Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 06.februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 54 til L 114, forslag til lov om ændring af lov
om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om plantedække og forskellige andre love (Ny regulering af husdyrbrug m.v. og indførelse
af generelle regler for anvendelse af gødning på arealer og for husdyrbrug m.v. som udmøntning af
dele af fødevare- og landbrugspakken samt ændringer som følge af VVM-direktivet m.v.) stillet den 3.
februar 2017 af Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 54 til L 114
”Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser for erhvervet ved at stille krav om
foderoptimering samtidigt med, at man kan realisere den mængde slagtesvin, der lægges op til i
fødevare- og landbrugspakken og fastholder et fosforloft på hhv. 30, 35 eller 37 kg. P/ha. Der ønskes
både de skønnede omkostninger for hele erhvervet samt for de omfattede bedrifter, jf. ”Analyse af
Bedriftsøkonomiske konsekvenser og ændret fosforoverskud på typebedrifter ved senarier for en
ændret fosforregulering.”
Svar
Aftale om Fødevare- og landbrugspakke indeholder en række elementer, som skal øge
råvaregrundlaget og eksporten samt medvirke til at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark. Der
foreligger derimod ikke et konkret mål for, hvor mange ekstra slagtesvin, der skal produceres, hvorfor
der heller ikke foreligger økonomiske konsekvensberegninger i forhold omkostningerne for at realisere
en mængde slagtesvin. Det skal også præciseres, at der ikke stilles krav om foderoptimering.
Foderoptimering kan frivilligt anvendes som virkemiddel.
I forhold til omkostningerne ved de nye fosforlofter for de enkelte husdyrbrug henvises til besvarelsen
af spørgsmål 37. Besvarelsen af spørgsmål 37 er i høj grad baseret på økonomisk konsekvensvurdering
udarbejdet af Københavns Universitet (”Driftsøkonomiske
konsekvenser ved model for
fosforregulering som led i ny husdyrarealregulering”
af den 22. september 2016
(http://mst.dk/media/174871/ny-fosforregulering.pdf). I denne analyse er muligheden for anvendelse
af foderoptimering inddraget.
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk