Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 119:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ændring af reglerne om inddragelse af studieopholdstilladelse ved ulovligt arbejde).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 25.01.2017).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til den første ordfører i rækken, hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Tak. Myndighederne udviser omkring 300 studerende om året på baggrund af brud på reglerne for deres studieopholdstilladelse. Det kan f.eks. være studerende, der har arbejdet mere end de tilladte 87 timer om måneden.

I februar 2016 havde vi her i Folketinget en forespørgselsdebat om de her regler for inddragelse af studieopholdstilladelse. Dengang sagde jeg på vegne af Socialdemokratiet, at det er vores opfattelse, at reglerne er for rigide. Studerende, der kom til at sige ja til overarbejde en enkelt gang, og som efterfølgende selv henvendte sig til Udlændingestyrelsen for at beklage fejlen, mistede deres opholdstilladelse, og det synes vi ikke er rimeligt. Derfor var Socialdemokratiet i februar 2016 tilfredse med, at et bredt flertal her i Folketinget ønskede mere smidige regler. Omvendt fastslog jeg også dengang, at det for vores parti er afgørende, at vi har forholdsvis strikse regler for at arbejde i tilknytning til studierne, for ellers risikerer vi misbrug og social dumping. I København er der ifølge mine oplysninger lige nu store udfordringer med bl.a. studerende fra Nepal og Kina, som arbejder i strid med reglerne, og det går selvfølgelig ikke. De har fået deres opholdstilladelse for at studere, ikke for at arbejde.

Nu står vi så her et år senere, i februar 2017, med regeringens forslag til ændring af reglerne for inddragelse af studieopholdstilladelse. Socialdemokratiet er glade for, at der nu fremlægges et konkret lovforslag, men vi synes, det er blevet en anelse lempeligt. Det er rimeligt, at de udenlandske studerende ikke nødvendigvis mister deres opholdstilladelse, første gang de træder en anelse uden for stregerne, men vi frygter, at de fremlagte forslag kan invitere til social dumping, og derfor vil vi i udvalgsbehandlingen fremlægge nogle ændringsforslag. Det bør ikke kun straffes med bøde og en løftet pegefinger, hvis de studerende arbejder for meget, og det bør også have konsekvenser for deres arbejdstilladelse. Derfor vil vi i udvalgsbehandlingen foreslå, at en ikkealvorlig overtrædelse skal medføre en begrænsning af arbejdstilladelsen, afhængig af overtrædelsens karakter. Den advarsel, der gives for ikkealvorlige overtrædelser, bør heller ikke kun gælde i 2 år, men i hele perioden, hvor studieopholdstilladelsen gælder. Endelig bør virksomheder også informeres, hvis reglerne bliver overtrådt, så arbejdsgiveren kan være behjælpelig med, at reglerne overholdes i fremtiden. Vi skal helst undgå for mange af de åbenlyst urimelige sager, som vi så med Marius, den berømte superstudent. Det er ikke rimeligt, og det undergraver forståeligt nok den folkelige opbakning til udlændingepolitikken.

Omvendt skal vi passe på med, at det fremlagte lovforslag ikke etablerer en situation, hvor vi reelt udvider den tilladte arbejdstid fra 87 til 130 timer om måneden, da sanktioner for overskridelser inden for den her ramme alligevel er så små, at de nu sammenholdt med den lave risiko for at blive opdaget vil være for fristende for mange. Jeg vil derfor godt slutte af med at kvittere for, at regeringen nu mere systematisk vil samkøre registre for at finde ud af, om de udenlandske studerende arbejder for meget. Mit indtryk er, at kontrollen af de eksisterende regler er en anelse svag i dag.

Med de her ord ser vi frem til udvalgsbehandlingen. Vi kan først meddele Socialdemokratiets endelige stillingtagen til lovforslaget, når vi har set, om der er opbakning til vores foreslåede ændringer, men jeg håber selvfølgelig på, at vi kan blive enige om nogle nye regler, der finder de retter balancer mellem de forskellige hensyn, som jeg tror vi alle sammen er enige om der er på det her område.

Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Mange tak. Jeg er jo glad for, at vi er enige med Socialdemokratiet i den generelle retning, altså at der skal være mere fleksible regler. Men mig bekendt er det meget, meget lang tid siden, at det her lovforslag blev sendt i høring. Har ordføreren først i går haft mulighed for at læse lovforslaget og komme med ændringsforslag, eller er der en eller anden årsag til, at de her ændringsforslag først kommer nu? Vi kunne jo have taget en snak om det i høringsperioden, mens vi udviklede det her i fællesskab. Det undrer mig meget, at man på den dag, hvor vi står i Folketingssalen og førstebehandler, først der kommer med ændringsforslag, som vi ellers gerne ville have samarbejdet om at finde en fælles retning for.

Ordføreren.

Vi vil meget gerne samarbejde, og så skal jeg sige, at jeg helt generelt ikke læser lovforslagene, når de er i høring. Jeg læser dem, når de kommer tilbage fra høringen, og når de bliver fremsat for Folketinget, så jeg kan se, om der er ændret i lovforslaget fra regeringens side, og så jeg kan læse høringssvarene sammen med lovforslaget. Det er kommet, og det er blevet fremsat for Folketinget for forholdsvis nylig.

Men derudover vil jeg da opfordre regeringen og regeringspartierne til at overveje, om de, inden de fremsætter et lovforslag, hvor de ved, at der ikke er opbakning fra deres parlamentariske grundlag, måske lige skal kontakte et af de partier, der skal bære lovforslaget igennem, så de kan være sikre på, at der er nogenlunde opbakning. Men alt det er jo proces. Det afgørende er det politiske indhold, og her er jeg sikker på, at vi nok skal finde hinanden i løbet af udvalgsbehandlingen.

Spørgeren.

Jeg var jo rigtig glad efter forespørgselsdebatten, da jeg netop kunne se, at der var bred enighed. Mener ordføreren så ikke, at det havde været mere hensigtsmæssigt og en mere professionel tilgang til det at have sendt de her forslag for lang, lang tid siden, i stedet for at de først kommer på selve dagen, hvor der er førstebehandling?

Ordføreren.

Det, som der har været meget enighed om i forespørgselsdebatten, er jo en forholdsvis bred formulering på nogle ganske få linjer. Det bliver selvfølgelig helt anderledes, når det bliver et konkret lovforslag, der fremsættes. Men derudover vil jeg da give Venstres ordfører ret i, at det er formålstjenligt for lovbehandlingen i Folketinget, hvis der er en god dialog mellem partierne.

Derfor vil jeg da også opfordre dem, der har udspillet, nemlig regeringen, til at stikke en finger i jorden hos Folketingets partier, inden lovforslagene fremsættes, hvis de vil undgå for meget diskussion i udvalgsbehandlingen. Men det sidste behøver jo ikke nødvendigvis at være noget problem. Det er trods alt det, vi får 55.000 klik om måneden for.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste taler er hr. Martin Henriksen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget udmønter et bredt politisk flertals ønske om smidigere regler for studieinddragelse ved ulovligt arbejde, står der så fint i de indledende bemærkninger i den skriftlige fremsættelse. Men jeg kan roligt røbe, at Dansk Folkeparti ikke er en del af det brede flertal. Vi synes, at den måde, som reglerne er indrettet på i dag, er rimelige: Hvis du kommer til Danmark som udlænding, du kommer som studerende, er det sådan, at der er nogle betingelser, der er knyttet op på din opholdstilladelse, og hvis du bryder de betingelser, har det selvfølgelig nogle konsekvenser. Der er det jo sådan i dag, at det klare udgangspunkt er, at hvis du arbejder for meget og du bryder de betingelser og regler, som du er underlagt i Danmark, får du inddraget opholdstilladelsen. I dag er der faktisk nogle muligheder for, at man ikke i alle tilfælde inddrager opholdstilladelsen, men udgangspunktet er, at det gør man.

Sådan bør det også være efter Dansk Folkepartis opfattelse. Vi synes, det er forkert, at man i en række tilfælde sådan set bevidst kan bryde reglerne, og at det sådan set ikke har nogen konsekvens i forhold til ens muligheder for fortsat at være i Danmark på en studieopholdstilladelse. Derfor er det Dansk Folkepartis udgangspunkt, at vi stemmer imod lovforslaget, og så må vi selvfølgelig se, hvad der sker i udvalgsbehandlingen, men det er vores udgangspunkt, at vi siger nej tak. Vi synes, det er helt rimeligt, at når man så at sige indgår en kontrakt med myndighederne, man får lov til at være i Danmark og skal overholde nogle betingelser, at det, hvis man bryder de betingelser og bryder kontrakten med myndighederne, bør have den konsekvens, at man ikke længere kan opholde sig i landet.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste i rækken er hr. Marcus Knuth som ordfører for Venstre.

Tak for det, formand. Lovforslaget her er et produkt af den forespørgselsdebat, som vi havde sidste år, og ikke mindst skal det ses i lyset af hele sagen om Marius. Her taler jeg selvfølgelig ikke om giraffen Marius, men om superstudenten Marius, som ikke blev spist af en løve, men udvist. Med lovforslaget får vi mere fleksible regler for inddragelse af studieopholdstilladelser, hvis man har arbejdet mere, end man må. Det er netop derfor, jeg er glad for, at der var en meget, meget bred opbakning i forespørgselsdebatten. Der har nemlig været en række uheldige sager, også ud over Mariussagen, hvor reglerne har vist sig at være ufleksible og uhensigtsmæssige. Det har regeringen nu taget bestik af. Vi har lyttet til det, andre partier har sagt, og det er vi i øvrigt rigtig, rigtig tilfredse med.

Vi mener, at fremover vil det være rigtig ærgerligt, hvis der er sager som Mariussagen, der handler om en dygtig studerende, der bare har arbejdet nogle få timer mere, end han måtte. Han er faktisk et eksempel på en af de udlændinge, som kommer til Danmark og bidrager. Det er godt, at han ikke straffes så hårdt, som man bliver under de nuværende regler.

Jeg vil gerne understrege, at Venstre står fast på, at man i Danmark altid skal respektere reglerne for, hvor meget man kan arbejde ved siden af sit studie. Vi kan ikke tolerere – det er derfor, vi gerne vil graduere det her – at folk kommer til Danmark under dække af, at de skal studere, for så at skabe sig adgang til det danske arbejdsmarked. Netop af den årsag bør det her være gradueret. Der skal være mulighed for, at en studerende, der arbejder i en virksomhed, har mulighed for at lytte til sin chef, hvis chefen siger »prøv at høre, kan du ikke tage et par ekstra timer i den her uge?«, uden at det koster ham opholdstilladelsen i Danmark.

Venstre støtter lovforslaget, men mener selvfølgelig, at myndighederne fortsat skal holde skarpt øje med de personer, der opholder sig i Danmark på en studieopholdstilladelse. Det er en meget kraftig opfordring, for jeg frygter af og til, at myndighederne ikke kontrollerer effektivt nok. Det er det indtryk, man af og til får. Vi skal slå konsekvent ned, hvis udlændinge bevidst overskrider og udnytter vilkårene for deres studie- og opholdstilladelse.

Jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også hylder lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare høre, om ordføreren kan bekræfte, at den såkaldte superstudent Marius sådan set er i Danmark i dag. Han vendte tilbage til Danmark med en opholdstilladelse. Derfor kunne man godt have den opfattelse, at den sag, som jeg kan forstå danner baggrund for lovforslaget, reelt er en ikkesag, i og med at den person, som Venstres ordfører og andre har brugt i deres argumentation for, at vedkommende kan blive i Danmark, er i Danmark.

Ordføreren.

Jeg kender ikke sagen om Marius godt nok til at vide, præcis hvor han opholder sig lige nu. Men som jeg sagde, har der været en række konkrete uheldige sager som sagen om Marius. Marius er blot blevet brugt som eksempel. Der har været en lang række sager, hvor vi føler at folk, der har haft en reel, positiv hensigt med deres ophold i Danmark og har overskredet reglerne blot en lille smule, er blevet straffet for hårdt. Så Marius er et eksempel, fænomenet er langt større.

Spørgeren.

Jeg nævner jo bare den såkaldte superstudent Marius, fordi flere har brugt ham som argument for, at det her forslag skal gennemføres. Hvis man skal tro på det, der står i medierne, kom han ind på en af de erhvervsordninger, der er, fordi der var en virksomhed, der gerne ville ansætte ham. Derfor er der forskellige muligheder for at blive i Danmark.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Marcus Knuth: Mener Venstre ikke grundlæggende, at hvis du bryder reglerne, bør det også have konsekvenser? Og hvis Venstre grundlæggende mener det og hr. Marcus Knuth grundlæggende mener det, hvorfor fremlægger man så et lovforslag, som hvis vedtaget vil betyde, at der i en række tilfælde, hvis man bryder reglerne, faktisk ikke er nogen konsekvenser forbundet med at bryde reglerne. Hvorfor skal man så have reglerne?

Ordføreren.

Først og fremmest bør jeg lige henvise til det, som ordføreren for Socialdemokratiet sagde. Jeg mener, at over 300 er blevet udvist, så det er ikke fair at bruge Marius som et enkelt eksempel. Han var bare et meget strålende eksempel.

Selvfølgelig mener vi, at der skal være konsekvenser, hvis man bryder reglerne. Det er derfor, vi netop har lavet en gradueret skala. Hvis man bryder reglerne meget alvorligt, har det meget alvorlige konsekvenser, men hvis det er en mindre forseelse foretaget af en person, som opholder sig i Danmark med en positiv hensigt, og som ikke er her for at udnytte systemet, og som bidrager til vores samfund, skal det ikke være en benhård hammer, der rammer første gang. Sådan er det heller ikke med trafikbøder og alle mulige andre forseelser i Danmark.

Tak til Venstres ordfører. Den næste i rækken er fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten.

Tak. Vi har i de seneste år set flere eksempler på, at udenlandske studerende er kommet i klemme på grund af nogle bagatelagtige overtrædelser af reglerne for det tidsrum, de har lov til at arbejde ved siden af deres studier. Det har altså ført til inddragelse af opholdstilladelser hos nogle unge engagerede studerende, hvilket for de fleste borgere i Danmark har fremstået uforståeligt.

Da vi for et års tid siden diskuterede det her spørgsmål under en hasteforespørgselsdebat her i Folketingssalen, var der meget bred opbakning til at smidiggøre reglerne, så udenlandske studerende ikke straks mister deres opholdstilladelse på grund af mindre overtrædelser af reglerne for det her antal timer, de må arbejde. Selv om det unægtelig har været længe undervejs, kan vi altså i dag konstatere, at der nu ligger et forslag fra regeringen. Det synes vi er en god ting.

Der er jo helt åbenlyst to hensyn på spil i den her sag. På den ene side er det vigtigt, mener vi, at begrænse udenlandske studerendes mulighed for at arbejde, dels fordi de skal have tid til at koncentrere sig om deres studier, dels fordi vi tidligere har set eksempler på snyd: Mennesker fra ikke-EU-lande har fået en studieopholdstilladelse, som de reelt har brugt til at arbejde her i landet. Det er ikke i orden. Hvis man ønsker at komme til Danmark for at arbejde, må man jo søge opholdstilladelse med udgangspunkt i de regler.

På den anden side er det naturligvis vigtigt, at mindre overtrædelser af reglerne ikke straffes uforholdsmæssigt hårdt. Det er den balance, vi skal finde.

LO leverer i deres høringssvar en vældig hård kritik. De frygter, at grænsen for, hvor meget udenlandske studerende må arbejde, reelt bliver hævet, fordi der altså med det her forslag vil blive sådan, at der er 2 måneder om året, hvor en overtrædelse af de 87 timer, man må arbejde om måneden, ikke vil føre til inddragelse af opholdstilladelsen, medmindre overtrædelsen overstiger 130 timer. Spørgsmålet er, om vi skal finde en hårdere sanktion end blot bøde og gult kort for den her gruppe af mindre overtrædelser. Socialdemokratiet har nævnt to forslag. De foreslår, at det gule kort skal gælde hele studieperioden. Det synes vi sådan set lyder ret fornuftigt, altså at det ikke kun skal være 2 år. Og de foreslår også, at der kan sanktioneres, i forhold til hvor meget man så må arbejde efterfølgende. Det vil vi gerne diskutere under udvalgsbehandlingen.

Dertil kommer altså spørgsmålet om, hvorvidt kontrollen på det her område er god nok. Det er måske det, som LO's kritik bunder i. Altså, spørgsmålet er, om kontrollen med området er god nok. I øvrigt synes vi jo, at det er helt, helt oplagt, at man efter 1 eller 2 år evaluerer den her lovændring med det formål at vurdere, om vi har ramt den rette balance.

Til sidst spørger LO, hvorfor bagatelgrænsen ikke afhænger af, hvor længe man har en studieopholdstilladelse i Danmark. Altså, der er forskel på, om man skal læse et semester Danmark, eller om man skal læse flere år. Det vil jeg egentlig gerne høre ministerens svar på.

Som sagt ser vi frem til udvalgsbehandlingen. Formålet med lovforslaget skulle jo meget gerne være at sikre en balance mellem på den ene side, at unge mennesker, som begår fejl, ikke straffes uforholdsmæssig hårdt, og på den anden side, at vores lovgivning altså forhindrer bevidst snyd.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste i rækken er fru Laura Lindahl som ordfører for Liberal Alliance.

Som bekendt behandler vi her L 119, som primært handler om at sondre mellem mindre alvorlige overtrædelser af arbejdstilladelser og alvorlige overtrædelser, med henblik på ikke at inddrage en studieopholdstilladelse uden forvarsel ved de mindre alvorlige overtrædelser. Og det handler jo dybest set om, at vi synes, det virker tåbeligt at inddrage en studieopholdstilladelse fra eksempelvis den studerende fra New Zealand, som scorer topkarakterer på sit studie, men ved siden af er kommet til at arbejde 25 timer om ugen i stedet for kun 20 timer om ugen. Og sådan er det jo med det regelgrundlag, vi har i dag.

I dag vil den studerende fra New Zealand, der klarer sig supergodt og bidrager positivt til en dansk virksomhed, få frataget sin studieopholdstilladelse, hvis vedkommende arbejder 25 timer om ugen, altså 1 time mere om dagen, end vedkommende må ifølge sin arbejdstilladelse. Der synes vi at det sådan set er fint at få proportionerne i orden og kigge på, om det ikke vil være mere rimeligt at starte med at give et forvarsel og ikke bare inddrage studieopholdstilladelsen med det samme.

Vi gør det jo ikke lovligt at arbejde 25 timer om ugen. Arbejdstilladelsen er fortsat på de her 20 timer, men med det her lovforslag sikrer vi, at man ikke bare smider en studerende ud med det samme. Det synes vi sådan set er fornuftigt, og derfor støtter Liberal Alliance forslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Den næste i rækken er fru Josephine Fock som ordfører for Alternativet.

Tak for det, hr. formand. Vi står her jo i dag, fordi vi skal behandle lovforslaget om ændring af reglerne om inddragelse af studieopholdstilladelse ved ulovligt arbejde. Og det er, fordi vi haft en høring i Folketinget, som også har været nævnt her, på grund af Marius, men jo også på grund af flere andre unge studerende, som er blevet udvist, fordi de har arbejdet for meget. Det var en høring, der var indkaldt til af Liberal Alliance og Alternativet, og heldigvis var der bred opbakning i Folketingssalen til at ændre reglerne.

De regler, som vi nu ser på her, går ud på, at man skelner mellem ikkealvorlige overtrædelser og alvorlige overtrædelser i forbindelse med at arbejde som udenlandsk studerende. Enhedslisten har nævnt høringssvaret fra LO, hvor LO ikke mener, at de gældende regler er for ufleksible. LO er bekymret for, at udenlandske studerende kommer her og arbejder for meget. Omvendt har vi Københavns Universitet, der i deres høringssvar siger, at de synes, der bør være en skønsmæssig vurdering. I virkeligheden kan man, synes jeg, forstå begge synspunkter, og når Alternativet så går ind og foretager en afvejning af det lovforslag, der ligger her, synes vi sådan set, at det er landet meget fornuftigt, i og med at der skelnes mellem alvorlige og ikkealvorlige lovovertrædelser, og at der ved de ikkealvorlige overtrædelser af studieopholdstilladelsen gives et varsel.

Så Alternativet bakker op om det her lovforslag, og så er vi selvfølgelig altid interesseret i at høre, hvad der kommer i udvalgsbehandlingen, og om der er nogle ting der, som vi skal have med ind. Men som udgangspunkt bakker vi op om forslaget, som det ligger.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Tak for det. I Radikale Venstre er vi rigtig glade for, at ministeren har taget initiativ til det her lovforslag, som gør det mere fleksibelt for udenlandske studerende at studere og samtidig passe nogle af de studiejob, som vi i det hele taget opfordrer både danske studerende og udenlandske studerende til at tage. Vi er ikke i Radikale Venstre så bekymrede for, at udenlandske studerende ikke skulle passe deres studier, for det kræver vi jo af dem, ligesom vi kræver det af danske studerende. Der er ret skrappe – tro mig, indimellem temmelig kritiserede – krav, som danske og udenlandske studerende, alle studerende, på videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark skal leve op til, om fremdrift i deres studier. Og man kan ikke sådan unddrage sig dem uden at ryge ud af sit studie.

Så det handler om at kunne passe et arbejde som et studiejob ved siden af og have fleksibiliteten til at kunne tage en time mere, når arbejdsgiveren beder om det. Og de er rigtig glade for at have de her udenlandske studerende sammen med danske studerende, fordi det skaber gode studieforhold og gode arbejdsforhold, at vi blander danske og udenlandske studerende. Vi er rigtig glade for, at vi ikke kommer tilbage i en situation, hvor vi smider mennesker ud af landet, som kunne være blevet her og være blevet lige præcis den arbejdskraft, som vi meget ofte efterspørger, nemlig den, som allerede er integreret, har lært sproget og kan gå ud og virke rigtig hurtigt. Det er jo også det, som de tilfælde, vi har haft, viser.

Derimod vil jeg gerne fremhæve den bekymring, som Københavns Universitet har draget frem i høringssvaret, nemlig om, om fleksibiliteten, i forbindelse med at en udenlandsk studerende har krydset det forkerte af, også kommer til at indgå i forståelsen af fleksibilitet. Jeg synes desværre, vi har fået lidt for mange eksempler på temmelig dårlig rådgivning eller rådgivning på et for sent tidspunkt i forhold til bare det helt tekniske i, hvordan man udfylder det i forhopld til opholdsgrundlaget, når man er udenlandsk studerende i Danmark. Men der er opbakning til lovforslaget herfra.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke, at der er flere ordførere, der har bedt om ordet, så det er udlændinge- og integrationsministeren nu.

Jeg vil gerne takke for, hvad jeg vil betegne som en meget interessant debat her i dag. For cirka et år siden, det var nøjagtig den 10. februar sidste år, stod vi her i salen, mange af de samme, som er til stede nu, og drøftede, hvordan inddragelsen skulle ske omkring studieopholdstilladelser, hvis man arbejdede ulovligt.

Nu kan jeg så konstatere i dag, at der er løbet meget vand i åen siden da, for efter at de fleste partier stemte for forslaget til vedtagelse, det, der hed V 22, der netop skulle lette forholdene, blev der indkaldt til forhandlinger i ministeriet. Det skete den 26. oktober og med nogenlunde samme kreds, som er i Folketingssalen i dag. Der blev vi enige om en tekst. Vi blev faktisk meget, meget hurtigt på det møde enige om, hvordan tingene skulle se ud, og det har vi så omsat 1:1, kan man sige, til det lovforslag, der ligger i dag. Nu kan jeg så forstå, at man har ændret lidt holdning i mellemtiden, siden det nu ligger på skrift som et lovforslag, og det er jo fair nok. Så jeg vil sådan set bare foreslå, at vi mødes i kredsen igen her mellem første- og andenbehandlingen. Det betyder så selvfølgelig, når man har fortrudt den aftale, man har indgået, at så vil vedtagelsen blive udskudt og dermed også ikrafttrædelsen, men det er selvfølgelig noget af det, vi må tage med.

Så vil jeg sådan set bare foreslå, at man, inden man møder op næste gang til forhandlinger ovre i ministeriet, lige får blåstemplet sin holdning af fagbevægelsen inden, i stedet for når lovforslaget ligger klar. Det tror jeg simpelt hen vil være nemmest for alle. Tydeligst blev det sagt af fru Johanne Schmidt-Nielsen, der rørende fortalte om, hvordan fagbevægelsen har spillet ind nu her i deres høringssvar. Men jeg kan i hvert fald sige, at vi fra regeringens side er villige til at kigge på det her, og det er vi selvfølgelig, fordi der skal være en balance i tingene, så man netop kan komme og studere og samtidig også bidrage lidt på arbejdsmarkedet og få nogle erfaringer med hjem. Det tror jeg sådan set er godt for alle. Så hvis vi bare lige kan blive enige om, at man næste gang clearer sine holdninger af først med fagbevægelsen, inden man kommer over til forhandlinger, i stedet for efterfølgende, vil det simpelt hen lette processen for alle.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Martin Henriksen.

Tak for det. For god ordens skyld vil jeg sige til dem, der sidder og lytter med, at Dansk Folkeparti ikke har indgået nogen aftale om at lempe reglerne på det her område. Det har regeringen sammen med andre partier helt selv fundet på, altså at det skal være konsekvensløst at bryde reglerne, når man er udenlandsk studerende i Danmark, og det er dejligt, hvis det ender med, at forslaget bliver lidt strammere, end hvad regeringen ellers har lagt op til. For der bør selvfølgelig være konsekvenser, når man overtræder reglerne. Og det er normalt sådan, at ministeren har den opfattelse, at hvis udlændinge kommer til Danmark og bryder reglerne, skal det have en konsekvens. Men her fremsætter man jo et lovforslag, hvor det i en række tilfælde ikke har nogen konsekvens, hvis reglerne brydes. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, hvorfor den filosofi ikke gælder på det her område.

Ministeren.

For det første vil jeg gerne sige, at det er fuldstændig korrekt, at Dansk Folkeparti ikke var med, og det var også derfor, jeg sagde, at det var størstedelen af kredsen, som var her. Så det var faktisk lige nøjagtig for at få den nuance med.

Når det er sagt, vil jeg sige, at problemet jo sådan set har været, at det måske ikke har været så gennemskueligt, og det er jo egentlig også det, vi har forsøgt at gøre med det her lovforslag, hvilket man i kredsen var fuldstændig enige om den morgen, da man mødtes ovre i ministeriet, hvor man på meget, meget få minutter blev enige om, at det forslag, som vi fra ministeriets side havde lagt på bordet, og som jeg havde lagt frem, var det, man bakkede op om. Det var netop for at gøre det mere gennemskueligt, så man, hvis det er en lillebitte forseelse, kan vi sige, får en advarsel – og man kan få en bøde – og at man, hvis det så er en større forseelse, selvfølgelig ryger ud af landet.

Så jeg er faktisk ikke enig i, at det ikke har nogen konsekvens, hvis man bryder den aftale, der er indgået. Men vi ønsker også en fleksibilitet, fordi der netop kan være perioder for en studerende, hvor der så er lidt ekstra arbejde – jeg tror, det var fru Sofie Carsten Nielsen, der nævnte det – altså at der på en virksomhed kan være perioder, hvor der er lidt ekstra arbejde. Og så kan det være godt for alle med den fleksibilitet, og det er det, der er lagt ind her.

Spørgeren.

Men der er jo ikke nogen konsekvens. Der vil være en række tilfælde, hvor man simpelt hen bryder reglerne. Man ændrer jo ikke reglerne – medmindre jeg har misforstået noget – man giver ikke tilladelse til, at nogen kan arbejde mere. De regler bliver jo fastholdt. Men man siger så, at hvis du alligevel kommer til at arbejde lidt mere og du holder det inden for et bestemt antal timer, betyder det ikke noget, og så er det jo konsekvensløst. Og derfor er det bare, jeg spørger: Vil det trods alt ikke give meget god mening med en konsekvens? Det kan man så diskutere. Vi mener i Dansk Folkeparti grundlæggende, at de nuværende regler er fornuftige, men at det trods alt er lidt rimeligt, at der er en eller anden form for konsekvens knyttet op på, at man bryder det, andet end at man får at vide, at det må du ikke.

Ministeren.

Man kan sådan set i grove træk – og det er i grove træk – sammenligne det med, hvis nogen kører for stærkt. Man får et klip, man får en bøde, men man får ikke taget kørekortet første gang, hvis man ikke kører ret meget for stærkt, og det er sådan set også det, der lægges op til her. Så det, der ligger i det, er, at man får et klip og man kan få en bøde, og så ved man, at nu skal man absolut holde sig inden for reglerne, for ellers mister man kørekortet eller rettere: tilladelsen til at være i Danmark.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Ministeren er meget forarget over, at vi lytter til fagbevægelsen, men måske er det bare sådan noget almindeligt folketingssalspolemik, og det synes jeg næsten er ærgerligt. Altså, er ministeren ikke helt enig med mig i, at årsagen til, at man sender lovforslag i høring, er, at vi faktisk er oprigtigt interesseret i at høre, hvad de berørte organisationer, foreninger, eller hvem det nu kunne være, har at sige, og at civilsamfundet nogle gange kan kvalificere de lovforslag, som kommer fra ministerierne? Er det ikke formålet med det hele? Hvorfor skal vi ellers have høringer, hvis det er helt tosset at lytte til de mennesker, vi hører?

Ministeren.

Jo, det er fuldstændig korrekt. Men der er på en eller anden måde noget lidt skævt i det her. Jeg er godt klar over, at offentligheden ikke kender til det møde, vi havde i ministeriet, og hvordan det forløb, men man var usandsynlig hurtig til at sige: Ja, det er lige det her, vi vil have. Det var den 26. oktober. Hvis man var gået så meget op i de her ting, og hvis man ville være rigtig grundig, så kunne man måske have spurgt fagbevægelsen inden eller måske have bedt om en lille tænkepause fra den 26. oktober og så frem til i dag, den 1. februar. Der er jo noget mærkeligt ved, at man først kommer i tanker om det, lige inden man skal på talerstolen. Så får man lige et opkald fra LO, og så tænker man: Hold da op, vi mener faktisk noget andet end det, vi har ment i et helt år. Det er siden den 10. februar sidste år. Så har vi haft forhandlinger, hvor man bare lige – vupti – var enige i det forslag, der blev lagt frem, og så fortrød man lige dagen før. Det er bare lidt underligt.

Men ja, jeg går meget ind for høringer, og at man skal lytte og sådan noget. Man har bare haft rigtig god tid til det, og jeg synes bare, det er ærgerligt, for nu kommer det i hvert fald ikke de studerende til gavn. Nu kommer de til at vente noget længere tid, inden det her træder i kraft. Men sådan må det jo være. Jeg lytter gerne til fagbevægelsen, men selvfølgelig også til Enhedslisten, hvis der engang skulle komme noget rigtig godt og fornuftigt derfra.

Spørgeren.

Jeg har ikke fået et opkald fra LO. Jeg har læst deres høringssvar. Det gør jeg sådan set altid, når jeg læser lovforslag. Jeg læser de høringssvar, der kommer. Jeg må sige, at ministerens polemik undrer mig. Jeg synes, det er usagligt. Jeg synes også, det er lidt mærkeligt, at ministeren siger, at det at rejse spørgsmål ved, om der er relevante input i et høringssvar, nødvendigvis skulle udskyde vedtagelsen af lovforslag. Er det så utænkeligt, at udvalgsarbejdet faktisk fører til en kvalificering af et lovforslag? Er det ikke det, udvalgsarbejdet går ud på, minister?

Ministeren.

Nu er det jo normalt sådan, at fru Johanne Schmidt-Nielsen hele tiden ønsker at komme over i ministeriet. Ved den mindste lejlighed, hvor man ligesom kan få lov til at komme ind til forhandlingsbordet, vil man gerne det. Jeg vil næsten bruge udtrykket, at fru Johanne Schmidt-Nielsen nogle gange næsten står og kradser lidt på døren for at komme ind i ministeriet. Nu inviterer jeg så rent faktisk fru Johanne Schmidt-Nielsen ind i ministeriet til en afklaring af de her ting, og så er det næsten også galt. Så jeg skal da love for, at man er kommet i opposition i dag. Men det er selvfølgelig fair nok.

Så er det hr. Mattias Tesfaye.

Tak. Jeg vil starte med at sige, at vi nu ikke mener noget andet, end vi mente for et år siden. Enhver kan gå ind og læse vores ordførertale fra dengang og se, at den ligger fuldstændig i forlængelse af det, jeg også har sagt i dag. Men jeg vil da sige tak for invitationen til en diskussion i ministeriet. Det møder vi selvfølgelig op til.

Men der er nu ikke nogen grund til for ministeren at være overrasket. Vi forholder os til de lovforslag, der bliver fremsat, og det her lovforslag blev fremsat sidste onsdag, og siden den onsdag har jeg skullet holde møder med en række forskellige organisationer – endda mere end en gang – for at finde ud af helt præcist, om der nu også er et problem, hvori problemet består, og hvordan et konkret ændringsforslag kan skrues sammen. Det har vi haft 1 uge til, og det kan godt lade sig gøre. Men hvis ministeren ønsker en orientering fra partierne om vores holdning, inden et lovforslag bliver fremsat, fordi det efter ministerens opfattelse er sådan, at der foreligger en politisk aftale, vil jeg da anbefale ministeriet at fremsende lovforslaget, inden det sendes i høring, til de partier, som ministeren mener at der er en aftale med – sådan foregår det i hvert fald på alle andre ministerområder, som jeg er beskæftiget med – og så skriver man lige en mail tilbage, at det er i forlængelse af det, der er aftalt, og så kan det sendes i høring. Så det vil jeg anbefale ministeriet at gøre en anden gang.

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald sige, at det, der ligger her, er en direkte oversættelse af den aftale, som vi indgik den 26. oktober.

Hr. Mattias Tesfaye.

Det er der, jeg siger, at hvis ministeren vil være sikker på, at det ikke kun er ministerens opfattelse, men at det også er de politiske partiers opfattelse, vil det være en god idé, inden det sendes i høring, at sende det over til de partier, så de lige har mulighed for at nikke til det. Ellers sker der jo det, som ikke er så skidt endda, at udvalgsbehandlingen i Folketinget går i gang, og der har vi mulighed for, som der står i grundloven, at kvalificere det, der fremsættes af regeringen. Det synes jeg ikke at vi skal være så kede af endda.

Ministeren.

Jeg tror nu nok, hvis vi skal være ærlige over for hinanden, at det, der blev sagt i ordførertalerne, var, at man lidt har fortrudt den aftale, man havde indgået. Man vil godt lige have det lidt anderledes. Så jeg siger bare, at vi har fremsat det, som vi aftalte. Det er vel sådan set fair nok; det er jo det, man gør som minister. Så er man tjener for Folketinget, og det er jo det, man skal være. At man så har fortrudt i mellemtiden, er fair nok. Det ville bare være rigtig godt, hvis man lige afklarede sine ting med fagbevægelsen inden, hvis det alligevel er dem, der bestemmer. Det er simpelt hen nemmest for alle, i stedet for at man lige kommer i, ja, det er vel nærmest ikke engang i ellevte time, men det er fem minutter i tolv, at man lige dukker op og siger: Hov, vi har skiftet holdning. Det er jo fair nok. Altså, der er ikke noget i det. Men lad os nu mødes ovre i ministeriet om det. Jeg vil glæde mig til det.

Tak til hr. udlændinge- og integrationsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.