Undervisningsministeriet
December 2016
Høringsnotat
til
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen)
1. Indledning
Lovforslaget blev den 4. oktober 2016 sendt i høring hos 58 organisationer m.v. og offentliggjort på
Høringsportalen.
Af de 58 hørte organisationer m.v. har 28 afgivet høringssvar inden fristens udløb den 28. oktober
2016, kl. 12.00.
Derudover har ministeriet modtaget høringssvar fra Dysleksiforeningen i Danmark.
Der vedlægges en oversigt over de myndigheder og organisationer m.v., der har afgivet høringssvar.
Dette notat indeholder resumé og kommentarer til de bemærkninger i høringssvarene, som er relevante
i forhold til selve lovforslaget.
I afsnit 2 beskrives de væsentligste bemærkninger til lovforslaget, som fremgår af de indkomne hørings-
svar, med kommentarer fra ministeriet. Afsnittet er opdelt i overensstemmelse med strukturen i de al-
mindelige bemærkninger i lovforslaget.
2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
Det foreslås, at der på baggrund af de indkomne bemærkninger foretages følgende ændringer i lov-
forslaget:
§ 1, nr. 3, justeres, så det kommer til at fremgå, at undervisningen skal tilrettelægges, så alle elever
udvikler sig fagligt og
alsidigt, herunder
socialt, og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber.
§ 1, nr. 10 og 11, ændres, så lovens § 31 om, at lærere kan fritages fra at undervise i faget kristen-
domskundskab, ophæves.
§ 1, nr. 12, justeres, så det kommer til at fremgå, at skolebestyrelsen skal fastsætte principper om
skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens
sociale og faglige
fællesskaber.
I de almindelige bemærkninger om opfølgningen på inklusionseftersynet henvises til den tidligere
regerings (Venstre) aftale om kommunernes økonomi for 2017 og det heri anførte om opfølgning
på inklusionseftersynet.
I de almindelige bemærkninger om øget inddragelse af skolebestyrelsen ændres formuleringen ”Den
enkelte folkeskoles ledelse består af skolebestyrelsen og skolelederen” til: ”Skolebestyrelsen vareta-
ger sammen med skolens leder ledelsen af den enkelte folkeskole”.
I de almindelige bemærkninger om øget inddragelse af skolebestyrelsen og i de specielle bemærk-
ninger til § 1, nr. 13, præciseres det, at formålet med at styrke inddragelsen af skolebestyrelsen er at
1