Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 113
Offentligt
1732485_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
14. marts 2017
Besvarelse af spørgsmål 22 ad L 113 stillet af udvalget den 7. februar
2017 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at lovforslaget, jf. det foreslåede § 24, stk. 1, 2.
pkt., indebærer, at det fremover ikke vil være lovligt at medtage eller få
udleveret alkoholiske drikke på 2,8 procent eller derover (f.eks. cham-
pagne eller øl) i forbindelse med bl.a. studenterkørsel og bryllupskørsel i
limousine, hestevogn, bus og på havnerundfart o. lign.? I bekræftende
fald bedes ministeren redegør for regeringens begrundelse for at ulovlig-
gøre sådanne danske traditioner.
Svar:
Jeg vil gerne starte med at understrege, at restaurationsloven omfatter re-
staurationsvirksomhed, hvorved forstås selvstændig erhvervsvirksomhed
ved servering af stærke drikke. Hvis serveringen af stærke drikke alene
sker til private selskaber i forbindelse med de nævnte arrangementer, så-
som studenterkørsel, limousinekørsel m.v., vil de ikke være omfattet af
restaurationsloven. Såfremt der ikke er offentlig adgang til arrangementet
i dette tilfælde kørslen
gælder forbuddet mod at udlevere eller med-
bringe stærke drikke ikke i disse tilfælde.
Med den foreslåede ændring af restaurationslovens § 24, er der sket en
uhensigtsmæssig og utilsigtet udvidelse af bestemmelsens anvendelses-
område, hvilket ikke har været hensigten. Jeg kan henvise til min besva-
relse af udvalgsspørgsmål 6 ad L 113, som vedrører samme problemstil-
ling.
Jeg kan oplyse, at ministeriet er ved at udarbejde et ændringsforslag, hvor
forslaget til ændring af restaurationslovens § 24, stk. 1, udgår, således at
der ikke vil ske en udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde. Det
vil derfor fortsat være lovligt at medbringe alkohol i de beskrevne situa-
tioner.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen