Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 108
Offentligt
1714985_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 17. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 til L 108 efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5 til L 108:
Hvilke muligheder har Folketinget for at kontrollere og få indsigt i det arbejde, der
foregår i Udlændingenævnet?
Svar:
Folketinget har forskellige muligheder for at udøve kontrol med og få indsigt i
myndighedernes virksomhed og forvaltning af loven på et givent område. Det kan
bl.a. ske ved at stille skriftlige spørgsmål til den ansvarlige ressortminister eller
ved at indkalde ministeren til at besvare spørgsmål mundtligt på et udvalgsmøde.
Lovforslaget ændrer ikke på disse muligheder.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 1 til L 108, følger denne regering
ligesom tidligere regeringer et armslængdeprincip, og som minister hverken kan
eller vil jeg gå nærmere ind i de konkrete afgørelser, der træffes af Udlændinge-
nævnet.
Herudover kan jeg oplyse, at Udlændingenævnet afgiver en årlig beretning om
nævnets virksomhed i det forgangne kalenderår. Beretningen behandler bl.a. Ud-
lændingenævnets almindelige forhold og grundlaget for nævnets behandling af
sagerne, ligesom beretningen redegør for udvalgte udlændingeretlige problemstil-
linger såvel som for nævnets praksis. Endelig indeholder beretningen også en
række statistiske oplysninger.
Udlændingenævnets beretninger findes på nævnets hjemmeside www.udln.dk,
hvor nævnet også løbende offentliggør resuméer af udvalgte konkrete afgørelse i
anonymiseret form.
25. januar 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2017 - 1054
182420
Side
1/2
L 108 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om Folketinget har mulighed for at kontrollere og få indsigt i det arbejde, der foregår i Udlændingenævnet, til udlændinge- og integrationsministeren
Inger Støjberg
/
Lars Lichtenstein
Side
2/2