Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111 Bilag 1
Offentligt
1703342_0001.png
Miljøstyrelsen
Strandgade 29
1401 København K
[email protected]
Silkeborg, den 7. oktober 2016
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (kompenserende marine
virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug), j.nr 029-00475
Dansk Akvakultur takker for det udsendte udkast til lovforslag. Vi er overordnet enig i lovforslaget, der jo er
en del af udmøntningen af vækstpakken for akvakultur. En word-udgave af lovforslaget er vedlagtægges,
hvor vi med ”track changes” har indsat en række forslag til ændringer og præciseringer.
Der bør henvises til EU’s strategi for akvakultur, da EU-Kommissionen sætter fokus på udvikling og vækst i
akvakultur.
Desuden bør det oplyses, at Danmark stort set har opfyldt de af HELCOM fastsatte reduktionsmål for næ-
ringssalte, jf. DCE-notat af 7. marts 2016 (Vurdering af overholdelse af danske reduktionskrav til kvælstof-
og fosfortilførsel til Kattegat, Danske Stræder og Den Centrale Østersø i henhold til Østersøhandlingsplanen
(BSAP) baseret på tilførselsdata til og med 2014).
Desuden bør ordet ”kompenserende marint virkemiddel” konsekvent anvendes stedet for ordet ”kompen-
sationsopdræt”.
I lovteksten bør der medtages en henvisning til miljøbeskyttelseslovens § 41 b, så den fastsatte retsbeskyt-
telse sikres.
Herudover er der indsat enkelte ændringer mht. omfanget af havbrugenes påvirkning af havmiljøet.
Dansk Akvakultur lægger vægt på, at den bekendtgørelse, der skal udstedes med hjemmel i den ændrede
lov udstedes samtidig med lovens ikrafttræden 1. juli 2017, jf. de nye regler om bekendtgørelsesudstedelse,
1. januar/1. juli. Det er væsentligt, da der således kan etableres nye havbrug eller ske udvidelser af eksiste-
rende havbrug primo 2018.
I øvrigt bør der være mulighed for en tidligere ikrafttræden af loven, idet lovforslaget – foreningen bekendt
- skal fremsættes i januar 2017.
Med venlig hilsen
Dansk Akvakultur
Lisbeth Jess Plesner
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0002.png
1
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af
havbrug)
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015, som ændret
ved § 4 i lov nr. 132 af 16. februar 2016 og lov nr. 457 af 25. maj 2016, foretages følgende
ændringer:
§1
1.
I
§ 35
indsættes som
stk. 3:
”Stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om vilkår om etablering og drift
af kompenserende marine virkemidler ved godkendelse af havbrug.”
2.
I
§ 41
indsættes som
stk. 4:
"Stk.
4.
Tilsynsmyndigheden kan meddele påbud om kompenserende marine virkemidler
for havbrug, der er godkendt med vilkår herom efter regler udstedt i medfør af § 35, stk. 3.
Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at meddele
Påbud,.
jf. dog lovens
§ 41 b.
"
3.
I
§ 41 a, stk. 2, nr. 6,
ændres "virksomheder, eller" til: "virksomheder,".
4.
I
§ 41 a, stk. 2, nr. 7,
ændres " vandløb og søer" til: "vandløb og søer, eller".
5.
I
§ 41 a, stk. 2,
indsættes som
nr. 8:
"8) der er fremkommet nye oplysninger om virkningen af de kompenserende marine
virkemidler for havbrug.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Vækstplan for havbrugsproduktion
2
2.2. Miljømæssige begrænsninger for vækst i havbrugsproduktionen
2.3. Kompenserende marine virkemidler
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Gældende ret
3.1.1. Kystvande: Vandrammedirektivet og vandområdeplaner
3.1.2.Åbne havområder: Havstrategidirektivet og dets regionale
koordinering
3.1.3.Habitatdirektivet og habitatbekendtgørelsen
3.1.4.Havbrug
3.1.5.Muslingeopdræt
3.1.6.Tangdyrkning
3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten og internationale forpligtelser
9. Hørte myndigheder
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0003.png
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Produktionen af fisk i havbrug, dvs. i flydende netbure forankret til havbunden, kan have
vissebetydelige
effekter på det omgivende miljø, og en vækst i havbrugsproduktionen kan
derfor
være vanskeligt forenelig med lovgivning, der vedrører havmiljøet. EU’s
vandrammedirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober
2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger), der
er gennemført i dansk ret ved lov om vandplanlægning (lovbekendtgørelse nr. 1606 af 26.
december 2013), forpligter Danmark til at nå miljømål for god økologisk og kemisk tilstand
i kystvandene. EU’s havstrategidirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
havmiljøpolitiske foranstaltninger), der er gennemført ved lov om havstrategi
(lovbekendtgørelse nr. 1582 af 10. december 2015), forpligter Danmark til at nå målet om
god miljøtilstand i havområderne. Der er i mange danske kystvande og havområder
opgjort et indsatsbehov for at reducere udledningen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor)
for at kunne leve op til disse forpligtelser. I de kystvande og havområder, hvor der er
opgjort et indsatsbehov for at reducere næringsstofudledningen, er der
sjældentikke
rum
til
yderligere udledninger af næringsstoffer. Havbrug udleder næringsstoffer direkte til havet,
og begrænsningerne i adgangen til merudledning af næringsstoffer er en væsentlig
begrænsende faktor for fremtidig vækst i havbrugsproduktionen. Herudover er Danmark
efter EU's fuglebeskyttelsesdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF
af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle) og habitatdirektiv (Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter), som bl.a.
er gennemført med miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 1531 af 8. december 2015) og
habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016), forpligtet til at
opretholde eller genoprette gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er omfattet
af direktiverne.
3
Miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015 med senere
ændringer) indeholder hjemmel til, at der i en miljøgodkendelse kan stilles vilkår om, hvor
meget en virksomhed må udlede af forurenende stoffer, dvs. en regulering ved kilden.
Nærværende lovforslag skaber hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om, at der i
en miljøgodkendelse til etablering af nye havbrug eller til ændring eller udvidelse af
eksisterende havbrug kan fastsættes vilkår om, at der i tilknytning til havbruget skal
etableres og sikres drift af kompenserende marine virkemidler, der, alt efter behovet, helt
eller delvist kompenserer for den øgede udledning af næringsstoffer, som havbruget er
årsag til. Dermed vil den nuværende havbrugsproduktion kunne øges samtidig med, at de
opgjorte indsatsbehov respekteres. Kompenserende marine virkemidler begrænser eller
renser ikke en udledning ved kilden. Virkemidlerne fjerner i stedet en tilsvarende mængde
næringsstoffer i de kystvande eller havområder, hvortil der sker en direkte eller indirekte
udledning fra havbruget.
Lovforslaget giver endvidere mulighed for, at der tilsvarende kan meddeles påbud om
kompenserende marine virkemidler efter regler, der fastsættes af ministeren. Reglerne skal
muliggøre, at vilkår om kompenserende foranstaltninger i en meddelt miljøgodkendelse
kan revideres efter behov.
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Vækstplan for havbrugsproduktion
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0004.png
Lovforslaget følger op på Aftale om Fødevare- og landbrugspakke, hvor en Vækstplan for
akvakultur udgør et delelement. Den politiske aftale om en fødevare- og landbrugspakke
blev indgået den 22. december 2015 imellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti. Aftalen består af 30 initiativer på fem
hovedområder inden for fødevare- og landbrugssektoren. Aftalen om fødevare- og
landbrugspakken følger op på regeringsudspillet ”Vækst og udvikling i hele Danmark” fra
november 2015.
Det fremgår af aftalen, at Danmark har et stort potentiale og en lang tradition for
akvakulturproduktion. På verdensplan er akvakultur et betydeligt vækstområde, og
Danmark har alle forudsætningerne for at være en del af det marked. Dansk akvakulturs
vækst- og strukturudviklingsmuligheder er især begrænset af at der ikke kan tillades øget
udledning af kvælstof og fosfor. Ved indgåelsen af fødevare- og landbrugspakken var der
enighed om dels at skabe grundlag for at anvende et miljømæssigt råderum på 800 tons
kvælstof til havbrugsproduktion, og dels at give mulighed for at øge havbrugsproduktionen
ved at anvende kompensationsopdræt til fjernelse af den øgede udledning af kvælstof og
fosfor, som havbruget er årsag til. Herudover vil vækst for havbrug fremmes ved, at der
udpeges konkrete lokaliteter, hvor havbrug kan etableres under hensyn til andre aktiviteter
på havet, miljøet og vandplansområder.
Den 30. juni 2016 blev regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti enige om en vækstplan for dansk akvakultur. Heri fremgår det bl.a., at miljø- og
fødevareministeren skal fremsætte et lovforslag, således at der ved miljøgodkendelse af
havbrug kan fastsættes vilkår om etablering og drift af kompenserende foranstaltninger
med marine virkemidler til fjernelse af kvælstof og fosfor, f.eks. muslingeopdræt. Vilkår
skal kunne fastsættes, hvis der ikke inden for det eksisterende miljømæssige råderum kan
4
tillades en merudledning af næringsstoffer i det område, hvor havbruget ønskes etableret
eller udvidet.
Det skal oplyses, at EU-Kommissionen er meget positiv overfor akvakultur. EU-
Kommissionen har udsendt strategi om akvakultur (Meddelelse fra EU-Kommissionen
(2013/229 af 29. april 2013) ”Strategiske retningslinjer for en bæredygtig udvikling af
akvakultursektoren i EU”).
Strategien lægger op til betydelig vækst i akvakultur-produktionen i Fællesskabet. Det op-
lyses i meddelelsen, at 65 % af den fisk, der konsumeres i EU er importeret. Kun 10%
stammer fra akvakultur i EU.
2.2. Miljømæssige begrænsninger for vækst i havbrugsproduktionen
Havbrug udleder stoffer direkte til havet, herunder fiskefækalier og -affaldsstoffer, foder og
medicinrester, samt kobberholdige forbindelser, som netburene
kan
behandles med for at
modvirke begroning. Der er i de seneste par årtier sket en reduktion i udledningerne fra
havbrug ved, at der bl.a. er udviklet mere effektivt foder med følgende reduceret udledning
af næringsstoffer. Samtidig benyttes der i stigende grad særlige typer net, som er tyndere
og stærkere end traditionelle nylonnet. Dermed kan anvendelsen af antibegroningsmiddel
reduceres eller helt undgås. Havbrugsfisk vaccineres i dag mod de mest udbredte
bakterielle sygdomme, hvorved forbruget af medicin
forsøges
reducerets. Den primære
hindring for fremtidig vækst i havbrugsproduktionen grunder i, at havbrugsdrift fører til
udledning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet, og
at
detr er
kun
er
en række få vandområ-
der, hvor der i dag
ikke
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0005.png
kan tillades en øget udledning af disse næringsstoffer, jf. afsnit 3.1.1 og 3.1.2. Herudover er
placering af nye havbrug på kystnære lokaliteter ofte vanskeliggjort af, at de ikke må
forårsage en væsentlig negativ påvirkning på habitat- og fuglebeskyttelsesområder iht.
habitatbekendtgørelsen samt EU’s habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv.
2.3. Kompenserende marine virkemidler
Der findes ikke i dag teknologier, som kan bortrense stoffer fra havbrugenes udledning,
men næringsstoffer kan fjernes andetsteds i det marine miljø ved hjælp af kompenserende
marine virkemidler. Kompenserende marine virkemidler er foranstaltninger, som virker
ved at optage en mængde næringsstoffer (herunder især kvælstof og fosfor), og
virkemidlerne kompenserer dermed helt eller delvist for den mængde næringsstoffer, der
er blevet udledt fra et havbrug. Denne næringsstofkompensation modvirker nogle af
havbrugets negative miljøpåvirkninger. Et kompenserende marint virkemiddel er ikke en
direkte rensning af en specifik forureningskilde, såsom et havbrug, og er ikke direkte
koblet til selve havbruget. Virkemidlet kan være placeret langt fra havbruget, så længe det
er placeret i og har en effekt i et kystvand eller havområde, som havbruget påvirker ved
dets udledning.
I en rapport om marine virkemidler udgivet i 2016 af Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, blev det vurderet, at to typer af virkemidler i dag kan betragtes
som værende operationelt klar til anvendelse, dvs. virkemidlet er teoretisk og praktisk
dokumenteret til fjernelse af næringsstoffer i egnede områder, men der kan være behov for
tekniske afklaringer samt supplerende undersøgelser. De to virkemidler, der vurderes klar
til anvendelse, er muslingeopdræt og tangdyrkning. Det fremgår dog også af rapporten, at
tangdyrkning er forbundet med væsentligt større omkostninger og arealanvendelse end
muslingeopdræt, og opdræt af muslinger må dermed på nuværende tidspunkt anses som
det marine virkemiddel, der er mest praktisk og økonomisk anvendeligt som
kompensation i forbindelse med havbrugsproduktion.
Muslingeopdræt som kompenserende marint virkemiddel virker ved, at muslinger (typisk
blåmuslinger) dyrkes i det kystvand eller havområde hvortil et havbrug forårsager en
direkte eller indirekte udledning af næringsstoffer. Muslingers føde består primært af
5
planktonalger, og når muslingerne høstes, bliver de næringsstoffer, der er optaget i
muslingerne via planktonalgerne, fjernet fra vandområdet. Ved kompensationsopdræt af
muslinger fjernes næringsstoffer svarende til den mængde næringsstoffer, planktonalgerne
har optaget. En mindre procentdel af næringsstofudledningen fra havbrug forefindes som
organiske partikler, der kan optages direkte af muslinger. Langt størstedelen af de
næringsstoffer, der udledes fra havbrug, forefindes som opløst kvælstof og fosfor, der skal
optages i planktonalger, før det kan optages af muslinger. Kompensationsopdræt af
muslinger er derfor ikke at sidestille med direkte rensning, men er netop en kompensation
for en udledt forurening.
Tang optager næringsstoffer direkte fra det omgivende vand og næringsstofferne fjernes
fra vandet ved, at tangen høstes. Funktionen af tangdyrkning som kompenserende
virkemiddel minder således om funktionen af muslingeopdræt, dog med den forskel, at
tang optager opløste næringsstoffer direkte og ikke kan optage partikler fra vandet.
Tangdyrkning kan dermed heller ikke sidestilles med direkte rensning.
3. Lovforslaget
3.1. Gældende ret
3.1.1. Kystvande: Vandrammedirektivet og vandområdeplaner
Danmark er forpligtet til at nå miljømålene god økologisk tilstand og god kemisk tilstand i
kystvandene i henhold til vandrammedirektivet. Indsatser, som bidrager til opfyldelse af
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0006.png
disse mål, bidrager samtidig til opnåelse af gunstig bevaringsstatus efter habitatdirektivet
og fuglebeskyttelsesdirektivet. Med henblik på at opnå målene i vandrammedirektivet har
Danmark vedtaget lov om vandplanlægning. Kystvandene er i bekendtgørelse nr. 795 af 24.
juni 2016 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster inddelt i 23
hovedvandoplande, som er underopdelt i et større antal vandområder. Afgrænsning af de
enkelte vandområder i kystvandene fremgår af tilhørende WEBGIS-kort
(http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=vandrammedirektiv2-2016).
Vandområdeplaner for perioden 2015-2021 (anden planperiode) afløste i 2016 vandplaner
for første planperiode, som dækkede perioden 2009-2015. Vandområdeplanerne har
blandt andet til formål at opnå stofkoncentrationer i kystvandene inden for 1 sømil fra
basislinjen, som er tæt på baggrundsværdierne for naturligt forekommende stoffer (god
økologisk tilstand)for derigennem at sikre et godt havmiljø. Der er i langt de fleste
vandområder opgjort indsatsbehov for reduktion af udledningen af kvælstof til
kystvandene. De til enhver tid identificerede behov for reduktion fremgår af
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (bekendtgørelse nr. 794
af 24. juni 2016). Disse indsatsbehov sætter begrænsninger for at tillade yderligere
udledninger fra havbrug direkte i eller indirekte til vandområderne. Efter § 8 i
bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter skal myndighederne
ved administration af lovgivningen i øvrigt forebygge forringelse af bl.a. kystvande og skal
sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastsat i bekendtgørelsen om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke forhindres.
Udledningen fra de havbrug, der eksisterede ved vandområdeplanernes vedtagelse, er
indarbejdet i den forudgående belastningsopgørelse i forbindelse med tilstandsvurdering
6
af de enkelte vandområder. Der er således ikke indarbejdet indsatsbehov overfor de
eksisterende havbrug i vandområdeplanerne.
3.1.2. Åbne havområder: Havstrategidirektivet og dets regionale koordinering
Danmark er efter havstrategidirektivet forpligtet til at nå målet om god miljøtilstand i
2020. Indsatser som bidrager til opfyldelse af dette mål bidrager samtidig til opnåelse af
gunstig bevaringsstatus efter habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. God
miljøtilstand i havområder omfatter efter havstrategidirektivet også udledning af kvælstof
og fosfor. Direktivet er gennemført i dansk ret ved lov om havstrategi. Lov om havstrategi
regulerer kun udledning af næringsstoffer til områder, der ikke er omfattet af lov om
vandplanlægning, dvs. åbne havområder der er beliggende mere end 1 sømil fra basislinjen
– herefter blot kaldet ’havområder’. Kilder til næringsstofbelastning er dels landbaserede
kilder, men havbaserede kilder som havbrug har også betydning for, om god miljøtilstand
kan nås.
Efter havstrategidirektivet er EU-landene forpligtede til at koordinere deres indsatser for
at sikre god miljøtilstand i de havområder, som landene grænser op til, jf.
havstrategilovens § 4, stk. 3.
Efter havstrategilovens § 18 er statslige, regionale og kommunale myndigheder ved
udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af de miljømål og
indsatsprogrammer, der er fastsat efter havstrategiloven. Det danske udkast til
indsatsprogrammerne ventes sendt i offentlig høring i 2016, og dette vil indeholde en
beskrivelse af de danske indsatser for at reducere udledningen af kvælstof og fosfor til
havmiljøet
(udenfor 1 sømil fra basislinien).
3.1.3 Habitatdirektivet og habitatbekendtgørelsen
Efter EU's habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv, som bl.a. er gennemført med
miljømålsloven og habitatbekendtgørelsen, er Danmark bl.a. forpligtet til at opretholde
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0007.png
eller genoprette gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er omfattet af
direktiverne. Habitatbekendtgørelsen gennemfører bl.a. kravet i habitatdirektivets artikel
6, stk. 3, om forudgående vurdering af planer og projekter.
Det følger af habitatbekendtgørelsens § 6, at alle planer eller projekter, der ikke er direkte
forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i
forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt,
skal vurderes med hensyn til deres virkninger på området under hensyn til
bevaringsmålsætningerne for dette. På baggrund af konklusionerne af denne vurdering
giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et
projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke vil skade det internationale
naturbeskyttelsesområdes
integritet.
Der gælder et særligt forsigtighedsprincip i forhold til
disse
vurderinger.
Kompenserende marine virkemidler i forbindelse med miljøgodkendelse af havbrug kan
ikke anvendes i den habitatvurdering, som myndighederne skal foretage efter
habitatbekendtgørelsens § 6, fordi kompenserende marine virkemidler ikke mindsker
udledningen fra havbruget, men udelukkende kompenserer for udledte næringsstoffer.
Ifølge DCE’s publikation af 7. marts 2016 (Vurdering af overholdelse af danske
reduktionskrav til kvælstof- og fosfortilførseltil Kattegat, Danske Stræder og Den Centrale
Østersø i henhold til Østersøhandlingsplanen (BSAP) baseret på tilførselsdata til og med
2014) skal Danmark dog ikke reducere udledningen af kvælstof i de tre for Danmark rele-
vante HELCOM-havområder – Kattegat, ”Danish Straits” og den centrale Østersø. Mht.
fosfor skal Danmark kun reducere udledningen en smule til den centrale Østersø.
7
Kommentar [LJP1]:
Dette er cen-
tralt. Det bør være muligt at vurdere
det samlede projekt i forhold til habi-
tatkravene altså både havbrug og
virkemidler.
Formateret:
Skrifttype: Georgia, 12
pkt
Formateret:
Skrifttype: Georgia, 12
pkt
Formateret:
Mellemrum Efter: 0
pkt., Juster ikke mellemrum mellem
latinsk og asiatisk tekst, Juster ikke
mellemrum mellem asiatisk tekst
og tal
Formateret:
Skrifttype: Georgia, 12
pkt
Formateret:
Skrifttype: Georgia, 12
pkt
3.1.4. Havbrug
Miljøbeskyttelsesloven sigter bl.a. mod forebyggelse af forurening af luft, vand og jord
samt støjulemper. Ved administration af loven skal der lægges vægt på, hvad der er
opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), herunder mindre
forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende
foranstaltninger.
Havbrug er omfattet af godkendelsesordningen efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.
Havbrug er optaget som en bilag 2-virksomhed på den liste over særlig forurenende
virksomhed, som miljø- og fødevareministeren har udfærdiget. Listen fremgår af
bekendtgørelse nr. 514 af 27. maj 2016 om godkendelse af listevirksomhed (herefter
godkendelsesbekendtgørelsen). Havbrug er indeholdt i listepunkterne I 203 og I 205.
Inden et havbrug anlægges eller påbegyndes, skal der være meddelt godkendelse heraf.
Loven giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler om ansøgning og godkendelse,
herunder i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår en godkendelse kan meddeles. Der må efter
godkendelsesbekendtgørelsen ikke meddeles godkendelse, medmindre virksomheden har
truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved
anvendelse af bedst tilgængelig teknik, og virksomheden i øvrigt kan drives på stedet uden
at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes
sårbarhed og kvalitet.
Efter godkendelsesbekendtgørelsen skal der i godkendelsen stilles de vilkår om indretning
og drift, der er nødvendige for at sikre, at virksomheden ikke påfører omgivelserne
væsentlig forurening. For havbrug betyder det bl.a., at der stilles vilkår for de maksimale
årlige mængder af udledt kvælstof og fosfor. Udledningen af kvælstof og fosfor og en
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0008.png
eventuel videre tilstrømning til nærliggende områder kan ikke måles direkte. Omfanget af
udledningen eller tilstrømningen må derfor beregnes ved hjælp af modellering af
udledning og spredning foretaget for det enkelte havbrug og dets specifikke beliggenhed.
Der skal i godkendelsen også stilles vilkår om egenkontrol, således at tilsynsmyndigheden
og virksomheden kan kontrollere, at miljøgodkendelsen er overholdt.
For så vidt angår kystvandene, skal myndighederne efter § 8 i bekendtgørelsen om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, ved administration af lovgivningen
forebygge forringelse af disse og skal sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastsat i
bekendtgørelsen om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke
forhindres. Afgørelser som bl.a. miljøgodkendelser af havbrug, der indebærer en direkte
eller indirekte påvirkning af et vandområde, hvor miljømålet er opfyldt, kan kun træffes,
hvis den ikke medfører en forringelse af vandområdets tilstand. For vandområder, hvor
miljømålet ikke er opfyldt, kan afgørelser, der direkte eller indirekte påvirker
vandområdet, kun træffes, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af vandområdets
tilstand, og hvis den ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål. Miljøgodkendelse om
oprettelse eller udvidelse af havbrug med eventuelt tilhørende vilkår om kompenserende
marine virkemidler, skal overholde de til enhver tid gældende konkrete vandområdeplaner
for området. Der kan altså ikke træffes afgørelser, herunder gives miljøgodkendelser til
havbrug, hvis det fører til forringelser af vandområdets tilstand eller hindrer opfyldelse af
miljømål.
For åbne havområder følger det af havstrategilovens § 18, at statslige, regionale og
kommunale myndigheder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af
8
de miljømål og indsatsprogrammer, der er fastsat efter havstrategilovens § 12 og 13. Når en
ansøgning om miljøgodkendelse af et havbrug behandles, er godkendelsesmyndigheden
således forpligtet til at respektere de miljømål og indsatsprogrammer, der er fastlagt i
henhold til lovgivningen om vandplanlægning og havstrategi.
Herudover skal habitatbekendtgørelsen respekteres ved godkendelse af havbrug.
Bekendtgørelsens § 6 gennemfører blandt andet habitatdirektivets artikel 6, stk. 3-4 og
beskyttelsen af bilag IV-arter, og stiller krav om forudgående vurdering af planer og
projekter, som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et
Natura 2000-område væsentligt, jf. afsnit 3.1.3.
Efter miljøbeskyttelseslovens § 41 kan tilsynsmyndigheden meddele en listevirksomhed,
der medfører væsentlig forurening, påbud om at nedbringe forureningen. Dette gælder alle
typer af listevirksomheder og dermed også havbrug. Indtil der er forløbet otte år efter
virksomhedens godkendelse, hvor dens retsbeskyttelse er udløbet, gælder § 41 med de
begrænsninger, der følger af § 41 a. Lovens § 41 a, stk. 2 og stk. 3, opregner således en
række tilfælde, hvor virksomhedens retsbeskyttelse gennembrydes, og hvor der om
nødvendigt gives påbud efter § 41, inden den otteårige retsbeskyttelse er udløbet. De
tilfælde, der nævnes, er blandt andet hvis der er fremkommet nye oplysninger om
forureningens skadelige virkninger, hvis forureningen medfører miljømæssige
skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, hvis
forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens
meddelelse, hvis der sker væsentlige ændringer i de krav der stilles til anvendelse af bedst
tilgængelig teknik eller hvor det er nødvendigt for at opfylde EU-retlige krav eller andre
internationale forpligtelser. Når der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse,
kan tilsynsmyndigheden efter miljøbeskyttelseslovens § 41 b ændre vilkårene i
godkendelsen ved påbud eller ved at nedlægge forbud imod fortsat drift, jf. § 41.
Tilsynsmyndigheden skal desuden i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 41 b, stk. 2 tage
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0009.png
godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 41 i
blandt andet de tilfælde, som er nævnt i § 41 a, stk. 2.
Efter miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 3, kan tilsynsmyndigheden revidere vilkårene for en
virksomheds godkendelse for at forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening
(egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn.
Udover miljøgodkendelsen kræver havbrug tilladelse til opdræt af fisk efter fiskerilovens
kap. 13 (lovbekendtgørelse nr. 568 af 21. maj 2014). Denne tilladelse (placeringstilladelse)
sikrer, at anlæggets placering ikke er i konflikt med andre interesser, f.eks.
fiskeriinteresser, sejlruter, militære øvelsespladser, havvindmøller og fritidsinteresser.
Lovens kapitel 3 b indeholder regler til sikring af overholdelse af habitat- og
fuglebeskyttelsesdirektiverne, herunder krav om, at der skal foretages en forudgående
vurdering af, om ønskede tilladelser til fiskeri og opdrætsaktiviteter kan påvirke
internationale naturbeskyttelsesområder, forinden tilladelse kan meddeles. Der kan
fastsættes vilkår for placeringstilladelsen, herunder om tidsbegrænsning, prøveudtagning
og sikkerhedsstillelse til dækning af udgifter ved anlæggets ophør. Placeringstilladelsen
meddeles af NaturErhvervstyrelsen efter bekendtgørelse nr. 122 af 1. marts 1991 om
etablering og drift af havbrug. Det er efter bekendtgørelsens § 3, stk. 2, en betingelse for at
imødekomme en ansøgning, at der foreligger en endelig miljøgodkendelse.
Placeringstilladelsen gives for 10 år og kan forlænges. Baggrunden for tidsbegrænsningen
9
er at sikre, at anlægget fjernes, når driften af anlægget ophører. I praksis forlænges
tilladelser typisk. Der stilles krav om en sikkerhedsstillelse på 200-300.000 kr., der skal
dække myndighedernes eventuelle omkostninger til at fjerne anlægget efter driftens ophør.
Tilladelsen skal efter bekendtgørelsens § 4, stk. 3, løbende udnyttes i forsvarligt omfang,
hvilket betyder, at der skal drives et aktivt havbrug. Tilladelsen kan inddrages af
NaturErhvervstyrelsen, såfremt der ikke drives et aktivt havbrug.
Havbrug er i dag omfattet af to forskellige VVM-regelsæt med hjemmel i henholdsvis
havmiljøloven (lovbekendtgørelse nr. 1616 af 10. december 2015) og planloven
(lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2016). VVM- og godkendelseskompetencen
for havbrug er delt, således at det for havbrug beliggende helt eller delvist længere end 1
sømil fra kysten (listepunkt I 205) er staten ved Miljøstyrelsen, som meddeler
miljøgodkendelser, foretager VVM-screening og træffer afgørelse om ikke-VVM-pligt eller
VVM-tilladelse. For havbrug beliggende inden for en afstand af 1 sømil fra kysten
(listepunkt I 203) er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om miljøgodkendelse
og VVM-tilladelse. Med lov nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvurdering, der træder i kraft
den 16. maj 2017 med tilhørende konsekvensændringer af havmiljøloven, samles VVMreg-
lerne
for alle havbrug i det samme regelsæt. Der foretages ikke ændringer i fordelingen
af myndighedskompetencen for havbrug, der således fortsat vil være omfattet af to
separate listepunkter i godkendelsesbekendtgørelsen med deraf følgende adskilt
myndighedskompetence.
3.1.5. Muslingeopdræt
Et muslingeopdræt skal have tilladelse til etableringen efter fiskeriloven og bekendtgørelse
nr. 914 af 22. august 2011 om opdræt af muslinger m.m. i vandsøjlen. I tilladelsen, som
udstedes af NaturErhvervstyrelsen, stilles en række vilkår, herunder eventuelt om
udtagning af prøver for egenkontrol for undersøgelse af bundfaunaen og sedimentet under
og omkring anlæggene. Ansøgeren skal, inden anlægget tages i brug, udstede en
bankgaranti til dækning af myndighedernes eventuelle omkostninger til at fjerne anlægget
ved driftens ophør eller ved inddragelse af tilladelsen. Bankgarantiens størrelse er typisk
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0010.png
50.000-100.000 kr. Efter bekendtgørelsen lægges vægt på, om anlæggets placering er
hensigtsmæssig i forhold til andre aktiviteter og forhold i området, eller om andre forhold
kan have en negativ indflydelse på mulighederne for opdræt. Det indebærer, at anlæggets
placering vurderes i forhold til rekreativ sejlads, vindmølleparker, sejlruter,
fiskerinteresser, naturinteresser og lign.
Tilladelsen bortfalder efter 1 år, hvis den ikke er udnyttet, jf. bekendtgørelsens § 10. I
praksis gives en forhåndstilladelse, således at den endelige tilladelse først gives, når der er
stillet bankgaranti. Ansøgeren kan vente med at stille bankgaranti, indtil øvrige
nødvendige tilladelser er indhentet, således at fristen for at udnytte tilladelsen først løber
fra det tidspunkt, hvor øvrige tilladelser er givet. En tilladelse til overdragelse vil være
betinget af, at anlægget er i almindelig drift, og at den hidtidige indehaver af tilladelsen
kan dokumentere produktion i de seneste 2 år. Bestemmelsen udelukker ikke, at den
daglige drift af anlægget varetages af tredjemand, men indehaveren af tilladelsen vil bære
ansvaret for, at vilkårene i tilladelsen overholdes. Tilladelsen gives for en periode på 10 år
og kan forlænges. I praksis forlænges tilladelser typisk. I forbindelse med forlængelse kan
det vurderes, om størrelsen af bankgarantien fortsat er tilstrækkelig i lyset af
inflationsudviklingen.
10
I tilladelsen fastsættes krav om blandt andet opdrætsområdets maksimale størrelse,
anlæggets forankring og afmærkning, samt særskilte anlægs indbyrdes afstand. Den
maksimale størrelse af et muslingeanlæg er almindeligvis begrænset til 250 x 750 meter,
men der er ikke noget til hinder for, at der etableres flere muslingeanlæg i det samme
område, hvis de anlægges med mindst 150 meters indbyrdes afstand.
Muslingeopdræt foregår almindeligvis uden tilførsel af foder og er dermed at betragte som
ekstensivt akvakulturproduktion, som ikke er omfattet af krav om VVM-vurdering efter
VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurdering af
visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (kodifikation) som senest
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU om ændring af direktiv
2011/92/EU vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet).
Der høstes i dag både vildtlevende og opdrættede muslinger til konsum fra danske
havområder. Høst af muslinger til konsum reguleres efter forordning nr. 853/2004 om
særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, forordning nr. 854/2004 om
særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol med animalske
produkter til konsum og forordning nr. 2073/2005 om mikrobiologiske kriterier for
fødevarer. Forordningerne suppleres af bekendtgørelse nr. 978 af 26. august 2015 om
muslinger m.m. (muslingebekendtgørelsen). Forordningerne og bekendtgørelsen har til
formål at sikre, at de høstede muslinger opfylder kravene til fødevarehygiejne efter
fødevarelovgivningen.
Høst af muslinger til konsum må i udgangspunktet alene ske i de produktionsområder og
opdrætsanlæg, som Fødevarestyrelsen har udpeget, og som specifikt er åbnet for høst af
Fødevarestyrelsen. For at klassificere et produktionsområde med henblik på høst af
muslinger skal der udarbejdes et såkaldt ”sanitary survey”, som har til formål at vurdere og
undersøge sandsynlige kilder til forurening i produktionsområdet, samt udarbejdes et
program for prøveudtagning. Muslingebekendtgørelsen stiller krav til udtagning af
vandprøver til analyse for forekomst af giftige alger og til udtagning af prøver af levende
muslinger til analyse for algegifte. Der skal tillige tages prøver af levende muslinger til
analyse for mikrobiologiske og kemiske forureninger. Fødevarestyrelsen kan lukke
produktionsområder, indtil der foreligger prøveanalyser med tilfredsstillende resultater.
Fødevarestyrelsens udpegning af muslingeområder har naturligt været betinget af, hvor
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0011.png
der fandtes kommercielle interesser for muslingefiskeri eller muslingeopdræt.
Muslinger, der ikke anvendes til konsum, skal anvendes eller bortskaffes efter
forordningerne om animalske biprodukter, nr. 1069/2009 og nr. 142/2011. Forudsat, at
bestemmelserne i forordningerne om animalske biprodukter er opfyldt, kan muslinger
bl.a. forarbejdes til foder. Derudover skal muslinger, der anvendes til foder, leve op til
kravene i den øvrige lovgivning om foder, hvilket bl.a. betyder, at de skal overholde
grænseværdier for indhold af uønskede stoffer m.v. (bl.a. tungmetaller og dioxin samt
algetoksiner).
Muslingeskaller, hvor blødt væv og kød er fjernet, er ikke omfattet af forordningerne om
animalske biprodukter. Disse muslingeskaller kan anvendes til fremstilling af foder,
hvilket er omfattet af foderlovgivningen, men kan også anvendes som underlag på bl.a.
ridebaner, veje og stier, samt til drænfiltermateriale mv. Muslinger, der ikke finder
anvendelse til de nævnte formål skal håndteres efter reglerne i affaldslovgivningen. I
henhold til affaldsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012) skal
11
affaldsproducerende virksomheder sikre, at væsentlige dele af deres kildesorterede
erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse bliver materialenyttiggjort. Dette kan blandt
andet sikres via ovennævnte anvendelsesmuligheder. Hvis materialenyttiggørelse ikke er
muligt, kan muslingerne behandles på anden vis i overensstemmelse med
affaldsbekendtgørelsens bestemmelser.
3.1.6. Tangdyrkning
Dyrkning af tang kræver en tilladelse efter kystbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 15
af 8. januar 2016). Kystdirektoratet er, jf. kystbeskyttelsesloven, myndighed for etablering
af tanganlæg og kan udstede tilladelser efter en forudgående vurdering af, om der skal
udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgørelse nr. 896 af 21. juni 2016
om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse
arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af
visse anlæg på søterritoriet. Det skal samtidig afgøres, om tanganlægget kræver VVMrede-
gørelse
i henhold til bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og
foranstaltninger på søterritoriet (bekendtgørelse nr. 895 af 21. juni 2016). I forbindelse
med etablering af et privat tanganlæg vil der kunne stilles krav om sikkerhedsstillelse i
størrelsesordenen 50.000-200.000 kr. til dækning af myndighedens eventuelle
omkostninger til at fjerne anlægget. Tilladelserne er typisk tidsbegrænsede, men kan
forlænges. I tilladelserne kan fastsættes krav om egenkontrol. En tilladelse til etablering af
et tanganlæg kan ikke overdrages til andre uden Kystdirektoratets tilladelse.
Dyrkning af tang, især sukkertang, er forholdsvis nyt i Danmark, og der foregår ikke i dag
produktion eller høst af tang til kommerciel udnyttelse i danske farvande i stor skala. Tang
vil muligvis kunne finde anvendelse til konsum, foder eller helseprodukter. Hvis en
produceret mængde tang ikke umiddelbart kan anvendes, vil den være omfattet af
affaldsbekendtgørelsen, ligesom det er beskrevet for muslinger ovenfor.
3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som det fremgår af afsnit 3.1.1, 3.1.2, 3.1.3 og 3.1.4, skal godkendelsesmyndigheden ved
behandling af ansøgninger om miljøgodkendelse af havbrug tage hensyn til, at de miljømål
der er fastlagt efter lovgivningen om vandplanlægning og havstrategi, ikke forhindres
opnået. Der skal endvidere foretages en vurdering af ansøgningens evt. påvirkning af et
Natura 2000-område og beskyttede arter. Som nævnt i afsnit 3.1.1. er der kun ganske få
områder, hvor der efter denne lovgivning kan tillades en øget udledning af kvælstof og
fosfor. Ved at skabe hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at stille vilkår om kompenserende
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0012.png
marine virkemidler for havbrug, åbnes mulighed for at godkende havbrug med vilkår om
kompenserende marine virkemidler i kystvande og havområder, hvor en ansøgning om
placering af et havbrug ellers måtte afslås under henvisning til lovgivningen om
vandplanlægning eller havstrategiloven.
Miljøbeskyttelsesloven indeholder hjemmel til, at der i en miljøgodkendelse kan stilles
vilkår om, at en virksomhed begrænser eller renser en udledning ved kilden. For et
havbrugs vedkommende ville det betyde, at udledningen fra havbruget skulle renses,
hvilket ikke er teknologisk muligt, når fiskene opdrættes i åbne netbure. Et
kompenserende marint virkemiddel renser ikke en udledning fra selve havbruget, men
fjerner i stedet en tilsvarende mængde næringsstoffer fra det eller de kystvande og
havområder, hvortil der sker en udledning eller tilstrømning fra havbruget. Natur- og
12
Miljøklagenævnet har tidligere i en afgørelse (NMK 10-00807 og NMK-34-00371) ophævet
en miljøgodkendelse og VVM-tilladelse til etablering af et havbrug med tilhørende
kompenserende muslingeopdræt og tanganlæg blandt andet med den begrundelse, at de
kompenserende marine virkemidler i den konkrete sag ikke kunne betragtes som en
forureningsbegrænsende foranstaltning, da muslingeopdræt og tanganlæg ikke havde en
effekt i forhold til den konkrete udledning fra havbruget. Miljø- og Fødevareministeriet har
på den baggrund vurderet, at kompenserende marine virkemidler generelt ikke kan anses
som forureningsbegrænsende foranstaltninger i miljøbeskyttelseslovens forstand i
forbindelse med godkendelse af havbrug, fordi virkemidlerne ikke fjerner forureningen ved
kilden.
Det foreslås derfor, at der i miljøbeskyttelseslovens § 35 indsættes en ny bestemmelse, som
giver miljø- og fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte regler, således at der ved
godkendelse af nye havbrug eller ved udvidelse eller ændring af eksisterende havbrug kan
fastsættes vilkår om etablering og drift af kompenserende marine virkemidler. Vilkåret
skal kunne stilles for havbrug, der etableres efter ikrafttrædelse af en bekendtgørelse, der
vil blive udstedt med hjemmel i den foreslåede § 35, stk. 3. Vilkåret vil desuden kunne
stilles overfor eksisterende havbrug, der, efter bekendtgørelsens ikrafttræden, ønsker at
ændre eller udvide produktionen i et sådan omfang, at der efter miljøbeskyttelsesloven er
tale om en ændring, som skal godkendes efter miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i
medfør heraf. Vilkår om kompenserende marine virkemidler vil her kunne bruges i forhold
til den merudledning af næringsstoffer, som ændringen eller udvidelsen medfører. Vilkår
om kompenserende marine virkemidler skal kunne pålægges de nævnte havbrug, hvis
deres udledning indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et kystvand, for hvilket
det fastsatte miljømål er opfyldt, og hvor havbruget uden kompenserende marine
virkemidler ville forringe kystvandets tilstand. Vilkåret skal desuden kunne pålægges de
nævnte havbrug, hvis deres udledning indebærer direkte eller indirekte påvirkning af et
kystvand, hvor miljømålet ikke er opfyldt, og hvor havbrugets udledning ellers ville
medføre en forringelse af kystvandets tilstand og hindre opfyldelse af det fastlagte
miljømål. Endelig skal vilkåret kunne pålægges de nævnte havbrug, hvis de udleder i
havområder, hvor der af hensyn til opfyldelse af miljømålene jf. havstrategiloven ikke er
mulighed for en merudledning af fosfor og kvælstof.
Det er hensigten, at bekendtgørelsen, der vil blive udstedt med hjemmel i den foreslåede §
35, stk. 3, skal fastlægge, hvilke kompenserende marine virkemidler, der kan anvendes, og
det vil kun være de marine virkemidler, der fremgår af bekendtgørelsen, der vil kunne
stilles vilkår om i forbindelse med miljøgodkendelsen. I første omgang forventes
muslingeopdræt og tangdyrkning at blive optaget i bekendtgørelsen som kompenserende
marine virkemidler (jf. afsnit 2.3), men bemyndigelsen i den foreslåede § 35, stk. 3, giver
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0013.png
mulighed for, at der på længere sigt kan tilføjes andre virkemidler. For at kunne optage et
kompenserende marint virkemiddel i bekendtgørelsen skal der være en dokumenteret
effekt af virkemidlet til at fjerne kvælstof og/eller fosfor, og denne effekt skal kunne
kontrolleres ved en kombination af egenkontrol og tilsyn. Samtidig skal virkemidlets
eventuelle negative miljøeffekter være tilstrækkeligt belyst. En teoretisk sandsynliggørelse
af virkemidlets effekter og kontrollerbarhed vil ikke være tilstrækkelig til, at virkemidlet vil
kunne optages i bekendtgørelsen. For at kunne vurdere et nyt virkemiddels anvendelighed
skal det være afprøvet i praksis i stor skala og med fyldestgørende dokumentation.
Der skal desuden i bekendtgørelsen opstilles retningslinjer, der kan sikre, at egenkontrol
og tilsyn kan dokumentere en tilstrækkelig fjernelse af næringsstoffer i forhold til
13
havbrugets udledning, sådan at udledningen fra havbruget samlet set ikke overstiger den,
der tillades i miljøgodkendelsen. Tilsynsmyndigheden vil i henhold til
tilsynsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 518 af 27. maj 2016 om miljøtilsyn) skulle føre
tilsyn med, at de vilkår om kompenserende marine virkemidler, der er stillet i
godkendelsen af havbruget, er overholdt. Der kan føres fysiske såvel som administrative
tilsyn. Overtrædelse af vilkår i godkendelsen vil kunne håndhæves af tilsynsmyndigheden i
henhold til gældende regler.
Efter miljøbeskyttelseslovens
§ 41
kan der gives listevirksomheder påbud om at nedbringe
forureningen. Dette er helt sædvanlig fremgangsmåde, hvis der er behov for at justere
godkendelsen. Dette gælder alle typer af listevirksomheder og dermed også havbrug. For
havbrug, der bliver godkendt med vilkår om kompenserende marine virkemidler, finder
lovens § 41 dog alene anvendelse for forureningen fra selve havbruget, såsom for
havbrugets udledning af næringsstoffer, organisk stof og hjælpestoffer. Som nævnt
nedbringer kompenserende marine virkemidler ikke forureningen fra selve havbruget,
men fjerner næringsstoffer i det vandmiljø, som havbruget udleder til. Da ordlyden i den
allerede gældende bestemmelse ikke kan udstrækkes til også at gælde for vilkår om
kompenserende marine virkemidler, foreslås det, at der som nyt stk. 4 i § 41 indsættes en
bestemmelse, der giver tilsynsmyndigheden hjemmel til at meddele påbud for havbrug, der
allerede som led i miljøgodkendelsen er pålagt vilkår om kompenserende marine
virkemidler. Miljø- og fødevareministeren fastsætter de nærmere regler om denne
påbudsadgang. Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at
tilsynsmyndigheden ved påbud kan justere omfanget af de kompenserende marine
virkemidler, hvis der fremkommer nye oplysninger om de marine virkemidlers virkning.
Som nævnt i afsnit 3.1.4. kan tilsynsmyndigheden efter miljøbeskyttelseslovens § 41 a, stk.
1, i de første otte år efter en godkendelse er meddelt til en listevirksomhed, ikke meddele
påbud eller forbud efter § 41 (otte års retsbeskyttelse). Efter lovens § 41 a, stk. 2, skal
tilsynsmyndigheden dog i retsbeskyttelsesperioden tage godkendelsen op til revurdering
og om nødvendigt meddele påbud eller forbud i de i bestemmelsen nævnte særlige tilfælde.
Ordlyden af den gældende § 41 a, stk. 2, kan ikke udstrækkes til at omfatte de
kompenserende marine virkemidler. I tilfælde af, at der fremkommer nye oplysninger om
de marine virkemidlers virkning, vil tilsynsmyndigheden derfor ikke efter den gældende
bestemmelse, i retsbeskyttelsesperioden skulle tage godkendelsen op til revurdering og om
nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 41 om de kompenserende marine
virkemidler. I overensstemmelse med den almindelige ordning for listevirksomheder
foreslås det derfor, at der i § 41 a, stk. 2, indsættes et nyt nr. 8, således at
tilsynsmyndigheden også inden for retsbeskyttelsesperioden om nødvendigt skal meddele
påbud efter § 41, hvis der fremkommer nye oplysninger om virkningen af de
kompenserende marine virkemidler. De almindelige forvaltningsretlige principper,
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0014.png
herunder proportionalitetsprincippet skal iagttages ved administration af bestemmelsen.
Lovens § 41 b gælder generelt for listevirksomheder, og vil som konsekvens af den
foreslåede nye § 41, stk. 4, efter sin ordlyd også gælde for havbrug, der er godkendt med
vilkår om kompenserende marine virkemidler.
De foreslåede bestemmelser giver kun mulighed for at meddele påbud om kompenserende
marine virkemidler for havbrug, der ved miljøgodkendelsen har fået fastlagt vilkår om at
etablere og drive kompenserende marine virkemidler. Der er ikke hjemmel til at meddele
påbud om at etablere og drive kompenserende marine virkemidler for havbrug, der har en
14
miljøgodkendelse uden sådanne vilkår. Dette gælder også i forbindelse med en revurdering
efter den otteårige retsbeskyttelse.
Når der i en miljøgodkendelse stilles vilkår om kompenserende muslingeopdræt og/eller
tangproduktion, vil det være en forudsætning, at ansøgeren indhenter en tilladelse til
etablering af disse anlæg hos NaturErhvervstyrelsen eller Kystdirektoratet, jf. nærmere
afsnit 3.1.5 og 3.1.6. Der ændres således med dette lovforslag ikke i, at reguleringen af selve
muslingeopdrættet eller tanganlægget alene sker med hjemmel i de nævnte love og ikke
efter miljøbeskyttelsesloven. De nævnte myndigheder vil også have tilsynspligten med
placering og drift af anlæggene i forhold til de udstedte tilladelser. Det kan blive
nødvendigt at etablere flere særskilte anlæg for at overholde den maksimale størrelse af det
enkelte anlæg. Tilladelse til muslingeanlæg gives for en periode på 10 år. Det vil blive
overvejet, om der er grundlag for at ændre denne tidsbegrænsning.
Muslinger, der er opdrættet i et kompensationsanlæg, vil kunne anvendes til konsum, jf.
afsnit 3.1.5, men dette forventes ikke at blive den primære afsætningsmulighed grundet
deres forventelige forholdsvis ringe størrelse og kvalitet. Det vil være muligt at udpege nye
produktionsområder til høst af muslinger til konsum. Det vil i givet fald være
Fødevarestyrelsen, der skal udpege disse. I henhold til muslingebekendtgørelsens § 3, stk.
2, må der ikke foretages høst af muslinger m.m. på eller i nærheden af dumpning- og
klapningsområder, spildevandsudledninger samt i havneområder, marinaer og lignende
forureningskilder, der kan forårsage en forringelse af den hygiejniske og sundhedsmæssige
kvalitet af muslinger m.m.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vil ikke i sig selv medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for
det offentlige, da der er tale om bemyndigelser. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at
muslingeopdræt er det marine virkemiddel, som vil være mest anvendeligt og rentabelt
som kompenserende virkemiddel i forbindelse med havbrugsdrift, og som der derfor
primært vil være interesse for. Ved en udmøntning af bemyndigelserne vurderer Miljø- og
Fødevareministeriet, at sagsbehandling i forbindelse med miljøgodkendelser af havbrug
med tilknyttede kompenserende marine virkemidler vil forøges i forhold til
miljøgodkendelse af havbrug alene. Godkendelse af et havbrug med tilknyttede
kompenserende marine virkemidler kræver en miljøgodkendelse, der indeholder særskilte
vilkår om fjernelse af næringsstoffer ved hjælp af høst af muslinger og/eller tang.
Efterfølgende tilsyn vil samtidig blive mere omfattende. Desuden forudsætter etablering af
opdrætsanlæg til muslinger, at NaturErhvervstyrelsen meddeler tilladelse til etablering,
udnyttelse og drift, og etablering af tanganlæg forudsætter, at der meddeles tilladelse fra
Kystdirektoratet. Der vil dermed skulle behandles flere af disse ansøgninger. Det vurderes,
at der vil indkomme ca. 1 ansøgning om året fra 2017. Hver ansøgning om
miljøgodkendelse forventes at blive ledsaget af 2 ansøgninger om placeringstilladelse (ét
havbrug + ét muslingeanlæg). Sagsbehandlingen forventes forøget, svarende til en
merudgift på ca. 0,4 mio. kr. årligt for staten, hvilket vurderes at kunne gennemføres
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0015.png
indenfor den nuværende ramme.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
15
Ved hjælp af kompenserende marine virkemidler, såsom muslingeopdræt, vil en
havbrugsvirksomhed kunne etablere eller udvide produktionen på lokaliteter, hvor der
ellers ikke kunne tillades en merudledning af næringsstoffer på grund af
vandområdeplanerne eller opnåelse af miljømålet om god miljøtilstand efter
havstrategiloven, forudsat at det i øvrigt ikke vil være i strid med habitatdirektivet og
fuglebeskyttelsesdirektivet. Havbruget vil dermed kunne opnå forøget produktion.
Værdien af denne produktionsforøgelse vil delvist blive reduceret af udgifterne forbundet
med etablering og drift af kompenserende marine virkemidler. Drift af et havbrug med
tilknyttet kompenserende marine virkemidler vil ligeledes blive pålagt udvidede krav om
egenkontrol til dokumentation for den fjernede mængde næringsstoffer.
Den væsentligste udgift i forbindelse med kompenserende marine virkemidler vil være
etablering, herunder beregning af effekter, og drift af anlæggene. I en rapport fra Aarhus
Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, fra 2016 om marine virkemidler
anslås det på baggrund af to storskalaforsøg, at de budgetøkonomiske omkostninger til at
fjerne 1 kg kvælstof ved hjælp af kompensationsopdræt af muslinger er ca. 70-97 kr./kg
kvælstof (investering, løn m.v.). Omkostningerne vil afhænge af anlæggets beliggenhed og
vil kunne variere betragteligt fra år til år som følge af vejrlig,
salinitet
mm. Et havbrug med
en
produktion på 2.200 tons/år fisk vil ud fra ovenstående estimat have omkostninger på ca.
7-9,7 mio. kr./år, og muslingeopdrættet vil dække et areal på ca. 111 ha, hvis der
forudsættes 100 % kompensation for den udledte kvælstof (ca. 100 tons/år). En fuld
kompensation for kvælstofudledningen fra et havbrug vil kun give en delvis kompensation
for fosforudledningen, idet mængden af kvælstof i forhold til fosfor er højere i muslinger
end i udledningen fra et havbrug. Skal der kompenseres fuldt ud for fosforudledningen, vil
det derfor medføre en betydelig ’overkompensation’ for kvælstofudledningen. Afhængigt af
havbrugets placering vil der formentlig kun skulle kompenseres delvist for udledningen af
kvælstof og fosfor, hvorved omkostningerne bliver reduceret forholdsmæssigt. Det er
vanskeligt at vurdere, hvor stor en kompensationsgrad, der vil være praktisk mulig og
rentabel for et havbrug, da dette vil afhænge af havbrugets størrelse, beliggenhed m.v. En
fuld kompensation for de udledte næringsstoffer vil dog næppe være realiserbar. Dette
gælder i særdeleshed, hvis der ønskes kompenseret fuldt ud for den udledte fosfor. De
budgetøkonomiske omkostninger til at fjerne 1 kg kvælstof ved hjælp af tangdyrkning er i
ovennævnte rapport beregnet til 2.106-5.825 kr./kg kvælstof. Disse omkostninger må
forventes at skulle reduceres førend det kan blive rentabelt at kompensere væsentligt for
næringsstofudledningen fra et havbrug ved hjælp af tangdyrkning. Omkostningerne
forbundet med fuld kompensation for kvælstofudledningen fra et havbrug ved hjælp af
tangdyrkning alene er derfor ikke estimeret yderligere.
Ved produktion af muslinger til kompensationsopdræt er det nødvendigt at målrette
produktionen med fokus på at producere og høste en så stor biomasse som muligt. Denne
produktionsform fører typisk til små, tyndskallede muslinger, som har en ringe værdi på
konsummarkedet. Den primære anvendelse af kompensationsmuslinger må dermed
forventes at være forarbejdning af muslingerne til foder. Dette kræver, at muslingerne kan
anvendes til foder efter bestemmelserne i forordningerne om animalske biprodukter og
den øvrige foderlovgivning. Det må forventes, at der ikke vil være nogen væsentlig indtægt
forbundet med afsætning af kompensationsmuslinger, med mindre der etableres et nyt
marked for disse. Rentabiliteten af kompensationsopdræt af muslinger vil dermed være
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0016.png
betinget af, at udgifterne til muslingeopdræt opvejes af indtægten fra den forøgede
16
fiskeproduktion. I forbindelse med en placeringstilladelse til muslingeopdræt stilles der
vilkår om bankgaranti på 50-100.000 kr., jf. afsnit 3.1.5.
En ansøgning om miljøgodkendelse vil blive mere omfattende, hvis produktionen betinges
af, at der samtidigt drives kompenserende marine virkemidler, idet ansøgningen samlet set
bliver mere kompleks. Dette vil medføre øgede administrative udgifter til tilvejebringelse
af ansøgningsmaterialet, brugerbetaling til godkendelsesmyndigheden (jf. bekendtgørelse
nr. 515 af 27. maj 2016 om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om
miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug), og formodentlig øgede
udgifter til konsulentbistand. Der skal samtidig søges om placering af muslinge- og/eller
tanganlæg. Drift af et sådant havbrug vil ligeledes blive pålagt udvidede krav om
egenkontrol til dokumentation for den fjernede mængde næringsstoffer.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER). TER
vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De
bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Der er ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Den generelle situation i Danmark er, at der er opgjort et behov for at reducere
udledningen af kvælstof og fosfor for at kunne leve op til forpligtelserne i
vandrammedirektivet, havstrategidirektivet og fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne,
og de miljømål og indsatsbehov, der er fastsat på baggrund af lov om vandplanlægning.
Med kompenserende marine virkemidler fjernes en mængde næringsstoffer fra det eller de
kystvande og havområder, hvortil der sker en direkte eller indirekte udledning fra
havbruget.
Det vurderes på nuværende tidspunkt, at muslingeopdræt er det marine virkemiddel, som
vil være mest anvendeligt og rentabelt som kompenserende virkemiddel i forbindelse med
havbrugsdrift, og som der derfor primært vil være interesse for. Muslingeopdræt må derfor
være det kompenserende marine virkemiddel, som primært kan forventes at få
miljøkonsekvenser. De miljømæssige konsekvenser af muslingeopdræt er opsummeret i en
rapport fra Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, fra 2016 om
marine virkemidler. Det fremgår af rapporten, at der er flere positive miljøeffekter
forbundet med opdræt af muslinger. Disse effekter skal dog ses i forhold til
miljøpåvirkningen fra et tilsvarende havbrug uden kompensationsopdræt af muslinger.
Dvs. de beskrevne positive effekter skal reelt ses som en reduktion af de negative effekter,
der ellers ville forekomme. Først og fremmest resulterer muslingeopdræt i en reduceret
mængde planktonalger i vandet. Dette vil medføre øget lysgennemtrængelighed, hvilket vil
få positiv betydning for havbundens vegetation (tang og ålegræs). Den reducerede
algebiomasse fører samtidig til, at bundfældningen af døde planktonalger formindskes,
hvilket ligeledes vil have positiv betydning for bundens dyre- og planteliv. Herudover kan
der forekomme en lokal øgning af artsrigdommen af både fastsiddende organismer og fisk,
som tiltrækkes af muslingeanlæggets fysiske struktur, der er sammenlignelig med et
kunstigt rev. Denne effekt er dog endnu ikke dokumenteret videnskabeligt i forhold til
17
kompensationsopdræt. Ligeledes kan den ændrede bundfældning under et muslingeanlæg
i teorien føre til en øget dannelse af frit kvælstof, N
2
, og dermed en fjernelse af kvælstof fra
havmiljøet. Der eksisterer dog endnu ikke dokumentation, der sandsynliggør, at der er en
væsentlig gavnlig effekt af muslingeanlæg via dannelse af frit kvælstof.
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0017.png
Et kompenserende marint virkemiddel i form af et muslingeanlæg fjerner først og
fremmest opløste næringsstoffer fra havet, og vil kun i begrænset omfang fjerne
partikulært organisk stof. Det betyder, at et havbrug, selv hvis næringsstofudledningen
kompenseres fuldt ud ved hjælp af muslingeopdræt, stadigvæk vil have en negativ
påvirkning på miljøet, idet det vil medføre en udledning af organisk stof samt evt.
medicinrester og hjælpestoffer.
Muslingeanlæg i den størrelse, der er nødvendig for at kunne finde anvendelse som
kompenserende marint virkemiddel, vil også, jf. ovennævnte DCE-rapport, i sig selv have
nogle negative effekter på miljøet. I muslingeanlæggenes umiddelbare nærhed vil der
bundfældes organisk stof (muslingefækalier) med risiko for lokal påvirkning i form af
forøget iltforbrug og følgende iltsvind i havbunden. Øget bundfældning kan som nævnt øge
dannelsen af frit kvælstof under et muslingeanlæg, men bliver bundfældningen for
omfangsrig, vil denne proces kunne hæmmes pga. sulfiddannelse. Herudover vil der
umiddelbart under muslingeanlæg forekomme skygning, som kan have en lokal negativ
påvirkning på bundens vegetation. Denne negative effekt vil dog være begrænset både i
omfang og udbredelse og opvejes af en tilsvarende positiv effekt i form af en forøget
lysgennemtrængelighed i vandet omkring muslingeanlægget.
Anlæg til muslingeopdræt beslaglægger relativt store havarealer og kan være til gene for
andre brugere af havet, f.eks. sejlere og fiskere. Hvis der skal kompenseres for en årlig
udledning af 100 tons kvælstof fra et havbrug (svarende til en produktion på ca. 2.200 tons
fisk), vil produktionen af muslinger optage et areal på minimum ca. 111 ha. Selve
havbrugsområdet, hvor fiskene produceres, vil typisk optage et areal på ca. 25 ha.
Muslingeanlæggene vil være synlige indenfor en afstand af ca. 0,5-1 km og vil kunne anses
som en forringelse af landskabelige værdier. Selve høsten af muslinger opdrættet som
kompensation har ikke miljømæssige konsekvenser, idet opdrættet sker på liner eller
lignende, der løftes op af vandet, når muslingerne høstes.
De miljømæssige konsekvenser af tangdyrkning er også beskrevet i ovennævnte DCErap-
port.
Heraf fremgår det bl.a. at tanganlæg kan modvirke miljøpåvirkningerne fra et
havbrug på tilsvarende måde som muslingeopdræt for så vidt angår fjernelse af
næringsstoffer, øget lysgennemtrængelighed og potentiel øget artsrigdom omkring
anlæggene. Herudover kan dyrkningsanlæg med tang have negative påvirkninger ved at
skygge for naturlig bundvegetation i området, og de bør derfor anlægges i områder med
større dybder end den naturlige vegetations maksimale dybdegrænse i området. Ligeledes
vil løsreven tang kunne synke til bunds og potentielt føre til lokalt ophobning af materiale
og følgende iltsvind under anlæggene. Tanganlæg vil på grund af deres store arealmæssige
udbredelse kunne opfattes som en forringelse af landskabelige værdier. Fjernelse af en
given mængde kvælstof ved hjælp af tangdyrkning vil beslaglægge et havområde, der er ca.
10-20 fold større, end det areal et muslingeanlæg med en tilsvarende kvælstoffjernelse vil
beslaglægge.
8. Forholdet til EU-retten og internationale forpligtelser
18
Forslaget implementerer ikke EU-regler. Med lovforslaget skabes hjemmel til, at der kan
fastsættes vilkår om kompenserende marine virkemidler ved miljøgodkendelse af havbrug.
Vilkår kan fastsættes, hvis der ikke i det område, hvor havbruget ønskes etableret eller
udvidet, kan tillades en merudledning af næringsstoffer i henhold til lov om
vandplanlægning og lov om havstrategi. Disse love gennemfører Danmarks forpligtelser i
henhold til vandrammedirektivet og havstrategidirektivet. Efter vandrammedirektivet er
Danmark forpligtet til at opnå målene god økologisk og kemisk tilstand i bl.a. kystvandene.
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0018.png
Efter havstrategidirektivet er Danmark forpligtet til at nå målet om god miljøstilstand i
havene i 2020.
9. Hørte myndigheder, organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
De Økonomiske Råd, AutoBranchen Danmark, Aarhus Universitet, Dansk Miljøteknologi,
Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Regioner, Danske Træindustrier, DS
Håndværk & Industri, FORCE Technology, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Foreningen af Vandværker i Danmark, Kommunalteknisk Chefforening, Dansk
Miljøteknologi, Orbicon, Rambøll Danmark, Advokatsamfundet, Akademiet for de
Tekniske Videnskaber, Akademirådet, Altox A/S, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Asfaltindustrien, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Biologforbundet,
Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,
Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål,
Bryggeriforeningen, Bygge- Anlægs- og Trækartellet, Byggesocietetet, Bæredygtigt
Landbrug, COOP Danmark A/S, Campingrådet, Centralorganisationen af industriansatte i
Danmark (CO - Industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Cowi, DAKOFA,
DAKOFO, DANAK, DANVA, DASU (Dansk Automobil Sports Union), DCA - Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, DELTA,
DHI, DS Håndværk & Industri, DTU, Danmarks Farve- og Limindustri, Danmarks
Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund,
Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening,
Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Autogenbrug, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Energi
Brancheforening (DGB), Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fjernvarme,
Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri,
Dansk Metal, Dansk Mode og Textil, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening,
Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk Standard,
Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Havne, Danske
Krematoriers Landforening, Danske Maritime, Danske Mejeriers Fællesorganisation,
Danske Olieberedskaber (FDO), Danske Råstoffer (Dansk Byggeri), Danske
Svineproducenter, De Danske Skytteforeninger, De Samvirkende Købmænd i Danmark,
Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, Det danske
fjerkræraad, Det Økologiske Råd, Ekokem A/S, Endelavegruppen. Endelave Hav- og
dambrug – Nej tak, Energi og olie forum, Eurofins, Eurolab Danmark, Fagligt Fælles
Forbund 3F, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Forbrugerrådet, Foreningen
Dansk Møbelindustri, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af
19
Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af
Danske Varmforzinkere, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af
Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Registrerede Revisorer (fusioneret til FSR),
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Skibs- og bådebyggere i Danmark,
Foreningen af Smede- og Maskinvirksomheder i Danmark (SMD), Foreningen af
Vandværker i Danmark (FVD), Foreningen af danske brøndborere, Foreningen af miljø,
plan og naturmedarbejdere i det offentlige (Envina), Foreningen af speciallæger (ex.
Embedslægeforeningen), Foreningen af statsautoriserede revisorer, Foreningen
Muslingeerhvervet, Friluftsrådet, Fyrværkeribrancheforening, GTS (Godkendt Teknologisk
Service), Genvindingsindustrien, Glasindustrien (GI), Grafisk Arbejdsgiverforening, Green
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0019.png
Network, Greenpeace, Danmark, HK-Kommunal Miljøudvalg, Horesta, Håndværksrådet,
Ingeniørforeningen i Danmark, International Transport Danmark (ITD), KL
(kommunernes landsforening), Kalk- & Teglværksforeningen af 1893, Københavns
Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen
af danske mælkeproducenter, Landsorganisationen i Danmark (LO),
Lægemiddelindustriforeningen, Marine Ingredients Denmark, Mærsk Olie og Gas A/S,
NOAH, Nordsøenheden, Novo Nordisk, Oil Gas Denmark, Plastindustrien i Danmark, SPT
- brancheforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler, Spildevandsteknisk
forening, SEGES, Syddansk Universitet, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Visit
Denmark, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
(Eksklusiv den
økonomiske virkning af de
administrative
konsekvenser)
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Ca. 0,4 mio. kr. årligt fra
2017 for staten.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet (Eksklusiv
den økonomiske virkning af
de administrative
konsekvenser)
Mulighed for at forøge
indtjeningen som følge af
den øgede havbrugsproduktion.
Evt. indtægt fra salg af
muslinger som forarbejdes
til foder.
De budgetøkonomiske
omkostninger til at fjerne
kvælstof ved
muslingeopdræt er ca. 7,0-
9,7 mio. kr. pr. 100 tons
kvælstof (investering, løn
mv.).
Sikkerhedsstillelse på 50-
100.000 kr. per
placeringstilladelser for
muslingeanlæg.
Øgede krav til egenkontrol.
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0020.png
20
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Øgede byrder i forbindelse
med ansøgning om
miljøgodkendelse samt
placeringstilladelse(r).
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser De negative effekter af en
øget havbrugsproduktion vil
delvist kunne blive neutraliseret
ved, at kompenserende
marine virkemidler
medvirker til:
Fjernelse af planktonalger
og dermed fjernelse af
næringsstoffer svarende helt
eller delvist til udledningen
fra tilknyttet havbrug.
Øget lysgennemtrængelighed
i vandet.
Forbedrede forhold for
bunddyr og -planter.
Mulig lokal øgning af
artsrigdom.
Vækst i havbrugsproduktionen
vil som udgangspunkt
føre til øget udledning af
næringsstoffer og organisk
stof med forringet lysgennemtrængelighed
i vandet
og forringede forhold for
bunddyr og -planter til
følge.
Herudover må forventes en
forøget udledning af
hjælpestoffer (kobber) samt
eventuelle medicinrester.
Etablering af kompenserende
marine virkemidler vil
isoleret set medføre:
Beslaglæggelse af havområder.
Mulig forringelse af landskabelige
værdier.
Øget udledning og bundfældning
af organisk stof.
Lokal påvirkning af bunddyrsamfund.
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0021.png
Forholdet til EU-retten Forslaget implementerer ikke EU-regler.
Overimplementering af EUretlige
minimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
21
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i miljøbeskyttelseslovens § 35, således at miljø og
fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at der ved miljøgodkendelse
af havbrug kan stilles vilkår om kompenserende marine virkemidler. Ved kompenserende
marine virkemidler forstås marine virkemidler, der er placeret i et kyst- eller havområde,
som et havbrug påvirker ved dets udledning, og som helt eller delvist kan fjerne
næringsstoffer, svarende helt eller delvist til den mængde, der er udledt fra havbruget.
Miljøbeskyttelsesloven indeholder hjemmel til, at der i en miljøgodkendelse bl.a. kan stilles
vilkår om, at en virksomhed begrænser eller renser en udledning ved kilden. De vilkår, der
på nuværende tidspunkt kan stilles i forbindelse med en miljøgodkendelse, har til formål at
nedbringe forureningen fra den virksomhed, som godkendes, og således reducere
forureningen ved tiltag, der iværksættes ved kilden til forurening. Kompenserende marine
virkemidler reducerer ikke udledningen fra selve havbruget, men fjerner næringsstoffer
andetsteds i det marine miljø. Det følger derfor af den afgørelse fra Natur- og
Miljøklagenævnet, der er nævnt under de almindelige bemærkninger, at der er behov for
en bemyndigelse til at udstede regler, der giver mulighed for at stille vilkår om
kompenserende marine virkemidler.
Det forventes, at der i en bekendtgørelse fastsættes regler om vilkår om kompenserende
marine virkemidler i forbindelse med miljøgodkendelse af et havbrug, der med sin
udledning indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et vandområde, for hvilket det
fastsatte miljømål er opfyldt, og hvor udvidelsen eller etableringen af havbruget uden
kompenserende marine virkemidler ville forringe vandområdets tilstand. Vilkåret skal
desuden kunne fastsættes i tilfælde, hvor et nyetableret eller udvidet havbrug direkte eller
indirekte vil påvirke et kystvand, hvor miljømålet ikke er opfyldt, og hvor havbrugets
udledning ellers ville medføre en forringelse af vandområdets tilstand og hindre opfyldelse
af det fastlagte miljømål. Endelig skal vilkåret kunne fastsættes for havbrug, der etableres
eller udvides med udledning i eller til havområder, hvor der ikke af hensyn til opfyldelse af
de danske havstrategier kan tillades merudledning af fosfor og/eller kvælstof.
Der vil derimod ikke kunne fastsættes regler om anvendelse af kompenserende marine
virkemidler i andre tilfælde, medmindre det sker til opfyldelse af EU-regler.
Om forholdet til habitatdirektivet henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3.
Den foreslåede bemyndigelse til at udstede regler, der giver hjemmel til at fastsætte vilkår
om etablering og drift af kompenserende marine virkemidler, åbner mulighed for at
godkende havbrug i kystvande og havområder, hvor en ansøgning om placering af et
havbrug ellers måtte afslås som følge af lovgivningen om vandplanlægning eller
havstrategi. Ved kystvande forstås de vandområder, som Danmarks kystvande er inddelt i
efter bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
Ved havområder forstås kystvande og åbne havområder, som er omfattet af lov om
havstrategi.
Formålet med at etablere og drive kompenserende marine virkemidler er at fjerne en
mængde næringsstoffer, der helt eller delvist svarer til den udledning af næringsstoffer,
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0022.png
havbruget er årsag til. Der skal være mulighed for, at alene en mindre mængde af den
kvælstof og/eller fosfor, som et havbrug udleder, fjernes, hvis delvis kompensation er
tilstrækkelig. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, vil i første omgang
muslingeopdræt og tangdyrkning blive optaget i bekendtgørelsen som kompenserende
22
marine virkemidler. Tangdyrkning er dog forbundet med væsentligt større omkostninger
og arealanvendelse end muslingeopdræt. Det forventes derfor, at opdræt af muslinger på
nuværende tidspunkt vil være det marine virkemiddel, der er mest praktisk og økonomisk
anvendeligt som kompensation i forbindelse med havbrugsproduktion, og som der derfor
primært vil være interesse for. Den foreslåede bemyndigelse rummer mulighed for, at der
senere kan åbnes for at anvende andre kompenserende marine virkemidler til fjernelse af
kvælstof og fosfor. Herved er ordningen fremtidssikret, således at andre kompenserende
marine virkemidler potentielt vil kunne finde anvendelse i forbindelse med
havbrugsproduktion under forudsætning af, at det kan dokumenteres, at de har en
tilstrækkelig effekt til at fjerne næringsstoffer fra havet, og at denne effekt kan kontrolleres
ved bl.a. vilkår om egenkontrol. Disse betingelser for brug af kompenserende marine
virkemidler stilles bl.a. under hensyn til, at der skal kunne føres tilsyn med, at havbruget
ikke samlet set udleder mere kvælstof og fosfor, end hvad miljøgodkendelsen tillader.
Det forventes for nærværende, at der i bekendtgørelse opstilles regler for, bl.a. hvordan der
i miljøgodkendelsen stilles vilkår, som sikrer en tilstrækkelig kompensation for havbrugets
samlede udledning af næringsstoffer, sådan at udledningen fra havbruget samlet set ikke
overstiger den, der tillades i miljøgodkendelsen. For nærværende forventes fastsat regler,
hvorefter der i miljøgodkendelsen stilles vilkår om, hvor stor en nettoudledning af kvælstof
og fosfor, havbruget må give anledning til. Ved nettoudledning forstås her
bruttoudledningen fra havbruget fratrukket den mængde kvælstof og fosfor, der høstes via
kompensationsopdræt af muslinger eller tangdyrkning.
Vilkår for et havbrugs udledning baseres i dag på dets bruttoudledning, dvs. hvor meget
kvælstof og fosfor, der tilføres med foderet fratrukket den mængde, der fjernes ved høst af
fiskene. Dette kan estimeres forud for produktionen, hvilket forventes præciseret i den
kommende bekendtgørelse. Etablering og drift af muslinge- eller tanganlæg er reguleret i
gældende lovgivning, og er ikke omfattet af godkendelsesordningen efter
miljøbeskyttelsesloven. Reglerne, der forventes fastsat i bekendtgørelsen, skal sikre, at
nettoudledningen af kvælstof og fosfor ikke overstiger, hvad der er tilladelse til i
miljøgodkendelsen. Dvs. at vilkår om fjernelse af næringsstoffer ved hjælp af
kompenserende marine virkemidler bliver integreret i miljøgodkendelsen for havbruget, og
der skal stilles vilkår om, at det skal dokumenteres ved egenkontrol, at de kompenserende
marine virkemidler (dvs. høst af muslinger eller tang) i løbet af produktionssæsonen (dvs.
det pågældende kalenderår) fjerner en tilstrækkelig mængde kvælstof og fosfor i de
relevante kystvande og/eller havområder. Lovforslaget ændrer ikke ved de øvrige krav til
virksomhedens udledninger eller for reglerne om håndhævelse.
Den foreslåede bemyndigelse rummer også mulighed for at fastsætte andre regler om
kompenserende marine virkemidler f.eks. på baggrund af ny viden eller erfaringer, der
opnås i forbindelse med drift og etablering af kompenserende marine virkemidler.
Opfiskning af muslinger, tang eller lignende fra naturlige bestande vil ikke kunne betragtes
som kompenserende marint virkemiddel og kan ikke indregnes i næringsstofregnskabet.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om vilkår om kompenserende marine virkemidler vil
kun kunne angå miljøgodkendelser til havbrug, der etableres efter bekendtgørelsens
ikrafttræden eller for havbrug som efter bekendtgørelsens ikrafttræden ændres eller
udvides på en måde, der udløser godkendelsespligt efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0023.png
og regler udstedt i medfør af loven. Vilkår om kompenserende marine virkemidler vil her
23
kunne bruges i forhold til den merudledning af næringsstoffer, som ændringen eller
udvidelsen medfører. Om regulering af bestående havbrug henvises til bemærkningerne til
nr. 2 nedenfor.
Den foreslåede bemyndigelse supplerer § 35, stk. 2, hvorefter ministeren har hjemmel til at
udstede nærmere regler om godkendelse af listevirksomhed. Havbrug er listevirksomhed i
henhold til listepunkt I 203 og I 205 på bilag 2 i godkendelsesbekendtgørelsen.
Godkendelsesbekendtgørelsens bestemmelser om proceduren ved ansøgning om
godkendelse vil således også finde anvendelse for havbrug med vilkår om kompenserende
marine virkemidler.
Det følger af den gældende bestemmelse i lovens
§ 110, stk. 3,
at der i regler udstedt efter
lovens § 35 kan fastsættes regler om straf. Der vil således i bekendtgørelsen udstedt efter
den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om straf for overtrædelse af
bekendtgørelsens bestemmelser.
Til nr. 2
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 4
i § 41, der giver tilsynsmyndigheden hjemmel til
at meddele påbud om kompenserende marine virkemidler for havbrug, som er godkendt
med vilkår herom efter regler udstedt med hjemmel i den foreslåede nye § 35, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1.
Det foreslås samtidig, at miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om denne
påbudsadgang. Påbud kan dermed kun udstedes i overensstemmelse med disse nærmere
regler.
Lovens § 41, stk. 1, vedrører påbud til listevirksomheder, men vedrører efter sin ordlyd
alene påbud om nedbringelse af forurening. Kompenserende marine virkemidler
nedbringer, som det fremgår af afsnit 2.3., ikke forurening ved kilden, men virker ved at
fjerne en mængde næringsstoffer fra det eller de kystvande og havområder, hvortil der sker
en udledning eller tilstrømning af næringsstoffer fra havbruget.
For havbrug, der godkendes med vilkår om kompenserende marine virkemidler, giver den
gældende § 41, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven alene mulighed for at udstede påbud til
nedbringelse af forureningen fra selve havbruget, såsom reduktion af havbrugets
udledning af næringsstoffer, organisk stof og hjælpestoffer.
Med det nye stk. 4 i § 41 foreslås det derfor, at tilsynsmyndigheden også skal kunne
meddele påbud vedrørende de kompenserende marine virkemidler efter regler fastsat af
miljø- og fødevareministeren.
Den foreslåede adgang til at meddele påbud giver kun mulighed for at meddele påbud om
kompenserende marine virkemidler for havbrug, der ved miljøgodkendelsen har fået
fastlagt vilkår om at etablere og drive kompenserende marine virkemidler. Der er ikke
hjemmel til at meddele påbud om at etablere og drive kompenserende marine virkemidler
for havbrug, der har en miljøgodkendelse uden sådanne vilkår, heller ikke i forbindelse
med en regelmæssig revurdering.
24
Med det foreslåede nye stk. 4 i § 41 (og den foreslåede ændring af § 41 a, jf. lovforslagets §
1, nr. 3, 4 og 5) sikres det, at der i overensstemmelse med den almindelige ordning for
listevirksomheder, vil være mulighed for at meddele påbud efter lovens §§ 41, 41 a og 41 b
for havbrug, der er godkendt med vilkår om kompenserende marine virkemidler. Dermed
ligestilles havbrug med vilkår om kompenserende marine virkemidler med andre typer af
listevirksomheder.
Der henvises til lovens § 41 b. Det slås således fast, at de 8 års retsbe-
skyttelse stadig gælder.
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0024.png
Reglerne om påbud om marine virkemidler skal følge de regler, der fastsættes efter den
foreslåede bemyndigelse i § 35, stk. 3.
Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at tilsynsmyndigheden ved påbud
kan justere omfanget af de kompenserende marine virkemidler, hvis der fremkommer nye
oplysninger om de marine virkemidlers virkning. Det er således hensigten, at
tilsynsmyndigheden bl.a. skal kunne udstede påbud om omfanget af de kompenserende
marine virkemidler, hvis der fremkommer oplysninger, som viser, at de kompenserende
marine virkemidler ikke har den virkning, som var forudsat ved godkendelsen. Som
yderligere eksempel kan desuden nævnes, at det er hensigten, at der med påbud skal
kunne justeres på vilkår om dokumentation for en tilstrækkelig fjernelse af næringsstoffer i
forhold til havbrugets udledning. Justering af påbud efter § 41, stk. 4, kan ske i det omfang
justeringen ikke allerede er dækket af § 72, stk. 3, hvorefter tilsynsmyndigheden kan
revidere vilkårene for en virksomheds godkendelse for at forbedre virksomhedens kontrol
med egen forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn.
I forhold til tilsynsmyndighedens mulighed for at meddele påbud i
retsbeskyttelsesperioden henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, samt de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.
Det følger af den gældende bestemmelse i lovens § 110, stk. 1, nr. 2, at undladelse af at
efterkomme påbud efter loven kan straffes. Overtrædelse af et påbud efter den foreslåede §
41, stk. 4, vil således kunne straffes efter den gældende bestemmelse i loven.
Til nr. 3
Det foreslås at konsekvensrette § 41 a, stk. 2, nr. 6, som konsekvens af, at det foreslås at
indføre et nyt nr. 8 i § 41 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 4
Det foreslås at konsekvensrette § 41 a, stk. 2, nr. 7, som konsekvens af, at det foreslås at
indføre et nyt nr. 8 i § 41 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 5.
Det foreslås at indsætte et nyt
nr. 8
i § 41 a, stk. 2, hvorefter den otteårige retsbeskyttelse
gennembrydes, hvis der er fremkommet nye oplysninger om virkningen af de
kompenserende marine virkemidler.
25
Med det foreslåede nr. 8 skal tilsynsmyndigheden meddele påbud til et havbrug, der i
forbindelse med miljøgodkendelsen har fået vilkår om kompenserende marine
virkemidler, hvis det er nødvendigt, fordi der er fremkommet nye oplysninger om
virkningen af de kompenserende marine virkemidler. Bestemmelsen vil blandt andet
kunne bringes i anvendelse, hvis der fremkommer nye oplysninger, som viser, at de
kompenserende marine virkemidler ikke har den virkning, som var forudsat ved
godkendelsen, og der derfor er behov for at ændre omfanget af de kompenserende marine
virkemidler. Ved påbud, der ændrer omfanget af de kompenserende marine virkemidler,
vil tilsynsmyndigheden skulle fastsætte en passende frist for opfyldelse af påbuddet og i
den forbindelse tage hensyn til, at etablering af tangdyrkning og muslingeopdræt kræver
tilladelse efter anden lovgivning, se afsnit 3.1.5 og 3.1.6.
Den foreslåede bestemmelse giver alene adgang til at meddele påbud om kompenserende
marine virkemidler til havbrug, der som led i miljøgodkendelsen har fået vilkår om
etablering og drift af kompenserende marine virkemidler. Bestemmelsen giver ikke
hjemmel til et påbud om at etablere kompenserende marine virkemidler til et havbrug, der
er miljøgodkendt uden vilkår herom. Ved administration af bestemmelsen skal de
almindelige forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitetsprincippet, iagttages.
Proportionalitetsprincippet betyder, at påbuddet skal være nødvendigt, egnet, og mindst
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0025.png
muligt bebyrdende.
Til § 2
Det foreslås, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2017.
26
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
§1
§ 35 ---
Stk. 2. ---
1.
I
§ 35
indsættes som
stk.3:
”Miljø-
og fødevareministeren kan fastsætte
regler om vilkår om etablering og drift af
kompenserende marine virkemidler ved
godkendelse af havbrug.”
§ 41 ---
Stk. 3.
2.
I
§ 41
indsættes som
stk. 4:
"Stk.
4.
Tilsynsmyndigheden kan meddele
påbud om kompenserende marine
virkemidler for havbrug, der er godkendt
med vilkår herom efter regler udstedt i
medfør af § 35, stk. 3. Miljø- og
fødevareministeren fastsætter nærmere
regler om adgangen til at meddele påbud,
jf. lovens § 41 b ."
§ 41 a ---
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden skal dog tage
godkendelsen op til revurdering og om
nødvendigt meddele påbud eller forbud
efter § 41, hvis
1) der er fremkommet nye oplysninger
om forureningens skadelige virkning,
2) forureningen medfører miljømæssige
skadevirkninger, der ikke kunne forudses
ved godkendelsens meddelelse,
3) forureningen i øvrigt går ud over det,
som blev lagt til grund ved
godkendelsens meddelelse,
4) væsentlige ændringer i den bedst
tilgængelige teknik skaber mulighed for
en betydelig nedbringelse af
emissionerne,
5) det af hensyn til driftssikkerheden i
forbindelse med processen eller
aktiviteten er påkrævet, at der anvendes
3. I
§ 41 a, stk. 2, nr. 6,
ændres
"virksomheder, eller" til: "virksomheder,".
4. I
§ 41 a, stk. 2, nr. 7,
ændres " vandløb og
søer" til: "vandløb og søer, eller".
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0026.png
5. I
§ 41 a, stk. 2,
indsættes som
nr. 8:
"8) der er fremkommet nye oplysninger om
virkningen af de kompenserende marine
virkemidler for havbrug."
27
andre teknikker,
6) der er fremkommet nye oplysninger
om sikkerhedsmæssige forhold på
virksomheder, der er omfattet af regler
fastsat i medfør af § 7 om risikobetonede
processer m.v. eller om
sikkerhedsmæssige forhold ved de
stoffer, som oplagres på disse
virksomheder, eller
7) der i øvrigt er kommet nye oplysninger
om behovet for afgitringer på
ferskvandsdambrug af hensyn til
beskyttelsen af faunaen i vandløb og
søer.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0027.png
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen
Strandgade 29 - 1401 København K
Brøndby d. 6. oktober 2016
Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) og Dansk Forening for Rosport (DFfR) svar til offentlig
høring om lovforslag om kompenserende marine virkemidler i forbindelse med havbrug
Ministeriet ønsker at kunne påbyde havbrugsvirksomheder at bruge kompenserende midler.
På nuværende tidspunkt er tang- og/eller muslingefarme de eneste "kompenserende virkemidlerl" i
forbindelse med udledning af forurenende stoffer fra havopdræt.
Vi vil gerne bidrage til arbejdet med at finde den bedste løsning med vores viden om, hvordan
forslaget vil påvirke vandsporten og vores principielle overvejelser omkring arealanvendelse ud på
havet:
Konkrete udfordringer
- Ejerskab over havet giver på denne måde forret til kommercielle interesser: DKF og DFfR
mener, at det er problematisk, at ethvert havbrugsprojekt, som forurener, yderligere skal
lægge beslag på arealanvendelse ved at oprette tang- og/eller muslingefarme som
rensemiddel. Dette kan opfattes som, at jo mere de kommercielle parter forurener havet, jo
større områder skal de også have lov at lægge beslag på.
- DKF og DFfR finder det også problematisk, at miljøforureningen ikke adresseres som første
prioritet. De kompenserende virkemidler mindsker ikke den faktiske udledning af forurening,
de kompenserer i bedste fald kun for den del, som bliver udledt.
Der savnes også videnskabelig dokumentation for muslingefarmenes kompenserende
effekt. DKF og DFfR henviser til slutrapport for GUDP-projekt Kombiopdræt (3405-11-0375)
fra 2015, som finder resultaterne tvetydige.
- Sikkerhed: DKF og DFfR anbefaler alle roere at holde sig så tæt som muligt på kysten i
tilfælde af kæntring. Især når klubberne har børn med ud i havet, er det vigtigt, at de kan
svømme og nå kysten, før kulden sætter ind. (Ved Præstø Fjord-ulykken i 2011 viste det
sig, at 400 m var for langt.)
Havbrug og nu tang- og/eller muslingefarme tvinger roerene længere ud i havet for at
komme forbi anlægget. Dette øger faren for, at man kommer længere væk fra kysten, end
man kan svømme, med potentielle dramatiske konsekvenser til følge. Samme risiko
udsættes havsvømmere, roere, surfere og Stand Up paddlere for.
- Den æstetiske oplevelse: Havbrug og tang- og/elller muslingefarme skal ikke, som alle
andre produktionsanlæg som står på land, leve op til nogle former for restriktioner eller
fælles rammer for, hvordan installationerne skal udformes, så de ses mindst
muligt.Havbrugs fysiske rammer bør reguleres under alle omstændigheder, men dette er
endnu mere relevant, hvis de skal udvides med tang- og muslingefarme.
Anlæggenes manglende æstetik går ud over, ikke alene fritidsaktiviteter som kajak, sejlads
og fiskeri, men også andre erhverv, såsom kystturisme, som skaber flere arbejdspladser
end dem, som findes i havbrug.
Medlem af Danmarks Idræts-Forbund
International Canoe Federation
European Canoe Asssociation
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0028.png
DKF og DFfR er forundret over, at Miljø- og Fødevareministeriet betragter havet som en
slags ingenmandsland, hvor alle kan “bygge” uden landskabsæstetiske, kvalitative
overvejelser.
Principperne bag forslaget
DKF og DFfR mener, at forslaget i høj grad illustrerer, hvordan havets offentlige arealer kan ende
med at blive delt ud til økonomiske interesser uden at have fokus på helhedsperspektivet, hvor
andre aktører som anvender arealerne bliver taget i betragtning. Ej heller under hensyntagen til
den strategiske diskussion om, hvordan Danmarks sidste vildmark skal forvaltes i fremtiden.
DKF og DFfR mener, at det er en kortsigtet og udemokratisk måde at arbejde med en kompleks
naturressource, som tilhører alle borgere.
Vi ønsker ikke, at denne form for privatisering af havet forsætter, hvor myndigheder giver “påbud”
af kompenserende midler(arealer) til økonomiske aktører, på bekostning af danske
samfundsværdier for demokrati, langsigtet planlægning og borgerinddragelse.
Med venlig hilsen
Irene Lauridsen
Miljøkonsulent
Dansk Kano og Kajak Forbund
Idrættens Hus - Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Anders Tranberg Andreasen
Miljøkonsulent
Dansk Forening for Rosport
Skovalleen 38A
2880 Bagsværd
Medlem af Danmarks Idræts-Forbund
International Canoe Federation
European Canoe Asssociation
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0029.png
Dato: 07. oktober 2016
Til:
Miljøstyrelsen
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Mail: [email protected]
[email protected].
Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til lovforslag om kompense-
rende marine virkemidler i forbindelse med havbrug
Miljøstyrelsen har sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttel-
se (kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug) i
høring.
Herunder følger Danmarks Naturfredningsforenings (DNs) bemærkninger til forslaget.
Baggrund
I følge Vækstplan for akvakultur fra juni 2016l er det hensigten at øge havbrugspro-
duktionen og hermed dens kvælstofudledninger med op til 843 tons årligt. Der eksi-
stere ikke nogen dokumenterede renseforanstaltninger for havbrug og derfor har man
fundet det nødvendigt lovmæssigt at indføre et kompensationsbegreb i forbindelse
med miljøgodkendelse af nye eller udvidelse af eksisterende havbrug.
Baggrunden herfor er, at NMKN i sin afgørelse vedr. Endelave havbrug i dec. 2014
fastslog at kompensationsopdræt (=fangkultur) ikke kan betragtes som en forure-
ningsbegrænsende foranstaltning i forbindelse med godkendelse af havbruget efter
miljøbeskyttelseslovens § 33, med mindre fangkulturen har en tæt kobling og effekt i
forhold til den konkrete udledning fra havbruget. NMKN konstaterede også at fangkul-
turer ikke kan opfattes som BAT bl.a. på grund af manglende erfaring med stabil drift
og effekt af fangkulturer.
Eftersom de danske havområder generelt og de kystnære i særdeleshed lider af for
stor tilførsel af næringsstofferne kvælstof og fosfor, er det ikke muligt at øge udled-
ningerne, hvis miljømålene om god økologisk tilstand skal realiseres. Vækstplanen for
akvakultur kan derfor alene realiseres indenfor gældende lovgivning, hvis der er øko-
logisk råderum mht til næringsstoffer eller der skaffes ny lovhjemmel til kompense-
rende foranstaltninger.
DNs overordnede bemærkninger
0. Hvis kompensationsopdræt overhovedet skal være et miljømæssigt acceptabelt al-
ternativ, så stiller det endog meget store krav til dokumentation og vilkårsoverholdel-
se og løbende tilsyn over sæsonen for at der kan reageres hvis ikke kompensations-
opdrættets optag af næringsstoffer følger trit med havbrugets udledninger. Det bør
klart fremgå af bemærkningerne til lovændringen, så det bliver grundlaget for mini-
sterens beføjelse til at fastsætte vilkår for kompensationsopdræt.
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1. Udvidelse af havbrugsproduktionen i Danmark er en dårlig ide. Fremtiden for dansk
saltvandsopdræt ligger ikke i at producere fisk i åbne netbure til havs, men i recirkule-
rede saltvandsanlæg, som kan rense sit spildevand og håndtere sygdomme langt me-
re miljøvenligt. Det giver samtidigt den teknologiudvikling, som allerede idag udgør en
større del af branchens indtjening end selve fiskeproduktionen.
2. Danske farvande er naturgivent sårbare overfor for mange næringsstoffer, og sta-
digt langt fra at opfylde deres målsætninger om god økologisk tilstand. Flere nærings-
stoffer til havs vil fjerne os længere fra det mål. Ideen om fuld kompensation for ud-
ledte næringsstoffer er ikke pt en dokumenteret og afprøvet mulighed i fuld pålidelig
drift. Delvis kompensation, som lovforslaget omtaler, betyder naturligvis merudled-
ning og hermed en forringelse i vandmiljøet, som vandrammedirektivet ikke giver mu-
lighed for.
3. Hertil kommer at havbrug også taber store mængder iltforbrugende organisk stof
(BI5 - 505 kg pr tons fisk iflg "BAT for fiskeopdræt i Norden”. Nordisk ministeråd
2013) samt medicin og hjælpestoffer, som ikke indgår i kompensationen.
4. Kompensationsopdræt af muslinger giver i sig selv problemer med tilslamning un-
der anlæggene. Muslingerne filtrerer det vand der passerer dem effektivt, men taber
en betydelig del (ca 1/3) som fækalier på bunden. Her fås en opkoncentrering lokalt
af iltforbrugende stof, som normalt ville være tilført et langt større bundområde i form
af nedsynkende alger. Især i vore fjordområder betyder filtreringen tilbageholdelse af
næringsstoffer og iltforbrug, som ellers med vandstrømmen ville være ført ud i de me-
re åbne og alt andet lige mere robuste havområder
5. Kompensationsopdræt er stærkt arealkrævende og vil derfor uvægerligt føre til
konflikter med andre brugerinteresser - sejlads, fiskeri, badning og andre rekreative
og turistmæssige interesser, herunder den visuelle oplevelse af kystfarvandene - ifald
det placeres i de kystnære farvande. Især den frie færdsel til havs kompromitteres af
denne privatisering.
6. Det lyder helt forkert når lovbemærkningerne siger, at havbrug efter udløb af deres
8 års retsbeskyttelse ikke kan pålægges ny vilkår, der afspejler de nugældende betin-
gelser for at påbegynde havbrugsdrift det pågældende sted. Hermed fører en gammel
godkendelse jo til en fuldstændig statisk tilstand, hvor intet kan ændres. Den præmis
bør derfor efterprøves grundigt i forbindelse med lovforslagets udvalgsbehandling -
det er den eneste måde hvorpå der med tiden kan blive ens vilkår for nye og eksiste-
rende havbrug.
Spørgsmål der også bør afklares i lovprocessen
Hvorledes tænkes en egenkontrol strikket sammen så den løbende viser om kompen-
sationen står mål med udledningerne af kvælstof og fosfor?
Og i tilfælde at kompensationen ikke kan følge med udledningerne af kvælstof og fos-
for - hvorledes vil da indgrebsmulighederne skulle være for at ikke havmiljøet står
tilbage ved sæsonens slutning med en stor merbelastning ?
Hvad betydning vil eksempelvis 111 ha muslingekompensationsanlæg (svarende til
kompensation for et havbrug der udleder 100 tons kvælstof) have for de naturligt fo-
rekommende filtrerende dyr, som lever på og i havbunden under anlægget? Vil de
ikke blive frataget deres fødemuligheder og blive slammet til fra oven? Hvad betyder
det for fødemulighederne for fisk i området?
2
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
Hvad er realiteterne i muslingekompensation til en omkostning på 7-9,7 mio pr år for
et havbrug, der taber 100 tons kvælstof årligt?
(Ifølge Nyt fra Danmarks Statistik (12. november 2015 - Nr. 540) er det gennemsnit-
lige driftsresultatet for havbrug i 2014 ca. 0,5 mio.kr. For nedre halvdel ca. minus 1
mio.kr., for øvre halvdel ca. plus 2 mio.kr)
DNs konkrete bemærkninger (i
kursiv)
til
side 4: Et kompenserende marint virkemiddel er ikke en direkte rensning af en speci-
fik forureningskilde, såsom et havbrug, og er ikke direkte koblet til selve havbruget.
Virkemidlet kan være placeret langt fra havbruget, så længe det er placeret i og har
en effekt i et kystvand eller havområde, som havbruget påvirker ved dets udledning.
I teorien kan man godt fastlægge fuld kompensation for det udledte N og P. Spørgs-
målet er hvilken sikkerhed der i den virkelige verden kan indarbejdes i dimensione-
ringen og driften af kompensationsanlægget, så man med overvældende sandsynlig-
hed ved slutningen af sæsonen ikke står med en kompensation, der ikke opfylder må-
let om at fjerne ligeså meget N og P, som der er udledt fra havbruget, kg for kg?
Det må kræve at kompensationsopdrættets biomasse følges og indrapporteres løben-
de over sæsonen og at der kan gribes ind hvis ikke kompensations-biomassen udvik-
ler sig som forudsat. Indgriben kan da være at fiskemængden i havbruget afpasses
efter kompensationsmuslingernes udvikling.
Det er miljø- og fødevareministeren der gives beføjelse til at fastsætte regler om vil-
kår om etablering og drift af kompenserende marine virkemidler ved godkendelse af
havbrug.
Det er afgørende vigtigt at det af lovændringens bemærkninger fremgår, at beføjel-
sen skal udmøntes i vilkår, der sikrer at kompensationsopdræt med stor sandsynlig-
hed skal opveje havbrugets næringsstoftab ved havbrugssæsonens slutning.
Hertil kommer det problem, at næringsstoffer udledt fra et havbrug måske godt kan
kompenseres kg for kg set over en sæson, men at et kg udledt fra havbrug i sommer-
halvåret, hvor algevæksten ofte er næringsbegrænset, i miljømæssig sammenhæng
skader mere end et kg udledt om efteråret. Med flere havbrug i drift vil næringsbe-
grænsningen om sommeren blive mindre og algeproduktionen større. Dermed bliver
risikoen for iltsvind derfor også større uanset at der er kompensationsopdræt andet-
steds i vandområdet.
side 5: Udledningen fra de havbrug, der eksisterede ved vandområdeplanernes vedta-
gelse, er indarbejdet i den forudgående belastningsopgørelse i forbindelse med til-
standsvurdering af de enkelte vandområder. Der er således ikke indarbejdet indsats-
behov overfor de eksisterende havbrug i vandområdeplanerne.
Det betyder at eksisterende havbrug fortsat kan belaste havmiljøet uden omkostnin-
ger, mens ny havbrug skal iværksætte kompensationsopdræt. Det forekommer ufor-
ståeligt, at man således vil etablere to "grene" af havbrugserhvervet, som bliver un-
derlagt helt forskellige produktionsvilkår.
side 7: Der må efter godkendelsesbekendtgørelsen ikke meddeles godkendelse, med-
mindre virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og
begrænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik, og virksomheden i
øvrigt kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig
med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet.
3
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
Efter godkendelsesbekendtgørelsen skal der i godkendelsen stilles de vilkår om ind-
retning og drift, der er nødvendige for at sikre, at virksomheden ikke påfører omgivel-
serne væsentlig forurening. For havbrug betyder det bl.a., at der stilles vilkår for de
maksimale årlige mængder af udledt kvælstof og fosfor. Udledningen af kvælstof og
fosfor og en eventuel videre tilstrømning til nærliggende områder kan ikke måles di-
rekte. Omfanget af udledningen eller tilstrømningen må derfor beregnes ved hjælp af
modellering af udledning og spredning foretaget for det enkelte havbrug og dets spe-
cifikke beliggenhed. Der skal i godkendelsen også stilles vilkår om egenkontrol, såle-
des at tilsynsmyndigheden og virksomheden kan kontrollere, at miljøgodkendelsen er
overholdt.
Afgørelser som bl.a. miljøgodkendelser af havbrug, der indebærer en direkte
eller indirekte påvirkning af et vandområde, hvor miljømålet er opfyldt, kan kun træf-
fes, hvis den ikke medfører en forringelse af vandområdets tilstand. For vandområder,
hvor miljømålet ikke er opfyldt, kan afgørelser, der direkte eller indirekte påvirker
vandområdet, kun træffes, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af vandområ-
dets tilstand, og hvis den ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål.
Det må betyde - kompensation eller ej - at havbrug skal placeres, hvor udledningerne
direkte i havmiljøet ikke fører til forringelser, hvilket jo er et krav efter vandrammedi-
rektivet. Placering anses for en del af BAT for havbrug og kravet om brug af BAT og
ikke-forringelse må føre til at havbrug ikke kan placeres så de påvirker kystvande om-
fattet af vandrammedirektivet - kompensation eller ej.
side 11: en produceret mængde tang eller muslinger, der ikke kan afsættes eller an-
vendes er .... omfattet af affaldsbekendtgørelsen
Der bør så altid kræves vilkår om hvorledes eksempelvis de producerede kompensati-
onsmuslinger håndteres som affald - vi taler om store mængder letfordærveligt mate-
riale - hvis ikke forsvarlig afsætning er mulig.
side 12: Vilkåret vil desuden kunne stilles overfor eksisterende havbrug, der, efter
bekendtgørelsens ikrafttræden, ønsker at ændre eller udvide produktionen i et sådan
omfang, at der efter miljøbeskyttelsesloven er tale om en ændring, som skal godken-
des efter miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør heraf. Vilkår om kompen-
serende marine virkemidler vil her kunne bruges i forhold til den merudledning af næ-
ringsstoffer, som ændringen eller udvidelsen medfører.
Dvs. også på den lange bane vil der være havbrug, som kun delvis skal kompensere
eller slet ikke, mens andre skal kompensere fuldt ud.
side 12: For at kunne optage et kompenserende marint virkemiddel i bekendtgørelsen
skal der være en dokumenteret effekt af virkemidlet til at fjerne kvælstof og/eller fos-
for, og denne effekt skal kunne kontrolleres ved en kombination af egenkontrol og
tilsyn. Samtidig skal virkemidlets eventuelle negative miljøeffekter være tilstrækkeligt
belyst. En teoretisk sandsynliggørelse af virkemidlets effekter og kontrollerbarhed vil
ikke være tilstrækkelig til, at virkemidlet vil kunne optages i bekendtgørelsen. For at
kunne vurdere et nyt virkemiddels anvendelighed skal det være afprøvet i praksis i
stor skala og med fyldestgørende dokumentation.
Dette krav til virkemidlers fulde dokumentation er af afgørende betydning for om
kompensation kan tages alvorligt. Derfor er det afgørende at det af lovbemærkninger-
ne fremgår at kompensation ikke alene skal være afprøvet og dokumenteret i stor
skala for driftsikkerhed og effekt, men også at egenkontrol og tilsyn kombineret med
indgrebsmulighed i sæsonen skal sikre fuld kompensation ved sæsonens slutning.
4
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
Kompensation er et bekosteligt virkemiddel og der skal selvfølgelig sikres fuld valuta
for investeringen.
side 13: Efter miljøbeskyttelseslovens
§ 41
kan der gives listevirksomheder påbud om
at nedbringe forureningen. Dette er helt sædvanlig fremgangsmåde, hvis der er behov
for at justere godkendelsen. Dette gælder alle typer af listevirksomheder og dermed
også havbrug. For havbrug, der bliver godkendt med vilkår om kompenserende mari-
ne virkemidler, finder lovens § 41 dog alene anvendelse for forureningen fra selve
havbruget, såsom for havbrugets udledning af næringsstoffer, organisk stof og hjæl-
pestoffer. Som nævnt nedbringer kompenserende marine virkemidler ikke forurenin-
gen fra selve havbruget, men fjerner næringsstoffer i det vandmiljø, som havbruget
udleder til. Da ordlyden i den allerede gældende bestemmelse ikke kan udstrækkes til
også at gælde for vilkår om kompenserende marine virkemidler, foreslås det, at der
som nyt stk. 4 i § 41 indsættes en bestemmelse, der giver tilsynsmyndigheden
hjemmel til at meddele påbud for havbrug, der allerede som led i miljøgodkendelsen
er pålagt vilkår om kompenserende marine virkemidler. Miljø- og fødevareministeren
fastsætter de nærmere regler om denne påbudsadgang. Det forventes, at der vil blive
fastsat nærmere regler om, at tilsynsmyndigheden ved påbud kan justere omfanget af
de kompenserende marine virkemidler, hvis der fremkommer nye oplysninger om de
marine virkemidlers virkning.
Indlysende rigtigt at eksisterende havbrug med krav til kompensationsopdræt - uan-
set om de i dag opfylder kravet eller ej - skal kunne pålægges samme omfang af
kompensation som ny havbrug.
side 13: De foreslåede bestemmelser giver kun mulighed for at meddele påbud om
kompenserende marine virkemidler for havbrug, der ved miljøgodkendelsen har fået
fastlagt vilkår om at etablere og drive kompenserende marine virkemidler. Der er ikke
hjemmel til at meddele påbud om at etablere og drive kompenserende marine virke-
midler for havbrug, der har en miljøgodkendelse uden sådanne vilkår. Dette gælder
også i forbindelse med en revurdering efter den otteårige retsbeskyttelse.
Det lyder helt forkert at havbrug efter udløb af deres 8 års retsbeskyttelse ikke kan
pålægges ny vilkår, der afspejler de nugældende betingelser for at påbegynde hav-
brugsdrift det pågældende sted. Hermed fører en gammel godkendelse jo til en fuld-
stændig statisk tilstand, hvor intet kan ændres. Den præmis bør derfor efterprøves
grundigt i forbindelse med lovforslagets udvalgsbehandling - det er den eneste måde
hvorpå der med tiden kan blive ens vilkår for nye og eksisterende havbrug.
side 14: Når der i en miljøgodkendelse stilles vilkår om kompenserende muslingeop-
dræt og/eller tangproduktion, vil det være en forudsætning, at ansøgeren indhenter
en tilladelse til etablering af disse anlæg hos NaturErhvervstyrelsen eller Kystdirekto-
ratet, jf. nærmere afsnit 3.1.5 og 3.1.6. Der ændres således med dette lovforslag ikke
i, at reguleringen af selve muslingeopdrættet eller tanganlægget alene sker med
hjemmel i de nævnte love og ikke efter miljøbeskyttelsesloven. De nævnte myndighe-
der vil også have tilsynspligten med placering og drift af anlæggene i forhold til de
udstedte tilladelser.
Det forekommer meget uhensigtsmæssigt at det er forskellige myndigheder der skal
godkende etablering af havbrug og så kompenserende muslingeanlæg og tanganlæg,
som er del af samme miljøgodkendelse.
side 15: Et havbrug med en produktion på 2.200 tons/år fisk vil ud fra ovenstående
estimat have omkostninger på ca. 7-9,7 mio. kr./år, og muslingeopdrættet vil dække
et areal på ca. 111 ha, hvis der forudsættes 100 % kompensation for den udledte
5
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
kvælstof (ca. 100 tons/år). En fuld kompensation for de udledte næringsstoffer vil dog
næppe være realiserbar. Dette gælder i særdeleshed, hvis der ønskes kompenseret
fuldt ud for den udledte fosfor.
Det må så undre at hele dette apparat sættes i værk hvis fuld kompensation ikke for-
ventes realiserbar. I relation til vandområder inden vandrammedirektivet er der lange
udsigter til at miljømålene er opnået hvad angår kvælstof, også i områder med rela-
tivt ringe kvælstofindsatsbehov, og hvor derfor begrænset kompensation efter forsla-
get kan komme på tale.
Udvides havbrugene som ønsket i Vækstplan for akvakultur med 843 tons ekstra
kvælstofudledning, så skal der altså kompenseres med ca 936 ha muslingeanlæg for
at dække kvælstoftabene - betydeligt mere hvis også fosfortabene skal dækkes. Det
svarer til et par tusinde fodboldbaner - blot for at anskueliggøre det store arealforbrug
for selv muslingeanlæg - med tanganlæg bliver det langt større. Selve havbrugene vil
fylde yderligere 6-700 fodboldbaner.
side 16: Det fremgår af rapporten, at der er flere positive miljøeffekter forbundet
med opdræt af muslinger. Disse effekter skal dog ses i forhold til miljøpåvirkningen
fra et tilsvarende havbrug uden kompensationsopdræt af muslinger. Dvs. de beskrev-
ne positive effekter skal reelt ses som en reduktion af de negative effekter, der ellers
ville forekomme.
Det finder DN er en gal vinkling - det samlede billede, der skal vurderes er ikke hav-
brug med og uden kompensation , men havbrug med kompensation contra alternati-
vet, som er ingen havbrug (det rigtige 0-alternativ)
Først og fremmest resulterer muslingeopdræt i en reduceret mængde planktonalger i
vandet. Dette vil medføre øget lysgennemtrængelighed, hvilket vil få positiv betydning
for havbundens vegetation (tang og ålegræs). Den reducerede algebiomasse fører
samtidig til, at bundfældningen af døde planktonalger formindskes, hvilket ligeledes
vil have positiv betydning for bundens dyre- og planteliv.
Herudover kan der forekomme en lokal øgning af artsrigdommen af både fastsiddende
organismer og fisk, som tiltrækkes af muslingeanlæggets fysiske struktur, der er
sammenlignelig med et kunstigt rev. Denne effekt er dog endnu ikke dokumenteret
videnskabeligt i forhold til kompensationsopdræt.
Ligeledes kan den ændrede bundfældning under et muslingeanlæg i teorien føre til en
øget dannelse af frit kvælstof, N2, og dermed en fjernelse af kvælstof fra havmiljøet.
Der eksisterer dog endnu ikke dokumentation, der sandsynliggør, at der er en væ-
sentlig gavnlig effekt af muslingeanlæg via dannelse af frit kvælstof.
Beklageligvis er dette en selektiv omtale af marine virkemiddel-rapportens konklusio-
ner. Det udelades f.eks. "Øget sedimentation under anlæg (medfører øget iltforbrug,
øget N og P flux, evt. nedsat denitrifikation)".
Muslinger filtrerer alger fra et større nærområde (og klarer vandet i den proces), men
der sker samtidigt en lokal koncentrering af tabte fækalier. Muligt at der kan frigives
frit N fra slammet, men tilsvarende er der risiko for at det ikke sker og at der hertil
frigives P fra underliggende bund pga iltsvind.
side 17: Et kompenserende marint virkemiddel i form af et muslingeanlæg fjerner
først og fremmest opløste næringsstoffer fra havet, og vil kun i begrænset omfang
fjerne partikulært organisk stof.
Muslingeanlæg fjerner præcis ikke opløste næringsstoffer, men alene partikulære
6
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
Det betyder, at et havbrug, selv hvis næringsstofudledningen kompenseres fuldt ud
ved hjælp af muslingeopdræt, stadigvæk vil have en negativ påvirkning på miljøet,
idet det vil medføre en udledning af organisk stof samt evt. medicinrester og hjælpe-
stoffer.
Det er stofudledninger som slet ikke kompenseres og som derfor må vurderes helt
særskilt som ekstraforureninger, der skal rummes lokalt uden skadevirkninger
side 18: Efter vandrammedirektivet er Danmark forpligtet til at opnå målene god øko-
logisk og kemisk tilstand i bl.a. kystvandene. Efter havstrategidirektivet er Danmark
forpligtet til at nå målet om god miljøstilstand i havene i 2020.
Det fremstår som om god økologisk tilstand efter VRD ikke skal opnås på noget be-
stemt tidspunkt. Det gælder at det skulle ske i 2015 og at det ved udsættelser skal
opnås i 2021eller 2027 - hver udsættelse skal særskilt kunne begrundes. Der er ikke
tale om at man ikke skal opnå målsætningerne - men måske DK satser på at mang-
lende opfyldelse bliver til permanente undtagelser fra 2027?
10. Sammenfattende skema
Hvor blev de før nævnte 4 mio til administrative omkostninger af i tabellen?
Med venlig hilsen
Henning Mørk Jørgensen, havbiolog
3119 3235 [email protected]
7
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0036.png
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen,
Strandgade 29,
1401 København K
(Sendt elektronisk til [email protected])
Vingsted, den 7. oktober 2016.
Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af
lov om miljøbeskyttelse (kompenserende marine virkemidler ved etablering eller
udvidelse af havbrug), J.nr. 029-00475 :
Danmarks Sportsfiskerforbund har modtaget udkast samt høringsbrev og takker for muligheden for
at komme med bemærkninger til Lovforslaget.
Udkastet bærer i meget høj grad præg af at udkastet alene skal sikre opfølgning og implemente-
ring af den politiske beslutning om en vækstplan for Dansk Akvakultur. Der mangler i høj grad en
afvejning af andre interesser og faglig og saglig begrundelse for anvendelse af kompensationsop-
dræt som marint virkemiddel.
Danmarks Sportsfiskerforbund er af den overbevisning at udkastet er et forsøg på en omgåelse af
opfyldelse af Danmarks forpligtigelser i forbindelse med flere EU-Direktiver og dermed den danske
lovgivning som implementerer disse Direktiver.
I bemærkninger til Udkastet udtrykkes en begrundet tvivl om Vækstpakken for akvakultur overho-
vedet er gennemførlig med gældende lovgivning og det marine vandmiljøs tilstand.
I indledning står:
Produktionen af fisk i havbrug, dvs. i flydende netbure forankret til havbunden, kan have betyde-
lige effekter på det omgivende miljø, og en vækst i havbrugsproduktionen kan derfor være van-
skeligt forenelig med lovgivning, der vedrører havmiljøet.
(Min understregning)
Danmarks Sportsfiskerforbund er meget enige i disse betragtninger og mener ikke et kompensati-
onsopdræt vil medvirke til at opfylde ønsket om en vækst i fiskeproduktion i flydende netbure for-
ankret til havbunden. Vi anbefaler at en vækst i erhvervet sker på land i lukkede recirkulerede an-
læg uden et stort miljøaftryk. Det vil skabe vækst på et bæredygtigt grundlag, samt videreudvikle
den moderne teknologi som kræves, og hvor Danmark hører til de førende lande på området.
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0037.png
Ikke dokumentation for kompensationsopdræt kan bruges som virkemiddel
Når Danmarks Sportsfiskerforbund mener det er for tidligt at kompensationsopdræt kan medreg-
nes som et marint virkemiddel, hænger det sammen med de entydige konklusioner, som kom i af-
rapporteringen fra GUDP-projektet KOMBI-OPDRÆT,
KOMBINATIONSOPDRÆT AF HAVBRUGSFISK, TANG OG
MUSLINGER TIL FODER OG KONSUM,
Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2015-12.
Konklusionerne i rapporten viser at projektets formål ikke blev opfyldt.
GUDP-Projektets formål var at dokumentere, om kompensationsopdræt af muslinger og tang i
storskala er et anvendeligt operationelt og økonomisk bæredygtigt virkemiddel til kvælstoffjer-
nelse ved havbrug. Projektet er udført fra 15. december 2011 til 30. juni 2015.
Projektets formål var
at kombinere opdræt af fisk, muslinger og tang, samtidigt med, at der sikres
en kombineret indtjening fra produktion af fisk, muslingeproduktion og tangproduktion.
Fra GUDP- rapportens konklusioner fra 2015:
Det er for tidligt at vurdere, om opdræt af muslinger på SmartFarm systemet er et operationelt og økono-
misk bæredygtigt virkemiddel. Der er usikkerheder forbundet med produktionsmængder, herunder udfor-
dringer med settling og prædation fra specielt søstjerner og edderfugle, ligesom der endnu ikke er udviklet
en effektiv metode til forbehandling i forbindelse med anvendelse af kompensationsopdrættede muslinger
som foderingrediens.
Problemerne med prædation fra søstjerner kan sandsynligvis håndteres ved enten at reducere søstjerner-
nes settling på produktionsnettene ved at folde dem op umiddelbart efter settlingen af muslinger o g inden
settlingen af søstjerner, eller ved at børste søstjernerne af produktionsnettene med SmartScooter eller
høstmaskine.
Den mest effektive metode for at afværge prædation af edderfugle vurderes, at være opsætning af net
rundt om opdrættet. Alternativt kan bruges skræmmeeffekter, såsom visuelle effekter, lys, båd mm. Erfa-
ringen er dog, at de fleste skræmmemetoder har en begrænset effekt, da edderfuglene hurtigt vænner sig
til det.
Ovenstående viser med al tydelighed at der er store udfordringer inden kompensationsopdrættet
kan blive et pålideligt virkemiddel, som fjerner den mængde næringsstoffer som planlagt og med
den sikkerhed der er nødvendigt for et virkemiddel.
At det anbefales at der anvendes skræmmemidler overfor edderfugle virker påfaldende, når flere
marine Natura 2000 områder har edderfugl som en af arterne i udpegningsgrundlaget.
Et havbrug er en punktkildeudledning og punktkildeudledninger løses ikke ved kombina-
tionsopdræt.
I notatet:
Marine Virkemidler, Beskrivelse af virkemidlernes effekter og status for vidensgrundlag
Udgivet af Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi 2016.
Står i afsnit 3.1 Opdræt af muslinger (Karen Timmermann, Jens Kjerulf Petersen og Berit Hasler):
Princippet i muslingeopdræt som virkemiddel er, at næringsstoffer tilført et vandområde, indbygges i mus-
lingerne gennem deres fødeoptagelse og fjernes fra det marine miljø, når muslingebiomassen høstes.
Muslingeopdræt målrettet næringsstoffjernelse (muslingeopdræt som virkemiddel) er optimeret så bio-
massen pr. areal bliver størst mulig med minimal arbejdsindsats.
Ved muslingeopdræt i et vandområde optages og bindes en del af vandfasens partikelbundne næringsstof-
fer i muslingerne og næringsstofoptaget sker uafhængigt af, hvilken kilde næringsstofferne kommer fra.
Muslingeopdræt kan derfor ikke betragtes som et filter målrettet specifikke punktkilder, men som en ikke-
selektiv metode til fjernelse af næringsstoffer fra vandmassen i et område omkring muslingeanlægget.
(Min understregning)
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0038.png
Ovenstående er ikke medtaget i redegørelsen/bemærkninger til udkast til Lovforslaget. Det er el-
lers en væsentlig pointe som forskerne kommer med i forhold til anvendelse af muslinger som ma-
rint virkemiddel.
Ingen ændring i forhold til konsekvensvurdering vedrørende påvirkning af habitatområ-
der.
I bemærkninger til Lovforslaget står:
I afsnit 3.1.3 Habitatdirektivet og habitatbekendtgørelsen
Kompenserende marine virkemidler i forbindelse med miljøgodkendelse af havbrug kan ikke an-
vendes i den habitatvurdering, som myndighederne skal foretage efter habitatbekendtgørelsens
§ 6, fordi kompenserende marine virkemidler ikke mindsker udledningen fra havbruget, men ude-
lukkende kompenserer for udledte næringsstoffer.
Heri er DSF også enig. Hovedparten af klager over havbrugstilladelser der sendes til Natur- og Mil-
jøklagenævnet begrundes i havbrugets negative påvirkning af habitatområder. Derfor er ovenstå-
ende bemærkning til Lovforslaget interessante. Danmarks Sportsfiskerforbund må konkludere at
kravet om kompensationsopdræt ikke vil ændre på antallet af klager over godkendelser af havbrug.
Udkastet fraviger vigtige principper i miljøbeskyttelsesloven og dermed de danske tradi-
tioner for forureningsbekæmpelse
I bemærkninger til lovforslaget står:
Miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. no-
vember 2015 med senere ændringer) indeholder hjemmel til, at der i en miljøgodkendelse kan
stilles vilkår om, hvor meget en virksomhed må udlede af forurenende stoffer, dvs. en regulering
ved kilden.
Dette ”princip” om at rense ved kilden er meget fornuftigt og falder fint i tråd MBLs formål
§ 1. Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bære-
dygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Der er i gældende Bekendtgørelse om miljøbeskyttelse helt klare retningslinjer, som nu fraviges
ved at havbrugene får tilladelse lov til at ”gøre ingenting” ved kilden, men kan få ”aflad” ved at
etablere et kompensationsopdræt med muslinger i samme vandområde - hvilket også kan være
langt fra kilden. Der er endnu ikke den fornødne dokumentation for at kompenserende foranstalt-
ninger kan tages i anvendelse. Der er ikke den nødvendige erfaring og viden med kompensations-
opdræt, og skal vi sikre en god økologisk tilstand som beskrevet i vandområdeplaner og havstrate-
giloven, må vi være sikre på at de marine virkemidler virker og opfylder de opstillede kriterier.
Fra 1. Indledning:
Nærværende lovforslag skaber hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om, at der i en mil-
jøgodkendelse til etablering af nye havbrug eller til ændring eller udvidelse af eksisterende hav-
brug kan fastsættes vilkår om, at der i tilknytning til havbruget skal etableres og sikres drift af
kompenserende marine virkemidler, der, alt efter behovet, helt eller delvist kompenserer for den
øgede udledning af næringsstoffer, som havbruget er årsag til. Dermed vil den nuværende hav-
brugsproduktion kunne øges samtidig med, at de opgjorte indsatsbehov respekteres. Kompense-
rende marine virkemidler begrænser eller renser ikke en udledning ved kilden. Virkemidlerne fjer-
ner i stedet en tilsvarende mængde næringsstoffer i de kystvande eller havområder, hvortil der
sker en direkte eller indirekte udledning fra havbruget.
(Min understregning)
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0039.png
Miljøbeskyttelsesloven § 4. stk. 3 og stk. 4. udvandes ved udkast til Lovforslaget
Danmarks Sportsfiskerforbund mener ikke at en fiskeproduktion i åbne netbure i havet hører nuti-
den til. Vi skal have anlæggene på land, hvilket også er sket enkelte steder.
Der er et stort potentiale i teknologiudvikling og eksport af denne, hvis vi vælger denne vej.
At der nu i form af udkast til nyt Lovforslag kan stille vilkår om kompensationsopdræt forsinker den
teknologiske udvikling og udvander vor miljøbeskyttelseslov.
DSF mener ikke at produktion i et åbne netbure i havet uden nogen form for rensning lever op til
intentionerne i MBLs § 4. stk. 3 + stk.4.
§ 4 Stk. 3. Den, der påbegynder eller udøver virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal træffe
foranstaltninger, der kan forebygge og imødegå denne og tilrettelægge virksomhedens indretning og drift
på en sådan måde, at den i mindst muligt omfang medfører forurening, jf. § 3. Ved indretning af virksom-
hedens anlæg og ved tilrettelæggelse af driften, herunder ved valg af produktionsprocesser, råvarer og
hjælpestoffer, skal det sikres, at ressourceanvendelsen, forureningen og affaldsfrembringelsen begrænses
bedst muligt.
Stk. 4. Den, der har forårsaget forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller skabt risiko for, at en
sådan forurening kan opstå, skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at søge følgerne af forurenin-
gen effektivt forebygget eller afværget. Derudover skal den hidtidige tilstand søges genoprettet.
(Mine understregninger)
Havbrug har ingen renseforanstaltninger og muslingeanlæg sviner, mens tanganlæg er
for omkostningstunge
Muslinger filtrerer små planktonorganismer og svæv fra vandet. De udnytter ikke den samlede
energi i føden de fanger. En betydelig del udskille med fækalier som frigives til vandmiljøet. Dette
vil medføre et iltforbrug i vandfasen og når fækalier rammer bunden kan det give anaerobe (iltfrie)
forhold. Dette scenarie er også krampagtigt forsøgt drejet i en positiv vinkel. I bemærkningerne
står at det er muligt, at der under muslingeanlæg kan frigives frit kvælstof, hvilket netop sker på
grund af anaerobe forhold. Senere kommer dog en forklaring om at det kan have en negativ effekt,
hvis ilten helt forsvinder. Dette er blot ét af mange eksempler på hvordan der konstant forsøges at
skrive sig ud af, at vi nu skal nå målet – en vækstplan for Dansk Akvakultur koste hvad det vil.
Den meget store organiske udledning fra havbrugsproduktion er ikke nævnt og behand-
let i bemærkninger til Lovforslaget.
I afsnit 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Står:
Ved hjælp af kompenserende marine virkemidler, såsom muslingeopdræt, vil en havbrugsvirk-
somhed kunne etablere eller udvide produktionen på lokaliteter, hvor der ellers ikke kunne tilla-
des en merudledning af næringsstoffer på grund af vandområdeplanerne eller opnåelse af miljø-
målet om god miljøtilstand efter havstrategiloven, forudsat at det i øvrigt ikke vil være i strid
med habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
Havbruget vil dermed kunne opnå forøget produktion.
Ovenstående viser med tydelighed at der er mange udfordringer i forhold til gældende lov.
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0040.png
Fuld kompensation for N giver delvis kompensation for P og indsatsen for at nedbringe de negative
effekter af den massive udledning af iltforbrugende slam fra fiskefækalier og foderrester (BI5) om-
tales ikke for det kan kompensationsopdrættet ikke klare. Det er ikke muligt at gøre noget ved et
meget stort problem i forhold til mængden af iltforbrugende stof, som udledes fra havbrugene.
Der redegøres i afsnittet endvidere for at værdien af denne produktionsforøgelse vil delvist blive
reduceret af udgifterne forbundet med etablering og drift af kompenserende marine virkemidler.
Drift af et havbrug med tilknyttet kompenserende marine virkemidler vil ligeledes blive pålagt ud-
videde krav om egenkontrol til dokumentation for den fjernede mængde næringsstoffer.
Videre i afsnit 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Den væsentligste udgift i forbindelse med kompenserende marine virkemidler vil være etable-
ring, herunder beregning af effekter, og drift af anlæggene. I en rapport fra Aarhus Universitet,
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, fra 2016 om marine virkemidler anslås det på bag-
grund af to storskalaforsøg, at de budgetøkonomiske omkostninger til at fjerne 1 kg kvælstof
ved hjælp af kompensationsopdræt af muslinger er ca. 70-97 kr./kg kvælstof (investering, løn
m.v.).
Omkostningerne vil afhænge af anlæggets beliggenhed og vil kunne variere betragteligt fra år til
år som følge af vejrlig mm. Et havbrug med en produktion på 2.200 tons/år fisk vil ud fra oven-
stående estimat have omkostninger på ca. 7-9,7 mio. kr./år, og muslingeopdrættet vil dække et
areal på ca. 111 ha, hvis der forudsættes 100 % kompensation for den udledte kvælstof (ca. 100
tons/år).
En fuld kompensation for kvælstofudledningen fra et havbrug vil kun give en delvis kompensa-
tion for fosforudledningen, idet mængden af kvælstof i forhold til fosfor er højere i muslinger end
i udledningen fra et havbrug. Skal der kompenseres fuldt ud for fosforudledningen, vil det derfor
medføre en betydelig ’overkompensation’ for kvælstofudledningen. Afhængigt af havbrugets
placering vil der formentlig kun skulle kompenseres delvist for udledningen af kvælstof og fosfor,
hvorved omkostningerne bliver reduceret forholdsmæssigt.
Det er vanskeligt at vurdere, hvor stor en kompensationsgrad, der vil være praktisk mulig og ren-
tabel for et havbrug, da dette vil afhænge af havbrugets størrelse, beliggenhed m.v. En fuld kom-
pensation for de udledte næringsstoffer vil dog næppe være realiserbar. Dette gælder i særdeles-
hed, hvis der ønskes kompenseret fuldt ud for den udledte fosfor. De budgetøkonomiske omkost-
ninger til at fjerne 1 kg kvælstof ved hjælp af tangdyrkning er i ovennævnte rapport beregnet til
2.106-5.825 kr./kg kvælstof. Disse omkostninger må forventes at skulle reduceres førend det kan
blive rentabelt at kompensere væsentligt for næringsstofudledningen fra et havbrug ved hjælp af
tangdyrkning. Omkostningerne forbundet med fuld kompensation for kvælstofudledningen fra et
havbrug ved hjælp af tangdyrkning alene er derfor ikke estimeret yderligere.
Danmarks Sportsfiskerforbund vil henlede opmærksomheden på at udledning af fosfor er et større
problem i de marine områder, end udledning af kvælstof. Når det konkluderes at en fuld kompen-
sation for de udledte næringsstoffer næppe vil være realiserbart, tænkes der måske på dette for-
hold.
Det er uforståeligt at det ikke bringens med i overvejelserne/bemærkninger til Lovforslaget at et
havbrug med en produktion på 2.200 tons fisk som i ovenstående eksempel, udleder mere end 500
tons slam, der primært består af iltforbrugende affald. Iltforbrugende slam som et kompensations-
opdræt ikke vil have en positiv effekt på.
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0041.png
Natur- og Miljøklagenævnets faglige vurdering af kompensationsopdræt som marint vir-
kemiddel medfører en lovændring uden overbevisende faglig begrundelse.
I redegørelsen til udkast til Lovforslaget skriver Ministeriet
Miljøklagenævnet har tidligere i en afgørelse (NMK 10-00807 og NMK-34-00371) ophævet en miljøgodken-
delse og VVM-tilladelse til etablering af et havbrug med tilhørende kompenserende muslingeopdræt og
tanganlæg blandt andet med den begrundelse, at de kompenserende marine virkemidler i den konkrete
sag ikke kunne betragtes som en forureningsbegrænsende foranstaltning, da muslingeopdræt og tangan-
læg ikke havde en effekt i forhold til den konkrete udledning fra havbruget. Miljø- og Fødevareministeriet
har på den baggrund vurderet, at kompenserende marine virkemidler generelt ikke kan anses som forure-
ningsbegrænsende foranstaltninger i miljøbeskyttelseslovens forstand i forbindelse med godkendelse af
havbrug, fordi virkemidlerne ikke fjerner forureningen ved kilden.
At det foreslås at Ministeren skal have bemyndigelse til at fastsætte regler så der kan fastsættes
vilkår om etablering af kompenserende marine virkemidler, hjælper ikke på det faktuelle og faglige
problemfelt med opdræt i netbure i havet, som vi har redegjort for i ovenstående.
Havbrugene udleder store mængder slam, som ikke er nævnt i bemærkningerne til Lovforslaget.
Forskerne konkluderer i Notat om marine virkemidler at muslingeopdræt ikke er et filter som kan
anvendes ved punktkilder (havbrug) da et muslingeanlæg ikke er et stort filter som fanger alle af-
faldsstofferne og sidste men ikke mindst mener ministeriet ikke engang at det er realistisk at et
muslingeanlæg yder fuld kompensation for de udledte næringsstoffer.
Uagtet dette foreslår ministeriet følgende ændring af miljøbeskyttelsesloven.
Det foreslås derfor, at der i miljøbeskyttelseslovens § 35 indsættes en ny bestemmelse, som giver miljø- og
fødevareministeren bemyndigelse til at fastsætte regler, således at der ved godkendelse af nye havbrug
eller ved udvidelse eller ændring af eksisterende havbrug kan fastsættes vilkår om etablering og drift af
kompenserende marine virkemidler. Vilkåret skal kunne stilles for havbrug, der etableres efter ikrafttræ-
delse af en bekendtgørelse, der vil blive udstedt med hjemmel i den foreslåede § 35, stk. 3. Vilkåret vil des-
uden kunne stilles overfor eksisterende havbrug, der, efter bekendtgørelsens ikrafttræden, ønsker at æn-
dre eller udvide produktionen i et sådan omfang, at der efter miljøbeskyttelsesloven er tale om en æn-
dring, som skal godkendes efter miljøbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør heraf. Vilkår om kom-
penserende marine virkemidler vil her kunne bruges i forhold til den merudledning af næringsstoffer, som
ændringen eller udvidelsen medfører. Vilkår om kompenserende marine virkemidler skal kunne pålægges
de nævnte havbrug, hvis deres udledning indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et kystvand,
for hvilket det fastsatte miljømål er opfyldt, og hvor havbruget uden kompenserende marine virkemidler
ville forringe kystvandets tilstand. Vilkåret skal desuden kunne pålægges de nævnte havbrug, hvis deres
udledning indebærer direkte eller indirekte påvirkning af et kystvand, hvor miljømålet ikke er opfyldt, og
hvor havbrugets udledning ellers ville medføre en forringelse af kystvandets tilstand og hindre opfyldelse
af det fastlagte miljømål. Endelig skal vilkåret kunne pålægges de nævnte havbrug, hvis de udleder i hav-
områder, hvor der af hensyn til opfyldelse af miljømålene jf. havstrategiloven ikke er mulighed for en mer-
udledning af fosfor og kvælstof.
Ovenstående holder ikke og da der desuden ved etablering af kompensationsbrug beslaglægges
meget store arealer. Så store at de er en belastning for fritidsaktiviteter, hvis de lægges i de indre
farvande, som man samtidig satser på til rekreative og turistmæssige aktiviteter.
Erfaringerne fra Horsens Fjord viser, at man ikke kan have begge dele, uden at det medfører væ-
sentlige ulemper. Hertil kommer den forøgede risiko for havari, når brugene placeres i de indre far-
vande med tæt erhvervs- og fritidssejlads.
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0042.png
Argumentet om placering i strømfyldt farvand holder ikke fagligt
Den bagvedliggende forudsætning for kompenserende marine virkemidler er, at det betragtede
farvand kan betragtes som 'lukket'. I et farvand med gennemstrømning vil muslingedyrkning over-
vejende tilbageholde næring fra alger i det strømmende vand. En del heraf vil aflejres som fækalier
på bunden og således medføre forøget miljøbelastning i det betragtede område i tillæg til miljøbe-
lastningen fra områdets havbrug. Helt modsat det ønskede får man altså en ophobning af organisk
stof i et i forvejen belastet område. Det bør derfor fremgå, at muslingebrug ikke kan finde anven-
delse som kompenserende virkemiddel i farvande med gennemstrømning.
Det kan således konkluderes, at kompensationsopdræt generelt ikke er en hjælp til miljøet og at
det ikke kan yde et positivt bidrag til en driftsøkonomi. Den eneste grund til at binde an med det
må så være, at det politisk (men ikke miljømæssigt) kan bruges som et figenblad til at tillade eksi-
stensen af groft forurenende havbrug, hvis rigelige afkast så til gengæld må dække underskuddet
på kompensationsbrugene.
Der ses ikke at være samfundsmæssig interesse i at fremme kompensationsopdræt for det har in-
gen positive effekter og de store arealer som private virksomheder skal have råderetten over på
havet er ikke i offentlighedens interesse. Udkast til Lovforslaget bærer meget præg af at Vækstplan
for Akvakultur skal gennemføres for enhver pris, og kompensationsopdræt skal være det slør der
forsøger at skjule de store belastninger, der sker af vore lavvandede kyster og lukkede fjorde ved
traditionel havbrugsproduktion.
Vandområder, hvor der for langt hovedparten ikke er målopfyldelse og hvor udviklingen i miljøtil-
standen bevæger sig i den forkerte retning.
Med venlig hilsen
Lars Brinch Thygesen
Miljøkonsulent
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
Kommentarer fra EndelaveGruppen til
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
I tilknytning til dette lovforslag anføres følgende:
”I en rapport om marine virkemidler udgivet i 2016 af Aarhus Universitet, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, blev det vurderet, at to typer af virkemidler i dag kan betragtes
som værende operationelt klar til anvendelse, dvs. virkemidlet er teoretisk og praktisk
dokumenteret til fjernelse af næringsstoffer i egnede områder, men der kan være behov for
tekniske afklaringer samt supplerende undersøgelser.”
Denne konklusion afviger fra DCE-rapporten, som korrekt betoner de store praktiske og
uløste produktionsproblemer som det storstilede udviklingsprojekt ved Horsens Fjord
kæmpede med. Tilvæksten i muslingebestanden på forsøgsanlægget blev stærkt reduceret
ved prædation fra edderfugle og søstjerner.
Rapporten fra DCE anfører også, at ”Der mangler dog viden om mulighederne for- og
omkostningerne ved - storskala produktion af dyrefoder baseret på muslinger.” Reelt kom
høst, forarbejdning og anvendelse ikke på noget tidspunkt til at fungere i udviklingsprojekt
ved Horsens Fjord. Muslingerne var så tyndskallede, at de blev knust under høsten Horsens
Fjord, og en forsøgsproduktion kunne ikke bringes til at fungere for den professionelle
partner. Der blev ikke skabt grundlag for et skøn over omkostningerne ved hele
produktionsprocessen til et anvendeligt produkt.
Projektet forløb fra 2011 til 2015 med et budget på 15 mill. kr. som et GUDP-projekt med
deltagelse af stærke partnere, der blev afsluttet med rapporten ”KOMBI-Opdræt”. Alligevel
lykkedes det ikke at få høstet og forarbejdet nævneværdige mængder. Det lykkedes end ikke
at få dokumenteret nogen opsamling overhovedet af næringssalte fra havbruget syd for
Endelave, selvom det var en klar betingelse for Miljøstyrelsens tilladelse til dette havbrug.
Forsøgsprojektet ved Horsens Fjord er ude af stand til at vise, at muslingebrug og tangbrug
stabilt kan opsamle næringssalte i væsentligt omfang. Projektet skabte heller ikke grundlag
for et skøn over de samlede omkostninger ved denne produktion. Det er ikke et
miljømæssigt forsvarligt grundlag for at bygge en lovgivning på om kompensationsopdræt i
forbindelse med havbrug. DCE-rapporten bygger primært på forsøg ved Horsens Fjord og i
Skive Fjord, men erfaringerne fra Skive Fjord er for snævre til at danne grundlag for en
lovgivning.
DTU Aqua har i marts 2016 udgivet rapporten ”Vækstmuligheder for opdræt af muslinger
og tang”. I den forbindelse skriver DTU Aqua: ”De væsentligste barrierer er her
omkostninger ved produktionen, der pt. ikke vil kunne etableres rentabelt, samt plads i
kystzonen til produktionsanlæg. Men hvis opdræt af muslinger honoreres for de økosystem
tjenester, i form af kvælstof-fjernelse og CO
2
immobilisering, det leverer, vil opdræt af
muslinger til foder kunne gøres rentabelt, lyder vurderingen.” Det indebærer, at produktion
af muslinger kun er mulig gennem væsentlige økonomiske tilskud. Det er uklart, hvordan
det skal foregå, og dermed et utilstrækkeligt grundlag for en lovgivning.
På grund af den meget mangelfulde dokumentation af og viden om kompensationsopdræts-
metodens evne at opsamle de krævede mængder af næringssalte ved havbrugsudvidelser,
finder EndelaveGruppen, at lovforslaget skal tages helt af bordet, indtil der er skabt et solidt
fagligt forsvarligt grundlag for at formulere lovgivning og bekendtgørelse ud fra.
For EndelaveGruppen / Endelave Hav og Dambrug – Nej Tak
Anders Grosen
Brummersvej 12
Mølholm
7100 Vejle
Leif Richter
Soldugvej 21
Endelave
8700 Horsens
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0044.png
WWF Verdensnaturfonden
Svanevej 12
2400 København NV
Tlf. 35363635
[email protected]
www.wwf.dk
Til Miljø- og Fødevareministeriet,
Miljøstyrelsen.
6.10.2016
Verdensnaturfondens høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (kompenserende marine virkemidler ved etablering eller
udvidelse af havbrug), udsendt 9. september 2016.
0:
Formålet med ændringsforslaget er at give miljømyndighederne mulighed for at godkende et
havbrug der ønsker at placere sig et sted, hvor en ansøgning ellers måtte afslås på grund af
lovgivning om vandplanlægning eller havstrategi, ved at kunne fastsætte vilkår om
kompenserende marine virkemidler.
Disse virkemidler skal have til formål at fjerne alle eller en del af de næringsstoffer som
havbruget ufravigeligt vil komme til at udlede. Teoretisk set vil nettoresultatet for kvælstof-
og/eller fosforbelastningen fra havbruget plus kompenserende marine virkemidler rent
miljømæssigt således kunne blive 0.
Der er imidlertid en række problematiske forhold ved den foreslåede lovændring.
1.
I bemærkningerne til lovforslaget pkt. 3.1.4 står bl.a.
”Afgørelser
som bl. a. miljøgodkendelser af havbrug, der indebærer en direkte eller indirekte
påvirkning af et vandområde, hvor miljømålet er opfyldt, kan kun træffes hvis den ikke
medfører en forringelse af vandområdets tilstand.
For vandområder, hvor miljømålet ikke er opfyldt, kan afgørelser der direkte eller indirekte
påvirker vandområdet, kun træffes hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af
vandområdets tilstand, og hvis den ikke hindrer opfyldelsen af det fastlagte miljømål.”
På almindeligt danske betyder det, at et havbrug ikke kan miljøgodkendes, såfremt det
medfører en forringelse af vandområdets tilstand, uanset om vandområdet opfylder
miljømålsætningen eller ej.
Forringelsen er i dette tilfælde defineret som en nettoudledning af næringsstoffer, især kvælstof
og fosfor.
Såfremt en havbrugsansøgning således skal kunne godkendes, skal de i lovforslaget nævnte
kompensationsopdræt ”opsuge” en mængde næringsstoffer, svarende til 100% af hvad
havbruget vil udlede, primært af kvælstof og fosfor.
Sker det ikke, vil havbrugets drift medføre en nettotilførsel næringsstoffer, som rent principielt
altid vil medføre en forringelse af vandområdets tilstand.
Under bemærkningerne pkt. 5, afsnit 2, står der imidlertid:
”Afhængigt af havbrugets placering vil der formentlig kun skulle kompenseres delvist for
udledningen af kvælstof og fosfor”.
Der lægges således op til, at det ikke vil være nødvendigt med 100% kompensation, hvorved
havbruget plus kompenserende opdræt vil medføre en
nettotilførsel
af kvælstof og fosfor til
vandområdet.
Samme udlægning fremgår af bemærkningernes s. 21 nederst:
”Der skal være mulighed for, at alene en mindre mængde af den kvælstof og/eller fosfor som et
havbrug udleder, fjernes, hvis delvis kompensation er tilstrækkelig.”
Som nævnt ovenfor samt i lovforslagets afsnit 3.1.1., er der ikke mange – om overhovedet
nogen – danske havområder hvor man efter lovgivningen om vandplanlægning eller havstrategi
vil kunne tillade en forøgelse af næringssaltbelastningen.
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0045.png
2:
Der nævnes i bemærkningernes indledning 2. afsnit:
- - at ministeren kan fastsætte regler om, at der i en miljøgodkendelse til - - - kan fastsættes
vilkår om, at der i tilknytning til havbruget skal etableres og sikres drift af kompenserende
marine virkemidler, der alt efter behovet, helt eller delvist kompenserer
- - .”
Det slås således fast her, at de kompenserende opdræt skal ligge ”i tilknytning til havbruget”.
Det foreslås at formuleringen
”i tilknytning til”
indsættes i selv lovforslagets §35 eller §41.
3:
Under afsnit 3.2, side 12 nederst, står:
”Samtidig
skal virkemidlets eventuelle negative miljøeffekter være tilstrækkel gt belyst. En
teoretisk sandsynliggørelse af virkemidlets effekter og kontrollerbarhed vil ikke være
tilstrækkelig til at virkemidlet vil kunne optages i bekendtgørelsen. For at kunne vurdere et nyt
virkemiddels anvendelighed, skal det være afprøvet i praksis i stor skala, og med
fyldestgørende dokumentation.”
Samtidig står der i lovforslaget bemærkninger til de enkelte bestemmelser, s. 22 under afsnittet
om kontrol:
”Disse
betingelser for brug af kompenserende marine virkemidler stilles bl. a. under hensyn til,
at der skal kunne føres tilsyn med, at havbruget ikke samlet set udleder mere kvælstof og
fosfor en hvad miljøgodkendelsen tillader.”
Og i næste afsnit:
”For
nærværende forventes fastsat regler, hvorefter der i miljøgodkendelsen stilles vilkår om,
hvor stor en nettoudledning af kvælstof og fosfor havbruget må give anledning til. Ved
nettoudledning forstås her bruttoudledningen fra havbruget, fratrukket den mængde kvælstof
og fosfor der høstes via kompensationsopdræt af muslinger eller tangdyrkning.”
Hele godkendelsen er – som allerede i dag – hængt op på om havbruget overholder den
nettoudledning som godkendelsen fastsætter.
Der tages imidlertid slet ikke højde for den variation i optag af næringsstoffer og høst af
muslinger/tang, som forekommer fra år til år.
Det er velkendt fra de mange kuldsejlede muslingedyrkningsanlæg, der blev givet tilladelser til
især i Limfjorden, at kun ganske få af dem kunne overleve, da de mistede mange muslinger
pga. naturlige svingninger i larvenedslag, i periodevis dårlige vækstbetingelser, i forekomsten af
isvintre, i angreb af søstjerner, i tab under stormvejr o.m.m. Samme situation gælder landets
største havbrug, Musholm Laks (2012).
Virkelighedens verden har vist, at man ikke på forhånd kan beregne hvor mange kilo kvælstof
og fosfor der årligt vil blive fjernet i kompensationsopdræt. Det kan variere mellem 100% af
havbrugets udledning og helt ned til 0%.
Dette betyder, at i de år hvor høsten fra kompensationsopdrættet ikke leverer de kilo
næringsstoffer, der er forudsat i godkendelsen, vil et havbrug udlede netto (væsentligt) mere
til vandområdet, og vil dermed overskride sin udledningstilladelse.
Forudsætningen om at ”virkemiddels
anvendelighed - - skal - - være afprøvet i praksis i stor
skala, og med fyldestgørende dokumentation”
er således i dag ikke opfyldt.
Med venlig hilsen
L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
1703342_0046.png
Peter Blanner,
Senior havbiolog,
WWF Verdensnaturfonden