L 111 - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 17/5-17 fra borgmester Jan Petersen, Norddjurs Kommune og borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111 Bilag 29
Offentligt

17. maj 2017

Folketingets partier

Kontaktpersoner:

Borgmester Claus Wistoft

Borgmester Jan Petersen

Åbent brev til Folketinget om placering af havbrug omkring Djurs-

lands kyster

Nej tak til havbrug ud for Djursland

I efteråret 2016 fremkom ansøgninger om placering af havbrug ved Anholt i Norddjurs

Kommune samt ved Glatved og Hjelm i Syddjurs Kommune. Planerne har givet anledning

til en stærk folkelig modstand på Djursland og affødt en omfattende samfundsdebat.

Syd- og Norddjurs Kommuners byråd har en fælles holdning til ansøgningerne og ønsker

ikke etablering af akvakulturanlæg i havområderne omkring Djursland og ved øerne An-

holt og Hjelm. Kommunernes bekymring er udtrykt i de afgivne høringssvar. Det påpeges

blandt andet, at de planlagte havbrug og eventuelle kompensationsanlæg vil påvirke

kommunernes langsigtede planer for udvikling af turisterhvervet herunder kystturisme i

negativ retning, ligesom landbrugets muligheder forventes at blive begrænset.

Vi har til gengæld udtrykt interesse for at tilbyde kystnære arealer til landbaserede anlæg,

hvor de miljøbelastende stoffer

–

kvælstof, fosfor, organisk stof, tungmetaller og medicin-

rester kan tilbageholdes i forbindelse med recirkulering og rensning.

Havbrugszoner udpeget til havbrugsindustri

Miljø-og Fødevareministeriet har netop offentliggjort en rapport med lokalisering af 8 s å-

kaldte havbrugszoner. Heraf er 5 zoner beliggende i havområdet ud for Djursland, og en

er beliggende mellem Djursland og Anholt. De udpegede zoner dækker et havområde på

ca. 600 km2, svarende til næsten halvdelen af Djurslands samlede landareal. Regeringen

vil stille zonerne til fri disposition for havbrug. To havbrugsvirksomheder søger p.t. om

tilladelse til havbrug med henblik på primær produktion af rogn fra regnbueørred. Ifølge

rapporten er det forsat muligt at søge placeringstilladelse til havbrug uden for de udpege-

de havbrugszoner.

Side 1 af 3

L 111 - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 17/5-17 fra borgmester Jan Petersen, Norddjurs Kommune og borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune

Med vedtagelse af L 111 om kompenserende virkemidler ophæves det grundfæstede

princip om ”rensning ved kilden” ensidigt for havbrug. Havbrugene får derved mulighed

for at udlede meget store mængder kvælstof, fosfor og organisk materiale direkte i hav-

miljøet. Lovændringen åbner mulighed for etablering af en egentlig industriel produktion i

de udpegede havbrugszoner ved Djursland.

Den kumulative effekt vil uvægerligt føre til påvirkning af miljøtilstanden i hele det

omliggende havområde og tilgrænsende kystvande samt de store natura 2000 o m-

råder, nr. 204 Schultz og Hastens Grund samt Briseis Flak lige øst for havbrugszo-

nerne E-H og nr. 231 Kobberhage Kystarealer.

Hertil kommer, at der i forbindelse med den industrielle havbrugsproduktion forventes

krav om hel eller delvis reduktion af miljøbelastningen som følge af udledningen ved

etablering af kompensationsanlæg med endnu større arealkrav og lignende miljøproble-

mer til følge.

Det forlyder, at eventuelle kompensationsanlæg tænkes placeret i kystvandene i ”Ålborg

Bugt” langs Djurslands nordkyst tæt på Habitatområde H14 og Fuglebeskyttelsesområde

F 15. Det vil føre til, at Djurslands kyster på kort sigt bliver omsluttet af forskellige typer

industrielle havbrugsanlæg, og den frie adgang og benyttelse af vores fælles hav be-

grænses i et helt uacceptabelt omfang.

Udledning af næringsstoffer, de utilgængelige havområder og den visuelle effekt af

havbrugsanlæggene vil få negativ indvirkning på nogle af kommunernes vigtigste

landbaserede erhverv.

Turisterhvervet på Djursland havde i 2015 en omsætning på ca.1.250 mia. og sikrede

flere tusinde arbejdspladser. Landbruget og det traditionelle erhvervs fiskeri vil også blive

påvirket samtidig med, at den frie bevægelighed i havområderne ved Djursland ind-

skrænkes markant for alle brugere af havområderne.

Djurslands kystnære miljø

Ikke mindst kystområderne med badevand af høj kvalitet er af uvurderlig betydning for

lokalbefolkningen og tjener også i vid udstrækning som rekreativt nærområde for befol k-

ningen fra store dele af Østjylland, herunder Århus og Randers samt tusindvis af ind- og

udenlandske turister.

Det er naturen og især kystområderne og de mange fritidsaktiviteter, der er knyttet hertil,

som har bidraget til, at turisterhvervet i dag er et af kommunernes vigtigste erhverv. Tu-

rismen, ikke mindst kystturismen rummer fortsat et stort udviklingspotentiale, som kan

Side 2 af 3

L 111 - 2016-17 - Bilag 29: Henvendelse af 17/5-17 fra borgmester Jan Petersen, Norddjurs Kommune og borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune

udnyttes. Det forudsætter, at natur og havmiljø kan bevares intakt og på sigt forbedres,

som der lægges op til i både vandrammedirektivet og havstrategidirektivet.

Omvendt kan blot et år med algesuppe og døde fisk på strandene koste dyrt i form af t ab

af fremtidige udviklingsmuligheder, tabte turistindtægter og arbejdspladser end den vær-

di, de planlagte havbrug jf. strategien forventes at kunne præstere.

Socioøkonomiske analyse er nødvendig

Ud fra en rimelighedsbetragtning er det et paradoks, at regeringen ensidigt tilgodeser

havbrugs virksomhed med hel eller delvis fritagelse for rensning. Samtidig skal alle øvrige

erhverv, kommuner og spildevandselskaber overholde miljøbeskyttelseslovens bestem-

melser. De har sammen med forbrugerne investeret flere hundrede milliarder, og de beta-

ler årligt et milliardbeløb i vandafledningsafgift for at leve op til lovens bestemmelser.

Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 -2020 indeholder

ikke en konsekvensanalyse af mulige, afledte effekter af den skitserede havbrugsindu-

stris indvirkning på befolkningens rekreative interesser, de landbaserede erhverv, kom-

munernes langsigtede planlægning og de dermed forbundne økonomiske aspekter. EU's

havstrategiplan og Vandrammedirektivet lægger op til, at disse forhold skal klarlægges

gennem en socioøkonomisk analyse.

Det er vores vurdering, at strategiplanens manglende belysning af de socioøkonomiske

konsekvenser har medvirket til at give folketingets medlemmer et ensidigt og skævvredet

billede af fordele og indtjeningsmuligheder i havbrugserhvervet. Det er på ingen måde et

retvisende billede af de omfattende konsekvenser en industriel havbrugsproduktion kan

få for de berørte kommuner og det danske samfund.

Nord-og Syddjurs Kommuner opfordrer folketinget til at sikre, at der gennemføres en

socioøkonomisk konsekvensanalyse inden en eventuel vedtagelse af L 111, og inden der

gives tilladelser til etablering af industrihavbrug med tilhørende kompensationsanlæg i

Danmark.

Nord-og Syddjurs Kommuner opfordrer samtidig folketinget til at prioritere og understøtte

udvikling og etablering af bæredygtige landbaserede akvakulturanlæg og om ikke at give

køb på vores fælles hav.

Med venlig hilsen

Borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune

Borgmester Jan Petersen, Norddjurs Kommune

Side 3 af 3