Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111 Bilag 8
Offentligt
1726726_0001.png
Dato: 24.02.2017
Til:
Folketingets Miljø og Fødevareudvalg
Sekretariatet
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Mail: [email protected]
DSFs og DNs Foretræde for Folketingets Miljø og Fødevareudvalg om L111
Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund har en række begrundel-
ser for hvorfor der ikke skal satses på havbrug med kompensation i akvakultursammenhæng.
Dem er Udvalget bekendt med fra vores høringssvar og pressen mv.
Vi nævner kort:
Det bryder med et sundt princip om at forurening skal fjernes ved kilden
Kompensationsopdræt fjerner kun kvælstof og fosfor regionalt, men IKKE lokalt og gør
slet intet ved det store iltforbrug (fiske-ekskrementer og foderspild)
De er konkurrenceforvridende overfor landbaserede recirkulerede anlæg, som udgør
fremtiden for akvakulturen
Havbrug og kompensation er voldsomt arealkrævende på det fælles havterritorie
Der er slet ikke P-råderum til flere havbrug i Kattegat
Hvis Folketingets partier alligevel beslutter at kompensation af kvælstof og fosfor for hav-
brugsudledninger er vejen frem, så mener vi at man i det mindste skal ændre lovforslagets
sigte på 2 centrale punkter, som derfor bør fremgå tydeligt af forslagets bemærkninger:
1.
Ingen virksomhed har iflg. Miljøbeskyttelsesloven og klagenævnspraksis ret til at forurene i
noget nærmere bestemt omfang, men skal anvende BAT og BEP for at begrænse deres forure-
ning af omgivelserne. Havbrug skal naturligvis udsættes for ensartede BAT-lignende forhold.
At give nogle havbrug lov at udlede forurening med ingen eller kun delvis kompensation med
henvisning til et råderum vil derfor være i strid med dette grundlæggende princip og være ud-
tryk for en fylde-op politik i miljøet og i strid med ikke-forringelses-princippet.
Derfor må man i det mindste ændre lovforslagets sigte, så der i lovbemærkningerne
slås fast, at der skal fastsættes vilkår om ens fuld N og P kompensation for alle hav-
brug. Også til eksisterende havbrug når deres godkendelse skal fornys/revideres.
Herudover ligger de store udfordringer i at
driftssikre
kompensationsopdræt og sikre korrekt
løbende
kompensation gennem sæsonen samt en troværdig egenkontrol og tilsyn.
2.
Lakselus udgør en alvorlig potentiel trussel mod de vilde havørred- og laksebestande også i
Kattegat. De varierende saltholdigheder
gør det meget vanskeligt at udpege områder i Katte-
gat, hvor havbrug kan etableres uden risiko for infektion,
siger DTU Aqua i juli 2016, og det
anerkendes fuldt ud i en leder fra Dansk Akvakulturs nyhedsbrev i oktober 2016.
Lakselus-problematikken bør klart fremgå af lovbemærkningerne sammen med be-
hovet for en effektiv dansk overvågning af lakselus i vildfisk. Behovet for vilkår om
hvordan lakselus imødegås i kommende havbrugstilladelser, bør ligeledes ind i lov-
bemærkningerne.
L 111 - 2016-17 - Bilag 8: Henvendelse af 24/2-17 fra Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund
1726726_0002.png
Med venlig hilsen
på vegne af Danmarks Sportsfiskerforbund og
Danmarks Naturfredningsforening
Henning Mørk Jørgensen
havbiolog
vandpolitik - å, sø og hav
+45 3119 3235, [email protected]
2