Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 114
Offentligt
1719987_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 06. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 48 til L 114, forslag til lov om ændring af lov
om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om plantedække og forskellige andre love. (Ny regulering af husdyrbrug m.v. og indførelse
af generelle regler for anvendelse af gødning på arealer og for husdyrbrug m.v. som udmøntning af
dele af Fødevare- og landbrugspakken samt ændringer som følge af VVM-direktivet m.v.), stillet den 2.
februar 2017 af Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 48 til L 114
”I besvarelsen af spørgsmål 5 til L 114 er det anført, at der ikke gælder en bagatelgrænse
på 100 kg N/år for opfyldelse af BAT-krav på husdyrbrug, og at
den konkrete sag, der henvises til, havde særlige omstændigheder. På Natur- og
Miljøklagenævnets hjemmeside synes denne afgørelse langt fra enkeltstående.
Der er mindst 14 afgørelser fra klagenævnet, hvor der er accepteret
overskridelse af det beregnede BAT-krav med op til 95 kg med begrundelsen, at disse overskridelser
var ubetydelige. Det drejer sig om følgende afgørelser:
NMK-131-00113: 32,76 kg
NMK-132-00544: 56 kg
NMK-132-00165: 89 kg
NMK-131-00074: 84 kg
NMK-132-00432: 22,4 kg
NMK-132-00156: 10 kg
NMK-132-00394: 37,39 kg
NMK-132-00417: 95 kg
NMK-132-00315: 14,37 kg
NMK-132-00586: 63,25 kg
NMK-132-00640: 9 kg
NMK-132-00290: 44,7 kg
NMK-132-00747: 4,25 kg
NMK-132-00295: 61,6 kg (mindre end 100 kg)
På heraf bedes ministeren bekræfte, at de detaljerede regler om bedste tilgængelige
teknik (BAT) udformes således, at den gældende klagenævnspraksis
om en bagatelgrænse for overskridelse af BAT-krav videreføres efter
ændring af husdyrbrugloven?”
Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk
L 114 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om bagatelgrænse for overskridelse af BAT-krav m.m., til miljø- og fødevareministeren
Svar
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 5 gælder der ikke en generel bagatelgrænse på f.eks. 100 kg
N/år, men der findes eksempler på, at Natur- og Miljøklagenævnet (nu Miljø- og
Fødevareklagenævnet) i konkrete sager har valgt at se bort fra mindre overskridelser i de beregninger,
som kommunerne foretager ved fastsættelse af BAT-kravet.
Som det ligeledes fremgår af mit svar på spørgsmål 5 vil der i den kommende ordning blive fastsat et
krav om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). I dag er kravet udtrykt som en bestemt
grænse for ammoniak pr. dyr, og i den nye ordning vil det blive udtrykt i forhold til
produktionsarealet. Herefter skal landmanden overholde et maksimalt niveau beregnet på baggrund af
ammoniakemissionen pr. m
2
. Aarhus Universitet har med udgangspunkt i de gældende BAT-krav
foretaget en omregning for de forskellige dyretyper og staldsystemer. Ved omregningen er det
eksisterende beskyttelsesniveau overordnet set videreført bl.a. af hensyn til kravene i habitat-direktivet
og NEC-direktivet.
Disse krav forventes fastsat i en kommende bekendtgørelse med angivelse af reduktionskrav pr. m
2
for
forskellige dyretyper og staldsystemer. Kommunalbestyrelsen skal i den enkelte sag sikre, at
niveauerne overholdes. Der vil således også fremover kunne forekomme sager, hvor der efter de
konkrete omstændigheder vil være mulighed for, at kommunerne kan se bort fra mindre
overskridelser, som efterfølgende sanktioneres af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
2