Tak.
Lovforslaget drejer sig om, om der kan etableres flere havbrug i Danmark, og om udvidelse af eksisterende havbrug.
Vi har haft en eksperthøring, som var rigtig god, og som bør have betydning for, hvad det er, Folketinget beslutter.
Vi har også haft en række udvalgsmøder, og på det sidste miljøudvalgsmøde blev der så fremlagt en stemmeaftale, som ikke blev drøftet i udvalget.
Jeg synes sådan set, der er god grund til, at der skal være en mulighed for at stille spørgsmål til stemmeaftalen og få det behandlet inden en tredje behandling.
Det er meget interessant at se, i hvilket omfang den her stemmeaftale kan få betydning for indholdet i en bekendtgørelse, efter at lovforslaget er vedtaget.
Jeg synes, det er ret skuffende, at blå blok ikke kan se, at ønsket i landbrugspakken om flere havbrug kolliderer med kravet om at arbejde for, at en god miljømæssig kvalitet opnås i havområder omkring Danmark.
Kun to områder ud af 117 områder har en god kvalitet, og dette lovforslag skaber mere forurening.
Jeg tænker lidt, om det er den samme eksperthøring, vi har deltaget i.
Der er ikke miljømæssigt råderum, og lidt tangdyrkning kan ikke løse problemerne.
Og muslingeopdræt vil skabe nye problemer, som ikke kan løses ved at dyrke tang.
Jeg synes, det overordnede i det her er, at lovforslaget undergraver den samlede danske miljøindsats.
Hvis man tager et ægtepar, der bor langt ude på landet uden for kloakering, ja, så kan de blive stillet over for ret dyre miljøkrav, bare for at der skal håndteres 10 kg kvælstof fra den lille familie.
Hvis man ser på, hvad kommunerne har brugt på investeringer i renseanlæg, og hvor langt de er nået, så må man sige, at det har været store investeringer.
Alene Norddjurs Kommune har investeret 1,6 mia.
kr.
for at rense sit spildevand.
Vi har en befolkning på Djursland på ca.
80.000 indbyggere, som årligt betaler 100 mio.
kr.
for at få renset deres spildevand, som rummer 400 t kvælstof, inden det renses.
Samtidig har vi et landbrug, som siden 1980'erne har formået at halvere sin kvælstofforurening og skal reducere yderligere, og som kan komme i ulige konkurrence med fødevarer fra havbrug uden miljøkrav.
Vi har et landbrug, som samlet set skal nedbringe sin kvælstofforurening, for at vi kan komme frem til at have god vandkvalitet i havene omkring os.
Og så kommer der nogle firmaer og vil lave tre havbrug i Kattegat tæt på Djursland og udlede 300 t kvælstof ud af de 800 t, som landbrugspakken vil tillade.
Det er langt ude.
300 t ekstra kvælstof – ja, den forurening svarer sådan set til, hvis vi gav tilladelse til, at 2.700 højtydende malkekøer fik deres afføring ledt direkte ud i havet ved Djursland.
Det holder ikke i fremtidens fødevareproduktion.
Det her lovforslag er langt ude og simpelt hen for tåbeligt.
Hvis vi skal have mere opdræt af fisk, skal det være på land under kontrollerede forhold, og det er jo også den kurs, der blev lagt i aftalen om de næste 3 års fiskeripolitik, som alle partier i går blev enige om i Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.
Partierne bag den aftale vil prioritere mere bæredygtighed i akvakultur.
Det lægger dette lovforslag overhovedet ikke op til.
Stemmeaftalen mellem Socialdemokratiet, DF og regeringen kan måske bruges til noget, men vi har en række spørgsmål, som skal besvares inden tredje behandling af lovforslaget, og det er derfor, vi foreslår, at lovforslaget sendes i udvalgsbehandling efter denne andenbehandling.
Jeg synes, det ville være interessant at få et klart svar på, hvor mange tons kvælstof man kan få opsamlet, hvis man satser på noget muslingeopdræt, altså ud fra de oplysninger, man fik på eksperthøringen.
Ligeledes ville det være interessant at få lagt klart frem, hvor få kilo kvælstof man kan opsamle ved at dyrke lidt tang.
Jeg synes også, det ville være relevant at få fastlagt, om det er korrekt, at man ud fra eksperthøringen kan konstatere, at der ikke er et miljømæssigt råderum til flere forurenende havbrug.
I stemmeaftalen beskrives nogle ønsker til den kommende bekendtgørelse.
Der lægges op til, at nye havbrug, som skal etablere kompenserende anlæg med muslinger eller andet, skal indfases over 2 år.
Skal stemmeaftalen forstås sådan, at en havproduktion lukkes, hvis de marine virkemidler ikke virker?
Eller kan det ende med, at sådan nogle anlæg kan fortsætte på 50 pct.
af den planlagte produktion?
Så er der hele problemet med lakselus, som man også kommer ind på i stemmeaftalen.
Jeg synes, det vil være relevant at få fremlagt, hvad det er for nogle områder i Danmark, hvor man så kan udelukke, at der kommer nye havbrug.
Som sagt ønsker vi sagen tilbage i udvalget efter andenbehandlingen.