Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 114
Offentligt
1717027_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. januar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 38 til L 114, Forslag til lov om ændring af lov
om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om plantedække og forskellige andre love (Ny regulering af husdyrbrug m.v. og indførelse
af generelle regler for anvendelse af gødning på arealer og for husdyrbrug m.v. som udmøntning af
dele af fødevare- og landbrugspakken samt ændringer som følge af VVM-direktivet m.v.), stillet den
27. januar 2017 af Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 38 til L 114
”Ministeren bedes fremsende en grundig gennemgang af de miljømæssige konsekvenser af den
ændrede fosforregulering.”
Svar
I forbindelse med udarbejdelse af forslaget til ny fosforregulering har Miljøstyrelsen bedt Aarhus
Universitet om at vurdere effekter af fosforlofter. Aarhus Universitets notat Ӯndret husdyrregulering:
Effekter af loft for tilførsel af fosfor med husdyrgødning” fra september 2016 kan findes på
Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk. Dette notat danner også grundlag for vurderingen af de
miljømæssige konsekvenser, som fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (på side 95).
Endvidere inddrages oplysninger fra Aarhus Universitets notat i forbindelse med den strategiske
miljøvurdering (SMV) af forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet, jf. ”Miljørapport over
forslag til ændringer i nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering (generelt
efterafgrødekrav og ændret harmonikrav) og målrettet efterafgrødeordning”. Materialet vedrørende
den nævnte strategiske miljøvurdering er sendt i otte ugers offentlig høring fra den 14. december 2016
frem til den 9. februar 2017 og kan findes på høringsportalen (hoering.dk). Miljørapporten beskriver
også miljøeffekten af den ændrede fosforregulering, da modellen for ændret fosforregulering er
udviklet som følge af hævelsen af harmonikravet, jf. Aftale om Fødevare- og landbrugspakke af 22.
december 2015 og dermed skal vurderes i sammenhæng med ændringer i det danske
nitrathandlingsprogram.
Miljømæssigt har Miljø- og Fødevareministeriet fundet det forsvarligt med den foreslåede indfasning,
hvor der sker en gradvis skærpelse af fosforlofterne. Dette med henvisning til, at fosfor fra udbragt
husdyrgødning m.v. ikke straks udvaskes til vandmiljøet, men bindes i pløjelaget. Det afgørende for en
bæredygtig fosforregulering er, at mængden af udbragt fosfor over tid bringes ned på et mere
bæredygtigt niveau. Derfor er det centralt i den foreslåede fosforregulering, at der i løbet af perioden
2017 - 2025 sker en udvikling hen mod en lavere gennemsnitlig maksimal fosfortilførsel i forhold til en
fortsættelse af den nuværende regulering. Efter stramning af de generelle fosforlofter i 2019 for
pelsdyr- og fjerkrægødning og i 2020 for slagtesvin, vil stigningstakten i fosforophobning være nedsat
på de arealer, der ved den nuværende regulering har meget store fosforoverskud. Som Aarhus
Universitet oplyser, betyder det ikke, at fosfortabsrisikoen på disse arealer nedsættes, men at det tager
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
L 114 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om, hvad den samlede samfundsøkonomiske beregning af forslaget viser, og hvad er de eksterne omkostninger for sundhed, klima, miljø og natur, til miljø- og fødevareministeren
længere tid at opbruge jordens bindingskapacitet for fosfor på disse arealer og dermed reduceres
fosfortabsrisikoen fremadrettet, jf. Aarhus Universitets rapport Ӯndret husdyrregulering: Effekter af
loft for tilførsel af fosfor med husdyrgødning” fra september 2016, der kan findes på Miljøstyrelsens
hjemmeside: www.mst.dk.
Fra 2018 indføres der derudover skærpede fosforlofter i de områder, hvor der allerede er viden om et
behov for et reduceret fosfortab, dvs. i oplande til store søer målsat i vandområdeplanerne,
medmindre der ikke er risiko for, at søerne ændrer tilstandsklasse ved evt. øget fosfortab.
Med henblik på en mere målrettet regulering vil der frem til 2021 og en ny generation af
vandområdeplaner og Natura-2000 planer blive etableret et forbedret vidensniveau i forhold til
kortlægningen af oplande til vandområder, der har behov for fosforbeskyttelse. Hertil hører
kortlægning af mindre habitatsøer, som ikke indgår i vandområdeplanerne og marint vandmiljø
(fjorde mv.). Miljø- og Fødevareministeriet vil inden 2022 tage stilling til, hvordan der bedst muligt
sikres mod tilbagegang i følsomme vandområder forårsaget af fosfor.
Betydningen af, at handelsgødning inddrages i fosforreguleringen, har ikke indgået i vurderingen fra
Aarhus Universitet. Jeg er dog overbevist om, at det vil bidrage til en bedre udnyttelse af
fosforressourcen.
Jeg henviser i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 22 og 39.
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
2