Pressemeddelelse 21. marts 2017
Hvorfor havbrug, når man kan få et miljøvenligt landbaseret fiskeopdrætsanlæg i
stedet?
Fisk, som lever i et kontrolleret landbaseret RAS2020 anlæg, får optimale levevilkår, og så er
anlægget godt for miljøet
Vi har interesseret fulgt med i debatten vedrørende havbrug ud for Djurslands kyster og det
nærtforestående lovforslag, som skal sætte rammerne for de nye havbrug. Gråkjær føler en pligt til
at oplyse, om at der også er andre måder at drive fiskeopdræt på ud over fiskeopdræt i havene -
miljøvenlige landbaserede fiskeopdrætsanlæg.
Gråkjær har i samarbejde med teknologivirksomheden Krüger udviklet et miljøvenligt landbaseret
slagtefiskeanlæg. Konceptet har betegnelsen RAS2020, hvor RAS står for
recirculated aquaculture
system.
RAS2020 er et kompakt slagtefiskeanlæg, som minimerer miljøpåvirkningen, er billigere at bygge
og drive, og producerer den samme mængde fisk på den halve plads i forhold til konventionelle
anlæg. Fiskenes rene leveforhold i RAS2020 optimerer vækst i fiskebestanden, optimerer
foderudnyttelsen, og sikrer større overlevelsesrate i fiskebestanden.
Et miljøvenligt RAS2020 anlæg
Teknologien i RAS2020-anlægget sørger for, at ca. 99 procent af vandet renses og recirkuleres i et
landbaseret system. Det giver en minimal udledning til det lokale vandmiljø. Vandet som bruges
kan både være hav- eller ferskvand. Anlægget kan i princippet placeres så tæt på forbrugerene
som muligt. Der er f.eks. ikke noget krav til, at det skal ligge tæt på havet eller ved et vandløb.
Desuden skader man ikke det naturlige miljø ved at udlede vand med fiskeekskrementer og
foderrester, idet slammet fra produktionen bliver opsamlet på anlægget, for enten at blive kørt til et
biogasanlæg eller på en forbrændingsanstalt.
RAS2020 er et fleksibelt, modulbaseret recirkuleret aquaculture-system, som har lave
driftsomkostninger. Designet er kompakt med kun én stor tankstruktur, som kan inddeles i mindre
rum. Denne løsning er billigere at bygge og det giver næsten sig selv, at det også er billigere at
drive med et mindre byggeareal.
Fiskene lever i et kontrolleret miljø, hvor de får optimale vilkår. RAS2020-anlægget behandler
vandet til den rette kvalitet og temperatur, som er ideel for fiskenes vækst og sundhedstilstand. Det
inkluderer en vandbehandlingsteknologi som sikrer vækst i fiskebestanden, optimerer
foderudnyttelsen og sikrer en højere overlevelsesrate i fiskebestanden. Plager som lakselus og
andre parasitter, som man ellers ser i havbrug, er i princippet ikke-eksisterende i dette anlæg.
Årligt, kan et RAS2020 anlæg producere op til 1.200 ton eksempelvis laks på ca. 4,5 kg fra ca. 100
gram settefisk. Anlægget er også velegnet til andre opdrætsfisk; f.eks. kingfish, aborre, ørred,
gedde, barramundi og cobia.
Gråkjær har opført et RAS2020 anlæg i alperne i Schweiz, og to andre anlæg er under opførelse
på henholdsvis Sashimi Royal i Hanstholm i Danmark samt Fredrikstad Seafoods i Fredrikstad i
Norge.