L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 114 Bilag 2
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om

miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om

plantedække og forskellige andre love

(Ny regulering af husdyrbrug m.v. og indførelse af generelle regler for anvendelse af gødning på arealer og for husdyrbrug

m.v. som udmøntning af dele af Fødevare- og landbrugspakken samt ændringer som følge af VVM-direktivet m.v.)

§1

I lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf.

lovbekendtgørelse nr. 442 af 13. maj 2016, som ændret ved

§ 15, nr. 1, i lov nr. 341 af 27. april 2011, § 1 i lov nr. 427 af

18. maj 2016, og § 39 i lov nr. 1715 af 27. december 2016

foretages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.«

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU

af 13. december 2011, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side

1, som ændret senest ved Rådets direktiv 2014/52/EU

af 16. april 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1,

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/75/EU af 24. november 2010, EU-Tidende 2010,

nr. L 334, side 17, dele af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009, EU-

Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret senest ved

Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Ti-

dende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992, EF-Tidende 1992, nr. L

206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv

2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L

158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001, EF-Tidende

2001, nr. L 309, side 22, som ændret senest ved Rådets

direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011, EU-Tidende 2012,

nr. L 26, side 1, som ændret senest ved Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1, dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 17, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af

30. november 2009, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158,

side 193, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af

13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001, EF-Tidende 2001,

nr. L 309, side 22, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.

oktober 2000, EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som ændret senest ved Kommissionens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014, EU-Tidende 2014,

nr. L 311, side 32, og dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret senest ved Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003/EF af 29. september 2003, EU-Tidende 2003, nr. L 284, side 1, som ændret senest ved Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1.

CK001076

Miljø- og Fødevaremin.,

Miljøstyrelsen, j.nr. MST-1249-00119

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004, EU-

Tidende 2004, nr. L 143, side 56, som ændret senest

ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/30/EU af 12. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L

178, side 66, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000, EF-Tidende

2000, nr. L 327, side 1, som ændret senest ved Kom-

missionens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014,

EU-Tidende 2014, nr. L 311, side 32, og dele af Rådets

direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991, EF-Tiden-

de 1991, nr. L 375, side 1, som ændret senest ved Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1882/2003/EF af 29. september 2003, EU-Tidende

2003, nr. L 284, side 1, som ændret senest ved Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008

af 22. oktober 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side

1.«

§ 1, stk. 1,

indsættes efter »husdyrproduktionen«: »og

anvendelsen af gødning«.

§ 1, stk. 2, nr. 1,

ændres »fra husdyrbrug, herunder fra«

til: »samt uhygiejniske forhold som følge af husdyrhold og«,

nr. 2

ophæves.

Nr. 3-9 bliver herefter nr. 2-8.

§ 2

affattes således:

»§ 2.

Loven finder anvendelse på husdyrbrug, husdyran-

læg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre for-

hold forbundet med husdyrhold. Loven finder desuden an-

vendelse på arealer, som modtager gødning.

Stk. 2.

Lovens bestemmelser om efterafgrøder, jf. §§ 5 e-5

f, finder alene anvendelse på jordbrugsvirksomheder, der

har et efterafgrødegrundareal på 10 ha eller derover.

Stk. 3.

Lovens bestemmelser om fosforregnskab, jf. §§ 5

g-5 r, finder alene anvendelse på jordbrugsvirksomheder.

Stk. 4.

Loven finder ikke anvendelse på forhold, der er re-

guleret i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om

plantedække eller i regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 5.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at visse husdyrbrug, anlæg og dyrearter ikke er omfattet

af loven. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at

anvendelse af gødning i mængder under en vis grænse ikke

er omfattet af loven.«

§ 3, stk. 1, nr. 1-3,

ophæves, og i stedet indsættes:

»1) Husdyrbrug: Husdyranlæg, der til sammen har et pro-

duktionsareal på mere end 100 m

, gødnings- og ensi-

lageopbevaringsanlæg og andre driftsbygninger m.v. til

brug for husdyrhold, som ligger på samme ejendom.

2) Husdyranlæg: Stald eller lign. bygning eller anden ind-

retning, hvor husdyr i almindelighed opholder sig eller

har adgang til, med tilhørende dyrehold.

3) Gødnings- eller ensilageopbevaringsanlæg: Bygning el-

ler anden fast placeret indretning, hvor der opbevares

husdyrgødning, ensilage eller lign.

Emission: Direkte eller indirekte udledning til luft,

vand eller jord af stoffer, rystelser, varme eller støj fra

punktkilder eller diffuse kilder på husdyrbrug, husdyr-

anlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg eller

arealer, der modtager gødning.

5) Jordbrugsvirksomhed: Virksomhed, der er registreret

efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og

om plantedække.

6) Planperiode: Perioden fra den 1. august til den 31. juli.

Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof efter den 31.

juli, men inden den 30. september, og som skal høstes

eller afgræsses inden den 31. december, forlænges

planperioden til den 30. september.«

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 7 og 8.

§ 3, stk. 1, nr. 4,

der bliver nr. 7, indsættes efter 2. pkt.:

»I forhold til udbringning af husdyrgødning forstås ved

teknik både den anvendte udbringningsteknologi og foran-

staltninger i forbindelse med udbringning af husdyrgødning

med henblik på at forebygge, og hvor dette ikke er muligt,

reducere emissioner af nitrat og fosfor til jord og vand samt

foranstaltninger med henblik på at reducere ammoniakemis-

sionen fra udbragt husdyrgødning.«

§ 3

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, hvad der i denne lov forstås ved et produktionsareal, og

hvordan dette areal nærmere skal fastlægges.«

§ 4, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Vilkår fastsat i godkendelser eller tilladelser efter

§§ 16 a eller 16 b samt i tilladelser eller godkendelser efter

de tidligere gældende regler i §§ 10-12 finder ikke anven-

delse, i det omfang de strider mod Miljø- og Fødevaremini-

steriets regler om forebyggelse og bekæmpelse af smitsom-

me husdyrsygdomme.«

10.

§ 5

ophæves.

11.

Efter kapitel 1 indsættes:

»Kapitel 1 a

Anvendelse af gødning og etablering af efterafgrøder

§ 5 a.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om

anvendelse af gødning i jordbruget med henblik på at be-

skytte jord, vandløb, søer, havområder, herunder kystvande,

samt grundvandet mod forurening samt med henblik på at

beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter,

herunder regler om lofter for den højest tilladelige mængde

udbragt kvælstof og fosfor pr. ha fra gødning.

§ 5 b.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

med henblik på at begrænse gener i forbindelse med ud-

bringning af organisk gødning.

§ 5 c.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om,

at driftsherren skal iværksætte nærmere angivne forebyg-

gende foranstaltninger, når det er nødvendigt for at sikre, at

jord, hvor der udbringes organisk gødning, og som derfor

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

potentielt har et højt indhold af fosfor, ikke eroderer til

vandløb, søer større end 100 m² og kystvande.

§ 5 d.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at reglerne om organisk gødning i dette kapitel og i reg-

ler udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse på

bioaske.

Etablering af efterafgrøder målrettet begrænsning af

merudvaskning af kvælstof fra husdyrgødning m.v.

§ 5 e.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om,

at jordbrugsvirksomheder skal etablere efterafgrøder, herun-

der om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes som efteraf-

grøder, og om dyrkning af disse, og på hvor stor en del af

jordbrugsvirksomhedens areal efterafgrøderne skal etable-

res, og beregningen heraf.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan etablere særlige

ordninger, som den enkelte jordbrugsvirksomhed kan vælge

som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fast-

sat i medfør af stk. 1. Ministeren fastsætter nærmere regler

om ordningerne, herunder frister og omregningsfaktorer,

samt krav om til- og afmelding.

§ 5 f.

Jordbrugsvirksomheden skal hvert år indberette

jordbrugsvirksomhedens samlede areal, hvorpå der er etab-

leret efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 5 e.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere

regler om indberetningen, herunder udformning og indhold,

og fristen for indberetning.

Beregning af jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor

§ 5 g.

For planperioden skal jordbrugsvirksomhedens

samlede forbrug af fosfor beregnes som summen af forbru-

get af fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning,

jf. §§ 5 h og 5 i, i anden organisk gødning end husdyrgød-

ning, jf. § 5 j, og i handelsgødning, jf. § 5 k.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at fosfor i organisk gødning eller handelsgødning efter

ansøgning herom kan fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens

forbrug af fosfor i tilfælde af brand eller tyveri eller under

andre særlige omstændigheder.

§ 5 h.

Den totale mængde af fosfor i husdyrgødning be-

regnes som jordbrugsvirksomhedens produktion af fosfor i

husdyrgødning tillagt planperiodens primolager og fratruk-

ket planperiodens ultimolager af fosfor i husdyrgødning

samt tillagt modtaget og fratrukket afsat fosfor i husdyrgød-

ning inden for planperioden, jf. stk. 4.

Stk. 2.

Jordbrugsvirksomhedens produktion af fosfor i

husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for det totale

indhold af fosfor i husdyrgødning, jordbrugsvirksomhedens

gennemsnitsbesætning og staldsystemer. Produktionen af

fosfor i husdyrgødning skal for visse dyrearter korrigeres for

afvigelser i produktionsniveau. Miljø- og fødevareministe-

ren fastsætter regler om, for hvilke dyrearter korrektion af

fosforindholdet i husdyrgødning skal finde sted. Produktio-

nen af fosfor i husdyrgødning kan korrigeres for afvigelser i

ydelsesniveau samt i fodermængde og -sammensætning.

Korrektioner foretages på grundlag af korrektionsfaktorer,

jf. stk. 5, og afvigelserne skal dokumenteres ved driftsbilag.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at fosfor i

husdyrgødning, der afsættes af udegående dyr på arealer, der

i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres gødning eller

kun må tilføres en nærmere fastlagt mængde gødning ud-

over den gødning, dyrene efterlader på arealet, kan fradrages

ved opgørelsen af jordbrugsvirksomhedens produktion af

fosfor.

Stk. 3.

Jordbrugsvirksomhedens primolager af fosfor i

husdyrgødning fastsættes som den forudgående planperio-

des ultimolager. Jordbrugsvirksomhedens ultimolager af

fosfor i husdyrgødning fastsættes af jordbrugsvirksomheden

efter regler fastsat i medfør af stk. 5.

Stk. 4.

Jordbrugsvirksomheden kan fratrække fosfor i hus-

dyrgødning, jf. stk. 1, hvis husdyrgødningen er afsat til en

anden jordbrugsvirksomhed, til biogas- og fællesanlæg eller

til forarbejdningsanlæg. Miljø- og fødevareministeren kan

fastsætte regler om, at fosfor i husdyrgødning, der afsættes

ud af landet, kan trækkes fra i jordbrugsvirksomhedens sam-

lede forbrug af fosfor. Endvidere kan jordbrugsvirksomhe-

der, som har eget biogas- eller forarbejdningsanlæg, og som

afsætter et gødningsprodukt herfra uden for jordbrugsvirk-

somheden, trække fosforet i det afsatte gødningsprodukt fra

i jordbrugsvirksomhedens samlede forbrug af fosfor.

Stk. 5.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere

regler om normer for det totale indhold af fosfor i husdyr-

gødning, korrektion af normer på grund af afvigelser i ydel-

ses- og produktionsniveau, indhold og udformning af aftaler

m.v. om overførsel af husdyrgødning samt fastsættelse af

jordbrugsvirksomhedens ultimolager af fosfor i husdyrgød-

ning, herunder at jordbrugsvirksomheder, der udbringer hus-

dyrgødning i perioden 1. august - 30. september, jf. § 3, stk.

1, nr. 6, 2. pkt., skal korrigere jordbrugsvirksomhedens ulti-

molager pr. 31. juli for den mængde fosfor, der er udbragt i

perioden 1. august - 30. september.

Stk. 6.

Ved blandinger af husdyrgødning, forarbejdet hus-

dyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning,

herunder afgasset biomasse, fastlægges indholdet af fosfor

efter regler fastsat af miljø- og fødevareministeren.

Stk. 7.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning

afsat til et miljøgodkendt anlæg, der forbrænder affald, kan

fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor.

§ 5 i.

Den totale mængde af fosfor i forarbejdet husdyr-

gødning beregnes som leverandørens angivelse af den totale

mængde fosfor i den forarbejdede husdyrgødning, der er le-

veret til jordbrugsvirksomheden i planperioden indtil den

31. juli, tillagt planperiodens primolager og fratrukket plan-

periodens ultimolager af forarbejdet husdyrgødning. Hertil

lægges den mængde fosfor i forarbejdet husdyrgødning, der

er modtaget i planperioden i henhold til aftaler m.v. om

overførsel af husdyrgødning.

Stk. 2.

Jordbrugsvirksomhedens primolager af fosfor i for-

arbejdet husdyrgødning fastsættes som den forudgående

planperiodes ultimolager. Jordbrugsvirksomhedens ultimo-

lager af fosfor i forarbejdet husdyrgødning fastsættes af

jordbrugsvirksomheden efter regler fastsat af miljø- og føde-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

vareministeren. Ministeren kan herunder fastsætte regler

om, at jordbrugsvirksomheder, der udbringer forarbejdet

husdyrgødning i perioden 1. august - 30. september, jf. § 3,

stk. 1, nr. 6, 2. pkt., skal korrigere jordbrugsvirksomhedens

ultimolager pr. 31. juli for den mængde fosfor, der er ud-

bragt i perioden 1. august - 30. september.

§ 5 j.

Jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor i anden

organisk gødning end husdyrgødning beregnes som leveran-

dørens angivelse af den totale mængde af fosfor i den gød-

ning, der er leveret til jordbrugsvirksomheden i planperio-

den, tillagt planperiodens primolager og fratrukket planpe-

riodens ultimolager af fosfor i anden organisk gødning end

husdyrgødning.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om

bestemmelse af fosforindholdet i anden organisk gødning

end husdyrgødning. Ministeren kan herudover fastsætte reg-

ler om lageropgørelser for alle typer af anden organisk gød-

ning end husdyrgødning.

§ 5 k.

Jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor i han-

delsgødning beregnes som leverandørens angivelse af den

totale mængde af fosfor i den handelsgødning, der er leveret

til virksomheden i planperioden indtil den 31. juli tillagt

planperiodens primolager og fratrukket planperiodens ulti-

molager af fosfor i handelsgødning.

Stk. 2.

Jordbrugsvirksomhedens primolager af fosfor i

handelsgødning fastsættes som den forudgående planperio-

des ultimolager. Jordbrugsvirksomhedens ultimolager af

fosfor i handelsgødning fastsættes af jordbrugsvirksomhe-

den efter regler fastsat af miljø- og fødevareministeren. Mi-

nisteren kan herunder fastsætte regler om, at jordbrugsvirk-

somheder, der udbringer handelsgødning i perioden 1. au-

gust - 30. september, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., skal korri-

gere virksomhedens ultimolager pr. 31. juli for den mængde

fosfor, der er udbragt i perioden 1. august - 30. september.

§ 5 l.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter med hen-

blik på den planperiode, som en jordbrugsvirksomhed for

første gang skal opgøre og indberette fosforregnskab i, reg-

ler om beregning af virksomhedens primolager af fosfor i

husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, jf. §§ 5 h og 5

i, og i anden organisk gødning end husdyrgødning, jf. § 5 j,

stk. 2, samt regler om opgørelse af jordbrugsvirksomhedens

primolager af fosfor i handelsgødning, jf. § 5 k.

§ 5 m.

Hvis jordbrugsvirksomheden før udløb af planpe-

rioden ophører med at eje eller have brugsret til et areal med

afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm ifølge lov om

jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og de

i medfør heraf udstedte bekendtgørelser eller en retningsgi-

vende norm for fosfor og kalium i henhold til retningslinjer

udstedt af NaturErhvervstyrelsen for den pågældende plan-

periode, skal jordbrugsvirksomhedens fosforforbrug på area-

let beregnes, jf. §§ 5 g-5 k, for den forløbne del af planpe-

rioden. Den, der overtager arealet eller brugsretten hertil,

skal, såfremt der er tale om en jordbrugsvirksomhed, have

skriftlig oplysning om det samlede fosforforbrug og mæng-

den af gødning, der er forbrugt i den forløbne del af planpe-

rioden, og om det forventede gennemsnitsloft for den fosfor

fra organisk gødning, der er udbragt på arealet. Forbruget

for den samlede planperiode og arealet henregnes herefter til

den jordbrugsvirksomhed, der har overtaget arealet eller

brugsretten hertil, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Hvis skriftlig oplysning som nævnt i stk. 1, 2. pkt.,

ikke gives, henregnes fosforforbruget til den, der har over-

draget arealet eller brugsretten hertil.

Stk. 3.

Hvis den virksomhed, der overtager arealet eller

brugsretten hertil før udløb af planperioden, ikke er registre-

ret eller er registreringspligtig efter § 2 i lov om jordbrugets

anvendelse af gødning og om plantedække, henregnes for-

bruget for den forløbne del af planperioden til den, som har

overdraget arealet eller brugsretten hertil. I denne situation

skal harmoniarealet for den samlede planperiode henregnes

til den jordbrugsvirksomhed, der har overdraget arealet eller

brugsretten hertil.

§ 5 n.

Hvis jordbrugsvirksomheden før udløb af planpe-

rioden overdrager oplagret husdyrgødning, oplagret forar-

bejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, skal

jordbrugsvirksomheden opgøre en ultimobeholdning på

overdragelsestidspunktet, jf. § 5 h, stk. 3. Oplysninger om

ultimobeholdning gives skriftligt til den, der overtager den

oplagrede gødning. Ultimobeholdningen henregnes til den-

ne, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Hvis den jordbrugsvirksomhed, der overtager ulti-

mobeholdningen, jf. stk. 1, ikke har fået skriftlig oplysning

om ultimobeholdningen, fastsættes ultimolageret for den

jordbrugsvirksomhed, der overdrager ultimobeholdningen,

til 0.

Stk. 3.

På grundlag af ultimobeholdningen, jf. stk. 1 og 2,

opgøres fosforforbruget for planperioden for den jordbrugs-

virksomhed, der overdrager den oplagrede husdyrgødning,

den oplagrede forarbejdede husdyrgødning eller anden orga-

nisk gødning, for den forløbne del af planperioden indtil

overdragelsestidspunktet.

Stk. 4.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om

beregning af det gennemsnitlige fosforloft for overdraget

oplagret organisk gødning og om overdragerens pligt til at

oplyse herom.

§ 5 o.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærme-

re regler om den form, de oplysninger, der er nævnt i §§ 5 m

og 5 n, skal have, om oplysningernes opdeling i forskellige

gødningstyper m.v., samt om hvordan oplysningerne skal

kunne dokumenteres og kontrolleres.

Regnskabskrav

§ 5 p.

Jordbrugsvirksomheden skal hvert år udarbejde

fosforregnskab for den afsluttede planperiode. Fosforregn-

skabet skal indberettes til miljø- og fødevareministeren.

Stk. 2.

Jordbrugsvirksomheder, der har et slutlager af an-

den organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette

størrelsen af dette lager udtrykt i kg fosfor til ministeren.

Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gød-

ningsregnskabet.

Stk. 3.

Fosforregnskabet skal opgøres på grundlag af de

indberetninger, der er nævnt i stk. 2 og i § 22, stk. 2, i lov

om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække,

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

og angive jordbrugsvirksomhedens samlede forbrug af fos-

for, jf. §§ 5 g-5 k.

Stk. 4.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om

udformning og indhold af de i stk. 2 nævnte indberetninger,

om udformningen og indholdet af det fosforregnskab, som

er nævnt i stk. 1 og 3, samt om opbevaring af bilag m.v. Mi-

nisteren fastsætter regler om frister for indberetning af op-

lysningerne nævnt i stk. 1 og 2.

§ 5 q.

Miljø- og fødevareministeren udarbejder skemaer,

der skal anvendes til jordbrugsvirksomhedens udarbejdelse

af fosforregnskabet, jf. § 5 p.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan godkende andre

skemaer, herunder skemaer, der er baseret på it-systemer.

Stk. 3.

Jordbrugsvirksomhedens fosforregnskab skal ind-

berettes på et skema, der er udarbejdet eller godkendt af mil-

jø- og fødevareministeren, jf. stk. 1 og 2. Jordbrugsvirksom-

heden skal opbevare fosforregnskabet i mindst 5 år.

Gødningsleverandører

§ 5 r.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om,

at virksomheder, som sælger eller afgiver fosforholdig gød-

ning, skal indberette, hvortil der er afsat gødning, herunder

den afsatte gødningstype og -mængde, fosforindholdet i den

afsatte mængde samt fosforloftet. Ministeren kan endvidere

fastsætte regler om, at biogas- og fællesanlæg, forarbejd-

ningsanlæg samt forbrændingsanlæg skal indberette, hvorfra

de modtager gødning, herunder gødningstypen og -mæng-

den samt fosforindholdet i den modtagne gødning.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om,

at virksomheder, der sælger eller afgiver organisk gødning

til en jordbrugsvirksomhed, skal oplyse modtageren om det

fosforloft, der er tilknyttet gødningen, samt indberette dette i

gødningsregnskabet.«

12.

Overskriften til

kapitel 2

affattes således:

»Kapitel 2

Krav til placering af anlæg m.v.«

13.

§ 6, stk. 1,

ændres »anlæg samt udvidelser og ændrin-

ger af eksisterende husdyrbrug for mere end 3 dyreenheder«

til: »husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsan-

læg på husdyrbrug samt udvidelse og ændring heraf«, og i

nr. 2,

ændres »bolig og erhvervsformål« til: »bolig- og er-

hvervsformål«.

14.

§ 6, stk. 2,

ændres »nr. 1-4« til: »nr. 3 og 4«.

15.

§ 6, stk. 3,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at kravene i stk. 1 ikke finder anvendelse for nærmere

bestemte anlæg, der alene har en begrænset betydning i for-

hold til omgivelserne.

Stk. 4.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at kravene i stk. 1 finder anvendelse for folde, oplag af

husdyrgødning, ensilage og lign. samt for anlæg, der ikke er

omfattet af stk. 1. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte

regler om andre og flere typer af afstandskrav for folde til

svin end dem, der er fastsat i stk. 1, nr. 3 og 4.«

16.

§ 7, stk. 1,

ændres »anlæg« til: »husdyranlæg eller gød-

ningsopbevaringsanlæg«, og », der er eller derved bliver

større end 15 dyreenheder, er ikke tilladt, hvis stald eller

gødningsopbevaringsanlæg« ændres til: »er ikke tilladt, hvis

anlægget«.

17.

§ 7, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at kravene i stk. 1 finder anvendelse for oplag af hus-

dyrgødning og lign. samt for husdyranlæg og gødningsopbe-

varingsanlæg, der ikke er omfattet af stk. 1. Ministeren kan i

den forbindelse fastsætte andre og flere typer af afstands-

krav end det, der er fastsat i stk. 1.«

18.

§ 8, stk. 1,

ændres »Stalde og lign. samt gødningsopbe-

varingsanlæg for husdyrbrug for mere end 3 dyreenheder må

ikke etableres« til: »Etablering af husdyranlæg og gødnings-

og ensilageopbevaringsanlæg på husdyrbrug samt udvidelse

eller ændring heraf, der medfører forøget forurening, er ikke

tilladt«.

19.

§ 8, stk. 1, nr. 3,

ændres »søer« til: »søer større end 100

«.

20.

§ 8, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Ved etablering af gødningsopbevaringsanlæg til

flydende husdyrgødning på husdyrbrug skal der desuden

være mindst 100 m til åbne vandløb og til søer med et areal,

der er større end 100 m

.«

21.

§ 8, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

22.

§ 8

indsættes som

stk. 4

»Stk. 4.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at afstandskravene i stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse

for nærmere bestemte anlæg, der alene har en begrænset be-

tydning i forhold til omgivelserne.

Stk. 5.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at afstandskravene i stk. 1 og 2 finder anvendelse for

anlæg, der ikke er omfattet af stk. 1 og 2, samt at afstands-

kravene i stk. 1 finder anvendelse for oplag af husdyrgød-

ning, ensilage og lign.«

23.

§ 9, stk. 1,

affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra kra-

vene i § 6, stk. 1, til husdyranlæg og gødnings- og ensila-

geopbevaringsanlæg til brug for rideskoler og hestepensio-

ner samt hestehold til vognkørsel som led i museumsaktivi-

teter m.v. Kommunalbestyrelsen kan ved meddelelse af dis-

pensation stille vilkår om placering, indretning og drift af

anlæggene.«

24.

§ 9, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »tilladelser efter § 10 eller

godkendelser efter § 11 og § 12« til: »godkendelser og tilla-

delser efter §§ 16 a og 16 b«.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

25.

§ 9, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »tilladelser og godkendelser

efter §§ 10-12« til: »godkendelser og tilladelser efter §§ 16 a

og 16 b«.

26.

§ 9, stk. 4,

ændres »afstandskravet« til: »kravene«.

27.

Efter § 9 indsættes i

kapitel 2:

»Krav til indretning og drift af anlæg, anmeldelse m.v.

§ 9 a.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om indretning og drift af husdyranlæg og gødnings- og ensi-

lageopbevaringsanlæg, herunder om den egenkontrol, som

den, der er ansvarlig for anlægget, skal foretage for egen

regning, samt andre forhold forbundet med husdyrhold.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan endvidere fast-

sætte regler om anmeldeordninger, herunder om pligt til at

anmelde etablering, udvidelse eller ændring af anlæg til

kommunalbestyrelsen.«

28.

Overskriften til

kapitel 3

affattes således:

»Kapitel 3

Godkendelser og tilladelser m.v.«.

29.

§§ 10-16

ophæves.

30.

Efter § 16 indsættes:

»§ 16 a.

Husdyrbrug med en ammoniakemission på mere

end 3.500 kg NH

-N pr. år må ikke etableres uden kommu-

nalbestyrelsens forudgående godkendelse.

Stk. 2.

Husdyrbrug må uanset godkendelsesgrænsen i stk.

1 ikke etableres uden kommunalbestyrelsens forudgående

godkendelse, hvis husdyrbruget har:

1) flere end 750 stipladser til søer,

2) flere end 2.000 stipladser til fedesvin (over 30 kg) eller

3) flere end 40.000 stipladser til fjerkræ.

Stk. 3.

Godkendelsespligten efter stk. 1 og 2 gælder også,

hvis et husdyrbrug, der er tilladt efter § 16 b, udvides eller

ændres på en måde, som medfører, at de i stk. 1 eller 2 fast-

satte godkendelsesgrænser overskrides.

Stk. 4.

Husdyrbrug, der er godkendt efter stk. 1 eller 2, må

ikke uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse

udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget

forurening eller andre virkninger på miljøet. Hvis et husdyr-

brug, der er godkendt efter stk. 1, udvides eller ændres på en

sådan måde, at grænserne i stk. 2 overskrides, skal husdyr-

bruget dog godkendes efter stk. 2.

§ 16 b.

Husdyrbrug, der ikke er omfattet af godkendelses-

pligten efter § 16 a, må ikke etableres uden kommunalbesty-

relsens forudgående tilladelse.

Stk. 2.

Husdyrbrug, der er tilladt efter stk. 1, må ikke uden

kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse udvides eller

ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening el-

ler andre virkninger på miljøet.

§ 16 c.

Hvis et husdyrbrug, der er omfattet af godkendel-

ses- eller tilladelsespligten efter §§ 16 a eller 16 b, er tek-

nisk, forurenings- og driftsmæssigt forbundet med et andet

husdyrbrug, skal husdyrbrugene godkendes eller tillades

samlet.«

31.

§ 17

affattes således:

»§ 17.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a og 16 b i

nærmere bestemte tilfælde ikke er påkrævet. Ministeren kan

i den forbindelse fastsætte regler om anmeldeordninger, her-

under om pligt til at anmelde etablering, udvidelse eller æn-

dring af husdyrbrug til kommunalbestyrelsen samt om an-

meldelsens form og indhold samt de oplysninger, der skal

afgives til brug for kommunalbestyrelsens behandling af an-

meldelsen.«

32.

Overskriften

før § 18,

§ 18, overskriften

før § 19,

§§

19-24, § 26

overskriften

før § 27 ophæves.

33.

§ 27

affattes således:

»§ 27.

Medmindre andet følger af regler fastsat i medfør

af § 34 a, skal en godkendelse eller en tilladelse efter §§ 16

a eller 16 b indeholde vilkår om husdyrbrugets indretning og

drift, herunder om den kontrol, som den, der er ansvarlig for

husdyrbruget skal foretage for egen regning, samt opførelse

af bebyggelse m.v.

Stk. 2.

Hvis husdyrbruget har en ammoniakemission på

mere end 750 kg NH

-N pr. år, skal kommunalbestyrelsen

fastsætte vilkår, som sikrer reduktion af ammoniakemissio-

nen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik.«

34.

§§ 28-33

ophæves.

35.

§ 34, stk. 1,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om

godkendelser og tilladelser, herunder om kommunalbesty-

relsens behandling og vurdering af sagen. Ministeren kan i

den forbindelse fastsætte regler om, i hvilke tilfælde og på

hvilke vilkår godkendelser og tilladelser kan meddeles. Mi-

nisteren kan endvidere fastsætte regler om, at der skal gælde

særlige krav for bestemte husdyrbrug.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om ansøgninger om godkendelse og tilladelse efter §§ 16 a

og 16 b, herunder om ansøgningens form og indhold samt

de oplysninger, som i øvrigt skal gives til brug for kommu-

nalbestyrelsens behandling af ansøgningen.

Stk. 3.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om miljøkonsekvensrapporter, herunder om ansøgers pligt

til at fremlægge en miljøkonsekvensrapport, samt om rap-

portens form, indhold, oplysninger og kvalitet samt om, at

miljøkonsekvensrapporten skal være udarbejdet af kompe-

tente eksperter. Ministeren kan endvidere bestemme, at

kommunalbestyrelsen i nærmere bestemt omfang skal ind-

drage ekspertise ved behandling af miljøkonsekvensrappor-

ten.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

36.

§ 34, stk. 2,

der bliver stk. 4, udgår »til brug for afgø-

relser efter denne lov«.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

37.

§ 34, stk. 3,

der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om datagrundlag og faktorer for beregning og vurdering af

emissioner og øvrige miljøpåvirkninger fra husdyrbrug

m.v.«

38.

Efter § 34 indsættes:

»§ 34 a.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om husdyrbrugs indretning og drift, herunder om den kon-

trol, som den, der er ansvarlig for husdyrbruget, skal foreta-

ge for egen regning, samt opførelse af bebyggelse m.v.«

39.

§ 35

ophæves.

40.

Overskriften

før § 36 affattes således:

»Afslag, særlige vilkår og tilbagekaldelse«.

41.

§ 36, stk. 1,

§ 37, stk. 1,

ændres »efter §§ 11, 12 el-

ler 16« til: »eller tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b«.

42.

§ 38, stk. 1,

ændres »efter §§ 11, 12 eller 16« til: »eller

tilladelse efter §§ 16 a og 16 b samt godkendelse efter de

tidligere gældende regler i §§ 11 og 12«, og »eksisterende

godkendelse« ændres til: »eksisterende godkendelse eller til-

ladelse«.

43.

§ 39, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »efter § 11 eller § 12, eller

hvis afsætning af husdyrgødning, som er godkendt efter §

16« til: »eller tilladt efter §§ 16 a eller 16 b«.

44.

§ 40, stk. 1,

ændres »godkendelse efter § 11 eller § 12

eller efter miljøbeskyttelsesloven« til: »godkendelse eller til-

ladelse efter §§ 16 a eller 16 b«.

45.

§ 40, stk. 2

ændres »§ 12« til: »§ 16 a, stk. 2 og

4,«.

46.

§ 41, stk. 1,

ændres »efter §§ 11, 12 eller 16« til: »eller

en tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b«, og efter »meddelelsen

af godkendelsen« indsættes: »eller tilladelsen«.

47.

§ 41, stk. 2,

ændres »kan fastsætte« til: »fastsætter«, og

»§§ 11, 12 eller 16« ændres til: »§ 16 a, stk. 2 og 4,«.

48.

§ 41, stk. 3,

ændres »§§ 11, 12 eller 16 op til revurde-

ring, når der er forløbet 8 år efter godkendelsen« til: »§ 16 a,

stk. 2 og 4, op til revurdering«.

49.

§ 42, stk. 1,

ændres »hvis et husdyrbrug, som er omfat-

tet af § 10 eller anmeldt efter regler udfærdiget i medfør af §

5, stk. 3, eller § 17, stk. 2, eller stk. 3, 1. pkt.« til: »hvis et

husdyrbrug, husdyranlæg eller gødnings- eller ensilageopbe-

varingsanlæg, som ikke er godkendt eller tilladt efter §§ 16

a eller 16 b, godkendt efter de tidligere gældende regler i §§

11 eller 12 eller godkendt efter § 33 i lov om miljøbeskyttel-

se,«.

50.

Efter § 43 indsættes i

kapitel 4:

»§ 43 a.

§§ 39-41 finder også anvendelse på husdyrbrug,

som er godkendt efter de tidligere gældende regler i §§ 11

eller 12 eller godkendt efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse,

jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 40, stk. 1, finder kun anvendelse på husdyrbrug,

som er godkendt efter de tidligere gældende regler i §§ 11

eller 12.

Stk. 3.

§ 40, stk. 2, finder kun anvendelse på husdyrbrug,

som er godkendt efter de tidligere gældende regler i § 12,

stk. 1, nr. 1, 2 eller 3.

Stk. 4.

§ 40, stk. 3, finder kun anvendelse på husdyrbrug,

som er godkendt efter de tidligere gældende regler i § 12,

stk. 1, nr. 1, 2 eller 3, eller godkendt efter § 33 i lov om mil-

jøbeskyttelse.«

51.

§ 44, stk. 1,

indsættes efter »overholdes«: », jf. dog stk.

2«.

52.

§ 44

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren fører tilsyn med

overholdelse af §§ 5 e-5 r og de regler, der er fastsat med

hjemmel i disse bestemmelser, samt regler, der er fastsat

med hjemmel i § 5 a, for så vidt angår lofter for den højest

tilladelige mængde udbragt kvælstof og fosfor pr. ha fra

gødning.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

53.

Efter § 45 indsættes:

»§ 45 a.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at tilsynsmyndigheden skal meddele påbud om iværk-

sættelse og udformning af en konkret foranstaltning i over-

ensstemmelse med reglerne udstedt i medfør af § 5 c, så-

fremt tilsynsmyndigheden har konstateret erosion af jord,

hvor der udbringes organisk gødning, til vandløb, søer større

end 100 m² og kystvande.«

54.

§ 48, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »husdyrbruget«: »el-

ler husdyranlægget, gødnings- eller ensilageopbevaringsan-

lægget«.

55.

§ 51, 1. pkt.,

indsættes efter »husdyrbrug«: »eller en

bedrift med arealer, som modtager gødning,«, og efter »hus-

dyrbrugets« indsættes: »eller bedriftens«.

56.

53, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »kommunalbestyrelsen« til:

»tilsynsmyndigheden«.

57.

Efter § 54 i indsættes i

kapitel 6:

»§ 54 j.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om

godkendelse efter § 16 a, stk. 4, eller tilladelse efter § 16 b

hurtigst muligt og senest 90 dage fra den dag, hvor ansøge-

ren har fremlagt tilstrækkelige oplysninger om det ansøgtes

indvirkning på miljøet. Hvis kommunalbestyrelsen har vur-

deret, at det ansøgte er omfattet af § 55, skal alene afgørel-

sen herom træffes inden for fristen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde for-

længe fristen efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal skrift-

ligt underrette ansøgeren om årsagerne til forlængelsen af

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

fristen, og om hvornår kommunalbestyrelsen forventer at

træffe afgørelse.

Stk. 3.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om annoncering af afgørelser omfattet af stk. 1.«

58.

§ 55, stk. 1

ophæves, og i stedet indsættes:

»Kommunalbestyrelsen skal inden for en rimelig frist

træffe afgørelse om godkendelse efter § 16 a, stk. 1 og 2,

samt om godkendelse efter § 16 a, stk. 4, og tilladelse efter §

16 b, der kan medføre væsentlig indvirkning på miljøet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

59.

§ 55, stk. 3,

der bliver stk. 2, ændres »Offentligheden

informeres« til: »Kommunalbestyrelsen skal i sager omfattet

af stk. 1 informere offentligheden og berørte myndigheder«,

og i

nr. 1

indsættes efter »godkendelse«: »eller tilladelse«.

60.

§ 55

indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 2, som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen fastsætter passende tids-

frister for fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål, jf.

stk. 2, nr. 3.«

61.

§ 55, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »oplysning om, at der er 6

ugers frist« til: »en frist på mindst 30 dage«, og i

2. pkt.

æn-

dres », at der er 6 ugers frist« til: »fristen på mindst 30

dage«.

62.

§ 55, stk. 5-10,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen foretager straks offentlig

annoncering, når den har truffet afgørelse om en ansøgning

omfattet af stk. 1, og sikrer, at indholdet af afgørelsen og de

vigtigste begrundelser og overvejelser, der ligger til grund

for afgørelsen, herunder om proceduren for offentlig delta-

gelse, er tilgængelige for offentligheden og berørte myndig-

heder. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse også in-

formere om, hvor og hvordan afgørelsen og relevante oplys-

ninger stilles til rådighed.«

63.

§ 56, stk. 1,

ændres »3 uger« til: »2 uger«.

64.

Efter § 56 indsættes:

»§ 56 a.

Afgørelser omfattet af § 54 j, stk. 1, og § 55, der

kan påklages, meddeles tillige klageberettigede personer, or-

ganisationer og myndigheder, jf. §§ 84-87, og de myndighe-

der, der i øvrigt har været inddraget i sagens behandling. Af-

gørelser skal dog alene meddeles de landsdækkende forenin-

ger og organisationer, der er nævnt i § 87, når de har anmo-

det miljø- og fødevareministeren om at modtage underret-

ning om afgørelserne, jf. § 62.

Stk. 2.

Underretning til de personer, der er nævnt i § 84,

stk. 1, nr. 3, kan finde sted ved offentlig annoncering.

Stk. 3.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om offentlighedens inddragelse i sager omfattet af §§ 54

j-56 og visse afgørelser i sager om revurdering efter §§ 40

og 41 samt andre afgørelser vedrørende husdyrbrug, der

træffes efter miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i

medfør heraf, og i afgørelser vedrørende bedrifter med area-

ler, som modtager husdyrgødning.

Stk. 4.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om inddragelse af offentligheden i forbindelse med afgørel-

ser om husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageop-

bevaringsanlæg og forhold forbundet med husdyrhold eller

anvendelse af gødning m.v. i en anden stat, som kan få ind-

virkning på miljøet i Danmark, for at opfylde Danmarks

EU-retlige og internationale forpligtelser.«

65.

Efter § 59 indsættes:

»§ 59 a.

En godkendelse eller en tilladelse efter §§ 16 a

eller 16 b bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 6 år ef-

ter, at godkendelsen eller tilladelsen er meddelt. Hvis en del

af godkendelsen eller tilladelsen ikke er udnyttet, bortfalder

godkendelsen eller tilladelsen for denne del.

Stk. 2.

Hvis en godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a

eller 16 b, der er udnyttet efter stk. 1, efterfølgende ikke har

været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år,

bortfalder den del af godkendelsen eller tilladelsen, der ikke

har været udnyttet i de seneste 3 år. Udnyttelse anses her for

at foreligge, når mindst 25 pct. af det tilladte eller godkendte

produktionsareal udnyttes driftsmæssigt. Med driftsmæssig

udnyttelse forstås, at der på det pågældende produktionsare-

al mindst produceres 50 pct. af det mulige inden for ram-

merne af dyrevelfærdskrav eller andre relevante krav.

Stk. 3.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at stk. 1 og 2 finder anvendelse på andre afgørelser, der

er truffet efter loven eller efter regler fastsat i medfør af lo-

ven, og på husdyrbrug, der har en tilladelse eller en godken-

delse efter de tidligere gældende regler i §§ 10, 11 eller 12

eller en godkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 4.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, hvornår godkendelser eller tilladelser efter stk. 1 eller

andre afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 3 anses

for udnyttet efter stk. 1.«

66.

§ 69

affattes således:

»§ 69.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold

omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærme-

re regler om digital kommunikation omfattet af stk. 1, her-

under om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digita-

le formater, digital signatur og lign.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet

frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 4.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærme-

re regler om, hvilken myndighed der er ansvarlig for oplys-

ninger omfattet af stk. 1.«

67.

§ 69 a, 1. pkt.,

ændres »af de i § 69, stk. 1, nævnte op-

lysninger« til: »af oplysninger omfattet af § 69, stk. 1«.

68.

§ 75, stk. 2, nr. 1,

ændres »§ 10« til: »§ 16 b«, og i

nr.

ændres »§ 11, § 12 og § 16« til: »§ 16 a«.

69.

§ 80, stk. 1-3,

ændres »§§ 39, 42 eller 54 e« til: »§§ 5

c, 39, 42 eller 54 e«.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

70.

§ 81, stk. 1,

ændres »tilladelse efter § 10, godkendelse

efter §§ 11, 12 eller 16« til: »godkendelse eller tilladelse ef-

ter §§ 16 a eller 16 b«.

71.

§ 81, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

En godkendelse eller en tilladelse efter §§ 16 a el-

ler 16 b, der indebærer opførelse af bebyggelse uden tilknyt-

ning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, må ikke

udnyttes før klagefristens udløb. Rettidig klage over en god-

kendelse eller en tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b, der inde-

bærer opførelse af bebyggelse uden tilknytning til ejendom-

mens hidtidige bebyggelsesarealer, har opsættende virkning,

medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer an-

det.«

72.

To steder i

§ 84, stk. 3,

ændres »Sundhedsstyrelsen« til:

»Styrelsen for Patientsikkerhed«.

73.

§ 86, stk. 2,

§ 87, stk. 2,

ændres »sådanne interes-

ser« til: »sådanne interesser,«.

74.

§ 91, stk. 1, nr. 1,

ændres »uden tilladelse efter § 10

eller godkendelse efter § 11 eller § 12« til: »uden godken-

delse eller tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b«.

75.

§ 91, stk. 1, nr. 5,

ændres »§ 5, stk. 3, og § 17, stk. 3, 2.

pkt.« til: »§§ 9 a eller 17«.

76.

§ 91, stk. 1,

indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

»6) undlader at udarbejde, indgive eller opbevare fosfor-

regnskab efter § 5 p, stk. 1-3, og § 5 q, stk. 3.«

Nr. 6-13 bliver herefter nr. 7-14.

§2

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189

af 27. september 2016, som ændret ved § 26 i lov nr. 1715

af 27. december 2016, foretages følgende ændringer:

§ 7, stk. 1, nr. 10,

indsættes efter »anvendelse,«: »samt«.

§ 7, stk. 1, nr. 11,

ændres »miljøet, og« til: »miljøet«.

§ 7, stk. 1, nr. 12,

ophæves.

§ 19, stk. 6 og 7,

ophæves.

§ 40 a, nr. 1,

to steder i

§ 40 a, nr. 3,

§ 41 b, stk. 4, §

74, stk. 2, 4. pkt., § 79, stk. 1, § 84 b,

§ 110 b, stk. 1, nr.

2, litra a-c,

ændres »lov om miljøgodkendelse m.v. af hus-

dyrbrug« til: »lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning

m.v.«.

§3

I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om

plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 388 af 27. april 2016,

foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 2, nr. 1

affattes således:

»1) virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer

gødning med et samlet kvælstofindhold, der udgør me-

re end 1 ton kvælstof,

2) antallet af husdyr på bedriften overstiger et antal dyr,

der tilsammen producerer gødning med et samlet kvæl-

stofindhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. ha, el-

ler«.

§ 2, stk. 10,

affattes således:

»Stk. 10.

§ 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved

opgørelsen af produktion af gødning med kvælstofindhold,

jf. § 2, stk. 2, nr. 1 og 2.«

§ 7, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§§ 18 og 19,« til: »lovens §§

18 og 19, eller efter regler fastsat i medfør af § 5 e i lov om

husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.,«.

Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a.

En virksomhed får reduceret den samlede kvote

for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har

udlagt de arealer med efterafgrøder, der er indgivet ansøg-

ning om nationalt tilskud til senest den 21. april efter den til-

skudsordning, der er fastsat af miljø- og fødevareministeren

i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.07 til § 24 på

finansloven.

Stk. 2.

Ministeren fastsætter nærmere regler om reduktio-

nen efter stk. 1. Ministeren kan i særlige tilfælde fravige fri-

sten fastsat i stk. 1.«

§4

I miljøskadeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 27.

september 2016, som ændret ved § 44 i lov nr. 1715 af 27.

december 2016, foretages følgende ændring:

§ 2, nr. 12,

affattes således:

»12) lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.,«.

§5

I lov nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvurdering af planer

og programmer og af konkrete projekter (VVM), som

ændret ved § 90 i lov nr. 1715 af 27. december 2016,

foretages følgende ændring:

fodnote 7

til lovens bilag 1 og i

fodnote 9

til lovens bilag

2 ændres »lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug« til:

»lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.«.

§6

I lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen

fra vandløb og søer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1618 af 10.

december 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 1631 af 26.

december 2013 og § 45 i lov nr. 1715 af 27. december 2016,

foretages følgende ændring:

I lovens

bilag 1

indsættes efter »husdyrbrug, jf.«: »de tid-

ligere gældende regler i«, og efter »§ 12 i lov om miljøgod-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

kendelse m.v. af husdyrbrug« indsættes: »eller § 16 a i lov

om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.«.

§7

I lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af

27. september 2016, som ændret ved § 36 i lov nr. 1715 af

27. december 2016, foretages følgende ændring:

§ 38 k, stk. 1,

indsættes efter »omfattet af«: »de tidligere

gældende regler i«, og efter »lov om miljøgodkendelse m.v.

af husdyrbrug« indsættes: »eller § 16 a, stk. 2, i lov om hus-

dyrbrug og anvendelse af gødning m.v.«.

§8

I lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf.

lovbekendtgørelse nr. 614 af 6. maj 2015, som ændret ved §

15 i lov nr. 1631 af 26. december 2013 og § 9 i lov nr. 427

af 18. maj 2016, foretages følgende ændring:

§ 1, stk. 2, nr. 3, litra q,

affattes således:

»q) lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.«

§9

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. august 2017, jf. dog stk.

Stk. 2.

§§ 5 a og 5 e-5 r i lov om husdyrbrug og anvendel-

se af gødning m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11,

denne lovs §§ 2, 3 og 10-12 samt ophævelsen af § 16, § 26,

stk. 4, og § 30 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr-

brug, jf. denne lovs § 1, nr. 29, 32 og 34, træder i kraft den

1. marts 2017.

§ 10

Stk. 1.

For husdyrbrug, som er etableret inden den 1. janu-

ar 2007, og som ikke efterfølgende har foretaget ændringer

eller udvidelser, der har medført, at de er blevet tilladt eller

godkendt efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af

husdyrbrug, får lovens bestemmelser om godkendelse eller

tilladelse ved etablering efter § 16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b,

stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 30, virkning fra

det tidspunkt, hvor husdyrbruget foretager ændringer eller

udvidelser.

Stk. 2.

For husdyrbrug, der er tilladt eller godkendt efter

§§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, får

lovens bestemmelser om godkendelse eller tilladelse ved

etablering efter §§ 16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b, stk. 1, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 30, virkning fra det tidpunkt,

hvor husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser, som

kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på

miljøet.

Stk. 3.

Afgørelser om husdyrbrug, der er truffet i medfør

af de hidtil gældende regler, bevarer deres gyldighed, indtil

der i medfør af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning

m.v. træffes en ny afgørelse, jf. dog stk. 6 og 7 samt § 4, stk.

2, som affattet ved dennes lovs § 1, nr. 10. Overtrædelse af

sådanne afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4.

Regler udstedt i medfør af § 5, stk. 2 og 3, § 6, stk.

3, § 7, stk. 4, § 9, stk. 4, § 17, § 18, stk. 2 og 3, § 34, § 40,

stk. 3, § 41, stk. 2 og 4, § 55, stk. 9 og 10, § 69, stk. 1, § 69

a og § 75, stk. 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr-

brug forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af reg-

ler fastsat i medfør af lov om husdyrbrug og anvendelse af

gødning m.v. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil

gældende regler.

Stk. 5.

Fra den 1. marts til og med den 31. juli 2017 kan

husdyrbrug uden forudgående anmeldelse eller ansøgning til

kommunalbestyrelsen udskifte et udbringningsareal med et

andet udbringningsareal.

Stk. 6.

Vilkår vedrørende udbringningsarealer, der er fast-

sat i tilladelser og godkendelser efter §§ 10-12 i lov om mil-

jøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, bortfalder den 1. august

2017.

Stk. 7.

Godkendelser efter § 16 i lov om miljøgodkendelse

m.v. af husdyrbrug bortfalder den 1. august 2017.

Stk. 8.

Påbud og forbud efter kapitel 4 i lov om miljøgod-

kendelse m.v. af husdyrbrug, der vedrører husdyrbrugets ud-

bringningsarealer, bortfalder den 1. august 2017.

Stk. 9.

Sager om tilladelse eller godkendelse efter §§

10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der ik-

ke er færdigbehandlet i 1. instansen den 1. august 2017, fær-

digbehandles efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 10.

Stk. 10.

I verserende sager i 1. instansen om tilladelse el-

ler godkendelse efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse

m.v. af husdyrbrug, der ikke er færdigbehandlet den 1. marts

2017, fastsætter kommunalbestyrelsen ikke vilkår, der ved-

rører husdyrbrugets udbringningsarealer. Tilsvarende gælder

for sager i 1. instansen om tilladelse eller godkendelse efter

§§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug,

som kommunalbestyrelsen modtager fra den 1. marts til den

31. juli 2017.

Stk. 11.

Verserende sager i 1. instansen om ansøgning om

godkendelse efter § 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af

husdyrbrug bortfalder den 1. marts 2017. Tilsvarende gæl-

der for sager i 1. instansen om godkendelse efter § 16 i lov

om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, som kommunal-

bestyrelsen modtager fra den 1. marts til den 31. juli 2017.

Stk. 12.

Verserende sager i 1. instansen om påbud og for-

bud efter kapitel 4 i lov om miljøgodkendelse m.v. af hus-

dyrbrug, der vedrører husdyrbrugets udbringningsarealer,

bortfalder den 1. august 2017.

Stk. 13.

Klagesager om afgørelser om tilladelse eller god-

kendelse efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af

husdyrbrug, der ikke er færdigbehandlet den 1. august 2017,

færdigbehandles efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk.

14.

Stk. 14.

I klagesager om tilladelse eller godkendelse efter

§§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der

ikke er færdigbehandlet den 1. marts 2017, ophæver Miljø-

og Fødevareklagenævnet fastsatte vilkår i tilladelsen eller

godkendelsen, der vedrører husdyrbrugets udbringnings-

arealer. Tilsvarende gælder for klagesager om tilladelse eller

godkendelse efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v.

af husdyrbrug, som Miljø- og Fødevareklagenævnet modta-

ger den 1. marts 2017 eller senere. Miljø- og Fødevarekla-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

genævnet kan ikke herudover inddrage forhold vedrørende

husdyrbrugets udbringningsarealer i sagsbehandlingen.

Stk. 15.

Verserende klagesager om godkendelse efter § 16

i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug bortfalder

den 1. marts 2017. Tilsvarende gælder for klagesager om

godkendelse efter § 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af

husdyrbrug, som Miljø- og Fødevareklagenævnet modtager

den 1. marts 2017 eller senere.

Stk. 16.

Verserende klagesager om påbud og forbud efter

kapitel 4 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der

vedrører udbringningsarealer, bortfalder den 1. august 2017.

Stk. 17.

Klager over afgørelser om tilladelse eller godken-

delse efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af hus-

dyrbrug, hvor ansøgningen er indgivet til kommunalbesty-

relsen inden den 1. august 2017, og hvor klagen er rettidigt

indgivet til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. august

2017 eller senere, færdigbehandles efter de hidtil gældende

regler, jf. dog stk. 6.

§ 11

Stk. 1.

Regler fastsat i medfør af § 7, stk. 1, nr. 12, i lov

om miljøbeskyttelse forbliver i kraft, indtil de ophæves eller

erstattes af regler fastsat i medfør af lov om husdyrbrug og

anvendelse af gødning m.v. Overtrædelse af reglerne straf-

fes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2.

Vilkår fastsat for udbringningsarealer i godkendel-

ser efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse bortfalder den 1. au-

gust 2017.

§ 12

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Den nuværende tilladelses- og godkendelsesordning i hovedtræk

Beskrivelse af den foreslåede ordning i hovedtræk

Overordnede EU-retlige bindinger

4.1 VVM-direktivet

4.1.1 Overordnet om implementeringen af VVM-direktivet i den gældende husdyrbruglov

4.1.2 Ændringer af VVM-direktivet i 2014

4.1.3 Overvejelser om behovet for ændringer som følge af VVM-direktiv 2014

4.2 IE-direktivet

4.2.1 Overordnet om implementeringen af IE-direktivet i den gældende husdyrbruglov

4.3 Habitatdirektivet m.v.

4.3.1 Overordnet om implementeringen af habitatdirektivet i den gældende husdyrbruglov

4.4 Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet

4.4.1 Gældende implementering af vandrammedirektivet i husdyrbrugloven

4.5 Drikkevandsdirektivet

4.5.1 Gældende implementering af drikkevandsdirektivet i husdyrbrugloven

4.6 Nitratdirektivet

4.6.1 Gældende implementering af nitratdirektivet i husdyrbrugloven

4.7 NEC-direktivet

4.7.1 Gældende implementering af NEC-direktivet i husdyrbrugloven

4.8 Havstrategidirektivet

4.8.1 Gældende implementering af havstrategidirektivet i husdyrbrugloven

Lovforslagets hovedindhold

5.1 Husdyrbruglovens formål, anvendelsesområde og definitioner

5.1.1 Gældende ret

5.1.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

5.1.3 Forslagets indhold

5.1.3.1 Begreberne bedrift, erhvervsmæssigt dyrehold og jordbrugsvirksomhed

5.1.3.2 Definitioner af husdyrbrug og anlæg

5.2 Arealregulering

5.2.1 Omfattede gødningstyper

5.2.1.1 Gældende ret

5.2.1.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

5.2.1.3 Forslagets indhold

5.2.2 Særligt om ammoniak

5.2.2.1 Gældende ret

5.2.2.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

5.2.2.3 Forslagets indhold

5.2.3 Særligt om kvælstof

5.2.3.1 Gældende ret

5.2.3.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

5.2.3.3 Forslagets indhold

5.2.4 Særligt om fosfor

5.2.4.1 Gældende ret

5.2.4.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

5.2.4.3 Forslagets indhold

5.2.5 Overfladeafstrømning og erosion af jord

5.2.5.1 Gældende ret

5.2.5.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

5.2.5.3 Forslagets indhold

5.2.6 Særligt om zink

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

5.2.6.1 Gældende ret

5.2.6.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

5.2.6.3 Forslagets indhold

5.3 Anlægsregulering

5.3.1 Godkendelses- og tilladelsesordningen i husdyrbruglovens kapitel 3

5.3.1.1 Kravet om godkendelse og tilladelse

5.3.1.1.1 Gældende ret

5.3.1.1.1.1 Særligt om anmeldeordninger

5.3.1.1.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

5.3.1.1.2.1 Emissionsorienteret regulering – Stipladsmodellen

5.3.1.1.2.2 Fastsættelse af godkendelses- og tilladelsesgrænser

5.3.1.1.2.2.1 Grænse for godkendelsespligt

5.3.1.1.2.2.2 Grænse for tilladelseskrav

5.3.1.1.3 Forslagets indhold

5.3.1.2 Kommunalbestyrelsens afgørelser m.v.

5.3.1.2.1 Gældende ret

5.3.1.2.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

5.3.1.2.3 Forslagets indhold

5.3.1.2.3.1 Kommunalbestyrelsens vurdering og afgørelse samt generel regulering

af miljøpåvirkninger m.v.

5.3.1.2.3.1.1 Datagrundlag og beregning af emissioner m.v.

5.3.1.3 Særligt om reduktion af ammoniakemission

5.3.1.3.1 Gældende ret

5.3.1.3.1.1 Det generelle ammoniakkrav

5.3.1.3.1.2 Kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) til reduk-

tion af ammoniakemission

5.3.1.3.1.3 De specifikke ammoniakdepositionskrav

5.3.1.3.1.4 Særligt om bilag IV-arter

5.3.1.3.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

5.3.1.3.2.1 Tærskel for ammoniakkrav ved anvendelse den bedste tilgængelige tek-

nik

5.3.1.3.2.2 Sammenlægning af det generelle ammoniakkrav og BAT-kravet

5.3.1.3.3 Forslagets indhold

5.3.1.4 Ansøgning om godkendelse og tilladelse

5.3.1.4.1 Gældende ret

5.3.1.4.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

5.3.1.4.3 Forslagets indhold

5.3.2 Mere fleksible regler om helt eller delvist bortfald som følge af manglende udnyttelse af godkendelser

og tilladelser m.v.

5.3.2.1 Gældende ret

5.3.2.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

5.3.2.3 Forslagets indhold

5.3.3 Retsbeskyttelse, påbud og revurdering

5.3.3.1 Gældende ret

5.3.3.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

5.3.3.3 Forslagets indhold

5.3.4 Krav om maksimal sagsbehandlingstid for visse afgørelser og begrundelseskrav

5.3.4.1 Gældende ret

5.3.4.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

5.3.4.3 Forslagets indhold

5.3.5 Inddragelse af offentligheden, herunder høringsfrister m.v.

5.3.5.1 Gældende ret

5.3.5.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

5.3.5.3 Forslagets indhold

5.3.6 Krav til placering, indretning og drift af anlæg m.v.

5.3.6.1 Gældende ret

5.3.6.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

5.3.6.3 Forslagets indhold

5.4 Tilsyn, administrative forhold m.v.

5.4.1 Tilsyn og brugerbetaling

5.4.1.1 Gældende ret

5.4.1.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

5.4.1.3 Forslagets indhold

5.4.2 Digitalisering

5.4.2.1 Gældende ret

5.4.2.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

5.4.2.3 Forslagets indhold

5.4.3 Klage og søgsmål

5.4.3.1 Gældende ret

5.4.3.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

5.4.3.3 Forslagets indhold

5.4.4 Straf

5.4.4.1 Gældende ret

5.4.4.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

5.4.4.3 Forslagets indhold

5.4.5 Overgangsbestemmelser

5.4.5.1 Gældende ret

5.4.5.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

5.4.5.3 Forslagets indhold

5.5 Sikring af miljøeffekten af den frivillige efterafgrødeordning

5.5.1 Gældende ret

5.5.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og forslaget indhold

6 Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

6.1 Kommunerne

6.2 Regionerne

6.3 Staten

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7.1 Driftsøkonomiske konsekvenser

7.2 Administrative lettelser og meropgaver

7.3 Brugerbetaling

7.4 Lavere kapitalomkostninger ved kortere sagsbehandlingstid

Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne

9 Miljømæssige konsekvenser

9.1 Arealregulering

9.1.1 Klima

9.1.2 Kvælstof

9.1.3 Fosfor

9.1.4 Overfladeafstrømning og fosforerosion

9.1.5 Ammoniak

9.1.6 Zink

9.2 Anlægsregulering

9.3 Sikring af miljøeffekten af den frivillige efterafgrødeordning

10 Forholdet til EU-retten

10.1 Arealregulering

10.1.1 Opfyldelse af miljømål i EU-direktiver

10.1.2 Opfyldelse af processuelle krav i EU-direktiver

10.2 Anlægsregulering

10.3 Sikring af miljøeffekten af den frivillige efterafgrødeordning

11 Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12 Sammenfattende skema

1 Indledning

Regeringen ønsker en fødevare- og landbrugssektor i

vækst og et Danmark i balance. Regeringen er derfor opta-

get af at forbedre de erhvervsøkonomiske betingelser for

den enkelte landmand ved i højere grad at målrette og for-

enkle miljøreguleringen af husdyrproduktionen. Lovforsla-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

get er en del af opfølgningen på den tidligere regerings afta-

le af 22. december 2015 om Fødevare- og landbrugspakken,

der blev indgået sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Al-

liance og Det Konservative Folkeparti.

For at skabe større fleksibilitet og forenkling følger det af

aftalens pkt. 2.8, at reguleringen af husdyrbrugets anlæg og

arealer skal skilles ad, således at den konkrete tilladelse eller

miljøgodkendelse alene omfatter anlæggene m.v., mens an-

vendelsen af gødning på arealerne overgår til generel regule-

ring. Efter aftalen skal anlægsreguleringen i højere grad ba-

seres på generelle miljøregler, og den skal gøres emissions-

baseret med fleksibilitet inden for en produktionsramme.

Med lovforslaget etableres det retlige grundlag for et

paradigmeskifte for en del af miljøreguleringen af landbru-

get med henblik på at skabe større produktionsmæssig flek-

sibilitet og administrative forenklinger for de danske hus-

dyrproducenter under hensyntagen til natur og miljø. Der-

med skal lovforslaget bidrage til at gøre fødevare- og land-

brugserhvervet bedre rustet til at øge råvaregrundlaget og

eksporten, samt medvirke til at skabe vækst og beskæftigel-

se i hele Danmark. Lovforslaget indeholder samtidig en

række elementer, der skal give grundlag for kortere sagsbe-

handlingstider i sager om godkendelse og tilladelse til hus-

dyrbrug, som indeholdt i aftalens afsnit 2.9. Lovforslaget

omfatter herudover også rammen for gennemførelse af afta-

lens afsnit 2.7 om hævede harmonikrav for slagtesvin.

Endelig indeholder lovforslaget en foranstaltning til sik-

ring af miljøeffekten af den tilskudsordning, der ifølge afta-

lens afsnit 2.3 om kompenserende miljøtiltag lanceres fra

2017 med en kvælstofreduktionseffekt på 818 ton kvælstof i

2017 og 693 ton kvælstof i 2018, som udvidet ved aftalen af

maj 2016 om Naturpakken mellem den daværende regering

(Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti med en kvælstofreduktionseffekt på

ca. 200 ton i 2017 og 430 ton i 2018. Den frivillige efteraf-

grødeordning udmøntes i medfør af tekstanmærkning nr.

170 ad 24.23.07 til § 24 på finansloven inden for rammerne

af Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. de-

cember 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten

om Den Europæiske Unions Funktionsmåde på de minimis-

støtte i landbrugssektoren.

Lovforslaget indebærer en modernisering af husdyrlovgiv-

ningen med udgangspunkt i, at alene anlæggene m.v. omfat-

tes af kommunalbestyrelsens konkrete godkendelser og tilla-

delser, mens anvendelsen af gødning på arealerne overgår til

generel regulering. Der er tale om en omfattende reform af

husdyrreguleringen.

Det faglige grundlag for lovforslaget hviler bl.a. på Natur-

og Landbrugskommissionens anbefalinger. Som opfølgning

på anbefalingerne blev et tværministerielt udviklingsarbejde

igangsat i maj 2013 bestående af repræsentanter fra Ministe-

riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet og Miljøministeriet. Arbejdet mundede

ud i forslag til egnede reguleringsmodeller for landbrugets

anlæg og arealer, som indgår i lovforslaget. I tilknytning

hertil er en række faglige rapporter udarbejdet. Disse findes

på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk.

Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:

–

Generel arealregulering af anvendelsen af husdyrgød-

ning

Med henblik på forenkling af sagsbehandlingen for både er-

hverv og kommuner foreslås det, at den nuværende ordning,

hvor husdyrbrugets anlæg og arealer reguleres samlet i tilla-

delser og godkendelser, ændres, sådan at arealerne udgår af

afgørelserne. Anvendelsen af husdyrgødning vil i stedet bli-

ve reguleret via generelle regler i bekendtgørelsesform. Reg-

lerne vil i vidt omfang blive administreret og kontrolleret

via gødningsregnskabet og NaturErhvervstyrelsens øvrige

systemer til administration og kontrol af anvendelse af gød-

ning m.v.

–

Hævede harmonikrav og en ændret fosforregulering på

arealerne

Det foreslås, at de nuværende skærpede harmonikrav på 1,4

dyreenheder pr. ha (svarende til 140 kg N pr. ha) hæves til

nitratdirektivets grænse på 170 kg N pr. ha. Det nuværende

krav om 1,4 dyreenheder pr. ha for visse dyretyper udgør

også en indirekte begrænsning på udbringningen af fosfor.

Når harmonikravet hæves, er der derfor behov for en sær-

skilt fosforregulering. Den ændrede fosforregulering skal

både håndtere miljøhensynet fra de skærpede harmonikrav

på 1,4 dyreenheder pr. ha og miljøkrav til fosforoverskuddet

i miljøgodkendelserne. Det foreslås derfor, at der indføres

direkte regler om, hvor meget fosfor fra gødning der må ud-

bringes pr. ha, herunder i form af skærpede fosforlofter i

områder, hvor det miljømæssigt og direktivmæssigt er nød-

vendigt. Formålet er dels at muliggøre den foreslåede gene-

relle regulering og den deraf følgende administrative fleksi-

bilitet, dels at give mulighed for at udbringe mere husdyr-

gødning fra slagtesvin i nogle områder. Med forslaget vil

fosforreguleringen omfatte fosfor fra al gødning, herunder

også fra handelsgødning, afgasset biomasse og affald, der

udbringes på landbrugsjord, herunder spildevandsslam og

med tiden også bioaske.

–

Anlægsregulering med udgangspunkt i produktionsarea-

let (stipladsmodellen)

Det foreslås, at godkendelses- og tilladelsesordningen i lov

om miljøgodkendelse af husdyrbrug, jf. lovbekendtgørelse

nr. 442 af 13. maj 2016 (herefter husdyrbrugsloven), der

med lovforslaget alene omfatter anlæggene m.v., baseres på

forbedrede faglige miljøvurderinger i forhold til ammoniak-

emission ved at tage udgangspunkt i overfladearealet i stalde

og gødningsopbevaringslagre m.v. frem for antallet af dyr,

der produceres på husdyrbruget. Med lovforslaget bygges

anlægsreguleringen op om den såkaldte stipladsmodel, hvor

produktionsrammen i den enkelte godkendelse eller tilladel-

se vil blive udtrykt i et maksimalt antal m

produktionsareal

i stedet for et maksimalt antal dyr eller en maksimal ydelse

m.v. Derved gives landmanden samtidig fleksibilitet til at

foretage udvidelser af sin produktion uden ny anmeldelse,

tilladelse eller godkendelse, således at der kan holdes fuld

staldudnyttelse inden for dyrevelfærdsreglerne, selvom pro-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

duktionen effektiviseres. Den foreslåede generelle arealre-

gulering er en forudsætning for den foreslåede anlægsregu-

lering, idet den generelle arealregulering sikrer, at løbende

ændringer i mængden af husdyrgødning håndteres, uafhæn-

gigt af hvor mange dyr m.v., der produceres.

–

Ændringer i husdyrbruglovens godkendelses- og tilla-

delsesordning

For så vidt angår anlægsreguleringen foreslås de grundlæg-

gende krav om godkendelse eller tilladelse til etablering, ud-

videlse og ændring af husdyrbrug videreført, mens de detal-

jerede regler i lovens kapitel 3 om kommunalbestyrelsens

vurderinger, afgørelser og krav til ansøgninger m.v. i vidt

omfang erstattes af bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter

miljø- og fødevareministeren kan fastsætte de nærmere reg-

ler om godkendelser og tilladelser. Hensigten hermed er at

etablere et mere enstrenget system, hvor alene de helt over-

ordnede regler om godkendelse eller tilladelse samt kommu-

nalbestyrelsens vilkårsfastsættelse reguleres i loven, mens

regler om indholdet og omfanget af kommunalbestyrelsens

vurderinger, vilkår m.v. fastsættes ved bekendtgørelse.

Kommunalbestyrelsen vil alene foretage konkrete vurderin-

ger og fastsætte konkrete vilkår, i det omfang den ikke er af-

skåret herfra ved generelle regler, faste beskyttelsesniveauer

m.v. Som led i den foreslåede ændring af godkendelses- og

tilladelsesordningen er det hensigten at give mulighed for at

fastsætte generelle miljøregler, som helt eller delvist afskæ-

rer konkrete vurderinger og vilkår.

Formålet med øget brug af generelle regler er bl.a. at under-

støtte hurtigere sagsbehandling af tilladelser, som indeholdt

i Fødevare- og landbrugspakken og det ændrede VVM-di-

rektiv, der indeholder en frist for sagsbehandlingstiden på

90 dage i visse tilfælde. Generel regulering vil dog også

kunne bidrage til hurtigere sagsbehandling ved godkendelse

af de store godkendelsespligtige husdyrbrug.

–

Gennemførelse af ændringen af VVM-direktivet

ke, jf. lovbekendtgørelse nr. 388 af 27. april 2016 (herefter

gødskningsloven) og regler fastsat i medfør heraf. Forslaget

indebærer, at en virksomhed får reduceret den samlede kvo-

te for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har

udlagt de arealer med efterafgrøder, der er indgivet ansøg-

ning om nationalt tilskud til ved ansøgningsfristens udløb

den 21. april i den frivillige efterafgrødeordning, eller hvis

efterafgrøderne ikke er placeret på de arealer, som virksom-

heden har angivet i ansøgning om tilskud.

2 Den nuværende tilladelses- og godkendelsesordning i

hovedtræk

Formålet med husdyrbrugloven er helt overordnet at vær-

ne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyr-

produktionen sker på et bæredygtigt grundlag i respekt for

menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og planteli-

vet. Til opfyldelse af dette formål indeholder loven som et

helt centralt element et samlet tilladelses- og godkendelses-

system med fokus på konkret vurdering af miljøpåvirknin-

gerne fra husdyrbruget.

Etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug med mere

end 15 dyreenheder er omfattet af krav om tilladelse, mens

husdyrbrug med mere end 75 henholdsvis 250 dyreenheder

som udgangspunkt er omfattet af krav om miljøgodkendelse,

hvor der stilles flere krav. Kravet om tilladelse eller godken-

delse omfatter såvel bebyggelse m.v., herunder stalde og

gødnings- og ensilageopbevaringslæg, som arealer til ud-

bringning af husdyrgødning. Kravet udløses bl.a. ved opfø-

relse af nye staldanlæg, produktionsændringer m.v.

Dyreenheder blev oprindeligt indført i reguleringen af

husdyrhold med det formål at regulere mængden af husdyr-

gødning, der udbringes på et areal – de såkaldte harmonireg-

ler. Dyreenhedsbegrebet blev imidlertid udvidet til også at

definere grænserne for godkendelsespligt efter miljøbeskyt-

telseslovens kapitel 5 samt grænsen for obligatorisk VVM-

pligt i henhold til lov om planlægning (herefter planloven)

og videreført i husdyrbrugloven, der trådte i kraft 1. januar

2007.

Loven indeholder en integreret tilladelses- og godkendel-

sesproces med henblik på opfyldelse af forpligtelser efter

bl.a. VVM-direktivet, IE-direktivet og habitatdirektivet, og

der indgår hensyn, som ellers varetages efter planlovens

landzoneregler, ligesom loven omfatter lokaliseringshensyn,

som før hovedlovens ikrafttræden var reguleret i medfør af

lov om miljøbeskyttelse (herefter miljøbeskyttelsesloven).

Med en tilladelse eller godkendelse efter husdyrbrugloven

integreres og varetages således de forskellige hensyn og

krav på én gang. Det betyder bl.a., at der ikke samtidig skal

indhentes landzonetilladelse, foretages særskilt VVM-scree-

ning m.v. Kommunalbestyrelsen skal således vurdere en

lang række forhold og stille konkrete vilkår for tilladelsen

eller godkendelsen med henblik på at forebygge forurening

og begrænse udledning af ammoniak, kvælstof, fosfor, lugt

m.v. til luft, vand, jord eller undergrund, samt med henblik

på at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj og fluegener fra hus-

dyrbrug, herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse

af husdyrgødning m.v., sådan at husdyrbrug kan drives og

VVM-direktivet blev ændret i begyndelsen af 2014, jf. Eu-

ropa-Parlamenters og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16.

april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering

af visse offentlige og private projekters indvirkning på mil-

jøet. Ændringerne i direktivet skal være gennemført i med-

lemsstaterne senest den 16. maj 2017. Med lovforslaget sik-

res det, at det ændrede direktiv implementeres i forhold til

husdyrbrug. Det bemærkes hertil, at der vil ske en mindre

tidsmæssig forskydning, idet lovreglerne og de dertil høren-

de bekendtgørelser først vil træde i kraft den 1. august 2017.

Dette tidspunkt er nødvendigt at vælge, fordi gødningsåret

2017/18 begynder her.

–

Sikring af miljøeffekten af den frivillige efterafgrødeord-

ning

Det foreslås, at miljøeffekten af den frivillige efterafgrøde-

ordning sikres ved en individuel reduktion af virksomheder-

nes årlige kvote for kvælstofholdig gødning, som fastlagt i

lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedæk-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

indrettes på en måde, der er forenelig med hensynet til om-

givelserne.

Hvis en husdyrproduktion f.eks. ønskes udvidet som følge

af effektiviseringer, der gør, at der kan produceres flere dyr i

samme stald, skal udvidelsen anmeldes, tillades eller god-

kendes for at tage hånd om den ekstra mængde husdyrgød-

ning, der følger af den øgede produktion. Ændres udbring-

ningsarealerne for husdyrgødningen på den bedrift, husdyr-

bruget indgår i, eller ændres aftaler om udbringning på en

anden bedrifts arealer (gylleaftaler), så kræver det også an-

meldelse eller godkendelse m.v.

Der har siden lovens ikrafttræden udviklet sig et fast be-

skyttelsesniveau for især ammoniak og lugt samt for kvæl-

stof og fosfor i udbragt husdyrgødning, der er indarbejdet i

bekendtgørelse nr. 44 af 11. januar 2016 om tilladelse og

godkendelse m.v. af husdyrbrug (herefter husdyrgodkendel-

sesbekendtgørelsen), og som kommunalbestyrelsens afgø-

relser tager udgangspunkt i.

3 Beskrivelse af den foreslåede ordning i hovedtræk

Med lovforslaget adskilles reguleringen af husdyrgød-

ningsanvendelsen på arealerne fra reguleringen af husdyr-

brugets anlæg, dvs. navnlig stalde, gyllebeholdere og drifts-

bygninger i øvrigt. Det foreslås, at såvel arealer som anlæg

reguleres efter husdyrbrugloven, men således at godkendel-

ses- og tilladelsesordningen for husdyrbrug alene omfatter

anlæggene.

For så vidt angår udbringning af husdyrgødning vil de

konkrete vilkår i godkendelser og tilladelser fuldt ud blive

afløst af generelle regler. Det betyder, at kommunalbestyrel-

sen ikke skal vurdere anvendelsen af gødning på arealerne i

forbindelse med godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug,

og der vil ikke være krav om forudgående godkendelse, til-

ladelse eller anmeldelse af udskiftning af udbringningsarea-

lerne. Kravene til udbringning, herunder regulering af miljø-

påvirkninger fra anvendelsen af husdyrgødning, f.eks. ud-

ledning af kvælstof og fosfor m.v., vil således blive fastsat

generelt ved bekendtgørelse og gælde umiddelbart uden

krav om forudgående konkret myndighedsbehandling.

Samtidig foreslås det, at godkendelses- og tilladelsesord-

ningen, for så vidt angår anlægsreguleringen, baseres på sti-

pladsmodellen, der bygger på ny faglig viden om, at gød-

ningsoverfladerne i staldene m.v. betyder mere end antallet

af dyr og dermed mængden af gødning for emissionerne til

omgivelserne. Efter stipladsmodellen beregnes ammoniak-

og lugtemissionerne derfor med udgangspunkt i produkti-

onsarealet frem for antallet af dyr, således at der tages højde

for staldsystem og dyretype. Det forhold, at beregningen ef-

ter forslaget vil tage udgangspunkt i produktionsarealet, in-

debærer, at den gældende lovs tilladelses- og godkendelses-

ordning, der i dag har tre niveauer afhængig af antallet af

dyreenheder på husdyrbruget, foreslås ændret, således at

alene de meget store husdyrbrug, der er omfattet af IE-direk-

tivet, og husdyrbrug med en samlet ammoniakemission på

mere end 3.500 kg pr. år, omfattes af godkendelsespligt,

mens alle andre husdyrbrug omfattes af et krav om tilladel-

se, der efter omstændighederne vil kunne være helt simpel.

Det er samtidig hensigten, at miljø- og fødevareministeren

så vidt muligt fastsætter regler om afskæringskriterier, tåle-

grænser, husdyrbrugs indretning og drift, tekniske løsninger,

egenkontrolregler, krav til placering og udformning af be-

byggelse m.v., med henblik på at kommunalbestyrelsen i

mindre grad end i dag skal foretage konkrete vurderinger og

fastsætte vilkår, idet der for en række miljøpåvirkninger

fastsættes de samme vilkår i nærmest alle godkendelser eller

tilladelser.

4 Overordnede EU-retlige bindinger

En række EU-direktiver stiller krav til den nationale regu-

lering af aktiviteter knyttet til husdyrproduktion og -avl samt

anvendelse af husdyrgødning. Navnlig VVM-direktivet, IE-

direktivet, habitatdirektivet, vandrammedirektivet, grund-

vandsdirektivet, drikkevandsdirektivet, nitratdirektivet,

NEC-direktivet og havstrategidirektivet stiller krav til regu-

leringen. De overordnede forpligtelser efter disse direktiver

og implementeringen i gældende ret beskrives derfor samlet

i de følgende pkt. 4.1-4.8. Der redegøres for Miljø- og Føde-

vareministeriets overordnede overvejelser om den frem-

adrettede direktivimplementering i forbindelse med beskri-

velsen af den foreslåede ordning under pkt. 5.2 og 5.3 samt i

pkt. 10, der indeholder en sammenfattende beskrivelse af

lovforslagets forhold til EU-retten.

Husdyrbruglovens tilladelses- og godkendelsesordning

samler i dag implementeringen af flere direktiver, herunder

VVM-direktivets krav til procedurer for miljøkonsekvens-

vurdering af projekter, der kan påvirke miljøet væsentligt,

habitatdirektivets krav om vurdering og beskyttelse af Natu-

ra 2000-områder og visse plante- og dyrearter samt IE-di-

rektivets krav om forudgående godkendelse af større indu-

strielle aktiviteter. Implementeringen af hvert enkelt direktiv

kan således ikke ses isoleret.

4.1 VVM-direktivet

VVM-direktivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private

projekters indvirkning på miljøet, stiller en række krav om

forudgående miljømæssig vurdering af projekter, der vil

kunne påvirke miljøet væsentligt. VVM-direktivet er et pro-

ceduredirektiv, der har til formål at sikre et generelt højt

miljøbeskyttelsesniveau. Miljøbegrebet i VVM-direktivet er

bredt og omfatter forhold som mennesker, fauna og flora,

jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og

kulturarv.

Direktivet stiller ikke i sig selv krav til indholdet af myn-

dighedernes beslutninger eller krav om et bestemt miljøbe-

skyttelsesniveau m.v. Direktivets krav retter sig derimod til

bygherrer og myndigheders oplysningsgrundlag, procedurer,

vurderinger, herunder med henblik på gennemsigtighed og

inddragelse af offentligheden. For så vidt angår inddragelse

af offentligheden m.v., gennemfører VVM-direktivet Århus-

konventionens krav herom.

Efter direktivets artikel 2 skal medlemsstaterne vedtage de

nødvendige foranstaltninger for at sikre, at projekter, der

bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, undergi-

ves et krav om tilladelse og forudgående miljøkonsekvens-

vurdering.

VVM-direktivets bilag I og II indeholder en udtømmende

opregning af de projekter, der er omfattet af direktivets for-

pligtelser, men projektkategorierne skal forstås bredt. Pro-

jekter er i artikel 1 begrebsmæssigt defineret som »gennem-

førelse af anlægsarbejder eller andre installationer eller ar-

bejder«, og »andre indgreb i det naturlige miljø eller i land-

skaber, herunder sådanne, der tager sigte på udnyttelse af

ressourcer i undergrunden«. EU-domstolen har i sagerne

C-121/11 af 19. april 2012 (Pro-Braine) og C-275/09 af 17.

marts 2011 (Bruxelles Lufthavn) fastslået, at et projekt i

VVM-direktivets forstand forudsætter, at der er tale om ar-

bejde eller indgreb, som ændrer områdets fysiske karakteri-

stika.

De projekter, der er obligatorisk VVM-pligtige, fremgår

af bilag I, punkt 17, og omfatter anlæg til intensiv fjerkræavl

og svineavl med mere end 85.000 pladser til slagtekyllinger,

60.000 pladser til høner, 3.000 pladser til slagtesvin (over 30

kg) eller 900 pladser til søer.

Herudover er enhver ændring eller udvidelse af projekter

omfattet af bilag I obligatorisk VVM-pligtig, hvis ændrin-

gen eller udvidelsen i sig selv overstiger de fastsatte grænser

i bilag I, jf. direktivets bilag I, punkt 24.

Anlæg til intensiv husdyravl, der ikke omfatter de i bilag I

nævnte dyretyper, eller som ikke overskrider de i bilag I

fastsatte grænser, er omfattet af direktivets bilag II, punkt 1,

litra e). For disse projekttyper skal der alene gennemføres en

miljøkonsekvensvurdering, hvis de vil kunne få væsentlig

indvirkning på miljøet, jf. artikel 4, stk. 2. Vurderingen her-

af – screeningen – har således til formål at fastslå, om pro-

jektet ud fra navnlig sin art, placering og dimensioner kan

forventes at få væsentlige miljømæssige indvirkninger. Hvis

projektet ikke kan antages at få væsentlige miljømæssige

indvirkninger, træffer VVM-myndigheden afgørelse om, at

der ikke er VVM-pligt. Hvis VVM-myndigheden finder, at

projektet kan forventes at få væsentlige miljømæssige kon-

sekvenser, træffes afgørelse herom og projektet undergår

samme VVM-proces som de projekttyper, der er optaget på

bilag I.

Udgangspunktet for bilag II-projekter er som nævnt, at

screening sker ved en konkret vurdering af projektets ind-

virkning på omgivelserne. Det er dog efter direktivet muligt

for medlemsstaterne at erstatte den konkrete vurdering i for-

hold til screeningen med generelle regler i form af tærskel-

værdier eller kriterier, dvs. regler, der på forhånd definerer,

hvornår et bilag II-projekt kan eller ikke kan have væsentlig

virkning på miljøet. Anvendelse af denne mulighed forud-

sætter, at fastlæggelsen af tærskelværdier eller kriterier sker

under hensyntagen til de relevante udvælgelseskriterier i bi-

lag III, dvs. bl.a. i projektets karakter og art, beliggenhed og

mulige miljøpåvirkninger. Tærskelværdier og kriterier kan

ikke kun baseres på ét af disse karakteristika, f.eks. størrel-

se, og tærskelværdierne må ikke bevirke, at en hel projekt-

kategori undtages fra direktivets regler.

Medlemsstaterne har dermed mulighed for både at be-

stemme, hvornår der hverken er behov for en konkret

screeningsafgørelse eller en miljøkonsekvensvurdering, og

hvornår et projekt under alle omstændigheder skal gennem

en fuld miljøkonsekvensvurdering. Der er således mulighed

for at standardisere screeningen i generelle regler under for-

udsætning af, at udvælgelseskriterierne i bilag III er iagtta-

get, og i respekt for direktivets formål om, at intet projekt,

der kan have en væsentlig indvirkning på miljøet i direkti-

vets forstand, må unddrages en vurdering.

Ændringer eller udvidelser af projekter som nævnt i bilag

I eller II, som ikke i sig selv er omfattet af bilag I, og som

allerede er tilladt eller godkendt, er udført eller er ved at bli-

ve udført, er omfattet af bilag II og dermed kravet om scree-

ning, når de kan have væsentlige skadelige indvirkninger på

miljøet, jf. direktivets bilag II, punkt 13, litra a.

Projekter, der hverken er omfattet af bilag I eller II, skal

ikke undergives nogen vurdering i henhold til direktivet. Det

afgørende er derfor i relation til husdyravl i første omgang,

om et projekt er omfattet af »anlæg til intensiv husdyravl«.

Der skal således være tale om et anlæg, hvorfor f.eks. græs-

sende dyr ikke i sig selv er omfattet af definitionen.

Direktivet indeholder ikke en nærmere definition af, hvad

der forstås ved intensiv. Europa-Kommissionen har i vejled-

ningen »Interpretation of definitions of project categories of

annex I and II of the EIA Directive« fra 2015, side 40 og 41

anført, at bl.a. det forhold, at dyrene fodres og ikke udeluk-

kende lever af det foder, som de har naturligt til rådighed,

tillægges betydning for vurderingen. Europa-Kommissio-

nens vejledning findes elektronisk på Kommissionens hjem-

meside om VVM-direktivet, http://ec.europa.eu/environ-

ment/eia/.

For anlæg til intensiv husdyravl gælder, at en væsentlig

del af miljøpåvirkningen sker som følge af udbringning af

husdyrgødning på markarealer, hvis drift almindeligvis ind-

går som en integreret del af driften af staldanlæggene. Det

følger heraf, at miljøpåvirkningen som følge af anvendelsen

af husdyrgødning på arealerne skal vurderes som en del af

projektet. Husdyrgødningen anvendes som gødskning til af-

grøderne, og afgrøderne anvendes i høj grad som foder til

dyrene.

For projekter, der er omfattet af bilag II (screening for

VVM-pligt), vil vurderingen af miljøpåvirkningen som føl-

ge af udbringning af husdyrgødning på arealerne kunne ske

ud fra kriterier som beskrevet ovenfor. Herved ville en vur-

dering af de konkrete arealer til udbringning af husdyrgød-

ning fra et husdyrbrug kunne erstattes af et kriterium om, at

det ikke giver anledning til VVM-pligt, hvis bortskaffelsen

af husdyrgødning fra det screeningspligtige husdyrbrug sker

til arealer omfattet af anden regulering, som sikrer, at der ik-

ke vil ske en væsentlig virkning på miljøet.

For projekter, der er omfattet af bilag I (obligatorisk

VVM-pligt), vil der som udgangspunkt skulle foretages en

konkret vurdering af hele projektet, herunder skulle vurde-

res, hvorledes husdyrgødningen håndteres forsvarligt. Dette

kan også i denne situation ske ved henvisning til generelle

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

regler, der sikrer en forsvarlig håndtering, jf. ovenfor om bi-

lag II-projekter. Derudover skal der udarbejdes en VVM-re-

degørelse med en række oplysninger og vurderinger om pro-

jektets virkninger.

For projekter omfattet af bilag I eller bilag II er der – va-

rierende – regler om inddragelse af berørte og offentlighe-

den i øvrigt samt regler om offentliggørelse af afgørelser.

4.1.1 Overordnet om implementeringen af VVM-direktivet i

den gældende husdyrbruglov

VVM-direktivets krav til vurdering af projekters virkning

på miljøet er en integreret del af husdyrbruglovens formål

og tilladelses- og godkendelsesordning sammen med især

kravene efter habitatdirektivet og IE-direktivet. Ordningen i

loven går i hovedtræk ud på, at husdyrbrug, som er screen-

ingspligtige efter VVM-direktivet, omfattes af krav om tilla-

delse eller godkendelse i lovens §§ 10 og 11, mens obligato-

risk VVM-pligtige husdyrbrug er samordnet med IE-direkti-

vets krav og omfattet af godkendelsespligt efter § 12.

For så vidt angår husdyrbrug, der ikke er omfattet af tilladel-

ses- og godkendelsesreglerne, sikres det, at direktivet over-

holdes via en række generelle regler, herunder reglerne i lo-

vens kapitel 2, bekendtgørelse nr. 1324 af 15. november

2016 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensila-

ge m.v. (herefter husdyrgødningsbekendtgørelsen), bekendt-

gørelse nr. 467 af 23. maj 2016 om miljøregulering af visse

aktiviteter (hefter miljøaktivitetsbekendtgørelsen) m.v.

Godkendelsesordningen for husdyrbrug omfattet af lovens

§ 12, stk. 2, indebærer en procedure, der lever op til kravene

for obligatorisk VVM-pligtige projekter. Grænsen i § 12 er

fastsat således, at obligatorisk VVM-procedure følger græn-

sen for godkendelsespligt efter IE-direktivet, og indebærer i

hovedtræk, at alle husdyrbrug med mere end 250 dyreenhe-

der eller flere end 2.000 stipladser til slagtesvin, 750 stiplad-

ser til søer eller 40.000 stipladser til fjerkræ er omfattet af

godkendelsespligten. Der gælder et dobbeltkrav, idet god-

kendelsespligt både kan udløses, hvis det fastsatte antal sti-

plader overskrides, og hvis dyreenhedsgrænsen overskrides.

Stipladsgrænsen svarer til grænsen i IE-direktivet, der er

omtalt under pkt. 4.2, som er lavere end grænsen for obliga-

torisk VVM-pligt i VVM-direktivet. I modsætning til sti-

pladsgrænsen omfatter godkendelsespligten på 250 dyreen-

heder alle dyrearter, herunder bl.a. mink og kvæg. Godken-

delsespligten i disse tilfælde er således udtryk for national

regulering, der går videre end påkrævet efter VVM-direkti-

vet og IE-direktivet. Der henvises til pkt. 10.2 om forholdet

til EU-retten.

Lovens tilladelses- og godkendelsesordning omfatter både

anlæg og arealer og bestemmer, at alle relevante arealer til

udbringning af gødning skal medtages ved vurderingen af en

ansøgning, dvs. ikke alene de arealer, der hører til husdyr-

bruget, men hele bedriftens arealer og eventuelt tredje-

mandsarealer.

Som omtalt i pkt. 4.1.1 anses anvendelsen af husdyrgød-

ning på arealerne almindeligvis for en del af projektet, når

arealdriften indgår som en del af anlæggets forudsatte drift.

Efter gældende ret skal det ikke vurderes i hvert enkelt til-

fælde, om konkrete arealer er en del af projektet eller ej, idet

det er nærmere reguleret i husdyrbrugloven, hvilke arealer,

f.eks. bedriftens og aftalearealer på andre bedrifter, der be-

tragtes som omfattet af projektet.

Vurderingen af udbringningen af husdyrgødning på area-

lerne knyttes herefter altid til vurderingen af et bestemt hus-

dyrbrug og dermed dyrehold. Hvis husdyrbruget i øvrigt er

obligatorisk VVM-pligtigt, skal den påkrævede procedure

følges for hele projektet, dvs. også i forhold til udbringnin-

gen af husdyrgødning på arealerne. Hvis husdyrbruget er

omfattet af regler om screeningspligt, så omfatter screenin-

gen også en vurdering af miljøpåvirkningerne fra udbring-

ningen af husdyrgødning på arealerne.

Vurderingen af arealerne omfatter primært arealer inden

for bedriften. Efter praksis medtages alle de arealer, som

drives under samme CVR-nummer som husdyrbruget, dvs.

både ejede og forpagtede arealer. Ved overførsel af husdyr-

gødning til en anden bedrift, ofte et plantebrug, omfatter

vurderingen også udbringningen på den anden bedrift, med-

mindre arealerne hos modtageren er omfattet af en tilladelse

eller godkendelse efter husdyrbrugloven.

Det er alene første gang et husdyrbrug miljøgodkendes ef-

ter husdyrbrugloven, at alle de arealer, som husdyrbruget rå-

der over til udbringning af husdyrgødning, medtages. Heref-

ter vil ændring af arealerne skulle anmeldes til kommunal-

bestyrelsen. Hvis de indskiftede arealer ikke er mere sårbare

end de oprindeligt godkendte arealer, kræves ikke yderligere

vurdering.

Regler om ansøgningsgrundlaget er fastsat i husdyrgod-

kendelsesbekendtgørelsen. Kravene til ansøgninger om tilla-

delse efter § 10 indebærer som udgangspunkt, at ansøger

skal afgive få oplysninger om de eksisterende miljø- og

planforhold m.v. og det ønskede projekt i et skema, mens en

ansøgning efter § 11 i vidt omfang – men ikke fuldstændig –

svarer til en § 12-ansøgning for VVM-pligtige projekter.

Hvis kommunalbestyrelsen på det foreliggende grundlag

vurderer, at en ansøgning efter § 10 kan have væsentlige

virkninger på miljøet, som ikke kan afbødes med vilkår, skal

der meddeles afslag efter lovens § 32 med henblik på, at an-

søger i stedet kan vælge, at ansøgningen skal behandles efter

den udvidede screeningsprocedure i § 11. Afgørelsen efter §

32 erstatter screeningsafgørelsen om ikke-VVM-pligt, som

kræves efter direktivet.

Ansøgninger om godkendelse efter lovens §§ 11 og 12

skal indeholde en miljøredegørelse svarende til kravene til

en VVM-redegørelse efter direktivets bilag IV. Kommunen

laver på baggrund af ansøgerens miljøredegørelse og kom-

munens egne oplysninger en samlet miljøvurdering med

henblik på udarbejdelse af udkast til godkendelse med tilhø-

rende vilkår.

VVM-direktivet stiller krav om inddragelse af offentlighe-

den i VVM-proceduren. For husdyrbrug omfattet af § 12,

stk. 2, herunder de husdyrbrug, der er omfattet af direktivets

krav om obligatorisk VVM-pligt, skal der derfor altid gen-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

nemføres en offentlighedsprocedure forud for godkendelsen,

jf. lovens § 55. Offentlighedsproceduren indebærer, at kom-

munalbestyrelsen tidligt i beslutningsproceduren bl.a. of-

fentliggør en kort beskrivelse af hovedtrækkene i det på-

tænkte projekt med oplysninger om, at ansøgningen er un-

dergivet VVM-procedure.

Dermed sikres en tidlig inddragelse af offentlighedens

synspunkter og overordnede kommentarer til det konkrete

projekt og grundlaget for miljøvurderingen og afgørelsesud-

kastet. Når myndigheden har udfærdiget et udkast til afgø-

relse inklusiv miljøredegørelsen, sendes dette til dem, der

har anmodet herom, f.eks. lokale foreninger og lignende, der

har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål, med en

frist på 6 uger for kommentarer m.v. Udkast eller oriente-

ring herom sendes tillige til naboer og andre berørte med op-

lysning om 6 ugers-fristen.

Hvis en ansøgning om etablering, udvidelse eller ændring

af et husdyrbrug omfattet af § 11 efter kommunalbestyrel-

sens vurdering kan have væsentlig indvirkning på miljøet,

dvs. projektet screenes til VVM-pligt, skal offentlighedspro-

ceduren i § 55 også følges i disse tilfælde. Tilsvarende gæl-

der for udvidelser eller ændringer af husdyrbrug, der er om-

fattet af § 12, stk. 3, og som kan indebære en væsentlig ind-

virkning på miljøet.

De nærmere krav til kommunalbestyrelsens vurdering og

afgørelse er navnlig fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgø-

relsen, hvori der er fastsat beskyttelsesniveauer for fosfor,

nitrat, ammoniak og lugt. Hvis beskyttelsesniveauerne ikke

kan overholdes for et konkret projekt, anses det for en væ-

sentlig miljøpåvirkning. Det følger af bekendtgørelsen, at

kommunalbestyrelsen ikke må meddele tilladelse eller god-

kendelse til projekter, der medfører væsentlig virkning på

miljøet, hvilket i øvrigt også gælder for andre typer af miljø-

påvirkninger end dem, der er fastsat beskyttelsesniveau for i

bekendtgørelsen.

4.1.2 Ændringer af VVM-direktivet i 2014

VVM-direktivet er senest ændret ved Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2014/52/EU om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurdering

af visse offentlige og private projekters indvirkning på mil-

jøet (EUT L 124 af 25. april 2014, s. 1). Ændringerne af

VVM-direktivet i 2014 skal være gennemført senest 16. maj

2017. Ændringerne vedrører bl.a. følgende forhold:

Krav til sagsbehandlingstid: Screeningsafgørelser skal

træffes hurtigst muligt og inden for en periode på 90 dage

efter, at bygherren har fremlagt de oplysninger, som er nød-

vendige for, at afgørelsen kan træffes. Afgørelser om tilla-

delse eller afslag til et projekt omfattet af miljøkonsekvens-

vurdering skal træffes inden for en rimelig tidsfrist. I dag

gælder der ingen frister efter direktivet. Der vil efter direk-

tivændringen i særlige tilfælde være mulighed for en indivi-

duelt skriftligt begrundet fristforlængelse af 90 dages fristen,

f. eks. begrundet i projektets art, kompleksitet, placering el-

ler dimensioner.

Begrundelse m.v.: Myndighedens afgørelse om, hvorvidt

et screeningspligtigt projekt skal undergives miljøkonse-

kvensvurdering skal begrundes og gøres offentlig tilgænge-

lig. Endvidere stilles en række krav til begrundelse og of-

fentlig tilgængelighed af afgørelser om tilladelse eller afslag

til et projekt omfattet af miljøkonsekvensvurdering. Kravene

er videregående end kravene efter det gældende direktiv.

»One stop shop«: Der indføres en såkaldt »one stop

shop«, som knæsætter princippet om, at en bygherre kun

skal henvende sig til én myndighed, når et konkret projekt

både kræver en vurdering efter VVM-reglerne og en vurde-

ring efter andre EU-direktiver, f.eks. habitatdirektivet.

Bygherrens rolle: Det tydeliggøres, at det er bygherren,

der har ansvaret for at udarbejde en VVM-redegørelse, og

som noget nyt skal bygherren lade VVM-redegørelsen udar-

bejde af kompetente eksperter, mens VVM-myndigheden

skal sikre, at den har eller kan få den fornødne ekspertise til

at vurdere VVM-redegørelsen.

Tærskelværdier og afskæringskriterier: Det tydeliggøres

med ændringen af direktivets artikel 4, at medlemsstaterne

kan fastsætte tærskelværdier eller kriterier for, hvornår det

ikke er nødvendigt at underkaste projekter hverken en kon-

kret screeningsafgørelse eller en miljøkonsekvensvurdering,

og/eller tærskelværdier eller kriterier for, hvornår projekter

skal underkastes en obligatorisk miljøkonsekvensvurdering.

Indførelse af minimumsfrist for høringer: Som noget nyt

fastsætter direktivet, at tidsrammerne for høring af den be-

rørte offentlighed om miljøkonsekvensvurderingsrapporten,

jf. artikel 5, stk. 1, ikke må være kortere end 30 dage.

Overvågning: Hvis et projekt antages at have væsentlige

skadelige virkninger på miljøet, kan VVM-tilladelsen til

projektet som noget nyt indeholde vilkår om overvågning.

Herudover er der foretaget en række justeringer og præci-

seringer af direktivets bestemmelser. Bl.a. er de faktorer,

som miljøkonsekvensvurderingen på passende måde skal

påvise, beskrive og vurdere et projekts væsentlige direkte og

indirekte virkninger på, præciseret, sådan at de omfatter be-

folkning og menneskers sundhed, biologisk mangfoldighed

med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i

henhold til habitatdirektivet og fugledirektivet, jordarealer,

jordbund, vand, luft og klima, materielle goder, kulturarv og

landskabet og samspillet mellem faktorerne.

4.1.3 Overvejelser om behovet for ændringer som følge af

VVM-direktiv 2014

Husdyrbruglovens tilladelses- og godkendelsesordning

samler som beskrevet hensyn og myndighedsbehandling

m.v. efter flere regelsæt i én integreret proces, der i et nær-

mere bestemt omfang overflødiggør sagsbehandling og tilla-

delse m.v. efter anden lovgivning. Lovens formål er i over-

ensstemmelse med VVM-direktivets miljøbegreb formuleret

bredt, herunder hensyn til miljø, natur, landskab, kulturarv,

biologisk mangfoldighed og menneskers sundhed og livsvil-

kår. Efter lovens § 68 skal afgørelser efter loven eller regler

udstedt i medfør af loven koordineres med afgørelser efter

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

miljøbeskyttelsesloven, i det omfang det er nødvendigt til

opfyldelse af lovens formål.

I husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 3 er det fastsat,

at kommunalbestyrelsen ved afgørelser om tilladelser og

godkendelser, samtidig skal træffe eventuelle afgørelser ef-

ter miljøbeskyttelsesloven eller regler fastsat i medfør heraf,

herunder tilladelse til eller godkendelse af listevirksomhed,

der udføres som biaktivitet til husdyrproduktionen, spilde-

vandstilladelse m.v.

Efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering bygger

den gældende regulering, der vil blive videreført med lov-

forslaget, derfor i meget høj grad på princippet om »one

stop shop« og samtidighed i sagsbehandlingen.

Ændringen af VVM-direktivet indebærer desuden nye og

supplerende krav til screeningsafgørelser. Det betyder bl.a.,

at afgørelser om tilladelser og godkendelser, hvor screenin-

gen er integreret i myndighedsbehandlingen efter husdyr-

brugloven, vil skulle undergives krav om, at der træffes af-

gørelse inden for 90 dage fra ansøger har givet de oplysnin-

ger, der skal fremlægges i henhold til VVM-direktivets arti-

kel 4, stk. 4, og bilag II. A. Afgørelsen skal begrundes.

Miljø- og Fødevareministeriet finder i den forbindelse, at

kravene til disse afgørelser bør præciseres, så det fremgår, at

de skal indeholde hovedårsagerne for vurderingen med hen-

visning til de relevante kriterier i VVM-direktivets bilag III.

Begrundelseskravet gælder, uanset om screeningsafgørelsen

går ud på, at projektet skal undergives en miljøkonsekvens-

vurdering, eller den går ud på, at projektet ikke skal miljø-

konsekvensvurderes. Der henvises i øvrigt til pkt. 5.3.4.2.

Der vil desuden skulle stilles krav til de ansøgninger, der

danner grundlag for en screening, hvorefter ansøgningerne

skal indeholde de nødvendige oplysninger om et konkret

projekts karakteristika og dets forventede væsentligste virk-

ninger på miljøet i overensstemmelse med direktivets bilag

III og det nye bilag II. A.

Kravet i VVM-direktivets artikel 5, stk. 3, litra a, om at

bygherren, dvs. ansøger, skal sikre, at miljøkonsekvensvur-

deringsrapporten udarbejdes af kompetente eksperter, skal

indarbejdes i reglerne om de oplysninger, der skal gives ved

ansøgninger omfattet af VVM-proceduren. I dag udarbejdes

ansøgninger inklusiv miljøredegørelse efter §§ 11 og 12 ofte

af landbrugskonsulenter, som i denne sammenhæng må an-

ses for at være kompetente eksperter. Det er ikke udelukket,

at eksperten også kan være ansat hos ansøger. Det nye krav

om anvendelse af ekspertbistand forventes ikke at medføre

yderligere byrder for ansøger.

Som følge af, at direktivet indfører en minimumsfrist for

høringer bør høringsfristen i lovens § 55 ændres til mindst

30 dage i stedet for den nugældende faste frist på 6 uger, så-

ledes at lovens frist svarer til direktivets. Der henvises her-

om til pkt. 5.3.5.2.

4.2 IE-direktivet

IE-direktivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissio-

ner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening),

indeholder generelle principper for en integreret indsats over

for forureningen fra de større industrielle aktiviteter, der er

nævnt i direktivets bilag I. Formålet er at forebygge og be-

grænse luft-, vand- og jordforurening fra større industrielle

kilder i Europa med henblik på at forbedre miljøet i hele

EU. IE-direktivet er en sammenskrivning af syv eksisteren-

de direktiver, herunder IPPC-direktivet, jf. Europa-Parla-

mentets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret

forebyggelse og bekæmpelse af forurening (kodificeret ud-

gave). IE-direktivet indeholder dog også ændringer i forhold

til de tidligere regler på området.

Direktivet bygger bl.a. på et princip om integreret forure-

ningsbekæmpelse med henblik på mere bæredygtig balance

mellem menneskets aktiviteter og den samfundsmæssige ud-

vikling på den ene side og et generelt højt miljøbeskyttelses-

niveau på den anden side. Den integrerede forureningsbe-

kæmpelse sker ud fra en helhedsvurdering, hvor forurenin-

gen fra et anlæg vurderes samlet, samtidig med at der tages

hensyn til affald, der produceres på anlægget, behovet for at

begrænse udnyttelsen af naturressourcer og behovet for ef-

fektiv udnyttelse af energien.

Direktivet omfatter i bilag I, punkt 6.6, intensiv fjerkræavl

eller svineavl, hvor der er flere end 40.000 pladser til fjer-

kræ, flere end 2.000 pladser til fedesvin (over 30 kg) eller

flere end 750 pladser til søer.

Centralt i direktivet er godkendelseskravet, jf. artikel 4,

stk. 1, hvorefter nye anlæg og aktiviteter og væsentlige æn-

dringer eller udvidelser af eksisterende anlæg og aktiviteter

skal underkastes krav om forudgående godkendelse, og at

godkendelser skal tages op til revurdering i nærmere be-

stemt omfang og tilfælde. Godkendelseskravet kan ikke helt

erstattes af almindelige bindende forskrifter, men hvis der er

fastsat almindeligt bindende forskrifter, kan godkendelsen

nøjes med at henvise til dem.

Om en udvidelse er væsentlig, beror bl.a. på en vurdering

i forhold til de faktorer, der er nævnt i direktivets artikel 12,

herunder virksomhedens emissioner og anvendelse af bedste

tilgængelige teknik til at begrænse forureningen mest mu-

ligt. Anlægsændringer og udvidelser er væsentlige, når de

kan få negativ og betydelig indvirkning på menneskers

sundhed eller miljøet, jf. artikel 3, nr. 9. Enhver anlægsæn-

dring og udvidelse er herudover væsentlig, når ændringen i

sig selv har et omfang, der svarer til kapacitetstærsklerne i

direktivets bilag I, jf. artikel 20, stk. 3.

Et andet centralt element i direktivet er kravet om anven-

delse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), der overord-

net set indebærer, at det med henblik på fastsættelse af emis-

sionsgrænseværdier og andre vilkår skal fastlægges, hvad

der, ud fra en teknisk og økonomisk vurdering i almindelig-

hed, er muligt for den pågældende sektor i relation til fore-

byggelse og begrænsning af forurening (proportionalitet).

Dette indebærer, at de emissionsgrænseværdier for forure-

nende stoffer og andre godkendelsesvilkår, som skal fastsæt-

tes på baggrund af den bedste tilgængelige teknik, kommer

til at gælde som minimumskrav for alle i den pågældende

sektor uanset den enkeltes økonomiske formåen og belig-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

genhed. Det følger af IE-direktivets artikel 15, stk. 2, at

emissionsgrænseværdier fastsættes på baggrund af den bed-

ste tilgængelige teknik, uden at der foreskrives anvendelse

af en bestemt teknik eller teknologi. En ansøger kan således

selv vælge, hvordan emissionsgrænseværdierne, som god-

kendelsesmyndigheden fastsætter på baggrund af BAT, skal

overholdes. Den bedste tilgængelige teknik kan bestå af en

kombination af flere teknikker eller teknologier.

Efter direktivets artikel 15, stk. 4, kan der i særlige tilfæl-

de dispenseres til mindre strenge emissionsgrænseværdier,

hvis det ved en vurdering påvises, at opnåelsen af emissi-

onsniveauer, der er forbundet med de bedste tilgængelige

teknikker som beskrevet i BAT-konklusionerne, vil medføre

uforholdsmæssigt store omkostninger sammenlignet med

miljøfordelene som følge af det pågældende anlægs geogra-

fiske placering eller de lokale miljøforhold, eller det pågæl-

dende anlægs tekniske egenskaber. Kompetente myndighe-

der skal under alle omstændigheder sikre, at der ikke forår-

sages væsentlig forurening, og at der opnås et højt beskyttel-

sesniveau for miljøet som helhed.

Europa-Kommissionen udgiver løbende BAT-reference-

dokumenter (BREF-dokumenter), som indeholder eksemp-

ler på, hvad der må betragtes som BAT inden for de enkelte

industrielle aktiviteter, som er omfattet af IE-direktivet, her-

under anlæg til intensiv svine- og fjerkræavl over de fastsat-

te tærskler. Konklusionerne i BREF-dokumenterne offent-

liggøres som såkaldte BAT-konklusioner. BAT-konklusio-

nerne er en opsummering af hvert enkelt BREF-dokument

og sammenfatter, hvad der er BAT for branchen, herunder

hvilke emissionsniveauer, der kan opnås med de teknikker

og teknologier, som er BAT. De BAT-konklusioner, der

indgår i BREF-dokumentet, og som vedtages af Europa-

Kommissionen, skal anvendes i forbindelse med godkendel-

se, vilkårsfastsættelse og revurdering. Der skal foretages re-

vurdering, og ændringerne skal være gennemført inden for 4

år efter offentliggørelsen af en BAT-konklusion i EU-Tiden-

de.

Ifølge BREF-dokumentet for svin og fjerkræ er spredning

af husdyrgødning på markerne en af aktiviteterne på en be-

drift med intensiv husdyrproduktion. Forurening med bl.a.

kvælstof og fosfor, som følge af udbringning, betragtes som

emission.

Direktivet indeholder bl.a. i bilag IV krav til procedurer

for inddragelse af offentligheden, offentliggørelse af afgø-

relser m.v. samt krav om adgang til klage eller domstols-

prøvelse, der i vid udstrækning er sammenfaldende med

VVM-direktivets krav i forhold til bilag I projekter.

4.2.1 Overordnet om implementeringen af IE-direktivet i

den gældende husdyrbruglov

Husdyrbrugloven, der trådte i kraft i 2007, videreførte i

vidt omfang den gældende regulering af husdyrbrug efter

miljøbeskyttelseslovens § 33. Det drejede sig bl.a. om god-

kendelse af de store husdyrbrug omfattet af IPPC-direktivet,

men også andre husdyrbrug med mere end 250 dyreenheder,

som i husdyrbrugloven reguleres i § 12. Endvidere videre-

førtes overordnede regler om anvendelse af den bedste til-

gængelige teknik (BAT) og revurdering.

IE-direktivet gennemførtes i husdyrbrugloven ved lov nr.

446 af 23. maj 2012. Lovændringen indebar en række præci-

seringer af lovteksten for at bringe den tættere på direktivet,

bl.a. er den bedste tilgængelige teknik og fjerkræ nu define-

ret i loven. Desuden er affattelsen af bl.a. § 12 præciseret i

overensstemmelse med direktivet. Herudover er der bl.a.

indsat en række bemyndigelser i loven med henblik på fast-

sættelse af nærmere regler til gennemførelse af direktivet.

I husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er der på den bag-

grund indsat en definition af såkaldte IE-husdyrbrug, hvor-

ved forstås husdyrbrug, der har aktiviteter omfattet af § 12,

stk. 1, nr. 1-3, svarende til direktivets grænse. I bekendtgø-

relsen er i forlængelse heraf fastsat en række krav, der følger

af IE-direktivet, som alene omfatter IE-husdyrbrug, herun-

der regler om at BAT-konklusionerne er bindende og udlø-

ser en revurdering, hvor påbudte ændringer som følge af re-

vurderingen skal være gennemført inden for 4 år efter of-

fentliggørelsen af BAT-konklusionen, krav om indberetning

af visse oplysninger i forbindelse med egenkontrol, krav om

underretning om manglende overholdelse af vilkår, regler

om kommunalbestyrelsens fastlæggelse af emissionsgrænse-

værdier, regler om ophør af driften og regler om digital of-

fentliggørelse af kommunalbestyrelsernes afgørelser. For så

angår de danske regler om revurderinger af godkendelser set

i forhold til IE-direktivets krav henvises til pkt. 5.3.3 om

retsbeskyttelse, påbud og revurdering m.v.

For så angår angår BREF-dokumentets anbefalinger ved-

rørende udbringning af husdyrgødning på arealerne, er disse

sammenfaldende med en række af husdyrgødningsbekendt-

gørelsens generelle regler om udbringning af husdyrgød-

ning. Derfor indgår udbringning af husdyrgødning ikke i

BAT-standardvilkårene for husdyrbrugets anlæg.

Regler om inddragelse af offentligheden, offentliggørelse,

klageadgang m.v. er fastsat i husdyrbruglovens kapitel 6 og

4.3 Habitatdirektivet m.v.

Habitatdirektivet, jf. Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj

1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter,

har til formål at fremme biodiversiteten i medlemsstaterne

ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og

naturtyper, der er af betydning for EU. Dette sker hovedsa-

geligt gennem udpegning af særlige bevaringsområder, ha-

bitatområderne samt generel beskyttelse af visse arter. Den

overordnede målsætning er at sikre eller genoprette en gun-

stig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper, som er om-

fattet af direktivet.

Habitatdirektivet omfatter mere end 200 naturtyper og 700

arter af planter og dyr, hvoraf ca. ca. 60 naturtyper og mere

end 100 arter findes i Danmark.

Fuglebeskyttelsesdirektivet, jf. Rådets direktiv 79/409 af

2. april 1979, om beskyttelse af vilde fugle med senere æn-

dringer, forpligter EU�½s medlemslande til at beskytte og for-

bedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU, bl.a. ved at ud-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

pege fuglebeskyttelsesområder. Fuglebeskyttelsesdirektivet

omfatter alle vilde fugle. Der udpeges fuglebeskyttelsesom-

råder for visse sjældne og fåtallige ynglefugle og internatio-

nalt vigtige forekomster af trækfugle. Der gælder tilsvarende

målsætninger om at sikre og genoprette bestande og leveste-

der for fugle.

Habitatområderne udgør sammen med fuglebeskyttelses-

områderne Natura 2000-områderne. De internationale natur-

beskyttelsesområder omfatter Natura 2000-områderne og

Ramsarområderne.

Medlemsstaterne skal efter habitatdirektivets artikel 6, stk.

2, træffe passende foranstaltninger for at undgå forringelse

af naturtyperne og levestederne for arterne i Natura 2000-

områderne samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områder-

ne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige

konsekvenser for direktivernes målsætning. Bestemmelsen

forudsætter en pligt til »at undgå en forringelse og forstyr-

relser, der kan få væsentlige virkninger med hensyn til [ha-

bitatdirektivets] målsætninger«, jf. EU-domstolens dom

C-399/14 Grüne Liga Sachsen, præmis 37.

Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal der, inden

der meddeles tilladelse til en plan eller et projekt, der ikke er

direkte forbundet med eller nødvendigt for Natura 2000-om-

rådets forvaltning, sikres, at projektet i sig selv og i sam-

menhæng med andre planer og projekter ikke kan påvirke

området væsentligt. Hvis en væsentlig påvirkning ikke kan

udelukkes, skal der gennemføres en konsekvensvurdering.

Myndigheden må kun give tilladelse til projektet, hvis det

med konsekvensvurderingen »uden rimelig tvivl« og »ud fra

et videnskabeligt synspunkt« kan fastslås, at der ikke sker

skade på områdets integritet, jf. også EU-Domstolens dom

af 13. december 2007 i sag C-418/04, Kommissionen mod

Irland, præmis 226 ff. Habitatdirektivet definerer ikke som

VVM-direktivet, hvad der skal forstås som et »projekt«. Det

bemærkes, at fortsættelse af hidtidig almindelig landbrugs-

mæssig drift, der ikke kræver fornyet godkendelse eller tilla-

delse, ikke er omfattet af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

Ligeledes er generel regulering af almindelige arealanven-

delse sædvanligvis ikke omfattet af kravet om konsekvens-

vurdering i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

Habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 3, gæl-

der for såvel habitatområder som fuglebeskyttelsesområder.

I situationer, hvor der er tale om, at der skal meddeles til-

ladelse til et konkret projekt, og der derved er en pligt til at

foretage en konsekvensvurdering efter artikel 6, stk. 3, anta-

ges det ud fra EU-domstolens praksis, at det kun er muligt at

undtage konkrete projekter fra habitatvurderinger, hvis der

foreligger videnskabeligt begrundede kriterier, som på for-

hånd kan udelukke, at den pågældende aktivitetstype kan

påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Der henvises

bl.a. til EU-Domstolens dom af 6. april 2000 i sag C-256/98

(Kommissionen mod Frankrig), EU-Domstolens dom af 7.

september 2004 i sag C-127/02 (Hjertemusling-dommen),

EU-Domstolens dom af 28. februar 2006 i sag C 98/03

(Kommissionen mod Tyskland), EU-Domstolens dom af 13.

december 2007 i sag C-418/04 (Kommissionen mod Irland)

og EU-Domstolens dom af 4. marts 2010 i sag C-241/08

(Kommissionen mod Frankrig).

Direktivet kræver ikke en forudgående konkret vurdering,

hvis det på forhånd, på grundlag af objektive kriterier ud fra

et videnskabeligt synspunkt, kan fastslås, at de projekter, der

omfattes af regler med generelt fastsatte afskæringskriterier,

hverken i sig selv eller i sammenhæng med andre planer og

projekter vil kunne påvirke et Natura 2000-område væsent-

ligt.

Med forslaget til ny husdyrregulering sker der et

paradigmeskifte, hvor udbringningsarealerne ikke længere

indgår i de konkrete tilladelser og godkendelser, men fuldt

ud reguleres via generelle regler. Husdyrgødning har en di-

rekte og tæt sammenhæng med de konkrete husdyrbrug.

Husdyrgødningen vil således altid stamme fra et konkret

husdyrbrug. Tilladelserne til husdyrbrug vil fremover inde-

holde størrelsen på de konkrete anlæg, og vil derigennem re-

gulere mængden af dyr, et husdyrbrug kan have. Tilladelser-

ne til de konkrete husdyrbrug (anlæg m.v.) regulerer således

også indirekte, hvor meget husdyrgødning, der vil være til

rådighed for udbringning på arealer, der enten tilhører hus-

dyrbruget eller tredjemand. Mængden af husdyrgødning er

derfor direkte afhængigt af de bagvedliggende konkrete hus-

dyrbrug, der meddeles tilladelse til. Som nævnt ovenfor i

pkt. 4.1 har husdyrgødning en så direkte og tæt sammen-

hæng til de konkrete anlæg (husdyrbrugene), at udbringnin-

gen af husdyrgødning anses som en del af det konkrete an-

lægsprojekt efter VVM-direktivet, og derfor også er en del

af den VVM-vurdering, der foretages i henhold til direkti-

vet. VVM-direktivets projektbegreb er efter EU-Domstolens

dom af 7. september 2004 i sag C-127/02, Waddenzee, rele-

vant at inddrage i vurderingen af, hvornår der er tale om et

projekt i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3’s forstand. Uanset

at der for arealreguleringen er tale om generel regulering,

som sædvanligvis ikke er omfattet af habitatdirektivets pro-

jektbegreb, vurderes det som følge af den tætte sammen-

hæng til de konkrete husdyrbrug, at den foreslåede regule-

ring er omfattet af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Der er

derfor behov for at fastsætte generelle afskæringskriterier,

der sikrer, at der ikke efter overgangen fra konkrete tilladel-

ser til generel regulering sker en væsentlig påvirkning af

Natura 2000-områder, ligesom hensynet til yngle- eller ra-

steområder for arter på habitatdirektivets bilag IV skal vare-

tages.

Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne

desuden træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre

en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesom-

råde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a, med

forbud mod bl.a. forsætlig indfangning eller drab af arterne,

forsætlig forstyrrelse og beskadigelse eller ødelæggelse af

arternes yngle- eller rasteområder.

Formålet med forbuddet mod at beskadige eller ødelægge

de beskyttede arters yngle- eller rasteområder er at bidrage

til at sikre arternes og bestandenes bevaringsstatus i over-

ensstemmelse med direktivets formål. Forbuddet kan såle-

des betragtes som overholdt, hvis yngle- eller rasteområder

og bestande opretholdes på samme niveau som hidtil, og den

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

økologiske funktionalitet af områderne opretholdes. Der er

ikke en direkte forpligtelse til effektivt at forbedre beva-

ringsstatus.

Forekomst af bilag IV-arter kan indebære begrænsninger

og eventuelt forudsætte projekttilpasninger med henblik på

at undgå skade på den økologiske funktionalitet for den på-

gældende art, herunder eventuelt i form af foranstaltninger,

som kan afværge, at yngle- eller rasteområder samlet set be-

skadiges eller ødelægges. Hvis dette ikke er muligt, kan et

projekt kun gennemføres, hvis fravigelsesbetingelserne i di-

rektivets artikel 16 er opfyldte.

Beskyttelsen af bilag IV-arter gælder både i og uden for

Natura 2000-områderne. Nogle af arterne er desuden en del

af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne. Be-

skyttelsesbestemmelserne er imidlertid ikke af samme art og

har ikke samme anvendelsesområde. Bestemmelserne gæl-

der derfor parallelt.

4.3.1 Overordnet om implementeringen af habitatdirektivet i

den gældende husdyrbruglov

Habitatvurderingen sker i dag som et integreret led i tilla-

delsen eller godkendelsen efter husdyrbrugloven. Grænsen

for, hvornår et projekt om husdyravl skal screenes og even-

tuelt konsekvensvurderes efter habitatdirektivet, er væsent-

ligt lavere end godkendelsesgrænsen efter IE-direktivet og

grænsen for obligatorisk VVM-pligt efter VVM-direktivet.

Det er således et krav efter habitatdirektivet, at også mindre

projekter for husdyravl screenes eller vurderes efter habitat-

direktivet.

Natura 2000-områder og yngle- eller rasteområder for bi-

lag IV-arter påvirkes dels af den diffuse baggrundsbelast-

ning, og dels af ammoniakemission fra husdyranlæg.

Påvirkning af Natura 2000-områder og yngle- eller ra-

steområder for bilag IV-arter som følge af udbringning af

husdyrgødning sker endvidere ved udvaskning eller overfla-

deafstrømning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) til

vandområder. Der kan desuden ske påvirkning som følge af

ammoniakdeposition på ammoniakfølsomme naturområder

på land.

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau-

er for ammoniakpåvirkning af natur fra stalde og lagre er

fastsat med henblik på at gennemføre habitatdirektivet i for-

hold til husdyrbrug, der er omfattet af lovens tilladelses- og

godkendelseskrav. Det fastsatte beskyttelsesniveau for kate-

gori 1-natur (omfattet af habitatdirektivet) er således fastsat

med henblik på at sikre, at der ikke kan ske skade på habi-

tatnatur. Kommunalbestyrelsen kan dog helt undtagelsesvist

meddele afslag til et konkret ansøgt projekt, der overholder

kravet.

Habitatdirektivet i relation til revurdering behandles i pkt.

5.3.3.1, hvortil der henvises.

For så vidt angår nitratudvaskning fra udbringningsarea-

lerne til overfladevand og fosforoverskud på udbringnings-

arealerne er beskyttelsesniveauerne fastlagt således, at over-

holdelse heraf som altovervejende hovedregel vil være til-

strækkeligt til at undgå væsentlige miljøpåvirkninger. Hvis

kommunalbestyrelsen vurderer, at de fastsatte beskyttelses-

niveauer i konkrete tilfælde ikke er tilstrækkelige til at ude-

lukke væsentlige miljøpåvirkninger af Natura 2000-områ-

ders udpegningsgrundlag, skal der efter husdyrgodkendel-

sesbekendtgørelsen fastsættes yderligere vilkår, der sikrer, at

habitatdirektivet overholdes. Kommunalbestyrelsen skal

meddele afslag på ansøgningen, hvis dette ikke kan sikres.

I praksis er der konkrete eksempler på, at Natur- og Miljø-

klagenævnet, i overensstemmelse med habitatdirektivet og

Miljøstyrelsens vejledning på området, har anerkendt mulig-

heden for vilkårsfastsættelse udover, hvad der følger af hus-

dyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 og 4. Natur- og

Miljøklagenævnets afgørelse af 24. november 2011, jf. j.nr.

NMK-133-00068, er et eksempel på dette. På et tidspunkt,

hvor den såkaldte planteavlsregel ikke var indarbejdet i bi-

lag 4, gjorde nævnet med udgangspunkt i Miljøstyrelsens

vejledning rede for, at hvis ansøger ville kunne nedbringe

kvælstofudvaskningen til niveau med planteavlsbrug, så vil-

le projektet kunne godkendes. Nævnet stadfæstede derfor

kommunens afgørelse med tilføjelse af et vilkår om, at ansø-

ger skulle redegøre for, hvordan kvælstofudvaskningen ville

kunne nedbringes til planteavlsniveau. Denne praksis er ef-

terfølgende indarbejdet i bilag 4.

For så vidt angår de øvrige påvirkninger som følge af ud-

bringning af husdyrgødning, hvilket i praksis omfatter am-

moniakfordampning i forbindelse med selve udbringningen

samt tab af næringsstoffer ved erosion og overfladeafstrøm-

ning, er der ikke tilsvarende fastsat et beskyttelsesniveau i

husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 og 4. Kommu-

nens forpligtigelse efter husdyrbrugloven til at stille vilkår,

der sikrer, at husdyrbruget kan drives på stedet uden at på-

virke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hen-

synet til omgivelserne, omfatter imidlertid også disse på-

virkninger. Miljøstyrelsens husdyrvejledning indeholder et

beskyttelsesniveau for ammoniakfordampning i forbindelse

med selve udbringningen samt for tab af næringsstoffer ved

erosion og overfladeafstrømning, som kommunernes vil-

kårsfastsættelse kan tage udgangspunkt i.

Der følger endvidere en forpligtelse for kommunalbesty-

relsen til i forbindelse med behandlingen af en konkret tilla-

delse eller godkendelse at vurdere om yngle- eller rasteom-

råder for bilag IV-arter kan blive beskadiget eller ødelagt på

grund af forurening fra produktionsanlægget. Desuden vur-

derer kommunen, om udspredning af husdyrgødning i for-

bindelse med produktionen vil kunne ødelægge eller beska-

dige yngle- eller rasteområder for bilag IV arter. Der henvi-

ses endvidere til pkt. 5.3.1.3.1.4.

4.4 Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet

Vandrammedirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af

en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger,

er moderdirektiv til grundvandsdirektivet, jf. Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december

2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og for-

ringelse.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

Vandrammedirektivets overordnede formål er at fastlægge

en ramme for beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande,

kystvande og grundvand, så medlemsstaterne bl.a. forebyg-

ger yderligere forringelse og beskytter og forbedrer vand-

økosystemernes tilstand og, hvad angår deres vandbehov,

også tilstanden for terrestriske økosystemer og vådområder,

der er direkte afhængige af vandøkosystemerne.

Vandrammedirektivet kan anses som en form for »para-

plydirektiv«, idet direktivet bygger »oven på« tidligere di-

rektiver vedrørende beskyttelse af vand, herunder nitratdi-

rektivet.

Efter vandrammedirektivets artikel 4 skal medlemslande-

ne som udgangspunktet forebygge forringelse af tilstanden

for alle overfladevandområder og grundvandsforekomster

og beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområ-

der og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god

tilstand for overfladevand og grundvand senest den 22. de-

cember 2015.

Med henblik på at opnå vandrammedirektivets miljømål

skal medlemsstaterne for hvert vandområdedistrikt udarbej-

de indsatsprogrammer. Indsatsprogrammerne skal indeholde

grundlæggende foranstaltninger og om nødvendigt supple-

rende foranstaltninger (hvis de grundlæggende foranstaltnin-

ger ikke er tilstrækkelige til at opfylde de fastlagte mål).

Grundlæggende foranstaltninger er minimumskrav, der skal

opfyldes og består bl.a. af de foranstaltninger, der kræves

for at gennemføre Fællesskabets lovgivning vedr. beskyttel-

se af vand, herunder foranstaltninger, der kræves i henhold

til de retsakter, der er nævnt i vandrammedirektivets bilag

VI, del A. I dette bilag nævnes bl.a. VVM-direktivet, nitrat-

direktivet og habitatdirektivet. Foranstaltninger til gennem-

førelse af disse direktiver udgør således en grundlæggende

foranstaltning i vandplanlægningen.

Hertil kommer, at medlemsstaterne skal iværksætte de

nødvendige foranstaltninger, med henblik på at vende en-

hver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncen-

trationen af et hvilket som helst forurenende stof hidrørende

fra menneskelig aktivitet, med henblik på en progressiv re-

duktion af forureningen af grundvandet.

Indholdet af nitrat har betydning for vurderingen af den

kemiske tilstand i en grundvandsforekomst. Definitionen af

god kemisk tilstand for grundvand fremgår af tabel 2.3.2 i

bilag V til vandrammedirektivet. Heraf fremgår det, at en af

forudsætningerne for, at en grundvandsforekomst har god

kemisk tilstand, er, at grundvandsforekomstens kemiske

sammensætning er således, at koncentrationerne af forure-

nende stoffer ikke overstiger de kvalitetskrav, der gælder i

henhold til anden relevant fællesskabslovgivning i overens-

stemmelse med direktivets artikel 17.

Grundvandsdirektivet, der er et datterdirektiv til vandram-

medirektivet, fastsætter specifikke foranstaltninger til fore-

byggelse af og kontrol med forurening af grundvand i over-

ensstemmelse med artikel 17, stk. 1 og 2, i vandrammedi-

rektivet. Disse foranstaltninger omfatter bl.a. kriterier for

vurdering af god kemisk grundvandstilstand. I grundvands-

direktivets bilag I er der således bl.a. fastlagt et kvalitetskrav

for nitrat i grundvand på 50 mg pr. l, som skal anvendes ved

vurdering af, om vandrammedirektivets mål om god grund-

vandstilstand er opnået. Overskrides dette kvalitetskrav, har

grundvandsforekomsten ikke opnået god (kemisk) tilstand.

4.4.1 Gældende implementering af vandrammedirektivet i

husdyrbrugloven

Dele af vandrammedirektivet er implementeret i husdyr-

brugloven.

I det omfang foranstaltninger (f.eks. beskyttelsesniveauet

som fastlagt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3

og 4) bidrager til at opfylde målene i VVM-direktivet, ni-

tratdirektivet og habitatdirektivet, bidrager de også til opfyl-

delse af vandrammedirektivets mål.

Den beskyttelse af bl.a. overfladevandet, som regler efter

husdyrbrugloven varetager, indgår således i vurderingen af,

om de grundlæggende foranstaltninger er tilstrækkelige til at

opnå vandrammedirektivets miljømål.

Husdyrgodkendelserne er tænkt til at skulle bidrage til

gennemførelsen af vandplanlægningen efter vandrammedi-

rektivet, hvilket bl.a. fremgår af de almindelige bemærknin-

ger til den oprindelige hovedlov, jf. Folketingstidende

2006-07, tillæg A, side 1932. Den nuværende husdyrbruglov

er vedtaget, før den 1. generation af vandplaner er offentlig-

gjort (Vandplaner 2009-2015). Miljøeffekterne af husdyr-

godkendelserne blev vurderet af DCE, Aarhus Universitet,

og indgik i baseline, som en del af beregningerne af indsats-

behovene i vandplanerne. Der henvises til rapporten Fast-

sættelse af Baseline 2021. Effektvurdering af planlagte vir-

kemidler og ændrede betingelser for landbrugsproduktion i

forhold til kvælstofudvaskning fra rodzonen for perioden

2013-2021 (2014) fra DCE, Aarhus Universitet, der findes

på www.au.dk.

Det bemærkes i den forbindelse, at der i de indtil 1. juli

2016 gældende vandplaners retningslinje 4 bl.a. fremgår, at

afgørelser efter husdyrbrugloven, herunder både tilladelser

og godkendelser til etablering, udvidelser og ændringer af

husdyrbrug og revurdering af godkendelser, ikke må være til

hinder for, at vandplanens miljømål opfyldes, jf. husdyr-

bruglovgivningens krav vedr. nitrat til overfladevande og

grundvand samt fosforoverskuddet. De statslige vandplaner

2009-2015 blev den 1. juli 2016 erstattet af nye vandområ-

deplaner for de 4 vandområdedistrikter, som Danmark er

inddelt i. Vandområdeplanerne med tilhørende bekendtgø-

relser er vedtaget i henhold til lov om vandplanlægning.

De bindende miljømål og indsatsprogrammet er fastlagt i

henholdsvis bekendtgørelse nr. 795 af 24. juni 2016 om mil-

jømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster

og bekendtgørelse nr. 794 af 24. juni 2016 om indsatspro-

grammer for vandområdedistrikter (herefter bekendtgørelse

om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter), der fast-

lægger de indsatser, der skal gennemføres for at nå miljømå-

lene. § 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vand-

områdedistrikter svarer indholdsmæssigt til de bindende ele-

menter om myndighedernes administration af sektorlovgiv-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

ningen i de tidligere gældende vandplaner 2009-2015, jf.

retningslinje 1-4.

Husdyrbrugloven og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen

er ikke en del af implementeringen af grundvandsdirektivet.

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens krav om begrænsning

af kvælstofudvaskning bidrager til opfyldelse af grund-

vandsdirektivets formål om god kemisk tilstand.

4.5 Drikkevandsdirektivet

Kvaliteten af drikkevand har betydning for menneskers

sundhed. Formålet med drikkevandsdirektivet er at beskytte

menneskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver

forurening af drikkevand ved at sikre, at drikkevandet er

sundt og rent. De fastsatte parameterværdier i drikkevands-

direktivet (Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998

om kvaliteten af drikkevand) er således bestemt ud fra et

forsigtighedsprincip, som betyder, at drikkevandet har et

højt sundhedsbeskyttelsesniveau, så drikkevandet kan for-

bruges uden risiko hele livet.

De fastsatte krav i drikkevandsdirektivets bilag I, del B for

kemiske stoffer, herunder nitrat, er bl.a. baseret på retnings-

linjer for drikkevandskvalitet fra FN’s verdenssundhedsor-

ganisation WHO.

Disse krav forpligter medlemsstaterne til at beskytte men-

neskers sundhed mod de skadelige virkninger af enhver for-

urening af drikkevandet ved at sikre, at drikkevandet er

sundt og rent, jf. artikel 1, stk. 2. Drikkevandet er sundt og

rent, når medlemslandene kan sikre, at drikkevandet over-

holder de krav, der er fastsat i bilag I, del A og B, jf. artikel

4, stk. 1, litra b. For nitrat betyder dette, at parameterværdi-

en på 50 mg pr. l ikke må overskrides ved drikkevandets af-

gang fra et vandværk.

De steder, medlemslandene skal sikre overholdelsen af pa-

rameterværdien for nitrat m.m., er bl.a. for vand, der leveres

gennem distributionsnet, hvor parameterværdien skal over-

holdes på det sted inden for en bygning eller en virksomhed,

hvor det tappes fra vandhaner, der sædvanligvis anvendes til

drikkevand. Det følger af drikkevandsdirektivets artikel 6,

stk. 1, litra a. Disse tappesteder findes f.eks. i husholdnings-

brug.

Medlemslandende har desuden en generel forpligtelse til

at sikre, at foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre

drikkevandsdirektivet, ikke medfører direkte eller indirekte

forringelser af drikkevandets nuværende kvalitet, hvis det er

relevant for sundhedsbeskyttelsen.

4.5.1 Gældende implementering af drikkevandsdirektivet i

husdyrbrugloven

Husdyrbrugloven udgør ikke en del af implementeringen

af drikkevandsdirektivet. Husdyrgodkendelsesbekendtgørel-

sens beskyttelsesniveau for nitrat til grundvand tilstræber, at

udvaskning fra rodzonen ikke overstiger 50 mg nitrat pr. li-

ter, hvilket er på niveau med parameterværdien ved drikke-

vandets afgang fra et vandværk, som beskrevet i pkt. 4.5

ovenfor. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelses-

niveauer er fastsat med henblik på at undgå en væsentlig på-

virkning af miljøet i henhold til VVM-direktivet. En væsent-

lig påvirkning kunne f.eks. være overskridelse af grænser,

som et andet direktiv har til målsætning at overholde, og

derfor flugter beskyttelsesniveauet for nitrat til grundvand

med målene i drikkevandsdirektivet.

4.6 Nitratdirektivet

Nitratdirektivet, jf. Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. de-

cember 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forår-

saget af nitrater, der stammer fra landbruget, har til formål at

nedbringe og forebygge vandforurening forårsaget eller

fremkaldt af nitrater, som stammer fra landbruget.

Ifølge nitratdirektivet skal der ske en kortlægning af vand-

områder (både grund- og overfladevand), der er særligt føl-

somme over for nitrat. Medlemsstaterne skal udpege alle

kendte jordområder, der bidrager til forureningen, og hvor-

fra der er afstrømning til de kortlagte vandområder, som sår-

bare zoner. For at nå direktivets mål skal medlemsstaterne

udarbejde handlingsprogrammer for de sårbare zoner. Dog

kan medlemslandene fritages for kortlægningen, hvis de an-

vender handlingsprogrammerne for hele landet, hvilket Dan-

mark har valgt at gøre.

Handlingsprogrammerne skal ifølge nitratdirektivets arti-

kel 5, stk. 4, litra a og b, bestå af de bindende foranstaltnin-

ger, der fremgår af direktivets bilag III, og de foranstaltnin-

ger, som medlemsstaterne har foreskrevet i den eller de ko-

dekser for godt landmandsskab (direktivets bilag II), med

undtagelse af de foranstaltninger der er overflødiggjort af

foranstaltningerne i bilag III. Medlemsstaterne skal ifølge

artikel 5, stk. 5, desuden træffe de supplerende eller skær-

pende foranstaltninger, som de anser for nødvendige, hvis

foranstaltningerne i artikel 5, stk. 4, ikke er tilstrækkelige til

at nå direktivets mål.

Medlemsstaterne skal ifølge artikel 5, stk. 7, mindst hvert

4. år foretage en ny gennemgang af og om fornødent revide-

re handlingsprogrammerne, herunder eventuelle supplerende

foranstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 5.

4.6.1 Gældende implementering af nitratdirektivet i

husdyrbrugloven

Dele af nitratdirektivet er implementeret i husdyrbruglo-

ven og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Det drejer sig

om en række af de afstandskrav, der er fastsat i loven og be-

kendtgørelsen.

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens regler om fastsæt-

telse af vilkår i tilladelser og godkendelser efter husdyrbrug-

loven til beskyttelse af grundvand og overfladevand indgår

derimod ikke som en del af implementeringen af nitratdirek-

tivet, og reglerne indgår ikke i det danske nitrathandlings-

program. Reglerne bidrager efter gældende ret til opfyldelse

af øvrige EU-retlige forpligtigelser.

Hovedparten af nitratdirektivet er implementeret i dansk

ret i husdyrgødningsbekendtgørelsen, gødskningsloven, be-

kendtgørelse nr. 1056 af 1. juli 2016 om plantedække og om

dyrkningsrelaterede tiltag (herefter plantedækkebekendtgø-

relsen) og bekendtgørelse nr. 1055 af 1. juli 2016 om jord-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

brugets anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017

(herefter gødskningsbekendtgørelsen).

Den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse er udstedt

med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, husdyrbrugloven og

gødskningsloven.

I den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse er der fast-

sat bestemmelser, der implementerer bl.a. nitratdirektivets

bestemmelser om lukkeperioder for udbringning af husdyr-

gødning, forbuddet mod udbringning på stejle skråninger og

på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord

og reglerne om harmoni mellem udbringningsarealernes

størrelse og mængden af udbragt husdyrgødning. Disse og

de øvrige bestemmelser i husdyrgødningsbekendtgørelsen,

der implementerer nitratdirektivet, indgår således i den gæl-

dende nitrathandlingsplan.

Efter forslaget skal de regler i den nye husdyrgødningsbe-

kendtgørelse, der bidrager til implementeringen af nitratdi-

rektivet, og som i dag har hjemmel i miljøbeskyttelsesloven,

fremover have hjemmel i husdyrbrugloven.

4.7 NEC-direktivet

NEC-direktivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissions-

lofter for visse luftforurenende stoffer, har til formål at be-

skytte miljøet og den menneskelige sundhed mod forsuring,

eutrofiering og ozon ved jordoverfalden (NEC-direktivet).

Den nationale forpligtelse i direktivet er udmøntet således,

at de nationale emissionslofter for udledning af svovldioxid

(SO

), kvælstofoxider (NO

), flygtige organiske kulbrinter

(VOC’er) og ammoniak (NH

) skal overholdes fra og med

2010.

For Danmark er lofterne for ammoniak 69.000 tons. Alle

kilder på landjorden er omfattet af direktivets emissionslof-

ter.

Det antages, at 97 % af ammoniakudslippet i Danmark

stammer fra landbruget.

NEC-direktivets emissionslofter er også indeholdt i Göte-

borg-protokollen under UNECE-konventionen om langtræk-

kende grænseoverskridende luftforurening. Göteborg-proto-

kollen er gennemført i dansk lovgivning via bekendtgørelse

nr. 41 af 6. december 2007 om protokol af 30. november

1999 om reduktion af forsuring, eutrofiering og ozon ved

jordoverfladen til konvention af 13. november 1979 om

grænseoverskridende luftforurening over store afstande.

NEC-direktivet er implementeret i dansk lovgivning via

bekendtgørelse nr. 1325 af 21. december 2011 om emissi-

onslofter for svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske

forbindelser og ammoniak. I maj 2012 vedtog landene under

Göteborg-protokollen ændringer, der satte nye reduktions-

mål for bl.a. ammoniak fra 2005-2020. For Danmark er re-

duktionsmålene for ammoniak blevet fastsat til 24 %.

Reduktionsmålene er fastsat ud fra en national basisfrem-

skrivning, der alene tager udgangspunkt i allerede besluttede

tiltag. For så vidt angår ammoniak, er det husdyrbruglovens

krav om generel ammoniakreduktion og kravet om anven-

delse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) til reduktion

af ammoniakemissionen. Disse krav skal i dag iagttages i

forbindelse med godkendelser efter husdyrbruglovens §§ 11

og 12. Ændres niveauet for, eller omfanget af det generelle

ammoniakkrav eller BAT-kravene for ammoniak, kan det få

betydning for overholdelsen af NEC-direktivet, medmindre

en sådan ændring i tilstrækkeligt omfang opvejes af andre

tiltag.

Den reviderede protokol blev vedtaget i maj 2012, men

skal ratificeres af flere lande end de nuværende, før den vil

kunne træde i kraft. I EU er der lagt op til, at protokollen

implementeres i EU-lovgivningen via et nyt NEC-direktiv,

hvorefter hvert medlemsland kan ratificere protokollen.

Målet for Danmarks vedkommende, om en samlet ammo-

niakreduktion på 24 % i 2020, vil i givet fald være binden-

de, selv om forudsætningerne i form af allerede besluttede

tiltag måtte ændre sig.

4.7.1 Gældende implementering af NEC-direktivet i

husdyrbrugloven

Overholdelse af NEC-direktivet og Göteborg-protokollen

sker ved de ammoniakreducerende tiltag på landbrugsområ-

det, der medfører de forudsatte reduktioner.

4.8 Havstrategidirektivet

Havstrategidirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en

ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger,

har som overordnet mål at opnå og opretholde god miljøtil-

stand i havmiljøet senest i 2020. Med henblik på at leve op

til direktivet har Danmark i 2012 udarbejdet en tilstandsbe-

skrivelse af de danske havområder og opstillet detaljerede

miljømål for direktivets 11 deskriptorer (obligatoriske tema-

er), i 2014 udarbejdet et overvågningsprogram for havområ-

det, og i 2017 forventes det, at Danmark vil fastsætte et ind-

satsprogram.

I direktivets bilag I er god miljøtilstand i forhold til eutro-

fiering formuleret således, at menneskeskabt eutrofiering er

minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom tab

af biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige alge-

forekomster og iltmangel på havbunden.

Efter havstrategidirektivets artikel 5, stk. 2, samarbejder

medlemsstater, der deler en havregion eller subregion, for at

sikre, at de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå det-

te direktivs mål, herunder navnlig de forskellige dele af hav-

strategierne i litra a), det vil sige tilstandsbeskrivelsen og

miljømålsrapporten, og litra b), det vil sige indsatsprogram-

met, hænger sammen og koordineres inden for hver havregi-

on eller subregion.

Af artikel 6 fremgår det endvidere, at hvor det er praktisk

og hensigtsmæssigt, anvender medlemsstaterne med henblik

på den i artikel 5, stk. 2, omhandlede koordinering de eksi-

sterende regionale havkonventioner, der omfatter den på-

gældende havregion eller subregion.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

4.8.1 Gældende implementering af havstrategidirektivet i

husdyrbrugloven

Havstrategidirektivet har ikke givet anledning til særlige

tiltag i husdyrbrugloven. Havstrategidirektivet er gennem-

ført i dansk ret ved lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1203 af 28. september 2016 (herefter havstrategiloven),

som i § 18 indeholder en bestemmelse om, at offentlige

myndigheder ved udøvelsen af deres beføjelser er bundet af

de miljømål og indsatsprogrammer, der fastsættes i medfør

af havstrategiloven.

5 Lovforslagets hovedindhold

Husdyrbrugloven er i dag centreret om kravet om forudgå-

ende miljøgodkendelse eller -tilladelse til etablering, udvi-

delse og ændring af husdyrbrug. Godkendelser og tilladelser

omfatter hele husdyrbruget, dvs. såvel stalde og gødnings-

opbevaringsanlæg m.v. som udbringningsarealer inden for

ejendommen, samt andre arealer til udbringning af gødning

inden for bedriften og visse tredjemandsarealer. Regulerin-

gen tager udgangspunkt i dyreholdet og sammenhængen

med produktionen, anvendelsen og opbevaringen af husdyr-

gødningen.

Med lovforslaget adskilles reguleringen af arealer og an-

læg, således at kommunalbestyrelsens konkrete afgørelser

om godkendelse og tilladelse alene vil omfatte anlæggene

og andre driftsbygninger m.v., mens arealerne til udbring-

ning af husdyrgødning m.v. vil blive reguleret gennem gene-

relle regler uden krav om forudgående godkendelse eller til-

ladelse. Forslaget til ny arealregulering beskrives under pkt.

5.2. Forslaget til ny anlægsregulering beskrives under pkt.

5.3. I pkt. 5.1 beskrives forslaget til ændring af husdyrbrugs-

lovens formål, anvendelsesområde og centrale definitioner.

Forslaget til sikring af miljøeffekten af den frivillige efteraf-

grødeordning, som indeholdt i dette lovforslag, fremgår af

pkt. 5.5.

5.1 Husdyrbruglovens formål, anvendelsesområde og

definitioner

5.1.1 Gældende ret

Efter husdyrbruglovens § 1, stk. 1, er det overordnede for-

mål med loven at medvirke til at værne om natur, miljø og

landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på

et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår

og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. I § 1, stk. 2, er det

nærmere oplistet, hvilke formål der særligt tilsigtes med lo-

ven, hvilket bl.a. er at forebygge og begrænse forurening af

luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-,

støv-, støj-, rystelses- og fluegener fra husdyrbrug, herunder

fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning

m.v., at beskytte naturen med dens bestande af vilde planter

og dyr og deres levesteder, at skabe og bevare værdifulde

bebyggelser, kultur- og bymiljøer samt landskaber og at ind-

drage offentligheden i sager efter loven.

Den brede formålsbestemmelse viderefører efter bemærk-

ningerne til hovedloven, jf. Folketingstidende 2006-07, til-

læg A, side 1959 f, de formålsbestemmelser, der fandtes i

miljøbeskyttelsesloven, lov om naturbeskyttelse (herefter

naturbeskyttelsesloven) og planloven, ligesom den afspejler,

at loven gennemfører dele af navnlig habitatdirektivet,

IPPC-direktivet (nu IE-direktivet) og VVM-direktivet.

Formålet skal ses i sammenhæng med lovens anvendelses-

område, der efter den gældende lovs § 2 omfatter husdyr-

brug og andre landbrug, hvor der indgås aftale om afsætning

af husdyrgødning fra husdyrbrug.

Den gældende lovs § 3, stk. 1, indeholder definitioner af

de væsentligste ord og begreber, der anvendes i loven, her-

under definitionen af husdyrbrug, anlæg og arealer. Ved

husdyrbrug forstås en ejendom, hvorpå der er et dyrehold af

mere end 3 dyreenheder, dyreholdet med tilhørende stalde

og lign., gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg samt øvri-

ge faste konstruktioner og tilhørende arealer. Den grundlæg-

gende betingelse for, at der er tale om et husdyrbrug er såle-

des, at der på ejendommen er et dyrehold på mere end 3 dy-

reenheder. Ejendomsbegrebet forstås i overensstemmelse

med det matrikulære ejendomsbegreb, jf. § 2 i lov om ud-

stykning og anden registrering i matriklen, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1213 af 7. oktober 2013 (herefter udstykningslo-

ven). Husdyrbruget omfatter dermed i sig selv alle de area-

ler, der er noteret som en samlet fast ejendom i matriklen,

uanset om de ligger samlet og sammen med husdyrbrugets

anlæg m.v.

Ved anlæg forstås dyreholdet med tilhørende stalde og lig-

nende, samt husdyrbrugets gødnings- og ensilageopbeva-

ringsanlæg. Det afgørende for, om der er tale om et anlæg,

er således selve dyreholdet. Udgør dyreholdet på en ejen-

dom mere end 3 dyreenheder, er der tale om et husdyrbrug.

Ved arealer forstås ejede og forpagtede markarealer til ejen-

dommen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1,

nr. 5 og 6, om lovens anvendelsesområde og definitionerne

af husdyrbrug og anlæg.

Der er overordnet set tre begrebsniveauer i den gældende

miljøregulering af husdyrhold, der i et vist omfang er ind-

byrdes sammenhængende og delvist overlappende: Husdyr-

brug, erhvervsmæssigt dyrehold og ikke-erhvervsmæssigt

dyrehold.

Husdyrgødningsbekendtgørelsen regulerer erhvervsmæs-

sigt dyrehold, hvorved forstås et dyrehold, som i henhold til

miljøaktivitetsbekendtgørelsen anses for erhvervsmæssigt.

Miljøaktivitetsbekendtgørelsen indeholder en opregning af

forskellige dyrearter og -typer i nærmere bestemt antal, som

anses for ikke-erhvervsmæssigt dyrehold. Kommunalbesty-

relsen kan desuden ud fra en konkret vurdering afgøre, at et

dyrehold må anses for erhvervsmæssigt. Der henvises til be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, hvor gældende ret

er nærmere beskrevet.

Ejendomme uden dyrehold, som ikke modtager husdyr-

gødning fra husdyrbrug, og ejendomme med dyrehold på 3

dyreenheder eller derunder, er ikke omfattet af den gælden-

de husdyrbruglovs anvendelsesområde, men reguleres i hus-

dyrgødningsbekendtgørelsen efter regler udstedt i medfør af

miljøbeskyttelsesloven.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

Efter miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 12, er miljø-

og fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte regler om

anvendelse af husdyrgødning og anden gødning i jordbruget

med henblik på at beskytte vandløb, søer og havet samt

grundvandet mod forurening. Bemyndigelsen er bl.a. benyt-

tet til at udstede generelle regler om anvendelse af husdyr-

gødning m.v. i husdyrgødningsbekendtgørelsen og om an-

vendelse af affald til jordbrugsformål i bekendtgørelse nr.

1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jord-

brugsformål (herefter slambekendtgørelsen). Der henvises i

øvrigt til bemærkningerne i pkt. 5.2.1 om gældende ret for

så vidt angår omfattede gødningstyper og bemærkningerne

til lovforslagets § 1, nr. 11.

5.1.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

I dag overlapper husdyrbrugslovens og miljøbeskyttelses-

lovens regulering af de typiske gener og natur-, landsskabs-

og miljøpåvirkninger, der er forbundet med husdyrhold, i et

vist omfang hinanden. Dette vurderes ikke at være nødven-

digt eller hensigtsmæssigt, og reguleringen bør derfor i høje-

re grad samles.

I bemærkningerne under pkt. 5.3.1.1.2.1 og 5.3.1.1.3 er

det beskrevet, at den såkaldte stipladsmodel med lovforsla-

get indføres som grundlag for anlægsreguleringen, hvilket

navnlig har betydning for den foreslåede godkendelses- og

tilladelsesordning. Stipladsmodellen bygger helt overordnet

på faglig viden om, at ammoniakemissionen fra stalde og

gødningsopbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning er

mere afhængig af gylleoverfladen end af den producerede

mængde gylle. Det betyder bl.a., at begrebet dyreenheder,

hvorefter én dyreenhed i hovedtræk udtrykker det antal dyr

af en given dyreart og -type, der producerer 100 kg kvælstof

pr. år, ikke længere er hensigtsmæssigt til fastlæggelse af,

hvad et husdyrbrug er, og hvornår lovens krav om tilladelse

eller godkendelse indtræder. På den baggrund finder Miljø-

og Fødevareministeriet det nødvendigt, at lovens anvendel-

sesområde, og de grundlæggende begreber og definitioner i

loven udformes i overensstemmelse med stipladsmodellen,

således at de umiddelbart kan danne grundlag for en sam-

menhængende anlægsregulering og i særdeleshed den fore-

slåede godkendelses- og tilladelsesordning.

Af hensyn til en sammenhængende anlægsregulering har

Miljø- og Fødevareministeriet på den baggrund fundet det

hensigtsmæssigt, at lovens anvendelsesområde og definitio-

nerne af husdyrbrug og anlæg udformes så bredt, at de kan

danne grundlag for f.eks. både afstandskrav for gyllebehol-

dere på planteavlsbrug og miljøgodkendelser af meget store

svine- eller fjerkræbrug, således at loven principielt finder

anvendelse på såvel små som store aktiviteter. Ligesom efter

den gældende lov betyder det bl.a., at de foreslåede definiti-

oner af husdyrbrug og anlæg adskiller sig fra definitionen af

anlæg i IE-direktivet og VVM-direktivet og habitatdirekti-

vets projektbegreber. Dels er direktiverne ikke enslydende,

dels indeholder den gældende lovgivning videreførelse af

bl.a. de tidligere lokaliseringsregler og dele af planlovens

landzoneregler. For at kunne danne grundlag for regulering

af disse forskelligartede regler og hensyn har Miljø- og Fø-

devareministeriet således fundet det nødvendigt at udforme

definitioner af anlæg, der adskiller sig fra eksempelvis IE-

direktivets anlægsdefinition. Anlægsdefinitionerne vil dog i

de fleste tilfælde kun have betydning som en delmængde af

definitionen af husdyrbrug, der er det centrale begreb i den

foreslåede godkendelses- og tilladelsesordning.

Bl.a. det forhold, at den matrikulære ejendom fastholdes

som geografisk afgrænsning af et husdyrbrug, går i et vist

omfang ud over minimumskravene i direktiverne, idet direk-

tivernes anlægs- og projektbegreber ikke afgrænses ud fra

samme kriterium. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer

imidlertid, at betydningen heraf vil være af begrænset om-

fang, og en fastholdelse af kriteriet er nødvendig og velbe-

grundet ud fra især praktiske og administrative hensyn. Af-

grænsning af husdyrbrug med afsæt i ejendomsbegrebet sik-

rer entydighed i forhold til genstanden for kravet om god-

kendelse eller tilladelse, ligesom den vil betyde, at en god-

kendelse eller en tilladelse som hovedregel kan følge ejen-

dommen ved køb og salg m.v.

I lovforslaget er der i øvrigt bemyndigelsesbestemmelser,

hvorefter miljø- og fødevareministeren bl.a. kan fastsætte

regler om, at lovens krav til husdyrbrug m.v. ikke finder an-

vendelse i nærmere bestemte tilfælde. Der henvises bl.a. til

lovforslagets § 1, nr. 15, 22 og 31.

5.1.3 Forslagets indhold

Det foreslås, at lovens anvendelsesområde, for så vidt an-

går husdyrbrug og anlæg, ændres i overensstemmelse med

de foreslåede ændringer af lovens terminologi og definitio-

ner, som følge af den foreslåede indførelse af stipladsmodel-

len som grundlag for anlægsreguleringen og adskillelsen af

reguleringen af anlæg og arealer. Lovens anvendelsesområ-

de, for så vidt angår anlægsreguleringen, bliver herefter hus-

dyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsan-

læg og andre forhold forbundet med husdyrhold. Det bety-

der, at anlæg til såvel små som store husdyrhold kan regule-

res i medfør af loven, uanset om de begrebsmæssigt er hus-

dyrbrug eller ej. Principielt indeholder loven efter lovforsla-

get ingen afgrænsning af, hvilke arter der omfattes, eller en

undergrænse for hvad der er et anlæg, og dermed hvad der

er omfattet af loven. Efter forslaget bemyndiges miljø- og

fødevareministeren derfor samtidig til at undtage visse hus-

dyrbrug, anlæg eller dyrearter fra lovens anvendelsesområ-

de. Det er bl.a. forventningen, at ministeren fastsætter regler

om, at dyrearter, der ikke tilhører klasserne aves (fugle) og

mammalia (pattedyr) aktuelt undtages fra lovens anvendel-

sesområde. Det er endvidere hensigten, at anlæg til ikke-er-

hvervsmæssigt dyrehold undtages fra lovens anvendelses-

område, således at anlæg til sådanne helt små dyrehold som

hidtil alene reguleres i medfør af miljøbeskyttelsesloven.

Det foreslås desuden, at lovens anvendelsesområde æn-

dres således, at loven omfatter arealer, som modtager gød-

ning. Det betyder, at loven vil omfatte anvendelse af gød-

ning på arealerne, uanset om der er tale om husdyrgødning

eller anden gødning, og uanset om de modtagende arealer er

knyttet til et husdyrbrug. Det foreslås derfor også, at det bli-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

ver en del af det overordnede formål med loven, at anven-

delse af gødning kan ske på et bæredygtigt grundlag.

Den foreslåede regulering af anvendelse af gødning på

arealerne indebærer nye centrale begreber i loven, herunder

jordbrugsvirksomhed og planperiode. Efter forslaget af-

grænses jordbrugsvirksomheder, så begrebet omfatter de

samme virksomheder, som er omfattet af det register, der

fremgår af gødskningslovens § 2. Planperioden defineres i

husdyrbrugloven på samme vis som i gødskningslovens § 4.

Det bemærkes, at en stor del af husdyrbruglovens regler om

gødningsanvendelse alene er relevant for organisk gødning.

Efter forslaget omfatter den nye fosforregulering dog også

handelsgødning, ligesom enkelte anvendelsesbestemmelser i

husdyrgødningsbekendtgørelsen – der fremover skal have

hjemmel i husdyrbrugloven – tillige omfatter handelsgød-

ning. Det drejer sig om forbuddet mod udbringning af gød-

ning om vinteren og på vandmættet, oversvømmet, frossen

eller snedækket jord samt på skrånende arealer.

I overensstemmelse med det foreslåede anvendelsesområ-

de foreslås, at lovens titel ændres til »lov om husdyrbrug og

anvendelse af gødning m.v.«, således at det fremgår, at lo-

ven med de foreslåede ændringer har et bredere anvendel-

sesområde end miljøgodkendelser af husdyrbrug.

Samlet set udvides lovens anvendelsesområde således

med lovforslaget, ved at anvendelse af gødning på arealerne

generelt omfattes af lovens anvendelsesområde, og ved at

anlæg, der ikke indgår i husdyrbrug, samt forhold forbundet

husdyrhold omfattes af lovens anvendelsesområde. Samtidig

indebærer lovforslaget, at arealreguleringen indholdsmæs-

sigt adskilles fra anlægsreguleringen, idet arealerne udgår af

de konkrete kommunale afgørelser om tilladelse og godken-

delse, hvorfor den foreslåede arealregulering henholdsvis

anlægsregulering som udgangspunkt er beskrevet hver for

sig under pkt. 5.2 og 5.3.

Om det nærmere indhold af de foreslåede ændringer af lo-

vens titel, formål og anvendelsesområde henvises i øvrigt til

bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1 og 3-5.

5.1.3.1 Begreberne bedrift, erhvervsmæssigt dyrehold og

jordbrugsvirksomhed

De foreslåede regler vedrørende gødningsanvendelse om-

fatter som udgangspunkt alle arealer, der modtager gødning.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministeren med hjem-

mel i lovens nye § 2, stk. 5, nærmere afgrænser anvendelsen

af lovens regler vedrørende udbringningsarealer. Regler her-

om fastsat i medfør af loven forventes alene at omfatte ejen-

domme med et dyrehold svarende til det nuværende er-

hvervsmæssigt dyrehold, ejendomme, hvor der anvendes

husdyrgødning i en mængde svarende til produktionen fra et

erhvervsmæssigt dyrehold, samt bedrifter, der er registreret i

Miljø- og Fødevareministeriets Register for Gødningsregn-

skab efter § 2, stk. 2 og 3, i gødskningsloven. Dette svarer til

anvendelsesområdet for den nuværende husdyrgødningsbe-

kendtgørelse.

Grænsen for, hvornår et dyrehold anses for erhvervsmæs-

sigt, videreføres som udgangspunkt. Dog er det hensigten, at

det element af kommunalt skøn i forhold til blandede dyre-

hold og andre dyrearter end de i miljøaktivitetsbekendtgø-

relsen specifikt nævnte, der indgår i den nuværende af-

grænsning, vil blive erstattet af en fast regel.

De materielle regler vedrørende udbringningsarealer vil

efter forslaget i vidt omfang blive rettet mod bedrifter. Ved

en bedrift forstås som hidtil – og i overensstemmelse med

definitionen i den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse

– en driftsenhed, der anvendes til landbrug, skovbrug, gart-

neri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsvirk-

somhed. Driftsenheden kan omfatte både ejede og forpagte-

de arealer. Driftsenhedens arealer kan være med eller uden

landbrugspligt efter reglerne i lov om landbrugsejendomme,

jf. lovbekendtgørelse nr. 389 af 27. april 2016 (herefter

landbrugsloven).

Den del af de foreslåede regler vedrørende udbringnings-

arealerne, der skal administreres via NaturErhvervstyrelsens

it-systemer, finder anvendelse på de bedrifter, der har karak-

ter af jordbrugsvirksomheder. Jordbrugsvirksomheder er i

lovforslaget defineret som virksomheder, der er registreret

efter § 2 i gødskningsloven.

5.1.3.2 Definitioner af husdyrbrug og anlæg

Efter forslaget ændres lovens definitioner af anlæg og hus-

dyrbrug. Det foreslås, at anlægsdefinitionen opdeles, således

at et husdyranlæg defineres som en stald eller lign. bygning

eller anden indretning, hvor husdyr i almindelighed ophol-

der sig eller har adgang til, med tilhørende dyrehold, mens

et gødnings- eller ensilageopbevaringsanlæg defineres som

en bygning eller anden fast placeret indretning, hvor der op-

bevares husdyrgødning, ensilage eller lign.

Husdyranlæg vil navnlig omfatte stalde og permanente

læskure m.v., men også mobile eller flytbare indretninger til

husdyr vil være omfattet. I modsætning til den gældende an-

lægsdefinition er anlægget efter definitionen i første række

den enkelte bygning eller indretning m.v., mens dyreholdet

ikke i sig selv anses for et anlæg.

Det centrale begreb i anlægsreguleringen er efter forslaget

fortsat husdyrbrug. Efter forslaget forstås ved et husdyrbrug

det eller de husdyranlæg, der tilsammen har et produktions-

areal på mere end 100 m

, gødnings- og ensilageopbeva-

ringsanlæg og andre driftsbygninger m.v. til brug for hus-

dyrhold, som ligger på samme ejendom. Definitionen af

husdyrbrug er udformet således, at den umiddelbart kan

danne grundlag for den foreslåede godkendelses- og tilladel-

sesordning i §§ 16 a-16 c. Dette er en videreførelse af syste-

matikken i den gældende lovs §§ 10-13, jf. § 3, stk. 1, nr. 1

og 2.

Den foreslåede definition betyder, at det fortsat er den ma-

trikulære ejendom, dvs. den samlede faste ejendom, jf. ud-

stykningslovens § 2, der udgør rammen om husdyrbruget,

idet husdyrbruget omfatter alle anlæg samt driftsbygninger

til brug for husdyrholdet m.v., der ligger på samme ejen-

dom, uanset om de ligger fysisk samlet. Med driftsbygnin-

ger til brug for husdyrholdet menes bygninger, der ikke er

omfattet af anlægsdefinitionerne, f.eks. halmlader, kornsilo-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

er, foderlagre og maskinhaller. Dvs. bygninger, der er for-

bundet med driften af husdyrholdet, men hvor husdyrene ik-

ke opholder sig eller har adgang til, og hvor der ikke opbe-

vares gødning, ensilage eller lign.

Produktionsarealet er kernen i den foreslåede nye anlægs-

regulering, idet det enkelte produktionsareal overordnet set

udtrykker omfanget af ammoniakemissionen. Efter forslaget

bemyndiges miljø- og fødevareministeren til at fastsætte

regler om, hvad der forstås ved et produktionsareal, og hvor-

dan det nærmere skal fastlægges, jf. forslagets § 1, nr. 8, og

bemærkningerne hertil.

De foreslåede definitioner af husdyranlæg, gødnings- og

ensilageopbevaringsanlæg og husdyrbrug har således hver

sin selvstændige betydning, men er indbyrdes sammenhæn-

gende, idet et husdyranlæg er en nødvendig forudsætning

for et husdyrbrug. Hver enkelt stald, ensilageplads, gyllebe-

holder m.v. er efter definitionerne ét anlæg, og kan efter for-

slaget reguleres selvstændigt, herunder i forhold til de gene-

relle krav til indretning og drift samt placering og afstand til

naboer m.v. i medfør af regler i lovens kapitel 2. Det for-

hold, at der på en ejendom er ét eller flere husdyranlæg, vil

imidlertid ikke i sig selv betyde, at der er tale om et husdyr-

brug i forslagets forstand, idet det som beskrevet er en betin-

gelse herfor, at husdyranlæggene på ejendommen til sam-

men har et produktionsareal på mere end 100 m

. Der fast-

lægges alene produktionsarealer for de arealer i husdyran-

læg, hvor dyr opholder sig i almindelighed med mulighed

for, at der fremkommer og ligger gødning, dvs. arealer i

stalde og lign. Der fastlægges ikke produktionsarealer for

gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg. Eksempelvis vil et

planteavlsbrug med én eller flere gyllebeholdere have gød-

ningsopbevaringsanlæg i lovforslagets forstand, men det vil

ikke være et husdyrbrug. Tilsvarende vil gælde for en ejen-

dom, hvorpå stalde m.v. samlet har et produktionsareal på

100 m

eller derunder.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 6, om de foreslåede definitioner af husdyrbrug, hus-

dyranlæg og gødnings- eller ensilageopbevaringsanlæg og §

1, nr. 8, om fastlæggelse af produktionsarealer.

5.2 Arealregulering

Med ny husdyrregulering skilles reguleringen af anlæg og

arealer ad, idet reglerne om udbringning af husdyrgødning

løftes ud af den konkrete miljøgodkendelse og over i gene-

relle regler. I de nye generelle regler for udbringning af hus-

dyrgødning ændres harmonikravet til særskilte krav for hen-

holdsvis nitrat og fosfor. Desuden samles husdyrbruglovens

og miljøbeskyttelseslovens regulering af næringsstoffer og

udbringningskrav i forhold til husdyrgødning og anden or-

ganisk gødning, herunder særligt afgasset biomasse og spil-

devandsslam. Modellen baserer sig på bemyndigelsesbe-

stemmelser, der udmøntes i husdyrgødningsbekendtgørel-

sen, gødskningsbekendtgørelsen m.v. I det følgende gøres

rede for baggrunden for den nye arealregulering og det nær-

mere indhold.

5.2.1 Omfattede gødningstyper

5.2.1.1 Gældende ret

Miljøpåvirkningerne af jordbrugets gødningsanvendelse

reguleres efter gældende ret af tre forskellige love: Husdyr-

brugloven, miljøbeskyttelsesloven og gødskningsloven.

Husdyrbrugloven regulerer alene husdyrgødning og ikke

andre former for gødning. Baggrunden herfor er, at husdyr-

brugets produktion og anvendelse af husdyrgødning betrag-

tes som en integreret del af husdyrbrugets drift. Husdyrgød-

ning fra et godkendt husdyrbrug omfattes af lovens regler,

uanset om det udbringes på husdyrbrugets egne arealer eller

på arealer hos tredjemand.

Begrebet husdyrgødning omfatter i overensstemmelse

med definitionen i husdyrgødningsbekendtgørelsen fast gød-

ning, ajle, gylle og møddingsaft fra alle husdyr inklusiv ma-

ve- og tarmindholdet fra slagtede husdyr og forarbejdet og

afgasset husdyrgødning, samt enhver blanding af husdyr-

gødning og afgasset vegetabilsk biomasse.

I forhold til blandinger af husdyrgødning og affald følger

det af slambekendtgørelsen, at hvis det afgassede affald in-

deholder mere end 75 % husdyrgødning regnet på tørstofba-

sis før afgasning, skal blandingen retligt behandles som hus-

dyrgødning.

Husdyrbrugloven omfatter al næringsstofpåvirkning fra

husdyrgødning dvs. både påvirkningen af miljøet med ud-

vasket kvælstof, fosfortab og ammoniakfordampning. Hus-

dyrgodkendelsesbekendtgørelsen, som er udstedt i medfør af

bl.a. husdyrbrugloven, indeholder beskyttelsesniveauer for

fosforoverskud og udvaskning af nitrat til grundvand og

overfladevand i forbindelse med udbringning af husdyrgød-

ning.

Miljøbeskyttelsesloven omfatter alle former for gødning.

Det vil sige både organisk og uorganisk gødning. Ved gød-

ning forstås tilførsel af et produkt til jorden, der forbedrer

planters vækst, det være sig både som tilførsel af plantenæ-

ringsstoffer eller jordforbedringsmidler.

Uorganisk gødning forstås som gødning, der er fremstillet

ved kemiske processer, og anvendes også under betegnelser-

ne kunstgødning eller handelsgødning. I dette lovforslag an-

vendes ligesom i gødskningsloven betegnelsen handelsgød-

ning.

Organisk gødning forstås som gødning, der stammer fra

en organisk kilde som eksempelvis husdyrgødning, plantere-

ster, spildevandsslam og andet organisk affald. Organisk

gødning indeholder organisk materiale, som indeholder kul-

stofforbindelser.

Organisk gødning forstås i denne lov som en samlebeteg-

nelse for husdyrgødning, afgasset biomasse og anden orga-

nisk gødning, herunder de gødningstyper, der er omfattet af

slambekendtgørelsen.

Miljøbeskyttelsesloven er hjemmel for husdyrgødningsbe-

kendtgørelsen, der stiller krav til anvendelsen af gødningsty-

perne husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og han-

delsgødning. Anvendelse af husdyrgødning og afgasset ve-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

getabilsk biomasse er forbundet med en merforurening i for-

hold til anvendelse af handelsgødning. Hovedparten af hus-

dyrgødningsbekendtgørelsens regler omfatter derfor alene

disse gødningstyper. Det gælder således også husdyrgød-

ningsbekendtgørelsens centrale harmoniregler, der stiller

krav om harmoni mellem den udbragte mængde husdyrgød-

ning og størrelsen på bedriftens udbringningsarealer. Enkel-

te af husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser om an-

vendelse af gødning omfatter dog også mineralsk gødning

(handelsgødning). Det drejer sig om forbuddet mod udbring-

ning af gødning om vinteren og på vandmættet, oversvøm-

met, frossen eller snedækket jord samt på skrånende arealer.

Herudover er miljøbeskyttelsesloven hjemmel for slambe-

kendtgørelsen, der indeholder en regulering af næringsstof-

påvirkningen ved anvendelse af affald på landbrugsjord, der

både for så vidt angår reguleringen af kvælstof og fosfor, i

vidt omfang er parallel til reglerne i husdyrgødningsbe-

kendtgørelsen. Dog indeholder slambekendtgørelsen en fast-

sat grænse for tilført fosfor fra affald på landbrugsjord på 30

kg fosfor pr. ha pr. år med mulighed for at beregne gennem-

snittet over en 3-årig periode. Kvælstofreguleringen i slam-

bekendtgørelsen indebærer, at der kan tilføjes op til 170 kg

kvælstof pr. ha. Da fosforindhold i affald, der anvendes på

landbrugsjord, ofte er højt, vil den maksimale tilførsel i vidt

omfang være styret af slambekendtgørelsens fosforloft, her-

under bekendtgørelsens maksimum for, hvor mange tons

tørstof fra affald, der må tilføres jorden pr. ha pr. år. I slam-

bekendtgørelsen er der endvidere fastsat grænseværdier for

tungmetaller og miljøfremmede stoffer i affald, der anven-

des på landbrugsjord. Ved indgåelse af aftale om levering af

affald til bruger, skal affaldsproducenten sende kopi af leve-

ringsaftalen, deklaration samt kort med angivelse af, hvor

affaldet forventes udspredt, til kommunalbestyrelsen i

brugers kommune senest 8 dage før første levering.

Endelig er miljøbeskyttelsesloven hjemmel for bekendtgø-

relse nr. 818 af 21. juli 2008 om anvendelse af bioaske til

jordbrugsformål (herefter bioaskebekendtgørelsen), hvori

der er fastsat en regulering, der svarer til slambekendtgørel-

sens. Der er ingen kvælstofregulering i bioaskebekendtgø-

relsen, da der ikke er kvælstof i bioaske. Endvidere fremgår

bioaske ikke af leverandørregistret og gødningsregnskabet,

som vedrører kvælstof.

Gødskningsloven omfatter handelsgødning, husdyrgød-

ning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herun-

der afgasset biomasse. Det vil sige både den gødning der, i

medfør af miljøbeskyttelsesloven, reguleres i husdyrgød-

ningsbekendtgørelsen og den, der reguleres i slambekendt-

gørelsen. Gødskningsloven regulerer den samlede mængde

af kvælstof til gødningsformål, som de af loven omfattede

virksomheder må bruge i en planperiode, jf. gødskningslo-

vens § 5. Kontrollen med overholdelsen heraf sker bl.a. via

et af virksomheden udarbejdet gødningsregnskab og indbe-

retninger fra gødningsleverandører i Miljø- og Fødevaremi-

nisteriets Leverandørregister for gødningsleverancer.

Gødskningslovens regler om jordbrugets anvendelse af

gødning er suppleret ved gødskningsbekendtgørelsen. Plan-

perioden er defineret i gødskningslovens § 4 og omfatter pe-

rioden 1. august til 31. juli. I medfør af gødskningsloven er

der endvidere fastsat krav om etablering af plantedække (ef-

terafgrøder) og andre dyrkningsrelaterede tiltag, der, lige-

som begrænsning af virksomhedernes anvendelse af kvæl-

stofholdig gødning til jordbrugsformål, har til formål at be-

grænse udvaskning af kvælstof, jf. plantedækkebekendtgø-

relsen.

5.2.1.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Med forslaget til ny husdyrregulering er det hensigten, at

lovens ordning ændres, så den fremadrettet ikke primært in-

deholder en godkendelsesordning for husdyrbrug, men tilli-

ge indeholder en regulering af jordbrugets anvendelse af or-

ganisk gødning og i et vist omfang handelsgødning, der sup-

plerer reglerne i gødskningsloven.

Det er hensigten med lovforslaget fuldt ud at ensarte regu-

leringen af næringsstofpåvirkningen fra husdyrgødning, af-

gasset vegetabilsk biomasse, spildevandsslam, organisk af-

fald og på sigt også bioaske ved i husdyrgødningsbekendt-

gørelsen at fastsætte ensartede krav til den maksimale

mængde kvælstof og fosfor fra de nævnte gødningstyper,

der må udbringes pr. ha pr. planperiode. Den foreslåede fos-

forregulering vil tillige inddrage handelsgødning. Det er

hensigten, at reguleringen som udgangspunkt skal admini-

streres via gødningsregnskabet. Dette er i forvejen tilfældet

for husdyrgødningsbekendtgørelsens harmoniregler. Det er

endvidere hensigten, at affald til jordbrugsformål fremover i

relevant omfang omfattes af de eksisterende og nye regler til

udmøntning af nærværende lovforslag for anvendelse af

husdyrgødning i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

5.2.1.3 Forslagets indhold

Forslaget indebærer, at de bemyndigelser, som ministeren

i dag har til at fastsætte regler om anvendelse af husdyrgød-

ning og anden gødning i miljøbeskyttelsesloven, overføres

til husdyrbrugloven. Efter forslaget vil husdyrbrugloven her-

efter indeholde de bestemmelser og bemyndigelser, der er

nødvendige for at gennemføre omlægningen af de eksiste-

rende vilkår vedrørende udbringning af husdyrgødning i til-

ladelser og godkendelser efter loven til generelle regler.

På denne baggrund foreslås det, at miljøbeskyttelseslo-

vens hjemmel i § 7, stk. 1, nr. 12, til at regulere anvendelse

af organisk og uorganisk gødning overføres til husdyrbrug-

loven. Den eksisterende regulering af husdyrgødning m.v. i

husdyrgødningsbekendtgørelsen foreslås videreført med

hjemmel i husdyrbrugloven.

Bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, der ikke er be-

grænset til at regulere gødning, forbliver efter forslaget i

miljøbeskyttelsesloven og vil fortsat kunne finde anvendelse

i forhold til anvendelse af gødning. Eksempelvis forventes

miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5, fortsat at skulle udgøre

en del af hjemmelsgrundlaget for husdyrgødningsbekendt-

gørelsen.

Med lovforslaget ændres der ikke ved miljøbeskyttelseslo-

vens § 16, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fast-

sætte regler om affald, dyrehold, skadedyr og andre forhold,

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

når det er nødvendigt for at forebygge og imødegå forure-

ning og uhygiejniske forhold. Det er hensigten, at miljøakti-

vitetsbekendtgørelsen også fremadrettet med hjemmel i den-

ne bestemmelse skal regulere gødningsanvendelsen fra små

dyrehold. Der foreslås derfor en bemyndigelse i husdyrbrug-

loven til at undtage anvendelse af gødning under en vis

grænse fra husdyrbruglovens anvendelsesområde.

Det foreslås endvidere, at næringsstofpåvirkningen med

kvælstof og fosfor fra alle affaldstyper, der er underlagt krav

til kvaliteten i slambekendtgørelsen, og som skal udbringes

på landbrugsjord, overføres til de nye regler i husdyrbruglo-

ven og regler fastsat i medfør heraf. Dette vil sige affaldsty-

per, der er optaget på slambekendtgørelsens bilag 1. Herud-

over foreslås affaldstyper, der ikke er optaget på slambe-

kendtgørelsens bilag 1, men som omfattes af en tilladelse ef-

ter miljøbeskyttelseslovens § 19, også omfattet. Disse af-

faldstyper er underlagt de samme kvalitetskrav forud for ud-

bringning som affaldstyper optaget på slambekendtgørelsens

bilag 1.

Affaldstyper, der ved revision i forbindelse med en æn-

dring af slambekendtgørelsen optages på bekendtgørelsens

bilag 1, vil fremadrettet kunne udbringes på landbrugsjord

uden særskilt ansøgning efter § 19 i miljøbeskyttelsesloven.

Det er hensigten, at slambekendtgørelsens anvendelses-

regler, for så vidt angår tildeling af fosfor og kvælstof på

landbrugsjord, ophæves, og at reguleringen af næringsstof-

påvirkningen fra anvendelse af affald til jordbrugsformål i

stedet kommer til at fremgå af generelle regler om maksimal

kvælstoftildeling og fosforlofter i husdyrgødningsbekendt-

gørelsen fastsat i medfør af husdyrbrugloven. Vedrørende

indholdet af den foreslåede regulering af kvælstof og fosfor

henvises til bemærkningerne til lovens nye §§ 5 a og 5 e og

til de almindelige bemærkninger pkt. 5.2.3.3 og 5.2.4.3. De

øvrige regler vedrørende anvendelse af affald i forhold til

prøvetagning, tungmetaller osv. forventes fastholdt uændret

i slambekendtgørelsen. Det samme gør sig gældende for

reglen om, om at anvendelse af affald på landbrugsjord skal

anmeldes til brugers kommune forud for udbringning.

Muligheden for, som det er i dag, at beregne tildeling af

fosfor på markniveau som et gennemsnit over tre år, bortfal-

der med den nye regulering, da anvendelse af affald på land-

brugsjord fremadrettet vil blive reguleret årligt på bedriftsni-

veau som for øvrige gødningstyper. Dette er imidlertid ikke

til hinder for, at eksempelvis 1/3 af bedriftens arealer i en

planperiode tildeles 90 kg fosfor det enkelte år, såfremt 2/3

af bedriftens arealer i den samme planperiode ikke tilføres

fosfor, således at der som gennemsnit på bedriften højst til-

føres 30 kg fosfor pr. ha.

Med henblik på at lade bioaske omfatte af den foreslåede

fosforregulering og øvrige relevante regler om udbringning

og anvendelse af organisk gødning, foreslås der indsat en

bemyndigelse til ministeren til at sætte lovens kapitel 1 a og

regler udstedt i medfør heraf i kraft for bioaske.

Hensigten med fremadrettet at kunne give mulighed for at

regulere bioaske via husdyrbrugsloven er at lave et enstren-

get system for administration af næringsstoftilførsel til land-

brugsjord, herunder fosfor fra bioaske. Det er således tanken

alene at overføre nuværende regler om tilførsel af fosfor fra

bioaske til landbrugsjord fra bioaskebekendtgørelsen under

samme vilkår, som ved overførsel af anvendelse af kvælstof

og fosfor fra slambekendtgørelsen til ny husdyrarealregule-

ring. Fosfortilførslen til landbrugsjord fra bioaske vil frem-

adrettet komme til at indgå i bedriftens samlede fosforfor-

brug på samme måde som foreslået for affald. Med forslaget

fastholdes øvrige regler for anvendelse af bioaske på land-

brugsjord i bioaskebekendtgørelsen. Der henvises til lovens

nye § 5 d og bemærkningerne hertil.

Det er ikke hensigten at regulere forhold, der reguleres ef-

ter gødskningsloven. Det fremgår således af lovforslagets §

2, stk. 4, at husdyrbrugloven ikke finder anvendelse på for-

hold, der er reguleret i medfør af lov om jordbrugets anven-

delse af gødning og om plantedække. Det vil således også

fremadrettet være gødskningsloven, der regulerer den sam-

lede mængde af kvælstof til gødningsformål, som virksom-

heder må bruge i en planperiode.

5.2.2 Særligt om ammoniak

5.2.2.1 Gældende ret

Udbringning af husdyrgødning giver anledning til ammo-

niakemissioner.

Det er primært de generelle regler i husdyrgødningsbe-

kendtgørelsen, der regulerer imødegåelse af ammoniakemis-

sion fra udbringning af husdyrgødning. Udbringning af fly-

dende husdyrgødning på arealer uden afgrøder til høst må

efter bekendtgørelsen kun ske ved nedfældning eller ved an-

vendelse af forsuret gødning. Desuden gælder der regler om,

at al husdyrgødning på sort jord som udgangspunkt skal væ-

re nedbragt senest 6 timer efter udbringning. Nedfældning,

forsuring og nedbringning omtales i det følgende som an-

vendelse af særlige udbringningsteknikker.

For langt de fleste arealer er husdyrgødningsbekendtgørel-

sens regler den eneste regulering af ammoniakemission fra

udbringningsarealer. I den situation, hvor kommunen skal

vurdere en ansøgning om en tilladelse eller godkendelse ef-

ter husdyrbrugloven, hvori der indgår arealer, der ikke tidli-

gere har modtaget husdyrgødning, eller som tidligere har

modtaget husdyrgødning i mindre mængder, finder reglerne

i husdyrbrugloven om fastsættelse af vilkår imidlertid også

anvendelse.

Naturområder i nærheden af anlæg kan blive påvirket med

mange kilo ammoniak, mens den ammoniakafsætning, der

stammer fra udbringningsarealerne, sjældent bliver mere

end lige over et kilo. Den største del af ammoniakafsætnin-

gen fra udbragt husdyrgødning sker endvidere i den del af et

naturområde, der ligger tættest på udbringningsarealet. Der-

til kommer, at afsætningen fra udbringningsarealerne kun

sker i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, mens

påvirkningen fra anlægget sker året rundt. Således vil den

største risiko blive håndteret i forbindelse med anlæggene.

For dette er der fastsat et beskyttelsesniveau i husdyrgod-

kendelsesbekendtgørelsens bilag 3, pkt. A, der inddeler og

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

differentierer beskyttelsen af ammoniakfølsom natur i tre

kategorier. Der henvises nærmere i forhold til ammoniakpå-

virkningen fra anlæg til pkt. 5.3.1 nedenfor. Husdyrgodken-

delsesbekendtgørelsens bilag 3 angiver ikke et særligt be-

skyttelsesgrundlag for ammoniakpåvirkning fra udbringning

af husdyrgødning.

I forhold til udbringning af husdyrgødning i nærheden af

ammoniakfølsomme naturtyper anviser Miljøstyrelsens hus-

dyrvejledning – ligesom husdyrgodkendelsesbekendtgørel-

sens bilag 3 gør det i forhold til emissionerne fra anlægget –

et skærpet beskyttelsesniveau for kategori 1-natur, der er ha-

bitatnatur, i forhold til kategori 2- og 3-natur, der er natio-

nalt beskyttet natur. Det fremgår således af vejledningen, at

der kan være behov for at stille skærpede vilkår til udbring-

ning af husdyrgødning, hvis de nærliggende ammoniakføl-

somme naturarealer ligger inden for et Natura 2000-område

og optræder på udpegningsgrundlaget. Hvis de nærliggende

ammoniakfølsomme naturarealer ikke ligger inden for et

Natura 2000-område, eller indeholder yngle- eller rasteom-

råder for bilag IV-arter, vil det i de fleste tilfælde ikke være

nødvendigt at stille skærpede krav.

Vilkårene til begrænsning af ammoniakemissioner fra ud-

bragt husdyrgødning stilles i praksis som teknikkrav til ud-

bringningen. I forhold til fast husdyrgødning indsættes et

vilkår om, at denne kun må udbringes nærmere end 100 m

fra naturarealet, hvis den nedbringes i jorden inden 6 timer,

mens der i forhold til flydende husdyrgødning indsættes et

vilkår om, at det skal foregå ved nedfældning eller ved for-

suring, såfremt der udbringes inden for 10 m (for så vidt an-

går kvæggylle dog inden for 20 m) af naturområdet.

Husdyrbruglovens ammoniakregulering bidrager til opfyl-

delse af dele af habitatdirektivet, herunder beskyttelsen af

yngle- eller rasteområder for de arter, der er optaget på habi-

tatdirektivets bilag IV, ved i tilladelser og godkendelser ef-

ter husdyrbrugloven at stille krav om vilkår til at imødegå

skadelige ammoniakpåvirkninger af ammoniakfølsom natur

omfattet af habitatdirektivet. Af særlig relevans er småsøer-

ne i det åbne land og arealerne i tilknytning til dem, der vil

kunne være yngle- eller rasteområder for bl.a. paddearter

optaget på habitatdirektivets bilag IV. Den lokale afsætning

af ammoniak fra den udbragte husdyrgødning vil kunne på-

virke arealerne og deres egenskab af yngle- eller rasteområ-

der for bilag IV-arter.

Husdyrbruglovens ammoniakregulering stiller tilsvarende

krav om fastsættelse af vilkår til beskyttelse af ammoniak-

følsomme naturtyper, der ikke er omfattet af habitatdirekti-

vets regler om Natura 2000-områder og bilag IV-arter. Sam-

let set bidrager ammoniakreguleringen herved til at imple-

mentere VVM-direktivet, idet der med husdyrbrugloven og

den tilhørende husdyrgodkendelsesbekendtgørelse er taget

stilling til, hvornår en påvirkning af et ammoniakfølsomt na-

turområde skal anses for væsentligt, og hvilket vilkår der

skal stilles til imødegåelse heraf.

5.2.2.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er hensigten med dette lovforslag at erstatte kommu-

nernes konkrete vilkårsfastsættelse med generelle regler for

anvendelse af gødning på arealerne. Overgangen til generel-

le regler forudsætter, at teknikkrav til at imødegå ammoni-

akemissioner fra udbragt husdyrgødning fremover vil være

baseret på objektive kriterier frem for konkrete vurderinger.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der ik-

ke er miljøfagligt belæg for at foreslå teknikkrav for affald

på landbrugsjord. Dette skyldes, at der for stabiliseret spil-

devandsslam, som udgør betydelige mængder af den an-

vendte affaldsmængde på landbrugsjord, allerede indgår et

krav om, at det skal nedbringes inden 6 timer efter tilførsel.

Eventuel ammoniakemission bliver derved reduceret. Der-

udover vurderes det generelt, at indholdet af ammonium i

diverse anvendte affaldstyper er så lavt, at det ikke indebæ-

rer en betydelig risiko for ammoniaktab.

Flere forhold har betydning for at fastlægge indholdet af

generelle regler. For det første er det ikke muligt i en gene-

rel regulering – som i den gældende regulering – at tage høj-

de for, hvor meget husdyrgødning, der har været udbragt på

et areal tidligere eller at foretage en konkret vurdering af det

enkelte naturområdes ammoniakfølsomhed.

For det andet skal reglerne for at kunne udgøre tærskel-

værdier i henhold til VVM-direktivet være tilstrækkelige til

i alle tilfælde på forhånd at kunne udelukke væsentlige på-

virkninger af ammoniakfølsom natur.

Det følger af VVM-direktivet, at projekttyper, der er om-

fattet af direktivets bilag II, skal screenes med henblik på at

afgøre, om de kan påvirke miljøet væsentligt. I givet fald

skal de underkastes en miljøkonsekvensvurdering (VVM-

vurdering). Som følge af de elementer og kriterier, som lig-

ger til grund for VVM-screeningen, skal screeningen bl.a.

omfatte en vurdering af den miljømæssige sårbarhed i for-

hold til områder, der er registreret eller fredet efter national

lovgivning, og udpegede Natura 2000-områder. Dette inde-

bærer, at der i VVM-screeninger skal tages højde både for

internationalt og nationalt beskyttet natur, herunder natur,

som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Beskyt-

telsen kan dog gradueres. Den gældende ammoniakreguler-

ings inddeling i kategori 1-, 2- og 3-natur er netop udtryk for

en sådan graduering.

For det tredje skal der, for så vidt angår naturområder om-

fattet af habitatdirektivet, iværksættes en regulering, der på

forhånd kan udelukke skadepåvirkninger af ammoniakføl-

somme naturtyper, som danner udpegningsgrundlaget for

Natura 2000-områder. At den ammoniakfølsomme naturtype

indgår i udpegningsgrundlaget vil sige, at forekomsten af

naturtypen indgår i begrundelsen for udpegningen af Natura

2000-området.

Det følger af habitatdirektivet, at der i forhold til Natura

2000-områder gælder et særligt forsigtighedsprincip, hvoref-

ter eventuelle usikkerhedsmomenter i et konkret projekt bør

komme Natura 2000-områder til gode. Det indebærer, at der

i situationer med sådanne usikkerhedsmomenter skal udar-

bejdes en miljøkonsekvensvurdering efter habitatdirektivet

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

og dermed også efter reglerne i VVM-direktivet. Såfremt

der ikke er tale om påvirkning af et Natura 2000-område, så

gælder habitatdirektivet og dets forsigtighedsprincip ikke, li-

gesom et tilsvarende forsigtighedsprincip ikke genfindes i

VVM-direktivet. Også uden for Natura 2000-områder vur-

deres det imidlertid at være nødvendigt at operere med en

vis sikkerhedsmargin i relation til anvendelsen af VVM-reg-

lerne.

For det fjerde skal arter omfattet af habitatdirektivets bilag

IV sikres en tilstrækkelig beskyttelse efter overgangen til

generelle regler.

Samlet set skal de generelle regler således kunne udelukke

væsentlige virkninger på al beskyttet natur. I forhold til am-

moniakfølsomme naturtyper, der danner udpegningsgrund-

lag for Natura 2000-områder, skal det særlige forsigtigheds-

princip iagttages, når der fastsættes regler til beskyttelse her-

af.

5.2.2.3 Forslagets indhold

Det foreslås på denne baggrund, at den som § 5 a foreslåe-

de bemyndigelsesbestemmelse udformes således, at den og-

så vil indeholde en bemyndigelse til at fastsætte regler om

udbringningsteknik i zoner op til ammoniakfølsom natur.

Det foreslås, at reglerne alene skal gælde for udbringning af

husdyrgødning.

Det vil være op til miljø- og fødevareministeren nærmere

at fastlægge, hvilken natur der skal beskyttes med krav om

udbringningsteknik på de tilgrænsende udbringningsarealer.

De regler, som fastsættes med hjemmel i bemyndigelsesbe-

stemmelsen vil, som der er redegjort for ovenfor, skulle

overholde habitatdirektivet og VVM-direktivet. Det er Mil-

jø- og Fødevareministeriets vurdering, at det af hensyn til

habitatdirektivet vil være nødvendigt at opstille krav om ud-

bringningsteknikker op til al kategori 1-natur, det vil sige de

ammoniakfølsomme Natura 2000-naturtyper.

Med henblik på at overholde VVM-direktivet forventes

der supplerende fastsat regler, der opstiller krav om udbring-

ningsteknikker op til udvalgte kategori 2-naturtyper. Kate-

gori 2-natur består af højmoser, lobeliesøer, heder, der er

større end 10 ha, og som er omfattet af naturbeskyttelseslo-

vens § 3, og overdrev der er større end 2,5 ha, og som er

omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det er dog kun he-

der og overdrev, der i sig selv er større end de nævnte stør-

relser, der er kategori 2-natur. Det foreslås, at der stilles

krav om anvendelse af en særlig udbringningsteknik i zoner

omkring højmoser og lobeliesøer. Inden forslaget til ny re-

gulering af ammoniakemissioner fra udbragt husdyrgødning

iværksættes, skal det afklares nærmere, om det er nødven-

digt for at udelukke en væsentlig indvirkning på miljøet her-

udover at stille krav om zoner med krav til udbringningstek-

nikken i forbindelse med heder og overdrev omfattet af ka-

tegori 2. Det er derimod ikke hensigten efter forslaget at stil-

le udbringningsteknikkrav i forhold til kategori 3-natur. Her-

ved gradueres beskyttelsen af de ammoniakfølsomme natur-

områder, der ikke er beliggende i Natura 2000-områder.

Alle tre kategorier af natur vil efter forslaget være omfat-

tet af den beskyttelse, som ammoniakreguleringen i forhold

til husdyrbrugets anlæg vil yde, og af de videreførte eksi-

sterende teknikkrav i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Efter forslaget vil der komme flere krav om særlige ud-

bringningsteknikker op til kategori 1-naturtyper, end der er i

dag. Hertil kommer krav om særlige udbringningsteknikker

op til den del af kategori 2-natur, der er højmoser og lobelie-

søer. En del udbringningsarealer op til disse naturtyper vil

dog have lignende krav i dag i medfør af vilkår i tilladelser

og godkendelser efter husdyrbrugloven.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at krav

om særlige udbringningsteknikker ved kategori 1- og ud-

valgte dele af kategori 2-natur vil være tilstrækkeligt til at

afløse de konkrete skøn efter VVM- og habitatdirektiverne.

Det indgår i denne vurdering, at der vil være naturområder

uden for de beskyttede kategorier, som i dag er omfattet af

teknikkrav i medfør af husdyrgodkendelser, men som ikke

vil blive omfattet af tilsvarende restriktioner ved overgangen

til generelle regler. Der vil imidlertid, udover den øvrige

ammoniakregulering, fortsat gælde et generelt forbud imod

at forårsage tilstandsændringer på al natur omfattet af natur-

beskyttelseslovens § 3. Det bemærkes i den forbindelse, at

det fremgår af Miljøstyrelsens gældende vejledning til hus-

dyrbrugloven, at der sker en begrænset ammoniakpåvirk-

ning af naturområderne som følge af ammoniakemission fra

udbringningsarealerne, da der primært er tale om en randpå-

virkning.

I forhold til beskyttelsen af bilag IV-arter er det Miljø- og

Fødevareministeriets vurdering, at der kun i et begrænset

antal tilladelser og godkendelser efter gældende ret er fastsat

konkrete vilkår af hensyn til beskyttelsen af yngle- eller ra-

steområder for bilag IV-arter. Krav om særlige udbring-

ningsteknikker i zoner op til kategori 1- og udvalgte dele af

kategori 2-natur vil sikre en ensartet beskyttelse af den am-

moniakfølsomme natur også i naturens egenskab af levested

for bilag IV-arter. Eksisterende konkrete vilkår for en lang

række ammoniakfølsomme naturtyper vil herved blive afløst

af generelle regler, hvorved alle naturområder i kategori 1

og alle lobeliesøer og højmoser inden for kategori 2 vil blive

omfattet af teknikkrav, hvor det i dag kun er nogle områder.

Forslaget indebærer dermed, at antallet af zoner med teknik-

krav omkring ammoniakfølsom natur ved overgangen til ge-

nerelle regler samlet set stiger i forhold til antallet af zoner

pålagt ved vilkår i tilladelser og godkendelser efter den gæl-

dende husdyrbruglov.

5.2.3 Særligt om kvælstof

5.2.3.1 Gældende ret

Anvendelsen af husdyrgødning frem for handelsgødning

er forbundet med en merudvaskning af kvælstof, primært i

form af nitrat. Nitrat (og andre kvælstofformer) kan optages

og udnyttes af planter og give en uønsket stor algevækst i

vandmiljøet. Nitrat er desuden sundhedsskadeligt i drikke-

vand. Der er i forbindelse med grundvand fokus på udvask-

ning af nitrat. Der er derfor i gældende ret fastsat regler til

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

imødegåelse af merudvaskningen af kvælstof ved anvendel-

se af husdyrgødning. Dels i de generelle harmoniregler i

husdyrgødningsbekendtgørelsen, der omfatter alle brug, der

anvender husdyrgødning i mængder svarende til produktio-

nen fra et erhvervsmæssigt dyrehold, dels i regler fastsat i

medfør af husdyrbrugloven, der omfatter de husdyrbrug, der

skal have en tilladelse eller godkendelse i medfør af loven.

Jordbrugets anvendelse af kvælstofholdig gødning til jord-

brugsformål er som udgangspunkt reguleret i gødskningslo-

ven. Formålet med gødskningsloven er at begrænse udvask-

ning af kvælstof ved at regulere jordbrugets anvendelse af

gødning og fastsætte krav om etablering af plantedække,

f.eks. i form af efterafgrøder, og om andre dyrkningsrelate-

rede tiltag, som f.eks. forbud mod jordbearbejdning i visse

perioder.

Den, der driver virksomhed med planteavl, husdyravl,

skovbrug eller kombinationer heraf, er efter gødskningslo-

vens § 2, stk. 2, forpligtet til lade sig registrere i Miljø- og

Fødevareministeriets Register for Gødningsregnskab, hvis

virksomhedens årlige momspligtige omsætning fra plante-

avl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf oversti-

ger 50.000 kr., og virksomhedens samlede husdyrbesætning

overstiger 10 dyreenheder, eller husdyrtætheden overstiger

1,0 dyreenhed pr. ha, eller virksomheden modtager mere

end 25 ton husdyrgødning eller anden organisk gødning i

planperioden. Efter gødskningslovens § 2, stk. 3, har andre

virksomheder med planteavl, husdyravl, skovbrug eller

kombinationer heraf mulighed for på frivilligt grundlag at

lade sig registrere i Register for Gødningsregnskab, hvis

virksomhedens årlige momspligtige omsætning fra plante-

avl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf oversti-

ger 20.000 kr.

Gødskningslovens kapitel 2 og 4 indeholder en række

krav til virksomheder, der er registreret i Register for Gød-

ningsregnskab efter lovens § 2, stk. 2 og 3.

Efter gødskningslovens § 5 må de registrerede virksomhe-

ders forbrug af kvælstof til gødningsformål opgjort efter lo-

vens §§ 10-14 ikke overstige virksomhedens kvote for kvæl-

stof i planperioden fastsat efter lovens §§ 6-8. Herudover er

der bl.a. krav om, at de registrerede virksomheder skal fore-

tage en gødningsplanlægning for virksomhedens arealer, og

om udarbejdelse og indsendelse af et gødningsregnskab ef-

ter planperiodens afslutning.

For at foretage beregningen af forbruget af kvælstof i hus-

dyrgødning og andre organiske gødningstyper er der i gødsk-

ningsbekendtgørelsens §§ 18-19 fastsat et såkaldt udnyttel-

seskrav, der udgør en andel af det totale indhold af kvælstof

i husdyrgødning og andre organiske gødningstyper. For svi-

negylle gælder f.eks. et udnyttelseskrav på 75 % af det totale

indhold af kvælstof i gyllen. Udbringes f.eks. 100 kg kvæl-

stof i svinegylle, indgår 75 kg i beregningen af virksomhe-

dens forbrug af kvælstof i gødningsregnskabet, og dermed

ved konstateringen af, om virksomhedens samlede forbrug

af kvælstofholdig gødning overstiger virksomhedens kvæl-

stofkvote i planperioden. Dette betyder, at hvis en virksom-

hed udbringer 100 kg kvælstof i svinegylle, så må virksom-

heden f.eks. anvende 75 kg handelsgødning mindre for at

overholde gødskningslovens § 5 i planperioden.

De 25 % af kvælstoffet i svinegylle, der ikke indgår i op-

gørelsen af virksomhedens forbrug af kvælstof i planperio-

den, er primært organisk bundet. Det betyder, at det organi-

ske materiale skal nedbrydes, før kvælstoffet bliver tilgæn-

geligt for planterne – eller for udvaskning. Frigivelsen af

dette kvælstof sker over lang tid og ikke nødvendigvis på

tidspunkter, hvor planterne optager kvælstof. Det er af hen-

syn til denne del af kvælstoffet i husdyrgødningen, at der er

behov for ekstra plantedække i form af efterafgrøder eller

andre virkemidler i forbindelse med godkendelse af husdyr-

brug.

Reguleringen af jordbrugets anvendelse af kvælstofholdig

gødning i gødskningsloven er suppleret af en række bestem-

melser, der har til formål at beskytte særligt grundvand og

overfladevand mod merudvaskning af nitrat fra husdyrgød-

ning. Den grundlæggende beskyttelse af grundvand og over-

fladevand mod merudvaskning af nitrat fra husdyrgødning

findes i harmonireglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen

med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. Harmonireglerne er

udtryk for et krav om harmoni mellem dyreholdet og ud-

bringningsarealet. Harmonireglerne indebærer, at et kvæg-

brug maksimalt må udbringe husdyrgødning fra 1,7 – dog

2,3 hvis undtagelsen fra nitratdirektivet benyttes – dyreenhe-

der pr. ha. Øvrige brug må maksimalt udbringe husdyrgød-

ning fra 1,4 dyreenheder pr. ha.

Husdyrbrugloven indeholder et beskyttelsesniveau for ud-

vaskning af kvælstof, der supplerer det generelle harmoni-

krav i husdyrgødningsbekendtgørelsen. I medfør af den gæl-

dende husdyrbruglov er beskyttelsesniveauet for kvælstof-

udvaskning sammensat af to elementer: Beskyttelsesniveau-

et i forhold til overfladevand og beskyttelsesniveauet i for-

hold til grundvand.

Beskyttelsesniveauet for udvaskning af kvælstof til over-

fladevand er i den gældende husdyrgodkendelsesbekendtgø-

relse fastlagt i form af nitratklasser, inden for hvilke kom-

munerne skal stille krav om skærpede harmonikrav. Nitrat-

klasserne er placeret i oplande til sårbare Natura 2000-områ-

der. Der er udarbejdet et kortmateriale, hvoraf det fremgår,

hvilke oplande der er klassificeret som nitratklasser. Det

fremgår af reglerne, at der som alternativ til skærpede har-

monikrav kan iværksættes andre virkemidler således, at

kvælstofudvaskningen reduceres i mindst samme omfang,

som hvis de skærpede harmonikrav var overholdt.

Herudover kan kommunerne stille vilkår inden for oplan-

de til Natura 2000-områder, hvor det samlede dyrehold er

stigende, og hvor recipienten er overbelastet med nitrat. I

denne situation stilles der vilkår om maksimal udvaskning

svarende til et plantebrug, dvs. et standard planteavlssæd-

skifte, hvor der alene gødes med handelsgødning. Husdyr-

holdet på oplandsniveau anses for stigende, når data viser en

stigning i husdyrholdet i oplandet i forhold til 2007, hvor

den oprindelige husdyrbruglov trådte i kraft.

Beskyttelsesniveauet for udvaskning af kvælstof – i form

af nitratudvaskning – fra udbragt husdyrgødning til grund-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

vandet er målrettet de nitratfølsomme indvindingsområder

(NFI). Kommunerne skal inden for disse områder stille vil-

kår, der sikrer, at udbringning af husdyrgødning ikke påvir-

ker grundvandet væsentligt i forhold til drikkevandskvali-

tetskravet på 50 mg nitrat pr. liter. Har kommunen vedtaget

en indsatsplan efter lov om vandforsyning m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1204 af 28. september 2016 (herefter vand-

forsyningsloven), samt bekendtgørelse nr. 912 af 27. juni

2016 om indsatsplaner for et NFI-område, er det anvisnin-

gerne heri, der gælder for den fremadrettede behandling af

tilladelser og godkendelser efter husdyrbrugloven.

Uanset om der er vedtaget en indsatsplan eller ej, kan der

dog ikke fastsættes vilkår, som er mere skærpede end en ni-

tratudvaskning, der svarer til udvaskningen fra et planteavls-

brug med et standard planteavlssædskifte, idet husdyrbrug-

loven alene regulerer merudvaskningen af kvælstof som føl-

ge af udbringning af husdyrgødning. Der kan dog stilles vil-

kår om en maksimal udvaskning, svarende til 50 % af har-

monikravet, hvis udvaskningen herfra er lavere.

Som alternative virkemidler til de skærpede harmonikrav,

som udbringning af husdyrgødning inden for nitratklasser

medfører, kan anvendes krav om øget antal ha efterafgrøder

ud over det generelle krav om udlægning af efterafgrøder,

der er fastsat i medfør af gødskningsloven, samt krav om re-

duceret kvælstofnorm og krav om ændret standardsædskifte.

Husdyrbrugloven indeholder ikke et beskyttelsesniveau

målrettet grundvandet uden for de nitratfølsomme indvin-

dingsområder. Beskyttelsen af dette grundvand mod merud-

vaskning af kvælstof fra husdyrgødning udgøres af husdyr-

gødningsbekendtgørelsens harmoniregler. Derudover sker

der en indirekte beskyttelse af grundvand uden for nitratføl-

somme indvindingsområder i kraft af de efterafgrøder i hus-

dyrreguleringen, som udlægges målrettet andre beskyttelses-

hensyn.

Som det fremgår ovenfor, kan der i medfør af gødsknings-

loven fastsættes krav om etablering af plantedække, f.eks. i

form af efterafgrøder og andre dyrkningsrelaterede tiltag,

som f.eks. forbud mod jordbearbejdning i visse perioder,

med henblik på at begrænse udvaskning af kvælstof.

Virksomheder med planteavl, husdyravl, skovbrug eller

kombinationer heraf, som har en årlig momspligtig omsæt-

ning, der overstiger 50.000 kr. fra planteavl, husdyravl,

skovbrug eller kombinationer heraf, og som har et samlet ef-

terafgrødegrundareal på 10 ha eller derover, er omfattet af

gødskningslovens kapitel 3, der indeholder en række be-

myndigelser til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte

krav om etablering af plantedække og andre dyrkningsrela-

terede tiltag. I medfør af bestemmelserne er der ved plante-

dækkebekendtgørelsen bl.a. fastsat krav om, at virksomhe-

derne i hver planperiode skal etablere efterafgrøder på virk-

somhedens arealer, der udgør mindst 10 % af virksomhe-

dens efterafgrødegrundareal. Efterafgrødegrundarealet ud-

gøres af arealer, der dyrkes med korn (vår- og vintersæd),

vår- og vinterraps, majs, rybs, soja, sennep, ærter, hestebøn-

ner, solsikke, oliehør og andre et-årige afgrøder, der ikke har

kvælstofoptagelse om efteråret i høståret. Efterafgrødekravet

er dog 14 % af efterafgrødegrundarealet, hvis virksomheden

udbringer organisk gødning svarende til 0,8 dyreenheder pr.

ha eller derover. Det samlede efterafgrødekrav, der fastsæt-

tes i medfør af gødskningsloven, udgør 240.000 ha på lands-

plan.

De supplerende 4 % efterafgrøder, som er pålagt de virk-

somheder, der udbringer organisk gødning svarende til 0,8

dyreenheder pr. ha eller derover, svarer til i alt ca. 45.000 ha

efterafgrøder. Dette efterafgrødekrav supplerer beskyttelsen

af grundvandet i husdyrgødningsbekendtgørelsens harmoni-

regler, samt den indirekte beskyttelse via efterafgrøder mål-

rettet andre beskyttelseshensyn i husdyrreguleringen.

Den nuværende kvælstofindsats i form af vilkår i husdyr-

godkendelserne, i medfør af beskyttelsesniveauet i forhold

til overfladevand og beskyttelsesniveauet i forhold til grund-

vand, vil ifølge beregninger fra DCE, Aarhus Universitet,

der fremgår af notatet Effekt af husdyrgodkendelser (2015),

der findes på www.mst.dk, svare til knap 32.000 ha efteraf-

grøder, når alle husdyrbrug er omfattet af en husdyrgodken-

delse. Fra loven trådte i kraft i 2007 og frem til 2014 er ca.

60 % af husdyrproduktionen blevet omfattet af en miljøgod-

kendelse. Af det samlede danske landbrugsareal på 2,7 mio.

ha er 816.000 ha, svarende til ca. 30 % omfattet af en god-

kendelse, jf. det ovenfor nævnte notat Effekt af husdyrgod-

kendelser (2015).

5.2.3.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Af punkt 2.7 i Aftale om Fødevare- og landbrugspakke af

22. december 2015 fremgår det, at harmonikravet for slag-

tesvin og eventuelt også andre dyretyper skal hæves fra de

nuværende 1,4 til 1,7 dyreenheder pr. ha pr. planperiode.

Omsat til kg kvælstof svarer det til, at der efter forslaget må

udbringes op til 170 kg kvælstof fra husdyrgødning pr. ha

pr. planperiode svarende til nitratdirektivets absolutte græn-

se.

Merudvaskningen af kvælstof til kystvande ved anvendel-

se af husdyrgødning i stedet for handelsgødning er den

samme på oplandsniveau, uanset om husdyrgødningen ud-

bringes med 1,4 dyreenheder pr. ha eller 1,7 dyreenheder pr.

ha, så længe der ikke samlet set spredes mere husdyrgød-

ning i det pågældende opland. En hævelse eller fjernelse af

harmonikravet vil således ikke i sig selv føre til øget kvæl-

stofudvaskning. Hvorvidt der vil ske en øget produktion af-

hænger af mange andre faktorer end harmonikravet, herun-

der af konjunkturer og finansieringsmuligheder, lige som en

øget produktion som udgangspunkt forudsætter en tilladelse

eller godkendelse efter husdyrbrugloven.

Såfremt der udbringes mere husdyrgødning i et opland, vil

udvaskningen derimod øges, hvis der ikke stilles modvir-

kende krav. I forslag til ny husdyrregulering bliver der i op-

lande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-

områder, hvor der er sket en stigning i anvendelsen af orga-

nisk gødning siden 2007, fastsat et efterafgrødekrav, der

modvirker den udvaskning, som den øgede udbringning af

organisk gødning medfører.

Af punkt 2.8 i Aftale om Fødevare- og landbrugspakke af

22. december 2015 fremgår det, at en ny husdyrregulering

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

skal omfatte en adskillelse af reguleringen af anlæg og ud-

bringningsarealer. Anlæg vil fortsat være omfattet af krav

om godkendelse eller tilladelse, mens regulering af udbring-

ning af husdyrgødning vil blive omfattet af generelle regler.

I forslag til ny husdyrregulering bliver bedrifter med area-

ler i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura

2000-områder med stigning i anvendelsen af organisk gød-

ning pålagt et krav om reduktion af kvælstofudvaskningen,

der kan opfyldes ved hjælp af flere efterafgrøder, således at

der ikke sker en forøgelse af udvaskningen fra organisk gød-

ning. Kravet vil blive pålagt i form af generelle regler, som

erstatter den nuværende mulighed for ved miljøgodkendelse

af husdyrbrug at stille vilkår om maksimal udvaskning sva-

rende til et planteavlsbrug, hvis husdyrbruget har udbring-

ningsarealer i oplande, hvor dyreholdet er steget i forhold til

2007. Herved sikres det, at den såkaldte kumulationsregel i

habitatdirektivet iagttages i forhold til nitratfølsomme habi-

tatnaturtyper i Natura 2000-områder. Kumulationsreglen in-

debærer, at miljøpåvirkningen af alle nye aktiviteter (projek-

ter og planer), der ikke er direkte forbundet med eller nød-

vendige for et Natura 2000-områdes forvaltning, skal vurde-

res enkeltvis, men også i forbindelse med andre aktiviteter,

der kan påvirke Natura 2000-området.

Bedrifter med arealer i kystvandoplande med indsatsbe-

hov i henhold til vandområdeplanerne kan ligeledes blive

pålagt krav om reduktion af kvælstofudvaskningen. Kravet

udgør et bidrag til vandområdeplanernes målopfyldelse, og

skal altså ikke modsvare det samlede indsatsbehov. Kravet

vil blive pålagt i form af generelle regler. I de nuværende

miljøgodkendelser af husdyrbrug stilles vilkår om skærpede

harmonikrav, hvis husdyrbruget har udbringningsarealer i

oplande omfattet af nitratklasser. Disse vilkår stilles dels af

hensyn til habitatbeskyttelsen, dels som bidrag til målopfyl-

delsen i vandområdeplanerne.

Indsatsområderne, for hvilke kommunerne skal udarbejde

indsatsplaner efter vandforsyningsloven, er delområder in-

den for nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), hvor der

på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forure-

ningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcer-

ne, er behov for en særlig indsats til beskyttelse af drikke-

vandsinteresserne. Udpegningen af indsatsområder er foreta-

get således, at der ikke forekommer væsentlig udvaskning af

nitrat fra husdyrbrug til grundvandet på NFI-arealer belig-

gende uden for indsatsområderne. Dermed vurderes beskyt-

telsen af grundvandet mod nitratforurening fra husdyrbrug

inden for NFI at kunne varetages gennem de kommunale

indsatsplaner. Forslag til ny husdyrregulering omfatter ikke

tiltag til begrænsning af kvælstofudvaskningen inden for ni-

tratfølsomme indvindingsområder. Øget udvaskning af nitrat

til nitratfølsomme indvindingsområder (drikkevand) forven-

tes håndteret af kommunerne i de kommunale indsatsplaner.

Hævelsen af harmonikravet skal derudover ses i sammen-

hæng med den foreslåede fosforregulering. De foreslåede

generelle fosforlofter vil over en 8-årig periode løbende bli-

ve skærpet, hvilket betyder, at det ikke vil være muligt at

udnytte hævelsen i harmonikrav (anvendelsen af kvælstof

fra husdyrgødning) for slagtesvin fuldt ud. På kort sigt fra

2018 vil der i nogle områder kunne udbringes mindre gød-

ning fra slagtesvin end svarende til de nuværende 1,4 dyre-

enheder på grund af skærpede krav til fosforudbringningen i

visse områder. På længere sigt vil fosforreguleringen samlet

set fra 2025 være mere begrænsende end den nuværende

fosforregulering. Der henvises til pkt. 5.2.4.3 om forslaget

til ny fosforregulering.

På denne baggrund er det samlet set Miljø- og Fødevare-

ministeriets vurdering, at en hævelse af harmonikravet for

svin, samtidig med iværksættelsen af de øvrige tiltag i for-

hold til reduktion af udvaskning af kvælstof og risiko for ud-

vaskning af fosfor, der ligger i dette lovforslag, ikke vil på-

virke miljøet væsentligt.

For så vidt angår konkrete vilkår om kvælstofreduktion i

tilladelser og godkendelser efter husdyrbrugloven vil de ge-

nerelle regler om udbringning af organisk gødning med lov-

forslaget fuldt ud afløse konkrete vilkår i tilladelser og god-

kendelser efter husdyrbrugloven. Dette forventes som ud-

gangspunkt gennemført ved, at eksisterende vilkår vedrøren-

de et husdyrbrugs udbringningsarealer bortfalder med virk-

ning fra den 1. august 2017, hvorefter de erstattes af nye ge-

nerelle regler, der omfatter alle udbringningsarealer.

Ved overgangen fra konkrete vilkår til generelle regler

sigtes efter at opretholde omtrent den samme indsats i for-

hold til nitratudvaskning og dermed nogenlunde samme an-

tal ha efterafgrøder som med den nuværende husdyrregule-

ring. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at behovet for efter-

afgrøder løbende ændres, hvis mængden af anvendt organisk

gødning ændres. At der ikke vil være tale om et endeligt an-

tal ha fra år til år skyldes bl.a., at de foreslåede generelle

regler om efterafgrøder skal erstatte screeninger og væsent-

lighedsvurderinger efter VVM- og habitatdirektiverne, og at

det generelle beskyttelsesniveau i forhold til udvaskning af

kvælstof til overfladevand derfor skal ligge på et niveau,

hvor væsentlige påvirkninger af miljøet og skader på Natura

2000-områder altid på forhånd vil kunne udelukkes.

Hertil kommer, at den beregnede effekt af efterafgrøder

med hensyn til reduktion af kvælstofudvaskningen kan ænd-

re sig over tid, og at det samlede behov for efterafgrøder og-

så af denne grund kan afvige fra det nuværende. Ydermere

vil der som udgangspunkt være behov for flere ha efteraf-

grøder, såfremt der sker en stigning i anvendelsen af orga-

nisk gødning i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i

Natura 2000-områder. Der bør derfor ved udnyttelsen af den

foreslåede bemyndigelse til at stille krav om efterafgrøder i

medfør af husdyrbrugloven ikke fastsættes et loft for, hvor

stort det samlede antal ha efterafgrøder efter loven kan blive

på landsplan.

Anvendelsen af andre organiske gødningstyper end hus-

dyrgødning er ligesom anvendelsen af husdyrgødning for-

bundet med merudvaskning af kvælstof i forhold til anven-

delsen af handelsgødning. Der er derfor også i regler, i med-

før af gødskningsloven, knyttet udnyttelseskrav til kvælstof i

andre organiske gødningstyper end husdyrgødning. Kende-

tegnende for al organisk gødning er således, at frigivelsen af

den organisk bundne del af kvælstoffet sker over tid og ikke

nødvendigvis på tidspunkter, hvor planterne optager kvæl-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

stof. Det er således også i forhold til anvendelsen af andre

organiske gødningstyper end husdyrgødning relevant at stil-

le krav om efterafgrøder, der kan optage det frigivne kvæl-

stof på tidspunkter, hvor der ellers ikke ville være afgrøder

på jorden til at opsamle kvælstoffet, så det ikke udvaskes.

Miljøfagligt er der derfor gode grunde til, at det efteraf-

grødekrav, der pålægges til imødegåelse af merudvasknin-

gen af kvælstof, ikke begrænses til husdyrgødning, men om-

fatter alle organiske gødningstyper.

Miljø- og Fødevareministeriet har overvejet, om det er

hensigtsmæssigt, at ministeren som foreslået i lovforslaget

bemyndiges til at fastsætte regler, der indebærer et krav om

stedfasthed for dele af efterafgrøderne, herunder navnlig

med henblik på beskyttelsen af grundvandet i nitratfølsom-

me indvindingsområder. Med forslaget om fremover fuldt

ud at lade arealreguleringen følge generelle regler uden mu-

lighed for at stille konkrete vilkår bortfalder den eksisteren-

de mulighed for, at kommunerne konkret, i forbindelse med

tilladelser og godkendelser efter husdyrbrugloven, kan tage

stilling til, på hvilke arealer, der på baggrund af vandforsy-

ningslovens zonering og indsatsplaner skal stilles krav om

stedfaste efterafgrøder.

Da den nuværende målretning ikke kan overføres til gene-

relle regler for udlæg af målrettede efterafgrøder, vil det

kræve et langt større antal stedfaste efterafgrøder end i dag,

hvis det eksisterende beskyttelsesniveau i forhold til nitrat-

følsomme indvindingsområder skal fastholdes gennem hus-

dyrreguleringen. Det vurderes derfor, at beskyttelsen af ni-

tratfølsomme indvindingsområder mere hensigtsmæssigt

løftes af kommunerne i forbindelse med deres indsatsplaner,

som arealmæssigt omfatter indsatsområder i medfør af

vandforsyningsloven, hvor der kan ske en indsats, der tager

højde for de lokale forhold, og at der således ikke er behov

for en bemyndigelse til at fastsætte regler om stedfasthed.

5.2.3.3 Forslagets indhold

Med henblik på at beskytte jord, vandløb, søer, havområ-

der, herunder kystvande, og grundvand mod forurening og

på at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og

planter foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 11, at miljø- og

fødevareministeren i husdyrbruglovens nye § 5 a i det fore-

slåede kapitel 1 a, bemyndiges til at fastsætte regler om an-

vendelse af gødning i jordbruget. Samtidig foreslås ministe-

rens beføjelse i miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 12, til

at fastsætte regler om anvendelse af husdyrgødning og an-

den gødning i jordbruget med henblik på at beskytte vand-

løb, søer og havet samt grundvandet mod forurening, ophæ-

vet, jf. lovforslagets § 2, nr. 3. Det er hensigten at udnytte

bemyndigelsen i den foreslåede § 5 a til at videreføre har-

monireglerne, dog således at harmonikravet generelt hæves

til 170 kg kvælstof fra husdyrgødning pr. ha pr. planperiode.

Det følger af forslaget til § 2, stk. 4, at lovens og dermed

også bemyndigelsens anvendelsesområde begrænses såle-

des, at den ikke finder anvendelse for den regulering af jord-

brugets anvendelse af gødning, der er omfattet af gødsk-

ningsloven, som bl.a. omfatter regulering af jordbrugsvirk-

somhedernes maksimale kvote for kvælstof i en planperiode.

For så vidt angår beskyttelsesniveauet i forhold til overfla-

devand og grundvand foreslås det endvidere i lovforslagets

§ 1, nr. 11, at miljø- og fødevareministeren i husdyrbruglo-

vens nye § 5 e i det foreslåede kapitel 1 a bemyndiges til at

fastsætte regler om, at jordbrugsvirksomhederne skal etable-

re plantedække.

Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte

generelle regler om etablering af efterafgrøder målrettet op-

lande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-

områder med stigning i anvendelsen af organisk gødning

(erstatter nuværende vilkår i miljøgodkendelser afledt af sti-

gende husdyrhold, som stilles af hensyn til krav om vurde-

ring af belastning af habitatområder i kumulation med andre

kvælstofpåvirkninger) og kystvandoplande med et indsats-

behov i medfør af vandområdeplanerne (i nuværende miljø-

godkendelser dækker vilkårene stillet på baggrund af nitrat-

klasser til dels dette hensyn).

Det er endvidere hensigten at opretholde omtrent den

samme indsats i forhold til nitratudvaskning. DCE, Aarhus

Universitet, har omregnet den nuværende kvælstofindsats og

den fremskrevne, forventede indsats ved fuld indfasning af

den eksisterende husdyrbruglov til en indsats opgjort i etab-

lering af et samlet antal ha efterafgrøder i ny husdyrregule-

ring. Det har været udgangspunktet for denne omregning, at

indsatsen i forhold til den samlede udvaskningsreducerende

effekt på landsplan i ny husdyrregulering skal svare til be-

skyttelsesniveauet i den nuværende regulering. Efterafgrø-

dekravet, der vil blive fastsat i medfør af den foreslåede be-

myndigelse i husdyrbrugloven, vil således på landsplan ud-

gøre cirka det samme antal ha med efterafgrøder, som der

ville have været krav om i medfør af den gældende husdyr-

bruglov. Når reguleringen er fuldt indfaset, vil efterafgrøde-

kravet fastsat efter bestemmelsen begrundet i beskyttelsen

mod merpåvirkning af kvælstof fra husdyrgødning og anden

organisk gødning samlet set tilstræbes at udgøre ca. 34.000

ha pr. år på landsplan.

DCE, Aarhus Universitet, har i beregningerne af indsatsen

i den nuværende regulering regnet med en gennemsnitsefter-

afgrødeeffekt på 35 kg kvælstof pr. ha, som er den effekt,

der regnes med, når der anvendes mere end 80 kg kvælstof

fra organisk gødning pr. ha. I den nye husdyrregulering vil

også bedrifter med under 80 kg kvælstof fra organisk gød-

ning pr. ha blive mødt med et efterafgrødekrav, og her reg-

nes der derfor med en gennemsnitsefterafgrødeeffekt på 33

kg kvælstof pr. ha. I det den samlede udvaskningsreduceren-

de effekt ønskes opretholdt ved overgangen til den nye regu-

lering, er der fastsat et lidt større samlet efterafgrødeareal i

den nye husdyrregulering, svarende til forskellen i efteraf-

grødeeffekten i den nuværende regulering og i den nye regu-

lering. Der henvises til notaterne Effekt af husdyrgodkendel-

ser (2015) og Notat om omfordeling af arealdelen af husdyr-

godkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til

ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen

(2016), der begge findes på www.mst.dk.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

Det er hensigten at indfase efterafgrødekravet gradvist, så-

ledes at efterafgrødekravet i 2017 tilstræbes at udgøre ca.

21.000 ha (svarende til den nuværende kvælstofindsats

(2014) opgjort af DCE, Aarhus Universitet), og at efteraf-

grødekravet gradvist øges til ca. 34.000 ha i årene frem til

den nye vandplanperiode i 2021.

Som det fremgår ovenfor under pkt. 5.2.3.2 kan det imid-

lertid ikke udelukkes, at behovet for efterafgrøder løbende

ændres, hvis mængden af anvendt organisk gødning ændres.

Efterafgrødekravet vil blive udmøntet således, at der først

fordeles efterafgrøder til at kompensere for den stigende an-

vendelse af organisk gødning siden 2007 i oplande til nitrat-

følsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder. Herefter

fordeles den restende mængde efterafgrøder til kystvandop-

lande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne.

Mens efterafgrødekravet målrettet oplande til nitratfølsom-

me habitatnaturtyper i Natura 2000-områder udmåles årligt

på baggrund af opgørelsen af stigning i anvendelse af orga-

nisk gødning, udmåles efterafgrødekravet målrettet kystvand-

oplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne

alene hvert 6. år i forbindelse med vedtagelsen af en ny ge-

neration af vandområdeplaner. Frem mod 2021 sker der dog

en årlig regulering af antallet af efterafgrøder, der fordeles

til kystvandoplande med indsatsbehov, som led i den oven-

for beskrevne indfasning af efterafgrødekravet. I 2017 vil al-

le efterafgrøder gå til oplande til nitratfølsomme habitatna-

turtyper i Natura 2000-områder med stigende anvendelse af

organisk gødning siden 2007. Det er forventningen, at der

fra 2018 vil være efterafgrøder målrettet kystvandoplande

med indsatsbehov. Dette afhænger dog af, i hvilket omfang

der sker en stigning i anvendelsen af organisk gødning i op-

lande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-

områder.

Det tilstræbes, at der samlet set udmåles et efterafgrøde-

krav på ca. 34.000 ha i de år, hvor der kommer en ny gene-

ration af vandområdeplaner, det vil sige første gang i 2021. I

perioden frem mod vedtagelsen af den næste generation af

vandområdeplaner i 2027 vil det samlede efterafgrødekrav

kunne afvige fra ca. 34.000 ha, da behovet for efterafgrøder

målrettet nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-

områder kan variere fra år til år afhængig af ændringer i an-

vendelsen af organisk gødning.

På baggrund af den samlede indsats, som skal ske i et op-

land, forventes fastsat to forskellige husdyrefterafgrødekrav

opgjort i procent til fordeling på oplandets jordbrugsvirk-

somheder. Kravet forventes differentieret således, at der be-

regnes ét husdyrefterafgrødekrav for jordbrugsvirksomheder

inden for oplandet, som udbringer 80 kg kvælstof eller dero-

ver fra organisk gødning pr. ha harmoniareal, og så der fast-

sættes et tilsvarende halveret husdyrefterafgrødekrav for

jordbrugsvirksomheder, der udbringer mindre end 80 kg

kvælstof fra organisk gødning pr. ha harmoniareal. Den

foreslåede afgrænsning af de jordbrugsvirksomheder, der

rammes af det fulde husdyrefterafgrødekrav, svarer til de

virksomheder, der efter gødskningsloven er pålagt et krav

om ekstra 4 % efterafgrøder.

Det er hensigten, at det alene er virksomheder, der er om-

fattet af gødskningslovens § 2, og som har et efterafgrøde-

grundareal på minimum 10 ha, der skal omfattes af reglerne

om husdyrefterafgrøder efter husdyrbrugsloven. For de be-

drifter, der anvender organisk gødning uden at være omfat-

tet af gødskningslovens §§ 2 og 3 – typisk de små bedrifter

– forventes der ikke fastsat særlige krav. Disse vil dog som

hidtil skulle leve op til husdyrgødningsbekendtgørelsens og

slambekendtgørelsens eksisterende grænse for udbringning

af husdyrgødning på henholdsvis 170 og 230 kg kvælstof fra

husdyrgødning og affald pr. ha, der implementerer nitratdi-

rektivets absolutte grænser for udbringning af kvælstof fra

husdyrgødning.

Det er endvidere hensigten at fastsætte en nedre grænse

for, hvornår en jordbrugsvirksomhed omfattes af husdyrefter-

afgrødekravet baseret på den mængde organisk gødning,

som jordbrugsvirksomheden anvender. Hensigten med dette

er at målrette husdyrefterafgrødekravet mod de jordbrugs-

virksomheder, hvor der reelt er organisk gødning at kom-

pensere for, og at friholde de jordbrugsvirksomheder, der

alene har et begrænset hobbypræget husdyrhold (f.eks. heste

eller ammekvæg) eller andet ekstensivt husdyrhold. Græn-

sen skal samtidig være så lav, at væsentlige påvirkninger af

nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder

imødegås. Grænsen forventes fastsat således, at de jord-

brugsvirksomheder, som udbringer mindre end 30 kg kvæl-

stof fra organisk gødning pr. ha harmoniareal ikke omfattes

af et krav. Miljøstyrelsen har herved lagt til grund, at hoved-

parten af de jordbrugsvirksomheder, der udbringer mindre

end 30 kg kvælstof fra organisk gødning pr. ha, er ekstensivt

drevet, eventuelt med undtagelse af få store planteavlsbrug,

der modtager en begrænset mængde husdyrgødning i for-

hold til bedriftens areal. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at

udbringning af mindre end 30 kg kvælstof fra organisk gød-

ning pr. ha harmoniareal har meget begrænset betydning for

kvælstofudvaskningen fra udbringningsarealerne, og at ud-

ledningen herfra ikke vil kunne påvirke de nitratfølsomme

habitatnaturtyper i Natura 2000-områder væsentligt. Miljø-

styrelsen vil følge udviklingen på oplandsniveau og justere i

husdyrgødningsbekendtgørelsen, såfremt der er behov for

det.

Med henblik på at lette håndteringen af husdyrefterafgrø-

dekravet for både jordbrugsvirksomhederne og myndighe-

derne er det hensigten i videst mulige omfang at ensrette ad-

ministrationen og kontrollen af det foreslåede husdyrefteraf-

grødekrav med det allerede gældende generelle efterafgrø-

dekrav fastsat i medfør af gødskningsloven. Husdyrefteraf-

grøder i medfør af husdyrbrugloven og det generelle efteraf-

grødekrav i medfør af gødskningsloven vil således blive be-

handlet administrativt som ét samlet efterafgrødekrav, der

administreres og kontrolleres af den samme myndighed.

Dette betyder først og fremmest, at det er hensigten, at der

i medfør af den foreslåede bemyndigelse i husdyrbruglovens

§ 5 e, stk. 1, vil blive fastsat tilsvarende regler om, hvilke af-

grødetyper der kan anvendes som efterafgrøder, og om så-

nings- og destruktionstidspunkter m.v., som der gælder for

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

efterafgrødekravet i medfør af gødskningsloven, jf. plante-

dækkebekendtgørelsens § 3.

I forbindelse med administrationen af det foreslåede hus-

dyrefterafgrødekrav vil der blive anvendt kort, som vil blive

kundgjort i bekendtgørelsesform. Kortene vil herudover

kunne ses i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-servi-

ce, der bl.a. anvendes i forbindelse med administrationen af

efterafgrødekravet fastsat i medfør af gødskningsloven. Kor-

tene vil endvidere blive gjort tilgængelige som egentlige di-

gitale kort på en offentlig digital platform. Disse repræsenta-

tioner vil modsvare de i bekendtgørelsen anførte koordina-

ter.

Der vil blive anvendt to kort: Dels et kort over oplande til

nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder,

dels et kort over kystvandoplande fra vandplanerne. Kortene

vil være retligt konstituerende i den forstand, at den angivne

afgrænsning af oplande vil være umiddelbart bindende. In-

den for disse oplande vil nogle bestemte værdier for hen-

holdsvis stigning i anvendelsen af organisk gødning siden

2007 og indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne lig-

ge til grund for beregningerne af efterafgrødekravet efter

husdyrbrugsloven.

Udpegningen af oplande vil blive foretaget på det bedst

tilgængelige videnskabelige grundlag. For så vidt angår kort

over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura

2000-områder, vil der blive anvendt et kort, som DCE, Aar-

hus Universitet, i sommeren 2016 har udarbejdet. Kortet er

baseret på eksisterende viden om kvælstoffølsomme områ-

der, idet oplande under en vis størrelse til kvælstoffølsomme

naturtyper dog ikke er taget med, da den foreslåede kvæl-

stofmodel ikke kan målrette efterafgrødekravet til små op-

lande, og der dermed ikke vil være sikkerhed for, at efteraf-

grøderne placeres i oplandene til de pågældende naturtyper.

Kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Na-

tura 2000-områder ledsages af et teknisk notat udarbejdet af

Aarhus Universitet, hvor grundlaget for udarbejdelsen af

kortet er beskrevet. Notatet offentliggøres samtidig med hø-

ring af bekendtgørelsen over kortet.

For så vidt angår kortet over kystvandoplande, anvendes

det kort, som har været anvendt i forbindelse med vandom-

rådeplanlægningen. I og med, at kortet optages som bilag til

en bekendtgørelse, vil det få retlig bindende virkning i rela-

tion til kvælstofreguleringen inden for rammerne af husdyr-

brugloven.

Kortenes afgrænsning fastlægges administrativt i bekendt-

gørelser og vil gælde indtil en eventuel opdatering af be-

kendtgørelserne. Selve grænsedragningen i kortene kan ikke

påklages, men der kan rettes op på eventuelle upræcisheder i

forbindelse med kortenes opdatering. Opdatering af kortene

kan ske, bl.a. hvis Miljøstyrelsen og Styrelsen for Vand- og

Naturforvaltning vurderer, at der er ny faglig viden, der be-

grunder en opdatering af oplandene til nitratfølsom habitat-

natur, eller hvis kystvandoplandsinddelingen ændres i for-

bindelse med en ny generation af vandområdeplaner.

Miljø- og Fødevareministeriet opgør ændringer i anven-

delsen af organisk gødning inden for oplande til nitratføl-

somme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder årligt med

henblik på opdatering af det tilhørende efterafgrødekrav,

som forventes at fremgå af husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Ændringer i anvendelsen af organisk gødning beregnes på

grundlag af nyeste tilgængelige data fra gødningsregnska-

berne. Efterafgrødekrav af hensyn til kystvandoplande med

indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne forventes li-

geledes at fremgå af husdyrgødningsbekendtgørelsen fra

2018.

Det er hensigten, at det i medfør af den foreslåede bemyn-

digelse i husdyrbruglovens § 5 e, stk. 2, fastsættes, at de

særlige ordninger, som den enkelte virksomhed kan vælge

som alternativ til etablering af efterafgrøder (mellemafgrø-

der, brak m.v.), der er etableret efter gødskningsloven, jf.

plantedækkebekendtgørelsens §§ 5-10, ligeledes vil kunne

anvendes til at opfylde husdyrefterafgrødekravet efter hus-

dyrbrugsloven. Hertil kommer, at muligheden for at overfø-

re overskud af efterafgrøder fra en planperiode til opfyldelse

af efterafgrødekrav i senere perioder (den såkaldte efteraf-

grødebank), jf. plantedækkebekendtgørelsens § 11, herunder

overdragelse af opsparede efterafgrøder mellem jordbrugs-

virksomheder, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 12 også

efter forslaget skal omfatte husdyrefterafgrøder. Miljø- og

Fødevareministeriet vil følge udviklingen i handel med ef-

terafgrøder, herunder hvorvidt handlen kan indebære for-

skydninger i indsatsen i mellem oplandene af betydning for

overholdelsen af habitatdirektivet.

Efter den foreslåede bestemmelse til husdyrbruglovens § 5

f, skal jordbrugsvirksomhederne hvert år indberette jord-

brugsvirksomhedens samlede areal, hvorpå der er etableret

plantedække efter regler fastsat i medfør af § 5 e, stk. 1. I

medfør af den parallelle bestemmelse i gødskningslovens §

21 a skal indberetningen foretages senest den 31. august i

den planperiode, der indberettes om, i Miljø- og Fødevare-

ministeriets Tast selv-service, jf. plantedækkebekendtgørel-

sens § 14. Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse

i husdyrbruglovens § 5 f, stk. 2, vil blive anvendt til at fast-

sætte tilsvarende regler.

I forbindelse med jordbrugsvirksomhedernes gødnings-

planlægning for planperioden efter gødskningslovens § 21

for virksomhedens arealer i Tast selv-service foretages der

ligeledes en opgørelse af jordbrugsvirksomhedens efteraf-

grødekrav i ha, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 15. Dette

vil således fremover også omfatte husdyrefterafgrødekravet,

der fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 5

e, stk. 1.

Hvis det i forbindelse med opgørelsen af jordbrugsvirk-

somhedens efterafgrødekrav konstateres, at der i planperio-

den ikke er udlagt tilstrækkeligt med efterafgrøder eller an-

vendt alternativer hertil til at opfylde jordbrugsvirksomhe-

dens efterafgrødekrav, fastsat i medfør af gødskningsloven,

følger det af gødskningslovens § 7, stk. 1, at jordbrugsvirk-

somheden får reduceret sin samlede kvælstofkvote for plan-

perioden. Med henblik på at indføre en tilsvarende konse-

kvens for manglende opfyldelse af kravet om etablering af

husdyrefterafgrøder efter husdyrbrugloven, foreslås det i

lovforslagets § 3, nr. 3, at gødskningslovens § 7, stk. 1, sup-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

pleres med en henvisning til den foreslåede bestemmelse i

husdyrbruglovens § 5 e, således at både manglende opfyl-

delse af efterafgrødekravet fastsat i medfør af gødskningslo-

ven og husdyrbrugloven medfører en reduktion af jord-

brugsvirksomhedens samlede kvote for kvælstof for planpe-

rioden. Reduktionen skal følge den til enhver tid gældende

omregningsfaktor i plantedækkebekendtgørelsen.

Formålet med husdyrefterafgrøderne er lige som formålet

med de pligtige efterafgrøder i medfør af gødskningsloven

at begrænse udvaskningen af kvælstof. En forudsætning for

at behandle husdyrefterafgrøderne og de pligtige efterafgrø-

der som ét samlet krav er, at husdyrefterafgrøder i lighed

med de pligtige efterafgrøder bidrager til opfyldelsen af ni-

tratdirektivet. Det foreslås derfor, at husdyrefterafgrøderne i

medfør af husdyrbrugloven indgår i nitrathandlingsprogram-

met som en del af Danmarks opfyldelse af nitratdirektivet.

Såfremt husdyrefterafgrøderne vil indgå som en del af Dan-

marks opfyldelse af nitratdirektivets artikel 4 eller 5, vil dis-

se samtidig blive underlagt krydsoverensstemmelse efter

reglerne om direkte betalinger til landbrugere inden for ram-

merne af den fælles landbrugspolitik i EU, jf. Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning 1306/2013 af 17. december

2013, bilag 2, jf. artikel 93. Såfremt bemyndigelsen til at

fastsætte generelle regler om etablering af husdyrefterafgrø-

der udnyttes til at fastsætte et større antal ha efterafgrøder

end det antal, der er estimeret i dette lovforslag f.eks. pga.

øget mængde organisk gødning, vil disse ekstra ha efteraf-

grøder også indgå som en del af Danmarks opfyldelse af ni-

tratdirektivet og blive underlagt krydsoverensstemmelse.

De foreslåede regler om husdyrefterafgrøder adskiller sig

fra de eksisterende regler om pligtige efterafgrøder i medfør

af gødskningsloven ved at være målrettet mod arealer, hvor

der udbringes husdyrgødning eller anden organisk gødning,

og hvor der EU-retligt er en forpligtigelse til at beskytte

mod udvaskning af nitrat til overfladevand. De foreslåede

husdyrefterafgrøder vil derfor samtidig bidrage til overhol-

delsen af Danmarks EU-retlige forpligtigelser i henhold til

habitatdirektivet, vandrammedirektivet, havstrategidirektivet

og VVM-direktivet ved at neutralisere hele eller dele af den

merudvaskning af kvælstof, herunder i form af nitrat, der er

forbundet med udbringning af husdyrgødning og anden or-

ganisk gødning. Derudover vil de foreslåede efterafgrøder

bidrage til at forhindre, at yngle- eller rasteområder for de

arter, som er opført på habitatdirektivets bilag IV, ødelæg-

ges eller beskadiges.

Den foreslåede hjemmel i § 5 e indebærer ikke, at alle de

af EU-retten omfattede beskyttelseshensyn skal varetages

gennem fastsættelse af efterafgrødekrav i medfør af husdyr-

brugloven. Disse regler vil således blive suppleret af miljø-

kompenserende foranstaltninger i medfør af anden lovgiv-

ning med henblik på at reducere udvaskningen af kvælstof

fra husdyrgødning og anden organisk gødning. Eksempelvis

forventes bemyndigelsen i lovens nye § 5 e ikke, i første

omgang, udnyttet til at fastsætte krav om efterafgrøder mål-

rettet beskyttelsen af grundvand inden for nitratfølsomme

indvindingsområder. De 4 % pligtige efterafgrøder i medfør

af gødskningsloven samt efterafgrøder i husdyrreguleringen,

som er målrettet andre hensyn, medvirker delvist til beskyt-

telsen af grundvand inden for nitratfølsomme indvindings-

områder. Den yderligere indsats i forhold til nitratudvask-

ning fra husdyrbrug, der måtte være påkrævet i nitratfølsom-

me indvindingsområder, skal ske i forbindelse med kommu-

nernes indsatsplanlægning via en opdateret indsats inden for

rammerne af den eksisterende lovgivning. Miljø- og Føde-

vareministeriet vil understøtte kommunerne i at løfte denne

supplerende opgave i indsatsplanlægningen på et veldoku-

menteret grundlag, så lovforslagets intentioner om viderefø-

relse af et uændret beskyttelsesniveau indfries. Det er såle-

des ikke hensigten, at kommunerne via indsatsplanerne skal

hæve miljøbeskyttelsesniveauet, idet indsatsen fortsat skal

være proportional med beskyttelseshensynet.

Et andet eksempel er beskyttelsen af grundvand uden for

nitratfølsomme indvindingsområder, der også helt eller del-

vist vil kunne ske ved tiltag uden for husdyrbrugloven. Der

sker en delvis beskyttelse af grundvand uden for nitratføl-

somme indvindingsområder både i dag og fremadrettet i

kraft af de efterafgrøder i husdyrreguleringen, som udlægges

målrettet andre beskyttelseshensyn, samt med de 4 % pligti-

ge efterafgrøder i medfør af gødskningsloven.

5.2.4 Særligt om fosfor

5.2.4.1 Gældende ret

Husdyrgødningsbekendtgørelsens harmoniregler udgør i

praksis den generelle regulering af mængden af udbragt fos-

for i Danmark. Harmonireglerne er primært et middel til at

regulere tilførslen af husdyrgødning, og de tilladte mængder

er beregnet i forhold til den udbragte mængde kvælstof.

Harmonireglernes begrænsende virkning på mængden af ud-

bragt fosfor er således afhængig af kvælstof-/fosforindholdet

i gødningstypen.

Det følger af harmonireglerne i husdyrgødningsbekendt-

gørelsen, at der højst må udbringes en mængde husdyrgød-

ning og en mængde afgasset biomasse svarende til 1,4 dyre-

enheder pr. ha pr. planperiode. Husdyrgødning fra kvæg, får

eller geder må dog udbringes med op til 1,7 dyreenheder pr.

ha pr. planperiode.

Herudover har miljø- og fødevareministeren med hjemmel

i husdyrbruglovens § 34, stk. 2, fastsat regler i husdyrgod-

kendelsesbekendtgørelsen for påvirkningen af vandmiljøet

med fosfor.

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau

for fosfor i bekendtgørelsens bilag 3 og 4 er rettet mod op-

lande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med næ-

ringsstoffer, og omfatter primært drænede lerjorde med fos-

fortal over 4 og drænede lavbundsarealer. Kommunerne kan

dog efter konkrete vurderinger, jf. bilag 4, inddrage andre

arealer.

Kravene til fosforoverskuddet stilles på bedriftsniveau.

Dette skyldes, at der ikke er udviklet en administrerbar me-

tode til at kontrollere krav til fosforoverskud på markniveau.

Miljø- og Fødevareministeriet har beregnet, hvad det gen-

nemsnitlige loft for fosfortildeling ville være ved en fortsæt-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

telse med de nuværende regler, hvor der både tages hensyn

til harmonireglerne og vilkår i tilladelser og godkendelser

efter husdyrbrugloven. Det gennemsnitlige fosforkrav ville

herefter blive 32,1 kg fosfor pr. ha i 2017, 31,9 kg fosfor pr.

ha i 2022 og 31,7 kg fosfor pr. ha i 2025. Det er estimeret ud

fra, at 50 % af husdyrbrugene er godkendt i 2017, 75 % i

2022 og 90 % i 2025.

Husdyrbruglovens og husdyrgodkendelsesbekendtgørel-

sens beskyttelsesniveau indgår i opfyldelsen af Danmarks

EU-retlige forpligtigelser.

Det nuværende beskyttelsesniveau for fosfor tjener for det

første til overholdelse af VVM-direktivets krav om vurde-

ring af konkrete husdyrprojekter, idet beskyttelsesniveauer-

ne som udgangspunkt kan lægges til grund ved kommuner-

nes godkendelse af udbringningsarealer. Det fremgår af hus-

dyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at der ved væsentlige

virkninger på miljøet forstås, at beskyttelsesniveauet for

bl.a. fosfor overskrides. Omvendt sikrer overholdelse af be-

skyttelsesniveauet for fosfor mod væsentlige virkninger og

tjener således som tærskelværdier, der kan afløse den kon-

krete screening efter VVM-direktivet.

Herudover sikrer det fastsatte beskyttelsesniveau som ud-

gangspunkt, at tilladelser eller godkendelser efter husdyr-

bruglovens §§ 10-12 og § 16 ikke kan skade et Natura 2000-

område væsentligt. Der kan dog konkret være behov for til-

lige at foretage en vurdering på baggrund af bekendtgørelse

nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af

internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af

visse arter (herefter habitatbekendtgørelsen), herunder med

henblik på at forhindre, at yngle- eller rasteområder for de

arter, som er opført på habitatdirektivets bilag IV, ødelæg-

ges eller beskadiges.

Videre bidrager den eksisterende fosforregulering – som

ligeledes forudsat i lovforarbejderne til den oprindelige hus-

dyrbruglov – til at undgå forringelser af vandområder, som,

jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1932, ikke må

forringes i henhold til vandrammedirektivets regler.

5.2.4.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Fosfor har betydning for vandmiljøet. På et eller andet

tidspunkt eller under bestemte betingelser kan fosforkoncen-

trationen påvirke den økologiske tilstand for de fleste typer

af overfladevand. En øget tilførsel af fosfor kan dermed ha-

ve negative miljøkonsekvenser, lige så meget som en reduk-

tion i fosfortilførsel kan være et bidrag til målopfyldelse af

opnåelse af god økologisk tilstand/gunstig bevaringsstatus

på længere sigt efter henholdsvis vandrammedirektivet og

habitatdirektivet.

Overfladevand, dvs. vandløb, søer og kystvande, har god

tilstand, når overfladevandet både har god økologisk tilstand

og god kemisk tilstand. En væsentlig årsag til, at flertallet af

søer ikke har god økologisk tilstand, er en for stor tilførsel af

fosfor, og indsatsen i vandområdeplanerne over for søer fo-

kuserer derfor på fosforreduktion. Derudover kan en række

lukkede fjorde og kystvande samt visse havområder og i no-

gen grad vandløb være fosforfølsomme. Med den nye hus-

dyrregulering kan der udover de generelle fosforlofter være

behov for at iværksætte en yderligere skærpet indsats i op-

landet til disse vandområder.

Med den eksisterende fosforregulering, der ligger i harmo-

nireglerne, ophobes der ifølge rapporten Redegørelse for ud-

vikling i landbrugets fosforforbrug, tab og påvirkning af

Vandmiljøet (2016), der er udarbejdet af DCE, Aarhus Uni-

versitet, og som findes på www.mst.dk, cirka 250 kg P pr.

ha i løbet af 25 år på markniveau på en svinebedrift, forud-

sat at harmonikravet udnyttes fuldt ud. DCE henviser til en

række danske studier, der påviser sammenhæng mellem jor-

dens fosfortal og tabspotentialet for fosfor. En øgning i net-

totilførsel af fosfor medfører alt andet lige en forøget risiko

for tab af fosfor til vandmiljøet. Tilsvarende ophobes der

over tid fosfor - i mindre eller større omfang - på andre typer

af bedrifter afhængig af deres besætning, fosforindholdet i

husdyrgødning, gødningsanvendelse, afgrødevalg og udbyt-

teniveauet.

Det fremgår af husdyrgødningsbekendtgørelsens nuværen-

de bestemmelser, at der højst må udbringes en mængde hus-

dyrgødning og en mængde afgasset vegetabilsk biomasse

svarende til 1,4 dyreenheder (1,7 eller 2,3 dyreenheder fra

bedrifter med kvæg, får eller geder henholdsvis undtagelses-

brug). Disse bestemmelser er foreslået hævet i Aftale om

Fødevare- og landbrugspakken, således at en hævelse af har-

monikravet for slagtesvin særligt prioriteres. Det fremgår af

aftaleteksten, at der i forbindelse med hævelsen af harmoni-

kravet vil blive fastlagt de nødvendige regler vedrørende

fosfor for at modvirke en øget risiko for fosfortab til vand-

miljøet.

Det ligger fast, at under forudsætning af en uændret hus-

dyrproduktion ville en ændring i harmonikravet fra 1,4 til

1,7 dyreenheder pr. ha føre til, at den samme mængde hus-

dyrgødning kunne udbringes på et mindre areal. Dette vil

både forværre skævheden i fosfortilførslen til landbrugsjord

og muligvis nødvendiggøre indkøb og dermed import af fos-

forholdig handelsgødning til arealer, der tidligere var omfat-

tet af gylleaftaler.

Anvendelse af handelsgødning sker normalt kun på area-

ler, hvor der ikke er problemer med fosforoverskud. Inddra-

gelse af handelsgødning i reguleringen kan imidlertid bidra-

ge til at sikre en tilstrækkelig spredning af de organiske gød-

ninger inden for bedrifter. En undtagelse er anvendelsen af

fosfor som startgødskning til majs, hvor anvendelse af han-

delsgødning med fosfor kan bidrage til en øget fosforophob-

ning på kvægbrug med mulighed for anvendelse af op til

230 kg N pr. ha. En inddragelse af handelsgødning i regule-

ringen vil her bidrage til, at de miljømæssige konsekvenser

af denne anvendelse håndteres.

På denne baggrund er det Miljø- og Fødevareministeriets

vurdering, at der er behov for at iværksætte en ny fosforre-

gulering, der sætter et loft over den tilladte mængde udbragt

fosfor fra husdyrgødning m.v., hvis den eksisterende fosfor-

begrænsning i harmonikravene og i tilladelserne og godken-

delserne efter husdyrbrugloven ophæves. Det er endvidere

ministeriets vurdering, at det med henblik på at mindske

skævheden i fosfortilførslen og anvendelsen af fosfor på vis-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

se kvægbrug er hensigtsmæssigt også at inddrage handels-

gødning i en fremtidig fosforregulering.

Fosfortilførslen er i medfør af de gældende harmonikrav

indirekte begrænset til mellem 25-55 kg P pr. ha afhængig

af dyretype. I særlige tilfælde, hvor der udbringes fiberfrak-

tioner, kan der inden for de nuværende regler udbringes over

100 kg P pr. ha. Der er ingen begrænsninger i anvendelsen

af fosforhandelsgødning i dag. Afgrøderne optager og fjer-

ner normalt ca. 20-30 kg P pr. ha, og fosforfjernelsen øges

med stigende udbytte over tid.

Med forslaget til ny fosforregulering er det hensigten at

etablere et regelsæt, der samlet set over tid fastholder det

nuværende beskyttelsesniveau fra harmonireglerne og vilkår

vedrørende fosfor i tilladelser og godkendelser efter husdyr-

brugloven. Samtidig er det hensigten at begrænse de størst

mulige fosforoverskud og initiere en jævnere udbringning af

de organiske gødningstyper. Formålet hermed er at begræn-

se risikoen for øget udvaskning af fosfor til vandmiljøet. Det

kan ikke udelukkes, at der udover beskyttelsesniveauet fra

husdyrreguleringen vil være behov for yderligere indsatser

med henblik på at sikre opnåelse af god økologisk tilstand/

gunstig bevaringsstatus i vandmiljøet. Det er hensigten, at

dette også fremover skal varetages i regi af vand- og Natura

2000-planlægningen.

Fosforlofter, der er væsentligt lavere end de nuværende,

vil dog på kort sigt give erhvervet udfordringer i forhold til

at finde yderligere udbringningsarealer. Det foreslås derfor,

at der laves en lang overgangsmodel, som giver erhvervet

mulighed for at tilpasse sig gennem fodertilpasning, gylle-

aftaler, afsætning til biogasanlæg m.v.

5.2.4.3 Forslagets indhold

På denne baggrund foreslås det, at der i husdyrbrugloven

indsættes nye regler, som skal danne grundlag for en fosfor-

regulering for organisk gødning og for handelsgødning.

Den foreslåede fosforregulering tager udgangspunkt i en

videreførelse af de gældende regler om, at organisk gødning

alene må udbringes på harmoniarealer. Gødning afsat af

græssende dyr medregnes som udbragt, såfremt det afsættes

på arealer, der kan medregnes som harmoniarealer. Handels-

gødning må udbringes på arealer, der har et gødskningsbe-

hov, uanset om der er tale om et harmoniareal eller ej.

Reguleringen tager desuden afsæt i, at der løbende sker

overførsler af husdyrgødning imellem de jordbrugsvirksom-

heder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, og

at der er et veletableret system til håndtering heraf i Natur-

Erhvervstyrelsens gødningsregnskab. Overførsler af han-

delsgødning til jordbrugsvirksomheder håndteres i NaturEr-

hvervstyrelsens leverandørregister uafhængigt af, om afsæt-

teren er registreret i Register for Gødningsregnskab eller ej.

På denne baggrund foreslås det, at der fastsættes en fos-

forregulering, der på baggrund af fosforlofter for organiske

gødninger inkl. husdyrgødning og handelsgødning i kg P pr.

ha fastsætter krav til harmoniarealets størrelse. Der medta-

ges i regnskabet ikke husdyrgødning afsat uden for harmo-

niarealer ved afgræsning og den andel af handelsgødning

som anvendes uden for harmoniarealet. Ved fastsættelsen af,

hvor stor en andel af handelsgødning, der er anvendt på

arealer, der ikke er harmoniarealer, antages det, at handels-

gødningen fordeles jævnt på alle arealer, som har et gød-

ningsbehov. Der anlægges med andre ord en gennemsnitsbe-

tragtning for fordelingen af handelsgødning uden for harmo-

niarealet.

I forhold til organisk gødning foreslår Miljø- og Fødeva-

reministeriet, at der fastsættes generelle fosforlofter for hele

Danmark, skærpede lofter i visse dele af landet, og at den

samlede ændrede fosforregulering indfases over en 8-årig

periode. Fosforlofterne foreslås fordelt på dyretyper, således

at der tages udgangspunkt i en tilnærmelse af harmoniregler-

ne. Med forslaget forventes tilførslen af fosfor på længere

sigt at blive lidt mere jævnt fordelt på arealerne, og dyrety-

per med de højeste fosforindhold får krav om at nedbringe

tilførslen i forhold til de indirekte tilladte fosformængder, jf.

de nuværende harmoniregler. Miljø- og Fødevareministeriet

vurderer, at dette er fordelagtigt for miljøet, da det bremser

fosforophobning på en del af bedrifterne og dermed forsin-

ker risikoen for en fosformætningsgrad, der fører til øget

fosfortab.

Det er centralt i forslaget, at der i løbet af perioden

2017-2025 sker en udvikling hen mod en lavere gennemsnit-

lig maksimalt tilladt fosfortilførsel i forhold til en fortsættel-

se af den nuværende regulering. Dette skyldes både over-

gangen fra konkret til generel regulering, samt at der først i

perioden sker en lempelse i forhold til den nuværende regu-

lering.

Overordnet set afskaffes harmonikravene og afløses af et

todelt krav om anvendelse af maks. 170 kg N pr. ha fra hus-

dyrgødning (230 kg N pr. ha fra undtagelsesbrug) og de fos-

forlofter, som fremgår af tabel 1 nedenfor.

Det er hensigten, at indførelsen af fosforlofter vil inklude-

re husdyrgødning fra fællesanlæg (eksempelvis biogasan-

læg), alle fraktioner fra forarbejdningsanlæg og alle typer

organisk affald, herunder slam, der udbringes på landbrugs-

jord. Det er endvidere hensigten, at bioaske på sigt skal om-

fattes af fosforlofterne. Bioaske indeholder fosfor, men intet

kvælstof og foreslås derfor ikke tilsvarende omfattet af

kvælstofreguleringen. Der henvises til de almindelige be-

mærkninger pkt. 5.2.1.3 og til bemærkningerne til lovens

nye § 5 d.

Den fremadrettede kvælstofregulering vedrørende anven-

delsen af organisk gødning og fosforregulering vil fortsat

være udtryk for et krav om, hvor stort et areal husdyrgød-

ningen skal udbringes på. Som nævnt ovenfor vil de rele-

vante arealer i forhold til organisk gødning også fremover

være de arealer, der kan indgå som harmoniarealer. Harmo-

niarealerne er i gældende ret afgrænset i husdyrgødningsbe-

kendtgørelsens § 32, stk. 2. Heraf fremgår det, at der ved

opgørelsen af harmoniarealer skal fraregnes de arealer med

afgrøder, som ikke har gødskningsnorm, samt arealer, hvor

husdyrgødning ikke må anvendes eller under normale om-

stændigheder ikke kan udbringes. Videre fremgår det, at

hvis der er stor afstand fra harmoniarealerne til opbevarings-

anlægget for husdyrgødningen, kan tilsynsmyndigheden

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

kræve dokumentation for, at arealerne reelt indgår i forde-

lingen af husdyrgødningen.

Den forbrugte mængde fosfor fra organisk gødning bereg-

nes på baggrund af den producerede mængde husdyrgød-

ning og indholdet af fosfor heri justeret for modtaget og af-

sat organisk gødning samt lagerforskydninger. Hvis der fod-

res med foder med lavere fosforindhold end gennemsnitligt

(fastsat som det aktuelle års vejledende normtal fra Aarhus

Universitet), kan dette angives i gødningsregnskabet og kan

bidrage til overholdelse af fosforlofterne. Den forbrugte

mængde handelsgødning med fosfor opgøres på baggrund af

indkøbet af handelsgødning justeret for modtaget og afsat

handelsgødning samt lagerforskydninger. Der foreslås fast-

sat regler om beregningen af jordbrugsvirksomhedens pro-

duktion af fosfor og om opgørelsen af fosfor i den gødning,

der til- og fraføres jordbrugsvirksomheden, således at gød-

ningsregnskabet fremover også inkluderer et fosforregnskab.

Det er hensigten, at NaturErhvervstyrelsen skal føre tilsyn

med overholdelse af fosforlofterne sammen med tilsyn af de

øvrige elementer i gødningsregnskabet. Der henvises til be-

mærkningerne til lovens nye §§ 5 g-5 r.

Fosforloftet for organisk gødning og fosforloftet for han-

delsgødning kan korrigeres i forhold til lave fosfortal. Med

betegnelsen »lave fosfortal« menes der i det følgende et fos-

fortal under 4,0, som nogenlunde er det gennemsnitlige ni-

veau for landbrugsjorder i de landsdele, hvor der anvendes

meget husdyrgødning. Agronomisk set er fosfortal ikke »la-

ve« før de er under 2,0, mens fosfortal i intervallet 2,0-4,0

betegnes som »normale« niveauer.

Det foreslås således, at der både under de generelle og de

skærpede lofter vil være mulighed for at udbringe mere fos-

for, såfremt jordbrugsvirksomheden kan dokumentere et

gennemsnitligt fosfortal på under 4 på sin bedrift. Det fore-

slås således, at såfremt der som gennemsnit på jordbrugs-

virksomhedens harmoniarealer er et fosfortal på under 4,0,

kan fosforloftet hæves med 1 kg fosfor pr. ha for hver påbe-

gyndt 0,5 Pt enheder under Pt 4,0 i intervallet 3,0-4,0. I in-

tervallet under 3,0 kan loftet derudover hæves med 2 kg fos-

for for hver påbegyndt 0,25 Pt enheder. Fosforloftet kan dog

maksimalt hæves med et tillæg på 14 kg fosfor pr. ha, (sva-

rende til et tillæg, der kan opnås ved et gennemsnitligt Pt på

1,5), og fosforloftet på en bedrift må ikke overstige 45 kg

fosfor pr. ha. Tillægget skal justeres i forhold til andelen af

bedriftens arealer, som har jordbonitet (JB-nr.) 11 og 12,

som dette er defineret i regler i medfør af gødskningsloven.

Arealer med JB-nr. 11 og 12 kan ikke indgå i beregningen af

bedriftens gennemsnitlige fosfortal på baggrund af fosfortal-

lenes manglende sammenhæng med miljørisikoen. Det vil

sige, at hvis en jordbrugsvirksomhed har et gennemsnitligt

fosfortal under 4,0, er det gennemsnitlige fosfortal på under

4,0 fremkommet ved jordbundsanalyser fra de øvrige area-

ler, hvorfor fosforloftet så også kun kan hæves med en an-

del, som svarer til den andel af bedriftens harmoniarealer,

som ikke har JB-nr. 11 og 12.

Såfremt muligheden for at udbringe mere fosfor skal ud-

nyttes, er det efter forslaget et krav, at der skal foreligge fos-

fortal for alle bedriftens harmoniarealer, som ikke er JB-nr.

11 og 12. Resultaterne fra fosforprøverne må ikke være æld-

re end 5 år, og der skal som minimum foreligge ét analyse-

resultat pr. hver 5 ha. Det gennemsnitlige fosfortal for be-

driften beregnes som det arealvægtede gennemsnit af gen-

nemsnitsfosfortallet for alle marker, som indgår i harmonia-

realet, og som ikke er JB-nr. 11 og 12.

I perioden fra 2017-2018 omfattes hele landet af generelle

fosforlofter. Fosforlofterne foreslås i 2018-22 delt op i to

overordnede kategorier: 1) Generelle lofter, der initialt efter

en foreløbig vurdering vil gælde mindst 76 % af landbrugs-

arealerne, og 2) skærpede lofter, der forventeligt initialt vil

gælde op til 24 % af arealerne.

De skærpede lofter for visse typer af organisk gødning, jf.

tabel 1, vil gælde i oplande til store søer målsat i vandpla-

nerne, medmindre det vurderes, at der ikke er behov for en

skærpet beskyttelse af alle søerne. Oplandene med skærpede

fosforlofter vil blive endeligt fastlagt og fremgå af et kort

som led i udmøntningen af forslaget med virkning fra 2018.

Som med kortene til brug for administration af det foreslåe-

de husdyrefterafgrødekrav vil der være tale om konstitue-

rende kort, som udgør en endelig udpegning af arealer, hvor

der skal gælde skærpede fosforlofter. En delmængde af sø-

erne vil kunne tages ud afhængigt af risikoen for, at de æn-

drer tilstandsklasse ved evt. øget fosfortab.

Som beskrevet ovenfor indgår der således to korrigerende

faktorer i forslaget til fosforregulering: Harmoniarealer med

skærpede lofter og harmoniarealer med lave fosfortal. Det

korrigerede fosforloft for organisk gødning beregnes ud fra

det såkaldte »gennemsnitsloft« for de udbragte organiske

gødninger samt obligatoriske korrektioner i forhold til områ-

der med skærpede lofter og frivillige korrektioner i forhold

til lave fosfortal.

Fosforloftet for handelsgødning indgår ikke i fastsættelsen

af »gennemsnitsloftet«, men kan ligesom organiske gødnin-

ger korrigeres for lave fosfortal. Der vil efter forslaget blive

taget hensyn til jordbrugsvirksomheder med særlige produk-

tionsforhold som f.eks. produktion i drivhuse.

Gennemsnitsloftet beregnes som det vægtede gennemsnit

af fosforlofterne til de enkelte organiske gødningstyper jf.

tabel 1. Lagerforskydninger indgår ikke i beregningen, idet

de følger gennemsnitsloftet på jordbrugsvirksomheden. I de

tilfælde, hvor lagerforskydningerne udgør hovedparten af

den udbragte mængde, kan der fastsættes særlige regler her-

for. Kravet til overført organisk gødning fastsættes som et

gennemsnitsloft baseret på mængder og fosforlofter for den

producerede og modtagne husdyrgødning eller anden orga-

nisk gødning.

Tabel 1 nedenfor indeholder en samlet oversigt for perio-

den 2017-2022 over fosforlofterne angivet i maks kg P pr.

ha harmoniareal, som det med de foreslåede regler er hen-

sigten at indføre i forhold til de forskellige typer gødning. I

tabellen er endvidere som sammenligningsgrundlag anført,

hvilke krav der følger af den nuværende regulering. Fastsæt-

telsen af kravene fra 2022 og andelen af arealer med skær-

pede fosforlofter vil skulle besluttes senere. Det gennemsnit-

lige beskyttelsesniveau i tabellens næstsidste linje er for

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

2017 og 2020 beregnet således, at det forudsættes, at lave

fosfortal på halvdelen af arealerne i de skærpede områder

giver mulighed for udbringning på et niveau svarende til det

generelle niveau. Den reelle forøgelse i de skærpede områ-

der forventes dog at blive mindre, men dette opvejes af, at

loftet også kan øges i de øvrige områder, hvilket ikke indgår

Tabel 1

2016

Harmonikrav i

dag

Gns. **

45-55/43

33,5

34/37

27 kvæg

i beregningen. Der er dermed i 2017 og 2020 indregnet en

samlet forøgelse pga. lave fosfortal på henholdsvis 0,4-0,6

kg fosfor pr. ha. Indregning af lave fosfortal i 2022 og 2025

skal foretages på samme niveau.

Fjerkræ/mink

Slagtesvin

Søer og smågrise

Kvæg/får/geder

Undtagelsesbrug

2017

2020 (2019)

(skærpet 2018)

Generelt 76 % af Skærpet 24 % op- Generelt

Skærpet 24 % op- Generelt

landet ****

landene store søer 76 % af landet

landene store søer (X%)

****

35***

2022

Skærpet

(Y%)

Generelt (W %)

2025

Skærpet (Z%

Overført organisk

(1,4 DE)

Gennemsnitsloft*

gødning og lager-

forskydninger*

Gennemsnit af

32,6

35,2

30,7

lofterne for hus-

dyrgødning

Gennemsnitligt

Inkl. P-klasser

34,7 kg P/ha (fra 2018)

beskyttelsesni-

32,2

veau for husdyr-

gødning

Organisk affald

og handelsgød-

ning

Gennemsnitsloft*

33,5

(34,6 i 2019)

33,2 kg P/ha

(34,1 i 2019)

30,7

32-33 kg P/ha

30-31 kg P/ha

Afsat organisk gødning inkl. husdyrgødning håndteres ved, at bedrifterne uden hensyn til skærpede områder og lave fosfortal beregner et gennemsnitsloft ud fra mæng-

der og fosforlofter for den producerede husdyrgødning på jordbrugsvirksomheden samt modtaget husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden. Gennem-

snitsloftet knyttes derefter til al husdyrgødning og organisk gødning, som afsættes fra jordbrugsvirksomheden samme planperiode uanset type og blandingsforhold. Det

præcise gennemsnitsloft kan dog først beregnes endeligt efter planperioden er afsluttet. Ved overførselsaftaler, der indgås i løbet af planperioden må gennemsnitsloftet

skønnes og fastsættes bedst muligt som det forventede gennemsnitsloft. Aftalerne kan ændres, ved gensidig aftale mellem afsætter og modtager, når mere præcise oplys-

ninger foreligger. Det forventede gennemsnitsloft, som fremgår af den skriftlige aftale om overførsel af gødning, må ikke afvige mere end 1 kg P/ha fra det præcist

beregnede gennemsnitsloft for den jordbrugsvirksomhed, der afsætter gødningen. Fællesanlæg som f.eks. biogasanlæg skal også ud fra de modtagne mængder fosfor fra

forskellige gødningstyper og det tilknyttede fosforloft fastsætte et gennemsnitsloft, som gælder ved afsætning af den afgassede husdyrgødning. For fællesanlæg inkl.

fælles biogasanlæg fastsættes det præcise gennemsnitsloft ud fra fosformængder inkl. tilknyttet gennemsnitsloft tilført i forrige planperioden, således det præcise gen-

nemsnitsloft kan angives i overførselsaftalerne.

Fordelingen af fosforklassekrav kendes ikke. Fosforklassebegrænsningerne indgår derfor kun i tabellens næstnederste række.

Skærpelse for mink og fjerkræ gennemføres ét år før i 2019.

Den endelige fastlæggelse af oplande med behov for skærpede fosforlofter sker ved bekendtgørelse i 2018 efter forudgående offentlig høring.

***

****

I forhold til handelsgødning foreslås, at der fastsættes et

generelt loft på 30 kg P pr. ha harmoniareal ligesom husdyr-

gødning fra kvæg og affald. Der er ikke fastsat skærpede

normer for disse gødningstyper, idet de fastsatte fosforlofter

generelt med den nuværende viden er fastsat på et niveau,

der ikke vurderes miljømæssigt problematisk. Det kan dog

ikke udelukkes i forbindelse med fastsættelsen af krav efter

2022, at ny viden kan medføre behov for fosforlofter på et

lavere niveau i visse områder.

Frem mod 2019 skal der være en mulighed for en faglig

udredning og evaluering af fosforlofterne inden for de en-

kelte gødningskategorier. Evalueringen skal ske på bag-

grund af bl.a. nyeste viden og teknologiske muligheder, her-

under viden om startgødning, tilgængelighed af fosfor i for-

skellige husdyrgødninger og fraførsel af fosfor i forskellige

sædskifter.

Frem til 2021 og en ny generation af vandområdeplaner,

havstrategiprogram og Natura 2000-planer vil Miljø- og Fø-

devareministeriet forbedre kortlægningen af oplande til

vandmiljø, der har behov for fosforbeskyttelse. Hertil hører

bl.a. kortlægning af mindre habitatsøer, som ikke indgår i

vandplanerne, og marint vandmiljø (fjorde m.v.). Hvad om-

fanget af disse oplande vil være, vides endnu ikke. Når den-

ne viden er opnået, kan der inden 2022 tages stilling til,

hvordan der efter 2022 bedst muligt sikres mod tilbagegang

i følsomme vandmiljøer forårsaget af fosfor. Som udgangs-

punkt vil de generelle fosforlofter og et skærpet fosforloft

for søer omfattet af vandplanlægningen også varetage direk-

tivopfyldelsen i forhold til habitatdirektivet og havstrategidi-

rektivet. En undtagelse kan være kortlagte Natura 2000-søer

under 1 ha, da de ikke indgår i vandområdeplanerne. Der er

i dag kortlagt ca. 4.000 søer under 1 ha. For disse vil gælde,

at det kan være nødvendigt at fastsætte skærpede fosforlof-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

ter for arealer, der afvander til disse søer. Et sådan behov vil

blive afdækket i forbindelse med genkortlægning af søer,

som vurderes at ligge i et risikoområde og derfor potentielt

kan blive væsentligt fosforpåvirket.

Det vil således kun være en delmængde af det samlede an-

tal Natura 2000 søer under 1 ha, der skal genkortlægges.

Genkortlægningen sker som led i udarbejdelsen af den ba-

sisanalyse, der vil ligge til grund for Natura 2000-planernes

indsatsprogram for 2022-27. Konstateres det ved genkort-

lægningen, at søernes naturtilstand er forringet, vil det blive

vurderet, om dette kan skyldes fosfortilførsel fra dyrkede

arealer, ligesom muligheden for at afgrænse vandoplandet til

de pågældende søer og indtegne det på kort vil blive under-

søgt.

Der er endvidere en række øvrige vandområder bl.a. visse

lukkede fjorde og kystnære havområder som er følsomme

over for fosfortilledning, hvoraf nogle samtidig er udpeget

som Natura 2000-område. Det vil være nødvendigt at tage

stilling til, om der kan være behov for skærpede fosforlofter

i oplandet til disse områder.

Miljø- og Fødevareministeriet skal endvidere afdække,

om der er behov for fastsættelse af skærpede lofter i forhold

til områder, der afvander til bestemte havområder, for at sik-

re at indsatsen er i overensstemmelse med havstrategidirek-

tivet.

Når den ovenfor beskrevne viden om yderligere behov for

beskyttelse af vandmiljøet er opnået, kan Miljø- og Fødeva-

reministeriet tage stilling til, hvordan fosforlofterne skal ud-

formes, så der fremadrettet bedst muligt sikres mod tilbage-

gang i vandmiljøet og habitatnaturtyper forårsaget af fosfor,

således at vandramme-, habitat- og havstrategidirektivet

overholdes.

Med det nuværende sortsvalg, sædskifte, teknologi m.v.

skal den gennemsnitlige mulige fosfortilførsel fra husdyr-

gødning fra 2022 være maks. 32-33 kg fosfor pr. ha og den

gennemsnitlige mulige fosfortilførsel fra 2025 være på et la-

vere niveau end ved en fortsættelse af den nuværende regu-

lering dvs. ca. 30-31 kg fosfor pr. ha.

De gennemsnitlige fosforlofter for husdyrgødning i tabel 1

er beregnet på baggrund af at gennemsnit af fosforlofterne

for de forskellige dyretyper vægtet efter antal dyreenheder

af hver dyretype.

Dyreenhedsberegningen forsvinder fra 2017, så ved be-

regningen af det gennemsnitlige beskyttelsesniveau for hus-

dyrgødning fra 2022 tages i stedet udgangspunkt i de produ-

cerede mængder fosfor af hver dyretype. Forslag til nye fos-

forlofter i både skærpede og ikke-skærpede områder vægtes

i forhold til den producerede mængde fosfor af hver dyrety-

pe på landsplan. Når gennemsnittet er beregnet for hver om-

rådetype (svarende til de 35,2 og 30,7 kg fosfor pr. ha i

2018) beregnes det vægtede gennemsnitlige beskyttelsesni-

veau for hele landet som et vægtet gennemsnit af den areal-

mæssige udbredelse af hver områdetype tillagt 0,5 kg fosfor

pr. ha som udtryk for den forøgelse som skyldes mulighe-

derne for at øge fosfortildeling ved Pt under 4,0. Det skal

præciseres, at forbruget af handelsgødning og anden orga-

nisk gødning end husdyrgødning ikke indgår i beregningen

af det gennemsnitlige beskyttelsesniveau.

Som led i ny husdyrregulering indgår, at Danmark, ud

over overholdelsen af førnævnte gennemsnitlige beskyttel-

sesniveau, vil monitorere den gennemsnitligt reelt forbrugte

mængde fosfor pr. ha landbrugsareal årligt efter afslutning

af planperioden. Såfremt gennemsnitsforbruget af fosfor fra

alle gødningstyper, dvs. husdyrgødning, organisk gødning i

øvrigt og handelsgødning overstiger de fastsatte minimums-

beskyttelsesniveauer, vil lofterne for hvor meget husdyrgød-

ning, der gennemsnitligt kan udbringes pr. ha harmoniareal,

blive sænket. De fastsatte minimumsbeskyttelsesniveauer er

34,7 kg fosfor pr. ha i 2018, 34,5 kg fosfor pr. ha i 2019,

33,2 kg fosfor pr. ha i 2020-2021, 32-33 kg fosfor pr. ha i

2022-2024 og 30-31 kg fosfor pr. ha fra 2025. Formålet her-

med er at sikre, at de gennemsnitlige forbrugte mængder

fosfor i Danmark ikke samlet set stiger til et uacceptabelt ni-

veau.

Det gennemsnitstal for fosforforbrug på landsplan, som

indgår i ovenfornævnte monitorering, fremkommer ved at

dividere den samlede mængde forbrugt fosfor på landsplan

med det samlede landbrugsareal for at beregne den gennem-

snitlige reelle fosforgødningsrate pr. ha på landbrugsareal.

Fosforlofterne efter 2021 skal præciseres, og hvis forud-

sætningerne for lofterne efter 2021 ændrer sig på baggrund

af blandt andet ny viden, kortlægning og udpegninger, vil

lofterne på henholdsvis 32-33 kg fosfor pr. ha og 30-31 kg

fosfor pr. ha, kunne tages op til revision og fraviges. Hvis

eksempelvis der udpeges en stor andel af arealet, som skal

have målrettede skærpede lofter, kan den mulige gennem-

snitlige tildeling være i den øvre del af de angivne spænd,

idet de skærpede lofter vil beskytte en stor del af vandmiljø-

et. Tilsvarende hvis der kan dokumenteres en ændret fosfor-

fraførsel på grund af ændrede udbytter, tekniske muligheder

eller andet i perioden, kan den ændrede fraførsel afspejles i

fastsættelsen af fosforlofter efter 2022.

Efter Miljø- og Fødevareministeriets forslag om indfas-

ning af fosforlofterne vil der være tale om en gennemsnitlig

lettelse i 2017 samlet set i forhold til de nugældende regler,

men med begrænsning i forhold til de største nuværende ud-

bringninger af fosfor pr. ha. Frem imod 2025 skærpes lofter-

ne, således at det gennemsnitlige tilladte niveau i 2025 lig-

ger under det niveau, der vil kunne udbringes på med en

fortsættelse af de nuværende regler.

Med de generelle lofter vil det således i 2017-2022 nor-

malt være muligt at udbringe tæt på 170 kg N pr. ha fra

slagtesvinegødning selv uden en eventuel fodertilpasning,

hvilket giver mulighed for at udnytte det hævede harmoni-

krav tilnærmelsesvist fuldt ud. Fra 2020 vil udbringning af

170 kg N pr. ha fra slagtesvin kræve, at der anvendes foder-

tilpasning, dvs. at det kan dokumenteres, at fodringspraksis

medfører, at fosforudskillelsen fra dyrene er mindre end

gennemsnittet, som de fremgår af de officielle normer fra

Aarhus Universitet. Derudover vil mink- og fjerkræbedrifter

kunne udbringe stort set samme mængde fosfor fra husdyr-

gødning pr. ha som i dag. Nogle specielle fjerkræproducen-

ter vil dog opleve stramninger ved indførelsen af det gene-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

relle fjerkræloft i 2017. Fra 2019 vil der kunne udbringes

mindre fosfor fra mink- og fjerkrægødning end i dag. Som

beskrevet ovenfor er der ikke i forbindelse med fremsættel-

sen af dette lovforslag taget stilling til niveauet for de gene-

relle og skærpede lofter fra 2022 og fremefter. Fastlæggel-

sen af disse konkrete lofter fra 2022 og andelen af arealer

med skærpede fosforlofter vil i stedet blive besluttet i for-

bindelse med udarbejdelsen af en ny generation af vandom-

rådeplaner, havstrategiindsatsprogram og Natura 2000-pla-

ner i 2020/2021. Det vil dog være en betingelse, at det sker

med et beskyttelsesniveau, hvor der i perioden 2022-2024

højst i gennemsnit tillades udbragt 32-33 kg fosfor pr. ha.

Herefter kan der i gennemsnit højest tillades udbragt 30-31

kg fosfor pr. ha (beregnet ud fra sammensætningen af dyre-

holdet i Danmark og de fastsatte fosforlofter samt andelen af

arealer med skærpede krav og kravet til disse).

Det er vanskeligt at forudse, hvornår det kritiske mæt-

ningsniveau bliver nået på den enkelte mark. I Miljø- og Fø-

devareministeriets miljøfaglige vurdering er der derfor lagt

vægt på, at den foreslåede model samlet set på sigt sikrer en

lavere tilførsel af fosfor pr. ha, og at der med modellen sik-

res en bedre fordeling af fosfor, hvilket medvirker til at

bremse opnåelsen af kritiske mætningsniveauer.

Fosforreguleringen er primært målrettet jordbrugsvirk-

somheder, men et simplere fosforloft foreslås fastsat i for-

hold til bedrifter, der ikke er registreret i Register for Gød-

ningsregnskab. Det foreslås således, at der fastsættes et ens-

artet krav om udbringning af maksimalt 30 kg fosfor pr. ha

fra husdyrgødning, affald, handelsgødning og afgasset bio-

masse på disse bedrifter. Tilsynet varetages af den kommu-

nale myndighed ud fra oplysninger om dyreholdet, land-

brugsarealerne og tilgængelige oplysninger om modtaget og

afsat husdyrgødning.

5.2.5 Overfladeafstrømning og erosion af jord

5.2.5.1 Gældende ret

Den nuværende beskyttelse mod overfladeafstrømning af

husdyrgødning til vandløb, søer og kystvande består dels af

generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen, og dels

af muligheden for at fastsætte konkrete vilkår i forbindelse

med tilladelser og godkendelser efter husdyrbrugloven.

Efter den generelle regulering i husdyrgødningsbekendt-

gørelsen gælder der et generelt forbud mod at udbringe hus-

dyrgødning m.v. på en sådan måde og på sådanne arealer, at

der er fare for afstrømning til vandløb, herunder dræn, søer

over 100 m

og kystvande. Forbuddet omfatter også ud-

bringning af husdyrgødning m.v. på vandmættet, oversvøm-

met, frossen eller snedækket jord. Som udgangspunkt må

der heller ikke udbringes husdyrgødning m.v. på stejle skrå-

ninger inden for en afstand af 20 m fra vandområdet. Ende-

lig må der efter husdyrgødningsbekendtgørelsen ikke ud-

bringes husdyrgødning m.v. på arealer, der er omfattet af

vandløbslovens § 69, stk. 1. Husdyrgødningsbekendtgørel-

sens forbud supplerer således af forbuddet i lov om vandløb,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1219 af 28. september 2016 (heref-

ter vandløbsloven) mod bl.a. dyrkning og jordbearbejdning i

2 m bræmmen langs vandløb og søer.

Det generelle forbud i husdyrgødningsbekendtgørelsens §

30, stk. 2, mod udbringning af husdyrgødning på arealer,

hvor der er risiko for afstrømning af husdyrgødning, afgas-

set vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand og handels-

gødning, er fastsat i medfør af miljøbeskyttelsesloven, hvor-

efter miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om

anvendelse af husdyrgødning og anden gødning i jordbruget

med henblik på at beskytte vandløb, søer og havet samt

grundvandet mod forurening. Husdyrgødningsbekendtgørel-

sen omfatter alle, der driver erhvervsmæssigt dyrehold eller

anvender en gødningsmængde svarende til produktionen fra

et erhvervsmæssigt dyrehold, som defineret i miljøaktivi-

tetsbekendtgørelsen.

Kommunerne kan i dag fastsætte vilkår med henblik på at

imødegå overfladeafstrømning i forbindelse med udbring-

ning af husdyrgødning efter husdyrbruglovens § 27, jf. § 19,

hvorefter en tilladelse eller en godkendelse skal indeholde

vilkår, der sikrer, at husdyrbruget kan drives på stedet uden

at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med

hensynet til omgivelserne. Vilkår fastsættes på baggrund af

en vurdering, hvor der tages hensyn til landskabets topogra-

fi, afstanden fra udbringningsarealet til vandmiljøet og

vandmiljøets sårbarhed.

Konkrete vilkår vil efter gældende ret også kunne fastsæt-

tes med henblik på at imødegå, at jord, der har modtaget

husdyrgødning og potentielt har et højt indhold af fosfor,

eroderer ned eller ud i vandmiljøet, hvor fosfor bundet til

jorden frigives. Endvidere vil nyligt overfladeudlagt gød-

ning og dermed fosfor kunne transporteres til vandmiljøet

ved overfladeafstrømning af husdyrgødningen.

De fastsatte vilkår kan eksempelvis indebære et krav om

at jordbearbejde langs med vandmiljøet, dyrkningsfri bræm-

mer eller nedmuldning/nedfældning af husdyrgødningen i

samme arbejdsgang som udbringningen.

Forud for meddelelse af tilladelse eller godkendelse efter

husdyrbrugloven skal de generelle forbud mod tilstandsæn-

dringer efter naturbeskyttelseslovens § 3 og habitatbekendt-

gørelsens forbud mod skade på et Natura 2000-område også

iagttages.

Kommunerne kan i medfør af husdyrbrugloven både stille

vilkår med det formål at imødegå overfladeafstrømning af

husdyrgødning og stille vilkår med det formål at imødegå

erosion af jord, der modtager husdyrgødning, til vandmiljø-

et.

Førstnævnte vilkår præciserer, hvad der skal til for at

overholde det generelle forbud mod overfladeafstrømning

efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. Sådanne vilkår skær-

per ikke beskyttelsen i forhold til husdyrgødningsbekendt-

gørelsens generelle forbud. Der er således i vidt omfang tale

om dobbeltregulering.

Vilkår fastsat med henblik på at imødegå jorderosion ud-

vider derimod husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle

forbud, idet husdyrgødningsbekendtgørelsens forbud alene

retter sig mod den afstrømning af husdyrgødning, der sker i

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

forbindelse med udbringning og ikke efterfølgende erosion

af jord, der kan indeholde ophobet fosfor fra udbragt hus-

dyrgødning.

Husdyrgødningsbekendtgørelsens forbud mod udbring-

ning af husdyrgødning omfatter enhver fare for afstrømning

af husdyrgødning i forbindelse med udbringning med hen-

blik på implementering af nitratdirektivet. Med henblik på

gennemførelse af nitratdirektivet omhandler forbuddet mod

udbringning af husdyrgødning på stejle skråninger i ud-

gangspunktet alle nitratholdige gødningstyper, det vil sige al

husdyrgødning samt afgasset vegetabilsk biomasse og han-

delsgødning. Affald reguleres i gældende ret ikke af husdyr-

gødningsbekendtgørelsen, men af slambekendtgørelsen, der

fastsætter, at anvendelse af affald ikke må ske på sådan en

måde og på sådanne arealer, at der ved tøbrud og regnskyl

opstår fare for afstrømning til søer, vandløb eller dræn.

Tilsyn med vilkår til at imødegå overfladeafstrømning af

husdyrgødning og erosion af jord, der har modtaget husdyr-

gødning, der er fastsat i tilladelser og godkendelser efter

husdyrbrugloven, indgår i kommunernes basistilsyn med

husdyrbrug og aftalearealer. Tilsyn med overholdelsen af

husdyrgødningsbekendtgørelsens § 30, stk. 2, udføres af

kommunerne efter de almindelige tilsynsregler i miljøbe-

skyttelseslovens kapitel 9, i medfør af hvilke tilsynsmyndig-

heden fører generelt tilsyn med, at loven og regler udstedt i

medfør af loven overholdes.

5.2.5.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Som anført skal den nye arealregulering baseres på gene-

relle regler på baggrund af de nye bemyndigelsesbestem-

melser.

I forhold til beskyttelse mod overfladeafstrømning af hus-

dyrgødning til vandløb, søer og kystvande kan reguleringen

fremover tage afsæt i de eksisterende regler i husdyrgød-

ningsbekendtgørelsens generelle forbud mod udbringning af

husdyrgødning på arealer, hvor der er risiko for afstrømning

af husdyrgødning til vandmiljøet.

I forhold til beskyttelse af vandmiljøet mod at jord, der

modtager husdyrgødning, eroderer ned i vandmiljøet, er der

ikke på samme måde en eksisterende generel regulering, der

kan videreføres. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at

den fremtidige beskyttelse mest hensigtsmæssigt kan bestå i

en pligt for driftsherren til at iværksætte nærmere fastlagte

foranstaltninger til at forebygge erosion af jord til vandløb,

søer over 100 m² og kystvande.

Det er endvidere ministeriets vurdering, at det ikke er mu-

ligt udelukkende at basere den fremtidige beskyttelse af

vandmiljøet mod erosion af jord, der modtager organisk

gødning, på en regulering uden mulighed for kommunale

vurderinger. Der er således efter ministeriets vurdering be-

hov for at fastsætte en særlig tilsynsforpligtigelse for kom-

munerne og for at give kommunerne pligt til på baggrund af

konstaterede tilfælde af jorderosion til vandmiljøet under

normale vejrforhold at udstede påbud om konkrete foran-

staltninger til at imødegå yderligere erosion.

5.2.5.3 Forslagets indhold

På denne baggrund foreslås det, at ministeren i lovforsla-

gets § 5 a bemyndiges til at udstede regler, der opretholder

det generelle forbud i husdyrgødningsbekendtgørelsens §

30, stk. 2, mod udbringning af gødning på en måde og på så-

danne arealer, at der er fare for afstrømning til vandmiljøet.

I forhold til erosion af jord foreslås der som ny § 5 c ind-

sat en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om,

at driftsherren skal iværksætte nærmere angivne forebyg-

gende foranstaltninger for at sikre, at jord, hvor der udbrin-

ges organisk gødning, og som derfor potentielt har et højt

indhold af fosfor, ikke eroderer til vandløb, søer over 100

m² og kystvande. Ved jord, hvor der udbringes organisk

gødning, forstås der i denne sammenhæng dyrkningsjord på

jordbrugsvirksomheder, der ifølge gødningsregnskabet an-

vender over 80 kg N fra organisk gødning pr. ha.

Det er hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyn-

digelse vil blive fastsat regler i husdyrgødningsbekendtgø-

relsen om, at der skal iværksættes de nødvendige foranstalt-

ninger for at undgå, at jord, der modtager organisk gødning,

eroderer under normale vejrforhold. Nedbørshændelser af en

intensitet, der optræder sjældnere end hvert tyvende år, fal-

der ikke ind under forståelsen af begrebet normale vejrfor-

hold. Nedbørshændelser i form af 1-døgnsnedbør og 5-

døgnsnedbør tidsmæssigt op til erosionshændelsen aflæses

på den nærmeste af DMI’s vejrstationer fra den konstaterede

erosionshændelse (i ugeoversigten på DMI’s hjemmeside)

og sammenlignes med DMI’s rapport over extremnedbørs-

hændelser for den tilsvarende vejrstation. Er vejrstationerne

fra opgørelsen i rapporten over ekstremnedbørshændelser

nedlagt, anvendes opgørelsen fra den vejrstation, der ligger

tættest på geografisk. Ministeren fastsætter regler, som præ-

ciserer, hvilke oplysninger der skal lægges til grund ved vur-

deringen af, om der er tale om normale vejrforhold eller ej.

De foranstaltninger, der skal iværksættes i fornødent om-

fang efter regler, der vil blive fastsat i husdyrgødnignsbe-

kendtgørelsen, vil omfatte følgende fire muligheder, alt efter

hvad tilsynsmyndigheden vurderer bedst til at imødegå

fremtidig erosion: Den første mulighed er et krav om, at der

i en zone langs med vandløbets eller søens kant ikke må

foretages jordbearbejdning i efteråret. Der kan således ikke

være vintersæd. Den anden mulighed er, at der i en zone

langs med vandløbets eller søens kant skal etableres over-

vintrende efterafgrøder. Den tredje mulighed er, at der i en

zone langs vandløbet eller søen skal etableres permanent

græsdække, som kan tilbageholde eroderet dyrkningsjord.

Endelig kan der som en fjerde mulighed etableres mindre

konturvolde oppe i terrænet, så erosionen stoppes inden van-

det begynder at løbe.

De foreslåede muligheder iværksættes helt lokalt, hvor

erosionen har fundet sted. Den fjerde foranstaltning vil i

mange tilfælde være den mest effektive, da en smal bræmme

langs vandløbet ofte ikke vil være tilstrækkelig til at stoppe

en erosion, der kommer længere oppefra i terrænet. Miljø-

og fødevareministeren vil herudover kunne fastsætte regler

om andre mulige foranstaltninger, der vil kunne imødegå

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

erosion af jord, der har modtaget organisk gødning, til vand-

miljøet.

Efterafgrøder, der er etableret i en zone langs vandløbets

eller søens kant med henblik på at imødegå erosion, kan og-

så opfylde øvrige efterafgrødekrav, såfremt de overholder

reglerne herfor.

I forlængelse af den generelle forpligtigelse for driftsher-

ren til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger foreslås

der fastsat en pligt for tilsynsmyndigheden til at påbyde en

nærmere angiven foranstaltning iværksat, hvis tilsynsmyn-

digheden konstaterer erosion af jord, der modtager organisk

gødning, til vandmiljøet, jf. den foreslåede bestemmelse i §

45 a og bemærkningerne hertil. Det er alene de foranstalt-

ninger, opregnet ovenfor, som driftsherren generelt vil være

forpligtet til at iværksætte i nødvendigt omfang, og som til-

synsmyndigheden vil kunne påbyde iværksat.

I påbuddet skal tilsynsmyndigheden præcisere, hvorledes

foranstaltningen konkret skal iværksættes. Det vil blandt an-

det sige, at arealet, der er omfattet af foranstaltningen, skal

være præcist identificeret. Hvilket tiltag, der er mest hen-

sigtsmæssigt, samt bredden og længden af eventuelle zoner i

den enkelte situation er således en miljøfaglig vurdering, der

foretages af tilsynsmyndigheden. Det er hensigten, at zonens

bredde og længde målrettes til den del af marken, hvor der

er behov for at tilbageholde eroderet materiale. Som ud-

gangspunkt vil en bræmmebredde i forbindelse med etable-

ring af permanent græsdække på 10-20 m være tilstrække-

lig.

Det skal præciseres, at påbuddet kun kan meddeles og kun

er gældende, hvis jordbrugsvirksomheden ifølge seneste

gødningsregnskab anvender over 80 kg organisk gødning pr.

ha. I perioder, hvor det seneste gødningsregnskab viser, at

jordbrugsvirksomheden anvender under 80 kg organisk N

pr. ha, er påbuddet ikke gældende, men påbuddet bortfalder

ikke, idet det vil være gældende, hvis jordbrugsvirksomhe-

den senere anvender over 80 kg organisk N pr. ha. Påbuddet

er knyttet til arealet, således det fortsat vil være gældende,

hvis arealet overgår til anden jordbrugsvirksomhed. Såfremt

tilsynsmyndigheden vurderer, at foranstaltningen ikke læn-

gere er nødvendig, kan tilsynsmyndigheden ophæve påbud-

det.

Det foreslås samtidig, at det alene er overtrædelsen af et

konkret meddelt påbud, der skal være straffebelagt og ikke

overtrædelsen af den foreslåede generelle forpligtigelse til i

fornødent omfang at iværksætte foranstaltninger med hen-

blik på at imødegå erosion af jord, der modtager organisk

gødning, til vandmiljøet. Dette er begrundet i hensynet til

driftsherrens retssikkerhed. Miljø- og Fødevareministeriet

har således ikke fundet det rimeligt at gøre manglende over-

holdelse af den generelle forpligtigelse til at iværksætte pas-

sende foranstaltninger strafbart, idet dette er forbundet med

et ikke uvæsentligt element af skøn.

Det foreslås endvidere, at miljø- og fødevareministeren i

medfør af den eksisterende bemyndigelse i husdyrbruglo-

vens § 54, stk. 1, kan fastsætte nærmere regler vedrørende

tilsynsmyndighedernes udøvelse af tilsynsvirksomhed. Med

henblik på at sikre, at kommunerne får udstedt de nødvendi-

ge påbud i medfør af den foreslåede bestemmelse og sikre

overholdelsen af de udstedte påbud, foreslås det, at kommu-

nerne ved bindende regler udstedt i medfør af husdyrbruglo-

vens § 54, stk. 1, forpligtes til at gennemføre et passende an-

tal tilsyn med fokus på at undgå forurening af vandmiljøet

med eroderet jord, der modtager organisk gødning.

Tilsynet skal udføres på tidspunkter med relevante vejr-

forhold eksempelvis under eller umiddelbart efter kraftig

regn eller tøbrud. Tilsynet skal rettes imod arealer, der skrå-

ner ned mod vandmiljø og modtager organisk gødning, uan-

set om disse tilhører et husdyrbrug eller et planteavlsbrug.

Den specificerende tilsynsforpligtelse kan eventuelt ind-

skrænkes til en nærmere bestemt årrække efter overgangen

fra vilkår i tilladelser og husdyrgodkendelser til de generelle

regler. Der tilsigtes ikke med forslaget ændringer i kommu-

nens almindelige forpligtigelse til løbende at håndhæve, at

påbuddene meddeles og overholdes efter de almindelige

regler i husdyrbruglovens kapitel 5.

5.2.6 Særligt om zink

5.2.6.1 Gældende ret

I forbindelse med vedtagelsen af den gældende husdyr-

bruglov fra 2007 blev der ikke fastlagt et beskyttelsesniveau

for tilførslen af kobber og zink, idet reguleringen af foderets

indhold af kobber og zink blev vurderet som tilstrækkeligt.

Nyere undersøgelser og overvågningsrapporter indikerer

dog, at der er væsentlige problemer med ophobning af zink i

jorden og muligvis også udvaskning af zink til vandmiljøet.

Det fremgår af rapporten Belysning af kobber- og zinkind-

holdet i jord (2015) fra DCE, Aarhus Universitet, der findes

på Aarhus Universitets hjemmeside, www.au.dk, at nulef-

fektniveauet i dyrkningsjorden er overskredet i 45 % af de

undersøgte lokaliteter, og at der ses en stigende tendens.

Ifølge rapporten Miljøfremmede stoffer og metaller i vand-

miljøet (2015) DCE, Aarhus Universitet, der findes på

www.au.dk, er der fundet zinkkoncentrationer i vandmiljøet,

som overskrider miljøkvalitetskravet i 67 % af de 21 målte

lokaliteter. Det er ikke klarlagt, i hvilket omfang zink fra

landbrugsarealer er kilden til disse overskridelser, men

udenlandske undersøgelser viser, at zink fra husdyrgødning

kan være den primære kilde i landbrugsoplande.

Tilførslen af zink via husdyrgødningen kan ifølge rappor-

ten Belysning af kobber- og zink indholdet i jord (2015) fra

DCE, Aarhus Universitet, der findes på www.au.dk, bereg-

nes til ca. 1,4 kg zink pr. ha for slagtesvin og ca. 5 kg zink

pr. ha ved tilførsel af smågrisegylle op til harmonigrænsen.

Afgrøden optager ca. 300 gram zink pr. ha, og der er en til-

førsel af zink fra kvæg på 1,4 kg zink pr. ha. Der sker såle-

des en ophobning af zink, hvilket forklarer det stigende ind-

hold i jorden. Først fra 2004/2005 har dyrlæger kunne ud-

skrive recept på medicinsk zink for behandling af diarre. Før

2004 blev høj zink-dosis i foder til smågrise også praktise-

ret. Zinkoxid blev tidligere indkøbt i fodringsfirmaer. Derfor

findes ingen direkte forbrugsregistrering før 2004. I rappor-

ten fra DCE vurderes det, at 4-14 % af den tilførte mængde

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

af zink udvaskes, og at særligt sandjord med lavt reaktions-

tal er problematiske.

En stor del af zinkindholdet i gyllen fra smågrise skyldes

anvendelse af medicinsk zink (ZnO), og forbruget af dette er

mere end tredoblet fra 2005 til 2013.

Der er nye betingelser og retningslinjer fastsat i produktre-

suméer for medicinsk zink. Disse er ved at blive revideret,

således at det forventes, at der i produktresuméerne for alle

produkter af medicinsk zink angives en række betingelser og

retningslinjer.

Miljøstyrelsen supplerede i 2016 den eksisterende husdyr-

vejledning til kommunerne med et afsnit om vurdering og

vilkårsfastsættelse vedrørende anvendelse af husdyrgødning

fra svin behandlet med medicinsk zink i forbindelse med til-

ladelser og godkendelser efter husdyrbrugloven.

I vejledningen til kommunerne henvises der til de betin-

gelser, der er anført i produktresuméet til medicinsk zink

(zinkoxid). I vejledningen er betingelserne omformuleret, så

de nemmere kan efterleves af erhvervet uden at svække de

miljømæssige formål. Af vejledningen til kommunerne,

fremgår det herefter, at udbringning af husdyrgødning fra

smågrise behandlet med zinkoxid kun må udgøre 40 % af

den tilladte mængde husdyrgødning på bedriften. Endvidere

fremgår det, at udbringning på sandholdige jorder med pH

under 6 er problematisk, og at der derfor på husdyrbrug med

behandlede smågrise bør fastsættes vilkår om kalkning af

sandjorder JB-nr. 1-4, således at der opnås et reaktionstal på

over 6,0 i hele godkendelsesperioden. Det fremgår desuden,

at såfremt husdyrgødning fra behandlede smågrise opbeva-

res og udbringes særskilt, må det kun anvendes på det

samme areal hvert 3. år. Endvidere bør der holdes en afstand

på 3-6 m til vandmiljøet, når der anvendes husdyrgødning

fra behandlede smågrise. Endelig bør kommunen ifølge vej-

ledningen i samarbejde med ansøger afsøge, om udbringnin-

gen af zink på bedrifter med smågrise kan reduceres ved at

øge afsætningen af husdyrgødningen til eksempelvis plan-

teavlere i nærheden udover de mængder, som kravene til

fosfor umiddelbart foreskriver.

5.2.6.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Anvendelsen af zink i det nuværende omfang vurderes ik-

ke at være miljømæssig bæredygtig på længere sigt. Dette

underbygges også af de betingelser og retningslinjer i pro-

duktresuméerne for medicinsk zink, der er beskrevet oven-

for.

Der er igangsat et større udredningsarbejde både i central-

administrationen, erhvervet og forskningsinstitutionerne i

forhold til at finde løsninger, som kan reducere anvendelsen

og miljøbelastningen på grund af zink. Der er sandsynligvis

gode muligheder for generelt at kunne reducere anvendelse

af zink i foderet. Det forventes derfor, at zinkanvendelsen

generelt kan reduceres inden for en kortere årrække, og at

der kan findes hensigtsmæssige løsninger i forhold til at re-

ducere miljøbelastningen med zink.

På kort sigt er det nødvendigt at videreføre kommunernes

praksis, men hvor de konkrete vilkår erstattes af generelle

regler.

5.2.6.3 Forslagets indhold

Miljø- og fødevareministeren kan i medfør af den foreslå-

ede bestemmelse i lovens nye § 5 a fastsætte regler med

henblik på at beskytte jorden samt overfladevand og grund-

vand mod forurening med zink fra husdyrgødning. Bemyn-

digelsen vil endvidere, hvis der skulle opstå behov for det,

kunne anvendes til at fastsætte regler for tungmetaller i øv-

rigt, herunder kobber. I første omgang er det hensigten at vi-

dereføre den indsats, som følger af Miljøstyrelsens vejled-

ning vedrørende miljøvurderingen af zink på husdyrbrug af

18. maj 2016. Vejledningen er tilgængelig på Miljøstyrel-

sens hjemmeside www.mst.dk.

På denne baggrund er det umiddelbart hensigten, at der

fastsættes nye regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen om

anvendelse af husdyrgødning fra smågrise, der er tildelt re-

ceptpligtig medicinsk zinkoxid. Det forventes således fast-

sat, at der ved udbringning af husdyrgødning fra smågrise,

der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid, på arealer på

egen bedrift i gennemsnit højst må udbringes 14 kg P pr. ha

harmoniareal pr. planperiode. Formålet med bestemmelsen

er at sikre, at kun 40 % af den tilladte mængde af husdyr-

gødning, der udbringes på bedriften, må være fra smågrise,

der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid. Den maksi-

malt udbragte mængde husdyrgødning på svinebrug vil

fremover blive styret af fosforkravene i modsætning til gæl-

dende ret, hvor den styres af harmonireglerne. Fosforloftet

for svinebrug med smågrise er, som det fremgår af de almin-

delige bemærkninger vedrørende forslaget til regulering af

fosfor, jf. pkt. 5.2.4, på 35 kg P pr. ha. Når maksimalt 40 %

af gødningen ifølge EU’s produktresume til receptpligtig

medicinsk zinkoxid må komme fra smågrise, der er tildelt

receptpligtig medicinsk zinkoxid, vil det reelt svare til et loft

for smågrisegylle på 14 kg P pr. ha harmoniareal pr. planpe-

riode.

Der forventes endvidere fastsat regler om, at der på sand-

jorder JB-nr. 1-4) skal sikres, at markerne har et gennem-

snitligt reaktionstal på 6,0 eller derover, såfremt der skal ud-

bringes husdyrgødning fra smågrise, der er tildelt receptplig-

tig medicinsk zinkoxid. Kommunen skal ved tilsyn give på-

bud om kalkning i tilstrækkeligt omfang.

Videre forventes der fastsat regler om, at der ved udbring-

ning af husdyrgødning fra bedrifter, hvor der tildeles recept-

pligtig medicinsk zinkoxid, og hvor husdyrgødningen opbe-

vares på en sådan måde, at indholdet af husdyrgødning fra

smågrise, der er blevet tildelt receptpligtig medicinsk zink-

oxid, overstiger 40 % af det samlede indhold i opbevarings-

anlægget på udbringningstidspunktet, skal overholde følgen-

de betingelser: Husdyrgødning fra sådanne beholdere må ik-

ke udbringes hyppigere end hvert 3. år på samme areal. Det

samme areal må intet år modtage over 35 kg P fra husdyr-

gødning fra smågrise, der er tildelt receptpligtig medicinsk

zinkoxid. Jordbrugsvirksomhederne skal udarbejde kort og

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

dokumentation for, at de to ovenstående betingelser er op-

fyldt, og dokumentationen skal opbevares på jordbrugsvirk-

somheden i mindst fem år og fremvises efter forlangende

ved tilsyns- og kontrolbesøg. Husdyrgødning fra sådanne

beholdere må ikke udbringes nærmere end 6 m fra vandløb,

søer større end 100 m² og kystvande.

Husdyrgødning fra bedrifter, hvor der tildeles receptplig-

tig medicinsk zinkoxid, og hvor husdyrgødningen opbevares

på en sådan måde, at indholdet af husdyrgødning fra smågri-

se, der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid, overstiger

20 % af det samlede indhold i opbevaringsanlægget på ud-

bringningstidspunktet, må ikke udbringes nærmere end 3 m

fra vandløb, søer større end 100 m² og kystvande. Er indhol-

det under 20 %, er der ingen særskilte afstandskrav til vand-

miljøet.

Det kan dog ikke afvises, at de endelige bestemmelser vil

have et anderledes indhold eller vil blive ændret senere som

følge af resultatet af det igangsatte udredningsarbejde, æn-

drede EU-krav vedr. zink, optimering af administrationsmo-

dellen m.v.

5.3 Anlægsregulering

Den gældende regulering i husdyrbrugloven er centreret

om kravet om forudgående miljøgodkendelse og -tilladelse

til etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug. Godken-

delser og tilladelser efter lovens §§ 10-12 omfatter hele hus-

dyrbruget, dvs. såvel stalde og gødningsopbevaringsanlæg

m.v., som udbringningsarealerne inden for ejendommen, og

reguleringen tager udgangspunkt i dyreholdet og sammen-

hængen med produktionen, anvendelsen og opbevaringen af

husdyrgødningen. Med lovforslaget vil alene anlæggene

m.v. være omfattet af godkendelses- og tilladelsesordnin-

gen, som i højere grad baseres på emissionerne af navnlig

ammoniak fra husdyrbrug. Lovforslaget i relation til husdyr-

brugloven er bygget op omkring den foreslåede adskillelse

af reguleringen af arealer og anlæg m.v. Forslaget til ny are-

alregulering er beskrevet under pkt. 5.2.

De to helt overordnede elementer i den foreslåede anlægs-

regulering er indførelsen af stipladsmodellen som grundlag

for godkendelses- og tilladelsesordningen, jf. pkt. 5.3.1, og

hensigten om færre konkrete vurderinger og vilkår i godken-

delser og tilladelser, jf. pkt. 5.3.1.2.3.1. Forslaget indebærer

desuden en mere direktivnær gennemførelse af pligten til re-

vurdering af godkendelser, jf. pkt. 5.3.3 samt lempelser af

reglerne om helt eller delvist bortfald af tilladelser og god-

kendelser, jf. pkt. 5.3.2.

De to hovedelementer understøttes af en betydelig regel-

sanering og -forenkling af hensyn til lovens klarhed og sy-

stematik, herunder en revision af lovens detaljerede regler i

lovens kapitel 3 om kommunalbestyrelsens vurdering og af-

gørelse, og bidrager til kortere sagsbehandlingstider i kom-

munerne, bl.a. i lyset af kravene i det ændrede VVM-direk-

tiv, herunder om behandling af screeningssager inden for 90

dage, jf. pkt. 5.3.4.

Samtidig udbygges og videreudvikles det digitale ansøg-

ningssystem, hvori bl.a. beregninger af emissioner, geneaf-

stande m.v. foretages.

Den foreslåede anlægsregulering indebærer også, at lo-

vens anvendelsesområde og centrale definitioner ændres.

Der henvises til bemærkningerne i pkt. 5.1.3 og 5.1.3.2.

5.3.1 Godkendelses- og tilladelsesordningen i

husdyrbruglovens kapitel 3

5.3.1.1 Kravet om godkendelse og tilladelse

5.3.1.1.1 Gældende ret

Den gældende tilladelses- og godkendelsesordning blev

indført med husdyrbrugloven i 2007 og bygger på det bæ-

rende element, at husdyrbrug med mere end 15 dyreenheder

skal have forudgående tilladelse eller godkendelse til etable-

ring, udvidelse og ændring. Ordningen indebærer en integre-

ret myndighedsbehandling, hvor der iagttages krav, der føl-

ger af VVM-direktivet, IE-direktivet og habitatdirektivet,

samtidig med at der indgår hensyn, som ellers varetages ef-

ter planlovens landzoneregler, ligesom loven omfatter loka-

liseringshensyn, som før hovedlovens ikrafttræden var regu-

leret i medfør af miljøbeskyttelsesloven. Denne integrerede

ordning betyder bl.a., at der ikke skal indhentes landzonetil-

ladelse efter planloven, miljøgodkendelse efter miljøbeskyt-

telsesloven, foretages særskilt screening eller konsekvens-

vurdering efter de generelle VVM-regler m.v., for så vidt

angår de forhold der er omfattet af tilladelsen eller godken-

delsen efter husdyrbrugloven.

For husdyrbrug med mere end 15 og op til og med 75 dy-

reenheder er der krav om forudgående tilladelse, jf. § 10, til

etablering samt til udvidelse eller ændring, der kan medføre

forøget forurening eller andre virkninger på miljøet.

For husdyrbrug med mere end 75 dyreenheder og op til

grænsen i § 12 er der krav om forudgående godkendelse, jf.

§ 11, til etablering samt til udvidelse eller ændring, der kan

medføre forøget forurening eller andre virkninger på miljø-

et.

For husdyrbrug med pelsdyrproduktion er tilladelses- og

godkendelsesgrænserne i §§ 10 og 11 dog sænket. Husdyr-

brug med pelsdyrproduktion omfattes af tilladelseskrav efter

§ 10 ved mere end 3 dyreenheder og godkendelsespligt efter

§ 11 ved mere end 25 dyreenheder. Begrundelsen for de

sænkede grænser for husdyrbrug med pelsdyrproduktion er

disses atypiske eller generelt større miljøpåvirkninger og ge-

ner set i forhold til antallet af dyreenheder.

De største husdyrbrug er omfattet af krav om forudgående

godkendelse efter § 12 til etablering samt til udvidelse eller

ændring, der kan medføre forøget forurening eller andre

virkninger på miljøet. Godkendelsespligten indtræder ved

mere end 250 dyrenheder – dog 270 dyreenheder eller flere

end 750 stipladser til søer, eller 210 dyreenheder eller flere

end 2.000 stipladser til fedesvin (over 30 kg), eller 100 dyre-

enheder til slagtekyllinger eller 230 dyreenheder til æglæg-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

gende høns eller flere end 40.000 stipladser til fjerkræ. Sti-

pladsangivelserne svarer til grænserne i IE-direktivet.

Det er dermed antallet af dyreenheder, der afgør, om der

er krav om tilladelse eller godkendelse. Én dyreenhed svarer

som udgangspunkt til det antal dyr, der producerer 100 kg

kvælstof ab lager pr. år. Dyreenhedsbegrebet knytter sig så-

ledes til dyrenes frembringelse af gødning og den mængde

kvælstof, der udbringes på arealerne. Ud fra dette udgangs-

punkt er der i husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 1 fore-

taget en omregning for forskellige dyrearter og -typer. På

den måde kan forskellige dyrearter og -typer sammenlignes

og som udgangspunkt reguleres ens.

Det følger af sammenhængen med definitionen af et hus-

dyrbrug i den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 1, at en tilladelse

eller godkendelse omfatter husdyrbruget som sådan, hvor-

ved forstås ejendommen med dyrehold, anlæg og arealer

m.v., jf. også bemærkningerne under pkt. 5.1.1. Hvis der i

en bedrift indgår flere ejendomme med anlæg, der er teknisk

og forureningsmæssigt forbundne, skal anlæggene dog tilla-

des eller godkendes samlet, jf. lovens § 13.

Kravet om ny tilladelse eller godkendelse ved udvidelser

eller ændringer af et husdyrbrug omfatter efter §§ 10-12 de

udvidelser eller ændringer, som kan indebære forøget foru-

rening eller andre virkninger på miljøet. Der er således ikke

i loven nogen egentlig bagatelgrænse for, hvilke ændringer

der er omfattet af lovens krav om tilladelse eller godkendel-

se, men i praksis fra Miljøklagenævnet og senere Natur- og

Miljøklagenævnet er det lagt til grund, at visse ændringer

kan foretages umiddelbart.

I hovedtræk følger det heraf, at det alene er udvidelser og

ændringer, der indebærer markante bygningsmæssige æn-

dringer, eller som har betydning for forureningsforholdene,

der forudsætter tilladelse eller godkendelse efter loven. Det

vil sige, at bagatelagtige udvidelser og ændringer, der ikke

har betydning for de landskabelige værdier og/eller for de

forureningsmæssige forhold, herunder ammoniakfordamp-

ning og gener som følge af lugt, støj, lys, fluer og lignende,

efter omstændighederne kan foretages uden fornyet myndig-

hedsbehandling. I forhold til vurderingen af forureningsfor-

hold følger det af praksis, at ændringer for at være af baga-

telagtig karakter ikke må påvirke husdyrproduktionens stør-

relse og sammensætning, staldsystemet eller gødningsopbe-

varingskapaciteten.

Medfører en udvidelse eller ændring forøget ammoniak-

eller lugtemission, vil ændringen således udløse krav om til-

ladelse eller godkendelse. Som eksempel på godkendelses-

pligtige udvidelser og ændringer kan nævnes opførelse af

stalde, skift i dyretyper, produktionsudvidelser, ændringer i

staldindretning, der medfører øget lugt- eller ammoniakpå-

virkning af omgivelserne og renovering af stalde, herunder

nedstøbning af nye elementer, f.eks. gyllekanaler, i gulvet

(udover en fundering af nyt inventar), eller udskiftning af

større dele af væg og loft i en stald m.v.

Miljøbelastningen fra husdyrbrug beregnes i dag som en

funktion af antallet af dyr og dyreenheder. Emissionerne fra

husdyrbrugs stalde og gødningsopbevaringsanlæg beregnes

via normer for ammoniakemissionen, som er fastsat af Aar-

hus Universitet som en integreret del af de normtal for hus-

dyrgødning, som årligt udarbejdes til brug for bl.a. gød-

ningsregnskaberne. Ammoniakemissionen beregnes her i

princippet som et procentmæssigt tab af den udskilte kvæl-

stofmængde afhængig af en række forhold som f.eks. dyre-

type og staldsystem, og antallet af dyr påvirker direkte be-

regningen af ammoniakemissionen. Flere dyr i stalden vil

derfor betyde, at den beregnede emission forøges.

Tilladelser og godkendelser af husdyrbrug gives derfor i

dag med vilkår om et maksimalt antal dyr eller kg dyr, der

må produceres pr. år, og vilkåret udtrykker dermed husdyr-

brugets grundlæggende produktionsramme. Selvom de fysi-

ske rammer i en stald m.v. ikke ændres, vil effektiviseringer

af produktionen over en årrække, f.eks. ved optimering af

fodring, der øger tilvæksten, kunne muliggøre en øget pro-

duktion udover det tilladte eller godkendte. I den situation

vil husdyrbruget skulle søge om ny tilladelse til eller god-

kendelse af udvidelsen, herunder med henblik på regulering

af den ekstra mængde gødning, der følger af den øgede hus-

dyrproduktion.

Emissioner af ammoniak og lugt er blandt de væsentligste

miljøpåvirkninger fra husdyrbrug. Kommunalbestyrelsens

vilkår om begrænsning af ammoniakemission og lugtgener

er derfor centrale i den gældende regulering. Der er fastsat

beskyttelsesniveauer for ammoniak og lugt i bilag 3 til hus-

dyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsens

afgørelser, herunder vurderinger, vilkårsfastsættelse og

sagsbehandling er beskrevet under pkt. 5.3.1.2.

5.3.1.1.1.1 Særligt om anmeldeordninger

I medfør af den gældende lovs § 17, stk. 3, er der indført

en række anmeldeordninger. Ordningerne indebærer navn-

lig, at husdyrbrug i nærmere bestemt omfang kan udvides

eller ændres uden krav om fornyet tilladelse eller godken-

delse efter §§ 10-12 og 16. Ordningerne omfatter udvidelser

og ændringer, som ikke er bagatelagtige, jf. beskrivelsen

ovenfor i pkt. 5.3.1.1.1, men som på nærmere betingelser,

hverken i sig selv eller kumuleret vil indebære en væsentlig

påvirkning af miljø, natur og landskab m.v.

Anmeldeordningerne betyder, at de omfattede udvidelser

og ændringer af husdyrbrug kan foretages efter en forenklet

sagsbehandling, som navnlig består i, at kommunalbestyrel-

sen påser, at betingelserne for at anvende anmeldeordningen

er opfyldt, og foretager høring af naboer. Kommunalbesty-

relsen kan ikke stille vilkår i en afgørelse om en anmeldelse

og skal som udgangspunkt træffe afgørelse senest 2 måneder

efter modtagelsen af en fuldt oplyst sag, jf. husdyrgodken-

delsesbekendtgørelsens § 38, stk. 3, jf. § 7. Der kan ikke

meddeles afslag, hvis betingelserne for at anvende anmel-

deordningerne er opfyldt.

De gældende regler om anmeldeordninger er fastsat i hus-

dyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 7 og omfatter bl.a.

opførelse erhvervsmæssigt nødvendigt driftsbyggeri i form

af halmlader, kornlagre, foderlagre, kornsiloer, maskinhal-

ler, malkestalde, malkeanlæg og anlæg til opbevaring af en-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

silage eller gødning, ændringer vedrørende dyrevelfærds-

mæssige foranstaltninger, skift imellem dyretyper, omlæg-

ning af svineproduktion til økologi og afprøvning af miljøef-

fektive løsninger samt visse emissionsorienterede produkti-

onstilpasninger på svinebrug med henblik på at udnytte le-

dig staldkapacitet.

5.3.1.1.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

5.3.1.1.2.1 Emissionsorienteret regulering –

Stipladsmodellen

Den gældende regulering, hvor produktionsrammen i tilla-

delser og godkendelser udtrykkes i antal dyr eller kg dyr

m.v., indebærer den udfordring for erhvervet, at løbende ef-

fektiviseringer og optimeringer betyder, at produktionen ved

fuld staldudnyttelse øges udover de fastsatte vilkår. Dermed

udløses der krav om ny godkendelse eller tilladelse, herun-

der med henblik på regulering af dels den ekstra mængde

husdyrgødning, dels den deraf øgede ammoniakemission,

der ifølge den gældende beregningsmodel følger af den øge-

de produktion.

På den baggrund vurderede Husdyrreguleringsudvalget i

2011 forskellige muligheder for en mere emissionsbaseret

regulering med henblik på større fleksibilitet for husdyrpro-

ducenter til at udnytte ledig staldkapacitet ved produktions-

optimeringer. Da det på nuværende tidspunkt ikke er teknisk

muligt at foretage pålidelige og retvisende ammoniakmålin-

ger til en overkommelig pris, lagde udvalget op til at basere

reguleringen på beregninger ud fra navnlig husdyrproduktio-

nens størrelse, normværdier for fodereffektiviteten og miljø-

effekten af forskellige miljøteknologier, staldsystemer og

gødningsopbevaringssystemer. Husdyrreguleringsudvalgets

forslag indgik ligeledes i Natur- og Landbrugskommissio-

nens anbefalinger fra 2013.

I forlængelse af Natur- og Landbrugskommissionens an-

befalinger blev der nedsat en embedsmandsarbejdsgruppe

med repræsentanter fra bl.a. Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen,

NaturErhvervstyrelsen, Energistyrelsen og med inddragelse

af en række interessenter, herunder Landbrug & Fødevarer,

KL og Danmarks Naturfredningsforening. Arbejdsgruppen

tog afsæt i, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at

måle emissionerne fra husdyrbrug på en pålidelig, driftssik-

ker og samtidig økonomisk realistisk måde. En model, hvor

produktionsrammen er udtrykt i emissioner til omgivelserne

vil derfor på nuværende tidspunkt forudsætte komplicerede

beregninger over emissionerne, som skal udføres jævnligt,

for at husdyrbruget kan vide, om der er mulighed for æn-

dringer og udvidelser, og for at myndigheden kan vurdere,

om produktions-/emissionsvilkåret overholdes. Der blev

indledningsvis opstillet flere forskellige modeller for emissi-

onsbaseret anlægsregulering, idet arbejdet dog mundede ud

i, at stipladsmodellen blev anbefalet som den mest hensigts-

mæssige model, navnlig fordi den ansås for at være den enk-

leste at administrere, idet de øvrige modeller i forskellig

grad ville forudsætte årlige emissionsberegninger for at af-

gøre overholdelse af vilkår m.v. Samtidig rummer modellen

en betydelig grad af investeringssikkerhed for husdyrbruget,

idet produktionsrammen ligger fast. Stipladsmodellen indgår

i Fødevare- og landbrugspakken fra december 2015.

Med lovforslaget indføres stipladsmodellen som grundlag

for reguleringen, idet husdyrbrugets produktionsramme

foreslås reguleret med udgangspunkt i m

produktionsareal,

i stedet for kg producerede dyr, antal dyr m.v., hvilket ind-

går i flere af lovens centrale bestemmelser. Stipladsmodel-

len vil, inden for rammerne af de foreslåede bemyndigelser,

kunne videreudvikles og udbygges i en mere emissionsori-

enteret retning, hvis der kommer ny viden eller nye teknolo-

giske muligheder.

I forlængelse heraf bemærker Miljø- og Fødevareministe-

riet i øvrigt, at det er muligt, at der på et senere tidspunkt vil

blive et fagligt og teknisk grundlag for at integrere emissio-

ner og efterfølgende kontrolmålinger eller lign. i regulerin-

gen, herunder som følge af den proces med afprøvning af re-

levante teknikker, der foregår i regi af det såkaldte »Projekt

Månegris« i NaturErhvervstyrelsen. Hvis dette således tek-

nisk og fagligt bliver muligt, er det forventningen, at en så-

dan model med relativt få lovændringer vil kunne udmøntes

i forlængelse af den med lovforslaget foreslåede ordning.

I stipladsmodellen vil ammoniakfordampningen fra den

enkelte stald m.v. som udgangspunkt afhænge af en række

forhold, bl.a. dyretype, gulvtype, staldsystem, den anvendte

miljøteknologi m.v. Stipladsmodellen er en reguleringsmo-

del, der bygger på faglig viden om, at der er en tæt sammen-

hæng mellem ammoniakemissionen og de overflader i

staldene, som dyrene har mere eller mindre konstant adgang

til, og som i modellen benævnes produktionsarealet. Sti-

pladsmodellen tager således afsæt i, at ammoniakemissionen

i højere grad er afhængig af produktionsarealet end det årligt

producerede antal dyr. Modellen tager bl.a. udgangspunkt i

et litteraturstudie fra Aarhus Universitet, DCA, med en gen-

nemgang af viden om ammoniakemissioner fra stalde (Mil-

jøprojekt nr. 1611 fra 2014, der findes på Miljøstyrelsens

hjemmeside, www.mst.dk), hvori det faglige grundlag for

modellen beskrives.

I forhold til den gældende regulering er kernen i stiplads-

modellen således, at reguleringen og emissionsberegninger-

ne tager afsæt i produktionsarealets størrelse frem for antal-

let af dyr, vægt, ydelse, produktion m.v., og at ammoniake-

missionen fra en stald m.v. er relativt konstant, uanset bety-

delige produktivitetsudsving. Stipladsmodellen giver der-

med grundlag for såvel anvendelse af forbedrede miljøfagli-

ge vurderinger som fleksibilitet i godkendelser og tilladel-

ser.

Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab og In-

stitut for Husdyrvidenskab, har vurderet, at stipladsmodellen

på fagligt forsvarlig vis både vil kunne anvendes i forhold til

staldsystemer med flydende husdyrgødning og i forhold til

staldsystemer med fast husdyrgødning, og at også lugtemis-

sionen kan fastsættes med udgangspunkt i produktionsarea-

let. Dette fremgår rapporten Overgang fra produktionsbase-

ret til arealbaseret emissionsberegning (del 1, 2016), fra

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

Aarhus Universitet, der findes på Miljøstyrelsens hjemmesi-

de, www.mst.dk.

Ændring af reguleringen i overensstemmelse med sti-

pladsmodellen forudsætter et datasæt for ammoniakemissio-

nen og lugtemissionen i stalde ud fra af m

produktionsareal

samt for gødningslagre. Der vil også være behov for, at

BAT-krav fastlægges pr. m

produktionsareal for forskellige

staldsystemer og dyretyper i stedet for som i dag pr. produ-

ceret dyr.

Indførelse af en emissionsorienteret anlægsregulering på

grundlag af stipladsmodellen forudsætter helt generelt, at

den øgede gødningsmængde, som flere producerede dyr vil

give anledning til, håndteres på anden måde end gennem

den konkrete regulering i godkendelser og tilladelser. Miljø-

og Fødevareministeriets overvejelser om grundlaget for en

emissionsorienteret anlægsregulering bygger derfor på den

foreslåede adskillelse af arealer og anlæg, hvorefter gød-

ningsanvendelsen m.v. på arealerne foreslås reguleret i ge-

nerelle regler, jf. pkt. 5.2.

5.3.1.1.2.2 Fastsættelse af godkendelses- og

tilladelsesgrænser

De nuværende grænser i lovens §§ 10-12 er som beskrevet

under pkt. 5.3.1.1.1 fastsat i dyreenheder. Indførelse af en

emissionsorienteret ordning på grundlag af stipladsmodellen

og adskillelsen af reguleringen af arealer og anlæg betyder,

at der er grund til at ændre grænserne for godkendelsespligt

og tilladelseskrav, således at de baseres på produktionsareal-

ets omfang, frem for antallet af dyreenheder og dermed an-

tallet af dyr og den gødningsproduktion, de giver anledning

til.

IE-direktivet, VVM-direktivet og habitatdirektivet inde-

holder forskellige krav til myndighedernes vurderinger og

procedurer m.v., herunder at påbegyndelse af nærmere be-

stemte anlæg og aktiviteter forudsætter forudgående tilladel-

se eller godkendelse. Grænsen for, hvornår projekter for an-

læg til intensiv svine- og fjerkræavl er omfattet af VVM-di-

rektivet henholdsvis IE-direktivet er dog forskellig, jf. be-

skrivelserne i pkt. 4.1.1 og 4.1.2. Kravet om obligatorisk

VVM-pligt i VVM-direktivets bilag I, pkt. 17, og herunder

krav om tilladelse, indtræder ved højere tærskler end god-

kendelseskravet efter IE-direktivets bilag I, pkt. 6.6. Til gen-

gæld indebærer VVM-direktivets bilag II, pkt. 1, litra e, at

projekter om anlæg til intensiv husdyravl, som ikke oversti-

ger de fastsatte stipladstærskler – uanset dyreart – også skal

underkastes en miljøkonsekvensvurdering, medmindre de

kan antages ikke at have væsentlig indvirkning på miljøet.

De forskellige krav og tærskler betyder således, at en inte-

greret ordning som den, der i dag findes i husdyrbrugloven

enten skal indeholde en række differentierede niveauer, pro-

cedurer, undtagelser og forskelligartede krav, eller at der

skal foretages nogle overordnede inddelinger, som i et vist

omfang går videre end det, der kræves efter det enkelte di-

rektiv isoleret set. Samtidig finder Miljø- og Fødevaremini-

steriet det hensigtsmæssigt at fastholde, at ordningen også

omfatter krav og hensyn, som ellers varetages efter anden

national lovgivning, herunder navnlig planlovens landzone-

regler.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at en

ordning med mange niveauer og procedurer vil være van-

skelig at administrere og i modstrid med intentionen i lov-

forslaget i øvrigt om at bidrage til forenkling for erhvervet

og kortere sagsbehandlingstider. Miljø- og Fødeministeriet

finder derfor, at der er grundlag for at fastholde en generel

godkendelses- og tilladelsesordning, men at den gældende

ordning kan forenkles og begrænses til en mere – om end ik-

ke fuldstændig – direktivnær ordning, hvor der som ud-

gangspunkt alene opereres med to niveauer, hvor godken-

delsespligten fastsættes med udgangspunkt i IE-direktivet og

VVM-direktivets tærskler.

Sammenhængen mellem produktionsarealet og ammoniak-

emissionen indebærer, at der ikke er behov for sænkede

grænser for husdyrbrug med pelsdyrproduktion m.v.

Ministeriets overvejelser om tærskler for tilladelses- og

godkendelseskrav ud fra ammoniakemissionen skal ses i tæt

sammenhæng med den foreslåede forenkling af lovens kapi-

tel 3, og forslaget om generel regulering af navnlig mindre

husdyrbrug. Der henvises herom til 5.3.1.2.3.1.

5.3.1.1.2.2.1 Grænse for godkendelsespligt

Miljø- og Fødevareministeriet finder det hensigtsmæssigt,

at de husdyrbrug, der er omfattet af IE-direktivet og obliga-

torisk VVM-pligt, eller som må antages nærmest undtagel-

sesfrit at ville blive screenet til VVM-pligt, bør omfattes af

godkendelsespligt.

Som beskrevet under pkt. 4.1.1 og 4.2 tager både VVM-

direktivet og IE-direktivet udgangspunkt i antallet af stiplad-

ser ved fastlæggelsen af direktivernes anvendelsesområde.

Stipladsmodellen, som tager udgangspunkt i det tilgængeli-

ge produktionsareal, vurderer Miljø- og Fødevareministeriet

derfor at være mere i overensstemmelse med direktivernes

ordlyd og formål end den eksisterende regulering, hvor

grænserne for tilladelser og godkendelser er fastsat ud fra

antallet af dyreenheder.

Miljø- og Fødevareministeriet finder således, at der bør

fastholdes en ordning, hvor alle store svine- og fjerkræbrug

undergives krav om godkendelse og iagttagelse af reglerne

for VVM-procedure, når de ved etablering eller ved udvidel-

se eller ændring overskrider IE-direktivets stipladstærskel.

Endvidere finder Miljø- og Fødevareministeriet, at husdyr-

brug med dyrearter og -typer, som ikke er omfattet af IE-di-

rektivet, navnlig kvæg og pelsdyr, bør undergives krav om

godkendelse, når de ved etablering eller ved udvidelse eller

ændring overskrider en grænse, hvor deres emissioner har et

omfang svarende til de obligatorisk VVM-pligtige projekter.

Dette skyldes, at en konkret screeningsprocedure må antages

at bevirke, at der først vil gå op til 90 dage med at afklare

spørgsmålet om VVM-pligt, hvorefter der – forventeligt

som altovervejende hovedregel – vil blive truffet afgørelse

om VVM-pligt, hvorefter der vil gå yderligere op til 180

dage med sagsbehandling af godkendelsen i overensstem-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

melse med servicemålene, der er beskrevet under pkt.

5.3.4.1.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at en godkendel-

sesgrænse til erstatning af den gældende grænse på 250 dy-

reenheder skal fastsættes således, at godkendelsespligten

kan tage udgangspunkt i de emissioner, som obligatorisk

VVM-pligtige projekter om anlæg til svine- og fjerkræavl

giver anledning til. Den bagvedliggende overvejelse er, at

ammoniakemission udgør en meget væsentlig del af den

miljøpåvirkning, som husdyrbrug udgør – uanset hvilken

dyreart og -type, der er tale om. Miljø- og Fødevareministe-

riet finder derfor, at den faglige viden om ammoniakemissi-

on fra gylleoverflader m.v. gør det velbegrundet og i over-

ensstemmelse med VVM-direktivet, at der fastsættes en

grænse ud fra omfanget af ammoniakemissionen.

For at finde en øvre grænse for, hvornår det ud fra en mil-

jømæssig betragtning vil være hensigtsmæssigt at omfatte

andre husdyrbrug end dem, der er omfattet af IE-direktivet,

har Miljøstyrelsen foretaget beregninger med udgangspunkt

i de ammoniakemissioner, som husdyrbrug omfattet af

VVM-direktivets bilag I kan give anledning til, dvs. bereg-

ning af eksempler på ammoniakemissionen fra 3.000 sti-

pladser til slagtesvin, 900 stipladser til søer og 85.000 sti-

pladser til fjerkræ m.v. Til sammenligning er beregnet ek-

sempler på ammoniakemission fra husdyrbrug med 250 dy-

renheder af dyrearter og -typer, som ikke er omfattet af

VVM-direktivets bilag I, herunder kvæg og pelsdyr. Bereg-

ningerne er foretaget ud fra, at de gældende BAT-krav for

ammoniak og det generelle ammoniakreduktionskrav er

overholdt.

Beregningerne viser, at ammoniakemissionen fra dyrearter

og -typer omfattet af de fastsatte tærskler i VVM-direktivets

bilag I er på mellem 2.300 kg NH

-N pr. år (900 stipladser

til søer) og op imod 3.500 kg NH

-N pr. år (høner (æglæg-

gere)).

Det er på den baggrund Miljø- og Fødevareministeriets

opfattelse, at der bør fastsættes en godkendelsesgrænse på

3.500 kg NH

-N pr. år – svarende til en oprundet værdi i

forhold til den højeste beregnede emission – som skal gælde

for alle dyrearter og -typer, idet administrative hensyn tilsi-

ger, at der ikke opereres med flere forskellige grænser af-

hængig af dyretype. Endvidere vurderer Miljø- og Fødevare-

ministeriet, at en ammoniakemissionsgrænse svarende til det

beregnede højeste niveau for obligatorisk VVM-pligtige svi-

ne- eller fjerkræbrug vil være i overensstemmelse med

VVM-direktivet, idet det bemærkes, at grænsen alene er ud-

tryk for, hvornår husdyrbrug i alle tilfælde anses for VVM-

pligtige. Heri ligger, at der vil blive udløst en række proce-

durekrav, herunder krav om godkendelse og offentlighed,

når grænsen overskrides. Derimod vil en sådan grænse ikke

indebære ændringer i beskyttelsesniveauet.

Miljø- og Fødevareministeriet anser sammenfattende en

ordning, hvorefter godkendelsesgrænsen omfatter alle hus-

dyrbrug, uanset dyreart og -type, der overstiger en emission

af ammoniak på 3.500 kg NH

-N pr. år, suppleret med en

stipladsgrænse svarende IE-direktivets, for at være en enkel

og direktivnær ordning med fokus på de væsentligste emis-

sioner fra husdyrbrug. Der er tale om en miljøfagligt rele-

vant grænse, der er sat på et højt niveau.

En godkendelsesgrænse på 3.500 kg NH

-N pr. år vil be-

tyde forskydninger i forhold til grænsen i den gældende lovs

§ 12 på 250 dyreenheder. For husdyrbrug med malkekvæg

vil en ammoniakemissionsgrænse på 3.500 kg pr. år efter

omstændighederne først blive overskredet ved en besætning

svarende til omkring 600 dyreenheder, for husdyrbrug med

smågrise vil emissionsgrænsen kunne rammes ved omkring

500 dyreenheder, mens minkfarme vil kunne nå grænsen

ved omkring 100 dyreenheder. Forskydningerne er miljøfag-

ligt velbegrundede, idet de afspejler den reelle miljøpåvirk-

ning med ammoniak fra anlæggene.

5.3.1.1.2.2.2 Grænse for tilladelseskrav

Efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse bør de

husdyrbrug, hvis emission ikke overstiger 3.500 kg NH

-N

pr. år – eller IE-direktivets stipladstærskler – omfattes af en

tilladelsesordning, der indebærer en integreret myndigheds-

behandling, der lever op til kravene til screening efter

VVM-direktivet og væsentlighedsvurderingen efter habitat-

direktivet.

Et krav om forudgående tilladelse findes bl.a. hensigts-

mæssigt, fordi projekter omfattet af VVM-direktivets bilag

II under alle omstændigheder først må påbegyndes, når der

er truffet afgørelse om, hvorvidt det indebærer en væsentlig

indvirkning på miljøet (VVM-screening), og når der er sik-

kerhed for, at projektet ikke kan skade natur m.v. omfattet af

habitatdirektivet. Der vil således under alle omstændigheder

være behov for myndighedsbehandling, og det vurderes der-

for hensigtsmæssigt at fastholde en ordning med krav om

forudgående tilladelse, som giver kommunalbestyrelsen mu-

lighed for at sikre hensyntagen til såvel husdyrbruget som

omgivelserne på en smidig måde.

Som led i Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser om,

hvilke husdyrbrug der bør omfattes af et tilladelseskrav, har

Miljø- og Fødevareministeriet taget udgangspunkt i, at tilla-

delseskravet efter den gældende lovs § 10 indtræder ved me-

re end 15 dyreenheder, dog 3 dyreenheder for pelsdyrbrug.

Den gældende grænse er bl.a. fastsat ud fra, at husdyrbrug

under grænsen ikke antages at kunne have væsentlig ind-

virkning på miljøet ved overholdelse af de faste afstands-

krav i loven og kravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen til

indretning og drift samt opbevaring af husdyrgødning m.v.

Desuden er husdyrbrug reguleret af naturbeskyttelseslovgiv-

ningen.

En ny tilladelsesgrænse ud fra produktionsarealets størrel-

se skal også fastsættes således, at husdyrbrug m.v., der fal-

der under grænsen for tilladelseskravet ikke kan have emis-

sioner, der er så store, at de faste afstandskrav og generelle

regler om indretning og drift m.v. ikke er tilstrækkelige til at

hindre væsentlig indvirkning på miljøet.

Miljøstyrelsen har foretaget beregninger af, hvor stort et

produktionsareal grænsen i den gældende lovs § 10 vil svare

til for forskellige dyrearter og -typer. Beregningerne viser, at

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

der ikke kan foretages en omregning uden forskydninger

mellem de forskellige dyretyper i forhold til den gældende

regulering. Det skyldes, at den nuværende faglige viden om

ammoniakemission, som lægges til grund for beregningerne,

betyder visse spring som følge af forskelle i ammoniakemis-

sionen pr. m

ved en direkte omregning af ammoniakemissi-

onen.

Miljø- og Fødevareministeriet finder, at grænsen for kra-

vet om tilladelse bør sættes ved 100 m

produktionsareal,

som svarer til 15 dyreenheder i slagtesvin på dybstrøelse

ved intensiv drift, der har den højeste ammoniakfordamp-

ning ved 15 dyreenheder, når der ses bort fra pelsdyr. Til

sammenligning svarer 100 m

produktionsareal ved intensiv

drift til 3 dyreenheder for pelsdyr, 16 dyreenheder for mal-

kekvæg eller ca. 10 dyreenheder for slagtekyllinger. Det

vurderes, at regler svarende til de gældende om husdyrbrug

op til og med 15 dyreenheder ved en grænse på 100 m

vidt omfang vil være tilstrækkelige til at udelukke, at der vil

kunne være væsentlig indvirkning på miljøet, idet det evt.

bør undersøges og overvejes nærmere også at indføre faste

krav til afstande til natur.

Beregningerne bygger på intensiv drift. En grænse på 100

produktionsareal vil derfor for nogle produktionsgrene

og ekstensive brug m.v. betyde, at tilladelseskravet udløses

ved en produktion på færre dyreenheder end i dag, f.eks. i

produktioner, hvor dyrene gives ekstra god plads. Dette

skyldes, at der med den nuværende viden som udgangspunkt

beregnes en høj ammoniakemission fra disse husdyrbrug.

Miljø- og Fødevareministeriet antager, at ammoniakemissio-

nen fra de tilsvinede overflader og evt. gyllekanaler ved

f.eks. en belægningsgrad på mere end 50 % vil være meget

tæt på den emission, der findes i en stald, der udnyttes i fuldt

omfang, hvorfor ammoniakemissionen og geneafstandene

som udgangspunkt bør beregnes som om, der er fuld emis-

sion.

Det vurderes ikke at være praktisk anvendeligt med en til-

ladelsesgrænse udtrykt som en grænse for ammoniakemissi-

on i kg NH

-N pr. år, idet det efter ministeriets opfattelse for

et mindre husdyrbrug bør kunne konstateres umiddelbart,

om det er omfattet af krav om tilladelse, og en grænse ud-

trykt i ammoniakemission vil kunne være abstrakt og van-

skelig at håndtere. Derfor vil det være mere praktisk og en-

kelt at fastsætte grænsen ud fra produktionsarealets størrelse

i m

5.3.1.1.3 Forslagets indhold

Det foreslås, at godkendelses- og tilladelsesordningen ba-

seres på stipladsmodellen og samles i lovens nye §§ 16 a-16

c. Efter forslaget bliver det afgørende for kravet om godken-

delse henholdsvis tilladelse som udgangspunkt omfanget af

ammoniakemissionen til omgivelserne eller antallet af sti-

pladser, hvis der er tale om svine- eller fjerkræbrug. Forsla-

get indebærer, at den gældende lovs §§ 10-12 om tilladelses-

og godkendelseskrav for husdyrbrug med mere end hen-

holdsvis 15, 75 og 250 dyrenheder samtidig ophæves.

Genstanden for kravet om godkendelse eller tilladelse ef-

ter §§ 16 a og 16 b er etablering af husdyrbrug samt udvidel-

se og ændring heraf, der kan indebære forøget forurening el-

ler andre virkninger på miljøet. Efter definitionen i forsla-

gets § 1, nr. 6, er et husdyrbrug alle husdyranlæg, der til-

sammen har et produktionsareal på mere end 100 m

, gød-

nings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre driftsbygnin-

ger m.v. til brug for husdyrhold, som ligger på samme ejen-

dom. Efter den foreslåede nye § 16 c skal flere husdyrbrug

godkendes eller tillades samlet, hvis de er teknisk, forure-

nings- og driftsmæssigt forbundet. Om de foreslåede defini-

tioner af husdyrbrug og anlæg henvises til pkt. 5.1.3.2.

Den foreslåede godkendelsesordning i § 16 a, stk. 1 og 2,

indebærer, at husdyrbrug, der har en ammoniakemission på

mere end 3.500 kg NH

-N pr. år eller flere end 2.000 sti-

pladser til slagtesvin, flere end 750 stipladser til søer eller

flere end 40.000 stipladser til fjerkræ, ikke uden forudgåen-

de godkendelse må etableres samt udvides eller ændres på

en måde, der kan indebære forøget forurening eller andre

virkninger på miljøet. Det kræver desuden forudgående god-

kendelse af hele husdyrbruget, hvis et husdyrbrug udvides

eller ændres på en måde, der medfører, at ammoniak- eller

stipladsgrænserne overskrides, jf. lovens nye § 16 a, stk. 3.

Ved en ansøgning om etablering, udvidelse eller ændring

af husdyrbrug skal der ud fra oplysningerne om produkti-

onsarealets størrelse, dyrearten og -typen, det valgte staldsy-

stem m.v. foretages en beregning af ammoniakemissionen

med henblik på at afgøre, om grænsen i § 16 a, stk. 1, over-

skrides.

Hvis der er tale om et svine- eller fjerkræbrug, skal antal-

let af stipladser desuden fastlægges. De foreslåede bestem-

melser indebærer ligesom den gældende lovs § 12 et dob-

beltkrav, for så vidt angår husdyrbrug omfattet af IE-direkti-

vet, således at kravet om godkendelse udløses ved den græn-

se, der nås først. Hvis en ansøgt etablering indebærer over-

stridelse af såvel grænsen i stk. 1 som stk. 2, skal husdyrbru-

get godkendes efter stk. 2. Efter omstændighedernes vil et

husdyrbrug, der er godkendt efter stk. 1, også skulle godken-

des efter stk. 2, hvis det ved udvidelse eller ændring over-

skrider stipladsgrænsen i stk. 2, jf. § 16 a, stk. 4, 2. pkt.

Det foreslås, at der for de husdyrbrug, der ikke overskri-

der grænserne i den nye § 16 a, stk. 1 og 2, indføres et krav

om tilladelse til etablering, jf. lovens nye § 16 b, stk. 1. Der

vil også være tale om etablering af et husdyrbrug og dermed

som udgangspunkt krav om tilladelse i de tilfælde, hvor en

udvidelse af produktionsarealet betyder, at der bliver mere

end 100 m

på en ejendom.

Med de foreslåede bestemmelser i lovens nye § 16 a, stk.

4, 1. pkt., og § 16 b, stk. 2, vil udvidelser og ændringer af

husdyrbrug godkendt eller tilladt efter § 16 a, stk. 1 og 2, el-

ler § 16 b, stk. 1, der kan indebære forøget forurening eller

andre virkninger på miljøet, medføre krav om ny godkendel-

se eller tilladelse. Dette er en videreførelse af den gældende

lovs kriterier for, hvornår en udvidelse eller ændring udløser

krav om ny godkendelse eller tilladelse.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

§§ 16 a og 16 b omfatter efter deres ordlyd alene husdyr-

brug, der etableres efter ikrafttrædelsen af denne lov. Hus-

dyrbrug, der er etableret forud for denne lovs ikrafttræden,

foreslås dog også omfattet af kravet om godkendelse efter §

16 a, stk. 1 og 2, når de foretager visse udvidelser eller æn-

dringer, jf. lovforslagets § 10, stk. 1 og 2. Der henvises til

bemærkningerne om overgangsbestemmelser under pkt.

5.4.5.

Som beskrevet under pkt. 5.4.2.3 om digitalisering fore-

slås det, at alle ansøgninger om godkendelse og tilladelse

skal indsendes digitalt gennem it-ansøgningssystemet

www.husdyrgodkendelse.dk, der vil blive videreudviklet og

indeholde det relevante data- og beregningsgrundlag for am-

moniakemission m.v.

Dermed vil ansøgere, landbrugskonsulenter, myndigheder

m.fl. umiddelbart kunne konstatere, om et ansøgt projekt in-

debærer krav om godkendelse eller tilladelse. En tilladelse

vil, hvis husdyrbruget ligger hensigtsmæssigt placeret i for-

hold til natur, naboer m.v., udover basale grundoplysninger

om ejendom, ejerforhold m.v., kun skulle indeholde en ind-

tegning af staldanlæg m.v. og eventuelt afgrænsning af pro-

duktionsarealet. Dette gælder i høj grad for de mindre hus-

dyrbrug. For husdyrbrug omfattet af BAT-krav vil det dog

ofte være nødvendigt at præcisere, hvilke dyretyper som

ønskes på de forskellige produktionsarealer. BAT-krav og

kravene i forhold til natur, naboer m.v. skal ses i forhold til

den konkret ønskede fleksibilitet i forhold til skift i dyrety-

per, staldsystemer og anvendt teknologi.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministeren efter den

foreslåede bemyndigelse i lovens nye § 17 fastsætter regler

om, at nærmere bestemte forhold ikke skal være omfattet af

kravet om godkendelse eller tilladelse, herunder at tilladel-

seskravet efter § 16 b, stk. 1, for nærmere bestemte husdyr-

brug med ekstensiv drift efter en nærmere faglig vurdering

kan indtræde ved en højere grænse end 100 m

produktions-

areal. Ministeren kan i den forbindelse også fastsætte regler

om, at nærmere bestemte dispositioner kan foretages efter

anmeldelse, jf. også bemærkningerne til forslagets § 1, nr.

31.

Anlæg på ejendomme, hvor der er et produktionsareal op

til og med 100 m

, vil ikke være omfattet af kravet om tilla-

delse eller godkendelse, men alene blive reguleret af lovens

generelle krav til placering, herunder afstand til byzone m.v.

De vil ligeledes være omfattet af generelle regler om indret-

ning og drift samt håndtering af gødning og anmeldeordnin-

gen efter den nye § 9 a. Der henvises herom i øvrigt til be-

mærkningerne i pkt. 5.3.6.

5.3.1.2 Kommunalbestyrelsens afgørelser m.v.

5.3.1.2.1 Gældende ret

Reglerne i lovens kapitel 3 om kommunalbestyrelsens

vurdering og afgørelse skal ses i lyset af det grundlæggende

formål med godkendelses- og tilladelsesordningen om at

forene en række hensyn og krav i én samlet afgørelse og

proces.

Ved behandlingen af en ansøgning om tilladelse eller god-

kendelse efter §§ 10-12 skal kommunalbestyrelsen derfor

vurdere og varetage en række forskellige forhold og hensyn

vedrørende påvirkning af natur, miljø og landskab samt ge-

ner for omgivelserne. Ordningen bygger i hovedtræk på en

forudsætning om, at der sker en samlet vurdering af den på-

virkning af miljøet i bred forstand, som en konkret etable-

ring, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug kan give an-

ledning til, med henblik på at miljøpåvirkningen imødegås

gennem kommunalbestyrelsens fastsættelse af nødvendige

vilkår i tilladelsen eller godkendelsen. Hvis en væsentlig

miljøpåvirkning i form af overskridelse af beskyttelsesni-

veauerne ikke kan imødegås gennem dialog med ansøgeren

og dennes projekttilpasninger og deraf følgende vilkår i god-

kendelsen, meddeler kommunalbestyrelsen som udgangs-

punkt afslag, jf. også bemærkningerne til hovedloven, jf.

Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1937.

Det centrale krav til kommunalbestyrelsens vurdering fin-

des i lovens § 19, hvorefter kommunalbestyrelsen skal sikre

sig, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger

til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af

den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at husdyrbruget i

øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på

en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne.

De overordnede vurderingskrav i lovens § 19 suppleres af

en række mere konkrete krav til vurderingen af nærmere op-

regnede forhold i §§ 20-22, herunder vurdering af totaldepo-

sitionen af ammoniak til kategori 1- og 2-natur, nabogener

(lugt-, støj-, rystelses-, støv-, flue- og lysgener, affaldspro-

duktion m.v.) og landskabspåvirkning. Ved vurderingen af

en ansøgning om godkendelse efter §§ 11 eller 12 følger det

desuden eksplicit af § 23, at kommunalbestyrelsen skal va-

retage hensyn til natur, vand, miljø, landskab, naboer og an-

vendelse af den bedste tilgængelige teknik.

I forlængelse heraf er der desuden i husdyrgodkendelses-

bekendtgørelsens § 10 oplistet yderligere forhold, som kom-

munalbestyrelsen skal inddrage ved vurderingen af ansøg-

ninger efter §§ 11 og 12. Som eksempel kan nævnes effektiv

udnyttelse af energi- og råvareforbruget og foranstaltninger

med henblik på at forebygge uheld og begrænse konsekven-

serne heraf.

Miljøpåvirkninger fra flere ændringer og udvidelser m.v.

skal ikke vurderes isoleret, men indgår samlet i kommunal-

bestyrelsens vurdering af en ansøgning om tilladelse eller

godkendelse, idet lovens § 26, stk. 2, bestemmer, at der i al-

le tilfælde skal foretages en samlet vurdering af etableringer,

udvidelser eller ændringer foretaget siden den 1. januar

2007 på husdyrbruget, inklusive bedriftens arealer, dog højst

over en 8-årig periode.

Det følger af § 27, at en tilladelse eller godkendelse gene-

relt skal indeholde vilkår, der sikrer, at husdyrbruget indret-

tes og drives på en sådan måde, at kravene i lovens § 19 op-

fyldes. Kommunalbestyrelsen skal således på grundlag af

ansøgningen og kommunalbestyrelsens miljøvurdering fast-

sætte vilkår i tilladelsen eller godkendelsen, der sikrer, at

hensyn til miljø, natur, landskab, naboer m.v., jf. lovens §§

20-22, varetages. Bl.a. skal det sikres, at det beskyttelsesni-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

veau, der er fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens

bilag 3, kan overholdes, og at eventuelle gener for naboer –

lugt-, støj-, rystelses-, støv-, flue- og lysgener, affaldspro-

duktion m.v. – begrænses.

I bemærkningerne til den gældende lovs § 27, jf. Folke-

tingstidende 2006-07, tillæg A, side 1977, nævnes som et

eksempel, at der kan fastsættes vilkår om, at animalsk af-

fald, herunder selvdøde dyr, skal bortskaffes til autoriseret

destruktionsanstalt og opbevares i lukket kasse, container

(større dyr under kadaverkappe) eller lignende og placeres

på et egnet sted efter aftale med tilsynsmyndigheden, såle-

des at der i tidsrummet indtil afhentningen ikke opstår uhy-

giejniske forhold, herunder adgang for omstrejfende dyr.

Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 13 skal der i

godkendelser efter §§ 11 og 12 bl.a. fastsættes vilkår om

grænseværdier, egenkontrol, overvågning af foranstaltninger

til begrænsning af emissioner, afskærmende beplantning,

beskyttelse af jord, vand, natur m.v., valg af til- og frakør-

selsforhold, håndtering og opbevaring af husdyrgødning,

håndtering af unormale driftssituationer og uheld, foranstalt-

ninger ved ophør m.v.

Kommunalbestyrelsen skal således i hver enkelt sag for

alle relevante forhold konkret forholde sig til, i hvilket om-

fang der er behov for at fastsætte vilkår. På visse områder

suppleres kommunalbestyrelsens konkrete vilkårsstillelse

dog af generel regulering af husdyrbrugs indretning og drift

samt placering m.v. Som eksempel kan nævnes de faste af-

standskrav i lovens kapitel 2, som gælder umiddelbart for al-

le husdyrbrug. Her skal kommunalbestyrelsen alene tage

konkret stilling til placeringen, i det omfang der kan dispen-

seres fra kravene til placering, eller der kan skærpes, jf. lo-

vens § 9. Som andre eksempler på generel regulering af hus-

dyrbrug kan nævnes husdyrgødningsbekendtgørelsens regler

om opbevaring af fast og flydende husdyrgødning, herunder

om overdækning af beholdere, og krav til pelsdyrfarme, her-

under om etablering og vedligeholdelse af læhegn bestående

af mindst 3 rækker træer, rengøring i, under og omkring bu-

rene mindst én gang om ugen og foretagelse af effektiv flue-

bekæmpelse i overensstemmelse med de af Aarhus Univer-

sitet fastsatte retningslinjer for fluebekæmpelse, der findes

på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk. Husdyrgød-

ningsbekendtgørelsens regler er i et vist omfang udstedt i

medfør af miljøbeskyttelsesloven.

I en godkendelse efter §§ 11 eller 12 skal kommunalbesty-

relsen desuden fastsætte vilkår om bl.a. egenkontrol og re-

duktion af ammoniak, jf. § 29. Bestemmelsen udfyldes og

suppleres af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 13 om

forhold, der skal fastsættes vilkår om til opfyldelse af krave-

ne i lovens §§ 27 og 29. F.eks. skal der fastsættes vilkår for

produktionens omfang med angivelse af dyrearter og dyrety-

per, placering af udformning af bebyggelse, håndtering og

opbevaring af husdyrgødning og affald, til- og frakørselsfor-

hold m.v.

Kommunalbestyrelsen skal efter lovens § 31 meddele af-

slag, hvis § 19 ikke er opfyldt. Efter husdyrgodkendelsesbe-

kendtgørelsens § 11 kan kommunalbestyrelsen ikke meddele

tilladelse eller godkendelse til etableringer, udvidelser eller

ændringer af husdyrbrug, der vurderes at medføre væsentli-

ge virkninger på miljøet. Ved væsentlig virkning forstås

navnlig, at det i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen fastsat-

te beskyttelsesniveau for bl.a. ammoniak og lugt overskri-

des. For så vidt angår vurdering af ammoniakemission og -

deposition bemærkes desuden, at der i dag er en beregnings-

mæssig sammenhæng mellem antallet af dyr og ammoniake-

missionen fra lageret, idet ammoniakfordampningen bereg-

nes som en procentdel af den gødning, der tilføres lageret.

VVM-direktivets procedure- og offentlighedskrav for

VVM-pligtige projekter og IE-direktivets offentlighedskrav

er integreret i behandlingen af sager om godkendelser om

etablering af husdyrbrug efter § 12, stk. 2, idet kommunal-

bestyrelsen på grundlag af ansøgningen inklusiv en miljøre-

degørelse udarbejder afgørelsesudkast indeholdende en vur-

dering af miljøpåvirkningen og mulige alternative løsninger,

jf. § 24, stk. 1, og inddrager offentligheden efter reglerne i

lovens §§ 55.

Ved andre ansøgninger efter §§ 10-12 iagttages forskelli-

ge procedurer til bl.a. opfyldelse af kravene til projekter, der

skal screenes efter VVM-direktivet. For ansøgninger omfat-

tet § 10, hvor der stilles begrænsede krav til omfanget af an-

søgers oplysninger, gælder, at kommunalbestyrelsen skal

meddele afslag og henvise ansøgeren til at indgive ansøg-

ning efter lovens § 11 med henblik på en nærmere vurde-

ring, hvis det ansøgte kan give anledning til en miljøpåvirk-

ning, der ikke umiddelbart kan afbødes med vilkår, jf. §§ 28

og 32. Hvis en ansøgning efter § 11 eller § 12, stk. 3, vurde-

res at kunne indebære en væsentlig påvirkning på miljøet,

skal godkendelsesbehandlingen, hvis den fortsættes, ske ef-

ter regler svarende til dem, der gælder for ansøgninger efter

§ 12, stk. 2, jf. bl.a. § 24, stk. 2. Om offentlighedsprocedu-

rerne m.v. henvises til pkt. 5.3.5.1.

Efter §§ 36-38 kan kommunalbestyrelsen i øvrigt meddele

afslag på ansøgninger om godkendelse efter §§ 11-12, stille

særlige vilkår, herunder om sikkerhedsstillelse, samt efter

omstændighederne tilbagekalde allerede meddelte godken-

delser, såfremt ansøgeren, medlemmer af ansøgerens direk-

tion eller bestyrelse eller andre, der kan øve bestemmende

indflydelse på husdyrbrugets drift, efter nærmere angivne

kriterier er uden miljøansvarlighed.

5.3.1.2.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Centralt i den gældende lovs kapitel 3 om tilladelser og

godkendelser er kommunalbestyrelsens konkrete vurderin-

ger og vilkårsfastsættelse på grundlag heraf. Baggrunden

herfor er bl.a. hensynet til at sikre overholdelsen af en række

EU-direktiver, herunder primært IE-direktivet, VVM-direk-

tivet og habitatdirektivet, jf. også bemærkningerne i pkt.

5.3.1.1. De overordnede direktivforpligtelser er beskrevet

under pkt. 4.

Reglerne i den gældende lovs kapitel 3 tager alt overve-

jende afsæt i den situation, der forelå ved hovedlovens

ikrafttræden i 2007, hvor der ikke var fastsat generelle be-

skyttelsesniveauer, afskæringskriterier, tærskler eller præci-

se regler om kommunernes vilkårsfastsættelse m.v. Loven

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

indeholder derfor mange detaljerede regler om kommunal-

bestyrelsens afgørelser, herunder om vurderinger og vilkår.

Samtidig er der i navnlig husdyrgodkendelsesbekendtgørel-

sen fastsat en række regler, der udfylder, supplerer og præci-

serer kravene til indholdet og behandlingen af godkendelser

og tilladelser m.v., ligesom der er fastsat beskyttelsesniveau-

er for centrale miljøpåvirkninger, bl.a. ammoniak og lugt, jf.

bekendtgørelsens bilag 3.

Efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse er der der-

for grundlag for i højere grad at samle reglerne om kommu-

nalbestyrelsens afgørelser, vurderinger, vilkår, sagsbehand-

ling, procedurer m.v. på bekendtgørelsesniveau. Dette vil ef-

ter ministeriets vurdering give et klarere og mere sammen-

hængende regelgrundlag, og det vil herved mere præcist bli-

ve angivet, hvornår regler om beskyttelsesniveauer og øvri-

ge krav henholdsvis kan og ikke kan gøres til genstand for

konkrete vurderinger. En omlægning af store dele af regule-

ringen fra konkrete vilkår til generelle miljøregler, således at

reglerne i videst muligt omfang gør de konkrete vurderinger

overflødige, vil kunne ses som en naturlig udvikling af regu-

leringen på husdyrbrugområdet siden hovedlovens ikrafttræ-

den i 2007.

Med henblik på hurtigere sagsbehandling, herunder imple-

mentering af de nye fristregler i det ændrede VVM-direktiv,

fremgår det af Fødevare- og landbrugspakken, at etablering,

udvidelse eller ændring af husdyrbrug fremover i højere

grad skal kunne ske på baggrund af generel regulering. Det-

te er primært relevant i forhold til de husdyrbrug, der ikke er

omfattet af IE-direktivets krav om godkendelse eller VVM-

direktivets krav om miljøkonsekvensrapport og særlig of-

fentlighedsprocedure, dvs. navnlig de husdyrbrug, som efter

forslaget omfattes af lovens nye § 16 b. Miljø- og Fødemini-

steriets overvejelser og den foreslåede ordning, for så vidt

angår den foreslåede fastholdelse af selve kravet om god-

kendelse og tilladelse, er beskrevet i pkt. 5.3.1.1.2 og

5.3.1.1.3.

Miljø- og Fødevareministeriet har derfor overvejet, hvilke

muligheder der inden for rammerne af direktiverne vil være

for at forenkle den nuværende tilladelses- og godkendelses-

ordning, herunder ved at fastsætte umiddelbart bindende

regler for indretning og drift m.v. af husdyrbrug, som inde-

bærer en afskæring af kommunalbestyrelsens konkrete vur-

dering og vilkårsfastsættelse.

Både VVM-direktivet og habitatdirektivet indeholder krav

om, at det ved etablering, udvidelse og ændring af projekter

for bl.a. husdyravl og -produktion m.v. skal vurderes, om

der kan ske en væsentlig påvirkning på miljøet. Efter VVM-

direktivet må et projekt, der kan indebære væsentlig indvirk-

ning på miljøet først tillades, når der er gennemført en mil-

jøkonsekvensvurdering. Efter habitatdirektivet må et pro-

jekt, der kan indebære væsentlig påvirkning, kun tillades,

hvis det med konsekvensvurderingen uden rimelig tvivl og

ud fra et videnskabeligt synspunkt kan fastslås, at der ikke

sker skade på Natura 2000-områdets integritet.

Kravene i VVM-direktivet og habitatdirektivet vurderes

imidlertid ikke at være til hinder for, at den konkrete vurde-

ring helt eller delvist erstattes af generel regulering, forudsat

at miljø- og naturhensynene m.v. i direktiverne varetages

fuldt ud.

Efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse vil det ef-

ter VVM-direktivet være muligt på forhånd at opstille gene-

relle tærskelværdier eller kriterier, hvis overholdelse bety-

der, at en given disposition ikke kan antages at indebære

væsentlig indvirkning på miljøet. Dette er tydeliggjort med

ændringen af VVM-direktivets artikel 4. Forudsætningen er

imidlertid, at de fastsatte kriterier og tærskler baseres de kri-

terier, som er indeholdt i VVM-direktivets bilag III, herun-

der navnlig projektets art, dimension og karakteristika.

Efter habitatdirektivet omfatter pligten til at foretage en

vurdering efter praksis ikke kun fysiske arbejder og indgreb,

men i princippet alle planer og projekter, der kan påvirke

Natura 2000-områder væsentligt. Hvis det med sikkerhed på

forhånd kan afvises på baggrund af objektive kriterier og

under iagttagelse af forsigtighedsprincippet, at visse typer af

udvidelser hverken i sig selv eller i sammenhæng med andre

planer eller projekter kan påvirke et Natura 2000-område

væsentligt – f.eks. på grund af deres geografiske placering,

eller fordi de hverken i sig selv eller i sammenhæng med an-

dre projekter medfører øgede emissioner, som kan påvirke

områderne – vil sådanne udvidelser efter ministeriets opfat-

telse ikke være omfattet af pligten til at foretage en konkret

vurdering efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

Miljøpåvirkningerne fra husdyrbrug vil navnlig bestå i

lugtgener, ammoniakemission, herunder deposition til am-

moniakfølsom natur og – hvis bebyggelsen er omfattende el-

ler placeret i sårbart landskab – landskabspåvirkning. Her-

udover kan som eksempler nævnes gener og miljøbelastning

som følge af støj, transport, lys, støv, fluer, affald, energi-

og vandforbrug eller uheld, der alle i dag vurderes konkret

og reguleres via konkrete vilkår i tilladelser og godkendel-

ser.

I praksis er der dog udviklet et fast beskyttelsesniveau for

lugt og ammoniak, faste afstandskrav, standardvilkår og fast

praksis på langt de fleste områder, hvorfor den kommunale

skønsudøvelse i vidt omfang de facto er relativt begrænset.

De konkrete vurderinger, som forudsættes efter den gælden-

de lovs §§ 19-23, vil i mange tilfælde bestå i at vurdere, om

beskyttelsesniveauet m.v. er overholdt. Selve beregningerne,

der ligger til grund herfor, sker, for så vidt angår ansøgnin-

ger om godkendelse efter §§ 11 og 12, via det digitale an-

søgningssystem www.husdyrgodkendelse.dk. I forhold til

mange miljøpåvirkninger er kommunalbestyrelsens opgave i

høj grad at efterse, at ansøgerens oplysninger er fyldestgø-

rende og korrekte, at kontrollere beregninger i systemet og

evt. at supplere oplysningsgrundlaget. Det vil i den forbin-

delse ofte være relevant og påkrævet med vejledning og dia-

log i forhold til såvel ansøgere og disses konsulenter eller

rådgivere som naboer m.v.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer på den baggrund,

at det vil være hensigtsmæssigt at fastholde det grundlæg-

gende tilladelseskrav og muligheden for konkrete vurderin-

ger og vilkår dér, hvor lokalkendskab, faglige vurderinger

eller afvejning af modsatrettede hensyn er relevant, men at

der samtidig indføres generel regulering i videst mulig om-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

fang for de forhold, som helt eller delvist kan reguleres ge-

nerelt. Fastholdelsen af den integrerede godkendelses- og

tilladelsesordning vil som hidtil kunne indebære videregåen-

de krav i forhold til det enkelte direktiv isoleret set, men

ordningen sikrer overholdelse af direktiverne som helhed.

Der henvises i øvrigt til Miljø- og Fødevareministeriets

overvejelser i pkt. 5.3.1.1.2.2 om godkendelses- og tilladel-

sesgrænserne.

5.3.1.2.3 Forslagets indhold

Som et væsentligt element indeholder lovforslaget en stør-

re omlægning af reglerne i husdyrbruglovens kapitel 3 om

kommunalbestyrelsens afgørelser, som i dag bl.a. indeholder

detaljerede regler om og krav til vurderinger, der følger af

navnlig IE-direktivet, VVM-direktivet og habitatdirektivet.

Med de foreslåede bestemmelser i lovens nye §§ 27 og 34,

og med den samtidige ophævelse af den gældende lovs §§

19-24 og § 26, stk. 2, er det hensigten, at regler om kommu-

nalbestyrelsens afgørelser om godkendelser og tilladelser

samles, og i videre omfang, end hvad der gælder i dag, fast-

sættes ved bekendtgørelse. Reguleringen vil i overensstem-

melse med stipladsmodellen skulle tage udgangspunkt i et

nyt datasæt for emissioner, der beregnes på grundlag af pro-

duktionsarealet. Det er endvidere centralt i forslaget, at der i

tilknytning til godkendelses- og tilladelsesordningen vil

kunne fastsættes generelle regler om husdyrbrugs indretning

og drift m.v. i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbe-

stemmelse i lovens nye § 34 a.

Forslaget ændrer ikke i sig selv på de forhold og hensyn,

der skal varetages og inddrages i kommunalbestyrelsens

vurdering og afgørelse efter loven, herunder i forhold til am-

moniakdeposition, lugt-, støj-, rystelses-, støv-, flue- og lys-

gener, affaldsproduktion m.v. og landskabspåvirkning. God-

kendelses- og tilladelsesordningen vil således som hidtil in-

debære en integreret myndighedsbehandling, hvor krav efter

VVM-direktivet, habitatdirektivet og IE-direktivet samt i et

vist omfang hensyn og regler, der stammer fra miljøbeskyt-

telsesloven og planlovens landzoneregler, varetages og re-

guleres i én samlet godkendelse eller tilladelse i det omfang

forholdene ikke reguleres af generelle regler.

Godkendelses- og tilladelsesordningen vil dog kunne skif-

te karakter, idet kommunalbestyrelsens konkrete vilkårsfast-

sættelse så vidt muligt forventes afløst af generel regulering

efter bemyndigelserne i lovens nye §§ 34 og 34 a, herunder

navnlig i forhold til husdyrbrug omfattet af § 16 b.

Kommunalbestyrelsen vil i den enkelte afgørelse skulle

tage stilling til og fastlægge det enkelte husdyrbrugs produk-

tionsramme ud fra produktionsarealets størrelse og ikke som

i dag ud fra antal dyr, vægt, ydelse, produktion m.v. Det er

hensigten, at der som led i ansøgningen og behandlingen af

en godkendelse eller tilladelse foretages en form for »worst

case-beregning« baseret på maksimal staldudnyttelse inden

for de gældende dyrevelfærdsregler, således at husdyrbruget

får en ramme for udsving og optimering af produktionen,

som kan udnyttes uden krav om myndighedsbehandling.

Ansøgeren vil selv gennem ansøgningen kunne sikre sig

fleksibilitet, hvis husdyrbrugets placering i forhold til natur

m.v. i øvrigt giver mulighed herfor. Princippet vil her være,

at jo mindre specifikt ansøgningen udformes i relation til

dyretype og staldsystem, desto større rummelighed vil der

kunne opnås i godkendelsen eller tilladelsen til på et senere

tidspunkt at ændre til en produktion med samme eller lavere

emission. Som eksempel kan nævnes skift til dyregrupper,

der på ansøgningstidspunktet har lavere ammoniak- og lugt-

emission, eller hvor der er lavere procentvist krav til BAT-

reduktion. Er husdyrbrugets samlede ammoniakemission

mindre end 750 kg NH

-N, vil der ikke være BAT-krav,

hvorfor der kan ses bort fra evt. forskelle i BAT. Der kan

f.eks. i en afgørelse tages højde for flere forskellige dyrety-

per, staldanlæg, teknologier m.v. Fleksibiliteten indebærer

for ansøgeren, at godkendelsen eller tilladelsen kan udnyttes

på et senere tidspunkt til at foretage ændringer inden for

rammerne af godkendelsen eller tilladelsen, forudsat at der

ikke samtidig foretages andre udvidelser eller ændringer,

som udløser krav om godkendelse eller tilladelse. Det for-

ventes, at it-ansøgningssystemet, www.husdyrgodkendel-

se.dk, vil bidrage til at belyse ansøgerens muligheder for at

opnå fleksibilitet.

Som eksempler på den indbyggede fleksibilitet kan næv-

nes, at ammekøer og slagtekalve har lavere emissioner pr.

produktionsareal i staldsystemer baseret på flydende

husdyrgødning end malkekøer og kvier, samtidig med at re-

duktionskravet i % som følge BAT er større ved malkekøer.

Lugtemissionen er den samme uanset kvægtype. Dette bety-

der, at husdyrbruget har produktionsret til ammekøer og

slagtekalve på produktionsarealer, hvor der er søgt om mal-

kekøer og kvier. På samme måde har smågrise en lavere

emission pr. m

produktionsareal end slagtesvin, og slagte-

svin kan – afhængigt af staldsystem – have et større redukti-

onskrav i % som følge af BAT og større lugtemission end

smågrise. Husdyrbruget vil således også have ret til produk-

tion af smågrise, hvis der er søgt om produktionsret til slag-

tesvin. Modellens indbyggede fleksibilitet vil også virke på

tværs af dyregrupper med identiske staldsystemer. Er der så-

ledes søgt om produktion af slagtesvin på dybstrøelse, vil

der efter omstændighederne også opnås produktionsret til

kvæg, heste, får og geder på dybstrøelse, idet emissionen for

disse produktioner er lavere end emissionen for slagtesvin.

I forlængelse heraf er det desuden hensigten, at miljø- og

fødevareministeren i medfør af den foreslåede bemyndigelse

i lovens nye § 17 vil fastsætte regler om anmeldeordninger,

hvilket vil give fleksibilitet for det enkelte husdyrbrug, idet

en række udvidelser og ændringer vil kunne foretages alene

efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen inden for rammer-

ne af det godkendte eller tilladte antal m

produktionsareal,

jf. også bemærkningerne i pkt. 5.3.1.1.3 og bemærkningerne

til lovforslagets § 1, nr. 31, hvortil der henvises. Herudover

vil generel regulering efter den foreslåede bemyndigelse i §

34 a også kunne indebære, at krav til indretning og drift af

teknologier m.v. fastsættes i generelle regler frem for kon-

krete vilkår.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

Samlet set er det således hensigten, at der med udmønt-

ningen af den foreslåede godkendelses- og tilladelsesord-

ning bliver adgang til – evt. efter anmeldelse til kommunal-

bestyrelsen – inden for nærmere angivne rammer f.eks. kun-

ne skifte imellem dyretyper, staldsystemer, teknologi m.v.

uden fornyet godkendelse eller tilladelse.

5.3.1.2.3.1 Kommunalbestyrelsens vurdering og afgørelse

samt generel regulering af miljøpåvirkninger m.v.

Efter forslaget til lovens nye § 27, stk. 1, skal kommunal-

bestyrelsen i en godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a el-

ler 16 b fastsætte vilkår om husdyrbrugets indretning og

drift, herunder om den kontrol, som den for husdyrbruget

ansvarlige skal foretage for egen regning, samt opførelse af

bebyggelse m.v., medmindre andet følger af regler fastsat i

medfør af § 34 a.

Kommunalbestyrelsen skal således fastsætte vilkår i en

godkendelse eller tilladelse, der sikrer overholdelse af be-

skyttelsesniveauerne, anvendelse af bedste tilgængelige tek-

nik og imødegåelse af husdyrbrugets påvirkninger af omgi-

velserne i øvrigt, herunder landskab, natur, støj, støv, fluer

m.v. Efter den foreslåede bemyndigelse i lovens § 34, stk. 1,

vil miljø- og fødevareministeren kunne afskære eller nær-

mere fastlægge, i hvilket omfang og hvordan kommunalbe-

styrelsen skal foretage konkrete vurderinger og fastsætte vil-

kår.

Efter den foreslåede bemyndigelse i § 34 a, der i sin ord-

lyd svarer til § 27, stk. 1, vil miljø- og fødevareministeren

imidlertid også kunne fastsætte umiddelbart bindende regler

for husdyrbrugets indretning og drift m.v., som indebærer, at

kommunalbestyrelsen ikke skal fastsætte vilkår om de for-

hold, der er undergivet generel regulering.

Det er hensigten med lovens nye §§ 34 og 34 a, at miljø-

og fødevareministeren fastsætter regler og kriterier for sam-

spillet mellem de generelle regler og kommunalbestyrelsens

vurdering og afgørelser. Det er således hensigten, at der

samlet fastsættes generelle regler om husdyrbrugs indretning

og drift m.v. til imødegåelse af de gener og miljøpåvirknin-

ger, som husdyrbrug typisk vil kunne give anledning til, og

regler om i hvilket omfang kommunalbestyrelsen kan eller

skal foretage en konkret vurdering og fastsætte vilkår i en

godkendelse eller tilladelse, der supplerer eller fraviger de

generelle regler.

Det er endvidere hensigten, at bemyndigelsen kan udmøn-

tes således, at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt ikke

vil skulle fastsætte konkrete vilkår om de forhold, der er ge-

nerelt reguleret. Det er hensigten, at der skal fastsættes

tærskler eller afskæringskriterier for de enkelte relevante

miljøelementer, i det omfang det er muligt inden for ram-

merne af direktiverne. Det forudsætter navnlig, at væsentlig

indvirkning på miljøet skal være udelukket med de fastsatte

tærskler, kriterier, beskyttelsesniveauer m.v. Der forudsæt-

tes herved også en vis sammenhæng mellem proceskrav og

beskyttelsesniveauerne, således at der f.eks. ikke gennemfø-

res VVM-procedurer, hvis det på forhånd er udelukket, at

der kan meddeles godkendelse eller tilladelse til et konkret

projekt. Det bemærkes herved også, at loven bygger på en

forudsætning om, at ansøger gennem projekttilpasninger

m.v. i vidt omfang vil kunne imødegå væsentlig indvirkning

på miljøet.

Hovedsigtet er, at de husdyrbrug, der omfattes tilladelses-

ordningen i § 16 b, i videst muligt omfang kan reguleres

gennem generelle regler.

Lovforslaget indebærer samtidig, at kommunalbestyrelsen

afskæres fra at fastsætte konkrete vilkår vedrørende ud-

bringningsarealerne, idet udbringning af husdyrgødning

foreslås reguleret i medfør af lovens nye kapitel 1 a, herun-

der bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter det eksisterende

beskyttelsesniveau for så vidt angår næringsstofpåvirkning

m.v. kan videreføres i generelle regler. Der henvises, for så

vidt angår forslaget til ny arealregulering, generelt til pkt.

5.2.

Der vil dog fortsat kunne være forhold, som skal vurderes

af kommunalbestyrelsen, men det tilsigtes, at disse begræn-

ses mest muligt og til de forhold, hvor det er nødvendigt og

velbegrundet. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis der

skal opføres mere omfattende bebyggelse eller bebyggelse

uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, hvor det

efter omstændighederne ikke vil være muligt på forhånd at

udelukke en væsentlig landskabspåvirkning, og hvor kon-

kret vurdering og vilkår derfor kan være påkrævet, eller der

kan være behov for, at kommunalbestyrelsen supplerer sa-

gens oplysninger med særlig viden eller undersøgelser,

f.eks. i relation til forekomsten af ammoniakfølsom natur og

yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter.

De husdyrbrug, der har en ammoniakemission, der over-

stiger grænsen på 750 kg i lovens nye § 27, stk. 2, vil i alle

tilfælde skulle have vilkår med henblik på reduktion af am-

moniak ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik.

Der henvises herom til bemærkningerne i pkt. 5.3.1.3.3.

Det vil bl.a. være relevant, fordi husdyrbruget måske øn-

sker andre løsninger, end dem der følger af generelle regler,

der i sagens natur vil være standardiserede.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1,

nr. 35, 36, og 38 om de foreslåede bemyndigelsesbestem-

melser i lovens nye §§ 34 og 34 a.

5.3.1.2.3.1.1 Datagrundlag og beregning af emissioner m.v.

Miljø- og fødevareministeren vil i medfør af den foreslåe-

de bemyndigelse i lovens nye § 34, stk. 5, kunne fastsætte

regler om datagrundlag og faktorer for beregning og vurde-

ring af emissioner og øvrige miljøpåvirkninger fra husdyr-

brug til brug for kommunalbestyrelsens sagsbehandling. Det

er aktuelt hensigten, at ministeren fastsætter regler om tilve-

jebringelse og anvendelse af data om ammoniak- og lugte-

mission fra husdyrbrug, herunder hvordan ammoniak- og

lugtemission fra husdyrbrug beregnes i it-ansøgningssyste-

met www.husdyrgodkendelse.dk.

Det er en forudsætning for den foreslåede ordning på

grundlag af stipladsmodellen, at der etableres et nyt datasæt,

der tager højde for, at ammoniakemissionen i højere grad er

afhængig af produktionsarealet end det årligt producerede

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

antal dyr. Datasættet vil skulle tage højde for forskellige dy-

retyper, gødningstyper, staldsystemer m.v. Samtidig vil den

måde, hvorpå ammoniakemissionen fra gødningslagre be-

regnes, skulle ændres. Det er hensigten, at Miljøstyrelsen

foranlediger, at datasættet opdateres, når ny viden giver

grundlag herfor, f.eks. ny dokumenteret viden om det pro-

centmæssige ammoniaktab fra stald- eller opbevaringsan-

læg.

Ud fra det nye datasæt vil ammoniakemissionen til omgi-

velserne kunne beregnes ud fra produktionsarealet samt

størrelse og type af gødningslagre. Datasættet vil samtidig

skulle danne grundlag for beregning af, om et ansøgt pro-

duktionsareal kan etableres på en given lokalitet under over-

holdelse af beskyttelsesniveauet for ammoniakdeposition og

lugt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1,

nr. 37.

5.3.1.3 Særligt om reduktion af ammoniakemission

5.3.1.3.1 Gældende ret

Ammoniakemissionen fra husdyrbrug er et helt centralt

element i den eksisterende regulering, som består af tre

overordnede elementer: Det generelle ammoniakkrav, kravet

om anvendelse af bedst tilgængelig teknik til reduktion af

ammoniakemission (BAT) og de specifikke ammoniakdepo-

sitionskrav. Disse krav fastsætter på hver sin måde krav til

en konkret maksimal ammoniakemission. Det generelle am-

moniakkrav og BAT-kravet er tæt forbundne, idet de begge

indebærer, at ammoniakemissionen fra husdyrbrug skal re-

duceres. De konkrete omgivelsers eventuelle sårbarhed m.v.

har ikke betydning for fastsættelsen og opfyldelsen af disse

krav, men de indgår i de specifikke ammoniakdepositions-

krav.

5.3.1.3.1.1 Det generelle ammoniakkrav

Det generelle ammoniakkrav har til formål at reducere

baggrundsbelastningen med ammoniak. Kravet gælder for

husdyrbrug omfattet af lovens §§ 11 og 12 og indebærer, at

der ved godkendelse af etableringer, udvidelser og ændrin-

ger af husdyrbrug skal stilles vilkår, der sikrer, at ammonia-

kemissionen fra et ansøgt projekt reduceres med 30 % i for-

hold til »det bedste staldsystem«, som er en nærmere fastsat

reference, der fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørel-

sens bilag 3. Ansøgeren vælger som udgangspunkt selv de

nødvendige og bedst egnede virkemidler til opfyldelse af re-

duktionskravet, herunder anvendelse af teknologi i nye

staldanlæg, f.eks. gylleforsuring og luftrensning.

Kravet om reduktion af ammoniakemissionen gælder for

nye stalde og for udvidelser og renoveringer af eksisterende

stalde og kan opfyldes både ved at reducere ammoniakemis-

sionen fra eksisterende anlæg og fra nye anlæg. Eksisteren-

de stalde m.v., der ikke ændres eller hvor produktionen ikke

udvides, indgår ikke i beregningen af reduktionskravet. Re-

duktionen beregnes i forhold til den emission, det ansøgte

ville have givet anledning til, hvis der ikke blev foretaget

ammoniakreducerende tiltag. Kravet beregnes som en redu-

ceret emission pr. produceret (kg) dyr.

I modsætning til kravet om ammoniakreduktion som følge

af anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), ind-

går proportionalitet ikke i det generelle ammoniakkrav. Der

er således principielt ikke forskel på, hvad der kan forlanges

af husdyrbrug af forskellig størrelse. Kravet gælder dog ale-

ne for husdyrbrug omfattet af §§ 11 og 12.

5.3.1.3.1.2 Kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige

teknik (BAT) til reduktion af ammoniakemission

I den gældende regulering stilles der for husdyrbrug om-

fattet af lovens §§ 11 og 12 krav om anvendelse af den bed-

ste teknik (BAT). Princippet indgår i lovens formål, og efter

§ 19 skal kommunalbestyrelsen sikre, at ansøgeren har truf-

fet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og be-

grænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgænge-

lige teknik.

BAT-begrebet er nærmere defineret i IE-direktivets artikel

2, nr. 10. Det fremgår heraf, at begrebet skal forstås som det

mest effektive og avancerede trin i udviklingen af aktiviteter

og driftsmetoder, som er udtryk for en given tekniks princi-

pielle praktiske egnethed som grundlag for emissionsgræn-

seværdier. Med BAT tilstræbes at forhindre eller, hvor dette

ikke er muligt, generelt begrænse emissionerne og indvirk-

ningen på miljøet som helhed.

I medfør af IE-direktivet vedtages de såkaldte BAT-kon-

klusioner og medfølgende BREF-dokumenter, der sammen-

fatter, hvad der er BAT for branchen, herunder hvilke emis-

sionsniveauer, der kan opnås med nærmere angivne teknik-

ker og teknologier.

For IE-husdyrbrug, dvs. visse husdyrbrug med intensiv

svine- eller fjerkræavl, jf. IE-direktivets bilag I, pkt. 6.6,

skal direktivets regler om BAT overholdes. Reglerne om

BAT er dog ved den danske implementering udvidet til at

omfatte alle husdyrbrug omfattet af §§ 11 og 12 med hen-

blik på at sikre et højt beskyttelsesniveau i Danmark og af

hensyn til begrænsning af baggrundsbelastningen med am-

moniak navnlig af hensyn til habitatdirektivet og NEC-di-

rektivet.

IE-direktivet bygger på et proportionalitetsprincip, idet

der ved fastlæggelse af bedste tilgængelige teknik skal fore-

tages en vurdering af, hvad der i almindelighed er økono-

misk og teknisk muligt for den enkelte branche som sådan.

De økonomiske omkostninger skal desuden stå i et rimeligt

forhold til miljøeffekten.

Kravet om begrænsning af forureningen ved anvendelse af

den bedste tilgængelige teknik i bred forstand vedrører pri-

mært reduktion af ammoniakemissionen, men angår i prin-

cippet også en række andre forhold, som kan have betydning

for forureningen fra husdyrbruget, f.eks. management, vand-

og energiforbrug m.v. Disse yderligere krav indgår i lovens

tilladelses- og godkendelsesordning, og de er specifikt

nævnt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

Med afsæt i IE-direktivet (og det tidligere IPPC-direktiv)

har Miljøstyrelsen udarbejdet BAT-standardvilkår, teknolo-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

giblade og en teknologiliste, der kan understøtte kommuner-

nes sagsbehandling og afgørelse.

I BAT-standardvilkårene opstilles vejledende emissions-

grænseværdier, som er opnåelige for de forskellige brancher

og driftsgrene. Værdierne fastsættes som et reduktionskrav

udtrykt i kg NH

-N for hele husdyrbrugets anlæg og bereg-

nes på baggrund af emission pr. dyr i henholdsvis nye og ek-

sisterende stalde f.eks. maks. 0,30 kg NH

-N pr. produceret

slagtesvin i nye stalde.

I BAT-standardvilkårene skelnes der mellem, om der er

tale om nybyggeri eller udvidelser og ændringer i eksiste-

rende stalde. Således er kravene skrappest ved nybyggeri.

Værdierne er endvidere fastsat med udgangspunkt i pro-

portionalitetsprincippet. Det betyder, at niveauet er sat i for-

hold til, hvad der i almindelighed er økonomisk og teknisk

muligt for den enkelte branche som sådan. De økonomiske

omkostninger skal desuden stå i et rimeligt forhold til miljø-

effekten. De gældende BAT-standardvilkår stammer overvej-

ende fra 2010-2011 og er fastsat ud fra et proportionalitets-

niveau, hvor omkostningerne højest må være 1-2 % af de

samlede produktionsomkostninger og samtidig 100 kr. pr.

kg reduceret ammoniak. BAT-kravet er desuden skaleret ef-

ter størrelsen af husdyrbruget angivet i dyreenheder. Skær-

pelserne påbegyndes ved grænserne for § 12-godkendelser,

typisk 250 dyreenheder, og der nås et maksimalt krav ved

750 dyreenheder svarende til den tredobbelte størrelse. Ved

udvidelser eller ændringer vurderes dette i forhold til størrel-

sen af ændringen eller udvidelsen.

Emissionsgrænseværdierne fra BAT-standardvilkårene

indarbejdes via it-ansøgningssystemet www.husdyrgodken-

delse.dk i den konkrete sag, og kommunalbestyrelsen fast-

sætter vilkår om virkemidler og teknologier, der sikrer dette.

Ansøger bestemmer selv, hvilke virkemidler der skal anven-

des, og der kan herved vælges fra Miljøstyrelsens teknologi-

blade og Miljøstyrelsens liste over miljøteknologi, som har

en dokumenteret miljøeffekt og er driftssikker.

I modsætning til det generelle ammoniakkrav beregnes

BAT-kravet som ammoniakreduktion fra hele husdyrbrugets

anlæg og ikke kun emissionen fra den ansøgte ændring eller

udvidelse. Hvis den faktiske ammoniakemission fra husdyr-

brugets anlæg i et ansøgt projekt således samlet set overhol-

der emissionsgrænseværdien, vil det ansøgte som udgangs-

punkt leve op til kravet om reduktion af ammoniakemissio-

nen ved anvendelse af BAT. Kravet om at overholde BAT-

emissionsgrænseværdien har størst betydning ved renove-

ring eller nyopførelse af staldanlæg, fordi der er betydeligt

flere teknologiske muligheder for at reducere ammoniakta-

bet i forbindelse med nyopførelse eller gennemgribende re-

noveringer, end ved mindre ændringer af et bestående an-

læg.

Det fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at

BAT-standardvilkårene skal anvendes af kommunerne, for

så vidt angår IE-husdyrbrug. Derudover er vilkårene princi-

pielt vejledende, men de er systematisk lagt til grund i Na-

tur- og Miljøklagenævnets praksis, idet der ikke ses at være

eksempler på, at husdyrbrug ikke skal overholde de vejle-

dende emisionsgrænseværdier, medmindre nævnet i en sag

har fundet en overskridelse ubetydelig og derfor ikke har

haft grundlag for at fastslå, at kravet om begrænsning af am-

moniakemission ved anvendelse af BAT ikke er overholdt.

BAT-kravet for ammoniakemission beregnes som et sam-

let krav for stalde og gødningsopbevaringsanlæg (stald og

lager).

5.3.1.3.1.3 De specifikke ammoniakdepositionskrav

Ud over kravene om generel reduktion af ammoniakemis-

sionen indeholder den gældende regulering krav til den

maksimale ammoniakbelastning af nærmere bestemte am-

moniakfølsomme naturtyper. Kravene afhænger i modsæt-

ning til de generelle reduktionskrav af, hvordan det enkelte

husdyrbrug er placeret i forhold til beskyttet natur. De be-

skyttede naturtyper er efter husdyrgodkendelsesbekendtgø-

relsen inddelt i tre kategorier.

Kategori 1-natur, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 1, omfatter nær-

mere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende

inden for internationale naturbeskyttelsesområder. Det dre-

jer sig om de ammoniakfølsomme Natura 2000-naturtyper,

som indgår i udpegningsgrundlaget for området, og som er

kortlagt i forbindelse med Natura 2000-planlægningen, samt

§ 3 beskyttede heder og overdrev inden for internationale

naturområder i øvrigt.

Kravene til kategori 1-natur er fastsat til maksimalt

0,2-0,7 kg N pr. ha i alt for hele husdyrbruget (totaldepositi-

on) i forhold til ammoniakfølsom natur i Natura 2000-områ-

der, således at der tages højde for kumulation. Er der lokalt

stor dyretæthed, påvirker det dermed beskyttelsesniveauet.

Beskyttelsesniveauet skal som udgangspunkt sikre, at kon-

krete projekter ikke kan medføre skade på et Natura 2000-

område og dermed modvirke dets bevaringsmålsætning, idet

grænseværdierne er fastsat ud fra bedste videnskabelige vi-

den om, hvornår ammoniakdeposition fra anlæg til husdyr-

avl har en sådan væsentlighed, at det kan medføre skade på

ammoniakfølsomme naturtyper i Natura 2000-områder. Be-

skyttelsesniveauet for kategori 1-natur er fastsat af hensyn

til gennemførelse af habitatdirektivet og Natura 2000-pla-

nerne.

Der er dog efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §

13, stk. 6, mulighed for, at kommunalbestyrelsen helt undta-

gelsesvist kan meddele afslag til et konkret ansøgt projekt,

der overholder grænserne for den maksimalt tilladte totalde-

position, hvis det konkret vurderes, at beskyttelsesniveauet

eller særlige vilkår ikke kan forhindre skade på kategori 1-

natur. Bestemmelsen vurderes ikke at blive anvendt i prak-

sis.

For så vidt angår kategori 2-natur, jf. lovens § 7, stk. 1, nr.

2, der omfatter højmoser, lobeliesøer, heder større end 10 ha

omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, samt overdrev større

end 2,5 ha omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, gælder et

krav om maksimal totaldeposition på 1,0 kg N pr. ha pr. år.

Overholdes dette niveau, antages et projekt ikke at ville kun-

ne påvirke de omfattede naturtyper væsentligt. Der kan dog

også i disse tilfælde helt undtagelsesvist meddeles afslag,

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

hvis der vurderes at kunne være en væsentlig miljøpåvirk-

ning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser.

Kategori 3-natur er natur omfattet af naturbeskyttelseslo-

vens § 3, dvs. heder, moser og overdrev, som ikke er omfat-

tet af kategori 1 og 2, samt ammoniakfølsomme skove. For

kategori 3-natur skal kommunalbestyrelsen foretage en kon-

kret vurdering af, om der er tale om et ammoniakfølsomt na-

turområde og i så fald, om der skal stilles krav til maksimal

merdeposition, hvis merdepositionen er på mere end 1,0 kg

N pr. ha pr. år, herunder fastsætte den konkrete tålegrænse.

En merdeposition på mindre end 1 kg N pr. ha pr. år anses

ikke for at udgøre et væsentligt merbidrag med ammoniak,

og dermed en tilstandsændring af et naturområde omfattet af

naturbeskyttelseslovens § 3, og det kan derfor ikke afslås.

I praksis beregnes ammoniakdepositionen til konkrete na-

turpunkter i forbindelse med ansøgninger om godkendelse

via it-ansøgningssystemet www. husdyrgodkendelse.dk.

Det faglige grundlag for beskyttelsen af kategori 1-, 2- og

3-natur blev fastsat i 2011 med udgangspunkt i notatet Usik-

kerheder i modeller for ammoniak i forbindelse med VVM

og tærskelværdi for beregnet kvælstofafsætning for en en-

kelt kilde til særlig følsomme naturområder (2005) fra Aar-

hus Universitet, der findes på Miljøstyrelsens hjemmeside,

www.mst.dk. Det bemærkes endvidere, at beskyttelsen af

den ammoniakfølsomme natur generelt er baseret på en vel-

dokumenteret sammenhæng mellem atmosfærisk kvælstof-

deposition, herunder ammoniak, og påvirkning af naturen,

hvilket DCE, Aarhus Universitet, har redegjort for i Notat

om ammoniakindsatsen (2012), der findes på Aarhus Uni-

versitets hjemmeside, www.au.dk.

Beskyttelsesniveauet fremgår af bemærkningerne til lov

nr. 122 af 23. februar 2011, jf. Folketingstidende 2010-11,

tillæg A, side 5.

Der findes enkelte undtagelser fra ammoniakdepositions-

kravene, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 A,

pkt. 5, som vil blive videreført.

5.3.1.3.1.4 Særligt om bilag IV-arter

I forhold til beskyttede dyrearter efter habitatdirektivets

bilag IV, litra a, skal kommunalbestyrelsen forud for medde-

lelse af en tilladelse eller godkendelse tillige vurdere, om det

ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteom-

råder i det naturlige udbredelsesområde for de beskyttede ar-

ter. Kommunalbestyrelsen skal herunder tage stilling til, om

der er behov for at fastsætte vilkår om maksimal ammoniak-

belastning fra husdyrbrugets anlæg til beskyttelse af yngle-

eller rasteområderne, der for nogle arters vedkommende ofte

vil være ammoniakfølsomme naturtyper. Arterne er udtøm-

mende angivet i bilag 11 til habitatbekendtgørelsen. Kom-

munalbestyrelsen skal foretage en vurdering af, om der in-

den for nærmere angivne afstande fra punktkilden ligger

områder, hvor der kan være bilag IV-arter, typisk vandhul-

ler, moser eller solåbne græsarealer, og om der er registreret

en forekomst af arten, samt om det pågældende levested kan

være ammoniakfølsomt. Ved vurderingen skal inddrages på-

virkningen af det pågældende område med ammoniak fra

det ansøgende husdyrbrug, og denne belastning skal sam-

menholdes med baggrundsbelastningen med kvælstof af om-

rådet, samt områdets følsomhed over for ammoniakbelast-

ning. For vandhuller og moser, der er omgivet af landbrugs-

arealer, vil diffuse bidrag af næringsstoffer fra andre kilder

ofte være så dominerende, at ammoniakbelastningen fra an-

lægget er bagatelagtig. Det er en forudsætning for vilkårs-

stillelse eller afslag, at der kan påvises en direkte sammen-

hæng mellem projektet og påvirkningen af den pågældende

arts yngle- eller rasteområde. Det vil typisk være vanskeligt

at påvise en sådan selvstændig betydning af belastningen fra

projektet i områder med væsentlige diffuse bidrag. Uden for

en afstand på 300 m fra en ammoniakudledning fra et hus-

dyrbrug vil en påvirkning fra punktkilden i hvert fald ikke

kunne adskilles fra den diffuse forurening. Hvis afstanden er

kortere end 300 m, vil der som nævnt skulle påvises en selv-

stændig betydning af udledningen.

Det beror på en nærmere konkret vurdering i den enkelte

afgørelse om tilladelse eller godkendelse, om der vil være

grundlag for at stille vilkår af hensyn til beskyttelsen af yng-

le- eller rasteområdet, herunder om der kan påvises en direk-

te sammenhæng mellem projektet og påvirkningen af den

pågældende arts yngle- eller rasteområde.

5.3.1.3.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

5.3.1.3.2.1 Tærskel for ammoniakkrav ved anvendelse den

bedste tilgængelige teknik

Krav om ammoniakreduktion er en helt central del af re-

guleringen af forureningen fra anlæggene og udspringer i

vid udstrækning af EU-retlige krav. Det skyldes navnlig

nødvendigheden af at begrænse baggrundsbelastningen med

ammoniak af hensyn til habitatdirektivet, og at Danmark ef-

ter Göteborg-protokollen og NEC-direktivet er forpligtet til

at reducere ammoniakemissionerne med 24 % i 2020. Der

henvises i øvrigt til de overordnede beskrivelser af direktiv-

forpligtelserne under pkt. 4.

Den ammoniakreduktion, der i dag sker som følge af den

delvist overlappende regulering i form af det generelle am-

moniakkrav og BAT-kravet, vil derfor skulle opnås på an-

den vis, hvis reduktionen af baggrundsbelastningen, som de

gældende krav indebærer, helt fjernes.

Det generelle ammoniakkrav og BAT-kravet for ammoni-

ak medfører samlet set en betydelig ammoniakreduktion.

Efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, bør der

sikres en samlet ammoniakreduktion i samme omfang som

hidtil. Ministeriet finder endvidere, at grænsen for, hvornår

et krav om ammoniakreduktion skal indtræde, bør fastlæg-

ges som en emissionsgrænse, i lighed med hvad der forslås i

den nye godkendelses- og tilladelsesordning. Af hensyn til

overholdelse af de ovenfor beskrevne internationale forplig-

telser vurderer Miljø- og Fødevareministeriet endvidere, at

grænsen bør fastsættes sådan, at baggrundsbelastningen ikke

øges. Det kan opnås ved at fastsætte en grænse, som svarer

til godkendelsesgrænsen for husdyrbrug omfattet af § 11,

som i dag udgør grænsen for krav om generel ammoniakre-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

duktion, dvs. en emission svarende til 75 dyreenheder, dog

25 dyreenheder for pelsdyr.

Det er samlet set Miljø- og Fødevareministeriets vurde-

ring, at en ammoniakreduktion svarende til den nuværende

vil kunne nås ved, at grænsen for ammoniakkravet sættes til

750 kg NH

-N pr. år efter anvendelse af evt. miljøteknologi.

Denne grænse er fremkommet ved at fastsætte et vægtet

gennemsnit af ammoniakemissionerne fra husdyrbrug på 75

dyreenheder.

I forhold til den nugældende ordning vil grænsen på 750

kg NH

-N pr. år betyde, at husdyrbrug, der har en produk-

tion med en høj ammoniakfordampning, vil blive omfattet af

ammoniakkravet ved en produktion svarende til et lavere an-

tal dyreenheder end i dag, mens husdyrbrug med en lav am-

moniakfordampning vil kunne have en produktion svarende

til flere dyreenheder end i dag uden at blive omfattet af kra-

vet.

5.3.1.3.2.2 Sammenlægning af det generelle ammoniakkrav

og BAT-kravet

I den nugældende regulering stilles både et generelt am-

moniakreduktionskrav og et BAT-krav. I den konkrete sag

vælges det af de to krav, der giver anledning til den største

reduktion.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de to

krav er overlappende og sammenfaldende, og en sammen-

lægning vil smidiggøre reguleringen. Ministeriet finder i den

forbindelse, at det sammenlagte krav skal bygges op om

BAT-kravet, hvilket vil være nødvendigt af hensyn til IE-di-

rektivet. Samtidig vil dette være hensigtsmæssigt, idet der i

BAT-kravet indgår proportionalitet og skelnes mellem ny-

byggeri og udvidelser eller ændringer i eksisterende stalde.

Ved sammenlægningen til ét krav bør det sikres, at den

samlede ammoniakreduktion overordnet fastholdes, herun-

der at de eksisterende undtagelsesområder videreføres.

Det nye BAT-krav vil for produktionsgrene, hvor der alle-

rede er fastsat BAT-standardvilkår, blive fastlagt på bag-

grund af de data og beregninger, der indgår i rapporten Fra

produktionsbaseret til arealbaseret emissionsberegning, del

1: Vurdering af grundlag, september 2016, der er udarbejdet

af Aarhus Universitet. Rapporten findes på Miljøstyrelsens

hjemmeside, www.mst.dk. Som følge af sammenlægningen

af det generelle ammoniakkrav og BAT-kravet vil Miljø- og

Fødevareministeriet foretage en efterberegning, hvorved det

sikres, at proportionalitetsprincippet overholdes.

For produktionsgrene, hvor der endnu ikke er fastsat

BAT-standardvilkår, vil Miljø- og Fødevareministeriet

igangsætte et arbejde med henblik på at udarbejde BAT-

standarder, herunder med hensyntagen til proportionalitet.

Indtil dette arbejde er tilendebragt, vil reduktionsniveauet

som angivet i det generelle ammoniakkrav, hvori der også

indgår proportionalitetshensyn, kunne anvendes.

Den skærpelse af BAT-kravene, der i dag følger størrelsen

af husdyrbruget udtrykt i antal dyreenheder, vil ikke kunne

videreføres direkte i en ny model, da dyreenhedsbegrebet

forsvinder. Størrelsen af reduktionskravet vil i stedet kunne

blive fastsat i forhold til størrelsen af ændringen eller udvi-

delsen målt i antal m

produktionsareal for den pågældende

dyretype på husdyrbruget, idet der vil ske en oversættelse af

dyrenheder til produktionsareal ud fra BAT-standardvilkåre-

ne.

Den nyligt vedtagne BAT-konklusion, der skal være im-

plementeret i medlemslandene senest fire år efter offentlig-

gørelsen i EU-Tidende, vil indgå i tilrettelæggelsen af det

fremtidige BAT-krav.

5.3.1.3.3 Forslagets indhold

Det foreslås, at der i lovens § 27, stk. 2, indsættes en be-

stemmelse om, at kommunalbestyrelsen i godkendelser og

tilladelser efter lovens nye §§ 16 a og 16 b skal stille vilkår,

der sikrer reduktion af ammoniakemission ved anvendelse

af BAT, hvis et husdyrbrug har en ammoniakemission på

mere end 750 kg NH

-N pr. år. Kravet vil således gælde for

såvel ansøgninger om godkendelser efter § 16 a som tilla-

delser efter § 16 b, når den pågældende grænse overskrides.

Det foreslåede forudsætter, at det generelle ammoniakre-

duktionskrav og BAT-kravet sammenlægges, og at princip-

perne for BAT-kravets omfang vil blive gældende for det

nye krav, herunder med inddragelse af proportionalitetsprin-

cippet. Der vil ligeledes blive skelnet mellem nybyggeri el-

ler udvidelser eller ændringer i eksisterende stalde. Skale-

ring af kravet efter størrelsen af udvidelsen eller ændringen

vil ske i forhold til antal m

produktionsareal i modsætning

til i dag, hvor det skaleres efter antal dyreenheder. Dette for-

ventes at ske under hensyntagen til, at hele reduktionskravet

beregningsmæssigt ligger på stalden, hvorved det er forskel-

ligt for forskellige dyretyper.

Herved vil niveauet for ammoniakreduktion som følge af

de i dag gældende generelle ammoniakkrav overordnet set

blive videreført i den nye ordning.

Forslaget berører ikke det gældende beskyttelsesniveau

for så vidt angår de specifikke ammoniakdepositionskrav,

herunder totaldepositionskravet, som blev indført ved lov nr.

122 af 23. februar 2011. Overvejelser om disse krav indgår i

opfølgningen på aftale om Naturpakken.

5.3.1.4 Ansøgning om godkendelse og tilladelse

5.3.1.4.1 Gældende ret

Den gældende husdyrbruglov indeholder regler om ansøg-

ninger om tilladelse og godkendelse. Loven indeholder bl.a.

en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter miljø- og fødeva-

reministeren kan fastsætte regler om ansøgningens indsen-

delse, indhold og oplysninger samt om kommunalbestyrel-

sens behandling heraf.

Endvidere kan miljø- og fødevareministeren efter husdyr-

brugloven fastsætte regler om, i hvilken form ansøgningen

skal indgives, og udarbejde et særligt skema til brug for an-

søgning om tilladelse efter lovens § 10. Denne bemyndigel-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

se er ophævet ved lov nr. 341 af 27. april 2011, idet tids-

punktet for ophævelsens ikrafttræden dog ikke er fastsat.

Lovens bemyndigelsesbestemmelser om krav til ansøgnin-

ger om tilladelse og godkendelse er fastsat i husdyrgodken-

delsesbekendtgørelsens kapitel 4 og bekendtgørelsens bilag

1 og 2.

I bilag 1 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er trykt et

skema, som ansøger skal udfylde ved ansøgning om tilladel-

se efter § 10. Der er ikke krav om, at ansøgninger efter § 10

skal indgives digitale, herunder via it-ansøgningssystemet

www.husdyrgodkendelse.dk.

5.3.1.4.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

VVM-direktivet indeholder krav til oplysninger i screen-

ingssager og krav til oplysninger i sager om projekter, som

er VVM-pligtige, herunder krav til udarbejdelse af miljø-

konsekvensrapporter.

Med henblik på at understøtte, at ansøger ved indgivelse

af ansøgninger efter lovens nye §§ 16 a og 16 b leverer de

oplysninger, som bl.a. VVM-direktivet, men også IE-direk-

tivet, stiller krav om, finder Miljø- og Fødevareministeriet,

at alle ansøgninger om godkendelse eller tilladelse som alt-

overvejende hovedregel bør indgives digitalt via it-ansøg-

ningssystemet www.husdyrgodkendelse.dk. Kravet om pligt

til at anvende det elektroniske ansøgningssystem skal bl.a.

medvirke til at fremme kommunalbestyrelsens sagsbehand-

ling af ansøgningerne, herunder ved at der kan foretages be-

regninger m.v. i forbindelse med ansøgningen.

Da der er en tæt sammenhæng mellem kommunalbestyrel-

sens behandling af ansøgningssager og de oplysninger, som

ansøger skal give til kommunalbestyrelsen, finder Miljø- og

Fødevareministeriet, at bemyndigelsesbestemmelser herom

bør samles.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5.4.2 om digitalisering og til

bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 35 og 66, om bemyn-

digelser til at fastsætte regler om indsendelse af ansøgninger

og krav til oplysninger m.v. samt pligt til at anvende digital

kommunikation.

5.3.1.4.3 Forslagets indhold

De nærmere krav til ansøgninger, oplysninger, procedurer

m.v. for indgivelse af ansøgninger om godkendelse og tilla-

delse efter lovens nye §§ 16 a og 16 b foreslås fastsat på be-

kendtgørelsesniveau i medfør af de foreslåede bemyndigel-

ser til miljø- og fødevareministeren i lovens nye §§ 34 og

69. Krav til ansøgninger vil, for så vidt angår tilladelser efter

§ 16 b og i vidt omfang godkendelser efter § 16 a, stk. 4, 1.

pkt., omfatte oplysninger, der følger af VVM-direktivets

krav til oplysninger i screeningssager. Ansøgninger om god-

kendelse af etablering af husdyrbrug efter § 16 a, stk. 1 og 2,

vil skulle leve op til kravene til VVM-pligtige projekter,

herunder om indholdet af miljøkonsekvensrapporter, som

skal udfærdiges af ansøger. Endvidere vil husdyrbrug omfat-

tet af IE-direktivet, dvs. svine- og fjerkræbrug omfattet af

lovens nye § 16 a, stk. 2, skulle give de informationer, der er

nødvendige for iagttagelse af krav efter IE-direktivet. An-

søgninger om godkendelse eller tilladelse vil som altoverve-

jende hovedregel skulle indgives digitalt via it-ansøgnings-

systemet www.husdyrgodkendelse.dk. Der henvises i øvrigt

til pkt. 5.4.2 om digitalisering og til bemærkningerne til for-

slagets § 1, nr. 35 og 66, om bemyndigelser til at fastsætte

regler om indsendelse af ansøgninger og krav til oplysninger

m.v. samt pligt til at anvende digital kommunikation.

5.3.2 Mere fleksible regler om helt eller delvist bortfald som

følge af manglende udnyttelse af godkendelser og tilladelser

m.v.

5.3.2.1 Gældende ret

Husdyrbruglovens gældende § 33 har sin baggrund i en

udtalelse fra Folketingets Ombudsmand (Ombudsmandens

journalnummer 2003-1948-110) om en sag, der skulle be-

dømmes efter den dagældende husdyrgødningsbekendtgø-

relse, og som rejste spørgsmål om kontinuitetsbrud (dvs.

regler om, hvad der retligt sker, når en godkendelse eller lig-

nende ikke udnyttes i en sammenhængende periode).

§ 33 regulerer dels den situation, hvor hele tilladelsen ef-

ter § 10 eller godkendelsen efter §§ 11 eller 12 falder bort,

fordi projektet ikke realiseres inden for en given frist, dels

den situation, hvor den meddelte tilladelse eller godkendelse

efter realiseringen bortfalder helt eller delvist, fordi den i en

sammenhængende periode ikke udnyttes fuldt ud.

§ 33, stk. 1, fastsætter, at en tilladelse eller godkendelse

skal udnyttes inden en nærmere bestemt frist, der skal angi-

ves i godkendelsen eller tilladelsen. Tilladelsen eller god-

kendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden udløbet

af fristen, der normalt ikke bør fastsættes til senere end 2 år

fra meddelelsens dato. Kommunalbestyrelsen kan forlænge

fristen. Tilladelsen eller godkendelsen anses for udnyttet ved

iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder. Denne regel

blev indsat i § 33, stk. 1, ved en ændring af loven, jf. lov nr.

122 af 23. februar 2011, jf. Folketingstidende 2010-11, til-

læg B, L 12, betænkning side 4. Herved ændredes loven så-

ledes, at det ikke længere var afgørende, at virksomheden

var i drift. Formålet med ændringen var at lempe kravet om,

at et projekt skulle være fuldt ud gennemført inden udløbet

af udnyttelsesfristen, fordi dette ifølge erhvervet kunne være

svært at nå i forhold til endelig projektering, licitation og

opførelse af selve byggeriet.

I praksis anses det for tilstrækkeligt, at der inden fristens

udløb er indgået en retligt bindende aftale med relevante

håndværkere eller entreprenører om udførelse af bygge- og

anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. Reglen

indebærer efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis, at de

anlægs- og byggearbejder, der er påbegyndt inden fristens

udløb, skal fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo, og

at de normalt skal være afsluttet og i drift inden for 1 år efter

fristens udløb. Når projektet slet ikke realiseres, er konse-

kvensen efter gældende ret, at en tilladelse eller godkendelse

vil blive anset for bortfaldet. Er dele af projektet realiseret,

bevares tilladelsen eller godkendelsen vedrørende denne del.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

Efter husdyrbruglovens § 33, stk. 2, kan yderligere plan-

lagte udvidelser eller ændringer i visse tilfælde begrunde en

længere frist på højst 5 år, jf. § 14. Kommunalbestyrelsen

kan anvende denne bestemmelse, hvis der i ansøgningen er

tilstrækkelige oplysninger om de planlagte udvidelser eller

ændringer til at vurdere forholdene og fastsætte de nødven-

dige vilkår, og hvis udvidelserne eller ændringerne påtænkes

gennemført inden for en kortere tidshorisont, jf. lovens § 14,

nr. 1 og 2. Bestemmelsen skal dels præcisere, at husdyrbru-

get ikke kan få en »principgodkendelse« eller lign. af en me-

re vagt defineret fremtidig ændring eller udvidelse, dels dan-

ne grundlag for, at udnyttelsesfristen konkret kan fastsættes

længere end normalt. Reglen har, udover at give anledning

til en længere udnyttelsesfrist, ikke en stor selvstændig be-

tydning i praksis, formentlig fordi den indebærer, at vilkår

sættes med udgangspunkt i, at hele rammen er udnyttet, og

disse vilkår skal overholdes fra starten af projektet.

Derudover følger det af § 33, stk. 3, at der udover det

fuldstændige bortfald af en tilladelse eller en godkendelse

som følge af den ovenfor nævnte manglende realisering af

projektet, også kan ske delvist bortfald. Således bortfalder

den del af tilladelsen og godkendelsen, der ikke har været

udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Hvis produktionen

fuldstændigt ophører i mere end 3 år, bortfalder hele tilladel-

sen eller godkendelsen. Bortfald kan også ske i retsbeskyt-

telsesperioden.

Efter forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2006-07, tillæg A, side 1981, er det hensigten, at der kun

skal ske bortfald ved større fravigelser eller ophør af udnyt-

telse af en tilladelse eller godkendelse. Det var således ikke

hensigten med reglen at omfatte fravigelser, der kan henfø-

res til naturlige produktionsudsving.

I praksis har det imidlertid været vanskeligt at afgøre,

hvad der er naturlige produktionsudsving. Tvivl kan opstå,

hvis landmanden for at undgå overproduktion har et behov

for at holde produktionen under det tilladte produktionsmak-

simum, eller hvis landmanden i en periode har færre dyr i

stalden for at give dyrene bedre plads. I praksis er der ek-

sempler på, at reglen administreres restriktivt, således at selv

små udsving omfattes. Hvis landmanden senere ønsker pro-

duktionen op på det tidligere godkendte niveau, kræves der

således efter gældende ret en godkendelse eller tilladelse ef-

ter fornyet ansøgning.

Hensigten med bestemmelserne i § 33 er, at det ikke skal

være muligt at »hamstre« tilladelser eller godkendelser, som

kan udnyttes på et senere tidspunkt, hvor reglerne muligvis

er strammet i forhold til ansøgningstidspunktet, herunder af

hensyn til omgivelserne, der kan have indrettet sig på ingen

eller en væsentligt lavere produktion igennem flere år. Lige-

ledes er der et hensyn til, at der ikke skal være mulighed for

at reservere en ubetinget ret til en produktion, der reelt ikke

findes, idet produktionen er ophørt eller holdes på lavt blus.

Reglerne gælder for tilladelser eller godkendelser efter

den gældende lovs § 10 eller godkendelser efter §§ 11 og

12. Reglerne gælder i dag således ikke for husdyrbrug, der

er omfattet af loven, men som ikke er underlagt tilladelses-

eller godkendelsespligt.

Reglerne i husdyrbrugloven varierer på enkelte områder

fra reglerne om virksomheder i miljøbeskyttelsesloven. Så-

ledes anses godkendelsen på miljøbeskyttelseslovens områ-

de først for udnyttet, når den ansøgte virksomhed er i drift i

modsætning til på husdyrområdet, hvor aftaleindgåelsen er

tilstrækkelig. Derudover er der ikke i miljøbeskyttelsesloven

regler om delvis bortfald som følge af manglende kontinui-

tet, idet miljøbeskyttelsesloven kun omfatter det fuldstændi-

ge bortfald.

For så vidt angår husdyrbrug godkendt efter miljøbeskyt-

telseslovens § 33 reguleres det delvise bortfald via den sær-

lige regel i miljøbeskyttelseslovens § 78 b. Herved sikres

det, at der er ens regler om kontinuitetsbrud for husdyrbrug

omfattet af henholdsvis husdyrbrugloven og miljøbeskyttel-

sesloven.

5.3.2.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Landbrugserhvervet ønsker en lempelse af reglerne om

helt eller delvist bortfald af miljøgodkendelser og tilladelser.

I den forbindelse er der også peget på den restriktive praksis

om delvist bortfald, som alene rammer husdyrbrug og ikke

andre typer af virksomhed, som f.eks. skal godkendes efter

miljøbeskyttelseslovens regler, og hvor der efter praksis

først gribes ind ved længerevarende og markant nedgang i

produktionen.

I lyset af udviklingen siden husdyrbruglovens tilblivelse

vurderes der umiddelbart at være grundlag for en lempelse

af disse regler, der i praksis fører til uhensigtsmæssige resul-

tater for erhvervet.

Således kan det være velbegrundet, at landmanden ønsker

at omlægge produktionen, f.eks. for at give dyrene bedre

plads, hvilket efter ministeriets vurdering bør kunne ske

uden at fortabe produktionsretten helt eller delvist. Her vil

der dog fortsat kunne være et hensyn til omgivelserne, der

kan begrunde bortfald i visse situationer. Hvis der således

ikke sker bortfald af en produktionsramme i de situationer,

hvor alene et meget begrænset produktionsareal anvendes,

vil der kunne opnås en reservationsret, som vil kunne for-

hindre andre landmænd i at få en tilladelse eller godkendel-

se, ligesom kommunalbestyrelsen vil skulle meddele afslag

på landzonetilladelser m.v. eller de facto være begrænset i

sin planlægning for området. Disse hensyn vurderes dog ik-

ke at kunne bære den meget restriktive praksis, der gælder i

dag.

Det kan endvidere i praksis være vanskeligt inden for 2 år

at få finansieringen på plads og indhente tilbud og indgå en-

delige aftaler om iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder,

og det hamstringshensyn, som til dels har båret den eksiste-

rende regulering, ses ikke at være relevant i dag. De centrale

beskyttelsesniveauer for ammoniak og lugt er nu fastlagt på

et højt niveau, i modsætning til hvad der var gældende ved

hovedlovens ikrafttræden, ligesom det er bekosteligt at ind-

hente tilladelser eller godkendelser til projekter, der ikke re-

aliseres.

I lyset af Fødevare- og landbrugspakkens intentioner om

kortere sagsbehandlingstider og færre konkrete vurderinger,

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

vurderes det samtidig hensigtsmæssigt at fastsætte fristen

for udnyttelse af den enkelte tilladelse eller godkendelse di-

rekte i loven. I den forbindelse vil der være behov for enty-

dige kriterier for udnyttelse, som det også er tilfældet i dag,

og en frist af en længde, så projektet i alle tilfælde bør kun-

ne realiseres. Her kan der tages afsæt i den længste periode,

som reglerne i dag giver mulighed for (5 år til iværksættelse

og 1 år til at gøre projektet færdigt).

På denne baggrund vurderer Miljø- og Fødevareministeri-

et, at der kan fastsættes en generel frist på 6 år for at udnytte

en godkendelse eller en tilladelse. Skæringstidspunktet kan

sættes som et nærmere bestemt tidspunkt i tilknytning til af-

slutningen af byggesagen vedr. projektet. Herved sigtes efter

et entydigt begreb, der er så tæt på afslutningen af projektet,

at det må antages at blive realiseret fuldt ud, og med de 6 år

ses der at blive givet så lang tid, at dette bør kunne nås i alle

tilfælde. Det præcise skæringtidspunkt bør fastsættes i be-

kendtgørelsesform.

For så vidt angår helt eller delvist bortfald som følge af, at

dele af godkendelsen eller tilladelsen efter realisering af pro-

jektet ikke udnyttes i 3 på hinanden følgende år, bemærkes,

at stipladsmodellen i sig selv vil medføre betydeligt større

fleksibilitet end i dag. I dag er produktionsrammen udtrykt i

et lovligt antal dyr, mens produktionsrammen i stipladsmo-

dellen, som indeholdt i nærværende lovforslag, vil blive ud-

trykt i et maksimalt antal stipladser og/eller antal m

pro-

duktionsareal. I stipladsmodellen tages der afsæt i, at ammo-

niakfordampningen og lugtemissioner i højere grad afhæn-

ger af staldarealet, end af antallet af dyr, der årligt produce-

res i stalden, idet emissionerne knytter sig til gødningsover-

fladerne. Med denne faglige forståelse er ammoniakfor-

dampningen og lugtbelastningen fra en stald relativt kon-

stant, uanset om der er fuld belægning. Selv ganske betyde-

lige udsving i produktionens størrelse vil således være uden

væsentlig betydning for omgivelserne, hvorved der ikke vil

være grundlag for at fastholde den gældende praksis om del-

vist bortfald i den situation, hvor der er et varierende antal

dyr i de opførte stalde. Miljø- og Fødevareministeriet anta-

ger, at en belægningsgrad helt ned til 50 % ikke påvirker

emissionerne til omgivelserne i nævneværdig grad.

Af hensyn til øvrige landmænds muligheder for at opnå

godkendelse eller tilladelser og hensynet til omgivelserne i

øvrigt, samt kommunens planlægningsmuligheder, bør der

dog være opretholdt en vis produktion som forudsætning

for, at produktionsretten bevares fuldt ud.

Samtidig vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at der

vil kunne være behov for, at også andre afgørelser efter lo-

ven eller efter bestemmelser udstedt med hjemmel i loven

omfattes af regler om bortfald.

I lyset af den faglige forståelse, der ligger bag stipladsmo-

dellen, jf. ovenfor, finder Miljø- og Fødevareministeriet, at

de ændrede regler om helt eller delvist bortfald også bør

kunne fastsættes for husdyrbrug, der er tilladt eller godkendt

efter husdyrbruglovens §§ 10-12 eller miljøbeskyttelseslo-

vens § 33. Tilsvarende bør gælde for udnyttelsesfristen. Det-

te svarer til ordningen i forbindelse med den seneste æn-

dring af § 33, stk. 1, jf. lov nr. 122 af 23. februar 2011.

5.3.2.3 Forslagets indhold

Med henblik på at give landmanden større fleksibilitet,

foreslås reglerne ændret. Der foreslås således i § 1, nr. 65, at

der indføres en generel frist på i alt 6 år, inden for hvilken

godkendelsen eller tilladelsen efter de foreslåede §§ 16 a og

16 b skal være udnyttet.

Med ændringen foreslås fristen for udnyttelse af en god-

kendelse eller tilladelse efter lovens §§ 16 a og b fastsat di-

rekte i loven, således at kommunalbestyrelsen ikke fremover

skal tage konkret stilling til spørgsmålet om bortfald som en

del af godkendelsen eller tilladelsens vilkår. Som en konse-

kvens heraf foreslås reglerne derfor flyttet til lovens kapitel

6 sammen med de øvrige administrative bestemmelser.

Derudover foreslås der en regel om helt eller delvist bort-

fald af godkendelser og tilladelser, der ikke har været udnyt-

tet i 3 på hinanden følgende år, svarende til den gældende

lovs § 33, stk. 3.

Dog foreslås det, at den gældende praksis for, hvornår en

godkendelse eller tilladelse skal anses for udnyttet ændres,

således at udnyttelse forudsætter, at mindst 25 % af det god-

kendte eller tilladte produktionsareal anvendes driftsmæssigt

i 3 på hinanden følgende år. Driftsmæssig udnyttelse kræver

en produktionsintensitet svarende til mindst 50 % af det mu-

lige ifølge dyrevelfærdskravene eller andre krav f.eks. øko-

logiregler, som husdyrbruget er underlagt.

Herudover foreslås en bemyndigelse til miljø- og fødeva-

reministeren til at fastsætte nærmere regler om, at også an-

dre afgørelser efter loven eller efter bestemmelser udstedt

med hjemmel i loven, omfattes af regler om bortfald, herun-

der afgørelser om anlæg m.v., der ikke er husdyrbrug, der

godkendes eller tillades efter §§ 16 a og 16 b. Der foreslås

ligeledes indsat en hjemmel til, at de nye regler om udnyttel-

sesfrist og bortfald af godkendelser og tilladelser også finder

anvendelse for tilladelser og godkendelser meddelt efter

husdyrbruglovens §§ 10-12 og miljøbeskyttelseslovens § 33.

Endvidere foreslås der indsat en hjemmel til, at ministeren

kan fastsætte regler om, hvornår udnyttelse efter stk. 1 anses

for at være sket.

Reglerne i § 14 om kommunalbestyrelsens mulighed for i

visse tilfælde at forlænge fristen op til 5 år foreslås samtidig

ophævet som konsekvens af den foreslåede nye regulering.

5.3.3 Retsbeskyttelse, påbud og revurdering

5.3.3.1 Gældende ret

Ved husdyrbruglovens ikrafttræden i 2007 blev miljøbe-

skyttelseslovens regler om påbud og revurdering, der på da-

værende tidspunkt var gældende for husdyrbrug, overført

stort set uændret til husdyrbrugloven. Af bemærkningerne til

hovedloven, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side

1989, fremgår således, at der ikke var tilsigtet nogen reali-

tetsændringer.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

Herved blev der i § 39 indsat en generel påbuds- og for-

budsbestemmelse i tilfælde af væsentlig forurening eller

uhygiejniske forhold samt ved nærliggende risiko herfor.

Bestemmelsen omfatter husdyrbrug, der er godkendt efter

den gældende lovs §§ 11 eller 12. Samtidig blev der i § 42

indsat en tilsvarende påbudsbestemmelse for husdyrbrug til-

ladt efter § 10 eller anmeldt efter regler udstedt i medfør af

loven. Det fremgår af bemærkningerne jf. Folketingstidende

2006-07, tillæg A, side 1989 og 1991, til begge bestemmel-

ser, at det centrale er begrebet »væsentlig forurening«, såle-

des som dette forstås efter miljøbeskyttelsesloven.

Af bemærkningerne fremgår endvidere, at husdyrbrug, der

ikke er godkendt eller tilladt efter husdyrbrugloven, fortsat

reguleres efter miljøbeskyttelsesloven, indtil de er bragt ind

under husdyrbrugloven; typisk ved en udvidelse eller æn-

dring. Der er fastsat en særlig overgangsregel i lovens § 103,

stk. 3, hvorefter husdyrbrug, som er omfattet af en godken-

delse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 eller et påbud efter

miljøbeskyttelseslovens § 41, bliver bragt ind under husdyr-

bruglovens regler fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrel-

sen beslutter, at der skal ske en revurdering.

Miljøbeskyttelseslovens særlige regler om retsbeskyttelse

blev endvidere overført til husdyrbrugloven, idet også hus-

dyrbrug med en godkendelse efter lovens § 11 blev omfattet.

Herved kan der ikke gribes ind med påbud og forbud efter §

39 over for husdyrbrug med en godkendelse efter husdyr-

brugslovens §§ 11 eller 12, eller miljøbeskyttelsesloven, de

første 8 år efter, at der er meddelt en godkendelse, jf. § 40,

stk. 1. Af bemærkningerne til hovedloven, jf. Folketingsti-

dende 2006-07, tillæg A, side 1989, fremgår det, at det alene

er den egentlige godkendelse, der er omfattet af retsbeskyt-

telse. Påbud, der meddeles efterfølgende, herunder ved re-

vurderinger, er således ikke omfattet af retsbeskyttelse.

I retsbeskyttelsesperioden skal tilsynsmyndigheden dog

efter husdyrbruglovens § 40, stk. 2, tage en godkendelse ef-

ter § 12 op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud

eller forbud mod fortsat drift, hvis tilsynsmyndigheden vur-

derer, at en af disse situationer foreligger:

1) der er fremkommet nye oplysninger om forureningens

skadelige virkning,

2) forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger,

der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelel-

se,

3) forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til

grund ved godkendelsens meddelelse,

4) væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik

skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emis-

sionerne, eller

5) det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med

processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes

andre teknikker.

Reglen i § 40, stk. 2, gennemfører IPPC-direktivet og ef-

terfølgende IE-direktivets bestemmelse om revurderinger i

bestemte situationer i husdyrbrugloven, jf. dog nedenfor om

de særlige regler om BAT i forbindelse med nye BAT-kon-

klusioner fra EU. Reglen giver en egentlig pligt til at gribe

ind over for godkendelser meddelt efter § 12 uanset retsbe-

skyttelsesperioden. Reglen anvendes dog sjældent i praksis.

Der er ikke en tilsvarende adgang til at meddele påbud

under retsbeskyttelsesperioden i forhold til husdyrbrug god-

kendt efter § 11. Her kan der alene gribes ind som følge af

det almindelige forvaltningsretlige princip om, at myndighe-

den altid er forpligtiget til at gribe ind og ændre afgørelser,

der er meddelt på et fejlagtigt grundlag (grovere sagsbe-

handlingsfejl eller grundlæggende fejlagtige oplysninger).

Dette forvaltningsretlige princip omfatter alle meddelte god-

kendelser og tilladelser.

I medfør af lovens § 40, stk. 3, kan der bl.a. fastsættes reg-

ler om, at retsbeskyttelsesperioden kan gennembrydes, når

der er fastsat nye regler om BAT i medfør af IE-direktivet.

Bestemmelsen er nærmere udmøntet i husdyrgodkendelses-

bekendtgørelsens § 41, hvorefter IE-husdyrbrug skal revur-

deres senest 4 år efter EU’s BAT-konklusioner er offentlig-

gjort. Modifikationen til retsbeskyttelsesprincippet gælder

alene for IE-husdyrbrug, da husdyrgodkendelsesbekendtgø-

relsens § 41 udtrykkeligt alene vedrører IE-husdyrbrug.

Kvægbrug og pelsdyrfarme, der ikke er omfattet af IE-direk-

tivet, er således ikke omfattet af dette krav.

Der er den 3. oktober 2016 vedtaget en BAT-konklusion

for husdyrbrug efter IE-direktivet. Denne forventes offent-

liggjort primo 2017.

Når de 8 års retsbeskyttelse er udløbet, kan tilsynsmyndig-

heden anvende påbuds- og forbudsbestemmelsen i § 39, jf. §

41, stk. 1. Bestemmelsen indebærer, at der i forhold til god-

kendelser efter lovens §§ 11, 12 eller 16, kan meddeles på-

bud om, at forureningen skal nedbringes, hvis husdyrbruget

medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening el-

ler nærliggende risiko herfor. Der kan efter § 39, stk. 2, ned-

lægges forbud, hvis forureningen ikke kan nedbringes.

I forlængelse heraf skal tilsynsmyndigheden efter § 41,

stk. 3, også efter udløbet af retsbeskyttelsesperioden tage en

godkendelse op til revurdering og om nødvendigt meddele

påbud eller forbud i medfør af § 39 i de tilfælde, som frem-

går af § 40, stk. 2, eller såfremt det følger af regler udstedt i

medfør af lovens § 40, stk. 3. Bestemmelsen er senest ænd-

ret ved lov nr. 446 af 23. maj 2012 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr-

brug, lov om jordforurening og forskellige andre love i for-

bindelse med gennemførelsen af IE-direktivet i dansk ret.

Der kan i medfør af § 41, stk. 2, fastsættes regler om re-

gelmæssig revurdering af godkendelser. Hjemlen er udnyttet

i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, hvorefter godkendel-

ser efter §§ 11 og 12 samt 16 regelmæssigt og mindst hvert

10. år skal tages op til revurdering og om nødvendigt ajour-

føres i lyset af den teknologiske udvikling. Kommunalbesty-

relsen foretager den første regelmæssige revurdering, når

der er forløbet 8 år fra det tidspunkt, hvor virksomheden

første gang blev godkendt.

Reglen omfatter husdyrbrug, der er godkendt efter lovens

§§ 11, 12 og 16. Via overgangsreglen i § 103, stk. 3, omfat-

ter reglen i § 41, stk. 3, og regler udstedt i medfør af § 41,

stk. 2, også husdyrbrug, der er godkendt efter miljøbeskyt-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

telsesloven på det tidspunkt, hvor kommunen tager godken-

delsen op til revurdering. Revurdering sker således efter reg-

lerne i husdyrbrugloven.

Efter hovedlovens ikrafttræden er en række husdyrbrug

med en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 ble-

vet revurderet efter husdyrbruglovens regler, jf. overgangs-

bestemmelsen i lovens § 103, stk. 3. Efter Natur- og Miljø-

klagenævnets praksis er det centrale i revurderingen at sikre,

at Miljøstyrelsens BAT-standardvilkår overholdes, og der

meddeles typisk påbud, der sikrer overholdelse af emissi-

onsgrænseværdierne for staldanlægget. Derudover kan der

meddeles øvrige påbud med fokus på BAT og inden for

rammerne af § 39, jf. § 40, stk. 2, samt husdyrgodkendelses-

bekendtgørelsens regler.

Habitatdirektivets krav om konsekvensvurderinger i for-

hold til gunstig bevaringsstatus gælder ikke for eksisterende

virksomhed, der fortsætter uændret, og en revurdering be-

tragtes hverken som en »plan« eller et »projekt« i direktivets

forstand. Der er derfor ikke efter habitatdirektivet krav om,

at der skal sættes skærpede vilkår i godkendelsen til opfyl-

delse af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

Ved den danske implementering af habitatdirektivet er det

imidlertid valgt, at der ved revurderingen skal fastsættes

skærpede vilkår i den særlige situation, hvor anlægget ikke

overholder de skærpede totaldepositionskrav, som blev ind-

ført med lov nr. 122 af 23. februar 2011 om ændring af lov

om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. Folketingsti-

dende 2010-11, tillæg A, side 7 f. Efter bemærkningerne til

loven sker dette bl.a. med henblik på at sikre den danske im-

plementering af habitatdirektivet, der stiller krav om, at

medlemslandene træffer foranstaltninger for at undgå forrin-

gelser af naturtyper og levesteder omfattet af direktivet. Di-

rektivet omfatter også eksisterende påvirkninger. Hvis et

husdyrbrug aktuelt medfører en høj belastning af beskyttede

naturtyper, er det lagt til grund ved den danske implemente-

ring, at habitatdirektivet forpligter medlemslandene til at

nedbringe belastningen. Midlet hertil kan være beskyttelses-

niveauet for kategori 1-natur som indeholdt i husdyrgodken-

delsesbekendtgørelsens bilag 3 eller andre tiltag, som ned-

bringer belastningen af beskyttede naturtyper tilsvarende. I

bemærkningerne til lovændringen i 2011 blev det præcise-

ret, at beskyttelsesniveauet til kategori 1 var grundlaget for

Natura 2000-planerne.

I forlængelse af lov nr. 122 af 23. februar 2011 om æn-

dring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, er det

på denne baggrund fastlagt i husdyrgodkendelsesbekendtgø-

relsens bilag 3 A, pkt. 5, at totaldepositionskravet skal op-

fyldes via påbud om ny teknologi i tilknytning til revurde-

ringen. Såfremt dette ikke umiddelbart kan lade sig gøre,

kan der fastsættes en frist, der typisk sættes til 15 til 20 år,

eller i særlige tilfælde helt op til 30 år efter staldanlæggene

er etableret.

Der kan ikke i forbindelse med den regelmæssige revurde-

ring ske en udvidelse eller ændring af den oprindelige god-

kendelse, der kan medføre øget forurening. Dette vil alene

kunne ske ved ansøgning om godkendelse.

5.3.3.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Miljø- og Fødevareministeriet har generelt overvejet om

reglerne om revurdering kan gøres mere direktivnære.

Revurderingen i forlængelse af vedtagne BAT-konklusio-

ner er i forvejen helt direktivnær, men reglerne går i to andre

situationer længere end påkrævet efter IE-direktivet.

For det første omfatter pligten efter § 40, stk. 2, til at tage

godkendelsen op til revurdering i nærmere angivne situatio-

ner uanset retsbeskyttelsen i dag også andre husdyrbrug over

250 dyreenheder end dem, der fremgår af IE-direktivets bi-

lag I, herunder navnlig de store kvægbrug og minkfarme.

Miljø- og Fødevareministeriet har derfor overvejet, om

adgangen til at gribe ind under retsbeskyttelsesperioden

fremover alene skal knytte sig til de husdyrbrug, der er IE-

husdyrbrug. Det vil sige de IE-husdyrbrug, der fremover

godkendes efter lovens nye § 16 a, stk. 2 og 4, eller IE-hus-

dyrbrug der allerede er godkendt efter den gældende lovs §

12. Retsbeskyttelsen i forhold til husdyrbrug, der er god-

kendt efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven, vil på nuværende

tidspunkt være udløbet. Der er derfor ikke behov for at om-

fatte disse husdyrbrug af gennembrudsreglen i § 40, stk. 2.

Miljø- og Fødevareministeriet finder, at der er grundlag

for, at det fremover alene er IE-husdyrbrugene, der omfattes

af § 40, stk. 2.

Miljø- og Fødevareministeriet har for det andet overvejet,

om revurderingspligterne efter udløbet af retsbeskyttelsespe-

rioden fremover alene skal knytte sig til de husdyrbrug, der

er IE-husdyrbrug. Det vil sige de husdyrbrug, der fremover

omfattes af lovens nye § 16 a, stk. 2, eller allerede er omfat-

tet af den gældende lovs § 12, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3, eller

visse husdyrbrug godkendt efter § 33 i miljøbeskyttelseslo-

ven, jf. IE-direktivets bilag I, pkt. 6.6.

I dag er husdyrbrug, der er godkendt efter §§ 11 og 12 i

husdyrbrugloven eller § 33 i miljøbeskyttelsesloven omfattet

af revurderingspligt efter § 41, stk. 3, og regler udstedt i

medfør af § 41, stk. 2, efter udløbet af retsbeskyttelsesperio-

den, uanset at kun husdyrbrug omfattet af § 12, stk. 1, nr. 1,

2 eller 3, og visse husdyrbrug, som er godkendt efter 33 i

miljøbeskyttelsesloven, er omfattet af IE-direktivet.

En ændring vil være i overensstemmelse med IE-direkti-

vet, der, jf. direktivets bilag I, pkt. 6.6, ikke omfatter disse

husdyrbrug. I relation til habitatdirektivet bemærkes, at en

revurdering ikke i sig selv er omfattet af habitatdirektivets

krav om konsekvensvurderinger. Der er derfor som ud-

gangspunkt heller ikke efter habitatdirektivet noget til hin-

der for at undlade den faste revurdering.

Det bemærkes dog i den forbindelse, at det ved den dan-

ske implementering af habitatdirektivet, jf. ovenfor, er for-

udsat, at de husdyrbrug, der er godkendt efter lovens §§ 11

eller 12 eller miljøbeskyttelseslovens § 33, og som medfører

for stor belastning af kategori 1-natur, i forbindelse med

kommende revurderinger skal overholde totaldepositions-

kravene. Som ligeledes anført ovenfor er det ministeriets

vurdering, at habitatdirektivet forpligter medlemslandene til

at nedbringe belastningen. Midlet hertil kan være beskyttel-

sesniveauet for kategori 1-natur eller andre tiltag, som ned-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

bringer belastningen tilsvarende. Derfor vil det ikke være

muligt at fravige totaldepositionskravet i forhold til disse

husdyrbrug, medmindre der etableres andre tiltag med til-

svarende effekt, og at hele grundlaget for Natura 2000-pla-

nerne revurderes.

Det indebærer, at det alene vurderes at være hensigtsmæs-

sigt at undlade revurdering i forhold til husdyrbrug, der

overholder totaldepositionskravene, således som det vil væ-

re tilfældet i forhold til husdyrbrug, der fremover vil blive

godkendt eller tilladt efter reglerne i lovforslaget, eller som

er godkendt efter den gældende lovs §§ 11-12 eller miljøbe-

skyttelsesloven, og hvor totaldepositionskravene overholdes.

Derudover har Miljø- og Fødevareministeriet overvejet,

om der i forbindelse med revurderinger af husdyrbrug, der

er godkendt efter §§ 11 og 12, skal ses bort fra situationer,

hvor depositionskravene i forhold til kategori 2-natur ikke

overholdes, idet disse naturtyper ikke er omfattet af habitat-

direktivets krav om konsekvensvurdering, men bidrager til

opfyldelsen af direktivets målsætning. Efter ministeriets

vurdering bør dette spørgsmål imidlertid indgå i den analyse

af ammoniakreguleringen, der er aftalt i Naturpakken, her-

under efter belysning af bl.a. naturmæssige, juridiske og

økonomiske konsekvenser heraf.

Miljø- og Fødevareministeriet finder derfor, at der er

grundlag for, at alene IE-husdyrbrugene fremover omfattes

af revurderingspligterne i § 41, stk. 3, og af bemyndigelsen

til at fastsætte regler om regelmæssig revurdering i § 41, stk.

2. Dog bør revurderingspligterne af hensyn til den danske

implementering af habitatdirektivet også omfatte husdyr-

brug, som i dag er godkendt efter §§ 11 eller 12 eller efter §

33 i miljøbeskyttelsesloven, og hvor totaldepositionskravene

ikke overholdes.

Miljø- og Fødevareministeriet har endvidere overvejet be-

hovet for at præcisere reglerne om revurdering efter udløbet

af retsbeskyttelsesperioden, jf. § 41, stk. 3, særligt i forhold

til sammenhængen imellem § 41, stk. 2 og 3, og § 40, stk. 2.

Reglen om revurdering efter udløbet af den 8 årige retsbe-

skyttelsesperiode i § 41, stk. 3, har givet anledning til tvivl

og er efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis blevet for-

stået som en regel om tilsynsmyndighedens pligt til at fore-

tage regelmæssig revurdering af godkendelser efter §§ 11,

12 og 16 samt om indholdet af disse revurderinger.

Dette er imidlertid ikke bestemmelsens hovedsigte, idet

bestemmelsen i overensstemmelse med IE-direktivets artikel

21 bør forstås således, at de situationer, som er nævnt i lo-

vens § 40, stk. 2, eller i regler udstedt i medfør af § 40, stk.

3, også efter udløbet af retsbeskyttelsesperioden på de 8 år

skal udløse en tvungen revurdering af godkendelsen, som

om nødvendigt skal ajourføres med påbud eller forbud efter

§ 39. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at præcisere be-

stemmelsen i overensstemmelse hermed. En tilsvarende re-

gel med en lidt anden ordlyd findes i miljøbeskyttelseslo-

vens § 41 b, stk. 2.

Samtidig vurderes det af hensyn til gennemførelsen af IE-

direktivet hensigtsmæssigt at præcisere ministerens pligt i

den gældende bemyndigelse i lovens § 41, stk. 2, til at ud-

stede regler om regelmæssige revurderinger. Bemyndigelsen

er i dag udnyttet i § 40 i husdyrgodkendelsesbekendtgørel-

sen til at fastsætte pligt for tilsynsmyndigheden til at tage

godkendelser op til regelmæssige revurdering.

Miljø- og Fødevareministeriet har endelig overvejet, hvil-

ke husdyrbrug der fremadrettet skal være omfattet af den 8-

årige retsbeskyttelse, jf. § 40, stk. 1. Baggrunden for retsbe-

skyttelsen er hensynet til landmanden, der kan have en be-

rettiget forventning om, at der efter en gennemført godken-

delses- eller tilladelsesprocedure må være en længere perio-

de, hvor myndighederne som udgangspunkt ikke skal kunne

gribe ind med skærpede krav. Med den foreslåede nye god-

kendelses- og tilladelsesordning vil den gældende lovs reg-

ler i §§ 10-12 blive ophævet og erstattet af lovens nye §§ 16

a og 16 b. Tilladelser efter § 16 b vil både rumme ganske

store og mindre husdyrbrug, hvor retsbeskyttelseshensynet

nok er størst i forhold til de store, men hvor der kan også

være en berettiget forventning om, at der heller ikke gribes

ind over for mindre husdyrbrug, der har fået en tilladelse.

5.3.3.3 Forslagets indhold

Der foreslås en række ændringer af lovens kapitel 4 i

overensstemmelse med den foreslåede nye godkendelses- og

tilladelsesordning, der er beskrevet under pkt. 5.3.1.1.3,

samtidig med at forslaget indebærer ændringer i forhold til

de husdyrbrug, som omfattes af krav om revurdering.

Det foreslås, at alle husdyrbrug, der godkendes eller tilla-

des efter lovens nye §§ 16 a og 16 b, omfattes af lovens reg-

ler om påbud og retsbeskyttelse i lovens §§ 39 og 40.

Samtidig foreslås det, at adgangen til med påbud efter lo-

vens § 39 at gribe ind over for husdyrbrug inden for retsbe-

skyttelsesperioden begrænses til IE-husdyrbrug i de særlige

situationer, der er nævnt i § 40, stk. 2, eller som fastsættes

efter regler udstedt i medfør af § 40, stk. 3.

Efter forslaget ændres lovens § 41 om revurdering såle-

des, at det alene er IE-husdyrbrug, dvs. visse store svine- og

fjerkræbrug, der fremover omfattes af pligten til regelmæs-

sig revurdering. Det er de husdyrbrug, der er omfattet af op-

regningen i lovens nye § 16 a, stk. 2, hvorefter etablering af

IE-husdyrbrug skal godkendes efter § 16 a, stk. 2, mens ef-

terfølgende udvidelser og ændringer heraf i nærmere be-

stemt omfang skal godkendes efter lovens § 16 a, stk. 4.

Dette betyder således, at de husdyrbrug, der fremover

godkendes efter lovens nye § 16 a, stk. 1, og som derfor ik-

ke er omfattet af IE-direktivet, f.eks. store kvægbrug og

pelsdyrfarme, og de husdyrbrug, der tillades efter lovens nye

§ 16 b, ikke vil være omfattet af kravet om regelmæssig re-

vurdering.

For så vidt angår husdyrbrug, der er godkendt efter de hid-

til gældende regler, foreslås det i lovens nye § 43 a, at lo-

vens §§ 39-41 i nærmere bestemt omfang også skal finde

anvendelse på husdyrbrug, der er godkendt efter den gæl-

dende lovs §§ 11 eller 12 eller miljøbeskyttelseslovens § 33.

De 8 års retsbeskyttelse vil således fortsat gælde for godken-

delser efter den gældende lovs §§ 11 og 12. Godkendelser

efter miljøbeskyttelseslovens § 33 vil ikke have retsbeskyt-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

telse, idet sådanne godkendelser i alle tilfælde er meddelt for

mere end 8 år siden.

Af hensyn til habitatdirektivet fastholdes revurderings-

pligten som udgangspunkt for husdyrbrug, der er godkendt

efter den gældende lovs §§ 11 og 12. Endvidere fastholdes

revurderingspligten for så vidt angår husdyrbrug, der er god-

kendt efter miljøbeskyttelseslovens § 33, og som enten ikke

er revurderet endnu, eller som er revurderet første gang, og

som herefter skal revurderes løbende. Det foreslås dog

samtidig, at kravet om revurdering alene fastholdes, i det

omfang det er nødvendigt af hensyn til IE-direktivet og den

implementering af habitatdirektivet, der er valgt med den

skærpede ammoniakregulering, jf. lov nr. 122 af 23. februar

2011. Der vil således fortsat være revurderingspligt, i det

omfang det vil være nødvendigt for at overholde totaldepo-

sitionskravene i forhold til kategori 1-eller kategori 2-natur.

Derudover vil det af hensyn til IE-direktivet være nødven-

digt at opretholde kravet om regelmæssig revurdering i for-

hold til IE-husdyrbrug, der er godkendt efter den gældende

lovs § 12 eller miljøbeskyttelseslovens § 33.

Det foreslås desuden at præcisere reglerne om revurdering

i § 41, stk. 2 og 3. Dels ved at miljø- og fødevareministerens

pligt til at fastsætte regler om regelmæssige revurderinger

for de husdyrbrug, som er omfattet af IE-direktivet, fremgår

udtrykkeligt af bestemmelsen. Dels ved at det præciseres, at

revurderingskravet i de situationer, som er omfattet af § 40,

stk. 2 og 3, også gælder efter udløbet af retsbeskyttelsespe-

rioden og ikke kun i forbindelse med en regelmæssig revur-

dering.

Det foreslås herudover, at lovens § 42 om påbud finder

anvendelse på husdyrbrug, husdyranlæg og gødnings- og en-

silageopbevaringsanlæg, der ikke er godkendt eller tilladt ef-

ter lovens nye §§ 16 a eller 16 b, og som ikke reguleres af

§§ 39-41 via den foreslåede bestemmelse i lovens nye § 43 a

samt husdyrbrug, der er tilladt efter den gældende lovs § 10.

5.3.4 Krav om maksimal sagsbehandlingstid for visse

afgørelser og begrundelseskrav

5.3.4.1 Gældende ret

Husdyrbrugloven indeholder ikke i dag faste sagsbehand-

lingsfrister for afgørelser efter loven. Efter husdyrgodken-

delsesbekendtgørelsens § 38 skal kommunalbestyrelsen dog

træffe afgørelse om anmeldelser senest to måneder fra mod-

tagelsen af anmeldelsen.

Der har løbende været aftalt generelle og vejledende fris-

ter mellem KL og Miljø- og Fødevareministeriet. Med Hus-

dyraftalen fra 2009 blev der således aftalt en generel ret-

ningslinje, hvorefter godkendelser efter § 12 skal afgøres in-

den for 9 måneder og godkendelser efter §§ 11 og 16 inden

for 6 måneder efter, at ansøgningen er fuldstændig.

Sager efter §§ 11 og 12 havde en gennemsnitlig sagsbe-

handlingstid på 5,9 måneder i 2015. Der er hidtil ikke op-

gjort statistik over sager efter § 10 eller anmeldesager. På

baggrund af et spørgeskema til kommunerne er sagsbehand-

lingstiden opgjort til 2,9 måneder i 2015 for sager efter § 10

og 1 måned for anmeldesager.

Ifølge aftalen om kommunernes økonomi for 2015 mel-

lem den daværende regering og KL skal der fastsættes nye

servicemål for sagsbehandlingstiden på en række virksom-

hedsrettede områder, herunder virksomhedsområdet og hus-

dyrområdet. Servicemålene skal bidrage til at nedbringe

sagsbehandlingstiderne for erhvervsrettede myndighedsop-

gaver med en tredjedel i 2016.

På husdyrområdet er aftalen udmøntet ved, at der for tilla-

delser og godkendelser efter §§ 10 og 11 fastsættes et ser-

vicemål på henholdsvis 110 og 155 dage, mens der for god-

kendelser efter § 12 fastsættes et servicemål på 180 dage.

Servicemålet på 180 dage udgør samtidig et loft for sagsbe-

handlingstiden for afgørelser om alle typer af husdyrbrug.

Servicemålene er fastsat ud fra, at sagsbehandlingstiden reg-

nes fra ansøgningen er fuldt oplyst, til der er truffet afgørel-

se i sagen. Dog vil ansøgers svartid ud over 7 dage ikke bli-

ve medregnet i sagsbehandlingstiden. Det er aftalt, at der

halvårligt udarbejdes statistikker over sagsbehandlingstider-

ne. Der er afsat midler til reduktion af sagsbehandlingstiden

til udmøntning i perioden 2015-2018.

5.3.4.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det ændrede VVM-direktiv (2014) fastsætter i artikel 4 en

frist for screeningsafgørelserne, hvorefter myndigheden skal

træffe afgørelse inden for 90 dage fra det tidspunkt, hvor

bygherren har fremlagt de tilstrækkelige oplysninger til at

kunne træffe afgørelse om projektets forventede væsentlige

indvirkning på miljøet. Det forudsættes i den forbindelse, at

screeningsafgørelsen træffes hurtigt og hovedsageligt på

grundlag af allerede foreliggende oplysninger og almene er-

faringer.

Efter direktivets artikel 4 kan myndigheden i særlige til-

fælde forlænge fristen for at træffe afgørelse, såfremt myn-

digheden ikke kan overholde tidsfristen, f.eks. på grund af

projektets art, kompleksitet, placering eller dimensioner. I så

fald skal myndigheden underrette bygherren skriftligt om år-

sagerne til forlængelsen og om, hvornår der forventes en af-

gørelse. Systematiske forlængelser anses ikke for at være

særlige tilfælde.

På denne baggrund skal det med nærværende lovforslag

sikres, at 90 dages fristen indarbejdes i loven.

Screeningsafgørelsen er i dag indarbejdet i lovens tilladel-

ses- og godkendelsesordning, hvilket sikrer en smidig og

samtidig håndtering og regulering af miljøpåvirkningerne

fra husdyrproduktion, og den integrerer natur-, miljø- og

landskabshensynene i én proces i kommunerne. Herved iagt-

tages procedurekravene efter navnlig VVM-direktivet, og

samtidig værnes og afvejes hensynene til natur, miljø, land-

skab og omboende samlet i én integreret afgørelse. Desuden

er kravene efter habitatdirektivet i vidt omfang indarbejdet i

reguleringen.

Den fælles, integrerede afgørelse videreføres med lovfor-

slaget. Dette indebærer, at screeningen som udgangspunkt

fortsat vil være indarbejdet i en godkendelse efter § 16 a,

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

stk. 4, eller en tilladelse efter § 16 b eller i et evt. afslag. Af-

gørelsen vil skulle meddeles inden for 90 dage.

Sager, der efter lovforslaget skal afgøres efter § 16 b, vil

være sager, der i dag er omfattet af §§ 10 eller 11 og i visse

tilfælde dog også § 12. Sådanne afgørelser træffes i dag in-

den for henholdsvis 3 og 6 måneder.

5.3.4.3 Forslagets indhold

Det foreslås, at der i lovens nye § 54 j indsættes en frist,

hvorefter kommunalbestyrelsens afgørelse om godkendelse

efter § 16 a, stk. 4, og tilladelse efter § 16 b skal træffes hur-

tigst muligt og senest 90 dage efter den dag, hvor ansøgeren

har fremlagt de tilstrækkelige oplysninger om det ansøgtes

indvirkning på miljøet.

Endvidere følger det af forslaget, at hvis kommunalbesty-

relsen undtagelsesvis har vurderet, at det ansøgte er omfattet

af lovens § 55, skal alene afgørelse om det ansøgtes indvirk-

ning på miljøet træffes inden for 90 dages fristen. Afgørel-

sen om godkendelse eller tilladelse efter § 16 a, stk. 4, eller

§ 16 b vil derimod skulle træffes inden for rimelig tid. Kom-

munalbestyrelsen skal træffe afgørelse om godkendelse efter

§ 16 a, stk. 1 og 2, inden for rimelig tid.

Der foreslås også indsat en bemyndigelsesbestemmelse,

hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om annoncering af afgørelser, som træffes efter § 16 a, stk.

4, eller § 16 b. Krav om begrundelse for hovedårsagerne til

kommunalbestyrelsens vurdering af, om det ansøgte kan in-

debære væsentlig indvirkning på miljøet, vil blive fastsat

ved bekendtgørelse i medfør af lovens nye § 34, stk. 1.

5.3.5 Inddragelse af offentligheden, herunder høringsfrister

m.v.

5.3.5.1 Gældende ret

Lovens §§ 55 og 56 indeholder de overordnede krav til in-

formation og inddragelse af offentligheden i afgørelser efter

loven og fastlægger to forskellige offentlighedsprocedurer:

den almindelige offentlighedsprocedure, jf. navnlig § 56, og

den udvidede offentlighedsprocedure, jf. navnlig § 55, stk.

2-4.

Ved tilladelser efter husdyrbruglovens § 10 anvendes altid

den almindelige offentlighedsprocedure. Ved godkendelser

efter lovens § 12, stk. 2, anvendes altid den udvidede offent-

lighedsprocedure, jf. lovens § 55, stk. 2.

Godkendelser efter lovens § 11, § 12, stk. 3, og § 16 om-

fattes som udgangspunkt af den almindelige offentligheds-

procedure. Kun hvis en ansøgt etablering, udvidelse eller

ændring kan indebære en væsentlig påvirkning på miljøet,

skal den udvidede offentlighedsprocedure anvendes, jf. lo-

vens § 55, stk. 2. Loven forudsætter, at denne situation kun

undtagelsesvis vil foreligge, jf. bemærkningerne til hovedlo-

ven, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, s. 1936 f.

Den almindelige offentlighedsprocedure omfatter inddra-

gelse af ansøgeren, naboorientering m.v., offentliggørelse af

afgørelsen og meddelelse til klageberettigede. Proceduren

indebærer bl.a., at afgørelser om tilladelse eller godkendel-

se, der ikke kan medføre væsentlig miljøpåvirkning, først

kan meddeles, når der er forløbet 3 uger efter, at kommunal-

bestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen til

naboerne til den omhandlede ejendom, jf. lovens § 56, med-

mindre det ansøgte efter kommunalbestyrelsens skøn er af

underordnet betydning for naboerne.

Den udvidede offentlighedsprocedure skal anvendes i til-

fælde, hvor det ansøgte kan indebære væsentlig indvirkning

på miljøet. Offentlighedsproceduren indebærer bl.a. krav om

høring af dem, der i forbindelse med foroffentligheden eller

i øvrigt har anmodet herom. Høringen indebærer fremsen-

delse af afgørelsesudkastet inklusiv miljøredegørelse med en

frist på 6 uger til at komme med bemærkninger. Kommunal-

bestyrelsen skal desuden orientere om eller sende afgørel-

sesudkastet til naboer og andre berørte med 6 ugers frist for

bemærkninger.

Kommunalbestyrelsen skal herefter bl.a. underrette offent-

ligheden ved offentlig annoncering, når den har truffet afgø-

relsen, og i den forbindelse informere om, hvor og hvordan

de relevante oplysninger stilles til rådighed, jf. § 55, stk. 5. §

55 indeholder endvidere i stk. 6-8 regler vedrørende medde-

lelse af afgørelser til klageberettigede personer, organisatio-

ner og myndigheder mv. samt om anvendelse af digital

kommunikation.

De af § 55, stk. 5-8, omfattede procedurer og regler vedrø-

rende offentliggørelse og underretning om afgørelser og til-

gængelighed af relevante oplysninger finder anvendelse i

forhold til både den almindelige og den udvidede offentlig-

hedsprocedure.

Efter lovens § 55, stk. 9 og 10, kan miljø- og fødevaremi-

nisteren fastsætte regler om offentlighedens inddragelse og

annoncering.

Reglerne i husdyrbrugloven suppleres af regler i husdyr-

godkendelsesbekendtgørelsen.

Den gældende husdyrbruglov indeholder ikke regler om

inddragelse af offentligheden i forbindelse med afgørelser

om husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbeva-

ringsanlæg og forhold forbundet med husdyrhold eller an-

vendelse af organisk gødning i en anden stat end Danmark,

som kan få indvirkninger på miljøet i Danmark.

For så vidt angår afgørelser om godkendelser og tilladel-

ser, der indeholder en screeningsafgørelse, indeholder loven

i § 56 en frist på 2 uger for naboorienteringen.

5.3.5.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Lovens krav til inddragelse af offentligheden, herunder

naboer og andre berørte, forud for kommunalbestyrelsens

afgørelser, udspringer af IE-direktivet (tidligere IPPC-direk-

tivet), planlovens landzonebestemmelser og navnlig VVM-

direktivet. Med lovforslaget gennemføres dele af det ændre-

de VVM-direktiv (2014), der indeholder nye bestemmelser

om offentlighedens inddragelse i afgørelser om etablering,

udvidelse og ændring af projekter om anlæg til intensiv hus-

dyravl. Som noget nyt fastsætter direktivet, at tidsrammerne

for høring af den berørte offentlighed om miljøkonsekvens-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

vurderingsrapporten, jf. artikel 5, stk. 1, ikke må være korte-

re end 30 dage. Direktivet indeholder desuden en række ju-

steringer og præciseringer med henblik på tilgængelige op-

lysninger og gennemsigtighed i beslutningsprocessen.

Sager efter husdyrbrugloven er relativt ensartede og ken-

detegnet ved at have kendte, forudsigelige miljøpåvirknin-

ger, herunder særligt ammoniak- og lugtemission fra anlæg-

gene, som i dag er reguleret gennem faste beskyttelsesni-

veauer, og for så vidt angår husdyrbrug omfattet af §§ 11 og

12, indsendes ansøgninger digitalt gennem it-ansøgningssy-

stemet www.husdyrgodkendelse.dk, hvor også en række be-

regninger kan foretages, og data findes.

Miljø- og Fødevareministeriet har overvejet fordelene ved

faste forudsigelige og evt. længere frister i loven frem for en

direktivnær implementering af minimumsfristen. Ministeriet

vurderer, at indførelse af en minimumsfrist vil bidrage til en

effektiv og hurtig sagsbehandling til gavn for erhvervet.

Hertil kommer, at sager om etablering, udvidelse og æn-

dring af husdyrbrug også er så forholdsvis emne- og ind-

holdsmæssigt overskuelige og afgrænsede, at en 30 dages-

frist i hovedparten af sagerne, hvor der som led i godkendel-

sen eller efter omstændighederne tilladelsen skal gennemfø-

res en VVM-procedure, som udgangspunkt vil være til-

strækkelig. Derudover bør være op til kommunalbestyrelsen

at vurdere, om der konkret måtte være behov for en længere

frist.

For så vidt angår afgørelser om godkendelser og tilladel-

ser, der indeholder en screeningsafgørelse, finder ministeri-

et, at fristen for naboorienteringen i den gældende lovs § 56

bør afkortes fra den gældende frist på 3 uger til en frist på 2

uger med henblik på at understøtte VVM-direktivets krav

om en maksimal sagsbehandlingstid på 90 dage, og idet 2

uger anses for passende og svarende til høringsfrister på en

række andre lovområder.

Ministeriet finder endvidere, at der som følge af ændrin-

gen af VVM-direktivet er behov for præcisering af bestem-

melser i forhold til offentliggørelse af screeningsafgørelser

og adgang til oplysninger m.v.

Som led i implementeringen af det ændrede VVM-direk-

tiv er det endvidere fundet hensigtsmæssigt at tilstræbe stør-

re klarhed over de forskellige offentlighedsprocedurer ved i

vidt omfang at opdele reglerne vedrørende de respektive of-

fentlighedsprocedurer.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der

med henblik på gennemførelse af EU-retlige eller internatio-

nale forpligtelser i dansk ret er behov for i husdyrbrugloven

at indsætte regler om inddragelse af offentligheden i forbin-

delse med afgørelser om husdyrbrug, husdyranlæg, gød-

nings- og ensilageopbevaringsanlæg og forhold forbundet

med husdyrhold eller anvendelse af organisk gødning i en

anden stat end Danmark, som kan få indvirkninger på miljø-

et i Danmark.

5.3.5.3 Forslagets indhold

Det foreslås, at fristen i § 55 for den berørte offentlighed

til at komme med bemærkninger til udkastet til afgørelse

ændres til en minimumsfrist på 30 dage, således at fristen

alene vil være længere, såfremt kommunalbestyrelsen kon-

kret finder, at det ansøgtes kompleksitet, dimension, karak-

ter m.v. begrunder en længere frist. Desuden foreslås fristen

i § 56 i relation til forudgående naboorientering ændret til 2

uger.

Af hensyn til systematikken i loven er der desuden foreta-

get en række mindre ændringer, herunder til dels konse-

kvensændringer, i lovens nye §§ 54 j-56 a.

Med henblik på gennemførelse af EU-retlige eller interna-

tionale forpligtelser i dansk ret foreslås det også, at miljø-

og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om

inddragelse af offentligheden i forbindelse med afgørelser

om husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbeva-

ringsanlæg og forhold forbundet med husdyrhold eller an-

vendelse af organisk gødning i en anden stat end Danmark,

som kan få indvirkninger på miljøet i Danmark.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil bl.a. kunne

anvendes til at fastsætte regler om høring og annoncering

samt efterfølgende informering af offentligheden om god-

kendelser eller tilladelser.

IE-direktivet indeholder i § 26 bestemmelser om oplys-

ningspligt for EU-medlemsstaterne, i tilfælde hvor driften af

et anlæg, som er omfattet af IE-direktivet, vil kunne få bety-

delig negativ indvirkning på miljøet i en anden medlemsstat.

Bestemmelsen fastlægger bl.a., hvilke oplysninger der skal

udveksles, og hvornår disse oplysninger skal afgives. Det

drejer sig om oplysninger, som fremgår af direktivets bilag

IV, herunder oplysninger om den aktivitet, der ansøges om

godkendelse til.

Medlemsstaterne skal endvidere i medfør af artikel 26,

stk. 2, sikre, at offentligheden i den stat, der kan blive be-

rørt, får adgang til ansøgningerne i et passende tidsrum, så-

ledes at den får ret til at udtale sig herom, før den kompeten-

te myndighed træffer sin afgørelse. Det følger af bestemmel-

sens stk. 3, at den kompetente myndighed skal tage hensyn

til resultaterne af høringen, når den træffer afgørelse vedrø-

rende ansøgningen.

Bestemmelsens stk. 4 stiller endelig krav om, at den kom-

petente myndighed underretter enhver medlemsstat, som er

blevet hørt, om den afgørelse, der er blevet truffet vedrøren-

de ansøgningen, og tilstiller den de informationer, der om-

handles i direktivets artikel 24, stk. 2.

Med henblik på at sikre, at disse informationer stilles til

rådighed på passende vis for den berørte offentlighed, fore-

slås det at indsætte en ny bestemmelse i husdyrbrugloven

om inddragelse af offentligheden ved grænseoverskridende

virkninger. Miljøbeskyttelsesloven indeholder en tilsvarende

bestemmelse i § 79, stk. 3, som er indsat ved lov nr. 457 af

25. maj 2016.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 64, hvor den foreslå-

ede bemyndigelsesbestemmelse er nærmere omtalt.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

5.3.6 Krav til placering, indretning og drift af anlæg m.v.

5.3.6.1 Gældende ret

Den gældende lovs kapitel 2 indeholder generelle krav til

placering af husdyrbrug og anlæg. Reglerne gælder generelt,

og påses overholdt i forbindelse med anmeldelser samt tilla-

delser og godkendelser som led i kommunalbestyrelsens

sagsbehandling efter lovens kapitel 3.

Der er i § 6, stk. 1, bl.a. forbud mod at etablere anlæg

samt udvide eller ændre eksisterende husdyrbrug, der med-

fører forøget forurening, i allerede udlagt og fremtidigt plan-

lagt byzone samt tilsvarende forbud inden for nærmere an-

givne afstande til byzone, områder i landzone, der i lokal-

plan er udlagt til boligformål, nabobeboelser m.v. Efter § 6,

stk. 2 og 3, er miljø- og fødevareministeren bemyndiget til

dels for nærmere specificerede dyrearter at fastsætte andre

afstandskrav end dem, der gælder efter loven, dels at fast-

sætte særlige afstandskrav for folde til frilandssvin. Disse

bemyndigelser er udnyttet i husdyrgødningsbekendtgørel-

sen, for så vidt angår skærpede afstandskrav for pelsdyrfar-

me m.v. og afstandskrav for folde til svin.

§ 8 indeholder forbud mod etablering af stalde og lign.

samt gødningsopbevaringsanlæg på husdyrbrug inden for

nærmere angivne afstande til bl.a. vandforsyningsanlæg,

vandløb og søer, veje og naboskel.

Efter § 9, stk. 1-3, kan kommunalbestyrelsen i begrænset

omfang dispensere fra forbud og afstandskrav i §§ 6 og 8 og

påbyde skærpelser af afstandskravene i § 8, hvis disse ikke

vil sikre tilstrækkeligt mod væsentlige gener eller forure-

ning.

Efter § 7 gælder der krav til placering af anlæg i forhold

til ammoniakfølsom natur. Bestemmelsen i stk. 1 indebærer,

at etablering, udvidelse og ændring af anlæg på husdyrbrug,

der er eller derved bliver større end 15 dyreenheder, ikke er

tilladt, hvis stald eller gødningsopbevaringsanlæg ligger i en

afstand på mindre end 10 m til eller helt eller delvis inden

for nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper belig-

gende inden for henholdsvis uden for internationale naturbe-

skyttelsesområder. Miljø- og fødevareministeren kan efter §

7, stk. 4, for nærmere specificerede dyrearter fastsætte regler

om, at forbuddet i stk. 1 indtræder ved en lavere grænse end

15 dyreenheder.

Miljø- og fødevareministeren er i § 9, stk. 4, bemyndiget

til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i særlige

tilfælde kan dispensere fra kravene i § 7, stk. 1. Bemyndi-

gelsen er udnyttet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen,

hvorefter kommunalbestyrelsen kan dispensere fra afstands-

kravet i lovens § 7, stk. 1, til placering af nødvendige min-

dre staldanlæg og andre anlæg til dyrehold til afgræsning af

naturarealer med henblik på naturpleje, hvis dyreholdet

skønnes at fjerne flere næringsstoffer fra naturarealerne, end

det tilfører.

Miljø- og fødevareministeren kan i medfør af lovens § 5,

stk. 3, fastsætte regler om anmeldepligt for husdyrbrug.

5.3.6.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Den gældende lovs kapitel 2 indeholder generelle krav til

placering af anlæg m.v., som i vidt omfang viderefører de

lokaliseringsregler i husdyrgødningsbekendtgørelsen, der

var gældende før husdyrbruglovens ikrafttræden.

De foreslåede ændringer af lovens anvendelsesområde,

definitionerne af husdyrbrug og anlæg samt indførelse af sti-

pladsmodellen som grundlag for anlægsreguleringen nød-

vendiggør en række mindre ændringer af lovens kapitel 2.

Miljø- og Fødevareministeriet har desuden fundet anledning

til at foretage enkelte andre ændringer i kapitlet.

5.3.6.3 Forslagets indhold

Efter forslaget ændres lovens §§ 6-8 om krav til placering

af anlæg m.v. i overensstemmelse med det foreslåede anven-

delsesområde i lovens nye § 2, stk. 1, og den foreslåede ter-

minologi og begrebsanvendelse i lovforslaget i øvrigt. Om

de foreslåede ændringer af lovens formål, anvendelsesområ-

de og definitioner henvises til bemærkningerne under pkt.

5.1.

Kravene i lovens nye §§ 6 og 8 til placering af anlæg i for-

hold til byzone, nabobeboelser, vandindvindingsanlæg, veje

m.v. foreslås udformet således, at de omfatter etablering af

husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg på

husdyrbrug samt udvidelse og ændring heraf, der medfører

forøget forurening.

Bestemmelserne i §§ 6 og 8 foreslås ændret således, at de

indeholder hovedreglerne om krav til placering m.v., mens

det samtidig foreslås, at miljø- og fødevareministeren be-

myndiges til i begrænset omfang at kunne undtage nærmere

bestemte anlæg fra kravene, forudsat de alene har begrænset

betydning for omgivelserne, herunder navnlig i forhold til

miljø, natur og naboer.

Endvidere bemyndiges miljø- og fødevareministeren efter

lovens nye § 6, stk. 4, og § 8, stk. 4 og 5, til at fastsætte reg-

ler om, at forbud og afstandskrav også skal gælde for anlæg,

der ikke indgår i husdyrbrug, f.eks. en gyllebeholder på et

planteavlsbrug, samt for oplag af gødning, ensilage eller

lign., der ikke er omfattet af anlægsdefinitionen, men efter

omstændighederne kan indebære gener for omkringboende

m.v.

Bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 6, stk. 2, hvoref-

ter miljø- og fødevareministeren for nærmere specificerede

dyrearter kan fastsætte andre afstandskrav og flere typer af

afstandskrav end dem, der følger af lovens § 6, stk. 1, fore-

slås præciseret, således at det tydeliggøres, at bestemmelsen

alene giver mulighed for at skærpe afstandskravene i § 6,

stk. 1, nr. 3 og 4, og ikke i øvrigt at fravige de almindelige

forbud og afstandskrav, der gælder umiddelbart efter § 6,

stk. 1, nr. 1-4. Efter bemyndigelsesbestemmelsen kan de

gældende skærpede afstandskrav, for så vidt angår pelsdyr,

videreføres, men der lægges samtidig op til, at miljø- og fø-

devareministeren ikke nødvendigvis skal opretholde de nu-

gældende skærpede afstandskrav for pelsdyrfarme, hvis det

er fagligt begrundet og hensigtsmæssigt at fastsætte andre

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

afstandskrav eller at regulere pelsdyr ud fra de samme af-

standskrav som andre dyrearter.

Det foreslås desuden, at den gældende bemyndigelse i § 6,

stk. 3, for miljø- og fødevareministeren til at fastsætte særli-

ge afstandskrav for folde til frilandssvin udvides således, at

ministeren generelt kan fastsætte krav til placering af folde

til udegående dyr svarende til kravene i lovens § 6, og desu-

den kan fastsætte andre og flere typer af afstandskrav for

folde til svin.

Kravene i § 7, stk. 1, om placering i forhold til ammoniak-

følsom natur foreslås at gælde for husdyranlæg og gødnings-

opbevaringsanlæg på husdyrbrug, hvilket som udgangspunkt

viderefører den gældende ordning. Forslaget kan dog inde-

bære en ændring for det enkelte husdyrbrug, idet definitio-

nerne af husdyrbrug og anlæg ændres, jf. bemærkningerne i

pkt. 5.1.3.2. Det foreslås desuden i lovens nye § 7, stk. 4, at

der kan fastsættes regler om faste afstandskrav til kategori

1- og 2-natur for oplag af husdyrgødning og lign. samt for

anlæg, der ikke indgår i husdyrbrug.

Endvidere foreslås mindre præciseringer og ændringer i

lovens § 9, for så vidt angår kommunalbestyrelsens adgang

til at dispensere fra eller skærpe kravene i §§ 6 og 8. Det

foreslås desuden at give kommunalbestyrelsen adgang til at

dispensere fra kravene i § 6, stk. 1, til hestehold til vognkør-

sel som led i museumsaktiviteter m.v.

I den eksisterende bemyndigelse i § 9, stk. 4, foreslås det

samtidig præciseret, at bemyndigelsen kan anvendes til at

fastsætte regler om, at der kan dispenseres fra lovens krav i

§ 7, stk. 1, i særlige situationer, herunder i forhold til særlige

typer af husdyranlæg såsom læskure.

Endelig foreslås det, at miljø- og fødevareministeren be-

myndiges til at fastsætte regler om indretning og drift af an-

læg m.v. og om anmeldepligt for etablering, udvidelse og

ændring af anlæg, jf. den foreslåede nye § 9 a. Bestemmel-

sen er dels en videreførelse af den gældende lovs § 5, stk. 3,

som foreslås flyttet af hensyn til lovens systematik, dels er

det hensigten med bestemmelsen, at ministeren kan fastsætte

regler om krav til indretning og drift af stalde, ensilageop-

lag, møddinger, gyllebeholdere, egenkontrol m.v. Regler

herom er i dag fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsen i

medfør af miljøbeskyttelsesloven. Bestemmelsen supplerer

herved også den foreslåede bemyndigelse i lovens § 34 a.

5.4 Tilsyn, administrative forhold m.v.

5.4.1 Tilsyn og brugerbetaling

5.4.1.1 Gældende ret

Bestemmelserne i husdyrbruglovens kapitel 5 svarer i vidt

omfang til reglerne og principperne i miljøbeskyttelseslo-

vens kapitel 9 om tilsyn. Endvidere har husdyrbruglovens

kapitel 5 enkelte bestemmelser svarende til bestemmelser i

miljøbeskyttelseslovens kapitel 10 om administrative be-

stemmelser, der er flyttet til denne lovs kapitel om tilsyn.

I begge love er det fastsat, at kommunalbestyrelsen på

husdyrområdet fører tilsyn med, at loven og de regler, der er

fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Kommunalbesty-

relsen fører endvidere tilsyn med, at påbud og forbud efter-

kommes, samt at vilkår fastsat i forbindelse med tilladelser

og godkendelser overholdes.

Begge love indeholder dog samtidig en bestemmelse om,

at miljø- og fødevareministeren kan bestemme, at tilsyn i

visse tilfælde skal udføres af andre myndigheder. Denne be-

myndigelse i miljøbeskyttelsesloven er udnyttet til at gøre

NaturErhvervstyrelsen til tilsynsmyndighed i forhold til vis-

se bestemmelser i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Natur-

Erhvervstyrelsen er således tilsynsmyndighed i forhold til

husdyrgødningsbekendtgørelsens harmoniregler via gød-

ningsregnskabet. Gødningsregnskabet finder anvendelse på

bedriftsniveau, og det er således NaturErhvervstyrelsen som

er tilsynsmyndighed i forhold til regler, der gælder på be-

driftsniveau. I forhold til bestemmelser vedrørende anlæg

samt konkrete arealer er kommunalbestyrelsen tilsynsmyn-

dighed.

Tilsynsforpligtigelsen er både i husdyrbrugloven og miljø-

beskyttelsesloven formuleret således, at tilsynsmyndigheden

skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre

forholdet har underordnet betydning. Videre fremgår det af

begge regelsæt, at tilsynsmyndigheden kan undlade at be-

handle forhold, som den anser for at være af underordnet be-

tydning for de formål, som loven skal varetage.

Husdyrbruglovens § 71 og miljøbeskyttelseslovens § 87

indeholder bestemmelser om tilsynsmyndighedens adgang

til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transport-

midler uden retskendelse med henblik på at udføre tilsyns-

eller andre opgaver efter de respektive love eller regler ud-

stedt med hjemmel heri samt efter forordninger på lovenes

område. Tilsynsmyndigheden har herunder adgang til at fo-

retage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage do-

kumenter og medtage andre genstande uden vederlag.

Efter gødskningslovens § 25 er miljø- og fødevareministe-

ren tilsynsmyndighed. Tilsynskompetencen er dog delegeret

til NaturErhvervstyrelsen, jf. § 5, stk. 1, nr. 34, i bekendtgø-

relse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens

opgaver og beføjelser (herefter bekendtgørelse om NaturEr-

hvervstyrelsens opgaver og beføjelser).

Efter gødskningslovens § 28 har tilsynsmyndigheden ad-

gang til lokaliteter uden retskendelse for at udøve sine befø-

jelser. På samme måde er der adgang til på stedet at gen-

nemgå en virksomheds regnskaber og forretningsbøger m.v.

I det omfang de nævnte oplysninger er registreret elektro-

nisk, omfatter adgangen til dem også elektronisk adgang

hertil. Tilsynsmyndigheden kan endvidere udtage prøver til

undersøgelser uden at skulle betale herfor. Virksomhedens

ejer og de hos denne ansatte skal yde fornøden vejledning

og hjælp ved kontrollen.

Under henvisning til forarbejderne til de tilsvarende un-

dersøgelsesbestemmelser i husdyrbruglovens § 71 og miljø-

beskyttelseslovens § 87, samt til administrativ praksis og

retspraksis på området, findes hjemlen i disse bestemmelser

uanset den forskellige ordlyd at omfatte sådanne retsskridt,

som er hjemlet i gødskningslovens § 28.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

Der er fastsat nærmere regler om tilsyn med husdyrbrug i

bekendtgørelse nr. 518 af 27. maj 2016 om miljøtilsyn (her-

efter miljøtilsynsbekendtgørelsen), der er udstedt med hjem-

mel i både husdyrbrugloven og miljøbeskyttelsesloven. Ef-

ter miljøtilsynsbekendtgørelsen omfattes husdyrbrug m.v. af

regelmæssige tilsyn. Dette indbefatter blandt andet, at der er

etableret faste frekvenser for basistilsyn. Der skal være et

basistilsyn i løbet af enten en tre-årig eller seks-årig periode

alt efter typen af husdyrbrug. Udover basistilsynet får hus-

dyrbrugene også såkaldt prioriterede tilsyn, hvis der på bag-

grund af en miljørisikovurdering er grundlag for det.

Ved basistilsyn skal tilsynsmyndigheden påse, at husdyr-

bruget overholder vilkår, love, bekendtgørelser, regulativer,

efterkommer påbud, samt at der ikke er berettigede nabokla-

ger. Tilsynet omfatter forskellige typer af husdyrbrug, der er

nærmere defineret i miljøtilsynsbekendtgørelsen.

Der er som hovedregel brugerbetaling på kommunernes

godkendelses- og tilsynsarbejde vedrørende husdyrbrug. Der

er tale om en takstbaseret model, hvor ansøger betaler en

fast timetakst ud fra kommunens tidsforbrug. Landmanden

betaler herved ca. halvdelen af den samlede udgift, idet res-

ten er betalt over bloktilskuddet til kommunerne.

5.4.1.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Omlægningen af husdyrreguleringen giver efter Miljø- og

Fødevareministeriets vurdering ikke i sig selv anledning til

at ændre i de grundlæggende tilsynsbestemmelser i husdyr-

brugloven eller i miljøtilsynsbekendtgørelsen, herunder den

grundlæggende model med basistilsyn og prioriterede tilsyn.

Reglerne om tilsyn med forskellige typer af husdyrbrug,

anlæg m.v. vil dog skulle justeres i lyset af lovforslaget og

de bekendtgørelser, der udstedes med hjemmel i loven, her-

under i lyset af de omlægninger, der sker i forhold til indde-

ling af de forskellige husdyrbrug og anlæg. Brugerbetalings-

reglerne i bekendtgørelse nr. 515 af 27. maj 2016 om bru-

gerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om mil-

jøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr-

brug vil ligeledes skulle justeres, idet brugerbetalingen for-

udsættes opretholdt efter samme principper som hidtil. Des-

uden indebærer den foreslåede ordning, hvor lovens anven-

delsesområde udvides til generelt at omfatte jordbrugsvirk-

somheder m.v. med arealer, der modtager gødning, at også

disse omfattes af de eksisterende bemyndigelser til at fast-

sætte regler om tilsyn og brugerbetaling.

I den forbindelse vurderes det dog hensigtsmæssigt, at det

kun er husdyrbrug, anlæg m.v., der omfattes af reglerne om

regelmæssige tilsyn. Baggrunden herfor er dels, at en meget

væsentlig del af reglerne om jordbrugets anvendelse af gød-

ning administreres af NaturErhvervstyrelsen og ikke af

kommunerne, som i medfør af gældende ret udfører regel-

mæssige tilsyn, dels er tilsynet med arealreglerne i høj grad

afhængig af konkrete vejrforhold eller årstider, og lader sig

således vanskeligt kontrollere ved planlagte tilsyn. Eksem-

pelvis er det kun tilladt at udbringe husdyrgødning en del af

året, ligesom visse regler alene har betydning i frostvejr eller

ved større nedbørsmængder.

Den eksisterende kompetencefordeling mellem NaturEr-

hvervstyrelsen og kommunerne som tilsynsmyndigheder

vurderes også fremadrettet at være hensigtsmæssig. Idet der

lægges op til, at reglerne om udbringning af husdyrgødning i

vidt omfang skal administreres og kontrolleres via gød-

ningsregnskabet og NaturErhvervstyrelsens øvrige systemer

til administration og kontrol af anvendelse af gødning og af

plantedækkeregler, indebærer forslaget dog, at NaturEr-

hvervstyrelsen vil få en større rolle som tilsynsmyndighed

end efter de gældende regler. Desuden har ministeren efter

husdyrbruglovens § 45 adgang til at bestemme, at tilsynet i

yderligere tilfælde skal udføres af NaturErhvervstyrelsen.

Den eksisterende praksis for i visse tilfælde i regler i med-

før af miljøbeskyttelsesloven at fastsætte, hvordan lovliggø-

relsen konkret skal foretages, når tilsynsmyndigheden har

konstateret et ulovligt forhold, findes det hensigtsmæssigt at

videreføre under husdyrbrugloven. Herefter vil der bl.a. i

husdyrgødningsbekendtgørelsen kunne fastsættes regler om,

at kommunen i forbindelse med tilsyn med sandjorder (JB-

nr. 1-4), der modtager husdyrgødning fra smågrise behand-

let med medicinsk zink, som lovliggørelsesmiddel skal give

påbud om kalkning i tilstrækkeligt omfang.

5.4.1.3 Forslagets indhold

Det foreslås, at udgangspunktet for tilsynsreglerne i hus-

dyrbrugloven videreføres, således at det som udgangspunkt

fortsat vil være kommunalbestyrelsen, der fører tilsyn med,

at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven,

overholdes. Varetagelsen af denne tilsynsopgave indebærer

blandt andet tilsyn med, at påbud og forbud efterkommes,

samt at vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser og til-

ladelser overholdes.

Der vil i medfør af loven blive fastsat regler om, at der

fortsat skal føres regelmæssige tilsyn med husdyrbrug, idet

der dog vil ske en inddeling af husdyrbrug, anlæg m.v. i

overensstemmelse med lovens nye definitioner og de af-

grænsninger, der vil ske i kommende bekendtgørelsesæn-

dringer. Brugerbetalingen forventes ligeledes fastholdt på

samme niveau som i dag, idet der også her vil ske nye ind-

delinger i overensstemmelse med den ændrede lov.

Der påtænkes derimod ikke fastsat regler om regelmæssi-

ge tilsyn i forhold til jordbrugsvirksomheder, der ikke

samtidig er husdyrbrug. I forhold til jordbrugsvirksomheder

vurderes det tilstrækkeligt med det generelle reaktive tilsyn.

Dog er det konkret i forhold til erosion af jord, der modtager

organisk gødning, fundet nødvendigt med en særlig tilsyns-

forpligtigelse, der fastsættes i medfør af den foreslåede nye

bemyndigelse i § 45 a og den gældende § 54, stk. 1. Herom

henvises til bemærkningerne i pkt. 5.2.5 vedrørende overfla-

deafstrømning og erosion af jord.

Der kan fastsættes regler om, at basistilsynet med husdyr-

brug tillige skal omfatte forhold, der ikke er knyttet til hus-

dyrbrugets anlæg, men som er en afledt følge af driften af et

husdyrbrug. Eksempelvis er det kun husdyrbrug, der produ-

cerer husdyrgødning, og overholdelsen af generelle regler

vedrørende placering og overdækning af markstakke er der-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

for primært relevant for husdyrbrug. Et andet eksempel er

den bestemmelse om påbud om kalkning forud for udbring-

ning af husdyrgødning fra smågrise, der er tildelt receptplig-

tig medicinsk zinkoxid, på arealer på egen bedrift med JB-

nr. 1-4, hvor reaktionstallet for disse marker er lavere end

6,0, der forudsættes fastsat i medfør af den nye bemyndigel-

se i husdyrbruglovens § 5 a. Denne bestemmelse vil alene

være relevant for den særlige type af husdyrbrug, der udgø-

res af producenter af smågrise, og vil omvendt aldrig kunne

være relevant for en jordbrugsvirksomhed, der ikke samtidig

er et husdyrbrug.

Basistilsynet med husdyrbrug med en produktion af små-

grise, der tildeles receptpligtig medicinsk zink, vil desuden

kunne omfatte tilsyn med overholdelsen af de øvrige nye

regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen rettet mod husdyr-

gødning fra smågrise, der er behandlet med receptpligtig

medicinsk zink.

Som en væsentlig undtagelse fra udgangspunktet, hvoref-

ter kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed efter husdyr-

brugloven, foreslås det, at NaturErhvervstyrelsen fortsat skal

være tilsynsmyndighed i forhold til husdyrgødningsbekendt-

gørelsens eksisterende loft for udbringning af kvælstof fra

husdyrgødning. Fremover vil NaturErhvervstyrelsen endvi-

dere være tilsynsmyndighed i relation til regler om fosfor-

lofter og om husdyrefterafgrøder. Herudover vil ministeren

kunne bestemme, at tilsynsopgaver, der ved loven er henlagt

til kommunerne, i stedet skal udføres af NaturErhvervstyrel-

sen eller andre myndigheder.

Som konsekvens af de ændrede definitioner af husdyrbrug

og anlæg samt som følge af lovens ændrede anvendelsesom-

råde foretages tillige enkelte øvrige ændringer af lovens til-

syns- og håndhævelsesregler.

5.4.2 Digitalisering

5.4.2.1 Gældende ret

Husdyrbrugloven indeholder i dag i § 69 en bemyndigelse

til at fastsætte regler om anvendelse af digital kommunika-

tion, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, digi-

tale formater og om offentliggørelse af oplysninger. Bestem-

melsen omfatter en række eksplicit oplistede sagsskridt i re-

lation til bl.a. ansøgning om tilladelse eller godkendelse el-

ler tilsynsmyndighedernes udøvelse af tilsynsvirksomhed

m.v. samt kommunikation i tilknytning hertil.

Efter § 69 a kan der fastsættes regler om offentliggørelse,

herunder udelukkende digitalt, af oplysninger omfattet af §

69.

Der er i medfør af disse bestemmelser fastsat regler om

anvendelse af digital kommunikation og offentliggørelse i

husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og miljøtilsynsbe-

kendtgørelsen.

Efter gødskningslovens § 26 a kan der fastsættes regler

om anvendelse af digital kommunikation for så vidt angår

nærmere opregnede områder, herunder i forbindelse med til-

og afmelding til Register for Gødningsregnskab og ansøg-

ning om under særlige omstændigheder at fratrække kvæl-

stof i virksomhedernes forbrug af kvælstof m.v. Efter § 28 a

kan der fastsættes regler om offentliggørelse af oplysninger

af indberettede oplysninger m.v. Der er fastsat regler om an-

vendelse af digital kommunikation og offentliggørelse i be-

kendtgørelse nr. 1055 af 1. juli 2016 om jordbrugets anven-

delse af gødning i planperioden 2016/2017 og bekendtgørel-

se nr. 1056 af 1. juli 2016 om plantedække og om dyrk-

ningsrelaterede tiltag.

5.4.2.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Miljø- og Fødevareministeriet finder det hensigtsmæssigt,

at digital sagsbehandling anvendes i videst muligt omfang

inden for husdyrbruglovens område, og at der ikke er for-

hold og formkrav i lovgivningen, der forhindrer, at kommu-

nikationen mellem virksomhederne og de relevante myndig-

heder kan foregå digitalt. Det forekommer således hensigts-

mæssigt, at der på husdyrområdet skal være tilsvarende mu-

ligheder for at indføre digital kommunikation mellem borge-

re, virksomheder og det offentlige, som der med lov nr. 16

af 29. november 2012 om bl.a. obligatorisk digital kommu-

nikation blev gennemført på de områder, der hørte ind under

det daværende Erhvervs- og Vækstministerium og Økono-

miministerium.

I forhold til behandling af ansøgninger om godkendelser

og tilladelser vil det være it-ansøgningssystemet www.hus-

dyrgodkendelse.dk, der skal anvendes, mens det i forhold til

den foreslåede kvælstofregulering og fosforregulering er

hensigten, at reguleringen administreres og kontrolleres

fuldt ud i gødningsregnskabet. Det vurderes endvidere hen-

sigtsmæssigt, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om di-

gital kommunikation formuleres så bredt, at den også kan

rumme forhold, der kan opstå behov for at digitalisere i

fremtiden.

5.4.2.3 Forslagets indhold

Med henblik på at sikre mulighederne for digitalisering

både for så vidt angår husdyrbrug m.v. og jordbrugsvirk-

somheder foreslås det, at husdyrbruglovens § 69 udbygges

og moderniseres, sådan at der kan fastsættes regler om pligt

til digital kommunikation for alle forhold omfattet af loven

og regler udstedt i medfør heraf. Det foreslås således, at mil-

jø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om pligt til digital kommunikation og anvendelse af bestem-

te it-systemer både mellem myndigheder og mellem myn-

digheder og virksomheder samt regler om digital kommuni-

kation, for så vidt angår afgørelser, indberetninger, tilsyn,

registreringer m.v. Der henvises til bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 66.

5.4.3 Klage og søgsmål

5.4.3.1 Gældende ret

Regler om klage og søgsmål er i det væsentligste samlet i

husdyrbrugslovens kapitel 7. Enkelte bestemmelser om kla-

ge findes dog i lovens kapitel 5, 5 a og 6.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

Lovens udgangspunkt for så vidt angår klageadgang fin-

des i § 76. Efter bestemmelsen kan kommunalbestyrelsens

afgørelser og beslutninger efter loven eller regler, der er

fastsat i medfør heraf, som udgangspunkt påklages til Natur-

og Miljøklageklagenævnet. Dette gælder dog ikke, hvis an-

det fremgår af andre bestemmelser i loven, eller hvis klage-

adgangen er afskåret med hjemmel i lovens § 78. Tilsvaren-

de kan der også klages over miljø- og fødevareministerens

afgørelser i sager, hvor ministeren efter lovens § 65 har be-

sluttet at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser.

Lov om Natur- og Miljøklagenævnet, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 1205 af 28. september 2016 (herefter lov om Natur-

og Miljøklagenævnet) indeholder desuden bestemmelser om

Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagesager ge-

nerelt. Af loven følger, at Natur- og Miljøklagenævnet ved

behandling af en klagesag i almindelighed kan fokusere på

de forhold, der er klaget over, og hvis en klage indeholder

flere klagepunkter, kan nævnet begrænse sin prøvelse til de

væsentligste forhold. Nævnet kan dog også prøve andre dele

af afgørelsen end de pågældende klagepunkter.

Regler om opsættende virkning af klager og afgørelser ef-

ter husdyrbrugloven findes i lovens §§ 80 og 81. Hovedreg-

len er, at klager over forbud og påbud har opsættende virk-

ning, jf. § 80, stk. 1, og at klager over tilladelser og godken-

delser ikke har opsættende virkning, jf. § 81, stk. 1. Natur-

og Miljøklagenævnet kan dog konkret bestemme, at en kla-

ge over et forbud eller påbud ikke skal have opsættende

virkning, eller at en klage over en tilladelse eller godkendel-

se skal have opsættende virkning.

Det forhold, at forbud og påbud har opsættende virkning,

betyder, at forbuddet eller påbuddet ikke skal efterkommes,

før klagesagen er afgjort, og forbuddet eller påbuddet er

stadfæstet. Det forhold, at klager over tilladelser og godken-

delser ikke har opsættende virkning, betyder, at tilladelsen

eller godkendelsen kan udnyttes uden at afvente klagenæv-

nets afgørelse, men det sker for adressatens egen regning og

risiko, idet opsættende virkning ikke ændrer klagenævnets

beføjelser i forhold til omgøre eller ændre tilladelsen eller

godkendelsen.

Som udgangspunkt har klager til Natur- og Miljøklagen-

ævnet over tilladelser og godkendelser således ikke opsæt-

tende virkning. Som en undtagelse hertil fremgår det af lo-

vens § 81, stk. 3, at tilladelser og godkendelser, der indehol-

der vilkår om landskabelige værdier samt vilkår om opførel-

se af fritliggende gyllebeholdere, har opsættende virkning,

medmindre nævnet bestemmer andet. Efter Miljøklagenæv-

nets – og nu Natur- og Miljøklagenævnets – praksis har kla-

ger over tilladelser eller godkendelser, der åbenbart burde

have indeholdt vilkår om landskabelige værdier, jf. § 27,

stk. 1, nr. 2, også som udgangspunkt opsættende virkning

efter § 81, stk. 3.

For så vidt angår forhold omfattet af gødskningsloven

udøves de beføjelser, som er tillagt ministeren, af NaturEr-

hvervstyrelsen, jf. § 5, stk. 1, nr. 32, i bekendtgørelse om

NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser. Af bekendt-

gørelsens § 15, nr. 18, følger videre, at afgørelser truffet ef-

ter gødskningsloven er undtaget for klageadgangen til Kla-

gecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der ellers i øv-

rigt er klagemyndighed for afgørelser truffet af NaturEr-

hvervstyrelsen.

Ved lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fø-

devareklagenævnet sammenlægges Natur- og Miljøklagen-

ævnet og Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til

Miljø- og Fødevareklagenævnet. Loven træder i kraft 1. fe-

bruar 2017. Miljø- og Fødevareklagenævnet bliver herefter

klageinstans for afgørelser efter husdyrbrugloven.

5.4.3.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er med lovforslaget påkrævet at overveje, hvorvidt

dels de nye regler for arealanvendelse, jf. det i husdyrbrug-

loven foreslåede kapitel 1 a, der er beskrevet under pkt. 5.2,

dels de ændrede regler i relation til anlægsreguleringen, der

er beskrevet under pkt. 5.3, giver anledning til at indføre nye

eller ændrede klageregler.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, de fore-

slåede ændringer af husdyrbrugloven, for så vidt angår an-

lægsreguleringen, ikke medfører behov for at ændre i lovens

udgangspunkt i §§ 76 og 78 om klageadgang og afskæring

af klageadgang.

Det forhold, at arealer til udbringning af husdyrgødning

efter forslaget fuldt ud reguleres af generelle regler og ikke

vil kunne reguleres gennem vilkår m.v. i kommunalbestyrel-

sens afgørelser om godkendelser af og tilladelser til etable-

ring, udvidelse og ændring af husdyrbrug, indebærer, at for-

hold vedrørende miljøpåvirkninger fra udbringning af hus-

dyrgødning fremover som udgangspunkt ikke vil kunne gø-

res til genstand for en klagesagsbehandling. Der opnås her-

ved parallelitet i forhold til de gældende regler i relation til

forhold omfattet af gødskningsloven.

Som eneste undtagelse hertil vil miljø- og fødevaremini-

steren efter forslaget til § 5 c, stk. 2, kunne fastsætte regler

om, at tilsynsmyndigheden skal meddele påbud om iværk-

sættelse af konkrete foranstaltninger, såfremt tilsynsmyndig-

heden har konstateret erosion af jord, hvor der udbringes or-

ganisk gødning, til vandløb, søer over 100 m² og kystvande.

Da det findes hensigtsmæssigt, at sådanne påbud skal kunne

påklages efter de eksisterende klageregler i lovens kapitel 7,

herunder den ovenfor omtalte § 76, giver klageadgang i for-

hold til påbud efter § 5 c, stk. 2, ikke særskilt anledning til

lovændring. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurde-

ring, at disse påbud ligeledes bør følge reglerne om opsæt-

tende virkning i lovens § 80.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om godkendelse af og

tilladelse til husdyrbrug efter de foreslåede nye §§ 16 a og

16 b vil – svarende til de hidtil gældende regler – som ho-

vedregel kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Som følge af den foreslåede mulighed for generel regulering

af påvirkninger frem for konkrete vilkår vil kommunalbesty-

relsens godkendelser og tilladelser dog fremover kunne in-

deholde færre vilkår, som kan gøres til genstand for klage-

sagsbehandling.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det er

hensigtsmæssigt at ændre bestemmelsen i lovens § 81, stk.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

3, om opsættende virkning, således at godkendelser og tilla-

delser, der omfatter opførelse af fritliggende bebyggelse, har

opsættende virkning efter loven, uanset om der er stillet vil-

kår af hensyn til landskabelige værdier, og uanset om der er

tale om gyllebeholdere eller andre anlæg eller driftsbygnin-

ger m.v. Forslaget indebærer en ændring i forhold til den

gældende bestemmelse, idet bestemmelsen efter den foreslå-

ede affattelse generelt tillægger opførelse af fritliggende be-

byggelse opsættende virkning, mens det forhold, at der i en

godkendelse eller tilladelse er fastsat vilkår af hensyn til

landskabelige værdier, ikke i sig selv betyder, at en klage

har opsættende virkning. Den foreslåede ændring skal ses i

sammenhæng med den foreslåede nyaffattelse af lovens § 27

og ophævelsen af § 22 samt den generelle hensigt med lov-

forslaget om at muliggøre færre konkrete vilkår og øget ge-

nerel regulering.

Ændringen betyder, at opsættende virkning af hensyn til

landskabet generelt knyttes til fritliggende bebyggelse og ik-

ke til indholdet af kommunalbestyrelsens godkendelse eller

tilladelse. Dermed bliver det tydeligere, hvornår en godken-

delse eller tilladelse har opsættende virkning. I praksis vil

det formentlig navnlig have betydning i forhold til bebyg-

gelse, der opføres i tilknytning til de hidtidige bebyggelses-

arealer, idet klager herover efter forslaget ikke vil have op-

sættende virkning, uanset om der er stillet vilkår af hensyn

til landskabsværdier, medmindre Miljø- og Fødevareklage-

nævnet konkret bestemmer andet. Omvendt vil klager over

godkendelser og tilladelser, der omfatter opførelse af fritlig-

gende bebyggelse, have opsættende virkning i alle tilfælde,

medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer an-

det. I dag vil der dog formentlig som oftest blive stillet vil-

kår af hensyn landskabet i sidstnævnte tilfælde og dermed

være opsættende virkning af den grund efter de gældende

regler, hvorfor ændringen ikke vurderes at have stor betyd-

ning i den henseende.

5.4.3.3 Forslagets indhold

Det foreslås, at der som udgangspunkt ikke ændres ved de

gældende klageregler. Lovens § 81, stk. 1, skal dog konse-

kvensrettes som følge af, at de gældende §§ 10-12 og 16 om

tilladelse og godkendelse af husdyrbrug ophæves og erstat-

tes af de nye bestemmelser i §§ 16 a og 16 b. Derudover

foreslås det at ændre § 80, således at reglerne om opsætten-

de virkning i forhold til den nye påbudsregel i § 5 c, stk. 2,

følger reglerne om opsættende virkning for de øvrige påbud.

Endelig foreslås det, at § 81, stk. 3, nyaffattes som følge af,

at navnlig § 27 om kommunalbestyrelsens fastsættelse af

vilkår i tilladelser og godkendelser nyaffattes. De foreslåede

ændringer i lovens kapitel 7 følger af lovforslagets § 1, nr.

69 og 70.

For så vidt angår reglerne i § 81 om opsættende virkning,

vil det fortsat være hovedreglen, at en klage over en godken-

delse eller en tilladelse ikke har opsættende virkning, med-

mindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.

Den foreslåede bestemmelse i § 81, stk. 3, betyder, at en

godkendelse eller en tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b, der

indebærer opførelse af bebyggelse uden tilknytning til ejen-

dommens hidtidige bebyggelsesarealer, ikke må udnyttes før

klagefristens udløb. Rettidig klage i disse tilfælde vil have

opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklage-

nævnet bestemmer andet.

5.4.4 Straf

5.4.4.1 Gældende ret

Straffeniveauet blev ved vedtagelsen af den gældende

husdyrbruglov skærpet, da overtrædelser af lovens bestem-

melser kan have alvorlige – og til tider uoprettelige – konse-

kvenser for natur og miljø. Formålet med strafskærpelsen

var at sikre en effektiv og konsekvent håndhævelse med et

sanktionsniveau, der reelt har en præventiv virkning, hvor

der bliver taget hensyn til den opnåede økonomiske fordel

ved at overtræde reglerne. Bøden skal således have et ni-

veau, som giver et klart økonomisk incitament til at overhol-

de reglerne. Der henvises til lov nr. 1572 af 20. december

2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (hovedloven),

de almindelige bemærkninger om straf, jf. Folketingstidende

2006-07, tillæg A, side 1949.

Husdyrbruglovens straffebestemmelser i § 91 svarer til

miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1 og 2, og lovens § 92

svarer til miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, dog i rele-

vant omfang tilpasset til lovens anvendelsesområde.

Overtrædelse af loven eller regler udstedt i medfør af lo-

ven kan efter husdyrbruglovens § 91 eller regler fastsat i

medfør af § 92 straffes med bøde eller fængsel. Ifølge lo-

vens § 91, stk. 1, straffes med bøde den, der overtræder en

række nærmere angivne bestemmelser i loven. Det er bl.a.

strafbart at anlægge, påbegynde eller drive husdyrbrug uden

en tilladelse eller godkendelse efter lovens §§ 10-12. Det be-

tyder, at det er strafbart at etablere, udvide, ændre og drive

et husdyrbrug uden tilladelse eller godkendelse. Det er desu-

den strafbelagt at tilsidesætte et vilkår i en tilladelse, god-

kendelse eller dispensation, samt at undlade at efterkomme

et påbud eller forbud efter loven. Det fremgår af § 91, stk. 1,

nr. 1-13, hvilke forhold der kan straffes efter loven.

Ifølge § 91, stk. 2, kan straffen stige til fængsel i indtil 2

år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

uagtsomhed, og der samtidig ved overtrædelsen enten er 1)

voldt skade eller fremkaldt fare for skade på natur, dyr,

planter, landskaber eller mennesker eller de øvrige interes-

ser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, herunder

luft, vand, jord og undergrund eller 2) opnået eller tilsigtet

en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre,

herunder besparelser, jf. husdyrbruglovens § 91, stk. 2.

Opdelingen i husdyrbruglovens § 91, stk. 1 og 2, indebæ-

rer, at der udløses bødestraf efter husdyrbruglovens § 91,

stk. 1, i de tilfælde, hvor betingelserne i lovens § 91, stk. 2,

ikke er til stede.

Det er domstolene, der afgør, hvilken bøde, der skal gives

for den konkrete overtrædelse af husdyrbrugloven. Udmå-

lingskriterierne ved fastsættelse af sanktioner for overtræ-

delse af loven følger normalt af straffelovens kapitel 9 og

10. Heraf fremgår, at der skal tages hensyn til overtrædel-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

sens grovhed, personens forhold m.v. Det skal endvidere

ved strafudmålingen altid – også, hvor der foretages konfi-

skation – tillægges vægt, om overtrædelsen er sket med øko-

nomisk vinding eller besparelse for øje, uanset om den øko-

nomiske fordel er opnået eller alene tilsigtet. Det skal ved

udmåling af sanktionen særligt tillægges vægt, om der ved

overtrædelsen er sket skade på miljøet m.v. eller er frem-

kaldt fare herfor.

Er der ved en overtrædelse af loven opnået en økonomisk

fordel, enten i form af et udbytte eller en besparelse, konfi-

skeres denne økonomiske fordel, jf. husdyrbruglovens § 93,

stk. 2. Dette gælder, uanset om der alene er tale om en for-

mel overtrædelse, der ikke har medført skade på miljøet el-

ler fare herfor. § 93, stk. 2, henviser til straffelovens § 75,

stk. 1, der også finder anvendelse i sager om overtrædelse af

husdyrbrugloven. Efter straffelovens § 75, stk. 1, kan udbyt-

tet ved en strafbar handling konfiskeres. Fortjenestens stør-

relse skal efter § 75, stk. 1, 2. pkt., ikke bevises med samme

styrke som sædvanligt bevis i straffesager, da retten i et vist

omfang kan skønne over fortjenestens størrelse.

Overtrædelser af lovens strafbestemmelser vil for hoved-

partens vedkommende indebære, at der er opnået en økono-

misk fordel. Hvis der eksempelvis ikke er indhentet de for-

nødne godkendelser eller tilladelser, vil husdyrbruget have

opnået en ulovlig indtjening i perioden, indtil de fornødne

godkendelser eller tilladelser foreligger, samt sparet udgif-

terne til sagkyndig bistand i forbindelse med godkendelse.

Hvis der produceres flere husdyr end det tilladte, vil der væ-

re opnået en ulovlig fortjeneste, svarende til fortjenesten på

de husdyr, der er produceret mere end det tilladte.

I praksis har de fleste sager drejet sig om overproduktion.

Disse sager straffes i medfør af husdyrbruglovens § 91, stk.

1, nr. 1, da der er tale om en udvidelse af husdyrbruget uden

godkendelse eller tilladelse. Typisk fremgår det godkendte

eller tilladte antal dyr af husdyrbrugets godkendelse eller til-

ladelse, og kommunalbestyrelsen kan i forhold til konstate-

ringen af, om husdyrbruget har udvidet dyreholdet, sam-

menligne den godkendte eller tilladte produktion med den

faktiske produktion ved hjælp af gødningsregnskaber kom-

bineret med tal fra Det Centrale Husdyrregister (CHR) og

eventuelt slagteriregnskaber. Herved findes overproduktio-

nen udtrykt i et antal dyr. Anklagemyndigheden beregner

med hjælp fra kommunalbestyrelsen den opnåede økonomi-

ske fordel ud fra gennemsnitstal fra Danmarks Statistik for

indtjeningen i husdyrbrug, og hvor fortjenesten ved overpro-

duktionen for hvert enkelt år beregnes som antallet af over-

producerede dyr gange »Dækningsbidrag 1« opgjort ud fra

dyretyper. Tabel med »Dækningsbidrag 1« kan findes på

Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk. Det svarer til

produktionsværdien pr. dyr fratrukket variable omkostninger

som f.eks. omkostninger til foder og dyrlæge. Yderligere

omkostninger såsom arbejdsindsats og vedligehold fratræk-

kes ikke.

Det fremgår af bemærkningerne til hovedloven, jf. Folke-

tingstidende 2006-07, tillæg A, side 1949, at bøden fastsæt-

tes til ¼ af den beregnede økonomiske fordel. Dette bødeni-

veau er i sager om overproduktion efter vedtagelsen af hus-

dyrbrugloven også blevet fastlagt i praksis, jf. MAD

2015.295V og MAD 2015.316B, MAD 2015.308B samt

MAD 2015.21B.

I de tilfælde, hvor en fortjeneste kan godtgøres, anlægger

domstolene en konkret vurdering og foretager en nøjere af-

vejning for at sikre, at straffen ikke kommer til at stå i mis-

forhold til den begåede lovovertrædelse og tiltaltes forhold i

øvrigt, jf. MAD 2014.400V. I U 2014.2536V blev det lagt

til grund, at tiltaltes samlede fortjeneste for overproduktion

af malkekvæg i perioden fra januar 2007 til 31. juli 2008

havde været 1.776.663 kr., hvorfor bøden som udgangs-

punkt i overensstemmelse med lovens forarbejder skulle

fastsættes til en ¼ af denne fortjeneste. Bøden blev nedsat

fra 444.166 kr. til 100.000, da tiltalte allerede i juni 2005

havde ansøgt om godkendelse af udvidelsen.

I straffesager om overproduktion, hvor der ikke har været

nogen konkret fortjeneste, jf. U 2015.174/2 V, eller hvor det

er vanskeligt i tilstrækkelig grad at dokumentere størrelsen

af en økonomisk fordel, eller hvor ¼ af fortjenesten er min-

dre end minimumsbødeniveauet, jf. f.eks. MAD 2014.400V,

idømmes efter praksis en minimumsbøde på 50.000 kr.

Denne minimumsbøde stammer fra en lovændring af mil-

jøbeskyttelsesloven nr. 173 af 12. marts 2008 om strafskær-

pelse, hvor der blev indført et vejledende bødeniveau for

overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i

medfør af loven. Minimumsbøden for etablering, ændring

og udvidelse af en listevirksomhed uden miljøgodkendelse

er fastsat til 50.000 kr. Det fremgår af bemærkningerne, at

det er regeringens holdning, at der bør udmåles en ensartet

bøde, uanset om der er tale om landbrugets eller industriens

overtrædelser. Der henvises til lovforslagets almindelige be-

mærkninger, jf. Folketingstidende 2007-08, 2. samling, til-

læg A, side 26 og 29.

U 2015.174/2V angik overproduktion af malkekvæg uden

fortjeneste. Bøden blev under disse omstændigheder fastsat

med udgangspunkt i bødeniveauet for overtrædelser i øvrigt

af miljølovgivningens regler om udvidelse af listevirksom-

heder uden godkendelse til minimumsbøden på 50.000. kr.

Bøden blev pga. af lang sagsbehandlingstid i straffesagen

nedsat til 22.500 kr. (5000 kr. fratrukket og derefter halve-

ret).

I MAD 2014.400V lagde landsretten til grund, at fortjene-

sten maksimalt kunne være 187.325 kr. Den sædvanlige bø-

deudmåling af en ¼ af fortjenesten ville derfor medføre, at

bøden vil ligge under den minimumsbøde på 50.000 kr., der

er praksis med hensyn til overtrædelse af miljølovgivnin-

gens regler, hvorfor landsretten fandt, at udmålingen af bø-

den i stedet skal ske med udgangspunkt i en sådan mini-

mumsbøde.

Efter retspraksis indebærer overtrædelse af gødskningslo-

vens § 22, stk. 1-4, og § 23, stk. 1 og 3, en takstmæssig bøde

på 2.000 kr., samt efter omstændighederne idømmelse af

tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3, ved f.eks.

manglende indberetning af gødningsregnskab eller i tilfæl-

de, hvor det indberettede gødningsregnskab er så mangel-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

fuldt, at det ikke er muligt at gennemføre en kontrol af virk-

somhedens gødningsanvendelse.

5.4.4.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Med forslaget adskilles reguleringen af anlæggene (stalde,

beholdere, bygninger m.v.) fra reguleringen af husdyrgød-

ningsanvendelsen på arealerne, således at tilladelser og god-

kendelser fremover alene omfatter anlæggene.

Den fremtidige kvælstofregulering foreslås som beskrevet

i de almindelige bemærkninger pkt. 5.2.3.3 udformet som et

krav om husdyrefterafgrøder, der administreres og håndhæ-

ves af NaturErhvervstyrelsen. Det er hensigten, at de pligti-

ge efterafgrøder i medfør af gødskningsloven og de foreslåe-

de husdyrefterafgrøder i medfør af husdyrbrugloven admini-

streres som et samlet krav.

Manglende overholdelse af de regler, der fastsættes i med-

før af den nye bemyndigelse i husdyrbruglovens § 5 e om, at

ministeren kan fastsætte krav om efterafgrøder i regler i

medfør af husdyrbrugloven, bør strafbelægges. Den gælden-

de § 92 i husdyrbrugloven indeholder allerede i dag hjem-

mel til at fastsætte straf i form af bøde for overtrædelser af

bestemmelser i regler og forskrifter, der er udstedt efter lo-

ven. Efter 2. pkt. i bestemmelsen kan straffen stige til fæng-

sel indtil 2 år under tilsvarende betingelser som i husdyr-

bruglovens § 91, stk. 2. Regler udstedt i medfør af husdyr-

bruglovens § 5 e vil således blive omfattet af husdyrbruglo-

vens § 92.

Miljø- og Fødevareministeriet har i forbindelse med de

foreslåede regler til at imødegå erosion af jord, der har mod-

taget organisk gødning, til vandmiljøet, jf. den foreslåede

bestemmelse i husdyrbruglovens § 5 c, fundet det rimeligt,

at der ikke straffes for manglende forebyggende foranstalt-

ninger, medmindre foranstaltningen er blevet påbudt af

kommunen. Herved har Miljø- og Fødevareministeriet lagt

vægt på, at det kan være undskyldeligt, at driftsherren ikke

havde fået etableret en foranstaltning, herunder på grund af

manglende kendskab til risikoen for erosion fra det pågæl-

dende areal.

Adskillelsen af anlæg og areal i husdyrreguleringen giver

ikke herudover anledning til strafferetlige overvejelser.

Anlægsreguleringen baseres på stipladsmodellen, der byg-

ger på ny faglig viden om emission fra gødningsoverflader,

således at reguleringen tager udgangspunkt i de enkelte an-

lægs emissioner af navnlig ammoniak til omgivelserne. Der-

ved forlades dyreenhedsbegrebet, og der vil ikke længere

blive fastsat et vilkår om produktion af et maksimalt antal

dyr i dyreenheder.

Omlægningen til den nye stipladsmodel får betydning for

straffesagerne herunder strafudmålingen, idet der ikke uden

videre vil være viden om det lovlige antal dyr på det god-

kendte produktionsareal, som en evt. opnået økonomisk for-

del, som der både beregnes konfiskation og bøde ud fra.

Straffesager om overproduktion kan også fremover opstå

på forskellig vis. Det vil være ulovligt at anvende arealer,

der ikke er en del af det godkendte produktionsareal, f.eks.

servicegange eller udleveringsrum, som produktionsareal.

Hvis der sker ændringer eller udvidelser af det godkendte

produktionsareal, er der ligeledes tale om overproduktion.

Eksempler herpå vil kunne være inddragelse af eksisterende

bygninger, f.eks. en halmlade eller opførelse af en ny stald.

Hvis der indsættes flere dyr i den i øvrigt lovlige stald end

tilladt efter dyrevelfærdsreglerne, vil der ikke være tale om

en overproduktion, som kan straffes efter husdyrbrugloven.

Dette forhold, herunder håndhævelse og straf, reguleres af

dyrevelfærdsreglerne.

Miljø- og Fødevareministeriet er af den opfattelse, at det i

pkt. 5.4.4.1 beskrevne straffeniveau for overproduktionssa-

ger, hvor bøden opgøres til ¼ af den via »Dækningsbidrag

1« beregnede fortjeneste, og hvor domstolene i sager, hvor

der ingen fortjeneste er, eller hvor ¼ fortjenesten er mindre

end 50.000 kr., i stedet idømmer en minimumsbøde på

50.000 kr., også er passende fremover i tilsvarende sager om

overproduktion.

5.4.4.3 Forslagets indhold

Det foreslås, at de gældende straffebestemmelser videre-

føres med de tilpasninger, der følger af overgangen til sti-

pladsmodellen, og hvor manglende indgivelse af fosforregn-

skab strafbelægges.

Sager om overproduktion m.v., som er beskrevet ovenfor,

vil være omfattet af den ændrede § 91, stk. 1, nr. 1. Ved

strafudmålingen vil det fortsat efter de foreslåede omlægnin-

ger af husdyrreguleringen være centralt at beregne den op-

nåede økonomiske fordel, og i en række sager vil denne

knytte sig til en merproduktion af dyr.

Der henvises til bemærkningerne til lovens nye § 91, stk.

1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 74, for nærmere beskrivelse

af, hvordan den økonomiske fordel beregnes i forhold til sti-

pladsmodellen.

Enkelte bestemmelser vedrørende jordbrugsvirksomheder-

nes pligt til at føre regnskab for forbruget af fosfor fra orga-

nisk gødning og handelsgødning pålægger direkte jord-

brugsvirksomhederne pligter i relation til de foreslåede reg-

ler om udarbejdelse af fosforregnskab. De tilsvarende be-

stemmelser i gødskningsloven vedrørende udarbejdelse af

gødningsregnskab for kvælstofforbruget er strafbelagte. På

denne baggrund foreslås der indsat en ny straffebestemmel-

se i husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 6, der gør det strafbart

at overtræde husdyrbruglovens nye regler om udarbejdelse

og indberetning af jordbrugsvirksomhedens fosforregnskab.

Som nævnt under pkt. 5.4.4.1 indebærer overtrædelse af

gødskningslovens § 22, stk. 1-4, og § 23, stk. 1 og 3, efter

praksis en takstmæssig bøde på 2.000 kr. Det foreslås, at

dette bødeniveau fremover også skal bruges ved overtrædel-

serne af den foreslåede § 91, stk. 1, nr. 6.

Reglerne om foranstaltninger til at forebygge erosion til

vandmiljøet af jord, der modtager organisk gødning, vil bli-

ve fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Straffebemyn-

digelsen i husdyrbruglovens § 92 vil ikke blive udnyttet til

at fastsætte regler om straf for overtrædelser af den generel-

le forpligtigelse til at iværksætte nærmere angivne forebyg-

gende foranstaltninger i § 5 c. Overtrædelser af påbud om

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

konkrete foranstaltninger vil derimod være strafbelagt efter

§ 91, stk. 1, nr. 3.

Tilsvarende vil der ikke blive fastsat regler om straf for

overtrædelse af den bestemmelse, der vil blive fastsat i hus-

dyrgødningsbekendtgørelsen, om at der på sandjorder (JB-

nr. 1-4) skal sikres et reaktionstal på over 6, såfremt der skal

udbringes husdyrgødning fra smågrise behandlet med medi-

cinsk zink. Det skal derimod kunne straffes, såfremt kom-

munen med henblik på opnåelse af et reaktionstal på over 6

har meddelt påbud om kalkning i tilstrækkeligt omfang, og

dette påbud overtrædes.

5.4.5 Overgangsbestemmelser

5.4.5.1 Gældende ret

Med husdyrbrugloven fra 2007 blev regler om miljøgod-

kendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, lokalise-

ringsregler efter husdyrgødningsbekendtgørelsen samt land-

zoneregler og VVM-regler efter planloven samlet. Husdyr-

brugloven indeholder i kapitel 10 en række regler om over-

gangen til de nye regler i hovedloven fra 2007. Lovens kapi-

tel 10 regulerer således bl.a., hvornår eksisterende husdyr-

brug bliver omfattet af lovens krav om tilladelse og godken-

delse samt efter hvilke regler ikke-færdigbehandlede ansøg-

ninger og klagesager på tidspunktet for lovens ikrafttræden

skulle færdigbehandles efter.

Med husdyrbrugloven fra 2007 indførtes en ny tilladelses-

og godkendelsesordning for husdyrbrug. En af de centrale

overgangsbestemmelser, som blev fastsat i lyset af den nye

ordning, er § 103 om, hvornår bestemmelserne om tilladelse

og godkendelse i lovens §§ 10-12 får virkning for husdyr-

brug, som var etableret inden hovedlovens ikrafttræden. Af

lovens § 103, stk. 1, følger, at for husdyrbrug, som er etable-

ret inden hovedlovens ikrafttræden, får lovens bestemmelser

om tilladelse og godkendelse efter §§ 10-12 som hovedregel

først virkning fra det tidspunkt, hvor husdyrbruget foretager

ændringer eller udvidelser af anlægget. Er der tale om en an-

søgning efter lovens §§ 11 eller 12, skal godkendelsen om-

fatte hele anlægget og bedriftens arealer, første gang kom-

munalbestyrelsen meddeler godkendelse. Overgangsbestem-

melsen i § 103 omfatter husdyrbrug, der er etableret uden en

godkendelse før husdyrbruglovens ikrafttræden den 1. janu-

ar 2007, og husdyrbrug, som har en godkendelse efter miljø-

beskyttelseslovens § 33. Bestemmelsen i § 103, stk. 1, fin-

der også anvendelse i forhold til de husdyrbrug, der har fået

en lokaliseringsgodkendelse i medfør af husdyrgødningsbe-

kendtgørelsen før den 1. januar 2007.

Endelig følger det af bestemmelsen i husdyrbruglovens §

103, stk. 3, at reglerne i loven og regler udstedt i medfør

heraf også finder anvendelse på bestående husdyrbrug, som

er omfattet af en miljøgodkendelse efter § 33 eller påbud ef-

ter § 41, jf. § 41 a og § 41 b, i miljøbeskyttelsesloven, fra

det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen finder grundlag

for at revurdere husdyrbrugets godkendelse.

5.4.5.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Med lovforslaget lægges der op til en grundlæggende æn-

dring af den eksisterende tilladelses- og godkendelsesord-

ning, hvorved reguleringen af anlæggene adskilles fra regu-

leringen af anvendelsen af husdyrgødning på arealerne såle-

des, at godkendelser og tilladelser fremover alene omfatter

anlæggene. Udbringning af husdyrgødning vil således frem-

adrettet ikke blive reguleret i de konkrete tilladelser og god-

kendelser, men i stedet følge af generelle regler.

I forhold til ikrafttrædelse af ændringslovens regler, her-

under overgangen til den nye godkendelses- og tilladelses-

ordning er det Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at

der er behov for en række overgangsbestemmelser, som

adresserer, hvorledes en række situationer skal behandles.

Det omfatter bl.a. virkning af gældende tilladelser, godken-

delser eller andre afgørelser, behandling af ansøgninger om

tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12 og § 16 samt på-

bud og forbud, der er meddelt eller er under behandling.

Endvidere er der behov for at fastsætte overgangsbestem-

melser om behandling af klager over disse afgørelser, herun-

der om behandling af sager, hvori der indgår arealvilkår.

Den nye godkendelses- og tilladelsesordning for husdyr-

brug indebærer, at den gældende lovs §§ 10-12 foreslås op-

hævet og erstattet af lovens nye §§ 16 a og 16 b. Som konse-

kvens heraf er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering,

at der er et behov for overgangsbestemmelser om, hvornår

loven finder anvendelse for allerede etablerede husdyrbrug

med nye overgangsbestemmelser, som retter sig mod de

husdyrbrug, som er etablerede, tilladte eller godkendte såvel

før som efter hovedlovens ikrafttræden.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at de af-

gørelser, som er eller i en overgangsperiode fortsat vil blive

truffet efter en række af de bestemmelser i husdyrbrugloven

eller regler udstedt i medfør heraf, som med nærværende

lovforslag forslås ophævet eller ændret, bør bevare deres

gyldighed i overensstemmelse med almindelige forvalt-

ningsretlige principper, ligesom overtrædelse af disse afgø-

relser bør straffes efter de hidtil gældende regler. Ministeriet

finder derfor, at lovforslaget bør indeholde en bestemmelse,

hvorefter de afgørelser, som bliver truffet efter de hidtil gæl-

dende regler, som hovedregel bevarer deres gyldighed.

Udover opretholdelse af afgørelser finder Miljø- og Føde-

vareministeriets også, at lovforslaget bør indeholde en over-

gangsbestemmelse, hvorefter de gældende bekendtgørelser

forbliver i kraft, indtil at de erstattes af nye bekendtgørelser.

Dette er under henvisning til, at lovforslaget indebærer æn-

dringer eller ophævelse af en række af husdyrbruglovens be-

myndigelsesbestemmelser samt af bemyndigelsesbestem-

melser i miljøbeskyttelsesloven. Det er imidlertid hensigten,

at miljø- og fødevareministeren som følge af lovforslaget vil

udstede nye bekendtgørelser på husdyrbruglovens område,

som i udgangspunktet forventes at træde i kraft samtidig

med denne lov, dvs. den 1. august 2017.

Den gældende lov indeholder bestemmelser om helt eller

delvist bortfald af tilladelser eller godkendelser som følge af

manglende udnyttelse af tilladelser og godkendelser efter §§

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

10-12. Der sættes herved en frist i den konkrete afgørelse,

der som udgangspunkt ikke sættes til mere end 2 år.

Samtidig er der regler om, at tilladelsen eller godkendelsen

efter etableringen kan bortfalde helt eller delvist, når pro-

duktionsrammen ikke udnyttes fuldt ud i en sammenhæn-

gende periode på 3 år. Med lovforslaget foreslås mere flek-

sible regler på disse områder, som er nærmere omtalt i de al-

mindelige bemærkninger pkt. 5.3.2. Som det fremgår af be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 65, bemyndiges mi-

nisteren til at fastsætte regler om, at husdyrbrug, der er lov-

ligt eksisterende ved lovens ikrafttræden, dvs. husdyrbrug

som har en godkendelse eller tilladelse efter §§ 10-12 i lov

om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, eller godkendelse

efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse, vil blive omfattet af de

nye regler om helt eller delvist bort fald.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at den

nye reguleringsform i forhold til udbringning af husdyrgød-

ning indebærer behov for overgangsbestemmelser, som

adresserer, hvordan en række situationer skal behandles i ly-

set af de nye regler.

Vilkår for udbringningsarealerne er knyttet til hele planpe-

rioden og skal således vurderes samlet for f.eks. planperio-

den den 1. august 2016 til den 31. juli 2017. En senere kon-

trol vil være afhængig af, at kravet er fastholdt i hele perio-

den. En fastholdelse af kravet vil også betyde, at der ikke

bliver en periode uden effektiv miljøregulering af husdyr-

gødningens miljøpåvirkning fra udbringningsarealerne.

Efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering vil de

foreslåede generelle regler til imødegåelse af miljøpåvirk-

ninger fra udbragt husdyrgødning og anden organisk gød-

ning sikre hensynet til omgivelserne og opfyldelse af for-

pligtelser efter EU-retten og dermed kunne afløse de kon-

krete vilkår i tilladelser og godkendelser, der knytter an til

udbringning af husdyrgødning. Med indførelsen af de fore-

slåede regler er der efter ministeriets opfattelse således ikke

længere behov for disse vilkår. Det er på denne baggrund

ministeriets vurdering, at de eksisterende vilkår vedrørende

udbringning af husdyrgødning vil kunne bortfalde den 1. au-

gust 2017. Det gælder både vilkår fastsat i tilladelser eller

godkendelser efter §§ 10, 11 og 12 samt godkendelse af

arealer efter § 16.

Fra den 1. august 2017 vil det som følge af den ændrede

regulering ikke være relevant at meddele påbud eller forbud

efter kapitel 4, for så vidt angår arealer til udbringning af

husdyrgødning.

Med kommunernes løbende behandling af sager om hus-

dyrbrug finder Miljø- og Fødevareministeriet, at lovforsla-

get bør indeholde bestemmelser, hvorved der tages stilling

til, hvorledes sager i 1. instans behandles i forhold til nær-

værende ændringslovs ikrafttrædelsestidspunkt.

Det er ud fra bl.a. en ressourcebetragtning Miljø- og Føde-

vareministeriets opfattelse, at verserende sager i 1. instansen

om ansøgning om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug

efter lovens §§ 10-12, som ikke er færdigbehandlet inden

den 1. august 2017, skal færdigbehandles efter de hidtil gæl-

dende regler. Det skal ses i sammenhæng med de nye krav,

som vil blive stillet til ansøgninger, som kommunalbestyrel-

sen modtager den 1. august 2017 og senere. Dette skal dog

efter ministeriets opfattelse ikke være til hinder for, at en an-

søgning, som er indgivet men ikke færdigbehandlet inden

den 1. august 2017, kan trækkes tilbage, hvorefter en ny an-

søgning indgives den 1.august 2017 eller senere i overens-

stemmelse med de nye regler.

I tilladelser og godkendelser samt anmeldelser, der ikke er

færdigbehandlet den 1. marts 2017, vil det efter Miljø- og

Fødevareministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæssigt

at fastsætte nye arealrelaterede vilkår, idet det tilladte først

reelt får betydning for miljøpåvirkningerne efter den 1. au-

gust 2017, hvor den nye regulering håndterer disse miljøpå-

virkninger. Samtidigt vil vilkårene som f.eks. flere efteraf-

grøder først skulle etableres efter den 1. august 2017, men

inden da ville kravene til dem blive ophævet.

Tilsvarende vil det efter Miljø- og Fødevareministeriets

opfattelse ikke være hensigtsmæssigt at færdigbehandle an-

søgninger om godkendelse efter § 16 efter den 1. marts

2017, da denne godkendelse alene omfatter udbringnings-

arealer, som ikke er omfattet af en tilladelse eller godkendel-

se efter §§ 10-12.

Endvidere vil det efter Miljø- og Fødevareministeriets op-

fattelse ikke være hensigtsmæssigt at anvende ressourcer på

at færdigbehandle påbud og forbud efter kapitel 4 i husdyr-

brugloven, der vedrører udbringningsarealer, efter den 1. au-

gust 2017, hvor den nye regulering håndterer disse miljøpå-

virkninger.

Ud fra en ressourcebetragtning og under henvisning til de

nye krav, som vil blive stillet til godkendelser og tilladelser

af husdyrbrug fra den 1. august 2017, er det Miljø- og Føde-

vareministeriets opfattelse, at klagesager om afgørelser om

tilladelse eller godkendelse efter lovens §§ 10-12, der ikke

er færdigbehandlet den 1. august 2017, skal færdigbehandles

efter de hidtil gældende regler. Tilsvarende gælder for kla-

gesager, som er rettidigt indgivet til nævnet den 1. august

2017 eller senere.

Dog vil det efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse

ikke være hensigtsmæssigt at færdigbehandle de dele af kla-

gesagerne, der vedrører fastsættelse af vilkår vedrørende ud-

bringningsarealer i tilladelse eller godkendelse efter lovens

§§ 10-12, når disse modtages efter den 1. marts 2017, idet

det tilladte eller godkendte først reelt får betydning for mil-

jøpåvirkningerne efter den 1. august 2017, hvor den nye re-

gulering håndterer disse miljøpåvirkninger.

Tilsvarende gælder klagesager over godkendelse efter §

16, der ikke er færdigbehandlet den 1. marts 2017, idet disse

sager alene vedrører udbringningsarealer

Da påbud og forbud efter lovens kapitel 4 fremover ikke

omfatter arealerne, er der efter Miljø- og Fødevareministeri-

ets vurdering ikke behov for at behandle klager over påbud

og forbud vedrørende arealer efter den 1. august 2017.

Der kan endvidere være fastsat vilkår for udbringnings-

arealer i forbindelse med godkendelser efter § 33 i miljøbe-

skyttelsesloven. Det er også for disse godkendelser Miljø-

og Fødevareministeriets vurdering, at de foreslåede generel-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

le regler til imødegåelse af miljøpåvirkninger fra udbragt

husdyrgødning og anden organisk gødning vil sikre hensy-

net til omgivelserne og opfyldelse af forpligtelser efter EU-

retten og dermed kunne afløse de konkrete vilkår i godken-

delserne, der vedrører udbringningsarealerne. Det er på den-

ne baggrund ministeriets vurdering, at de eksisterende vilkår

vedrørende udbringning af husdyrgødning vil kunne bortfal-

de den 1. august 2017.

5.4.5.3 Forslagets indhold

De foreslåede bestemmelser i kapitel 1 a indeholder umid-

delbart bindende bestemmelser samt bemyndigelsesbestem-

melser for miljø- og fødevareministeren til at udstede regler,

der har betydning for jordbrugsvirksomhedernes planlæg-

ning af gødningsanvendelsen og af udlæg af efterafgrøder.

Det drejer sig om de foreslåede regler om fosforlofter og de

foreslåede regler om en efterafgrødemodel, der begge forud-

sættes administreret og kontrolleret inden for NaturEr-

hvervstyrelsens it-systemer i medfør af regler, der ligeledes

foreslås fastsat i kapitel 1 a. Reglerne vedrørende beskyttel-

sen mod zink fra udbragt gylle fra smågrise behandlet med

receptpligtig medicinsk zink kan ligeledes være af relevans

for landbrugserhvervets planlægning.

For at jordbrugsvirksomhedernes planlægning af gød-

ningsanvendelsen og efterafgrødeudlægget kan ske på bag-

grund af et bindende regelsæt, skal de lovbestemmelser og

bekendtgørelsesændringer, der har betydning herfor, være

trådt i kraft i rimelig tid inden starten af planperioden

2017/2018, hvor reglerne vil få virkning. Det foreslås på

denne baggrund, at hovedparten af bestemmelserne i kapitel

1 a træder i kraft den 1. marts 2017, således at der på dette

tidspunkt er den fornødne hjemmel til at udstede bindende

regler i form af bekendtgørelser. Den tidligere ikrafttræden

er samtidig begrundet i hensynet til, at NaturErhvervstyrel-

sen og private udbydere af understøttende it-systemer – der

er nødvendige for at kunne administrere de nye regler om

husdyrefterafgrøder og fosforregnskab – har et endeligt og

bindende grundlag at udvikle it-understøttelsen på.

Som følge af den foreslåede godkendelse- og tilladelses-

ordning, hvorved lovens §§ 10-12 foreslås ophævet og er-

stattet med lovens nye §§ 16 a og 16 b, foreslår Miljø- og

Fødevareministeriet, at der i overgangsbestemmelsen i § 10,

stk. 1, tages stilling til, hvornår husdyrbrug, der er etableret

før 2007, omfattes af den nye godkendelses- og tilladelses-

ordning. Den gældende lovs § 103, stk. 1, indeholder en be-

stemmelse, som tager stilling til, hvornår de nævnte husdyr-

brug omfattes af den gældende tilladelses- og godkendelses-

ordning. Lovforslagets § 10, stk. 1, indebærer, at for husdyr-

brug, som er etableret inden hovedlovens ikrafttræden den 1.

januar 2007, og som ikke efterfølgende har foretaget æn-

dringer eller udvidelser, der har medført, at de er blevet til-

ladt eller godkendt efter den gældende lovs §§ 10-12, får lo-

vens bestemmelser om godkendelse og tilladelse ved etable-

ring efter de foreslåede nye § 16 a, stk. 1 eller 2, eller § 16

b, stk. 1, virkning fra det tidspunkt, hvor husdyrbruget fore-

taget ændringer eller udvidelser.

Den foreslåede § 10, stk. 1, vil således omfatte de husdyr-

brug, der er etableret uden en godkendelse før hovedlovens

ikrafttræden den 1. januar 2007, eller som har en godkendel-

se efter miljøbeskyttelseslovens § 33, jf. dog § 103, stk. 3,

som bliver stk. 2, og som ikke efterfølgende har foretaget

udvidelse eller ændringer, der har bragt dem ind under lo-

vens tilladelses- og godkendelsesordning, jf. §§ 10-12. Be-

stemmelsen i § 10, stk. 1, finder også anvendelse i forhold

til de husdyrbrug, der har fået en lokaliseringsgodkendelse i

medfør af husdyrgødningsbekendtgørelsen før den 1. januar

2007.

Vurderer kommunalbestyrelsen, at et husdyrbrug er om-

fattet af den nye overgangsbestemmelse i § 10, stk. 1, vil

kommunalbestyrelsen skulle vurdere det ansøgte og det evt.

allerede godkendte samlet.

Det foreslås endvidere at indføre en bestemmelse i § 10,

stk. 2, som indebærer, at for husdyrbrug, der er tilladt eller

godkendt efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af

husdyrbrug, får lovens bestemmelser om godkendelse eller

tilladelse ved etablering efter § 16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b,

stk. 1, virkning fra det tidspunkt, hvor husdyrbruget foreta-

ger ændringer eller udvidelser, som kan indebære forøget

forurening eller andre virkninger på miljøet.

Forslaget skal dog også ses i sammenhæng med forslaget

til lovens nye § 17, hvorefter miljø- og fødevareministeren

kan fastsætte regler om, at godkendelse og tilladelse efter lo-

vens nye §§ 16 a og 16 b i nærmere bestemte tilfælde ikke

er påkrævet. Lovens nye § 17 er nærmere omtalt i bemærk-

ningerne til lovforslaget § 1, nr. 31, hvortil der henvises.

Forslaget betyder, at hele husdyrbruget omfattes af krav

om godkendelse og tilladelse i samme omfang som nye hus-

dyrbrug. Kravet om godkendelse eller tilladelse udløses dog

kun, hvis husdyrbruget foretager udvidelser eller ændringer,

der kan medføre forøget forurening eller andre virkninger på

miljøet. Foretager husdyrbrugene ikke udvidelser eller æn-

dringer, der udløser krav om godkendelse eller tilladelse, vil

de ikke omfattes af §§ 16 a og 16 b. De vil dog fortsat være

omfattet af påbuds- og revurderingsreglerne, jf. lovens kapi-

tel 4 og reglerne om tilsyn i kapitel 5.

Kravet om godkendelse eller tilladelse af hele husdyrbru-

get skal sikre, at eksisterende husdyrbrug overføres fuldt og

helt til den foreslåede nye ordning. Det skyldes navnlig, at et

husdyrbrugs produktionsramme i godkendelser og tilladelser

efter lovens nye §§ 16 a og 16 b vil blive udtrykt i m² pro-

duktionsareal, idet der ved beregninger af gener til omgivel-

serne vil blive taget udgangspunkt i et nyt datasæt baseret på

emissioner fra gylleoverflader m.v. Samtidig er det ved be-

regninger over generne lagt til grund, at produktionsarealer-

ne udnyttes fuldt ud inden for rammerne af dyrevelfærdsreg-

lerne. Dette er markant anderledes end i eksisterende tilla-

delser og godkendelser efter §§ 10-12, hvor produktionsvil-

kår er udtrykt i et bestemt antal producerede dyr pr. år og

maksimalt antal dyr på stald ad gangen. Der henvises til be-

mærkningerne til lovforslagets § 10, stk. 2.

Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det ansøgte og det

allerede tilladte eller godkendte husdyrbrug ikke vil kunne

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

godkendes eller tillades (samlet) efter den nye godkendel-

ses- og tilladelsesordning, vil kommunalbestyrelsen skulle

meddele afslag. Et afslag medfører dog ikke, at en allerede

meddelt tilladelse eller godkendelse bortfalder.

De foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 10, stk. 1 og

2, er ikke til hinder for, at den ansvarlige for et husdyrbrug,

som er etableret før 2007, herunder godkendt efter miljøbe-

skyttelseslovens § 33, eller tilladt eller godkendt efter den

gældende lovs §§ 10-12, kan ansøge kommunalbestyrelsen

om en godkendelse efter § 16 a, stk. 1 eller 2, eller en tilla-

delse efter § 16 b, stk. 1, til etablering af et – eksisterende –

husdyrbrug. Dette vil kunne være relevant i tilfælde, hvor

ansøgeren ikke aktuelt ønsker at ændre eller udvide sin pro-

duktion, men ønsker en godkendelse eller tilladelse efter lo-

vens nye bestemmelser med henblik på at komme over på

den foreslåede ordning, herunder stipladsmodellen, og der-

med fremadrettet opnå den fleksibilitet, der ligger heri.

I sådanne tilfælde vil kommunalbestyrelsens afgørelse om

godkendelse eller tilladelse efter § 16 a, stk. 1 eller 2, eller §

16 b, stk. 1, i princippet alene omfatte det eksisterende hus-

dyrbrug, men produktionsretten m.v. vil blive vurderet og

fastlagt ud fra oplysninger om produktionsarealet og i over-

ensstemmelse med stipladsmodellen. Ansøgningen vil som

udgangspunkt skulle leve op de samme krav som andre hus-

dyrbrug, der godkendes eller tillades efter § 16 a, stk. 1 og 2,

og § 16 b, stk. 1, herunder at ansøger evt. skal fremlægge en

miljøkonsekvensrapport til brug for kommunens behandling

af ansøgningen m.v. Ansøgningen og kommunens sagsbe-

handling vil efter omstændighederne kunne tage udgangs-

punkt i en tidligere meddelt tilladelse eller godkendelse in-

klusiv miljøredegørelse eller relevante og aktuelle dele her-

af. Det vil i disse tilfælde være en forudsætning for medde-

lelse af en ny godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a, stk.

1 eller 2, eller 16 b, stk. 1, at den gældende godkendelse el-

ler tilladelse efter de tidligere regler samtidig ophæves. Der

vil i det hele være tale om et nyt retsgrundlag.

Husdyrbruget vil således skulle overholde de regler og

krav, der gælder for etablering af nye husdyrbrug, og retsbe-

skyttelsesperioden og tidspunktet for evt. regelmæssig re-

vurdering m.v. vil skulle regnes fra meddelelsen af den nye

godkendelse eller tilladelse. Hvorvidt det vil være en fordel

for ansøgeren eller ej at erstatte sit hidtidige retsgrundlag

med et nyt, vil afhænge af den konkrete produktion, place-

ringen i forhold til omgivelserne m.v. Ansøgeren bør derfor

på forhånd overveje fordele og ulemper. It-ansøgningssyste-

met, www.husdyrgodkendelse.dk, vil i den forbindelse kun-

ne understøtte ansøgeren og dennes evt. rådgiver, idet det

forinden indsendelse af en ansøgning vil være muligt at fo-

retage beregninger m.v. og dermed undersøge og vurdere,

om det konkret er fordelagtigt at søge om en ny godkendelse

eller tilladelse efter lovens nye §§ 16 a, stk. 1eller 2, eller §

16 b, stk. 1. I øvrigt bør kommunen som forvaltningsmyn-

dighed efter omstændighederne vejlede ansøgeren om rets-

virkningerne af en ny godkendelse eller tilladelse, herunder

om at det forudsætter ophævelse af tidligere meddelte god-

kendelser og tilladelser til husdyrbruget.

Kommunalbestyrelsen vil som led i sagsbehandlingen og-

så skulle vurdere, hvorvidt ophævelse af en godkendelse el-

ler tilladelse er mulig ud fra almindelige forvaltningsretlige

regler og principper. Hertil kommer også regler om ophør

m.v.

Kommunalbestyrelsen og Natur- og Miljøklagenævnet og

nu Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet og vil på bag-

grund af de foreslåede overgangsbestemmelser i en over-

gangsperiode efter denne lovs ikrafttræden træffe afgørelser

efter bestemmelser, som foreslås ændret eller ophævet. For

at undgå tvivl foreslås det, at der fastsættes en overgangsbe-

stemmelse, hvorefter afgørelser om husdyrbrug, der er truf-

fet efter de hidtil gældende regler, som udgangspunkt beva-

rer deres gyldighed. I tilknytning hertil foreslås det også, at

overtrædelse af sådanne afgørelser straffes i medfør af de

hidtil gældende regler.

Bl.a. den foreslåede godkendelses- og tilladelsesordning

indebærer ændringer af husdyrbruglovens bemyndigelsesbe-

stemmelser. Miljø- og Fødevareministeriet foreslår derfor, at

der indsættes en overgangsbestemmelse, som medfører, at

regler i de gældende bekendtgørelser forbliver i kraft, indtil

de erstattes af nye regler. Det er imidlertid hensigten, at mil-

jø- og fødevareministeren vil udstede nye bekendtgørelser

på husdyrbruglovens område, som i udgangspunktet forven-

tes at træde i kraft samtidig med denne lov, dvs. den 1. au-

gust 2017.

Med lovforslaget skilles reguleringen af anlæg og arealer

ad, idet reglerne om udbringning af husdyrgødning løftes ud

af den konkrete godkendelse eller tilladelse og over i gene-

relle regler.

På denne baggrund foreslås, at alle eksisterende vilkår

vedrørende udbringning af husdyrgødning bortfalder den 1.

august 2017. I tilknytning til, at § 16, der alene omhandler

udbringningsarealer, foreslås ophævet den 1. marts 2017,

foreslås det, at kommunalbestyrelsen fra den 1. marts 2017

ikke kan meddele nye godkendelser efter § 16. Tilsvarende

foreslås, at påbud og forbud efter lovens kapitel 4 bortfalder

den 1. august 2017, i det omfang de vedrører udbringnings-

arealer.

Indførelsen af en ny godkendelses- og tilladelsesordning

indebærer også, at der er behov for overgangsbestemmelser

om, hvilke regler verserende sager i 1. instans skal behand-

les efter. Det foreslås derfor, at de sager, som verserer ved 1.

instansen om ansøgning om tilladelse eller godkendelse til

etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug efter hus-

dyrbruglovens §§ 10-12, der ikke er færdigbehandlet inden

den 1. august 2017, skal færdigbehandles efter de hidtil gæl-

dende regler. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurde-

ring, at den mest optimale udnyttelse af kommunalbestyrel-

sen og ansøgers ressourcer opnås herved.

Den foreslåede bestemmelse betyder således, at de ansøg-

ninger, som er indgivet til kommunalbestyrelsen inden tid-

punktet for denne lovs ikrafttræden, skal færdigbehandles af

kommunalbestyrelsen efter de hidtil gældende regler. An-

søgninger, som kommunalbestyrelsen modtager den 1. au-

gust 2017 eller senere, skal behandles efter reglerne i denne

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

lov. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng

med de nye krav, som vil blive stillet i forhold til ansøgnin-

ger efter lovens nye §§ 16 a og 16 b.

Samtidig foreslås det, at kommunerne fra den 1. marts

2017 ikke skal fastsætte vilkår, der vedrører udbringnings-

arealerne, i sager om tilladelse eller godkendelse efter §§

10-12 i ansøgninger, der ikke er færdigbehandlede den 1.

marts 2017. Det gælder også ansøgninger, der modtages i

perioden fra den 1. marts til den 31. juli 2017. For en nær-

mere redegørelse for, hvilke vilkår der anses for at vedrøre

udbringningsarealerne, henvises til bemærkningerne til § 10,

stk. 6.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen ikke skal

færdigbehandle verserende sager om godkendelse efter § 16,

som ikke er færdigbehandlet den 1. marts 2017. Allerede

meddelte godkendelser efter § 16 foreslås dog først at bort-

falde den 1. august 2017, hvor den nye generelle arealregu-

lering træder i kraft.

Efter kapitel 4 kan tilsynsmyndigheden meddele påbud,

hvis et husdyrbrug medfører uhygiejniske forhold eller væ-

sentlig forurening, eller nedlægge forbud mod fortsat drift,

hvis forureningen ikke kan nedbringes. Det er på den bag-

grund Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der kan

være behov for at opretholde muligheden for at meddele for-

bud eller påbud i fuldt omfang frem til 1. august 2017, hvor

den nye arealregulering træder i kraft. Det foreslås på den

baggrund, at der også for så vidt angår udbringningsarealer

skal kunne meddeles påbud og forbud efter kapitel 4 frem til

1. august 2017.

Miljø- og Fødevareministeriet foreslår endvidere, at der

fastsættes bestemmelser, hvoraf det følger, hvilke regler

som klager, der er indgivet til Miljø- og Fødevareklagenæv-

net, skal behandles efter. Ifølge forslaget skal klager over af-

gørelser om tilladelse eller godkendelse til etablering, udvi-

delse eller ændring af husdyrbrug efter husdyrbrugslovens

§§ 10-12 færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Dette forslag skal ligeledes ses i sammenhæng med de nye

krav, som vil blive stillet i forhold til ansøgninger efter lo-

vens nye §§ 16 a og 16 b.

Indgivne klager, som Miljø- og Fødevareklagenævnet ik-

ke har færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden den 1. au-

gust 2017, skal således færdigbehandles efter de hidtil gæl-

dende regler. Dette gælder endvidere for klager over de af-

gørelser, der er truffet af kommunalbestyrelser den 1. august

eller senere på baggrund af ansøgninger, der er indgivet in-

den den 1. august 2017, og som rettidigt indbringes for Mil-

jø- og Fødevareklagenævnet efter denne lovs ikrafttræden.

Den foreslåede godkendelses- og tilladelsesordning inde-

bærer ændringer af husdyrbruglovens bemyndigelsesbe-

stemmelser. Ændringerne indebærer bl.a., at de bemyndigel-

ser, som ministeren i dag har til at fastsætte regler om an-

vendelse af husdyrgødning og anden gødning i miljøbeskyt-

telsesloven, overføres til husdyrbrugloven. Miljø- og Føde-

vareministeriet foreslår derfor, at der indsættes en over-

gangsbestemmelse, som medfører, at de gældende bekendt-

gørelser, som er fastsat i medfør af den hidtil gældende § 7,

stk. 1, nr. 12, i lov om miljøbeskyttelse, forbliver i kraft,

indtil de erstattes af nye regler, som fastsættes i medfør af

lov om husdyr og anvendelse af gødning m.v.. Det er imid-

lertid hensigten, at miljø- og fødevareministeren vil udstede

nye bekendtgørelser på husdyrbrugslovens område, som i

udgangspunktet forventes at træde i kraft samtidig med den-

ne lov, dvs. den 1. august 2017.

Det foreslås endvidere, at vilkår for udbringningsarealer,

som er fastsat i godkendelser efter § 33 i miljøbeskyttelses-

loven, bortfalder den 1. august 2017. Der henvises til be-

mærkningerne til bortfald af vilkår for udbringningsarealer,

som er fastsat i tilladelser og godkendelser efter lovens §§

10-12.

Overgangsbestemmelser som følge af lovforslaget er nær-

mere omtalt i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9 og

50, samt §§ 10 og 11, hvortil der henvises.

5.5 Sikring af miljøeffekten af den frivillige

efterafgrødeordning

5.5.1 Gældende ret

Gødskningsloven har efter lovens § 1 til formål at regulere

jordbrugets anvendelse af gødning og fastsætte krav om eta-

blering af plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag

med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof.

Kvælstof, primært i form af nitrat, der udvaskes fra rodzo-

nen på marker og andre arealer, transporteres via dræn og

grundvand frem til overfladevandssystemet, dvs. vandløb,

søer og vådområder, hvorfra det strømmer videre mod de

åbne kyster og fjorde. Belastning af søer og havområder

med plantenæringsstoffer, herunder kvælstof, kan medføre

øget algevækst (eutrofiering), der gør vandet uklart, så sol-

lys ikke kan trænge ned til vandplanterne på de dybere ste-

der. Desuden kan der opstå iltsvind, fordi bakterier bruger

ilten i vandet til at nedbryde de mange alger, når de dør.

Virksomheder har efter gødskningslovens § 2, stk. 2, pligt

til at være registreret i Miljø- og Fødevareministeriets Re-

gister for Gødningsregnskab, hvis virksomheden drives med

planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf

med en årlig momspligtig omsætning herfra, der overstiger

50.000 kr., og virksomhedens samlede husdyrbesætning

overstiger 10 dyreenheder, eller husdyrtætheden overstiger

1,0 dyreenhed pr. ha, eller virksomheden modtager mere

end 25 ton husdyrgødning eller anden organisk gødning i

planperioden. Efter gødskningslovens § 2, stk. 3, kan virk-

somheder med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombi-

nationer heraf, anmeldes til registrering i Register for Gød-

ningsregnskab, hvis den årlige momspligtige omsætning

herfra overstiger 20.000 kr.

Efter gødskningslovens § 5 må forbruget af kvælstof til

gødningsformål i planperioden, som opgjort i overensstem-

melse med gødningslovens §§ 10-14, i de efter lovens § 2

registrerede virksomheder, ikke overstige virksomhedens

samlede kvote for kvælstof i planperioden, som fastlagt efter

gødskningsloven §§ 6-8. Planperioden er defineret i gødsk-

ningslovens § 4 og omfatter perioden fra den 1. august til

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

den 31. juli. Overtrædelse af gødskningslovens § 5 er straf-

belagt, jf. gødskningslovens § 29, stk. 1, nr. 1.

Virksomhedens samlede kvælstofkvote i planperioden be-

regnes efter gødskningslovens § 6 som summen af kvoterne

for de enkelte marker i virksomheden. For hver enkelt mark

beregnes kvoten på grundlag af markens størrelse, afgrøde,

forfrugten og afgrødernes kvælstofnorm i det pågældende

klimaområde og jordbonitet. Afgrødernes kvælstofnorm

fastsættes årligt ved bekendtgørelse i medfør af gødsknings-

lovens § 6, stk. 3, jf. senest bekendtgørelse nr. 1055 af 1. juli

2016 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden

2016/2017 (gødskningsbekendtgørelsen).

Efter gødskningslovens § 8 kan virksomhedens kvælstof-

kvote korrigeres, hvis det forventede udbytte for en afgrøde

er højere end det for afgrøden fastsatte standardudbytte.

Efter gødskningslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., får en virksom-

hed, der ikke har udlagt efterafgrøder eller anvendt et af al-

ternativerne til udlægning af efterafgrøder efter regler fastsat

i medfør af gødskningslovens §§ 18 og 19, reduceret den

samlede kvote for kvælstof for planperioden. Miljø- og fø-

devareministeren er i § 7, stk. 1, 2. pkt., bemyndiget til at

fastsætte nærmere regler herom. Endvidere er ministeren i

gødskningslovens § 7, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte reg-

ler om opgørelse af reduktionen efter stk. 1.

Formålet med bestemmelsen i gødskningslovens § 7 er at

sikre miljøeffekten af kravet om udlægning af efterafgrøder

fastsat i medfør af gødskningslovens § 18.

Eftergrøder til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat i

medfør af gødskningslovens § 18, skal efter § 3 i bekendtgø-

relse nr. 1056 af 1. juli 2016 om plantedække og om dyrk-

ningsrelaterede tiltag (plantedækkebekendtgørelsen), som

ændret ved bekendtgørelse nr. 1109 af 17. august 2016 (her-

efter ændringsbekendtgørelsen), som udgangspunkt senest

være etableret ved planperiodens begyndelse den 1. august.

Visse arter af efterafgrøder skal senest være etableret den

20. august i den pågældende planperiode, dog i planperioden

2016/2017 senest den 30. august, jf. ændringsbekendtgørel-

sens § 1, nr. 1.

Bemyndigelsen i gødskningsloven § 7, stk. 1, 2. pkt., og

stk. 3, er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 9, stk. 2,

jf. plantedækkebekendtgørelsens § 16. Efter plantedækkebe-

kendtgørelsens § 16 reduceres en virksomheds samlede

kvælstofkvote i en planperiode med 93 kg kvælstof pr. mang-

lende ha efterafgrøde, hvis virksomheden udbringer mindre

organisk gødning, end hvad der svarer til 0,8 dyreenheder

pr. ha harmoniareal. For virksomheder, der udbringer orga-

nisk gødning svarende til 0,8 dyreenheder eller derover pr.

ha harmoniareal, reduceres den samlede kvælstofkvote i

planperioden med 150 kg kvælstof pr. manglende ha efteraf-

grøde.

Administrationen af reduktionsordningen efter gødsk-

ningslovens § 7 er tilrettelagt således, at virksomhedens

samlede kvælstofkvote reduceres, når virksomheden udar-

bejder gødningsplanlægningen for planperioden, jf. gødsk-

ningslovens § 21, hvilket finder sted i foråret (21. april) i ka-

lenderåret efter det tidspunkt, hvor efterafgrøderne skulle

have været etableret.

Illustration af årshjulet for udlæg af efterafgrøder og gød-

ningsplanlægning for planperioden:

1. august

Planperiodens start

Frist for udlægning af efterafgrøder

Frist for udlægning af visse typer af efterafgrøder

Kontrol af efterafgrødekrav

Gødningsplanlægning for planperioden

Reduktion af kvælstofkvoten ved manglende udlæg af efter-

afgrøder

Planperioden udløber

20. august

august - oktober

21. april

31. juli

5.5.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og

forslagets indhold

Formålet med forslaget til § 3, nr. 4, er at sikre den forud-

satte miljøeffekt af de efterafgrødearealer, der er ansøgt om

tilskud til i den frivillige efterafgrødeordning, som denne

opgøres på tidspunktet for ansøgningsfristens udløb hen-

holdsvis den 21. april 2017 og den 21. april 2018.

Det foreslås, jf. lovforslagets § 3, nr. 4, at en virksomhed i

medfør af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens §

7 a, stk. 1, får reduceret den samlede kvote for kvælstof for

planperioden, hvis virksomheden ikke har udlagt de arealer

med efterafgrøder, der er indgivet ansøgning om nationalt

tilskud til senest den 21. april efter den af ministeren fastsat-

te tilskudsordning i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad

24.23.07 til § 24 på finansloven.

Efter den foreslåede bestemmelse får virksomhederne re-

duceret den samlede kvote for kvælstof, hvis de ikke har ud-

lagt de efterafgrøder, som de har indgivet ansøgning om se-

nest den 21. april. Fristen er identisk med ansøgningsfristen

i den frivillige efterafgrødeordning, som anvender Miljø- og

Fødevareministeriets Fællesskema i forbindelse med ansøg-

ningen, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1417 af 29. no-

vember 2016 om markblok og elektronisk Fællesskema

(herefter fællesskemabekendtgørelsen).

Virksomhederne har i medfør af fællesskemabekendtgø-

relsens § 7, stk. 2, mulighed for at foretage ændringer i Fæl-

lesskemaet.

Virksomhedernes eventuelle ændringer i Fællesskema ef-

ter den 21. april, hvorved der reduceres i størrelsen af det

areal, der ansøges om nationalt tilskud til, vil ikke samtidig

reducere omfanget af den reduktion, som vil blive foretaget i

virksomhedernes samlede kvote for kvælstof efter den fore-

slåede bestemmelse i gødskningslovens § 7 a. Den foreslåe-

de bestemmelse i gødskningslovens § 7 a, stk. 1, indebærer

dermed, at størrelsen af det areal, som virksomheden har an-

søgt om tilskud til indtil den 21. april, bliver bindende i for-

hold til den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 7

a, og dermed i forhold til størrelsen på reduktionen i den

samlede kvote for kvælstof efter bestemmelsen.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

I modsætning til betingelserne i efterafgrødeordningen

fastsat i medfør af gødskningslovens § 18, som omtalt oven-

for i pkt. 3.1, er det en betingelse for tilskud efter den frivil-

lige efterafgrødeordning, at efterafgrøderne er stedfaste.

Dette betyder, at de skal være udlagt på de arealer i virk-

somheden, som er angivet i ansøgningen om tilskud. Hvis

det i forbindelse med den fysiske kontrol af efterafgrødea-

realet f.eks. konstateres, at der er etableret efterafgrøder på

virksomhedens arealer, men disse arealer ikke er identiske

med de arealer, der fremgår af virksomhedens ansøgning i

den frivillige efterafgrødeordning, vil betingelserne for den

frivillige ordning ikke kunne anses for opfyldt, og vil efter

den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 7 a, stk. 1,

indebære en reduktion af virksomhedens kvælstofkvote.

Dog vil det ikke føre til en reduktion i virksomhedens kvæl-

stofkvote efter den foreslåede bestemmelse, hvis de frivilli-

ge målrettede efterafgrøder er etableret på andre arealer i det

samme ID15-område.

Det foreslås endvidere, at miljø- og fødevareministeren i

den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 7 a, stk. 2,

1. pkt., bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om re-

duktionen efter stk. 1. Det er hensigten, at bemyndigelsen

vil blive udnyttet således, at omfanget af reduktionen af

virksomhedens kvælstofkvote efter gødskningslovens § 7 a

udtrykt i kg kvælstof pr. ha opgøres på baggrund af den

samme omregningsfaktor, der er fastsat for reduktionen efter

gødskningslovens § 7, jf. senest gødskningsbekendtgørel-

sens § 9, stk. 2, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 16, som

beskrevet ovenfor i pkt. 5.5.1.

Det er hensigten at ensrette administrationen af den fore-

slåede bestemmelse i gødskningslovens § 7 a med den gæl-

dende bestemmelse i gødskningslovens § 7. Som det frem-

går ovenfor af pkt. 5.5.1 er administrationen af reduktions-

ordningen efter gødskningslovens § 7 tilrettelagt således, at

virksomhedens samlede kvælstofkvote reduceres, når virk-

somheden i foråret (21. april) i kalenderåret efter det tids-

punkt, hvor efterafgrøderne skulle have været etableret, ud-

arbejder gødningsplanlægningen for planperioden, jf. gødsk-

ningslovens § 21, for at virksomheden får mulighed for at

tage højde for reduktionen af kvoten i den resterende del af

planperioden.

Endeligt foreslås det, at miljø- og fødevareministeren i

den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 7 a, stk. 2,

2. pkt., bemyndiges til i særlige tilfælde at fravige fristen

fastsat i stk. 1.

Som det fremgår ovenfor, så er den frist, der fremgår af

den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 7 a, stk. 1,

identisk med ansøgningsfristen i den frivillige efterafgrøde-

ordning, som anvender Miljø- og Fødevareministeriets Fæl-

lesskema i forbindelse med ansøgningen.

Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse i gødsk-

ningslovens § 7 a, stk. 2, 2. pkt., anvendes i de tilfælde, hvor

det på grund af nedbrud m.v. i det it-system, der håndterer

ansøgninger i Fællesskema, vil være nødvendigt at udskyde

ansøgningsfristen.

Det fremgår af artikel 12 i Kommissionens delegerede for-

ordning (EU) Nr. 640/2014 af 11. marts 2014, at hvis den

sidste frist for ansøgninger om støtte m.v. falder på en hel-

ligdag, en lørdag eller en søndag, anses fristen for at udløbe

den første arbejdsdag herefter. Det er hensigten, at den fore-

slåede bestemmelse i § 7 a, stk. 2, 2. pkt., vil blive anvendt

til at sikre parallelitet mellem fristen i § 7 a, stk. 1, og an-

søgningsfristen i Fællesskemaet, som i medfør af den citere-

de forordningsbestemmelse udskydes i 2018, hvor den fast-

satte ansøgningsfrist 21. april falder på en lørdag.

Den foreslåede bestemmelse til gødskningslovens § 7 a vil

indgå i den danske nitrathandlingsplan og vil dermed være

krydsoverensstemmelsesbelagt efter regler om direkte beta-

linger til landbrugere inden for rammerne af den fælles land-

brugspolitik i EU, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning 1306/2013 af 17. december 2013, bilag 2, jf. artikel 93,

og bilag 1, krav 1.19, i bekendtgørelse nr. 204 af 9. marts

2016 om krydsoverensstemmelse (herefter bekendtgørelse

om krydsoverensstemmelse). Der henvises til pkt. 10 neden-

for.

Illustration af årshjulet for den frivillige efterafgrødeord-

ning og gødningsplanlægning efter gødskningsloven:

1. februar

Åbning for ansøgninger i den frivillige efterafgrødeordning

på baggrund af grundvandindsatsbehov på ID15-niveau.

Åbning for ansøgninger i ID15-områder med lav og gen-

nemsnitlig retention i kystvandsoplande med et indsatsbe-

hov

Åbning for ansøgninger i de resterende ID15-områder i

kystvandoplande med et indsatsbehov.

Udløb af ansøgningsfristen i den frivillige efterafgrødeord-

ning

Planperioden efter gødskningsloven starter

Frist for udlægning af efterafgrøder

Frist for udlægning af visse typer af efterafgrøder

Kontrol af efterafgrødekravet

Gødningsplanlægning for planperioden efter gødskningslo-

ven

Reduktion af kvælstofkvoten efter den foreslåede § 7 a

Planperioden udløber

1. marts

22. marts

21. april

1. august

20. august

august - oktober

21. april

31. juli

6 Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

6.1 Kommunerne

Samlet set forventes lovforslaget at medføre en nettobe-

sparelse for kommunerne, for så vidt angår administrative

opgaver. Der vil være administrative besparelser som følge

af overførslen af arealdelen fra husdyrgodkendelserne til ge-

nerelle regler bl.a. administreret via gødningsregnskabet.

Kommunerne skal ikke længere forholde sig til anvendelsen

af husdyrgødning og anden organisk gødning på arealerne i

forbindelse med behandling af godkendelser, tilladelser eller

anmeldelser, ligesom der ikke vil være arealvilkår at føre til-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

syn med. Ved VVM-godkendelse af nye biogasanlæg vil der

også være en administrativ besparelse for kommunerne, idet

anvendelsen af afgasset biomasse på arealerne fremover og-

så vil blive reguleret ved generelle regler og derfor ikke skal

indgå i den kommunale sagsbehandling. Der vil også være

administrative besparelser for kommunerne i forbindelse

med håndteringen af affald, som udbringes på landbrugsjord

herunder spildevandsslam. Næringsstofpåvirkningen fra det

udbragte affald vil blive håndteret i ovenfor omtalte generel-

le regler. Kommunerne skal dog fortsat modtage anmeldel-

ser og vurdere indholdet af bl.a. tungmetaller og miljøfrem-

mede stoffer.

Med stipladsmodellen vil godkendelser og tilladelser efter

lovens nye §§ 16 a og 16 b vedrøre m

produktionsareal

frem for antal dyr som i dag. Miljø- og Fødevareministeriet

vurderer, at dette også vil lette kommunernes arbejde ift.

bl.a. tilsyn og behandling af færre godkendelser, tilladelser

eller anmeldelser om produktionsudvidelser m.v. Ift. god-

kendelser og tilladelser vil der også være administrative be-

sparelser for kommunerne, idet it-understøttelsen af den nye

godkendelsesmodel forbedres samtidig med, at der indføres

generelle regler, som kan afløse konkrete vurderinger og vil-

kår i den kommunale sagsbehandling.

En række ændrede opgaver medfører dog, isoleret set,

meropgaver for kommunerne. Der vil komme nye tilsynsop-

gaver i kommunerne som følge af nye generelle regler om

teknikkrav ved udbringning af husdyrgødning op til ammo-

niakfølsom natur, krav om foranstaltninger som skal fore-

bygge erosion af jord, som modtager organisk gødning, ned

i vandmiljøet samt særlige krav ved udbringning af smågri-

segylle med et højt zinkindhold. Dertil kan der for nogle

kommuner være behov for særlig opmærksomhed i forbin-

delse med indsatsplanlægningen, hvor kommunerne i højere

grad i de indsatsplaner, der skal sikre drikkevandet og al-

mene vandforsyninger, skal tage højde for en mulig påvirk-

ning fra husdyrholdet inden for nitratfølsomme indvindings-

områder (NFI). Miljø- og Fødevareministeriet vil understøt-

te kommunerne i at løfte denne supplerende opgave i ind-

satsplanlægningen på et veldokumenteret grundlag, så lov-

forslagets intentioner om videreførelse af et uændret beskyt-

telsesniveau indfries. Det er således ikke hensigten, at kom-

munerne via indsatsplanerne skal hæve miljøbeskyttelsesni-

veauet, idet indsatsen fortsat skal være proportional med be-

skyttelseshensynet.

Endelig vil kommunerne i forbindelse med behandling af

ansøgninger om husdyrtilladelser og -godkendelser skulle

holde fokus på sagsbehandlingstiderne, bl.a. som følge af

implementeringen af kravet om VVM-screening på maksi-

malt 90 dage i det ændrede VVM-direktiv, idet VVM-

screeningen er en integreret del af godkendelses- og tilladel-

sesordningen.

Lovforslagets § 3 vil ikke have økonomiske eller admini-

strative konsekvenser for kommunerne.

6.2 Regionerne

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative

konsekvenser af betydning for regionerne.

6.3 Staten

Der vil være statslige udgifter til modeludvikling, udarbej-

delse af lov- og bekendtgørelsesændringer, implementering

og vejledning vedr. adskillelse af arealer og anlæg i miljø-

godkendelsen, stipladsmodel, ændrede VVM-krav og den

nye godkendelses- og tilladelsesordning samt udarbejdelse

af generelle regler. Herudover kommer digital understøttelse

af den nye godkendelses- og tilladelsesordning m.v. i it-an-

søgningssystemet www.husdyrgodkendelse.dk og ændring

af gødningsregnskabssystemet i forbindelse med en ny ge-

nerel husdyrarealregulering. Der vil desuden være admini-

strative udgifter i staten til løbende understøttelse, kontrol

og håndhævelse af de nye elementer i gødningsregnskaber-

ne. Disse statslige merudgifter er samlet set ca. 56 mio. kr. i

2016-2019 og er finansieret med Fødevare- og landbrugs-

pakken. Der vil være varige statslige omkostninger forbun-

det med reguleringen efter 2019, som endnu ikke er finan-

sieret.

Hertil vil der være statslige merudgifter til kortlægning af

oplande til recipienter for fosforbelastning. Omfanget og fi-

nansieringen af denne udgift er under nærmere afdækning.

Finansieringen vil ske inden for Miljø- og Fødevareministe-

riets ramme. Her er der ligeledes fundet finansiering til kort-

lægning af vandområder med behov for skærpet fosforbe-

skyttelse og værktøjer til vurdering af risiko for fosfortab fra

arealerne. Endelig vil der være statslige udgifter forbundet

med tilsyn med bilag IV-arter efter habitatdirektivet. Opga-

ven overgår fra kommunerne til Styrelsen for Vand og Na-

turforvaltning i forbindelse med overgangen, hvad angår

arealdelen, fra konkrete vurderinger i afgørelser i kommu-

nerne til generel regulering.

Der vil være økonomiske og administrative omkostninger

for staten med indførelsen af den foreslåede bestemmelse til

gødskningslovens § 7 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 4. Omkost-

ningerne omfatter tilpasninger i eksisterende kontrolordnin-

ger og tilpasning af it-systemer m.v. Omkostningerne for-

bundet hermed finansieres inden for Miljø- og Fødevaremi-

nisteriets egen ramme.

7 Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Der er ca. 37.000 jordbrugsvirksomheder, der anvender

husdyrgødning og/eller handelsgødning på landbrugsarealer-

ne i Danmark. Disse vil være omfattet af ny husdyrarealre-

gulering. Der findes ca. 19.000 husdyrbedrifter, hvoraf ca.

11.000 bedrifter har en størrelse, som gør, at de vil blive

omfattet af den nye godkendelses- og tilladelsesordning ifm.

ansøgning til kommunen om udvidelser eller ændringer i

produktionen m.v.

Samlet set vurderes modellen for ny husdyrregulering at

medføre nettogevinster for erhvervet. Der kan være enkelte

landbrugsbedrifter, der vil blive påvirket negativt. Det vur-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

deres, at omfordelingen af krav og byrder som følge af lov-

forslaget ikke resulterer i en omkostning på over 100.000 kr.

årligt for en enkelt bedrift.

7.1 Driftsøkonomiske konsekvenser

Med stipladsmodellen i den nye anlægsregulering skabes

fordele for husdyrbrugene, så de får mulighed for at effekti-

visere og holde fuld staldudnyttelse uden fornyet anmeldel-

se, tilladelse eller godkendelse inden for rammerne af dyre-

velfærdsreglerne. Dette medfører ifølge beregninger foreta-

get af Københavns Universitet produktionsmæssige gevin-

ster for slagtesvins- og smågriseproducenter på ca. 8-9 mio.

kr. årligt fra 2018 som følge af fuld produktionsudnyttelse i

eksisterende stalde. Der henvises til Notat fra IFRO, Køben-

havns Universitet, om konsekvenser ved emissionsbaseret

regulering, der findes på Miljøstyrelsens hjemmeside,

www.mst.dk.

Det er ligeledes af IFRO vurderet, at de driftsøkonomiske

konsekvenser for erhvervet ved efterafgrødekravene i en ny

husdyrarealregulering forventes at være neutrale for erhver-

vet som helhed, idet indsatsen vil være på ca. samme niveau

som det nuværende i husdyrgodkendelserne og tilladelserne.

Der vil dog være en omfordeling af krav mellem bedrifterne.

Der henvises til Notat fra IFRO, Københavns Universitet,

om driftsøkonomiske konsekvenser ved foreløbige modeller

for overførsel af husdyrarealregulering til generel regule-

ring, der findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.

IFRO har herudover vurderet, at der vil være sparede

transportomkostninger for slagtesvineproducenter og de

planteavlere, der tidligere har modtaget mere husdyrgødning

fra slagtesvineproducenter, på mellem 8 og 22 mio. kr. i

gødningsåret 2017/2018 ifm. fosforloftet i 2017 og det hæ-

vede harmonikrav fra 1,4 til 1,7 dyreenheder pr. ha. Bespa-

relsen forventes at reduceres med fosforloftet i 2018 og

fremad, da svineproducenterne skal bruge fodertilpasning,

og der vil være behov for mere transport for at overholde de

lavere fosforlofter. Til gengæld forventer IFRO, at der vil

være meromkostninger for andre bedrifter på 4-12 mio. kr.

årligt med fosforlofterne i 2017 med en forudsætning om, at

der vil være mulighed for at afstå fra at importere samme

mængde husdyrgødning som tidligere. Med fosforlofterne i

2020 vil der være bedrifter, der samlet har en omkostning på

6-17 mio. kr. årligt. Fra 2022 er der ikke taget stilling til den

præcise udformning af fosforlofterne, men det fremgår af

lovforslaget, at beskyttelsesniveauet samlet set skal være på

niveau med en fortsættelse af den nuværende regulering. Fra

2025 fremgår det af lovforslaget, at beskyttelsesniveauet

skal være lidt højere end ved en fortsættelse af den nuværen-

de regulering. Fra 2025 kan der derfor samlet set være mer-

udgifter for erhvervet. Der er mindre ændringer i fosforlof-

terne i lovforslaget sammenlignet med forudsætningerne i

økonomiberegningerne. Det er Miljø- og Fødevareministeri-

ets vurdering, at disse forskelle ikke har væsentlig betydning

i forhold til vurderingen af de samlede omkostninger.

Nye teknikkrav ved udbringning af husdyrgødning tæt på

ammoniakfølsom natur forventes at medføre en meromkost-

ning, især for svineproducenter, på ca. 2-5 mio. kr. årligt fra

2017.

Det er vanskeligt at estimere en eventuel merudgift for er-

hvervet som følge af krav om foranstaltninger i forhold til

erosion på arealer, hvor der anvendes organisk gødning.

Miljø- og Fødevareministeriet lægger til grund, at der kun er

behov for ganske få tiltag, da driftsherren som udgangs-

punkt vil være interesseret i at passe på sin landbrugsjord og

dermed undgå erosion. En årlig udgift på ca. 0,5 mio. kr. til

udlægning af permanent græs er et estimat, der er behæftet

med usikkerhed.

Endelig forventer IFRO, at specialiserede smågriseprodu-

center vil få en meromkostning på ca. 1-2 mio. kr. fra 2017

ift. transport af gylle som følge af nye begrænsninger af zink

i smågrisegylle. Der henvises til Notat fra IFRO, Køben-

havns Universitet, om omkostninger i relation til tiltag der

begrænser tilførsel af zink til landbrugsarealer.

Omkostninger til at kompensere husdyrbrug, som pålæg-

ges rådighedsindskrænkninger (typisk dyrkningsaftaler) i

medfør af kommunernes indsatsplaner for sikring af drikke-

vandet og almene vandforsyninger ift. udvaskning fra orga-

nisk gødning, vil blive finansieret af vandværkerne. Vand-

værkerne forventes dog at overvælte denne omkostning på

forbrugerne (herunder virksomhederne). Omfanget af de

øgede omkostninger i forbindelse med rådighedsindskrænk-

ninger er behæftet med stor usikkerhed, men skønnes til 2-4

mio. kr. årligt.

Forslaget til § 3, nr. 4, har i udkast været sendt i præhø-

ring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering

(TER). TER har vurderet, at lovforslaget har efterlevelses-

konsekvenser for erhvervet. Det er ikke muligt at beregne de

samlede konsekvenser, da størrelsen af et eventuelt træk i

gødningskvoten ikke kan vurderes på nuværende tidspunkt.

7.2 Administrative lettelser og meropgaver

Erhvervsministeriet er ved at gennemføre en måling af de

administrative konsekvenser for erhvervet ved lovforslaget.

Det har ikke været muligt på baggrund af lovforslaget at må-

le de samlede administrative konsekvenser, da en række af

de konkrete ændringer til krav vil blive udmøntet i bekendt-

gørelser. Resultaterne af den del af målingen, der er gen-

nemført, fremgår nedenfor.

Der vurderes at være administrative lettelser for erhvervet

på 39,8 mio. kr. årligt ved, at arealdelen i de nuværende

godkendelser, tilladelser og anmeldelser bliver adskilt fra

anlægsdelen og overført til generelle regler. Derved skal an-

søgninger om godkendelser, tilladelser og anmeldelser ikke

længere omhandle anvendelsen af husdyrgødning på arealer-

ne, og ændringer i udbringning af husdyrgødning vil kunne

ske uden konkret myndighedsbehandling.

Til gengæld vil der være administrative byrder på 42,8

mio. kr. årligt forbundet med, at arealdelen implementeres i

den generelle arealregulering, da gødningsregnskaberne og

NaturErhvervstyrelsens øvrige it-systemer bliver udvidet til

at håndtere regler for fosforlofter i forbindelse med anven-

delse af handelsgødning og husdyrgødning og husdyrefteraf-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

grøder ved anvendelse af husdyrgødning. Dette medfører en

række yderligere oplysningskrav for erhvervet vedr. fosfor-

regnskab.

I forbindelse med udmøntningen af lovforslaget i bekendt-

gørelser vil følgende yderligere konsekvenser af lovforslaget

være målt af Erhvervsministeriet.

Der forventes at være en besparelse for erhvervet som føl-

ge af, at anmeldelser pga. produktionseffektivisering bortfal-

der med stipladsmodellen, samt at der vil blive mindre be-

hov for fornyede godkendelser m.v.

Forslaget til § 3, nr. 4, har i udkast været sendt i præhø-

ring hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering

(TER). TER har vurderet, at lovforslaget ikke medfører ad-

ministrative konsekvenser for erhvervslivet, idet der med

forslaget ikke ændres på de informationsforpligtigelser, som

den enkelte bedrift skal efterleve. Ud over de administrative

konsekvenser af lovforslaget, der kan måles efter AMVAB-

metoden, er der en række yderligere erhvervsøkonomiske

gevinster, herunder i forhold til kortere sagsbehandlingstid,

jf. pkt. 7.4.

Samlet set vurderes lovforslaget at medføre en administra-

tiv lettelse for erhvervet.

7.3 Brugerbetaling

Ny husdyrarealregulering og den nye godkendelses- og

tilladelsesordning bidrager til kortere sagsbehandlingstid i

kommunerne og flere typer af ansøgninger og anmeldelser

om f.eks. anvendelse af husdyrgødning på arealerne og fulde

stalde, som fremover ikke vil være nødvendige. Til gengæld

vil nye opgaver i forbindelse med tilsyn trække i den anden

retning. Derved kan der ske ændringer i erhvervets bruger-

betaling til kommunerne. Omfanget er under nærmere af-

dækning.

7.4 Lavere kapitalomkostninger ved kortere

sagsbehandlingstid

De kortere sagsbehandlingstider, herunder det nye krav i

VVM-direktivet om en sagsbehandlingstid på maks. 90 dage

for brug, som er omfattet af VVM-screening men ikke fuld

VVM-pligt, vil betyde en gevinst for erhvervet som følge af

sparede kapitalomkostninger. Grunden er, at sagsbehand-

lingstid påfører husdyrbrugene omkostninger i form af et la-

vere afkast på dele af deres egenkapital, som antages at være

bundet, men ikke afkastgivende under sagsbehandlingspe-

rioden. Gevinsten vurderes at være ca. 15 mio. kr. årligt.

Desuden kan enkelte husdyrbrug have gevinster som følge

af, at deres produktion kan komme hurtigere i gang ved kor-

tere sagsbehandlingstider. Disse er det imidlertid ikke muli-

ge at estimere, da de er stærkt konjunkturafhængige og af-

hængige af, om sagsbehandlingstiden er den begrænsende

faktor i det enkelte projekt.

8 Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne

Omkostninger til at kompensere husdyrbrug, som pålæg-

ges rådighedsindskrænkninger (typisk dyrkningsaftaler) i

medfør af kommunernes indsatsplaner for sikring af drikke-

vandet og almene vandforsyninger ift. udvaskning fra orga-

nisk gødning, vil blive finansieret af vandværkerne. Vand-

værkerne forventes dog at overvælte denne omkostning på

forbrugerne (herunder borgerne). Omfanget af de øgede om-

kostninger i forbindelse med rådighedsindskrænkninger er

behæftet med stor usikkerhed, men skønnes til 2-4 mio. kr.

årligt.

9 Miljømæssige konsekvenser

Forslaget til ændring af husdyrbrugloven forventes over-

ordnet set at fastholde miljøbeskyttelsen på samme niveau

som i dag. Det er ved miljøvurderingen forudsat, at lovæn-

dringen ikke i sig selv vil føre til ændringer i teknologian-

vendelse eller udbringningspraksis.

9.1 Arealregulering

9.1.1 Klima

Lovændringen forventes ifølge notatet Klimaeffekter af

ændret fosforregulering samt ændrede udbringningsregler

(2016) fra DCE, Aarhus Universitet, der findes på Miljøsty-

relsens hjemmeside, www.mst.dk, hverken at give anledning

til ændringer i teknikanvendelse, den samlede kvælstof-

mængde i dansk landbrug, inkl. de tilknyttede tab eller æn-

dringer i jordens kulstofindhold og de tilknyttede CO

-ud-

ledninger. Lovforslaget forventes derfor ikke at få nogen ef-

fekt i forhold til udledninger af drivhusgasser fra landbrugs-

sektoren.

9.1.2 Kvælstof

Den foreslåede hævelse af harmonikravet for slagtesvin

fra 1,4 dyreenheder pr. ha til 170 kg N pr. ha vurderes ikke i

sig selv at ville føre til øget kvælstofudledning i et opland,

så længe der ikke samlet set udbringes mere husdyrgødning.

Miljø- og Fødevareministeriet har ikke grundlag for at esti-

mere et ændret niveau for antallet af producerede svin i for-

bindelse med hævelse af harmonikravet, da udviklingen i

husdyrproduktionen er påvirket af en lang række andre fak-

torer end ændringer i reguleringen, herunder bl.a. finansie-

ringsmuligheder, noteringer og markedssituation. Det hæve-

de harmonikrav vil kun ændre, i hvor høj grad husdyrgød-

ningen bliver spredt i et opland, og kan derved øge udvask-

ningen visse steder, idet der vil kunne tildeles mere husdyr-

gødning fra slagtesvin til den enkelte mark, hvilket reduce-

rer behovet for fordeling af husdyrgødningen på flere area-

ler, f.eks. via gylleaftaler. For de øvrige dyretyper indebærer

de foreslåede fosforlofter, at der ikke kommer mere husdyr-

gødning ud pr. ha end efter de nuværende regler. Ændringen

af harmonireglerne kan således ikke vurderes selvstændigt,

idet mulighederne for udbringning af husdyrgødning pr. ha

fremover primært vil afhænge af de nye fosforlofter. Fosfor-

lofterne og de foreslåede skærpelser over tid vil på samme

måde ikke påvirke mængden af husdyrgødning i oplandet,

men kan påvirke fordelingen af denne.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

I det omfang ændringen vil øge den samlede mængde hus-

dyrgødning i et opland til nitratfølsomme habitatnaturtyper i

Natura 2000-områder, vil det blive kompenseret i det nye

beskyttelsesniveau, idet stigning i anvendelsen af organisk

gødning i et sådan opland vil udløse krav om flere efteraf-

grøder. En evt. påvirkning af grundvand (drikkevand) inden

for nitratfølsomme indvindingsområder som følge af hævel-

sen af harmonikravet skal håndteres via de kommunale ind-

satsplaner i medfør af vandforsyningsloven.

Herudover foreslås det at erstatte de nuværende husdyr-

godkendelsers vilkår til beskyttelse af overfladevand mod

kvælstofudvaskning (vilkår om ekstra efterafgrøder, reduce-

ret kvælstofnorm og/eller ændret sædskifte) med generelle

krav om efterafgrøder på arealer, hvor der udbringes husdyr-

gødning og anden organisk gødning. De nye efterafgrøde-

krav målrettes oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i

Natura 2000-områder, hvor mængden af udbragt organisk

gødning er steget siden 2007, og kystvandoplande med ind-

satsbehov i henhold til vandområdeplanerne.

DCE, Aarhus Universitet, har i Notat om omfordeling af

arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regule-

ring og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på

kvælstofudledningen (2016), der findes på Miljøstyrelsens

hjemmeside, www.mst.dk, foretaget beregninger af miljø-

konsekvenserne på et tidligere forslag til fordeling af det ge-

nerelle efterafgrødekrav til begrænsning af merudvaskning

af kvælstof fra husdyrgødning, som ikke er opdateret til det

seneste forslag til fordeling af efterafgrøder. I dette forslag

har der været forudsat færre efterafgrøder til oplande til Na-

tura 2000-områder, der er følsomme overfor nitratudvask-

ning, hvor der er en stigning i anvendelse af organisk gød-

ning, og tilsvarende flere til kystvandoplande med indsats-

behov i henhold til vandområdeplanerne.

Miljøkonsekvensvurdering af effekten i forhold til over-

fladevand viste, at forslaget til fordeling af det generelle ef-

terafgrødekrav i ny husdyrarealregulering ikke ville give an-

ledning til betydelige ændringer i kvælstofudledningen på

landsplan. På hovedvandoplandsniveau ville der ved 1. års

indfasning ske en målretning af indsatsen, hvilket ville for-

årsage merudledning i 8 hovedvandoplande, der har kyst-

vandoplande med indsatsbehov, mens udledningen ville re-

duceres i andre. Ved fuld implementering af forslag til ny

generel husdyrarealregulering ville 4 hovedvandoplande, der

har kystvandoplande med indsatsbehov, opleve en lille mer-

udledning i forhold til effekt af den nuværende regulering.

I forhold til det forslag til fordeling af efterafgrødekrav i

ny husdyrregulering, som DCE, Aarhus Universitet, har

foretaget miljøkonsekvensberegninger af, er der ændret på

fordelingen mellem oplande, således at flere efterafgrøder

målrettes oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Na-

tura 2000-områder, hvor der er sket en stigning i anvendel-

sen af organisk gødning siden 2007, og tilsvarende færre ef-

terafgrøder til kystvandoplande med indsatsbehov i henhold

til vandområdeplanerne. Miljø- og Fødevareministeriet vur-

derer, at der med den ændrede fordeling af husdyrefterafgrø-

derne vil ske ændringer i 2017 ift. Aarhus Universitets mil-

jøkonsekvensvurdering, herunder primært forskydninger

mellem hovedvandoplandene, som kan betyde en mindre

stigning i tilførslen til kystvande, idet antallet af ha efteraf-

grøder stiger i nogle oplande og falder i andre. Miljø- og Fø-

devareministeriet vurderer, at stigningen i tilførslen af kvæl-

stof til kystvande ligger inden for det usikkerhedsspænd, der

er ved den samlede vurdering, herunder estimaterne for an-

tal efterafgrøder, belastningsopgørelsen, år til år variationer,

effekt af efterafgrøder m.v. Aarhus Universitet vil ikke for-

ud for fremsættelse af lovforslaget foretage yderligere be-

regninger af miljøkonsekvenserne i forhold til det nu fore-

liggende forslag til fordeling af det generelle efterafgrøde-

krav til begrænsning af merudvaskning af kvælstof fra hus-

dyrgødning.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer endvidere, at ef-

terafgrødemodellen betyder en mindre forskydning i det an-

vendte baselineskøn for husdyrgodkendelser i 2017-2021.

Fra 2018, hvor der vil ske gradvis indfasning af husdyrefter-

afgrøder målrettet oplande med et kvælstofindsatsbehov i

henhold til vandområdeplanerne, vil effekterne af disse for-

skydninger reduceres.

Der vil ikke indgå en målretning af efterafgrødeindsatsen

mod grundvand i en ny husdyrregulering. Beskyttelsen af

grundvand uden for de nitratfølsomme indvindingsområder

mod merudvaskning af kvælstof fra husdyrgødning vil frem-

adrettet som i dag udgøres af husdyrgødningsbekendtgørel-

sens harmoniregler, den indirekte beskyttelse som sker i

kraft af de efterafgrøder i husdyrreguleringen, som udlægges

målrettet andre beskyttelseshensyn, samt de 4 % pligtige ef-

terafgrøder i medfør af gødskningsloven.

De 4 % pligtige efterafgrøder i medfør af gødskningsloven

samt efterafgrøder i husdyrreguleringen, som er målrettet

andre hensyn, medvirker også delvist til beskyttelsen af

grundvand inden for nitratfølsomme indvindingsområder.

Det er hensigten, at den målretning, der i dag sker via be-

skyttelsesniveauet i medfør af husdyrbrugloven, og den evt.

lokale merudledning, der muliggøres af hævelsen af harmo-

nireglerne for slagtesvin, skal løftes af de kommunale ind-

satsplaner via en opdateret indsats inden for rammerne af

den eksisterende lovgivning. Miljø- og Fødevareministeriet

vil understøtte kommunerne i at løfte denne supplerende op-

gave i indsatsplanlægningen. Miljø- og Fødevareministeriet

vurderer, at der med en opdateret indsats i kommunernes

indsatsplaner i tillæg til de efterafgrøder, der udlægges i

husdyrreguleringen og efter gødskningsloven, er tilvejebragt

et beskyttelsesniveau, hvorefter der ikke er behov for kon-

krete indgrebsmuligheder i medfør af husdyrbrugloven.

Det har ikke været muligt at kvantificere effekten for

grundvandet af en ændret model for placering af efterafgrø-

der, der foreslås af hensyn til beskyttelsen af overfladevand.

Det skyldes, at der i dag ikke foreligger data vedr. placering

af efterafgrødeareal på markniveau. Det gælder dog, at det

samlede areal med efterafgrøder i en fremtidig regulering vil

være på omtrent samme niveau som i dag, hvilket fremgår

af Notat fra DCE, Aarhus Universitet, om omfordeling af

arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regule-

ring og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på

kvælstofudledningen (2016), der findes på www.mst.dk.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

9.1.3 Fosfor

Med ny husdyrregulering introduceres fosforlofter, som

skal gælde fra 2017 og skærpes løbende i perioden frem

mod 2025. Forslaget til en ændret fosforregulering omhand-

ler husdyrgødning, afgasset biomasse fra biogasanlæg, spil-

devandsslam og andre affaldsprodukter, som udbringes di-

rekte på landbrugsjord, og handelsgødning.

Det er centralt i den foreslåede fosforregulering, at der i

løbet af perioden 2017-2025 sker en udvikling hen mod en

lavere gennemsnitlig maksimal fosfortilførsel i forhold til en

fortsættelse af den nuværende regulering. Fra 2018 indføres

skærpede lofter i de områder, hvor der allerede er viden om

et behov, dvs. i oplande til store søer målsat i vandplanerne,

medmindre der ikke er risiko for, at søerne ændrer tilstands-

klasse ved evt. øget fosfortab. Med indfasning af fosforlof-

terne over en 8-årig periode vil der i 2017 være tale om en

lempelse samlet set i forhold til nugældende regler. Med de

generelle lofter vil det således i 2017-2022 normalt være

muligt at udbringe tæt på 170 kg N pr. ha fra slagtesvine-

gødning selv uden en eventuel fodertilpasning, hvilket giver

mulighed for at udnytte det hævede harmonikrav tilnærmel-

sesvist fuldt ud. Fra 2020 skærpes fosforkravet for anven-

delse af slagtesvinegylle således, at der skal foretages foder-

tilpasning for at kunne udnytte muligheden for udbringning

op til 170 kg N pr ha. Fra 2022 skal der tages nærmere stil-

ling til fosforreguleringen på baggrund af en kortlægning af

yderligere behov for skærpede fosforlofter i sårbare områ-

der.

DCE, Aarhus Universitet, vurderer i notatet Ændret hus-

dyrregulering: Effekter af loft for tilførsel af fosfor med hus-

dyrgødning (2016), der findes på Miljøstyrelsens hjemmesi-

de, www.mst.dk, at indførelsen af fosforlofter for organisk

gødning på landsplan kun vil resultere i mindre forskydnin-

ger i fosforbalancen. Inden for harmoniarealet sker der imid-

lertid betydelige forskydninger i fosforbalancen. Indførelse

af fosforlofter medfører dels, at de største overskudstilførs-

ler med fosfor – primært fra fjerkræ- og pelsdyrbrug – redu-

ceres. Dels betyder den større omfordeling mellem brugene

på længere sigt som følge af indførelse af fosforloft, at også

arealet med behov for tilførsel af fosforholdig handelsgød-

ning reduceres. DCE har ikke vurderet betydningen af, at

handelsgødning inddrages i fosforreguleringen.

Øget fosforoverskud kan ikke direkte oversættes til en øg-

ning i fosfortabet uden at kende forholdene på den enkelte

mark. Imidlertid er det sikkert, at en øgning i nettotilførslen

af fosfor alt andet lige vil øge potentialet for tab af fosfor.

Desuden vil et øget overskud fremskynde tidspunktet for,

hvornår der kan opstå en situation, hvor fosfortabet øges.

Selv efter indførelse af fosforlofter kan der forekomme en

fosforakkumulering på størstedelen af harmoniarealet, da

der i dag forekommer en fosforakkumulering på visse area-

ler, hvorved bindingskapaciteten i jorden på sigt risikerer at

blive opbrugt. Den årlige fosforakkumulering vil dog på

størstedelen af harmoniarealet være lille. Stigningstakten i

fosforakkumulering vil endvidere være væsentligt nedsat på

de arealer, der ved den nuværende regulering har meget sto-

re fosforoverskud. Dette betyder ikke, at fosfortabsrisikoen

på disse arealer nedsættes, men at det tager længere tid at

opbruge jordens bindingskapacitet for fosfor på disse arealer

og dermed reduceres fosfortabsrisikoen fremadrettet. Notat

fra DCE, Aarhus Universitet, Ændret husdyrregulering: Ef-

fekter af loft for tilførsel af fosfor med husdyrgødning

(2016), findes på www.mst.dk.

Miljømæssigt har Miljø- og Fødevareministeriet fundet

det forsvarligt med den foreslåede 8-årige indfasning af fos-

forlofterne, fordi fosfor fra udbragt husdyrgødning m.v. ikke

straks udvaskes til vandmiljøet, men bindes i pløjelaget og

dermed ophobes, og pløjelaget kan derfor på et givet tids-

punkt nå til et kritisk mætningsniveau. Der er allerede i dag

arealer, hvor pløjelaget har opnået et sådant kritisk mæt-

ningspunkt. I sådanne tilfælde kan der ske en øget udvask-

ning til jordlagene under pløjelaget. Der er fundet stigende

fosforindhold i underjorden, men kun i meget begrænset

omfang helt ned til normal drændybde på ca. 1 m, jf. Rede-

gørelse for udvikling i landbrugets fosforforbrug, tab og på-

virkning af vandmiljøet (2016), rapport fra DCE, Aarhus

Universitet, der findes på www.mst.dk. Det afgørende for en

bæredygtig fosforregulering er derfor ikke, at der med det

samme skabes balance mellem tilførsel og fraførsel af fos-

for, men at mængden af udbragt fosfor på sigt bringes ned

på et mere bæredygtigt niveau.

9.1.4 Overfladeafstrømning og fosforerosion

Kommunerne kan i medfør af husdyrbrugloven både stille

vilkår med det formål at imødegå overfladeafstrømning af

husdyrgødning og vilkår med det formål at imødegå erosion

af jord, der modtager husdyrgødning, til vandmiljøet.

Vilkår vedrørende overfladeafstrømning præciserer, hvad

der skal til for at overholde det generelle forbud mod over-

fladeafstrømning efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. Så-

danne vilkår skærper ikke beskyttelsen i forhold til husdyr-

gødningsbekendtgørelsens generelle forbud. Det er på denne

baggrund vurderingen, at beskyttelsesniveauet kan viderefø-

res uændret ved opretholdelse af forbuddet i husdyrgød-

ningsbekendtgørelsen.

Risikoen for fosforerosion bliver i den nuværende regule-

ring imødegået af vilkår, som fastsættes efter en konkret

vurdering i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyr-

brug. Da udbringningsarealer udgår af miljøgodkendelserne

i den nye regulering, vil erosionsrisikoen fremadrettet blive

håndteret i generelle regler, som forpligter driftsherren til at

iværksætte nærmere angivne forebyggende foranstaltninger,

når det er nødvendigt for at sikre, at jord, hvor der udbringes

organisk gødning, ikke eroderer til vandmiljøet. I forlængel-

se heraf giver de foreslåede regler kommunerne mulighed

for at påbyde nærmere bestemte foranstaltninger for at imø-

degå erosion af jord ned i vandmiljøet. Påbuddene kan med-

deles, når der konkret ved tilsyn er konstateret jorderosion i

modsætning til i dag, hvor kommunen i forbindelse med

miljøgodkendelse skal vurdere risikoen for jorderosion. Til

gengæld vil muligheden for at påbyde foranstaltninger kom-

me til at gælde for alle arealer, der modtager husdyrgødning

og ikke kun dem, der skal have en miljøgodkendelse. Ved

påbud har driftsherren pligt til at iværksætte nærmere angiv-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

ne forebyggende foranstaltninger, når det er nødvendigt for

at sikre, at jord, hvor der udbringes organisk gødning, og

som derfor potentielt har et højt indhold af fosfor, ikke ero-

derer til vandmiljøet. Kommunerne forpligtes endvidere til

at gennemføre et passende antal tilsyn på risikoarealer på

tidspunkter med relevante vejrforhold. Evt. vil forpligtelsen

til at gennemføre disse specificerede tilsyn indskrænkes til

en årrække, men derefter vil kommunerne fortsat være for-

pligtet til at håndhæve, at påbuddene overholdes og udstede

nye påbud, hvis der konstateres nye tilfælde af jorderosion.

Administrationspraksis efter de foreslåede regler forventes

at have mindst samme effekt på miljøbeskyttelsen som de

nuværende regler.

9.1.5 Ammoniak

I dag kan kommunerne efter konkret vurdering stille tek-

nikkrav ved udbringning af husdyrgødning inden for en af-

stand af 10, 20 eller 100 m fra ammoniakfølsom natur af-

hængigt af gødningstype. Med lovændringen vil udbring-

ning af organisk gødning blive reguleret via generelle regler,

hvorefter det ikke vil være muligt at vurdere behovet for

bræmmer individuelt. I ny regulering lægges i stedet op til,

at stille krav om en fast zonebredde på 20 m for alle typer af

husdyrgødning op til kategori 1-natur og den del af kategori

2-naturområderne, der er højmoser og lobeliesøer. Det skal

undersøges nærmere, om der herudover er behov for zoner

op til heder og overdrev omfattet af kategori 2. Der vil ikke

blive stillet krav om zoner omkring kategori 3-natur. Den

ændrede ensartede zonebredde er fastlagt på baggrund af

Miljøstyrelsens analyse af seneste viden om ammoniakemis-

sion ved udspredning af forskellige gødningstyper og tek-

nikker, der fremgår af rapporten Emissionsfaktorer til bereg-

ning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning

af husdyrgødning (DJF Husdyrbrug nr. 84, 2008), der findes

på Aarhus Universitets hjemmeside, www.au.dk.

Kravene om zoner vil således gælde for alle arealer fra

2017 i modsætning til de ca. 30 % af arealet, som efter

DCEs vurdering, er omfattet af en miljøgodkendelse. DCE

har for Miljøstyrelsen foretaget en miljøkonsekvensvurde-

ring af, hvad et forslag om 20 m zoner omkring kategori 1-

og 2-natur med krav til udbringningsteknikken vil betyde.

Konsekvensen af dette forslag vil, ifølge notatet Miljøkonse-

kvensvurdering af regulering vedr. ammoniak i foreslået ny

husdyrarealregulering (2016) fra DCE, Aarhus Universitet,

der findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk, væ-

re en forbedret beskyttelse af kategori 1- og 2-natur, mens

der kan forekomme en forringelse i beskyttelsen af kategori

3-natur i det omfang, at der i dag stilles teknikkrav ved de

pågældende områder. For kategori 3-natur og skov er den

mest realistiske antagelse dog efter Miljøstyrelsens vurde-

ring, at der i dag ikke i stor udstrækning stilles teknikkrav til

kategori 3-natur. Visse ammoniakfølsomme kategori 3-na-

turtyper har i dag en bræmme på baggrund af en konkret

vurdering og dermed vilkår i miljøgodkendelse. For disse

områder vil det betyde en forringet beskyttelse. DCE har ik-

ke foretaget en selvstændig vurdering af miljøkonsekvenser-

ne ved ikke at stille krav om teknikkrav i zoner omkring he-

der og overdrev, der er omfattet af kategori 2. Potentielt kan

et system, hvor der ikke foretages konkrete vurderinger af

naturområderne, betyde en risiko for dårligere beskyttelse af

visse områder og tilknyttede sjældne arter, herunder bilag

IV arter, uden for Natura 2000-områderne.

Generelt vil den nye regulering sikre zoner med teknik-

krav omkring flere sårbare naturområder og dermed mind-

ske ammoniakafsætningen på disse. For de få ammoniakføl-

somme kategori 3-naturområder og heder og overdrev om-

fattet af kategori 2, hvor der efter den nye regulering ikke

længere er en zone med udbringningsteknikkrav og derfor

risiko for en forringelse af området og tilknyttede bilag IV

arter, gælder der fortsat et generelt forbud mod at beskadige

eller ødelægge bilag IV arters yngle- og rasteområder og

forbud mod tilstandsændringer af naturområderne efter na-

turbeskyttelseslovens § 29 a og § 3.

9.1.6 Zink

De nye regler vedrørende zink vil mindske ophobningen

af zink på husdyrbrug med smågrise og reducere risikoen

for tab til vandmiljøet fra disse ejendomme. På husdyrbrug

med smågrise er det i dag muligt at udbringe op til ca. 5 kg

zink pr. ha, mens andre typer husdyrbrug udbringer op til

1,4 kg zink pr. ha. Med de nye regler vil den maksimale til-

førsel blive reduceret til under 3 kg zink pr. ha. Betydningen

af dette i forhold til risikoen for jord- og vandmiljø kan ikke

kvantificeres yderligere på nuværende tidspunkt. De nye

regler afspejler de allerede gældende retningslinjer i pro-

duktresuméerne for medicinsk zink.

9.2 Anlægsregulering

I en ny anlægsregulering beregnes emissioner af ammoni-

ak og lugt på baggrund af produktionsarealer og gødnings-

overflader. Dette er et udtryk for bedste faglige viden. De

beskyttelsesniveauer, der i dag gælder for ammoniak- og

lugtemission, er derfor omregnet, så de kan relateres til pro-

duktionsarealets størrelse. Dette vil medføre en forskydning

mellem dyretyper i forhold til, hvordan kravene rammer i

dag, mens miljøbeskyttelsen samlet set vil være på samme

niveau som i dag.

De centrale miljøkrav i den nye regulering vil være sam-

menlignelige med de nuværende, men der foretages en ræk-

ke administrative forenklinger. Forenklingerne vurderes ik-

ke at få afgørende miljømæssig betydning ud fra den faglige

forståelse, at det ikke er gødningsmængden, men størrelsen

af produktionsarealet, der er afgørende for emissionen. For-

slaget, for så vidt angår revurdering, vil dog betyde, at en

række husdyrbrug, der i dag er omfattet af krav om revurde-

ring, fremadrettet ikke vil være omfattet af dette krav. I dag

er alle husdyrbrug, der er godkendt efter den gældende lovs

§§ 11 eller 12, omfattet af revurderingspligten, mens det ef-

ter forslaget alene vil være de husdyrbrug, der er omfattet af

IE-direktivet, og dermed godkendelsespligtige efter lovens

nye § 16 a, stk. 2 og 4, der skal revurderes. Det må forventes

at påvirke miljøbelastningen i nogen grad, at der således vil

være færre husdyrbrug, der revurderes.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

Som følge af stipladsmodellens mulighed for effektivise-

ring uden fornyet godkendelse, tilladelse eller anmeldelse,

er der mulighed for en stigning i antallet af smågrise og

slagtesvin. Da stigningen ikke vil medføre en ændring i pro-

duktionsarealet, vil den ikke få betydning for udledningen af

ammoniak og lugt, men vil medføre en mindre stigning i ud-

ledningen af klimagasser. Den forventede stigning vurderes

af IFRO til at udgøre ca. 0,05 % af den samlede klimagasud-

ledning fra landbrugssektoren, jf. Notat fra IFRO, Køben-

havns Universitet, om konsekvenser ved emissionsbaseret

regulering, der findes på Miljøstyrelsens hjemmeside,

www.mst.dk. Miljøstyrelsen vurderer på den baggrund, at

forøgelsen er af underordnet betydning i forhold til miljøpå-

virkning.

9.3 Sikring af miljøeffekten af den frivillige

efterafgrødeordning

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 3, nr. 4, bidrager

til at hindre stigning af nitratindholdet i overfladevand og

grundvand ved at sikre miljøeffekten af den frivillige efter-

afgrødeordning.

Der er afsat 187 mio. kr. i 2017-2018 til den frivillige ord-

ning svarende til et udlæg af i alt ca. 265.000 ha efterafgrø-

der med en forventet samlet kvælstofreduktion på ca. 2.600

tons.

10 Forholdet til EU-retten

Lovforslaget bidrager til gennemførelsen af en række EU-

direktiver, jf. lovforslagets pkt. 4 vedrørende de overordne-

de EU-retlige bindinger.

Med forslaget adskilles anlægsreguleringen fra regulerin-

gen af husdyrgødningsanvendelsen på arealerne. Anlægsre-

guleringen vil blive baseret på stipladsmodellen. Den nye

anlægsregulering er nærmere omtalt i pkt. 5.3, hvortil der

henvises. Indledningsvis bemærkes generelt, at der sker en

mindre forskydning i forhold til implementeringen, når re-

guleringen baseres på generelle regler i stedet for konkrete

vurderinger. Det er efter VVM-direktivet kun muligt at aflø-

se den konkrete vurdering, såfremt der med de generelle

regler etableres et beskyttelsesniveau, som udelukker en væ-

sentlig påvirkning af natur- og vandområder, som er omfat-

tet af habitat-, fuglebeskyttelses-, vandramme-, grund-

vands-, drikkevands- og havstrategidirektiverne. Det er Mil-

jø- og Fødevareministeriets vurdering, at det med skiftet fra

en konkret tilladelsesordning, der i dag er omfattet af habi-

tatdirektivets artikel 6, stk. 3, til generelle regler, er nødven-

digt at fastsætte generelle afskæringskriterier, der sikrer, at

der ikke efter overgangen fra konkrete tilladelser til generel

regulering sker en væsentlig påvirkning af Natura 2000-om-

råder, ligesom hensynet til yngle- eller rasteområder for ar-

ter på habitatdirektivets bilag IV skal varetages.

Det kan ikke udelukkes, at EU-Domstolen vil kunne nå

frem til, at implementeringen af de nævnte direktiver ikke er

fuldt ud tilstrækkelig, idet der sker en tidsmæssig forskyd-

ning af implementeringen på grund af indfasningen af den

nye regulering, herunder virkningen af de fastsatte indsatser.

Hvad angår de seneste ændringer af VVM-direktivet fra

2014 bemærkes, at disse som udgangspunkt implementeres

ved lov nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvurdering af planer

og programmer og af konkrete projekter (VVM). Af lovens

§ 4, stk. 3, fremgår dog, at loven ikke gælder for konkrete

projekter omfattet af anden lovgivning, der implementer

VVM-direktivet. Ved lov nr. 427 af 18. maj 2016 om æn-

dring af bl.a. husdyrbrugloven blev lovens § 4 a indarbejdet,

hvoraf det følger, at lov nr. 425 ikke finder anvendelse på

projekter eller dele af projekter, der er omfattet af husdyr-

brugloven eller regler udstedt i medfør heraf. Det betyder, at

ændringerne i VVM-direktivet implementeres med nærvæ-

rende lovforslag for så vidt angår anlæg til intensiv husdyr-

avl omfattet af direktivet bilag I og II. Der indføres ikke

danske særregler i forbindelse med implementeringen.

Derudover videreføres implementeringen af de eksisteren-

de direktiver på området med visse justeringer, se herom ne-

denfor pkt. 10.1 og 10.2.

10.1 Arealregulering

Ved omlægningen af reguleringen af udbringning af hus-

dyrgødning til i fuldt omfang at følge af generelle regler skal

to forskellige typer af EU-retlige forpligtigelser iagttages.

For det første skal reglerne bidrage til opfyldelsen af de mil-

jømål, der er fastsat i vandramme-, habitat-, nitrat- og hav-

strategidirektivet. For det andet skal reguleringen som nævnt

ovenfor kunne tjene til afløsning af de processuelle krav om

konkrete vurderinger, der er indeholdt i VVM-direktivet og

habitatdirektivet, ved at udgøre en tilstrækkelig god miljøbe-

skyttelse til, at væsentlige påvirkninger på natur- og vand-

områder, som er omfattet af habitat-, fuglebeskyttelses-,

vandramme-, grundvands-, drikkevands- og havstrategidi-

rektiverne, kan udelukkes.

Som anført under pkt. 4.1 og 4.3 giver både habitat- og

VVM-direktivet mulighed for, at medlemsstaterne kan er-

statte den konkrete vurdering i forhold til screeningen med

generelle regler i form af tærskelværdier eller kriterier, dvs.

regler, der på forhånd definerer, hvornår et projekt kan eller

ikke kan have væsentlig påvirkning på miljøet.

Med forslaget til ny husdyrregulering sker der et

paradigmeskifte, hvor udbringningsarealerne ikke længere

indgår i de konkrete tilladelser og godkendelser, men fuldt

ud reguleres via generelle regler om udbringning af husdyr-

gødning på arealer. Som beskrevet under pkt. 4.1 og 4.3 har

udbringning af husdyrgødning en så nær sammenhæng med

godkendelsen af det VVM-pligtige anlæg, at udbringningen

skal omfattes af VVM-vurderingen, ligesom VVM-direkti-

vets projektbegreb også vil medføre, at den nye arealregule-

ring vil blive omfattet af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

Der henvises til pkt. 4.3 ovenfor.

De fastsatte tærskelværdier skal sikre, at der ikke sker en

væsentlig virkning på miljøet i VVM-direktivets forstand el-

ler en væsentlig påvirkning af miljøet i habitatdirektivets ar-

tikel 6, stk. 3’s forstand.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

10.1.1 Opfyldelse af miljømål i EU-direktiver

Som beskrevet i pkt. 4 og 5 bidrager husdyrreguleringen

til opfyldelse af miljømål i en række EU-direktiver, herun-

der vandrammedirektivets krav om god tilstand i grundvand

og overfladevand, havstrategidirektivets mål om god miljø-

tilstand og habitatdirektivets overordnede mål om gunstig

bevaringsstatus. Lov om vandplanlægning tilvejebringer den

overordnede retlige ramme for implementeringen af vand-

rammedirektivet, og staten udarbejder i medfør af denne lov

vandområdeplaner, der beskriver de omfattede recipienters

tilstand og indsatsbehov. Lov om miljømål sætter den over-

ordnede retlige ramme for implementeringen af dele af habi-

tatdirektivet, og staten udarbejder i medfør af denne lov Na-

tura 2000-planer med bindende mål og indsatser.

Fosfor fra gødning kan have en negativ indvirkning på op-

nåelse af miljømålene i forhold til overfladevand omfattet af

vandramme-, habitat- og havstrategidirektiverne, hvilket

nødvendiggør en regulering, der kan imødegå risikoen for

tab af fosfor til vandmiljøet.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den

samlede model, hvor fosforlofterne skærpes over en 8-årig

periode, vil medvirke til opfyldelse af direktivforpligtigel-

serne. Miljø- og fødevareministeren vil som beskrevet i pkt.

5.2.4.3 frem mod næste generation af vandområde- og Natu-

ra 2000-planer gennemføre en forbedret kortlægning m.v.

for at afklare, om der behov for en skærpet fosforbeskyttelse

af sårbare vandområder. Hertil hører også en kortlægning af

oplande til mindre søer, som indgår i udpegningsgrundlaget

for Natura 2000-områder, og som ikke indgår i vandområde-

planerne og marint vandmiljø (fjorde m.v.). Regeringen ag-

ter på baggrund af den forbedrede kortlægning m.v. at træffe

de eventuelle foranstaltninger i relation til fosforbeskyttel-

sen, som måtte være nødvendige for at kunne opfylde for-

pligtelserne efter EU-direktiverne (vandramme-, habitat- og

VVM-direktiverne).

Som udgangspunkt vil de generelle fosforlofter og et

skærpet fosforloft i medfør af § 5 a for søer omfattet af

vandplanlægningen både varetage direktivopfyldelsen i for-

hold til vandrammedirektivet og habitatdirektivet og hav-

strategidirektivet. Nogle af de kortlagte Natura 2000-søer

under 1 ha, der ikke indgår i vandområdeplanerne, vil være

omfattet af den ovennævnte forbedrede kortlægning på bag-

grund af hvilken, der skal tages stilling til, om der eventuelt

er behov for at fastsætte skærpede fosforlofter eller andre

foranstaltninger for arealer, der afvander til disse søer.

Den beskrevne fosforregulering suppleres af en forpligtel-

se til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger med hen-

blik på at undgå, at jord, hvor der udbringes organisk gød-

ning, og som derfor potentielt har et højt indhold af fosfor,

eroderer til søer og vandløb.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de

foreslåede regler generelt vil sikre en videreførelse af det

nuværende beskyttelsesniveau, og at de vil hindre, at der op-

står en øget risiko for forringelse af vandforekomsterne i

strid med vandrammedirektivet og habitatdirektivet som føl-

ge af erosion. Det er herved lagt til grund, at pligten til at

iværksætte de nødvendige foranstaltninger til at undgå, at

jord, der modtager organisk gødning, eroderer ned i vand-

miljøet, som udgangspunkt forventes at være tilstrækkeligt

til at sikre videreførelsen af beskyttelsesniveauet, og at der

vil blive fulgt op med eventuelt nødvendige supplerende på-

bud.

Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets vurde-

ring, at videreførelsen af forbuddet mod udbringning på en

måde, så der er risiko for afstrømning af gødning til vand-

miljøet, udgør den nødvendige og tilstrækkelige implemen-

tering af nitratdirektivets bestemmelse herom, eftersom den

hidtidige implementering af nitratdirektivet, det vil sige be-

stemmelsen i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 30, stk. 2,

efter forslaget videreføres fuldt ud og udvides til også at om-

fatte affald til jordbrugsformål.

Kvælstof fra organisk gødning kan have en negativ ind-

virkning på opnåelse af vandramme-, grundvands-, fuglebe-

skyttelses- og habitatdirektivets miljømål i forhold til over-

fladevand og grundvand. I forhold til kvælstof er nitratdirek-

tivets krav om at nedbringe vandforurening forårsaget eller

fremkaldt af nitrater, der stammer fra landbruget, og at fore-

bygge yderligere forurening af denne art, desuden relevant.

Det er hensigten på baggrund af lovforslaget at iværksætte

en kvælstofregulering i form af efterafgrødekrav på jorder,

hvor der anvendes organisk gødning inden for oplande til ni-

tratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor

mængden af udbragt organisk gødning er steget siden 2007,

og inden for kystvandoplande med et indsatsbehov i medfør

af vandområdeplanerne.

De foreslåede husdyrefterafgrøder bidrager til overholdel-

sen af Danmarks EU-retlige forpligtigelser i henhold til ha-

bitatdirektivet, vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet,

havstrategirammedirektivet og VVM-direktivet ved at neu-

tralisere hele eller dele af den merudvaskning af kvælstof,

herunder i form af nitrat, der er forbundet med øget udbring-

ning af husdyrgødning og anden organisk gødning. Derudo-

ver vil de foreslåede efterafgrøder bidrage til at forhindre, at

yngle- eller rasteområder for de arter, som er opført på habi-

tatdirektivets bilag IV, ødelægges eller beskadiges. Efteraf-

grøderne vil desuden have en effekt i forhold til beskyttelse

af drikkevand.

Drikkevandsbeskyttelsen, som Danmark EU-retligt er for-

pligtet til at tilvejebringe i medfør af drikkevandsdirektivet,

foreslås varetaget via de kommunale indsatsplaner i medfør

af vandforsyningsloven. Den indsats i forhold til nitratud-

vaskning fra husdyrbrug, der måtte være påkrævet i nitrat-

følsomme indvindingsområder, i tillæg til beskyttelsen op-

nået ved de 4 % pligtige efterafgrøder i medfør af gødsk-

ningsloven samt efterafgrøder i husdyrreguleringen, skal ske

via en opdateret indsats inden for rammerne af den eksister-

ende lovgivning. Miljø- og Fødevareministeriet vil under-

støtte kommunerne i at løfte denne supplerende opgave i

indsatsplanlægningen, hvorefter der vurderes tilvejebragt et

tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Den kommunale indsats-

planlægning vil også bidrage til beskyttelse af grundvand,

der ikke anvendes til drikkevand.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

Det foreslås, at husdyrefterafgrøder i medfør af husdyr-

brugloven indgår i nitrathandlingsprogrammet som en del af

Danmarks opfyldelse af nitratdirektivet. Regler, som indgår

i gennemførelsen af nitratdirektivets artikel 4 og 5, vil blive

omfattet af krydsoverensstemmelse efter reglerne om direkte

betalinger til landbrugere inden for rammerne af den fælles

landbrugspolitik i EU, jf. Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 1306/2013 af 17. december 2013, bilag 2, jf. arti-

kel 93.

Det bemærkes, at der ikke med dette lovforslag foreslås

ændringer i efterafgrødekrav i medfør af gødskningsloven.

De foreslåede regler om teknikkrav til nedbringning af

ammoniakemmissionerne fra udbragt husdyrgødning i zoner

omkring ammoniakfølsom natur bidrager til opfyldelse af

habitatdirektivets mål om gunstig bevaringsstatus, idet der

udlægges zoner omkring alle områder med ammoniakføl-

somme habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget.

Krav om særlige udbringningsteknikker i zoner op til al

kategori 1-natur og udvalgte dele af kategori 2-natur vil her-

udover sikre en ensartet beskyttelse af den særligt ammo-

niakfølsomme natur også i naturens egenskab af levested for

beskyttede plante- og dyrearter, herunder arter omfattet af

habitatdirektivets bilag IV. Eksisterende konkrete vilkår for

en lang række ammoniakfølsomme naturtyper vil herved

blive afløst af generelle regler, hvorved alle naturområder i

kategori 1-natur og alle eller nærmere afgrænsede naturom-

råder inden for kategori 2-natur vil blive omfattet af teknik-

krav, hvor det i dag kun er nogle områder.

Det kan ikke udelukkes, at der er få arealer, der ville have

fået et vilkår om beskyttelse af en bilag IV-art efter gælden-

de ret, og som ikke omfattes af et krav om en særlig ud-

bringningsteknik efter den foreslåede model. De væsentlig-

ste ammoniakpåvirkninger af ammoniakfølsom natur vil dog

fortsat blive håndteret på samme niveau som hidtil i kraft af

de foreslåede regler vedrørende ammoniakemissioner fra

husdyrbrugets anlæg og videreførelsen af husdyrgødnings-

bekendtgørelsens regler om nedfældning eller forsuring på

arealer uden afgrøder til høst. Hertil kommer, at de nye ge-

nerelle regler for beskyttelse af naturtyper i forhold til kvæl-

stof, fosfor, ammoniak og overfladeafstrømning fra husdyr-

gødning sikrer det samme generelle beskyttelsesniveau som

de gældende regler. Endvidere indeholder naturbeskyttelses-

lovens § 29 a et forbud mod at beskadige eller ødelægge

yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter i artikel 12 i ha-

bitatdirektivet. Denne bestemmelse kan ifølge sin ordlyd an-

vendes til at håndhæve de forventeligt få tilfælde, hvor den

generelle beskyttelse eventuelt ikke er tilstrækkelig. I lyset

heraf er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de

påtænkte regler i sammenhæng med det gældende forbud

som minimum i samme grad som de nuværende regler vil

beskytte bilag IV-arternes yngle- og rasteområder.

10.1.2 Opfyldelse af processuelle krav i EU-direktiver

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den

foreslåede regulering af udbringning af husdyrgødning sam-

let set er egnet til at udelukke konkrete forringelser og væ-

sentlige påvirkninger på miljøet og dermed afløse behovet

for konkrete vurderinger efter VVM-direktivet og habitatdi-

rektivet.

Efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, er det et krav, at et

projekt – herunder et projekt vedrørende anvendelse af hus-

dyrgødning – ikke i sig selv eller i sammenhæng med andre

projekter skader et Natura 2000-område. Med forslaget til

ny husdyrregulering sker der et paradigmeskifte, hvor ud-

bringningsarealerne ikke længere indgår i de konkrete tilla-

delser og godkendelser, men fuldt ud reguleres via generelle

regler. Der er derfor behov for at fastsætte generelle afskæ-

ringskriterier, der sikrer, at der ikke efter overgangen fra

konkrete tilladelser til generel regulering sker en væsentlig

påvirkning af Natura 2000-områder, ligesom hensynet til

yngle- eller rasteområder for arter på habitatdirektivets bilag

IV skal varetages. Ministeriet vurderer, at den foreslåede re-

gulering samlet set vil sikre, at de nye regler om udbring-

ning af husdyrgødning ikke kan skade et Natura 2000-områ-

de. Miljø- og Fødevareministeriet har herved lagt vægt på,

at der stilles krav om anvendelse af en særlig udbringnings-

teknik med henblik på at begrænse ammoniakemissionerne

fra husdyrgødning i zoner omkring al ammoniakfølsom ha-

bitatnatur. Der vil desuden i medfør af bemyndigelsen i § 5

a blive fastsat fosforlofter, der også vil beskytte de Natura

2000-søer, der er overbelastede med fosfor. Videre vil der i

medfør af lovens nye § 5 c blive stillet krav om foranstalt-

ninger til at imødegå erosion af jord, der modtager organisk

gødning, til vandmiljøet, hvilket også vil beskytte habitatsø-

er. Endelig vil bemyndigelsen i lovens nye § 5 e blive ud-

nyttet til at stille krav om efterafgrøder til kompensation for

en øget mængde anvendt husdyrgødning i oplande til nitrat-

følsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, der er

overbelastede med kvælstof.

I forhold til VVM-direktivet er det samlet set Miljø- og

Fødevareministeriets vurdering, at de ovenfor beskrevne be-

skyttelsesniveauer vil medvirke til at sikre tærskelværdier

for fosfor, kvælstof og ammoniak på et tilstrækkeligt niveau

i forhold til at undgå en væsentlig indvirkning på natur- og

vandområder, som er omfattet af habitat-, fuglebeskyttel-

ses-, vandramme-, grundvands-, drikkevands- og havstrate-

gidirektiverne i det omfang, der i en konkret miljøkonse-

kvensrapport efter VVM-reglerne er henvist til eller forudsat

beskyttelsesniveauer i disse direktiver.

Endvidere vurderes de fastsatte beskyttelsesniveauer at

udgøre tærskelværdier, der i forhold til VVM-direktivet med

tilstrækkelig sikkerhed kan udelukke væsentlig indvirkning

på nationalt beskyttet natur, der ikke er omfattet af en be-

skyttelse efter de øvrige direktiver.

Det kan give anledning til tvivl, om der med lovforslaget

og de regler, der vil blive udstedt med hjemmel i de foreslå-

ede bemyndigelsesbestemmelser, fastlægges tærskelværdier,

som i alle tilfælde med tilstrækkelig sikkerhed kan udelukke

en væsentlig indvirkning på miljøet, som det kræves for at

undlade konkrete vurderinger efter VVM-direktivet og habi-

tatdirektivet. Det kan derfor ikke udelukkes, at EU-Domsto-

len vil kunne nå frem til, at udformningen af de generelle

regler ikke opfylder VVM-direktivet og habitatdirektivet og

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

100

dermed er i strid med EU-retten, såfremt tærskelværdierne

ikke som forventet sikrer mod væsentlige påvirkninger af

miljøet i alle situationer.

10.2 Anlægsregulering

Som det fremgår af pkt. 4 knytter anlægsreguleringen an

til en række direktiver, herunder VVM-direktivet, habitatdi-

rektivet, IE-direktivet og NEC-direktivet, der sikres over-

holdt.

Ved lovforslaget videreføres implementeringen af de eksi-

sterende direktiver på området med enkelte justeringer. På

en række områder er der med den nye regulering fundet en

løsning, der stemmer bedre overens med minimumsforplig-

telserne efter direktiverne.

De foreslåede regler går dog i lighed med i dag videre end

påkrævet efter EU-retten bl.a. i forhold til visse definitioner,

herunder fastholdelse af den matrikulære ejendom som geo-

grafisk afgrænsning af et husdyrbrug. Dette sker primært af

praktiske og administrative grunde. Det kan på den bag-

grund ikke udelukkes, at visse husdyrproduktioner vil blive

omfattet af husdyrbrugloven, og derved evt. af dele af lo-

vens regler, uanset at der ikke efter EU-reguleringen stilles

krav herom.

Endvidere bemærkes, at etablering af store husdyrbrug

med en ammoniakemission over 3.500 kg NH

-N vil blive

omfattet af kravet om godkendelse og miljøkonsekvensrap-

port, selvom de ikke er omfattet af IE-direktivet eller VVM-

direktivets bilag I. Dette svarer i vidt omfang til regulerin-

gen i dag.

Ved at medtage andre virksomhedstyper og afgrænsninger

af husdyrbrug end de, der fremgår af direktivernes bilag,

fraviger ordningen direktiverne. Der er dog ikke herved tale

om overimplementering, jf. Justitsministeriets Skrivelse nr.

9719 af 11. juli 2016 om lovtekniske emner pkt. 1, men lov-

forslaget rejser spørgsmål i relation til regeringens princip

om, at den nationale regulering som udgangspunkt ikke bør

gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen. Regule-

ringen er valgt ud fra et praktisk og administrativt hensyn til

landmanden og kommunen, idet det vurderes at være mest

fordelagtigt at fastholde VVM-pligt, herunder for store

kvægbrug og minkfarme. Dette skyldes, at tærsklen for

VVM-pligt sættes på samme ammoniakemissionsniveau,

som gælder for bilag I-brugene, der er obligatorisk VVM-

pligtige, ud fra en antagelse om, at dette niveau netop er ud-

tryk for, hvad der må betragtes som væsentlig påvirkning,

hvilket indgår i den VVM-screening, som disse husdyrbrug

under alle omstændigheder skal igennem. Herved undgås, at

de ikke først vil skulle igennem en konkret screening, for så

derefter med alt overvejende sandsynlighed at skulle igen-

nem fuld VVM-procedure. For landmanden ville dette i

praksis betyde, at der først er pågået op til 90 dage med

VVM-screeningen, og såfremt der – forventeligt – udløses

en VVM-pligt, vil der gå yderligere 6 måneder (svarende til

den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for VVM-pligtige

husdyrbrug), før godkendelsen foreligger. I modsætning til

den situation, hvor sagen starter som en godkendelsessag

(inklusiv VVM-procedure), hvor der alene pågår 6 måneder

alt i alt. Der vurderes således ikke at være bebyrdende er-

hvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet forbundet

med denne implementering.

På følgende områder har erhvervet derudover i forskellige

sammenhænge gjort gældende, at den eksisterende regule-

ring, der videreføres med lovforslaget, går videre end mini-

mumskravene i direktiverne:

Der føres tilsyn med husdyrbrug, der ikke er omfattet af

IE-direktivet.

Hertil bemærkes, at Virksomhedsudvalget anbefalede i

2010, at den eksisterende tilsynsmodel med faste tilsynsfre-

kvenser blev ændret til et system, hvor der i højere grad bli-

ver ført flere tilsyn med virksomheder og husdyrbrug, som

udgør en risiko for miljøet, og færre tilsyn med dem, der ud-

gør en mindre risiko.

Der blev i 2013 indført et nyt system samtidig med, at IE-

direktivets bestemmelser for tilsyn blev implementeret.

Virksomhedsudvalget anbefalede, at der kun blev indført ét

system, der gælder for alle virksomheder og husdyrbrug, der

er omfattet af regelmæssige tilsyn. Derfor gælder IE-direkti-

vets tilsynsregler også for husdyrbrug. Det bemærkes endvi-

dere, at effektiv håndhævelse af øvrige direktiver på områ-

det under alle omstændigheder forudsætter tilsyn med hus-

dyrbrugene. Det vurderes derfor, at der efter direktiverne er

behov for et tilsyn svarende til det gældende, og at det vil

være hensigtsmæssigt at fastholde ét system.

Husdyrbruglovens BAT-krav rækker videre end efter IE-

direktivet.

Hertil bemærkes, at de danske BAT-krav ikke alene tjener

til gennemførelse af IE-direktivet, men også til overholdelse

af både habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, idet

det udgør et nødvendigt virkemiddel til begrænsning af am-

moniakudledning til omgivelserne herunder habitatnaturty-

per og levesteder for fugle og andre arter. Der er samtidig

indbygget et proportionalitetsprincip i ordningen, således at

de økonomiske omkostninger skal stå i et rimeligt forhold til

miljøeffekten.

Hvis der ikke er regler om BAT, vil der af hensyn til habi-

tatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet skulle findes an-

dre virkemidler til begrænsning af baggrundsbelastningen

med ammoniak.

BAT-kravene i Danmark tjener herved til at kunne opret-

holde og udvide en stor husdyrproduktion i områder med

mange husdyr, idet der herved samtidig tages de nødvendige

hensyn til de målsætninger, der gælder efter direktiverne på

området. Det bemærkes også, at BAT-kravene vil være nød-

vendige for, at Danmark kan overholde NEC-direktivets am-

moniakreduktionsmål.

Isoleret set går BAT-reglerne videre end påkrævet efter

IE-direktivet, men kravene er nødvendige af hensyn til an-

dre EU-direktiver. Det vurderes derfor nødvendigt og hen-

sigtsmæssigt at videreføre de gældende regler.

Oplysningskrav rækker videre end efter IE-direktivet.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

101

De gældende oplysningskrav fremgår af husdyrgodken-

delsesbekendtgørelsen, der svarer til indholdet af VVM-di-

rektivet og IE-direktivet.

De danske oplysningskrav vurderes ikke at række ud over

direktivernes, men da der i dag er godkendelsespligt – i vis-

se tilfælde også VVM-pligt – for husdyrbrug, der ikke er

omfattet af IE-direktivet eller VVM-direktivets regler om

obligatorisk VVM-pligt, jf. ovenfor, er der også flere oplys-

ningskrav for disse husdyrbrug.

For så vidt angår husdyrbrug omfattet af den gældende

lovs § 11 lægges der i lovforslaget op til, at de fremover bli-

ver omfattet af et krav om tilladelse i stedet for godkendel-

sespligt. Oplysningskravene vil blive gennemgået og juste-

ret i overensstemmelse hermed ved udstedelse af kommende

bekendtgørelser.

Habitatdirektivet: Inddragelse af belastningen fra hele

husdyrbruget og ikke kun belastningen fra ændringen.

Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 inddra-

ges belastningen fra hele husdyrbruget og ikke kun belast-

ningen fra ændringen (kumulation). Det vurderes, at de dan-

ske regler om kumulation er nødvendige for at overholde

habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, som kræver, at der sker en

vurdering af projektet i sammenhæng med den øvrige be-

lastning, herunder både brugets eksisterende belastning og

de øvrige kilder i området. Ved udvidelser og ændringer

omfatter det også belastningen fra den eksisterende drift.

Det vurderes derfor nødvendigt at videreføre de gældende

regler.

Habitatdirektivet: Beskyttelsesniveauet for kategori 2- og

3-natur.

Erhvervet anfører, at niveauet er for strengt. Det eksiste-

rende beskyttelsesniveau sikrer generelt, at der ikke sker

væsentlig påvirkning af beskyttede naturområder, dvs. det er

fastsat på et niveau, der gør, at der ikke er behov for en kon-

kret screeningsafgørelse. Dette beskyttelsesniveau vurderes

således umiddelbart nødvendigt, hvis den konkrete vurde-

ring skal undgås, hvilket er en forudsætning for ny husdyrre-

gulering i Fødevare- og landbrugspakken. Det vil som led i

Naturpakken blive undersøgt nærmere, om der på et senere

tidspunkt vil være mulighed for at lempe beskyttelsen, og

hvad konsekvenserne heraf vil være.

Habitatdirektivet: Kravet om overholdelse af totaldepositi-

onskravet i forbindelse med revurderinger.

Erhvervet anfører, at det er udtryk for overimplemente-

ring, at husdyrbrug tæt på kategori 1-eller 2-natur skal over-

holde totaldepositionskravene ved en revurdering, idet en re-

vurdering ikke er et projekt i habitatdirektivets forstand.

Som det fremgår af pkt. 5.3.3 er det ved den danske im-

plementering af habitatdirektivet valgt at sikre direktivets

overholdelse på denne måde, idet direktivet også stiller krav

om, at landene træffer foranstaltninger til at undgå forringel-

ser af naturtyper og levesteder omfattet af direktivet. Som

det fremgår af pkt. 5.3.3 vil der efter direktivet være behov

for anden tilsvarende foranstaltning, hvis ikke kravet fast-

holdes i revurderingen. Problemstillingen indgår i opfølg-

ningen på Naturpakken, jf. ovenfor.

10.3 Sikring af miljøeffekten af den frivillige

efterafgrødeordning

Den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 7 a, jf.

lovforslagets § 3, nr. 4, bidrager til at hindre stigning af ni-

tratindholdet i overfladevand og grundvand ved at sikre mil-

jøeffekten af den frivillige efterafgrødeordning, og under-

støtter dermed den fortsatte opfyldelse af Danmarks EU-ret-

lige forpligtelser i forhold til miljø, natur, overfladevand og

grundvand, som fremgår af nitratdirektivet, vandrammedi-

rektivet, grundvandsdirektivet, drikkevandsdirektivet, hav-

strategirammedirektivet og habitatdirektivet.

Den foreslåede bestemmelse til gødskningslovens § 7 a vil

indgå i den danske nitrathandlingsplan udarbejdet i overens-

stemmelse med nitratdirektivets artikel 5, som en del af for-

anstaltningen til opfyldelse af nitratdirektivets bilag III, af-

snit 1, litra 3), om begrænsning af tilførsel af gødning til jor-

den.

Som det fremgår ovenfor af pkt. 5.5.1, må virksomheder-

nes forbrug af kvælstof til gødningsformål, som opgjort i

overensstemmelse med gødningslovens §§ 10-14, efter

gødskningslovens § 5 ikke overstige virksomhedernes sam-

lede kvote for kvælstof, som fastlagt efter §§ 6-8. Den fore-

slåede bestemmelse i gødskningslovens § 7 a, vil indgå som

et element i fastsættelsen af virksomhedernes samlede kvote

for kvælstof for planperioden.

Foranstaltningen i gødskningslovens § 5 er krydsoverens-

stemmelsesbelagt efter reglerne om direkte betalinger til

landbrugere inden for rammerne af den fælles landbrugspo-

litik i EU, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning

1306/2013 af 17. december 2013, bilag 2, jf. artikel 93, og

bilag 1, krav 1.19, i bekendtgørelse om krydsoverensstem-

melse.

11 Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. septem-

ber 2016 til den 24. oktober 2016 været sendt i høring, og et

udkast til lovforslagets § 3, nr. 4, har i perioden fra den 9.

november 2016 til den 16. november 2016 været sendt i

supplerende høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner m.v.:

Advokatsamfundet, Agri Nord, Akademiet for de Tekni-

ske Videnskaber, Akademirådet, Altox A/S, Arbejderbevæ-

gelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien, AutoBranchen Dan-

mark, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Biolog-

forbundet, Bornholms Landbrug, Brancheforeningen for

Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Bran-

cheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restproduk-

ter til Jordbrugsformål, Brancheudvalget for frø, Bryggeri-

foreningen, Bygge- Anlægs- og Trækartellet, Byggesociete-

tet, Bæredygtigt Landbrug, Campingrådet, Centralorganisa-

tionen for industriansatte i Danmark (CO-Industri), Central-

organisationernes Fællesudvalg (CFU), Centrovice, COOP

Danmark A/S, DAKOFA, DAKOFO, DANAK, Danmarks

Biavlerforening, Danmarks Farve- og Limindustri, Dan-

marks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeri-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

102

forening, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisa-

tion, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund,

Danmarks Landboungdom, Danmarks Naturfredningsfor-

ening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerfor-

bund, Danmarks Statistik, Danmarks Vindmølleforening,

Dansk Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatør-

fiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Auto-

genbrug, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Botanisk Forening,

Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Ejen-

domsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi branche-

forening (DGB), Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme,

Dansk Fjernvarme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Gart-

neri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Juletræsdyrkerfor-

ening, Dansk Kartoffelproducentforening, Dansk Kennel-

klub, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landbrug Syd-

havsøerne, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Mo-

de og Textil, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyr-

avlerforening, Dansk Planteværn, Dansk Sejlunion, Dansk

Skovforening, Dansk Svineproduktion, Dansk transport og

Logistik (DTL), Dansk Vand- og Spildevandsforening

(DANVA), Danske Advokater, Danske Biavleres Landsfor-

ening, Danske Havne, Danske Juletræer, Danske Kartofler,

Danske Krematoriers Landsforening, Danske Maritime,

Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Mejeriers

Fællesorganisation, Danske Olieberedskaber (FDO), Danske

Regioner, Danske Råstoffer, Danske Svineproducenter,

Danske Træindustrier, Danske Vandløb, Danske Vandvær-

ker, DASU (Dansk Automobil Sports Union), De Danske

Skytteforeninger, Da Samvirkende Købmænd i Danmark,

De Økonomiske Råd, DELTA, Den Danske Dommerfor-

ening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landin-

spektørforening, Det Danske Fjerkræråd, Det Natur- og Bio-

videnskabelige Fakultet (Københavns Universitet), Det

Økologiske Råd, DHI, Djursland Landboforening, Dronnin-

geavlerforeningen af 1921, DS Håndværk og Industri, DTU

Aqua, DTU Miljø, Ejendomsforeningen Danmark, Ekokem

A/S (tidligere Kommunekemi A/S), Energi og olieforum,

Energinet.dk, Energitilsynet, ErhvervsBiavlerne, Eurofins,

Eurolab Danmark, Fagligt Fælles Forbund 3F, Ferskvandsfi-

skeriforeningen, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,

Finansrådet, FORCE Technology, Foreningen af Biotekno-

logiske Industrier i Danmark, Foreningen af danske brønd-

borere, Foreningen af Danske Handelsmøller, Foreningen af

Danske Revisorer, Foreningen af Danske Varmforzinkere,

Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af

miljø, plan og naturmedarbejdere i det offentlige (Envina),

Foreningen af Registrerede Revisorer (fusioneret til FSR),

Foreningen af Rådgivende IngeniørerForeningen af Skibs-

og bådebyggere i Danmark, Foreningen af Smede- og Ma-

skinvirksomheder i Danmark (SMD), Foreningen af special-

læger (ex. Embedslægeforeningen), Foreningen af statsauto-

riserede revisorer, Foreningen af Vandværker i Danmark,

Foreningen Dansk Møbelindustri, Foreningen Danske Kraft-

varmeværker, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, For-

eningen for Generamte Naboer til minkfarme (GN), For-

eningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, Frie

bønder – Levende Land, Friluftsrådet, Fritidshusejernes

Landsforening, Frøsektionen, Fyrværkeribrancheforening,

Gefion, Genvindingsindustrien, Glasindustrien (GI), Grafisk

Arbejdsgiverforening, Green Network, Greenpeace Dan-

mark, GTS (Godkendt Teknologisk Service), Heden og

Fjorden, Hedeselskabet, HK-Kommunal Miljøudvalg, Hore-

sta, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, Inter-

national Transport Danmark (ITD), Jysk Landbrugsrådgiv-

ning, Kalk & Teglværksforeningen af 1893, Kolding-Her-

reds Landbrugsforening, Kommunalteknisk Chefforening,

KL , Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet, Københavns Universitet - Institut for Fødevare- og

Ressourceøkonomi, Københavns Universitet - Institut for

Plante- og Miljøvidenskab, Kødbranchens Fællesråd, Land-

bo Limfjord, Landboforening Midtjylland, Landbo Nord,

Landbo Syd, Landbo Thy, Landbrug og Fødevarer, Land-

brugets Kartoffelfond, Landbrugsrådgivning Syd, Landdi-

strikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælke-

producenter, Landsforeningen Dansk Fåreavl, Landsforenin-

gen for Gylleramte, Landsforeningen Praktisk Økologi,

Landsorganisationen i Danmark (LO), Lemvigegnens Land-

boforening, LHN, LMO, Lægemiddelindustriforeningen,

Marine Ingredients Denmark, Mærsk Olie og Gas A/S, Nati-

onalt Center for Fødevarer og Jordbrug (Aarhus Universi-

tet), Nationalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universi-

tet), Natur & Samfund, Natur og Ungdom, NF Plus, NOAH,

Nordsøenheden (administrerer Nordsøfonden), Novo Nor-

disk, Odsherreds Landboforening, Oil Gas Denmark, Orbi-

con, Patriotisk Selskab, Plantning & Landskab, Landsfor-

eningen, Plastindustrien i Danmark, Rambøll Danmark, Re-

alkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af

2010, Danmarks Rederiforening, Rådgivningscenter Nord,

Sammenslutningen af danske Erhvervsbiavlere, Sammen-

slutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af danske

Sortsejere, Science and Technology (Århus Universitet),

SEGES, Skov og Landskab, Skovdyrkerne, Spildevandstek-

nisk Forening, SPT – Brancheforeningen for sæbe, parfume

og teknisk/kemiske artikler, SvineRådgivningen, Sønderjysk

Landboforening, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Uni-

scrap, Verdens Skove, Verdensnaturfonden (WWF), Vest-

jysk Landboforening, Visit Denmark, Økologisk Landsfor-

ening og Østdansk Landbrugsrådgivning.

12 Sammenfattende skema

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Stat:

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

103

56 mio. kr. fra Fødevare- og land-

brugspakken til udvikling, implemen-

tering, drift og kontrol i 2016-2019.

Efter 2019 er varige udgifter til drift,

kontrol m.v. ikke finansieret.

Midler til fosfor-kortlægning er under

udredning (ikke finansieret).

Der vil være økonomiske omkostnin-

ger for staten ved lovforslagets § 3,

nr. 4, i forbindelse med tilpasning af

it-systemer m.v. Omkostningerne for-

bundet hermed finansieres inden for

Miljø- og Fødevareministeriets egen

ramme. Forslaget vil ikke have øko-

nomiske konsekvenser for regioner

og kommuner.

Administrative konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Netto forventes lettelser for kommu-

nerne.

Stat:

Merudgifter til drift og kontrol af ny

husdyrarealregulering.

Mindre merudgifter ifm. tilsyn med

bilag IV-arter efter habitatdirektivet.

Der vil være administrative omkost-

ninger for staten ved lovforslagets §

3, nr. 4, i forhold til tilpasninger i ek-

sisterende kontrolordninger m.v. Om-

kostningerne forbundet hermed finan-

sieres inden for Miljø- og Fødevare-

ministeriets egen ramme. Forslaget

vil ikke have administrative konse-

kvenser for regioner og kommuner.

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Øvrig efterlevelse:

- Direkte besparelser (løbende):

Kapitalomkostninger: 15 mio. kr. år-

ligt.

Ny fosforregulering: ca. 8-22 mio. kr.

årligt med fosforloftet i 2017.

Fra 2018 reduceres besparelsen.

Øvrig efterlevelse:

- Direkte omkostninger (løbende):

Ny fosforregulering: 4-12 mio. kr. år-

ligt med fosforlofterne i 2017 og 6-17

mio. kr. med fosforlofterne i 2020.

Evt. samlede meromkostninger på

længere sigt.

Teknikkrav ift. ammoniak 2-5 mio.

kr. årligt.

Ny zinkregulering: 1-2 mio. kr. årligt

for smågriseproducenter.

Forslaget i § 3, nr. 4, har efterlevel-

seskonsekvenser for erhvervet. Det er

ikke muligt at beregne de samlede

- Produktionsmuligheder: 8-9 mio. kr.

årligt (stipladsmodellen)

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

104

konsekvenser, da størrelsen af et

eventuelt træk i gødningskvoten ikke

kan vurderes på nuværende tidspunkt.

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Netto forventes lettelser for erhvervet

Forslaget i § 3, nr. 4, medfører ikke

administrative konsekvenser for er-

hvervslivet, idet der med forslaget ik-

ke ændres på de informationsforplig-

tigelser, som den enkelte bedrift skal

efterleve.

Administrative konsekvenser for bor-

gerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Beskyttelsesniveauet vil overordnet

set være uændret.

Der er afsat 187 mio. kr. i 2017-2018

til den frivillige efterafgrøde ordning

svarende til et udlæg af i alt ca.

265.000 ha efterafgrøder med en for-

ventet samlet kvælstofreduktion på

ca. 2.600 ton, jf. lovforslagets § 3, nr.

Forholdet til EU-retten

Færre regelmæssige revurderinger vil

dog efter omstændighederne i nogen

grad kunne påvirke miljøbelastnin-

gen, og der kan ske geografiske for-

skydninger.

Lovforslaget bidrager til overholdelse af en række EU-regler. Miljø- og Føde-

vareministeriet vurderer, at regeringens 5 principper for implementering over-

holdes.

Den foreslåede bestemmelse til gødskningslovens § 7 a, jf. lovforslagets § 3,

nr. 4, vil indgå i den danske nitrathandlingsplan udarbejdet i overensstemmelse

med nitratdirektivets artikel 5, som en del af foranstaltningen til opfyldelse af

nitratdirektivets bilag III, afsnit 1, litra 3, om begrænsning af tilførsel af gød-

ning til jorden, og vil dermed blive krydsoverensstemmelsesbelagt efter regler

om direkte betalinger til landbrugere inden fr rammerne af den fælles land-

brugspolitik i EU, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1306/2013 af

17. december 2013, bilag 2, jf. artikel 93.

Overimplementering af EU-retlige

minimumsforpligtelser (sæt X)

Nej

Erhvervsministeriet er ved at gennemføre en måling af erhvervets administrative konsekvenser, hvor dele af resultaterne fremgår i skemaet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (lovens titel)

Den gældende lovs titel er lov om miljøgodkendelse m.v.

af husdyrbrug. Titlen reflekterer især lovens primære anven-

delsesområde, der er husdyrbrug, hvilket omfatter både an-

læg og arealer, og de centrale krav om miljøgodkendelse i

lovens §§ 11 og 12.

Det foreslås, at lovens titel ændres til lov om husdyrbrug

og anvendelse af gødning m.v.

Ændringen indebærer, at »miljøgodkendelse m.v. af hus-

dyrbrug« erstattes af »husdyrbrug« bl.a. med henblik på, at

det er afspejlet i lovens titel, at loven omhandler flere for-

hold vedrørende husdyrbrug end miljøgodkendelse af hus-

dyrbrug, idet loven i højere grad end i dag vil regulere hus-

dyrbrug gennem en tilladelsesordning, således at det alene

er de største husdyrbrug, der efter lovforslaget omfattes af

godkendelsespligt.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

105

Ændringen indebærer endvidere, at »anvendelse af gød-

ning« indsættes i lovens titel. Herved afspejler lovens titel,

at loven med de foreslåede ændringer også omfatter anven-

delse af gødning, herunder udbringning af husdyrgødning på

arealerne. Baggrunden herfor er bl.a., at bestemmelser fra

miljøbeskyttelsesloven om regulering af anvendelse af såvel

organisk som uorganisk gødning overføres fra miljøbeskyt-

telsesloven til husdyrbrugloven.

Formuleringen »m.v.« dækker bl.a. over, at loven ud over

godkendelse og tilladelse af husdyrbrug efter lovens nye §§

16 a og 16 b også finder anvendelse på husdyranlæg, og

gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg, der ikke indgår i

husdyrbrug, samt andre forhold forbundet med husdyrhold.

Husdyrbrug, husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbeva-

ringsanlæg forstås i overensstemmelse med de foreslåede

definitioner i lovens nye § 3, stk. 1, nr. 1-3, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 6.

Til nr. 2 (fodnoten til lovens titel)

Titlen til den gældende husdyrbruglov indeholder en fod-

note om de direktiver, som loven gennemfører.

Med forslaget opdateres fodnoten med de seneste ændrin-

ger af direktiv 2011/92/EU (VVM-direktivet), direktiv

2009/147/EU

(fuglebeskyttelsesdirektivet),

direktiv

2004/35/EF (miljøansvarsdirektivet), direktiv 2000/60/EF

(vandrammedirektivet) og direktiv 92/43/EØF (habitatdirek-

tivet), jf. direktiv 2014/52/EU, direktiv 2013/17/EU, direktiv

2013/30/EU og direktiv 2014/101/EU.

Endvidere er direktiv 2001/81/EF (NEC-direktivet) tilføjet

fodnoten. Henvisningen til direktivet i fodnoten er ved en

forglemmelse ikke blevet indsat tidligere.

Henvisninger til direktivernes titler er ikke medtaget, da

noten ellers ville blive for omfangsrig.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-

mærkninger pkt. 4, hvor der er redegjort overordnet for di-

rektiverne. I pkt. 4.1.2 og 4.1.3 er der redegjort for de sene-

ste ændringer af VVM-direktivet og Miljø- og Fødevaremi-

nisteriets overvejelser om gennemførelse heraf.

Til nr. 3 (§ 1, stk. 1)

Efter den gældende lovs § 1, stk. 1, skal loven medvirke

til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af

husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i re-

spekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre-

og plantelivet.

Ifølge bestemmelsens motiver sker der herved en videre-

førelse af det grundlæggende formål, som blev gennemført i

forbindelse med miljøreformen fra 1989-1992, og formåls-

bestemmelsen afspejler anvendelsesbestemmelsen i den

gældende lovs § 2, hvorefter loven finder anvendelse på

husdyrbrug og på andre landbrug, hvor der indgås aftale om

afsætning af husdyrgødning fra husdyrbrug.

Det foreslås, at anvendelsen af gødning indsættes i lovens

§ 1, stk. 1, således at det indgår i det overordnede formål, at

såvel udviklingen af husdyrproduktionen som anvendelsen

af gødning kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for

menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og planteli-

vet.

Baggrunden for ændringen er, at arealerne med lovforsla-

get helt udgår af tilladelses- og godkendelsesordningen i lo-

vens kapitel 3. I stedet erstattes de konkrete vilkår vedrøren-

de udbringning af husdyrgødning, der i dag fastsættes i tilla-

delser og godkendelser, af generel regulering. Miljø- og Fø-

devareministeriet har samtidig fundet det hensigtsmæssigt at

samle husdyrbruglovens regler om husdyrproduktion med

de bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, der vedrører

landbrugets opbevaring og anvendelse af husdyrgødning og

anden gødning i husdyrbrugloven, jf. lovforslagets § 1, nr.

11, der er gennemgået i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger under pkt. 5.2.

For at intentionen med lovforslaget skal kunne indfris, er

det derfor nødvendigt at udvide formålsbestemmelsen i lo-

vens § 1, stk. 1.

Til nr. 4 (§ 1, stk. 2, nr. 1)

Efter den gældende lovs § 1, stk. 2, nr. 1, tilsigtes med lo-

ven særligt at forebygge og begrænse forurening af luft,

vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-,

støj-, rystelses-, og fluegener fra husdyrbrug, herunder fra

produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning

m.v.

Efter den gældende lovs § 1, stk. 2, nr. 2, er det herudover

et særligt formål med loven at tilvejebringe hygiejnisk be-

grundede afgørelser af betydning for miljøet og for menne-

sker. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1960, at bestem-

melsen dels er historisk betinget, dels at de hensyn, bestem-

melsen tager sigte på, snarere er af sundhedsmæssig (hygiej-

nisk) karakter end udtryk for egentligt forureningsmæssige

hensyn. Det er bl.a. forhold som opbevaring af affaldspro-

dukter i form af døde dyr m.v., der kan give anledning til

uhygiejniske forhold.

Det foreslås, at

§ 1, stk. 2, nr. 1,

ændres således, at der for

det første i stedet for »husdyrbrug, herunder produktion, op-

bevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v.«, kommer til

at stå »husdyrhold og produktion, opbevaring og anvendelse

af husdyrgødning m.v.«

Ændringen er en følge af, at husdyrbrug efter lovforslaget

ikke omfatter arealerne, og at det foreslåede anvendelsesom-

råde, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, ikke alene omfatter husdyr-

brug men også bedrifter med arealer, der modtager gødning,

samt mindre anlæg m.v. Lovens § 1, stk. 2, nr. 1, bør derfor

udformes således, at den udover forebyggelse og begræns-

ning af forurening af luft, vand, jord og undergrund ikke kun

omfatter begrænsning af gener fra husdyrbrug, men be-

grænsning af gener fra husdyrhold og produktion, anvendel-

se og opbevaring af husdyrgødning m.v.

Det foreslås for det andet, at hensynet til at undgå uhygiej-

niske forhold indsættes i opregningen i lovens § 1, stk. 2, nr.

1. Den gældende lovs

§ 1, stk. 2, nr. 2,

foreslås samtidig op-

hævet.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

106

Dermed vil hensynet til at undgå uhygiejniske forhold

indgå i sammenhæng med de øvrige forhold, som kan med-

føre gener for omgivelserne som følge af husdyrhold m.v.,

og som med loven generelt tilsigtes begrænset, herunder

bl.a. lugt- og fluegener. Der tilsigtes ikke med den ændrede

affattelse nogen indholdsmæssige ændringer i forhold til den

gældende formulering i lovens § 1, stk. 2, nr. 2, herunder i

relation til inddragelsen eller vægtningen af hygiejnehensy-

net i de konkrete afgørelser efter loven.

Til nr. 5 (§ 2)

Den gældende lovs anvendelsesområde er husdyrbrug, jf.

§ 2, stk. 1, hvilket efter definitionen i lovens § 3, stk. 1, nr.

1, er en ejendom, hvorpå der er et dyrehold af mere end 3

dyreenheder, dyreholdet med tilhørende stalde og lign., gød-

nings- og ensilageopbevaringsanlæg samt øvrige faste kon-

struktioner og tilhørende arealer.

Den gældende lov finder efter § 2, stk. 2, endvidere an-

vendelse på andre landbrug, hvor der indgås aftale om af-

sætning af husdyrgødning fra husdyrbrug. Anvendelsesom-

rådet for miljøreguleringen af husdyrbrug er således ikke

kun emissionerne og generne fra husdyrbrugets anlæg og

anvendelsen af husdyrgødningen på husdyrbrugets arealer,

men efter omstændighederne også emissionerne forbundet

med anvendelse af husdyrgødningen på tredjemandsarealer.

Hvis en ejendom har et dyrehold på 3 dyreenheder eller

derunder, er der ikke efter den gældende lov tale om et hus-

dyrbrug, og etablering, udvidelse og ændring af sådanne dy-

rehold med tilhørende stalde m.v. er følgelig ikke omfattet

af lovens anvendelsesområde. Dyrehold på 3 dyreenheder

og derunder og anvendelse af gødning fra sådanne dyrehold

er i dag alene omfattet af miljøbeskyttelseslovens regler,

særligt reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og miljø-

aktivitetsbekendtgørelsen.

Husdyrbrug på op til og med 15 dyreenheder er omfattet

af husdyrbrugloven, men er ikke omfattet af krav om tilla-

delse eller godkendelse efter husdyrbrugloven. Hvis et for-

hold eller en disposition er omfattet af en tilladelse og god-

kendelse efter husdyrbruglovens §§ 10-12 betyder det bl.a.,

at planlovens landzoneregler ikke finder anvendelse for det

pågældende forhold, dvs. bebyggelse, som anvendes til eller

til brug for husdyrproduktion, herunder f.eks. maskinlænger

og halmlader, er i disse tilfælde reguleret efter husdyrbrug-

loven og ikke planloven, jf. bemærkningerne til hovedloven,

jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1930 og 1933.

Landzonereglerne finder omvendt fuldt ud anvendelse på

både husdyrbrug op til tilladelsesgrænsen i husdyrbruglo-

vens § 10 (≤ 15 dyreenheder) og på ejendomme med dyre-

hold under husdyrbruggrænsen (≤ 3 dyreenheder). Sidst-

nævnte er, som beskrevet, ikke i dag omfattet af husdyr-

brugloven, men reguleret i medfør af miljøbeskyttelseslo-

ven.

Husdyrgødningsbekendtgørelsen, der i vidt omfang er ud-

stedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven, regulerer erhvervs-

mæssige dyrehold. Et erhvervsmæssigt dyrehold er efter be-

kendtgørelsens § 3, nr. 18, et dyrehold, som i henhold til

miljøaktivitetsbekendtgørelsen anses for erhvervsmæssigt.

Et dyrehold på et husdyrbrug, dvs. en ejendom med mere

end 3 dyreenheder, vil i alle tilfælde være et erhvervsmæs-

sigt dyrehold efter de gældende regler. Efter husdyrgød-

ningsbekendtgørelsens §§ 35 og 36 skal etablering, udvidel-

se og ændring af anlæg og etablering, udvidelse og ændring

af dyrehold inden for eksisterende anlæg anmeldes til kom-

munalbestyrelsen med henblik på, at kommunalbestyrelsen

påser, at reglerne i bekendtgørelsens §§ 4-24 er overholdt.

Bestemmelserne omfatter bl.a. faste afstandskrav og krav til

indretning af anlæg og opbevaring af husdyrgødning m.v.

Kravene i §§ 4-24 gælder generelt for erhvervsmæssige dy-

rehold og således også for husdyrbrug uanset størrelse.

Efter § 7 i miljøaktivitetsbekendtgørelsen forstås ved et

ikke-erhvervsmæssigt dyrehold et dyrehold svarende til 2

køer med tilhørende kalve, 4 stykker andet kvæg, 4 heste

med tilhørende føl, 2 søer med opfedning af maksimum 5

slagtesvin, 10 får med lam eller 10 geder med kid. Herudo-

ver kan dyreholdet omfatte 30 høns og 4 voksne hunde med

hvalpe under 18 uger. Kommunalbestyrelsen kan desuden

ud fra en konkret vurdering afgøre, at et dyrehold må anses

for at være erhvervsmæssigt, hvis dyreholdet består af både

de først opregnede dyrearter og -typer (kvæg, heste, svin,

får, geder) og de sidst opregnede dyrearter (høns og hunde).

Kommunalbestyrelsen kan efter miljøaktivitetsbekendtgø-

relsens § 10 meddele påbud om afhjælpende foranstaltnin-

ger, hvis et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, tilhørende stal-

de og lignende samt anlæg m.v. medfører væsentlige gener,

forurening eller risiko for forurening. Hvis afhjælpning ikke

er mulig, eller hvis påbud ikke efterkommes, kan der ned-

lægges forbud mod driften m.v.

Der er således overordnet set tre begrebsniveauer i den

gældende miljøregulering af husdyrhold, der i et vist om-

fang er indbyrdes sammenhængende og delvist overlappen-

de: Husdyrbrug, erhvervsmæssigt dyrehold og ikke-er-

hvervsmæssigt dyrehold.

Husdyrbrugloven regulerer husdyrbrug. Bortset fra hus-

dyrbrug med kødædende pelsdyr, hvor grænsen er sænket til

3 dyreenheder, gælder lovens tilladelses- og godkendelses-

krav efter §§ 10-12 kun for husdyrbrug på mere end 15 dy-

reenheder. Husdyrbrug med op til 15 dyreenheder reguleres

hovedsageligt af de faste afstandskrav i lovens §§ 6 og 8

samt de ovenfor beskrevne regler i husdyrgødningsbekendt-

gørelsen, herunder kravene om anmeldelse af etablering, ud-

videlse og ændring af anlæg og etablering, udvidelse og æn-

dring af dyrehold inden for eksisterende anlæg.

Den gældende lov indeholder ikke nogen definition af,

hvad der forstås ved et husdyr, eller i øvrigt nogen afgræns-

ning af hvilke dyr, der kan danne grundlag for et husdyr-

brug. Af bemærkningerne til lovens § 5 fremgår det, at alle

dyrearter som udgangspunkt er omfattet af loven, jf. Folke-

tingstidende 2006-07, tillæg A, side 1962. I en afgørelse fra

Natur- og Miljøklagenævnet, jf. afgørelse af 28. november

2011 med j.nr. NMK-130-00038, er det på baggrund af defi-

nitionen af et husdyrbrug, som i den gældende lov er define-

ret som en ejendom med et dyrehold på mere end 3 dyreen-

heder, blevet tillagt en vis betydning, om der er tale om én

af de dyrearter eller -typer, der kan omregnes til dyreenhe-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

107

der ved hjælp af en omregningsfaktor i husdyrgødningsbe-

kendtgørelsens bilag 1. Der er fastsat omregningsfaktorer

for de mest almindelige produktionsdyr, dvs. kvæg, svin,

mink og fjerkræ, men også for en række andre mindre ud-

bredte produktionsdyr, herunder får, geder, heste m.v.

Det forhold, at andre landbrug er omfattet af lovens an-

vendelsesområde, jf. § 2, stk. 2, betyder ifølge bemærknin-

gerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2006-07, til-

læg A, side 1961, at sådanne landbrug inddrages ved be-

handlingen af en godkendelse af husdyrbrug, når der forelig-

ger aftale om udspredning af husdyrgødning på landbruget,

jf. § 16 og § 26, stk. 3 og 4. Gyllebeholdere m.v. på plan-

teavlsbrug omfattes desuden af afstandskravene i husdyr-

gødningsbekendtgørelsen.

Det foreslås, at anvendelsesbestemmelsen i den gældende

lovs § 2 affattes på ny.

Baggrunden herfor er, at det med lovforslaget foreslås, at

arealerne udgår af tilladelses- og godkendelsesordningen i

lovens kapitel 3, og at reglerne om anvendelse af organisk

gødning samles i husdyrbrugloven. Samtidig foreslås en ny

godkendelses- og tilladelsesordning i lovens kapitel 3, for så

vidt angår anlægsreguleringen, der tager udgangspunkt i sti-

pladsmodellen, hvorefter reguleringen baseres på produkti-

onsareal fremfor dyr og dyreenheder. Som følge heraf fore-

slås det centrale begreb husdyrbrug også ændret. Et husdyr-

brug er efter den foreslåede definition husdyranlæg, der til

sammen har et produktionsareal på mere end 100 m

, gød-

nings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre driftsbygnin-

ger m.v. til brug for husdyrhold, som ligger på samme ejen-

dom, jf. forslagets § 1, nr. 6.

I relation til snitfladen til planlovens landzoneregler vil

det som hidtil være afgørende, om det pågældende forhold

er omfattet af krav om godkendelse eller tilladelse efter hus-

dyrbrugloven, herunder omfattet af definitionen af husdyr-

brug. Dvs. det afgørende er, om produktionsarealet i husdyr-

anlæggene på ejendommen til sammen overstiger 100 m

Herudover foreslås det, at husdyrbruglovens anvendelses-

område fremover skal omfatte husdyranlæg og gødnings- og

ensilageopbevaringsanlæg, der ikke indgår i husdyrbrug,

samt regler om andre forhold forbundet med husdyrhold.

Disse forhold reguleres i dag som udgangspunkt i medfør af

bemyndigelsesbestemmelser i miljøbeskyttelsesloven. Med

lovforslaget er det således hensigten, at reguleringen af mil-

jøpåvirkninger m.v. som følge af forhold forbundet med

husdyrhold primært kan ske efter husdyrbrugloven, men ik-

ke i alle tilfælde.

Efter det foreslåede

§ 2, stk. 1, 1. pkt.,

finder loven anven-

delse på husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageop-

bevaringsanlæg og andre forhold forbundet med husdyrhold.

Med forslaget vil lovens anvendelsesområde efter stk. 1,

1. pkt., således som hidtil navnlig være husdyrbrug. Anven-

delsesområdet, for så vidt angår husdyrbrug, ændres dog

som følge af den foreslåede nye definition af husdyrbrug, jf.

forslagets § 1, nr. 6.

Udover husdyrbrug foreslås det, at anvendelsesområdet

efter stk. 1 tillige omfatter husdyranlæg, gødnings- og ensi-

lageopbevaringsanlæg. Det følger af definitionen af husdyr-

anlæg i forslagets § 1, nr. 6, at det er en stald eller anden

bygning eller indretning, hvor husdyr i almindelighed ophol-

der sig eller har adgang til, med tilhørende dyrehold, jf. lo-

vens nye § 3, stk. 1, nr. 2. Ved gødnings- eller ensilageopbe-

varingsanlæg forstås bygning eller anden fast placeret ind-

retning, hvor der opbevares husdyrgødning, ensilage eller

lign., jf. lovens nye § 3, stk. 1, nr. 3. Hvis der er tale om et

husdyrbrug, vil husdyranlæg og eventuelle gødnings- og en-

silageopbevaringsanlæg, der indgår heri, allerede af den

grund være omfattet af loven. Med den foreslåede udform-

ning af bestemmelsen er det imidlertid hensigten, at også

husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg i

øvrigt skal være omfattet af lovens anvendelsesområde.

Dette betyder, at lovens anvendelsesområde ikke begræn-

ses til husdyrbrug, men derimod også omfatter de beskrevne

anlæg, der ligger på ejendomme, hvor husdyranlæggenes

produktionsareal tilsammen ikke overstiger 100 m

, og som

af den grund ikke er husdyrbrug. Produktionsarealet er i ho-

vedtræk de nærmere fastlagte arealer, hvor husdyrene ophol-

der sig eller har adgang til, jf. den nærmere afgrænsning i

bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 8, om fastlæggelse af

produktionsarealet og lovforslagets almindelige bemærknin-

ger pkt. 5.3.1.1.2.1 om Miljø- og Fødevareministeriets over-

vejelser om stipladsmodellen. Der fastlægges ikke produkti-

onsareal for gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og

lign. En gyllebeholder på et planteavlsbrug vil således være

omfattet af lovens anvendelsesområde, idet der er tale om et

gødningsopbevaringsanlæg, men den vil ikke i sig selv være

omfattet af krav om tilladelse m.v. efter lovens kapitel 3, da

der ikke er noget produktionsareal og dermed heller ikke ta-

le om et husdyrbrug.

Endvidere foreslås det, at lovens anvendelsesområde om-

fatter »andre forhold forbundet med husdyrhold«. Herved

sigtes til eksempelvis oplag af ensilage i wrapballer og lign.,

markstakke, ludning af halm, folde til udegående dyr m.v.,

som ikke er omfattet af de foreslåede definitioner af husdyr-

brug og anlæg, men som det vil være hensigtsmæssigt at re-

gulere i tilknytning hertil.

Det er som udgangspunkt ikke hensigten med det foreslåe-

de anvendelsesområde i stk. 1, 1. pkt. at ændre indholds-

mæssigt på de dyrearter og -typer, som omfattes af lovens

anvendelsesområde, og som udgangspunkt vil anvendelses-

området således ikke være begrænset i forhold til bestemte

arter. Anvendelsesområdet tilsigtes dog som hidtil primært

at omfatte såkaldte produktionsdyr, der typisk er kendeteg-

net ved, at de holdes med henblik på produktion af kød,

mælk, skind, uld m.v. eller med henblik på avl, opdræt m.v.,

men formålet med dyreholdet er ikke i sig selv afgørende.

F.eks. vil også hestehold, der udelukkende holdes med hen-

blik på ridning, være omfattet af lovens anvendelsesområde.

Det vil heller ikke i sig selv være afgørende, om husdyrene

holdes som hobby eller som led i erhvervsudøvelse. I kon-

krete tvivlstilfælde må lovens formål tillægges betydning, li-

gesom det vil kunne indgå i vurderingen, om der er tale om

forhold, som reguleres af anden lovgivning. Akvakultur,

f.eks. ferskvandsdambrug, vil fortsat blive reguleret i med-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

108

før af miljøbeskyttelsesloven, ligesom dyr, stalde og gød-

ningsopbevaring på slagterier vil kunne være omfattet af

slagteriets miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Anvendelsesområdet er meget bredt, hvorfor det samtidig

foreslås, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om, at nærmere bestemte husdyrbrug, anlæg

og visse dyrearter kan undtages fra lovens anvendelsesområ-

de, jf. bemærkningerne nedenfor til stk. 5.

Hensyn til dyrevelfærd, veterinærinteresser, fødevaresik-

kerhed m.v. vil som hidtil skulle varetages og reguleres efter

anden lovgivning. Der tilsigtes med lovforslaget ingen æn-

dringer heri.

Den gældende lov indeholder en integreret tilladelses- og

godkendelsesordning, der omfatter hensyn, der ellers findes

i planlovens landzoneregler og miljøbeskyttelseslovens god-

kendelsesordning, samtidig med at loven er en del af gen-

nemførelsen af bl.a. VVM-direktivet, IE-direktivet og habi-

tatdirektivet, hvilket betyder, at der er en række væsentlige

snitflader til anden lovgivning.

Med § 1 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, jf. Folketingstiden-

de 2015-16, tillæg C, der træder i kraft den 16. maj 2017, vil

det komme til at fremgå af husdyrbruglovens § 4 a, at pro-

jekter eller de dele af projekter, der er omfattet af loven, er

undtaget lov om miljøvurdering af planer og programmer og

af konkrete projekter (VVM). Planer og programmer for

husdyrbrug er derimod omfattet af lov om miljøvurdering af

planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Endvidere ligger det forudsætningsvis i den gældende

husdyrbruglov, at planlovens landzoneregler ikke finder an-

vendelse, i det omfang der er tale om bebyggelse på husdyr-

brug omfattet af førstnævnte lovs regler om tilladelse eller

godkendelse i §§ 10-12. Opførelse af bebyggelse til brug for

husdyrbrug i disse tilfælde, f.eks. stalde, gyllebeholdere,

halmlader og fodersiloer reguleres alene af husdyrbruglo-

ven, uanset om de ellers måtte kræve landzonetilladelse ef-

ter planloven, jf. også ovenfor i indledningen til stk. 1.

Med forslaget videreføres denne afgrænsning i forhold til

planloven, således at opførelse af avls- og driftsbygninger

på husdyrbrug, omfattet af den foreslåede godkendelses- og

tilladelsesordning i lovens §§ 16 a og 16 b, alene behandles

efter husdyrbrugloven. Opførelse af bebyggelse, som ikke

vedrører husdyrholdet m.v. samt ændret anvendelse af be-

byggelse og ubebyggede arealer og udstykning, vil fortsat

blive reguleret af planlovens regler om landzoneadministra-

tion, f.eks. ibrugtagen af overflødiggjorte driftsbygninger el-

ler indretning og opførelse af nye boliger m.v.

Planlovens landzoneregler vil desuden – som hidtil – fin-

de anvendelse i det omfang, der er tale om dispositioner, der

ikke er omfattet af husdyrbruglovens foreslåede godkendel-

ses- og tilladelsesordning. Det betyder, at etablering, udvi-

delse og ændring af husdyranlæg og gødnings- og ensila-

geopbevaringsanlæg, som ikke skal godkendes eller tillades

efter lovens nye §§ 16 a og 16 b, vil være omfattet af land-

zonereglerne i planlovens §§ 35-38. Det gælder f.eks. gylle-

beholdere på planteavlsbrug eller stalde på ejendomme, hvor

produktionsarealet samlet set ikke overstiger 100 m

. Så-

danne anlæg omfattes tillige af husdyrbruglovens §§ 6 og 8

om krav til placering, ligesom de bl.a. kan reguleres i med-

før af de foreslåede bemyndigelser i lovens kapitel 2.

Med lovforslaget flyttes en del af miljøreguleringen af

husdyrhold og gødningsanvendelsen på arealerne fra miljø-

beskyttelsesloven til husdyrbrugloven, jf. også lovforslagets

§ 2. Der vil dog fortsat være mange snitflader i forhold til

miljøbeskyttelsesloven og regler fastsat i medfør heraf. Som

eksempler kan nævnes, at regler om rottebekæmpelse og af-

faldsbortskaffelse, der er relevant for virksomhedsdrift ge-

nerelt, som hidtil vil blive reguleret i medfør af miljøbeskyt-

telsesloven. Endvidere vil regler om beholderkontrolordning-

en – også for så vidt angår gyllebeholdere – som hidtil blive

fastsat i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 7 a. Derimod

vil f.eks. håndtering af fluegener, der særligt er relevant i

forhold til husdyrhold, fortsat primært blive reguleret i med-

før af husdyrbrugloven.

For det andet fremgår det af stk. 1, 2. pkt., at loven finder

anvendelse på arealer, som modtager gødning. Som bestem-

melsen er formuleret, omfatter loven som udgangspunkt en-

hver bedrift med arealer, der modtager gødning, uanset om

det er husdyrgødning eller en anden organisk gødning eller

handelsgødning. Det er dog hensigten med den foreslåede

bemyndigelse i stk. 5 at afgrænse lovens anvendelsesområde

således, at visse arealer, der modtager gødning, i mængder

under en vis grænse ikke reguleres i medfør af husdyrbrug-

loven, men efter miljøbeskyttelsesloven. Der henvises til be-

mærkningerne til stk. 5.

Med lovforslaget lægges der op til, at de nuværende areal-

vilkår til begrænsning af udvaskning af kvælstof og fosfor i

tilladelser og godkendelser efter husdyrbrugloven erstattes

af generelle regler. Med den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

afgrænses de jordbrugsvirksomheder, der bliver mødt af ef-

terafgrødekrav i medfør af husdyrbrugloven, til de jord-

brugsvirksomheder, der har et efterafgrødegrundareal på 10

ha eller derover. Afgrænsningen af jordbrugsvirksomheder-

ne svarer til de virksomheder, der i medfør af § 3 i gødsk-

ningsloven omfattes af denne lovs bestemmelser om efteraf-

grøder. Da husdyrbruglovens efterafgrødekrav alene omfat-

ter anvendelsen af organisk gødning og ikke handelsgød-

ning, vil virksomheder, omfattet af gødskningslovens § 3,

der alene anvender handelsgødning, imidlertid ikke blive

ramt af det materielle efterafgrødekrav i medfør af husdyr-

brugloven.

Det foreslås i

stk.

3, at lovens regler om fosforregnskab

alene skal finde anvendelse på jordbrugsvirksomheder. For-

slaget til stk. 3 afgrænser herved de jordbrugsvirksomheder,

der omfattes af pligten til at føre et fosforregnskab på

samme vis som de virksomheder, der i medfør af gødsk-

ningslovens § 2, stk. 2, er forpligtede til at lade sig registrere

i Register for Gødningsregnskab, eller som i medfør af

gødskningslovens § 2, stk. 3, frivilligt har ladet sig registrere

i registret. Der henvises til den nye bestemmelse i husdyr-

bruglovens § 3, stk. 1, nr. 5, hvori jordbrugsvirksomhed er

defineret som en virksomhed, der er registreret efter § 2 i

lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedæk-

ke.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

109

Med den foreslåede bestemmelse i

stk. 4

afgrænses hus-

dyrbruglovens anvendelsesområde i forhold til gødsknings-

lovens. Det følger således af forslaget til stk. 4, at lovens an-

vendelsesområde begrænses således, at den ikke finder an-

vendelse for den regulering af jordbrugets anvendelse af

gødning, der er omfattet af gødskningsloven.

Bestemmelsen har primært betydning i forhold til at sætte

grænser for den kvælstofregulering, der kan iværksættes i

medfør af husdyrbrugloven. Forslaget til stk. 4 indebærer så-

ledes, at der ikke er hjemmel i den foreslåede bestemmelse i

husdyrbruglovens § 5 a eller i loven i øvrigt til at udstede en

regulering af jordbrugsvirksomhedernes maksimale kvote

for kvælstof i en planperiode, idet dette forhold reguleres af

gødskningsloven. Der vil endvidere ikke i medfør af husdyr-

brugloven kunne stilles krav om efterafgrøder, der ikke er

målrettet arealer med et særligt indsatsbehov.

Bestemmelsen i stk. 4 er derimod ikke til hinder for, at

den eksisterende kvælstofregulering i form af harmonireg-

lerne i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 12,

videreføres med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i

husdyrbruglovens § 5 a. Bestemmelsen er endvidere ikke til

hinder for, at miljø- og fødevareministeren med hjemmel i §

5 e iværksætter et efterafgrødekrav, der er målrettet særligt

sårbare områder, herunder oplande til Natura 2000-områder

med øget anvendelse af organisk gødning og kystvandoplan-

de med et indsatsbehov efter vandplanen.

Efter det foreslåede

stk. 5, 1. pkt.,

bemyndiges miljø- og

fødevareministeren til at fastsætte regler om, at visse hus-

dyrbrug, anlæg og dyrearter ikke er omfattet af loven.

Den foreslåede bestemmelse viderefører i et vist omfang

indholdsmæssigt den gældende bemyndigelse i lovens § 5,

stk. 1, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at visse

dyrearter ikke er omfattet af loven. Bestemmelsen i lovens §

5, stk. 1, foreslås samtidig ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr.

10.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 5, 1. pkt., forventes

udnyttet til nærmere at afgrænse lovens anvendelsesområde

i forhold til visse husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og

ensilageopbevaringsanlæg eller dyrearter. F.eks. vil der kun-

ne fastsættes regler om, at husdyranlæg med bestemte typer

af dyrehold, som har en atypisk karakter i forhold til lovens

formål, eller som det i øvrigt ikke vil være hensigtsmæssigt

at regulere i medfør af loven, reguleres af anden lovgivning.

Miljø- og fødevareministeren vil således kunne undtage vis-

se husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbeva-

ringsanlæg eller dyrearter helt eller delvist.

Det er hensigten, at lovens anvendelsesområde i første

omgang afgrænses således, at dyrearter, der ikke tilhører

klasserne aves (fugle) og mammalia (pattedyr), undtages fra

lovens anvendelsesområde.

Det er desuden hensigten at afgrænse lovens anvendelses-

område svarende til de gældende regler i husdyrgødningsbe-

kendtgørelsens § 1, stk. 5, hvorefter butikker med alminde-

lig dyrehandel, zoologiske haver, dyreparker, dyrehospita-

ler, hold af dyr i cirkus, eksportisolationsstalde og dyrehold

på politigårde samt forsøgsstalde, der ikke kræver godken-

delse eller tilladelse efter husdyrbrugloven, er undtaget fra

bekendtgørelsens regler.

Det er endvidere hensigten, at bemyndigelsen udnyttes til

at undtage anlæg til ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, således

at disse anlæg som udgangspunkt ikke omfattes af lovens

krav, herunder afstandskravene i kapitel 2, men at de i stedet

som i dag reguleres i medfør af miljøbeskyttelsesloven, der

er generel i forhold husdyrbrugloven. Ikke-erhvervsmæssigt

dyrehold er i miljøaktivitetsbekendtgørelsen defineret ved et

antal dyr af bestemte arter og typer. Disse angivelser kan ik-

ke direkte oversættes til andre dyrearter og -typer eller til et

produktionsareal. Af denne grund, og fordi det foreslåede

anvendelsesområde for husdyrbrugloven principielt ikke in-

deholder nogen undergrænse, vil der være behov for nærme-

re at afgrænse lovens anvendelsesområde over for anlæg til

ikke-erhvervsmæssigt dyrehold. Det er dermed hensigten, at

den fremtidige regulering efter husdyrbrugloven, i vidt om-

fang svarer til grænsen i dag for erhvervsmæssigt dyrehold,

samtidig med at reglerne udformes i overensstemmelse med

den foreslåede anlægsregulering, herunder stipladsmodellen

og den nye godkendelses- og tilladelsesordning, i øvrigt.

Bemyndigelsen i

stk. 5, 2. pkt.,

giver ministeren mulighed

for at fastsætte regler om, at anvendelse af gødning i mæng-

der under en vis grænse ikke er omfattet af loven. Det er

hensigten – i første omgang – at udnytte bemyndigelsen til

at fastsætte regler, hvorefter markarealer, der efter gældende

ret reguleres af miljøaktivitetsbekendtgørelsen, fortsat skal

reguleres i medfør af miljøbeskyttelsesloven, mens arealer,

der efter gældende ret omfattes af husdyrgødningsbekendt-

gørelsen, som udgangspunkt fortsat skal omfattes af husdyr-

gødningsbekendtgørelsen, men med hjemmel i husdyrbrug-

loven.

Den ovenfor skitserede afgrænsning mellem husdyrbrug-

loven og miljøbeskyttelsesloven indebærer, at husdyrbruglo-

ven for det første skal omfatte arealer, der er tilknyttet jord-

brugsvirksomheder, herunder ejede, lejede og forpagtede

arealer. Herved omfattes arealer tilknyttet jordbrugsvirk-

somheder dvs. virksomheder, der er omfattet af registreret

efter gødskningslovens § 2, af husdyrbrugloven, uanset om

jordbrugsvirksomheden anvender organisk gødning eller ej.

Dette har relevans i forhold til husdyrgødningsbekendtgørel-

sens regler om anvendelse af handelsgødning. For det andet

skal loven omfatte anvendelsen af husdyrgødning, når der

på en ejendom anvendes husdyrgødning over en nærmere

fastsat mindstegrænse, der i udgangspunktet forventes at bli-

ve fastsat på niveau med grænsen for erhvervsmæssigt dyre-

hold. Herved undtages anvendelsen af husdyrgødning i min-

dre mængder fra lovens anvendelsesområde som for eksem-

pel en villaejers anvendelse af en mindre mængde hestegød-

ning i sin private have. Der foreslås ikke tilsvarende en

mindstegrænse for anvendelsen af organisk gødning, der ik-

ke er husdyrgødning. Dette svarer til gældende ret, hvor be-

kendtgørelse om affald til jordbrugsformål gælder enhver

anvendelse af affald til jordbrugsformål uden nogen nedre

grænse.

De regler, der finder anvendelse på arealerne, er først og

fremmest de bestemmelser, der i medfør af den foreslåede §

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

110

5 a fastsættes i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det vil sige

en videreførelse af husdyrgødningsbekendtgørelsens eksi-

sterende regler om anvendelse af husdyrgødning, afgasset

vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand og om har-

moni mellem mængden af udbragt husdyrgødning og ud-

bringningsarealets størrelse.

Herudover vil også de øvrige regler i det foreslåede kapi-

tel 1 a og regler fastsat i medfør heraf finde anvendelse på

arealer, der afgrænses med forslaget til stk. 3. Det drejer sig

bl.a. om regler til begrænsning af udvaskning af fosfor og

kvælstof til vandmiljøet fra arealer, der har modtaget orga-

nisk gødning, om regler med henblik på at imødegå overfla-

deafstrømning af organisk gødning og erosion af jord, der

har modtaget organisk gødning, til vandmiljøet, om zoner

med krav til udbringningsteknikken omkring særlige ammo-

niakfølsomme naturområder og om særlige forholdsregler

ved udbringning af gylle fra svin, der er behandlet med me-

dicinsk zink.

Den gødningsanvendelse, der i medfør af stk. 5 ikke regu-

leres af husdyrbrugloven, omfattes som nævnt i stedet af

miljøbeskyttelsesloven, herunder af miljøaktivitetsbekendt-

gørelsen, der er udstedt i medfør heraf. Det følger af miljø-

aktivitetsbekendtgørelsens § 12, at kommunalbestyrelsen

kan give påbud om, at forurening skal nedbringes, eller at

uhygiejniske forhold skal begrænses eller ophøre. Påbud kan

endvidere gives over for aktiviteter, som skønnes at indebæ-

re en nærliggende risiko for væsentlig forurening eller uhy-

giejniske forhold. Kan ulemperne, forureningen eller risiko-

en for forurening ikke afhjælpes, eller overtrædes påbud,

kan kommunalbestyrelsen nedlægge de nødvendige forbud

mod aktiviteten.

Til nr. 6 (§ 3, stk. 1, nr. 1-6)

De væsentligste ord og begreber, som anvendes i husdyr-

brugloven, er defineret i lovens § 3, stk. 1.

Forslaget indebærer, at de gældende definitioner af hus-

dyrbrug, anlæg og arealer ophæves, og at der i stedet indsæt-

tes nye definitioner af husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings-

og ensilageopbevaringsanlæg, emission, jordbrugsvirksom-

hed og planperiode.

Ophævelsen af definitionen af arealer i den gældende lovs

§ 3, stk. 1, nr. 3, er en konsekvens af, at arealerne udgår af

definitionen af husdyrbrug som følge af, at arealer efter lov-

forslaget udgår af kommunalbestyrelsens godkendelser og

tilladelser efter loven.

Efter den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 1, forstås ved et

husdyrbrug en ejendom, hvorpå der er et dyrehold med mere

end 3 dyreenheder, dyreholdet med tilhørende stalde og

lign., gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg samt øvrige

faste konstruktioner og tilhørende arealer.

Husdyrbruget er det helt centrale begreb i den gældende

lov, idet størstedelen af lovens bestemmelser og retsvirknin-

ger er knyttet til husdyrbrug, herunder tilladelses- og god-

kendelsesordningen i §§ 10-12, som omfatter etablering, ud-

videlse og ændring af husdyrbrug på mere end 15 dyreenhe-

der. Begrebsmæssigt er husdyrbruget og den matrikulære

ejendom sammenfaldende, jf. bemærkningerne til den gæl-

dende lovs § 3, stk. 1, nr. 1, jf. Folketidende 2006-07, tillæg

A, side 1961, hvoraf det fremgår forudsætningsvist, at ejen-

domsbegrebet skal forstås i overensstemmelse med udstyk-

ningslovens § 2.

Husdyrbruget omfatter dermed i dag de arealer, som ind-

går i ejendommen, uanset hvor de enkelte jordstykker er be-

liggende, og hvordan de drives. Efter bemærkningerne skal

bortforpagtede arealer dog ikke medtages i en tilladelse eller

godkendelse efter §§ 10-12. Derimod skal tilforpagtede

arealer medtages i tilladelsen eller godkendelsen, jf. bl.a.

den gældende lovs § 26, stk. 1.

Det foreslås, at definitionen af husdyrbrug i

nr. 1,

affattes

således, at der ved et husdyrbrug forstås husdyranlæg, der til

sammen har et produktionsareal på mere end 100 m

, gød-

nings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre driftsbygnin-

ger m.v. til brug for husdyrhold, der ligger på samme ejen-

dom.

Den foreslåede definition indebærer, at det ikke længere

er en betingelse for at være et husdyrbrug, at der på ejen-

dommen er mere end 3 dyreenheder. Derimod betyder defi-

nitionen, at der kun er tale om et husdyrbrug, hvis der på en

ejendom er et produktionsareal på mere end 100 m

. Defini-

tionerne af husdyrbrug og husdyranlæg i lovforslagets for-

stand er indbyrdes sammenhængende. Et eller flere husdyr-

anlæg er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for

et husdyrbrug. Det er således kun, hvis anlæggene til sam-

men har mere end 100 m

produktionsareal, at der er tale

om et husdyrbrug, uanset dyreholdets størrelse. Der fastlæg-

ges ikke produktionsarealer for gødnings- og ensilageopbe-

varingsanlæg. Produktionsarealet knytter sig til de arealer,

hvor husdyrene opholder sig i almindelighed, og hvor der

ligger gødning som følge heraf. Om fastlæggelse af produk-

tionsarealet henvises til bemærkningerne til lovforslagets §

1, nr. 8.

Et produktionsareal på mere end 100 m

kan være fordelt

på flere husdyranlæg, f.eks. flere stalde, eller et række per-

manente læskure m.v. Hvis der på en ejendom er et produk-

tionsareal, der samlet set ikke overstiger 100 m

, og produk-

tionsarealet forøges til mere end 100 m

, f.eks. ved opførel-

se af en ny stald, vil der efter definitionen blive etableret et

husdyrbrug. Begrebsmæssigt består der altså alene et hus-

dyrbrug, hvis der er mere end 100 m

produktionsareal på

ejendommen. Der henvises også til lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger pkt. 5.1.3.2.

Efter den foreslåede nye bestemmelse i lovens § 16 b, stk.

1, kræver etablering af husdyrbrug, der ikke er omfattet af

lovens nye § 16 a, kommunalbestyrelsens forudgående tilla-

delse. Der er således sammenfald mellem definitionen af

husdyrbrug og tilladelsesgrænsen. Det gør ingen forskel for

kravet om tilladelse, om husdyrbruget etableres med et pro-

duktionsareal på mere end 100 m

på én gang, eller det etab-

leres ved, at produktionsarealet forøges til mere end 100 m

Hvis et husdyrbrug er etableret, vil en ændring af husdyrbru-

get kunne bestå i etablering af et husdyranlæg, f.eks. opfø-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

111

relse af en ny stald eller et gødningsopbevaringsanlæg,

f.eks. en gyllebeholder.

Efter den foreslåede definition er det fortsat den matriku-

lære ejendom, dvs. den samlede faste ejendom, jf. udstyk-

ningslovens § 2, der udgør rammen om husdyrbruget, såle-

des at husdyrbruget omfatter alle de anlæg, og driftsbygnin-

ger m.v. til brug for husdyrholdet, der ligger på samme ejen-

dom. Anlæggene vil typisk kunne være stalde, læskure, fare-

hytter, gyllebeholdere, ensilagepladser m.v. Med driftsbyg-

ninger til brug for husdyrholdet menes bygninger, der ikke

er omfattet af anlægsdefinitionerne, jf. forslagets § 1, nr. 6,

f.eks. halmlader, kornsiloer, foderlagre, korntørrerier, pels-

erier og maskinhaller, dvs. bygninger, der er forbundet med

driften af husdyrholdet, men hvor husdyrene ikke opholder

sig eller har adgang til. Med »m.v.« sigtes til de samme for-

hold som »faste konstruktioner« efter den gældende lovs de-

finition af husdyrbrug, som efter bemærkningerne, jf. Folke-

tidende 2006-07, tillæg A, side 1961, bl.a. omfatter tilkør-

selsveje, belysning og afskærmende beplantning.

Den foreslåede husdyrbrugsdefinition gennemfører som

hidtil såvel IE-direktivets anlægsbegreb som VVM-direkti-

vets projektbegreb, samtidig med, at den omfatter forhold,

som ellers ville være omfattet af planlovens landzonebe-

stemmelser. Definitionen er derfor bredere end navnlig IE-

direktivets anlægsbegreb.

Den foreslåede definition af husdyrbrug er udformet såle-

des, at den umiddelbart kan danne grundlag for den foreslåe-

de godkendelses- og tilladelsesordning i §§ 16 a-16 c. Dette

er en videreførelse af systematikken i den gældende lovs §§

10-13. Det er således som hidtil husdyrbrug, der er det cen-

trale begreb i relation til gennemførelsen af dele af VVM-di-

rektivet og IE-direktivet, idet det er husdyrbrug, der er gen-

standen for den centrale regulering i loven, herunder kapitel

Efter den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 2, er anlæg define-

ret som dyreholdet med tilhørende stalde og lign., samt hus-

dyrbrugets gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg.

Forslaget indebærer, at der i stedet indsættes to nye defini-

tioner af anlæg i lovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, således at der

sondres mellem husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbe-

varingsanlæg. De foreslåede definitioner indgår dels som

delelementer i definitionen af husdyrbrug, jf. lovens nye § 3,

stk. 1, nr. 1, dels danner de grundlag for de generelle krav til

placering og afstande m.v. i lovens kapitel 2 og generelle

krav til indretning og drift, jf. også forslagets § 1, nr. 27.

Ligesom den gældende definition af anlæg, svarer de fore-

slåede definitioner af anlæg ikke til hverken VVM-direkti-

vets projektbegreb eller til IE-direktivets anlægsbegreb.

Baggrunden herfor er, at anlægsdefinitioner også skal danne

grundlag for en række regler om krav til placering, indret-

ning m.v. af stalde, møddingspladser, beholdere m.v., jf. og-

så bemærkningerne til den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 2,

jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1961. Der hen-

vises også til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.

4.1.1, 4.1.2 og 5.1.3.2.

Den foreslåede definition af husdyrbrug dækker IE-direk-

tivets anlægsbegreb og – sammen med den foreslåede gene-

relle regulering af arealerne – VVM-direktivets projektbe-

greb.

Efter forslaget udgør hver enkelt bygning eller indretning

m.v. et anlæg, som hver for sig i nærmere bestemt omfang

skal overholde krav til placering og afstande til byzone, na-

boer, natur m.v. i det omfang, det følger af regler i lovens

kaptitel 2 og bestemmelser fastsat i medfør heraf, mens hus-

dyrbruget som sådan – inklusiv det samlede anlæg – er gen-

stand for f.eks. godkendelsespligten efter § 16 a, stk. 2, der

bl.a. implementerer IE-direktivets krav om godkendelse af

anlæg til intensiv svine- og fjerkræavl.

Det foreslås i

nr. 2,

at der ved et husdyranlæg forstås en

stald eller lign. bygning eller anden indretning, hvor husdyr

i almindelighed opholder sig eller har adgang til, med tilhø-

rende dyrehold.

Den foreslåede definition viderefører dele af den gælden-

de definition af anlæg indholdsmæssigt, men ændres i over-

ensstemmelse med den foreslåede regulering, således at fo-

kus flyttes fra selve dyreholdet til det fysiske anlæg, hvor

dyrene opholder sig eller har adgang til. Efter definitionen er

det således det fysiske anlæg med tilhørende dyrehold, der

reguleres, og ikke som i dag selve dyreholdet med tilhøren-

de stalde og lign. Efter definitionen vil husdyranlæg således

navnlig være stalde, men også andre bygninger og perma-

nente eller mobile indretninger, hvor husdyrene mere kort-

varigt opholder sig eller har adgang til, vil være omfattet,

f.eks. udleveringsrum, malkestalde, læskure, mobile stalde,

hytter, løbegårde, kalvehytter m.v. Definitionen husdyran-

læg er bredere end produktionsarealet. Et husdyranlæg vil

således ikke nødvendigvis få fastlagt et produktionsareal,

f.eks. fordi der er tale om et ikke fast placeret læskur uden

befæstede arealer m.v., jf. også bemærkningerne til forsla-

gets § 1, nr. 8.

Det foreslås i

nr. 3,

at der ved gødnings- eller ensilageop-

bevaringsanlæg forstås en bygning eller fast placeret indret-

ning, hvor der opbevares husdyrgødning, ensilage eller lign.

Det vil f.eks. være gyllebeholdere, gyllelaguner, containere

med fast gødning, møddinger med fast bund og sidebe-

grænsning, ensilagepladser, køresiloer m.v. Opbevaringsan-

læg med husdyrgødning tilført op til 25 % affald beregnet på

tørstofbasis, afgasset vegetabilsk biomasse, restvand, ensila-

gesaft m.v. vil også være omfattet. Derimod vil markmød-

dinger, markstakke, oplag af ensilage i marken eller wrap-

baller ikke i sig selv være omfattet af den foreslåede defini-

tion.

Det foreslås, at begrebet emission defineres i

nr. 4.

Emission er i dag defineret i husdyrgodkendelsesbekendt-

gørelsens § 2, nr. 1. Den gældende lov indeholder derimod

ingen definition af emission.

Med lovforslaget indføres en mere emissionsorienteret an-

lægsregulering. Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 16

a, stk. 1, indtræder godkendelsespligten, når ammoniakemis-

sionen fra husdyrbruget overstiger 3.500 kg NH

-N pr. år.

Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 27, stk. 2, skal

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

112

kommunalbestyrelsen fastsætte vilkår, som sikrer reduktion

af ammoniakemissionen ved anvendelse af den bedste til-

gængelige teknik, hvis det husdyrbrug, der søges om etable-

ring, udvidelse eller ændring af, har en emission på mere

end 750 kg NH

-N pr. år.

Bl.a. på den baggrund findes det hensigtsmæssigt, at emis-

sionsbegrebet er defineret i loven i lighed med lovens andre

centrale ord og begreber.

Efter forslaget forstås ved emission direkte eller indirekte

udledning til luft, vand eller jord af stoffer, rystelser, varme

eller støj fra punktkilder eller diffuse kilder på husdyrbrug,

husdyranlæg, gødnings- og ensilageanlæg eller arealer, der

modtager gødning.

Den foreslåede definition af emission svarer til definitio-

nen i IE-direktivets artikel 3, nr. 4, bortset fra at direktivets

definition omhandler punktkilder eller diffuse kilder »på an-

lægget«, mens den foreslåede bestemmelse vedrører punkt-

kilder eller diffuse kilder »på husdyrbrug, husdyranlæg,

gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg eller arealer, der

modtager gødning«. Den foreslåede udformning skal ses i

sammenhæng med, at anlæg efter de foreslåede definitioner

i lovens nye § 3, stk. 1, nr. 1-3, ikke svarer til IE-direktivets

anlægsdefinition, men er bredere. Endvidere foreslås det, at

det fremgår udtrykkeligt af definitionen, at en emission kan

stamme fra et areal, der modtager gødning.

Da definitionen af et husdyrbrug efter lovforslaget ikke

omfatter arealerne, men alene anlæg m.v., vil emission fra

kilder på udbringningsarealerne ikke skulle medregnes i

husdyrbrugets emissioner.

Som følge af at loven ifølge forslagets § 1, nr. 5, også skal

omfatte jordbrugets anvendelse af gødning på arealerne

foreslås, at det angives i loven, hvad der nærmere forstås

ved jordbrugsvirksomhed.

Det foreslås i

nr. 5,

at en jordbrugsvirksomhed defineres

som en virksomhed, jf. gødskningslovens § 2, stk. 2 og 3,

der er anmeldt til registrering i det register, som er nævnt i

gødskningslovens § 2, stk. 1. Efter forslaget i § 1, nr. 6,

dækker husdyrbruglovens begreb »jordbrugsvirksomhed«

herefter som udgangspunkt det samme som gødskningslo-

vens begreb »virksomhed«. En »virksomhed« i gødsknings-

loven er imidlertid ikke nødvendigvis en virksomhed, der

anvender gødning, men kan også være en gødningsleveran-

dør. Begrebet »jordbrugsvirksomheder« i husdyrbrugloven

dækker alene over de virksomheder, der anvender gødning.

En jordbrugsvirksomhed kan efter den foreslåede defini-

tion både være en virksomhed, der er forpligtet til at være

registreret i Register for Gødningsregnskab efter gødsk-

ningslovens § 2, stk. 2, og en virksomhed, der frivilligt har

ladet sig registrere i registret efter § 2, stk. 3. I begge situati-

oner vil jordbrugsvirksomheden blive omfattet af den fore-

slåede fosforregulering. Har jordbrugsvirksomheden et ef-

terafgrødeareal på mindst 10 ha, vil den desuden blive om-

fattet af de foreslåede husdyrefterafgrøder. Formålet med at

anvende en anden betegnelse i husdyrbrugloven end efter

gødskningsloven er således ikke at regulere en anden kreds

af pligtsubjekter, men at anvende en betegnelse, der signale-

rer, at det ikke er en hvilken som helst virksomhedstype, der

omfattes af reguleringen.

Det foreslås i

nr. 6,

at der indsættes en definition af begre-

bet planperioden. Planperioden er defineret i gødskningslo-

vens § 4, og begrebet anvendes i forvejen i den eksisterende

husdyrgødningsbekendtgørelse i reglerne vedrørende anven-

delse af husdyrgødning m.v. Det foreslås, at der indsættes en

definition i husdyrbrugloven, der svarer til gødskningslo-

vens definition. Herefter skal planperioden også i husdyr-

brugloven forstås som perioden fra den 1. august til den 31.

juli. Tilsvarende gentages gødskningslovens § 4, 2. pkt., i

den foreslåede bestemmelse i husdyrbruglovens nye § 3, stk.

1, nr. 6, således at det også af husdyrbrugloven fremgår, at

såfremt der dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof efter

den 31. juli, men inden den 30. september, og som skal hø-

stes eller afgræsses inden den 31. december, så forlænges

planperioden til den 30. september.

Til nr. 7 (§ 3, stk. 1, nr. 7, 2. pkt.)

Husdyrbruglovens gældende definition af den bedste til-

gængelige teknik vedrører den måde, hvorpå husdyrbrug

konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og nedlægges.

Dette omfatter ifølge bemærkningerne til bestemmelsen og-

så udbringning af husdyrgødning jf. Folketingstidende

2011-12, tillæg A, side 55.

Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås definitionen af hus-

dyrbrug ændret, således at arealerne ikke længere indgår i

begrebet. Som konsekvens heraf vil den nuværende defini-

tion af den bedste tilgængelige teknik ikke omfatte arealer-

ne.

På denne baggrund foreslås det, at husdyrbruglovens defi-

nition på den bedste tilgængelige teknik udvides til også at

omfatte, hvad der skal forstås som den bedste tilgængelige

teknik i forhold til udbringning af husdyrgødning. Husdyr-

bruglovens § 3, stk. 1, nr. 4, som bliver til § 3, stk. 1, nr. 7,

foreslås således udbygget med, at der i forhold til udbring-

ning af husdyrgødning ved teknik forstås både den anvendte

udbringningsteknologi og foranstaltninger i forbindelse med

udbringning af husdyrgødning med henblik på at forebygge,

og hvor dette ikke er muligt, reducere emissioner af nitrat og

fosfor samt spredningen af mikrobielle patogener til jord og

vand, og foranstaltninger med henblik på at reducere ammo-

niakemissionen fra udbragt husdyrgødning. Hensynet til be-

grænsning af spredning af mikrobielle patogener håndteres

via husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Til nr. 8 (§ 3, stk. 3)

Efter den gældende lovs § 3, stk. 1, er et husdyrbrug bl.a.

defineret ud fra antal dyreenheder, tilsvarende er grænserne

for krav om tilladelse og godkendelse efter den gældende

lovs §§ 10-12 baseret på antal dyreenheder.

Med lovforslaget udgår dyreenheder som begreb af loven

og i stedet indføres m

produktionsareal eller kg NH

-N,

som bl.a. beregnes pr. m

produktionsareal, som grundlag

for reguleringen.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

113

Det foreslås derfor, at der i lovens § 3 indsættes et nyt stk.

3, hvorefter miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om, hvad der i loven forstås ved et produkti-

onsareal, og hvordan dette nærmere skal fastlægges.

Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil miljø-

og fødevareministeren kunne fastsætte regler om forståelsen

og fastlæggelsen af et produktionsareal. Det centrale for

fastlæggelsen af produktionsarealet er det areal (den flade),

hvorpå dyrene opholder sig eller har adgang til.

Det vil imidlertid ikke være muligt generelt at gøre op

med et hvilket som helst areal, hvorfor det samtidig er hen-

sigten, at det i nærmere bestemt omfang overlades til kom-

munalbestyrelsen at fastlægge, hvorvidt et konkret areal skal

medregnes i produktionsarealet eller ej. I den forbindelse er

det hensigten, at der opstilles overordnede kriterier til brug

for kommunalbestyrelsens vurdering.

Produktionsarealet indgår som et væsentligt element i den

foreslåede nye anlægsregulering, som bygger på en stiplads-

model. Produktionsarealet vil således danne grundlag for

produktionsrammen i de konkrete godkendelser og tilladel-

ser efter de nye §§ 16 a og 16 b, således at det afgørende er

produktionsarealets størrelse, dyretypen, staldsystemet og

evt. anvendelse af teknologi og dermed emissionen, og ikke

hvor mange dyr, der er på et givet areal. Hvor mange dyr,

der kan være på et givet areal, vil derimod afhænge af navn-

lig dyrevelfærdsreglerne, ligesom der i øvrigt kan være krav

herom i anden lovgivning, f.eks. krav til økologiske produk-

tioner m.v. Stipladsmodellen er beskrevet i forslagets almin-

delige bemærkninger under pkt. 5.3.1.

Efter stipladsmodellen udtrykker produktionsarealet i vidt

omfang det areal, som husdyrbrugets ammoniakemission og

lugtemission beregnes på grundlag af.

Det er forventningen, at det i medfør bemyndigelsen fast-

lægges hvilke arealer, der generelt indgår i produktionsarea-

let, og hvilke arealer der herudover for hver enkelt af de

hyppigst forekommende dyrearter og -typer skal medregnes

eller fradrages ved fastlæggelsen af produktionsarealet. Pro-

duktionsarealet er et centralt begreb i den foreslåede anlægs-

regulering, fordi stipladsmodellen bygger på, at ammoniake-

missionen kommer fra gylleoverfladen og tilsvinede arealer.

Produktionsarealet vil overordnet set være de arealer i fast

placerede husdyranlæg, som dyrene har mere eller mindre

kontinuerlig adgang til med mulighed for gødningsafsæt-

ning, uanset om der rent faktisk bliver afsat gødning. Area-

ler, som alene anvendes kortvarigt, og som rengøres umid-

delbart efter ophold, vil ikke skulle indgå i produktionsarea-

let.

Dette betyder, at f.eks. stiarealerne til svin, sengebåse, bu-

rarealet til mink, hestebokse, kælvningsbokse m.v. er pro-

duktionsarealer, men også arealer i løbegårde eller kalvehyt-

ter m.v. kan være produktionsarealer, mens f.eks. udleve-

ringsrum, malkestalde, foderborde og gangarealer som ud-

gangspunkt ikke vil være det. Sidstnævnte er derimod om-

fattet af definitionen af husdyranlæg og vil således kunne

være omfattet af bl.a. afstandskrav m.v. i lovens kapitel 2.

Udendørs arealer med plantedække m.v., hvor f.eks. søer

og ammekøer er udegående hele året skal heller ikke anses

for produktionsareal. For dyr, der er udegående på arealer

med fast bund (veranda), forventes verandaen medregnet

som produktionsareal.

For udegående dyr, som kun er på græs i en del eller dele

af året, forventes der at kunne foretages fradrag ved bereg-

ningen af ammoniakemissionen, forudsat staldene rengøres,

når dyrene sættes på græs. Der vil derimod næppe kunne

foretages fradrag for f.eks. malkekøer, der går på græs, men

vender tilbage til staldene dagligt, idet der i disse stalde fort-

sat vil være en emission fra overfladerne, når dyrene er ude.

Ved fastlæggelsen af et produktionsareal vil udgangs-

punktet være en maksimal udnyttelse af staldanlæggene ud

fra gennemsnitlige produktionsforhold (tilvækst, dødelighed

m.v.). Fastlæggelsen af produktionsarealet vil i store træk

følge dyrevelfærdskravene, sådan at der som udgangspunkt

medregnes samme arealer efter regelsættene.

Til nr. 9 (§ 4, stk. 2)

Efter den gældende lovs § 4, stk. 2, finder vilkår fastsat i

tilladelser efter § 10 eller godkendelser efter §§ 11, 12 og 16

ikke anvendelse, i det omfang de strider mod regler om fore-

byggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme.

Efter bemærkningerne til § 4, stk. 2, jf. Folketingstidende

2006-07, tillæg A, side 1962, vil bestemmelsen bl.a. kunne

finde anvendelse i tilfælde, hvor der konstateres smitsomme

sygdomme i en besætning, som nødvendiggør, at eksempel-

vis husdyrgødning ikke kan spredes over større arealer.

Med lovforslaget ændres godkendelses- og tilladelsesord-

ningen for husdyrbrug, idet den gældende lovs §§ 10-12 og

16 ophæves og erstattes af de foreslåede nye §§ 16 a og 16

b, jf. lovforslagets § 1, nr. 29 og 30. Den foreslåedes god-

kendelses- og tilladelsesordning indebærer et behov for at

udvide anvendelsesområdet for § 4, stk. 2, til også at omfat-

te vilkår, som er fastsat i godkendelser og tilladelser efter lo-

vens nye §§ 16 a og 16 b, i det omfang de strider mod Mil-

jø- og Fødevareministeriets regler om forebyggelse og be-

kæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme.

Bestemmelsen i lovens § 4, stk. 2, omfatter også vilkår i

afgørelser efter § 16, hvorefter kommunalbestyrelsen kan

godkende arealer, som ikke er omfattet af en tilladelse eller

godkendelse efter §§ 10-12, men som anvendes til afsætning

af husdyrgødning fra husdyrbrug omfattet af loven. Med

lovforslaget vil arealerne ikke være omfattet af krav om

godkendelse eller tilladelse og som konsekvens heraf fore-

slås § 16 som nævnt ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.

Reguleringen af gødningsanvendelsen på arealerne vil i ste-

det ske gennem generelle regler. Eksisterende godkendelser

efter lovens § 16 vil bortfalde, jf. overgangsbestemmelsen i

§ 10, stk. 7. Som følge heraf er der ikke grundlag for, at § 4,

stk. 2, skal finde anvendelse i forhold til afgørelser efter den

gældende lovs § 16.

Den gældende bestemmelses ordlyd kan give anledning til

misforståelser som følge af formuleringen om smitsomme

sygdomme, og det foreslås derfor også, at bestemmelsen

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

114

præciseres, således at det udtrykkeligt fremgår, at bestem-

melsen finder anvendelse i forbindelse med smitsomme hus-

dyrsygdomme.

Til nr. 10 (§ 5)

Efter den gældende lovs § 5, stk. 1, kan miljø- og fødeva-

reministeren fastsætte regler om, at visse dyrearter ikke er

omfattet af loven. Efter stk. 2 kan ministeren fastsætte regler

om omregningsfaktorer ved beregning af dyreenheder. Mi-

nisteren kan endvidere fastsætte regler om anmeldepligt for

husdyrbrug, jf. stk. 3.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.

Forslaget om ophævelse af lovens § 5, stk. 1, skal ses i

sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter det

foreslås, at miljø- og fødevareministeren efter lovens nye §

2, stk. 5, 1. pkt., kan fastsætte regler om, at visse husdyr-

brug, anlæg og dyrearter ikke er omfattet af loven. § 5, stk.

1, bliver således i vidt omfang videreført i lovens nye § 2,

stk. 5. Hvorledes den nye bemyndigelse kan udnyttes til

nærmere at afgrænse lovens anvendelsesområde i forhold til

visse dyrearter er nærmere omtalt i bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 5, hvortil der henvises.

Den foreslåede ophævelse af lovens § 5, stk. 2, er en kon-

sekvens af, at dyreenhedsbegrebet udgår af loven som led i

den foreslåede anlægsregulering, hvor der i stedet fokuseres

på produktionsarealet. Der henvises herom til lovforslagets

almindelige bemærkninger under pkt. 5.3.1.

Den gældende lovs § 5, stk. 3, flyttes af hensyn til lovens

struktur, men videreføres med de fornødne tilpasninger i den

foreslåede § 9 a, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 27. Der henvi-

ses til bemærkningerne hertil.

Til nr. 11 (kapitel 1 a)

Til § 5 a

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 5 a er i

ændret form en videreførelse af den gældende bemyndigelse

i miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 12, hvorefter miljø-

og fødevareministeren kan fastsætte regler om anvendelse af

husdyrgødning og anden gødning i jordbruget med henblik

på at beskytte vandløb, søer, havet samt grundvandet mod

forurening.

Bemyndigelsen blev oprindeligt indsat i 1998 med henblik

på implementering af nitratdirektivet og til opfyldelse af af-

talen om Vandmiljøplan II. Bestemmelsen fik sin nuværen-

de ordlyd i 2012, hvor bemyndigelsen blev udvidet fra alene

at angå organisk gødning til også at kunne anvendes til at

fastsætte krav om den jordbrugsmæssige anvendelse af uor-

ganisk gødning (handelsgødning). Bemyndigelsen giver så-

ledes miljø- og fødevareministeren adgang til at fastsætte

regler om anvendelse af alle former for gødning. Regler om

anvendelse af gødning kan efter bestemmelsen fastsættes af

hensyn til beskyttelsen af vandløb, søer, havet og grund-

vand.

Ændringen var begrundet i en tilkendegivelse fra Europa-

Kommissionen om, at en fyldestgørende gennemførelse af

nitratdirektivet i Danmark nødvendiggjorde, at der blev

etableret et forbud mod udbringning af uorganisk gødning

(handelsgødning) såvel som organisk gødning om vinteren

og på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket

jord samt på skrånende arealer.

Ændringen af miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 12,

havde ifølge motiverne til ændringslovforslaget, jf. Folke-

tingstidende 2011-12, tillæg A, side 41, i første række til

formål at give ministeren hjemmel til at gennemføre de æn-

dringer af reguleringen for så vidt angår uorganisk gødning,

som er nødvendige af hensyn til fuldstændig implemente-

ring af nitratdirektivet. Det fremgik dog samtidig, at bemyn-

digelsen også kan bruges, hvis der i øvrigt måtte opstå be-

hov for yderligere at regulere anvendelsen af uorganisk gød-

ning af hensyn til miljøet.

Miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 12, er bl.a. hjem-

mel for husdyrgødningsbekendtgørelsens harmoniregler. I

harmonireglerne er det fastsat, at der højst må udbringes en

mængde husdyrgødning og en mængde afgasset vegetabilsk

biomasse svarende til 1,4 dyreenheder pr. ha pr. planperio-

de. For landbrugsbedrifter med kvæg, får eller geder må

husdyrgødningsmængden fra disse dyr på egen bedrift dog

udbringes med en mængde svarende til 1,7 dyreenheder pr.

ha pr. planperiode. På landbrugsbedrifter, hvor mindst 2/3 af

husdyrholdet er kvæg, må der udbringes en husdyrgødnings-

mængde og en mængde afgasset vegetabilsk biomasse sva-

rende til 2,3 dyreenheder pr. ha pr. planperiode, under for-

udsætning af at de særlige betingelser for undtagelsesbrug

overholdes.

Harmonireglerne suppleres af absolutte lofter for den sam-

lede mængde udbragt kvælstof fra husdyrgødning og afgas-

set vegetabilsk biomasse på 170 kg kvælstof pr. ha pr. plan-

periode. For undtagelsesbrugene er loftet 230 kg kvælstof

pr. ha pr. planperiode.

Harmonireglerne er primært et middel til at regulere til-

førslen af husdyrgødning, og de tilladte mængder er bereg-

net i forhold til den udbragte mængde kvælstof. Harmoni-

reglerne virker samtidig indirekte begrænsende på mængden

af udbragt fosfor, og da der ikke findes nogen anden generel

regulering af mængden af udbragt fosfor i Danmark, er har-

moniregler i praksis af stor betydning i forhold til fosfor.

Bemyndigelsen i miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr.

12, er herudover hjemmel til slambekendtgørelsen. Bekendt-

gørelsen indeholder regler om den højest tilladelige mængde

kvælstof og fosfor fra affald, der i vidt omfang svarer til

husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for husdyrgødning.

Ved siden af miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 12,

gælder miljøbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., hvoref-

ter miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om af-

fald, dyrehold, skadedyr og andre forhold, når det er nød-

vendigt for at forebygge og imødegå forurening og uhygiej-

niske forhold. Denne bemyndigelse danner i dag hjemmel til

de bestemmelser i husdyrgødningsbekendtgørelsen, der va-

retager hensynet til at imødegå ammoniakfordampning fra

opbevaret eller udbragt husdyrgødning, herunder reglerne

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

115

om nedbringning af husdyrgødning på arealer uden afgrøder

til høst.

Udover reglerne i miljøbeskyttelsesloven findes der regler

om anvendelsen af gødning i gødskningsloven. Forbruget af

kvælstofholdig gødning til jordbrugsformål opgjort efter

gødskningslovens §§ 10-14 må efter lovens § 5 på virksom-

heder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab i

medfør af gødskningslovens § 2, ikke overstige virksomhe-

dens samlede kvote for kvælstof i planperioden opgjort efter

lovens §§ 6-8. Gødskningsloven regulerer ikke fosforindhol-

det i gødning.

De beskrevne bemyndigelser og generelle regler suppleres

af husdyrbrugloven og husdyrgodkendelsesbekendtgørel-

sens regler om tilladelser og godkendelser af husdyrbrug og

arealer på andre landbrug, hvor der indgås aftale om afsæt-

ning af husdyrgødning fra husdyrbrug. Med hjemmel i hus-

dyrbruglovens § 34, stk. 2, er der bl.a. fastsat regler i hus-

dyrgodkendelsesbekendtgørelsen for beskyttelse af overfla-

devand og grundvand mod nitratudvaskning, for ammoniak-

påvirkningen af ammoniakfølsomme naturområder og for

påvirkningen af vandområder med fosfor.

Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen stiller kommu-

nerne i dag vilkår i tilladelser og godkendelser om ammo-

niakemission til ammoniakfølsomme naturområder fra hus-

dyrbrugets udbringningsarealer. De pågældende naturområ-

der er herudover i de fleste tilfælde beskyttet af forbud mod

tilstandsændringer i naturbeskyttelseslovens § 3 og regler

udstedt i medfør heraf og for flere naturtypers

vedkommende desuden efter habitatdirektivet. Vilkårene

fastsættes i form af krav om særlige udbringningsteknikker

op til ammoniakfølsom natur med henblik på at begrænse

depositionen af ammoniak fra udbragt husdyrgødning. Der

stilles kun krav, hvis der udbringes mere husdyrgødning på

arealet end hidtil, og kun hvis kommunen konkret vurderer,

at der er behov for teknikkrav for at undgå tilstandsændrin-

ger i naturen. Konkret stiller kommunerne krav om nedpløj-

ning inden 6 timer af fast husdyrgødning inden for 100 m,

og krav om nedfældning eller forsuring af flydende husdyr-

gødning inden for 10 m (20 m for kvæggylle).

Den gældende fosforregulering i medfør af husdyrbruglo-

ven er rettet mod oplande til Natura 2000-områder, der er

overbelastet med næringsstoffer, og omfatter primært dræ-

nede lerjorder og lavbundsarealer, herunder drænede og

grøftede sandjorder. Kommunerne kan dog vurdere, at også

andre områder skal omfattes af beskyttelsen. Kravene til det

maksimale fosforoverskud/fosforophobning fastsættes ud fra

arealernes fosfortal (Pt) og stilles på bedriftsniveau.

Herudover kan der i medfør af husdyrbrugloven stilles

særlige vilkår til såkaldte risikoområder, hvor der med stor

sikkerhed kan forventes at være risiko for forhøjet fosforud-

vaskning. Dette gælder i første omgang arealer, hvor der er

risiko for overfladeafstrømning, således at der kan stilles

vilkår om bræmmer langs vandløb, der grænser op til skrå-

nende markarealer.

Det foreslås at flytte miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1,

nr. 12, til husdyrbrugloven og indsætte det i det foreslåede

kapitel 1 a som en ny § 5 a. Overflytningen af bestemmelsen

skal ses i sammenhæng med beslutningen om fremadrettet at

samle miljøbeskyttelseslovens og husdyrbruglovens bestem-

melser vedrørende erhvervsmæssigt dyrehold og gødnings-

anvendelse i husdyrbrugloven.

Samtidig foreslås det, at de hensyn, som regler udstedt i

medfør af bemyndigelsen kan varetage, udvides til også at

omfatte beskyttelse af jord mod forurening og beskyttelse af

naturen med dens bestand af vilde dyr og planter. Bemyndi-

gelsen vil herefter kunne anvendes til at fastsætte regler, og-

så hvor beskyttelseshensynet ikke – eller ikke alene – er

grundvand eller overfladevand. Herefter vil eksempelvis

regler til begrænsning af forurening af jorden med zink og

andre tungmetaller og til begrænsning af ammoniakfor-

dampning fra udbragt husdyrgødning også kunne udstedes

med hjemmel i bestemmelsen.

Forslaget indebærer, at § 5 a fremover vil udgøre hjem-

melsgrundlaget for de regler i husdyrgødningsbekendtgørel-

sen, der i dag har hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 7,

stk. 1, nr. 12. Det omfatter bl.a. bekendtgørelsens regler om

anvendelse af husdyrgødning m.v. og harmonireglerne. Det

er med den foreslåede affattelse af § 5 a præciseret, at be-

stemmelsen kan anvendes til at fastsætte lofter for den hø-

jest tilladelige mængde udbragt kvælstof og fosfor pr. ha fra

organisk gødning og handelsgødning.

Det foreslås endvidere, at der med hjemmel i § 5 a fast-

sættes nye generelle regler vedrørende udbringning af gød-

ning til afløsning af konkrete vilkår i tilladelser og godken-

delser efter husdyrbrugloven. Det er således hensigten med

hjemmel i bemyndigelsen i § 5 a at udstede generelle regler

om krav til udbringningsteknik i zoner rundt om ammoniak-

følsomme naturtyper og om lofter for den højest tilladelige

mængde udbragt fosfor pr. ha.

For så vidt angår ammoniakemissioner fra udbragt hus-

dyrgødning forventes bemyndigelsen udnyttet til at fastsætte

generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen om krav

til udbringningsteknik i zoner omkring ammoniakfølsomme

naturtyper, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde

EU-retlige regler, herunder ved at udgøre tærskelværdier,

der kan afløse konkrete vurderinger efter habitatdirektivet

og VVM-direktivet.

På baggrund af rapporten Emissionsfaktorer til beregning

af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af

husdyrgødning (DJF Husdyrbrug nr. 84) fra Aarhus Univer-

sitet, der findes på Aarhus Universitets hjemmeside,

www.au.dk, vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at æn-

dringen af bræmmebredden fra henholdsvis 10, 20 og 100 m

for forskellige gødningstyper til en ensartet bredde på 20 m

ikke vil resultere i en øget belastning i forhold til den nuvæ-

rende praksis for bræmmebredder. DCE har i notatet Miljø-

konsekvensvurdering af regulering vedr. ammoniak i fore-

slået ny husdyrarealregulering (2016), der findes på Miljø-

styrelsens hjemmeside, www.mst.dk, bekræftet, at antagel-

sen omkring den ens bræmmebredde for alle gødningstyper

ikke vil ændre belastningen i forhold til den differentierede

bræmmebredde i dag. Det forventes på denne baggrund, at

bemyndigelsen i første omgang udnyttes til at stille teknik-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

116

krav i zoner på 20 m op til kategori 1-natur, det vil sige Na-

tura 2000-områder med ammoniakfølsomme naturtyper på

udpegningsgrundlaget. Med det nuværende vidensniveau

vurderes det nødvendigt af hensyn til overholdelsen af habi-

tatdirektivet. Af hensyn til opfyldelsen af primært VVM-di-

rektivet foreslås det supplerende, at der i regler i medfør af

loven stilles krav til udbringningsteknikken i zoner omkring

den del af kategori 2-naturen, der er lobeliesøer og højmo-

ser. Hensynet til overholdelsen af VVM-direktivet kan dog

betyde, at også heder og overdrev omfattet af kategori 2 bli-

ver omfattet af teknikkravet. Konkret foreslås der et krav

vedrørende alle husdyrgødningstyper om, at der inden for 20

m fra de omfattede ammoniakfølsomme naturtyper kun ud-

bringes enten forsuret gylle, eller at gyllen udbringes ved

nedfældning. For så vidt angår fast gødning foreslås det, at

det inden for en afstand på 20 m fra naturområdet kun må

udbringes, hvis det nedbringes inden 6 timer. Der må såle-

des ikke udbringes fast gødning på etablerede vintersædsaf-

grøder, hvor nedbringning ikke er mulig.

Vedrørende reguleringen af ammoniak fra udbragt husdyr-

gødning henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger

pkt. 5.2.2.

Med hensyn til regulering af fosfor, der ophobes i jorden

med øget risiko for tab til vandmiljøet, forventes det, at der

fastsættes generelle regler om lofter for fosfortildelingen i

husdyrgødningsbekendtgørelsen.

De generelle regler skal i relation til fosfor for det første

afløse husdyrgødningsbekendtgørelsens nuværende bestem-

melser om, at der højst må udbringes en mængde husdyr-

gødning og en mængde afgasset vegetabilsk biomasse sva-

rende til 1,4 dyreenheder (1,7 eller 2,3 dyreenheder fra be-

drifter med kvæg, får eller geder henholdsvis undtagelses-

brug). Disse bestemmelser er foreslået hævet i Aftale om

Fødevare- og landbrugspakke, således at en hævelse af har-

monikravet for slagtesvin særligt prioriteres. Det fremgår af

aftaleteksten, at der i forbindelse med hævelsen af harmoni-

kravet vil blive fastlagt de nødvendige regler vedrørende

fosfor for at modvirke en øget risiko for fosfortab til vand-

miljøet.

For det andet skal de foreslåede fosforlofter erstatte de

konkrete vilkår om begrænsning af fosfortildelingen i tilla-

delser og godkendelser efter husdyrbrugloven.

Fra 2017 fastsættes der generelle fosforlofter, der er gæl-

dende for hele landet. Fra 2018 foreslås de generelle lofter

suppleret af skærpede lofter gældende i oplandene til de sø-

er, der indgår i vandplanlægningen, og som har behov for en

yderligere beskyttelse imod fosfor i forhold til de generelle

lofter. Den samlede fosforregulering indfases over en 8-årig

periode, således at det gennemsnitlige beskyttelsesniveau

skærpes frem mod 2025.

Det er samtidig hensigten, at bedriftens fosfortilførsel kan

øges, såfremt der kan dokumenteres et fosfortal på under 4

som gennemsnit for hele bedriften.

Fosforkravet bliver i praksis udtrykt som et krav om et

mindsteareal, som jordbrugsvirksomheden skal have adgang

til at udbringe gødningen på, et såkaldt fosforarealkrav.

Jordbrugsvirksomhedens fosforarealkrav må ikke overstige

jordbrugsvirksomhedens samlede harmoniareal. På de be-

drifter, som ikke er omfattet af krav om gødningsregnskab,

foreslås der fastsat en simplere fosforregulering i form af et

ensartet krav om udbringning af maksimalt 30 kg fosfor pr.

ha på disse bedrifter.

Vedrørende fosforreguleringen kan i øvrigt henvises til de

almindelige bemærkninger pkt. 5.2.4.

Endelig foreslås det, at ministeren med hjemmel i den

foreslåede bemyndigelse i § 5 a fastsætter regler med hen-

blik på at beskytte overfladevand, jord og grundvand mod

påvirkninger fra zink og øvrige tungmetaller i husdyrgød-

ning. Det forventes, at bemyndigelsen i første omgang vil

blive udnyttet til at fastsætte regler i husdyrgødningsbe-

kendtgørelsen med henblik på at imødegå miljøpåvirkninger

fra zink. For så vidt angår det forventede indhold af disse

regler henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5.2.6.

Til § 5 b

Den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse indeholder

i § 28, stk. 1, en bestemmelse, hvorefter husdyrgødning og

afgasset vegetabilsk biomasse ikke må udbringes på lørdage

samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end

200 m fra byzone, sommerhusområder eller områder i land-

zone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål.

Det er hensigten med forslaget om ændring af husdyrbrug-

loven at samle alle regler vedrørende udbringning af husdyr-

gødning i husdyrbrugloven. På denne baggrund foreslås det,

at der som en ny § 5 b indsættes en bestemmelse i husdyr-

brugloven, der bemyndiger ministeren til at fastsætte regler

med henblik på at begrænse gener i forbindelse med ud-

bringning af organisk gødning.

Det er hensigten, at bemyndigelsen i den foreslåede § 5 b i

første omgang benyttes til at videreføre reglerne i husdyr-

gødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 1, der har til formål at

begrænse lugtgener i forbindelse med udbringning af gød-

ning. Derudover vil bemyndigelsen i § 5 b kunne benyttes til

at fastsætte regler om øvrige gener, der kan opstå i forbin-

delse med udbringning af organisk gødning.

Til § 5 c

Det fremgår af forarbejderne til den gældende husdyr-

bruglov, at de vilkår, som kommunen kan stille i forbindelse

med tilladelser og godkendelser efter loven, kan vedrøre

erosion af fosfor fra risikoområder. Videre fremgår det, at

kommunerne i forbindelse med vilkårsfastsættelsen med

henblik på begrænsning af påvirkning af vandområder med

fosfor skal fokusere på de såkaldte risikoområder, hvor der

med stor sikkerhed kan forventes at være risiko for forhøjet

fosfortab. Dette gælder ifølge forarbejderne i første omgang

arealer, hvor der er risiko for overfladeafstrømning, således

at der kan stilles vilkår om bræmmer langs vandløb, der

grænser op til skrånende markarealer.

Efter forslaget til ny husdyrregulering bortfalder kommu-

nernes mulighed for at stille vilkår til udbringningsarealerne.

Den foreslåede bestemmelse i § 5 c har til formål at afløse

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

117

kommunernes mulighed for at fastsætte konkrete vilkår med

henblik på at imødegå erosion af jord, der modtager husdyr-

gødning. I bestemmelsen foreslås det således, at ministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om, at driftsherren skal

iværksætte nærmere angivne forebyggende foranstaltninger,

når det er nødvendigt for at sikre, at jord, hvorpå der udbrin-

ges organisk gødning, og som derfor potentielt har et højt

indhold af fosfor, ikke eroderer til vandløb, søer større end

100 m² og kystvande.

Den nye § 5 c suppleres efter forslaget af den nye § 45 a, i

medfør af hvilken tilsynsmyndigheden forpligtiges til at ud-

stede påbud om konkrete foranstaltninger, der skal iværk-

sættes, såfremt der under normale vejrforhold konstateres

erosion af jord, der modtager organisk gødning, til vandløb

og søer. Der henvises til bemærkningerne til denne bestem-

melse.

Vedrørende reguleringen til beskyttelse imod erosion af

jord, der har modtaget organisk gødning, til vandmiljøet,

henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 5.2.5.

Til § 5 d

Bestemmelserne i det foreslåede kapitel 1 a finder som

udgangspunkt anvendelse på organisk gødning. Dog kan den

foreslåede hjemmel i § 5 a også anvendes i forhold til han-

delsgødning. Herefter kan den eksisterende implementering

i husdyrgødningsbekendtgørelsen af specifikke bestemmel-

ser fra nitratdirektivet, der ifølge direktivet skal omfatte al

gødning, videreføres med hjemmel i denne bestemmelse.

Videre vil de nye regler om fosforlofter i medfør af § 5 a og-

så inkludere handelsgødning.

Bioaske er en gødningstype, der anvendes i jordbruget, og

som ikke er organisk. Bioaske er en meget fosforholdig gød-

ningsform. Det kunne være hensigtsmæssigt på sigt at ind-

drage bioaske i den foreslåede fosforregulering og i den re-

gulering, der med nærværende lovforslag i øvrigt foreslås at

skulle gælde for organisk gødning.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 5 a og de almin-

delige bemærkninger pkt. 5.2.4.3 foreslås den nye fosforre-

gulering at skulle omfatte alle organiske gødningstyper, her-

under husdyrgødning og affald til jordbrugsformål, samt

handelsgødning. Fosforreguleringen skal administreres og

kontrolleres via gødningsregnskabet. Til brug for kontrollen

med gødningsregnskaberne skal leverandører af kvælstof-

holdig gødning indberette, hvortil der er afsat gødning, her-

under den afsatte gødningstype og -mængde, jf. gødsk-

ningslovens § 24. Leverandørregisteret indeholder i dag alle

kvælstofholdige gødningstyper, men ikke fosforholdige gød-

ningstyper. Registret vil skulle udvides med bioaske som ny

gødningstype, såfremt bioaske skal reguleres som organisk

gødning via gødningsregnskabet. Desuden vil der skulle

foretages en række regelændringer.

Med henblik på at give mulighed for en fremtidig inddra-

gelse af bioaske under de samme regler om udbringning og

anvendelse som husdyrgødning og affald til jordbrugsfor-

mål, foreslås der indsat en bemyndigelse til ministeren til at

fastsætte regler om, at reglerne om organisk gødning i kapi-

tel 1 a og i regler udstedt i medfør heraf finder tilsvarende

anvendelse på bioaske.

Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil ministeren

kunne sætte alle regler i kapitel 1 a og alle regler udstedt i

medfør af kapitel 1 a i kraft for bioaske. Det forventes, at

ministeren vil udnytte bemyndigelsen til at inddrage bioaske

i den foreslåede fosforregulering, således at fosforregulerin-

gen kommer til at omfatte alle fosforholdige gødningstyper.

Bioaske forventes også inddraget i de nye regler til beskyt-

telse imod erosion af jord, der har modtaget organisk gød-

ning, til vandmiljøet. Bemyndigelsen vil ikke blive udnyttet

med virkning for planperioden 2017/2018.

Til § 5 e

Det foreslås i

stk. 1,

at ministeren bemyndiges til at fast-

sætte krav om etablering af efterafgrøder herunder om hvil-

ke afgrødetyper, der kan anvendes som efterafgrøder og om

dyrkning af disse, og på hvor stor en del af virksomhedens

areal efterafgrøderne skal etableres, og beregningen heraf i

regler i medfør af husdyrbrugloven. Det er hensigten, at

hjemlen skal anvendes til at udstede regler, der kan afløse de

nuværende vilkår til begrænsning af kvælstofudvaskning til

overfladevand og grundvand i tilladelser og godkendelser

efter husdyrbrugloven. Der henvises til de almindelige be-

mærkninger pkt. 5.2.3.

Formålet med efterafgrøderne er at begrænse udvasknin-

gen af kvælstof. Det forventes derfor, at husdyrefterafgrø-

derne i medfør af husdyrbrugloven indgår som en del af

Danmarks opfyldelse af nitratdirektivet.

Stk. 1 i den foreslåede bestemmelse svarer til gødsknings-

lovens § 18, for så vidt angår de dele af denne bestemmelse,

der vedrører etablering af efterafgrøder. Det er hensigten, at

reglerne om efterafgrøder udstedt i medfør af husdyrbruglo-

ven skal følge reglerne om efterafgrøder i gødskningsloven,

og at efterafgrøderne administreres og kontrolleres som et

samlet krav.

Det indebærer, at det er hensigten, at der i medfør af be-

myndigelsen vil blive fastsat tilsvarende regler om hvilke af-

grødetyper, der kan anvendes som efterafgrøder og frister i

forhold til tidspunktet for såning henholdsvis for nedpløj-

ning, nedvisning eller anden form for destruktion m.v., som

de regler, der er fastsat ved plantedækkebekendtgørelsen i

medfør af gødskningsloven.

Det foreslås, at ministeren i bestemmelsens

stk. 2

bemyn-

diges til at etablere særlige ordninger, som den enkelte virk-

somhed kan vælge som alternativ til etablering af efterafgrø-

der, herunder omregningsfaktorer og frister for til- og afmel-

ding m.v. Den foreslåede bestemmelse svarer til gødsk-

ningslovens § 19, stk. 1.

Det er hensigten, at bemyndigelsen anvendes til at fastsæt-

te, at de alternativer til udlægning af efterafgrødekravet, der

er fastsat i plantedækkebekendtgørelsen i medfør af gødsk-

ningslovens regler, også kan anvendes som alternativ opfyl-

delse af kravet om husdyrefterafgrøder fastsat i medfør af

husdyrbrugsloven. Det vil sige, at jordbrugsvirksomhederne

kan vælge at anvende et alternativ eller en kombination af

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

118

flere alternativer til efterafgrøder, f.eks. udlægning af mel-

lemafgrøder, energiafgrøder, braklagte arealer, braklagte

arealer langs vandløb og søer, afbrænding af fiberfraktion af

forarbejdet husdyrgødning og tidligt såede vinterafgrøder.

Ved anvendelse af alternativer til efterafgrøder omregnes

arealet med alternativer til efterafgrøder ved hjælp af en om-

regningsfaktor. Såfremt de gældende alternativer for efteraf-

grøder i medfør af gødskningsloven ændres, forventes alter-

nativerne for efterafgrøder i medfør af husdyrbrugloven

ændret tilsvarende.

Ligeledes skal konsekvenserne af manglende opfyldelse af

efterafgrøderne efter husdyrbrugloven være de samme som

konsekvenserne af ikke at opfylde efterafgrødekravet efter

gødskningsloven. Det foreslås derfor i lovforslagets § 3 om

gødskningsloven, at en jordbrugsvirksomhed, der ikke har

udlagt et tilstrækkeligt areal med efterafgrøder eller anvendt

et af alternativerne til udlægning af efterafgrøder i medfør af

husdyrbrugloven, får reduceret den i medfør af gødsknings-

lovens §§ 6-8 fastsatte samlede kvote for virksomhedens an-

vendelse af kvælstof i planperioden.

Formålet med den foreslåede bemyndigelse er samtidig at

give ministeren hjemmel til at udstede regler om husdyrefte-

rafgrøder, der kan bidrage til overholdelsen af Danmarks

EU-retlige forpligtigelser i henhold til habitatdirektivet,

vandrammedirektivet, nitratdirektivet, grundvandsdirektivet,

drikkevandsdirektivet, havstrategidirektivet og VVM-direk-

tivet ved at neutralisere hele eller dele af den merudvask-

ning af kvælstof, der er forbundet med udbringning af hus-

dyrgødning og anden organisk gødning.

Kravet om øgede efterafgrøder vil derfor kunne fastsættes,

så det omfatter områder, hvor der er et beskyttelseshensyn i

medfør af disse direktiver. Der vil således bl.a. kunne fast-

sættes krav om øgede efterafgrøder i oplande til nitratføl-

somme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor an-

vendelsen af organisk gødning er steget siden 2007 samt i

oplande til kystvande, hvor der i forbindelse med vandplan-

lægningen er identificeret et kvælstofindsatsbehov for at sik-

re målopfyldelse.

De foreslåede husdyrefterafgrøder skal som udgangspunkt

ramme omtrent det samme antal ha efterafgrøder, som der

udlægges i medfør af den gældende husdyrbruglov. Mæng-

den af efterafgrøder målrettet områder med stigende mæng-

der anvendt organisk gødning vil dog ligesom i dag variere

fra år til år, da mængden afhænger af, i hvilket omfang an-

vendelsen af organisk gødning stiger ift. 2007 i oplande til

nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder.

Det er på denne baggrund ikke muligt præcist at fastsætte,

hvilken indsats til begrænsning af kvælstofudvaskningen,

der konkret er tilstrækkelig til at overholde ovennævnte di-

rektiver. Der overlades derfor ministeren et vidt skøn i for-

bindelse med udmøntningen af kravet om husdyrefterafgrø-

der til begrænsning af merudvaskningen ved anvendelse af

organisk gødning, ligesom ministeren ikke er forpligtiget til

at varetage alle beskyttelseshensyn i medfør af den foreslåe-

de bemyndigelse, men vil kunne varetage visse af dem i

medfør af andre regelsæt.

Regler, der udstedes med hjemmel i den foreslåede be-

myndigelse i § 5 e, og som indgår i gennemførelsen af ni-

tratdirektivets artikel 4 og 5, vil blive omfattet af krydsover-

ensstemmelse efter reglerne om direkte betalinger til land-

brugere inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik i

EU, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning

1306/2013 af 17. december 2013, bilag 2, jf. artikel 93.

Til § 5 f

Efter forslaget til bestemmelsens

stk. 1,

skal jordbrugs-

virksomheden hvert år indberette jordbrugsvirksomhedens

samlede areal, hvorpå der er etableret efterafgrøder, efter

regler fastsat i medfør af § 5 e. Det foreslås endvidere, at

ministeren i bestemmelsens

stk. 2

bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler om indberetningen, herunder udformning og

indhold og fristen for indberetning. Den foreslåede bestem-

melse svarer til gødskningslovens § 21 a og vil blive ud-

møntet i overensstemmelse med udmøntningen af denne be-

stemmelse.

Til § 5 g

Det foreslås i

stk. 1,

at der fastsættes en regel om, at jord-

brugsvirksomhedens samlede forbrug af fosfor beregnes

som forbruget af fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyr-

gødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og

handelsgødning.

Forslaget til

stk. 2

svarer til gødskningslovens § 10, stk. 2,

hvorefter kvælstof i gødning efter ansøgning kan fratrækkes

virksomhedens kvælstofforbrug i tilfælde af brand eller ty-

veri eller under andre særlige omstændigheder. Bemyndigel-

sen er senest udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1055 af 1. juli

2016 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden

2016/2017, jf. § 21, stk. 5, og § 24, hvorefter der i særlige

tilfælde og efter ansøgning kan gives tilladelse til, at kvæl-

stof i gødning kan fratrækkes ved opgørelsen af virksomhe-

dens lagerstatus i forbindelse med opgørelsen af virksomhe-

dens forbrug af kvælstof i planperioden.

Den foreslåede bemyndigelse til ministeren i husdyrbrug-

loven forventes udnyttet til at fastsætte ensartede regler i

forhold til beregningen af forbruget af kvælstof og fosfor i

tilfælde af tyveri eller lign.

Til § 5 h

Den foreslåede bestemmelse i § 5 h vedrører beregningen

af den totale mængde fosfor i husdyrgødning. Bestemmelsen

svarer til gødskningslovens § 11, der indeholder en identisk

bestemmelse i forhold til beregningen af kvælstofindholdet i

husdyrgødning.

Det foreslås i

stk. 1,

at den totale mængde af fosfor i hus-

dyrgødning beregnes som jordbrugsvirksomhedens produk-

tion af fosfor i husdyrgødning tillagt planperiodens primola-

ger og fratrukket planperiodens ultimolager af fosfor i hus-

dyrgødning samt tillagt modtaget og fratrukket afsat fosfor i

husdyrgødning inden for planperioden.

I henhold til bestemmelsens

stk. 2,

foreslås det, at den to-

tale mængde fosfor i jordbrugsvirksomhedens produktion af

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

119

husdyrgødning skal beregnes efter regler svarende til gødsk-

ningslovens regler. Det vil sige, at produktionen af husdyr-

gødning beregnes på grundlag af jordbrugsvirksomhedens

besætningsstørrelse og -sammensætning fordelt på husdyrar-

ter og staldsystemer som gennemsnit over planperioden.

Produktionen af fosfor i husdyrgødning for visse dyrearter

skal korrigeres for afvigelser i produktionsniveau. Ministe-

ren fastsætter regler om normer for det totale indhold af fos-

for i husdyrgødning og regler om korrektioner af normerne i

medfør af bemyndigelsen i stk. 5.

Husdyrgødningsnormerne fastsættes – som det allerede er

tilfældet for normerne fastsat i medfør af gødskningsloven –

for de forskellige kombinationer af husdyrarter, staldsyste-

mer og typen af husdyrgødning. Produktionen af husdyrgød-

ning beregnes som antal dyr (inklusiv justeringer for vægt

og alder) af den pågældende dyretype gange den fastsatte

husdyrgødningsnorm for den tilsvarende husdyrtype og

staldsystem. Jordbrugsvirksomhedens produktion af husdyr-

gødning beregnes som summen af produktionen af husdyr-

gødning fra alle jordbrugsvirksomhedens husdyrarter og

staldsystemer i planperioden.

I lighed med hvad der gælder efter gødskningsloven, kan

produktionen af fosfor fra husdyrgødning, der afsættes af

udegående dyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning

ikke må tilføres gødning eller kun må tilføres en nærmere

fastlagt mængde gødning udover den gødning, dyrene efter-

lader på arealet, fradrages ved opgørelsen af jordbrugsvirk-

somhedens produktion af fosfor.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 3

fastsættes fosfor-

indholdet i lageret af husdyrgødning ved planperiodens ud-

løb den 31. juli af jordbrugsvirksomheden efter regler fastsat

af ministeren. Ultimolageret svarer til næste planperiodes

primolager. Der fastsættes regler om jordbrugsvirksomhe-

dens maksimale ultimolager. Det er hensigten, at jordbrugs-

virksomheden maksimalt må have et ultimolager på 50 % af

jordbrugsvirksomhedens produktion af husdyrgødning og

modtaget husdyrgødning, herunder forarbejdet husdyrgød-

ning, i planperioden. Herved sættes der et loft over størrel-

sen af jordbrugsvirksomhedens eventuelle akkumulering af

fosfor i husdyrgødningslageret, der svarer til loftet for akku-

mulering af kvælstof i husdyrgødningslageret efter reglerne

i gødskningsloven. For visse driftsformer og mindre besæt-

ninger, hvor helt specielle forhold medfører behov for et ul-

timolager på mere end 50 % af jordbrugsvirksomhedens

produktion af husdyrgødning, kan der fastsættes regler om

undtagelse fra reglen om et maksimalt ultimolager på 50 %.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 4,

kan en jord-

brugsvirksomhed fratrække fosfor i husdyrgødning, jf. stk.

1, hvis husdyrgødningen er afsat til en registreret virksom-

hed, jf. gødskningslovens § 2, eller til biogas- og fællesan-

læg.

For i størst mulig omfang at sikre at husdyrgødning an-

vendes på jordbrugsvirksomheder, der er omfattet af husdyr-

bruglovens fosforregler, kan fosfor i afsat husdyrgødning

kun fradrages, hvis det er afsat til en anden jordbrugsvirk-

somhed eller til biogas- og fællesanlæg. For jordbrugsvirk-

somheder med eget gårdbiogasanlæg medfører det, at jord-

brugsvirksomhedens forbrug af fosfor i husdyrgødning ikke

kan opgøres på grundlag af en analyse af fosforindholdet i

afgasset gylle, men skal opgøres ud fra virksomhedens pro-

duktion af husdyrgødning og modtaget anden organisk gød-

ning.

Ministeren fastsætter definitioner af de enkelte husdyrar-

ter, herunder opgørelsen af antallet. Størrelsen af jordbrugs-

virksomhedens gennemsnitlige besætning opgøres på grund-

lag af antallet af husdyr i planperioden.

Endvidere vil der i medfør af forslaget til

stk. 5

blive fast-

sat normer for det totale indhold af fosfor i husdyrgødning.

Husdyrgødningsnormerne fastsættes på grundlag af husdyr-

art og staldsystem. Normerne fastsættes på grundlag af ab

lager værdier, jf. årlige opgørelser fra Aarhus Universitet.

Normerne fastsættes under forudsætning af, at husdyrene er

på stald hele året. Det er hensigten at fastsætte normer for en

række kategorier af husdyrarter, staldsystemer og husdyr-

gødningstyper inden for følgende husdyrgrupper; kvæg,

svin, fjerkræ, pelsdyr, heste, geder og får. Normerne fastsæt-

tes på grundlag af nyeste dokumenterede viden på området.

Der fastsættes tillige krav til de oplysninger, der skal

fremgå af indgåede aftaler om overførsel af husdyrgødning

og krav til aftalernes udformning. Husdyrgødningsaftaler

skal angive afgivers og modtagers navn og adresse, virk-

somhedens momsnummer, dato for levering af husdyrgød-

ningen, aftalens varighed, typen af leveret husdyrgødning og

total antal kg fosfor og det tilknyttede gennemsnitskrav for

den husdyrgødning, der er leveret.

Derudover vil der som dokumentation for overførsel blive

fastsat regler om, at der skal foreligge en skriftlig aftale,

hvor typen af husdyrgødning, den samlede mængde fosfor,

det tilknyttede gennemsnitsloft og datoen for levering skal

fremgå, jf. stk. 5. Datoen for levering anført på den skriftlige

husdyrgødningsaftale vil være bestemmende for, om hus-

dyrgødningen skal lægges til henholdsvis trækkes fra pro-

duktionen af husdyrgødning i den pågældende planperiode.

Det medfører f.eks., at skriftlige aftaler indgået før levering

skal ajourføres med hensyn til dato for levering. For fleråri-

ge aftaler skal det fremgå, hvor meget husdyrgødning der er

leveret i de enkelte planperioder. I forbindelse med udarbej-

delse af jordbrugsvirksomhedens fosforregnskab skal afgi-

ver af husdyrgødning indhente modtagers skriftlige bekræf-

telse på aftalens oplysninger. Husdyrgødningsaftaler betrag-

tes som en del af jordbrugsvirksomhedens fosforregnskab.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 6

indeholder en bemyn-

digelse til ministeren til at fastsætte regler om, hvorledes

fosforindholdet i blandinger af husdyrgødning, forarbejdet

husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgød-

ning, herunder afgasset biomasse, skal fastlægges. Bemyn-

digelsen forventes udnyttet til at fastsætte regler om, at fos-

forindholdet i nævnte gødningstyper opgøres på baggrund af

et vægtet gennemsnitligt indhold af fosfor af de anvendte ty-

per af husdyrgødning og anden organisk gødning i blandin-

ger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden

organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset bio-

masse. Indholdet af fosfor i husdyrgødning fastsættes på

baggrund af normtal for fosforindhold i husdyrgødning og

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

120

fosforindholdet i affald, som anvendes som substrat i bioga-

sanlæg, fastsættes på baggrund af målinger.

I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 4 kan jord-

brugsvirksomheder som nævnt ovenfor fratrække fosfor i

husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der er leveret

til biogas- og fællesanlæg, forarbejdningsanlæg og ud af

landet. Med forslaget til

stk. 7

suppleres disse muligheder

med adgangen til at fratrække fosfor i husdyrgødning og

forarbejdet husdyrgødning afsat til et miljøgodkendt anlæg,

der forbrænder affald. Den foreslåede bestemmelse svarer til

gødskningslovens § 11, stk. 7, 1. pkt.

Da fosfor modsat kvælstof ikke fordamper ved afbræn-

ding, kan fosforet i den afsatte husdyrgødning og forarbej-

dede husdyrgødning alene fratrækkes i det omfang, det af-

brændte restprodukt ikke tilbageleveres til jordbrugsvirk-

somheden. Af samme grund foreslås der ikke fastsat en be-

stemmelse svarende til gødskningslovens § 11, stk. 7, 2. pkt.

vedrørende afbrænding af husdyrgødning og forarbejdet

husdyrgødning i jordbrugsvirksomhedens eget forbræn-

dingsanlæg.

Til § 5 i

Den foreslåede bestemmelse om mængden af fosfor i for-

arbejdet husdyrgødning svarer til gødskningslovens § 11 a,

der omhandler mængden af kvælstof i forarbejdet husdyr-

gødning. Med forslaget til § 5 i gives der mulighed for, at

ministeren kan fastsætte regler for jordbrugsvirksomheders

opgørelse af forbrug af fosfor i forarbejdet husdyrgødning i

den enkelte planperiode og herunder om opgørelse af primo-

og ultimolagre af fosfor i forarbejdet husdyrgødning.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

beregnes jord-

brugsvirksomhedens forbrug af fosfor i forarbejdet husdyr-

gødning på baggrund af oplysninger fra leverandøren om det

totale indhold af fosfor i den forarbejdede husdyrgødning,

der er leveret til jordbrugsvirksomheden i planperioden til-

lagt jordbrugsvirksomhedens primolager og fratrukket ulti-

molager. Type og mængde af forarbejdet husdyrgødning

samt indhold af fosfor i forarbejdet husdyrgødning skal do-

kumenteres ved opgørelser fra leverandøren. Ved leverandø-

ren forstås producenten, detailhandleren m.v. Herudover ud-

gøres jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor i forarbej-

det husdyrgødning af den via husdyrgødningsaftaler mod-

tagne fosformængde i forarbejdede husdyrgødningsproduk-

ter.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

fastlægger, at hvis

jordbrugsvirksomheden har et primolager af forarbejdet hus-

dyrgødning, skal type, mængde og indhold kunne dokumen-

teres ved hjælp af opgørelser fra leverandøren for den forud-

gående planperiode. Den foreslåede bestemmelse giver mu-

lighed for, at ministeren kan fastsætte regler om jordbrugs-

virksomhedens maksimale ultimolager af forarbejdet hus-

dyrgødning. Dette svarer til de foreslåede regler for lagre af

husdyrgødning i øvrigt.

Til § 5 j

I henhold til den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

skal jord-

brugsvirksomheder, der modtager anden organisk gødning

end husdyrgødning, have en dateret og underskrevet opgø-

relse fra leverandøren, som dokumenterer typen, mængden

og det totale indhold af fosfor i gødningen og datoen for le-

vering. Ved leverandøren forstås producenten eller mellem-

handler m.v. af anden organisk gødning.

Ifølge forslaget til

stk. 2

fastsætter ministeren, at fosfor-

indholdet i anden organisk gødning skal bestemmes ved

analyse foretaget af et laboratorium, der er akkrediteret til

udførelse af kemiske analyser af gødning efter bekendtgø-

relsen om akkreditering af virksomheder. Analysen skal

foretages mindst en gang inden for den planperiode, analy-

seresultatet gælder for. For kommunalt spildevandsslam og

komposteret husholdningsaffald m.m. skal indholdet af fos-

for bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om

tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.

Forslaget til § 5 j svarer til gødskningslovens § 13. Dog er

der for så vidt angår fosforindholdet i organisk gødning ikke

behov for en bemyndigelse til at kunne fastsætte udnyttel-

sesprocenter for forskellige gødningstyper, idet udnyttelses-

procenten ikke vil indgå i beregningen af fosforkrav og fos-

forforbrug.

Til § 5 k

I henhold til den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

beregnes

jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor i handelsgødning

som leverandørens angivelse af den totale mængde af fosfor

i den handelsgødning, der er leveret til jordbrugsvirksomhe-

den i planperioden tillagt virksomhedens primolager og fra-

trukket ultimolager. Type, mængde og indhold af fosfor i

handelsgødning skal dokumenteres ved opgørelser fra leve-

randøren. Ved leverandøren forstås producenten eller detail-

handlere m.v.

Forslagets

stk. 2, 1. pkt.,

fastlægger, at hvis jordbrugsvirk-

somheden har et primolager af handelsgødning, skal type,

mængde og indhold kunne dokumenteres ved hjælp af opgø-

relser fra leverandøren for den forudgående planperiode. Be-

stemmelsen svarer til gødskningslovens § 14. I henhold til

den foreslåede bestemmelse i

stk. 2, 2. pkt.,

fastsættes jord-

brugsvirksomhedens ultimolager af fosfor i handelsgødning

efter regler fastsat af ministeren. Ministeren kan efter den

foreslåede bestemmelse i

stk. 2, 3. pkt.,

fastsætte regler om,

at jordbrugsvirksomheder, der udbringer handelsgødning i

perioden 1. august – 30. september, skal korrigere virksom-

hedens ultimolager pr. 31. juli for den mængde fosfor, der er

udbragt i perioden 1. august – 30. september. Forslaget til §

5 k svarer til gødskningslovens § 14.

Til § 5 l

Med den foreslåede bestemmelse i § 5 l bemyndiges mil-

jø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om bereg-

ning af jordbrugsvirksomhedens primolager af fosfor fra

fosforholdig gødning. Det er hensigten, at der i medfør af

bestemmelsen fastsættes regler svarende til gødskningsbe-

kendtgørelsens bestemmelser om opgørelse af primolageret

af kvælstof fra organisk gødning på virksomheder, der ikke

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

121

var registreret i Register for Gødningsregnskab i den foregå-

ende planperiode. Disse regler fastsætter, at virksomheder-

nes primolager af kvælstof i husdyrgødning, i anden orga-

nisk gødning end husdyrgødning og i forarbejdet husdyr-

gødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. au-

gust fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og i

forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. au-

gust til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræs-

ses inden 31. december. Der vil desuden også for fosfor fra

organisk gødning i lighed med, hvad der gælder for kvæl-

stof, blive stillet krav om, at opgørelsen af primolageret skal

være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplan-

lægningen for planperioden. Forslaget til § 5 l svarer til

gødskningslovens § 32, stk. 1.

Til § 5 m

Bestemmelsen i

stk. 1

regulerer, hvordan forbruget af fos-

for skal fordeles og under hvilke betingelser, hvis en jord-

brugsvirksomhed før udløbet af en planperiode ophører med

at eje eller have brugsret til et areal. De omfattede arealer er

arealer med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm

ifølge lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om

plantedække og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser

eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium i henhold

til retningslinjer udstedt af NaturErhvervstyrelsen for den

pågældende planperiode.

Hvis arealet overdrages til en anden jordbrugsvirksomhed,

er hovedreglen, at den fosformængde, der er udbragt på det

overdragne areal, skal henregnes til den jordbrugsvirksom-

hed, der overtager arealet. Arealet anses desuden som tilhø-

rende den overtagende jordbrugsvirksomhed i hele perioden.

Det forudsættes, at der af overdrageren er givet skriftlige op-

lysninger om fosforforbruget frem til overdragelsestids-

punktet fra husdyrgødning, organisk gødning i øvrigt og

handelsgødning og om det forventede gennemsnitsloft, der

skal anvendes for den udbragte organiske gødning.

Hvis der ikke i forbindelse med overdragelsen er givet

skriftlige oplysninger om forbruget af fosfor, henregnes det-

te, jf.

stk. 2,

til den overdragende jordbrugsvirksomhed, som

dog fortsat ikke kan medregne det overdragne areal i sit

samlede areal, der kan indgå til opfyldelse af jordbrugsvirk-

somhedens fosforarealkrav.

Ved overdragelse af arealer til en bedrift eller en anden

virksomhed, der ikke er en jordbrugsvirksomhed, følger det

stk. 3,

at den fosformængde, der er forbrugt på arealet

indtil overdragelsestidspunktet, henregnes til den jordbrugs-

virksomhed, som overdrager arealet. Denne jordbrugsvirk-

somhed er imidlertid i sit gødningsregnskab berettiget til at

medregne det pågældende areal i sit samlede areal til opfyl-

delse af fosforarealkravet for hele planperioden.

Bestemmelsen svarer til gødskningslovens § 15. Dog er

bestemmelsen tilpasset den foreslåede fosforregulering. Det

er således ikke den kvælstofkvote, der er tilknyttet et areal,

der kan overdrages mellem jordbrugsvirksomheder, men

derimod retten til at indregne det pågældende areal i det are-

al, der kan medgå til opfyldelsen af jordbrugsvirksomhedens

fosforarealkrav.

Til § 5 n

Forslaget til § 5 n omhandler opgørelsen af fosforforbru-

get for den jordbrugsvirksomhed, der overdrager oplagret

gødning. Bestemmelsen svarer til gødskningslovens § 16.

Efter bestemmelsen i

stk. 1

skal der foretages en opgørelse

af oplagret husdyrgødning og anden organisk gødning, hvis

en jordbrugsvirksomhed før udløb af den ordinære planperi-

ode overdrager oplagret husdyrgødning eller anden organisk

gødning. Opgørelsen gives skriftligt til den, der overtager

den oplagrede husdyrgødning eller anden organisk gødning.

Det opgjorte ultimolager henregnes til den overtagende jord-

brugsvirksomhed.

Hvis der ikke er givet skriftlige oplysninger om den op-

lagrede husdyrgødning og anden organisk gødning sættes

ultimolageret, jf.

stk. 2,

til 0, hvilket indebærer, at lageret

henregnes til den jordbrugsvirksomhed, der overdrager lage-

ret, uanset at lageret ikke er forbrugt af denne.

I henhold til den foreslåede bestemmelse i

stk. 3

opgøres

fosforforbruget for planperioden for den jordbrugsvirksom-

hed, der overdrager den oplagrede husdyrgødning, den op-

lagrede forarbejdede husdyrgødning eller anden organisk

gødning for den forløbne del af planperioden indtil overdra-

gelsestidspunktet. Opgørelsen foretages på grundlag af ulti-

mobeholdningen, jf. stk. 1 og 2.

Bestemmelserne i § 5 n stk. 1-3, svarer til gødskningslo-

vens § 15, stk. 1, 2 og 4.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 4

er særlig for fosfor-

reglerne. Det fremgår af bestemmelsen, at miljø- og fødeva-

reministeren fastsætter regler om beregning af det gennem-

snitlige fosforloft for overdraget oplagret organisk gødning

og om overdragerens pligt til at oplyse herom. Som ud-

gangspunkt beregnes fosforloftet ud fra bedriftens produk-

tion og modtaget organisk gødning i hele planperioden. Ved

overførsler af gødning mellem jordbrugsvirksomheder an-

vendes gennemsnitsloftet, sådan som det er beregnet efter

udløbet af planperioden.

Ved ophør af en jordbrugsvirksomhed og overdragelse af

lageret af organisk gødning til en anden jordbrugsvirksom-

hed før udløb af den ordinære planperiode kan der imidlertid

ikke på samme vis fastsættes et gennemsnitsloft. Der vil i

stedet blive fastsat regler om, at gennemsnitsloftet for lage-

ret beregnes ud fra den organiske gødning, der er produceret

og modtaget i den foregående planperiode.

Til § 5 o

Den foreslåede bestemmelse svarer til gødskningslovens §

17. Miljø- og fødevareministeren kan i medfør af den fore-

slåede bestemmelse fastsætte nærmere regler om den form,

de i §§ 5 m og 5 n nævnte oplysninger skal have, om oplys-

ningernes opdeling i forskellige gødningstyper m.v., samt

om hvordan oplysningerne skal kunne dokumenteres og

kontrolleres.

Til § 5 p

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

122

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 1

fastsætter jordbrugs-

virksomhedernes pligt til at udarbejde et fosforregnskab.

Forslaget svarer til gødskningslovens § 22, stk. 1, hvorefter

virksomheder omfattet af gødskningsloven skal udarbejde et

gødningsregnskab. Gødningsregnskabet efter gødskningslo-

ven omfatter alene virksomhedens kvælstofforbrug. Med

forslaget til § 5 p, stk. 1, udvides gødningsregnskabet til og-

så at omfatte fosforforbruget. Fosforregnskabet skal omfatte

al organisk gødning og handelsgødning.

I henhold til den foreslåede bestemmelse i

stk. 2

skal jord-

brugsvirksomheder, der har et slutlager af anden organisk

gødning end husdyrgødning, indberette størrelsen af dette

lager udtrykt i kg fosfor til miljø- og fødevareministeren.

Herved kommer oplysningerne om lagerbeholdningen ud-

trykt i kg fosfor ind i gødningsregnskabet.

Bestemmelsen svarer til gødskningslovens § 22, stk. 3,

hvorefter virksomheder, der har et slutlager af anden orga-

nisk gødning end husdyrgødning, skal indberette størrelsen

af dette lager. I medfør af gødskningsloven indberetter jord-

brugsvirksomheder imidlertid størrelsen af deres lager ud-

trykt i kg kvælstof, hvilket er et utilstrækkeligt grundlag til

at udarbejde et fosforregnskab på. Det er på denne bag-

grund, at bestemmelsen i stk. 2 foreslås.

Efter forslaget til

stk. 3

skal fosforregnskabet opgøres på

grundlag af jordbrugsvirksomhedens gødningsplanlægning,

jf. gødskningslovens § 21, og de indberetninger, der følger

af regler fastsat i medfør af stk. 2 og af gødskningslovens §

22, stk. 2, og angive jordbrugsvirksomhedens samlede for-

brug af fosfor fra organisk gødning og handelsgødning. Op-

lysningerne efter gødskningslovens § 22, stk. 2, vil således

også kunne anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af

fosforregnskabet.

Den foreslåede fosforregulering består af lofter for, hvor

mange kg fosfor,der må tilføres pr. ha pr. planperiode. Fos-

forlofterne er fordelt på grupper af dyretyper, affald og han-

delsgødning. Der henvises til de almindelige bemærkninger

pkt. 5.2.4.3.

For at NaturErhvervstyrelsen som forudsat kan kontrollere

overholdelsen af fosforlofterne, er det nødvendigt, at fosfor-

regnskabet indeholder oplysninger om jordbrugsvirksomhe-

dens samlede forbrug af gødning fordelt på de dyretyper

m.v., som lofterne er inddelt i. Gødningsregnskabet indehol-

der på forhånd oplysninger om jordbrugsvirksomhedens an-

tal dyr pr. husdyrtype, jf. gødskningslovens § 22, stk. 2. For

hver dyreart og for de gødningstyper, der i øvrigt omfattes

af fosforloftet, beregnes det areal, der er nødvendigt for at

overholde fosforloftet.

For at lette administration bemyndiges miljø- og fødevare-

ministeren efter forslaget til

stk. 4

til, i lighed med hvad der

gælder for gødningsregnskabet efter gødskningsloven, at

fastsætte regler om fosforregnskabets udformning til brug

for tilsynsmyndighedens it-mæssige registrering af de ind-

sendte oplysninger. Det foreslås endvidere, at miljø- og fø-

devareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvil-

ke oplysninger fosforregnskabet skal indeholde med henblik

på at kunne foretage en kontrol af, om loven er overholdt.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om opbevaring af

virksomhedsbilag til dokumentation af oplysningerne angi-

vet i fosforregnskabet.

Til § 5 q

Der foreslås en bestemmelse om udarbejdelse af fosfor-

regnskab svarende til dele af gødskningslovens § 23. Det er

forventningen, at bemyndigelsen i

stk. 1

vil blive udnyttet til

at udvide de eksisterende skemaer i Miljø- og Fødevaremi-

nisteriets indberetnings- og administrationssystemer vedr.

gødningsregnskabet til også at omfatte fosfor. I medfør af

bestemmelsen i

stk. 2

vil andre skemaer kunne godkendes.

Det er hensigten, at de skemaer, der kan anvendes til gød-

ningsregnskabet, for så vidt angår kvælstof også vil blive

godkendt til anvendelse for så vidt angår fosfor. Med be-

stemmelsen i forslaget til

stk. 3

udvides den i medfør af

gødskningsloven eksisterende pligt til at opbevare mark- og

gødningsplaner samt gødningsregnskaber i mindst 5 år til

også at omfatte fosforregnskab. Samtidig fastsættes det i stk.

3, at jordbrugsvirksomhederne ved indberetning af fosfor-

regnskabet skal anvende et skema, der er udarbejdet eller

godkendt af miljø- og fødevareministeren.

Til § 5 r

Bestemmelsen regulerer virksomheder og ikke alene jord-

brugsvirksomheder. Virksomhedsbegrebet skal forstås såle-

des, at det er de samme virksomheder, der omfattes af den

foreslåede § 5 r, som de virksomheder, der er omfattet af

gødskningslovens § 24. Efter forslaget til bestemmelsen i

stk. 1

kan ministeren således fastsætte regler om, at biogas-

og fællesanlæg skal indberette, hvilke jordbrugsvirksomhe-

der de modtager gødning fra og afgiver til, herunder gød-

ningstypen og -mængden samt fosforindholdet og gennem-

snitskravet i den modtagne gødning. Virksomheder, herun-

der også biogas- og fællesanlæg og offentlige myndigheder,

der leverer anden organisk gødning end husdyrgødning til

jordbrugsvirksomheder, skal hvert år senest den 1. septem-

ber indsende oplysninger til tilsynsmyndigheden omfattende

navn og adresse samt momsnummer (SE-nr.) for hver jord-

brugsvirksomhed, der modtager anden organisk gødning,

samt det totale indhold af fosfor, typen af og mængden af

den anden organiske gødning, der er solgt til denne virksom-

hed i den senest afsluttede planperiode, opgjort i henhold til

§ 5 j, stk. 1. Bestemmelsen giver mulighed for at gennemfø-

re en fuld kontrol af jordbrugsvirksomhedernes forbrug af

fosfor. Endvidere bemyndiges miljø- og fødevareministeren

til at fastsætte regler om indberetning af oplysninger fra bio-

gas- og fællesanlæg.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 1 svarer til gøds-

kningslovens § 24.

Som en særregel i forhold til fosfor foreslås det desuden

som

stk. 2,

at miljø- og fødevareministeren fastsætter regler

om, at virksomheder, der sælger eller afgiver organisk gød-

ning til en jordbrugsvirksomhed, skal oplyse modtageren om

det fosforloft, der skal anvendes for gødningen, samt indbe-

rette dette i gødningsregnskabet.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

123

Til nr. 12 (ny overskrift)

Overskriften til lovens kapitel 2 foreslås ændret i overens-

stemmelse med den terminologi og begrebsanvendelse, der i

øvrigt følger af lovforslaget, således at den er dækkende i

forhold til det foreslåede indhold af bestemmelserne i kapit-

let. Med forslaget omfatter kapitel 2 også bemyndigelser til

at fastsætte krav til bl.a. husdyranlæg og gødnings- og ensi-

lageopbevaringsanlæg, og ikke kun sådanne anlæg på hus-

dyrbrug, selvom lovens forbud og afstandskrav alene gælder

umiddelbart for disse. »Krav til placering af anlæg m.v.« er

en samlende betegnelse for bestemmelserne i §§ 6-8 om for-

bud mod etablering, ændring og udvidelse af anlæg m.v. og

visse afstandskrav samt reglerne i § 9 om skærpelser og dis-

pensationer og § 9 a om krav til indretning og drift af anlæg,

anmeldelse m.v. Endvidere skal »m.v.« dække over, at §§

6-8 også indeholder bemyndigelsesbestemmelser om, at fol-

de, oplag m.v., som ikke er omfattet af de foreslåede defini-

tioner af husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevarings-

anlæg, kan omfattes af krav til placering m.v.

Til nr. 13 (§ 6, stk. 1)

Den gældende lovs § 6, stk. 1, indeholder en forbudsregel,

hvorefter etablering af anlæg samt udvidelse og ændringer

af eksisterende husdyrbrug, der medfører forøget forurening,

ikke er tilladt i de områder og inden for de afstande, der er

nævnt i bestemmelsen.

Det foreslås, at § 6, stk. 1, ændres, således at husdyranlæg

og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg på husdyrbrug

ikke må etableres i de § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte områder

og inden for de nærmere angivne afstande til disse områder

m.v., som nævnt i stk. 1, nr. 3 og 4. Endvidere følger det af

forslaget, at husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbeva-

ringsanlæg på husdyrbrug ikke må udvides og ændres i de §

6, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte områder og inden for de nærme-

re angivne afstande til disse områder m.v., som nævnt i stk.

1, nr. 3 og 4, hvis udvidelsen eller ændringen medfører for-

øget forurening.

Bestemmelsens anvendelsesområde ændres med den fore-

slåede ændring som følge af de foreslåede definitioner af

husdyrbrug, husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbeva-

ringsanlæg, men videreføres i øvrigt indholdsmæssigt. Be-

stemmelsen finder således alene direkte anvendelse på hus-

dyrbrug, såvel eksisterende husdyrbrug som husdyrbrug, der

etableres efter nærværende lovs ikrafttrædelse. Hvis en ud-

videlse eller ændring af et husdyranlæg medfører, at der på

ejendommen bliver et produktionsareal på mere end 100 m

vil forbud og afstandskrav også gælde umiddelbart. For så

vidt angår husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevarings-

anlæg, der ikke indgår i husdyrbrug, f.eks. en gyllebeholder

på et planteavlsbrug, vil krav svarende til § 6, stk. 1, kunne

fastsættes af miljø- og miljøfødevareministeren efter det for-

slåede stk. 4.

Et husdyranlæg defineres efter lovens nye § 3, stk. 1, nr.

2, som en stald eller lign. bygning eller anden indretning,

hvor husdyr i almindelighed opholder sig eller har adgang

til, med tilhørende dyrehold. Gødnings- eller ensilageopbe-

varingsanlæg defineres efter lovens nye § 3, stk. 1, nr. 3,

som en bygning eller anden fast placeret indretning, hvor

der opbevares organisk gødning, ensilage eller lign.

Ved etablering af et anlæg forstås den situation, hvor det

pågældende anlæg ikke er der i forvejen, dvs. navnlig fordi

der slet ikke er en bygning eller indretning, eller fordi der er

tale om bygning m.v., der ikke er et anlæg efter de foreslåe-

de definitioner, f.eks. en lade, som ønskes indrettet til stald.

Renovering er desuden et fast anvendt begreb i husdyrbrug-

lovgivningen, som bl.a. bruges om visse ændringer af eksi-

sterende anlæg, der anses for eller sidestilles med etablering

af et anlæg.

Definitionerne af husdyrbrug og navnlig husdyranlæg i

lovforslagets forstand er indbyrdes sammenhængende. Hus-

dyranlæg er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse

for et husdyrbrug, jf. også lovforslagets almindelige be-

mærkninger pkt. 5.1.3.2. Kun hvis der på en ejendom er

husdyranlæg, der tilsammen har mere end 100 m

produkti-

onsareal, vil der være tale om et husdyrbrug. Når et husdyr-

brug er etableret, vil en udvidelse eller ændring af husdyr-

bruget begrebsmæssigt kunne bestå i etablering af et husdy-

ranlæg eller et gødnings- eller ensilageopbevaringsanlæg,

f.eks. opførelse af en ny stald, et læskur, en gyllebeholder,

en ensilageplads m.v. Hvorvidt en sådan udvidelse eller æn-

dring vil udløse krav om godkendelse eller tilladelse afgøres

navnlig efter §§ 16 a, stk. 4, og § 16 b, stk. 2, idet det dog

bemærkes, at miljø- og fødevareministeren efter lovens nye

§ 17 bemyndiges til at undtage nærmere bestemte etablerin-

ger, udvidelser og ændringer af husdyrbrug fra krav om god-

kendelse eller tilladelse.

Efter den gældende lov forstås ved udvidelse af et husdyr-

brug navnlig udvidelse af dyreholdet. En ændring vil f.eks.

kunne være skift i dyretype, ændret staldsystem, opførelse af

en ny stald m.v. Der er dog ikke noget skarpt snit mellem

udvidelse og ændring, og eftersom § 6, stk. 1, omfatter såvel

udvidelse som ændring, der medfører forøget forurening,

har sondringen næppe stor betydning i praksis. Vurderingen

af, om en konkret udvidelse eller ændring medfører forøget

forurening, tilkommer kommunalbestyrelsen. Ved den vur-

dering foretager kommunalbestyrelsen en isoleret bedøm-

melse af anlæggets miljøpåvirkning uden inddragelse af den

forureningsbegrænsning, der er forbundet med eventuelle

forureningsbegrænsende foranstaltninger.

Afstandskravet i § 6, stk. 1, nr. 3 og 4, måles efter gælden-

de praksis fra det punkt på anlægget, der ønskes etableret,

udvidet eller ændret, og som ligger nærmest det pågældende

planlagte område, nabobeboelse m.v. Ved udvidelse i for-

bundne staldanlæg måles fra den del af det samlede staldan-

læg, der ligger nærmest nabobeboelsen m.v. Der måles der-

for efter omstændighederne fra et punkt inde i en bygning,

hvis der er tale om en stald opdelt i afsnit, eller hvis det ale-

ne er en del af bygningen, der er stald, og afsnittene er ad-

skilte. Det er i sidstnævnte situation en betingelse, at staldaf-

snittene er fuldstændig bygningsmæssigt adskilte, f.eks. i

form af en væg, således at lugt- og ammoniakemission ikke

kan spredes fra andre afsnit. Er der eksempelvis gyllekana-

ler mellem staldafsnit, betragtes de ikke som adskilte.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

124

For så vidt angår beboelsesbygninger, jf. lovens § 6, stk.

1, nr. 4, er det afgørende efter gældende ret afstanden til be-

boelsesbygningen og ikke til f.eks. ejendomsskellet. Der

sondres ikke mellem de enkelte rum i beboelsesbygninger.

Det foreslås endvidere, at der i § 6, stk. 1, nr. 2, foretages

en rettelse af en mindre korrekturfejl, idet der mangler en

bindestreg i lovteksten. Ændringen har ingen indholdsmæs-

sig betydning.

Til nr. 14 (§ 6, stk. 2)

Efter den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 6, stk.

2, kan miljø- og fødevareministeren for nærmere specifice-

rede dyrearter fastsætte andre afstandskrav end de i stk. 1,

nr. 1-4, fastsatte og flere typer af afstandskrav, inden for

hvilke etablering, udvidelse og ændring ikke kan finde sted.

Efter bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg

A, side 1963, var det med bemyndigelsesbestemmelsen hen-

sigten at videreføre de før hovedloven gældende regler om

etablering, udvidelse og ændring af specielle husdyrbrug,

hvor forbudsbestemmelserne var anderledes end dem, der er

fastsat i medfør af § 6, herunder pelsdyrfarme. De regler,

der således forudsattes videreført, indebar bl.a. længere og

flere typer af afstandskrav til nabobeboelser, byzoner, som-

merhusområder m.v.

Reglerne om forbud og skærpede afstandskrav i den gæl-

dende husdyrgødningsbekendtgørelse viderefører i overens-

stemmelse hermed de tidligere gældende regler om forbud

og skærpede afstandskrav.

Det foreslås i § 6, stk. 2, at henvisningen til stk. 1, nr. 1-4,

ændres til stk. 1, nr. 3 og 4.

Ændringen indebærer således, at det alene fremgår, at mil-

jø- og fødevareministeren kan fastsætte andre afstandskrav

og andre typer af afstandskrav end dem, der fremgår af lo-

vens § 6, stk. 1, nr. 3 og 4. Dette svarer indholdsmæssigt til

reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen om pelsdyrfarme,

der indeholder forbud svarende til § 6, stk. 1, nr. 1 og 2,

mens det er afstandskravene, der i dag er skærpet. Forslaget

skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer af lo-

vens kapitel 2 i øvrigt, herunder den foretagne ensretning af

ord og begreber m.v., hvor ordet afstandskrav forbeholdes

de tilfælde, hvor der stilles krav i forhold til en bestemt af-

stand til et område m.v. og ikke selve området. Om anven-

delsen af ordet afstandskrav henvises i øvrigt til bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 23.

Forbuddene i de § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte områder,

vil også gælde for husdyrbrug med nærmere specificerede

arter, og således ikke kunne fraviges efter bemyndigelsen.

Miljø- og fødevareministeren vil i medfør bemyndigelsen

fremover som i dag kunne fastsætte andre afstandskrav og

andre typer af afstandskrav end dem, der følger af lovens §

6, stk. 1, nr. 3 og 4, herunder f.eks. pelsdyr, der i dag er un-

dergivet skærpede afstandskrav efter regler udstedt i medfør

af miljøbeskyttelsesloven. For så vidt angår fastsættelse af

afstandskrav efter bemyndigelsen forudsættes det, at miljø-

og fødevareministeren ikke kan fastsætte afstandskrav, der

er kortere end i de i § 6, stk. 1, nr. 3 og 4, fastsatte. Derimod

vil ministeren, såfremt det måtte være hensigtsmæssigt og

fagligt begrundet, kunne fastsætte længere eller kortere af-

standskrav end dem, der gælder efter de nugældende regler.

Ministeren vil efter bestemmelsen kunne fastsætte forskelli-

ge afstandskrav, f.eks. således at afstandskravene skærpes

for husdyrbrug over en vis størrelse.

I det omfang ministeren fastsætter regler om skærpede af-

standskrav for nærmere specificerede arter, vil der samtidig

kunne fastsættes regler om, at kommunalbestyrelsen kan

dispensere fra disse regler, f.eks. i tilfælde hvor overholdel-

se af afstandskravene ikke er mulig.

Til nr. 15 (§ 6, stk. 3 og 4)

Det foreslås, at der i § 6 indsættes et nyt

stk. 3,

hvorefter

miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kra-

vene i stk. 1 ikke finder anvendelse for nærmere bestemte

anlæg, der alene har en begrænset betydning i forhold til

omgivelserne.

Den foreslåede hovedregel i lovens § 6, stk. 1, om forbud

og afstandskrav for så vidt angår placering af husdyranlæg

og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg på husdyrbrug

indebærer som følge af de foreslåede definitioner af anlæg,

herunder navnlig husdyranlæg, at forbud og afstandskrav

gælder for såvel stalde, gyllebeholdere, ensilagepladser m.v.

som for mobile anlæg, læskure, hytter m.v. på husdyrbrug,

uanset om de har et produktionsareal eller ej.

Med den foreslåede bemyndigelse i lovens nye § 6, stk. 3,

er det hensigten, at ministeren i begrænset omfang skal kun-

ne undtage nærmere bestemte husdyranlæg og gødnings- og

ensilageopbevaringsanlæg fra kravene til placering i § 6, stk.

1, forudsat de alene har begrænset betydning for omgivel-

serne, herunder navnlig i forhold til de hensyn og formål,

der fremgår af § 6, stk. 1, nr. 1-4, og miljø og natur. Bemyn-

digelsen er snæver og alene tiltænkt tilfælde, hvor det vil

være uhensigtsmæssigt, at nærmere bestemte anlæg i konse-

kvens af de foreslåede brede anlægsdefinitioner måtte om-

fattes af kravene i § 6, stk. 1, men hvor placeringen af an-

læggene alene har begrænset betydning for naboer m.v. Be-

myndigelsen er således i hovedsagen møntet på husdyran-

læg, som ikke har et produktionsareal, eller som ikke er fast

placerede m.v.

Den gældende lovs § 6, stk. 3, foreslås ophævet og erstat-

tet af en ny bestemmelse i

stk. 4,

hvorefter miljø- og fødeva-

reministeren i 1. pkt. kan fastsætte regler om, at kravene i

stk. 1 finder anvendelse for folde, oplag af husdyrgødning,

ensilage og lign. samt for anlæg, der ikke er omfattet af stk.

1. Det foreslås i 2. pkt., at ministeren i den forbindelse også

bemyndiges til at kunne fastsætte andre og flere typer af af-

standskrav for folde til svin end de i medfør af 1. pkt., jf. §

6, stk. 1, nr. 3 og 4, fastsatte.

Med lovforslaget udvides lovens anvendelsesområde, jf.

forslagets § 1, nr. 5, således at der principielt ikke er nogen

undergrænse for, hvilke anlæg som defineret i lovens nye §

3, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, der er omfat-

tet af loven, ligesom også andre forhold forbundet med hus-

dyrhold er omfattet af loven. Det er dog samtidig hensigten,

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

125

at miljø- og fødevareministeren undtager visse husdyrbrug,

anlæg eller dyrearter fra lovens anvendelsesområde, jf. lo-

vens nye § 2, stk. 5, 1. pkt. F.eks. er det hensigten at undtage

anlæg på ejendomme, der ikke er husdyrbrug, hvor der alene

er et dyrehold svarende til ikke-erhvervsmæssigt dyrehold,

med henblik på at disse anlæg fortsat skal reguleres i medfør

af miljøbeskyttelsesloven. Eftersom loven, i det omfang et

anlæg ikke er undtaget, også vil omfatte anlæg, der ikke ind-

går i et husdyrbrug, f.eks. gyllebeholdere på planteavlsbrug,

husdyranlæg på ejendomme med op til 100 m

produktions-

areal med dyrehold svarende til erhvervsmæssigt dyrehold

m.v. er der behov for, at loven indeholder hjemmel til, at

disse anlæg helt eller delvis undergives de samme forbud og

afstandskrav som dem, der gælder for husdyrbrug efter § 6,

stk. 1. Med den foreslåede bemyndigelse kan miljø- og fø-

devareministeren fastsætte regler svarende til kravene i § 6,

stk. 1, for anlæg, der ikke er omfattet af stk. 1, dvs. anlæg

der ikke indgår i husdyrbrug, samt for oplag af husdyrgød-

ning, ensilage og lign. samt folde.

Miljø- og Fødevareministeren forventes således at fastsæt-

te forbud og afstandskrav for anlæg i et omfang svarende til

reguleringen i dag, hvorefter bl.a. ejendomme med erhvervs-

mæssigt dyrehold op til og med 3 dyreenheder og gyllebe-

holdere på planteavlsbrug m.v. er omfattet af forbud og af-

standskrav i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4 i medfør

af miljøbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, 1. pkt.

Folde og oplag m.v. er ikke omfattet af den foreslåede an-

lægsdefinition og dermed ikke af kravene i § 6, stk. 1. Med

den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kan ministeren

fastsætte regler om, at folde samt oplag og lign. ikke må pla-

ceres i de områder, som er nævnt i lovens § 6, stk. 1, nr. 1

og 2. Efter bemyndigelsen vil ministeren endvidere kunne

fastsætte regler om, at folde ikke må placeres i en afstand

mindre end 50 m fra de i § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte om-

råder og nabobeboelse, svarende til afstandskravene i § 6,

stk. 1, nr. 3 og 4.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse udvider den

gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 6, stk. 3, hvorefter

miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om særli-

ge afstandskrav for etablering af folde til frilandssvin, hvor

foldene er uden fast bund og afløb. Efter den foreslåede be-

stemmelse i lovens nye § 6, stk. 4, kan ministeren fastsætte

krav til placering af folde til udegående husdyr generelt og

ikke kun til frilandssvin. Som følge af denne udvidelse af

bemyndigelsesbestemmelsen foreslås det, at ministeren

»kan« fastsætte regler i medfør af bestemmelsen. Ministeren

er således ikke forpligtet hertil, som det er tilfældet efter den

gældende bemyndigelse, jf. formuleringen »skal« fastsætte.

Det er med bemyndigelsen bl.a. hensigten at videreføre reg-

ler svarende til de gældende regler i husdyrgødningsbe-

kendtgørelsens § 7.

Det foreslås endvidere, at miljø- og fødevareministeren

fortsat kan fastsætte andre afstandskrav for svin. I den fore-

slåede udformning af bestemmelsen er det udgået, at den

omfatter folde uden fast bund og afløb, idet en fold i almin-

delighed forstås som udendørs indhegning uden fast bund og

afløb. Der tilsigtes ikke nogen indholdsmæssige ændringer

af bemyndigelsesbestemmelsen.

Efter den foreslåede bestemmelse kan miljø- og fødevare-

ministeren også fastsætte regler om, at kravene i § 6, stk. 1,

nr. 1-4, skal finde anvendelse for oplag og lign. Oplag om-

fatter eksempelvis markstakke og ensilage i wrapballer, som

opbevares på et sted, hvor der ikke er fast bund og afløb.

Miljø- og fødevareministeren vil i det omfang, der fast-

sættes regler efter bestemmelsen samtidig kunne fastsætte

regler om, at kommunalbestyrelsen kan dispensere fra disse

regler.

Til nr. 16 (§ 7, stk. 1)

Efter den gældende lovs § 7, stk. 1, må anlæg på husdyr-

brug med mere end 15 dyreenheder ikke etableres, udvides

og ændres, hvis stald eller gødningsopbevaringsanlæg ligger

inden for eller nærmere end 10 m fra bestemte ammoniak-

følsomme naturtyper. Bestemmelsen blev i sin nuværende

affattelse indsat i loven i 2011 ved lov nr. 122 af 23. februar

2011.

Det foreslås, at § 7, stk. 1, ændres, således at etablering,

udvidelse eller ændring af et husdyranlæg eller gødningsop-

bevaringsanlæg på husdyrbrug ikke er tilladt, hvis anlægget

ligger inden for eller nærmere end 10 m fra bestemte ammo-

niakfølsomme naturtyper, dvs. kategori 1- og 2-natur. Den

foreslåede ændring er en konsekvens af, at tilladelseskravet,

der efter den gældende lovs §§ 10-12 omfatter husdyrbrug

med mere end 15 dyreenheder, foreslås erstattet af de nye §§

16 a og 16 b, hvorefter godkendelses- og tilladelseskravet

omfatter husdyrbrug, jf. den nye definition af husdyrbrug i

forslagets § 1, nr. 6.

Bestemmelsen omfatter husdyranlæg og gødningsopbeva-

ringsanlæg, dvs. møddingspladser, gyllebeholdere, stalde,

læskure m.v., der ligger på husdyrbrug. Bestemmelsen om-

fatter således alene de nævnte anlæg, i det omfang de ligger

på husdyrbrug, jf. den foreslåede definition af husdyrbrug.

Efter det foreslåede stk. 4, vil miljø- og fødevareministeren

dog også kunne fastsætte regler om placering i forhold til

kategori 1- og 2-natur for så vidt angår husdyranlæg og gød-

ningsopbevaringsanlæg, der ikke indgår i husdyrbrug samt

for oplag af husdyrgødning og lign.

Med lovforslaget ændres ikke på beskyttelsesniveauerne,

herunder totaldepositionskravene i forhold til kategori 1- og

2-natur. Der henvises herom til forslagets almindelige be-

mærkninger pkt. 5.3.1.3.1.3.

Til nr. 17 (§ 7, stk. 4)

Efter den gældende lovs § 7, stk. 4, kan miljø- og fødeva-

reministeren for nærmere specificerede dyrearter fastsætte

en minimumsgrænse, der er lavere end den grænse for dyre-

enheder, der er nævnt i stk. 1. Bestemmelsen indebærer, at

ministeren for nærmere specificerede dyrearter kan sænke

grænsen på 15 dyreenheder i § 7, stk. 1, således at forbuddet

m.v. gælder ved en lavere grænse. Bestemmelsen skal bl.a.

medvirke til overholdelse af habitatdirektivet. Bemyndigel-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

126

sen er udnyttet for så vidt angår pelsdyrfarme, der har en

atypisk høj ammoniakfordampning pr. dyreenhed.

Det foreslås, at den gældende lovs § 7, stk. 4, erstattes af

en bemyndigelse for miljø- og fødevareministeren til at fast-

sætte regler om, at kravene i § 7, stk. 1, finder anvendelse

for oplag af gødning og lign. samt for husdyranlæg og gød-

ningsopbevaringsanlæg, der ikke er omfattet af stk. 1. Mini-

steren kan i den forbindelse fastsætte andre og flere typer af

afstandskrav end det, der er fastsat i stk. 1.

De ammoniakfølsomme naturtyper, der kan fastsættes reg-

ler om forbud mod placering i eller afstand til, er de ammo-

niakfølsomme naturtyper, der er omfattet af lovens § 7, stk.

1, nr. 1 og 2, jf. stk. 2. Det vil sige såkaldt kategori 1- og 2-

natur.

Med lovforslaget udgår dyreenheder af husdyrbruglovgiv-

ningen. Husdyrbrug vil i stedet blive reguleret med ud-

gangspunkt i produktionsarealer.

De husdyranlæg og gødningsopbevaringsanlæg, der er

omfattet af § 7, stk. 1, er dem, der ligger på husdyrbrug. De

vil derfor også som altovervejende udgangspunkt være om-

fattet af krav om godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a

eller 16 b, hvorfor ammoniakdepositionen fra stald og lager

på disse husdyrbrug vil være omfattet af totaldepositionskra-

vene. Ammoniakdepositionen beregnes og reguleres således

som led i godkendelsen eller tilladelsen. Husdyranlæg og

gødningsopbevaringsanlæg, der ikke indgår i husdyrbrug,

samt oplag af gødning og lign. kan imidlertid også give an-

ledning til en vis ammoniakdeposition. Det foreslås derfor i

stk. 4, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om placering af disse i forhold til kategori 1- og 2-natur,

herunder andre og flere typer af afstandskrav.

Miljø- og fødevareministeren vil efter den foreslåede be-

myndigelse desuden kunne fastsætte regler om placering,

herunder faste afstandskrav, for oplag af husdyrgødning og

lign., f.eks. markstakke m.v., som ikke er omfattet af an-

lægsdefinitionen. Efter bestemmelsen vil ministeren endvi-

dere kunne fastsætte regler om, at husdyranlæg og gød-

ningsopbevaringsanlæg, jf. den foreslåede definition i lov-

forslagets § 1, nr. 6, som ikke indgår i husdyrbrug og derfor

ikke umiddelbart er omfattet af § 7, stk. 1, kan omfattes af

forbud og afstandskrav.

For så vidt angår ikke fast placerede indretninger til hus-

dyr, f.eks. flytbare læskure og oplag af gødning og lign., vil

der samtidig kunne fastsættes regler om, hvor ofte de skal

flyttes m.v. i medfør af den nye § 9 a.

Til nr. 18 (§ 8, stk. 1)

Efter den gældende lovs § 8, stk. 1, må stalde og lign.

samt gødningsopbevaringsanlæg for husdyrbrug for mere

end 3 dyreenheder ikke etableres inden for de i bestemmel-

sen nærmere angivne afstande til navnlig vandforsyningsan-

læg, vandløb og søer, veje, beboelse og naboskel.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres således, at etable-

ring af husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevarings-

anlæg på husdyrbrug samt udvidelse eller ændring heraf, der

medfører forøget forurening, ikke er tilladt inden for de nær-

mere opregnede afstande i bestemmelsens nr. 1-7.

Med den foreslåede ændring følger bestemmelsen dermed

den terminologi m.v., der anvendes med lovforslaget i øv-

rigt, jf. navnlig de foreslåede definitioner i lovforslagets § 1,

nr. 6.

Bestemmelsen omfatter som hidtil etablering af anlæg på

husdyrbrug, men udvides til også at omfatte udvidelse eller

ændring af anlæg, som medfører forøget forurening. Begre-

berne etablering, udvidelse og ændring af anlæg og betyd-

ningen af den ændrede definition af husdyrbrug er omtalt i

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13, hvortil der hen-

vises.

Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 6, der i dag omfatter

alle anlæg på ejendomme med erhvervsmæssigt dyrehold,

og som er udstedt i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 16,

indeholder bestemmelser, hvorefter udvidelse eller ændring

af stalde og lignende indretninger til dyr samt møddinger og

beholdere til husdyrgødning skal overholde de afstandskrav,

som følger af bekendtgørelsens § 6, som i vidt omfang sva-

rer til den gældende lovs § 8. Disse krav supplerer lovens af-

standskrav i § 8. Der vil således med forslaget om, at også

udvidelse og ændring af anlæg på husdyrbrug, der medfører

forøget forurening, omfattes af afstandskravene i § 8, stk. 1,

i al væsentlighed være tale om en videreførelse af gældende

ret, men således at hovedreglerne for husdyrbrug samles i

loven, mens ministeren i lovens nye § 8, stk. 4, bemyndiges

til at fastsætte regler om undtagelser i bekendtgørelsesform.

Det er således hensigten, at der kun fastsættes regler om

afstandskrav i bekendtgørelser, i det omfang lovens regler

fraviges eller suppleres, således at reguleringen bliver mere

enstrenget. Efter den foreslåede nye § 8, stk. 4, bemyndiges

miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om, at af-

standskravene i § 8, stk. 1, ikke finder anvendelse for nær-

mere bestemte anlæg, der alene har begrænset betydning i

forhold til omgivelserne. Der henvises til bemærkningerne

til lovforslagets § 1, nr. 22.

Kommunalbestyrelsen kan som hidtil dispensere fra af-

standskravene efter lovens § 9, stk. 3. Efter § 8, stk. 4, der

bliver stk. 3, kan ministeren for nærmere specificerede dyre-

arter, fastsætte andre afstandskrav, inden for hvilke etable-

ring, udvidelse og ændring af anlæg ikke kan finde sted.

Til nr. 19 (§ 8, stk. 1, nr. 3)

Efter den gældende lovs § 8, stk. 1, nr. 3, må stalde og

lign. samt gødningsopbevaringsanlæg for husdyrbrug for

mere end 3 dyreenheder ikke etableres inden for 15 m til

vandløb (herunder dræn) og søer.

Det foreslås, at § 8, stk. 1, nr. 3, ændres, således at det fas-

te afstandskrav, for så vidt angår søer, alene omfatter søer

større end 100 m

Ændringen indebærer, at de søer, der omfattes af afstands-

kravet i lovens § 8, stk. 1, nr. 3, størrelsesmæssigt svarer til

de søer, der omfattes af forbuddet mod tilstandsændringer

efter naturbeskyttelseslovens § 3.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

127

Den foreslåede ændring svarer indholdsmæssigt til be-

stemmelsen i den gældende husdyrgødningsbekendtgørelses

§ 6, stk. 1, nr. 3.

Søer og vandhuller med et areal, der er eller er mindre end

100 m

vil dog kunne være yngle- eller rasteområde for bi-

lag IV-arter, og af den grund efter omstændighederne skulle

indgå i vurderingen af en konkret ansøgning om godkendel-

se eller tilladelse efter lovens nye §§ 16 a eller 16 b, eller en

anmeldelse efter regler fastsat i medfør af bemyndigelsesbe-

stemmelsen i lovens § 17. Der henvises til de almindelige

bemærkninger pkt. 5.3.1.3.2.2 om bilag IV-arter.

Forslaget indebærer ingen ændringer i forhold til vandløb,

herunder dræn, der er omfattet af bestemmelsen.

Til nr. 20 (§ 8, stk. 2)

Efter den gældende lovs § 8, stk. 2, må beholdere til opbe-

varing af flydende husdyrgødning endvidere ikke etableres i

en afstand af 100 m til åbne vandløb og til søer med et areal,

der er større end 100 m

. Afstandskravet i § 8, stk. 2, sup-

plerer afstandskravet på 15 m i lovens § 8, stk. 1, nr. 3, som

gælder for alle vandløb og søer.

Bestemmelsen blev indsat i loven i 2011 ved lov nr. 122

af 23. februar 2011 og indebærer et skærpet afstandskrav på

100 m til åbne vandløb og til søer større end 100 m

for be-

holdere til opbevaring af flydende husdyrgødning. Hensig-

ten med det skærpede afstandskrav er at begrænse skaderne

på vandmiljøet i tilfælde af uheld med gyllebeholdere, hvor

der strømmer gylle ud.

Det foreslås, at § 8, stk. 2, affattes således, at der ved eta-

blering af gødningsopbevaringsanlæg til flydende husdyr-

gødning på husdyrbrug desuden skal være mindst 100 m til

åbne vandløb og til søer med et areal, der er større end 100

Med forslaget udformes bestemmelsen i overensstemmel-

se med den foreslåede definition af gødningsopbevaringsan-

læg i lovens nye § 3, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Afstandskravet omfatter alle typer af opbevaringsanlæg til

flydende husdyrgødning, herunder gyllebeholdere og gylle-

laguner.

Afstandskravet er som hidtil mindst 100 m til åbne vand-

løb og til søer med et areal, der er større end 100 m

, og det

er som hidtil alene etablering af anlægget, der er omfattet af

bestemmelsen.

Ved åbne vandløb forstås vandløb, der ikke er dræn eller

er rørlagt. I forhold til dræn og rørlagte vandløb gælder af-

standskravet på 15 m efter § 8, stk. 1, også i forhold til an-

læg til opbevaring af flydende husdyrgødning.

Kommunalbestyrelsens adgang til at dispensere fra krave-

ne i § 8, jf. § 9, stk. 3, omfatter også det skærpede afstands-

krav i stk. 2.

Til nr. 21 (§ 8, stk. 3)

Efter den gældende lovs § 8, stk. 3, må ensilageopbeva-

ringsanlæg på husdyrbrug ikke etableres inden for de i § 8,

stk. 1, nr. 1-5 og 7, nævnte afstande. Dvs. at afstandskravet

til beboelse på samme ejendom i § 8, stk. 1, nr. 6, ikke gæl-

der ved etablering af ensilageopbevaringsanlæg.

§ 8, stk. 3, foreslås af hensyn til lovens systematik ophæ-

vet, således at ensilageopbevaringsanlæg omfattes af hoved-

reglen i § 8, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 18. Dette inde-

bærer i udgangspunktet en mindre skærpelse af afstandskra-

vene for ensilageopbevaringsanlæg på husdyrbrug, idet de

også omfattes af afstandskravet i § 8, stk. 1, nr. 6, om, at an-

læg ikke må etableres samt udvides eller ændres på en må-

de, der medfører forøget forurening, inden for 15 m til bebo-

else på samme ejendom.

Forslaget til lovens nye § 8, stk. 4, giver dog mulighed

for, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om,

at afstandskravene i § 8, stk. 1, ikke finder anvendelse for

nærmere bestemte anlæg. Det er hensigten, at miljø- og fø-

devareministeren fastsætter regler om, at afstandskravet i §

8, stk. 1, nr. 6, ikke gælder for ensilageopbevaringsanlæg.

Dette indebærer, at de gældende afstandskrav for ensila-

geopbevaringsanlæg vil blive videreført, om end lovteknisk

forskelligt.

Til nr. 22 (§ 8, stk. 4 og 5)

Det foreslås, at der i

§ 8, stk. 4,

indsættes en ny bestem-

melse, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fastsætte

regler om, at kravene i stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse for

nærmere bestemte anlæg, der alene har en begrænset betyd-

ning i forhold til omgivelserne.

Den foreslåede hovedregel i lovens § 8, stk. 1, om af-

standskrav, for så vidt angår placering af husdyranlæg og

gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg på husdyrbrug, in-

debærer som følge af de foreslåede definitioner af anlæg,

herunder navnlig husdyranlæg, at afstandskravene gælder

for såvel stalde, gyllebeholdere, ensilagepladser m.v. som

for mobile anlæg, læskure, hytter m.v. på husdyrbrug, uan-

set om de har et produktionsareal eller ej.

Med den foreslåede bemyndigelse i lovens nye § 8, stk. 4,

er det hensigten, at ministeren i begrænset omfang skal kun-

ne undtage nærmere bestemte husdyranlæg, gødnings- og

ensilageopbevaringsanlæg fra kravene til placering i § 8, stk.

1 og 2, forudsat de alene har begrænset betydning for omgi-

velserne, herunder navnlig i forhold til de hensyn og formål,

der fremgår af § 8, stk. 1, nr. 1-7, og stk. 2, og miljø og na-

tur i øvrigt. Bemyndigelsen er snæver og tiltænkt tilfælde,

hvor det vil være uhensigtsmæssigt, at nærmere bestemte

anlæg i konsekvens af de foreslåede brede anlægsdefinitio-

ner måtte omfattes af kravene i § 8, stk. 1, men hvor place-

ringen af anlæggene alene har begrænset betydning for mil-

jø, natur og naboer m.v. Bemyndigelsen er således møntet

på anlæg, der ud fra nærmere fastsatte kriterier alene vil ha-

ve begrænset betydning for omgivelserne, f.eks. visse hus-

dyranlæg uden produktionsareal eller som er ikke fast place-

rede m.v. eller anlæg, der på grund af deres særlige indret-

ning eller beliggenhed m.v. ikke vil have den karakter, der

begrunder afstandskravene, herunder det skærpede afstands-

krav i stk. 2.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

128

Det er desuden hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen

kan anvendes til at undtage ensilageopbevaringsanlæg fra

afstandskravet i § 8, stk. 1, nr. 6, således svarende til i dag.

Kommunalbestyrelsen vil i øvrigt som beskrevet til stk. 1,

kunne dispensere fra afstandskravene efter lovens § 9, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1,

nr. 15, om den foreslåede tilsvarende bestemmelse i lovens

§ 6, stk. 3.

Det foreslås, at der i

§ 8, stk. 5,

indsættes en ny bemyndi-

gelsesbestemmelse, hvorefter miljø- og fødevareministeren

kan fastsætte regler om, at afstandskravene i stk. 1 og 2 fin-

der anvendelse for anlæg, der ikke er omfattet af stk. 1 og 2,

samt at afstandskravene i stk. 1 finder anvendelse for oplag

af husdyrgødning, ensilage og lign.

Med lovforslaget udvides lovens anvendelsesområde, jf.

forslagets § 1, nr. 5, således at der principielt ikke er nogen

undergrænse for, hvilke anlæg som defineret i lovens nye §

3, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, der er omfat-

tet af loven. Det er dog samtidig hensigten, at miljø- og fø-

devareministeren undtager visse husdyrbrug, anlæg eller dy-

rearter fra lovens anvendelsesområde, jf. lovens nye § 2, stk.

5, 1. pkt. F.eks. er det hensigten at undtage anlæg på ejen-

domme, der ikke er husdyrbrug, hvor der alene er et dyre-

hold svarende til ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, med hen-

blik på at disse som hidtil reguleres i medfør af miljøbeskyt-

telsesloven. Eftersom loven, i det omfang et anlæg ikke er

undtaget, også vil omfatte anlæg, der ikke indgår i husdyr-

brug, f.eks. gyllebeholdere på planteavlsbrug, husdyranlæg

på ejendomme med op 100 m

produktionsareal med dyre-

hold svarende til erhvervsmæssigt dyrehold m.v., er der be-

hov for, at loven indeholder hjemmel til, at disse anlæg helt

eller delvis undergives samme afstandskrav som dem, der

gælder for husdyrbrug efter § 8, stk. 1 og 2. Med den fore-

slåede bemyndigelse kan miljø- og fødevareministeren fast-

sætte regler svarende til § 8, stk. 1 og 2, for anlæg, der ikke

er omfattet af stk. 1, dvs. anlæg der ikke indgår i husdyr-

brug, samt for oplag af husdyrgødning, ensilage eller lign.

Forslaget til den nye bemyndigelsesbestemmelse giver så-

ledes mulighed for at udvide afstandskravene i lovens § 8,

stk. 1, og det skærpede afstandskrav i § 8, stk. 2. Det er hen-

sigten, at den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 5, skal an-

vendes til at fastsætte regler om, at et eller flere af afstands-

kravene, som nævnt i § 8, stk. 1, også skal gælde for oplag

af gødning og ensilage, herunder f.eks. markstakke og wrap-

baller.

Den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse indeholder

i § 6 bestemmelser om, at bl.a. ensilageoplag skal overholde

afstandskrav, som indholdsmæssigt svarer til de afstands-

krav, som gælder efter lovens § 8, stk. 1 og 2. Bemyndigel-

sesbestemmelsen i § 8, stk. 5, skal således bl.a. give mulig-

hed for at videreføre regler, som findes i den gældende hus-

dyrgødningsbekendtgørelse for så vidt angår visse anlæg,

der ikke indgår i husdyrbrug. Miljø- og fødevareministeren

forventes således at fastsætte afstandskrav for disse anlæg i

et omfang svarende til reguleringen i den gældende husdyr-

gødningsbekendtgørelses § 6. Husdyrgødningsbekendtgørel-

sens regler om afstandskrav er i dag i et vist omfang udstedt

med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 16.

Til nr. 23 (§ 9, stk. 1)

Efter den gældende lovs § 9, stk. 1, kan kommunalbesty-

relsen meddele dispensation fra afstandskravene, jf. § 6, til

rideskoler og hestepensioner for mere end 3 dyreenheder.

Dispensationen kan gives på vilkår om særlige krav til drif-

ten af ejendommen, indretning af stalde, møddinger m.v.

Efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, jf. stk.

1, der bl.a. er udstedt i medfør af miljøbeskyttelseslovens §

16, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt angår etablering af

anlæg samt udvidelser og ændringer af eksisterende er-

hvervsmæssigt dyrehold, der kan medføre forøget forure-

ning, meddele dispensation til rideskoler og hestepensioner.

Dispensationen kan gives på vilkår om særlige krav til drif-

ten af ejendommen, indretning af stalde, møddinger m.v.

Bestemmelserne i den gældende lovs § 9, stk. 1, og hus-

dyrgødningsbekendtgørelsen supplerer og overlapper i et

vist omfang hinanden.

Rækkevidden af den gældende lovs § 9, stk. 1, har givet

anledning til tvivl, idet dispensationsadgangen efter ordly-

den omfatter afstandskravene, jf. § 6. § 6, stk. 1, nr. 1 og 2,

indeholder principielt ikke afstandskrav, men forbud i be-

stemte områder m.v. Efter bemærkningerne til § 9, jf. Folke-

tingstidende 2006-07, tillæg A, side 1965, forudsættes det

imidlertid, at den hidtidige dispensationsadgang efter den

dagældende husdyrgødningsbekendtgørelses § 3, stk. 2, vi-

dereførtes, svarende til § 6, stk. 1, nr. 1-4. Dette svarer også

indholdsmæssigt til bestemmelsen i den gældende husdyr-

gødningsbekendtgørelses § 4, stk. 2.

Med den foreslåede affattelse af § 9, stk. 1, præciseres det

derfor, at kommunalbestyrelsen kan dispensere fra kravene i

§ 6, stk. 1, nr. 1-4. Det foreslås samtidig, at kommunalbesty-

relsens dispensationsadgang udvides til også at omfatte he-

stehold til vognkørsel som led i museumsaktiviteter m.v.

Dispensationsadgangen foreslås udvidet, svarende til dis-

pensationsadgangen efter husdyrgødningsbekendtgørelsens

§ 4, stk. 2. Baggrunden herfor er, at museer, besøgscentre

m.v. kan være placeret i eller nær byzone m.v., og som led i

deres museumsaktiviteter, f.eks. af kultur- eller naturhisto-

risk karakter, i et vist omfang kan have et behov for at op-

stalde heste til brug for vognkørsel som led deres formidling

m.v. Med den foreslåede bestemmelse vil kommunalbesty-

relsen således også kunne dispensere til etablering, udvidel-

se eller ændring af anlæg til sådanne formål. Der er tale om

en dispensationsadgang. Hovedreglen er således fortsat for-

bud og afstandskrav i lovens § 6, stk. 1. Den enkelte kom-

mune vil inden for rammere af dispensationsadgangen og

forvaltningsretlige krav m.v. nærmere kunne fastlægge sin

praksis for anvendelse af dispensationsadgangen, der for-

ventes at have et relativt begrænset anvendelsesområde.

Som hidtil vil anden lovgivning eller en lokalplan m.v.

dog kunne være til hinder for en ansøgt etablering, udvidelse

eller ændring af et anlæg, ligesom kommunalbestyrelsen

konkret kan vurdere, at en dispensation ikke bør gives.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

129

Hvis kommunalbestyrelsen finder, at dispensation skal

meddeles, kan den ifølge forslaget stille vilkår herfor, herun-

der krav til placeringen, indretningen eller driften af det an-

læg, der dispenseres til. Der tilsigtes ikke med den foreslåe-

de affattelse af bestemmelsen ændringer i kommunalbesty-

relsens dispensationsadgang i øvrigt.

Dispensationer kan efter den gældende lovs § 76 og hus-

dyrgødningsbekendtgørelsens § 44, stk. 2, påklages. Lovens

bestemmelser om klageadgang ændres ikke med lovforsla-

get. Klageadgang efter loven er nærmere beskrevet i lovfor-

slagets almindelige bemærkninger pkt. 5.4.3, hvortil der

henvises.

Til nr. 24 (§ 9, stk. 2)

Efter den gældende lovs § 9, stk. 2, kan kommunalbesty-

relsen, hvor overholdelse af de i § 8 nævnte afstandskrav ik-

ke vil sikre tilstrækkeligt mod væsentlige gener eller forure-

ning, påbyde, at anlægget placeres mere hensigtsmæssigt og

fastsætte vilkår for indretning og drift. Kommunalbestyrel-

sen fastsætter vilkår om placering, indretning og drift i for-

bindelse med tilladelser efter § 10 eller godkendelser efter §

11 og § 12.

Det foreslås, at tilladelser efter § 10 eller godkendelser ef-

ter § 11 og § 12 i bestemmelsen ændres til godkendelser og

tilladelser efter §§ 16 a og 16 b.

Ændringen er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 29 og

30, hvorefter det bl.a. foreslås, at den gældende lovs §§

10-12 ophæves og erstattes af de foreslåede nye bestemmel-

ser i lovens §§ 16 a og 16 b om krav om godkendelse af el-

ler tilladelse til etablering, udvidelse og ændring af husdyr-

brug.

Til nr. 25 (§ 9, stk. 3)

Efter den gældende lovs § 9, stk. 3, kan kommunalbesty-

relsen, hvor overholdelse af de i § 8 nævnte afstandskrav ik-

ke er mulig for husdyrbrug, dispensere herfra og fastsætte

vilkår til indretning og drift. Kommunalbestyrelsen fastsæt-

ter vilkår om indretning og drift i forbindelse med tilladelser

eller godkendelser efter §§ 10-12. Kommunalbestyrelsen

skal fastsætte vilkår, som sikrer, at der ikke opstår forure-

ning eller væsentlige gener.

Det foreslås, at tilladelser eller godkendelser efter §§

10-12 i bestemmelsen ændres til godkendelser og tilladelser

efter §§ 16 a og 16 b.

Ændringen er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 29 og

30, hvorefter det foreslås, at den gældende lovs §§ 10-12 op-

hæves og erstattes af de foreslåede nye bestemmelser i lo-

vens §§ 16 a og 16 b, om krav om godkendelse af eller tilla-

delse til etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug.

Til nr. 26 (§ 9, stk. 4)

Efter den gældende lovs § 9, stk. 4, kan miljø- og fødeva-

reministeren fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan

dispenseres fra afstandskravet i § 7.

Efter den gældende lovs § 7 er etablering, udvidelse og

ændring af anlæg på husdyrbrug, der er eller derved bliver

større end 15 dyreenheder, ikke tilladt, hvis stald eller gød-

ningsopbevaringsanlæg ligger i en afstand på mindre end 10

m til, eller helt eller delvis inden for nærmere bestemte am-

moniakfølsomme naturtyper beliggende inden for internatio-

nale naturbeskyttelsesområder eller nærmere bestemte am-

moniakfølsomme naturtyper beliggende uden for internatio-

nale naturbeskyttelsesområder.

Efter bemærkningerne til bestemmelserne, jf. Folketingsti-

dende 2010-11, tillæg C, side 18, som fremsat den 6. okto-

ber 2010, indebærer bemyndigelsen, at ministeren kan fast-

sætte regler om adgang til at dispensere fra forbudsreglen i §

7, stk. 1, i særlige tilfælde. Bestemmelsen er møntet på at

kunne varetage hensynet til naturplejen ved at fastsætte reg-

ler om mulighed for dispensation til at placere eventuelt

nødvendige mindre staldanlæg m.v. til dyrehold til afgræs-

ning af naturarealerne, såfremt hensynet til den nødvendige

naturpleje i væsentlig grad overstiger en eventuel negativ

miljøpåvirkning fra husdyrholdet. Det forudsættes i be-

mærkningerne, at dyreholdet fjerner flere næringsstoffer fra

naturarealerne, end de tilfører. Bemyndigelsen er udnyttet i

husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 4.

Det foreslås, at bestemmelsen præciseres, således at ordet

»afstandskravet« ændres til »kravene«, idet bestemmelsen i

§ 7 indeholder såvel et afstandskrav som et forbud mod pla-

cering i de omhandlede områder. Præciseringen vurderes at

være helt i overensstemmelse med den gældende forståelse

af bestemmelsen og bemærkningerne hertil og indebærer ik-

ke indholdsmæssige ændringer. Den ændrede udformning af

bestemmelsen svarer til den foreslåede udformning af lo-

vens § 9, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 23.

Reglen vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte regler om,

at kommunalbestyrelsen kan dispensere til f.eks. læskure

m.v. til afgræssende dyr i natura 2000-områder på nærmere

angivne betingelser.

Til nr. 27 (overskrift og § 9 a)

Den gældende lovs § 5, stk. 3, indeholder bemyndigelse

for miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om

anmeldepligt for husdyrbrug, mens miljø- og fødevaremini-

steren efter miljøbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, bl.a. kan

fastsætte regler om dyrehold, skadedyr og andre forhold, når

det er nødvendigt for at forebygge og imødegå forurening

og uhygiejniske forhold. På den baggrund er der i husdyr-

gødningsbekendtgørelsens §§ 35 og 36 fastsat regler om an-

meldelse af etablering, udvidelse og ændring af anlæg og

dyrehold. Der er endvidere i medfør af miljøbeskyttelseslo-

ven bl.a. fastsat generelle regler om drift og indretning af

stalde, ensilageoplag og gødnings- og ensilageopbevarings-

anlæg m.v. I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 7 a, stk. 1,

er der fastsat regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen om

egenkontrol.

Efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 35 skal der inden

etablering, udvidelse eller ændring af de i bekendtgørelsens

§§ 4-24 omhandlede anlæg, indgives anmeldelse af byggeri-

et til kommunalbestyrelsen. §§ 4-24 indeholder navnlig krav

til lokalisering af dyrehold, krav til indretning af stalde og

opbevaring af gødning og ensilage, herunder krav til indret-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

130

ning, vedligeholdelse og drift af anlæg m.v. § 20 indeholder

desuden en bestemmelse om egenkontrol for så vidt angår

visse beholdere til opbevaring af fyldende husdyrgødning.

Efter bekendtgørelsens § 36 skal der inden etablering, udvi-

delse eller ændring af et erhvervsmæssigt dyrehold i et eksi-

sterende anlæg indgives anmeldelse heraf til kommunalbe-

styrelsen.

Det foreslås i

stk. 1,

at miljø- og fødevareministeren be-

myndiges til at fastsætte regler om indretning og drift af

husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg,

herunder om den kontrol, som den, der er ansvarlig for an-

lægget skal foretage for egen regning.

Med forslaget kan der fastsættes regler om de miljømæssi-

ge indvirkninger og gener, som husdyrhold kan give anled-

ning til. Bestemmelsen omfatter såvel nye som eksisterende

anlæg. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse skal ses i

sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovens nye

§ 34 a, der begge i første omgang tænkes anvendt til at fast-

sætte regler, der viderefører de gældende regler i husdyrgød-

ningsbekendtgørelsens kapitel 3-9 om opbevaring af gød-

ning og ensilage og driftsmæssige og tekniske krav til ind-

retning af anlæg, f.eks. indretning af stalde, krav til gyllebe-

holdere og ensilagepladser m.v., samt regler om flytning af

ikke permanente læskure og andre mobile anlæg m.v. Ved

fastsættelse af regler om indretning og drift vil miljø- og fø-

devareministeren kunne fastsætte regler om egenkontrol,

f.eks. dokumentationskrav i form af logbøger, optegnelser

m.v. Det er aktuelt hensigten, at ministeren fastsætter regler,

der viderefører de gældende regler i husdyrgødningsbe-

kendtgørelsen om bl.a. krav til driftsherrer om løbende og

regelmæssigt at føre optegnelser i Miljøstyrelsens logbog til

dokumentation for, at overdækning af gyllebeholdere er tæt.

Den foreslåede bemyndigelse i lovens § 9 a omfatter prin-

cipielt alle anlæg, der er omfattet af loven, uanset om de

indgår i et husdyrbrug. Bestemmelsen tager imidlertid navn-

lig sigte på de anlæg, der ikke indgår i et husdyrbrug og ikke

er omfattet af bemyndigelsen i § 34 a. Endvidere tænkes be-

myndigelsesbestemmelsen bl.a. anvendt til at fastsætte reg-

ler om andre forhold forbundet med husdyrhold med henblik

på at forebygge og begrænse påvirkning af omgivelser, na-

tur og miljø, som f.eks. regler om ludning af halm med am-

moniak, etablering af gyllebarrierer, krav om flytning af

markstakke og andre oplag m.v.

Ministeren vil i forbindelse med fastsættelse af regler efter

bestemmelsen samtidig kunne fastsætte, om og i hvilket om-

fang kommunalbestyrelsen kan dispensere fra disse regler.

Det foreslås i

stk. 2,

at ministeren bemyndiges til at fast-

sætte regler om anmeldeordninger, herunder om pligt til at

anmelde etablering, udvidelse og ændring af anlæg til kom-

munalbestyrelsen. Bemyndigelsen viderefører i vidt omfang

den gældende lovs bemyndigelsesbestemmelse i § 5, stk. 3.

Det er bl.a. hensigten med den foreslåede bestemmelse, at

miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om anmelde-

pligt i nærmere bestemt omfang for husdyranlæg og gød-

nings- og ensilageopbevaringsanlæg, jf. den foreslåede defi-

nition i forslagets § 1, nr. 6, der ikke indgår i husdyrbrug, og

anlæg på husdyrbrug, der ikke omfattes af de foreslåede be-

stemmelser om godkendelses- og tilladelseskrav for etable-

ring, udvidelse og ændring af husdyrbrug, jf. de foreslåede

nye §§ 16 a og 16 b, jf. § 17. Det er hensigten i vidt omfang

at videreføre en ordning svarende til den gældende efter

husdyrgødningsbekendtgørelsens §§ 35 og 36, således eta-

blering, udvidelse og ændring af anlæg i nærmere bestemt

omfang skal anmeldes til kommunalbestyrelsen, der i den

forbindelse vil skulle påse, at det anmeldte ikke er omfattet

af krav om godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a eller 16

b. Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med en anmeldel-

se i et vist omfang skulle fastlægge oplysninger om produk-

tionsarealets omfang, evt. dyretyper m.v.

I tilknytning til forslaget om indsættelse af den nye be-

stemmelse i lovens § 9 a foreslås det endvidere, at der før

den foreslåede bestemmelse indsættes en overskrift i loven

om »Krav til indretning og drift, anmeldelse m.v. af anlæg«.

Til nr. 28 (overskrift til kapitel 3)

Det foreslås, at overskriften til lovens kapitel 3 bliver

»Godkendelser og tilladelser m.v.«. Ændringen skal ses i ly-

set af de foreslåede ændringer af reglerne om godkendelser

og tilladelser i lovens kapitel 3, herunder at mange bestem-

melser og underoverskrifter foreslås ophævet, jf. forslagets

§ 1, nr. 32, og de dertil hørende bemærkninger. Den foreslå-

ede overskrift er formuleret helt overordnet, således at den

dækker såvel bestemmelser om bl.a. tilladelseskrav, anmel-

delser og ansøgninger som bestemmelser om kommunalbe-

styrelsens vurderinger og afgørelser.

Til nr. 29 (§§ 10-16)

§§ 10-16 foreslås ophævet.

Det foreslås, at den gældende lovs §§ 10-13 ophæves som

konsekvens af den foreslåede anlægsregulering på grundlag

af stipladsmodellen. Den gældende lovs § 14 foreslås ophæ-

vet bl.a. som følge af den foreslåede generelle forældelses-

frist på 6 år for uudnyttede godkendelser og tilladelser, mens

den foreslåede ophævelse af §§ 15-16 er en konsekvens af

lovforslagets bestemmelser om udskillelse af arealerne af de

konkrete godkendelser og tilladelser.

Den foreslåede ophævelse af §§ 10-13 er en konsekvens

af lovens nye §§ 16 a-16 c, som indebærer, at det alene er

husdyrbrug med en samlet ammoniakemission på mere end

3.500 kg NH

-N pr. år, eller med flere end 750 stipladser til

søer, flere end 2.000 stipladser til slagtesvin (over 30 kg) el-

ler flere end 40.000 stipladser til fjerkræ, der omfattes af

godkendelsespligten, mens alle andre husdyrbrug foreslås

omfattet af et krav om tilladelse. Efter den foreslåede nye §

16 c skal husdyrbrug, der er teknisk, forurenings- og drifts-

mæssigt forbundne, godkendes eller tillades samlet. Med de

foreslåede bestemmelser videreføres således de grundlæg-

gende indholdsmæssige krav i den gældende lovs §§ 10-13

om godkendelse eller tilladelse til etablering samt til udvi-

delse og ændring af husdyrbrug, der kan indebære forøget

forurening eller andre virkninger på miljøet. Der henvises

herved til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 30, om de

foreslåede nye §§ 16 a-16 c, og til bemærkningerne til for-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

131

slagets § 10, stk. 2, om overgangsregler i forhold til godken-

delser og tilladelser, for så vidt angår anvendelsen af de nye

§§ 16 a og 16 b på husdyrbrug, der er tilladt eller godkendt

efter den gældende lovs §§ 10-12.

Efter den gældende lovs § 14 kan kommunalbestyrelsen i

en godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 godkende yderligere

planlagte udvidelser på nærmere angivne betingelser. Efter

den gældende lovs § 33, stk. 2, om bortfald af uudnyttede

godkendelser, kan kommunalbestyrelsen i en godkendelse

forlænge fristen for udnyttelse for den del, der omfatter

planlagte udvidelser efter § 14, til 5 år. Med lovforslaget

foreslås en ny ordning for bortfald af tilladelser og godken-

delser, idet der med den foreslåede nye § 59 a indføres en

generel udnyttelsesfrist på 6 år for alle godkendelser, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 65, og bemærkningerne hertil. § 14 fore-

slås på denne baggrund ophævet.

Efter den gældende lovs § 15 skal en godkendelse efter §§

11 eller 12, udover de arealer der hører til husdyrbruget, og-

så omfatte andre arealer, som ansøger driver under samme

CVR-nummer, dvs. godkendelsen skal omfatte hele bedrif-

tens arealer. Ifølge den gældende lovs § 16 kan kommunal-

bestyrelsen desuden godkende arealer, som ikke er omfattet

af en tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12, men som

anvendes til afsætning af husdyrgødning fra husdyrbrug om-

fattet af loven. Tredjemandsarealer, der ikke er omfattet af

en godkendelse efter § 16, kan kun indgå i en tilladelse eller

godkendelse efter §§ 10-12, hvis afsætningen af husdyrgød-

ning ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt, jf. også den

gældende lovs § 26, stk. 3 og 4.

Med lovforslaget udgår arealerne af den konkrete regule-

ring gennem godkendelser og tilladelser. Arealerne skal

fremover – uanset om de ejes sammen med et husdyrbrug

eller af tredjemand – ikke være omfattet af krav om godken-

delse eller tilladelse. Reguleringen af gødningsanvendelsen

på arealerne vil i stedet ske gennem generelle regler. Den

gældende lovs §§ 15 og 16 foreslås som konsekvens heraf

ophævet. Der henvises til forslagets almindelige bemærk-

ninger i pkt. 5.2 om den foreslåede generelle regulering af

gødningsanvendelsen på arealerne. Om bortfald af arealvil-

kår i eksisterende tilladelser og godkendelser meddelt efter

§§ 10-12 og 16 henvises til bemærkningerne til forslagets §

10, stk. 6, om overgangsordninger.

Til nr. 30 (§§ 16 a-16 c)

Den tredelte tilladelses- og godkendelsesordning i den

gældende lovs §§ 10-12 foreslås afløst af en ordning med to

niveauer, således at alene husdyrbrug med en ammoniake-

mission på mere end 3.500 kg pr. år, eller med flere stiplad-

ser end tærsklen i IE-direktivet, omfattes af godkendelses-

pligt efter den nye § 16 a, mens alle andre husdyrbrug som

udgangspunkt omfattes af krav om tilladelse efter den nye §

16 b. Den foreslåede ordning er beskrevet i forslagets almin-

delige bemærkninger pkt. 5.3.1.1.3.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at den gældende

lovs §§ 10-16 foreslås ophævet, jf. forslagets § 1, nr. 29.

Til § 16 a

Efter det foreslåede

stk. 1

må et husdyrbrug ikke etableres

uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse, hvis

det har en ammoniakemission på mere end 3.500 kg NH

-N

pr. år.

Bestemmelsen er ny og erstatter den generelle grænse for

godkendelses- og VVM-pligt i den gældende lovs § 12, stk.

2, jf. stk. 1, på 250 dyreenheder. Grænsen på 250 dyreenhe-

der i den gældende lov, der omfatter alle husdyrbrug, herun-

der også kvægbrug og pelsdyrfarme, er videreført fra den før

husdyrbruglovens ikrafttræden gældende ordning, hvor der

efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed

(herefter godkendelsesbekendtgørelsen) var krav om miljø-

godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 af husdyr-

brug med over 250 dyrenheder. Om baggrunden herfor

fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget om ændring

af miljøbeskyttelsesloven i forbindelse med implementerin-

gen af IPPC-direktivet, at f.eks. et mælkekvægbrug med

over 250 DE er en intensiv produktion, hvor store mængder

næringsstoffer omsættes med en produktion af husdyrgød-

ning og emissioner i store mængder til følge. Der vurderedes

således ikke at være nogen faglig begrundelse for at behand-

le disse husdyrbrug anderledes end svine- og fjerkræbrug, jf.

Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 3723.

Med den foreslåede bestemmelse fastholdes et videregå-

ende krav om godkendelse og obligatorisk VVM-pligt, end

hvad der følger af IE-direktivet og VVM-direktivet. Kravet

om godkendelse af etablering af husdyrbrug med en samlet

ammoniakemission på mere end 3.500 kg NH

-N pr. år vil

således gælde for alle husdyrbrug, herunder kvægbrug og

pelsdyrfarme, uanset at disse husdyrbrug ikke er omfattet af

IE-direktivet eller VVM-direktivets bilag I. Der henvises

herved også til de almindelige bemærkninger pkt.

5.3.1.1.2.2.1 om Miljø- og Fødevareministeriets overvejel-

ser om den foreslåede godkendelsesgrænse.

Det, der kræver forudgående godkendelse efter den fore-

slåede bestemmelse, er etablering af husdyrbrug. Ved eta-

blering af husdyrbrug forstås, at der anlægges, påbegyndes,

opføres eller indrettes husdyranlæg på en ejendom med et

samlet produktionsareal på mere end 100 m

, jf. den foreslå-

ede definition af husdyrbrug i lovforslagets § 1, nr. 6. Hvis

det husdyrbrug, der etableres, har en ammoniakemission på

mere 3.500 kg NH

-N, vil det være omfattet af godkendel-

sespligten efter stk. 1. Det vil formentlig være yderst sjæl-

dent, at der etableres et husdyrbrug i stk. 1’s forstand, idet

det formentlig vil være mere praktisk forekommende, at der

sker en udvidelse eller ændring af et allerede etableret hus-

dyrbrug. Efter det foreslåede stk. 3, vil godkendelsespligten

efter stk. 1 dog også gælde, hvis et husdyrbrug, der er tilladt

etableret efter den nye § 16 b, stk. 1, udvides eller ændres på

en måde, der medfører, at godkendelsesgrænsen på 3.500 kg

-N pr. år overskrides.

Efter den foreslåede bestemmelse omfattes således efter

ordlyden alene husdyrbrug, der etableres efter nærværende

lovs ikrafttræden. Husdyrbrug, der på det tidspunkt er etab-

leret efter de hidtil gældende regler, vil dog også blive om-

fattet af godkendelsespligten i § 16 a, stk. 1, hvis husdyrbru-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

132

get ved en ansøgt udvidelse eller ændring har eller får en

samlet ammoniakemission på mere end 3.500 kg NH3-N pr.

år, jf. de foreslåede overgangsbestemmelser i lovforslagets §

10, stk. 1 og 2, om godkendelsespligt for husdyrbrug etable-

ret før 1. januar 2007 henholdsvis før 1. august 2017. Om

disse overgangsregler henvises til bemærkningerne i lovfor-

slagets almindelige bemærkninger i pkt. 5.4.5 samt bemærk-

ningerne til lovforslagets § 10.

Den foreslåede emissionsgrænse på 3.500 kg NH

-N pr.

år skal forstås som den årlige emission af ammoniak fra hus-

dyrbruget i sin helhed, dvs. både eksisterende og ansøgte

stalde og gødningsopbevaringsanlæg m.v., efter anvendelse

af virkemidler. Da definitionen af et husdyrbrug efter lov-

forslaget ikke omfatter arealerne, vil evt. emission fra kilder

på udbringningsarealerne ikke skulle medregnes. Ammonia-

kemissionen beregnes for så vidt angår stalde m.v. ved at

multiplicere produktionsarealets størrelse (angivet i m

)

med ammoniakemissionsfaktorerne for den pågældende dy-

retype og det pågældende staldsystem (angivet i kg NH

-N

pr. m

produktionsareal pr. år), idet der tages højde for evt.

anvendelse af miljøteknologi. Er der flere dyretyper i

samme anlæg summeres emissionerne på baggrund af de en-

kelte dyretypers produktionsareal. Ammoniakemissionen fra

gødningsopbevaringsanlæg opgøres, for så vidt angår fly-

dende husdyrgødning, ved at multiplicere overfladearealet

med ammoniakemissionsfaktoren for flydende husdyrgød-

ning, og for fast gødning ved at multiplicere grundplanet for

lageret med ammoniakemissionsfaktoren for fast gødning

for den pågældende dyretype.

Det forhold, at emissionsgrænsen er inklusiv ammoniakre-

ducerende virkemidler, betyder, at det i forbindelse med en

ansøgning om etablering, udvidelse eller ændring af et hus-

dyrbrug vil være muligt at holde sig under grænsen ved ek-

sempelvis at vælge et staldsystem med lav emission eller

ammoniakreducerende teknologi, f.eks. gylleskrabere eller

gyllekøling. Deri vil således efter omstændighederne kunne

være et incitament til at anvende relevant teknologi, idet det

dog bemærkes, at det foreslås, at husdyrbrug med en årlig

ammoniakemission på mere end 750 kg NH

-N undergives

krav om tiltag til reduktion af ammoniak ved anvendelse af

den bedste tilgængelige teknik (BAT), jf. bemærkningerne

til lovforslagets § 1, nr. 33.

Ammoniakemissionsfaktorerne vil blive fastsat af miljø-

og fødevareministeren i medfør af lovens nye § 34, stk. 5, jf.

lovforslagets § 1, nr. 37. Miljø- og fødeministeren vil kunne

fastsætte regler om fastlæggelsen af produktionsarealer efter

den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i lovforslagets §

1, nr. 8.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-

mærkninger 5.3.1.1.3 om den foreslåede ordning, herunder

godkendelsesgrænsen på 3.500 kg NH

-N pr. år.

På baggrund af oplysningerne i ansøgningen om produkti-

onsarealets størrelse, dyretype, staldsystem og teknologi vil

ansøger via it-ansøgningssystemet www.husdyrgodkendel-

se.dk kunne beregne den samlede ammoniakemission – og

dermed om grænsen for godkendelsespligt overskrides. An-

søgeren vil herefter kunne tilpasse projektet inden ansøgnin-

gen indsendes til kommunen og sørge for, at kravene til an-

søgning om godkendelse og udarbejdelse af miljøkonse-

kvensrapport iagttages. Kravene til ansøgninger m.v. vil bli-

ve fastsat i medfør af lovens nye § 34, stk. 2 og 3. Som no-

get nyt følger det udtrykkeligt af VVM-direktivet fra 2014,

at ansøger skal sikre, at miljøkonsekvensrapporten er udar-

bejdet af kompetente og kvalificerede eksperter. Der henvi-

ses herom i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.

35.

Efter det foreslåede

stk. 2

må husdyrbrug uanset godken-

delsesgrænsen i stk. 1 ikke etableres uden kommunalbesty-

relsens forudgående godkendelse, hvis husdyrbruget har fle-

re end 750 stipladser til søer, flere end 2.000 stipladser til

fedesvin (over 30 kg) eller flere end 40.000 stipladser til

fjerkræ.

Bestemmelsen viderefører i vidt omfang den gældende

lovs § 12, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1-3, hvorefter etable-

ring af et husdyrbrug ikke må ske uden kommunalbestyrel-

sens forudgående godkendelse, hvis husdyrbruget har mere

end 250 dyreenheder, dog 270 dyreenheder, hvis mindst 90

pct. af dyreenhederne stammer fra årssøer med tilhørende

smågrise indtil 30 kg, eller 750 stipladser til søer, 210 dyre-

enheder, hvis der er tale om slagtesvin (over 30 kg), eller

2.000 stipladser til fedesvin (over 30 kg) eller 100 dyreenhe-

der, hvis der er tale om slagtekyllinger, 230 dyreenheder,

hvis der er tale om æglæggende høns, eller 40.000 stipladser

til fjerkræ. Kravet i § 12, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, er et dob-

beltkrav forstået på den måde, at godkendelsespligten udlø-

ses ved den af de angivne grænser i dyreenheder henholds-

vis stipladser, som overskrides først.

Stipladsgrænserne følger af IE-direktivets bilag I, pkt. 6.6.

Kravene efter IE-direktivet og VVM-direktivets bilag I er

for husdyrbrug omfattet af den gældende lovs § 12, stk. 2,

samordnet således, at godkendelsespligten og VVM-pligten

følges ad, hvilket betyder, at den obligatoriske VVM-pligt

for svine- og fjerkræbrug indtræder allerede ved stiplads-

grænserne efter IE-direktivet. Baggrunden herfor er dels

hensynet til enkle og ensartede krav og procedurer, dels at

direktiverne er overlappende og supplerer hinanden i vid ud-

strækning, for så vidt angår de grundlæggende procedure-

krav. Kravene til ansøgninger vil i disse tilfælde skulle leve

op til både IE-direktivets krav og VVM-direktivets krav til

bilag I-projekter. Der henvises i øvrigt til de almindelige be-

mærkninger pkt. 4.1 om VVM-direktivet og 4.2 om IE-di-

rektivet.

Med det foreslåede stk. 2 fastholdes således IE-direktivets

stipladsgrænser som grænse for såvel godkendelsespligt som

obligatorisk VVM-pligt. Antallet af stipladser vil således i

sig selv være afgørende for, hvornår godkendelsespligten

indtræder. Stipladsbegrebet er ikke defineret i IE-direktivet,

men antallet af stipladser forstås som det maksimale antal

dyr, der på et givent tidspunkt af året må være i staldanlæg-

get, jf. også bemærkningerne til den gældende lovs § 12, jf.

Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1968.

I forhold til de omfattede dyretyper er ordet »fedesvin«

fastholdt i overensstemmelse med ordlyden i IE-direktivets

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

133

bilag I pkt. 6.6. I VVM-direktivet anvendes ordet »slagte-

svin«. Slagtesvin er det almindeligt anvendte ord i husdyr-

bruglovgivningen i øvrigt. Der antages ikke at være ind-

holdsmæssig forskel. Søer omfatter f.eks. også gylte. Fjer-

kræ er defineret i den gældende lovs § 3, stk. 1, nr. 5, der

bliver nr. 8, og som ikke ændres med lovforslaget. Definitio-

nen er fastsat i overensstemmelse med IE-direktivet. Der

henvises i øvrigt til bemærkningerne til bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 2011-12, A, L 88, som fremsat den 22. fe-

bruar 2012, side 56.

Det, der er godkendelsespligtigt efter stk. 2, er etablering

af et husdyrbrug med flere stipladser til svin eller fjerkræ

end de i bestemmelsen angivne. Om forståelsen af etable-

ring af husdyrbrug henvises til bemærkningerne til det fore-

slåede stk. 1.

Hvis et husdyrbrug således etableres med flere stipladser

end de stk. 2 fastsatte, skal det godkendes efter stk. 2, uanset

om det i øvrigt måtte have en ammoniakemission, der over-

stiger grænsen efter stk. 1.

Hvis et husdyrbrug ved udvidelse eller ændring overskri-

der en af stipladsgrænserne, vil godkendelsespligten efter

stk. 2 desuden kunne udløses efter de foreslåede bestemmel-

ser i stk. 3 og stk. 4, 2. pkt.

Efter ordlyden af stk. 2 er det alene husdyrbrug, der etab-

leres efter nærværende lovs ikrafttræden. Husdyrbrug, der

på det tidspunkt er etableret efter de hidtil gældende regler,

vil dog også blive omfattet af godkendelsespligten, hvis de

ved en ansøgt udvidelse eller ændring har eller får flere sti-

pladser end den angivne grænse, jf. de foreslåede over-

gangsbestemmelser i lovforslagets § 10, stk. 1 og 2.

Det foreslås efter

stk. 3,

at godkendelsespligten efter stk. 1

og 2 også gælder, hvis et husdyrbrug, der er tilladt efter § 16

b, udvides eller ændres på en måde, som medfører overskri-

delse af de i stk. 1 eller 2 fastsatte grænser.

Bestemmelsen indebærer, at husdyrbrug, der er tilladt ef-

ter den nye § 16 b, stk. 1, omfattes af krav om godkendelse

af hele husdyrbruget, når godkendelsesgrænserne i stk. 1 el-

ler 2 overskrides, dvs. hvis en udvidelse eller ændring inde-

bærer, at den samlede ammoniakemission overstiger 3.500

kg NH

-N pr. år, eller antallet af stipladser overstiger hen-

holdsvis 750 for søer, 2.000 for slagtesvin eller 40.000 for

fjerkræ. De husdyrbrug, der vil være tilladt efter § 16 b, stk.

1, vil for det første være husdyrbrug, der etableres efter nær-

værende lovs ikrafttræden. Derudover vil det være husdyr-

brug, der er tilladt efter § 16 b, stk. 1, via de foreslåede

overgangsbestemmelser i lovforslagets § 10, stk. 1 og 2.

Det er selve overskridelsen af grænserne i det foreslåede

stk. 1 og stk. 2, der udløser godkendelsespligt for hele hus-

dyrbruget. For så vidt angår stk. 2 er det således uden betyd-

ning, om overskridelsen principielt kan ske, uden at det in-

debærer forøget forurening eller andre virkninger på miljøet.

Hvis stipladsgrænsen overskrides, skal husdyrbruget god-

kendes forudgående. Kravet om godkendelse af hele husdyr-

bruget indebærer, at husdyrbruget som helhed skal overhol-

de miljøkravene, herunder krav om begrænsning af ammo-

niakemission, geneafstande for lugt m.v. Samtidig vil god-

kendelsesprocessen efter nærmere fastsatte regler indebære,

at VVM-direktivets krav til VVM-pligtige projekter iagtta-

ges, samt for IE-brug kravene efter IE-direktivet. Dette sva-

rer i vidt omfang til den gældende ordning i lovens § 12, stk.

2, 2. pkt., hvorefter et husdyrbrug, der er tilladt eller god-

kendt efter §§ 10 eller 11, omfattes af krav om godkendelse

af hele husdyrbruget, hvis det foretager udvidelser eller æn-

dringer, der medfører, at grænserne i § 11, stk. 1, eller § 12,

stk. 1, overskrides.

Efter det foreslåede

stk. 4, 1. pkt.,

må husdyrbrug, der er

godkendt efter stk. 1 eller 2, ikke udvides eller ændres på en

måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virk-

ninger på miljøet, uden kommunalbestyrelsens forudgående

godkendelse. Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videre-

førelse af den gældende lovs § 11, stk. 3, og § 12, stk. 3,

hvorefter husdyrbrug omfattet af § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1,

ikke må udvides eller ændres på en måde, som kan indebære

forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, uden

kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse af udvidel-

sen eller ændringen.

Efter bemærkningerne til den gældende lovs § 11, jf. Fol-

ketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1966, kan godkendel-

sespligtige ændringer af husdyrbrug bl.a. bestå i, at der sker

en ændring af dyrearten, uden at det medfører en udvidelse

af antallet af dyreenheder, ligesom en ændring, der består i

nybygning af staldanlæg eller opbevaringsanlæg, vil blive

betragtet som en godkendelsespligtig ændring. Det anføres,

at renovering, der er at sidestille med nyetablering, ligeledes

vil kræve en ny godkendelse. Hvad angår renovering er det i

bemærkningerne forudsat, at begrebet vil blive nærmere

fastlagt i bekendtgørelse eller vejledning.

Miljøstyrelsen har på denne baggrund udarbejdet en vej-

ledning, som findes på Miljøstyrelsens hjemmeside,

www.mst.dk, om, hvilke ændringer der typisk er eller ikke

er omfattet af godkendelsespligten. F.eks. er det i forhold til

ændringer af et husdyrbrug i form af renovering af et eksi-

sterende staldanlæg afgørende, hvor meget der ændres i de

forhold, som har betydning for forureningsforholdene. I hus-

dyrgodkendelsesbekendtgørelsen og i praksis anvendes re-

novering således som et fast begreb for nærmere bestemte

ændringer, der har et sådant omfang, at de vil have betyd-

ning for forureningsforholdene og udløse krav om godken-

delse.

Kriteriet for, hvad der udløser krav om godkendelse, er i

praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet blevet fortolket så-

ledes, at selvom der i princippet ikke er udtrykt nogen baga-

telgrænse for, hvilke ændringer der er omfattet af godken-

delsespligt efter loven, er det alene ændringer, der indebærer

markante bygningsmæssige ændringer, eller som har betyd-

ning for forureningsforholdene, der forudsætter godkendelse

efter loven. En grundlæggende forudsætning for, at godken-

delsespligten ikke udløses, er, at ændringen er uden betyd-

ning for miljøbeskyttelsen, herunder i forhold til ammoniak-

fordampning, lugt-, støj-, lys- og fluegener og lignende. For-

øget forurening forstås bredt og indebærer bl.a., at der også

vil være godkendelsespligt, selvom forureningen samlet set

ikke forøges, fordi der samtidig gennemføres forureningsbe-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

134

grænsende tiltag, hvis forureningsbilledet ændres, eller der

isoleret betragtet vil kunne være forøget forurening. Udvi-

delser af dyreholdet eller gødningsopbevaringskapaciteten

vil medføre, at godkendelsespligten udløses. I medfør af den

gældende lovs § 17, stk. 3, er der dog indført en række an-

meldeordninger, som på nærmere angivne betingelser mu-

liggør bl.a. opførelse af anlæg til opbevaring af ensilage el-

ler gødning og visse emissionsorienterede produktionstilpas-

ninger, jf. i øvrigt forslagets almindelige bemærkninger

under pkt. 5.3.1.1.1.1.

Efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt., fastholdes kriteriet for

godkendelsespligtige udvidelser og ændringer, således at det

principielt er enhver udvidelse eller ændring, der kan inde-

bære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet,

der udløser godkendelsespligt. Med stipladsmodellen som

grundlag for den foreslåede godkendelsesordning vil æn-

dringer og udvidelser af dyreholdet dog i videre omfang end

hidtil kunne ske uden fornyet godkendelse, så længe pro-

duktionsarealet ikke ændres, eller der foretages markante

bygningsmæssige ændringer. Derudover vil der efter det

nærmere indhold af godkendelsen kunne være yderligere

fleksibilitet til at foretage ændringer i eksempelsvis dyrety-

pe, staldsystem, teknologi m.v.

Større og mere grundlæggende ændringer af husdyrbruget

vil medføre godkendelsespligt, f.eks. renoveringer, der kan

få betydning for miljøbeskyttelsen. Opførelse af ny bebyg-

gelse og etablering af nye husdyranlæg og gødnings- og en-

silageopbevaringsanlæg, f.eks. stalde, gyllebeholdere m.v.,

vil fortsat være ændringer, der udløser godkendelsespligt ef-

ter bestemmelsen. Tilsvarende gælder renovering af husdyr-

anlæg, der kan sidestilles med etablering af husdyranlæg.

Miljø- og fødevareministeren forventes dog efter den fore-

slåede bemyndigelse i lovens nye § 17 at fastsætte regler

om, hvilke udvidelser og ændringer, der – evt. efter anmel-

delse – kan foretages uden fornyet godkendelse, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 31, og bemærkningerne hertil. Desuden vil

Miljøstyrelsen udarbejde en vejledning herom.

Hvis en udvidelse eller ændring er i strid med fastsatte vil-

kår i den gældende godkendelse, vil udvidelsen eller æn-

dringen kunne være godkendelsespligtig allerede af den

grund. Hvis husdyrbrugets staldanlæg i det hele renoveres,

vil det kunne være at sidestille med etablering af et husdyr-

brug, der udløser godkendelsespligt for hele husdyrbruget

efter det foreslåede stk. 1 eller 2. Hvorvidt en konkret udvi-

delse eller ændring er godkendelsespligtig, vil i vidt omfang

kunne afhænge af, hvad der er søgt om og dermed godkendt

efter stk. 1 eller 2.

I det enkelte tilfælde vil det i øvrigt som hidtil være op til

kommunalbestyrelsen at vurdere, om der konkret er tale om

en godkendelsespligtig udvidelse eller ændring.

Det foreslåede stk. 4, 1. pkt., omfatter alene husdyrbrug,

der er godkendt efter § 16 a, stk. 1 eller 2. Bestemmelsen re-

gulerer således ikke direkte udvidelser og ændringer af hus-

dyrbrug, der er etableret før hovedlovens ikrafttræden, og

som enten ikke har en godkendelse, som er godkendt efter

miljøbeskyttelseslovens § 33, eller som er godkendt efter

den gældende lovs §§ 11 eller 12. Disse husdyrbrug bliver i

stedet omfattet af overgangsreglerne i lovforslagets § 10,

stk. 1 og 2.

§ 16 a, stk. 1 og 2, fastsætter pligten til forudgående god-

kendelse til etablering af husdyrbrug. Godkendelser efter

stk. 4, 1. pkt., vil i alle tilfælde forudsætte, at husdyrbruget

er godkendt efter § 16 a, stk. 1 eller 2, og således have ka-

rakter af tillæg til sådanne godkendelser, uanset om de har et

omfattende eller begrænset indhold. Stk. 4 indeholder de

grundlæggende kriterier for, hvornår en udvidelse eller æn-

dring er godkendelsespligtig, jf. ovenfor, og dermed hvad

kommunalbestyrelsen skal godkende.

Stk. 4, 1. pkt., regulerer derimod ikke selve den vurdering,

som kommunalbestyrelsen skal foretage som led i behand-

lingen af en ansøgning om godkendelse af en udvidelse eller

en ændring, herunder som grundlag for vilkårsfastsættelsen

efter lovens nye § 27, jf. dog §§ 34 og 34 a. Som eksempel

på, at kommunalbestyrelsens vurdering skal omfatte mere

end selve den ansøgte udvidelse eller ændring, kan nævnes

totaldepositionskravene, hvorefter vurderingen skal omfatte

ammoniakdepositionen fra hele husdyrbruget, som i øvrigt

efter den foreslåede definition af husdyrbrug, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 6, ikke omfatter arealerne. Som et andet eksem-

pel kan nævnes, at den progressivitet, der ligger i BAT-kra-

vet, indebærer, at vurderingen ved udvidelser og ændringer

efter stk. 4 skal omfatte andet end selve udvidelsen eller æn-

dringen. Omfanget og indholdet af kommunalbestyrelsens

vurderinger vil blive fastsat i medfør af den foreslåede be-

myndigelsesbestemmelse i lovens nye § 34, stk. 1 og 4.

Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at såfremt et husdyrbrug, der

er godkendt efter stk. 1, udvides eller ændres på en sådan

måde, at grænserne i stk. 2 overskrides, skal husdyrbruget

godkendes efter stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at husdyrbrug, der

godkendes efter stk.1 som følge af, at dets ammoniakemissi-

on overstiger 3.500 kg NH

-N pr. år, ikke kan udvides eller

ændres på en måde, der indebærer, at de grænser, der følger

af IE-direktivet, overskrides, uden at husdyrbruget godken-

des efter § 16 a, stk. 2. Bestemmelsen er en konsekvens af,

at stipladsbegrebet i IE-direktivet ikke kan oversættes direk-

te til m

, jf. også bemærkningerne til stk. 2 om forståelsen af

stipladser i IE-direktivets forstand. Bestemmelsen vil f.eks.

kunne være relevant ved ændringer, der indebærer skift i dy-

retype eller -art, hvorved stipladsgrænserne for svin eller

fjerkræ overskrides.

Bestemmelsen er bl.a. nødvendig, fordi IE-direktivet inde-

bærer særlige krav til de husdyrbrug, der er omfattet af di-

rektivet. Med lovforslaget lægges der i videre omfang end i

dag op til, at krav efter IE-direktivet, herunder krav om re-

vurdering, alene skal gælde for IE-husdyrbrug.

Som beskrevet under bemærkningerne til stk. 2 vil hus-

dyrbrug, der for så vidt er omfattet af både af stk. 1 og stk.

2, skulle godkendes efter stk. 2. Det forudsættes således, at

også husdyrbrug med svine- eller fjerkræproduktion i vidt

omfang vil kunne tilrettelægge deres ansøgning således, at

de godkendes efter stk. 2 og ikke først efter stk. 1.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

135

Afhængig af den tid, der måtte være mellem godkendelsen

efter stk. 1 og godkendelsen efter stk. 2, vil kommunalbesty-

relsen ved behandlingen af en ansøgning efter stk. 2 kunne

tage udgangspunkt i den tidligere meddelte godkendelse ef-

ter stk. 1, som samtidig ophæves. Det er i øvrigt hensigten,

at miljø- og fødevareministeren i medfør af lovens nye § 34,

stk. 1-3 vil fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrel-

sens behandling af sager efter bestemmelsen.

Til § 16 b

Det foreslås efter

stk. 1,

at husdyrbrug, der ikke er omfat-

tet af godkendelsespligten efter § 16 a, ikke må etableres

uden kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse.

Tilladelseskravet efter bestemmelsen omfatter alle husdyr-

brug, der ikke falder ind under § 16 a. Efter definitionen af

husdyrbrug i forslagets § 1, nr. 6, forstås ved et husdyrbrug

et eller flere husdyranlæg, der til sammen har et produkti-

onsareal på mere end 100 m

, gødnings- og ensilageopbeva-

ringsanlæg samt andre driftsbygninger m.v. til brug for hus-

dyrhold, der ligger på samme ejendom. Som det fremgår af

bemærkningerne til § 1, nr. 6, er der kun tale om et husdyr-

brug, hvis der på en ejendom er et produktionsareal på mere

end 100 m

. Der fastlægges ikke produktionsarealer for

gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg.

Ved etablering af husdyrbrug forstås den situation, hvor

der begrebsmæssigt ikke er et husdyrbrug i forvejen. Det af-

gørende er, at der på ejendommen samlet set bliver mere

end 100 m

produktionsareal. Der henvises også til bemærk-

ningerne til lovens nye § 16 a, stk. 1, om forståelsen af eta-

blering af husdyrbrug.

Der vil således efter forslaget blive sammenfald mellem,

hvad der efter loven forstås ved et husdyrbrug, og tilladel-

seskravet efter lovens nye § 16 b, stk. 1, jf. dog lovens nye §

17.

Husdyrbrug, der er tilladt eller godkendt efter den gælden-

de lovs §§ 10-12, vil efter de foreslåede overgangsregler i §

10, stk. 1 og 2, ved ændringer eller udvidelser efter omstæn-

dighederne skulle tillades efter § 16 b, stk. 1, medmindre

husdyrbruget inklusiv udvidelsen eller ændringen overstiger

godkendelsesgrænserne i lovens nye § 16 a, stk. 1 eller 2.

I hovedtræk svarer 100 m

produktionsareal ved intensiv

drift til ca. 15 dyreenheder for slagtesvin eller 3 dyreenheder

for mink, som i dag er tilladelsesgrænsen efter § 10, idet

grænsen i medfør af den gældende lovs § 17, stk. 2, er sæn-

ket til 3 dyreenheder for så vidt angår pelsdyr. Den foreslåe-

de tilladelsesgrænse vil gælde for husdyrbrug med pelsdyr-

produktion på linje med andre husdyrbrug. Der henvises i

øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt.

5.3.1.1.2.2 og 5.3.1.1.3 om den foreslåede tilladelsesgrænse

og Miljø- og Fødevareministeriet overvejelser herom.

Det foreslås efter

stk. 2,

at husdyrbrug, der er tilladt efter

stk. 1, ikke må udvides eller ændres på en måde, der inde-

bærer forøget forurening eller andre virkninger på miljøet

uden kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse til udvi-

delsen eller ændringen.

Bestemmelsen er indholdsmæssigt en videreførelse af den

gældende lovs § 10, stk. 3, som svarer til den gældende lovs

§ 11, stk. 3 og § 12, stk. 3, hvorefter husdyrbrug, ikke må

udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget

forurening eller andre virkninger på miljøet, uden kommu-

nalbestyrelsens forudgående godkendelse af udvidelsen eller

ændringen.

Efter den foreslåede bestemmelse fastholdes kriteriet for-

øget forurening eller andre virkninger på miljøet for de ud-

videlser og ændringer, der kræver tilladelse efter loven. Der

henvises til bemærkningerne ovenfor til lovens nye § 16 a,

stk. 4, 1. pkt., hvor kriteriet og praksis herom er nærmere

beskrevet.

Til § 16 c

Det foreslås i lovens nye § 16 c, at husdyrbrug, der er tek-

nisk, forurenings- og driftsmæssigt forbundne, skal godken-

des eller tillades samlet.

Bestemmelsen er i et vidt omfang en videreførelse af den

gældende lovs § 13, hvoraf det følger, at anlæg skal tillades

eller godkendes samlet, hvis den ejendoms anlæg, som der

ansøges om etablering, udvidelse eller ændring af, er teknisk

og forureningsmæssigt forbundet med en anden ejendoms

anlæg, som indgår i samme bedrift.

Af bemærkningerne til § 13, jf. Folketingstidende

2006-07, tillæg A, side 1968, følger det, at bestemmelsen vi-

derefører den praksis, som er beskrevet i et notat fra 12.

april 1999 om Miljø- og Energiministeriets redegørelse for

begrebet anlæg/projekt i relation til VVM-reglerne, planlo-

vens regler om landzonetilladelse og IPPC-direktivet for så

vidt angår husdyrproduktion, som blev udarbejdet i forlæn-

gelse af implementeringen af IPPC-direktivet i miljøbeskyt-

telsesloven med henblik på administrationen af reglerne ef-

ter miljøbeskyttelsesloven, VVM-reglerne og landzonereg-

lerne. Det fremgår af notatet, at udgangspunktet er, at hver

ejendom med anlæg, jf. også den gældende lovs definition

af husdyrbrug, vurderes for sig. Hvis der er et driftsfælles-

skab på tværs af ejendomme, vil det bl.a. indgå som kriteri-

um for vurderingen af, om de skal vurderes samlet, om der

er fællesanlæg. F.eks. anføres det, at fælles malkestald eller

foderanlæg kan være et indicium for, at ejendommenes byg-

ninger har en sådan teknisk sammenhæng, at de må betrag-

tes som ét anlæg. Rørforbindelser vil derimod ikke i sig selv

bevirke, at to bygningskomplekser betragtes som ét. Flyt-

ning af dyr mellem ejendomme inden for samme bedrift be-

virker heller ikke sig selv, at flere staldanlæg skal vurderes

under et.

Efter praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet kan afstan-

den mellem anlæggene indgå i vurderingen efter § 13, lige-

som der efter omstændighederne kan lægges vægt på, om

der inden for bedriften er et sådant produktionsfællesskab, at

det reelt ikke er muligt at beregne og vurdere miljøpåvirk-

ningerne fra hvert anlæg for sig. Dette vil typisk kræve, at

det teknisk ikke er muligt at drive husdyrbrugene uafhæng-

igt af hinanden.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

136

Efter den foreslåede bestemmelse i lovens nye § 16 c skal

husdyrbrug godkendes eller tillades samlet, hvis de er tek-

nisk, forurenings- og driftsmæssigt forbundne.

Den foreslåede bestemmelse viderefører i vidt omfang den

gældende lovs § 13 indholdsmæssigt med de tilpasninger,

der følger af den ændrede begrebsanvendelse og terminolo-

gi, der følger af lovforslaget i øvrigt. Det vil således som

hidtil være det klare udgangspunkt, at det er hvert enkelt

husdyrbrug, der skal godkendes eller tillades efter lovens

nye §§ 16 a eller 16 b, og at flere husdyrbrug kun skal god-

kendes samlet, hvis de er teknisk og forureningsmæssigt for-

bundne.

Herudover følger det af den foreslåede bestemmelse, at

husdyrbrugene skal være driftsmæssigt forbundne. Bestem-

melsen er således udformet lidt anderledes end den gælden-

de lovs § 13, hvorefter der skal være tale om ejendomme

med tilhørende anlæg inden for samme bedrift. Ordet bedrift

anvendes ikke helt ens alle steder i husdyrbruglovgivningen

og defineres ikke nødvendigvis på helt samme måde som i

eksempelvis landbrugslovens § 2, stk. 3. Som udgangspunkt

betyder samme bedrift, at der skal være tale om husdyrbrug,

der drives af samme fysiske eller juridiske person, og herun-

der at de drives under samme CVR-nr. I relation til fortolk-

ningen af den gældende lovs § 13 er ordet bedrift dog forstå-

et bredere som dækkende det forhold, at der er aftalt et

driftsfællesskab. Det afgørende er således ikke i første ræk-

ke, om husdyrbrugene udgør én eller flere bedrifter i land-

brugslovens forstand, men om der er et driftsfællesskab. Det

bemærkes herved, at driftskriteriet alene har betydning, hvis

der er tale om husdyrbrug, der er teknisk og forurenings-

mæssigt forbundne. Endvidere bemærkes, at driftskriteriet

skal anses for en præcisering af de primære kriterier om tek-

nisk og forureningsmæssig forbundenhed, idet husdyrbrug i

praksis ikke vil være navnlig teknisk forbundne uden en vis

driftsmæssig sammenhæng.

På den baggrund er kriteriet driftsmæssigt forbundne valgt

frem for inden for samme bedrift, idet det dermed tydeliggø-

res, at der kan være et driftsmæssigt fællesskab om flere

husdyrbrug, der ikke indgår i samme bedrift og drives under

samme CVR-nr. Det er således ikke alene afgørende, om

husdyrbrugene formelt drives af samme fysiske eller juridi-

ske person.

Hvis en godkendelse omfatter flere husdyrbrug med hver

sin ejer og/eller driftsherre, skal det i godkendelsen eller til-

ladelsen præciseres hvilke forhold, den enkelte hver især er

ansvarlig for.

Til nr. 31 (§ 17)

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i den gæl-

dende lovs § 17 nyaffattes således, at miljø- og fødevaremi-

nisteren kan fastsætte regler om, at godkendelse eller tilla-

delse efter §§ 16 a og 16 b i nærmere bestemte tilfælde ikke

er påkrævet. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte reg-

ler om anmeldeordninger, herunder om pligt til at anmelde

etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug til kom-

munalbestyrelsen samt om anmeldelsens form og indhold

samt de oplysninger, der skal afgives til brug for kommunal-

bestyrelsens behandling af anmeldelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at miljø- og føde-

vareministeren både kan fastsætte regler, der udfylder og

præciserer lovens bestemmelser om godkendelsespligt og

tilladelseskrav, og regler, der fraviger krav om godkendelse

eller tilladelse.

Bestemmelsen vil for det første kunne udnyttes til at fast-

sætte regler om såkaldte bagateller – det vil sige regler, der

præciserer og/eller opregner, i hvilket omfang husdyrbrug

kan udvides eller ændres, uden at det indebærer forøget for-

urening eller andre virkninger på miljøet, hvorved det falder

uden for kravet om godkendelse eller tilladelse efter de fore-

slåede nye bestemmelser i lovens nye § 16 a, stk. 4, eller §

16 b, stk. 2.

Kriteriet om forøget forurening eller andre virkninger på

miljøet svarer til kriteriet efter den gældende lovs § 10, stk.

3, § 11, stk. 3, og § 12, stk. 3, som i praksis fra Miljøklagen-

ævnet og senere Natur- og Miljøklagenævnet er blevet for-

tolket således, at selvom der i princippet ikke er udtrykt no-

gen bagatelgrænse for, hvilke ændringer der er omfattet af

lovens krav om tilladelse eller godkendelse, så er det alene

ændringer, der indebærer markante bygningsmæssige æn-

dringer, eller som har betydning for forureningsforholdene,

der forudsætter tilladelse eller godkendelse efter loven.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil for det an-

det kunne udnyttes til at undtage nærmere bestemte udvidel-

ser eller ændringer, der ellers ville være omfattet af lovens

nye §§ 16 a, stk. 4, eller § 16 b, stk. 2, fra kravet om god-

kendelse eller tilladelse, fordi de har begrænset betydning,

således at de – inden for nærmere fastsatte kriterier, tærskler

eller betingelser – kan foretages umiddelbart. Som følge af

den foreslåede definition af husdyranlæg, hvorefter mobile

anlæg, læskure m.v. umiddelbart er omfattet af definitionen,

og dermed af husdyrbruget og efter omstændighederne også

af tilladelses- og godkendelsespligten, forventes det nærme-

re fastsat, inden for hvilke rammer sådanne anlæg kan etab-

leres, uden at det udløser krav om godkendelse. Det bemær-

kes herved, at VVM-direktivet, IE-direktivet og habitatdi-

rektivet stiller forskellige krav til vurdering og/eller tilladel-

se eller godkendelse af udvidelser eller ændringer af god-

kendte projekter eller anlæg. En udvidelse eller ændring, der

indebærer, at tærsklerne i IE-direktivet eller VVM-direktivet

overskrides, vil i alle tilfælde være væsentlig og udløse krav

om ny godkendelse. Der henvises herom til forslagets al-

mindelige bemærkninger under pkt. 4.1 og 4.2.

Fastsættelse af kriterier eller tærskler for, hvilke udvidel-

ser eller ændringer der kan foretages uden krav om fornyet

godkendelse eller tilladelse, vil derfor skulle fastsættes såle-

des, at direktivforpligtelserne sikres overholdt. Det skal så-

ledes bl.a. sikres, at der ikke vil kunne foretages en række

isoleret set mindre udvidelser eller ændringer af husdyrbrug,

som samlet set er væsentlige, uden konkret vurdering og

krav om godkendelse eller tilladelse. Bemyndigelsen skal

herved også ses i sammenhæng med den foreslåede bemyn-

digelsesbestemmelse i 2. pkt. om anmeldeordninger. Som

eksempler på udvidelser eller ændringer af husdyrbrug, der

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

137

efter omstændighederne vil kunne undtages fra krav om

godkendelse eller tilladelse efter lovens nye § 16 a, stk. 4,

og § 16 b, kan nævnes etablering af ensilagepladser, halmla-

der eller læskure.

Som et tredje hovedområde for den foreslåede bemyndi-

gelsesbestemmelse kan miljø- og fødevareministeren fast-

sætte regler om, at etablering af husdyrbrug i nærmere be-

stemte tilfælde ikke udløser krav om tilladelse, således at det

forhold, at der på en ejendom etableres mere end 100 m

produktionsareal, ikke udløser tilladelseskravet efter lovens

nye § 16 b. Hensigten hermed er, at visse mindre husdyr-

brug med en lav ammoniakemission, navnlig visse ekstensi-

ve driftsformer med f.eks. ammekvæg, efter en nærmere

faglig vurdering eventuelt ikke bliver omfattet af krav om

tilladelse ved 100 m

produktionsareal. Miljø- og fødevare-

ministeren vil i den forbindelse skulle fastsætte præcise reg-

ler om, hvornår tilladelseskravet i stedet udløses, og betin-

gelser, som husdyrbrug skal opfylde for at være omfattet af

den nærmere fastsatte hævede tilladelsesgrænse.

Miljø- og fødevareministeren vil efter det foreslåede 2.

pkt. i forbindelse med fastsættelse af regler om fravigelse af

lovens krav om godkendelse eller tilladelse kunne fastsætte

regler om anmeldeordninger, herunder om pligt til forudgå-

ende at anmelde etablering, udvidelse eller ændring af hus-

dyrbrug til kommunalbestyrelsen. Dette er i et vist omfang

en videreførelse af bemyndigelsen i den gældende lovs § 17,

stk. 3, i medfør af hvilken der i husdyrgodkendelsesbekendt-

gørelsens kapitel 7 er fastsat en række anmeldeordninger.

En anmeldelse har typisk karakter af en form for underret-

ning af kommunalbestyrelsen med henblik på at tjene som

grundlag for kommunalbestyrelsens almindelige tilsynsvirk-

somhed m.v. Efter de gældende ordninger træffer kommu-

nalbestyrelsen inden for 2 måneder fra anmeldelsen afgørel-

se om, hvorvidt det anmeldte kan udføres. Der kan ikke stil-

les vilkår. De gældende anmeldeordninger er beskrevet i

lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt.

5.3.1.1.1.1.

De gældende anmeldeordninger vil som følge af lovforsla-

get generelt skulle gennemgås med henblik på stillingtagen

til, i hvilket omfang de skal videreføres. Som følge af lov-

forslaget vil der ikke være behov for en række af anmel-

deordningerne, fordi udvidelser og ændringer af dyreholdet i

sig selv ikke længere vil kræve ny godkendelse eller tilladel-

se, og fordi arealerne udskilles af godkendelses- og tilladel-

sesordningen, hvorfor udskiftning af udbringningsarealer ik-

ke vil skulle godkendes. Andre af ordningerne vil fortsat

kunne være relevante.

Nye ordninger om pligt til forudgående anmeldelse af eta-

blering, udvidelse eller ændring vil ikke nødvendigvis skulle

udformes på samme måde som de eksisterende ordninger.

Det bemærkes hertil, at der forventes fastsat regler om an-

meldepligt, der bl.a. indebærer, at der efter en simpel proce-

dure kan anmeldes ændringer m.v. af visse dyretyper, stald-

systemer, teknologier mv. inden for den godkendte eller til-

ladte produktionsramme udtrykt i m

produktionsareal. Ved

udformningen af ordningen kan der tages udgangspunkt i de

data om emissioner af lugt og ammoniak pr. m

produkti-

onsareal, som fremgår af oversigter fra Aarhus Universitet,

der knytter sig til forskellige dyretyper og staldsystemer,

samt den dokumenterede miljøeffekt af teknologier, jf. den

teknologiliste som Miljøstyrelsen fører i dag. Herved vil

kommunalbestyrelsen på en hurtig og enkel måde kunne

konstatere, om en ændring kan foretages alene efter en an-

meldelse.

Miljø- og fødevareministeren vil kunne udnytte den fore-

slåede bemyndigelse til at fastsætte regler om såvel husdyr-

brug, der er direkte omfattet af lovens nye §§ 16 a og 16 b,

som husdyrbrug, der er omfattet af lovens nye §§ 16 a og 16

b via de foreslåede overgangsbestemmelser i forslagets § 10,

stk. 1 og 2. Ministeren vil således også kunne fastsætte reg-

ler om, at nærmere bestemte udvidelser eller ændringer –

eventuelt efter anmeldelse – kan foretages uden godkendelse

eller tilladelse for vidt så angår husdyrbrug, der er tilladt el-

ler godkendt efter den gældende lovs §§ 10-12 og husdyr-

brug, der er etableret før hovedlovens ikrafttræden, men som

ikke efterfølgende er tilladt eller godkendt efter den gælden-

de lov, herunder dem der er godkendt efter miljøbeskyttel-

seslovens § 33.

Bemyndigelsesbestemmelserne i den gældende lovs § 17,

stk. 1 og 2, om fastsættelse af regler om de hensyn, der kan

indgå i afgørelser om tilladelser og godkendelser, og fast-

sættelse af regler om, at tilladelses- og godkendelseskrav for

nærmere specificerede dyrearter indtræder ved lavere græn-

ser end de minimumsgrænser, der er angivet i §§ 10-12, ud-

går med den foreslåede affattelse. Bemyndigelser til at fast-

sætte regler om indholdet af kommunalbestyrelsens afgørel-

ser foreslås i stedet samlet i lovens § 34, jf. forslagets § 1,

nr. 35 og 36. Bemyndigelsen for miljø- og fødevareministe-

ren i den gældende lovs § 17, stk. 2, til at fastsætte krav om

lavere tilladelses- og godkendelsesgrænser end de i loven

fastsatte er efter bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Fol-

ketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1969, navnlig møntet

på regulering af husdyrbrug med pelsdyrproduktion, fordi

disse har en atypisk høj ammoniakemission pr. dyreenhed.

Med den foreslåede regulering vil der ikke være behov for at

sænke godkendelses- og tilladelsesgrænserne for pelsdyrfar-

me, fordi ammoniakemissionen fra pelsdyrfarme ikke vil

være atypisk i forhold til andre husdyrbrug, når den bereg-

nes på grundlag af produktionsarealet.

Til nr. 32 (overskriften før § 18, § 18, overskriften før § 19,

§§ 19-24, § 26 og overskriften før § 27)

Det foreslås, at den gældende lovs § 18 og §§ 19-24 og 26

ophæves som konsekvens af navnlig den foreslåede bemyn-

digelsesbestemmelse i lovens nye § 34, hvorefter miljø- og

fødevareministeren kan fastsætte regler om kommunalbesty-

relsens afgørelser, vilkår og vurdering, ansøgninger m.v., jf.

forslagets § 1, nr. 35, og bemærkningerne hertil. Overskrif-

terne før den gældende lovs §§ 18, 19 og 27 foreslås

samtidig ophævet som konsekvens af den foreslåede ophæ-

velse af §§ 18-24 og 26.

§ 18 foreslås ophævet, idet den gældende lovs § 18, stk. 1,

om, at ansøgninger skal indgives til kommunalbestyrelsen,

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

138

anses for overflødig, da det følger entydigt af de foreslåede

bestemmelser i lovens nye §§ 16 a og 16 b, at kommunalbe-

styrelsen er den kompetente myndighed. Den gældende lovs

§ 18, stk. 2, hvorefter miljø- og fødevareministeren er be-

myndiget til bl.a. at fastsætte regler om ansøgningers ind-

sendelse, indhold og oplysninger samt kommunalbestyrel-

sens behandling heraf, videreføres indholdsmæssigt i den

foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i lovens nye § 34,

stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.

Den gældende lovs § 18, stk. 3, er ophævet ved § 15, nr.

1, i lov nr. 341 af 2011 om ændring af årsregnskabsloven og

forskellige andre love (Obligatorisk digital kommunikation

mellem virksomheder og det offentlige, skattefritagelse af

Fornyelsesfondens garantiordning m.v.), men ændringen er

ikke trådt kraft, idet bemyndigelsen i samme lovs § 18, stk.

2, hvorefter miljø- og fødevareministeren fastsætter ikraft-

trædelsestidspunktet, ikke er udnyttet.

Det foreslås, at den gældende lovs §§ 19-23 om konkrete

krav til kommunalbestyrelsens vurdering af ansøgninger om

tilladelser og godkendelser ophæves, idet miljø- og fødeva-

reministeren i lovens nye § 34, stk. 1, i stedet bemyndiges til

generelt at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens vurde-

ring af ansøgninger om godkendelser og tilladelser efter lo-

vens nye §§ 16 a og 16 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.

Efter den gældende lovs § 19, nr. 1, skal kommunalbesty-

relsen ved vurderingen af en ansøgning efter §§ 10-12 sikre

sig, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger

til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af

den bedste tilgængelige teknik. Efter § 23, nr. 1, skal kom-

munalbestyrelsen ved vurderingen af en ansøgning om god-

kendelse efter §§ 11 og 12 varetage hensynet til anvendelse

af den bedste tilgængelige teknik. Det følger bl.a. af lovens

formålsbestemmelse, at loven særlig tilsigter at fremme an-

vendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder renere

teknologi, jf. § 1, stk. 2, nr. 4.

Efter den gældende lovs § 19, nr. 2, skal kommunalbesty-

relsen sikre sig, at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet

uden at påvirke omgivelserne på en måde, der er uforenelig

med hensynet til omgivelserne. Hensynet til omgivelserne er

desuden udtrykt i §§ 20 og 22 og, for så vidt angår godken-

delser efter §§ 11 og 12, også i § 23, nr. 2-4. Efter bemærk-

ningerne til § 19, nr. 2, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg

A, side 1971, skal hensynet til omgivelsernes sårbarhed og

kvalitet således indgå i kommunalbestyrelsens vurdering,

herunder hensynet til landskabelige værdier, som kan være

bl.a. æstetisk, kulturhistorisk eller geologisk begrundet, og

varetagelsen af internationale forpligtelser. Hensynet til om-

givelserne kan dog også bestå i at begrænse væsentlige ge-

ner som følge af husdyrbruget. Sådanne gener vil navnlig

være lugt, støj, støv, fluer, lys og transport, jf. også den gæl-

dende lovs §§ 20 og 23, nr. 3.

Efter den gældende lovs § 23, nr. 2, skal kommunalbesty-

relsen ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse ef-

ter §§ 11 og 12 varetage hensynet til beskyttelse af jord,

grundvand, overfladevand og natur med dens vilde planter

og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyt-

tet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som interna-

tionalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særlig

sårbart over for ammoniakpåvirkning.

Vurderingskravene i den gældende lovs §§ 19-23 udtryk-

ker samlet set de overordnede påvirkninger af miljø, natur

og landskab, jf. også lovens formål, som etablering, udvidel-

se og ændring af husdyrbrug kan give anledning til. Bestem-

melserne bidrager derved til gennemførelsen af VVM-direk-

tivet, habitatdirektivet og IE-direktivet. Med den foreslåede

ophævelse forudsættes det således, at miljø- og fødevaremi-

nisteren i medfør af de foreslåede bestemmelser i lovens nye

§ 34, stk. 1 og 4, i fornødent omfang fastsætter regler om

kommunalbestyrelsens vurdering i forbindelse med godken-

delser og tilladelser, herunder i hvilket omfang nærmere

fastsatte beskyttelsesniveauer i form af afskæringskriterier,

tærskler m.v., træder i stedet for en konkret vurdering.

Det foreslås, at den gældende lovs § 24 ophæves. Efter

den gældende lovs § 24, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen

vurdere de væsentligste mulige alternative løsninger ved be-

handlingen af ansøgninger efter § 12, stk. 2. Det samme

gælder efter stk. 2 for ansøgninger efter §§ 11 og 12, stk. 3,

hvis det ansøgte kan indebære væsentlig indvirkning på mil-

jøet. Reglen har baggrund i VVM-direktivet, hvorefter det

for VVM-pligtige projekter er et krav, at alternativer skal

undersøges og den valgte løsning begrundes som en del af

miljøkonsekvensrapporten. Det følger af det nye VVM-di-

rektiv (2014), at det er ansøgeren, der skal fremlægge miljø-

konsekvensrapporten. Kommunalbestyrelsen skal, forinden

den træffer afgørelse, gennemgå miljørapporten og bl.a. sik-

re, at den opfylder kravene hertil, herunder at rimelige alter-

nativer er undersøgt m.v.

Med forslaget om at ophæve den gældende lovs § 24 er

det forudsat, at miljø- og fødevareministeren efter lovens

nye § 34, fastsætter regler om iagttagelse af bl.a. procedure-

kravene efter VVM-direktivet (2014), således at regler om

ansøgninger, indsendelse af oplysninger, miljøkonsekvens-

rapporter m.v. fastsættes samlet ved bekendtgørelse sammen

med reglerne om kommunalbestyrelsens vurdering og afgø-

relse. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1,

nr. 35.

§ 26 foreslås ophævet. Den gældende lovs § 26, stk. 1, 3

og 4, omhandler krav til kommunalbestyrelsens vurdering af

en ansøgning efter den gældende lovs §§ 10-12, for så vidt

angår arealer til udbringning af husdyrgødning. Med lovfor-

slaget udskilles arealerne af de konkrete godkendelser og til-

ladelser efter loven, og § 26, stk. 1, 3 og 4, foreslås ophævet

som konsekvens heraf. Reguleringen af arealer til udbring-

ning af husdyrgødning m.v. vil i stedet ske særkilt gennem

generelle regler. Der henvises generelt til forslagets almin-

delige bemærkninger under pkt. 5.2.

De indholdsmæssige krav i den gældende lovs § 26, stk. 2,

om inddragelse af andre etableringer, udvidelser og ændrin-

ger i kommunalbestyrelsens vurdering i forbindelse med

godkendelser og tilladelser vil blive videreført i medfør af

den foreslåede bemyndigelse i lovens nye § 34, stk. 1.

Til nr. 33 (§ 27)

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

139

Efter den gældende lovs § 27, stk. 1, skal kommunalbesty-

relsens tilladelser og godkendelser efter §§ 10-12 og 16 in-

deholde vilkår, der sikrer, at husdyrbruget indrettes og dri-

ves på en sådan måde, at kravene i den gældende lovs § 19

opfyldes. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen skal sikre

sig, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger

til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af

den bedste tilgængelige teknik i bred forstand, og at husdyr-

bruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivel-

serne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgi-

velserne. Kommunalbestyrelsen skal under hensyntagen til

husdyrbrugets beliggenhed fastsætte vilkår, der sikrer, at

eventuelle gener for naboer (lugt-, støj-, rystelses-, støv-,

flue-, og lysgener, affaldsproduktion m.v.), jf. lovens § 20,

begrænses, og at den ansøgte etablering sker under hensyn-

tagen til de landskabelige værdier, jf. lovens § 22.

Det følger af § 27, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i en til-

ladelse eller godkendelse efter §§ 10-12, der omfatter opfø-

relse af en fritliggende beholder til flydende husdyrgødning,

skal stille vilkår om afskærmende beplantning og fjernelse

af beholderen, når den ikke længere er nødvendig for driften

af den pågældende ejendom.

Efter den gældende lovs § 29, der foreslås ophævet, jf.

lovforslagets § 1, nr. 34, skal godkendelser efter §§ 11 eller

12, ud over de vilkår der er nævnt i § 27, indeholde vilkår

om bl.a. egenkontrol og om reduktion af ammoniak. Endvi-

dere kan kommunalbestyrelsen fastsætte yderligere vilkår,

der er nødvendige for at sikre, at hensynene i den gældende

lovs § 23 varetages.

Efter den foreslåede affattelse af

§ 27, stk. 1,

skal en god-

kendelse eller en tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b indeholde

vilkår om husdyrbrugets indretning og drift, herunder om

den kontrol, som den, der er ansvarlig for husdyrbruget, skal

foretage for egen regning, samt opførelse af bebyggelse

m.v., medmindre andet følger af regler fastsat i medfør af §

34 a. Efter lovens nye § 34 a kan ministeren fastsætte regler,

der retter sig direkte mod husdyrbruget, dvs. umiddelbart

bindende regler om husdyrbrugets indretning og drift m.v. I

det omfang der er fastsat regler efter lovens nye § 34 a, vil

det således samtidig kunne betyde, at kommunalbestyrelsen

ikke kan eller skal fastsætte konkrete vilkår om disse for-

hold.

Den foreslåede § 27, stk. 1, skal ses i sammenhæng med

den foreslåede nye § 34, stk. 1, hvorefter miljø- og fødeva-

reministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang, med

hvilken udformning og med hvilket indhold kommunalbe-

styrelsen kan eller skal fastsætte vilkår i godkendelser og til-

ladelser. Ministeren kan i den forbindelse også fastsætte reg-

ler om, hvilke hensyn der skal varetages ved fastsættelse af

vilkår.

Det er dermed hensigten, at en række forhold, der i dag re-

guleres i konkrete vilkår, i stedet vil kunne reguleres i gene-

relle regler, herunder krav til indretning og drift m.v. af vir-

kemidler, teknologier m.v. Det vil her efter omstændighe-

derne kunne blive muligt – evt. efter anmeldelse til kommu-

nen – at foretage ændringer i virkemidler og teknologi inden

for rammerne af generelle regler uden fornyet godkendelse

eller tilladelse.

Omfanget af kommunalbestyrelsens vilkårsfastsættelse vil

herved afhænge af det nærmere indhold og omfang af de

regler, der vil blive fastsat i medfør af lovens nye §§ 34 og

34 a.

Det er hensigten, at der på baggrund af ansøgerens indgiv-

ne oplysninger via it-ansøgningssystemet www.husdyrgod-

kendelse.dk vil blive lagt en række forudsætninger fast, her-

under i forhold til dyretyper og staldsystemer, størrelse af

produktionsarealer, placering af husdyrbruget m.v. Dette vil

sammen med kommunalbestyrelsens vilkår efter § 27 udgø-

re den konkrete ramme for ansøgerens produktion.

På baggrund af sagens oplysninger, herunder ansøgnin-

gen, eventuelt ansøgers miljøkonsekvensrapport, og eventu-

elt supplerende indhentede oplysninger, indkomne bemærk-

ninger i forbindelse med eventuelle høringer m.v., vurderer

kommunalbestyrelsen, hvilke miljøpåvirkninger det ansøgte

kan give anledning til, og på den baggrund om det kan god-

kendes eller tillades, og hvilke specifikke vilkår der skal stil-

les herfor.

I overensstemmelse med forvaltningsretten skal vilkårene

i den konkrete godkendelse eller tilladelse være bestemte,

proportionale og sagligt begrundede, dvs. begrundede i hen-

syn, som varetages med loven i øvrigt, jf. lovens formål. I

lighed med i dag kan der i relevant omfang således navnlig

stilles vilkår, som sigter på at imødegå miljø-, natur- og

landskabspåvirkninger samt gener for omkringboende i form

af lugt, støv, støj, rystelser, lys, fluer m.v. Formålsbestem-

melsen skal herved også ses i lyset af, at loven gennemfører

dele af IE-direktivet, VVM-direktivet og habitatdirektivet.

Omvendt vil almindelige specialitetsbetragtninger m.v. sæt-

te grænser for de hensyn, der kan begrunde vilkår efter lo-

ven, f.eks. vil det i en godkendelse eller tilladelse kunne re-

guleres, hvilken af en ejendoms adgangsveje der skal benyt-

tes ved til- og frakørsel, mens spørgsmål om belastning af

det lokale vejnet, trafiksikkerhed, vejvedligeholdelse, færd-

sel på offentlig vej m.v. typisk vil være forhold, der skal re-

guleres af anden lovgivning, f.eks. vejlovgivningen eller

færdselsloven etc.

De forhold, kommunalbestyrelsen skal stille vilkår om, i

det omfang ikke andet følger af regler fastsat i medfør af lo-

vens nye § 34 a og i overensstemmelse med evt. regler fast-

sat efter lovens nye § 34, er indretning og drift af husdyrbru-

get, herunder om den kontrol, som den for husdyrbruget an-

svarlige skal foretage for egen regning samt opførelse af be-

byggelse m.v. Vilkår vil efter omstændighederne kunne om-

handle renholdelse, vedligeholdelse, løbende justering og ef-

tersyn af tekniske installationer samt vilkår om dokumenta-

tion i form af egenkontrol (logbøger, beregninger og lign.),

rapporter fra serviceeftersyn m.v. Vilkår kan også stilles i

form af krav om bedste tilgængelige teknik og forebyggende

foranstaltninger. I forhold til opførelse af bebyggelse kan

vilkår indeholde krav til placering og udformning af ny be-

byggelse, f.eks. vilkår om farve- og materialevalg, etable-

ring og fastholdelse af afskærmende beplantning og krav til

bygningsdimensioner.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

140

Kommunalbestyrelsen vurderer behovet for fastsættelse af

vilkår inden for rammerne af de regler, der bliver fastsat ef-

ter lovens nye §§ 34 og 34 a. Kommunalbestyrelsen kan gå i

dialog med ejeren om de nødvendige og bedst egnede virke-

midler. Det er hovedreglen, at ansøger selv vælger de nød-

vendige og bedst egnede virkemidler for så vidt angår hus-

dyrbrugets drift og indretning. Kommunalbestyrelsen skal

godkende ansøgers forslag til valg af virkemidler ud fra den

foreliggende dokumentation for virkemidlets miljøeffekt, så-

ledes at de valgte foranstaltninger samlet set i tilstrækkelig

grad sikrer hensynet til miljø, natur, landskab samt omgivel-

serne i øvrigt. Ved fastsættelse af vilkår om reduktion af

ammoniak og lugt vil der i vid udstrækning i lighed med i

dag kunne tages udgangspunkt i teknikker og virkemidler,

som er indeholdt i teknologiblade, Miljøstyrelsens teknolo-

giliste eller lign.

Kommunalbestyrelsen vil som udgangspunkt være for-

pligtet til at vurdere og behandle det, der ansøges om. For så

vidt angår ansøgninger om etablering, udvidelse og ændring

af husdyrbrug efter lovens § 16 a, stk. 4, og § 16 b, vil kom-

munalbestyrelsens afgørelse om godkendelse eller tilladelse

som udgangspunkt samtidig indebære en afgørelse om ikke-

VVM-pligt. Det er således en forudsætning for kommunal-

bestyrelsens vilkårsfastsættelse i disse tilfælde, at det ansøg-

te ikke kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet,

dvs. at ansøgeren som led i ansøgningen må oplyse sine

eventuelle forudsætninger og justeringer m.v.

For så vidt angår godkendelser efter lovens § 16 a, stk. 2,

er der efter IE-direktivet bl.a. krav til begrænsning af anven-

delse, fremstilling eller frigivelse af relevante farlige stoffer

i forbindelse med IE-husdyrproduktionen, svarende til de

krav om fastsættelse af vilkår herom, der i dag er fastsat i

husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Regler om krav, der

følger af IE-direktivet, vil blive videreført.

Kommunalbestyrelsen skal efter den gældende lovs § 27

fastsætte vilkår om husdyrbrugets indretning og drift, der

sikrer opfyldelse af kravene i § 19, herunder foranstaltninger

til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af

den bedste tilgængelige teknik. Efter § 29 skal der i godken-

delser efter §§ 11 og 12 fastsættes vilkår, som sikrer hensyn-

tagen til fastsatte regler om reduktion af ammoniak efter den

gældende lovs § 34, stk. 3. Kravene til generel reduktion af

ammoniakemissionen følger dels af det generelle ammo-

niakkrav, der er reguleret i husdyrgodkendelsesbekendtgø-

relsen, dels af kravet om anvendelse af den bedste tilgænge-

lige teknik (BAT) til begrænsning af ammoniakemissionen.

Der henvises til pkt. 5.3.1.3.1 med nærmere beskrivelse af

de gældende regler om krav til generel ammoniakreduktion,

deres nærmere indhold og BAT-kravet.

Det foreslås i lovens

§ 27, stk. 2,

at kommunalbestyrelsen

skal fastsætte vilkår, som sikrer reduktion af ammoniake-

missionen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik,

hvis husdyrbruget har en ammoniakemission på mere end

750 kg NH

-N pr. år.

Kravet om anvendelse af BAT er en måde, hvorpå kom-

munalbestyrelsen sikrer sig, at forureningen fra et husdyr-

brug begrænses. Kravet knytter sig til IE-direktivet (tidligere

IPPC-direktivet), og i forhold til husdyrbrug knytter BAT-

kravet sig altovervejende til reduktion af ammoniak, men

også andre miljømæssige påvirkninger kan være relevante i

forhold til BAT. Fastsættelse af vilkår skal generelt ske efter

den foreslåede bestemmelse i lovens nye § 27, stk. 1, herun-

der evt. vilkår om BAT for IE-husdyrbrug, som ikke vedrø-

rer reduktion af ammoniakemission..

Efter den foreslåede bestemmelse i lovens § 27, stk. 2,

skal kommunalbestyrelsen ved behandlingen af en ansøg-

ning om godkendelse eller tilladelse efter lovens nye §§ 16 a

eller 16 b fastsætte vilkår med henblik på ammoniakbe-

grænsning, hvis ammoniakemissionen overstiger 750 kg

-N pr. år. Den foreslåede grænse er således alene af-

hængig af det konkrete husdyrbrugs samlede ammoniake-

mission inklusiv det ansøgte og ikke, om husdyrbruget er

omfattet af godkendelsespligt efter lovens nye § 16 a eller

tilladelseskrav efter lovens nye § 16 b.

Grænsen på 750 kg NH

-N pr. år er efter anvendelse af

teknologi/virkemidler. Det vil således være muligt for en an-

søger at holde sig under grænsen ved i udformningen af sin

ansøgning at anvende ammoniakreducerende teknologi som

eksempelvis et staldsystem med lav ammoniakemission eller

skrabere eller gyllekøling.

For så vidt angår staldanlæg m.v. beregnes emissionen på

grundlag af produktionsareal (angivet i m

) og gældende

ammoniakemissionsfaktorer (angivet i kg NH

-N pr. m

produktionsareal pr. år) for den pågældende dyretype og

staldsystem samt nærmere angivne ammoniakreducerende

tiltag. Er der flere dyretyper i samme anlæg, summeres

emissionerne på grundlag af de enkelte dyretypers produkti-

onsareal. Emissionen fra gødningsopbevaringsanlæg opgø-

res, for så vidt angår flydende husdyrgødning, ved at multi-

plicere lagerets overfladeareal med ammoniakemissionsfak-

toren for flydende husdyrgødning, og for fast gødning ved at

multiplicere lagerets pladsareal med ammoniakemissions-

faktoren for fast gødning for den pågældende dyretype. For

så vidt angår fastsættelse og beregning af emissionsfaktorer

henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 37.

Efter lovforslaget vil ansøgninger om både godkendelse

og tilladelse skulle indgives via it-ansøgningssystemet

www.husdyrgodkendelse.dk. På baggrund af oplysninger

om produktionsarealets størrelse, dyretypen, det valgte

staldsystem og den valgte teknologi m.v. vil ansøger i syste-

met, forinden indsendelse af ansøgningen, kunne beregne

den samlede ammoniakemission og dermed umiddelbart

kunne konstatere, om den samlede ammoniakemission fra

husdyrbruget overstiger 750 kg NH

-N pr. år. Ansøger vil

på den baggrund kunne vurdere, om der er grundlag for pro-

jekttilpasninger, eller hvilke tiltag der eventuelt skal gøres

for at imødegå et krav om reduktion af ammoniak ved an-

vendelse af BAT.

Det er således hensigten, at ansøger i systemet vil blive

gjort opmærksom på overskridelse af grænsen med henblik

på, at ansøgningen også indeholder nødvendige oplysninger

herom til brug for kommunalbestyrelsens behandling af sag-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

141

en og fastsættelse af vilkår til imødegåelse af ammoniake-

mission.

Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen og behandlin-

gen af en ansøgning, som indebærer, at den samlede ammo-

niakemission overstiger 750 kg-grænsen, fastsætte vilkår,

der sikrer, at ammoniakemissionen reduceres ved anvendel-

se af BAT. Kommunalbestyrelsen skal herved sikre, at

BAT-kravet for den pågældende dyretype og staldsystem,

som efter bemyndigelsesbestemmelsen i § 34, stk. 4, forven-

tes fastlagt i bekendtgørelsesform, bliver overholdt. For så

vidt angår fastsættelse af BAT-kravet henvises til pkt.

5.3.1.3.2.2 og 5.3.1.3.3 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger. Det forventes, at det af de pågældende regler vil

fremgå, at kravene kan fraviges efter en konkret vurdering i

særlige tilfælde, herunder i forhold til visse typer af eksister-

ende stalde. Ved fastsættelse af vilkår vil der i vidt omfang

kunne tages udgangspunkt i teknikker og virkemidler,som er

indeholdt i de eksisterende teknologiblade, Miljøstyrelsens

teknologiliste m.v. Ansøger vil kunne vælge imellem egne-

de virkemidler og teknikker. I den forbindelse forventes dia-

logen mellem ansøger og kommune også i vid udstrækning

understøttet af it-ansøgningssystemet, www.husdyrgodken-

delse.dk.

Til nr. 34 (§§ 28-33)

Det foreslås, at den gældende lovs §§ 28 og 29 om kom-

munalbestyrelsens vilkårsfastsættelse og §§ 31 og 32 om

kommunalbestyrelsens meddelelse af afslag ophæves som

konsekvens af de foreslåede ændringer af lovens kapitel 3 i

øvrigt. Den gældende lovs § 30 foreslås ophævet som kon-

sekvens af, at arealerne med lovforslaget udgår af kommu-

nalbestyrelsens afgørelser om godkendelse og tilladelse,

mens § 33 foreslås ophævet som følge af den foreslåede be-

stemmelse i lovens nye § 59 a.

Den gældende lovs §§ 28 og 29 omhandler kommunalbe-

styrelsens pligt til at fastsætte vilkår i videre omfang, end

hvad der følger af § 27. Efter § 28 skal kommunalbestyrel-

sen fastsætte vilkår, som kan imødegå en forøget forurening

og andre væsentlige virkninger på miljøet, hvis kommunal-

bestyrelsen på baggrund af en ansøgning om tilladelse efter

§ 10 har vurderet, at det ansøgte i øvrigt vil kunne påvirke

miljøet væsentligt. Efter § 29 skal godkendelser efter §§ 11

eller 12 ud over de vilkår, der er nævnt i § 27, indeholde vil-

kår om bl.a. egenkontrol og om reduktion af ammoniak.

Endvidere kan kommunalbestyrelsen fastsætte yderligere

vilkår, der er nødvendige for at sikre, at hensynene i § 23

varetages.

Bestemmelserne foreslås ophævet som følge af den fore-

slåede nye § 27, hvorefter kommunalbestyrelsen efter stk. 1

i godkendelser eller tilladelser skal fastsætte vilkår om hus-

dyrbrugs indretning og drift, herunder bl.a. om egenkontrol,

samt opførelse af bebyggelse m.v., medmindre andet følger

af regler fastsat i medfør af lovens nye § 34 a og i lyset af

den nye § 34. Efter lovens nye § 27, stk. 2, skal kommunal-

bestyrelsen stille vilkår med henblik på ammoniakreduktion.

Den gældende lovs § 30 regulerer kommunalbestyrelsens

mulighed for i en tilladelse eller godkendelse at fastsætte

vilkår om udbringning af husdyrgødning på tredjemands-

arealer omfattet af ansøgningen. Med lovforslaget adskilles

anlægs- og arealreguleringen, og arealerne skal – uanset om

de ejes sammen med et samlet anlæg eller af tredjemand –

ikke være omfattet af krav om godkendelse eller tilladelse.

Reguleringen af arealer til udbringning af husdyrgødning

m.v. vil i stedet blive reguleret særskilt gennem generelle

regler, jf. beskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger pkt. 5.2. § 30 foreslås ophævet som konsekvens her-

af.

Efter den gældende lovs § 31 skal kommunalbestyrelsen

meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godken-

delse efter §§ 10-12, hvis § 19 ikke er opfyldt, dvs. hvis kri-

terierne om, at ansøgeren har truffet de nødvendige foran-

staltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved

anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og husdyrbruget i

øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på

en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne.

§ 31 foreslås ophævet som følge af lovens nye § 34, stk. 1,

hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om godkendelser og tilladelser, herunder i hvilke tilfælde de

kan meddeles. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 35, og

de dertil hørende bemærkninger.

Efter den gældende lovs § 32 skal kommunalbestyrelsen

meddele afslag på en ansøgning om tilladelse efter § 10,

hvis det ansøgte kan have væsentlige virkninger på miljøet,

som ikke kan afbødes med vilkår. Kommunalbestyrelsen

skal samtidig træffe afgørelse om, at såfremt ansøger ønsker

at fortsætte sagsbehandlingen, skal det ansøgte behandles

som en ansøgning om godkendelse efter § 11. Den foreslåe-

de ophævelse af lovens § 32 er en konsekvens af den nye

godkendelses- og tilladelsesordning, herunder ophævelsen

af den gældende lovs §§ 10 og 11, idet den foreslåede ord-

ning indebærer, at husdyrbrug, der som udgangspunkt skal

screenes efter VVM-direktivet, omfattes af tilladelseskravet

efter lovens nye § 16 b.

Den gældende lovs § 33 indeholder regler om helt eller

delvist bortfald af tilladelser eller godkendelser ved mang-

lende udnyttelse. Lovens § 33 foreslås ophævet som følge af

forslaget om en generel regel om bortfald af godkendelser

og tilladelser i lovens nye § 59 a. Reglerne om bortfald er

nærmere omtalt i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

68, og lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 5.3.2.

Til nr. 35 (§ 34, stk. 1-3)

Lovens nye § 34 viderefører bestemmelser fra bl.a. den

gældende lovs §§ 17, 18, 34 og 35, men indeholder også nye

bestemmelser.

Efter den gældende bemyndigelsesbestemmelse i lovens §

34, stk. 1, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler

om kommunalbestyrelsens behandling af sager om tilladel-

ser eller godkendelser, herunder med henblik på at opfylde

internationale forpligtelser. Endvidere følger det af bestem-

melsen, at ministeren i den forbindelse kan fastsætte krav til,

hvilket vurderingsgrundlag kommunalbestyrelsen skal an-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

142

vende ved behandling og afgørelse af sagen, samt i hvilke

tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser eller godkendelser kan

meddeles. Ministeren kan herunder bestemme, at der skal

gælde særlige krav for bestemte husdyrbrug.

Det foreslås, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse

i stk. 1 ophæves og erstattes af en ny bestemmelse, som be-

myndiger miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler

om godkendelser og tilladelser, herunder om kommunalbe-

styrelsens behandling og vurdering af sagen. Ministeren kan

i den forbindelse fastsætte regler om, i hvilke tilfælde og på

hvilke vilkår godkendelser og tilladelser kan meddeles. Mi-

nisteren kan endvidere bestemme, at der gælder særlige krav

for bestemte husdyrbrug.

Hermed samles og præciseres bl.a. bemyndigelser i lovens

kapitel 3, som med lovforslaget foreslås ophævet. Det drejer

sig om § 17, stk. 1, § 34, stk. 1 og 3, § 18, stk. 2, samt § 35.

Herudover skal bemyndigelsen fremover også omfatte de

krav til vurdering af ansøgninger om godkendelser og tilla-

delser, som fremgår af den gældende lovs §§ 19-24 og § 26,

stk. 2, samt krav om afslag på tilladelser og godkendelser ef-

ter §§ 31 og 32, som samtidig hermed foreslås ophævet, jf.

forslagets § 1, nr. 32 og 34. Herudover skal bemyndigelsen

give mulighed for at fastsætte regler, som sikrer gennemfø-

relse af bestemmelser i bl.a. VVM-direktivet, IE-direktivet

og habitatdirektivet.

Da arealer efter lovforslaget ikke længere er reguleret i lo-

vens kapitel 3, vil den foreslåede bestemmelse i lovens nye

§ 34, stk. 1, ikke finde anvendelse i forhold til arealer.

Efter den gældende lovs § 17, stk. 1, kan miljø- og føde-

vareministeren fastsætte regler om, hvilke hensyn der skal

indgå i afgørelser om tilladelse af husdyrbrug efter § 10,

godkendelse efter §§ 11 og 12 og godkendelse af arealer ef-

ter § 16. Med forslaget bevares miljø- og fødevareministe-

rens mulighed for at fastsætte regler om, hvilke hensyn der

skal indgå i kommunalbestyrelsens afgørelser. Bemyndigel-

sen vil dog fremadrettet knytte sig til afgørelser om godken-

delse og tilladelse efter lovens nye §§ 16 a og 16 b, som af-

fattet ved lovforslagets § 1, nr. 30.

Efter den gældende lovs § 18, stk. 2, kan miljø- og føde-

vareministeren fastsætte regler om kommunalbestyrelsens

behandling af ansøgninger. Med forslaget bevares ministe-

rens mulighed for at fastsætte regler herom, idet bemyndi-

gelsen dog i stedet kobles sammen med andre bemyndigel-

ser, som vedrører regler for kommunalbestyrelsens behand-

ling og vurdering af ansøgninger om godkendelse og tilla-

delse.

Af bemærkningerne til den gældende lovs § 34, stk. 1, jf.

Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1981-82, fremgår

det, at reglen forventedes anvendt til at sikre, at hensyn, der

bunder i EU-retlige forpligtelser fra især vandrammedirektiv

og habitatdirektiv, bliver inddraget i kommunalbestyrelsens

afgørelser. I forlængelse heraf fremgår det af bemærkninger-

ne til det gældende stk. 1 og 2, at der forventedes etableret et

vurderingsgrundlag, der evt. ville blive fastlagt i bindende

forskrifter i form af krav til visse emissioner til omgivelser-

ne.

Bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 1 skal herved efter be-

mærkningerne ses i sammenhæng med bemyndigelsen i det

gældende stk. 2, der navnlig er anvendt til at fastsætte be-

skyttelsesniveauerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens

bilag 3 og de nærmere regler i bekendtgørelsen om væsent-

lig påvirkning og de retlige konsekvenser heraf. § 34, stk. 2,

der bliver stk. 4, er nærmere omtalt i bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 36, hvortil der henvises.

Bestemmelsen i stk. 1 skal fortsat anvendes til at fastsætte

regler med henblik på gennemførelse af EU-retlige forplig-

telser, herunder særligt VVM-direktivet, IE-direktivet og ha-

bitatdirektivet. Bestemmelser, som fastsættes i medfør af

stk. 1 med henblik på gennemførelse af VVM-direktivet, vil

bl.a. skulle ses i sammenhæng med reglerne i lovens nye §§

54 j-56 a og regler fastsat i medfør heraf om bl.a. inddragel-

se af offentligheden. Regler, som vil blive fastsat i medfør af

§ 34, stk. 1, og som skal sikre gennemførelse af VVM-di-

rektivet, er nærmere omtalt nedenfor.

Efter den gældende lovs § 34, stk. 3, kan miljø- og føde-

vareministeren bl.a. fastsætte regler om godkendelse af hus-

dyrbrug, herunder regler om hvilke hensyn kommunalbesty-

relsen skal varetage i forbindelse med fastsættelsen af vilkår

for godkendelsen. Denne del af bemyndigelsen videreføres i

lovens nye stk. 1. Den øvrige del af bemyndigelsen i § 34,

stk. 3, er nærmere omtalt i bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 37, hvortil der henvises.

Efter den gældende lovs § 35 kan miljø- og fødevaremini-

steren fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsens afgørel-

ser, om hvorvidt en ansøgning om etablering, udvidelse eller

ændring af et husdyrbrug har væsentlige virkninger på mil-

jøet, ikke må træffes uden ministerens samtykke, og at kom-

munalbestyrelsens afgørelser om tilladelser og godkendelser

skal indsendes til ministeren. § 35 foreslås ophævet, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 39, hvortil der i øvrigt henvises. Af be-

mærkninger til § 35, jf. Folketingstidende, tillæg A, side

1984-85, fremgår det, at bemyndigelsen i § 35 er beregnet

på at gennemføre den del af aftalen fra 2004 om strukturre-

formen, der anfører, at kommunernes afgørelser om husdyr-

brug efter VVM-reglerne i en overgangsperiode på to år fra

kommunalreformen skal godkendes af Miljøministeriet. Lo-

vens § 35 vil i en vis forstand blive videreført i lovens nye §

34, stk. 1, idet det dog er hensigten, at § 34, stk. 1, også skal

anvendes til at forpligte kommunerne til at sende oplysnin-

ger om ansøgninger om godkendelse og tilladelse af husdyr-

brug til miljø- og fødevareministeren for så vidt, at det an-

søgte kan forventes at få væsentlig virkning på miljøet i en

anden EU-medlemsstat.

Bestemmelsen i § 34, stk. 1, supplerer ifølge bemærknin-

gerne også lovens § 75, hvorefter miljø- og fødevareministe-

ren kan fastsætte regler til gennemførelse af EU-direktiver

og regler for anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs for-

ordninger. Det er fortsat hensigten, at den foreslåede § 34,

stk. 1, skal supplere den gældende lovs § 75.

Med den foreslåede bestemmelse bevares det eksisterende

anvendelsesområde for § 17, stk. 1, § 18, stk. 2, § 34, stk. 1,

og til dels § 34, stk. 2 og 3, dog ikke i relation til arealer

som nævnt ovenfor. Det er fortsat hensigten, at bestemmel-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

143

sen generelt skal give bemyndigelse til at normere indholdet

af konkrete godkendelser og tilladelser, der skal meddeles af

kommunalbestyrelsen, herunder f.eks. i hvilke tilfælde og på

hvilke vilkår godkendelser og tilladelser kan meddeles.

Efter forslaget til

§ 34, stk. 1,

vil miljø- og fødevaremini-

steren kunne fastsætte regler om kommunalbestyrelsens

godkendelse og tilladelser. Det centrale område vil i denne

henseende være de afgørelser, som kommunalbestyrelsen

træffer efter lovens nye §§ 16 a og 16 b, jf. lovforslagets § 1,

nr. 30. Bemyndigelsen skal endvidere give mulighed for, at

ministeren kan fastsætte regler i forhold til tilladelser og

godkendelser, som er meddelt efter miljøbeskyttelseslovens

§ 33 og den gældende lovs §§ 10-12.

Nedenfor er det nærmere uddybet, hvad det er for hoved-

områder, som § 34, stk. 1, vil kunne anvendes til at fastsætte

regler indenfor.

Bemyndigelsen i lovens nye § 34, stk. 1, vil således for

det første kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvordan

og således måden hvorpå kommunalbestyrelsen skal be-

handle og vurdere ansøgninger om godkendelse og tilladelse

efter lovens nye §§ 16 a og 16 b, herunder hvad der skal ind-

gå i kommunalbestyrelsens vurdering.

Med henblik på reduktion af emissioner til husdyrbrugets

omgivelser er det hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen

i § 34, stk. 1, vil blive anvendt til at fastsætte regler om hus-

dyrbrugs drift og indretning af miljøteknologier og virke-

midler, herunder BAT. Efter bemyndigelsen vil der kunne

fastsættes regler om, at kommunalbestyrelsen ved vurdering

af en ansøgning fra et IE-husdyrbrug skal tage højde for

BAT-standardvilkårene, herunder EU�½s BAT-konklusioner.

Kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik er

nærmere omtalt i lovforslagets almindelige bemærkninger

pkt. 5.3.1.3.1.2.

I forhold til regler om kommunalbestyrelsens vurdering

vil der kunne fastsættes regler om kumulation og regler, der

hindrer opdeling af ansøgninger om udvidelser og ændringer

i mindre dele, som isoleret set ikke er væsentlige (den så-

kaldte salami-metode), jf. også den foreslåede ophævelse af

lovens §§ 21 og 26, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 32. Det

er således bl.a. hensigten, at der vil blive fastsat regler om,

at kommunalbestyrelsens vurderinger efter omstændigheder-

ne skal omfatte tidligere udvidelser og ændringer m.v., hvil-

ket navnlig kan være relevant i forhold til landskabspåvirk-

ning, merdeposition af ammoniak til kategori 3-natur og

progressivitet i BAT-kravet. Tilsvarende skal der tages høj-

de herfor ved fastsættelsen af generelle regler eller afskæ-

ringskriterier. Kumulation indgår i totaldepositionskravene.

For det andet vil miljø- og fødevareministeren således

kunne fastsætte regler om, at der skal stilles vilkår i bestem-

te tilfælde, og hvilke mere præcise vilkår der skal stilles ef-

ter § 27, stk. 1, herunder om de virkemidler, teknologier og

særlige forhold i øvrigt, der skal til for at sikre hensynet til

omgivelserne. Ministeren vil f.eks. kunne fastsætte regler

svarende til den gældende lovs § 27, stk. 2, 2. pkt., om vil-

kår om afskærmende beplantning omkring og fjernelse af

fritliggende gyllebeholdere.

På grund af stipladsmodellen vil BAT-kravet vedrørende

fosfor i foderet blive ændret. Der vil blive fastsat regler om

vilkår vedrørende fosfor i foderet efter bemyndigelsen i lo-

vens nye § 34, stk. 1. Reglerne forventes udformet således,

at kravene målrettes husdyrbrug, som er omfattet af IE-di-

rektivet, for at sikre overholdelse af BAT-konklusionen, der

er vedtaget i EU i medfør af IE-direktivet, og de dertil knyt-

tede BREF-dokumenter. Hensynet til at begrænse fosfortil-

førslen til arealerne indgår desuden i den nye arealregule-

ring, og en indsats for at reducere fosforudskillelsen, f.eks.

gennem anvendelse af fytase, kan medregnes ved overhol-

delse af de fosforkrav, der følger af den nye generelle areal-

regulering.

I forhold til vilkårsfastsættelse vil § 34, stk. 1, også skulle

ses i sammenhæng med lovens nye § 34 a, hvorefter miljø-

og fødevareministeren vil kunne fastsætte regler og samtidig

i nærmere bestemt omfang afskære kommunalbestyrelsen

fra at stille konkrete vilkår efter det foreslåede § 27, stk. 1.

Med lovforslaget er den hensigten, at navnlig tilladelser

efter den foreslåede nye § 16 b i vidt omfang skal kunne gi-

ves på grundlag af få vilkår, jf. også bemærkningerne til for-

slagets § 1, nr. 30. Det er således hensigten, at krav til og

rammer for kommunalbestyrelsens vurdering fastsættes i be-

kendtgørelse, jf. også lovens nye § 34, stk. 4, ligesom det i

vidt omfang er tilfældet i dag, mens loven alene indeholder

de overordnede hensyn og krav.

Miljø- og fødevareministeren vil i tilknytning til ovenstå-

ende for det tredje kunne fastsætte regler om, hvilke hensyn

kommunalbestyrelsen skal varetage ved vurdering af en an-

søgning. Den gældende lov indeholder i §§ 19-23 en opreg-

ning af de hensyn, som kommunalbestyrelsen skal varetage

og vurdere som led i behandlingen af en ansøgning om tilla-

delse eller godkendelse efter §§ 10-12. Bemyndigelsen i §

34, stk. 1, skal således ses i lyset af ophævelsen af §§ 19-23,

jf. lovforslagets § 1, nr. 32, hvortil der henvises. Den fore-

slåede § 34, stk. 1, tænkes således også anvendt til i be-

kendtgørelsesform inden for rammerne af formålsbestem-

melsen at beskrive de centrale hensyn, som kommunalbesty-

relsen skal varetage ved behandling og vurdering af ansøg-

ninger om godkendelse og tilladelse. De hensyn, som skal

indgå i og varetages ved kommunalbestyrelsens vurdering

efter den gældende lovs §§ 19-23, videreføres i en ny ord-

ning, men i det omfang det er muligt, vil der blive fastsat

tærskler, kriterier m.v. for kommunalbestyrelsens vurdering.

Således vil der efter den foreslåede bemyndigelsesbestem-

melse bl.a. kunne fastsættes regler om kommunalbestyrel-

sens vurdering af de miljøpåvirkninger, som husdyrbrug kan

give anledning til, herunder i forhold til natur- og land-

skabspåvirkning, lugt-, støj-, rystelses-, støv-, flue- og lysge-

ner, samt ansøgerens anvendelse af BAT. Det er bl.a. hen-

sigten, at bemyndigelsen udnyttes til at fastsætte regler, der

indeholder nærmere kriterier for opførelse af bebyggelse til

brug for husdyrbrugets drift, herunder forventes kriterier

svarende til dem, der er udtrykt i lovens § 22, at kunne vide-

reføres helt eller delvist. Den foreslåede bemyndigelsesbe-

stemmelse i lovens nye § 34, stk. 1, skal også i denne sam-

menhæng ses i tilknytning til lovens nye §§ 27 og 34 a.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

144

For det fjerde vil miljø- og fødevareministeren efter den

foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 34, stk. 1, kunne

fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i nærmere be-

stemte tilfælde skal meddele afslag, godkendelse eller tilla-

delse efter lovens nye §§ 16 a eller 16 b.

Efter den gældende lovs § 31 skal kommunalbestyrelsen

meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godken-

delse efter §§ 10-12, hvis § 19 ikke er opfyldt. Endvidere

følger det af den gældende lovs § 32, at kommunalbestyrel-

sen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse efter

§ 10, hvis det ansøgte kan have væsentlige virkninger på

miljøet, som ikke kan afbødes med vilkår. Det følger desu-

den af § 11 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at kom-

munalbestyrelsen ikke må meddele tilladelse eller godken-

delse, hvis det ansøgte eksempelvis kan medføre væsentlige

virkninger på miljøet, hvorved navnlig forstås overskridelse

af beskyttelsesniveauerne. Tilsvarende vil der kunne fast-

sættes regler om, at kommunalbestyrelsen i nærmere be-

stemte tilfælde skal meddele godkendelse eller tilladelse til

det ansøgte, såfremt nærmere bestemte forhold er til stede,

og betingelser er opfyldt.

Med lovforslaget lægges der ikke op til, at de gældende

beskyttelsesniveauer overordnet set ændres, jf. også forsla-

gets § 1, nr. 36. Det er således hensigten med bemyndigel-

serne i § 34, stk. 1, og § 34, stk. 4, at fastsætte regler med

udgangspunkt i de gældende beskyttelsesniveauer, herunder

regler om, hvornår der navnlig med henblik på overholdelse

af direktivforpligtelser efter omstændighederne vil skulle

meddeles afslag. Kommunalbestyrelsen vil som altoverve-

jende hovedregel skulle meddele afslag, hvis de centrale be-

skyttelsesniveauer for ammoniak og lugt – uanset fastsættel-

se af vilkår – ikke kan overholdes. Der henvises herved også

til bemærkningerne til hovedloven, jf. Folketingstidende

2006-07, tillæg A, side 1936 f. Som hidtil vil dialogen mel-

lem ansøger og kommunen ofte tidligt kunne afdække de

overordnede muligheder og begrænsninger.

Hensigten med bemyndigelsen i lovens nye § 34, stk. 1, er

for det femte som nævnt ovenfor også at sikre grundlaget

for, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om

godkendelser og tilladelser, der sikrer gennemførelse af in-

ternationale forpligtelser, herunder overholdelse af bl.a.

VVM-direktivet, IE-direktivet og habitatdirektivet.

Det er hensigten efter § 34, stk. 1, at fastsætte regler om

de vurderinger, som kommunalbestyrelsen skal foretage ef-

ter EU-direktiver, herunder bl.a. VVM-direktivet og habitat-

direktivet.

Som det fremgår af lovens nye § 54 j, stk. 3, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 57, foreslås miljø- og fødevareministeren be-

myndiget til at fastsætte regler om annoncering af afgørelser

om godkendelse eller tilladelse truffet efter lovens nye § 16

a, stk. 4, eller § 16 b. Efter bemyndigelsen i lovens nye § 34,

stk. 1, vil ministeren kunne fastsætte regler om krav til be-

grundelsen i disse afgørelser.

§ 34, stk. 1, skal således sikre gennemførelse af det nye

krav i VVM-direktivets (2014) artikel 4, stk. 5, litra a og b.

Det indebærer, at kommunalbestyrelsens afgørelser om god-

kendelse eller tilladelse efter de foreslåede bestemmelser i §

16 a, stk. 4, og § 16 b skal indeholde en begrundelse for ho-

vedårsagerne til kommunalbestyrelsens vurdering af, om det

ansøgte kan indebære væsentlig indvirkning på miljøet. Kra-

vet om begrundelse gælder, uanset om en afgørelse går ud

på, at en ansøgt etablering, udvidelse eller ændring kan in-

debære væsentlig indvirkning på miljøet eller ej. Begrundel-

sen skal indeholde henvisning til kriterierne i VVM-direkti-

vets (2014) bilag III. Begrundelseskravet følger i øvrigt i

vidt omfang af de almindelige forvaltningsretlige krav til be-

grundelse af afgørelser.

Uanset det oven for beskrevne om afslag, vil kommunal-

bestyrelsen i helt særlige tilfælde kunne vurdere, at ansøg-

ninger om godkendelse og tilladelse efter § 16 a, stk. 4, og §

16 b, er VVM-pligtige. Efter § 34, stk. 1, og i sammenhæng

med § 34, stk. 2 og 3, vil miljø- og fødevareministeren også

kunne fastsætte regler om, hvordan kommunalbestyrelsen

behandler og træffer afgørelse i sådanne sager, herunder om

krav til begrundelse.

VVM-direktivet indeholder i artikel 7 og 9 regler om bl.a.

inddragelse af offentligheden i de tilfælde, hvor det ansøgte

kan få væsentlig virkning på miljøet i en anden medlemsstat.

Det foreslås i den forbindelse, at miljø- og fødevareministe-

ren vil få forpligtelsen til at underrette andre medlemsstater,

jf. VVM-direktivets artikel 9, stk. 2, samt sende oplysninger

om det ansøgte til andre medlemsstater. Som følge af, at det

er kommunalbestyrelsen, som behandler de konkrete ansøg-

ninger, vil der i forhold til ansøgninger med en forventet

grænseoverskridende virkning i medfør af lovens nye § 34,

stk. 1, kunne fastsættes regler om bl.a. kommunalbestyrel-

sens pligt til at underrette miljø- og fødevareministeren om

sådanne sager samt afgive oplysninger m.v. om sådanne

sager til ministeren med henblik på, at denne bl.a. kan un-

derrette og videregive oplysninger til en anden medlemsstat.

Af VVM-direktivets (2014) nye artikel 9 a følger det, at

medlemsstaterne skal sikre, at de kompetente myndigheder

udfører de opgaver, der følger af VVM-direktivet, på objek-

tiv vis og ikke befinder sig i en situation, der giver anled-

ning til en interessekonflikt. Med henblik på at sikre over-

holdelse af artikel 9 a kan der efter lovens nye § 34, stk. 1,

fastsættes regler med henblik på forebyggelse af interesse-

konflikter. F.eks. regler om at kommunalbestyrelsen ikke

må udføre opgaver og have beføjelser som berørt myndig-

hed, medmindre der er sikret en funktionel opdeling af kom-

petencerne inden for myndigheden.

Endelig vil miljø- og fødevareministeren efter bemyndi-

gelsen i 3. pkt., i den nye lovs § 34, stk. 1, kunne fastsætte

regler om, at der skal gælde særlige krav for bestemte hus-

dyrbrug. Den gældende lovs § 34, stk. 1, 3. pkt., videreføres

således indholdsmæssigt i lovens nye § 34, stk. 1, 3. pkt. Be-

stemmelsen muliggør sondringer mellem krav til forskellige

typer af husdyrbrug.

Med det foreslåede

stk. 2,

bemyndiges miljø- og fødevare-

ministeren til at fastsætte regler om ansøgninger om godken-

delse og tilladelse efter lovens §§ 16 a og 16 b, herunder an-

søgningens form og indhold samt de oplysninger, som i øv-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

145

rigt skal gives til brug for kommunalbestyrelsens behandling

af ansøgningen.

Som følge af den nye godkendelses- og tilladelsesordning

er det hensigten, at den foreslåede bemyndigelse skal afløse

den gældende lovs § 18, stk. 2, som indeholder hjemmel til

at fastsætte krav til ansøgninger, herunder bl.a. til indhold

og oplysninger vedrørende tilladelser eller godkendelser ef-

ter den gældende lovs §§ 10-12, eller regler udstedt i medfør

af den gældende lovs § 17, stk. 2, og godkendelser efter lo-

vens § 16. Den gældende § 18, stk. 2, foreslås samtidig op-

hævet, jf. forslagets § 1, nr. 32. Den gældende bemyndigelse

i § 18, stk. 2, er udnyttet til i husdyrgodkendelsesbekendtgø-

relsens §§ 5 og 6 og i bilag 1 og 2 at fastsætte krav til ansøg-

ninger.

Efter den gældende lovs § 18, stk. 2, kan miljø- og føde-

vareministeren også fastsætte regler om kommunalbestyrel-

sens behandling af ansøgninger. Denne del af ministerens

bemyndigelse efter § 18, stk. 2, vil ikke blive videreført i lo-

vens nye § 34, stk. 2, men i lovens nye § 34, stk. 1, hvortil

der henvises.

Med den foreslåede godkendelses- og tilladelsesordning er

det bl.a. hensigten at gennemføre VVM-direktivet og IE-di-

rektivet, for så vidt angår husdyrbrug, samt gøre det muligt

at gennemføre de nødvendige vurderinger efter habitatdirek-

tivet. De foreslåede krav til ansøgningen og dens indhold

skal således medvirke til at sikre opfyldelsen af disse direk-

tivmæssige forpligtelser.

Fastsættelse af krav til ansøgningen efter bemyndigelses-

bestemmelsen i § 34, stk. 2, vil således bl.a. skulle ses i lyset

af VVM-ændringsdirektivets artikel 4, stk. 6, hvorefter den

kompetente myndighed skal træffe afgørelse hurtigst muligt

og inden for en tidsfrist på højst 90 dage fra den dato, hvor

ansøger har fremlagt alle de i artikel 4, stk. 4, krævede op-

lysninger. Kommunalbestyrelsens sagsbehandlingsfrist på

90 dage er nærmere omtalt i bemærkningerne til lovens nye

§ 54 j, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 57, hvortil der henvi-

ses.

Habitatdirektivet indeholder ikke som sådan formelle krav

til ansøgningen, men kommunalbestyrelsens vurdering af

det ansøgtes virkning på en lokalitet forudsætter imidlertid,

at ansøger leverer de fornødne oplysninger. I forhold til vur-

deringen af det ansøgte vil kommunalbestyrelsen i øvrigt ef-

ter omstændighederne skulle indhente oplysninger i over-

ensstemmelse med officialmaksimen.

Det er hensigten, at kravene til ansøgninger i den gælden-

de husdyrgodkendelsesbekendtgørelse i vid udstrækning vi-

dereføres, dog med de ændringer der bl.a. følger af det nye

VVM-direktiv, herunder dettes artikel 4, stk. 4, jf. bilag II.

A samt artikel 5, stk. 1. Endvidere vil der også, for så vidt

angår husdyrbrug omfattet af IE-direktivet, blive fastsat krav

til ansøgningen i overensstemmelse med direktivets artikel

12.

Der vil således fortsat blive stillet krav til ansøger om op-

lysninger om husdyrbruget, herunder husdyrbrugets størrel-

se og de planlagte bygningsmæssige ændringer, samt oplys-

ninger om husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige for-

hold. Ved fastsættelse af de nye ansøgningskrav til der også

blive taget højde for, at arealerne ikke længere vil være re-

guleret i de konkrete godkendelser og tilladelser efter lovens

§§ 16 a og 16 b.

Med ændringen af VVM-direktivet stilles udtrykkelige

krav til de oplysninger, som screeningspligtige ansøgninger,

skal indeholde.

Kravene til ansøgers oplysninger følger af bilag II. A til

ændringsdirektivet, hvoraf fremgår, at ansøger skal afgive:

1. En beskrivelse af projektet, herunder navnlig:

a) en beskrivelse af hele projektets fysiske karakteri-

stika, og, hvor det er relevant, nedrivningsarbejder

b) en beskrivelse af projektets placering, navnlig med

hensyn til den miljømæssige sårbarhed i de geogra-

fiske områder, der kan forventes at blive berørt af

projektet.

2. En beskrivelse af de miljøaspekter, der kan forventes

at blive berørt i væsentlig grad af projektet.

3. En beskrivelse af alle de væsentlige virkninger, for så

vidt oplysninger om sådanne virkninger foreligger,

som projektet kan forventes at få på miljøet som følge

af:

a) de forventede reststoffer og emissioner og den for-

ventede affaldsproduktion, hvor dette er relevant

b) brugen af naturressourcer, særlig jordarealer, jord-

bund, vand og biodiversitet.

4. Der skal, hvor det er relevant, tages hensyn til kriteri-

erne i bilag III ved indsamlingen af oplysninger i over-

ensstemmelse med punkt 1-3.

Ansøgninger om godkendelse eller tilladelse efter de fore-

slåede § 16 a, stk. 4, og § 16 b vil som minimum skulle leve

op til kravene i VVM-direktivets bilag II. A for screenings-

pligtige projekter. Eftersom kravene i bilag II. A er generel-

le og abstrakt formulerede, finder Miljø- og Fødevaremini-

steriet, at de nærmere krav til ansøgninger efter navnlig § 16

b bør fastsættes mere konkret i forhold til typiske miljøpå-

virkninger fra husdyrbrug og ud fra en række grundoplys-

ninger.

I det omfang kommunalbestyrelsen konkret screener et

ansøgt projekt til VVM-pligt, vil ansøgningen skulle supple-

res af en miljøkonsekvensrapport m.v., jf. nedenfor til lo-

vens nye § 34, stk. 3, hvortil der henvises.

Ansøgninger efter lovens nye § 16 a, stk. 1 og 2, vil som

altovervejende udgangspunkt skulle leve op til VVM-direk-

tivets krav til VVM-pligtige projekter og evt. IE-direktivets

krav. Det gælder således også for ansøgninger, som omfattes

af § 16 a, stk. 1 og 2, i medfør af § 16 a, stk. 3 eller 4, 2.

pkt., samt overgangsbestemmelserne i lovforslagets § 10,

stk. 1 og 2. Med ændringen af VVM-direktivet er det et ud-

trykkeligt krav, at det er ansøgeren, der skal forestå udarbej-

delsen af miljøkonsekvensrapporten. Krav til miljøkonse-

kvensrapporten vil blive fastsat i medfør af den nye bemyn-

digelsesbestemmelse i § 34, stk. 3, hvortil der henvises.

Kravene til ansøgninger forventes integreret i it-ansøg-

ningssystemet www.husdyrgodkendelse.dk, for både ansøg-

ninger om godkendelse og tilladelse efter §§ 16 a og 16 b.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

146

Den foreslåede bemyndigelse skal således også ses i sam-

menhæng med forslaget til lovens nye § 69, som nyaffattet i

forslagets § 1, nr. 66, hvorefter miljø- og fødevareministeren

kan fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommuni-

kation om forhold omfattet af husdyrbrugloven eller regler

fastsat i medfør heraf.

Det er således hensigten, at ansøgninger om godkendelse

og tilladelse efter lovens nye §§ 16 a og 16 b skal ske via det

digitale ansøgningssystem, der vil medvirke til, at ansøgere

leverer relevante og tilstrækkelige oplysninger samt under-

støtte myndighedsbehandlingen. Det er herved også hensig-

ten, at ansøgere og kompetente eksperter i vidt omfang vil

kunne udarbejde miljøkonsekvensrapporter via it-ansøg-

ningssystemet, hvor relevante data findes, og beregninger

foretages.

Det foreslås i

stk. 3,

at miljø- og fødevareministeren, be-

myndiges til at fastsætte regler om miljøkonsekvensrappor-

ter, herunder om ansøgers pligt til at fremlægge en miljø-

konsekvensrapport samt om rapportens form, indhold, op-

lysninger og kvalitet samt, at miljøkonsekvensrapporten skal

være udarbejdet af kompetente eksperter. I tilknytning hertil

foreslås det også, at ministeren kan bestemme, at kommu-

nalbestyrelsen i nærmere bestemt omfang skal inddrage eks-

pertise ved behandling af miljøkonsekvensrapporten.

Mindstekravene til miljøkonsekvensrapporten fremgår af

artikel 5, stk. 1, i ændringsdirektivet (2014), hvoraf det føl-

ger, at såfremt der kræves en miljøkonsekvensvurdering,

skal ansøgeren udfærdige og fremlægge en miljøkonse-

kvensvurderingsrapport. De oplysninger, som ansøgeren

skal give, skal mindst omfatte:

a) en beskrivelse af projektet med oplysninger om projek-

tets placering, udformning, dimensioner og andre rele-

vante særkender,

b) en beskrivelse af projektets forventede væsentlige ind-

virkninger på miljøet,

c) en beskrivelse af projektets særkender og/eller af de

foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, fo-

rebygge eller begrænse og om muligt neutralisere for-

ventede væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet,

d) en beskrivelse af de rimelige alternativer, som bygher-

ren har undersøgt, og som er relevante for projektet og

dets særlige karakteristika, og en angivelse af hovedår-

sagerne til den valgte løsning under hensyntagen til

projektets indvirkninger på miljøet,

e) et ikke-teknisk resumé af de i litra a)-d) omhandlede

oplysninger og

f) alle yderligere oplysninger omhandlet i bilag IV, som

er relevante for de særlige karakteristika, der gør sig

gældende for et bestemt projekt eller en bestemt pro-

jekttype og for det miljø, der kan forventes at blive be-

rørt.

I medfør af lovens nye § 34, stk. 3, vil der blive fastsat

regler, som sikrer, at direktivets krav til de oplysninger, som

ansøger leverer, er overholdt.

Af artikel 5, stk. 3, i ændringsdirektivet følger et krav om,

at ansøgeren skal sikre, at miljøkonsekvensvurderingsrap-

porten udarbejdes af en kompetent ekspert for at sikre, at

miljøkonsekvensvurderingsrapporten er fuldstændig og af

god kvalitet. Myndigheden skal om nødvendigt indhente så-

danne supplerende oplysninger fra ansøgeren, jf. direktivets

bilag IV, som er direkte relevante for at nå frem til den be-

grundede konklusion om projektets væsentlige indvirknin-

ger på miljøet.

I dag er det formelt VVM-myndigheden, der udarbejder

miljøkonsekvensrapporten, men i praksis leverer ansøger de

analyser, undersøgelser og oplysninger, som rapporten skal

indeholde. Efter gældende ret stilles der i udgangspunktet

ikke krav om brug af rådgivere ved indgivelse af ansøgnin-

ger om tilladelse eller godkendelse efter lovens §§ 10-12, li-

gesom der ikke stilles krav til rådgivernes kompetence.

Hvad der forstås ved »kompetente eksperter« er ikke defi-

neret i ændringsdirektivet. I præamblens betragtning 33 er

eksperternes vidensniveau dog overordnet adresseret. Af be-

tragtningen følger, at de eksperter, der forestår udarbejdel-

sen af miljøkonsekvensvurderingsrapport, bør være kvalifi-

cerede og kompetente.

I en dansk kontekst er det på husdyrbrugområdet alminde-

ligt, at ansøgninger om godkendelser og efter omstændighe-

derne tilladelser efter husdyrbrugloven udarbejdes af bl.a.

landbrugskonsulenter, som må anses for kompetente eksper-

ter i VVM-direktivets forstand. Miljø- og Fødevareministe-

riet finder, at den form for rådgivningsydelser, som eksper-

ter i dag yder inden for husdyrbruglovens område, generelt

set vil kunne imødekomme de forventninger, som følger af

direktivet. Det vil som nævnt blive ansøgers ansvar, at mil-

jøkonsekvensrapporten er udarbejdet af en kompetent ek-

spert. Ansøger vil dermed selv have ansvaret for på rådgiv-

ningsmarkedet at finde en ekspert, som vil kunne løfte opga-

ven med at udarbejde en miljøkonsekvensrapport, som lever

op til de fastsatte krav herfor.

Det er således hensigten, at ansøgninger om godkendelse

og tilladelse efter lovens nye §§ 16 a og 16 b skal ske via det

digitale it-ansøgningssystem www.husdyrgodkendelse.dk,

der vil medvirke til, at ansøgere leverer relevante og til-

strækkelige oplysninger samt understøtte myndighedsbe-

handlingen. Det er herved også hensigten, at ansøgere og

kompetente eksperter i vidt omfang vil kunne udarbejde mil-

jøkonsekvensrapporter via it-ansøgningssystemet, hvor rele-

vante data findes, og beregninger foretages.

På denne baggrund forventes der fastsat regler om, at det

er ansøgerens ansvar at sikre, at miljøkonsekvensrapporten

er udarbejdet af kvalificerede og kompetente eksperter, der

besidder den relevante og den tilstrækkelige erfaring. Endvi-

dere vil der blive fastsat regler, som sikrer, at direktivets

krav, om at miljøkonsekvensvurderingsrapporten er fuld-

stændig og af god kvalitet, overholdes.

Efter gældende ret stilles der på husdyrbrugområdet i ud-

gangspunktet ikke indholdsmæssige krav til den saglige eks-

pertise, som de kompetente myndigheder skal besidde.

Efter VVM-direktivets nye artikel 5, stk. 3, litra b, skal

VVM-myndigheden sikre, at den har, eller efter behov har

adgang til, tilstrækkelig ekspertise til at undersøge miljøkon-

sekvensvurderingsrapporten. Det vil betyde, at kommunal-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

147

bestyrelsen skal inddrage intern eller ekstern ekspertise, hvis

den anser det for nødvendigt til vurdering af det ansøgte.

Det fremgår ikke af direktivet, hvad der nærmere forstås

ved »tilstrækkelig ekspertise«. Af præamblens betragtning

33 er krav til VVM-myndighedens vidensniveau imidlertid

omtalt. Af betragtningen følger, at med henblik på de kom-

petente myndigheders undersøgelse af et projekt er der brug

for tilstrækkelig ekspertise på det for projektet relevante om-

råde for at sikre, at de oplysninger, som ansøgeren fremlæg-

ger, er fuldstændige og af høj kvalitet.

Det er aktuelt Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at

den erfaringsopbygning, som er i kommunerne, generelt set

vil imødekomme VVM-ændringsdirektivets forudsætninger

om tilstrækkelig ekspertise hos myndighederne. Ministeriet

forestiller sig derfor umiddelbart at overlade det til kommu-

nerne at sikre, at de har, eller efter behov har adgang til, til-

strækkelig ekspertise til at undersøge miljøkonsekvensrap-

porten, som ansøger fremlægger. Måtte det vise sig ikke at

være tilfældet, vil miljø- og fødevareministeren efter den

foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte regler om den eks-

pertise, som kommunalbestyrelsen skal sikre, med henblik

på at imødekomme direktivets forudsætninger.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i lovens nye §

34, stk. 3, skal bl.a. ses i sammenhæng med lovens nye § 34,

stk. 2, om krav til ansøgninger og § 69 om pligt til at anven-

de digital kommunikation om forhold omfattet af husdyr-

brugloven eller regler fastsat i medfør heraf, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 66, hvortil der henvises.

Til nr. 36 (§ 34, stk. 4)

Efter den gældende lovs § 34, stk. 2, kan miljø- og føde-

vareministeren fastsætte regler om beskyttelsesniveauet til

brug for afgørelser efter loven, herunder hvad der er væsent-

lige virkninger på miljøet. Bemyndigelsen er ifølge bemærk-

ningerne beregnet på regler om kommunalbestyrelsens ad-

ministration af bestemmelserne om godkendelser og tilladel-

ser i forhold til bl.a. de krav, kommunalbestyrelsen skal stil-

le vedrørende niveauet for udledning af ammoniak, fosfor

og nitrat fra husdyrbrug, jf. Folketingstidende 2006-07, til-

læg A, side 1982. Bemyndigelsen er bl.a. udnyttet i husdyr-

godkendelsesbekendtgørelsens kapitel 5 og bilag 3. Bilag 3

indeholder nærmere regler om indholdet af beskyttelsesni-

veauet for ammoniak, lugt, fosfor og nitrat.

Det foreslås, at »til brug for afgørelser efter denne lov«

udgår af lovens § 34, stk. 2, som bliver stk. 4.

Efter lovforslaget udgår arealerne af kommunalbestyrel-

sens konkrete tilladelser og godkendelser. Samtidig indebæ-

rer lovforslaget, for så vidt angår anlægsdelen, en ændret

godkendelses- og tilladelsesordning i lovens nye §§ 16 a og

16 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, ophævelse af den række

detaljerede krav i loven til kommunalbestyrelsens vurdering

og afgørelse, jf. forslagets § 1, nr. 32, samt bemyndigelse af

miljø- og fødevareministeren til generel regulering af hus-

dyrbrug, for så vidt angår disses indretning og drift samt op-

førelse af bebyggelse m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 38.

Med lovforslaget omfatter lovens kapitel 3 og dermed be-

myndigelsen i § 34, stk. 2, der bliver stk. 4, således alene

anlægsdelen, dvs. navnlig godkendelser og tilladelser til eta-

blering, udvidelse og ændring samt revurdering af husdyr-

brug. De nuværende beskyttelsesniveauer for nitrat og fosfor

vedrører arealerne, mens de fastsatte beskyttelsesniveauer

for ammoniak og lugt knytter sig til anlæggene. I første om-

gang er det således alene beskyttelsesniveauerne for ammo-

niak og lugt, der vil blive videreført i medfør af bestemmel-

sen i lovens nye § 34, stk. 4, mens reguleringen af arealerne

navnlig vil ske efter de foreslåede regler i lovens nye kapitel

1 a. Såfremt der måtte vise sig behov herfor, vil miljø- og

fødevareministeren dog som hidtil kunne fastsætte andre be-

skyttelsesniveauer for andre forhold, ligesom de gældende

beskyttelsesniveauer efter omstændighederne vil kunne æn-

dres, f.eks. hvis der tilvejebringes ny viden om emissioner

m.v. Med lovforslaget er der ikke lagt op til ændringer i de

gældende beskyttelsesniveauer for lugt og ammoniak, som

fremgår af bilag 3 til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

Som konsekvens af lovforslaget, herunder at dyreenheds-

begrebet generelt udgår, vil kumulationsmodellen i forhold

til totaldepostionskravet for kategori 1-natur i husdyrgod-

kendelsesbekendtgørelsens bilag 3 A, pkt. 4, tabel 3, dog

skulle ændres.

Den gældende kumulationsmodel indebærer, at totaldepo-

sitionen af ammoniak til kategori 1-natur opgøres ud fra de

nærliggende husdyrbrugs størrelse, angivet i dyreenheder,

og det ansøgtes afstand til det pågældende naturpunkt. Som

led i udmøntningen af lovforslaget vil ammoniakemissionen

blive anvendt som udtryk for husdyrbrugs størrelse i relation

til kumulationsmodellen. Kumulationsvurderingen vil i øv-

rigt som i dag ske ud fra en trappetrinsmodel, således at hus-

dyrbrug med meget lille emission kun medtages, hvis de lig-

ger meget tæt på naturpunktet. Som udgangspunkt vil det

kun være husdyrbrug, der ligger inden for 1.000 m af natu-

rområdet, der skal indgå i kumulationsvurderingen. Dog kan

husdyrbrug med meget store emissioner blive inddraget i

vurderingen af kumulation ved større afstande.

I forlængelse heraf er det Miljø- og Fødevareministeriets

forventning, at der vil blive igangsat et udredningsarbejde

om lugtemission og andre gener (f.eks. fluer) fra husdyr-

brug. Et sådant udredningsarbejde vil kunne medføre juste-

ringer i beskyttelsesniveauet for lugt, herunder i beregnings-

grundlaget, og efter omstændighederne danne grundlag for,

at der ikke længere vil være behov for at videreføre den så-

kaldte FMK-beregningsmodel for lugt, hvis der skabes fag-

ligt grundlag for i alle situationer alene at anvende Miljøsty-

relsens lugtmodel. Ved beregningen af lugtgeneafstanden i

det enkelte tilfælde anvendes i dag begge modeller. Lugtge-

neafstanden fastsættes på grundlag af den af de to beregnin-

ger, der resulterer i den længste geneafstand i forhold til by-

zone, samlet bebyggelse, enkeltboliger m.v., jf. bilag 3 i

husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

De beskyttelsesniveauer, som miljø- og fødevareministe-

ren kan fastsætte i medfør af den foreslåede bemyndigelses-

bestemmelse, vil i første række rette sig mod kommunalbe-

styrelsens afgørelser om godkendelser og tilladelser. Som

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

148

det fremgår af bemærkningerne til stk. 1, vil beskyttelsesni-

veauerne i lighed med i dag få stor betydning for kommu-

nalbestyrelsens vurderinger og afgørelser, herunder vilkårs-

fastsættelsen og meddelelse af evt. afslag.

Bemyndigelsesbestemmelsen i lovens nye § 34, stk. 4, vil

fortsat også kunne anvendes til at fastsætte regler om de ind-

holdsmæssige krav til revurdering af godkendelser efter lo-

vens nye § 16 a, stk. 2 og 4, godkendelser efter den gælden-

de lovs §§ 11 og 12 og miljøbeskyttelseslovens § 33.

Med den foreslåede bemyndigelse i lovens nye § 34 a vil

miljø- og fødevareministeren dog også kunne fastsætte reg-

ler, der retter sig direkte mod husdyrbruget, hvorefter kom-

munalbestyrelsen som udgangspunkt ikke vil skulle fastsæt-

te vilkår om de forhold, der er reguleret generelt.

På den baggrund foreslås det, at »til brug for afgørelser ef-

ter denne lov« udgår af lovens § 34, stk. 2, der bliver stk. 4,

således at den ikke er begrænset til afgørelser, men tillige

kan udnyttes som grundlag for regler om beskyttelsesni-

veauer, der er rettet direkte mod husdyrbruget.

Til nr. 37 (§ 34, stk. 5)

Indholdet af den gældende lovs § 34, stk. 3, hvorefter mil-

jø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om godken-

delse af husdyrbrug, herunder regler om, hvilke hensyn

kommunalbestyrelsen skal varetage i forbindelse med fast-

sættelsen af vilkår for godkendelsen, foreslås videreført i be-

myndigelsesbestemmelsen i lovens nye § 34, stk. 1, hvoref-

ter miljø- og fødevareministeren generelt vil kunne fastsætte

regler om godkendelser og tilladelser af husdyrbrug. Lovens

nye § 34, stk. 1, er nærmere omtalt i bemærkningerne til for-

slagets § 1, nr. 35, hvortil der henvises. Den del af bemyndi-

gelsen, som vedrører fastsættelse af regler om vilkår om

egenkontrol, videreføres i lovens nye § 27, stk. 1. Det gene-

relle ammoniakkrav, som er fastsat i bilag 3 i husdyrgodken-

delsesbekendtgørelsen, udgår derimod som et selvstændigt

krav, hvorfor denne del af bemyndigelsen ikke vil blive vi-

dereført. Der vil dog fortsat i medfør af lovens nye § 27, stk.

2, skulle fastsættes vilkår med henblik på reduktion af am-

moniak ved anvendelse af BAT. Der henvises i øvrigt i lov-

forslagets almindelige bemærkninger i pkt. 5.3.1.3, hvor re-

duktion af ammoniakemission er nærmere omtalt.

Det foreslås, at lovens § 34, stk. 3, der bliver til stk. 5, ny-

affattes. Efter lovens nye § 34, stk. 5, bemyndiges miljø- og

fødevareministeren til at fastsætte regler om datagrundlag

og faktorer for beregning og vurdering af emissioner og øv-

rige miljøpåvirkninger fra husdyrbrug.

Det er hensigten i første omgang, at bemyndigelsen i § 34,

stk. 5, vil blive anvendt til at fastsætte regler om tilvejebrin-

gelse og anvendelse af data og modeller for bl.a. lugt- og

ammoniakemission fra husdyrbrug, herunder hvordan emis-

sion fra husdyrbrug beregnes, og beregninger foretages i it-

ansøgningssystemet www.husdyrgodkendelse.dk.

Det er en forudsætning for den foreslåede ordning, at der

etableres et nyt datasæt, der tager højde for, at ammoniake-

missionen i højere grad er afhængig af produktionsarealet

end det årligt producerede antal dyr. Der er således brug for

et nyt datasæt, der tager højde for, at der i stipladsmodellen

tages afsæt i, at ammoniakemissionen i højere grad er korre-

leret med produktionsarealet, end med antallet af dyr, der år-

ligt produceres i stalden.

Som grundlag for den foreslåede regulering har Aarhus

Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab, foretaget en tek-

nisk omregning af ammoniakemissionen pr. dyr til ammo-

niakemissionen pr. m

produktionsareal, og et nyt datasæt

for ammoniak- og lugtemission pr. m

produktionsareal og

ammoniakemission pr. m

overfladeareal eller grundplan for

opbevaringsanlæg er udarbejdet. I medfør af bemyndigelses-

bestemmelsen vil der med afsæt i omregningen blive fastsat

regler om, hvordan datasættet for ammoniakemissionen pr.

produktionsareal i stalde m.v. og for gødningslagre samt

lugtemissionen fastlægges. Beregning af emission pr. m

produktionsareal foretages ved at omregne den nuværende

beregning af emissionen pr. dyr ved maksimal belægning og

normal omsætning af antal dyr pr. stiplads.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive udnyttet på en så-

dan måde, at der ved fastlæggelse af datasættet vil skulle

tages højde for forskellige dyretyper, gødningstyper, stald-

systemer m.v. Regler om det nye datasæt for ammoniak- og

lugtemission pr. m

stald- og opbevaringsanlæg vil blive

fastsat således, at det kan anvendes ved denne lovs ikrafttræ-

den.

Efter bemyndigelsesbestemmelsen vil der endvidere blive

fastsat regler om, hvad der vil danne grundlag for opdatering

af datasættet. Det er hensigten, at det centrale i forhold til

opdatering af datagrundlaget vil være, at der foreligger ny

viden.

Bemyndigelsen vil desuden blive anvendt til at fastsætte

regler om, at der ved beregning af de nye emissionsdata fra

stalde eksempelvis skal tages udgangspunkt i, at produkti-

onsarealet udnyttes maksimalt inden for dyrevelfærdskrave-

ne.

Efter bemyndigelsesbestemmelsen vil der også blive fast-

sat regler om, hvor ofte datasættet opdateres. Der er hensig-

ten, at Miljøstyrelsen foranlediger, at datasættet opdateres,

når ny viden giver grundlag herfor, f.eks. ny dokumenteret

viden om det procentmæssige ammoniaktab fra stald- eller

opbevaringsanlæg. Derudover kan ny viden om ændret fod-

ring over en længere årrække medføre behov for ændringer.

Miljøstyrelsen forventes således løbende at tage stilling til

ny viden vedrørende emissionsfaktorerne for de forskellige

dyretyper, staldsystemer og teknologier med henblik på at

vurdere, om der er grundlag for at opdatere datasættet. Et

datasæt efter de nye regler forventes derfor at blive gælden-

de for en længere årrække, hvorimod de nuværende normtal

opdateres årligt. De væsentligste årlige ændringer i de nu-

værende normtal er ændringer i vægt, fodereffektivitet og

ydelsesniveauer. I stipladsmodellen er det en grundlæggen-

de forudsætning, at disse forhold ikke påvirker den maksi-

male beregnede emission.

Formålet med beregningen af ammoniakemissionen fra

produktionsarealer og opbevaringsanlæg i forbindelse med

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

149

godkendelser og tilladelser er et andet end formålet med am-

moniakemissionsberegningen til brug for gødningsregnska-

bet. I gødningsregnskabet beregnes ammoniakemissionen

for at fastsætte, hvor meget kvælstof der er i gødningen på

udbringningstidspunktet, hvilket er afhængigt af dyretypen,

antallet af dyr, størrelsen og staldsystemet. Eftersom usik-

kerheder i beregningen af ammoniakemissionen kun vil

medføre relativt små udsving i den beregnede mængde af

kvælstof i gødningen, er der ikke behov for en præcis bereg-

ning i gødningsregnskabet. Den beregning af ammoniake-

missionen, der skal foretages som led i godkendelser af og

tilladelser til husdyrbrug, skal derimod være relativt præcis

og ejendomsspecifik samt tage højde for effekten af miljø-

teknologier, der ikke er en indbygget del af gødningsregn-

skabet, af hensyn til bl.a. vurderingen af påvirkningen på

ammoniakfølsom natur.

Datagrundlaget for og beregningen af ammoniakemission

fra husdyrbrug vil derfor kunne adskille sig fra normtallene

for ammoniak og den i gødningsregnskaberne beregnede

ammoniakemission, ligesom det er tilfældet i dag.

BAT-kravet (emissionsgrænseværdien) er i dag beregnet

som et samlet krav omfattende både stalde og gødningsop-

bevaringsanlæg (stald og lager). Ammoniakemissionen pr.

produktions- eller årsdyr omregnes til en ammoniakemission

pr. m

pr. år fra stald og lager, hvor BAT-niveauet for hver

dyreart vil blive fastsat for både nye og eksisterende stalde.

BAT-kravet vil fremadrettet udelukkende blive beregnet på

baggrund af produktionsarealet.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 34, stk. 5,

skal ses i sammenhæng med lovens nye § 34, stk. 4, der er

en udvidelse af den gældende lovs § 34, stk. 2. Efter lovens

nye § 34, stk. 4, vil miljø- og fødevareministeren kunne fast-

sætte regler om de beskyttelsesniveauer, som retter sig mod

husdyrbruget, herunder i kommunalbestyrelsens afgørelser

om godkendelser og tilladelser. Lovens nye § 34, stk. 4, er

nærmere omtalt i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 36,

hvortil der henvises.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i lovens nye §

34, stk. 5, vil ligesom lovens § 34, stk. 4, også kunne anven-

des til at fastsætte regler om kravene til revurdering af god-

kendelser meddelt efter lovens nye § 16 a, stk. 2 og 4, den

gældende lovs §§ 11 og 12 og godkendelser efter miljøbe-

skyttelseslovens § 33.

Til nr. 38 (§ 34 a)

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i § 34 a,

hvorefter miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om husdyrbrugs indretning og drift, herun-

der om den kontrol, som den for husdyrbruget ansvarlige

skal foretage for egen regning, samt opførelse af bebyggelse

m.v.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, som er ny, in-

debærer, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte reg-

ler, som retter sig direkte mod husdyrbruget. Bestemmelsen

skal navnlig ses i sammenhæng med lovens nye § 27, stk. 1,

og § 34, stk. 1, idet de forhold, som ministeren efter § 34 a

vil kunne fastsætte regler om, er de samme som kommunal-

bestyrelsen skal fastsætte vilkår om efter lovens nye § 27,

stk. 1. Endvidere skal bestemmelsen ses i sammenhæng med

bemyndigelsesbestemmelsen i lovens nye § 9 a. Efter den

nye § 34, stk. 1, kan ministeren fastsætte regler om godken-

delser og tilladelser, herunder kommunalbestyrelsens vurde-

ring af sagen, og vilkårene herfor. Ministeren vil således ef-

ter § 34, stk. 1, kunne fastsætte regler, der i nærmere be-

stemt omfang afskærer kommunalbestyrelsen fra at fastsætte

konkrete vilkår efter § 27, stk. 1, eksempelvis fordi forhol-

det er reguleret generelt i medfør § 34 a.

Hensigten er, at miljøpåvirkningerne vil kunne reguleres

ensartet og generelt, hvorved opnås, dels at ansøgeren på

forhånd kender de regler og eventuelle begrænsninger, som

vedkommende må forventes at skulle indrette sig efter, dels

at kommunalbestyrelsen ikke vil skulle fastsætte så mange

konkrete vilkår i den enkelte tilladelse m.v. for at kunne re-

gulere og håndhæve det pågældende forhold. Den foreslåede

ordning vil i vidt omfang være en videreudvikling og for-

enkling af den gældende ordning, idet det grundlæggende

krav om tilladelse m.v. fastholdes, men således at kommu-

nalbestyrelsens rolle tydeliggøres ved, at det klart fremgår af

reguleringen, hvor der kan eller skal foretages en konkret

vurdering og fastsættes konkrete vilkår, og hvor det blot skal

sikres, at sagen er tilstrækkeligt og korrekt oplyst, og at det

ansøgte umiddelbart vil kunne realiseres inden for rammer-

ne af generelle regler.

I det omfang generel regulering således helt afskærer kon-

krete vurderinger og vilkår, vil reglerne efter § 34 a skulle

fastsættes med udgangspunkt i navnlig VVM-direktivets ar-

tikel 4, stk. 3, om fastsættelse af kriterier og tærskelværdier

samt i respekt for IE-direktivet og habitatdirektivets krav.

Reglerne vil i så henseende skulle fastsættes således, at mil-

jøpåvirkningen fra husdyrbrug i forhold til de fastsatte para-

metre ikke er væsentlig. Ved udmøntningen af bemyndigel-

sen er det dermed tanken at hense til nogle af de områder,

hvorpå der i dag er vejledende grænser for de enkelte miljø-

påvirkninger fra husdyrbrug. Som eksempel kan nævnes, at

der i dag findes vejledende støjgrænser for de fleste typer af

ekstern støj. Tilsvarende er det for de øvrige miljøpåvirknin-

ger hensigten at fastsætte generelle regler. Der henvises til

lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 4.1-4.3 om de

overordnede direktivforpligtelser.

Hovedområdet for bemyndigelsesbestemmelsen er generel

regulering af de husdyrbrug, som alene underkastes tilladel-

seskrav efter lovens nye § 16 b. Bemyndigelsen omfatter og-

så husdyrbrug omfattet af godkendelsespligten efter lovens

nye § 16 a, men disse forudsætter som udgangspunkt flere

konkrete vurderinger og vilkår, ligesom de efter lovforslaget

i vidt omfang skal behandles efter proceduren for VVM-

pligtige projekter og godkendelseskravene i IE-direktivet.

Det vurderes dog også for husdyrbrug omfattet af § 16 a, at

generel regulering på nogle områder vil kunne understøtte

den konkrete vilkårsfastsættelse.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i lovens nye §

34 a vil også kunne anvendes til at fastsætte generelle regler

for husdyrbrug, som er etableret før hovedlovens ikrafttræ-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

150

den den 1. januar 2007, og for husdyrbrug, som er tilladt el-

ler godkendt efter den gældende lovs §§ 10-12.

Den foreslåede nye § 34 a omfatter de samme forhold som

bestemmelsen om kommunalbestyrelsens vilkårsfastsættelse

i § 27, stk. 1, dvs. navnlig miljøpåvirkninger i bred forstand

i form af støj, støv, lugt, transport, lys, støv, fluer, affald,

energi- og vandforbrug, uheld, ophør, egenkontrol, ammoni-

ak og bebyggelse i forhold til landskabspåvirkning. De reg-

ler, der forventes fastsat i medfør af § 34 a, vil indebære

tærskler eller faste kriterier for miljøpåvirkningen fra de en-

kelte forhold. Udformningen heraf vil kunne have lidt for-

skellig karakter afhængig af, om der er tale om indretning,

drift, opførelse af bebyggelse m.v. F.eks. om der er tale om

krav til indretning og drift af teknologi, maksimal støjbelast-

ning, effektiv skadedyrsbekæmpelse, førelse af logbøger,

dokumentation for driftsmetoder eller placering og udform-

ning af bebyggelse m.v.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil kunne anvendes til at

fastsætte regler om nærmere krav til indretning og drift af

valgte miljøteknologier til husdyrproduktion, som har en do-

kumenteret miljøeffekt på f.eks. ammoniakfordampning og

lugt. Miljøstyrelsen fører i dag en teknologiliste som en vej-

ledende liste over miljøteknologi, som har en dokumenteret

miljøeffekt og er driftssikker. Som eksempel kan nævnes

krav om pH-logning ved brug af gylleforsuringsanlæg.

Med den foreslåede bemyndigelse i lovens § 34 a vil mil-

jø- og fødevareministeren også kunne fastsætte regler, hvor-

ved det fremgår, hvilke teknologier der anses for at give en

nærmere bestemt effekt, og i givet fald hvilke krav der stil-

les til indretning og drift af de enkelte miljøteknologier.

Der tilsigtes ikke med bemyndigelsesbestemmelsen æn-

dringer i det generelle beskyttelsesniveau, som findes i dag i

navnlig husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, og som bl.a. er

fastsat med henblik på iagttagelse af forpligtelserne efter

VVM-direktivet og habitatdirektivet.

Betydningen af generel regulering er bl.a., at kommunal-

bestyrelsens administration og håndhævelse vil skulle ske på

baggrund af reglerne frem for konkret fastsatte vilkår. Det

bemærkes herved også, at konkrete vilkår med retsbeskyttel-

se ikke er til hinder for fastsættelse af generelle regler, idet

disse vil kunne gennembryde retsbeskyttelsen.

Til nr. 39 (§ 35)

Efter den gældende lovs § 35 kan miljø- og fødevaremini-

steren fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsens afgørel-

ser om, hvorvidt en ansøgning om etablering, udvidelse eller

ændring af et husdyrbrug har væsentlige virkninger på mil-

jøet, ikke må træffes uden miljø- og fødevareministerens

samtykke, og at kommunalbestyrelsens afgørelser om tilla-

delser og godkendelser skal indsendes til miljø- og fødeva-

reministeren. § 35 indeholder ifølge forarbejderne, jf. Folke-

tingstidende 2006-07, tillæg A, side 1984-1985, hjemmel til

at fastsætte regler til gennemførelse af den del af aftalen fra

juni 2004 om strukturreformen, der anfører, at kommuner-

nes afgørelser om husdyrbrug efter VVM-reglerne i en over-

gangsperiode på to år fra kommunalreformens ikrafttrædelse

skal godkendes af Miljøministeriet. Efter bestemmelsen kan

miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, at kom-

munalbestyrelsens afgørelser om, hvorvidt en ansøgning om

etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, der har

væsentlig virkning på miljøet, ikke må træffes uden miljø-

og fødevareministerens samtykke.

Bestemmelsen i § 35 foreslås ophævet.

Overvågningsordningen med forhåndsgodkendelse af

kommunalbestyrelsens afgørelser efter husdyrbruglovens §

10 og indsendelse af kommunernes afgørelser om tilladelser

og godkendelser efter husdyrbruglovens §§ 10, 11, 12 og 16

blev indført samtidig med lovens ikrafttræden 1. januar

2007 ved bekendtgørelse nr. 1696 af 19. december 2006 om

tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Ordningen

med forhåndsgodkendelser blev imidlertid ophævet med

virkning fra den 10. april 2011 ved bekendtgørelse nr. 291

af 6. april 2011 om ændring af bekendtgørelse om tilladelse

og godkendelse m.v. af husdyrbrug.

Efter husdyrbruglovens § 84, stk. 1, nr. 2, jf. lov nr. 1572

af 20. december 2006, kunne miljøministeren klage over

kommunalbestyrelsens afgørelser. Af forarbejderne, jf. Fol-

ketingstidende 2006-07, tillæg A, side 2006, fremgår det, at

miljøministerens klageadgang i forhold til kommunalbesty-

relsens afgørelser var begrundet i lovens § 35. I forlængelse

af, at forhåndsgodkendelsesordningen af visse kommunale

afgørelser efter husdyrbrugloven blev ændret i 2011, blev

miljøministerens klageadgang over kommunalbestyrelsens

afgørelser efter husdyrbrugloven ændret ved lov nr. 580 af

18. juni 2012 om ændring af lov om Natur- og Miljøklage-

nævnet og forskellige andre love. Herefter kan ministeren

alene klage over kommunalbestyrelsens afgørelser efter hus-

dyrbrugloven, når afgørelsen vedrører spørgsmål af væsent-

lig national eller international interesse.

Efter husdyrbruglovens nye § 34, stk. 1, kan miljø- og fø-

devareministeren fastsætte regler om kommunalbestyrelsens

behandling af sager om godkendelser og tilladelser efter lo-

vens §§ 16 a og 16 b. Det er hensigten, at bemyndigelsesbe-

stemmelsen i § 34, stk. 1, bl.a. skal give ministeren mulig-

hed for at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i vis-

se tilfælde ikke må træffe afgørelse efter husdyrbrugloven

uden miljø- og fødevareministerens samtykke. Der henvises

til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 35.

Under henvisning til, at det ved vedtagelsen af husdyr-

brugloven var hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen i §

35 alene skulle anvendes i en overgangsperiode efter lovens

ikrafttræden, og de fastsætte regler om forhåndsgodkendelse

er ophævet, foreslås det, at § 35 som nævnt ophæves. Ende-

lig skal forslaget ses i sammenhæng med miljø- og fødeva-

reministerens bemyndigelsesbestemmelse i § 34, stk. 1.

Til nr. 40 (overskriften før § 36)

Overskriften til den gældende lov §§ 36-38 er »Fastsættel-

se af særlige vilkår, afslag på og tilbagekaldelse af godken-

delser«.

Det foreslås, at overskriften før § 36 nyaffattes i lyset af,

at reglerne i lovens §§ 36-38 ifølge forslaget udover god-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

151

kendelser fremover også vil omhandle tilladelser. Det fore-

slås, at de retsmidler, som følger af §§ 36-38, nævnes i over-

skriften, nemlig afslag, særlige vilkår og tilbagekaldelse.

Til nr. 41 (§ 36, stk. 1 og § 37, stk. 1)

Efter husdyrbruglovens § 36 kan kommunalbestyrelsen

meddele afslag på en ansøgning om godkendelse efter lo-

vens §§ 11, 12 eller 16, såfremt ansøgeren, medlemmer af

ansøgerens direktion eller bestyrelse eller andre, der kan øve

bestemmende indflydelse på husdyrbrugets drift, har mistet

miljøansvarlighed efter de kriterier, der er nævnt i § 36.

§ 36 gælder således i dag i forhold til ansøgninger om

godkendelse efter bl.a. lovens §§ 11 og 12, men ikke i for-

hold til ansøgninger om tilladelse efter lovens § 10.

Det foreslås, at § 36 ændres således, at bestemmelsen

kommer til at gælde i forhold til ansøgninger om godkendel-

se og tilladelse efter lovens nye §§ 16 a og 16 b.

Forslaget indebærer således i udgangspunktet en udvidelse

af anvendelsesområdet for § 36 bl.a. som følge af den nye

godkendelses- og tilladelsesordning.

Med forslaget er det fortsat hensigten, at kommunalbesty-

relsen skal foretage en konkret vurdering af husdyrbrugets

ledelsesmæssige forhold, idet der henses til de pågældende

ansvarlige personers miljøansvarlighed. I kommunalbesty-

relsens vurdering efter § 36 kan omfanget og karakteren af

det ansøgte vurderes i forhold til den mistede miljøansvar-

lighed. Er et medlem af den ansvarlige personkreds efter de

fastsatte kriterier i § 36 ikke miljøansvarlig, kan kommunal-

bestyrelsen meddele afslag på godkendelse eller tilladelse.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets umiddelbare vurde-

ring, at det primære område for anvendelse af § 36 vil være i

forhold til ansøgninger om godkendelse efter lovens nye §

16 a.

Vurderer kommunalbestyrelsen, at der efter § 36 ikke er

tilstrækkeligt grundlag for at meddele afslag på en ansøg-

ning om godkendelse eller tilladelse efter lovens nye §§ 16 a

og 16 b, kan kommunalbestyrelsen i stedet overveje, om der

i en godkendelse eller tilladelse kan fastsættes særlige vilkår

efter § 37.

Kommunalbestyrelsen kan efter husdyrbruglovens § 37

fastsætte særlige vilkår i en godkendelse efter lovens §§ 11,

12 eller 16, herunder stille krav om etablering af sikkerheds-

stillelse, såfremt ejeren eller den ansvarlige ledelse er omfat-

tet af § 36. Det vil sige, at ejeren eller den ansvarlige ledelse

har mistet sin miljøansvarlighed. § 37 giver efter lovens be-

mærkninger også mulighed for, at kommunalbestyrelsen

foruden fastsættelsen af særlige vilkår kan tidsbegrænse

godkendelsen under henvisning til den manglende miljøan-

svarlighed. Bestemmelsen i § 37 kan således anvendes, når

der ikke er grundlag for at meddele afslag på ansøgningen

efter lovens § 36.

Forslaget i § 1, nr. 41, er en følge af forslagets § 1, nr. 29

og 30, hvorefter de gældende §§ 10-12 og 16 ophæves og

erstattes af de nye §§ 16 a og 16 b.

Med forslaget udvides anvendelsesområdet for § 37, idet

det foreslås, at § 37 skal gælde for både godkendelser og til-

ladelser efter lovens nye §§ 16 a og 16 b. Det er Miljø- og

Fødevareministeriets vurdering, at det primære område for

anvendelse af § 37 vil være i forhold til ansøgninger om

godkendelse efter § 16 a.

Til nr. 42 (§ 38, stk. 1)

Kommunalbestyrelsen kan efter husdyrbruglovens § 38,

stk. 1, i bestemte situationer tilbagekalde en godkendelse ef-

ter lovens §§ 11, 12 eller 16 eller fastsætte særlige vilkår i

en eksisterende godkendelse, herunder vilkår om sikker-

hedsstillelse, jf. § 37. Bestemmelsen indebærer, at i de tre si-

tuationer som nævnt i § 38, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen

lade godkendelsen bestå uændret, fastsætte særlige vilkår el-

ler efter omstændighederne tilbagekalde godkendelsen. Det

er kommunalbestyrelsens konkrete vurdering af sagens sam-

lede omstændigheder, der er afgørende for, hvilken afgørel-

se kommunalbestyrelsen bør træffe.

Det foreslås, at § 38, stk. 1, ændres således, at § 38 kom-

mer til at gælde i forhold til ansøgninger om godkendelse og

tilladelse efter lovens nye §§ 16 a og 16 b.

Forslaget er en følge af forslagets § 1, nr. 29 og 30, hvor-

efter de gældende §§ 10-12 og 16 ophæves og erstattes af de

foreslåede §§ 16 a og 16 b.

Med forslaget udvides anvendelsesområdet for § 38 i ud-

gangspunktet, idet det foreslås, at § 38 også skal gælde for

godkendelser og tilladelser efter lovens nye §§ 16 a og 16 b.

Fremadrettet skal § 38 dog fremadrettet ikke gælde for god-

kendelser efter § 16. I lovforslagets § 10, stk. 7, foreslås det,

at godkendelser efter § 16 bortfalder den 1. august 2017. §

38 vil fortsat være relevant i forhold til tilladelser og god-

kendelser efter den gældende lovs §§ 10-12.

Da tilbagekaldelse er et alvorligt indgreb i en bestående

rettighed, bør tilbagekaldelse fortsat kun finde anvendelse i

særlige tilfælde, når andre retshåndhævelsesmidler har vist

sig utilstrækkelige. Fastsættelse af særlige vilkår i en af de

tre situationer, som er nævnt i lovens § 38, stk. 1, bør over-

vejes i de tilfælde, hvor der ikke er grundlag for at tilbage-

kalde godkendelsen eller tilladelsen, men dog behov for en

styrket kontrolmulighed fra kommunalbestyrelsens side.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det

primære område for anvendelse af § 38 i forhold det udvide-

de anvendelsesområde vil være i relation til ansøgninger om

godkendelse efter lovens nye § 16 a.

En godkendelse eller tilladelse efter lovens nye §§ 16 a og

16 b vil efter omstændighederne også kunne tilbagekaldes i

andre tilfælde end de i § 38, stk. 1, nævnte på baggrund af

en vurdering af sagens samlede elementer i overensstem-

melse med de forvaltningsretlige principper herom.

Til nr. 43 (§ 39, stk. 1)

Efter den gældende lovs § 39, stk. 1, kan tilsynsmyndig-

heden meddele påbud om, at forureningen skal nedbringes,

herunder påbud om, at der skal gennemføres bestemte foran-

staltninger, hvis et husdyrbrug, som er godkendt efter §§ 11

og 12, eller hvis afsætning af husdyrgødning, som er god-

kendt efter § 16, medfører – eller indebærer en risiko for –

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

152

uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening herunder på-

virkning af natur.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at § 39

fremover skal omfatte de husdyrbrug, der enten godkendes

efter lovens nye § 16 a eller tillades efter lovens nye § 16 b.

Ændringen indebærer også, at henvisningen til § 16 udgår.

Dette skyldes, at § 16 med lovforslaget foreslås ophævet, jf.

forslagets § 1, nr. 29.

Der tilsigtes med ændringen af § 39 ikke i øvrigt ændrin-

ger af påbuds- og forbudsbestemmelsen i § 39. Der kan såle-

des fremover fortsat meddeles påbud efter § 39, stk. 1, om

f.eks., at forureningen skal nedbringes via bestemte foran-

staltninger, hvis et husdyrbrug medfører uhygiejniske for-

hold eller væsentlig forurening, eller der skønnes at være en

nærliggende risiko herfor. Ligesom tilsynsmyndigheden ef-

ter § 39, stk. 2, kan nedlægge forbud mod fortsat drift og

evt. forlange husdyrbruget fjernet, hvis forureningen ikke

kan nedbringes.

Det foreslås endvidere i § 43 a, at § 39 også skal finde til-

svarende anvendelse på de husdyrbrug, som har en godken-

delse efter lovens nu ophævede §§ 11 eller 12 eller § 33 i

miljøbeskyttelsesloven, jf. forslagets § 1, nr. 50.

Øvrige husdyrbrug, husdyranlæg eller gødnings- og ensi-

lageopbevaringsanlæg, der ikke er godkendt eller tilladt ef-

ter §§ 16 a eller 16 b, men som er omfattet af loven eller be-

stemmelser udfærdiget med hjemmel i loven, reguleres af §

42, jf. forslagets § 1, nr. 49.

Til nr. 44 (§ 40, stk. 1)

Det følger af den gældende lovs § 40, stk. 1, at tilsyns-

myndigheden ikke må meddele påbud eller forbud efter §

39, før der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godken-

delse efter §§ 11 eller 12 eller efter miljøbeskyttelsesloven.

Reglen i § 40, stk. 1, udtrykker retsbeskyttelsesperioden,

hvorefter der som udgangspunkt ikke kan gribes ind over for

et husdyrbrug med påbud eller forbud efter § 39, før der er

forløbet 8 år efter meddelelsen af godkendelsen efter §§ 11

eller 12 eller efter miljøbeskyttelsesloven.

Det foreslås at videreføre retsbeskyttelsen således, at den

fremover omfatter godkendelser og tilladelser efter lovens

nye §§ 16 a og 16 b.

For så vidt angår husdyrbrug, der har en godkendelse efter

§§ 11 eller 12, opretholdes retsbeskyttelsen, jf. forslagets §

1, nr. 50.

Retsbeskyttelsen omfatter i dag efter lovens § 40, stk. 1,

også husdyrbrug, der er godkendt i medfør af miljøbeskyt-

telseslovens § 33. Disse husdyrbrugs retsbeskyttelse vil på

nuværende tidspunkt være udløbet. Der er derfor ikke læn-

gere grundlag for at opretholde regulering om den 8-årige

retsbeskyttelse for disse husdyrbrug. Det foreslås derfor at

udelade henvisningen til miljøbeskyttelsesloven i lovens nye

§ 40, stk. 1. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr.

43, og de dertil hørende bemærkninger.

Til nr. 45 (§ 40, stk. 2 og 3)

Af den gældende lovs § 40, stk. 2, følger, at uanset § 40,

stk. 1, skal tilsynsmyndigheden i en række tilfælde tage en

godkendelse efter § 12 op til revurdering og om nødvenligt

meddele påbud eller forbud efter § 39. Reglen, der har sin

baggrund i IE-direktivet, omfatter herved i dag også de hus-

dyrbrug, der er omfattet af § 12 uden samtidig at være om-

fattet af IE-direktivet, herunder kvægbrug og minkfarme

over 250 DE.

Det foreslås at ændre, hvilke godkendelser der kan gribes

ind over for inden udløbet af retsbeskyttelsesperioden, såle-

des at adgangen til at gribe ind under retsbeskyttelsesperio-

den fremover skal knytte sig til husdyrbrug, der er godkendt

efter lovens nye § 16 a, stk. 2 og 4, eller den gældende lovs

§ 12, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3. Bestemmelsen i § 40, stk. 2, vi-

dereføres for så vidt angår husdyrbrug godkendt efter den

gældende lovs § 12, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3, via reglen i § 43

a, stk. 1 og 3, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 50

nedenfor.

Herved indsnævres den eksisterende ordning, således at

alene IE-husdyrbrugs retsbeskyttelse på grund af IE-direkti-

vet skal kunne gennembrydes i særlige tilfælde. Henvisnin-

gen til stk. 4 vedrører således også alene IE-husdyrbrugene,

hvis godkendelse er meddelt efter lovforslagets § 16 a, stk.

2, og ikke dem, der er godkendt efter § 16 a, stk. 1. Ændrin-

gen indebærer samtidig, at de husdyrbrug, der i dag er om-

fattet af § 12, men som ikke er IE-husdyrbrug, fremover ik-

ke vil være omfattet af bestemmelsen. Om indholdet af § 40,

stk. 2, og baggrunden for forslaget henvises til de almindeli-

ge bemærkninger pkt. 5.3.3.

Efter den gældende husdyrbruglovs § 40, stk. 3, kan mini-

steren fastsætte regler om, at tilsynsmyndigheden ud over de

tilfælde, der er nævnt i § 40, stk. 2, skal tage en godkendelse

efter § 12 op til revurdering, i det omfang det er nødvendigt

for at opfylde EU-retlige krav eller andre internationale for-

pligtelser, og om nødvendigt meddele påbud eller forbud ef-

ter § 39. Bemyndigelsen er i dag anvendt til at fastsætte reg-

ler i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 41 om revurde-

ring af IE-husdyrbrug efter vedtagelsen af en ny BAT-kon-

klusion.

Det foreslås, at bemyndigelsen fremover alene kan finde

anvendelse på godkendelser meddelt efter lovens nye § 16 a,

stk. 2 og 4. Bemyndigelsen vil således fremover alene finde

anvendelse på husdyrbrug, som er omfattet af IE-direktivet,

således som den også er udmøntet i dag i husdyrgodkendel-

sesbekendtgørelsen, jf. ovenfor. Det foreslås endvidere, at

der i medfør af bemyndigelsen kan fastsættes regler, der og-

så skal finde anvendelse på godkendelser af IE-husdyrbrug

efter lovens nu gældende § 12, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3, eller

efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse. Dette sikres via reglen i

§ 43 a, stk. 1 og 4, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr.

50, nedenfor.

Til nr. 46 (§ 41, stk. 1)

Efter den gældende lovs § 41, stk. 1, kan tilsynsmyndig-

heden ændre vilkårene i en godkendelse efter §§ 11, 12 eller

16 efter udløbet af den 8 årige retsbeskyttelsesperiode eller

nedlægge forbud imod fortsat drift.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

153

Det foreslås at ændre henvisningen til, hvilke godkendel-

ser der kan gribes ind over for ved udløbet af retsbeskyttel-

sesperioden, således at dette stemmer overens med den fore-

slåede nye godkendelses- og tilladelsesordning. Således

foreslås det, at der fremover kan gribes ind efter 8 år over

for godkendelser eller tilladelser meddelt efter lovens nye §§

16 a eller 16 b. Det foreslås endvidere, at bestemmelsen og-

så skal finde anvendelse på godkendelser efter lovens nu

gældende §§ 11 og 12 eller efter § 33 i miljøbeskyttelseslo-

ven. Dette sikres via reglen i § 43 a, stk. 1, jf. bemærknin-

gerne til forslagets § 1, nr. 50, nedenfor. De sidstnævnte

godkendelser bør på nuværende tidspunkt være revurderet

første gang, men skal fortsat revurderes med mellemrum ef-

ter reglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

Til nr. 47 (§ 41, stk. 2)

Efter bestemmelsen i § 41, stk. 2, kan ministeren fastsætte

regler om regelmæssige revurderinger af godkendelser efter

§§ 11 og 12 og 16 og om nødvendigt at meddele påbud eller

forbud efter § 39. Bemyndigelsesbestemmelsen anvendes i

dag til regler om revurdering med faste mellemrum. Det

fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 40, at

godkendelser omfattet af lovens §§ 11, 12 og 16 regelmæs-

sigt og mindst hvert 10 år skal tages op til revurdering, samt

at den første regelmæssige revurdering skal foretages, når

der er forløbet 8 år fra det tidspunkt, hvor virksomheden

første gang blev godkendt.

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen fremover

alene kan anvendes til at fastsætte regler om regelmæssig re-

vurdering for husdyrbrug med en godkendelse efter § 16 a,

stk. 2, og § 16 a, stk. 4, jf. stk. 2. Henvisningen til stk. 4 ve-

drører således alene godkendelser af ændringer eller udvi-

delser efter § 16 a, stk. 4, for så vidt angår IE-husdyrbrug.

Det foreslås endvidere, at bemyndigelsen også finder an-

vendelse på visse godkendelser efter §§ 11 og 12 i husdyr-

brugloven eller § 33 i miljøbeskyttelsesloven, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 50. Der vil herunder være tale om husdyrbrug,

der er godkendt efter disse bestemmelser, og hvor der af

hensyn til habitatdirektivet eller IE-direktivet opretholdes en

revurdering i nærmere bestemt omfang. Der henvises til lov-

forslagets § 1, nr. 48.

Formålet med den regelmæssige revurdering er, at det lø-

bende sikres, at anlæggets indretning og drift er baseret på

anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Forpligtelsen føl-

ger af IE-direktivets artikel 21 om, at godkendelsens vilkår

jævnligt bør tages op til revurdering, og om nødvendigt

ajourføres navnlig for at tage hensyn til udviklingen i den

bedste tilgængelige teknik. Dette krav imødekommes i prak-

sis ved, at der ved en revurdering beregnes ammoniakfor-

dampning fra den godkendte stald med den valgte kombina-

tion af staldsystem og teknologi, hvorefter de gældende

BAT-ammoniakreduktionskrav for pågældende dyretype op-

dateres, og der meddeles påbud om disse nye driftsvilkår.

Det nærmere indhold af revurderingspligten forventes

fastlagt ved bekendtgørelse med hjemmel i bemyndigelsen i

§ 40, stk. 3. Omfanget af revurderingen i tilknytning til

BAT-konklusionerne og de EU-retlige krav, herunder især

IE-direktivet, vil ligeledes blive fastlagt ved bekendtgørelse

på baggrund af bemyndigelsesbestemmelsen i § 40, stk. 3.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 45.

De indholdsmæssige krav til en revurdering, f.eks. hvilket

ammoniakreduktionskrav, der fastsættes under hensyn til

den bedste tilgængelige teknik, kan fastsættes uændret i reg-

ler i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens nye §

34, stk. 4, som i det væsentligste er en videreførelse af den

gældende lovs § 34, stk. 2. Der vil ligeledes kunne fastsæt-

tes krav til revurdering i medfør af den nye bemyndigelses-

bestemmelse i § 34, stk. 5. Der henvises til bemærkningerne

til lovforslagets § 1, nr. 36 og 37.

I de regler, der vil blive fastsat efter disse bemyndigelser,

vil det blive præciseret, at tilsynsmyndighedens opgave ved

en revurdering består i at fastsætte nye tidsvarende vilkår,

der kan sikre en løbende minimering af forureningen, navn-

lig som følge af udviklingen i BAT inden for området, her-

under om overholdelse af gældende BAT-standardvilkår for

pågældende dyretype.

Der vil i forbindelse med den regelmæssige revurdering

fortsat efter tilsynsmyndighedens nærmere vurdering kunne

meddeles påbud eller forbud efter § 39, og der kan ikke i

forbindelse med den regelmæssige revurdering ske en udvi-

delse eller ændring af den oprindelige godkendelse, der kan

medføre forøget forurening. Der knytter sig ikke retsbeskyt-

telse til evt. påbud.

Herudover foreslås det af hensyn til forpligtelsen i IE-di-

rektivets artikel 21 til at foretage regelmæssige revurderin-

ger af IE-husdyrbrug, at miljø- og fødevareministerens for-

pligtelse til at fastsætte regler herom udtrykkeligt fremgår af

bemyndigelsesbestemmelsen.

Til nr. 48 (§ 41, stk. 3)

Tilsynsmyndigheden skal efter den gældende lovs § 41,

stk. 3, tage godkendelsen efter §§ 11, 12 eller 16 op til re-

vurdering, når der er forløbet 8 år efter godkendelsen, og om

nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 39 i de tilfæl-

de, som er nævnt i § 40, stk. 2, og i regler udstedt i medfør

af § 40, stk. 3.

Det foreslås at ændre henvisningen til, hvilke godkendel-

ser der underlægges pligten til revurdering, så der i § 41, stk.

3, henvises til lovens nye 16 a, stk. 2 og 4. Det indebærer, at

der fremover ikke skal ske revurdering af husdyrbrug, der

får en godkendelse efter lovens nye § 16 a, stk. 1, eller en

tilladelse efter lovens nye § 16 b. Henvisningen til stk. 4 ve-

drører alene de husdyrbrug, hvis godkendelse er meddelt ef-

ter lovens nye § 16 a, stk. 2 (IE-husdyrbrug), og altså ikke

de husdyrbrug, der godkendes efter lovens nye § 16 a, stk. 1.

For så vidt angår husdyrbrug, der ved lovens ikrafttræden

er godkendt efter lovens §§ 11 eller 12, som foreslås ophæ-

vet, eller efter miljøbeskyttelseslovens § 33, foreslås revur-

deringen dog fastholdt, i det omfang det er nødvendigt af

hensyn til den implementering af habitatdirektivet, der føl-

ger af lov nr. 122 af 23. februar 2011, jf. også bemærknin-

gerne i Folketingstidende 2010-11, tillæg A, side 7 f, med

den heri indeholdte skærpede ammoniakregulering. Ligele-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

154

des vil den regelmæssige revurdering blive fastholdt for IE-

husdyrbrug, der er godkendt efter den gældende lovs § 12,

stk.1, nr. 1-3, eller efter miljøbeskyttelseslovens § 33. For så

vidt angår husdyrbrug, der er godkendt efter den gældende

lovs § 11, og hvor der ikke er problemer med overholdelse

af totaldepositionskravene, vil kravet om revurdering ikke

blive fastholdt. Tilsvarende vil gælde for husdyrbrug, der er

godkendt efter den gældende lovs § 12 eller efter miljøbe-

skyttelseslovens § 33, som ikke er IE-husdyrbrug. Ved en

revurdering af hensyn til overholdelse af totaldepositions-

kravene, vil revurderingen alene skulle omfatte dette forhold

for så vidt angår ikke-IE-husdyrbrug.

Omfanget af revurderingen vil blive nærmere fastlagt i be-

kendtgørelsesform efter bemyndigelserne i § 34, stk. 4 og

stk. 5, jf. også bemærkningerne til § 1, nr. 36 og 37. Der

henvises desuden til lovforslagets almindelige bemærknin-

ger i pkt. 5.3.3. Der henvises også til lovforslagets § 1, nr.

50, hvoraf fremgår, at § 41, stk. 3, foreslås at finde anven-

delse på godkendelser efter lovens §§ 11 eller 12 og godken-

delser efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven.

Derudover foreslås det, at henvisningen til, at revurdering

skal finde sted, når der er forløbet 8 år efter godkendelsen,

udelades i § 41, stk. 3. Reglen i § 41, stk. 3, er i praksis ble-

vet forstået, som en regel om regelmæssige revurderinger,

og at tilsynsmyndigheden i forbindelse med de regelmæssi-

ge revurderinger hovedsageligt skal overveje de situationer,

der nævnes i § 40, stk. 2, eller i regler udstedt i medfør af §

40, stk. 3.

Dette er imidlertid ikke bestemmelsens sigte, idet reglen i

§ 41, stk. 3, i overensstemmelse med IE-direktivets artikel

21, skal forstås således, at de situationer, som er nævnt i §

40, stk. 2, eller i regler udstedt i medfør af § 40, stk. 3, – bå-

de under og efter udløbet af retsbeskyttelsesperioden på de 8

år – skal udløse en tvungen revurdering af godkendelsen,

som om nødvendigt skal ajourføres med påbud eller forbud

efter § 39.

Der tilsigtes ikke med ændringen af bestemmelsen ind-

holdsmæssige ændringer i den regelmæssige revurdering.

Det centrale vil fortsat være IE-direktivets krav om anven-

delse af BAT. Der henvises i øvrigt til forslagets § 1, nr. 47.

Til nr. 49 (§ 42, stk. 1)

Efter den gældende lovs § 42, stk. 1, kan tilsynsmyndig-

heden meddele påbud om, at forureningen skal nedbringes,

herunder påbud om at der skal gennemføres bestemte foran-

staltninger, hvis et husdyrbrug, som er omfattet af § 10 eller

anmeldt efter regler udfærdiget i medfør af § 5, stk. 3, eller

§ 17, stk. 2, eller stk. 3, 1. pkt., medfører uhygiejniske for-

hold eller væsentlig forurening.

Påbudsbestemmelsen anvendes i praksis i begrænset om-

fang.

Det foreslås, at § 42 ændres, således at den finder anven-

delse på husdyrbrug, der ikke er godkendt eller tilladt efter

lovens nye §§ 16 a eller 16 b, godkendt efter de tidligere

gældende regler i §§ 11 eller 12 eller godkendt efter miljø-

beskyttelseslovens § 33. Ændringen skal afspejle den fore-

slåede godkendelses- og tilladelsesordning og det forhold, at

godkendelser og tilladelser efter lovens nye §§ 16 a og 16 b

efter lovforslaget omfattes af påbudsbestemmelsen i § 39 og

den 8 årige retsbeskyttelse i § 40, stk. 1. Efter lovens nye §

43 a finder lovens påbudsregler m.v. i nærmere bestemt om-

fang anvendelse på husdyrbrug godkendt efter den gældende

lovs §§ 11-12 og husdyrbrug, der før husdyrbruglovens

ikrafttræden er godkendt efter miljøbeskyttelseslovens § 33.

Med forslaget omfattes husdyrbrug samt husdyranlæg og

gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg, der ikke er god-

kendt eller tilladt efter lovens nye §§ 16 a eller 16 b, og som

ikke reguleres af §§ 39-41 via den foreslåede bestemmelse i

lovens nye§ 43 a, af påbudsbestemmelsen i § 42. Bestem-

melsens anvendelsesområde vil således være husdyrbrug,

der er tilladt efter den gældende lovs § 10 og de husdyran-

læg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg, der ikke

indgår i husdyrbrug, men som er omfattet af regler om an-

meldepligt m.v. efter lovens nye § 9 a, husdyrbrug, som

undtages fra krav om godkendelse eller tilladelse efter lo-

vens nye § 17, og husdyrbrug, der efter de hidtil gældende

regler er lovligt bestående uden hverken en tilladelse eller

en godkendelse efter loven.

Bestemmelsen suppleres, for så vidt angår husdyrbrug, af

lovens § 43 om forbud, der finder anvendelse på alle hus-

dyrbrug, uanset hvornår de er etableret, og uanset om de er

omfattet af en tilladelse eller anmeldelse m.v.

Der tilsigtes ikke herudover indholdsmæssige ændringer

af bestemmelsen, herunder i forhold til kriteriet om ned-

bringelse af forureningen i tilfælde af uhygiejniske forhold

eller væsentlig forurening.

Til nr. 50 (§ 43 a)

Den gældende lovs §§ 39-41 finder i dag i varierende om-

fang anvendelse på husdyrbrug, der er omfattet godkendel-

ser efter den gældende lovs §§ 11 og 12 eller § 33 i miljøbe-

skyttelsesloven samt husdyrbrug omfattet af påbud efter

husdyrbrugloven eller miljøbeskyttelsesloven.

Med lovforslaget ophæves bl.a. den gældende lovs §§ 11

og 12 og erstattes af lovens nye §§ 16 a og 16 b. Efter de

foreslåede ændringer af lovens §§ 39-41 finder disse be-

stemmelser alene anvendelse på husdyrbrug, der er tilladt el-

ler godkendt efter lovens nye §§ 16 a og 16 b.

Der foreslås derfor en ny bestemmelse i lovens § 43 a, om

§§ 39-41 også i nærmere bestemt omfang skal finde anven-

delse på husdyrbrug, som er godkendt efter de tidligere gæl-

dende regler i lovens §§ 11 eller 12 eller godkendt efter § 33

i miljøbeskyttelsesloven, jf. dog stk. 2-4.

Med forslaget lægges der således op til, at lovens bestem-

melser i kapitel 4 om påbud, forbud og revurdering i varie-

rende omfang også skal finde anvendelse på eksisterende

husdyrbrug. Det drejer sig om husdyrbrug, som er godkendt

efter den gældende lovs §§ 11 eller 12 eller omfattet af på-

bud efter § 39. Det drejer sig også om de husdyrbrug, som er

godkendt efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven eller omfattet

af påbud efter § 41 i miljøbeskyttelsesloven eller påbud efter

den gældende lovs § 39. Den foreslåede bestemmelse fore-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

155

slås indsat i lovens kapitel 4, frem for lovens overgangsbe-

stemmelser, fordi de omhandlede husdyrbrug forventes at

bestå i en længere årrække, jf. også lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger i pkt. 5.3.3.

For så vidt angår husdyrbrug, der er godkendt efter miljø-

beskyttelseslovens § 33, forventes disse husdyrbrug på nu-

værende tidspunkt at være revurderet efter husdyrbrugloven,

idet dette efter godkendelsesbekendtgørelsen, skal ske se-

nest 8 år efter, at godkendelsen er meddelt. Ved revurderin-

gen er disse husdyrbrug bragt ind under husdyrbruglovens

regler via den gældende overgangsregel i § 103, stk. 3, idet

de dog fortsat vil være reguleret efter den godkendelse, der

er meddelt efter miljøbeskyttelsesloven med de ændringer,

der evt. er meddelt i påbud efter miljøbeskyttelseslovens §

41 eller efter påbud efter husdyrbruglovens § 39 som led i

revurderingen efter husdyrbrugloven. Efter revurderingen

vil disse brug være omfattet af husdyrbrugloven, og det

foreslås, at det præciseres, at evt. påbud til en § 33-godken-

delse meddeles efter § 39, hvilket dog ikke indebærer en re-

alitetsændring i forhold til de allerede eksisterende påbuds-

muligheder.

Pligten til revurdering af godkendelser meddelt efter den

gældende lovs §§ 11 eller 12 eller efter § 33 i miljøbeskyt-

telsesloven vil følge af den foreslåede § 43 a, mens der i

medfør af lovens nye § 41, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr.

47, blive fastsat regler om, hvordan disse godkendelser re-

vurderes. Bemyndigelserne i lovens nye § 34, stk. 4 og stk.

5, vil – ligesom ved godkendelser efter lovens nye § 16 a,

stk. 2 og 4 – kunne anvendes til at fastsætte regler om krav

til revurdering af godkendelser efter den gældende lovs §§

11 og 12 og miljøbeskyttelseslovens § 33, jf. lovforslagets §

1, nr. 36 og 37.

Lovens § 43 om forbud finder desuden anvendelse på alle

husdyrbrug, uanset hvornår de er etableret, og uanset om de

er omfattet af en godkendelse m.v.

Påbud til et husdyrbrug tilladt efter den gældende lovs §

10 vil – hvis husdyrbruget medfører uhygiejniske forhold og

væsentlig forurening – kunne meddeles i medfør af § 42, jf.

lovforslagets § 1, nr. 49.

I § 43 a, stk. 2-4, nævnes tre modifikationer til stk. 1.

Efter forslaget til

§ 43 a, stk. 2,

finder § 40, stk. 1, kun an-

vendelse på husdyrbrug, som er godkendt efter de tidligere

gældende regler i §§ 11 eller 12.

Bestemmelsen indebærer således en undtagelse fra det

foreslåede stk. 1, hvorefter lovens §§ 39-41 generelt finder

anvendelse på husdyrbrug, der er tilladt eller godkendt efter

den gældende lovs §§ 10-12 eller miljøbeskyttelseslovens §

33. Retsbeskyttelsen efter § 40, stk. 1, gælder således ikke

for tilladelser efter den gældende lovs § 10 eller for godken-

delser efter miljøbeskyttelseslovens § 33. Baggrunden her-

for er, at tilladelser efter § 10 ikke efter de gældende regler

er omfattet af § 40, stk. 1, mens godkendelser efter miljøbe-

skyttelseslovens § 33 er meddelt før hovedlovens ikrafttræ-

den, hvorfor de 8 års retsbeskyttelse de facto er udløbet.

Efter

stk. 3

vil den revurdering, der kan ske efter § 40, stk.

2, alene skulle ske for så vidt angår husdyrbrug, som er om-

fattet af en godkendelse efter den gældende lovs § 12, stk. 1,

nr. 1, 2 eller 3, evt. suppleret med et påbud efter § 39. Her-

ved indsnævres revurderingsområdet i § 40, stk. 2-situatio-

nen til alene at omfatte IE-husdyrbrug i lighed med den til-

svarende foreslåede regel i § 40, stk. 2, for husdyrbrug, der

fremadrettet får en godkendelse efter lovens nye § 16 a, stk.

2 og 4.

Efter

stk. 4

foreslås den bemyndigelsesbestemmelse i §

40, stk. 3, der giver adgang til at fastsætte regler om revur-

dering, når det er nødvendigt af hensyn til EU-retlige eller

andre internationale forpligtelser, kun at finde anvendelse på

husdyrbrug, som er omfattet af en godkendelse efter § 12,

stk. 1, nr. 1, 2 eller 3, eller påbud efter § 39 i husdyrbruglo-

ven, eller husdyrbrug omfattet af en godkendelse efter mil-

jøbeskyttelseslovens § 33, eller evt. påbud efter miljøbeskyt-

telseslovens § 41 eller § 39 i husdyrbrugloven. Hjemlen, der

anvendes til at udstede regler om revurdering efter udstedel-

sen af en ny BAT-konklusion, afgrænses herved til alene at

omfatte IE-brug i lighed med retstilstanden i dag, som også

videreføres for husdyrbrug, der fremadrettet får en godken-

delse efter lovens § 16 a, stk. 2 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr.

45.

Til nr. 51 (§ 44, stk. 1)

Der foreslås indsat en ny bestemmelse i § 44, stk. 2, hvor-

for der er indsat en tilføjelse i stk. 1, der henviser til stk. 2.

Til nr. 52 (§ 44, stk. 2)

Det fremgår af den gældende husdyrbruglov, at kommu-

nalbestyrelsen fører tilsyn med, at loven og de regler, der er

fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Kommunalbesty-

relsen fører endvidere tilsyn med, at påbud og forbud efter-

kommes, samt at vilkår fastsat i forbindelse med godkendel-

ser og tilladelser overholdes. Kommunalbestyrelsen er desu-

den tilsynsmyndighed efter miljøbeskyttelsesloven. Efter

gødskningsloven er miljø- og fødevareministeren tilsyns-

myndighed.

Med lovforslaget lægges der op til, at der indarbejdes reg-

ler i husdyrbrugloven om et generelt efterafgrødekrav og om

fosforlofter, der skal administreres og kontrolleres af Natur-

Erhvervstyrelsen. På denne baggrund foreslås der som ny §

44, stk. 2, fastsat en bestemmelse om, at miljø- og fødevare-

ministeren fører tilsyn med, at reglerne vedrørende efteraf-

grøder i medfør af §§ 5 e og 5 f og reglerne vedrørende fos-

forregnskab i medfør af §§ 5 g-5 r overholdes. Det fremgår

desuden af den foreslåede bestemmelse, at miljø- og fødeva-

reministeren fører tilsyn med, at regler fastsat med hjemmel

i § 5 a for så vidt angår lofter for den højest tilladelige

mængde udbragt kvælstof og fosfor pr. ha fra gødning over-

holdes.

Det bemærkes, at NaturErhvervstyrelsen i forvejen efter

gældende ret er tilsynsmyndighed i forhold til husdyrgød-

ningsbekendtgørelsens harmoniregler, der med hjemmel i

miljøbeskyttelsesloven sætter et loft for den højest tilladeli-

ge mængde udbragt kvælstof fra husdyrgødning m.v. Natur-

Erhvervstyrelsens eksisterende tilsynsforpligtigelse er pålagt

i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 67, hvorefter miljø-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

156

og fødevareministeren kan bestemme, at tilsyn i visse tilfæl-

de skal udføres af andre myndigheder.

Husdyrbrugloven indeholder i § 45 en bestemmelse sva-

rende til miljøbeskyttelseslovens § 67. Denne bestemmelse

videreføres uændret med lovforslaget. Med hjemmel i denne

bestemmelse kan miljø- og fødevareministeren bl.a. gøre

NaturErhvervstyrelsen til tilsynsmyndighed i videre omfang,

end der fremgår af beskrivelsen i § 44, stk. 2.

Til nr. 53 (§ 45 a)

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der

med henblik på at undgå erosion af jord, hvor der udbringes

organisk gødning, også fremadrettet kan være behov for

konkrete vurderinger af udbringningsarealer og risikoen for

erosion af jord, hvor der udbringes organisk gødning, og

hvor jorden derfor potentielt har et højt indhold af fosfor, til

en sø eller et vandløb.

På denne baggrund foreslås det, at kommunerne forpligtes

til at udføre en række tilsyn målrettet arealer, hvor der fore-

ligger en særlig risiko for erosion af jord, der modtager or-

ganisk gødning, ned i vandmiljøet.

I tilknytning til den foreslåede § 5 c foreslås der som en

ny bestemmelse i § 45 a fastsat en bemyndigelse til ministe-

ren til at fastsætte regler om, at tilsynsmyndigheden skal

meddele påbud om iværksættelse af en konkret foranstalt-

ning i overensstemmelse med reglerne udstedt i medfør af

den foreslåede § 5 c, hvortil der henvises, og udformningen

heraf, såfremt tilsynsmyndigheden under normale vejrfor-

hold har konstateret erosion af jord, hvor der udbringes or-

ganisk gødning, til vandløb, søer større end 100 m² og kyst-

vande.

Miljø- og Fødevareministeriet har ved udformningen af

forslaget til § 45 a lagt vægt på, at kommunernes lokalkend-

skab til jordtyper og landskabsforhold og den dermed for-

bundne viden om risiko for jorderosion ned i vandløb og sø-

er ikke lader sig omsætte til generelle regler. Der eksisterer

således ikke et kortgrundlag, der ville kunne danne grundla-

get for sådanne generelle regler. Samtidig kan jorderosion

udgøre en væsentlig kilde til påvirkning af vandmiljøet med

næringsstoffer fra husdyrgødning såvel som fra andre orga-

niske gødningstyper, såfremt der ikke iværksættes beskyttel-

sesforanstaltninger.

Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede be-

myndigelse fastsættes regler, hvorefter tilsynsmyndigheden

forpligtiges til at udstede påbud om konkrete foranstaltnin-

ger, der skal iværksættes, såfremt der under normale vejrfor-

hold konstateres erosion af jord, der modtager organisk gød-

ning, til vandløb og søer. Det generelle forbud vil således

alene blive fulgt op af et konkret påbud, såfremt tilsynsmyn-

digheden har konstateret en overtrædelse af forbuddet. Der

vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse blive fastsat

regler, der udtømmende fastlægger, hvilke foranstaltninger

der kan påbydes iværksat.

Til nr. 54 (§ 48, stk. 1, nr. 1)

Med henblik på at lovliggøre et ulovligt forhold kan til-

synsmyndigheden efter den gældende lovs § 48, stk. 1, nr. 1,

forbyde fortsat drift og eventuelt forlange husdyrbruget fjer-

net.

Bestemmelsen foreslås ændret som en konsekvens af, at

lovens anvendelsesområde foreslås ændret, således at loven

ikke alene finder anvendelse på husdyrbrug, men også på

husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg,

der ikke indgår i husdyrbrug. Der henvises til bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, om det foreslåede an-

vendelsesområde i lovens nye § 2, stk. 1, og de foreslåede

definitioner i lovens nye § 3, stk. 1, nr. 1-3.

Med den foreslåede ændring af § 48, stk. 1, nr. 1, fremgår

det eksplicit, at både husdyrbrug og husdyranlæg og gød-

nings- og ensilageopbevaringsanlæg efter omstændigheder-

ne kan forlanges fjernet af tilsynsmyndigheden. Ændringen

indebærer ikke i øvrigt ændringer i forhold til de situationer,

hvor bestemmelsen finder anvendelse efter den gældende

lov.

Til nr. 55 (§ 51)

Den gældende lovs § 51 foreslås ændret, således den ikke

alene omfatter husdyrbrug, men også bedrifter med arealer,

som modtager gødning, jf. det foreslåede anvendelsesområ-

de i lovens nye § 2, stk. 1, 2. pkt. Det foreslås dermed, at

tilsynsmyndigheden får mulighed for også på bedrifter, hvor

der ikke er husdyrbrug, men som har arealer, som modtager

gødning, at udføre den kontrol, som bedriften ellers skulle

udføre som egenkontrol, for bedriftens regning. Bedrifter

med arealer, som modtager gødning, har hidtil været omfat-

tet af miljøbeskyttelseslovens § 70 b, der indholdsmæssigt

svarer til husdyrbruglovens § 51.

Med den foreslåede ændring tilsigtes alene en udvidelse af

anvendelsesområdet for bestemmelsen i forhold til hvem,

den kan bringes i anvendelse over for. Der tilsigtes derimod

ikke yderligere ændringer, herunder for så vidt angår betin-

gelserne for, hvornår bestemmelsen kan bringes i anvendel-

se og procedurekravene i forbindelse hermed.

Til nr. 56 (§ 53, stk. 1)

Der foreslås en præcisering af ordlyden i § 53, stk. 1, 1.

pkt.

Efter den nuværende affattelse af bestemmelsen fremgår

det, at den, der er ansvarlig for forhold eller indretninger,

der kan give anledning til forurening eller anden virkning på

miljøet, efter anmodning fra kommunalbestyrelsen skal give

alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabs-

mæssige forhold, som har betydning for vurderingen af for-

ureningen eller virkningen på miljøet i øvrigt og for eventu-

elle afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger. Be-

stemmelsen foreslås ændret, således at beføjelsen til at kræ-

ve oplysninger tilkommer tilsynsmyndigheden i stedet for

kommunalbestyrelsen. Det fremgår allerede af den gælden-

de § 53, stk. 1, 2. pkt., at oplysninger også skal gives til an-

dre myndigheder, der har fået tillagt opgaver eller beføjel-

ser. Der er således ikke tale om en ændring af retstilstanden,

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

157

men alene en præcisering af at beføjelsen efter 1. pkt. til-

kommer kommunalbestyrelsen i dens egenskab af tilsyns-

myndighed, og at tilsynsmyndigheden efter loven ikke ude-

lukkende er placeret hos kommunalbestyrelsen.

Til nr. 57 (§ 54 j)

VVM-direktivet (2014) indeholder nye krav til screenings-

afgørelser både i forhold til offentliggørelse og i forhold til

begrundelse og sagsbehandlingsfrist m.v. Den gældende lov

indeholder ikke tidsfrister for kommunernes afgørelser efter

loven eller udtrykkelige krav om begrundelse. Med henblik

på at gennemføre direktivets nye krav, samtidig med at lo-

vens ordning, hvorefter screeningsafgørelsen som udgangs-

punkt er integreret i afgørelserne om godkendelser og tilla-

delser, fastholdes, foreslås det, at der som ny § 54 j indsæt-

tes bestemmelser om en sagsbehandlingsfrist på 90 dage

samt om annoncering af afgørelser omfattet af § 54 j, stk. 1,

med henblik på at gennemføre VVM-direktivets krav om of-

fentliggørelse af begrundelsen for afgørelser omfattet af di-

rektivet.

Det foreslåede

stk. 1

indebærer, at kommunalbestyrelsen

skal træffe afgørelse om godkendelse efter § 16 a, stk. 4, el-

ler tilladelse efter § 16 b hurtigst muligt og senest 90 dage

fra den dag, hvor ansøgeren har fremlagt tilstrækkelige op-

lysninger om det ansøgtes indvirkning på miljøet. Endvidere

følger det af den foreslåede bestemmelse, at hvis kommu-

nalbestyrelsen har vurderet, at det ansøgte er omfattet af §

55, idet det vurderes, at det ansøgte skal underkastes en mil-

jøkonsekvensvurdering, skal alene afgørelsen herom træffes

inden for 90 dages fristen.

Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsens afgø-

relse om en ansøgning om godkendelse efter § 16 a, stk. 4,

og tilladelse efter § 16 b skal træffes inden for 90 kalender-

dage. Fristen omfatter alene kommunalbestyrelsens afgørel-

se, mens offentliggørelse af afgørelsen m.v. kan ske efter de

90 dage.

Som altovervejende hovedregel vil der skulle meddeles

afslag i tilfælde, hvor vilkår og et projekts særkender ikke

kan begrunde, at det ansøgte ikke vil indebære væsentlig

indvirkning på miljøet. Det bemærkes hertil, at beskyttelses-

niveauet, der er fastsat i regler udstedt i medfør af den gæl-

dende lovs § 34, stk. 2, forudsætter, at ansøgninger om eta-

blering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug ikke må med-

føre væsentlige virkninger på miljøet. Beskyttelsesniveauet

ændres ikke med lovforslaget. Som hidtil forventes det, at

ansøgeren i dialog med kommunen og gennem projekttilpas-

ninger m.v. vil kunne imødegå, hvad der ellers kunne have

været indvirkning på miljøet. Der henvises herved også til

bemærkningerne til hovedloven, jf. Folketingstidende

2006-07, tillæg A, side 1937. Der kan dog undtagelsesvis

være situationer, hvor en godkendelse eller tilladelse kan

meddeles efter gennemførelsen af en miljøkonsekvensvur-

dering. I givet fald må kommunalbestyrelsen inden for 90

dages fristen træffe særskilt afgørelse om, at det ansøgte

skal undergives miljøkonsekvensvurdering, hvorefter kom-

munalbestyrelsen inden for en rimelig frist, jf. § 55, stk. 1,

træffer afgørelse om, hvorvidt det ansøgte kan godkendes

eller tillades.

Afgørelser om godkendelse efter den foreslåede nye § 16

a, stk. 1 og 2, forudsætter en miljøkonsekvensvurdering og

er således ikke omfattet af 90 dages fristen. Disse afgørelser

vil skulle træffes inden for en rimelig frist, jf. lovens nye §

55, stk. 1, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 58.

Efter lovens nye § 34 er det desuden hensigten, at der vil

blive fastsat regler om, at visse ansøgninger om udvidelser

og ændringer efter § 16 a, stk. 4, i alle tilfælde skal undergi-

ves krav om miljøkonsekvensvurdering, herunder at en an-

søger skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport, fordi udvi-

delsen eller ændringen overstiger tærskler svarende til græn-

serne i § 16 a, stk. 1 og 2, jf. bemærkningerne til lovens § 1,

nr. 30. I sådanne tilfælde vil kommunalbestyrelsen ikke

skulle træffe afgørelse inden for 90 dages fristen, idet afgø-

relsen om godkendelse vil være umiddelbart omfattet af lo-

vens nye § 55. § 55, stk. 1, om at kommunalbestyrelsen skal

træffe afgørelse inden for en rimelig frist er nærmere omtalt

i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 58.

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres den nye

bestemmelse i VVM-direktivets (2014) artikel 4, stk. 6,

hvorefter screeningsafgørelser skal træffes inden for 90 dage

fra den dag, hvor ansøger har fremlagt de i bilag II. A til di-

rektivet (2014) opregnede oplysninger om projektets karak-

teristika og dets forventede væsentlige indvirkninger på mil-

jøet samt eventuelt en beskrivelse af særkender ved projek-

tet og/eller af de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at

undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have været væ-

sentlige skadelige indvirkninger på miljøet. Det forudsættes

herved, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelsen hur-

tigt og hovedsageligt på grundlag af de foreliggende oplys-

ninger og almene erfaringer m.v. som forudsat i VVM di-

rektivet (2014).

Det foreslås i

stk. 2,

at kommunalbestyrelsen i særlige til-

fælde kan forlænge fristen efter det foreslåede stk. 1. Kom-

munalbestyrelsen skal i givet fald underrette ansøgeren

skriftligt om årsagerne til fristforlængelsen og om, hvornår

afgørelsen forventes truffet.

Bestemmelsen, der er ny og skal gennemføre VVM-direk-

tivets (2014) artikel 4, stk. 6, indebærer, at kommunalbesty-

relsen i særlige tilfælde kan forlænge 90 dages fristen. Det,

at der skal være tale om særlige tilfælde, indebærer, at frist-

forlængelsen skal være begrundet i forhold vedrørende det

ansøgtes kompleksitet, dimension, placering m.v. Systemati-

ske forlængelser anses ikke for hjemlet med den foreslåede

bestemmelse.

Efter det foreslåede

stk. 3

bemyndiges miljø- og fødevare-

ministeren til at fastsætte regler om annoncering af afgørel-

ser omfattet af § 54 j, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der kan fastsæt-

tes regler til gennemførelse af kravet i VVM-direktivets

(2014) artikel 4, stk. 5, 2. pkt., 1. led, hvorefter screenings-

afgørelser skal gøres offentligt tilgængelige.

I medfør af lovens nye § 54 j, stk. 3, vil der blive fastsat

regler om kommunalbestyrelsens annoncering af afgørelser

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

158

omfattet af § 54 j, stk. 1, herunder om offentliggørelse af be-

grundelsen i kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 16 a,

stk. 4, og § 16 b. I den forbindelse vil der blive fastsat krav

om, at begrundelsen indeholder relevante kriterier for og ho-

vedårsager til afgørelsen samt de evt. foranstaltninger, som

ansøgeren påtænker at træffe for at imødegå, hvad der ellers

ville have været væsentlige skadelige indvirkninger på mil-

jøet, jf. VVM-direktivets artikel 4, stk. 5, litra a og b. § 54 j,

stk. 3, skal i øvrigt ses i sammenhæng med lovens nye § 34,

stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, hvorefter miljø- og føde-

vareministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrel-

sens behandling af sager om godkendelse og tilladelse, her-

under krav til afgørelsers begrundelse. Der henvises til be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 35.

Eftersom screeningsafgørelsen, ligesom det er tilfældet ef-

ter den gældende lov, som udgangspunkt indgår i selve af-

gørelsen om godkendelse og tilladelse, vil begrundelsen for

afgørelsen i det væsentligste svare til screeningsafgørelsen

efter VVM-direktivet. I de fleste tilfælde vil det formentligt

være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen offentliggør

selve afgørelsen om godkendelse eller tilladelse inklusiv be-

grundelsen, medmindre regler i miljøoplysningsloven, for-

valtningsloven, persondataforordningen eller anden lovgiv-

ning konkret måtte være til hinder herfor.

Den foreslåede bestemmelse viderefører således også dele

af den gældende lovs § 55, stk. 1, hvorefter kommunalbesty-

relsens afgørelse af, at en tilladelse eller godkendelse ikke

vil medføre en væsentlig miljøpåvirkning, skal stilles til rå-

dighed for offentligheden.

Til nr. 58 (§ 55, stk. 1)

Efter den gældende lovs § 55, stk. 1, skal kommunalbesty-

relsens afgørelse af, at en tilladelse eller godkendelse ikke

vil medføre væsentlig påvirkning på miljøet, stilles til rådig-

hed for offentligheden i forbindelse med, at der meddeles

tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11, 12 eller

16.

Endvidere følger det af den gældende lovs § 55, at kom-

munalbestyrelsen skal inddrage offentligheden, før den træf-

fer afgørelse om godkendelse af etablering, udvidelse eller

ændring af husdyrbrug omfattet af § 12, stk. 2, eller andre

etableringer, udvidelser eller ændringer af husdyrbrug, der

kan medføre en væsentlig virkning på miljøet.

Det foreslås, at lovens § 55, stk. 1 og 2, ophæves, og at

der i lovens nye § 55, stk. 1, i stedet indsættes en ny bestem-

melse, hvorefter kommunalbestyrelsens afgørelse om god-

kendelse efter § 16 a, stk. 1 og 2, samt om godkendelse efter

§ 16 a, stk. 4, og tilladelse efter § 16 b, der kan medføre væ-

sentlig indvirkning på miljøet, skal træffes inden for en ri-

melig frist.

Ophævelsen af stk. 1 er en konsekvens af den foreslåede

nye § 54 j, stk. 3, hvorefter miljø- og fødevareministeren

kan fastsætte regler om annoncering af afgørelser omfattet

af § 54 j, stk. 1.

Ændringen af VVM-direktivet indebærer, at kravene til

offentlighed i relation til screeningsafgørelser er ændret, idet

det følger af artikel 4, stk. 5, at afgørelsen om, hvorvidt et

screeningspligtigt projekt skal undergives miljøkonsekvens-

vurdering skal gøres offentlig tilgængelig. Dette krav vil bli-

ve tilgodeset med den foreslåede § 54 j, stk. 3.

Ophævelsen af stk. 2 skyldes i det væsentlige lovtekniske

hensyn, idet bestemmelsen indholdsmæssigt videreføres

med den foreslåede ændring af lovens § 55, stk. 3, der bliver

stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 59.

Forslaget om, at der i lovens nye § 55, stk. 1, indsættes en

ny bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen skal træffe

afgørelse om godkendelse efter § 16 a, stk. 1 og 2, samt om

godkendelse efter § 16 a, stk. 4, og tilladelse efter § 16 b,

der kan medføre væsentlig indvirkning på miljøet inden for

rimelig tid, skal sikre gennemførelse af VVM-direktivets

nye artikel 8 a, stk. 5.

Ud fra VVM-direktivets artikel 8 a, stk. 5, der er ny, skal

det sikres, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse inden

for en rimelig tidsfrist. Der foreligger ikke fortolkningsbi-

drag til, hvad der nærmere forstås ved »rimelig tidsfrist«.

Husdyrbrugloven indeholder i dag ikke bestemmelser om

tidsfrister for, hvornår kommunalbestyrelsen skal træffe af-

gørelse i sager, som er omfattet af § 55.

Miljø- og Fødevareministeriet indgår dog løbende service-

målsaftaler med KL som omtalt i lovforslagets almindelige

bemærkninger pkt. 5.3.4.1. Ved fastsættelse af servicemåle-

ne må henses til VVM-direktivets artikel 8 a, stk. 5, med

henblik på at servicemålene må anses for retningsgivende

for kravet om afgørelse inden for en rimelig frist.

Den foreslåede bestemmelse i § 55, stk. 1, skal ses i sam-

menhæng med lovens nye § 54 j, stk. 1. Heraf følger, at så-

fremt kommunalbestyrelsen har vurderet, at det ansøgte ef-

ter § 16 a, stk. 4, eller § 16 b, kan medføre væsentlig ind-

virkning på miljøet og skal underkastes miljøkonsekvens-

vurdering, da skal kommunalbestyrelsen alene træffe afgø-

relse herom inden for 90 dages fristen. Afgørelsen om god-

kendelse eller tilladelse efter § 16 a, stk. 4, eller § 16 b vil

skulle træffes inden for rimelig tid, jf. lovens nye § 55, stk.

1. Lovens nye § 54 j, stk. 1, er nærmere omtalt i bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 57.

Den foreslåede ændring i § 1, nr. 58, indebærer, at § 55,

stk. 3, bliver stk. 2.

Til nr. 59 (§ 55, stk. 2)

Af den gældende lovs § 55, stk. 3, følger det, at offentlig-

heden skal informeres tidligt i beslutningsproceduren ved

offentlig annoncering eller ved andre egnede midler, eller

senest så snart oplysningerne som nævnt i bestemmelsen

med rimelighed kan foreligge. Efter § 55, stk. 3, skal offent-

ligheden bl.a. informeres om ansøgningen om godkendelse

og det forhold, at det ansøgte projekt er omfattet af en pro-

cedure med vurdering af virkningerne på miljøet.

Det foreslås at ændre indledningen til § 55, stk. 3, der bli-

ver stk. 2, så det fremgår, at bestemmelsen finder anvendel-

se på afgørelser om godkendelse af etablering af husdyrbrug

efter § 16 a, stk. 1 og 2, samt afgørelser om godkendelse af

udvidelse eller ændring af husdyrbrug efter § 16 a, stk. 4, og

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

159

afgørelser om tilladelse efter § 16 b, for så vidt det ansøgte

kan medføre væsentlig indvirkning på miljøet. Endvidere

foreslås det præciseret i bestemmelsen, at det er kommunal-

bestyrelsen, som skal informere offentligheden.

Indholdsmæssigt indebærer den foreslåede ændring ikke

forandrede krav til inddragelse af offentligheden i beslut-

ningsprocedurerne m.v., der følger af krav i VVM-direktivet

og IE-direktivet. Bestemmelsen vil således fortsat sikre, at

offentligheden tidligt i beslutningsproceduren får kendskab

til ansøgningen om godkendelse eller tilladelse og relevante

oplysninger med henblik på at komme med bemærkninger,

ideer, emner m.v., som ansøgeren kan bruge i det evt. videre

arbejde med miljøkonsekvensrapporten m.v., og herunder

overveje alternativer og adressere de bekymringer og pro-

blemstillinger, som offentligheden måtte have. Som noget

nyt fremgår det eksplicit af VVM-direktivet (2014), at det er

ansøgeren, der fremlægger miljøkonsekvensrapporten, og

herunder sikrer, at den er udarbejdet af kompetente eksper-

ter, jf. VVM-direktivets (2014) artikel 5, stk. 1, indlednin-

gen, og artikel 5, stk. 3, litra a). Krav om udarbejdelse af

miljøkonsekvensrapport vil blive fastsat i medfør af lovens

nye § 34, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 34, hvortil der hen-

vises.

Bestemmelsen i lovens nye § 55, stk. 2, skal sikre over-

holdelse af bestemmelser i VVM-direktivets artikel 6, stk.

2-4.

Med den foreslåede formulering af bestemmelsens indled-

ning præciseres det i overensstemmelse med VVM-direkti-

vets artikel 6, stk. 1, at også berørte myndigheder skal infor-

meres tidligt i beslutningsproceduren.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om offentlighedens inddragelse m.v. efter den i § 56 a,

stk. 4, foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 64.

Endvidere foretages en konsekvensrettelse af, at også tilla-

delser kan være omfattet af offentlighedsproceduren i § 55,

som følge den foreslåede ændring af lovens bestemmelser

om godkendelser og tilladelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 29

og 30.

Til nr. 60 (§ 55, stk. 3)

Det foreslås, at der som nyt stk. 3 indsættes en bestem-

melse om, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte passende

frister for offentlighedens og berørte myndigheders fremsen-

delse af bemærkninger og spørgsmål, jf. stk. 2, nr. 3. Forsla-

get skal ses i sammenhæng med VVM-direktivets (2014) ar-

tikel 6, stk. 6, hvorefter der skal fastsættes rimelige tidsram-

mer for de forskellige faser, der giver tilstrækkelig tid til at

informere berørte myndigheder og offentligheden, og til at

berørte myndigheder og den berørte offentlighed kan forbe-

rede sig på og opnå reel deltagelse i beslutningsprocesserne.

Efter betragtning 16 i VVM-direktivet (2011) giver en ef-

fektiv offentlig deltagelse i beslutningstagningen offentlig-

heden mulighed for at fremsætte udtalelser og give udtryk

for betænkeligheder, som kan være relevante for beslutnin-

gerne, og som beslutningstageren kan tage hensyn til, såle-

des at ansvarlighed og gennemsigtighed i beslutningsproces-

sen fremmes og offentlighedens opmærksomhed omkring

miljøspørgsmål og dens støtte til beslutningerne øges.

Under hensyntagen til formålet med annonceringen om

inddragelse og bemærkninger på et tidligt tidspunkt i beslut-

ningsprocessen vil en passende frist i det enkelte tilfælde af-

hænge af det ansøgtes kompleksitet, karakter og omfang

m.v. samt praktiske hensyn, som f.eks. ferieperioder, den

berørte offentlighed, det valgte medie eller samspillet mel-

lem disse. Som efter hidtidig praksis må en frist for offent-

lighedsfasen på 2 uger som udgangspunkt anses for passen-

de, hvis der ikke er særlige forhold, der konkret begrunder

en længere eller kortere frist.

Til nr. 61 (§ 55, stk. 4)

Efter den gældende lovs § 55, stk. 4, fremsender kommu-

nalbestyrelsen udkast til afgørelse til dem, som har anmodet

herom, med oplysning om at der er 6 ugers frist til at kom-

mentere udkastet. Kommunalbestyrelsen fremsender herud-

over udkast til afgørelse eller en orientering om udkastet til

afgørelse til naboer og andre berørte med oplysning om, at

der er 6 ugers frist til at kommentere udkastet.

Det ændrede VVM-direktiv (2014) indeholder en præcise-

ring af direktivets artikel 6 vedrørende høring af berørte

myndigheder og inddragelse af offentligheden, herunder en

ny bestemmelse i stk. 7 om, at tidsrammen for høring af den

berørte offentlighed om miljøkonsekvensrapporten ikke må

være kortere end 30 dage.

I overensstemmelse hermed foreslås det, at den nuværen-

de faste frist på 6 uger ændres til en minimumfrist på 30

dage, således at kommunalbestyrelsen konkret vil kunne

fastsætte en længere frist, hvis den konkrete sags kompleksi-

tet og omfang m.v. tilsiger det. Det er Miljø- og Fødevare-

ministeriets vurdering, at det almindeligvis vil være tilstræk-

keligt med en frist på 30 dage bl.a. under henvisning til, at

ansøgningerne på området er relativt ensartede, og at der

findes faste beskyttelsesniveauer og generelle regler på om-

rådet.

Formålet med kommunalbestyrelsens fastsættelse af tids-

frister er at give offentligheden og de berørte myndigheder

mulighed for at forberede sig og opnå reel deltagelse i pro-

cedurerne.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger

pkt. 5.3.5.2, vedrørende Miljø- og Fødevareministeriets

overvejelser i relation til den foreslåede frist.

Bestemmelsen i § 55, stk. 4, finder anvendelse på sager

omfattet af § 55, stk. 2.

Til nr. 62 (§ 55, stk. 5)

Efter den gældende lovs § 55, stk. 5, skal kommunalbesty-

relsen underrette offentligheden ved offentlig annoncering,

når den har truffet afgørelse om en ansøgning omfattet af §

55, stk. 1 eller 2, og herunder informere om, hvor og hvor-

dan de relevante oplysninger stilles til rådighed. Informatio-

nen omfatter indholdet af afgørelsen med evt. vilkår, kom-

munalbestyrelsens vurdering af de indkomne kommentarer

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

160

og spørgsmål fra offentligheden samt hvordan offentlighe-

den har været inddraget.

Det foreslås, at lovens § 55, stk. 5-10, ophæves, og at der

indsættes et nyt stk. 5 i § 55.

Som en konsekvens af den ændrede systematik af reglerne

om inddragelse af offentligheden, herunder den foreslåede

ophævelse af den gældende § 55, stk. 1, jf. lovforslagets § 1,

nr. 58, foreslås § 55, stk. 5, ophævet. I stedet vil offentlig

annoncering af afgørelser om ansøgninger om godkendelse

efter § 16 a, stk. 4, eller tilladelse efter § 16 b, der indehol-

der en screeningsafgørelse, fremadrettet blive reguleret i

medfør af den foreslåede bestemmelse i § 54 j, stk. 3, mens

kravene til offentlig annoncering m.v. i relation til afgørelser

om ansøgninger omfattet af den nyaffattede § 55, stk. 2, vil

fremgå af den foreslåede bestemmelse i § 55, stk. 5,

Den foreslåedes bestemmelse i § 55, stk. 5, indebærer, at

kommunalbestyrelsen straks foretager offentlig annonce-

ring, når den har truffet afgørelse om en ansøgning omfattet

af offentlighedsproceduren i lovens nye § 55, stk. 2, samt

sikrer, at indholdet af afgørelsen, og de vigtigste begrundel-

ser og vurderinger, der ligger til grund for afgørelsen, herun-

der proceduren for offentlig deltagelse, gøres tilgængelige

for offentligheden og berørte myndigheder. Kommunalbe-

styrelsen skal i den forbindelse også informere om, hvor og

hvordan afgørelsen og relevante oplysninger stilles til rådig-

hed.

Den foreslåede bestemmelse erstatter således sammen

med lovens nye § 54 j, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 57,

den gældende lovs § 55, stk. 5.

De oplysninger, som skal være tilgængelige for offentlig-

heden og berørte myndigheder, omfatter den trufne afgørel-

se, herunder de vilkår og betingelser, der evt. er knyttet til

afgørelsen, de vigtigste begrundelser for afgørelsen og de

overvejelser, der ligger til grund for afgørelsen, oplysninger

om proceduren for offentlig deltagelse, herunder resumé af

resultaterne af de høringer, der er foretaget, indhentede op-

lysninger, og hvorledes disse resultater er indarbejdet eller

på anden måde taget i betragtning.

Bestemmelsen gennemfører VVM-direktivets (2014) arti-

kel 9, stk. 1, der indeholder bestemmelser om, hvem der skal

informeres og om hvad, når der er truffet afgørelse om at

meddele eller give afslag på en ansøgning om VVM-tilladel-

se.

Inddragelse af offentligheden, adgang til rettidige miljø-

oplysninger og gennemsigtigheden i processen er centrale

hensyn i VVM-direktivet. Offentliggørelsen kan efter direk-

tivet foregå digitalt på en central portal etableret på rette ad-

ministrative niveau, jf. betragtning 18 i VVM-direktivets

(2014) præambel.

Der vil efter lovforslaget, hvorefter digitaliseringsbestem-

melsen i § 69 nyaffattes, blive fastsat regler om, at offentlig-

gørelsen, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 59,

skal ske digitalt.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere sammen med

regler, der udstedes med hjemmel i bemyndigelsesbestem-

melserne § 56 a, stk. 4, og § 69, jf. lovforslagets § 1, nr. 64

og 66, videreføre implementeringen af IE-direktivets artikel

24, stk. 2 og 3.

Efter den gældende lovs § 55, stk. 6, som foreslås ophæ-

vet, skal afgørelser, der kan påklages, meddeles klageberet-

tigede personer, organisationer og myndigheder, jf. §§

84-87, og de myndigheder, der i øvrigt har været inddraget i

sagens behandling. Endvidere følger det af stk. 6, at afgørel-

ser dog alene skal meddeles de landsdækkende foreninger

og organisationer, der er nævnt i § 87, når de har anmodet

miljø- og fødevareministeren om at modtage underretning

om afgørelserne, jf. § 62.

Bestemmelsen videreføres uændret i lovens nye § 56 a,

stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 64, hvortil der henvises.

Efter den gældende lovs § 55, stk. 7, som foreslås ophæ-

vet, følger det, at underretning af de personer, der er nævnt i

§ 84, stk. 1, nr. 3, dog kan finde sted ved offentlig annonce-

ring.

Bestemmelsen videreføres uændret i lovens nye § 56 a,

stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 64, hvortil der henvises.

Af den gældende lovs § 55, stk. 8, følger, at offentlig an-

noncering efter stk. 3, 5 og 7 kan ske udelukkende digitalt.

Med den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen i § 69 til

at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommuni-

kation omfattet af husdyrbrugloven eller regler fastsat i

medfør heraf samt den deraf følgende ændrede rækkevidde

af § 69 a, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fast-

sætte regler om bl.a., at offentliggørelse udelukkende kan

ske digitalt, bliver den gældende bestemmelse i § 55, stk. 8,

hvorefter offentlig annoncering omfattet af § 55 udelukken-

de kan ske digitalt, overflødig og foreslås derfor ophævet.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelsesform vil blive

udstedt regler, der erstatter den gældende § 55, stk. 8, idet

der i den forbindelse på grundlag af de foreslåede hjemler i

§§ 69 og 69 a kan ske en samordning med andre digitalise-

ringsregler på området, ligesom bestemmelser vil kunne vi-

dereudvikles i takt med den teknologiske udvikling.

Ændringerne af lovens §§ 69 og 69 a er nærmere omtalt i

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 66 og 67, hvortil

der henvises.

Efter den gældende lov § 55, stk. 9, 1. pkt., kan miljø- og

fødevareministeren fastsætte regler om offentlighedens ind-

dragelse ved visse afgørelser i sager om revurdering efter §§

40 og 41 samt andre afgørelser vedrørende husdyrbrug, der

træffes efter miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i

medfør heraf. Denne bestemmelse videreføres uændret i lo-

vens nye § 56 a, stk. 3.

Med de foreslåede ændringer af §§ 69 og 69 a vil der heri

være hjemmel til at fastsætte regler, som hidtil har kunnet

fastsættes med hjemmel i den gældende § 55, stk. 9, 2. pkt.,

der som konsekvens heraf foreslås ophævet.

Som nævnt ovenfor foreslås det, at den gældende § 55,

stk. 10, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fastsætte

nærmere regler om offentlighedens inddragelse og annonce-

ring, ophæves og i en revideret version indsættes som ny §

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

161

56 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 64, og bemærkningerne

hertil.

Til nr. 63 (§ 56, stk. 1)

Det følger af den gældende lovs § 56, stk. 1, at godkendel-

ser og tilladelser efter loven, som ikke er omfattet af offent-

lighedsbestemmelserne i § 55, først kan meddeles, når der er

forløbet 3 uger efter, at kommunalbestyrelsen har givet

skriftlig orientering om ansøgningen til naboerne til den om-

handlede ejendom.

Af bemærkningerne til § 56, stk. 1, jf. Folketingstidende

2006-07, tillæg A, side 1996, fremgår, at bestemmelsen sva-

rer til bestemmelsen om naboorientering efter planlovens

landzoneregler, men at fristen er 3 uger i stedet for 2 uger,

fordi afgørelser efter husdyrbrugloven emnemæssigt er bre-

dere end landzonetilladelser efter planloven.

Det foreslås, at fristen på 3 uger for meddelelse af god-

kendelser og tilladelser ændres til 2 uger. Forslaget skal bl.a.

ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 57, hvorved

det foreslås, at der i lovens nye § 54 j, stk. 1, indsættes en

bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen skal træffe af-

gørelse om godkendelse efter § 16 a, stk. 4, eller tilladelse

efter § 16 b hurtigst muligt og senest 90 dage fra den dag,

hvor ansøgeren har fremlagt tilstrækkelige oplysninger om

det ansøgtes indvirkning på miljøet. Den foreslåede § 54 j,

stk. 1, der gennemfører VVM-direktivets (2014) artikel 4,

stk. 6, forudsætter således, at kommunalbestyrelsens scree-

ningsafgørelse er en konkret vurdering, der foretages hurtigt

og hovedsageligt på grundlag af allerede foreliggende oplys-

ninger og almene erfaringer.

Med henblik på at bidrage til effektivisering af screenings-

proceduren foreslås det, at høringsfristen nedsættes til 2

uger.

Sagsbehandlingsfristen på 90 dage er nærmere omtalt i be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 57, hvortil der henvi-

ses.

Til nr. 64 (§ 56 a)

Det foreslås, at der i lovens § 56 a indsættes en bestem-

melse, som indeholder bestemmelser om inddragelse af of-

fentligheden. Dele af den foreslåede bestemmelse er en vi-

dereførelse af regler i den gældende lovs § 55.

Bestemmelsen i

stk. 1

er en videreførelse af den gældende

lovs § 55, stk. 6, hvorefter afgørelser, der kan påklages, tilli-

ge meddeles klageberettigede personer, organisationer og

myndigheder, jf. §§ 84-87, og de myndigheder, der i øvrigt

har været inddraget i sagens behandling. Den foreslåede be-

stemmelse er dog i forhold til § 55, stk. 6, præciseret såle-

des, at det kommer til at fremgå, at bestemmelsen gælder for

såvel afgørelser omfattet af lovens nye § 54 j som lovens

nye § 55, som konsekvens af den foreslåede opdeling af be-

stemmelserne §§ 54 j og 55.

Bestemmelsen i

stk. 2

er en videreførelse af den gældende

lovs § 55, stk. 7, hvorefter underretning til de personer, der

er nævnt i § 84, stk. 1, nr. 3, dog kan finde sted ved offentlig

annoncering. Bestemmelsen vil fremadrettet gælde for såvel

afgørelser omfattet af lovens nye § 54 j som lovens nye §

55.

Det foreslås, at der som ny

§ 56 a, stk. 3,

indsættes en be-

myndigelsesbestemmelse, hvorefter miljø- og fødevaremini-

steren kan fastsætte regler om offentlighedens inddragelse i

sager omfattet af §§ 54 j-56 og visse afgørelser i sager om

revurdering efter §§ 40 og 41 samt andre afgørelser vedrø-

rende husdyrbrug, der træffes efter miljøbeskyttelsesloven

eller regler udstedt i medfør heraf. Bemyndigelsen vil endvi-

dere kunne anvendes i forhold til afgørelser vedrørende be-

drifter med arealer, der modtager gødning.

Efter lovforslagets § 1, nr. 62, foreslås den gældende lovs

§ 55, stk. 9, ophævet, bl.a. med henblik på at samle bestem-

melser om offentlighedens inddragelse i lovens nye § 56 a.

Efter den gældende lovs § 55, stk. 9, 1. pkt., kan miljø- og

fødevareministeren fastsætte regler om offentligheden ind-

dragelse ved visse afgørelser i sager om revurdering efter §§

40 og 41 samt andre afgørelser ved husdyrbrug, der træffes

efter miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør

heraf. Stk. 3 er en videreførelse af den gældende lovs § 55,

stk. 9, 1. pkt.

2. pkt. i den gældende lovs § 55, stk. 9, om ministerens

adgang til at fastsætte regler om, at inddragelse af offentlig-

heden kan ske udelukkende ved digital annoncering, videre-

føres dog ikke som følge af lovens nye § 69, hvorefter mil-

jø- og fødevareministeren foreslås bemyndiget til at fastsæt-

te regler om pligt til at anvende digital kommunikation. § 69

er nærmere beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets §

1, nr. 66.

Den foreslåede bestemmelse er også udtryk for en revide-

ret videreførelse af den gældende § 55, stk. 10, idet det af

lovtekniske hensyn findes hensigtsmæssigt at indsætte den i

§ 56 a.

Den gældende lovs § 55, stk. 10, hvorefter miljø- og føde-

vareministeren kan fastsætte nærmere regler om offentlighe-

dens inddragelse og annoncering, er udmøntet i eksempelvis

husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 21, hvoraf det føl-

ger, at hvis der i forbindelse med godkendelsesbehandlingen

har været gennemført den i den gældende lovs § 55, stk. 2,

nævnte procedure om inddragelse af offentligheden, skal

godkendelsen indeholde oplysning om den gennemførte pro-

cedure, herunder en redegørelse for kommunalbestyrelsens

overvejelser på baggrund af de synspunkter, som offentlig-

heden har givet udtryk for.

Efter artikel 6, stk. 5, i VVM-direktivet (2014) fastlægges

de nærmere regler om information af offentligheden af med-

lemsstaterne, f.eks. ved opslag inden for en vis radius eller

offentliggørelse i lokale dagblade, og om høring af den be-

rørte offentlighed, f.eks. ved skriftlig fremlæggelse eller of-

fentlig høring. Medlemsstaterne træffer de nødvendige for-

anstaltninger for at sikre, at de relevante oplysninger er elek-

tronisk tilgængelige for offentligheden via i det mindste en

central portal eller let tilgængelige adgangssteder på det ret-

te administrative niveau.

På denne baggrund foreslås det, at det af bemyndigelses-

bestemmelsen bl.a. fremgår, at miljø- og fødevareministeren

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

162

kan fastsætte regler om offentlighedens inddragelse i sager

omfattet af §§ 54 j-56. Der er således tale om en udvidelse

af bemyndigelsen, som bl.a. vil kunne anvendes til at fast-

sætte regler for kommunalbestyrelsens høringer, herunder

deres form, indhold og formidling.

Efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil miljø-

og fødevareministeren også kunne fastsætte regler om bl.a.

fremgangsmåden ved gennemførelse af annonceringer og

høringer, herunder tidsfrister.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets

§ 1, nr. 66, hvorved lovens § 69 foreslås ændret, således at

miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at

kommunalbestyrelsens underretninger, informationer og hø-

ringer skal ske digitalt og indberettes i en særlig form til en

elektronisk portal eller et register.

Bestemmelsen skal sammen med bl.a. lovens nye § 55,

stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 61, indholdsmæssigt også vi-

dereføre implementeringen af IE-direktivets artikel 24, stk.

2 og 3.

Den gældende lov indeholder ikke regler om at inddrage

offentligheden i forbindelse med afgørelser om husdyrbrug,

anlæg, forhold forbundet med husdyrhold, indretninger m.v.

eller anvendelse af organisk gødning i et andet land end

Danmark, og hvor aktiviteten vil kunne får indvirkning på

miljøet i Danmark.

stk. 4

foreslås det, at miljø- og fødevareministeren be-

myndiges til at fastsætte regler om inddragelse af offentlig-

heden i forbindelse med afgørelser om husdyrbrug, husdyr-

anlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og forhold

forbundet med husdyrhold, indretninger m.v. eller anvendel-

se af organisk gødning i en anden stat end Danmark, som

kan få indvirkninger på miljøet i Danmark. Forslaget skal

sikre, at Danmarks EU-retlige eller internationale forpligtel-

ser kan gennemføres i dansk ret.

Bemyndigelsen vil kunne udnyttes til at fastsætte regler

om f.eks. høring og annoncering samt efterfølgende infor-

mering og inddragelse af offentligheden om godkendelser

og tilladelser m.v. alt efter de EU-krav, som de forskellige

direktiver eller internationale forpligtelser måtte stille til

inddragelse af offentligheden.

Bestemmelsens offentlighedsbegreb skal forstås som »en-

hver«, selv om det pågældende direktiv anvender et snævre-

re offentlighedsbegreb.

Det forventes, at bemyndigelsen aktuelt vil blive anvendt

til at fastsætte krav om offentlighedens inddragelse vedrø-

rende husdyrbrug omfattet af IE-direktivet. IE-direktivet in-

deholder i artikel 26 en bestemmelse om inddragelse af of-

fentligheden ved grænseoverskridende virkninger. Bemyn-

digelsen kan også anvendes til at fastsætte regler om offent-

lighedens inddragelse som følge af andre EU-regler eller in-

ternationale aftaler eller konventioner.

Offentlighedsprocedurer er nærmere omtalt i lovforslagets

almindelige bemærkninger pkt. 5.3.5.

Til nr. 65 (§ 59 a)

I dag er lovens udgangspunkt i § 33, at en tilladelse eller

en godkendelse skal være udnyttet inden for en frist, der

fastsættes konkret i den enkelte tilladelse eller godkendelse.

Fristen bør normalt ikke være længere end to år, idet den

dog konkret kan forlænges, herunder i medfør af den gæl-

dende lovs § 14, hvorefter fristen på nærmere angivne betin-

gelser kan forlænges i op til 5 år efter kommunalbestyrel-

sens nærmere vurdering. Endvidere kan der ske helt eller

delvist bortfald af en tilladelse eller godkendelse, hvis der

ikke sker udnyttelse heraf i 3 på hinanden følgende år. Der

henvises om gældende ret og Miljø- og Fødevareministeriets

overvejelser om den foreslåede ordning til lovforslagets al-

mindelige bemærkninger pkt. 5.3.2.1 og 5.3.2.2.

Med henblik på at øge fleksibiliteten og samtidig skabe

større klarhed over retstilstanden, foreslås reglerne om helt

eller delvis bortfald af godkendelsen eller tilladelsen nyaf-

fattet.

Med den nye bestemmelse i

§ 59 a, stk. 1,

foreslås der

indført en generel frist på 6 år til at udnytte en godkendelse

eller en tilladelse efter de nye bestemmelser i §§ 16 a og 16

Udnyttelsesfristen regnes fra meddelelsen af godkendel-

sen eller tilladelsen, ligesom det også er tilfældet i dag. Så-

fremt afgørelsen påklages til Miljø- og Fødevareklagenæv-

net, løber fristen fra meddelelse af nævnets afgørelse. Hvis

en klage trækkes tilbage, vil udnyttelsesfristen skulle regnes

fra klagenævnets meddelelse herom til afgørelsens adressat.

Tidspunktet for meddelelse regnes fra, at afgørelsen er kom-

met frem til den pågældende. Meddelelsestidspunktet forstås

på samme måde som ved fastlæggelse af klagefristen efter

den gældende lovs § 79. § 59 a vil, i lighed med den gæl-

dende lovs § 33, blive håndhævet ved tilsyn.

Godkendelsen eller tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er

udnyttet inden udløbet af fristen. Hvis det alene er en del af

godkendelsen eller tilladelsen, der ikke er udnyttet, bortfal-

der godkendelsen eller tilladelsen for denne del i lighed med

praksis i dag. Konsekvensen heraf vil være, at der skal søges

på ny, for så vidt angår den del af godkendelsen eller tilla-

delsen, der er faldet bort.

Med

§ 59 a, stk. 2,

foreslås det endvidere, at en godken-

delse eller en tilladelse, der er udnyttet efter 59 a, stk. 1, ef-

terfølgende kan bortfalde helt eller delvist, hvis godkendel-

sen eller tilladelsen ikke udnyttes helt eller delvist i 3 på

hinanden følgende år. Dette er en videreførelse af reglen i

den gældende lovs § 33, stk. 3.

Det foreslås dog at indføre en ny grænse for, hvor stor en

del af produktionen, der skal være indstillet, før godkendel-

sen eller tilladelsen bortfalder helt eller delvist. Den nye

grænse sættes ved 25 % af det samlede produktionsareal.

Såfremt der ikke sker driftsmæssig anvendelse af mindst 25

% af de godkendte eller tilladte produktionsarealer, bortfal-

der de dele af godkendelsen eller tilladelsen, der ikke anven-

des driftsmæssigt. Der skal være tale om driftsmæssig ud-

nyttelse set over den 3 årige periode.

Helt eller delvist bortfald efter etablering af det godkendte

eller tilladte knytter sig i lighed med i dag til den egentlige

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

163

produktionsret, der i dag er udtrykt i antal dyr, og som frem-

over vil være udtrykt i et produktionsareal.

Med driftsmæssig anvendelse skal forstås, at der er en be-

lægningsgrad i staldene, så emissionerne er nogenlunde kon-

stante. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at

dette vil være tilfældet, såfremt der på det anvendte produk-

tionsareal produceres dyr svarende til mindst 50 % af det

mulige i forhold til dyrevelfærdskrav eller andre krav f.eks.

økologireglerne.

Godkendelsen eller tilladelsen bortfalder efter den foreslå-

ede § 59 a, stk. 2, for så vidt angår den del, der ikke udnyt-

tes. Det følger modsætningsvis heraf, at den del, der ikke

falder bort, bevares. Når en godkendelse eller en tilladelse er

helt eller delvist bortfaldet efter stk. 2, vil en genoptagelse af

denne del af driften – i lighed med i dag – kræve en ny god-

kendelse eller tilladelse. Hvis godkendelsen eller tilladelsen

kun er delvist borfaldet, skal der søges på ny, for så vidt an-

går den del af godkendelsen eller tilladelsen, der er faldet

bort. Dette gælder også ved bortfald, der finder sted i retsbe-

skyttelsesperioden, jf. § 40.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i

§ 59 a, stk.

indeholder hjemmel til at fastsætte regler om, at udnyttel-

ses- og bortfaldsreglerne efter stk. 1 og 2 finder anvendelse

på andre afgørelser, der er truffet efter loven eller efter reg-

ler fastsat i medfør af loven, samt på husdyrbrug, der har en

tilladelse eller en godkendelse efter den gældende lovs §§

10, 11 eller 12 eller en godkendelse efter § 33 i miljøbeskyt-

telsesloven.

Herved gives bemyndigelse til, at reglerne om bortfald vil

kunne bringes i anvendelse i forhold til afgørelser om hus-

dyrbrug eller anlæg, der er omfattet af lovens anvendelses-

område uden samtidig at være omfattet af kapitel 3, herun-

der regler, der udstedes i medfør af bemyndigelsesbestem-

melserne i kapitel 2, om eksempelvis dispensationer fra af-

standskravene i kapitel 2 til husdyrbrug m.v., der ikke er

omfattet af krav om godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a

og 16 b.

Ligeledes kan bemyndigelsen anvendes til at fastsætte

regler om, at husdyrbrug, der er lovligt eksisterende ved lo-

vens ikrafttræden, dvs. husdyrbrug, som har en tilladelse el-

ler godkendelse efter den gældende lovs §§ 10-12, eller god-

kendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse, vil blive om-

fattet af de nye regler om helt eller delvist bortfald. Her for-

ventes reglen i § 59 a, stk. 2, om udnyttelse af 25 % at blive

fastsat i forhold til, at produktionsrammen i de pågældende

tilladelser og godkendelser typisk er udtrykt i antal dyr pr.

kg dyr.

Efter

§ 59 a, stk. 4,

foreslås det endvidere, at ministeren

får hjemmel til at fastsætte regler om, hvornår godkendelser

eller tilladelser efter § 59 a, stk. 1, eller andre afgørelser

fastsat efter regler i stk. 3, anses for udnyttet. Efter gælden-

de regler anses godkendelsen for at være udnyttet ved

iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder. Bemyndigelsen

forventes udnyttet til at fastsætte regler om, at fristen fremo-

ver vil blive knyttet til et entydigt begreb i tilknytning til

byggeriets afslutning i de situationer, hvor der foreligger en

byggesag, og ellers til et andet objektivt konstaterbart krite-

rium i tilknytning til den endelige realisering.

Til nr. 66 (§ 69)

Efter den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 69 kan

miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, at der skal

ske anvendelse af digital kommunikation, herunder om an-

vendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater,

digital signatur el. lign. Bestemmelsen omfatter en række

eksplicit oplistede sagsskridt samt kommunikation i tilknyt-

ning hertil.

Det foreslås at nyaffatte § 69, der omhandler digital kom-

munikation, for at sikre det hjemmelsmæssige grundlag for

den fortsatte digitalisering af borgeres og virksomheders

kommunikation og anden udveksling af oplysninger med

myndighederne.

Med de foreslåede ændringer af husdyrbrugloven, herun-

der indsættelsen af det nye kapitel 1 a vedrørende arealregu-

lering, er der behov for at udvide bemyndigelsen. Det er så-

ledes hensigten, at den nyaffattede bestemmelse ud over at

rumme de samme forhold som i dag også skal udgøre hjem-

melsgrundlag for at fastsætte regler om digital kommunika-

tion i forhold til eksempelvis de foreslåede regler om admi-

nistration og kontrol af efterafgrødereglerne og fosforregler-

ne i NaturErhvervstyrelsens it-systemer. Endvidere frem-

tidssikres bestemmelsen ved, at den formuleres generelt og

således ikke indskrænkes til alene at angå nærmere bestemte

forhold.

Det foreslås på denne baggrund i

stk. 1,

at miljø- og føde-

vareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om pligt til

at anvende digital kommunikation om forhold omfattet af

loven eller regler udstedt i medfør heraf. Bestemmelsen er

en videreførelse af den gældende § 69, stk. 1, men foreslås

udvidet, sådan at den omfatter al kommunikation mellem på

den ene side virksomheder og evt. borgere og på den anden

side myndigheder samt mellem myndigheder indbyrdes. Be-

myndigelsen kan således anvendes til bl.a. at fastsætte regler

om pligt til at anvende digital kommunikation i forhold til

de foreslåede krav om indberetninger til gødningsregistret,

jf. forslaget til et nyt kapitel 1 a. Kravet vil indebære, at hus-

dyrbrug og jordbrugsvirksomheder, ligesom det i vidt om-

fang er tilfældet i dag, skal benytte selvbetjeningsløsninger

som f.eks. it-ansøgningssystemet www.husdyrgodkendel-

se.dk og Register for Gødningsregnskab ved kommunika-

tion med godkendelses- og tilsynsmyndigheder, det vil i

første række sige kommunerne og NaturErhvervstyrelsen.

Der er ikke påtænkt nogen umiddelbar ændring i den må-

de, hvorpå borgere og virksomheder kommunikerer med

myndighederne, men der er med den foreslåede hjemmel

skabt grundlag for, at der fremtidigt uden lovændring vil

kunne indføres krav om anvendelse af digital kommunika-

tion om forhold, der ikke efter gældende ret er omfattet af en

sådan pligt.

Det vil som udgangspunkt fremgå af de nærmere regler

om pligt til at anvende digital kommunikation, at oplysnin-

gerne i en henvendelse ikke kan anses for behørigt modtaget

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

164

hos myndigheden, hvis de ikke indgives på den foreskrevne

digitale måde. Den almindelige vejledningspligt indebærer i

den forbindelse en forpligtelse for myndighederne til at vej-

lede nærmere om, hvorledes kommunikationen skal foregå.

De sanktioner, der i dag er knyttet til mangelfuld eller for

sen indsendelse af oplysninger m.v., vil også finde anven-

delse, hvis indsendelsen ikke sker i overensstemmelse med

de krav om digital indberetning, der fastsættes i bekendtgø-

relser i henhold til reglerne i lovforslaget. Det er i den for-

bindelse uden betydning, om den mangelfulde indsendelse

skyldes, at den pågældende har problemer med sin compu-

ter, har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever

lignende hindringer, som det er op til den pågældende at

overvinde. Ved overskridelse af en frist vil der dog – som

hidtil – kunne tages hensyn til årsagen til, at fristen ikke er

overholdt.

De brugere, som de digitale kommunikationsplatforme

retter sig mod, forventes som udgangspunkt at have tilstræk-

kelige forudsætninger for at anvende disse, navnlig da der

for størsteparten er tale om brugere, der allerede anvender

de eksisterende platforme. Herudover finder den almindeli-

ge vejledningspligt i forvaltningslovens § 7, stk. 1, anven-

delse.

Med den foreslåede affattelse af bemyndigelsen vil der

dog være adgang til at fastsætte regler om, at visse husdyr-

brug m.v. – eventuelt på nærmere angivne områder – ikke

vil være omfattet af kravet om digital kommunikation. Und-

tagelsesmuligheden tænkes alene udnyttet i helt særlige til-

fælde.

I forhold til jordbrugsvirksomhedernes kommunikation

med NaturErhvervstyrelsen er det hensigten, at kravet om

digital kommunikation skal gælde uden undtagelse. Det

fremgår af forarbejderne til lov nr. 1272 af 16. december

2009 om ændring af lov om Danmarks Statistik og forskelli-

ge andre love (Obligatorisk digital kommunikation mellem

virksomheder og det offentlige, ændring af reglerne om

sammensætning af Danmarks Vækstråd m.v.), at hovedpar-

ten af de jordbrugsvirksomheder, som skulle indgive indbe-

retninger omfattet af lovforslaget, antoges at være fuldt it-

parate. En nærmere analyse havde dog vist, at dette ikke

gjaldt en mindre gruppe af jordbrugere, hvorfor der i lovfor-

slaget blev forudsat en overgangsperiode på 5 år, hvor det

fortsat ville være muligt for denne gruppe at indberette på

papir. Denne overgangsperiode er imidlertid nu udløbet, så-

ledes at indberetninger til gødningsregistret efter gødsk-

ningsloven uden undtagelse skal ske ved anvendelse af den

foreskrevne digitale kommunikation. Det findes på den bag-

grund både hensigtsmæssigt og forsvarligt, at også indberet-

ninger til gødningsregistret i medfør af husdyrbruglovens

nye regler herom skal ske ved anvendelse af den foreskrev-

ne digitale kommunikation.

For så vidt angår fritagelse for tilslutning til Offentlig Di-

gital Post, henvises der i det hele til Finansministeriet og Er-

hvervsministeriets regler om henholdsvis fritagelse af fysi-

ske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v. og

fritagelse af juridiske enheder med CVR-nummer samt fysi-

ske personer med erhvervsaktiviteter for tilslutning til Of-

fentlig Digital Post. Fritagelse for tilslutning til Offentlig

Digital Post medfører ikke samtidig fritagelse for pligten til

at benytte en af Miljø- og Fødevareministeriet etableret por-

talløsning til kommunikation vedrørende forhold omfattet af

loven.

Herudover vil det være muligt for husdyrbrug efter ansøg-

ning at opnå dispensation fra kravet om digital kommunika-

tion i forhold til kommunikation med kommunerne. Dispen-

sation vil kun undtagelsesvist blive givet. Den foreslåede

bemyndigelse i § 69, stk. 1, vil blive udnyttet til også at fast-

sætte regler om pligt til digital kommunikation myndighe-

derne imellem. Bestemmelsen supplerer således § 18 a i lov

om Natur- og Miljøklagenævnet, hvorefter miljø- og fødeva-

reministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation

mellem Natur- og Miljøklagenævnet og 1. instans vedrøren-

de sager, som er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet,

skal ske ved anvendelse af digital kommunikation, herunder

bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signa-

tur el.lign. En tilsvarende bestemmelse findes i § 20 i lov nr.

1715 af 27. december 2016 om lov om Miljø- og Fødevare-

klagenævnet, der indebærer, at Natur- og Miljøklagenævnet

og Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri sam-

menlægges til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Lov om Mil-

jø- og Fødevareklagenævnet træder i kraft den 1. februar

2017.

Bemyndigelsen i lovens nye § 69 vil endelig danne hjem-

melsgrundlag for fastsættelse af krav om anvendelse af digi-

tal kommunikation ved myndighedernes henvendelser til

borgere og virksomheder. Der vil således kunne fastsættes

regler om, at myndighederne skal anvende digital kommuni-

kation både ved målrettede meddelelser til en nærmere af-

grænset kreds af virksomheder og til borgere. Regler om of-

fentliggørelse vil dog som hidtil blive fastsat med hjemmel i

§ 69 a, hvori der alene foretages en mindre konsekvensret-

telse på baggrund af den nye affattelse af § 69.

Det foreslås i

stk. 2,

at miljø- og fødevareministeren be-

myndiges til at fastsætte regler om digital kommunikation

omfattet af stk. 1, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-

stemer, særlige digitale formater, digital signatur m.v.

Der er ikke med de påtænkte formkrav lagt op til at modi-

ficere grundlæggende forvaltningsretlige regler eller prin-

cipper om eksempelvis notatpligt, vejledningspligt eller

pligt til at oplyse en sag tilstrækkeligt m.v.

Lovforslagets bestemmelse om digital kommunikation ve-

drører alene kommunikation, for så vidt der er tale om for-

hold, der er reguleret i husdyrbrugloven. Kommunikation

om forhold, som er omfattet af andre love, f.eks. persondata-

loven, forvaltningsloven eller offentlighedsloven, vil således

ikke blive berørt af forslaget.

Det foreslås i

stk. 3,

at en digital meddelelse anses for at

være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for

meddelelsen. Bestemmelsen er en videreførelse af den gæl-

dende § 69, stk. 4.

En meddelelse anses for at være tilgængelig for adressaten

fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre

sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

165

uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt

med indholdet af meddelelsen. Det er i denne forbindelse

uden betydning, om adressaten for myndighedens meddelel-

se har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen. Det vil såle-

des være uden betydning, hvis eksempelvis modtageren af

en meddelelse, som myndigheden har sendt til den pågæl-

dende via den offentlige digitale postløsning, ikke har skaf-

fet sig den fornødne offentlige digitale signatur til at modta-

ge meddelelser i den offentlige digitale postløsning, jf. lov

om Offentlig Digital Post, eller modtageren i sit elektroniske

system har installeret anordninger (spamfiltre, firewalls

osv.), som afviser at modtage meddelelser. Det er endvidere

uden betydning, om adressaten oplever vanskeligheder med

at anvende sin egen computer, at vedkommende har mistet

koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindrin-

ger, som det er op til adressaten at overvinde.

Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser,

som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er

obligatorisk at sende digitalt.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for myndighe-

den på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle med-

delelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret auto-

matisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En

meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses

normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgæn-

gelig, uanset om afsenderen betragter meddelelsen som

sendt før kl. 24.00.

It-problemer hos myndigheden (nedbrud, midlertidig ka-

pacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse

ikke kan afleveres til myndigheden. Opstår problemer tæt på

fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne

føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke kan

overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem in-

den for fristen, hvis den gøres tilgængelig for myndigheden

inden for en rimelig tid, efter at forhindringen er ophørt.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til

en myndighed ikke fastlægges som følge af problemer med

myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må

meddelelsen anses for at være kommet frem på det tids-

punkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan frem-

skaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

Det vil således ikke kunne komme borgeren eller virksom-

heden til skade, at en indberetning el. lign. modtages efter

fristens udløb som følge af systemnedbrud hos myndighe-

den.

Det foreslås i

stk. 4,

at miljø- og fødevareministeren be-

myndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvilken myn-

dighed der er ansvarlig for oplysninger omfattet af stk. 1.

Bestemmelsen er en videreførelse af lovens § 69, stk. 5. Ud-

gangspunktet er, at det er de myndigheder, der anvender den

digitale kommunikation, som er dataansvarlige for oplysnin-

gerne. Bemyndigelsen vil blive udnyttet efter forhandling

med Datatilsynet.

Det fremgår af § 69, stk. 2, i den gældende husdyrbruglov,

at ministeren kan fastsætte regler om, at myndigheden kan

udstede afgørelser og andre dokumenter i forbindelse med

forhold, som er nævnt i stk. 1, uden underskrift, med ma-

skinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller

under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifika-

tion af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.

Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser

og dokumenter med personlig underskrift.

Af den gældende § 69, stk. 3, følger videre, at ministeren

kan fastsætte regler om, at dokumenter, der udelukkende er

udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan ud-

stedes alene med angivelse af myndigheden som afsender.

Det foreslås ved nyaffattelsen af § 69, at der ikke frem-

over skal være bestemmelser svarende til den gældende be-

stemmelses stk. 2 og 3. Der henvises herved til, at forholdet

nu er reguleret af forvaltningslovens § 32 b.

Til nr. 67 (§ 69 a)

Det følger af den gældende lovs § 69 a, at miljø- og føde-

vareministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse, her-

under udelukkende digitalt, af de i § 69, stk. 1, nævnte op-

lysninger.

Som en konsekvens af den foreslåede ændring af § 69,

ændres ordlyden af § 69 a, sådan, at der kan fastsættes regler

om offentliggørelse, herunder udelukkende digitalt, af op-

lysninger omfattet af § 69, stk. 1. Oplysningerne kan vedrø-

re strafbare forhold på lovens område og kan være med

navns nævnelse.

Som konsekvens af den ændrede rækkevidde af § 69 a vil

den fremover også omfatte offentliggørelse af oplysninger i

relation til arealanvendelse, jf. herved forslaget til lovens

nye kapitel 1 a om anvendelse af gødning og plantedække.

Det forudsættes herved, at reglerne om offentliggørelse af

sådanne oplysninger vil svare fuldt ud til de gældende reg-

ler, der anvendes inden for gødskningslovens område.

Til nr. 68 (§ 75, stk. 2)

§ 75, stk. 2, konsekvensrettes som følge af lovforslagets §

1, nr. 29 og 30, hvorefter de gældende §§ 10-12 og 16 op-

hæves og erstattes af de nye §§ 16 a og 16 b.

Til nr. 69 (§ 80)

Efter den gældende lovs § 80, stk. 1, er hovedreglen for så

vidt angår påbud og forbud, at klager over påbud eller for-

bud efter lovens §§ 39, 42 eller 54 e har opsættende virk-

ning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer

andet.

Hvis kommunalbestyrelsen efter den gældende lovs § 59,

stk. 1, 2. pkt., har bestemt, at et påbud eller forbud skal ef-

terkommes straks, vil klager over sådanne påbud og forbud

have opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøkla-

genævnet bestemmer andet, jf. den gældende lovs § 80, stk.

Selvom kommunalbestyrelsen efter den gældende lovs §

59, stk. 2, har bestemt, at klager over et konkret påbud eller

forbud ikke skal have opsættende virkning, kan Natur- og

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

166

Miljøklagenævnet bestemme, at en klage ikke skal have op-

sættende virkning, jf. den gældende lovs § 80, stk. 3.

Med den foreslåede ændring af § 80 vil klager over påbud

i medfør af regler efter lovens nye § 5 c, stk. 2, følge de

samme regler om opsættende virkning som øvrige påbud ef-

ter loven.

Det bemærkes, at lov onr. 1715 af 27. december 2016 om

Miljø- og Fødevareklagenævnet, indebærer, at Natur- og

Miljøklagenævnet og Klagecenter for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri sammenlægges til Miljø- og Fødevareklagenæv-

net. Miljø- og Fødevareklagenævnet bliver herefter klagein-

stans for afgørelser efter husdyrbrugloven. Loven træder i

kraft den 1. februar 2017.

Til nr. 70 (§ 81, stk. 1)

§ 81, stk. 1, konsekvensrettes som følge af lovforslagets §

1, nr. 29 og 30, hvorefter de gældende §§ 10-12 og 16 op-

hæves og erstattes af de nye §§ 16 a og 16 b.

Til nr. 71 (§ 81, stk. 3)

Det foreslås, at lovens § 81, stk. 3, nyaffattes i konsekvens

af navnlig lovforslagets § 1, nr. 29 og 30, hvorefter den gæl-

dende lovs §§ 10-12 og 16 ophæves og erstattes af de nye §§

16 a og 16 b.

Af den gældende lovs § 81, stk. 3, følger det, at en tilla-

delse efter § 10 eller en godkendelse efter §§ 11 eller 12, der

indeholder vilkår om landskabelige værdier eller vilkår om

afskærmende beplantning og fjernelse af fritliggende behol-

dere til flydende husdyrgødning, ikke må udnyttes før klage-

fristens udløb. Klager over tilladelser og godkendelser, der

indeholder sådanne vilkår, har opsættende virkning.

Ifølge bemærkningerne til § 81, stk. 3, svarer bestemmel-

sen til den dagældende § 60, stk. 4, i planloven, hvorefter

landzonetilladelser efter samme lovs § 35, stk. 1, har opsæt-

tende virkning, men dog således, at § 81, stk. 3, er tilpasset

tilladelser og godkendelser med vilkår, jf. Folketingstidende

2006-07, tillæg A, side 2005.

Efter ordlyden i § 81, stk. 3, har opførelse af bebyggelse

på et husdyrbrug uanset karakter, udformning og beliggen-

hed ikke opsættende virkning, medmindre der i tilladelsen

eller godkendelsen er fastsat vilkår efter lovens § 27, stk. 1,

nr. 2. Klager over tilladelser til og godkendelser af fritlig-

gende gyllebeholdere har dog altid opsættende virkning. I

praksis har det tidligere Miljøklagenævn desuden fundet, at

der også er opsættende virkning efter bestemmelsen i § 81,

stk. 3, i tilfælde hvor det er åbenbart, at den påklagede tilla-

delse eller godkendelse burde have indeholdt vilkår om

landskabelige værdier, jf. den nugældende § 27, stk. 1, nr. 2.

Der henvises herom til Miljøklagenævnets afgørelse trykt i

MAD 2008.333.

Efter den foreslåede affattelse af § 81, stk. 3, må en god-

kendelse eller tilladelse efter lovens nye §§ 16 a og 16 b, der

indebærer opførelse af ny bebyggelse uden tilknytning til

ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, ikke udnyttes

før klagefristens udløb. Af bestemmelsen følger det endvi-

dere, at en rettidig klage over en godkendelse eller tilladelse

efter §§ 16 a eller 16 b, der indebærer opførelse af bebyggel-

se uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelses-

arealer, har opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fø-

devareklagenævnet bestemmer andet.

Den foreslåede affattelse indebærer en indholdsmæssig

ændring i forhold til den gældende bestemmelse, idet den

nye bestemmelse generelt tillægger opførelse af fritliggende

bebyggelse opsættende virkning, uanset om der er tale om

gyllebeholdere, og uanset om kommunalbestyrelsen har stil-

let vilkår om landskabelige værdier i godkendelsen eller til-

ladelsen. Omvendt vil vilkår fastsat af hensyn til landskabet

ikke medføre, at en klage har opsættende virkning, hvis der

er tale om vilkår om bebyggelse i tilknytning til ejendom-

mens hidtidige bebyggelsesarealer. Med den nye affattelse

af § 81, stk. 3, bliver det tydeligere, hvornår en tilladelse el-

ler en godkendelse har opsættende virkning. Det afgørende

for, om en klage umiddelbart vil have opsættende virkning,

vil herefter alene være, om godkendelsen eller tilladelsen in-

debærer opførelse af ny bebyggelse uden tilknytning til

ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer.

Ved bebyggelse uden tilknytning til de hidtidige bebyg-

gelsesarealer forstås i overensstemmelse med hidtidig prak-

sis efter lovens § 22, bebyggelse som ikke naturligt opleves

som havende tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer,

bl.a. henset til terrænforhold og landskabet i øvrigt. I vurde-

ringen indgår både karakteren af den allerede eksisterende

bebyggelse og terræn- og landskabsforhold i øvrigt. Afgø-

rende er, om den nye bygning sammen med ejendommens

øvrige bygningsmasse visuelt opfattes som en helhed og så-

ledes ikke får karakter af spredt bebyggelse. Er der mindre

end 20 m mellem den eksisterende og den nye bebyggelse

vil der som altovervejende udgangspunkt være tale om byg-

geri i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer. Miljø-

og fødevareministeren vil efter lovens nye § 34, stk. 1, kun-

ne fastsætte regler om kommunalbestyrelsens vurdering,

herunder fastlægge nærmere kriterier for vurderingen af

landskabspåvirkning. Ministeren vil i den forbindelse kunne

fastsætte nærmere regler om, hvad der forstås ved bebyggel-

se uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer. Der

henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 35.

Lovens hovedregel efter § 81, stk. 1, er fortsat, at en klage

over en godkendelse eller tilladelse ikke har opsættende

virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet be-

stemmer andet.

Undtagelsen i den gældende lov § 81, stk. 3, om umiddel-

bar opsættende virkning er primært begrundet i hensynet til

at undgå irreversible skader på landskabelige værdier. De

landskabelige værdier knytter sig navnlig til opførelse af

fritliggende bebyggelse, og den foreslåede affattelse omfat-

ter derfor disse tilfælde. Der henvises i øvrigt til Miljø- og

Fødevareministeriets overvejelser om den foreslåede æn-

dring i lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt.

5.4.3.2.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vil konkret kunne ophæ-

ve eller tillægge en klage opsættende virkning som hidtil.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

167

Det bemærkes, at nr. 1715 af 27. december 2016 om lov

om Miljø- og Fødevareklagenævnet, indebærer, at Natur- og

Miljøklagenævnet og Klagecenter for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri sammenlægges til Miljø- og Fødevareklagenæv-

net. Miljø- og Fødevareklagenævnet bliver herefter klagein-

stans for afgørelser efter husdyrbrugloven. Loven træder i

kraft den 1. februar 2017.

Til nr. 72 (§ 84, stk. 3)

Efter den gældende lovs § 84, stk. 3, kan Sundhedsstyrel-

sen påklage afgørelser efter husdyrbruglovens kapitel 3.

Endvidere følger det af bestemmelsen, at Sundhedsstyrelsen

kan tillægges klageret i regler, der udstedes i medfør af lo-

ven.

Forslaget i § 1, nr. 72, indebærer, at de opgaver, som

Sundhedsstyrelsen er tillagt i husdyrbruglovens § 84, stk. 3,

overflyttes til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Ændringen af § 84, stk. 3, er en konsekvens af opsplitnin-

gen af den daværende Sundhedsstyrelse i oktober 2015.

Hermed blev alle de miljømedicinske opgaver, som hidtil

blev varetaget af Sundhedsstyrelsens regionale enheder,

Embedslægeinstitutionerne, samlet overflyttet til varetagelse

i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Til nr. 73 (§ 86, stk. 2, og § 87, stk. 2)

De foreslåede ændringer er alene konsekvensrettelser som

følge af forkert kommatering ved affattelsen af § 86, stk. 2,

og § 87, stk. 2, i lov nr. 1572 af 20. december 2006.

Til nr. 74 (§ 91, stk. 1, nr. 1)

Det foreslås, at § 91, stk. 1, nr. 1, konsekvensrettes som

følge af lovforslagets § 1, nr. 29 og 30, hvorefter de gælden-

de §§ 10-12 ophæves og erstattes af de nye §§ 16 a og 16 b.

Som efter de hidtil gældende regler vil det være strafbe-

lagt at anlægge, påbegynde eller drive husdyrbrug uden god-

kendelse eller tilladelse. Det betyder, at det vil være straf-

bart at etablere et husdyrbrug uden godkendelse eller tilla-

delse efter § 16 a, stk. 1 eller 2, eller § 16 b, stk. 1, ligesom

det vil være strafbart at udvide eller ændre et husdyrbrug,

som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger

på miljøet uden godkendelse eller tilladelse efter § 16 a, stk.

4, og § 16 b, stk. 2.

Ved strafudmålingen vil det fortsat efter de foreslåede om-

lægninger af husdyrreguleringen være centralt at beregne

den opnåede økonomiske fordel, og i en række sager vil

denne knytte sig til en merproduktion af dyr.

Med stipladsmodellen vil der ske en teknisk omregning af

ammoniakemission pr. dyr til ammoniakemission pr. m

idet der tages udgangspunkt i en maksimal udnyttelse af

staldanlæggene inden for rammerne af dyrevelfærdskravene

og gennemsnitlige produktionsforhold. I godkendelsen eller

tilladelsen vil der derfor blive fastsat vilkår om et maksimalt

produktionsareal, som det vil være muligt til enhver tid at

udnytte fuldt ud inden for dyrevelfærdsreglerne uden forny-

et godkendelse, tilladelse eller anmeldelse. Det godkendte

eller tilladte antal dyr vil fremover ikke fremgå af husdyr-

brugets godkendelse eller tilladelse. I forhold til konstaterin-

gen af, om husdyrbruget har udvidet produktionsarealet

sammenlignes det godkendte eller tilladte produktionsareal

med det faktiske produktionsareal. Hermed vil overproduk-

tion fremover kunne konstateres nemmere af tilsynsmyndig-

heden, f.eks. ved at der er opført en ekstra stald eller udvidet

et produktionsareal i en eksisterende stald. Når den økono-

miske gevinst skal beregnes, vil det fortsat være nødvendigt

at kunne opgøre, hvor mange flere dyr, der har kunnet pro-

duceres som følge af lovovertrædelsen. Til brug for at fast-

slå, hvor mange dyr, der lovligt kan produceres på et god-

kendt produktionsareal, vil Miljøstyrelsen udarbejde en vej-

ledende tabel, hvoraf antal dyr pr. m

i nærmere bestemte si-

tuationer fremgår. Der tages udgangspunkt i den dyretype,

som findes på de produktionsarealer, som ulovligt anvendes.

Dette kan sammenlignes med det antal dyr, der reelt er ble-

vet produceret i perioden, således som dette kan udledes af

Det Centrale Husdyrregister (CHR) og evt. slagteriafregnin-

ger samt gødningsregnskaber. Bødens størrelse opgøres her-

efter, som i dag, ved anvendelse af »Dækningsbidrag 1«, jf.

Miljøstyrelsens notat af 6. oktober 2010, som findes på Mil-

jøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk.

For yderligere i forhold til beregning af bødestørrelse hen-

vises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt.

5.4.4.1.

Efter nærværende lovs ikrafttræden skal de husdyrbrug,

der er allerede er tilladt eller godkendt efter den gældende

lovs §§ 10-12, på grund af den foreslåede overgangsregel i

lovforslagets § 10, stk. 1, ved udvidelse eller ændring, som

kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på

miljøet, godkendes eller tillades efter lovens nye bestemmel-

ser i § 16 a, stk. 1 eller 2, eller § 16 b, stk. 1. Den foreslåede

nye § 91, stk. 1. nr. 1, vil som følge heraf umiddelbart finde

anvendelse på de strafferetlige overtrædelser, som de hus-

dyrbrug, der er allerede er tilladt eller godkendt efter den

gældende lovs §§ 10-12, begår i tiden efter nærværende lovs

ikrafttræden. Som eksempel kan nævnes en sag om overpro-

duktion, hvor husdyrbruget vil være underlagt et krav om, at

udvidelsen skal godkendes eller tillades, hvorfor der kan

straffes for manglende overholdelse af dette krav. Bøden ud-

måles efter de hidtidige regler.

Derimod vil strafferetlige overtrædelser, som et husdyr-

brug, der er tilladt eller godkendt efter §§ 10-12, allerede

måtte have begået eller begår indtil ikrafttrædelsen af de

foreslåede nye §§ 16 a og 16 b, ikke være omfattet af den

foreslåede ændring af § 91, stk. 1, nr. 1, da denne bestem-

melse alene strafbelægger at anlægge, påbegynde eller drive

husdyrbrug uden godkendelse eller tilladelse meddelt efter

de nye §§ 16 a eller 16 b. Anklagemyndighedens tiltalerejs-

ning eller fremsendelse af bødeforlæg for overproduktion

kan efter omstændighederne finde sted flere år efter, at for-

holdet er blevet opdaget.

Sådanne tilfælde vil kunne straffes efter den foreslåede

overgangsbestemmelse i lovforslagets § 10, stk. 3, hvorefter

reglerne i den gældende lovs kapitel 8 om straf finder an-

vendelse for de tilladelser og godkendelser, der allerede er

meddelt efter lovens nu ophævede §§ 10-12. Særligt for dis-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

168

se husdyrbrug er der ikke i tilladelsen eller godkendelsen

fastsat et produktionsareal. Sager om overproduktion afgø-

res derfor, som beskrevet i de almindelige bemærkninger

pkt. 5.4.4.3 om straf, ud fra antallet af dyr. Hvis den god-

kendte produktion alene er fastlagt i dyreenheder, så anven-

des den omregningsfaktor for dyreenheder i husdyrgød-

ningsbekendtgørelsen, der var gældende, da tilladelsen eller

godkendelsen blev meddelt.

Til nr. 75 (§ 91, stk. 1, nr. 5)

Den foreslåede ændring er alene en konsekvensændring

som følge af lovforslagets § 1, nr. 10, 27 og 31, om ophæ-

velsen af husdyrbruglovens § 5 og om de regler, som miljø-

og fødevareministeren efter forslaget kan fastsætte om an-

meldeordninger i lovens nye §§ 9 a og 17.

Det vil – som efter den hidtil gældende bestemmelse – så-

ledes fortsat være strafbart at undlade at indgive anmeldelse.

Til nr. 76 (§ 91, stk. 1, nr. 6)

De foreslåede nye generelle regler vedrørende udbring-

ningsarealer, der skal erstatte vilkår herom i tilladelser og

godkendelser, er i vidt omfang formuleret som bemyndigel-

ser til miljø- og fødevareministeren. For så vidt angår sådan-

ne generelle regler, er der ikke behov for at fastsætte straffe-

bestemmelser, da regler udstedt i medfør af de foreslåede

bemyndigelsesbestemmelser vil kunne strafpålægges i med-

før af bestemmelsen i den gældende lovs § 92.

Enkelte af de foreslåede bestemmelser vedrørende jord-

brugsvirksomhedernes pligt til at føre regnskab for forbruget

af fosfor fra gødning pålægger direkte jordbrugsvirksomhe-

derne pligter. Jordbrugsvirksomhederne er således i medfør

af § 5 p, stk. 1-3, forpligtet til årligt at udarbejde og indbe-

rette et fosforregnskab, og i medfør af § 5 q, stk. 3, er de i

forbindelse med indberetningen forpligtet til at anvende ske-

maer udarbejdet eller godkendt af miljø- og fødevaremini-

steren og til at opbevare fosforregnskabet i mindst 5 år.

Efter forslaget til den nye § 91, stk. 1, nr. 6, bliver det

strafbart at overtræde de ovenfor nævnte nye bestemmelser i

husdyrbrugloven. Det er hensigten, at forhold skal være

straffebelagt efter husdyrbrugloven i samme omfang som ef-

ter gødskningslovens § 29.

Efter retspraksis indebærer overtrædelse af gødskningslo-

vens § 22, stk. 1-4, og § 23, stk. 1 og 3, en takstmæssig bøde

på 2.000 kr. samt efter omstændighederne idømmelse af

tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3, ved f.eks.

manglende indberetning af gødningsregnskab eller i tilfæl-

de, hvor det indberettede gødningsregnskab er så mangel-

fuldt, at det ikke er muligt at gennemføre en kontrol af virk-

somhedens gødningsanvendelse. Dette bødeniveau skal bru-

ges fremover til overtrædelserne af den foreslåede § 91, stk.

1, nr. 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5.4.4.1 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Efter miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, bemyndiges mil-

jø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om en række

forhold. Som en konsekvens af, at bestemmelsen i § 7, stk.

1, nr. 12, foreslås ophævet, bliver § 7, stk. 1, nr. 10, det

næstsidste nummer i bestemmelsen. På denne baggrund

foreslås der indsat ordet »samt« i afslutningen af nummeret.

Til nr. 2

Som en konsekvens af, at miljøbeskyttelseslovens § 7, stk.

1, nr. 12, efter forslaget ophæves, bliver miljøbeskyttelseslo-

vens § 7, stk. 1, nr. 11, det sidste nummer i bestemmelsen.

På denne baggrund foreslås det, at »miljøet, og« ændres til:

»miljøet«.

Til nr. 3

Miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 12, indeholder en

bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsæt-

te regler om anvendelse af husdyrgødning og anden gødning

i jordbruget med henblik på at beskytte vandløb, søer og ha-

vet samt grundvandet mod forurening. Med lovforslaget

foreslås denne bemyndigelse overflyttet til og videreført i

husdyrbrugloven, jf. den foreslåede bestemmelse i § 5 a, idet

denne bestemmelse efter forslaget bl.a. vil omfatte fastsæt-

telse af regler om anvendelse af gødning med henblik på at

beskytte jord, vandløb, søer, havområder, herunder kystvan-

de, samt grundvandet mod forurening. Forslaget indebærer,

at § 5 a fremover vil udgøre hjemlen for de regler i husdyr-

gødningsbekendtgørelsen, der i dag har hjemmel i miljøbe-

skyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 12.

Overflytningen af bestemmelsen skal ses i sammenhæng

med beslutningen om fremadrettet at samle miljøbeskyttel-

seslovens og husdyrbruglovens bestemmelser vedrørende

erhvervsmæssigt dyrehold og næringsstofpåvirkningen fra

gødningsanvendelse i husdyrbrugloven.

Til nr. 4

Bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 6 og

7, foreslås ophævet. Efter § 19, stk. 6, kan ministeren i rela-

tion til områder, der er udpeget som indsatsområder med

hensyn til nitrat, fastsætte regler om godkendelsesordninger

for etablering eller udvidelser af dyrehold, mens ministeren

efter stk. 7 i relation til samme områder kan fastsætte regler

til begrænsning af eller forbud mod tilførsel af husdyrgød-

ning og affaldsprodukter til jordbrugsformål. Bemyndigel-

serne er aldrig blevet udnyttet.

I medfør af den gældende husdyrbruglov kan der fastsæt-

tes de nødvendige vilkår eller i givet fald gives afslag på

godkendelse, hvis det er nødvendigt af hensyn til beskyttelse

af et område, der enten er udpeget som nitratfølsomt indvin-

dingsområde eller, hvor der foreligger en indsatsplan med

hensyn til nitrat. Der er således i den gældende husdyrbrug-

lov hjemmel til at regulere de samme forhold som efter mil-

jøbeskyttelseslovens § 19, stk. 6 og 7.

Med den foreslåede ændring af husdyrbrugloven vil en

særlig beskyttelse af indsatsområder med hensyn til nitrat

fremadrettet kunne ske ved generelle regler, der således vil

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

169

kunne tilgodese de hensyn, der ligger bag både § 19, stk. 6

og 7. Som beskrevet i de almindelige bemærkninger pkt.

5.2.3.3 vedrørende forslaget til kvælstofregulering er det

imidlertid hensigten, at drikkevandsbeskyttelsen varetages

af kommunerne via de kommunale indsatsplaner i medfør af

vandforsyningsloven.

Samlet set er det herefter Miljø- og Fødevareministeriets

vurdering, at bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens §

19, stk. 6 og 7, er overflødige, og på denne baggrund fore-

slås bestemmelserne ophævet.

Til nr. 5

Det foreslås, at der i § 40 a, nr. 1 og 3, § 41 b, stk. 4, § 74,

stk. 2, 4. pkt., § 79, stk. 1, § 84 b, § 110 b, stk. 1, nr. 2, litra

a-c, foretages ændringer som følge af ændringen af husdyr-

brugslovens titel. Ændringen af husdyrbruglovens titel er

nærmere omtalt i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

1, hvortil der henvises.

Til § 3

Til nr. 1 (§ 2, stk. 2, nr. 1 og 2)

Efter gødskningslovens § 2, stk. 2, er den, der driver virk-

somhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinati-

oner heraf, forpligtet til at anmelde sin virksomhed til regi-

strering i det af miljø- og fødevareministeren i medfør af

gødskningslovens § 2, stk. 1, oprettede Register for Gød-

ningsregnskab, hvis virksomhedens årlige momspligtige

omsætning fra planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombi-

nationer heraf overstiger 50.000 kr., og virksomhedens sam-

lede husdyrbesætning overstiger 10 dyreenheder, eller hvis

husdyrtætheden overstiger 1 dyreenhed pr. ha, eller virk-

somheden modtager mere end 25 ton husdyrgødning eller

anden organisk gødning i planperioden.

Planperioden er defineret i gødskningslovens § 4, og om-

fatter perioden fra den 1. august til den 31. juli. Hvis der

dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof efter den 31. juli,

men inden den 30. september, og som høstes eller afgræsses

inden den 31. december, forlænges planperioden til den 30.

september.

Det fremgår af pkt. 5.3.1.1.1, i lovforslagets almindelige

bemærkninger, at en dyreenhed svarer til det antal dyr, der

producerer 100 kg kvælstof i form af afføring og urin på års-

basis (gødning).

Som konsekvens af den foreslåede anlægsregulering, jf.

lovforslagets § 1, hvorved dyreenhedsbegrebet udgår af re-

guleringen i husdyrbrugloven, vil det være nødvendigt at til-

passe gødskningslovens § 2, stk. 2, nr. 1 og 2.

Det foreslås, at kriterierne i gødskningslovens

§ 2, stk. 2,

nr. 1 og 2,

nyaffattes således, at henvisningerne til begrebet

dyreenhed udgår, og i stedet baserer sig på en angivelse af,

hvor meget kvælstofholdig gødning, der produceres.

De foreslåede ændringer indebærer, at den, der driver

virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kom-

binationer heraf, fremover er forpligtet til at anmelde sin

virksomhed til registrering i Register for Gødningsregnskab,

hvis virksomhedens årlige momspligtige omsætning fra

planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf

overstiger 50.000 kr., og hvis virksomhedens samlede hus-

dyrbesætning producerer gødning med et samlet kvælstof-

indhold, der udgør mere end 1 ton kvælstof, jf. forslaget til

gødskningslovens § 2, stk. 2, nr. 1, eller antallet af husdyr på

bedriften overstiger et antal dyr, der tilsammen producerer

gødning med et samlet kvælstofindhold, der overstiger 100

kg kvælstof pr. ha, jf. forslaget til gødskningslovens § 2, stk.

2, nr. 2. Det areal, der anvendes ved opgørelsen af, om virk-

somheden er registreringspligtig efter § 2, stk. 2, nr. 2, vil

som hidtil være virksomhedens harmoniareal, som dette er

afgrænset i husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 11.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 2, vedrøren-

de opgørelsen af virksomhedens produktion af kvælstof i

husdyrgødning nedenfor.

Kriteriet i gødskningslovens § 2, stk. 2, nr. 3, om at virk-

somhedens skal modtage mere end 25 ton husdyrgødning el-

ler anden organisk gødning i planperioden for at være regi-

streringspligtig efter loven, er ikke berørt af, at dyreenheds-

begrebet i husdyrbrugloven udgår, og videreføres derfor

uændret.

Til nr. 2 (§ 2, stk. 10)

Efter gødskningslovens § 2, stk. 10, er ministeren bemyn-

diget til at fastsætte regler om, hvordan en dyreenhed opgø-

res. Bemyndigelsen er senest udnyttet i gødskningsbekendt-

gørelsen til at fastsætte, at ved afgørelse af, om en virksom-

hed er forpligtet til at lade sin virksomhed registrere i Regis-

ter for Gødningsregnskab, opgøres antallet af dyreenheder

efter reglerne i den til enhver tid gældende husdyrgødnings-

bekendtgørelse, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 2, stk. 2.

Det fremgår af pkt. 5.3.1.1.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, at en dyreenhed svarer til det antal dyr, der

producerer 100 kg kvælstof i form af afføring og urin på års-

basis (gødning).

Efter gødskningslovens § 11, stk. 2, beregnes virksomhe-

dens produktion af kvælstof i husdyrgødning i forbindelse

med opgørelsen af virksomhedens forbrug af husdyrgødning

i planperioden, jf. gødskningslovens § 10, på grundlag af

normer for det totale indhold af kvælstof i husdyrgødning,

virksomhedens gennemsnitsbesætning og staldsystemer.

Produktionen af kvælstof i husdyrgødning korrigeres for

visse dyrearter for afvigelser i produktionsniveau efter nær-

mere fastsatte regler. Produktionen af kvælstof i husdyrgød-

ning kan endvidere korrigeres for afvigelser i ydelsesniveau

samt i fodermængde og -sammensætning. Normerne for det

totale indhold af kvælstof i husdyrgødning og korrektion af

normer på grund af afvigelser i ydelses- og produktionsni-

veau m.v. er fastsat efter bemyndigelse i gødskningslovens §

11, stk. 5.

Bemyndigelsen i gødskningslovens § 11, stk. 5, er senest

udnyttet ved gødskningsbekendtgørelsen for planperioden

2016/2017, jf. §§ 14-15 og bilag 2, tabel 2-5.

Som konsekvens af den foreslåede anlægsregulering, jf.

lovforslagets § 1, hvorved dyreenhedsbegrebet udgår af re-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

170

guleringen i husdyrbrugloven, vil det være nødvendigt at til-

passe gødskningslovens § 2, stk. 10.

Det foreslås, bestemmelsen i gødskningslovens § 2, stk.

10, nyaffattes således, at gødskningslovens § 11, stk. 2, fin-

der tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af virksomhedens

produktion af gødning med kvælstofindhold i forbindelse

med afgørelsen af, om en virksomhed er forpligtet i medfør

af lovens § 2, stk. 2, nr. 1 eller 2, til at lade sin virksomhed

registrere i Register for Gødningsregnskab.

Til nr. 3 (§ 7, stk. 1)

Efter gødskningslovens § 5 må forbruget af kvælstof til

gødningsformål i planperioden, som opgjort i overensstem-

melse med gødskningslovens §§ 10-14, i de efter lovens § 2

registrerede virksomheder ikke overstige virksomhedens

samlede kvote for kvælstof i planperioden, som fastlagt efter

gødskningsloven §§ 6-8. Overtrædelse af gødskningslovens

§ 5 er strafbelagt i gødskningslovens § 29, stk. 1, nr. 1.

Der henvises til pkt. 5.5.1 i de almindelige bemærkninger

vedrørende fastlæggelsen af virksomhedens kvælstofkvote i

planperioden.

Efter gødskningslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., får en virksom-

hed, der ikke har udlagt efterafgrøder eller anvendt et af al-

ternativerne til udlægning af efterafgrøder efter regler fastsat

i medfør af gødskningslovens §§ 18 og 19, reduceret den

samlede kvote for kvælstof for planperioden. Miljø- og fø-

devareministeren er i § 7, stk. 1, 2. pkt., bemyndiget til at

fastsætte nærmere regler herom. Endvidere er ministeren i

gødskningslovens § 7, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte reg-

ler om opgørelse af reduktionen efter stk. 1.

Bemyndigelsen i gødskningsloven § 7, stk. 1, 2. pkt. og

stk. 3, er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 9, stk. 2,

jf. plantedækkebekendtgørelsens § 16. Efter plantedækkebe-

kendtgørelsens § 16 reduceres en virksomheds samlede kvo-

te for kvælstof i en planperiode med 93 kg kvælstof pr.

manglende ha efterafgrøde, hvis virksomheden udbringer

mindre organisk gødning end, hvad der svarer til 0,8 dyreen-

heder pr. ha harmoniareal. For virksomheder, der udbringer

organisk gødning svarende til 0,8 dyreenheder eller derover

pr. ha harmoniareal, reduceres den samlede kvote for kvæl-

stof i planperioden dog med 150 kg kvælstof pr. manglende

ha efterafgrøde.

Efter gødskningslovens § 21 a skal virksomheder, der ef-

ter gødskningslovens § 3, jf. plantedækkebekendtgørelsens §

2, er forpligtet til at udlægge efterafgrøder fastsat i medfør

af gødskningslovens § 18, indberette det samlede areal,

hvorpå der er etableret plantedække i Miljø- og Fødevaremi-

nisteriets Tast selv-service. Fristen for indberetningen er den

31. august, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 14.

Administrationen af reduktionsordningen efter gødsk-

ningslovens § 7, er tilrettelagt således, at har virksomheden

indberettet, at der ikke er udlagt arealer med efterafgrøder,

eller de indberettede arealer med efterafgrøder ikke er til-

strækkelige til at opfylde virksomhedens efterafgrødekrav,

så reduceres virksomhedens samlede kvote for kvælstof, når

virksomheden senest den efterfølgende 21. april udarbejder

gødningsplanlægningen for planperioden, jf. gødskningslo-

vens § 21, og samtidig opgør virksomhedens efterafgrøde-

krav senest efterfølgende 21. april, jf. plantedækkebekendt-

gørelsens § 15.

Virksomheden vil ikke få reduceret den samlede kvote for

kvælstof for planperioden, hvis efterafgrødekravet er opfyldt

ved anvendelse af de alternative virkemidler, der er fastsat i

plantedækkebekendtgørelsens §§ 5-10 og 12, herunder f.eks.

udlægning af mellemafgrøder, tidligt såede vinterafgrøder,

effekt af overskydende efterafgrøder udlagt i tidligere plan-

perioder (efterafgrødebanken).

Virksomheder, der i henhold til gødskningslovens § 21 a

har indberettet arealer udlagt med efterafgrøder, men hvor

det ved efterfølgende kontrol konstateres, at der ikke er

overensstemmelse mellem de indberettede arealer og det an-

tal ha, der faktisk er udlagt med efterafgrøder på virksomhe-

dens arealer, får heller ikke reduceret den samlede kvote for

kvælstof for planperioden. I stedet vil overtrædelsen af ef-

terafgrødekravet fastsat i medfør af gødskningslovens § 18

blive sanktioneret med bøde efter regler fastsat i medfør af

gødskningslovens § 29, stk. 3.

En virksomhed med en miljøgodkendelse efter den gæl-

dende husdyrbruglov, hvor der er stillet vilkår om ekstra ef-

terafgrøder, og hvor det pågældende areal med efterafgrøder

ikke er etableret, vil ved tilsynsmyndighedens (kommunen)

tilsyn få en indskærpelse om, at vilkåret fremover skal over-

holdes. Derudover vil virksomheden blive pålagt at etablere

de manglende efterafgrøder i efterfølgende år, således at det

vilkårsfastsatte efterafgrødekrav er overholdt set over en år-

række. De manglende efterafgrøder kan eventuelt erstattes

af andre tiltag med tilsvarende udvaskningsbegrænsende ef-

fekt, hvilket enten vil fremgå af miljøgodkendelsens vilkår

eller blive aftalt med tilsynsmyndigheden. Ved gentagen

manglende overholdelse af vilkår om ekstra efterafgrøder vil

tilsynsmyndigheden kunne foretage politianmeldelse af det

ulovlige forhold.

Som det fremgår af pkt. 5.2.3.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, er det af hensyn til de omfattede landmænd

og myndighederne hensigten, at husdyrefterafgrødekravet,

der fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i hus-

dyrbruglovens § 5 e, skal administreres sammen med det ef-

terafgrødekrav, der er fastsat i medfør af gødskningslovens

§ 18.

Det foreslås derfor i § 3, nr. 3, at bestemmelsen i gødsk-

ningslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., udvides, således at virksom-

heder, der ikke har udlagt efterafgrøder eller anvendt et af

alternativerne til udlægning af efterafgrøder efter regler fast-

sat i medfør af § 5 e i husdyrbrugloven, får reduceret den

samlede kvote for kvælstof for planperioden.

Til nr. 4 (§ 7 a)

Som det fremgår af pkt. 5.5.1 i de almindelige bemærk-

ninger må forbruget af kvælstof til gødningsformål i planpe-

rioden, som opgjort i overensstemmelse med gødskningslo-

vens §§ 10-14, i de efter lovens § 2 registrerede virksomhe-

der, efter gødskningslovens § 5 ikke overstige virksomhe-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

171

dens samlede kvote for kvælstof i planperioden, som fastlagt

efter gødskningslovens §§ 6-8.

Den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 7 a er

ny og har til formål at sikre miljøeffekten af den frivillige

ordning om udlægning af målrettede efterafgrøder i særligt

udpegede områder for at sikre mod tilbagegang i tilstanden i

overflade- og grundvand, der udmøntes i medfør af tekstan-

mærkning nr. 170 ad 24.23.07 til § 24 på finansloven inden

for rammerne af Kommissionens forordning (EU) nr.

1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel

107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-

onsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren.

Det foreslås, at en virksomhed i medfør af den foreslåede

bestemmelse i gødskningslovens

§ 7 a, stk. 1,

får reduceret

den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virk-

somheden ikke har udlagt de arealer med efterafgrøder, der

er indgivet ansøgning om nationalt tilskud til senest den 21.

april efter den af ministeren fastsatte tilskudsordning i med-

før af tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.07 til § 24 på fi-

nansloven.

Efter den foreslåede bestemmelse får virksomhederne re-

duceret den samlede kvote for kvælstof, hvis de ikke har ud-

lagt de efterafgrøder, som de har indgivet ansøgning om se-

nest den 21. april. Fristen er identisk med ansøgningsfristen

i den frivillige efterafgrødeordning, som anvender Miljø- og

Fødevareministeriets Fællesskema i forbindelse med ansøg-

ningen, jf. fællesskemabekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Virksomhedernes eventuelle ændringer i Fællesskema ef-

ter den 21. april, hvorved der reduceres i størrelsen af det

areal, der ansøges om nationalt tilskud til, vil ikke samtidig

reducere omfanget af den reduktion, som vil blive foretaget i

virksomhedernes samlede kvote for kvælstof efter den fore-

slåede bestemmelse i gødskningslovens § 7 a. Den foreslåe-

de bestemmelse i gødskningslovens § 7 a, stk. 1, indebærer

dermed, at størrelsen af det areal, som virksomheden har an-

søgt om tilskud til den 21. april, bliver bindende i forhold til

den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 7 a, og

dermed i forhold til størrelsen på reduktionen i den samlede

kvote for kvælstof efter bestemmelsen.

I modsætning til betingelserne i efterafgrødeordningen

fastsat i medfør af gødskningslovens § 18, som omtalt i lov-

forslagets almindelige bemærkninger i pkt. 5.5.1, er det en

betingelse for tilskud efter den frivillige efterafgrødeord-

ning, at efterafgrøderne er stedfaste. Dette betyder, at de

skal være udlagt på de arealer i virksomheden, som er angi-

vet i ansøgningen om tilskud. Hvis det i forbindelse med

den fysiske kontrol af efterafgrødearealet f.eks. konstateres,

at der er etableret efterafgrøder på virksomhedens arealer,

men disse arealer ikke er identiske med de arealer, der frem-

går af virksomhedens ansøgning i den frivillige efterafgrø-

deordning, vil betingelserne for den frivillige ordning ikke

kunne anses for opfyldt og vil efter den foreslåede bestem-

melse i gødskningslovens § 7 a, stk. 1, indebære en reduk-

tion af virksomhedens kvælstofkvote. Dog vil det ikke føre

til en reduktion i virksomhedens kvælstofkvote efter den

foreslåede bestemmelse, hvis de frivillige målrettede efteraf-

grøder er etableret på andre arealer i det samme ID15-områ-

de.

Som det fremgår af pkt. 10 i de almindelige bemærknin-

ger, vil den foreslåede bestemmelse til gødskningslovens § 7

a indgå i det danske nitrathandlingsprogram udarbejdet i

overensstemmelse med nitratdirektivets artikel 5, som en del

af foranstaltningen til opfyldelse af nitratdirektivets bilag

III, afsnit 1, nr. 3, om begrænsning af tilførsel af gødning til

jorden, jf. gødskningslovens § 5, og vil være krydsoverens-

stemmelsesbelagt efter reglerne om direkte betalinger til

landbrugere inden for rammerne af den fælles landbrugspo-

litik i EU, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning

1306/2013 af 17. december 2013, bilag 2, jf. artikel 93, og

bilag 1, krav 1.19, i bekendtgørelse om krydsoverensstem-

melse.

Som det fremgår af pkt. 5.5.1 i de almindelige bemærk-

ninger, er overtrædelse af gødskningslovens § 5 endvidere

strafbelagt efter gødskningslovens § 29, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås endvidere, at miljø- og fødevareministeren i

den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens

§ 7 a, stk. 2,

1. pkt.,

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om reduk-

tionen efter stk. 1. Det er hensigten, at bemyndigelsen vil

blive udnyttet således, at omfanget af reduktionen af virk-

somhedens kvælstofkvote efter gødskningslovens § 7 a ud-

trykt i kg kvælstof pr. ha opgøres på baggrund af den samme

omregningsfaktor, der er fastsat for reduktionen efter gødsk-

ningslovens § 7, jf. senest gødskningsbekendtgørelsens § 9,

stk. 2, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 16, som beskrevet

i pkt. 5.5.1 i de almindelige bemærkninger, hvortil der hen-

vises.

Det er hensigten at ensrette administrationen af den fore-

slåede bestemmelse i gødskningslovens § 7 a med den gæl-

dende bestemmelse i gødskningslovens § 7. Som det frem-

går af pkt. 5.5.1 i de almindelige bemærkninger, er admini-

strationen af reduktionsordningen efter gødskningslovens §

7 tilrettelagt således, at virksomhedens samlede kvælstof-

kvote reduceres, når virksomheden i foråret (21. april) i ka-

lenderåret efter det tidspunkt, hvor efterafgrøderne skulle

have været etableret, udarbejder gødningsplanlægningen for

planperioden, jf. gødskningslovens § 21, for at virksomhe-

den får mulighed for at tage højde for reduktionen af kvoten

i den resterende del af planperioden.

Endeligt foreslås det, at miljø- og fødevareministeren i

den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens

§ 7 a, stk. 2,

2. pkt.,

bemyndiges til i særlige tilfælde at fravige fristen

fastsat i stk. 1.

Som det fremgår ovenfor, så er den frist, der fremgår af

den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 7 a, stk. 1,

identisk med ansøgningsfristen i den frivillige efterafgrøde-

ordning, som anvender Miljø- og Fødevareministeriets Fæl-

lesskema i forbindelse med ansøgningen.

Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse i gødsk-

ningslovens § 7 a, stk. 2, 2. pkt., anvendes i de tilfælde, hvor

det på grund af nedbrud m.v. i det it-system, der håndterer

ansøgninger i Fællesskema, vil være nødvendigt at udskyde

ansøgningsfristen.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

172

Det fremgår af artikel 12 i Kommissionens delegerede for-

ordning (EU) Nr. 640/2014 af 11. marts 2014, at hvis den

sidste frist for ansøgninger om støtte m.v. falder på en hel-

ligdag, en lørdag eller en søndag, anses fristen for at udløbe

den første arbejdsdag herefter. Det er hensigten, at den fore-

slåede bestemmelse i § 7 a, stk. 2, 2. pkt., vil blive anvendt

til at sikre parallelitet mellem fristen i § 7 a, stk. 1, og an-

søgningsfristen i Fællesskemaet, som i medfør af den citere-

de forordningsbestemmelse udskydes i 2018, hvor den fast-

satte ansøgningsfrist 21. april falder på en lørdag.

Til § 4

Det følger af § 2, nr. 12, i lov om undersøgelse, forebyg-

gelse og afhjælpning af miljøskader (miljøskadeloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 1191 af 27. september 2016, at miljø-

skadeloven finder anvendelse på en miljøskade eller en

overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles

efter denne lov ifølge en afgørelse truffet efter lov om miljø-

godkendelse m.v. af husdyrbrug.

Som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, ændres husdyrbrug-

lovens titel fra lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

til lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

Som konsekvens af dette nyaffattes § 2, nr. 12, i miljøska-

deloven, således at der fremover henvises til husdyrbruglo-

vens nye titel. Ændringen af husdyrbruglovens titel er nær-

mere omtalt i bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1,

hvortil der henvises.

Til § 5

Det fremgår af fodnote 7 og 9 i lov om miljøvurdering af

planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf.

lovbekendtgørelse nr. 425 af 18. maj 2016 (herefter VVM-

loven), at anlæg omfattet af lov om miljøgodkendelse m.v.

af husdyrbrug er alene omfattet af VVM-lovens bestemmel-

ser om miljøvurdering af planer og programmer.

Som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, ændres husdyrbrug-

lovens titel fra lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

til lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

Som konsekvens af dette ændres fodnote 7 og 9 i VVM-

loven, således at der fremover henvises til husdyrbruglovens

nye titel. Ændringen af husdyrbruglovens titel er nærmere

omtalt i bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, hvortil der

henvises.

Til § 6

Bilag 1 til lovbekendtgørelse nr. 1618 af 10. december

2015 om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen

fra vandløb og søer (oversvømmelsesloven), som ændret

ved § 2 i lov nr. 1631 af 26. december 2013 opregnes bl.a.,

hvilke typer husdyrbrug der skal fremgå af kort over over-

svømmelsesrisikoen. Det nævnes, at det drejer sig om hus-

dyrbrug, der er godkendte, jf. § 12 i lov om miljøgodkendel-

se m.v. af husdyrbrug.

Med lovforslaget ændres husdyrbruglovens godkendelses-

og tilladelsesordning, idet den gældende lovs §§ 10-12 og

16 ophæves og erstattes af de foreslåede nye §§ 16 a og 16

b, jf. lovforslagets § 1, nr. 29 og 30. Den foreslåede godken-

delses- og tilladelsesordning indebærer et behov for at udvi-

de anvendelsesområdet i bilaget i oversvømmelsesloven til

også at omfatte husdyrbrug, som bliver godkendt efter hus-

dyrbruglovens nye § 16 a.

Som konsekvens af dette ændres bilag 1 i oversvømmel-

sesloven, således at kort over oversvømmelsesrisikoen skal

indeholde oplysninger om godkendte husdyrbrug, jf. den

gældende husdyrbruglovs § 12, som foreslås ophævet, og

husdyrbruglovens nye § 16 a.

Til § 7

Det fremgår af § 38 k i lov om forurenet jord, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1190 af 27. september 2016 (herefter jord-

forureningsloven), at driftsherren ved driftsophør af bestem-

te aktiviteter på bl.a. husdyrbrug om fattet af § 12, stk. 1, nr.

1-3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug skal vur-

dere jordens og grundvandets forureningstilstand som følge

af de pågældende aktiviteter.

Med lovforslaget ændres husdyrbruglovens godkendelses-

og tilladelsesordning, idet den gældende lovs §§ 10-12 og

16 ophæves og erstattes af de foreslåede nye §§ 16 a og 16

b, jf. lovforslagets § 1, nr. 29 og 30. Den foreslåede godken-

delses- og tilladelsesordning indebærer et behov for at udvi-

de anvendelsesområdet for § 38 k i jordforureningsloven til

også at omfatte husdyrbrug, som er omfattet af husdyrbrug-

lovens nye § 16 a, stk. 2.

Det foreslås derfor, at § 38 k, stk. 1, i jordforureningslo-

ven ændres således, at bestemmelsen omfatter de husdyr-

brug, der er omfattet af § 12, stk. 1, nr. 1-3, i den gældende

husdyrbruglov og husdyrbrug, som fremover er omfattet af

husdyrbruglovens nye § 16 a, stk. 2. Dvs. husdyrbrug, som

godkendes efter § 16 a, stk. 2 og 4, jf. stk. 2. Ændringen

skyldes således alene, at IE-husdyrbrug fremover vil blive

godkendt efter den foreslåede nye § 16 a, stk. 2 og 4, idet §

12, stk. 1, nr. 1-3, ophæves med lovforslaget. Ændringen

forventes derfor ikke at indebære, at flere husdyrbrug frem-

over omfattes af reglerne i jordforureningslovens § 38 k.

Til § 8

Det følger af § 1 i lov om forpligtende kommunale samar-

bejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 6. maj 2015, som

ændret ved § 15 i lov nr. 1631 af 26. december 2013 og § 9 i

lov nr. 417 af 18. maj 2016 (herefter lov om forpligtende

kommunale samarbejder), at kommunalbestyrelserne i de i

medfør af lovens § 2, stk. 1, udpegede grupper af kommuner

samarbejder med virkning fra den 1. januar 2007 efter reg-

lerne i denne lov. Af § 1, stk. 2, nr. 3, følger det, at samar-

bejdet omfatter natur- og miljøområdet, for så vidt angår

kommunalbestyrelsens opgaver efter lov om miljøgodken-

delse m.v. af husdyrbrug.

Som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, ændres husdyrbrug-

lovens titel fra lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

til lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

Som konsekvens af dette nyaffattes § 1, stk. 2, nr. 3, litra

q, i lov om forpligtende kommunale samarbejder, således at

der fremover henvises til husdyrbruglovens nye titel. Æn-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

173

dringen af lovens titel er nærmere omtalt i bemærkninger til

lovforslagets § 1, nr. 1, hvortil der henvises.

Til § 9

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. august

2017. Lovens ikrafttrædelsestidspunkt bliver herved sam-

menfaldende med starten på planperioden 2017/2018, jf. §

3, stk. 1, nr. 6, som affattet ved § 1, nr. 6, i denne lov, hvor-

efter planperioden som hovedregel løber fra den 1. august til

den 31. juli.

Fristen for gennemførelse af ændringerne af VVM-direkti-

vet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU

af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om

vurdering af visse offentlige og private projekters indvirk-

ning på miljøet, er den 16. maj 2017. Direktivet vil imidler-

tid blive gennemført i sammenhæng med lovens generelle

ikrafttræden den 1. august 2017. Europa-Kommissionen un-

derrettes herom. Der henvises endvidere til de almindelige

bemærkninger pkt. 4.1 om VVM-direktivet.

Visse af lovforslagets bestemmelser foreslås dog i

stk. 2

træde i kraft allerede den 1. marts 2017. Det drejer sig om

de foreslåede bestemmelser i husdyrbruglovens kapitel 1 a,

der har betydning for jordbrugsvirksomhedernes gødnings-

planlægning, som jordbrugsvirksomheden i medfør af gødsk-

ningslovens regler skal have færdiggjort og eventuelt ind-

sendt senest den 21. april forud for starten af den næste

planperiode, der starter 1. august 2017. Dette omfatter de

foreslåede regler af betydning for fastsættelsen og admini-

strationen af fosforlofterne og regler om anvendelsen af hus-

dyrgødning fra smågrise behandlet med receptpligtig medi-

cinsk zink. Reglerne om fosforlofter og zinkreglerne udste-

des med hjemmel i den nye § 5 a. De særlige regler om fos-

forregnskab indsættes i §§ 5 g-5 r.

Endvidere omfatter den tidlige ikrafttræden de foreslåede

bestemmelser i kapitel 1 a, der har betydning for jordbrugs-

virksomhedernes efterafgrødekrav. Det drejer sig om de nye

bestemmelser i husdyrbruglovens §§ 5 e og 5 f samt de til-

knyttede ændringer i gødskningsloven, jf. lovforslagets § 3.

Jordbrugsvirksomhederne afslutter i foråret deres planlæg-

ning af udlægget af efterafgrøder for den næste planperiode

og har derfor behov for på dette tidspunkt at kende størrel-

sen af det samlede efterafgrødekrav i medfør af gødsknings-

loven og husdyrbrugloven.

Det er hensigten, at reglerne først skal få virkning for den

kommende planperiode 2017/2018.

Den tidlige ikrafttræden er endvidere begrundet i hensynet

til, at myndighederne og de private udbydere af it-systemer,

der understøtter administrationen af reglerne i NaturEr-

hvervstyrelsens it-systemer, kan nå at indrette sig på de nye

krav.

Tilsvarende foreslås, at reglerne i den gældende husdyr-

bruglovs § 26, stk. 4, og § 30 om udbringning af gødning på

tredjemandsarealer ophæves den 1. marts 2017 i konsekvens

af indførelsen af den nye generelle arealregulering. Der hen-

vises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

29, om ophævelse af bl.a. den gældende husdyrbruglovs §

16.

Forslaget om en ny § 7 a i gødskningsloven til sikring af

miljøeffekten af den frivillige efterafgrødeordning foreslås

også at træde i kraft den 1. marts 2017.

Endelig foreslås det, at overgangsreglerne i § 10, stk. 5,

10, 11, 14 og 15 og § 11, stk. 1, træder i kraft den 1. marts

2017.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til overgangs-

bestemmelserne i lovforslagets § 10.

Til § 10

Det følger af den gældende lovs § 103, stk. 1, at for hus-

dyrbrug, som er etableret inden lovens ikrafttræden, får lo-

vens bestemmelser om tilladelse og godkendelse efter §§

10-12 først virkning fra det tidspunkt, hvor husdyrbruget fo-

retager ændringer eller udvidelser af anlægget, jf. dog § 103,

stk. 3. Reglerne om tilladelse og godkendelse omfatter alene

etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere

end 15 dyreenheder, jf. den gældende lovs §§ 10-12.

Bestemmelsen i § 103, stk. 1, gælder i forhold til de hus-

dyrbrug, der er etableret uden en godkendelse før husdyr-

bruglovens ikrafttræden den 1. januar 2007, samt for hus-

dyrbrug, som har en godkendelse efter miljøbeskyttelseslo-

vens § 33, jf. dog § 103, stk. 3, om husdyrbrug, som kom-

munalbestyrelsen beslutter, skal revurderes. Bestemmelsen i

§ 103, stk. 1, finder også anvendelse i forhold til de husdyr-

brug, der har fået en lokaliseringsgodkendelse i medfør af

husdyrgødningsbekendtgørelsen før den 1. januar 2007.

Overgangsbestemmelsen i lovens § 103, stk. 1, suppleres

af § 103, stk. 2, hvoraf det følger, at første gang kommunal-

bestyrelsen meddeler godkendelse efter §§ 11 eller 12, skal

godkendelsen omfatte hele anlægget og bedriftens arealer.

Bestemmelsen i stk. 2 gælder uanset, om der er tale om en

udvidelse, hvor grænsen for godkendelsespligt passeres, jf. §

11, stk. 2, og § 12, stk. 2, eller om der er tale om en udvidel-

se eller en ændring omfattet af § 11, stk. 3, eller § 12, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen følge de kriteri-

er, der er fastsat i medfør af §§ 19-26.

Det er ifølge ordlyden af § 103, stk. 1, ikke en forudsæt-

ning for, at et husdyrbrug omfattes af bestemmelsen, at den

planlagte ændring eller udvidelse indebærer forøget forure-

ning eller andre virkninger på miljøet. Dette adskiller sig så-

ledes fra, hvornår der udløses et krav om tilladelse og god-

kendelse ved en ændring eller udvidelse af husdyrbrug, som

er tilladt eller godkendt efter den gældende lovs §§ 10-12.

Af lovens § 10, stk. 3, § 11, stk. 3, og § 12, stk. 3, følger det,

at allerede tilladte og godkendte husdyrbrug efter loven ikke

må udvides eller ændres på en måde, som kan indebære for-

øget forurening eller andre virkninger på miljøet, uden kom-

munalbestyrelsens forudgående tilladelse eller godkendelse.

I forhold til § 103, stk. 1, har der i praksis været rejst tvivl

om, hvorvidt enhver ændring eller udvidelse af et eksiste-

rende anlæg til en husdyrproduktion udløser krav om en til-

ladelse eller en godkendelse efter den gældende lovs §§

10-12, jf. § 103, stk. 1, eller om kravet om tilladelse eller

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

174

godkendelse er betinget af, at kommunalbestyrelsen vurde-

rer, at den planlagte ændring eller udvidelse indebærer for-

øget forurening eller andre virkning på miljøet.

Af praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet tidligere Mil-

jøklagenævnet kan det imidlertid udledes, at det ikke er en-

hver udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, som indebæ-

rer, at husdyrbruget omfattes af bestemmelsen og dermed

kravet om tilladelse og godkendelse. Med den foreslåede be-

stemmelse i § 10, stk. 1, tilsigtes der ikke ændringer i for-

hold til hidtidig praksis. Efter lovens nye § 17 kan miljø- og

fødevareministeren fastsætte regler om, at godkendelse eller

tilladelse i nærmere bestemte tilfælde ikke er påkrævet.

Som konsekvens af den foreslåede godkendelses- og tilla-

delsesordning, jf. forslagets § 1, nr. 29 og 30, hvorved den

gældende lovs §§ 10-12 foreslås ophævet og erstattet af de

nye §§ 16 a og 16 b, og at definitionerne af husdyrbrug og

anlæg foreslås ændret, jf. forslagets § 1, nr. 6, er der behov

for en ny overgangsbestemmelse, hvorved der tages stilling

til, hvornår husdyrbrug, som er etableret inden den 1. januar

2007, omfattes af den nye godkendelses- og tilladelsesord-

ning. Det foreslås derfor, at der i

stk. 1

indsættes en over-

gangsbestemmelse, hvoraf følger, at for husdyrbrug, som er

etableret inden den 1. januar 2007, og som ikke efterfølgen-

de har foretaget ændringer eller udvidelse, der har medført,

at de er blevet tilladt eller godkendt efter §§ 10-12 i husdyr-

brugloven, får lovens bestemmelser om godkendelse og til-

ladelse ved etablering efter § 16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b, stk.

1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 30, virkning fra det

tidspunkt, hvor husdyrbruget foretager ændringer eller udvi-

delser.

§ 10, stk. 1, betyder således, at husdyrbrug, som er etable-

ret inden den 1. januar 2007, som udgangspunkt kan bestå

uændret. Reglerne i miljøbeskyttelseslovens §§ 41 og 42

finder anvendelse.

Lovens nye § 10, stk. 1, omfatter de husdyrbrug, der er

etableret uden en godkendelse før husdyrbruglovens ikraft-

træden den 1. januar 2007, og de husdyrbrug, som har en

godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, jf. dog §

103, stk. 3, og som ikke efterfølgende er blevet omfattet af

en tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12. Lovens nye §

10, stk. 1, vil også finde anvendelse i forhold til de husdyr-

brug, der har fået en lokaliseringsgodkendelse i medfør af

husdyrgødningsbekendtgørelsen før den 1. januar 2007.

Ved vurderingen af om en udvidelse eller ændring af et

husdyrbrug indebærer, at husdyrbruget omfattes af lovens

nye § 10, stk. 1, og dermed krav om godkendelse eller tilla-

delse, kan praksis i forhold til gældende lovs § 103, stk. 1,

lægges til grund.

Vurderer kommunalbestyrelsen, at et husdyrbrug er om-

fattet af den foreslåede § 10, stk. 1, vil kommunalbestyrel-

sen skulle vurdere det ansøgte og det evt. allerede godkendte

samlet. Kommunalbestyrelsen vil således skulle træffe afgø-

relse om, hvorvidt den kan meddele en godkendelse eller til-

ladelse efter lovens nye §§ 16 a eller 16 b. Kravet om god-

kendelse eller tilladelse af hele husdyrbruget skal sikre, at

eksisterende husdyrbrug overføres fuldt og helt til den fore-

slåede nye ordning. Ved behandlingen af ansøgningen skal

kommunalbestyrelsen bl.a. tage højde for regler fastsat i

medfør af lovens nye §§ 34 og 34 a, jf. lovforslagets § 1, nr.

35-38.

En ny bestemmelse svarende til den gældende lovs § 103,

stk. 2, er ikke relevant, idet reguleringen af anlæggene med

forslaget adskilles fra reguleringen af anvendelsen af hus-

dyrgødning på arealerne, således at kommunalbestyrelsens

godkendelser og tilladelser fremover alene omfatter husdyr-

brug, som efter den foreslåede definition alene omfatter hus-

dyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre

driftsbygninger m.v., men ikke arealerne. Reguleringen af

arealerne til udbringning af husdyrgødning m.v. vil derimod

efter forslaget blive reguleret gennem generelle regler uden

krav om forudgående godkendelse eller tilladelse. Vilkår,

som vedrører anvendelse af husdyrgødning på arealer, bort-

falder den 1. august 2017, jf. overgangsbestemmelsen i lov-

forslagets § 10, stk. 6, og de dertil hørende bemærkninger,

hvortil der henvises.

Den foreslåede overgangsbestemmelse i lovens nye § 10,

stk. 1, skal ses i sammenhæng med lovens nye § 17, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 31, hvorefter miljø- og fødevareministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om, at godkendelse eller

tilladelse efter lovens nye §§ 16 a og 16 b i nærmere be-

stemte tilfælde ikke er påkrævet. Ministeren kan i den for-

bindelse fastsætte regler om anmeldeordninger.

Bestemmelsen i lovens gældende § 103, stk. 3, indebærer,

at reglerne i husdyrbrugloven og regler udstedt i medfør her-

af også finder anvendelse på bestående husdyrbrug, som er

omfattet af en miljøgodkendelse efter § 33 eller påbud efter

§ 41, jf. §§ 41 a og 41 b i miljøbeskyttelsesloven, fra det

tidspunkt hvor kommunalbestyrelsen finder grundlag for at

revurdere husdyrbrugets godkendelse. § 103, stk. 3, foreslås

ikke ændret.

De foreslåede bestemmelser i lovens kapitel 4 om revur-

dering foreslås i varierende omfang at skulle finde anvendel-

se på eksisterende husdyrbrug, som er godkendt efter den

gældende lovs §§ 11 og 12 eller omfattet af påbud efter §

39, eller som er godkendt efter § 33 i miljøbeskyttelseslo-

ven. Dette følger af lovens nye § 43 a, jf. lovforslagets § 1,

nr. 50, hvorved bestemmelsen foreslås indsat direkte i lo-

vens kapitel 4, da disse husdyrbrug forventes at bestå i en

længere årrække.

Det foreslås i

stk. 2

at indføre en overgangsbestemmelse

for husdyrbrug, der er tilladt eller godkendt efter den gæl-

dende lovs §§ 10-12. Bestemmelsen indebærer, at lovens

nye bestemmelser om godkendelse eller tilladelse ved eta-

blering efter § 16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b, stk. 1, som affat-

tet ved denne lovs § 1, nr. 30, får virkning fra det tidspunkt,

hvor husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser, som

kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på

miljøet.

Overgangsbestemmelsen indebærer, at husdyrbrug, der på

tidspunktet for denne lovs ikrafttræden er tilladt eller god-

kendt efter den gældende lovs §§ 10-12, dvs. husdyrbrug,

der er etableret efter hovedlovens ikrafttræden den 1. januar

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

175

2007, eller husdyrbrug, som var etableret forud for hovedlo-

vens ikrafttræden og efterfølgende ved udvidelse eller æn-

dring er blevet omfattet af loven, i medfør af den foreslåede

overgangsbestemmelse, vil skulle godkendes eller tillades i

deres helhed efter de foreslåede nye § 16 a, stk. 1 eller 2, el-

ler § 16 b, stk. 1, hvis de vil foretage ændringer eller udvi-

delser. Eksisterende husdyrbrug omfattes herved af krav om

godkendelse og tilladelse i samme omfang som nye husdyr-

brug. Kravet om godkendelse eller tilladelse udløses dog

kun, hvis husdyrbruget foretager udvidelser eller ændringer,

der kan medføre forøget forurening eller andre virkninger på

miljøet. Om forståelsen af dette begreb henvises til bemærk-

ningerne til lovens nye § 16 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1,

nr. 30.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil også skulle ses i

sammenhæng med lovens nye § 17. Kravet om godkendelse

eller tilladelse vil således ikke vil blive udløst, hvis miljø-

og fødevareministeren i medfør af § 17 har fastsat regler

om, at godkendelse eller tilladelse efter lovens nye §§ 16 a

og 16 b i nærmere bestemte tilfælde ikke er påkrævet. § 17

er nærmere omtalt i bemærkningerne til lovforslagets § 1,

nr. 31, hvortil der henvises.

Den foreslåede overgangsbestemmelse i § 10, stk. 2, skal

derudover også ses i sammenhæng med de foreslåede nye

§§ 16 a og 16 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, der er udformet

på en sådan måde, at bestemmelserne tager udgangspunkt i

etablering af husdyrbrug efter nærværende lovs ikrafttræ-

den.

Kravet om godkendelse eller tilladelse af hele husdyrbru-

get skal sikre, at eksisterende husdyrbrug overføres fuldt og

helt til den foreslåede nye godkendelses- og tilladelsesord-

ning. Allerede meddelte tilladelser og godkendelser vil såle-

des skulle overføres i deres helhed til lovens nye ordning,

når der via overgangsreglen i § 10, stk. 2, skal meddeles en

godkendelse eller tilladelse efter reglerne i de nye § 16 a,

stk. 1 og 2, og § 16 b, stk. 1. Det vil sige, at kommunalbe-

styrelsen skal vurdere det ansøgte og allerede tilladte eller

godkendte samlet efter reglerne i den foreslåede nye ord-

ning, med henblik på at de samme faglige principper anven-

des i forhold til hele husdyrbruget. Det indebærer, at husdyr-

bruget vil få en ny (samlet) godkendelse eller tilladelse af

hele husdyrbruget efter de nye bestemmelser. Der vil herved

blive fastlagt produktionsareal, vilkår m.v. på baggrund af

de miljøfaglige vurderinger og beregninger, der er indeholdt

i den nye godkendelses- og tilladelsesordning. Med den

foreslåede overgangsordning sikres det herved, at der i de

miljøfaglige vurderinger og beregninger tages højde for, at

det med en godkendelse eller tilladelse efter den nye ord-

ning bliver muligt til enhver tid at holde fuld staldudnyttelse

inden for rammerne af dyrevelfærdsreglerne, hvilket ikke er

sket i en tilladelse eller godkendelse efter lovens §§ 10-12.

Produktionsvilkår i eksisterende tilladelser og godkendelser

efter lovens gældende §§ 10-12 er udtrykt i antal producere-

de dyr pr. år og maksimalt antal dyr på stald ad gangen, om-

regnet til dyreenheder og alle vilkår er fastsat på grundlag af

en beregningsmetode, hvor ammoniakfordampningen ud-

over dyretype, staldtype og teknologi er baseret på antal dyr

med tilhørende type 1- (vægt, alder eller ydelse) eller type

2- (foder) korrektion. I stipladsmodellen vil beregningen

derimod blive foretaget ud fra dyretype, staldtype og tekno-

logi samt produktionsarealets størrelse. Endvidere kan ny vi-

den om f.eks. BAT, teknologi eller emissionssprednings-

mønstre bevirke, at grundlaget for en eksisterende tilladelse

eller godkendelse skal justeres.

For at sikre hensynet til natur og miljø, herunder lugt, er

der således behov for, at der sker en fuld omlægning af hele

den eksisterende tilladelse eller godkendelse til stipladsmo-

dellen, hvor der sker en genberegning af påvirkningen af

omgivelserne med anvendelse af det nye datasæt for emissi-

oner, BAT m.v. og ud fra forudsætningen om, at der vil væ-

re fuld staldudnyttelse.

Dette vil samtidig indebære, at der på én gang gøres op

med alle vilkår og forhold i godkendelsen eller tilladelsen,

således at husdyrbruget fremadrettet får et entydigt rets-

grundlag med udgangspunkt i enten lovens nye §§ 16 a eller

16 b, der giver grundlag for den fleksibilitet, som den fore-

slåede regulering muliggør. Det vurderes også at være en

administrativ fordel, frem for en ordning hvor godkendelser

og tilladelser efter de hidtil gældende regler videreføres del-

vist. Det bemærkes også hertil, at kommunalbestyrelsen ved

genberegningen som udgangspunkt vil kunne tage afsæt i

oplysninger og vilkår i eksisterende godkendelser og tilla-

delser, men fastlægge produktionsrammen ud fra stiplads-

modellen.

I lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 5.3.1 er den

foreslåede regulering på grundlag af stipladsmodellen og

produktionsareal nærmere omtalt.

Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det ansøgte og det

allerede tilladte eller godkendte husdyrbrug ikke vil kunne

godkendes eller tillades (samlet) efter lovens nye §§ 16 a,

stk. 1 eller 2, eller § 16 b, stk. 1, f.eks. på grund af manglen-

de overholdelse af fastsatte beskyttelsesniveauer for eksem-

pelvis ammoniak eller lugt, vil kommunalbestyrelsen skulle

meddele afslag, hvis ikke det er muligt gennem projekttil-

pasninger m.v. at sikre overholdelse af beskyttelsesniveauet.

Det forhold, at kommunalbestyrelsen må meddele afslag ef-

ter lovens nye § 16 a, stk. 1 eller 2, eller § 16 b, stk. 1, vil

ikke have betydning for husdyrbrugets drift og lovlighed i

henhold til den allerede meddelte tilladelse eller godkendel-

se efter de hidtil gældende regler. Husdyrbrug, der er lovligt

bestående ved denne lovs ikrafttræden, vil som udgangs-

punkt kunne fortsætte som hidtil i overensstemmelse med

det hidtidige retsgrundlag, uanset om de kan etableres efter

de foreslåede nye § 16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b, stk. 1, eller

ej. Der henvises til overgangsbestemmelsen i § 10, stk. 3, jf.

nedenfor.

Bliver et husdyrbrug godkendt eller tilladt efter lovens nye

§ 16 a, stk. 1 eller 2, eller § 16 b, stk. 1, jf. den foreslåede

overgangsbestemmelse i § 10, stk. 2, vil husdyrbruget også

blive omfattet af de generelle regler, som fastsættes for hus-

dyrbrug, der er omfattet af den nye godkendelses- og tilla-

delsesordning. Miljø- og fødevareministeren kan i medfør af

lovens nye § 34 a fastsætte generelle regler for husdyrbrug.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

176

§ 34 a er nærmere omtalt i bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 38, hvortil der henvises.

For at undgå tvivl fastslås det i overgangsbestemmelsen i

stk. 3,

at afgørelser om husdyrbrug, der er truffet i medfør af

de hidtil gældende regler, som hovedregel bevarer deres gyl-

dighed, indtil der i medfør af lov om husdyrbrug og anven-

delse af gødning m.v. eller regler fastsat i medfør heraf,

træffes en ny afgørelse. Overtrædelse af sådanne afgørelser

straffes efter de hidtil gældende regler.

Den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 3, regulerer alene

afgørelser, som er truffet efter regler i den gældende husdyr-

bruglov, som med nærværende lovforslag foreslås ændret el-

ler ophævet. De afgørelser, der er truffet efter de hidtil gæl-

dende regler er f.eks. godkendelser, tilladelser, påbud, for-

bud, dispensationer eller afgørelser om revurdering efter be-

stemmelser eller regler udstedt i medfør heraf, der med nær-

værende lov ændres eller ophæves. Den foreslåede bestem-

melse i § 10, stk. 3, vil således konkret betyde, at f.eks. en

tilladelse eller godkendelse, som er meddelt efter den gæl-

dende lovs §§ 10, 11 eller 12 bevarer gyldigheden, indtil den

erstattes af en ny godkendelse eller tilladelse efter lovens

nye §§ 16 a eller 16 b eller ændret ved et påbud eller forbud.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 er også møntet på de af-

gørelser om eksempelvis anmeldelser, som kommunalbesty-

relsen træffer med hjemmel i bekendtgørelser, som er ud-

stedt i medfør af husdyrbrugloven.

Den foreslåede overgangsbestemmelse i § 10, stk. 3, vil

også finde anvendelse i forhold til de afgørelser, som kom-

munalbestyrelsen træffer efter denne lovs ikrafttræden efter

de hidtil gældende regler, jf. § 10, stk. 9, 13 og 17.

Vilkår i tilladelser eller godkendelser, der er fastsat for ud-

bringningsarealer, vil dog bortfalde den 1. august 2017, jf.

overgangsbestemmelsen i § 10, stk. 6, hvor den foreslåede

generelle arealregulering træder i kraft.

Det følger af henvisningen til stk. 7 i § 10, stk. 3, at ho-

vedreglen fraviges, for så vidt angår godkendelser efter den

gældende lovs § 16, der bortfalder i deres helhed, idet disse

godkendelser alene vedrører arealer til udbringning af hus-

dyrgødning.

Overtrædelse af vilkår i afgørelser om husdyrbrug, der er

eller vil blive truffet i medfør af den gældende lov eller efter

regler fastsat i medfør heraf, straffes efter de hidtil gældende

regler. Det vil sige, at overtrædelse af eksempelvis tilladel-

ser og godkendelser efter den gældende lovs §§ 10-12 straf-

fes efter de hidtil gældende regler.

I forhold til den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 3, be-

mærkes, at de generelt affattede bestemmelser i f.eks. lovens

kapitel 5 om tilsyn og kapitel 6 om administrative bestem-

melser samt regler, der er udstedt i medfør heraf, også finder

anvendelse på afgørelser, der er truffet efter de hidtil gæl-

dende regler. Endvidere henvises der også til de foreslåede

overgangsbestemmelser i eksempelvis i lovens nye § 43 a,

jf. lovforslagets § 1, nr. 50.

Forslaget til

stk. 4

er en følge af lovforslaget, hvorved der

indføres en ny godkendelses- og tilladelsesordning for hus-

dyrbrug, som indebærer, at en række af lovens bemyndigel-

sesbestemmelser foreslås nyaffattet, ændret eller ophævet.

Lovens nye og ændrede bemyndigelsesbestemmelser inde-

bærer et behov for at udstede nye bekendtgørelser på områ-

det.

I konsekvens af at den gældende lovs § 5, stk. 2 og 3, § 6,

stk. 3, § 7, stk. 4, § 9, stk. 4, § 17, § 18, stk. 2 og 3, § 34, §

40, stk. 3, § 41, stk. 2 og 4, § 55, stk. 9 og 10, § 69, stk. 1, §

69 a og § 75, stk. 2, foreslås nyaffattet, ændret og ophævet,

foreslås det i

stk. 4,

at regler udstedt i medfør af de nævnte

bemyndigelsesbestemmelser forbliver i kraft, indtil miljø-

og fødevareministeren fastsætter nye regler i medfør af be-

myndigelsesbestemmelser i lov om husdyrbrug og anvendel-

se af gødning m.v. Det foreslås endvidere, at overtrædelse af

reglerne fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne

straffes efter de hidtil gældende regler.

Idet lovens § 5, stk. 2 og 3, foreslås ophævet, foreslås det,

at bestemmelserne omfattes af den foreslåede overgangsbe-

stemmelse i § 10, stk. 4. Indholdet af § 5, stk. 3, videreføres

med de fornødne tilpasninger i den foreslåede § 9 a, stk. 2,

hvorimod § 5, stk. 2, som en konsekvens af, at dyreenheds-

begrebet udgår af loven som led i den foreslåede anlægsre-

gulering, ikke videreføres. Lovens nye § 9 a er nærmere om-

talt med bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 27.

Det foreslås, at lovens § 6, stk. 3, omfattes af den foreslåe-

de overgangsbestemmelse i lovforslagets § 10, stk. 4, idet §

6, stk. 3, foreslås ophævet og erstattet med lovens nye § 6,

stk. 4, hvorved miljø- og fødevareministerens beføjelse til at

fastsætte særlige afstandskrav for etablering af folde til fri-

landssvin, hvor folden er uden fast bund og afløb, udvides til

også at fastsætte krav til placering af folde til udegående

husdyr generelt og ikke kun til frilandssvin. Ministeren vil

fortsat også kunne fastsætte andre afstandskrav for svin. Lo-

vens nye § 6, stk. 4, er nærmere omtalt i bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 15, hvortil der henvises.

Som følge af at lovens § 7, stk. 4, foreslås nyaffattet, fore-

slås § 7, stk. 4, omfattet af overgangsbestemmelsen i § 10,

stk. 4. Lovens nye § 7, stk. 4, er nærmere omtalt i bemærk-

ningerne til lovforslagets § 1, nr. 17, hvortil der henvises.

Lovens § 9, stk. 4, foreslås omfattet af overgangsbestem-

melsen i lovforslagets § 10, stk. 4, idet bemyndigelsesbe-

stemmelsen om fastsættelse af regler om, at der i særlige til-

fælde kan dispenseres fra afstandskravet i § 7, foreslås præ-

ciseret. Ændringen af lovens § 9, stk. 4, er nærmere omtalt i

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26.

§ 17 i loven foreslås omfattet af overgangsbestemmelsen i

§ 10, stk. 4, idet førstnævnte bestemmelse foreslås nyaffat-

tet. Bemyndigelsesbestemmelserne i § 17, stk. 1 og 2, udgår

af lovens nye § 17. Bemyndigelser til at fastsætte regler om

indholdet af kommunalbestyrelsens afgørelser foreslås i ste-

det samlet i nye lovens §§ 34 og 34 a. Bemyndigelsen til at

fastsætte regler om krav om tilladelse eller godkendelse ved

lavere grænser end de i loven fastsatte, vil der ikke være be-

hov for i den foreslåede emissionsbaserede regulering, hvor-

for bestemmelsen ikke videreføres. Den gældende lovs § 17,

stk. 3, videreføres i et vist omfang i lovens nye § 17, som er

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

177

nærmere omtalt i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

31.

Den gældende lovs § 18, stk. 2 og 3, foreslås omfattet af

overgangsbestemmelsen i § 10, stk. 4. Bemyndigelsesbe-

stemmelserne videreføres i et vist omfang i husdyrbruglo-

vens nye § 34, stk. 1 og 2. § 18, stk. 3, er ophævet ved lov

nr. 341 af 27. april 2011, men miljø- og fødevareministeren

har ikke fastsat tidspunktet for ikrafttræden af ophævelsen af

bestemmelsen.

§ 34 foreslås omfattet af overgangsbestemmelsen i stk. 4,

idet dele af § 34 foreslås ophævet og erstattet med nye be-

stemmelser, mens andre dele af § 34 foreslås nyaffattet eller

ændret.

Det foreslås, at § 40, stk. 3, og § 41, stk. 2 og 4, omfattes

af overgangsbestemmelsen i stk. 4, idet de regler, der er ble-

vet fastsat i medfør af bemyndigelserne om revurdering, for-

bliver i kraft, indtil de afløses af nye bestemmelser, der fast-

sættes i medfør af denne ændringslovs bemyndigelsesbe-

stemmelser.

§ 55, stk. 9 og 10, i loven foreslås endvidere omfattet af

overgangsbestemmelsen i § 10, stk. 4, idet § 55, stk. 9, 2.

pkt., og § 55, stk. 10, ophæves, og til dels videreføres i lo-

vens nye § 56 a, stk. 3, mens § 55, stk. 9, 1. pkt., der bliver §

56 a, stk. 3, videreføres uændret.

Idet § 69 om pligt til at anvende digital kommunikation

foreslås nyaffattet, foreslås det, at bemyndigelsesbestem-

melsen i § 69, stk. 1, omfattes af overgangsbestemmelsen i §

10, stk. 4. Da § 69 a foreslås ændret, foreslås denne bestem-

melse ligeledes omfattet af overgangsbestemmelsen i § 10,

stk. 4.

Endelig foreslås det, at § 75, stk. 2, omfattes af overgangs-

bestemmelsen i stk. 4, idet bemyndigelsesbestemmelsen i §

75, stk. 2, foreslås ændret som følge af den foreslåede god-

kendelses- og tilladelsesordning.

Det foreslås i overgangsbestemmelsen i

stk. 5,

at husdyr-

brug fra den 1. marts 2017 til og med den 31. juli 2017 uden

forudgående anmeldelse eller ansøgning til kommunalbesty-

relsen kan skifte mellem de udbringningsarealer, som er til-

ladt efter den gældende husdyrbruglovs § 10 eller godkendt

efter §§ 11, 12 eller 16. Det har efter regler udstedt efter den

gældende lov været muligt at skifte mellem godkendte ud-

bringningsarealer efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen.

Da det er hensigten, at der fra 1. august 2017 indføres en ge-

nerel arealregulering, der medfører, at det ikke fremover er

relevant at godkende udbringningsarealer og dermed heller

ikke at anmelde udskiftning af godkendte udbringningsarea-

ler, er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det

ikke er en hensigtsmæssig udnyttelse af kommunernes res-

sourcer, at de i perioden fra den 1. marts til den 1. august

2017 skal behandle anmeldelser om udskiftning mellem

godkendte arealer til afsætning af husdyrgødning fra husdyr-

brug efter de gældende regler i husdyrbrugloven.

De nærmere regler om anmeldelse af udskiftning af be-

driftens udbringningsarealer eller udskiftning af markarealer

hos tredjemand til udspredning eller afsætning af gødning,

der indgår i en tilladelse eller godkendelse efter den gælden-

de lovs §§ 10-12 og 16, er fastsat i husdyrgodkendelsesbe-

kendtgørelsen. De ændringer, der følger op på den foreslåe-

de overgangsbestemmelse i stk. 5 forventes gennemført i be-

kendtgørelsen.

Den foreslåede overgangsbestemmelse i

stk. 6

indebærer,

at vilkår i tilladelser og godkendelser, der er meddelt efter

den gældende lovs §§ 10-12 for arealer til udbringning af

husdyrgødning, bortfalder den 1. august 2017.

Det følger af §§ 35 og 36 i den gældende husdyrgodken-

delsesbekendtgørelse, at permanente græsningsarealer ikke

altid anses som udbringningsarealer, hvorfor der i nogle til-

fælde har været behov for særlige vilkår knyttet til de per-

manente græsarealer, som ikke er udbringningsarealer. Så-

danne vilkår bortfalder også automatisk den 1. august 2017.

Det vil fremgå af tilladelsen eller godkendelsen, hvorvidt

græsningsarealet er tilladt eller godkendt som udbringnings-

areal.

Med lovforslaget skilles reguleringen af anlæg og arealer

ad, idet reguleringen af udbringningsarealer for husdyrgød-

ning løftes ud af den konkrete godkendelse eller tilladelse

og over i generelle regler. Udbringningsarealerne skal derfor

fremover ikke være omfattet af krav om godkendelse eller

tilladelse, men omfattes den 1. august 2017 af en generel

arealregulering, der sikrer de samme hensyn, som de hidtil

gældende regler har sikret. Der henvises endvidere til forsla-

gets almindelige bemærkninger i pkt. 5.2 om den foreslåede

generelle arealregulering.

Nedenfor redegøres der nærmere for, hvilke vilkår der an-

ses for at vedrøre arealer til udbringning af husdyrgødning,

som dermed skal bortfalde den 1. august 2017. Vilkårene er

i vidt omfang normeret i husdyrgodkendelsesbekendtgørel-

sen.

For det første bortfalder vilkår med krav til fosforover-

skuddet på bedriften fastsat på baggrund af husdyrgodken-

delsesbekendtgørelsens bilag 3, C og bilag 4, pkt. 1. Vilkår i

relation til fosfor begrundet i BAT anses derimod ikke som

et vilkår vedrørende udbringning af husdyrgødning. Det kan

være vilkår til fosforindholdet i fodring, men det kan også

være vilkår med krav om gylleseparering. Sådanne vilkår

bortfalder derfor ikke med den foreslåede overgangsbestem-

melse i stk. 6.

For det andet bortfalder vilkår om bræmmer langs vand-

løb, der grænser op til skrånende markarealer, og andre vil-

kår, der tilsvarende er fastsat i forhold til udbringningsarea-

ler i områder, hvor der med stor sikkerhed kan forventes at

være risiko for overfladeafstrømning eller i øvrigt en for-

højet risiko for erosion af jord, der modtager husdyrgødning,

og som derfor potentielt har et højt indhold af fosfor.

For det tredje skal vilkår om efterafgrøder til beskyttelse

af grundvand og overfladevand, der er fastsat på baggrund

af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, D og bilag

4, pkt. 2 og 3, bortfalde.

For det fjerde bortfalder vilkår fastsat med henblik på at

undgå, at ammoniakpåvirkningen fra udbringningsarealerne

skader nærliggende naturarealer, herunder yngle- eller ra-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

178

steområder for beskyttede arter på habitatdirektivets bilag

IV.

Endelig bortfalder for det femte de vilkår i tilladelser og

godkendelser efter husdyrbrugloven, der vedrører udbring-

ning af gylle fra smågrise behandlet med receptpligtig medi-

cinsk zink.

De omtalte vilkår for udbringningsarealer bortfalder auto-

matisk den 1. august 2017, og overgangsbestemmelsen i §

10, stk. 6, indebærer således ikke en pligt for kommunerne

til at genåbne og revidere eksisterende tilladelser og godken-

delser med den pågældende type af vilkår.

Det foreslås i overgangsbestemmelsen i

stk. 7,

at allerede

meddelte godkendelser efter den gældende lovs § 16 bortfal-

der den 1. august 2017.

Ifølge den gældende husdyrbruglovs § 16 kan kommunal-

bestyrelsen godkende arealer, som ikke er omfattet af en til-

ladelse eller godkendelse efter §§ 10-12, som anvendes til

afsætning af husdyrgødning (udbringningsarealer). Kommu-

nalbestyrelsen skal vurdere en ansøgning om godkendelse

efter § 16 efter §§ 19 og 27 og kan fastsætte vilkår efter § 30

om den samlede mængde husdyrgødning, og om hvilke

markarealer husdyrgødningen må udbringes på. Kommunal-

bestyrelsen kan meddele afslag efter § 31, hvis § 19 ikke er

opfyldt.

Med lovforslaget skilles reguleringen af anlæg og arealer

ad, idet reglerne om arealer til udbringning af husdyrgød-

ning løftes ud af den konkrete godkendelse eller tilladelse

og over i generelle regler. Den gældende lovs § 16 er derfor

ikke længere relevant i forhold til den foreslåede godkendel-

ses- og tilladelsesordning og foreslås som konsekvens heraf

ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til overgangs-

bestemmelsen i stk. 6 om vilkår for udbringningsarealer i

eksisterende tilladelser og godkendelser.

Det foreslås i overgangsbestemmelsen i

stk. 8,

at påbud og

forbud, der er meddelt efter den gældende husdyrbruglovs

kapitel 4, og som vedrører husdyrbrugets udbringningsarea-

ler, bortfalder den 1. august 2017. Den nye generelle areal-

regulering træder på det tidspunkt i stedet for påbuddet eller

forbuddet vedrørende udbringningsarealerne, og varetager

de hensyn, der var hensigten med forbuddet eller påbuddet.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 1, nr. 43,

hvor lovens § 39, stk. 1, om påbud er nærmere omtalt, og til

overgangsbestemmelsen i stk. 6, om hvad der anses for at

vedrøre udbringningsarealer for husdyrgødning.

Den foreslåede overgangsbestemmelse i

stk. 9

indebærer,

at sager om tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12 i lov

om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der ikke er fær-

digbehandlet i 1. instansen inden den 1. august 2017, som

udgangspunkt skal færdigbehandles efter de hidtil gældende

regler.

Den foreslåede overgangsbestemmelse betyder således, at

de ansøgninger, som er indgivet til kommunalbestyrelsen in-

den tidpunktet for denne lovs ikrafttræden, skal færdigbe-

handles af kommunalbestyrelsen efter de hidtil gældende

regler. Ansøgninger, som kommunalbestyrelsen modtager

den 1. august 2017 og senere, skal behandles efter reglerne i

denne lov.

Formålet med overgangsbestemmelsen i stk. 9 er at skabe

klarhed med hensyn til, hvilke regler en indgiven ansøgning

skal behandles efter.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med

de nye krav, som vil blive stillet i forhold til ansøgninger om

godkendelse og tilladelse efter lovens nye §§ 16 a og 16 b. I

medfør af lovens nye § 34, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37,

vil der blive fastsat regler om bl.a. ansøgningens form, ind-

hold, oplysninger og kvalitet, samt at miljøkonsekvensrap-

porten skal være udarbejdet af kompetente eksperter. Endvi-

dere vil der i medfør af lovens nye § 34 a blive fastsat regler

om husdyrbrugs indretning og drift, som vil få betydning i

forhold til, hvilke oplysninger en ansøgning skal indeholde.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den

mest optimale udnyttelse af såvel kommunalbestyrelsen som

ansøgers ressourcer opnås ved, at kommunalbestyrelsen fær-

digbehandler de ansøgninger om tilladelse eller godkendelse

til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug, som er

indgivet inden den 1. august 2017, efter de hidtil gældende

regler.

Den foreslåede overgangsbestemmelse i stk. 9 er dog ikke

til hinder for, at en ansøger trækker en ansøgning, som er

indgivet inden den 1. august 2017, tilbage og herefter indgi-

ver en ny ansøgning den 1. august 2017 eller senere med

henblik på at opnå en godkendelse eller tilladelse efter lo-

vens nye §§ 16 a eller 16 b for derved at komme over på sti-

pladsmodellen.

I verserende sager i 1. instansen, der ikke er færdigbe-

handlet den 1. marts 2017, kan der dog ikke fastsættes vil-

kår, der vedrører husdyrbrugets udbringningsarealer. Der

henvises til bemærkningerne til overgangsbestemmelsen i

stk. 10.

Den foreslåede overgangsbestemmelse i

stk. 10

indebærer,

at kommunalbestyrelsen ikke i verserende sager om tilladel-

se efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11 og 12 i den gæl-

dende husdyrbruglov, der ikke er færdigbehandlet den 1.

marts 2017, kan fastsætte vilkår for arealer til udbringning

af husdyrgødning. Tilsvarende gælder for sager om tilladel-

se eller godkendelse, som kommunalbestyrelsen modtager

fra den 1. marts til den 31. juli 2017.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede

overgangsbestemmelse i stk. 6, hvorefter vilkår om udbring-

ningsarealer for husdyrgødning i tilladelser og godkendelser

efter den gældende husdyrbruglov bortfalder den 1. august

2017. Der henvises endvidere til bemærkningerne til stk. 6.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det ik-

ke er en hensigtsmæssig udnyttelse af kommunernes res-

sourcer, at kommunerne i perioden fra den 1. marts til den

31. juli 2017 skal vurdere og udarbejde vilkår for arealer til

udbringning af husdyrgødning, som alene vil komme til at

gælde i en meget kort periode, inden de automatisk vil bort-

falde i forbindelse med, at den nye arealregulering får virk-

ning fra 1. august 2017.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

179

De vilkår, som kommunalbestyrelsen hidtil har kunnet

fastsætte efter husdyrbrugloven og regler udstedt i medfør

heraf, vil den ifølge forslaget ikke kunne fastsætte fra den 1.

marts 2017. Sådanne vilkår ville i praksis have ingen eller

meget begrænset betydning i forhold til virkninger på miljø-

et i perioden fra den 1. marts til den 1. august 2017, hvor

den nye arealregulering får virkning.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer derfor, at kommu-

nalbestyrelsen ikke som følge af overgangsreglen i stk. 10

kan meddele afslag på ansøgning om tilladelse efter § 10 el-

ler godkendelse efter §§ 11 og 12 med henvisning til, at det

ansøgte i relation til udbringningsarealerne vurderes at have

væsentlig indvirkning på miljøet, som ikke kan afbødes med

vilkår.

Den foreslåede overgangsbestemmelse i

stk. 11

indebærer,

at sager om godkendelse efter § 16 i lov om miljøgodken-

delse m.v. af husdyrbrug, der ikke er færdigbehandlet den 1.

marts 2017, bortfalder. Den foreslåede bestemmelse supple-

rer overgangsbestemmelsen i stk. 10, hvorefter der ikke fra

den 1. marts 2017 skal fastsættes vilkår for udbringnings-

arealer i verserende sager, og forslaget i stk. 6, hvorefter vil-

kår for udbringningsarealer i eksisterende tilladelser og god-

kendelser bortfalder den 1. august 2017. Tilsvarende gælder

for sager om godkendelse efter § 16, som kommunalbesty-

relsen modtager fra den 1. marts 2017.

Godkendelser efter den gældende lovs § 16 omfatter alene

udbringningsarealer hos tredjemand, der ikke er omfattet af

en tilladelse efter § 10 eller en godkendelse efter §§ 11 eller

12. Det foreslås derfor, at ansøgninger om godkendelser ef-

ter lovens § 16, der ikke er færdigbehandlet den 1. marts

2017, afvises uden realitetsbehandling.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til overgangs-

bestemmelsen i stk. 10 om kommunernes behandling af ver-

serende sager.

Det foreslås i overgangsbestemmelsen i

stk. 12,

at verse-

rende sager i 1. instansen om påbud og forbud efter kapitel 4

i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der vedrører

husdyrbrugets udbringningsarealer, bortfalder den 1. august

2017.

De nye generelle arealregler, der regulerer udbringnings-

arealerne, træder på det tidspunkt i stedet for påbuddet eller

forbuddet vedrørende udbringningsarealerne, og varetager

de hensyn, der var hensigten med forbuddet eller påbuddet.

Der er fra den 1. august 2017 ikke behov for at træffe en re-

alitetsafgørelse med hensyn til udbringningsarealerne, da

arealreguleringen på det tidspunkt fuldt ud afløses af gene-

relle arealkrav.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforsla-

gets § 1, nr. 43, hvor lovens § 39, stk. 1, er nærmere omtalt,

og til overgangsbestemmelsen i stk. 6 om, hvad der anses

for at vedrøre udbringningsarealer for husdyrgødning.

Det følger af den gældende husdyrbruglovs § 76, at kom-

munalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter loven el-

ler regler, der er fastsat med hjemmel heri, som udgangs-

punkt kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Med henblik på at skabe klarhed over hvilke regler klager,

der er indgivet til Miljø- og Fødevareklagenævnet, skal be-

handles efter, foreslås det i overgangsbestemmelsen i

stk.

13,

at klagesager om afgørelser om tilladelse eller godken-

delse efter den gældende husdyrbruglovs §§ 10-12 , der ikke

er færdigbehandlet den 1. august 2017, færdigbehandles ef-

ter de hidtil gældende regler jf. dog overgangsbestemmelsen

i stk. 14 vedrørende ophævelse af vilkår vedrørende ud-

bringningsarealer, hvortil der henvises.

Den foreslåede overgangsbestemmelse i stk. 13 betyder, at

de klager over afgørelser om tilladelse eller godkendelse til

etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug, som kom-

munalbestyrelsen træffer inden den 1. august 2017 efter den

gældende lovs §§ 10-12, og som efterfølgende rettidigt på-

klages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, men som nævnet

ikke har færdigbehandlet inden den 1. august 2017, skal fær-

digbehandles efter de hidtil gældende regler.

Det bemærkes, at lov nr. 1715 af 27. december 2016 om

Miljø- og Fødevareklagenævnet, indebærer, at Natur- og

Miljøklagenævnet og Klagecenter for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri sammenlægges til Miljø- og Fødevareklagenæv-

net. Miljø- og Fødevareklagenævnet bliver herefter klagein-

stans for afgørelser efter husdyrbrugloven. Loven træder i

kraft den 1. februar 2017.

Om behandling af klagesager henvises til bemærkningerne

til overgangsbestemmelsen i stk. 14.

Det foreslås i overgangsbestemmelsen i

stk. 14,

at Miljø-

og Fødevareklagenævnet i klagesager, der ikke er færdigbe-

handlet den 1. marts 2017, ophæver eventuelle vilkår, som

er fastsat i en tilladelse eller en godkendelse efter den gæl-

dende lovs §§ 10-12, og som vedrører husdyrbrugets ud-

bringningsarealer, hvis klagesagen ikke er færdigbehandlet

den 1. marts 2017. Det foreslås endvidere, at Miljø- og Fø-

devareklagenævnet ikke herudover kan inddrage forhold

vedrørende husdyrbrugets udbringningsarealer i sagsbe-

handlingen. Tilsvarende gælder for klager, som nævnet

modtager rettidigt efter den 1. marts 2017.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det ik-

ke er en hensigtsmæssig udnyttelse af Miljø- og Fødevare-

klagenævnets ressourcer, at nævnet fra den 1. marts 2017 re-

alitetsbehandler klager over vilkår for udbringning af hus-

dyrgødning, idet disse alene vil komme til at gælde i en me-

get kort periode, inden de automatisk vil bortfalde.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til overgangs-

bestemmelsen i stk. 6 om, hvad der anses som vilkår vedrø-

rende udbringningsarealer.

Godkendelser efter de gældende § 16 indeholder alene

arealvilkår, da bestemmelsen omfatter udbringningsarealer

hos tredjemand. Det foreslås derfor i overgangsbestemmel-

sen i stk. 15, at klagesager vedrørende godkendelser efter lo-

vens § 16, der ikke er færdigbehandlede den 1. marts 2017,

afvises uden realitetsbehandling. Der henvises endvidere til

bemærkningerne til § 10, stk. 11.

Om behandling af klagesager henvises til bemærkningerne

til overgangsbestemmelsen i stk. 13 og 14.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

180

Det foreslås i overgangsbestemmelsen i

stk. 16,

at verse-

rende klagesager over påbud og forbud efter den gældende

husdyrbruglovs kapitel 4, der vedrører husdyrbrugets ud-

bringningsarealer, bortfalder den 1. august 2017. Der henvi-

ses til bemærkningerne til stk. 12.

De nye generelle arealvilkår, der regulerer udbringnings-

arealerne, træder på det tidspunkt i stedet for påbuddet eller

forbuddet vedrørende udbringningsarealerne, og varetager

de hensyn, der var hensigten med forbuddet eller påbuddet.

Der er fra den 1. august 2017 ikke behov for at træffe en re-

alitetsafgørelse med hensyn til udbringningsarealerne, da

arealreguleringen på det tidspunkt fuldt ud afløses af gene-

relle arealkrav.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforsla-

gets § 1, nr. 43, hvor lovens § 39, stk. 1, er nærmere omtalt,

og til overgangsbestemmelsen i stk. 6 om, hvad der anses

for at vedrøre udbringningsarealer for husdyrgødning.

Det følger af den gældende husdyrbruglovs § 76, at kom-

munalbestyrelsens afgørelser og beslutninger efter loven el-

ler regler, der er fastsat med hjemmel heri, som udgangs-

punkt kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Med henblik på at skabe klarhed over, hvilke regler kla-

ger, der er indgivet til Miljø- og Fødevareklagenævnet, skal

behandles efter, foreslås det i overgangsbestemmelsen i

stk.

17,

at klager over afgørelser om tilladelse eller godkendelse

efter den gældende lovs §§ 10-12, hvor ansøgningen er ind-

givet til kommunalbestyrelsen inden den 1. august 2017, og

hvor klagen senere er rettidigt indgivet til Miljø- og Fødeva-

reklagenævnet, færdigbehandles efter de hidtil gældende

regler.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets

overgangsbestemmelse i stk. 9, hvorefter verserende sager i

1. instansen om tilladelse og godkendelse efter den gælden-

de lovs §§ 10-12 færdigbehandles efter de hidtil gældende

regler. Der henvises endvidere til bemærkningerne til stk.

13.

Om behandling af klagesager kan i øvrigt henvises til

overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 10, stk. 12, og de

dertil hørende bemærkninger.

Til § 11

Det foreslås i overgangsbestemmelsen i

stk. 1,

at regler

som er fastsat i medfør af § 7, stk. 1, nr. 12, i lov om miljø-

beskyttelse, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes

af regler fastsat i medfør af lov om husdyrbrug og anvendel-

se af gødning m.v. Forslaget er en følge af, at § 7, stk. 1, nr.

12, i lov om miljøbeskyttelse foreslås ophævet og erstattet af

den nye § 5 a i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning

m.v. i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 5 a, hvor

den fremover vil udgøre hjemlen for de regler i husdyrgød-

ningsbekendtgørelsen, der i dag har hjemmel i miljøbeskyt-

telseslovens § 7, stk. 1, nr. 12. Forslaget skal sikre mod, at

regler fastsat i medfør af den hidtil gældende § 7, stk. 1, nr.

12, i lov om miljøbeskyttelse, bortfalder, inden nye regler

udstedes efter lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning

m.v.

I overgangsbestemmelsen i

stk. 2

foreslås, at vilkår for ud-

bringningsarealer, som er fastsat i godkendelser efter § 33 i

lov om miljøbeskyttelse, bortfalder den 1. august 2017.

Forslaget er en følge af, at § 7, stk. 1, nr. 12, i lov om mil-

jøbeskyttelse foreslås ophævet og erstattet af den nye § 5 a i

lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., hvor den

fremover vil udgøre hjemlen for regler i husdyrgødningsbe-

kendtgørelsen og slambekendtgørelsen. Det er en følge af, at

reguleringen af anlæg og arealer skilles ad i medfør af lov-

forslaget. Det foreslås på denne baggrund, at vilkår for ud-

bringningsarealer, som måtte være fastsat i godkendelser ef-

ter § 33 i lov om miljøbeskyttelse, bortfalder den 1. august

2017 i lighed med bortfald af vilkår for udbringningsarealer

i godkendelser og tilladelser efter §§ 10-12 i lov om miljø-

godkendelse m.v. af husdyrbrug. Der henvises endvidere til

forslagets almindelige bemærkninger pkt. 5.2 om den fore-

slåede generelle arealregulering.

Til § 12

Miljøskadeloven gælder som udgangspunkt ikke for Fær-

øerne og Grønland, men kan helt eller delvist sættes i kraft

for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige

færøske og grønlandske forhold tilsiger. De øvrige love, der

foreslås ændret med dette lovforslag, gælder ikke for Færø-

erne og Grønland. Ifølge forarbejderne til miljøskadeloven,

jf. Folketingstidende 2007-2008, tillæg A, side 4526-4527 er

udgangspunktet, hvorefter loven ikke gælder for Færøerne

og Grønland, begrundet med, at hovedparten af de love på

natur- og miljøområdet, som miljøskadeloven fungerer sam-

men med, ikke gælder for Færøerne og Grønland. Dette gæl-

der f.eks. for husdyrbrugloven.

Det foreslås, at nærværende ændringslov ikke skal gælde

for Færøerne og Grønland. Dette indebærer, at ændringen af

miljøskadeloven, der vedrører en konsekvensændring, for så

vidt angår henvisningen i dennes § 2 til lov om miljøgod-

kendelse m.v. af husdyrbrug, på tilsvarende vis som ændrin-

gerne af de øvrige love ikke vil gælde for Færøerne og

Grønland.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

181

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 442 af 13. maj 2016, som ændret ved § 15,

nr. 1, i lov nr. 341 af 27. april 2011, § 1 i lov nr. 427 af 18.

maj 2016 og § 39 i lov nr. 1715 af 27. december 2016, fore-

tages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.«

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af

13. december 2011, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, som

ændret senest ved Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april

2014, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1, dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. novem-

ber 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 17, dele af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.

november 2009, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som

ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj

2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Rådets

direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, EF-Tidende 1992, nr. L

206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv

2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158,

side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2001/81/EF af 23. oktober 2001, EF-Tidende 2001, nr. L

309, side 22, som ændret senest ved Rådets direktiv

2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158,

side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/35/EF af 21. april 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 143,

side 56, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013, EU-Tidende

2013, nr. L 178, side 66, dele af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000, EF-Tidende

2000, nr. L 327, side 1, som ændret senest ved Kommissio-

nens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014, EU-Tidende

2014, nr. L 311, side 32, og dele af Rådets direktiv

91/676/EØF af 12. december 1991, EF-Tidende 1991, nr. L

375, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003/EF af 29. september

2003, EU-Tidende 2003, nr. L 284, side 1, som ændret se-

nest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1137/2008 af 22. oktober 2008, EU-Tidende 2008, nr. L

311, side 1.«

Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af

13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og pri-

vate projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr.

L 26, side 1, dele af Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. no-

vember 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttel-

sesdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, dele af

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), EF-

Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rå-

dets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 om tilpas-

ning af direktiv 73/239/EØF, 74/557/EØF og 2002/83/EF

vedrørende miljø på grund af Bulgariens og Rumæniens til-

trædelse, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, dele af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. ok-

tober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets

vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-

Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som ændret senest ved Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. de-

cember 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitik-

ken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv

82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og

86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2000/60/EF, EU-Tidende 2008, nr. L 348, side

84, dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december

1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af

nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L

375, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003/EF af 29. september

2003, EU-Tidende 2003, nr. L 284, side 1, som ændret se-

nest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1137/2008 af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets af-

gørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af

proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår for-

skriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2008, nr. L 311,

side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt an-

går forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tiden-

de 2004, nr. L 143, side 56, som ændret senest ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

182

2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af

Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF,

2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006, EU-Tidende

2009, nr. L 140, side 114, og dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om indu-

strielleemissioner, EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 17.

§ 1.

Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og

landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på

et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår

og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Stk. 2.

Med denne lov tilsigtes særlig

1) at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og

undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj-, rystel-

ses- og fluegener fra husdyrbrug, herunder fra produktion,

opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v.,

2) at tilvejebringe hygiejnisk begrundede afgørelser af be-

tydning for miljøet og for mennesker,

3-9) ---

§ 2.

Loven finder anvendelse på husdyrbrug.

Stk. 2.

Loven finder endvidere anvendelse på andre land-

brug, hvor der indgås aftale om afsætning af husdyrgødning

fra husdyrbrug omfattet af stk. 1.

§ 2

affattes således:

»§ 2.

Loven finder anvendelse på husdyrbrug, husdyran-

læg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre for-

hold forbundet med husdyrhold. Loven finder desuden an-

vendelse på arealer, som modtager gødning.

Stk. 2.

Lovens bestemmelser om efterafgrøder, jf. §§ 5 e-5

f, finder alene anvendelse på jordbrugsvirksomheder, der har

et efterafgrødegrundareal på 10 ha eller derover.

Stk. 3.

Lovens bestemmelser om fosforregnskab, jf. §§ 5

g-5 r, finder alene anvendelse på jordbrugsvirksomheder.

Stk. 4.

Loven finder ikke anvendelse på forhold, der er re-

guleret i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om

plantedække eller i regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 5.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at visse husdyrbrug, anlæg og dyrearter ikke er omfattet

af loven. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at

anvendelse af gødning i mængder under en vis grænse ikke

er omfattet af loven.«

§ 3, stk. 1, nr. 1-3,

ophæves, og i stedet indsættes:

»1) Husdyrbrug: Husdyranlæg, der til sammen har et pro-

duktionsareal på mere end 100 m

, gødnings- og ensilageop-

bevaringsanlæg og andre driftsbygninger m.v. til brug for

husdyrhold, som ligger på samme ejendom.

2) Husdyranlæg: Stald eller lign. bygning eller anden indret-

ning, hvor husdyr i almindelighed opholder sig eller har ad-

gang til, med tilhørende dyrehold.

3) Gødnings- eller ensilageopbevaringsanlæg: Bygning eller

anden fast placeret indretning, hvor der opbevares husdyr-

gødning, ensilage eller lign.

4) Emission: Direkte eller indirekte udledning til luft, vand

eller jord af stoffer, rystelser, varme eller støj fra punktkilder

eller diffuse kilder på husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings-

og ensilageopbevaringsanlæg eller arealer, der modtager

gødning.

§ 1, stk. 1,

indsættes efter »husdyrproduktionen«: »og

anvendelsen af gødning«.

§ 1, stk. 2, nr. 1,

ændres »fra husdyrbrug, herunder

fra« til: »samt uhygiejniske forhold som følge af husdyrhold

og«, og

nr. 2

ophæves.

Nr. 3-9 bliver herefter nr. 2-8.

§ 3.

I loven forstås ved:

1) Husdyrbrug: Ejendom, hvorpå der er et dyrehold af mere

end 3 dyreenheder, dyreholdet med tilhørende stalde og

lign., gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg samt øvrige

faste konstruktioner og tilhørende arealer.

2) Anlæg: Dyreholdet med tilhørende stalde og lignende,

samt husdyrbrugets gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg.

3) Arealer: Ejede og forpagtede markarealer til ejendom-

men.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

183

4-5) ---

Stk. 2.

---

§ 3.

I loven forstås ved:

1-3) ---

4) Den bedste tilgængelige teknik: Det mest effektive og

avancerede trin i udviklingen af aktiviteter og driftsmetoder,

som er udtryk for en given tekniks praktiske egnethed som

grundlag for emissionsgrænseværdier og andre vilkår med

henblik på at forhindre eller, hvor dette ikke er muligt, be-

grænse emissionerne og påvirkningen af miljøet som helhed.

Ved teknik forstås både den anvendte teknologi og den må-

de, hvorpå husdyrbrug konstrueres, bygges, vedligeholdes,

drives og nedlægges. Teknikken er tilgængelig, når den er

udviklet i en målestok, der medfører, at den pågældende tek-

nik kan anvendes i sektoren på økonomisk og teknisk leve-

dygtige vilkår, idet der tages hensyn til omkostninger og for-

dele, uanset om teknikken anvendes eller produceres i Dan-

mark eller ej, når der kan disponeres over teknikken på ri-

melige vilkår. Den bedste teknik er den mest effektive tek-

nik til opnåelse af en generel, høj beskyttelse af miljøet som

helhed.

5) ---

Stk. 2. ---

5) Jordbrugsvirksomhed: Virksomhed, der er registreret ef-

ter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om

plantedække.

6) Planperiode: Perioden fra den 1. august til den 31. juli.

Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof efter den 31. juli,

men inden den 30. september, og som skal høstes eller af-

græsses inden den 31. december, forlænges planperioden til

den 30. september.«

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 7 og 8.

§ 3, stk. 1, nr. 4,

der bliver nr. 7, indsættes efter 2. pkt.:

»I forhold til udbringning af husdyrgødning forstås ved

teknik både den anvendte udbringningsteknologi og foran-

staltninger i forbindelse med udbringning af husdyrgødning

med henblik på at forebygge, og hvor dette ikke er muligt,

reducere emissioner af nitrat og fosfor til jord og vand samt

foranstaltninger med henblik på at reducere ammoniakemis-

sionen fra udbragt husdyrgødning.«

§ 3

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, hvad der i denne lov forstås ved et produktionsareal, og

hvordan dette areal nærmere skal fastlægges.«

§ 4.

---

Stk. 2.

Vilkår fastsat i tilladelser efter § 10 eller godken-

delser efter §§ 11, 12 eller 16 finder ikke anvendelse, i det

omfang de strider mod Sundheds- og Ældreministeriets reg-

ler om forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdom-

me.

§ 4, stk. 2,

affattes således

»Stk. 2.

Vilkår fastsat i godkendelser eller tilladelser efter

§§ 16 a eller 16 b samt i tilladelser eller godkendelser efter

de tidligere gældende regler i §§ 10-12 finder ikke anvendel-

se, i det omfang de strider mod Miljø- og Fødevareministeri-

ets regler om forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme

husdyrsygdomme.«

10.

§ 5

ophæves.

§ 5.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om,

at visse dyrearter ikke er omfattet af loven.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke omreg-

ningsfaktorer der skal anvendes ved beregning af dyreenhe-

der.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om anmeldepligt for

husdyrbrug over 3 dyreenheder.

11.

Efter kapitel 1 indsættes:

»Kapitel 1 a

Anvendelse af gødning og etablering af efterafgrøder

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

184

§ 5 a.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om

anvendelse af gødning i jordbruget med henblik på at be-

skytte jord, vandløb, søer, havområder, herunder kystvande,

samt grundvandet mod forurening samt med henblik på at

beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter,

herunder regler om lofter for den højest tilladelige mængde

udbragt kvælstof og fosfor pr. ha fra gødning.

§ 5 b.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

med henblik på at begrænse gener i forbindelse med ud-

bringning af organisk gødning.

§ 5 c.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om,

at driftsherren skal iværksætte nærmere angivne forebyggen-

de foranstaltninger, når det er nødvendigt for at sikre, at

jord, hvor der udbringes organisk gødning, og som derfor

potentielt har et højt indhold af fosfor, ikke eroderer til

vandløb, søer større end 100 m² og kystvande.

§ 5 d.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at reglerne om organisk gødning i dette kapitel og i reg-

ler udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse på

bioaske.

Etablering af efterafgrøder målrettet begrænsning af merud-

vaskning af kvælstof fra husdyrgødning m.v.

§ 5 e.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om,

at jordbrugsvirksomheder skal etablere efterafgrøder, herun-

der om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes som efteraf-

grøder, og om dyrkning af disse, og på hvor stor en del af

jordbrugsvirksomhedens areal efterafgrøderne skal etable-

res, og beregningen heraf.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan etablere særlige

ordninger, som den enkelte jordbrugsvirksomhed kan vælge

som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fast-

sat i medfør af stk. 1. Ministeren fastsætter nærmere regler

om ordningerne, herunder frister og omregningsfaktorer,

samt krav om til- og afmelding.

§ 5 f.

Jordbrugsvirksomheden skal hvert år indberette

jordbrugsvirksomhedens samlede areal, hvorpå der er etab-

leret efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 5 e.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere

regler om indberetningen, herunder udformning og indhold,

og fristen for indberetning.

Beregning af jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor

§ 5 g.

For planperioden skal jordbrugsvirksomhedens

samlede forbrug af fosfor beregnes som summen af forbru-

get af fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning,

jf. §§ 5 h og 5 i, i anden organisk gødning end husdyrgød-

ning, jf. § 5 j, og i handelsgødning, jf. § 5 k.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at fosfor i organisk gødning eller handelsgødning efter

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

185

ansøgning herom kan fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens

forbrug af fosfor i tilfælde af brand eller tyveri eller under

andre særlige omstændigheder.

§ 5 h.

Den totale mængde af fosfor i husdyrgødning be-

regnes som jordbrugsvirksomhedens produktion af fosfor i

husdyrgødning tillagt planperiodens primolager og fratruk-

ket planperiodens ultimolager af fosfor i husdyrgødning

samt tillagt modtaget og fratrukket afsat fosfor i husdyrgød-

ning inden for planperioden, jf. stk. 4.

Stk. 2.

Jordbrugsvirksomhedens produktion af fosfor i hus-

dyrgødning beregnes på grundlag af normer for det totale

indhold af fosfor i husdyrgødning, jordbrugsvirksomhedens

gennemsnitsbesætning og staldsystemer. Produktionen af

fosfor i husdyrgødning skal for visse dyrearter korrigeres for

afvigelser i produktionsniveau. Miljø- og fødevareministe-

ren fastsætter regler om, for hvilke dyrearter korrektion af

fosforindholdet i husdyrgødning skal finde sted. Produktio-

nen af fosfor i husdyrgødning kan korrigeres for afvigelser i

ydelsesniveau samt i fodermængde og -sammensætning.

Korrektioner foretages på grundlag af korrektionsfaktorer,

jf. stk. 5, og afvigelserne skal dokumenteres ved driftsbilag.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at fosfor i

husdyrgødning, der afsættes af udegående dyr på arealer, der

i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres gødning eller

kun må tilføres en nærmere fastlagt mængde gødning udover

den gødning, dyrene efterlader på arealet, kan fradrages ved

opgørelsen af jordbrugsvirksomhedens produktion af fosfor.

Stk. 3.

Jordbrugsvirksomhedens primolager af fosfor i hus-

dyrgødning fastsættes som den forudgående planperiodes ul-

timolager. Jordbrugsvirksomhedens ultimolager af fosfor i

husdyrgødning fastsættes af jordbrugsvirksomheden efter

regler fastsat i medfør af stk. 5.

Stk. 4.

Jordbrugsvirksomheden kan fratrække fosfor i hus-

dyrgødning, jf. stk. 1, hvis husdyrgødningen er afsat til en

anden jordbrugsvirksomhed, til biogas- og fællesanlæg eller

til forarbejdningsanlæg. Miljø- og fødevareministeren kan

fastsætte regler om, at fosfor i husdyrgødning, der afsættes

ud af landet, kan trækkes fra i jordbrugsvirksomhedens sam-

lede forbrug af fosfor. Endvidere kan jordbrugsvirksomhe-

der, som har eget biogas- eller forarbejdningsanlæg, og som

afsætter et gødningsprodukt herfra uden for jordbrugsvirk-

somheden, trække fosforet i det afsatte gødningsprodukt fra

i jordbrugsvirksomhedens samlede forbrug af fosfor.

Stk. 5.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere

regler om normer for det totale indhold af fosfor i husdyr-

gødning, korrektion af normer på grund af afvigelser i ydel-

ses- og produktionsniveau, indhold og udformning af aftaler

m.v. om overførsel af husdyrgødning samt fastsættelse af

jordbrugsvirksomhedens ultimolager af fosfor i husdyrgød-

ning, herunder at jordbrugsvirksomheder, der udbringer hus-

dyrgødning i perioden 1. august - 30. september, jf. § 3, stk.

1, nr. 6, 2. pkt., skal korrigere jordbrugsvirksomhedens ulti-

molager pr. 31. juli for den mængde fosfor, der er udbragt i

perioden 1. august - 30. september.

Stk. 6.

Ved blandinger af husdyrgødning, forarbejdet hus-

dyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning,

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

186

herunder afgasset biomasse, fastlægges indholdet af fosfor

efter regler fastsat af miljø- og fødevareministeren.

Stk. 7.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning

afsat til et miljøgodkendt anlæg, der forbrænder affald, kan

fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor.

§ 5 i.

Den totale mængde af fosfor i forarbejdet husdyr-

gødning beregnes som leverandørens angivelse af den totale

mængde fosfor i den forarbejdede husdyrgødning, der er le-

veret til jordbrugsvirksomheden i planperioden indtil den 31.

juli, tillagt planperiodens primolager og fratrukket planpe-

riodens ultimolager af forarbejdet husdyrgødning. Hertil

lægges den mængde fosfor i forarbejdet husdyrgødning, der

er modtaget i planperioden i henhold til aftaler m.v. om

overførsel af husdyrgødning.

Stk. 2.

Jordbrugsvirksomhedens primolager af fosfor i for-

arbejdet husdyrgødning fastsættes som den forudgående

planperiodes ultimolager. Jordbrugsvirksomhedens ultimola-

ger af fosfor i forarbejdet husdyrgødning fastsættes af jord-

brugsvirksomheden efter regler fastsat af miljø- og fødeva-

reministeren. Ministeren kan herunder fastsætte regler om,

at jordbrugsvirksomheder, der udbringer forarbejdet husdyr-

gødning i perioden 1. august - 30. september, jf. § 3, stk. 1,

nr. 6, 2. pkt., skal korrigere jordbrugsvirksomhedens ultimo-

lager pr. 31. juli for den mængde fosfor, der er udbragt i pe-

rioden 1. august - 30. september.

§ 5 j.

Jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor i anden

organisk gødning end husdyrgødning beregnes som leveran-

dørens angivelse af den totale mængde af fosfor i den gød-

ning, der er leveret til jordbrugsvirksomheden i planperio-

den, tillagt planperiodens primolager og fratrukket planpe-

riodens ultimolager af fosfor i anden organisk gødning end

husdyrgødning.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om

bestemmelse af fosforindholdet i anden organisk gødning

end husdyrgødning. Ministeren kan herudover fastsætte reg-

ler om lageropgørelser for alle typer af anden organisk gød-

ning end husdyrgødning.

§ 5 k.

Jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor i han-

delsgødning beregnes som leverandørens angivelse af den

totale mængde af fosfor i den handelsgødning, der er leveret

til virksomheden i planperioden indtil den 31. juli tillagt

planperiodens primolager og fratrukket planperiodens ulti-

molager af fosfor i handelsgødning.

Stk. 2.

Jordbrugsvirksomhedens primolager af fosfor i

handelsgødning fastsættes som den forudgående planperio-

des ultimolager. Jordbrugsvirksomhedens ultimolager af fos-

for i handelsgødning fastsættes af jordbrugsvirksomheden

efter regler fastsat af miljø- og fødevareministeren. Ministe-

ren kan herunder fastsætte regler om, at jordbrugsvirksom-

heder, der udbringer handelsgødning i perioden 1. august -

30. september, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., skal korrigere

virksomhedens ultimolager pr. 31. juli for den mængde fos-

for, der er udbragt i perioden 1. august - 30. september.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

187

§ 5 l.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter med henblik

på den planperiode, som en jordbrugsvirksomhed for første

gang skal opgøre og indberette fosforregnskab i, regler om

beregning af virksomhedens primolager af fosfor i husdyr-

gødning og forarbejdet husdyrgødning, jf. §§ 5 h og 5 i, og i

anden organisk gødning end husdyrgødning, jf. § 5 j, stk. 2,

samt regler om opgørelse af jordbrugsvirksomhedens primo-

lager af fosfor i handelsgødning, jf. § 5 k.

§ 5 m.

Hvis jordbrugsvirksomheden før udløb af planpe-

rioden ophører med at eje eller have brugsret til et areal med

afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm ifølge lov om

jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og de

i medfør heraf udstedte bekendtgørelser eller en retningsgi-

vende norm for fosfor og kalium i henhold til retningslinjer

udstedt af NaturErhvervstyrelsen for den pågældende plan-

periode, skal jordbrugsvirksomhedens fosforforbrug på area-

let beregnes, jf. §§ 5 g-5 k, for den forløbne del af planperio-

den. Den, der overtager arealet eller brugsretten hertil, skal,

såfremt der er tale om en jordbrugsvirksomhed, have skrift-

lig oplysning om det samlede fosforforbrug og mængden af

gødning, der er forbrugt i den forløbne del af planperioden,

og om det forventede gennemsnitsloft for den fosfor fra or-

ganisk gødning, der er udbragt på arealet. Forbruget for den

samlede planperiode og arealet henregnes herefter til den

jordbrugsvirksomhed, der har overtaget arealet eller brugs-

retten hertil, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Hvis skriftlig oplysning som nævnt i stk. 1, 2. pkt.,

ikke gives, henregnes fosforforbruget til den, der har over-

draget arealet eller brugsretten hertil.

Stk. 3.

Hvis den virksomhed, der overtager arealet eller

brugsretten hertil før udløb af planperioden, ikke er registre-

ret eller er registreringspligtig efter § 2 i lov om jordbrugets

anvendelse af gødning og om plantedække, henregnes for-

bruget for den forløbne del af planperioden til den, som har

overdraget arealet eller brugsretten hertil. I denne situation

skal harmoniarealet for den samlede planperiode henregnes

til den jordbrugsvirksomhed, der har overdraget arealet eller

brugsretten hertil.

§ 5 n.

Hvis jordbrugsvirksomheden før udløb af planperio-

den overdrager oplagret husdyrgødning, oplagret forarbejdet

husdyrgødning eller anden organisk gødning, skal jord-

brugsvirksomheden opgøre en ultimobeholdning på overdra-

gelsestidspunktet, jf. § 5 h, stk. 3. Oplysninger om ultimobe-

holdning gives skriftligt til den, der overtager den oplagrede

gødning. Ultimobeholdningen henregnes til denne, jf. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Hvis den jordbrugsvirksomhed, der overtager ulti-

mobeholdningen, jf. stk. 1, ikke har fået skriftlig oplysning

om ultimobeholdningen, fastsættes ultimolageret for den

jordbrugsvirksomhed, der overdrager ultimobeholdningen,

til 0.

Stk. 3.

På grundlag af ultimobeholdningen, jf. stk. 1 og 2,

opgøres fosforforbruget for planperioden for den jordbrugs-

virksomhed, der overdrager den oplagrede husdyrgødning,

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

188

den oplagrede forarbejdede husdyrgødning eller anden orga-

nisk gødning, for den forløbne del af planperioden indtil

overdragelsestidspunktet.

Stk. 4.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om

beregning af det gennemsnitlige fosforloft for overdraget

oplagret organisk gødning og om overdragerens pligt til at

oplyse herom.

§ 5 o.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere

regler om den form, de oplysninger, der er nævnt i §§ 5 m

og 5 n, skal have, om oplysningernes opdeling i forskellige

gødningstyper m.v., samt om hvordan oplysningerne skal

kunne dokumenteres og kontrolleres.

Regnskabskrav

§ 5 p.

Jordbrugsvirksomheden skal hvert år udarbejde fos-

forregnskab for den afsluttede planperiode. Fosforregnska-

bet skal indberettes til miljø- og fødevareministeren.

Stk. 2.

Jordbrugsvirksomheder, der har et slutlager af an-

den organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette

størrelsen af dette lager udtrykt i kg fosfor til ministeren.

Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gød-

ningsregnskabet.

Stk. 3.

Fosforregnskabet skal opgøres på grundlag af de

indberetninger, der er nævnt i stk. 2 og i § 22, stk. 2, i lov

om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække,

og angive jordbrugsvirksomhedens samlede forbrug af fos-

for, jf. §§ 5 g-5 k.

Stk. 4.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om

udformning og indhold af de i stk. 2 nævnte indberetninger,

om udformningen og indholdet af det fosforregnskab, som

er nævnt i stk. 1 og 3, samt om opbevaring af bilag m.v. Mi-

nisteren fastsætter regler om frister for indberetning af op-

lysningerne nævnt i stk. 1 og 2.

§ 5 q.

Miljø- og fødevareministeren udarbejder skemaer,

der skal anvendes til jordbrugsvirksomhedens udarbejdelse

af fosforregnskabet, jf. § 5 p.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan godkende andre

skemaer, herunder skemaer, der er baseret på it-systemer.

Stk. 3.

Jordbrugsvirksomhedens fosforregnskab skal ind-

berettes på et skema, der er udarbejdet eller godkendt af mil-

jø- og fødevareministeren, jf. stk. 1 og 2. Jordbrugsvirksom-

heden skal opbevare fosforregnskabet i mindst 5 år.

Gødningsleverandører

§ 5 r.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om,

at virksomheder, som sælger eller afgiver fosforholdig gød-

ning, skal indberette, hvortil der er afsat gødning, herunder

den afsatte gødningstype og -mængde, fosforindholdet i den

afsatte mængde samt fosforloftet. Ministeren kan endvidere

fastsætte regler om, at biogas- og fællesanlæg, forarbejd-

ningsanlæg samt forbrændingsanlæg skal indberette, hvorfra

de modtager gødning, herunder gødningstypen og -mæng-

den samt fosforindholdet i den modtagne gødning.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

189

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om,

at virksomheder, der sælger eller afgiver organisk gødning

til en jordbrugsvirksomhed, skal oplyse modtageren om det

fosforloft, der er tilknyttet gødningen, samt indberette dette i

gødningsregnskabet.«

12.

Overskriften til

kapitel 2

affattes således:

»Kapitel 2

Krav til placering af anlæg m.v.«

Kapitel 2

Forbud mod etablering af husdyrbrug m.v. og placering af

staldanlæg

§ 6.

Etablering af anlæg samt udvidelser og ændringer af

eksisterende husdyrbrug for mere end 3 dyreenheder, der

medfører forøget forurening, er ikke tilladt

13.

§ 6, stk. 1,

ændres »anlæg samt udvidelser og ændrin-

ger af eksisterende husdyrbrug for mere end 3 dyreenheder«

til: »husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsan-

læg på husdyrbrug samt udvidelse og ændring heraf«, og i

nr. 2,

ændres »bolig og erhvervsformål« til: »bolig- og er-

hvervsformål«.

1) ---

2) i et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til bolig-

formål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige

formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative

formål og lign.,

3-4) ---

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan for nærmere spe-

cificerede dyrearter fastsætte andre afstandskrav end de i

stk. 1, nr. 1-4, fastsatte og flere typer af afstandskrav, inden

for hvilke etablering, udvidelse eller ændring ikke kan finde

sted.

Stk. 3.

Ministeren skal fastsætte regler om særlige af-

standskrav for etablering af folde til frilandssvin, hvor fol-

den er uden fast bund og afløb.

14.

§ 6, stk. 2,

ændres »nr. 1-4« til: »nr. 3 og 4«.

15.

§ 6, stk. 3,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at kravene i stk. 1 ikke finder anvendelse for nærmere

bestemte anlæg, der alene har en begrænset betydning i for-

hold til omgivelserne.

Stk. 4.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at kravene i stk. 1 finder anvendelse for folde, oplag af

husdyrgødning, ensilage og lign. samt for anlæg, der ikke er

omfattet af stk. 1. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte

regler om andre og flere typer af afstandskrav for folde til

svin end dem, der er fastsat i stk. 1, nr. 3 og 4.«

16.

§ 7, stk. 1,

ændres »anlæg« til: »husdyranlæg eller gød-

ningsopbevaringsanlæg«, og », der er eller derved bliver

større end 15 dyreenheder, er ikke tilladt, hvis stald eller

gødningsopbevaringsanlæg« ændres til: »er ikke tilladt, hvis

anlægget«.

§ 7.

Etablering, udvidelse og ændring af anlæg på husdyr-

brug, der er eller derved bliver større end 15 dyreenheder, er

ikke tilladt, hvis stald eller gødningsopbevaringsanlæg lig-

ger i en afstand på mindre end 10 m til eller helt eller delvis

inden for

1-2) ---

Stk. 2- 3.

---

Stk. 4.

Ministeren kan for nærmere specificerede dyrearter

fastsætte en minimumsgrænse, der er lavere end den grænse

for dyreenheder, der er nævnt i stk. 1.

17.

§ 7, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at kravene i stk. 1 finder anvendelse for oplag af hus-

dyrgødning og lign. samt for husdyranlæg og gødningsopbe-

varingsanlæg, der ikke er omfattet af stk. 1. Ministeren kan i

den forbindelse fastsætte andre og flere typer af afstandskrav

end det, der er fastsat i stk. 1.«

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

190

§ 8.

Stalde og lign. samt gødningsopbevaringsanlæg for

husdyrbrug for mere end 3 dyreenheder må ikke etableres

inden for følgende afstande:

18.

§ 8, stk. 1,

ændres »Stalde og lign. samt gødningsopbe-

varingsanlæg for husdyrbrug for mere end 3 dyreenheder må

ikke etableres« til: »Etablering af husdyranlæg og gødnings-

og ensilageopbevaringsanlæg på husdyrbrug samt udvidelse

eller ændring heraf, der medfører forøget forurening, er ikke

tilladt«.

19.

§ 8, stk. 1, nr. 3,

ændres »søer« til: »søer større end 100

«.

20.

§ 8, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Ved etablering af gødningsopbevaringsanlæg til

flydende husdyrgødning på husdyrbrug skal der desuden

være mindst 100 m til åbne vandløb og til søer med et areal,

der er større end 100 m

.«

21.

§ 8, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

22.

§ 8

indsættes som

stk. 4

»Stk. 4.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at afstandskravene i stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse

for nærmere bestemte anlæg, der alene har en begrænset be-

tydning i forhold til omgivelserne.

Stk. 5.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at afstandskravene i stk. 1 og 2 finder anvendelse for

anlæg, der ikke er omfattet af stk. 1 og 2, samt at afstands-

kravene i stk. 1 finder anvendelse for oplag af husdyrgød-

ning, ensilage og lign.«

23.

§ 9, stk. 1,

affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra kra-

vene i § 6, stk. 1, til husdyranlæg og gødnings- og ensila-

geopbevaringsanlæg til brug for rideskoler og hestepensio-

ner samt hestehold til vognkørsel som led i museumsaktivi-

teter m.v. Kommunalbestyrelsen kan ved meddelelse af dis-

pensation stille vilkår om placering, indretning og drift af

anlæggene.«

24.

§ 9, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »tilladelser efter § 10 eller

godkendelser efter § 11 og § 12« til: »godkendelser og tilla-

delser efter §§ 16 a og 16 b«.

1-2) ---

3) 15 m til vandløb (herunder dræn) og søer, jf. dog stk. 2.

4-7) ---

Stk. 2.

Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgød-

ning må endvidere ikke etableres inden for en afstand af 100

m til åbne vandløb og til søer med et real, der er større end

100 m

Stk. 3.

Ensilageopbevaringsanlæg må ikke etableres inden

for de i stk. 1, nr. 1-5 og 7, nævnte afstande.

Stk. 4.

---

§ 9.

Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra

afstandskravene, jf. § 6, til rideskoler og hestepensioner for

mere end 3 dyreenheder. Dispensationen kan gives på vilkår

om særlige krav til driften af ejendommen, indretning af

stalde, møddinger m.v.

Stk. 2.

Hvor overholdelse af de i § 8 nævnte afstandskrav

ikke vil sikre tilstrækkeligt mod væsentlige gener eller foru-

rening, kan kommunalbestyrelsen påbyde, at anlægget pla-

ceres mere hensigtsmæssigt, og fastsætte vilkår for indret-

ning og drift. Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkår om

placering, indretning og drift i forbindelse med tilladelser ef-

ter § 10 eller godkendelser efter § 11 og § 12.

Stk. 3.

Hvor overholdelse af de i § 8 nævnte afstandskrav

ikke er mulig for husdyrbrug, kan kommunalbestyrelsen dis-

pensere herfra og fastsætte vilkår til indretning og drift.

Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkår om indretning og

drift i forbindelse med tilladelser eller godkendelser efter §§

10-12. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte vilkår, som sik-

rer, at der ikke opstår forurening eller væsentlige gener.

Stk. 4.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at der i særlige tilfælde kan dispenseres fra afstandskra-

vet i § 7.

25.

§ 9, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »tilladelser og godkendelser

efter §§ 10-12« til: »godkendelser og tilladelser efter §§ 16 a

og 16 b«.

26.

§ 9, stk. 4,

ændres »afstandskravet« til: »kravene«.

27.

Efter § 9 indsættes i

kapitel 2:

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

191

»Krav til indretning og drift af anlæg, anmeldelse m.v.

§ 9 a.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om indretning og drift af husdyranlæg og gødnings- og ensi-

lageopbevaringsanlæg, herunder om den egenkontrol, som

den, der er ansvarlig for anlægget, skal foretage for egen

regning, samt andre forhold forbundet med husdyrhold.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan endvidere fast-

sætte regler om anmeldeordninger, herunder om pligt til at

anmelde etablering, udvidelse eller ændring af anlæg til

kommunalbestyrelsen.«

28.

Overskriften til

kapitel 3

affattes således:

»Kapitel 3

Godkendelser og tilladelser m.v.«.

29.

§§ 10-16

ophæves.

Kapitel 3

Tilladelser og godkendelser

§ 10.

Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til etab-

lering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere end

15 og til 75 dyreenheder.

Stk. 2.

Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke etableres

uden kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse. En ud-

videlse eller ændring af et husdyrbrug, der medfører, at hus-

dyrbruget bliver større end 15 dyreenheder, må heller ikke

påbegyndes uden kommunalbestyrelsens forudgående tilla-

delse.

Stk. 3.

Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke udvides eller

ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening el-

ler andre virkninger på miljøet, uden kommunalbestyrelsens

forudgående tilladelse til udvidelsen eller ændringen.

§ 11.

Kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse af

etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere

end 75 dyreenheder, som ikke er omfattet af § 12.

Stk. 2.

Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke etableres

uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse. En

udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, der medfører over-

skridelse af den i stk. 1 fastsatte grænse, må heller ikke på-

begyndes uden kommunalbestyrelsens forudgående godken-

delse af det samlede husdyrbrug.

Stk. 3.

Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke udvides eller

ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening el-

ler andre virkninger på miljøet, uden kommunalbestyrelsens

forudgående godkendelse af udvidelsen eller ændringen.

§ 12.

Kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse af

etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug for mere

end 250 dyreenheder, dog

1) 270 dyreenheder, hvis mindst 90 pct. af dyreenhederne

stammer fra årssøer med tilhørende smågrise indtil 30 kg, el-

ler 750 stipladser til søer,

2) 210 dyreenheder, hvis der er tale om slagtesvin (over 30

kg), eller 2.000 stipladser til fedesvin (over 30 kg) eller

3) 100 dyreenheder, hvis der er tale om slagtekyllinger, 230

dyreenheder, hvis der er tale om æglæggende høns, eller

40.000 stipladser til fjerkræ.

Stk. 2.

Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke etableres

uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse. En

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

192

udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, der medfører over-

skridelse af de i stk. 1 fastsatte grænser, må heller ikke påbe-

gyndes uden kommunalbestyrelsens forudgående godken-

delse af det samlede husdyrbrug.

Stk. 3.

Husdyrbrug omfattet af stk. 1 må ikke udvides eller

ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening el-

ler andre virkninger på miljøet, uden kommunalbestyrelsens

forudgående godkendelse af udvidelsen eller ændringen.

§ 13.

Indgår der i bedriften flere ejendomme med tilhøren-

de anlæg, og er den ejendoms anlæg, som der ansøges om

etablering, udvidelse eller ændring af, teknisk og forure-

ningsmæssigt forbundet med en anden ejendoms anlæg, skal

de pågældende anlæg tillades eller godkendes samlet.

§ 14.

En godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 kan omfatte

yderligere planlagte udvidelser eller ændringer på betingelse

af, at

1) der i ansøgningen er tilstrækkelige oplysninger om de

planlagte udvidelser eller ændringer til, at kommunalbesty-

relsen kan vurdere forholdene og fastsætte de nødvendige

vilkår, og

2) udvidelserne eller ændringerne påtænkes gennemført in-

den for en kortere tidshorisont.

§ 15.

Godkendelse af husdyrbrug efter § 11 eller § 12,

hvor ansøger har ejede eller forpagtede arealer, som drives

under samme CVR-nummer, skal endvidere indeholde en

godkendelse af bedriftens arealer.

§ 16.

Kommunalbestyrelsen kan godkende arealer, der ik-

ke er omfattet af en tilladelse efter § 10 eller en godkendelse

efter § 11 og § 12, og som anvendes til afsætning af husdyr-

gødning fra husdyrbrug omfattet af en tilladelse eller god-

kendelse efter denne lov.

Stk. 2.

Afsætning af husdyrgødning til markarealer hos

tredjemand i forbindelse med en etablering, udvidelse eller

ændring af et husdyrbrug, som kommunalbestyrelsen vurde-

rer vil kunne påvirke miljøet væsentligt, kan ikke indgå i til-

ladelser efter § 10 eller godkendelser efter § 11 og § 12,

medmindre arealet er godkendt efter stk. 1.

30.

Efter § 16 indsættes:

»§ 16 a.

Husdyrbrug med en ammoniakemission på mere

end 3.500 kg NH

-N pr. år må ikke etableres uden kommu-

nalbestyrelsens forudgående godkendelse.

Stk. 2.

Husdyrbrug må uanset godkendelsesgrænsen i stk.

1 ikke etableres uden kommunalbestyrelsens forudgående

godkendelse, hvis husdyrbruget har:

1) flere end 750 stipladser til søer,

2) flere end 2.000 stipladser til fedesvin (over 30 kg) eller

3) flere end 40.000 stipladser til fjerkræ.

Stk. 3.

Godkendelsespligten efter stk. 1 og 2 gælder også,

hvis et husdyrbrug, der er tilladt efter § 16 b, udvides eller

ændres på en måde, som medfører, at de i stk. 1 eller 2 fast-

satte godkendelsesgrænser overskrides.

Stk. 4.

Husdyrbrug, der er godkendt efter stk. 1 eller 2, må

ikke uden kommunalbestyrelsens forudgående godkendelse

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

193

udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget

forurening eller andre virkninger på miljøet. Hvis et husdyr-

brug, der er godkendt efter stk. 1, udvides eller ændres på en

sådan måde, at grænserne i stk. 2 overskrides, skal husdyr-

bruget dog godkendes efter stk. 2.

§ 16 b.

Husdyrbrug, der ikke er omfattet af godkendelses-

pligten efter § 16 a, må ikke etableres uden kommunalbesty-

relsens forudgående tilladelse.

Stk. 2.

Husdyrbrug, der er tilladt efter stk. 1, må ikke uden

kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse udvides eller

ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening el-

ler andre virkninger på miljøet.

§ 16 c.

Hvis et husdyrbrug, der er omfattet af godkendelses-

eller tilladelsespligten efter §§ 16 a eller 16 b, er teknisk,

forurenings- og driftsmæssigt forbundet med et andet hus-

dyrbrug, skal husdyrbrugene godkendes eller tillades sam-

let.«

31.

§ 17

affattes således:

»§ 17.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a og 16 b i

nærmere bestemte tilfælde ikke er påkrævet. Ministeren kan

i den forbindelse fastsætte regler om anmeldeordninger, her-

under om pligt til at anmelde etablering, udvidelse eller æn-

dring af husdyrbrug til kommunalbestyrelsen samt om an-

meldelsens form og indhold samt de oplysninger, der skal

afgives til brug for kommunalbestyrelsens behandling af an-

meldelsen.«

§ 17.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, hvilke hensyn der skal indgå i afgørelser om tilladelse

af husdyrbrug efter § 10 og godkendelse af husdyrbrug efter

§ 11 og § 12 og godkendelse af arealer efter § 16.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler om, at kravet om

forudgående tilladelse efter § 10 og godkendelse efter § 11

eller § 12 for nærmere specificerede dyrearter indtræder ved

lavere grænser end de minimumsgrænser, der er angivet i §

10, stk. 1, § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om, at tilladelse el-

ler godkendelse i visse tilfælde er ufornøden. Ministeren kan

i den forbindelse fastsætte regler om, at en anmeldelsesord-

ning træder i stedet for en tilladelse eller godkendelse.

Ansøgning om tilladelse og godkendelse

§ 18.

Ansøgning om etablering, udvidelse eller ændring af

husdyrbrug omfattet af §§ 10-12 eller regler fastsat efter §

17, stk. 2, og ansøgning om godkendelse efter § 16 indgives

til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om ansøgningens indsendelse, indhold og oplysninger samt

kommunalbestyrelsens behandling heraf m.v. Ministeren

kan herunder fastsætte regler om ansøgers pligt til at give

yderligere oplysninger.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om, i hvilken form

ansøgningen skal indgives, og udarbejder et særligt skema

til brug for ansøgning om tilladelse efter § 10.

Vurdering af ansøgning om tilladelse og godkendelse

§ 19.

Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en

ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§

11, 12 eller 16 sikre sig, at

32.

Overskriften

før § 18,

§ 18, overskriften

før § 19,

§§

19-24, § 26

overskriften

før § 27 ophæves.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

194

1) ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at

forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den

bedste tilgængelige teknik og

2) husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke

omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet

til omgivelserne.

§ 20.

Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en

ansøgning om tilladelse efter § 10 eller en godkendelse efter

§ 11 eller § 12 sikre sig, at risikoen for forurening eller væ-

sentlige gener for omgivelserne begrænses, hvis anlægget

ligger mindre end 300 m fra

1) en beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt,

der ligger i en samlet bebyggelse i landzone, og som har en

anden ejer end driftsherren,

2) et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel

fremtidigt byzone- eller sommerhusområde eller

3) et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligfor-

mål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med

henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign.

§ 21.

Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en

ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §

11 eller § 12 vurdere totaldepositionen af ammoniak fra det

samlede anlæg i forhold til de naturtyper, der er omfattet af

§ 7, stk. 1.

§ 22.

Ved opførelse af ny bebyggelse på et husdyrbrug

uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelses-

arealer og opførelse af ny bebyggelse, der ikke er erhvervs-

mæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som

landbrugsejendom, skal kommunalbestyrelsen ved vurderin-

gen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller en godken-

delse efter § 11 eller § 12 sikre sig, at de landskabelige vær-

dier ikke tilsidesættes.

Stk. 2.

For byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt, og

som opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige be-

byggelsesarealer, skal kommunalbestyrelsen vurdere belig-

genheden og udformningen af det ansøgte.

§ 23.

Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en

ansøgning om godkendelse efter § 11 eller § 12 varetage føl-

gende hensyn:

1) Anvendelse af den bedste tilgængelige teknik.

2) Beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur

med dens bestande af vilde planter og dyr og deres leveste-

der, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændrin-

ger eller fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttel-

sesområde eller udpeget som særlig sårbart over for næ-

ringsstofpåvirkning.

3) Begrænsning af eventuelle gener for naboer (lugt-, støj-,

rystelses-, støv-, flue- og lysgener, affaldsproduktion m.v.).

4) Hensynet til de landskabelige værdier.

§ 24.

Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en

ansøgning om godkendelse efter § 12, stk. 2, vurdere de væ-

sentlige mulige alternative løsninger.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

195

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal ved en ansøgt udvidelse

eller ændring omfattet af § 11 eller § 12, stk. 3, foretage en

vurdering som anført i stk. 1, hvis det ansøgte kan medføre

en væsentlig virkning på miljøet.

§ 26.

Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en

ansøgning om etablering, udvidelse eller ændring medtage

samtlige arealer, som drives under samme CVR-nummer.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal foretage en samlet vur-

dering af alle etableringer, udvidelser eller ændringer foreta-

get siden den 1. januar 2007 på husdyrbruget, inklusive be-

driftens arealer, dog højst over en 8-årig periode.

Stk. 3.

Indgår der i ansøgningen om etablering, udvidelse

eller ændring af et husdyrbrug afsætning af husdyrgødning

på tredjemands bedrifter, skal markarealerne på disse bedrif-

ter vurderes separat.

Stk. 4.

Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at afsætning

af husdyrgødning til markarealer hos tredjemand, jf. vurde-

ringen ifølge stk. 3, vil kunne påvirke miljøet væsentligt,

kan afsætning til disse bedrifter ikke indgå i tilladelser efter

§ 10 eller godkendelser efter § 11 eller § 12, jf. dog § 16.

Kommunalbestyrelsens afgørelse

§ 27.

En tilladelse efter § 10 og en godkendelse efter §§

11, 12 eller 16 skal indeholde vilkår, der sikrer, at husdyr-

bruget indrettes og drives på en sådan måde, at kravene i §

19 opfyldes. Kommunalbestyrelsen skal under hensyntagen

til husdyrbrugets beliggenhed fastsætte vilkår, der sikrer,

1) at eventuelle gener for naboer (lugt-, støj-, rystelses-,

støv-, flue-, og lysgener, affaldsproduktion m.v.), jf. § 20,

begrænses, og

2) at den ansøgte etablering sker under hensyntagen til de

landskabelige værdier, jf. § 22.

Stk. 2.

For så vidt angår beholdere til flydende husdyrgød-

ning, skal kommunalbestyrelsen tillade eller godkende en af

hensyn til markdriften ønsket placering, medmindre væsent-

lige hensyn til landskab, natur og miljø samt naboer afgøren-

de taler imod placeringen. En tilladelse efter § 10 eller god-

kendelse efter § 11 eller § 12 skal indeholde vilkår om, at

beholderen afskærmes med beplantning og fjernes, når den

ikke længere er nødvendig for driften.

§ 28.

Hvis kommunalbestyrelsen på baggrund af en ansøg-

ning om tilladelse efter § 10 har vurderet, at det ansøgte i

øvrigt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, skal kommunal-

bestyrelsen fastsætte vilkår, som kan imødegå denne forøge-

de forurening og andre væsentlige virkninger på miljøet.

§ 29.

En godkendelse efter § 11 eller § 12 skal ud over de

vilkår, der er nævnt i § 27, indeholde vilkår, som sikrer, at

de hensyn, der er fastsat af miljø- og fødevareministeren, jf.

§ 34, stk. 3, herunder vilkår om egenkontrol og om reduk-

tion af ammoniak, varetages.

33.

§ 27

affattes således:

»§ 27.

Medmindre andet følger af regler fastsat i medfør

af § 34 a, skal en godkendelse eller en tilladelse efter §§ 16 a

eller 16 b indeholde vilkår om husdyrbrugets indretning og

drift, herunder om den kontrol, som den, der er ansvarlig for

husdyrbruget skal foretage for egen regning, samt opførelse

af bebyggelse m.v.

Stk. 2.

Hvis husdyrbruget har en ammoniakemission på

mere end 750 kg NH

-N pr. år, skal kommunalbestyrelsen

fastsætte vilkår, som sikrer reduktion af ammoniakemissio-

nen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik.«

34.

§§ 28-33

ophæves.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

196

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan i en godkendelse efter §

11 eller § 12 fastsætte yderligere vilkår, der er nødvendige

for at sikre, at de hensyn, der er nævnt i § 23, varetages.

§ 30.

Omfatter en ansøgt etablering, udvidelse eller æn-

dring af et husdyrbrug udbringning af husdyrgødning på

tredjemandsarealer, kan der for disse markarealer kun fast-

sættes vilkår om den samlede afsatte mængde husdyrgød-

ning til hver bedrift og vilkår om, hvilke markarealer den af-

satte husdyrgødning må udbringes på.

§ 31.

Kommunalbestyrelsen skal meddele afslag på en an-

søgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§

11, 12 eller 16, hvis § 19 ikke er opfyldt.

§ 32.

Kommunalbestyrelsen skal meddele afslag på en an-

søgning om tilladelse efter § 10, hvis det ansøgte kan have

væsentlige virkninger på miljøet, som ikke kan afbødes med

vilkår, og træffe afgørelse om, at såfremt ansøger ønsker at

fortsætte sagsbehandlingen, skal det ansøgte behandles som

en ansøgning om godkendelse efter § 11.

§ 33.

I tilladelser efter § 10 og godkendelser efter § 11 el-

ler § 12 skal der fastsættes en frist for udnyttelse af disse.

Tilladelsen eller godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er

udnyttet inden udløbet af denne frist. Fristen bør normalt ik-

ke fastsættes til senere end 2 år fra meddelelsens dato. Tilla-

delsen eller godkendelsen anses for udnyttet ved iværksæt-

telse af bygge- og anlægsarbejder.

Stk. 2.

Hvis en godkendelse omfatter planlagte udvidelser

eller ændringer, jf. § 14, bør fristen til at udnytte denne del

af godkendelsen ikke overstige 5 år fra godkendelsens med-

delelse.

Stk. 3.

Hvis en tilladelse eller godkendelse meddelt efter

denne lov ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hin-

anden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der

ikke har været udnyttet i de seneste 3 år, jf. dog stk. 2.

35.

§ 34, stk. 1,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om

godkendelser og tilladelser, herunder om kommunalbestyrel-

sens behandling og vurdering af sagen. Ministeren kan i den

forbindelse fastsætte regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke

vilkår godkendelser og tilladelser kan meddeles. Ministeren

kan endvidere fastsætte regler om, at der skal gælde særlige

krav for bestemte husdyrbrug.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om ansøgninger om godkendelse og tilladelse efter §§ 16 a

og 16 b, herunder om ansøgningens form og indhold samt de

oplysninger, som i øvrigt skal gives til brug for kommunal-

bestyrelsens behandling af ansøgningen.

Stk. 3.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om miljøkonsekvensrapporter, herunder om ansøgers pligt

til at fremlægge en miljøkonsekvensrapport, samt om rap-

portens form, indhold, oplysninger og kvalitet samt om, at

miljøkonsekvensrapporten skal være udarbejdet af kompe-

tente eksperter. Ministeren kan endvidere bestemme, at

§ 34.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om kommunalbestyrelsernes behandling af sager om tilla-

delser eller godkendelser, herunder med henblik på opfyldel-

se af internationale forpligtelser. Ministeren kan i den for-

bindelse fastsætte krav til, hvilket vurderingsgrundlag kom-

munalbestyrelsen skal anvende ved behandling og afgørelse

af sagen, samt i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser

eller godkendelser kan meddeles. Ministeren kan herunder

bestemme, at der skal gælde særlige krav for bestemte hus-

dyrbrug.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler for beskyttelsesni-

veauet til brug for afgørelser efter denne lov, herunder hvad

der er væsentlige virkninger på miljøet.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om godkendelse af

husdyrbrug, herunder regler om, hvilke hensyn kommunal-

bestyrelsen skal varetage i forbindelse med fastsættelsen af

vilkår for godkendelsen, og regler om vilkår om egenkontrol

og om reduktion af ammoniak fra stald og lager.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

197

kommunalbestyrelsen i nærmere bestemt omfang skal ind-

drage ekspertise ved behandling af miljøkonsekvensrappor-

ten.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

36.

§ 34, stk. 2,

der bliver stk. 4, udgår »til brug for afgø-

relser efter denne lov«.

37.

§ 34, stk. 3,

der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om datagrundlag og faktorer for beregning og vurdering af

emissioner og øvrige miljøpåvirkninger fra husdyrbrug

m.v.«

38.

Efter § 34 indsættes:

»§ 34 a.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om husdyrbrugs indretning og drift, herunder om den kon-

trol, som den, der er ansvarlig for husdyrbruget, skal foreta-

ge for egen regning, samt opførelse af bebyggelse m.v.«

§ 35.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at kommunalbestyrelsens afgørelser om, hvorvidt en an-

søgning om etablering, udvidelse eller ændring af et husdyr-

brug har væsentlige virkninger på miljøet, ikke må træffes

uden ministerens samtykke, og at kommunalbestyrelsens af-

gørelser om tilladelser og godkendelser skal indsendes til

ministeren.

Fastsættelse af særlige vilkår, afslag på og tilbagekaldelse

af godkendelser

§ 36.

Kommunalbestyrelsen kan meddele afslag på en an-

søgning om godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16, såfremt an-

søgeren, medlemmer af ansøgerens direktion eller bestyrelse

eller andre, der kan øve bestemmende indflydelse på husdyr-

brugets drift, omfatter:

1-4) ---

§ 37.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere fastsætte særli-

ge vilkår i en godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16, herunder

stille krav om etablering af sikkerhedsstillelse, såfremt eje-

ren eller den ansvarlige ledelse er omfattet af § 36.

Stk. 2. ---

§ 38.

Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde en godken-

delse efter §§ 11, 12 eller 16 eller fastsætte særlige vilkår i

en eksisterende godkendelse, herunder vilkår om sikker-

hedsstillelse, jf. § 37, såfremt

1-3) ---

Stk. 2-3. ---

§ 39.

Tilsynsmyndigheden kan meddele påbud om, at for-

ureningen skal nedbringes, herunder påbud om, at der skal

gennemføres bestemte foranstaltninger, hvis et husdyrbrug,

som er godkendt efter § 11 eller § 12, eller hvis afsætning af

43.

§ 39, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »efter § 11 eller § 12, eller

hvis afsætning af husdyrgødning, som er godkendt efter §

16« til: »eller tilladt efter §§ 16 a eller 16 b«.

42.

§ 38, stk. 1,

ændres »efter §§ 11, 12 eller 16« til: »eller

tilladelse efter §§ 16 a og 16 b samt godkendelse efter de

tidligere gældende regler i §§ 11 og 12«, og »eksisterende

godkendelse« ændres til: »eksisterende godkendelse eller til-

ladelse«.

39.

§ 35

ophæves.

40.

Overskriften

før § 36 affattes således:

»Afslag, særlige vilkår og tilbagekaldelse«.

41.

§ 36, stk. 1,

§ 37, stk. 1,

ændres »efter §§ 11, 12 el-

ler 16« til: »eller tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b«.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

198

husdyrgødning, som er godkendt efter § 16, medfører uhygi-

ejniske forhold eller væsentlig forurening. Tilsynsmyndighe-

den kan endvidere meddele påbud, hvis husdyrbruget skøn-

nes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forure-

ning eller uhygiejniske forhold.

Stk. 2. ---

§ 40.

Tilsynsmyndigheden må ikke meddele påbud eller

forbud efter § 39, før der er forløbet 8 år efter meddelelsen

af en godkendelse efter § 11 eller § 12 eller efter miljøbe-

skyttelsesloven.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 skal tilsynsmyndigheden dog tage en

godkendelse efter § 12 op til revurdering og om nødvendigt

meddele påbud eller forbud efter § 39, hvis

1-3) ---

Stk. 3.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om,

at tilsynsmyndigheden ud over de tilfælde, der er nævnt i

stk. 2, skal tage en godkendelse efter § 12 op til revurdering,

i det omfang det er nødvendigt for at opfylde EU-retlige

krav eller andre internationale forpligtelser, og om nødven-

digt meddele påbud eller forbud efter § 39.

Stk. 4.

---

§ 41.

Tilsynsmyndigheden kan ændre vilkårene i en god-

kendelse efter §§ 11, 12 eller 16 ved påbud eller nedlægge

forbud imod fortsat drift, jf. § 39, når der er forløbet 8 år ef-

ter meddelelsen af godkendelsen.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at tilsynsmyndigheden regelmæssigt skal tage godken-

delser efter §§ 11, 12 eller 16 op til revurdering og om nød-

vendigt meddele påbud eller forbud efter § 39.

Stk. 3.

Tilsynsmyndigheden skal tage godkendelsen efter

§§ 11, 12 eller 16 op til revurdering, når der er forløbet 8 år

efter godkendelsen, og om nødvendigt meddele påbud eller

forbud efter § 39 i de tilfælde, som er nævnt i § 40, stk. 2, og

i regler udstedt i medfør af § 40, stk. 3.

Stk. 4. ---

§ 42.

Tilsynsmyndigheden kan meddele påbud om, at for-

ureningen skal nedbringes, herunder påbud om, at der skal

gennemføres bestemte foranstaltninger, hvis et husdyrbrug,

som er omfattet af § 10 eller anmeldt efter regler udfærdiget

i medfør af § 5, stk. 3, eller § 17, stk. 2, eller stk. 3, 1. pkt.,

medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening.

44.

§ 40, stk. 1,

ændres »godkendelse efter § 11 eller § 12

eller efter miljøbeskyttelsesloven« til: »godkendelse eller til-

ladelse efter §§ 16 a eller 16 b«.

45.

§ 40, stk. 2

ændres »§ 12« til: »§ 16 a, stk. 2 og

4,«.

46.

§ 41, stk. 1,

ændres »efter §§ 11, 12 eller 16« til: »eller

en tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b«, og efter »meddelelsen

af godkendelsen« indsættes: »eller tilladelsen«.

47.

§ 41, stk. 2,

ændres »kan fastsætte« til: »fastsætter«, og

»§§ 11, 12 eller 16« ændres til: »§ 16 a, stk. 2 og 4,«.

48.

§ 41, stk. 3,

ændres »§§ 11, 12 eller 16 op til revurde-

ring, når der er forløbet 8 år efter godkendelsen« til: »§ 16 a,

stk. 2 og 4, op til revurdering«.

49.

§ 42, stk. 1,

ændres »hvis et husdyrbrug, som er omfat-

tet af § 10 eller anmeldt efter regler udfærdiget i medfør af §

5, stk. 3, eller § 17, stk. 2, eller stk. 3, 1. pkt.« til: »hvis et

husdyrbrug, husdyranlæg eller gødnings- eller ensilageopbe-

varingsanlæg, som ikke er godkendt eller tilladt efter §§ 16 a

eller 16 b, godkendt efter de tidligere gældende regler i §§

11 og 12 eller godkendt efter § 33 i lov om miljøbeskyttel-

se,«.

50.

Efter § 43 indsættes i

kapitel 4:

»§ 43 a.

§§ 39-41 finder også anvendelse på husdyrbrug,

som er godkendt efter de tidligere gældende regler i §§ 11

eller 12 eller godkendt efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse,

jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 40, stk. 1, finder kun anvendelse på husdyrbrug,

som er godkendt efter de tidligere gældende regler i §§ 11

eller 12.

Stk. 2-3. ---

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

199

Stk. 3.

§ 40, stk. 2, finder kun anvendelse på husdyrbrug,

som er godkendt efter de tidligere gældende regler i § 12,

stk. 1, nr. 1, 2 eller 3.

Stk. 4.

§ 40, stk. 3, finder kun anvendelse på husdyrbrug,

som er godkendt efter de tidligere gældende regler i § 12,

stk. 1, nr. 1, 2 eller 3, eller godkendt efter § 33 i lov om mil-

jøbeskyttelse.«

§ 44.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at loven og

de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes.

Stk. 2-4. ---

52.

§ 44

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren fører tilsyn med

overholdelse af §§ 5 e-5 r og de regler, der er fastsat med

hjemmel i disse bestemmelser, samt regler, der er fastsat

med hjemmel i § 5 a, for så vidt angår lofter for den højest

tilladelige mængde udbragt kvælstof og fosfor pr. ha fra

gødning.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

53.

Efter § 45 indsættes:

»§ 45 a.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at tilsynsmyndigheden skal meddele påbud om iværk-

sættelse og udformning af en konkret foranstaltning i over-

ensstemmelse med reglerne udstedt i medfør af § 5 c, så-

fremt tilsynsmyndigheden har konstateret erosion af jord,

hvor der udbringes organisk gødning, til vandløb, søer større

end 100 m² og kystvande.«

§ 48.

I de i § 46 nævnte situationer skal tilsynsmyndighe-

den meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulovlige

forhold skal bringes til ophør. I den forbindelse kan tilsyns-

myndigheden

1) forbyde fortsat drift og eventuelt forlange husdyrbruget

fjernet,

2-3) ---

Stk. 2.

---

§ 51.

I tilfælde, hvor § 10 i lov om retssikkerhed ved for-

valtningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningsplig-

ter finder anvendelse, eller hvor det af håndhævelsesmæssi-

ge eller miljømæssige årsager i øvrigt skønnes nødvendigt,

kan tilsynsmyndigheden for en afgrænset periode træffe be-

slutning om at udføre den kontrol, som et husdyrbrug ellers

skulle udføre som egenkontrol, for husdyrbrugets regning. I

afgørelsen om at overtage egenkontrollen kan myndigheden

fastsætte de krav, der er nødvendige for myndighedens gen-

nemførelse af kontrollen.

§ 53.

Den, der er ansvarlig for forhold eller indretninger,

der kan give anledning til forurening eller anden virkning på

miljøet, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen give

alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabs-

mæssige forhold, som har betydning for vurderingen af for-

ureningen eller virkningen på miljøet i øvrigt og for eventu-

elle afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger. Oplys-

54.

§ 48, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »husdyrbruget«: »el-

ler husdyranlægget, gødnings- eller ensilageopbevaringsan-

lægget«.

51.

§ 44, stk. 1,

indsættes efter »overholdes«: », jf. dog stk.

2«.

55.

§ 51, 1. pkt.,

indsættes efter »husdyrbrug«: »eller en

bedrift med arealer, som modtager gødning,«, og efter »hus-

dyrbrugets« indsættes: »eller bedriftens«.

56.

53, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »kommunalbestyrelsen« til:

»tilsynsmyndigheden«.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

200

ninger skal også gives efter anmodning fra andre myndighe-

der, der har fået tillagt opgaver eller beføjelser efter loven

eller regler udstedt i medfør af loven. Myndighederne kan

herunder påbyde den ansvarlige for egen regning at

1-5) ---

57.

Efter § 54 i indsættes i

kapitel 6:

»§ 54 j.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om

godkendelse efter § 16 a, stk. 4, eller tilladelse efter § 16 b

hurtigst muligt og senest 90 dage fra den dag, hvor ansøge-

ren har fremlagt tilstrækkelige oplysninger om det ansøgtes

indvirkning på miljøet. Hvis kommunalbestyrelsen har vur-

deret, at det ansøgte er omfattet af § 55, skal alene afgørel-

sen herom træffes inden for fristen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde for-

længe fristen efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal skrift-

ligt underrette ansøgeren om årsagerne til forlængelsen af

fristen, og om hvornår kommunalbestyrelsen forventer at

træffe afgørelse.

Stk. 3.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om annoncering af afgørelser omfattet af stk. 1.«

§ 55.

Kommunalbestyrelsens afgørelse af, at en tilladelse

eller godkendelse ikke vil medføre en væsentlig miljøpå-

virkning, skal stilles til rådighed for offentligheden i forbin-

delse med, at der meddeles tilladelse efter § 10 eller godken-

delse efter §§ 11, 12 eller 16.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal inddrage offentlighe-

den, før den træffer afgørelse om godkendelse af etablering,

udvidelse eller ændring af husdyrbrug omfattet af § 12, stk.

2, eller andre etableringer, udvidelser eller ændringer af hus-

dyrbrug, der kan medføre en væsentlig påvirkning på miljø-

et.

Stk. 3.

Offentligheden informeres tidligt i beslutningspro-

ceduren ved offentlig annoncering eller ved andre egnede

midler, eller senest så snart oplysningerne med rimelighed

kan foreligge, om følgende:

1) Ansøgningen om godkendelse.

2-7) ---

60.

§ 55

indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 2, som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen fastsætter passende tids-

frister for fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål, jf.

stk. 2, nr. 3.«

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen fremsender udkast til afgø-

relse til dem, som har anmodet herom, med oplysning om, at

der er 6 ugers frist til at kommentere udkastet. Kommunal-

bestyrelsen fremsender herudover udkast til afgørelse eller

en orientering om udkastet til afgørelse til naboer og andre

berørte med oplysning om, at der er 6 ugers frist til at kom-

mentere udkastet. Af en orientering som nævnt i 2. pkt. skal

det fremgå, hvordan det samlede udkast til afgørelse kan re-

kvireres. Samtidig med fremsendelsen efter 1. og 2. pkt. in-

formerer kommunalbestyrelsen om supplerende oplysninger

til ansøgningen og andre oplysninger af relevans for afgørel-

61.

§ 55, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »oplysning om, at der er 6

ugers frist« til: »en frist på mindst 30 dage«, og i

2. pkt.

æn-

dres », at der er 6 ugers frist« til: »fristen på mindst 30

dage«.

58.

§ 55, stk. 1

ophæves, og i stedet indsættes:

»Kommunalbestyrelsen skal inden for en rimelig frist

træffe afgørelse om godkendelse efter § 16 a, stk. 1 og 2,

samt om godkendelse efter § 16 a, stk. 4, og tilladelse efter §

16 b, der kan medføre væsentlig indvirkning på miljøet.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

59.

§ 55, stk. 3,

der bliver stk. 2, ændres »Offentligheden

informeres« til: »Kommunalbestyrelsen skal i sager omfattet

af stk. 1 informere offentligheden og berørte myndigheder«,

og i

nr. 1

indsættes efter »godkendelse«: »eller tilladelse«.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

201

sen, der er modtaget efter den indledende offentlige annon-

cering.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen underretter offentligheden

ved offentlig annoncering, når den har truffet afgørelse om

en ansøgning omfattet af stk. 1 eller 2, og informerer herun-

der om, hvor og hvordan de relevante oplysninger stilles til

rådighed.

Stk. 6.

Afgørelser, der kan påklages, meddeles tillige kla-

geberettigede personer, organisationer og myndigheder, jf.

§§ 84-87, og de myndigheder, der i øvrigt har været inddra-

get i sagens behandling. Afgørelser skal dog alene meddeles

de landsdækkende foreninger og organisationer, der er

nævnt i § 87, når de har anmodet miljø- og fødevareministe-

ren om at modtage underretning om afgørelserne, jf. § 62.

Stk. 7.

Underretning til de personer, der er nævnt i § 84,

stk. 1, nr. 3, kan dog finde sted ved offentlig annoncering.

Stk. 8.

Offentlig annoncering efter stk. 3, 5 og 7 kan ske

udelukkende digitalt.

Stk. 9.

Ministeren kan fastsætte regler om offentlighedens

inddragelse ved visse afgørelser i sager om revurdering efter

§ 40 og § 41 samt andre afgørelser vedrørende husdyrbrug,

der træffes efter miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i

medfør heraf. Ministeren kan herunder fastsætte regler om,

at inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende ved di-

gital annoncering.

Stk. 10.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om of-

fentlighedens inddragelse og annoncering.

§ 56.

Godkendelser og tilladelser efter denne lov, som ik-

ke er omfattet af offentlighedsbestemmelserne i § 55, kan

først meddeles, når der er forløbet 3 uger efter, at kommu-

nalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen

til naboerne til den omhandlede ejendom.

Stk. 2-3.

---

62.

§ 55, stk. 5-10,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen foretager straks offentlig

annoncering, når den har truffet afgørelse om en ansøgning

omfattet af stk. 1, og sikrer, at indholdet af afgørelsen og de

vigtigste begrundelser og overvejelser, der ligger til grund

for afgørelsen, herunder om proceduren for offentlig delta-

gelse, er tilgængelige for offentligheden og berørte myndig-

heder. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse også in-

formere om, hvor og hvordan afgørelsen og relevante oplys-

ninger stilles til rådighed.«

63.

§ 56, stk. 1,

ændres »3 uger« til: »2 uger«.

64.

Efter § 56 indsættes:

»§ 56 a.

Afgørelser omfattet af § 54 j, stk. 1, og § 55, der

kan påklages, meddeles tillige klageberettigede personer, or-

ganisationer og myndigheder, jf. §§ 84-87, og de myndighe-

der, der i øvrigt har været inddraget i sagens behandling. Af-

gørelser skal dog alene meddeles de landsdækkende forenin-

ger og organisationer, der er nævnt i § 87, når de har anmo-

det miljø- og fødevareministeren om at modtage underret-

ning om afgørelserne, jf. § 62.

Stk. 2.

Underretning til de personer, der er nævnt i § 84,

stk. 1, nr. 3, kan finde sted ved offentlig annoncering.

Stk. 3.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om offentlighedens inddragelse i sager omfattet af §§ 54

j-56 og visse afgørelser i sager om revurdering efter §§ 40

og 41 samt andre afgørelser vedrørende husdyrbrug, der

træffes efter miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i

medfør heraf, og i afgørelser vedrørende bedrifter med area-

ler, som modtager husdyrgødning.

Stk. 4.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om inddragelse af offentligheden i forbindelse med afgørel-

ser om husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageop-

bevaringsanlæg og forhold forbundet med husdyrhold eller

anvendelse af gødning m.v. i en anden stat, som kan få ind-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

202

virkning på miljøet i Danmark, for at opfylde Danmarks EU-

retlige og internationale forpligtelser.«

65.

Efter § 59 indsættes:

»§ 59 a.

En godkendelse eller en tilladelse efter §§ 16 a

eller 16 b bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 6 år ef-

ter, at godkendelsen eller tilladelsen er meddelt. Hvis en del

af godkendelsen eller tilladelsen ikke er udnyttet, bortfalder

godkendelsen eller tilladelsen for denne del.

Stk. 2.

Hvis en godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a el-

ler 16 b, der er udnyttet efter stk. 1, efterfølgende ikke har

været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år,

bortfalder den del af godkendelsen eller tilladelsen, der ikke

har været udnyttet i de seneste 3 år. Udnyttelse anses her for

at foreligge, når mindst 25 pct. af det tilladte eller godkendte

produktionsareal udnyttes driftsmæssigt. Med driftsmæssig

udnyttelse forstås, at der på det pågældende produktionsare-

al mindst produceres 50 pct. af det mulige inden for ram-

merne af dyrevelfærdskrav eller andre relevante krav.

Stk. 3.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at stk. 1 og 2 finder anvendelse på andre afgørelser, der

er truffet efter loven eller efter regler fastsat i medfør af lo-

ven, og på husdyrbrug, der har en tilladelse eller en godken-

delse efter de tidligere gældende regler i §§ 10, 11 eller 12

eller en godkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 4.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, hvornår godkendelser eller tilladelser efter stk. 1 eller

andre afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 3 anses

for udnyttet efter stk. 1.«

§ 69.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om, at der skal ske anvendelse af digital kommunikation,

herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater, di-

gital signatur el.lign., ved

1) anmodning efter § 7, stk. 3, og § 9, ansøgning om tilladel-

se og godkendelse efter §§ 10-12 og 16 og efter regler fast-

sat efter § 17, stk. 2, anmeldelse efter regler fastsat efter §

17, stk. 3, 2. pkt., samt fremsendelse af oplysninger til brug

for revurdering af godkendelse, jf. §§ 40 og 41,

2) afgørelser truffet i medfør af kapitel 2, 3, 4, 5 og 5 a og

regler udstedt i medfør heraf,

3) indberetninger m.v. til myndigheder i medfør af loven,

regler udstedt i medfør heraf og afgørelser truffet i medfør

heraf,

4) tilsynsmyndigheders udøvelse af tilsynsvirksomhed, her-

under resultater af tilsynsmyndigheders udøvelse af tilsyns-

virksomhed,

5) kommunalbestyrelsens indsendelse af indberetning om

deres kortlægnings- og tilsynsvirksomhed i henhold til reg-

ler udstedt i medfør af § 54, stk. 3, herunder om resultaterne

af målinger og undersøgelser,

6) klage over afgørelser som nævnt i nr. 2 og

7) kommunikation med myndigheder i forbindelse med de

forhold, som er nævnt i nr. 1-6.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler om, at myndigheden

kan udstede afgørelser og andre dokumenter i forbindelse

66.

§ 69

affattes således:

»§ 69.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold

omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærme-

re regler om digital kommunikation omfattet af stk. 1, her-

under om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digita-

le formater, digital signatur og lign.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet

frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 4.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærme-

re regler om, hvilken myndighed der er ansvarlig for oplys-

ninger omfattet af stk. 1.«

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

203

med forhold, som er nævnt i stk. 1, uden underskrift, med

maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift el-

ler under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifi-

kation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.

Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser

og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om, at dokumenter,

der udelukkende er udstedt på grundlag af elektronisk data-

behandling, kan udstedes alene med angivelse af myndighe-

den som afsender.

Stk. 4.

En digital meddelelse anses for at være kommet

frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 5.

Ministeren kan fastsætte regler om, hvilken myn-

dighed der er ansvarlig for de oplysninger, som er omfattet

af stk. 1.

§ 69 a.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om offentliggørelse, herunder udelukkende digitalt, af de i §

69, stk. 1, nævnte oplysninger. Oplysningerne kan vedrøre

strafbare forhold på lovens område og kan være med navns

nævnelse.

§ 75.

---

Stk. 2.

Ministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af

De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på

naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på

hvilke vilkår

1) tilladelser kan meddeles efter § 10,

2) godkendelser kan meddeles efter § 11, § 12 og § 16 og

3) ---

§ 80.

En klage over et påbud eller forbud efter §§ 39, 42

eller 54 e eller over en afgørelse efter § 50 eller § 51 har op-

sættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet

bestemmer andet.

Stk. 2.

En klage over et påbud eller et forbud, jf. §§ 39, 42

eller 54 e, som kommunalbestyrelsen har besluttet skal efter-

kommes straks, jf. § 59, har dog ikke opsættende virkning,

medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet.

Stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet kan beslutte, at en kla-

ge over et påbud eller forbud, jf. §§ 39, 42 eller 54 e, skal

have opsættende virkning, uanset at kommunalbestyrelsen

har besluttet, at en klage ikke skal have opsættende virkning,

jf. § 59, stk. 2.

§ 81.

En klage over en tilladelse efter § 10, godkendelse

efter §§ 11, 12 eller 16 eller dispensation efter § 9 har ikke

opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenæv-

net bestemmer andet, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

En tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter § 11

eller § 12, der indeholder vilkår efter § 27, stk. 1, nr. 2, og

stk. 2, må ikke udnyttes før klagefristens udløb. En klage

over tilladelser efter § 10 eller godkendelser efter § 11 eller

§ 12, der indeholder vilkår efter § 27, stk. 1, nr. 2, og stk. 2,

har opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagen-

ævnet bestemmer andet.

67.

§ 69 a, 1. pkt.,

ændres »af de i § 69, stk. 1, nævnte op-

lysninger« til: »af oplysninger omfattet af § 69, stk. 1«.

68.

§ 75, stk. 2, nr. 1,

ændres »§ 10« til: »§ 16 b«, og i

nr.

ændres »§ 11, § 12 og § 16« til: »§ 16 a«.

69.

§ 80, stk. 1-3,

ændres »§§ 39, 42 eller 54 e« til: »§§ 5 c,

39, 42 eller 54 e«.

70.

§ 81, stk. 1,

ændres »tilladelse efter § 10, godkendelse

efter §§ 11, 12 eller 16« til: »godkendelse eller tilladelse ef-

ter §§ 16 a eller 16 b«.

71.

§ 81, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

En godkendelse eller en tilladelse efter §§ 16 a el-

ler 16 b, der indebærer opførelse af bebyggelse uden tilknyt-

ning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, må ikke

udnyttes før klagefristens udløb. Rettidig klage over en god-

kendelse eller en tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b, der inde-

bærer opførelse af bebyggelse uden tilknytning til ejendom-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

204

mens hidtidige bebyggelsesarealer, har opsættende virkning,

medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer an-

det.«

§ 84.

---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Sundhedsstyrelsen kan påklage afgørelser efter ka-

pitel 3. Sundhedsstyrelsen kan endvidere tillægges klageret i

regler, der udstedes i medfør af loven.

Stk. 4. ---

72.

To steder i

§ 84, stk. 3,

ændres »Sundhedsstyrelsen« til:

»Styrelsen for Patientsikkerhed«.

73.

§ 86, stk. 2,

§ 87, stk. 2,

ændres »sådanne interes-

ser« til: »sådanne interesser,«.

§ 86.

---

Stk. 2.

Lokale foreninger og organisationer, der efter deres

formål varetager væsentlige rekreative interesser, kan påkla-

ge afgørelser, som foreningen eller organisationen har øn-

sket underretning om, jf. § 61, når afgørelsen berører sådan-

ne interesser og klagen har til formål at varetage natur og

miljøbeskyttelse.

§ 87.

---

Stk. 2.

Landsdækkende foreninger og organisationer, der

efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige

rekreative interesser, kan påklage afgørelser truffet med

hjemmel i bestemmelserne i kapitel 3, 4 og 5 a, når afgørel-

sen berører sådanne interesser og klagen har til formål at va-

retage natur- og miljøbeskyttelse.

§ 91.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes med bøde den, der

1) anlægger, påbegynder eller driver husdyrbrug uden tilla-

delse efter § 10 eller godkendelse efter § 11 eller § 12,

2-4) ---

5) undlader at indgive anmeldelse, der er foreskrevet i regler

udfærdiget i medfør af § 5, stk. 3, og § 17, stk. 3, 2. pkt.,

6-13) ---

Stk. 2.

---

74.

§ 91, stk. 1, nr. 1,

ændres »uden tilladelse efter § 10

eller godkendelse efter § 11 eller § 12« til: »uden godken-

delse eller tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b«.

75.

§ 91, stk. 1, nr. 5,

ændres »§ 5, stk. 3, og § 17, stk. 3, 2.

pkt.« til: »§§ 9 a eller 17«.

76.

§ 91, stk. 1,

indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

»6) undlader at udarbejde, indgive eller opbevare fosfor-

regnskab efter § 5 p, stk. 1-3, og § 5 q, stk. 3.«

Nr. 6-13 bliver herefter nr. 7-14.

§2

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189

af 27. september 2016, som ændret ved § 26 i lov nr. 1715 af

27. december 2016, foretages følgende ændringer:

§ 7.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om

1-9) ---

10) anmeldelse om midlertidig placering og anvendelse af

anlæg, transportmidler, mobile anlæg, maskiner og redska-

ber, der kan medføre forurening, herunder om vilkår for så-

danne placeringer og anvendelse,

11) bioteknologisk anvendelse af mikroorganismer, herun-

der om alle former for udledning til miljøet, og

§ 7, stk. 1, nr. 10,

indsættes efter »anvendelse,«: »samt«.

§ 7, stk. 1, nr. 11,

ændres »miljøet, og« til: »miljøet«.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

205

12) anvendelse af husdyrgødning og anden gødning i jord-

bruget med henblik på at beskytte vandløb, søer og havet

samt grundvandet mod forurening.

§ 7, stk. 1, nr. 12,

ophæves.

§ 19. ---

Stk. 2-5 . ---

Stk. 6.

Ministeren kan for områder, der i henhold til lov

om vandforsyning m.v. er udpeget som indsatsområder med

hensyn til nitrat, fastsætte regler om godkendelsesordninger

for etablering eller udvidelser af husdyrhold, som kan med-

føre en forøgelse af risikoen for forurening af grundvand el-

ler overfladevand.

Stk. 7.

Ministeren kan fastsætte regler til begrænsning af

eller forbud mod tilførsel af husdyrgødning og affaldspro-

dukter til jordbrugsformål til områder, der i henhold til lov

om vandforsyning m.v. er udpeget som indsatsområder med

hensyn til nitrat.

§ 40 a.

Anvendelse af § 34, stk. 4, og § 41 d finder sted

over for følgende:

1) Personer, der er blevet frakendt retten til at drive forure-

nende virksomhed i henhold til denne lovs § 110 b, § 95 i

lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller i henhold

til straffelovens § 79.

2) ---

3) Personer og selskaber m.v., der er straffet efter denne lovs

§ 110, stk. 2, § 91, stk. 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af

husdyrbrug eller tilsvarende bestemmelser fastsat i bekendt-

gørelser, der er udstedt med hjemmel i loven eller lov om

miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, såfremt der er fastsat

frihedsstraf eller bøde på 10.000 kr. eller derover, og såfremt

der ikke er forløbet mere end ti år fra den strafbare handling.

4) ---

§ 41 b. ---

Stk. 2-3. ---

Stk. 4.

Ministeren fastsætter regler om, at andre afgørelser

om den samme virksomhed efter bestemmelser i loven eller

efter regler udstedt i medfør af loven eller efter lov om mil-

jøgodkendelse m.v. af husdyrbrug om nødvendigt skal æn-

dres i forbindelse med revurderinger som nævnt i stk. 1 og 2

og i § 41 a, stk. 2.

§ 74.

---

Stk. 2.

Underretning til de personer, der er nævnt i § 98,

stk. 1, nr. 2, kan dog finde sted ved offentlig annoncering.

Der skal altid foretages offentlig annoncering, når der med-

deles godkendelse efter kapitel 5. Offentlig annoncering ef-

ter 1. og 2. pkt. kan ske udelukkende digitalt. Miljø- og fø-

devareministeren fastsætter regler om, i hvilke tilfælde der

skal ske annoncering af andre tilladelser, der meddeles en li-

stevirksomhed efter bestemmelser i loven eller efter regler

udstedt i medfør af loven eller efter lov om miljøgodkendel-

se m.v. af husdyrbrug. Ministeren fastsætter nærmere regler

om, at der tillige skal ske annoncering af visse afgørelser i

§ 19, stk. 6 og 7,

ophæves.

§ 40 a, nr. 1,

to steder i

§ 40 a, nr. 3,

§ 41 b, stk. 4, §

74, stk. 2, 4. pkt., § 79, stk. 1, § 84 b,

§ 110 b, stk. 1, nr.

2, litra a-c,

ændres »lov om miljøgodkendelse m.v. af hus-

dyrbrug« til: »lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning

m.v.«.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

206

sager om revurdering efter § 37 b, § 41 a og § 41 b. Ministe-

ren kan fastsætte nærmere regler om annonceringen.

§ 79.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om inddragelse af offentligheden forud for godkendelses-

henholdsvis tilsynsmyndighedens afgørelser efter § 33, stk.

1, § 37 b, § 41 a og § 41 b samt andre afgørelser vedrørende

listevirksomhed, der træffes efter bestemmelser i loven eller

efter regler udstedt i medfør af loven eller efter lov om mil-

jøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Stk. 2-5. ---

§ 84 b.

Myndigheder, der træffer afgørelse om samme

virksomhed efter bestemmelser i loven, regler udstedt i med-

før af loven, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

eller regler udstedt i medfør heraf, skal koordinere deres af-

gørelser i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at lo-

vens formål opfyldes.

§ 110 b.

Retten til at udøve virksomhed omfattet af kapitel

5 kan frakendes ved dom for strafbart forhold, hvis den til-

talte

1) ---

2) gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstæn-

digheder har

a) overtrådt bestemmelser i denne lov eller forskrifter ud-

stedt i medfør heraf eller bestemmelser i lov om miljøgod-

kendelse m.v. af husdyrbrug eller forskrifter udstedt i med-

før heraf,

b) undladt at efterkomme forbud eller påbud, som er udstedt

med hjemmel i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør

heraf, eller med hjemmel i lov om miljøgodkendelse m.v. af

husdyrbrug eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller

c) tilsidesat vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation eller

godkendelse udstedt med hjemmel i denne lov eller forskrif-

ter udstedt i medfør heraf, eller bestemmelser i lov om mil-

jøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller forskrifter udstedt i

medfør heraf.

Stk. 2-3. ---

§3

I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plante-

dække, jf. lovbekendtgørelse nr. 388 af 27. april 2016, fore-

tages følgende ændringer:

§ 2.

---

Stk. 2.

Den, der driver virksomhed med planteavl, husdyr-

avl, skovbrug eller kombinationer heraf, skal anmelde sin

virksomhed til registrering i det i stk. 1 nævnte register, hvis

virksomhedens årlige momspligtige omsætning fra plante-

avl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf oversti-

ger 50.000 kr., og

1) virksomhedens samlede husdyrbesætning overstiger 10

dyreenheder,

§ 2, stk. 2, nr. 1

affattes således:

»1) virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer

gødning med et samlet kvælstofindhold, der udgør mere end

1 ton kvælstof,

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

207

2) husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha, eller

2) antallet af husdyr på bedriften overstiger et antal dyr, der

tilsammen producerer gødning med et samlet kvælstofind-

hold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. ha, eller«.

§ 2, stk. 10,

affattes således:

»Stk. 10.

§ 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved

opgørelsen af produktion af gødning med kvælstofindhold,

jf. § 2, stk. 2, nr. 1 og 2.«

§ 7, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§§ 18 og 19,« til: »lovens §§

18 og 19, eller efter regler fastsat i medfør af § 5 e i lov om

husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.,«.

3) ---

Stk. 3-9. ---

Stk. 10.

Ministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan

en dyreenhed skal opgøres.

§ 7.

En virksomhed, der ikke har udlagt efterafgrøder eller

anvendt et af alternativerne til udlægning af efterafgrøder ef-

ter regler fastsat i medfør af §§ 18 og 19, får reduceret den

samlede kvote for kvælstof for planperioden. Miljø- og fø-

devareministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2-3. ---

Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a.

En virksomhed får reduceret den samlede kvote for

kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har ud-

lagt de arealer med efterafgrøder, der er indgivet ansøgning

om nationalt tilskud til senest den 21. april efter den til-

skudsordning, der er fastsat af miljø- og fødevareministeren

i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.07 til § 24 på

finansloven.

Stk. 2.

Ministeren fastsætter nærmere regler om reduktio-

nen efter stk. 1. Ministeren kan i særlige tilfælde fravige fri-

sten fastsat i stk. 1.«

§4

I miljøskadeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 27.

september 2016, som ændret ved § 44 i lov nr. 1715 af 27.

december 2016, foretages følgende ændring:

§ 2.

Loven finder anvendelse på en miljøskade eller en

overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles

efter denne lov ifølge en afgørelse truffet efter

1-11) ---

12) lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug,

13-15) ---

§5

I lov nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvurdering af planer

og programmer og af konkrete projekter (VVM), som ænd-

ret ved § 90 i lov nr. 1715 af 27. december 2016, foretages

følgende ændring:

7) Anlæg omfattet af lov om miljøgodkendelse m.v. af hus-

dyrbrug er alene omfattet af denne lovs bestemmelser om

miljøvurdering af planer og programmer.

9) Anlæg omfattet af lov om miljøgodkendelse m.v. af hus-

dyrbrug alene omfattet af denne lovs bestemmelser om mil-

jøvurdering af planer og programmer.

fodnote 7

til lovens bilag 1 og i

fodnote 9

til lovens bilag

2 ændres »lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug« til:

»lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.«.

§ 2, nr. 12,

affattes således:

»12) lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.,«.

§6

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

208

I lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen

fra vandløb og søer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1618 af 10. de-

cember 2015, som ændret ved § 2 i lov nr. 1631 af 26. de-

cember 2013 og § 45 i lov nr. 1715 af 27. december 2016,

foretages følgende ændring:

Bilag 1

Kort over oversvømmelsesrisikoen

skal vise de negative

følger af oversvømmelser, som fremgår af kort over faren

for oversvømmelse.

Kortene skal indeholde oplysninger om:

a-b) ---

c) Listevirksomheder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 33, god-

kendte husdyrbrug, jf. § 12 i lov om miljøgodkendelse m.v.

af husdyrbrug, der vil kunne forårsage forureningsuheld i til-

fælde af oversvømmelse, og potentielt berørte beskyttede

områder, jf. § 16, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, i om lov om vandplan-

lægning.

d) ---

I lovens

bilag 1

indsættes efter »husdyrbrug, jf.«: »de tid-

ligere gældende regler i«, og efter »§ 12 i lov om miljøgod-

kendelse m.v. af husdyrbrug« indsættes: »eller § 16 a i lov

om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.«.

§7

I lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af

27. september 2016, som ændet ved § 36 i lov nr. 1715 af

27. december 2016, foretages følgende ændring:

§ 38 k.

Ved driftsophør af bestemte aktiviteter på liste-

virksomheder, jf. § 35 i lov om miljøbeskyttelse, og af hus-

dyrbrug omfattet af § 12, stk. 1, nr. 1-3, i lov om miljøgod-

kendelse m.v. af husdyrbrug skal driftsherren vurdere jor-

dens og grundvandets forureningstilstand som følge af de

pågældende aktiviteter.

Stk. 2-5.

---

§ 38 k, stk. 1,

indsættes efter »omfattet af«: »de tidligere

gældende regler i«, og efter »lov om miljøgodkendelse m.v.

af husdyrbrug« indsættes: »eller § 16 a, stk. 2, i lov om hus-

dyrbrug og anvendelse af gødning m.v.«.

§8

I lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 614 af 6. maj 2015, som ændret ved § 15 i

lov nr. 1631 af 26. december 2013 og § 9 i lov nr. 427 af 18.

maj 2016, foretages følgende ændring:

§ 1.

---

Stk. 2.

Samarbejdet omfatter

1-2) ---

3) natur- og miljøområdet, for så vidt angår kommunalbesty-

relsens opgaver efter

a-p) ---

q) lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

4-5) ---

§ 1, stk. 2, nr. 3, litra q,

affattes således:

»q) lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.«

§9

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. august 2017, jf. dog stk.

Stk. 2.

§§ 5 a og 5 e-5 r i lov om husdyrbrug og anvendel-

se af gødning m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11,

denne lovs §§ 2, 3 og 10-12 samt ophævelsen af § 16, § 26,

stk. 4, og § 30 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

209

brug, jf. denne lovs § 1, nr. 29, 32 og 34, træder i kraft den

1. marts 2017.

§ 10

Stk. 1.

For husdyrbrug, som er etableret inden den 1. janu-

ar 2007, og som ikke efterfølgende har foretaget ændringer

eller udvidelser, der har medført, at de er blevet tilladt eller

godkendt efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af

husdyrbrug, får lovens bestemmelser om godkendelse eller

tilladelse ved etablering efter § 16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b,

stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 30, virkning fra

det tidspunkt, hvor husdyrbruget foretager ændringer eller

udvidelser.

Stk. 2.

For husdyrbrug, der er tilladt eller godkendt efter

§§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, får

lovens bestemmelser om godkendelse eller tilladelse ved

etablering efter §§ 16 a, stk. 1 og 2, og § 16 b, stk. 1, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 30, virkning fra det tidpunkt,

hvor husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser, som

kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på

miljøet.

Stk. 3.

Afgørelser om husdyrbrug, der er truffet i medfør

af de hidtil gældende regler, bevarer deres gyldighed, indtil

der i medfør af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning

m.v. træffes en ny afgørelse, jf. dog stk. 6 og 7 samt § 4, stk.

2, som affattet ved dennes lovs § 1, nr. 10. Overtrædelse af

sådanne afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4.

Regler udstedt i medfør af § 5, stk. 2 og 3, § 6, stk.

3, § 7, stk. 4, § 9, stk. 4, § 17, § 18, stk. 2 og 3, § 34, § 40,

stk. 3, § 41, stk. 2 og 4, § 55, stk. 9 og 10, § 69, stk. 1, § 69 a

og § 75, stk. 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyr-

brug forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af reg-

ler fastsat i medfør af lov om husdyrbrug og anvendelse af

gødning m.v. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil

gældende regler.

Stk. 5.

Fra den 1. marts til og med den 31. juli 2017 kan

husdyrbrug uden forudgående anmeldelse eller ansøgning til

kommunalbestyrelsen udskifte et udbringningsareal med et

andet udbringningsareal.

Stk. 6.

Vilkår vedrørende udbringningsarealer, der er fast-

sat i tilladelser og godkendelser efter §§ 10-12 i lov om mil-

jøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, bortfalder den 1. august

2017.

Stk. 7.

Godkendelser efter § 16 i lov om miljøgodkendelse

m.v. af husdyrbrug bortfalder den 1. august 2017.

Stk. 8.

Påbud og forbud efter kapitel 4 i lov om miljøgod-

kendelse m.v. af husdyrbrug, der vedrører husdyrbrugets ud-

bringningsarealer, bortfalder den 1. august 2017.

Stk. 9.

Sager om tilladelse eller godkendelse efter §§

10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der ik-

ke er færdigbehandlet i 1. instansen den 1. august 2017, fær-

digbehandles efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 10.

Stk. 10.

I verserende sager i 1. instansen om tilladelse eller

godkendelse efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v.

af husdyrbrug, der ikke er færdigbehandlet den 1. marts

2017, fastsætter kommunalbestyrelsen ikke vilkår, der ved-

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

210

rører husdyrbrugets udbringningsarealer. Tilsvarende gælder

for sager i 1. instansen om tilladelse eller godkendelse efter

§§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug,

som kommunalbestyrelsen modtager fra den 1. marts til den

31. juli 2017.

Stk. 11.

Verserende sager i 1. instansen om ansøgning om

godkendelse efter § 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af

husdyrbrug bortfalder den 1. marts 2017. Tilsvarende gælder

for sager i 1. instansen om godkendelse efter § 16 i lov om

miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, som kommunalbesty-

relsen modtager fra den 1. marts til den 31. juli 2017.

Stk. 12.

Verserende sager i 1. instansen om påbud og for-

bud efter kapitel 4 i lov om miljøgodkendelse m.v. af hus-

dyrbrug, der vedrører husdyrbrugets udbringningsarealer,

bortfalder den 1. august 2017.

Stk. 13.

Klagesager om afgørelser om tilladelse eller god-

kendelse efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af

husdyrbrug, der ikke er færdigbehandlet den 1. august 2017,

færdigbehandles efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk.

14.

Stk. 14.

I klagesager om tilladelse eller godkendelse efter

§§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der

ikke er færdigbehandlet den 1. marts 2017, ophæver Miljø-

og Fødevareklagenævnet fastsatte vilkår i tilladelsen eller

godkendelsen, der vedrører husdyrbrugets udbringningsarea-

ler. Tilsvarende gælder for klagesager om tilladelse eller

godkendelse efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v.

af husdyrbrug, som Miljø- og Fødevareklagenævnet modta-

ger den 1. marts 2017 eller senere. Miljø- og Fødevarekla-

genævnet kan ikke herudover inddrage forhold vedrørende

husdyrbrugets udbringningsarealer i sagsbehandlingen.

Stk. 15.

Verserende klagesager om godkendelse efter § 16

i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug bortfalder

den 1. marts 2017. Tilsvarende gælder for klagesager om

godkendelse efter § 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af

husdyrbrug, som Miljø- og Fødevareklagenævnet modtager

den 1. marts 2017 eller senere.

Stk. 16.

Verserende klagesager om påbud og forbud efter

kapitel 4 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der

vedrører udbringningsarealer, bortfalder den 1. august 2017.

Stk. 17.

Klager over afgørelser om tilladelse eller godken-

delse efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af hus-

dyrbrug, hvor ansøgningen er indgivet til kommunalbesty-

relsen inden den 1. august 2017, og hvor klagen er rettidigt

indgivet til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. august

2017 eller senere, færdigbehandles efter de hidtil gældende

regler, jf. dog stk. 6.

§ 11

Stk. 1.

Regler fastsat i medfør af § 7, stk. 1, nr. 12, i lov

om miljøbeskyttelse forbliver i kraft, indtil de ophæves eller

erstattes af regler fastsat i medfør af lov om husdyrbrug og

anvendelse af gødning m.v. Overtrædelse af reglerne straffes

efter de hidtil gældende regler.

L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren

211

Stk. 2.

Vilkår fastsat for udbringningsarealer i godkendel-

ser efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse bortfalder den 1. au-

gust 2017.

§ 12

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.