Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 113 Bilag 3
Offentligt
1712032_0001.png
2. november 2016
Erhvervsstyrelsen
Att.
[email protected]
Kopi til
[email protected]
Høringssvar fra Alkohol & Samfund vedr. Lov om ændring af Lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbe-
villing m.v.
Liberalisering af Restaurationsloven udsætter unge for unødvendig risiko
Alkohol & Samfund har modtaget forslag om ændring af Restaurationsloven i høring og det vækker vores
alvorlige bekymring. Forslaget til ændringer, vurderer vi, vil forringe mulighederne for at kommunerne kan
drive en aktiv og forebyggende bevillingspolitik, fordi børn og unge skal tillades at arbejde i miljøer, som
indebærer en særlig høj risiko for at pådrage sig alkoholrelaterede problemer.
Ændringerne vil forringe bevillingsnævnenes muligheder for at have kontrol med lejlighedsbevillinger og
større arrangementer, der ikke er arrangeret af en restauratør.
Forslaget om at nedsætte minimumsalder for servering til 15 år og bevilling til 18 år vil svække den alders-
mæssige autoritet og erfaring hos de, der serverer og udskænker alkohol. Noget som i dag er en del af
grundlaget for løsning af konflikter, hvor kunden skal afvises på grund af alder, beruselse eller adfærden i
øvrigt.
Sundhedskonsekvenserne bør belyses
Alkohol & Samfund finder det herudover særligt problematisk, at lovforslaget alene sigter mod en erhvervs-
mæssig liberalisering ved at gøre det nemmere og mindre omkostningskrævende at søge eller at have en
bevilling. Vi mener, at lovforslagets folkesundhedsmæssige konsekvenser fx påvirkningen af befolkningens
sociale, psykiske og fysiske sundhed også bør indgå i den samlede vurdering af initiativet. Forslaget bygger i
sin nuværende form på den antagelse, at alkohol er en mere eller mindre almindelig forbrugsvare, som det
ikke er særlig vigtigt at belyse i en sundhedsfaglig kontekst. Det fremgår blandt andet af forslaget om æn-
dringen af bemandingen i bevillingsnævnene, hvor der indsættes en (erhvervs)jurist og økonomikyndig,
mens vi mener, at er brug for at supplere nævnene med folkesundhedsvidenskabelig kompetence.
Vejledning bør omfatte sundhedskonsekvenser
Alkohol & Samfund det positivt, at det i forslaget indgår, der skal udarbejdes en vejledning til bevillingsnæv-
nenes virke. Det giver mulighed for, at skabe klarere og mere ensartede regler for udmøntning af den lokale
bevillingspolitik. Alkohol & Samfund er dog bekymret for, hvilke forhold som lægges til grund for vejlednin-
gen og opfordrer derfor til, at forebyggelses
og folkesundhedsperspektivet tydeligt indgår allerede i udar-
bejdelsen af udkast til vejledning. Her vil det være naturligt, om regeringen lader Sundhedsstyrelsens fore-
byggelsespakke vedr. alkohol indgå ligesom Sundhedsstyrelsen bør inddrages i regeringens samlede anbe-
falinger.
1
L 113 - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 23/11-16 fra Alkohol og Samfund samt præsentationer fra deres foretræde for udvalget den 8/1-17
1712032_0002.png
Kommentarer til de enkelte afsnit
Ad 2.2.
Alkohol & Samfund finder det stærkt problematisk, at begrundelserne for lovændringen sker uden et for-
mål om, at ændringerne samtidig skal styrke mulighederne for at gøre bevillingspolitikken til et redskab i
arbejdet for en bedre folkesundhed (i bred forstand).
Ad 3.1.2.
Alkohol & Samfund hilser med tilfredshed, at der skal udarbejdes en vejledning for kommunalbestyrelser-
nes bevillingsarbejde. Alkohol & Samfund finder det samtidig problematisk, at vejledningen formentlig er
tænkt at blive udarbejdet alene af Erhvervsstyrelsen, uden at det samtidig pålægges styrelsen, allerede i
forberedelse af vejledningen, at inddrage KL, Vidensråd for Forebyggelse (med ret til mindretalsudtalelser)
samt i øvrigt at sikre, at vejledningen belyses i et folkesundhedsfagligt perspektiv.
Ad 3.2.2.
Alkohol & Samfund frygter, at det vil øge andelen af skader, herunder ulykker, at sænke alderskravet fra 25
år til 21 år for ansøgere om alkoholbevilling. For ansøgere, der har afsluttet en uddannelse inden for hotel-
og restaurationsfaget, foreslås det at sænke aldersgrænsen fra 23 år til 18 år. Ud over alder kræves særlig
modenhed og redskaber for at kunne håndtere kunder og personale i et vådt miljø. Alkohol & Samfund skal
i stedet for pege på mulighed for at indføre krav om et bevillingskursus og en vurdering af evnerne til at
håndtere regelværk (ansvarligt værtskab). Et kursus og en vurdering, som man skal gennemgå, før man får
mulighed for at søge og få bevilling.
Ad 3.3. og ad 15
Alkohol & Samfund hilser en tydeliggørelse af reglerne for lejlighedsbevilling velkommen. Men grundlaget
for homogenisering af reglerne for helt utilstrækkeligt. Særligt springer det i øjnene, at det ikke samtidig er
et mål, at ændringerne både har til formål at stramme kontrollen med lejlighedsbevillingerne og ikke
mindst at få reguleret udskænkningen af alkohol til børn og unge ved såkaldte ”private” arrangementer.
Disse er fx målrettet afgangselever fra folkeskolen, debuterende erhvervsskole- og gymnasieelever, unge
idrætsudøvere mv. En metode kunne måske være at forbyde udskænkning til børn og unge i hele det of-
fentlige rum, herunder virksomheder, museer og parker. Herved kan private fester afgrænses til faktiske
private fester.
I forhold til at nedsætte alderskrav for indehavere af lejlighedsbevillingerne peger Alkohol & Samfund som
under pkt. 3.2. på behovet for, at der etableres nogle helt andre og opgaverelevante krav end alene alder.
Ad.3.4.
Alkohol & Samfund finder forslaget om, at unge på ned til 15 år skal varetage udskænkning af alkohol for
særligt bekymrende. Alkohol er ikke et almindeligt forbrugsgode, men blandt de mest risikofyldte nydelses-
midler der findes. Særligt er eksponering for alkohol i en ung alder forbundet med øget risiko for skader
passivt som aktivt. Herudover indebærer arbejdet i meget alkoholforbrugende miljøer særlig risiko for at
pådrage sig skader
et forhold som kalder på en særlig modenhed. Desuagtet arbejdsgiver naturligvis sø-
ger at leve op til kravene om et godt arbejdsmiljø, herunder at have en alkoholpolitik, vurderer Alkohol &
Samfund, at et alderskrav på mindst 18 år bør fastholdes.
2
L 113 - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 23/11-16 fra Alkohol og Samfund samt præsentationer fra deres foretræde for udvalget den 8/1-17
1712032_0003.png
Ad 4.
Alkohol & Samfund finder det stærkt kritisabelt, at ændringerne i bevillingsnævnssammensætningen alene
tager udgangspunkt i økonomiske og virksomhedsmæssige rammer. Herved udelades en nødvendig styr-
kelse af det folkesundhedsmæssige perspektiv (i bred forstand). Alkohol & Samfund foreslår derfor bevil-
lingsnævnene styrket gennem at tilføre nævnet forebyggelsesmæssig og folkesundhedsvidenskabelig kom-
petence.
Ad 12.
Det foreslås at ophæve Restaurationslovens § 16, således at bevillingssteder fremadrettet kan lade sig fi-
nansiere helt eller delvist af fx bryggerier. Alkohol & Samfund skal pege på, at ophævelsen af adskillelsen
mellem af være producent i større stil og samtidig være bevillingshaver vil betyde, at der kommer langt
større spillere og økonomiske interesser i spil i udskænknings- og nattelivet. Alkohol & Samfund har ikke
viden om, hvad dette har betydet for det folkesundhedsmæssige perspektiv i andre lande med en sådan
lovgivning
og efterlyser vurdering heraf i forslaget.
Ad 17.
Alkohol & Samfund finder det positivt, at der med forslaget sker en regulering af Partybusser.
Ad 19.
Alkohol & Samfund finder forslaget regulering og udvidelse af udskænkning i
”off premises” for utilstrække-
ligt. Også her bør det præciseres, at udskænkning/uddeling af smagsprøver alene må håndteres af personer
over 18 år, samt at der i forhold til udskænkning ved køb af smagsprøver gælder samme regler som ved lej-
lighedsudskænkning i øvrigt.
Ad 21.
Alkohol & Samfund finder ligeledes, at forslaget om lettere adgang til at udskænke alkohol i fx svømmehal-
ler og idrætsfaciliteter er et skridt i den gale retning. Vi foreslår, at der opretholdes en aldersgrænse på 18
år. Ligesom vi forventer, at der i forbindelse med vejledningen til bevillingsnævn indgår et særligt afsnit om
alkoholudskænkning (over 2,8 procent) ved idrætsfaciliteter, hvor børn og unge udgør en del af målgrup-
pen.
Med venlig hilsen
Peter Konow
Direktør
Mobil: 50 59 14 73
[email protected]
3