Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 11 Bilag 1
Offentligt
1672958_0001.png
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
vedrørende
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Ændring af Flygtningenævnets sammensætning m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 19. august 2016 til den 16. september 2016
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre for Asyl,
Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Datatil-
synet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettighe-
der, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations-
og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-
styrelsen, Finansrådet, Flygtningenævnet, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færø-
ernes Landsstyre, HK/ Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital,
Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste,
KL, Landsforeningen Adoption og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Plums Fond for Fred Økologi og Bæredygtighed
(tidligere Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre
Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,
Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, samtlige byretter, SOS mod Racis-
me, Sø- og Handelsretten, Udlændingenævnet, UNHCR Regional Representation for
Northern Europe og Ægteskab Uden Grænser.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har modtaget høringssvar fra:
Advokatsamfundet, Amnesty International, Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, DIGNITY – Dansk Institut mod
Tortur, Flygtningenævnet, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landssty-
re, Institut for Menneskerettigheder, Plums Fond for Fred Økologi og Bæredygtighed (tid-
ligere Fredsfonden), Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,
Retspolitisk Forening, Rigspolitiet, Røde Kors, Københavns Byret, SOS mod Racisme, Sø- og
Handelsretten, Udlændingenævnet og 3F.
Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Færøernes Landsstyre, Præsidenten for Vestre
Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Rigspolitiet, Københavns Byret, Sø- og Handels-
retten og 3F har oplyst ikke at have bemærkninger til lovforslaget.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
6. oktober 2016
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
Sags nr.
Akt-id
2016 - 4185
126322
Side
1/10
 L 11 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i
kursiv.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke vedrø-
rer lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge-, Integrations- og Boligmini-
steriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til høringssva-
rene, som er sendt til Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg.
2. Høringssvarene
2.1. Generelle bemærkninger
Børnerådet
er ikke enigt i, at Flygtningenævnets uafhængighed styrkes ved den foreslåede
ændring af nævnets sammensætning og har ikke grundlag for at kritisere den nuværende
sammensætning.
Dansk Flygtningehjælp, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Institut for Menneskeret-
tigheder, Plums Fond for Fred Økologi og Bæredygtighed (tidligere Fredsfonden)
og
Røde Kors
er enige med regeringen i, at det er afgørende, at Flygtningenævnet fungerer
og fremstår uafhængigt.
Retspolitisk Forening
finder ikke belæg for påstanden om, at der kan rejses tvivl om Flygt-
ningenævnets uafhængighed, og ser ikke et juridisk-fagligt grundlag for at ændre nævnets
sammensætning som foreslået.
Advokatrådet
og
DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur
anbefaler, at Dansk Flygtninge-
hjælp fortsat kan indstille medlemmer til Flygtningenævnet, og at Udenrigsministeriet
fastholder sin plads i nævnet.
Flygtningenævnet
anfører, at de foreslåede ændringer i sammensætningen af Flygtninge-
nævnet beror på politiske overvejelser, der henhører under Folketinget, og konstaterer, at
nævnet med sin nuværende sammensætning fungerer godt og hensigtsmæssigt. Det er
Flygtningenævnets erfaring, at det er en styrke og giver bredde i nævnets arbejde, at en
flerhed af synspunkter indgår i beslutningsprocessen.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater
anfører, at den tidligere udvidelse af Flygtninge-
nævnet med et medlem indstillet af Dansk Flygtningehjælp og en medarbejder fra Uden-
rigsministeriet har styrket kvaliteten af Flygtningenævnets arbejde.
SOS mod Racisme
kan ikke støtte lovforslaget.
Som det fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, indtager Dansk
Flygtningehjælp en dobbeltrolle i forhold til Flygtningenævnets arbejde og virksomhed.
Denne dobbeltrolle er efter regeringens opfattelse uhensigtsmæssig og med til at rejse
tvivl om Flygtningenævnets uafhængighed. Det foreslås på den baggrund med lovforsla-
get, at Dansk Flygtningehjælp ikke fremover skal have adgang til at indstille medlemmer til
Flygtningenævnet. Med henblik på at opretholde den balance, der hidtil har været i Flygt-
Side
2/10
 L 11 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
ningenævnet mellem på den ene side medlemmer indstillet af myndigheder og på den
anden side medlemmer indstillet af organisationer, foreslås det endvidere med lovforsla-
get, at udenrigsministeren ikke fremover skal have adgang til at indstille medlemmer til
Flygtningenævnet.
Flygtningenævnet skal ikke blot fungere uafhængigt, men også fremstå uafhængigt. I den
sammenhæng er nævnets sammensætning relevant.
Flygtningenævnet vil med den foreslåede sammensætning fremover fortsat besidde en høj
grad af juridisk og faglig ekspertise. Herudover vil den ændrede sammensætning af nævnet
ikke alene tilgodese de fundamentale retssikkerhedsmæssige garantier, der skal være til
stede i asylsagsbehandlingen, men efter regeringens opfattelse også medvirke til, at næv-
net fremstår som uafhængigt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
2.2. Ændring af Flygtningenævnets sammensætning
2.2.1. Flygtningenævnets faglige kompetencer
Amnesty International
er uenig i forslaget om den nye sammensætning af Flygtninge-
nævnet. Forslaget vil efter Amnesty Internationals opfattelse svække nævnets faglige
bredde, der fremstår væsensforskellig fra første instans, og som er med til at understrege,
at asylansøgeren i klageinstansen får en grundig og fuldt ud retssikkerhedsmæssig forsvar-
lig sagsbehandling.
Advokatrådet
er betænkelig ved udsigten til to færre medlemmer af Flygtningenævnet,
idet sikkerheden for en korrekt afgørelse alt andet lige vil være højere, jo flere medlem-
mer, der er med til at træffe afgørelsen. Det er Advokatrådets indtryk, at både de ansatte
fra Udenrigsministeriet og de medlemmer, som er indstillet af Dansk Flygtningehjælp,
bibringer Flygtningenævnet en meget høj faglighed og viden om både juridiske og faktiske
forhold af betydning for behandlingen af asylsager.
Bedsteforældre for Asyl
kan ikke støtte lovforslaget og finder, at den foreslåede ændring
af Flygtningenævnets sammensætning vil svække nævnets troværdighed og retssikkerhe-
den i forbindelse med behandlingen af asylsager.
Børnerådet
peger på, at medlemmerne indstillet af Dansk Flygtningehjælp har været med
til at sikre, at bestemte faggrupper, som ikke er advokater, kan deltage i nævnet og byde
ind med deres særlige faglighed i nævnets afgørelser.
Dansk Flygtningehjælp
anfører, at forslaget om at fjerne de af Dansk Flygtningehjælp og
udenrigsministeren indstillede medlemmer fra Flygtningenævnet vil svække nævnets
kompetencer vedrørende udlændinge- og asylret samt forholdene i de lande, som asylan-
søgere kommer fra. Dette kan forringe kvaliteten af Flygtningenævnets behandling af
sagerne.
Side
3/10
 L 11 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur
finder det yderst betænkeligt, at den faglige ek-
spertviden om asylret, forholdene i hjemlandene og andre relevante emner fjernes fra
nævnet, herunder særligt i forhold til udlændingelovens § 56, stk. 8, hvorefter Flygtninge-
nævnets afgørelser er endelige og ikke kan indbringes for en anden administrativ myndig-
hed eller domstolene.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater
finder, at de af Dansk Flygtningehjælp indstille-
de medlemmer, der er repræsentanter fra højere læreanstalter, professorer, adjunkter,
lektorer og andre højt kvalificerede forskere og personer med indsigt i flygtningeretlige
spørgsmål, har stor sagkyndighed og integritet, hvorfor det er uforståeligt, at regeringen
mener, at Dansk Flygtningehjælp indtager en uhensigtsmæssig dobbeltrolle i forhold til
Flygtningenævnets arbejde. Herudover beklager Foreningen af Udlændingeretsadvokater,
at udenrigsministeren ikke fremover skal kunne indstille medlemmer til Flygtningenævnet
og savner en begrundelse herfor.
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at hvis Dansk Flygtningehjælps mulighed for at
indstille medlemmer fjernes, vil det ikke være muligt at inddrage udlændinge- og asylretlig
ekspertise i form af fagpersoner, eksempelvis professorer eller forskere, som ikke er enten
dommere, advokater eller embedsmænd. Det er instituttets opfattelse, at den nuværende
sammensætning med fem medlemmer er velfungerende og er med til at sikre en bred
faglighed.
Plums Fond for Fred Økologi og Bæredygtighed (tidligere Fredsfonden)
finder, at lov-
forslaget medfører en markant svækkelse af retssikkerheden i forbindelse med behandlin-
gen af asylsager og bryder med det grundlæggende to-instans-princip i dansk ret. Endvide-
re vil nævnet blive fagligt svækket, og de medlemmer, der er indstillet af Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriet, vil få større dominans i nævnet.
Røde Kors
finder, at den nuværende sammensætning af Flygtningenævnet bidrager med
relevante og uvurderlige kompetencer inden for områder som international flygtningeret
og menneskerettighedsspørgsmål.
SOS mod Racisme
påpeger, at de nævnsmedlemmer, som må antages at kende mest til
forholdene i asylansøgernes hjemlande – eller som kan skaffe sig oplysninger via kontakter
– typisk er dem, der er indstillet af Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet.
Som det fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det for regerin-
gen afgørende, at Flygtningenævnet som endelig ankeinstans i asylsager står som garant
for, at udlændinge, der indgiver ansøgning om asyl i Danmark, får en grundig og fuldt ud
retssikkerhedsmæssigt forsvarlig behandling af deres asylansøgninger.
Det er således væsentligt for regeringen, at Flygtningenævnet forbliver sagkyndigt og med
en høj grad af juridisk ekspertise, herunder ekspertise med hensyn til udlændinge- og asyl-
retlige spørgsmål.
Formanden skal efter forslaget som hidtil være landsdommer eller højesteretsdommer, og
næstformændene skal som hidtil være dommere, jf. udlændingelovens § 53, stk. 2, 1. pkt.
Herved sikres almindelige retsgarantier, ligesom Flygtningenævnets uafhængighed under-
Side
4/10
 L 11 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
streges. Endvidere bør Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet som det overordne-
de ansvarlige fagministerium fortsat være repræsenteret i Flygtningenævnet med henblik
på at sikre, at den fornødne udlændingeretlige og asylretlige ekspertise er til stede i næv-
net. Herudover bemærkes, at advokater indstillet af Advokatrådet fra retsarbejdet vil have
erfaring med bl.a. at skulle bedømme en persons troværdighed, hvilket spiller en væsentlig
rolle i mange af de asylsager, som behandles i nævnet, hvorfor advokater indstillet af Ad-
vokatrådet også fremover bør være repræsenteret i Flygtningenævnet.
Flygtningenævnet vil med den foreslåede sammensætning fremover besidde en høj grad af
juridisk og faglig ekspertise. Herudover vil sammensætningen af nævnet ikke alene tilgode-
se de fundamentale retssikkerhedsmæssige garantier, der skal være til stede i asylsagsbe-
handlingen, men den ændrede sammensætning vil efter regeringens opfattelse også med-
virke til, at nævnet fremstår som uafhængigt.
Det bemærkes, at den foreslåede sammensætning af Flygtningenævnet svarer til sammen-
sætningen af Udlændingenævnet, der også har en dommer som formand, samt et medlem
udpeget af Advokatrådet og et medlem, der gør tjeneste i Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
2.2.2. De af Dansk Flygtningehjælp indstillede medlemmers uafhængighed
Advokatrådet
anfører, at de af Dansk Flygtningehjælp indstillede medlemmer i deres
funktion som nævnsmedlemmer er uafhængige og ikke undergivet nogen form for instruk-
tionsbeføjelse fra Dansk Flygtningehjælp. De pågældende er ikke ansat i eller på anden
måde repræsentanter for de indstillende myndigheder. Denne uafhængighed er efter
Advokatrådets opfattelse en naturlig modvægt over for de medlemmer, som er udpeget af
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, og de af Dansk Flygtningehjælp indstillede
medlemmer bidrager sammen med dommerne og medlemmer indstillet af Advokatrådet
til at forstærke et samlet indtryk af Flygtningenævnet som en uafhængig instans.
Amnesty International
og
Børnerådet
understreger, at de medlemmer, der indstilles af
Dansk Flygtningehjælp, ikke er i et ansættelsesretligt forhold til Dansk Flygtningehjælp, og
at de optræder uafhængigt af Dansk Flygtningehjælp. Flygtningenævnets medlemmer er
således uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion fra den beskikkende eller
indstillende myndighed eller organisation.
Dansk Flygtningehjælp
anfører, at der – Dansk Flygtningehjælp bekendt – aldrig blandt de
øvrige nævnsmedlemmer, Flygtningenævnets sekretariat, de advokater, der møder i næv-
net, eller blandt de personer, hvis sager afgøres af nævnet, har været rejst tvivl om de af
Flygtningehjælpen indstillede medlemmers uafhængighed. Herudover anfører
Dansk
Flygtningehjælp
og
DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur,
at de af flygtningehjælpen ind-
stillede medlemmer er uafhængige af Dansk Flygtningehjælp, og at indstillingen er person-
lig og uafhængig af medlemmets organisatoriske tilknytning og eventuelle jobskifte i be-
skikkelsesperioden.
Side
5/10
 L 11 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at det ikke er retssikkerhedsmæssigt betænke-
ligt, at Dansk Flygtningehjælp indstiller medlemmer til Flygtningenævnet.
Institut for
Menneskerettigheder, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Plums Fond for Fred
Økologi og Bæredygtighed (tidligere Fredsfonden)
og
Røde Kors
bemærker, at det ikke er
Dansk Flygtningehjælps medarbejdere, der er medlemmer af Flygtningenævnet.
Røde
Kors
of
SOS mod Racisme
finder ikke, at Dansk Flygtningehjælp indtager en dobbeltrolle i
forhold til nævnets arbejde.
Det er for regeringen afgørende, at Flygtningenævnet ikke blot fungerer uafhængigt, men
også fremstår uafhængigt.
Dansk Flygtningehjælp er en privat, humanitær organisation med 30 medlemsorganisatio-
ner og frivilliggrupper og fungerer bl.a. som interesseorganisation, der yder bistand og
rådgivning til asylansøgere.
Dansk Flygtningehjælp indtager en central rolle i flere af de sagstyper, som Flygtninge-
nævnet behandler. Herudover er et af de medlemmer af Flygtningenævnet, som er indstil-
let af Dansk Flygtningehjælp, medlem af Flygtningenævnets Koordinationsudvalg, der
behandler forhold af generel betydning for nævnets arbejde.
Dansk Flygtningehjælp indtager efter regeringens opfattelse en dobbeltrolle i forhold til
Flygtningenævnets arbejde og virksomhed. Denne dobbeltrolle er efter regeringens opfat-
telse uhensigtsmæssig og med til at rejse tvivl om Flygtningenævnets uafhængighed. Det
foreslås på den baggrund med lovforslaget, at Dansk Flygtningehjælp ikke fremover skal
have adgang til at indstille medlemmer til Flygtningenævnet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
2.2.3. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets rolle i Flygtningenævnet
Amnesty International, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Foreningen af Udlændinge-
retsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Plums Fond for Fred Økologi og Bære-
dygtighed (tidligere Fredsfonden)
samt
Retspolitisk Forening
finder, at bekymringen i
forhold til Flygtningenævnets uafhængighed i tilsvarende eller højere grad gør sig gælden-
de i forhold til de af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets indstillede medlem-
mer af Flygtningenævnet end for de af Dansk Flygtningehjælp indstillede medlemmer. Det
skyldes, at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er overordnet instans for Ud-
lændingestyrelsen, hvis afgørelser Flygtningenævnet behandler klager over, og at Udlæn-
dinge-, Integrations- og Boligministeriet har det overordnede ansvar for udlændingepoli-
tikken med et erklæret ønske om at reducere antallet af udlændinge, der får asyl i Dan-
mark.
DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Retspolitisk Forening
og
Børnerådet
anbefaler, at
ministeriets medarbejdere fremadrettet ikke bør kunne indstilles som medlemmer af
Flygtningenævnet.
DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur
og
Institut for Menneskeret-
tigheder
anbefaler, at Flygtningenævnets sekretariat organisatorisk placeres et andet sted
end i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets departement.
Institut for Menne-
skerettigheder
anbefaler herudover, at Justitsministeriet i stedet for Udlændinge-, Inte-
Side
6/10
 L 11 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
grations- og Boligministeriet fremadrettet skal kunne indstille medlemmer til Flygtninge-
nævnet.
Bedsteforældre for Asyl
bemærker, at den foreslåede sammensætning vil svække – og
ikke styrke – Flygtningenævnets troværdighed og uafhængighed, idet nævnet i større
omfang end tidligere vil blive domineret af medlemmer indstillet af den myndighed, der
har det overordnede ansvar for udlændingepolitikken. Bedsteforældre for Asyl anser lov-
forslaget som et politisk ønske om at påvirke Flygtningenævnets afgørelser.
SOS mod Racisme
bemærker, at SOS mod Racisme ikke opfatter Flygtningenævnet som
reelt uafhængigt, idet nævnsmedlemmer fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeri-
et og Udenrigsministeriet kan være påvirket af regeringens holdning til asylspørgsmålet.
Hvis regeringen har et reelt ønske om, at Flygtningenævnet skal fremstå uafhængigt, bør
det således ifølge SOS mod Racisme være Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets
medlemmer, som udgår.
Med lovforslaget foreslås det, at formanden som hidtil skal være landsdommer eller høje-
steretsdommer, og næstformændene skal som hidtil være dommere, jf. udlændingelovens
§ 53, stk. 2, 1. pkt. Endvidere bør Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet som det
overordnede ansvarlige fagministerium fortsat være repræsenteret i Flygtningenævnet
med henblik på at sikre, at den fornødne udlændingeretlige og asylretlige ekspertise er til
stede i nævnet. Herudover bemærkes, at advokater indstillet af Advokatrådet fra retsar-
bejdet vil have erfaring med bl.a. at skulle bedømme en persons troværdighed, hvilket
spiller en væsentlig rolle i mange af de asylsager, som behandles i nævnet, hvorfor advoka-
ter indstillet af Advokatrådet også fremover bør være repræsenteret i Flygtningenævnet.
Flygtningenævnet vil med den foreslåede sammensætning fremover besidde en høj grad af
juridisk og asylretlig faglig ekspertise. Herudover vil sammensætningen af nævnet ikke
alene tilgodese de fundamentale retssikkerhedsmæssige garantier, der skal være til stede i
asylsagsbehandlingen, men den ændrede sammensætning vil efter regeringens opfattelse
også medvirke til, at nævnet fremstår som uafhængigt.
Det bemærkes, at den foreslåede sammensætning af Flygtningenævnet svarer til sammen-
sætningen af Udlændingenævnet, der også har en dommer som formand, samt et medlem
udpeget af Advokatrådet og et medlem, der gør tjeneste i Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet.
Som der nærmere er redegjort for under pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, vil Flygtningenævnet også efter den foreslåede ændring af nævnets sammensætning
opfylde de krav, der følger af Danmarks internationale forpligtelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 og 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
2.2.4. Mulighed for at lade en anden organisation end Dansk Flygtningehjælp indstille
medlemmer til Flygtningenævnet
Dansk Flygtningehjælp
opfordrer til, at man undersøger muligheden for på anden vis at
sikre, at den ekspertise, som de af Dansk Flygtningehjælp og udenrigsministeren indstille-
Side
7/10
 L 11 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
de medlemmer besidder, bevares hos Flygtningenævnet.
Advokatrådet, Amnesty Interna-
tional, Børnerådet, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Foreningen af Udlændinge-
retsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Røde Kors
fore-
slår, at en anden organisation tillægges indstillingsretten i stedet for Dansk Flygtninge-
hjælp, såfremt Dansk Flygtningehjælp ikke længere skal kunne indstille medlemmer til
Flygtningenævnet.
Advokatrådet
foreslår i den forbindelse, at eksempelvis Dansk Folkeop-
lysnings Samråd, som bl.a. er tillagt beføjelser til at indstille repræsentanter til Dommer-
udnævnelsesrådet, ville kunne indstille medlemmer til Flygtningenævnet.
Foreningen af
Udlændingeretsadvokater
foreslår, at Rektorkollegiet fremadrettet kan indstille med-
lemmer til nævnet med henblik på at bibeholde forskernes ekspertise i nævnet.
Retspoli-
tisk Forening
foreslår, at eksempelvis Institut for Menneskerettigheder, DIGNITY – Dansk
Institut mod Tortur eller universiteternes juridiske fakulteter kunne indstille medlemmer
til Flygtningenævnet.
Med lovforslaget tilbagerulles reglerne om Flygtningenævnets sammensætning til det, der
var gældende fra den 1. juli 2002 til og med den 31. december 2012 under den tidligere VK-
regering.
Flygtningenævnet vil med den foreslåede sammensætning fremover besidde en høj grad af
juridisk og asylretlig faglig ekspertise. Herudover vil sammensætningen af nævnet ikke
alene tilgodese de fundamentale retssikkerhedsmæssige garantier, der skal være til stede i
asylsagsbehandlingen, men den ændrede sammensætning vil efter regeringens opfattelse
også medvirke til, at nævnet fremstår som uafhængigt.
Flygtningenævnets opgaver vil i øvrigt blive bibeholdt, ligesom der ikke foreslås ændringer
i den måde, hvorpå sagerne oplyses og behandles under nævnsmødet. Herudover vil Flygt-
ningenævnet fortsat skulle træffe afgørelse i de konkrete sager på baggrund af en konkret
og individuel vurdering af omstændighederne i den enkelte sag.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at
lade en anden organisation end Dansk Flygtningehjælp indstille medlemmer til Flygtninge-
nævnet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
2.2.5. Øvrige bemærkninger
Dansk Flygtningehjælp
bemærker, at de af Flygtningehjælpen indstillede medlemmer kun
sjældent tager del i Flygtningenævnets afgørelse af sager i Åbenbart Grundløs-proceduren
eller Dublinsager.
Som det fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, indtager Dansk
Flygtningehjælp en central rolle i flere af de sagstyper, som Flygtningenævnet behandler. I
sager, hvor Udlændingestyrelsen har vurderet en asylansøgning som åbenbart grundløs,
forelægges sagen således for Dansk Flygtningehjælp, jf. udlændingelovens § 53 b. Hvis
Dansk Flygtningehjælp ikke kan tilslutte sig Udlændingestyrelsens vurdering af sagen som
åbenbart grundløs, og hvis Udlændingestyrelsen fortsat finder, at der bør gives afslag på
asyl, indbringes sagen automatisk for Flygtningenævnet. Dansk Flygtningehjælp yder end-
Side
8/10
 L 11 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
videre retshjælp, i det omfang retshjælp ønskes, i sager om klage over Udlændingestyrel-
sens afgørelser om afvisning eller overførsel efter reglerne i udlændingelovens kapitel 5 a
(såkaldte Dublin-sager) og kapitel 5 b (såkaldte § 29 b-sager).
Herudover er et af de medlemmer af Flygtningenævnet, som er indstillet af Dansk Flygt-
ningehjælp, medlem af Flygtningenævnets Koordinationsudvalg, der behandler forhold af
generel betydning for nævnets arbejde.
Dansk Flygtningehjælp indtager på denne baggrund en dobbeltrolle i forhold til Flygtnin-
genævnets arbejde og virksomhed. Denne dobbeltrolle er efter regeringens opfattelse
uhensigtsmæssig og med til at rejse tvivl om Flygtningenævnets uafhængighed.
Det er således på denne baggrund, at regeringen foreslår, at Dansk Flygtningehjælp ikke
fremover skal have adgang til at indstille medlemmer til Flygtningenævnet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
2.3. Udvidelse af muligheden for genbeskikkelse af Flygtningenævnets formand
Flygtningenævnet
kan tilslutte sig, at nævnets formand kan beskikkes for en yderligere
periode.
SOS mod Racisme
er på baggrund af den internationale kritik, der har været af Flygtnin-
genævnet samt Flygtningenævnets manglende efterlevelse af afgørelser fra FN-
komitéerne, usikre på, om kontinuitet i relation til formandsposten er en god idé.
Udlændingenævnet
har ikke bemærkninger til selve lovforslaget, men ser gerne en tilsva-
rende ændring af reglerne om genbeskikkelse af formanden gennemført vedrørende Ud-
lændingenævnet.
De gældende genbeskikkelsesregler indebærer, at et medlem af Flygtningenævnet, herun-
der formanden, kan være medlem af nævnet i højst 8 år. Hvis Flygtningenævnets formand-
skab vælger en formand, der har opnået en vis erfaring i nævnet, vil den periode, den på-
gældende kan sidde som formand, kunne være relativt kort. Dette er særligt tilfældet, hvis
formanden vælges som formand i genbeskikkelsesperioden, jf. udlændingelovens § 53, stk.
4, 2. pkt.
Regeringen finder, at de gældende genbeskikkelsesregler, hvorefter formanden i lighed
med de øvrige medlemmer alene kan genbeskikkes for én periode på 4 år, ikke i tilstrække-
ligt omfang tilgodeser de særlige krav, der stilles til varetagelsen af formandshvervet,
herunder sikrer den fornødne kontinuitet i Flygtningenævnets opgavevaretagelse.
Regeringen foreslår på den baggrund, at Flygtningenævnets formand udover retten til
genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år nævnt i udlændingelovens § 53, stk. 4, 2.
pkt., får ret til genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Side
9/10
 L 11 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren
3. Lovforslaget
Der er foretaget en række lovtekniske ændringer og mindre redaktionelle justeringer og
ændringer af lovudkastet.
Side
10/10