Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 110 Bilag 6
Offentligt
1737668_0001.png
Til lovforslag nr.
L 110
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den [29. marts 2017]
2. udkast
(Ændringsforslag fra EL)
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om
miljøbeskyttelse og lov om sikkerhed til søs
(Implementering af dele af Hongkongkonventionen)
[af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Miljø- og
fødevareministeren har stillet ændringsforslag nr. 4 og 5.
Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændrings-
forslag nr. 1-3.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. december 2016 og var
til 1. behandling den 19. januar 2017. Lovforslaget blev ef-
ter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødeva-
reudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høring
Miljø- og fødevareministeren sendte den 15. december
2016 udkast til lovforslaget, de indkomne høringssvar og et
notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7 spørgsmål til miljø- og fødevaremi-
nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger <og politiske bemærkninger>
<>
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller
et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/
mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(EL), tiltrådt af <>:
Til titel
1)
Undertitlen
affattes således:
»(Implementering af dele af Hongkongkonventionen og
særregler for danskejede udenlandske skibe)«.
[Præcisering af lovforslagets undertitel som følge af æn-
dringsforslag nr. 2]
Til § 1
2)
Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»01.
Efter § 33 a indsættes i
kapitel 10:
Ȥ 33 b.
Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte reg-
ler, der sikrer, at danskejede udenlandske skibe kun må op-
hugges i lande, som har fastsat krav til ophugning af skibe
svarende til de krav, der fremgår af EU-forordningen om op-
hugning af skibe.««
[Pligt til ophugning i bestemte lande]
DokumentId
Journalnummer
L 110 - 2016-17 - Bilag 6: 2. udkast til betænkning
1737668_0002.png
2
3)
Nr. 10
affattes således:
»10.
I
§ 61, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§§ 32 og 33« til: »§§ 32,
33, 33 a og 33 b«.«
[Straf for overtrædelse af regler udstedt i medfør den fore-
slåede § 33 b]
Af
miljø- og fødevareministeren,
tiltrådt af <>:
4)
Nr. 12
affattes således:
»12.
I
§ 63, stk. 7,
indsættes efter »§ 11, stk. 3«: », og i sager
omfattet af § 63 d«.«
[Sproglig korrektion]
Til § 4
5)
I
stk. 2, 2. pkt.,
ændres »forskellige dele af loven« til:
»bestemmelserne«.
[Sproglig præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring i nr. 2 indebærer, at lovforslaget
herefter - udover lovændringer som følge af implementering
af Hongkongkonventionen - også indeholder en bemyndi-
gelse til særregler for danskejede udenlandske skibe. Derfor
foreslås undertitlen ændret.
Til nr. 2
Det foreslås, at miljø- og fødevareministeren får bemyn-
digelse til at fastsætte regler, hvorefter danskejede udenland-
ske skibe kun må ophugges i lande, som har fastsat krav til
ophugning af skibe svarende til de krav, der fremgår af EU-
forordningen om ophugning af skibe (skibsophugningsfor-
ordningen).
Havmiljøloven finder anvendelse på danske skibe og ski-
be, der befinder sig på dansk søterritorium.
Endvidere finder loven anvendelse på udenlandske skibe,
der befinder sig i og uden for de eksklusive økonomiske zo-
ner, i det omfang det er foreneligt med international ret.
Udtrykket »danske skibe« skal forstås i overensstemmel-
se med skibsregistreringslovens og sølovens regler herom.
Det indebærer, at det formelle registreringsforhold er afgø-
rende for, om et fartøj anses som dansk. Et skib kan således
være ejet af et dansk selskab uden af den grund at være
"dansk". Det er tilfældet, hvis skibet sejler under et andet
lands flag. Dermed er skibet et udenlandsk skib.
Dette er i overensstemmelse med havretskonventionens
artikel 91, stk. 1, hvoraf det fremgår, at skibe har den natio-
nalitet, hvis flag de er berettiget til at føre.
I henhold til havretskonventionens artikel 92, er skibe
kun berettiget til at sejle under én stats flag, og bortset fra de
undtagelsestilfælde, som udtrykkeligt er hjemlet ved inter-
nationale overenskomster eller i havretskonventionen, er de
på det åbne hav alene undergivet denne stats jurisdiktion.
I henhold til havretskonventionens artikel 94 om flagsta-
tens pligter, skal enhver stat effektivt udøve sin jurisdiktion
og kontrol i administrative, tekniske og sociale anliggender
over skibe, som fører dens flag.
Om artikel 94 udelukker, at andre end flagstaten kan fast-
sætte regler for skibet, er ikke afklaret. Det er ligeledes uaf-
klaret, om artikel 94 udelukker en adfærdsregulering af dan-
ske ejere af udenlandske skibe.
Havmiljøloven regulerer i dag kun i begrænset omfang
udenlandske skibe, og kun i det omfang, de overtræder lo-
vens regler, imens de befinder sig på dansk søterritorium el-
ler i den eksklusive økonomiske zone. Et udenlandsk skib
kan dog f.eks. forfølges i umiddelbar forlængelse af over-
trædelsen til havområder, der ligger længere væk fra den
danske kyst. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i de almin-
delige bemærkninger til lovforslag L 158, Folketingstiden-
de-2005-06, om forslag til lov om ændring af lov om be-
skyttelse af havmiljøet, straffeloven og lov om ændring af
en række love på miljøområdet (Præcisering af reglerne om
retsforfølgning af udenlandske skibe, skærpelse af straffe for
miljøkriminalitet m.v.).
Havmiljølovens nuværende regulering af udenlandske
skibe er i overensstemmelse med havretskonventionens be-
stemmelser om håndhævelse fra henholdsvis havnestaternes
og kyststaternes side.
Med det fremsatte ændringsforslag vil der være hjemmel
i havmiljøloven til også at fastsætte regler om, hvor uden-
landske skibe skal ophugges, forudsat at skibet er danskejet.
Eftersom der primært vil være tale om en regulering af
udenlandske skibe, der på ophugningstidspunktet befinder
sig uden for den danske eksklusive zone, forudsætter udnyt-
telse af bemyndigelsen, at der foretages en nærmere analyse
af bestemmelsens forenelighed med international ret, jf. her-
ved også havmiljølovens § 2, stk. 1, nr. 6. Den nærmere ana-
lyse heraf er endnu ikke gennemført.
Skibsophugningsforordningen har hjemmel i artikel 192 i
traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Det
indebærer, at der i henhold til artikel 193 i samme traktat
kan indføres strengere beskyttelsesforanstaltninger, forudsat
at disse er forenelige med traktaterne.
Skibsophugningsforordningen fastlægger allerede, hvor
skibe, der sejler under en EU medlemsstats flag, skal ophug-
ges (på anlæg optaget på den europæiske liste). Der vil der-
for ved udmøntning af bemyndigelsen ikke kunne fastsættes
regler om, at ophugningen af danskejede skibe, der sejler
under en EU medlemsstats flag ikke må ske på anlæg opført
på den europæiske liste, fordi anlæggene ligger i et bestemt
land – idet en sådan bestemmelse ikke indfører strengere be-
skyttelsesforanstaltninger.
Det foreslås, at der skal lægges vægt på, om landet har
fastsat regler, der svarer til skibsophugningsforordningen.
Det vil således ikke i sig selv være tilstrækkeligt, at det
pågældende anlæg er opført på den europæiske liste, hvis
det land, anlægget ligger i, ikke har regler, der stiller de nød-
vendige krav til anlægget, og at sådanne krav kan håndhæ-
ves.
Det bemærkes, at da skibsophugningsforordningen på
nogle punkter stiller skærpede krav til anlæggene, vil dan-
skejede udenlandske skibe heller ikke kunne ophugges på
L 110 - 2016-17 - Bilag 6: 2. udkast til betænkning
1737668_0003.png
3
EU-godkendte anlæg i lande, som har nationale regler, der
alene overholder Hongkongkonventionens krav.
Skibsophugningsforordningen finder anvendelse på ski-
be, der sejler under en EU-medlemsstats flag, med undtagel-
se af
a) krigsskibe, marinehjælpeskibe eller andre skibe, der
ejes eller drives af et land, og som på det pågældende tids-
punkt kun anvendes i statens tjeneste til ikke-kommercielle
formål
b) skibe med en tonnage på under 500 bruttotonnage og
c) skibe, der i hele deres driftstid kun sejler i farvande,
der hører under højhedsområdet eller jurisdiktionen for den
medlemsstat, hvis flag skibet sejler under.
Det foreslås, at regler fastsat i medfør af § 33 b også kun
skal omfatte den type skibe, som forordningen gør.
Spørgsmålet om, hvorvidt et skib kan anses som dansk-
ejet, skal forstås i overensstemmelse med sølovens regler
herom. I henhold til sølovens § 1, stk. 2, anses som dansk
ejer: Danske statsborgere, danske statsinstitutioner og kom-
muner, samt juridiske personer, som er oprettet i medfør af
dansk lovgivning eller registreret som danske selskaber, stif-
telser eller foreninger her i landet. I henhold til sølovens § 1,
stk. 3, anses partrederier for danskejede, hvis mindst halvde-
len af partrederiet ejes af fysiske eller juridiske personer,
som er omfattet af lovens § 1, stk. 2, og den bestyrende re-
der opfylder betingelserne i lovens § 1, stk. 2.
Som det fremgår, vil der ved udmøntning af den foreslåe-
de § 33 b blive fastsat regler, som danskere, herunder dan-
ske juridiske personer, skal overholde, også når skibene bef-
inder sig uden for den danske stat.
Til nr. 3
Det foreslås med ændringsforslaget, at der også i regler,
der udstedes efter den foreslåede nye § 33 b, kan fastsættes
bestemmelser om straf. Det bemærkes i den forbindelse, at
det følger af straffelovens § 8, nr. 3, at der er dansk straffe-
myndighed for handlinger, som foretages uden for den dan-
ske stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjem-
me, når handlingen krænker en forpligtelse, som det ifølge
lov påhviler gerningsmanden at iagttage i udlandet.
Når der er fastsat regler, hvorefter danskejede udenland-
ske skibe kun må ophugges i lande, som har fastsat krav til
ophugning af skibe svarerende til de krav, der fremgår af
EU-forordningen om ophugning af skibe, vil det således væ-
re strafbart at krænke denne forpligtelse ved at lade sit dan-
skejede udenlandske skib ophugge sådanne steder, og straf-
fesager om overtrædelse af forpligtelsen kan pådømmes ved
danske domstole.
Til nr. 4
Der foreslås en ændring af lovforslagets § 1, nr. 12, idet
det er sprogligt ukorrekt at lade ordet »og« udgå af den gæl-
dende ordlyd af § 63, stk. 7. Der er således alene behov for
at indsætte en henvisning i den gældende bestemmelse til
sager, omfattet af den foreslåede nye § 63 d. Ændringsfor-
slaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i forhold
til det fremsatte lovforslag.
Til nr. 5
Der foreslås en sproglig præcisering af lovforslagets § 4,
stk. 2, 2. pkt., hvorefter »forskellige dele af loven« ændres
til »bestemmelserne«. Det er således bestemmelserne, der er
nævnt i stk. 2, 1. pkt., som det foreslås, at miljø- og fødeva-
reministeren kan fastsætte forskellige ikrafttrædelsestids-
punkter for.
René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF)
fmd.
Ib Poulsen (DF) Orla Østerby (KF) Lise Bech (DF) Karina Due (DF)
Erling Bonnesen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Thomas Danielsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V)
Jacob Jensen (V) Carsten Bach (LA) Villum Christensen (LA) Mette Abildgaard (KF) Bjarne Laustsen (S)
Lea Wermelin (S)
nfmd.
Christian Rabjerg Madsen (S) Jesper Petersen (S) Kirsten Brosbøl (S) Simon Kollerup (S)
Søren Egge Rasmussen (EL) Maria Reumert Gjerding (EL) Christian Poll (ALT) Roger Matthisen (ALT) Sanne Bjørn (RV)
Martin Lidegaard (RV) Trine Torp (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
 8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
1
1
1
1
L 110 - 2016-17 - Bilag 6: 2. udkast til betænkning
1737668_0004.png
4
L 110 - 2016-17 - Bilag 6: 2. udkast til betænkning
1737668_0005.png
5
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 110
Bilagsnr.
1
2
3
4
5
Titel
Forslag, høringsnotat og høringssvar fra miljø- og fødevareministeren
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Ændringsforslag fra miljø- og fødevareministeren
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 110
Spm.nr.
1
Titel
Spm. om, hvor og hvornår, hvilke dele af hhv. EU’s forordning om
skibsophugning og Hong Kong-konventionen gælder, til miljø- og fø-
devareministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om ændringsforslag der sikre at skibe ophugges på de faciliteter,
der er opført på bilaget til EU’s forordning om skibsophugning, til
miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om ændringsforslag der sikre danske selskaber forbydes at dum-
pe affaldsskibe i lande, som ikke lever op til de miljø- og arbejdsmil-
jøstandarder for skibsophugning, til miljø- og fødevareministeren, og
ministerens svar herpå
Spm. om vedtagelsen af lovforslaget medfører, at danske skibe ikke
længere kan blive ophugget på strande i Asien, til miljø- og fødevare-
ministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om det gennem dansk lovgivning kan sikres, at danske skibe op-
hugges i tørdok i Europa, til miljø- og fødevareministeren, og ministe-
rens svar herpå
Spm. om danske skibsredere altid har mulighed for at udflage skibe og
derved omgå hensigterne i dansk lovgivning, til miljø- og fødevaremi-
nisteren, og ministerens svar herpå
Spm. om ansvar for skibe, som har sejlet under bl.a. dansk flag m.m.,
til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar herpå
2
3
4
5
6
7