Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111
Offentligt
1763570_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. maj 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 172 til L 111, forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug),
stillet den 24. maj 2017 på vegne af Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 172 til L 111
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 24/5-17 fra Havbrugsgruppen Ebeltoft, jf. L 111 - bilag
32?”
Svar
I henvendelsen fra Havbrugsgruppen Ebeltoft anføres det, at der mangler socioøkonomiske analyser af
vækstinitiativet og L 111. Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 168 for så vidt angår
vækstinitiativet, idet jeg forstår henvendelsen sådan, at der her refereres til akvakulturstrategien, dvs.
”Strategi
for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020”. Jeg henviser til min
besvarelse af spørgsmål 115 for så vidt angår eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser af L111.
Jeg vil i forbindelse hermed igen understrege, at de miljømæssige konsekvenser i forbindelse med
etablering af et havbrug vurderes i forbindelse med miljøgodkendelsen, som tildeles efter en konkret
vurdering af miljøpåvirkningerne under hensyntagen til de lokale forhold. Inden der kan gives
miljøgodkendelse til et nyt havbrug, skal godkendelsesmyndigheden sikre, at havbruget kan drives på
den ønskede lokalitet uden at påføre omgivelserne en forurening, der ikke er forenelig med hensynet
til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Dette ændres der ikke på ved vedtagelse af L 111.
I relation til det andet punkt i henvendelsen fra Havbrugsgruppen Ebeltoft vedrørende vækstinitiativet
kan jeg oplyse, at L 111 er en del af en national vækstplan for akvakultur, og denne vækstplan vurderes
at være i tråd med Kommissionens meddelelse om strategiske retningslinjer for en bæredygtig
udvikling af akvakultursektoren i EU.
./.
./.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk