Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 111:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 15.12.2016).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet. Værsgo.

Med det her lovforslag implementeres delaftalen om dansk akvakultur i vækst, som er en del af aftalen om fødevare- og landbrugspakken, som den daværende regering indgik sammen med Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Med lovforslaget skal der skabes hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at fastsætte regler om, at havbrug kan godkendes i områder, hvor der ikke er et tilstrækkeligt miljømæssigt råderum, ved at der også etableres kompenserende marine virkemidler. Lovforslaget skaber derigennem mulighed for en øget udledning af næringsstoffer, under forudsætning af at der et andet sted i det relevante vandområde kompenseres med virkemidler såsom muslingeopdræt eller tangdyrkning. Derved mener regeringen at de kan øge havbrugsproduktionen og helt eller delvis, som det står, kompensere for merudledningen af bl.a. kvælstof og fosfor. Først og fremmest synes jeg, der er grund til at sige, at der i den grad er nogle miljømæssige bekymringspunkter i regeringens konkrete forslag, og dem skal jeg nok vende tilbage til.

Men lad mig slå fast, at Socialdemokratiet gerne vil skabe vækst inden for akvakulturen. Dansk fisk er kendt for at være af høj kvalitet både i Danmark og i resten af verden, og derfor er der også gode muligheder for, at sektoren kan vokse og skabe arbejdspladser. Det var også derfor, Socialdemokratiet i regering selv stod i spidsen for en ambitiøs strategi for en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren, hvor ressourceeffektivitet og bedre rammevilkår var nøgleordene, som pegede i retning af mere vækst i den produktion.

Desværre er det et noget dystert bagtæppe, vi behandler det her forslag på. Det er nemlig ikke vores opfattelse i Socialdemokratiet, at regeringen på nuværende tidspunkt har kontrol over kvælstofudledningen i Danmark. Nye tal har dokumenteret, at der tabes mere kvælstof til vandmiljøet. Det er en bekymrende udvikling. Samtidig tror jeg, det står klart for enhver, at regeringen heller ikke har styr på, hvilke konsekvenser landbrugspakken har for den samlede kvælstofudledning. På samme måde er vi også bekymret for, om de kompenserende kvælstofvirkemidler som muslingeopdræt og tangdyrkning virkelig er i stand til at samle næringsstofferne helt op, sådan som står i lovforslaget at man skal kunne fastsætte krav om.

Regeringen skriver i lovforslagets bemærkninger:

»Kompenserende marine virkemidler vil, isoleret set, have positive miljømæssige konsekvenser, men disse vil kun delvis kunne neutralisere de negative miljømæssige konsekvenser, der følger af en forøget havbrugsproduktion«.

Vi vil gerne akvakulturen i Socialdemokratiet, men vi er først interesseret i at blåstemple den kvælstofbelastende udvidelse af havbrug, når og hvis regeringen kan godtgøre, at de har styr kvælstofudviklingen, herunder i de egnede farvandsområder, som der er tale om.

Skovbrug og dansk akvakultur udgør generelt et stort potentiale for vækst og arbejdspladser i Danmark. Det vil Socialdemokratiet gerne investere i. Vi er derfor positivt undersøgende og vil i udvalgsarbejdet gå i dialog med regeringen om, hvorvidt der kan sikres den tilstrækkelige miljømæssige sikkerhed og det tilstrækkelige miljømæssige råderum, så potentialerne i akvakulturen på havet kan realiseres. Det ser svært ud, men vi vil gerne seriøst undersøge mulighederne, så miljøet også er beskyttet. På den baggrund ser vi frem til udvalgsarbejdet og venter med vores endelige stillingtagen til lovforslagets tredjebehandling.

Der er en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren startede med at sige, at man gerne vil understøtte det vækstpotentiale, der er i akvakultur, og det synes jeg jo er godt. Men så kom ordføreren også med sådan en række forbehold og men'er og hvis'er og bekymringer.

Det rækker taletiden ikke til at jeg kan komme ind på, men hvis vi nu forestiller os, hvad jeg godt kunne, at ordføreren stiller et skriftligt spørgsmål til ministeren og får afklaret de bekymringer, som ordføreren nu lister op, så burde vejen jo være banet for, at Socialdemokratiet også kan stemme for det her.

Så det er sådan set mit spørgsmål. Lad os sige, at det via et teknisk spørgsmål bliver afklaret, at der er styr på det. For det er jo ikke hensigten at gå ud og så at sige bevidst belaste miljøet i havet ekstra. Tværtimod går det her forslag ud på at sikre, at vi skal understøtte udviklingen i akvakultur og netop også samtidig sikre, at det ikke belaster miljøet. Det ligger jo i det.

Så kunne det være en vej frem for at finde et grundlag for, at Socialdemokratiet kan stemme for det her?

Værsgo.

Jeg vil sige, at jeg tror, at et enkelt spørgsmål nok ikke rækker. Det ville nok være for lidt. Men det er klart, at når jeg siger, at vi seriøst vil gå undersøgende ind i det her udvalgsarbejde, så er det selvfølgelig med det formål at se, om vi kan indhegne de miljømæssige udfordringer, som jeg synes ligger i lovforslaget, når man læser om det, i så tilstrækkelig grad, at man kan være tryg ved at stemme for det.

F.eks. står der i lovforslaget, at vi skal leve op til vandrammedirektivet i Danmark, og det vil sige, at hvis der er nogle vandområder, hvor man har en udfordring, så skal man finde ud af, hvis man vil placere et havbrug, at samle den merudledning helt op. Og som jeg læser de marine virkemidler, man har lagt op til at bruge, tang og muslinger, står der jo, at de ting kun delvis vil kunne gøre det.

Så der er nogle udfordringer, men lad os prøve seriøst at gå ind i det med hinanden og se, om vi kan finde en vej, hvor vi både kan skabe vækst for dansk akvakultur, samtidig med at vi holder fast i den miljømæssige beskyttelse. Det er vi indstillet på.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Og når der bliver peget på muslingeproduktion, er det jo en af de gode ting ved det, at det også har en effekt. Men har ordføreren selv nogle andre ting, som så kunne sættes ind ved siden af? For intentionen er jo netop, at man lige præcis skal kunne understøtte vækstpotentialet og selvfølgelig ikke belaste miljøet yderligere, og at vi skal overholde de forskellige direktiver er jo oplagt. Det er jeg da også helt sikker på det er skruet sammen efter.

Værsgo.

Jo, jeg tror, vi skal støtte os til de anerkendte virkemidler, hvis vi skal begynde at nærme os hinanden. Og det vil sige, at der jo findes virkemiddelkataloger. Jeg er nu en lille smule usikker på, hvor langt muslingerne er i at være godkendt som virkemiddel, men det kan vi jo prøve at undersøge i fællesskab.

Pointen er sådan set bare, at Socialdemokratiets politik på det her område om akvakultur er, at vi leder efter muligheden for at skabe vækst i akvakultursektoren, samtidig med at vi passer på miljøet.

Det kan være et spørgsmål om havbrugenes konkrete placering, men det kan også være et spørgsmål om de virkemidler, man sætter i forbindelse med havbrugene.

Tak for det. Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak. Og mange tak til Socialdemokraternes ordfører for en open-minded indgang til det her forslag. Det er jeg glad for, og jeg glæder mig til at skulle drøfte det også i udvalget. Men vil hr. Simon Kollerup måske ikke medgive undertegnede, at kvælstofkredsløbet i Danmark og de danske farvande er en meget kompleks størrelse – der er mange kilder til kvælstof i de danske farvande – og at hovedparten af de her kilder faktisk ikke er danske, og at det faktisk kun er en lille del af kvælstoffet i de danske farvande, som rent faktisk stammer fra danske kilder?

Værsgo.

Det giver sig selv, at det er meget kompliceret. Det har vi jo arbejdet indgående med omkring landbrugspakke og andre landbrugs- og miljøforhold, så enigheden om, at det er kompliceret, kan vi sagtens nå her, også for rullende kameraer i Folketingssalen. Det er det bestemt.

Men jeg synes jo også, at vi skal holde os lidt til lovforslaget her, fordi der står jo allerede i de indledende bemærkninger, at der er mange kystvande og havområder, hvor der er et indsatsbehov i dag for at reducere udledningen af næringsstoffer for at kunne leve op til de internationale miljøforpligtelser, Danmark har tilsluttet sig. Det betyder, at der skal man være opmærksom, når man placerer eventuelle havbrug, om man helt får opfanget en eventuel merudledning. Det er noget af det, vi undersøger i udvalgsarbejdet. Så jo, det er komplekst, jo, der er flere kilder til det. Jeg tror ikke, at vi er helt enige om, hvor meget og hvor lidt udenlandske kilder fylder. Der læner jeg mig nok lidt mere op ad forskningsverdenen.

Værsgo, hr. Carsten Bach.

Så kom der jo en grænse for den her open-minded indgang til det. Jeg havde måske håbet, at Socialdemokratiets ordfører også her kunne have medgivet, at der jo er mange andre kilder, og at hovedparten af kilderne og hovedparten af det kvælstof, der er i danske farvande, faktisk kommer fra andre end danske kilder, og at man dermed, hvis man faktisk gerne vil vækst og udvikling i den danske akvakultursektor, måske kunne have kigget på, hvor lille en del der er tale om af ekstra udledning fra de her havbrug, som dermed rent faktisk ville kunne negligeres, fordi en stor del af kvælstoffet faktisk bare strømmer igennem danske farvande, men så langt kunne vi alligevel ikke få Socialdemokratiet til at gå i dag.

Tak til hr. Carsten Bach. Værsgo til ordføreren.

Tak. Selvfølgelig er der da en grænse for at være open-minded – jeg ved ikke, hvad det hedder, vi skal jo tale dansk her i Folketinget, men altså det åbne sind i den her sag; det giver sig selv. Jeg prøvede også at skitsere det – altså, de miljømæssige beskyttelser skal være på plads, og derfor nævner jeg lige et ord, som hr. Carsten Bach sagde i sin bemærkning, nemlig at negligere kvælstofudledningerne fra de her havbrug. Det kommer vi ikke til at gøre, men hvis vi kan finde metoder til at indfange det og have en sikkerhed for, at de vandområder, hvor man etablerer det her, kan holde til det, og at der er en klar beskyttelse af miljøet, kan vi godt lave en fremgang for havbrugene, akvakulturen, og passe på det miljø, og vi er i Socialdemokratiet optaget af at sikre den balance.

Tak for det. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Nu findes der jo en strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark fra 2014 til 2020, og det var jo sådan set noget, der blev vedtaget i den tidligere SR-regerings tid. Der havde man en noget anden tilgang til det, hvis det var sådan, at man skulle komme frem til, at der skulle ske en udbygning af dambrugene på havet. Der stod bl.a.: Parterne er enige om, at den danske akvakulturproduktion udvikles på en måde, som reducerer miljøbelastningen.

Jeg vil godt spørge ordføreren, om ikke det var en bedre tilgang at have, hvis det var sådan, at man skulle komme frem til, at der er plads til flere havbrug i Danmark, altså at man så har den tilgang, at en udvidelse af produktionen kun kan ske, hvis det er sådan, at man reducerer miljøbelastningen, frem for det, som regeringen lægger op til her, nemlig at man kan have lidt blåmuslinger og tang henne i et hjørne, hvis man samtidig udvider produktionen med en garanteret øget belastning af miljøet.

Værsgo.

Det følger jo af de direktiver, vi lever op til, at fremgangen skal være der. Det, vi skriver på side 13 i vores strategi omkring den daværende SR-regerings strategiske mål for dansk akvakultur i miljømål pkt. 2, 2, er jo, at regeringens mål – den daværende regerings – er, at en produktionsforøgelse i akvakulturen skal ske inden for det til enhver tid gældende miljømæssige råderum. Det er den linje, vi ligger på stadig væk, så intet er forandret i Socialdemokratiets tilgang til det her.

Derfor kan vi jo godt være positivt undersøgende i det udvalgsarbejde, der skal være nu, altså om man ved de konkrete placeringer eller de virkemidler, som anvendes, kan komme inden for rammerne af det miljømæssige råderum. Det er sådan set bare det, vi siger. Kan det her lovforslag bringes inden for rammerne af det, som den tidligere SR-regering har opsat, er vi sådan set positivt indstillede over for at kunne realisere den her vækst i sektoren.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen jeg er da glad for, at ordføreren lægger vægt på, at vandrammedirektivet skal overholdes også fremadrettet. Jeg vil godt høre ordføreren om noget. Når nu vi skal ind på det her med virkemidler og på, hvad der eventuelt virker, kunne man så ikke forestille sig en proces, hvor man konkret fik afprøvet, hvad muslingedyrkning og tangdyrkning har af miljøeffekt, så vi fik nogle tal for, hvad en sådan produktion har af positiv miljøeffekt, inden man siger ja til, at nye havdambrug kan etableres?

Værsgo.

Jeg synes, at det er en helt oplagt del af det udvalgsarbejde, vi skal i gang med, at afdække de håndfaste resultater, som muslinger og tang kan give. Der er den strategi fra den tidligere regerings side, som ordføreren omtaler, og det er jo beskrevet i lovforslaget, at man lægger op til, at de er klar til brug. Der har jeg i hvert fald et behov for lige at vide, at de er sådan endeligt godkendt som et virkemiddel. Det kan jeg huske der har været noget debat om. Så på stående fod er det ikke en dom, jeg kan fælde. Men jeg synes, det er naturligt, at vi som Folketing selvfølgelig undersøger de forhold i udvalgsarbejdet.

Tak for det, og tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det her er en udmøntning af aftalen om fødevare- og landbrugspakken og en efterfølgende aftale fra juni 2016, »Dansk akvakultur i vækst«. Formålet er helt klart, at vi skal skabe vækst i havbrugssektoren. Den diskussion, der tydeligvis foregår, går jo på miljøbelastningen, og det er for så vidt også fint nok. Sådan som jeg opfatter hele aftalen, både på fødevare- og landbrugsområdet, men bestemt også her i forbindelse med havbrugssektoren, så er det sådan, at vi vil give nogle muligheder for vækst.

Men det her er ikke et spørgsmål om, at vi bare ønsker at svine mere. Jeg synes lige så godt, vi kan tale rent ud af posen, var jeg ved at sige, og kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade, for det er det, vi bliver beskyldt for konstant, synes jeg, efter at aftalen om fødevare- og landbrugspakken blev lavet. Så er det, som om det er gået hen og blevet til, at fordi vi har lavet en aftale, og fordi vi giver nogle muligheder inden for bestemte erhverv, så er vi overhovedet ikke grønne i hovederne, og at vi faktisk ønsker miljøet hen, hvor peberet gror. Det synes jeg bare at jeg vil dementere på det kraftigste, for det har intet med det her at gøre.

Det er min klare opfattelse, at med de aftaler, vi har indgået, ønsker vi rent faktisk at give de her erhverv en mulighed for at udvide, for at have noget vækst, for at hjælpe os med at få nogle bedre fødevarer osv. Men det skal ikke være på bekostning af miljøet, og det ligger klokkeklart i aftalen mellem de fire partier, altså den nuværende regering og Dansk Folkeparti, at såfremt miljøet bliver belastet yderligere, skal vi mødes igen. Det ligger klokkeklart i aftalen. Og det gør det både på landbrugsområdet, men det gør det bestemt også på det her område, det er jeg slet ikke i tvivl om.

Det er også derfor, at når vi har de her diskussioner, kan jeg godt nogle gange blive en lille smule irriteret. Jeg kan godt forstå, man kan være bekymret, men nogle gange synes jeg altså også, man maler fanden på væggen, hvis jeg, undskyld udtrykket, må sige det sådan. For det er altså ikke bare et spørgsmål om at svine mere. Det her er et spørgsmål om at prøve at udnytte de muligheder, der er i de forskellige erhverv, landbrug, havbrug osv., så de rent faktisk også kan leve af det, de laver; så de erhverv, vi har på de her områder, kan gå videre til næste generation; så vi stadig væk kan få en bøf på bordet; så vi stadig væk kan få vores rugbrød og en fisk osv. Altså, det er jo egentlig det, det drejer sig om. Og så gør vi det selvfølgelig på en måde, så vi belaster miljøet mindst muligt, det siger sig selv. Der sker også hele tiden en teknologisk udvikling, som vi selvfølgelig på en eller anden måde skal have implementeret, så vi ikke bare sviner.

Jeg tror ikke, jeg vil sige så meget mere om forslaget. Dansk Folkeparti går i hvert fald ind for det på alle måder og synes, det er en god ting.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes, det virker, som om det her lovforslag er noget, der er udtænkt på et kontor med en masse tændte computere med nogle sorte regneark, hvor der er flyttet lidt rundt på nogle tal, uden at man har fokus på, at der er nogle miljøforhold, det har konsekvenser for. Det er, som om der bare har stået et lille akvarium henne i hjørnet af det kontor med fire blå fisk, og at man ligesom forestiller sig, at man kan øge forureningen og så tage et par blåmuslinger og lidt tang, og så er det hele løst.

Altså, der er ingen grund til at tale det her problem ned, for det er jo 800 t kvælstof, som kommer ud i det danske miljø som konsekvens af det her lovforslag. Det er et faktum ud fra det, der står, så jeg synes, det er helt ved siden af, at ordføreren ligesom italesætter, at vi taler det her problem op. Det står meget tydeligt i høringsnotatet, hvor Miljøstyrelsen skriver, at »de samlede miljøeffekter af lovforslaget må forventes at blive negative«. Det står sådan set i høringsnotatet.

Jeg vil godt høre ordføreren, om ikke ordføreren kan se, at det her lovforslag har en negativ miljøeffekt.

Værsgo til ordføreren.

Umiddelbart vil jeg sige nej. Og når jeg så om lidt bliver korrekset, fordi der står, at der bliver udledt mere kvælstof, så vil jeg sige, at det altså er ud fra den vinkel, at vi jo netop har sagt, at vi bliver nødt til at have nogle marine virkemidler. Jeg har en helt klar forventning om, at der sidder nogle kloge folk nogle steder og siger: Prøv at høre, hvis du skal have tilladelse til at udvide dit havbrug, hvis du skal have tilladelse til at lave et nyt havbrug, så har vi brug for, at der bliver lavet de og de virkemidler.

Så kan det godt være, at man på papiret siger, at der udledes mere, men jeg kunne godt tænke mig, at man gik ud og målte noget mere for at se, hvad vores belastning rent faktisk er. Det er jo det, der er sket med hele det her paradigmeskifte i forhold til fødevare- og landbrugspakken, nemlig at man rent faktisk går ud og ser, hvordan forholdene er. Og det håber jeg da bestemt også vi gør her. Er der nogle utilsigtede effekter, og er der noget, der ikke skal ske, så bliver vi nødt til at rette op på det. Og det kommer vi da også til, for det ligger klokkeklart i aftalen.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen det er meget fint med de her marine virkemidler. Jeg vil godt spørge ordføreren, om ordføreren er bekendt med, at de marine virkemidler, som er blåmuslinger og tangdyrkning, som virkemidler blev underkendt, i forbindelse med at Natur- og Miljøklagenævnet underkendte havdambruget i Horsens Fjord. For da havde man jo sådan set et havdambrug, som var nået frem til at få en tilladelse, der blev underkendt, fordi disse virkemidler ikke var gode nok. Er ordføreren bekendt med det eksempel?

Værsgo.

Nej, det er jeg ikke. Men jeg mener helt klart – og det er også derfor, vi har noget fagpersonale rundtomkring – at det jo er fagpersonalet, der skal sidde og lave de her vurderinger. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Det, som jeg synes er vigtigt ved det her forslag, og det, som jeg synes er vigtigt ved hele fødevare- og landbrugspakken, er, at vi nu giver nogle muligheder. Og hvis man skal have de her muligheder, og hvis de har en negativ effekt på miljøet, så ser vi på, hvordan vi så håndterer det, og hvad vi gør. Og det skal vi så også have nogle kloge folk til. Jeg ved godt, at man meget gerne vil gøre det omvendt og sige, at vi er nødt til at have alle virkemidlerne, før vi giver tilladelse, men sådan hænger verden altså ikke nødvendigvis sammen for mig.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. I Venstre har vi en ambition om også at støtte udviklingen af dansk akvakultur. Det er et område, som oplever vækst i store dele af verden. Og den vækst skal vi selvfølgelig også have lod og del i her i Danmark. Vi har mange kompetencer på området, men for at vi for alvor skal kunne udnytte dem, kræver det, at lovgivning ikke stiller unødvendige hindringer i vejen for erhvervet. For Venstre er det afgørende og vigtigt, at vi passer på vores fælles natur, og at vi konstant er opmærksomme på det følsomme miljø i vores farvande. Og det lovforslag, som vi behandler i dag, lever selvfølgelig op til de her intentioner.

Lovforslaget giver mulighed for, at vi kan øge antallet af havdambrug, uden at det forringer miljøet, og det sker ved at indføre kompenserende tiltag i det omfang, der er brug for det, først og fremmest ved dyrkning af f.eks. muslinger, men også ved dyrkning af tang. Dette er nødvendigt, eftersom dambrug medfører en større udledning af næringsstoffer, og disse næringsstoffer optages så af plankton, som muslingerne så at sige lever af. Og ved at dyrke muslinger sikres det dermed, at mængden af næringsstoffer ikke øges, selv om antallet af havdambrug stiger.

Især dyrkning af muslinger har et stort potentiale, både i forhold til at sikre en mindre mængde næringsstoffer i vandet og i forhold til at skaffe arbejdspladser. Og der er faktisk et betydeligt uudnyttet potentiale, eftersom der i dag dyrkes ca. 2.000 t muslinger, men ifølge Dansk Akvakultur er der mulighed for at få produktionen noget mere op. Der bliver endda nævnt tal omkring 12.000 t.

Dyrkning af tang er mindre udbredt, men der er ligeledes et stort potentiale herved. Sukkertang kan bruges til fødevarer, men også til dyrefoder eller biobrændsel, og der pågår jo udviklingsprojekter, som søger at benytte denne tang, der dyrkes ved havbrug, som råvare, f.eks. også til fiskefoder. Man kan sige, at de danske havbrug derved kan blive de første i verden til at dyrke deres eget foder, samtidig med at de også bliver miljøneutrale.

Venstre ønsker et Danmark i balance, hvor der er arbejdspladser og mulighed for vækst i hele landet, og samtidig ønsker vi en miljøpolitik, der bygger på grøn realisme. Og med de rette løsninger kan vi sikre flere arbejdspladser i landdistrikterne og samtidig også passe godt på vores miljø. Det er så at sige en win-win-situation. Derfor er der selvfølgelig for os i Venstre ingen tvivl om, at vi skal støtte, bakke op om og stemme for det her lovforslag. Tak.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten, for en kort bemærkning. Værsgo.

Jeg troede, at grøn realisme var noget, der blev begravet med den tidligere regering, altså at man nu havde et nyt regeringsgrundlag. Jeg vil godt høre, om ordføreren har kendskab til det havdambrug, som ligger på land oppe ved Hanstholm, hvor de bruger ny teknik; hvor de recirkulerer saltvand i en produktion, der sådan set ikke har en negativ miljøeffekt; og hvor de producerer nogle fisk i den høje prisklasse og sådan set kan afsætte alt, hvad de producerer.

Jeg vil godt spørge ordføreren, om der ikke er andre veje at gå end at udvide ude på havet – med de negative miljøkonsekvenser, som det her lovforslag helt klart vil have. Det står jo meget skarpt, at det har negative miljøkonsekvenser, hvis der er et flertal, der vedtager det her lovforslag.

Jeg ser nogle andre muligheder, nogle højteknologiske muligheder, for at få fisken opdrættet på land under kontrollerede forhold. Jeg vil godt høre ordføreren, om det ikke er den vej, man i stedet for burde gå, altså i stedet for at øge kvælstofforureningen i de danske have.

Værsgo til ordføreren.

Som jeg allerede har markeret i min ordførertale, ønsker vi selvfølgelig også at udnytte det vækstpotentiale, der er ved havdambrug, og det skal ske uden at belaste miljøet; det har jeg jo klart og tydeligt markeret i ordførertalen. Selvfølgelig skal vi da også udnytte det – både af hensyn til arbejdspladser og for at få gode fisk og fødevarer på bordet. I Danmark producerer vi nogle af verdens bedste fødevarer, om ikke de allerbedste fødevarer i verden. Det skal vi selvfølgelig blive ved med, og vi skal også udnytte de muligheder, der kommer. Så kan der jo fint peges på en række projekter, udviklingsprojekter, rundtomkring i landet, som netop skal understøtte muligheden for, at vi er helt fremme i skoene med hensyn til at sikre, at vi kan udnytte potentialet og samtidig passe godt på vores miljø. Det kan jeg da ikke se noget forkert i, tværtimod.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu italesætter ordføreren, at det her skal ske, uden at det belaster miljøet, men det fremgår jo af lovforslaget, at der kommer godt 800 t ekstra kvælstof ud i de danske farvande som følge af den her lovgivning. Og så begynder man at snakke om, at man kan dyrke lidt tang og muslinger henne i et hjørne – et helt andet sted, end hvor man har de forurenende havdambrug.

Jeg vil godt høre ordføreren, om der ikke er et problem i, at man ikke har belæg for, at de kompenserende virkemidler vitterlig virker.

Værsgo.

Jamen der skal jo også, når man beskæftiger sig med sagen – det tror jeg også at spørgeren er helt klar over – henvises til det her råderum miljømæssigt, sådan som det også har været debatteret grundigt undervejs. Så samlet set er det jo sådan, at vi, når vi får det hele indregnet med to streger under til sidst – efter alle mellemregningerne – skulle komme til den konklusion, at vi passer godt på vores miljø. Det er der så en række veje til, og det er jo lige præcis det, som alt forarbejdet og også, om jeg så må sige, det efterfølgende arbejde, når man forhåbentlig på et tidspunkt skal til at behandle nogle af de her ansøgninger, som kommer, skal kunne sikre.

Derfor kan man selvfølgelig ikke – og skal heller ikke – stå her i Folketinget og sagsbehandle de enkelte ting. Vi skal bare sikre os, at vi i forbindelse med den lovgivning, som vi sætter i værk, kan sætte to streger under, at vi også passer godt på vores miljø. Det er jeg helt tryg ved. Og så ligger der altså også – i hvert fald mig bekendt – videnskabelig dokumentation for, at det f.eks. virker med muslinger og virker godt.

Tak for det, og tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes, der kan stilles mange spørgsmål til de her sager om miljø. Hvordan kan blå blok komme frem til at tillade øget forurening i det store hav, hvis der kompenseres med lidt opdræt af muslinger og tang et helt andet sted end der, hvor den øgede forurening foregår? Bliver det næste, at man vil acceptere mere partikelforurening fra trafikken i København, hvis der indføres elbusser i Aarhus? I årtier har kommuner brugt milliarder på at nedsætte kvælstof- og fosforforurening fra byerne ved at bygge og drive renseanlæg effektivt. Blå blok vil øge kvælstofudledningen fra havdambrug med 800 t om året. Det svarer til kvælstof fra toiletter fra en by på 160.000 indbyggere, hvis det bliver ledt urenset ud i havet. Det fremgår da også helt tydeligt fra ministerens side – af høringsnotatet fremgår det klart i vurderingen fra Miljøstyrelsen – at de samlede miljøeffekter af lovforslaget forventes at blive negative.

Det er meget bemærkelsesværdigt, at merbelastningen fra vækstplanen for akvakultur kun indgik med 423 t kvælstof i den tidligere ministers kreative kvælstofregnskab og landbrugspakken, mens merbelastningen med 800 t kvælstof fra nye havbrug ikke indgår. Det skyldes angiveligt, at de nye havbrug skal placeres uden for de områder, der er omfattet af vandområdeplanerne. Det betyder bare, at de skal placeres i havområder, der er omfattet af havstrategidirektivet og miljømål fastsat af de regionale havkonventioner. Her er der altså heller ikke målopfyldelse og dermed heller ikke et såkaldt miljømæssigt råderum for mere forurening. Vi skal således ikke længere tilbage end til november 2015, hvor Miljøstyrelsen måtte stille fire ansøgninger om miljøgodkendelse af nye havbrug i Bælthavet og Østersøen ved Bornholm i bero, fordi den daværende Naturstyrelse vurderede, at der ikke var miljømæssigt råderum i disse områder til merudledning af kvælstof og fosfor i forhold til vandplanerne og i forhold til havstrategidirektivet. Det forsøges nu legitimeret med såkaldte kompensationsopdræt, hvis næringsstofreducerende effekt der bare ikke er fagligt belæg for.

Tidligere har der været planer om et nyt havdambrug ved Endelave i Horsens Fjord. Miljøstyrelsen havde godkendt det, men heldigvis blev godkendelsen ophævet af Natur- og Miljøklagenævnet den 23. december 2014 – i december 2014, det er altså ikke ret lang tid siden. Årsagerne til ophævelsen var følgende: Fangkultur med muslinger og tang har været foreslået som bedste tilgængelige teknik. Kommerciel produktion af muslinger og tang er fortsat på forsøgsstadiet, så der er ikke tale om en gennemprøvet teknik, der er bæredygtig i forhold til drift, miljø og økonomiske forhold, ligesom der er uafklarede forhold omkring fangkulturens effekt på udledningerne af næringsstoffer. Derfor er fangkulturer ikke at betragte som bedste tilgængelige teknik.

Nu foreslår ministeren så at få vedtaget en lov, som gør det lovligt at øge forureningen, hvis der dyrkes lidt blåmuslinger og tang, uden at der er fagligt belæg for, at det virker. Effekten af kombinationsopdræt af muslinger og tang i forhold til fjernelse af kvælstof og fosfor for havbrug er yderst usikker og skaber samtidig en lang række andre problemer. Naturen og havmiljøet bliver tabere i de liberales forsøg på at overudnytte vores have med flere fiskeopdræt i havene. Det er en forurenende teknik, som hører fortiden til, og som producerer fisk med et dårligere næringsindhold, end hvis det er vilde fisk.

Der er mange gode grunde til at støtte vækst i akvakulturerhvervet, men det skal ske på et bæredygtigt grundlag, og det er fortsat etablering af nye havbrug i de indre danske farvande altså ikke. Jeg synes derimod, det er spændende, at der opstår fiskeopdræt på land, hvor miljøforhold bedre kan kontrolleres. Verdens største landbaserede dambrug er opført ved Hirtshals med nyeste miljøteknologi. De bruger, renser og genbruger havvand i produktionen. Det er fremtiden. Dette lovforslag er derimod en satsning på en forældet produktionsform på bekostning af miljøet. Det er ikke alene kortsigtet, det er også uambitiøst i forhold til at skabe bedre vilkår for de virksomheder, som satser på bæredygtige løsninger med en udvikling af teknologi baseret på landbaserede recirkulerede anlæg. Lad os få fiskeopdrættet på land og ikke gamble med vores havmiljø.

Blå bloks samlede vækstplan for akvakultur er en del af det, der bygger på meget omfattende natur- og miljøforringelser, specielt på havbrugsområdet, hvor planen muliggør en merudledning af kvælstof på 843 t, fosfor på 96 t og en masse negative sideeffekter med medicin og hjælpestoffer fra foderet. Enhedslisten kan ikke tilslutte sig lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Når man lytter til ordførerens tale for Enhedslisten, lyder det jo, som om Enhedslisten sådan af princip bare er imod havdambrug. Det kan jo så være en holdning at have, men kan vi så ikke lige så godt bare få det på bordet? Kan vi få bekræftet, at Enhedslisten af princip er imod havdambrug?

Værsgo.

Nej, det er vi ikke. Vi har sådan set været med i den tidligere plan, som SR-regeringen fik vedtaget. Det forlig var vi sådan set med i. Det havde jo en helt anden tilgang til, hvad det er for en forsigtighed, der skal være. Der var det en klar forudsætning, og det var parterne enige om, at den danske akvakulturproduktion skulle udvikles på en måde, som reducerer miljøbelastningen. Det var udgangspunktet for den tidligere regering og for den aftale, som Enhedslisten var med i. Jeg vil gætte på, at Venstre også var med i den aftale, for det var faktisk en ret bred aftale. Og jeg synes, at det er lidt uklart, om de ting, der var med i den tidligere plan, helt er skrottet, fordi der her kommer en ny lovgivning. Det synes jeg egentlig ville være væsentligt at få præciseret under udvalgsbehandlingen: I hvilket omfang har det her lovforslag en negativ indflydelse på nogle fornuftige mål, der tidligere har været med i de aftaler, der har været bredt funderet?

Hr. Erling Bonnesen.

Hvis det i forbindelse med udvalgsbehandlingen bliver afklaret via tekniske spørgsmål og det på anden måde under lovbehandlingen bliver afklaret, at havdambrug ikke samlet set belaster havmiljøet, vil Enhedslisten så stemme for det her lovforslag?

Værsgo.

Havdambrug forurener. Der sker jo en fodring af de fisk, og der sker en forurening i forbindelse med sådan et havdambrug. Hvis man så kan komme frem til, at der er kompenserende tiltag som muslingeopdræt og tangdyrkning, kan jeg godt forestille mig, at man kunne finde løsninger, der var acceptable. Men det her lovforslag lægger jo op til, at man kan have en øget forurening et sted, og så kan man et helt andet sted have noget muslingeopdræt, men det medfører jo ikke, at man ikke ødelægger naturen det sted, hvor havdambruget er. Så det er en meget svær balance. Jeg synes, at havdambrug i fremtiden skal op på land.

Tak for det, og tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Vi skal med det nærværende lovforslag behandle muligheden for ændring af miljøbeskyttelsesloven, så reglerne vil åbne op for, at der kan etableres nye havbrug og ske en udvidelse af eksisterende havbrug, uden at havmiljøet påvirkes nævneværdigt, fordi der som et vilkår for nye godkendelser stilles krav om etablering af kompenserende marine virkemidler med dokumenteret effekt. Lovforslaget er endnu en opfølgning på en meget omfattende aftale om fødevare- og landbrugspakken, som Liberal Alliance jo var en del af, også før vi dannede trekløverregeringen.

Formålet er at skabe grundlag for vækst i den danske akvakulturbranche, som har et betydeligt potentiale for vækst og eksport. Der er allerede flere af vores nabolande, der har godt fat i de her nye markedsmuligheder, og Danmark har faktisk knowhow på området, som vi helt klart bør udnytte. Akvakulturvirksomhederne sidestilles ved ændringerne med andre virksomhedstyper, der i henhold til miljøbeskyttelsesloven har mulighed for etablering eller udvidelse, såfremt eventuelle udledninger renses ved kilden. Og uden at trække det meget længere end det kan jeg hermed sige, at Liberal Alliance støtter lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Jo, det er jo meget fint, at Liberal Alliance ligesom italesætter, at man også vil tage vare på miljøet. Men hvis nu vi kommer frem til ved den udvalgsbehandling her, at det her kompenserende virkemiddel med tangdyrkning og muslingedyrkning er noget, som bør sættes i værk, flere år før man etablerer et nyt havdambrug, hvis det skal være miljømæssigt forsvarligt, er det så en konklusion, som Liberal Alliance ville være åben over for at drage, i stedet for at man, som der er lagt op til her, kan etablere nye havdambrug, hvis det er sådan, at man et helt andet sted opretter lidt tangdyrkning?

Værsgo.

Den første del af spørgsmålet er jeg ikke helt sikker på at jeg forstod korrekt. Men der er jo her tale om, at det er lidt, ligesom når hr. Søren Egge Rasmussen derhjemme vasker op – hvis ellers hr. Søren Egge Rasmussen gør det i hånden og han så putter opvaskemiddel i opvaskebaljen – nemlig at så gør det jo ikke, at der kun kan vaskes op i en lille del af opvaskebaljen, men at der rent faktisk kan vaskes op i hele opvaskebaljen. På samme måde er der jo her et større sammenhængende kvælstofkredsløb i de pågældende kystvande. Derfor kan man heller ikke – ligesom man i det hele taget ikke kan se på kvælstofkredsløbet meget snævert over en kort tidshorisont – se meget snævert på det her, kan man sige, altså på geografisk udbredelse.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg tror, at ordføreren har været en af de fire blå fisk, der var i det akvarium, som stod henne i hjørnet, da den her lov blev skrevet af nogle embedsmænd, som havde store regneark, hvor man flyttede rundt på noget kvælstofudledning. Jeg synes, at det her er en sag, som er meget vigtig, fordi den sådan set vedrører vores havmiljø, og vi har nogle store forpligtelser til at passe på vores hav. Når vi så samtidig ser, at der er øget udledning fra vores landbrug, så går det altså bare ikke, at fordi man har et politisk flertal, der vil udvide med havdambrug, så ender man der uanset hvad.

Jeg vil godt høre ordføreren, om ikke der kan komme, hvad skal man sige, nye oplysninger i den her sag omkring de her kompenserende virkemidler, som ikke virker, som gør, at man er nødt til at ændre på det her lovforslag.

Værsgo til ordføreren.

Som miljøordfører for Liberal Alliance er jeg jo selvfølgelig altid åben for ny viden og for at gøre mig klogere på det her. Mig bekendt er de her virkemidler dokumenterede, uden at jeg skal sige, hvem det er, der har dokumenteret det, men det er så formentlig et universitetsmiljø, som hr. Søren Egge Rasmussen og andre i mange andre tilfælde stoler meget blindt på. Vi kan selvfølgelig altid blive klogere. Jeg mener, at dokumentationen er her.

Tak for det. Tak til ordføreren.

Så holder vi pause, og vi starter igen kl. 13.00. Den næste ordfører vil være hr. Christian Poll, Alternativet.

Mødet er udsat. (Kl. 11:55).

Vi genoptager mødet.

Den næste ordfører i rækken er hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Alternativet kan ikke støtte lovforslaget af grunde, som bl.a. omtales i de følgende høringssvar, hvis bekymringer og overvejelser vi deler. Jeg starter med Danmarks Sportsfiskeriforbund. De skriver:

»Udkastet bærer i meget høj grad præg af at udkastet alene skal sikre opfølgning og implementering af den politiske beslutning om en vækstplan for Dansk Akvakultur. Der mangler i høj grad en afvejning af andre interesser og faglig og saglig begrundelse for anvendelse af kompensationsopdræt som marint virkemiddel.«

Et andet høringssvar fra Dansk Kano og Kajak Forbund og Dansk Forening for Rosport skriver: »... at forslaget i høj grad illustrerer, hvordan havets offentlige arealer kan ende med at blive delt ud til økonomiske interesser uden at have fokus på helhedsperspektivet, hvor andre aktører som anvender arealerne bliver taget i betragtning. Ej heller under hensyntagen til den strategiske diskussion om, hvordan Danmarks sidste vildmark skal forvaltes i fremtiden.«

Foreningerne mener, at det er en kortsigtet og udemokratisk måde at arbejde med en kompleks naturressource på, som tilhører alle borgere. De er forundrede over, at Miljø- og Fødevareministeriet betragter havet som en slags ingenmandsland, hvor alle kan bygge uden landskabsæstetiske og kvalitative overvejelser. Det er vi i Alternativet meget enige i.

Naturfredningsforeningen har også en kommentar, som vi synes er yderst relevant. De skriver:

»Udvidelse af havbrugsproduktionen i Danmark er en dårlig ide. Fremtiden for dansk saltvandsopdræt ligger ikke i at producere fisk i åbne netbure til havs, men i recirkulerede saltvandsanlæg, som kan rense sit spildevand og håndtere sygdomme langt mere miljøvenligt. Det giver samtidigt den teknologiudvikling, som allerede idag udgør en større del af branchens indtjening end selve fiskeproduktionen.«

Til det vil jeg uddybende sige, at vi fra Alternativets side synes, at man i udvalgsarbejdet bør kigge lidt på hele konceptet med at drive havbrug. Det er jo sådan, at det at opdyrke rovfisk, som der er tale om her, typisk giver anledning til et forbrug på to en halv gange det, der gælder vildfisk, altså at man ved at opdyrke rovfisk også bidrager til overfiskningen. Og det, man måske skulle gå efter mere strategisk, var at kigge på at opdyrke vegetarfisk som f.eks. multe på land i de her recirkulerende anlæg. Det ville have mange fordele, og det vil vi gerne arbejde videre med i udvalgsarbejdet.

Men jeg vil gerne lige referere til lidt mere, som kommer fra Danmarks Naturfredningsforening:

»Danske farvande er naturgivent sårbare overfor for mange næringsstoffer, og stadigt langt fra at opfylde deres målsætninger om god økologisk tilstand. Flere næringsstoffer til havs vil fjerne os længere fra det mål. Ideen om fuld kompensation for udledte næringsstoffer er ikke pt en dokumenteret og afprøvet mulighed i fuld pålidelig drift. Delvis kompensation, som lovforslaget omtaler, betyder naturligvis merudledning og hermed en forringelse i vandmiljøet, som vandrammedirektivet ikke giver mulighed for.«

Der er kastet mange penge efter de her kompenserende løsninger, senest 15 mio. kr. på GUDP-programmet, som resulterede i, at man med en rapport kunne vise, at de her måder at kompensere på rent faktisk ikke virker særlig godt.

Så vil jeg sige, at da jeg læste selve lovforslaget, som jo er ret kort, tænkte jeg, at der måtte være en fejl, og derfor vil jeg også i udvalgsarbejdet komme med et ændringsforslag. For der står i nr. 3, at i § 41 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Medfører et havbrug, der er godkendt med vilkår om kompenserende marine virkemidler efter regler udstedt i medfør af § 35, stk. 3, væsentlig forurening eller risiko for væsentlig forurening, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud om at nedbringe næringsstofbelastningen.« Og det synes jeg er mærkeligt, for forureningen kan jo handle om mange ting – én ting er næringsstofbelastningen, men f.eks. er der jo også, som DN også fremhæver, havbrug, som også taber store mængder iltforbrugende organisk stof, og der er medicin og hjælpestoffer, og de indgår slet ikke i kompensationen. Så ændringsforslaget fra min side vil være, at vi ændrer det sidste af nr. 3 i lovforslaget til: væsentlig forurening eller risiko for væsentlig forurening, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud om at nedbringe den pågældende forurening. For hvis forureningen er med medicin, er det selvfølgelig det, der skal nedbringes, hvis den er med næringsstoffer, er det det, der skal nedbringes, og hvis den er med organisk stof, er det det, der skal nedbringes.

Så der er masser at tage fat på i udvalgsarbejdet, men som udgangspunkt stemmer vi altså imod forslaget.

Vi siger tak til ordføreren, og den næste ordfører i rækken er rent faktisk ordføreren for Det Radikale Venstre, hr. Andreas Steenberg, som vi lige har set i salen. Det var meget, meget heldigt, at han kom nu. Hr. Andreas Steenberg, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak, formand. Jeg fik dagens motion endnu en gang på vej herover, men sådan er det i Folketinget. Fru Ida Auken, der normalt er Radikale Venstres ordfører på miljøområdet, er i udlandet, så derfor skal jeg læse Radikale Venstres holdning til lovforslaget op.

Akvakultur er en effektiv måde at producere animalske produkter på. Danmark er dog stadig langt bagud, hvad angår kvælstof og fosfor, i forhold til at opfylde vandrammedirektivet og sikre rent vand i søer, åer og vandløb. (Ordføreren lyder forpustet). Jeg beklager, men jeg har lige problemer med konditionen og vejrtrækningen – sådan er det – ligesom vi har problemer med vandløbene. Det problem – eller måske begge problemer – er ikke blevet mindre med landbrugspakken. Tværtimod.

I den situation forekommer det ikke hensigtsmæssigt at gamble med en mulig merudledning fra havbrug. Kompensationen for muslingeopdræt virker usikker, og det er ministeren, som har kompetence til at udarbejde regler for påbud om yderligere foranstaltninger ved mere forurening. Der er i øvrigt andre miljømæssige negative konsekvenser ved øget produktion end den næringsstofsbelastning, som muslinger og tang måske kan kompensere for. Muslingeanlæg har også selvstændige negative effekter på natur, miljø og landskab og beslaglægger store arealer. Opdræt af saltvandsfisk bør principielt foregå i landbaserede anlæg, og det er sikkert også fremtiden. Vækst i akvakulturen bør indgå i en samlet løsning med landbruget, hvor der er en samlet plan med løbende reduktion af næringsstoffer til vandmiljøet og en fast målsætning for opnåelse af god økologisk kvalitet.

I den nuværende politiske situation med et snævert flertal bag landbrugspakken og aftalen om akvakultur kan Radikale Venstre ikke støtte lovforslaget, da vi finder både den miljømæssige effekt og den ustabile erhvervspolitik uholdbar.

Der er kommet en kort bemærkning, og den er fra hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Når man sådan lytter lidt til den radikale ordførertale i al sin korthed, må man undre sig, for vi hører jo tit Radikale Venstre sige i andre sammenhænge, at de vil arbejde for en ansvarlig økonomi og for vækst og beskæftigelse. Her siger den radikale ordfører reelt, at man for en sikkerheds skyld er imod.

Mit spørgsmål er helt kort: Hvis det nu skulle vise sig, at man via de tekniske afklaringer af spørgsmål i lovbehandlingen ligesom får afklaret – hvad jeg da tror, forventer og er ret sikker på – at ved at etablere de her havdambrug vil miljøet ikke blive belastet ud fra en samlet betragtning, burde det jo egentlig, vil jeg da mene og gætte på, flugte med den øvrige radikale politik. Vil den radikale ordfører give tilsagn om, at hvis det bliver afklaret, stemmer Radikale Venstre alligevel for det her lovforslag?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, og også tak for lige at få tid til både at indtage luft og vand her i en hektisk hverdag. Vi er selvfølgelig altid villige til at erkende, at der kan opstå en mulighed for, at man kan blive klogere. Men som vi ser landbrugspakken, tegner der sig jo et samlet billede af, at man øger udledningen fra landbruget og samtidig også gør det fra akvakulturen, og på den måde, som det i hvert fald ligger nu, ser det ud til, at man bare øger udledningen samlet set, og det kan vi ikke støtte op om. Hvis man skulle have givet mulighed for mere akvakultur, skulle man ikke har gjort de ting for landbruget, som man gør i pakken.

Spørgeren.

Så tror jeg, at der for Radikale Venstre er god grund til at stille nogle flere spørgsmål til miljø- og fødevareministeren i forbindelse med lovbehandlingen her. Et af dem kunne jo være at bede miljøministeren redegøre for, om det er korrekt eller fejlagtigt opfattet af Radikale Venstre, at fødevare- og landbrugspakken skulle gå ind og belaste miljøet, hvilket den radikale ordfører sådan set giver udtryk for nu. Det mener jeg nu ikke er tilfældet. Det er jo blevet grundigt behandlet. Det kan vi ikke nå at klare af lige nu her. Hvis man nu kunne hjælpe, om jeg så må sige, med at få klarificeret beslutningsgrundlaget for Radikale Venstre, så tror jeg, at det ville ende med, at de ville se et godt vækstpotentiale her ved havdambrug, som i øvrigt kan realiseres, uden at havmiljøet samlet set belastes. Vil det så egentlig ikke være sød musik i radikale ører, eller har man ved at få forskellige nye input fra SF og andre steder simpelt hen lavet sin politik om, så vi overhovedet ikke kan kende Radikale Venstre mere? Er det dér, vi er henne?

Ordføreren.

Nej, når man ser på landbrugspakken, ser man, at der er forskel på det korte og det lange sigt. På kort sigt øger man udledningen, og det forsøger man at kompensere for med nogle ret dyre tiltag, hvor vi synes at man kunne have brugt pengene mere fornuftigt. Det er også derfor, at vi synes, at landbrugspakken her de kommende år både er dårlig erhvervspolitik og dårligt forbrug af offentlige midler, og der ligger også en merudledning. Så er det rigtigt, at man siger, at man kommer med en målrettet regulering i, jeg tror, det er næste år eller 2019 – ingen ved det endnu – og det er så det, der skal skabe den positive miljøeffekt, når vi når 4-5 år frem. Men det synes vi altså er lidt for usikkert på nuværende tidspunkt.

Så siger vi tak til ordføreren.

Det er måske her, jeg skulle fremkomme med en serviceoplysning om, at der faktisk findes et udmærket motionscenter her i huset. (Munterhed).

Den næste ordfører i rækken er fru Trine Torp, SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror, den radikale ordfører praktiserer trappetræning her på Christiansborg.

Jeg vil sige, at SF ikke er imod dyrkning eller produktion af fødevarer, foder eller proteiner til havs, men vi mener ikke, at der er plads til havbrug med fisk under de nuværende forhold. Forureningen med især kvælstof er for stor til at tillade nye forureningskilder. Hvis det lykkes at få forureningen i Danmark ned på de 42.000 t kvælstof, som det er planen, men ikke besluttet, i 2027, kan der inden for de 42.000 t teoretisk set findes plads til produktion af fisk til havs, hvis altså andre landes belastning med næringsstoffer også bringes ned. Det kan regeringen medvirke til ved en aktiv indsats i EU og havkonventionerne.

Hvad så med den fysiske plads? SF ønsker ikke, at synlige havbrug skal have plads i fjorde eller kystvande, og slet ikke fiskebrug, som jo så vil udlede, hvor belastningen fra land er størst. På Djursland er man meget bekymret over planlagte havbrug, fordi de ikke pynter, men jo også fordi de stjæler den forureningskvote, som landbruget allerede til fulde lægger beslag på – og mere til. Vi er tilhængere af en egentlig fysisk planlægning til havs, bl.a. for at forhindre tilfældige tilladelser til det ene eller det andet, som kan genere andre interesser end dem, der er blevet spurgt i processen.

SF er også tilhængere af internationalt vedtagne standarder for vand- og naturkvalitet, biodiversitet osv., men det er regeringen tilsyneladende ikke. Jeg har den 5. december stillet en række spørgsmål – det er bl.a. spørgsmål 211 – til ministeren om den danske strategi for at forhindre en vedtagelse af de bindende internationale mål, som kom frem i forbindelse med regeringens fremlæggelse af en komitésag. Derudover fremgår det jo tydeligt af lovforslaget, at det vil medføre forurening med kvælstof, fosfor og andre stoffer, selv hvis det skulle lykkes at udligne den ekstra forurening med næringsstoffer ved hjælp af tang- eller muslingefarme. Så man erkender i lovforslaget, at der vil ske en ekstra forurening uanset de kompenserende muslinge-, tang- og algebrug, som der i øvrigt ikke er ordentlig dokumentation af effekten af. SF kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren, og går videre til den næste i rækken. Det er hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget, vi i dag behandler, udmønter en del af den tidligere Venstreregerings landbrugspakke fra 22. december 2015 samt efterfølgende indgåede aftale 30. juni 2016 om dansk akvakultur i vækst, som bl.a. har det formål at skabe vækst i havbrugssektoren.

Senere vil der jo blive udstedt en bekendtgørelse, der indeholder regler om, hvilke kompenserende marine virkemidler der kan anvendes. Bekendtgørelsen skal også indeholde nærmere regler for drift af havbrug, der får vilkår om etablering af drift af kompenserende marine virkemidler, herunder hvordan egenkontrol skal sikre, at der kompenseres for tilstrækkelig mængde af næringsstoffer.

I første omgang forventes muslingeopdræt og tangdyrkning at blive optaget i bekendtgørelsen som kompenserende marine virkemidler, men begyndelsen i den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at der på længere sigt kan tilføjes andre virkemidler. Det vil jo sige, at når man bliver klogere, kan man udvide det her område. Med det nuværende videns- og erfaringsgrundlag er det vurderingen, at det primært er opdræt af muslinger, der vil være praktisk og økonomisk realiserbart.

Lovforslaget vil kunne gælde for havbrug, der etableres eller udvides efter den forventede bekendtgørelses ikrafttræden, altså først derefter. Muslingeopdræt som kompenserende marint virkemiddel virker, ved at muslingerne, og det er blåmuslinger, dyrkes i kystvand eller i havområder, der påvirkes af næringsstofudledning fra et havbrug. Der er videnskabeligt belæg for kompenserende effekt gennem projekter foretaget bl.a. af Aarhus Universitet og DTU, hvor vi har mulighed for at føre effektivt tilsyn hermed. Langt størstedelen af de næringsstoffer, der udledes fra havbrug, forefindes dog som opløst kvælstof og fosfor.

Danmark har et stort potentiale og en lang tradition for akvakulturproduktion. På verdensplan er akvakultur et betydeligt vækstområde, og Danmark har alle forudsætninger for at være med på den del af markedet. Der vil blive stillet krav til mængde af kvælstof og fosfor, der skal fjernes ved hjælp af marine virkemidler, og krav til havbrug skal kunne dokumentere, at der reelt fjernes tilstrækkelige mængder af næringsstoffer. Og det her er jo vigtigt. Det Konservative Folkeparti siger ja til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til miljø- og fødevareministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og også tak til ordførerne for de forskellige bemærkninger.

Formålet med lovforslaget er jo at skabe mulighed for vækst i den danske havbrugsproduktion. Akvakultur er et betydeligt vækstområde på verdensplan, og Danmark har alle forudsætninger for at være en del af det marked. Vi har et stort potentiale. Vi har en lang tradition for produktion inden for akvakultur, herunder havbrugsproduktion, og den primære hindring for vækst i den danske havbrugsproduktion er, at havbrug udleder kvælstof og fosfor til havmiljøet.

Lovforslaget ændrer miljøbeskyttelsesloven og skaber hjemmel til at udstede regler, som gør det muligt at godkende havbrug, der ellers ikke ville kunne opnå miljøgodkendelse på grund af forholdet til havmiljøet. Med de nye regler kan havbrug miljøgodkendes med vilkår om, at der skal etableres og drives kompenserende marine virkemidler. Vilkåret kan stilles, hvis der ikke inden for det eksisterende miljømæssige råderum kan tillades en merudledning. Og læg mærke til det: Vilkåret kan stilles, hvis der ikke inden for det eksisterende miljømæssige råderum kan tillades en merudledning. Det betyder, at havbruget skal etablere kompenserende marine virkemidler, der helt eller delvist fjerner næringsstoffer fra vandet. På den måde fjerner havbruget næringsstoffer i det kystvand eller havområde, som bliver påvirket af udledninger fra havbruget.

Efter gældende miljøbeskyttelseslov kan der stilles vilkår om, at en virksomhed skal begrænse eller rense udledningen ved kilden. Et kompenserende marint virkemiddel renser ikke havbrugets udledning ved kilden, men fjerner næringsstoffer i det vandområde, som havbruget påvirker med sin udledning.

For at skabe mulighed for at stille krav om kompenserende marine virkemidler er det derfor nødvendigt at ændre miljøbeskyttelsesloven. I de regler, der udstedes i medfør af lovforslaget, vil det blive fastlagt, hvilke marine virkemidler der kan anvendes. Kun marine virkemidler, der har en dokumenteret effekt, og som kan kontrolleres ved egenkontrol og tilsyn, vil kunne tillades. På nuværende tidspunkt er der to typer af virkemidler, der er testet i danske farvande, og det er opdræt af muslinger og dyrkning af tang. For disse virkemidler har vi på baggrund af projekter foretaget af bl.a. Aarhus Universitet og DTU videnskabeligt belæg for den kompenserende effekt, og vi har mulighed for at føre effektivt tilsyn hermed.

Det er også et klart svar til Enhedslistens ordfører, der talrige gange har sat spørgsmålstegn ved, om der er videnskabeligt belæg for det. Det er der kommet fra både DTU og Aarhus Universitet, og så tror jeg ikke, vi behøver at diskutere den del mere.

Det er vurderingen, at det primært er opdræt af muslinger, der er anvendeligt og rentabelt som marint virkemiddel. Det skyldes, at omkostningerne ved tangdyrkning er væsentlig højere end ved muslingeopdræt og samtidig væsentlig mere arealkrævende. Muslingerne fjerner en mængde næringsstof fra det område, som havbruget direkte eller indirekte udleder til. Når muslingerne høstes, bliver næringsstoffer fra muslingerne, som de har optaget, fjernet fra vandområdet. På den måde reduceres de negative miljømæssige konsekvenser, der følger af havproduktion.

Den udledning, der allerede sker fra eksisterende havbrug, er indregnet i de opgørelser over næringsstofbelastningen, som er udarbejdet i forbindelse med vurderingen af tilstanden i vandområdeplanerne. Det er derfor kun i forbindelse med miljøgodkendelse af nye havbrug og miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af eksisterende havbrug, at der vil være behov og mulighed for at stille krav om kompenserende marine virkemidler.

Den udmøntede bekendtgørelse vil nærmere beskrive, hvilke vilkår der kan stilles, og hvordan efterlevelse af disse vilkår kan kontrolleres. Der vil bl.a. blive stillet krav til mængden af kvælstof og fosfor, der skal fjernes ved hjælp af marine virkemidler, og krav, til at havbruget skal kunne dokumentere, at der reelt fjernes en tilstrækkelig mængde næringsstoffer. På den måde sikres det, at havbrugets næringsstofbelastning holder sig inden for de tilladte rammer.

Opfiskning fra naturlige bestande af muslinger og tang vil ikke kunne indgå i næringsstofregnskabet. Det er kun næringsstoffer, der fjernes i forbindelse med, at havbrugsvirksomheden har etableret muslingeopdræt eller et tanganlæg, der vil kunne medregnes. Lovforslaget er udtryk for et ønske om vækst i den danske havbrugssektor i balance med havmiljøet. Det skaber arbejdspladser, samtidig med at vi bevarer den miljøbeskyttelse, vi skal.

Så adresserede Enhedslistens ordfører også et forhold omkring Endelave. Klagenævnet ophævede i Endelavesagen Miljøstyrelsens miljøgodkendelse på baggrund af en konkret vurdering. Men klagenævnet forholdt sig i den forbindelse ikke til den kompenserende effekt af muslingeopdræt og tanganlæg, som Enhedslistens ordfører ellers beskæftigede sig med.

Nyere praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet peger på, at miljøbeskyttelsesloven ikke indeholder tilstrækkelig hjemmel til at fastsætte vilkår om kompenserende marine virkemidler ved godkendelse af havbrug. Men forureningsbekæmpende foranstaltninger forstås i den gældende miljøbeskyttelseslov som foranstaltninger, der foretager rensning ved selve kilden, som jeg også sagde i min tale.

Derfor er det sådan, at der med lovforslaget skabes grundlag for anvendelse af renseforanstaltninger, som ikke er placeret direkte på selve havbruget, så de kan indgå som et vilkår i forbindelse med godkendelse af havbrug.

Det er jo så også interessant at se, at Miljøstyrelsen den 9. januar 2017 meddelte miljøgodkendelse til netop det havbrug ved Endelave, som ordføreren for Enhedslisten talte om. Der er altså tale om en flytning af et eksisterende havbrug, som ligger i det samme vandområde, og flytningen medfører ikke en merforurening. Godkendelsen tillader en produktion svarende til en tiendedel af det tidligere Endelavehavbrug og omfatter ikke kompensation. Det er bare lige for at understrege den sammenhæng, når nu Enhedslistens ordfører beskæftigede sig med det.

Med de ord ser jeg frem til den videre lovbehandling, og det er klart, at det vil være glædeligt, hvis Radikale Venstre og Socialdemokratiet tiltræder lovforslaget, når der er kommet en teknisk afklaring, bl.a. afledt af de spørgsmål, som Venstres ordfører også har stillet her i salen. Og med det henviser jeg til den videre behandling.

Vi siger tak til miljø- og fødevareministeren. Der er foreløbig tre korte bemærkninger, og den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes da, det er væsentligt at have fokus på, om der kan findes sådan nogle virkemidler, som kan trække næringsstoffer ud af havet og dermed genoprette noget af den balance, som vi bør arbejde for.

Nu henviser ministeren til, at der skulle være noget videnskabelig belæg for, at muslingeopdræt virker, så jeg vil godt høre ministeren, om den dokumentation er det ikkeafsluttede forsøg i Skive Fjord, som endnu ikke er fuldt afrapporteret, og som ministeren lægger til grund for, at der nu skulle være videnskabeligt belæg for, at muslingeopdræt kunne være et virkemiddel, som kunne være kompenserende. Så synes jeg, det her er lidt grotesk, for det er jo et nyt princip, hvis det er sådan, at man politisk vil acceptere en øget forurening et sted, hvis man gør en god gerning et andet sted. Det er ligesom at acceptere øget forurening i København, hvis der kommer elbusser i Aarhus. Jeg synes ikke, det er et godt princip at have.

Ministeren.

Tak for det, og tak for spørgsmålet. Vedrørende Skive Fjord er forsøget med muslingeproduktion i Skive Fjord det hidtil bedste grundlag for, at vi kan vide, hvor store omkostninger der er forbundet med dyrkning af muslinger som kompenserende marint virkemiddel, og der er nogle omkostningsberegninger her, som ikke kan overføres direkte til andre områder, fordi der kan være omkostninger andre steder. Men der findes også andre undersøgelser, som er lavet af DTU Aqua, DCE, Aarhus Universitet og Syddansk Universitets Biologisk Institut, ligesom DTU Vet og Aarhus Universitets Institut for Bioscience har lavet projekter om næringsoptag, bl.a. ved dyrkning af tang. Så der er forskellige forsøg, der er set på.

Der er også i forbindelse med havbrugsdrift i området ved Horsens Fjord blevet udført forsøg med storskalaproduktion af muslinger og tang. Så der er forskellige forhold, men jeg henholder mig til, at det er videnskabeligt dokumenteret, bl.a. af Aarhus Universitet, og da jeg ved, at ordføreren fra Enhedslisten lægger vægt på, at videnskabelig dokumentation fra bl.a. Aarhus Universitet er vigtig, glæder det mig, at vi kan henholde os til det begge to, og det betyder jo også, at Enhedslisten trygt kan støtte det her forslag.

Der er jo en dimension i det her, som også er væsentlig, og som også adresserer noget af det, som hr. Christian Poll taler om i en generel betragtning. Når vi er et land, der kan levere fødevareproduktion med en meget, meget lav miljøbelastning, har vi en forpligtelse til også at gå foran i det paradigme, for ellers ser vi jo, at den slags fisk bliver produceret alle mulige andre steder i verden, importeret til det danske marked med helt andre miljøbelastninger, medicinforbrug og lignende.

Spørgeren.

Man kan godt snakke meget, men vi kommer jo ikke udenom, at vi har en øget forurening med 800 t kvælstof som følge af den her lovgivning. Om man så kan hente et par kilo kvælstof op ved at dyrke lidt muslinger nogle steder, det er meget muligt, men jeg synes egentlig, man skulle vende den rundt og sige: Lad os nu få nogle flere erfaringer med at dyrke muslinger og tang, lad os få målt mere på det, måske over en 5-årig periode, og derefter vil man så måske kunne tage det næste skridt og sige, at nu er vi i en tilstand, hvor det kan accepteres, at der kommer flere havbrug.

Synes ministeren ikke, det ville være rimeligt, hvis man varetager naturens interesserer?

Ministeren.

Jeg kan så godt lide, når Enhedslistens ordfører taler om, at der skal dyrkes et par muslinger hist og pist. Det er jo ikke det, der er tilfældet. Det her er jo storskalaforsøg, der er afholdt. Det er en enorm muslingeproduktion, der iværksættes for at opsamle den belastning, der kommer. Det er jo ikke som et eller andet badekar, hvor man så har tre muslinger til at sidde på siden og pippe. Det her er noget, der er dokumentation for, og det er i øvrigt også noget, der fylder meget. Så alene af den årsag vil jeg sige, at vi ikke skal vente, for Danmark kan gå foran med teknologiudvikling. Vi skal dokumentere effekten af det, og så kan det godt ske, at vi om 5 eller 10 eller 15 år er endnu klogere og kan lave endnu mere målrettet indsats omkring det.

Det her skaber arbejdspladser, og det skaber et sundt fødevareprodukt, som danskerne trygt kan spise i stedet for nogle af de rædselsfulde pangasiusfisk og andet, der importeres fra Asien, som danskerne også spiser, fordi de nok ikke helt er klar over, hvordan produktionsforholdene er.

Næste spørger er hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak. Jeg har to spørgsmål. Det ene er i forhold til den debat, jeg lige har hørt her. Ministeren nævner, at vi har en forpligtelse til at levere fødevarer til verden, når nu vi kan gøre det på en god måde. Det, jeg har hørt om den her branche, er, at forretningen i den primært faktisk består i at producere rogn til det japanske marked – det er dér, værdien ligger – mens den fisk, der bliver produceret i de her havbrug, ikke har nogen særlig høj værdi, fordi kvaliteten faktisk ikke er superhøj. Så det er rognen. Og arbejdspladserne er også tvivlsomme, fordi der kommer japanske arbejdere hertil og trækker rognen ud og tager den med tilbage.

Det er sådan, hvad jeg har hørt. Jeg er ikke sikker på, hvad for en historie der er mest rigtig.

Men det, jeg egentlig vil spørge om, er det, jeg nævnte i min ordførertale, nemlig at jeg synes, at der er en underlig skævhed i forslaget, fordi der jo står, at hvis der er en væsentlig forurening eller risiko for dette, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud om at nedbringe næringsstofbelastningen. Men det kan jo godt være, at det ikke er det, der er problemet, lige hos det her enkelte havbrug, vi nu har. Hvad nu, hvis det er medicin eller hjælpestoffer, der skaber en ekstra forurening? Er det så stadig næringsstofbelastningen, der skal kompenseres for? Og kunne man lave et ændringsforslag, der tager højde for det?

Ministeren.

Jeg er ikke på stående fod her på talerstolen klar over, om det er japanske ansatte, der i stor stil kommer op og arbejder på de danske havbrug. Det har jeg aldrig hørt om. Det er muligt, at der er enkelte eksempler på det, men jeg tror, at når den danske havbrugsindustri har taget så vel imod det her forslag, er det, fordi det både skaber vækst og beskæftigelse i Danmark. Det er den oplevelse, jeg har af det, og det er også det, der er fremgået af det arbejde, vi har lavet.

Ordføreren er naturligvis velkommen til at stille ændringsforslag, men jeg vil bare sige, at der jo er taget højde for såvel medicinrester som kvælstofbelastning og fosforbelastning og lignende, når man laver den slags ting her. Det er klart, at der skal være egenkontrol, og at der skal være mulighed for tilsyn. Så det er ikke en bekymring, jeg deler.

Men det er klart, at vi selvfølgelig ser med et åbent sind på det, der kommer fra Alternativet, for jeg synes netop, at det her er et utroligt godt eksempel på, hvor Alternativets gode ord om en bedre verden faktisk kunne omsættes til praksis, fordi vi får en sundere produktion af fødevarer, som andre steder foregår under nogle gange forfærdelige forhold. Her kunne Alternativets storsind over for verden faktisk omsættes i praksis, og det ville da være glædeligt for en gangs skyld at se det udmøntet i praksis, også her i Folketingssalen.

Spørgeren.

Jo, men der havde jeg jo så faktisk også en pointe, som handler om, at det er rovfisk, vi dyrker i dag, men at det måske var bedre, hvis vi gik efter vegetarfisk, altså fisk, der har et vegetarisk fødegrundlag, fordi vi så ikke behøver at bidrage til overfiskningen. Det er jo fisk, der bruges som føde til opdræt af rovfiskene, og det, jeg har hørt, er, at man bruger 2½ kg fangede fisk som foder for at lave 1 kg opdrættet fisk. Hvis man nu går den anden vej, altså bruger vegetarfisk og laver anlæg på land, så ville man her for alvor kunne få en langt mere bæredygtig fødevareproduktion. Det ville i mine øjne virkelig rykke.

Ministeren.

Jeg vil anbefale Alternativets ordfører – inden vi skal have anden og tredje behandling – at tage ud at besøge et af de her havdambrug og se, hvordan praksis faktisk er, for det tror jeg godt kunne ændre ordførerens syn på det her forhold. Det ville glæde mig utrolig meget, hvis det kunne lykkes mig at få et lovforslag igennem Folketinget, hvor også Alternativet var med til både at skabe vækst og beskæftigelse, samtidig med at vi laver en sund fødevareproduktion med en lav miljøbelastning.

Den næste spørger er hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Jeg vil egentlig også sige tak for et lovforslag med de rigtige intentioner. Som jeg prøvede at sige i min ordførertale, går vi til det med et åbent sind, men vi vil gerne have afklaret nogle usikkerheder, der kunne være, vedrørende balancen mellem, om vi kan udvide havbrugsproduktionen markant og samtidig sikre, at vi lever op til de regler, vi skal, på miljøbeskyttelsesområdet og passer på vores miljø.

Der står jo så i lovforslaget, at man kan sætte kompenserende marine virkemidler i kraft, som »helt eller delvist« kompenserer. Det er det der med, at det er »helt eller delvist«, jeg lidt er på jagt efter, for senere står der så – som jeg også læste op i min ordførertale – i bemærkningerne:

»Kompenserende marine virkemidler vil, isoleret set, have positive miljømæssige konsekvenser, men disse vil kun delvist kunne neutralisere de negative miljømæssige konsekvenser, der følger af en forøget havbrugsproduktion.«

Mit spørgsmål er bare: Hvordan når vi nogen sinde dertil, at vi kan stille krav, der helt kompenserer for den negative miljøbelastning?

Ministeren.

Altså, der er ingen tvivl om, at jo dygtigere vi bliver til at måle med hensyn til de forhold, jo sikrere kan vi blive med hensyn til den udledning, der er. Så tror jeg også, man skal se det, i lyset af hvorvidt det etableres i områder, hvor der er et underskud eller et overskud på kvælstofkontoen. Det er jo også et af de forhold, der gør sig gældende, når man vurderer, hvor man kan placere det.

Men vi vil naturligvis gerne prøve at præcisere det i den bemærkning i forhold til den videre lovbehandling. Det er min opfattelse, at der ikke er noget uklarhedspunkt i det her, og at der er en meget, meget god rammeforklaring i forbindelse med det. Men hvis det giver anledning til spørgsmål, hvilket jeg har kunnet høre her i debatten forud for min egen tale, så er det klart, at vi er interesserede i at afklare det for den socialdemokratiske ordfører.

Spørgeren.

Det lyder godt, og det må vi bare tage stille og roligt i udvalgsbehandlingen.

Der er et andet element, som måske kommer lidt ind fra sidelinjen, som jeg har lyst til at spørge om. Når vi i landbrugsproduktionen overgår til en mere målrettet regulering, tager det jo afsæt i de delvandoplande, som landbruget ligger i – det er i hvert fald det, der er lagt op til fra regeringens side. Er vi sikre på, at en eventuel merudledning fra et havdambrug ikke vil påvirke den landbrugsproduktion, der foregår på land?

Ministeren.

Altså, jeg vil egentlig gerne svar klart ja, for det er jo et vigtigt arbejde, vi har set på, både i forhold til vores vandområdeplaner og til, hvordan den belastning bliver i de enkelte kystvandoplande og også delvandoplandene. Så det enkle svar er ja, men der er jo altid større kompleksitet, når det gælder vores vandområdeplanindsats. Derfor kan vi godt prøve at komme det nærmere i udvalgsbehandlingen, men i bund og grund er det enkle svar ja.

Så siger vi tak til miljø- og fødevareministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.