L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 111

Folketinget 2016-17

Fremsat den 15. december 2016 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189

af 27. september 2016, foretages følgende ændringer:

§ 35

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler

om vilkår om etablering og drift af kompenserende marine

virkemidler ved godkendelse af havbrug.«

§ 37 b, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »§ 41, stk. 3,« til: »§ 41,

stk. 4,«.

§ 41

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Medfører et havbrug, der er godkendt med vilkår

om kompenserende marine virkemidler efter regler udstedt i

medfør af § 35, stk. 3, væsentlig forurening eller risiko for

væsentlig forurening, kan tilsynsmyndigheden meddele på-

bud om at nedbringe næringsstofbelastningen. Miljø- og fø-

devareministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til

at meddele påbud.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

CK001071

Miljø- og Fødevaremin.,

Miljøstyrelsen, j.nr. 029-00568

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Vækstplan for havbrugsproduktion

2.2. Miljømæssige begrænsninger for vækst i havbrugs-

produktionen

2.3. Kompenserende marine virkemidler

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Gældende ret

3.1.1. Kystvande: Vandrammedirektivet og vandom-

rådeplaner

3.1.2. Åbne havområder: Havstrategidirektivet og lov

om havstrategi

3.1.3. Habitatdirektivet og habitatbekendtgørelsen

3.1.4. Havbrug

3.1.5. Muslingeopdræt

3.1.6. Tangdyrkning

3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten og internationale forpligtelser

9. Hørte myndigheder

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Produktionen af fisk i havbrug, dvs. i flydende netbure for-

ankret til havbunden, udleder stoffer direkte til havet og kan

have betydelige effekter på det omgivende miljø. Havbrugs-

drift kan derfor være vanskeligt forenelig med lovgivning,

der vedrører havmiljøet. Især begrænsninger i adgangen til

merudledning af næringsstoffer udgør en væsentlig begræn-

sende faktor for fremtidig vækst i havbrugsproduktionen.

Lovforslaget skaber mulighed for vækst i den danske hav-

brugsproduktion ved at tilvejebringe lovgrundlaget for, at

miljøgodkendelse af havbrug kan gives med vilkår om at

etablere og drive kompenserende marine virkemidler, der

kan fjerne kvælstof og fosfor. Vilkår om sådanne virkemid-

ler skal kunne fastsættes, hvis havbruget giver anledning til

en udledning af næringsstoffer, der ikke er tilstrækkeligt

miljømæssigt råderum til. På denne måde er det muligt at

skabe vækst i havbrugsproduktionen, som ellers ikke ville

kunne finde sted, samtidig med at miljøpåvirkningen som

følge af en forøget udledning af næringsstoffer fra havbru-

gene begrænses.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.

oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesska-

bets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet)

forpligter Danmark til at nå miljømål for god økologisk og

kemisk tilstand i kystvandene. Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af

en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltnin-

ger (havstrategidirektivet) forpligter Danmark til at nå målet

om god miljøtilstand i havområderne.

Der er i mange danske kystvande og havområder et indsats-

behov for at reducere udledningen af næringsstoffer for at

kunne leve op til disse forpligtelser. I kystvande og havom-

råder, hvor der er indsatsbehov, vil yderligere udledninger

skabe behov for kompenserende foranstaltninger. Herudover

er Danmark forpligtet til at opretholde eller genoprette gun-

stig bevaringsstatus for en række naturtyper og arter. Det

drejer sig om naturtyper og arter, som omfattes af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. novem-

ber 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdi-

rektivet) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om

bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdi-

rektivet).

Lovforslaget skaber hjemmel til, at ministeren kan fastsætte

regler om, at der i en miljøgodkendelse til etablering af nye

havbrug eller til ændring eller udvidelse af eksisterende hav-

brug kan fastsættes vilkår om kompenserende marine virke-

midler, som f.eks. muslingeopdræt, der helt eller delvist

kompenserer for den øgede udledning af næringsstoffer,

som havbruget er årsag til. Dermed vil den nuværende hav-

brugsproduktion kunne øges samtidig med, at indsatsbeho-

vet respekteres.

Da kompenserende marine virkemidler ikke begrænser eller

renser en udledning ved kilden, men i stedet fjerner en

mængde næringsstoffer andetsteds i havmiljøet, er der be-

hov for en lovændring.

Lovforslaget giver endvidere mulighed for, at der for hav-

brug, hvis godkendelse indeholder vilkår om kompenseren-

de marine virkemidler, kan meddeles påbud efter regler, der

fastsættes af ministeren. Reglerne skal muliggøre, at tilsyns-

myndigheden kan revidere disse vilkår, hvis der konstateres

væsentlig forurening i form af næringsstofudledning fra et

havbrug med vilkår om kompenserende virkemidler.

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Vækstplan for havbrugsproduktion

Lovforslaget følger op på Aftale om Fødevare- og land-

brugspakke, hvor en vækstplan for akvakultur udgør et del-

element. Den politiske aftale om en fødevare- og landbrugs-

pakke blev indgået den 22. december 2015 imellem den tid-

ligere regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance

og Det Konservative Folkeparti. Aftalen består af 30 initiati-

ver på fem hovedområder inden for fødevare- og landbrugs-

sektoren.

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Det fremgår af aftalen, at Danmark har et stort potentiale og

en lang tradition for akvakulturproduktion. På verdensplan

er akvakultur et betydeligt vækstområde, og Danmark har

alle forudsætningerne for at være en del af det marked.

Dansk akvakulturs vækst- og strukturudviklingsmuligheder

er især begrænset af de manglende muligheder for at tillade

øget udledning af næringsstoffer. Ved indgåelsen af fødeva-

re- og landbrugspakken var der enighed om dels at skabe

grundlag for at anvende et miljømæssigt råderum på 800

tons kvælstof til havbrugsproduktion og dels at give mulig-

hed for at øge havbrugsproduktionen ved at anvende kom-

pensationsopdræt til fjernelse af den øgede udledning af

kvælstof og fosfor, som havbruget er årsag til. Herudover vil

vækst for havbrug fremmes ved, at der udpeges konkrete lo-

kaliteter, hvor havbrug kan etableres under hensyn til andre

aktiviteter på havet, miljøet og vandplanområder.

Den 30. juni 2016 blev den tidligere regering (Venstre),

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti enige om en vækstplan for dansk akvakultur.

Heri fremgår det blandt andet, at miljø- og fødevareministe-

ren skal fremsætte et lovforslag, således at der ved miljø-

godkendelse af havbrug kan fastsættes vilkår om etablering

og drift af kompenserende foranstaltninger med marine vir-

kemidler til fjernelse af kvælstof og fosfor, f.eks. muslinge-

opdræt. Vilkår skal kunne fastsættes, hvis der ikke inden for

det eksisterende miljømæssige råderum kan tillades en mer-

udledning af næringsstoffer i det eller de kystvande eller

havområde(r), som påvirkes af en nyetablering eller udvidel-

se af et havbrug.

2.2. Miljømæssige begrænsninger for vækst i havbrugspro-

duktionen

Havbrug udleder stoffer direkte til havet, herunder fiskefæ-

kalier og -affaldsstoffer, foder- og medicinrester samt kob-

berholdige forbindelser, som netburene behandles med for at

modvirke begroning. Der er i de seneste par årtier sket en re-

duktion i udledningerne fra havbrug ved, at der blandt andet

er udviklet mere effektivt foder med følgende reduceret ud-

ledning af næringsstoffer. Samtidig benyttes der i stigende

grad særlige typer net, som er tyndere og stærkere end tradi-

tionelle nylonnet, hvorved anvendelsen af antibegronings-

middel kan reduceres eller helt undgås. Havbrugsfisk vacci-

neres i dag mod de mest udbredte bakterielle sygdomme,

hvorved forbruget af medicin forsøges reduceret.

Den primære hindring for fremtidig vækst i havbrugspro-

duktionen udgøres af, at havbrugsdrift fører til udledning af

kvælstof og fosfor til vandmiljøet, og at det kun er få områ-

der i de indre danske farvande, hvor der i dag kan tillades en

øget udledning af disse næringsstoffer, jf. afsnit 3.1.1. Her-

udover er placering af nye havbrug på kystnære lokaliteter

ofte vanskeliggjort af, at de ikke må forårsage en væsentlig

negativ påvirkning på habitat- og fuglebeskyttelsesområder i

henhold til bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpe-

gelse og administration af internationale naturbeskyttelses-

områder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgø-

relsen) samt EU’s habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirek-

tiv.

2.3. Kompenserende marine virkemidler

Der findes ikke i dag teknologier, som kan bortrense stoffer

fra havbrugenes udledning, men næringsstoffer kan fjernes

andetsteds i det marine miljø ved hjælp af kompenserende

marine virkemidler. Kompenserende marine virkemidler,

også kaldet fangkulturer, er foranstaltninger, som virker ved

at fjerne en mængde næringsstoffer, herunder især kvælstof

og fosfor, fra vandet. Virkemidlerne kan dermed helt eller

delvist kompensere for den mængde næringsstoffer, der ud-

ledes fra f.eks. et havbrug. Denne næringsstofkompensation

modvirker nogle af havbrugets negative miljøpåvirkninger.

Et kompenserende marint virkemiddel er ikke en direkte

rensning af en specifik forureningskilde, såsom et havbrug,

og er ikke fysisk forbundet med selve havbruget. Virkemid-

let kan være placeret langt fra havbruget, blot det er placeret

i og har en effekt i det kystvand eller havområde, som hav-

bruget påvirker med dets udledning.

I en rapport om marine virkemidler udgivet i 2016 af Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi,

fremgår det, at to typer af virkemidler er testet i danske far-

vande. Datagrundlaget er tilstrækkeligt omfattende til, at

virkemidlerne vurderes operationelle/klar til anvendelse i

egnede områder. Rapporten konkluderer, at der kan være be-

hov for tekniske afklaringer og optimal placering, og at der

kan kræves supplerende undersøgelser eller faglig vurde-

ring, men at virkemidlerne er teoretisk og praktisk doku-

menteret.

De to virkemidler, der vurderes klar til anvendelse, er mus-

lingeopdræt og tangdyrkning. Det fremgår dog også af rap-

porten, at tangdyrkning er forbundet med væsentligt større

omkostninger og arealanvendelse end muslingeopdræt. Det

er derfor Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at op-

dræt af muslinger på nuværende tidspunkt må anses som det

marine virkemiddel, der er mest praktisk og økonomisk an-

vendeligt som kompensation i forbindelse med havbrugspro-

duktion.

Muslingeopdræt som kompenserende marint virkemiddel

virker ved, at muslinger (almindeligvis blåmuslinger) dyrkes

i det kystvand eller havområde, der påvirkes af en nærings-

stofudledning fra et havbrug. Denne påvirkning kan enten

være en direkte udledning af næringsstoffer til et kystvand

eller et havområde eller en indirekte udledning, dvs. udled-

ningen sker via tilstrømning fra et nærliggende område,

hvori næringsstofferne er blevet udledt. Muslingers føde be-

står primært af planktonalger, og når muslingerne høstes,

bliver de næringsstoffer, der er optaget i muslingerne via

planktonalgerne, fjernet fra vandområdet. Ved kompensati-

onsopdræt af muslinger fjernes næringsstoffer svarende til

den mængde næringsstoffer, planktonalgerne har optaget.

En mindre procentdel af næringsstofudledningen fra hav-

brug forefindes som organiske partikler, der kan optages di-

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

rekte af muslinger. Langt størstedelen af de næringsstoffer,

der udledes fra havbrug, forefindes dog som opløst kvælstof

og fosfor, der skal optages i planktonalger, før det kan opta-

ges af muslinger.

Tang optager næringsstoffer direkte fra det omgivende vand,

og næringsstofferne fjernes fra vandet ved, at tangen høstes.

Funktionen af tangdyrkning som kompenserende virkemid-

del minder således om funktionen af muslingeopdræt, dog

med den forskel at tang optager opløste næringsstoffer di-

rekte og ikke kan optage partikler fra vandet.

3. Lovforslaget

3.1. Gældende ret

3.1.1. Kystvande: Vandrammedirektivet og vandområdepla-

ner

Danmark er forpligtet til at nå miljømålene om god økolo-

gisk tilstand og god kemisk tilstand i kystvandene i henhold

til vandrammedirektivet. Med henblik på at opnå målene i

vandrammedirektivet har Danmark vedtaget lov nr. 1606 af

26. december 2013 om vandplanlægning. Kystvandene er i

bekendtgørelse nr. 795 af 24. juni 2016 om miljømål for

overfladevandområder og grundvandsforekomster inddelt i

23 hovedvandoplande, som er underopdelt i et større antal

vandområder. Afgrænsning af de enkelte vandområder i

kystvandene fremgår af tilhørende MiljøGIS-kort på Styrel-

sen for Vand- og Naturforvaltnings hjemmeside, www.sva-

na.dk.

Vandområdeplaner for perioden 2015-2021 (anden planperi-

ode) afløste i 2016 vandplanerne for første planperiode, som

dækkede perioden 2009-2015. Vandområdeplanerne har

blandt andet til formål inden for 1 sømil fra basislinjen at

opnå stofkoncentrationer i kystvandene, som er tæt på bag-

grundsværdierne for naturligt forekommende stoffer (god

økologisk tilstand) for derigennem at sikre et godt havmiljø.

Der er i de fleste vandområder (herefter kystvande) opgjort

et indsatsbehov for reduktion af udledningen af kvælstof. De

til enhver tid identificerede behov for reduktion fremgår af

bekendtgørelse nr. 794 af 24. juni 2016 om indsatsprogram-

mer for vandområdedistrikter. Disse indsatsbehov sætter be-

grænsninger for at tillade yderligere udledninger fra havbrug

direkte i eller indirekte til kystvandene. Efter § 8 i bekendt-

gørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

skal myndighederne ved administration af lovgivningen i

øvrigt forebygge forringelse af blandt andet kystvande og

skal sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastsat i be-

kendtgørelsen om miljømål for overfladevandområder og

grundvandsforekomster, ikke forhindres.

Udledningen fra de havbrug, der eksisterede ved vandområ-

deplanernes vedtagelse, er indarbejdet i den forudgående be-

lastningsopgørelse i forbindelse med tilstandsvurdering af

de enkelte kystvande. Der er således ikke indarbejdet ind-

satsbehov over for de eksisterende havbrug i vandområde-

planerne.

3.1.2. Åbne havområder: Havstrategidirektivet og lov om

havstrategi

Danmark er efter havstrategidirektivet forpligtet til at nå må-

let om god miljøtilstand i 2020. God miljøtilstand i havom-

råder omfatter efter havstrategidirektivet også udledning af

kvælstof og fosfor. Direktivet er gennemført i dansk ret ved

lovbekendtgørelse nr. 1203 af 28. september 2016 om hav-

strategi (havstrategiloven). Lov om havstrategi regulerer

kun udledning af næringsstoffer til områder, når denne ud-

ledning ikke er omfattet af lov om vandplanlægning, hvilket,

for så vidt angår kvælstof, vil sige åbne havområder, der er

beliggende mere end 1 sømil fra basislinjen (herefter hav-

områder). Kilder til næringsstofbelastning er dels landbase-

rede kilder, dels havbaserede kilder. Havbrug har således

også betydning for, om god miljøtilstand kan nås.

Efter havstrategidirektivet er EU-landene forpligtet til at ko-

ordinere deres indsatser for at sikre god miljøtilstand i de

havområder, som landene grænser op til, jf. havstrategilo-

vens § 4, stk. 3.

Efter havstrategilovens § 18 er statslige, regionale og kom-

munale myndigheder ved udøvelse af beføjelser i medfør af

lovgivningen bundet af de miljømål og indsatsprogrammer,

der er fastsat efter havstrategiloven. De danske indsatspro-

grammer, som ventes vedtaget i 2017, vil indeholde en be-

skrivelse af de danske indsatser for at reducere udledningen

af næringsstoffer til havmiljøet.

3.1.3. Habitatdirektivet og habitatbekendtgørelsen

Efter habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, som

blandt andet er gennemført med lovbekendtgørelse nr. 1251

af 29. september 2016 om miljømål mv. for internationale

naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og habitatbe-

kendtgørelsen, er Danmark blandt andet forpligtet til at op-

retholde eller genoprette gunstig bevaringsstatus for naturty-

per og arter, der er omfattet af direktiverne. Habitatbekendt-

gørelsens § 6 og § 10 gennemfører blandt andet habitatdi-

rektivets artikel 6, stk. 3-4, og beskyttelsen af arter opført på

habitatdirektivets bilag IV og stiller krav om forudgående

vurdering af planer og projekter, som i sig selv eller i forbin-

delse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura

2000-områdes integritet eller beskadige eller ødelægge yng-

le- eller rasteområder for bilag IV-arter. Indsatser, som bi-

drager til opfyldelse af målene i vandrammedirektivet og

havstrategidirektivet, kan samtidig bidrage til opnåelse af

gunstig bevaringsstatus efter habitatdirektivet og fuglebe-

skyttelsesdirektivet.

Det følger af habitatbekendtgørelsens § 6, at alle planer eller

projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendi-

ge for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i for-

bindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natu-

ra 2000-område væsentligt, skal vurderes med hensyn til de-

res virkninger på området under hensyn til bevaringsmålsæt-

ningerne for dette. På baggrund af konklusionerne af denne

vurdering giver de kompetente nationale myndigheder først

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret

sig, at den/det ikke vil skade det internationale naturbeskyt-

telsesområde. Der gælder et særligt forsigtighedsprincip i

forhold til disse vurderinger.

Beskyttelseskravet efter habitatbekendtgørelsen, der gælder

for både fuglebeskyttelsesområder og habitatområder, kan

kun fraviges, hvis der foreligger bydende nødvendige hen-

syn til væsentlige samfundsinteresser, og der ikke findes no-

gen alternativ løsning, jf. habitatbekendtgørelsens § 9.

3.1.4. Havbrug

Miljøbeskyttelsesloven sigter blandt andet mod forebyggel-

se af forurening af luft, vand og jord samt støjulemper. Ved

administration af loven skal der lægges vægt på, hvad der er

opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik,

herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og

de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger.

Havbrug er omfattet af godkendelsesordningen efter miljø-

beskyttelseslovens kapitel 5. Havbrug er optaget som en bi-

lag 2-virksomhed på den liste over særlig forurenende virk-

somhed, som miljø- og fødevareministeren har udfærdiget.

Listen fremgår af bekendtgørelse nr. 514 af 27. maj 2016

om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendt-

gørelsen). Havbrug er indeholdt i listepunkterne I 203 og I

205.

Inden et havbrug anlægges eller påbegyndes, skal der være

meddelt godkendelse heraf. Loven giver ministeren hjem-

mel til at fastsætte regler om ansøgning og godkendelse,

herunder i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår en godkendel-

se kan meddeles. Der må efter godkendelsesbekendtgørelsen

ikke meddeles godkendelse, medmindre virksomheden har

truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og be-

grænse forureningen ved anvendelse af bedst tilgængelig

teknik, og virksomheden i øvrigt kan drives på stedet uden

at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med

hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Efter god-

kendelsesbekendtgørelsen skal der i godkendelsen stilles de

vilkår om indretning og drift, der er nødvendige for at sikre,

at virksomheden ikke påfører omgivelserne væsentlig foru-

rening. For havbrug betyder det blandt andet, at der stilles

vilkår for de maksimale årlige mængder af udledt kvælstof

og fosfor.

Udledningen af kvælstof og fosfor og en eventuel videre til-

strømning til nærliggende områder kan ikke måles direkte.

Omfanget af udledningen eller tilstrømningen må derfor be-

regnes ved hjælp af modellering af udledning og spredning

foretaget for det enkelte havbrug og dets specifikke belig-

genhed.

Der skal i godkendelsen også stilles vilkår om egenkontrol,

således at tilsynsmyndigheden og virksomheden kan kon-

trollere, at miljøgodkendelsen er overholdt.

For så vidt angår kystvandene, skal myndighederne efter § 8

i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedi-

strikter ved administration af lovgivningen forebygge forrin-

gelse af disse og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er

fastsat i bekendtgørelsen om miljømål for overfladevandom-

råder og grundvandsforekomster, ikke forhindres. Afgørel-

ser som blandt andet en miljøgodkendelse af havbrug, der

indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et vand-

område, hvor miljømålet er opfyldt, kan kun træffes, hvis

den ikke medfører en forringelse af vandområdets tilstand.

For vandområder, hvor miljømålet ikke er opfyldt, kan en

afgørelse, der direkte eller indirekte påvirker vandområdet,

kun træffes, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af

vandområdets tilstand, og hvis den ikke hindrer opfyldelse

af det fastlagte miljømål. Der kan altså ikke træffes afgørel-

ser, herunder gives miljøgodkendelser til havbrug, hvis det

fører til forringelser af vandområdets tilstand eller hindrer

opfyldelse af miljømål.

For åbne havområder følger det af havstrategilovens § 18, at

statslige, regionale og kommunale myndigheder ved udøvel-

se af beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af de

miljømål og indsatsprogrammer, der er fastsat efter havstra-

tegilovens §§ 12 og 13.

Når en ansøgning om miljøgodkendelse af et havbrug be-

handles, er godkendelsesmyndigheden således forpligtet til

at respektere de miljømål og indsatsprogrammer, der er fast-

lagt i henhold til lovgivningen om vandplanlægning og hav-

strategi.

Herudover fremgår det af habitatbekendtgørelsens § 7, at

godkendelse af virksomheder efter miljøbeskyttelseslovens

§ 33, dvs. listevirksomheder, er omfattet af bekendtgørel-

sens § 6. Dette indebærer, at der, inden der kan meddeles

godkendelse, skal foretages en vurdering af, om havbruget

kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, som beskre-

vet i afsnit 3.1.3. Hvis dette vurderes at være tilfældet, skal

der foretages en konsekvensvurdering af havbrugets virknin-

ger på Natura 2000-området. Viser vurderingen, at havbru-

get vil skade et Natura 2000-område, kan der ikke meddeles

godkendelse.

Efter miljøbeskyttelseslovens § 41 kan tilsynsmyndigheden

meddele en listevirksomhed, der medfører væsentlig forure-

ning, påbud om at nedbringe forureningen. Dette gælder alle

typer af listevirksomheder og dermed også havbrug. Indtil

der er forløbet otte år efter virksomhedens godkendelse,

hvor dens retsbeskyttelse er udløbet, gælder § 41 med de be-

grænsninger, der følger af § 41 a. Lovens § 41 a, stk. 2 og 3,

opregner således en række tilfælde, hvor virksomhedens

retsbeskyttelse kan gennembrydes, og hvor der om nødven-

digt gives påbud efter § 41, inden den otteårige retsbeskyt-

telse udløber. De tilfælde, der nævnes, er blandt andet, hvis

der er fremkommet nye oplysninger om forureningens ska-

delige virkninger, hvis forureningen medfører miljømæssige

skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendel-

sens meddelelse, hvis forureningen i øvrigt går ud over det,

som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, hvis

der sker væsentlige ændringer i de krav, der stilles til anven-

delse af bedst tilgængelig teknik, eller hvor det er nødven-

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

digt for at opfylde EU-retlige krav eller andre internationale

forpligtelser.

Når der er forløbet otte år efter meddelelsen af en godken-

delse, kan tilsynsmyndigheden efter miljøbeskyttelseslovens

§ 41 b ændre vilkårene i godkendelsen ved påbud eller ved

at nedlægge forbud imod fortsat drift, jf. § 41. Tilsynsmyn-

digheden skal desuden i henhold til miljøbeskyttelseslovens

§ 41 b, stk. 2, tage godkendelsen op til revurdering og om

nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 41 i blandt

andet de tilfælde, som er nævnt i § 41 a, stk. 2.

Efter miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 3, kan tilsynsmyn-

digheden revidere vilkårene for en virksomheds godkendel-

se for at forbedre virksomhedens kontrol med egen forure-

ning (egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt til-

syn.

Udover miljøgodkendelsen kræver havbrug tilladelse til op-

dræt af fisk efter kap. 13 i lovbekendtgørelse nr. 568 af 21.

maj 2014 om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven). Denne

placeringstilladelse sikrer, at anlæggets placering ikke er i

konflikt med andre interesser, f.eks. fiskeriinteresser, sejlru-

ter, militære øvelsespladser, havvindmøller eller fritidsinte-

resser. Der kan fastsættes vilkår for placeringstilladelsen,

herunder om tidsbegrænsning, prøveudtagning og sikker-

hedsstillelse til dækning af udgifter ved anlæggets ophør.

Placeringstilladelsen meddeles af NaturErhvervstyrelsen ef-

ter bekendtgørelse nr. 1489 af 6. december 2016 om etable-

ring og drift af havbrug. Det er efter bekendtgørelsens § 3,

stk. 2, en betingelse for at imødekomme en ansøgning, at

der foreligger en endelig afgørelse fra Miljø- og Fødevare-

ministeriet. Placeringstilladelsen gives for 10 år og kan for-

længes. Baggrunden for tidsbegrænsningen er at sikre, at an-

lægget fjernes, når driften af anlægget ophører. I praksis for-

længes tilladelser typisk. Der stilles krav om en sikkerheds-

stillelse på 200-300.000 kr., der skal dække myndighedernes

eventuelle omkostninger til at fjerne anlægget efter driftens

ophør. Tilladelsen skal efter bekendtgørelsens § 4, stk. 3, lø-

bende udnyttes i forsvarligt omfang, hvilket betyder, at der

skal drives et aktivt havbrug. Tilladelsen kan inddrages af

NaturErhvervstyrelsen, hvis der ikke drives et aktivt hav-

brug.

Fælles for etablering af havbrug, muslingeopdræt og tangan-

læg på havet i danske farvande gælder, at de skal afmærkes i

henhold til bekendtgørelse nr. 45 af 22. januar 2015 om far-

vandsafmærkning i dansk og grønlandsk afmærkningsområ-

de m.v. (afmærkningsbekendtgørelsen). Der må ikke etable-

res farvandsafmærkning til disse anlæg uden tilladelse fra

Søfartsstyrelsen, som derfor høres, inden der gives tilladelse

til placering af anlæggene. Søfartsstyrelsen skal tillige sikre,

at anlæggene med deres placering ikke er til gene eller fare

for sejlads i området. Se i øvrigt i forhold til muslingeop-

dræt og tanganlæg afsnit 3.1.5 og 3.1.6.

Herudover skal det sikres, at anlæggenes placering er i over-

ensstemmelse med den nationale havplan eller forslag til

havplan. Havplanen udstedes for første gang i en bekendtgø-

relse senest i 2021 og beskrives nærmere i lov nr. 615 af 8.

juni 2016 om maritim fysisk planlægning.

Inden der gives tilladelse til visse projekter og anlæg, skal

projektet eller anlæggets eventuelle virkning på miljøet vur-

deres (VVM). Reglerne om VVM følger af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december

2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters

indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), som ændret ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16.

april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU af 13. de-

cember 2011 om vurdering af visse offentlige og private

projekters indvirkning på miljøet. Ændringen træder i kraft

den 16. maj 2017.

Havbrug er i dag omfattet af to forskellige VVM-regelsæt

med hjemmel i henholdsvis lovbekendtgørelse nr. 1216 af

28. september 2016 om beskyttelse af havmiljøet (havmiljø-

loven) og lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015

om planlægning (planloven). VVM- og godkendelseskom-

petencen for havbrug er delt. For havbrug beliggende helt

eller delvist længere end 1 sømil fra kysten (listepunkt I

205) er det staten ved Miljøstyrelsen, som meddeler miljø-

godkendelser, foretager VVM-screening og træffer afgørelse

om ikke-VVM-pligt eller VVM-tilladelse. For havbrug be-

liggende inden for en afstand af 1 sømil fra kysten (liste-

punkt I 203) er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgø-

relse. Med lov nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvurdering af

planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), der

træder i kraft den 16. maj 2017 med tilhørende konsekvens-

ændringer af havmiljøloven, samles VVM-reglerne for alle

havbrug i det samme regelsæt. Der foretages ikke ændringer

i fordelingen af myndighedskompetencen for havbrug, der

således fortsat vil være omfattet af to separate listepunkter i

godkendelsesbekendtgørelsen med deraf følgende adskilt

myndighedskompetence.

3.1.5. Muslingeopdræt

Et muslingeopdræt skal have tilladelse til etableringen efter

fiskeriloven og bekendtgørelse nr. 914 af 22. august 2011

om opdræt af muslinger m.m. i vandsøjlen. I tilladelsen,

som udstedes af NaturErhvervstyrelsen, stilles en række vil-

kår, herunder eventuelt om udtagning af prøver for egenkon-

trol for undersøgelse af bundfaunaen og sedimentet under og

omkring anlæggene. Ansøgeren skal, inden anlægget tages i

brug, udstede en bankgaranti til dækning af myndighedernes

eventuelle omkostninger til at fjerne anlægget ved driftens

ophør eller ved inddragelse af tilladelsen. Bankgarantiens

størrelse er typisk 50.000-100.000 kr. Efter bekendtgørelsen

lægges vægt på, om anlæggets placering er hensigtsmæssig i

forhold til andre aktiviteter og forhold i området, eller om

andre forhold kan have en negativ indflydelse på mulighe-

derne for opdræt. Dette indebærer, at anlæggets placering

vurderes i forhold til rekreativ sejlads, vindmølleparker,

sejlruter, fiskerinteresser, naturinteresser og lign.

Tilladelsen bortfalder efter et år, hvis den ikke er udnyttet,

jf. bekendtgørelsens § 10. I praksis gives en forhåndstilla-

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

delse, således at den endelige tilladelse først gives, når der

er stillet bankgaranti. Ansøgeren kan vente med at stille

bankgaranti, indtil øvrige nødvendige tilladelser er indhen-

tet, således at fristen for at udnytte tilladelsen først løber fra

det tidspunkt, hvor øvrige tilladelser er givet. En tilladelse

til overdragelse vil være betinget af, at anlægget er i almin-

delig drift, og at den hidtidige indehaver af tilladelsen kan

dokumentere produktion i de seneste 2 år. Bestemmelsen

udelukker ikke, at den daglige drift af anlægget varetages af

tredjemand, men indehaveren af tilladelsen vil bære ansvaret

for, at vilkårene i tilladelsen overholdes.

Tilladelsen gives for en periode på 10 år og kan forlænges. I

praksis forlænges tilladelser typisk. I forbindelse med for-

længelse kan det vurderes, om størrelsen af bankgarantien

fortsat er tilstrækkelig i lyset af inflationsudviklingen.

I tilladelsen fastsættes krav om blandt andet opdrætsområ-

dets maksimale størrelse, anlæggets forankring og afmærk-

ning samt særskilte anlægs indbyrdes afstand. Den maksi-

male størrelse af et muslingeanlæg er almindeligvis begræn-

set til 250 x 750 meter, men der er ikke noget til hinder for,

at der etableres flere muslingeanlæg i det samme område,

hvis de anlægges med mindst 150 meters indbyrdes afstand.

Ved tilladelse til opdræt af muslinger skal der i henhold til

fiskerilovens § 10 e foretages en miljøkonsekvensvurdering

for at vurdere aktivitetens virkning på lokaliteten under hen-

syn til bevaringsmålsætningerne for denne. Som udgangs-

punkt kan tilladelse til opdrætsaktiviteter kun meddeles, hvis

aktiviteten ikke skader et internationalt naturbeskyttelses-

områdes integritet, jf. fiskerilovens § 10 e, stk. 4.

NaturErhvervstyrelsen kan under særlige omstændigheder,

herunder hensynet til det omgivne miljø, beslutte, at gyldig-

hedsperioden forkortes eller tilladelsen bortfalder.

Muslingeopdræt foregår almindeligvis uden tilførsel af foder

og er dermed at betragte som ekstensiv akvakulturprodukti-

on, som ikke er omfattet af krav om VVM-vurdering efter

VVM-direktivet.

Der høstes i dag både vildtlevende og opdrættede muslinger

til konsum fra danske havområder. Høst af muslinger til

konsum reguleres efter Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hy-

giejnebestemmelser for animalske fødevarer, Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april

2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den

offentlige kontrol med animalske produkter til konsum og

Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15. no-

vember 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer.

Forordningerne suppleres af bekendtgørelse nr. 978 af 26.

august 2015 om muslinger m.m. (muslingebekendtgørelsen).

Forordningerne og bekendtgørelsen har til formål at sikre, at

de høstede muslinger opfylder kravene til fødevarehygiejne

efter fødevarelovgivningen.

Høst af muslinger til konsum må i udgangspunktet alene ske

i de produktionsområder og opdrætsanlæg, som Fødevare-

styrelsen har udpeget, og som Fødevarestyrelsen specifikt

har åbnet for høst. For at klassificere et produktionsområde

med henblik på høst af muslinger skal der udarbejdes et så-

kaldt ”sanitary survey”, som har til formål at vurdere og un-

dersøge sandsynlige kilder til forurening i produktionsområ-

det. Herudover skal der udarbejdes et program for prøveud-

tagning. Muslingebekendtgørelsen stiller krav til udtagning

af vandprøver til analyse for forekomst af giftige alger og til

udtagning af prøver af levende muslinger til analyse for al-

gegifte. Der skal tillige tages prøver af levende muslinger til

analyse for mikrobiologiske og kemiske forureninger. Føde-

varestyrelsen kan lukke produktionsområder, indtil der fore-

ligger prøveanalyser med tilfredsstillende resultater. Føde-

varestyrelsens udpegning af muslingeområder har naturligt

været betinget af, hvor der fandtes kommercielle interesser

for muslingefiskeri eller muslingeopdræt.

Muslinger, der ikke anvendes til konsum, skal anvendes el-

ler bortskaffes efter Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundheds-

bestemmelser for animalske biprodukter og afledte produk-

ter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af

forordning (EF) nr. 1774/2002 (biproduktforordningen) og

Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar

2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1069 af 21. oktober 2009 om sundheds-

bestemmelser for animalske biprodukter og afledte produk-

ter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af

Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og

genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen

som omhandlet i samme direktiv. Forudsat at bestemmelser-

ne i forordningerne om animalske biprodukter er opfyldt,

kan muslinger blandt andet forarbejdes til foder. Hvis mus-

linger anvendes til foder, skal de leve op til kravene i den

øvrige lovgivning om foder, hvilket blandt andet betyder, at

de skal overholde grænseværdier for indhold af uønskede

stoffer m.v., blandt andet tungmetaller og dioxin samt alge-

toksiner.

Muslingeskaller, hvor blødt væv og kød er fjernet, er ikke

omfattet af forordningerne om animalske biprodukter. Disse

muslingeskaller kan anvendes til fremstilling af foder, hvil-

ket er omfattet af foderlovgivningen, men kan også anven-

des som underlag på blandt andet ridebaner, veje og stier,

samt til drænfiltermateriale m.v.

Muslinger og muslingeskaller, der ikke finder anvendelse til

de nævnte formål, skal håndteres efter reglerne i affaldslov-

givningen. I henhold til bekendtgørelse nr. 1309 af 18. de-

cember 2012 om affald (affaldsbekendtgørelsen) skal af-

faldsproducerende virksomheder sikre, at væsentlige dele af

deres kildesorterede erhvervsaffald, der er egnet til materia-

lenyttiggørelse, bliver materialenyttiggjort. Dette kan blandt

andet sikres via ovennævnte anvendelsesmuligheder. Hvis

materialenyttiggørelse ikke er muligt, kan muslingerne be-

handles på anden vis i overensstemmelse med affaldsbe-

kendtgørelsens bestemmelser.

3.1.6. Tangdyrkning

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Dyrkning af tang kræver en tilladelse efter lovbekendtgørel-

se nr. 15 af 8. januar 2016 om kystbeskyttelse (kystbeskyt-

telsesloven). Kystdirektoratet er, jf. kystbeskyttelseslovens §

16 a, myndighed for etablering af tanganlæg og kan udstede

tilladelser efter en forudgående vurdering af, om der skal

udarbejdes en konsekvensvurdering i henhold til bekendtgø-

relse nr. 896 af 21. juni 2016 om administration af internati-

onale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse ar-

ter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt

etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet. Det

skal samtidig afgøres, om tanganlægget kræver VVM-rede-

gørelse i henhold til bekendtgørelse nr. 895 af 21. juni 2016

om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltnin-

ger på søterritoriet. I forbindelse med etablering af et privat

tanganlæg vil der kunne stilles krav om sikkerhedsstillelse i

størrelsesordenen 50.000-200.000 kr. til dækning af myn-

dighedens eventuelle omkostninger til at fjerne anlægget.

Tilladelserne er typisk tidsbegrænsede, men kan forlænges. I

tilladelserne kan fastsættes krav om egenkontrol. En tilladel-

se til etablering af et tanganlæg kan ikke overdrages til an-

dre uden Kystdirektoratets tilladelse.

Dyrkning af tang, især sukkertang, er forholdsvis nyt i Dan-

mark, og der foregår ikke i dag produktion eller høst af tang

til kommerciel udnyttelse i danske farvande i stor skala.

Tang vil muligvis kunne finde anvendelse til konsum, foder

eller helseprodukter. Hvis en produceret mængde tang ikke

umiddelbart kan anvendes, vil den være omfattet af affalds-

bekendtgørelsen, ligesom det er beskrevet for muslinger

ovenfor i afsnit 3.1.5.

3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Som det fremgår af afsnit 3.1.1, 3.1.2, 3.1.3 og 3.1.4, skal

godkendelsesmyndigheden ved behandling af ansøgninger

om miljøgodkendelse af havbrug tage hensyn til, at de mil-

jømål, der er fastlagt efter lovgivningen om vandplanlæg-

ning og havstrategi, ikke forhindres opnået. Der skal endvi-

dere foretages en vurdering af ansøgningens eventuelle på-

virkning af Natura 2000-områder og beskyttede arter. I de

fleste kystvande er der opgjort indsatsbehov for reduktion af

udledning af kvælstof, og der er derfor kun få områder, hvor

der efter denne lovgivning kan tillades en øget udledning.

Ved at skabe hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at stille

vilkår om kompenserende marine virkemidler for havbrug

åbnes mulighed for at godkende havbrug med vilkår om eta-

blering og drift af kompenserende marine virkemidler i kyst-

vande og havområder, hvor en ansøgning om placering af et

havbrug ellers måtte afslås under henvisning til lovgivnin-

gen om vandplanlægning eller havstrategi.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder hjemmel til, at der i en

miljøgodkendelse kan stilles vilkår om, at en virksomhed

begrænser eller renser en udledning ved kilden. Det er ikke

på nuværende tidspunkt teknologisk muligt at rense udled-

ningen fra havbrug, når fiskene opdrættes i åbne netbure.

Et kompenserende marint virkemiddel renser ikke en udled-

ning fra selve havbruget, men fjerner i stedet en tilsvarende

mængde næringsstoffer fra det eller de kystvande og havom-

råder, hvortil der sker en udledning eller tilstrømning fra

havbruget. Natur- og Miljøklagenævnet har i tidligere afgø-

relser (NMK 10-00807 og NMK-34-00371) ophævet en mil-

jøgodkendelse og en VVM-tilladelse til etablering af et hav-

brug med tilhørende kompenserende muslingeopdræt og

tanganlæg blandt andet med den begrundelse, at de kompen-

serende marine virkemidler i den konkrete sag ikke kunne

betragtes som en forureningsbegrænsende foranstaltning, da

muslingeopdræt og tanganlæg ikke havde en effekt i forhold

til den konkrete udledning fra havbruget.

Miljø- og Fødevareministeriet har på den baggrund vurderet,

at kompenserende marine virkemidler generelt ikke kan an-

ses som forureningsbegrænsende foranstaltninger i miljøbe-

skyttelseslovens forstand i forbindelse med godkendelse af

havbrug, fordi virkemidlerne ikke fjerner forureningen ved

kilden.

Det foreslås derfor, at der i miljøbeskyttelseslovens § 35

indsættes en ny bestemmelse, som giver miljø- og fødevare-

ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler, således at der

ved godkendelse af nye havbrug eller ved udvidelse eller

ændring af eksisterende havbrug kan fastsættes vilkår om

etablering og drift af kompenserende marine virkemidler.

De fastsatte vilkår vil først og fremmest skulle specificere

den mængde næringsstof, som det vil være nødvendigt at

fjerne fra det relevante kystvand eller havområde med det

marine virkemiddel inden for en nærmere angiven periode

for at kompensere helt eller delvist for havbrugets udled-

ning.

Der forventes fastsat regler, hvorefter den ansvarlige for

havbruget skal kunne dokumentere, at virkemidlet for dette

specifikke havbrug er etableret i det relevante område og i

drift efter gældende regler, og at den angivne mængde næ-

ringsstof fjernes. Der vil ikke kunne fastsættes regler for

drift af selve det kompenserende marine virkemiddel i hav-

brugets miljøgodkendelse. Etablering og drift af muslinge-

og tanganlæg er reguleret af særskilte tilladelsesordninger.

Vilkår skal alene kunne stilles for havbrug, der etableres ef-

ter ikrafttrædelse af en bekendtgørelse, der vil blive udstedt

med hjemmel i den foreslåede § 35, stk. 3. Vilkår vil desu-

den kunne stilles overfor eksisterende havbrug, der efter be-

kendtgørelsens ikrafttræden ønsker at gennemføre en god-

kendelsespligtig ændring eller udvidelse. Vilkår om kom-

penserende marine virkemidler vil her kunne bruges i for-

hold til den merudledning af næringsstoffer, som ændringen

eller udvidelsen medfører.

Vilkår om kompenserende marine virkemidler skal kunne

pålægges de nævnte havbrug, hvis deres udledning indebæ-

rer en direkte eller indirekte påvirkning af et kystvand, for

hvilket det fastsatte miljømål er opfyldt, og hvor havbruget

uden kompenserende marine virkemidler ville forringe kys-

tvandets tilstand.

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Vilkåret skal desuden kunne pålægges de nævnte havbrug,

hvis deres udledning indebærer direkte eller indirekte på-

virkning af et kystvand, hvor miljømålet ikke er opfyldt, og

hvor havbrugets udledning ellers ville medføre en forringel-

se af kystvandets tilstand og hindre opfyldelse af det fastlag-

te miljømål.

Endelig skal vilkåret kunne pålægges de nævnte havbrug,

hvis de udleder i havområder, hvor der af hensyn til opfyl-

delse af miljømålene, jf. havstrategiloven, ikke er mulighed

for en merudledning af næringsstoffer.

Det er hensigten, at bekendtgørelsen skal fastlægge, hvilke

kompenserende marine virkemidler der kan anvendes. Det

vil kun være de marine virkemidler, der fremgår af bekendt-

gørelsen, der vil kunne stilles vilkår om i forbindelse med

miljøgodkendelsen. I første omgang forventes muslingeop-

dræt og tangdyrkning at kunne anvendes som kompenseren-

de marine virkemidler, jf. afsnit 2.3, men bemyndigelsen i

den foreslåede § 35, stk. 3, giver mulighed for, at der på

længere sigt kan tilføjes andre virkemidler.

For at kunne optage et kompenserende marint virkemiddel i

bekendtgørelsen skal der være en dokumenteret effekt af

virkemidlet til at fjerne kvælstof og/eller fosfor, og denne

effekt skal kunne kontrolleres ved en kombination af egen-

kontrol og tilsyn. Samtidig skal virkemidlets eventuelle ne-

gative miljøeffekter være tilstrækkeligt belyst. En teoretisk

sandsynliggørelse af virkemidlets effekter og kontrollerbar-

hed vil ikke være tilstrækkelig til, at virkemidlet vil kunne

optages i bekendtgørelsen. For at kunne vurdere et nyt vir-

kemiddels anvendelighed skal det være afprøvet i praksis i

stor skala og med fyldestgørende dokumentation.

Der skal desuden i bekendtgørelsen opstilles retningslinjer,

der kan sikre, at egenkontrol og tilsyn kan dokumentere en

tilstrækkelig fjernelse af næringsstoffer i forhold til havbru-

gets udledning, således at havbrugets næringsstofbelastning

(dvs. udledningen fra selve havbruget fratrukket den mæng-

de næringsstoffer, der fjernes ved hjælp af kompenserende

marine virkemidler) ikke overstiger den, der tillades i miljø-

godkendelsen. Reglerne skal sikre, at tilknytningen mellem

et konkret havbrug med vilkår efter bekendtgørelsen og det

tilhørende kompenserende marine virkemiddel er klar og en-

tydig.

Tilsynsmyndigheden, dvs. kommunalbestyrelsen eller Mil-

jøstyrelsen, vil i henhold til bekendtgørelse nr. 518 af 27.

maj 2016 om miljøtilsyn skulle føre tilsyn med, at de vilkår

om kompenserende marine virkemidler, der er stillet i god-

kendelsen af havbruget, er overholdt. Der kan føres fysiske

såvel som administrative tilsyn. Overtrædelse af vilkår i

godkendelsen vil kunne håndhæves af tilsynsmyndigheden i

henhold til gældende regler.

Endelig forventes bekendtgørelsen at indeholde regler om

ansøgning, oplysningskrav og sagsbehandling i øvrigt, der

supplerer reglerne i godkendelsesbekendtgørelsen, herunder

krav om at godkendelsen alene kan udnyttes, hvis de kom-

penserende marine virkemidler også opfylder krav efter an-

den lovgivning, f.eks. at de nødvendige tilladelser efter an-

den lovgivning er indhentet.

Efter miljøbeskyttelseslovens § 41 kan der gives listevirk-

somheder påbud om at nedbringe forureningen. Det er den

sædvanlige fremgangsmåde, hvis der er behov for at justere

godkendelsen. Dette gælder alle typer af listevirksomheder

og dermed også havbrug, der bliver godkendt med vilkår om

kompenserende marine virkemidler.

Lovens § 41 giver hjemmel til, at tilsynsmyndigheden kan

meddele påbud om, at forureningen fra selve havbruget, sås-

om f.eks. udledning af næringsstoffer, organisk stof og hjæl-

pestoffer, skal nedbringes. For havbrugs vedkommende vil

det ofte være det samme som at nedbringe produktionen.

I nogle situationer vil det være muligt i stedet at adressere

næringsstofudledningen fra havbrug med kompensationsvil-

kår ved f.eks. at øge kravet om den mængde næringsstoffer,

som de marine virkemidler skal kompensere for i det rele-

vante område. Hermed kan i visse tilfælde helt eller delvist

undgås et påbud om en reduktion af forureningen fra selve

havbruget. Som nævnt nedbringer kompenserende marine

virkemidler ikke forureningen fra selve havbruget, men fjer-

ner næringsstoffer i det vandmiljø, som havbruget udleder

til. Da ordlyden i den gældende bestemmelse kun vedrører

nedbringelse af forurening, giver den ikke hjemmel til at

meddele påbud, der vedrører kompenserende marine virke-

midler.

Derfor foreslås det, at der som nyt stk. 2 i § 41 indsættes en

bestemmelse, der giver tilsynsmyndigheden hjemmel til at

meddele påbud om nedbringelse af næringsstofbelastningen

for havbrug, der er godkendt med vilkår om kompenserende

marine virkemidler. Det foreslås, at miljø- og fødevaremini-

steren fastsætter de nærmere regler om denne påbudsad-

gang.

Den foreslåede bestemmelse i § 41, stk. 2, giver kun mulig-

hed for at meddele påbud om nedbringelse af næringsstofbe-

lastningen for havbrug, der ved miljøgodkendelsen har vil-

kår om at etablere og drive kompenserende marine virke-

midler. Der er ikke hjemmel til at meddele sådanne påbud

for havbrug, der har en miljøgodkendelse uden sådanne vil-

kår, heller ikke i forbindelse med en revurdering under eller

efter den otteårige retsbeskyttelse.

Som nævnt i afsnit 3.1.4 kan tilsynsmyndigheden efter mil-

jøbeskyttelseslovens § 41 a, stk. 1, i de første otte år, efter at

en godkendelse er meddelt til en listevirksomhed, ikke med-

dele påbud eller forbud efter § 41 (otte års retsbeskyttelse).

Efter lovens § 41 a, stk. 2, skal tilsynsmyndigheden dog i

retsbeskyttelsesperioden tage godkendelsen op til revurde-

ring i de i bestemmelsen nævnte særlige tilfælde, og om

nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 41, herunder

den foreslåede nye bestemmelse i stk. 2.

Lovens § 41 b indeholder regler om påbudsadgangen efter

udløbet af retsbeskyttelsesperioden. Lovens § 41 a og § 41 b

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

om retsbeskyttelse og revurdering m.v. gælder generelt for

listevirksomheder og derfor også for havbrug, der er god-

kendt med vilkår om kompenserende marine virkemidler.

Ved administration af bestemmelserne skal de almindelige

forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitets-

princippet, iagttages. Proportionalitetsprincippet betyder, at

påbuddet skal være nødvendigt, egnet og mindst muligt be-

byrdende.

Tilsynsmyndighedens adgang til efter miljøbeskyttelseslo-

vens § 72, stk. 3, at revidere vilkårene for en virksomheds

godkendelse for at forbedre virksomhedens kontrol med

egen forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hensigts-

mæssigt tilsyn, vil endvidere kunne anvendes for så vidt an-

går havbrug med vilkår om kompenserende marine virke-

midler, herunder med hensyn til vilkår om virksomhedens

dokumentation for og egenkontrol med fjernelse af bestemte

mængder næringsstoffer ved hjælp af kompensation.

Når der i en miljøgodkendelse stilles vilkår om kompense-

rende muslingeopdræt og/eller tangproduktion, vil det være

en forudsætning for etableringen og drift af anlæggene, at

ansøgeren indhenter tilladelse(r) hertil hos NaturErhvervsty-

relsen og/eller Kystdirektoratet, jf. afsnit 3.1.5 og 3.1.6. Den

samme forudsætning vil også gælde eventuelle påbud efter

den foreslåede § 41, stk. 2, når dets efterlevelse er afhængig

af tilladelser. Påbud efter den foreslåede § 41, stk. 2, om

nedbringelse af næringsstofbelastningen forventes således

meddelt som et påbud om, at næringsstofbelastningen skal

nedbringes inden for en fastsat frist, og at havbrugsvirksom-

heden inden for en fastsat tidsfrist skal meddele tilsynsmyn-

digheden, om virksomheden vælger at gøre dette ved at øge

kompensationen eller ved at mindske udledningen fra hav-

bruget eller ved en kombination heraf. Vælges en øget kom-

pensation, vil det skulle dokumenteres, at virksomheden in-

den for en fastsat tidsfrist har opnået en udnyttelig tilladelse

til etablering og drift af det marine virkemiddel, samt at vir-

kemidlet er blevet etableret.

Der ændres således med dette lovforslag ikke i, at der skal

indhentes tilladelser til selve muslingeopdrættet eller tan-

ganlægget. De nævnte myndigheder vil også have tilsyns-

pligten efter egne regler med placering og drift af anlæggene

i forhold til de udstedte tilladelser. Det kan blive nødvendigt

at etablere flere særskilte anlæg for at overholde den maksi-

male størrelse af det enkelte anlæg.

Formålet med lovforslaget er, at kompenserende marine vir-

kemidler skal kunne benyttes til at muliggøre en vækst i

havbrugsproduktionen samtidig med, at gældende regler for

belastning af havmiljøet med næringsstoffer overholdes. Det

er ikke formålet med kompenserende marine virkemidler i

nærværende lovforslag at sikre en effekt i forhold til at for-

hindre et havbrugs påvirkning på et Natura 2000-område,

men en eventuel positiv effekt af kompenserende marine

virkemidler på et Natura 2000-område vil kunne indgå i vur-

deringen efter habitatdirektivet. Det forventes ikke i forbin-

delse med miljøgodkendelse af havbrug, at kompenserende

marine virkemidler vil have nogen væsentlig betydning for

resultatet af den habitatvurdering, som myndighederne skal

foretage efter habitatbekendtgørelsen. Dette skyldes, at

kompenserende marine virkemidler ikke mindsker udlednin-

gen fra et havbrug, men fjerner næringsstoffer andetsteds.

Muslinger, der er opdrættet i et kompensationsanlæg, vil

kunne anvendes til konsum, jf. afsnit 3.1.5, men dette for-

ventes ikke at blive den primære afsætningsmulighed grun-

det deres forventelige forholdsvis ringe størrelse og kvalitet.

Det vil være muligt at udpege nye produktionsområder til

høst af muslinger til konsum. Det vil i givet fald være Føde-

varestyrelsen, der skal udpege disse. I henhold til muslinge-

bekendtgørelsens § 3, stk. 2, må der ikke foretages høst af

muslinger m.m. på eller i nærheden af dumpnings- og klap-

ningsområder, spildevandsudledninger samt i havneområ-

der, marinaer og lignende forureningskilder, der kan forårsa-

ge en forringelse af den hygiejniske og sundhedsmæssige

kvalitet af muslinger m.m.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige

Lovforslaget vil ikke i sig selv medføre økonomiske eller

administrative konsekvenser for det offentlige, da der er tale

om bemyndigelser. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at

muslingeopdræt er det marine virkemiddel, der vil være

mest anvendeligt og rentabelt som kompenserende virke-

middel i forbindelse med havbrugsdrift, og som der derfor

primært vil være interesse for. Ved en udmøntning af be-

myndigelserne vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at

sagsbehandling i forbindelse med miljøgodkendelser af hav-

brug med tilknyttede kompenserende marine virkemidler vil

forøges i forhold til miljøgodkendelse af havbrug alene.

Godkendelse af et havbrug med tilknyttede kompenserende

marine virkemidler kræver en miljøgodkendelse, der inde-

holder særskilte vilkår om fjernelse af næringsstoffer ved

hjælp af høst af muslinger og/eller tang. Efterfølgende tilsyn

vil samtidig blive mere omfattende. Desuden forudsætter

etablering af opdrætsanlæg til muslinger, at NaturErhvervs-

tyrelsen meddeler tilladelse til etablering, udnyttelse og

drift, og etablering af tanganlæg forudsætter, at der medde-

les tilladelse fra Kystdirektoratet. Der vil dermed skulle be-

handles flere af disse ansøgninger. Det vurderes, at der vil

indkomme ca. 1 ansøgning om året fra 2017. Hver ansøg-

ning om miljøgodkendelse forventes at blive ledsaget af 2

ansøgninger om placeringstilladelse (ét havbrug + ét muslin-

geanlæg). Sagsbehandlingen forventes forøget svarende til

en merudgift på ca. 0,4 mio. kr. årligt for staten, hvilket vur-

deres at kunne gennemføres indenfor den nuværende ram-

me. Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og ad-

ministrative konsekvenser for kommuner og regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Ved hjælp af kompenserende marine virkemidler, såsom

muslingeopdræt, vil en havbrugsvirksomhed kunne etablere

eller udvide produktionen på lokaliteter, hvor der ellers ikke

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

kunne tillades en merudledning af næringsstoffer på grund

af vandområdeplanerne eller opnåelse af miljømålet om god

miljøtilstand efter havstrategiloven, forudsat at det i øvrigt

ikke vil være i strid med habitatdirektivet og fuglebeskyttel-

sesdirektivet. Havbruget vil dermed kunne opnå forøget pro-

duktion. Værdien af denne produktionsforøgelse vil delvist

blive reduceret af udgifterne forbundet med etablering og

drift af kompenserende marine virkemidler. Drift af et hav-

brug, der er godkendt med vilkår om drift af kompenserende

marine virkemidler, vil ligeledes blive pålagt udvidede krav

om egenkontrol til dokumentation for den fjernede mængde

næringsstoffer.

Den væsentligste udgift i forbindelse med kompenserende

marine virkemidler vil være etablering, herunder beregning

af effekter, og drift af anlæggene. I en rapport fra Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, fra

2016 om marine virkemidler anslås det på baggrund af to

storskalaforsøg, at de budgetøkonomiske omkostninger til at

fjerne 1 kg kvælstof ved hjælp af kompensationsopdræt af

muslinger er ca. 70-97 kr./kg kvælstof (investering, løn

m.v.). Omkostningerne vil afhænge af anlæggets beliggen-

hed og vil kunne variere betragteligt fra år til år som følge af

vejrlig m.m. Et havbrug med en produktion på 2.200 tons/år

fisk vil ud fra ovenstående estimat have omkostninger på ca.

7-9,7 mio. kr./år, og muslingeopdrættet vil dække et areal på

ca. 111 ha, hvis der forudsættes fuld kompensation for den

udledte kvælstof (ca. 100 tons/år).

En fuld kompensation for kvælstofudledningen fra et hav-

brug vil kun give en delvis kompensation for fosforudled-

ningen, idet mængden af kvælstof i forhold til fosfor er hø-

jere i muslinger end i udledningen fra et havbrug. Skal der

kompenseres fuldt ud for fosforudledningen, vil det derfor

medføre en betydelig ’overkompensation’ for kvælstofud-

ledningen. Afhængigt af havbrugets placering vil det kunne

være tilstrækkeligt kun at kompensere delvist for udlednin-

gen af kvælstof og fosfor, hvorved omkostningerne bliver

reduceret forholdsmæssigt.

Det er vanskeligt at vurdere, hvor stor en kompensations-

grad, der vil være praktisk mulig og rentabel for et havbrug,

da dette vil afhænge af havbrugets størrelse, beliggenhed

m.v. En fuld kompensation for de udledte næringsstoffer vil

dog næppe være realiserbar. Dette gælder i særdeleshed,

hvis der ønskes kompenseret fuldt ud for den udledte fosfor.

De budgetøkonomiske omkostninger til at fjerne 1 kg kvæl-

stof ved hjælp af tangdyrkning er i ovennævnte rapport be-

regnet til 2.106-5.825 kr./kg kvælstof. Disse omkostninger

må forventes at skulle reduceres, førend det kan blive renta-

belt at kompensere væsentligt for næringsstofudledningen

fra et havbrug ved hjælp af tangdyrkning. Omkostningerne

forbundet med fuld kompensation for kvælstofudledningen

fra et havbrug ved hjælp af tangdyrkning alene er derfor ik-

ke estimeret yderligere.

Ved produktion af muslinger til kompensationsopdræt er det

nødvendigt at målrette produktionen med fokus på at produ-

cere og høste en så stor biomasse som muligt. Denne pro-

duktionsform fører typisk til små, tyndskallede muslinger,

som har en ringe værdi på konsummarkedet. Den primære

anvendelse af kompensationsmuslinger må dermed forven-

tes at være forarbejdning af muslingerne til foder. Dette

kræver, at muslingerne kan anvendes til foder efter bestem-

melserne i forordningerne om animalske biprodukter og den

øvrige foderlovgivning. Det må forventes, at der ikke vil

være nogen væsentlig indtægt forbundet med afsætning af

kompensationsmuslinger, medmindre der etableres et nyt

marked for disse. Rentabiliteten af kompensationsopdræt af

muslinger vil dermed være betinget af, at udgifterne til mus-

lingeopdræt opvejes af indtægten fra den forøgede fiskepro-

duktion.

En ansøgning om miljøgodkendelse af et havbrug vil blive

mere omfattende, hvis produktionen betinges af, at der sam-

tidigt drives kompenserende marine virkemidler, idet ansøg-

ningen samlet set bliver mere kompleks. Dette vil medføre

øgede administrative udgifter til tilvejebringelse af ansøg-

ningsmaterialet, brugerbetaling til godkendelsesmyndighe-

den, jf. bekendtgørelse nr. 515 af 27. maj 2016 om bruger-

betaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljø-

beskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug,

og formodentlig øgede udgifter til konsulentbistand. Der

skal samtidig søges om placering af muslinge- og/eller tan-

ganlæg. Drift af et sådant havbrug vil ligeledes blive pålagt

udvidede krav om egenkontrol til dokumentation for den

fjernede mængde næringsstoffer. I forbindelse med en pla-

ceringstilladelse til muslingeopdræt eller tanganlæg stilles

der vilkår om bankgaranti på 50-200.000 kr., jf. afsnit 3.1.5

og 3.1.6.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Ef-

fektiv Regulering (TER). Idet TER vurderer, at lovforslaget

ikke medfører administrative konsekvenser over 4 mio. kr.

årligt, vil udgifterne ikke blive kvantificeret yderligere.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Der er ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Den generelle situation i Danmark er, at der er opgjort et be-

hov for at reducere udledningen af næringsstoffer for at kun-

ne leve op til forpligtelserne i vandrammedirektivet, havstra-

tegidirektivet og fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne,

og de miljømål og indsatsbehov, der er fastsat på baggrund

af lov om vandplanlægning. Med kompenserende marine

virkemidler fjernes en mængde næringsstoffer fra det eller

de kystvande og havområder, hvortil der sker en direkte el-

ler indirekte udledning fra havbruget. Herved reduceres de

negative miljømæssige konsekvenser, som følger af en øget

havbrugsproduktion.

Det vurderes på nuværende tidspunkt, at muslingeopdræt er

det marine virkemiddel, som vil være mest anvendeligt og

rentabelt som kompenserende virkemiddel i forbindelse med

havbrugsdrift, og som der derfor primært vil være interesse

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

for. Muslingeopdræt må derfor være det kompenserende

marine virkemiddel, som primært kan forventes at bidrage

til lovforslagets miljømæssige konsekvenser. De miljømæs-

sige konsekvenser af muslingeopdræt isoleret set er opsum-

meret i en rapport fra Aarhus Universitet, DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi, fra 2016 om marine virkemidler.

Det fremgår af rapporten, at der er flere positive miljøeffek-

ter forbundet med opdræt af muslinger.

I forbindelse med en øget havbrugsproduktion skal effekter-

ne af muslingeopdræt dog ses i forhold til miljøtilstanden i

det samme område uden tilstedeværelsen af et havbrug. Dvs.

de beskrevne positive effekter skal reelt ses som en reduk-

tion af de negative effekter, der ellers ville forekomme som

følge af havbrugsdriften. Først og fremmest resulterer mus-

lingeopdræt i en reduceret mængde planktonalger i vandet.

Dette vil medføre øget lysgennemtrængelighed, hvilket vil

få positiv betydning for havbundens vegetation (tang og åle-

græs). Den reducerede algebiomasse fører samtidig til, at

bundfældningen af døde planktonalger formindskes, hvilket

ligeledes vil have positiv betydning for bundens dyre- og

planteliv. Herudover kan der forekomme en lokal øgning af

artsrigdommen af både fastsiddende organismer og fisk,

som tiltrækkes af muslingeanlæggets fysiske struktur, der er

sammenlignelig med et kunstigt rev. Denne effekt er dog

endnu ikke dokumenteret videnskabeligt i forhold til kom-

pensationsopdræt.

Et kompenserende marint virkemiddel i form af et muslinge-

anlæg fjerner først og fremmest opløste næringsstoffer, der

er blevet optaget af planktonalger og vil kun i begrænset

omfang fjerne partikulært organisk stof. Det betyder, at et

havbrug, selv hvis næringsstofudledningen kompenseres

fuldt ud ved hjælp af muslingeopdræt, stadigvæk vil have en

negativ påvirkning på miljøet, idet det vil medføre en udled-

ning af organisk stof samt evt. medicinrester og hjælpestof-

fer.

Muslingeanlæg i den størrelse, der er nødvendig for at kun-

ne finde anvendelse som kompenserende marint virkemid-

del, vil også, jf. ovennævnte DCE-rapport, i sig selv have

nogle negative effekter på miljøet. I muslingeanlæggenes

umiddelbare nærhed vil der bundfældes organisk stof (mus-

lingefækalier) med risiko for lokal påvirkning i form af for-

øget iltforbrug og følgende iltsvind i havbunden. Herudover

vil der umiddelbart under muslingeanlæg forekomme skyg-

ning, som kan have en lokal negativ påvirkning på bundens

vegetation. Denne negative effekt vil dog være begrænset

både i omfang og udbredelse og opvejes af en tilsvarende

positiv effekt i form af en forøget lysgennemtrængelighed i

vandet omkring muslingeanlægget.

Anlæg til muslingeopdræt beslaglægger relativt store hava-

realer og kan være til gene for andre brugere af havet, f.eks.

sejlere og fiskere. Hvis der skal kompenseres for en årlig

udledning af 100 tons kvælstof fra et havbrug, svarende til

en produktion på ca. 2.200 tons fisk, vil produktionen af

muslinger optage et areal på minimum ca. 111 ha. Selve

havbrugsområdet, hvor fiskene produceres, vil typisk optage

et areal på ca. 25 ha. Muslingeanlæggene vil være synlige

indenfor en afstand af ca. 0,5-1 km og vil kunne anses som

en forringelse af landskabelige værdier. Selve høsten af

muslinger opdrættet som kompensation har ikke væsentlige

miljømæssige konsekvenser, idet opdrættet sker på liner el-

ler lignende, der løftes op af vandet, når muslingerne høstes.

De miljømæssige konsekvenser af tangdyrkning er også be-

skrevet i ovennævnte DCE-rapport. Heraf fremgår det

blandt andet, at tanganlæg kan modvirke miljøpåvirkninger-

ne fra et havbrug på tilsvarende måde som muslingeopdræt

for så vidt angår fjernelse af næringsstoffer, øget lysgen-

nemtrængelighed og potentiel øget artsrigdom omkring an-

læggene. Herudover kan dyrkningsanlæg med tang have ne-

gative påvirkninger ved at skygge for naturlig bundvegetati-

on i området, og de bør derfor anlægges i områder med stør-

re dybder end den naturlige vegetations maksimale dybde-

grænse i området. Ligeledes vil løsreven tang kunne synke

til bunds og potentielt føre til lokal ophobning af materiale

og følgende iltsvind under anlæggene. Tanganlæg vil på

grund af deres store arealmæssige udbredelse kunne opfattes

som en forringelse af landskabelige værdier. Fjernelse af en

given mængde kvælstof ved hjælp af tangdyrkning vil be-

slaglægge et havområde, der er ca. 10-20 fold større, end det

areal et muslingeanlæg med en tilsvarende kvælstoffjernelse

vil beslaglægge.

8. Forholdet til EU-retten og internationale forpligtelser

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. september

til den 7. oktober 2016 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

De Økonomiske Råd, AutoBranchen Danmark, Aarhus Uni-

versitet, Aalborg Universitet, Dansk Miljøteknologi, Danske

Maskinstationer og Entreprenører, Danske Regioner, Dan-

ske Træindustrier, DS Håndværk & Industri, FORCE Tech-

nology, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen

af Vandværker i Danmark, Kommunalteknisk Chefforening,

Dansk Miljøteknologi, Orbicon, Rambøll Danmark, Advo-

katsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber,

Akademirådet, Altox A/S, Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd, Asfaltindustrien, Benzinforhandlernes Fælles Repræ-

sentation, Biologforbundet, Brancheforeningen for Biogas,

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Branchefor-

eningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til

Jordbrugsformål, Bryggeriforeningen, Bygge- Anlægs- og

Trækartellet, Byggesocietetet, Bæredygtigt Landbrug,

COOP Danmark A/S, Campingrådet, Centralorganisationen

af industriansatte i Danmark (CO - Industri), Centralorgani-

sationernes Fællesudvalg (CFU), Cowi, DAKOFA, DAK-

OFO, DANAK, DANVA, DASU (Dansk Automobil Sports

Union), DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug,

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, DELTA, DHI,

DS Håndværk & Industri, DTU, Danmarks Farve- og Li-

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

mindustri, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening,

Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund, Dan-

marks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening,

Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund,

Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening,

Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Bilbranche-

råd, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Energi Branche-

forening (DGB), Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme,

Dansk Fjernvarme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Gart-

neri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri, Dansk Me-

tal, Dansk Mode og Textil, Dansk Miljøteknologi, Dansk

Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk

Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk Standard, Dansk

Transport og Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske

Havne, Danske Krematoriers Landforening, Danske Mariti-

me, Danske Mejeriers Fællesorganisation, Danske Oliebe-

redskaber (FDO), Danske Råstoffer (Dansk Byggeri), Dan-

ske Svineproducenter, De Danske Skytteforeninger, De

Samvirkende Købmænd i Danmark, Den Danske Dyrlæge-

forening, Den Danske Landinspektørforening, Det danske

fjerkræraad, Det Økologiske Råd, Ekokem A/S, Endelave-

gruppen. Endelave Hav- og dambrug – Nej tak, Energi og

olie forum, Eurofins, Eurolab Danmark, Fagligt Fælles For-

bund 3F, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Forbru-

gerrådet, Foreningen Dansk Møbelindustri, Foreningen

Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Bioteknologiske

Industrier i Danmark, Foreningen af Danske Revisorer, For-

10. Sammenfattende skema

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

eningen af Danske Varmforzinkere, Foreningen af Forlystel-

sesparker i Danmark, Foreningen af Lystbådehavne i Dan-

mark, Foreningen af Registrerede Revisorer (fusioneret til

FSR), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af

Skibs- og bådebyggere i Danmark, Foreningen af Smede- og

Maskinvirksomheder i Danmark (SMD), Foreningen af

Vandværker i Danmark (FVD), Foreningen af danske

brøndborere, Foreningen af miljø, plan og naturmedarbejde-

re i det offentlige (Envina), Foreningen af speciallæger (ex.

Embedslægeforeningen), Foreningen af statsautoriserede re-

visorer, Foreningen Muslingeerhvervet, Friluftsrådet, Fyr-

værkeribrancheforening, GTS (Godkendt Teknologisk Ser-

vice), Genvindingsindustrien, Glasindustrien (GI), Grafisk

Arbejdsgiverforening, Green Network, Greenpeace, Dan-

mark, HK-Kommunal Miljøudvalg, Horesta, Håndværksrå-

det, Ingeniørforeningen i Danmark, International Transport

Danmark (ITD), KL, Kalk- & Teglværksforeningen af 1893,

Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsfor-

eningen Praktisk Økologi, Landsforeningen af danske mæl-

keproducenter, Landsorganisationen i Danmark (LO), Læ-

gemiddelindustriforeningen, Marine Ingredients Denmark,

Mærsk Olie og Gas A/S, Roskilde Universitet, NOAH,

Nordsøenheden, Novo Nordisk, Oil Gas Denmark, Plastin-

dustrien i Danmark, SPT - brancheforeningen for sæbe, par-

fume og teknisk/kemiske artikler, Spildevandsteknisk fore-

ning, SEGES, Syddansk Universitet, Teknologirådet, Tek-

nologisk Institut, Visit Denmark, WWF Verdensnaturfon-

den, Økologisk Landsforening.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Ingen

Mulighed for at forøge indtjeningen

som følge af den øgede havbrugspro-

duk-tion.

Negative konsekvenser/merudgifter

Ingen

Ca. 0,4 mio. kr. årligt fra 2017 for sta-

ten.

De budgetøkonomiske omkostninger til

at fjerne kvælstof ved muslingeopdræt

er ca. 7,0-9,7 mio. kr. pr. 100 tons kvæl-

stof (investering, løn m.v.).

Evt. indtægt fra salg af muslinger som

forarbejdes til foder.

Sikkerhedsstillelse på 50-100.000 kr.

per placeringstilladelser for muslingean-

læg.

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Ingen

Øgede krav til egenkontrol.

Øgede byrder i forbindelse med ansøg-

ning om miljøgodkendelse samt placer-

ingstilladelse(r).

Ingen

Vækst i havbrugsproduktionen vil som

udgangspunkt føre til øget udledning af

næringsstoffer og organisk stof med for-

ringet lysgennemtrængelighed i vandet

Administrative konsekvenser for bor-

gerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Kompenserende marine virkemidler vil,

isoleret set, have positive miljømæssige

konsekvenser, men disse vil kun delvist

kunne neutralisere de negative miljø-

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

mæssige konsekvenser, der følger af en og forringede forhold for bunddyr og

forøget havbrugsproduktion

bundplanter til følge.

Herudover må forventes en forøget ud-

ledning af hjælpestoffer (kobber) samt

eventuelle medicinrester.

Etablering af kompenserende marine

virkemidler vil isoleret set medføre:

Beslaglæggelse af havområder.

Mulig forringelse af landskabelige vær-

dier.

Øget udledning og bundfældning af or-

ganisk stof.

Lokal påvirkning af bunddyrsamfund.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Overimplementering af EU-retlige mi-

NEJ

nimumsforpligtelser

Kompenserende marine virkemidler kan f.eks. være muslin-

geopdræt eller tangdyrkning, der er placeret i et kystvand el-

ler havområde, som et havbrug påvirker ved dets udledning,

og som dermed fjerner næringsstoffer, svarende helt eller

delvist til den mængde, der udledes fra havbruget, jf. afsnit

2.3.

Ved kystvande forstås de vandområder, som Danmarks

kystvande er inddelt i efter bekendtgørelse om miljømål for

overfladevandområder og grundvandsforekomster. Ved hav-

områder forstås kystvande og åbne havområder, som er om-

fattet af lov om havstrategi.

Den foreslåede bemyndigelse til at udstede regler om vilkår

om etablering og drift af kompenserende marine virkemidler

åbner mulighed for at godkende havbrug i kystvande og

havområder, hvor godkendelse ellers måtte afslås som følge

af lovgivningen om vandplanlægning eller havstrategi.

Vilkår om kompenserende marine virkemidler vil kunne

stilles i forbindelse med godkendelse af nyetablering af hav-

brug og eksisterende havbrug, der ønsker at udvide, og hvis

udledninger indebærer en direkte eller indirekte påvirkning

af et kystvand, hvor det fastsatte miljømål allerede er op-

fyldt, og hvor en udvidelse eller etablering af havbruget

uden kompenserende marine virkemidler ville forringe kys-

tvandets tilstand.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Miljøbeskyttelsesloven indeholder i dag hjemmel til, at mil-

jø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om

godkendelse af listevirksomhed, herunder blandt andet i

hvilke tilfælde og på hvilke vilkår en miljøgodkendelse kan

meddeles. Nyere praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet pe-

ger på, at miljøbeskyttelsesloven ikke indeholder en til-

strækkelig hjemmel til at fastsætte vilkår om kompenseren-

de marine virkemidler ved godkendelse af havbrug, da så-

danne virkemidler ikke begrænser eller reducerer udledning

af næringsstoffer fra selve det godkendelsespligtige havbrug

og dermed fra kilden, men fjerner (andre) næringsstoffer i

det pågældende marine miljø. Med forslaget tilvejebringes

en bemyndigelse til at fastsætte regler om vilkår om kom-

penserende marine virkemidler ved godkendelse af havbrug.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i miljøbeskyttel-

seslovens § 35, således at miljø- og fødevareministeren be-

myndiges til at fastsætte regler om, at der ved en miljøgod-

kendelse af havbrug kan stilles vilkår om kompenserende

marine virkemidler. Ved kompenserende marine virkemidler

forstås virkemidler, der ikke renser en forurening direkte,

men som fjerner en mængde næringsstoffer fra vandet.

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Vilkår skal desuden kunne fastsættes i tilfælde, hvor en ny-

etablering eller udvidelse af et havbrug direkte eller indirek-

te vil påvirke et kystvand, hvor miljømålet ikke er opfyldt,

og hvor havbrugets udledning ellers ville medføre en forrin-

gelse af kystvandets tilstand og hindre opfyldelse af det fast-

lagte miljømål.

Endelig skal vilkår kunne fastsættes for havbrug, der etable-

res eller udvides og forårsager en direkte eller indirekte ud-

ledning af næringsstoffer i havområder, hvor der af hensyn

til opfyldelse af de danske havstrategier ellers ikke kan tilla-

des merudledning af kvælstof eller fosfor.

Formålet med at etablere og drive kompenserende marine

virkemidler er at fjerne en mængde næringsstoffer, der helt

eller delvist svarer til den udledning af næringsstoffer, hav-

bruget er årsag til. Der skal være mulighed for, at alene en

mindre mængde af den kvælstof og/eller fosfor, som et hav-

brug udleder, fjernes, hvis delvis kompensation er tilstræk-

kelig. En delvis kompensation for udledning af næringsstof-

fer kan være tilstrækkelig, hvis der i det kystvand eller hav-

område, som påvirkes af udledningen fra et havbrug, er et

miljømæssigt råderum til en øget udledning, men påvirknin-

gen fra havbruget overstiger det miljømæssige råderum. I et

sådant tilfælde kan det være tilstrækkeligt at kompensere for

den del af næringsstofudledningen, der ikke kan rummes i

det miljømæssige råderum.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger i afsnit

3.2, forventes der med bemyndigelsen at blive fastsat regler,

hvorefter kun muslingeopdræt og tangdyrkning i første om-

gang vil kunne anerkendes som mulige typer kompenseren-

de marine virkemidler. Disse virkemidler er dokumenteret

effektive, og deres effekt lader sig dokumentere på en prak-

tisk måde.

Den foreslåede bemyndigelse rummer mulighed for, at mil-

jø- og fødevareministeren på sigt kan fastsætte regler om, at

også andre typer kompenserende marine virkemidler vil

kunne anvendes i forbindelse med havbrugsproduktion, når

det kan dokumenteres, at de har en tilstrækkelig effekt til at

fjerne næringsstoffer fra havet, at denne effekt kan kontrol-

leres ved blandt andet vilkår om egenkontrol, samt at virke-

midlets eventuelle negative miljøeffekter skal være tilstræk-

keligt belyst, jf. også afsnit 3.2 i de almindelige bemærknin-

ger.

Ved miljøgodkendelse af havbrug stilles der i dag blandt an-

det vilkår om den maksimalt tilladte årlige udledning af

kvælstof og fosfor. Denne udledning beregnes ud fra, hvor

meget kvælstof og fosfor, der tilføres med foderet, fratruk-

ket den mængde, der fjernes ved høst af fiskene. Dette kan

estimeres forud for produktionen, hvilket forventes præcise-

ret i den kommende bekendtgørelse. Etablering og drift af

muslinge- eller tanganlæg er reguleret i gældende lovgiv-

ning og er ikke omfattet af godkendelsesordningen efter mil-

jøbeskyttelsesloven.

I en kommende bekendtgørelse udstedt med hjemmel i den

foreslåede § 35, stk. 3, forventes fastsat regler, hvorefter vil-

kår om fjernelse af næringsstoffer ved hjælp af kompense-

rende marine virkemidler kan indgå i miljøgodkendelsen for

havbruget. Der forventes fastsat regler, hvorefter der skal

stilles vilkår om, hvilken mængde kvælstof og fosfor, der in-

den for en bestemt periode skal høstes via kompensationsop-

dræt for at sikre, at havbrugets næringsstofbelastning til de

relevante kystvande og havområder holder sig på et bestemt

niveau. Ved næringsstofbelastning forstås her udledningen

fra havbruget fratrukket den mængde kvælstof og fosfor, der

fjernes via kompenserende marine virkemidler.

Havbrugsvirksomheden vil være ansvarlig for efter perio-

dens udløb at dokumentere, at det eller de kompenserende

marine virkemidler i løbet af produktionssæsonen rent fak-

tisk har fjernet en tilstrækkelig mængde kvælstof og fosfor i

de relevante kystvande eller havområder. Der forventes fast-

sat regler for, hvordan havbrugsvirksomheden skal doku-

mentere fjernelsen af næringsstoffer f.eks. ved, at kvælstof-

og fosforindholdet i de høstede muslinger eller den høstede

tang måles ved stikprøver, og den samlede høstede biomasse

vejes. Lovforslaget ændrer ikke ved de øvrige krav til virk-

somhedens udledninger eller for reglerne om håndhævelse

heraf.

Opfiskning af muslinger, tang eller lignende fra naturlige

bestande vil ikke kunne betragtes som kompenserende ma-

rint virkemiddel og vil ikke kunne indregnes i næringsstof-

regnskabet.

Udover reguleringen af typer virkemidler, der kan anvendes,

forventes der fastsat nærmere regler om godkendelse af hav-

brug med kompenserende marine virkemidler. Det vil blandt

andet dreje sig om generelle regler om vilkårsfastsættelsen,

regler om havbrugets forpligtelser i forhold til dokumenta-

tion m.v., herunder om egenkontrol, og i øvrigt regler om

ansøgning, oplysningskrav, sagsbehandling, tilsyn m.v., der

supplerer reglerne i bekendtgørelse om godkendelse af liste-

virksomheder og miljøtilsynsbekendtgørelsen, jf. også nær-

mere i de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.

Hensigten er, at selve virkemidlet ikke skal betragtes som en

del af havbruget og derfor kun indgår i havbrugets miljø-

godkendelse som det konkrete identificerbare tiltag, der skal

opfylde havbrugets godkendelsesvilkår om reduktion af spe-

cifikke mængder næringsstof indenfor en given tidsperiode i

et bestemt vandområde. Virkemidlet, i første omgang mus-

lingeopdræt eller tangdyrkning, skal i øvrigt etableres, ind-

rettes og drives i overensstemmelse med de gældende regler

for sådanne aktiviteter, herunder gældende tilladelsesordnin-

ger. Der vil således ikke ske regulering af disse forhold ved-

rørende selve det kompenserende marine virkemiddel i hav-

brugets miljøgodkendelse.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om vilkår om kompen-

serende marine virkemidler gælder kun miljøgodkendelser

til havbrug, der etableres efter bekendtgørelsens ikrafttræ-

den eller for havbrug, som efter bekendtgørelsens ikrafttræ-

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

den ønskes ændret eller udvidet på en måde, der udløser

godkendelsespligt efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven.

Vilkår om kompenserende marine virkemidler vil her kunne

bruges i forhold til den merudledning af næringsstoffer, som

etableringen, ændringen eller udvidelsen medfører.

Det følger af den gældende bestemmelse i lovens § 110, stk.

3, at der i regler udstedt efter lovens § 35 kan fastsættes reg-

ler om straf. Det forventes, at der i bekendtgørelsen udstedt

efter den foreslåede bestemmelse vil blive fastsat regler om

straf for overtrædelse af bekendtgørelsens bestemmelser.

Til nr. 2

Lovens § 37 b, stk. 1, 2. pkt., fastlægger, at tilsynsmyndig-

heden ved forbud mod fortsat drift af anlæg for deponering

af affald samtidig skal meddele påbud om nedlukning og ef-

terbehandling.

Det foreslås at konsekvensrette § 37 b, stk. 1, 2. pkt., i for-

bindelse med indførelsen af et nyt stykke 2 i § 41, hvorved

de nuværende stk. 2 og 3 bliver til stk. 3 og 4, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 3, idet § 37 b, stk. 1, 2. pkt., henviser til § 41,

stk. 3.

Til nr. 3

Lovens § 41, stk. 1, vedrører påbud til listevirksomheder,

men vedrører efter sin ordlyd alene påbud om nedbringelse

af forurening. Kompenserende marine virkemidler nedbrin-

ger, som det fremgår i de almindelige bemærkninger afsnit

2.3, ikke forurening ved kilden, men virker ved at fjerne en

mængde næringsstoffer fra det eller de kystvande og havom-

råder, hvortil der sker en udledning eller tilstrømning af næ-

ringsstoffer fra havbruget.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 41, der giver

tilsynsmyndigheden, dvs. kommunalbestyrelsen eller Miljø-

styrelsen, hjemmel til at meddele påbud om nedbringelse af

næringsstofbelastningen for havbrug, som er godkendt med

vilkår kompenserende marine virkemidler efter regler ud-

stedt med hjemmel i den foreslåede nye § 35, stk. 3, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 1.

Det foreslås samtidig, at miljø- og fødevareministeren fast-

sætter nærmere regler om denne påbudsadgang. Påbud kan

dermed kun udstedes i overensstemmelse med disse nærme-

re regler og først, når der er fastsat regler herom.

For havbrug, der godkendes med vilkår om kompenserende

marine virkemidler, giver den gældende § 41, stk. 1, i miljø-

beskyttelsesloven således alene mulighed for at udstede på-

bud til nedbringelse af forureningen fra selve havbruget,

herunder af havbrugets udledning af næringsstoffer.

Efter den foreslåede § 41, stk. 2, vil tilsynsmyndigheden

herefter kunne meddele påbud om nedbringelse af nærings-

stofbelastningen efter regler, der vil blive fastsat af miljø- og

fødevareministeren. Om begrebet ”næringsstofbelastning”

henvises til bemærkningerne til nr. 1 ovenfor.

Hensigten er først og fremmest at muliggøre, at tilsynsmyn-

digheden i visse tilfælde også vil kunne adressere væsentlig

forurening fra et havbrug, der er godkendt med vilkår om

kompenserende marine virkemidler, ved et påbud om ned-

bringelse af næringsstofbelastningen. Det vil sige, at påbud-

det kan efterleves ved hjælp af kompenserende marine vir-

kemidler i stedet for eller i kombination med reduktion af

udledning af næringsstoffer fra havbruget.

Der forventes fastsat regler, hvorefter et sådant påbud skal

gives på en måde og på et tidspunkt, hvor det er relevant i

forhold til havbrugets produktionscyklus, vækstsæson m.v.

for virkemidlerne. Efterlevelse af påbud efter den foreslåede

§ 41, stk. 2, kan være afhængig af tilladelser til etablering og

drift af kompenserende marine virkemidler fra NaturEr-

hvervstyrelsen og/eller Kystdirektoratet. Påbud efter den

foreslåede § 41, stk. 2, om nedbringelse af næringsstofbe-

lastningen forventes derfor meddelt som et påbud om, at næ-

ringsstofbelastningen skal nedbringes inden for en fastsat

frist, og at havbrugsvirksomheden inden for en fastsat tids-

frist skal meddele tilsynsmyndigheden, om virksomheden

vælger at gøre dette ved at øge kompensationen eller ved at

mindske udledningen fra havbruget eller ved en kombina-

tion heraf. Vælges en øget kompensation, vil det skulle do-

kumenteres, at virksomheden inden en fastsat tidsfrist har

opnået udnyttelig tilladelse til etablering og drift af det mari-

ne virkemiddel, samt at virkemidlet er blevet etableret.

De forventede regler om påbudsadgangen vil ikke give et

havbrug krav på, at tilsynsmyndigheden bruger muligheden

for at give påbud om nedbringelse af næringsstofbelastnin-

gen frem for påbud om nedbringelse af udledningerne fra

selve havbruget, da påbud om den direkte nedbringelse af

udledningerne kan være nødvendigt af andre grunde, herun-

der f.eks. hensynet til vandmiljøet, habitatområder m.v. i

umiddelbar nærhed af havbruget.

Bekendtgørelsen forventes i øvrigt at indeholde de relevante

bestemmelser om, hvordan og inden for hvilke rammer, til-

synsmyndigheden skal kunne udstede påbud om mængden

af næringsstoffer, som skal fjernes, hvis det viser sig nød-

vendigt for at adressere en væsentlig forurening eller risiko

for væsentlig forurening fra havbruget.

Den foreslåede bestemmelse giver efter sin ordlyd kun mu-

lighed for at meddele påbud om nedbringelse af nærings-

stofbelastningen for havbrug, der ved miljøgodkendelsen

har fået fastlagt vilkår om at etablere og drive kompenseren-

de marine virkemidler. Der er ikke hjemmel til at meddele et

sådant påbud for havbrug, der har en miljøgodkendelse uden

vilkår om kompenserende marine virkemidler, heller ikke i

forbindelse med en regelmæssig revurdering af miljøgod-

kendelsen.

Indtil der er forløbet otte år efter virksomhedens godkendel-

se, hvor dens retsbeskyttelse udløber, gælder § 41 og her-

med også den foreslåede stk. 2, med de begrænsninger, der

følger af § 41 a. Lovens § 41 a, stk. 2 og stk. 3, opregner

således en række tilfælde, hvor virksomhedens retsbeskyt-

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

telse gennembrydes, og hvor der om nødvendigt gives på-

bud efter § 41. Når der er forløbet otte år efter meddelelsen

af en godkendelse, kan tilsynsmyndigheden, jf. miljøbeskyt-

telseslovens § 41 b, ved påbud efter § 41 ændre vilkårene i

godkendelsen eller nedlægge forbud imod fortsat drift. Til-

synsmyndigheden skal desuden i henhold til miljøbeskyttel-

seslovens § 41 b, stk. 2, tage godkendelsen op til revurde-

ring og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter §

41 i blandt andet de tilfælde, som er nævnt i § 41 a, stk. 2.

De tilfælde, der nævnes, er blandt andet, hvis der er frem-

kommet nye oplysninger om forureningens skadelige virk-

ninger, eller hvis forureningen medfører miljømæssige ska-

devirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens

meddelelse, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.4.

Det følger heraf, at lovens regler om retsbeskyttelse, gen-

nembrydning af retsbeskyttelsen, revurdering m.v., også vil

gælde i forhold til påbudsadgangen efter det foreslåede nye

stk. 2 i § 41.

Det følger af den gældende bestemmelse i lovens § 110, stk.

1, nr. 2, at undladelse af at efterkomme påbud efter loven

kan straffes. Overtrædelse af et påbud efter den foreslåede §

41, stk. 2 vil således kunne straffes efter den gældende be-

stemmelse i loven.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli

2017.

Til § 3

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-

land. Dette svarer til, hvad der gælder efter miljøbeskyttel-

sesloven.

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1189 af 27. september 2016, foretages følgende

ændringer:

§ 35 ---

Stk. 2. ---

§ 35

indsættes som

stk. 3:

”Stk. 3.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsæt-

te regler om vilkår om etablering og drift af kom-

penserende marine virkemidler ved godkendelse af

havbrug. ”

§ 37 b.

For alle bestående anlæg for deponering af

§ 37 b, stk. 1,

ændres ”§ 41, stk. 3,” til: ”§ 41,

affald skal tilsynsmyndigheden ved påbud efter § stk. 4,”.

41, stk. 1, fastsætte krav til nedlukning og efterbe-

handling af anlægget. § 41 a, stk. 1, finder ikke an-

vendelse ved udstedelse af de i 1. pkt. omhandlede

påbud. Nedlægger tilsynsmyndigheden forbud

imod fortsat drift efter § 41, stk. 3, skal den

samtidig meddele påbud om nedlukning og efter-

behandling.

Stk. 2. ---

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

§ 41.

Hvis en listevirksomhed medfører væsentlig

§ 41

indsættes som efter stk. 1 som nyt stykke:

forurening, kan tilsynsmyndigheden meddele på-

bud om, at forureningen skal nedbringes, herunder "Stk.

Medfører et havbrug, der er godkendt med

at der skal gennemføres bestemte foranstaltninger. vilkår om kompenserende marine virkemidler efter

Tilsynsmyndigheden kan endvidere meddele på- regler udstedt i medfør af § 35, stk. 3, væsentlig

bud, hvis en listevirksomhed skønnes at indebære forurening eller risiko for væsentlig forurening,

kan tilsynsmyndigheden meddele påbud om at

en nærliggende risiko for væsentlig forurening,

herunder ved forsætlige skadevoldende handlin- nedbringe næringsstofbelastningen. Miljø- og fø-

ger. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte devareministeren fastsætter nærmere regler om ad-

nærmere regler om muligheden for at meddele på- gangen til at meddele påbud."

bud om foranstaltninger mod forsætlige skadevol-

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

dende handlinger.

L 111 - 2016-17 - Bilag 1: Forslag, høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren

Stk. 2. ----

Stk. 3. ----

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.