Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111
Offentligt
1746651_0001.png
Modellering af lokaliteter til havbrug
Screening af Kattegat for egnede områder
NaturErhvervstyrelsen
Rapport
Januar 2017
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0002.png
Denne rapport er udarbejdet under DHI’s ledelsessystem,
som er certificeret af Bureau Veritas
for overensstemmelse med ISO 9001 for kvalitetsledelse
dhi2017_havbruglokalisering_screening
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0003.png
Modellering af lokaliteter til havbrug
Screening af Kattegat for egnede områder
Udarbejdet for
NaturErhvervstyrelsen
Projektleder
Forfattere
Kvalitetsansvarlig
Projektnummer
Godkendelsesdato
Revision
Klassifikation
Hanne Kaas
Flemming Møhlenberg, Hanne Kaas, Mads Birkeland, Stefan Heiskänen, Ramunas Zydelis
Ian Sehested Hansen
11820201
31. januar 2017
V2
Offentlig
DHI
•
Agern Allé 5
•
•
2970 Hørsholm
Telefon: +45 4516 9200
• Telefax:
+45 4516 9292
•
[email protected]
•
www.dhigroup.com
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0004.png
dhi2017_havbruglokalisering_screening
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0005.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
1
1.1
1.2
1.3
Indledning .................................................................................................................... 1
Baggrund ........................................................................................................................................ 1
Formål ............................................................................................................................................ 1
Denne rapport ................................................................................................................................ 2
2
2.1
2.2
Screeningsmetode
...................................................................................................... 3
Overordnet tilgang ......................................................................................................................... 3
Anvendte indikatorer ...................................................................................................................... 5
3
3.1
3.1.1
3.1.2
3.1.3
3.1.4
3.1.5
3.2
3.2.1
3.2.2
3.2.3
3.2.4
3.2.5
3.2.6
3.2.7
3.3
3.3.1
3.3.2
Egnethed for enkelte indikatorer ................................................................................ 6
Arealanvendelses-indikatorer ........................................................................................................ 6
Søkabler, skibsruter, klappladser og militærområder .................................................................... 6
Forbudsområder, vindparker, råstofindvinding og vandplanområder ............................................ 7
Natura 2000: fugle, havpattedyr, specielle naturværdier ............................................................... 8
Bundfaunaovervågning ................................................................................................................ 10
Fiskeri-interesser.......................................................................................................................... 10
Produktions-indikatorer ................................................................................................................ 11
Vanddybde ................................................................................................................................... 12
Strømforhold i overfladen ............................................................................................................. 13
Risiko for infektion og spredning af lakselus ................................................................................ 15
Vandtemperatur ........................................................................................................................... 18
Bølgehøjde ................................................................................................................................... 19
Osmotisk stress............................................................................................................................ 21
Afstand til havn............................................................................................................................. 22
Miljøeffekt-indikatorer ................................................................................................................... 24
Forskydningsspænding ved bunden ............................................................................................ 24
Forsænkninger i havbunden med øget risiko for iltsvind ............................................................. 25
4
4.1
4.2
4.3
4.4
Samlet egnethed........................................................................................................ 27
Arealanvendelse .......................................................................................................................... 27
Produktionsforhold ....................................................................................................................... 28
Miljøpåvirkning af havbunden ...................................................................................................... 29
Aggregering af arealanvendelse, produktionsforhold og miljøpåvirkning af havbunden ............. 30
5
6
Diskussion af screeningsresultat ............................................................................ 32
Referencer ................................................................................................................. 33
FIGURER
Figur 2-1
Figur 3-1
Figur 3-2
Datastrøm og overordnede beslutningsveje baseret på kombination af indikatorer inddelt i
1) allerede ”beslaglagte” arealer, 2) produktionsmæssige forhold og 3) miljøforhold.
Diagrammet er udarbejdet med inspiration fra Silva et al. (2011). ................................................ 4
Placering og udbredelse af arealer beslaglagt af søkabler, større skibsruter, klappladser
og militære øvelsesområder. ......................................................................................................... 7
Placering og udbredelse af arealer beslaglagt af forbudsområder, vindparker, arealer for
råstofindvinding og vandplanområder. ........................................................................................... 8
i
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0006.png
Figur 3-3
Figur 3-4
Figur 3-5
Figur 3-6
Figur 3-7
Figur 3-8
Figur 3-9
Figur 3-10
Figur 3-11
Figur 3-12
Figur 3-13
Figur 3-14
Figur 3-15
Figur 4-1
Figur 4-2
Figur 4-3
Figur 4-4
Figur 5-1
Placering og udbredelse af arealer udlagt som naturbeskyttelses- og
bundfaunaovervågningsområder. Øverst tv.: bundfaunaområder som indgår i den
nationale overvågning af havmiljøet. Øverst th.: Fuglebeskyttelsesområder, hvor
udpegningsgrundlaget er sortand og/eller fløjlsand. Nederst tv.: Natura 2000 områder,
hvor marsvin eller sæl indgår i udpegningsgrundlaget. Nederst th.: arealer med særlige
naturværdier (fx habitatområde med rev og boblerev, sandbanker etc.). ..................................... 9
Udbredelse af arealer med høj fiskeriintensitet som antages at være uforeneligt med drift
af havbrug (uegnet) og arealer hvor intensiteten er så lav, at havbrugsproduktion kan
sameksistere med fiskeri (egnet). ................................................................................................ 11
Teoretisk sammenhæng mellem vanddybde og antal 120 m (omkreds) bure i et havbrug
med en maksimal biomasse på 3000 tons fisk. Det er antaget, at burene er cylindriske
med ”vandret” bund placeret 3 m over havbunden, og at fisketætheden ikke overskrider
30 kg/m
3
. ...................................................................................................................................... 12
Egnethedskort for produktions-indikatoren
”Vanddybde”.
........................................................... 13
Egnethedskort for produktions-indikatoren
”Strømforhold i overfladen”
...................................... 15
Effekt af saltholdighed på lakselusens livsstadier. Øverst tv: ægklækning
–
funktion
baseret på data fra Johnson & Albright (1991) og Gravil (1996). Øverst th: daglig
mortalitet hos copepoditter og nauplier - %-overlevelse gennem samlet stadievarighed
på10 dage, samt forventet overlevelse in situ når der indregnes naturlig mortalitet på 8%
per dag, funktioner baseret på data fra Johnson & Albright (1991), Gravil (1996), Bricknell
et al. (2006). Nederst tv: infektionssucces
–
funktion baseret på Bricknell et al. 2006 og
Tucker et al. (2000). Nederst th: samlet funktion der integrerer klækning, overlevelse
gennem den fritsvømmende periode samt infektionssucces. ..................................................... 16
Egnethedskort for produktions-indikatoren
”risiko for lakselus”
................................................... 18
Egnethedskort for produktions-indikatoren
”Vandtemperatur”
.................................................... 19
Egnethedskort for produktions-indikatoren
”Bølgehøjde”
............................................................ 20
Egnethedskort for produktions-indikatoren
”Osmotisk stress”.
.................................................... 22
Egnethedskort for produktions-indikatoren
”Afstand til havn”
...................................................... 23
Egnethedskort for produktions-indikatoren
”Forskydningsspænding ved bund”
......................... 25
Egnethedskort for produktions-indikatoren lokale sedimentationsområder................................. 26
Oversigt over den geografiske udbredelse af samlet egnethed, når der kun inddrages
arealanvendelses-indikatorer....................................................................................................... 27
Oversigt over den geografiske udbredelse af samlet egnethed, når der kun inddrages
produktions-indikatorer. ............................................................................................................... 28
Oversigt over den geografiske udbredelse af samlet egnethed, når der kun inddrages
miljøeffekt-indikatorer. ................................................................................................................. 30
Oversigt over den geografiske udbredelse af egnethed, når der inddrages flere typer af
begrænsning; øverst tv: egnethed efter kombination af beslaglagte arealer og
produktionsforhold; øverst th: egnethed efter kombination af beslaglagte arealer og
miljøforhold; nederst tv: egnethed efter kombination af produktionsforhold og miljøforhold;
nederst th: samlet egnethed (beslaglagte arealer+produktionsforhold+miljøforhold). ................ 31
Samlet egnethed, hvor områder med egnethed mellem 0,5 og 0,7 er angivet med
orange/rød farve (der er ingen områder der er klassificeres med en egnethed >0,7). ............... 32
TABELLER
Tabel 2-1
Tabel 3-1
Tabel 3-2
Tabel 4-1
Oversigt over de indikatorer, der har indgået i screeningsanalysen. ............................................ 5
Oversigt over indikatorer for arealanvendelse, der har indgået i screeningsanalysen.
Undersøgelsesområdets samlede areal er 14.641 km
2
. ............................................................... 6
Beregnet sandsynlighed for forekomst af lakselus ved forskellige saltholdigheder. ................... 17
Oversigt over arealer (km
2
) som for produktions-indikatorerne set enkeltvis og samlet ikke
anses for egnede til drift af et større regnbueørred havbrug (egnethed<0.1). % er
beregnet i forhold til det samlede Kattegat undersøgelsesareal. Undersøgelsesområdets
samlede areal er 14.641 km
2
. ...................................................................................................... 29
ii
dhi2017_havbruglokalisering_screening
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0007.png
1
Indledning
Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) ved NaturErhvervstyrelsen har i september 2016 indgået
kontrakt med DHI om projektet ”Modellering af lokaliteter til havbrug”.
Projektet er igangsat 1.
oktober 2016 og afsluttes i januar 2017. DHI har til udførelse af dele af projektet indgået
samarbejdsaftaler med Thomas Valdemarsen, SDU, ekspert i sedimentprocesser og havbrug,
og Marie Maar, DCE/Aarhus Universitet, ekspert i marin modellering. Projektet er støttet af EU's
Hav- og Fiskeriudviklingsprogram EHFF.
1.1
Baggrund
Baggrunden for projektet er forklaret i Miljø- og Fødevareministeriet udbudsmateriale og er
citeret nedenfor (MFVM 2016):
”I Fødevare-
og landbrugspakken fra december 2015 indgår en vækstplan for akvakultur. Om
havbrug fremgår det at ”Vækst for havbrug vil ske ved udpegning af konkrete lokaliteter, hvor
havbrug kan etableres under hensyn til andre aktiviteter på havet, miljøet og vandplansområder,
samt ved at sikre, at der kan ske kompensationsopdræt til fjernelse af kvælstof og fosfor. Med
den nuværende viden skabes der grundlag for at anvende et miljømæssigt råderum på 800 ton
kvælstof til havbrugsproduktion.
Udviklingsmulighederne for havbaserede akvakulturanlæg ligger bl.a. i en optimal placering af
anlæggene både i forhold til produktionsforhold som infrastruktur, men også i forhold til
miljøforhold som næringsstofpåvirkning, vandkvalitet samt strøm- og bundforhold. Det allerede
identificerede råderum på 800 tons N findes i Kattegat uden for en sømil fra basislinjen. For
nærværende er der ikke identificeret råderum i andre farvande.
Ved ansøgning om miljøgodkendelse og placeringstilladelse skal placeringen af et
akvakulturanlæg vurderes konkret i forhold til en række faktorer. Ved på forhånd at foretage en
vurdering af, hvor det vil være muligt at placere fremtidige akvakulturanlæg på havet, vil det
sandsynligvis kunne fremskynde godkendelsesprocessen”.
1.2
Formål
Formålet med projektet
”Modellering af lokaliteter til havbrug” er med baggrund i det
identificerede råderum i de åbne havområder på 800 ton kvælstof at tilvejebringe viden, der
støtter ministeriets udpegning af egnede områder til produktion af regnbueørred i Kattegat.
Projektet er opdelt i to faser, hvis formål er
a) At udpege de områder i den åbne del af Kattegat, som er bedst egnede til
havbrugsproduktion af regnbueørred og
b)
At undersøge miljøeffekter af et ”standardhavbrug” ved otte forskellige positioner i
placeret i otte udpegede zoner samt miljøeffekter af en fordoblet produktion (dobbelt
standardhavbrug) ved én af positionerne
Det skal bemærkes, at projektet
”Modellering af lokaliteter til havbrug”
alene giver en vurdering
af miljøeffekterne ved placering af ét enkelt standardhavbrug ad gangen. Hvis der ansøges om
andre placeringer, kan det betyde, at tilførsler og påvirkning af vandplan
–
og Natura 2000
områder skal genberegnes.
1
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0008.png
Det skal desuden bemærkes, at i forbindelse med en konkret ansøgning om miljøgodkendelse,
skal udledningerne fra havbruget indgå i en samlet vurdering af udledningerne til området og
vurderes i forhold til miljøtilstand og det eventuelle råderum eller indsatsbehov i relevante
vandområder. I forhold til Natura2000 områder kræver en miljøgodkendelse af et havbrug altid
en konkret vurdering, der tager udgangspunkt i den endelige placering, størrelse mv. af det
konkrete havbrug. Disse vurderinger kan ikke foretages alene på baggrund af oplysningerne fra
dette projekt.
1.3
Denne rapport
Denne rapport beskriver metoder og resultater af undersøgelsen af hvilke områder i Kattegat,
der er bedst egnede til produktion af regnbueørred (formål a). Screeningen er gennemført ved at
kombinere eksisterende og ny information om arealanvendelse, krav til fysisk-kemiske forhold
for en optimal produktion, og risiko for miljøpåvirkning af havbunden.
Screeningen har fokus på de to første grupper, mens miljøeffekterne primært er undersøgt i den
efterfølgende detailmodellering (formål b). Resultaterne af screeningen er anvendt til at udpege
de otte havbrugszoner samt fastlægge lokaliseringen af de otte standardhavbrug, hvor
miljøeffekterne er undersøgt i detaljer (formål b). De uddybende undersøgelser af
havbrugsdriftens er publiceret i DHI (2017).
2
dhi2017_havbruglokalisering_screening
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0009.png
2
Screeningsmetode
Succesfuld fiskeproduktion afhænger af det rette valg af produktionsområde og i mange
udviklede lande med marin akvakultur har man gradvist erkendt dette og har udpeget, eller er i
færd med at udpege, zoner (Allocated Zones for Aquaculture) reserveret til akvakultur (Bankes
et al. 2016, FAO & World Bank 2015, NN 2016, Sanchez-Jerez P et al. 2016, Silva et al. 2011,
Torgersen et al. 2010).
2.1
Overordnet tilgang
Udpegning af potentielle havbrugsområder i Kattegat er foregået trinvist og bygger på viden om
den nuværende (og planlagte) arealudnyttelse, forhold som sætter grænser en rentabel
produktion (sejlafstand til havne, dybdeforhold, bølgeklima) og
fiskenes krav til ”vandet”
(saltholdighed, temperatur, strømforhold), samt forudsætninger for lav miljøpåvirkning
(strømforhold og risiko for lokalt iltsvind). For at kunne sammenligne de enkelte styrende forhold
er krav og begrænsninger normaliseret til samme skala
gående fra ”0” til ”1”, hvor ”0” angiver
fuldstændigt
uacceptable forhold og ”1” angiver de mest optimale forhold eller den lavest mulige
miljøpåvirkning. De enkelte indikatorer er kombineret i en GIS-analyse ved multiplikation, så der
opnås en integreret vurdering af egnetheden for ørredproduktion i de forskellige områder i
Kattegat. I analysen indgår alle indikatorer med samme vægt, dvs. ingen indikatorer er mere
betydningsfulde end andre.
Et diagram med de overordnede beslutningsveje baseret på 3 hovedgrupper af indikatorer; 1)
allerede ”beslaglagte” arealer,
2) produktionsmæssige forhold og 3) miljøforhold, er vist i Figur
2-1. I afsnit 2.1 vises en oversigt over de enkelte indikatorer, og i afsnit 3 gennemgås hvordan
indikatorerne beregnes, skaleres og indgår i den integrerede vurdering af egnetheden for
ørredproduktion.
3
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0010.png
Figur 2-1
Datastrøm og overordnede beslutningsveje baseret på kombination af indikatorer inddelt i 1)
allerede ”beslaglagte” arealer, 2) produktionsmæssige
forhold og 3) miljøforhold.
Diagrammet er udarbejdet med inspiration fra Silva et al. (2011).
4
dhi2017_havbruglokalisering_screening
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0011.png
2.2
Anvendte indikatorer
Screeningen af Kattegat er baseret på den geografiske udbredelse af en række indikatorer.
Indikatorerne beskriver 1) hvor andre igangværende eller planlagte aktiviteter beslaglægger eller
vil være i konflikt med havbrugsproduktion (Arealanvendelses-indikatorer), 2) hvor de fysiske-
kemiske forhold er mest optimale for produktion (Produktions-indikatorer) og 3) hvor forhold
indikerer at miljøeffekten på havbunden er acceptabel (Miljøeffekt-indikatorer). Screeningen har
fokus på de to første grupper, som derfor omfatter de fleste indikatorer, mens miljøeffekterne
primært er undersøgt i den efterfølgende detailmodellering (DHI 2017). Tabel 2-1 giver en
oversigt over de indikatorer der er indgået i screeningsanalysen.
Tabel 2-1
Oversigt over de indikatorer, der har indgået i screeningsanalysen.
Produktions-indikatorer
Vanddybde
Strømforhold i overfladen
Risiko for lakselus
Vandtemperatur
Bølgehøjde
Osmotisk stress
Afstand fra havn
Miljøeffekt-indikatorer
Forskydningsspænding ved
havbunden
Forsænkninger i havbunden
(risiko for lokalt iltsvind)
Arealanvendelses-indikatorer
Søkabler
Officielle skibsruter
Klappladser
Militærområder
Forbudsområder
Havvindparker
Råstofindvinding
Fiskeri-interesser
Vandplanområder
Natura 2000: fugle
Natura 2000: havpattedyr
Særlige naturinteresser
NOVANA bundfaunastationer
5
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0012.png
3
3.1
Egnethed for enkelte indikatorer
Arealanvendelses-indikatorer
De arealanvendelses-indikatorer, der har indgået i screeningen, fremgår af Tabel 3-1.
Datagrundlaget er leveret af Miljø- og Fødevareministeriet (delvist ekstraheret fra Miljøportalen).
Alle indikatorer er klassificeret efter det såkaldte binære (Boolean) princip, der betyder at
områder er vurderet som enten egnede
(karakteren ”1”)
eller uegnede
(karakteren ”0”)
for drift af
større havbrug.
Tabel 3-1
Oversigt over indikatorer for arealanvendelse, der har indgået i screeningsanalysen.
Undersøgelsesområdets samlede areal er 14.641 km
2
.
Bemærkning
Arealer med søkabel (500 m bufferzone)
Arealer udlagt som større skibsruter; inklusiv
sikkerhedszone
Arealer udlagt til klapning
Arealer der anvendes til militære
øvelser
og
skydeområder
Arealer som af andre grunde (fx gl. ammunition) ikke
er egnet
Arealer med eksisterende marine vindparker
Arealer udlagt til råstofindvinding
Geografisk udbredelse af vandplanområder der ligger
i Kattegat
Natura 2000 områder hvor udpegningsgrundlaget for
fugle er sortand og/eller fløjlsand
Natura 2000 områder hvor sæl og/eller marsvin
indgår i udpegningsgrundlaget
Rev og sandbanker i Kattegat med en 1 km
bufferzone rundt om
1 km bufferzone rundt om bundfauna-stationer
Arealer der er potentielle konfliktområder ift. fiskeri.
Kilde
MFVM
MFVM
MFVM
MFVM
MFVM
MFVM
MFVM
MFVM
MFVM
MFVM
MFVM
Miljøportal
MFVM
Areal
(km
2
)
141
2.843
22
1097
454
148
116
4.116
1.991
1.587
1.889
22
2.898
Indikator
Søkabler
Officielle skibsruter
Klappladser
Militærområder
Forbudsområder
Havvindparker
Råstofindvinding
Vandplanområder
Natura 2000:
fugle
Natura 2000:
havpattedyr
Særlige
naturinteresser
NOVANA
bundfaunastationer
Fiskeri-interesser
3.1.1
Søkabler, skibsruter, klappladser og militærområder
Havbrugsdrift baseret på forankrede store bure er uforeneligt med søkabler på bunden pga.
risiko for kabelbrud under storme, når den fysiske belastning på ankre og befæstninger på
bunden er maksimal. Med hensyn til kabler er det tillagt en bufferzone på 500 m omkring
Miljøportalens polygoner. Dette udelukker havbrugsdrift i et areal på 141 km
2
(Tabel 3-1, Figur
3-1) i det nordlige Kattegat.
6
dhi2017_havbruglokalisering_screening
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0013.png
Større skibsruter beslaglægger et areal på 2.843 km
2
, hvor havbrugsdrift ikke kan finde sted
(Tabel 3-1, Figur 3-1).
Klappladser ligger spredt lang den jyske østkyst i Kattegat og nord for Læsø. Det samlede areal
af disse pladser er 22 km
2
, hvor havbrugsdrift ikke kan udføres (Tabel 3-1, Figur 3-1).
Forsvaret råder over 3 øvelsesområder i Kattegat, to i den sydlige del af Kattegat - ud for
Sjællands Odde og nordvest for Gilleleje i Hesselø Bugt, samt et mindre område ved i den indre
del af Hevring Bugt. Det samlede areal er på 1.097 km
2
(Tabel 3-1, Figur 3-1).
Figur 3-1
Placering og udbredelse af arealer beslaglagt af søkabler, større skibsruter, klappladser og
militære øvelsesområder.
3.1.2
Forbudsområder, vindparker, råstofindvinding og vandplanområder
Forbudsområder (bl.a. pga. ammunition) er beliggende spredt i det sydlige Kattegat samt i to
større områder på grænsen til Skagerrak (Figur 3-2). Det samlede areal udgør 454 km
2
(Tabel
3-1).
Der findes 2 vindparker i Kattegat
– ”Anholt” beliggende mellem Anholt og Djursland samt en
lille kystnær vindpark ud for Frederikshavn (Figur 3-2). Ved screeningen er udstrækningen af
7
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0014.png
parkerne (polygoner fra Miljøportalen) øget med en zone på 1 km. Det beslaglagte areal er 148
km
2
, hvor havbrugsproduktion ikke kan finde sted (Tabel 3-1).
I Kattegat sker der råstofindvinding (sand, grus og ral) i den sydlige del på grænsen til
Bælthavet, øst for Anholt og i et større område nord for Læsø (Figur 3-2). Aktiviteten udelukker
havbrugsdrift i et område på 116 km
2
(Tabel 3-1).
Vandplanområder er udbredt langs den danske kyst i Kattegat (Figur 3-2). Da opgaven i
nærværende projekt er at finde egnede områder i det åbne Kattegat er vandplanområderne
klassificeret som beslaglagte. Det samlede areal af vandplanområder er 4.116 km
2
(Tabel 3-1).
Figur 3-2
Placering og udbredelse af arealer beslaglagt af forbudsområder, vindparker, arealer for
råstofindvinding og vandplanområder.
3.1.3
Natura 2000: fugle, havpattedyr, specielle naturværdier
Om der kan ske havbrugsdrift i Natura 2000 områder afhænger af en individuel vurdering af
risikoen for påvirkning af udpegningsgrundlaget. I forbindelse med screeningen er det besluttet
på forhånd at udelukke naturbeskyttede områder, hvor udpegningsgrundlaget omfatter
forekomst af vandfuglene sortand og fløjlsand, eller marsvin og sæl, da det vurderes, at drift af
8
dhi2017_havbruglokalisering_screening
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0015.png
et større havbrug i disse områder kan være i konflikt med udpegningsgrundlaget pga. de
forstyrrelser driften medfører. Natura 2000 områder, hvor disse arter indgår i
udpegningsgrundlaget, er beliggende i Ålborg Bugt, omkring Læsø og nord for Anholt (Figur 3-3)
og udgør et samlet areal 3.578 km
2
(1.991 km
2
fuglebeskyttelse og 1.587 km
2
havpattedyrbeskyttelse). Derudover findes der områder med særlige naturværdier (stenrev,
biogene rev, boblerev, dyb blød bund, sandbanker) spredt over Kattegat med et samlet areal på
1889 km
2
(inklusiv en bufferzone på 1 km omkring polygonerne fra Miljøportalen). Disse
områder er også i screeningen klassificeret som uegnede
(
Figur 3-3). I den efterfølgende
detaljerede miljøeffektundersøgelse (DHI 2017) er virkningen på Natura 2000 områderne
vurderet nærmere.
Figur 3-3
Placering og udbredelse af arealer udlagt som naturbeskyttelses- og
bundfaunaovervågningsområder. Øverst tv.: bundfaunaområder som indgår i den nationale
overvågning af havmiljøet. Øverst th.: Fuglebeskyttelsesområder, hvor udpegnings-
grundlaget er sortand og/eller fløjlsand. Nederst tv.: Natura 2000 områder, hvor marsvin eller
sæl indgår i udpegningsgrundlaget. Nederst th.: arealer med særlige naturværdier (fx
habitatområde med rev og boblerev, sandbanker etc.).
9
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0016.png
3.1.4
Bundfaunaovervågning
Overvågning af bundfauna er et værdifuldt redskab til at følge langtidsændringer i miljøforhold
og den fysiske påvirkning af havbunden. De områder, hvor der er udlagt NOVANA
bundfaunastationer er derfor klassificeret som uegnede for havbrugsdrift. Der er i alt 8 områder
fordelt i det vestlige Kattegat beliggende fra grænsen til Bælthavet og til Skagerrak. Rundt om
overvågningspositionen er der defineret en ”bufferzone” på 1 km og dermed er der ”reserveret”
et areal på 22 km
2
, hvor der ikke kan være havbrugsdrift (Figur 3-3).
3.1.5
Fiskeri-interesser
Den geografiske udbredelse og intensitet af fiskeri med bundslæbende og pelagiske trawl er
beregnet ud fra VMS-pings (Vessel Monitoring System) for fartøjer over 12 m og i bevægelse
med hastigheder under 3 knob. VMS pings summeret i 1 km ruter er beregnet separat for årene
2013, 2014 og 2015 og efterfølgende er der beregnet gennemsnit for disse år. Inden for
undersøgelsesområdet i Kattegat varierer VMS-pings (gennemsnit) mellem 0 og 351/km per år.
Den største intensitet hænger sammen med bundtrawlfiskeriet efter jomfruhummer og blandet
konsum der både foregår i den dybe del af Kattegat (langs EEZ-linjen, men især syd for Anholt),
på grænsen mellem Kattegat og Skagerrak samt i et mindre område sydøst for Djursland
(Gislason et al. 2014) (Figur 3-4). Der foregår også et koncentreret fiskeri efter sild, brisling og
makrel med pelagiske trawl sydøst for Djursland (Gislason et al. 2014).
Kvantificering af interessekonflikter mellem fiskeri og havbrugsdrift er sket ved inddeling af
fiskeriintensiteten (VMS-pings) i kvartiler (1.: 0 ping; 2.: >0 -
≤
6,9 pings; 3.: >6,9 -
≤17,9
pings;
4.: >17,9
–
351 pings). Efterfølgende er 1. og 2. kvartil klassificere som egnede områder
(egnethed 1), og kvartil 3. og 4. som uegnede områder (egnethed 0).
Det samlede areal af fiskeriinteresser som er uforeneligt med havbrugsdrift er opgjort til 2.898
km
2
.
10
dhi2017_havbruglokalisering_screening
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0017.png
Figur 3-4
Udbredelse af arealer med høj fiskeriintensitet som antages at være uforeneligt med drift af
havbrug (uegnet) og arealer hvor intensiteten er så lav, at havbrugsproduktion kan
sameksistere med fiskeri (egnet).
3.2
Produktions-indikatorer
I det følgende gennemgås produktions-indikatorerne (se Tabel 2-1) enkeltvis. Ved vurderingen
er der enten anvendt et såkaldt
“gradueret”
princip (binomial fordeling), hvor egnetheden er
gradueret fra uegnet ”0” til egnet ”1”
(fleste indikatorer), eller samme binære princip som for
arealanvendelses-indikatorer.
Forud for vurderingen er der beregnet en indeks-værdi for hver indikator og etableret kort
(rasters i GIS-miljø) med den geografiske udbredelse. Indeksværdierne er beregnet på basis af
georefererede 2D data (fx vanddybden) og fra 3D modeldata, der er produceret i forbindelse
med Miljø- og Fødevareministeriets projekt
”Implementeringen
af modeller til brug for
vandforvaltningen”
(modellering med MIKE 3D FM, dækkende årene 2002-2011, Erichsen et al.
2014). Den geografiske udbredelse beskrives ved at beregne indeksværdien for hver
pixel/modelgridcelle og omsætte værdien til egnethed på basis af egnethedskriterier. Efter
beregning af egnethed pr. år, estimeres den endelige egnethed som en middelværdi af alle
årene.
11
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0018.png
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0019.png
Figur 3-6
Egnethedskort for produktions-indikatoren
”Vanddybde”.
3.2.2
Strømforhold i overfladen
”Gode” strømforhold
i havbrugsområder er afgørende både for fiskenes velfærd og for driften af
et havbrug. Ved lave strømhastigheder er der øget risiko for ophobning af affaldsstoffer (fx
ammoniak) og forringede iltforhold i burene og ved meget høje strømhastigheder er der øget
sandsynlighed for delvis kollaps af bure, reduktion af burenes effektive volumen (dvs. fiskene
presses sammen, Klebert et al. 2013, López et al. 2015), øget slitage på udstyr og tab af
foderpiller under fodring.
Afhængig af netburenes konstruktion, eventuel påvækst med alger og muslinger og burenes
placering indenfor havbrugsområdet, kan man forvente mellem 20 og 70% reduktion af
hastigheden inde i buret i forhold til hastigheder udenfor (Klebert et al. 2013), hvilket betyder at
man ikke umiddelbart kan overføre forsøgsresultater fra laboratoriet til forholdene i et netbur. I
lighed med eksisterende havbrug vil fremtidige danske netbure uden tvivl anvende Dynema som
netmateriale og dermed vil hastighedsreduktionen inde i burene være lavere end hvad man ser i
Norge og Skotland.
Under laboratorieforhold opnåede juvenile laks holdt ved intermediær strømhastighed (ca. 18
cm/s) et mere optimalt forhold mellem fedt og protein, som indikation på bedre foderudnyttelse,
end laks holdt ved lav strømhastighed (ca. 5 cm/s) og laks holdt ved
”høje” hastigheder (ca. 35
cm/s) (Solstorm et al. 2015). Det er også vist, at laks fra stammer med gode
svømmeegenskaber er mere modstandsdygtige over for sygdomme end laks med ringere
svømmeegenskaber (Castro et al. 2013). I bure ændrer laksefisk svømmeadfærd - fra
cirkulerende svømning i stimer ved hastigheder under og op til 20 cm/s
–
til modstrømmen
svømning ved hastigheder (uden for burene) omkring 50 cm/s (Johansson et al. 2014, Klebert et
al. 2013).
13
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0020.png
Det er ukendt i hvilken udstrækning svømmeadfærd og strømhastigheder påvirker effektiviteten i
fødeindtaget og dermed tab af foderpiller. Teoretisk øges tabet med stigende strømhastighed
(Alver et al. 2004), men i den eneste eksperimentelle undersøgelse var fodertabet uændret lavt
på mellem 0,1 og 0,3% ved to forskellige laksebrug, hvor middelhastigheden var henholdsvis
3,7 cm/s og 17,5 cm/s (Cairney & Morrisey 2011). Det forekommer dog sandsynligt, at
fodertabet øges, hvis der fodres i perioder med ændret svømmeadfærd udløst af høje
strømhastigheder.
Ved beregning af indikatoren ”strømforhold” fokuseres både på at undgå områder,
der i
produktionsperioden har længerevarende lave strømhastigheder (af hensyn til fiskenes velfærd),
og undgå områder, der har længerevarende høje strømhastigheder (for at minimere foderspild,
reducere slitage på udstyr og opnå en bedre foderkvotient).
”Strømforhold i overfladen”
Periode: 1. april
–
1. december
Egnethedskriterier (gradueret)
Raster 1- identifikation af områder med (for) lave hastigheder:
>10 cm/s i mindre end 20% af tiden: 0
>10 cm/s i mere end 40% af tiden : 1
Delvis egnet
: 0,05*hyppighed
>10cm/s
-1 (lineært stigende)
Raster 2 - identifikation af områder med (for) høje hastigheder:
>40 cm/s i mere end 80% af tiden : 0
>40 cm/s i mindre end 40% af tiden : 1
Delvis egnet
: -0,025* hyppighed
>40cm/s
+ 2 (lineært faldende)
Egnethed pr. år: opnås ved multiplikation af raster 1 med raster 2
Endelig egnethed: beregnes som middelværdi af alle år
Figur 3-7
viser det resulterende egnethedskort for indikatoren ”Strømforhold
i overfladen”.
Direkte uegnede områder pga. meget lave strømforhold er beliggende inderst i Hevring Bugt
(nord for Djursland) og inderst i Sejerø Bugt, og samlet udgør disse områder ca. 124 km
2
. I
undersøgelsesområdet begrænses havbrugsdriften ikke af høje hastigheder. I langt
hovedparten af undersøgelsesområdet (> 85%) er strømforholdene meget velegnede til
havbrugsproduktion (egnethed >0.8).
14
dhi2017_havbruglokalisering_screening
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0021.png
Figur 3-7
Egnethedskort for produktions-indikatoren
”Strømforhold i overfladen”
3.2.3
Risiko for infektion og spredning af lakselus
Lakselus, der hører til gruppen af copepoder inden for krebsdyrene, er parasitter på fisk. Der
findes flere arter, men i nordiske farvande dominerer arten Lepeophtheirus salmonis, som er en
naturlig parasit på laksefisk i havvand (herunder regnbueørred). Lakselusene gennemgår flere
stadier fra æg til voksen. De tre yngste stadier er fritsvævende i vandet og fungerer som
spredningsmekanisme. Efter at have fundet en vært i slutningen af 3. stadie, overgår lusene til
fasthæftet levevis og ernærer sig af værtfiskens hud og blod. Efter et par hudskifter og
befrugtning begynder hunlusen at producere æg. I løbet af hunnens levetid på ca. 2 måneder
produceres op til 5.000 æg.
Arten Lepeophtheirus salmonis er særlig følsom over for lave saltholdigheder, der påvirker
ægklækning, udviklingstid, adfærd, infektionssucces, befrugtning og ægproduktion og
overlevelsen (Pike & Wadsworth 1999, Bricknell et al. 2006, Connors et al. 2008, Powell et al.
2015, Arriagada et al. 2016, Wright et al. 2016). Overordnet er de fritsvømmende juvenile
stadier de mest følsomme over for reduceret saltholdighed med 30
‰
som et slags «break-
point», dvs. at adfærdsændringer og andre subletale effekter begynder, når saltholdigheden
kommer under 30‰
–
med gradvist større effekt jo lavere saltholdigheder og jo længere
varighed af lav-saline forhold. Ved saltholdigheder lavere end 23-25‰ øges mortaliteten kraftigt.
I en undersøgelse af lakselus på regnbueørreder indsamlet fra danske havbrug blev der fundet i
alt 9 lakselus på 30 undersøgte regnbueørreder fra områder hvor saltholdigheden var højere
end 21-24‰, men ingen forekomst af lakselus fra havbrug placeret i områder med lavere
saltholdighed end 20-21‰ (Skov et al. 2014).
Egnethedskriterier er primært baseret på resultater fra laboratorieforsøg, hvor man har
undersøgt æggenes klækningssucces, de forskellige stadiers overlevelse og mortalitet samt
15
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0022.png
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0023.png
Tabel 3-2
Variation
Beregnet sandsynlighed for forekomst af lakselus ved forskellige saltholdigheder.
Middelsaltholdighed
18‰
20‰
0,5
1,6
2,9
23‰
5,8
6,6
7,8
25‰
11,7
11,9
12,3
Konstant
± 3‰
± 5‰
0,0
0,3
0,5
I beregningerne er det antaget, at saltholdigheden er konstant gennem hele livscyklus, hvilket vil
underestimere overlevelsen sammenlignet med en varierende
–
men i gennemsnit samme -
saltholdighed (Tabel 3-2). Dette skyldes de stærke ikke-lineære responser på reduktioner i
saltholdighed i intervallet 18-24
‰
(Figur 3-8).
Saltholdigheden i Kattegats overfladevand varierer med positionen (stigende saltholdighed fra
syd til nord og fra øst til vest) samt tidsligt med afstrømning fra Østersøen og indstrømning af
overfladevand fra Skagerrak. Ved analyse af modelleret overfladesaltholdighed fra flere
positioner i Kattegat og efterfølgende beregning af sandsynligheder for overlevelse, infektion og
ægproduktion baseret på relationerne vist i Figur 3-8 blev egnethedskriterierne fastlagt med
udgangspunkt i varigheder af saltholdighed over og under 23
‰
(se boks nedenfor).
”Risiko for lakselus”
Periode: 1. april
–
1. december
Egnethedskriterier (gradueret)
<23
‰
i mere end 90% af tiden : 1,00
svarende til en sandsynlighed under 1% for forekomst af reproducerende lakselus
<23
‰
i mere end 80% af tiden : 0,75
svarende til en sandsynlighed under 2-3% for forekomst af reproducerende
lakselus
<23
‰
i mere end 70% af tiden : 0,33
svarende til en sandsynlighed under 5% for forekomst af reproducerende lakselus
Ellers egnethed
:0
svarende til en sandsynlighed større end 5% for forekomst af reproducerende
lakselus
Endelig egnethed: middelværdi af alle år
17
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0024.png
Figur 3-9
Egnethedskort for produktions-indikatoren
”risiko for lakselus”
Figur 3-9 viser det resulterende egnethedskort for
indikatoren ”risiko for lakselus”.
Den
beregnede egnethed er især udbredt i det centrale og østlige Kattegat, hvor saltholdigheden i
middel er lav og varigheden af høje saltholdigheder er kortvarig i produktionsperioden. Arealet af
uegnede arealer (dvs. egnethed <0,1), på grænsen til Skagerrak og langs Nordjyllands østkyst
ned til Hals) udgør ca. 780 km
2
svarende til 5% af det undersøgte areal i Kattegat.
3.2.4
Vandtemperatur
Den øvre letale temperaturgrænse hos regnbueørreder ligger mellem 25 og 26
o
C (Hokanson et
al. 1977, Currie et al. 1998), men allerede ved temperaturer højere end 21-22
o
C mister fiskene
appetit, væksten reduceres (Hokanson et al. 1977, Wurtsbaugh & Davis 1977), og der er øget
risiko for udbrud af sygdomme (Fryer & Pilcher 1974, Groberg et al. 1978). Langt hovedparten
af undersøgelser af temperatureffekter i regnbueørred er udført i ferskvand med canadiske
stammer, og det er uvist om man direkte kan overføre resultater fra disse forsøg til en dansk
produktion i saltvand. Det er dog sandsynligt, at tolerancen over for høje temperaturer er (lidt)
lavere i saltvand >15
‰
pga. lidt højere osmotisk stress.
Indikatoren tager udgangspunkt i varigheder af vandtemperatur i overfladen højere end
henholdsvis 22
o
C, 21
o
C og 20
o
C i månederne juli-august. Endeligt valg af kriterier og hvordan
de udmøntes i egnethed er koordineret med havbrugerne og baseret på deres erfaringer fra
havbrugsdrift i Bælthavet.
18
dhi2017_havbruglokalisering_screening
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0025.png
”Vandtemperatur”
Periode: 1. juli
–
31. august
Egnethedskriterier (gradueret)
>22
o
C i mere end 30% af tiden :
>22
o
C i mere end 10% af tiden :
>21
o
C i mere end 10% af tiden :
>20
o
C i mere end 20% af tiden :
>20
o
C i mere end 5% af tiden :
Ellers egnethed
0
0,2
0,33
0,5
0,75
:1
Endelig egnethed: middelværdi af alle år
Figur 3-10
Egnethedskort for produktions-indikatoren
”Vandtemperatur”
Figur 3-10 viser det resulterende egnethedskort for
indikatoren ”Vandtemperatur”.
Der er ingen
områder der på baggrund af høje temperatur om sommeren er direkte uegnet til
ørredproduktion. Områder med den laveste egnethed (0,7-0,8) inden for undersøgelsesområdet
er beliggende i det centrale Kattegat som et 50 km bredt bånd fra Sjællands Odde strækkende
sig mod nordøst i retning mod Göteborg (Figur 3-10).
3.2.5
Bølgehøjde
Kraftige bølger (bølgehøjde) øger risiko for slitage på udstyr, havari og udslip af fisk. Endvidere
kan varighed af perioder med store bølger være hindrende for det daglige tilsyn og fodring af
19
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0026.png
fisk. Kriterierne er baseret på samtaler med havbrugerne og erfaringer publiceret i den relevante
litteratur (Turner 2000, Perez et al. 2003, Falconer et al. 2013).
”Bølgehøjde”
Periode: 1 marts
–
15. december (perioden hvor nettene etableres, anvendes og nedtages)
Egnethedskriterier (binær
(Boolean))
Signifikant bølgehøjde >2,5m i mere end 3% af tiden (middelværdi af alle år) : 0 = Ugnet
Signifikant bølgehøjde >2,5m i mindre end 3% af tiden (middelværdi af alle år): 1 = Egnet
Figur 3-11
Egnethedskort for produktions-indikatoren
”Bølgehøjde”
Figur 3-11
viser det resulterende egnethedskort for indikatoren ”Bølgehøjde”.
Inden for det
undersøgte område giver hyppighed af store bølger ikke anledning til begrænsninger for
produktionen.
20
dhi2017_havbruglokalisering_screening
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0027.png
3.2.6
Osmotisk stress
Celler og blod i laksefisk har lavere saltindhold end det ydre miljø, når de opholder sig i saltvand
(over 10-15‰), og fiskene må kontinuert skille sig af med det overskydende salt, der trænger
ind i fisken gennem gællerne. Processen er aktiv, dvs. kræver energi og er ineffektiv ved lave
temperaturer. Overgangen fra ferskvand til havvand, når fiskene udsættes i april, kan være en
betydelig stresspåvirkning, hvis saltholdigheden er høj og temperaturen lav i denne periode.
Adskillige undersøgelser har påvist forskellige stressreaktioner hos juvenile ørreder og laks
(forhøjet saltindhold i blodet og vægttab) og ved ekstreme kombinationer også øget dødelighed
(Finstad et al. 1988, Handeland et al. 1988, Sigholt & Finstad 1990, Handeland et al. 2000,
Handeland et al. 2004).
Målet med den anvendte egnethedsindikator er at identificere områder, hvor risikoen for
osmotisk stress er lavest om foråret (høj indikatorværdi), når ørreder udsættes, og områder,
hvor risikoen er høj og som bør fravælges. Indikatoren er baseret på forsøgsresultater med
ørredfisk fra tempererede områder (se referencer i afsnit ovenfor) og er anvendt ved at beregne
en egnethed på basis af saltholdighed og vandtemperatur i første halvdel af april:
Indeks = 1 - 0,0234 * saltholdighed + 0,01064 * vandtemperatur
2
”Osmotisk
stress”
Periode: 1.– 15. april
Egnethedskriterier (gradueret)
Indeks
≥0,8
:1
Indeks 0,7
–
0,8 : 0,9
Indeks 0,6
–
0,7 : 0,8
Indeks 0,5
–
0,6 : 0,7
Indeks 0,4
–
0,5 : 0,6
Indeks <0,4
: 0,3
Endelig egnethed: middelværdi af alle år
Figur 3-12 viser det resulterende egnethedskort
for indikatoren ”Osmotisk
stress”. Inden for
undersøgelsesområdet varierer stress-indikatoren mellem 0,3-0,4 og 0,7-0,8, lavest i området
øst for Læsø og nordligere i Ålbæk Bugt, og højest på grænsen mellem Storebælt og Kattegat,
hvor saltholdigheden i middel er lav og sjældent kommer over 23-24‰. Der er ingen områder
som vurderes som uegnede som følge af risiko for osmotisk stress.
Ud over fravalg af produktionsområder kan havbrugerne reducere risikoen for osmotisk stress i
sættefiskene ved i kolde forår at vente et par uger med at udsætte til vandtemperaturen kommer
over 5-6
o
C, hvor fiskenes saltpumpe bliver mere effektiv.
21
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0028.png
Figur 3-12
Egnethedskort for produktions-indikatoren
”Osmotisk
stress”.
3.2.7
Afstand til havn
Gode havnefaciliteter tæt ved produktionsområder kan være afgørende for valg af
produktionssted. På grundlag af ministeriets kommunikation med havbrugerne er det besluttet,
at et egnet område ikke må være mere end 30 km fra en havn, hvor der forventes at være
tilstrækkelige gode havnefaciliteter. Til disse havne er indregnet alle havne undtagen
færgehavne og lystbådehavne.
”Afstand til havn”
Egnethedskriterier (Binær)
Afstand mindre end 30 km : 1 (Egnet)
Afstand over 30 km
: 0 (Uegnet)
22
dhi2017_havbruglokalisering_screening
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0029.png
Figur 3-13
Egnethedskort for produktions-indikatoren
”Afstand til havn”
Figur 3-13 viser det resulterende
egnethedskort for indikatoren ”afstand
til havn”.
Afstandskravene til nærmeste havn sætter nogen begrænsninger i udvælgelsen af
havbrugsområder,
idet det ”uegnede” areal (dvs. områder med mere end 30 km til en havn)
udgør 4.110 km
2
.
23
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0030.png
3.3
Miljøeffekt-indikatorer
I det følgende gennemgås de to miljøeffekt-indikatorer (se Tabel 2-1), der er inkluderet i
screeningen. Som nævnt tidligere er der fokuseret på forudsætninger for lav miljøpåvirkning
(strøm- og iltforhold), mens den efterfølgende undersøgelse af standardhavbrug lokaliseret på
specifikke positioner i de bedst egnede områder giver en detaljeret analyse af de forventede
miljøeffekter.
Som for produktions-indikatorerne er der ved vurderingen enten anvendt et såkaldt
“gradueret”
princip (binomial fordeling), hvor egnetheden er gradueret fra uegnet
”0” til egnet ”1” (fleste
indikatorer), eller samme binære princip som for arealanvendelses-indikatorer.
Forud for vurderingen er der beregnet en indeks-værdi for hver indikator. Indeksværdierne er
beregnet på basis af data fra den modellering, der er sket i forbindelse med tilvejebringelse af
data til udarbejdelsen af Vandplan 2 (IDF-modellering, data fra 2002-2011, Erichsen et al.
2014). Den geografiske udbredelse beskrives ved at beregne indeksværdien for hver
modelgridcelle. Efter beregning af indeksværdi pr. år, estimeres den endelige egnethed som en
middelværdi af alle årene.
3.3.1
Forskydningsspænding ved bunden
Indikatoren ”forskydningsspænding” ved bunden anvendes til at udpege områder hvor
sedimentet ikke varigt påvirkes af sedimentation fra havbrugsproduktion. Indikatoren
identificerer arealer, hvor der er risiko for længerevarende akkumulering af sedimenteret
materiale (inkl. materiale fra havbrug), modsat områder, hvor der ikke sker en løbende
akkumulering.
En af de mest markante miljøpåvirkninger fra havbrugsdrift er ophobning af organisk materiale
under havbrugsnettene, forringede iltforhold i sedimentet, og udvikling af svovlbrinte, hvor de to
sidste giver anledning til et forarmet dyreliv. Længerevarende ophobning af organisk materiale
under havbrug er sjældent forekommende i Danmark, fordi havbrugene er placeret i Bælthavet
på forholdsvis lav vanddybde, hvor strømhastigheden i perioder er så kraftig, at det organiske
materiale bliver borteroderet og ved efterfølgende sedimentation fordelt over et betydeligt større
område og således fortyndes og indgår i det naturlige organiske kredsløb i havbunden.
Den laveste strøm- og bølgepåvirkning (= kritiske forskydningsspænding) af havbunden, som
medfører begyndende erosion, varierer med sedimentpartiklernes størrelse og densitet, samt
graden af konsolidering af sedimentet. Sammenhæng mellem bundforskydningsspænding og
erosionsraten af partikulært organisk stof fra havbrug er undersøgt i 2 studier (Droppo et al.
2007, Black et al. 2016). I begge studier så man en begyndende erosion i området 0,01 til 0,02
N/m
2
og en stærkt stigende erosionsrate af sedimentet (kg/m
2
/s) med øget
forskydningsspænding i området 0,05 til 0,2 N/m
2
. Baseret på resultater fra begge
undersøgelser kan sammenhængen mellem forskydningsspænding (N/m
2
) og erosionsraten af
havbrugssediment beskrives ved:
Erosion (kg/m
2
/time) = 80 * (forskydningsspænding)
2
Egnethedskriterierne har taget udgangspunkt i den begyndende erosion af havbrugssediment
ved 0,015 N/m
2
bestemt i den ene undersøgelse (Droppo et al. 2007), og 0,018 N/m
2
i
undersøgelsen fra Black et al. (2016). Der ligger implicit i de enkelte kriterier (baseret på
hyppighedsfordeling af forskydningsspænding), at overskridelse at en grænse på fx 0,015 N/m
2
i
mere end 10% af tiden betyder at 0,025 N/m
2
overskrides i 2,5 % af tiden, 0,035 N/m
2
overskrides i 1,5% af tiden og 0,045 N/m
2
overskrides i 1% af tiden.
Figur 3-14 viser det resulterende egnethedskort for indikatoren
”Forskydningsspænding ved
bunden”.
Bortset fra dybe områder langs EEZ grænsen og området nord for Læsø, indikerer
24
dhi2017_havbruglokalisering_screening
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0031.png
screeningen, at ophobning af partikulært stof på havbunden under havbrug ikke begrænser
lokaliseringen af havbrug i Kattegat.
”Forskydningsspænding”
Periode: december
–
februar
Egnethedskriterier (gradueret)
>0,015 N/m
2
i mindre end 5% af tiden : 0
>0,015 N/m
2
i mere end 5% af tiden : 0,20
>0,015 N/m
2
i mere end 10% af tiden : 0,50
>0,018 N/m
2
i mere end 15% af tiden : 0,75
>0,018 N/m
2
i mere end 20% af tiden : 0,90
>0,018 N/m
2
i mere end 25% af tiden : 1,0
Endelig egnethed: middelværdi af alle år
Figur 3-14
Egnethedskort for produktions-indikatoren
”Forskydningsspænding ved bund”
3.3.2
Forsænkninger i havbunden med øget risiko for iltsvind
I lavvandede områder (10-25 m) på den flade bund i Kattegat sker der ingen endelig
sedimentation. Sedimenter her er sandede med et lavt indhold af organisk stof. De øverste dele
af havbunden resuspenderes jævnligt og det fine materiale inkl. organisk stof transporteres til
dybere områder, hvor den fysiske påvirkning af strøm og bølger er lavere (Christiansen et al.
1993). Forsænkninger i havbunden
–
naturlige eller resultat af sand- og ralindvinding - vil
fungere som lokale sedimentationsfælder af fint materiale og organisk stof, fordi
strømhastigheder i bunden af disse er betydeligt lavere end over den flade bund. Afledede
25
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0032.png
effekter ud over ændrede sedimentforhold kan være forringede iltforhold grundet et større
iltforbrug ved nedbrydning det akkumulerende organiske stof (Birklund & Wijsman 2005,
Walker
et al. 2016).
Lokale forsænkninger i havbunden i nærheden af havbrug kan derfor virke som
fælder for det organiske materiale, der tabes fra havbrugsproduktion.
”Lokale sedimentationsområder”
Egnethedskriterier (binær)
Uegnet (0): Lokale forsænkninger i havbunden med en dybde der mindst er én m større end
den omgivende bundkote identificeres med anvendelse af den detaljerede (50 x 50 m)
bathymetri. Der beregnes arealer med 500 m bufferzone omkring disse områder.
Egnet (1): øvrige arealer
Figur 3-15
Egnethedskort for produktions-indikatoren lokale sedimentationsområder
Figur 3-15 viser det resulterende egnethedskort
for indikatoren ”Lokale
sedimentationsområder”.
De lokale forsænkninger forekommer spredt i undersøgelsesområdets sydlige og østlige del
med et samlet areal på 17 km
2
. Placering og det ringe areal af disse områder udgør ikke en
begrænsning for havbrugsdrift i Kattegat.
26
dhi2017_havbruglokalisering_screening
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0033.png
4
Samlet egnethed
Det overordnede mål er at fremstille et gradueret kort, der identificerer de områder i Kattegat,
der er bedst egnede til ørredproduktion under hensyntagen til eksisterende arealanvendelse,
forhold som sætter grænser en rentabel produktion (sejlafstand til havne, dybdeforhold,
bølgeklima) og
fiskenes krav til ”vandet” (saltholdighed, temperatur
og strømforhold), samt
forudsætninger for lav miljøpåvirkning af havbunden (strømforhold og risiko for lokalt iltsvind).
I kapitel 3.1 er der opgjort og identificeret arealer, som allerede er optaget af andre aktiviteter og
som derved udelukker etablering af havbrug i disse områder (”Arealanvendelse”).
Efterfølgende
er egnetheden af de ikke beslaglagte arealer kvantificeret mht. produktionsforhold og
havbrugsdriftens potentielle miljøpåvirkning af havbunden (kapitel 3-2 og 3-3). Egnetheden er
fastlagt efter et binært eller gradueret princip
–
afhængigt af indikatoren. Herefter er endelig
egnethedskort fremstillet gennem
”overlay-analyser”,
hvor de enkelte indikatorer er
repræsenteret i forskellige lag. I analysen er alle faktorer vurderet som ligeværdige, dvs. med
samme vægt.
4.1
Arealanvendelse
Ud af det samlede undersøgelsesareal i Kattegat på 14.641 km
2
beslaglægger eksisterende
aktiviteter (inkl. bufferzoner) et samlet areal på 10.711 km
2
, svarende til 73% af
undersøgelsesarealet (se Tabel 3-1).
Figur 4-1
Oversigt over den geografiske udbredelse af samlet egnethed, når der kun inddrages
arealanvendelses-indikatorer.
27
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0034.png
4.2
Produktionsforhold
Ud af det samlede undersøgelsesareal i Kattegat på 14.641 km
2
bedømmes et areal på 6.992
km
2
, svarende til 48% af undersøgelsesarealet, at være uegnet for drift af større havbrug pga.
produktionsforholdene (egnethed <0,1; se Figur 4-2 og Tabel 4-1). Det skal bemærkes at der er
stort overlap med arealer, som er beslaglagt af anden arealanvendelse (afsnit 4.1). Tilsvarende
overlapper flere af de beregnede begrænsninger for produktionsrelaterede indikatorer inden for
gruppen ”produktionsforhold”. Set enkeltvis er de væsentligste begrænsninger,
som hænger
sammen med krav til rentable produktionsforhold, adgang til havnefaciliteter, hvor et areal på
3.287 km
2
bedømmes uegnet (Tabel 4-1) og vanddybde, der medfører udelukkelse af et areal
på 3.866 km
2
.
Figur 4-2
Oversigt over den geografiske udbredelse af samlet egnethed, når der kun inddrages
produktions-indikatorer.
Andre og arealmæssigt mindre vigtige produktionsfaktorer, som udelukker havbrugsproduktion
(egnethed
≤
0,1),
er ”risiko for lakselus” med et areal på 781 km
2
(beliggende vest og nord for
Læsø) og lav ”strømforhold”
(i kystzonen nord for Sjælland og i Hevring Bugt) omfattende et
beskedent areal på 124 km
2
(Tabel 4-1).
Bortset fra ”bølgehøjde” og ”afstand til havn”
indgår de
øvrige indikatorer (Tabel 4-1)
– især ”risiko for lakselus” og ”osmotisk stress”
- med gradueret
egnethed der sammen reducerer egnetheden nord for Djursland.
28
dhi2017_havbruglokalisering_screening
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0035.png
Tabel 4-1
Oversigt over arealer (km
2
) som for produktions-indikatorerne set enkeltvis og samlet ikke
anses for egnede til drift af et større regnbueørred havbrug (egnethed<0.1). % er beregnet i
forhold til det samlede Kattegat undersøgelsesareal. Undersøgelsesområdets samlede areal
er 14.641 km
2
.
Begrænsning
Afstand til havn
Vanddybde
Strømforhold
Risiko for lakselus
Temperatur
Bølgehøjde
Osmotisk stress
Samlede areal som bedømmes som uegnet for drift
af større havbrug pga. af uegnede
produktionsforhold
Km
2
3.287
3.751
124
781
0
0
0
%
23 %
26 %
1%
5%
0%
0%
0%
48%
6.992
4.3
Miljøpåvirkning af havbunden
Den største begrænsning (dvs. det største areal for en enkelt indikator) med hensyn til
miljøpåvirkning på havbunden skyldes indikatoren
”forsænkninger
i havbunden”.
Øvrige
miljøbetingede og graduerede begrænsninger hænger sammen med lav hyppighed af
forskydningsspændinger, som kan resuspendere og borttransportere organisk stof fra
havbunden. Begrænsningerne er sammenfaldende med de dybe områder i den østlige del af
undersøgelsesområdet samt det dybe område nord for Læsø (Figur 4-3).
29
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0036.png
Figur 4-3
Oversigt over den geografiske udbredelse af samlet egnethed, når der kun inddrages
miljøeffekt-indikatorer.
4.4
Aggregering af arealanvendelse, produktionsforhold og
miljøpåvirkning af havbunden
Parvis kombination af de tre begrænsningstyper og sammenligning med kort hvor alle tre
begrænsningstyper indgår viser, at langt de væsentligste begrænsninger findes inden for
grupperne
”arealanvendelse” og ”produktionsforhold” (Figur 4-4).
Kortene viser også, at
arealanvendelse sætter de største begrænsninger i både den sydlige og den nordlige del af
undersøgelsesområdet, mens ”produktionsforhold” især
begrænser mulighederne i den nordlige
del. Det skal bemærkes at miljøeffekt-indikatorerne alene omfatter forudsætninger for lav
miljøpåvirkning af havbunden. Detaljerede undersøgelser af miljøeffekter er foretaget
efterfølgende (DHI 2017).
30
dhi2017_havbruglokalisering_screening
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0037.png
Figur 4-4
Oversigt over den geografiske udbredelse af egnethed, når der inddrages flere typer af
begrænsning; øverst tv: egnethed efter kombination af beslaglagte arealer og
produktionsforhold; øverst th: egnethed efter kombination af beslaglagte arealer og
miljøforhold; nederst tv: egnethed efter kombination af produktionsforhold og miljøforhold;
nederst th: samlet egnethed (beslaglagte arealer+produktionsforhold+miljøforhold).
31
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0038.png
5
Diskussion af screeningsresultat
Den samlede egnethed fremgår af Figur 4-4 nederst til højre, hvor det ses, at den samlede
egnethed ikke overstiger 0,7. Den samlede egnethed er baseret på 22 individuelle indikatorer og
dertil knyttede kriterier. Som grundlag for udpegning af de bedst egnede havbrugsområder er
det vurderet, at områder bør have en egnethed på mindst 0,5 for at indgå i det videre arbejde.
Nedenstående kort er det samme som vist i Figur 4-4 (nederst th.), men med andet farvevalg,
idet for områder med egnetheder større end 0,5 er farvet orange og røde for at gøre det klarere,
hvor de bedst egnede områder er lokaliseret. De egnede områder er koncentreret øst og
nordøst for Djursland. Mod nord begrænses egnetheden gradvist i takt med, at saltholdigheden
øges og dermed også sandsynligheden for forekomst af lakselus på havbrugsørreder og øget
risiko for osmotisk stress i kolde forår.
Figur 5-1
Samlet egnethed, hvor områder med egnethed mellem 0,5 og 0,7 er angivet med orange/rød
farve (der er ingen områder der er klassificeres med en egnethed >0,7).
Resultaterne af screeningsundersøgelsen er anvendt som basis for udpegning af
havbrugszoner, samt de hovedpositioner inden for zonerne, hvor miljøeffekter fra såkaldte
”standardhavbrug” er modelleret
og vurderet. Denne del af projektet er rapporter i DHI (2017),
som omfatter ni delrapporter, en for hver standardhavbrugsposition (otte i alt) og en med
undersøgelse af miljøeffekter ved fordoblet produktion (dobbelt standardhavbrug).
32
dhi2017_havbruglokalisering_screening
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0039.png
6
Referencer
Alver MO, Jo Arve Alfredsen JA & T Sigholt (2004) Dynamic modelling of pellet distribution in
Atlantic salmon (Salmo salar L.) cages. Aquacultural Engineering 31: 51–72.
Arriagada G, Vanderstichel R, Stryhn H, Milligan B & CW Revie (2016) Evaluation of water
salinity effects on the sea lice Lepeophtheirus salmonis found on farmed Atlantic salmon
in Muchalat Inlet, British Columbia, Canada. Aquaculture 464: 554–563.
Bankes N, Dahl I & DL VanderZwaag (2016) Aquaculture Law and Policy
–
Global, regional and
National Perspectives. Edward Elgar Publishing; 512 sider.
Birklund J & Wijsman JWM (2005). Aggregate Extraction: A review on the effect on ecological
Functions. - Prepared for: EC Fifth Framework Programme Project SANDPIT: 54 sider.
Black KD, Carpenter T, Berkeley A, Black K &C Amos (2016). Refining sea-bed process models
for aquaculture (SAM/004/12); New DEPOMOD Final Report, August 2016.
Bricknell IR, Dalesman SJ, O, Shea B, Pert CC & AJ Luntz (2006). Effect of environmental
salinity on sea lice Lepeophtheirus salmonis settlement success. Dis. Aquat. Org. 71(3):
201-212.
Cairney D & D Morrisey (2011). Estimation of feed loss from two salmon cage sites in Queen
Charlotte Sound. NIWA Report prepared for NZ King Salmon. 20 sider.
Castro V, Grisdale-Helland B, Jørgensen SM, Helgerud J, Claireaux G, Farrell AP, Helland SJ
& H Takle (2013) Disease resistance is related to inherent swimming performance in
Atlantic salmon. BMC Physiology 13:1 (http://www.biomedcentral.com/1472-6793/13/1).
Christiansen C, Kunzendorf H, Otto C & J Sentius (1993) Recent and subrecent sedimentary
conditions in the southern part of the North Sea–Baltic Sea transition. Boreas 22: 357–
366
Connors BM, Juarez-Colunga E & LM Dill (2008). Effects of varying salinities on Lepeophtheirus
salmonis survival on juvenile pink and chum salmon. J. Fish Biol. 72: 1825-1830.
Currie RJ, Bennett WA & TL Beitinger (1998). Critical thermal minima and maxima of three
freshwater game-fish species acclimated to constant temperatures. Environ. Biol. Fish.
51: 198-200.
DHI (2017).
”Modellering
af lokaliteter til havbrug”. Vurdering af miljøeffekter. Otte delrapporter
for standardhavbrug og en delrapport for dobbelt standardhavbrug. Rapporter til Miljø- og
Fødevareministeriet.
Projekt støttet af EU’s Hav-
og Fiskeriudviklingsprogram EHFF.
Droppo IG, Jaskot C, Nelson T, Milne J & M Charlton (2007). Aquaculture waste sediment
stability: Implications for waste migration. Water Air Soil Pollut 183: 59-68.
Erichsen AC, Kaas H, Timmermann K, Markager S, Christensen J, & C Murray (2014). Modeller
for Danske Fjorde og Kystnære Havområder
–
Del 1. Metode til bestemmelse af
målbelastning. Dokumentation. Rapport om NST projektet ”Implementeringen af
modeller til brug for vandforvaltningen”.
http://naturstyrelsen.dk/media/131361/3_1_modeller-for-danske-fjorde-og-kystnaere-
havomraader-del1.pdf.
Falconer L, Hunter D-C, Scott PC, Telfer TC, Ross LG (2013). Using physical environmental
parameters and cage engineering design within GIS-based site suitability models for
marine aquaculture. Aquacult Environ Interact 4: 223–237.
33
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0040.png
FAO & World Bank (2015). Aquaculture zoning, site selection and area management under the
ecosystem approach to aquaculture.
https://www.openchannels.org/sites/default/files/literature/Aquaculture%20zoning%2C%2
0site%20selection%20and%20area%20management%20under%20the%20ecosystem%2
0approach%20to%20aquaculture.pdf.
Finstad B, Staurnes M & OB Reite (1988). Effect of low temperature on sea-water tolerance in
rainbow trout, Salmo gairdneri. Aquaculture 72: 319-328.
Fryer JL & KS Pilcher (1974). Effects of temperature on diseases of salmonid fishes. U.S.
Environmental Protection Agency, Office of Research and Development. Ecological
Research Series. EPA-660/3-73-020. 114 sider.
Gifford JA, Benetti DD, Rivera JA (2002). National marine aquaculture initiative: using GIS for
offshore aquaculture siting in the U.S. Caribbean and Florida.
(www.lib.noaa.gov/docaqua/reports_noaaresearchnmaifinalreportgis.pdf).
Gislason H, Dalskov J, Dinesen GE, Egekvist J, Eigaard O, Jepsen N, Larsen F, Poulsen LK,
Sørensen TK & E Hoffmann (2014). Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i
dansk fiskeri. DTU Aqua-rapport nr. 279-2014. Institut for Akvatiske Ressourcer,
Danmarks Tekniske Universitet. 83 sider + bilag.
Gravil HR (1996). Studies of the biology and ecology of the free swimming larval stages of
Lepeophtheirus salmonis (Krøyer, 1838) and Caligus elongates Nordmann, 1832
(Copepoda: Caligidae). Unpub. Ph.D. thesis, University of Stirling. 299 sider.
Nordmann, 1832 (Copepoda: Caligidae). Unpub. Ph.D. thesis, University of Stirling. 299 sider.
Groberg WJ Jr, McCoy RH, Pilcher KS & JL Fryer (1978). Relation of water temperature to
infections of coho salmon (Oncorhynchus kisutch), chinook salmon (O. tshawytsch), and
steelhead trout (Salmo gairdneri) with Aeromonas salmonicida and A. hydrophila. J. Fish
Res. Bd. Can. 35: 1–7.
Groner ML, McEwan GF, Rees EE, Gettinby G & CW Revie (2016). Quantifying the influence of
salinity and temperature on the population dynamics of a marine ectoparasite. Can J Fish
Aquat Sci 73: 1281-1291.
Handeland SO, Wilkinson E, Sveinsbø B et al. (2004). Temperature influence on the
development and loss of seawater tolerance in two fast-growing strains of Atlantic
salmon. Aquaculture 233: 513-529.
Handeland SO, Berge Å, Björnsson BTh, Lie Ø & SO Stefansson (2000). Seawater adaptation
by out-of-season Atlantic salmon (Salmo salar L.) smolts at different temperatures.
Aquaculture 181: 377–396.
Handeland SO, Berge Å, Björnsson BTh & SO Stefansson (1988). Effects of temperature and
salinity on osmoregulation and growth of Atlantic salmon (Salmo salar L.) smolts in
seawater. Aquaculture 168: 289–302.
Hokanson KEF, Kleiner CH & TW Thorslund (1977). Effects of constant temperatures and diel
temperature fluctuations on specific growth and mortality rates and yield of juvenile
rainbow trout, Salmo gairdneri. J Fish Res Bd Can 34: 639-648.
Johansson D, Laursen F, Fernö A, Fosseidengen JE, Klebert P, Stien PH, Vångseth T & F
Oppedal (2014). The interaction between water currents and salmon swimming behaviour
in sea cages. PLoS ONE 9(5): e97635. doi:10.1371/journal.pone.0097635.
34
dhi2017_havbruglokalisering_screening
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0041.png
Johnson SC & LJ Albright (1991). Development, growth, and survival of Lepeophtheirus
salmonis (Copepoda: Caligidae) under laboratory conditions. J. Mar. Biol. Assoc. U.K.
71(2): 425-436.
Klebert P, Lader P, Gansel L & F Oppedal (2013). Review; Hydrodynamic interactions on net
panel and aquaculture fish cages: A review. Ocean Engineering 58: 260–274.
López J, Hurtado F, Queirolo D, Zamora V & G Suazo (2015). Volume loss of an aquaculture
net pen due to current speed and linear weight of sinker ring. Lat Am J Aquat Res 43(2):
309-314.
MFVM / Miljø og Fødevareministeriet (2016). Kravspecifikation i udbuddet til projektet
”Modellering af lokaliteter til havbrug”. Citat.
NN 2016 -
https://data.sa.gov.au/data/dataset/aquaculture-zones
Pike AW & SL Wadsworth (1999). Sealice on salmonids: their biology and control. Adv Parasitol
44: 233−337.
Sanchez-Jerez P et al.
(2016). Aquaculture’s struggle for space: the need for coastal spatial
planning and the potential benefits of Allocated Zones for Aquaculture (AZAs) to avoid
conflict and promote sustainability. Aquacult Environ Interact 8: 41–54.
Sigholt T & B Finstad (1990). Effect of low temperature on seawater tolerance in Atlantic salmon
(Salmo salar) smolts. Aquaculture 84: 167-172.
Silva C, Ferreira JG, Bricker SB, DelValls TA, Martín-Díaz ML & E Yañez (2011). Site selection
for shellfish aquaculture by means of GIS and farm-scale models, with an emphasis on
data-poor environments. Aquaculture, 318: 444–457.
Skov J, Mehrdana F, Marana MH, Bahlool QZMB, Jaafar RM, Sindberg D, Jensen HM, Kania
PW & K Buchmann (2014). Parasite infections of rainbow trout (Oncorhynchus mykiss)
from Danish mariculture. Aquaculture 434: 486-492.
Solstorm F, Solstorm D, Oppedal F, Fernö A, Fraser TWK & R-E Olsen (2015) Fast water
currents reduce production performance of post-smolt Atlantic salmon Salmo salar.
Aquacult Environ Interact 7: 125–134.
Torgersen Y, Bryde M & RT Kongtorp (2010). 3. Norway: Aquaculture zoning policy and
competition for marine space in aquaculture management: 121-130. I OECD Workshop
Proceedings 2010 - Advancing the Aquaculture Agenda. 429 sider.
Tucker CS, Sommerville C & R Wootten (2000). The effect of temperature and salinity on the
settlement and survival of copepodids of Lepeophtheirus salmonis (Krøyer, 1837) on
Atlantic salmon, Salmo salar L. J. Fish Dis. 23(5): 309-320.
Walker R, Bokuniewicz H, Carlin D, Cato I, Dijkshoorn C, De Backer A, Dalfsen Jv, Desprez M,
Howe L, Robertsdottir BG, Rozemeijer M, Russell M & A Stolk (2016)Effects of extraction
of marine sediments on the marine environment 2005–2011. ICES COOPERATIVE
RESEARCH REPORT NO. 330, February 2016.
Wright DW, Oppedal F & T Dempster (2016). Early-stage sea lice recruits on Atlantic salmon
are freshwater sensitive. J Fish Dis 39: 1179–1186.
Wurtsbaugh WA & GE Davis (1977). Effects of temperature and ration level on the growth and
food conversion efficiency of Salmo gairdneri, Richardson. J. Fish. Biol. 11: 87–98.
35
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om oversendelse af rapport om udpegning af egnede lokaliteter til etablering af nye havbrug, til miljø- og fødevareministeren
1746651_0042.png
36
dhi2017_havbruglokalisering_screening