17. maj 2017
Folketingets partier
Kontaktpersoner:
Borgmester Claus Wistoft
Borgmester Jan Petersen
Åbent brev til Folketinget om placering af havbrug omkring Djurs-
lands kyster
Nej tak til havbrug ud for Djursland
I efteråret 2016 fremkom ansøgninger om placering af havbrug ved Anholt i Norddjurs
Kommune samt ved Glatved og Hjelm i Syddjurs Kommune. Planerne har givet anledning
til en stærk folkelig modstand på Djursland og affødt en omfattende samfundsdebat.
Syd- og Norddjurs Kommuners byråd har en fælles holdning til ansøgningerne og ønsker
ikke etablering af akvakulturanlæg i havområderne omkring Djursland og ved øerne An-
holt og Hjelm. Kommunernes bekymring er udtrykt i de afgivne høringssvar. Det påpeges
blandt andet, at de planlagte havbrug og eventuelle kompensationsanlæg vil påvirke
kommunernes langsigtede planer for udvikling af turisterhvervet herunder kystturisme i
negativ retning, ligesom landbrugets muligheder forventes at blive begrænset.
Vi har til gengæld udtrykt interesse for at tilbyde kystnære arealer til landbaserede anlæg,
hvor de miljøbelastende stoffer
–
kvælstof, fosfor, organisk stof, tungmetaller og medicin-
rester kan tilbageholdes i forbindelse med recirkulering og rensning.
Havbrugszoner udpeget til havbrugsindustri
Miljø-og Fødevareministeriet har netop offentliggjort en rapport med lokalisering af 8 s å-
kaldte havbrugszoner. Heraf er 5 zoner beliggende i havområdet ud for Djursland, og en
er beliggende mellem Djursland og Anholt. De udpegede zoner dækker et havområde på
ca. 600 km2, svarende til næsten halvdelen af Djurslands samlede landareal. Regeringen
vil stille zonerne til fri disposition for havbrug. To havbrugsvirksomheder søger p.t. om
tilladelse til havbrug med henblik på primær produktion af rogn fra regnbueørred. Ifølge
rapporten er det forsat muligt at søge placeringstilladelse til havbrug uden for de udpege-
de havbrugszoner.
Side 1 af 3