Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 109:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Opfølgning på folkeskolereformen m.v.).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 15.12.2016).

Forhandlingen er åbnet. Det er først hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Vi kan fra Socialdemokratiets side støtte det her lovforslag, som er en opsamling af en række justeringer af den danske folkeskolereform, som vi jo bakker op om, og som skal sikre alle unge en god start på livet. Vi bakker selvfølgelig op om de ændringer, der er, om at give skolebestyrelserne nogle flere muskler og give dem mulighed for at udtale sig også om skoledagens længde, ligesom vi også bakker op om de andre elementer, der er, i den her lov.

Men det, som betyder mest for os, og som jeg vil fremhæve i dag, er forældres mulighed for at få et retskrav på at få testet deres børn for ordblindhed. Det er vores vurdering, at langt de fleste kommuner gør det rigtig godt, laver et rigtig godt stykke arbejde for ordblinde børn, men der er stadig sorte pletter på landkortet. Nu får forældrene mulighed for at få testet deres børn. Det bakker vi varmt op om, ligesom vi også bakker op om de muligheder, der er, for frikommunerne til at fortsætte deres frikommuneforsøg i Gladsaxe, Gentofte og Odsherred.

Så alt i alt synes vi det her er en god opsamling på de første 2 år efter folkeskolereformen, og vi håber, at vi kan blive enige om bredt i Folketinget, at det, folkeskolen har brug for nu, er ro, stabilitet, bred politisk opbakning og ikke de store revolutioner. Men det skal selvfølgelig ikke være sådan, at vi ender i en situation, hvor der er åbenlyse ting på folkeskoleområdet, som skal ændres, men som ikke kan ændres.

Så vi bakker op om de justeringer, der foreslås her.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Det gik lidt hurtigt med Socialdemokratiet.

Det er jo alt godt fra skolehavet, der er i dette lovforslag. Jeg vil ikke komme ind på det hele, men en del af det. Inklusion er jo som udgangspunkt grunden til, at vi overhovedet har de her justeringer. Og der var en ekspertgruppe tilbage i maj 2016 med en lang række anbefalinger, hvor de fleste kunne føres ud i livet uden lovændringer. Det her er bare en lille lovændring, så man i dag siger, at det er skolelederens ansvar at sikre, at alle elever trives og har det godt. For Dansk Folkeparti er det selvfølgelig vigtigt, og det kan vi sagtens tilslutte os.

Vi synes også, det er glimrende, at skolebestyrelsen får lidt flere muskler, så den bliver inddraget ved skemaplanlægning. Det har jo været et kæmpe problem med de lange skoledage, hvilket Dansk Folkeparti har været med til at løfte i den politiske diskussion. Skolelederen skal selvfølgelig lytte, men behøver ikke at gøre, som skolebestyrelsen siger, men vi forventer, at de selvfølgelig lytter til skolebestyrelserne ude på skolerne. Så er der selvfølgelig også nogle øgede muligheder for eksterne undervisere, hvilket også er godt, i nogle afgrænsede forløb. Vi har tilbud om ordblindetest fra 3. klasse, og forældrene får et retskrav fra 4. klasse, og det synes vi er glimrende.

Derimod er der nogle problemer i afsnittet om vikarer uden lærer- eller pædagoguddannelse. Grunden til, det er kommet med, er jo, at Ombudsmanden i sin tid henstillede til, at man gjorde gældende praksis lovlig. Det er nok den mest kontroversielle del. Det, vi i Dansk Folkeparti frygter og har frygtet gennem hele forløbet, er, at man pludselig gør det her til en ladeport for kommunerne, så man kan ansætte endnu flere uden en læreruddannelse eller en pædagoguddannelse som baggrund. Vi har selvfølgelig forståelse for, at man ude i kommunerne kan have rekrutteringsproblemer. Vi ved, at det er et problem, og det er en af grundene til, at man har ansatte i skolen uden en relevant uddannelse. Derfor vil vi egentlig foreslå, og jeg håber, ministeren lytter, at der bliver en opfølgning af lovens konsekvenser. Man kunne gøre det årligt, men det vil jeg egentlig lade være op til ministeren. Vi vil i hvert fald bede ministeren om at forholde sig til, om hun synes, det er en god idé.

Det andet, som – måske – er kontroversielt, er selvfølgelig anerkendelse af udenlandske pædagoguddannelser. Vi er klar over, at anerkendelsen allerede sker på lærerområdet, og derfor giver det selvfølgelig også god mening, at man gør det på pædagogområdet. Det, vi hæfter os ved, er, at Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan forlange en prøvetid eller egnethedsprøver for ansøgere til skoler med udenlandsk baggrund. I forhold til de prøver og den prøvetid kunne vi egentlig godt tænke os at vide, hvor tit og ofte det sker. Altså, hvor tit får styrelsen lejlighed til at give kandidaten en prøvetid eller at bede om en egnethedsprøve? Jeg er ikke klar over, om ministeren overhovedet har svar på dette. Hvis ikke må ministeren jo så skaffe de svar på et tidspunkt.

Vi er også lidt i tvivl om, hvad skal man sige, omfanget af det. Dem, det kommer til at vedrøre, er jo ansøgere fra EU, fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og så fra tredjelande. Der kunne vi egentlig godt tænke os lige at få beskrevet nærmere, hvilke lande det kunne være – altså, hvad menes der med tredjelande? Og hvis ministeren ikke kan svare fra talerstolen, går jeg ud fra, at ministeriet vil være behjælpelig. Så er der en glimrende lille ting, nemlig at lærernes mulighed for at blive fritaget for at undervise i kristendomskundskab bliver ophævet. Der var i høringssvarene forskellige krav om, at den mulighed skulle udbredes til andre faggrupper. Der foreslog Danmarks Lærerforening jo at ophæve den regel, og det støtter vi i Dansk Folkeparti. Og så er der selvfølgelig lige nogle frikommuneforsøg, der bliver fortsat med dette lovforslag.

Så vi har lige behov for, at ministeren svarer på nogle spørgsmål, inden vi tager endelig stilling til lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen spørgere. Den næste ordfører er fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Da Venstres ordfører, Anni Matthiesen, desværre er forhindret i at være til stede i Folketingssalen i dag, har jeg lovet at læse talen op på hendes vegne.

I dag behandler vi L 109, og i den forbindelse skal jeg meddele, at Venstre naturligvis stemmer for dette lovforslag. Forslaget er en opfølgning på folkeskolereformen, som vi i et bredt flertal her i Folketinget er blevet enige om i 2013. Desuden er lovforslaget en opfølgning på det inklusionseftersyn, som vores tidligere Venstreregering iværksatte i 2015, og hvor en ekspertgruppe kom med en række forskellige anbefalinger i foråret 2016 for at sikre, at så mange elever som muligt bliver en del af almenmiljøet, udvikles fagligt og trives. Disse anbefalinger tydeliggøres med forslaget her nu i selve lovteksten. Lovforslaget følger også op på satspuljeaftalen for 2016 på en del af social- og indenrigsområdet og en henstilling fra Folketingets Ombudsmand om at præcisere loven, så den nuværende praksis for brug af vikarer uden lærer- eller pædagoguddannelse kommer til at fremgå af loven.

Venstre mener naturligvis, at det er af højeste vigtighed, at vi har en folkeskole, hvor børn trives og oplever et inspirerende og velfungerende læringsmiljø. Vi har fra Venstres side haft skarpt fokus på de dele af reformen, som ikke har virket efter hensigten, så vi når de mål, der var de oprindelige intentioner med reformen. Lovforslaget, vi behandler i dag, er netop et udtryk for, at vi følger implementeringen af folkeskolereformen samt udviklingen på inklusionsområdet meget tæt.

Med lovforslaget styrkes også skolebestyrelsernes mulighed for øget inddragelse ved nu at give bestyrelserne mulighed for at udtale sig om skolens skemaer forud for skolestart. På denne måde sikres endnu større lokal medinddragelse. Den åbne skole sikres også endnu mere med, at teksten udvides til, at undervisningsopgaverne på skolen også kan varetages af medarbejdere og frivillige fra uddannelsesinstitutioner, organisationer og virksomheder i et afgrænset læringsforløb.

Et andet element af lovforslaget er udmøntningen af satspuljeaftalen på social- og indenrigsområdet, hvor vi aftalte at gøre udredning af ordblindhed til et retskrav. Ordblindhed er hyppigste årsag til langvarige læse- og skrivevanskeligheder, og derfor er det også altafgørende, at vi også sætter ind så tidligt som muligt. Alt for mange har gennem hele livet haft store vanskeligheder med at læse og skrive, og dette forfølger dem ikke kun i skoleårene, men ofte også når de starter på arbejdsmarkedet. Derfor er det meget afgørende, at vi bliver bedre til at opdage ordblindhed tidligt i skoletiden og sætter ind med hjælp – ja, jo før, jo bedre.

Derfor glæder det mig også meget, at skolelederne nu med dette lovforslag forpligtes til i samråd med forældre og eleven at tilbyde elever med læsevanskeligheder og tegn på ordblindhed en ordblindetest på 3. klassetrin. Samtidig får forældre krav på en ordblindetest i barnets skoleforløb fra marts måned i 4. klasse. På denne måde kan vi forhåbentlig hjælpe de børn, som kæmper med læsevanskeligheder, så de dermed får et bedre afsæt til at opnå bedre resultater og mere succes i løbet af deres skolegang.

Lovforslaget her er endnu et skridt i den rigtige retning til at gøre en god folkeskole endnu bedre. På den baggrund stemmer Venstre ja til dette lovforslag.

Tak for det. Så er det hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Med lovforslaget her lægger regeringen op til en række forskellige ændringer af folkeskoleloven, som vi i Enhedslisten kan bakke op om. Vi har været meget tilfredse med, at den tidligere undervisningsminister, fru Ellen Trane Nørby, umiddelbart efter sin tiltræden som minister iværksatte et eftersyn af inklusionslovgivningen fra 2012. Det er en lovgivning, som vi mener har givet og fortsat giver ganske store problemer i folkeskolen, og det er vores opfattelse, at målsætningen om, at 96 pct. af eleverne skulle inkluderes i den almindelige folkeskole, var udtryk for en fuldstændig mekanisk og uanvendelig tilgang til at styrke inklusionen af elever i folkeskolen. Og nogenlunde det samme kan man sige om den regel, der blev indført, om henvisning til 9 timers specialundervisning.

Derfor har vi syntes, at det var rigtig godt, at der blev lagt luft til 96-procentsmålsætningen – med en understregning af, at der nu skal tages udgangspunkt i det enkelte barn frem for en procentmålsætning – og at det er udmærket, at det nu følges op af ændringer, der præciserer, at undervisningen skal tilrettelægges, så den også tilgodeser, at alle elever udvikler sig socialt og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber. Jeg vil sige, at det nok er en overvejelse, som allerede i dag præger undervisningen og præger mange læreres opfattelse af, hvad der skal foregå i skolen, men det er fint, at vi får det præciseret.

Hvad angår forslaget om at udvide adgangen til at inddrage eksterne undervisere, så de ikke alene kan undervise efter den almindelige gæstelærerordning, men også i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner, må jeg tilstå at vi kan have betænkeligheder, altså i forhold til at sikre undervisningens kvalitet. Men jeg har noteret mig, at der er sket en række præciseringer i forhold til det oprindelige lovudkast, sådan som det bl.a. er blevet efterspurgt af Danmarks Lærerforening i deres høringssvar. Og med de præciseringer tydeliggøres ansvaret for, at den enkelte eksterne underviser har tilstrækkelige undervisningskompetencer og er i stand til at indfri målene for fagene. Så dermed mener vi, at der ligger en imødekommelse og en fin tilretning i forhold til det oprindelige udkast til lovforslag.

Vi synes, det er rigtig godt, at der sker en opstramning af mulighederne for så tidligt som muligt at få afdækket, om elevers læsevanskeligheder kan skyldes ordblindhed, og vi er tilfredse med, at forældrene nu også får et egentligt retskrav på, at der gennemføres en ordblindetest for barnet. Der er desværre ingen tvivl om – det er jeg i hvert fald ikke i tvivl om – at indsatsen i forhold til ordblinde elever på nogle skoler ikke er god nok. Går man ind og kigger på den seneste beretning fra Klagenævnet for Specialundervisning, springer det voldsomt i øjnene, at kommunerne kun fik medhold i 14 pct. af de sager, der blev indbragt for klagenævnet, og at man gik ind helt konkret og ændrede kommunernes afgørelser i 68 pct. af sagerne. Man vil kunne spørge, om det er en gigantisk mængde af sager, der indbringes. Nej, det er det ikke. Men der er altså tale om en tendens, der er så markant, at det kun er et sted mellem hver sjette og hver syvende sag, som kommunerne faktisk afgør i overensstemmelse med lovgivningen. Det er et gigantisk problem, så derfor vil vi sige, at det er rigtig positivt, at man foretager den her ændring. Det er rigtig vigtigt, at man også tager initiativ til, at skolerne i endnu højere grad eller måske endda i meget højere grad lever op til lovgivningen.

Lovforslaget indeholder også en øget inddragelse af skolebestyrelserne i fastlæggelsen af elevernes skemaer. Vi synes, det er en rigtig udvikling at styrke forældrenes indflydelse på skolens ledelse, og vi støtter forslaget om, at skolebestyrelsen fremover skal have forelagt skolens skemaer og rammerne for de skiftende skemaer til udtalelse. Når det er sagt, vil jeg også godt sige, at vi i Enhedslisten ikke er enige i betragtningerne i lovbemærkningerne om, at forældrenes stigende utilfredshed med de lange skoledage i høj grad skyldes lokale problemer med udmøntningen af reformen. Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at der også er lokale problemer, men jeg tror, at rigtig mange forældre helt grundlæggende er utilfredse med at få dødtrætte børn hjem fra en lang skoledag, hvor udbyttet af de sidste timer har været alt for lille. Men de bemærkninger til lovforslaget gør nu ikke andet, end at vi synes, at det konkrete forslag til ændring er fornuftigt.

Så alt i alt – jeg er ikke kommet ind på alle detaljer i forslaget – synes jeg ikke, der er tale om gigantiske fremskridt, men jeg synes, der er tale om en række mindre forbedringer af folkeskoleloven, og derfor kan vi støtte forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Og den næste i rækken er hr. Henrik Dahl som ordfører for Liberal Alliance.

Lovforslag nr. L 109 omhandler en række ændringer af lov om folkeskolen og lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse. Der er blevet nævnt en hel række af de her ændringer og sagt mange ting om det gode ved dem, som jeg ikke skal gentage. Jeg hæfter mig ved, at man forbedrer mulighederne for at gennemføre princippet om inklusion, og at man udvider skolebestyrelsernes ansvar.

Alle de her små, men gode, ændringer udspringer af princippet om, at man skal lære af sine erfaringer. Det er et princip, der ikke findes nogen love eller bestemmelser imod, men ofte sker der jo det, at Folketinget afstår fra at benytte muligheden. Men både fordi ændringerne er fornuftige, og fordi de markerer en opslutning om princippet om at blive klogere og lære af sine erfaringer, kan Liberal Alliance naturligvis tilslutte sig forslaget.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører i rækken er fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det, formand. I rækken af partier, der hilser det her lovforslag velkommen, skal vi også fra Alternativets side melde os.

De elementer, der indgår i lovforslaget, er blevet nævnt, og jeg skal heller ikke – som Liberal Alliances ordfører sagde – stå og gentage det hele. Jeg vil gerne understrege, hvad vi så finder særdeles positivt ved det, og så også komme ind på nogle betragtninger, som vi godt mener kunne være anderledes.

Vi er meget glade for det element i det her lovforslag, som handler om, at man i højere grad kan få eksterne undervisere ind i folkeskolen. Og der kan man selvfølgelig have den bekymring, der hedder: Jamen er de her eksterne undervisere så dygtige nok i forhold til det pædagogiske arbejde? Det er noget af det, som Enhedslistens ordfører var inde på. Men jeg tror, at noget af det, vi i høj grad savner i den danske folkeskole i dag, er, at vi får nogle begejstrede undervisere ind, som kender deres område eller fag – om det så er et håndværk, eller om det er et teoretisk fag – så godt og er så engagerede og involveret i det, at det smitter af på børnene. Og det er noget af det, som de eksterne undervisere kan, fordi de netop kommer fra et eller andet, som de er eksperter i, og det bringer de ind i folkeskolen. Hele elementet, hele ideen i, at vi skal bringe lokalsamfundet ind i folkeskolen på den her måde, synes vi er helt rigtigt. Så meget mere af det, og tak til ministeren og til ministeriet for, at det element er kommet med i det her lovforslag.

Vi er selvfølgelig også glade for, at man vælger at inddrage skolebestyrelserne noget mere. Det er ikke nogen hemmelighed, at Alternativet ønsker en friere folkeskole forstået som en folkeskole med større selvbestemmelse, som i høj grad ligger hos skolebestyrelserne. Vi ville gerne, at man var gået endnu længere. I stedet for at man kun som skolebestyrelse har ret til at udtale sig om de skoleskemaer, som ledelsen fastlægger, ønsker vi og vil sådan set foreslå, at det er skolebestyrelsen, der, kan man sige, som samlet enhed er dem, der faktisk lægger de her skemaer og i højere grad også har indflydelse på skolens hverdag og de strukturelle rammer for skolen – det vil sige både skoleskemaerne og selvfølgelig i høj grad også skoletidens længde. Det kunne være, at man i den ombæring så også skulle kigge lidt på: Hvem er det, der sidder i skolebestyrelserne? Skal der nogle repræsentanter ind fra det omgivende samfund, som kan være med til at sikre, at det arbejde, der er i skolerne, har den her forankring i lokalsamfundet, som mange efterlyser, og som vi også i Alternativet efterlyser? Det vil vi kigge på med stor velvilje.

Man kunne også godt overveje, om man skulle sige, at eleverne skulle have en eller anden form for honorar eller vederlag eller et eller andet for deres arbejde i bestyrelser og i elevråd på skolerne. Vi har så meget brug for, at eleverne kommer tilbage og tager ejerskab over deres egen skole. Mange elever føler, at de savner indflydelse. De synes, det er svært at få indflydelse, fordi de ting, der bliver drøftet i f.eks. elevrådet, tit er, hvilken farve der skal være på væggene nede i gymnastiksalen. Så vi har enormt meget brug for, at vi i forhold til de væsentlige beslutninger i folkeskolen retænker: Hvordan får vi eleverne inddraget? Hvordan får vi lærerne inddraget? Hvordan får vi pædagogerne inddraget? Og jeg vil gerne opfordre til, at man i den proces også kigger på, hvilket Danske Skoleelever jo sådan set også efterspørger i deres høringssvar, om man skulle overveje en eller anden form for gulerod, vederlag, noget i den retning.

Så vil jeg til sidst lige komme ind på, at vi, som jeg sagde, også har nogle kritiske perspektiver. Det er ikke så meget i forhold til det, der er indholdet i det her lovforslag, men det er sådan set alt det, der ikke står der, nemlig om hele fedtlaget, alt det, som hedder målstyring, de obligatoriske nationale test – alt det, som skolerne stadig væk får pålagt ovenfra, fra kommunalbestyrelserne, som får det fra ministeriet. Det skal vi have fjernet. Hele det fedtlag, der ligger mellem den kommunale forvaltning og skolernes bestyrelse og skolernes ledelse, skal vi have fjernet. Lad os lave en masse frivillighed derude og sige til skolerne: I det omfang, I har lyst til at have nationale test på jeres skole, så gør I det, og i det omfang, I har lyst til at måle på det og det, så gør I det. Men det bør ikke være et krav, der kommer oppefra, for det er det, der gør, at skolerne i høj grad føler sig fuldstændig bundet i dag og egentlig ikke har plads til det, som de ser som deres egentlige opgave. Så det skal være min opfordring her fra talerstolen i dag: Lad os gå endnu længere næste gang. Og selvfølgelig kan vi godt støtte lovforslaget, som det ligger i dag.

Tak til Alternativets ordfører. Den næste i rækken er fru Marianne Jelved som ordfører for Radikale Venstre.

Tak. Jeg er meget, meget glad over det lovforslag, vi behandler her i dag, og jeg skal da for en ordens skyld sige, at baggrunden for lovforslaget jo er det inklusionseftersyn, som blev sat i gang af den tidligere regering. Jeg vil gerne kvittere her fra talerstolen for det fine arbejde, som inklusionseftersynets ekspertgruppe har udført, og de konklusioner, den er kommet med, og som Radikale Venstre tilslutter sig fuldt ud, nemlig at vi går væk fra et måltal for inklusion og erstatter det med et kvalitativt formål for arbejdet i folkeskolen.

Derfor vil jeg tillade mig at citere et temmelig stort stykke fra lovforslagets bemærkninger, der starter nederst på side 6, højre spalte, hvor der står:

»Selv om det allerede følger af folkeskoleloven, at folkeskolen skal være et sted, der er præget af et inkluderende læringsmiljø – forstået som faglige og sociale fællesskaber – hvor eleverne udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives, vurderes det at være hensigtsmæssigt ved lovændring at understrege over for hele folkeskolen – kommunalbestyrelserne, kommunernes skoleforvaltning, skoleledere, skolebestyrelser, medarbejdere, elever og forældre samt det omgivende samfund – at folkeskolen skal være et sted, hvor alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber.«

Sådan et miljø er jo til stede, når eleven deltager i fællesskabet både fagligt, socialt og kulturelt. Det er til stede, når eleven er en del af fællesskabet, altså både har samarbejdsmæssige og venskabelige relationer til andre elever og føler sig som en del af fællesskabet. Det sikrer, at man deltager i fællesskabet. Det kan næsten ikke siges bedre og mere præcist og mere omfattende, end det bliver gjort her. Og jeg fortsætter:

»Med henblik på at understøtte, at der skabes faglige og sociale fællesskaber og dermed et inkluderende læringsmiljø i skolerne foreslås det, at skolebestyrelserne forpligtes til at udarbejde principper for skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber.«

Alt det her kunne have været skrevet hjemme ved mit skrivebord, det er det ikke, men jeg har været med i diskussionen, der har ført til det her, og jeg vil gerne kvittere for, at vi er nået så langt, at vi har gjort op med det med måltal, og at vi ser på det kvalitative samvær og fællesskab i folkeskolen, gældende for alle børn.

Skolebestyrelserne skal ud over den her beføjelse, de har fået omkring principperne, udtale sig om skolens skemaer inden skolestart og om rammerne for skemaer, der ændres i løbet af skoleåret. Og jeg er for så vidt enig med nogle af de ordførere, der allerede har været heroppe og sige, at det måske ikke er nok med den beføjelse til skolebestyrelsen. Men jeg vil godt som en af dem, der var med til at lave lovgivningen i 1989, hvor vi afskaffede skolenævnene og indførte skolebestyrelserne, understrege, at man i det her lovforslag har fundet det relevant at bruge den samme formulering, som blev brugt i 1989, hvor det var et Folketing, der var stærkt inspireret af de frie skolers bestyrelsesarbejde – derfor er der jo også grundlag for nogle at pege på sammenhængen mellem den måde, vi gør det på i folkeskolen, og den måde, man gør det på i de frie skoler. Men dengang formulerede man det på følgende måde:

»Skolebestyrelsen varetager sammen med skolens leder ledelsen af den enkelte folkeskole.«

Det er faktisk en temmelig vidtgående ledelsesbeskrivelse. Så skolebestyrelsen er ikke en ligegyldig instans i folkeskolen, den spiller faktisk en meget stor rolle og skal sammen med skolens leder foretage ledelsen af folkeskolen.

Så med det vil jeg godt understrege, at der er rigtig mange gode elementer i det her lovforslag. Der er også ting, som jeg ikke når at komme ind på, men der er dog lige to ting, som jeg for en ordens skyld skal nævne.

Retskrav om ordblindetest er noget, som mange partier arbejder med, også mit eget parti har efterhånden arbejdet og argumenteret for det igennem ret mange år. Nu bliver det så til noget. Det er vi rigtig tilfredse med.

Den anden ting er bemærkningerne omkring begrebet eksterne undervisere, og der er jeg enig i den bekymring, som en del ordførere har givet udtryk for, og jeg mener, at vi skal holde meget nøje øje med, hvilken udvikling der sker, og følge op på det. For det er helt afgørende, som der også står i lovforslaget, at lederen har ansvaret for, at undervisningen lever op til kravene i folkeskoleloven, og at det skal være en lærer på skolen, der har ansvaret for, at målene for fagene nås.

Det er selvfølgelig, kan man sige, nogle stopknapper, der bliver lagt ind for at undgå, at den faglighed, som folkeskolen skal være præget af, undermineres, og som viser, at folkeskolen lever op til de hensigter, som politikerne har haft omkring loven om folkeskolen generelt.

Så når alt det her er sagt, vil jeg bare understrege, at der er rigtig mange gode takter i det her lovforslag, og jeg vil også gerne kvittere ministeren for, at vi er nået så langt, som vi er, og jeg ser frem til, at vi fortsætter samarbejdet og den udvikling, som der er lagt op til med det her.

Tak til den radikale ordfører. Den næste i rækken er hr. Jacob Mark som ordfører for SF.

Tak for det. Samlet set er det jo en justering af folkeskolereformen, som vi førstebehandler i dag, og det synes jeg er værd at bemærke, idet der har været snakket meget om, hvorvidt der er brug for justeringer, og om man overhovedet kan lave justeringer af en reform. Der viser vi jo i dag, at når noget giver mening at ændre, ændrer vi det. De ting, der ligger i det her udspil til ændringer, er sådan set ganske fornuftige.

Der er blevet sagt rigtig mange ting om det, og jeg vil lægge vægt på særlig tre emner. Det første er det her med ordblindhed. Med forslaget fastsætter man, at elever med læsevanskeligheder kan få en ordblindetest, og man giver samtidig forældre retskrav på en ordblindetest til deres børn i 4. klasse. Det er rigtig vigtigt. Der er for mange børn, der går ud af den danske folkeskole, eller som er kommet for langt op i klasserne i den danske folkeskole, uden at det er blevet opdaget, at de var ordblinde. Og det er jo frygteligt for de børn, for de går og tænker: Hvad er det, der er galt med mig, eller hvorfor kan jeg ikke følge med her, eller hvad er det, der sker? Og der er ikke nogen sådan naturlig forklaring, men hvis de havde fået de rette redskaber fra starten, kunne de have fået en meget bedre start på deres skoleliv med mange flere sejre. Derfor er det her et rigtig vigtigt tiltag, der sikrer, at de gode indsatser, som sker mange steder lokalt, nu vil blive spredt til hele landet.

Det er også noget, som mange partier i Folketinget har kæmpet for i et stykke tid. Jeg synes, det er en god løsning, man er nået frem til. Jeg vil især rose Socialdemokratiet og hr. Mattias Tesfaye for deres arbejde lige præcis med det her.

Så er der et forslag om at øge skolebestyrelsernes indflydelse på skoleskemaerne forstået på den måde, at de i hvert fald bliver hørt nu. Det tror jeg er vigtigt. Efter at man i de 1½ år, hvor jeg har siddet herinde i Folketinget, rigtig meget har diskuteret de her skemaer, og hvorfor de ser ud, som de gør, kan det kun give mening, at forældrene til børnene også får mulighed for at udtale sig om den del. Det håber jeg også betyder, at man kan få nogle mere balancerede skemaer med større hensyntagen til børnenes fritidsliv.

Når det så er sagt, står der jo i høringssvarene, at man gerne havde set, at der var blevet givet mere frihed ud til skolebestyrelserne til f.eks. at veksle skoledagene lidt kortere, hvis der til gengæld var flere timer med to voksne. Vi er nået langt, siden vi startede denne folketingssamling – eller siden vi efter folketingsvalget skrev vores hyrdebreve om, at man kunne veksle dagen kortere. Jeg tror, der var 79 skoler, der brugte det i starten; nu er det i over halvdelen af landets kommuner. Men vi kan godt nå endnu længere; vi kan godt lægge den tillid ud og tro på, at man godt kan forvalte det ude på de enkelte skoler.

En sidste ting, som jeg vil lægge vægt på, er, som der også er blevet sagt en masse om, den her inklusion, hvor man nu skifter kurs forstået på den måde, at man tager udgangspunkt i pædagogisk inklusion og ikke i procentuel inklusion. Som socialist har jeg altid kæmpet for inklusion både i skolevæsenet og sådan set også i vores samfund, men det skal ikke ske, fordi vi lige præcis skal inkludere 96 pct. i et skoletilbud. Det er der ingen der har begreb om hvorvidt giver mening på den enkelte skole. Det må altid tage udgangspunkt i barnet, og det begynder det at gøre, når man laver de ændringer, vi laver i dag, og når man afskaffer procentsatsen. Så det er rigtig godt.

Derudover er der en række andre ændringer, som de tidligere ordførere også har redegjort for, og som vi også bakker op om.

Når det så er sagt, vil jeg også bruge lejligheden til at sige, at jeg mener, at det her skal være den første af flere justeringer. Det mener jeg, fordi jeg synes, der er et råb om hjælp til at lave justeringer ude på skolerne. Jeg kan forstå, at der er flere partier, der mener, at der er brug for ro om folkeskolen. Jeg har det sådan, at jeg synes, det er en dårlig idé at lade dem lide i stilhed, så jeg vil egentlig gerne opfordre til, at det, hvis man tror på, at man kan skabe ro, sker gennem nye justeringer ligesom de her justeringer. Så en justering kunne være at give skolebestyrelserne mere frihed til at veksle skoledagen kortere for at have flere timer med to voksne. Noget andet kunne også være ligesom at tage højde for det, når 84 pct. af alle børn i Danmark siger, at deres skoledag er for lang, og så se på, om der er noget, vi skal ændre der.

Det kunne også være, at vi, når de ansatte rundtomkring på skolerne og siger, at de drukner i dokumentation og bureaukrati, skal arbejde videre med, hvordan vi frigør dem, hvordan vi frisætter dem. Det tror jeg vi har en fælles interesse i.

Endelig – hvad vi også har et samråd om lige om lidt – tror jeg, det giver rigtig god mening at kigge på at ændre klassestørrelsesloftet, så klassestørrelsesloftet ikke er på 28 elever, men på 24 elever, for klassestørrelserne stiger og stiger i Danmark lige nu. Men det er en god start med den her justering, der viser, at man kan lave justeringer, når det giver mening, og det vil SF kæmpe for i fremtiden.

Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

SF er jo begyndt nytåret med en række forslag i medierne. Mit spørgsmål er egentlig meget kort: Er SF på vej ud af folkeskoleforligskredsen?

Ordføreren.

Næh, det er vi ikke. Vi har sådan set haft den tilgang fra starten, at vi synes, der var en side af Folketingssalen, der ligesom stod og sagde: Alt med reformen er godt, den skal bare have ro og i hvert fald 10 år; så ved vi, om den virker. Og så var der en anden del af salen, som sagde: Rul hele reformen tilbage.

Vi synes sådan set, at meget af det gods, som reformen er bygget på, nemlig at mindske betydningen af den sociale baggrund og tage udgangspunkt i faglighed, at øge samarbejdet mellem lærere og pædagoger, at arbejde for mere bevægelse og lave en åben skole er tanker, som er fantastiske, og som vi stadig skal bidrage til. Men vi kan også se, at der er problemer derude, og det er nogle af dem, vi prøver at løse. Og hvor tit sker det egentlig, at man laver så store reformer som folkeskolereformen, uden at man lige stopper op en gang imellem og spørger: Er der noget, vi så skal rette til? Det er også noget af det, vi har prøvet at komme med forslag til her efter nytår, f.eks. med et nyt klasseloft.

Spørgeren.

Så SF bliver i forligskredsen og står bag reformen. Men hvorfor gør SF så ikke som os andre, nemlig bringer de ændringer op i folkeskoleforligskredsen, så vi kan snakke om dem, i stedet for at sende et par linjer til en journalist, der så ringer til ordførerne og læser op og spørger, hvad ordførerne synes om det? Er det ikke en bedre måde at gøre det på, eller handler det mere om signaler til et bagland, der er utilfreds?

Ordføreren.

Først og fremmest har jeg allerede bedt ministeren om, at de ting, jeg har nævnt, skal komme op på næste møde, og jeg har sådan set også bedt om, at der skal være et møde i folkeskoleforligskredsen. Så jo, det kommer bestemt op i folkeskoleforligskredsen, hvor jeg håber at Dansk Folkeparti, der også tidligere har sagt at man gerne vil lytte til forældrene og eleverne, kan være med til at se på, om der er brug for justeringer.

Så vil jeg også bare sige, at jeg jo f.eks. tidligere har stået og sagt, at man skulle bruge § 16 B mere, så det blev lettere at veksle timerne og gøre dagene kortere, så der kom flere timer med to voksne. Da jeg blev valgt, var der 79 skoler, der brugte det. Nu er det over halvdelen af landets kommuner, der arbejder med det. Så jeg synes jo faktisk, at vi også arbejder pragmatisk med nogle løsninger, der kan lade sig gøre. Derfor går vi ikke nogen steder.

Tak til SF's ordfører. Den næste ordfører i rækken er fru Brigitte Klintskov Jerkel som ordfører for Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Vi har i Danmark en yderst velfungerende folkeskole, som vi kan være stolte af. Vi har et engageret personale og skolebestyrelser over hele landet, som lægger et utrolig stort og prisværdigt engagement i skolernes daglige drift. I 2 år har vi nu testet den nye folkeskolereform af, og det er derfor fint, at vi med lovforslaget får lavet et serviceeftersyn af reformen. Konservative kan derfor støtte lovforslaget i sin helhed.

Konservative har hele tiden været fortalere for, at vores børn skal tilbydes en kvalificeret undervisning, og det er heller ingen hemmelighed, at vi måske mere er optagede af kvalitet end af kvantitet. Vi ser derfor med nogen bekymring på de problemer, man ude på skolerne har med at skaffe kvalificeret personale, og på, at der i stigende grad anvendes ikkefagudlært personale til undervisningen. Konservative er derfor glade for, at der i lovudkastet er anført, at ministeriet vil følge brug af ikkekvalificeret vikardækning tæt. Jeg håber derfor, at ministeren på et tidspunkt vil redegøre nærmere for, hvordan situationen er i landet, og at vi ikke bevæger os over i en udvikling, hvor det mere er reglen end undtagelsen, at man gør brug af ikkekvalificerede undervisere.

For det virker jo noget paradoksalt, at vi har forlænget skoledagen i en tid med mangel på læreruddannede eller tilsvarende og dermed har skabt os selv et problem med at give den rette undervisning. Konservative er derfor tilfredse med, at Folketingets Ombudsmands indstilling nu er skrevet ind i loven, og at vi kan følge problemstillingen tæt i den kommende tid.

Tak til den konservative ordfører. Og så giver jeg ordet til undervisningsministeren. Værsgo.

Tak for jeres kommentarer, og tak til Folketingets partier for opbakningen til lovforslaget, som vi fremsætter i dag.

Over hoveddøren til Brenderup Realskole på Fyn er der indmuret en sten med indskriften: »Kundskab er magt«. Og det mener jeg er helt centralt, når vi taler om, hvad det er folkeskolen kan og skal.

Når børn og unge bliver dygtige til naturfag, læsning og matematik, får de et fundament, som er helt afgørende for deres videre liv. Kundskaber giver magten til at handle på et oplyst grundlag og til at tage ansvaret for sin egen tilværelse.

Det er nu 2 år siden, at folkeskolereformen trådte i kraft, og kommuner og skoler er godt i gang med at implementere reformens forskellige elementer. Nogle steder går det godt, andre steder er der udfordringer med at få det til at fungere. I løbet af de seneste 2 år har det vist sig, at der er steder i folkeskoleloven, som med fordel kan justeres for at følge op på den lovgivning, som blev gennemført som led i folkeskolereformen, og det er det, der er formålet med dette lovforslag.

Det er vigtigt, at skolerne, lærerne, eleverne, lederne og forældrene får ro til og mulighed for lokalt at skabe og styrke en stærk og fagligt funderet undervisning med fokus på dannelse og kundskaber. Lovforslaget handler bl.a. om, at forældrebestyrelserne skal have mere indflydelse. Det handler om bedre inklusion og om udvidede muligheder for at trække på eksterne undervisere.

Jeg vil ikke gennemgå alle elementerne, men jeg vil komme med nogle vigtige nedslag.

Netop det med at inddrage forældre via skolebestyrelserne er meget centralt, for skolen er folkets skole. Skolen er elevernes, lærernes og forældrenes, og derfor skal forældrene også have mere at sige på deres børns skoler. Det er helt naturligt, og det giver en frihed lokalt til at skabe en god og stærk folkeskole.

Det fremgår af regeringsgrundlaget for et friere, rigere og mere trygt Danmark, at regeringen ønsker mere inddragelse af skolebestyrelsen, når elevernes skemaer skal planlægges. Det skal ikke blive ved et ønske. Forslaget om, at skolebestyrelserne skal have mulighed for at udtale sig om skolens skemaer, giver helt konkret de enkelte skolebestyrelser større indflydelse på, hvordan skoledagen skal organiseres på netop deres børns skole.

Så er der inklusionen. Den del af lovforslaget vil jeg også gerne knytte et par ord til, for vi skal have en bedre inklusion i folkeskolen, og vi skal sikre, at så mange elever som muligt får et helt almindeligt skoleliv og trives og udvikler sig fagligt. I november 2015 blev der nedsat en ekspertgruppe, som skulle se på, hvordan det gik med inklusionen i folkeskolen. Ekspertgruppen blev bedt om at komme med anbefalinger til, hvordan vi kan forbedre arbejdet med inklusion. Det er disse anbefalinger, lovforslaget følger op på. Ekspertgruppen har vurderet, at folkeskolen udgør et godt fundament for arbejdet med inklusion. Men de anbefaler også, at folkeskoleloven bliver ændret, så det tydeligere kommer til at fremgå af loven, at folkeskolen skal være præget af et inkluderende miljø, et rum, hvor alle elever udvikler sig fagligt og socialt.

De foreslår også, at det er skolebestyrelserne, der fastsætter principperne for skolernes arbejde med inkluderende læringsmiljøer. Det skal være med til at understøtte de enkelte skolers arbejde med inklusionen.

Langt de fleste af ekspertgruppens anbefalinger vedrører dog initiativer, som ikke handler om lovændringer. Det fremgår også af regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker at udvide adgangen til inddragelse af eksterne undervisere fra f.eks. virksomheder og organisationer. Det giver lovforslaget også mulighed for, så folkeskolerne fremover kan inddrage det omgivende samfund endnu mere i undervisningen, når det giver mening. Skolerne kan f.eks. gøre brug af undervisere på den lokale erhvervsskole eller fra lokale virksomheder. På den måde kan eleverne få større indblik i, hvilke muligheder der er for dem efter folkeskolen, og de eksterne undervisere kan gøre undervisningen mere varieret. Men det vil og skal altid være lærerne, der har det bærende ansvar for undervisningen i folkeskolen, og det ændrer lovforslaget ikke på.

Endelig vil jeg fremhæve retskravet om ordblindetest, som er et rigtig vigtigt værktøj for forældre, som har børn, der er ordblinde og har brug for en afklaring.

Angående de kommentarer, der er kommet fra mine kolleger om vikardækning, vil jeg sige, at det naturligvis er et område, som jeg er opmærksom på. Det er en vigtig del af kvaliteten i folkeskolen, at en høj andel af underviserne har en både faglig og didaktisk uddannelse.

I forhold til især DF's spørgsmål vil jeg selvfølgelig meget gerne følge op på mere præcise spørgsmål ved en skriftlig proces.

Folkeskolen skal være et sted, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre har det godt og føler tryghed, engagement og medejerskab. Det er folkeskolens kerneopgave at levere god undervisning og give eleverne kundskaber og dannelse. Skolen er en gave, vi giver til børnene, og derfor er det så vigtigt at sikre, at folkeskolen har gode vilkår og ikke mindst frihed.

Tak for de drøftelser, vi har haft her i salen i dag. Jeg ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er helt i orden, at ministeren har brug for ministeriets hjælp til besvarelse af mere faktuelle spørgsmål. Men der var et enkelt politisk spørgsmål, altså hvor vi foreslår, at man kan lave en opfølgning på lovens konsekvenser, når det drejer sig om vikarer. Det kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre hvad ministeren siger til. Vil hun sætte sig i spidsen for, at vi får skrevet ind i loven eller i bemærkningerne, at der kommer en opfølgning på følgerne, så vi undgår, at det bliver en ladeport for kommunerne?

Ministeren.

Som jeg sagde i min tale, er det bestemt noget, der har min opmærksomhed: at andelen af undervisere i folkeskolen, der har en både faglig og didaktisk uddannelse, er høj. Så det er noget, der hundrede procent har mit fokus. Hvilke initiativer man eventuelt kan sætte i søen, vil jeg foreslå vi tager som en drøftelse i forligskredsen.

Spørgeren.

Det er jo fair nok, men det, vi har brug for, er, at vi kan se, hvad følgerne bliver af det. Vi har altså brug for en årlig opgørelse, der viser, om der er kommet færre, eller om der er kommet flere vikarer, og om det skyldes loven, eller om det skyldes andre ting. Vil det ikke være fornuftigt at gribe det an på den måde?

Ministeren.

Undervisningsministeriet har allerede en hel del tilgængelige data. Hvorvidt vi har tilstrækkelige data til at følge det her område på den måde, vi gerne vil, vil jeg meget gerne gå tilbage og undersøge. Det, som det her lovforslag handler om, er at lovliggøre en eksisterende praksis; det handler ikke om, at vi skal have flere vikarer i folkeskolen.

Men jeg tror i virkeligheden, at ordføreren og jeg deler en opmærksomhed på det her, og det synes jeg vi skal tage en drøftelse af i forligskredsen.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.