7. oktober 2016
Danske Maritimes høringssvar: Udkast til høring om forslag til lov om ændring af lov
om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse (implementering af dele af
Hong Kong-konventionen)
Danske Maritime støtter, at man fra dansk side snarest tiltræder Hong-Kong konventionen om sikker og miljø-
mæssig forsvarlig ophugning af skibe, og at de dele af konventionen, der ikke er dækket af EU's skibshug-
ningsforordning, skrives ind i dansk lovgivning. Hong-Konventionen og ophugningsforordningen vil forhåbent-
lig medvirke til en mere sikker og miljøvenlig skibsophugning og samtidig i større omfang skabe et level-playing
field for de i EU hjemhørende skibsophugningsvirksomheder.
Ved implementering af Hong Konventionens bestemmelser i dansk lovgivning lægger Danske Maritime vægt
på, at danske industrivirksomheder, herunder skibsophugningsvirksomheder, ikke pålægges ekstrakrav, her-
under i form af administrative byrder, udover hvad der allerede er direkte gældende i Danmark i medfør af
EU’s skibsophugningsforordning, eller hvad der er pålagt i medfør af konventionsteksten.
Formålet med vedtagelsen af lovforslaget er ifølge lovbemærkningerne, at Danmark skal ratificere konventio-
nen, hvilket imidlertid kun fremgår af bemærkningerne men ikke af selve loven. Danske Maritime formoder, at
dette er normal praksis ved ratifikationer, men Foreningen kunne være interesseret i at se den tekst, ved
hvilken det besluttes at ratificere.
For så vidt angår bemærkningerne til lovforslaget om ændring af lov af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse
har Foreningen noteret sig, at miljø- og fødevareministeren kun kan fastsætte supplerende danske regler i
forhold til skibsophugningsvirksomheder, der er nødvendiggjort af konventionen, herunder konventionens for-
skellige forskrifter. Herved forventer Foreningen, at danske virksomheder undgår at blive pålagt ekstra byrder
f.eks. i form af oversættelse af de dokumenter, der kræves udarbejdet i forbindelse med rapportering til såvel
danske myndigheder som andre flagstater.
Danske maritime har følgende specifikke bemærkninger til de enkelte bestemmelser:
§1
–
ændring af havmiljøloven
5. ny § 42 b :
Ordet ’advare’ er overtaget fra konventionen men det er i sammenhængen ikke tydeligt om det
er skibet der kan blive advaret (om at der kan blive udsat for et fremtidigt forbud) eller om andre kyst- eller
havnestater kan advares om at skibet overtræder kravene.
11. ny § 63 d: Selvom stk. 1 hjemler tilbageholdelse ved manglende certifikater er det sammenholdt med stk.
2 ikke utvivlsomt om skibet kan tilbageholdes med henblik på at tilvejebringe certifikatet, eller om det alene
kan tilbageholdes indtil en eventuel bøde er betalt.
På tilsvarende måde er det ikke tydeligt om ’tilbagehol-
delse’ af dokumenter kan ske med andet formål end at inddrive en bøde.
Dette kunne være relevant hvis skibet er på vej til ophugning, men ikke har en fortegnelse om bord, her vil det
næppe være hensigtsmæssigt at blot indkassere en bøde og lade skibet fortsætte til ophugning.
§2
–
ændring af lov om miljøbeskyttelse
1 ny § 39 c:
Bemyndigelsen er til ’i nødvendigt omfang’ at fastsætte regler. Af bemærkningerne fremgår det
hvilke regler der tænkes på og det bekræftes at bemyndigelsen kun kan anvendes til at fastsætte regler der er
nødvendiggjort af konventionen. Som bemyndigelsen er formuleret forekommer den dog noget videre end
dette, idet den kan anvendes til at opfylde også andre internationale aftaler end konventionen. Dette kunne jf.
1.