Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 114
Offentligt
1720678_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 72 til L 114, forslag til folketingsbeslutning
om Forslag til lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om
miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre
love (Ny regulering af husdyrbrug m.v. og indførelse af generelle regler for anvendelse af gødning på
arealer og for husdyrbrug m.v. som udmøntning af dele af fødevare- og landbrugspakken samt
ændringer som følge af VVM-direktivet m.v.), stillet den 6. februar 2017 af Maria Reumert Gjerding
(EL).
Spørgsmål nr. 72 til L 114
”Ministeren bedes oplyse, hvorvidt ministeren er enig i, at omlægning af omdriftsjord til ekstensiv drift
vil kunne bidrage både til at mindske kvælstofudvaskningen og forbedre naturkvaliteten i
landbrugsområderne.”
Svar
Omlægning af omdriftsjord til ekstensiv drift er et anerkendt og anvendt virkemiddel, som først og
fremmest vil bidrage til at mindske kvælstofudvaskningen som den effekt der er ved ophør af
gødskning. Der er redegjort herfor i rapporten
Virkemidler til realisering af 2. generations
vandplaner og målrettet regulering, rapport nr. 52 fra Aarhus Universitet
fra 2014.
(http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/Virkemiddelkatalog_web.pdf) . Det forudsættes her, at
der med ”ekstensiv drift” menes ingen tilførsel af gødning.
Esben Lunde Larsen
/
Carsten Nissen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk