L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111
Offentligt

Modellering af lokaliteter til havbrug

Vurdering af miljøeffekter

Standardhavbrug C i havbrugszone C

NaturErhvervstyrelsen

Rapport

Februar 2017

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Denne rapport er udarbejdet under DHI’s

ledelsessystem, som er certificeret af Bureau Veritas

for overensstemmelse med ISO 9001 for kvalitetsledelse

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Modellering af lokaliteter til havbrug

Vurdering af miljøeffekter

Standardhavbrug C i havbrugszone C

Udarbejdet for

NaturErhvervstyrelsen

Projektleder

Forfattere

Modellering & databehandling

Kvalitetsansvarlig

Projektnummer

Godkendelsesdato

Revision

Klassifikation

Hanne Kaas

Hanne Kaas, Mads Birkeland, Flemming Møhlenberg

Rikke M. Closter, Mai-Britt Kronborg, José A. Arenas

Ian Sehested Hansen

11820201

3. februar 2017

Offentlig

DHI

•

Agern Allé 5

• •

2970 Hørsholm

Telefon: +45 4516 9200

• Telefax:

+45 4516 9292

•

[email protected]

•

www.dhigroup.com

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.1

1.2

1.3

1.4

1.4.1

1.4.2

Indledning .................................................................................................................... 1

Baggrund ........................................................................................................................................ 1

Formål ............................................................................................................................................ 1

Denne rapport ................................................................................................................................ 2

Projektets fremgangsmåde ............................................................................................................ 2

Screening ....................................................................................................................................... 1

Miljøvirkninger fra standardhavbrug............................................................................................... 1

2.1

2.2

2.2.1

2.2.2

2.2.3

2.2.4

2.3

2.3.1

2.3.2

2.3.3

2.4

2.4.1

2.4.2

2.5

2.5.1

2.5.2

2.6

2.6.1

2.6.2

2.6.3

Analyse af standardhavbrug

–

metode ...................................................................... 4

Definition af et standardhavbrug .................................................................................................... 4

Modelkompleks og modellering ..................................................................................................... 7

Modelvariable ................................................................................................................................. 7

Modeldomænet .............................................................................................................................. 9

Modelnettet .................................................................................................................................... 9

Randbetingelser ........................................................................................................................... 10

Modellering af virkninger af eutrofiering ....................................................................................... 12

Produktionsbidrag ........................................................................................................................ 12

Modelleringsperioden ................................................................................................................... 13

Efterbehandling af modeldata ...................................................................................................... 15

Modellering af hjælpestoffer......................................................................................................... 15

Modelleringsperiode ..................................................................................................................... 15

Tab af kobber fra anvendt antibegroningsmiddel ........................................................................ 15

Modellering af medicin ................................................................................................................. 16

Modelleringsperiode ..................................................................................................................... 16

Tab af medicin.............................................................................................................................. 16

Modelkompleksets robusthed ...................................................................................................... 17

Kvalitativ visuel verifikation .......................................................................................................... 17

Kvantitativ verificering på basis af numeriske indeks .................................................................. 20

Valg af simuleringsår ................................................................................................................... 25

3.1

Standardhavbrug C i havbrugszone C ..................................................................... 28

Afgrænsning ................................................................................................................................. 28

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

Miljøet under basisforhold ........................................................................................ 30

Hydrodynamiske forhold .............................................................................................................. 30

Opløst uorganisk kvælstof ........................................................................................................... 31

Opløst uorganisk fosfor ................................................................................................................ 34

Pelagial primærproduktion og klorofyl ......................................................................................... 35

Sigtdybde ..................................................................................................................................... 38

Ilt i bundvandet ............................................................................................................................. 39

Havbunden - sedimentet .............................................................................................................. 41

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

Ændringer som følge af eutrofiering ........................................................................ 45

Ændring i opløst uorganisk kvælstof i overfladen ........................................................................ 46

Ændring i opløst uorganisk fosfor ................................................................................................ 51

Transport af næringsstoffer .......................................................................................................... 54

Ændringer i primærproduktion, klorofyl og sigtdybde .................................................................. 56

Ændringer i bundvand og sediment ............................................................................................. 59

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

6.1

6.1.1

6.1.2

Ændringer som følge af brug af hjælpestoffer ....................................................... 71

Kobbertab fra antibegroningsmiddel ............................................................................................ 71

Overkoncentration af kobber i vandet .......................................................................................... 71

Tab til sediment............................................................................................................................ 73

7.1

7.1.1

Ændringer som følge af brug af medicin ................................................................ 74

Antibiotika .................................................................................................................................... 74

Koncentration af medicin ............................................................................................................. 74

8.1

8.2

8.2.1

8.2.2

8.2.3

8.2.4

8.2.5

Diskussion og resumé ............................................................................................. 79

Baggrund og metode ................................................................................................................... 79

Ændringer som følge af Standardhavbrug C ............................................................................... 80

Havområdet ................................................................................................................................. 80

Vandplanområder ........................................................................................................................ 84

Natura 2000 områder ................................................................................................................... 84

Reversibilitet af ændringer ........................................................................................................... 84

Homogenitet................................................................................................................................. 85

Referencer ................................................................................................................. 86

FIGURER

Figur 1-1

Figur 1-2

Projektets fremgangsmåde. ........................................................................................................... 2

De bedst egnede områder til produktion af regnbueørred i Kattegat. Det samlede

egnethedskort er baseret på egnethedskort for hver indikatorer (Tabel 1-3). Områder med

en egnethed på 0,5-0,7 er udpeget, som de bedst egnede og er fremhævet på figuren

(orangerøde områder). Ingen områder har en egnethed >0,7. ..................................................... 2

Lokalisering af de otte havbrugspositioner, hvor miljøeffekter undersøges nøjere. De otte

lokaliteter set i forhold til intensitet af skibstrafik i det sydlige Kattegat (kort leveret af

Søfartsstyrelsen). Da Søfartsstyrelsens umiddelbare udmelding er, at havbrug placeret i

de stærkt trafikerede (lilla og røde) områder ikke vil opnå tilladelse, er

havbrugspositionerne søgt lagt i mindre befærdede områder. ...................................................... 2

De otte udpegede havbrugszoner og

–positioner

(første afmærket med sort streg;

positioner angivet med fisk; de nøjagtige positioner fremgår af Tabel 1-2). ................................. 3

Standardhavbrugets stående biomasse fordelt over produktionssæsonen. ................................. 5

Opbygning af modelkomplekset HAVBRUG

KAT

. Tv. modelleringsprocessen. Th. illustration

af modelkompleksets opdeling i FM (flexible mesh) celler; øverst eksempel på opdeling i

vandfasen; nederst eksempel på hvordan nettet ser ud på havbunden og

havbundtopologien i en model (ikke fra den aktuelle model). I korte tidsskridt (sekunder)

beregnes resultatet af de hydrodynamiske og økologiske processer og interaktioner i og

mellem cellerne. ............................................................................................................................. 7

Skematisk fremstilling af typiske økologiske komponenter (variable) og processer i en

ECO Lab model. Øverst: Vandfasen. Nederst: Sedimentets kvælstof(N)- og fosfor(P)-

processer. ...................................................................................................................................... 8

Modeldomænet med dybdeforhold. Øverste højre hjørne: Det totale domæne for det

anvendte modelkompleks. Store figur: Zoom på de indre danske farvande. Farverne

angiver dybdeforholdene. .............................................................................................................. 9

Gridnet og dybdeforhold i det sydlige Kattegat, hvor de otte standardhavbrug er

lokaliseret (røde markeringer). ..................................................................................................... 10

Modeludledningspunkter for vand og næringsstoffer i den del af modeldomænet, der

dækker indre danske farvande. I alt er der over 300 udledningspunkter i hele

modeldomænet. De fleste ligger i indre danske farvande. .......................................................... 11

Figur 1-3

Figur 1-4

Figur 2-1

Figur 2-2

Figur 2-3

Figur 2-4

Figur 2-5

Figur 2-6

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 2-7

Figur 2-8

Figur 2-9

Figur 2-10

Figur 2-11

Figur 2-12

Figur 3-1

Figur 4-1

Figur 4-2

Figur 4-3

Figur 4-5

Figur 4-4

Figur 4-7

Figur 4-6

Figur 4-8

Figur 4-9

Figur 4-10

Figur 4-11

Figur 4-12

Figur 4-13

Figur 4-14

Fordeling af N-tab, P-tab og tab af organisk kulstof fra standardhavbrug til det omgivende

miljø i den økologiske model. ....................................................................................................... 13

Standardhavbrugets sæsonvariation i produktionsbidraget (C, N og P). Stigningen over

produktionssæsonen skyldes vækst i bestanden af fisk, mens fald eller stagnation om

sommeren skyldes suboptimale vandtemperaturer med deraf følgende reduceret fodring. ....... 14

Målte (•) og modellerede (linje) koncentrationer af uorganisk kvælstof (øverst) og

uorganisk fosfor (nederst) i overfladen ved station VSJ20925 i perioden 2003-2007. ................ 18

Målt (♦) og modelleret (linje) koncentration af sigtdybde (øverst), koncentration af klorofyl

(midt)

opløst ilt i bundvandet (nederst) ved station VSJ20925 i perioden 2003-2007. ........... 19

Sommerkoncentration (maj-september) af uorganisk kvælstof i overfladen ved station

VEJ0006870 (nordlige Lillebælt), FYN6700053 (nordlige Storebælt øst for Romsø), ved

VSJ20925 (Gniben, sydlige Kattegat

–

Sjællands Odde) og ved Anholt Øst (sydøstlige

Kattegat) i perioden 2003-2007. Gennemsnit (±standardafvigelsen SD) baseret på alle

overvågningsdata og ét dagligt udtræk fra modellen i perioden. ................................................. 23

Sommerkoncentration (maj-september) af uorganisk fosfor i overfladen ved station

VEJ0006870 (nordlige Lillebælt), FYN6700053 (nordlige Storebælt øst for Romsø), ved

VSJ20925 (Gniben, sydlige Kattegat

–

Sjællands Odde) og ved Anholt Øst (sydøstlige

Kattegat) i perioden 2003-2007. Gennemsnit (±standardafvigelsen SD) baseret på alle

overvågningsdata og ét dagligt udtræk fra modellen i perioden. ................................................. 24

Lokalisering af Havbrugszone C og Standardhavbrug C i det sydlige Kattegat. Kortet viser

desuden Kattegats vandplanområder og Natura 2000 områder. ................................................ 28

Strømroser repræsenterende retning og hastigheder i overfladelaget (tv) og i bundlaget (2

m over bunden) ved Standardhavbrug C. Baseret på MIKE3FM hydrodynamisk

modellering................................................................................................................................... 30

Isoplet-diagram af et års variation i salinitet ved Standardhavbrug C i 2004. Baseret på

MIKE3FM hydrodynamisk basismodellering. ............................................................................... 32

Isoplet-diagram af temperatur ved Standardhavbrug C i 2004. Baseret på MIKE3FM

hydrodynamisk basismodellering. ................................................................................................ 32

Den gennemsnitlige koncentration af opløst uorganisk kvælstof (DIN) i vinteren (januar-

februar) 2004 i det sydlige Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering.

Lokalisering af Havbrugszone C / Standardhavbrug C er vist. .................................................... 33

Isoplet-diagram af uorganisk kvælstof ved Standardhavbrug C i 2004. Baseret på MIKE

3FM ECO basismodellering. ........................................................................................................ 33

Den gennemsnitlige koncentration af opløst uorganisk fosfor (DIP) i vinteren (januar-

februar) 2004 i det sydlige Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering.

Lokalisering af Havbrugszone C / Standardhavbrug C er vist. .................................................... 34

Isoplet-diagram af uorganisk fosfor ved Standardhavbrug C i 2004. Baseret på MIKE 3FM

ECO basismodellering. ................................................................................................................ 35

Gennemsnitlig daglig pelagial primærproduktion i sydlige Kattegat i perioden april-

december i 2004. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af

Havbrugszone C / Standardhavbrug C er vist. ............................................................................ 36

Isoplet-diagram af klorofyl ved Standardhavbrug C i 2004. Baseret på MIKE 3FM ECO

basismodellering. ......................................................................................................................... 36

Den gennemsnitlige koncentration af klorofyl i overfladen i sommeren 2004 i det sydlige

Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone C /

Standardhavbrug C er vist. .......................................................................................................... 37

Den gennemsnitlige koncentration af klorofyl i overfladen i april-december 2004 i det

sydlige Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af

Havbrugszone C / Standardhavbrug C er vist. ............................................................................ 37

Tidsserie af sigtdybde ved Standardhavbrug C. Baseret på MIKE 3FM ECO

basismodellering. ......................................................................................................................... 38

Gennemsnitlig sigtdybde i produktionssæsonen (april-december) i 2004 i det sydlige

Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone C /

Standardhavbrug C er vist. .......................................................................................................... 38

Isoplet-diagram af iltkoncentration ved Standardhavbrug C i 2004. Baseret på MIKE 3FM

ECO basismodellering. ................................................................................................................ 39

iii

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 4-15

Figur 4-16

Figur 4-17

Figur 4-18

Figur 4-19

Figur 5-1

Figur 5-2

Figur 5-3

Figur 5-4

Figur 5-5

Figur 5-6

Figur 5-7

Figur 5-8

Figur 5-9

Figur 5-10

Iltkoncentration (mg/L) i bundvandet i sydøstlige Kattegat beregnet for 2004; gennemsnit

for juli, august, september og oktober. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering.

Lokalisering af Havbrugszone C / Standardhavbrug C er vist. .................................................... 40

De gennemsnitlige koncentrationer (g/m

) af organisk kulstof i sedimentet i december.

Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone C /

Standardhavbrug C er vist. .......................................................................................................... 41

De gennemsnitlige koncentrationer (g/m

) af kvælstof (øverst) og fosfor (nederst) i

sedimentet i december. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af

Havbrugszone C / Standardhavbrug C er vist. ............................................................................ 42

De gennemsnitlige C:N (øverst) og C:P (nederst) forhold i sedimentet i december.

Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone C /

Standardhavbrug C er vist. .......................................................................................................... 43

Gennemsnitlige iltforbrug i sedimentet i perioden april-december (øverst) og iltgæld i

sedimentet (nederst) ultimo december. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering.

Lokalisering af Havbrugszone C / Standardhavbrug C er vist. .................................................... 44

Beregnet gennemsnitlig ændring i koncentrationen af opløst uorganisk kvælstof i

overfladen i produktionssæsonen og i oktober, hvor ændring er størst. Til venstre er vist

et oversigtskort og til højre zoom på det område, hvor der ses ændringer som følge af

Standardhavbrug C. Figurer for produktionssæsonen og de enkelte måneder i denne

findes i Bilag A. ............................................................................................................................ 48

Positioner (•) for modeludtræk af data til beregning af næringskoncentrationer 50, 500 og

1000 m fra Standardhavbrug C. De fire skraverede trekanter repræsenterer området hvor

burene og næringsstofkilder er lokaliseret. .................................................................................. 49

Antal dage i april-december (produktionssæsonen; øverst), hvor koncentrationen af

uorganisk kvælstof under basisforhold indikerer kvælstofbegrænsning af planktonalgernes

vækst (dvs. er lavere

end ”grænseværdien” for kvælstofbegrænsning på 14 µg DIN/L) og

antal ekstra dage (nederst), hvor udledning af DIN fra Standardhavbrug C giver

koncentrationer over ”grænseværdien”.

...................................................................................... 50

Beregnet gennemsnitlig ændring i koncentrationen af uorganisk fosfor i overfladen i

produktionssæsonen (øverst) og i september måned (nederst), hvor ændring er størst. Til

venstre er vist et oversigtskort og til højre zoom på det område, hvor der ses ændringer

som følge af Standardhavbrug C. Figurer for produktionssæsonen og de enkelte måneder

i denne findes i Bilag B. ............................................................................................................... 52

Antal dage i produktionssæsonen (øverst), hvor koncentrationen af uorganisk fosfor under

basisforhold indikerer fosforbegrænsning af planktonalgernes vækst (dvs. er lavere end

”grænseværdien” på 9 µg/L) og antal ekstra dage (nederst), hvor udledning af uorganisk

fosfor fra Standardhavbrug C giver koncentrationer over ”grænseværdien”.

.............................. 53

Beregnet gennemsnitlig ændring i pelagisk primærproduktion omkring Standardhavbrug C

i produktionssæsonen (øverst) og september (nederst) hvor ændringen er størst. Til

venstre er vist et oversigtskort og til højre zoom på det område, hvor der ses ændringer

som følge af Standardhavbrug C. Figurer for produktionssæsonen og de enkelte måneder

i denne findes i Bilag C. ............................................................................................................... 57

Beregnet gennemsnitlig ændring i koncentrationen af klorofyl i overfladen omkring

Standardhavbrug C, i produktionssæsonen (øverst) og i september (nederst), hvor

ændringen er størst. Til venstre er vist oversigt og til højre er vist zoom på havbruget.

Figurer for produktionssæsonen og de enkelte måneder i denne findes i Bilag D. ..................... 58

Den tidslige ændring i sediments ekstra indhold af kulstof (C), kvælstof (N), og fosfor (P)

centralt i havbrugsområdet gennem produktionssæsonen og den efterfølgende

brakperiode (tre øverste). Nederst: den tidlige ændring i iltgæld under basisbetingelser

(blå linje) og ved havbrugsdrift ved Standardhavbrug A (sort linje). ............................................ 60

Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets indhold af organisk kulstof i

produktionssæsonen (øverst) samt i september (nederst), hvor ændringen er størst.

Figurer for produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag F. ............................................. 61

Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets indhold af organisk kvælstof i

produktionssæsonen (øverst) samt i september (nederst), hvor ændringen er størst.

Figurer for produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag G. ............................................ 62

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 5-11

Figur 5-12

Figur 5-13

Figur 5-14

Figur 6-1

Figur 6-2

Figur 7-1

Figur 7-2

Figur 7-3

Figur 8-1

Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets indhold af organisk fosfor i

produktionssæsonen (øverst) samt i juli (nederst), hvor ændringen er størst. Figurer for

produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag H................................................................ 63

Beregnet gennemsnitlig ændring i ilt (mg/L) i bundvandet i produktionssæsonen (øverst)

samt i august (midt), hvor ændringen er størst og i september (nederst), som er sidste

måned med ændring. Figurer for produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag J. .......... 66

Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets daglige iltforbrug i produktionssæsonen

(øverst) samt i august (midt), hvor ændringen er størst, og i december (nederst), som er

sidste måned med ændring. Figurer for produktionssæsonen og alle måneder er vist i

Bilag I. .......................................................................................................................................... 68

Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets iltgæld (g/m

) i produktionssæsonen

(øverst) samt i august (midt), hvor ændringen er størst, og i januar i den efterfølgende

brakperiode, som er sidste måned med ændring (nederst). Figurer for

produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag K. ............................................................... 70

Middeloverkoncentration i overfladen (0-5m)

af kobber (μg Cu/L) i perioden april-august,

hvor Standardhavbrug C anvender ny-imprægnerede net. ......................................................... 72

Maksimale overkoncentrationer i overfladen (0-5m)

af kobber (μg Cu/L) for perioden april-

august. Overkoncentrationerne forekommer omkring Standardhavbrug C. Bemærk at

figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den maksimale

koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af april-august. ................................................. 72

Modellerede koncentrationer af oxolinsyre i overfladen (0-5 m), som følge af to på

hinanden følgende medicinbehandlinger i Standardhavbrug C i perioden 15.-28. august.

Øverst: Middelkoncentration (μg/L). Nederst: Maksimale døgnmiddelkoncentrationer.

Bemærk at figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den

maksimale koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af behandlingsperioden.. ............... 76

Modellerede koncentrationer af sulfadiazin i overfladen (0-5 m), som følge af to på

hinanden følgende medicinbehandlinger i Standardhavbrug C i perioden 15.-28. august.

Øverst. Middelkoncentration (μg/L). Nederst. Maksimale

døgnmiddelkoncentrationer.

Bemærk at figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den

maksimale koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af behandlingsperioden. ................ 77

Modellerede koncentrationer af trimethoprim i overfladen (0-5 m), som følge af to på

hinanden følgende medicinbehandlinger i Standardhavbrug C i perioden 15.-28. august.

Øverst: Middelkoncentration

(μg/L). Nederst: Maksimale døgnmiddelkoncentrationer.

Bemærk at figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den

maksimale koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af behandlingsperioden. ................ 78

Koncentration af kobber i sedimenter målt i Kattegat (”IDF”), Femern Bælt og Storebælt

(”SB”), præsenteret som funktion af sedimentets glødetab; fra DHI database.

.......................... 83

TABELLER

Tabel 1-1

Tabel 1-2

Tabel 2-1

Tabel 2-2

Tabel 2-3

Tabel 2-4

Tabel 2-5

Tabel 2-6

Oversigt over de indikatorer, som er indgået i screeningsanalysen. ............................................. 1

WGS84-positioner for de otte standardhavbrug A til H. ................................................................ 3

Fordeling af N-tab, P-tab og tab af organisk kulstof fra det definerede standardhavbrug til

det omgivende miljø. ...................................................................................................................... 4

Anbefalet dosering og behandlingsperiode for antibiotikamedicinering med oxolinsyre,

sulfadiazin og trimethoprim i forbindelse med behandling af akutte infektioner

(Lægemiddelstyrelsen 2008 og 2011). .......................................................................................... 6

Randbetingelser for HAVBRUG

KAT

modelleringen og datakilderne. ............................................ 11

Standardhavbrugets tab af kobber til vandet; beregnet som det årlige tab og det daglige

tab i den periode, hvor tabet sker (fra april-august, hvor der anvendes ny-imprægnerede

net). .............................................................................................................................................. 16

Daglige udledninger (kg/dag) af antibiotika i forbindelse med en 2 x 7-dages

behandlingsperiode ved et standardhavbrug med en maksimal bestand på 1600 tons fisk. ...... 17

Fortolker af indeksværdier for modellens evne til at beskrive målinger (baseret på Allen et

al. 2007, Maréchal 2004, Moriasi et al. 2007). ............................................................................. 21

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Tabel 2-7

Tabel 2-8

Tabel 3-1

Tabel 3-2

Tabel 5-1

Tabel 5-2

Tabel 5-3

Tabel 5-4

Tabel 5-5

Tabel 6-1

Tabel 7-1

Indeksværdier for de fire indeks, der er anvendt til vurdering af modellens evne til at

beskrive overvågningsdata fra station VSJ20925. Baseret på 5 års data. Resultater for

individuelle år og øvrige stationer anvendt i verificering findes i DHI (2017b)............................. 21

Rangordning af simuleringsår (1

–

bedst, 5 - dårligst) for 5 vandkvalitetsvariable beskrevet

ved fire verificeringsindeks (Procent-afvigelse, Kostfunktion, Regressionskoefficient, RSR

= forholdet

mellem ”root-mean-square-error” og standardafvigelsen; alle gennemsnit af 8

verifikationsstationer). Laveste sum-score identificerer året med den laveste afvigelse

mellem modelresultater og målinger............................................................................................ 25

Karakteristik af Havbrugszone C. De angivne intervaller for overfladestrøm, saltholdighed,

temperatur og forskydningsspænding (udtryk for strøm/bølgekræfter der påvirker

havbunden) er variationen i middelværdier for de gridceller der ligger i Havbrugszone C.

Gns = gennemsnit pr. gridcelle. ................................................................................................... 29

Karakteristik af Standardhavbrug C. ............................................................................................ 29

Oversigt over kriterier anvendt til at fastsætte afskæringsgrænserne for differencekort i de

følgende afsnit. Trinene i skalaen svarer til 2 gange forrige trin. ................................................. 46

Gennemsnitskoncentration af uorganisk kvælstof (DIN) og antal dage i

produktionssæsonen, hvor den pelagiske primærproduktion er kvælstofbegrænset (dvs.

DIN koncentrationer er lavere end ”grænseværdien” på14 µg/L) i tre forskellige afstande

fra Standardhavbrug C under basisforhold og havbrugsproduktion. Koncentrationer og

antal dage med potentiel kvælstofbegrænsning er gennemsnit af 8 positioner for hver

afstand (se Figur 5-2). ................................................................................................................. 47

Gennemsnitskoncentrationer af opløst uorganisk fosfor (DIP) og antal dage i

produktionssæsonen, hvor den pelagiske primærproduktion er potentielt fosforbegrænset

(dvs. DIP-koncentrationer

er lavere end ”grænseværdien” på 9 µg/L) i tre forskellige

afstande fra Standardhavbrug C under basisforhold og havbrugsproduktion.

Koncentrationer og antal dage med potentiel fosforbegrænsning er gennemsnit af 8

positioner for hver afstand (se Figur 5-2). ................................................................................... 51

Oversigt over de beregnede brutto- og nettotransporter ind i vandplanområder (bemærk

at der kun er regnet på hele ton). A: Bruttotransport over den marine rand ind i

vandplanområdet; uden hensyntagen til transporten ud af området og det interne tab. B:

∆Nettotransport,

som er differencen mellem nettotransporten over den marine rand under

forhold med og uden (basis) havbrugsdrift. C:

∆Nettotransport

angivet i procent i procent

af den totale nettotilførsel af kvælstof til området i under basisforhold. ...................................... 55

Antal dage med gennemsnitlige iltkoncentrationer <4 mg/L 50 m, 500 m og 1000 m fra

Standardhavbrug C under basisforhold og havbrugsproduktion. Iltkoncentrationer er

gennemsnit af 8 positioner for hver afstand (se Figur 5-2). ......................................................... 64

Miljøkvalitetskrav for kobber i det marine vandmiljø. Generelle kvalitetskrav (VKK) gælder

for de gennemsnitlige koncentrationer, og korttidskvalitetskrav (KVKK) gælder for de

daglige maksimale koncentrationer under behandlingsperioden (BEK 1022 2010, BEK

1339 2011). .................................................................................................................................. 71

Miljøkvalitetskrav for oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim i det marine vandmiljø.

Generelle kvalitetskrav (VKK) gælder for de gennemsnitlige koncentrationer i

behandlingsperioden, og korttidskvalitetskrav (KVKK) gælder for de maksimale

koncentrationer i 24 timer under behandlingsperioden (BEK 1022 2010, BEK 1339 2011). ...... 74

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG

Standardhavbrug C i havbrugszone C

BILAG A

–

Månedskort for ændring i opløst uorganisk kvælstof

Geografisk udbredelse af ændring i overfladen

BILAG B– Månedskort for ændring i opløst uorganisk fosfor

Geografisk udbredelse af ændring i overfladen

BILAG C

–

Månedskort for ændring i pelagisk primærproduktion

Geografisk udbredelse af ændring i vandsøjlen

BILAG D

–

Månedskort for ændring i klorofyl

Geografisk udbredelse af ændring i klorofyl i overfladen

BILAG E

–

Månedskort for ændring i sigtdybde

Geografisk udbredelse af ændring

BILAG F

–

Månedskort for ændring i organisk kulstof i sedimentet

Geografisk udbredelse af ændring

BILAG G

–

Månedskort for ændring i organisk kvælstof i sedimentet

Geografisk udbredelse af ændring

BILAG H

–

Månedskort for ændring i organisk fosfor i sedimentet

Geografisk udbredelse af ændring

BILAG I

–

Månedskort for ændring i sediments iltforbrug

Geografisk udbredelse af ændring

BILAG J

–

Månedskort for ændring i ilt i bundvandet

Geografisk udbredelse af ændring

BILAG K

–

Månedskort for ændring i sedimentets iltgæld

Geografisk udbredelse af ændring

vii

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Indledning

Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) ved NaturErhvervstyrelsen har i september 2016 indgået

kontrakt med DHI om projektet ”Modellering af lokaliteter til havbrug”.

Projektet er igangsat 1.

oktober 2016 og afsluttes i januar 2017. DHI har til udførelse af dele af projektet indgået

samarbejdsaftaler med Thomas Valdemarsen, SDU, ekspert i sedimentprocesser og havbrug,

og Marie Maar, DCE/Aarhus Universitet, ekspert i marin modellering. Projektet er støttet af EU's

Hav- og Fiskeriudviklingsprogram EHFF.

1.1

Baggrund

Baggrunden for projektet er forklaret i Miljø- og Fødevareministeriet udbudsmateriale og er

citeret nedenfor (MFVM 2016):

”I

Fødevare- og landbrugspakken fra december 2015 indgår en vækstplan for akvakultur. Om

havbrug fremgår det at ”Vækst for havbrug vil ske ved udpegning af konkrete lokaliteter, hvor

havbrug kan etableres under hensyn til andre aktiviteter på havet, miljøet og vandplansområder,

samt ved at sikre, at der kan ske kompensationsopdræt til fjernelse af kvælstof og fosfor. Med

den nuværende viden skabes der grundlag for at anvende et miljømæssigt råderum på 800 ton

kvælstof til havbrugsproduktion.

Udviklingsmulighederne for havbaserede akvakulturanlæg ligger bl.a. i en optimal placering af

anlæggene både i forhold til produktionsforhold som infrastruktur, men også i forhold til

miljøforhold som næringsstofpåvirkning, vandkvalitet samt strøm- og bundforhold. Det allerede

identificerede råderum på 800 tons N findes i Kattegat uden for en sømil fra basislinjen. For

nærværende er der ikke identificeret råderum i andre farvande.

Ved ansøgning om miljøgodkendelse og placeringstilladelse skal placeringen af et

akvakulturanlæg vurderes konkret i forhold til en række faktorer. Ved på forhånd at foretage en

vurdering af, hvor det vil være muligt at placere fremtidige akvakulturanlæg på havet, vil det

sandsynligvis kunne fremskynde godkendelsesprocessen”.

1.2

Formål

Formålet med projektet

”Modellering af lokaliteter til havbrug” er med baggrund i det

identificerede råderum i de åbne havområder på 800 ton kvælstof at tilvejebringe viden, der

støtter ministeriets udpegning af egnede områder til produktion af regnbueørred i Kattegat.

Projektet er opdelt i to faser, hvis formål er

a) At udpege de områder i den åbne del af Kattegat, som er bedst egnede til

havbrugsproduktion af regnbueørred og

At undersøge miljøeffekter af et ”standardhavbrug” ved otte forskellige positioner i

placeret i otte udpegede zoner samt miljøeffekter af en fordoblet produktion (dobbelt

standardhavbrug) ved én af positionerne

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

1.3

Denne rapport

Denne rapport omhandler de forventede miljøeffekter, hvis der placeres et standardhavbrug på

positionen for Standardhavbrug C. Kapitel 1 og kapitel 2 giver en introduktion til projektet og de

metoder der er anvendt til analyse af alle standardhavbrug. Kapitel 3 til kapitel 6 gennemgår

resultater og vurdering for Standardhavbrug C.

Det skal bemærkes, at undersøgelsen alene giver en vurdering af miljøeffekterne ved placering

af ét enkelt standardhavbrug. Hvis der ansøges om andre placeringer, kan det betyde, at

tilførsler og påvirkning af vandplan

–

og Natura 2000 områder skal genberegnes.

Det skal desuden bemærkes at i forbindelse med en konkret ansøgning om miljøgodkendelse,

skal udledningerne fra havbruget indgå i en samlet vurdering af udledningerne til området og

vurderes i forhold til miljøtilstand og det eventuelle råderum eller indsatsbehov. I forhold til

Natura2000 områder kræver en miljøgodkendelse af et havbrug altid en konkret vurdering, der

tager udgangspunkt i den endelige placering, størrelse mv. af det konkrete havbrug. Disse

vurderinger kan ikke foretages alene på baggrund af oplysningerne fra dette projekt.

1.4

Projektets fremgangsmåde

Den overordnede fremgangsmåde i projektet har været først at gennemføre en screening af

Kattegat for at identificere de zoner, der er bedst egnede til ørredproduktion. Derefter er de

miljømæssige virkninger af at placere standardhavbrug i disse områder undersøgt (se Figur

1-1).

Screening

•arealanalyse

•arealinformation

vandplanmodelresultater

•indikatorer

•rumlig

fordeling i Kattegat

•egnethedsanalyse

•kriterier

•arealers

egnethed pr indikator

•samlet

egnethed

Optimering af modelkompleks

•optimering

til Kattegat

•tilføjelse

af havbrugsvariable

•opdatering

af modelopløsning ved

havbrug

Effektanalyse

•optimerede

model

•basisforhold

(baseline)

•modellering

af eutrofieringseffekter

•modellering

af effekter fra medicin

og hjælpestoffer

•vurdering

af effekter

•

i Kattegat

•

i vandplanområder

•

i Natura 2000 områder

Figur 1-1

Projektets fremgangsmåde.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

1.4.1

Screening

Screening er sket på grundlag af en kortlægning af forskellige indikatorer, der beskriver

anvendelsen af arealerne til andre aktiviteter (dvs. optagede arealer, konfliktområder),

opfyldelse af produktionskrav og hensyn til miljøforvaltningsrammen. Sidste problemstilling er

kun i begrænset omfang medtaget i screeningen, da den er hovedfokus for den efterfølgende

(nærværende) detaljerede undersøgelse af miljøeffekter fra havbrug. For hver indikator er der

defineret egnethedskriterier og på det grundlag produceret egnethedskort (i GIS). Til sidst er

den samlede egnethed bestemt. Grundlaget, metoden og resultaterne er nærmere beskrevet i

en særskilt rapport (DHI 2017a).

De faktorer/indikatorer som er inddraget i analysen fremgår af Tabel 1-1. Data vedrørende

arealanvendelse er leveret af ministeriet eller hentet på Miljøportalen. Data til egnethedsanalyse

med hensyn til produktionskrav og miljøeffekter er udtrukket af de modelresultater for indre

danske farvande, der ligger til grund for ministeriets udvikling af anden generations vandplaner

(modelleret med den såkaldte IDF-model) (Erichsen et al. 2014).

Tabel 1-1

Oversigt over de indikatorer, som er indgået i screeningsanalysen.

Produktions-indikatorer

Vanddybde

Strømforhold

Risiko for lakselus

Vandtemperatur

Bølgehøjde

Osmotisk stress

Afstand fra havn

Miljøeffekt-indikatorer

Forskydningsspænding ved

havbunden

Iltsvindsrisiko

Arealanvendelses-indikatorer

Søkabler

Officielle skibsruter

Klappladser

Militærområder

Forbudsområder

Havvindparker

Råstofindvinding

Fiskeri-interesser

Vandplanområder

Natura 2000: fugle

Natura 2000: havpattedyr

Særlige naturinteresser

NOVANA bundfaunastationer

Det endelige egnethedskort er vist i Figur 1-2. Efterfølgende er der er i samarbejde med

ministeriet og interessenter identificeret otte zoner og standardhavbrugspositioner, hvor

miljøeffekter af havbrugsproduktion af regnbueørred undersøges nøjere. En afgørende faktor

ved udpegning af havbrugspositioner har været AIS data, der viser intensiteten af skibstrafik

(Figur 1-4).

1.4.2

Miljøvirkninger fra standardhavbrug

Den detaljerede analyse af miljøeffekter af standardhavbrug lokaliseret på de otte udpegede

positioner er baseret på dynamisk, mekanistisk modellering med en model, der er videreudviklet

fra IDF-vandplanmodellen (Erichsen et al. 2014). Figur 2-2 med henblik på at optimere den til

simulering af havbrugseffekter i Kattegat. Den anvendte metode for denne del af projektet er

nærmere beskrevet i denne rapports kapitel 2

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 1-2

De bedst egnede områder til produktion af regnbueørred i Kattegat. Det samlede

egnethedskort er baseret på egnethedskort for hver indikatorer (Tabel 1-1). Områder med en

egnethed på 0,5-0,7 er udpeget, som de bedst egnede og er fremhævet på figuren

(orangerøde områder). Ingen områder har en egnethed >0,7.

Figur 1-3

Lokalisering af de otte havbrugspositioner, hvor miljøeffekter undersøges nøjere. De otte

lokaliteter set i forhold til intensitet af skibstrafik i det sydlige Kattegat (kort leveret af

Søfartsstyrelsen). Da Søfartsstyrelsens umiddelbare udmelding er, at havbrug placeret i de

stærkt trafikerede (lilla og røde) områder ikke vil opnå tilladelse, er havbrugspositionerne

søgt lagt i mindre befærdede områder.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 1-4

De otte udpegede havbrugszoner og

–positioner

(første afmærket med sort streg; positioner

angivet med fisk; de nøjagtige positioner fremgår af Tabel 1-2).

Tabel 1-2

WGS84-positioner for de otte standardhavbrug A til H.

Længdegrad

4’

15’’

26’ 44’’

19’ 9’’

10’ 40’’

2’ 16’’

58’ 16’’

53’ 36’’

56’ 7’’

Breddegrad

13’ 17’’

11’ 54’’

37’ 49’’

20’ 54’’

19’ 34’’

16’ 14’’

11’ 33’’

7’ 19’’

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Analyse af standardhavbrug

–

metode

Miljøeffekterne er undersøgt med dynamisk, mekanistisk modellering med et modelkompleks,

der er baseret på det modelkompleks (IDF), som DHI har udviklet for Miljø- og Fødevare-

ministeriet i projektet ””Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen”

(se Erichsen

et al. 2014). Modelkomplekset er optimeret og tilpasset til brug i havbrugslokaliseringsprojektet,

hvor fokus er på havbrug i Kattegat. Det nye modelkompleks er navngivet HAVBRUG

KAT

. For at

simulere miljøeffekterne fra regnbueørredproduktion er der for hver af de otte havbrugs-

positioner modelleret scenarier med tab af næringsstoffer / medicin / hjælpestoffer i de

mængder, der er defineret for et standardhavbrug (se afsnit 2.3, 2.4 og 2.5).

2.1

Definition af et standardhavbrug

Sammen med ministeriet er et ”standardhavbrug” defineret med udgangspunkt i den

forudsætning, at det producerer regnbueørred i en mængde og med et foderforbrug, der svarer

til en årlig tab af 100 ton kvælstof (N).

Produktionen af fisk forventes at foregå i 10-12 forankrede, cirkulære/let ovale opdrætsringe af

’Polar’-

typen med en omkreds på 122 m og en diameter på 39 m og net af typen Dyneema

Dybden af nettene kan justeres til vanddybden på lokaliteten. Et standardhavbrug optager ca.

0,4 km

Når havet om foråret når op på en temperatur på 4-5 °C, udsættes 2-årige sættefisk á ca. 600 -

800 g i burene.

Dette sker typisk i sidste halvdel af april. Afhængigt af vejret ”høstes” fiskene i

november

– december, og der er derefter en ”brakperiode” frem til næste udsætning af

sættefisk. Produktionssæsonen er derfor fastlagt til april til december.

Ved havbrugsproduktion tabes der uorganisk kvælstof og fosfor til vandet (udskilt fra fiskene) og

organisk kulstof, kvælstof og fosfor til havbunden med fiskefækalier og foder, der ikke er blevet

spist (foderspild). Tabene af kvælstof, fosfor og organisk kulstof til miljøet (de såkaldte

produktionsbidrag) afhænger af evt. foderspild, fiskenes assimilation af føden i tarmen og

retention i kroppen.

For at omsætte standardproduktionsbidraget på 100 ton kvælstof (N) til et tilsvarende

fosforbidrag, er der antaget et foderspild på 1,5 % og en foderkvotient på 1,2, hvilket giver et

årligt produktionsbidrag på 12,3 ton fosfor (P).

Tabel 2-1

Fordeling af N-tab, P-tab og tab af organisk kulstof fra det definerede standardhavbrug til det

omgivende miljø.

Tab

Kvælstof

(ton)

Totalt

Opløst

Fækalier

”Detritus”

100 t N

81,7 t NH

-N

17,0 t Org-N

1,3 t Org-N

Fosfor

(ton)

12,3 t P

3,3 t PO

-P

8,4 t OrgP; CaP

0,6 t Org-P

145,3 t Org-C

11,9 t Org-C

Kulstof

(ton)

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Ved udsætning om foråret skal fiskene være vaccineret mod vibriose, furunkulose og

rødmundsyge. Hvis der opstår sygdom i løbet af produktionen, anvendes der medicin, som er

godkendt til fiskeopdræt, efter ordination af tilknyttet dyrlæge. De godkendt præparater er

Oxolinsyre (CAS nr. 14698-29-4) samt Tribissen, som består af sulfadiazin (CAS nr. 68-35-9) og

trimethoprim (CAS nr. 738-70-5). Behandling sker over 7 - 10 dage, hvor medicinen er tilsat

speciallavet foder. For standardhavbruget er det antaget, at behandlingsdosis følger

anbefalingerne for medicinering, som angivet i Lægemiddelstyrelsens datablade for Branzil og

Tribrissen Forte (Lægemiddelstyrelsen 2008 og 2011).

Da optaget og tabet af antibiotika ved medicinering er ukendt, er det konservativt antaget, at

100% af det anvendte antibiotika frigives. Endvidere er det antaget, at hele tabet sker til

vandfasen, mens der ikke sker en tilførsel til sedimentet. Den antagne fordeling mellem

vandfase og havbunden kunne betyde, at udledningen til vandfasen overestimeres og

udledningen til sedimentet under og omkring opdrætsringene underestimere, men med meget få

undtagelser har de årlige undersøgelser af sedimentprøver fra havbunden under eksisterende

danske havbrug vist, at der ikke forekommer målbare medicinrester i sedimentet.

Tabel 2-2

Anbefalet dosering og behandlingsperiode for antibiotikamedicinering med oxolinsyre,

sulfadiazin og trimethoprim i forbindelse med behandling af akutte infektioner

(Lægemiddelstyrelsen 2008 og 2011).

Medicin

Dosering

(mg/kg fisk/dag)

Oxolinsyre

Sulfadiazin

Trimethoprim

18,75

Behandlingsperiode

(dage)

5-10

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 2-3

Skematisk fremstilling af typiske økologiske komponenter (variable) og processer i en ECO

Lab model. Øverst: Vandfasen. Nederst: Sedimentets kvælstof(N)- og fosfor(P)-processer.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

2.2.2

Modeldomænet

Modelkompleksets domæne er Østersøen fra den inderste del, Botniske Bugt, til Skagerrak (se

Figur 2-4. Ved den oprindelige udvikling lå fokus på de indre danske farvande, og modellernes

opløsning (størrelse af beregningscellerne) og robusthed blev optimeret for dette område. Da

fokus i dette projekt er Kattegat, er der i forbindelse med projektet sket en optimering med

henblik på simuleringen af forholdene i Kattegat.

Figur 2-4

Modeldomænet med dybdeforhold. Øverste højre hjørne: Det totale domæne for det

anvendte modelkompleks. Store figur: Zoom på de indre danske farvande. Farverne angiver

dybdeforholdene.

2.2.3

Modelnettet

HAVBRUG

KAT

har samme gridnet som vandplan IDF-modelkomplekset, hvilket betyder, at der er

højest opløsning i de kystnære (vandplans) områder. Efter identifikation af positionerne for de

otte standardhavbrug er dette gridnet forfinet i et ca. 10x10 km område omkring havbrugs-

positionerne. Til undersøgelse af virkninger af produktionsbetingede tilførsler af næringsstoffer

er gridcellerne ved selve havbrugspositionen ned til 200 m (i et område på ca. 1x1 km omkring

positionen) med gradvis stigende størrelse ud til ca. 10 km fra positionen (Figur 2-5). Til

modellering af virkninger af hjælpestoffer og medicin er der etableret en modelversion med

gridceller ned til 50 m ved havbrugspositionen. De to modelversioner benævnes henholdsvis

HAVBRUG

KAT200

og HAVBRUG

KAT50

Vertikalt er opløsningen en meter ned til kote -36 m. Vandlaget lige over bunden er også ca. 1 m

tykt. På dybder større end 36 m er de mellemliggende vandlag 10 m dybe.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 2-5

Gridnet og dybdeforhold i det sydlige Kattegat, hvor de otte standardhavbrug er lokaliseret

(røde markeringer).

2.2.4

Randbetingelser

Simuleringen af dynamikken i modeldomænet styres af randbetingelserne, som omfatter de

meteorologiske forhold (bl.a. vind, temperatur, tryk, nedbør og solindstråling), udvekslingen af

vand og stof i Skagerrak med Nordsøen, udledningen vand og stof fra Østersøens oplande (inkl.

Bælthavet, Kattegat og Skagerrak) samt den atmosfæriske deposition af næringssalte.

Tabel 2-3 giver en oversigt hvilke randbetingelser der indgår i modelleringen og hvor data

stammer fra. Data foreligger med en tidsopløsning fra timeniveau (meteorologi og

Skagerrak/Nordsø rand) til månedsværdier (afstrømning).

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Tabel 2-3

Randbetingelser for HAVBRUG

KAT

modelleringen og datakilderne.

Datakilde

Modellerede data købt af StormGeo AS og anvendt som atmosfæriske

randbetingelser for HD og ECO Lab modellerne.

De danske kilder er identiske med kilderne i IDF vandplan-modellen.

Data er leveret af MFVM

–

NST (nu SVANA) i forbindelse med

vandplanprojektet. Data er beregnet af DCE (Windolf et al. 2013). Data

omfatter vandføring og næringsstofkoncentrationer. De eksisterende

havbrug er medregnet under landbelastningerne.

Vandføring er randbetingelse for HD modeller.

Næringsstofudledninger er randbetingelse for ECO Lab modellen.

Udledningspunkterne omkring Kattegat fremgår af Figur 2-6.

Randbetingelse

Meteorologi

Vand- og stofudledning

fra dansk land

Vand- og stofudledning

langs resten af

Østersøen (inkl.

Bælthavet, Kattegat og

Skagerrak)

Atmosfærisk deposition

HELCOM rapport (HELCOM 2011) og SMHI modeldata

Data om atmosfæriske deposition af kvælstof i hele Østersøen er

leveret af MFVM

–

NST (nu SVANA) i forbindelse med

vandplanprojektet. Data er beregnet af DCE (Geels et al. 2012,

Ellermann et al. 2013).

Figur 2-6 Modeludledningspunkter

for vand og næringsstoffer i den del

af modeldomænet, der dækker indre

danske farvande. I alt er der over

300 udledningspunkter i hele

modeldomænet. De fleste ligger i

indre danske farvande.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

2.3

Modellering af virkninger af eutrofiering

Modelleringen af virkninger af eutrofiering som følge af havbrugsproduktion er sket med

opsætningen HAVBRUG

KAT200

, dvs. med den version af modelkomplekset, som har en

gridopløsning på ned til 200 m ved havbrugspositionerne. Beregninger er sket ved kombineret

hydrodynamisk og økologisk modellering.

Som basis for at vurdere virkningerne af standardhavbrug er der modelleret et basisscenarie

med HAVBRUG

KAT200

. Basisscenariet er sat op som beskrevet ovenfor. Det betyder, at de

eneste kilder til næringsstoftilførsel er de udledninger, der var inkluderet i vandplanmodelle-

ringen (se afsnit 2.2.4).

For undersøge virkningen af standardhavbrug er der tillige modelleret ét scenarie for hver af de

otte udpegede havbrugspositioner. I disse scenarier er produktionsbidraget fra et

standardhavbrug implementeret ved at introducere bidragene ved det givne standardhavbrugs

position (se Figur 1-4 og Figur 2-7). Derudover er der modelleret et scenarie for ét havbrug,

Standardhavbrug D, hvor produktionsbidraget er fordoblet.

2.3.1

Produktionsbidrag

Fordelingen af kulstof- og næringsstabene på forskellige kilder fremgår af Tabel 2-1. I

forbindelse med modelleringen er tabene fordelt mellem forskellige vandlag. Den anvendte

fordeling af de uorganiske og organiske kildebidrag på vandlag fremgår af Figur 2-7. I havbruget

sker tabene øverst i vandsøjlen, hvor fiskene befinder sig. Af modeltekniske grunde udledes den

andel, der antages at ende på havbunden, direkte til bunden. Dette tab sker i form af partikulært

materiale (organisk C, N og P i fækalier og tabt foder) og udgør henholdsvis 17% af det samlede

kvælstoftab og 68% af det samlede fosfortab.

De øvrige tab udgør henholdsvis 83% af kvælstoftabet og 22% af fosfortabet og udledes til

modellens andet til fjerde vandlag svarende til ca. 2-4 m under vandoverfladen, fordi fiskene

hovedsageligt opholder sig i disse dybder. Hovedparten af dette tab skyldes udskillelse fra

fiskene og sker i form af opløste, primært uorganiske forbindelser (NH

og PO

-P). Op til 15% af

det udskilte opløste kvælstof sker i form af urea, men da planktonalgernes optag af NH

og urea

sker med samme effektivitet repræsenteres hele N-udskillelsen ved NH

En mindre andel

stammer fra friske fækalier, der ”lækker”

organiske opløste og partikulært-

bundne N-, P- og C-forbindelser under nedsynkning af fækalierne (Chen et al. 2003). Dette tab

er realiseret i modellen ved udledning af ”detritus”

i andet til fjerde vandlag.

Tabet fra havbrug varierer gennem produktionssæsonen, da det afhænger af fiskenes tilvækst

og temperaturen. Til modelleringen er den tidslige variation beregnet på basis af data om

foderforbrug som en proxy for biomassetilvæksten (data fra eksisterende havbrug). Den

sæsonmæssige variation er vist i Figur 2-8. Udfladningen om sommeren skyldes et lavere

foderforbrug pga. nedsat appetit, når vandtemperaturen er over 18

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

2.3.3

Efterbehandling af modeldata

Modelresultatfilerne for vandfasen er 3D filer, der indeholder resultaterne af modelleringen i

tidsskridt på 2 timer. På basis af disse er der produceret 2D data for overfladen (0-5 m) og

bundvandet (nederste meter over bunden). Modelresultatfilerne for sedimentet er 2D filer, der

indeholder resultaterne af modelleringen i tidsskridt på 12 timer. Data præsenteres som 2D kort

og som tidsserier. Ændringerne som følge af drift af standardhavbrug beregnes som differencen

mellem havbrugs-scenariet og basisscenariet. De gennemsnitlige ændringer beregnes som

gennemsnit på månedsbasis og for produktionssæsonen (april-december).

Transporten af tabt kvælstof til vandplanområderne opgøres på to måder. Dels opgøres

bruttotransporten som den akkumulerede mængde kvælstof, der passerer over grænsen til

vandområderne. På vej mod vandområderne vil der ske en immobilisering af en del af

kvælstoffet. Denne immobilisering

kan bero på denitrifikation og ”begravelse” i sedimentet og er

konservativt sat til 5% per dag. Bruttotransporten modelleres med det såkaldte transportmodul i

MIKE modellen, dvs. uden den transport og de biogeokemiske processer (som fx

immobiliseringsprocesser), der foregår i vandområderne. Bruttotransporten inkluderer dermed

ikke omsætning af det tilførte næringsstof i vandplansområdet og eventuel påvirkning af

kvalitetselementer her.

Et andet mål for tilførsel af tabte næringsstoffer til vandplanområderne er nettotilførslen, der

beregnes på basis af massebudgetter fra den koblede hydrodynamiske-biogeokemiske model,

der er anvendt til at undersøge ændringer. Pr. 31 december opgøres den akkumulerede

nettotilførsel for hvert vandplansområde - beregnet som forskellen mellem

næringsstofmængden, der transporteres ind i et vandplansområde, og mængden, der forlader

vandplansområdet. Nettotilførslen til et vandplansområde repræsenterer således den

næringsstofmængde der tilbageholdes, evt. fjernes i vandplanområdet, fx ved indbygning i

biomasse, denitrifikation eller begravelse i sedimentet. Dette svarer til metoden anvendt i

arbejdet vedrørende anden generations vandplaner (Erichsen et al. 2014). Nettotilførslerne

opgøres uden havbrug (basis) og med havbrug. Havbrugsdriftens bidrag til nettotilførslen

beregnes som differensen mellem scenarierne med og uden drift af havbrug.

2.4

Modellering af hjælpestoffer

Modelleringen af udbredelse af hjælpestoffer fra havbrugsproduktion er sket med

HAVBRUG

KAT50HD

, dvs. med den hydrodynamiske model i den version, som har en

gridopløsning på ned til 50 m ved havbrugspositionerne. Det vil sige, at tabene af kobber

spredes og fortyndes, men der sker ikke en reduktion af mængden af stof, som følge af

omsætning. Dette sammen med de konservative antagelser om tabet til vandmiljøet (se afsnit

1.2)

gør, at resultaterne er konservative (”worst case” scenarier).

2.4.1

Modelleringsperiode

Transport og blanding af kobber er modelleret fra start af standardhavbrugsproduktionen (24.

april) til slutningen af august. Dette er, som tidligere beskrevet, den periode, hvor der anvendes

ny-imprægnerede net.

2.4.2

Tab af kobber fra anvendt antibegroningsmiddel

På grundlag af de konservative antagelser, som er beskrevet i afsnit 1.2, er de daglige

udledninger fra et standardhavbrug til vandfasen i perioden april til august beregnet (Tabel 2-4).

Udledningen af kobber introduceres i modellens vertikale lag, som beskrevet i Figur 2-7, med en

ligelig fordeling mellem anden til fjerde øverste vandlag i modellen.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Tabel 2-4

Standardhavbrugets tab af kobber til vandet; beregnet som det årlige tab og det daglige tab i

den periode, hvor tabet sker (fra april-august, hvor der anvendes ny-imprægnerede net).

Stof

Mængde

Kobber tab

90 kg/år

Kobberudledning (april-august))

0,59 kg/dag

2.5

Modellering af medicin

Modelleringen af udbredelse af medicin fra havbrugsproduktion er sket med HAVBRUG

KAT50HD

dvs. med den hydrodynamiske model i den version, som har en gridopløsning på ned til 50 m

ved havbrugspositionerne. Det vil sige, at tabene af sulfadiazin, trimethoprim og oxolinsyre

spredes og fortyndes, men der sker ikke en reduktion af mængden af stof, som følge af

omsætning. Dette sammen med de konservative antagelser om tabet til vandmiljøet (se afsnit

1.2) og valg af modelleringsperiode

gør, at resultaterne er konservative (”worst case” scenarier).

2.5.1

Modelleringsperiode

For modelleringen af fortyndingen af sulfadiazin, trimethoprim og oxolinsyre er der identificeret

en 14 dages varm sommerperiode i august (15.-28. august) med svag strøm og stor bestand af

fisk. August måned er erfaringsmæssigt den del af produktionssæsonen, hvor der hyppigst

optræder behov for sygdomsbehandling. Bestanden af fisk vil være større senere på sæsonen,

men en kombination af bedre vandskifte samt langt lavere sandsynlighed for behandlingsbehov

som følge af lavere vandtemperaturer gør slutningen af produktionssæsonen mindre kritisk. Den

svage strøm betyder, at spredning og fortynding er minimal og dermed, at risikoen for høje

koncentrationer af tabt medicin i vandet er størst.

2.5.2

Tab af medicin

Da der ikke findes målinger af fiskenes tab af de tre antibiotika, der anvendes ved medicinering

(oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim), er beregningerne af standardhavbrugets tab baseret

på en række konservative antagelser og skøn.

Behandlingstiderne i Tabel 2-2 er vejledende og i modelleringen er der anvendt samme

behandlingsperiode for alle tre stoffer. Til gengæld er beregningerne gennemført for en situation

med 2 behandlinger inden for 14 dage. Denne dobbelte behandling er anvendt for at vurdere

effekten af flere behandlinger inden for en kortere periode.

Endvidere er det antaget, at 100 % af det anvendte antibiotika frigives lineært til vandfasen over

perioden på 14 dage, samt at fiskebestanden øges fra 1400 tons medio august til 1600 tons

ultimo august. I Tabel 2-5 er angivet de maksimale daglige udledninger fra et standardhavbrug i

14 dages perioden med to medicinbehandlinger og en maksimal fiskebestand på 1600 ton.

Udledningerne introduceres i modellens øvre vandlag, som beskrevet i Figur 2-7 med en

fordeling på 35% til andet og tredje vandlag og 30% til fjerde modellag.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Tabel 2-5

Daglige udledninger (kg/dag) af antibiotika i forbindelse med en 2 x 7-dages

behandlingsperiode ved et standardhavbrug med en maksimal bestand på 1600 tons fisk.

Maksimal udledning

(kg/d)

Antibiotika

Oxolinsyre

Sulfadiazin

Trimethoprim

2.6

Modelkompleksets robusthed

Modeller, der anvendes som værktøj til at underbygge beslutninger med økonomiske og/eller

miljømæssige konsekvenser, bør ikke anvendes uden en forudgående modelverificering, fordi

modellernes nøjagtighed og pålidelighed i så fald ikke kendes. Verificering af modellers evne til

at beregne troværdige resultater gennemføres ved en systematisk sammenligning af synoptiske

observationsdata og modeldata. Jo mindre afvigelse mellem målte og modellerede værdier, jo

større troværdighed af modelresultater - og jo større andel af synoptiske data, som har små

afvigelser, jo større er sandsynligheden for, at modelresultater er pålidelige.

Modellens evne til at beskrive observerede data er undersøgt kvalitativt ved visuelt at

sammenligne tidslige variationer i målte og modellerede værdier samt kvantitativt ved fire

forskellige numeriske indeks. Sammenligning af tidslige variationer viser om modellen reagerer

på de overordnede sæsonvariationer i temperatur, indstråling og vindforhold, mens de

numeriske indeks belyser forskellige egenskaber ved modellen og dens evne til at beskrive de

faktiske forhold (dvs. målte koncentrationer).

I det følgende præsenteres verifikationen af den anvendte model baseret på data fra VSJ20925

(Gniben NNV for Sjællands Odde) dækkende den 5-årige periode 2003-2007. Gniben stationen

er den overvågningsstation i det sydlige Kattegat, som bedst repræsenterer havbrugszonerne

og hvor der samtidig er sket en hyppig indsamling af data gennem en længere årrække. Ved

sammenligninger mellem modellering og målinger skal man være opmærksom på, at der er tale

om forskellige rumlige skalaer, idet en model gengiver gennemsnitsforholdene i modelcellerne,

som repræsenterer en betydelig større vandmasse end den målingerne foregår i. En

fuldstændig modelverifikation baseret på elleve overvågningsstationer er vist i DHI (2017b).

2.6.1

Kvalitativ visuel verifikation

Visuel sammenligning af modelleringsresultater med målte data for Gniben stationen

(VSJ20925) demonstrerer modelkompleksets evne til at beskrive den målte sæsonvariationen i

de parametre, der anvendes til at vurdere ændringer som følge af havbrugsdrift på positioner i

det sydlige Kattegat (Figur 2-9 og Figur 2-10).

For de opløste uorganiske næringsstoffer i overfladevandet (DIN og DIP), som anvendes som

indikatorer for ændringer som følge af havbrugsdrift i Kattegat, er modellen i stand til at beskrive

sæsonvariationerne, og der observeres specielt god overensstemmelse mellem modellering og

måling i året 2004 (Figur 2-9). Sigtdybdens har samme niveau i modellering og målinger, men

bortset fra reduktionen under forårsblomsten er der mindre god overensstemmelse resten af

året (Figur 2-10 øverst). Samme mønster ses på andre verificeringsstationer. En del af

forklaringen kan være, at modellen ikke indeholder en specifik formulering af resuspension af

naturligt sediment og dettes bidrag til lyssvækkelsen, men usikkerhed på målingerne kan også

spille ind. I starten af 2007 måles der sigtdybder ned på 3 m, mens modellen ikke viser samme

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

lave reducerede sigtdybde. Afvigelsen i målingen ift. det generelle mønster tyder på, at der kan

være en fejl i databasen, men det kan også hænge sammen med, at modellen ikke ”fanger”

forårsopblomstringen det år. Med hensyn til klorofyl har både model og målinger samme lave

niveauer i sommermånederne. På nogle verificeringsstationer som VSJ20925 (Figur 2-10 midt)

har modellen et generelt højere sommerniveau end målinger, men overensstemmelsen varierer

mellem stationer og mellem år. Sidst på året viser målingerne ofte en stigning i klorofylniveauet

som ikke ses i modelresultaterne. For ilt estimerer modellen i eftersommeren og det tidlige

efterår, hvor iltkoncentrationer kan være kritiske, generelt de korrekte, lave niveauer i

bundvandet (ses for VSJ20925 i Figur 2-10 nederst). Om vinteren og foråret undervurderer

modellen derimod ved bundvandets iltindhold ved station VSJ20925 samt ved

verificeringsstationen i Storebælt (FYN6700053) og ved Anholt (Anholt E) (se DHI 2017b). En

medvirkende årsag kan være den modellerede bundtemperatur, der relativt set i flere år (2004-

2006) er for høj om foråret (ca. 2

C over målinger).

Figur 2-9

Målte

(•)

og modellerede (linje) koncentrationer af uorganisk kvælstof (øverst) og uorganisk

fosfor (nederst) i overfladen ved station VSJ20925 i perioden 2003-2007.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 2-10 Målt (♦) og modelleret (linje) koncentration af sigtdybde (øverst), koncentration af klorofyl

(midt)

opløst ilt i bundvandet (nederst) ved station VSJ20925 i perioden 2003-2007.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

2.6.2



Kvantitativ verificering på basis af numeriske indeks

De fire kvantitative indeks omfatter:

Regressionskoefficienten R

beskriver andelen af variationen i observerede data som kan

beskrives i modellen. R

kan antage værdier mellem 0 og 1, hvor høje værdier indikerer god

overensstemmelse mellem observationer og model. R

er dog meget følsom overfor

ekstreme (høje) værdier, men er ufølsom overfor systematisk afvigelser mellem

observationer og modelresultater

(”bias”).

Procent model-bias (P

bias

) beskrevet ved summen af model-afvigelser (fra målinger)

normaliseret til summen af observationer:

��



udtrykker om modellen systematisk over- eller underestimerer observationer, jo tættere på

“0” jo bedre

er modellen.

Cost Function (CF) kvantificerer graden af overensstemmelse mellem to datasæt:

∑

��

−

��

∑

��

−

��

∗



hvor SD

er standardafvigelsen i observerede data. Jo lavere værdi af CF, jo bedre er

modellen.

Forholdet ”RSR” mellem RMSE (”root mean square error”) og standardafvigelsen af

observationer (SD

) normaliserer RMSE og gør det nemmere at vurdere, i hvilken

udtrækning modellen er i overensstemmelse med observationer, når der indgår flere variable

i test af en model.

√∑

��

−

��

RSR-værdier varierer mellem 0 (perfekt overensstemmelse mellem målinger og model) og høje

positive værdier. Værdier lavere end 0,7-0,8 indikerer en tilstrækkelig model og værdier

under 0,4 indikerer en ”god” model. I lighed med

er RSR meget følsom overfor ekstreme

værdier og 1-2 ugers forskudt timing af forårsopblomstring kan give en lav score i en ellers

”god” model.

I Tabel 2-6 vises en oversigt over fortolkningen af de beregnede indeksværdier. Tabel 2-7giver

indeksværdierne for station VSJ20925 for variablene uorganisk kvælstof (DIN), uorganisk fosfor

(PO

-P / DIP) og klorofyl i overfladen, sigtdybde samt iltkoncentration i bundvandet.

Efterfølgende opsummeres den samlede vurdering for hver variablerne på basis af de fire

indeks.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Tabel 2-6

Fortolker af indeksværdier for modellens evne til at beskrive målinger (baseret på Allen et al.

2007, Maréchal 2004, Moriasi et al. 2007).

P-bias (%)

Excellent

God

Tilstrækkelig

Utilstrækkelig

< 10

10-20

20-40

> 40

Kostfunktion

1-2

2-3

>0,4

0,2-0,4

0,1-0,2

< 0,1

RSR

< 0,50

0,5-0,6

0,6-0,7

> 0,7

Tabel 2-7

Indeksværdier for de fire indeks, der er anvendt til vurdering af modellens evne til at beskrive

overvågningsdata fra station VSJ20925. Baseret på 5 års data. Resultater for individuelle år

og øvrige stationer anvendt i verificering findes i DHI (2017b).

P-bias (%)

-0,5

33,2

14,8

-15,3

-3,3

Kostfunktion

0,5

0,9

0,7

0,6

0,8

0,56

0,38

0,10

0,57

0,01

RSR

0,71

1,27

1,12

0,81

1,19

150

154

152

138

130

Variabel

DIN (overflade)

-P (overflade)

Klorofyl (overflade)

Ilt (bundvand)

Sigtdybde

Vurderet enkeltvis viser indeksene for hver af de fem vandkvalitetsvariable for station VSJ20925

at:



Modellerede koncentrationer af opløst uorganisk kvælstof (DIN) i overfladen i middel over

perioden 2003-2007



simuleres med ubetydelig lille middelafvigelse fra målinger (%-afvigelse mindre end

1%)

viser excellent overensstemmelse mellem model og data iflg. kostfunktion indeks

har excellent høj korrelationskoefficient (modellen afspejler både sæson- og

korttidsvariationer)

simuleres med tilstrækkelig præcision i henhold til værdien af den

standardiserede

”root mean square error”

RSR

Modellerede koncentrationer af opløst uorganisk fosfor (DIP / PO

-P) i middel over

perioden 2003-2007

overestimeres med 33% pga. for høje modelvinterkoncentrationer

viser excellent-til-god overensstemmelse mellem model og data iflg. kostfunktion

indeks

har en korrelationskoefficient der kvalificerer P-simulering

i ”god” kategorien

er utilstrækkelig baseret på den standardiserede

”root mean square error”

RSR

overestimeres med 15%



Modellerede koncentrationer af klorofyl i middel over perioden 2003-2007

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren



viser excellent-til-god overensstemmelse mellem model og data iflg.

kostfunktionsindeks

har lav korrelationskoefficient der kvalificerer klorofyl-simulering på grænsen

mellem tilstrækkelig og ringe

er utilstrækkelig baseret på den standardiserede

”root mean square error”

RSR

underestimeres med 15 % (pga. for lave værdier om vinter og forår)

viser excellent-til-god overensstemmelse mellem model og data iflg. kostfunktion

indeks

har excellent høj korrelationskoefficient (modellen afspejler både sæson- og

korttidsvariationer)

ligger på grænsen mellem tilstrækkelig og utilstrækkelig i henhold til værdien af

den standardiserede

”root mean square error”

RSR

simuleres med ubetydelig lille middelafvigelse fra målinger (ca. 3%)

viser excellent-til-god overensstemmelse mellem model og data iflg. kostfunktion

indeks

har meget lav korrelationskoefficient (kan være styret at enkelte ekstremværdier)

er utilstrækkelig baseret på den standardiserede

”root mean square error”

RSR

Modellerede iltkoncentrationer i bundvandet i middel over perioden 2003-2007



Modellerede sigtdybder i middel over perioden 2003-2007

Det skal understreges at overensstemmelser mellem målinger og model varierer mellem årene

inden for verificeringsperioden 2003-2007. I afsnittet om

”Valg af

simuleringsår”

nedenfor

fremgår direkte, at overensstemmelsen mellem målinger og model er markant bedre det valgte

år end de øvrige år i perioden og også bedre end gennemsnittet for perioden vist i DHI (2017b).

De lave indeksværdier for fosforkoncentrationer i overfladevand hænger sammen med

modellens overestimeringer af vinterkoncentrationerne (se Figur 2-9). Dette er ikke mindst

tydeligt for vinterkoncentrationer af fosfat i 2003, 2005 og 2006. Ved vurderinger af virkninger af

havbrugsdrift er den kritiske periode imidlertid sommeren, fordi næringsstofkoncentrationerne i

overfladen er lave og planktonalgernes primærproduktion dermed potentielt er begrænset, så et

”tilskud” af uorganiske næringsstoffer –

og specielt kvælstof

–

kan øge primærproduktionen.

Samtidig er det også perioden med den største udledning af næringsstoffer fra havbrug (juli-

september). I sommerperioden (maj-september) er der, som det fremgår af Figur 2-11 og Figur

2-12, ingen væsentlig forskel mellem målinger og model. Modelforudsætninger for retvisende

effekter af havbrugsdrift på vandkvaliteten er således opfyldt.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 2-11 Sommerkoncentration (maj-september) af uorganisk kvælstof i overfladen ved station

VEJ0006870 (nordlige Lillebælt), FYN6700053 (nordlige Storebælt øst for Romsø), ved

VSJ20925 (Gniben, sydlige Kattegat

–

Sjællands Odde) og ved Anholt Øst (sydøstlige

Kattegat) i perioden 2003-2007. Gennemsnit (±standardafvigelsen SD) baseret på alle

overvågningsdata og ét dagligt udtræk fra modellen i perioden.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 2-12 Sommerkoncentration (maj-september) af uorganisk fosfor i overfladen ved station

VEJ0006870 (nordlige Lillebælt), FYN6700053 (nordlige Storebælt øst for Romsø), ved

VSJ20925 (Gniben, sydlige Kattegat

–

Sjællands Odde) og ved Anholt Øst (sydøstlige

Kattegat) i perioden 2003-2007. Gennemsnit (±standardafvigelsen SD) baseret på alle

overvågningsdata og ét dagligt udtræk fra modellen i perioden.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

2.6.3

Valg af simuleringsår

Inden for den femårige verificeringsperiode (2003-2007) er der valgt et simuleringsår, hvor

modelresultater har de mindste afvigelser fra målinger. Ved at anvende dette års

randbetingelser (meteorologi, afstrømning, etc.) til basis og scenariemodelleringen opnås den

bedst mulige basis for vurdering af ændringer ved havbrugsdrift.

På baggrund af indeksværdierne for overfladekoncentrationer af uorganisk kvælstof, fosfor og

klorofyl samt sigtdybde og iltindhold i bundvandet for de otte verificeringsstationer, der har høj

overvågningsfrekvens, blev der beregnet årlige gennemsnit (± standardafvigelsen). Derefter er

årene rangordnet for hver vandkvalitetsvariabel og verificeringsindeks, således at den bedste

overensstemmelse mellem målinger og modelresulter får karakteren 1 og den dårligste

overensstemmelse karakteren 5. Tabel 2-8 viser resultatet af rangordningen. Året med laveste

sumværdi for de fem vandkvalitetsvariable anses som det mest optimale simuleringsår og da

alle fire indeks peger på 2004 som året med den bedste overensstemmelse mellem målinger og

modelresultater, er randbetingelser fra dette år brugt til modelleringen af ændringer i miljøet som

følge af havbrugsdrift i Kattegat.

Tabel 2-8

Rangordning af simuleringsår (1

–

bedst, 5 - dårligst) for 5 vandkvalitetsvariable beskrevet

ved fire verificeringsindeks (Procent-afvigelse, Kostfunktion, Regressionskoefficient, RSR =

forholdet

mellem ”root-mean-square-error” og standardafvigelsen;

alle gennemsnit af 8

verifikationsstationer). Laveste sum-score identificerer året med den laveste afvigelse

mellem modelresultater og målinger.

Sum

score

DIN

%-afvigelse

2003

2004

2005

2006

2007

Kostfunktion

2003

2004

2005

2006

2007

2003

2004

2005

2006

2007

RSR

2003

2004

2005

2006

2007

PO4

Klorofyl

Sigtdybde

Ilt

Regressionskoefficient

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

St andar dh av brug C i h av brugsz on e C

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

3.1

Standardhavbrug C i havbrugszone C

Afgrænsning

Havbrugszone C ligger sydvest for Anholt og positionen for standardhavbruget i zonen

(Standardhavbrug C) er lokaliseret midt i zonen (se Figur 3-1).

Nøgledata om zonen er opsummeret i Tabel 3-1, mens data om positionen for Standardhavbrug

C ses i Tabel 3-2.

Figur 3-1

Lokalisering af Havbrugszone C og Standardhavbrug C i det sydlige Kattegat. Kortet viser

desuden Kattegats vandplanområder og Natura 2000 områder.

Nordøst for Havbrugszone C ligger vandplanområdet 138

”Anholt”.

Vandområdets økologiske

tilstand er karakteriseret som ”moderat”

på grund af moderat tilstand af klorofyl. Tilstanden er

”ukendt” for

ålegræs

og ”god” for bundfauna.

Mod nordøst ligger habitatområde H42

”Anholt

og havet nord for”, hvor udpegningsgrundlaget er

sandbanker (1110) og de beskyttede arter gråsæl og spættet sæl.

Det fuglebeskyttelsesområde, der ligger tættest på zonen, er SPA32

”Havet

nord for Anholt”,

der

ligger nordøst for havbrugszonen. De beskyttede fugle i området er fløjlsand (Melanitta

fusca),

ederfugl (Somateria mollissima) og sortand (Melanitta nigra). Mod vest ligger

fuglebeskyttelsesområdet SPA112

”Aalborg Bugt, østlige del”,

hvor de beskyttede fugle er

lysbuget knortegås (Branta bernicla hrota), ederfugl (Somateria mollissima) og sortand

(Melanitta nigra).

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Ved standardhavbruget i Havbrugszone C er vanddybden ca. 19 m. Den korteste afstand fra

havbrugspositionen til et vandplanområde

er ca. 7 km (vandområde 139 ”Anholt”). Til

habitatområdet H42 ”Anholt og havet nord for” og det nærmeste fuglebeskyttelsesområde

(SPA32

”Farvandet nord for Anholt”), der ligger nordøst for positionen, er afstanden knap 15 km.

SPA112

”Aalborg

Bugt, østlige del” ligger ca. 31 km mod vest.

Tabel 3-1

Karakteristik af Havbrugszone C. De angivne intervaller for overfladestrøm, saltholdighed,

temperatur og forskydningsspænding (udtryk for strøm/bølgekræfter der påvirker

havbunden) er variationen i middelværdier for de gridceller der ligger i Havbrugszone C. Gns

= gennemsnit pr. gridcelle.

113,8 km

22,5 km (nord - syd)

5,5 km (vest - øst)

–

25 m

0,14

–

0,23 m/s (gns. for produktionsperioden)

17,9

–

18,9 psu (gns. for produktionsperioden)

13,1

–

13,3 °C (gns. for december - februar)

0,017

–

0,052 Newton/m

(gns. for december - februar)

Nr. 139

”Anholt”

Nr. 46

”Anholt

og havet nord for”

Nr. 204

”Schultz

og Hastens Grund samt Briseis Flak”

Areal

Længde

Bredde

Vanddybde

Overfladestrøm

Saltholdighed i overfladen

Temperatur i overfladen

Forskydningsspænding

Nærliggende vandplanområde

Nærliggende Natura 2000 områder

Tabel 3-2

Position

Karakteristik af Standardhavbrug C.

Længdegrad: 11

19’ 9’’

Breddegrad: 56

37’ 49’’

Vanddybde

Afstand til nærmeste anvendelige havn

Korteste afstand til vandplanområde

Korteste afstand til Natura 2000 område

–

habitatområde

Korteste afstand til Natura 2000 område

–

fuglebeskyttelsesområde

Ca. 19 m

15 km (Anholt Havn)

6,8 km

(139 ”Anholt”)

14,8 km (H42

”Anholt

og havet nord for”)

14,8 km (SPA32

”Farvandet

nord for Anholt”)

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Miljøet under basisforhold

De følgende afsnit giver en oversigt over de generelle miljøforhold i Havbrugszone C og

Standardhavbrug C. Forholdene er eksemplificeret med data fra basismodelleringen, da denne

er basis for vurderingen af de ændringer i vand- og sedimentkvalitet som drift af

Standardhavbrug C kan medføre.

Basismodelleringen er baseret på de aktuelle randbetingelser i 2004 (vejrforhold, forhold i

tilstødende vandområder, udledning af vand og stof fra land, etc.) og beskriver dermed

miljøforholdene i dette år. Året er som tidligere beskrevet valgt, fordi modelleringen af

forholdene i Kattegat viser god overensstemmelse med overvågningsdata.

Året 2004 giver udover basis for vurderingen af ændringer som følge af havbrugsdrift også en

beskrivelse af de nuværende miljøforhold i Kattegat. Af NOVANA rapport om de marine områder

2014 (Hansen et al. 2015) fremgår det, at der ikke er sket en generel udvikling i kvalitets-

elementerne (næringsstoffer, klorofyl, ilt, etc.) i de åbne indre danske farvande siden året 2004.

År til år variationerne i den efterfølgende periode er styret af variationerne i vejrforhold, der er

bestemmende for fx vinterafstrømningen fra land og strømningerne af vandet i overfladen og

ved bunden i indre danske farvande.

4.1

Hydrodynamiske forhold

De hydrografiske forhold i området omkring Standardhavbrug C er overordnet bestemt af tidsligt

varierende tilførsler af vand med oprindelse i henholdsvis Østersøen og Skagerrak, samt af de

lokale meteorologiske forhold, der påvirker den vertikale blanding af det salte bundvand fra

Skagerrak med brakvandet fra Østersøen. Ligesom i andre dybe områder i Kattegat og

Bælthavet domineres vandskiftet af en tolagsstrømning. I både overflade- og bundlaget er der

hovedsageligt nordgående strøm (Figur 4-1). For overfladestrømmen er de overvejende

retninger nordvest- til nordøstgående (ca. 60% af tiden), mens bundstrømmen domineres af

nordøstgående strømme (NNV i >30% af tiden). Det er også i nordgående retninger, at de

højeste strømhastigheder forekommer, så hovedparten af vandtransporten på positionen er

nordgående.

Figur 4-1

Strømroser repræsenterende retning og hastigheder i overfladelaget (tv) og i bundlaget (2 m

over bunden) ved Standardhavbrug C. Baseret på MIKE3FM hydrodynamisk modellering.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Tolagsstrømningen afspejles i salinitetens variationen over dybden (Figur 4-2). Mens den

tidslige variation i bundlagets salinitet er forholdsvist begrænset (en variation mellem 24-32

psu), er der større variation i overfladens salinitet. Det skyldes, at overfladen påvirkes af en

kombination af varierende udstrømning fra Østersøen (=> faldende salinitet ved øget

udstrømning) og indstrømning af overfladevand fra Skagerrak/Nordsøen i forbindelse med

kraftig vind fra nordvest og/eller periodevis opblanding af bundvand under kraftige

vindhændelser (=> øget salinitet). Springlaget, som definerer skillefladen mellem det salte

(sydgående) bundvand og det mindre salte (nordgående) overfladevand, er beliggende i 10-14

m dybde. I vindrige perioder udviskes skillefladen eller den presses nedad pga. erosion af

bundlaget og opblanding.

Temperaturen i overfladelaget afspejler den sæsonmæssige variation i solindstråling og

lufttemperatur, og viser et minimum under 2

C i februar og marts og et maksimum i august og

september på 18-20

C (Figur 4-3). Opvarmning af vandet om foråret og sommer medvirker til at

forstærke vandsøjlens tolags-struktur. I september ses en intrusion af varmere vand i 10-12 m

dybde. Temperaturen i bundlaget varierer mellem 4 og16

C og maksimum forekommer i lighed

med hvad der er vist i tidligere undersøgelser (Petersen 1991) et par måneder senere end i

overfladen.

4.2

Opløst uorganisk kvælstof

I det syd-sydvestlige Kattegat varierer overfladekoncentrationen af DIN om vinteren mellem 50

og 120 µg/L, lavest i de lavvandede områder omkring Sjællands Odde og højest nord-nordøst

for Djursland pga. upwelling, samt i brakvands-fanen i det østlige Kattegat (Figur 4-4).

Sammenlignet med det sydvestlige Kattegat, er forårsopblomstringen - og dermed drænet i

vandets næringsstofpuljer - forsinket ca. en måned i Øresundsfanen.

Ved Standardhavbrug C følger sæsonvariationen af uorganisk kvælstof (DIN = sum af nitrit-N,

nitrat-N og ammonium-N) det kendte mønster for Kattegat og varierer i overfladen fra 180 µg/L i

januar til stabile lave koncentrationer under 20 µg/L fra marts-april til november (Figur 4-5). Den

gennemsnitlige vinterkoncentration af DIN for januar-februar varierer mellem 80 og 100 µg/L og

ligger i samme niveau som størstedelen af det sydlige Kattegat (Figur 4-4). Faldet i DIN

begynder tidligt i februar, i takt med forårsopblomstringen. Bundvandets koncentration af

uorganisk kvælstof reduceres fra et maksimum på 160-180 µg/L i marts-april til et minimum på

80-100 µg/L i oktober-november. Der er 3 mulige forklaringer på faldet i koncentration for

bundvandet; 1) der sker et forbrug af nitrat til oxidation af organisk stof under lave

iltkoncentrationer i bundvand og sediment, 2) ved blanding med næringsfattigt overfladevand

under omrøringshændelser fortyndes DIN koncentration i bundvandet, 3) Skagerraks

overfladevand er en vigtig kilde til bundvandet i Kattegat og ved antagelse af en gennemsnitlig

transporttid på 2-3 måneder fra Kattegat-Skagerrak fronten til det sydlige Kattegat (Petersen

1991) vil bundvandet i september og senere have oprindelse i overfladevand, som er delvist

udtømt for næringsstoffer pga. indbygning i plankton.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 4-2

Isoplet-diagram af et års variation i salinitet ved Standardhavbrug C i 2004. Baseret på

MIKE3FM hydrodynamisk basismodellering.

Figur 4-3

Isoplet-diagram af temperatur ved Standardhavbrug C i 2004. Baseret på MIKE3FM

hydrodynamisk basismodellering.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 4-4

Den gennemsnitlige koncentration af opløst uorganisk kvælstof (DIN) i vinteren (januar-

februar) 2004 i det sydlige Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering.

Lokalisering af Havbrugszone C / Standardhavbrug C er vist.

Figur 4-5

Isoplet-diagram af uorganisk kvælstof ved Standardhavbrug C i 2004. Baseret på MIKE 3FM

ECO basismodellering.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

4.3

Opløst uorganisk fosfor

Sammenlignet med DIN er den rumlige fordeling af uorganisk fosfor om vinteren lidt mere

homogen med næsten ens koncentrationer mellem 20 og 22 µg/L i store dele af det sydlige

Kattegat (Figur 4-6).

Den sæsonmæssige variation af uorganisk fosfor i overfladevandet ved Standardhavbrug C

viser samme billede som for DIN, med et fald i februar i forbindelse med forårsopblomstring og

meget lave koncentrationer fra medio marts til begyndelsen af september. i bundvandet er

koncentrationen derimod forholdsvist høj hele året og når i det salte bundvand i april 30-33 µg/L

(se Figur 4-7).

Figur 4-6

Den gennemsnitlige koncentration af opløst uorganisk fosfor (DIP) i vinteren (januar-februar)

2004 i det sydlige Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af

Havbrugszone C / Standardhavbrug C er vist.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 4-7

Isoplet-diagram af uorganisk fosfor ved Standardhavbrug C i 2004. Baseret på MIKE 3FM

ECO basismodellering.

4.4

Pelagial primærproduktion og klorofyl

Den gennemsnitlige pelagiale primærproduktion i det sydlige Kattegat for april til december

(Figur 4-8) varierede rumligt mellem 0,2 og 0,6 g C/m

/d med de højeste værdier i det centrale

Storebælt-løb og de laveste værdier i de lavvandede områder langs kysten, hvor

bundplanternes produktion må forventes at dominere.

Koncentrationen af klorofyl ved Standardhavbrug C (Figur 4-9) viser et typisk sæsonforløb med

flertoppet forårsopblomstring i februar og begyndelsen af marts og med maksimale

overfladekoncentrationer i marts på 10-11 µg/L. Gennem sommeren og indtil begyndelsen af

august er koncentrationen lav. Lidt utypisk er der en kortvarig sommer-opblomstring i

begyndelsen af august udløst af usædvanligt varmt og stille vejr i uge 32 og 33. I resten af 2004

varierer klorofylkoncentrationen mellem 1,5 og 2,5 µg/L.

Såvel i sommerperioden maj-september og i hele produktionssæsonen april-december afspejler

forholdene ved Standardhavbrug C de generelle forhold i det sydlige Kattegat, idet den rumlige

fordeling af klorofyl er forholdsvis homogen i det sydlige Kattegat med

gennemsnitskoncentrationer mellem 2 og 3 µg/L (Figur 4-10 og Figur 4-11). Nævneværdige

afvigelser er lavere koncentrationer i de lavvandede områder syd og nord for Sjællands Odde og

omkring Anholt, samt lidt højere koncentration i det centrale løb i Storebælt.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 4-8

Gennemsnitlig daglig pelagial primærproduktion i sydlige Kattegat i perioden april-december

i 2004. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone C /

Standardhavbrug C er vist.

Figur 4-9

Isoplet-diagram af klorofyl ved Standardhavbrug C i 2004. Baseret på MIKE 3FM ECO

basismodellering.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 4-10 Den gennemsnitlige koncentration af klorofyl i overfladen i sommeren 2004 i det sydlige

Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone C /

Standardhavbrug C er vist.

Figur 4-11

Den gennemsnitlige koncentration af klorofyl i overfladen i april-december 2004 i det sydlige

Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone C /

Standardhavbrug C er vist.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

4.5

Sigtdybde

Den modellerede sigtdybde ved Standardhavbrug C varierede mellem 5 og 11 m i 2004 med de

laveste værdier under opblomstringerne i februar/marts og i august (Figur 4-12). I produktions-

sæsonen (april-december) er den beregnede gennemsnitlige sigtdybde mellem 8 og 9 m i den

vestlige og nordlige del af undersøgelsesområdet, fx langs Djursland kyst og omkring Anholt,

mens den er lidt lavere (7-8 m) i den sydøstlige-østlige del af modelområdet, hvor andelen af

lysabsorberende opløst organisk stof fra Østersøen er højere end i den vestlige del af Kattegat

(Figur 4-13).

Figur 4-12

Tidsserie af sigtdybde ved Standardhavbrug C. Baseret på MIKE 3FM ECO

basismodellering.

Figur 4-13

Gennemsnitlig sigtdybde i produktionssæsonen (april-december) i 2004 i det sydlige

Kattegat. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone C /

Standardhavbrug C er vist.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

4.6

Ilt i bundvandet

Koncentrationen af ilt i vandsøjlen påvirkes af temperaturen, planktonalgernes produktion (fx

indhold over 12 mg/L under forårsblomsten i marts; se Figur 4-14), udveksling med atmosfæren

og forbrug i vandsøjle og især i sedimentet. Set i lyset af de store strømhastigheder (Figur 4-1)

påvirkes forholdene ved Standardhavbrug C også i høj grad af forhold og proceshastigheder i

de tilgrænsende områder. I overfladen styres iltkoncentrationen primært af den sæsonmæssige

variation i temperaturen. Da strømmen i bundvandet i hovedparten af tiden går mod NNV er det

især forholdene syd og sydøst for havbrugsområdet, der påvirker de lokale iltforhold ved

bunden. Iltindholdet i bundvandet og under springlaget påvirkes især af sedimentets iltoptag

–

lokalt ved Standardhavbrug C og SSØ herfor. Fra februar-marts,

når bundvandet ”isoleres” fra

overfladevandet, reduceres iltkoncentrationen gradvist og når et minimum omkring 5 mg/L i

september-oktober sammenfaldende med de højeste temperaturer i bundvandet. Under

perioder med opblandede forhold i vandsøjlen (fx i maj, juni, november) sker der kortvarige

ilttilførsler til bunden.

Udbredelse af iltsænkninger i det sydlige Kattegat varierede med dybden med de laveste

koncentrationer i de dybe løb mod Storebælt og Øresund (Figur 4-15). Modellens beregning af

iltforholdene er i overensstemmelse med DMU/DCEs kortlægning af iltforhold i 2004, der viste

moderat iltsvind (<4 mg/L) i sydøstlige Kattegat i juli og august, men ikke iltsvind i det

sydvestlige Kattegat (DCE/DMU 2004). Fra juli til september sker, i takt med at vandet bliver

varmere, et gradvist fald i bundvandets iltindhold sydvest for Anholt hvor standardhavbruget

ligger, men modelleringen viser ikke tegn på iltsænkninger under 4 4 mg/L (iltkoncentrationerne i

havbrugszonen >5 mg/L, og hyppigst >6 mg/L; se også Tabel 5-5).

Figur 4-14

Isoplet-diagram af iltkoncentration ved Standardhavbrug C i 2004. Baseret på MIKE 3FM

ECO basismodellering.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 4-15

Iltkoncentration (mg/L) i bundvandet i sydøstlige Kattegat

beregnet for 2004; gennemsnit for juli, august, september

og oktober. Baseret på MIKE 3FM ECO

basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone C /

Standardhavbrug C er vist.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

4.7

Havbunden - sedimentet

Den modellerede koncentration af organisk kulstof i sedimentet varierer en 10-faktor (mellem

150 og 1500 g C/m

) i det sydlige Kattegat (Figur 4-16). Den rumlige fordeling afspejler både de

varierende dybdeforhold (akkumulering i de dybe områder), og lavvande områder med betydelig

produktion af bundplanter - og deraf følgende stor detritusproduktion. Overordnet afspejler

fordelingen af kvælstof i sedimentet fordelingen af kulstof (Figur 4-17), dog med tendens til

forholdsvist lavere kvælstofkoncentrationer i de dybe områder og relativt højere koncentrationer

i de lavvandede områder. Inden for modelområder varierer kulstof-kvælstof forholdet (C:N)

mellem 6 og 11, hvor de lave forhold repræsenterer

overvægt af ”friskt” detritus på lav

vanddybde, mens høje forhold C:N-forhold i de dybe områder repræsenterer ældre detritus med

mindre andel af det lettere mineraliserbare kvælstof (Figur 4-18). Indholdet af fosfor i sedimentet

og C:P-forholdet viser samme fordeling som kvælstof (Figur 4-17 og Figur 4-18). Indholdet

varierer mellem 2 og 20 g P/m

med værdier mindre end 4 mg/L i størstedelen af det sydlige

Kattegat.

Det gennemsnitlige daglige iltforbrug under basisforhold varierer mellem 0,3 og 1 g O

/d i

april-december (produktionssæsonen) i det sydlige Kattegat og den maksimale iltgæld er

forholdsvis lav og overstiger ikke 2,5 g O

ved udgangen af december (Figur 4-16).

Figur 4-16

De gennemsnitlige koncentrationer (g/m

) af organisk kulstof i sedimentet i december.

Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone C /

Standardhavbrug C er vist.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 4-17

De gennemsnitlige koncentrationer (g/m

) af kvælstof (øverst) og fosfor (nederst) i

sedimentet i december. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af

Havbrugszone C / Standardhavbrug C er vist.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 4-18

De gennemsnitlige C:N (øverst) og C:P (nederst) forhold i sedimentet i december. Baseret

på MIKE 3FM ECO basismodellering. Lokalisering af Havbrugszone C / Standardhavbrug C

er vist.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 4-19 Gennemsnitlige iltforbrug i sedimentet i perioden april-december (øverst) og iltgæld i

sedimentet (nederst) ultimo december. Baseret på MIKE 3FM ECO basismodellering.

Lokalisering af Havbrugszone C / Standardhavbrug C er vist.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Ændringer som følge af eutrofiering

Havbrugsdrift medfører tab af næringsstoffer til det omgivende miljø og kan derfor medføre en

eutrofiering af det omgivende miljø, der påvirker status af kvalitetselementerne. Et af målene

med denne rapport er at klarlægge hvor store ændringer, der kan forventes i næringsstof-

koncentrationer og kvalitetselementer som klorofyl og ilt i det omgivne miljø, hvis der placeres et

standardhavbrug på position C. I dette kapitel 4 gennemgås de forventelige

eutrofieringsrelaterede ændringer. I de følgende kapitler gennemgås forventelige ændringer

som følge af anvendelse af hjælpestoffer og medicin i havbrugsdriften (kapitel 6 og 7).

Analysen af eutrofieringsrelaterede ændringer er baseret på dynamisk mekanistisk modellering

af et år med HAVBRUG

KAT200

modelkomplekset, som omfatter såvel en hydrodynamisk og en

økologisk model. Ændringerne er kvantificeret på basis af modeldata for vandkvaliteten i den

øverste del af vandsøjlen (overfladen; 0-5 m, hvor ændringerne vil være størst) og forholdene i

ved og i havbunden. Vandkvalitetsdata omfatter vandkemiske forhold (næringssalte), pelagisk

primærproduktion og forekomsten af planteplankton (klorofyl) samt sigtdybde. Bundforholdene

omfatter iltforhold i bundvandet og indholdet af organisk C, N og P samt det akkumulerede

iltforbrug og iltgælden i sedimentet.

Mulige virkninger af havbrugsdrift på vandkvaliteten kan skyldes:

•

Forøgelse af næringsstofkoncentrationer som følge af næringsstoftab fra fisk

samt mineralisering af fækalier og ikke-spist foder

Forøgelse af pelagisk primærproduktion og biomasse af planktonalger som følge

af forøgede næringsstofkoncentrationer

Reduktion af sigtdybde pga. øget algevækst og suspenderede fiskefækalier

Risiko for iltsvind ved bunden pga. sedimentation af organisk stof (fækalier og

ikke-spist foder) og øget iltforbrug i sedimentet

Ved havbrugsdrift vil fiskenes metabolisme og den følgende udskillelse over gællerne sammen

med mineralisering af fækalier og foderrester i sedimentet potentielt kunne medføre forøgede

koncentrationer af uorganiske næringsstoffer i vandet.

Forøgede koncentrationer af uorganiske næringsstoffer kan påvirke den pelagiske

primærproduktion samt koncentration af planteplankton og derved forringe lysforholdene i

vandet (målt som sigtdybden).

Ændringer i vandkvaliteten som følge af drift af et standardhavbrug ved position C sydvest for

Anholt kvantificeres og visualiseres ved differens-plot, der repræsenterer forskelle mellem på

den ene side tilstanden i vandkvalitets- og bundforhold ved havbrugsdrift og på den anden side

basistilstanden (uden havbrugsdrift) for de samme vandkvalitets- og bundforhold. Yderligere

kvantificeres i hvilket omfang at tab af næringsstoffer ved havbrugsdriften ændrer på udbredelse

og varighed af kvælstof- og fosforbegrænsning af planktonalgernes vækst i og omkring

havbrugsområdet. Inden for planktonalger er der stor variation i effektiviteten i næringsoptag ved

lave koncentrationer, men typisk tager man udgangspunkt i de koncentrationer, hvor kiselalger

kan opnå 50% af deres maksimale optag (de såkaldte halvmætningskonstanter). Derfor er disse

værdier anvendt til analyse af standardhavbruget indflydelse på varighed og intensitet af

ændringer. Halvmætningskoncentrationen er bestemt på basis af Carpenter & Guillard (1971),

Edwards et al. (2012), Eppley et al. (1969), Litchman et al. (2015), Smith et al. (2009) samt

Maranon et al. (2013).

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Den dynamisk, mekanistiske model, som der er anvendt i denne undersøgelse, kan beskrive

processer og tilstande med en numerisk detaljeringsgrad som langt overstiger de

koncentrationer, der kan måles med konventionelle metoder. Præsentation af modelresultater

med mange decimaler kan give et falsk indtryk af modellernes præcision i forhold den faktiske

tilstand. For 2D differens-plot betyder det, at differencerne, selvom de kan beregnes numerisk,

kan være så små, at de ikke har nogen mening i praksis. Der er derfor defineret

afskæringsniveauer for differencer, der ligger omkring 0. Afskæringsniveauerne er så vidt muligt

valgt med udgangspunkt i de senest publicerede analytiske detektionsgrænser (DL) (Lia et al.

2005, Patey et al. 2008) og svarer i det store og hele til 1/10 af de detektionsgrænser, som

anvendes i den nationale overvågning (NOVANA) (se Tabel 5-1).

Tabel 5-1

Oversigt over kriterier anvendt til at fastsætte afskæringsgrænserne for differencekort i de

følgende afsnit. Trinene i skalaen svarer til 2 gange forrige trin.

Afskærings-

niveau

Bemærkning

Parameternavn

Overflade

Opløst uorganisk

kvælstof (µg/L)

Opløst uorganisk

fosfor (µg/L)

Primærproduktion

(gC/m

/d)

±0,1

Afskæringsgrænse er ca. 10% af NOVANA DL = 0,4 µM = 1,4

µg/L -> 0,1

Afskæringsgrænse er ca. 10% af NOVANA DL = 0,05 µM = 1,6

µg/L -> 0,1

Detektionsgrænse er ukendt. Afskæringsgrænse fastsat til ca. 1%

af den gennemsnitlige daglige primærproduktion (0,5 g/m

/d) ->

0,005

Afskæringsgrænse er ca. 10% af NOVANA DL = 0,1 µg/L -> 0,01

µg/L

Antages normalt at måles med ±0,1 m nøjagtighed

–

ca. 10% ->

0,01 m

±0,1

±0,005

Klorofyl (µg/L)

±0,01

Sigtdybde (m)

±0,01

Bundvand

Ilt (mg/L)

±0,1

Afskæringsgrænse er 2,5% af den øvre grænse for iltsvind = 4

mg/L

5.1

Ændring i opløst uorganisk kvælstof i overfladen

Ændringer i koncentrationer og udbredelse af opløst uorganisk kvælstof (DIN) i overfladen som

følge af Standardhavbrug C er præsenteret i Figur 5-1 og i Bilag A.

Beregningerne viser, at overfladekoncentrationen af opløst uorganisk kvælstof (DIN) i gennem-

snit i produktionssæsonen (april-december) samt de enkelte måneder fra april til november

ændres i et område omkring havbruget med øgninger på op til 7,6 µg DIN/L inden for havbruget

og optil 1,3 µg DIN/L omkring havbruget. I gennemsnit for produktionssæsonen (april-december)

er øgningen 50 m fra standardhavbruget ca. 5,1 µg DIN/L faldende til en forskel på 0,6 µg /L i en

afstand af 1000 m (Tabel 5-2). I 2-6

km’s afstand (afhængigt af strømmen) er der ingen øgning

(Figur 5-1 øverst). Øgningen skal ses i forhold til en koncentration på ca. 8,6 µg /L under

basisforhold (Tabel 5-2).

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Den største horisontale spredning (Figur 5-1 nederst) sker i oktober, hvor der beregnes en

forøgelse på 9 µg/L i og umiddelbart omkring havbruget med faldende værdier til 0,1 µg DIN/L i

3-18 km afstand fra Standardhavbrug C; med største udbredelse i nordlig og sydøstlig retning. I

december, efter afslutning af havbrugsdriften, observeres der ikke længere nogen ændringer.

I sommerperioden, hvor planktonalgernes vækst potentielt er næringsbegrænsede, kan tilførsel

af næringsstoffer og specielt kvælstof i særlig grad påvirke den pelagiale primærproduktion og

klorofylkoncentration. Derfor er varigheden af forekomst af lave næringsstofkoncentrationer

analyseret nærmere ved at sammenligne varigheden af potentiel næringsbegrænsning i

basisscenariet og Standardhavbrug C scenariet. Potentiel næringsbegrænsning antages at

forekomme i perioder med koncentrationer under en

”grænseværdi” svarende til

halvmætningskoncentrationen,

og ”grænseværdien” for uorganisk kvælstof er fastsat til 14

µg

DIN/L. I Tabel 5-2 angives antallet af dage, hvor der er potentiel næringsbegrænsning i

henholdsvis basissituationen og ved drift af Standardhavbrug C i forskellig afstand fra

standardhavbruget.

Baseret på de modellerede koncentrationer af uorganisk kvælstof i produktionssæsonen (april-

december) vil den pelagiale primærproduktion / planktonalgernes vækst i havbrugsområdet

under basisforhold være begrænset af lave kvælstofkoncentrationer i ca. 178 dage ud af en

samlet produktionsperiode på 252 dage (Tabel 5-2), hvilket svarer til niveauet i størstedelen af

det sydlige Kattegat (Figur 5-3 øverst). Helt tæt på havbruget (50 m) reduceres antallet af dage

med koncentrationer under

”grænseværdien” med ca.

34 dage, mens reduktionen 500 m fra er

ca. 7 dage og i en afstand på 1000 m er forskellen faldet til ca. 3 dage (Tabel 5-2). Figur 5-3

(nederst) viser, at i en afstand over 6 km fra havbruget er forskellen <1 dag. En analyse af

fordelingen af ændringer gennem perioden viser, at de individuelle overskridelser af

”grænseværdien” for kvælstofbegrænsning ved

Standardhavbrug C generelt er kortvarige og

forholdsvis jævnt fordelt fra maj til starten af november (ikke vist). Sandsynligvis finder

overskridelserne sted i perioder med lav strømhastighed og ringe fortynding.

Tabel 5-2

Gennemsnitskoncentration af uorganisk kvælstof (DIN) og antal dage i produktionssæsonen,

hvor den pelagiske primærproduktion er kvælstofbegrænset (dvs. DIN koncentrationer er

lavere end

”grænseværdien” på14 µg/L) i tre

forskellige afstande fra Standardhavbrug C

under basisforhold og havbrugsproduktion. Koncentrationer og antal dage med potentiel

kvælstofbegrænsning er gennemsnit af 8 positioner for hver afstand (se Figur 5-2).

50 m

DIN

µg/L

Basisforhold

Standardhavbrug

8,6

13,7

kvælstof-

begræns.

dage

178

144

DIN

µg/L

8,6

9,9

500 m

kvælstof-

begræns.

dage

178

171

DIN

µglL

8,7

9,3

1000 m

kvælstof-

begræns.

dage

178

176

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Opløst uorganisk

kvælstof (DIN)

Produktionsperioden

Zoom

Oktober

Zoom

Figur 5-1

Beregnet gennemsnitlig ændring i koncentrationen af opløst uorganisk kvælstof i overfladen i

produktionssæsonen og i oktober, hvor ændring er størst. Til venstre er vist et oversigtskort

og til højre zoom på det område, hvor der ses ændringer som følge af Standardhavbrug C.

Figurer for produktionssæsonen og de enkelte måneder i denne findes i Bilag A.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 5-2

Positioner (•) for modeludtræk af data til beregning af næringskoncentrationer 50, 500 og

1000 m fra Standardhavbrug C. De fire skraverede trekanter repræsenterer området hvor

burene og næringsstofkilder er lokaliseret.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 5-3

Antal dage i april-december (produktionssæsonen; øverst), hvor koncentrationen af

uorganisk kvælstof under basisforhold indikerer kvælstofbegrænsning af planktonalgernes

vækst (dvs. er lavere end

”grænseværdien”

for kvælstofbegrænsning på 14 µg DIN/L) og

antal ekstra dage (nederst), hvor udledning af DIN fra Standardhavbrug C giver

koncentrationer over

”grænseværdien”.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

5.2

Ændring i opløst uorganisk fosfor

Ændringer i koncentrationer og udbredelse af opløst uorganisk fosfor (DIP / PO

-P / fosfat) i

overfladen som følge af Standardhavbrug C er præsenteret i Figur 5-4 og i Bilag B.

Sammenlignet med kvælstof er ændringen som følge af Standardhavbrug C på koncentrationer

af opløst uorganisk fosfor (fosfat PO

-P / DIP) langt lavere. Det skyldes et absolut lavere tab af

fosfor (12,3 tons P vs. 100 tons N), og det faktum, at kun en mindre del af fosfortabet sker til

vandet. For fosfor udgør tabet til vandet kun 32% mod 83% for kvælstof (se Figur 2-6).

Som for kvælstof sker ændringerne i overfladekoncentrationen af opløst uorganisk fosfor

(fosfat) i et område omkring Standardhavbrug C (Figur 5-4 og i Bilag B). Beregningerne af

gennemsnittet i produktionsperioden (april-december) samt i de enkelte måneder viser

forøgelser på op til 0,3 µg/L opløst uorganisk fosfor inden i og meget lokalt omkring

standardhavbruget (Figur 5-4). I en afstand af 50 m fra havbruget øges fosfatkoncentrationen

gennemsnit med 0,2 µg/L og i 1000 m afstand er forskellen 0,1 µg/L (Tabel 5-3). I månederne i

april og december er der ikke påvist en ændring (Bilag B).

Potentiel næringsbegrænsning antages at forekomme i perioder med koncentrationer under

”grænseværdi” svarende

til halvmætningskoncentrationen,

og ”grænseværdien” for uorganisk

fosfor er fastsat til 9 µg DIP/L. I Tabel 5-3 angives antallet af dage, hvor der er potentiel

næringsbegrænsning i henholdsvis basissituationen og ved drift af Standardhavbrug C.

Baseret på modellerede koncentrationer vil planktonalgernes vækst i havbrugsområdet under

basisforhold potentiel være begrænset af lave fosforkoncentrationer i 183 dage ud af en samlet

produktionsperiode på 252 dage (Tabel 5-3), hvilket svarer til niveauer i størstedelen af det

sydlige Kattegat (Figur 5-5 øverst). Under havbrugsdrift og frigivelse af uorganisk fosfor

reduceres perioden med fosforbegrænsning med 1 dag tæt ved havbruget (50 m), aftagende til

<1 dag 500 m og 1000 m fra havbruget (Figur 5-5 nederst, Tabel 5-3).

Tabel 5-3

Gennemsnitskoncentrationer af opløst uorganisk fosfor (DIP) og antal dage i

produktionssæsonen, hvor den pelagiske primærproduktion er potentielt fosforbegrænset

(dvs. DIP-koncentrationer er lavere end

”grænseværdien”

på 9 µg/L) i tre forskellige

afstande fra Standardhavbrug C under basisforhold og havbrugsproduktion. Koncentrationer

og antal dage med potentiel fosforbegrænsning er gennemsnit af 8 positioner for hver

afstand (se Figur 5-2).

50 m

DIP

µg/L

Basis

Standardhavbrug C

fosfor-

begræns.

dage

DIP

µg/L

500 m

fosfor-

begræns.

dage

DIP

µglL

1000 m

fosfor-

begræns.

dage

3,4

3,6

183

182

3,4

3,5

183

3,4

3,5

183

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Opløst uorganisk fosfor

(DIP)

Produktionsperioden

Zoom

September

Zoom

Figur 5-4

Beregnet gennemsnitlig ændring i koncentrationen af uorganisk fosfor i overfladen i

produktionssæsonen (øverst) og i september måned (nederst), hvor ændring er størst. Til

venstre er vist et oversigtskort og til højre zoom på det område, hvor der ses ændringer som

følge af Standardhavbrug C. Figurer for produktionssæsonen og de enkelte måneder i

denne findes i Bilag B.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 5-5

Antal dage i produktionssæsonen (øverst), hvor koncentrationen af uorganisk fosfor under

basisforhold indikerer fosforbegrænsning af planktonalgernes vækst (dvs. er lavere end

”grænseværdien” på

9 µg/L) og antal ekstra dage (nederst), hvor udledning af uorganisk

fosfor fra Standardhavbrug C

giver koncentrationer over ”grænseværdien”.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

5.3

Transport af næringsstoffer

Produktion på Standardhavbrug C vil resultere i en mertilførsel af næringsstoffer til de

omgivende vandplanområder. Tilførslen af næringsstoffer til de nærtliggende kystnære

vandplanområder er opgjort for kvælstof.

Beregningerne af bruttotransport og nettotilførsel ind i vandplanområder er udført med de

hydrodynamiske og økologiske modeller og fremgår af Tabel 5-4. Bruttotransporten er en

opgørelse af hvor meget kvælstof, der er transport ind i et vandområdet uden hensyn til de

processer, som ’taber’ kvælstoffet igen,

fx at kvælstoffet føres ud af området igen. Ved

beregning af nettotilførslen tages der hensyn til disse tab.

Bruttotransporten til vandplanområderne er samlet på 42 ton kvælstof fordelt på områderne i

Tabel 5-4 (kolonne A). Størrelsen af bruttotransporten til de forskellige vandplanområder

afspejler primært den herskende strømretning i områderne mellem standardhavbruget og de

enkelte vandplanområder samt afstanden mellem havbruget og de forskellige vandplanområder

- jo kortere afstand i strømretning fra havbrug jo større bruttotransport. Den største

bruttotransport (27 ton N) sker til vandplanområde

139 ”Anholt”, hvilket er i overensstemmelse

med de dominerende strømninger (Afsnit 5.3). Til vandplanområde 200+205

”Kattegat,

Nordsjælland (>20 m)” er bruttotransporten

opgjort til 8 ton N

og til område 154 ”Kattegat,

Læsø” til 2 ton.

Af den samlede udledning på 100 ton kvælstof fra Standardhavbrug C er de resterende 58 ton

(der ikke har passeret ind i et vandplanområde) enten i de åbne havområder (uden for

vandplanområderne) eller er transporteret ud af de indre danske farvande til Skagerrak og (en

mindre del) til den centrale Østersø. Det kvælstof, som ikke transporteres ud af de åbne

havområder kan være immobiliseret (ude af kvælstofkredsløbet) som følge af denitrifikation og

udveksling med atmosfæren, være bundet i havområdernes sedimenter eller være optaget og

indbygget i biomassen af plankton og fastsiddende flora og fauna (f.eks. makroalger og

muslinger).

Nettotilførslen til vandplanområderne repræsenterer den mængde kvælstof, der er transporteret

ind, og ikke senere transporteret ud af området med havstrømmene igen. Hovedparten af

nettotilførslen (tilbageholdelsen) er antagelig denitrificeret og udvekslet med atmosfæren, mens

en mindre andel kan temporært være bundet i sedimenter i områderne eller indbygget i

biomassen af fastsiddende flora og fauna (f.eks. muslinger og makroalger). Derfor er

nettotilførslen til vandplanområder betydeligt mindre end bruttotransporten. Desuden viser

nettotilførslen en markant forskellig fordeling mellem vandplanområder, idet områdernes areal

også har en betydning for tilbageholdelsen.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Tabel 5-4

Oversigt over de beregnede brutto- og nettotransporter ind i vandplanområder (bemærk at

der kun er regnet på hele ton). A: Bruttotransport over den marine rand ind i

vandplanområdet; uden hensyntagen til transporten ud af området og det interne tab. B:

∆Nettotransport,

som er differencen mellem nettotransporten over den marine rand under

forhold med og uden (basis) havbrugsdrift. C:

∆Nettotransport

angivet i procent i procent af

den totale nettotilførsel af kvælstof til området i under basisforhold.

Vandområde navn

Vand-

område-

areal

Brutto-

transport som

følge af

Standard-

havbrug C

∆

Nettotilførsel

som følge af

Standard-

havbrug C

∆

Nettotilførsel

i procent af

den totale

nettotilførsel

over randen

0,112

0,072

Omr

139

205+

200

154

219

Anholt

Kattegat, Nordsjælland

21.187

58.415

ton N/år

1,3

Kattegat, Læsø

Århus Bugt Syd, Samsø og

Nordlige Bælthav

Kattegat, Aalborg Bugt

Nordlige Kattegat, Ålbæk

Bugt

Sejerøbugt

61.643

180.594

1,0

0,034

0,009

222

225

105.195

44.355

0,03

0,002

81.868

0,032

140

Djursland Øst

Nordlige Øresund

17.383

30.052

0,008

0,011

Storebælt nordvest

10.134

0,019

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

5.4

Ændringer i primærproduktion, klorofyl og sigtdybde

Modelberegningerne viser, at havbrugsdriften kun har begrænset virkning på primærproduktion

og kun i månederne maj til september overstiger ændringerne afskæringsniveauet angivet i

Tabel 4-1. I september er ændringerne størst og produktionen øges med mellem 0,005 og 0,01

g C/m

/d i et område på ca. 30 km

(Figur 4-7). Set i forhold til primærproduktionen under

basisforhold i produktionssæsonen (0,2-0,6 g C/m

/d) er ændringerne små.

I lighed med ændringer i primærproduktionen er ændringerne i klorofyl-koncentrationer meget

små (Bilag D). I gennemsnit for produktionssæsonen er der ikke påvist ændringer (Figur 5-7

øverst), og i september, hvor de største ændringer beregnes, er ændringen i forhold til

basistilstanden under 0,02 µg/L (Figur 5-7). Til sammenligning er middelkoncentrationen under

basisforhold 2-3 µg klorofyl/L under basisforhold.

De modellerede sigtdybder påviser ingen ændringer, hverken beregnet som gennemsnit af

produktionsperioden eller månedsgennemsnit (se Bilag E).

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Pelagisk primærproduktion

Produktionsperioden

Zoom

September

Zoom

Figur 5-6

Beregnet gennemsnitlig ændring i pelagisk primærproduktion omkring Standardhavbrug C i

produktionssæsonen (øverst) og september (nederst) hvor ændringen er størst. Til venstre

er vist et oversigtskort og til højre zoom på det område, hvor der ses ændringer som følge af

Standardhavbrug C. Figurer for produktionssæsonen og de enkelte måneder i denne findes i

Bilag C.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Klorofyl

Produktionsperioden

Zoom

Figur 5-7

Beregnet gennemsnitlig ændring i koncentrationen af klorofyl i overfladen omkring

Standardhavbrug C, i produktionssæsonen (øverst) og i september (nederst), hvor

ændringen er størst. Til venstre er vist oversigt og til højre er vist zoom på havbruget.

Figurer for produktionssæsonen og de enkelte måneder i denne findes i Bilag D.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

5.5

Ændringer i bundvand og sediment

Analysen af havbrugsdriftens virkninger på bundvand og havbund omfatter ændringer i

sedimentets indhold af organisk stof (organisk bundet C, N og P), ændringer i bundvandets

iltkoncentrationer og sedimentets akkumulerede iltforbrug og iltgæld i produktionssæsonen, ved

slutningen af produktionssæsonen (december) og i den følgende braksæson.

Den tidslige variation i ændringer af sedimentets indhold af kulstof (C), kvælstof (N), fosfor (P)

og iltgæld centralt i havbrugsområdet gennem produktionssæsonen og den efterfølgende

braksæson er præsenteret i Figur 5-8. Den geografiske udbredelse af ændringer er vist som

gennemsnit for produktionssæsonen (april-december) og i måneden med den største

gennemsnitlige ændring er præsenteret i Figur 5-9 (kulstof, september), Figur 5-10 (kvælstof,

september) og Figur 5-11 (fosfor, juli). Det skal bemærkes, at figurerne viser meget lave

niveauer af ændringer, der ligger langt under basisniveauerne (se Figur 4-16 og Figur 4-17).

Det er gjort for at demonstrere spredningsretningerne for det organiske materiale der

sedimenterer ned til havbunden fra standardhavbruget.

Tidsserierne viser, at der sker en berigelse af sedimentet i perioden med havbrugsdrift. Efter

”høst” af havbrugsfiskene aftager effekten og ved start af en ny produktionssæson er alle

variable på samme niveau som under basisbetingelser (Figur 5-8). I gennemsnit for

produktionssæsonen er sedimentet beriget med op til 90 g C/m

, 10 g N/m

og 4 g P/m

under

havbruget og tæt på havbruget. Berigelsen kan følges i nordvest

–

og sydøst gående faner fra

havbruget med markant faldende berigelse. Inden for 1 km er niveauerne mindre end 0,05 g

C/m

, 0.01 g N/m

og 0.001 g P/m

og ca. 6-12 km sydvest-nordøst for havbruget ses ingen

ændringer. Berigelserne skal ses i forhold til indholdet under basisforhold på 800-1200 g C/m

80-120 g N/m

og 4-8 g P/m

(Figur 4-16 og Figur 4-17).

På månedsbasis ses den største berigelse i juli (P) og september (C og N) (Figur 5-8, Figur 5-9,

Figur 5-10, Figur 5-11). Berigelsen i disse måneder er af samme størrelsesorden som for

produktionssæsonen men med større nordvest

–

og sydøstgående faner. En sandsynlig

forklaring på de højere niveauer på dette tidspunkt er det øgede tab af organiske partikler fra

den voksende fiskebestand kombineret med vejrforhold med begrænset resuspension. Ved

afslutningen af produktionssæsonen i december er der beregnet en uanselig berigelse af

sedimentet i selve havbrugsområdet; på op til 0,2 g C/m

, 0,02 g N/m

og 0,002 g P/m

ændringerne aftager herefter for at være helt forsvundet ved starten af næste produktions-

sæson.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 5-8

Den tidslige ændring i sediments ekstra indhold af kulstof (C), kvælstof (N), og fosfor (P)

centralt i havbrugsområdet gennem produktionssæsonen og den efterfølgende brakperiode

(tre øverste). Nederst: den tidlige ændring i iltgæld under basisbetingelser (blå linje) og ved

havbrugsdrift ved Standardhavbrug A (sort linje).

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Organisk kulstof

Produktionssæson

zoom

xxx

Organisk kulstof

September

zoom

Figur 5-9

Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets indhold af organisk kulstof i

produktionssæsonen (øverst) samt i september (nederst), hvor ændringen er størst. Figurer

for produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag F.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Organisk kvælstof

Produktionssæson

zoom

Organisk kvælstof

September

zoom

Figur 5-10

Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets indhold af organisk kvælstof i

produktionssæsonen (øverst) samt i september (nederst), hvor ændringen er størst. Figurer

for produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag G.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Organisk fosfor

Produktionssæson

zoom

Organisk fosfor

Juli

Zoom

Figur 5-11

Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets indhold af organisk fosfor i

produktionssæsonen (øverst) samt i juli (nederst), hvor ændringen er størst. Figurer for

produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag H.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Ændringer i sedimentkoncentrationen af kulstof (C), kvælstof (N) og fosfor (P) kan udløse

ændringer i bundvandets iltkoncentration, iltgælden og iltforbruget i sedimentet. Iltforbruget

repræsenterer havbundens (med dens tilknyttede organismer) samlede optag af ilt fra vandet,

mens iltgælden repræsenterer den mængde ilt, som er nødvendig for at oxidere den varierende

mængde af reducerede forbindelser i sedimentet. Den er resultat af den anaerobe nedbrydning

af organisk stof, der finder sted, når ilt-nedtrængning i sedimentet ikke kan følge med

nedbrydning af organisk stof. Ændringer i bundvandets iltkoncentration, og sedimentets

iltforbrug og iltgæld er vist i Figur 5-12, Figur 5-13 og Figur 5-14.

Bundvandets iltkoncentration ændres i et begrænset område tæt på havbruget, hvor der ses

fald i iltkoncentrationen ved havbrugsdrift i forhold til basis på op til 0,4 mg O

/L i august (Figur

5-12). Ændringerne i iltkoncentrationen ikke øgninger i antallet af dage med lave

iltkoncentrationer (<4 mg O

/L) (Tabel 5-5).

Tabel 5-5

Antal dage med gennemsnitlige iltkoncentrationer <4 mg/L 50 m, 500 m og 1000 m fra

Standardhavbrug C under basisforhold og havbrugsproduktion. Iltkoncentrationer er

gennemsnit af 8 positioner for hver afstand (se Figur 5-2).

50 m

Gennemsnit

mg/L

Basis

Standardhavbrug C

6,5

6,4

Dage

<4 mg/l

dage

0,0

500 m

Gennemsnit

mg/L

6,5

Dage <4

mg/l

dage

0,0

1000 m

Gennemsnit

mglL

6,5

Dage

<4 mg/l

dage

0,0

Iltforbruget i sedimentet ændres under og tæt ved havbruget. Under havbruget er forbruget i

gennemsnit for produktionssæsonen beregnet til at øges med op til 1 g O

/d og i august,

hvor ændringen er størst, sker der en øgning i iltforbruget på op til 2,2 g O

/d (Figur 5-13). I

den sidste måned med ændring (november) er ændringen op til 0,15 g O

/d.

For ændringer i iltgæld i sedimentet viser modelberegningerne, at iltgælden lige under

havbruget i gennemsnit i produktionssæsonen vil blive øget med op til 4 g O

(Figur 5-14). I

august, hvor den gennemsnitlige ændringen er størst, sker der en øgning i iltgælden på op til 9

g O

. I den sidste måned med ændring, som er i januar i brakperioden det følgende år, er

øgningen i iltgælden på <0,3 g O

Ved drift af Standardhavbrug C viser modelberegningerne således, at der ved afslutningen af

produktionssæsonen (april-december) ikke beregnes ændringer i sedimentets indhold af kulstof

(C), kvælstof (N) og fosfor (P), men at der fortsat er iltgæld i sedimentet lige under havbruget.

Ændringerne i iltgæld reduceres hurtigt i brakperioden, og ved udgangen af januar i det

efterfølgende år er niveauerne tilbage på basisniveau.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Ilt i bundvandet

Produktionssæson

Zoom

Ilt i bundvandet

August

Zoom

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Ilt i bundvandet

September

Zoom

Figur 5-12

Beregnet gennemsnitlig ændring i ilt (mg/L) i bundvandet i produktionssæsonen (øverst)

samt i august (midt), hvor ændringen er størst og i september (nederst), som er sidste

måned med ændring. Figurer for produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag J.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Iltforbrug

Produktionssæson

Zoom

Iltforbrug

August

Zoom

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Iltforbrug

December

Zoom

Figur 5-13

Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets daglige iltforbrug i produktionssæsonen

(øverst) samt i august (midt), hvor ændringen er størst, og i december (nederst), som er

sidste måned med ændring. Figurer for produktionssæsonen og alle måneder er vist i Bilag

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Iltgæld

Produktionssæsonen

zoom

August

zoom

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Iltgæld

Januar

–

år 2

Zoom

Figur 5-14

Beregnet gennemsnitlig ændring i sedimentets iltgæld (g/m

) i produktionssæsonen (øverst)

samt i august (midt), hvor ændringen er størst, og i januar i den efterfølgende brakperiode,

som er sidste måned med ændring (nederst). Figurer for produktionssæsonen og alle

måneder er vist i Bilag K.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

6.1

Ændringer som følge af brug af hjælpestoffer

Kobbertab fra antibegroningsmiddel

Da kobber er et naturligt forekommende grundstof i havvand, repræsenterer de modellerede

koncentrationer af kobber i og omkring Standardhavbrug C tilføjede koncentrationer, dvs.

overkoncentrationer i forhold til baggrundsniveauet. BEK 1022 af 25/08/2010 med ændringer i

BEK 1339 af 21/12/2011 fastsætter miljøkvalitetskrav for hjælpestoffer anvendt i havbrug (BEK

1022 2010, BEK 1339 2011) og disse krav er anvendt som baggrund for præsentation af

resultaterne for udbredelse af kobber tabt fra standardhavbruget. Kravene omfatter to

miljøkvalitetskrav, det generelle kvalitetskrav (VKK) og korttidskvalitetskravet (KVKK), hvor det

generelle kvalitetskrav beskytter vandmiljøet mod kroniske virkninger, mens korttidskvalitets-

kravet beskytter mod en akut virkning i forbindelse med en korttidsudledning. En

korttidsudledning defineres som en udledning af højst 24 timers varighed, som højst må

forekomme én gang om måneden. Kravene er angivet i Tabel 6-1.

Tabel 6-1

Miljøkvalitetskrav for kobber i det marine vandmiljø. Generelle kvalitetskrav (VKK) gælder for

de gennemsnitlige koncentrationer, og korttidskvalitetskrav (KVKK) gælder for de daglige

maksimale koncentrationer under behandlingsperioden (BEK 1022 2010, BEK 1339 2011).

Stof

Kobber (µg/L)

VKK (µg/L)

1 (tilføjet)

KVKK (µg/L)

2 (tilføjet)

6.1.1

Overkoncentration af kobber i vandet

I det følgende afsnit beskrives resultaterne af beregninger af de forventede

”worst

case”

overkoncentrationer af kobber i og omkring Standardhavbrug C. Metoden for modelberegningen

er beskrevet i 2.4.

De beregnede overkoncentrationer af kobber i vandet er illustreret ved gennemsnitsværdier

(Figur 6-1) og maksimumværdier (Figur 6-2). Gennemsnitsværdierne repræsenterer det

aritmetiske gennemsnit af alle beregnede koncentrationer i udledningsperioden april-august.

Maksimumværdierne repræsenterer de maksimale glidende gennemsnitsværdier for 24 timers

perioder inden for udledningsperioden.

Sammenlignes de beregnede middeloverkoncentrationer (<0,1 μg Cu/L,

Figur 6-1) med det for

kobber fastsatte generelle miljøkvalitetskrav for havvand (VKK) på 1 µg Cu/L (Tabel 6-1), er de

beregnede overkoncentrationer mindst en faktor 10 lavere. I overensstemmelse med den

dominerende strømretning (Figur 4-1) er middelkoncentrationsfanen primært udbredt nordøst

for standardhavbruget.

Sammenlignes de beregnede maksimale daglige overkoncentrationer (<0,5 μg Cu/L,

Figur 6-2)

med det fastsatte korttidskvalitetskrav for havvand (KVKK) på 2 µg Cu/L, er de beregnede

overkoncentrationer ligeledes mindst en faktor 4 lavere. Figuren viser, at kobberet kan spredes i

forskellige retninger (afhængigt af strømretningen), men i alle tilfælde er koncentreret i området

omkring havbruget.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 6-1

Middeloverkoncentration i overfladen (0-5m)

af kobber (μg Cu/L)

i perioden april-august,

hvor Standardhavbrug C anvender ny-imprægnerede net.

Figur 6-2

Maksimale overkoncentrationer i overfladen (0-5m)

af kobber (μg

Cu/L) for perioden april-

august. Overkoncentrationerne forekommer omkring Standardhavbrug C. Bemærk at figuren

ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den maksimale

koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af april-august.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

6.1.2

Tab til sediment

Tabet af kobber til sedimentet vil skønsmæssigt udgøre 90 kg per år (modsvarende 50% af det

samlede kobbertab). Skæbnen af dette kobber er ikke modelleret, men vurderet på basis af

tidligere undersøgelser fra danske og udenlandske havbrug. Disse undersøgelser har vist, at

kobberet tilføres sedimentet via afskalning fra nettet. I sedimentet vil malingsflager blive

sønderdelt, kobber gradvist gå i opløsning og bindes til sedimentets lerfraktion og det organiske

stof (Takahashi et al. 2012, Simpson et al. 2013, Macleod et al. 2014). Sønderdeling og

opløsning vil ske hurtigst (ét-til-flere år) i dynamiske sedimenter påvirket af kraftige

bundstrømme. Efterhånden vil det frigivne kobber blive bundet til, transporteret med og aflejret

sammen med den fine sedimentfraktion. Ved havbrug der er etableret over akkumulationsbund

kan der ske en løbende berigelse med kobber hvor malingsflager løbende overlejres med

sediment.

Da bundstrømmen omkring Standardhavbrug C i perioder i perioder er kraftig er det antaget, at

kobberet spredes til et område på mellem 1x1 km - 5x5 km. Dette vil medføre en årlig sediment-

berigelse i området på 0,04

–

1 mg Cu/kg sediment tørvægt under antagelse af, at dybden af

det aktive sediment er 5 cm.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

7.1

Ændringer som følge af brug af medicin

Antibiotika

Oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim er ikke naturligt forekommende stoffer i havmiljøet, og

forudsat at området omkring havbruget er upåvirket af andre kilder, repræsenterer de

modellerede koncentrationer de absolutte koncentrationer.

Som for hjælpestoffer fastsætter BEK 1022 af 25/08/2010 med ændringer i BEK 1339 af

21/12/2011 miljøkvalitetskrav for medikamenter anvendt i havbrug (BEK 1022 2010, BEK 1339

2011) og disse krav er anvendt som baggrund for præsentation af resultaterne for udbredelse af

medicin tabt fra standardhavbruget. Kravene omfatter to miljøkvalitetskrav, det generelle

kvalitetskrav (VKK) og korttidskvalitetskravet (KVKK), hvor det generelle kvalitetskrav beskytter

vandmiljøet mod kroniske virkninger, mens korttidskvalitets-kravet beskytter mod en akut

virkning i forbindelse med en korttidsudledning. En korttidsudledning defineres som en

udledning af højst 24 timers varighed, som højst må forekomme én gang om måneden.

Kravene er angivet i Tabel 7-1.

Tabel 7-1

Miljøkvalitetskrav for oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim i det marine vandmiljø.

Generelle kvalitetskrav (VKK) gælder for de gennemsnitlige koncentrationer i

behandlingsperioden, og korttidskvalitetskrav (KVKK) gælder for de maksimale

koncentrationer i 24 timer under behandlingsperioden (BEK 1022 2010, BEK 1339 2011).

Stof

Oxolinsyre

Sulfadiazin

Trimethoprim

VKK

15 µg/L

4,6 µg/L

10 µg/L

KVKK

18 µg/L

14 µg/L

160 µg/L

7.1.1

Koncentration af medicin

Følgende afsnit beskriver resultaterne af beregninger af de forventede

”worst

case”

overkoncentrationer af medicin i og omkring Standardhavbrug C. Beskrivelsen af modelleringen

er givet i afsnit 2.5.

De beregnede koncentrationer af oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim er illustreret som

gennemsnitsværdier (Figur 7-1, øverst, Figur 7-2, øverst, Figur 7-3, øverst) samt som

maksimale værdier (Figur 7-1, nederst, Figur 7-2, nederst, Figur 7-3, nederst).

Gennemsnitsværdierne repræsenterer det aritmetiske gennemsnit af alle beregnede

koncentrationer i udledningsperioden. Maksimumværdierne repræsenterer de maksimale

glidende gennemsnitsværdier for 24 timers perioder inden for udledningsperioden.

De højeste middelkoncentrationer beregnes for alle tre antibiotika for farvandet omkring

standardhavbruget

–

inden for en afstand af 5 km. Antibiotikaene spredes i forskellige retninger

(afhængigt af strømretningen), men er i alle tilfælde koncentreret til området omkring havbruget.

De beregnede middelkoncentrationer af oxolinsyre i havområdet omkring Standardhavbrug C er

<2 μg/L (Figur

7-1, øverst),

og det fastsatte VKK på 15 μg/L for oxolinsyre (Tabel

7-1) bliver

derfor ikke overskredet.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Sammenholdes de beregnede maksimale døgnmiddelkoncentrationer (<12

μg/L,

Figur 7-1

nederst) med det fastsatte korttidskvalitetskriterium for oxolinsyre (KVKK) på 18 µg/L ses det, at

det fastsatte KVKK på 18 μg/L for oxolinsyre (Tabel

7-1) ikke bliver overskredet.

Det samme er gældende for sulfadiazin og trimethoprim. De middelkoncentrationer, der er

beregnet for havområdet omkring Standardhavbrug C - er for sulfadiazin <1

μg/L

og for

trimethoprim <0,5 μg/L (Figur

7-2, øverst og Figur 7-3, øverst), hvilket skal sammenholdes med

de fastsatte VKK-værdier

på henholdsvis 4,6 μg/L og 10 μg/L (Tabel

7-1). VKK-værdierne bliver

derfor ikke overskredet.

De beregnede maksimale døgnmiddelkoncentrationer for sulfadiazin (Figur 7-2, nederst) er ved

udledningen i havbruget 17 µg/L, men falder inden for kort afstand (<500 m) til værdier <4 µg/L.

Denne værdi skal sammenholdes med et KVKK-kriterie på 14 µg/L, som derved kan

overskrides inde i opdrætsringene. Det skal bemærkes, at beregningerne bygger på en række

konservative antagelser der ikke forventes realiseret ved drift af havbruget.

Sammenligning af de beregnede maksimale døgnmiddelkoncentrationer for trimethoprim (<4

μg/L,

Figur 7-3 nederst) med det fastsatte korttidskvalitetskriterier (KVKK) på 160 µg/L viser, at

det ikke kan forventes at korttidskriteriet overskrides.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 7-1

Modellerede koncentrationer af oxolinsyre i overfladen (0-5 m), som følge af to på hinanden

følgende medicinbehandlinger i Standardhavbrug C i perioden 15.-28. august. Øverst:

Middelkoncentration (μg/L). Nederst: Maksimale døgnmiddelkoncentrationer. Bemærk at

figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den maksimale

koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af behandlingsperioden.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 7-2

Modellerede koncentrationer af sulfadiazin i overfladen (0-5 m), som følge af to på hinanden

følgende medicinbehandlinger i Standardhavbrug C i perioden 15.-28. august. Øverst.

Middelkoncentration (μg/L). Nederst. Maksimale døgnmiddelkoncentrationer. Bemærk at

figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den maksimale

koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af behandlingsperioden.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Figur 7-3

Modellerede koncentrationer af trimethoprim i overfladen (0-5 m), som følge af to på

hinanden følgende medicinbehandlinger i Standardhavbrug C i perioden 15.-28. august.

Øverst: Middelkoncentration (μg/L). Nederst: Maksimale døgnmiddelkoncentrationer.

Bemærk at figuren ikke repræsenterer koncentrationen på et bestemt tidspunkt, men den

maksimale koncentration beregnet for hver gridcelle i løbet af behandlingsperioden.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

8.1

Diskussion og resumé

Baggrund og metode

Fødevare- og landbrugspakkens vækstplan for akvakultur fastsætter, at der pt. er identificeret et

miljømæssigt råderum for yderligere havbrugsdrift svarende til udledning af 800 ton kvælstof pr.

år i de

åbne havområder i Kattegat. Formålet med dette projekt, ”Modellering af lokaliteter til

havbrug”, er at identificere de

bedst egnede havbrugsområder i Kattegat og at kvantificere

miljøeffekterne fra produktion af regnbueørred i standardhavbrug lokaliseret på otte forskellige

positioner i disse områder ved brug af dynamisk, mekanistisk modellering. Definitionen af et

standardhavbrug fremgår af rapportens afsnit 2.1. Havbrugene på de otte positioner er betegnet

Standardhavbrug A til Standardhavbrug H. For hvert havbrug er der udarbejdet en rapport som

beskriver og diskuterer de ændringer som havbrugsdrift på den givne position giver anledning til.

For én havbrugsposition er miljøeffekten fra et ”Dobbelt Standardhavbrug” (dvs. dobbelt

produktion og derved fordoblede udledninger) også kvantificeret og rapporteret i en separat

rapport.

Størrelsen og omfanget af de ændringer som følger af drift af et standardhavbrug afhænger af

produktionen og dermed også produktionsbidragenes størrelse, de lokale hydrodynamiske

forhold, som påvirker fortynding og spredning af produktionsbidragene (tabene) fra anlægget, og

omsætningen. Tabenes størrelse er fastsat af definitionen af et standardhavbrug (se afsnit 2.1).

Tabene sker dels til vandet omkring fiskene og dels til havbunden (bundvand og sediment).

Et væsentligt produktionsbidrag fra marin fiskeproduktion er tabet af næringsstoffer. Et

standardhavbrug er fastlagt til at tabe 100 ton kvælstof pr. produktionssæson (april-december).

For fosfor svarer det til et tab på 12,3 ton fosfor pr. produktionssæson. Med den koblede model

beregnes, hvordan de tabte uorganiske og organiske næringsstoffer fortyndes, spredes,

sedimenterer og omsættes.

Produktionsbidraget fra marin fiskeproduktion omfatter også hjælpestoffer og medicin, som er

analyseret ved at beregne tab af antibegroningsmidler og tre typer antibiotika. Produktionen i

standardhavbrugene startes i april med netbure, der er ny-imprægnerede med

antibegroningsmidler. De ny-imprægnerede net udskiftes

i august med ”gamle” net med minimal

lækage af antibegroningsmidler. Det antibegroningsmiddel, der udgør den største risiko, når det

”lækker” fra nettene, er kobberoxid. Tab af antibegroningsmidler er derfor undersøgt ved

modellering af tab af det aktive stof, kobber. Kobbertabet er ifølge erfaringer fra eksisterende

havbrug fastsat til 180 kg, som tabes fordelt over perioden april-august. Kobber forekommer

naturligt i havmiljøet og anvendelsen i havbrugsdrift reguleres på basis af de

overkoncentrationer net-lækagen giver i forhold til baggrundskoncentrationen (BEK 1022 2010,

BEK 1339 2011).

I løbet af produktionssæsonen kan der opstå sygdom i fiskebestanden som kræver medicinering

med antibiotika. De dyrlægeordinerede medikamenter, der anvendes er oxolinsyre, sulfadiazin

og trimethoprim. Ingen af disse stoffer forekommer naturligt i havmiljøet. Som for kobber

reguleres anvendelse på basis af de koncentrationer ”overskydende” medicin medfører i det

omgivende vandmiljø (BEK 1022 2010, BEK 1339 2011).

De ændringer som produktionsbidragene medfører i havmiljøet er beregnet ved at køre

modelscenarier uden (basisforhold) og med havbrugsdrift og beregne differencen.

Miljøeffekterne er vurderet på basis af de beregnede ændringer. Det modelkompleks, der er

anvendt til modelleringen, er udviklet for Miljø- og Fødevareministeriet i projektet

”Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen”

(Erichsen et al. 2014) og tidligere

anvendt til tilvejebringelse af baggrundsdata for anden generations vandplaner. I nærværende

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

projekt er modelkomplekset optimeret med henblik på at opnå den bedst mulige simulering af

virkninger af havbrugsdrift i Kattegat. Modelkomplekset omfatter en hydrodynamisk og en

økologisk model.

Undersøgelsen af eutrofieringseffekter (ændringer som følge af tab af næringsstoffer) er sket

med den koblede hydrodynamiske-økologiske model. Det betyder, at undersøgelsen inkluderer

omsætningen af næringsstoffer og den virkning næringsstoftabet har på kvalitetselementer som

klorofyl, bundilt og på sedimentforhold. Der er modelleret ét år, gående fra produktions-

sæsonens start i april til start af den næste produktionssæson. Fiskeproduktionen strækker sig

normalt over 8-9 måneder. I modelleringen er der antaget en produktionsperiode på 7 måneder

og 1 uge (hvilket medfører større tab pr. tidsenhed) efterfulgt af en brakperiode. Brakperioden er

inkluderet for at undersøge eventuelle ”eftervirkninger” af det materiale,

der tilføres sedimentet

under havbruget i produktionsperioden. I undersøgelsen af tab af hjælpestoffer og medicin er

der ikke inkluderet omsætning af stofferne i miljøet og de resulterende koncentrationer er derfor

konservative estimater.

8.2

Ændringer som følge af Standardhavbrug C

De estimerede miljømæssige ændringer i havmiljøet som følge af standardhavbrugsdrift er

nærmere beskrevet i rapportens kapitel 5, 6 og 7. I det følgende opsummeres og diskuteres de

estimerede ændringer i forhold til de åbne havområder, standardhavbruget er beliggende i, og

de vandplanområder og Natura 2000 områder, der kan blive påvirket af en placering af et

standardhavbrug på havbrugsposition C (se Figur 1-4).

8.2.1

Havområdet

Eutrofiering

Modelberegningerne viser, at ændringerne i vandkvalitet overordnet er beskedne, især fordi

strømhastigheden og fortyndingen af de udledte næringsstoffer ved havbruget er forholdsvis

stor. Havbrugsproduktionen giver en tilførsel af organisk stof til havbunden og i perioder med lav

bundstrøm og høj deposition af organisk materiale øges koncentrationen af svovlbrinte i

sedimentet og der opbygges en iltgæld, som påvirker bunddyrssamfundet inden for

havbrugsområdet. Beregningerne viser, at iltgælden ved Standardhavbrug C forsvinder inden

for 1-2 måneder efter fiskebestanden er høstet. Ændringerne forekommer i selve

havbrugsområdet (under havbruget), men vil gentages i hver produktionssæson. Derfor kan

bunddyrs-samfundet under selve havbruget ikke forventes at kunne re-etablere sig i fuldt

omfang inden en næste produktionssæson.

Vandfasen

Baseret på de beregnede differencer mellem basisforhold og produktionsscenariet med tab af

næringsstoffer fra Standardhavbrug C fremgår det, at ændringer i klorofyl, sigtdybde og fosfor

må forventes at ligge under detektionsgrænserne, mens øgning i uorganisk kvælstof vil kunne

måles i en afstand op til 500 m fra midten af havbruget.

Da berigelse med næringsstoffer kan være kritisk specielt i perioder, hvor koncentrationerne i

forvejen er lave og primærproduktionen dermed kan være næringssaltbegrænset, er det

undersøgt om der sker ændringer i varigheden af næringsstofbegrænsning. Dette er opgjort ved

sammenholde varigheden af overskridelser af en ”grænseværdi” i basissituationen og i

scenariet med tab fra Standardhavbrug C. ”Grænseværdien” er defineret ved

halvmætningskonstanterne for henholdsvis kvælstof- og fosforoptag i planktonalger. Ændringen

af varighed med potentiel kvælstofbegrænsning ved Standardhavbrug C reduceres med ca. 34

dage umiddelbart uden for havbruget, med 7 dage 500 m fra havbruget og med 2 dage 1000 m

fra havbruget. Overskridelser

af ”grænseværdien” for kvælstofbegrænsning er generelt

kortvarige og forholdsvis jævnt fordelt fra maj til starten af november.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Den tilsvarende analyse af ændringer i varigheden af fosforbegrænsning ved Standardhavbrug

C kan opgøres til højst 1 dag (50 m fra havbruget) og kan derfor betegnes som kortvarig uanset

om overskridelsen sker samlet eller spredt over produktionssæsonen.

Opsummeret viser resultaterne, at eutrofieringseffekterne fra Standardhavbrug C er

begrænsede i udstrækning, og dermed ikke kan forventes at påvirke vandkvalitet i de åbne

havområder.

Bundforhold

Modelresultaterne viser, at sedimentet beriges med organisk kulstof, kvælstof og fosfor i løbet af

produktionssæsonen, og at denne berigelse vil være helt omsat og/eller borttransporteret inden

starten af næste sæson. Berigelsen af sedimentet medfører et øget iltforbrug og en øget iltgæld

i sedimentet under havbruget (kapitel 5). I slutningen af januar måned i den efterfølgende

brakperiode er den ekstra iltgæld fra havbrugsdriften

”indløst”,

og ved den nye

produktionssæsons begyndelse er ilt- og sedimentforhold på basisniveau. Den hurtige

restitutionen af havbunden skyldes den forholdsvis høje forskydningsspænding ved

Standardhavbrug C.

Havbunden ved standardhavbrug C udsættes ikke for iltsænkninger under 4 mg O

/L og

havbrugsdriften ændrer ikke på dette forhold, hverken lokalt (50 m) eller længere væk (500

–

1000 m) fra havbruget.

Standardhavbrug C kunne potentielt ændre udbredelsen af makroalger og ålegræs, hvis

lysforholdene forringes som følge af øgede koncentrationer af planteplankton eller epifytvækst

stimuleret af øgede koncentrationer af næringsstoffer. Som det fremgår af afsnit 5.4 medfører

Standardhavbrug C ikke ændringer i hverken koncentrationen af planktonalger (klorofyl) eller

sigtdybden, som ellers kunne påvirke lysforholdene ved bunden i en grad, så bundplanternes

lysbetingede vækstvilkår forringes.

Øget sedimentation og lave iltkoncentrationer i bundvandet kan påvirke væksten af makroalger

og ålegræs. Da de største ændringer er begrænset til havbrugsområdet og da dybden på

lokaliteten er større end dybdegrænsen for makroalger og ålegræs i området, vil der ikke være

lokale effekter på makroalger. På lavere vanddybde, hvor makroalger og ålegræs potentielt kan

vokse, viser modelleringen ingen ændringer i ilt- og sedimentforhold.

Tæthed og artsantal af den gravende bundfauna kan påvirkes af ændret tilførsel af organisk

materiale og øget iltgæld (koncentrationen af svovlbrinte i sedimentet). Omfattende

feltundersøgelser har vist, at infauna i sedimenter under havbrug med sulfidkoncentrationer

under 20 mg S/L porevand ikke er påvirket, mens man kan forvente en halvering af artsantallet

ved 10 gange højere sulfidkoncentrationer (Hargrave 2010). Med et typisk vandindhold på 20 %,

en tørdensitet på 1,8-2,0 g/cm

og et aktivt overfladelag på 5 cm svarer disse ”grænseværdier”

til 0,25 g H

S/m

og 2,5 g H

S/m

og en korresponderende iltgæld på 0,5 g O

og 5 g O

Til sammenligning forudsiger modellen en maksimal iltgæld på ca. 0,2 g O

i basissituationen

uden havbrugsdrift og en gennemsnitlig iltgæld op til 6 g O

i august umiddelbart under

Standardhavbrug C. Man må derfor forudse en forarmning af infaunaen, hvis der placeres et

havbrug på positionen. Det berørte areal kan skønsmæssigt opgøres til ca. 20.000-25.000 m

På baggrund af de modellerede ændringer i iltgæld (og sulfidindhold) i sedimentet kan der

forventes forhold umiddelbart under havbruget, som vil ændre bunddyr-samfundet i form af

reduktion af artsantallet med op til 50-60% af den gravende bundfauna (Hargrave 2010). Især

artsantallet af de iltkrævende krebsdyr og pighude vil blive reduceret. Ændringerne i iltgæld og

sulfidindhold i sedimentet ophører i løbet af braksæsonen (slutningen af januar) og sedimentet

vil således være fuldt restitueret inden starten af den næste produktionssæson, med deraf

følgende mulighed for rekolonisering af de arter, der måtte være forsvundet som følge af

ændringer i sulfidindhold i sedimentet. Da ophobning af sulfid vil være et tilbagevendende

fænomen i hver produktionsperiode, vil ingen af de iltkrævende arter kunne opretholde varige

bestande med en naturlig alders- og størrelsesfordeling under havbruget.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Da der under basisforhold ikke forekommer iltkoncentrationer under 4 mg O

/L og da der ikke

sker betydende ændringer i varigheden af lave iltkoncentrationer i bundvandet, kan det

forventes at den eksisterende bundfauna i udgangspunkt er artsrig, men også at tætheden af

den mobile fauna vil øges, som resultat af øget fødetilgængelighed. Dette er bl.a. iagttaget

under havbrug i Middelhavet, hvor tætheden af vilde fisk kan øges op til 60 gange (Valle et al.

2007).

Hjælpestoffer og medicin

Modelberegningerne som bygger på en række konservative antagelser (bl.a. rolige

strømforhold, ingen henfald eller sedimentation) viser, at hverken kobber eller de to typer

antibiotika, oxolinsyre og trimethoprim vil overskride miljøkravene fastsat af Miljø- og

Fødevareministeriet. De modellerede koncentrationer for sulfadiazin indikerer, at korttidskravet

på 14 µg/L kan blive overskredet i selve havbruget, mens der uden for havbruget ikke optræder

værdier over 14 µg/L. Da beregningerne er baseret på konservative antagelser for flere forhold i

havbrugsdriften vurderes risikoen for overskridelser at være meget lille.

Hjælpestoffer

Til beregninger og vurderinger af tilførsel af antibegroningsmiddel til vandmiljøet ved drift af

Standardhavbrug C er der anvendt en række konservative antagelser til belysning af ”worst

case”; herunder at udledningen af kobber sker i de øverste 5 m i modellen,

mens nettene på

lokaliteten typisk vil være 10-15 m dybe så udledningen af kobber vil fordeles over større dybder

end antaget i modelleringen. Derved underestimeres den initiale fortynding af kobber 2-3 gange.

Af de 180 kg der udledes i løbet af perioden april-august antages 90 kg at blive udledt til vandet,

mens 90 kg er afskalninger, der sedimenterer ned til havbunden. Af kapitel 6 fremgår det, at

overkoncentrationerne på intet tidspunkt overskrider vandkvalitetskriterierne angivet i

bekendtgørelserne (BEK 1022 2010, BEK 1339 2011).

Med hensyn til det sediment-bundne kobber der - efter omlejring, findeling og associering til den

fine partikelkoncentration - indbygges i sedimentet, viser beregningen i afsnit 6.1.1, at

kobbertabet ved Standardhavbrug C kan føre til en årlig sediment-berigelse i området på ca.

0,04 - 1 mg Cu/kg sedimenttørvægt. Sammenlignes denne berigelse med baggrunds-

koncentrationen af kobber i sedimentet i Storebælt, Femern Bælt og indre danske farvande

(Figur 8-1), ses det, at øgningen er lille i forhold til baggrundskoncentrationen.

I forbindelse med egenkontrol og miljøforvaltning af danske havbrug anvendes der en såkaldt

”alarmgrænse/alarmværdi”

på 90 mg Cu/kg sedimenttørvægt i sedimentet. Sammenholdt med

denne ”alarmgrænse” vurderes det, at

der ikke vil ske en betydende akkumulering af kobber i

sedimentet. Afskalning af kobberholdig imprægnering kan medføre, at alarmgrænsen i enkelte

prøver overskrides lokalt (på decimeter-skala), hvilket også understøttes af sedimentanalyser fra

danske havbrug (hvor 6% af delprøver overstiger 90 mg Cu/kg, mens mediankoncentration er

16 mg Cu/kg). Vurderingen er i overensstemmelse med erfaringerne fra eksisterende danske

havbrug, der viser, at der ikke sker nævneværdig berigelse af sedimentet med kobber (DHI

2013).

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

IDF

Femern

Kobber (mg/kg tørvægt)

Glødetab (% af tørvægt)

Figur 8-1

Koncentration af kobber i sedimenter målt i Kattegat (”IDF”), Femern Bælt og Storebælt

(”SB”),

præsenteret som funktion af sedimentets glødetab; fra DHI database.

Medicin

Til beregninger og vurderinger af tilførsel af hjælpestoffer til vandmiljøet ved drift af

Standardhavbrug C

er der anvendt en række konservative antagelser til belysning af ”worst

case”. De vigtigste

omfatter:



Hele den stående bestand af fisk behandles samtidig med medicin

Tilførslen er beregnet på basis af to på hinanden følgende behandlinger med medicin

Alt tildelt medicin udledes til vandet i behandlingsperioden

Medicinering sker i en periode med svag strøm

Da de tre første antagelser i sig selv er sjældne og kun yderst sjældent vil forekomme samtidigt,

er der tale om meget konservative vurderinger af overkoncentrationerne af medicin. Hele den

stående bestand bliver aldrig eller yderst sjældent behandlet samtidigt, og det sker aldrig eller

yderst sjældent, at der foretages to behandlinger umiddelbart efter hinanden. Med hensyn til

hvor meget medicin der tabes, så vil der i sagens natur ske en nedbrydning i fiskene, så ikke alt

doceret medicin vil udledes til det marine miljø. Dertil kommer, at tabet vil ske over længere tid

end behandlingsperioden og dermed i lavere rater end der er regnet med i modelleringen.

Endvidere, for

at opnå ”worst case” med hensyn til de resulterende koncentrationer af

medicin i

det omgivende vandmiljø er der modelleret i en periode med svag strøm. Dette nedsætter

fortyndingen og spredningen af tab fra havbruget og udtrykker derfor de maksimale

koncentrationer, medicineringen kan medføre.

Af kapitel 7 fremgår det, at følgekoncentrationerne for oxolinsyre og trimethoprim på intet

tidspunkt overskrider vandkvalitetskriterierne angivet i bekendtgørelserne (BEK 1022 2010, BEK

1339 2011). Korttidskravet for sulfadiazin på 14 µg/L kan teoretisk blive overskredet, hvis 1.600

ton fisk behandles i to på hinanden følgende perioder. Dette behandlingsscenarie kan ikke

forventes realiseret i praksis og da den beregnede overskridelse kun vil ske inde i selve

opdrætsringene, forventes det ikke, at behandling med sulfadiazin reelt vil give anledning til

koncentrationer, der overskrider Miljø- og Fødevareministeriets fastsatte miljøkrav for det marine

miljø.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

8.2.2

Vandplanområder

Modelberegninger påviser ingen ændringer i vandplanområdernes vandkvalitet (næringsstoffer,

primærproduktion, klorofyl, sigtdybde og iltforhold), og ingen berigelse af sedimentet i

områderne på grund af havbrugsdriften. På baggrund af undersøgelsesresultaterne (kapitel 5)

og diskussionen ovenfor forventes der derfor ikke ændringer i vandområdernes økologiske

tilstand mht. de kvalitetselementer, som potentielt kunne påvirkes (klorofyl, bundfauna og

ålegræs).

Tab af næringsstoffer fra Standardhavbrug C vil medføre en bruttotransport på 27 ton kvælstof

pr. år til vandområde 139 ”Anholt” og transporter på 1 –

8 ton til andre områder i Kattegat (afsnit

5.3). Størrelsen af bruttotransporter til de forskellige vandplanområder afspejler de herskende

strømretninger i områderne mellem standardhavbruget og vandplanområder samt afstanden

mellem havbruget og de forskellige vandplanområder (fx 7 km til 139 ”Anholt”).

Resultater fra

den økologiske modellering viser dog ingen effekter af denne transport ind i vandområderne,

bl.a. fordi over-koncentrationer af næringsstoffer (fra havbruget) i det tilførte vand er meget lave.

Transporten ind i vandområderne er også opgjort som nettotilførslen. Nettotilførslen udtrykker

forskellen mellem mængden af kvælstof som transporteres ind i vandplanområdet og mængden

der transporteres ud af området igen. De beregnede nettotilførsler som følge af havbrugsdrift er

derfor mindre end bruttotransporterne. Samtidig viser nettotilførslerne en markant forskellig

fordeling mellem vandplanområder, idet områdernes areal også har en betydning for

tilbageholdelsen. Arealets betydning indikerer, at denitrifikation og temporær tilbageholdelse i

sedimentet antagelig er hovedansvarlig for tilbageholdelsen, mens en mindre andel indbygges i

biomassen af fastsiddende flora og fauna (f.eks. muslinger og makroalger).

Sandsynligvis er den modellerede periode ikke tilstrækkelig lang til at give en fulddækkende

beskrivelse af havbrugets betydning for nettotilførslerne, fordi sedimenter og andre

bundkomponenter ikke vil være i ligevægt mht. næringsstoffer tabt fra havbruget. Reelt må man

forvente en lidt lavere (skønnet 15%) samlet nettotilførsel, fordi denitrifikationen vil fortsætte i

brakperioden fra medio december til medio april. Forskelle mellem brutto- og nettotilførsler må

forventes at være størst for de mindre og nærtliggende vandplanområder.

For at opnå ”worst case” med hensyn til de resulterende koncentrationer

af medicin i det

omgivende vandmiljø er der modelleret en periode med svag strøm. Dette betyder, at

fortyndingen og spredningen af tab fra havbruget vil være lavere end under gennemsnitsforhold

og udtrykker derfor de højest forventelige koncentrationer, som medicineringen kan medføre

både i havbrugsområdet og i de nærliggende vandplanområder. Det samme gælder for

antibegroningsmidlet kobber.

8.2.3

Natura 2000 områder

Modelberegningerne af udbredelsen og graden af ændringer i vandkvaliteten, bundforhold og

koncentrationer af medicin og hjælpestoffer (præsenteret i kapitel 5, 6 og 7) viser, at der ikke

sker en påvirkning af Natura-2000 området,

H42 ”Anholt og havet nord for”

fuglebeskyttelsesområde SPA32 ”Farvandet nord for Anholt”,

der ligger ca. 15 km nordøst for

Standardhavbrug

C, samt fuglebeskyttelsesområdet SPA112 ”Aalborg Bugt, østlige del” der

ligger ca. 31 km mod vest. Da der ikke påvises ændringer i vand- og sedimentkvalitet i den

afstand fra standardhavbruget, kan der heller ikke forudses ændringer i fuglenes

fødetilgængelighed. Det betyder samlet set, at områdets økologiske integritet i form af

tilstrækkelige føderessourcer ikke ændres.

8.2.4

Reversibilitet af ændringer

Modelberegningerne viser, at ændringerne i vandkvaliteten (uorganisk kvælstof og fosfor,

klorofyl, primærproduktion og sigtdybde) er kortvarige og vil være fuldt reversible, dvs. at

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

ændringerne ophører, når havbrugsdriften indstilles. I december måned, hvor fiskeproduktionen

er ophørt, er vandkvaliteten uændret i forhold basistilstanden.

Ændringer i sediment mht. organisk kulstof, kvælstof og fosfat, bundvand (ilt) og iltgæld

forventes ligeledes at være fuldt reversibel, dvs. at ændringerne ophører hurtigt efter at

havbrugsdriften indstilles. Restitutionen af infaunaen vil tage længere tid end

sedimentforholdene, da de fortrængte infauna arter først skal rekolonisere havbunden og

dernæst etablere den samme bestandsstruktur mht. individtæthed og størrelsesfordeling.

Afhængig af artsammensætningen og rekrutteringsgrundlag kan det forventes, at restitutionen

tager 2-4 år (Keeley 2013), fordi sedimentforholdene hurtigt vender tilbage til basistilstanden

pga. de forholdsvist gode strømforhold ved Standardhavbrug C.

8.2.5

Homogenitet

Havbrugszone C kan overordnet betegnes som homogen mht. hydrodynamiske forhold i

overfladen (saltholdighed, vandtemperatur og overfladestrøm) (Tabel 3-1). De beregnede

ændringer i pelagiske vandkvalitetsforhold (eutrofiering, medicin og kobber) for

Standardhavbrug C kan således betragtes som repræsentative for zonen. Dog vil transport af

næringsstoffer til vandplansområder og ændringer i Natura 2000 områder afhænge af afstanden

til disse områder og derved af den eksakte placering af en alternativ havbrugslokalitet inden for

zonen.

Vanddybden i Havbrugszone C varierer mellem 15

–

25 m. Dybden har betydning for

forskydningsspændingen (den fysiske energi fra strøm og bølger), som påvirker havbunden

(Tabel 3-1). Variationen i vanddybden betyder, at forholdene kan forventes at være noget

heterogene, og i de dybere områder vil forskydningsspændingen være mindre og ændringerne i

sedimentforholdene ved havbrugsdrift derfor størst, fordi resuspensions-hændelser vil være

mindre intensive og forekomme mere sjældent. Da Standardhavbrug C er placeret ved en

vanddybde på ca. 19 m, kan de beregnede ændringer i sedimentforhold ved drift af havbruget,

således betragtes som ”gennemsnitlige” i forhold til alternative havbrugslokaliteter med anden

vanddybde inden for zonen. Placeringer på lavere vanddybde vil således øge intensiteten af

resuspensions-hændelser, reducere den sæsonmæssige opbygning af iltgæld og dermed

påvirke bunddyrssamfundet i lavere grad, mens placeringer på større vanddybde vil øge den

sæsonmæssige iltgæld og øge påvirkningen af bunddyrssamfundet.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Referencer

Allen JI, Somerfield PJ & FJ Gilbert (2007). Quantifying uncertainty in high-resolution coupled

hydrodynamic-ecosystem models. J Mar Systems 64: 3-14.

BEK 1022 af 25. august 2010. Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning

af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

BEK 1339 af 21. december 2011. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for

vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

Brooks KM & CV Mahnken (2003). Interactions of Atlantic salmon in the Pacific Northwest environment III:

Accumulation of zinc and copper. Fisheries Research 62: 295–305.

Caballero MJ, Obach A, Rosenlund G, Montero D, Gisvold M & MS Izquierdo (2002). Impact of different

dietary lipid sources on growth, lipid digestibility, tissue fatty acid composition and histology

of rainbow trout, Oncorhynchus mykiss. Aquaculture 214: 253–271.

Carpenter EJ & RRL Guillard (1971). Intraspecific differences in nitrate half-saturation constants for three

species of marine phytoplankton. Ecology 52: 183-185.

Chen YS, Beveridge MCM, Telfer TC & WJ Roy (2003). Nutrient leaching and settling rate characteristics

of the faeces of Atlantic salmon (Salmo salar L.) and the implications for modelling of solid

waste dispersion. J Appl Ichthyology19: 114-117.

Cheng ZJ, Hardy RW & M Blair (2003). Effects of supplementing methionine hydroxyl analogue in soybean

meal and distiller’s dried grain-based

diets on the performance and nutrient retention of

rainbow trout [Oncorhynchus mykiss (Walbaum)]. Aquacult Res 34:1303–1330.

Cheng ZJ & RW Hardy (2003). Effects of extrusion processing of feed ingredients on apparent digestibility

coefficients of nutrients for rainbow trout (Oncorhynchus mykiss). Aquaculture Nutrition 9(2):

77–83.

Clement D, Keeley N & R Sneddon (2010). Ecological Relevance of Copper (Cu) and Zinc (Zn) in

Sediments Beneath Fish Farms in New Zealand. Prepared for Marlborough District Council.

Report No. 1805. 48 sider plus appendices.

DCE/DMU (2004). Iltrapport 27. august 2004; http://bios.au.dk/videnudveksling/til-myndigheder-og-saerligt-

interesserede/havmiljoe/iltsvind/arkiv/iltrapport-august-2004.

DHI (2008). Kobberforbrug og kobbertab ved danske havbrug. Rapport til Dansk Akvakultur, Støttet af

Fødevareministeriet og EU gennem FIUF-programmet, 51 sider +18 sider i bilag.

DHI (2013). Sedimentundersøgelser ved danske havbrug. Støttet af FødevareErhverv og den europæiske

fiskerifond EFFE, 30 sider.

DHI (2017a).

”Modellering

af lokaliteter til havbrug”. Screening af Kattegat for bedst egnede områder.

Rapport til Miljø- og Fødevareministeriet.

Projekt støttet af EU’s Hav-

Fiskeriudviklingsprogram EHFF.

DHI (2017b).

”Modellering

af lokaliteter til havbrug”. Validering af modelkompleks anvendt til modellering af

miljøeffekter fra standardhavbrug. Rapport til Miljø- og Fødevareministeriet. Projekt støttet af

EU’s Hav-

og Fiskeriudviklingsprogram EHFF.

Edwards KF, Thomas MK, Klausmeier CA & E Litchman (2012). Allometric scaling and taxonomic variation

in nutrient utilization traits and maximum growth rate of phytoplankton. Limnol Oceanogr

57(2): 554–566.

Ellermann, T., Andersen, H.V., Bossi, R., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C., Grundahl, L. & Geels,

C. (2013). Atmosfærisk deposition 2012. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt

Center for Miljø og Energi. 85 s.

–

Videnskabelig rapport fra DCE

–

Nationalt Center for Miljø

og Energi nr. 73. http://dce2.au.dk/pub/SR73.pdf.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Erichsen AC, Kaas H, Timmermann K, Markager S, Christensen J, & C Murray (2014). Modeller for

Danske Fjorde og Kystnære Havområder

–

Del 1. Metode til bestemmelse af målbelastning.

Dokumentation. Rapport om

NST projektet ”Implementeringen af modeller til brug for

vandforvaltningen”. http://naturstyrelsen.dk/media/131361/3_1_modeller-for-danske-fjorde-

og-kystnaere-havomraader-del1.pdf.

Eppley RW, Rogers JN & JJ McCarty (1969). Half-saturation constants for uptake of nitrate and ammonium

by marine phytoplankton. Limnol Oceanogr 14: 912–920.

Hargrave BT (2010). Empirical relationships describing benthic impacts of salmon aquaculture. Aquacult

Environ Interact 1: 33–46.

Gaylord TG, Barrows FT & SD Rawles (2009). Apparent amino acid availability from feedstuffs in extruded

diets for rainbow trout Oncorhynchus mykiss. Aquacult Nutrition 16(4): 400.

Geels, C., Hansen, K. M., Christensen, J. H., Ambelas Skjøth, C., Ellermann, T., Hedegaard, G. B., Hertel,

O., Frohn, L. M., Gross, A., Brandt, J. (2012). Projected change in atmospheric nitrogen

deposition to the Baltic Sea towards 2020, Atmos. Chem. Phys. 12, 2615-2629.

Glencross BD, Carter CG, Duijster N, Evans DR, Dods K, McCafferty P, Hawkins WE, Maas R & S Sipsas

(2004). A comparison of the digestibility of a range of lupin and soybean products when fed

to either Atlantic salmon (Salmo salar) or rainbow trout (Oncorhynchus mykiss). Aquaculture

237: 333–346.

Green JA & RW Hardy (2002). The optimum dietary essential amino acid pattern for rainbow trout

(Oncorhynchus mykiss), to maximize nitrogen retention and minimize nitrogen excretion.

Fish Physiology and Biochemistry 27: 97–108.

Hansen, J.W. (red.) 2015: Marine områder 2014. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt. Center

for Miljø og Energi, 142 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Energi nr. 167. http://dce2.au.dk/pub/SR167.pdf.

HELCOM (2011): The Fifth Baltic Sea Pollution Load Compilation (PLC-5). Balt. Sea Environ. Proc. No.

128.

Keeley N (2013) Benthic Effects; In (NN) Literature Review of Ecological Effects of Aquaculture, pp.3-1

–

3-33. Ministry for Primary Industries, New Zealand.

Lia QP, Zhang J-Z, Millero FJ & DA Hansell (2005). Continuous colorimetric determination of trace

ammonium in seawater with a long-path liquid waveguide capillary cell. Marine Chemistry

96: 73– 8.

Litchman E Edwards KF & CA Klausmeier (2015). Microbial resource utilization traits and trade-offs:

implications for community structure, functioning, and biogeochemical impacts at present

and in the future. Front Microbiol 6: 254.doi:10.3389/fmicb.2015.00254.

Lægemiddelstyrelsen (2008). Datablad Branzil.

Lægemiddelstyrelsen (2011). Datablad Tribrissen Forte.

Macleod CM, Eriksen RS, Simpson SL, Davey A & J Ross (2014). Assessment of the environmental

impacts and sediment remediation potential associated with copper contamination from

antifouling paint (and associated recommendations for management), FRDC Project 2011-

041 (University of Tasmania, CSIRO), Australia.

Maranon E, Cermeno, Lopez-Sandoval

DC, Rodrıguez-Ramos

T, Sobrino, Huete-Ortega M, Blanco JM &

Rodrıguez (2013).

Unimodal size scaling of phytoplankton growth and the size dependence

of nutrient uptake and use. Ecology Letters 16: 371–379.

Maréchal D (2004). A soil-based approach to rainfall-runoff modelling in ungauged catchments for England

and Wales. PhD thesis, Cranfield University. 157 sider.

MFVM / Miljø og Fødevareministeriet (2016). Kravspecifikation i udbuddet til projektet ”Modellering af

lokaliteter til havbrug”.

Citat.

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

Moriasi DN, Arnold JG, Van Liew MW, Bingner RL, Harmel RD & TL Vieth (2007). Model evaluation

guidelines for systematic quantification of accutacy in watershed simulations. Transaction of

the ASABE 50: 885-900.

Patey MD, Rijkenberg MJA, Statham PJ, Stinchcombe MC, Achterberg EP & M Mowlem (2008).

Determination of nitrate and phosphate in seawater at nanomolar concentrations. Trends in

Analytical Chemistry 27(2): 169-182.

Petersen FB (1991). Hydrografiske forhold i det sydlige Kattegat. Havforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 3 100

sider.

Reid GK, Liutkus M, Robinson SMC, Chopin TR, Blair T, Lander T, Mullen J, Page F & RD Moccia (2008).

A review of the biophysical properties of salmonid faeces: implications for aquaculture waste

dispersal models and integrated multi-trophic aquaculture. Aquacult Res 2008: 1-17.

Serrano E (BioMar) Note: Nutrición en truchas: Digestibilidad de Materias primas.

"http://www.biomar.com/countries/chile/eventos1/serrano.pdf".

Simpson SL, Spadaro DA & D O’Brien (2013).

Incorporating bioavailability into management limits for

copper in sediments contaminated by antifouling paint used in aquaculture. Chemosphere

93: 2499–2506.

Smith SL, Yamanaka Y, Pahlow M & A Oschlies (2009). Optimal uptake kinetics: physiological acclimation

explains the pattern of nitrate uptake by phytoplankton in the ocean. Mar Ecol Prog Ser 384:

1-12.

Stone DAJ (2003) Review: utilization of dietary carbohydrate by fish. Reviews in Fisheries Science 11(4):

337–369.

Schwemmer, P, Mendel, B., Sonntag, N, Dierschke, V. and Garthe, S. 2011. Effects of ship traffic on

seabirds in offshore waters: implications for marine conservation and spatial planning.

Ecological Applications 21:1851–1860.

Takahashi CK, Turner A, Millward GE & GA Glegg (2012). Persistence and metallic composition of paint

particles in sediments from a tidal inlet. Marine Pollution Bulletin 64: 133–137.

Valle C, Bayle-Sempere J T, Dempster T, Sanchez-Jerez P and F Giménez-Casalduero. 2007. Temporal

variability of wild fish assemblages associated with a sea-cage fish farm in the south-western

Mediterranean Sea. Estuarine, Coastal and Shelf Science 72: 299-307.

Weatherup RN & KJ McCracken (1999). Changes in rainbow trout, Onchorhynchus mykiss (Walbaum),

body composition with weight. Aquacult Res 30: 305-307.

Windolf, J., Timmermann, A., Kjeldgaard, A., Bøgestrand, J., Larsen, S.L. & Thodsen, H. 2013.

Landbaseret tilførsel af kvælstof og fosfor til danske fjorde og kystafsnit, 1990-2011. Aarhus

Universitet, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi, 110 s.

–

Teknisk rapport fra DCE -

Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 31. http://dce2.au.dk/pub/TR31.pdf.

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG

BI LAG

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG A

BI LAG A

–

Måne dskort f or ændri ng i oplø st

uorg anisk kv ælst of

Geografisk udbredelse af ændring i overfladen

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG A

A Månedskort for ændring i opløst uorganisk kvælstof i

overfladen

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG A

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG A

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG A

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

100

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG B

BI LAG B

–

Måne dskort f or ændri ng i oplø st

uorg anisk f o sf or

Geografisk udbredelse af ændring i overfladen

101

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

102

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG B

Månedskort for ændring i opløst uorganisk fosfor i

overfladen

103

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

104

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG B

105

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

106

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG B

107

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

108

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG B

109

BILAG C

BI LAG C

–

Måne dskort f or ændri ng i pel agisk

primærpr od ukt ion

Geografisk udbredelse af ændring i vandsøjlen

111

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

112

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG C

Månedskort for ændring i pelagisk primærproduktion i

vandsøjle

113

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

114

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG C

115

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

116

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG C

117

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

118

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG C

119

BILAG D

BI LAG D

–

Måne dskort f or ændri ng i klorof yl

Geografisk udbredelse af ændring i klorofyl i overfladen

121

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

122

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG D

Månedskort for ændring i klorofyl i overfladen

123

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

124

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG D

125

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

126

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG D

127

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

128

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG D

129

BILAG E

BI LAG E

–

Måne dskort f or ændri ng i sigt d yb de

Geografisk udbredelse af ændring

131

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

132

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG E

Månedskort for ændring i sigtdybde

133

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

134

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG E

135

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

136

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG E

137

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

138

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG E

139

BILAG F

BI LAG F

–

Måne dskort f or ændri ng i orga nisk

kulst of i sed iment et

Geografisk udbredelse af ændring

141

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

142

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG F

Månedskort for ændring i organisk kulstof i sedimentet

143

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

144

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG F

145

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

146

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG F

147

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

148

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG F

149

BILAG G

BI LAG G

–

Måne dskort f or ændri ng i orga nisk

kvælst of i sedim ent et

Geografisk udbredelse af ændring

151

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

152

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG G

Månedskort for ændring i organisk kvælstof i sedimentet

153

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

154

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG G

155

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

156

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG G

157

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

158

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG G

159

BILAG H

BI LAG H

–

Måne dskort f or ændri ng i orga nisk

f osf or i sedi ment et

Geografisk udbredelse af ændring

161

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

162

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG H

Månedskort for ændring i organisk fosfor i sedimentet

163

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

164

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG H

165

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

166

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG H

167

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

168

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG H

169

BILAG I

BI LAG I

–

Måne dskort f or ændri ng i sedim ent s

ilt f orbru g

Geografisk udbredelse af ændring

171

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

172

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG I

Månedskort for ændring i sedimentets iltforbrug

173

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

174

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG I

175

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

176

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG I

177

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

178

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG I

179

BILAG J

BI LAG J

–

Måne dskort f or ændri ng i ilt i

bun dva ndet

Geografisk udbredelse af ændring

181

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

182

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG J

Månedskort for ændring i ilt i bundvandet

183

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

184

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG J

185

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

186

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG J

187

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

188

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG J

189

BILAG K

BI LAG K

–

Måne dskort f or ændri ng i

sedim ent et s ilt gæl d

Geografisk udbredelse af ændring

191

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

192

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG K

Månedskort for ændring i sedimentets iltgæld

193

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

194

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG K

195

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

196

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG K

197

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

198

dhi2017_standardhavbrugc

L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren

BILAG K

199