Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111 Bilag 9
Offentligt
1726803_0001.png
Til Miljø- og Fødevareudvalget
Vingsted, den 24. februar 2017
I forlængelse af Danmarks Sportsfiskerforbunds henvendelse til Miljø- og Føvareudvalget
den 20. februar 2017 vedrørende risikoen for omfattende angreb af lakselus (Lepeoph-
theirus salmonis) som konsekvens af den tidligere Venstreregerings og forligspartiernes
vækstplan for havbrug i de indre danske farvande, vil jeg henvise til lederen i Dansk Akva-
kulturs nyhedsbrev fra oktober 2016, som kan læses her
http://www.danskakvakul-
tur.dk/media/15502/Nyhedsbrev_okt_2016_mail.pdf
Som det fremgår, deler Dansk Akvakultur her Danmarks Sportsfiskerforbunds vurdering af,
at placering af nye havbrug i Kattegat vil indebære, at havbrugene og dermed også de
vilde fiskebestande vil få store problemer med lakselus. Dansk Akvakulturs formand, Ivan
Bundgård Sørensen, anfører således i den sammenhæng følgende:
”Som en konsekvens af SVANA’s ensidige fokus på Kattegat til nye havbrug, er en scree-
ning for placering af disse igangsat af NaturErhvervstyrelsen. Vi har fra Dansk Akvakulturs
side hele tiden fastholdt, at Kattegat er uinteressant set med havbrugernes øjne.
For det første svinger vandtemperaturerne meget og stresser fiskene unødigt. For det an-
det vil placeringer 30-50 km fra land logistisk set være en så kostbar affære, at det er uinte-
ressant. Men sidst og aller vigtigst er saltindholdet i Kattegat.
Vi har hele tiden gjort opmærksom på, at det høje saltindhold i Kattegat sammenlignet med
Bælterne vil betyde, at havbrugerne vil få store problemer med lakselus. Dette er ikke til-
fældet i dag, da alle havbrugene ligger i farvande med et så tilpas lavt saltindhold, at lakse-
lus ikke kan overleve.
Det er nu slået fast af DTU Aqua i en rapport fra juli 2016, at det faktisk forholder sig så-
dan, idet et saltindhold på 20 o/oo er en kritisk nedre grænse for, at lakselus kan give pro-
blemer for såvel vilde fisk som opdrættede. DTU Aqua konkluderer (s. 2)”.. gør det meget
vanskeligt at udpege områder i Kattegat, hvor havbrug kan etableres uden risiko for infek-
tion”. Det er fakta!”
Jeg skal samtidig for god ordens skyld gøre opmærksom på, at vi i Danmarks Sportsfisker-
forbund til gengæld er helt uenige med Dansk Akvakultur med hensyn til deres synspunkter
vedrørende Helcom, herunder Dansk Akvakulturs påstand om at der angiveligt er et så-
kaldt miljømæssigt råderum for merudledning af fosfor i Bælterne og Den Centrale
Østersø.
L 111 - 2016-17 - Bilag 9: Henvendelse af 24/2-17 fra Danmarks Sportsfiskerforbund
1726803_0002.png
Jeg vil i den forbindelse henvise til DCE Aarhus Universitets notat af 7. marts 2016 om Vur-
dering af overholdelse af danske reduktionskrav til kvælstof- og fosfortilførsel til Kattegat,
Danske Stræder og Den Centrale Østersø i henhold til Østersøhandlingsplanen
http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2016/Estimates_on_fulfil-
ment_of_Danish_CART_in_2014.pdf
Med venlig hilsen
Verner W. Hansen
Forbundsformand
2