Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111
Offentligt
1746671_0001.png
Modellering af lokaliteter til havbrug
Vurdering af miljøeffekter ved fordoblet produktion
Dobbelt Standardhavbrug D i havbrugszone D
NaturErhvervstyrelsen
Rapport
Februar 2017
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0002.png
Denne rapport er udarbejdet under DHI’s ledelsessystem,
som er certificeret af Bureau Veritas
for overensstemmelse med ISO 9001 for kvalitetsledelse
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0003.png
Modellering af lokaliteter til havbrug
Vurdering af miljøeffekter ved fordoblet produktion
Dobbelt Standardhavbrug D i havbrugszone D
Udarbejdet for
NaturErhvervstyrelsen
Projektleder
Forfattere
Modellering & databehandling
Kvalitetsansvarlig
Projektnummer
Godkendelsesdato
Revision
Klassifikation
Hanne Kaas
Hanne Kaas, Mads Birkeland, Flemming Møhlenberg
Rikke M. Closter, Mai-Britt Kronborg, José A. Arenas
Ian Sehested Hansen
11820201
3. februar 2017
V2
Offentlig
DHI
•
Agern Allé 5
• •
2970 Hørsholm
Telefon: +45 4516 9200
• Telefax:
+45 4516 9292
•
[email protected]
•
www.dhigroup.com
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0004.png
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0005.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
1
1.1
1.2
1.3
1.4
1.4.1
1.4.2
Indledning .................................................................................................................... 1
Baggrund ........................................................................................................................................ 1
Formål ............................................................................................................................................ 1
Denne rapport ................................................................................................................................ 2
Projektets fremgangsmåde ............................................................................................................ 2
Screening ....................................................................................................................................... 3
Miljøvirkninger fra standardhavbrug............................................................................................... 3
2
2.1
2.2
2.2.1
2.2.2
2.2.3
2.2.4
2.3
2.3.1
2.3.2
2.3.3
2.4
2.4.1
2.4.2
2.5
2.5.1
2.5.2
2.6
2.6.1
2.6.2
2.6.3
Analyse af standardhavbrug - metode ....................................................................... 6
Definition af et standardhavbrug .................................................................................................... 6
Modelkompleks og modellering ..................................................................................................... 9
Modelvariable ................................................................................................................................. 9
Modeldomænet ............................................................................................................................ 11
Modelnettet .................................................................................................................................. 11
Randbetingelser ........................................................................................................................... 12
Modellering af virkninger af eutrofiering ....................................................................................... 14
Produktionsbidrag ........................................................................................................................ 14
Modelleringsperioden ................................................................................................................... 15
Efterbehandling af modeldata ...................................................................................................... 17
Modellering af hjælpestoffer......................................................................................................... 17
Modelleringsperiode ..................................................................................................................... 17
Tab af kobber fra anvendt antibegroningsmiddel ........................................................................ 17
Modellering af medicin ................................................................................................................. 18
Modelleringsperiode ..................................................................................................................... 18
Tab af medicin.............................................................................................................................. 18
Modelkompleksets robusthed ...................................................................................................... 19
Kvalitativ visuel verifikation .......................................................................................................... 19
Kvantitativ verificering på basis af numeriske indeks .................................................................. 22
Valg af simuleringsår ................................................................................................................... 27
3
3.1
Dobbelt Standardhavbrug D i havbrugszone D....................................................... 30
Afgrænsning ................................................................................................................................. 30
4
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
4.7
Miljøet under basisforhold ........................................................................................ 32
Hydrodynamiske forhold .............................................................................................................. 32
Opløst uorganisk kvælstof ........................................................................................................... 34
Opløst uorganisk fosfor ................................................................................................................ 36
Pelagial primærproduktion og klorofyl ......................................................................................... 38
Sigtdybde ..................................................................................................................................... 41
Ilt i bundvandet ............................................................................................................................. 42
Havbunden - sedimentet .............................................................................................................. 44
5
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
Ændringer som følge af eutrofiering ........................................................................ 48
Ændring i opløst uorganisk kvælstof i overfladen ........................................................................ 49
Ændring i opløst uorganisk fosfor i overfladen ............................................................................ 54
Transport af næringsstoffer .......................................................................................................... 57
Ændringer i primærproduktion, klorofyl og sigtdybde .................................................................. 59
Ændringer i bundvand og sediment ............................................................................................. 63
i
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0006.png
6
6.1
6.1.1
6.1.2
Ændringer som følge af brug af hjælpestoffer ....................................................... 73
Kobbertab fra antibegroningsmiddel ............................................................................................ 73
Overkoncentration af kobber i vandet .......................................................................................... 73
Tab til sediment............................................................................................................................ 75
7
7.1
7.1.1
Ændringer som følge af brug af medicin ................................................................ 76
Antibiotika .................................................................................................................................... 76
Koncentration af medicin ............................................................................................................. 76
8
8.1
8.1.1
8.1.2
8.1.3
8.1.4
8.1.5
Diskussion og resumé ............................................................................................. 81
Ændringer som følge af Dobbelt Standardhavbrug D ................................................................. 82
Havområdet ................................................................................................................................. 82
Vandplanområder ........................................................................................................................ 86
Natura 2000 områder ................................................................................................................... 86
Reversibilitet af ændringer ........................................................................................................... 86
Homogenitet................................................................................................................................. 87
9
Referencer ................................................................................................................. 88
FIGURER
Figur 1-1
Figur 1-2
Projektets fremgangsmåde. ........................................................................................................... 2
De bedst egnede områder til produktion af regnbueørred i Kattegat. Det samlede
egnethedskort er baseret på egnethedskort for hver indikatorer (Tabel 1-1). Områder med
en egnethed på 0,5-0,7 er udpeget, som de bedst egnede og er fremhævet på figuren
(orangerøde områder). Ingen områder har en egnethed >0,7. ..................................................... 4
De otte lokaliteter set i forhold til intensitet af skibstrafik i det sydlige Kattegat (kort leveret
af Søfartsstyrelsen). Da Søfartsstyrelsens umiddelbare udmelding er, at havbrug placeret
i de stærkt trafikerede (lilla og røde) områder ikke vil opnå tilladelse, er
havbrugspositionerne søgt lagt i mindre befærdede områder. ...................................................... 4
De otte udpegede havbrugszoner og
–positioner
(første afmærket med sort streg;
positioner angivet med fisk; de nøjagtige positioner fremgår af Tabel 1-2). ................................. 5
Standardhavbrugets stående biomasse fordelt over produktionssæsonen. ................................. 7
Opbygning af modelkomplekset HAVBRUG
KAT
. Tv. modelleringsprocessen. Th. illustration
af modelkompleksets opdeling i FM (flexible mesh) celler; øverst eksempel på opdeling i
vandfasen; nederst eksempel på hvordan nettet ser ud på havbunden og
havbundtopologien i en model (ikke fra den aktuelle model). I korte tidsskridt (sekunder)
beregnes resultatet af de hydrodynamiske og økologiske processer og interaktioner i og
mellem cellerne. ............................................................................................................................. 9
Skematisk fremstilling af typiske økologiske komponenter (variable) og processer i en
ECO Lab model. Øverst: Vandfasen. Nederst: Sedimentets kvælstof(N)- og fosfor(P)-
processer. .................................................................................................................................... 10
Modeldomænet med dybdeforhold. Øverste højre hjørne: Det totale domæne for det
anvendte modelkompleks. Store figur: Zoom på de indre danske farvande. Farverne
angiver dybdeforholdene. ............................................................................................................ 11
Gridnet og dybdeforhold i det sydlige Kattegat, hvor de otte standardhavbrug er
lokaliseret (røde markeringer). ..................................................................................................... 12
Modeludledningspunkter for vand og næringsstoffer i den del af modeldomænet, der
dækker indre danske farvande. I alt er der over 300 udledningspunkter i hele
modeldomænet. De fleste ligger i indre danske farvande. .......................................................... 13
Fordeling af N-tab, P-tab og tab af organisk kulstof fra standardhavbrug til det omgivende
miljø i den økologiske model. Bemærk at der i denne undersøgelser er tale om et dobbelt
standardhavbrug, hvilket betyder, at alle bidrag er ganget med to. ............................................ 15
Figur 1-3
Figur 1-4
Figur 2-1
Figur 2-2
Figur 2-3
Figur 2-4
Figur 2-5
Figur 2-6
Figur 2-7
ii
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0007.png
Figur 2-8
Figur 2-9
Figur 2-10
Figur 2-11
Figur 2-12
Figur 3-1
Figur 4-1
Figur 4-2
Figur 4-2
Figur 4-3
Figur 4-4
Figur 4-5
Figur 4-6
Figur 4-7
Figur 4-8
Figur 4-9
Figur 4-10
Figur 4-11
Figur 4-12
Figur 4-13
Standardhavbrugets sæsonvariation i produktionsbidraget (C, N og P). Stigningen over
produktionssæsonen skyldes vækst i bestanden af fisk, mens fald eller stagnation om
sommeren skyldes suboptimale vandtemperaturer med deraf følgende reduceret fodring.
Bemærk at ved et dobbelt standardhavbrug er produktiondbidragene dobbelt så store............. 16
Målte (•) og modellerede (linje) koncentrationer af uorganisk kvælstof (øverst) og
uorganisk fosfor (nederst) i overfladen ved station VSJ20925 i perioden 2003-2007. ................ 20
Målt (♦) og modelleret (linje) koncentration af sigtdybde (øverst), koncentration af klorofyl
(midt)
og
opløst ilt i bundvandet (nederst) ved station VSJ20925 i perioden 2003-2007. ........... 21
Sommerkoncentration (maj-september) af uorganisk kvælstof i overfladen ved station
VEJ0006870 (nordlige Lillebælt), FYN6700053 (nordlige Storebælt øst for Romsø), ved
VSJ20925 (Gniben, sydlige Kattegat
–
Sjællands Odde) og ved Anholt Øst (sydøstlige
Kattegat) i perioden 2003-2007. Gennemsnit (±standardafvigelsen SD) baseret på alle
overvågningsdata og ét dagligt udtræk fra modellen i perioden. ................................................. 25
Sommerkoncentration (maj-september) af uorganisk fosfor i overfladen ved station
VEJ0006870 (nordlige Lillebælt), FYN6700053 (nordlige Storebælt øst for Romsø), ved
VSJ20925 (Gniben, sydlige Kattegat
–
Sjællands Odde) og ved Anholt Øst (sydøstlige
Kattegat) i perioden 2003-2007. Gennemsnit (±standardafvigelsen SD) baseret på alle
overvågningsdata og ét dagligt udtræk fra modellen i perioden. ................................................. 26
Lokalisering af Havbrugszone D og Standardhavbrug D i det sydlige Kattegat. Kortet viser
desuden Kattegats vandplanområder og Natura 2000 områder. ................................................ 30
Strømroser repræsenterende retning og hastigheder i overfladelaget (tv) og i bundlaget (2
m over bunden) ved Dobbelt Standardhavbrug D i produktionsperioden. Baseret på
MIKE3FM hydrodynamisk modellering. ....................................................................................... 32
Strømhastigheder i overfladelaget (tv) og bundlaget (th) ved Dobbelt Standardhavbrug D i
en periode med østlig vind (3.–14. august). Baseret på MIKE3FM hydrodynamisk
modellering................................................................................................................................... 33
Isoplet-diagram af et års variation i salinitet ved Dobbelt Standardhavbrug D i 2004.
Baseret på MIKE3FM hydrodynamisk basis modellering. ........................................................... 34
Isoplet-diagram af temperatur ved Dobbelt Standardhavbrug D i 2004. Baseret på
MIKE3FM hydrodynamisk basis modellering. .............................................................................. 34
Den gennemsnitlige koncentration af opløst uorganisk kvælstof (DIN) i vinteren (januar-
februar) 2004 i det sydlige Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering.
Lokalisering af Havbrugszone D / Dobbelt Standardhavbrug D er vist. ...................................... 35
Isoplet-diagram af uorganisk kvælstof ved Dobbelt Standardhavbrug D i 2004. Baseret på
MIKE 3FM ECO basismodellering. .............................................................................................. 36
Den gennemsnitlige koncentration af opløst uorganisk fosfor (DIP) i vinteren (januar-
februar) 2004 i det sydlige Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering.
Lokalisering af Havbrugszone D / Dobbelt Standardhavbrug D er vist. ...................................... 37
Isoplet-diagram af uorganisk fosfor ved Dobbelt Standardhavbrug D i 2004. Baseret på
MIKE 3FM ECO basismodellering. .............................................................................................. 37
Gennemsnitlig daglig pelagial primærproduktion i sydlige Kattegat i perioden april-
december i 2004. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af
Havbrugszone D / Dobbelt Standardhavbrug D er vist. Lokalisering af Havbrugszone D /
Dobbelt Standardhavbrug D er vist. ............................................................................................. 38
Isoplet-diagram af klorofyl ved Dobbelt Standardhavbrug D i 2004. Baseret på MIKE 3FM
ECO basismodellering. ................................................................................................................ 39
Den gennemsnitlige koncentration af klorofyl i overfladen i sommeren 2004 i det sydlige
Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone D /
Dobbelt Standardhavbrug D er vist. ............................................................................................. 39
Den gennemsnitlige koncentration af klorofyl i overfladen i april-december 2004 i det
sydlige Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af
Havbrugszone D / Dobbelt Standardhavbrug D er vist. ............................................................... 40
Tidsserie af sigtdybde ved Dobbelt Standardhavbrug D. Baseret på MIKE 3FM ECO
basismodellering. ......................................................................................................................... 41
Gennemsnitlig sigtdybde i produktionssæsonen (april-december) i 2004 i det sydlige
Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone D /
Dobbelt Standardhavbrug D er vist. ............................................................................................. 41
iii
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0008.png
Figur 4-14
Figur 4-15
Figur 4-16
Figur 4-17
Figur 4-18
Figur 4-19
Figur 5-1
Figur 5-2
Figur 5-3
Figur 5-4
Figur 5-5
Figur 5-6
Figur 5-7
Figur 5-8
Figur 5-9
Isoplet-diagram af iltkoncentration ved Dobbelt Standardhavbrug D i 2004. Baseret på
MIKE 3FM ECO basismodellering. .............................................................................................. 42
Iltkoncentration (mg/L) i bundvandet i sydøstlige Kattegat beregnet for 2004; gennemsnit
for juli, august, september og oktober. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering.
Lokalisering af Havbrugszone D / Dobbelt Standardhavbrug D er vist. ...................................... 43
De gennemsnitlige koncentrationer (g/m
2
) af organisk kulstof i sedimentet i december.
Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone D / Dobbelt
Standardhavbrug D er vist. .......................................................................................................... 44
De gennemsnitlige koncentrationer (g/m
2
) af kvælstof (øverst) og fosfor (nederst) i
sedimentet i december. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af
Havbrugszone D / Dobbelt Standardhavbrug D er vist................................................................ 45
De gennemsnitlige C:N (øverst) og C:P (nederst) forhold i sedimentet i december.
Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone D / Dobbelt
Standardhavbrug D er vist. .......................................................................................................... 46
Gennemsnitlige iltforbrug i sedimentet i perioden april-december (øverst) og iltgæld i
sedimentet (nederst) ultimo december. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering.
Lokalisering af Havbrugszone D / Dobbelt Standardhavbrug D er vist. ...................................... 47
Beregnet gennemsnitlig ændring i koncentrationen af opløst uorganisk kvælstof i
overfladen i produktionssæsonen (øverst) og i oktober, hvor ændringer er størst (nederst).
Til højre ses overblik over sydlige Kattegat, hvor hele udbredelsen af ændringen ses og til
venstre vises et zoom på den centrale del af det påvirkede område. Figurer, der viser den
beregnede gennemsnitlige ændring i koncentrationen af uorganisk kvælstof i overfladen
for hver af månederne i produktionssæsonen og braksæsonen, er vist i Bilag A. ...................... 51
Positioner (•) for modeludtræk af data til beregning af næringskoncentrationer
50, 500 og
1000 m fra Dobbelt Standardhavbrug D. De fire skraverede trekanter repræsenterer
området hvor burene og næringsstofkilder er lokaliseret. ........................................................... 52
Antal dage i april-december (produktionssæsonen; øverst), hvor koncentrationen af
uorganisk kvælstof er under ”grænseværdien” for potentiel kvælstofbegrænsning (14 µg
DIN/L) under basisforhold og antal ekstra dage (nederst), hvor udledning af DIN fra
Dobbelt
Standardhavbrug D giver koncentrationer over ”grænseværdien”.................................
53
Beregnet gennemsnitlig ændring i koncentrationen af uorganisk fosfor i overfladen i
produktionssæsonen (øverst) og i september måned, hvor ændringen er størst (nederst).
Til venstre ses overblik over sydlige Kattegat, hvor hele udbredelsen af ændringen ses og
til højre vises et zoom på den centrale del af det påvirkede område. Figurer, der viser den
beregnede gennemsnitlige ændring i koncentrationen af uorganisk fosfor i overfladen for
hver af månederne i produktionssæsonen og braksæsonen, er vist i Bilag B. ........................... 55
Antal dage i april-december (produktionssæsonen) hvor koncentrationen af uorganisk
fosfor under basisforhold indikerer fosforbegrænsning af planktonalgernes vækst (dvs. er
lavere end ”grænseværdien” for P-begrænsning
på 9 µg/L)) (øverst) og antal ekstra dage
hvor udledning af uorganisk fosfor fra Dobbelt Standardhavbrug D giver koncentrationer
over ”grænseværdien” (nederst).
................................................................................................. 56
Beregnet gennemsnitlig ændring i pelagisk primærproduktion i produktionssæsonen og i
juli, hvor ændringen er størst. Til venstre er vist et oversigtskort og til højre et zoom på det
område, hvor der ses ændringer som følge af Dobbelt Standardhavbrug D. Figurer for
produktionssæsonen og de enkelte måneder i denne findes i Bilag C. ...................................... 60
Beregnet gennemsnitlig ændring i koncentrationen af klorofyl i overfladen i
produktionssæsonen og i juli, hvor ændringen er størst. Til venstre er vist et oversigtskort
og til højre et zoom på det område, hvor der ses ændringer som følge af Dobbelt
Standardhavbrug D Figurer for produktionssæsonen og månederne i denne er vist i Bilag
D................................................................................................................................................... 61
Beregnet gennemsnitlig ændring i sigtdybde i produktionssæsonen (øverst) og i juli, hvor
ændringen er størst (nederst). Til venstre er vist et oversigtskort og til højre et zoom på
det område, hvor der beregnes ændringer i sigtdybde. Figurer for de enkelte måneder
findes i Bilag E. ............................................................................................................................ 62
Den tidslige ændring i sediments ekstra indhold af kulstof (C), kvælstof (N), og fosfor (P)
centralt i havbrugsområdet gennem produktionssæsonen og den efterfølgende
iv
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0009.png
Figur 5-10
Figur 5-11
Figur 5-12
Figur 5-13
Figur 5-14
Figur 5-15
Figur 6-1
Figur 6-2
Figur 7-1
Figur 7-2
Figur 7-3
Figur 8-1
brakperiode (tre øverste). Nederst: den tidlige ændring i iltgæld under basisbetingelser
(blå linje) og ved havbrugsdrift ved Dobbelt Standardhavbrug D (sort linje). .............................. 64
Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets indhold af organisk kulstof i
produktionssæsonen (øverst) samt den gennemsnitlige ændring i august (nederst), hvor
ændringen er størst). Figurer for produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag F. .......... 65
Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets indhold af organisk kvælstof i
produktionssæsonen (øverst) samt den gennemsnitlige ændring i august (nederst, hvor
ændringen er størst). Figurer for produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag G. .......... 66
Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets indhold af organisk fosfor i
produktionssæsonen (øverst) samt den gennemsnitlige ændring i juli (nederst, hvor
ændringen er størst). Figurer for produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag H. .......... 67
Beregnet gennemsnitlig ændring i ilt (mg/L) i bundvandet i produktionssæsonen (øverst)
samt i august, hvor ændringen er størst (nederst). Figurer for produktionssæsonen og alle
måneder er vist i Bilag J. .............................................................................................................. 69
Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets daglige iltforbrug i produktionssæsonen
(øverst) samt den gennemsnitlige ændring i august (hvor ændringen er størst). Figurer for
produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag I. ................................................................ 70
Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets iltgæld (g/m
2
) i produktionssæsonen
(øverst) samt den gennemsnitlige ændring i august i produktionssæsonen, hvor
ændringen er størst og i januar det efterfølgende år. Figurer for produktionssæsonen og
alle måneder er vist i Bilag K. ...................................................................................................... 72
Middeloverkoncentration i overfladen (0-5
m) af kobber (μg Cu/L) i perioden april-august,
hvor Dobbelt Standardhavbrug D anvender ny-imprægnerede net............................................. 74
Maksimale overkoncentrationer i overfladen (0-5 m)
af kobber (μg Cu/L) for perioden
april-august. Overkoncentrationerne forekommer omkring Dobbelt Standardhavbrug D.
Bemærk at figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den
maksimale koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af april-august. .............................. 74
Modellerede koncentrationer af oxolinsyre i overfladen (0-5 m), som følge af to på
hinanden følgende medicinbehandlinger i Dobbelt Standardhavbrug D i perioden 15.-28.
august. Øverst: Middelkoncentration. Nederst: Maksimale døgnmiddelkoncentrationer.
Bemærk at figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den
maksimale koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af april-august. .............................. 78
Modellerede koncentrationer af sulfadiazin i overfladen (0-5 m), som følge af to på
hinanden følgende medicinbehandlinger i Dobbelt Standardhavbrug D i perioden 15.-28.
august. Øverst. Middelkoncentration. Nederst. Maksimale døgnmiddelkoncentrationer.
Bemærk at figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den
maksimale koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af april-august. .............................. 79
Modellerede koncentrationer af trimethoprim i overfladen (0-5 m), som følge af to på
hinanden følgende medicinbehandlinger i Dobbelt Standardhavbrug D i perioden 15.-28.
august. Øverst: Middelkoncentration. Nederst: Maksimale døgnmiddelkoncentrationer.
Bemærk at figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den
maksimale koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af april-august. .............................. 80
Koncentration af kobber i sedimenter målt i Kattegat (”IDF”), Femern Bælt og Storebælt
(”SB”), præsenteret som funktion af sedimentets glødetab; fra DHI database.
.......................... 85
TABELLER
Tabel 1-1
Tabel 1-2
Tabel 2-1
Tabel 2-2
Oversigt over de indikatorer, som er indgået i screeningsanalysen. ............................................. 3
WGS84-positioner for de otte standardhavbrug A til H. ................................................................ 5
Fordeling af N-tab, P-tab og tab af organisk kulstof fra det definerede standardhavbrug til
det omgivende miljø. Bemærk at ved undersøgelse af Dobbelt Standardhavbrug D er alle
tabene ganget med to. ................................................................................................................... 6
Anbefalet dosering og behandlingsperiode for antibiotikamedicinering med oxolinsyre,
sulfadiazin og trimethoprim i forbindelse med behandling af akutte infektioner
v
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0010.png
Tabel 2-3
Tabel 2-4
Tabel 2-5
Tabel 2-6
Tabel 2-7
Tabel 2-8
Tabel 3-1
Tabel 3-2
Tabel 5-1
Tabel 5-2
Tabel 5-3
Tabel 5-4
Tabel 5-5
Tabel 6-1
Tabel 7-1
(Lægemiddelstyrelsen 2008 og 2011) for et standardhavbrug. Bemærk at ved
undersøgelse af Dobbelt Standardhavbrug D er dosering ganget med to. ................................... 8
Randbetingelser for HAVBRUG
KAT
modelleringen og datakilderne. ........................................... 13
Standardhavbrugets tab af kobber til vandet; beregnet som det årlige tab og det daglige
tab i den periode, hvor tabet sker (fra april-august, hvor der anvendes ny-imprægnerede
net). Bemærk at ved undersøgelse af Dobbelt Standardhavbrug D er bidraget fordoblet. ......... 18
Daglige udledninger (kg/dag) af antibiotika i forbindelse med en 2 x 7-dages
behandlingsperiode ved et standardhavbrug med en maksimal bestand på 1600 tons fisk.
Bemærk at ved undersøgelse af Dobbelt Standardhavbrug D er bidraget fordoblet. ................. 19
Fortolker af indeksværdier for modellens evne til at beskrive målinger (baseret på Allen et
al. 2007, Maréchal 2004, Moriasi et al. 2007) ............................................................................. 22
Indeksværdier for de fire indeks, der er anvendt til vurdering af modellens evne til at
beskrive overvågningsdata fra station VSJ20925. Baseret på 5 års data. Resultater for
individuelle år og øvrige stationer anvendt i verificering findes i DHI (2017b)............................. 23
Rangordning af simuleringsår (1
–
bedst, 5 - dårligst) for 5 vandkvalitetsvariable beskrevet
ved fire verificeringsindeks (Procent-afvigelse, Kostfunktion, Regressionskoefficient, RSR
= forholdet mellem
”root-mean-square-error” og standardafvigelsen; alle gennemsnit af 8
verifikationsstationer). Laveste sum-score identificerer året med den laveste afvigelse
mellem modelresultater og målinger............................................................................................ 27
Karakteristik af Havbrugszone D. De angivne intervaller for overfladestrøm, saltholdighed,
temperatur og forskydningsspænding (udtryk for strøm/bølgekræfter der påvirker
havbunden) er variationen i middelværdier for de gridceller der ligger i Havbrugszone G.
Gns = gennemsnit pr. gridcelle. ................................................................................................... 31
Karakteristik af Dobbelt Standardhavbrug D. .............................................................................. 31
Oversigt over kriterier anvendt til at fastsætte afskæringsgrænserne for differencekort i de
følgende afsnit. Trinene i skalaen svarer til 2 gange forrige trin. ................................................. 49
Gennemsnitskoncentration af uorganisk kvælstof (DIN) og antal dage i
produktionssæsonen, hvor den pelagiske primærproduktion er kvælstof-begrænset (dvs.
DIN koncentrationer
er lavere end ”grænseværdien” på 14 µg/L) i tre forskellige afstande
fra Dobbelt Standardhavbrug D under basisforhold og havbrugsproduktion.
Koncentrationer og antal dage med potentiel kvælstofbegrænsning er gennemsnit af 8
positioner for hver afstand (se Figur 5-2). ................................................................................... 50
Gennemsnitskoncentrationer af opløst uorganisk fosfor (fosfat) og antal dage i
produktionssæsonen, hvor den pelagiske primærproduktion er potentielt fosforbegrænset
(dvs. fosfatkoncentrationer er lavere end ”grænseværdien” på 9 µg/L) under henholdsvis
basisforhold og havbrugsproduktion i tre forskellige afstande fra Dobbelt Standardhavbrug
D. Koncentrationer og antal dage med potentiel fosforbegrænsning er gennemsnit af 8
positioner for hver afstand (se Figur 5-2). ................................................................................... 54
Oversigt over de beregnede brutto- og nettotransporter ind i vandplanområder. A:
Bruttotransport over den marine rand ind i vandplanområdet; uden hensyntagen til
transporten ud af området og det interne tab. B:
∆Nettotransport,
som er differencen
mellem nettotransporten over den marine rand under forhold med og uden (basis)
havbrugsdrift. C:
∆Nettotransport
angivet i procent i procent af den totale nettotilførsel af
kvælstof til området i under basisforhold. .................................................................................... 58
Antal dage med iltkoncentrationer <4 mg/L i en afstand af 50, 500 og 1000 m fra Dobbelt
Standardhavbrug D under basisforhold og havbrugsproduktion. Koncentrationer og antal
dage er gennemsnit af 8 positioner for hver afstand (se Figur 5-2). ........................................... 68
Miljøkvalitetskrav for kobber i det marine vandmiljø. Generelle kvalitetskrav (VKK) gælder
for de gennemsnitlige koncentrationer, og korttidskvalitetskrav (KVKK) gælder for de
daglige maksimale koncentrationer under behandlingsperioden (BEK 1022 2010, BEK
1339 2011). .................................................................................................................................. 73
Miljøkvalitetskrav for oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim i det marine vandmiljø.
Generelle kvalitetskrav (VKK) gælder for de gennemsnitlige koncentrationer i
behandlingsperioden, og korttidskvalitetskrav (KVKK) gælder for de maksimale
koncentrationer i 24 timer under behandlingsperioden (BEK 1022 2010, BEK 1339 2011). ...... 76
vi
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0011.png
BILAG
Dobbelt Standardhavbrug D i havbrugszone D
BILAG A
–
Månedskort for ændring i opløst uorganisk kvælstof
Geografisk udbredelse af ændring i overfladen
BILAG B– Månedskort for ændring i opløst uorganisk fosfor
Geografisk udbredelse af ændring i overfladen
BILAG C
–
Månedskort for ændring i klorofyl
Geografisk udbredelse af ændring i overfladen
BILAG D
–
Månedskort for ændring i klorofyl
Geografisk udbredelse af ændring i overfladen
BILAG E
–
Månedskort for ændring i sigtdybde
Geografisk udbredelse af ændring
BILAG F
–
Månedskort for ændring i organisk kulstof i sedimentet
Geografisk udbredelse af ændring
BILAG G
–
Månedskort for ændring i organisk kvælstof i sedimentet
Geografisk udbredelse af ændring
BILAG H
–
Månedskort for ændring i organisk fosfor i sedimentet
Geografisk udbredelse af ændring
BILAG I
–
Månedskort for ændring i sediments iltforbrug
Geografisk udbredelse af ændring
BILAG J
–
Månedskort for ændring i ilt i bundvandet
Geografisk udbredelse af ændring
BILAG K
–
Månedskort for ændring i sedimentets iltgæld
Geografisk udbredelse af ændring
vii
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0013.png
1
Indledning
Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) ved NaturErhvervstyrelsen har i september 2016 indgået
kontrakt med DHI om projektet ”Modellering af lokaliteter til havbrug”.
Projektet er igangsat 1.
oktober 2016 og afsluttes i januar 2017. DHI har til udførelse af dele af projektet indgået
samarbejdsaftaler med Thomas Valdemarsen, SDU, ekspert i sedimentprocesser og havbrug,
og Marie Maar, DCE/Aarhus Universitet, ekspert i marin modellering. Projektet er støttet af EU's
Hav- og Fiskeriudviklingsprogram EHFF.
1.1
Baggrund
Baggrunden for projektet er forklaret i Miljø- og Fødevareministeriet udbudsmateriale og er
citeret nedenfor (MFVM 2016):
”I
Fødevare- og landbrugspakken fra december 2015 indgår en vækstplan for akvakultur. Om
havbrug fremgår det at ”Vækst for havbrug vil
ske ved udpegning af konkrete lokaliteter, hvor
havbrug kan etableres under hensyn til andre aktiviteter på havet, miljøet og vandplansområder,
samt ved at sikre, at der kan ske kompensationsopdræt til fjernelse af kvælstof og fosfor. Med
den nuværende viden skabes der grundlag for at anvende et miljømæssigt råderum på 800 ton
kvælstof til havbrugsproduktion.
Udviklingsmulighederne for havbaserede akvakulturanlæg ligger bl.a. i en optimal placering af
anlæggene både i forhold til produktionsforhold som infrastruktur, men også i forhold til
miljøforhold som næringsstofpåvirkning, vandkvalitet samt strøm- og bundforhold. Det allerede
identificerede råderum på 800 tons N findes i Kattegat uden for en sømil fra basislinjen. For
nærværende er der ikke identificeret råderum i andre farvande.
Ved ansøgning om miljøgodkendelse og placeringstilladelse skal placeringen af et
akvakulturanlæg vurderes konkret i forhold til en række faktorer. Ved på forhånd at foretage en
vurdering af, hvor det vil være muligt at placere fremtidige akvakulturanlæg på havet, vil det
sandsynligvis kunne fremskynde godkendelsesprocessen”.
1.2
Formål
Formålet med projektet
”Modellering af lokaliteter til havbrug” er med baggrund i det
identificerede råderum i de åbne havområder på 800 ton kvælstof at tilvejebringe viden, der
støtter ministeriets udpegning af egnede områder til produktion af regnbueørred i Kattegat.
Projektet er opdelt i to faser, hvis formål er:
a) At udpege de områder i den åbne del af Kattegat, som er bedst egnede til
havbrugsproduktion af regnbueørred, og
b)
At undersøge miljøeffekter af et ”standardhavbrug” ved otte forskellige positioner i
placeret i otte udpegede zoner samt miljøeffekter af en fordoblet produktion (dobbelt
standardhavbrug) ved én af positionerne
1
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0014.png
1.3
Denne rapport
Denne rapport omhandler de forventede miljøeffekter, hvis der placeres et ”dobbelt
standardhavbrug” på positionen for Standardhavbrug D (dvs. et havbrug med dobbelt så stor
fiskeproduktion og dermed dobbelt så stor udledninger som et standardhavbrug). Kapitel 1 og
kapitel 2 giver en introduktion til projektet og de metoder der er anvendt til analyse af alle
standardhavbrug. Kapitel 3 til kapitel 6 gennemgår resultater og vurdering for Dobbelt
Standardhavbrug D.
Det skal bemærkes, at undersøgelsen alene giver en vurdering af miljøeffekterne ved placering
af ét enkelt standardhavbrug. Hvis der ansøges om andre placeringer, kan det betyde, at
tilførsler og påvirkning af vandplan
–
og Natura 2000 områder skal genberegnes.
Det skal desuden bemærkes at i forbindelse med en konkret ansøgning om miljøgodkendelse,
skal udledningerne fra havbruget indgå i en samlet vurdering af udledningerne til området og
vurderes i forhold til miljøtilstand og det eventuelle råderum eller indsatsbehov. I forhold til
Natura2000 områder kræver en miljøgodkendelse af et havbrug altid en konkret vurdering, der
tager udgangspunkt i den endelige placering, størrelse mv. af det konkrete havbrug. Disse
vurderinger kan ikke foretages alene på baggrund af oplysningerne fra dette projekt.
1.4
Projektets fremgangsmåde
Den overordnede fremgangsmåde i projektet har været først at gennemføre en screening af
Kattegat for at identificere de zoner, der er bedst egnede til ørredproduktion. Derefter er de
miljømæssige virkninger af at placere standardhavbrug i disse områder undersøgt (se Figur
1-1).
Screening
•arealanalyse
•arealinformation
og
vandplanmodelresultater
•indikatorer
•rumlig
fordeling i Kattegat
•egnethedsanalyse
•kriterier
•arealers
egnethed pr indikator
•samlet
egnethed
Optimering af modelkompleks
•optimering
til Kattegat
•tilføjelse
af havbrugsvariable
•opdatering
af modelopløsning ved
havbrug
Effektanalyse
•optimerede
model
•basisforhold
(baseline)
•modellering
af eutrofieringseffekter
•modellering
af effekter fra medicin
og hjælpestoffer
•vurdering
af effekter
•
i Kattegat
•
i vandplanområder
•
i Natura 2000 områder
Figur 1-1
Projektets fremgangsmåde.
2
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0015.png
1.4.1
Screening
Screening er sket på grundlag af en kortlægning af forskellige indikatorer, der beskriver
anvendelsen af arealerne til andre aktiviteter (dvs. optagede arealer, konfliktområder),
opfyldelse af produktionskrav og hensyn til miljøforvaltningsrammen. Sidste problemstilling er
kun i begrænset omfang medtaget i screeningen, da den er hovedfokus for den efterfølgende
(nærværende) detaljerede undersøgelse af miljøeffekter fra havbrug. For hver indikator er der
defineret egnethedskriterier og på det grundlag produceret egnethedskort (i GIS). Til sidst er
den samlede egnethed bestemt. Grundlaget, metoden og resultaterne er nærmere beskrevet i
en særskilt rapport (DHI 2017a). De faktorer/indikatorer som er inddraget i analysen fremgår af
Tabel 1-1. Data vedrørende arealanvendelse er leveret af ministeriet eller hentet på
Miljøportalen. Data til egnethedsanalyse med hensyn til produktionskrav og miljøeffekter er
udtrukket af de modelresultater for indre danske farvande, der ligger til grund for ministeriets
udvikling af anden generations vandplaner (modelleret med den såkaldte IDF-model) (Erichsen
et al. 2014).
Tabel 1-1
Oversigt over de indikatorer, som er indgået i screeningsanalysen.
Produktions-indikatorer
Vanddybde
Strømforhold
Risiko for lakselus
Vandtemperatur
Bølgehøjde
Osmotisk stress
Afstand fra havn
Miljøeffekt-indikatorer
Forskydningsspænding ved
havbunden
Iltsvindsrisiko
Arealanvendelses-indikatorer
Søkabler
Officielle skibsruter
Klappladser
Militærområder
Forbudsområder
Havvindparker
Råstofindvinding
Fiskeri-interesser
Vandplanområder
Natura 2000: fugle
Natura 2000: havpattedyr
Særlige naturinteresser
NOVANA bundfaunastationer
Det endelige egnethedskort er vist i Figur 1-2. Efterfølgende er der er i samarbejde med
ministeriet og interessenter identificeret otte zoner og standardhavbrugspositioner, hvor
miljøeffekter af havbrugsproduktion af regnbueørred undersøges nøjere. En afgørende faktor
ved udpegning af havbrugspositioner har været AIS data, der viser intensiteten af skibstrafik
(Figur 1-4).
1.4.2
Miljøvirkninger fra standardhavbrug
Den detaljerede analyse af miljøeffekter af standardhavbrug lokaliseret på de otte udpegede
positioner er baseret på dynamisk, mekanistisk modellering med en model, der er videreudviklet
fra IDF-vandplanmodellen (Erichsen et al. 2014) med henblik på at optimere den til simulering af
havbrugseffekter i Kattegat. Den anvendte metode for denne del af projektet er nærmere
beskrevet i denne rapports kapitel 2.
3
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0016.png
Figur 1-2
De bedst egnede områder til produktion af regnbueørred i Kattegat. Det samlede
egnethedskort er baseret på egnethedskort for hver indikatorer (Tabel 1-1). Områder med en
egnethed på 0,5-0,7 er udpeget, som de bedst egnede og er fremhævet på figuren
(orangerøde områder). Ingen områder har en egnethed >0,7.
Figur 1-3
De otte lokaliteter set i forhold til intensitet af skibstrafik i det sydlige Kattegat (kort leveret af
Søfartsstyrelsen). Da Søfartsstyrelsens umiddelbare udmelding er, at havbrug placeret i de
stærkt trafikerede (lilla og røde) områder ikke vil opnå tilladelse, er havbrugspositionerne
søgt lagt i mindre befærdede områder.
4
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0017.png
Figur 1-4
De otte udpegede havbrugszoner og
–positioner
(første afmærket med sort streg; positioner
angivet med fisk; de nøjagtige positioner fremgår af Tabel 1-2).
Tabel 1-2
WGS84-positioner for de otte standardhavbrug A til H.
ID
A
B
C
D
E
F
G
H
Længdegrad
12
o
4’
15’’
11
o
26’ 44’’
11
o
19’ 9’’
11
o
10’ 40’’
11
o
2’ 16’’
10
o
58’ 16’’
10
o
53’ 36’’
10
o
56’ 7’’
Breddegrad
56
o
13’ 17’’
56
o
11’ 54’’
56
o
37’ 49’’
56
o
20’ 54’’
56
o
19’ 34’’
56
o
16’ 14’’
56
o
11’ 33’’
56
o
7’ 19’’
5
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0018.png
2
Analyse af standardhavbrug - metode
Miljøeffekterne er undersøgt med dynamisk, mekanistisk modellering med et modelkompleks,
der er baseret på det modelkompleks (IDF), som DHI har udviklet for Miljø- og Fødevare-
ministeriet i projektet ””Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen”
(se Erichsen
et al. 2014). Modelkomplekset er optimeret og tilpasset til brug i havbrugslokaliseringsprojektet,
hvor fokus er på havbrug i Kattegat. Det nye modelkompleks er navngivet HAVBRUG
KAT
. For at
simulere miljøeffekterne fra regnbueørredproduktion er der for hver af de otte havbrugs-
positioner modelleret scenarier med tab af næringsstoffer / medicin / hjælpestoffer i de
mængder, der er defineret for et standardhavbrug (se afsnit 2.1, 2.3.3 og 2.5).
2.1
Definition af et standardhavbrug
Sammen med ministeriet er et ”standardhavbrug” defineret
med udgangspunkt i den
forudsætning, at det producerer regnbueørred i en mængde og med et foderforbrug, der svarer
til en årlig tab af 100 ton kvælstof (N). Til undersøgelsen af betydningen af en fordoblet
fiskeproduktion er alle produktionsbidrag ganget med to.
Produktionen af fisk forventes for et standardhavbrug at foregå i 10-12 forankrede, cirkulære/let
ovale opdrætsringe af ’Polar’-
typen med en omkreds på 122 m og en diameter på 39 m og net
af typen Dyneema
®
. Dybden af nettene kan justeres til vanddybden på lokaliteten.
Når havet om foråret når op på en temperatur på 4-5 °C, udsættes 2-årige sættefisk á ca. 600 -
800 g i burene pr standardhavbrug. Dette sker typisk i sidste halvdel af april. Afhængigt af vejret
”høstes” fiskene i november – december, og der er derefter en ”brakperiode” frem til næste
udsætning af sættefisk. Produktionssæsonen er derfor fastlagt til april til december.
Ved havbrugsproduktion tabes der uorganisk kvælstof og fosfor til vandet (udskilt fra fiskene) og
organisk kulstof, kvælstof og fosfor til havbunden med fiskefækalier og foder, der ikke er blevet
spist (foderspild). Tabene af kvælstof, fosfor og organisk kulstof til miljøet (de såkaldte
produktionsbidrag) afhænger af evt. foderspild, fiskenes assimilation af føden i tarmen og
retention i kroppen.
For at omsætte standardproduktionsbidraget på 100 ton kvælstof (N) til et tilsvarende
fosforbidrag, er der antaget et foderspild på 1,5 % og en foderkvotient på 1,2, hvilket giver et
årligt produktionsbidrag på 12,3 ton fosfor (P).
Tabel 2-1
Fordeling af N-tab, P-tab og tab af organisk kulstof fra det definerede standardhavbrug til det
omgivende miljø. Bemærk at ved undersøgelse af Dobbelt Standardhavbrug D er alle tabene
ganget med to.
Tab
Kvælstof
(ton)
Totalt
Opløst
Fækalier
”Detritus”
100 t N
81,7 t NH
4
-N
17,0 t Org-N
1,3 t Org-N
Fosfor
(ton)
12,3 t P
3,3 t PO
4
-P
8,4 t OrgP; CaP
0,6 t Org-P
CO
2
145,3 t Org-C
11,9 t Org-C
Kulstof
(ton)
6
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0019.png
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0020.png
Ved udsætning om foråret skal fiskene være vaccineret mod vibriose, furunkulose og
rødmundsyge. Hvis der opstår sygdom i løbet af produktionen, anvendes der medicin, som er
godkendt til fiskeopdræt, efter ordination af tilknyttet dyrlæge. De godkendt præparater er
Oxolinsyre (CAS nr. 14698-29-4) samt Tribissen, som består af sulfadiazin (CAS nr. 68-35-9) og
trimethoprim (CAS nr. 738-70-5). Behandling sker over 7 - 10 dage, hvor medicinen er tilsat
speciallavet foder. For standardhavbruget er det antaget, at behandlingsdosis følger
anbefalingerne for medicinering, som angivet i Lægemiddelstyrelsens datablade for Branzil og
Tribrissen Forte (Lægemiddelstyrelsen 2008 og 2011).
Da optaget og tabet af antibiotika ved medicinering er ukendt, er det konservativt antaget, at
100% af det anvendte antibiotika frigives. Endvidere er det antaget, at hele tabet sker til
vandfasen, mens der ikke sker en tilførsel til sedimentet. Den antagne fordeling mellem
vandfase og havbunden kunne betyde, at udledningen til vandfasen overestimeres og
udledningen til sedimentet under og omkring opdrætsringene underestimere, men med meget få
undtagelser har de årlige undersøgelser af sedimentprøver fra havbunden under eksisterende
danske havbrug vist, at der ikke forekommer målbare medicinrester i sedimentet.
Tabel 2-2
Anbefalet dosering og behandlingsperiode for antibiotikamedicinering med oxolinsyre,
sulfadiazin og trimethoprim i forbindelse med behandling af akutte infektioner
(Lægemiddelstyrelsen 2008 og 2011) for et standardhavbrug. Bemærk at ved undersøgelse
af Dobbelt Standardhavbrug D er dosering ganget med to.
Medicin
Dosering
(mg/kg fisk/dag)
Oxolinsyre
Sulfadiazin
Trimethoprim
18,75
25
5
Behandlingsperiode
(dage)
10
5-10
5-10
8
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0021.png
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0022.png
Figur 2-3
Skematisk fremstilling af typiske økologiske komponenter (variable) og processer i en ECO
Lab model. Øverst: Vandfasen. Nederst: Sedimentets kvælstof(N)- og fosfor(P)-processer.
10
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0023.png
2.2.2
Modeldomænet
Modelkompleksets domæne er Østersøen fra den inderste del, Botniske Bugt, til Skagerrak (se
Figur 2-4). Ved den oprindelige udvikling lå fokus på de indre danske farvande, og modellernes
opløsning (størrelse af beregningscellerne) og robusthed blev optimeret for dette område. Da
fokus i dette projekt er Kattegat, er der i forbindelse med projektet sket en optimering med
henblik på simuleringen af forholdene i Kattegat.
Figur 2-4
Modeldomænet med dybdeforhold. Øverste højre hjørne: Det totale domæne for det
anvendte modelkompleks. Store figur: Zoom på de indre danske farvande. Farverne angiver
dybdeforholdene.
2.2.3
Modelnettet
HAVBRUG
KAT
har samme gridnet som vandplan IDF-modelkomplekset, hvilket betyder, at der er
højest opløsning i de kystnære (vandplans) områder. Efter identifikation af positionerne for de
otte standardhavbrug er dette gridnet forfinet i et ca. 10x10 km område omkring havbrugs-
positionerne. Til undersøgelse af virkninger af produktionsbetingede tilførsler af næringsstoffer
er gridcellerne ved selve havbrugspositionen ned til 200 m (i et område på ca. 1x1 km omkring
positionen) med gradvis stigende størrelse ud til ca. 10 km fra positionen (Figur 2-5). Til
modellering af virkninger af hjælpestoffer og medicin er der etableret en modelversion med
gridceller ned til 50 m ved havbrugspositionen. De to modelversioner benævnes henholdsvis
HAVBRUG
KAT200
og HAVBRUG
KAT50
.
Vertikalt er opløsningen en meter ned til kote -36 m. Vandlaget lige over bunden er også ca. 1 m
tykt. På dybder større end 36 m er de mellemliggende vandlag 10 m dybe.
11
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0024.png
Figur 2-5
Gridnet og dybdeforhold i det sydlige Kattegat, hvor de otte standardhavbrug er lokaliseret
(røde markeringer).
2.2.4
Randbetingelser
Simuleringen af dynamikken i modeldomænet styres af randbetingelserne, som omfatter de
meteorologiske forhold (bl.a. vind, temperatur, tryk, nedbør og solindstråling), udvekslingen af
vand og stof i Skagerrak med Nordsøen, udledningen vand og stof fra Østersøens oplande (inkl.
Bælthavet, Kattegat og Skagerrak) samt den atmosfæriske deposition af næringssalte.
Tabel 2-3 giver en oversigt hvilke randbetingelser der indgår i modelleringen og hvor data
stammer fra. Data foreligger med en tidsopløsning fra timeniveau (meteorologi og
Skagerrak/Nordsø rand) til månedsværdier (afstrømning).
12
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0025.png
Tabel 2-3
Randbetingelser for HAVBRUG
KAT
modelleringen og datakilderne.
Datakilde
Modellerede data købt af StormGeo AS og anvendt som atmosfæriske
randbetingelser for HD og ECO Lab modellerne.
De danske kilder er identiske med kilderne i IDF vandplan-modellen.
Data er leveret af MFVM
–
NST (nu SVANA) i forbindelse med
vandplanprojektet. Data er beregnet af DCE (Windolf et al. 2013). Data
omfatter vandføring og næringsstofkoncentrationer. De eksisterende
havbrug er medregnet under landbelastningerne.
Vandføring er randbetingelse for HD modeller.
Næringsstofudledninger er randbetingelse for ECO Lab modellen.
Udledningspunkterne omkring Kattegat fremgår af Figur 2-6.
Randbetingelse
Meteorologi
Vand- og stofudledning
fra dansk land
Vand- og stofudledning
langs resten af
Østersøen (inkl.
Bælthavet, Kattegat og
Skagerrak)
Atmosfærisk deposition
HELCOM rapport (HELCOM 2011) og SMHI modeldata
Data om atmosfæriske deposition af kvælstof i hele Østersøen er
leveret af MFVM
–
NST (nu SVANA) i forbindelse med
vandplanprojektet. Data er beregnet af DCE (Geels et al. 2012,
Ellermann et al. 2013).
Figur 2-6
Modeludlednings-
punkter for vand og
næringsstoffer i den
del af modeldomænet,
der dækker indre
danske farvande. I alt
er der over 300
udledningspunkter i
hele modeldomænet.
De fleste ligger i indre
danske farvande.
13
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0026.png
2.3
Modellering af virkninger af eutrofiering
Modelleringen af virkninger af eutrofiering som følge af havbrugsproduktion er sket med
opsætningen HAVBRUG
KAT200
, dvs. med den version af modelkomplekset, som har en
gridopløsning på ned til 200 m ved havbrugspositionerne. Beregninger er sket ved kombineret
hydrodynamisk og økologisk modellering.
Som basis for at vurdere virkningerne af standardhavbrug er der modelleret et basisscenarie
med HAVBRUG
KAT200
. Basisscenariet er sat op som beskrevet ovenfor. Det betyder, at de
eneste kilder til næringsstoftilførsel er de udledninger, der er inkluderet i vandplanmodelleringen
(se afsnit 2.2.3).
For undersøge virkningen af standardhavbrug er der tillige modelleret ét scenarie for hver af de
otte udpegede havbrugspositioner. I disse scenarier er produktionsbidraget fra et
standardhavbrug implementeret ved at introducere bidragene ved det givne standardhavbrugs
position (se Figur 1-4 og Figur 2-7). Derudover er der modelleret et scenarie for ét havbrug,
Standardhavbrug D, hvor produktionsbidraget er fordoblet.
2.3.1
Produktionsbidrag
Til undersøgelsen af betydningen af en fordoblet fiskeproduktion er alle nedenstående
produktionsbidrag ganget med to. Det betyder at der er implementeret et samlet kvælstofbidrag
på 200 ton og et samlet fosforbidrag på 24,6 ton.
Fordelingen af kulstof- og næringsstabene på forskellige kilder fremgår af Tabel 2-1. I
forbindelse med modelleringen er tabene fordelt mellem forskellige vandlag. Den anvendte
fordeling af de uorganiske og organiske kildebidrag på vandlag fremgår af Figur 2-7. I havbruget
sker tabene øverst i vandsøjlen, hvor fiskene befinder sig. Af modeltekniske grunde udledes den
andel, der antages at ende på havbunden, direkte til bunden. Dette tab sker i form af partikulært
materiale (organisk C, N og P i fækalier og tabt foder) og udgør henholdsvis 17% af det samlede
kvælstoftab og 68% af det samlede fosfortab.
De øvrige tab udgør henholdsvis 83% af kvælstoftabet og 22% af fosfortabet og udledes til
modellens andet til fjerde vandlag svarende til ca. 2-4 m under vandoverfladen, fordi fiskene
hovedsageligt opholder sig i disse dybder. Hovedparten af dette tab skyldes udskillelse fra
fiskene og sker i form af opløste, primært uorganiske forbindelser (NH
4
og PO
4
-P). Op til 15% af
det udskilte opløste kvælstof sker i form af urea, men da planktonalgernes optag af NH
4
og urea
sker med samme effektivitet repræsenteres hele N-udskillelsen ved NH
4
.
En mindre andel
stammer fra friske fækalier, der ”lækker”
organiske opløste og partikulært-
bundne N-, P- og C-forbindelser under nedsynkning af fækalierne (Chen et al. 2003). Dette tab
er realiseret i modellen ved udledning af ”detritus”
i andet til fjerde vandlag.
Tabet fra havbrug varierer gennem produktionssæsonen, da det afhænger af fiskenes tilvækst
og temperaturen. Til modelleringen er den tidslige variation beregnet på basis af data om
foderforbrug som en proxy for biomassetilvæksten (data fra eksisterende havbrug). Den
sæsonmæssige variation er vist i Figur 2-8. Udfladningen om sommeren skyldes et lavere
foderforbrug pga. nedsat appetit, når vandtemperaturen er over 18
o
C.
14
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0027.png
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0028.png
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0029.png
2.3.3
Efterbehandling af modeldata
Modelresultatfilerne for vandfasen er 3D filer, der indeholder resultaterne af modelleringen i
tidsskridt på 2 timer. På basis af disse er der produceret 2D data for overfladen (0-5 m) og
bundvandet (nederste meter over bunden). Modelresultatfilerne for sedimentet er 2D filer, der
indeholder resultaterne af modelleringen i tidsskridt på 12 timer. Data præsenteres som 2D kort
og som tidsserier. Ændringerne som følge af drift af standardhavbrug beregnes som differencen
mellem havbrugs-scenariet og basisscenariet. De gennemsnitlige ændringer beregnes som
gennemsnit på månedsbasis og for produktionssæsonen (april-december).
Transporten af tabt kvælstof til vandplanområderne opgøres på to måder. Dels opgøres
bruttotransporten som den akkumulerede mængde kvælstof, der passerer over grænsen til
vandområderne. På vej mod vandområderne vil der ske en immobilisering af en del af
kvælstoffet. Denne immobilisering
kan bero på denitrifikation og ”begravelse” i sedimentet og er
konservativt sat til 5% per dag. Bruttotransporten modelleres med det såkaldte transportmodul i
MIKE modellen, dvs. uden den transport og de biogeokemiske processer (som fx
immobiliseringsprocesser), der foregår i vandområderne. Bruttotransporten inkluderer dermed
ikke omsætning af det tilførte næringsstof i vandplansområdet og eventuel påvirkning af
kvalitetselementer her.
Et andet mål for tilførsel af tabte næringsstoffer til vandplanområderne er nettotilførslen, der
beregnes på basis af massebudgetter fra den koblede hydrodynamiske-biogeokemiske model,
der er anvendt til at undersøge ændringer. Pr. 31 december opgøres den akkumulerede
nettotilførsel for hvert vandplansområde - beregnet som forskellen mellem
næringsstofmængden, der transporteres ind i et vandplansområde, og mængden, der forlader
vandplansområdet. Nettotilførslen til et vandplansområde repræsenterer således den
næringsstofmængde der tilbageholdes, evt. fjernes i vandplanområdet, fx ved indbygning i
biomasse, denitrifikation eller begravelse i sedimentet. Dette svarer til metoden anvendt i
arbejdet vedrørende anden generations vandplaner (Erichsen et al. 2014). Nettotilførslerne
opgøres uden havbrug (basis) og med havbrug. Havbrugsdriftens bidrag til nettotilførslen
beregnes som differensen mellem scenarierne med og uden drift af havbrug.
2.4
Modellering af hjælpestoffer
Modelleringen af udbredelse af hjælpestoffer fra havbrugsproduktion er sket med
HAVBRUG
KAT50HD
, dvs. med den hydrodynamiske model i den version, som har en
gridopløsning på ned til 50 m ved havbrugspositionerne. Det vil sige, at tabene af kobber
spredes og fortyndes, men der sker ikke en reduktion af mængden af stof, som følge af
omsætning. Dette sammen med de konservative antagelser om tabet til vandmiljøet (se afsnit
1.2)
gør, at resultaterne er konservative (”worst case” scenarier).
Ved modellering af Dobbelt
Standardhavbrug D er alle tab af hjælpestoffer fordoblet.
2.4.1
Modelleringsperiode
Transport og blanding af kobber er modelleret fra start af standardhavbrugsproduktionen (24.
april) til slutningen af august. Dette er, som tidligere beskrevet, den periode, hvor der anvendes
ny-imprægnerede net.
2.4.2
Tab af kobber fra anvendt antibegroningsmiddel
På grundlag af de konservative antagelser, som er beskrevet i afsnit 1.2, er de daglige
udledninger fra et standardhavbrug til vandfasen i perioden april til august beregnet (Tabel 2-4).
17
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0030.png
Udledningen af kobber introduceres i modellens vertikale lag, som beskrevet i Figur 2-7, med en
ligelig fordeling mellem anden til fjerde øverste vandlag i modellen.
Tabel 2-4
Standardhavbrugets tab af kobber til vandet; beregnet som det årlige tab og det daglige tab i
den periode, hvor tabet sker (fra april-august, hvor der anvendes ny-imprægnerede net).
Bemærk at ved undersøgelse af Dobbelt Standardhavbrug D er bidraget fordoblet.
Stof
Mængde
Kobber tab
90 kg/år
Kobberudledning (april-august))
0,59 kg/dag
2.5
Modellering af medicin
Modelleringen af udbredelse af medicin fra havbrugsproduktion er sket med HAVBRUG
KAT50HD
,
dvs. med den hydrodynamiske model i den version, som har en gridopløsning på ned til 50 m
ved havbrugspositionerne. Det vil sige, at tabene af sulfadiazin, trimethoprim og oxolinsyre
spredes og fortyndes, men der sker ikke en reduktion af mængden af stof, som følge af
omsætning. Dette sammen med de konservative antagelser om tabet til vandmiljøet (se afsnit
1.2) og valg af modelleringsperiode
gør, at resultaterne er konservative (”worst case” scenarier).
Ved modellering af Dobbelt Standardhavbrug D er alle tab af medicin fordoblet.
2.5.1
Modelleringsperiode
For modelleringen af fortyndingen af sulfadiazin, trimethoprim og oxolinsyre er der identificeret
en 14 dages varm sommerperiode i august (15.-28. august) med svag strøm og stor bestand af
fisk. August måned er erfaringsmæssigt den del af produktionssæsonen, hvor der hyppigst
optræder behov for sygdomsbehandling. Bestanden af fisk vil være større senere på sæsonen,
men en kombination af bedre vandskifte samt langt lavere sandsynlighed for behandlingsbehov
som følge af lavere vandtemperaturer gør slutningen af produktionssæsonen mindre kritisk. Den
svage strøm betyder, at spredning og fortynding er minimal og dermed, at risikoen for høje
koncentrationer af tabt medicin i vandet er størst.
2.5.2
Tab af medicin
Da der ikke findes målinger af fiskenes tab af de tre antibiotika, der anvendes ved medicinering
(oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim), er beregningerne af standardhavbrugets tab baseret
på en række konservative antagelser og skøn.
Behandlingstiderne i Tabel 2-2 er vejledende og i modelleringen er der anvendt samme
behandlingsperiode for alle tre stoffer. Til gengæld er beregningerne gennemført for en situation
med 2 behandlinger inden for 14 dage. Denne dobbelte behandling er anvendt for at vurdere
effekten af flere behandlinger inden for en kortere periode.
Endvidere er det antaget, at 100 % af det anvendte antibiotika frigives lineært til vandfasen over
perioden på 14 dage, samt at fiskebestanden øges fra 1400 tons medio august til 1600 tons
ultimo august. I Tabel 2-5 er angivet de maksimale daglige udledninger fra et standardhavbrug i
14 dages perioden med to medicinbehandlinger og en maksimal fiskebestand på 1600 ton.
Udledningerne introduceres i modellens øvre vandlag, som beskrevet i Figur 2-7 med en
fordeling på 35% til andet og tredje vandlag og 30% til fjerde modellag.
18
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0031.png
Tabel 2-5
Daglige udledninger (kg/dag) af antibiotika i forbindelse med en 2 x 7-dages
behandlingsperiode ved et standardhavbrug med en maksimal bestand på 1600 tons fisk.
Bemærk at ved undersøgelse af Dobbelt Standardhavbrug D er bidraget fordoblet.
Antibiotika
Oxolinsyre
Sulfadiazin
Trimethoprim
Maksimal udledning
(kg/d)
30
40
8
2.6
Modelkompleksets robusthed
Modeller, der anvendes som værktøj til at underbygge beslutninger med økonomiske og/eller
miljømæssige konsekvenser, bør ikke anvendes uden en forudgående modelverificering, fordi
modellernes nøjagtighed og pålidelighed i så fald ikke kendes. Verificering af modellers evne til
at beregne troværdige resultater gennemføres ved en systematisk sammenligning af synoptiske
observationsdata og modeldata. Jo mindre afvigelse mellem målte og modellerede værdier, jo
større troværdighed af modelresultater - og jo større andel af synoptiske data, som har små
afvigelser, jo større er sandsynligheden for, at modelresultater er pålidelige.
Modellens evne til at beskrive observerede data er undersøgt kvalitativt ved visuelt at
sammenligne tidslige variationer i målte og modellerede værdier samt kvantitativt ved fire
forskellige numeriske indeks. Sammenligning af tidslige variationer viser om modellen reagerer
på de overordnede sæsonvariationer i temperatur, indstråling og vindforhold, mens de
numeriske indeks belyser forskellige egenskaber ved modellen og dens evne til at beskrive de
faktiske forhold (dvs. målte koncentrationer).
I det følgende præsenteres verifikationen af den anvendte model baseret på data fra VSJ20925
(Gniben NNV for Sjællands Odde) dækkende den 5-årige periode 2003-2007. Gniben stationen
er den overvågningsstation i det sydlige Kattegat, som bedst repræsenterer havbrugszonerne
og hvor der samtidig er sket en hyppig indsamling af data gennem en længere årrække. Ved
sammenligninger mellem modellering og målinger skal man være opmærksom på, at der er tale
om forskellige rumlige skalaer, idet en model gengiver gennemsnitsforholdene i modelcellerne,
som repræsenterer en betydelig større vandmasse end den målingerne foregår i. En
fuldstændig modelverifikation baseret på elleve overvågningsstationer er vist i DHI (2017b).
2.6.1
Kvalitativ visuel verifikation
Visuel sammenligning af modelleringsresultater med målte data for Gniben stationen
(VSJ20925) demonstrerer modelkompleksets evne til at beskrive den målte sæsonvariationen i
de parametre, der anvendes til at vurdere ændringer som følge af havbrugsdrift på positioner i
det sydlige Kattegat (Figur 2-9 og Figur 2-10).
For de opløste uorganiske næringsstoffer i overfladevandet (DIN og DIP), som anvendes som
indikatorer for ændringer som følge af havbrugsdrift i Kattegat, er modellen i stand til at beskrive
sæsonvariationerne, og der observeres specielt god overensstemmelse mellem modellering og
måling i året 2004 (Figur 2-9). Sigtdybdens har samme niveau i modellering og målinger, men
bortset fra reduktionen under forårsblomsten er der mindre god overensstemmelse resten af
året (Figur 2-10 øverst). Samme mønster ses på andre verificeringsstationer. En del af
forklaringen kan være, at modellen ikke indeholder en specifik formulering af resuspension af
19
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0032.png
naturligt sediment og dettes bidrag til lyssvækkelsen, men usikkerhed på målingerne kan også
spille ind. I starten af 2007 måles der sigtdybder ned på 3 m, mens modellen ikke viser samme
lave reduceret sigtdybde. Afvigelsen i målingen ift. det generelle mønster tyder på, at der kan
være en fejl i databasen, men det kan også hænge sammen med, at modellen ikke
”fanger”
forårsopblomstringen det år. Med hensyn til klorofyl har både model og målinger samme lave
niveauer i sommermånederne. På nogle verificeringsstationer som VSJ20925 (Figur 2-10 midt)
har modellen et generelt højere sommerniveau end målinger, men overensstemmelsen varierer
mellem stationer og mellem år. Sidst på året viser målingerne ofte en stigning i klorofylniveauet
som ikke ses i modelresultaterne. For ilt estimerer modellen i eftersommeren og det tidlige
efterår, hvor iltkoncentrationer kan være kritiske, generelt de korrekte, lave niveauer i
bundvandet (ses for VSJ20925 i Figur 2-10 nederst). Om vinteren og foråret undervurderer
modellen derimod ved bundvandets iltindhold ved station VSJ20925 samt ved
verificeringsstationen i Storebælt (FYN6700053) og ved Anholt (Anholt E) (se DHI 2017b). En
medvirkende årsag kan være den modellerede bundtemperatur, der relativt set i flere år (2004-
2006) er for høj om foråret (ca. 2
o
C over målinger).
Figur 2-9
Målte
(•)
og modellerede (linje) koncentrationer af uorganisk kvælstof (øverst) og uorganisk
fosfor (nederst) i overfladen ved station VSJ20925 i perioden 2003-2007.
20
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0033.png
Figur 2-10
Målt (♦) og modelleret (linje) koncentration af sigtdybde (øverst), koncentration af klorofyl
(midt)
og
opløst ilt i bundvandet (nederst) ved station VSJ20925 i perioden 2003-2007.
21
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0034.png
2.6.2
Kvantitativ verificering på basis af numeriske indeks
De fire kvantitative indeks omfatter:
Regressionskoefficienten R
2
beskriver andelen af variationen i observerede data som kan
beskrives i modellen. R
2
kan antage værdier mellem 0 og 1, hvor høje værdier indikerer god
overensstemmelse mellem observationer og model. R
2
er dog meget følsom overfor
ekstreme (høje) værdier, men er ufølsom overfor systematisk afvigelser mellem
observationer og modelresultater (”bias”).
Procent model-bias (P
bias
) beskrevet ved summen af model-afvigelser (fra målinger)
normaliseret til summen af observationer:
�� ��
udtrykker om modellen systematisk over- eller underestimerer observationer, jo tættere på
“0” jo bedre
er modellen.
Cost Function (CF) kvantificerer graden af overensstemmelse mellem to datasæt:
∑
|
��
−
��
|
����
��
=
∑
∑
��
−
��
��
∗
CF
=
hvor SD
O
er standardafvigelsen i observerede data. Jo lavere værdi af CF, jo bedre er
modellen.
Forholdet
”RSR” mellem RMSE (”root mean square error”) og standardafvigelsen af
observationer (SDo) normaliserer RMSE og gør det nemmere at vurdere i hvilken udtrækning
modellen er i overensstemmelse med observationer, når der indgår flere variable i test af en
model.
=
√∑
��
��
−
��
RSR-værdier varierer mellem 0 (perfekt overensstemmelse mellem målinger og model) og
høje positive værdier. Værdier lavere end 0,7-0,8 indikerer en tilstrækkelig model og
værdier under 0,4 indikerer en ”god” model.
I lighed med R
2
er RSR meget følsom overfor
ekstreme værdier og 1-2 ugers forskudt timing af forårsopblomstring kan give en lav score i
en ellers ”god” model.
Tabel 2-6
Fortolker af indeksværdier for modellens evne til at beskrive målinger (baseret på Allen et al.
2007, Maréchal 2004, Moriasi et al. 2007)
P-bias (%)
Excellent
God
Tilstrækkelig
Utilstrækkelig
< 10
10-20
20-40
> 40
Kostfunktion
<1
1-2
2-3
>3
R
2
>0,4
0,2-0,4
0,1-0,2
< 0,1
RSR
< 0,50
0,5-0,6
0,6-0,7
> 0,7
22
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0035.png
I Tabel 2-6 vises en oversigt over fortolkningen af de beregnede indeksværdier. Tabel 2-7giver
indeksværdierne for station VSJ20925 for variablene uorganisk kvælstof (DIN), uorganisk fosfor
(PO
4
-P / DIP) og klorofyl i overfladen, sigtdybde samt iltkoncentration i bundvandet.
Efterfølgende opsummeres den samlede vurdering for hver variablerne på basis af de fire
indeks.
Tabel 2-7
Indeksværdier for de fire indeks, der er anvendt til vurdering af modellens evne til at beskrive
overvågningsdata fra station VSJ20925. Baseret på 5 års data. Resultater for individuelle år
og øvrige stationer anvendt i verificering findes i DHI (2017b).
P-bias (%)
-0,5
33,2
14,8
-15,3
-3,3
Kostfunktion
0,5
0,9
0,7
0,6
0,8
R
2
0,56
0,38
0,10
0,57
0,01
RSR
0,71
1,27
1,12
0,81
1,19
N
150
154
152
138
130
Variabel
DIN (overflade)
DIP (overflade)
Klorofyl (overflade)
Ilt (bundvand)
Sigtdybde
Vurderet enkeltvis viser indeksene for hver af de fem vandkvalitetsvariable for station VSJ20925
at:
Modellerede koncentrationer af opløst uorganisk kvælstof (DIN) i overfladen i middel over
perioden 2003-2007
o
o
o
o
simuleres med ubetydelig lille middelafvigelse fra målinger (%-afvigelse mindre end
1%)
viser excellent overensstemmelse mellem model og data iflg. kostfunktion indeks
har excellent høj korrelationskoefficient (modellen afspejler både sæson- og
korttidsvariationer)
simuleres med tilstrækkelig præcision i henhold til værdien af den
standardiserede
”root mean square error”
RSR
Modellerede koncentrationer af opløst uorganisk fosfor (DIP / PO
4
-P) i middel over
perioden 2003-2007
o
o
o
o
overestimeres med 33% pga. for høje modelvinterkoncentrationer
viser excellent-til-god overensstemmelse mellem model og data iflg. kostfunktion
indeks
har en korrelationskoefficient der kvalificerer P-simulering
i ”god” kategorien
er utilstrækkelig baseret på den standardiserede
”root mean square error”
RSR
overestimeres med 15%
viser excellent-til-god overensstemmelse mellem model og data iflg. kostfunktion
indeks
har lav korrelationskoefficient der kvalificerer klorofyl-simulering på grænsen
mellem tilstrækkelig og ringe
er utilstrækkelig baseret på den standardiserede
”root mean square error”
RSR
Modellerede koncentrationer af klorofyl i middel over perioden 2003-2007
o
o
o
o
Modellerede iltkoncentrationer i bundvandet i middel over perioden 2003-2007
23
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0036.png
o
o
o
o
underestimeres med 15 % (pga. for lave værdier om vinter og forår)
viser excellent-til-god overensstemmelse mellem model og data iflg. kostfunktion
indeks
har excellent høj korrelationskoefficient (modellen afspejler både sæson- og
korttidsvariationer)
ligger på grænsen mellem tilstrækkelig og utilstrækkelig i henhold til værdien af
den standardiserede
”root mean square error”
RSR
simuleres med ubetydelig lille middelafvigelse fra målinger (%-afvigelse ca. 3%)
viser excellent-til-god overensstemmelse mellem model og data iflg. kostfunktion
indeks
har meget lav korrelationskoefficient (kan være styret at enkelte ekstremværdier)
er utilstrækkelig baseret på den standardiserede
”root mean square error”
RSR
Modellerede sigtdybder i middel over perioden 2003-2007
o
o
o
o
Det skal understreges at overensstemmelser mellem målinger og model varierer mellem årene
inden for verificeringsperioden 2003-2007. I afsnittet om
”Valg af
simuleringsår”
nedenfor
fremgår direkte, at overensstemmelsen mellem målinger og model er markant bedre det valgte
år end de øvrige år i perioden og også bedre end gennemsnittet for perioden vist i DHI (2017b).
De lave indeksværdier for fosforkoncentrationer i overfladevand hænger sammen med
modellens overestimeringer af vinterkoncentrationerne (se Figur 2-9). Dette er ikke mindst
tydeligt for vinterkoncentrationer af fosfat i 2003, 2005 og 2006. Ved vurderinger af virkninger af
havbrugsdrift er den kritiske periode imidlertid sommeren, fordi næringsstofkoncentrationerne i
overfladen er lave og planktonalgernes primærproduktion dermed potentielt er begrænset, så et
”tilskud” af uorganiske næringsstoffer –
og specielt kvælstof
–
kan øge primærproduktionen.
Samtidig er det også perioden med den største udledning af næringsstoffer fra havbrug (juli-
september). I sommerperioden (maj-september) er der, som det fremgår af Figur 2-11 og Figur
2-12, ingen væsentlig forskel mellem målinger og model. Modelforudsætninger for retvisende
effekter af havbrugsdrift på vandkvaliteten er således opfyldt.
24
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0037.png
Figur 2-11
Sommerkoncentration (maj-september) af uorganisk kvælstof i overfladen ved station
VEJ0006870 (nordlige Lillebælt), FYN6700053 (nordlige Storebælt øst for Romsø), ved
VSJ20925 (Gniben, sydlige Kattegat
–
Sjællands Odde) og ved Anholt Øst (sydøstlige
Kattegat) i perioden 2003-2007. Gennemsnit (±standardafvigelsen SD) baseret på alle
overvågningsdata og ét dagligt udtræk fra modellen i perioden.
25
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0038.png
Figur 2-12
Sommerkoncentration (maj-september) af uorganisk fosfor i overfladen ved station
VEJ0006870 (nordlige Lillebælt), FYN6700053 (nordlige Storebælt øst for Romsø), ved
VSJ20925 (Gniben, sydlige Kattegat
–
Sjællands Odde) og ved Anholt Øst (sydøstlige
Kattegat) i perioden 2003-2007. Gennemsnit (±standardafvigelsen SD) baseret på alle
overvågningsdata og ét dagligt udtræk fra modellen i perioden.
26
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0039.png
2.6.3
Valg af simuleringsår
Inden for den femårige verificeringsperiode (2003-2007) er der valgt et simuleringsår, hvor
modelresultater har de mindste afvigelser fra målinger. Ved at anvende dette års
randbetingelser (meteorologi, afstrømning, etc.) til basis og scenariemodelleringen opnås den
bedst mulige basis for vurdering af ændringer ved havbrugsdrift.
På baggrund af indeksværdierne for overfladekoncentrationer af uorganisk kvælstof, fosfor og
klorofyl samt sigtdybde og iltindhold i bundvandet for de otte verificeringsstationer, der har høj
overvågningsfrekvens, blev der beregnet årlige gennemsnit (± standardafvigelsen). Derefter er
årene rangordnet for hver vandkvalitetsvariabel og verificeringsindeks, således at den bedste
overensstemmelse mellem målinger og modelresulter får karakteren 1 og den dårligste
overensstemmelse karakteren 5. Tabel 2-8 viser resultatet af rangordningen. Året med laveste
sumværdi for de fem vandkvalitetsvariable anses som det mest optimale simuleringsår og da
alle fire indeks peger på 2004 som året med den bedste overensstemmelse mellem målinger og
modelresultater, er randbetingelser fra dette år brugt til modelleringen af ændringer i miljøet som
følge af havbrugsdrift i Kattegat.
Tabel 2-8
Rangordning af simuleringsår (1
–
bedst, 5 - dårligst) for 5 vandkvalitetsvariable beskrevet
ved fire verificeringsindeks (Procent-afvigelse, Kostfunktion, Regressionskoefficient, RSR =
forholdet
mellem ”root-mean-square-error” og standardafvigelsen;
alle gennemsnit af 8
verifikationsstationer). Laveste sum-score identificerer året med den laveste afvigelse
mellem modelresultater og målinger.
Sum
score
DIN
%-afvigelse
2003
2004
2005
2006
2007
Kostfunktion
2003
2004
2005
2006
2007
2003
2004
2005
2006
2007
RSR
2003
2004
2005
2006
2007
2
1
4
5
3
1
2
4
5
3
2
1
5
4
3
3
2
1
5
4
PO4
Klorofyl
Sigtdybde
Ilt
4
1
3
5
2
3
2
4
5
1
3
2
4
5
1
3
2
4
5
1
5
2
1
4
3
5
1
4
3
2
3
2
4
1
5
5
1
4
2
3
2
3
4
1
5
2
1
4
3
5
2
1
4
5
3
3
1
4
2
5
2
3
4
5
1
2
3
3
5
1
5
4
3
2
1
2
4
3
5
1
16
11
13
20
15
13
9
19
21
12
15
10
20
17
13
15
9
19
19
13
Regressionskoefficient
27
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0041.png
Dob belt St a ndar dh avbru g D i havbr u gszon e D
29
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0042.png
3
3.1
Dobbelt Standardhavbrug D i havbrugszone D
Afgrænsning
Havbrugszone D ligger øst for Grenå Havn og positionen for standardhavbruget i zonen
(Dobbelt Standardhavbrug D) er lokaliseret i det midten af zonen (se Figur 3-1).
Nøgledata om zonen er opsummeret i Tabel 3-1, mens data om positionen for Dobbelt
Standardhavbrug D ses i Tabel 3-2.
Figur 3-1
Lokalisering af Havbrugszone D og Standardhavbrug D i det sydlige Kattegat. Kortet viser
desuden Kattegats vandplanområder og Natura 2000 områder.
Vest for Havbrugszone D ligger vandplanområdet 140
”Djursland
Øst”. Vandplanområdets
økologiske tilstand er karakteriseret som ”moderat” på grund af moderat tilstand af klorofyl.
Tilstanden er ”ukendt” for bundfauna og ålegræs.
Mod øst ligger Habitatområde H204
”Schultz
og Hastens Grund samt Briseis Flak”, hvor
udpegningsgrundlaget er sandbanker (1110) og rev (1170; stenrev og biogene rev).
Det fuglebeskyttelsesområde, der ligger tættest på zonen, er SPA112
”Aalborg
Bugt, østlige del”
(området har ikke et Natura 2000 nummer). De beskyttede fugle i dette område er lysbuget
knortegås (Branta bernicla hrota), ederfugl (Somateria mollissima) og sortand (Melanitta nigra).
Ved standardhavbruget i Havbrugszone D er vanddybden ca. 20 m (variationen inden for zonen
er 17-29 m). Den korteste afstand fra havbrugspositionen til et vandplanområde er ca. 15 km
(vandplanområde 140
”Djursland
Øst”). Til habitatområdet H204 er afstanden knap 4 km og det
nærmeste fuglebeskyttelsesområde (SPA112) ligger godt 23 km nordvest for positionen.
30
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0043.png
Tabel 3-1
Karakteristik af Havbrugszone D. De angivne intervaller for overfladestrøm, saltholdighed,
temperatur og forskydningsspænding (udtryk for strøm/bølgekræfter der påvirker
havbunden) er variationen i middelværdier for de gridceller der ligger i Havbrugszone G. Gns
= gennemsnit pr. gridcelle.
70,4 km
2
13,2 km (nord - syd)
5,8 km (vest - øst)
17
–
29 m
0,22
–
0,27 m/s (gns. for produktionsperioden)
17,4
–
18,4 psu (gns. for produktionsperioden)
13,1
–
13,3 °C (gns. for produktionsperioden)
0,012
–
0,039 newton/m2 (gns. december - februar)
Nr. 140 ”Djursland Øst”
Nr. H204
”Schultz og Hastens Grund samt Briseis
Flak”
Areal
Længde
Bredde
Vanddybde
Overfladestrøm
Saltholdighed i overfladen
Temperatur i overfladen
Forskydningsspænding
Nærliggende vandplanområde
Nærliggende Natura 2000 områder
Tabel 3-2
Position
Karakteristik af Dobbelt Standardhavbrug D.
Længdegrad: 11
o
10’
40’’
Breddegrad: 56
o
20’ 54’’
Vanddybde
Afstand til havn
Korteste afstand til vandplanområde
Korteste afstand til Natura 2000
område
–
habitatområde
Korteste afstand til Natura 2000
område
–
fuglebeskyttelsesområde
Ca. 20 m
16,9 km (Grenå Havn)
14,6 km (140
”Djursland øst”)
3,7 km (H204
”Schultz
og Hastens Grund samt
Briseis Flak”)
23,3 km (SPA112
”Aalborg
Bugt, østlige del”)
31
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0044.png
4
Miljøet under basisforhold
De følgende afsnit giver en oversigt over de generelle miljøforhold i Havbrugszone D og Dobbelt
Standardhavbrug D. Forholdene er eksemplificeret med data fra basis modelleringen, da denne
er basis for vurderingen af de ændringer i vand- og sedimentkvalitet som drift af Dobbelt
Standardhavbrug D kan medføre.
Basismodelleringen er baseret på de aktuelle randbetingelser i 2004 (vejrforhold, forhold i
tilstødende vandområder, udledning af vand og stof fra land, etc.) og beskriver dermed
miljøforholdene i dette år. Året er som tidligere beskrevet valgt, fordi modelleringen af
forholdene i Kattegat viser god overensstemmelse med overvågningsdata.
Året 2004 giver udover basis for vurderingen af ændringer som følge af havbrugsdrift også en
beskrivelse af de nuværende miljøforhold i Kattegat. Af NOVANA rapport
”Marine
områder
2014” (Hansen et al. 2015) fremgår det, at der ikke er sket en generel udvikling i
kvalitetselementerne (næringsstoffer, klorofyl, ilt, etc.) i de åbne indre danske farvande siden
året 2004. År til år variationerne i den efterfølgende periode er styret af variationerne i
vejrforhold, der er bestemmende for fx vinterafstrømningen fra land og strømningerne af vandet
i overfladen og ved bunden i indre danske farvande.
4.1
Hydrodynamiske forhold
De hydrografiske forhold i området omkring Dobbelt Standardhavbrug D er overordnet bestemt
af tidsligt varierende tilførsler af vand med oprindelse i henholdsvis Østersøen og Skagerrak,
samt af de lokale meteorologiske forhold, der påvirker den vertikale blanding af det salte
bundvand fra Skagerrak med brakvandet fra Østersøen. Ligesom i andre dybe områder i
Kattegat og Bælthavet domineres vandskiftet således af en tolagsstrømning. I overfladelaget er
nordgående (NNV-NNØ) strømme dominerende (mere end 50% af tiden). Bundstrømmen går
overvejende i vest-nordvestlige retninger (V-NV; godt 50% af tiden). Både overflade- og
bundstrøm er strømhastigheder >30 cm/s almindelige. Ved fremherskende østenvind går
overfladestrømmen også i nordøstlig retning. I bundvandet er de dominerende strømretninger
sydlige og nordlige (Figur 4-2).
Figur 4-1
Strømroser repræsenterende retning og hastigheder i overfladelaget (tv) og i bundlaget (2 m
over bunden) ved Dobbelt Standardhavbrug D i produktionsperioden. Baseret på MIKE3FM
hydrodynamisk modellering.
32
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0045.png
Figur 4-2
Strømhastigheder i overfladelaget (tv) og bundlaget (th) ved Dobbelt Standardhavbrug D i en
periode med østlig vind (3.–14. august). Baseret på MIKE3FM hydrodynamisk modellering.
Ligesom i andre dybe områder af Kattegat og Bælthavet er der tale om en tolagsstrømning og
dette afspejles i salinitetens variationen over dybden (Figur 4-3). Specielt i perioden marts til
november ses der en tydelig lagdeling, hvor overfladelagets salinitet er under 22 psu og i en
periode i august under 12 psu, som følge af dominans af brakt Østersøvand. I vinter-tidligt forår
sker der en større blanding af vandmasserne, og saltholdigheden er op til 28 psu. I bundlaget
varierer saltholdigheden mellem 24 og 32 psu med højeste niveauer nederst i vandsøjlen i de
første fem måneder af året som følge af større influens af Skagerrakvand. Springlaget, som
definerer skillefladen mellem det salte (sydgående) bundvand og det mindre salte (nordgående)
overfladevand, er beliggende i 10-14 m dybde. I vindrige perioder (specielt i vintermånederne)
udviskes skillefladen eller den presses nedad pga. erosion af bundlaget og opblanding.
Temperaturen i overfladelaget afspejler den sæsonmæssige variation i solindstråling og
lufttemperatur, og viser et minimum under 2
o
C i starten af marts og et maksimum i august på op
til 20
o
C (Figur 4-4). Opvarmning af vandet om foråret og sommer medvirker til at forstærke
vandsøjlens tolags struktur. Temperaturens sæsonvariationen i bundlaget (4-16
o
C) er dæmpet i
forhold til overfladen og maksimum forekommer ca. 2 måneder senere end i overfladen, som
almindeligt i Kattegat (Petersen 1991).
33
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0046.png
Figur 4-3
Isoplet-diagram af et års variation i salinitet ved Dobbelt Standardhavbrug D i 2004. Baseret
på MIKE3FM hydrodynamisk basis modellering.
Figur 4-4
Isoplet-diagram af temperatur ved Dobbelt Standardhavbrug D i 2004. Baseret på MIKE3FM
hydrodynamisk basis modellering.
4.2
Opløst uorganisk kvælstof
I det syd-sydvestlige Kattegat varierer overfladekoncentrationen af opløst uorganisk kvælstof
(DIN) om vinteren mellem 50 og 120 µg/L, lavest i de lavvandede områder omkring Sjællands
34
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0047.png
Odde og højest nord-nordøst
for Djursland pga. ”upwelling”, samt i brakvands-fanen
i det østlige
Kattegat (Figur 4-5). Sammenlignet med det sydvestlige Kattegat, er forårsopblomstringen - og
dermed drænet i vandets næringsstofpuljer - forsinket ca. en måned i Øresundsfanen.
Ved Dobbelt Standardhavbrug D følger sæsonvariationen af uorganisk kvælstof (DIN = sum af
nitrit-N, nitrat-N og ammonium-N) følger det kendte mønster for Kattegat og varierer i overfladen
mellem 180 µg/L i januar til stabile lave koncentrationer under 20 µg/L fra april til november
(Figur 4-6). Den gennemsnitlige vinterkoncentration af DIN for januar-februar varierer mellem 80
og 100 µg/L og ligger i samme niveau som størstedelen af det sydlige Kattegat (Figur 4-5).
Faldet i DIN begynder tidligt i februar, i takt med forårsopblomstringen. Bundvandets
koncentration af uorganisk kvælstof reduceres fra et maksimum på 160-180 µg/L i marts-april til
et minimum på 40-80 µg/L i oktober-november. Der er 3 mulige forklaringer på faldet i
koncentration for bundvandet; 1) der sker et forbrug af nitrat til oxidation af organisk stof under
lave iltkoncentrationer i bundvand og sediment, 2) ved blanding med næringsfattigt
overfladevand under omrøringshændelser fortyndes DIN koncentration i bundvandet, 3)
Skagerraks overfladevand er en vigtig kilde til bundvandet i Kattegat og ved antagelse af en
gennemsnitlig transporttid på 2-3 måneder fra Kattegat-Skagerrak fronten til det sydlige Kattegat
(Petersen 1991) vil bundvandet i september og senere have oprindelse i overfladevand, som er
delvist udtømt for næringsstoffer pga. indbygning i plankton.
Figur 4-5
Den gennemsnitlige koncentration af opløst uorganisk kvælstof (DIN) i vinteren (januar-
februar) 2004 i det sydlige Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering.
Lokalisering af Havbrugszone D / Dobbelt Standardhavbrug D er vist.
35
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0048.png
Figur 4-6
Isoplet-diagram af uorganisk kvælstof ved Dobbelt Standardhavbrug D i 2004. Baseret på
MIKE 3FM ECO basismodellering.
4.3
Opløst uorganisk fosfor
Sammenlignet med DIN var den rumlige fordeling af uorganisk fosfor (DIP) om vinteren lidt mere
homogen med næsten ens koncentrationer mellem 20 og 24 µg/L i store dele af det sydlige
Kattegat (Figur 4-7).
Den sæsonmæssige variation af uorganisk fosfor i overfladevandet ved Dobbelt
Standardhavbrug D viser samme billede som for DIN, med et fald i februar i forbindelse med
forårsopblomstring og meget lave koncentrationer fra medio marts til begyndelsen af september
(Figur 4-8). I bundvandet er koncentrationen derimod forholdsvis høj hele året, og når specielt i
det salte bundvand i april-maj over en længere periode koncentrationer på 30-33 µg/L.
36
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0049.png
Figur 4-7
Den gennemsnitlige koncentration af opløst uorganisk fosfor (DIP) i vinteren (januar-februar)
2004 i det sydlige Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af
Havbrugszone D / Dobbelt Standardhavbrug D er vist.
Figur 4-8
.
Isoplet-diagram af uorganisk fosfor ved Dobbelt Standardhavbrug D i 2004. Baseret på MIKE
3FM ECO basismodellering.
37
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0050.png
4.4
Pelagial primærproduktion og klorofyl
Den gennemsnitlige pelagiale primærproduktion i det sydlige Kattegat for april til december
(Figur 4-9) varierede rumligt mellem 0,2 og 0,6 g C/m
2
/d med de højeste værdier i de centrale
Storebælt- og Øresunds-løb og de laveste værdier i de lavvandede områder langs kysten, hvor
bundplanternes produktion må forventes at dominere.
Koncentrationen af klorofyl ved Dobbelt Standardhavbrug D (Figur 4-10) viser et typisk
sæsonforløb med flertoppet forårsopblomstring i februar og begyndelsen af marts og med
maksimale overfladekoncentrationer i marts på 10-11 µg/L. Gennem sommeren og indtil
begyndelsen af august er koncentrationen lav. Lidt utypisk er der en kortvarig
sommeropblomstring i begyndelsen af august udløst af usædvanligt varmt og stille vejr i uge 32
og 33. I resten af året varierede klorofylkoncentrationen mellem 1 og 4 µg/L.
Baseret på gennemsnitkoncentrationer i sommerperioden maj-september og i hele
produktionssæsonen april-december afspejler forholdene ved Dobbelt Standardhavbrug D de
generelle forhold i det sydlige Kattegat, idet den rumlige fordeling af klorofyl er forholdsvis
homogen i det sydlige Kattegat (Figur 4-11 og Figur 4-12).
Figur 4-9
Gennemsnitlig daglig pelagial primærproduktion i sydlige Kattegat i perioden april-december
i 2004. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone D /
Dobbelt Standardhavbrug D er vist. Lokalisering af Havbrugszone D / Dobbelt
Standardhavbrug D er vist.
38
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0051.png
Figur 4-10
Isoplet-diagram af klorofyl ved Dobbelt Standardhavbrug D i 2004. Baseret på MIKE 3FM
ECO basismodellering.
Figur 4-11
Den gennemsnitlige koncentration af klorofyl i overfladen i sommeren 2004 i det sydlige
Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone D /
Dobbelt Standardhavbrug D er vist.
39
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0052.png
Figur 4-12
Den gennemsnitlige koncentration af klorofyl i overfladen i april-december 2004 i det sydlige
Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone D /
Dobbelt Standardhavbrug D er vist.
40
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0053.png
4.5
Sigtdybde
Den modellerede sigtdybde ved Dobbelt Standardhavbrug D varierede mellem 4 og 11,5 m med
de laveste værdier under opblomstringerne i februar/marts og i august (Figur 4-13). I
produktionssæsonen (april-december) er den beregnede gennemsnitlige sigtdybde mellem 8 og
9 m i den vestlige og nordlige del af undersøgelsesområdet, fx langs Djurslands kyst og Anholt,
mens den er lidt lavere, 7-8 m, i den syd-sydøstlige del af modelområdet, hvor andelen af
lysabsorberende opløst organisk stof fra Østersøen er højere end i den vestlige del af Kattegat
(Figur 4-14).
Figur 4-13
Tidsserie af sigtdybde ved Dobbelt Standardhavbrug D. Baseret på MIKE 3FM ECO
basismodellering.
Figur 4-14
Gennemsnitlig sigtdybde i produktionssæsonen (april-december) i 2004 i det sydlige
Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone D /
Dobbelt Standardhavbrug D er vist.
41
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0054.png
4.6
Ilt i bundvandet
Koncentrationen af ilt i vandsøjlen påvirkes af temperaturen, planktonalgernes produktion (fx
indhold over 12 mg/L under forårsblomsten i marts; se Figur 4-15), udveksling med atmosfæren
og forbrug i vandsøjle og især i sedimentet. I den øvrige del af året styres iltkoncentrationen i
overfladen primært af den sæsonmæssige variation i temperaturen.
Iltindholdet i bundvandet og under springlaget påvirkes især af sedimentets iltoptag
–
lokalt ved
Dobbelt Standardhavbrug D og øst herfor, da strømmen i bundvandet overvejende er
vestgående. Fra februar-marts,
når bundvandet ”isoleres” fra overfladevandet, reduceres
iltkoncentrationen gradvist til 5-6 mg/L afbrudt af korte perioder med 4-5 mg/L. Først på året i
vintermåneder, hvor der er opblandede forhold i vandsøjlen, sker der en ilttilførsler til bunden og
koncentrationen er 6-9 mg/L.
Udbredelse af iltsænkninger i det sydlige Kattegat varierede med dybden med de laveste
koncentrationer i de dybe løb mod Storebælt og Øresund (Figur 4-16). Modellens beregning af
iltforholdene er i overensstemmelse med DMU/DCEs kortlægning af iltforhold i 2004, der viser
moderat iltsvind (<4 mg/L) i sydøstlige Kattegat i juli og august (DCE/DMU 2004). I
havbrugszonen er iltkoncentrationerne i juli til oktober, som er de mest kritiske måneder med
hensyn til iltsvind, større end 5 mg/L (Figur 4-15, Figur 4-16 og Tabel 5-5).
Figur 4-15
Isoplet-diagram af iltkoncentration ved Dobbelt Standardhavbrug D i 2004. Baseret på MIKE
3FM ECO basismodellering.
42
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0055.png
Figur 4-16
Iltkoncentration (mg/L) i bundvandet i sydøstlige
Kattegat beregnet for 2004; gennemsnit for juli, august,
september og oktober. Baseret på MIKE 3FM ECO
basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone D /
Dobbelt Standardhavbrug D er vist.
43
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0056.png
4.7
Havbunden - sedimentet
Området hvor Havbrugszone D og Dobbelt Standardhavbrug D er lokaliseret har niveauer af
organisk kulstof, iltforbrug og iltgæld i sedimentet, der repræsenterer de højeste niveauer, der
findes for Kattegat med variation inden for havbrugszonen. Den modellerede koncentration af
organisk kulstof i sedimentet varierer en 10-faktor (mellem 150 og 1500 g C/m
2
) i det sydlige
Kattegat (Figur 4-17). Den rumlige fordeling afspejler både de varierende dybdeforhold
(akkumulering i de dybe områder), og lavvande områder med betydelig produktion af
bundplanter - og deraf følgende stor detritusproduktion. Overordnet afspejler fordelingen af
kvælstof i sedimentet fordelingen af kulstof (Figur 4-18), dog med tendens til forholdsvist lavere
kvælstofkoncentrationer i de dybe områder og relativt højere koncentrationer i de lavvandede
områder. Inden for modelområder varierer kulstof-kvælstof forholdet (C:N) mellem 6 og 11, hvor
de lave forhold repræsenterer overvægt af ”friskt” detritus på lav vanddybde, mens høje forhold
C:N-forhold i de dybe områder repræsenterer ældre detritus med mindre andel af det lettere
mineraliserbare kvælstof (Figur 4-19). Indholdet af fosfor i sedimentet og C:P-forholdet viser
samme fordeling som kvælstof (Figur 4-18 og Figur 4-19). Indholdet varierer mellem 2 og 20 g
P/m
2
med værdier mindre end 4 g/m
2
i størstedelen af det sydlige Kattegat, herunder i
havbrugszonen.
Det gennemsnitlige daglige iltforbrug under basisforhold varierer mellem 0,3 og 1 g O
2
/m
2
/d i
2004 inden for modelområdet og den maksimale iltgæld er forholdsvis lav og overstiger ikke 2,5
g O
2
/m
2
ved udgangen af december (Figur 4-17).
Figur 4-17
De gennemsnitlige koncentrationer (g/m
2
) af organisk kulstof i sedimentet i december.
Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone D / Dobbelt
Standardhavbrug D er vist.
44
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0057.png
Figur 4-18
De gennemsnitlige koncentrationer (g/m
2
) af kvælstof (øverst) og fosfor (nederst) i
sedimentet i december. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af
Havbrugszone D / Dobbelt Standardhavbrug D er vist.
45
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0058.png
Figur 4-19
De gennemsnitlige C:N (øverst) og C:P (nederst) forhold i sedimentet i december. Baseret
på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone D / Dobbelt
Standardhavbrug D er vist.
46
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0059.png
Figur 4-20
Gennemsnitlige iltforbrug i sedimentet i perioden april-december (øverst) og iltgæld i
sedimentet (nederst) ultimo december. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering.
Lokalisering af Havbrugszone D / Dobbelt Standardhavbrug D er vist.
47
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0060.png
5
Ændringer som følge af eutrofiering
Havbrugsdrift medfører tab af næringsstoffer til det omgivende miljø og kan derfor medføre en
eutrofiering af det omgivende miljø, der påvirker status af kvalitetselementerne. Et af målene
med denne rapport er at klarlægge hvor store ændringer, der kan forventes i næringsstof-
koncentrationer og kvalitetselementer som klorofyl og ilt i det omgivne miljø, hvis der placeres et
dobbelt standardhavbrug på position D. I dette kapitel 4 gennemgås de forventelige
eutrofieringsrelaterede ændringer. I de følgende kapitler gennemgås forventelige ændringer
som følge af anvendelse af hjælpestoffer og medicin i havbrugsdriften (kapitel 6 og 7).
Analysen af eutrofieringsrelaterede ændringer er baseret på dynamisk mekanistisk modellering
af et år med HAVBRUG
KAT200
modelkomplekset, som omfatter såvel en hydrodynamisk og en
økologisk model. Ændringerne er kvantificeret på basis af modeldata for vandkvaliteten i den
øverste del af vandsøjlen (overfladen; 0-5 m, hvor ændringerne vil være størst) og forholdene i
ved og i havbunden. Vandkvalitetsdata omfatter vandkemiske forhold (næringssalte), pelagisk
primærproduktion og forekomsten af planteplankton (klorofyl) samt sigtdybde. Bundforholdene
omfatter iltforhold i bundvandet og indholdet af organisk C, N og P samt det akkumulerede
iltforbrug og iltgælden i sedimentet.
Mulige virkninger af havbrugsdrift på vandkvaliteten kan skyldes:
•
•
•
•
Forøgelse af næringsstofkoncentrationer som følge af næringsstoftab fra fisk
samt mineralisering af fækalier og ikke-spist foder
Forøgelse af pelagisk primærproduktion og biomasse af planktonalger som følge
af forøgede næringsstofkoncentrationer
Reduktion af sigtdybde pga. øget algevækst og suspenderede fiskefækalier
Risiko for iltsvind ved bunden pga. sedimentation af organisk stof (fækalier og
ikke-spist foder) og øget iltforbrug i sedimentet
Ved havbrugsdrift vil fiskenes metabolisme og den følgende udskillelse over gællerne sammen
med mineralisering af fækalier og foderrester i sedimentet potentielt kunne medføre forøgede
koncentrationer af uorganiske næringsstoffer i vandet.
Forøgede koncentrationer af uorganiske næringsstoffer kan påvirke den pelagiske
primærproduktion samt koncentration af planteplankton og derved forringe lysforholdene i
vandet (målt som sigtdybden).
Ændringer i vandkvaliteten som følge af drift af et dobbelt standardhavbrug ved position D øst
for Grenå kvantificeres og visualiseres ved differens-plot, der præsenterer forskelle i
vandkvalitets- og bundforhold mellem på den ene side tilstanden ved havbrugsdrift og på den
anden side basis-forholdene (uden havbrugsdrift). Yderligere kvantificeres i hvilket omfang
havbrugsdriftens tab af næringsstoffer ændrer på udbredelse og varighed af kvælstof- og
fosforbegrænsning af planktonalgernes vækst. Inden for planktonalger er der stor variation i
effektiviteten i næringsoptag ved lave koncentrationer, men typisk tager man udgangspunkt i de
koncentrationer, hvor kiselalger kan opnå 50% af deres maksimale optag (de såkaldte
halvmætningskonstanter). Derfor er disse værdier anvendt til analyse af varighed og intensitet af
ændringerne, som følger af havbrugsdriften. Halvmætningskoncentrationerne er bestemt på
basis af Carpenter & Guillard (1971), Edwards et al. (2012), Eppley et al. (1969), Litchman et al.
(2015), Smith et al. (2009) samt Maranon et al. (2013).
Den dynamisk, mekanistiske model, der er anvendt i denne undersøgelse, kan beskrive
processer og tilstande med en numerisk detaljeringsgrad som langt overstiger de
koncentrationer, der kan måles med konventionelle metoder. Præsentation af modelresultater
med mange decimaler kan give et falsk indtryk af modellernes præcision i forhold til den faktiske
48
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0061.png
tilstand. For 2D differens-plot betyder det, at differencerne, selvom de kan beregnes numerisk,
kan være så små, at de i praksis ikke har nogen mening. Der er derfor defineret
afskæringsniveauer for differencer, der ligger omkring 0. Afskæringsniveauerne er så vidt muligt
valgt med udgangspunkt i de senest publicerede analytiske detektionsgrænser (DL) (Lia et al.
2005, Patey et al. 2008) og svarer i det store og hele til 1/10 af de detektionsgrænser, som
anvendes i den nationale overvågning (NOVANA) (se Tabel 5-1).
Tabel 5-1
Oversigt over kriterier anvendt til at fastsætte afskæringsgrænserne for differencekort i de
følgende afsnit. Trinene i skalaen svarer til 2 gange forrige trin.
Afskærings-
niveau
Bemærkning
Parameternavn
Overflade
Opløst uorganisk
kvælstof (µg/L)
Opløst uorganisk
fosfor (µg/L)
Primærproduktion
(gC/m
2
/d)
±0,1
Afskæringsgrænse er ca. 10% af NOVANA DL = 0,4 µM = 1,4
µg/L -> 0,1
Afskæringsgrænse er ca. 10% af NOVANA DL = 0,05 µM = 1,6
µg/L -> 0,1
Detektionsgrænse er ukendt. Afskæringsgrænse fastsat til ca. 1%
af den gennemsnitlige daglige primærproduktion (0,5 g/m
2
/d) ->
0,005
Afskæringsgrænse er ca. 10% af NOVANA DL = 0,1 µg/L -> 0,01
µg/L
Antages normalt at måles med ±0,1 m nøjagtighed
–
ca. 10% ->
0,01 m
±0,1
±0,005
Klorofyl (µg/L)
±0,01
Sigtdybde (m)
±0,01
Bundvand
Ilt (mg/L)
±0,1
Afskæringsgrænse er 2,5% af den øvre grænse for iltsvind = 4
mg/L
5.1
Ændring i opløst uorganisk kvælstof i overfladen
Ændringer i koncentrationer og udbredelse af opløst uorganisk kvælstof (DIN) i overfladen som
følge af Dobbelt Standardhavbrug D er præsenteret i Figur 5-1 og i Bilag A.
Beregningerne viser, at overfladekoncentrationen af opløst uorganisk kvælstof (DIN) i
gennemsnit i produktionssæsonen (april-december) samt de enkelte måneder fra april til
november ændres i et område inden for og omkring dobbelt standardhavbruget med øgninger
på op til 12,9 µg DIN/L i havbruget og op til 0,1- 0,8 µg DIN/L omkring havbruget. I gennemsnit
for produktionssæsonen (april-december) er øgningen 50m fra dobbelt standardhavbruget ca. 9
µg DIN/L faldende til en forskel på 1,3 µg /L i en afstand af 1000 m (Tabel 5-2). I 3-10
km’s
afstand (afhængigt af strømmen) er der ingen øgning over 0,2 µg /L (Figur 5-1 øverst).
Øgningen skal ses i forhold til en koncentration på knap 8 µg /L under basisforhold (Tabel 5-2).
Beregnet på månedsbasis er ændringerne ophørt i december,
hvor fiskene er ”høstet” (Bilag
A).
Den største geografiske udbredelse ses i oktober (Figur 5-1 nederst). I hovedparten af fanen er
koncentrationen 0,1-0,4 µg/L. I overensstemmelse med de dominerende strømretninger er
hovedudbredelsen i nordlig og især retning.
49
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0062.png
I sommerperioden, hvor planktonalgernes vækst potentielt er næringsbegrænset, kan tilførsel af
næringsstoffer og specielt kvælstof i særlig grad påvirke den pelagiale primærproduktion og
klorofylkoncentration. Derfor er varigheden af forekomst af lave næringsstofkoncentrationer
analyseret nærmere ved at sammenligne varigheden af potentiel næringsbegrænsning i
basisscenariet med varigheden i Dobbelt Standardhavbrug D scenariet. Potentiel
næringsbegrænsning antages at forekomme i perioder med koncentrationer under en
”grænseværdi” svarende
til halvmætningskoncentrationen og for uorganisk kvælstof er
”grænseværdien” fastsat til 14
µg DIN/L. Tabel 5-2opgør af antallet af dage med potentiel
næringsbegrænsning i produktionssæsonen i forskellig afstand fra center af Dobbelt
Standardhavbrug D (se Figur 5-2).
Baseret på de modellerede koncentrationer i produktionssæsonen (april-december) vil
planktonalgernes vækst i havbrugsområdet under basisforhold være begrænset af lave
kvælstofkoncentrationer i 187 dage ud af en samlet produktionsperiode på 252 dage (Tabel
5-2), hvilket svarer til niveauer i størstedelen af det sydlige Kattegat (Figur 5-3 øverst). Ved
havbrugsdrift reduceres antallet af dage i havbruget med koncentrationer under
”grænseværdien” med ca.
61 dage (Tabel 5-2).
I 500 m’s afstand fra havbruget er
reduktionen i
antallet af dage 19, mens der i en afstand på 1000 m er en forskel på 9 dage. Figur 5-3 nederst
viser, at i en afstand 1,5-10,5 km fra havbruget (afhængigt af strømmen) er forskellen i middel
for produktionssæsonen <1 dag. En analyse af fordelingen af ændringer gennem perioden viser,
at de individuelle overskridelser af
”grænseværdien” for kvælstofbegrænsning generelt er
kortvarige og forholdsvis jævnt fordelt fra maj til starten af november (ikke vist). Sandsynligvis
finder overskridelserne af ”grænseværdien” sted i perioder med lav strømhastighed og ringe
fortynding.
Tabel 5-2
Gennemsnitskoncentration af uorganisk kvælstof (DIN) og antal dage i produktionssæsonen,
hvor den pelagiske primærproduktion er kvælstof-begrænset (dvs. DIN koncentrationer er
lavere end
”grænseværdien” på
14 µg/L) i tre forskellige afstande fra Dobbelt
Standardhavbrug D under basisforhold og havbrugsproduktion. Koncentrationer og antal
dage med potentiel kvælstofbegrænsning er gennemsnit af 8 positioner for hver afstand (se
Figur 5-2).
50 m
DIN
µg/L
Basisforhold
Dobbelt
Standardhavbrug D
7,5
kvælstof-
begræns.
dage
187
DIN
µg/L
7,5
500 m
kvælstof-
begræns.
dage
188
DIN
µglL
7,5
1000 m
kvælstof-
begræns.
dage
188
16,4
126
9,9
169
8,8
179
50
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0063.png
Opløst uorganisk kvælstof
(DIN) Produktionsperioden
zoom
Oktober zoom
Figur 5-1
Beregnet gennemsnitlig ændring i koncentrationen af opløst uorganisk kvælstof i overfladen i
produktionssæsonen (øverst) og i oktober, hvor ændringer er størst (nederst). Til højre ses
overblik over sydlige Kattegat, hvor hele udbredelsen af ændringen ses og til venstre vises
et zoom på den centrale del af det påvirkede område. Figurer, der viser den beregnede
gennemsnitlige ændring i koncentrationen af uorganisk kvælstof i overfladen for hver af
månederne i produktionssæsonen og braksæsonen, er vist i Bilag A.
51
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0064.png
Figur 5-2
Positioner (•) for modeludtræk af data til beregning af næringskoncentrationer 50, 500 og
1000 m fra Dobbelt Standardhavbrug D. De fire skraverede trekanter repræsenterer
området hvor burene og næringsstofkilder er lokaliseret.
52
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0065.png
Figur 5-3
Antal dage i april-december (produktionssæsonen; øverst), hvor koncentrationen af
uorganisk kvælstof er under ”grænseværdien” for potentiel kvælstofbegrænsning (14 µg
DIN/L) under basisforhold og antal ekstra dage (nederst), hvor udledning af DIN fra Dobbelt
Standardhavbrug D giver koncentrationer over ”grænseværdien”.
53
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0066.png
5.2
Ændring i opløst uorganisk fosfor i overfladen
Ændringer i koncentrationer og udbredelse af opløst uorganisk fosfor (DIP = PO
4
-P = fosfat) i
overfladen som følge af Dobbelt Standardhavbrug D er præsenteret i Figur 5-4 og i Bilag B.
Sammenlignet med kvælstof er ændringen som følge af Dobbelt Standardhavbrug D for
koncentrationer af opløst uorganisk fosfor (DIP /fosfat / PO
4
-P) langt lavere. Det skyldes et
absolut lavere tab af fosfor (26,6 tons P vs. 200 tons N), og det faktum, at kun en mindre del af
fosfortabet sker til vandet. For fosfor udgør tabet til vandet kun 32% mod 83% for kvælstof (se
Figur 2-6).
Som for kvælstof sker ændringerne i overfladekoncentrationen af opløst uorganisk fosfor
(fosfat) i et område omkring Dobbelt Standardhavbrug D (Figur 5-4 og Bilag B). Beregningerne
af gennemsnittet for produktionsperioden (april-december) og for de enkelte måneder viser
ændringer i fosforkoncentration på op til til 0,7 µg/L opløst uorganisk fosfor i og meget lokalt
omkring standardhavbruget. I gennemsnit øges fosfatkoncentrationen med 0,3 µg/L i en afstand
på 50 m fra havbruget, mens der ikke påvises ændringer i middelkoncentrationen i 500 og 1000
m’s afstand
(Tabel 5-3). Den tilsvarende fosforkoncentrationen under basisforhold er 3,8 µg
DIP/L. Udbredelsen af fanen med ændringer er mindre end 1,5 km (Figur 5-4). I månederne i
april, november og december er der ikke påvist en ændring (Bilag B).
Potentiel næringsbegrænsning antages at forekomme i perioder med koncentrationer under
”grænseværdien” svarende til halvmætningskoncentrationen og ”grænseværdien” for uorganisk
fosfor er fastsat til 9 µg P/L. I Tabel 5-3 angives antallet af dage, hvor der er potentiel
næringsbegrænsning i henholdsvis basissituationen og ved drift af Dobbelt Standardhavbrug D i
forskellig afstand fra center af Dobbelt Standardhavbrug D (se Figur 5-2).
Baseret på modellerede koncentrationer vil planktonalgernes vækst i havbrugsområdet under
basisforhold være begrænset af lave fosforkoncentrationer i 193 dage ud af en samlet periode
produktionssæson på 252 dage (Tabel 5-3), hvilket svarer til niveauer i størstedelen af det
sydlige Kattegat (Figur 5-5 øverst). Under havbrugsdrift og frigivelse af uorganisk fosfor
reduceres perioden med fosforbegrænsning med 3 dage tæt ved standardhavbruget (afstand
50 m) aftagende til ca. 1 dag i afstand på 500 m fra havbruget (Figur 5-5 nederst, Tabel 5-3). I
1000 m afstand påvises der ingen ændring i forhold til basistilstanden.
Tabel 5-3
Gennemsnitskoncentrationer af opløst uorganisk fosfor (fosfat) og antal dage i
produktionssæsonen, hvor den pelagiske primærproduktion er potentielt fosforbegrænset
(dvs. fosfatkoncentrationer er lavere end
”grænseværdien”
på 9 µg/L) under henholdsvis
basisforhold og havbrugsproduktion i tre forskellige afstande fra Dobbelt Standardhavbrug
D. Koncentrationer og antal dage med potentiel fosforbegrænsning er gennemsnit af 8
positioner for hver afstand (se Figur 5-2).
50 m
DIP
µg/L
Basis
Dobbelt
Standardhavbrug D
3,3
3,6
fosfor-
begræns.
dage
193
190
DIP
µg/L
3,3
3,3
500 m
fosfor-
begræns.
dage
193
192
DIP
µglL
3,3
3,3
1000 m
fosfor-
begræns.
Dage
192
192
54
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0067.png
Opløst uorganisk fosfor
(DIP)
Produktionsperioden
zoom
September
zoom
Figur 5-4
Beregnet gennemsnitlig ændring i koncentrationen af uorganisk fosfor i overfladen i
produktionssæsonen (øverst) og i september måned, hvor ændringen er størst (nederst). Til
venstre ses overblik over sydlige Kattegat, hvor hele udbredelsen af ændringen ses og til
højre vises et zoom på den centrale del af det påvirkede område. Figurer, der viser den
beregnede gennemsnitlige ændring i koncentrationen af uorganisk fosfor i overfladen for
hver af månederne i produktionssæsonen og braksæsonen, er vist i Bilag B.
55
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0068.png
Figur 5-5
Antal dage i april-december (produktionssæsonen) hvor koncentrationen af uorganisk fosfor
under basisforhold indikerer fosforbegrænsning af planktonalgernes vækst (dvs. er lavere
end ”grænseværdien” for P-begrænsning
på 9 µg/L)) (øverst) og antal ekstra dage hvor
udledning af uorganisk fosfor fra Dobbelt Standardhavbrug D giver koncentrationer over
”grænseværdien” (nederst).
56
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0069.png
5.3
Transport af næringsstoffer
Produktion på Dobbelt Standardhavbrug D vil resultere i en mertilførsel af næringsstoffer til de
omgivende vandplanområder. Tilførslen af næringsstoffer til de nærtliggende kystnære
vandplanområder er opgjort for kvælstof.
Beregningerne af bruttotransport og nettotilførsel ind i vandplanområder er udført med den
koblede hydrodynamiske og økologiske model og fremgår af Tabel 5-4. Bruttotransporten er en
opgørelse af hvor meget kvælstof, der er transport ind i et vandområdet uden hensyn til de
processer, som ’taber’ kvælstoffet igen, fx at kvælstoffet føres ud af området igen. Ved
beregning af nettotilførslen tages der hensyn til disse tab.
Bruttotransporten til vandplanområderne er samlet på 76 ton kvælstof fordelt på områderne i
Tabel 5-4 (kolonne A). Størrelsen af bruttotransporten til de forskellige vandplanområder
afspejler primært den herskende strømretning i områderne mellem standardhavbruget og de
enkelte vandplanområder samt afstanden mellem havbruget og de forskellige vandplanområder
- jo kortere afstand i strømretning fra havbrug jo større bruttotransport. Den største
bruttotransport (30 ton) sker i overenstemmelse med den dominerende strømretning (Figur 4-1)
til vandplanområde
139 ”Anholt”, der ligger umiddelbart nord-nordøst
for havbruget (den
korteste afstand er ca. 38 km). Til de to vandplanområder, der ligger tættest på
havbrugspositionen - i sydlig og østlig retning, er bruttotransport henholdsvis 7 ton N til
vandplanområde 219
Ӂrhus
Bugt Syd, Samsø og Nordlige Bælthav” og 6 ton N til område 140
”Djursland øst”.
Derudover sker der en bruttotransport på 1-16 ton (samlet 30 ton) til 6 andre
vandplanområder i Kattegat (138, 139, 154, 200+205, 225) samt til område 28 ”Sejerøbugt”,
96
”Storebælt
nordvest”
og 6 ”
Nordlige Øresund” (se Tabel 5-4).
Af den samlede udledning på 200 ton kvælstof fra Dobbelt Standardhavbrug D er de resterende
124 ton (der ikke har passeret ind i et vandplanområde) enten fortsat i de åbne havområder
(uden for vandplanområderne) eller er transporteret ud af de indre danske farvande til
Skagerrak og (en mindre del) til den centrale Østersø. Det kvælstof, som ikke transporteres ud
af de åbne havområder kan være immobiliseret (ude af kvælstofkredsløbet) som følge af
denitrifikation og udveksling med atmosfæren, være bundet i havområdernes sedimenter eller
være optaget og indbygget i biomassen af plankton og fastsiddende flora og fauna (f.eks.
makroalger og muslinger).
Nettotilførslen til vandplanområderne repræsenterer den mængde kvælstof, der er transporteret
ind, og ikke senere transporteret ud af området med havstrømmene igen. Hovedparten af
nettotilførslen (tilbageholdelsen) er antagelig denitrificeret og udvekslet med atmosfæren, mens
en mindre andel kan temporært være bundet i sedimenter i områderne eller indbygget i
biomassen af fastsiddende flora og fauna (f.eks. muslinger og makroalger). Derfor er
nettotilførslen til vandplanområder betydeligt mindre end bruttotransporten. Desuden viser
nettotilførslen en markant forskellig fordeling mellem vandplanområder, idet områdernes areal
også har en betydning for tilbageholdelsen.
57
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0070.png
Tabel 5-4
Oversigt over de beregnede brutto- og nettotransporter ind i vandplanområder. A:
Bruttotransport over den marine rand ind i vandplanområdet; uden hensyntagen til
transporten ud af området og det interne tab. B:
∆Nettotransport,
som er differencen mellem
nettotransporten over den marine rand under forhold med og uden (basis) havbrugsdrift. C:
∆Nettotransport
angivet i procent i procent af den totale nettotilførsel af kvælstof til området i
under basisforhold.
Vandområde navn
Vand-
område-
areal
A
Brutto-
transport som
følge af
Dobbelt
Standard-
havbrug D
ton N/år
30
B
∆ Nettotilførsel
som følge af
Dobbelt
Standard-
havbrug D
C
∆ Nettotilførsel
i procent af den
totale
nettotilførsel
over randen
Omr
ID
Ha
139
205+
200
154
219
Anholt
Kattegat, Nordsjælland
21.187
58.415
ton N/år
2,3
%
0,20
16
Kattegat, Læsø
Århus Bugt Syd,
Samsø og Nordlige
Bælthav
Djursland Øst
Sejerøbugt
Nordlige Kattegat,
Ålbæk Bugt
Hevring Bugt
Storebælt nordvest
Nordlige Øresund
61.643
180.594
7
7
2,6
1,7
2,6
0,09
0,06
0,02
140
28
225
17.383
81,867
44.355
6
2
2
<1
1,3
2,6
0,02
0,05
0,13
138
96
6
46.094
10.134
30.052
1
1
<1
1,3
0,0
<1
0,17
0,00
0,02
58
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0071.png
5.4
Ændringer i primærproduktion, klorofyl og sigtdybde
Ændringer i niveau og udbredelse af den pelagiale primærproduktion og koncentrationer af
klorofyl og sigdybden som følge af Dobbelt Standardhavbrug D er vist i Figur 5-6 og Figur 5-7
samt i Bilag C, D og E.
For den pelagiale primærproduktionen viser modelberegningerne, at havbrugsdriften medfører
små ændringer i månederne maj, juni, juli, august og september. I juli, hvor ændringerne er
størst, øges produktionen med 0,01 og 0,04 g C/m
2
/d i et område på ca. 35 km
2
(Figur 5-6).
Under basisforhold er den gennemsnitlig primærproduktion 0,4-0,6 g C/m
2
/d i
produktionssæsonen.
I lighed med ændringer i primærproduktionen er ændringerne i klorofyl-koncentrationer små. I
juli, som er den måned hvor der detekteres den største ændring, ses en øgning på op til 0,04
µg/L (Figur 5-7). Derudover beregnes en mindre ændring i maj, juni og august. Denne øgning
sker i forhold til en basiskoncentration gennem henholdsvis produktionssæsonen og sommeren
beregnet til 2-3 µg/L.
Ændringer i sigtdybde er begrænser til juni og juli (Bilag E). I juli, som er den måned hvor der
detekteres den største ændring, ses en reduktion på op til 4 cm. I havbruget og op til 1 cm nord
for havbruget.
59
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0072.png
Pelagisk primærproduktion
Produktionsperioden
zoom
Juli
zoom
Figur 5-6
Beregnet gennemsnitlig ændring i pelagisk primærproduktion i produktionssæsonen og i juli,
hvor ændringen er størst. Til venstre er vist et oversigtskort og til højre et zoom på det
område, hvor der ses ændringer som følge af Dobbelt Standardhavbrug D. Figurer for
produktionssæsonen og de enkelte måneder i denne findes i Bilag C.
60
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0073.png
Klorofyl
Produktionsperioden
zoom
Juli zoom
Figur 5-7
Beregnet gennemsnitlig ændring i koncentrationen af klorofyl i overfladen i
produktionssæsonen og i juli, hvor ændringen er størst. Til venstre er vist et oversigtskort og
til højre et zoom på det område, hvor der ses ændringer som følge af Dobbelt
Standardhavbrug D Figurer for produktionssæsonen og månederne i denne er vist i Bilag D.
61
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0074.png
Sigtdybde
Produktionsperioden
Zoom
Juli zoom
Figur 5-8
Beregnet gennemsnitlig ændring i sigtdybde i produktionssæsonen (øverst) og i juli, hvor
ændringen er størst (nederst). Til venstre er vist et oversigtskort og til højre et zoom på det
område, hvor der beregnes ændringer i sigtdybde. Figurer for de enkelte måneder findes i
Bilag E.
62
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0075.png
5.5
Ændringer i bundvand og sediment
Analysen af havbrugsdriftens virkninger på bundvand og havbund omfatter ændringer i
sedimentets indhold af organisk stof (organisk bundet C, N og P), ændringer i bundvandets
iltkoncentrationer og sedimentets akkumulerede iltforbrug og iltgæld i produktionssæsonen, ved
slutningen af produktionssæsonen (december) og i den følgende braksæson.
Den tidslige variation i ændringer af sedimentets indhold af kulstof (C), kvælstof (N), fosfor (P)
og iltgæld centralt i havbrugsområdet gennem produktionssæsonen og den efterfølgende
brakperiode er præsenteret i Figur 5-9. Den geografiske udbredelse af ændringer er vist som
gennemsnit for produktionssæsonen (april-december) og i måneden med den største
gennemsnitlige ændring i Figur 5-10 (august for kulstof), Figur 5-11 (august for kvælstof) og
Figur 5-12 (juli for fosfor). Det skal bemærkes, at figurerne viser meget lave niveauer af
ændringer, der ligger langt under basisniveauerne (se Figur 4-17 og Figur 4-18). Det er gjort for
at demonstrere spredningsretningerne for det organiske materiale der sedimenterer ned til
havbunden fra standardhavbruget.
Tidsserierne viser, at der sker en berigelse af sedimentet i perioden med havbrugsdrift. Efter
”høst” af havbrugsfiskene aftager effekten og ved start af en ny produktionssæson er alle
variable på samme niveau som under basisbetingelser (Figur 5-9). I gennemsnit for
produktionssæsonen er sedimentet beriget med op til 54 g C/m
2
, 6,3 g N/m
2
og 2,1 g P/m
2
under havbruget og tæt på havbruget. Denne berigelse skal ses i forhold til indholdet under
basisforhold på 800-1600 g C/m
2
, 40-120 g N/m
2
og ca. 4 g P/m
2
(Figur 4-17 og Figur 4-18).
Berigelsen kan følges i en syd/sydvest gående fane fra havbruget svarende til den
fremherskende bundstrøm i området (Figur 4-1). Berigelse falder indenfor kort afstand fra
havbruget og inden for 1 km er niveauerne mindre end 0,1 g C/m
2
, 0,01 g N/m
2
og 0,001 g
P/m
2
.
På månedsbasis ses den største berigelse i juni (P) og august (C og N). Den gennemsnitlige
berigelsen er af samme størrelsesorden som for produktionssæsonen, men med større
syd/sydvest gående fane. En sandsynlig forklaring på de højere niveauer på dette tidspunkt er
det øgede tab af organiske partikler fra den voksende fiskebestand kombineret med vejrforhold
med begrænset resuspension. Ved afslutningen af produktionssæsonen i december er der ikke
længere nogen berigelse af sedimentet med C, N, og P (Figur 5-9).
63
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0076.png
Figur 5-9
Den tidslige ændring i sediments ekstra indhold af kulstof (C), kvælstof (N), og fosfor (P)
centralt i havbrugsområdet gennem produktionssæsonen og den efterfølgende brakperiode
(tre øverste). Nederst: den tidlige ændring i iltgæld under basisbetingelser (blå linje) og ved
havbrugsdrift ved Dobbelt Standardhavbrug D (sort linje).
64
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0077.png
Organisk kulstof
Produktionssæson
zoom
Organisk kulstof
August zoom
zoom
Figur 5-10
Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets indhold af organisk kulstof i
produktionssæsonen (øverst) samt den gennemsnitlige ændring i august (nederst), hvor
ændringen er størst). Figurer for produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag F.
65
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0078.png
Organisk kvælstof
Produktionssæson
zoom
Organisk kvælstof
August
zoom
Figur 5-11
Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets indhold af organisk kvælstof i
produktionssæsonen (øverst) samt den gennemsnitlige ændring i august (nederst, hvor
ændringen er størst). Figurer for produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag G.
66
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0079.png
Organisk fosfor
Produktionssæson
zoom
Organisk fosfor
Juli
zoom
Figur 5-12
Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets indhold af organisk fosfor i
produktionssæsonen (øverst) samt den gennemsnitlige ændring i juli (nederst, hvor
ændringen er størst). Figurer for produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag H.
67
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0080.png
Ændringer i sedimentkoncentrationen af kulstof (C), kvælstof (N) og fosfor (P) kan udløse
ændringer i bundvandets iltkoncentration, iltgælden og iltforbruget i sedimentet. Iltforbruget
repræsenterer havbundens (med dens tilknyttede organismer) samlede optag af ilt fra vandet.
Iltgælden repræsenterer den mængde ilt som er nødvendig for at oxidere den varierende
mængde af reducerede forbindelser i sedimentet. Den er resultat af den anaerob nedbrydning
af organisk stof, der finder sted når iltnedtrængning i sedimentet ikke kan følge med
nedbrydning af organisk stof. Ændringer i bundvandets iltkoncentration og sedimentets
iltforbrug og iltgæld er vist i Figur 5-9 (kun iltgæld), Figur 5-13, Figur 5-14 og Figur 5-15.
Bundvandets iltkoncentration ændres meget lidt ved havbruget og der er derfor ikke ændringer i
antallet af dage med lave iltkoncentrationer (<4 mg O
2
/L) i og omkring standardhavbruget
(Tabel 5-5).
Tabel 5-5
Antal dage med iltkoncentrationer <4 mg/L i en afstand af 50, 500 og 1000 m fra Dobbelt
Standardhavbrug D under basisforhold og havbrugsproduktion. Koncentrationer og antal
dage er gennemsnit af 8 positioner for hver afstand (se Figur 5-2).
50 m
500 m
1000 m
Iltkonc.
mg/L
Basis
Dobbelt
Standardhavbrug D
Dage
<4 mg/l
dage
Iltkonc.
mg/L
Dage
<4 mg/l
dage
Iltkonc.
mglL
Dage
<4 mg/l
dage
6,2
6,1
0,0
0,0
6,2
6,2
0,0
0,0
6,2
6,2
0,0
0,0
Iltforbruget i sedimentet ændres under og tæt ved havbruget. Under havbruget er forbruget i
gennemsnit for produktionssæsonen beregnet til at øges med op til 0,6 g O
2
/m
2
/d og i august
hvor ændringen er størst, sker der en øgning i iltforbruget på op til 1,2 g O
2
/m
2
/d (Figur 5-14).
Tilsvarende ændres iltgælden i sedimentet under og tæt ved havbruget (Figur 5-15).
Modelberegningerne viser, at iltgælden lige under havbruget i gennemsnit i
produktionssæsonen vil øges med op til 2 g O
2
/m
2
. I august, hvor den gennemsnitlige ændring
er størst, sker der en øgning i iltgælden på op til 5,5 g O
2
/m
2
. I den sidste måned med ændring,
som er januar i brakperioden det følgende år, er øgningen i iltgælden på <0,25 g O
2
/m
2
. Til
sammenligning beregnes iltgælden i havbruget i januar under basisforhold til 0,2-0,5 g
O
2
/m
2
/dag.
Ved drift af Dobbelt Standardhavbrug D viser modelberegningerne således, at der ved
afslutningen af produktionssæsonen (april-december) ikke kan forventes ændringer i
sedimentets indhold af kulstof (C), kvælstof (N) og fosfor (P) men at der fortsat er iltgæld i
sedimentet lige under havbruget. Ændringerne i iltgæld reduceres hurtigt i brakperioden og ved
udgangen af januar i det efterfølgende år er niveauerne tilbage på basisniveau (Figur 5-9).
68
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0081.png
Ilt i bundvandet
Produktionssæson
zoom
Ilt i bundvandet
August
zoom
Figur 5-13
Beregnet gennemsnitlig ændring i ilt (mg/L) i bundvandet i produktionssæsonen (øverst)
samt i august, hvor ændringen er størst (nederst). Figurer for produktionssæsonen og alle
måneder er vist i Bilag J.
69
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0082.png
Iltforbrug
Produktionssæson
zoom
Iltforbrug
August
zoom
Figur 5-14
Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets daglige iltforbrug i produktionssæsonen
(øverst) samt den gennemsnitlige ændring i august (hvor ændringen er størst). Figurer for
produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag I.
70
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0083.png
Iltgæld
Produktionssæsonen
zoom
Iltgæld
August
zoom
71
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0084.png
Iltgæld
Januar
–
år 2
zoom
Figur 5-15
Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets iltgæld (g/m
2
) i produktionssæsonen (øverst)
samt den gennemsnitlige ændring i august i produktionssæsonen, hvor ændringen er størst
og i januar det efterfølgende år. Figurer for produktionssæsonen og alle måneder er vist i
Bilag K.
72
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0085.png
6
6.1
Ændringer som følge af brug af hjælpestoffer
Kobbertab fra antibegroningsmiddel
Da kobber er et naturligt forekommende grundstof i havvand, repræsenterer de modellerede
koncentrationer af kobber i og omkring Dobbelt Standardhavbrug D tilføjede koncentrationer,
dvs. overkoncentrationer i forhold til baggrundsniveauet. BEK 1022 af 25/08/2010 med
ændringer i BEK 1339 af 21/12/2011 fastsætter miljøkvalitetskrav for hjælpestoffer anvendt i
havbrug (BEK 1022 2010, BEK 1339 2011) og disse krav er anvendt som baggrund for
præsentation af resultaterne for udbredelse af kobber tabt fra standardhavbruget. Kravene
omfatter to miljøkvalitetskrav, det generelle kvalitetskrav (VKK) og korttidskvalitetskravet
(KVKK), hvor det generelle kvalitetskrav beskytter vandmiljøet mod kroniske virkninger, mens
korttidskvalitets-kravet beskytter mod en akut virkning i forbindelse med en korttidsudledning.
En korttidsudledning defineres som en udledning af højst 24 timers varighed, som højst må
forekomme én gang om måneden. Kravene er angivet i Tabel 6-1.
Tabel 6-1
Miljøkvalitetskrav for kobber i det marine vandmiljø. Generelle kvalitetskrav (VKK) gælder for
de gennemsnitlige koncentrationer, og korttidskvalitetskrav (KVKK) gælder for de daglige
maksimale koncentrationer under behandlingsperioden (BEK 1022 2010, BEK 1339 2011).
Stof
Kobber (µg/L)
VKK (µg/L)
1 (tilføjet)
KVKK (µg/L)
2 (tilføjet)
6.1.1
Overkoncentration af kobber i vandet
I det følgende afsnit beskrives resultaterne af beregninger af de forventede
”worst
case”
overkoncentrationer af kobber i og omkring Dobbelt Standardhavbrug D. Metoden for
modelberegningen er beskrevet i afsnit 2.3.3.
De beregnede overkoncentrationer af kobber i vandet er illustreret ved gennemsnitsværdier
(Figur 6-1) og maksimumværdier (Figur 6-2). Gennemsnitsværdierne repræsenterer det
aritmetiske gennemsnit af alle beregnede koncentrationer i udledningsperioden april-august.
Maksimumværdierne repræsenterer de maksimale glidende gennemsnitsværdier for 24 timers
perioder inden for udledningsperioden.
Sammenlignes de beregnede middeloverkoncentrationer (<0,1
μg Cu/L,
Figur 6-1) med det for
kobber fastsatte generelle miljøkvalitetskrav for havvand (VKK) på 1 µg Cu/L (Tabel 6-1) er de
beregnede overkoncentrationer mindst en faktor 10 lavere. Figuren viser, at kobberet kan
spredes i forskellige retninger (afhængigt af strømretningen), men i alle tilfælde er koncentreret i
området omkring havbruget.
Sammenlignes de beregnede maksimale daglige overkoncentrationer (<0,5 μg Cu/L,
Figur 6-2)
med det fastsatte korttidskvalitetskriterium for havvand (KVKK) på 2 µg Cu/L, er de beregnede
overkoncentrationer ligeledes mindst en faktor 4 lavere. Figuren viser, at kobberet kan spredes i
forskellige retninger (afhængigt af strømretningen), men i alle tilfælde er koncentreret i området
omkring havbruget.
73
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0086.png
Figur 6-1
Middeloverkoncentration i overfladen (0-5 m)
af kobber (μg Cu/L)
i perioden april-august,
hvor Dobbelt Standardhavbrug D anvender ny-imprægnerede net.
Figur 6-2
Maksimale overkoncentrationer i overfladen (0-5 m)
af kobber (μg Cu/L)
for perioden april-
august. Overkoncentrationerne forekommer omkring Dobbelt Standardhavbrug D. Bemærk
at figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den maksimale
koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af april-august.
74
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0087.png
6.1.2
Tab til sediment
Tabet af kobber til sedimentet vil skønsmæssigt udgøre 180 kg per år pr. standardhavbrug
(modsvarende 50% af det samlede kobbertab). Skæbnen af dette kobber er ikke modelleret,
men vurderet på basis af tidligere undersøgelser fra danske og udenlandske havbrug. Disse
undersøgelser har vist, at kobberet tilføres sedimentet via afskalning fra nettet. I sedimentet vil
malingsflager blive sønderdelt, kobber gradvist gå i opløsning og bindes til sedimentets
lerfraktion og det organiske stof (Takahashi et al. 2012, Simpson et al. 2013, Macleod et al.
2014). Sønderdeling og opløsning vil ske hurtigst (ét-til-flere år) i dynamiske sedimenter
påvirket af kraftige bundstrømme. Efterhånden vil det frigivne kobber blive bundet til,
transporteret med og aflejret sammen med den fine sedimentfraktion. Ved havbrug der er
etableret over akkumulationsbund kan der ske en løbende berigelse med kobber hvor
malingsflager løbende overlejres med sediment.
Da bundstrømmen omkring Dobbelt Standardhavbrug D i perioder er kraftig er det antaget, at
kobberet spredes til et område på mellem 1x1 km
2
- 5x5 km
2
. Dette vil medføre en årlig
sediment-berigelse i området på 0,08 - 2 mg Cu/kg sediment tørvægt under antagelse af, at
dybden af det aktive sediment er 5 cm.
75
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0088.png
7
7.1
Ændringer som følge af brug af medicin
Antibiotika
Oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim er ikke naturligt forekommende stoffer i havmiljøet, og
forudsat at området omkring havbruget er upåvirket af andre kilder, repræsenterer de
modellerede koncentrationer de absolutte koncentrationer.
Som for hjælpestoffer fastsætter BEK 1022 af 25/08/2010 med ændringer i BEK 1339 af
21/12/2011 miljøkvalitetskrav for medikamenter anvendt i havbrug (BEK 1022 2010, BEK 1339
2011) og disse krav er anvendt som baggrund for præsentation af resultaterne for udbredelse af
medicin tabt fra standardhavbruget. Kravene omfatter to miljøkvalitetskrav, det generelle
kvalitetskrav (VKK) og korttidskvalitetskravet (KVKK), hvor det generelle kvalitetskrav beskytter
vandmiljøet mod kroniske virkninger, mens korttidskvalitets-kravet beskytter mod en akut
virkning i forbindelse med en korttidsudledning. En korttidsudledning defineres som en
udledning af højst 24 timers varighed, som højst må forekomme én gang om måneden.
Kravene er angivet i Tabel 7-1.
Tabel 7-1
Miljøkvalitetskrav for oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim i det marine vandmiljø.
Generelle kvalitetskrav (VKK) gælder for de gennemsnitlige koncentrationer i
behandlingsperioden, og korttidskvalitetskrav (KVKK) gælder for de maksimale
koncentrationer i 24 timer under behandlingsperioden (BEK 1022 2010, BEK 1339 2011).
Stof
Oxolinsyre
Sulfadiazin
Trimethoprim
VKK
15 µg/L
4,6 µg/L
10 µg/L
KVKK
18 µg/L
14 µg/L
160 µg/L
7.1.1
Koncentration af medicin
Følgende afsnit beskriver resultaterne af beregninger af de forventede ”worst case”
koncentrationer af medicin i og omkring Dobbelt Standardhavbrug D. Beskrivelsen af
modelleringen er givet i afsnit 2.5.
De beregnede koncentrationer af oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim er illustreret som
gennemsnitsværdier (Figur 7-1, øverst, Figur 7-2, øverst, Figur 7-3, øverst) samt som
maksimale værdier (Figur 7-1, nederst, Figur 7-2, nederst, Figur 7-3, nederst).
Gennemsnitsværdierne repræsenterer det aritmetiske gennemsnit af alle beregnede
koncentrationer i udledningsperioden. Maksimumværdierne repræsenterer de maksimale
glidende gennemsnitsværdier for 24 timers perioder inden for udledningsperioden.
De højeste middelkoncentrationer beregnes for alle tre antibiotika for farvandet omkring
standardhavbruget
–
inden for en afstand af 5 km. Antibiotika kan spredes i forskellige retninger
(afhængigt af strømretningen), men i alle tilfælde er koncentreret i området omkring havbruget.
De beregnede middelkoncentrationer af oxolinsyre i havområdet omkring Dobbelt
Standardhavbrug D er <5
μg/L
(Figur 7-1, øverst),
og det fastsatte VKK på 15 μg/L for
oxolinsyre (Tabel 7-1) bliver derfor ikke overskredet.
76
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0089.png
Sammenholdes de beregnede maksimale døgnmiddelkoncentrationer (<22
μg/L,
Figur 7-1,
nederst) med det fastsatte korttidskvalitetskriterium for oxolinsyre (KVKK) på 18 µg/L ses det, at
det fastsatte KVKK på 18 μg/L for oxolinsyre (Tabel
7-1) kan overskrides inde i opdrætsringene.
Det skal bemærkes, at beregningerne bygger på en række konservative antagelser, der ikke
forventes realiseret ved drift af havbruget.
For sulfadiazin og trimethoprim er de beregnede middelkoncentrationer for havområdet omkring
Dobbelt Standardhavbrug D
<4 μg/L
for sulfadiazin og <1
μg/
L for trimethoprim (Figur 7-2,
øverst og Figur 7-3, øverst), hvilket skal sammenholdes med VKK-værdier på henholdsvis 4,6
μg/L og 10 μg/L (Tabel
7-1).
De beregnede maksimale døgnmiddelkoncentrationer for sulfadiazin (Figur 7-2, nederst) er ved
udledningen <28 µg/L inde i havbruget og falder inden for kort afstand (<500 m) til værdier <4
µg/L. Denne værdi skal sammenholdes med et KVKK-kriterie på 14 µg/L, som derved potentielt
kan overskrides inde i opdrætsringene på havbruget. Det skal bemærkes, at beregningerne
bygger på en række konservative antagelser, der ikke forventes realiseret ved drift af
havbruget.
Sammenligning af de beregnede maksimale døgnmiddelkoncentrationer for trimethoprim (<8
μg/L (Figur
7-3, nederst) med det fastsatte korttidskvalitetskriterier (KVKK) på 160 µg/L viser, at
det ikke kan forventes at korttidskriteriet overskrides.
77
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0090.png
Figur 7-1
Modellerede koncentrationer af oxolinsyre i overfladen (0-5 m), som følge af to på hinanden
følgende medicinbehandlinger i Dobbelt Standardhavbrug D i perioden 15.-28. august.
Øverst: Middelkoncentration. Nederst: Maksimale døgnmiddelkoncentrationer. Bemærk at
figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den maksimale
koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af april-august.
78
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0091.png
Figur 7-2
Modellerede koncentrationer af sulfadiazin i overfladen (0-5 m), som følge af to på hinanden
følgende medicinbehandlinger i Dobbelt Standardhavbrug D i perioden 15.-28. august.
Øverst. Middelkoncentration. Nederst. Maksimale døgnmiddelkoncentrationer. Bemærk at
figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den maksimale
koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af april-august.
79
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0092.png
Figur 7-3
Modellerede koncentrationer af trimethoprim i overfladen (0-5 m), som følge af to på
hinanden følgende medicinbehandlinger i Dobbelt Standardhavbrug D i perioden 15.-28.
august. Øverst: Middelkoncentration. Nederst: Maksimale døgnmiddelkoncentrationer.
Bemærk at figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den
maksimale koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af april-august.
80
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0093.png
8
Diskussion og resumé
Fødevare- og landbrugspakkens vækstplan for akvakultur fastsætter, at der pt. er identificeret et
miljømæssigt råderum for yderligere havbrugsdrift svarende til udledning af 800 ton kvælstof pr.
år i de åbne havområder i Kattegat. Formålet med dette projekt,
”Modellering af lokaliteter til
havbrug”, er at identificere de bedst egnede havbrugsområder i Kattegat og at kvantificere
miljøeffekterne fra produktion af regnbueørred i standardhavbrug lokaliseret på otte forskellige
positioner i disse områder ved brug af dynamisk, mekanistisk modellering. Definitionen af et
standardhavbrug fremgår af rapportens afsnit 2.1. Havbrugene på de otte positioner er betegnet
Standardhavbrug A til Standardhavbrug H. For hvert havbrug er der udarbejdet en rapport som
beskriver og diskuterer de ændringer som havbrugsdrift på den givne position giver anledning til.
For én havbrugsposition er miljøeffekten fra et ”Dobbelt Standardhavbrug” (dvs. dobbelt
produktion og derved fordoblede udledninger) også kvantificeret og rapporteret i denne rapport.
Størrelsen og omfanget af de ændringer som følger af drift af et standardhavbrug afhænger af
produktionen og dermed også produktionsbidragenes størrelse, de lokale hydrodynamiske
forhold, som påvirker fortynding og spredning af produktionsbidragene (tabene) fra anlægget, og
omsætningen. Tabenes størrelse er fastsat af definitionen af et standardhavbrug (se afsnit 2.1).
Tabene sker dels til vandet omkring fiskene og dels til havbunden (bundvand og sediment).
Et væsentligt produktionsbidrag fra marin fiskeproduktion er tabet af næringsstoffer. Et
standardhavbrug er fastlagt til at tabe 100 ton kvælstof pr. produktionssæson (april-december).
For fosfor svarer det til et tab på 12,3 ton fosfor pr. produktionssæson. Med den koblede model
beregnes, hvordan de tabte uorganiske og organiske næringsstoffer fortyndes, spredes,
sedimenterer og omsættes.
Produktionsbidraget fra marin fiskeproduktion omfatter også hjælpestoffer og medicin, som er
analyseret ved at beregne tab af antibegroningsmidler og tre typer antibiotika. Produktionen i
standardhavbrugene startes i april med netbure, der er ny-imprægnerede med
antibegroningsmidler. De ny-imprægnerede net udskiftes
i august med ”gamle” net med minimal
lækage af antibegroningsmidler. Det antibegroningsmiddel, der udgør den største risiko, når det
”lækker” fra nettene, er kobberoxid. Tab af antibegroningsmidler er derfor undersøgt ved
modellering af tab af det aktive stof, kobber. Kobbertabet er ifølge erfaringer fra eksisterende
havbrug fastsat til 180 kg, som tabes fordelt over perioden april-august. Kobber forekommer
naturligt i havmiljøet og anvendelsen i havbrugsdrift reguleres på basis af de
overkoncentrationer net-lækagen giver i forhold til baggrundskoncentrationen (BEK 1022 2010,
BEK 1339 2011).
I løbet af produktionssæsonen kan der opstå sygdom i fiskebestanden som kræver medicinering
med antibiotika. De dyrlægeordinerede medikamenter, der anvendes er oxolinsyre, sulfadiazin
og trimethoprim. Ingen af disse stoffer forekommer naturligt i havmiljøet. Som for kobber
reguleres anvendelse på basis af de koncentrationer ”overskydende” medicin medfører i det
omgivende vandmiljø (BEK 1022 2010, BEK 1339 2011).
De ændringer som produktionsbidragene medfører i havmiljøet er beregnet ved at køre
modelscenarier uden (basisforhold) og med havbrugsdrift og beregne differencen.
Miljøeffekterne er vurderet på basis af de beregnede ændringer. Det modelkompleks, der er
anvendt til modelleringen, er udviklet for Miljø- og Fødevareministeriet i projektet
”Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen” (Erichsen et al. 2014) og tidligere
anvendt til tilvejebringelse af baggrundsdata for anden generations vandplaner. I nærværende
projekt er modelkomplekset optimeret med henblik på at opnå den bedst mulige simulering af
virkninger af havbrugsdrift i Kattegat. Modelkomplekset omfatter en hydrodynamisk og en
økologisk model.
81
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0094.png
Undersøgelsen af eutrofieringseffekter (ændringer som følge af tab af næringsstoffer) er sket
med den koblede hydrodynamiske-økologiske model. Det betyder, at undersøgelsen inkluderer
omsætningen af næringsstoffer og den virkning næringsstoftabet har på kvalitetselementer som
klorofyl, bundilt og på sedimentforhold. Der er modelleret ét år, gående fra produktions-
sæsonens start i april til start af den næste produktionssæson. Fiskeproduktionen strækker sig
normalt over 8-9 måneder. I modelleringen er der antaget en produktionsperiode på 7 måneder
og 1 uge (hvilket medfører større tab pr. tidsenhed) efterfulgt af en brakperiode. Brakperioden er
inkluderet for at undersøge eventuelle ”eftervirkninger” af det materiale,
der tilføres sedimentet
under havbruget i produktionsperioden. I undersøgelsen af tab af hjælpestoffer og medicin er
der ikke inkluderet omsætning af stofferne i miljøet og de resulterende koncentrationer er derfor
konservative estimater.
Ved modellering af Dobbelt Standardhavbrug D er produktionsbidragene, der tilføres vandet og
sedimentet, fordoblet i forhold til et standardhavbrug, mens placering af kilder er identisk med
Standardhavbrug D. Dette har ingen konsekvenser for vurdering af ændringer i vandkvalitet,
men med den dobbelte kildestyrke deponeret på samme areal som et standardhavbrug vil
ændringer pr. areal blive fordoblet sammenlignet med Standardhavbrug D. Hvis man i
virkeligheden
realiserede et ”dobbelt” havbrug ville man anvende det dobbelte antal netbure og
herved fordele miljøaftrykket på et dobbelt så stort areal. I så fald ville ændringerne i
bundforhold (per arealenhed) være som ved Standardhavbrug D, men den arealmæssige
påvirkning ville være dobbelt så stor.
8.1
Ændringer som følge af Dobbelt Standardhavbrug D
De estimerede miljømæssige ændringer i havmiljøet som følge af dobbelt standardhavbrugsdrift
er nærmere beskrevet i rapportens kapitel 5, 6 og 7. I det følgende opsummeres og diskuteres
de estimerede ændringer i forhold til de åbne havområder, dobbelt standardhavbruget er
beliggende i, og de vandplanområder og Natura 2000 områder, der kan blive påvirket af en
placering af et dobbelt standardhavbrug på havbrugsposition D (se Figur 1-4).
8.1.1
Havområdet
Eutrofiering
Modelberegningerne viser, at ændringerne i vandkvalitet overordnet er beskedne, især fordi
strømhastigheden og fortyndingen af de udledte næringsstoffer ved havbruget er forholdsvis
stor. Havbrugsproduktionen giver en tilførsel af organisk stof til havbunden og i perioder med lav
bundstrøm og høj deposition af organisk materiale øges koncentrationen af svovlbrinte i
sedimentet og der opbygges en iltgæld, som påvirker bunddyrssamfundet inden for
havbrugsområdet. Beregningerne viser, at iltgælden ved Dobbelt Standardhavbrug D forsvinder
inden for 2 måneder efter fiskebestanden er høstet. Ændringerne i iltgæld forekommer i selve
havbrugsområdet (under havbruget), men vil gentages i hver produktionssæson. Derfor kan
bunddyrs-samfundet under selve havbruget ikke forventes at kunne re-etablere sig i fuldt
omfang inden en næste produktionssæson.
Vandfasen
Baseret på de beregnede differencer mellem basisforhold og produktionsscenariet med tab af
næringsstoffer fra obbelt Standardhavbrug D fremgår det, at ændringer i klorofyl, sigtdybde og
fosfor må forventes at ligge under detektionsgrænserne, mens øgning i uorganisk kvælstof vil
kunne måles i en afstand op til 1000 m fra midten af havbruget.
Da berigelse med næringsstoffer kan være kritisk specielt i perioder, hvor koncentrationerne i
forvejen er lave og primærproduktionen dermed kan være næringssaltbegrænset, er det
undersøgt om der sker ændringer i varigheden af næringsstofbegrænsning. Dette er opgjort ved
at sammenholde varigheden af overskridelser af en ”grænseværdi” i basissituationen og i
82
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0095.png
scenariet med tab fra Dobbelt
Standardhavbrug D. ”Grænseværdien” er defineret ved
halvmætningskonstanterne for henholdsvis kvælstof- og fosforoptag i planktonalger. Ændringen
af varighed med potentiel kvælstofbegrænsning ved Dobbelt Standardhavbrug D reduceres med
ca. 61 dage umiddelbart uden for havbruget, med 19 dage 500 m fra havbruget og med 9 dage
1000 m fra havbruget. Overskridelser
af ”grænseværdien” for kvælstofbegrænsning er
længerevarende tæt ved havbruget og forholdsvis jævnt fordelt fra maj til starten af november.
Den tilsvarende analyse af ændringer i varigheden af fosforbegrænsning ved Dobbelt
Standardhavbrug D kan opgøres til 3 dage 50 m fra havbruget og 1 dag 500 m fra havbruget.
Disse overskridelser kan derfor betegnes som kortvarig uanset om overskridelsen sker samlet
eller spredt over produktionssæsonen.
Opsummeret viser resultaterne, at eutrofieringseffekterne fra Dobbelt Standardhavbrug D er
begrænsede i udstrækning, og dermed ikke kan forventes at påvirke vandkvalitet i de åbne
havområder.
Bundforhold
Modelresultaterne viser, at sedimentet beriges med organisk kulstof, kvælstof og fosfor i løbet af
produktionssæsonen, og at denne berigelse vil være helt omsat og/eller borttransporteret inden
starten af næste sæson. Berigelsen af sedimentet medfører et øget iltforbrug og en øget iltgæld
i sedimentet under havbruget (kapitel 5). Fra starten af februar måned i den efterfølgende
brakperiode er den ekstra iltgæld fra havbrugsdriften
”indløst”
og ved den nye
produktionssæsons begyndelse er ilt- og sedimentforhold på basisniveau. Den hurtige
restitutionen af havbunden skyldes den forholdsvis høje forskydningsspænding ved Dobbelt
Standardhavbrug D.
Havbunden ved Dobbelt Standardhavbrug D udsættes ikke for iltsænkninger under 4 mg O
2
/L
og havbrugsdriften ændrer ikke på dette forhold, hverken lokalt (50 m) eller længere væk (500
–
1000 m) fra havbruget.
Dobbelt Standardhavbrug D kunne potentielt ændre udbredelsen af makroalger og ålegræs,
hvis lysforholdene forringes som følge af øgede koncentrationer af planteplankton eller
epifytvækst stimuleret af øgede koncentrationer af næringsstoffer. Som det fremgår af afsnit 5.4
medfører Dobbelt Standardhavbrug D ikke ændringer i hverken koncentrationen af
planktonalger (klorofyl) eller sigtdybden, som ellers kunne påvirke lysforholdene ved bunden i en
grad, så bundplanternes lysbetingede vækstvilkår forringes.
Øget sedimentation og lave iltkoncentrationer i bundvandet kan påvirke væksten af makroalger
og ålegræs. Da de største ændringer er begrænset til havbrugsområdet og da dybden på
lokaliteten er større end dybdegrænsen for makroalger og ålegræs i området, vil der ikke være
lokale effekter på makroalger. På lavere vanddybde, hvor makroalger og ålegræs potentielt kan
vokse, viser modelleringen ingen ændringer i ilt- og sedimentforhold.
Tæthed og artsantal af den gravende bundfauna kan påvirkes af ændret tilførsel af organisk
materiale og øget iltgæld (koncentrationen af svovlbrinte i sedimentet). Omfattende
feltundersøgelser har vist, at infauna i sedimenter under havbrug med sulfidkoncentrationer
under 20 mg S/L porevand ikke er påvirket, mens man kan forvente en halvering af artsantallet
ved 10 gange højere sulfidkoncentrationer (Hargrave 2010). Med et typisk vandindhold på 20 %,
en tørdensitet på 1,8-2,0 g/cm
3
og et aktivt overfladelag på 5 cm svarer disse ”grænseværdier”
til 0,25 g H
2
S/m
2
og 2,5 g H
2
S/m
2
og en korresponderende iltgæld på 0,5 g O
2
/m
2
og 5 g O
2
/m
2
.
Til sammenligning forudsiger modellen en maksimal iltgæld på ca. 0,2 g O
2
/m
2
i basissituationen
uden havbrugsdrift og en gennemsnitlig iltgæld op til 4,5 g O
2
/m
2
i august umiddelbart under
Dobbelt Standardhavbrug D. Man må derfor forudse en vis forarmning af infaunaen, hvis der
placeres et havbrug på eksakt samme position som Standardhavbrug D. Reelt ville man
fordoble antallet af netbure og herved ville det påvirkede bundareal øges til ca. 20.000-
25.000 m
2
, men med en mindre påvirkning per areal (som for Standardhavbrug D).
83
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0096.png
På baggrund af de modellerede ændringer i iltgæld (og sulfidindhold) i sedimentet kan der
forventes forhold umiddelbart under havbruget, som vil ændre bunddyr-samfundet i form af
reduktion af artsantallet med op til 40-50% (af den gravende bundfauna (Hargrave 2010). Især
artsantallet af de iltkrævende krebsdyr og pighude vil blive reduceret. Ændringerne i iltgæld og
sulfidindhold i sedimentet ophører i løbet af braksæsonen (begyndelsen af februar) og
sedimentet vil således være fuldt restitueret inden starten af den næste produktionssæson, med
deraf følgende mulighed for rekolonisering af de arter, der måtte være forsvundet som følge af
ændringer i sulfidindhold i sedimentet. Da ophobning af sulfid vil være et tilbagevendende
fænomen i hver produktionsperiode, vil ingen af de iltkrævende arter kunne opretholde varige
bestande med en naturlig alders- og størrelsesfordeling under havbruget.
Da der under basisforhold ikke forekommer iltkoncentrationer under 4 mg O
2
/L og da der ikke
sker betydende ændringer i varigheden af lave iltkoncentrationer i bundvandet, kan det
forventes at den eksisterende bundfauna i udgangspunkt er artsrig, men også at tætheden af
den mobile fauna vil øges, som resultat af øget fødetilgængelighed. Dette er bl.a. iagttaget
under havbrug i Middelhavet, hvor tætheden af vilde fisk kan øges op til 60 gange (Valle et al.
2007).
Hjælpestoffer og medicin
Modelberegningerne, som bygger på en række konservative antagelser (bl.a. rolige
strømforhold, ingen henfald eller sedimentation), viser at hverken kobber eller antibiotikum
trimethoprim vil overskride miljøkravene fastsat af Miljø- og Fødevareministeriet. Derimod kan
korttidskravet for både oxolinsyre og sulfadiazin overskrides inde i havbruget og sulfadiazin
også umiddelbart udenfor Da beregningerne er baseret på konservative antagelser for flere
forhold i havbrugsdriften vurderes risikoen for overskridelser i praksis at være meget lille.
Hjælpestoffer
Til beregninger og vurderinger af tilførsel af antibegroningsmiddel til vandmiljøet ved drift af
Dobbelt Standardhavbrug D er der anvendt en række konservative antagelser til belysning af
”worst case”; herunder at udledningen af kobber sker i de øverste 5 m i modellen, mens nettene
på lokaliteten typisk vil være 10-15 m dybe så udledningen af kobber vil fordeles over større
dybder end antaget i modelleringen. Derved underestimeres den initiale fortynding af kobber 2-3
gange.
Af de 360 kg der udledes i løbet af perioden april-august antages 180 kg at blive udledt til
vandet, mens 180 kg er afskalninger, der sedimenterer ned til havbunden. Af kapitel 6 fremgår
det, at overkoncentrationerne på intet tidspunkt overskrider vandkvalitetskriterierne angivet i
bekendtgørelserne (BEK 1022 2010, BEK 1339 2011).
Med hensyn til det sediment-bundne kobber der - efter omlejring, findeling og associering til den
fine partikelkoncentration - indbygges i sedimentet, viser beregningen i afsnit 6.1.1, at
kobbertabet ved Dobbelt Standardhavbrug D kan føre til en årlig sediment-berigelse i området
på ca. 0,08 - 2 mg Cu/kg sedimenttørvægt. Sammenlignes denne berigelse med baggrunds-
koncentrationen af kobber i sedimentet i Storebælt, Femern Bælt og indre danske farvande
(Figur 8-1), ses det, at øgningen er forholdsvis begrænset i forhold til
baggrundskoncentrationen.
I forbindelse med egenkontrol og miljøforvaltning af danske havbrug anvendes der en såkaldt
”alarmgrænse/alarmværdi”
på 90 mg Cu/kg sedimenttørvægt i sedimentet. Sammenholdt med
denne ”alarmgrænse” vurderes det, at der ikke vil ske en betydende akkumulering af kobber i
sedimentet. Afskalning af kobberholdig imprægnering kan medføre, at alarmgrænsen i enkelte
prøver overskrides lokalt (på decimeter-skala), hvilket også understøttes af sedimentanalyser fra
danske havbrug (hvor 6% af delprøver overstiger 90 mg Cu/kg, mens mediankoncentration er
16 mg Cu/kg). Vurderingen er i overensstemmelse med erfaringerne fra eksisterende danske
havbrug, der viser, at der ikke sker nævneværdig berigelse af sedimentet med kobber (DHI
2013).
84
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0097.png
60
IDF
Femern
SB
Kobber (mg/kg tørvægt)
50
40
30
20
10
0
0
5
10
15
20
25
Glødetab (% af tørvægt)
Figur 8-1
Koncentration af kobber i sedimenter målt i Kattegat (”IDF”), Femern Bælt og Storebælt
(”SB”), præsenteret som funktion af sedimentets glødetab; fra DHI
database.
Medicin
Til beregninger og vurderinger af tilførsel af hjælpestoffer til vandmiljøet ved drift af Dobbelt
Standardhavbrug D
er der anvendt en række konservative antagelser til belysning af ”worst
case”. De vigtigste omfatter:
Hele den stående bestand af fisk behandles samtidig med medicin
Tilførslen er beregnet på basis af to på hinanden følgende behandlinger med medicin
Alt tildelt medicin udledes til vandet i behandlingsperioden
Medicinering sker i en periode med svag strøm
Da de tre første antagelser i sig selv er sjældne og kun yderst sjældent vil forekomme samtidigt,
er der tale om meget konservative vurderinger af overkoncentrationerne af medicin. Hele den
stående bestand bliver aldrig eller yderst sjældent behandlet samtidigt, og det sker aldrig eller
yderst sjældent, at der foretages to behandlinger umiddelbart efter hinanden. Med hensyn til
hvor meget medicin der tabes, så vil der i sagens natur ske en nedbrydning i fiskene, så ikke alt
doceret medicin vil udledes til det marine miljø. Dertil kommer, at tabet vil ske over længere tid
end behandlingsperioden og dermed i lavere rater end der er regnet med i modelleringen.
Endvidere, for at opnå ”worst case” med hensyn til de resulterende koncentrationer af medicin i
det omgivende vandmiljø er der modelleret i en periode med svag strøm. Dette nedsætter
fortyndingen og spredningen af tab fra havbruget og udtrykker derfor de maksimale
koncentrationer, medicineringen kan medføre.
Af kapitel 7 fremgår det, at følgekoncentrationerne for trimethoprim på intet tidspunkt overskrider
vandkvalitetskriterierne (BEK 1022 2010, BEK 1339 2011) uden for havbrugsområdet angivet i
bekendtgørelserne. Korttidskravet for sulfadiazin på 14 µg/L og for oxolinsyre på 18 µg/L kan
teoretisk blive overskredet inde i burene og umiddelbart uden for, hvis 3.200 ton fisk behandles i
to på hinanden følgende perioder. Da dette behandlingsscenarie ikke er realistisk, forventes det
ikke, at behandling med sulfadiazin og oxolinsyre reelt vil give anledning til koncentrationer, der
overskrider Miljø- og Fødevareministeriets fastsatte miljøkrav for det marine miljø.
85
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0098.png
8.1.2
Vandplanområder
Modelberegninger påviser ingen ændringer i vandplanområdernes vandkvalitet (næringsstoffer,
primærproduktion, klorofyl, sigtdybde og iltforhold), og ingen berigelse af sedimentet i
områderne på grund af havbrugsdriften. På baggrund af undersøgelsesresultaterne kapitel 5) og
diskussionen ovenfor forventes der derfor ikke ændringer i vandområdernes økologiske tilstand
mht. de kvalitetselementer, som potentielt kunne påvirkes (klorofyl, bundfauna og ålegræs).
Tab af næringsstoffer fra Dobbelt Standardhavbrug D vil medføre en bruttotransport på 30 ton
kvælstof pr. år til vandområde 139 ”Anholt” og transporter på 1 –
16 ton til andre områder i
Kattegat (afsnit 5.3). Størrelsen af bruttotransporter til de forskellige vandplanområder afspejler
de herskende strømretninger i områderne mellem standardhavbruget og vandplanområder samt
afstanden mellem havbruget og de forskellige vandplanområder. Betydning af strømretning
understreges af langt højere brutto- og nettotransporter til det fjernereliggende (38 km)
vandplanområde 139 ”Anholt” end til det nærtliggende (15 km) vandplanområde 140 ”Djursland
Øst”. Resultater fra den økologiske modellering viser dog ingen effekter af denne transport ind i
vandområderne, bl.a. fordi over-koncentrationer af næringsstoffer (fra havbruget) i det tilførte
vand er meget lave.
Transporten ind i vandområderne er også opgjort som nettotilførslen. Nettotilførslen udtrykker
forskellen mellem mængden af kvælstof som transporteres ind i vandplanområdet og mængden
der transporteres ud af området igen. De beregnede nettotilførsler som følge af havbrugsdrift er
derfor mindre end bruttotransporterne. Samtidig viser nettotilførslerne en markant forskellig
fordeling mellem vandplanområder, idet områdernes areal også har en betydning for
tilbageholdelsen. Arealets betydning indikerer, at denitrifikation og temporær tilbageholdelse i
sedimentet antagelig er hovedansvarlig for tilbageholdelsen, mens en mindre andel indbygges i
biomassen af fastsiddende flora og fauna (f.eks. muslinger og makroalger).
Sandsynligvis er den modellerede periode ikke tilstrækkelig lang til at give en fulddækkende
beskrivelse af havbrugets betydning for nettotilførslerne, fordi sedimenter og andre
bundkomponenter ikke vil være i ligevægt mht. næringsstoffer tabt fra havbruget. Reelt må man
forvente en lidt lavere (skønnet 15%) samlet nettotilførsel, fordi denitrifikationen vil fortsætte i
brakperioden fra medio december til medio april. Reduktionen i nettotilførslen må forventes at
være størst for de mindre og nærtliggende vandplanområder.
For at opnå ”worst case” med hensyn til de resulterende koncentrationer af medicin i det
omgivende vandmiljø er der modelleret en periode med svag strøm. Dette betyder, at
fortyndingen og spredningen af tab fra havbruget vil være lavere end under gennemsnitsforhold
og udtrykker derfor de højest forventelige koncentrationer, som medicineringen kan medføre
både i havbrugsområdet og i de nærliggende vandplanområder. Det samme gælder for
antibegroningsmidlet kobber.
8.1.3
Natura 2000 områder
Modelberegningerne af udbredelsen og graden af ændringer i vandkvaliteten, bundforhold og
koncentrationer af medicin og hjælpestoffer (præsenteret i kapitel 5, 6 og 7) viser, at der ikke
sker en påvirkning af det nærtliggende (4 km fra)
habitatområde H204 (”Schultz og Hastens
Grund samt Briseis Flak”) og fuglebeskyttelsesområde SPA112 (”Aalborg Bugt, østlige del”)
i
afstanden 23 km. Da der ikke påvises ændringer i vand- og sedimentkvalitet i disse afstande fra
Dobbelt Standardhavbrug D, kan der heller ikke forudses ændringer i områdernes økologiske
integritet.
8.1.4
Reversibilitet af ændringer
Modelberegningerne viser, at ændringerne i vandkvaliteten (uorganisk kvælstof og fosfor,
klorofyl, primærproduktion og sigtdybde) er kortvarige og vil være fuldt reversible, dvs. at
86
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0099.png
ændringerne ophører, når havbrugsdriften indstilles. I december måned, hvor fiskeproduktionen
er ophørt, er vandkvaliteten uændret i forhold basistilstanden.
Ændringer i sediment mht. organisk kulstof, kvælstof og fosfat, bundvand (ilt) og iltgæld
forventes ligeledes at være fuldt reversibel, dvs. at ændringerne ophører hurtigt efter at
havbrugsdriften indstilles. Restitutionen af infaunaen vil tage længere tid end
sedimentforholdene, da de fortrængte infauna arter først skal rekolonisere havbunden og
dernæst etablere den samme bestandsstruktur mht. individtæthed og størrelsesfordeling.
Afhængig af artsammensætningen og rekrutteringsgrundlag kan det forventes, at restitutionen
tager 2-4 år (Keeley 2013), fordi sedimentforholdene hurtigt vender tilbage til basistilstanden
pga. de forholdsvist gode strømforhold ved Dobbelt Standardhavbrug D.
8.1.5
Homogenitet
Havbrugszone D kan overordnet betegnes som homogen mht. hydrodynamiske forhold i
overfladen (saltholdighed, vandtemperatur og overfladestrøm) (Tabel 3-1). De beregnede
ændringer i pelagiske vandkvalitetsforhold (eutrofiering, medicin og kobber) for Dobbelt
Standardhavbrug D kan således betragtes som repræsentative for zonen. Dog vil transport af
næringsstoffer til vandplansområder og ændringer i Natura 2000 områder afhænge af afstanden
til disse områder og derved af den eksakte placering af en alternativ havbrugslokalitet inden for
zonen.
Vanddybden i Havbrugszone D varierer mellem 17
–
29 m. Dybden har betydning for
forskydningsspændingen (den fysiske energi fra strøm og bølger), som påvirker havbunden
(Tabel 3-1). Variationen i vanddybden betyder, at forholdene kan forventes at være noget
heterogene, og i de dybere områder vil forskydningsspændingen være mindre og ændringerne i
sedimentforholdene ved havbrugsdrift derfor størst, fordi resuspensions-hændelser vil være
mindre intensive og forekomme mere sjældent. Da Dobbelt Standardhavbrug D er placeret ved
en vanddybde på ca. 20 m, kan de beregnede ændringer i sedimentforhold ved drift af
havbruget, således betragtes som ”optimale” i forhold til alternative havbrugslokaliteter med
anden vanddybde inden for zonen. Placeringer på større vanddybde vil øge den
sæsonmæssige iltgæld og øge påvirkningen af bunddyrssamfundet.
87
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0100.png
9
Referencer
Allen JI, Somerfield PJ & FJ Gilbert (2007). Quantifying uncertainty in high-resolution coupled
hydrodynamic-ecosystem models. J Mar Systems 64: 3-14.
BEK 1022 af 25. august 2010. Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning
af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
BEK 1339 af 21. december 2011. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for
vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.
Brooks KM & CV Mahnken (2003). Interactions of Atlantic salmon in the Pacific Northwest environment III:
Accumulation of zinc and copper. Fisheries Research 62: 295–305.
Caballero MJ, Obach A, Rosenlund G, Montero D, Gisvold M & MS Izquierdo (2002). Impact of different
dietary lipid sources on growth, lipid digestibility, tissue fatty acid composition and histology
of rainbow trout, Oncorhynchus mykiss. Aquaculture 214: 253–271.
Carpenter EJ & RRL Guillard (1971). Intraspecific differences in nitrate half-saturation constants for three
species of marine phytoplankton. Ecology 52: 183-185.
Chen YS, Beveridge MCM, Telfer TC & WJ Roy (2003). Nutrient leaching and settling rate characteristics
of the faeces of Atlantic salmon (Salmo salar L.) and the implications for modelling of solid
waste dispersion. J Appl Ichthyology19: 114-117.
Cheng ZJ, Hardy RW & M Blair (2003). Effects of supplementing methionine hydroxyl analogue in soybean
meal and distiller’s dried grain-based
diets on the performance and nutrient retention of
rainbow trout [Oncorhynchus mykiss (Walbaum)]. Aquacult Res 34:1303–1330.
Cheng ZJ & RW Hardy (2003). Effects of extrusion processing of feed ingredients on apparent digestibility
coefficients of nutrients for rainbow trout (Oncorhynchus mykiss). Aquaculture Nutrition 9(2):
77–83.
Clement D, Keeley N & R Sneddon (2010). Ecological Relevance of Copper (Cu) and Zinc (Zn) in
Sediments Beneath Fish Farms in New Zealand. Prepared for Marlborough District Council.
Report No. 1805. 48 sider plus appendices.
DCE/DMU (2004). Iltrapport 27. august 2004; http://bios.au.dk/videnudveksling/til-myndigheder-og-saerligt-
interesserede/havmiljoe/iltsvind/arkiv/iltrapport-august-2004.
DHI (2008). Kobberforbrug og kobbertab ved danske havbrug. Rapport til Dansk Akvakultur, Støttet af
Fødevareministeriet og EU gennem FIUF-programmet, 51 sider +18 sider i bilag.
DHI (2013). Sedimentundersøgelser ved danske havbrug. Støttet af FødevareErhverv og den europæiske
fiskerifond EFFE, 30 sider.
DHI (2017a).
”Modellering
af lokaliteter til havbrug”. Screening af Kattegat for bedst egnede områder.
Rapport til Miljø- og Fødevareministeriet.
Projekt støttet af EU’s Hav-
og
Fiskeriudviklingsprogram EHFF.
DHI (2017b).
”Modellering
af lokaliteter til havbrug”. Validering af modelkompleks anvendt til modellering af
miljøeffekter fra standardhavbrug. Rapport til Miljø- og Fødevareministeriet. Projekt støttet af
EU’s Hav-
og Fiskeriudviklingsprogram EHFF.
Edwards KF, Thomas MK, Klausmeier CA & E Litchman (2012). Allometric scaling and taxonomic variation
in nutrient utilization traits and maximum growth rate of phytoplankton. Limnol Oceanogr
57(2): 554–566.
Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C., Grundahl, L. & Geels,
C. (2013). Atmosfærisk deposition 2012. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt
Center for Miljø og Energi. 85 s.
–
Videnskabelig rapport fra DCE
–
Nationalt Center for Miljø
og Energi nr. 73. http://dce2.au.dk/pub/SR73.pdf.
88
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0101.png
Erichsen AC, Kaas H, Timmermann K, Markager S, Christensen J, & C Murray (2014). Modeller for
Danske Fjorde og Kystnære Havområder
–
Del 1. Metode til bestemmelse af målbelastning.
Dokumentation. Rapport om
NST projektet ”Implementeringen af modeller til
brug for
vandforvaltningen”. http://naturstyrelsen.dk/media/131361/3_1_modeller-for-danske-fjorde-
og-kystnaere-havomraader-del1.pdf.
Eppley RW, Rogers JN & JJ McCarty (1969). Half-saturation constants for uptake of nitrate and ammonium
by marine phytoplankton. Limnol Oceanogr 14: 912–920.
Hargrave BT (2010). Empirical relationships describing benthic impacts of salmon aquaculture. Aquacult
Environ Interact 1: 33–46.
Gaylord TG, Barrows FT & SD Rawles (2009). Apparent amino acid availability from feedstuffs in extruded
diets for rainbow trout Oncorhynchus mykiss. Aquacult Nutrition 16(4): 400.
Geels, C., Hansen, K. M., Christensen, J. H., Ambelas Skjøth, C., Ellermann, T., Hedegaard, G. B., Hertel,
O., Frohn, L. M., Gross, A., Brandt, J. (2012). Projected change in atmospheric nitrogen
deposition to the Baltic Sea towards 2020, Atmos. Chem. Phys. 12, 2615-2629.
Glencross BD, Carter CG, Duijster N, Evans DR, Dods K, McCafferty P, Hawkins WE, Maas R & S Sipsas
(2004). A comparison of the digestibility of a range of lupin and soybean products when fed
to either Atlantic salmon (Salmo salar) or rainbow trout (Oncorhynchus mykiss). Aquaculture
237: 333–346.
Green JA & RW Hardy (2002). The optimum dietary essential amino acid pattern for rainbow trout
(Oncorhynchus mykiss), to maximize nitrogen retention and minimize nitrogen excretion.
Fish Physiology and Biochemistry 27: 97–108.
Hansen, J.W. (red.) 2015: Marine områder 2014. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE
–
Nationalt. Center
for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Energi nr. 167. http://dce2.au.dk/pub/SR167.pdf.
HELCOM (2011): The Fifth Baltic Sea Pollution Load Compilation (PLC-5). Balt. Sea Environ. Proc. No.
128.
Keeley N (2013) Benthic Effects; In (NN) Literature Review of Ecological Effects of Aquaculture, sider 3-1
–
3-33. Ministry for Primary Industries, New Zealand.
Lia QP, Zhang J-Z, Millero FJ & DA Hansell (2005). Continuous colorimetric determination of trace
ammonium in seawater with a long-path liquid waveguide capillary cell. Marine Chemistry
96: 73– 8.
Litchman E Edwards KF & CA Klausmeier (2015). Microbial resource utilization traits and trade-offs:
implications for community structure, functioning, and biogeochemical impacts at present
and in the future. Front Microbiol 6: 254.doi:10.3389/fmicb.2015.00254.
Lægemiddelstyrelsen (2008). Datablad Branzil.
Lægemiddelstyrelsen (2011). Datablad Tribrissen Forte.
Macleod CM, Eriksen RS, Simpson SL, Davey A & J Ross (2014). Assessment of the environmental
impacts and sediment remediation potential associated with copper contamination from
antifouling paint (and associated recommendations for management), FRDC Project 2011-
041 (University of Tasmania, CSIRO), Australia.
Maranon E, Cermeno, Lopez-Sandoval
DC, Rodrıguez-Ramos
T, Sobrino, Huete-Ortega M, Blanco JM &
Rodrıguez (2013).
Unimodal size scaling of phytoplankton growth and the size dependence
of nutrient uptake and use. Ecology Letters 16: 371–379.
Maréchal D (2004). A soil-based approach to rainfall-runoff modelling in ungauged catchments for England
and Wales. PhD thesis, Cranfield University. 157 sider.
MFVM / Miljø og Fødevareministeriet (2016). Kravspecifikation i udbuddet til projektet ”Modellering af
lokaliteter til havbrug”.
Citat.
89
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0102.png
Moriasi DN, Arnold JG, Van Liew MW, Bingner RL, Harmel RD & TL Vieth (2007). Model evaluation
guidelines for systematic quantification of accutacy in watershed simulations. Transaction of
the ASABE 50: 885-900.
Patey MD, Rijkenberg MJA, Statham PJ, Stinchcombe MC, Achterberg EP & M Mowlem (2008).
Determination of nitrate and phosphate in seawater at nanomolar concentrations. Trends in
Analytical Chemistry 27(2): 169-182.
Petersen FB (1991). Hydrografiske forhold i det sydlige Kattegat. Havforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 3 100
sider.
Reid GK, Liutkus M, Robinson SMC, Chopin TR, Blair T, Lander T, Mullen J, Page F & RD Moccia (2008).
A review of the biophysical properties of salmonid faeces: implications for aquaculture waste
dispersal models and integrated multi-trophic aquaculture. Aquacult Res 2008: 1-17.
Serrano E (BioMar) Note: Nutrición en truchas: Digestibilidad de Materias primas.
http://www.biomar.com/countries/chile/eventos1/serrano.pdf.
Simpson SL, Spadaro DA & D O’Brien (2013).
Incorporating bioavailability into management limits for
copper in sediments contaminated by antifouling paint used in aquaculture. Chemosphere
93: 2499–2506.
Smith SL, Yamanaka Y, Pahlow M & A Oschlies (2009). Optimal uptake kinetics: physiological acclimation
explains the pattern of nitrate uptake by phytoplankton in the ocean. Mar Ecol Prog Ser 384:
1-12.
Stone DAJ (2003) Review: utilization of dietary carbohydrate by fish. Reviews in Fisheries Science 11(4):
337–369.
Schwemmer, P, Mendel, B., Sonntag, N, Dierschke, V. and Garthe, S. 2011. Effects of ship traffic on
seabirds in offshore waters: implications for marine conservation and spatial planning.
Ecological Applications 21:1851–1860.
Takahashi CK, Turner A, Millward GE & GA Glegg (2012). Persistence and metallic composition of paint
particles in sediments from a tidal inlet. Marine Pollution Bulletin 64: 133–137.
Valle C, Bayle-Sempere J T, Dempster T, Sanchez-Jerez P and F Giménez-Casalduero. 2007. Temporal
variability of wild fish assemblages associated with a sea-cage fish farm in the south-western
Mediterranean Sea. Estuarine, Coastal and Shelf Science 72: 299-307.
Weatherup RN & KJ McCracken (1999). Changes in rainbow trout, Onchorhynchus mykiss (Walbaum),
body composition with weight. Aquacult Res 30: 305-307.
Windolf, J., Timmermann, A., Kjeldgaard, A., Bøgestrand, J., Larsen, S.L. & Thodsen, H. 2013.
Landbaseret tilførsel af kvælstof og fosfor til danske fjorde og kystafsnit, 1990-2011. Aarhus
Universitet, DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi, 110 s.
–
Teknisk rapport fra DCE -
Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 31. http://dce2.au.dk/pub/TR31.pdf.
90
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0103.png
BILAG
BI LAG
91
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0104.png
92
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0105.png
BILAG A
BI LAG A
–
Måne dskort f or ændri ng i oplø st
uorg anisk kv ælst of
Geografisk udbredelse af ændring i overfladen
93
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0106.png
94
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0107.png
BILAG A
A Månedskort for ændring i opløst uorganisk kvælstof i
overfladen
95
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0108.png
96
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0109.png
BILAG A
97
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0110.png
98
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0111.png
BILAG A
99
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0112.png
100
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0113.png
BILAG A
101
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0114.png
102
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0115.png
BILAG B
BI LAG B
–
Måne dskort f or ændri ng i oplø st
uorg anisk f o sf or
Geografisk udbredelse af ændring i overfladen
103
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0116.png
104
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0117.png
BILAG B
B Månedskort for ændring i opløst uorganisk fosfor i overfladen
105
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0118.png
106
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0119.png
BILAG B
107
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0120.png
108
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0121.png
BILAG B
109
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0122.png
110
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0123.png
BILAG B
111
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0125.png
BILAG C
BI LAG C
–
Måne dskort f or ændri ng i klorof yl
Geografisk udbredelse af ændring i overfladen
113
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0127.png
BILAG C
C Månedskort for ændring i pelagisk primærproduktion i
vandsøjlen
115
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0128.png
116
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0129.png
BILAG C
117
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0130.png
118
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0131.png
BILAG C
119
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0132.png
120
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0133.png
BILAG C
121
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0134.png
122
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0135.png
BILAG D
BI LAG D
–
Måne dskort f or ændri ng i klorof yl
Geografisk udbredelse af ændring i overfladen
123
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0136.png
124
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0137.png
BILAG D
D Månedskort for ændring i klorofyl i overfladen
125
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0138.png
126
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0139.png
BILAG D
127
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0140.png
128
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0141.png
BILAG D
129
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0142.png
130
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0143.png
BILAG D
131
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0145.png
BILAG E
BI LAG E
–
Måne dskort f or ændri ng i sigt d yb de
Geografisk udbredelse af ændring
133
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0146.png
134
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0147.png
BILAG E
E Månedskort for ændring i sigtdybde
135
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0148.png
136
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0149.png
BILAG E
137
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0150.png
138
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0151.png
BILAG E
139
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0152.png
140
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0153.png
BILAG E
141
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0155.png
BILAG F
BI LAG F
–
Måne dskort f or ændri ng i orga nisk
kulst of i sed iment et
Geografisk udbredelse af ændring
143
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0157.png
BILAG F
F Månedskort for ændring i organisk kulstof i sedimentet
145
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0158.png
146
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0159.png
BILAG F
147
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0160.png
148
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0161.png
BILAG F
149
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0162.png
150
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0163.png
BILAG F
151
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0165.png
BILAG G
BI LAG G
–
Måne dskort f or ændri ng i orga nisk
kvælst of i sedim ent et
Geografisk udbredelse af ændring
153
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0166.png
154
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0167.png
BILAG G
G Månedskort for ændring i organisk kvælstof i sedimentet
155
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0168.png
156
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0169.png
BILAG G
157
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0170.png
158
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0171.png
BILAG G
159
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0172.png
160
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0173.png
BILAG G
161
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0175.png
BILAG H
BI LAG H
–
Måne dskort f or ændri ng i orga nisk
f osf or i sedi ment et
Geografisk udbredelse af ændring
163
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0176.png
164
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0177.png
BILAG H
H Månedskort for ændring i organisk fosfor i sedimentet
165
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0178.png
166
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0179.png
BILAG H
167
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0180.png
168
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0181.png
BILAG H
169
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0182.png
170
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0183.png
BILAG H
171
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0185.png
BILAG I
BI LAG I
–
Måne dskort f or ændri ng i sedim ent s
ilt f orbru g
Geografisk udbredelse af ændring
173
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0186.png
174
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0187.png
BILAG I
I Månedskort for ændring i sedimentets iltforbrug
175
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0188.png
176
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0189.png
BILAG I
177
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0190.png
178
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0191.png
BILAG I
179
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0192.png
180
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0193.png
BILAG I
181
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0195.png
BILAG J
BI LAG J
–
Måne dskort f or ændri ng i ilt i
bun dva ndet
Geografisk udbredelse af ændring
183
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0196.png
184
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0197.png
BILAG J
J Månedskort for ændring i ilt i bundvandet
185
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0198.png
186
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0199.png
BILAG J
187
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0200.png
188
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0201.png
BILAG J
189
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0202.png
190
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0203.png
BILAG J
191
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0205.png
BILAG K
BI LAG K
–
Måne dskort f or ændri ng i
sedim ent et s ilt gæl d
Geografisk udbredelse af ændring
193
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0206.png
194
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0207.png
BILAG K
K Månedskort for ændring i sedimentets iltgæld
195
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0208.png
196
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0209.png
BILAG K
197
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0210.png
198
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0211.png
BILAG K
199
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0212.png
200
dhi2017_standardhavbrugd2
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746671_0213.png
BILAG K
201