Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111
Offentligt
1737607_0001.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved
etablering eller udvidelse af havbrug)
Deltagere: Folketinget
Praktik: [Længde, øvrigt program, mikrofon mm]
Talens formål: Samråd forud for 2.behandling af lovforslag
L111 (Samrådsspørgsmål D, E, F og G).
Budskab: [Tekst]
Kontaktpersoner: [Tekst]
Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller
udvidelse af havbrug)
[Det talte ord gælder]
Tak for invitationen til dette samråd i
forbindelse med behandlingen af forslag til
ændring af miljøbeskyttelsesloven.
Der er tale om et lovforslag, som skal sikre
muligheden for at anvende kompenserende
marine virkemidler i forbindelse med
havbrugsproduktion.
Med lovforslag L 111 ændres
miljøbeskyttelsesloven, således at der skabes
hjemmel til at udstede regler, som gør det
muligt at godkende havbrug med vilkår om,
at der skal etableres og drives
kompenserende marine virkemidler.
Vilkåret kan stilles, hvis der ikke inden for
det eksisterende miljømæssige råderum kan
tillades en øget udledning af næringsstoffer.
2
1
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 16/3-17, jf. L 111 – samrådsspm. D-G, til miljø- og fødevareministeren
1737607_0002.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller
udvidelse af havbrug)
Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering
eller udvidelse af havbrug)
Det betyder, at havbruget skal etablere
kompenserende marine virkemidler, der
fjerner næringsstoffer fra det kystvand eller
havområde, som havbruget evt. måtte
påvirke ud over, hvad der eksisterer et
miljømæssigt råderum til.
Så hvis et havbrug eksempelvis påvirker et
vandplanområde med et indsatsbehov, med
en mængde kvælstof, så vil havbrugeren i det
pågældende vandplanområde årligt skulle
f.eks. producere og høste muslinger, der har
optaget en tilsvarende mængde kvælstof.
Lovforslaget følger af vækstplanen ”Dansk
Akvakultur i vækst”, og ligger i naturlig
forlængelse af ”Strategi for bæredygtig
udvikling af akvakultursektoren i Danmark
2014 – 2020” som blev udarbejdet under
den forrige SR-regering, hvor en af
indsatserne er: ”Udarbejdelse
af en
vejledning om havbrug, herunder
anvendelse af kompensationsopdræt”.
Efterfølgende juridiske analyser har vist, at
der er behov for denne mindre justering af
miljøbeskyttelsesloven for at kunne
udarbejde regler, der gør det muligt at
indarbejde krav om kompensation i form af
marine virkemidler i miljøgodkendelser af
havbrug.
I de regler, der kan udstedes efter
bemyndigelsen i lovforslaget, vil det blive
fastlagt, hvilke marine virkemidler, der kan
anvendes.
Kun marine virkemidler, der har en
dokumenteret effekt, vil kunne tillades. Og
effekten skal kunne kontrolleres ved
egenkontrol med henblik på at give
tilsynsmyndigheden mulighed for at føre et
effektivt tilsyn.
4
3
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 16/3-17, jf. L 111 – samrådsspm. D-G, til miljø- og fødevareministeren
1737607_0003.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller
udvidelse af havbrug)
Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering
eller udvidelse af havbrug)
På nuværende tidspunkt er det vurderingen,
at der er to marine virkemidler, der er klar
til anvendelse. Og det er opdræt af muslinger
og dyrkning af tang. Det fremgår af
rapporten ”Marine Virkemidler”, der er en
samle-rapport om effekter og status for
vidensgrundlaget for marine virkemidler
(alle virkemidler). Rapporten er udgivet af
Aarhus Universitet, DCE i 2016. Rapporten
er blevet til i det faglige netværk omkring
marine virkemidler bestående af
repræsentanter for DHI, Syddansk
Universitet - Biologisk institut, DTU-Aqua -
Dansk Skaldyrcenter, SEGES, Danmarks
Naturfredningsforening samt Landbrugs- og
Fiskeristyrelen. Jeg deler naturligvis gerne
denne rapport med udvalget.
Muslingeopdræt vurderes at være det
marine virkemiddel, der mest effektivt og
rentabelt kan kompensere for
næringsstofudledningen fra havbrug.
5
Muslingerne optager næringsstoffer, der er
indbygget i planktonalger. Når muslingerne
høstes bliver disse næringsstoffer dermed
fjernet. På den måde reduceres de negative
miljømæssige konsekvenser, der måtte følge
af et havbrugs udledning af næringsstoffer.
I den bekendtgørelse, der skal udarbejdes,
skal der bl.a. opstilles krav til, hvordan
havbruget skal dokumentere, at der rent
faktisk er fjernet den mængde
næringsstoffer, som det er forudsat i
miljøgodkendelsen.
Ved at drive kompensationsopdræt af
muslinger gøres det muligt, at
havbrugsproduktionen kan udvides,
samtidig med at havbrugenes
næringsstofbelastning holder sig indenfor de
rammer, der tillades i henhold til vores
internationale forpligtelser.
6
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 16/3-17, jf. L 111 – samrådsspm. D-G, til miljø- og fødevareministeren
1737607_0004.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller
udvidelse af havbrug)
Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering
eller udvidelse af havbrug)
Jeg har modtaget fire spørgsmål til dagens
samråd om lovforslag L 111.
Inden jeg besvarer disse spørgsmål, vil jeg
gerne benytte lejligheden til at udrede en
misforståelse:
Det fremstår i flere af de spørgsmål, jeg har
fået stillet i de seneste dage, som om, at
muslingeopdræt skal skabe et råderum for
havbrug i Kattegat.
Dette er ikke korrekt, idet der allerede i
forbindelse med Fødevare- og
Landbrugspakken er identificeret et
råderum til udledning af 800 tons kvælstof i
den åbne del af Kattegat.
Lovforslaget skaber derimod en generel
mulighed for at stille krav om
kompenserende marine virkemidler, hvis
man ønsker at etablere et havbrug i et
7
område, hvor det i dag ikke er muligt
indenfor rammerne af lovgivningen om
vandplaner og havstrategi.
Jeg vil nu besvare de fire spørgsmål.
Samrådsspørgsmål D
Jeg er blevet bedt om at redegøre for
dokumentationen for de kompenserende
marine virkemidlers effekt.
Der er en stor mængde dokumentation for,
at muslinger og tang optager næringsstoffer
fra havet.
Tang optager næringsstoffer direkte fra
vandet, og muslinger optager næringsstoffer
via de planktonalger, de spiser.
I forhold til om effekten af muslingeopdræt
og tanganlæg er tilstrækkelig i forhold til de
8
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 16/3-17, jf. L 111 – samrådsspm. D-G, til miljø- og fødevareministeren
1737607_0005.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller
udvidelse af havbrug)
Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering
eller udvidelse af havbrug)
mængder næringsstoffer, der udledes fra
havbrug, vil jeg henvise til de tal, der
fremgår af lovforslagets bemærkninger.
Tallene stammer fra et forsøg i Skive Fjord i
Limfjorden, som er afrapporteret af forskere
ved DTU Aqua, Aarhus Universitet og
Syddansk Universitet i rapporten
”Miljømuslinger: Muslinger som
supplerende virkemiddel” fra 2013.
Rapporten dokumenterer, at
kompensationsopdræt af muslinger i stor
skala virker.
Tallene fra Skive Fjord-forsøget er brugt i
lovforslaget, fordi de er de hidtil bedst
underbyggede tal, der findes på området.
Der findes tal, der viser en bedre effektivitet
af muslingeopdræt. Dette gælder f.eks.
rapporten ”KOMBI-Opdræt”, udgivet af
Akvakultur Forum i 2015.
Disse tal er ikke refereret i lovforslagets
bemærkninger, fordi dokumentationen ikke
er lige så solid, som det er tilfældet for Skive
Fjord-forsøget.
Desuden er der lavet forsøg med
muslingeopdræt i Storebælt af forskere ved
Syddansk Universitet.
Disse forsøg har vist, at der i også i Storebælt
er et godt potentiale for muslingeopdræt, om
end muslingernes vækst var ringere end i
Skive Fjord. Resultaterne er publiceret i
videnskabelige artikler i Aquaculture
International i 2014 og i Open Journal of
Marine Science i 2015.
Der er også i flere andre danske fjorde, samt
i kystnære områder i flere af vores
10
9
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 16/3-17, jf. L 111 – samrådsspm. D-G, til miljø- og fødevareministeren
1737607_0006.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller
udvidelse af havbrug)
Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering
eller udvidelse af havbrug)
nabolande, foretaget undersøgelser, der
viser, at muslingeopdræt kan bruges til at
fjerne næringsstoffer.
Jeg foranlediger gerne, at de omtalte
rapporter og artikler bliver sendt til
udvalget, i det omfang det måtte have
interesse.
Jeg vil dog gerne pointere, at der ikke er
nogen der siger, at det at opdrætte muslinger
som kompenserende virkemiddel er såre
enkelt.
Et havbrugs mulighed for fremover at
anvende kompensationsopdræt forudsætter,
at ansøger kan sandsynliggøre effekten af
muslingers vækst på lokaliteten.
Etablering og drift af kompensationsopdræt
vil derudover udgøre en væsentlig
investering for havbrugsejeren.
11
Men teknikken er udviklet, og det er vist, at
den virker i praksis.
Jeg er også blevet bedt om at oplyse, hvilke
forskere, der har udarbejdet dokumentation
for, at muslingeopdræt vil have den samme
effekt, uanset om det finder sted i en fjord
eller til havs.
En sådan dokumentation er der ingen
forskere, der har udarbejdet, og regeringen
har ikke argumenteret hermed, ligesom det
heller ikke er lagt til grund for lovforslaget,
at det skulle forholde sig sådan. Tværtimod,
er der evidens for, at vækstpotentialet for
muslinger kan variere betydeligt fra lokalitet
til lokalitet.
Netop fordi muslinger ikke vokser lige godt
på alle lokaliteter, vil der i forbindelse med
en ansøgning om miljøgodkendelse af et
havbrug med kompensationsopdræt, være
12
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 16/3-17, jf. L 111 – samrådsspm. D-G, til miljø- og fødevareministeren
1737607_0007.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller
udvidelse af havbrug)
Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering
eller udvidelse af havbrug)
behov for en konkret vurdering i hvert enkelt
tilfælde.
Det er ansøgers ansvar at sandsynliggøre, at
muslingeopdræt på en planlagt lokalitet vil
have en effekt, der er tilstrækkelig i forhold
til den mængde næringsstoffer, der vil skulle
fjernes i det pågældende område.
Processen er parallel med godkendelse af
f.eks. barmarksprojekter på land, hvor der
anvendes ny teknologi. Her skal ansøger
ligeledes sandsynliggøre effekten i
forbindelse med ansøgningen, og i lighed
med muslingedyrkning dokumentere
effekten efterfølgende på baggrund af
konkrete målinger.
Hvor kompensation for et havbrugs
udledning skal foregå vil altid afhænge af
havbrugets konkrete placering og hvilke
kystvande og/eller havområder, der påvirkes
af udledningen.
Der vil derfor heller ikke på forhånd kunne
tages stilling til omfanget af kompenserende
marine virkemidler, der vil skulle gøres brug
af.
Samrådsspørgsmål E
Herefter er jeg blevet spurgt om, hvilket
råderum der findes. Her kan jeg henvise til,
at der i forbindelse med Fødevare- og
landbrugspakken er identificeret et
miljømæssigt råderum, svarende til 800
tons kvælstof i havområdet uden for
vandplanområderne. Dvs. i de dele af de
danske farvande, som er omfattet af
Havstrategidirektivet, fremfor
Vandrammedirektivet.
13
14
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 16/3-17, jf. L 111 – samrådsspm. D-G, til miljø- og fødevareministeren
1737607_0008.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller
udvidelse af havbrug)
Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering
eller udvidelse af havbrug)
Det er centralt for mig, at etablering af
havbrug skal ske indenfor rammerne af
vores internationale forpligtelser herunder
habitatdirektivet, vandrammedirektivet og
havstrategidirektivet.
Som jeg også tidligere har oplyst i mine
skriftlige svar er der igangsat et arbejde med
at udarbejde et administrationsgrundlag for
havbrug. I dette arbejde indgår også en
afklaring af råderummet for eventuel
yderligere etablering af nye havbrug.
Før dette administrationsgrundlag
foreligger, kan jeg ikke komme med en
egentlig redegørelse om det samlede
miljømæssige råderum.
Samrådsspørgsmål F
Jeg er desuden blevet spurgt om det
forventede antal nye arbejdspladser, som
lovforlaget forventes at medføre.
L 111 er først og fremmest et lovforslag, der
skal skabe vækst i akvakulturerhvervet, og
dette vil kunne medføre arbejdspladser både
i forbindelse med selve havbrugsdriften og
driften af de kompenserende marine
virkemidler.
Jeg kan imidlertid ikke give et præcist tal på,
hvor mange nye arbejdspladser vedtagelsen
af lovforslag L 111 kan forventes at medføre.
Dette vil selvsagt afhænge af, hvor mange
nye havbrug med tilknyttede
kompensationsanlæg, der i sidste ende vil
blive etableret.
Det blev vurderet i den tidligere SR-
regerings akvakulturstrategi fra 2014, at
16
15
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 16/3-17, jf. L 111 – samrådsspm. D-G, til miljø- og fødevareministeren
1737607_0009.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller
udvidelse af havbrug)
Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering
eller udvidelse af havbrug)
hvert nyt havbrug vil medføre 5-7
arbejdspladser.
Hertil kommer et lidt mindre antal
arbejdspladser til driften af
kompensationsanlægget.
I tillæg til disse primære arbejdspladser kan
der forventes afledte arbejdspladser skabt
indenfor slagtning og forarbejdning af fisk
og muslinger, foderproduktion m.v.
På denne måde vil der kunne skabes
arbejdspladser og erhvervsaktiviteter i
mindre havne, der førhen var base for
fiskeriaktiviteter.
Samrådsspørgsmål G
Til sidst er jeg blevet bedt om at redegøre for
de norske erfaringer med lakselus i havbrug.
Dette er et meget omfattende spørgsmål,
17
men jeg kan forsøge at gøre det kort, men
først vil jeg dog gerne lige sikre, at vi har
proportionerne på plads i debatten her:
De ca. 1000 aktive lakseopdræt i Norge
havde i 2015 en samlet havbrugsproduktion
på ca. 1,3 mio. tons laks. Jeg kan til
sammenligning oplyse, at vi i de 19 aktive
havbrug i Danmark i 2016 havde en samlet
produktion på ca. 15.000 tons fisk. Vi er
altså fortsat meget langt fra et
sammenligneligt niveau.
Desværre findes der trods intens forskning
endnu ikke en vaccine mod lakselus.
Lakselus er et parasitisk krebsdyr, som de
norske havbrugere tidligere kunne holde i
skak vha. medikamenter tilsat fiskenes
foder.
18
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 16/3-17, jf. L 111 – samrådsspm. D-G, til miljø- og fødevareministeren
1737607_0010.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller
udvidelse af havbrug)
Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering
eller udvidelse af havbrug)
I de senere år er lakselusene begyndt at
udvikle resistens overfor de mest gængse
lusemidler, og det er endnu ikke lykkedes, at
finde et godt, langtidsvirkende middel, der
kan forhindre, at havbrugsfiskene angribes
af lakselus.
Der arbejdes i Norge intenst på at finde
metoder til at begrænse mængden af
lakselus på opdrætsfiskene.
Den mest udbredte metode til at bekæmpe
lakselus er fjernelse af lakselusene ved hjælp
af blandt andet pereddikesyre, som er et
hurtigt nedbrydeligt middel, der er
skånsomt overfor miljøet.
Derudover bruger man forskellige metoder
til mekanisk at fjerne lakselus, og der er
blevet udbredt praksis at forsøge at fjerne
lakselusene ved at lade forskellige arter af
’rensefisk’ gå sammen med laksene, for at
disse skal spise lakselusene.
Der arbejdes også på at udvikle nye
medikamenter, som tilsættes fiskefoderet, og
som hæmmer lakselusenes vækst.
Sidst, men ikke mindst, er braklægning af
havbrugene en af de mere effektive metoder
til at fjerne lakselus.
Men norsk havbrugsdrift oplever stadigvæk
ganske store problemer med lakselus,
hvilket medfører en vis dødelighed blandt
fiskene og dermed økonomisk tab for
havbrugsejerne.
Jeg vil afslutte med at understrege, at der
naturligvis ikke er nogen, der ønsker, at
danske havbrug skal opleve de samme
problemer med lakselus, som der er set i
Norge.
20
19
 L 111 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 128: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 16/3-17, jf. L 111 – samrådsspm. D-G, til miljø- og fødevareministeren
1737607_0011.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller
udvidelse af havbrug)
Samråd i forbindelse med Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering
eller udvidelse af havbrug)
Det mener jeg heller ikke, at der er grundlag
for at antage skulle blive tilfældet. Dette har
jeg blandt andet gjort rede for i en række
svar på spørgsmål stillet i forbindelse med
behandlingen af dette lovforslag. Det drejer
sig bl.a. om svar nr. 15, 90 og 94.
DTU VET har i forbindelse med
undersøgelse af denne problemstilling for
ministeriet oplyst, at saltholdigheden er
afgørende for risikoen for lakselus.
En undersøgelse af parasitter i danske
havbrug fra 2014 (fra KU) fandt lakselus i 3
ud af 19 havbrug. Disse var alle beliggende
ved Horsens Fjord ved en saltholdighed på
21-24 promille. DTU oplyser, at i ingen af
havbrugene var lakselusinfektionen på et
niveau, der gav anledning til problemer.
Det er også vigtigt at understrege, at det er
forhold, som – når det er relevant i forhold
21
til havbrugets beliggenhed – vil indgå i den
konkrete miljøgodkendelse.
Hvis et havbrug medfører miljømæssige
skadevirkninger, der ikke kunne forudses
ved godkendelsens meddelelse, har
tilsynsmyndigheden pligt til at gribe ind.
Det samme gælder, hvis
miljøpåvirkningerne overstiger de vilkår, der
er fastsat i miljøgodkendelsen.
Tak for ordet.
22