Til lovforslag nr.
L 11
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 15. november 2016
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Ændring af Flygtningenævnets sammensætning m.v.)
[af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2016 og var til
1. behandling den 11. oktober 2016. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Udlændinge-, Integra-
tions- og Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og udlændinge-, integrations- og boligmini-
steren sendte den 19. august 2016 dette udkast til udvalget,
jf. UUI alm. del - bilag 227 (folketingsåret 2015-16). Den 6.
oktober 2016 sendte udlændinge-, integrations- og boligmi-
nisteren de indkomne høringssvar og et notat herom til ud-
valget.
2. Indstillinger <og politiske bemærkninger>
[Et
flertal
i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-
slaget til
vedtagelse uændret.
]
[Et
mindretal
i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller
lovforslaget til
forkastelse.
]
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at den
foreslåede reduktion i antallet af medlemmer af Flygtnin-
genævnet fra de nuværende fem til tre, idet man fratager
Udenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælp retten til at
udpege medlemmer, vil medføre et tab af faglighed i forbin-
delse med Flygtningenævnets behandling af asylsager.
EL ser ingen habilitets- eller uafhængighedsproblematik
i, at en ikke-statslig organisation indstiller medlemmer, hvil-
ket Advokatrådet jo fortsat vil gøre efter dette lovforslags
vedtagelse. Medlemmer udpeget af Dansk Flygtningehjælp
er ikke ansat i organisationen og kan siges at besidde en hø-
jere grad af uafhængighed end de ministerielt udpegede
medlemmer af nævnet. De er personligt udpeget på grund af
deres kompetence inden for området og mister ikke deres
medlemskab af nævnet, hvis de skifter ansættelsesforhold.
Ministerielt udpegede nævnsmedlemmer er derimod ikke på
samme måde personligt udpegede og mister deres plads i
nævnet, når de skifter arbejdsgiver. Derved er de ikke i
samme grad uafhængige som medlemmer indstillet af Dansk
Flygtningehjælp. Skulle man diskutere spørgsmål om habili-
tet eller uafhængighed, er det efter EL’s opfattelse mere re-
levant at diskutere, om Udlændinge-, Integrations- og Bolig-
ministeriet bør udpege medlemmer til nævnet, eftersom mi-
nisteriet er overordnet myndighed for den styrelse, der har
truffet asylafgørelserne i første instans. EL indstiller forsla-
get til forkastelse.
Radikale Venstres medlemmer af udvalget beklager dybt,
at regeringen og dens parlamentariske støtter nu igen ønsker
at sætte Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet uden
for døren, når det handler om flygtninge. Dansk Flygtninge-
hjælp er dem, der har ekspertviden om flygtninges situation.
Eksperterne udpeget af Dansk Flygtningehjælp er udpeget,
netop fordi de har ekspertviden om flygtninges forhold og
situation, både i de krigszoner og nærområder, som de flyg-
ter fra, og her, hvor de kommer til. Det er deres pligt at be-
skrive og påpege flygtninges forhold. Flygtninges forhold
har desuden at gøre med udenrigs- og sikkerhedspolitiske
forhold, og det er udenrigsministeren og ikke udlændinge-,
integrations- og boligministeren, der har den kompetence.
RV finder det derfor besynderligt at udelukke Udenrigsmi-
nisteriet. RV er derfor imod lovforslaget.
DokumentId
Journalnummer