L 113 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 113 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

15. december 2016

Høringsnotat vedrørende udkast til lov om ændring af lov om restau-

rationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. (Ændring af alderskrav

for unge personers beskæftigelse og alderskrav til bevillingshavere og

bestyrere m.v.)

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre initiativer, som er en del af

aftalen ”Vækst og udvikling i hele Danmark” fra den 9. februar 2016

mellem regeringen og Dansk Folkeparti. I aftalen indgik initiativet ”en

tidsvarende restaurationslov”, som indeholder en lempelse af § 27 om

forbud mod at beskæftige mindreårige, hvor der sælges stærke drikke

(alkohol), samt en præcisering af § 10 vedr. bevillingsperioder.

Lovforslaget indeholder desuden bl.a. bestemmelser om nedsættelse af

alderskravet til bevillingshavere/bestyrere, bevillingsnævnets sammen-

sætning, ophævelse af finansieringsforbuddet samt udlevering af smags-

prøver.

Lovforslaget har været i høring i perioden den 7. oktober 2016 til den 4.

november 2016 hos i alt 51 organisationer, foreninger m.v.

Der er modtaget høringssvar fra de hørte organisationer, foreninger, m.v.,

hvoraf 27 har haft konkrete bemærkninger til udkastet til lovforslag.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

Enkelte høringssvar har givet anledning til rent redaktionelle ændringer

og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved

substansen i de pågældende forslag og omtales derfor ikke nærmere i

dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Lovforslaget til modernisering af restaurationsloven og tilpasningen heraf

efter erhvervets behov og den generelle udvikling er modtaget med stor

opbakning fra høringsparterne. Af de bemærkninger, der er modtaget,

fremgår det, at forslaget er båret af et erhvervsmæssigt hensyn og er med

til at sikre en mere tidssvarende regulering af restaurationsområdet.

Bemærkninger fra Lægeforeningen, Børnerådet, Alkohol og Samfund

m.fl. har bl.a. været, at folkesundhedshensynet generelt er fraværende i

lovforslaget, herunder at der ikke er tilstrækkeligt fokus på børns udvik-

ling og sundhed. De udtrykker bekymring for, at flere unge vil færdes i

L 113 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra erhvervsministeren

2/18

miljøer, hvor der udskænkes stærk alkohol, og at lovforslaget dermed vil

bidrage til at øge unges eksponering for alkohol.

Beboerforeninger og flere borgere bosiddende i Københavns Kommune

har givet udtryk for, at de oplever mange gener fra restaurationsvirksom-

hederne i Indre By. Disse høringsparter finder således, at en liberalisering

af loven vil forværre mulighederne for at opretholde et alsidigt byliv, som

også er egnet til at bo i. De oplever, at myndighederne har svært ved at

kontrollere problemerne og ved at administrere loven på grund manglen-

de ressourcer hos politiet.

3. Bemærkninger til lovforslagets konkrete indhold

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende

opdeling:

3.1. Bevillingsperiodens længde (§ 10, stk. 2)

3.2. Bevillingsnævnets sammensætning (§ 10, stk. 3)

3.3. Lempelse af aldersgrænsen for bevillingshavere/bestyrere (§ 13)

3.4. Ophævelse af finansieringsforbuddet (§ 16)

3.5. Tilbagekaldelse af bevilling (§ 19)

3.6. Lejlighedsbevillinger (§ 22)

3.7. Forbud mod udlevering af alkohol uden bevilling (§ 24)

3.8. Nedsættelse af alderskravet for unges beskæftigelse (§ 27)

3.9. Øvrige bemærkninger/punkter

3.1. Bevillingsperiodens længde (§ 10, stk. 2)

Myndigheder/organisationer:

Bilfærgernes Rederiforening, Bryggeriforeningen, Dansk Erhverv, DRC

og Horesta tilkendegiver positivt, at de støtter forslaget om præcisering af

bevillingsperiodens længde. DI er enig heri, da ændringen vil medføre en

administrativ lettelse for både erhvervslivet og bevillingsmyndighederne

samtidig med, at usikkerheden i forbindelse med investeringsbeslutnin-

gerne mindskes for en række aktører, da de vil kunne arbejde inden for en

længere tidshorisont.

Horesta anfører, at der med en minimumsperiode på 2 år opnås en god

balance mellem på den ene side hensynet til den erhvervsdrivende, og

den anden side behovet for at se en virksomhed an, inden der gives bevil-

ling for en længere periode.

DRC finder, at forslaget om bevillinger med en længde på 2 år bør få den

konsekvens, at praksis for bevillinger skærpes, således at flere bevillings-

ansøgninger meddeles afslag. Dette bør fremgå af lovbemærkninger.

Rigspolitiet anfører, at en minimumsgrænse for bevillingsperiodens

længde vil kunne få den modsatte effekt ift. de intentioner, som forslaget

i øvrigt synes at hvile på. Dette skyldes, at f.eks. nystartede restaurations-

virksomheder ikke, som det er tilfældet i dag, kan gives mulighed for i en

L 113 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra erhvervsministeren

3/18

kortere periode at dokumentere, at de formår at leve op til de forventnin-

ger som stilles til restaurationsvirksomheder.

Københavns Kommune og KL ser et behov for fortsat at kunne give en

bevilling i en kortere periode end 2 år. Endvidere finder Københavns

Kommune det uklart, hvorvidt tidsbegrænsningen også gælder for natbe-

villinger efter § 28, stk. 4.

Asnæs & Vangstrup Rådgivning har anført, at formuleringen af forslaget

ikke skaber øget gennemsigtighed for ansøgere, idet det ikke er specifice-

ret, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at forkorte bevillingsperi-

oden. Dette bør derfor sikres at stå tydeligt i en vejledning.

3F anfører, ligesom LO, at den nuværende bestemmelse om bevillings-

længde bør fastholdes.

Borgere:

Stræderne og Strøgets Beboerforening, Elsebeth Cato, Nørre Kvarters

Beboerforening, Helen Majew og Morten Vesely støtter ikke forslaget.

Nørre Kvarters Beboerforening anfører, at det store problem er, at en 8

årig bevilling kan kombineres med en natbevilling. Nørre Kvarters Bebo-

erforening efterlyser, at loven og dens udøvere tager hensyn til beboernes

i områder med mange restaurationer, og at bevillingshavernes byrder bli-

ver set i forhold til andre berørte parters (beboere og andre erhvervsdri-

vende) byrder.

Elsebeth Cato, Helen Majew, Nørre Kvarters Beboerforening og Stræ-

derne og Strøgets Beboerforening anfører, at kommunens handlemulig-

heder indskrænkes, og finder, at det skal være lettere at inddrage en bevil-

ling.

Kommentar

Det er regeringens opfattelse, at der er et behov for sikre, at lovens ud-

gangspunkt om, at bevillinger gives for en periode på 8 år, videreføres.

Det følger også af aftalen om ”Vækst og udvikling i hele Danmark”, at

partierne vil undgå meget korte bevillingsperioder. Formålet med lov-

forslaget har således også været at begrænse erhvervslivets byrder, som

er forbundet med hyppige ansøgningsrunder.

Praksis har i nogle kommuner udviklet sig til, at flere ansøgere får tildelt

en kortere bevilling på helt ned til f.eks. et halvt eller et helt år. Formålet

er derfor at hindre denne udvikling i praksis men stadig tage højde for, at

kommunerne i nogle situationer har brug for at give kortere bevillinger.

Det bemærkes, at en bevilling også efter omstændighederne kan begræn-

ses på anden måde end tidsmæssigt og betinges af vilkår. Behovet for

fortsat at kunne give bevillinger, som er kortere end 2 år, som KL og Kø-

benhavns Kommune anfører, findes således at stride mod det politiske

ønske om at undgå korte bevillingsperioder.

L 113 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra erhvervsministeren

4/18

Forslaget om en minimumsperiode på 2 år vil få den konsekvens, at flere

ansøgere vil få meddelt et afslag. Dette skyldes, at flere ansøgere i dag

får tildelt bevillinger på helt ned til et halvt år, grundet bl.a. en skrøbelig

økonomi. Sådanne korte bevillinger vil ikke længere være mulige at tilde-

le. Ændringen af bevillingsperiodens længde skal ses i sammenhæng med

den foreslåede ændring i § 19 omkring administrativ tilbagekaldelse. Det

tilsigtes med forslaget, at processen for tilbagekaldelse af bevillinger

gøres lettere, således at den i højere grad anvendes, når der måtte være

behov herfor, i stedet for tildeling af korte bevillinger, som det ses i prak-

sis.

Københavns Kommune finder det uklart, hvorvidt ændringerne også fin-

der anvendelse på § 28, stk. 4, omkring natbevilling. En ændring af reg-

lerne omkring natbevillinger har ikke været en del af ændringsforslaget,

hvorfor ændringen omkring bevillingsperiodens længde ikke gælder for

natbevillinger efter § 28, stk. 4.

3.2. Bevillingsnævnets sammensætning (§ 10, stk. 3)

Myndigheder/organisationer:

3F, Bryggeriforeningen, Dansk Erhverv, DRC, LO og Horesta støtter den

foreslåede ændring vedr. bevillingsnævnet sammensætning.

3F, DRC, LO og Horesta er enige om, at der i bevillingsnævnet bør ind-

drages repræsentanter fra branche- og arbejdsgiversiden.

Endvidere bemærker 3F, Bryggeriforeningen, LO og DRC, at kommu-

nerne bør forpligtes til at oprette bevillingsnævn. DRC fremfører i den

forbindelse, at ansøger i en kommune uden bevillingsnævn ikke kan ind-

bringe afslaget for anden administrativ myndighed, som man kan i kom-

munerne med bevillingsnævn.

Horesta anfører, at det sagkyndige medlem bør have en vis uddannelses-

mæssig baggrund, fx en revisionsmæssig baggrund, være statsautoriseret

revisor eller skatterevisionsuddannet.

Rigspolitiet finder ikke umiddelbart et behov for ændring heraf, idet

nævnets øvrige medlemmer allerede anses for at varetage de i lovforsla-

gets anførte hensyn.

Københavns Kommune er ikke enig i, at der er behov for en uafhængig

jurist eller advokat, idet bevillingsnævnet er en selvstændig forvaltnings-

myndighed, hvor der således er en klageadgang til kommunalbestyrelsen.

I øvrigt påpeger Københavns Kommune, at det ikke fremgår af bemærk-

ningerne, om bevillingsnævnene skal suppleres med nye medlemmer fra

1. juli 2017 eller 1. januar 2018.

L 113 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra erhvervsministeren

5/18

Asnæs & Vangstrup Rådgivning tilkendegiver, at det ikke er deres ople-

velse, at der er et ønske om yderligere juridiske kompetencer i bevillings-

nævnet. Ligeledes finder de, at krav om øget fokus på de økonomiske kår

vil besværliggøre ansøgningsprocessen, uden at der opnås en øget kvali-

tetssikring. Derimod er det mere den forvaltningsretlige viden, der skal

være til stede i bevillingsnævnet.

KL finder, at den foreslåede ændring vil være vanskelig for kommunerne

at efterleve, idet arbejdet er ulønnet og det er svært at rekruttere med-

lemmer. KL foreslår derfor, at det gøres frivilligt, om bevillingsnævnet

vil udvide nævnet med to medlemmer.

Borgere:

Nørre Kvarters Beboerforening efterlyser en borgerrepræsentant i bevil-

lingsnævnet, idet beboerne på nuværende tidspunkt ikke ved, hvilke krite-

rier, overvejelser og hensyn, som ligger bag bevillingerne.

Kommentar

Det bemærkes, at det er kommunerne selv, der vælger, om de vil nedsætte

et bevillingsnævn, eller om det er Kommunalbestyrelsen, som behandler

ansøgningerne om alkoholbevilling. Hvis der ikke er nedsat et bevillings-

nævn, træffes afgørelserne af Kommunalbestyrelsen, som består af folke-

valgte politikere, hvis job bl.a. er at repræsentere og varetage borgernes

interesser. Bevillingsnævnet består af indtil seks medlemmer, som ikke

nødvendigvis er medlemmer af Kommunalbestyrelsen. Det vil sige, at

medlemmerne kan være almindelige borgere, hvorfor borgernes interesse

også i denne situation synes varetaget.

Formålet med lovændringen er også at øge bevillingsnævnets fokus på

ansøgerens retsstilling samt sikre, at der sker en saglig vurdering af hen-

syn efter restaurationslovens § 12. Særligt har det været et ønske fra flere

interessenter, at bevillingsnævnenes virksomhedsøkonomiske indsigt blev

styrket.

Flere høringssvar anfører, at bevillingsnævnet også bør bestå af repræ-

sentanter fra branche- og arbejdsgiversside samt bør tilføres forebyggel-

sesmæssige og folkesundhedsvidenskabelige kompetencer. Det er imidler-

tid vurderingen, at det er mest hensigtsmæssigt ikke at udvide antallet af

medlemmer af bevillingsnævnet yderligere. Erhvervsstyrelsen erfarer, at

visse brancheorganisationer allerede i dag sidder med i bevillingsnævnet

i nogle kommuner.

Erhvervsstyrelsen har efterfølgende været i dialog med KL, som ift. bevil-

lingsnævnenes sammensætning har fremført, at kommunerne, særligt ud-

kantskommunerne, har svært ved at finde og ikke mindst honorere en

uafhængig jurist. Konsekvensen heraf bliver ifølge KL, at kommunerne

må nedlægge bevillingsnævnet, hvilket ikke er hensigten med forslaget.

L 113 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra erhvervsministeren

6/18

3.3. Lempelse af aldersgrænsen for bevillingshavere/bestyrere (§ 13,

stk. 1)

Myndigheder/organisationer:

Bryggeriforeningen, Dansk Erhverv, DI og Horesta støtter den foreslåede

ændring.

DRC er som udgangspunkt positive overfor forslaget, men udtrykker be-

kymring ift. aldersgrænsen på 18 år, grundet det store ansvar, som følger

med opgaven. DRC foreslår, at bestemmelsen efter en kort periode evalu-

eres.

Horesta påpeger vigtigheden i, at det altid er op til det enkelte bevillings-

nævn at vurdere, om en ansøger har den fornødne personlige modenhed

og tilstrækkelige faglige viden og indsigt til at kunne drive en restaurati-

onsvirksomhed. Horesta anfører i den forbindelse, at det ikke pr. automa-

tik betyder, at en person ikke kan drive en restaurationsvirksomhed for-

svarligt, blot fordi personen er ung.

Alkohol og Samfund rejser en frygt for, at andelen af skader, herunder

ulykker, vil øges. Alkohol og Samfund peger endvidere på, at der bør

indføres et krav om, at bevillingshaver/bestyrer gennemfører et bevil-

lingskursus, samt at der foretages en vurdering af personens evner (an-

svarligt værtskab), før de kan søge om bevilling.

Lægeforeningen anfører, at den foreslåede lempelse risikerer at have en

negativ effekt på både sikkerhed og ansvarlighed i nattelivet.

VSOD anfører, at bevillingshavere og bestyrere bør være karakteriseret

ved at have større autoritet, modenhed og myndighed end deres kunder,

hvorfor VSOD finder, at de nuværende regler bør fastholdes. VSOD an-

fører tilmed, at det kan være vanskeligt for en yngre person at afvise ser-

vering af alkohol til en ældre person, hvilket kan medføre, at afvisningen

ikke respekteres.

Borgere:

Stræderne og Strøgets Beboerforening og Nørre Kvarters Beboerforening

kan ikke støtte forslaget. Nørre Kvarters Beboerforening bemærker, at det

kræver erfaring at kunne takle de problemer, der kan opstå i forbindelse

med servering af alkohol. Foreningen finder også, at man bør beskytte

såvel den unge som kunderne.

Kommentar

Regeringen og DF, som er bag aftalen om ”Vækst og udvikling i hele

Danmark”, aftalte et initiativ om ”en tidssvarende restaurationslov”. For

at opnå dette skal restaurationslovens bestemmelser følge samfundets

udvikling, som bl.a. har medført, at myndighedsgrænsen er faldet fra 21

til 18 år. Den foreslåede aldersgrænse bruges også inden for andre

hverv, og Restaurationsudvalgets betænkning nr. 1206 fra juni 1990, an-

fører også, at udvalget dengang fandt, at unge mennesker, der har afslut-

L 113 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra erhvervsministeren

7/18

tet en uddannelse inden for restaurationsfaget, almindeligvis må antages

at være kvalificeret til at administrere en virksomhed, der har alkoholbe-

villing. I dag kan man påbegynde en uddannelse inden for restaurations-

faget allerede efter grundskolen, hvorfor nogle personer vil være yngre

end 23 år, når de færdiggør uddannelsen. Samtidig er det regeringens

opfattelse, at aldersgrænsen ikke skal forhindre unge iværksættere i at

starte egen virksomhed, når de har færdiggjort deres uddannelse. Endelig

følger det af regeringens turismestrategi, at alderskravene for bevillings-

havere og bestyrere skal lempes.

Alkohol og Samfund anfører, at der bør indføres et krav om, at bevil-

lingshaver/bestyrer gennemfører et bevillingskursus, og at der foretages

en vurdering af personens evner (ansvarligt værtskab), før de kan søge

om bevilling. Det vurderes, at personen gennem sin uddannelse inden for

restaurationsfaget opnår relevante kompetencer, hvorfor det ikke findes

nødvendigt, at der stilles krav om et efterfølgende bevillingskursus.

For bevillingshaveren følger det af § 13, stk. 2, at alkoholbevilling kan

nægtes under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2

(dvs. at den,

der er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve

virksomhed,

såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare

for misbrug af stillingen eller hvervet). I forhold til bestyreren følger det

af § 15, stk. 1, at bestyreren ikke må have udvist en sådan adfærd, at der

er grund til at antage, at den pågældende ikke vil lede serveringsstedet på

forsvarlig måde. Endelig følger det af § 15, stk. 2, at bestyreren skal god-

kendes af bevillingsmyndigheden.

3.4. Ophævelse af finansieringsforbuddet (§ 16)

Myndigheder/organisationer:

Horesta er generelt positive over for forslaget om at ophæve finansie-

ringsforbuddet i § 16. De anfører, at der i lande uden et tilsvarende for-

bud, ikke har været en tendens til, at restaurationsbranchen blev præget af

større opkøb fra bryggerier og spiritusfabrikanter med produktmonopoli-

sering til følge. Trenden i restaurationsmarkedet er, at forbrugerne i høje-

re grad efterspørger diversitet og lokale produkter. Endvidere anfører

Horesta, at dispensationsadgangen i dag administreres lempeligt, hvorfor

der allerede eksisterer gode muligheder for at opnå dispensation til finan-

sieringsforbuddet.

Horesta efterlyser dog, ligesom Dansk Erhverv og Alkohol og Samfund,

at der foretages en undersøgelse af konsekvenserne ved en ophævelse af

finansieringsforbuddet. De finder, at såfremt bestemmelsen ophæves, skal

udviklingen følges nøje af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

DI støtter ikke en ophævelse og finder i øvrigt ikke forslaget tilstrække-

ligt begrundet. DI ønsker derfor en forklaring af behovet og grundlaget

for forslaget, herunder hvorledes det skulle styrke det frie forbrugsvalg.

L 113 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra erhvervsministeren

8/18

VSOD tilkendegiver, at de ikke kan støtte en ophævelse af finansierings-

forbuddet, da de mener, at de små erhvervsdrivende vil komme i klemme,

hvilket hverken er til gavn for væksten og innovationen i Danmark.

Ligeledes står De Samvirkende Købmænd (DSK) uforstående over for

den forslåede ændring, da de finder det umuligt at forudse konsekvenser-

ne for forbuddet, når der ikke er foretaget en forudgående analyse heraf.

De opfordrer derfor til, at denne del af lovforslaget udgår, da de mener,

det vil være konkurrencebegrænsende for restaurationsbranchen, og at

ophævelsen i øvrigt er imod hensigten med det samlede lovforslag.

Bryggeriforeningen er enig med VSOD, DSK og DI om, at forslaget om

at ophæve finansieringsforbuddet ikke bør gennemføres. De anfører bl.a.,

at forslaget ikke er kommenteret i lovudkastets generelle bemærkninger,

og at der ikke er redegjort for ministeriets overvejelser om baggrunden

for forslaget. Ligeledes bemærker Bryggeriforeningen, at bestemmelsens

dispensationspraksis ikke er nævnt i lovforslaget, hvilket kan give læse-

ren et indtryk af, at der ophæves et absolut forbud, i stedet for, som det

faktisk er tilfældet i dag, at beskrive den lempelige administrationsprak-

sis.

Bryggeriforeningen anfører videre, at bestemmelsen sikrer valgfrihed,

diversitet og et varieret vareudbud. Mange mikrobryggerier har ikke den

nødvendige kapacitet til at levere deres produkter i dagligvarehandlen. En

ophævelse vil derfor medføre en markedsafskærmning, og at alkoholpro-

ducenter via deres ejerskab, eller som betingelse for økonomiske tilskud,

naturligt vil kræve, at restaurationens sortiment begrænses til alkoholpro-

ducentens egne mærker/sortiment. Restauratøren er i dag uafhængig og

kan frit skifte leverandør. De er kun bundet af en evt. indgået leverings-

kontrakt. Bryggeriforeningen finder at restauratøren vil miste denne stær-

ke konkurrenceposition ved en ophævelse af § 16.

Bryggeriforeningen har endeligt i deres høringssvar oplyst, at Konkurren-

cestyrelsens daværende direktør Finn Lauritzen, tilbage i 2005, har frarå-

det en ophævelse, da det efter hans vurdering ikke vil fremme konkurren-

cen. Bryggeriforeningen henviser i øvrigt til Konkurrencestyrelsens vur-

dering af Carlsbergs kundeaftaler (2005) i forhold til en situation uden et

finansieringsforbud. Konkurrencestyrelsens konklusion på undersøgelsen

blev, efter en sammenligning med Belgien og Holland, hvor der ikke er

finansieringsforbud, at en ophævelse vil medføre øget markedsafskærm-

ning og begrænsning af den frie konkurrence.

Borgere:

Endeligt har Nørre Kvarters Beboerforening, Stræderne og Strøgets Be-

boerforening og borger Sally Mountfield tilkendegivet, at de er imod en

ophævelse af finansieringsforbuddet.

Kommentar

L 113 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra erhvervsministeren

9/18

Forslaget om ophævelse af § 16 har ikke haft til hensigt, som flere af hø-

ringsparterne har anført, at skabe en markedsafskærmning og dermed et

konkurrencebegrænsende marked. Det har ligeledes ikke været et ønske,

at restaurationsbranchen blev præget af større opkøb fra bryggerier og

spiritusfabrikanter med produktmonopolisering til følge.

Hensigten med at ophæve finansieringsforbuddet har derimod været at

lave en administrativ mere enkel model, således at der ikke skulle ansø-

ges om dispensation til at få en alkoholbevilling, selvom personer og sel-

skaber ville have været omfattet af de i § 16, stk. 2-5, anførte dispensati-

onsbestemmelser. Dette var for at skabe lige

vilkår for at eje en restaurati-

on med alkoholbevilling i Danmark, uanset om en aktør fremstiller eller

engrosforhandler drikkevarer.

Der ønskes et marked, hvor restauratøren er uafhængig og frit kan skifte

leverandør, og hvor der er valgfrihed, diversitet og et varieret vareudbud.

Det vurderes dermed på baggrund af de modtagne høringssvar, at forsla-

get om ophævelse af finansieringsforbuddet tages ud af det samlede lov-

forslag.

3.5 Tilbagekaldelse af bevilling (§ 19, stk. 2)

Myndigheder/organisationer:

DRC og Horesta støtter forslaget om lempelse omkring administrativ

tilbagekaldelse af bevillinger, idet forslaget vedrørende bevillingsperio-

dens længde formodentlig vil medføre flere tilbagekaldelsessager. Hore-

sta anfører, at forslaget kan være med til at sikre større ansvarlighed i

branchen.

Ligeledes er Københavns Kommune og KL positive over for initiativet

om, at bevillingsnævnet kan igangsætte en sag om tilbagekaldelse af be-

villing. Københavns Kommune anfører dog, at det bør være nemmere at

tilbagekalde en bevilling, jf. § 19, stk. 2, såfremt det bliver vedtaget, at

minimumsperioden for bevillinger er 2 år. Desuden anføres det, at der af

bemærkningerne alene fremgår forhold, som politiet kan konstatere, men

ikke, hvordan bevillingsnævnet skal begrunde en tilbagekaldelse uden

politiets medvirken. KL er enig heri.

Københavns Kommune efterlyser også adgang til at kunne fratage en

bevilling, hvis restauratøren ikke lever op til sit ansvar, herunder ift. dis-

krimination.

Endelig påpeger Københavns Kommune, at en øget brug af muligheden

for tilbagekaldelse, vil medføre en stor administrativ byrde, og heraf

meromkostninger pga. det meget store antal restaurationer i kommunen.

Rigspolitiet anfører, at den foreslåede ændring principielt giver mulighed

for, at bevillingsmyndigheden kan indlede en tilbagekaldelsessag efter

høring af politiet, uanset om politiet er enig i, at der skal ske tilbagekal-

L 113 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra erhvervsministeren

10/18

delse. Ydermere pointerer Rigspolitiet, at det kan overvejes, om ordnin-

gen skal etableres på en sådan måde, at politiet skal tiltræde bevillings-

myndighedens afgørelse om tilbagekaldelse.

Kommentar

Tilbagekaldelse af en alkoholbevilling kan ske, hvor der er særlig grund

til at antage, at bevillingshaveren ikke vil eller kan drive restaurations-

virksomhed på forsvarlig måde. Lovforslagets formål er at gøre adgan-

gen til administrativ tilbagekaldelse lettere. I dag træffes afgørelsen om

tilbagekaldelse efter forslag fra politiet, men såfremt forslaget vedtages,

vil Kommunalbestyrelsen også kunne igangsætte en tilbagekaldelsessag

af egen drift efter høring af politiet.

Den lettere adgang til administrativ tilbagekaldelse skal ses i sammen-

hæng med, at det tydeliggøres, at bevillinger som udgangspunkt gives for

8 år af hensyn til erhvervslivets byrder i forbindelse med hyppige ansøg-

ningsrunder.

3.6. Lejlighedsbevillinger (§ 22)

Myndigheder/organisationer:

Bryggeriforeningen, Dansk Erhverv og De Samvirkende Købmænd

(DSK) støtter de foreslåede ændringer.

Alkohol og Samfund er positiv overfor forslaget om at tydeliggøre reg-

lerne for lejlighedsbevillinger, men finder samtidig, at ændringerne også

bør have et formål om at stramme kontrollen med lejlighedsbevillinger,

samt regulere udskænkningen af alkohol til børn og unge ved såkaldte

”private” arrangementer. De foreslår, at dette kan gøres ved, at forbyde

udskænkning til børn og unge i hele det offentlige rum, så det afgrænses

til faktiske private fester. Endvidere anfører Alkohol og Samfund, at ned-

sættelse af alderskravene generelt i lovforslaget bør følges op af nogle

helt andre og opgaverelevante krav.

Dansk Erhverv anfører, at ændringen bidrager til, at dagligvarebutikker

m.fl. kan tilbyde deres kunder særlige arrangementer med mad og drikke.

Det skal dog være klart, at lejlighedstilladelser kun gives relativt få gange

pr. år, og ikke medfører konkurrence for aktører med faste bevillinger.

Ligeledes oplyser DSK, at det ikke fremgår af bemærkningerne, hvor ofte

et arrangement kan afholdes, men at der højest må være tale om få arran-

gementer årligt i de enkelte butikker.

Rigspolitiet finder, at det bør overvejes, om det er muligt at fastsætte ret-

ningslinjer for politiets adgang til at stille vilkår i forbindelse med lejlig-

hedstilladelse samt adgangen til at forbyde virksomheden. Ydermere an-

fører Rigspolitiet, at bør overvejes, hvorvidt der skal fastsættes en grænse

for, hvor mange tilladelser til et enkeltstående arrangement, der kan med-

deles den samme ansøger eller til samme type arrangement.

L 113 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra erhvervsministeren

11/18

DRC og Horesta kan ikke støtte forslaget.

DRC finder, ligesom Rigspolitiet og Horesta, at antallet af lejlighedstilla-

delser vil stige kraftigt, hvis kravet om en ”særlig” lejlighed fjernes. Ho-

resta anfører, at udtrykket ”særlige” lejligheder netop er et klart signal

om, at det ikke bare er muligt at få en lejlighedsbevilling til hvad som

helst. Rigspolitiet anfører, at en stigning i antallet af arrangementer vil

kunne give anledning til ordensmæssige og/eller ædruelighedsmæssige

problemer samt øge tilgængeligheden af stærke drikke.

Rigspolitiet fremfører tillige, at den foreslåede ændring vil føre til arran-

gementer, hvor udskænkning i sig selv er anledningen, og hvor myndig-

hederne ikke har mulighed for at udøve kontrol med udskænkning, øko-

nomi, arrangørernes vandel m.v. De politimæssige ressourcer, der medgår

til behandlingen af ansøgninger om lejlighedstilladelser, vil stige.

DRC påpeger endvidere, at afgrænsningen mellem enkeltstående lejlig-

heder og bevillingsvirksomhed vil blive udvisket, hvis enhver sammen-

komst, der alene har til formål at spise og drikke, skal kunne afholdes

udenfor restaurationsbranchen. Ydermere ønsker DRC det tydeliggjort i

bestemmelsen, hvornår der er tale om et enkeltstående arrangement.

Borgere:

Stræderne og Strøgets Beboerforening og Helen Majew kan ikke støtte

forslaget, da de mener at lejlighedsbevillingerne allerede i dag gives på

for løst et grundlag. Stræderne og Strøgets Beboerforening anfører, at

kontrollen bør forbedres og prioriteres af myndighederne. Helen Majew

er enig og fremfører, at kontaktoplysninger på arrangørerne skal være

offentligt tilgængelige.

Kommentar

Erhvervsstyrelsen har været i dialog med Rigspolitiet og erfarer, at prak-

sis i de enkelte politikredse er meget forskellig, hvorfor det har været

svært at finde frem til en løsning på problemstillingen, som tilgodeser

alle hensyn.

Flere høringssvar påpeger, at administrationen af lejlighedsbevillinger

ikke bliver tydeligere af, at ordet ”særlige” fjernes. Det anføres også, at

antallet af lejlighedsbevillinger vil stige, og det vil blive lettere at få til-

delt en lejlighedsbevilling. Mange borgere har også givet udtryk for en

bekymring omkring et stigende antal lejlighedsbevillinger.

På baggrund af de indkomne høringssvar er det besluttet, at forslaget i §

22 omkring lejlighedsbevillinger trækkes tilbage. Dette skyldes bl.a., at

det findes problematisk, at myndighederne ikke har mulighed for at udøve

kontrol med udskænkning, økonomi, arrangørernes vandel m.v. Ydermere

finder Erhvervsstyrelsen, at lovens formål tilsidesættes, hvis antallet af

lejlighedsbevillinger stiger, idet en lejlighedsbevilling er en undtagelse til

L 113 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra erhvervsministeren

12/18

hovedreglen om, at man skal have en alkoholbevilling for at kunne serve-

re alkohol.

Det vurderes på baggrund af ovenstående, at såfremt der skal ændres i

reglerne for lejlighedsbevillinger, skal det ske i tæt samarbejde med inte-

ressenterne – både myndigheder og organisationer.

3.7. Udlevering af smagsprøver (§ 24)

Myndigheder/organisationer:

Bryggeriforeningen, Dansk Erhverv og De Samvirkende Købmænd

(DSK) støtter forslaget omkring udlevering af smagsprøver.

DSK anfører, at det klart bør fremgå af lovbemærkningerne til § 24, stk.

3, at butikkerne ikke må udlevere hele flasker som smagsprøver, hvis det

er sådan, bestemmelsen skal forstås. DSK anfører samtidig, at det bør

tydeliggøres, at butikkerne i forbindelse med deres arrangement gerne må

sælge de præsenterede varer. Endelig anfører DSK, at det ikke vil være

muligt for butikkerne at prissætte hver enkelt af de tilbudte smagsprøver

og herefter beregne, hvorvidt den samlede pris for et arrangement svarer

til den sammenlagte pris for de enkelte smagsprøver. DSK ønsker derfor,

at det af lovbemærkningerne fremgår, at det ikke skal være hensigten for

den næringsdrivende at opnå en fortjeneste.

Alkohol og Samfund mener, det bør præciseres, at udskænk-

ning/udlevering af smagsprøver alene må håndteres af personer på 18 år,

samt at der i øvrigt gælder de samme regler som ved lejlighedsudskænk-

ning.

DRC anfører, at formålet med forslaget er svært at finde, og finder, at

dette hurtigt vil kunne udvikle sig til en alternativ alkoholudskænkning.

DRC tvivler på, om en effektiv kontrol heraf vil være praktisk gennem-

førlig, ligesom der formentlig vil skulle afregnes moms efter udsalgspri-

sen og ikke købsprisen som i dag.

Kommentar

Det bemærkes, at en vare ikke i sin helhed må udleveres som smagsprøve.

Er der f.eks. tale om en vinhandel, der sælger vin i flasker, må den næ-

ringsdrivende ikke udlevere en hel flaske vin som smagsprøve. Den næ-

ringsdrivende må alene udlevere smagsprøver af vinen. Det skal samtidig

bemærkes, at butikken gerne må sælge varer og optage bestillinger i for-

bindelse med et arrangement. Det skal understreges, at det ikke må være

hensigten for den næringsdrivende at opnå en fortjeneste ved dette.

3.8. Nedsættelse af alderskravet for unges beskæftigelse (§ 27)

Myndigheder/organisationer:

L 113 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra erhvervsministeren

13/18

Arbejdstilsynet, Bilfærgernes Rederiforening, Bryggeriforeningen, Dansk

Erhverv, De Samvirkende Købmænd (DSK), DI, DRC og Horesta støtter

de foreslåede ændringer.

Arbejdstilsynet kvitterer for, at forslaget tager højde for arbejdsmiljølov-

givningens særlige beskyttelseshensyn til unges arbejde, som Arbejdstil-

synet har fremført i det forberedende lovarbejde inden høringen. Arbejds-

tilsynet bemærker dog, at det bør præciseres i bestemmelsen i § 27, stk. 3,

fremfor af lovbemærkningerne, at personer under 18 år ikke må være

beskæftiget med udlevering af smagsprøver.

Dansk Erhverv finder, at en sænkelse af alderskravet under de nærmere

angivne betingelser er hensigtsmæssigt og forsvarlig ud fra en arbejdsmil-

jømæssig betragtning, og at forslaget åbner op for en mere fleksibel og

tidssvarende tilgang til arbejdskraften. Endvidere finder Dansk Erhverv

de i lovbemærkningerne beskrevne arbejdsområder for forsvarlige og

hensigtsmæssige.

DI og Bilfærgernes Rederiforening er positive over for forslaget, idet den

nuværende regel hindrer unge under 18 år i fx at afrydde borde eller tage

mod bestillinger i eksempelvis forlystelsesparker, i museumscaféer eller

lign. Den gældende regel anføres endvidere at besværliggøre vagtplan-

lægning og vagtbytning blandt sæsonarbejdere, hvilket Horesta er meget

enige i.

DRC anfører, at der udover et beskyttelseshensyn, også er et hensyn at

tage til de unges beskæftigelsesmuligheder, der med dette forslag kan

varetages uden at udsætte de unge for overlast.

Horesta finder, at den foreslåede ændring er stærkt tiltrængt og vil være

en meget stor gevinst for restaurationslivet – særligt i højsæsonen. Hore-

sta anfører ligeledes, at de begrænsninger, som følger af lovforslaget, vil

betyde, at risikoen for, at unge konfronteres med berusede personer vil

være yderst begrænset.

3F, Alkohol og Samfund, Børnerådet, Kræftens Bekæmpelse, Lægefor-

eningen og VSOD kan ikke støtte forslaget.

3F og LO finder ikke, at der er en anerkendelsesværdig samfundsmæssig

interesse i forslaget, og finder desuden, at andre aldersgruppers adgang til

arbejdsmarkedet mindskes, særligt for de ufaglærte, hvis forslaget vedta-

ges. 3F og LO anfører, at seksuel chikane og trusler om vold er store pro-

blemer i restaurationsbranchen, hvorfor arbejde i lokaler med alkoholud-

skænkning er uegnet for børn under 18 år. Ligesom 3F efterlyser LO, at

det fremgår klart i lovbemærkningerne, hvilke restaurationer de unge kan

arbejde i.

L 113 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra erhvervsministeren

14/18

3F er enig med LO i, at såfremt forslaget vedtages, vil det have sam-

fundsmæssige konsekvenser, herunder merudgifter til overførselsindkom-

ster, som ikke er medtaget i forslagets konsekvensberegninger.

Alkohol og Samfund påpeger, at eksponering for alkohol i en ung alder er

forbundet med øget risiko for skader, både passivt og aktivt.

Ligeledes anfører Børnerådet, at forslaget medfører alvorlige omkostnin-

ger for børns sundhed, som overskygger de gevinster, erhvervslivet kan

forvente. Børnerådet finder, at det er særdeles vigtigt at sikre, at den posi-

tive udvikling i børn og unges alkoholvaner fortsætter. Rådet finder ikke,

at forslaget understøtter det forebyggende arbejde som pågår for at ændre

børn og unges alkoholvaner.

Børnerådet finder videre, at risikoen for at blive udsat for berusede per-

soner på restauranter ikke er af begrænset omfang. De unge vil skulle

håndtere adfærd fra voksne, som kan være utryghedsskabende eller græn-

seoverskridende. Det vil i sådanne situationer være vanskeligt for den

unge at fastholde krav om dokumentation for alder fra en jævnaldrende,

og at der derfor vil kunne ske en omgåelse af dette krav.

Kræftens Bekæmpelse finder, at forslaget trækker i en anden retning af

det, som der lovgivningsmæssigt har været arbejdet for i flere år – nemlig

at skabe flere alkoholfrie rum for unge. Kræftens Bekæmpelsen vurderer

også, at det er et uheldigt at sende et signal om, at det er acceptabelt, at

mindreårige håndterer stærk alkohol.

Lægeforeningen peger bl.a., at risikoen for skader eller kontakt med beru-

sede personer ikke mindskes af kravet om, at de unge er under opsyn af

voksent personale. Desuden finder Lægeforeningen ikke, at afgrænsnin-

gen af muligheden for at ansætte 15-17 årige til steder, hvis hovedformål

er servering af mad, giver en lav risiko for, at de skal håndtere alkoholpå-

virkede personer.

VSOD finder, at forslaget er meget vidtgående og ikke i tråd med den

mangeårige forebyggelsesindsats, hvor et af de primære mål har været at

udsætte debutalderen for unges indtagelse af alkohol. VSOD udtrykker

bekymring for, at der ikke er ressourcer til tilstrækkelig kontrol af de ser-

veringssteder, der måtte vælge at ansætte unge under 18 år. Desuden fin-

der VSOD, at den lovgivningsmæssige skelnen mellem serveringssteder,

der serverer mad og alkohol, og serveringssteder, der udelukkende serve-

rer alkohol, er problematisk.

Borgere:

Elsebeth Cato, Helen Majew, Nørre Kvarters Beboerforening og Stræ-

derne og Strøgets Beboerforening støtter ikke forslaget. Helen Majew

anfører, at 16 årige ikke bør arbejde i restaurationer, når de ikke engang

selv må være gæster eller kan købe alkohol.

L 113 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra erhvervsministeren

15/18

Kommentar

Det er regeringens opfattelse, at bestemmelsen i sin nuværende form er

utidssvarende, og det følger af turismestrategi, som blev offentliggjort af

den tidligere erhvervs- og vækstminister, at mange restauranter og cafeer

oplever, at restaurationsloven står i vejen for, at unge under 18 år må

være beskæftiget i lokaler, hvor der udskænkes alkohol. Det er derfor

besluttet at modernisere restaurationsloven, så unge fra 15 år må arbejde

i f.eks. restauranter og cafeer, hvor der både sælges mad og alkohol.

Det skal være muligt for unge at være beskæftiget med afrydning, opdæk-

ning og rengøringsarbejde eller med servering af stærke drikke under

opsyn af voksent personale på serveringssteder, hvis hovedformål er ser-

vering af mad, og hvor serveringen af stærke drikke sker i forbindelse

hermed. De unge kan alene beskæftiges med disse opgaver inden for tids-

rummet kl. 6.00-22.00. Dette fremgår også af bemærkningerne til lov-

forslaget.

For unge mellem 15 og 18 år, som er værtens børn og børnebørn, eller

personer, der er under uddannelse i tjenerfaget, gælder, at de må lidt

mere, nemlig være beskæftiget med servering af alkohol til gengæld kun

inden for tidsrummet kl. 06-20. Det bemærkes, at bestemmelsen er i over-

ensstemmelse med Arbejdstilsynets regler om arbejdstidens placering

I forhold til den anførte tidsperiode er det i overensstemmelse med, hvad

der i dag gælder for unge, der arbejder på kontor, i butikker, servicesta-

tioner og lignende, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april

2005 om unges arbejde. De restaurationsvirksomheder, som de unge kan

være beskæftiget i er f.eks. caféer, restauranter/madboder i forlystelses-

parker, svømmehaller, hoteller m.v. Alle steder hvor servering af alkohol

ikke er det primære formål.

Det understreges, at muligheden for at beskæftige unge alene indføres for

restaurationer, hvor der er en begrænset risiko for, at unge bliver udsat

for at skulle håndtere alkoholpåvirkede personer. Det betyder således, at

de unge ikke kan være beskæftiget på barer, diskoteker eller lignende,

hvor servering af alkohol er det primære formål.

Inden for turisterhvervet og oplevelsesøkonomien udgør unge under 18 år

en arbejdsressource ikke mindst som sæsonarbejdere. Det vurderes ikke,

som ellers anført af 3F og LO, at de unge vil hindre adgangen til ar-

bejdsmarkedet fra f.eks. ufaglærte.

Endelig vil det på baggrund af høringen blive præciseret i § 27, stk. 3, at

unge under 18 år ikke må arbejde med servering af smagsprøver, hvilket

ikke fremgår helt entydigt af den foreslåede bestemmelse. Dette vil derfor

blive præciseret i både lovtekst og bemærkningerne hertil.

L 113 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra erhvervsministeren

16/18

3.9. Øvrige bemærkninger

Rigspolitiet anfører, at forslaget i § 1, nr. 5, som giver Erhvervsministe-

ren hjemmelsmæssigt grundlag til en evt. fremtidig overdragelse af be-

handlingen af bevillingsansøgninger fra politiet til kommunalbestyrel-

sen/bevillingsnævnet, bør præciseres. Den anvendte formulering begræn-

ser sig ikke hertil, men omfatter alle politiets beføjelser efter restaurati-

onsloven.

Forslaget om

forbud mod udlevering af alkohol uden bevilling,

jf. § 1, nr.

14, modtages positivt af Alkohol og Samfund og Stræderne og Strøgets

Beboerforening, som dog mener, at kontrollen heraf kan forbedres.

I forbindelse hermed anfører Rigspolitiet, at enkelte politikredse har hen-

ledt opmærksomheden på, at der flere steder i landet afholdes såkaldte

”posefester”, dvs. en fest, hvor f.eks. en idrætsforening skaffer lokaler og

musik, hvorefter der indbydes unge mennesker typisk i alderen 13-18 år.

De unge medbringer selv en pose med alkohol, som afleveres i baren med

navn på, hvorefter den unge i løbet af aftenen kan henvende sig i baren og

bede om alkohol fra posen. ”Posefest”-konceptet har udviklet sig en grad,

hvor professionelle eventfirmaer er begyndt at arrangere festerne i loka-

ler, der indrettes som en form for diskotek, hvor de unge selv kan med-

bringe alkohol. Rigspolitiet finder, at der bør overvejes en måde, hvorpå

”posefester” bliver omfattet af loven.

Alkohol og Samfund og Lægeforeningen støtter forslaget om

udarbejdel-

se af en vejledning

om de hensyn, som kommunalbestyrelsen skal iagtta-

ge, når der skal tages stilling til ansøgninger om alkoholbevillinger. Beg-

ge foreninger opfordrer dog til, at forebyggelses- og sundhedsperspekti-

vet tydeligt indgår i udarbejdelsen. Særligt ønsker Alkohol og Samfund et

afsnit om alkoholudskænkning (over 2,8 pct.) ved idrætsfaciliteter, hvor

børn og unge udgør en del af målgruppen. KL mener, at Erhvervsstyrel-

sen skal inddrage kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af vej-

ledningen.

DRC tilkendegiver positivt, at de støtter forslaget om, at

Erhvervsstyrel-

sen kan fastsætte nærmere regler om ansøgningsproceduren,

og opfor-

drer til, at brancheorganisationerne bliver inddraget i Erhvervsstyrelsens

arbejde herom. Hertil finder KL, at Erhvervsstyrelsen skal inddrage

kommunerne i arbejde med regulering af proces og krav ifm. bevillings-

ansøgningerne.

Modsat støtter Stræderne og Strøgets Beboerforening ikke dette forslag,

idet de finder, at Erhvervsstyrelsen ikke har nok kompetence til at vareta-

ge sociale, byplanmæssige, sundhedsmæssige og miljømæssige aspekter

af byens liv. Nørre Kvarters Beboerforening er enig heri.

Horesta er enig i hensigten med forslaget i § 15 c omkring

godkendelse af

andre ansatte end bestyrere,

men efterlyser en større revision af bestem-

melsen. Horesta anfører, at det klart skal fremgå af bestemmelsen, at der

L 113 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra erhvervsministeren

17/18

alene kan stilles krav om forhåndsgodkendelse efter en mere konkret vur-

dering/skøn af de enkelte virksomheder. Endvidere finder Horesta, at

kravet om en forhåndsgodkendelse er en stor administrativ udfordring for

virksomhederne. Endelig anføres det, at politiets godkendelse bør gælde

hele landet og ikke kun den enkelte politikreds.

Kommentar

Det bemærkes, at Erhvervsstyrelsen vil udarbejde vejledningen angående

de hensyn, som kommunalbestyrelsen skal iagttage ved afgørelsen af, om

alkoholbevilling kan gives, i samarbejde med relevante parter, herunder

politiet og KL.

Ligeledes vil de relevante parter, herunder KL, politiet samt brancheor-

ganisationer, blive inddraget i Erhvervsstyrelsens arbejde med at fastsæt-

te nærmere regler om ansøgningsproceduren. Hensigten er også, at for-

enkle ansøgningsskemaet for bl.a. turistbusser, så proceduren kan blive

mindre administrativ tung.

Det understreges, at den foreslåede ændring i § 1, nr. 5, alene giver Er-

hvervsministeren hjemmelsmæssigt grundlag til en evt. fremtidig over-

dragelse af behandlingen af bevillingsansøgninger fra politiet til kommu-

nalbestyrelsen/bevillingsnævnet.

Det bemærkes, at det i bemærkninger til § 24 præciseres, at forbuddet

mod at udlevere og medbringe stærke drikke også gælder for de såkaldte

”posefester”.

Kravet i § 15c om forhåndsgodkendelse af andre ansatte end bestyrere,

opleves som en administrativ udfordring for virksomhederne. Af den

grund er det også foreslået, at godkendelsen skal gælde for 5 år og for

hele den politikreds, som virksomheden er omfattet af. Det bemærkes, at

der ikke anses at være et behov for, at politiets godkendelser skal gælde

for hele landet.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

3F, Advokatrådet, Alkohol & Samfund, Arbejdstilsynet, Bager- og Kon-

ditormestre i Danmark, Blå Kors, Bryggeriforeningen, BUPL, Børnerå-

det, Coop Danmark A/S, Danmarks Rederiforening, Danmarks Restau-

ranter og Caféer, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center vedr. Alko-

holisme og andre Afhængighedssygdomme (DCAA), Dansk Erhverv,

Dansk Supermarked, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Ungdoms Fællesråd

(DUF), Danske Advokater, Danske Slagtermestre, De Samvirkende

Købmænd, DI, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af

Socialchefer, Foreningen God Alkoholkultur (GODA), Formanden for

Forbrugerklagenævnet, HK Handel, Horesta, Håndværksrådet, Institut for

Menneskerettigheder, KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark, Komiteen for

Sundhedsoplysning, KL, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune,

Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Lænken, Ligebehandlingsnæv-

L 113 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra erhvervsministeren

18/18

net, LO, Lægeforeningen, Politidirektørforeningen, Red Barnet, Rigsad-

vokaten, Rigspolitiet, Sex og Samfund, Sikkerhedsbranchen, og Vin og

Spiritusorganisationen i Danmark.

Følgende organisationer m.v. har haft bemærkninger til lovforslaget:

3F, Alkohol og Samfund, Arbejdstilsynet, Asnæs & Vangstrup Rådgiv-

ning. Bilfærgernes Rederiforening, Bryggeriforeningen, Børnerådet, De

Samvirkende Købmænd (DSK), Dansk Erhverv (DE), Dansk Industri

(DI), Danmarks Restauranter & Cafeer (DRC), Elsebeth Cato (borger),

Helen Majew (borger), Horesta, Jan Grünwald (borger), Kommunernes

Landsforening (KL), Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune,

LO, Lægeforeningen, Maria Girsel (borger), Morten Vesely (borger),

Nørre Kvarters Beboerforeningen, Rigspolitiet, Sally Mountfield (bor-

ger), Stræderne og Strøgets Beboerforening samt Vin og Spiritusorgani-

sationen i Danmark (VSOD).

Følgende organisationer m.v. har afgivet høringssvar uden bemærk-

ninger:

Coop Danmark, DA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk,

Institut for Menneskerettigheder, Ligebehandlingsnævnet og Rigsadvoka-

ten.