Til Miljø- og Fødevareudvalget
Vingsted, den 20. marts 2017
Miljø- og fødevareministeren har i et svar på spørgsmål 94 til L 111 kommenteret Dan-
marks Sportsfiskerforbunds henvendelse af 20. februar 2017, jf. L 111 – bilag 7, vedrø-
rende risikoen for omfattende problemer med lakselus (Lepeophtheirus salmonis) i forbin-
delse med etablering af nye havbrug i Kattegat, som i givet fald kan udvikle sig til en meget
alvorlig trussel mod de danske og svenske naturlige vilde havørredbestande samt de vest-
svenske laksebestande.
Ministeren henviser nu i sit svar blandt andet til, at DHI er ved at afslutte udpegningen af
lokaliteter i Kattegat til etablering af nye havbrug, og at DHI i forbindelse med dette arbejde
har opstillet en række produktions- og miljømæssige kriterier med henblik på at lave en
screening af hvilke områder i Kattegat, der er bedst egnede til produktion af regnbueørred.
DHI har herunder opstillet et kriterium for risiko for infektion og spredning af lakselus, der
angiveligt er baseret på notaterne fra DTU Aqua og DTU Veterinærinstituttet Aqua dateret
henholdsvis den 6. juli 2016 og den 30. juni 2016 samt yderligere videnskabelige data.
DHI har således angiveligt som kriterium for risiko for infektion og spredning af lakselus be-
tragtet bedst egnede forhold som værende, når saltholdigheden er under 23 ‰ i mere end
90 % af tiden. Det anføres videre, at der som optimal saltholdighed dermed angiveligt er
brugt et mere restriktivt kriterium end den grænse, der er angivet i notatet fra DTU Veteri-
nærinstituttet.
Danmarks Sportsfiskerforbund skal i den anledning gøre Miljø- og Fødevareudvalget op-
mærksom på, at det kriterium, som DHI har opstillet for at undgå risiko for infektion og
spredning af lakselus, er helt utilstrækkeligt og helt uden fagligt og forskningsmæssigt be-
læg. Det er efter Danmarks Sportsfiskerforbundets opfattelse endvidere direkte misvi-
sende, når der henvises til, at DHI’s kriterium har fagligt belæg i de to notater fra DTU
Aqua og DTU Veterinærinstituttet.
For det første er der intet fagligt og forskningsmæssigt belæg for at fastsætte grænsen for
saltholdighed til 23 ‰. Der er således i den meget omfattende internationale forskning
enighed om, at den kritiske grænse for lakselus med hensyn til saltholdighed er saltholdig-
heder under 20 ‰. Det fremgår således også af de to DTU notater, at det er denne kritiske
grænse, som de to forskningsinstitutioner lægger til grund for deres faglige vurderinger. Og
det er blandt andet også grundlaget for at man i Norge, hvor man har et stort overvåg-
ningsprogram vedrørende infektion og spredning af lakselus netop anvender et afgræns-
ningskriterium på 20 ‰ i deres modeller.
Nyere forskning viser samtidig, at når saltholdigheden er over den kritiske grænse på 20
‰, så er det ikke saltholdigheden, men høje temperaturer der er den afgørende faktor for