Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111
Offentligt
1723071_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 77 til L111, forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug),
stillet den 7. februar 2017 på vegne af Miljø- og Fødevareudvalget
Spørgsmål nr. 77 til L 111
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 5/2-17 fra EndelaveGruppen / Endelave Hav- og
Dambrug – Nej Tak, jf. L 111 - bilag 6?”
Svar
I forhold til henvendelsen fra Endelavegruppen vil jeg henvise til, at der i forbindelse med aftalen om
Fødevare- og landbrugspakken blev vurderet, at der er et miljømæssigt råderum for merudledning af
næringsstoffer i Kattegat.
Derudover kan jeg oplyse, at det er korrekt at Danmark i 2013 i regi af HELCOM indgik en aftale med
de andre Østersølande om at begrænse næringsstofudledningerne til Østersøen med det formål at
opnå god miljøtilstand inden 2021.
I forhold til spørgsmålet om miljømæssigt råderum og muligheden for etablering af havbrug i andre
danske farvande henviser jeg til svar på spm.13.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk