Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 117 Bilag 1
Offentligt
1714954_0001.png
Udkast til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Oversigt over indkomne høringssvar
Nummer
Høringsparter
Akademikerne og Udvalget til Beskyttel-
se af Videnskabeligt Arbejde
CO-industri
Copenhagen Business School
Danmarks Forsknings- og Innovations-
politiske Råd
Danmarks Grundforskningsfond
Danmarks Tekniske Universitet
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Danske Erhvervsakademier
Danske Fag-, Forsknings - og Uddannel-
sesbiblioteker
Danske Professionshøjskoler
Danske Regioner
Danske Universiteter
Datatilsynet
De videnskabsetiske Komitéer i Region
Syddanmark
Det Frie Forskningsråd
Det Nationale Institut for Kommuners og
Regioners Analyse
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
FTF
Ingeniørforeningen IDA
Institut for Menneskerettigheder
Kræftens Bekæmpelse
Kulturministeriets Rektorer
Københavns Universitet
Lundbeckfonden
Lægeforeningen
Lægemiddelindustriforeningen
National Videnskabsetisk Komité
Rektorkollegiet for de Kunstneriske og
Kulturelle Uddannelser
Rigsrevisionen
Roskilde Universitet
Sektorforskningens Direktørkollegium
Statens Administration
Statens Serum Institut
Syddansk Universitet
Udvalgene vedrørende Videnskabelig
Uredelighed
Aalborg Universitet
Aarhus Universitet
Side
Bemærkninger
Ingen bemærk-
ninger
1
2
3
2
6
8
X
X
X
4
5
6
7
8
9
10
13
14
15
74
75
76
79
X
X
X
X
X
X
X
11
12
13
14
15
80
82
84
85
87
X
X
X
X
X
16
17
89
91
X
X
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
93
94
95
96
97
98
100
101
108
109
111
112
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
30
31
32
33
34
35
36
115
117
119
120
121
123
124
X
X
X
X
X
X
X
37
38
39
126
130
133
X
X
X
Side
1/1
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0002.png
 
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Styrelsen for Forskning og Innovation
Sendt pr. e-mail til:
[email protected]
Høringssvar fra Akademikerne og UBVA vedr. udkast til
forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Hovedorganisationen Akademikerne varetager akademikerstandens inte-
resser i immaterialretlige og forskningsetiske spørgsmål via sit stående
Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA). Bl.a. står Aka-
demikerne og UBVA bag informationsportalen www.forskerportalen.dk,
der indeholder information om forskningsetiske og -juridiske emner.
Sager om videnskabelig uredelighed kan få store personlige og arbejds-
mæssige konsekvenser for de involverede forskere. For Akademikerne
og UBVA er det derfor afgørende, at forskere har en høj grad af retssik-
kerhed i det danske uredelighedssystem. Det indebærer bl.a., at syste-
met skal være gennemskueligt for det danske forskersamfund, således
at forskerne har mulighed for at bedømme deres retsstilling og indrette
sig i tillid hertil.
På denne baggrund og efter en høring i medlemsorganisationerne har
Akademikerne og UBVA følgende bemærkninger til udkastet til lovforslag
om videnskabelig uredelighed m.v., som Styrelsen for Forskning og In-
novation har sendt i høring den 25. oktober 2016:
1. Lovens anvendelsesområde (§ 2)
Efter Akademikernes og UBVAs opfattelse bør loven finde anvendelse på
al forskning, der udføres ved en offentlig dansk forskningsinstitution,
uanset om forskningen er privatfinansieret eller fx finansieret af uden-
landske forskningsfonde og lign.
Akademikerne og UBVA
anbefaler
derfor, at lovens anvendelsesområde
udvides på dette punkt.
2. Lovens definitioner (§ 3)
Akademikerne og UBVA kan tilslutte sig definitionerne i lovforslagets §
3, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 7.
Akademikerne og UBVA har i øvrigt følgende bemærkninger til definitio-
nerne i § 3:
Den 21. november 2016
Sagsnr. 2016-726
Dok.nr. 2016-22015
Akademikerne &
Udvalget til Beskyttelse af
Videnskabeligt Arbejde (UBVA)
Nørre Voldgade 29
DK – 1358
København K.
T
E
W
+45 3369 4040
[email protected]
www.ac.dk
2 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0003.png
 
§ 3, stk. 1, nr. 4 – ”plagiering”:
Akademikerne og UBVA finder, at det i lovudkastet på side 26 bør præ-
ciseres, hvordan ”uretmæssig angivelse af bidrag til den pågældende
forskning” kan udgøre ”plagiering”. Akademikerne og UBVA formoder, at
der herved tænkes på såkaldte ”spøgelsesforfatterskaber”, men det
fremgår ikke klart af sammenhængen.
Akademikerne og UBVA finder, at lovforslagets definition af ”plagiering”
(§ 3, stk. 1, nr. 4) bør præciseres
principalt
således, at definitionen ikke
omfatter ”selvplagiering”,
subsidiært
således at der i lovforslagets be-
mærkninger (udkastets side 26) sker en klar afgrænsning af, hvad der i
denne sammenhæng skal forstås ved ”selvplagiering”.
Baggrunden herfor er følgende:
Oddershedeudvalget lagde i sin rapport stor vægt på, at en ny uredelig-
hedsdefinition skulle være så klar og præcis som muligt og være i tråd
med international praksis, jf. lovudkastet side 10. Akademikerne og UB-
VA kan fuldt ud tilslutte sig dette, og vi finder det derfor væsentligt at
påpege, at lovudkastets definition af ”plagiering” ikke lever op til disse
to grundhensyn.
For det første har begrebet ”selvplagiering” således ikke noget sikkert
meningsindhold. Det kan dække over både egentlig dobbeltpublicering
og forskellige grader af overlappende publikationer, hvilket er omtalt
nærmere i artiklen om emnet på UBVA’s informationshjemmeside For-
skerportalen – se
http://forskerportalen.dk/?p=1388,
som indeholder
links til bl.a. KU’s praksisudvalgs afgørelse af Esben Lunde Larsen-sagen
og Aarhus Universitets praksisudvalgs notat om spørgsmålet.
For det andet er ”selvplagiering” ikke omfattet af definitionerne af ”pla-
giering” i førende internationale retningslinjer på området. Det ameri-
kanske Office of Research Integrity (ORI,
http://ori.hhs.gov)
– som iføl-
ge bemærkningerne i udkastet på side 10 og 11 har været forbillede for
lovforslagets definitioner – definerer plagiering således:
“Plagiarism is the appropriation of another person’s ideas, processes,
results, or words without giving appropriate credit”
På tilsvarende måde defineres "plagiering” således i The European Code
of Conduct for Research Integrity (ESF/ALLEA 2011):
“Plagiarism is the appropriation of other people’s material without
giving proper credit”
På denne baggrund vil vi
principalt
anbefale,
at definitionen af ”plagie-
ring” affattes således:
”Plagiering: Tilegnelse af
andres
ideer, processer, resultater, tekster
eller særlige begreber uden retmæssig kreditering.”
Hvis det fastholdes, at selvplagiering skal være omfattet af begrebet
”plagiering” og dermed kunne udgøre videnskabelig uredelighed, vil vi
Side 2 af 4
3 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
 
subsidiært
anbefale,
at der i lovbemærkningerne opstilles nogle klare
kriterier for, hvad der forstås ved ”selvplagiering”. Vi henviser her igen
til vores ovennævnte artikel om emnet og de deri anførte kildehenvis-
ninger.
3. Behandling af sager om videnskabelig uredelighed (§§ 10-18)
Lovforslaget pålægger forskningsinstitutionerne en central rolle i urede-
lighedssager, herunder ved at forskningsinstitutionerne skal modtage
anmeldelser og udarbejde en redegørelse for sagens faktiske omstæn-
digheder, jf. nærmere lovforslagets § 11. Det fremgår i denne forbindel-
se ikke klart af lovforslaget, hvilke pligter der nærmere påhviler forsk-
ningsinstitutionen i denne forbindelse overfor Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed. Det fremgår heller ikke af lovforslaget, hvilke forpligtelser
forskningsinstitutionen hhv. den/de involverede forskere har i forhold til
hinanden i denne forbindelse. Der henvises til lovforslagets side 32-33.
For at sikre at alle sager om (formodet) videnskabelig uredelighed be-
handles ensartet, uanset hvilken forskningsinstitution der er involveret,
vil Akademikerne og UBVA
anbefale,
at der udarbejdes nogle klarere
retningslinjer for forskningsinstitutionernes rolle efter lovforslagets § 11,
både i forhold til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed og i forhold til
den/de involverede forskere.
4. Behandling af sager om tvivlsom forskningspraksis (§§ 19-
20)
Lovforslaget giver forskningsinstitutionerne betydelig frihed til at hånd-
tere tilfælde af (formodet) tvivlsom forskningspraksis. Dette kan være et
anliggende for ledelsen, men det sker i en række tilfælde også gennem
uafhængige praksisudvalg og
named person-ordninger
m.v.
Det er klart, at den retlige karakter af disse forskellige ordninger varie-
rer. Det er Akademikernes og UBVAs vurdering, at der i mange tilfælde,
hvor forskningsinstitutionen behandler konkrete tilfælde af tvivlsom
forskningspraksis, vil være tale om beslutninger med karakter af afgø-
relsesvirksomhed, som er omfattet af forvaltningslovens regler. Akade-
mikerne og UBVA bemærker desuden, at selv om der i nogle tilfælde
ikke er tale om afgørelsesvirksomhed, vil lignende forvaltningsretlige
garantier følge af almindelige retsgrundsætninger og god forvaltnings-
skik.
Efter Akademikernes og UBVAs opfattelse er det derfor ikke en retvisen-
de beskrivelse af de forvaltningsretlige reglers betydning på dette områ-
de, når der i lovudkastet (på side 37) anføres følgende:
”Behandlingen af konkrete tilfælde af tvivlsom forskningspraksis vil
ikke i sig selv være forvaltningsretlige afgørelsessager, dvs. de er ik-
ke uden videre omfattet af forvaltningsloven.”
Eftersom de forvaltningsretlige regler har stor retssikkerhedsmæssig
betydning for de involverede forskere, vil Akademikerne og UBVA
anbe-
Side 3 af 4
4 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0005.png
 
fale,
at lovbemærkningerne kommer til at indeholde en mere dækkende
beskrivelse af de retlige krav, der kan stilles til forskningsinstitutioner-
nes behandling af sager om tvivlsom forskningspraksis.
5. Årsberetninger (§§ 21 og 22)
Akademikerne og UBVA
anbefaler,
at det i bemærkningerne til § 21
tilføjes, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed tillige forventes løben-
de at offentliggøre sine afgørelser på nævnets hjemmeside – på samme
måde, som UVVU har gjort det i de senere år. Det har således afgørende
betydning for det danske forskersamfund, at udviklingen i praksis kan
følges løbende.
Lovforslaget giver de enkelte forskningsinstitutioner et stort spillerum til
at fastsætte deres egne retningslinjer for behandling af tilfælde af tvivl-
som forskningspraksis. Dette kan bl.a. omfatte uafhængige og fortrolige
ordninger, som ikke er en del af ledelsesstrengen og som udgangspunkt
ikke er omfattet af forvaltningsretlige krav om notatpligt. De tilfælde af
tvivlsom forskningspraksis, som håndteres gennem sådanne ordninger,
vil forskningsinstitutionen ikke kunne afgive beretning om, således som
det synes forudsat i lovforslagets § 22. Akademikerne og UBVA
anbefa-
ler
derfor, at udstrækningen af pligten i lovforslagets § 22 til at udar-
bejde en årlig beretning afgrænses på en hensigtsmæssig måde i for-
hold til sådanne ordninger.
Side 4 af 4
Med venlig hilsen
Lars Qvistgaard
Formand for Akademikerne
Morten Rosenmeier
Professor, formand for UBVA
5 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0006.png
Høringssvar
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Signe Nyholm-Hansen <[email protected]> på vegne af CO <CO@co-
industri.dk>
21. november 2016 13:27
Høringssvar
SV: Høring over udkast til forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
CO-industri bekræfter modtaget høring. Vi skal i den forbindelse gøre
opmærksom på, at vi ikke agter at afgive høringssvar i det aktuelle
emne.
M.v.h.
f./ Henrik Jensen
Med venlig hilsen
Signe Nyholm-Hansen
Kontorassistent
CO-industri
Molestien 7, 3.
2450 København SV
Telefon dir.: +45 33 63 80 38
Telefon: +45 33 63 80 00
[email protected]
Fra:
Høringssvar [mailto:[email protected]]
Sendt:
25. oktober 2016 13:26
Til:
Høringssvar <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Til adressaterne på vedhæftede høringsliste
I forlængelse af anbefalinger til ændringer i det danske uredelighedssystem fremsat i december 2015 af et
ekspertudvalg nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet sendes følgende lovforslag i høring:
•
Forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Foruden lovforslaget vedhæftes høringsbrev samt høringsliste.
Alle dokumenter er endvidere offentliggjort på Høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59977
Evt. bemærkninger til lovforslaget bedes sendt til Styrelsen for Forskning og Innovation på mailadressen
[email protected]
senest
den 23. november 2016 kl. 12.00.
Med venlig hilsen
6 af 136
1
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0007.png
Mathias Willumsen
Specialkonsulent
Juridisk kontor
Telefon: + 45 7231 8222
E-mail:
[email protected]
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Styrelsen for Forskning og Innovation
Bredgade 40
DK-1260 København K
Telefon: +45 3544 6200
Fax: +45 3544 6201
E-mail:
[email protected]
www.ufm.dk
7 af 136
2
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0008.png
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Styrelsen for forskning og Innovation
Juridisk kontor
Bredgade 40
1260 København K
16. november 2016
Copenhagen Business School
Forskningsdekanatet
Kilevej 2
2000 F
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE LOV OM
VIDENSKABELIG UREDELIGHED MV.
CBS takker for muligheden for at kommentere på udkast til lov om
videnskabelig uredelighed mv.
Overordnet set støtter CBS målsætningen med lovforslaget: at styrke
troværdigheden og integriteten i dansk forskning. CBS finder det rigtigt, at
en sådan indsats bør inkludere en tydeligere rolle for
forskningsinstitutionerne og fagfællesskaberne. CBS støtter dermed også,
at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (NVU) får et mere af- og
begrænset virkefelt. Og endelig finder CBS, at lovforslaget ligger i fin
forlængelse af den rolle, der er tiltænkt CBS’ nyoprettede praksisudvalg.
CBS er således positivt indstillet over for det den overordnede linje i
lovforslaget, men vi vil gerne supplere med en række mere konkrete
kommentarer.
Institutionsafgrænsning (§2 og §3, stk. 8)
Lovforslaget afgrænses til at ”…vedrøre forhold om forskning udført med
hel eller delvis offentlig støtte.” Det er uklart, om man derved afskærer
forskning, der finder sted på universitetet – men er fuldt finansieret af
private midler. CBS finder, at denne type forskning også bør være omfattet
af lov om videnskabelig uredelighed.
CBS læser endvidere §3, stk. 8 samt bemærkningerne til §2 således, at
private virksomheder kan tilslutte sig Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed, ligesom de kan ønske at medvirke til opklaring af en given
sag. CBS finder, at staten med fordel kan sikre sig en sådan tilslutning før
tildeling af statslige forskningsmidler til private aktører finder sted.
Definitionerne af videnskabelig uredelighed og tvivlsom videnskabelig
praksis (§3, stk. 1 og stk. 5)
CBS støtter de valgte definitioner af hhv. videnskabelige uredelighed og
tvivlsom videnskabelig praksis. CBS er opmærksom på, at
grænsedragningen mellem begreberne kan være vanskelig at håndtere i
Nikolaj Borg
Burmeister
Sekretariatschef
Tlf.: 3815 2684
[email protected]
www.cbs.dk
Side 1 / 5
8 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0009.png
praksis. Løsningen herpå skal i CBS’ øjne findes gennem praktisk erfaring
frem for yderligere teoretisering.
CBS kan endvidere konstatere, at definitionerne af videnskabelig
uredelighed og tvivlsom videnskabelig praksis ikke anvendes entydigt som
redskab til at dele opgaven mellem Nævnet for Videnskabelig Uredelighed
og forskningsinstitutionerne, idet nævnet alene skal varetage grovere
tilfælde af (alvorlige brud på) videnskabelig uredelighed, jf s. 10. De
mildere eksempler på videnskabelig uredelighed skal således behandles af
forskningsinstitutionerne selv, dvs. som del af tvivlsom videnskabelig
praksis. Denne pragmatiske arbejdsdeling må udvikles gennem praksis, og
det må forventes, at NVU eller ministeriet stiller en rådgivningsfunktion til
rådighed i forbindelse med sager, der ligger i grænsefeltet.
CBS finder det fornuftigt, at lovforslaget arbejder med en bagatelgrænse
for brud på god forskningspraksis. Denne type sager henvises til mægling
eller justering af praksis, jf. s.21.
Håndtering af falske anklager (almindelige bemærkninger s. 10-11)
Det fremhæves i de almindelige bemærkninger, at falske anklager om
videnskabelig uredelighed ikke skal behandles som videnskabelig
uredelighed, og det må følge indirekte, at falske anklager – som foreslået i
Oddershede-rapporten - skal behandles som tvivlsom forskningspraksis,
dvs. lokalt.
CBS støtter denne linje, men hvis en falsk anklage først afsløres efter
behandling i NVU, fremstår det unødvendigt efterfølgende at skulle
behandle sagen som en sag om tvivlsom videnskabelig praksis i
eksempelvis et lokalt praksisudvalg, inden ledelsen kan drage konsekvenser
af den falske anklage. Således bør der i disse tilfælde åbnes op for, at
direktionen ved det givne universitet kan skride direkte til handling.
Afgrænsning af forskerbetegnelsen (§3, stk 7)
En forsker defineres i §3, stk 7 som en person med en ph.d.-grad eller
tilsvarende kvalifikationer. Dermed udelades ph.d.-studerende,
videnskabelige assistenter samt potentielt også adjungerede professorer og
adjungerede lektorer, der til tider forfatter artikler med henvisning til deres
affiliation til en forskningsinstitution. Dette fremstår uhensigtsmæssigt,
ikke mindst i lyset af universiteternes interesse i at sikre skoling i god
videnskabelig praksis af alle medarbejdere.
CBS bemærker endvidere, at det af de almindelige bemærkninger fremgår,
at den person, der er subjekt for en uredelighedssag, ikke nødvendigvis
”…skal være forsker inden for det felt, som det videnskabelige produkt,
sagen omhandler, vedrører.” Det er uklart, om en sådan bestemmelse kan få
konsekvenser for forskeres mulighed for at deltage i den offentlige debat.
CBS finder, at det afgørende må være, om forskeren udfører formidling,
herunder optræder som ekspert inden for et bestemt område. Hvis en
forsker blander sig i en offentlig debat, uden at der er tale om formidling,
16. november 2016
Copenhagen Business School
Forskningsdekanatet
Kilevej 2
2000 F
Nikolaj Borg Burmeister
Sekretariatschef
Tlf.: 3815 2684
[email protected]
www.cbs.dk
Side 2 / 5
9 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0010.png
og uden at den pågældendes udsagn præsenteres som sådan, må det være
klart, at forskerens ret hertil er beskyttet af ytringsfriheden.
Afgrænsning af forskningsprodukt §3, stk. 6:
Et videnskabeligt produkt defineres i lovforslaget som ”…et produkt
frembragt ved anvendelse af videnskabelige metoder som led i forskning,
herunder ansøgninger om forskningsmidler.” Det præciseres i
bemærkningerne, at f.eks. TV-udsendelser tæller med, jf. s.27.
Spørgsmålet bliver herefter, om eksempelvis midtvejsrapporter mv. skal
underkastes disse krav. Hvordan undgår man i givet fald at stille for
formelle krav til oplæg ved brown bag seminarer midt i en
forskningsproces? CBS finder det afgørende, at definitionen af
videnskabelige produkter ikke operationaliseres stramt, idet
forskningsprocessen dermed kan hindres. Tidligt i forskningsprocessen bør
man fæste lid til forskerkollegiets mekanismer for gensidig
kvalitetskontrol.
Sammensætning af NVU (§5, stk 3)
CBS finder det afgørende, at NVUs medlemmer repræsenterer forskningen
i bredeste forstand, hvilket forudsætter en fagligt bred sammensætning af
nævnet, selvom det kan lade sig supplere af eksperter i konkrete sager.
Derfor er det afgørende, at der ikke – som foreslået i lovforslaget – lægges
op til en lukket indstillingsproces i regi af Danmarks Frie forskningsfond.
CBS foreslår, at alle offentlige forskningsinstitutioner tilbydes at indstille
medlemmer af NVU. Herefter kan Danmarks Frie Forskningsfond vælge
mellem de indstillede personer og udarbejde en liste, der kan fremsendes til
ministeren.
Beslutningsdygtighed (§8)
Det fremgår af quorum-reglerne for NVU, at nævnet kun er
beslutningsdygtigt, hvis mindst halvdelen af dets medlemmer er til stede.
I lyset af at nævnet fremover skal dække alle fagfelter og vil have
forholdsvis få medlemmer, vil det være hensigtsmæssigt som minimum at
forudsætte tilstedeværelse af det medlem, der ligger fagligt nærmest de
konkrete sager, jf. s.31. Det kan også overvejes, om eventuelt indkaldte
eksperter i sagen skal kunne deltage ved behandlingen.
Institutionsopgaven, (§11 & §19)
CBS bemærker, at lovforslaget placerer opgaven med modtagelse af sager
ved institutionen (mens den i Oddershede-rapporten var placeret hos
ministeriet).
Den foreslåede model tydeliggør forskningsinstitutionens rolle og opgave,
men CBS finder det rigtigt at påpege, at opgaveplaceringen kan have
betydelige ressourcemæssige konsekvenser for forskningsinstitutionerne.
Det skyldes ikke mindst de uklare konsekvenser af lovbemærkningen om,
at den modtagende forskningsinstitution i dialog med NVU skal udarbejde
16. november 2016
Copenhagen Business School
Forskningsdekanatet
Kilevej 2
2000 F
Nikolaj Borg Burmeister
Sekretariatschef
Tlf.: 3815 2684
[email protected]
www.cbs.dk
Side 3 / 5
10 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0011.png
en redegørelse for sagens omstændigheder og sende denne til NVU, jf.
s.33.
CBS stiller spørgsmålstegn ved, hvordan denne opgavefordeling og dialog
mellem en overordnet og underordnet myndighed i praksis skal finde sted
uden at skabe uhensigtsmæssig bureaukrati. CBS finder, at den foreslåede
arbejdsdeling i det mindste forudsætter, at ministeriet eller NVU stiller en
rådgivningsfunktion til rådighed, således at institutionerne i tvivlstilfælde
kan få en hurtig og autoritativ afgørelse om, hvorvidt en given sag skal
overføres til nævnet eller ej.
Det bemærkes, at konsekvensen af uklare grænsedragninger mellem
nævnet og institutionen kan blive, at for mange eller for få sager
videresendes til behandling i NVU. Uanset dette må proceduren – uden den
foreslåede rådgivningsfunktion – forventes at føre til forsinkede
sagsbehandlinger.
Det fremgår af bemærkningerne til §11, at en ufuldstændig anmeldelse
forventes afvist af forskningsinstitutionen. Dette vil være en afgørelse i
forvaltningslovens forstand, hvilket må betyde, at klageren ikke kan vende
tilbage med en fornyet og uddybet anklage vedrørende samme sag. CBS
finder, at en sådan ”one-shot”-praksis er tvivlsom, ligesom CBS ønsker at
påpege, at den kan medføre meget store krav til assistance i forhold til
klageren, inden denne ønsker at indlevere en klage.
§17 Dobbeltsager
Det muliggøres med lovforslaget, at NVU kan sende sager – eller dele af
sager – til institutionen, hvis disse ikke vedrører NVU’s
kompetenceområde. (s.36) Dermed kan der opstå parallel behandling af
elementer, der vedrører samme sag.
CBS er indforstået med at en sag, der indeholder både videnskabelig
uredelighed og tvivlsom videnskabelig praksis, skal behandles på begge
punkter. CBS finder det dog ikke hensigtsmæssigt, at dette finder sted i to
parallelle sager. Det kan overvejes, om sager der både indeholder
videnskabelig uredelighed og tvivlsom videnskabelig praksis i første
omgang alene bør behandles af NVU med henblik på at afdække spørgsmål
anklager vedrørende videnskabelig uredelighed – hvorefter anklager om
tvivlsom videnskabelig praksis kan behandles ved forskningsinstitutionen.
En alternativ mulighed er, at NVU behandler hele sagskomplekset samlet,
under inspiration af det normmateriale for god videnskabelig praksis, den
pågældende forskningsinstitution arbejder efter, samt eventuel sparring
med det lokale praksisudvalg.
Uanset valg af model, så bør det undgås, at sager løbende kører ”op og
ned” mellem institutionen og NVU.
16. november 2016
Copenhagen Business School
Forskningsdekanatet
Kilevej 2
2000 F
Nikolaj Borg Burmeister
Sekretariatschef
Tlf.: 3815 2684
[email protected]
www.cbs.dk
Side 4 / 5
11 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0012.png
§20 Formidling af retningslinjer
Det er oplagt rimeligt, at en institution skal fremlægge retningslinjer for
god videnskabelig praksis på sin hjemmeside. Udfordringen er, at
retningslinjerne – jf. s. 27 – må forventes at udvikle sig i takt med
sagshåndtering, eksempelvis i et lokalt praksisudvalg. Derfor kan
retningslinjerne på hjemmesiden kun forventes at være overordnede. Dette
kunne præciseres i lovteksten.
§22 Ministeriets rolle i udvikling af normer og begrebsforståelser
Der er i CBS’ øjne behov for, at ministeriet formidler en løbende dialog om
udviklingen i normer og begrebsforståelser på tværs af institutioner (men
inden for hovedområderne). Til det formål er indsamling af oplysninger og
udarbejdelse af årsrapporter et godt men ikke tilstrækkeligt redskab. Man
kan passende supplere med tværinstitutionelle dialogfora og lignende.
16. november 2016
Copenhagen Business School
Forskningsdekanatet
Kilevej 2
2000 F
Nikolaj Borg Burmeister
Sekretariatschef
Tlf.: 3815 2684
Venlig hilsen
[email protected]
www.cbs.dk
Peter Møllgaard
Dekan for forskning
Side 5 / 5
12 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0013.png
Styrelsen for forskning og innovation
Bredgade 40
1260 København K
Att: Mathias Willumsen
Høringssvar fra Danmarks Forsknings og Innovationspoli-
tiske Råd til Forslag til Lov om videnskabelig uredelighed
m.v.
Danamarks Forsknings og Innovationspolitiske Råd (DFiR) takker for muligheden
for at blive hørt i forbindelse med Forslag til Lov om videnskabelig uredelighed
m.v., som rådet har modtaget d. 25. oktober 2016 til høring.
Rådet har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd
21. November 2016
Bredgade 40
1260 København K
Tel.
Fax
Mail
Web
CVR-nr.
3544 6200
3544 6201
[email protected]
www.ufm.dk
1991 8440
Jens Oddershede, formand
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
Sagsbehandler
Emil Hilton Saggau
Tel.
Mail
Ref.-nr.
72 31 82 37
[email protected]
16/056343
Side
1/1
13 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0014.png
Danish Agency for Science, Technology and Innovation
Bredgade 40
1260 København K
Send by e-mail to [email protected]
Danmarks Grundforskningsfond
Holbergsgade 14, 1. sal
DK-1057 København K
Tel.
+45 3318 1950
Fax. +45 3315 0626
E-mail [email protected]
www.dg.dk
Comment from the Danish National Research Foundation on the draft
act regarding research integrity
The Danish National Research Foundation is grateful for the opportunity to
comment on the draft act regarding research integrity, which aims to enhance
the credibility and integrity of Danish research.
In continuation of the Danish Code of Conduct for Research Integrity of
November 2014, as well as the report on handling research integrity in the
Danish research system, including the 12 recommendations by an expert
committee in December 2015, the foundation supports the draft act regarding
research integrity.
It is important to stress that Danish research is characterized by a high degree
of quality and integrity. The new act may contribute to further strengthening
and supporting the integrity and credibility of the research carried out in
Denmark.
Date
Ref.
23 November 2016
21-11
Søren-Peter Olesen
Direct
+45 3318 1952
E-mail
[email protected]
Yours sincerely,
Søren-Peter Olesen
Director, Professor
The Danish National Research Foundation was established in 1991 as an independent organization with the objective to strengthen Danish research
within all disciplines. This is accomplished through the Center of Excellence program which consists of large and flexible grants for funding periods
of 6-10 years. Furthermore the foundation has launched a number of initiatives with the purpose of increasing the internationalization of Danish
research. Read more at: www.dg.dk
14 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0015.png
15 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0016.png
16 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0017.png
17 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0018.png
Forslag til Lov om videnskabelig uredelighed
m.v.
Kapitel 1
Formål og anvendelsesområde
§ 1.
Formålet med loven er at styrke troværdighed
og integritet i dansk forskning.
Stk. 2. Loven fastlægger rammerne for håndtering
af:
1) Videnskabelig uredelighed.
2) Tvivlsom forskningspraksis.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
DTU-kommentarer
Til § 1
Formålet med UVVU er efter gældende ret at
efterprøve den videnskabelige redelighed i dansk
forskning og styrke dansk forsknings troværdighed
ved at behandle sager om videnskabelig uredelighed.
Håndteringen af forhold om tvivlsom
forskningspraksis har ikke tidligere været reguleret
ved lov.
Der henvises til afsnit 3.3.1 i de almindelige
bemærkninger.
Efter den foreslåede regel er formålet med loven at
styrke troværdigheden og integriteten i dansk
forskning. Reglen viderefører formålet efter den
gældende regulering suppleret med en henvisning til
integriteten i dansk forskning. Ved at lade en styrkelse
af integriteten indgå i formålsbestemmelsen refereres
til det aktuelle og stigende fokus både nationalt og
internationalt på forskningens integritet, hvilket bl.a.
er kommet til udtryk i den danske kodeks for
integritet i forskning fra 2014, jf. afsnit 3.3.3 i de
almindelige bemærkninger.
Ved den foreslåede regel lægges der op til som
hidtil at fastlægge rammerne for håndtering af sager
om videnskabelig uredelighed. Som noget nyt
fastlægges endvidere de overordnede rammer for
håndtering af tilfælde af tvivlsom forskningspraksis.
Det betyder, at både sager om videnskabelig
uredelighed og tilfælde af tvivlsom forskningspraksis
skal håndteres efter lovforslaget. Reguleringen af
tilfælde af tvivlsom forskningspraksis følger
ekspertudvalgets anbefalinger og er tænkt at dække
behovet for at styrke fokus på de sager om brud på
Kommentar
Ifølge lovkommentaren til § 3 er
videnskabelig
uredelighed
en delmængede af
tvivlsom
forskningspraksis.
Derfor bør loven, jf. almindelige
lovtekniske principper, bygges op således, at den
først behandler håndtering af det overordnede
område og dernæst delmængden. Dette vil også gøre
loven mere forståelig for målgruppen.
18 af 136
4
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0019.png
ansvarlig forskningspraksis, som ikke er alvorlige nok
til at blive behandlet som sager om videnskabelig
uredelighed.
For så vidt angår ekspertudvalgets og Uddannelses-
og Forskningsministeriets overvejelser bag
bestemmelsen henvises der til henholdsvis afsnittene
3.3.2 og 3.3.3 i de almindelige bemærkninger.
§ 2.
Loven finder anvendelse på sager, der vedrører
forskning udført med hel eller delvis dansk offentlig
støtte.
Til § 2
Efter gældende ret skal en sag om videnskabelig
uredelighed have betydning for forskning udført i
Danmark, forskning udført af personer med
ansættelse i Danmark eller forskning udført med
dansk offentlig støtte, for at UVVU kan behandle
sagen. For så vidt angår forskning i privat regi kan
UVVU efter gældende ret (kun) behandle sagen, hvis
den private virksomhed e.l. har ønsket at være
omfattet af udvalgenes kompetence eller ønsker at
medvirke til sagens oplysning.
Der henvises til afsnit 3.3.1 i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslås, at anvendelsesområdet for loven
indskrænkes til alene at vedrøre forhold om forskning
udført med hel eller delvis offentlig støtte. Det
betyder, at det fremover ikke vil være muligt efter
loven f.eks. at anmelde sager om videnskabelig
uredelighed begået i en privat virksomhed til det
centrale organ.
Efter praksis i UVVU har det afgørende element
for, hvorvidt en sag falder inden for reguleringen
vedrørende videnskabelig uredelighed, været, om der
er tale om forskning med hel eller delvis dansk
offentlig støtte, herunder eksempelvis forskning
udført af personer ansat på danske offentlige
forskningsinstitutioner samt forskning udført ved
brug af danske offentlige forskningsinstitutioners
faciliteter. Det vurderes, at det foreslåede
anvendelsesområde vil være dækkende for de
offentlige hensyn, som loven skal varetage, herunder
Kommentar
Det er problematisk, at lovens anvendelsesområde er
indskrænket til sager hvor forskning er udført med hel
eller delvis offentlig støtte. Således at forskning, der
alene er udført med private midler, ikke er omfattet af
loven. Forskningsinstitutionerne har mange
forskningssamarbejder, hvor delprojekter foregår i
privat regi. Det er på baggrund af lovforslaget uklart,
hvordan projekter finansieret af fondsmidler eller eks.
EU skal håndteres fremover iht.
videnskabelig
uredelighed
og
tvivlsom forskningspraksis.
19 af 136
5
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0020.png
hensynet til, at der ikke anvendes omfattende
offentlige ressourcer på at behandle sager om
forskning, der alene er finansieret af private midler.
For så vidt angår Uddannelses- og
Forskningsministeriets overvejelser bag
bestemmelsen henvises der til afsnit 3.3.3 i de
almindelige bemærkninger.
Kapitel 2
Definitioner
20 af 136
6
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0021.png
§ 3.
I denne lov forstås ved:
1) Videnskabelig uredelighed: Fabrikering,
forfalskning og plagiering, som er begået
forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning,
gennemførelse eller rapportering af forskning.
2) Fabrikering: Konstruktion af data eller
substitution med fiktive data.
3) Forfalskning: Manipulation af
forskningsmateriale, udstyr eller processer, eller
ændringer eller udeladelse af data eller resultater,
hvorved forskning fremstår misvisende.
4) Plagiering: Tilegnelse af ideer, processer,
resultater, tekst eller særlige begreber uden
retmæssig kreditering.
5) Tvivlsom forskningspraksis: Brud på alment
anerkendte standarder for ansvarlig
forskningspraksis, herunder standarderne i den
danske kodeks for integritet i forskning og andre
gældende institutionelle, nationale og
internationale praksisser og retningslinjer for
integritet
6) Videnskabeligt produkt: Produkt frembragt ved
anvendelse af videnskabelige metoder som led i
forskning, herunder ansøgninger om
forskningsmidler.
7) Forsker: En person, der har en ph.d.-grad eller har
tilsvarende kvalifikationer.
8) Forskningsinstitution: En offentlig dansk
institution, der udøver forskning.
Stk. 2. Videnskabelig uredelighed, jf. stk. 1, nr. 1,
omfatter ikke
1) tilfælde af fabrikering, forfalskning og
plagiering, som kun har haft ringe betydning
ved planlægningen, gennemførelsen eller
rapporteringen af forskningen,
2) spørgsmål om videnskabelige teoriers
holdbarhed og
3) spørgsmål om forskningskvaliteten af et
Til § 3
Efter gældende ret er videnskabelig uredelighed i
lov om forskningsrådgivning m.v. defineret som
"forfalskning, fabrikering, plagiering og andre
alvorlige brud på god videnskabelig uredelighed, som
er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved
planlægning, gennemførelse eller rapportering af
forskningsmæssige resultater." UVVU-
bekendtgørelsen gentager definitionen og opregner
desuden følgende ikke-udtømmende liste over
eksempler på videnskabelig uredelighed:
1) Uoplyst konstruktion af data eller substitution
med fiktive data.
2) Uoplyst selektiv eller skjult kassation af egne
uønskede resultater.
3) Uoplyst usædvanlig og vildledende anvendelse af
statistiske metoder.
4) Uoplyst ensidig eller forvredet fortolkning af
egne resultater og konklusioner.
5) Plagiering af andres resultater eller
publikationer.
6) Uretmæssig angivelse af forfatterrolle, titel eller
arbejdssted.
7) Afgivelse af urigtige oplysninger om
videnskabelige kvalifikationer.
Efter gældende ret kan UVVU ikke behandle sager,
der vedrører videnskabelige teoriers holdbarhed eller
sandhed, eller sager, der vedrører
forskningskvaliteten af et videnskabeligt produkt.
Gældende ret indeholder ikke lovfæstede
definitioner af begreberne tvivlsom forskningspraksis,
videnskabeligt produkt, forsker og
forskningsinstitution.
Der henvises til afsnit 3.4.1 i de almindelige
bemærkninger for så vidt angår gældende ret og afsnit
3.4.2 for så vidt angår ekspertudvalgets anbefalinger.
Den foreslåede bestemmelse definerer en række
centrale begreber i loven, der nærmere fastlægger
Kommentar
§ 3 5) Tvivlsom forskningspraksis
bør stå først, da
videnskabelig uredelighed
er en delmængde af dette.
§ 3, stk. 1-5
Definitionerne på
videnskabelig uredelighed
–
fabrikering, forfalskning
og
plagiering
– og
tvivlsom
forskningspraksis
er ikke letafgrænselige i
praksis/konkrete sager, og det kan være svært
umiddelbart at afklare (som krævet iht.
sagsbehandlingen), hvorvidt en sag handler om
videnskabelig uredelighed eller tvivlsom
forskningspraksis. I virkeligheden er alt op til
fortolkning – og indsnævres kraftigt i lovforslaget.
Endvidere specificeres det, at
videnskabelig
uredelighed,
trods defineret som fabrikering,
forfalskning eller plagiering, i praksis vil blive
begrænset til ”grovere tilfælde… som er begået
forsætligt eller groft uagtsomt”.
Mao. vil typer af videnskabelig uredelighed, såfremt
de ikke betragtes som alvorlige eller som havende
kun ”ringe” indflydelse på forskningen eller under
”bagatelgrænsen” blive sendt retur til
forskningsinstitutionerne og vil kun kunne behandles
der som
tvivlsom forskningspraksis.
Endvidere kvalificeres definitionen på
videnskabelig
uredelighed
yderligere i bemærkningerne, og
selvplagiering er ikke som sådan at betragte som
videnskabelig uredelighed
ligesom
forfatterskabstvister som udgangspunkt er
tvivlsom
forskningspraksis.
Kommentar § 3, 7) Forsker
Definitionen af
forsker
udelukker ph.d.-studerende.
Måske er der tale om, at udelukkende ph.d.-
21 af 136
7
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0022.png
videnskabeligt produkt
.
området for videnskabelig uredelighed og tvivlsom
forskningspraksis.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1, foreslås
videnskabelig uredelighed defineret som fabrikering,
forfalskning og plagiering, som er begået forsætligt
eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse
eller rapportering af forskning. Den foreslåede
definition er i overensstemmelse med
ekspertudvalgets anbefaling til en definition af
videnskabelig uredelighed med den justering, at
"forskningsmæssige resultater" foreslås erstattet med
"forskning". Begrundelsen for justeringen i den
foreslåede definition i forhold til ekspertudvalgets
anbefalede definition er, at videnskabelig uredelighed
kan forekomme i hele forskningsprocessen, jf.
nærmere afsnit 3.4.3.1 i de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede definition forventes at skabe mere
klarhed over området for videnskabelig uredelighed,
ved at videnskabelig uredelighed efter lovforslaget
alene vil omfatte forhold, der kan henføres til
fabrikering, forfalskning eller plagiering. Indholdet af
disse tre begreber defineres nærmere i bestemmelsens
stk. 1, nr. 2-4, jf. nedenfor. Selvom der med forslaget
til bestemmelsen tilstræbes en præcisering af
begreberne fabrikering, forfalskning og plagiering, vil
disse begreber i praksis være underlagt en
fortolkning, hvor forskningspraksis på det
pågældende område og sagens omstændigheder i
øvrigt inddrages.
En væsentlig ændring i forhold til gældende ret er,
at "andre alvorlige brud på god videnskabelig praksis"
med den foreslåede definition udgår af definitionen af
videnskabelig uredelighed. Denne del af
uredelighedsdefinitionen har været vanskelig at
håndtere i praksis i forhold til at vurdere, hvornår et
brud på god videnskabelig praksis er alvorligt nok til
at falde inden for definitionen og dermed afgrænse
området for videnskabelig uredelighed over for andre
studerende sidst i deres ph.d.-forløb kan være med –
eller skal de have modtaget deres grad? Derudover
bør det afklares, hvordan ph.d.-studerende, som er
samfinansierede, ErhvervsPhD og privatister står? Vil
de være dækket via delvis offentlig støtte?
Løsningsforslag
Forsker
defineres som ansatte, der er omfattet af den
til enhver tid gældende stillingstruktur for forskere
ansat ved offentlige forskningsinstitutioner samt ph.d.-
studerende indskrevet på offentlige
forskningsinstitutioner.
Det skal bemærkes, at TAP ikke er inkluderet i den
ovenstående stillingsstruktur, hvorfor der skal tilføjes
særskilte kommentarer vedr. TAP.
Kommentar § 3, 8) Forskningsinstitution
Indsnævringen af
forskningsinstitution
er
problematisk: Hvad med private
forskningsinstitutioner. F.eks. Kræftens Bekæmpelse.
Hvad med GTS-institutterne? Private virksomheder
der har tilsluttet sig Code of Conduct.
Kommentar § 3, stk. 2, 1)
§
3 stk 2. nr 1. er uklar og vil give anledning til uheldig
fortolkning. Man kan ikke gradbøje alvorligheden af at
fabrikere data.
Tilsvarende anvendes
forsætligt
og
groft uagtsomt
i
lovteksten (§ 3, 1)): Dette kan heller ikke gradbøjes.
22 af 136
8
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0023.png
mindre alvorlige brud på ansvarlig forskningspraksis.
Endvidere er formuleringen "andre alvorlige brud på
god videnskabelig praksis" blevet kritiseret for at være
for bred og skønspræget ud fra et hensyn om, at det
på forhånd bør klarlægges så præcist som muligt,
hvilke forhold der omfattes af definitionen af
videnskabelig uredelighed. Den foreslåede
afgrænsning af videnskabelig uredelighed til alene at
omfatte fabrikering, forfalskning og plagiering
præciserer de forhold, der kan anses for omfattet af
definitionen, hvilket forventes at skabe større klarhed
over, om et forhold skal henføres til videnskabelig
uredelighed eller snarere må betragtes som tvivlsom
forskningspraksis efter bestemmelsens stk. 1, nr. 5.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 1, skal ses i sammenhæng
med den foreslåede bagatelgrænse i lovforslagets § 3,
stk. 2, nr. 1. Den foreslåede definition af videnskabelig
uredelighed sammenholdt med denne bagatelgrænse
forventes at medføre, at det alene vil være fabrikering,
forfalskning og plagiering af en vis grovhed og dermed
de mest alvorlige brud på ansvarlig forskningspraksis,
der omfattes af begrebet. Mindre alvorlige brud på
ansvarligforskningspraksis, som falder uden for den
foreslåede definition af videnskabelig uredelighed,
forventes derimod håndteret som tvivlsom
forskningspraksis, jf. nærmere nedenfor.
Det foreslås endvidere, at fabrikering, forfalskning
eller plagiering skal være begået forsætligt eller groft
uagtsomt af den pågældende forsker, før forholdet
kan anses for videnskabelig uredelighed. Der er tale
om videreførelse af gældende ret. Forslaget
indebærer, at en forsker skal have begået det eller de
forhold, der anses som fabrikering, forfalskning eller
plagiering, med forsæt eller ved grov uagtsomhed.
Ved denne tilregnelsesvurdering skal dansk rets
sædvanlige forståelse af begreberne forsæt og grov
uagtsomhed anvendes.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 2, foreslås
fabrikering defineret som konstruktion af data eller
23 af 136
9
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0024.png
substitution med fiktive data. Definitionen af
fabrikering forventes bl.a. at omfatte tilfælde, hvor en
forsker anvender konstruerede eller fiktive data i
forskning, der eksempelvis kan medføre, at
forskningen ikke bygger på det fremlagte grundlag.
Data skal her forstås i bred forstand, dvs. omfattende
bl.a. primært materiale, målinger, optegnelser og
resultater. Fabrikering foreslås defineret uden
nærmere kvalificering i forhold til den foretagne
konstruktion af data eller substitution med fiktive
data, end hvad der følger af den foreslåede
bagatelgrænse i lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 1. Dvs. at
alle tilfælde af konstruktion eller substitution, som
ikke er under bagatelgrænsen, efter lovforslaget vil
omfattes af begrebet.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 3, foreslås
forfalskning defineret som manipulation af
forskningsmateriale, udstyr eller processer, eller
ændringer eller udeladelse af data eller resultater,
hvorved forskning fremstår misvisende. Definitionen
af forfalskning forventes bl.a. at omfatte tilfælde, hvor
en tilpasning, ændring eller udeladelse af data i bred
forstand eksempelvis kan medføre, at den
præsenterede forskning afviger fra det egentlige
forskningsgrundlag. Kravet om, at manipulationen,
ændringen eller udeladelsen skal medføre, at
forskningen fremstår misvisende, skal forstås i
relation til præsentationen af hele forskningen. Det er
således ikke hensigten med bestemmelsen at stille
krav om, at det specifikt er forskningens resultater,
der skal være misvisende, men derimod skal
præsentationen af eksempelvis data, metoder,
fortolkning eller resultater i forskningen være
misvisende, før der er tale om forfalskning efter
lovforslaget.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 4, foreslås
plagiering defineret som tilegnelse af ideer, processer,
resultater, tekst eller særlige begreber uden retmæssig
kreditering. Definitionen af plagiering forventes bl.a.
24 af 136
10
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0025.png
at omfatte tilfælde af uberettiget tilegnelse af
forskning, herunder eksempelvis afskrift uden
kreditering af den reelle ophavsmand eller
uretmæssig angivelse af bidrag til den pågældende
forskning. Det forventes, at et væsentligt parameter i
vurderingen af, om der er foretaget plagiering, vil
være, om der er sket en vildledning i forhold til
forskerens egen indsats i forbindelse med det
videnskabelige produkt. Af hensyn hertil er det også
forventningen, at tilegnelse af andres ideer, processer,
resultater, tekst eller særlige begreber uden retmæssig
kreditering vil blive vurderet som mere alvorlige end
eksempelvis genbrug af egne tidligere anvendte
tekstpassager o.l., også betegnet selvplagiering. Det
forventes endvidere, at forfatterskabstvister som
udgangspunkt vil blive håndteret som tilfælde af
tvivlsom forskningspraksis fremfor at blive anset som
videnskabelig uredelighed i form af plagiering.
De foreslåede definitioner i stk. 1, nr. 2-4, vil
erstatte eksempelopregningen i § 2 i UVVU-
bekendtgørelsen. Begrundelsen for denne ændring er,
at en udfoldelse af begreberne fabrikering,
forfalskning og plagiering er bedre egnet til at skabe
mere klarhed over området for videnskabelig
uredelighed end en ikke-udtømmende
eksempelopregning. Det bemærkes hertil, at det
under hensyn til forskningens dynamiske karakter og
udviklingen i praksis på tværs af forskningsområder
ikke er muligt på forhånd at opliste alle tilfælde af
videnskabelig uredelighed.
Der henvises for så vidt angår stk. 1, nr. 1-4, i det
hele til afsnit 3.4.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 5, foreslås tvivlsom
forskningspraksis defineret som brud på alment
anerkendte standarder for ansvarlig
forskningspraksis, herunder standarderne i den
danske kodeks for integritet i forskning og andre
gældende institutionelle, nationale og internationale
praksisser og retningslinjer for integritet i forskning..
25 af 136
11
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0026.png
Definitionen af tvivlsom forskningspraksis er bredt
formuleret og svarer til definitionen af brud på
ansvarlig forskningspraksis i den danske kodeks for
integritet i forskning. Begrebet forventes udfyldt af
forskningsinstitutionerne gennem bl.a. praksis og
institutionelle retningslinjer.
Tvivlsom forskningspraksis forventes at dække
over alle tilfælde af brud på ansvarlig
forskningspraksis. Ved vurderingen af, om der i et
konkret tilfælde foreligger et brud, der kræver særlig
opmærksomhed og udredning, kan der lægges vægt
på, om forholdet er egnet til at påvirke integriteten og
troværdigheden i den udførte forskning. Begrebet
tvivlsom forskningspraksis foreslås med definitionen
at omfatte et bredt spektrum af adfærd og forhold, der
betragtes som brud på ansvarlig forskningspraksis. De
mest alvorlige tilfælde heraf betegnes videnskabelig
uredelighed som defineret i lovforslagets § 3, stk. 1,
nr. 1. Videnskabelig uredelighed udgør hermed en
delmængde af tvivlsom forskningspraksis.
Håndteringen af denne afgrænsede delmængde
overlades til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed,
jf. lovforslagets § 4. Hermed sigtes til, at i tilfælde,
hvor en konkret sag vedrører videnskabelig
uredelighed og tages under behandling af nævnet,
falder sagen som udgangspunkt uden for området for
håndtering af tvivlsom forskningspraksis. Det skal
hertil bemærkes, at sager, der indeholder elementer
fra definitionen af videnskabelig uredelighed, men
hvor nævnet konkluderer, at der ikke foreligger
videnskabelig uredelighed, kan ende som tilfælde af
tvivlsom forskningspraksis, der behandles på den
involverede forskningsinstitution. Dette kunne
eksempelvis være tilfældet, hvis nævnet i en sag
vurderer, at en udført fabrikering falder under
bagatelgrænsen for videnskabelig uredelighed, jf.
bestemmelsens stk. 2, nr. 1. En sådan sag om
fabrikering, der af nævnet er vurderet til ikke at
udgøre videnskabelig uredelighed, kan behandles af
26 af 136
12
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0027.png
forskningsinstitutionen som tilfælde af tvivlsom
forskningspraksis. Som et yderligere eksempel kan
nævnes, at tilfælde af plagiering, som ikke er begået
forsætligt eller groft uagtsomt, og dermed ikke er
omfattet af definitionen af videnskabelig uredelighed,
jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 1, kan være omfattet af
definitionen af tvivlsom forskningspraksis. På
tilsvarende vis vil sager, hvor forholdene i sagen
opfylder de materielle betingelser i definitionen af
videnskabelig uredelighed, eksempelvis tilfælde af
forsætlig forfalskning over bagatelgrænsen, men hvor
nævnet ikke kan tage sagen under behandling pga.
manglende kompetence efter lovforslagets § 4 eller
afviser sagen fra realitetsbehandling af andre grunde
efter lovforslagets § 13, kunne behandles som tilfælde
af tvivlsom forskningspraksis.
Som nævnt ovenfor forventes begrebet tvivlsom
forskningspraksis udfyldt nærmere gennem praksis
og institutionelle retningslinjer på
forskningsinstitutionerne, jf. hertil pligten for
forskningsinstitutionerne til at behandle tvivlsom
forskningspraksis og udstede retningslinjer herom i
lovforslagets § 19 og 20. Definitionen af begrebet i
lovforslaget foreslås at relatere sig til ansvarlig
forskningspraksis, som er et dynamisk begreb, der
udvikler sig over tid gennem praksis i
forskningsmiljøerne og nationale og internationale
retningslinjer m.v. på området. Den danske kodeks
for integritet i forskning indeholder principper og
standarder for ansvarlig forskningspraksis, som kan
bidrage nærmere til en forståelse af begrebets
indhold. Det foreslås således, at håndteringen af
tvivlsom forskningspraksis i vidt omfang overlades til
forskningsinstitutionerne som led i deres generelle
virksomhed med at varetage integriteten og
troværdigheden i den forskning, der udføres på
institutionerne. Under hensyn hertil og i erkendelse
af, at forskningspraksisser varierer på tværs af
videnskabelige områder, er lovforslagets definition af
27 af 136
13
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0028.png
tvivlsom forskningspraksis formuleret bredt. Det
forventes, at tvivlsom forskningspraksis med den
foreslåede definition bl.a. vil kunne omfatte falske
anklager og chikanøse anmeldelser om videnskabelig
uredelighed som foreslået af ekspertudvalget, jf. afsnit
3.4.2 i de almindelige bemærkninger.
Der er tale om en ny definition, da begrebet
tvivlsom forskningspraksis ikke tidligere har været
reguleret ved lov. Baggrunden for denne nye
definition i lovforslaget er, at lovforslaget har til
formål at styrke forskningens troværdighed og
integritet gennem fastlæggelse af rammer for
håndtering af videnskabelig uredelighed og tvivlsom
forskningspraksis. Til opfyldelse af formålet foreslås
det med lovforslagets § 19, at
forskningsinstitutionerne skal behandle tilfælde af
tvivlsom forskningspraksis, hvorfor lovforslaget også
bør indeholde en definition af dette begreb, så det
klarlægges, hvilke tilfælde der er omfattet af
lovforslagets § 19.
Der henvises for så vidt angår stk. 1, nr. 5, i det hele
til afsnit 3.4.3.2 i de almindelige bemærkninger.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 6, foreslås
videnskabeligt produkt defineret som et produkt
frembragt ved anvendelse af videnskabelige metoder
som led i forskning, herunder ansøgninger om
forskningsmidler. Begrebet har ikke tidligere været
defineret i lov om forskningsrådgivning m.v. eller
tilhørende bekendtgørelser, men UVVU-
bekendtgørelsen indeholder en bestemmelse om, at
sager om videnskabelig uredelighed skal vedrøre et
skriftligt videnskabeligt produkt, hvorfor begrebet er
blevet nærmere fastlagt gennem praksis i UVVU. Den
foreslåede definition lægger sig op ad UVVU's praksis
på området, hvorefter et videnskabeligt produkt er
karakteriseret ved at være frembragt som led i
forskning ved anvendelse af videnskabelige metoder i
modsætning til f.eks. mere populærvidenskabelige
udgivelser, hvor der ikke på tilsvarende vis anvendes
28 af 136
14
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0029.png
en videnskabelig tilgang. Vurderingen af, om et
produkt kan anses for et videnskabeligt produkt,
beror på en indholdsmæssig vurdering af produktets
forskningsmæssige karakter, hvorved videnskabelige
artikler, ph.d.-afhandlinger o.l. er det helt klare
kerneområde for begrebet. Videnskabelige produkter
kan i dag tage mange former, hvorfor begrebet også
kan rumme andre produkter af forskningsmæssig
karakter. Det foreslås derfor også, at det gældende
krav om, at et videnskabeligt produkt skal foreligge i
skriftlig form, ikke videreføres. Med den tekniske
udvikling i samfundet kan forskning fremstilles i
forskellige former, eksempelvis som lyd- eller
videofiler, og det afgørende er således, at der er tale m
et forskningsprodukt, og ikke om produktet er
skriftligt nedfældet. Det bemærkes hertil, at begrebet
skriftligt videnskabeligt produkt efter praksis i UVVU
har været fortolket sådan, at også tv-udsendelser o.l.
efter omstændighederne kan betragtes som
videnskabelige produkter. Det foreslås som hidtil
eksplicit at angive, at ansøgninger om
forskningsmidler vil blive betragtet som
videnskabelige produkter. Det er med til at skabe
klarhed over begrebets indhold i situationer, hvor der
i modsat fald kunne opstå tvivl. Begrebet forventes
efter omstændighederne tilsvarende at kunne omfatte
f.eks. fagfællebedømmelser (peer reviews) af
ansøgninger, artikler, ph.d-afhandlinger m.v.
Der henvises for så vidt angår stk. 1, nr. 6, til afsnit
3.4.3.3 i de almindelige bemærkninger.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 7, foreslås forsker
defineret som en person, der har en ph.d.-grad eller
har tilsvarende kvalifikationer. Begrebet har ikke
tidligere været defineret i lov om
forskningsrådgivning m.v. eller tilhørende
bekendtgørelser, men UVVU-bekendtgørelsen
indeholder en bestemmelse om, at sager om
videnskabelig uredelighed skal vedrøre en eller flere
videnskabeligt uddannede personer, som har afgivet
29 af 136
15
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0030.png
det videnskabelige produkt i sagen. Indholdet af
begrebet videnskabeligt uddannet er på denne
baggrund fastlagt nærmere gennem praksis i UVVU.
Videnskabeligt uddannede personer er efter hidtidig
praksis personer, der har en ph.d.-grad eller er nær
afslutningen af et ph.d.-forløb og dermed har lignende
forskningserfaring som personer med ph.d.-graden.
Alternativt personer, der på anden vis har opnået
tilsvarende kvalifikationer som personer med ph.d.-
grader. Den foreslåede definition afspejler denne
praksis. Samtidig foreslås som et mere generisk
begreb anvendt begrebet forsker i stedet for som hidtil
begrebet videnskabeligt uddannet. Begrebet forsker
vurderes i dag at være en mere retvisende betegnelse.
Dette skal ses i sammenhæng med, at vurderingen af,
om en person kan anses for en forsker efter
lovforslaget, relaterer sig til vedkommendes
forskningsmæssige erfaring og ikke til opnåelse af en
bestemt grad eller gennemførelsen af et bestemt
uddannelsesforløb. F.eks. kan personer med en
almindelig videregående uddannelse, der har bedrevet
forskning ved alene eller sammen med andre at
udgive et antal videnskabelige artikler e.l. være
omfattet af begrebet. Det forventes, at der i konkrete
sager som hidtil foretages en vurdering af den
pågældendes kvalifikationer, uddannelsesmæssige
baggrund og forskningsmæssige erfaringer i forhold
til, om vedkommende kan anses for at være forsker i
lovforslagets forstand.
Der henvises for så vidt angår stk. 1, nr. 7, til afsnit
3.4.3.3 i de almindelige bemærkninger.
Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 8, foreslås
forskningsinstitution defineret som en offentlig dansk
institution, der udøver forskning. Begrebet har ikke
tidligere været defineret i lov om
forskningsrådgivning m.v. eller tilhørende
bekendtgørelser. Begrundelsen for at medtage
definitionen i lovforslaget er, at det er vigtigt at
definere den myndighedskreds, der vil blive omfattet
30 af 136
16
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0031.png
af de nye opgaver, der er rettet mod
forskningsinstitutionerne, herunder forslaget om at
deltage mere aktivt i behandlingen af
uredelighedssager i Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed og forslaget om at behandle tilfælde af
tvivlsomforskningspraksis, jf. lovforslagets §§ 10-12
og §§ 1920. De institutioner, der vil være omfattet af
definitionen, er de offentlige danske
forskningsinstitutioner, der udøver forskning.
Bestemmelsen forventes at omfatte institutioner, hvor
forskning er en integreret del af deres virksomhed.
Institutioner, hvor en enkelt person deltager i et
forskningsprojekt eller på anden vis er involveret i
forskning uden egentlig relation til institutionens
generelle virke, vil derimod ikke umiddelbart været
omfattet af definitionen.
Der henvises for så vidt angår stk. 1, nr. 8, til afsnit
3.4.3.3 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 3 indsættes et stk. 2, der
præciserer og nærmere afgrænser området for hvilke
sager, der omfattes af definitionen af videnskabelig
uredelighed. Hensigten med det foreslåede stk. 2 er at
videreføre gældende rets bagatelgrænse for forhold,
der kan anses for omfattet af området for
videnskabelig uredelighed, jf. bestemmelsens stk. 2,
nr. 1, samt gældende ret om, at Nævnet for
Videnskabelig Uredeligheds undersøgelsesområde
begrænses til den proceduremæssige side af dansk
forskning i modsætning til den indholdsmæssige
kvalitetssikring af forskningsresultater og anvendte
metoder m.v.
Efter bestemmelsens nr. 1 foreslås det, at
videnskabelig uredelighed ikke omfatter tilfælde af
fabrikering, forfalskning og plagiering, som kun har
haft ringe betydning ved planlægningen,
gennemførelsen eller rapporteringen af forskningen.
Med forslaget videreføres bagatelgrænsen i forhold til
videnskabelig uredelighed, som er indeholdt i
gældende rets definition af videnskabelig uredelighed,
31 af 136
17
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0032.png
hvorefter kun alvorlige brud på god videnskabelig
praksis omfattes af definitionen, og i den gældende
bekendtgørelse om UVVU, hvorefter UVVU kan
henlægge sager, hvor den konstaterede videnskabelige
uredelighed kun har haft ringe betydning for det
videnskabelige budskab i produktet. Tilfælde af ringe
betydning forventes eksempelvis at omfatte plagiering
af ubetydelige passager i metodeafsnit o.l. og helt
perifere fabrikeringer eller forfalskninger af mindre
omfang, som ikke har indvirkning på den udførte
forskning.
Det foreslås, at bagatelgrænsen ikke kun relaterer
sig til det videnskabelige budskab i det videnskabelige
produkt, som sagen vedrører, idet der kan være
fabrikering, forfalskning eller plagiering i eksempelvis
metodegrundlaget eller analyser i produktet, som ikke
nødvendigvis påvirker det videnskabelige budskab. På
tilsvarende vis er definitionen af videnskabelig
uredelighed efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1, ikke
begrænset til kun at vedrøre forhold, der påvirker det
videnskabelig budskab i det videnskabelig produkt,
som sagen vedrører.
Efter bestemmelsens nr. 2 foreslås det, at
videnskabelig uredelighed ikke omfatter spørgsmål
om videnskabelige teoriers holdbarhed. Der er i det
væsentlige tale om en videreførelse af gældende ret
med den sproglige modifaktion, at gældende rets
omtale af videnskabelige teoriers sandhed udgår, da
det i forskningssammenhæng er mere retvisende at
tale om videnskabelige teoriers holdbarhed fremfor
deres sandhed. Hensigten med reglen er at fastlægge,
at uenigheder om forskningens konklusioner eller de
anvendte metoder m.v. ikke kan betragtes som
videnskabelig uredelighed. Der lægges således med
lovforslaget op til, at Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed ikke skal forholde sig til, om de fremsatte
teorier og resultater i det videnskabelige produkt, som
sagen vedrører, er rigtige ud fra en forskningsfaglig og
videnskabelig bedømmelse, men nævnet forventes
32 af 136
18
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0033.png
derimod at vurdere, om forskningen er frembragt ved
fabrikering, forfalskning eller plagiering. Den
forskningsfaglige og videnskabelige bedømmelse af et
videnskabeligt produkt forventes som hidtil varetaget
gennem fagfællebedømmelse m.v.
Efter bestemmelsens nr. 3 foreslås det, at
videnskabelig uredelighed ikke omfatter spørgsmål
om forskningskvaliteten af et videnskabeligt produkt.
Der er tale om videreførelse af gældende ret, hvorefter
videnskabelig uredelighed ikke relaterer sig til
forskningskvaliteten i det videnskabelige produkt,
som sagen vedrører. Det forventes således, at Nævnet
for Videnskabelig Uredelighed som hidtil ikke skal
foretage kvalitetsbedømmelser af det videnskabelig
produkt, som sagen vedrører.
Der henvises for så vidt angår stk. 2 i det hele til
afsnit 3.4.3.4 i de almindelige bemærkninger.
33 af 136
19
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0034.png
Kapitel 3
Videnskabelig uredelighed
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed
§ 4.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed
behandler sager om videnskabelig uredelighed i
videnskabelige produkter.
Stk. 2. Sager efter stk. 1 skal vedrøre forskere, som
har bidraget til at afgive det videnskabelige produkt i
sagen.
Til § 4
Efter gældende ret kan UVVU behandle sager om
videnskabelig uredelighed. For at udvalgene kan tage
en sag under behandling, skal sagen vedrøre et
skriftligt videnskabeligt produkt efter den indklagedes
frivillige afgivelse heraf. Den indklagede skal
endvidere være videnskabeligt uddannet inden for det
forskningsområde, som produktet vedrører.
Der henvises til afsnit 3.5.1.1 i de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger den såkaldt
saglige kompetence for Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed, dvs. fastlæggelsen af, hvilke typer sager
nævnet kan behandle. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 19. Hensigten med
disse to bestemmelser er at fastlægge, at alle sager om
videnskabelig uredelighed skal behandles af nævnet,
mens tilfælde af tvivlsom forskningspraksis, som ikke
er videnskabelig uredelighed, skal behandles af
forskningsinstitutionerne.
Efter bestemmelsen i stk. 1 foreslås Nævnet for
Videnskabelig Uredeligheds kompetence at omfatte
sager om videnskabelig uredelighed, som dette begreb
er defineret i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1. Det
foreslås endvidere at videreføre gældende rets krav
om, at nævnet alene kan behandle sager, der vedrører
videnskabelige produkter, som dette begreb nu er
defineret i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 6.
Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at nævnets
kompetence omfatter sager efter stk. 1, hvor det
videnskabelige produkt er afgivet af en eller flere
forskere som defineret i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 7.
Med bestemmelsen stilles der således krav om, at en
Ingen kommentar.
34 af 136
20
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0035.png
anmeldelse om videnskabelig uredelighed efter
lovforslagets §§ 10-11 eller en egen drift-sag efter
lovforslagets § 12 skal vedrøre forskere, der har
bidraget til at afgive det videnskabelige produkt, som
sagen vedrører. Dette er i det væsentlige i
overensstemmelse med gældende ret for UVVU. Det
foreslås dog, at det gældende krav om, at den person,
som sagen vedrører, skal være videnskabeligt
uddannet inden for det forskningsområde, som
sagens videnskabelige produkt vedrører, udgår.
Baggrunden for denne ændring i forhold til gældende
ret er, at kravene til videnskabelig redelighed bør
gælde for forskere, uagtet de bevæger sig ind på et
andet forskningsområde end det, de sædvanligvis
forsker inden for. Dette aktualiseres særligt af
stigningen i tværvidenskabelige forskningsprojekter.
Det kan hertil bemærkes, at nævnet forventes at
inddrage den pågældende forskers erfaring inden for
det forskningsfelt, som den konkrete sag vedrører, i
vurderingen af, om forskeren har begået
videnskabelig uredelighed, herunder om forskeren
har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, jf.
definitionen af videnskabelig uredelighed i
lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1.
Efter lovforslaget vil det være Nævnet for
Videnskabelig Uredelighed, der træffer beslutning
om, hvorvidt kompetencekravene i bestemmelsen er
opfyldt. Det er således nævnet, der inden for
bestemmelsens rammer afgør, om en sag vedrører et
videnskabeligt produkt og en eller flere forskere, som
har bidraget til at afgive det pågældende produkt.
Med den foreslåede afgrænsning af nævnets
kompetence vil der principielt kunne være sager, der
er omfattet af begrebet videnskabelig uredelighed,
som dette begreb er beskrevet i lovforslagets § 3, stk.
1, nr. 1, men som ikke vil kunne blive behandlet af
nævnet pga. kompetencereglerne i den foreslåede
bestemmelse. Disse typer sager vil kunne behandles af
forskningsinstitutionerne som tilfælde af tvivlsom
35 af 136
21
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0036.png
forskningspraksis, jf. lovforslagets § 19, idet
videnskabelig uredelighed er en delmængde af
tvivlsom forskningspraksis, jf. nærmere
bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5.
Som efter gældende ret for UVVU vil de udtalelser,
som Nævnet for Videnskabelig Uredelighed i de
enkelte sager fremkommer med om videnskabelig
uredelighed, være afgørelser i forvaltningslovens
forstand.
For så vidt angår ekspertudvalgets og Uddannelses-
og Forskningsministeriets overvejelser bag
bestemmelsen henvises der til henholdsvis afsnittene
3.5.2.1-2 og 3.5.3.1 i de almindelige bemærkninger.
§ 5.
Nævnet består af en formand og 8-10 øvrige
medlemmer og sammensættes sådan, at det samlet
repræsenterer bred erfaring med forskellige
videnskabelige forskningsområder.
Stk. 2. Formanden skal være landsdommer og
udpeges af uddannelses- og forskningsministeren
efter indstilling fra domstolene.
Stk. 3. De øvrige medlemmer skal være anerkendte
forskere og udpeges af uddannelses- og
forskningsministeren i deres personlige egenskab
efter høring af Danmarks Frie Forskningsfond.
Til § 5
Efter gældende ret består UVVU af tre udvalg, der
tilsammen dækker de videnskabelige
forskningsområder. Udvalgene har hver især seks
faglige medlemmer, som skal være anerkendte
forskere, og en fælles formand, der er landsdommer.
Hvert af de faglige medlemmer har en suppleant.
Formand og medlemmer udpeges af uddannelses- og
forskningsministeren efter henholdsvis indstilling fra
domstolene og høring af Det Frie Forskningsråd.
Der henvises til afsnit 3.5.1.2 i de almindelige
bemærkninger.
Med stk. 1 foreslås det, at Nævnet for
Videnskabelig Uredelighed består af en formand og 8-
10 øvrige medlemmer. I forhold til gældende ret
foreslås de nuværende tre udvalg i UVVU således
erstattet af ét samlet nævn. Begrundelsen herfor er et
ønske om at ensarte behandlingen af sager om
videnskabelig uredelighed på tværs af
forskningsområder og strømline sagsbehandlingen
ved, at der kun er ét samlet nævn, der skal
sekretariatsbetjenes.
Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds faglige
medlemmer vil efter forslaget tilsammen skulle
repræsentere bred erfaring med forskellige
Kommentar
Med udgangspunkt i de sager hvor en afgørelse,
truffet efter UVVU, er blevet indklaget for domstolene,
kunne det overvejes, hvorvidt det er relevant med en
landsdommer som formand. Man kunne reelt styrke
Nævnets ekspertise ved, at det alene er sammen sat
af fagfolk.
Se desuden kommentarer under § 7.
36 af 136
22
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0037.png
videnskabelige forskningsområder. Den foreslåede
bestemmelse er sprogligt modificeret i forhold til
gældende ret, så der nu lægges op til, at
medlemmerne har erfaring med forskellige
forskningsområder, fremfor at stille krav om, at
medlemmerne skal dække samtlige
forskningsområder. Det anses i praksis næppe muligt
at opfylde et sådant krav, bl.a. fordi antallet af
forskningsområder og kombinationer heraf er stadigt
stigende. Det er således heller ikke med den
nuværende organisering af UVVU muligt at få specifik
repræsentation fra samtlige videnskabelige discipliner
i de tre udvalg. Derimod er udvalgene sammensat, så
de samlet besidder bred erfaring med forskellige
forskningsområder inden for de faglige felter, som det
enkelte udvalg dækker.
Det foreslås, at Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed i modsætning til de enkelte udvalg i
UVVU i dag ikke får suppleanter. Det vurderes
hverken nødvendigt eller hensigtsmæssigt til
stadighed at sørge for at have suppleanter udpeget,
bl.a. fordi det øgede antal medlemmer i nævnet (otte-
ti i modsætning til seks i de enkelte udvalg i dag)
vurderes at medføre tilstrækkelig sikkerhed for, at
nævnet vil have fornøden kritisk volumen til at
behandle konkrete sager, selv i tilfælde hvor et-to
medlemmer måtte være inhabile. Endvidere har
nævnet adgang til at indhente ekstern ekspertbistand
efter konkret behov, jf. lovforslagets § 7, hvilket
vurderes at kunne tilføre nævnet ekstra faglig indsigt i
situationer, hvor et enkelt medlem eller to må forlade
nævnet pga inhabilitet.
Med stk. 2 foreslås det som hidtil, at formanden
skal være landsdommer og udpeges af uddannelses-
og forskningsministeren efter indstilling fra
domstolene.
Tilsvarende foreslås det med stk. 3, at de øvrige
medlemmer skal være anerkendte forskere, som dette
begreb er defineret i lov om forskningsrådgivning
37 af 136
23
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0038.png
m.v., der som hidtil udpeges i deres personlige
egenskab af uddannelse- og forskningsministeren
efter høring af Danmarks Frie Forskningsfond (i dag
Det Frie Forskningsråd). De foreslåede bestemmelser
om udpegning efter indstilling fra domstolene og efter
høring af Danmarks Frie Forskningsfond forventes at
bidrage til, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed
sammensættes med de juridiske og faglige
kompetencer, der er nødvendige for at varetage
opgaven med at behandle sager om videnskabelig
uredelighed.
For så vidt angår ekspertudvalgets og Uddannelses-
og Forskningsministeriets overvejelser bag
bestemmelsen henvises der til henholdsvis afsnittene
3.5.2.3 og 3.5.3.2 i de almindelige bemærkninger.
§ 6.
Formanden og de øvrige medlemmer udpeges
for en periode på indtil fire år. Genudpegning er
mulig, indtil vedkommende har været udpeget i
samlet seks år.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan
undtagelsesvis forlænge udpegningsperioden for
formanden og de øvrige medlemmer for en begrænset
periode ud over de seks år.
Til § 6
Efter gældende ret er udpegningsperioden for
UVVU's formand, medlemmer og suppleanter fire år
med mulighed for genudpegning i to år. Uddannelses-
og forskningsministeren har mulighed for
undtagelsesvis at forlænge beskikkelsesperioden.
Der henvises til afsnit 3.5.1.2 i de almindelige
bemærkninger.
Med stk. 1 foreslås det, at Nævnet for
Videnskabelig Uredeligheds medlemmer, herunder
formanden, udpeges for en periode på indtil fire år for
at sikre mulighed for en vis udskiftning. Samtidig
foreslås det, at der ved genudpegningen er mulighed
for at sikre en vis kontinuitet. Af samme grund bør det
søges sikret, at ikke alle nævnsmedlemmer fratræder
samtidigt. Det foreslås, at seks år er den samlede
maksimale periode for et nævnsmedlem, jf. dog stk. 2.
Der er i det væsentlige tale om en videreførelse af
gældende ret med en sproglig præcisering af, at
udpegningsperioden maksimalt kan udgøre seks år i
stedet for at beskrive det som en mulighed for
genudpegning i to år.
Med stk. 2 foreslås det, at uddannelses- og
Ingen kommentar.
38 af 136
24
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0039.png
forskningsministeren undtagelsesvis kan forlænge
udpegningsperioden for nævnsmedlemmerne for en
begrænset periode ud over de seks år, der som nævnt
ellers er den samlede maksimale udpegningsperiode.
Forslaget tager navnligt sigte på, at
nævnsmedlemmer, som har været tæt involveret i
behandlingen af større og mere ressourcekrævende
sager, der anses for tæt på afslutning, kan
færdigbehandle sådanne sager uanset udløb af normal
udpegningsperiode. I sådanne situationer vil en
udskiftning af nævnsmedlemmer sent i sagsforløbet
kunne medføre et uhensigtsmæssigt yderligere
forbrug af tid og andre ressourcer til ulempe for alle
involverede. Der er tale om en videreførelse af
gældende ret.
For så vidt angår Uddannelses- og
Forskningsministeriets overvejelser bag
bestemmelsen henvises der til afsnit 3.5.3.2 i de
almindelige bemærkninger.
§ 7.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan
som led i sagernes behandling indhente ekstern
ekspertbistand efter konkret behov.
Til § 7
Efter gældende ret kan UVVU nedsætte ad hoc-
udvalg uden beslutningskompetence til at bistå sig
med forberedelsen af en sag. Ad hoc-udvalg kan
sammensættes med nogle af udvalgenes medlemmer,
deres suppleanter og eksterne sagkyndige, der
udpeges af udvalgene. Muligheden for at nedsætte ad
hoc-udvalg har ikke været benyttet af udvalgene i de
senere år, hvor udvalgene i stedet har anlagt en
praksis med at indhente ekspertudtalelser, hvis der
har været behov for inddragelse af eksterne
sagkyndige.
Der henvises til afsnit 3.5.1.2 i de almindelige
bemærkninger.
I overensstemmelse med ekspertudvalgets
anbefalinger foreslås det med bestemmelsen, at
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed som led i
sagernes behandling skal kunne indhente ekstern
ekspertbistand efter konkret behov. Om nævnet i den
Kommentar
Omfanget af forskningsmiljøer i Danmark er af en
sådan karakter, at der er sandsynlighed for at
medlemmerne af Nævnet ofte kan være inhabile.
Hvordan håndteres f.eks. en konkret sag, hvor mange
medlemmer i Nævnet er inhabile, og antallet af
tilbageværende medlemmer derfor er lavt? Dette kan
være problematisk, og der ikke er mulighed for at
udpege suppleanter. Nævnet bør derfor have pligt til
at indhente ekspert bistand, hvis flere medlemmer er
inhabile.
39 af 136
25
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0040.png
enkelte sag bør indhente ekstern ekspertbistand, vil
være en vurdering, der må overlades til nævnet.
Udfaldet af nævnets vurdering vil i væsentligt omfang
bero på, hvilken konkret faglig ekspertise nævnet selv
besidder i forhold til sagen. Som anført af
ekspertudvalget bør ekstern ekspertbistand som
udgangspunkt benyttes i alle sager, hvor det kan være
relevant.
Efter almindelige forvaltningsretlige regler vil der
ikke være nogen almindelig forpligtelse for Nævnet
for Videnskabelig Uredelighed til at høre sagens
parter over nævnets valg af ekspert(er). Af hensyn til
at understøtte en smidig og hurtig proces for
inddragelse af eksterne eksperter foreslås det ikke at
indføre en forpligtelse for nævnet til at høre parterne
over valget af ekspert. Det vil dog være
hensigtsmæssigt, at nævnet i det mindste orienterer
parterne om valget, således at f.eks.
inhabilitetsproblemer kan håndteres.
En ekstern ekspert vil som hovedregel skulle
udarbejde en udtalelse el.lign. om sagen til brug for
Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds videre
behandling af sagen, herunder nævnets afgørelse. Da
denne udtalelse afgives af en i forhold til nævnet
udenforstående person, vil udtalelsen i
overensstemmelse med almindelige regler efter
omstændighederne skulle sendes i partshøring hos
sagens parter.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed vil i
overensstemmelse med almindelige
forvaltningsretlige principper kunne bede en ekstern
ekspert om at give møde i nævnet. Eksperten bliver
herved ikke til en del af nævnet og har f.eks. ikke del i
nævnets beslutningskompetence.
Ændringen i forhold til gældende ret er mest af
teknisk karakter. I overensstemmelse med
almindelige forvaltningsretlige principper vil det
således f.eks. fortsat være muligt at nedsætte interne
udvalg, hvis dette findes hensigtsmæssigt.
40 af 136
26
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0041.png
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at
det findes hensigtsmæssigt at fremhæve, at der med
den ændrede organisering af den centrale
uredelighedsmyndighed (med kun ét fagorgan) kan
benyttes ekstern ekspertise.
For så vidt angår ekspertudvalgets og Uddannelses-
og Forskningsministeriets overvejelser bag
bestemmelsen henvises der til henholdsvis afsnittene
3.5.2.3 og 3.5.3.2 i de almindelige bemærkninger.
§ 8.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed er
beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af nævnets
medlemmer, herunder formanden, er til stede.
Nævnet træffer beslutning ved almindelig
stemmeflerhed blandt de afgivne stemmer. Ved
stemmelighed afgør formandens stemme udfaldet.
Til § 8
Der findes ikke generelt for offentlige nævn særlige
regler for, hvordan disse i den interne proces træffer
beslutning. Der eksisterer imidlertid på området
almindelige uskrevne forvaltningsretlige
grundsætninger. Disse grundsætninger er i dag for
UVVU suppleret af bestemmelser i lov om
forskningsrådgivning m.v., UVVU-bekendtgørelsen og
udvalgenes forretningsorden. Herefter er et udvalg
beslutningsdygtigt, når formanden og fire
medlemmer eller et tilsvarende antal suppleanter er
til stede. Det følger endvidere af regelsættet, at et
udvalg i videst muligt omfang skal træffe beslutning i
enighed, og at beslutning træffes ved almindelig
stemmeflerhed, såfremt enighed ikke kan opnås.
Formanden træffer afgørelse i retlige spørgsmål.
Der henvises til afsnit 3.5.1.2 i de almindelige
bemærkninger.
Med den foreslåede bestemmelses 1. pkt. foreslås
det såkaldte quorumkrav reguleret, dvs. kravet om,
hvor mange af Nævnet for Videnskabelig
Uredeligheds medlemmer der skal være til stede for,
at nævnet er beslutningsdygtigt. Det foreslås, at
quorum sættes til mindst halvdelen af nævnets
medlemmer. Baggrunden for dette forslag er, at
quorumreglerne herefter stemmer overens med
almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. For
bl.a. at sikre de enkelte beslutningers lovlighed og af
hensyn til stemmelighedsreglen i 3. pkt. foreslås det,
Ingen kommentar.
41 af 136
27
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0042.png
at formanden altid skal være en del af quorum. Det
bemærkes, at nævnsmedlemmerne generelt vil have
mødepligt og kun vil kunne undslå sig fra at deltage i
nævnets arbejde ved lovligt forfald, f.eks. sygdom.
Med 2. pkt. foreslås det, at beslutninger træffes ved
almindelig stemmeflerhed blandt de afgivne stemmer.
Ved almindelig stemmeflerhed blandt de afgivne
stemmer menes, at der skal foreligge et flertal blandt
de afgivne stemmer for et bestemt forslag, for at dette
forslag vedtages – såkaldt absolut flertal. Generelt har
Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds medlemmer
stemmepligt, hvilket er en følge af, at
afstemningsdelen er en integreret del af nævnets
arbejde. Et nævnsmedlem kan således ikke undslå sig
fra at deltage i nævnets beslutningsproces ved f.eks. at
undlade at afgive stemme, herunder ”stemme blankt”.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres den
gældende ordning med, at formanden træffer
afgørelse i retlige spørgsmål, ikke. Baggrunden herfor
er, at det bør være nævnet som samlet myndighed, der
træffer afgørelser i alle sager, og at det i øvrigt i visse
tilfælde kan være vanskeligt at adskille retlige
spørgsmål fra faglige spørgsmål. Som følge af, at
formanden efter lovforslaget skal være landsdommer,
er det forventningen, at formandens holdning til
retlige spørgsmål naturligt vil vægte tungt.
Formanden skal efter forslaget, jf. ovenfor, altid være
en del af quorom, hvilket sikrer, at formanden altid
kommer ind over de retlige spørgsmål.
3. pkt. udgør en modifikation til 2. pkt. Det foreslås
med bestemmelsen, at formandens stemme ved
stemmelighed afgør udfaldet. Reglen sikrer, at der
ikke ved stemmelighed er risiko for, at Nævnet for
Videnskabelig Uredelighed ikke er beslutningsdygtigt.
For så vidt angår Uddannelses- og
Forskningsministeriets overvejelser bag
bestemmelsen henvises der til afsnit 3.5.3.2 i de
almindelige bemærkninger.
42 af 136
28
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0043.png
§ 9.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed
udarbejder en forretningsorden. Forretningsordenen
offentliggøres på nævnets hjemmeside efter
forudgående godkendelse af uddannelses- og
forskningsministeren.
Til § 9
Efter gældende ret udarbejder UVVU en
forretningsorden, som skal godkendes af
uddannelses- og forskningsministeren, jf. afsnit
3.5.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Med 1. pkt. foreslås gældende ret videreført,
således at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed skal
udarbejde en forretningsorden. I forretningsordenen
fastsættes generelle procesregler for nævnets
virksomhed. Det kan f.eks. være regler om frister for
indkaldelse til møder i nævnet, om nævnet inden for
visse grænser kan behandle sager i skriftlig høring
m.v. mellem nævnets medlemmer og om interne
bemyndigelser (delegationer) til f.eks. nævnets
formand eller sekretariat. Overordnet er formålet med
forretningsordenen bl.a. at sikre, at arbejdet i nævnet
internt foregår på en hensigtsmæssig måde og på et
oplyst grundlag. Forretningsordenen retter sig
principielt alene indadtil i nævnet.
Forretningsordenen, herunder de enkelte regler i
denne, skal altid holde sig inden for rammerne af den
gældende lovgivning samt gældende ret i øvrigt,
herunder almindelige forvaltningsretlige
grundsætninger.
Med 2. pkt. foreslås det som i dag, at uddannelses-
og forskningsministeren skal godkende
forretningsordenen. Heri ligger, at ministeren også
skal godkende evt. senere ændringer i denne. Ved sin
godkendelse af forretningsordenen vil ministeren
både foretage en prøvelse af, hvorvidt
forretningsordenen holder sig inden for gældende ret
(legalitetskontrol) samt forretningsordenens
hensigtsmæssighed. Forslaget er i overensstemmelse
med regler på andre retsområder, hvor der generelt
tillægges ministeren stor indflydelse på udformningen
af det enkelte nævns forretningsorden. Når
uddannelses- og forskningsministeren har godkendt
Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds
Ingen kommentar.
43 af 136
29
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0044.png
forretningsorden, offentliggøres den på nævnets
hjemmeside. Dette er i overensstemmelse med praksis
i dag, hvorefter UVVU's forretningsorden er
offentliggjort på udvalgenes hjemmeside. Det
foreslåede krav om offentliggørelse af nævnets
forretningsorden bidrager til åbenhed om nævnets
arbejde.
For så vidt angår Uddannelses- og
Forskningsministeriets overvejelser bag
bestemmelsen henvises der til afsnit 3.5.3.2 i de
almindelige bemærkninger.
Behandling af sager om videnskabelig uredelighed
§ 10.
Sager om videnskabelig uredelighed kan
rejses af enhver ved anmeldelse, der indgives til den
forskningsinstitution, hvor forskningen er udført, jf.
dog § 12. En anmeldelse kan vedrøre anmelderen selv
som en anmodning om renselse for påstande om
videnskabelig uredelighed.
Stk. 2. I tilfælde, hvor forskningen ikke er udført på
en dansk forskningsinstitution, eller hvor den
forskningsinstitution, hvor forskningen er udført, selv
rejser sagen, indgives anmeldelsen til Nævnet for
Videnskabelig Uredelighed.
Stk. 3. En forskningsinstitution har pligt til at
indgive anmeldelse, hvis der er begrundet mistanke
om, at der i en konkret sag ved
forskningsinstitutionen foreligger videnskabelig
uredelighed omfattet af nævnets kompetence.
Til § 10
Sager om videnskabelig uredelighed rejses efter
gældende ret ved anmeldelse, og anmeldelse indgives
direkte til UVVU. Udvalgene kan efter nærmere regler
også behandle sager, der rejses af en person, der
ønsker at blive renset for navngivne, anonyme eller
kildebeskyttede påstande om videnskabelig
uredelighed. De nævnte tilfælde udgør
udgangspunktet for, hvordan sager rejses ved
udvalgene, jf. om egen drift-muligheden
bemærkningerne til lovforslagets § 12.
Der henvises til afsnit 3.5.1.3 i de almindelige
bemærkninger.
Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås gældende ret
videreført, således at sager om videnskabelig
uredelighed som udgangspunkt, jf. dog egen drift-
bestemmelsen i lovforslagets § 12, rejses ved
anmeldelse. En anmeldelse kan både vedrøre en eller
flere tredjemænd samt anmelderen selv.
Renselsesmuligheden foreslås således bibeholdt med
den modifikation, at bestemmelsen ikke begrænses til
navngivne, anonyme eller kildebeskyttede påstande,
idet det ikke kun bør være disse specificerede
påstande om videnskabelig uredelighed, der omfattes
af muligheden for at rejse en sag om renselse. At sager
Kommentar
DTU er uenig i den grundlæggende model, hvor
forskningsinstitutionerne ikke har kompetence til at
identificere/definere, hvorvidt videnskabelig
uredelighed har fundet sted, til at behandle sager
vedr. dette eller træffe beslutninger.
Den foreslåede model skaber uklarhed, vil betyde, at
sager kan sendes frem og tilbage mellem
forskningsinstitutioner og Nævnet, at sager deles,
osv.
Hvad gør man f.eks., hvis et produkt er et resultat af
samarbejde mellem flere forskningsinstitutioner?
Hvilken forskningsinstitution skal i givet fald have
kontakt til Nævnet? Hvad hvis
forskningsinstitutionerne er uenige?
44 af 136
30
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0045.png
om videnskabelig uredelighed som udgangspunkt
rejses ved anmeldelse, er på linje med
ekspertudvalgets anbefalinger, jf. afsnit 3.5.2.4 i de
almindelige bemærkninger.
Ekspertudvalget har foreslået, at anmeldelser om
videnskabelig uredelighed indgives til den centrale
uredelighedsmyndighed. Uddannelses og
Forskningsministeriet foreslår imidlertid, at
anmeldelser i disse sager indgives til den
forskningsinstitution, hvor den forskning, der er
genstand for anmeldelsen, er udført. Baggrunder
herfor er at tillægge forskningsinstitutionerne et mere
tydeligt medansvar ved behandlingen af sager om
videnskabelig uredelighed og samtidig understøtte en
mere hensigtsmæssig, gennemskuelig og enkel
sagsgang med én samlet indgang for anmeldelser af
videnskabelig uredelighed og tvivlsom
forskningspraksis. Hvis forskningen er udført på flere
forskningsinstitutioner, skal anmeldelse indgives til
den forskningsinstitution, hvor den væsentligste del af
den berørte forskning er udført, og en evt. anden
forskningsinstitution, der måtte modtage en
anmeldelse, skal i overensstemmelse med almindelige
forvaltningsretlige regler videresende anmeldelsen til
”hovedforskningsinstitutionen”. Der kan principielt
tænkes at være flere forskningsinstitutioner, til hvem
anmeldelse kan indgives, og det forventes i givet fald,
at de berørte institutioner aftaler nærmere, hvem der
skal håndtere anmeldelsen, eventuelt efter dialog med
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Det
bemærkes, at det med lovforslaget forventes, at
nævnet i overensstemmelse med almindelige
forvaltningsretlige regler videresender eventuelle
anmeldelser omfattet af bestemmelsens stk. 1 til den
relevante forskningsinstitution, hvis anmeldelsen
indgives direkte til nævnet.
Med stk. 2 foreslås det, at anmeldelse indgives
direkte til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed i de
tilfælde, hvor forskningen ikke er udført på en
45 af 136
31
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0046.png
offentlig dansk forskningsinstitution, eller hvor den
forskningsinstitution, hvor forskningen er udført, selv
rejser sagen. Baggrunden for bestemmelsen er at
sikre, at også sådanne sager kan bringes frem for og
behandles af nævnet.
Med stk. 3 foreslås det som noget nyt lovfæstet, at
en forskningsinstitution har pligt til at indgive
anmeldelse, hvis der er begrundet mistanke om, at
der i en konkret sag ved forskningsinstitutionen
foreligger videnskabelig uredelighed omfattet af
Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds kompetence.
Begrundet mistanke forventes at foreligge, hvis
forskningsinstitutionen har grund til at antage, at der
kan være begået videnskabelig uredelighed. Pligten
omfatter både den situation, hvor der skal foretages
anmeldelse til en (anden) forskningsinstitution efter
stk. 1, og hvor der skal foretages anmeldelse direkte til
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed efter stk. 2.
Det er således ikke kun
”hovedforskningsinstitutionen”, som dette begreb er
beskrevet ovenfor, der har anmeldepligt, men også en
forskningsinstitution, der har en mere perifer
tilknytning til sagen. Hensigten med den foreslåede
bestemmelse, der er i overensstemmelse med
ekspertudvalgets tanker, jf. afsnit 3.5.2.4 i de
almindelige bemærkninger, er at medvirke til at
motivere til, at alle sager om videnskabelig
uredelighed håndteres retmæssigt i overensstemmelse
med lovforslagets bestemmelser. Det bemærkes, at
hvis der foreligger en begrundet mistanke ved
forskningsinstitutionen om fabrikering, forfalskning
eller plagiering, som ikke er omfattet af nævnets
kompetence, eksempelvis i form af en konkret sag,
som nævnet har afvist at behandle, fordi sagen ikke
vedrører et videnskabeligt produkt, bør
forskningsinstitutionen overveje at behandle
forholdet som et tilfælde af tvivlsom
forskningspraksis efter lovforslagets § 19.
For så vidt angår Uddannelses- og
46 af 136
32
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0047.png
Forskningsministeriets overvejelser bag
bestemmelsen henvises der til afsnit 3.5.3.3 i de
almindelige bemærkninger.
§ 11.
Den forskningsinstitution, der modtager en
anmeldelse efter § 10, stk. 1, skal påse, at anmeldelsen
indeholder oplysninger om
1) det videnskabelige produkt, der er genstand for
anmeldelsen, jf. § 4, stk. 1,
2) den eller de forskere, som anmeldelsen vedrører,
jf. § 4, stk. 2,
3) de påstande om videnskabelig uredelighed, der
fremsættes, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-4, og
4) begrundelsen for de fremsatte påstande om
videnskabelig uredelighed.
Stk. 2. Indeholder anmeldelsen de i stk. 1 nævnte
oplysninger, skal forskningsinstitutionen i dialog med
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed udarbejde en
redegørelse for sagens faktiske omstændigheder og
oversende sagen til nævnet senest tre måneder efter
modtagelsen af anmeldelsen
Til § 11
Efter gældende ret er der ikke ved lov fastsat
nærmere regler for, hvilke oplysninger en anmeldelse
om videnskabelig uredelighed skal indeholde. Det
følger dog af praksis i UVVU, at det i en anmeldelse til
udvalgene skal være muligt at identificere det
videnskabelige produkt, der er genstand for
anmeldelsen, subjektet for anmeldelsen og de
påstande om videnskabelig uredelighed, som
fremsættes med anmeldelsen. Uden disse oplysninger
kan UVVU ikke iværksætte sin sagsbehandling og sin
vurdering af, om der er begået videnskabelig
uredelighed i sagen.
Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det som en
naturlig følge af, at anmeldelser nu foreslås indgivet
til forskningsinstitutionerne, jf. lovforslagets § 10, at
en forskningsinstitution ved modtagelsen af en
anmeldelse skal påse, at denne anmeldelse indeholder
de grundlæggende oplysninger, der er nødvendige for
Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds vurdering af
sagen. Der lægges således op til, at
forskningsinstitutionen foretager en indledende
screening af sagen for at klarlægge, om sagen vedrører
videnskabelig uredelighed og dermed skal
videresendes til behandling i nævnet, jf. lovforslagets
§ 5, og om sagen indeholder oplysningerne som
angivet i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-4. Det bemærkes
hertil, at denne screening kan foretages i dialog med
nævnet, så det på mest hensigtsmæssig vis kan
klarlægges så tidligt som muligt, om der synes at være
tale om en sag omfattet af nævnets kompetence.
Bestemmelsen skal endvidere bidrage til, at sagen
allerede fra begyndelsen er grundlæggende oplyst.
Bestemmelsen er tænkt som en hjælp for nævnet i
arbejdet med at oplyse sagen efter det almindelige
Kommentar
DTU vurderer fortsat at sagsbehandlingen bør ligge
på forskningsinstitutionerne. Men hvis dette ikke er
tilfældet er begrebet ”dialog” uklart og det fremgår
ikke i lovudkastet eller tilhørende kommentarer
hvordan dette skal fungere i praksis. DTU mener
derfor, at bestemmelsen bør udgå og kompetencen til
kategorisering af sager som hhv.
tvivlsom
forskningspraksis
og
videnskabelig uredelighed
bør
lægges på forskningsinstitutionerne.
Rent praktisk vurderes det, at de arbejdsgange der er
beskrevet i lovudkastet at være mere krævende end
skitseret i såvel lovforslag og
kommentarer/bemærkninger.
Der er diskrepans mellem den tidsfrist
forskningsinstitutionerne er underlagt til forberedelse
af sager og sikring af, at de indeholder de
lovbestemte oplysninger (tre måneder), og de 12
måneder Nævnet efterfølgende har til
realitetsbehandling af sager fra
modtagelsestidspunktet. DTU mener, at tidsfristerne
bør afstemmes bedre, når den endelige placering af
opgaver er klar.
47 af 136
33
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0048.png
forvaltningsretlige undersøgelsesprincip
(officialprincippet). Samtidig forventes bestemmelsen
i et vist omfang at medvirke til at begrænse antallet af
mulige chikanøse anmeldelser, idet det bliver sværere
at rejse sager på mere vilkårligt grundlag. Det
forventes generelt, at forskningsinstitutionen efter
almindelige forvaltningsretlige regler bistår
anmelderen med nærmere vejledning, hvis
anmeldelsen ikke i udgangspunktet opfylder de
indholdsmæssige krav i stk. 1.
Efter nr. 1 skal forskningsinstitutionen påse, at
anmeldelsen indeholder oplysninger om det
videnskabelige produkt, der er genstand for
anmeldelsen. Bestemmelsen har sammenhæng med
lovforslagets § 4, stk. 1, hvorefter Nævnet for
Videnskabelig Uredelighed alene kan behandle sager,
der vedrører et eller flere videnskabelige produkter.
Hensigten med bestemmelsen er således at sikre en
anmeldelsesproces, hvor det så tidligt som muligt kan
klarlægges, om genstanden for sagen ser ud til at være
et videnskabeligt produkt, selv om den endelige
afgørelse her af foretages af nævnet, jf. også
bemærkningerne til lovforslagets § 4. De oplysninger,
der tænkes på med bestemmelsen, er oplysninger, der
gør det muligt at identificere produktet, eksempelvis
titel, udgivelsesdato og -sted.
Efter nr. 2 skal forskningsinstitutionen påse, at
anmeldelsen indeholder oplysninger om den eller de
forskere, som anmeldelsen vedrører. Herved søges en
tydelig identifikation af den eller de personer, der er
subjekter for anmeldelsen. Hensigten med
bestemmelsen er endvidere at gøre det muligt for
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed at foretage en
vurdering af, om de forskere, som anmeldes, har
bidraget til afgivelsen af det videnskabelige produkt,
der er genstand for anmeldelsen, jf. kravet herom i
lovforslagets § 4, stk. 2.
Efter nr. 3 og nr. 4 skal forskningsinstitutionen
påse, at anmeldelsen indeholder oplysninger om de
48 af 136
34
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0049.png
påstande om videnskabelig uredelighed, der
fremsættes, samt begrundelsen for disse påstande.
Hensigten med bestemmelsen er at bidrage til så
tidligt som muligt at få klarlagt, om der er tale om en
sag om videnskabelig uredelighed som defineret i
lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1-4. Bestemmelsen er også
tænkt som en hjælp for nævnet i den videre
sagsbehandling i forhold til at identificere de forhold,
som nævnet skal vurdere i sagen.
Hvis oplysningerne efter stk. 1 fremgår af
anmeldelsen, foreslås det med stk. 2, at
forskningsinstitutionen i dialog med Nævnet for
Videnskabelig Uredelighed skal udarbejde en
redegørelse for sagens faktiske omstændigheder og
sende sagen, herunder den nævnte redegørelse,
anmeldelsen og evt. anden relevant dokumentation,
til nævnet. Baggrunden for forslaget om, at
forskningsinstitutionen skal udarbejde en redegørelse
om sagens faktiske omstændigheder, hvilket er i
overensstemmelse med ekspertudvalgets
anbefalinger, jf. afsnit 3.5.2.4 i de almindelige
bemærkninger, er, at sagen også fra
forskningsinstitutionens side er oplyst mest muligt,
når nævnet modtager sagen, samt at
forskningsinstitutionen inddrages i sagen.
Forskningsinstitutionen vil ofte ligge inde med
faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
og det er af hensyn til sagsbehandlingen
hensigtsmæssigt, at disse oplysninger lægges frem på
så tidligt et stadie som muligt. For at bidrage til, at
sagen fremmes med størst mulig hurtighed, foreslås
det, at sagen sendes til nævnet senest tre måneder
efter modtagelsen af behørig anmeldelse. Nævnet kan
under iagttagelse af almindelige regler anmode den
involverede forskningsinstitution og eventuelle andre
implicerede forskningsinstitutioner m.fl. om
yderligere oplysninger, hvis dette er nødvendigt af
hensyn til sagens oplysning. Med lovforslaget stilles
der ikke nærmere krav til udformningen af disse
49 af 136
35
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0050.png
redegørelser, da det forventes, at redegørelserne
udarbejdes i dialog med nævnet under hensyn til
omstændighederne i den konkrete sag.
Hvis oplysningerne efter stk. 1 ikke fremgår af
anmeldelsen, forventes forskningsinstitutionen at
afvise sagen. Ved afvisningen afsluttes sagen, og der
vil med afvisningen være tale om en afgørelse i
forvaltningslovens forstand, da sager om
videnskabelig uredelighed i sig selv er
forvaltningsretlige afgørelsessager, jf.
bemærkningerne til lovforslagets §§ 4 og 16.
Forvaltningslovens regler er rettet mod sagens parter,
dvs. personer, der har en væsentlig og individuel
interesse i sagen. I sager om videnskabelig
uredelighed vil den videnskabeligt uddannede person,
der er genstand for sagen, være omfattet af
partsbegrebet, og forvaltningslovens regler vil i hvert
fald være rettet mod denne. En anmelder vil ikke
alene på baggrund af anmeldelsen være part i sagen.
Om en anmelder i det enkelte tilfælde vil have
partsstatus, beror på en helt konkret vurdering af den
enkeltes væsentlige og individuelle interesse i sagen.
En anmelder bør under alle omstændigheder modtage
meddelelse om, at forskningsinstitutionen afviser
anmeldelsen. Hvis en forskningsinstitution afviser en
anmeldelse, og denne afvisning går en part imod, skal
forskningsinstitutionen i overensstemmelse med
forvaltningsloven meddele klagevejledning til parten,
såfremt der i henhold til styrelsesreglerne for den
pågældende forskningsinstitution er en klageinstans.
Det bemærkes hertil, at hensigten med lovforslaget
i tråd med ekspertudvalgets anbefalinger er at afskære
anmeldere fra automatisk at opnå partsstatus i sager
om videnskabelig uredelighed, hvilket er en afvigelse
fra gældende praksis.
For så vidt angår Uddannelses- og
Forskningsministeriets overvejelser bag
bestemmelsen henvises der til afsnit 3.5.3.3 i de
almindelige bemærkninger.
50 af 136
36
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0051.png
§ 12.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan
behandle sager af egen drift, hvor der foreligger en
begrundet formodning om videnskabelig uredelighed.
Stk. 2. Den forskningsinstitution, hvor forskningen
er udført, skal efter anmodning fra nævnet bistå med
en redegørelse for sagens faktiske omstændigheder, jf.
§ 11, stk. 2.
Til § 12
Efter gældende ret kan UVVU behandle sager af
egen drift, hvis sagerne er af samfundsmæssig
interesse eller af betydning for menneskers eller dyrs
helbred, og hvor der foreligger en begrundet
formodning om videnskabelig uredelighed. Egen
drift-muligheden udgør en undtagelse til hovedreglen
om, at sager om videnskabelig uredelighed rejses ved
anmeldelse (samt ved ”selv-anmeldelse” –
renselsesmuligheden), jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 10.
Der henvises til afsnit 3.5.1.3 i de almindelige
bemærkninger.
Med stk. 1 foreslås gældende ret i det væsentlige
videreført, så også Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed kan behandle sager af egen drift. Der skal
som i dag i den enkelte sag foreligge en begrundet
formodning om videnskabelig uredelighed, dvs. en
kvalificeret antagelse om, at der er begået
videnskabelig uredelighed. I overensstemmelse med
ekspertudvalgets anbefalinger foreslås adgangen til at
tage sager op af egen drift lettere udvidet, idet det
efter forslaget ikke mere er et krav, at sagen er af
samfundsmæssig betydning eller af betydning for
menneskers eller dyrs sundhed. Da hovedreglen
fortsat er, at sager om videnskabelig uredelighed
rejses ved anmeldelse, herunder ”selv-anmeldelse”, er
det tanken, at nævnet kun undtagelsesvis benytter sig
af muligheden for at tage en sag op af egen drift.
Muligheden for Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed til at tage en sag op af egen drift kan
f.eks. tænkes benyttet i den situation, hvor nævnet
bliver opmærksom på mulig videnskabelig
uredelighed i en sag, der har været omtalt i pressen,
men ikke har været anmeldt til nævnet. Eller hvis der
synes at være tale om videnskabelig uredelighed i en
sag, der har været behandlet ved en
forskningsinstitution som tvivlsom forskningspraksis,
Kommentar
DTU finder det problematisk, at Nævnet kan vælge at
tage en fra forskningsinstitutionen allerede afsluttet
sag op igen til behandling (§ 22 vedrører
forskningsinstitutionernes årlige afrapportering). Dette
er en klar forringelse af den indklagedes rettigheder
og omgiver forskningsinstitutionernes afgørelser med
et skær af usikkerhed: En sag kan altid genåbnes.
Dette er uheldigt ift. forskerens retssikkerhed.
Det er problematisk at sager, som er færdigbehandlet
på en forskningsinstitution, kan genoptages af
Nævnet ved mistanke om
videnskabelig uredelighed
ifm. afrapportering fra forskningsinstitutionerne. DTU
mener, at forskningsinstitutions vurdering i sager om
tvivlsom forskningspraksis
gøres bindende og
endelig.
51 af 136
37
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0052.png
f.eks. i forbindelse med forskningsinstitutionens
afrapportering til nævnet i overensstemmelse med
den foreslåede regel i lovforslagets § 22. Endvidere
kan egen drift-bestemmelsen tænkes anvendt i
tilfælde, hvor en forskningsinstitution ikke
videresender sagen efter lovforslagets § 10, fordi
forskningsinstitutionen ved sin screening har lagt til
grund, at sagen ikke vedrører videnskabelig
uredelighed eller ikke indeholder de nødvendige
oplysninger efter lovforslagets § 11, stk. 1, nr. 1-4. Hvis
nævnet i sådanne sager er uenigt i
forskningsinstitutionens screening, kan nævnet tage
sagen op, forudsat betingelserne i bestemmelsen er
opfyldt.
Efter stk. 2 skal den forskningsinstitution, hvor
forskningen har været udført, efter anmodning fra
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed bistå med en
redegørelse for sagens faktiske omstændigheder. Med
bestemmelsens henvisning til lovforslagets § 11, stk. 2,
menes, at forskningsinstitutionen udarbejder
redegørelsen efter nærmere aftale og i dialog med
nævnet, samt at forskningsinstitutionen efter
anmodning skal fremsende alt materiale, der vedrører
sagen, til nævnet. Der henvises nærmere til
bemærkningerne til lovforslagets § 11.
For så vidt angår ekspertudvalgets og Uddannelses-
og Forskningsministeriets overvejelser bag
bestemmelsen henvises der til henholdsvis afsnittene
3.5.2.4 og 3.5.3.3 i de almindelige bemærkninger.
§ 13.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan
afvise at realitetsbehandle sager i følgende tilfælde:
1) Sagen falder uden for nævnets kompetence.
2) Sagen må anses for åbenbart grundløs.
3) Omkostningerne ved sagens behandling står
ikke i rimeligt forhold til dens betydning.
4) Sagen har meget lille tilknytning til Danmark.
Til § 13
Efter gældende ret kan UVVU afvise at
realitetsbehandle sager, der rejses ved anmeldelse
(herunder ”selv-anmeldelse”), i tre tilfælde, nemlig
hvis den enkelte sag falder uden for udvalgenes
kompetence, sagen må anses for åbenbart grundløs,
eller hvis omkostningerne ved sagens behandling ikke
står i rimeligt forhold til dens betydning.
Der henvises til afsnit 3.5.1.4 i de almindelige
Kommentar
§ 13 er en yderligere indsnævring af § 2. (”… sager,
der vedrører forskning udført med hel eller delvis
dansk offentlig støtte.”).
Det er uklart hvad der menes med omkostninger – og
for hvem? Nævnet har f.eks. ingen eller få
omkostninger, da sagsbehandling i det store hele er
lagt ud på forskningsinstitutionerne.
52 af 136
38
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0053.png
bemærkninger.
Med bestemmelsen foreslås den gældende adgang
til i visse tilfælde at kunne afvise sager videreført for
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.
Bestemmelsen angår i sagens natur alene sager, der
rejses ved anmeldelse og ikke sager, der rejses af
nævnet selv efter lovforslagets § 12.
Efter nr. 1 foreslås det, at Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed kan afvise en sag, hvor nævnet vurderer,
at sagen falder uden for nævnets kompetence. Dette
er i overensstemmelse med almindelige
forvaltningsretlige principper. Modtager nævnet en
sag, der falder uden for nævnets kompetence, er
nævnet forpligtet til at afvise sagen. Som eksempler
herpå kan nævnes sager, der ikke vedrører et
videnskabeligt produkt, jf. lovforslagets § 4, stk. 1, og
sager, der ikke vedrører en forsker, der har bidraget til
at afgive det videnskabelige produkt i sagen, jf.
lovforslagets § 4, stk. 2. Bestemmelsen kan også
tænkes anvendt, hvis nævnet modtager en sag, der
åbenbart ikke vedrører videnskabelig uredelighed.
Efter nr. 2 foreslås det, at Nævnet for
Videnskabelig Uredelighed kan afvise at behandle en
sag, hvor nævnet vurderer, at sagen må anses for
åbenbart grundløs. Anvendelsen beror på en konkret
vurdering af den enkelte sag, men overordnet vil det
for at anvende bestemmelsen være en kvalitativ
betingelse, at sagen er ”åbenbart grundløs”.
Bestemmelsen, der er en videreførelse af gældende
ret, skal primært sikre, at en videnskabeligt uddannet
person, mod hvem der er indgivet anmeldelse, ikke
belastes unødigt ved en lang og belastende
realitetsbehandling, i de tilfælde hvor der åbenbart
ikke ligger nogen realitet i sagen. Også
ressourcebetragtninger ligger bag bestemmelsen,
således at nævnet ikke belastes unødigt af sager, der
må anses for åbenbart grundløse. Som eksempel på
anvendelse af bestemmelsen kan nævnes tilfælde,
hvor de forhold, der anmeldes, efter nævnets praksis,
Økonomi kan ikke være afgørende ift. lovens formål –
at styrke troværdighed og integritet i dansk forskning.
Er en åbenbart grundløs sag kun grundløs som
videnskabelig uredelighed eller generelt grundløs?
Med andre ord kan der stadig være tale om tvivlsom
forskningspraksis? Dette er ikke klart.
53 af 136
39
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0054.png
og eventuelt i lyset af UVVU's tidligere praksis,
åbenbart ikke vil kunne anses for videnskabelig
uredelighed.
Efter nr. 3 kan Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed afvise at behandle en sag, hvor nævnet
vurderer, at omkostningerne ved sagens behandling
ikke står i rimeligt forhold til dens betydning. Også
her vil anvendelsen bero på en konkret vurdering af
den enkelte sag. Baggrunden for den forslåede regel,
der er en videreførelse af gældende ret, er, at nævnet
gives mulighed for at undslå sig at bruge tid og
ressourcer på meget omfangsrige sager af mindre
betydende karakter. Som eksempel på bestemmelsens
anvendelse kan nævnes omfattende anmeldelser
rettet mod adskillige forskere, hvor forholdene i sagen
ikke kan forventes at føre til, at nævnet når en
konklusion om videnskabelig uredelighed.
Efter nr. 4 kan Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed afvise at behandle en sag, der kun har
meget lille tilknytning til Danmark. Der tænkes f.eks.
på forskning udført i regi af en international
organisation, som Danmark er medlem af, og hvor
Danmark derfor kan have deltaget i finansieringen
uden i øvrigt at have nogen særlig udøvende funktion,
f.eks. forskning i regi af FN, CERN o.lign.
Bestemmelsen, der er ny, er en konsekvens af
lovforslagets § 2, hvorefter loven finder anvendelse på
forskning udført med hel eller delvis dansk offentlig
støtte.
For så vidt angår Uddannelses- og
Forskningsministeriets overvejelser bag
bestemmelsen henvises der til afsnit 3.5.3.4 i de
almindelige bemærkninger.
§ 14.
Sager, der ikke optages til
realitetsbehandling, skal som udgangspunkt afvises af
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed senest tre
måneder efter nævnets modtagelse af sagen i henhold
til § 10, stk. 2, eller § 11, stk. 2.
Til § 14
UVVU skal efter gældende ret afvise sager, der ikke
optages til realitetsbehandling, senest tre måneder
efter udvalgenes modtagelse af sagen.
Der henvises til afsnit 3.5.1.4 i de almindelige
Ingen kommentar.
54 af 136
40
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0055.png
bemærkninger.
Med bestemmelsen foreslås gældende ret
videreført i det væsentlige, så sager, der ikke optages
til realitetsbehandling, som udgangspunkt senest skal
afvises af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed tre
måneder efter nævnets modtagelse af sagen.
Hensigten med bestemmelsen er især, at det af
hensyn til den anmeldte person bør afklares hurtigt,
om nævnet kan eller vil behandle sagen. Fristen på tre
måneder regnes fra nævnets modtagelse af sagen fra
forskningsinstitutionen efter lovforslagets § 11, stk. 2,
der er hovedreglen, eller direkte fra anmelderen, jf.
lovforslagets § 10, stk. 2.
Som det fremgår af bestemmelsen, hvilket er nyt i
forhold til retstilstanden i dag, foreslås fristen fastsat
som et udgangspunkt, der kan fraviges, hvis sagens
omstændigheder taler herfor. Baggrunden for at
udforme bestemmelsen på denne måde er, at der kan
være forhold, f.eks. i forbindelse med oplysning af de
faktiske dele af sagen, der gør, at Nævnet for
Videnskabelig Uredelighed har behov for længere tid
til sagsbehandlingen, før sagen kan afvises. Det er
imidlertid forventningen, at hovedparten af de sager,
der vil skulle afvises, vil kunne afvises inden for
fristen.
For så vidt angår Uddannelses- og
Forskningsministeriets overvejelser bag
bestemmelsen henvises der til afsnit 3.5.3.4 i de
almindelige bemærkninger.
§ 15.
Sager, der optages til realitetsbehandling af
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, skal
færdigbehandles senest 12 måneder efter et af
følgende tidspunkter:
1) Nævnets modtagelse af sagen fra
forskningsinstitutionen, jf. § 11, stk. 2.
2) Nævnets modtagelse af anmeldelsen i en sag, der
vedrører forskning, som ikke er udført på en
dansk forskningsinstitution, eller hvor
Til § 15
Efter gældende ret skal UVVU senest tre måneder
efter modtagelsen af en sag oplyse sagens parter om
sagens forventede faser og forventet tidspunkt for
afgivelse af en udtalelse. Dette gælder i forhold til de
sager, der af udvalgene optages til
realitetsbehandling.
Der henvises til afsnit 3.5.1.4 i de almindelige
bemærkninger.
Kommentar
Der er diskrepans mellem den tidsfrist
forskningsinstitutionerne er underlagt til forberedelse
af sager og sikring af, at de indeholder de
lovbestemte oplysninger (tre måneder), og de 12
måneder Nævnet efterfølgende har til
realitetsbehandling af sager fra
modtagelsestidspunktet. DTU mener, at tidsfristerne
bør afstemmes bedre, når den endelige placering af
55 af 136
41
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0056.png
forskningsinstitutionen selv rejser sagen, jf. § 10,
stk. 2.
3) Nævnets optagelse af sagen til behandling af
egen drift, jf. § 12.
Stk. 2. Hvis der foreligger særlige omstændigheder,
kan sagsbehandlingen forlænges ud over de 12
måneder.
Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås der indført en
frist på 12 måneder, inden for hvilken en sag, der er
optaget til realitetsbehandling, skal færdigbehandles,
dvs. Nævnet for Videnskabelig Uredelighed skal som
udgangspunkt, jf. bestemmelsens stk. 2, træffe
afgørelse i sagen inden for fristen. Forslaget er i
overensstemmelse med ekspertudvalgets anbefalinger
og er primært begrundet i hensynet til den forsker,
der er genstand for den pågældende sag. Det er ofte
meget indgribende for en forsker at være anmeldt for
videnskabelig uredelighed, og så længe sagen er under
behandling, kan det have konsekvenser for
vedkommendes mulighed for at bedrive forskning,
herunder søge om forskningsmidler m.v. Derfor bør
der sikres mest mulig fremdrift i sådanne sager ved at
indføre den foreslåede vejledende tidsfrist for
realitetsbehandlede sager i nævnet.
En sag ved Nævnet for Videnskabelig Uredelighed
kan påbegyndes på tre forskellige måder. Fristens
begyndelsestidspunkt bør fastsættes i
overensstemmelse hermed. Hvis sagen påbegyndes på
baggrund af en anmeldelse til forskningsinstitutionen
efter lovforslagets § 10, stk. 1, hvilket er hovedreglen,
foreslås fristens begyndelsestidspunkt fastsat ved
nævnets modtagelse af sagen fra
forskningsinstitutionen efter lovforslagets § 11, stk. 2,
jf. nr. 1. Hvis sagen påbegyndes ved anmeldelse
direkte til nævnet, jf. lovforslagets § 10, stk. 2, foreslås
fristens begyndelsestidspunkt fastsat ved nævnets
modtagelse af denne anmeldelse, jf. nr. 2. Hvis sagen
påbegyndes af nævnet selv efter egen drift-
bestemmelsen i lovforslagets § 12, foreslås fristens
begyndelsestidspunkt fastsat ved nævnets optagelse af
sagen til behandling, jf. nr. 3.
Efter stk. 2 foreslås det, at sagsbehandlingen kan
forlænges ud over de 12 måneder, hvis der foreligger
særlige omstændigheder. Det kan tænkes, at der er
forhold, f.eks. i forbindelse med oplysning af de
faktiske dele af sagen, der gør, at Nævnet for
opgaver er klar.
56 af 136
42
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0057.png
Videnskabelig Uredelighed har behov for længere tid
til sagsbehandlingen, før sagen kan færdigbehandles.
Det skal hertil bemærkes, at sager om videnskabelig
uredelighed ofte kan være komplicerede og indeholde
et omfangsrigt sagsmateriale. Det er forventningen, at
hovedparten af sagerne vil kunne færdigbehandles
inden for fristen. Forslaget lægger sig op ad
ekspertudvalgets anbefalinger.
Det foreslås ikke at videreføre den gældende
bestemmelse om oplysninger til sagens parter om
sagens forventede faser og forventet tidspunkt for
afgivelse af en udtalelse. Baggrunden herfor er, at
sagernes ofte komplicerede karakter kan
vanskeliggøre nærmere fastsættelse af sådanne
tidspunkter i sagens indledende stadier. Det forventes
dog, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed i
overensstemmelse med almindelige
forvaltningsretlige principper vil holde sagens parter
orienteret om sagens gang.
For så vidt angår ekspertudvalgets og Uddannelses-
og Forskningsministeriets generelle overvejelser bag
bestemmelsen henvises der til henholdsvis afsnittene
3.5.2.5 og 3.5.3.4 i de almindelige bemærkninger.
§ 16.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed afslutter
realitetsbehandlede sager ved at træffe afgørelse om,
at der foreligger eller ikke foreligger videnskabelig
uredelighed.
Stk. 2. Som led i afgørelser efter stk. 1, hvor nævnet
konstaterer, at der foreligger videnskabelig
uredelighed, kan nævnet beslutte følgende:
1) Henstille til forskeren, at det videnskabelige
produkt trækkes tilbage.
2) Orientere den eller de berørte
forskningsinstitutioner.
3) Orientere forskerens arbejdsgiver.
4) Orientere udgiveren af det videnskabelige
produkt, herunder eventuelt henstille til denne,
at det videnskabelige produkt trækkes tilbage
Til § 16
Efter gældende ret afgiver UVVU i sager, hvor
udvalgene konstaterer, at der foreligger videnskabelig
uredelighed en udtalelse (afgørelse), hvori der udtales
kritik. Udvalgene kan samtidig orientere den
indklagedes arbejdsgiver, hvis vedkommende er ansat
som forsker, henstille, at det pågældende
videnskabelige arbejde skal trækkes tilbage, orientere
vedkommende offentlige myndighed, som fører tilsyn
med området, underrette tilskudsgiver, hvis der er
tale om, at udvalgene har konstateret, at der foreligger
videnskabelig uredelighed i en ansøgning om tilskud
fra offentlige forskningsbevillinger, foretage
politianmeldelse, hvis der er tale om en strafbar
lovovertrædelse, samt efter særlig anmodning fra en
Kommentar
Institutioner
skal
orienteres.
Ifølge lovens § 2 kan man alene behandle sager der
er offentlig finansieret, hvorfor ønsker man at
orientere fonde?
57 af 136
43
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0058.png
el.lign.
5) Orientere eventuelle fonde el.lign., som helt eller
delvis har finansieret den udførte forskning.
ansættelsesmyndighed udtale sig om graden af
videnskabelig uredelighed.
Der henvises til afsnit 3.5.1.4 i de almindelige
bemærkninger.
Med bestemmelsen foreslås gældende ret til dels
opretholdt for så vidt angår Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed.
Det foreslås, at Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed afslutter realitetsbehandlede sager ved at
træffe en afgørelse med en stillingtagen til, om der
foreligger videnskabelig uredelighed. Der er tale om,
at denne afgørelse ligesom efter gældende ret er en
afgørelse i forvaltningslovens forstand.
I stk. 2 opregnes udtømmende de accessoriske
sanktioner, som Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed kan tildele i forbindelse med, at nævnet
efter stk. 1 træffer afgørelse om, at der foreligger
videnskabelig Uredelighed. De oplistede sanktioner
indgår som et led i afgørelserne efter stk. 1 og vil
derfor være omfattet af det forvaltningsretlige
afgørelsesbegreb. De oplistede sanktioner, der skal
anvendes under hensyntagen til det almindelige
forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, er udtryk
for de reaktioner, som kan tænkes at være mest
relevante i forbindelse med afgørelsen af en
uredelighedssag. Bestemmelsen er ikke til hinder for,
at nævnet i overensstemmelse med almindelige regler
kan iværksætte andre former for processuelle tiltag.
Disse vil blot ikke være afgørelser i forvaltningslovens
forstand. Således vil det som efter gældende ret være
muligt for nævnet efter omstændighederne f.eks. at
indgive politianmeldelse eller orientere en
tilsynsmyndighed. Bestemmelsen er heller ikke til
hinder for, at andre myndigheder m.fl. som følge af
konstateret videnskabelig uredelighed pålægger
forskeren andre former for sanktioner el.lign., f.eks. at
arbejdsgiveren anvender disciplinære
ansættelsesretlige sanktioner over for forskeren, eller
at en forskningsfinansierende fond fastsætter en
58 af 136
44
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0059.png
ansøgningskarensperiode for forskeren.
Med nr. 1 foreslås det, at Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed kan henstille til forskeren, at det
videnskabelige produkt trækkes tilbage.
Bestemmelsen er i overensstemmelse med den
gældende retstilstand for UVVU. Modsat
ekspertudvalget foreslår Uddannelses- og
Forskningsministeriet, at muligheden for at henstille
til forskeren, at det videnskabelige produkt trækkes
tilbage, opretholdes. Selvom ministeriet er enig med
ekspertudvalget i, at forskeren blot kan vælge at
ignorere henstillingen, kan det ikke afvises, at
muligheden kan have selvstændig betydning.
Begrundelsen for at opretholde denne
sanktionsmulighed er desuden, at nævnet herved
gives en mulighed for klart at tilkendegive, at et
videnskabeligt produkt indeholder videnskabelig
uredelighed af en sådan karakter, at produktet bør
trækkes tilbage, så ny forskning ikke bygger videre på
det pågældende uredelighedsbehæftede produkt.
Med nr. 2 foreslås det, at Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed kan orientere den eller de berørte
forskningsinstitutioner. Baggrunden for
bestemmelsen, der er ny, er, at en
forskningsinstitution vil have en væsentlig interesse i
at blive orienteret om udfaldet af en sag om
videnskabelig uredelighed i forbindelse med forskning
udført på institutionen. Bestemmelsen skal endvidere
ses i lyset af, at en berørt forskningsinstitution ofte
efter lovforslagets §§ 10-11 vil være tættere involveret i
sagsbehandlingen i konkrete sager om videnskabelig
uredelighed.
Med nr. 3 foreslås det, at Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed kan orientere forskerens arbejdsgiver.
Bestemmelsen er i det væsentlige i overensstemmelse
med, hvad der i dag gælder for UVVU, idet det dog
ikke findes hensigtsmæssigt at opretholde kravet om,
at den videnskabeligt uredelige skal være ansat som
forsker. Det kan være af væsentlig betydning, at en
59 af 136
45
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0060.png
arbejdsgiver orienteres, uanset om den pågældende
(tilfældigvis) måtte være ansat i en decideret
forskerstilling eller ej. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med, at begrebet forsker efter
lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 7, foreslås at relatere sig til
vedkommendes forskningsmæssige erfaringer og ikke
nødvendigvis den pågældendes ansættelsesforhold.
Efter nr. 4 foreslås det, at Nævnet for
Videnskabelig Uredelighed kan orientere udgiveren af
det videnskabelige produkt, herunder eventuelt
henstille til denne, at det videnskabelige produkt
trækkes tilbage el.lign. Baggrunden for bestemmelsen,
der foreslås indsat efter inspiration fra
ekspertudvalget, er, at en udgiver ofte har stor
interesse i sagen og i dag ikke nødvendigvis modtager
oplysning om, at et videnskabeligt produkt
offentliggjort hos denne har været genstand for en
uredelighedssag. Udgiverne spiller i forhold til
tidligere også en større rolle i forhold til arbejdet med
videnskabelig uredelighed og tvivlsom
forskningspraksis. De bør derfor orienteres, således at
der kan foretages en vurdering af, om det
videnskabelige produkt bør trækkes tilbage,
korrigeres el.lign. Nævnet bør i den sammenhæng
kunne henstille til udgiveren, at disse skridt
(tilbagetrækning, korrigering el.lign.) bør
iværksættes. Herved forventes det også, at der skabes
yderligere incitament til, at en forsker følger nævnets
henstilling om tilbagetrækning efter nr. 1.
Efter nr. 5 foreslås det, at Nævnet for
Videnskabelig Uredelighed kan orientere den eller de
fonde el.lign., som helt eller delvis har finansieret den
udførte forskning. Bestemmelsen er en udvidelse af
gældende ret, hvorefter UVVU kan underrette en
tilskudsgiver, hvis der er tale om, at udvalgene har
konstateret, at der foreligger videnskabelig
uredelighed i en ansøgning om tilskud fra offentlige
forskningsbevillinger. Baggrunden for den foreslåede
bestemmelse er, at forskningsfinansierende fonde o.l.
60 af 136
46
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0061.png
har en væsentlig interesse i, om der i den forskning,
de finansierer, er begået videnskabelig uredelighed, så
fondene m.fl. kan træffe de nødvendige
foranstaltninger, eksempelvis tilbagekalde bevilling,
fastsætte karensperiode m.v. I den forbindelse
vurderes det hensigtsmæssigt, at nævnet får mulighed
for at orientere både offentlige og private fonde
el.lign., da forskningsprojekter kan indeholde
finansiering fra begge typer fonde samtidig.
For så vidt angår ekspertudvalgets og Uddannelses-
og Forskningsministeriets overvejelser bag
bestemmelsen henvises der til afsnittene 3.5.2.5 og
3.5.3.4 i de almindelige bemærkninger.
§ 17.
I tilfælde, hvor Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed vurderer, at en sag kan indeholde forhold
om tvivlsom forskningspraksis, som af nævnet
vurderes til ikke at være videnskabelig uredelighed,
kan nævnet oversende sådanne forhold til den
relevante forskningsinstitution til videre behandling.
Til § 17
I overensstemmelse med ekspertudvalgets tanker
foreslås det som noget nyt lovfastsat, at Nævnet for
Videnskabelig Uredelighed kan oversende forhold om
mulig tvivlsom forskningspraksis til den relevante
forskningsinstitution til videre behandling. Der
tænkes på tilfælde, hvor Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed har vurderet, at der i en sag ikke
foreligger videnskabelig uredelighed, men omvendt
vurderer, at sagen kan indeholde forhold om tvivlsom
forskningspraksis. Oversendelse efter forslaget kan
ske både i forbindelse med en formalitetsbehandling
(lovforslagets §§ 13 og 14) og en realitetsbehandling
(lovforslagets §§ 15 og 16). Bestemmelsen skal
accentuere vigtigheden af, at mulige forhold om
tvivlsom forskningspraksis, der afdækkes af nævnet,
videreformidles til forskningsinstitutionerne.
Som eksempler på forhold, som Nævnet for
Videnskabelig Uredelighed forventes at overveje at
oversende i medfør bestemmelsen, kan nævnes sager,
hvor nævnet konkluderer, at videnskabelig
uredelighed ikke har fundet sted, men hvor der kan
være problemer med datahåndtering, forfatterskaber
m.m. Nævnet kan endvidere tænkes at anvende
bestemmelsen i tilfælde, hvor nævnet vurderer, at en
Kommentar
Der er lagt op til, at Nævnet kan splitte sager op og
sende dele retur til forskningsinstitutionen til
behandling. DTU mener, at en sag skal vurderes
samlet i samme organ.
Hvad sker der med tidsfristerne ved opsplitning af
sager? Osv.
61 af 136
47
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0062.png
fabrikering, forfalskning eller plagiering ikke er
begået forsætligt eller groft uagtsomt eller falder
under bagatelgrænsen for videnskabelig uredelighed i
lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 1, samt i sager, der falder
uden for nævnets kompetenceområde, jf. lovforslagets
§ 4, eller som nævnet i øvrigt afviser efter
lovforslagets § 13.
Det er forventningen, at en oversendelse som
udgangspunkt vil ske i forbindelse med, at sagen
færdigbehandles ved Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed. Principielt er der imidlertid ikke noget
til hinder for, at oversendelsen sker på f.eks. et
tidligere stade af sagens behandling, og at der som
følge heraf sker en samtidig behandling ved både
nævnet og forskningsinstitutionen (nu i to sager). I
dette tilfælde vil oversendelsen være en følge af, at
nævnet træffer delafgørelse om, at de pågældende
forhold, der oversendes, enten ikke er videnskabelig
uredelighed, eller ikke, jf. lovforslagets § 13, vil blive
vurderet af nævnet.
Med udtrykket den relevante forskningsinstitution
menes den forskningsinstitution, der må anses for at
have den tætteste tilknytning til sagen. Som
hovedregel vil dette typisk være den
forskningsinstitution, som anmeldelsen om
videnskabelig uredelighed skal indgives til efter
lovforslagets § 10, stk. 1. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 19, stk. 1.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er at
understøtte det grundlæggende hensyn bag
lovforslaget om at skabe en sammenhængende og
hensigtsmæssig håndtering af både sager om
videnskabelig uredelighed og tilfælde af tvivlsom
forskningspraksis.
For så vidt angår ekspertudvalgets og Uddannelses-
og Forskningsministeriets overvejelser bag
bestemmelsen henvises der til henholdsvis afsnittene
3.5.2.5 og 3.5.3.4 i de almindelige bemærkninger.
62 af 136
48
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0063.png
§ 18.
Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds
afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Til § 18
UVVU's afgørelser kan i medfør af gældende ret
ikke indbringes for anden administrativ myndighed
(forvaltningsmyndighed).
Der henvises til afsnit 3.5.1.5 i de almindelige
bemærkninger.
Med den foreslåede bestemmelse fastholdes i
overensstemmelse med ekspertudvalgets anbefalinger
gældende ret for så vidt angår Nævnet for
Videnskabelig Uredelighed med den modifikation, at
loven alene indeholder en eksplicit bestemmelse om
afskæring af klageadgang i uredelighedssager.
Bestemmelsen er en delvis kodifikation af det
almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt,
hvorefter et nævns forvaltningsretlige afgørelser ikke
uden klar hjemmel kan påklages til anden
forvaltningsmyndighed. Det bemærkes hertil, at andre
afgørelser end afgørelser i uredelighedssager, som
nævnet måtte træffe, efter disse almindelige
forvaltningsretlige regler heller ikke vil kunne
påklages til anden administrativ myndighed.
Baggrunden for forslaget er, at nævnets formand efter
lovforslaget er landsdommer, og at nævnets øvrige
medlemmer er anerkendte forskere. Det forventes
således, at retlige og faglige hensyn er tilgodeset med
den foreslåede konstruktion.
For så vidt angår ekspertudvalgets og Uddannelses-
og Forskningsministeriets overvejelser bag
bestemmelsen samt Nævnet for Videnskabelig
Uredeligheds forvaltningsretlige status henvises der
til henholdsvis afsnittene 3.5.2.6, 3.5.3.5 og 3.5.3.2 i
de almindelige bemærkninger.
Ingen kommentar.
Kapitel 4
Tvivlsom forskningspraksis
63 af 136
49
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0064.png
§ 19.
Forskningsinstitutionerne behandler tilfælde
af tvivlsom forskningspraksis, jf. dog § 4.
Stk. 2. Opgaven efter stk. 1 kan løses af den enkelte
forskningsinstitution selv, i fællesskab af flere
forskningsinstitutioner eller under anvendelse af
ekstern ekspertise.
Til § 19
Der er ikke i dag lovfæstede regler om
forskningsinstitutionernes pligt til at behandle
tilfælde af tvivlsom forskningspraksis.
Der henvises til afsnit 3.6.1 i de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, er i
overensstemmelse med ekspertudvalgets
anbefalinger, hvorefter håndteringen af tvivlsom
forskningspraksis overlades til
forskningsinstitutionerne, der samtidig får pligt til at
behandle tilfælde af tvivlsom forskningspraksis, som
dette begreb er defineret i lovforslagets § 3, stk. 1, nr.
5. Efter bestemmelsen foreslås der således på
lovniveau fastsat en pligt for
forskningsinstitutionerne til at behandle sådanne
tilfælde. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 4. Hensigten med disse to
bestemmelser er at fastlægge, at alle sager om
videnskabelig uredelighed skal behandles af nævnet,
mens tilfælde af tvivlsom forskningspraksis skal
behandles af forskningsinstitutionerne.
Definitionen af tvivlsom forskningspraksis i
lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5, er formuleret bredt og
forventes udfyldt gennem bl.a. praksis på
forskningsinstitutionerne, jf. nærmere
bemærkningerne ovenfor til bestemmelsen. Det
forventes, at det nærmere indhold af pligten til at
behandle tilfælde af tvivlsom forskningspraksis følger
den dynamiske udvikling i forståelsen af begrebet.
Den danske kodeks for integritet i forskning
indeholder anbefalinger til institutionelle systemer til
håndtering af brud på ansvarlig forskningspraksis,
som flere danske forskningsinstitutioner har tilsluttet
sig og er ved at implementere. Det er ikke hensigten
med bestemmelsen, at samtlige tilfælde af tvivlsom
forskningspraksis nødvendigvis skal håndteres efter
den fulde procedure som skitseret i kodeksens
Kommentar
Jf. bemærkningerne til § 1 og de generelle
bemærkninger til lovens opbygning. Generelt bør
kapitel 4 flyttes op som kapitel 3 efter Definitioner.
Det er nyt med lovfæstede regler om
forskningsinstitutionernes pligt til at behandle tilfælde
af tvivlsom forskningspraksis. Det er dog DTU’s
opfattelse, at indførelsen af ’pligt’ ikke vil påvirke
forskningsinstitutionernes behandling af eventuelle
sager, da det er i forskningsinstitutionernes
egeninteresse at afklare disse sager, hvorfor disse
allerede behandles i dag.
DTU finder, at forskningsinstitutionerne fuldt ud kan
behandle sager om tvivlsom forskningspraksis – som
de allerede gør i dag – og videnskabelig uredelighed.
Det er positivt, at der er lagt op til, at
forskningsinstitutionerne selv kan organisere deres
behandling.
Vedr. forvaltning og rettigheder
Det er
ikke
klart, hvordan en indklaget forsker står
retsmæssigt.
64 af 136
50
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0065.png
anbefalinger, (hvorefter der lægges op til først at
foretage en indledende rådgivning angående
mistanker om potentielle brud efterfulgt af en egentlig
undersøgelse i dertil nedsatte udvalg el.lign. afsluttet
med ledelsens stillingtagen til eventuelle sanktioner).
Det forventes således med den nu foreslåede
bestemmelse, at det overlades til
forskningsinstitutionerne selv at tilrettelægge
konkrete procedurer for håndtering af tvivlsom
forskningspraksis. I den forbindelse kan det være
hensigtsmæssigt eksempelvis at etablere en model,
hvor mindre alvorlige tilfælde af tvivlsom
forskningspraksis kan håndteres ved mægling,
henstillinger, o.l., mens mere alvorlige tilfælde
udsættes for en egentlig udvalgsbehandling el.lign.
Det afgørende er, at forskningsinstitutionen lever op
til ansvaret med at håndtere tvivlsom
forskningspraksis på institutionen, primært af
forebyggende grunde.
Behandlingen af konkrete tilfælde af tvivlsom
forskningspraksis vil ikke i sig selv være
forvaltningsretlige afgørelsessager, dvs. de er ikke
uden videre omfattet af forvaltningsloven. De
konklusioner, som forskningsinstitutionerne kommer
frem til i de enkelte sager, vil efter omstændighederne
være uforbindende udtalelser, der ikke har egentlige
retsvirkninger, men alene gengiver
forskningsinstitutionens vurdering af den konkrete
sag. Behandlingen af tilfælde af tvivlsom
forskningspraksis vil dog (som i dag) kunne indgå
som et led i egentlige forvaltningsretlige
afgørelsessager, f.eks. ansættelsesretlige
disciplinærsager mod ansatte.
Tilfælde af tvivlsom forskningspraksis kan tænkes
at relatere sig til to eller flere forskningsinstitutioner.
Forskningsinstitutionerne må i sådanne tilfælde
nærmere aftale, hvilken af forskningsinstitutionerne
der mest naturligt håndterer forholdet.
Forskningsinstitutioner, som ikke har særlig
65 af 136
51
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0066.png
erfaring med at håndtere tvivlsom forskningspraksis,
og som kan have vanskeligt ved egenhændigt at løfte
opgaverne efter bestemmelsen, kan efter det
foreslåede stk. 2 vælge at løse opgaverne i fællesskab
med andre forskningsinstitutioner eller under
anvendelse af (anden) ekstern ekspertise.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at nedsætte
selvstændige juridiske personer, der kan varetage
opgaverne, og det vil fortsat være den enkelte
forskningsinstitution, hvor forholdet hører til, der i
sidste ende bærer ansvaret for forholdets behandling,
herunder har kompetencen i en evt. forvaltningsretlig
afgørelsessag. Bestemmelsen giver imidlertid
mulighed for, at forskningsinstitutionerne kan trække
på hinandens eller en (anden) ekstern parts
ekspertise. F.eks. vil professionshøjskolerne kunne gå
sammen om nedsættelsen af et fælles udvalg – som
organisatorisk placeres på én af
professionshøjskolerne – der får som opgave at udtale
sig til den berørte professionshøjskole, hvorunder det
konkrete forhold henhører. En anden mulighed vil
være, at en mindre forskningsinstitution indgår i et
samarbejde med et universitet, hvor universitetet kan
komme med udtalelser om tvivlsom forskningspraksis
på forskningsinstitutionens område. Retningslinjerne
efter lovforslagets § 20 vil skulle afspejle denne
proces.
Bestemmelsen berører ikke
forskningsinstitutionernes generelle pligt til i deres
almindelige virksomhed (undervisning, forskning
m.v.) at inddrage spørgsmål om tvivlsom
forskningspraksis.
For så vidt angår ekspertudvalgets og Uddannelses-
og Forskningsministeriets overvejelser bag
bestemmelsen henvises der til henholdsvis afsnittene
3.6.2 og 3.6.3 i de almindelige bemærkninger.
§ 20.
Den enkelte forskningsinstitution
offentliggør på institutionens hjemmeside
Til § 20
Efter bestemmelsen, der er i tråd med
Ingen
kommentar.
66 af 136
52
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0067.png
retningslinjer for behandling af tilfælde af tvivlsom
forskningspraksis.
ekspertudvalgets anbefalinger, foreslås det pålagt
forskningsinstitutionerne at udarbejde og
offentliggøre retningslinjer for deres behandling af
tilfælde af tvivlsom forskningspraksis. Herved sikres
det, at tilfælde af tvivlsom forskningspraksis, der kan
være komplicerede og kræver særlig faglig indsigt,
behandles gennemsigtigt og ensartet på tværs af
videnskabelige områder. Retningslinjerne forventes at
være i overensstemmelse med gældende ret, herunder
almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at fravige, men
alene supplere gældende ret. Hvis behandlingen af
konkrete tilfælde af tvivlsom forskningspraksis indgår
i en forvaltningsretlig afgørelsessag, forventes både
retningslinjerne og forvaltningslovens regler iagttaget
ved sagsbehandlingen. Hovedparten af
universiteterne har allerede i dag nedskrevne
retningslinjer for behandling af tilfælde af tvivlsom
forskningspraksis.
For så vidt angår ekspertudvalgets og Uddannelses-
og Forskningsministeriets overvejelser bag
bestemmelsen henvises der til henholdsvis afsnittene
3.6.2 og 3.6.3 i de almindelige bemærkninger.
Kapitel 5
Beretninger
§ 21.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed
udarbejder en årlig beretning om sin behandling af
sager om videnskabelig uredelighed.
Til § 21
Efter gældende ret offentliggør UVVU en årlig
beretning i ikke-personhenførbar form om udvalgenes
virksomhed.
Der henvises til afsnit 3.7.1 i de almindelige
bemærkninger.
På linje med retstilstanden i dag foreslås det, at
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed udarbejder en
årlig beretning om sin behandling af sager om
videnskabelig uredelighed. Det gældende krav om, at
behandlede sager gengives anonymt i årsberetningen,
videreføres ikke. Årsagen hertil ligger bl.a. i det
Kommentar
DTU finder at den nuværende praksis omkring
nævnets nuværende afrapportering er relevant og
god.
67 af 136
53
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0068.png
forhold, at sager om videnskabelig uredelighed ikke
generelt er undtaget fra aktindsigt efter f.eks.
offentlighedslovens regler. Årsberetningen forventes
at indeholde et resumé af de sager, som nævnet har
behandlet i årets løb, samt eventuelle andre relevante
emner, som nævnet måtte ønske at medtage i
beretningen.
For så vidt angår Uddannelses- og
Forskningsministeriets generelle overvejelser bag
bestemmelsen henvises der til afsnit 3.7.3 i de
almindelige bemærkninger.
§ 22.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed
udarbejder en årlig beretning om tilfælde af tvivlsom
forskningspraksis, som har været under behandling
ved forskningsinstitutionerne. Beretningen
udarbejdes på baggrund af en årlig afrapportering fra
forskningsinstitutionerne til nævnet.
Til § 22
Med baggrund i ekspertudvalgets anbefalinger
foreslås det med bestemmelsen, at Nævnet for
Videnskabelig Uredelighed udarbejder en årlig
beretning om de tilfælde af tvivlsom
forskningspraksis, som har været under behandling
ved forskningsinstitutionerne. Baggrunden herfor er,
at der herved etableres og fastholdes et centralt
overblik over og åbenhed om håndterede tilfælde af
tvivlsom forskningspraksis i Danmark, hvilket
bidrager til nyttig viden om integriteten i dansk
forskning.
Da tilfælde af tvivlsom forskningspraksis behandles
ved forskningsinstitutionerne, jf. lovforslagets kapitel
4, udarbejdes beretningen på baggrund af en årlig
afrapportering fra forskningsinstitutionerne til
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. For at sikre en
så ensartet og hensigtsmæssig afrapportering som
mulig er det forventningen, at nævnet efter en
nærmere dialog med forskningsinstitutionerne vil
udstede en vejledning om den nærmere praktiske
tilrettelæggelse af afrapporteringen.
For så vidt angår ekspertudvalgets og Uddannelses-
og Forskningsministeriets overvejelser bag
bestemmelsen henvises der til henholdsvis afsnittene
3.7.2 og 3.7.3 i de almindelige bemærkninger.
Kommentar
Som udgangspunkt finder DTU det uhensigtsmæssigt
at sager skal indrapporteres årligt. Dette bl.a. med
udgangspunkt i den uklare beskrivelse af, hvilke
sager der skal indrapporteres, Der er behov for en
præcisering af, hvornår en sag betragtes som en sag
iht. lovudkastet. DTU foreslår at en sag om tvivlsom
forskningspraksis kun indgår som en sag i
årsberetningen i de tilfælde, hvor der sanktioneres
mod de involverede forskere.
Ift. afrapportering er det problematisk, Nævnet, jf. §
12, kan tage sager op af egen drift, hvis de f.eks.
kommer til deres opmærksomhed via
afrapporteringen af sager af tvivlsom
forskningspraksis hos forskningsinstitutionerne. Dette
harmonerer ikke med, at de almindelige
bemærkninger (3.7.3), hvorefter der ikke er tale om
”overinstansbedømmelse”.
68 af 136
54
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0069.png
Kapitel 6
Sekretariatsbetjening, tilsyn, bemyndigelser m.v.
§ 23.
Sekretariatsbetjeningen af Nævnet for
Videnskabelig Uredelighed varetages af Uddannelses-
og Forskningsministeriet eller en statslig myndighed
under ministeriet.
Til § 23
UVVU sekretariatsbetjenes i dag af Uddannelses-
og Forskningsministeriet, der har delegeret denne
forpligtelse til Styrelsen for Forskning og Innovation.
Der henvises til afsnit 3.8.1 i de almindelige
bemærkninger.
Med bestemmelsen foreslås gældende ret
videreført, således at sekretariatsbetjeningen af
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed varetages af
Uddannelses- og Forskningsministeriet eller en
statslig myndighed under ministeriet.
For så vidt angår Uddannelses- og
Forskningsministeriets overvejelser bag
bestemmelsen henvises der til afsnit 3.8.3 i de
almindelige bemærkninger.
Til § 24
Efter gældende ret fører uddannelses- og
forskningsministeren tilsyn med UVVU som en del af
det almindelige sektortilsyn.
Der henvises til afsnit 3.8.1 i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslås med bestemmelsen eksplicit reguleret,
at uddannelses- og forskningsministeren fører tilsyn
med, at denne lov og regler fastsat i medfør heraf
overholdes. Der er tale om en lovfæstelse af det
almindelige sektortilsyn, idet håndtering af
videnskabelig uredelighed og tvivlsom
forskningspraksis hører under Uddannelses- og
Forskningsministeriets ressort. Ved tilsyn forstås, at
uddannelses- og forskningsministeren bl.a. skal påse,
at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed overholder
lovens bestemmelser i sit virke, samt at
forskningsinstitutionerne lever op til de pligter, de
pålægges med lovforslaget. Tilsynsforpligtelsen skal
Ingen kommentar.
§ 24.
Uddannelses- og forskningsministeren fører
tilsyn med, at denne lov og regler fastsat i medfør
heraf overholdes.
Ingen kommentar.
69 af 136
55
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0070.png
sikre, at opgaverne med at behandle henholdsvis
sager om videnskabelig uredelighed og tilfælde af
tvivlsom forskningspraksis foregår på forsvarlig og
lovlig vis i overensstemmelse med lovens
bestemmelser og bestemmelser udstedt i medfør
heraf.
§ 25.
Uddannelses- og forskningsministeren kan
fastsætte regler om formkrav til anmeldelser om
videnskabelig uredelighed, kommunikation på andre
sprog end dansk og om digital kommunikation,
herunder om anvendelse af bestemte it-systemer,
særlige digitale formater, digital signatur m.v.
Til § 25
Efter gældende ret kan uddannelses- og
forskningsministeren fastsætte nærmere regler for
UVVU's virke. UVVU-bekendtgørelsen indeholder
ikke regler om formkrav og kommunikation i
forbindelse med UVVU's behandling af sager om
videnskabelig uredelighed.
Der henvises til afsnit 3.8.1 i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslås med bestemmelsen, at uddannelses-
og forskningsministeren gives mulighed for ved
bekendtgørelse at fastsætte regler for formkrav til
anmeldelser om videnskabelig uredelighed,
kommunikation på andre sprog end dansk og om
digital kommunikation, herunder anvendelse af
bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital
signatur m.v.
Hjemmelen til at fastsætte regler for formkrav til
anmeldelser om videnskabelig uredelighed foreslås
indført for at kunne medvirke til at lette sagsgangen i
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed i forbindelse
med nævnets håndtering af konkrete anmeldelser.
Som eksempler på formkrav, der kan fastsætte efter
bestemmelsen, kan nævnes krav om anvendelse af
anmeldelsesskema, format for anmeldelser og
platform, herunder digital platform, til brug for
indgivelse af anmeldelser.
Under hensyn til navnlig lovforslagets § 7 om
anvendelse af ekstern ekspertbistand i sager om
videnskabelig uredelighed foreslås det, at ministeren
også kan fastsætte regler om kommunikation på andet
sprog end dansk. Der kan være behov for at indhente
Ingen kommentar.
70 af 136
56
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0071.png
udenlandsk bistand i en konkret sag, hvorfor det vil
være hensigtsmæssigt af hensyn til kommunikationen
med sådanne internationale eksperter, at der kan
stilles krav om, at materialet i sagen skal foreligge på
engelsk.
Nævnet kan endvidere have behov for at anvende
bestemte it-systemer og særlige digitale formater i
deres sagsbehandling og i kommunikation med
anmelder og andre, hvorfor en hjemmel til at
fastsætte regler herom foreslås indført.
§ 26.
Uddannelses- og forskningsministeren kan
bemyndige en statslig myndighed under ministeriet
eller andre statslige myndigheder efter forhandling
med vedkommende minister til at udøve de beføjelser,
der i denne lov er tillagt uddannelses- og
forskningsministeren.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan
fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser,
der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1,
herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de
beføjelser, som en anden statslig myndighed efter
forhandling med vedkommende minister bliver
bemyndiget til at udøve efter stk. 1.
Til § 26
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at
uddannelses- og forskningsministeren i
overensstemmelse med gældende ret gives hjemmel
til at bemyndige en statslig myndighed under
ministeriet eller andre statslige myndigheder efter
forhandling med vedkommende minister til at udøve
de beføjelser, der i denne lov er tillagt uddannelses-
og forskningsministeren.
Bestemmelsen går i første række ikke videre, end
hvad der allerede gælder efter almindelige
forvaltningsretlige grundsætninger, hvorefter en
minister på ulovbestemt grundlag kan delegere
kompetence til myndigheder, der ligger i det
administrative hierarki under ministeriet. I anden
række gives der med bestemmelsen imidlertid
uddannelses- og forskningsministeren mulighed for
også at kunne delegere kompetence til en myndighed,
der ligger i det administrative hierarki under en
anden minister. Herved sikres det, at uddannelses- og
forskningsministeren, hvis der f.eks. træffes
beslutning om flytning af en myndighed under
ministeriet, kan henlægge myndighedsopgaver efter
loven til en sådan myndighed, hvis dette findes
hensigtsmæssigt. Delegation til en myndighed inden
for et andet ministerområde vil alene kunne ske efter
forhandling med den pågældende minister.
Med bestemmelsen i stk. 1 gives uddannelses- og
Ingen kommentar.
71 af 136
57
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0072.png
forskningsministeren mulighed for at kunne
gennemføre en samlet regulering af spørgsmål om
delegation og klageadgang, jf. nedenfor, efter loven,
idet ministeren kan udstede en bekendtgørelse, der
samlet regulerer disse forhold.
Efter bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at der
gives uddannelses- og forskningsministeren hjemmel
til, at denne kan fastsætte regler om adgangen til at
påklage afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne
ikke skal kunne påklages. Bestemmelsen angår, jf.
henvisningen i bestemmelsen til stk. 1, alene
afgørelser, der træffes i henhold til en delegation af
ministerens beføjelser efter dette lovforslag.
Afgørelser, der træffes på andet grundlag, falder
udenfor. Bestemmelsen giver ministeren mulighed for
f.eks. at fastsætte regler om klagefrister, klagevej og
om prøvelsesbegrænsning i klageinstansen, men også
til helt at afskære klageadgangen.
Med bestemmelsen i stk. 3 får uddannelses- og
forskningsministeren hjemmel til at fastsætte
nærmere regler om udøvelsen af de beføjelser, som en
anden statslig myndighed efter forhandling med
vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve
efter stk. 1. Bestemmelsen omhandler de tilfælde,
hvor ministeren udnytter sin adgang til at delegere
beføjelser efter lovforslaget til statslige myndigheder
uden for Uddannelses- og Forskningsministeriets
ressort. De regler, som ministeren kan fastsætte i
medfør af bestemmelsen, kan eksempelvis vedrøre
sagsbehandlingsskridt og fastsættelse af frister.
Kapitel 7
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.
§ 27.
Loven træder i kraft den…
Stk. 2.
Stk. 3.
Til § 27
[...]
Ingen kommentar.
72 af 136
58
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0073.png
§ 28.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Til § 28
[...]
Ingen kommentar.
73 af 136
59
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0074.png
Høringssvar
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
AppServerName:
DocumentID:
DocumentIsArchived:
Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>
25. oktober 2016 14:57
Høringssvar
SV: Høring over udkast til forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
esdh-ufm-koncern
16/052232-13
-1
Kære Mathias
Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af d.d. vedrørende ovennævnte skal vi oplyse,
at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Maria Sonne Jensen
Administrativ koordinator, barselsvikar
Fra:
Høringssvar [mailto:[email protected]]
Sendt:
25. oktober 2016 13:26
Til:
Høringssvar
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Til adressaterne på vedhæftede høringsliste
I forlængelse af anbefalinger til ændringer i det danske uredelighedssystem fremsat i december 2015 af et
ekspertudvalg nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet sendes følgende lovforslag i høring:
•
Forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Foruden lovforslaget vedhæftes høringsbrev samt høringsliste.
Alle dokumenter er endvidere offentliggjort på Høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59977
Evt. bemærkninger til lovforslaget bedes sendt til Styrelsen for Forskning og Innovation på mailadressen
[email protected]
senest
den 23. november 2016 kl. 12.00.
Med venlig hilsen
Mathias Willumsen
Specialkonsulent
Juridisk kontor
Telefon: + 45 7231 8222
E-mail:
[email protected]
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Styrelsen for Forskning og Innovation
Bredgade 40
DK-1260 København K
Telefon: +45 3544 6200
Fax: +45 3544 6201
E-mail:
[email protected]
www.ufm.dk
74 af 136
1
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0075.png
Styrelsen for Forskning og Innovation
Bredgade 40
1260 København K
Att.: Juridisk kontor
22. november 2016
Høring over udkast til lovforslag om videnskabelig uredelighed m.v.
Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Dansk Erhverv har ingen kommentar til det pågældende lovforslag
Med venlig hilsen
Mette Fjord Sørensen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef
MFS
[email protected]
75 af 136
Side 1/1
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0076.png
21. november 2016
AHOF
DI-2016-11691
Uddannelses- og Forskningsministeriet Dansk Industri
Att. Mathias Willumsen
Bredgade 40
1260 København K
Styrelsen for Forskning og Innovation Confederation of Danish industry
Høring over lov om videnskabelig uredelighed mv.
DI takker for muligheden for at kommentere på udkast til lovforslag om lov om viden¬
skabelig uredelighed m.v.
DI støtter forenklingen af lovgrundlaget for arbejdet med videnskabelig uredelighed og
ordnet, at det er forkert at skelne mellem privat og offentlig forskning. Forskningens ob¬
jektivitet er vigtig, uanset om man modtager offentlig eller privat finansiering.
DI har følgende konkrete bemærkninger:
Vedr. §2
finder, at der er mange gode elementer i det fremsatte lovforslag. DI mener dog over¬
Med det nye lovgrundlag kan sager om uredelighed i private virksomheder ikke længere
behandles, heller ikke - som hidtil - hvis de involverede parter giver deres samtykke.
DI anerkender argumentet om, at offentlige ressourcer ikke skal anvendes til at behandle
sager om forskning, der alene er finansieret af private midler.
DI mener dog, at det er særdeles vigtigt, at integriteten og troværdigheden af dansk
forskning ikke kan beklikkes uanset finansieringskilden. Det er god videnskabelig prak¬
sis at oplyse om eventuelle interessekonflikter, uanset om forskningen er finansieret og
udført i offentligt regi som forskningsbaseret myndighedsbetjening eller i privat regi.
Med det nye lovgrundlag er der bet delig risiko for, at forskning, der er udført i privat
regi, ringeagtes ud fra en betragtning om, at det ikke er dækket af loven om videnskabe¬
lig uredelighed mv.
DI mener, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed fortsat skal have mulighed for at
behandle sager om uredelighed i relation til forskning udført i privat regi, såfremt de in¬
volverede parter giver deres samtykke og selv står for finansieringen af sagens omkost¬
ninger.
Konkret foreslår DI derfor, at lovforslagets §2 revideres, så den afspejler ovenstående.
H. C. Andersens Boulevard 18
1787 Københ vn V
Danmark
*SAGDI-2016-11691*
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
76 af 136
CVR: 16 07 75 93
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0077.png
Vedr. §5
DI støtter foren lingen af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Med forenklingen er
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. DI mener derfor, at udpegning af nævnets øvrige
medlemmer bør ske på baggrund af et åbent opslag og ikke - som der er lagt op til i lov¬
forslaget - alene efter høring af Danmarks Frie Forskningsråd. Det er relevant for en
det vigtigt, at der er åbenhed og transparens i forbindelse med sammensætningen af
bred kreds af samfundsaktører at have mulighed for at indstille medlemmer til Nævnet
for Videnskabelig Uredelighed. Indstillingen efter åbent opslag vil afspejle praksis fra til¬
svarende råd og nævn og understrege forskningens bredere samfundsorientering og -
relevans.
DI foreslår konkret, at §5, stk. 3, revideres, så der kommer til at stå: De øvrige med¬
lemmer skal være anerkendte forskere og udpeges af uddannelses- og forskningsmini¬
steren i deres personlige egenskab efter åbent opslag .
Vedr. §11, §19 og §20
DI finder det hensigtsmæssigt, at der i lovforslaget skelnes mellem egentlig videnskabe¬
lig uredelighed (fabrikering, forfalskning og plagiering) og tvivlsom forskningspraksis,
og at sidstnævnte foreslås behandlet på den enkelte forskningsinstitution. DI finder, at
det er et godt forslag, som vil bidrage til, at forskningsinstitutioner får et større ansvar
for selv at behandle sager og være proaktive i forhold til at undgå sager.
Det vil dog være uhensigtsmæssigt, hvis de enkelte institutioner udvikler forskellig prak¬
som forskningspraksis bør følge fælles nationale retningslinjer og standarder i forhold
til, hvad der forstås ved tvivlsom forskningspraksis, der følger det danske kodeks for in¬
tegritet i forskning. Ligesom der bør være en fælles national afklaring af standardproce¬
sis for behandling af sagerne vedrørende tvivlsom forskningspraksis. Sagerne om tvivl¬
dure for behandling af sagerne og sanktioner i tilfælde af, at det bliver fundet, at en for¬
sker har bedrevet tvivlsom forskningspraksis.
DI tilslutter sig argumentet om at undgå et uhensigtsmæssigt ressourcetræk i forbindel¬
se med indgivelse af sager, men mener, at det er uhensigtsmæssigt, såfremt institutio¬
nerne ikke er forpligtet til at konsultere Nævnet for Videnskabelig Uredelighed forud for,
at der træffes afgørelse om, hvorvidt der er tale om en sag om videnskabelig uredelighed
eller tvivlsom forsknings raksis. Af de almindelige bemærkninger 3-5-S-3 fremgår, at ...
den indledende screening af, i hvilken kategori af sagstyper en given sag hører til, kan
foretages i dialog med nævnet . DI mener, at dette bør revideres, så institutionerne for-
pligtes til at rådføre sig med nævnet. Derved vil nævnet også have bedre mulighed for at
følge udviklingen af sager om såvel videnskabelig uredelighed som tvivlsom forsknings¬
praksis.
DI tvivler på, at det er tilstrækkeligt, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, jf. §22,
udgiver en årlig rapport om tilfælde af videnskabeli uredelighed på baggrund af ind¬
meldinger fra institutionerne. Der kan samtidig være en risiko for, at institutionerne kun
i begrænset omfang ønsker at indrapportere tilfælde af tvivlsom videnskabelig praksis.
bejde fælles nationale retningslinjer og til at følge udviklingen af praksis på forsknings¬
institutionerne som del af det løbende tilsyn med institutionerne.
DI opfordrer uddannelses- og forskningsministeren til at sætte sig i spidsen for at udar¬
77 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0078.png
Endelig finder DI, at det er utilstrækkeligt, at det er op til institutionerne selv, hvorvidt
de vil involvere en ekstern part i bedømmelsen af tvivlsom forskningspraksis. §19 bør
derfor revideres, så det bliver et krav, at institutionerne inddrager brug af ekstern, neu¬
tral ekspertise i afgørelsen af disse sager. Det vil udfordre den enkelte forskers retssi ¬
kerhed, såfremt der ikke gøres brug af ekstern ekspertise, da institutionen ikke kan for¬
udsættes at være en neutral part i sagerne.
DI mener, at det med fordel kunne præciseres i loven, at alle forskningsinstitutioner skal
have et udvalg til god videnskabelig praksis, som følger ens nationale retningslinjer og
med krav om brug af ekstern, neutral ekspertise i afgørelsen af sager om videnskabelig
uredelighed og tvivlsom forskningspraksis.
Me lfenli hilsen
Cliaflotte Rønhof
Chefkonsulent
Underdirektør
78 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0079.png
Høringssvar angående forslag til lov om videnskabelig ure-
delighed m.v.
Danske Erhvervsakademier takker for muligheden for at kommentere Forslag til lov om
videnskabelig uredelighed m.v.
Vi skal meddele, at vi støtter forslaget, som det foreligger
Venlig hilsen
Niels Egelund
Formand for rektorkollegiet
25. november 2016
Danske
Erhvervsakademier
Danske
Erhvervsakademier
Landemærket 5
1119 København K
www.dkea.dk
Michael Rugaard
Sekretariatschef
Telefon: 23281548
E-post: [email protected]
Side 1 af 1
79 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0080.png
Styrelsen for Forskning og Innovation
Juridisk kontor
Bredgade 40
1260 København K
[email protected]
,
Vedrørende rapportens anbefalinger støtter DFFU op omkring det faktum, at man lægger sig op
internationale retningslinjer. DFFU mener dog at man i endnu højere grad bør tilstræbe at have ens
retningslinjer for videnskabelig uredelighed på tvær af landegrænser, så internationalt samarbejde
kan foregå så ensartet som muligt: De danske retningslinjer bør altså hverken være væsentligt
strengere eller mildere end de internationale.
DFFU finder det ligeledes godt at man har valgt at forholde sig til et bredere fokusfelt end det der
oprindeligt var skitseret i kommissoriet.
I sammenfatningens 1. anbefaling er listet en række definitioner af videnskabelig uredelighed op som
tager udgangspunkt i de amerikanske uredelighedsdefinitioner. Disse definitioner bør udvides med
mere detaljere beskrivelser.
I sin anbefaling af, at QRP lægges ved udøvende institution med pligt til årlig afrapportering til
UVVU, mangler udvalget at tage stilling til, hvem der skal kunne afgøre hvor en sag skal behandles
i de grænsetilfælde som rapporten selv nævner på. Hvornår går en sag fra at være QRP til at blive en
sag om uredelighed. Nogle klare definitioner og nogle klare beslutningsveje bør tages med i en
endelig udarbejdelse af UVVU’s retningslinjer, for at undgå at sager kører frem og tilbage mellem
institutionerne og UVVU.
Da der lægges op til, at forskningsinstitutionerne får et væsentligt sagsbehandlingsansvar
foreslår DFFU, at bibliotekerne inddrages i denne opgave. FFU-bibliotekerne varetager allerede en
række relaterede opgaver: Set fra bibliotekerne, og på vegne af forskerne, der må antages at have
interesse i mest muligt ens regelpraksis på tværs af institutionerne, kan det være problematisk, at
lovforslaget ikke formulerer rammerne for den ’lokale’ sagsbehandling på forskningsinstitutionerne.
'
$16.(
)
$*
 )
256.1,1*6

2*
8
''$11(/6(6%,%/,27(.(5
 6HNUHWDULDWHW +DQQH 'DKO FR 6WDWVELEOLRWHNHW
7DQJHQ   $DUKXV 1 7OI   (PDLO
GI#VWDWVELEOLRWHNHWGN
%DQN 'DQVNH %DQN NWRQU   6ZLIW%,& '$%$'... ± ,%$1 '.    
6( QU 
80 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0081.png
Alle institutioner bør som minimum have praksisudvalg og formentlig også ’Named persons’, hvilket
bør indarbejdes i loven. Samtidig betyder lovforslaget, at universiteterne må allokere flere både
juridiske og administrative ressourcer.
Det er nødvendigt og helt rigtigt, at der er adgang til at indhente ekspertbistand, både lokalt på
forskningsinstitutionerne og i UVVU, og at indkaldte eksperter kun kan være rådgivende (ikke indgå
i bedømmelsen). Det er dog problematisk, at kriterierne for at være ’ekspert’ ikke defineres.
DFFU finder det formålstjeneligt at rapporten har medtaget muligheden for at UVVU af egen drift
kan tager sager op.
Med venlig hilsen
Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker
Bertil Dorch
Formand
'
$16.(
)
$*
 )
256.1,1*6

2*
8
''$11(/6(6%,%/,27(.(5
 6HNUHWDULDWHW +DQQH 'DKO FR 6WDWVELEOLRWHNHW
7DQJHQ   $DUKXV 1 7OI   (PDLO
GI#VWDWVELEOLRWHNHWGN
%DQN 'DQVNH %DQN NWRQU   6ZLIW%,& '$%$'... ± ,%$1 '.    
6( QU 
81 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0082.png
J.NR.: 2015-0073/135911
Ref.:
[email protected]
+45 33 38 22 00
21. november 2016
Styrelsen for Forskning og Innovation
Bredgade 40
1260 København K
Att.: [email protected]
Høringssvar: Udkast til forslag til lov om videnskabelig uredelighed
m.v.
Danske Professionshøjskoler takker for invitationen som høringspart i høring over udkast til forslag til lov
om videnskabelig uredelighed m.v. Vi har følgende bemærkninger:
Overordnet bifalder Danske Professionshøjskoler, at lovforslaget skaber mere klarhed på området ved at
lægge op til et system, der både håndterer videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis –
herunder at forskningsinstitutionerne får en større rolle at spille i tilfælde af tvivlsom forskningspraksis,
mens tilfælde af videnskabelig uredelighed behandles af en central myndighed.
Endvidere er det positivt, at lovforslaget i stor udstrækning har fulgt de anbefalinger, som ekspertudvalg til
undersøgelse af mulige tilpasninger af rammerne for UVVU foreslog i den såkaldte Oddershede-rapport. I
forlængelse heraf er høringssvarets bemærkninger givet med udgangspunkt i de områder i lovforslaget, hvor
Uddannelses- og Forskningsministeriet foreslår ændringer og formuleringer, som adskiller sig fra
ekspertudvalgets formuleringer.
§2
Danske Professionshøjskoler anmoder om, at paragraffen tydeliggør, hvordan støtten, samt krav om hvor
forskningen skal være begået, afgrænses. Det virker uklart, hvordan loven forholder sig til sager vedrørende
videnskabelig uredelighed, hvor forskning er begået af en offentlig institution/virksomhed, men med privat
støtte eller omvendt – en privat institution/virksomhed, der begår forskning med støtte fra det offentlige.
Denne gråzone kræver en præcisering.
§3, 1
Vi bifalder den mindre justering af definitionen af videnskabelig uredelighed, idet justeringen om
formuleringen ’forskning’ fremfor ’forskningsmæssige resultater’ bidrager til at skabe større konsistens i
formuleringen af definitionen.
§3, 5
Danske Professionshøjskoler foreslår at, idet begrebet ’tvivlsom forskningspraksis’ introduceres i
lovforslaget, er det også relevant, at begrebet defineres i lovteksten. I forlængelse heraf at definition
korresponderer med den brede definition af brud på ansvarlig forskningspraksis, som er formuleret i den
danske kodeks for integritet i forskning.
§3, 6
Det fremstår uklart, hvad det vil sige at en ansøgning er skabt ved anvendelse af en videnskabelig metode.
Danske Professionshøjskoler foreslår, at ”ved
anvendelse af videnskabelige metoder”
udelades med henblik
på at opnå en klarere definition af ”videnskabeligt produkt”.
Ny Vestergade 17 st. tv.
1471 København K
[email protected]
uc-dk.dk
82 af 136
+45 3338 2200
SIDE 1 AF 2
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0083.png
J.NR.: 2015-0073/135911
§4
På linje med international praksis og med henblik på at sikre ensartethed tilslutter vi os lovforslagets
formulering om, at alle typer uredelighedssager behandles af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed – dvs.
såvel sager vedrørende fabrikering og forfalskning som sager vedrørende plagiering (forfatterskab).
§5
Vi finder det relevant, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed sammensættes med 8-10 faste, faglige
medlemmer, hvorved der sikres tilstrækkelig bred repræsentation af forskellige forskningsområder. Dermed
imødekommer lovforslaget Danske Professionshøjskolers noterede ønske i høringssvaret til Oddershede-
rapporten om, at der også er realistiske muligheder for faglige medlemmer, der repræsenterer en
professionsorienteret faglighed.
§10
Med henblik på at ansvarliggøre Professionshøjskolerne i sager vedrørende videnskabelig uredelighed
tilslutter vi os lovforslagets formulering om, at anmeldelser som hovedregel indgives til
forskningsinstitutionen – og ikke direkte til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (jf. stk. 2).
§16
I tråd med Danske Professionshøjskolers høringssvar til Oddershede-rapporten bifalder vi lovforslagets
skærpede formulering om sanktionsmuligheden, at udgiveren af et videnskabeligt produkt anmodes om at
trække produktet tilbage i tilfælde af videnskabelig uredelighed.
§19
Danske Professionshøjskoler finder det relevant at pointere muligheden for at købe ekstern juridisk bistand
til løsning af opgaven - i det omfang det ikke er muligt at få tilstrækkelig (gratis) rådgivning eller bistand fra
andre institutioner. Det kan fx være nødvendigt at hyre fx en advokatvirksomhed eller en forsker/et panel til
opgaven. Det bør således tydeliggøres, at der ofte kan forventes at være udgifter for institutionerne forbundet
hermed.
§22
Professionshøjskolerne anmoder om, at der udelukkende udarbejdes beretning til nævnet fra
professionshøjskolerne i det omfang, at der har været verserende sager i det indeværende år. Denne
anmodning stilles I lyset af lyset af at professionshøjskolernes forskningsaktivitet har et relativt begrænset
omfang i sammenligning med universiteterne. I forlængelse af de årlige besparelser på
professionshøjskolerne, er det helt centralt at professionshøjskolernes administrationsbyrde ikke bliver for
omfattende.
Med venlig hilsen
Harald Mikkelsen
Formand
Ny Vestergade 17 st. tv.
1471 København K
[email protected]
uc-dk.dk
83 af 136
+45 3338 2200
SIDE 2 AF 2
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0084.png
Styrelsen for Forskning og Innovation
[email protected]
23-11-2016
Sag nr. 16/2472
Dokumentnr. 66188/16
Trine Petersen
Tel. 3529 8226
Høring over udkast til lovforslag om videnskabelig uredelighed m.v.
E-mail: [email protected]
Styrelsen for Forskning og Innovation har i brev af 25. oktober 2016 anmo-
det om regionernes bemærkninger til udkast til lovforslag om videnskabelig
uredelighed m.v.
Danske Regioner betragter det positivt, at der lovgives om tvivlsom forsk-
ningspraksis og hensigtsmæssigt, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed
får mulighed for at tage sager op af egen drift. Derudover fremhæves det
positive i kravene til forskningsinstitutionerne i relation til håndtering af
tvivlsom forskningsaktivitet.
Med venlig hilsen
Mette Lindstrøm
Centerchef
Center for Sundhed og Sociale indsatser
84 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0085.png
85 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0086.png
86 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0087.png
Styrelsen for Forskning og Innovation
Bredgade 40-42
1260 København K
Sendt til:
CC:
[email protected]
[email protected]
18. november 2016
Vedrørende høring over udkast til lovforslag om videnskabelig uredelig-
hed m.v.
Ved e-mail af 25. oktober 2016 har Styrelsen for Forskning og Innovation
anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til
lovforslag.
Udkastets § 16 er sålydende:
”Nævnet for Videnskabelig Uredelighed afslutter realitetsbe-
handlede sager ved at træffe afgørelse om, at der foreligger eller
ikke foreligger videnskabelig uredelighed.
Stk. 2.
Som led i afgørelser efter stk. 1, hvor nævnet konstate-
rer, at der foreligger videnskabelig uredelighed, kan nævnet be-
slutte følgende:
1) Henstille til forskeren, at det videnskabelige produkt
trækkes tilbage.
2) Orientere den eller de berørte forskningsinstitutioner.
3) Orientere forskerens arbejdsgiver.
4) Orientere udgiveren af det videnskabelige produkt, her-
under eventuelt henstille til denne, at det videnskabelige
produkt trækkes tilbage el.lign.
5) Orientere eventuelle fonde el.lign., som helt eller delvis
har finansieret den udførte forskning.”
Bestemmelserne viderefører til dels § 31 i den gældende lov om forsknings-
rådgivning mv.
1
Datatilsynet går ud fra, at behandling af personoplysninger i medfør af udka-
stet skal ske under behørig iagttagelse af persondataloven
2
og sikkerhedsbe-
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
[email protected]
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2016-112-0615
Sagsbehandler
Mikkel Brandenborg
Stenalt
1
Lov om forskningsrådgivning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 6. september 2010,
med de ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 623 af 12. juni 2013 og § 1 i lov nr. 310 af 29.
marts 2014
2
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.
87 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0088.png
2
kendtgørelsen
3
. Forholdet til persondataloven ses imidlertid ikke omtalt i ud-
kastet.
Datatilsynet finder, at styrelsens forudsætninger og overvejelser i relation til
behandling af personoplysninger – særligt videregivelse af oplysninger efter
bestemmelserne i udkastets § 16 – bør medtages i lovforslagets bemærknin-
ger.
Datatilsynet kan herved særligt pege på grundbetingelserne i persondatalo-
vens § 5, stk. 2 og 3, om saglighed og proportionalitet samt behandlingsbetin-
gelserne i persondatalovens §§ 6-8.
Datatilsynet kan herudover pege på
-
-
grundbetingelserne i persondatalovens § 5 om god databehandlings-
skik, datakvalitet og sletning,
reglerne om de registreredes personers rettigheder i kapitel 8-10, her-
under
o
Den dataansvarliges oplysningspligt ved modtagel-
se/indsamling af oplysninger, jf. persondatalovens §§ 28 og 29.
o
Den registreredes ret til indsigt og øvrige rettigheder,
reglerne om datasikkerhed i §§ 41 og 42 – kravet om fornødne sikker-
hedsforanstaltninger, skriftlig databehandleraftale og kontrol med da-
tabehandleren,
reglerne om anmeldelse til og tilladelse/udtalelse fra Datatilsynet i ka-
pitel 12 og 13 samt reglerne om tilladelse fra Datatilsynet i bl.a. § 10,
stk. 3, og § 27, stk. 4.
-
-
Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Mikkel Brandenborg Stenalt
3
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse
nr. 201 af 22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,
som behandles for den offentlige forvaltning
88 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0089.png
Høringssvar
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Hülya Yarar <[email protected]>
23. november 2016 08:36
Høringssvar
SV: Høring over udkast til forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Kære Mathias Willumsen
De Videnskabsetiske Komitéer i Region Syddanmark har ikke nogen bemærkninger til det fremsendte lovforslag om
videnskabelig uredelighed.
Venlig hilsen
Hülya Yarar
Chefkonsulent
Kvalitet og Forskning, De Videnskabsetiske Komitéer for Region Syddanmark
E-mail:
[email protected]
Direkte:20598930
Mobil: 20598930
Højrek lik her for at hente billeder. For at besk y tte dine personlige oply sninger har Outlook forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet.
logo
Regionshuset
Damhaven 12, 7100 Vejle
Hovednummer:76631000
www.rsyd.dk
Fra:
Høringssvar [mailto:[email protected]]
Sendt:
25. oktober 2016 13:26
Til:
Høringssvar
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Til adressaterne på vedhæftede høringsliste
I forlængelse af anbefalinger til ændringer i det danske uredelighedssystem fremsat i december 2015 af et
ekspertudvalg nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet sendes følgende lovforslag i høring:
•
Forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Foruden lovforslaget vedhæftes høringsbrev samt høringsliste.
Alle dokumenter er endvidere offentliggjort på Høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59977
Evt. bemærkninger til lovforslaget bedes sendt til Styrelsen for Forskning og Innovation på mailadressen
[email protected]
senest
den 23. november 2016 kl. 12.00.
89 af 136
1
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0090.png
Med venlig hilsen
Mathias Willumsen
Specialkonsulent
Juridisk kontor
Telefon: + 45 7231 8222
E-mail:
[email protected]
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Styrelsen for Forskning og Innovation
Bredgade 40
DK-1260 København K
Telefon: +45 3544 6200
Fax: +45 3544 6201
E-mail:
[email protected]
www.ufm.dk
90 af 136
2
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0091.png
7. kontor - Juridisk kontor
Bredgade 40
1260 København K
E-mail: [email protected]
Att. Charlotte Elverdam
Høringssvar fra Det Frie Forskningsråd til udkast til forslag til
lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Det Frie Forskningsråd takker for muligheden for at kommentere: Udkast til for-
slag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.”.
Lovforslaget bygger på anbefalingerne til ændringer i det danske uredelighedssy-
stem, som blev fremsat i december 2015 af et ekspertudvalg nedsat af Uddannelses-
og Forskningsministeriet. Der er nogle få afvigelser fra rapporten, men de væsent-
ligste anbefalinger fra rapporten, eksempelvis definitioner, er tilgodeset.
Høringen har i Det Frie Forskningsråd været behandlet i de fem faglige forsknings-
råd og i bestyrelsen.
Rådet finder overordnet set, at det er positivt og værdifuldt, at der er udarbejdet en
solid rapport på området. Rådet kan overordnet set støtte de i rapporten anbefale-
de punkter. Rådet finder at lovforslaget grundlæggende er fornuftigt, idet det byg-
ger på en tydelig skelnen mellem videnskabelig uredelighed og tvivlsom forsk-
ningspraksis, samt at der tages højde for de forskellige videnskabelige områders
praksisser.
Rådet har følgende bemærkninger til udkastet:
Definitionen på en forsker
I udkastets § 3, stk. 7, defineres en forsker som ”En person, der har en ph.d.-grad
eller har tilsvarende kvalifikationer”. Det er efter rådets opfattelse for snæver en
definition, fordi den eksempelvis ikke omfatter kandidat- og ph.d.-studerende, eller
andre deltagere i forskningen og den efterfølgende formidling. Dette skaber uklar-
hed om, hvordan evt. ansvar placeres i en uredelighedssag, der involverer denne
type deltagere. Definitionen kan efter rådets opfattelse med fordel ændres, således
at den dækker den fulde akademiske deltagerkreds, der er med til at producere det
videnskabelige produkt, jf. udkastets definition af et videnskabeligt produkt.
Vandtætte skotter mellem forskningsfinansierende organer og UVVU
Det Frie Forskningsråd mener, at der bør være vandtætte skotter imellem de of-
fentlige forskningsfinansierende organer og UVVU. Det bør således indføres i lov-
forslaget, at det ikke skal være muligt at have sæde i et offentligt forskningsfinan-
sierende organ og i UVVU på en og samme tid.
14. november 2016
Det Frie Forskningsråd
1. kontor - Forskningsfaglig rådgiv-
ning og forvaltning
Bredgade 40
1260 København K
Tel.
3544 6200
Fax
3544 6201
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1991 8440
Sagsbehandler
Johanne Thorup Dalgaard
Tel.
72 31 84 03
Mail
[email protected]
Ref.-nr.
16/053876-08
Side
1/2
91 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0092.png
Manglende klagemuligheder
Rådet finder, at det er uhensigtsmæssigt, at der med den foreslåede nye model ikke
vil være en klagemulighed for forskere, der får deres sag afgjort i UVVU, og at der
ikke er indtænkt en anvendelig model for klagehåndtering i lovforslaget. Antallet af
klagesager kan muligvis imødegås ved at lave en mere pluralistisk sammensætning
af uredelighedsudvalget.
Erstatning af ”udvalg” med ”nævn”
Rådet finder det uklart, hvilken betydning der skal lægges i, at ordet ”udvalg” er-
stattes med ”nævn” i lovforslaget.
Med venlig hilsen
Det Frie Forskningsråd
Peter Munk Christiansen
Professor og bestyrelsesformand
Det Frie Forskningsråd
Side
2/2
92 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0093.png
Dato
10. november 2016
Høringssvar fra KORA til Lovforslag om videnskabelige uredelighed
KORA ser meget positivt på lovudkastet og ikke mindst opdelingen og præciseringen
af videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis.
Vi finder den foreslåede præcisering og afgrænsning af videnskabelig uredelighed
nyttig. Vi savner dog, at der i bemærkningerne til loven eller efterfølgende vejlednin-
ger bliver en nærmere præcisering af betydningen af fabrikering af data. Vi mener
det et nødvendigt at undgå misforståelser, hvor anerkendte metoder til data-impu-
tation opfattes som fabrikation af data. Metoder til data-imputation erstatter mang-
lende observationer for enkelt-variable (missing item value) med en konkret værdi
ved hjælp af anerkendte metoder Data-imputation er hyppigt anvendt og bygger
transparente metoder, som er generelt anerkendt i den samfundsvidenskabelige lit-
teratur.
Vi mener §20 er en vigtigt markering, som vil være med til at øge åbenheden omkring
håndteringen af sager om tvivlsom forskningspraksis. Dette tiltag er meget positivt.
Tilsvarende er vi helt enig i §21.
Vi mener derimod, at det bliver unødigt administrativt krævende, at alle institutioner
forpligtes til at lave en årlig beretning om alle sager om tvivlsom forskningspraksis,
som foreslået i §22. Denne bestemmelse kan potentielt hæmme, at små sager tages
op til diskussion på forskningsinstitutioner, da krav om offentliggørelse af alle sager
alt andet lige vil kræve grundige og detaljerede redegørelser for sagens forløb, rede-
gørelse for sagens indhold og vurdering. Dette kunne i værste tilfælde have som
konsekvens, at sager ikke bliver taget op af hensyn til den administrative byrde for
de enkelte forskere og forskningsinstitutionen. Vi vil derfor opfordre til, at denne
paragraf genovervejes, da det administrative omfang kan blive ganske omfattende.
Vores forslag er, at der alene indberettes sager, hvor forskningsinstitutionerne kon-
kluderer, at der har været tale om tvivlsom forskningspraksis.
Med venlig hilsen
Mickael Bech
Direktør
93 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0094.png
Høringssvar
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
AppServerName:
DocumentID:
DocumentIsArchived:
Finanssektorens arbejdsgiverforening <[email protected]>
27. oktober 2016 09:49
Høringssvar
Høring over udkast til forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
esdh-ufm-koncern
16/052232-14
-1
FA takker for høringen til udkast til forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v..
FA har ingen bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Jette Hartø
Direktionssekretær
[email protected]
Telefon: +45 3391 4700
Direkte: +45 3338 1621
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Amaliegade 7
1256 København K
Besøg os på
www.fanet.dk
og abonnér på
vores nyhedsmail
94 af 136
1
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0095.png
Høringssvar
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Bodil Rasmussen <[email protected]>
2. november 2016 17:19
Høringssvar
Høring over udkast til lov om videnskabelig uredelighed
FTF har modtaget høring over udkast til forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Vi har ikke bemærkninger til udkastet.
Venlig hilsen
Bodil Rasmussen
Konsulent
Tlf: +45 33 36 88 69
- Mobil: +45 26 85 88 69 - E-mail:
[email protected]
FTF - Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte
Niels Hemmingsens Gade 12 - 1153 København K.
Tlf: +45 33 36 88 00 - CVR: 62557419 - E-mail:
[email protected]
-
www.ftf.dk
–––
Denne mail er blevet scannet af
http://www.comendo.com
og indeholder ikke virus!
95 af 136
1
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0096.png
Til:
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Styrelsen for Forskning og Innovation
Sendt pr. e-mail:
[email protected]
Notat
16. november 2016
IDAs høringssvar vedr. udkast til lovforslag om videnskabelig uredelighed m.v.
IDA ønsker, at dansk forskning har en høj international kvalitet. Det har positive effekter for de forskere som
udfører den pågældende forskning, modtagerne samt for de forskningsbaserede uddannelser. For at sikre
en forskning af høj international kvalitet, så er loven om videnskabelig uredelighed afgørende. Både for sam-
fundet, forskningsinstitutionerne og den enkelte forskningsansat.
IDA har over 3000 forskningsansatte medlemmer – primært på universiteterne. Det er centralt, at forskerne
rundt om på forskningsinstitutionerne oplever gennemskulelighed om den konkrete lovgivning og fortolknin-
gen i praksis samt at den enkelte forsker ikke stilles væsentlig forskellig afhængig af sit arbejdssted. Dette er
en problematik, som umiddelbart kan virke bekymrende i det fremsendte lovforslag af d. 25. oktober 2016,
da de enkelte forskningsinstitutioner tiltænkes en større og mere selvstændig rolle. For at den enkelte for-
sker ikke stilles forskelligt bør der udarbejdes klare retningslinjer for forskningsinstitutionernes rolle i § 11.
Det gælder klare retningslinjer i forhold til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed samt i forhold til den invol-
veret forsker.
Udover ovenstående vil IDA gerne bakke op omkring de betragtninger og anbefalinger, som Udvalget til Be-
skyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) har indsendt.
Med venlig hilsen
Sara Grex
Formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget.
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
DK-1780 København V
+45 33 18 48 48
[email protected]
ida.dk
96 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0097.png
Styrelsen for Forskning og Innovation
Bredgade 40
1260 København K
Danmark
Att.:
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888DIREKTE
9132 5761
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 16/03032-2
HØRING OVER UDKAST TIL LOVFORSLAG OM
VIDENSKABELIG UREDELIGHED M.V.
Styrelsen for Forskning og Innovation har ved e-mail af 25. oktober
2016 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til lovforslag om videnskabelig uredelighed
m.v.
Institut for Menneskerettigheder har ingen bemærkninger til udkastet.
Der henvises til ministeriets sagsnr.: 16/049263-01.
15. NOVEMBER 2016
Med venlig hilsen
Marya Akhtar
SPECIALKONSULENT
97 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0098.png
Høringssvar
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Elizabeth Hjorth <[email protected]>
7. november 2016 12:11
Høringssvar
Jørgen H. Olsen; Jes Søgaard
Høring over udkast til forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Kræftens Bekæmpelse takker for mulighed for at deltage i høring om forslag til lov om videnskabelig uredelighed
m.v.
Vi hilser moderniseringsinitiativerne velkommen, og finder det især positivt, at der nu introduceres en fleksibilitet,
som muliggør, at en sag kan gå fra det lokale niveau (vores komite) til den centrale og vice versa, afhængig af sagens
alvor.
Med venlig hilsen
Elizabeth Hjorth
Kontorchef
Kræftens Bekæmpelse
Politik & Jura
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf. 3525 7252
Mob. 60912370
[email protected]
Fra:
Høringssvar [mailto:[email protected]]
Sendt:
25. oktober 2016 13:26
Til:
Høringssvar <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Til adressaterne på vedhæftede høringsliste
I forlængelse af anbefalinger til ændringer i det danske uredelighedssystem fremsat i december 2015 af et
ekspertudvalg nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet sendes følgende lovforslag i høring:
•
Forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Foruden lovforslaget vedhæftes høringsbrev samt høringsliste.
Alle dokumenter er endvidere offentliggjort på Høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59977
Evt. bemærkninger til lovforslaget bedes sendt til Styrelsen for Forskning og Innovation på mailadressen
[email protected]
senest
den 23. november 2016 kl. 12.00.
1
98 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0099.png
Med venlig hilsen
Mathias Willumsen
Specialkonsulent
Juridisk kontor
Telefon: + 45 7231 8222
E-mail:
[email protected]
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Styrelsen for Forskning og Innovation
Bredgade 40
DK-1260 København K
Telefon: +45 3544 6200
Fax: +45 3544 6201
E-mail:
[email protected]
www.ufm.dk
99 af 136
2
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0100.png
Høringssvar
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Sussie Ørum Refnov
21. november 2016 12:56
Høringssvar
SV: Høring over udkast til forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Kulturministeriets Rektorer (KUR) takker for udkast til lovforslag om videnskabelig uredelighed m.v. Udkastet har
været sendt i høring hos Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner. KUR har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Sussie Refnov
(KUR-sekretariatet)
Fuldmægtig | 41 39 38 95
|[email protected]
|
www.kum.dk
Fra:
Høringssvar
Sendt:
25. oktober 2016 13:26
Til:
Høringssvar
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Til adressaterne på vedhæftede høringsliste
I forlængelse af anbefalinger til ændringer i det danske uredelighedssystem fremsat i december 2015 af et
ekspertudvalg nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet sendes følgende lovforslag i høring:
•
Forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Foruden lovforslaget vedhæftes høringsbrev samt høringsliste.
Alle dokumenter er endvidere offentliggjort på Høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59977
Evt. bemærkninger til lovforslaget bedes sendt til Styrelsen for Forskning og Innovation på mailadressen
[email protected]
senest
den 23. november 2016 kl. 12.00.
Med venlig hilsen
Mathias Willumsen
Specialkonsulent
Juridisk kontor
Telefon: + 45 7231 8222
E-mail:
[email protected]
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Styrelsen for Forskning og Innovation
Bredgade 40
DK-1260 København K
Telefon: +45 3544 6200
Fax: +45 3544 6201
E-mail:
[email protected]
www.ufm.dk
100 af 136
1
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0101.png
101 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0102.png
102 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0103.png
103 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0104.png
104 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0105.png
105 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0106.png
106 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0107.png
107 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0108.png
Høringssvar
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
application <[email protected]>
23. november 2016 11:00
Høringssvar
Ang. høring over udkast til forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Opfølgning
Afmærket
Lundbeckfonden er orienteret om høring over udkast til lovforslag om videnskabelig uredelighed m.v. med
høringsfrist 23. november 2016 og har følgende bemærkninger.
Lundbeckfonden finder det positivt at fokus på området styrkes og tydeliggøres gennem en lov, der understøtter
den danske indsats på området for forskningsintegritet. I den forbindelse vurderes det gavnligt at definere
videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis samt at tydeliggøre kompetence og opgavefordeling i
forhold til håndtering af samme.
Fonden ser desuden kravet om offentliggørelse af retningslinjer for behandling af tilfælde af tvivlsom
forskningspraksis på de enkelte institutionernes hjemmesider som et tiltrængt og vigtigt initiativ, der forhåbentlig
understøttes af en kommunikativ indsats, så alle forskere og forskerstuderende bliver informeret om dette.
Endelig finder Lundbeckfonden det væsentligt med en årlig rapportering om videnskabelig uredelighed om tvivlsom
forskningspraksis, da dette sikrer transparens og åbenhed omkring arbejdet med at sikre forskningsintegritet, og
dermed forhåbentlig bidrager til sikring af kvaliteten i dansk forskning.
Med venlig hilsen
Anne-Marie Engel
Director of Grants
Lundbeckfonden
Scherfigsvej 7
│
DK-2100 Copenhagen Ø
Direct: +45 3912 8017
│
www.lundbeckfonden.com
│
108 af 136
1
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0109.png
Profession og Jura
23. november 2016
Høringssvar
Høring over udkast til lovforslag om videnskabelig uredelighed m.v.
Jr. 2016 – 7441
JBH
Domus Medica
Høringssvar: Godt med nye og klarere rammer, men klagemulighe-
derne er stadig ikke tilstrækkelige
Lægeforeningen mener, at der findes en række uhensigtsmæssigheder i de
nuværende danske rammer for håndtering af videnskabelig uredelighed og
tvivlsom videnskabelig praksis. Derfor er det positivt, at der nu fremsættes
forslag, som sikrer klarere skillelinjer og parallelitet med international prak-
sis.
Definitionen af videnskabelig uredelighed
Lægeforeningen finder det positivt, at lovforslaget lægger op til en indsnæv-
ring af definitionen af videnskabelig uredelighed. Klar fokusering på fabrika-
tion, forfalskning og plagiering er i overensstemmelse med den internatio-
nale konsensus, hvilket er meget hensigtsmæssigt givet det omfattende in-
ternationale forskningssamarbejde, ikke mindst på det sundhedsvidenskabe-
lige område.
Herudover må man forvente, at den indsnævrede definition af videnskabelig
uredelighed vil fjerne nogle af de gråzoner, der skabes af den nuværende
inddragelse af ”andre alvorlige brud på god videnskabelig praksis”.
Lægeforeningen finder det positivt, at tilregnelseskravet fastholdes i den
danske definition af videnskabelig uredelighed. En afgørelse om videnskabe-
lig uredelighed er en særdeles alvorlig sag for den pågældende forsker, og
derfor er det positivt, at en sådan afgørelse forudsætter en bebrejdelsesvær-
dig adfærd fra forskeren og ikke kun et problematisk forskningsprodukt.
Forfatterskaber
Af bemærkningernes side 26 fremgår det, at den indsnævrede definition af
videnskabelig uredelighed betyder, at spørgsmål om forfatterskabstvister
fremover skal håndteres som sager om brud på god videnskabelig praksis
snarere end som sager om uredelighed. Lægeforeningen antager, at ”forfat-
terskabstvister” dækker over alle sager, hvor et forfatterskabs retmæssig-
hed er i tvivl.
Denne ændring er, efter Lægeforeningens opfattelse, hensigtsmæssig, fordi
den bringer Danmark på linje med den internationale konsensus. Lægefor-
eningen skal dog bemærke, at selvom uretmæssigt forfatterskab ikke læn-
gere vil være at betegne som videnskabelig uredelighed, så bør dette ikke
lede til, at emnet opfattes som mindre vigtigt end hidtil.
Retmæssig angivelse af forfatterskaber er et helt centralt element for at
sikre gennemsigtighed om oprindelse af det videnskabelige produkt. Derud-
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Tlf.: 3544 8500
Tlf.: 35448130 (direkte)
E-post: [email protected]
E-post: [email protected]
www.laeger.dk
109 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0110.png
over er retmæssigt forfatterskab vigtigt for vurderingen af eventuelle inte-
ressekonflikter i en forskningspublikation, ligesom det er et centralt element
i evalueringen af mængden og kvaliteten af forskningsproduktionen.
Brud på god videnskabelig praksis
Lægeforeningen finder det positivt, at lovforslaget lægger op til en fortsæt-
telse af princippet om, at sager om brud på god videnskabelig praksis be-
handles af de forskningsinstitutioner, som har den største tilknytning til de
pågældende forskningsaktiviteter.
Lægeforeningen bemærker dog lovforslagets og bemærkningernes gentagne
formuleringer om, at det er
den enkelte
forskningsinstitution, der skal hånd-
tere disse sager. Dette kunne lede til, at der dannes uens standarder for,
hvad der tæller som brud på god videnskabelig praksis inden for et bestemt
fagområde, eksempelvis sundhedsvidenskab. En sådan uensartet praksis
ville være uhensigtsmæssig, og Lægeforeningen vil derfor opfordre til, at der
enten i lovforslaget eller i bemærkningerne indsættes en formulering om, at
forskningsinstitutionerne skal sikre en vis ensartethed i deres afgørelser.
Som minimum bør dette understøttes via dialog mellem de institutionelle
fora, som tager sig af sager om brud på god videnskabelig praksis.
Manglende klagemulighed
Det er Lægeforeningens opfattelse, at der altid skal ydes en tilstrækkelig
retssikkerhed, herunder i forhold til at kunne klage over en afgørelse i første
instans. Derfor mener Lægeforeningen, at det er problematisk, at følgende
fremgår af lovforslagets §18: ”Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds afgø-
relser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.” Dette bety-
der, at forskere, som af nævnet dømmes for uredelighed, må gennemgå en
opslidende og ofte meget omkostningsfuld proces i retssystemet, hvis de vil
have prøvet Nævnets afgørelse.
En sådan proces er ikke en realistisk mulighed for alle, der føler sig urimeligt
behandlet af Nævnet. For at sikre forskernes retssikkerhed er der derfor
brug for at indtænke en reel ankemulighed for forskeren i systemet.
Lægeforeningen finder i øvrigt, at det bør præciseres, at det er formanden
for Nævnet, der træffer afgørelse i retlige spørgsmål. Det vil være i overens-
stemmelse med de gældende regler og sikre en entydig placering af det ret-
lige ansvar hos en landsdommer.
Med venlig hilsen
Andreas Rudkjøbing
Formand for Lægeforeningen
110 af 136
Side 2/2
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0111.png
Lægemiddel
Industri
Foreningen
Lersø Parkallé 101
2100 København Ø
Telefon 39 27 60 60
Mail [email protected]
Styrelsen for Forskning og Innovation
23. november 2016
Høring over udkast til lovforslag om videnskabelig uredelighed m.v.
Lægemiddelindustriforeningen, Lif, takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast
til lovforslag om videnskabelig uredelighed m.v.
Lif har følgende kommentarer:
Jævnfør gældende ret kan Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed behandle sager om vi-
denskabelige produkter udarbejdet i privat regi, hvis den private virksomhed ønsker at være omfattet
af udvalgenes kompetence og ønsker at medvirke til sagens oplysning. Lif har støttet dette, hvilket
fremgår af Fælleserklæring om kliniske lægemiddelforsøg og non-interventionsforsøg mellem Læge-
middelindustriforeningen, Lægevidenskabelige Selskaber og Lægeforeningen (december 2014).
Det fremgår af udkast til lovforslaget, at loven i fremtiden kun vil finde anvendelse på sager, der vedrø-
rer forskning udført med hel eller delvis dansk offentlig støtte. Lif finder, at denne begrænsning er
uhensigtsmæssig og vil derfor opfordre til, at de gældende regler, der muliggør inddragelse af forsk-
ning udarbejdet i privat regi, videreføres.
Med venlig hilsen
Allan Skårup Kristensen
111 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0112.png
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
T:
+45 72 26 93 70
M:
[email protected]
W:
www.nvk.dk
21. november 2016
Høring over udkast til lovforslag om videnskabelig uredelighed
m.v.
Den Nationale Videnskabsetiske Komité (NVK) takker for muligheden for at afgive
bemærkninger til udkastet til Lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Det fremgår, at lovændringerne primært tager sigte på materielle ændringer,
nogle organisatoriske ændringer samt ændringer om muligheden for at tage sager
op af egen drift og pligter til rapportering.
NVK har ikke kommentarer til den organisatoriske del udover at det må antages at
være hensigtsmæssigt, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan tage sager
op af egen drift. NVK har set på om der er ændringer i den materielle del, som
påvirker snitfladerne til komitésystemet.
I Danmark har området for det videnskabsetiske komitésystem hidtil været adskilt
over for videnskabelig uredelighed. I andre lande er der mere sammenfald mellem
de to myndighedsområder.
Komitésystemet skal sikre, at forskningsprojekter udføres videnskabeligt
forsvarligt. Dette indebærer, at en videnskabsetisk komité
forud
for iværksættelse
af et forskningsprojekt skal vurdere om protokol, deltagerinformation og
samtykkeerklæring mv. indebærer, at forsøgspersoners rettigheder, sikkerhed og
velfærd er tilgodeset samtidig med, at den videnskabelige standard er høj. Sikring
af den videnskabelige standard indebærer, at der skal være en forventning om, at
projektet generer ny viden eller undersøger eksisterende viden samt, at
projektets konklusioner er berettigede.
Den vurdering, som Nævnet vedrørende Videnskabelig Uredelighed skal foretage,
vedrører mere proceduren, dvs. om der de facto har fundet forfalskning eller
plagiering sted i forskning, jf. forslagets § 3.
Det fremgår af forslaget, at en forsker defineres som en person, der har en ph.d.-
grad eller tilsvarende kvalifikationer.
Sagsnr.
1609854
Dok.nr.
221398
Sagsbeh. MVI.DKETIK
Side
1 / 3
112 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
Ifølge lov nr. 593 af 14. juni 2011 defineres en forsøgsansvarlig ( en forsker ) som:
En person, der udøver et erhverv, der er anerkendt til udførelse af forskning, f.eks.
via en ansættelse som forsker eller ph.d.-studerende eller på anden vis ved
beskæftigelse med konkret forskningsarbejde, og som er ansvarlig for den
praktiske gennemførelse af forsøget på et bestemt forsøgssted.
Det er uhensigtmæssigt, at en ph.d.studerende ikke kan bliver betragtet som
uredelig, da det ikke er utænkeligt, at en ph.d-studerende kan lave et plagiat o.l.
Det fremgår af lovforslagets § 10, at der er tale om anmeldelser af videnskabelig
udredelighed af produkter, hvorfor der er tale om
efterfølgende
vurderinger,
ligesom det fremgår af den nye lov om videnskabelig uredelighed § 3, stk. 2, nr. 2
og 3, at videnskabelig uredelighed ikke omfatter videnskabelige teoriers
holdbarhed og selve kvaliteten af forskningen. Der er derfor opretholdt den
gældende snitflade mellem de to systemer i forhold til Nævnet vedrørende
videnskabelig uredelighed og komitésystemets opgaver.
Det bliver dog nu lovreguleret, at forskningsinstitutionerne kan modtage
anmeldelser om ”tvivlsom forskningspraksis”. Begrebet ”tvivlsom
forskningspraksis” er et bredere begreb og kan involvere spørgsmålet om den
videnskabelige standard.
Også her må det dog antages, at vurderingen af ansvarlig forskningspraksis mere
vil gå på de aktuelle handlinger, som forskeren har foretaget og i mindre grad på
selve det design og metode, som komiteen har taget stilling til. Lovforslaget
lægger op til, at forskningsinstitutionerne behandler anmeldelserne ud fra
principperne i Danish Code of Conduct, der er en adfærdskodeks for integritet i
dansk forskning, som skal sikre troværdighed, integritet og dermed kvalitet i
forskningen gennem principper og standarder for god videnskabelig praksis.
Kodekset lægger op til, at forskningen skal udøves i en kultur, der respekterer
ærlighed, gennemsigtighed og ansvarlighed.
Dette drejer sig blandt andet om håndtering af data, hvor kodekset også forholder
sig til sporbarhed og opbevaring af data, som er et område, som også
administreres af de videnskabsetiske komitéer og Datatilsynet.
Det må dog antages, at forskningsinstitutionerne ved modtagelse af en
anmeldelse, som udgangspunkt vil lægge de vurderinger til grund, som komiteen
har forholdt sig til forud for iværksættelsen af forskningen omkring design,
tilstedeværelse af styrkeberegninger eller fravær heraf, kontrolgrupper, placebo
osv., men også de regelsæt, som gælder på Datatilsynets område omkring
behandling af personhenførbare data.
Det skal afslutningsvis bemærkes, at Den Nationale Videnskabsetiske Komité er
repræsenteret i EUREC, hvor UVVU er repræsenteret fra dansk side i forhold til
det samarbejde, der sker med ENRIO-netværket om Code of Conduct.
Side
2 / 3
113 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0114.png
Med venlig hilsen
for
Johannes Gaub
Formand
Maj Vigh
Side
3 / 3
114 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0115.png
RKU
Rektorkollegiet
for de Kunstneriske og
Kulturelle Uddannelser
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Att. specialkonsulent Ander Rømer Kania
e:
[email protected];
2016-11-23
J.nr.:10/sags nr.
RKU/afsender
[email protected]
Høringssvar: 1. Forslag til lov om Danmarks Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie
Forskningsfond. 2. Lovforslag om Vid. Uredelighed
Ad 1. Lovforslag om Danmarks Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.
Midler til tematisk forskningsområder
Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (RKU) lægger vægt på:
•
•
•
At der især afsættes midler til fri forskning, baseret på de enkelte forskeres individuelle ansøgnin-
ger, men også
at der afsættes midler til tematisk forskning. RKU forudsætter her, at tematisk forskning bliver de-
fineret så bredt, at den også kan omfatte forskning i arkitektur, design eller konservering. Samt
at midler til tematisk forskning under Det Frie Forskningsråd bliver tilført som ekstra bevillinger, så-
ledes at tematisk forskning ikke bliver prioriteret på bekostning af Det Frie Forskningsråds nuvæ-
rende grundbevilling.
Mulighed for fastsættelse af karensperiode
RKU-institutionerne lægger vægt på at vores forskere sender ansøgninger af høj kvalitet. RKU har for-
ståelse for de intentioner, der ligger bag forslaget om at fastsætte en karensperiode. RKU anbefaler
dog, at parterne arbejder med flere løsninger, der kan hæve kvaliteten af ansøgninger, herunder:
•
•
Klare opslag med klare tildelingskriterier.
En karensordning for sjældne tilfælde af ansøgninger, der åbenbart ikke lever op til helt nødvendige
minimumskrav til ansøgninger.
RKU-institutionerne arbejder som en selvfølge med kvalitetssikring af ansøgninger. Som et led heri bru-
ger RKU-institutionerne tilbagemeldingerne fra DFF med afslag fremadrettet.
RKU ønsker at blive inddraget i den nærmere udformning af kriterierne for karens samt konsekvenserne
af karens, herunder i de tilfælde hvor den pågældende ansøger deltager som partner med en anden for-
sker i en ansøgning.
Faglige forskningsråd
RKU anbefaler at fastholde betegnelsen ”Fagligt forskningsråd”, som udtrykker forskningsrådenes opga-
ver med at vurdere indkomne ansøgninger. RKU kan på ingen måde tilslutte sig at betegne forsknings-
råd som ”Stående udvalg”.
Kompetencer til at udpege medlemmer til udvalg
RKU ser – som udgangspunkt – positivt på hensigten om at øge autonomien for bestyrelsen for Det Frie
Forskningsråd/Danmarks Frie Forskningsfond. RKU vil derfor ikke gå imod forslaget om at overføre ret-
ten til at udpege formænd og medlemmer til de underliggende udvalg fra ministeren til fondens besty-
relse.
RKU har dog sin bekymring for, om denne ændring kan føre til, at bestemte, store forskningsområder
kommer til at dominere sammensætningen af udvalg. RKU ønsker således fortsat, at små forsknings-
områder, som vores, har reelle muligheder for at blive repræsenteret.
RKU anbefaler derfor at processen for at udpege formænd i de enkelte underudvalg inddrager medlem-
merne i de pågældende udvalg. Dette kan evt. ske ved at videreføre den nuværende praksis, hvor det
enkelte råd selv vælger sin formand.
RKU Philip de Langes Allé 104 DK-1435 København K
.
e: [email protected]
.
Tlf. +45 4170 1781
.
.
115 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
Side 2 af
2
Ad 2. Lovforslag om Videnskabelig Uredelighed
RKU har ikke bemærkninger til forslag om ny hovedlov om videnskabelig uredelighed.
Mange hilsner
Torben Holm
Sekretariatschef
116 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0117.png
Høringssvar
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Eva Dahl <[email protected]>
18. november 2016 12:50
Høringssvar
Mathias Willumsen
Rigsrevisionens høringssvar vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
<15198>
Kære Mathias
Vi har gennemgået ”Forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.” med særlig fokus på bestemmelser
vedrørende regnskabs- og/eller revisionsforhold.
Vi kan konstatere, at forslaget ikke omhandler regnskabs- og/eller revisionsforhold. Rigsrevisionen har derfor ingen
bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Eva Dahl
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir. +45 33 92 83 50
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Fra:
Høringssvar [mailto:[email protected]]
Sendt:
25. oktober 2016 13:26
Til:
Høringssvar <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Til adressaterne på vedhæftede høringsliste
I forlængelse af anbefalinger til ændringer i det danske uredelighedssystem fremsat i december 2015 af et
ekspertudvalg nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet sendes følgende lovforslag i høring:
•
Forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Foruden lovforslaget vedhæftes høringsbrev samt høringsliste.
Alle dokumenter er endvidere offentliggjort på Høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59977
Evt. bemærkninger til lovforslaget bedes sendt til Styrelsen for Forskning og Innovation på mailadressen
[email protected]
senest
den 23. november 2016 kl. 12.00.
117 af 136
1
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0118.png
Med venlig hilsen
Mathias Willumsen
Specialkonsulent
Juridisk kontor
Telefon: + 45 7231 8222
E-mail:
[email protected]
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Styrelsen for Forskning og Innovation
Bredgade 40
DK-1260 København K
Telefon: +45 3544 6200
Fax: +45 3544 6201
E-mail:
[email protected]
www.ufm.dk
118 af 136
2
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
Fra: Benjamin Philip Bæk [mailto:[email protected]]
Sendt: 15. november 2016 12:32
Til: Danske Universiteters mailbox
Emne: Sv: Høring over udkast til forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v. (frist: 17. november 2016)
(RUC 442507)
Til Danske Universiteter
RUC takker for muligheden for at kommentere udkast til forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Udkastet har været vendt med Roskilde Universitets Praksisudvalg. Vi har følgende kommentarer til
udkastet:
§ 2: Loven bør skabe en kultur mhp. hvad der er god videnskabelig praksis, uanset hvem, der finansierer
denne forskning – offentligt såvel som privat. Formuleringen kunne imidlertid, når man (jf.
bemærkningerne under 3.3.3.) ikke ønsker at inddrage forskning finansieret udenfor hel eller delvis
offentlig støtte, suppleres med en bemærkning om, at loven gælder forskning udført med hel eller delvis
dansk offentlig støtte eller er udført med hel eller delvis i Danmark offentligt ansatte forskere.
§ 3, stk. 7: Der findes stadig forskere på de danske universiteter, som ikke har en ph.d.-grad. Loven må
naturligvis også gælde disse forskere. Desuden bør ph.d.-studerendes forskning naturligvis også være
inkluderet i lovens dækningsområde (i bemærkningerne under 3.4.3.3. omtales ”nær afslutningen af et
ph.d.-forløb” – men hvad dækker det?).
§ 8: Almindelig stemmeflerhed og beslutningsdygtighed ved 50 % fremmøde (inkl. formand) i Nævnet er
betænkeligt lavt, set i lyset af de konsekvenser en beslutning kan få for forskeres fremtid.
Mvh. Benjamin.
Benjamin Philip Bæk
Studentermedhjælp/Studerende
Roskilde Universitet
Administrationen/Politik og administration/Kommunikation/Kommuni
Universitetsvej 1
DK-4000 Roskilde
Telefon: +4546743196
ruc.dk
facebook.com/ruc.dk
twitter.com/roskildeuni
instagram.com/roskildeuniversitet
119 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0120.png
Sektorforskningens Direktørkollegium
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Styrelsen for Forskning og Innovation
Bredgade 40
DK-1260 København K
København, 18. november 2016
Sektorforskningens Direktørkollegium’s (SEDIRK) svar på høring over forslag til lov
om videnskabelig uredelighed m.v.
SEDIRK vurderer, at lovforslaget styrker indsatsen for redelighed på en række punkter i
forlængelse af Oddershederapporten, hvilket hilses velkomment.
Det skal fremhæves, at SEDIRK
•
•
•
er enig i, at definitionen på uredelighed at ”forskningsmæssige resultater” ændres
til ”forskning”
kan tilslutte sig de reviderede definitioner af FFP
er enig i, at FFP under ét behandles af nævnet for videnskabelig uredelighed, såle-
des at videnskabelig uredelighed indbefatter både fabrikering, forfalskning og pla-
giering
er enig i skelnen mellem ”videnskabelig uredelighed” og ”tvivlsom forskningsprak-
sis”
•
SEDIRK har følgende bemærkninger:
•
•
•
Side 1, oa: Begrebet ”forskningskvalitet” bør tydeliggøres (defineres) for at undgå
overlap med forfalskning eller fabrikering
Side 10, 2. l fn: det er uklart hvad der menes med ”kvalificerede (og grove) tilfæl-
de”?
Side 12 (3.4.3.4): ”f.eks. plagiering af ganske ubetydelige passager fra et videnska-
beligt produkt, uden videre vil blive henført som videnskabeligt uredeligt.” Kom-
mentar: Plagiering fra andre kilder kan kvantificeres (og grænser indsættes), men
det væsentlige er uanset omfanget, at den plagierede kilde tilgodeses (citeres).
Med venlig hilsen
Direktør Inger Schaumburg
Formand for SEDIRK
120 af
1
136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0121.png
Mathias Willumsen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Lydia Lindskov Beck
2. november 2016 10:27
Mathias Willumsen
Martin Bo Brander
Høring over udkast til forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Kære Mathias.
Statens Administration har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Lydia Lindskov Beck
_________________________
Lydia Lindskov Beck
Direktionssekretariatet
T 2280 9983
E
[email protected]
www.statens-adm.dk
Fra:
Høringssvar
Sendt:
25. oktober 2016 13:26
Til:
Høringssvar
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Til adressaterne på vedhæftede høringsliste
I forlængelse af anbefalinger til ændringer i det danske uredelighedssystem fremsat i december 2015 af et
ekspertudvalg nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet sendes følgende lovforslag i høring:
•
Forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Foruden lovforslaget vedhæftes høringsbrev samt høringsliste.
Alle dokumenter er endvidere offentliggjort på Høringsportalen:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/59977
Evt. bemærkninger til lovforslaget bedes sendt til Styrelsen for Forskning og Innovation på mailadressen
[email protected]
senest
den 23. november 2016 kl. 12.00.
Med venlig hilsen
121 af 136
1
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0122.png
Mathias Willumsen
Specialkonsulent
Juridisk kontor
Telefon: + 45 7231 8222
E-mail:
[email protected]
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Styrelsen for Forskning og Innovation
Bredgade 40
DK-1260 København K
Telefon: +45 3544 6200
Fax: +45 3544 6201
E-mail:
[email protected]
www.ufm.dk
122 af 136
2
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0123.png
Til Styrelsen for Forskning og Innovation
Mail til
[email protected]
Den 22. november 2017
Jr. 16/09429
Høringssvar fra Statens Serum Institut (SSI) over udkast til lovforslag om
videnskabelig uredelighed
SSI hilser generelt lovforslaget velkomment, herunder især at der med nyt fokus på
tvivlsom forskningspraksis opnås et godt incitament til at forbedre dansk forskning,
herunder forskningens internationale renommé, og den innovation der bygger på dansk
forskning.
SSI finder det dog uheldigt, at der i lovforslagets paragraf 3, stk.7, foreslås en definition
af, hvad der forstås ved begrebet ”forsker” med det formål nærmere at begrænse,
hvem der potentielt kan blive genstand for en UVVU-afgørelse.
I forskningsverdenen betegnes en person som forsker, hvis vedkommende optræder
som forfatter/medforfatter til et videnskabeligt produkt. Vedkommende har dermed - på
linje med de øvrige forfattere – et medansvar for produktets indhold. Lovforslagets
definition af en forsker, begrundet med uddannelsesniveau eller lignende, sætter
dermed en stærk begrænsning på den almindelige opfattelse af, hvad der forstås ved
en forsker. Som eksempel kan nævnes, at måske op mod halvdelen af alle danske
videnskabelige publikationer har Ph.D-studerende som medforfattere. SSI finder derfor,
at det vil derfor skade dansk forsknings renommé, og give betydelige problemer for
danske forskeres adgang til de førende tidsskrifter, hvis man i Danmark fraviger
forskningsverdenens ovennævnte anvendelse af begrebet forsker, og indfører en
indirekte undtagelse for en forfatters ansvar, Ligeledes vil det give problemer med den
måde, hvor vi i Danmark, på samme måde som i andre lande, rekrutterer og uddanner
nye forskere.
SSI foreslår derfor, at definitionen af en forsker erstattes med en definition, der er i
overensstemmelse med forskningsverdenens gængse opfattelse af, at en
forfatter/medforfatter til et videnskabeligt produkt altid har ansvar/medansvar for
produktets indhold, og derfor potentielt kan blive genstand for en UVVU-afgørelse.
123 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0124.png
Danske Universiteter
[email protected]
J.nr. 16/49128/184
Høring
Høring over udkast til forslag til lov om videnskabelig
uredelighed m.v.
SDU har følgende bemærkninger til høringen over udkast til forslag til lov om
videnskabelig uredelighed m.v.:
SDU finder det hensigtsmæssigt, at grundlaget for udarbejdelsen af en ny lov om
videnskabelig uredelighed er Oddershede-rapporten, hvis 12 anbefalinger SDU i det
store og hele støttede.
Det er hensigtsmæssigt, at man lægger sig op af internationale retningslinjer, men
man bør dog i endnu højere grad tilstræbe ens retningslinjer for videnskabelig
uredelighed på tværs af landegrænser med henblik på at internationalt samarbejde
kan foregå så ensartet som muligt.
”Research misconduct” introduceres som terminologisk erstatning for betegnelsen
”research dishonesty” som også anbefalet i Oddershede-rapporten. SDU støtter dette.
Lovforslagets anvendelsesområde i § 2 er forskning udført med hel eller delvis dansk
offentlig støtte. SDU anbefaler, at området udvides til også at omfatte f.eks. forskning
udført udelukkende med EU-støtte eller med NIH-finansiering, men på et dansk
universitet.
Definitionen nævnt i § 3 er meget bred og rummer nogle uklarheder.
I § 3, nr. 1 - 3 er listet en række definitioner af videnskabelig uredelighed op, som
tager udgangspunkt i de amerikanske uredelighedsdefinitioner. Disse definitioner
bør udvides med mere detaljerede beskrivelser.
I § 3, nr. 4 om plagiering bør det fremgå, at selvplagiering ikke er omfattet af
bestemmelsen. Hvis selvplagiering derimod er omfattet, bør bemærkningerne
nærmere definere præcist, hvornår der er tale herom, herunder omfang m.v.
I § 5 er nævnets sammensætning anført. SDU finder det tvivlsomt, om sammen-
sætningen af UVVU kan dække alle fagområder, så muligheden i § 7 om tilkaldelse
af ad hoc eksperter burde nok være mere reglen end undtagelsen.
16. november 2016
Sags.nr. 16/49271
JS/kfm
124 af 136
Syddansk Universitet
Rektorsekretariatet
Campusvej 55
5230 Odense M
T 65 50 10 00
www.sdu.dk
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0125.png
I § 16 er sanktionerne ved overtrædelse af reglerne oplistet. Det burde overvejes at
medtage en karenstid, som man f.eks. kender det fra USA, så en sanktion også kunne
være er forbud mod at søge offentlige midler i f.eks. tre år.
Lovforslaget lægger op til, at QRPs behandles ved institutionerne med pligt til årlig
afrapportering til UVVU.
SDU savner i den forbindelse en nærmere stillingtagen til, hvem der skal kunne afgøre,
hvor en sag skal behandles i de grænsetilfælde som nævnt i bemærkningernes side 15
øverst under 3.5.2.2.
SDU vil anbefale, at der ved udarbejdelsen af retningslinjerne for UVVUs virke tages
stilling hertil.
SDU finder det formålstjeneligt, at udkastet har medtaget muligheden for, at UVVU af
egen drift kan tage sager op.
Jørgen Schou
Sekretariatschef
125 af 136
Side 2
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0126.png
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
7. kontor - Juridisk kontor
Bredgade 40
1260
København K
Att.Mathias Willumsen
Høringssvar fra UVVU
23. november 2016
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Sekretariatet for UVVU
Styrelsen for Forskning og Innovation har ved brev af
25.
oktober
2016
sendt for­
slag til lov om videnskabelig uredelighed m.v. i høring.
Indledningsvis bemærkes, at Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed
(UWU) støtter den model, der lægges op til i lovforslaget, hvorefter tilfælde af vi­
denskabelig uredelighed behandles centralt med inddragelse af den relevante
forskningsinstitution, mens tilfælde af tvivlsom forskningspraksis behandles de­
centralt på forskningsinstitutionerne. UWU kan ligeledes støtte, at der skabes en
mere tydelig definition af videnskabelig uredelighed, og at også en række andre
relevante begreber fastlægges i loven. UWU finder endvidere, at den foreslåede
ordning, hvorefter der årligt skal foretages rapportering om tilfælde af tvivlsom
forskningspraksis vil kunne udgøre et væsentligt bidrag til at styrke troværdighe­
den og integriteten i dansk forskning,
UWU har i øvrigt følgende bemærkninger til lovforslaget:
Uredelighedsbegrebet
Det følger af
lovforslagets§ 3, stk.1, nr.1,
at det nugældende tilregnelseskrav om
forsæt eller grov uagtsomhed foreslås bibeholdt i definitionen af uredelighedsbe­
grebet.
Som bekendt har Østre Landsret i dom af
18.
februar
2015
fastslået, at den subjek­
tive tilregnelse i den sag, der var til prøvelse, skulle have en særlig kvalificeret form.
Lovforslaget, herunder det som er anført i de almindelige bemærkninger, afsnit
3.4.3.1., efterlader imidlertid efter UWU' s opfattelse en vis usikkerhed med hen­
syn til, hvorvidt der fremadrettet skal anvendes et bredere tilregnelseskrav end
fastslået af Østre Landsret.
For at undgå at der fremadrettet hersker usikkerhed omkring ansvarsnormen, fin­
der UWU, at der kan være anledning til at overveje, at det i bemærkningerne præ­
ciseres, hvorvidt området for videnskabelig uredelighed er afgrænset til den bevid­
ste - eller ved en hertil grænsende groft uagtsom- fabrikering, forfalskning og pla­
giering, og at det kræver et sikkert grundlag for at fastslå fortsæt eller grov uagt­
somhed, eller om området for videnskabelig uredelighed herudover også omfatter
Bredgade 40
1260 København K
Tel.
3544 6200
3544 6201
Fax
[email protected]
Mai I
www.ufm.dk
Web
CVR-nr.
1991 8440
Ref.-nr.
16/054063-17
Side
1/4
126 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0127.png
127 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0128.png
128 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0129.png
129 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0130.png
Danske Universiteter
Rektorsekretariatet
Frederik Bajers Vej 5
Postboks 159
9100 Aalborg
Sagsbehandler:
Signe Hernvig
Telefon: 9940 3206
E-mail: [email protected]
Dato: 17-11-2016
Sagsnr.: 2016-530-00013
Svar fra Aalborg Universitet (AAU) på høring over udkast til lov om videnskabelig uredelighed
m.v.
AAU har ved e-mail af den 25. oktober 2016 modtaget høring over udkast til lov om videnskabelig uredelighed
m.v. fra Styrelsen for Forskning og Innovation, og er ved e-mail af den 26. oktober 2016 blevet anmodet om at
sende svar via Danske Universiteter for samlet svar fra sektoren.
Til § 3, stk. 1, nr. 2, speciel del, lovforslagets s. 26: Fabrikering defineres med termen
konstruktion af data.
AAU
ønsker at bemærke, at begrebet
konstruktion af data
også anvendes som metodologisk term inden for
humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningstraditioner, hvorfor
konstruktion af data
ikke nødvendigvis
kan sidestilles med fabrikering. AAU skal derfor foreslå, at termen uddybes ved, at det tilføjes, at der skal være
tale om en uoplyst
konstruktion af data.
Til § 2, speciel del, lovforslagets s. 9 og 24-25 og § 3, stk. 1, nr. 8, speciel del, lovforslagets s. 27-28: Med
afgrænsningen i § 2 og 3, stk. 8, hvormed loven kun skal gælde
forskning udført med hel eller delvis dansk,
offentlig støtte
og kun skal omfatte
en offentlig dansk institution, der udøver forskning,
og herved udgrænser
forskning udført i privat regi, gør man efter AAU’s mening definitionerne for snævre i forhold til, hvordan
forskning bedrives. I det omfang den privat finansierede forskning publiceres, kan den på lige fod med offentlig
støttet forskning danne grundlag for efterfølgende offentlige investeringer og vil i samme grad som offentlig
støttet forskning kunne skade dansk forsknings renommé. AAU anerkender, at det kan være en både vanskelig
og omfattende opgave også at lade loven omfatte forskning udført i privat regi, men er ikke enig i styrelsens
betragtning om, at
det (ikke) vurderes rimeligt at anvende offentlige ressourcer på at udrede forhold af privat
karakter.
Til § 3, stk. 1, nr. 4, speciel del, lovforslagets s. 26 og § 3 stk. 2, nr. 1, speciel del, lovforslagets s. 28:
Definitionen på plagiering i § 3, stk. 1, nr. 4 omfatter alle tilfælde af plagiering og gør derved også selvplagiering
til videnskabeligt uredeligt. Undtaget herfra er, jf. § 3, stk. 2, nr. 1, plagiering, som kun har haft ringe betydning
ved planlægningen, gennemførelsen eller rapporteringen af forskningen. Jf. bemærkningerne til § 3, stk. 2, nr.
1
forventes tilfælde af ringe betydning eksempelvis at omfatte plagiering af ubetydelige passager i metodeafsnit
o.l. …, som ikke har indvirkning på den udførte forskning.
AAU finder, at det kunne være hensigtsmæssigt med
en mere tydelig stillingtagen i lovforarbejderne til, hvordan tilfælde af selvplagiering skal håndteres. Skal de
som hovedregel betragtes som omfattet af uredelighedsbegrebet og altså § 3, stk. 1, nr. 4, eller vil de i
overvejende grad falde ind under undtagelsen i § 3, stk. 2, nr. 1 og dermed skulle betragtes som tilfælde af
tvivlsom forskningspraksis? Et forslag kunne være, at man i § 3, stk. 1, nr. 4 tilføjer, at der er tale om
tilegnelse
af andres ideer, processer …,
og dermed tydeligt udsondrer selvplagiering fra det videnskabeligt uredelige.
I tilknytning til ovenstående forudser AAU, at sondringen generelt mellem de tilfælde, der vil falde ind under § 3,
stk. 1, nr. 2-4 (alvorlige), og de som falder udenfor (bagatelgrænsen), jf. § 3, stk. 2, nr. 1, i praksis fortsat vil
være ganske vanskelig at foretage.
1
130 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0131.png
Til § 3, stk. 1, nr. 7, speciel del, lovforslagets s. 27: Videnskabelige produkter, som frembringes af en ph.d.-
studerende, vil reelt kun være omfattet, hvis de har en seniorforsker med en ph.d.-grad som medforfatter, eller
hvis produktet (en artikel) indgår i pågældendes ph.d.-afhandling. AAU finder, at det kan være problematisk, at
artikler publiceret af en ph.d.-studerende alene tidligt i ph.d.-forløbet iflg. bemærkningerne ikke kan indklages
for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Man kunne med fordel indskrive i bemærkningerne, at produkter
fremstillet med det klare formål at skulle indgå i en senere ph.d.-afhandling af en person indskrevet i et ph.d.-
forløb skal kunne behandles af nævnet.
Endvidere fremgår det af bemærkningerne 2. nederste afsnit s. 27, at
personer med en almindelig
videregående uddannelse, der har bedrevet forskning ved alene eller sammen med andre at udgive et antal
videnskabelige artikler e.l. (kan) være omfattet af begrebet.
AAU opfatter det således, at dette betyder, at fx
videnskabelige assistenter, lektorer uden ph.d.-grad eller andre videnskabelige medarbejdere uden ph.d.-grad
først vil være omfattet, når de har udgivet mere end én artikel. AAU finder det uheldigt, at man derved
eksempelvis ved et tilfælde af konstatering af groft plagiat i en enkeltstående første artikel ikke har mulighed for
at indklage pågældende, og at pågældende dermed ikke kan blive kendt videnskabeligt uredelig. Det forslås
derfor, at man ændrer formuleringen i lovbemærkningerne, så det fremgår, at
personer med en almindelig
videregående uddannelse, der har bedrevet forskning ved alene eller sammen med andre at udgive en eller
flere videnskabelige artikler e.l., kan være omfattet af begrebet.
Det kunne være ønskeligt, at man dermed også med loven sender et klart signal om, at ikke bare de, der har
erhvervet ph.d.-graden, men alle videnskabelige medarbejdere, skal leve op til samme regelsæt, herunder den
danske kodeks for integritet i forskning.
Til § 11, speciel del, lovforslagets s. 33: Hvis oplysningerne efter § 11, stk. 1 ikke fremgår af anmeldelsen,
forventes forskningsinstitutionen at afvise sagen. Hvis forskningsinstitutionen således forlods på nævnets
vegne skal kunne afvise en sag, der ikke opfylder de formelle betingelser i § 11, stk. 1, bør denne regel
beskrives i et stk. 3, da der vil være tale om en undtagelse til § 13 (nævnet kan afvise sager). Et forslag til
formulering af nyt § 11, stk. 3: ”Indeholder anmeldelsen ikke de i § 11, stk. 1 nævnte oplysninger, kan
forskningsinstitutionen afvise sagen”.
Til § 16, speciel del, s. 35 og § 19, speciel del, s. 37: Iflg. bemærkningerne til § 16 vil nævnets sager blive
afsluttet, ved at nævnet træffer en afgørelse med en stillingtagen til, om der foreligger videnskabelig
uredelighed. Denne afgørelse vil efter gældende ret være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Iflg.
bemærkningerne til § 19 vil de konklusioner, som forskningsinstitutionerne kommer frem til i de enkelte sager,
efter omstændighederne derimod være uforbindende udtalelser, der ikke har egentlige retsvirkninger, men
alene gengiver forskningsinstitutionens vurdering af den konkrete sag. Det står ikke klart for AAU, hvori denne
forskel (nævnets udtalelser = afgørelser i forvaltningsretlig forstand, et institutionelt praksisudvalgs udtalelser =
ikke afgørelser i forvaltningsretlig forstand) består, hvorfor en nærmere uddybning heraf i lovbemærkningerne
måske kunne være ønskelig.
Til § 22, alm. del s. 22 og speciel del, s. 38: Jf. bemærkningerne i lovforslaget forventes de nærmere rammer
for forskningsinstitutionernes afrapportering klarlagt i en vejledning udstedt af Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed. AAU finder, at nævnet herved de facto tillægges instruktionsbeføjelse overfor institutionerne i
forhold til håndteringen af tilfælde af tvivlsom forskningspraksis, som det ellers tydeligt fremgår flere steder i
lovforslaget, skal være op til institutionerne selv at fastlægge, idet man ved at stille krav om en bestemt form for
afrapportering også vil skulle definere sagstyper og håndtering. Det bør efter AAU’s mening nærmere være
Uddannelses- og Forskningsministeriet/Styrelsen for Forskning og Innovation, der som overordnet myndighed
udsteder en sådan vejledning.
Til lovforslagets s. 25, afsnittet ”Til § 3”, 1. punktum: Lov om forskningsrådgivning § 2, stk. 1, nr. 3 er citeret
forkert. ”… og andre alvorlige brud på god videnskabelig uredelighed”.
2
131 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0132.png
AAU ønsker afslutningsvis at udtrykke beklagelse over, at et så centralt lovforslag med mange interessenter på
institutionerne af styrelsen udsendes med så kort en frist for høringssvar.
Med venlig hilsen
Signe Hernvig
Fuldmægtig, Rektorsekretariatet på AAU
3
132 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0133.png
AARHUS
UNIVERSITET
Styrelsen for Forskning og Innovation
E-mail: [email protected]
Bemærkninger til udkast til forslag til lov om videnskabelig uredelighed
mv.
Ved brev af 25. oktober 2016 har Styrelsen for Forskning og Innovation anmodet om
bemærkninger til udkast til forslag til lov om videnskabelig uredelighed mv.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, bygger lovforslaget på
anbefalingerne i Oddershedeudvalgets rapport fra december 2015 med de forslag til
justeringer, der fremkom under den gennemførte høring over rapporten.
Aarhus Universitet kan derfor i vidt omfang henholde sig til universitetets svar på hø-
ringen over Oddershedeudvalgets rapport, idet universitetet dog supplerende skal
bemærke følgende:
Aarhus Universitet kan i det væsentlige tilslutte sig definitionerne af ”videnskabelig
uredelighed” og ”tvivlsom forskningspraksis” i forslagets § 3.
Dog bemærkes, at universitetet fortsat i lovforslaget savner en stillingtagen til begre-
bet ”selvplagiering” i forbindelse med genbrug af egen tidligere videnskabelig pro-
duktion.
Aarhus Universitet kan endvidere tilslutte sig forslagets definitioner af ”videnskabe-
ligt produkt” og ”forskningsinstitution”, hvorimod universitetet finder, at definitio-
nen på ”forsker” er for snæver, og at begrebet ”forsker” således i hvert fald også bør
omfatte en ph.d.-studerendes videnskabelige produktion og publikationer.
Aarhus Universitet finder, at formuleringen om, at fabrikering, forfalskning og plagi-
ering, ”som kun har haft ringe betydning”, ikke omfattes af uredelighedsbegrebet, kan
forudses at give anledning til praktiske vanskeligheder at administrere, ligesom den
næppe kan siges at afspejle en forskningsetisk tilgang. En sådan begrænsning bør ik-
ke gøres udtrykkeligt i lovteksten, men højst nævnes i lovbemærkningerne som et
element i den samlede uredelighedsbedømmelse.
Rektor
Brian Bech Nielsen
Dato: 21. november
2016
Direkte tlf.: 87152025
Mobiltlf.: 2338 2349
E-mail: [email protected]
Afs. CVR-nr.: 31119103
Side 1/4
Universitetsledelsens Stab
Tlf.: 8715 0000
Fax: 87150201
E-mail: [email protected]
medarbejdere.au.dk/admini
stration/administration/un
iversitetsledelsens-stab/
Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C
133 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0134.png
AARHUS
UNIVERSITET
Side 2/4
Af lovforslaget fremgår det bl.a., at alle anmeldelser om videnskabelig uredelighed
skal indgives til den forskningsinstitution, hvor forskningen primært er udført, og at
uredelighedssager af institutionen skal videresendes til et centralt uredelighedsnævn
til videre behandling. Endvidere fremgår det, at udredelighedsnævnets afgørelser ik-
ke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.
Som også anført i universitetets høringssvar om Oddershedeudvalgets rapport finder
Aarhus Universitet, at der er grundlag for at udtrykke bekymring ved en sådan ord-
ning.
Som beskrevet i høringssvaret finder universitetet, at der i stedet bør indføres en
ordning med et 2-instanssystem, hvorefter både sager om tvivlsom forskningspraksis
og uredelighedssager behandles i 1-instans af lokale praksisudvalg, hvorefter praksis-
udvalgenes afgørelser af den indklagede og andre skal kunne påklages til et centralt
uredelighedsnævn som 2-instans.
Det er universitetets opfattelse, at videnskabelig uredelighed og tvivlsom forsknings-
praksis er alvorlige brud på de regler for god videnskabelig praksis, der gælder på
universiteterne. Der er tale om alvorlige personalesager, og det bør være universite-
ternes ledelser, der som en del af ledelsesansvaret og efter indstilling fra et praksis-
udvalg træffer beslutning i disse sager. Det vil indebære en indskrænkning i denne del
af ledelsesansvaret, hvis kompetencen til at træffe afgørelse i uredelighedssager alene
overlades til et centralt uredelighedsnævn.
For de indklagede i uredelighedssager er der endvidere tale om alvorlige anklager,
der kan have meget store konsekvenser for den indklagedes fortsatte arbejdsliv. En
enekompetence for et uredelighedsnævn rejser derfor en række retssikkerhedsmæs-
sige problemstillinger.
For det første bryder forslaget således med det sunde princip om behandling i mindst
to instanser.
For det andet er erfaringen fra det nuværende UVVU, at sagsbehandlingen vil kunne
medføre øget offentlig eksponering af den indklagede forsker, ligesom sagsbehand-
lingstiden i et uredelighedsnævn må antages at være betydeligt længere end i de loka-
le praksisudvalg.
For det tredje vil den manglende klagemulighed efterlade den indklagede uden anden
mulighed end at indbringe sagen for domstolene, hvilket erfaringsmæssigt kan være
endog meget ressourcekrævende for forskeren.
134 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0135.png
AARHUS
UNIVERSITET
Den indklagede forsker bør heller ikke være afskåret fra at påklage en afgørelse truf-
fet af enten praksisudvalgene eller uredelighedsnævnet, hvilket vil medvirke til at
styrke den enkelte forskers retssikkerhed, ligesom det af nævnet vil kunne anvendes
som et styringsværktøj over for praksisudvalgene.
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at det skal være op til forskningsinstitutionen i
samråd/samspil med det centrale udredelighedsnævn at vurdere, hvorvidt der er tale
om en uredelighed, der skal videresendes til uredelighedsnævnet, eller om der er tale
om en sag om tvivlsom forskningspraksis, som forskningsinstitutionen selv skal be-
handle.
Aarhus Universitet finder i den forbindelse, at det i lovforslaget bør præciseres, hvem
der lokalt i forskningsinstitutionen skal foretage denne vurdering, herunder om vur-
deringen skal foretages af forskningsinstitutionens praksisudvalg eller i institutio-
nens administration, samt om der består en pligt til altid at konsultere uredeligheds-
nævnet eller nævnets sekretariat, selv hvor man lokalt ikke ser et muligt uredelig-
hedsproblem, og dermed heller ikke finder behov for at konsultere uredelighedsnæv-
net, inden sagen behandles lokalt i praksisudvalget.
Universitetet finder, at de lokale praksisudvalg som udgangspunkt er sammensat på
en måde, der gør disse udvalg egnet til at foretage denne vurdering under iagttagelse
af sædvanlige retssikkerhedsgarantier, men finder samtidig behov for at få præciseret
sin kompetence til endegyldigt at foretage denne vurdering, hvis en sådan kompeten-
ce er tiltænkt de lokale praksisudvalg.
I forlængelse heraf finder Aarhus Universitet, at lovforslaget eller bemærkningerne
hertil bør forholde sig eksplicit til kompetenceforholdet mellem det centrale og det
decentrale niveau. Dels i relation til en rekursmulighed (eller mangel på samme), i
tilfælde hvor institutionens praksisudvalg efter den første screening beslutter at be-
handle en sag lokalt som en QRP-sag, og klageren over for uredelighedsnævnet an-
fægter dette (enten på dette tidpunkt eller efter sagens afgørelse i praksisudvalget),
dels i relation til den ikke helt utænkelige eventualitet, at en sag undervejs i sagsbe-
handlingen ”drejer”, så den under behandlingen (f.eks. pga. nye oplysninger frem-
kommet i høringsfasen) ændrer karakter fra en QRP-sag til en uredelighedssag. Det
er ikke ganske klart, om der i sidstnævnte tilfælde består en pligt til at oversende sa-
gen til uredelighedsnævnet midt i forløbet, eller om institutionens praksisudvalg kan
færdigbehandle sagen.
Aarhus Universitet savner endvidere i lovforslaget en mere udtrykkelig stillingenta-
gen til, hvilke retssikkerhedsmæssige garantier, der nærmere gælder for den indkla-
gede forsker i forbindelse med uredelighedsnævnets behandling af sagerne, herunder
bl.a. om forskernes adgang til at komme med bemærkninger og anvende bisidder un-
der nævnsbehandlingen.
Side 3/4
135 af 136
 L 117 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
1714954_0136.png
AARHUS
UNIVERSITET
Aarhus Universitet finder endeligt, at det af lovforslaget bør fremgå, hvordan forsk-
ningsinstitutionerne skal forholde sig i tilfælde, hvor der i samme sag er forhold om
både uredelighed og tvivlsom forskningspraksis.
Som lovforslaget er formuleret kan der opstå tvivl om, hvorvidt forhold vedrørende
tvivlsom forskningspraksis i sådanne ”blandede sager” skal udskilles til særskilt be-
handling i de lokale praksisudvalg, mens forhold vedrørende uredelighed skal anmel-
des til uredelighedsnævnet, hvilket universitetet vil finde meget uheldigt og stridende
mod grundlæggende retssikkerhedsmæssige krav om behandling af alle en sags
aspekter ved samme instans.
Med venlig hilsen
Brian Bech Nielsen
Side 4/4
136 af 136