Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111
Offentligt
1760463_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. maj 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 165 til L 111, forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug),
stillet den 19. maj 2017 på vegne af Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 165 til L 111
”Er
det korrekt, at det ud fra eksperthøringen kan konstateres, at der ikke er et miljømæssigt råderum
til flere forurenende havbrug?”
Svar
I Fødevare- og landbrugspakken er der identificeret et råderum til nye havbrug på 800 tons kvælstof i
Kattegat.
Begrebet ”råderum” er en praktisk betegnelse, der i forbindelse med den
konkrete
udmøntning af forpligtelserne under havstrategidirektivet benyttes til at karakterisere differencen
mellem den højeste miljømæssigt acceptable udledning og den aktuelle udledning.
For havområdet i Kattegat er fosfor den begrænsende faktor i forhold til næringsstofudledninger. Her
har tal fra DCE
Aarhus Universitet beskrevet, at der er et fosforråderum på ca. 97 tons fosfor i
Kattegat. Da Fødevare- og landbrugspakken generelt forholder sig til kvælstof er råderummet
omregnet fra fosfor til kvælstof. Omregningen er foretaget på baggrund af, at et stort havbrug med en
årlig produktion af 2.200 tons fisk udleder ca. 12 tons fosfor pr. 100 tons kvælstof.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk