Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 56 til L 114, forslag til Forslag til lov om
ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love. (Ny regulering af husdyrbrug m.v.
og indførelse af generelle regler for anvendelse af gødning på arealer og for husdyrbrug m.v. som
udmøntning af dele af fødevare- og landbrugspakken samt ændringer som følge af VVM-direktivet
m.v.), stillet den 6. februar 2017 af Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 56 til L 114
”Ministeren bedes redegøre for, hvorledes lovforslaget holder sig inden for rammerne af EU’s
vandrammedirektiv i forhold til tildeling af fosfor og herunder ændring af påvirkningen af tilstanden i
de danske søer.”
Svar
Efter vandrammedirektivets artikel 4 skal medlemsstaterne som udgangspunkt forebygge forringelse
af tilstanden for alle overfladevandområder og grundvandsforekomster og beskytte, forbedre og
restaurere alle overfladevandområder og grundvandsforekomster.
Lov om vandplanlægning tilvejebringer den overordnede retlige ramme for implementeringen af
vandrammedirektivet. Miljø- og Fødevareministeriet udarbejder i medfør af denne lov
vandområdeplaner, der beskriver de omfattede vandforekomsters tilstand og indsatsbehov.
Husdyrbrugloven bidrager til opfyldelse af målene i en række EU-direktiver, herunder også til
opfyldelse af miljømål i henhold til vandrammedirektivet.
Flertallet af søerne omfattet af vandplanlægningen har i dag ikke god økologisk tilstand. En væsentlig
årsag er, at der sker en for stor tilførsel af fosfor til søerne. Aarhus Universitet har i notat om
Effekter
af loft for tilførsel af fosfor med husdyrgødning
fra 2016 vurderet, at indførelsen af fosforlofter i
husdyrbrugloven på landsplan bevirker en vis omfordeling af husdyrgødning på arealet, hvor de
største overskudstilførsler med fosfor elimineres. En større omfordeling mellem brugene betyder, at
arealet med behov for tilførsel af fosforholdigt handelsgødning reduceres. Aarhus Universitet har dog
ikke vurderet betydningen af, at handelsgødning inddrages i fosforreguleringen.
Aarhus Universitet vurderer, at selv efter indførelsen af fosforlofter vil der forekomme en
fosforakkumulering på størstedelen af harmoniarealet, hvorved den resterende bindingskapacitet
mindskes, hvorfor der kan opstå en situation, hvor fosfortab øges. Alt andet lige vil fosfortabsrisikoen
vokse på disse arealer. Stigningstakten i fosforakkumulering vil dog være væsentlig nedsat på de
arealer, der ved den nuværende regulering har meget store fosforoverskud. Men det er ikke muligt
direkte at oversætte ændringen i fosforoverskud til en ændring i fosfortabet uden at kende forholdene
på den enkelte mark.
Den foreslåede model sikrer samlet set på sigt en lavere tilførsel af fosfor pr. ha og en bedre fordeling
af fosfor, hvilket medvirker til at bremse opnåelsen af kritiske mætningsniveauer. Det afgørende for en
bæredygtig fosforregulering er således ikke, at der med det samme skabes balance mellem tilførsel og
fraførsel af fosfor, men at mængden af udbragt fosfor på sigt bringes ned på et mere bæredygtigt
niveau.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk