Det sidste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 121:

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. (Modernisering af planloven, bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet).

Af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 25.01.2017).

Forhandlingen er åbnet, og den første i rækken er hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak skal du have, formand. I november 2015 kom den daværende Venstreregering med et meget vidtgående udspil til liberalisering af planloven. Forslaget ville have betydet dramatiske konsekvenser for både vores åbne kyster og uspolerede strande og for livet i vores lokalsamfund. Ja, Venstreregeringen ville tilmed sætte en stopper for billige boliger i de større byer.

Socialdemokratiet gik ind i forhandlinger med regeringen over lang tid, hårde forhandlinger, men heldigvis endte det med et resultat, hvor det lykkedes at trække tænderne ud af regeringens mest vidtgående liberaliseringer. Og det er klart – sådan er det jo med forlig – at det ikke er alle elementer i den endelige aftale, som er groet i den socialdemokratiske have, men vi står selvfølgelig ved de forlig, vi indgår, og den aftale, vi nu behandler i dag. Jeg synes nemlig, at partierne bag det brede forlig i fællesskab er endt med en aftale, der justerer planloven, så den fremadrettet på den ene side forbedrer mulighederne for vækst, udvikling og bosætning i hele Danmark, og på den anden side samtidig værner om det danske særkende, som et godt miljø og en righoldig natur er. Og det vil jeg gerne takke de øvrige partier bag aftalen for.

Det lovforslag, vi behandler her, udmønter så aftalen, og jeg vil ikke gå i detaljer med lovforslaget, men fremhæve, at der er en række rigtig gode tiltag, der skaber bedre rammer for vækst. Lovforslaget åbner op for vækst og udviklingsmuligheder for produktionserhvervene, turismeerhvervet og detailhandelen, også i landdistrikterne. Og som loven er i dag, kommer der ofte et pres på produktionsvirksomheder på grund af øgede miljøkrav og miljøkonflikter, som betyder, at en virksomhed ikke har mulighed for at udvide virksomheden på den nuværende placering. Det betyder, at virksomheden må flytte, og det må jo siges ofte at være en bekostelig affære. Derfor afgrænses det med det her lovforslag på erhvervsområdet til produktionserhvervene, så eksisterende produktionserhverv sikres, at de på den nuværende placering ikke skal leve op til nye krav. Og det vil så give en øget investeringssikkerhed for mange produktionsvirksomheder. Her er det så vigtigt også at understrege, at der ikke er tale om lempeligere miljøkrav til virksomhederne, men blot at de eksisterende virksomheder ikke pålægges nye og yderligere miljøkrav på den placering, de har i dag.

Med lovforslaget skabes der mulighed for at sikre en mere effektiv butiksstruktur. Det skal kommunerne sikre ved at give plads til større butikker, nye butikskoncepter, som kan sikre et bedre vareudvalg og lavere priser. Og spørgsmålet er så, om det vil føre til store butikker og mange små byer uden butikker. Og her er det vigtigt at kommunerne skal sikre, at der er et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer og en god tilgængelighed for alle typer trafikanter til de her butikker.

Med en mere fleksibel anvendelse af sommerhusene i løbet af året sikres der mere liv og en længere turismesæson i Vandkantsdanmark. Det synes Socialdemokratiet er ganske positivt.

Med loven gøres det også mere attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne. På baggrund af høringsfasen er det gjort muligt, at kommunerne kan meddele landzonetilladelse til etablering af flere boliger i overflødiggjorte bygninger. Det vil øge bosætningsmulighederne, og det er rigtig godt.

Alt i alt er det en række tiltag, som tilsammen giver borgere og erhvervsdrivende og kommunalbestyrelser mulighed for at skabe en balanceret vækst i hele Danmark. Det er vi Socialdemokrater glade for at være med til.

Hvad har Socialdemokratiet så sikret sig i de her forhandlinger? Socialdemokratiet kæmpede i forhandlingerne for, at der også fremover er boliger, der er til at betale for SOSU-assistenten og politibetjenten i vores byer. Og her ville Venstreregeringen jo fjerne muligheden i planloven for, at kommunalbestyrelserne kan fastsætte krav om, at der skal være op til 25 pct. almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen for nye boligområder. Det kom heldigvis ikke til at ske.

Vi tog også pusten ud af den tidligere regerings ønske om at eksperimentere med at bygge hoteller og andet langs vores kyster og på vores fælles arealer.

Vi har sikret kommunerne nye tiltrængte udviklingsmuligheder med de nye udviklingszoner, sådan at det understøtter mere liv og vækst i hele Danmark, men uden at vi giver køb på vores værdifulde natur. Og vi har samtidig sikret mere og bedre sammenhængende natur. Det gør vi, ved at Det grønne danmarkskort bliver bevaret og forstærket, så det nu bliver et helt centralt redskab i kommunernes arbejde med at skabe en langt mere sammenhængende natur.

Vi er meget bevidste om, at vi med lovforslaget her justerer mange steder. Nogle borgere er blevet glade for de nye muligheder, som aftalen giver, og andre synes, at der måske er blevet justeret en tand for meget. Den fysiske planlægning berører nemlig os alle og ligger rigtig, rigtig mange danskere på sinde, og det kommer også til udtryk i de 400 siders høringssvar, der er kommet. Derfor vil jeg også gerne fremhæve, at det er en vigtig del af aftalen, at den bliver evalueret inden juli 2020, sådan at vi har hånd i hanke med eventuelle uhensigtsmæssigheder i det nuværende forslag.

Afslutningsvis vil jeg sige, at vi glæder os over, at det er et afbalanceret lovforslag for ændring af planloven. Vi er tilfredse med, at der er blevet indgået et forlig, hvor vi alle sammen har givet os lidt, og vi Socialdemokrater kan selvfølgelig, når vi er med i aftalen, også støtte dette lovforslag.

Hr. Thomas Jensens fremlæggelse affødte et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Tak. Jeg vil gerne spørge ind til de liberaliserede landzoneregler. Vi har jo tidligere haft en diskussion i Folketinget og blandt ordførere om dispensationer og om, hvordan man kunne sikre at give de steder, hvor man har flest udfordringer, en hjælpende hånd. Det står også i indledningen af bemærkningerne til lovforslaget, at der kan være problemer med beskæftigelse, udvikling osv. mange steder, og at det er derfor, man lægger op til en liberalisering. Men når man samtidig lægger op til, at det skal gælde for hele landet, får man præcis det modsatte. Så styrker man de større byer, vækstcentrene, og det bliver jo de facto på bekostning af landdistrikterne og de steder, hvor de har brug for det. Så hvorfor ikke lade det gælde nogle udvalgte steder i landet i stedet for alle steder, for det vil jo de facto betyde, at den udvikling, der så vil ske rundtomkring i byerne, vil blive trukket fra landdistrikterne?

Ordføreren.

Nej, det er jeg nu ikke helt enig med ordføreren i. Planloven kommer til at gælde for hele Danmark. Der er nogle instrumenter, som i særdeleshed gælder ved kysterne, hvor vi her i de seneste år, især efter finanskrisen, har set, at der har været noget tilbagegang. Det, man kan leve af derude, er mange forskellige ting, men en af de ting, man har valgt at satse på mange steder eller gerne vil satse på i fremtiden, er turisme. Her lægger den nye planlov jo op til, at man får nogle muligheder for at udvikle turismeerhvervet derude. Man får også mulighed for at udvikle detailhandelen derude. Jeg tror nu nok, at folk, der får mulighed for at handle i en butik, der ligger 5-10 km fra dem, foretrækker det frem for at køre til en by, der ligger 80-100 km væk.

Så jo, der vil stadig væk være aktivitet, selv om lovgivningen er den samme landet over. Så jeg tror ikke på sådan noget med, at det her planlovsforslag kommer til at styrke centrene på bekostning af landområderne. Det tror jeg egentlig ikke.

Spørgeren.

Det er der rigtig mange andre der gør, bl.a. i rigtig mange af høringssvarene. F.eks. siger Landdistrikternes Fællesråd, at de frygter, at lempelserne af detailhandelsbestemmelserne vil medvirke til at svække fundamentet for dagligvarebutikker og mindre butikker i de mindre byer. Kan ordføreren slet ikke se et problem i de her lempelser og forstå den bekymring, der har været i mange høringssvar, hvor man frygter, at ens lokale købmand, brugs, eller hvad det kan være, simpelt hen forsvinder på grund af de her aflastningsområder, som man kalder det, eller udvidelsen af detailreglerne? Kan ordføreren slet ikke forstå den bekymring, der er i rigtig mange høringssvar?

Ordføreren.

Vi har selvfølgelig læst høringssvarene, og ud fra dem er vi også gået ind og rettet nogle steder til i det endelige lovforslag, som vi behandler i dag.

Vi må se, hvordan udviklingen bliver på baggrund af det forlig, vi har lavet. Jeg er glad for, som jeg også nævnte før i min ordførertale, at vi allerede inden juli 2020 skal lave en evaluering af det her. Ser vi en tendens til nogle af de ting, som ordføreren påpeger, så vil det selvfølgelig være relevant at tage op i forligskredsen, og vi må se, om der er noget, der skal rettes op på. Men vi står på mål for den aftale, vi har indgået, og så må vi se, om udviklingen går, som vi forventer, eller om den går, som ordføreren forventer, og hvis det er sådan, må vi tage det op til overvejelse i 2020.

Fru Ida Auken.

Har Socialdemokratiets ordfører været opmærksom på, at de liberaliserede landzoneregler faktisk betyder en ophævelse af Fingerplanen, der er over 70 år gammel?

Ordføreren.

Som jeg har læst mig frem til, gælder Fingerplanen stadig væk. Vi har haft diskussionen om det her, men efter høringssvarene at dømme skulle Fingerplanen stadig væk være gældende.

Spørgeren.

Så jeg skal forstå det sådan, at ordføreren ikke mener, at de her liberaliserede regler skal gælde i de grønne kiler i hovedstadens Fingerplan?

Ordføreren.

Det var så et trickspørgsmål. Det må du jo prøve at stille et skriftligt spørgsmål til ministeren om under udvalgsbehandlingen, så vi kan få det afklaret. Men efter det, som vi har fundet frem til, eksisterer Fingerplanen. Hvad der så ellers er af tekniske samspil, må vi prøve at tage under udvalgsbehandlingen.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Nu står vi jo i fællesskab på mål for den her aftale, og det er godt, for så kan vi hjælpe hinanden med at få sagen i mål.

Men der er bare en ting, jeg lige sådan vil vende lidt ved den her lejlighed, nemlig det her begreb, der er sat ind: udviklingsområder i kystnærhedszonen. Nu skal det jo først udmøntes på et senere tidspunkt, men jeg tænker på, at man vel godt kan se, at der ikke er meget tilbage, hvis der på sådan en ø som f.eks. Langeland, som vi jo alle sammen kender, skal rykkes 3 km ind fra hver side. Så derfor er det meget godt, at der også er nogle udviklingsområder.

Så jeg skal bare spørge sådan helt stilfærdigt og venskabeligt: Er ordføreren enig i, at det er vigtigt, at vi får udmøntet de her udviklingszoner, sådan at der også bliver et reelt indhold i dem, altså så man netop – ikke overalt, men afgrænset og målrettet, hvor man nu synes det, f.eks. på Langeland, Ærø eller andre steder – får mulighed for at skabe en udvikling lige præcis der, hvor de ønsker det lokalt?

Ordføreren.

Jeg er jo glad for, at vi – i forhold til det udspil, der var fra Venstre, hvor kystnærhedszonen skulle afskaffes – er gået ind og har fået de her udviklingsområder med. Det er selvfølgelig noget, vi står på mål for; det synes vi er en god løsning frem for en afskaffelse. Og ja, de skal jo bruges på den måde, der står beskrevet i lovforslaget. Der står nogle angivelser af, hvordan man skal bruge dem, bl.a. at de der udviklingsområder selvfølgelig ikke skal være steder, hvor der er en særlig natur eller et særligt miljø, som det kan gå ud over – men simpelt hen der, hvor kommunerne vurderer de kan søge om det, kan de få lov til at gøre det. Det synes jeg jo bare er ganske positivt. Det giver et godt instrument lokalt.

Spørgeren.

Tak. Det var måske forståeligt sådan en lidt forsigtig tilgang til det. Hvordan er det, hvis man nu lokalt kommer og ansøger om det lige præcis i et afgrænset område? Der står jo udviklingsområder, så der er netop helt klart lagt op til, at det ikke bare skal være overalt, men at det netop skal være en mulighed for, at man kan få sat noget handling bag, som vi tit siger herindefra, altså sådan, at vi der lokalt, hvor de ved, hvor skoen trykker, og hvor de selv gerne vil gøre noget for at skabe udvikling – og det er jo også en vigtig del af landdistriktspolitikken – så også giver dem nogle reelle muligheder.

Så hvis man kommer lokalt og peger på, at man dér gerne vil gøre det sådan og sådan – nu bliver der selvfølgelig også et samspil med landsplandirektivet og andet – kan man så også forvente at få en opbakning fra Socialdemokratiets side, altså hvis man selv lokalt kommer og beder om det?

Ordføreren.

Altså, jeg skal ikke kunne sige, hvad de lokale socialdemokrater derude ønsker at gøre, men her på Christiansborg står vi på mål for, at vi har indgået den her aftale, og at der ligger de her muligheder med udviklingsområder. Og vi synes, det er en god løsning, et godt kompromis, vi har indgået, frem for det forslag, der egentlig lå, om, at man skulle ophæve den her 3-kilometersgrænse fuldstændig. Så vi står på mål for den aftale, vi har indgået, hr. Erling Bonnesen.

Hr. Christian Poll.

Tak for det. En del af forslaget her er jo at liberalisere landzoneplanerne, så jeg skal lige høre: Mener ordføreren, at de liberaliserede landzoneplaner skal gælde for hovedstadens Fingerplan, altså de grønne kiler, vi har her?

Ordføreren.

Altså, vi har indgået en aftale, og hvordan samspillet teknisk er med Fingerplanen og forskellige andre reguleringer, må I prøve at få afklaret teknisk ved udvalgsspørgsmål, når vi behandler forslaget. Vi står på mål for den aftale, vi har indgået, og mener ikke, at der skulle være åbnet op for noget, der kunne vælte hovedstaden. Men prøv at få det afklaret under udvalgsbehandlingen; det er jeg sikker på at ministeren kan være os alle sammen behjælpelig med.

Spørgeren.

Jo, men man indsatte nogle særlige landdistriktsbestemmelser for at fremme udviklingen derude. Nu vil man liberalisere dem, og så kommer det jo til at gælde over det hele. Det vil sige, at det vil gælde for de grønne kiler i Fingerplanen. Så det er en helt speciel situation, man åbner op for her.

Ordføreren.

Det vil jeg lade komme an på svaret fra ministeren under udvalgsbehandlingen. Altså, som jeg har fået det forelagt – nu skal det siges, at jeg ikke selv har forhandlet den her aftale på plads, for jeg havde barselsorlov, da vores dygtige forhandlere sad med den – og som jeg har forstået det, så består kilerne i hvert fald. Og det skulle ikke være sådan, at de fuldstændig vælter af, at vi har lavet den her aftale om en ny planlov.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Jeg er sådan set fuldstændig enig i, at vi kan få afklaret nogle ting under udvalgsbehandlingen. Jeg vil gerne spørge til ordførerens holdning: Skal de her liberaliserede landzoneregler også gælde for Fingerplanen? Skal reglerne komme før Fingerplanen? Hvad er Socialdemokratiets holdning til det?

Ordføreren.

Jamen altså, de, der har forhandlet for os, og som jeg har overtaget den her sag fra, har arbejdet for, at Fingerplanen består, og at Fingerplanen skal kunne udvikle sig som hidtil. Det er det, jeg har fået overleveret. Og det mener jeg også er det, der er indeholdt i aftalen. For den aftale, man har haft i hovedstaden om Fingerplanen, har jo været den, man har udviklet efter i mange, mange år, og det tror jeg stadig væk er gældende, også efter at det her træder i kraft.

Spørgeren.

Skal jeg så forstå det således, at hvis det viser sig, at det her de facto er en ophævelse af Fingerplanen, så vil Socialdemokratiet være med til at stille et ændringsforslag, fordi det ikke var det, som man indgik den her aftale på baggrund af?

Ordføreren.

Man skal forstå det sådan, at Socialdemokratiet står på mål for den aftale, vi har indgået. Og hvis det er sådan, at der er nogle ting, der er uhensigtsmæssige, tager vi det i evalueringen, og vi kan, hvis vi er enige i forligskredsen, lave tilpasninger i 2020.

Tak til hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet, og vi går videre til næste ordfører. Hans navn er Hans Kristian Skibby, og han er fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

L 121 er et samlet lovforslag, som indeholder en lang række forskellige delelementer set i forhold til en sanering af den eksisterende planlov. Den nuværende planlov stammer helt tilbage fra 1992, og for langt det mestes vedkommende indeholder den lovgivning, som har sin baggrund helt tilbage i 1970'erne. Så man kan sige, at den har haft mange år på bagen. Derfor er det godt, at vi i forbindelse med forhandlingerne sidste år fik en god og lang proces og forhandling i forhold til at lave en evaluering af planloven og en sanering de steder, hvor vi kunne finde et flertal for, at det kunne være på sin plads. Det har jo så mundet ud i den her aftale, en bred politisk aftale, »Danmark i bedre balance«, som vi jo indgik med den daværende regering, Socialdemokraterne og også Det Konservative Folkeparti tilbage i juni måned 2016.

Vi kan nu se frem til en række forbedrede muligheder for kommunerne og det lokale politiske styre. Kommunalbestyrelser vil fremover bære et større politisk ansvar, men også få en større grad af kompetence til at håndtere den fysiske planlægning. Det vil stadig væk foregå i en åben demokratisk proces, hvor planforslag osv. skal lægges frem til offentlig høring og lokal debat, så alle synspunkter også fortsat vil kunne komme frem.

Der er forskellige hovedelementer i det her lovforslag. Dansk Folkeparti er især glad for de forbedrede udviklingsmuligheder, vi har fået for vores produktion og udvikling i vores landdistrikter, bedre udnyttelse af eksisterende byggeri i landdistrikterne og også i kystnærhedsområderne.

Så synes vi også, at det er godt, at vi får friere rammer for investeringer og administrative lettelser, og at vi også får gjort det bedre i forhold til turisme. Vi laver ændringer i forhold til, hvornår man kan tage ophold i sit sommerhus permanent, og også i de regler, der skal være omkring udlejning af danske fritidshuse, hvor vi også åbner op.

I Dansk Folkeparti er vi også glade for, at vi har fået implementeret delen omkring studieboliger – de her berømte containerboliger, som vi også har fået ind i den her aftale. Vi har jo nogle store udfordringer med at finde boliger til de mange tusinde studerende, som også i årene frem kommer til vores større studiebyer. Vi vil gerne have, at der på sigt kommer en ændring, så vi kan få nogle af de her uddannelser ud til andre områder af Danmark, så det hele ikke foregår i København, Aalborg og Aarhus. Men vi må stadig væk erkende, at når vi har en udfordring her og nu, er vi også nødt til at prøve at finde nogle rammer til at løse det.

I Dansk Folkeparti er vi også glade for, at vi har fået aftalen omkring omplacering af fritidsboligområder. Siden man helt tilbage i 2004 lavede en aftale om de her 8.000 sommerhusgrunde, har man kunnet se, at det nogle steder har lagt beslag på områder i lang tid, og det er derfor sund fornuft, hvis nogle af de steder bliver konverteret til nye steder eller også bliver afreguleret, således at de ikke stadig væk indgår som sommerhusområder.

Så vil jeg gerne sige noget om det, som også Socialdemokraternes ordfører var inde på i sit indlæg omkring billigere boliger i København, og som var noget af det, som Socialdemokraterne var glade for kom med. Det er noget af det, som vi i Dansk Folkeparti var mindre glade for kom med, men vi anerkender selvfølgelig også, at når der skal findes kompromiser, skal der jo findes kompromiser. Det kan godt være, at boligerne bliver billigere i den almennyttige boligsektor, men man skal jo bare huske, at prisen sådan set bare bliver lagt på de boliger, der bliver solgt til danske boligkøbere, som ikke kommer til at bo almennyttigt. Der vil der være en højere pris på de boliger i stedet.

Men vi støtter selvfølgelig op om det her lovforslag og er egentlig meget tilfredse med den samlede planlovsaftale.

Inden fru Lisbeth Bech Poulsen får ordet, vil jeg gerne opfordre rundkredsen hernede til venstre til at dæmpe sig, da vores ordfører næsten ikke kan koncentrere sig. Man må gerne hviske.

Fru Lisbeth Bech Poulsen, værsgo.

Tak. Inden jeg stiller mit spørgsmål, vil jeg bare sige, at jeg synes, det er lidt pudsigt, at ordføreren fra Dansk Folkeparti står på talerstolen og er stolt over at have prøvet at modarbejde, at der faktisk bliver lagt ind i loven, at man skal sikre nogle billige boliger. Det troede jeg også kom ordførerens partis medlemmer og vælgere til gode. Men det var nu ikke en del af min korte bemærkning.

Igen vil jeg gerne stille et spørgsmål vedrørende detailhandelen og de ændrede bestemmelser, der er. For DF slår sig jo tit op som et parti, der også gerne vil være noget for folk, der bor i landdistrikterne, og vi har jo fået høringssvar efter høringssvar, der netop beskæftiger sig med den her kvalificerede frygt for, at landsbyerne og de mindre byer vil blive tømt, fordi konkurrencen simpelt hen kvæler den lille lokale købmand. Vil ordføreren ikke fortælle, hvilke tanker DF har gjort sig i den forbindelse?

Ordføreren.

Jo, altså, i forhold til dagligvareindkøb er det jo rigtigt, at vi i Dansk Folkeparti har haft en meget stor betænkelighed, med hensyn til at der var planer om, at man skulle tillade langt større butiksarealer. Det ville jo betyde, at hvis man havde rigtig mange nye aflastningsområder i periferien af større provinsbyer, så ville de nye butiksområder være en magnet rent konkurrencemæssigt for kunder, der måske typisk går ind og køber deres dagligvarer i den lokale dagligvarebutik i de mindre bysamfund. Det er jo også derfor, Dansk Folkeparti har fået nogle markante ændringer ind i aftalen, altså således at man kun får tilladelse til op til de her 1.200 m², inklusive lagerområder, personalefaciliteter osv., hvis man ønsker at bygge de her dagligvarebutikker de steder.

Men med hensyn til udvalgsvarebutikker osv. er det jo korrekt, at vi støtter, at der bliver mulighed for at lave langt større butikker, og også støtter, at man har valgt at ændre det, således at de her størrelsesbegrænsninger for udvalgsvarebutikker nogle steder simpelt hen bliver fjernet. Så vi er sådan set på ganske tryg grund med hensyn til det.

Spørgeren.

Dagligvarebutikker på 1.200 m² er trods alt også en slat, hvis de ligger i nærheden af mindre byer, hvor folk hovedsagelig foretager deres indkøb i den lokale brugs eller lignende. Men tak for det udførlige svar.

Vi diskuterer tit, hvordan de her ting bliver regnet ud, f.eks. at det giver 750 mio. kr. i øget produktivitet og dit og dat. Jeg vil ikke kede folk med sådan en teknisk diskussion om regnemodellerne, men mere spørge ind, hvordan ordføreren selv opfatter produktivitetsbegrebet her, altså i forhold til de penge, det skulle give. Opfatter ordføreren – og det er måske et ledende spørgsmål – produktivitetsgevinsten her på samme måde, som jeg gør, nemlig sådan, at der er langt færre mennesker, der skal håndtere de her dagligvarekunder, og at der dermed er en lang række mennesker i landdistrikterne, der i forvejen kæmper med arbejdsløshed, som vil blive arbejdsløse? Og hvis ordføreren ikke er enig i den definition, vil ordføreren så forklare hvorfor ikke?

Ordføreren.

Jeg anerkender blankt, at når man laver de her markedsøkonomiske beregningsmodeller, i forhold til hvad en ny lovgivning vil medføre, er det meget tit nogle vidtløftige beregninger, som kommer frem. Og i Dansk Folkeparti har vi ikke nogen stor beregning, som vi stoler på, og som siger, at når vi nu ender på de her ting, så medfører det så og så store procentuelle prisnedsættelser på varerne i dagligvaresektoren, altså fordi vi nu får den her forbedrede dagligvarelovgivning i forhold til butikker osv.

Men vi kommer jo ikke uden om, at vi kan se, at vi i Danmark har relativt høje forbrugerpriser, også i forhold til konkurrencen. Så selvfølgelig vil det kunne få en indflydelse, men det er ikke noget, vi har brugt som parameter for at støtte den her samlede planlovsændring.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby. Den næste ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Jeg tror ikke, der er nogen, der er i tvivl om, at vi fra Venstres side ønsker et Danmark i bedre balance; et Danmark, hvor der i alle dele af landet er fremgang, vækst og udvikling, og hvor man ser lyst på fremtiden; hvor man møder fremtiden med optimisme og håb; hvor der er arbejdspladser og muligheder og udvikling. Det mente vi faktisk så meget, at vi gik til valg på det i 2015, og vi mener det så meget, at vi faktisk også omsætter det til virkelighed.

Vi er i gang med at udflytte 4.000 statslige arbejdspladser. Vi har lavet en vækstplan for at sikre et Danmark i bedre balance. Vi har gennemført en landbrugspakke, der løfter fødevareerhvervet, som betyder meget i vores landdistrikter. Vi har forslag om at øge belåningsgrænsen på realkredit for vores sommerhuse. Og vi har sammen med et flertal i Folketinget sat et grundlæggende fokus på og taget initiativer til at sikre en sund udvikling i alle dele af Danmark. Derfor var det også vores ambition at liberalisere og modernisere planloven i Danmark.

Derfor indgik den daværende Venstreregering i juni sidste år en rigtig god aftale om ændringer af bl.a. planloven. Var vores ambitionsniveau højere end der, hvor vi landede? Ja, det var det. Men det er altså også vigtigt, at vi på det her område kan lave brede aftaler, som også står, hvis det politiske flertal mod forventning skulle ændre sig ved et kommende valg. Vi har nemlig før været med til liberaliseringer fra Venstres side, som efterfølgende er blevet rullet tilbage. Derfor er det vigtigt, og derfor er det glædeligt, at vi fik landet en bred aftale. Så det er en god dag i dag.

Aftalen og lovforslaget, som vi behandler, giver nemlig en lang række forbedringer. Jeg når nok ikke dem alle, men en stribe er blevet nævnt. Formålsbestemmelsen i loven får mere fokus på vækst og udvikling i hele Danmark, samtidig med at der naturligvis fortsat skal værnes om natur og miljø. Statens muligheder for at kunne komme med indsigelser over for lokale ønsker fokuseres, så indsigelser alene skal komme, hvis ønskerne er i strid med nationale interesser, altså en større kompetence til vores kommunale politikere, der, hvor opgaverne og ansvaret for den lokale udvikling rettelig burde ligge, ja, dem giver vi langt større selvbestemmelse.

Der skal ryddes op i en lang række gamle arealreservationer, med henblik på at der kan udpeges yderligere forsøgsprojekter ud over de ti, der er givet tilladelse til. Det er aftalt, at det bliver et sted mellem 0 og 15. Formålet er at skabe vækst og udvikling med respekt for natur og miljø. Med lovforslaget får kommunerne mulighed for at udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, så der kan planlægges byudvikling eller andre tiltag, der fremmer udviklingen. Og lad mig bare for en god ordens skyld understrege, at det ikke kan ske i områder med særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser.

Lovforslaget giver også mulighed for udpegning af op til 6.000 nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, hvis kommunerne samtidig sløjfer 5.000 udpegede sommerhusgrunde, hvor de ikke benyttes. Vi sikrer også, at der er en mulighed for, at man eksempelvis kan genopføre nedbrændte hoteller i strandbeskyttelseslinjen, ja, vi sikrer muligheden for, at eksempelvis Svinkløv Badehotel kan genopføres.

Kommunerne gives større fleksibilitet i planlægningen af detailhandelen. Udvalgsvarebutikker skal kunne besluttes lokalt uden størrelsesbegrænsning, og størrelsesbegrænsningen for detailvarebutikker hæves til 1.200 m², og i bymidter og bydelscentre hæves størrelsesbegrænsningen fra 3.500 til 5.000 m².

Der er bedre muligheder for boliger i landzonen. Der er udvidelse af erhvervsvirksomheder i landzonen med ret til, at pensionister kan anvende sommerhuse som helårsbeboelse efter et enkelt års ejerskab. Der er mulighed for at give en 10-årig tilladelse til midlertidige studieboliger, længere udlejningsperioder for sommerhuse, omdannelseslandsbyer og rigtig meget mere. Der er mange gode elementer i loven.

Så der er tale om en omfattende modernisering, og det er klart, at det her er noget, der optager rigtig mange mennesker. Jeg synes, vi har været grundigt omkring det her i den høringsfase, der har været, men jeg er også med på, at der er yderligere ønsker til det lovforslag, der ligger, og jeg kan i hvert fald sige, at vi fra Venstres side ser frem til en grundig udvalgsbehandling, hvor vi også konstruktivt vil lytte til forslag, som kan være med til måske i endnu højere grad at sikre, at vi får en udvikling til gavn for hele Danmark, og så vi sikrer, at det, vi alle gerne taler om, nemlig en mere gunstig udvikling for vores landdistrikter, sørger vi også for at lovgivningen her fra Christiansborg understøtter.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Ordføreren er valgt i et område af Danmark, som har nogle udfordringer og ønsker noget vækst og beskæftigelse og noget liv i landsbyerne og i de mindre byer. Det er også det, som bliver italesat i det her forslag. Det skal være en hjælp til landdistrikterne. Men grænserne for, hvor store dagligvarebutikkerne må være, bliver nu hævet. I bydelscentre og en lang række andre steder hæves den fra 3.500 m² til 5.000 m², og for lokalcentre hæves grænsen fra 1.000 m² til 1.200 m². Forøgelsen i maksimumstørrelsen af de forskellige typer af dagligvarebutikker vil jo uvægerlig gøre et indhug i de helt små byer og landsbyer. Det handlede mit tidligere spørgsmål til DF egentlig om. Det hører vi også i høringssvarene.

Hvis skolen lukker, betyder det alverden, at der er en købmand i en landsby. Det ved vi. Det kan betyde forskellen på, om den mindre by blomstrer eller ej. Det går en del af høringssvarene også på. Deler hr. Torsten Schack Pedersen ikke den bekymring?

Ordføreren.

Jeg synes, det giver rigtig god mening, at vi i Folketinget giver mulighed for, at man lokalt tilrettelægger mest muligt på den måde, som man lokalt finder rigtigst. Jeg synes, det giver god mening, at vi med ændringen af planloven giver kommunerne mulighed for med mere frie rammer planmæssigt at tilrettelægge den detailhandelsstruktur, som man lokalt finder hensigtsmæssig. Jeg har svært ved at se, at vi skal være så firkantede i det spørgsmål, som vi har været hidtil her. Det mener jeg sådan set i højere grad skal være en lokal beslutning, og nu udvider vi rammerne for det. Jeg er sådan set tryg ved, at kommunerne giver de muligheder, så man planlægger sin detailstruktur, sine bydelscentre, som man lokalt ønsker det.

Spørgeren.

Ordføreren svarede slet ikke på mit spørgsmål om, om det er noget, ordføreren kan se for sig. Kommunegrænser kan jo ligge sådan, at en mindre by eller landsby kan ligge lige ved siden af en nabokommune, og de har ikke nogen indflydelse på, hvad der bliver besluttet der. Det her vil jo uvægerlig skabe konkurrence blandt forskellige kommuner. Jeg spørger igen: Er ordføreren ikke bange for, at det her kan komme til at betyde udpræget landsbydød? Det var det ene spørgsmål.

Den andet spørgsmål, som jeg også stillede til DF, er: Deler ordføreren den opfattelse, at den produktivitetsgevinst, der bliver omtalt, betyder, at meget færre mennesker bliver beskæftiget i dagligvaresektoren, og derfor kommer man frem til den her produktivitetsgevinst på 750 mio. kr.?

For dem, der måske skulle se med, vil jeg sige, at produktivitetsforbedringer oftest er et udtryk for, at færre mennesker skal lave det samme arbejde. Hvad skal de her mennesker så lave? Jeg taler om alle de mennesker, der bliver fyret, og som der ikke er arbejde til længere på grund af den såkaldte produktivitetsgevinst. Hvad skal de lave nu i forhold til tidligere, hvor de stod hos den lokale købmand?

Ordføreren.

Jeg synes, det er lidt bekymrende, hvis SF nu begynder at være kritisk over for forbedret produktivitet. Det er sådan set det, der er med til at sikre, at vi som samfund bliver rigere, at reallønningerne stiger. At jeg siger noget negativt om produktivitet her fra talerstolen tror jeg ikke at fru Lisbeth Bech Poulsen kommer til at opleve. Det afgørende er, at det er os, som kunder, der afgør, hvilke butikker der overlever, og hvilke der ikke gør. Vi kan se, at butiksstørrelserne læner sig op ad de grænser, der er gældende med de regler, der er nu. Det er, fordi der er efterspørgsel efter det, fordi kunderne ønsker butikker, der er lidt større og måske med et mere varieret udbud. Det er op til kunderne.

Der er masser af gode eksempler på, at mindre købmænd i små landsbyer klarer sig rigtig godt, hvis de har en stærk lokal opbakning. Der findes mange branddygtige købmænd, der driver gode forretninger, men det forudsætter, at man sørger for, at ens lokalbefolkning bakker op. Jeg tror sådan set, det vigtigste er at sørge for, at det er den dygtige købmand, der overlever, og den, der er knap så dygtig, er udfordret; det er korrekt.

Fru Ida Auken.

Mange tak. I høringssvarene er der udtrykt stor bekymring af både Kommunernes Landsforening og Dansk Industri på grund af de her lempede landzoneregler. Kommunerne er især bange for, at man faktisk ikke kan lave den nødvendige planlægning, at man ikke kan sørge for ordentlig infrastruktur, at man ikke kan tage hensyn til forskellige andre ting i landet. Vil Venstre være indstillet på at lytte til både Dansk Industri og kommunerne, der er bekymrede på grund af de lempede landzoneregler?

Ordføreren.

Jeg må sige, at der er en grund til, at vi har ønsket at lempe de regler, som er gældende i dag, for vi synes, de er alt for restriktive. Vi er blevet præsenteret for alt for mange eksempler med eksempelvis en virksomhed i en nedlagt landbrugsejendom, der ikke kan få lov at udvide, og med ejendomme, der ikke tidligere har været brugt til landbrugsformål, som ikke kan bruges erhvervsmæssigt.

Der er behov for at liberalisere på det her område for netop at sikre, at når der er nogle, der etablerer en virksomhed og får succes, skal de ikke opleve planloven som noget, der skaber restriktioner på virksomhedens fortsatte udvikling, så en succesfuld virksomhed i vores landdistrikter ikke har mulighed for at udvide. Så vores ønske og det, der ligger i lovforslaget, er sådan set helt centralt. Er der samspil mellem nogle hjørner, hvor der er bekymringer, så kigger vi naturligvis altid på det under udvalgsarbejdet. Men vi har den grundlæggende tilgang, at der er flere udviklingsmuligheder. Det er sådan set en helt central del af lovforslaget.

Spørgeren.

Det kan lyde meget rart, at man bare giver den enkelte derude ret til at bygge 500 m². Problemet er bare, at kommunerne siger, at de ingenting kan gøre, at de ikke kan gøre indsigelse, at de ikke kan sørge for, at der er den nødvendige infrastruktur, at de kan blive pålagt alle mulige ting, som alle mulige naboer skal betale for. Der er ingen naboer, der bliver hørt i sådan en sag. Man har bare en ret til at bygge noget meget stort.

Når kommunerne giver udtryk for, at det tager mulighederne fra dem i stedet for at give dem muligheder, gør det så ikke indtryk på Venstre, når man netop gerne har villet give kommunerne nogle flere redskaber? Gør det ikke indtryk, at både kommunerne og Dansk Industri oplever det som en uhensigtsmæssig måde at gå frem på?

Ordføreren.

Hvis ikke jeg husker helt forkert, tror jeg, at muligheden er der i dag for 250 m². Vi lægger nu op til at forøge det til 500 m². Derfor virker det måske lidt søgt, at man siger, at verden bliver helt umulig for kommunerne at styre. Jeg synes, det er godt, at vi giver borgere og virksomheder nogle flere udvidelsesmuligheder. Men som sagt tager vi gerne en runde mere og lytter til, hvad der er. Så må vi se. Men mit udgangspunkt er, at vi faktisk har landet det ganske fornuftigt. Er der ting, som karambolerer, og som ikke er blevet overvejet nok? Jeg tror, vi har været igennem en ekstremt lang fase med det her lovforslag, men det er jo det, vi har udvalgsarbejdet til her i Folketinget.

Fru Maria Reumert Gjerding.

Jeg vil bare gerne stille et helt enkelt spørgsmål. Hvilken type by mener ordføreren det er mest attraktivt at slå sig ned i? I en by, hvor bymidten er tømt for forretningsliv og der i stedet ligger et storcenter et stykke uden for byen, eller i en by, hvor der stadig væk er en levende bymidte, man kan besøge?

Ordføreren.

Det gode ved, at jeg er liberal, er, at jeg kun kan udtale mig om, hvad jeg selv synes er rarest. Hvad andre folk skal synes er bedst, prøver jeg ikke at pådutte dem. Der er givetvis forskellige præferencer. Jeg kan selvfølgelig godt mærke den underliggende tone i spørgsmålet. Jeg troede egentlig, at Enhedslisten normalt synes, det er vigtigt at respektere lokaldemokratiet, og at beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Det, vi giver mulighed for nu, er, at kommunerne i højere grad selv kan bestemme, hvordan de vil udvikle deres detailhandel. Hvilke muligheder vil de give udvikling i bymidter, i aflastningscentre? Det er rigtigt, at der bliver friere rammer end i dag, så man lokalt kan træffe de beslutninger, som man mener er mest hensigtsmæssige for ens by og for ens kommune.

Spørgeren.

Nu mener Venstre jo, at det her vil gøre landdistrikterne mere attraktive at arbejde og bo i, at slå sig ned i. Vi har hørt, at man liberaliserer landzonereglerne, så byggeriet gives frit og kommer ud af kommunernes kontrol. Man vil have meget mere byggeri i kystnærhedszonerne, hvor der er en fantastisk natur, og man vil så også give flere muligheder for, at detailhandelen kan lave aflastningscentre med risiko for, at bymidten tømmes. Venstre må have en eller anden form for belæg om eller idé om, at det er det, der skal til. Det er lidt det, jeg spørger om. Hvordan mener Venstre at det her vil skabe udvikling og bedre balance i hele Danmark?

Ordføreren.

Jeg tager gerne diskussionen om produktivitet igen. Fru Lisbeth Bech Poulsen var så flink at referere til Produktivitetskommissionen, som sagde, at der ligger et potentiale i at skabe nogle lempeligere regler for vores detailhandel. Vi har et efterslæb i produktivitet i vores detailhandel. Vi har priser, der, selv når man tager højde for skatter og afgifter og alt muligt andet, ligger relativt højt. Der er ofte kritik af manglende konkurrence på fødevarepriserne, så danske forbrugere betaler for høje priser for deres fødevarer på grund af manglende konkurrence. Det gør vi sådan set noget ved. Det synes jeg sådan set at man burde glæde sig over, fordi vi med bedre konkurrence kan sikre de danske forbrugere et forhåbentlig mere varieret vareudbud og forhåbentlig lavere priser.

Tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Den næste ordfører er fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.

Mange tak. Vi står med et lovforslag til en ny planlov i hånden, der heldigvis ikke fuldt ud afspejler tankerne om den vidtgående liberalisering af planloven, som indgik i udspillet fra den tidligere regering, V-regeringen, »Vækst og udvikling i hele Danmark«. Man kan i det her lovforslag se nogle positive aftryk fra nogle af forligspartierne, og det vil vi sådan set gerne kvittere for. I Enhedslisten glæder vi os særlig over, at der er kommet liv i planerne om et grønt danmarkskort. Danmark har ikke blot noget af det mindste naturareal i Europa, men også noget af den mest fattige natur. Derfor er vi glade for, at der nu bliver sat gang i det arbejde.

Men her stopper de positive meldinger fra Enhedslisten så også. For forslaget rummer fortsat en række meget bekymrende elementer for vores natur og for vores landdistrikter. Overordnet set mener vi, at der med lovforslaget i virkeligheden er tale om et opgør med det, som planloven har repræsenteret i så mange år. Det er måske en af de bedste planlove i verden med den her idé om, at planlægning skal være et helt centralt redskab til at få skabt bedre sammenhængskraft i vores land. Flere elementer i det her lovforslag vil efter vores mening betyde en ringere sammenhængskraft. Flere elementer vil ikke løfte landdistrikterne, tværtimod.

Lovforslaget kan få rigtig store konsekvenser for vores kyster. Regeringen bryder løftet om at bevare kystnærhedszonen og introducerer et nyt begreb, som man kalder udviklingsområde. Det er områder i kystnærhedszonen, hvor der kan være byudvikling og anlæg, og hvor der hvert fjerde år kan ansøges om ophævelse af kystnærhedszonen. Det kan få ret store konsekvenser for vores kystlandskaber over tid, da kystnaturen kan blive langt mere fragmenteret og betyde en større grad af bebyggelse.

Det kan ærgre os lidt, at man endnu ikke har offentliggjort de nærmere regler, som det her vil blive administreret efter. Vi synes, det er lidt problematisk, at vi skal behandle et lovforslag uden at have mulighed for at gennemskue, hvad konsekvenserne egentlig vil blive for landets kystnatur.

De liberaliserede landzoneregler, som der lægges op til med lovforslaget, betyder bl.a., at landzonereglerne ændres, så både boliger og erhverv fremover kan udvide eksisterende bygninger med op til 500 m², uden at der søges nogen form for tilladelse, og uden kommunens godkendelse og uden nabohøring. Vi er ret uenige i, at man bare kan give carte blanche til udbygning af store boliger og erhvervsejendomme uden nogen form for tilladelse. Vi forstår simpelt hen ikke, at man lader denne liberalisering gælde alle landzoneområder, hvis hensigten er at komme de trængte landdistrikter til hjælp og skabe liv og vækst i landet. For problemet er, at de her nye regler formentlig vil blive udnyttet, hvor ressourcerne er til stede, der, hvor investeringslysten og lånemulighederne er bedst. Det vil sige, at det typisk vil være i landzoner i hovedstadsregionen og omkring øvrige større byer i landet, at vi vil se, at de her regler vil blive udnyttet. Det vil jo sige, at de her ændringer vil komme de bynære områder langt mere til gode end de trængte landdistrikter, som aftalen sigter mod at hjælpe. Det vil blot forstørre forskellene mellem de bynære områder og de øvrige landdistrikter. Det her lovforslag sigter på ingen måde mod at skabe et Danmark i balance, som den tidligere regering, Venstreregeringen, så flittigt har brugt som argument.

Med det nuværende lovforslag kan man også i landzonen i hovedstadsregionen gøre brug af lempelserne, og det vil jo betyde, at der er en risiko for, at der kommer et opgør med Fingerplanen, der indtil nu har sikret, at hovedstadsregionen ikke vokser vilkårligt i alle retninger, men vokser med form som en håndflade med fingre, med gode togforbindelser osv. Det er ikke hensigtsmæssigt, da hovedstadsregionens landzone er voldsomt under pres for byggeri til både bolig og erhverv. Og det er det, vi allerede har drøftet med den socialdemokratiske ordfører, og som vi vil komme nærmere ind på under udvalgsbehandlingen for at få et mere konkret overblik over, hvad det her kommer til at betyde.

Et andet element, der bekymrer os, er de nye detailhandelsregler, som jeg også var inde på i mit spørgsmål til Venstre. Ligesom med de ændrede landzoneregler virker det, som om de nye detailhandelsregler kommer til at stride imod formålet med lovforslaget om at styrke mulighederne for vækst og beskæftigelse og bosætning i hele Danmark, fordi man vil gøre det muligt i højere grad at sætte aflastningscentre og udsalgsvarebutikker uden for byerne og dermed udsætte byerne for en risiko for, at deres butiksliv drænes. Helt overordnet kan jeg sige, at vi er meget bekymrede for det her lovforslags konsekvenser for landets kystnatur, og vi forstår ikke, hvordan regeringen og forligspartierne kan udråbe lovforslaget som en løftestang for at styrke mulighederne for vækst og beskæftigelse.

Vi kan ikke støtte lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Grundlæggende må man jo sige, at i de høringssvar, vi har modtaget, er der en bred opbakning til, at vi får liberaliseret planloven, for det er med til at skabe bedre vækstmuligheder i vores landdistrikter. Men det, jeg bare gerne vil høre lidt til, er, hvorfor Enhedslisten ikke har tillid til, at man lokalt kan træffe de beslutninger, der vedrører borgere og virksomheder i de enkelte kommuner. Hvorfor stoler Enhedslisten ikke på nærdemokratiet i den her sag? For det er jo det, der reelt er tilfældet.

Ordføreren.

Jeg synes her, at man undervurderer, hvor vigtig planloven faktisk har været i alle de år, den har eksisteret, i forhold til at sikre en sammenhængende udvikling i vores land; i forhold til at sikre, at byområder og udvikling af byerne blev lokaliseret særlige steder; i forhold til trods alt at sikre, at vi stadig væk har nogle naturområder. Man burde så bruge planloven i langt højere grad til at sikre, at man fik naturområder, der var sammenhængende. Det er så det, man begynder at tage fat på med det grønne danmarkskort, som jeg også roste i min indledning. Men det her er jo en grundlæggende modsætning, vi har i forhold til Venstre, i forhold til om man tror på planlægning, og om man tror på, at planlægning er vigtigt for at sikre en fornuftig udvikling i det her land, eller om man tror, at man bare skal give det frit i en stor liberalisering, og så må det gå, som det nu bedst kan.

Spørgeren.

Eller tror man, at man er bedst til på Christiansborg at træffe beslutninger, der vedrører borgere og virksomheder ude i landets kommuner? Stoler man ikke på, at vores kommunalpolitikere har en interesse i at beskytte, sikre en ordentlig udvikling, lytte til lokale ønsker og interesser, i forhold til så at lade dem få lov at bestemme noget mere? Ellers så skal alt køres herindefra. Der må jeg bare sige, at det overrasker mig, at der er så afgrundsdyb forskel på Enhedslistens tiltro til lokaldemokratiet i den her sag, i forhold til hvordan vi i Venstre anskuer mulighederne for, at man lokalt skal kunne træffe langt flere beslutninger.

Ordføreren.

Der er jo to elementer i det her, der er lidt pudsige. For det første vil jeg bare gerne virkelig anbefale ordføreren, at man overvejer, hvad den her planlov faktisk har betydet for udviklingen i vores land, og om man virkelig mener, at det har været en fuldstændig horribel udvikling, at man har styret den og ladet udviklingen ske inden for visse rammer, så man sørgede for, at der var en balanceret vægtning imellem forskellige interesser. Og så undrer det mig også, at man nu vil give muligheder for markante udvidelser af eksisterende byggeri, uden kommunerne overhovedet får mulighed for at gribe ind. Det mener jeg ikke udviser den tillid til, at kommunerne skal kunne styre udviklingen, som ordføreren giver udtryk for i sit spørgsmål.

Tak til fru Maria Reumert Gjerding. Velkommen til hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Det her er jo for så vidt egentlig kun godt. Det er, som et søsterforslag, vi har debatteret tidligere i dag, sådan set en udmøntning af aftalen, hvori ordene bedre balance sådan set indgår i aftaleoverskriften. Og som vi også har været inde på tidligere i dag, er der jo i den her forbindelse tale om en vedblivende ubalance, når vi er i lidt bedre balance, end vi har været tidligere.

Liberal Alliance er kommet ind i den her aftale efter at have gået med i trekløverregeringen for få måneder siden, og derfor stemmer vi selvfølgelig også for det pågældende lovforslag. Men det betyder ikke, at vi har ændret mening i den her sammenhæng. Vi mener stadig væk, at det pågældende lovforslag er lidt for lidt liberalt. Vi havde helt klart gerne set, at man godt kunne være gået lidt videre, og det var også den indgangsvinkel, vi havde i forhandlingerne i sin tid, og derfor endte det med, at vi stod uden for aftalen. Efter regeringsdannelsen er vi så gået med i aftalen. Så alt i alt er det sådan.

Jeg vil ikke trække det her mere i langdrag andet end at sige, at Liberal Alliance selvfølgelig støtter lovforslaget.

Tak til hr. Carsten Bach. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Christian Poll fra Alternativet.

Alternativet vil stemme imod forslaget. Vi ser det jo som udgangspunkt positivt, at man vil arbejde for at udvikle byområderne ikke mindst i de mindre byer og i landdistrikterne. I Alternativet er vi meget optaget af at skabe et mere sammenhængende Danmark eller et Danmark i bedre balance, som aftaleparterne kalder det. Vi anerkender, at det kan være relevant at kigge på planloven i den proces og vil meget gerne til start anerkende, at det grønne danmarkskort er kommet med ind. Når vi alligevel er imod, er det, fordi vi mener, at der helt overordnet er kigget forkert på planloven med dette forslag. Vi mener, at det indeholder en række skridt i den forkerte retning. Man liberaliserer planreglerne og friholder fortsat landbruget fra rammer om planlægning, og man ændrer også planlovens formål.

Planloven har jo altid haft et meget fint formål om at afveje de samfundsmæssige interesser, specielt med hensyn til natur, miljø og landskabelig værdi. Med lovforslaget har regeringen ønsket at udvide formålet med krav om økonomisk vækst. I en tid, hvor det er vigtigere end nogen sinde før, at vi fjerner fokus fra den kortsigtede økonomiske vækst og ser på tingene i et lidt større perspektiv, undrer det mig, at en aftale, der skulle handle om balance, samtidig får indført et mål om økonomisk vækst. Heldigvis er formuleringen »med respekt for natur, miljø og landskab« bevaret, men på den anden side lægges der op til en revidering og liberalisering af landzonereglerne.

Sidst man lempede landzonereglerne, indsatte man særlige landdistriktsbestemmelser, således at de lempede regler kun kunne udnyttes i særlig vanskeligt stillede landdistrikter, som man dengang ønskede at hjælpe med lempelserne. Nu lemper man for hele landet og fjerner de særlige landdistriktsbestemmelser. Uden for de større byer og i landdistrikterne er man mange steder udfordret af faldende beskæftigelse og et svagt boligmarked. Det anerkender jeg fuldt ud, og det er også noget, vi i Alternativet mener at der skal gøres noget ved. Men med de ændringer, som jeg lige har nævnt her, fra forslaget breder man det så bredt ud, at der ikke længere er tale om en særlig hjælp til de vanskeligt stillede egne. Det betyder med andre ord, at man favoriserer de ressourcestærke områder frem for at fremhæve de trængte områder. Det er en rigtig dårlig idé. Det fremgår, at formålet er at gøre det mere attraktivt at leve og bo i landdistrikterne, men når man gør reglerne lige for alle dele af landet frem for kun at lade dem gælde i netop disse landdistrikter, vil det modsatte ske.

Lempelserne gælder altså også for hovedstadsregionen i de dele af de grønne kiler, som er landzone. Det er potentielt en katastrofe for hovedstadens landskaber, hvor planlæggerne i forvejen kæmper en brav kamp for at sikre landskabshensyn. Man har tidligere undtaget hovedstadsregionen fra lempede landzoneregler, og det bør man naturligvis fortsat gøre.

En ting, jeg gerne vil tage fat i, er landbrugets særstatus i planloven. Landbruget har efter de gældende regler ret til at opføre de bygninger, der er nødvendige for deres drift som landbrug, på den konkrete ejendom. Det kan kræve en tilladelse, i forhold til hvor bygningen placeres, hvis den ligger længere fra eksisterende bebyggelse end 20 m, men nu udvides reglerne til at gælde ikke bare for en ejendom, men for en bedrift. Det vil sige, at hvis en landmand har en bedrift, der består af fem ejendomme, kan han uden tilladelse opføre sine bygninger på samme ejendom, så længe han kan dokumentere, at han har brug for bygningerne et eller andet sted på bedriften. Samtidig fremgår det af planloven, at der ikke må lokalplanlægges for landbrugsbygninger. Sådan har det altid været, fordi landbruget har haft en særstilling, men det bør der gøres op med, når bygningerne er blevet så store og man samtidig gør op med ejendomsbegrebet, så bygningerne nu kan spredes over det hele eller omvendt samles til en enorm bygningsmasse på ét sted. Så bør der medfølge et krav om lokalplanlægning, så der kan skabes nogle klare rammer for, hvor bygningerne kan placeres, hvordan de skal se ud osv., på samme måde, som det gælder for alle andre erhverv.

I Alternativet kan vi sagtens se behovet for en justering af planloven, når det kommer til landbruget. Vi vil gerne justere, så den åbner op for en bæredygtig bosætning af landbrugslandet og lægger en dæmper på landbrugsfabriksbyggeriet, som der her lægges op til. Vi vil f.eks. gerne i stedet se på mulighederne for at fremme permakulturlandbrug og skovlandbrug og den slags, som er en del af fremtiden.

I forhold til detailhandelsbestemmelserne er jeg ret bekymret over de større butikker, for det vil jo øge den uhensigtsmæssige udvikling, hvor byer mister butikker, fordi de udkonkurreres af store butikscentre uden for byerne. Og så er det ret interessant, når Dansk Detail i deres høringssvar skriver:

»Overordnet er det vores opfattelse, at detailhandelsbestemmelserne i nærværende lovforslag åbner for så mange usikkerheder, uklarheder og fortolkninger, at der er betydelig risiko for en betydelig række af klage- og retssager for at få præciseret detailhandelsbestemmelserne.«

At enkeltsager ender med at blive gjort til et bærende element i lovgivningen – i en i øvrigt velfungerende lovgivning – med den her lovændring, er måske noget, vi her i Folketinget burde overveje nøje, før vi går i den retning.

Til slut vil jeg lige fremhæve høringssvaret fra Viktor Reddersen, for det ligger faktisk noget i tråd med det, vi arbejder for i Alternativet. Han skriver:

»I dag tillader planloven ikke – heller ikke den nye - at der er mere end én boligenhed i på en matrikel i landzone. Man kan så søge landzonetilladelse og eventuelt få lov at udvide med maksimalt 250 kvadratmeter i en boligenhed mere.

Vi spørger, om det ikke er på tide at se på, om den begrænsning skal hæves eller måske helt fjernes når vi taler om allerede eksisterende driftsbygninger .«

(I høringssvaret står det følgende før ovennævnte citat).

»Ved at lempe ganske forsigtigt på planloven ville I give landområderne mulighed for at gentænke gårdene til bofællesskaber, lejligheder til integration af flygtninge, kollektiver eller bare flere generationer på samme sted. Nye muligheder frem for forfald.«

Med dette citat vil jeg runde af og gentage, at Alternativet ikke kan støtte forslaget.

Tak til hr. Christian Poll for den grundige ordførertale. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Ida Auken fra Radikale Venstre.

Mange tak. Planloven diskuterer vi af og til, og jeg synes, det er værd at sige, at den ikke har noget særlig godt navn, fordi planlov let kommer til at lyde som sådan noget med et planøkonomisk overgreb på befolkningen. Og i virkeligheden er der jo mere tale om en hensynslov, der tager hensyn til mange interesser, der skal være i det samme land, eller en slags sammenhængslov for, hvordan vi kan få vores land til at hænge sammen, eller en lov, der handler om, hvordan vi kan få byer til at blive ved med at være byer og være levende samt bevare vores åbne land mindre tilbygget og mere åbent og frit, sådan at folk også kan vælge at slå sig ned steder, hvor der ikke er spredt bebyggelse over det hele. Så derfor har jeg tidligere i mit liv nærmest udstedt en fatwa over ordet planlov, men jeg har ikke rigtig fundet frem til det rigtig gode navn.

Jeg tror nogle gange, det er meget let at få det til at lyde, som om dem, der går ind for planlægning, ikke kan lide frihed, og som om dem, der er imod planlægning og planloven, er enormt frihedselskende. Men man skal jo altid huske, at den enes frihed er den andens mangel på frihed, ikke? Så man kan godt give en borger en masse rettigheder, som man gør med det her lovforslag, men så er der altså nogle naboer og nogle hensyn, der ikke bliver taget højde for.

Så derfor vil jeg godt sige, at det har været en meget interessant proces at følge det her planlovsudspil, der startede med, at Venstre virkelig gav den gas. Og det var sikkert en strategi, at man foreslog bare at fjerne det hele, fordi det så kunne være, at det endte et eller andet sted midtimellem. Så kom der jo ganske fornuftige kræfter ind i debatten, og jeg vil gerne rose både De Konservative og Socialdemokratiet for at få landet en planlovsaftale, der faktisk langt hen ad vejen er rigtig, rigtig fornuftig. Den del, vi snakker om i dag, går i retning af at give kommunerne noget mere ansvar for selv at lægge nogle planer for, hvad for nogle dele der skal udvikles, bl.a. i kystzonen. Det synes jeg er en god idé, især hvis man ligesom kan få mere klarhed over, hvad de statslige interesser er, og måske også sige til kommunerne, at det godt kan være, at det ikke er hvert fjerde år, men hvert tiende år, at de skal have en mulighed for at inddrage nyt areal inden for en helhedsplan. I hvert fald er det en god idé ligesom at tage konsekvensen af den kommunalreform, vi har haft, og sige: Jamen der er mere indflydelse, og derfor skal der også være mere ansvar til kommunerne, men til gengæld skal statens interesser og det, der kræver statslig planlægning, også stå klart.

Så jeg synes egentlig, at der er nogle gode skridt i den her retning. Jeg synes også, det er fornuftigt nok at ophæve 5.000 reservationer til sommerhuse og give plads til 6.000 nye. Det er sådan set nogle reservationer, der har ligget der i mange år og ikke rigtig bliver brugt – og så kan man måske bruge det til at give nogle muligheder andre steder, uden at det nødvendigvis betyder meget mere byggeri.

Så vil jeg sige, at den ting, der bekymrer mig mest, jo er den, der handler om de lempede landzoneregler, som nu skal gælde i hele landet. For det, som bliver problemet, er, at kommunerne mister en meget stor indflydelse, og de skriver også i deres høringssvar, at det jo er noget paradoksalt, at man i en periode, hvor man gerne vil give kommunerne mere indflydelse, så faktisk fratager dem muligheden for at planlægge – altså ved at man giver borgerne en umiddelbar ret til at udvide til 500 m² bolig eller tage ikke bare en nedlagt landbrugsejendom, men en hvilken som helst ejendom, og lave op til 500 m² erhverv i den.

Så havde vi en diskussion med Socialdemokratiets ordfører om, hvorvidt de her lempede landzoneregler også kommer til at gælde i Fingerplanens kiler. Det har vi fået afklaret, og det kan man også læse i høringssvarene at de gør. De her regler kommer til at gælde i kilerne, der er ikke nogen særlige hensyn dér, og det vil altså sige, at der vil komme meget mere spredt bebyggelse i de grønne kiler i Københavnsområdet – med betydning for alt det, som er Fingerplanens grundlag, nemlig at man i 70 år har sagt, at der skal være noget særligt i de her grønne zoner. De er også under et ekstra pres, fordi det jo er interessant at lægge sig tæt på hovedstadsområdet, men lidt billigere end inde i byerne. Og det er det, der bekymrer mig: at industri vil begynde at rykke ud i de her områder, fordi det er en lille smule billigere end at ligge i industrizonerne. Jeg tror ikke, at den her regel kommer til at gavne hele landet, men kommer til at betyde rigtig meget de steder, hvor der i forvejen er byer, og hvor man vil se industri lægge sig lidt uden for industrizonerne. Og det gør det altså også sværere for kommunerne at styre ting. Ydermere kan der komme det problem for landbruget, at hvis nogen har en umiddelbar ret til at udvide, gælder der lige pludselig støjregler eller lugtregler, der kan give problemer for landbrugsudvidelser.

Så det er et meget godt eksempel på, at det at give en enkelt person noget frihed kan komme til at koste rigtig mange andre mennesker noget frihed. Jeg ved, at man i Frederiksborg Amts Avis forleden kunne læse om en familie, som oppe i Lynge har bygget et hus i den antagelse, at de lå i en grøn kile og havde investeret i det, men at der nu med den nye lov – hvis man vedtager det her – kommer et upcyclingcenter lige ved siden af dem, lige ved siden af, hvor de har investeret i et nyt hus i det her frie område, hvor der altså skal køre 500 lastbiler om dagen. Og de kan ikke gøre noget; de har ikke engang en indsigelsesret. Det synes jeg er et meget godt eksempel på, at det da er meget fedt at give en frihed til én borger, men hvad så med alle naboerne? Hvad med en kommune, der skal sikre infrastruktur, der passer til? Er det klogt?

Derfor vil jeg gerne fra Radikale Venstres side række en hånd ud og sige, at hvis vi kan få kigget på den her del; at hvis vi kan få givet indflydelsen tilbage til kommunerne; at hvis vi kan kigge på den her umiddelbare ret med nye øjne og måske spørge, om det nu er klogt også at lade den gælde i Fingerplanens område, så synes vi faktisk, det vil være nok til også at stemme for hele det her lovforslag. Så vi går konstruktivt til det, men har altså den her meget, meget store bekymring.

Tusind tak til fru Ida Auken. Så tror jeg, vi skal prøve en SF'er, nemlig fru Lisbeth Bech Poulsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Det her lovforslag kaldes en modernisering af planloven, men det er det ikke. En modernisering vil kræve en tilbundsgående analyse og udredning med henblik på at lave en gennemgribende revision af planloven. Loven er i dag meget uoverskuelig som følge af de mange ændringer, der er foretaget, siden den første gang blev indført for over 40 år siden. Planloven er på en del punkter ikke længere i trit med de mere grundlæggende ændringer, der er sket i samfundet siden dengang. Lad mig blot nævne kravene om nødvendig reduktion i udledningen af klimagasser, reduceret brug af alle former for ressourcer og behovet for klimatilpasning af vore kyster og byer. Det er nogle behov, som ikke kun bør varetages i sektorlovgivningen, men som må tænkes ind i den sammenfattende planlægning af udvikling af vores natur og det bebyggede miljø.

Essensen af det her lovforslag er altså en liberalisering af planloven. Det handler om at begrænse samfundets og borgernes indflydelse på landets udvikling og planlægning – hvorfor ikke være ærlige i stedet for newspeak, spin, brug af positive ord om modernisering. Borgmestre, bønder og bygherrer skal have bedre vilkår, rammerne skal løsnes, og – citat – »kommunerne kan med den ændrede formålsbestemmelse i højere grad end tidligere prioritere vækst og udvikling«, som det hedder i bemærkningerne til den ændrede formålsparagraf. Det skal ses i sammenhæng med loven om Planklagenævnet, som et flertal vedtog før jul, der – citat – »skal afspejle en bedre balance mellem hensynet til vækst og udvikling over for hensynet til natur og miljø«. Imidlertid har udvikling og vækst altid været væsentlige elementer i kommunernes planlægning, og der er mange eksempler på, at man har prioriteret vækst og udvikling højere end hensynet til natur og miljø.

Jeg vil gerne rose og sige, at det er rigtig fint, at biodiversiteten understøttes i en ny formulering af formålsparagraffen, men det er ikke tilstrækkeligt til at sikre, at planloven medvirker til at standse tilbagegangen i biodiversiteten, at den – citat – »understøttes«. Det er en bureaukratformulering, som er så elastisk, at den ikke lægger noget til den ofte genbrugte formulering, at – citat – »der fortsat skal værnes om landets natur og miljø«. Ingen af formuleringerne sikrer, at der med lovforslaget sker forbedringer for miljø, natur eller biodiversitet. Det fremgår jo også af bemærkningerne, at der er tale om en præcisering, og der henvises til den igangværende udarbejdelse af det grønne danmarkskort, som kom ind i loven under den tidligere regering.

Så kunne man jo stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor ikke for en gangs skyld fremme natur, miljø og biodiversitet? Er regeringens tankegang virkelig, at vækst ikke er forenelig med bedre miljø, mindre forurening og fremgang i artsrigdom og natur? Jeg vil derudover gerne fremhæve to overordnede betragtninger og tage de mere detaljerede forslag under behandling i udvalgsarbejdet, hvor vi også har en lang række ændringsforslag og spørgsmål.

Vi hører jo meget om demokrati og lokaldemokrati her i debatten. I forhold til de kortere høringsfrister bliver offentlighedens inddragelse en illusion. I de generelle bemærkninger fremhæves vigtigheden af, at offentligheden inddrages i planlægningen. Men med reduktionen af perioden fra 8 til 4 uger og i nogle tilfælde 2 uger fjernes i realiteten muligheden for, at almindelige mennesker og foreninger kan nå at komme med bemærkninger. Presset for kortere høringsfrister kommer jo ikke fra det kommunale miljø, men er skabt af dele af erhvervslivet, der ikke kan forstå, at det virkelig skal tage så lang tid at få vedtaget et lokalplansforslag, som de ofte opfatter som klappet af med Teknisk Forvaltning på forhånd – altså en meget manglende accept af borgernes demokratiske ret til medvirken i planprocessen.

Så er der spørgsmål om retssikkerhed eller mangel på samme. En lov er jo et juridisk dokument, der gerne af myndighederne skal fremstå med fornøden klarhed. Men som det også fremgår af de fremsendte bemærkninger fra de samvirkende købmænd, er det med det her lovforslag langtfra tilfældet. Tværtimod bliver der med sprogbrugen i lovteksten skabt betydelig retsusikkerhed, og den usikkerhed kan ikke afklares af noget ankeorgan, da kun retlige spørgsmål kan gøres til genstand for anke. Dermed skaber lovforslaget tilsyneladende helt bevidst fundamentet for væsentlig forskellige forhold fra kommune til kommune. Borgerens adgang til anke er f.eks. spørgsmål om lokalplansforslags forenelighed med planlovens krav til en lokalplan, og det nye sprogbrug i lovteksten vil vanskeliggøre en ankesagsbehandling. Det kan jo lyde meget kedeligt, sådan er det tit med retssikkerhed – det lyder kedeligt, lige indtil man ikke har det længere.

Lad mig slutte af med at kommentere det hovedbudskab, som regeringen og aftaleparterne kommer med igen og igen, nemlig at det her skaber udvikling i landdistrikterne. Det her forslag kommer til at dræne de mindre byers og landsbyers detailhandel, simpelt hen. Det er også bekymringen i høringssvaret fra Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og fra Landdistrikternes Fællesråd og mange andre.

SF har flere gange fremlagt det samme forslag, og vi gør det også meget gerne igen, nemlig en plan for at styrke landdistrikterne med 11 konkrete forslag. Og jeg vil bare gerne her fremhæve enkelte af dem: bedre lånemuligheder i yderområderne, støtte til mikrovirksomheder og iværksætteri, mere støtte til nedrivning, altså nedrivningspuljen, delt kommuneskat, så man deler mellem sin hjemegnskommune og f.eks. sin sommerhuskommune, flere uddannelsesinstitutioner i yderområderne, en regional timemodel for tog og bus og en konsekvensvurdering af samtlige lovforslag, i forhold til hvilken virkning de har for landdistrikterne.

Der er ingen af de her forslag, som I har villet støtte, selv om det ville betyde markant mere og gøre en verden til forskel for landdistrikterne og de mindre byer – i modsætning til det her forslag. Så SF kan ikke støtte det nærværende lovforslag om planloven.

Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen. Der var ingen, der følte sig udfordret til korte bemærkninger. Vi går videre til den sidste ordfører fra partierne, nemlig hr. Anders Johansson fra Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget er en udmøntning af den aftale, der er indgået bredt i Folketinget, om at skabe et Danmark i bedre balance. Det Konservative Folkeparti er en del af aftalen og kan derfor naturligvis bakke lovforslaget op.

Planloven skal være med til at sætte rammerne for udviklingen i hele landet. Den nuværende lovgivning er udformet på basis af regler tilbage fra 1970'erne, og derfor har det længe været et ønske, at man fik skabt en mere moderne udgave af planloven, som i højere grad tager højde for de udfordringer, som samfundet står over for i dag i forhold til for 40 år siden.

Jeg synes, at lovforslaget indeholder rigtig mange gode og vigtige forbedringer af lovgivningen, som er med til at styrke grundlaget for vækst og udvikling i hele landet. Helt overordnet lægges der op til at øge den lokale indflydelse på udviklingen, hvilket jeg finder er et rigtig godt skridt fremad. Jeg synes, det er vigtigt, at vi i højere grad viser tillid til de lokalt valgte kommunalbestyrelser i forhold til den lokale udvikling. Det er trods alt dem, som kender de lokale forhold bedst, og jeg tror, at der er rigtig mange derude, der bliver rigtig glade for de nye gode muligheder, der er givet med den her nye planlov.

De nye muligheder vil være medvirkende til at forbedre udviklingsbetingelserne for yderområderne, f.eks. ved at man omplacerer kystnære sommerhusområder og giver øget mulighed for brug af sommerhusene. Det vil så igen være med til at understøtte turisme, som igen understøtter de lokale handlende, håndværkerne, oplevelseserhvervene, restaurationerne osv.

Jeg kommer selv fra et område, som er meget begrænset af f.eks. sådan noget som planloven, Natura 2000-områder, Ramsarområder, og hvad det nu ellers hedder. Det er ofte til stor frustration. Jeg mener selvfølgelig, at vi har noget natur, vi skal værne om, og vi skal selvfølgelig passe på vores smukke kyster, og vores åbne landskaber skal vi selvfølgelig ikke bebygge uhæmmet. Men der skal også være balance i tingene. Der skal være den rette balance, som sikrer, at man som borger i kystnære områder, på øer eller i landdistrikter har mulighed for at skabe grundlaget for sin egen udvikling inden for nogle rimelige rammer. Den balance synes jeg vi har ramt rigtig fint med den her politiske aftale, der blev indgået i sommer, og som lovforslaget er et resultat af.

Derfor kan jeg på den baggrund meddele, at Det Konservative Folkeparti bakker lovforslaget op.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Der bliver talt utrolig meget om lokaldemokrati, og at man skal have lov til det ene og det andet rundtom i kommunerne. Men hvad siger ordføreren til det faktum, at det her lovforslag jo lægger op til, at en minister – det kan være den nuværende, det kan være en senere – kan overtrumfe et enigt byråds beslutning om, hvordan man ønsker ens kommune skal se ud?

Værsgo.

Det er rigtigt, at der jo er rigtig mange steder i lovforslaget, hvor der bliver mere lokal indflydelse, og det synes jeg er rigtig positivt. Så kan der selvfølgelig også være nogle hensyn, som vejer tungere end de lokale hensyn, og der kan det jo være fornuftigt nok at have nogle områder, hvor ministeren kan gå ind og måske træffe nogle andre beslutninger end de lokale. Men helt grundlæggende synes jeg, at det er vigtigt, at de beslutninger, som kan ligge lokalt, bliver lagt lokalt. Det synes jeg også der i større udstrækning bliver lagt op til nu.

Spørgeren.

Okay, så vil jeg gerne stille et andet spørgsmål. Jeg ved ikke, om ordføreren hørte det før, men jeg prøvede, også for at vise, at SF jo har en lang række forslag til at styrke landdistrikterne, at komme med nogle af dem oppe fra talerstolen. Et af de problemer, der faktisk er allerstørst i landdistrikterne, er, at de ikke kan få realkreditlån, fordi der er sorte pletter på landkortet. Det ved ordføreren sikkert alt om. Selv om man har en sund økonomi, kan man ikke få et boliglån, fordi ens bolig nærmest er for billig. Hvis man er en lille købmand som Spar Købmanden i Øster Brønderslev, som jeg besøgte for et stykke tid siden, og man har en forretning, der går rigtig, rigtig godt, og man gerne vil udvide, så kan man ikke det. Der er en lang række problemer med realkreditlån, og det er noget af det, der virkelig bremser udviklingen de her steder. Et af vores forslag var jo at lave et parallelt realkreditsystem, hvor man, selvfølgelig kun hvis der er orden i økonomien, kunne optage realkreditlån. Nu kan ordføreren jo ikke stå og love noget fra talerstolen, men kunne det være noget, som Konservative ville se på sammen med SF?

Ordføreren.

Det forestiller jeg mig ikke. Jeg vil sige, at det, der er vigtigt i forhold til långivning til yderområderne, jo er, at man sikrer, at der er mulighed for f.eks. at bevare nogle arbejdspladser i området. For det er sådan, at jo mere liv, man kan skabe i områderne, jo større er sandsynligheden også for, at man kan sælge sit hus. Dermed har realkreditinstitutterne også bedre mulighed for at udlåne inden for de rammer, som de nu har. For de skal jo også sikre sig, at der er en vis sikkerhed i forhold til realkreditsystemet. Så jeg forestiller mig ikke, at vi skal ind og lave et statssystem i forhold til realkredit til yderområder, men jeg forestiller mig, at vi skal sikre bedre rammer, og det gør vi jo bl.a. med sådan et lovforslag, som vi behandler i dag, sådan at man får bedre mulighed for at give lån, også til yderområderne.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Anders Johansson. Og så er det mig en glæde at kunne byde velkommen til landets erhvervsminister. Værsgo.

Mange tak. Tak for de, synes jeg, relevante og interessante bemærkninger til forslaget. Jeg synes, at nogle af tingene afspejler en på forhånd sådan skeptisk holdning til et bredt, fornuftigt forlig, hvor man vælger at se de negative aspekter i det i stedet for at fokusere på de store muligheder, det her giver for udvikling i alle dele af Danmark, samtidig med at man har formået at holde en fornuftig balance. For hele formålet med revisionen her og ændringen af planloven er jo at skabe bedre muligheder for vækst og udvikling i hele Danmark, samtidig med at vi på den anden side beskytter naturen og et godt miljø. Udgangspunktet er den aftale, som regeringen – det var den daværende regering, V-regeringen – lavede med Socialdemokratiet, KF og DF, om »Et Danmark i bedre balance« fra juni 2016.

Planloven er med til at sætte rammen for udviklingsmuligheder i hele Danmark, men vi må konstatere, at planloven jo ikke har fulgt med tiden på alle områder, og der er i dag en lang række eksempler på, at planloven skaber udfordringer i forhold til det initiativ og engagement fra virksomheder og borgere, som jo skal skabe vækst og udvikling lokalt. Det er derfor, at et bredt flertal i Folketinget nu er blevet enige om en modernisering, som vi har diskuteret her i eftermiddag, hvor vi på en række områder justerer loven, så den, synes jeg, i højere grad vil understøtte potentialer og forbedre mulighederne for vækst og udvikling i alle dele af Danmark. Vi fjerner jo vækstbarrierer i den fysiske planlægning, og vi åbner op for nye udviklingsmuligheder i bl.a. landdistrikterne i turismeerhvervet og også i detailhandelen. Og det sker altså på en måde, hvor kommuner, virksomheder og borgere får bedre muligheder for i fællesskab at skabe vækst og udvikling, og, ikke mindst, hvor vi – og det er også vigtigt for mig som minister – værner om naturen og miljøet.

Det vil jeg give et par eksempler på, for vi har i debatten her hørt nogle andre eksempler, og så synes jeg, det er vigtigt lige at fortælle, hvordan den virkelige verden er i forslaget her. Lovforslaget indeholder en række nye muligheder, som understøtter vækst og udvikling inden for byerne. Vi giver med lovforslaget større mulighed for at udnytte bygninger i landzonen, der står ubrugte hen – det kan være et nedlagt landbrug, en tidligere skole eller et lukket mejeri. Så der bliver altså nu mulighed for at bosætte sig og indrette en virksomhed i det, som har været overflødiggjorte bygninger, uden først at skulle søge om tilladelse.

Vi gør også rammerne for landbruget mere tidssvarende. Der bliver bedre mulighed for at opføre driftsbygninger, ligesom der åbnes mulighed for besøgsfaciliteter og lignende. Samtidig betyder lovforslaget, at kommunerne skal tage mere hensyn til produktionsvirksomhedernes udviklingsmuligheder, ved at man fremover skal afgrænse erhvervsområder, som forbeholdes produktionsvirksomheder.

Så får sommerhusejere, og det synes jeg da er glædeligt, mulighed for at anvende deres sommerhus i en større del af året, og pensionerede sommerhusejere får ret til at helårsbebo deres sommerhus, allerede når de har boet der 1 år. Det tror jeg er en mulighed, som rigtig mange pensionister vil være glade for.

Lovforslaget giver også en række nye udviklingsmuligheder i kystområderne. Det betyder jo, at kommunerne nu får mulighed for at udpege udviklingsområder, hvor der er større adgang til byudvikling og til at opføre nye anlæg. Og for at give bedre vilkår for turismen åbnes der også mulighed for, at kommunerne kan udlægge og omplacere kystnære sommerhusområder.

Så har der været lidt diskussion om detailhandelen. Jeg tror, at det, som vi skal prøve at gøre fra Folketingets side, er at skabe nogle fornuftige rammevilkår for, at detailhandelen kan klare sig selv. Og det synes jeg vi har skabt med den her nye planlov. Vi vil godt have styrket produktiviteten, og vi vil også godt give et større vareudbud samt lavere priser. På den baggrund har vi altså åbnet op for, at der kommer nogle større butikker, og vi har også fjernet størrelsesbegrænsningerne for udvalgsvarebutikker. Det suppleres med nye muligheder for at etablere og udvide aflastningsområder i byer i hele landet, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag.

Men vi har jo også sikret, og det synes jeg er vigtigt, at det ikke bare bliver det vilde vesten – at der er nogle regler, som sikrer, at vi stadig væk har butikker i alle dele af Danmark. Og jeg synes, det er vigtigt med den diversitet; den pluralisme er vigtig i forhold til hele det område, så borgerne i alle dele af Danmark har mulighed for at få adgang til detailhandel.

Endelig indeholder lovforslaget nogle regler om en mere fleksibel og digital administration og giver kommunerne mulighed for bedre udnyttelse af ressourcerne i den fysiske planlægning i kraft af nye planlægningsredskaber. Bl.a. indføres der en ny mulighed for dispensation fra lokalplaner til midlertidig anvendelse af arealer til f.eks. midlertidige studieboliger, som kan være med til at afhjælpe manglen på studieboliger. Vi nåede op på en 10-årig dispensation, som foreslået af de fleste af Folketingets partier, startende med Dansk Folkeparti. Det er med i lovforslaget her, og det giver altså studerende mulighed for nemmere at få studieboliger i studiebyerne.

Samtidig forkorter vi høringsperioden for mindre indgribende planer og indfører et nyt, forenklet lokalplanredskab for mindre ændringer i lokalplaner. Det betyder en administrativ forenkling af planprocessen i kommunerne, så borgere og virksomheder ikke skal vente i meget lang tid på mindre ændringer, men det er under den klare forudsætning, at kommunerne fortsat skal afsætte tilstrækkelig tid til inddragelse af offentligheden, nabohøring osv. Den demokratiske proces er fortsat i fokus.

Ændringerne om mere digital administration indebærer desuden en modernisering af lovgivningen i lyset af den digitale udvikling.

Så i lyset af den, synes jeg, gode debat, der har været nu her, er jeg sikker på at lovforslaget samlet set vil give væsentlig bedre muligheder for vækst, udvikling og bosætning i hele Danmark, samtidig med at vi værner om et godt miljø og en righoldig natur.

Tak for bemærkningerne. Jeg forestiller mig, at der kommer en masse spørgsmål, når vi skal udvalgsbehandle det her, og jeg vil selvfølgelig være til rådighed i den debat, der vil komme, når sagen bliver udvalgsbehandlet i Erhvervsudvalget.

Vi siger tak til ministeren, men et par af spørgsmålene kommer allerede nu, nemlig det første fra fru Ida Auken.

Med den nye lov er der nogle lempede regler, så man har ret bare som en, der har en bygning, til at udvide til 500 m² bolig eller erhverv. Anerkender ministeren, at det kan give problemer for kommunerne for at få tingene til at hænge sammen, når borgerne har den her ret, uden at kommunen overhovedet kan gøre noget, hvis ikke infrastrukturen er der, eller hvis det har indflydelse på støj- og lugtregler fra nærliggende landbrug eller andre ting? Medgiver ministeren det, som KL skriver i deres høringssvar, altså at det faktisk fratager dem en planlægningsmulighed?

Ministeren.

Min umiddelbare holdning til det ville være, at her må vi jo altid være på borgerens side, og her er der så nogle rettigheder, som borgeren har, men det er klart, at der skal tages hensyn til de mennesker, som bor omkring, til de erhverv, der er omkring, og det er jo så en dialog, vi må have i den videre proces, men årsagen til, at det er foreslået i det forslag, der er, og det er partierne sådan set enige om, er, at der også er nogle rettigheder for borgeren i det her. Man skal selvfølgelig tage hensyn til de mennesker, som er omkring en, og de erhverv, der er omkring en. Umiddelbart ser jeg ikke de store problemer i det, men det må vi jo tage under udvalgsbehandlingen.

Spørgeren.

Nu er borgerne jo netop også naboerne, så hvis man kun giver den enkelte ret, glemmer man lige, at der er en masse borgere rundtom. Vi har haft tilbøjelighed til kun at høre balladen fra dem, der ikke kunne bygge noget, men ikke hørt lettelsens suk fra alle dem, der var glade for, at der var orden i landskabet, og at man ikke fik bygget lige op ad sig – men det er en anden ting.

Jeg vil spørge ministeren, om han mener, at de her lempede landzoneregler skal gælde i Fingerplanens grønne kiler?

Ministeren.

Jeg hørte også godt spørgsmålet til den socialdemokratiske ordfører før. Altså, Fingerplanen bliver jo ikke ændret ved det her, det er vigtigt lige at slå fast. Fingerplanen bliver ikke ændret ved det her. Det er rigtigt, at de samme regler, som kommer til at gælde i resten af landet i forhold til kilerne, og det er f.eks. husstørrelsen, vil gælde også i hovedstadsområdet som i resten af landet, men selve princippet om Fingerplanen bliver der ikke ændret ved overhovedet. Der kommer nogle mindre ændringer, fordi der vil gælde de samme regler for kilerne som i resten af Danmark, men Fingerplanen vil stadig væk stå.

Jeg er meget opmærksom på det, og jeg synes da, at det er relevant, at fru Ida Auken rejser det her, og det vil jeg da også være opmærksom på under udvalgsbehandlingen, også i forhold til det forrige spørgsmål. Jeg ser ikke de store problemer i det, men hvis der er nogen, der rejser det som et stort problem, må vi jo diskutere det, og så må vi tage den i fællesskab med udgangspunkt i forligskredsen, og så må vi også tage den under udvalgsbehandlingen. Men lige her og nu lægger jeg ikke op til nogen ændringer, men hvis forligspartierne er indstillet på det, må vi jo diskutere det.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Jeg havde egentlig et andet spørgsmål, men det vender jeg tilbage med, for jeg synes ikke, ministeren gav Ida Auken et ordentligt svar. For det er jo ikke kun et københavnerproblem. Det er alle, hvad skal man sige, grønne bynære områder, som nu bliver underlagt den samme lovgivning, og ministeren får det til at lyde, som om han ikke ønsker at ændre på de her vilkår. Men det, der sker med lovforslaget, er jo lige præcis, at der åbnes op for det. Så for at være på den sikre side må man indskrænke det i loven. Noget af det, vi igen og igen har problematiseret, er, at det nu gælder alle steder.

Så vil ministeren være med til at kigge på en ændring af lovgivningen, der undtager både Fingerplanen i København, men egentlig også de grønne bynære områder og andre dele af byerne i Danmark?

Ministeren.

Det er vigtigt at slå fast her, også til SF's ordfører, at Fingerplanen står uantastet. Det var det, jeg svarede på, og det er stadig væk min konklusion. Vi har en Fingerplan, og den kommer vi til at diskutere, også i løbet af det kommende år. Den Fingerplan står uantastet. Så er der nogle kiler, hvor der kommer til at gælde de samme regler som i resten af landet med nogle mindre, marginale ændringer. Det har jeg personligt ikke nogen problemer med. Hvis nogen har problemer med det, må man jo diskutere det.

Jeg mener ikke, det er afgørende, så derfor holder jeg fast i det forslag, som vi har nu, og som jeg mener betyder, at borgerne i hovedstadsområdet får de samme vilkår som i resten af Danmark. Det er derfor, jeg sådan set synes, at det er balanceret meget godt og landet meget godt med den aftale, der blev lavet sidste sommer.

Spørgeren.

Der bliver åbnet op med det her lovforslag. Og når ministeren siger, at så må vi tale om det, så er det jo det, vi gør her i Folketingssalen. For når lovforslaget er vedtaget, er det for sent.

Men jeg vil gerne stille et andet spørgsmål: Mange steder i lovforslaget bliver der åbnet op for, at ministeren kan foretage ændringer og komme med påbud. Når ministeren taler så meget om lokalt demokrati, og at man skal give kommunerne lov til det ene og det andet, så vil jeg spørge ministeren, om han fra Folketingets talerstol vil garantere, at han ikke gennemtrumfer en beslutning, hvor f.eks. et flertal af en kommunalbestyrelse et sted er uenige.

Ministeren.

Nej, det vil jeg ikke garantere. Årsagen til, at vi har indføjet det i aftalen, er, at der kan være nationale hensyn, der er så væsentlige, at ministeren bliver nødt til at gribe ind. Jeg kan ikke se for mig, at jeg personligt skulle gribe ind over for et kommunalt selvstyre, så det er ikke noget, jeg har nogen som helst intentioner om. Jeg har ingen idé om, hvor det skulle være henne, men jeg vil da ikke garantere det, for det er netop derfor, den paragraf er med. Det er, fordi der kan være nationale hensyn, som også er af betydning for naturen og miljøet, som gør, at man må gribe ind.

Hr. Christian Poll.

Tak. Ministeren siger, at Fingerplanen ikke vil blive ændret, men at der kan komme ændringer i de grønne kiler, og det er netop det, som er pointen i noget af det, vi debatterer her i dag, og som er vores fælles bekymring. De grønne kiler er jo, kan man sige, en del af hovedstadens central park, nemlig de små arealer, som er så vigtige at friholde, når man har en hovedstad, hvor der bliver bygget tættere og tættere, og det er netop dem, vi skal gøre alt for at bibeholde, som de er. Men hvis man åbner helt bredt op, som der ligger i det her forslag, så er det jo landzoneområde, lige meget hvor de ligger, og der vil man kunne gøre de ting, som netop ændrer de grønne kiler til det, vi ikke vil have. Så hvad mener ministeren præcis?

Ministeren.

Jeg er umiddelbart ikke bekymret, for der kommer til at gælde de samme regler, som der kommer til at gælde i resten af landet, og jeg mener ikke, at hovedstadens borgere skal have ringere regler end resten af landet. Det er marginalt, hvad det kommer til at betyde, i forhold til hvad man får lov til. Det kommer ikke til at ændre grundlæggende ved principperne. Jeg synes bare ikke, man kan diskriminere hovedstadens borgere i forhold til resten af landet.

Spørgeren.

Men det er netop det, man vil gøre, fordi hovedstadens borgere – i hvert fald grundejerne – i nærheden af kilerne havde forventet, at de ville blive ved med at være der. Man har bosat sig i noget, der lignede et grønt område, og nu vil der komme mere byggeri i det område. Så det er jo netop en ændring, i forhold til hvad man havde forventet.

Ministeren.

Der tænker jeg, at det vil være noget urimeligt, hvis en borger i X-købing får flere muligheder end en borger i hovedstadsområdet, og derfor må der gælde lige ret for alle. De marginale ændringer, der lægges op til her, synes jeg godt man kan leve med. Men jeg er villig til at diskutere det hele med basis i, at man selvfølgelig skal være enig i forligskredsen på det her område. Jeg er selv meget opmærksom på de grønne kiler. Jeg synes, det er en styrke for hovedstadsområdet, at vi har dem, og jeg synes, Fingerplanen kan bruges meget offensivt. Det kommer jeg også med et udspil til her i løbet af året, og der vil selvfølgelig blive taget et meget, meget stort hensyn til miljøet og naturen i det udspil, jeg kommer med, til udvikling af Fingerplanen.

Tak til ministeren.

Der ser ikke ud til at være flere korte bemærkninger, og der er heller ikke flere, som har ønsket ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget oversendes til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.