Fra:
Jakob Brixvold [mailto:[email protected]]
Sendt:
6. marts 2017 16:48
Til:
Morten Bødskov <[email protected]>
Cc:
Michael Nymann Folmer <[email protected]>
Emne:
L113 og 'restaurationer med primært fokus på oplevelse af koncerter'
Kære Morten Bødskov,
Jeg skriver, da du som formand for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg havde givet Dansk
Live mulighed for deputation d. 9. februar, vedrørende L113 om lempelse af restaurationsloven, fsva
myndighedsgrænsen for medarbejdere.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen har endnu ikke forholdt sig til Dansk Lives opfølgende henvendelse til
udvalget (L113,
bilag 12),
men ministeren har d. 2. marts
kommenteret
på Dansk Lives præsentation fra
deputationen (L113,
bilag 9).
Hans svar afføder følgende betragtninger:
Det gennemsnitlige alkoholindtag på ’restaurationer med primært fokus på indtagelse af mad’ og
’restaurationer med primært fokus på oplevelse af koncerter’ er omtrent ens, hvorfor det ikke giver
mening at den ene type restaurationer indgår i lovforslagets lempelse, mens den anden type ikke gør.
L113 har bl.a. til hensigt at skelne mellem forskellige restaurationstyper, for så vidt angår om det
primære fokus er indtagelse af mad eller alkohol. Dette er imidlertid uhensigtsmæssigt, da der for
mange restaurationers vedkommende ikke vil være tale om enten-eller, ligesom fokus kan variere fra
dag til dag. At kontrollere restaurationernes fokus på enten mad eller alkohol, vil desuden være en
nærmest praktisk umulighed, ikke mindst når ministeren i sit svar til
spørgsmål 20
oplyser, at denne
skelnen foretages af restaurationerne selv.
Lovforslaget (og den nuværende lovgivning) definerer, at det har betydning for hvorvidt unge under
18 år kan foretage en arbejdsopgave på restaurationer, hvor opgaven udføres i ’serveringslokaler’.
Dette opfylder ikke den påtænkte hensigt, da arbejde udenfor serveringslokaler ikke i sig selv, er
nogen garanti for, at man ikke udsættes for håndtering af alkohol og/eller berusede gæster. Derimod
bør man sondre på arbejdsopgavens beskaffenhed; altså hvorvidt man i arbejdets udførsel har
publikumskontakt eller skal foretage udskænkning af alkohol. Den slags opgaver bør ikke varetages
af 15-17 årige, uanset hvor opgaven udføres.
I koncertbranchen vil der derimod fx være medarbejdere, der deltager i selve den tekniske
koncertafvikling, servicering af optrædende, løbende rengøring o.a. som kan foregå i koncertlokaler
hvor der kan være en bar, men hvor arbejdsopgaven ikke fordrer interaktion med publikum.
Funktioner som disse giver god mening, at 15-17 årige engagerer sig i.
Vedtages L113 som det foreligger, kan det i værste fald have ødelæggende effekt for frivilligmiljøer
og talentudvikling i livemusikken. I alle egne af Danmark, stifter mange unge deres første
bekendtskaber med musikbranche, arrangørvirksomhed og entreprenørskab gennem en
frivilligrelation på det lokale spillested. Det handler ikke om restaurationsdrift eller alkohol, men om
livemusik, engagement, sociale relationer og læring. Typisk deltager unge frivillige i
koncertplanlægning og -afvikling af lyst og interesse – og typisk finder nogle af disse vej gennem
musikbranchens fødekæde, på baggrund af nogle erfaringer de har tillært sig ad denne vej. Det vil
være en utilsigtet følge af L113, hvis dette fremover ikke vil kunne lade sig gøre for 15-17 årige,
alene fordi denne aktivitet foregår i et lokale, hvor der også kan købes alkohol, uagtet at de unge
hverken har med udskænkning eller med publikum at gøre.
Jeg håber du vil tage ovenstående i betragtning, i den videre behandling af lovforslaget, og står naturligvis til
disposition for uddybning heraf.