Foretræde i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om restaurationsloven
Ændringer i restaurationsloven skal tage de ekstreme forhold i Indre By i
København i betragtning.
Natklubber, diskoteker, barer osv. ligger side om side med boliger i tæt bebyggede
beboelseskarreer og – gader.
Indre By oplever støj, uro, utryghed, salg af stoffer, affald og pis i beboelsesgader
ved restaurationer onsdag-lørdag aften/nat året rundt.
Der mangler et sæt samlede styringsværktøjer, som kommunerne kan bruge til at
styre, hvor og hvordan man vil give bevillinger og tilladelser til diskoteker og
lignende.
På kortet bagpå ses antallet og karakteren af bevillinger i Københavns
middelalderby.
Antallet af bevillinger Indre By har været stigende de senere år og generne fra
nattelivet er tilsvarende steget.
Nattelivet giver ikke kun beboerne gener. Det lokale erhvervsliv er også ramt,
fx detailhandlen.
Det er problematisk, at restaurationsloven ikke hindrer kl. 2 og kl. 5-
bevillinger i områder med beboelse og i beboelseskarreer.
Der mangler en nuancering af typerne af bevillinger i loven. En cafebevilling
kan meget hurtigt udvikle sig til et natværtshus eller diskotek.