden af dagligvarer er et selvstændigt fokus i planretten, og der gælder på det
punkt særlige behov for nærhed for forbrugerne. Et behov som pt. især sikres ved den vidtfor-
grenede udbredelse af discount supermarkeder, der er sket de senere år. De samme forhold
gør sig ikke gældende for udvalgsvarer, og det bør planloven afspejle.
Erfaringen fra vores medlemsvirksomheder er, at udvalgsvarebutikkerne koncentrerer sig om
hinanden, enten i gågader eller overdækkede shopping centre, hvor der er en sammenhæn-
gende infrastruktur med parkering og tilgængelig offentlig transport. Der er således gode
samfundsmæssige perspektiver i at sikre koncentrerede indkøbsmuligheder. Større enheder
kan bedre sikre bæredygtig affaldshåndtering, det reducerer CO2 udledning fra såvel leveran-
dører og kunder med koncentrerede "enkelt stop" shopping. Endelig er hverdagen hektisk for
den almindelige danske familie. Bekvemmeligheden for forbmgerne vil også medvirke til at
give især børnefamilier mere tid sammen.
Redegørelseskrav og nabohøringer
Det er også i relation herti! vigtigt, at der ikke i lovforslaget indføjes bestemmelser, der læg-
ger nye latente begrænsninger ind i kommunernes og ejendomsinvestorernes mulighed for at
udvikle detailhandlen. Ejendomsforeningen Danmark er imidlertid bekymret for, om det nye
3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0312.png
redegørelseskrav i § 11 e, stk. 4 og 5 medfører en sådan begrænsning. Det fremgår bl.a. af
lovbemærkningerne afsnit 2.5.2. (s. 38) og nævnes også i bernærkningerne til lovforslagets F§
1, nr. 42-45 (s. 90), at:
"Iforbindelse med planlægningen for et aflastningsområde skal kommunerne redegøre for
det kundegrundlag, som etableringen af nye butikker baseres på, det opland, som aflastnings-
området henvender sig til, og påvirkningen af butiksforsyningen. Denne redegørelse sical be-
lyse.'
*
hvordan det planlagte aflastningsområde kan styrke kortkurrencen med et større vare-
udvalg og lavere priser til fordel for forbrugerne,
*
hvordan det planlagte aflastningsområde kan påvirke butiksforsyningen i bymidten,
de mindre oplandsbyer og i landdistrikterne, samt
ø
hvordan det planlagte aflasmingsområde, bl. a. set i ?forhold til kommunens størrelse,
forventes at påvirke byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner.
Kommunerne kan ikke omgå hensigten med størrelsesbegrænsningen for enkeltstående og lo-
kalcentres dagligvarebutikker ved at lave et aflastningsområde til ån dagligvarebutik.
Redegørelsen vil, som del af plangrundlaget, skulle i offentlig høring, og dermed bidrage til
at understøtte deræ lokale demokraliske proces. Der skal foretages en særskilt høring af nabo-
kommunerne.
Erhvervsstyrelsen vil kunne tage sager op, hvis kommunen i planlægningen for aflastnings-
området ikke har redegjort for ovenstående forhold. "
Umiddelbart ligner det efter Ejendomsforeningen Danmarks opfattelse en skærpelse af doku-
mentationskrav ved en detailhandelsudbygning i aflastningsområder. Enhver detailhandels-
analyse vil basere sig på en række forudsætninger omkring prisudviklinger, befolkningstil-
vækst og købekraftsudvikling.
Bestemmelserne virker udadtil tilforladelige og objektive, men de har i realiteten en effekt,
der skærmer et eksisterende detailhandelsmiljø fra udvidelse og øget konkurrence. Redegø-
relseskravene er derfor betænkelige, hvis forslaget virkelig skal fremme vækst, udvikling og
øget konkurrence.
Tilføjelsen omkring særskilt høring af nabokommuner og Erhvervsstyrelsens mulighed for at
gribe ind virker dog fornuftig nok, så længe det sker til varetagelse af planmæssige hensyn og
ikke til beskyttelse af eksisterende økonomiske interesser.
4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0313.png
I lovbemærkningerne-under afsnit 2.5.2 (s. 3 7) og til § 1 nr. 25 (s. 82) anføres, at 'Det er fort-
sat ikke hensigten at muliggøre nye hypermarkeder eller hypermarkedslignende indkøbscen-
tre, som er butikskoncepter, hvor en større udvalgsvarebutik designmæssigt fremtræder som
en identificerbar enhed sammen med en dagligvarebutik. "
Hypermarkeder og hypermarkedslignende indkøbscentre
Ejendomsforeningen Danrnark skal hertil bemærke, at det i dag er sådan, at eksisterende an-
vendelse fortsat kan opretholdes og indarbejdes i ny lokalplan. Dette grundvilkår bør fasthol-
des. Bekymringen er således den, at man med oven?nævnte lovbemærkning dels udvider defi-
nitionen af hyperrnarkeder og hypermarkedslignende indkøbscentre, og derved for det første
"lukker? for muligheden for etablere nye butikker og butiksformer. For det andet er bekym-
ringen, at lovbemærkningen også afskærer investorerne mulighed for at udvikle allerede eta-
blerede hypermarkeder, hvilket ofte sker og altid til gavn for de forretningsdrivende og for-
brugerne. Disse uheldige konsekvenser har man set i flere år som følge af den begrænsede
definition af ?pladskrævende varer". Vi skal derfor opfordre til, at det sidste led i lovbe-
mærkningen - ", som er butikskoncepter, hvor en større udvalgsvarebutik designmæssigt
fremtræder som en identificerbar enhed sammen med en dagligvarebutik. " - slettes.
Det bør i stedet præciseres i lovbemærkningerne, at store butikker, hypermarkeder, storrnaga-
siner og tilsvarende kan ombygges og moderniseres inden for det eksisterende butiksareal.
Dette gælder formentlig i dag, men man bør i lovbemærkningerne tydeliggøre, at man ønsker
at sikre, at de fremtidige behov til et varieret butiksudbud, god tilgængelighed og effektiv bu-
tiksstmktur kan mødes af udlejer/butikkerne.
Det er efter Ejendomsforeningen Danrnarks opfattelse desuden vanskeligt at sætte ligheds-
tegn mellem hyperrnarkeder og dagligvarebutikker, når man anskuer det ud fra forbrugernes
indkøbsvaner. Dagligvarebutikker bør i lovbemærkningerne klart være defineret som butik-
ker, der har en overvægt af dagligvarer.
Opgørelse af butiksstørrelse
I dag er det sådan, at butikker opgøres inkl. fx lagerlokaler. Det gælder uanset om lagerloka-
let ligger umiddelbart i tilknytning til lokalet, eller om det ligger i afstand fra butikslokalet.
Det betyder, at butikkerne i nogle tilfælde må operere med små lagerfaciliteter, der nødven-
diggør kørsel med varer til butikken og dens lager meget oftere, hvilket er urentabelt for bu-
tikken og medfører øgede transport- og logistikomkostninger, der belaster mi5ø og giver
større trafikbelastning til lokalområdet for butikken.
Lagerarealer bør ikke medregnes ved opgørelse af butiksarealet.
5
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0314.png
Arealer til aflastningsområder og Pladskrævende varer
I lovforslaget § 1, nr. 21 skabes hjemmel til, at der kan udlægges nye arealer til aflastnings-
områder. 21. § 5 n, stk. 1, nr. 1- 3, affattes således:
"Stk. 1. Ud over bymidter og bydelscentre kan der
l) udlægges arealer til aflastningsområder i byer, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrund-
lag, bl.a. for at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten,
2) udlægges arealer til butiksformål i et lokalcenter eller placeres enkeltstående butikker,
som alene qener til lokalområdets daglige forsyning,
3) udlægges arealer til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer eller va-
rer, som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold. Sådanne varer er f. eks. motorkøretø-
jer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer,
grus, sten- og betonvarer, møbler, samt ammunition og eksplosiver, og"
Vedrørende denne bestemmelse anføres det i lovbemærkningerne til bestemmelsen (lov-
forslagets s. 80):
"Iforbindelse med planlægningen for et aflastningsområde og ved udvidelse af et eksiste-
rende aflastningsområde [min fremhævelse? skal kommunerne redegøre for det kunde-
grundlag, som etableringen af nye butikker baseres på, det opland, som aflastningsområdet
henvender sig til og påvirkningen af butiksforsyningen, jf. nede4or. "
Ejendomsforeningen Danmark finder det positivt, at der skabes hjemmel til, at der kan ud-
lægges arealer til nye aflastningsområder. Vi mener dog, at det også er væsentligt, at der kan
ske udvidelse af eksisterende aflastningsområder. Dette indikeres også med ovennævnte lov-
bemærlaiing til lovforslagets § 1, nr. 21. Det bør dog fremgå mere klart og præcist af lov-
forslaget, at en udvidelse af eksisterende aflastningsområder er mulig. Vi skal derfor opfordre
til, at dette anføres klart og udtrykkeligt i selve lovbestemmelserne, eller i det mindste frem-
går med mere tydelighed af lovbemærkningerne.
For så vidt angår de pladskrævende varer, indeholder lovforslaget også en ændring, der efter
Ejendomsforeningen Danrnarks opfattelse er positiv. Det fremgår således af lovforslagets al-
mindelige bemærkninger s. 3 7, at definitionen af hvilke varer, der er særligt pladskrævende
ikke længere skal være udtømmende i lovens 83 5 n, stk. 1, nr. 4 (det må rettelig være § 5 n,
stk. 1, nr. 3, der henvises til) således, at der gives kommunerne mere fleksibilitet i planlæg-
ningen heraf. Det sarnme fremgår af lovbemaerkningerne til lovforslagets § 1, m. 21 (s. 81)
6
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0315.png
Det er erfaringen blandt Ejendomsforeningen Danmarks medlemmer, at den hidtil udtøm-
mende liste i !§ 5 n, stk. 1, nr. 3 har været en barriere for udnyttelse af gode og tidssvarende
butikslokaler i områder, hvor der tilmed har været et ønske og behov hos forbrugere for, at
der etableres bestemte fornner for detailhandel uden for bymidter og bydelscentre. Det er der-
for positivt, at der med forslaget nu skabes en mulighed for, at de professionelle detailhan-
delsaktører, ejerne af butikslokalerne og myndighederne får yderligere fleksibilitet til i fæl-
lesskab at skabe en mere effektiv og konkurrencedygtig detailhandel ud fra lokale hensyn og
overvejelser og i sidste ende for at møde forbrugernes ønsker og behov. Ejendomsforeningen
Damnark støtter derfor grundlæggende forslaget til ændringerne, herunder ophævelsen af
planlovens § 1l e, stk. 6, der hidtil har været en begrænsning for etablering af møbelbutikker
uden for bymidter og bydelscentre.
Ejendomsforeningen Damnark mener dog, at man i selve lovbemærkningerne til lovforslagets
§ 1, m. 21 (s. 81) foretager en unødig og uhensigtsmæssig begrænsning i den fleksibilitet,
man ifølge det overordnede formål ønsker at skabe med ændringen af ordlyden i § 5 n, stk. 1,
nr. 3. Det fremgår således, at "varer som f.eks. dagligvarer, tøj, legetøj, babyudstyr, elektro-
nik, tv/radio, edb m.v., hårde hvidevarer, boligtilbehør, tæpper og isenkram er ikke omfattet
af bestemmelsen." Det synes uden saglig begrundelse, hvorfor fx tæpper og hårde hvidevarer
ikke kan anses for pladskrævende varer, når planter og havebrugsvarer fortsat er nævnt som
eksempler på at være det. Ejendomsforeningen Danrnark skal således opfordre til, at en sådan
udtrykkelig begrænsning af visse varegrupper/-typer fjernes fra lovbemærkningerne.
Vedrørende forslaget om mere fleksibel administration samt differentierede og kortere
høringsfrister
Udvidet dispensationsmulighed fra lokalplaner til midlertidig anvendelse
Ejendomsforeningen Damnark støtter, at der også gives kommunerne øget fleksibilitet og
redskaber til at planlægge for midlertidig anvendelse af ejendomme, som det fremgår af de
almindelige lovbemærkninger s. 43 og lovbernærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 51 . Som
det bemærkes i lovbemærkningerne, kan der være saglige hensyn bag en sådan dispensation.
Efter Ejendomsforeningen Danmarks opfattelse bør det i lovforslaget præciseres, at de
nævnte eksempler på, hvilke anlæg og aktiviteter, der kan meddeles midlertidig dispensation
til, ikke er en udtømmende liste. Det bør således overlades til kommunerne at træffe denne
beslutning, idet kommuneme har bedst indsigt i de lokale planmæssige forhold og udfordrin-
ger.
Under de anførte eksempler i lovbemærkningerne nævnes midlertidige studieboliger, som en
af de aktiviteter, der kan meddeles midlertidig dispensation til. Ejendomsforeningen Dan-
mark havde hellere set, at man fra politisk hold tager grundlæggende fat om de udfordringer,
7
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0316.png
som de større danske byer har med at skaffe permanente boliger til de studerende. Det er ud-
mærket, at der gives mulighed for midlertidig opførelse af sådanne boliger, men det løser
ikke de grundlæggende udfordringer. Der er flere private investorer, der vil være villige til i
fællesskab med kommunerne at tage del i etableringen af permanente studieboliger, hvis lov-
givningen måtte give mulighed herfor.
Når det kommer til den midlertidige periode for studieboliger, så foreslås det, at den ændres i
lovforslaget, så den ikke kun er på 3 år, men i stedet på fx 10 år. Det kræver således væsent-
lige investeringer samt administrative udfordringer og omkostninger at etablere midlertidige
studieboliger. En længere periode vil give investorerne den nødvendige sikkerhed for, at in-
vesteringen kan forrentes over en tilstrækkelig årrække, Dette vil samtidig betyde, at man kan
holde omkostningerne nede for de til enhver tid værende beboere (de studerende) i studieboli-
gerne.
Der er imidlertid der flere forhold, det er vigtigt at sikre for så vidt angår de midlertidige stu-
dieboliger:
ø
Kvaliteten af byggeriet skal være samme høje kvalitet som øvrige boligbyggerier, dog så-
ledes at der er taget højde for, at der er tale om midlertidige boliger. Man bør sikre, at der
ikke tilbydes studerende et lavkvalitetsbyggeri med en løbende ringere vedligeholdelse
end norrnal standard.
@
Det skal sikres, at de investorer, der bygger de midlertidige studieboliger også har en øko-
nomi, en infrastruktur og en organisation, der sikrer, at de midlertidige byggerier afvikles
som planlagt, når den midlertidige periode udløber. Det skal sikres, at de midlertidige
bygninger fjernes, og at området reetableres med det formål at bygge permanente ejen-
domme på grunden.
@
Det skal sikres, at ejeren af grunden - lejet ud til en investor, der har opført et midlertidigt
byggeri - ikke efter endt lejeperiode står med et antal lejere, der ikke har et sted af flytte
hen. Ansvaret for genhusning af disse personer skal ligge helt fast, og det skal ikke være
ejeren af grunden, der står med ansvaret.
Endelig er det vigtigt, at det sikres, at der vil være boliger til rådighed for de studerende, der
må flytte ud af studieboligerne, når den midleitidige periode ophører. Også af denne gmnd er
det vigtigt, at der politisk skabes de rette lovgivningsmæssige og økonomiske incitamenter
for kommunerne og de professionelle ejendomsinvestorer til at få løst problemet permanent.
Ejend-omsforeningen Danmark støtter, at der sker en generel forkortelse af minimumsfristerne
i planlovens høringsregler.
Kortere høringsfrister ved tilvejebringelse og ophævelse af visse planer
8
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0317.png
Sagsbehandlingstiden er altid af væsentlig betydning for de mange aktører, der er involveret i
projekteringen, etableringen og udviklingen af ejendomme. En lang sagsbehandlingstid kan
være unødigt fordyrende og kan skabe så stor usikkerhed om projektets levedygtighed, at
projektet ikke kan gennemføres. En forkortelse af minimumsfristerne kan bidrage til at for-
korte sagsbehandlingstiderne, hvilket er hensigtsmæssigt, men det løser ikke alene aktørernes
udfordringer med lange sagsbehandlinger. Forkortelsen må naturligvis ikke fratage relevante
interessenter muligheden for at fremkomme med saglige høringssvar, men denne ret opret-
holdes også med lovforslaget.
Ejendomsforeningen Danmark skal samtidig opfordre til, at kommunerne også sætter øget fo-
kus på generelt at få nedbragt deres interne sagsbehandlingstider i forbindelse med vedtagelse
af lokalplaner og for så vidt angår deres generelle byggesagsbehandling.
Vedrørende forslaget om PlansystemDK
Ejendomsforeningen Danmark bakker op om, at der skal findes en løsningsmodel til systema-
tisk digitalisering og registrering af plangrundlaget. Som det fremgår af de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget s. 45, vil det være et væsentligt bidrag til at sikre et fremtidigt
bedre og mere retvisende ejendomsvurderingssystem. Ejendomsforeningen Danrnark støtter i
høj grad op om dette arbejde.
Endvidere vil det sikre en bedre gennemsigtighed i hele plansystemet og med de enkelte pla-
ner, der er vedtaget rundt i landet. Dette vil være til gavn for de mange professionelle ejen-
domsejere og -investorer, som er med til at udvikle by- og landområder i forrn af nybyggeri
af bolig- og erhvervsejendomme, og som foretager store investeringer i udvikling og forbed-
ring af eksisterende ejendomme og bygninger. Det må desuden formodes, at det vil gøre det
administrativt lettere for både kommuner og private aktører at anvende planerne, og der vil
derfor også være samfundsmæssige gevinster at hente. Ejendomsforeningen Damnark skal
dog opfordre til, at etableringen og udviklingen af et nyt PlansystemDK ikke hastes igennem,
men at det tværtimod sikres, at de nødvendige it-tekniske løsninger og -platforme er ordent-
ligt på plads, så systemet er klar til brug, når pligten til indberetning indtræffer for kommu-
nerne. Sporene fra de seneste års etablering af offentlige it-sagsbehandlingssystemer skræm-
mer således, og en lignende situation skulle gerne undgås, når et nyt PlansystemDK skal
etableres og idriftsættes.
Venlig hilsep7
)
Lars Brondt
Direktør, advokat
9
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0318.png
DET KONGELIGE AKAD EMI FOR DE SKØNNE KUNSTER
AKADEMIRAADET
Akademiraadets opgave er at fremme kunsten og rådgive staten i kunstneriske spørgsmål
Erhvervsstyrelsen
[email protected]
Charlottenborg den 17. oktober 2016
(30.02.21b/høringer)
Høringssvar til lovforslag om modernisering af planloven
Generelle bemærkninger
I Akademiraadets Landskabsudvalg (LU) har vi fokus på, hvordan vi både bevarer, skaber og trans-
formerer landskaber i takt med en samfundsudvikling, hvor der er ønsker til et langt højere areal-
forbrug, end vi råder over. Der er ifølge en analyse gennemført af Teknologirådet (2015) ønsker til
140% af Danmarks areal. Grundlæggende mener vi, at udvikling skal betragtes som en relation og
befordring imellem velfærdsmæssig, økonomisk og æstetisk bevidste landskabelige greb, der både
handler om at beskytte natur og miljø, men i lige så høj grad om at tænke byggerier, infrastrukturer,
industri og landbrugsproduktion mere aktivt ind i begrebet landskab og de fremadrettede kultur-
værdier, disse landskabsværdier potentielt medfører.
Forslag til en ændring af planloven rummer en overordnet målsætning om bl.a. at fremme erhverv
og vækst i hele Danmark med udvidede muligheder for arealanvendelse i landdistrikterne, indret-
ning af nye funktioner i kystzonen samt enklere og lempeligere administrationsvilkår for kommu-
nerne, især i landzonen. Derudover rummer forslaget ændringer ift. bymidternes indretning hvad
angår butiksstørrelser og afgrænsninger af bymidter.
LU bifalder det fortsatte fokus på hensynet til natur, miljø og det Grønne Danmarkskort, og at be-
grebet ”landskabelig værdi” introduceres i lovens §1 som en erstatning for ordet ”landskabsres-
source”. Dette er forklaret som en sproglig forenkling, men giver anledning til en kærkommen mu-
lighed for en fortolkningsmæssig ny praksis, hvor landskabet ikke blot er en ressource, men en vær-
di, der rækker udover den økonomiske og anvendelsesmæssige forståelse. Dette finder LU interes-
sant, og vi vil hermed gerne understøtte dette tiltag med forslag til en mere progressiv indsats over-
for landskabsværdibegrebet, ikke mindst ift. det at skabe nye landskaber til at balancere det stadigt
stigende arealforbrug.
Et ændret og moderniseret landskabssyn, som planloven har mulighed for at imødekomme med en
modernisering, kunne med fordel indgå mere tydeligt i planlovens enkelte paragraffer, ligesom nye
kunne introduceres for at præcisere, at det også handler om at skabe en ændret praksis rent for-
valtningsmæssigt ude i de enkelte kommuner, hvor planloven omsættes i 1:1.
Efter en granskning af samtlige af planlovens ændringer, kan det konstateres, at der trods formule-
ringer om ”udvikling og vækst under hensyntagen til natur og miljø” ikke er introduceret henvisnin-
ger eller redskaber til en administrationspraksis ift., hvordan nye landskaber og den æstetiske vur-
dering i enkeltsager kan håndteres mere kvalificeret. Landskabskaraktermetoden nævnes, men der
er behov for helt nye kompetencer i forvaltningen af især landzonen, hvis Danmarkskortet skal opnå
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
en form for afbalanceret udvikling mellem bebyggelse, funktioner og det, vi betragter som den
landskabelige værdi - eller med andre ord
æstetikken
i landskabet, som i praksis er langt den svære-
ste at håndtere gennem sagsbehandlingen. Den største mangel i forslaget til en modernisering af
planloven er her, at et opgør med opretholdelsen af landzonen som en zone, hvor der, uanset mu-
ligheden for landzonelokalplanlægning, omdannelsesbyer mv., fortsat vil være tale om enkeltsags-
behandling og subjektive skøn hvor landbrugsproduktionens fysiske aftryk har meget frie rammer
(se rapporten
Erhvervsudvikling med planloven som medspiller,
2015). For at illustrere muligheder-
ne med et mere progressivt landskabssyn indarbejdet i planloven, er erhvervs- og industriområder-
ne langs infrastrukturelle anlæg eksempler på større områder, der med fordel kunne ses som en
helt ny type sammenhængende landskab, fremfor individuelle højtråbende kommercielle aftryk og
enorme afstandszoner af endeløse, indholdsløse slåede plæner. På samme måde vil LU gerne slå til
lyd for, at der er behov for at se på landbrugets bedrifter som mere tilpassede byggerier i det åbne
landskab. Disse produktionslandskaber med enkelte, og ofte meget store bygningsvoluminer, bliver
ofte opfattet som industrilignende områder, hvor den økonomiske mening er altdominerende på
trods af, at disse landskaber samtidig er det, vi betragter som det åbne land i æstetisk øjemed. Det
er på dette punkt, at vi i LU vil fremhæve, at planlovsforslaget helt undlader at tage hånd om en ud-
viklingstendens rent æstetisk, og som burde ligge øverst på en bæredygtig dagsorden ligestillet med
ønsket om "en økonomisk velstand", jf. §1. Den italesatte kløft mellem land og by næres bl.a. af
denne ulige vægtning af landbrugsarkitekturens betydning for oplevelsen af værdifulde hverdags-
landskaber i hhv. landzone og byzone, hvor krav om æstetisk tilpasning forvaltes langt mere restrik-
tivt i sidstnævnte zone. Hvis man arealmæssigt og æstetisk sammenligner det, vi benævner herre-
gårdslandskaber i dag med de produktionsenheder, der nu og i fremtiden tales om, er der en påfal-
dende diskrepans imellem, hvordan de "gamle" og nye landskaber forvaltes, og hvilke krav vi stiller
til udviklingen af det åbne landskab. Der er her et udtalt behov for at forvalte med et langt mere
æstetisk syn, hvor krav til arkitektur, rumlige variationer, spredningskorridorer og tilgængelighed
implementeres for at bidrage til en bæredygtig udvikling baseret på en værdimæssig balance imel-
lem den økonomiske produktion, biodiversitet og en almen æstetisk udvikling af Danmark.
Kampen om arealanvendelsen kræver med andre ord en mere balanceret og nuanceret tilgang
imellem bebygget og åbent landskab, og det anerkendes, at dette i nogle af planlovens nye para-
graffer er imødeset, fx ved at tilbageføre uudnyttede arealudlæg ved indtagelse af nye byzonearea-
ler, omend ikke i et tilstrækkeligt omfang. I LU vil vi her argumentere for, at balancen mellem land-
skabsværdier og menneskelige aktiviteter kan opnås ved at sætte en klar dagsorden for, at vi ønsker
redskaber og lovhjemmel til at håndtere landskabets udvikling tænkt ind i hver enkelt byggesag -
både i by- og landzone - på en ny og mere kvalificeret måde. Kystforsøgsordningen kunne i en sam-
menhæng være en oplagt mulighed for at sætte mål og standarder for, hvordan man kan skabe ny
natur og udvikle byggerier som hele landskaber og i større samklang med de allerede eksisterende
kystby-miljøer. Dermed uden at kompromittere uberørt eller meget lidt berørt kystlandskab. Der er
allerede tiltag til gode formuleringer om dette, men de bør stå tydeligere og vægtes ligeværdigt
med erhvervsmæssige gevinster på den korte bane. (Se her kommentering af §1 nedenfor).
At skabe landskaber er ikke blot et spørgsmål om at "efterlade" areal men et spørgsmål, der handler
om, hvordan det ser ud, og hvad det konkret og kvalitativt består af. Det kræver helt generelt et fo-
kus på de kompetencer, der er involverede ved nyanlæg og byggerier i den enkelte kommune og
det private erhvervsliv. Derfor må der i kølvandet på en modernisering af planloven lægges vægt på
en vejledning til fortolkningen af planloven, der indeholder specifikke anvisninger på inddragelse af
relevant faglig viden og en tilpasning af kompetenceudviklingen gennem forvaltningssystemet.
Akademiraadets Landskabsudvalg (LU) har den 14. marts 2016 fremsat et åbent brev til 3 ministeri-
er, herunder Erhvervs- og Vækstministeriet, hvori der blev givet udtryk for en presserende behov
for en opprioritering af landskabsværdierne i bred forstand som et grundlæggende samfundsvilkår.
Som en forlængelse heraf vil vi gerne her understrege, at eksisterende landskabsværdier, herunder
langs kysterne, efter vores opfattelse bør være et samfundsdemokratisk anliggende, der ikke bør
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0320.png
kunne forandres eller indtages udenom en folkelig indsigelsesmulighed og en uvildig og overordnet
æstetisk vurdering.
I bestræbelserne på at skabe samfundsudvikling baseret på at tilføre nye landskaber på alle planer,
f.eks. også i energiproduktion og infrastrukturel udbygning, er det altafgørende, at der er en bevidst
æstetisk tilgang til behandlingen af disse landskaber, og ikke kun det, der bliver tilovers, og som be-
tragtes som ”landskab” i gammeldags forstand bestående af træer og buske. Landzonen, hvor land-
brugsproduktionen foregår, bør vi for store deles vedkommende betragte som værende en del af et
industrielt produktionslandskab og samtidig søge at forbedre naturindholdet, tilgængeligheden og
dermed den æstetiske værdi. Det er disse landskaber, som danskerne også i høj grad opfatter som
værende ”natur” udover kystzonen. Landzonen er i det fremsatte lovforslag ikke behandlet på dette
punkt.
Sammenfattende savner LU et overordnet fokus på begrebet landskabelig æstetik, der ligger som
en underliggende vurdering i meget store dele af administrationen af planloven, og som skaber de
konkrete udfordringer ude i kommunerne, herunder især i samspillet med andre natur- og miljøbe-
skyttelsesmæssige lovgivninger og interesser. Den udtalte brug af "arkitektonisk tilpasning" trænger
til en opfølgning gennem ændrede praksisser i byggesagsbehandlingen, hvor landskabsfaglige kom-
petencer mere aktivt og udviklende sættes højt på en dagsorden ude i kommunerne og understøt-
tes af nationale mål.
Der er et presserende behov for at diskutere og udvikle metoder til, hvordan vi fremadrettet tackler
landskabsværdierne, fordi vores danske ”natur” er mere landskab end egentlig natur. Det kalder på
et fornyet landskabssyn som grundlag for planlægning og udvikling. En inddragelse af landskabs-
kunstneriske tilgange vil her kunne befordre udviklingen af
nye
landskaber, der rummer både ”na-
tur”, el-master, bygninger, marker, samt mennesker og kunne fortolkes til nye æstetiske landskabs-
aftryk.
Kommentering af de enkelte forslag til lovændringer
I det følgende uddybes ovenstående fokus på en æstetiske samfundsudvikling ved en kommente-
ring af lovforslagets egne bemærkninger til de enkelte §§ (s. 66-117).
Til nr. 1
"1. § 1, stk. 1, affattes således:
Loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i
arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for
vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med
respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand.”
LU: Udfordringen med at administrere udvikling "under hensyntagen til natur og miljø" handler i
høj grad om, hvordan vi fastholder og skaber nye landskaber, når det kultiverede Danmarkskort
til stadighed forandres. Der mangler derfor en grundlæggende ligestilling imellem landskabet som
et grundvilkår og erhvervsudvikling. Især, at udviklingen af landskabelige værdier skal pågå i takt
med andre samfundsinteresser. Vi foreslår derfor, at §1, stk. 1 formuleres således:
Loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i
arealanvendelsen, medvirker til at værne
og udvikle
landets natur,
kulturlandskaber
og miljø og
skaber gode
rammer for vækst, udvikling og økonomisk velstand i
hele landet, så samfundsudvik-
lingen kan ske på et bæredygtigt grundlag
hvor udviklingen af landskaber og natur anses for et
fundamentalt livsvilkår.
3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Til nr. 3
LU: Hensynet til erhvervsudvikling bør suppleres og følges op med redskaber til, hvordan land-
skabelige værdier fastholdes og udvikles med planloven som redskab, hvis dette skal blive til me-
re end ord.
Til nr. 4
§ 1, stk. 2, nr. 4, fastholder hensynet, "at Danmarks smukke kyster og strande fortsat er et særken-
de og udgør en væsentlig natur- og landskabslig (originalteksten
har en slåfejl)
værdi. De åbne kyst-
strækninger skal således forblive en natur- og landskabelig værdi for Danmark."
"Der skabes med lovændringerne bedre rammer for bosætning og erhvervsudvikling under hensyn-
tagen til kystlandskabelige værdier. Kommunerne vil i forbindelse med udpegning af udviklingsom-
råder skulle sondre mellem forskellige kystlandskaber og deres bevaringsværdi i forhold til beskyt-
telsen af de åbne kyststrækninger."
LU: Her rejser sig spørgsmålet om, i hvilke tilfælde et kystlandskab er bevaringsværdigt eller ej, og
på hvilken baggrund en kommune foretager denne afvejning. Det er LU’s principielle holdning at
denne afvejning slet ikke bør være et kommunalt, men et statsligt anliggende. Det anbefales lige-
ledes, at ny bebyggelse ved kysten altid etableres i byzone, at der formuleres et udvidet hensyn til
det omkringliggende landskab, samt at der altid skal undersøges muligheder for at forbedre en
given lokalitet gennem nye æstetiske tiltag, der tager afsæt i naturudvikling og -pleje.
Til nr. 8
Af stk. 1 fremgår de kriterier, der skal opfyldes ved vurderingen af, om der skal meddeles tilladelse
til et kystforsøgsprojekt.
"Såfremt der gennemføres nye forsøgsprojekter nedsættes en ny arbejdsgruppe, som består af re-
præsentanter fra Erhvervs- og Vækstministeriet (formand) og Miljø- og Fødevareministeriet. Ansøg-
ninger om forsøgstilladelse vil blive behandlet i arbejdsgruppen og forelagt regeringen til udvælgel-
se. Erhvervs- og vækstministeren meddeler tilladelse efter den nye forsøgshjemmel til de valgte
projekter".
LU anbefaler, at der inddrages ekstern faglig rådgivning til udvælgelse af forsøgsprojekterne både
ift. forbedrede naturkvaliteter og æstetisk tilpasning. Det understreges endvidere, at der ved ud-
vælgelsen bør lægges afgørende vægt på etablering af ny natur, da der ellers ikke opnås nogen
forsøgsvirkning vedr. landskabelig værdi ved en senere evaluering.
Til nr. 13
"I §5 b, stk. 3, foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om kommunalbe-
styrelsernes ansøgninger efter stk. 2, så områderne udpeges på baggrund af en konkret og systema-
tisk vurdering af kystlandskabet, der sikrer et kvalificeret grundlag for udpegningen. Det kan f.eks.
være en analyse af kommunens landskab i kystnærhedszonen efter den såkaldte Landskabskarak-
termetode eller lignende metode. Kravene til kommunalbestyrelsens ansøgning vil blive nærmere
konkretiseret i en vejledning, som udstedes af erhvervs- og vækstministeren forud for første ansøg-
ningsperiode. Udviklingsområderne vil derfor som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved kysten,
men lidt inde i landet. Udviklingsområderne kan dog også åbne mulighed for udvikling af områder
tæt ved kysten omkring byerne og de små øer, hvor der ikke er særlige landskabs-, natur- og miljø-
interesser."
LU: I mange mindre kommuner er virkeligheden den, at det er svært at tiltrække stærke faglige
kompetencer. Vi anbefaler derfor, at vejledningen til kommunerne indeholder krav om tilknyt-
ning af ekstern faglig rådgivning. Der bør afsættes en pulje til formålet, som kommunerne kan an-
søge.
4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
"5) Nye sommerhusområder skal placeres uden for områder med særlige landskabsinteresser og
naturbeskyttelsesinteresser og må ikke være i strid med væsentlige nationale interesser."
LU: Der åbnes for muligheden for at ombytte uudnyttede arealudlæg til sommerhuse til nye og
mere attraktive beliggenheder. Et af kriterierne jf. 5) ovenfor er, at det skal ligge "uden for områ-
der med særlige landskabsinteresser". Dette er et paradoks, idet fortolkningen af "særlige land-
skabsinteresser" er sammenfaldende med ønsket om mere attraktive placeringer til sommerhuse.
Det bør overvejes, om de nuværende udpegede områder kunne forbedres for så vidt angår den
æstetiske værdi gennem landskabsforbedringer.
Til nr. 17-29
"Til nr. 17
Med nyaffattelsen af § 5 m, stk. 2, er det fortsat hensigten at sikre, at arealer til butiksformål for-
trinsvist udlægges i bymidter og bydelscentre. Bydelscentre, aflastningsområder og lokalcentre bør
som hidtil ikke placeres på en sådan måde, at de samlet set vil medføre en funktionsudtømning af
bymidten.
Hensigten med ændringen af reglerne om afgrænsning af bymidter og bydelscentre er at forenkle
processen for arealmæssige udvidelser af bymidter og bydelscentre og give kommunalbestyrelsen
metodefrihed ved afgrænsningen af bymidter og bydelscentre. Hensigten er ikke at ændre de hen-
syn, der ligger bag de nuværende regler om at sikre levende bymidter og bydelscentre med et kon-
centreret og varieret udbud af bymidtefunktioner. Den statistiske metode, hvor cvr-registerets op-
lysninger om bymidtefunktioner lægges til grund, kan således fortsat anvendes ved den konkrete
afgrænsning af en bymidte eller et bydelscenter, men er ikke længere et krav. Bekendtgørelsen om
afgrænsning af bymidter og bydelscentre ophæves ved lovens ikrafttræden. Den erstattes af en vej-
ledning om afgrænsning af bymidter og bydelscentre.
Afgrænsningen skal tage udgangspunkt i det, som er karakteristisk for bymidter og bydelscentre,
nemlig at der i områderne er stor mangfoldighed i de kunde- og publikumsorienterede funktioner,
og at funktionerne er placeret tæt på hinanden, så der kan opnås en synergi mellem de forskellige
aktiviteter. Følgende funktioner kan indgå i udpegningen af bymidten: Detailhandel, hoteller, re-
stauranter, stationer/busterminaler, banker, forretningsservice, kulturtilbud, sundhedsvæsen og of-
fentlig administration. 79
Udvidelse af eksisterende bymidter skal fortsat følges af en redegørelse, som begrunder, at et givet
område eller flere områder inddrages i bymidten. Begrundelser kan f.eks. være, at der mangler
rummelighed til udbygning af butiksforsyningen, at detailhandel kan medvirke til at fremme en om-
dannelse i et byomdannelsesområde, et ønske om at skabe sammenhæng mellem bymidten og an-
dre områder med bymidtefunktioner og behov for arealer med god tilgængelighed. Desuden kan
hensyn til et bevaringsværdigt bymiljø, historiske bygninger, pladser og kulturmiljøer samt mulighed
for at trafikbetjene et område være væsentlige argumenter. Det afgørende er, at bymidten udvikles
inde fra og ud som en sammenhængende bymidte. De områder, der kan inddrages i bymidten skal
derfor være områder, der støder op til den nuværende afgrænsning. En udvidelse skal være med til
at styrke den eksisterende bymidte/bydelscenter, og det skal derfor undgås at skabe todelte eller
usammenhængende bymidter.
"I forbindelse med planlægningen for et aflastningsområde skal kommunerne redegøre for det kun-
degrundlag, som etableringen af nye butikker baseres på, det opland, som aflastningsområdet hen-
vender sig til, og påvirkningen af butiksforsyningen. Denne redegørelse skal belyse:
hvordan det planlagte aflastningsområde kan styrke konkurrencen med et større vareud-
valg og lavere priser til fordel for forbrugerne,
hvordan det planlagte aflastningsområde kan påvirke butiksforsyningen i bymidten, de
mindre oplandsbyer og i landdistrikterne, samt
5
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0323.png
hvordan det planlagte aflastningsområde, bl.a. set i forhold til kommunens størrelse, for-
ventes at påvirke byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner "
LU anderkender, at der med ændrede handelsmønstre er behov for at se på, hvordan byer både
på landet og i de større byer kan udvikles. Den hidtidige befolkningsmæssige tilbagegang i mindre
byer på landet og de større byers vækst, skaber dog en stor geografisk forskel på, hvad der er ud-
fordringer i de større og mindre byer. Planlovsændringerne ønsker at befordre konkurrenceevne,
tilgængelighed og billige priser, men beskriver ikke de rent rumlige, kvalitative og fysiske konse-
kvenser for bymidternes æstetiske miljøer, der omhandler oplevelsen af at handle i et tilpasset
handelsmiljø, trafik- og parkeringsrumligheder samt byarkitektoniske helhedsbetragtninger. Det
anbefales, at der udover kvantitative betragtninger indarbejdes vejledninger og regelsæt for,
hvordan de enkelte kommuner skal redegøre for de kvalitative helhedsbetragtninger, hvor også
viden om forskellige forbrugeradfærdsmønstre imødeses. Der er på lige fod med ønsker om nem
adgang til dagligvarer og konkurrencevenlige priser også et stigende ønske om fødevarekvalitet
og bæredygtig produktion, herunder stigende efterspørgsel på økologiske fødevarer, som også i
høj grad er forbundet med den æstetiske side af at handle, og hvor samspillet mellem landdistrik-
ternes småskalafødevareproduktion i højere grad skal indtænkes i samspillet med udviklingen af
handelscentre og kvalitativ forståelse af prisen på en vare.
Til nr. 32
"Omdannelseslandsbyer kan udpeges, hvis der i området, f.eks. et eller flere sogne, de seneste år
har været en befolkningstilbagegang, der kan begrunde behovet."
LU: En tilbagegang i befolkningen bør ikke i sig selv være begrundelse nok for nye arealudlæg, det
bør begrundes i konkrete ønsker om tilflytning, efterspørgsel på erhvervsgrunde med mulighed
for bopæl og erhverv samme sted eller for at styrke f.eks. potentialer og lokale aktører.
Samspillet med landbruget er en vigtig pointe, og der kunne med fordel indarbejdes redskaber til
at skabe dialogbaseret planlægning og synergier mellem landbruget og tilflytternes interesser.
Det er en stor mangel i landzoneadministrationen.
"Afgrænsningen af en omdannelseslandsby skal udgøre en hensigtsmæssig afrunding og kan f.eks.
ikke udgøre et langstrakt areal ud langs en vej væk fra den eksisterende landsby. "
LU: Det anbefales, at der sættes krav om en samlet landskabsæstetisk bearbejdning med overve-
jelser om rumlige og skalamæssige beskrivelser, samt plante- og materialevalg af hele landsbyens
afgræsning ift. omgivelserne, herunder fx. Lunde og skovparceller. Disse samspil skaber den land-
skabelige æstetiske værdi.
Til nr. 34
"Hvis arealet er overført til byzone, skal kommuneplanen samtidig indeholde retningslinjer for tilba-
geførsel af arealet, og kommunalbestyrelsen skal konkret tilbageføre arealet efter bestemmelserne
i planlovens §45. Tilbageførte arealer skal sammenlægges med eksisterende landbrugsejendomme
efter landbrugslovens regler herom."
LU anbefaler, at der ved en tilbageførsel af byzoneområder også skal ske en afvejning af behovet
for at udlægge disse områder som rekreative landskabsområder, eller at der ved en tilbageførsel
til landbrugsjord stilles krav om tilgængelighed for offentligheden og indpasning af ny natur.
Til nr. 61-63
"Natur- og miljøbeskyttelseshensyn er fortsat en national interesse. Der skal tages hensyn hertil i
den fysiske planlægning for at sikre, at arealanvendelsen er i balance med hensyn til natur og miljø,
herunder menneskers levevilkår og bevarelsen af dyre- og plantelivet
6
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Herudover er hensynet til bevarelse af kulturarv og værdifulde landskaber af national eller interna-
tional betydning en national interesse. Det kan eksempelvis dreje sig om indsyn til og udsyn fra kir-
ker, bevarelse af åbne kystlandskaber og strandenge, sikring af landskabelige bevaringsværdier og
større sammen-hængende landskaber som f.eks. herregårdslandskaber og ådale, eller områder der
viser landskabets geologiske historie, eller som er af særlig arkæologisk interesse."
LU anbefaler, at der tillige med et fokus på historiske kulturlevn, også formuleres en passus om
skabelsen af nye landskaber, der med tiden vil få samme kulturelle værdi som de nuværende æl-
dre kirke- og herregårdslandskaber. Der er behov for at planloven i højere grad understøtter krav
om at arbejde med stærkere landskabsæstetiske greb, når der anlægges og bygges nyt. Det er på
tide, at vi gør op med et ensidigt konserverende landskabssyn, og at der progressivt sættes ind for
at skabe de æstetiske landskabsaftryk, som beskriver nuværende økonomiske og samfundsmæs-
sige landskabssyn. Dette kan opnås ved at skabe et nyt fokus i planlovsrammen og ved i praksis at
styrke kompetencerne til at udvikle med dette for øje.
Til nr. 74
"Det vil også for bedrifter gælde, at bygningernes størrelse set i forhold til bedriftens samlede area-
ler eller byggeriet eller driftsformens industrielle karakter kan betyde, at der er krav om landzonetil-
ladelse. Det bemærkes i den forbindelse, at der af hensyn til både landbrugets investeringssikker-
hed, naboer samt natur og miljø bør planlægges for mere industrialiserede driftsformer."
LU anbefaler, at der til brug for indplacering af industrielle anlæg til større bedrifter udarbejdes
nationale regelsæt og vejledninger om krav til æstetisk landskabsmæssig tilpasning, der kan ligge
til grund for den enkelte kommunes sagsbehandling. Det anbefales endvidere, at disse regelsæt
rummer samspillet med det øvrige lokalområde, naturkorridorer, og at der udformes konkrete
landskabsæstetiske redskaber til at fastholde det overordnede ønske mellem en forskel på by og
land for at imødekomme en afbalanceret udvikling i landzonen. Forskellen mellem by og land er
ikke kun et spørgsmål om tæthed og indbyggertal, men i lige så høj grad et spørgsmål om det ind-
hold, landskabet har: funktionelt og materielt.
Til nr. 82
"For så vidt angår nye beboelsesbygninger i tilknytning til en landbrugsejendom, jf. § 36, stk. 1, nr.
12 (nu nr. 13), foreslås det, at kommunalbestyrelsen efter § 35, stk. 1, og på baggrund af en konkret
vurdering kan meddele tilladelse til etablering af den nye bolig i en afstand op til 50 m fra de hidti-
dige bebyggelses-arealer. I kommunens vurdering skal indgå, at der fortsat skal være et passende
forhold mellem størrelsen på de eksisterende bygninger og afstanden til den nye bolig."
LU: Betyder dette, at hvis de gamle bygninger nedrives, at den nye bolig så bliver målepunktet for
udbygning med endnu en bolig længere væk?
Til nr. 102
§2: "Forsøgstilladelsen til projekter efter planlovens § 4 a kan ikke påklages til anden myndighed."
LU anbefaler, at de udpegede områder og forsøgsprojekter fremlægges for offentligheden, og at
der som et grundlag for at opnå en byggetilladelse som minimum foretages en lokal høring før
igangsættelse af forsøgsprojekterne.
§6: "Det foreslås, at der i lov om aktindsigt i miljøoplysninger indsættes en bestemmelse om udgi-
velse mindst hvert fjerde år af en eller flere rapporter, der redegør for miljøtilstanden i Danmarks
samt for natur- og miljøpolitikken.
Forslaget er en konsekvens af forslaget til ændring af planlovens § 2, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr.
6, hvor bestemmelsen hidtil har været fastsat."
7
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0325.png
LU anbefaler at denne rapport redegør for etableringen af nye landskaber og deres æstetiske
værdi.
Akademiraadets Landskabsudvalg stiller sig gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående
kommentarer samt for videre dialog med Erhvervs- og Vækstministeriet samt Miljø- og Fødevare-
ministeriet.
Med venlig hilsen
Akademiraadets Landskabsudvalg
Hanne Bat Finke
formand
CC:
Erhvervs- og vækstministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
Kongens Nytorv 1, 2. sal tv. i porten, 1050 København K
Tlf. +45 33 74 49 10
[email protected] www.akademiraadet.dk
8
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0326.png
Erhvervsstyrelsen
[email protected]
17. oktober 2016
Høringssvar – Lovforslag om modernisering af planloven
Silkeborg Kommune har med interesse læst Lovforslag om modernisering af planloven.
Silkeborg Kommune har særlig interesse i lovforslagets nye bestemmelse vedrørende
erhvervsarealer langs motorvejen, § 11b, stk. 1, ny nr. 14, med ordlyden:
14) - sikring af at erhvervsarealer langs motorvejen forbeholdes transport- og
logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder.
For Silkeborg Kommune vil det have meget uheldige konsekvenser, hvis ovenstående
bestemmelse opretholdes, og Silkeborg Kommune foreslår, at der i lovteksten indarbejdes
en undtagelsesbestemmelse for motorvejsstrækninger, der går igennem eksisterende by,
således at bestemmelsen alene gælder for
erhvervsområder uden for eller på kanten af den
bymæssige bebyggelse.
Silkeborg Kommune foreslår desuden, at bestemmelsen formuleres på baggrund af en
erkendelse af, at ikke alle erhvervsarealer langs motorvejen har god tilgængelighed til
motorvejen. I bestemmelsen bør det fremgå tydeligt, at den gælder for erhvervsområder,
der ligger langs motorvejen, og som
samtidig
har god tilgængelighed til den.
Baggrund
I Silkeborg Kommune er den sidste strækning af Silkeborgmotorvejen netop åbnet, og vi
nyder nu godt af en forbedret tilgængelighed mod øst og vest. Motorvejen er anlagt
igennem den eksisterende by, og mange virksomheder er blevet eksproprieret for at gøre
plads til denne linjeføring. Silkeborg Kommune har siden anlægslovens vedtagelse i 2009
arbejdet for at genplanlægge de motorvejsnære arealer til gavn for borgerne,
virksomhederne og bilisterne på motorvejen.
Teknik og Miljø
Silkeborg Kommune
Søvej 1 - 3, 8600 Silkeborg
Søvej 1 · 8600 Silkeborg
Tlf.: 89 70 10 00
www.silkeborgkommune.dk
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0327.png
Silkeborg Kommune har bl.a. udarbejdet planprincippet ”MELLEMLAND”, som er en
samling af designprincipper, der knytter sig til motorvejens bystrækning. Den er
udarbejdet i samarbejde med Vejdirektoratet med det formål at finde og udnytte de
potentialer, som en motorvej gennem eksisterende by giver.
Erhvervsområdet ligger midt i det nordlige Silkeborg mellem bydelen Gødvad
mod nord, og bydelen Alderslyst mod syd.
http://www.byplanlab.dk/plan09/www.plan09.dk/NR/rdonlyres/79E25AAB-9C6D-46B1-
9687-77101CD265BF/0/Endeligt_mellemland_haefte_II.pdf
MELLEMLAND er bl.a. grundlaget for et igangværende lokalplanarbejde i et eksisterende
erhvervsområde fra 1960’erne, hvis vejstruktur er brudt op af motorvejen, og hvor
linjeføringen har efterladt erhvervsjord umiddelbart op til motorvejen. Vejdirektoratet
(VD) er grundejer på en stor del af de arealer, som ligger tættest på motorvejen som
følge af ekspropriationerne. Silkeborg Kommune og VD har gennem længere tid arbejdet
med at kortlægge og løse de udfordringer, der er ved at bygge tæt på en nedgravet
motorvej. Det er hensigten at få en facaderække af nye virksomheder så tæt på
motorvejen som muligt. Nye virksomheder med den placering vil få fordelen af stor
synlighed fra motorvejen, og vil samtidig tjene som støjbarriere for den bagvedliggende
by. Lokalplanen forventes at blive vedtaget i sommeren 2017. Silkeborg Kommune har en
Side 2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0328.png
begrundet forventning om, at dette område vil tiltrække kontorvirksomheder, som
genererer persontrafik.
Hvis ovennævnte lovbestemmelse opretholdes, vil det tvinge Silkeborg Kommune til - i en
helt bynær sammenhæng - at planlægge for virksomheder, der genererer tunge
godstransporter og har kørsel i alle døgnets timer.
Silkeborg Kommune rummer også andre erhvervsområder langs den nye motorvej, hvor
den foreslåede lovbestemmelse vil have de samme uheldige konsekvenser som eksemplet
viser.
Silkeborg Kommune anmoder om, at ovenstående bemærkninger kommer i betragtning,
når den endelige lovtekst formuleres.
Venlig hilsen
Borgmester, Steen Vindum
Side 3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0329.png
[email protected]
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Dorte Ringgaard Jensen (16104) <[email protected]>
24. oktober 2016 14:30
[email protected]
SV: Høringssvar til "Lovforslag om modernisering af planloven", Silkeborg
Kommune
Opfølgning
Afmærket
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
Silkeborg Kommune kan bekræfte, at tilsendte høringssvar af 17. okt. 2016 er politisk godkendt.
Venlig hilsen
Dorte Ringgaard
Byplanlægger, Silkeborg Kommune
Fra:
Dorte Ringgaard Jensen (16104)
Sendt:
17. oktober 2016 14:06
Til:
'[email protected]'
Emne:
Høringssvar til "Lovforslag om modernisering af planloven", Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommune har med interesse læst Lovforslag om modernisering af planloven.
Silkeborg Kommune har særlig interesse i lovforslagets nye bestemmelse vedrørende erhvervsarealer
langs motorvejen, § 11b, stk. 1, ny nr. 14, med ordlyden:
14) - sikring af at erhvervsarealer langs motorvejen forbeholdes transport- og logistikvirksomheder og
andre transporttunge virksomheder.
Grundet den korte høringsfrist har det ikke været muligt, at få Silkeborg Kommunes høringssvar
behandlet endeligt politisk inden fremsendelsen. Høringssvaret fremsendes derfor under forbehold for
den endelige politiske behandling, som finder sted den 24. oktober. Silkeborg Kommune sender en
mail, der bekræfter den politiske godkendelse efter denne dato.
Med venlig hilsen
Dorte Ringgaard Jensen
Byplanlægger, Silkeborg Kommune
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0330.png
Erhvervsstyrelsen
[email protected]
17. oktober 2016 mk
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om modernisering af planloven
Ældre Sagen takker for invitationen til at indgive høringssvar vedrørende lovforslag om moderni-
sering af planloven
Lovforslaget lægger op til en bred og sammenhængende indsats, der også vil komme de tyndt
befolkede områder til gavn og hermed de mange ældre, der bor i disse områder. Ældres liv i de
tyndt befolkede områder er en vigtig dagsorden – ikke mindst for de ca. 167.000 65+-årige, som
bor her og udgør 21 procent af befolkningen i disse områder.
Ældre Sagen har i 2015 fået Damvad Analytics til at gennemføre en analyse af ”Seniorbosætning i
yderområder”. Analysen tegner et billede af særligt to typer af flyttemønstre blandt ressource-
stærke seniorer i yderområder:
1) En gruppe af seniorer vælger at flytte mod de lidt større byer i den region eller det yder-
område, de bor i.
2) En anden gruppe af seniorer vælger at etablere sig permanent i deres fritidsbolig i yder-
området, hvilket ofte ikke er bynært.
Den førstnævnte gruppe afspejler en sub-urbaniseringstendens, hvor seniorer flytter fra mindre
landsbyer mod større bysamfund for at komme tættere på indkøbsmuligheder og kulturtilbud.
Ligeledes oplever seniorerne ofte, at der er flere boligformer og boligtyper at vælge imellem i de
større byer. Den sidst nævnte gruppe foretrækker derimod at bosætte sig mere landligt i regio-
nen/yderområdet for at komme tættere på naturen.
Bosætning i byområder
Ældre Sagen finder det positivt, at planloven fortsat vil gøre det muligt for kommunerne at fast-
sætte i en lokalplan, at en vis del af boligmassen skal være almene boliger, op til 25 pct. Det bety-
der fx, at der kan bygges nye plejecentre i de større bysamfund, som mange ældre i de tyndt be-
folkede områder ønsker at flytte til. Det er i øvrigt en generel erfaring, at de fleste ældre helst vil
bo i et større eller mindre bymiljø, hvor de kan se ud på andre mennesker og liv, og hvor mulig-
heden for at få besøg er større. I den forbindelse vil Ældre Sagen også pege på behovet for at byg-
ge gode tilgængelige seniorboliger i byområderne, som kan udskyde eller mindske behovet for at
flytte i plejebolig.
Bosætning i yderområder
For den gruppe af seniorer, som vælger at etablere sig permanent i en fritidsbolig i yderområdet,
er lovforslaget en klar fordel, som vi allerede har modtaget en række tilkendegivelser på fra både
Ældre Sagen
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt
Dronning Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende skatte-
regler · Giro 450-5050
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
medlemmer og ikke-medlemmer. I Ældre Sagen er vi derfor glade for, at pensionister nu får lov
at bo helårs i deres sommerhus efter ét års ejerskab, uanset om huset ligger i sommerhuszone
eller landzone. Det er godt for seniorerne selv, fordi det giver livskvalitet at være tæt på naturen,
men også for lokalsamfundet i de tyndt befolkede områder: De sommerhusbeboere, som slår sig
permanent ned i disse områder, er en gevinst for kommunerne, både når det gælder det sociale
liv i foreninger og det frivillige arbejde, og når det gælder økonomien.
Mange håndværkere og forretninger i disse områder kom igennem den økonomiske krise i 2008
på grund af tilflytterne og nyder fortsat godt af den større omsætning, som tilflytterne bringer
med sig. Det fremgår af den økonomiske analyse i ”Seniorbosætning i yderområder”, at tilflytter-
ne indtil 84-års-alderen i gennemsnit bidrager positivt til kommunernes budgetter, og at de efter
85-års-alderen – som alle andre 85årige – gennemsnitligt har et negativt nettobidrag til de kom-
munale budgetter.
Til sidst vil Ældre Sagen gøre opmærksom på, at manglende transportmuligheder samt mobil- og
internetdækning er barrierer for tiltrækning og fastholdelse af både seniorer og yngre i yderom-
råderne. Især i ø-kommuner opleves disse barrierer som en stor udfordring. I de mindre bysam-
fund nævnes også manglende indkøbsmuligheder og kulturelle aktiviteter som barrierer, hvorfor
en del vælger at flytte til større bysamfund i yderområdet.
Med venlig hilsen
Margrethe Kähler
Chefkonsulent
Side 2 af 2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0332.png
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger
Til
ERHVERVSSTYRELSEN

Planlægning og byudvikling


Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø
Bemærkninger til lovudkast vedr. Planloven
Erhvervs- og Vækstministeriet har sendt lovforslag om modernisering af planloven i høring.
Bestyrelsen for
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger siger tak for muligheden for at kommentere og har i den
forbindelse følgende fem bemærkninger:
Ad. Planlovens § 11b: For at fremme en bæredygtig udvikling bør kommunenplanens rammer også
indeholde bebyggelsesregulerende bestemmelser, som sikrer en høj biofaktor (eller tilsvarende).
Ad. Planlovens § 15, stk. 2: For at fremme en bæredygtig udvikling bør lokalplaner også kunne optage
bestemmelser om høj biofaktor (eller tilsvarende).
Ad. Planlovens § 15, stk. 2: For at fremme en bæredygtig udvikling bør lokalplaner også kunne optage
bestemmelser med krav om lavenergibyggeri.
Ad. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 14: I lyset af de udfordringer i vore byer, som følger af klimaforandringerne,
vil det være hensigtsmæssigt om lokalplaner også kunne omfatte bestemmelse om at etablere
grundejerforening i eksisterende byområder. Der er således en række klimatilpasningstiltag, som bedst
løses, etableres og driftes i fællesskab for større kvarterer, og her savnes det organisatoriske redskab i form
af en grundejerforening.
Ad. Planlovens § 15a, stk 2: (Tilføjelse til afsnittet om Større dynamik i byomdannelsen): For yderligere at
fremme dynamikken bør det overvejes, om ikke bestemmelsen om byomdannelse bør udvides til også at tåle
andre miljømæssige gener end kun støj (f.eks. støv/lugt), og at perioden forlænges fra 8 til 12 år.
Herudover tilslutter vi os høringssvaret fra Dansk Byplanlaboratorium.
Med venlig hilsen
Elsebeth Terkelsen
Sekretariatsleder - FBBB
Norsgade 17
8000 Aarhus C
Tlf. 2757 1955
www.fbbb.dk
Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger c/o European Green Cities Norsgade 17, 8000 Aarhus C tlf. 86 76 09 03 www.fbbb.dk CVR 25 78 14 81
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0333.png
17. oktober 2016
MSB / J-nr.: 211808 / 2338347
Høringssvar til lovforslag om modernisering af planloven
Dansk Byggeri takker for høringsmuligheden vedrørende ovenstående lovforslag. Dansk
Byggeri ser en modernisering af planloven som et positivt og tiltrængt tiltag, og vi bakker op
om en mindre restriktiv lovgivning både for byvækst og i landområderne, da dette kan medfø-
re udvikling i vækst og velstand i hele Danmark.
Dansk Byggeri finder det positivt, at Erhvervs- og vækstministeren kan give op til 15 tilladel-
ser til projekter i kystnærhedszonen for at understøtte turisme jf. pkt. 8 i lovforslaget om § 4a.
Kampen om investorer vil i sig selv sikre en naturlig selektion, så der ikke vil blive opført pro-
jekter, der ikke er rentable, og vi har dermed ingen bekymringer for, at projekterne vil ende
med ligge ubrugte hen. Dermed hilser vi ligeledes oprydningen i de ikke-benyttede kystnære
reservationer til ferie- og fritidsanlæg, samt at tilladelsen bortfalder efter 5 år, hvis ikke pro-
jektet er påbegyndt, velkomment.
Dansk Byggeri bakker ligeledes op om de nye muligheder for kommunerne både i forhold til
planlægning af detailhandel og i forbindelse med planlægning af kystnærhedszonerne, hvor
det nu bliver muligt at udpege udviklingsområder, at bytte eksisterende ubebyggede som-
merhusområder ud med nye samt at overføre eksisterende sommerhusområder til byzone.
Ligeledes bakker vi op om de nye muligheder for at udnytte sommerhusmassen mere effek-
tivt både via den kortere vinterperiode og den lettede adgang for pensionister til at benytte
fritidshuse som helårsbolig. Det er dog væsentligt, at kommunerne holder øje med den kon-
sekvenser, dette medfører. For flere yderområder vil det betyde stigende socialomkostninger
samt nødvendiggøre investeringer i infrastrukturen til og i sommerhusområderne, når brugen
af et område ændrer karakter.
Vi finder det positivt, at det fremover lægges op til en mere balanceret arealanvendelse, hvor
det fremover ikke længere er tilstrækkeligt, at kommunen tager højde for støj, men også skal
tage højde for lugt, støv og anden luftforurening, når fx boliger planlægges på naboarealer til
virksomheder jf. pkt. 46 om § 15 stk. 2 nr.14. De opståede situationer hvor beboerne flytter
ind i nyopførte boliger nær industri, for derefter at klage over virksomhederne, har ikke været
hensigtsmæssige for erhvervslivet.
Dansk Byggeri hilser muligheden for at dispensere midlertidigt fra lokalplaner velkommen jf.
pkt. 51 om § 19 stk. 1, så man i en periode kan aktivere ubenyttede grunde og ejendomme til
andre formål end forudsat i lokalplanen.
Af teksten fremgår, at der kan meddeles dispensation for en periode af op til 3 års varighed
med mulighed for forlængelse. Dansk Byggeri foreslår, at perioden fastsættes til 10 år. Der-
med fjernes den usikkerhed, der ligger i at gøre anvendelsen af de pågældende arealer eller
bygninger afhængige af forlængelser, samt man giver mulighed for et klart aftalegrundlag
mellem grundejer, investor og brugerne. Samtidig er muligheden for blandt andet flytbare
studieboliger i universitetsbyernes perspektivområder en løsning på et stort samfundspro-
blem, der i tillæg skaber arbejdspladser og vækst til gavn for hele Danmark.
Nørre Voldgade 106
1358 København K
Telefon: 72 16 00 00
CVR-nr.:26 91 11 25
www.danskbyggeri.dk
[email protected]
Jyske Bank:
5032 - 0001028719
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Dansk Byggeri gør opmærksom på, at en forlængelse af perioden til 10 år medfører behov
for ændringer af bygningsreglementets krav til opstillingsperioder for midlertidige bygninger,
og vi anbefaler som følge heraf en konsekvensjustering af kravene.
Nedsættelsen af høringsfristerne fra minimum otte uger til minimum fire uger for forslag til
lokalplaner og mindre kommuneplantillæg, samt ved enkelte ændringer i en eksisterende
plan ned til 14 dage jf. pkt. 57 om § 24 stk. 4-7, betragter Dansk Byggeri ligeledes positivt.
En kort og effektiv sagsbehandlingstid, hvor der forsat er tid til tilstrækkelig inddragelse af
offentligheden, er hensigtsmæssig. Derudover finder vi det hensigtsmæssigt, at kommune-
planer og lokalplaner vedrørende aflastningsområder skal i høring både i egen kommune og
nabokommunerne jf. pkt. 58 om § 25 stk. 3, da dette sikrer sammenhæng på tværs af landet
og ikke kannibalisering mellem kommuner.
Ligeledes støtter Dansk Byggeri, at der løsnes op for de mange unødige begrænsninger på,
hvordan bygninger må anvendes i landzonerne jf. §§ 36 og 37, så både virksomheder og
borgere får større frihed til at udvikle deres ejendomme fx ved til- og ombygning af helårshu-
se, tilbygning til erhvervsvirksomheder og benyttelse af overflødige bygninger, samt at kom-
munerne får mulighed for at udnævne omdannelseslandsbyer jf. pkt. 71 § 35 stk. 1, så det er
muligt at arbejde systematisk og usentimentalt med omdannelse af eksempelvis vejkantsby-
er, så bosætning bliver mere tillokkende. Initiativerne kan øge attraktiviteten af landdistrikter-
ne samt sikre at lokale iværksættere ikke bremses af bureaukrati.
Nærværende forslag om modernisering af planloven berører ikke forhold omkring højde-
grænseplaner i sommerhusområder. Dansk Byggeri anbefaler, at der skabes en forenklet
mulighed for at kunne opnå dispensation fra lokalplanernes bestemmelser omkring højde-
grænseplanerne i sommerhusområderne. Forholdet sigter særligt til tage med bæredygtige
organiske tagmaterialer, fx stråtag, bræddetag og spåntag, som netop kan opfylde ambitio-
nen om, at byggeri i kystnærhedszonen skal passe arkitektonisk ind i den omkringliggende
natur. Disse organiske og bæredygtige tagmaterialer forudsætter en taghældning på min 45
til 50 grader, alt efter type, for et teknisk forsvarligt og korrekt tag. Det betyder, at de sæd-
vanligt fastsatte højdegrænse i lokalplanerne i sommerhusområder på 5 meter ikke er til-
strækkelig for at kunne opnå de rigtige tekniske forudsætninger.
Dansk Byggeri stiller sig gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående bemærkninger,
såfremt dette ønskes.
Venlig hilsen
Dansk Byggeri
Maria Schougaard Berntsen
Side 2 af 2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0335.png
Team Plan, Byg og Trafik
NOTAT
Sags id.: 01.02.03-P19-1-14
Sagsbeh.: DL14LR
Fremsendt til [email protected]
Høringssvar til planlovsrevisionen.
05-01-2017
Bemærk venligst at Tønder kommunes Økonomiudvalg, den 15. dec. 2016 har behandlet
høringssvaret og nærværende svar af 5.1.2017, erstatter høringssvar af 13.10.2016.
Tønder Kommune, takker for det fremsendte planlovsforslag publiceret 19.9.2016 og har
følgende bemærkninger.
Vi ser mange positive aspekter i forslaget, der på mange punkter indfrier kommunens ønsker.
Tønder kommune, hilser de nye forsøgsordninger på turistområdet velkommen, forslaget
kunne være bredere, men vi ser frem til en positiv dialog, hvor kommunes betydelige
turistpotentiale kan blive forløst.
Lettelsen af den administrative byrde for landzone administration, er også meget imødeset.
Tønder Kommune består af mange mindre byer og muligheden for, at foretage afgrænsningen
af bymidten ud fra en lokal og planmæssig overvejelse, fremfor en statistisk afgrænsning er en
udvikling vi hilser velkommen.
Generelt er der mange positive træk i forslaget for detailhandlen, lempelserne giver en
kommune som Tønder, med byer under 20.000 en større fleksibilitet i planlægningen, det
letter muligheden for at udnytte den grænsenære placering og tilgodeser de meget spredte
opland, også med hensyn til udnyttelse af eksisterende aflastningsområder. Det er meget
positivt at forslaget også er på forkant med nye butiksstrukturer, så en mindre kommune ikke
skal kæmpe imod systemet, men i stedet kan fokusere på at kvalificere projektforslagene til de
lokale forhold.
Omdannelseslandsbyer er et meget positivt tiltag, som mange af vores landsbyer, vil være
oplagte kandidater til, beklageligvis, kan der kun udpejes to landsbyer af gangen. Tønder
kommune har 25+ bebyggelser som kan klassificeres som landsbyer, selv med en cyklus på 2
områder hvert andet år, vil det tage min. 12 år, over tre plancyklusser, at komme igennem,
hvilket på ingen måder er optimalt over for landområderne.
Landsbyer består også af grønne fællesarealer, gamle haver og parker samt søer,
branddamme eller vandhuller, som ganske naturligt er registreret som beskyttet natur. Ud af
de +25 potentielle områder der kunne udpeges, er der kun ganske få som ikke berøres af
udpegede naturområder i Grønt Danmarkskort. Tønder kommune har lang erfaring med at leve
harmonisk med naturen og i vores byer og sommerhusområder er der § 3 natur, Natura-2000
økologiske forbindelser eller nationalparker, side om side med hoteller, indkøbscentre og
boliger. Vi ser ingen planmæssige problemstillinger med en naturlig sameksistens imellem
natur og landsby, frem for at begrænse forslagets intention, med en skarp skrivebordsregel,
”En omdannelseslandsby kan ikke omfatte udpegede naturområder i Grønt Danmarkskort,
beskyttet natur som f.eks. Natura 2000-områder eller værdifulde landskabsområder.”
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0336.png
Vi ønsker en afklaring af ”midlertidig” for forslaget til §19, stk. 1. Her åbner man op for en tre
årig midlertidig dispensation fra en lokalplans bestemmelse, herunder formål og principper.
Meget positivt, men også problematisk at forslaget reelt åbner op for en uendelig
dispensationsrække. En klar tidsafgrænsning, vil være en fordel for
dispensationsrettighedshaveren og giver, således man ikke udvander begrebet midlertidig og
erstatter det med en ”catch 22” løsning, der bider sig selv i halen.
Tønder Kommune takker for høringsmuligheden og ser frem til den vedtaget planlov.
Men venlig hilsen
Lars-Erik Skydsbjerg
Fagchef, Ejendom, Plan og Drift
Tønder Kommune
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0337.png
Notat
Kystdirektoratet
J.nr. 16/02658-7
Ref. Anna L. S. Østergaard
17-10-2016
Kystdirektoratets høringssvar
Høringssvar vedr. ændring af lov om planlægning
Kystdirektoratet har modtaget Erhvervsstyrelsens udkast til ændring af lov om
planlægning.
Kystdirektoratet har i den forbindelse følgende bemærkninger:
I
næstsidste afsnit på side 70 i bemærkningerne til ændringspunkt nr. 8,
henvises der til, at der jf. lovforslagets § 3, stk. 1 er mulighed for at fravige
naturbeskyttelseslovens §§ 8 og 15. Der er tale om lovforslagets § 2, stk. 1. og
ikke § 3, stk. 1.
Hvis et forslag til et projekt efter planlovens §§ 4a og 5 ligger inden for etareal
omfattet af naturbeskyttelsesloven §§ 8 eller 15 – klitfredning og
strandbeskyttelseslinje – forudsætter projekternes gennemførelse, at
Kystdirektoratet meddeler dispensation. Strandbeskyttelseslinje og klitfredning
er forbudszoner, hvor dispensationspraksis er særdeles restriktiv og særligt, når
der er tale om nye projekter uden tilknytning til eksisterende bebyggelse og
anlæg. I de kommende ændringer i naturbeskyttelsesloven vedr. §§ 8 og 15, er
det forudsat at der også fremover vil være en restriktiv dispensationspraksis på
de åbne kyststrækninger.
Vi henleder opmærksomheden på, at formålet med §§ 8 og 15 er dels at varetage
hensynene til offentlighedens frie og lige adgang langs stranden. Dels hensynet
til det åbne kystlandskab friholdes for nye anlæg og byggerier. Formålet med
indførelsen af strandbyggelinjen i 1937 var bl.a. et ønske om at beskytte
landskabet ved kysterne, bevare værdifulde udsigter for almenheden, herunder
områder af væsentlig betydning for almenheden.
Kystbeskyttelsesloven giver mulighed for at beskytte eksisterende ejendom og
infrastruktur mod erosion og oversvømmelse. Det fremgår af den nuværende og
nye planlov (§ 5 b, stk. 1, nr. 2) at bortset fra trafikhavneanlæg og andre
overordnede infrastrukturanlæg, kan der kun i ganske særlige tilfælde
planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af
arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Derfor skal Kystdirektoratet
gøre opmærksom på, at der ved planlægning af nye projekter i kystnære
områder, ikke må skabes et fremtidigt behov for etablering af kystbeskyttelse. I
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • [email protected] • •
www.kyst.dk
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0338.png
forhold til placering af projekterne skal der være fokus på, at fremtidige
klimaforandringer, herunder stormhændelser, oversvømmelse og
kysttilbagerykning, kan medføre potentielle skadeomkostninger og økonomiske
konsekvenser for projekterne. I forbindelse med planlægningen af et
forsøgsprojekt bør klimaforandringer derfor inddrages.
Til nr. 13:
I
§ 5 b
ophæves
stk. 2 og 3
og som nye stykker indsættes
stk. 2-8:
»Stk.
2.
Erhvervs- og vækstministeren kan efter ansøgning fra
kommunalbestyrelser fastsætte regler efter § 3, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., der
fraviger § 5 b, stk. 1, nr. 1, og således udpege udviklingsområder i kystnærheds-
zonen, hvis udviklingsområderne ikke omfatter arealer med særlige natur-,
miljø- og landskabsinteresser.
Kystbeskyttelsesloven giver mulighed for at beskytte eksisterende ejendom og
infrastruktur mod erosion og oversvømmelse. Det fremgår af den nuværende og
nye planlov (§ 5 b, stk. 1, nr. 2) at bortset fra trafikhavneanlæg og andre
overordnede infrastrukturanlæg, kan der kun i ganske særlige tilfælde
planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af
arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Kystdirektoratet gør
opmærksom på, at der i forbindelse med planlægning af nye udviklingsområder,
som kan åbne mulighed for udvikling af områder tæt ved kysten, skal lægges
vægt på, at der ikke skabes et nyt behov for kystbeskyttelse. Yderligere skal der i
planlægningen inddrages den viden, der er om klimaforandringer, og hvordan
det nye udviklingsområde har været og bliver påvirket af enten oversvømmelse
eller kysttilbagerykning. I forbindelse med planlægningen af et forsøgsprojekt
bør klimaforandringer derfor inddrages.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • [email protected] • •
www.kyst.dk
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0339.png
NOTAT
KL høringssvar vedr. lovforslag til modernisering af
planloven
KL har modtaget udkast til lovforslag om modernisering af planloven i høring
og afgiver hermed sine bemærkninger hertil, idet der tages forbehold for den
endelige behandling i KL’s bestyrelse.
Den ganske omfattende ændring af planloven, som lovforslaget lægger op
til, er imødeset af kommunerne med store forventninger, da en
modernisering af de lovgivningsmæssige rammer for den fysiske
planlægning har stået højt på den kommunale ønskeliste i flere år. Særskilt
udtrykt med KL’s udgivelse af ”Danmark i vækst og balance – 32 konkrete
løsningsforslag for den fysiske planlægning” fra marts 2015.
Der er derfor også med stor tilfredshed, at KL konstaterer at lovforslaget har
som ambition at give kommunerne bedre muligheder for at understøtte
vækst og udvikling i hele Danmark.
Øget kommunalt råderum mm
Af forligsteksten fremgår det, at kommunerne med den foreslåede
modernisering vil få nye muligheder. Dette skal ifølge forligsteksten bl.a. ses
på baggrund af, at kommunerne med kommunalreformen er blevet større og
mere professionaliserede, så de er bedre klædt på til opgaven end dengang,
da planloven blev til i 1970’erne.
Bedre muligheder og større indflydelse for kommunerne i planlægningen har
været et centralt hensyn for KL at få tilgodeset i en moderniseret planlov. KL
udtrykker derfor tilfredshed med såvel forligskredsens fremhævelse af dette
vigtige hensyn, som den måde det er afspejlet i lovforslaget.
KL har peget på behovet for et grundlæggende paradigmeskifte i
planlægningen, hvor planloven i langt højere grad end i dag giver
kommunerne mulighed for at planlægge med udgangspunkt i de konkrete,
lokale udfordringer og behov, så nærhed, dialog og lokalt baserede skøn
afløser mere faste, centralt regulerede og ufravigelige bestemmelser.
Et andet væsentligt hensyn, som en ny lovgivning bør sikre, er en
effektivisering og forenkling af planlægningen. Det gælder fx mere fleksible
proceskrav, der kan tilpasses den konkrete kontekst og herigennem sikre, at
der er proportionalitet mellem det faktisk regulerede og den tid, der bruges
på at tilvejebringe eller ændre planerne.
Dertil hører også, at loven og de tilknyttede bekendtgørelser og vejledninger,
skal repræsentere et gennemarbejdet, overskueligt og sammenhængende
regelsæt. Der bør med andre ord tages hensyn til, at planloven også er en
1
Dato: 17. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04773
Dok. ID: 2255975
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3727
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 16
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0340.png
NOTAT
værktøjskasse, som skal kunne fungere i en planpraksis, hvor både
effektivitet og kvalitet kontinuerligt efterspørges.
Et tredje hensyn, som efter KL’s opfattelse bør præge lovgivningen er
muligheden for i endnu højere grad at tilgodese flest mulige interesser
indenfor det samme areal eller på arealer, der ligger tæt op ad hinanden.
Princippet er relevant at holde sig for øje, hvad enten det gælder sikring af
de forskellige investeringsinteresser i det åbne land eller inde i byerne.
Arealressourcen i et land som Danmark er begrænset, og fordrer derfor en
moderne planlægning, der fremmer multifunktionalitet og synergi mellem de
mange som ønsker at anvende arealerne.
Dato: 17. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04773
Dok. ID: 2255975
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3727
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 16
Overordnede synspunkter
Set med kommunale øjne er der som anført grund til at udtrykke tilfredshed
med en lang række af ændringer i lovforslaget, der udgør klare forbedringer
af rammerne for den fysiske planlægning:
1. For det første den politiske forankring af indsigelsesbeslutningen i
plansamarbejdet mellem kommuner og stat. Tilsammen må
fokuserede nationale interesser og politisk forankring af
indsigelsesbeslutningen forudses at medføre færre indsigelser ifm.
kommune- og lokalplanlægning, samt betyde at indsigelserne
forholder sig til nationale overordnede prioriterer i planlægningen.
2. For det andet er der som noget nyt taget fat på en gentænkning af
kystnærhedszonen som relevant planområde for andre aktiviteter
end dem, der i sig selv kræver en kystnær placering. KL forventer, at
bestemmelserne vil blive et vigtigt bidrag til en positiv udvikling
indenfor kystnærhedszonen.
3. For det tredje er der med lovforslaget skabt øget fleksibilitet og
kommunalt råderum i detailhandelsplanlægningen. Den nugældende
lov har på dette område bevæget sig meget langt væk fra at være
en rammelov, og en afbureaukratisering og decentralising har derfor
været nødvendig.
4. For det fjerde er der med lovforslaget sikret nye muligheder for
kortere processer og mere midlertidig anvendelse i lokalplanlagte
områder. Med lovforslaget er der taget de første vigtige skridt mod
en mere kontekstbaseret planlægning, og vi ser frem til den videre
dialog om, hvordan loven yderligere kan justeres med henblik på at
høste oplagte forenklings- og effektiviseringspotentialer.
5. For det femte er der som noget nyt givet mulighed for at sætte en
kvalitetsdagsorden for udviklingen af udvalgte landsbyer. KL ser
frem til at kommunerne får videre muligheder for at eksperimentere
med og gentænke rammerne for bosætning i landsbyerne, med
udgangspunkt i et gennemarbejdet plangrundlag. Det vil styrke
mulighederne for udvikling lokalt.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0341.png
NOTAT
Behov for justering af lovudkastet
Gennemgangen af lovforslaget giver dog anledning til at bemærke nogle
punkter, hvor det nuværende kommunale råderum for at fremme lokalt
tilpassede løsninger til gavn for vækst og udvikling, tilsyneladende
begrænses.
På landzoneområdet tildeler lovforslaget på nogle områder umiddelbare
rettigheder til borgere og virksomheder Regulering baseret på
landzonetilladelser har vist sin styrke som et effektivt, demokratisk og
smidigt reguleringsværktøj. KL skal opfordre til, at den lokale
reguleringsmulighed som udgangspunkt videreføres i form af en anmelde-
ordning. En sådan mulighed tilgodeser dels hensynet til
investeringssikkerhed for den enkelte virksomhed eller borger, dels
kommunernes fortsatte behov for at kunne afveje f.eks. landskabs- eller
naturinteresser, kulturhistoriske interesser eller nabohensyn i en konkret
afgørelse.
Lovforslaget indeholder ligeledes et skærpet regelsæt for kommunernes
planlægning i byzone fsva. erhvervsområder. De foreslåede regler vil dels
medføre forøget analysearbejde, dels begrænse råderummet for byudvikling
i nærheden af de erhvervsområder, der forbeholdes produktionserhverv.
Med lovforslaget søges de nationale interesser begrænset. Imidlertid ser det
ud til, at en del af disse i stedet med lovforslaget forankres direkte i loven,
hvilket øger den bindende karakter. Det gælder f.eks. princippet om, at
erhvervsarealer langs motorveje bør forbeholdes transportintensive erhverv,
og om at byudvikling skal ske indefra og ud. Disse emner bør efter KL’s
opfattelse fortsat indgå som en del af den kommunale planlægning på
samme måde som de konkrete rammer for arealudlæg til byudvikling i det
hele taget.
I fortsættelse heraf bør den enkelte kommune i en række situationer kunne
inddrage nye arealer til byvækst, uden at der nødvendigvis skal udtages
tilsvarende arealer andetsteds. Dette bekymrer særligt ift. de områder, hvor
der faktisk er gode vækstmuligheder, som man gerne vil kunne udnytte.
Effektivisering af den kommunale planlægning er noget, der har stået højt på
dagsordenen både nationalt og i kommunerne i de seneste år. Erfaringerne
fra en række fri-kommuneforsøg kan med fordel indarbejdes i lovforslaget.
Det gælder f.eks. vedrørende byplantilladelser, hvor der har vist sig et
effektiviseringspotentiale.
Endvidere er det spørgsmålet om den udstedelse af landsplandirektiver for
den løbende kommunale planlægning, som lovforslaget lægger op til vil føre
til en forenkling, da det også kan øge procestiden fra idé til gennemførelse
og i øvrigt potentielt skabe usikkerhed om råderummet i planlægningen.
Dato: 17. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04773
Dok. ID: 2255975
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3727
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 16
Uddybende bemærkninger
I det følgende gives en række specifikke bemærkninger til lovforslagets
forskellige temaer.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0342.png
NOTAT
Dato: 17. oktober 2016
Oprydning i ikke-udnyttede reservationer til ferie-fritidsanlæg og
mulighed for etablering af nye forsøgsprojekter
Det fremgår af lovforslaget, at der i 2016/17 skal gennemføres en generel
oprydning i ikke udnyttede kystnære reservationer til ferie- og fritidsanlæg,
der lægger beslag på kyst og natur i den fysiske planlægning. Det angives,
at der er over 250 endnu ikke udnyttede arealreservationer til ferie og fritids-
anlæg i kystnærhedszonen mv., hvoraf mere end 100 ikke er lokalplanlagte.
Målet for oprydningen er jf. lovforslaget, at mindst halvdelen af de mere end
100 reservationer, der ikke er lokalplanlagte, ophæves.
KL skal udtrykke tilfredshed med, at der foreslås etableret en ny
forsøgsordning for kyst- og naturturisme i planloven. Det giver mulighed for
flere utraditionelle projekter og projekter af en vis kaliber med internationalt
sigte, som har stor betydning for turismeudviklingen i Danmark.
I forsøgsordningen bliver det muligt at få tilladelse til at udlægge nye
sommerhusområder som en fysisk integreret del af nye feriecentre med
fælles faciliteter og gennemføre projekter inden for en nationalpark. Set i et
udviklingsperspektiv giver det rigtig god mening, såfremt projekterne
indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den
omkringliggende natur og landskabet, hvilket også fortsat er ind tænkt i
ordningen.
Af lovforslaget fremgår det, at dispensationen til et projekt bortfalder, hvis
projektet ikke er fysisk påbegyndt inden 5 år efter tilladelsen er meddelt. Den
samme korte tidsfrist er gældende i forhold til evaluering af forsøgsprojekter,
som også er fastsat til 5 år.
Tidshorisonten virker kort i forhold til at kunne måle på både turismeeffekter
og natureffekter, da et større projekt vil være lokalplanpligtigt og derfor i
mange tilfælde først vil kunne realiseres tidligst 2-3 år efter, ministerens
tilladelse er meddelt. Det foreslås, at tidsfristen ændres til 5 år regent fra at
alle tilladelser foreligger.
Ift. ikke-udnyttede arealreservationer finder sekretariatet det væsentligt, at
det er sammenhængende turistpolitiske overvejelser, som er
udgangspunktet for hvilke ferie- og fritidsanlæg, der skal fastholdes, og der
hvilke udtages, herunder at der er fokus på kvaliteten og potentialet i de
enkelte udlæg. Det er vigtigt, at kommunerne kan fastholde de udlæg, som
kan dokumenteres nødvendige for at skabe vækst og udvikling i den retning,
kommunen ønsker.
Nye muligheder i kystnærhedszonen, fsv. udpegning af
udviklingsområder samt Grønt Danmarkskort
KL noterer med tilfredshed, at der med lovforslaget åbnes mulighed for, at
der kan ske en udvikling af kystnærhedszonen, uafhængig af det
eksisterende krav om særlig begrundelse for kystnær lokalisering. Det har
længe været et ønske i kommunerne, da den nuværende lovgivning har
uheldige konsekvenser for især nogle byers muligheder for enten at sanere,
Sags ID: SAG-2016-04773
Dok. ID: 2255975
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3727
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 16
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0343.png
NOTAT
omdanne eller udvikle sig. Med lovforslaget er der taget et første vigtigt
skridt ift. at nytænke planlægningen indenfor 3 km zonen.
KL skal gøre opmærksom på, at lovforslagets opdeling af områder, hvor der
kan være hhv. natur, værdifulde landskaber og skabes udvikling, ikke bør
begrænse kommunernes muligheder for at planlægge for en multifunktionel
anvendelse. KL skal derfor opfordre til at opdelingen blødes op.
Af lovforslaget fremgår det, at udviklingsområderne kan udpeges, hvis
ikke
de omfatter arealer med særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser. I
lovbemærkningerne uddybes det, at natur, der er beskyttet under
naturbeskyttelsesloven, ikke kan komme i betragtning som
udviklingsområder, ligesom udviklingsområder ikke kan indeholde arealer,
som er udpegede til eksisterende og potentielle naturområder i Danmark.
En sådan zonering af kystnærhedszonen, harmonerer ikke umiddelbart med
et ønske om at give øgede muligheder for både at foretage konkrete, lokale
skøn, samt tilgodese flere forskellige hensyn i den konkrete anvendelse af
arealerne - f.eks. både at videreudvikle naturmæssige og landskabelige
værdier i kombination med etablering af nye muligheder for fx attraktiv
bosætning.
I den forbindelse skal det påpeges, at byudvikling m.m. kan være en måde til
at finansiere realiseringen af planlagte grønne korridorer, hvorved den
endelige afgræsning samt realisering af nyt naturindhold mv. først fastsættes
undervejs i processen. Bliver udpegningerne for fastlåste svækkes de
mekanismer, der driver realiseringen af en kommunal planlægning.
I forbindelse med udpegning af udviklingsområderne skal KL opfordre til, at
tyngden forskydes i retning af større kommunalt råderum snarere end
statslig styring. F.eks. er der risiko for, at processen med kommunale
ansøgninger, statslig vurdering og tilvejebringelse af landsplandirektiver
samt faktisk vedtagelse af udviklingsområder, vil begrænse kommunernes
muligheder for løbende at tilpasse arealudpegninger til den konkrete
efterspørgsel og investeringsinteresse.
Natur efter naturbeskyttelsesloven
Det fremgår af lovudkastet, at der ikke indenfor områder, som er omfattet
Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer, kan udlægges
udviklingsområder.
Det kan give mening, når det gælder de beskyttelseslinjer, som
administreres mere restriktivt (strandbeskyttelses- og klitfredningslinjen samt
fortidsmindebeskyttelseslinjen), men bør efter KL’s opfattelse ikke omfatte
de øvrige mindre restriktivt administrerede linjer.
F.eks. er det i dag ikke usædvanligt, at der dispenseres fra skovbyggelinjen
og til dels også sø- og å-byggelinjen i forbindelse med byudvikling. Derfor
bør formuleringen ”særlige naturinteresser” i relation til
Naturbeskyttelsesloven begrænses til kun at omfatte de restriktivt
administrerede beskyttelseslinjer.
Natur i Grønt Danmarkskort
Dato: 17. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04773
Dok. ID: 2255975
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3727
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 16
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0344.png
NOTAT
I forhold til Grønt Danmarkskort er det især de potentielle overordnede dele
af udpegningen, som bør kunne tilrettes løbende i takt med udviklingen, så
længe den overordnede forbindelseslinje fastholdes, og de eksisterende
naturværdier, friluftslivets muligheder, samt dyr og planters bevægelsesveje,
sikres og udbygges.
Det bør i den forbindelse nævnes, at udpegningen af de potentielle
naturområder i Grønt Danmarkskort ikke blot har til hensigt at planlægge for
nye konkrete naturområder. Udpegningen skal også planlægge for
forbindelseslinjer, som ikke skal udfyldes med natur, men i stedet skal sikre,
at de enkelte naturarealer har en fornuftig indbyrdes afstand og størrelse,
der kan opretholde et naturligt dyre- og planteliv.
Samlet set kan fastholdelse af ovenstående bestemmelser have den
uheldige effekt, at der laves færre og mindre natur- og
landskabsudpegninger i den kommunale planlægning. En mere
hensigtsmæssig løsning kunne derfor være, at det i loven fastlægges, at den
overordnede struktur i det grønne danmarkskort skal fastholdes, og at
planlægningen af udviklingsområder mv. skal medvirke til at sikre og
udbygge eksisterende naturværdier, friluftslivets muligheder, samt dyr og
planters bevægelsesveje.
Det fremgår ikke klart, hvorledes det grønne danmarkskort skal indgå i
kommuneplanens struktur, eller hvilke forventninger der er til retningslinjen.
Nogle tolker det som en ny selvstændig udpegning uafhængigt af
eksisterende udpegninger for natur, mens andre tolker det som en overligger
for de eksisterende udpegninger.
Hvis man tolker det grønne danmarkskort som en selvstændig udpegning,
der skal fungere uafhængigt af eksisterende udpegninger, vil det medføre en
form for dobbeltudpegning med samme overordnede formål som nuværende
udpegninger for natur, men med forskellige retningslinjer. Alene uklarheden
om retningslinjen vil være uhensigtsmæssig for kommuneplanens virke,
eksempelvis ved lokalplanlægning mv.
Formålet med de grønne danmarkskort er at gøre eksisterende udpegninger
for natur, herunder især de økologiske forbindelser, mere tidssvarende bl.a.
ved at anvende biodiversitetskortet, koordinere det på tværs af kommune
grænser, ved at indarbejde friluftslivet, og ved at give en redegørelse for
hvorledes man vil prioritere sin naturindsats. Således kommer de grønne
danmarkskort til at være overligger for de forskellige naturtemaer i
kommuneplanen. Forventningerne til retningslinjen bør afspejle de
gældende retningslinjer.
KL har tidligere overfor ministeren gjort opmærksom på, at den eksisterende
hjemmel til etablering af naturråd bør flyttes fra planloven til
naturbeskyttelsesloven.
Naturrådene skal arbejde med naturindsatsen i planlægningen, principielt på
samme måde som vandrådene arbejder med indsatsprogrammer.
Vandrådene er lovfæstet i lov om vandplanlægning. Parallelt hertil finder KL,
at naturrådene bør lovfæstes i naturbeskyttelsesloven. Fordelen vil blandt
andet være, at naturrådet således ikke på forhånd knyttes til én specifik
Dato: 17. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04773
Dok. ID: 2255975
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3727
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 6 af 16
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0345.png
NOTAT
opgave, altså Grønt Danmarkskort, men i højere grad kunne varetage
forskellige opgaver med relevans for lokale interessenter, myndigheder og
organisationer.
Nye muligheder i kystnærhedszonen, fsva. nye sommerhusområder
samt overførsel af eksisterende sommerhusområder til byzone
KL finder det positivt, at der med lovforslaget skabes grundlag for at tillade
sommerhusbyggeri i områder med stort potentiale herfor, mod at der sker en
aflysning af uudnyttede sommerhusområder. Det er også fornuftigt, at
udbygningen af sommerhusområderne lokaliseres rigtigt både ift.
udviklingspotentialet i turismeerhvervet og befolkningens rekreative
interesser.
Som ved udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen forekommer
kravet om, at sommerhusene skal placeres helt udenfor områder med
særlige natur- og landskabsinteresse, dog unødigt begrænsende. Det bør
efter KL’s opfattelse i stedet være op til et konkret, lokalt skøn, om de
naturmæssige, landskabelige og rekreative interesser kan forenes i
forbindelse med det konkrete udlæg.
Ligeledes skal det bemærkes, at lovforslaget lægger op til, at kommunerne
skal lave en meget minutiøs og detaljeret redegørelse som grundlag for den
statslige vurdering af nye udlæg. Særligt de socioøkonomiske redegørelser
samt de meget detaljerede krav til visualisering kan blive omfattende. Det
anbefales at gøre loven mere enkel og rammebetonet på dette område, så
at den også på dette punkt i højere grad er i overensstemmelse med målet
om at overlade det politiske ansvar for den fysiske planlægning til
kommunerne.
Udlæg af sommerhusområder bortfalder efter 8 år, hvis de ikke er udnyttede.
Det kan opleves som en kort tidshorisont, særligt i vanskeligt stillede
områder, hvor udviklingen går langsommere. En mulighed kunne derfor
være at arbejde med kommuneplanlægningens 12-årige perspektiv.
Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel
På detailhandelsområdet lettes størrelsesbegrænsningerne, og der gives
nye muligheder for aflastningscentre og bymidteafgrænsninger. KL finder det
positivt at reglerne bliver mere fleksible og ser også frem til udmøntningen af
en tiltrængt regelforenkling af området.
Det bemærkes, at kravene til kommuneplanens redegørelse for rammerne
for butiksforsyningen tilføjes krav om oplysning om, hvordan planlægningen
fremmer konkurrencen i de mindre og mellemstore byer. Ligeledes skal der
redegøres for, hvorledes planlægningen for aflastningsområder kan styrke
konkurrencen med et større vareudvalg og lavere priser til fordel for
forbrugerne.
Styring af konkurrenceforhold og økonomisk gevinst har ikke hidtil været et
anliggende for den fysiske planlægning, endsige en lovlig begrundelse for
planbestemmelser og afgørelser efter planloven.
Dato: 17. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04773
Dok. ID: 2255975
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3727
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 7 af 16
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0346.png
NOTAT
KL konstaterer med tilfredshed, at der nu indføres metodefrihed for
kommunerne i forbindelse med afgrænsningen af by-midter, hvilket har
været et stort ønske for kommunerne. Ændringen forventes at medføre, at
bymidteafgrænsningen i højere grad kan baseres på lokale forhold, herunder
fremtidige byudviklingssatsninger. Det er ligeledes positivt, at listen over de
særligt pladskrævende varegrupper udvides og samtidig gøres listen ikke-
udtømmende.
Regelforenkling mv.
Metodefriheden til afgrænsning af bymidter følges i lovforslaget af en regel
om, at en by kun må have én bymidte, og at hidtil delte bymidter ikke må
opretholdes, når bymidteafgrænsningen ændres. Dette har ikke hidtil været
reguleret i loven, og det står ikke klart, hvornår en bymidte vil blive anset for
opdelt og dermed, hvorvidt nuværende bymidter kan opretholdes i det lange
løb.
Lovforslaget indeholder endvidere to forskellige beregningsmetoder for
dagligvarebutikkers bruttoetageareal. Det kan skabe forvirring og uklarhed
for såvel myndigheden som professionelle samarbejdspartnere.
Beregningsmetoden burde være ens for alle dagligvarebutikker.
Planlægning for by-vækst
Der er i dag et krav i loven om, at kommuneplanen indeholder retningslinjer
for udlæg af arealer til by-vækst med udgangspunkt i analyser af
udviklingen, vurdering af det lokale behov for arealudlæg og afvejning af
interesser og hensyn, herunder ressourceøkonomi og beskyttelsen af det
åbne land. Principperne for, hvordan by-vækst kan planlægges, fremgår af
de statslige udmeldinger til kommunernes planlægning.
Med det nye lovforslag ændres rammerne for, hvornår kommunerne kan
udlægge arealer til by-vækst. Fremover bliver det et lovkrav, at udlægning af
nye områder til byzone som udgangspunkt kun kan ske, når der samtidig
sker en kompensation med et areal med en tilsvarende størrelse udlagt til
byzone et andet sted i kommunen.
Forslaget om nye rammer for by-vækst vurderes at kunne hæmme
kommunernes muligheder for at understøtte skabe vækst og udvikling lokalt,
ved at reducere det kommunale råderum, og dermed indskrænke de
muligheder kommunerne i dag har for at udlægge arealer til by-vækst, samt
for at foretage en konkret vurdering af behovet på baggrund af lokale
forhold. KL finder det vigtigt i denne forbindelse at fastholde princippet om,
at planlægning skal være baseret i planlægningsmæssige begrundelser og
behov.
Det fastlægges endvidere i lovforslaget, at såfremt kommunalbestyrelsen
ønsker at udlægge nye arealer til byvækst uden at kompensere med et
tilsvarende areal et andet sted i kommunen, skal kommunalbestyrelsen
dokumentere, at der i den 12-årige planlægnings-periode er behov for
yderligere areal til by-vækst end de allerede udlagte.
Dato: 17. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04773
Dok. ID: 2255975
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3727
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 8 af 16
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0347.png
NOTAT
Til det formål introduceres der som noget nyt en standardiseret metode, som
vil tage udgangspunkt i f.eks. oplysninger fra Danmarks Statistik om
befolkningsudvikling, byggeaktivitet, beskæftigelse m.v. og standardiserede
opgørelser af ubenyttede arealer i byzone.
Kravet om brug af én fast standardiseret metode, der skal anvendes i alle 98
kommuner med meget forskellig geografi, vilkår og by-strukturer, vil
sandsynligvis reducere fleksibiliteten og de lokale hensyn i byudviklingen. På
detailhandelsområdet fjernes netop den standardiserede metode til
udpegning af by-midter, da denne har vist sig meget ufleksibel og ’statisk’ i
byudviklingsøjemed.
KL er enig i, at kommunerne skal redegøre for deres planlægning, også når
det gælder byvækst. En regulering, der foreskriver, at udlæg ét sted i
kommunen medfører reduktion et andet sted i kommunen samt at behov for
by-vækst baseres på én standardiseret metode er ikke hensigtsmæssig efter
KL’s opfattelse.
Planlægning for produktionserhverv
Lovforslaget indebærer, at kommunerne fremover skal afgrænse de
erhvervsområder eller arealer i et erhvervsområde, som skal fastholdes til
produktion og friholdes for kontorbyggeri og anden miljøfølsom anvendelse.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at hensigten med kravet er, at
eksisterende virksomheder ikke begrænses i deres drift og
udviklingsmuligheder af omgivende miljøfølsomme anvendelser som f.eks.
kontorvirksomhed. Det fremgår desuden, at der med
produktionsvirksomheder menes ”virksomheder og anlæg, hvis aktiviteter er
reguleret efter en miljøgodkendelse eller påbud efter miljøbeskyttelsesloven,
eller som i kraft af omfanget af deres godstransport ikke kan placeres
sammen med virksomheder, der genererer meget persontrafik”.
Det kan være en god ide for virksomhedernes skyld at sikre områder hvor
der ikke er ”fare for boliger” og dermed skærpede krav til de nærmeste
omgivelser. Nogen vil kalde det investeringssikkerhed. Der bør imidlertid
være opmærksomhed på, at også velkørende virksomheder hurtigt kan
ændre fokus. Flere steder er erfaringen, at der hurtigt kan ændres fokus fra
udvikling af virksomheden til at udvikle boliger i bygningerne, så det kan vise
sig svært at håndhæve formålet med en sådan udpegning.
At det nu indskrives i planloven, at boliger i nye boligområder tæt på
industri,- og havnevirksomheder skal opfylde Miljøstyrelsens vejledende
grænseværdier gør det særligt vigtigt at sikre rimelighed og fleksibilitet i
disse vejledninger, som står foran opdatering. KL ser frem til at deltage i
dette arbejde.
Generelt tager kommunerne i deres planlægning stilling til anvendelsen af
erhvervsområderne og forholder sig i den forbindelse til forebyggelsen af
miljøkonflikter. En tvungen differentiering betyder, at muligheden for at
prioritere andre hensyn tilsidesættes. Det kan være en
produktionsvirksomheds ønske om at kunne afhænde til andre typer
virksomheder og tilpasning til den lokale efterspørgsel på f. eks.
kontorarealer, eller det kan være hensyn til en kommunes vision for
Dato: 17. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04773
Dok. ID: 2255975
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3727
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 9 af 16
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0348.png
NOTAT
erhvervsudviklingen i kommunen og dens betydning for
befolkningssammensætningen.
Erhvervsarealer ved motorveje
Det foreslås, at erhvervsarealer langs motorvejene forbeholdes logistik- og
transportvirksomheder samt andre virksomheder, som har tunge
godstransporter.
Som bestemmelsen er formuleret betyder den ikke, at arealerne langs
motorveje ikke kan udlægges til andre formål end erhverv – hvis arealerne
kan miljøbeskyttes – men den begrænser muligheden for, at udnytte disse
arealer til den anden erhvervsudvikling, der måtte være grundlag for lokalt.
Det er ikke givet, at der i alle kommuner er efterspørgsel på arealer til denne
type virksomhed – eller at kommunens vision for udviklingen omfatter
erhvervsudvikling med virksomhedstypen.
I hovedstadsområdet, men også andre steder løber motorveje gennem
bymæssige bebyggelser med eksisterende bolig- og erhvervsområder. For
en stor del af disse områder giver det ikke mening at udpege områderne
med henblik på, at de fremover skal forbeholdes logistik- og
transportvirksomheder. I hovedstadsområdet gælder desuden, at en del af
områderne allerede er omfattet af bestemmelser for stationsnære arealer,
ifølge hvilke der skal placeres arbejdskraftintensive virksomheder i
områderne.
Lovforslaget bør give mulighed for at tillade placering af øvrig virksomhed på
udpegede arealer, hvis der ikke er eller forventes efterspørgsel fra
transporttunge virksomheder inden for en årrække, og/eller virksomheden
understøtter de virksomheder, som ligger i området i forvejen. Desuden bør
arealer ved motorveje, som løber gennem eller tæt ved centrale byområder
undtages, som fx i Ørestad.
Afværgeforanstaltninger i lokalplaner for boligbyggeri
Der skal som noget nyt stilles krav om evt. afværgeforanstaltninger i
lokalplanerne for boligbyggeri, hvor det er relevant.
Det fremgår, at bygherren skal etablere og bekoste
afværgeforanstaltningerne på egen (miljøbelastede) grund. De tekniske
muligheder herfor - for så vidt de findes – kan medføre skæmmende anlæg
og uønskede barrierer i de fysiske miljøer, så det vigtigt med fleksibilitet i en
sådan zone, fx vedr. støjkrav på udearealer/placering af soverum mv, så
længe sundhedshensyn varetages.
Afværgeforanstaltninger forudsætter som regel en samlet løsning for et
område, hvilket vil være vanskeligt eller umuligt i udbyggede områder. Det er
miljømyndigheden (både i kommunerne og Miljøstyrelsen), som har viden
om virksomhederne, miljøgodkendelserne og effekten af afværgetiltag. Det
kan derfor være en idé, at der i loven indføjes en bestemmelse om, at
miljømyndigheden skal afgive en udtalelse til planmyndigheden, samt at
udtalelsen skal baseres på miljøgodkendelsen, den faktiske anvendelse og
de godkendte kommuneplanrammer. Når der også tages hensyn til disse
emner, reduceres risikoen for, at de nye restriktioner i planloven får karakter
af ekspropriation.
Dato: 17. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04773
Dok. ID: 2255975
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3727
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 10 af 16
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0349.png
NOTAT
Dato: 17. oktober 2016
Miljømyndigheden oplyser Planmyndigheden om de begrænsninger, som
produktionsvirksomhederne giver på naboarealerne og mulige afværgetiltag.
I forbindelse med oplysningerne skal der tages udgangspunkt i den faktiske
anvendelse og de gældende kommuneplanrammer.
KL skal pege på, at der, som opfølgning på de nye bestemmelser, bør
udarbejdes en vejledning, som dels beskriver rammer for den udtalelse, som
miljømyndigheden skal afgive, herunder den nødvendige dokumentation, og
dels oplyser om effektiviteten af mulige afværgetiltag, der kan indgå et en
lokalplan.
Forbud mod miljøfølsom arealanvendelse på naboarealer til
produktionsvirksomheder
Det fremgår af lovbemærkningerne, at kommunen kan udlægge
”bufferzoner”, der sikrer afstand mellem miljøtunge virksomheder og
miljøfølsom arealanvendelse. Dette fremgår dog ikke direkte af lovforslaget.
Kommunerne har altid haft mulighed for at ”zonere” erhvervsområderne og
at udlægge arealer til at skabe afstand mellem miljøbelastende og
miljøbelastede funktioner og områder. Det har positiv virkning i forhold til at
undgå miljøkonflikter, men brugen af ”bufferzoner” betyder også, at
funktionsadskillelsen i byerne ofte øges.
I lovbemærkningerne savnes en redegørelse for konsekvenserne af at
udlægge ”bufferzoner” med stærkt begrænsede anvendelsesmuligheder.
Hvornår vil dette retligt blive sidestillet med udlæg af areal til offentligt formål,
der kan udløse erstatningspligt i form af kommunal overtagelse af
arealerne?
Lovforslagets nye miljøregler betyder, at en del af ansvaret for miljøet flyttes
fra den miljøbelastende til den miljøbelastede. Med lovforslagets
bestemmelser skal kommunerne sikre, at forureningsbelastede arealer ikke
udlægges til miljøfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse
kan sikres mod overskridelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier
ved afværgeforanstaltninger inden for det belastede område. Hidtil har
kravet kun angået støjbelastning. Nu skal det angå også lugt, støv og anden
forurening.
Kravet, der har til formål at beskytte virksomhederne mod omkostninger,
beskytter samtidig menneskene. Det gensidige hensyn er ganske fornuftigt
og varetages dagligt i kommunerne allerede. Mange kommuner inddrager
allerede i dag alle miljøparametrene (Støj, risiko, lugt, luftforurening og støv)
i deres planlægning. Håndbog om Miljø og Planlægning har, siden den
første udkom i 1991, givet gode input og været en rettesnor for mange
kommunernes planlægning. Det er derfor naturligt, at listen over miljøemner
udvides som foreslået.
Der er imidlertid såvel tekniske som praktiske vanskeligheder forbundet med
at hindre miljøkonflikter. Vanskelighederne kendes allerede fra den
gældende tilsvarende bestemmelse angående støj. Eksempelvis ved
indpasning af kontorvirksomheder i et eksisterende, blandet
erhvervsområde. Her består vanskeligheden bl.a. i, at der ikke er hjemmel til
i en lokalplan at stille krav om, at en miljøfølsom virksomhed skal etablere
Sags ID: SAG-2016-04773
Dok. ID: 2255975
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3727
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 11 af 16
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0350.png
NOTAT
støjdæmpende foranstaltninger, før den etablerer sig i en eksisterende
erhvervsbygning.
Det er i lovkommentarerne nævnt, at kontorer er følsom anvendelse. Det kan
de være, men mange moderne kontorer etableres som tætte bygninger med
mekanisk ventilation. Kontorer i tætte bygninger er ikke særlig følsomme og
kan let placeres sammen med lettere erhverv. Denne mulighed er i dag
vigtig i erhvervsområder, hvor det er ønskeligt at fastholde
produktionsvirksomheder i dele af området, mens andre dele af området
udpeges som byomdannelsesområde med henblik på boliger eller nye
blandede funktioner. Det foreslås derfor, at det er muligt at placere
kontorbygninger og lignende, der er opført som tætte bygninger med
mekanisk ventilation, i bufferzoner mellem produktionserhverv og mere
følsomme anvendelser.
Lovforslaget indeholder et forbud mod at udlægge følsom anvendelse på
miljøbelastede arealer. Det har også været en del af havneaftalen, og det
har i praksis givet problemer i nogle sager, da det for planmyndigheden har
været vanskeligt at fastlægge det niveau, som der skal tages udgangspunkt
i, og hvilke afværgetiltag som er tilstrækkelige. I lovbemærkningerne er det
anført, at virksomhedernes drifts- og udviklingsbetingelser skal sikres bedst
muligt. Det er vanskeligt i planlægningen at tage højde for endnu ukendte,
fremtidige udviklinger i virksomhederne. Det foreslås derfor, at
planlægningen skal tage udgangspunkt i de faktiske vilkår, anvendelser og
belastninger i produktionsvirksomhederne.
Lovforslaget belyser ikke, hvilken betydning bestemmelserne får for en
modernisering af planlægningen for naboarealer til miljøbelastende
virksomheder. Vil f.eks. et eksisterende boligområde med en miljøbelastning
ud over grænseværdierne kunne genudlægges til boligformål i en ny
lokalplan, eller hvordan vil kontorvirksomheder kunne indpasses i et ældre
erhvervsområde med miljøbelastende virksomheder, når miljøbeskyttelsen
skal løses af boligejeren, der vil opføre en ny bolig, henholdsvis af
virksomhedsejeren, der vil ændre anvendelsen af en eksisterende
erhvervsbygning til f.eks. kontorvirksomhed?
I lovbemærkningerne henvises der til arbejdet med den såkaldte Hamborg
model. KL deltager gerne i dette arbejde.
Mere fleksibel administration samt differentierede og kortere
høringsfrister
KL er meget tilfreds med, at der i lovforslaget indgår bestemmelser, der
bidrager til en mere fleksibel planlægning samt kortere processer. Det er
vigtigt for udvikling og vækst, at kommunerne bliver i stand til at tilvejebringe
det nødvendige plangrundlag hurtigt og effektivt.
Ligeledes er det et rigtig vigtigt skridt, at der åbnes op for midlertidig
anvendelse i perioder, hvor et område er under omdannelse, eller hvor der i
øvrigt er behov for at muliggøre, at områder kan udnyttes i en tidsbegrænset
periode, så de ikke ligger ubrugte hen. Særligt sidstnævnte har været
efterspurgt af kommunerne gennem længere tid, og det er derfor meget
glædeligt at det nu er medtaget i loven.
Dato: 17. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04773
Dok. ID: 2255975
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3727
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 12 af 16
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0351.png
NOTAT
Dato: 17. oktober 2016
Lovforslaget kan imidlertid med fordel udvides til at omfatte en ny
bestemmelse, der giver mulighed for at udstede byplantilladelser på
baggrund af de overordnede kommuneplanrammer. I det netop afsluttede
frikommuneforsøg har udvalgte kommuner afprøvet dette redskab som et
alternativ til lokalplaner. Forsøget har vist, at sagsbehandlingstiden kan
halveres set ift. udarbejdelse af en lokalplan.
Det ville ligeledes være en klar fordel med mulighed for at overføre arealer
fra landzone til byzone med kommuneplantillæg. Dette vil forbedre
mulighederne for øget vækst i mindre byzonebyer i form af mindre projekter,
som ikke gennemføres pga. krævende lokalplanprocesser, samtidig med at
der vil kunne spares ressourcer i kommunerne.
Endelig skal det påpeges, at det i forbindelse med den nye
dispensationsmulighed rettelig bør formuleres sådan, at den er
”tidsbegrænset til perioder af indtil 3 år”, fremfor, som det fremgår af
lovudkastet, ”tidsbegrænset til maksimalt 3 år”.
Digitalisering: PlansystemDK udbygges for at sikre fuldt digitale
lokalplaner
KL, Skatteministeriet og Erhvervsstyrelsen har siden maj 2016 været i gang
med at analysere mulighederne for fuld digitalisering af planer, med særlig
vægt på lokalplaner. Når der foreligger et eller flere konkrete løsningsforslag
på området, kan der indledes en forhandling om fordeling af opgaver, de
økonomiske konsekvenser af lovændringen mv.
I relation til lovforslaget samt lovbemærkningerne skal det påpeges, at det
endnu ikke er fastlagt, hvem der skal forestå digitaliseringen af de
eksisterende planer.
Af lovbemærkningerne fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen skal registrere forhold fastsat i medfør af anden
lovgivning, hvis forholdet påvirker udnyttelse eller anvendelse af arealer i
kommunerne.
Det kan være uhensigtsmæssigt hvis der via et nyt plansystem.dk skal
digitaliseres data, der er tilvejebragt efter anden lovgivning. Sådanne data
kan i nogle tilfælde allerede indgå i andre registre og databaser, hvorfor det i
en række tilfælde ikke vil være hensigtsmæssigt at skulle digitalisere på ny.
Endelig skal det påpeges, at de økonomiske konsekvenser af et nyt krav om
digitalisering endnu ikke er klarlagt, og at dette først kan ske, når selve
digitaliseringsopgaven er fyldestgørende beskrevet, og fordelingen af
opgaver med at digitalisere eksisterende data er fastlagt.
Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne
KL har efterspurgt nye muligheder i landdistrikterne og er positiv overfor, at
der nu tages fat på at lempe reguleringen og byder også velkommen, at de
noget snævre og ikke altid proportionale bestemmelser i
landdistriktsbestemmelserne aflyses.
Sags ID: SAG-2016-04773
Dok. ID: 2255975
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3727
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 13 af 16
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0352.png
NOTAT
Lovforslaget tildeler imidlertid nogle umiddelbare rettigheder til borgere og
virksomheder. Der er flere og flere forskellige interesser i det åbne land, og
derfor kan det vise sig problematisk udelukkende at basere reguleringen på
individuelle rettigheder.
Det er vigtigt, at et byggeri eller en ændret anvendelse etc. ikke får
utilsigtede konsekvenser for fx de nærliggende husdyrbrugs
produktionsmuligheder, trafikafviklingen i området eller stiller nye krav til
offentlige serviceudgifter såsom kloakering mv.
Det samme gælder sikring af sammenhængen med andre indsatser og
investeringer såsom vindmølleplanlægning, rekreative satsninger i området
mv., som kan blive vanskeliggjort af, at der gives umiddelbar ret til byggeri i
et område.
KL finder derfor, at de nye muligheder for borgere og virksomheder bør
kombineres med en anmeldeordning, der efter nærmere fastsatte regler
giver kommunerne mulighed for inden for en given frist at vurdere, om det
konkrete byggeri, aktivitet eller andet kræver en landzonetilladelse.
Omdannelseslandsbyer
Lovforslaget indeholder som noget helt nyt en mulighed for kommunerne til
at planlægge for to omdannelseslandsbyer pr. planperiode. Forslaget
kommer oprindeligt fra KL og skal ses som et forsøg på at skabe nogle
planmæssige rammer for en grundlæggende gentænkning af landsbyernes
fysiske udformning og besætningsstrategi.
Det er derfor også meget glædeligt, at ideen er medtaget i den nye lov.
Lovforslaget lægger imidlertid op til, at en omdannelseslandsby ikke kan
omfatte udpegede naturområder i Grønt Danmarkskort samt værdifulde
landskabsområder. En af de bærende ideer har netop været at få mulighed
for et aktivt samspil med, og til en vis grad sammensmeltning med, den
omgivende natur og de landskabelige værdier. KL opfordrer derfor til, at
lovforslaget indrettes, så der bliver mulighed herfor.
Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri
KL finder det positivt med en tilpasning af planloven på dette område, så at
denne understøtter den igangværende strukturudvikling i erhvervet.
Processen med at koncentrere erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri på
færre lokaliteter vil også på sigt fremme en mere effektiv arealanvendelse,
hvor tidligere bebyggede områder på langt sigt fx kan overgå til
jordbrugsdrift eller anden anvendelse.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at der som følge af lovændringen vil
kunne etableres en større bygningsmasse på den enkelte ejendom end i dag
uden en landzonetilladelse. Kommunen bør i sin vurdering af en anmeldelse
have mulighed for at pege på en alternativ placering for et ansøgt byggeri
indenfor bedriften. Dette bør kunne ske med begrundelse i f.eks. nærhed til
øvrige planlagte og eksisterende aktiviteter, landskabelige værdier mv. Det
kan være en væsentlig faktorfor at sikre den nødvendige
investeringssikkerhed for landmanden, så landmanden ikke utilsigtet
Dato: 17. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04773
Dok. ID: 2255975
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3727
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 14 af 16
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0353.png
NOTAT
koncentrerer sine fremtidige bygningsinvesteringer i et område, hvor andre
areal interesser kan begrænse de fremtidige udvidelsesmuligheder.
Til- og ombygning af helårsboliger
KL finder det positivt, at der gives øgede muligheder for at udvikle attraktiv
bosætning i det åbne land. Med en øget volumen i bygningsmassen på den
enkelte matrikel må det dog også i den sammenhæng påpeges, at
kommunen bør have mulighed for gennem en anmeldepligt for borgeren at
vurdere om en udvidelse af en bolig på op til 500 m2 bør gøres til genstand
for en landzoneansøgning med dertilhørende høring af naboer mv.
Særligt områder tæt på de større byer, herunder hele hovedstadsområdet,
modtager i dag et væsentligt antal ansøgninger om udvidelser af
eksisterende helårsboliger i det åbne land, og her kan en umiddelbar ret, der
ikke følges af en kommunal tilladelse fx via en anmeldepligt, medføre
utilsigtede konsekvenser.
Det fremgår ikke af lovforslaget, hvorvidt der kan ansøges om og gives
kommunal tilladelse til at udvide helårsboliger udover de 500m2. I dag er
det, med udgangspunkt i den umiddelbare rettighed på optil 250m2 for
helårsboliger, muligt at give en landzonetilladelse til boliger på op til 350-400
m2. Dette bør tydeliggøres i loven og lovbemærkningerne.
Udvidelse af erhvervsvirksomheder i landzonen
KL noterer med tilfredshed, at lovforslaget giver øgede muligheder for at
udvide eksisterende virksomheder i det åbne land.
Også på dette felt anbefaler KL en anmeldepligt, mhp. mulighed for at kunne
vurdere spørgsmålet om landzonetilladelse f.eks. for at kunne forebygge
støj- og lugtgener i forhold til naboer eller tage højde for kultur- og
landskabsinteresser.
Ændret anvendelse af andre eksisterende bygninger i landzonen end
overflødiggjorte landbrugsbygninger
Det er positivt, at anvendelse af overflødiggjorte bygninger nu udvides til
også at omfatte andre bygninger end tidligere landbrugsbygninger.
Som med de øvrige temaer bør det sikres, at kommunerne via en anmelde-
ordning har mulighed for at varetage nødvendige koordinerende hensyn.
Det forekommer unødvendigt at skelne mellem landbrugsbygninger, der ikke
længere er nødvendige for landbrugsdriften og overflødiggjorte bygninger i
øvrigt. Alle bygninger bør være omfattet af bestemmelserne i den nye § 37,
stk. 2. En fastholdelse af særskilte regelsæt ses at komplicere
sagsbehandlingen unødigt.
Længere frister for udnyttelse af landzonetilladelse
Det vurderes hensigtsmæssigt, at man undtagelsesvis kan forlænge
tidsfristen på en landzonetilladelse til erstatningsbyggeri i forbindelse med
nedrivning op til 10 år efter en konkret vurdering. Det kan det både være i
forbindelse med at få en frivillig aftale om nedrivning med en ejer ved hjælp
af for eksempel landsbyfornyelsespuljen og gammelt landbrugsbyggeri.
Dato: 17. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04773
Dok. ID: 2255975
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3727
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 15 af 16
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0354.png
NOTAT
Ikrafttræden – behov for overgangsbestemmelser
Mange kommuner er aktuelt i gang med at revidere deres kommuneplan. En
del kommuner udarbejder i øjeblikket planforslagene med henblik på politisk
behandling hen over vinteren, offentlig høring i første halvår 2017 og endelig
vedtagelse medio 2017, inden kommunevalget. Revisionerne baserer sig på
planstrategier vedtaget i første halvdel af den nuværende kommunale
valgperiode, og på de muligheder planloven indeholder aktuelt.
Uanset hvilken ikrafttrædelsesdato, der bliver gældende, er der brug for at
der indbygges klare overgangsbestemmelser vedr. lovforslagets
ikrafttræden, gældende til udgangen af 2017.
Herved undgås risikoen for at kommuneplanprocesserne forhales, fordi
kommuneplanerne skal afvente lovens vedtagelse og derefter ændres
væsentligt. Der skal muligvis indarbejdes helt nye emner, og planforslaget
skal som følge deraf ud i fornyet høring mv.
Ikke mindst reglerne om udlæg af erhvervsområder med konsekvenszoner,
vil kræve et større forudgående analysearbejde, som må forudses vanskeligt
at implementere på kort sigt. Det samme gælder mulighederne for at flytte
sommerhusområder og andre af de nye muligheder i kystnærhedszonen.
Lovforslagets ikrafttræden bør desuden sikre den fornødne tid til
borgerinddragelse forud for de nye temaers indarbejdelse i kommuneplanen.
Dato: 17. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04773
Dok. ID: 2255975
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3727
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 16 af 16
Med venlig hilsen
Berit Mathiessen
Chefkonsulent
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0355.png
Emne:
KL supplerende høringssvar planregister
1) Lovforslaget tilvejebringer en række hjemler der – såfremt de i de efterfølgende bekendtgørelser udnyttes
maximalt – vil pålægge kommunerne en række nye opgaver, der er meget omfattende i både omfang og
kompleksitet. Der er i det lys behov for at gøre opmærksom på, at lovforslagets estimerede økonomiske
ramme for kommunernes opgaver, vurderes at være et væsentligt stykke væk fra de faktiske omkostninger
der må forventes at være forbundet hermed.
Grundet den aktuelle uklarhed om opgavernes præcise omfang og arbejdsbyrde i kommunerne, kan der
første tages endelig stilling til de økonomiske konsekvenser for kommunerne når der foreligger en
bekendtgørelse og evt. en vejledning. Indtil der forelægger en bekendtgørelse, hvor de nye opgaver
konkretiseres, er det vores vurdering, at den økonomiske ramme kan være op til ti gange så stor som
estimeret nu. Desuden afføder udmeldingen i lovforslaget et behov for, at ministerierne i det kommende
udviklingsarbejde har et skærpet fokus på at sikre en tæt sammenhæng mellem de opgaver, man ønsker at
kommunerne skal varetage og den finansiering, der kan tilvejebringes til formålet.
2) Med lovforslaget varsles en grundlæggende ændring af lovens nuværende bestemmelse om at
drift,
udformning og placering af registret sker efter forhandling med de kommunale parter.
Konkret undtages
udvalgte områder af det nye register fra det hidtidig gældende princip. Det gælder fx registreringer på
jordstykkeniveau samt andre områder hvor SKM forventer at have dataønsker.
Dette er set med kommunale øjne selvsagt en problematisk ændring, da det begrænser det kommunale
råderum. Ét af konsekvenserne her må naturligt være, at de kommunale parter ikke efterfølgende står til
regnskab for hverken indretningen af- eller output fra - det nye planregister for så vidt angår de områder,
hvor løsningerne ikke er besluttet i fællesskab.
3) Med lovforslaget fremgår det ikke helt klart, hvad der ligger i den kommunale valideringsopgave. Ligeledes
er der nogle sproglige tvetydigheder, der skaber uklarhed om karakteren af de data, der kommer ud af
denne øvelse.
For så vidt angår det første fremgår det p. 26 i lovbemærkningerne:
”Med hjemmel i stk. 6, pkt. 4. kan
ministeren fastsætte bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen skal validere og korrigere beregnede
oplysninger om anvendelses- og udnyttelsesmuligheder på jordstykkeniveau. Valideringen kan bestå i, at
kommunalbestyrelsen skal sammenholde de registrerede oplysninger på jordstykkeniveau i Plandataregistret
med kommunernes lokalplaner og kommuneplanrammer og sikre at de registrerede oplysninger er korrekte.
Hvis oplysningerne ikke er korrekte, skal kommunal bestyrelsen korrigere oplysningerne.”
Valideringsopgaven kan, for så vidt den består af at chekke at en ekstern leverandør har overført og/eller
beregnet de enkelte bestemmelserne korrekt, være relativt simpel og ressourceeffektiv.
Valideringsopgaven
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0356.png
kan dog, for så vidt at den fx består af forholde de registrerede oplysninger til en række øvrige konkrete
planoplysninger om fx byggefelter, fælles arealer mv. som ikke er gjort til en del af
førstegangsregistreringen, også blive både kompleks og meget ressourcekrævende (også jf. punkt 1 om den
estimerede økonomiske ramme for opgaven). Endvidere vil sidstnævnte model naturligt betyde en
væsentlig begrænsning af, hvor mange førstegangsregistreringer, der kan blive ”korrekte”.
For så vidt angår uklarheden om karakteren af de data, der kommer ud af systemet, konstaterer KL, at data
beskrives som ”korrekte” og ”validerede”, uden at det nærmere defineres, hvad betydningen i nærværende
kontekst er. I andre afsnit angives data derimod som vejledende og beregnede, i overensstemmelse med de
faktiske forhold. Der er fortsat behov for at skabe en sproglig sammenhæng mellem de to forskellige
fremstillinger af data.
Med venlig hilsen
Marie Louise Madsen
Kontorchef
Teknik og Miljø
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
+45 3370 3108
E
[email protected]
T
+45 3370 3370
W
kl.dk
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
.
3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0358.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0359.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0360.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0361.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0362.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0363.png
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø.
Deres ref.: 2016-9996
Vor ref.: 16-217010-002
Dato: 14.10.2016
Høringssvar forslag til lovforslag om modernisering af planloven
DTL-Danske Vognmænd (DTL) er brancheorganisation for det danske godstransporterhverv på vej og
bane. DTL er også arbejdsgiverforening for en stor del danske transportvirksomheder.
DTL har følgende bemærkninger til Erhvervsstyrelsens høring af 19. september 2016 over udkast til
lovforslag om modernisering af planloven:
Planlægning for produktionserhverv
DTL er positive overfor, at erhvervsarealer langs motorveje skal forbeholdes transport- og
logistikvirksomheder – også for at holde grundpriserne nede. Dette er positivt for de virksomheder
transportvirksomheder, hvor nærhed til motorvejsnettet og det overordene vejnet har stor
betydning, f.eks. distributionskørsel.
Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne
DTL-Danske Vognmænd så gerne, at mindre vognmandsvirksomheder, med et begrænset antal
lastbiler også blev nævnt som en af de af de virksomhedstyper, som efter forudgående anmeldelse til
kommunen får umiddelbare rettigheder til at etablere sig i overflødiggjorte bygninger i landzone. Man
skal huske på, at vognmandsvirksomheder kører til og fra kunder, og ikke fra og
vognmandsvirksomheden og til kunder. Desuden er der kutyme for, at mange ansatte chauffører slet
ikke kører til vognmandsvirksomhedens adresse, når arbejdsdagen er slut, men de parkerer lastbilen
ved eller i nærheden af deres egen bopæl..
Endeligt har den type virksomheder, der nævnt i forslaget til bestemmelsens § 37 – herunder især
håndværk og industri – jo selv et godstransportbehov, der skal dækkes til og fra adressen. Endeligt er
landsbrugserhvervet en stor kundegruppe for de mindre vognmandsvirksomheder, og der er god
fornuft i, at mindre vognmandsvirksomhederne er beliggende i landzone tæt ved deres kundekreds.
Landzonetilladelse
Lovforslaget giver heller ikke mindre vognmandsvirksomheder mulighed for at etablere sig i landzone,
herunder i overflødiggjorte bygninger, selvom kommunen måtte ønske at give en landzonetilladelse.
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
Postboks 2250
DK-1019 København K
Tel. 7015 9500
Fax 7015 9502
[email protected]
www.dtl.eu
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0364.png
I den nugældende planlov § 35, stk. 1, skal erhverv, som ikke har forbindelse til jordbrugserhvervene,
som hovedregel henvises til erhvervsområder i byzone.
Lovforsalget med dets nuværende formulering ændrer ikke på denne hovedregel. Såfremt at man fra
lovgivers side ønsker at give kommunerne større frihed i deres administration af landzonereglerne, så
skal det fremgå udtrykkeligt, at hovedreglen ændres og f.eks. mindre vognmandsvirksomhederne kan
få landzonetilladelse fra kommunen til at være beliggende i landzone.
Såfremt hovedreglen ikke bliver ændret, så vil man fortsat kunne opleve eksempler på, at kommuner
giver landszonetilladelse til en selvkørende vognmand eller mindre vognmandsvirksomheder. En
landzonetilladelse, der så efterfølgende bliver frataget og omgjort i klageinstansen.
For mindre vognmandsvirksomheder, herunder den selvkørende vognmand, afgørende for
virksomhedens eksistens at virksomheden kan havde adresse og drives fra boligen i landzone. Det
holder omkostninger nede, herunder gør det at de mindre vognmandsvirksomheder er tæt på
kunderne, som i stort omgang udgøres af landbrugserhvervet.
Mange selvkørende vognmænd har tidligere selv været ansatte chauffører og kørt hjem i bilen ved
arbejdsdagens afslutning. For dem er det uforståeligt, at vognmandsvirksomheden ikke må have
adresse på bopælen beliggende i landzone, idet aktiviteten på bopælen stort set er den samme, som
at da de var ansat som chauffør.
Hvis man fra lovgivers side ønsker vækst i hele Danmark, og at give kommunerne væsentligt større
indflydelse på den lokale udvikling i kommunen, så skal ovenstående hovedregel om henvisning til
erhvervsområder ændres. Det forekommer besynderligt, at man fra centralt hold skal stoppe et lokalt
ønske om udvikling, hvor der fra kommunal side er givet landzonetilladelse.
DTL skal henstille til, at lovforslaget ændres og præciseres på dette punkt.
DTL står naturligvis til rådighed for besvarelse af spørgsmål og kommentarer og uddybning af vores
synspunkter.
Med venlig hilsen
John Roy Vesterholm
Chefjurist
+45 40 63 64 33
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
Postboks 2250
DK-1019 København K
Tel. 7015 9500
Fax 7015 9502
[email protected]
www.dtl.eu
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0365.png
[email protected]
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Johanne Fabricius <[email protected]>
17. oktober 2016 15:57
[email protected]
Vedrørende forslag Lov om ændring af lov om planlægning
Hermed fremsendes Greve Kommunes bemærkninger i forbindelse med forslag til Lov om ændring af lov
om planlægning.
I forbindelse med de forslåede ændringer af planloven vil Greve Kommune gerne stille spørgsmål om
følgende forhold indenfor detailhandelsområdet:
1. Fastholdes princippet om, at enkeltstående butikker i udgangspunkt bør
placeres med en afstand på
mindst 500 m i luftlinje fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål, herunder også butikker udlagt i
tilknytning til en virksomheds produktionslokaler?
2.
Hvis kommunerne ønsker at formindske en bymidte, vil der i denne situation så også være metodefrihed i
forhold til afgrænsning af bymidten?
Med venlig hilsen
Johanne Fabricius
Byplanlægger
Greve Kommune
Center for Teknik & Miljø
Rådhusholmen 10
2670 Greve
Telefon:
43979797
Direkte:
43979396
E-mail:
[email protected]
Web:
www.greve.dk
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0366.png
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
København, 17. oktober 2016
Høringssvar til udkast til lovforslag om modernisering af planloven
DANSKE LANDSKABSARKITEKTER SER POSITIVT PÅ MODERNISERINGEN AF PLANLOVEN
– men udvikling og vækst bør også gælde vores miljø og natur
Foreningen Danske Landskabsarkitekter (DL) ser overordnet positivt på forslaget til modernisering af planlo-
ven. Men vi vurderer, at der på afgørende punkter blot skal lidt mere til, før det bliver SÅ meget bedre: Vi bør se
samfundsudvikling og miljø- og naturudvikling i en sammenhæng.
SAMMENHÆNG OG LOKAL FORANKRING
”Lovforslaget har til formål at modernisere planloven med henblik på at give kommuner, virksomheder og bor-
gere mere frihed til at skabe udvikling og vækst i hele Danmark under fortsat hensyntagen til natur og miljø.”
Tænk hvis vi vedtog en planlov, der omvendt sikrede frihed til vækst og udvikling af vores natur og miljø
under
fortsat hensyntagen
til kommuner, virksomheder og borgere?
(Høringsbrev,19. september 2016)
Hvorfor stiller vi det sådan op overfor hinanden? I stedet for ord som "hensyntagen til", "bevare" og "værne om"
naturen, hvorfor inkluderer vi ikke miljø og natur i den udvikling, vi ønsker? DL foreslår derfor, at ændre formålet
til:
Lovforslaget har til formål at modernisere planloven med henblik på at give kommuner, virksomheder og bor-
gere mere frihed til at skabe helhedsorienteret udvikling og vækst i hele Danmark – ment som både samfunds-
udvikling og miljø- og naturudvikling.
Historisk set rummer Danmark mange bygningsværker og funktioner, som vi synes ligger smukt eller signifikant
i landskabet og som tilfører værdi til et område. Det er ofte, fordi vi oplever en meningsfuld sammenhæng og en
positiv effekt. Det gælder ikke mindst slotte og borge, vind- og vandmøller, broer samt større institutioner som
sanatorier og kirker. Her handler den meningsfulde sammenhæng og effekt om at benytte landskabets skove,
åbne land, bakker eller dale til at få synlighed, tryghed og beskyttelse, energi, infrastruktur, sundhed eller soci-
al, kulturel og religiøs sammenhængskraft. Vi bemærker, at de også udgør en betydningsbærende del af lan-
dets historie og dermed vores identitet.
DL tror på, at udvikling med opmærksomhed på helhed og sammenhæng giver beslutninger med længere per-
spektiv, højere værdi og fortsat udvikling af en stærk national identitet. Og vi tror på, at afsæt i lokale værdier og
ressourcer som både fællesskab, naturgrundlag og kulturmiljø vil føre til en meningsfuld og holdbar udvikling.
Med dette fokus på større sammenhæng og lokal forankring for øje kunne § 4 a med fordel være formuleret
således:
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0367.png
§ 4 a. Erhvervs- og vækstministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelser meddele mellem 0 og 15
tilladelser til planlægning af og til meddelelse af landzonetilladelser til lokalt forankrede, innovative og miljø-
mæssigt bæredygtige turismeprojekter, uanset § 5 b, stk. 1, nr. 1, 3 og 4 og § 35, stk. 3, hvis
1)
projekterne har et væsentligt potentiale for at skabe vækst og udvikling i kyst- og naturturismen og for øget
tiltrækning af turister og er via nyskabende elementer særegne, så de både fremmer lokale natur-, kultur- og
landskabsværdier og samtidig kan bidrage til udviklingen af turisme i Danmark,
2)
etableringen af de konkrete projekter sker i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter og er i overens-
stemmelse med de sammenhængende natur-, miljø- og turistpolitiske overvejelser i kommunalbestyrelsens
planlægning for turisme og kommunalbestyrelsens planstrategi,
3)
projekterne indpasses arkitektonisk og opføres i integritet med den omkringliggende natur og landskabet, og
4)
projekterne indeholder tiltag, som både fremmer udviklingen af den omkringliggende natur og sikrer tilgænge-
lighed og gode naturoplevelser for både borgere og turister.
Og § 5 b stk. 2, vil med fordel være formuleret således:
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelser fastsætte regler efter § 3,
stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., der fraviger § 5 b, stk. 1, nr. 1, og således udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen,
hvis udviklingsområderne ikke omfatter arealer med særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser eller har
opnået særlig offentlig interesse i kraft af rekreativ værdi.
BALANCE OG TILGÆNGELIGHED
”Et Danmark i bedre balance”
med vækst og udvikling i hele landet er et vigtigt mål. Men det bør handle om
mere end geografisk balance. Det bør fremgå tydeligt, at det også gælder en bedre balance mellem det natur-
prægede og det byggede miljø. Vigtigt er også, at bygninger og anlæg i landskaberne og naturen ikke udfordrer
eller afskærer fra offentlig tilgængelighed. Det gælder både i kystnære områder, i områder nær natur-, miljø- og
landskabsinteresser og i områder med lokal rekreativ værdi. Borgere, turister og andre besøgende bør ikke
føle, at de kun er på besøg i naturen. Vækst er betinget af offentlig tilgængelighed – almenhedens frie adgang til
at færdes i og opleve naturen.
DL mener, at man gennem planloven bør sikre sig, at værdien af et givent landskab ikke bliver devalueret, men
snarere revalueret gennem krav om høj integritet af byggeri og anlæg og supplerende tiltag, der forbedrer mil-
jøet eller øger de landskabelige kvaliteter.
Når vi med planlægningen ønsker større samlede udviklingsområder, er det desto mere vigtigt, at planlægnin-
gen også aktivt tager højde for høj tilgængelighed. Resorts, ferielejlighedskomplekser og sommerhusområder
optager store arealer og udtrykker ofte høj grad af privathed. Flere har i de senere år oplevet, hvordan nogle
sommerhusområder mere og mere ligner parcelhusområder. I stedet for at være indrettet til, at man kan træk-
ke sig tilbage fra dagligdagens travlhed og vaner og søge freden i rolige og naturprægede omgivelser, så er flere
matrikler indrettet, så de udtrykker en fastboendes behov for komfort. Med planlovens øgende muligheder for
at blive fastboende, er der er grund til at tro, at denne tendens vil blive tydeligere.
DL mener, at man gennem planloven bør sikre sig, at det naturprægede miljø og en høj grad af offentlig tilgæn-
gelighed bliver tilgodeset. I den store skala bør sommerhusområderne indpasse sig bedst muligt i de landska-
belige omgivelser. I den nære skala bør naturkvaliteterne bevares og udvikles. Der skal være plads til rekreative
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0368.png
muligheder for alle - offentlige naturstier med varierede naturoplevelser og opholdssteder. Med andre ord, der
bør være plads til en naturinfrastruktur, så vi sikrer en bedre balance mellem det naturprægede og det byggede
miljø.
Med dette fokus på bedre balance og høj offentlig tilgængelighed for øje kunne § 4 a med fordel være formule-
ret således:
Hvad angår Stk. 2.:
Erhvervs- og vækstministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelser fastsætte regler efter § 3, stk. 1, og
stk. 2, 1. pkt., der fraviger § 5 b, stk. 1, nr. 1, og således udpege udviklingsområder, til udvikling af både det byg-
gede og det naturprægede miljø, i kystnærheds-zonen, hvis udviklingsområderne ikke omfatter arealer med
særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser.
Og hvad angår Stk. 4.:
Erhvervs- og vækstministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelser fastsætte regler efter § 3, stk. 1, og
stk. 2, 1. pkt., der fraviger § 5 b stk. 1, nr. 3, således at kommunalbestyrelserne får mulighed for ved lokalplan at
udlægge nye sommerhusområder i kystnærhedszonen og tilbageføre eksisterende ubebyggede sommerhus-
områder i kystnærhedszonen til landzone, hvis
1)
Sommerhusene skal være beliggende i sammenhængende områder med høj integritet med landskabet og det
naturprægede miljø, og sommerhusområderne skal placeres i tilknytning til eksisterende eller planlagte by-
samfund, feriecentre eller sommerhusområder, hvor der er et alment rekreativt og turistmæssigt potentiale.
2)
Den enkelte kommune skal anvise, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen der kan tilbage-
føres, så der byttes eksisterende ubebyggede sommerhusområder med nye i forholdet 1:1 i de kommuner, hvor
det er muligt.
3)
Offentlighedens adgang og opholdsmuligheder i sommerhusområdet samt til kysten skal sikres og udbygges,
således at både borgere og turister også fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster.
4)
Der kan ikke udlægges nye sommerhusgrunde inden for naturområder beskyttet af naturbeskyttelsesloven,
strandbeskyttelseslinjen eller i klitfredede områder.
5)
Nye sommerhusområder skal placeres uden for områder med særlige landskabsinteresser og naturbeskyttel-
sesinteresser, de må ikke udgøre barriere for offentlig adgang til disse områder, ej heller bidrage negativt til
områderne og må ikke være i strid med væsentlige nationale interesser.
6)
Kommunerne skal i kommuneplanstrategien beskrive, hvordan de nye sommerhusgrunde kan understøtte
vækst og udvikling lokalt, herunder hvordan der er sikret offentlig tilgængelighed og opholdsmuligheder, og
hvordan der er sikret balance mellem udvikling af det byggede miljø og naturudvikling. Som led i strategien
skal kommunerne også gennemgå eksisterende ubebyggede sommerhusområder og vurdere, om de kan tilba-
geføres.
7)
De nye sommerhusområder kan også omfatte omdannelse af tidligere hoteller, hvor hoteldriften ikke er renta-
bel.
3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0369.png
STYRKET BESLUTNINGSGRUNDLAG
Når erhvervs- og vækstministeren udpeger udviklingsområder eller træffer beslutning om forsøgstilladelse til
et projekt som led i forsøgsordningen, bør kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag udvides i forhold til
gennemførelse af planlægningen. Ud over procedureregler, herunder reglerne om miljøvurdering af planer og
programmer, VVM m.v. bør der i beslutningsgrundlaget også være indskrevet en Landskabsanalyse. Land-
skabsanalyser finder og synliggør, hvad der er vigtigt i landskabet – egenskaber som indhold, identitet, funktio-
ner, tilstand og udviklingspotentiale. Analysen kvalificerer valgene i en systematisk proces og styrker kvaliteten
i den fysiske planlægning. I denne fase henstiller DL til, at der bliver inddraget relevante fagpersoner til at ud-
pege og vurdere projekterne herunder en landskabsarkitektfaglig person, samt at der er åbenhed om udvalgets
sammensætning. DL bidrager gerne i udvælgelsesprocessen af en landskabsarkitektfaglig person. Dog mener
vi, at man som udgangspunkt bør evaluere resultatet af de første forsøgsprojekter inden der gives tilladelse til
15 nye forsøgsprojekter.
Og til slut, når man skal vurdere afledte virkninger i et projekt i den foreslåede nye forsøgsordning, er det vigtigt,
ud over at vurdere evt. ny vejadgang, parkering, kystbeskyttelse eller for øget sandflugtsdæmpning på klitfre-
dede arealer, også at vurdere konsekvenserne af byggeprocessen. Ofte griber den mere ind i omgivelserne end
det færdige anlæg.
STÆRK OG FREMSYNET PLANLOV
Med dette fokus på sammenhæng og lokal forankring samt bedre balance og tilgængelighed vil den nye planlov
aktivt bidrage til at udvide vækstbegrebet, så det handler om mere end økonomi, turisme og befolkningsvækst.
Planlægningen vil da også i højere grad handle om miljømæssig, social og kulturel bæredygtighed - i realiteten
er der jo en tæt sammenhæng. Danske Landskabsarkitekter vurderer, at vi på den måde vil opleve den nye
planlov som et stærkere og mere fremsynet og sammenhængende planlægningsværktøj.
Vi vil også fortsat kunne opleve en meningsfuld sammenhæng mellem på den ene side smukt eller signifikant
beliggende bygningsværker, bebyggelser og funktioner og på den anden side landskabet – sammenhænge der
tilfører værdi til området. Det vil være værdier som tilgængelighed, rekreation, naturoplevelser og øget herlig-
hedsværdi. Og vi vil erfare, hvordan byggeri og anlæg i landskabet også i fremtiden kan udgøre levedygtige,
betydningsbærende dele af landets historie - og dermed vores identitet.
På vegne af foreningen Danske Landskabsarkitekter
Susanne Renée Grunkin, formand
Landskabsarkitekt mdl
4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0370.png
Lejernes Landsorganisation
Sekretariatet
Deres ref.
Vor ref.
Dato
Sag nr.: 2016-9996
ERHVERVSSTYRELSEN
Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17
2100 København Ø Tlf. 35 29 10 00
Fax 35 29 10 01
CVR-nr 10 15 08 17
E-post [email protected] www.erst.dk
Høringssvar til:
[email protected].
d. 17. oktober 2016
Høring over udkast til lovforslag om modernisering af planloven
Hermed fremsendes Lejernes LO’s høringssvar til ovennævnte.
Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Fol-keparti
indgik i juni 2016 aftale om ”Et Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner,
borgere og virksomheder i hele landet”.
Aftalen udmøntes bl.a. ved:
Lovforslag om modernisering af planloven
Lovforslag om ændring af naturbeskyttelsesloven
Planloven er afgørende for byudviklingen i byerne. I 2014 gennemførte folketinget en
ændring, der betød, at kommunerne fik mulighed for at fastsætte krav om op til 25 pct.
almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen for nye boligområder. Lejernes LO
beklager, at det foreliggende forslag til ændring af planloven ikke udvider kommunernes
mulighed for at bygge almene boliger.
Den gennemførte ændring i 2014 sikrer ikke, at der kan opføres et tilstrækkeligt antal
betalelige almene boliger i storbyerne.
København, Frederiksberg og Aarhus kommune har i de sidste femten år mistet
tusindevis af betalelige boliger, fordi andelsboligerne og de privatejede udlejningsboliger
er steget voldsomt i pris. Der mangler boliger og ikke mindst studieboliger i storbyerne,
der kan betales af lavindkomster og almindelige indkomster, studerende og singler.
De private udlejningsboliger er steget i pris, fordi de bliver gennemgribende moderniseret
ved genudlejning. Ministeriet har tidligere anslået (i 2006), at ca. 2000 boliger pr. år bliver
moderniseret på denne måde, på landsplan. Moderniseringerne sker primært i de større
byer, hvor der er den største økonomiske gevinst forbundet hermed. En undersøgelse
udført af Lejernes LO i 2016 viser, at det snarere er over det dobbelte antal boliger, der
moderniseres gennemgribende hvert år.
Andelsboligerne er steget i pris, fordi de private udlejningsejendomme er steget i værdi,
netop på grund af det højere afkast som følger af at flere og flere lejeboliger
gennemgribende moderniseres ved genudlejning.
Adresse
Telefon
Bank
Telefax
Email
Reventlowsgade 14
4
1651 København V
33 86 09 10
5301 0381423
33 86 09 20
[email protected]
www.lejerneslo.dk
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
2
Folketinget er nødt til at dæmme op for denne udvikling. Byudviklingen ødelægger
sammenhængskraften i storbykommunerne. Boligmassen i byerne er ved at blive
domineret af dyre ejerboliger, dyre andelsboliger og dyre privatejede udlejningsboliger,
som enten er moderniserede eller som udlejes med fri markedsleje, fordi de er opført
efter 1991.
Lejernes LO opfordrer ministeren til at stoppe de spekulative moderniseringer af
privatejede udlejningsboliger ved genudlejning, sikre at andelsboligernes prisudvikling
ikke løber løbsk, øge kvoten for almene boliger i planloven og indføre en højere
huslejestøtte til almene boliger, sådan at en almen bolig i byen igen bliver en attraktiv
mulighed for mellemindkomsterne.
Derudover bør lovgivningen ændres, således at staten årligt udarbejder vejledende kvoter
for almene boliger i alle kommuner. Det skal ske ud fra en målsætning om et blandet og
socialt ansvarligt boligudbud til borgerne i kommunerne. Hermed vil staten bidrage til en
kvalificeret boligpolitisk debat i kommunerne.
Endelig opfordrer Lejernes LO regeringen til at skabe gode rammevilkår for alternative
studieboliger, sådan at kommunerne kan tillade etablering af flytbare studieboliger i
universitetsbyernes perspektivområder i en afgrænset periode på 10 år. Boligerne skal
ses som en løsning på et stort umiddelbart samfundsproblem.
Forslaget har efter vore oplysninger en bred opbakning i erhvervslivet, blandt
interesseorganisationer, fagforeninger, blandt store grundejere samt hos de studerendes
organisationer. Forslaget bør læne sig op ad den nuværende planlovgivning ift.
flygtningeboliger (den nuværende planlovs kapitel 2e).
Lovgivningen bør i dette tilfælde være afgrænset til studerende med en 10-årig periode
frem for 5 år. Loven kan yderligere afgrænses til at kun at omhandle byernes
perspektivområder.
En tilsvarende lov findes allerede i Sverige og har ført til opførsel af en del betalelige
studieboliger i Stockholm.
Med venlig hilsen
Helene Toxværd
Formand, Lejernes LO
Pdv.
Jesper Larsen,
Cheføkonom
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0372.png
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinje Allé 17
2100 København Ø
HØRINGSSVAR
VEDRØRENDE UDKAST
TIL LOVFORSLAG OM
MODERNISERING AF
PLANLOVEN
Danske Studerendes Fællesråd har med interesse læst udkast til lovforslag om modernisering af
planloven og har følgende kommentarer:
Vi er overordentligt tilfredse med kommunernes fortsatte mulighed for at stille krav om, at
25% procent af boligmassen skal være almene boliger, da det er et skridt på vejen til at sikre
at alle indkomstgrupper har råd til at bo i byerne.
Vi ser positiv på, at der udvides i mulighederne for at bygge midlertidige studieboliger. Dette
skal ses som en kortsigtet løsning på et større problem som er manglen på betalige boliger.
Rammen kan efter vores mening godt udvides fra tre til ti år, da nogle grunde ellers først skal
bygges på efter en årerække. Dog har vi en række forbehold med sådanne byggerier – vi er
klar over, at nogle af disse umiddelbart ligger uden for hvad der er beskrevet i planloven:
1.
2.
3.
4.
5.
Lejen skal være betalelig for alle indkomstgrupper, herunder studerende.
Kvaliteten skal være i orden.
Beboerne skal have samme lejerettigheder som andre lejere.
Beboerne skal have mulighed for at organisere sig i et fælleskab, som kan
repræsentere beboerne.
Ventelisterne på studieboligerne skal administreres af indstillingsudvalg, hvor
beboerne er repræsenteret og hvor behovskriterier er de gældende.
Vi opfordrer regeringen til at sikre gode rammer om de ovenstående punkter samtidig med at rammen
for midlertidige studieboliger udvides fra tre til ti år.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0373.png
På vegne af Danske Studerendes Fællesråd
Kristian Bruun
Næstformand og Levevilkårspolitisk ordfører
Tlf.: 28194502
E-mail: [email protected]
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0374.png
[email protected]
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Lisbeth Øhrgaard <[email protected]>
17. oktober 2016 17:41
[email protected]
Hanne Larsen; Michael Lauenborg
Kulturministeriets, Slots- og Kulturstyrelsens bemærkninger til udkast til lovforslag
om modernisering af planloven
Til Erhvervsstyrelsen
Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen, skal opfordre Erhvervsstyrelsen til – i konsekvens af, at kulturarven er en
national interesse – at indføje dette hensyn eksplicit i lovforslagets punkt 13 (vedr. § 5 b, nyt stk. 2). Sidste sætning
kommer således til at lyde:
”…, hvis udviklingsområderne ikke omfatter arealer med særlige natur-, miljø-,
kulturarvs-
og landskabsinteresser.”
Med venlig hilsen
Lisbeth Øhrgaard
Konsulent, arkitekt MAA
Arkitektur, Plan og Bygninger
Slots- og Kulturstyrelsen
Agency for Culture and Palaces
H.C. Andersens Boulevard 2
DK-1553 København V
T +45 3395 4200
M +45 3374 5122
[email protected]
| slks.dk
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0375.png
[email protected]
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Simon Bay Nielsen <[email protected]>
17. oktober 2016 18:35
[email protected]
Vedr. 2016-9996 Høring over udkast itl lovforslag om modernisering af planloven
Dansk Ejendomsmæglerforening har med tak modtaget forslag til lov om ændring af lov om planlægning i høring.
Hertil skal knyttes følgende kommentarer:
Ad. § 1, 21, 22:
Det fremgår af bemærkningerne til nærværende bestemmelse at:
”Med afskaffelsen af maksimale butiksstørrelser for udvalgsvarebutikker, vil der kunne planlægges for store butikker
med mange varer, eller butikker, der både forhandler særlig pladskrævende og ikke særlig pladskrævende varer i
bymidter, bydelscentre og aflastningsområder. Der vil dog fortsat være behov for at kunne udlægge særskilte arealer
til de butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer, som det vil være uhensigtsmæssigt at placere i et
centerområde.”
Det er foreningens opfattelse, at der foruden de eksempler på særlig plads- eller sikkerhedskrævende varer, der er
nævnt som eksempler i kommende § 5 n, stk. 1, nr. 3, er flere varegrupper, hvortil der bør kunne udlægges arealer til
butikker.
Listen af eksempler kan eksempelvis øges med køkkenforretninger, hvidevarer, gulv- og tæppeforretninger (herunder
flisercentre), farve- og tapetforretninger, genbrugsforretninger, musikudstyrsforretninger, brændeovne, cykler,
biludstyrforretninger (f.eks. dæk, fælge og udstødningsrør mv.), engrosvirksomheder når disse også har begrænset
salg til private, forretninger med pladskrævende varegrupper, f.eks. campingudstyr, jagtudstyr, lystfiskerudstyr m.v.
Hensigtsmæssigheden er for de nævnte eksempler tilsvarende de allerede affattede eksempler.
Foreningen skal opfordre til at fleksibiliteten for den enkelte kommune øges i dette henseende, ikke at lade
mulighederne indskrænke ved af fraskrive eksempelvis de i bemærkningerne nævnte
”…elektronik, tv/radio, edb m.v.,
hårde hvidevarer, boligtilbehør, tæpper og isenkram…”.
Endvidere skal det bemærkes, at det synes tilstræbt, at der til en enkeltstående butik, der forhandler pladskrævende
varer, eksempelvis tømmerhandel, kan tilknyttes butiksareal med udvalgsvarer, eksempelvis byggemarked. Det må
formodes, at dette også vil være tilfældet i den situation, hvor den særskilte butik med pladskrævende varer er
oprettet på areal udlagt efter bestemmelsens nr. 3, og ikke i bymidte, bydelscenter eller aflastningsområde, alternativt
er ophævelsen af stk. 2 ikke hensigtsmæssig.
Ad. § 1, 79, 85, 94:
Det må antages, at hensynet til de pensionister m.fl. der med de nye planlovsbestemmelser, får mulighed for at
benytte sommer-/fritidshusbeboelse efter 1 års ejerskab mod de tidligere 8 år, er tilsvarende for de pensionister, der
ejer eller erhverver sommerhus i byzone. Der er lagt op til, at lempe alene gældende for de sommer-/fritidshuse, der
er beliggende i sommerhusområder og landzone.
Henset også til, at der åbnes for øgede muligheder for overførsel af sommerhusområder til byzone, er det særligt
aktuelt at sidestille disse sommerhusejere i byzone med tilsvarende i de øvrige zoner, fsva. muligheden for
anvendelse til helårsbeboelse.
Hertil kan det overvejes, hvorledes en udlændings og/eller selvpensioneret persons stilling skal være, i det tilfælde at
vedkommende lovligt har erhvervet sig et fritidshus, og ønsker at tage helårsbolig i dette efter 1 års ejertid.
Undertegnede er til rådighed ved spørgsmål.
God dag.
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0376.png
Med venlig hilsen
Simon Bay Nielsen
Ejendomsmægler MDE
Mæglerfaglig konsulent
Dansk Ejendomsmæglerforening
Islands Brygge 43
2300 København S
Tlf.nr.: 70 25 09 99, Direkte: 32 64 45 31, e-mail:
[email protected]
Denne mail er blevet scannet af
http://www.comendo.com
og indeholder ikke virus!
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0377.png
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinje Allé 17
2100 København Ø
Høringssvar vedrørende lovforslag om
modernisering af planloven
Vi opfordrer regeringen til at skabe gode rammevilkår for, at kommunerne kan tillade etablering af
flytbare studieboliger i universitetsbyernes perspektivområder i en afgrænset periode på 10 år.
De privatfinansierede boliger skal ses som en løsning på et stort umiddelbart samfundsproblem og kan i
tillæg skabe arbejdspladser og vækst til gavn for hele Danmark.
Forslaget om at give tilladelse til flytbare studieboliger i universitetsbyernes perpektivområder i 10 år
nyder bred opbakning i Folketinget, i erhvervslivet, blandt interesseorganisationer, fagforeninger, blandt
store grundejere samt hos de studerendes organisationer. Konkret er der eksplicit støtte til forslaget fra
vigtige samfundsaktører på området som VELUX A/S, Dansk Metal, Dansk Byggeri, 3F, Lejernes
Landsorganisation, Danske Studerendes Fællesråd, Lejerbo og Refshaleøens Ejendomsselskab A/S.
Perioden bør være på 10 år,
​
da det at bygge studieboliger i stor skala er en investering, som kræver en
længere driftsperiode. En 3-årig periode med mulighed for forlængelse, som lovforslaget lægger op til,
giver ikke den fornødne sikkerhed og blokerer i praksis for privat finansiering af studieboliger.
En afgrænset 10-årig periode fjerner samtidig risikoen for ”permanentgørelse ad bagvejen”, som kan
være indbygget i forslaget om “
​
3 år med mulighed for forlængelse”
. Dette element skaber sikkerhed og
​
forudsigelighed og er afgørende for kommunerne i deres planlægning, men også for grundejerne, der på
lang sigt ønsker at anvende deres perspektivarealer til andre formål.
For at tydeliggøre åbningen for studieboliger i perspektivområderne bør “tidsbegrænsede” eller “flytbare
studieboliger” adskilles fra planlovens afsnit om midlertidig anvendelse generelt og i stedet gives sit eget
specifikke afsnit i loven.
Inspirationen til forslaget kommer fra den nuværende planlovgivning ift. det netop særskilte afsnit om
flygtningeboliger, der giver mulighed for opstilling af tidsbegrænsede boliger i fem år (den nuværende
planlovs kapitel 2e).
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0378.png
Lovgivningen bør i dette tilfælde være afgrænset til studerende med en 10-årig periode frem for 5 år.
Loven kan yderligere afgrænses til at kun at omhandle byernes perspektivområder. Områder, der for en
stor dels vedkommende, ligger tomme uden nærhed til naboer.
Studieboligerne kan ikke, som foreslået i lovforslagets bemærkninger, opføres via en traditionel
lokalplan. Det kan de ikke af flere årsager.
​
Dels er det ikke lovligt. En normal lokalplan forudsætter
adgang til infrastruktur, der netop er fraværende i perspektivområder.
Vi har desuden ikke kendskab til grundejere, der er interesserede i denne model, grundet den manifeste
risiko for at den permanente lokalplan ikke vil blive ændret på sigt.
Sidst er denne løsning tidskrævende, og den vil i praksis udhule den i forvejen begrænsede tidsperiode
med 1-2 år (en lokalplan i et perspektivområde vil i tillæg kræve et nyt tillæg til kommuneplan).
En tilsvarende lov, om mulighed for tidsbegrænsede studieboliger i 10-15 år, findes allerede i Sverige,
og har ført til opførsel af hundredvis af billige studieboliger i Stockholm.
På vegne af CPH Containers
Frederik Noltenius Busck
Direktør og partner
Telefon: 61688916
Mail: [email protected]
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Høringssvar,
- modernisering af planloven , 2016
Landsforeningen, Landsbyerne i Danmark.
( LID )
Landsforeningen ,Landsbyerne i Danmarkt vil med sit høringssvar lægge vægt på
at , Landistrikterne får bedre muligheder for iværksættere,-erhverv, og følgelig
bosætning , der er én naturlig del af iværksætteren i landistrikterne..
Der henvises til
erhvervs-og vækstminister Troels Lund Poulsens
fremsatte forslag til
Lov om ændring af lov om planlægning.
side 1-154.
side 3-4
pkt. 14-27
Kapitel 2d
Planlægning til butiksformål.
2.5 Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel
2.5.1. Gældende ret
Planloven indeholder i kapitel 2 d
bestemmelser om, hvordan kommunerne skal
planlægge for detailhandel. Detailhandelsbestemmelserne har efter
§ 5 l
til formål at fremme
et varieret butiksudbud i mindre og mellem-store byer samt i de enkelte bydele i de større
byer. Bestemmelserne skal sikre, at arealer til butiksformål ud-lægges, hvor der er god
tilgængelighed for alle trafikarter, især den gående, cyklende og kollektive trafik. Desuden har
bestemmelserne til formål at fremme en samfundsmæssig bæredygtig detailhandelsstruktur,
hvor transportafstande i forbindelse med indkøb er begrænsede.
Detailhandel skal efter
§ 5 m
placeres i den centrale del af byen; bymidten. Hensigten med
bestemmelsen er at styrke de eksisterende bymidter som levende og varierede
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
handelscentre. Bymidten har et stort kundegrundlag og høj tilgængelighed for især den
gående, cyklende og kollektive trafik. Hver by kan kun have én bymidte. Det er den enkelte
kommune, der fastsætter, hvor stort det samlede butiksareal i bymidten kan være.
Kommentar: Det kan vi ikke have noget imod.
I byer på over 20.000 indbyggere kan kommunalbestyrelsen efter
§ 5 p
planlægge for
bydelscentre i den centrale del af en bydel. Byer på mellem 20.000 og 40.000 indbyggere kan
have bydelscentre med et samlet butiksareal på maksimalt 5.000 m2. I byer med over 40.000
indbyggere fastsætter kommunalbestyrelsen det samlede butiksareal. Der skal være et
passende forhold mellem butiksarealet og bydelens størrelse.
Eksisterende bymidter og bydelscentre kan fastholdes og udvikles gennem planlægningen.
Ønsker en kom-mune at udvide en eksisterende bymidte eller et bydelscenter arealmæssigt,
og er der mere end 5.000 m2 butiksareal, skal det efter
§ 5 m, stk. 2,
ske med udgangspunkt
i den statistiske metode, som viser, hvor der er en koncentration og variation i en række
funktioner, som man forventer at finde i en bymidte. Det gælder f.eks..eks. butikker,
kulturtilbud samt privat og offentlig service. Der er fastsat nærmere regler om den statisti-ske
metode i bekendtgørelse nr. 1093 af 11.september 2007.
Efter
§ 5 m
kan eksisterende aflastningsområder fastholdes, men der kan ikke udlægges nye.
Dog kan er-hvervs- og vækstministeren for hovedstadsområdet og Århus fastlægge
aflastningsområder i et landsplandi-rektiv.
I bymidter bydelscentre og eksisterende aflastningsområder kan der efter
§ 5 q
planlægges
for dagligvarebu-tikker på op til 3.500 m2 og for udvalgsvarebutikker på op til 2.000 m2.
Dog kan der i byer med mere end 40.000 indbyggere hvert fjerde år planlægges for 3 nye
store udvalgsvarebu-tikker over 2.000 m2. Disse butikker skal placeres i bymidterne, men må
dog i hovedstadsområdet, Århus, Odense, Ålborg og Esbjerg alternativt placeres i
aflastningsområderne.
Uden for bymidten kan der udlægges lokalcentre til betjening af en begrænset del af en by,
en landsby, et sommerhusområde eller lignende. I lokalcentre kan butiksstørrelserne være op
til 1.000 m2. Det samlede areal til butiksformål i et lokalcenter kan efter
§ 5 p
være op til
3.000 m2. Uden for centerområderne kan der place-res enkeltstående butikker på op til 1.000
m2 til lokalområdets daglige forsyning.
Uden for centerområderne kan kommunalbestyrelsen efter
§ 5 n, stk. 1, nr. 3,
udlægge
arealer til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer. Det er
kommunalbestyrelsen, der fastsætter størrelsen på den enkelte butik og på det samlede
butiksareal til sådanne butikker. Planloven indeholder en udtømmende liste over de særlig
pladskrævende varer, som er biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer,
tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. Møbelbutikker kan dog kun
placeres i områder udlagt til butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer, hvis
kommunalbestyrelsen kan redegøre for, at placering i bymidten ikke er mulig.
Kommentar:
Ovenstående kan vi imidlertid ikke acceptere, da enhver kommune selvfølgelig ser på
sit eget område, og derved ikke tager hensyn til nabokommunens negativ følger af
større centre.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Lovudkastet er en kæmpe mundfuld, som er svær at overskue. Læs også ministerens
begrundelse for at ødelægge betingelserne for de små købmænd og brugser i
lokalområderne, med efterfølgende skolenedlæggelser og landsbydød på side 36 stk
2.5.2.
Kapitel 2d , Kommenteret Kjeld Kramsbjerg
Kapitel 4
Kommuneplanlægning
30.
§ 11a Nuværende stk.15
tilføjes. )
Citat ,planloven angiver.:
Sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier,herunder beliggenhed af værdifulde
kulturmiljøer og andre
væsentlige kulturhistoriske
bevaringsværdier.
Der bør her bemærkes at bevaringsværdige bygninger i landistrikterne, og
registrering af kulturmiljøer skal indgå i kommuneplanlægningen.
De fredede bygninger er registreret.
NB. der henvises i øvrigt til REALDANIAS projekt Collektive Impact-
BYGNINGSARVEN I LANDISTRIKTERNE.
36.
§ 11b, stk. 14 ( tilføjelse )
citat: sikring af at erhvervsarealer langs motorvejen forbeholdes transport-og
logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder.
Komentar, der her indføres, at virksomheder som busselskaber, sikrings-og
redningsenheder, samt anlæg for tank, og rastepladser .
Eksempel.
Bus – og rejseselskaber belaster erhvervsområder og landsbyer hvor de som
iværksættere er startet med et enkelt køretøj – det udmynter sig i kørsel, støj, start
og opvarmning og virksomhederne bør placeres udenfor såvel udlagte
erhvervsområder, som i de nævnte landsbyer.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0382.png
Så placeringsmulighed ved af-og tilkørsel til motorvej vil være optimal.
.
Redningsenheder , tæt ved til-og afkørsler, her tænkes placering af stationer,
redningshelikopter, med afmærket landingsplads.
Supersygehusene lægges ved motorvejsudfletninger.
Tank, og rastepladser langs motorveje hører naturligt herunder, som de er i dag,
men bør nævnes..
Bemærkninger til lovforslaget.
Side 14.
Under gennemgang af lovforslaget er der her kommentar og synspunkter til de
anførte bemærkninger,
side 20
Kystnære små campingpladser,
Der nævnes campingreglementet, ændringer og øget aktivitet-
men de mindre campingpladser, langs kysten mangler mulighed for udbygning,
med pladser og aktivitetsmuligheder, det kan være nogle få pladser som giver eet
tilskud til den kystturisme der i det små skal styrkes.
side 21
Naturbeskyttelsesloven
Beskyttelseslinier som skovbyggelinien på 300meter
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0383.png
Eksempelvis kunne én bestemmelse omkring denne være,- afskæres
beskyttelseslinien af én større motor-eller trafikvej ophører denne ved vejanlæget,
det giver ikke mening med uhensigtsmæssige beskyttelsesområder på vejanlæggets
modstående side.
NB.: Der er allerede i Naturbeskyttelsesloven lempet såfremt der er eksisterende
bebyggelse mellen evt. skov og bebyggelsen.(lovbek. 951 af 2013 )
Der tænkes her især på bebyggelse langs motorveje, statsveje og ”de gamle
amtsveje”.
side 47.
Omdannelseslandsbyer,
her bør én bemærkning omkring ”storparceller” indføres
og indgå i betragtningen omkring Landsbyafgrænsning.
side 48.
Erhverv i landistrikterne.
Større landbrug er i dag en blanding af landbrug-og ”andet erhverv”.
Mange større landbrug er en blanding af vognmandsforretning og ordinær
landbrug.
Eksempel.: egen
Lastvognskørsel med dyretransporter.
do. halmtransporter til kraft/varmeværker.
do. egen transport til aftager af produkter.
side 50-51.
Virksomheder i landistrikterne.:
Angivelser som 500m2 byggeri og 5-10ansatte, som eksempel en tømrervirksomhed
i en tidligere landbrugsbygning.
Her skal bemærkes at tømrervirksomheder, og des tillige i dag er en form for
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0384.png
montagevirksomheder, hvor der måske optræder 20mand på firmaet men faktuelt
er der en 4-5 mand ”hjemme”.
Ligeledes er disse virksomheder i dag, med små værksteder og montagestationer
for leverancer til montage.
side 84.-85
Omdannelseslandsbyer.
Citat.:Udpegning
af omdannelseslandsbyer skrives skal ske på grundlag af følgende
kreterier.
Der mangler en pasus –” at henvendelsen skal komme nedefra” - fra borgerne.
Omdannelse omkring en-eller flere landsbyer skal komme fra landsbyen-eller
landsbyernes borgerforening, lokalråd eller svarende.
Her er tillige hensyn til sogne-sogneafgrænsninger, såfremt der indgår én kirke, et
sogn eller flere.
side 88
Erhverv langs motorveje.
Som angivet under kommentarer til lovudkastet pkt. 36- §11b stk. 14 på peges at
virksomheder , tung tranportvirksomheder, logistik m.m. hører hjemme, direkte
eller tæt op af motorvejsafkørsler.
Ligeledes peges her på persontransporterende virksomheder, bus- og
rejseselskaber med kort afstand til motorvejssystemet.
Eksempel.: VESTERSKERNINGE BUSSER, der d.d. tæller ca. 120-30 mini- og
turistbusser.
Firmaet har som mange andre stadepladser i små landsbyer der belastes af
støj,forurening ,og trafikale gener, og hører ej heller ikke hjemme i
erhvervsområder med til-frakørselsproblemer.
Placering ved motorvejsafkørsel er optimal.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0385.png
Redningsenheder,tæt op af afkørsel, hurtig afgang mod hospitaler der af samme
grund placeres nær motorvej-afkørsel, og selvfølgelig med helikopter tilgang.
Tank og rastepladser placeres ved motorveje, og ikke ved af-og tilkørselsramper,
side 99.
Kulturmiljøer, kulturarv, bevaringsværdige bygninger i Landistrikterne.
Én af vore nationale skatte er kulturmiljøer, egns særpræg , de bevaringsværdige
og fredede bygninger, der i samstem med øvrig nyere-og ny bebyggelse skal
afstemmes.
I kommuneplanlægningen skal der tages fat på disse forhold inden forfaldet.Der
skal planlægges for kulturmiljøer, bevaringsværdige bygninger, gamle
præstegårde og kirker har vi igennem århundrede bevaret.
Præstegårdene er snart forbi-kirkerne må ikke stå ene tilbage.
Turisme!!
Mvh.
Landsforeningen , Landsbyerne i Danmark.
Steen Kjær
[email protected]
17.0ktober 2016
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0386.png
Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Sendt pr. mail til [email protected] og cc [email protected]
Roberthus, Tybovej 2
DK-6040 Egtved
T
+45 6131 3636
F
+45 6131 3641
M
[email protected]
W
www.landdistrikterne.dk
Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om modernisering af planloven
Sendt pr. mail til [email protected]
Landdistrikternes Fællesråd takker for høringen og skal fremkomme med følgende
bemærkninger:
Bemærkninger til udkast til lovforslag
Formålsbestemmelse:
Det
vurderes
at
være
hensigtsmæssigt
at
ændre
formålsbestemmelsen, således at der kommer fokus på bedre muligheder for at skabe vækst
og udvikling i hele Danmark samtidig med, at der fortsat værnes om landets natur og miljø.
Dette
sker
med
undtagelse
af
de
dele
af
udkastet,
der
vedrører
detailhandelsbestemmelserne.
Fokusering af de nationale interesser: Landdistrikternes Fællesråd mener umiddelbart, at det
giver god mening, at de nationale interesser fokuseres til fire interesseområder: Vækst og
erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse samt hensyn
til nationale og regionale anlæg. På detailhandelsområdet er det imidlertid afgørende, at
hensyn til vækst og erhvervsudvikling ikke overskygger hensyn til en finmasket
detailhandelsstruktur.
Oprydning i ikke udnyttede reservationer til ferie- og fritidsanlæg og mulighed for etablering af
nye forsøgsprojekter: Det vurderes at være positivt at foretage en generel oprydning i ikke
udnyttede kystnære reservationer til ferie- og fritidsanlæg, der lægger beslag på kyst og natur
i den fysiske planlægning. Landdistrikternes Fællesråd støtter endvidere at, aftalepartnerne
efter oprydningen tager stilling til antallet af potentielle nye forsøgsprojekter for kyst og
naturturisme. Landdistrikternes Fællesråd støtter i den forbindelse 15 nye forsøgsprojekter.
Nye muligheder i kystnærhedszonen: Landdistrikternes Fællesråd bakker op om at der gives
mulighed for, at erhvervs- og vækstministeren, med baggrund i et velbegrundet ønske fra en
kommunalbestyrelse, kan udpege udviklingsområder til byudvikling og anlæg i områder uden
særlige landskabs- natur- eller miljøinteresser. Det bør sikre muligheder for udvikling af både
byer og landsbyer, men også sikre muligheder for anlæg og virksomheders udvikling, samt
udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder.
Mulighederne er vigtige for de kystnære landdistrikter og for de små øer hvoraf mange har en
størrelse, hvor hele øen ligger i kystnærhedszonen.
Landdistrikternes Fællesråd havde gerne set at der blev mulighed for at udpege flere
sommerhuse end de 6.000 sommerhuse i lovforslaget, da udpegningen af de 6.000
sommerhuse er under forudsætning af, at kommunerne tilsammen tilbagefører 5.000
ubebyggede sommerhusgrunde til genudlægning af Erhvervs- og Vækstministeriet.
Der er i forvejen behov for fleksibilitet i udpegningen af de specifikke udpegede områder i hver
kommune, da udnyttelsen af udlagte sommerhusområder hænger sammen med et områdes
attraktivitet. Det er positivt, at denne fleksibilitet bliver mulig.
Landdistrikternes Fællesråd kan i øvrigt tilslutte sig kriterierne for udlægning af
sommerhusområder i kystnærhedszonen.
.
I takt med at ældre i støre omfang kan få mulighed for at bebo deres sommerhus som
helårshus, og at antallet af uger et sommerhus kan anvendes desværre ikke vil gavne i
højsæsonen, hvor der aktuelt er behov for flere sommerhuse mange steder, så burde der fra
Erhvervs- og Vækstministeriet nyudpeges yderligere 1.000-2.000 sommerhusgrunde i den
kommende planperiode.
Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel: Det er Landdistrikternes Fællesråds vurdering, at
det er overordnet set er bekymrende, at størrelsesgrænserne for dagligvarebutikker øges.
Dato: 14. oktober 2016
Enhed: Sekretariatet
Ansvarlig medarbejder: NJA
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 41 danske land- og yderkommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,1 millioner danskere.
Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt en lang række landsbyer og landdistriktsråd.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0387.png
Landdistrikternes Fællesråd frygter, at lempelserne af detailhandelsbestemmelserne medvirker
til at svække fundamentet for dagligvarebutikker uden for de store byer, hvilket vurderes at
have en negativ indflydelse på butiksudbuddet og tilgængeligheden.
Landdistrikternes Fællesråd har følgende konkrete bemærkninger til de enkelte bestemmelser:
Til § 5 l, nr. 3
Bestemmelsen beskriver formålet med detailhandelsplanlægning og med udkastet til
lovforslaget ændres og udvides denne væsentligt. Det indskrives for eksempel, at formålet
med detailhandels-planlægningen er at skabe gode rammer for ”velfungerende markeder” og
en ”effektiv butiksstruktur”.
Landdistrikternes Fællesråd er bekymrede over, at de nævnte definitioner ikke er
operationaliserede eller nærmere beskrevet, hvilket muligvis kan føre til en væsentlig
fortolkningstvivl og deraf manglende retssikkerhed.
Landdistrikternes Fællesråd støtter, at der i de almindelige bemærkninger står anført,
kommunerne i deres planlægning skal tilse, at alle befolkningsgrupper har adgang til
detailhandel, således at ingen ekskluderes. Rådet forventer, at denne bemærkning henfører,
at der i alle tilfælde er konkurrencemæssige hensyn, som tilsiger, at alle befolkningsgrupper
skal have adgang til lokal dagligvarehandel.
Til § 5 m, stk. 2
Med udkastet til lovforslaget ophæves kravet i bestemmelsen om, at bymidter og bydelscentre
skal afgrænses efter den såkaldte statistiske metode. Det fremgår samtidig, at at det ikke er
hensigten at ændre de hensyn, der ligger bag de nuværende regler om at sikre levende
bymidter.
Landdistrikternes Fællesråd vurderer, at det er uhensigtsmæssigt at ophæve den statistiske
metode, da det kan skabe fortolkningstvivl i forhold til den kommunale afgrænsning af
bymidter. Landdistrikternes Fællesråd tilråder samtidig, at det i den kommende vejledning
bliver understreget, at de nuværende hensyn skal fastholdes.
Til § 5 n, stk. 1, nr. 1 - 3
I henhold til det foreslåede stk. 1 bliver det tydeligt, at der nu igen kan udlægges nye
aflastningsområder. Landdistrikternes Fællesråd vurderer, at aflastningsområderne kan være
til skade for lokale dagligvarebutikker i landsbyerne. Rådet mener derfor, at det i vejledningen
bør indskrives et hensyn om, at fastholde en decentral dagligvareforsyning og et bredt, lokalt
tilpasset sortiment.
Til § 11 a, stk. 13
Med bestemmelsen bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til i et landsplandirektiv at
udlægge arealer til byvækst, når der er tale om projekter, der har afgørende regional eller
national betydning for vækst og udvikling.
Landdistrikternes Fællesråd støtter bestemmelsen, men understreger, at eventuelle
udpegninger bør ske efter dialog med forligspartierne.
Planlægning for byvækst: Landdistrikternes Fællesråd bakker op om at der indføres klare og
fleksible regler for kommunernes udlæg til byvækst med forbehold for, at den kommende
vejledning indskærper, at der skal tages hensyn til det lokale erhvervsliv i.e. dagligvarebutikker
i landdistrikterne jf. tidligere bemærkninger.
I forbindelse med planlægning for byvækst er der to forhold som gør sig gældende.
Planlægning for byvækst
med henblik på stram styring af byvækst
eller planlægning for
byvækst
med henblik på potentiel byvækst.
I byer med stor vækst er det forståeligt at der skal være stramme rammer for udviklingen i
byvækst. I flere land- og yderkommuner, hvor der dog fortsat er behov for ny boligudlægning,
er der behov for, at en kommune kan planlægge efter potentiel byvækst i flere centerbyer og
landsbyer, velvidende at der kun visse steder reelt vil ske byvækst, og at resten af områderne
dermed ikke vil blive udnyttet i en 4-årig planperiode. Grænsen for hvor stort areal en
kommune kan udlægge til byvækst bør derfor, for at sikre en fleksibel planlægning, forholdsvis
være større i land- og yderkommuner end i bykommuner.
Planlægning for produktionserhverv: Landdistrikternes Fællesråd støtter op om, at der indføres
regler om planlægning for produktionserhverv, som sikrer udlæg af erhvervsområder, der
forbeholdes produktionsvirksomheder, ligesom erhvervsarealer langs motorveje bliver
forbeholdt transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder.
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 41 danske land- og yderkommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,1 millioner danskere.
Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt en lang række landsbyer og landdistriktsråd.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0388.png
Mere fleksibel administration samt differentierede og kortere høringsfrister: Med udkastet gives
der mulighed for dispensationen fra lokalplaner til midlertidige aktiviteter f.eks. studieboliger,
hvilket Landdistrikternes Fællesråd støtter.
Rådet ser sig imidlertid ikke i stand til at bakke op om, at der bliver skabt en mere fleksibel
planadministration med kortere høringsfrister, da hensynet til den demokratiske proces og
inddragelse af relevante parter vejer tungere end hensynet til projektudviklere.
Landdistrikternes Fællesråd mener, at den foreslåede forkortelse er retssikkerhedsmæssig
betænkelig, da ikke alle parter med interesse i et konkret projekt nødvendigvis bliver hørt
direkte.
Digitalisering: Landdistrikternes Fællesråd påskønner, at PlansystemDK udbygges for at sikre
fuldt digitale planer.
Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne: Landdistrikternes Fællesråd kan tilslutte sig at der
sikres bedre og større udvidelsesmuligheder for ejendomme som indgår i landbrugsdrift
sammen med andre ejendomme. Det tager højde for nye samdriftsformer og
strukturudviklingen.
Landdistrikternes Fællesråd bakker op om, at borgere og virksomheder kan anvende
eksisterende overflødiggjorte landbrugsbygninger og andre bygninger med anden tidligere
anvendelse uden landzonetilladelse. Dette gælder uanset virksomhedens størrelse og skal
dermed ikke kun gælde mindre virksomheder.
Til gengæld ønsker rådet, at virksomheder uanset antal ansatte sikres udvidelsesmuligheder
uden landzonetilladelse op til 1.000 kvm. fremfor de 500 kvm. i lovforslaget.
Landdistrikternes Fællesråd kan tilslutte sig, at grænsen for krav om landzonetilladelse til om-
og tilbygning hæves fra 250 kvm. til 500 kvm.
Landdistrikternes Fællesråd støtter endvidere, at hver kommune kan udpege 2 omdannelses-
landsbyer i hver 4-årig planperiode. Det er et meget vigtigt tiltag, og det er vigtigt at
kommunerne får færrest muligt begrænsninger, for at kunne skabe nye udviklingsrammer.
Rådet anser det som værende positivt med længere frister for anvendelse af
landzonetilladelser fra 3 til 5 år. Det vil give ansøgere mulighed for at lave mere langsigtet
strategisk planlægning samt imødekomme de tidsmæssige udfordringer der kan være ved at
etablere byggeri i landzonen.
Endvidere bakker Landdistrikternes Fællesråd op om at der ved erstatningsbyggeri og
nedrivning kan gives en forlænget landzonetilladelse helt op til 10 år. Det vil motivere flere
ejendomsejere til at nedrive skæmmende bygninger, som ellers vil blive stående længere tid
for at bygningsejer ikke vil miste byggeretten ved en senere lejlighed.
Udvidede muligheder for anvendelse af sommerhuse: Landdistrikternes Fællesråd tager
positivt imod, at brugsperioden for sommerhuse i sommerhusområder forlænges fra de
nuværende 26 uger til 34 uger. Derudover støtter rådet, at pensionisters ret til at anvende
deres sommerhus til helårsbeboelse udvides til at gælde pensionister, der ejer en fritidsbolig i
landzonen.
Øvrige ændringer - modernisering og forenkling: Landdistrikternes Fællesråd har ingen
bemærkninger til punktet, da der ikke umiddelbart foreligger landdistriktsmæssige
konsekvenser.
Afsluttende bemærkninger
Landdistrikternes Fællesråd havde gerne set at der under hensyntagen til natur og miljø havde
været mulighed for at udlægge nye boliger i det åbne land. Det er et element der ikke er med i
planlovsforslaget. Der fjernes årligt et stort antal bygningsmatrikler i landzonen i forbindelse
med nedrivning af dårlige og faldefærdige boliger samt nedrivning af erhvervsbyggeri.
I den forlængelse kunne der allerede nu i langt de fleste kommuner udstedes nye tilladelser til
bolig i det åbne land uden at det ville medføre øget pres på det åbne land.
Fremadrettet når et nærmere bestemt antal tilladelser nationalt fordelt på kommuneniveau var
opbrugt, så kunne ordningen fortsætte ved, at man som interesseret bolig-bygger i det åbne
land skulle nedrive en bolig/erhvervsejendom inden denne byggeret kunne flyttes til en ny
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 41 danske land- og yderkommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,1 millioner danskere.
Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt en lang række landsbyer og landdistriktsråd.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0389.png
placering.
Landdistrikternes Fællesråd håber, at Erhvervs- og Vækstministeriet vil igangsætte en analyse
af hvor mange selvstændige bygningsmatrikler, der er blevet fjernet i det åbne land siden 2000
med henblik på at vurdere, hvor mange nye bygninger i det åbne land. der vil kunne etableres.
Organisationen stiler sig gerne til rådig for yderligere dialog.
En kopi af høringssvaret er ligeledes fremsendt til orientering i Folketingets Udvalg for
Landdistrikter og Øer (ULØ).
Med venlig hilsen
Landdistrikternes Fællesråd
Steffen Damsgaard
Formand
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 41 danske land- og yderkommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,1 millioner danskere.
Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt en lang række landsbyer og landdistriktsråd.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
REGERINGENS UDKAST TIL LOVFORSLAG TIL ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING
Generelle bemærkninger
17.10.2016
Udviklingen på planområdet de seneste årtier har fået mange til at se frem til en modernisering af den
nuværende planlov, som gør fysisk planlægning i Danmark med dens mange lovmæssige undtagelser og
tilføjelser mere enkel og overskuelig. Det foreliggende lovforslag vil imidlertid ikke føre til en planlægning,
der er et strategisk og effektivt redskab for stat, kommuner og borgere. Den nye planlov burde være en
grundigt gennemarbejdet revision, men forekommer mere at være lapperi på et i forvejen sammenlappet
lovgrundlag. Blandt alvorlige konsekvenser vil være, at planlægningen for borgerne fortsat bliver
uigennemskuelig og sværere at påvirke på grund af korte høringsfrister. Kommunernes muligheder for at
gennemføre en effektiv planlægning svækkes, fordi loven giver ret til tilfældig lokalisering af byfunktioner i
landzone uden tilladelse. Endelig indeholder loven en række uklare begreber samt upræcise beføjelser til
ministeren, som gør det svært for borgerne at forstå det reelle retsgrundlag og at deltage i planprocessen.
Uanset planlovens formål blandt andet er at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i
planlægningsarbejdet, synes lovforslaget ikke at betyde mere men mindre offentlighed omkring
planlægningen. Lovforslaget giver kommunalbestyrelserne en række muligheder for at fastsætte kortere
høringsfrister end hidtil, som primært må have til formål at lette kommunernes administration. Høring om
kommuneplaner og lokalplaner nedsættes fra 8 uger til min. 4 uger, og lokalplaner af
”mindre betydning”
skal kun i høring min. 2 uger. Når man ved, hvor svært det kan være for en borger eller privat forening at
sætte sig ind i et planmateriale og formulere en evt. indsigelse, er lovændringen et alvorligt tilbageskridt,
som virker begrænsende for borgernes deltagelse i planlægningen og svækker følelsen af retssikkerhed.
Det bør ikke kun være administrative hensyn, der bestemmer høringsreglerne ved offentlig planlægning.
Lovudkastet lægger op til, at staten indskrænker sin indflydelse på kommunernes planlægning yderligere
f.eks. gennem færre indsigelser og på færre områder. Det efterlader imidlertid spørgsmålet, om hvilken
rolle staten ønsker at spille fremover for at påvirke samfundsudviklingen. Er det kommunerne, som er
tildelt den dominerende rolle i plansystemet, der skal kontrollere sig selv, eller er det borgere og private
foreninger, der alene fremover skal overvåge både stat og kommuner med hensyn til, om love og regler,
planer og intentionerne bag efterleves i planlægningen?
Staten vil fremover kun fokusere på 4 nationale interesser (vækst og erhvervsudvikling, natur- og
miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse samt hensyn til nationale og regionale anlæg). Det
fremgår ikke, hvordan andre interesser af national og regional betydning skal varetages. Hvem skal
eksempelvis træffe afgørelse i regionale sager, hvor to eller flere kommuners planer er i konflikt med
hinanden.
Regeringens lovudkast supplerer planlovens formål med ”at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og
vækst” og ”i hele landet”. Det skal angiveligt ”styrke mulighederne for vækst, beskæftigelse og bosætning i
hele Danmark”, idet ”uden for de største byer og i landdistrikterne er man udfordret af faldende
beskæftigelse, et svagt boligmarked og ændret befolkningssammensætning”. Imidlertid er mange af
bestemmelserne, herunder især bestemmelserne om fritagelse for tilladelse og planlægning i landzone,
generelle og gældende for landdistrikter også inden for de store byers opland. Det vil formentlig betyde, at
de svage egne alligevel ikke kan tiltrække den tilsigtede udvikling i konkurrencen med de store byers
oplande.
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0391.png
Tilfældig spredning af bymæssige funktioner, dvs. erhverv og bosætning, der ikke har funktionel tilknytning
til landbrug og det åbne land vil have en række negative konsekvenser. Det er kendt i mange lande og af EU
under betegnelsen ”urban sprawl”, men i Danmark er det undgået i kraft af opdelingen i by- og landzoner.
En spredning af byfunktioner vil bryde med det oprindelige formål med landzone, nemlig at friholde
jordressourcerne til jordbrugserhverv og gennem bevidst planlægning af byområderne undgå en tilfældig
uhensigtsmæssig og usammenhængende byudvikling i det åbne land. Derved sikres bedst et miljømæssigt
bæredygtigt by- og trafikmønster, hvor investeringer i overordnet infrastruktur og offentlig og privat service
kan udnyttes til gavn for flest muligt. En spredning af byfunktioner vil alt andet lige medføre ekstra
individuel biltransport, vanskeligere grundlag for kollektiv trafikbetjening samt øgede kommunale udgifter
til betjening af borgerne (f.eks. skolekørsel, hjemmehjælp, renovation mm.).
Tilfældig spredning af flere og flere byfunktioner vil tendere mod en generel urbanisering af det åbne land,
som er med til at udviske forskellen mellem by og land, hvilket præger mange andre lande, der ikke har haft
en konsekvent forvaltning af landzone og landdistrikter. Derved ødelægges de kvaliteter, som folk søger og
bosætter sig efter i landdistrikterne. Som alternativ til lovændringens spredte hjælpeløsninger foreslås det,
at regeringen mere grundlæggende undersøger og overvejer det langsigtede vækstpotentiale i specielt de
svagt stillede landdistrikter. Der er et betydeligt ikke-undersøgt fremtidigt potentiale for både økonomisk
og miljømæssig bæredygtig udvikling af jordbruget og dertil nært knyttet produktion samt af befolkningens
rekreation og fritidsliv samt af natur- og kulturturisme.
Lovudkastets fokusering på nye altovervejende ikke-landbrugsmæssige aktiviteter i landdistrikterne kan
måske midlertidigt afhjælpe enkelte landbrugs og ejendommes økonomiske problemer. Men det vil langt
fra være tilstrækkeligt til at løse landbrugets og landdistrikternes strukturelle og økonomiske problemer på
langt sigt. Lovændringen vil betyde, at man kunstigt fremmer en række nye økonomiske sideaktiviteter for
landbruget, i stedet for at sikre det en mere effektiv struktur og bedre betingelser for landbrugsproduktion.
Skal udlejningsvirksomhed mv. til byerhverv være en fremtidig væsentlig indtægtskilde for landbruget, vil
det vel også kræve ændring af landbrugslovgivningen?
Lovforslaget udpeger kysterne som en national interesse og bevarer kystzonen. Imidlertid giver forslaget en
række nye bebyggelsesmuligheder i kystzonen, der efterhånden kan ødelægge eller svække kysternes
rekreative og landskabelige værdi (mulighed for nye udviklingsområder og forsøgsprojekter hvert 4. år, nye
sommerhusområder, og nye byudlæg, omdannelseslandsbyer i kystzonen) Dermed er der risiko for, at
formålet med en kystzone, der generelt holdes fri for ny bebyggelse, undergraves og ikke længere giver
mening.
Det fremgår ikke af lovforslaget og den tilhørende betænkning, hvilke regler der kommer til at gælde i
hovedstadsområdet, der i øjeblikket er omfattet af landsplandirektivet, Fingerplan 2013. Vil lovforslagets
lempede landzoneregler også gælde i landzonen i hovedstadsområdet, dvs. i de grønne kiler og det øvrige
det øvrige hovedstadsområde? Lempelserne i lovforslaget vil i hovedstadsområdet være i klar modstrid
med landsplandirektivets hovedprincipper for den overordnede Fingerbystruktur. Der vil i givet fald være
risiko for en tilfældig og snigende urbanisering og spredning af byfunktioner uden for de byområder, som
landsplandirektivet og kommuneplanerne fastlægger.
Konkrete bemærkninger til de enkelte bestemmelser
§ 1 (1 og 3) Lovens formål
Betyder
”vækst og udvikling i hele landet samt gode rammer for erhvervsudvikling og vækst”,
at
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0392.png
landdistrikter i svage egne og landdistrikter gerne må få en svag udvikling, mens landdistrikter i de større
byers opland kan opleve en stærk udvikling?
4a (8) Feriecentre og nye sommerhusområder - turismeprojekter
Lovforslaget lægger op til, at der kun kan etableres feriecentre, hvor der tilknyttes et større
sommerhusområde. Udlæg af større sommerhusområder og turistanlæg ved kysterne kan medføre
betydelige indgreb i landskab og natur. Det vil være nødvendigt med landskabsplanlægning og
bebyggelsesplaner og arkitektur af høj kvalitet. Hvordan sikres kommunerne tilstrækkelig kompetence til
opgaven?
§ 5b (13) Udviklingsområder i kystnærhedszonen – udvidet mulighed for nye sommerhusområder og
byudlæg samt overførsel af sommerhusområde til byzone
Lovforslaget vil betyde en væsentlig svækkelse af formålet med at opretholde en kystzone, hvor landskabet
holdes fri for bebyggelse og anlæg. Det vil være nødvendigt med en betydelig statslig styring af
udpegningen af udviklingsområder, deres indhold og tilpasning til landskab og natur. Ministeren kan fravige
forbuddet mod udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Endvidere kan ministeren ”i særlige
tilfælde” tillade nyudlæg af et areal til byzone. Hvordan vil staten sikre, at kriterierne for nyudlæg til
sommerhus- og byområder samt overførsel af sommerhusområder til byzone overholdes?
§ 5l (14) Mindre vægt på gang-, cykel- og kollektiv trafik til detailhandelsbutikker
Tilgængelighed for individuel biltrafik opprioriteres indirekte til fordel for miljømæssigt og socialt mere
bæredygtige transportformer. Dette medvirker til en lokalisering af detailhandel, der øger omfanget af
biltransport.
§ 5n (21) Mulighed for udlæg af aflastningsområder overalt – byspredning
Lovforslaget giver mulighed for fri lokalisering af aflastningsområder ud fra et skønnet kundegrundlag.
Dette vil medvirke til spredning af byfunktioner uden for bymidter og bycentre – og dermed risiko for øget
bilkørsel og vanskelig kollektiv trafikbetjening og tilgængelighed for svage grupper. Hvordan vurderes og
sikres det, at en kommunes skøn af kundegrundlag for detailhandelsudbygning er kvalificeret? Vil
Erhvervsstyrelsen tage sagen op, hvis to nabokommuner ikke er enige om en udbygning med detailhandel?
§ 5r (26) Mulighed for store dagligvare- og udvalgsvarebutikker overalt – byspredning
Lovforslaget betyder mulighed for store dagligvarebutikker hæves fra 3.500 til 5.000 m2, og
udvalgsvarebutikker kan få ubegrænset størrelse uden for bymidter og bycentre. Dette vil medvirke til
spredning af byfunktioner uden for bymidter og bycentre og dermed risiko for øget bilkørsel, vanskelig
kollektiv trafikbetjening og tilgængelighed for svage grupper.
§ 11a (30) Grønt Danmarkskort
Det statslige grønne Danmarkskort skal implementeres via kommuneplanerne. Det er afgørende, at det
statslige udpegningsgrundlag tilvejebringes hurtigt, hvis det skal have indflydelse på den for kommunerne
og borgerne bindende planlægning.
§ 11a (32) Omdannelseslandsbyer – forebyggelse af miljøkonflikter ved produktionsvirksomhed?
Hvordan sikres det, at der ikke sker en
”reel byudvikling”
med negative landskabelige, kulturhistoriske og
naturmæssige konsekvenser? Kriterierne for fastlæggelse af omdannelseslandsbyer forekommer ikke
tilstrækkeligt præcise. Muligheden for at fastlægge omdannelseslandsbyer vil også medvirke til yderligere
bebyggelse i kystzonen. De nye byggemuligheder for landzonelandsbyer vil medvirke til spredning af
3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0393.png
byfunktioner i det åbne land.
Lovforslaget åbner også mulighed for at sikre afstand, ”bufferzoner”, så områder uden om
produktionsvirksomhed friholdes for miljøfølsom anvendelse. Det hensyn tager forslaget dog ikke til
landbrugets produktionsbygninger, anlæg og drift, hvor der er særlig risiko for miljøgener , når der tillades
mere beboelse i landzone, kontorvirksomhed mm..
§ 11a (34) Diskutabelt kriterie for udlæg af ny byzone samt ministerbeføjelse til byzoneudlæg
Opgørelse af behov for byudlæg ud fra de sidste 12 års byggeri er ikke operationelt. Flere kommuner, f.eks.
i hovedstadsområdet, kan ikke udbygges yderligere eller kan ikke udbygges uden indgreb i værdifulde
grønne kiler eller natur. Der bør ikke være en automatisk ret til byudlæg, men derimod bør byudviklingens
omfang fastlægges ud fra lokale og regionale og landsplanmæssige hensyn og principper. Hvordan
”modvirke spredt og usammenhængende bebyggelse i det åbne land”
fremover, der er tilkendegivet som
lovforslagets hensigt?
Med lovforslaget får ministeren beføjelse til
”i særlige tilfælde”
at tillade udlæg af areal til byzone. Det er en
vidtgående bestemmelse, hvor ministeren kan gå konkret ind i planlægning overalt i landet og dermed
bryder med princippet om, at kommunernes planlægning skal være det primære redskab i plansystemet.
Det er ikke klart defineret, hvad der forstås ved særlige tilfælde.
§ 11a (34) Mulighed for fødevarevirksomheder uden for byzone – risiko for byspredning
Lovforslaget indebærer, at eksisterende fødevarevirksomheder med besøgsfaciliteter, der bidrager til
turisme, kan fastlægges i kommenplanens rammer. Forudsætningen for lokalisering af fødevarevirksomhed
i landzone bør imidlertid altid være en planmæssig vurdering af virksomhedens størrelse, art og forholdet
til omgivelserne. Bestemmelsen kan betyde en utilsigtet permanentgørelse og spredning af byfunktioner i
det åbne land.
§ 11e (44) Uhensigtsmæssig lokalisering af aflastningsområder – byspredning
Lovforslaget giver mulighed for fri lokalisering af aflastningsområder ud fra skønnet kundegrundlag. Det vil
medvirke til spredning af byfunktioner uden for bymidter og bycentre og skabe risiko for øget individuel
bilkørsel og vanskelig kollektiv trafikbetjening og tilgængelighed for svage grupper.
§ 22 (53) Sikring af fuldt offentligt tilgængeligt IT-system /registrering af planer med høj brugervenlighed
Et velfungerende, gennemskueligt og brugervenligt Plansystem.dk, hvor alle kommuneplaner, lokalplaner
og landsplandirektiver er registreret, er en uomgængelig nødvendighed for borgernes retssikkerhed
fremover. Både ejere, sælgere og købere af ejendomme har krav på umiddelbart at kunne se ajourførte,
korrekte planoplysninger.
§ 24 (57) Svækkelse af borgernes mulighed for deltagelse i høringsprocesser – ringere retssikkerhed
Forslagets kortere tidsfrister svækker afgørende borgernes retssikkerhed og mulighed for at deltage i
høringer om planforslag. Kortere tidsfrister vil gøre det sværere for borgerne at nå at sætte sig ind i et ofte
kompliceret stof, som forvaltningen normalt har haft lang tid til at udarbejde. Muligheden for at komme
med kvalificerede indsigelser forringes. De kommunale myndigheders behov må afbalanceres bedre i
forhold til offentlighedens behov, primært borgernes behov og mulighed for at få indseende i og ytre sig
om planer.
§ 29 (61) Begrænsning af statens indsigelsesforpligtelse - forflygtiger staten sit ansvar?
Lovudkastet vil begrænse statslige indsigelser til kun 4 ”nationale interesser (vækst og erhvervsudvikling,
natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse eller hensyn til nationale og regionale
4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0394.png
anlæg”). Hvordan vil staten sikre, at den kommunale planlægning tilgodeser andre interesser af national
betydning, f.eks. bestemmelser og intentioner, der knytter sig til planlovgivningen. Vil staten afstå fra
løbende at følge landets fysiske planlægning og administration og fra at kunne øve indflydelse på
udviklingen i landet fremover? Hvordan vil staten sikre en koordinering af modstridende regionale
interesser i planlægningen?
§ 33 (57) Sikring af ”rimelig” tid for borgerne i høringer?
Hvordan sikres det, at borgerne med de kortere minimumsfrister reelt får
”rimelig”
tid til at gøre mulighed
indsigelse fremover? Begrebet rimelig tid er for upræcist for borgerne at forstå og kan give grundlag for
vilkårlig fortolkning? Hvordan hindres evt. brug af bestemmelsen til alene ud fra et politisk ønske at
forkorte den kommunale behandling? Bestemmelsen sikrer nok større kommunalt råderum men
begrænser samtidig borgernes frihed til at øve indflydelse.
§ 35 (71) Betydning af særlig vægt på omdannelseslandsbyer? – byspredning / øget landskabspåvirkning
Hvad menes præcist med at kommunalbestyrelsen kan lægge
”særlig vægt”
på kommuneplanens
retningslinjer for omdannelsesbyer – betyder det mindre vægt fremover på f.eks. landskabelige,
naturmæssige og kulturhistoriske hensyn?
§ 36 (76) Helårshuse på 500m2 – byspredning / øget landskabspåvirkning
Helårshuse i den nævnte størrelse indbyder til luksuspræget velhaverbyggeri og bosætning af personer
uden landbrugsmæssig tilknytning i de større byers opland. Meget store boliger vil utvivlsomt også føre til
flere konflikter i forhold til landbrugserhvervet. Klager over lugtgener kan komme til at forringe landbrugets
muligheder. Bestemmelsen vil medvirke til spredning af byfunktioner og risiko for dominerende placering af
bygninger i landskabet samt øge den individuelle bilkørsel.
§ 36 (77)
Udvidelse af erhvervsvirksomhed i eksisterende bygning
i LZ - byspredning / øget
landskabspåvirkning
Adgangen til at lokalisere erhverv i overflødige landbrugs- og andre bygninger generelt i landzone vil få
størst effekt i landdistrikterne i de større byers opland som en billigere lokalisering, der konkurrerer med
velplanlagte erhvervsområder i byzone. Spredning af virksomheder i det åbne land kan også vanskeliggøre
virksomhedssamarbejde med samme mulighed for udveksling af viden og udvikling af produktion og
metoder som i byområdernes erhvervsklynger og erhvervsområder. Spredt lokalisering medfører vanskelig
kollektiv trafikbetjening – øget bilkørsel. Landskabelige og naturmæssige hensyn risikerer at blive
nedprioriteret.
§ 36 (78) Mulighed for tilbygning til butik i LZ op til 250m2 - byspredning / øget landskabspåvirkning
Adgang til at lokalisere butikker i overflødige bygninger generelt i landzone, vil få størst effekt i
landdistrikter i de større byers opland som en billigere lokalisering, der konkurrerer med butikker i byzone.
Kollektiv trafikbetjening vanskeliggøres og omfanget af bilkørsel øges.
§ 36 (79) Pensionisters ret til helårsbeboelse udvides – øget byspredning
Muligheden for helårsbeboelse af fritidsboliger udvides til at gælde, når ejeren har ejet en fritidsbolig i kun
1 år mod tidligere 8 år. Dette fremmer yderligere tendensen til at svække fritids- og sommerhusområders
rekreative værdi og fremme tendensen til helårsbeboelse i sommerhusområder.
§ 36 (80) Mulighed for
tilbygning
på max 500 m2 til udvidelse af erhvervsvirksomhed i LZ i overflødig
bygning - byspredning / øget landskabspåvirkning.
5
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0395.png
Adgangen til at opføre nyt byggeri til erhverv i overflødige landbrugsbygninger- og andre bygninger
generelt i landzone vil få størst effekt i landdistrikterne i de større byers opland som en billigere
lokalisering, der konkurrerer med velplanlagte erhvervsområder i byzone. Dette vil vanskeliggøre kollektiv
trafikbetjening og øge omfanget af bilkørsel. Der er risiko for, at landskabelige og naturmæssige hensyn
nedprioriteres.
§ 36 (82) Mulighed for nye beboelsesbygninger op til 50 m fra eksisterende bebyggelse - byspredning / øget
landskabspåvirkning
Kravet om at nybyggeri af en bolig til en landbrugsejendom må ligge max. 50 m fra eksisterende bebyggelse
på en landbrugsejendom er ikke nødvendigvis en sikring af hverken landbrugsmæssige eller landskabs-,
natur- og miljøhensyn.
§ 37 (86) Mulighed for liberale erhverv, forenings- og fritidsformål i overflødige landbrugsbygninger -
byspredning / øget landskabspåvirkning
Adgangen til at lokalisere de nævnte funktioner i overflødige bygninger på en landbrugsejendom i landzone
vil få størst effekt i landdistrikter i de større byers opland som en billigere lokaliseringsmulighed, der
konkurrerer med velplanlagte erhvervsområder i byzone. Dette medvirker til spredning af byfunktioner,
vanskelig kollektiv trafikbetjening og øget bilkørsel og kan medføre uheldige landskabelige indgreb
(skiltning, og evt. anlæg)
§ 37 (87) Mulighed for håndværk, industri, butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål og en bolig
i alle overflødiggjorte bygninger i LZ - byspredning / øget landskabspåvirkning
Adgangen til at lokalisere de nævnte funktioner i overflødige bygninger generelt i landzone vil få størst
effekt i landdistrikterne i de større byers opland som en billigere lokaliseringsmulighed, der konkurrerer
med velplanlagte erhvervsområder i byzone. Dette medvirker til spredning af byfunktioner, vanskelig
kollektiv trafikbetjening og øget bilkørsel og kan medføre uheldige landskabelige indgreb (oplag, skiltning
og evt. anlæg). Der vil være særlig risiko for nabokonflikter på grund af miljøgener fra landbrug og flere af
de nævnte kategorier, specielt i landsbyer og bebyggede områder.
§ 40 (92-94) Pensionisters ret til helårsbeboelse i sommerhus udvides – kun krav om 1 års ejerskab i stedet
for 8 - byspredning / øget landskabspåvirkning
Muligheden for helårsbeboelse af fritidsboliger udvides til at gælde, hvis ejeren har ejet en fritidsbolig i kun
1 år mod tidligere 8 år. Dette fremmer yderligere tendensen til at svække fritids- og sommerhusområders
rekreative værdi og fremme tendensen til helårsbeboelse i sommerhusområder.
Konkrete bemærkninger i øvrigt
Side 35, 3. afsnit, ”Det kan for eksempel være mindre sommerhusområder, …..”
Forslag: Sidste sætning forslås ændret til: ”hvor den rekreative værdi for kommunens og nabokommunens
indbyggere,
turister og almenheden samt den naturmæssige værdi for dyre- og planteliv
er af underordnet
betydning. Tilføjelsen skal især sikre, at man undgår negativ påvirkning af sårbare naturområder, f.eks.
Natura 2000 områder, ved intensiv anvendelse til helårsbeboelse.
Side 99, 2. afsnit: ”Det kan eksempelvis dreje sig om ……”
Forslag: Eksemplerne bør medtage ”særligt
værdifulde, velbevarede kulturmiljøer”.
Side 64 og 65, Sammenfattende skema:
Skemaet angiver ingen negative konsekvenser/merudgifter under økonomiske konsekvenser for
6
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
erhvervslivet m.v.
Bemærkning: Det virker ikke fyldestgørende, at de negative økonomiske konsekvenser for samfundet ved
spredning af byfunktioner med ringere udnyttelse af allerede foretagne investeringer i trafik- og
forsyningsanlæg samt dyrere kommunal servicebetjening er udeladt.
Ligeledes virker det under administrative konsekvenser heller ikke fyldestgørende, at det ikke nævnes, at
kortere tidsfrister ved høringer svækker borgernes retstilling generelt på grund af kortere tid til at sætte sig
ind i planmateriale samt udarbejde og fremkomme med indsigelse.
Arkitekt Jan Engell
Geograf Helle Fischer
Cand.jur. Bodil Hare
Cand.polit. Solveig Øster
(planlæggere med erfaringer inden for statslig, regional og kommunal fysisk planlægning)
7
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0397.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0398.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0399.png
[email protected]
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Kirkeministeriet <[email protected]>
18. oktober 2016 11:45
[email protected]
SV: Høring over lovforslag om modernisering af planloven
Til Erhvervs- og Vækstministeriet
Kirkeministeriet har videresendt nedenstående høring til Danmarks 10 stifter, og Aalborg Stift har i deres egenskab
af Plancenter afgivet en udtalelse på vegne af alle stifterne.
Kirkeministeriet kan tilslutte sig Aalborg Stifts bemærkninger til lovforslaget, som er indsat nedenfor. Den sene
fremsendelse skal beklages!
Til Forslagets nr. 56 og 57 - § 24, stk. 3 og § 24, stk. 4-7 skal Plancenteret anføre følgende:
I henhold til den gældende planlovs § 24, stk. 3 er fristen for indsigelser mod et lokalplanforslag fastlagt til minimum
8 uger, og der forslås nu en mulighed for en kortere frist på alene 4 uger, jfr. forslagets § 24 stk. 5 for
lokalplanforslag og i særlige tilfælde på alene 2 uger, jfr. forslagets § 24 stk. 6. Der er i forslagets stk. 5 og stk. 6
anvendt ordet ”kan” for kommunalbestyrelsen, og dette må anses som en klar svækkelse i forhold til den gældende
planlovs ordlyd i § 24, stk. 3. Der er alene taget et hensyn herved i forslagets § 24, stk. 7, hvorefter
kommunalbestyrelsen ved fastsættelse af fristen efter stk. 3-6 skal sikre, at fristen er passende og tillader rimelig tid
til at informere offentligheden, og til at offentligheden kan forberede sig på og opnå reel deltagelse i processen.
Med det foreliggende kendskab til lokalplanproceduren i kommunerne må det fra Stifternes side forventes, at
kommunalbestyrelserne i en væsentlig del af lokalplanhøringerne vil vælge at fastsætte en forkortet frist efter stk. 5
eller stk. 6 i forhold til den nu gældende frist i stk. 3. Stifterne nærer således stor betænkelighed ved den foreslåede
fristforringelse, som i særlig grad vil vanskeliggøre en mulighed for høring af eksempelvis Den kgl. Bygningsinspektør
eller andre i processen.
Der ses således i forslaget en stor svækkelse af de folkekirkelige myndigheders mulighed for at varetage de
bevaringsmæssige forhold (ind- og udbliksforhold) for de mange middelalderkirker i det åbne land.
Til Forslagets nr. 63 - § 29, stk. 3 skal Plancenteret anføre følgende:
I henhold til den gældende planlovs § 29, stk. 3 kan en statslig myndighed fremsætte indsigelse mod et
lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som myndigheden varetager. Stiftsøvrighederne er i denne forstand
statslige myndigheder, der er særligt nævnt i bemærkningerne til den gældende planlov. Ved den foreslåede
ændring af bestemmelsen, hvor ”en statslig myndighed” ændres til ”en minister” fjernes stiftsøvrighedens adgang til
at nedlægge veto mod lokalplaner, og adgangen overføres til Kirkeministeren.
I bemærkningerne til Forslagets nr. 63, (side 100), anføres, at ”de statslige myndigheders adgang til at fremsætte
indsigelse mod lokalplaner ud fra de hensyn de varetager, fastholdes som hidtil, dog med den tilføjelse, at det som
udgangspunkt er den pågældende minister der fremsætter den. Ændringen skal sikre, at de forhold, som der gøres
indsigelse imod, er af reel national interesse”.
Stifterne skal i denne sammenhæng pege på,
- at vejen over ministeren ikke sikrer, at de forhold der gøres indsigelse imod er af reel national interesse. Dette
fordrer et lokalkendskab som kun stiftsøvrighederne er i besiddelse af.
- at vejen over ministeriet skaber udfordringer, når man samtidig nedsætter kommunernes høringsfrister.
Stiftsøvrighederne vil jfr. det foran anførte, kunne få et tidsmæssigt problem med at nå at gennemgå sagerne,
forelægge dem for konsulenter, menighedsråd mv, afgive indstilling om veto, og behandling i ministeriet, inden
fristernes udløb. Ovennævnte vil kunne betyde, at der fra Stifterne vil skulle afgives indstilling til ministeriet om
veto, forinden alle udtalelser foreligger i sagen.
- at ”udgangspunktet” i bemærkningerne under alle omstændigheder bør uddybes, herunder om der er muligheder
for at fravige det forhold, at det er ministeren der skal nedlægge veto.
Med venlig hilsen
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0400.png
Jacob L. Pedersen
Fuldmægtig
Fra:
[email protected]
[mailto:[email protected]]
Sendt:
19. september 2016 15:09
Emne:
Høring over lovforslag om modernisering af planloven
Hermed sender Erhvervs- og Vækstministeriet udkast til lovforslag om modernisering af planloven i offentlig høring.
Lovforslaget har til formål at modernisere planloven med henblik på at give kommuner, virksomheder og borgere
mere frihed til at skabe udvikling og vækst i hele Danmark under fortsat hensyntagen til natur og miljø.
Se vedlagte udkast til lovforslag samt høringsbrev og høringsliste.
Høringsfrist
Erhvervsstyrelsen skal anmode om, at eventuelle bemærkninger til lovudkastet sendes til
[email protected]
senest
den 17. oktober 2016.
Spørgsmål til lovforslaget kan stilles til
Mia Christiernson,
[email protected],
telefon 35 29 13 27, eller
Pia Graabech,
[email protected],
telefon 35 29 13 29.
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0401.png
NOTAT
Natur og klimatilpasning
Ref. SUMIK
Den 13. oktober 2016
Forslag til lov om ændring af planloven
Nedenfor følger Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger til forslag til lov
om ændring af planloven.
Bemærkninger til planlægning for produktionserhverv
MFVM noterer, at der med den politiske aftale om ”Danmark i bedre balance – Bedre rammer for
kommuner, borgere og virksomheder i hele landet” er et ønske om at sikre et større hensyn til
produktionsvirksomhederne i den kommunale planlægning, herunder at kommunerne skal udpege
områder omkring eksisterende produktionsvirksomheder, der skal friholdes for boliger, kontorer mv.
Endvidere er det med aftalen hensigten, at kommunerne i forbindelse med planlægning for ny
bebyggelse og ændret anvendelse tæt på eksisterende virksomheder også skal tage højde for lugt, støv
og anden luftforurening og ikke kun støj, som det er tilfældet i dag. Dette skal sikre større
investeringssikkerhed og udviklingsmuligheder for virksomhederne.
MFVM noterer endvidere, at der med aftalen og med lovforslaget er lagt til grund, at
beskyttelsesniveauet for borgerne skal fastholdes på mindst samme niveau som i dag.
For at sikre, at kommunerne i deres planlægning også tager højde for lugt, støv og anden
luftforurening, er der i udkast til lovforslag indsat nye bestemmelser som lyder:
29.
I § 11 a, stk 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nr. 8:
»8) sikring af, at forureningsbelastede arealer ikke udlægges til miljøfølsom anvendelse, medmindre
den fremtidige anvendelse kan sikres mod forureningsbelastning, jf. § 15 b«
46.
I § 15, stk. 2, indsættes efter nr. 13, som nyt nr. 14:
»14) foretagelse af afværgeforanstaltninger i forhold til lugt, støv og anden luftforurening,«
Nr. 14-25 bliver herefter til 15-26.
47.
I § 15, stk. 10, ændres »nr. 14« til: »nr. 15«
48.
I § 15 a, stk. 1, ændres »nr. 19« til: »nr. 20« og »nr. 22« ændres til: »nr. 23«
49.
Efter § 15 a indsættes:
Ȥ 15 b.
En lokalplan må kun udlægge arealer belastet af lugt, støv og anden luftforurening til
miljøfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afværgeforanstaltninger
m.v., jf. § 15, stk. 2, nr. 14, kan sikre den fremtidige anvendelse mod forureningsbelastning.«
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0402.png
Overordnede betragtninger til den foreslåede § 15b
Luft
MFVM forstår hensigten med bestemmelserne, som er at beskytte virksomheder mod skærpede
miljøkrav, og sikre, at borgerne ikke har en ringere forureningsbeskyttelse.
Imidlertid er regulering af støv og anden luftforurening ikke sammenlignelig med regulering af støj,
som allerede indgår i planloven. Bestemmelsen vil, som den er formuleret nu, derfor ikke sikre
virksomheder mod potentielle miljøkonflikter, og ikke sikre dem mod evt. skærpede luftkrav i tilfælde
af at kommunerne planlægger for ny bebyggelse og ændret anvendelse tæt på eksisterende
virksomheder, som ellers er formålet med ændringen.
På miljøområdet reguleres støj fra virksomheder ud fra vejledende grænseværdier, som er
differentieret efter anvendelsen af arealer tæt på virksomheden. MFVMs vejledende B-værdier (B-
værdi vejledningen) som gælder for støv og anden luftforurening er derimod uafhængig af
arealanvendelsen på nabogrunden. B-værdier (bidragsværdier) er den enkelte virksomheds samlede
maksimal tilladelige bidrag til tilstedeværelse af forurenende stof i omgivelserne. B-værdier for støv og
anden luftforurening er udendørs grænseværdier, som skal overholdes udenfor virksomhedens skel
uanset virksomhedens beliggenhed.
Overholdelse af B-værdier skal normalt ske i 1�½ meters højde, men hvis mennesker opholder sig i
højere bygninger, gælder grænseværdien også i den højde, hvor mennesker kan bliver udsat for den
forurenende luft. Dokumentation for overholdelse af MFVMs vejledende B-værdier sker ved
spredningsberegninger ved hjælp af OML-modellen (Operationel Meteorologisk Luftkvalitetsmodel).
Hvis produktionsvirksomheder skal sikres mod evt. skærpede luftkrav er det derfor vigtigt, at
bestemmelserne i planloven sikrer, at kommunerne ikke gennem planlægning kan skabe en potentiel
miljøkonflikt. Det vil f.eks. sige, at hvis en given virksomhed overholder B-værdierne på en tilstødende
ubebygget nabogrund i 1�½ meters højde, men ikke kan overholde dem i højere niveauer, er det vigtigt,
at planloven sikrer, at kommunerne ikke får mulighed for at planlægge for boliger mv. på denne grund
i de højere niveauer. Grunden er så at sige ikke forureningsbelastet i første omgang, men igennem
bebyggelse af grunden med f.eks. en fleretageejendom kan virksomheden risikere at få skærpet deres
miljøkrav, så som forhøjelse af skorsten, bedre rensning mv. fordi B-værdierne nu også skal overholdes
i andre højder.
Brugen af begrebet ”forureningsbelastede” og ”miljøfølsomme arealer” i §§ 11a, stk. 1, 15, stk. 2, 15, stk.
10 og 15b finder MFVM uhensigtsmæssig.
Som nævnt ovenfor er arealer ikke forurenerede eller miljøbelastede, når en virksomhed overholder
MFVMs vejledende B-værdier. Der kan derfor ikke tales om såkaldte ”forureningsbelastede” eller
”miljøfølsomme” arealer, som det benævnes i lovforslaget. Se endvidere tekstnære kommentarer
nedenfor.
Lugt
MFVMs lugtvejledning fra 1985 indeholder vejledende lugtgrænseværdier. De vejledende
lugtgrænseværdier er udendørs grænseværdier, som skal overholdes i boligområder, industriområder
m.v. udenfor virksomhedens skel. Overholdelse af lugtgrænseværdier skal normalt ske i 1�½ meters
højde, men hvis mennesker opholder sig i højere bygninger, gælder grænseværdien også i den højde,
hvor mennesker kan blive udsat for lugtgener. Dokumentation for overholdelse af MFVMs vejledende
lugtgrænseværdier sker ved spredningsberegninger ved hjælp af OML-modellen.
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Den gældende lugtvejledning fra 1985 giver i dag ikke et tilstrækkeligt grundlag til at tale om
forureningsbelastede/lugtbelastede arealer. Det skyldes dels, at lugtgrænseværdierne er anført som et
interval og dels, at vejledningen har en utilstrækkelig differentiering i forhold til arealanvendelser. Den
foreslåede bestemmelse vil derfor ikke kunne sikre virksomhederne mod lugtkrav med
lugtvejledningens nuværende form. Fagligt set vil det være muligt at ændre lugtvejledningen som
konsekvens af en planlovsændring (på linje med systematikken på støj), så den indeholder
retningslinjer for, ved hvilke lugtniveauer et areal kan betragtes som lugtbelastet i forhold til
forskellige (planlagte eller eksisterende) områdetyper (boligområder, områder med blandet bolig
/erhverv osv.). En bestemmelse på lugt ala på støj vil dog som udgangspunkt ikke sikre
virksomhedernes udviklingsmuligheder.
Afskærmningsforanstaltninger
Den foreslåede nye bestemmelse i § 15 b lægger op til, at et såkaldt forureningsbelastet areal kan
udlægges til miljøfølsom anvendelse, hvis der etableres afskærmningsforanstaltninger, der kan sikre
mod forureningsbelastningen. Om begrebet ”miljøfølsom anvendelse” i forhold til støv og anden
luftforurening henvises til beskrivelsen ovenfor. På støjområdet er det teknisk muligt ved hjælp af
f.eks. en støjskærm at afskærme et kommende boligområde mod støj.
For lugt, støv og anden luftforurening er det efter MFVMs faglige vurdering imidlertid vanskeligt at
anvise konkrete afskærmningsmuligheder, som kan opfylde formålet om at skærme et boligområde for
lugt, støv og anden luftforurening. En lokalplan vil imidlertid kunne stille krav om, at bygningshøjden
mv. ikke overstiger den højde, hvor MFVMs vejledende luft- eller lugtgrænseværdier er overholdt. Den
foreslåede formulering ses dog ikke at regulere bygningshøjde, men kun anvendelse.
Det normale udgangspunkt for dæmpning af forureningskilden er at begrænse ved kilden til
forureningen, hvilket vil sige ved den virksomhed eller aktivitet, der er kilden til påvirkningen. Der kan
komme udfordringer i forhold til at få bestemmelsen til at virke i praksis, og det kan blive
virksomheder og miljømyndigheden, der skal løfte problemet i den sidste ende.
Foranstaltninger for et boligområde som f.eks. krav om hermetisk lukkede vinduer i de højder, hvor
forureningen er for høj ift. grænseværdierne, suppleret med ventilationskrav må anses som en
sænkelse af beskyttelsesniveauet, da grænseværdierne og B-værdierne for lugt, støv og anden
luftforurening i dag er fastsat som udendørsværdier.
Afsluttende bemærkninger
MFVM bemærker, at den foreslåede bestemmelse ikke vil sikre virksomheders fremtidige
udviklingsmuligheder, som ellers indgår i aftalen. Dimensioneres bygningshøjden helt op til den
højde, hvor B-værdierne kun lige er overholdt, kan dette begrænse virksomhedens fremtidige
udviklingsmuligheder, hvis virksomheden har et råderum op til B-værdierne.
For at sikre produktionsvirksomhedernes investeringssikkerhed og udviklingsmuligheder er det derfor
vigtigt, at produktionsvirksomhederne kan bibeholde det råderum, som virksomhederne allerede har i
dag - opnået i fx miljøgodkendelser. Det bør derfor i lovbemærkningerne anføres;
”at det som
udgangspunkt skal lægges til grund, at produktionsvirksomhedernes eksisterende råderum ikke må
indskrænkes ved vurderingen om de vejledende grænseværdier kan overholdes ved den fremtidige
anvendelse eller bebyggelse.”
Det bemærkes, at vurdering af, hvorvidt grænseværdier fortsat vil være overholdt ved et planlagt nyt
byggeri eller ændret anvendelse forudsætter foretagelse af nye OML-beregninger. Der skal tages
3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0404.png
stilling til, hvem der skal foranstalte sådanne foretage, hvem der bekoster dem, og om der er behov for
hjemler til påbud m.v.
MFVM noterer endvidere, at diffuse kilder til lugt, støv og anden luftforurening, som f.eks. åbne porte,
oplag og tanke ikke reguleres af lugtgrænseværdier og B-værdier, men af krav til indretning og drift.
Bestemmelsen vil derfor ikke sikre virksomheder mod at blive mødt med evt. skærpede krav til
indretning- og drift.
MFVM står til rådighed for at uddybe problemstillingerne og bidrager gerne til at sikre en mere
retvisende bestemmelse og tilhørende lovbemærkninger for at lugt, støv og anden luftforurening
fremadrettet vil indgå i kommunernes planlægning og dermed forhåbentlig imødegå potentielle
miljøkonflikter.
Nedenfor følger konkrete kommentarer til beskrivelsen af gældende ret og den foreslåede ændring. De
almindelige og specielle bemærkninger vil ligeledes skulle omskrives, når der er fundet en mere
retvisende bestemmelse. MFVM bidrager gerne til denne beskrivelse af de almindelige og specielle
bemærkninger for de nye bestemmelser, så reglerne om lugt, støv og anden luftforurening bliver
beskrevet korrekt i lovforslaget, og der dermed sikres et fornuftigt administrationsgrundlag for
kommunerne fremadrettet.
Forslag til konkrete tekstændringer i beskrivelse af gældende ret og den foreslåede ordning
(ændringer er markeret med rødt)
2.7. Planlægning for produktionserhverv
2.7.1 Gældende ret
Kommuneplanerne skal efter § 11 a, stk. 1, nr. 2, indeholde retningslinjer for beliggenheden af områder
til byformål, herunder også erhvervsområder og områder for blandede byfunktioner. Desuden kan
kommuneplanen indeholde rammer for lokalplanlægning i byomdannelsesområder, hvor anvendelsen
til erhvervsformål, havneformål, eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål,
institutionsformål, centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål, der er forenelige med
anvendelsen til boligformål (§ 11 b, stk. 1, nr. 5). Byomdannelsesområder skal afgrænses således, at det
kun omfatter et område, hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller
lignende aktiviteter i den langt overvejende del af området er ophørt eller under afvikling (§ 11 d).
Kommuneplanen kan også sætte rammer for rækkefølgen af omdannelse (§ 11 b, stk. 1, nr. 12).
Efter gældende ret må en lokalplan kun udlægge et støjbelastet areal til støjfølsom anvendelse som fx
boliger hvis planen indeholder bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger (§ 15 a,
stk.1). Dog kan der i områder, der er udlagt til byomdannelsesområde i kommuneplanen, planlægges
for støjfølsom anvendelse, hvis kommunalbestyrelsen med sikkerhed ved at støjen vil ophøre inden for
en periode, der ikke væsentligt overstiger 8 år (svarer til miljøgodkendelses retsbeskyttelsesperiode jf.
miljøbeskyttelsesloven).
Som reglerne er i dag, skal kommunerne således alene tage højde for støj, når der planlægges for
ændret anvendelse på naboarealer til virksomheder, mens der ikke er krav om, at der tages højde for
andre former for forurening så som lugt, støv og anden luftforurening.
2.7.2 Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Kommunernes ønsker om at planlægge for kontorbyggeri, boliger og anden miljøfølsom anvendelse i
nærheden af eksisterende forurenende virksomheder f.eks. på havnearealer mv.
kan have
4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0405.png
omkostninger for virksomhederne til at nedbringe deres forureningsbelastning på det nærliggende
område.
Dette kan have negativ betydning for dansk erhvervsliv og konkurrenceevne.
Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelserne i deres planlægning skal tage hensyn til eksisterende
virksomheder og deres miljøpåvirkninger. Desuden skal der sikres, at der fortsat vil være
lokaliseringsmuligheder for nye virksomheder og anlæg, som af miljøhensyn ikke kan integreres i den
øvrige by.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i deres planlægning for boligbyggeri og anden miljøfølsom
anvendelse, i eller omkring havne og andre erhvervsarealer for produktionsvirksomheder, i højere
grad skal sikre, at potentielle miljøkonflikter undgås.
Hensigten med lovændringen er, at kommunerne i videst muligt omfang tager højde for potentielle
miljøkonflikter samtidigt med at borgernes beskyttelsesniveau fastholdes på mindst samme niveau
som i dag, og at virksomhederne ikke mødes med skærpede krav
eller får udhulet deres eksisterende
råderum.
Bestemmelserne skal således sikre, at MFVMs vejledende grænseværdier ikke overskrides,
når der planlægges for
ny bebyggelse på
eller ændret anvendelse af arealer, der ligger tæt på
eksisterende produktionsvirksomheder og at eksisterende produktionsvirksomheder ikke påføres
ekstraomkostninger
til
at nedbringe deres forureningsbelastning f.eks. via krav om forhøjelse af
skorsten, ekstra rensning m.v.
, som følge af, at der
etableres ny bebyggelse eller
planlægges for ændret
anvendelse på omkringliggende arealer.
Det foreslås derfor, at der udover den nuværende støjbestemmelse tilføjes en bestemmelse, der sikrer
at
dels lugt og dels støv
og anden luftforurening inddrages i kommunernes planlægning
for ny
bebyggelse på eller
ændret anvendelse på arealer omkring produktionsvirksomheder. Bestemmelsen
medfører, at der i en lokalplan ikke må udlægges et forureningsbelastet areal til miljøfølsom
anvendelse, med mindre der i lokalplanen fastsætte bestemmelser om etablering af de nødvendige
afværgeforanstaltninger, der sikrer, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan overholdes. I
lokalplanen kan der f.eks. stilles krav om at bygningshøjden ikke overstiger den højde, hvor
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt. Der vil
være situationer, hvor der ikke kan findes afværgeforanstaltninger, der sikrer, at Miljøstyrelsens
vejledende grænseværdier kan overholdes
ved ny bebyggelse eller
ændret anvendelse. I disse tilfælde
vil arealerne ikke kunne anvendes.
Reglerne skal sikre, at kommunerne i deres planlægning
for ny bebyggelse eller
ændret
arealanvendelse i eller omkring erhvervsarealer for produktionsvirksomheder, tager højde for alle
relevante potentielle miljøkonflikter og ikke kun støj, som tilfældet er i dag. Derved sikres det, at der
ikke bebygges
i områder, som er belastet af forurening, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende
grænseværdier
eller udhuler virksomhedernes eksisterende råderum,
samtidigt med at der i videst
muligt omfang tages hensyn til produktionsvirksomhedernes driftsbetingelser.
Præciseringsønsker til § 36. stk. 1, nr. 3
I § 36, stk. 1, nr. 3, ændres ”den pågældende ejendoms drift som landbrugs-” til ”driften af den
pågældende landbrugsejendom, landbrugsbedrift, bortset fra husdyranlæg”.
Begrebet for en landbrugsbedrift i planloven bør være præcis samme definition som findes i
landbrugsloven. Definitionen i landbrugsloven er: ”En driftsenhed, der anvendes til jordbrugsmæssige
formål, som for jordernes vedkommende er fastsat i lov om drift af land-brugsjorder, og som drives af
samme fysiske eller juridiske person. Bedriften kan bestå af en eller flere landbrugsejendomme,
arealer uden landbrugspligt samt tilforpagtede arealer”.
I § 37 indsættes nyt stykke, hvor overflødige bygninger i det åbne land kan inddrages til andet erhverv,
som håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv og lignende uden tilladelse.
5
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0406.png
Det er et ønske fra MFVM, at der indsættes en afstandsgrænse i forhold til eksisterende erhverv,
bebyggelse eller lign. før overflødige bygninger kan tages i brug til andet erhverv uden en tilladelse.
Dette for at sikre at en mulighed som ovenstående, ikke hindrer eksisterende virksomheders
fremtidige drifts- og udvidelsesmuligheder, således at de eksisterende virksomheder herunder
landbrugsbedrifter ikke grundet ovenstående bestemmelse får skærpede krav i forbindelse med, at de
skal have en miljøgodkendelse eller øvrig plantilladelse.
Bemærkninger i forhold til Århuskonventionen
Forholdet til EU-retten
MFVM foreslår, at udkastet suppleres med, et kort afsnit om forholdet til Århuskonventionen for at
fastslå, at det vurderes at være i overensstemmelse med konventionens art. 7 og 8 at afkorte
høringsfristerne på visse planforslag, idet lovforslaget forpligter kommunerne i alle tilfælde at foretage
en konkret vurdering af, om omstændighederne tilsiger en længere høringsperiode end den, der følger
af minimumsfristen.
Forslag til tekst:
”I forhold til lovforslagets høringsfrister har Århuskonventionen betydning. Århuskonventionen er en
international konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt
adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. Den blev vedtaget i 1998 og er verdens første
internationale konvention om borgernes miljørettigheder. Danmark har ratificeret
Århuskonventionen, som trådte i kraft i 2001. EU som organisation har tiltrådt Århuskonventionen i
2005.
Århuskonventionen indeholder i artikel 7 og 8 regler om offentlig deltagelse i udarbejdelse af planer,
programmer og politikker på miljøområdet (artikel 7) og udarbejdelse af ministerielle bestemmelser og
generelt anvendelige, juridisk bindende normative instrumenter (artikel 8). For at sikre at
overholdelsen af disse bestemmelser, indeholder lovforslaget bestemmelser, som forpligter
kommunerne i alle tilfælde at sikre, at når de fastsætter en høringsfrist, at denne frist ud fra de
konkrete forhold er passende, rimelig og betimelig i forhold til offentlighedens inddragelse.”
Bemærkninger til lovforslagets specielle del:
Til § 1
Nr. 6:
Nedenfor er indsat med korrekturtegn tilføjelser til bemærkningsteksten:
”Det fremgår af Århuskonventionens § 5, stk. 4, at medlemslandene hvert 3.-4. år har pligt til at udgive
en national rapport om miljøets tilstand. Denne forpligtelse – samt en pligt til at udgive en rapport om
natur- og miljøpolitikken – fremgår af den gældende § 2, stk. 4, i lov om planlægning, som i
forbindelse med ressortomlægningen den 28. juni 2015 er overført til Erhvervs- og Vækstministeriet.
Denne bestemmelse foreslås ophævet. Med lovforslagets § 6 foreslås bestemmelsen i stedet indsat i lov
om aktindsigt i miljøoplysninger og forpligtelsen tilbageført til miljø- og fødevareministeren.”
Til § 6
I 2. line skal ”Danmarks” ændres til ”Danmark”.
6
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0407.png
Efter ”(Implementering af Århus-konventionen m.v.)” i næstsidste afsnit, 4. linje, indsættes: ”,
Folketingstidende 1999-2000, tillæg B, side 721).”
Endelig ændres i sidste line ”afgive” til: ”udgive”.
Bemærkninger vedrørende varetagelse af landskabshensyn i planlægning i kystområderne
”Landets kystområder” foreslås erstatte af ”kystnærhedszonen (uden for udviklingsområderne)” i § 5a,
stk. 1, Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelsen ikke længere vil omfatte kystområder uden
for kystnærhedszonen, herunder kystnære dele af byzonerne. Det foreslås, at dette afspejles i
bemærkningerne. Under
Oprydning i reservationer og mulighed for nye forsøgsprojekter,
i
bemærkningerne 1.1, foreslås det at ”ferie- og fritidsanlæg, der lægger beslag på kyst og natur” ændres
til ”ferie- og fritidsanlæg, der lægger beslag på kystlandskab og natur”.
I § 5b, stk. 4, nr. 5, skal nye sommerhusområder placeres uden for områder med særlige
landskabsinteresser og naturbeskyttelsesinteresser og må ikke være i strid med væsentlige nationale
interesser. Det foreslås at tilføje et ”øvrige” (væsentlige nationale interesser).
Bestemmelserne om udpegning af nye sommerhusområder og udviklingsområderne i
kystnærhedszonen rejser en række spørgsmål om bestemmelsernes anvendelsesområde og
rækkevidde. Det kunne være en løsning, at ”særlige landskabsinteresser” defineres i bemærkningerne
eller, at det af bemærkningerne fremgår, at ”udviklingsområderne lokaliseres primært i områder, som
ikke har eller umiddelbart vil kunne få de landskabelige værdier, som kystnærhedszonen skal sikre, og
primært i områder i tilknytning til byer”.
Endelig skal det oplyses, at lovbekendtgørelsen i § 2 (s.12) er ændret fra nr. 1578 af 8.december 2015 til
nr. 1217 af 28. september 2016.
Forslag til præciseringer/ konsekvensrettelser vedrørende Natura 2000
Ad. § 1, nr. 13, - § 5b, stk. 2 (udviklingsområder i kystnærhedszonen):
Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger (p. 33), at Natura 2000-områder ikke kan komme i
betragtning som udviklingsområder. Der henvises sammesteds til, at områderne henhører under
fredninger, hvilket er formelt forkert. Fredninger gennemføres i medfør af naturbeskyttelsesloven,
Natura 2000-områder udpeges i medfør af miljømålsloven.
Ad. § 1, nr. 13, - § 5b, stk. 4 (nye sommerhusområder i kystnærhedszonen):
Det bør overvejes præciseret i bestemmelsens nr. 4 eller 5, at der ikke kan udlægges nye
sommerhusområder i internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder), jf. erhvervs-
og vækstministerens udmelding i forbindelse med EVM’s habitatbekendtgørelse om, at der skal
opretholdes et planlægningsforbud for bl.a. udlæg af nye sommerhusområder i områderne. Der vil
skulle ske konsekvensændringer i såvel de almindelige bemærkninger (p. 34) som de specielle
bemærkninger (p 75) til bestemmelsen. Det bør overvejes eksplicit at henvise til det særlige
planlægningsforbud.
Ad. § 1, nr. 13, § 5b, stk. 6 (overførsel af sommerhusområder til byzone)
Der bør overvejes, om der i bemærkningerne skal henvises til planlægningsforbuddet i Natura 2000-
områder for udlæg af nye byzone-arealer, parallelt til det anførte under pkt. 2.
7
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Ad. § 1, nr. 30, § 11 a, stk. 1, nr. 13 m.m. (Grønt Danmarkskort)
Der henvises til aktuel dialog med EVM om dette emne.
Ad § 1, nr. 51, § 19, stk 1 (midlertidige dispensationer):
Det bør overvejes præciseret, at ansøgninger om midlertidige dispensationer ikke tilsidesætter
forpligtelsen til vurdering m.v. i overensstemmelse med EU-krav.
8
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
9
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0410.png
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
den 17. oktober 2016
Modernisering af planloven
Erhvervs- og Vækstministeriet har sendt udkast til lovforslag om modernisering af planloven i
offentlig høring.
I BL – Danmarks Almene Boliger er der stor tilfredshed med, at lovforslaget om modernisering
af planloven fortsætter linjen fra sommerens forlig og fortsat rummer mulighed for, at kommu-
ner kan reservere op til 25 pct. almene boliger i nye byområder.
Det er BL’s opfattelse, at forslaget på afgørende måde sikrer kommunernes muligheder for at
sikre velfungerende byer med blandede boligformer og plads til alle befolkningsgrupper.
Der er både menneskelige og samfundsøkonomiske gevinster ved blandede byer, hvor folk lever
sammen på tværs af uddannelses- og indkomstgrupper. Blandede byer kan således fremme den
såkaldte klassekammerateffekt og dermed den sociale mobilitet, når børn med forskellige bag-
grund mødes i samme skoler og lokaleområder. Herudover mindskes omfanget af pendling og
tidsforbruget hertil, og det letter virksomhedernes muligheder for at rekruttere arbejdskraft.
Endelig noterer BL med tilfredshed, at der er bred opbakning i Folketinget til aftalen om planlo-
ven, hvilket vil sikre stabile rammevilkår om den fremtidige planlægning
Med venlig hilsen
Bent Madsen
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0411.png
Niels Boje Groth
Seniorforsker, emeritus
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN)
Københavns Universitet
Mail:
[email protected]
Mob: 2261 0830
17. okt. 2016
Forslag til ændring af planloven. Bemærkninger
Sigtet med lovforslaget er en modernisering af planloven. Det synes dog snarere, at være drevet af et ønske
om liberalisering. I de følgende bemærkninger tages ikke stilling til denne liberalisering. Bemærkningerne
koncentreres i stedet om det behov, der er opstået for en faglig gennemgang af planlovkomplekset, der i
dag ligner en pjusket fugl efter mere end 40 års ændringer og justeringer af et grundlag, som i sin tid med
planlovreformen blev skabt til vækst og servicedrevet udvikling, men som kom til at virke under
bytransformation og bestræbelser på at fremme en erhvervsdrevet byudvikling.
Det foreslås, at der i forbindelse med forslaget til ændring af planloven indgår en beslutning om at
nedsætte et fagligt udvalg, eller en planlovkommission, som skal fremkomme med forslag til modernisering
af planloven, som bygger på de erfaringer, der er indhøstet i det faglige miljø med en kritisk revurdering af
administrative plankrav i den nuværende lov og med sigte på at fremme forståelsen for byplanlægningens
formål og særlige problemer.
I det følgende skal jeg begrunde dette forslag med forslag til emner for et sådant udvalgsarbejde.
Helhedstanken i planlægning
Helhedstanken er et grundlæggende princip i fysisk planlægning. Den ligger bag indsatserne mod tilfældig
byspredning, var argumentet for den erstatningsfrie regulering og adgangen til at ekspropriere til offentlige
formål. Et af de fineste udtryk for helhedstanken kom fagligt til udtryk i kommuneplanernes
”hovedstruktur”, som var overskuelige fremstillinger på kort af arealanvendelsen og infrastruktur i
kommunernes bysamfund og samspillet mellem byens funktioner og bydele. Disse kort var suppleret af
relevante redegørelser for byernes situation og forklaringer af den valgte politik for udviklingen af byen.
Disse fremstillinger af byerne hovedstrukturer anvendes i dag ikke længere. Tilsyneladende skyldes det to
ting: En drejning af planlægningen mod udviklingspotentialer og digitaliseringen af kommuneplanerne.
Drejningen mod udviklingspotentialer
koncentrerer interessen om delområder i byerne, som er attraktive
for byomdannelse drevet af private eller offentlige og private investeringer i havneområder, tidligere
industriområder og attraktive landskaber. Det er forståeligt, at interessen samles om sådanne bydele, der
kan drive byernes udvikling. Men det er betænkeligt, at den øvrige by kommer til at ligge som et residual
mellem øer af bymæssige investeringer og at forståelsen af den samlede by neddrosles.
Digitalisering af kommuneplanerne
Digitaliseringen af kommuneplanerne har et enormt potentiale for dokumentation. Og det er da også først
og fremmest dette potentiale, der er blevet udnyttet. Dels dokumenteres sektorvis placering af anlæg og
arealreservationer, dels tilbydes ned på ejendomsniveau dokumentation af servitutter og lokalplaner for
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
den interesserede borger og grundejer. Denne dokumentation modsvares ikke af helhedsorienterede
redegørelser for planernes indhold. Det synes, som om digitaliseringen er drevet af et ønske om at
tilgængeliggøre alt, hvad der kan digitaliseres, på bekostning af redegørelser for kommuneplanens centrale
spørgsmål.
Anbefaling
Ifølge planloven skal kommunerne fortsat udarbejde en hovedstruktur. Men i lyset af den praksis, der har
udviklet sig omkring dyrkelsen af bypotentialer og digitalisering, vil det være ønskeligt at et udvalgsarbejde
tager stilling til:
•
•
Hvorledes hovedstrukturen kan udformes for at styrke forståelsen af byerne som bymæssige helheder.
Hvorledes en planrelevant og helhedsorienteret digitaliseringen af kommuneplanerne kan fremmes.
Det skal hertil anbefales, at det vurderes om de omfattende og ofte virkningsløse miljøvurderinger af
kommuneplanerne kan få mere kant ved at integrere de relevante dele i redegørelserne for
hovedstrukturen og udelade de mere rituelle dele, som ikke har nogen virkningsmæssig betydning.
Kommuneplanrammerne – en gøgeunge?
Eet af de elementer i planloven, der har overlevet de mange ændringer siden kommuneplanloven fra 1974
er kommuneplanrammerne. Kommuneplanrammerne er en rest af det planprincip, som foreskrev, at
planlægningen drives oppefra og ned. Praksis har vist det modsatte, idet langt mere end 50% af
lokalplanerne går mod rammerne og udløser tillæg til kommuneplanen
i
. Dette tydelige misforhold rejser
spørgsmålet om rammernes relevans. Rammerne er i mange kommuner vokset til et omfang, som
besværliggør arbejdet med revision af kommuneplanerne. Den plankultur, der i mange kommuner har
udviklet sig om anvendelsen af masterplaner som mellemled mellem kommuneplanen og lokalplaner, er
ikke indpasset i plansystemet. Det er en uformel, men strategisk betydningsfuld planform, som signalerer,
at afklaring af planintensioner ofte finder sted på et mellemliggende og ikke kommunalt niveau.
Anbefaling
I lyset af misforholdet mellem kommuneplanrammerne og lokalplanlægningen, anbefales det at overveje
hvorledes samspillet mellem kommuneplanen og lokalplanen og mellemliggende planformer mest
hensigtsmæssigt kan udformes. Herunder anbefales det, at undersøge, om kommuneplanernes rammer
kan erstattes af krav om dokumentation af en lokalplans plankvaliteter på centrale plantemaer og samspil
med kommuneplanens hovedstruktur og kommunens sektorplaner.
Det regionale niveau
Regional planlægning har to formål: koordinering af kommunernes planlægning og decentralisering af
statens. Disse to hensyn er vanskelige af forene i en fælles regional afgrænsning, idet det første taler for
flere funktionelle regioner og det sidste for færre administrative regioner. I Danmark står således 20
funktionelle arbejdsmarkedsregioner, dvs. pendlingsregioner med en hvis balance mellem bosætning og
arbejdspladser
ii
overfor de 5 nuværende statslige ’sygehusregioner’.
Afviklingen af først amternes regionplaner og siden regionernes regionale udviklingsplaner (RUP) har
efterladt svage elementer af regional planlægning under de regionale vækst- og udviklingsstrategier uden
væsentlig betydning for koordinering af kommunernes planlægning med et hovedindhold rettet mod den
nationale regionalpolitik og strategierne for EU's regionale struktur- og investeringsfonde.
Med tanke på den betydning, som regionale vækstperspektiver har fået i dansk planlægning, skal her rejses
spørgsmålet, om ikke regional vækst bedst kan etableres med udgangspunkt i de 20 lokale
arbejdsmarkedsregioner. I disse 20 regioner bor og arbejder man, og det er her, man bør fremme den
kollektive trafik, udbygge erhvervsfaglige uddannelser og netværk mellem erhvervsaktører og
kulturaktører, for det er jo her, der udfoldes et funktionelt og økonomisk fællesskab.
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Også ud fra et detailhandelssynspunkt er der blevet peget på en opdeling i 20 regioner. Således har Steen &
Strøm foreslået at udvikle detailhandlen i 20 byer i Danmark for at undgå at detailhandlen centraliseres
yderligere i de fem største byer. Steen & Strøm har ikke stillet forslag om, hvilke 20 byer, der bør udvikles
som detailhandelsbyer, men nærliggende ville det være at tage udgangspunkt i de 20 pendlingsregioner.
Selvom erfaringerne ikke er entydige, så er det interessant at se til erfaringerne i England, hvor man også
har afviklet den regionale planlægning. Men i stedet for en total afvikling indførte regeringen rammer for
plan- og udviklingssamarbejder i funktionelle regioner – de såkaldte
local enterprise partnerships (LEP) -
med det formål at lade det regionale tilpasse sig funktionelle i stedet for administrative afgrænsninger.
Afviklingen af de regionale planmyndigheder viste også, at der i erhvervslivet ikke blot er ønske om frihed
for regulering, idet særligt produktionserhvervene nødigt ville undvære den sikkerhed for deres
investeringer, som den regionale planlægning var med til at give.
Anbefaling
Det anbefales, nøje at overveje indførelsen af en planlægning på det regionale niveau. Som udgangspunkt
foreslås det at tage de 20 lokale arbejdsmarkedsregioner, idet det dog kan vise sig hensigtsmæssigt at slå
nogle af de mindste sammen. Denne planlægning skal formentlig baseres på tilskyndelse til samarbejde
mellem regionernes kommuner men fremmes af en dialog med staten, om uddannelsespolitik,
infrastruktur og udmøntningen partnerskabsaftalerne mellem staten og EU kommissionen om strategier for
de regionale struktur- og investeringsfonde.
Detailhandlen
Gennem flere år har detailhandlen været præget af to bevægelser, centralisering og decentralisering. Det
er især den første bevægelse, som opmærksomheden har været rette mod. Men ved siden af denne
bevægelse er der sket en decentralisering af dagligvarehandlen. I et projekt om stationsbyerne udvikling
har Center for Strategisk Byforskning peget på, at investeringerne i dagligvarebutikker i byer på omkring
1000 indbyggere ofte falder sammen med investeringer i boliger med attraktiv beliggenhed mod
naturværdier og investeringer i fritid og kultur
iii
. Dette fænomen giver anledning til en jobløs bydannelse,
fordi familien Danmark har udskiftet kravet om ’nærhed’ mellem job og bolig med det mindre krævende
krav om ’tilgængelighed’. Indenfor det større rum af tilgængelighed har bosætningspræferencer fået en
mere selvstændig indflydelse på valget af bosted. Arbejdspladsen behøver ikke at ligge i samme by, man
bor i. Den skal blot være tilgængelig i den regionale geografi. I denne regionale geografi ligger mange byer
på 1.000 – 5.000 indbyggere. Deres bymidter dør, men udenfor bymidterne investeres i nye
dagligvarebutikker, fritidsliv omkring sportshaller og kulturhuse og villaer på kanten mod det åbne
landskab, skovbrynet eller ådalen med en bedre beliggenhed og pris end i det regionale center.
Anbefaling
Det anbefales, at man undersøger betydningen af de foreslåede ændringer af reglerne for butiksstørrelser
for den igangværende decentralisering af dagligvarehandlen for at sikre, at justeringerne af kravene til
butiksstørrelser for dagligvarebutikker
ikke
vanskeliggør den bosætningsdrevne bydannelse, som er af så
stor betydning for de mellemstore mindre byer.
Den statslige-kommunale dialog
Kommunerne er i dag er så vægtige og innovative på planlægningsområdet, at deres erfaringer bør indgå i
afklaringen af tidens planproblemer. Et projekt om vurdering af de første kommuneplanstrategier efter
2007 reformen viste, at en læsning af planstrategierne under eet gav et nuanceret og rigt indtryk af, hvad
kommunerne på det tidspunkt var optaget af
iv
. Denne iagttagelse gav grundlag for et forslag om at supplere
landsplanredegørelser med ’kommuneplanredegørelser’ i kadencer, der sikrer en dialog mellem sådanne to
redegørelser. Med deres fireårige kadencer giver kommunernes planstrategier et materiale, der er modent
til at skabe et samlet overblik over plan-Danmark set i kommunernes perspektiv. Havde man gjort det efter
de første kommuneplanstrategier, kunne man f.eks. allerede dengang have startet den diskussion om en
3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0414.png
regional tilpasning af erhvervsuddannelserne, som senere fulgte, med udgangspunkt i mange kommuners
udtrykte ønske om dannelse af undervisningscampus’er.
Anbefaling
Det skal således anbefales, at vurdere hvorledes det omfattende arbejde med de kommunale planstrategier
kan inddrages i en regelmæssig udmelding fra kommunerne til staten om kommunalpolitiske aktuelle
plantemaer – og gøres til genstand for en statslig kommunal dialog om aktuelle planproblemer.
Niels Boje Groth
i
Arne Post (2012).
LOKALPLANLÆGNING I DANMARK 2009-2011.
København: Dansk Byplanlaboratorium.
ii
Johanna Roto (2012).
Demographic Trends in the Nordic local labor markets.
Stockholm: Nordregio. Working Paper
2012:13.
iii Groth og Fertner (red.) (2013).
Stationsbyer i dag.
København: Readania.
iv Sehested, K., Groth, N. B., & Caspersen, O. H. (2009).
Evaluering af kommuneplanstrategier.
Købenavn: Skov &
Landskab, Københavns Universitet.
4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0415.png
Til
Erhvervsstyrelsen
Dahlerup Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 – København Ø
Att.:
[email protected]
Sag nr.: 2016-9996
Hotel
Restaurant
& Turisterhvervet
Vodroffsvej 32
1900 Frederiksberg C
Tel +45 35 24 80 80
Fax +45 35 24 80 88
21. oktober 2016
www.horesta.dk
[email protected]
Vedr. Høring over udkast til lovforslag om modernisering af planloven
cvr.nr. 17 01 48 11
HORESTA har modtaget høring over udkast til lovforslag om modernisering af planloven og takker
for muligheden for at komme med vores kommentarer. HORESTA kommenterer kun på udvalgte
emner.
Fleksible og moderne rammer for dansk turisme
Udkast til lovforslag om modernisering af planloven indeholder helt centrale og nødvendige tiltag for
at modvirke affolkning og afvikling af landdistrikterne. Danmarks turismeerhverv er et centralt
erhverv fsva. jobskabelse i landdistrikterne udenfor både Danmarks store byer og købstæder.
Det er derfor afgørende for jobskabelsen og væksten, at der skabes rammer i planloven, der tillader
udvidelse af eksisterende erhverv, således at der kan investere i virksomhederne og skabes nye
job, og samtidig forbedrer mulighederne for etablering af nye virksomheder i landdistrikterne.
Naturen er vores produkt
Turisterhvervet er, langt mere end andre, interesseret i at fastholde en flot og alsidig kyststrækning.
Det er vores produkt – det er oplevelsen, vi sælger vores gæster. Derfor går natur og turisme hånd i
hånd. HORESTA er enige med udkastet til lovforslaget, at kysterne er af særlig national karakter,
som tiltrækker mange danske og udenlandske turister – både nu og i fremtiden.
Derfor skal vi fortsat beskytte kysten. Danmark har over 8.700 km smuk kystlinje. Kysterne skal
være frie og fælles, men HORESTA vil også gerne understrege, at naturen skal være for os alle. Det
er ikke alle personer, som har tilstrækkelig adgang og tilgængelighed til naturen. Her kan bedre
rammer for udvikling som udkastet ligger op til, bistå ved at alle personer får mulighed for at opleve
naturen. Det inkluderer f.eks. ældre, gangbesværede eller mennesker med handicap m.fl.
Tilgængelighed skal være for alle og ikke for de få. Det kræver fysiske anlæg. Disse anlæg skal
være med udgangspunkt i naturen og dens særlige forhold, så der skabes sammenhørighed mellem
naturen og fysiske anlæg.
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Danmark har en fornuftig beskyttelse af vores natur med bl.a. strandbeskyttelseslinjen,
kystnærhedszone, Natura 2000-områder, fredninger, fuglebeskyttelsesområder og vildtreservater.
Denne beskyttelse af naturen forkastes ikke ved udkastets forslag om større fleksibilitet og
tilpasning til lokale forhold og ønsker.
Danmarks turismeerhverv er som nævnt i høj grad knyttet til gode oplevelser i den danske natur.
Det er derfor afgørende for HORESTA, at en modernisering af planloven ikke går på kompromis
med beskyttelsen af særegne kystlinjer og naturoplevelser. Det er ikke HORESTAs vurdering, at det
er tilfældet i udkastet til lovforslaget. Det vil HORESTA gerne rose regeringen for.
Endelig vil HORESTAs gerne kvittere for udkastets fokus på forsøgstilladelser og generelle
prioritering af kommunale vurderingskompetence, der i højere grad kan vurdere særlige lokale
forhold som gør sig gældende.
Oprydning i reservationer og mulighed for nye forsøgsprojekter
HORESTA finder det hensigtsmæssigt at foretage en sanering af ubenyttede reservationer i den
fysiske planlægning, også med henblik på udstedelsen af op til 15 nye forsøgsprojekter. HORESTA
finder det derimod yderst uhensigtsmæssigt at betinge antallet forsøgsprojekter på ”idet ophævelsen
af uaktuelle reservationer skal have et væsentligt større omfang ende de nye forsøgsprojekter”.
Derimod foreslår HORESTA, at dette omformuleres til ”ophævelsen af uaktuelle reservation skal
have et større omfang end de nye forsøgsprojekter”. Betingelsen om ”væsentligt” præsenterer en
risiko for udviklingen af nye oplevelsesmuligheder, der i sammenhæng med og respekt for naturen
kan tilbyde nye og tidssvarende oplevelser i den danske natur for udenlandske turister og danskere.
Det vil være ærgerligt, såfremt betingelsen forhindrer etableringen af et nyt Louisiana
Kunstmuseum, Middelaldercentret på Lolland eller Svinkløv Badehotel i Nordjylland.
HORESTA vil også gerne understrege det hensigtsmæssige i introduktionen af solnedgangsklausul
på 5 år for tilladelserne. Særlige tilladelser skal forudsætte en klar forventning om, at projektet
realiseres.
Nye udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen
Udkastets forslag til udpegning af udviklingsområder er yderst hensigtsmæssigt, da det skaber
mulighed for vækst gennem den nødvendige fleksibilitet erhvervslivet behøver for at investere i
eksisterende virksomheder eller etablering af nye virksomheder. Samtidig sikres Danmarks særlige
landskabs-, natur- eller miljøinteresser. Det er en fornuftigt og balanceret model for udvikling og
vækst i landdistrikterne under forudsætning af Danmarks unikke natur beskyttes. Samtidig
forudsætter modellen, at udpegning af områder skal ske i sammenhæng med eksisterende lokale
kommunale prioriteter og ønsker, hvorfor udpegning vil ske med den største hensynstagen til det
lokale område og i tråd med lokale ønsker om etablering af fysiske enheder i kystnærhedszonen.
Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne
Udkastets forslag til mere fleksible rammer i landzonereglerne er et vigtigt tiltag, såfremt det skal
være attraktivt at drive virksomhed, arbejde og bo i landdistrikterne. De mere fleksible rammer for
anvendelse af ældre bygninger til erhverv og lette administration fsva. tilladelse til erhvervsbrug er et
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
vigtigt element, når det kommer til at forbedre vilkårene for virksomhedsdrift og øgning af
anvendelsesgraden af ældre bygninger i landdistrikterne.
Fleksible muligheder for anvendelse af sommerhuse
Sommerhusene er en hjørnesten i dansk turisme, både for vores udenlandske gæster og for dansk
indenrigsturisme. Udvidelsen af brugsperioden vil tjene både ejerne af sommerhusene og turisterne.
Samtidig vil initiativet også bidrage til at nå overnatningsmålet i 2025 fastsat i regeringens nationale
turismestrategi præsenteret i 2016.
HORESTA gør opmærksom på, at når kravet for varigheden af ejerskabet sænkes i forhold til,
hvornår det er muligt at anvende sommerhus til helårsbeboelse, vil det medføre, at flere
sommerhuse vil udgå fra udlejningsmarkedet. Dette vil mindske kapaciteten på det danske
sommerhusmarked og vil bidrage positivt til at opnå regeringens mål om øget turisme.
HORESTA står selvfølgelig til rådighed for uddybning af ovenstående kommentarer eller yderligere
bidrag, såfremt det ønskes.
Med venlig hilsen
Christian Vitting Gregersen
HORESTA
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0418.png
Stine Hansen-Schwartz
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Pia Graabech
25. oktober 2016 14:09
Stine Hansen-Schwartz; Mia Christiernson
VS: Høring - Planloven
Fra:
Torsten Buhl Fødevaredanmark [mailto:[email protected]]
Sendt:
14. oktober 2016 15:09
Til:
Pia Graabech
Emne:
Høring - Planloven
Kære Pia Graabech
FødevareDanmark, som er paraplyorganisation for små og mellemstore fødevarevirksomheder med Danske
Slagtermestre, Ostehandlerforeningen for Danmark, Danmarks Fiskehandlere og SMV Fødevarer som
basismedlemmer, har til stor forundring erfaret, at et udkast til ændring af Planloven, omhandlende bl.a.
detailhandel, er sendt i høring, uden at hverken FødevareDanmark eller nogen af basisorganisationerne figurerer på
høringslisten.
På grundlag af det lovudkast, som ligger på hoeringsportalen.dk, fremsættes herved følgende bemærkninger:
FødevareDanmark er overordnet tilfreds med det politiske forlig, som den foreslåede ændring af Planloven er en
udmøntning af. Imidlertid finder vi, at bemærkningerne til lovudkastet sine steder giver anledning til bekymring,
især under punktet ”2.5.2
Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser og den foreslåede ordning”
jfr. mere specifikt
nedenfor.
Til formuleringen
”På dagligvareområdet lægger forbrugerne vægt på nærhed, men også på lave priser og et godt
sortiment, og reglerne skal balancere begge hensyn.”:
Det er vor opfattelse, at det ikke er lovgivers, dvs. statens, opgave at forholde sig generelt til priser og sortiment i
detailhandelen, endsige lovregulere på grundlag heraf. Tankegangen vil hurtigt føre til planøkonomi, som historisk
set aldrig har været heldig. Vi finder derfor, at den nævnte formulering (sætning) bør udgå af bemærkningerne.
Til afsnittet:
”Det er hensigten at give kommunerne større fleksibilitet i planlægningen for detailhandel, så der bedre
kan tages hensyn til lokale forhold, og så kommunerne kan tage udgangspunkt i lokale styrker og udvikle nye
områder af byerne efter lokale præferencer. Med fokus på vækst i hele Danmark skal mulighederne være mere lige
landet over, så der også er gode muligheder for at udvikle detailhandlen ikke kun i de største byer, men i hele
landet. Større fleksibilitet i reglerne for planlægning for detailhandel kan samtidig være en hjælp til de fysiske
butikker i konkurrencen med e-handelen, herunder den udenlandske.”:
Det er vanskeligt at gennemskue konsekvenserne af de holdninger, som her kommer til udtryk, og det er svært at se
dem som en afspejling af det politiske planlovsforlig. Hvilke konkrete og retlige udvidelser af kommunernes
beføjelser dækker formuleringen over – og især: Hvad ligger der konkret i ”hensigten [om] at give kommunerne
større fleksibilitet i planlægningen for detailhandel”?
Til formuleringen: ”For
at understøtte en mere balanceret afvejning af de forskellige hensyn, der knytter sig til den
samlede detailhandelsstruktur, foreslås det at ændre formålsbestemmelsen. Derfor tilføjes hensynet til en effektiv
butiksstruktur, så kommunerne i deres planlægning skal sikre en butiksstruktur, der giver rum for eksempelvis større
butikker, nye butikskoncepter, kombinationer med e-handel m.v., som kan understøtte et bredere vareudvalg og
lavere priser. Hensynet til den trafikale tilgængelighed ændres, så planlægningen skal tilgodese god tilgængelighed
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0419.png
for alle trafikarter. Kommunerne skal dermed i deres planlægning tilse, at alle befolkningsgrupper har adgang til
detailhandel, således at ingen ekskluderes.”:
Formuleringen harmonerer dårligt med det politiske forlig, som lovændringen skal udmønte. Som bekendt var det
hensigten at gennemføre en begrænset liberalisering af Planloven og ikke i særlig grad at ”sikre en butiksstruktur,
der giver rum for […] større butikker”, ligesom det ikke bør være en statslig opgave at ”understøtte […] lavere
priser.” I det hele taget ses den ændrede formålsbestemmelse at flugte meget dårligt med ånden i det politiske
forlig om Planloven – og igen: Det bør ikke være en statslig opgave generelt at understøtte et særligt prisniveau i
detailhandelen. At staten med afgifter ønsker at prisregulere bestemte varer af skatte- og sundhedspolitiske grunde
kan være legitimt, også i en markedsøkonomi, men generelt bør det ikke være statens opgave at regulere eller
”understøtte” priser i detailhandelen.
Til formuleringen: ”For
dagligvarebutikker spiller fysisk nærhed en særlig rolle. Planlovens begrænsninger på
størrelsen af dagligvarebutikker kan imidlertid være en hindring for, hvor stort et sortiment butikkerne kan have,
hvor effektivt de kan drives, og dermed hvor meget de konkurrerer med billige varer og andre fordele til
forbrugerne. Derfor skal reglerne gøres mere fleksible, så kommunerne kan planlægge for lidt større
dagligvarebutikker.”:
Formuleringen bør udgå, jfr. bemærkningerne ovenfor.
Til formuleringen:
”Med forslaget gives kommunerne metodefrihed med hensyn til at udvide bymidter og
bydelscentre, dog under fortsat hensyntagen til at sikre et varieret og koncentreret butiksudbud. Det lægges derved
ud til kommunerne at afgrænse bymidten inden for lovens rammer.”:
Det forekommer uklart, hvad der ligger i den nævnte ”metodefrihed”. Indholdet bør præciseres og efterfølgende
drøftes.
I det hele taget
er det svært at overskue omfanget og indholdet af de øgede beføjelser, der ligger i de ikke
ubetydelige skøn og reguleringer, som ifølge bemærkningerne uddelegeres til kommunerne. Disse konsekvenser
bør afklares, inden Folketinget vedtager lovændringen – og gerne med inddragelse af dagligvarehandelens aktører.
Med venlig hilsen
Torsten Buhl
Adm. direktør
Poppelvej 83
DK-5230 Odense M
Telefon: +45 63 73 00 00
Mobil: +45 21 27 41 50
E-mail:
[email protected]
Web: www.fodevaredanmark.dk
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0420.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0421.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0422.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0423.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0424.png
Høringssvar fra en ”egentlig” (ikke helårs-beboer) sommerhusejer.
Iflg. aftale af 14. nov. 2016 med Mia Christiernson sendes her nogle kommentarer vedrørende påtænkte
ændringer i planloven. - Det kunne nås endnu.
Kommentarerne nedenfor har primært at gøre med kun 1 års ejerskab (mod nu 8 år) før pensionister kan
bebo et sommerhus på helårsbasis. Der er også kommentarer, som er afledt af/beslægtet med/relateret til
(øget) sommerhusbeboelse.
Aspekter vedrørende lovforslag om ændring af planloven (bl.a. kun 1 års ejerskab for pensionister for at
bebo sommerhuse på helårsbasis):
Bevar nuværende regler om bl.a. 8 års-ejerskab for at kunne bebo sommerhuset
hele året.
Lad sommerhusområder være sommerhusområder. Omdan ikke disse til
parcelhuskvarterer.
Bedre mulighed for at bede folk fraflytte, hvis deklaration og lignende ikke
overholdes/assistance vedrørende tvister.
Bevar demokratiet i sommerhusområder og undlad at lade flere end nugældende lovgivning giver mulighed for bo i
sommerhuse på helårsbasis. Det er OK, at der er nogle få helårsbeboere. De kan være med til at ”holde øje” og
områderne er ikke helt øde hele året. Flere helårsbeboere vil bl.a. medføre, at noget dejligt ved Danmark forsvinder
(helårsbeboere laver i for stor grad ejendommene om til parcelhuse og hvad deraf følger). Hvis folk vil bo i et parcelhus,
kan de bo inde i landet. Ved kystområderne, hvor sommerhusområder typisk er, bør der fortsat være
sommerhusområder. Danmark skal passe på sig selv og sine karakteristika.
Her følger nogle punkter i kort form. Læs uddybninger efter den korte form.
1.
Egentlige sommerhusejere kommer over tid i mindretal i grundejerforeningerne efterhånden som flere
sommerhuse bliver helårsbeboede. Sommerhusområder kommer til at ligne parcelhuskvarterer. + En gang
blevet til parcelhus
sælges nok også videre som helårsbeboelse.
Læs mere under I og I A.
2.
Officielle helårsbeboere har folkeregisteradresse i sommerhuset og stemmeret til byrådet. Så stemmer
helårsbeboerne selvfølgelig på nogle politikere, som er helårsbeboelsesvenlige (uanset konsekvenserne for
sommerhusområderne).
Læs mere under II.
3.
Helårsbeboere (officielle og uofficielle) har nemmere ved at komme til generalforsamlingerne i
grundejerforeningerne. Egentlige sommerhusejere bor længere/langt borte og er ikke nødvendigvis i
sommerhuset, når der er generalforsamling.
Læs mere under III.
1
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
4.
Det giver mindre incitament for egentlige sommerhuskøbere at erhverve et sommerhus, når sommerhus-
områder får karakter af parcelhuskvarterer.
Læs mere under IV
5.
Adgang til information. Officielle helårsbeboere får lokalavisen året rundt. Det kan egentlige
sommerhusejere ikke få. Så får helårsbeboerne også informationen om, hvad der rører sig lokalt.
Læs mere
under V.
6.
Helårsbeboere har god mulighed for at skabe godt sammenhold. Det kan give en slags uofficiel magt.
Blandt visse helårsbeboere i grundejerforeningen foreligger ligefrem sammenspisthed.
Læs mere under VI.
7.
Hvad finder kommunen på, som grundejerforeningerne skal betale? Eksempelvis
snerydning/glatførebekæmpelse til kommunens hjemmehjælpere. Dårlig økonomi i kommunerne kan få
kommunerne til at beslutte noget, som burde betales via almindelige skatter.
Læs mere under VII.
8.
Indtægter fra borgere, men ikke udgifterne. Afløbssystemer over i grundejerforenings regi i stedet for det
offentlige.
Læs mere under VIII.
9.
Assistance v. tvister, larm fra f.eks. musik og hunde, rodegrunde etc. Bestyrelsesmedlemmer er ikke
specialister.
Læs mere under IX.
10.
Forskel på pensionister/ligestilling. Alderspensionister <> førtidspensionister.
Læs mere under X.
11.
Hjemmel til at pålægge sommerhusbeboere at flytte.
Læs mere under XI.
2
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
12.
Retssikkerhed/retsløshed. Når en eller få føler sig generet.
Læs mere under XII.
13.
Opvarmning. Hvad der spares på rigtige helårsboliger, bliver brugt på at fyre op i huse, som er bygget som
sommerhuse.
Læs mere under XIII.
----------------------------
I
Demokratisk problem og parcelhuskvarter-agtigt
Når der kommer flere helårsbeboere i sommerhusområder, kommer denne gruppe til at veje tungt i
beslutninger. Det vil sige, der bliver flere helårsbrugere end rigtige sommerhusbrugere. Det ender jo med,
at det bliver besluttet i grundejerforeningen, at der skal være fortove med fliser og neon/LED-gadelys som i
byerne. Så kan ALLE medlemmer i grundejerforeningerne være med til at betale for servicen til
helårsbeboerne og de egentlige sommerhusbrugere kan ikke mærke, de er kommet "på landet". Der er
gadelys og lign., som hvor de kommer fra. Se bare som nogle har velfriserede haver/prydhaver og store
flisebelagte indkørsler mv. Det er ofte tydeligt at se, hvilke ejendomme, der er helårsbeboede.
I et referat fra en tidligere generalforsamling i grundejerforeningen, hvor jeg har sommerhus, er nævnt, at
nogle områder har fået industriel karakter. Det tolker jeg også, som der er for lidt sommerhusområde over
det.
Grundejerforeningerne er med i landliggersammenslutningen eller lign. Det bliver jo efterhånden mere
relevant, at grundejerforeningerne i såkaldte sommerhusområder melder sig ind i parcelhusejernes
landsforening.
Det er et skråplan. De brugere, som sommerhusområder er for og hvad det indebærer af natur, ro og
afslapning m.v. kommer efterhånden i mindretal.
I grundejerforeningen, hvor jeg har sommerhus der pr. 15. juli 2016(e-mail fra kommunen) 22-23 % af
ejendommene, hvor der officielt er helårsbeboelse. I mit nærområde (her den vej, hvor mit sommerhus er
beliggende) er 42-43% af ejendommene anvendt til helårsbeboelse. I samme område har en ny ejer udtalt,
at vedkommende håber borgmesteren giver tilladelse til, at beboeren må bo der helårs. Hvis der gives
tilladelse, bliver det 50% af ejendommene, som anvendes til helårsbeboelse!!!
I A En gang parcelhus, nok også parcelhus fremover.
Når et sommerhus er blevet til et parcelhus med f.eks. prydhave og flisebelagte arealer i indkørsel mv. er
sandsynligheden for at det videresælges til købere, som selv vil bo der helårs, høj. Egentlige
sommerhusejere har jo ikke lyst til at have parcelhus som sommerhus – Og når det kun kræver 1 års
ejerskab for lovligt at kunne bo helårs i et sommerhus vil det jo tiltrække netop folk, som ønsker at bo helårs i
sommerhuset, som allerede ser ud som et parcelhus.
3
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
II Stemmeret
Dertil kommer, at (officielle) helårsbeboere så får folkeregisteradresse i sommerhuset og stemmeret til
byrådsvalget. Så bliver der selvfølgelig stemt på politikere, som er sommerhus-helårs-beboelse-venlige.
III
Hvem kommer til generalforsamlingerne i grundejerforeningen?
Det er selvfølgelig lettere for helårsbeboerne(officielle og uofficielle), der kun bor et par km væk fra stedet
for generalforsamlingsafholdelse end de rigtige sommerhusejere, som har noget længere og ikke
nødvendigvis er i deres sommerhus på generalforsamlingstidspunktet. Det tæller også i den retning, at
helårsbeboerne nemmere kan få helårs-beboervenlige forslag vedtaget.
IV Mindre incitament for rigtige sommerhusbrugere til at erhverve et sommerhus
Når sommerhusområder får mere karakter af parcelhuskvarterer, kan det "skræmme" den egentlige
sommerhusbruger bort. Altså at folk undlader at købe sommerhus, da forskellen fra by og
sommerhusområde er blevet mindre/forsvinder over tid.
Selv har jeg oplevet, da jeg så på sommerhuse, at jeg undlod at gå videre i processen vedr. et bestemt
sommerhus. Det var bl.a. af den årsag, at naboejendommen var SÅ velfriseret, at hvis jeg købte det hus, jeg
var til fremvisning af, ville jeg for at leve op til standarden, skulle passe have etc. mange, mange timer i
døgnet. Et sommerhus er til at slappe af i, ikke at blive stresset af at passe eller se på ejendomme i
nabolaget, som er parcelhus-præget, så det batter.
Der er ingen grund til at gøre hele områder mere helårsprægede. Det i sig selv, at et sommerhus er for
helårsagtigt (f.eks. indretningsmæssigt, antal rum, størrelse/form af vinduer) gør at en ejendom er svær at
sælge. Det var iflg. ejendomsmægleren v. ovennævnte ejendom også en af årsagerne til at ejendommen
ikke var blevet solgt. Ejendommen havde da været til salg i flere år; er blevet handlet i sommeren 2016.
V Information
De sommerhusejere, som bor helårs (officielt), får også lokalavisen, hvor der kan være emner om
helårsbeboelse og lign/hvad der rører sig lokalt også politisk. De rigtige sommerhusejere bor i Præstø,
København/langt væk fra lokalområdet her. Der er noget skævvridning i informationstilgængeligheden. De
rigtige sommerhusejere, her rettelig fritidshusejere, har nok ej heller så meget tid til at læse avis og lign. De
skal passe deres arbejde.
Når man bor helårs i sommerhuset (officielt) kan man få reklamer og lokalaviser. De ejere, som ikke har
folkeregisteradresse i sommerhuset, kan ikke få lokalaviser og reklamer. Hvor, jeg har sommerhus, omdeles
lokalavisen dog til alle sommerhuse i nogle af sommerugerne.
VI Sammenhold
Der, hvor jeg har sommerhus, synes at være godt sammenhold - i hvert fald blandt nogle af
helårsbeboerne. De har - modsat de rigtige sommerhusbrugere - også god mulighed for at skabe
sammenhold i og med de bor her året rundt.
På seneste generalforsamling var der "støbt kanonkugler" og en af de nyere ikke-helårsbrugere
blev opfordret til tage retur til København til støj og møg. Det er en dårlig kultur. Tænk om alle
medlemmer i grundejerforeningen trak på samme hammel!!
VII Hvad finder kommunen på? Hvad kommer "snigende"?
4
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
I og med det er pensionister og folk med mange år på bagen, som får lettere adgang til lovligt at
bebo sommerhuset på helårsbasis, kan der jo ske det, at der bliver brug for hjemmehjælp, når
kræfter og helbred ikke længere rækker. Hvad så hvis kommunen pålægger grundejerforeningen
at sørge for snerydning og glatførebekæmpelse af vejene i sommerhusområder? Det for at
hjemmehjælperne kan komme sikkert på arbejde. Det kan de rigtige sommerhusejere så være
med til at betale og ikke bruge, fordi det netop er et sommerhus, folk har anskaffet sig/ikke bruger
sommerhuset om vinteren.
VII A Variant vedr. børn/unge.
Hvad kommer til at ske?
Det er set, at der bor nogen her i sommerhusområdet under 18 år, altså børn på helårsbasis. I en
ejendom med helrårsbeboelse bor et barn/en ung. I en anden ejendom tæt på her, oplevede jeg
flere gange sidste efterår larm fra børn på nogle "mærkelige" dage.
Når man erhverver sig et sommerhus, kan man med rette forvente kun at skulle høre på evt. larm
fra børn i weekender og skoleferier.
Det er nok ikke børn og unge i sommerhusområder ændringen fra kommunen (et byråds
beslutning fra maj 2016 om at pensionister der må bo helårs efter mindre end 8 års ejerskab)
og lovændringen medfører en masse af i og med aldersgruppen er i den højere ende
(alderspensionister bl.a.). Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være børn/unge hidrørende fra
den aldersgruppe.
Førtidspensionister har jo andre aldre. Hvad finder kommunen/folketinget på i den
sammenhæng?
VIII Indtægter fra borgere, men ikke udgifterne
Jeg har hørt en fugl synge om, at det offentlige blot beslutter/har i sinde at beslutte, at f.eks.
hidtidige afløbssystemer skal over i grundejerforenings regi fra kommunale/offentlige instanser. Jo
flere der bor i sommerhuset/ jo flere dage sommerhuse beboes, jo mere vand bliver der lukket ud i
afløbssystemer fra bad, køkken og vaskemaskiner --> oversvømmelse/slitage.
Der er dårlig sammenhæng mellem at ville have flere helårsbeboere og dermed skattekronerne fra
folk og ikke ville være med at betale udgifterne (eksempelvis her afløbssystemer). Som borger skal
man yde, før man evt. nyder.
IX Tvister/konflikter/rodegrunde(øjebæ’er, som skæmmer området)/støj fra musik og hunde
mv.
I og med der bliver flere dage årligt med flere beboere kan der også lettere opstå konflikter/tvister.
Det i sig selv, at de egentlige sommerhusejere kan føle sig tilsidesat/kommer i mindretal kan i sig
selv skabe flere tvister.
Sådan noget havner hos bestyrelsen for grundejerforeningen. Her bliver der også "losset"
mere/noget over i grundejerforenings regi. Det er egentlig ikke smart/fair. For det første er
bestyrelsesmedlemmerne ikke professionelle til at håndtere diverse tvister (ej jurister, mediatorer,
specialister på diverse områder). For det andet består bestyrelsen af frivillige (og ulønnede). Det vil
sige, at det ikke er bestyrelsesmedlemmernes "hovedbeskæftigelse". Det ville være godt om tvister
etc. kunne håndteres i kommunen. Det ville give bestyrelsen "luft" og bestyrelsen kan bruge sine
kræfter på det egentlige bestyrelsesarbejde. Tvister og lign. er tillige noget, som kan tage modet
fra bestyrelsesmedlemmer og det er i forvejen svært at få nogle til at stille op til
bestyrelsen. Kommunen har jurister etc. og specialister på diverse områder. Tvister etc. kan være
5
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
affødt af manglende overholdelse af deklarationer (som er sat i verden af offentlige instanser) og
grundejerforeningernes vedtægter/ordensbestemmelser.
X Førtids-/alderspensionister/forskel i vilkår
Førtidspensionister kan søge dispensation til at bo i sommerhuset på helårsbasis. Der skal bl.a.
forelægge en lægeerklæring. Så vurderer kommunen, hvorvidt førtidspensionisten bevilges
tilladelse til at bo i sommerhuset på helårsbasis. Denne tilladelse af tidsbegrænset (og iflg. det, jeg
har hørt, gældende for to år ad gangen). Folkepensionister kan bo helårs uden tidsbegrænsning
men førtidspensionister kan ikke! Er det ligestilling?
Det ville være på sin plads, at ligestillingen kom til at være af tidsbegrænsede slags. Se XI.
XI Hjemmel til at pålægge sommerhusbeboere at flytte
At give (mange) flere end hidtil (8 års ejerskab) lov til at bo helårs i sommerhuset giver også risiko
for flere overtrædelser af deklaration etc. Hvis det ingen konsekvenser har for ejeren at undlade at
overholde deklaration etc. er incitamentet til at overholde diverse jo lille. Hvis der gives alle uanset
førtidspensionist eller ej de samme betingelser om tidsbegrænset tilladelse til at bo i
sommerhuset helårs, kan eksempelvis ejere af rodegrunde og spektakelmagere jo "udfases" ved
at tilladelse til helårsbeboelse ikke bliver forlænget. Der er i øvrigt allerede nu
spektakelmagere/rodegrunde og lignende i ”nok omfang”.
(bl.a. her bør grundejerforeninger holdes vidende om, hvilke der har lovlig adgang til at bruge
sommerhuset på helårsbasis, således der bliver bedre mulighed for opfølgning ved
manglende fraflytning)
Jeg er for nylig blevet gjort bekendt med, at det kun er ejeren af et sommerhus, som må bebo det
helårs. Et sommerhus i mit sommerhus’ nærhed har en helårsbeboer boende og med
folkeregisteradresse. Vedkommende ejer ikke selv huset. Beboeren har anskaffet sig en larmende
hund (og som larmer allermest om sommeren, hvor døre/vinduer er åbne og sommerhusfolket
opholder sig meget udenfor). Hjælp med at lovgive, så eksempelvis en sådan beboer tvinges til at
flytte til en ejendom, hvor der kan holdes hund uden at genere ejendomme og naboer i nærheden.
Det er dog tåbeligt at anskaffe sig en hund, når man bor i et sommerhusområde og hvor husene
ligger tæt. Folk tager jo i sommerhus for at slappe af, nyde naturen, roen, opnå livskvalitet.
Beboeren har været der i ca. 20 år; er typen, som er ligeglad med sine omgivelser.
Ejerlejlighedsloven giver mulighed for at en ejer skal fraflytte(men ikke nødvendigvis
sælge) sin lejlighed
(§ 8. Hvis en ejer gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen misligholdelse af
sine forpligtelser over for ejerforeningen eller et af dennes medlemmer, kan ejerforeningen
pålægge ham at fraflytte lejligheden med passende varsel).
Ved mange helårsbeboere i
sommerhusområder, ville det være passende om der også fulgte hjemmel med til at bede folk fra
sommerhuset flytte, hvis folk ikke opfører sig ordentligt. Folk bor jo også tæt på hinanden i en del
sommerhusområder.
XII Retssikkerhed
I forlængelse af ovennævnte under XI ville det være på sin plads at sikre, at der kan følges op og en beboer,
som ikke opfører sig ordentlig må flytte, også selv om det kun er en/ sommerhus- bruger, som måtte føle
sig generet. Når en hund larmer, skal der meget til for at politiet går ind i sagen. Der skal være flere/en del,
som føler sig generet. Det kan da ikke være meningen, at borgere skal gøres retsløse, fordi der er få/ingen
6
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0430.png
andre, som føler sig generet af eksempelvis hundegøen. Det hjælper jo ikke, at naboerne er sammenspiste,
er dyrevenner, selv har hund eller ikke tør sige noget/klage vedr. hundelarmen, da det kan indebære, at
vedkommende bliver uvenner med hundeejeren.
XIII Opvarmning
Et sommerhus bliver jo ikke mere helårs-beboelses-egnet af, at ejeren har haft ejendommen i en
periode af en bestemt varighed. Det bliver ejendommen jo ikke i sig selv bedre isoleret af. Om
vinteren skal der ofte fyldes i brændeovnen eller el-radiatorer/varmepumpen skal være tændt.
Mit sommerhus er et "spejl" af, hvorledes det er udenfor. Sådan er det for mange sommerhuse,
nok de allerfleste. Det er nødvendigt at sørge for, at vandrør og lign. ikke fryser i stykker om
vinteren. Om sommeren kan det være a la at være i et drivhus.
Med den ene hånd gives der tilskud til energiforbedringer(bruge mindre ressourcer på opvarmning
bl.a. for bedre klima/CO2/ozonlag m.v.) og med den anden åbnes via byråd og folketing for
sluserne (ejendomsmæglere har støbt kugler til kampen om at få kunder) til at flere kan bruge
ejendomme, som oprindeligt var bygget til sommerbrug. Jeg har erfaret, at der er forskellige
måder, der bygges på afhængigt om det er en helårsbolig eller et sommerhus. Der er måske
endda lovgivet om, hvorledes der skal bygges afhængigt af hvorvidt det er et egentligt helårshus
eller et sommerhus.
Så de flere helårsbeboere i sommerhuse kan altså bruge den energi, der spares andre steder! Det
må siges at være absurd.
----
Bevar demokratiet i sommerhusområder og undlad at lade flere end nugældende lovgivning giver
mulighed for bo i sommerhuse på helårsbasis. Det er OK, at der er nogle få helårsbeboere. De kan
være med til at ”holde øje” og områderne er ikke helt øde hele året. Flere helårsbeboere vil bl.a.
medføre, at noget dejligt ved Danmark forsvinder(helårsbeboere laver i for stor grad ejendommene
om til parcelhuse og hvad deraf følger). Hvis folk vil bo i et parcelhus, kan de bo inde i landet. Ved
kystområderne, hvor sommerhusområder typisk er, bør der fortsat være sommerhusområder.
Danmark skal passe på sig selv og sine karakteristika.
Med venlig hilsen
Ulla Lund
Teglstrupvej 5, 3.tv
2100 København Ø
7
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0431.png
 L 121 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1714923_0432.png