Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111 Bilag 7
Offentligt
1725199_0001.png
Til Miljø- og Fødevareudvalget
Vingsted, den 20. februar 2017
I forbindelse med Miljø- og Fødevareudvalgets behandling af lovforslag L 111 Lov om æn-
dring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller
udvidelse af havbrug) er der blandt andet stillet en række meget relevante spørgsmål til
belysning af, hvad den tidligere Venstreregerings og forligspartiernes vækstplan for hav-
brug i de indre danske farvande vil indebære med hensyn til risikoen for omfattende angreb
af lakselus (Lepeophtheirus salmonis), som i givet fald kan udvikle sig til en meget alvorlig
trussel mod de danske og svenske naturlige vilde havørredbestande samt de vestsvenske
laksebestande. Det drejer sig først og fremmest om spørgsmål nr. 6, 14, 15 og 64.
Af ministerens besvarelser af disse spørgsmål fremgår det nu, at det med baggrund i udta-
lelser fra Miljøstyrelsen og rådgivning fra danske forskere vurderes, at der ikke er stor ri-
siko for problemer med lakselus, selvom havbrugsproduktionen udvides som planlagt i den
aftalte vækstplan, og at risikoen for at lakselus vil udgøre en trussel for naturlige bestande
af laksefisk derfor heller ikke vil være stor. Det er ikke nærmere angivet, hvilket forsknings-
mæssigt grundlag, disse vurderinger bygger på udover, at udbredelsen af lakselus forment-
lig er begrænset af en nedre grænse for saltholdighed på 20 promille.
Pointen er imidlertid, at den planlagte udvidelse af havbrugsproduktionen primært skal ske
i Kattegat, hvor saltholdigheden varierer betydeligt, både i de enkelte områder og med års-
tiden. Det betyder, saltholdigheden i hele Kattegat netop kan være omkring eller over den
kritiske grænse på 20 promille gennem længere perioder og dermed skabe grundlag for
udbredelse af lakselus. Dette gælder især områderne nord for en øst-vest linje mellem
Djursland og Sverige, hvor der aktuelt er planer om placering af tre nye havbrug ved Djurs-
land og ved Anholt, samt ud for dele af den jyske østkyst. Lakselus kan således i dag fin-
des fasthæftet på vilde havørreder helt nede i den sydligste del af Kattegat og bælterne.
Dette bekræftes da også i vedlagte to notater fra DTU VET og DTU Aqua dateret henholds-
vis den 30. juni 2016 og den 6. juli 2016. Notaterne er udarbejdet til NaturErhvervstyrelsen
som led i Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med at udpege zoner til fremtidig udvi-
delse af havbrugsproduktionen i Danmark. Som det fremgår af de to notater, må der i et el-
ler andet omfang forventes problemer med lakselus ved placering af nye havbrug i Kattegat
og Bælthavet. I notatet fra DTU Aqua anføres i den sammenhæng blandt andet følgende:
”Det må forventes, at havbrug i alle områder, der periodevis har salinitet over den kritiske
grænse, vil blive inficeret af lakselus. Hyppighed og intensitet af infektionerne på en given
lokalitet vil efter al sandsynlighed påvirkes af både længde og stabilitet af perioder med
høj-salint vand. Den store variation i salinitet i både tid og rum samt lakselusenes kom-
plekse livscyklus og varierende tolerance overfor ferskvand mellem livsstadier, gør det me-
get vanskeligt at udpege områder i Kattegat, hvor havbrug kan etableres uden risiko for in-
fektion.”
L 111 - 2016-17 - Bilag 7: Henvendelse af 20/2-17 fra Danmarks Sportsfiskerforbund
1725199_0002.png
Det er Danmarks Sportsfiskerforbunds opfattelse, at svarene på de stillede spørgsmål ved-
rørende risikoen for omfattende problemer med lakselus som følge af den planlagte udvi-
delse af havbrug i de indre danske farvande desværre er udtryk for, at hele denne problem-
stilling slet ikke indgår på et tilstrækkeligt seriøst grundlag i vurderingen af de natur- og mil-
jømæssige konsekvenser som vækstplanen for udvidelse af havbrugsproduktionen vil
medføre. Samtidig er det udtryk for et brud med et helt grundlæggende forsigtighedsprin-
cip. Det finder vi både dybt problematisk og kritisabelt. Vi har derfor udarbejdet vedlagte
notat, der på et fagligt grundlag mere grundigt belyser problemstillingen omkring havbrug
og lakselus, samt den alvorlige trussel det potentielt kan udgøre mod de vilde havørred- og
laksebestande.
Vi vil med baggrund heri opfordre Miljø- og Fødevareudvalget til at sikre, at hele problem-
stillingen vedrørende lakselus kommer til at indgå som et langt mere centralt tema ved vur-
deringen af de natur- og miljømæssige konsekvenser i forbindelse med etablering af nye
havbrug. Havbrugsproduktionerne i Irland, Skotland og Norge er skræmmende eksempler
på, hvor alvorlige ødelæggende natur- og miljømæssige konsekvenser det kan få, hvis de
ansvarlige politikere og myndigheder først reagerer, når situationen er ude af kontrol.
Vi naturligvis klar over, at jeres tid er travlt optaget. Men hvis I kan finde en ledig time, så
vil vi samtidig anbefale jer at se denne dokumentarudsendelse fra norsk TV fra 2016 om
det norske ”lakseeventyr”
https://tv.nrk.no/serie/brennpunkt/MDDP11001516/10-11-2016
Med venlig hilsen
Verner W. Hansen
Forbundsformand
2