L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat

Erhverv

J.nr. 029-00475

Ref. ALSKO

Den 8. november 2016

Høringsnotat vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om

miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering

eller udvidelse af havbrug)

Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en fødevare- og landbrugspakke fra

december 2015 samt aftalen om en vækstplan for dansk akvakultur fra juni 2016

mellem regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti. Lovforslaget blev sendt i høring den 9. september 2016

med frist for at afgive høringssvar den 7. oktober 2016.

Miljøstyrelsen har i alt modtaget høringssvar fra 8 organisationer og institutioner.

Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkast til lovforslag:

- EndelaveGruppen (EG)

- Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) og Dansk Forening for Rosport (DFfR)

- WWF - Verdensnaturfonden

- Dansk Akvakultur (DA)

- Danmarks Naturfredningsforening (DN)

- Dansk Sportsfiskerforbund (DSF)

Følgende to høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkast til

lovforslag: Aalborg Universitet, Dansk Bilbrancheråd.

Høringssvarerne har især berørt følgende punkter (Miljøstyrelsens kommentarer

til høringssvarerne er anført i kursiv):

Generelle bemærkninger

støtter op omkring lovforlaget og bemærker, at EU-kommissionen sætter

fokus på udvikling og vækst i akvakulturbranchen. Desuden fremhæver

DA,

Danmark i store træk lever op til internationale forpligtelser for så vidt angår

udledning af næringsstoffer i danske farvande. De grønne organisationer

(EG,

WWF, DN og DSF)

er generelt imod lovforslaget, idet en forøgelse af

havbrugsproduktionen – selv med fuld kompensation for udledte næringsstoffer –

vil medføre en øget forurening af Danmarks havområder med blandt andet

organisk stof. Samtidig stiller organisationerne sig tvivlende overfor, hvorvidt

kompenserende marine virkemidler kommer til at få den forventede effekt, og

hvorvidt det bliver muligt, at kontrollere og dokumentere denne effekt.

DKF/DFrR

udtrykker bekymring for, at flere havbrug og muslingeanlæg

Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K

Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • ww.mst.dk

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

beslaglægger havområder og dermed kan udgøre en fare for roere og surfere, samt

få negative effekter for fritidsaktiviteter og turisme.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Høringssvarene har ikke givet anledning til egentlige indholdsmæssige

ændringer i lovforslaget, men har ført til, at ordlyden i vid udstrækning er blevet

tilpasset af forståelsesmæssige årsager. Det er blandt andet blevet tydeliggjort,

at lovforslaget muliggør en vækst i havbrugsproduktion med en øget

miljøpåvirkning til følge, og at kompenserende marine virkemidler kun delvist

reducerer denne miljøpåvirkning. Herudover er beskrivelsen af mulighederne for

at opstille regler om egenkontrol blevet fremhævet. Disse ændringer er foretaget

på baggrund af indkomne høringssvar. I tillæg hertil har Miljøstyrelsen fundet

anledning til at forenkle og præcisere den foreslåede lovtekst for så vidt angår

adgangen til at meddele påbud om kompenserende marine virkemidler.

Specifikke bemærkninger

1. Lovtekniske bemærkninger

1.1. Retsbeskyttelse af miljøgodkendelser

1.2. Ikrafttrædelse af loven samt bekendtgørelse

1.3. Eksisterende havbrug

1.4. Rensning ved kilden

2. Myndighedsfordeling

3. Habitatreglerne

4. Anvendelse af havarealer

4.1. Strategi for udnyttelse af havet

4.2. Landskabelige værdier

4.3. Sikkerhed ved sejlads

5. Havbrugsproduktion generelt

5.1. Udvidelse af havbrugsproduktionen er uønsket

5.2. Lovforslaget fører til merudledning

5.3. Udledningen af organisk stof

5.4. Forringelser af miljøtilstanden

5.5. Fosfor

6. Kompenserende marine virkemidler

6.1. Effekten er utilstrækkelig og varierende

6.2. Placering

6.3. Muslinger som filter

6.4. Egenkontrol

6.5. Delvis kompensation

7. Miljøeffekter af muslingeanlæg

7.1. Organisk stof/slam

7.2. Affaldshåndtering

7.3. Positive miljøeffekter

8. Rentabilitet

I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar i forhold til ovennævnte

punkter. Det bemærkes, at Miljøstyrelsen udover de ændringer, som høringen har

givet anledning til, har gennemført ændringer af lovteknisk og korrekturmæssig

karakter.

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Høringssvarene er gengivet i hovedtræk. Ønskes der mere deltaljerede oplysninger

om høringssvarenes indhold, henvises der til høringssvarene som er vedlagt.

1. Lovtekniske bemærkninger

1.1. Retsbeskyttelse af miljøgodkendelser

finder det nødvendigt, at der i lovteksten medtages en henvisning til

miljøbeskyttelseslovens § 41b, så den fastsatte retsbeskyttelse sikres. Ligeledes

hæfter

sig ved, at havbrug efter udløb af deres 8 års retsbeskyttelse ikke kan

pålægges nye vilkår, der afspejler de nugældende betingelser for at påbegynde

havbrugsdrift det pågældende sted.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen er enig i DA’s bemærkning om, at lovens bestemmelser i §§ 41 a og

41 b om retsbeskyttelse mod påbud og forbud efter § 41 også skal gælde for

havbrug med vilkår om kompenserende marine virkemidler.

Dette sikres i forslaget ved, at §§ 41 a og 41 b begge allerede i deres gældende

ordlyd henviser til § 41 og dermed også til den foreslåede nye bestemmelse i § 41,

der nu er stk. 2. Det er derfor ikke nødvendigt i § 41, stk. 2, at indsætte en

henvisning til retsbeskyttelsesreglerne. Heller ikke de øvrige bestemmelser i § 41,

som gælder i dag, indeholder henvisninger til reglerne om retsbeskyttelse.

Den foreslåede nye påbudsbestemmelse i § 41, stk. 2, vil således også være

underlagt den sædvanlige otte års retsbeskyttelse. På samme måde som det i

øvrigt gælder med hensyn til § 41 vil denne retsbeskyttelse kunne gennembrydes

under de betingelser, som er angivet i § 41 a, eksempelvis, hvis der er

fremkommet nye oplysninger om omfanget af havbrugets forurening eller dens

skadelige virkning.

Bemærkningerne under punkt 1.1 giver således ikke anledning til ændringer i

lovforslaget.

Det bemærkes, at i forhold til høringsudkastet er forslaget justeret således, at det

alligevel ikke er fundet nødvendigt at indsætte en ny undtagelse fra

retsbeskyttelsen i § 41 a, stk. 2, nr. 8, hvorefter § 41 vil kunne bringes i anvendelse

inden for retsbeskyttelsesperioden, hvis der er fremkommet nye oplysninger om

virkningen af de kompenserende marine virkemidler.

At denne gennembrudsmulighed fra retsbeskyttelsen efter nærmere overvejelser

ikke er fundet nødvendig skyldes, at hverken vilkår i selve godkendelsen til

havbruget om marine virkemidler og dermed heller ikke påbud efter § 41, stk. 2,

vil komme til at vedrøre den nærmere indretning og drift af selve virkemidlerne

eller omfanget heraf ved angivelse af antal net, liner eller lignende.

De påbud, der kan blive tale om efter § 41, stk. 2, vil vedrøre en nedbringelse af

næringsstofbelastningen, som kan opnås enten ved at fjerne mere næringsstof

ved hjælp af kompenserende marine virkemidler eller ved at nedbringe

udledningen fra havbruget eller en kombination heraf. Dette er efter høringen

blevet præciseret i forslagets bemærkninger.

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

1.2. Ikrafttrædelse af loven samt bekendtgørelse

har fremsat ønske om, at lovforslaget kan træde i kraft tidligere end den

planlagte dato 1. juli 2017, og bemærker, at bekendtgørelsen, der skal udstedes

med hjemmel i lovforslaget, bør udstedes samtidig med lovens ikrafttræden.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Nye erhvervsrettede regler og love skal som udgangspunkt træde i kraft enten

den 1. januar eller 1. juli. Miljøstyrelsen vurderer på nuværende tidspunkt, at det

ikke vil være hensigtsmæssigt at søge ikrafttrædelsen fremrykket i forhold til den

foreslåede dato, 1. juli 2017. Det er Miljøstyrelsens hensigt, at en ny

bekendtgørelse om kompenserende marine virkemidler i forbindelse med

etablering eller udvidelse af havbrug skal kunne træde i kraft hurtigst muligt

efter bemyndigelsesbestemmelsen er trådt i kraft.

Bemærkningerne under punkt 1.2 giver således ikke anledning til ændringer i

lovforslaget.

1.3. Eksisterende havbrug

finder det uforståeligt, at man med lovforslaget vil etablere to "grene" af

havbrugserhvervet, som bliver underlagt helt forskellige produktionsvilkår. Dette

med henvisning til, at lovforslaget kun finder anvendelse for nyetablering af

havbrug samt for eksisterende havbrug, der ønsker at udvide eller ændre i et

sådant omfang, at der efter miljøbeskyttelsesloven er tale om en ændring, som skal

godkendes.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Det er helt korrekt, at lovforslaget ikke giver hjemmel til at eksisterende havbrug

kan få stillet vilkår i deres miljøgodkendelse eller meddeles påbud om

kompenserende marine virkemidler, med mindre virksomheden søger om dette i

forbindelse med udvidelse, ændring eller nyetablering. Dette er en følge af, at

forslaget er møntet på at sikre vækst i erhvervet.

Bemærkningerne under punkt 1.3 giver således ikke anledning til ændringer i

lovforslaget.

1.4. Rensning ved kilden

DSF

udtrykker bekymring for, at lovforslaget med sin vedtagelse fraviger det

gældende princip i miljøbeskyttelsesloven, om at rensning skal foregå ved kilden,

og at § 4 stk. 3 og stk. 4 i loven derved udvandes.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Det er korrekt, at muligheden for at tillade en næringsstofudledning ét sted i

f.eks. et vandområde mod at en tilsvarende mængde næringsstoffer fjernes

andetsteds i vandområdet er en nyskabelse i forhold til miljøbeskyttelseslovens

gældende princip om, at rensning skal foregå ved kilden. Muligheden gælder dog

alene for havbrug og alene for så vidt angår udledningen af næringsstoffer.

Miljøbeskyttelseslovens §§ 3 og 4 omhandler flere principper i forhold til

tilladelse af forurenende virksomhed, såsom anvendelse af bedste tilgængelige

teknik samt placering, indretning og drift af forurenende virksomhed. Disse

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

principper gælder uændret også for havbrug, der er godkendt med vilkår om

kompenserende marine virkemidler.

Bemærkningerne under punkt 1.4 giver ikke anledning til ændringer i

lovforslaget.

2. Myndighedsfordeling

bemærker, at det forekommer meget uhensigtsmæssigt, at det er forskellige

myndigheder der skal godkende etablering af hhv. havbrug, muslingeanlæg og

tanganlæg.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Denne deling af myndighedskompetencen er ikke forskellig fra, hvad der er

gældende på nuværende tidspunkt. De involverede myndigheder er (bortset fra

den kompetente kommune) i dag alle en del af det nye Miljø- og

Fødevareministerium, og der er i ministeriet stor fokus på en effektiv og

koordineret sagsbehandling.

Bemærkningerne under punkt 2 giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Dog er det i lovbemærkningerne blevet tydeliggjort, at der i den kommende

bekendtgørelse vil blive opstillet regler for, hvordan vilkår skal udformes i

miljøgodkendelserne til havbrug for at sikre, at de kompenserende marine

virkemidler fjerner en tilstrækkelig mængde næringsstoffer fra de relevante

kystvande eller havområder - uden at selve de kompenserende marine

virkemidler som sådan er omfattet af miljøgodkendelsen.

3. Habitatreglerne

anser det som centralt, at det bør være muligt, at vurdere det samlede projekt

(dvs. havbrug inkl. kompenserende marine virkemidler) i forhold til

habitatkravene. I høringsudkastet indgik følgende formulering i lovforslaget:

”Kompenserende marine virkemidler i forbindelse med miljøgodkendelse af

havbrug kan ikke anvendes i den habitatvurdering, som myndighederne skal

foretage efter habitatbekendtgørelsens § 6…”. Denne formulering erklærer

DSF

sig enig i, og bemærker, at hovedparten af klager over havbrugstilladelser der

sendes til Natur- og Miljøklagenævnet begrundes i havbrugets negative påvirkning

af habitatområder.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen har forelagt problemstillingen for Styrelsen for Vand- og

Naturforvaltning, og der er enighed om, at effekten af kompenserende marine

virkemidler kan medtages i en habitatvurdering. Dette er nu, bl.a. på baggrund

af ovennævnte høringssvar, blevet tydeliggjort i lovforslaget. Det er dog samtidig

blevet præciseret, at det ikke forventes, at kompenserende marine virkemidler i

forbindelse med miljøgodkendelse af havbrug vil have nogen væsentligt

betydning for resultatet af den habitatvurdering, som myndighederne skal

foretage efter habitatbekendtgørelsen.

4. Anvendelse af havarealer

4.1 Strategi for udnyttelse af havet

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

DKF/DFfR

giver udtryk for, at det er problematisk, at havbrugsprojekter skal

lægge beslag på arealanvendelse ved at oprette tang- og/eller muslingefarme og

udtrykker bekymring for, at havets offentlige arealer kan ende med at blive delt ud

til økonomiske interesser uden at have fokus på helhedsperspektivet, hvor andre

aktører, som anvender arealerne, bliver taget i betragtning. Ligeledes bemærker

DN,

at kompensationsopdræt uvægerligt vil føre til konflikter med andre

brugerinteresser, og at især den frie færdsel til havs kompromitteres.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Der ændres ved nærværende lovforslag ikke i mulighederne for tilladelse til at

benytte et havområde til anlæg af et havbrug, et muslingeopdræt eller et

tanganlæg. Jf. lov om maritim fysisk planlægning vil fordeling af havets arealer

i fremtiden blive reguleret gennem en samlet havplan, der med udgangspunkt i et

helhedsperspektiv tager hensyn til økonomiske, sociale og miljømæssige forhold.

Loven har herudover til formål at fremme sameksistensen af forskellige relevante

aktiviteter og anvendelser på havet.

Bemærkningerne under punkt 4.1 giver derfor ikke anledning til ændringer i

lovforslaget.

4.2 Landskabelige værdier

DKF/DFfR

fremsætter synspunktet, at Miljø- og Fødevareministeriet

tilsyneladende betragter havet som en slags ingenmandsland, hvor alle kan

“bygge” uden landskabsæstetiske, kvalitative overvejelser, herunder den visuelle

oplevelse af kystfarvandene.

Miljøstyrelsens bemærkninger

De generelle regler for at benytte et havområde til etablering af et

dyrkningsanlæg foreslås ikke ændret, jf. bemærkningerne under punkt 4.1.

Muslingeopdræt og tanganlæg betragtes som ”ekstensivt

fiskeopdræt/akvakultur” i VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters

indvirkning på miljøet) og er dermed, som udgangspunkt, ikke omfattet af VVM-

reglerne. Etablering eller udvidelse af havbrug er underlagt reglerne om VVM,

og vil skulle screenes for VVM-pligt i forbindelse med ansøgning om

miljøgodkendelse. Ved VVM-pligt skal der udfærdiges en redegørelse, som bl.a.

skal indeholde oplysninger om projektets eventuelle væsentlige indvirkning på

landskabet.

Bemærkningerne under punkt 4.2 giver således ikke anledning til ændringer i

lovforslaget.

4.3 Sikkerhed ved sejlads

DKF/DFfR

anfører, at det kan føre til sikkerhedsmæssige problemer, hvis roere

og surfere tvinges til at sejle længere fra kysten, fordi tang- eller muslingeanlæg

hindrer mere kystnær sejlads.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Som nævnt under bemærkningerne til punkt 4.1 ændres der med nærværende

lovforslag ikke i mulighederne for tilladelse til at benytte et havområde til anlæg

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

af et havbrug, et muslingeopdræt eller et tanganlæg. Den kompetente myndighed

vil foretage en høring af Søfartsstyrelsen, inden der gives tilladelse til etablering

af anlægget. Søfartsstyrelsen er myndighed for søsikkerhedsloven og iagttager

bl.a., at anlæg på havet ikke er til gene eller fare for sejlads.

Bemærkningerne under punkt 4.3 giver ikke anledning til egentlige ændringer i

lovforslaget. Bemærkninger om sikkerhed og sejlads er dog på baggrund af

ovennævnte høringssvar blevet tilføjet lovforslagets afsnit om gældende ret.

5. Havbrugsproduktion generelt

5.1 Udvidelse af havbrugsproduktionen er uønsket

DSF

giver udryk for, at udvidelse af havbrugsproduktionen i Danmark er

en dårlig idé, og at havbrug bør erstattes af landbaserede, recirkulerede

saltvandsopdræt med muligheder for at rense spildevandet.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Blandt det politiske flertaler der et ønske om at øge havbrugsproduktionen i

Danmark. En væsentlig begrænsning for vækst i havbrugsproduktionen følger af

begrænsningen for udledning af næringsstoffer i mange kystvande og

havområder. Lovforslaget giver mulighed for en forøget udledning af

næringsstoffer fra havbrug, uden at dette fører til en tilsvarende forøgelse i den

samlede næringsstofbelastning i det berørte kystvand eller havområde.

Etablering eller udvidelse af havbrug vil efter ikrafttrædelse af lovforslaget skulle

overholde gældende regler vedrørende f.eks. vandplanlægning, havstrategi og

habitat, ligesom tilfældet er i dag. En udvidelse af havbrugsproduktionen er ikke

til hinder for, at der samtidig kan forekomme en vækst i produktionen af fisk i

landbaserede saltvandsopdræt.

Bemærkningerne under punkt 5.1 giver ikke anledning til ændringer i

lovforslaget.

5.2 Lovforslaget fører til merudledning

fremfører, at delvis kompensation, som lovforslaget omtaler, betyder

merudledning (af næringsstoffer) og hermed en forringelse i vandmiljøet, som

vandrammedirektivet ikke giver mulighed for.

Miljøstyrelsens bemærkninger

En øget udledning af næringsstoffer vil fortsat skulle ske indenfor de samme

rammer som vandrammedirektivet giver mulighed for i dag. Det vil sige, at hvis

der f.eks. i et vandområde er et indsatsbehov for at reducere udledningen af

kvælstof, så vil en øget kvælstofudledning fra et nyetableret havbrug skulle

kompenseres 100 % vha. et kompenserende marint virkemiddel. Er der derimod i

vandområdet et råderum for en yderlige udledning af kvælstof, da er det muligt,

at et nyetableret havbrug kan få tilladelse til at udlede en vis mængde kvælstof,

men hvor en udledning udover dette, vil skulle kompenseres. Det vil i de konkrete

sager skulle vurderes, om der i et vandområde er et råderum for en øget

udledning af kvælstof, og om en udledning kan forekomme uden at medføre en

forringelse i vandmiljøets tilstand.

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Bemærkningerne under punkt 5.2 giver ikke anledning til ændringer i

lovforslaget.

5.3 Udledningen af organisk stof

bemærker, at havbrug udleder organisk stof samt evt. medicinrester og

hjælpestoffer, som kompenserende marine virkemidler ikke kompenserer for.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen er enig med DN i, at de kompenserende marine virkemidler ikke

skal og kan håndtere andre typer af forurening for havbruget, end

næringsstofudledningen. Lovforslaget handler således alene om etablering af

hjemmel til at stille vilkår i miljøgodkendelsen om, at en mængde næringsstoffer

fjernes ved hjælp af kompenserende marine virkemidler. Andre typer af

forurening, såsom udledning af organisk stof, vil skulle håndteres efter gældende

regler.

Bemærkningerne under punkt 5.3 giver ikke anledning til ændringer i

lovforslaget.

5.4 Forringelser af miljøtilstanden

anfører, at havbrug skal placeres så de ikke påvirker kystvande omfattet af

vandrammedirektivet, ligesom

WWF

noterer, at der ikke er mange – om

overhovedet nogen – danske havområder, hvor man efter lovgivningen om

vandplanlægning eller havstrategi vil kunne tillade en forøgelse af

næringssaltbelastningen.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Det er korrekt, at det ikke er alle områder i indre danske farvande, hvor en

merudledning af næringssalte kan tillades i dag. Formålet med lovforslaget er

netop, at en yderligere udledning af næringsstoffer kan kompenseres ved hjælp

af kompenserende marine virkemidler, således at der kan tillades en udledning af

næringssalte, uden at den samlede næringssaltbelastning i området forøges.

Bemærkningerne under punkt 5.4 giver ikke anledning til ændringer i

lovforslaget.

5.5 Fosfor

DSF

henleder opmærksomheden på, at udledning af fosfor er et større problem i

de marine områder end udledning af kvælstof.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen har forelagt problemstillingen for Styrelsen for Vand- og

Naturforvaltning, som har meddelt, at påstanden ikke er korrekt, idet alle

modelberegninger viser, at kvælstof er et større problem i de marine

vandområder end fosfor. Dog er det rigtigt, at fosfor kan være et problem i de

mere brakke og åbne områder af de danske farvande som fx Østersøen omkring

Bornholm.

Bemærkningerne under punkt 5.5 giver ikke anledning til ændringer i

lovforslaget.

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

6. Kompenserende marine virkemidler

6.1 Utilstrækkelig effekt

Flere høringsparter betvivler effekten af kompenserende marine virkemidler, og

giver udtryk for, at der er så store udfordringer inden kompensationsopdræt kan

blive et pålideligt virkemiddel, at der ikke er den nødvendige erfaring og viden

(DSF),

at erfaringerne er for snævre til at danne grundlag for en lovgivning

(EG),

at der savnes videnskabelig dokumentation for muslingefarmenes kompenserende

effekt

(DKF/DFfR),

samt at effekten er varierende og at man ikke på forhånd kan

beregne hvor mange kilo kvælstof og fosfor der årligt vil blive fjernet i

kompensationsopdræt

(WWF). DKF/DFfR, DSF og EG

henviser til det samme

GUDP-finasierede projekt, som ikke kunne påvise en tilfredsstillende

kompenserende effekt af muslinge- og tangbrug.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen lægger vægt på, at den i lovforslaget citerede rapport fra DCE

konkluderer, at muslinge- og tanganlæg er operationelle marine virkemidler, der

er ”klar til anvendelse i egnede områder. Der kan være behov for tekniske

afklaringer og optimal placering, der kræver supplerende undersøgelser eller

faglig vurdering, men virkemidlet er teoretisk og praktisk dokumenteret”. Som

nævnt i lovforslaget, vil der i en bekendtgørelse skulle beskrives, hvordan der i en

miljøgodkendelse skal stilles vilkår om egenkontrol, der skal dokumentere, at der

fjernes den nødvendige mængde næringssalte vha. det kompenserende marine

virkemiddel. I det refererede GUPD-projekt blev driften af muslinge- og

tangbrugene ikke fuldført som planlagt, og Miljøstyrelsen finder derfor ikke, at

de afrapporterede data kan danne grundlag for en endelig vurdering af

virkemidlerne.

Bemærkningerne under punkt 6.1 giver ikke anledning til ændringer i

lovforslaget.

6.2 Placering

Vedrørende placering af havbrug, udtrykker

DSF,

at argumentet om placering i

strømfyldt farvand ikke holder fagligt, fordi et muslingeanlæg placeret i strømfyldt

farvand vil medføre en øget miljøbelastning i området.

WWF

foreslår, at

formuleringen ”i tilknytning til” indsættes i selve lovforslagets § 35 eller § 41.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Som beskrevet i lovforslaget, kan et kompenserende marint virkemiddel være

placeret fjernt fra havbruget, så længe virkemidlet har en effekt i det kystvand

eller havområde, havbruget påvirker med sin udledning af næringsstoffer.

Dermed kan havbruget godt være placeret i strømfyldt farvand (hvilket

betragtes som BAT), samtidig med at virkemidlet er placeret i mindre strømfyldt,

kystnært farvand. Miljøstyrelsen afviser dermed at indsætte ”i tilknytning til” i

lovforslaget, idet der ikke behøver at være - og typisk heller ikke vil forventes at

være - en fysisk tilknytning mellem havbruget og det kompenserende marine

virkemiddel.

Bemærkningerne under punkt 6.2 giver således ikke anledning til ændringer i

lovforslaget.

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

6.3 Muslinger som filter

DSF

fremfører, med henvisning til at muslingeanlæg ikke kan betragtes som filter,

at havbrug ikke er en punktkildeudledning og at punktkildeudledninger ikke løses

ved kombinationsopdræt.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Det er korrekt, at kompenserende marine virkemidler ikke svarer til et filter, og

ikke kan rense udledningen direkte fra en punktkilde. Denne manglende

mulighed for at rense udledningen fra et havbrug er netop baggrunden for

lovforlaget, idet der ønskes en måde at kompensere for de manglende muligheder

for rensning. I stedet for at rense ved kilden, fjernes en (tilsvarende) mængde

næringsstoffer i det eller de områder, hvor der ellers ville forekomme en ikke-

acceptabel samlet næringsstofbelastning.

Bemærkningerne under punkt 6.3 giver ikke anledning til ændringer i

lovforslaget.

6.4 Egenkontrol

giver udtryk for, at det er afgørende, at egenkontrol og tilsyn kombineret med

indgrebsmulighed i sæsonen skal sikre fuld kompensation ved sæsonens slutning.

Dette skal ske ved at kompensationsbrugets biomasse følges og indrapporteres

løbende over sæsonen.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Lovforslaget beskriver ikke egenkontrollen af de kompenserende marine

virkemidler i detaljer, men nævner blot overordnet, at der i en bekendtgørelse

skal opstilles retningslinjer, der kan sikre, at egenkontrol og tilsyn kan

dokumentere en tilstrækkelig fjernelse af næringsstoffer i forhold til havbrugets

udledning. Lovforslagets formulering rummer muligheden for en løbende kontrol

af kompensationens forventede omfang, som foreslået i høringssvaret, hvis dette

måtte være muligt og hensigtsmæssigt. Miljøstyrelsen vil indhente oplysninger

og anbefalinger fra relevante eksperter på området, førend der tages stilling til,

hvordan retningslinjerne for en egenkontrol af et kompenserende marint

virkemiddel specifikt skal udformes.

Bemærkningerne under punkt 6.4 giver ikke anledning til ændringer i

lovforslaget. Dog er teksten i bemærkningerne til lovforslagets specielle

bemærkninger blevet præciseret for bl.a. at få mulighederne for at opstille regler

og stille vilkår om egenkontrol, til at fremstå mere klart.

6.5 Delvis kompensation

undres over, at lovforslaget fremsættes, hvis fuld kompensation ikke forventes

realiserbar, ligesom

WWF

fremfører, at kompensationen skal være 100 %, for at

undgå en forringelse af vandområdets tilstand.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Idet etablering og drift af kompenserende marine virkemidler er relativt

kostbart, kan det synes usandsynligt, at et havbrug skulle blive etableret med

fuld kompensation for de udledte næringssalte. Hvis et havbrug derimod ønskes

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

placeret på en lokalitet, hvor der af hensyn til vandområdeplan(er) og

havstrategi kan tillades en begrænset øget næringsstofudledning, som dog er

mindre end havbrugets fulde udledning, vil et havbrug kunne miljøgodkendes

med vilkår om en delvis kompensation af de udledte næringssalte. Det samme

kan gøre sig gældende, hvis et havbrug ønskes placeret i et område, hvor en

udledning kan tillades, men beregninger viser, at en vis mængde næringsstoffer

strømmer ind i et tilstødende område, hvor en udledning ikke kan tillades. I dette

tilfælde skal der kun kompenseres for de næringsstoffer, der strømmer ind i det

tilstødende område.

Bemærkningerne under punkt 6.5 giver ikke anledning til ændringer i

lovforslaget.

7. Miljøeffekter af muslingeanlæg

7.1 Organisk stof/slam

udtrykker bekymring for, at muslingeanlæg i sig selv giver problemer med

sedimentation af organisk stof, ligesom

DSF

mener, at slam fra muslingeanlæg vil

kunne udgøre et stort problem.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Det er korrekt, at havbunden omkring et muslingeanlæg lokalt vil kunne blive

påvirket af sedimentation af organisk stof i form af muslingefæces. Denne

potentielt negative påvirkning af havbunden vil skulle vurderes og overvåges i

henhold til gældende lovgivning vedrørende opdræt at muslinger i vandsøjlen.

Lovforslaget indeholder ikke forslag til ændringer af gældende lovgivning på

dette område.

Bemærkningerne under punkt 7.1 giver ikke anledning til ændringer i

lovforslaget.

7.2 Affaldshåndtering

I tilfælde af at der ikke kan findes afsætning for producerede muslinger, mener

DN,

at der altid bør kræves vilkår om, hvorledes eksempelvis de producerede

kompensationsmuslinger håndteres som affald.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Som beskrevet i lovforslagets udkast, vil muslinger, der ikke kan anvendes eller

materialenyttiggøres, skulle håndteres efter reglerne i affaldsbekendtgørelsen. I

og med, at der eksisterer regler for håndtering af (muslinge-)affald, bør der ikke

i en miljøgodkendelse stilles vilkår om dette, da der i givet fald ville være tale om

dobbeltregulering af det samme forhold.

Bemærkningerne under punkt 7.2 giver ikke anledning til ændringer i

lovforslaget.

7.3 Positive miljøeffekter

fremhæver i forhold til de miljømæssige effekter af lovforslaget, at det samlede

billede, der skal vurderes, ikke er havbrug med og uden kompensation, men

havbrug med kompensation contra alternativet, som er ingen havbrug.

finder

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

samtidig, at der er lagt for stor vægt på muslingeopdræts positive virkninger på

miljøet.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Det fremgik af det sammenfattende skema i udkastet til lovforslag, der har været

i høring, at de positive effekter ved kompenserende marine virkemidler reelt var,

at negative effekter af en øget havbrugsproduktion delvist ville kunne blive

neutraliseret. Miljøstyrelsen medgiver, at denne formulering kan synes

utilstrækkelig, og at det bør fremgå mere klart, at selvom kompenserende

virkemidler kan reducere/neutralisere de negative effekter af en øget

havbrugsproduktion, så vil lovforslaget - samlet set - medføre en øget forurening,

idet f.eks. udledningen af organisk materiale vil forøges. På baggrund af

høringssvaret og faglige diskussioner med Styrelsen for Vand- og

Naturforvaltning er lovforslagets tekst tilpasset vedr. positive effekter af

lovforslaget (afsnit 7 og sammenfattende tabel i afsnit 10), således at det fremgår

mere klart, at muslingeopdræt i sig selv har en række positive miljøeffekter, men

at de samlede miljøeffekter af lovforslaget må forventes at blive negative.

Herudover er bemærkningen om, at øget bundfældning under et muslingeanlæg i

teorien kan føre til en fjernelse af kvælstof fra havmiljøet blevet slettet. Som det

var nævnt, eksisterer der ikke egentlig dokumentation for dette, og

bemærkningen er derfor vurderet overflødig.

8. Rentabilitet

fremfører, at produktion af muslinger kun er mulig gennem væsentlige

økonomiske tilskud. Det er uklart, hvordan det skal foregå, og dermed et

utilstrækkeligt grundlag for en lovgivning.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Etablering og drift af kompenserende marine virkemidler er ikke tiltænkt at

skulle foregå på baggrund af økonomiske tilskud. Omkostningerne til

kompenserende marine virkemidler forventes afholdt af virksomheden, som til

gengæld får mulighed for en øget havbrugsproduktion og dermed en forøget

indtjening.

Bemærkningerne under punkt 8 giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.