L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 108 Bilag 1
Offentligt

Indkomne høringssvar - samlet

Brevdato

Afsender

Modtagere

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Tanja Lücking (Sagsbehandler, Asyl og Visum)

157838

Tanja Lücking

Aktdokument

Bedsteforældre for Asyl - høringssvar

Dansk Flygtningehjælp - høringssvar

Flygtningenævnets høringssvar

Foreningen for Udlændingeretsadvokater -

høringssvar

Institut for Menneskerettigheder - høringssvar

SOS mod racisme - høringssvar

Udlændingenævnets høringssvar af 22. november

2016

24-11-2016

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

Post 1216 København K

Tel. 7226 8400

Mail [email protected]

Web www.uibm.dk

CVR-nr. 36977191

Sagsbehandler

Tanja Lücking

Dokumenter uden PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

24-11-2016

Sagsnr: 2016 - 7734

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 157838 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 157838 -- BILAG 2 -- [ Bedsteforældre for Asyl - høringssvar ] --

Bedsteforældre for Asyl kræver

medmenneskelighed

Høringssvar 21. nov. 2016

UIBM Sag nr. 2016 - 7734 - Ændring af Udlændingeloven

At overføre behandling af klager fra IUBM til Udlændinge- /Flygtningenævnet, hvor

fagligheden allerede er funderet, forekommer fornuftigt.

Men når det foreslås, at endnu flere klager skal kunne afgøres af Udlændingenævnets

formand eller næstformand alene, gør det BfA utrygge. Det er nok forsvarligt i simple

sager; men hvor det f. eks. omhandler opholdstilladelse til uledsagede mindreårige

udlændinge under 18 år, er det betænkeligt med beslutning af enkeltperson. Eller er

afgørelsen i virkeligheden uden betydning, fordi der rutinemæssigt alligevel udvises efter

det fyldte 18. år?

At kunne udvide formandens funktionstid fra 8 til 12 år virker også bekymrende.

Klagesagerne, der gælder menneskers liv og velfærd, stiller store krav til sagsbehandlers

klarsyn, engagement og empati. For lang tid i dette arbejde rummer risiko for en

rutinemæssig behandling. BfA har eksempel på to næsten identiske sager, hvor den ene gav

medhold mens den anden med et andet panel gav afslag. Rystende!

Med samme argumenter mener BfA, at funktionsperioden i virkeligheden burde reduceres

til måske kun 4 år.

Overhovedet at opkræve betragtelige gebyrer for klager i disse sager fra mennesker i en

oftest meget trang økonomisk situation, finder BfA stærkt kritisabelt. Som dansker i et

retssamfund er det uacceptabelt at skulle betale mere end et symbolsk beløb for at få prøvet

sin sag.

BfA håber meget, at der vil blive taget hensyn til vores holdninger.

Venlig hilsen Bedsteforældre for Asyl/

henrik mottlau

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 157838 -- BILAG 3 -- [ Dansk Flygtningehjælp - høringssvar ] --

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

23.11.2016

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlæn-

dingeloven (Overførsel af opgaver fra Udlændinge-, Inte-

grations-, og Boligministeriet til Flygtningenævnet og Ud-

lændingenævnet m.v.)

Ministeriet har ved e-mail af 26. oktober 2016 til Dansk Flygtningehjælp an-

modet om at modtage eventuelle bemærkninger til forslaget.

Dansk Flygtningehjælp sætter pris på muligheden for at fremkomme med

bemærkninger.

Dansk Flygtningehjælp finder overordnet den foreslåede overførsel af opga-

ver positiv, men har ud fra vores mandat en række bemærkninger til opgave-

løsningen, når det drejer sig om asylrelaterede sager.

Generelle bemærkninger

Dansk Flygtningehjælp hilser det velkomment, at konkret sagsbehandling

flyttes væk fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og over til

Flygtningenævnet og Udlændingenævnet, der fungerer som uafhængige og

domstolslignende klageorganer, og som har mulighed for at afholde mundtli-

ge møder og udpege advokat til klager. Dansk flygtningehjælp finder det

ligeledes positivt, at der med forslaget etableres 2.instansbehandling på flere

sagstyper end hidtil.

Samlet vil det efter Dansk Flygtningehjælps vurdering skabe en større rets-

sikkerhed på området.

Dansk Flygtningehjælp finder det hensigtsmæssigt at kompetencen til at

behandle klager vedrørende afgørelser om familiesammenføring på bag-

grund af Zambrano dommen overføres til Udlændingenævnet, der har den

tilsvarende kompetence i andre afgørelser om familiesammenføring.

1/3

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dansk Flygtningehjælp er ligeledes positiv i forhold til forslaget om at overfø-

re kompetence til at behandle klager vedrørende afgørelser om opholdstilla-

delse til uledsagede mindreårige asylansøgere jfr. § 9c, stk. 3 til Flygtninge-

nævnet. Hensynet til retssikkerheden for en yderst sårbar gruppe taler for at

endelige afgørelser bør træffes af et klageorgan, der er så uafhængigt og

domstolslignende som muligt, og som desuden har mulighed for at behandle

sagen ved et mundtlige møde.

Sager vedrørende humanitært ophold

I tråd med ønsket om at friholde Udlændinge-, Integrations- og Boligministe-

riet fra at behandle konkrete sager og ud fra et ønske om at styrke retssik-

kerheden, skal Dansk Flygtningehjælp opfordre til, at sagsbehandlingen af

humanitære sager jf. udlændingelovens § 9b overføres til Udlændingestyrel-

sen som første instans, og at der tillægges klageadgang for disse sager til

f.eks. Flygtningenævnet.

Adgangen til at få tildelt humanitær opholdstilladelse er særdeles snæver.

Sagerne er ofte komplekse og et afslag på humanitær opholdstilladelse vil

typisk have meget store konsekvenser for den pågældende person. Personer,

der får afslag, vil ofte være alvorligt fysisk eller psykisk syge mennesker, og

de bliver udsendt til lande med meget begrænsede behandlingsmuligheder.

Med henblik på at styrke retssikkerheden finder Dansk Flygtningehjælp, at

der bør være klageadgang.

Sager vedrørende familiesammenføring til flygtninge

I forbindelse med oprettelsen af Udlændingenævnet rejste Dansk Flygtnin-

gehjælp en række spørgsmål omkring behandlingen af klagesager, der drejer

sig om afslag på familiesammenføring til herboende flygtninge, jf. vores hø-

ringssvar af 17.4.2012 til lovforslaget om at oprette det uafhængige klage-

nævn.

I sager vedrørende familiesammenføring til flygtninge er det fast praksis, at

Udlændingestyrelsen foretager en vurdering af, om den herboende flygtning

vil være i fortsat risiko ved en tilbagevenden til hjemlandet. Denne gentagne

asylvurdering danner grundlag for styrelsens afgørelser om dispensation fra

en række af de almindelige betingelser for familiesammenføring. Hvis den

herboende flygtning er i fortsat risiko, vil det stride mod Danmarks internati-

onale forpligtelser at henvise til familieliv i hjemlandet.

Dansk Flygtningehjælp mener som udgangspunkt ikke, at der bør foretages

en sådan fornyet asylvurdering, jf. også ”UNHCRs Observations on the pro-

2/3

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

posed amendments to the Danish Aliens Act and Act on municipal and regio-

nal election”, april 2012. Men hvis kravet om fornyet asylvurdering fasthol-

des, finder Dansk Flygtningehjælp, at der ud fra retssikkerhedsmæssige be-

tragtninger bør etableres adgang til at klage over denne vurdering til Flygt-

ningenævnet, som har den relevante ekspertise og procedurer til behandling

af disse sager om beskyttelsesbehov.

Sager vedrørende opholdstilladelse til uledsagede mindreårige efter § 9c,

stk. 3.

Dansk Flygtningehjælp skal opfordre til, at man overvejer at etablere klage-

adgang vedrørende Udlændingestyrelsens beslutning om, at en uledsaget

mindreårig asylansøger er for umoden til at gennemgå asylproceduren. Vide-

re skal vi opfordre til, at der både for så vidt angår vurderinger af modenhed

og eventuel ledsagelse i højere grad inddrages relevant socialfaglig eksperti-

se, særligt under hensyn til det ansvar, der følger med ledsagehvervet samt

de konsekvenser, der er forbundet med en sådan afgørelse.

Generelt om Flygtningenævnet og formandsafgørelser

Af hensyn til en hurtig sagsbehandling og i lyset af at nævnsformanden og

næstformændene er dommere, og et betydeligt antal af sagerne må formo-

des at være ukomplicerede, har Dansk Flygtningehjælp for så vidt ingen ind-

vendinger imod en hovedregel om at visse sagstyper afgøres af formanden

eller næstformanden alene. Af hensyn til retssikkerheden skal Flygtninge-

hjælpen imidlertid opfordre til, at nævnet ikke udviser tilbageholdenhed i

forhold til at henvise sager til behandling ved et fuldt – og eventuelt mundt-

ligt - nævn.

Med venlig hilsen

Andreas Kamm,

Generalsekretær

Dansk Flygtningehjælp

E-mail:

[email protected]

Telefon direkte: 3373-5130

3/3

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 157838 -- BILAG 4 -- [ Flygtningenævnets høringssvar ] --

FLYGTNINENÆVNET

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Dato:

J.nr.:

Sagsbehandler:

23. november 2016

THJ

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har den 26. oktober 2016 sendt udkast til lov om

ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.) med anmodning om at

modtage Flygtningenævnets eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest den 23. november

2016.

Flygtningenævnet kan i den anledning oplyse, at lovforslaget giver nævnet anledning til følgende

bemærkninger:

1. Generelt

Flygtningenævnet bemærker, at der med lovforslaget tilføres nævnet nogle sagstyper, der

adskiller sig fra de sager, nævnet hidtil har truffet afgørelse i.

Flygtningenævnet noterer sig endvidere, at sagerne forudsættes behandlet på skriftligt grundlag,

og at afgørelserne som altovervej ende hovedregel træffes af formanden eller en næstformand på

nævnets vegne.

2. Ad lovforslagets

1, nr. 15

Ad almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.1.2. og 3.2.2.2

Det foreslås, at Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens

stk. 3, fremover kan påklages til Flygtningenævnet.

9 c,

—

Afgørelsen af, om en udlænding skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens

9 c,

stk. 3, er fakultativ, og de vurderinger, der skal anlægges, har en høj grad af lighed med

vurderingerne om opholdstilladelse af humanitære grunde efter udlændingelovens

9 b, stk. 1.

Kompetencen til at træffe afgørelse i de to sagstyper bør derfor ligge hos den samme myndighed

og ikke hos Flygtningenævnet, der træffer afgørelser på baggrund af konventionsbestemte

retskrav.

Det foreslås endvidere, at Udlændingestyrelsens afgørelser om identitetsfastlæggelse vedrørende

udlændinge, der har påberåbt sig at være omfattet af, eller som er meddelt opholdstilladelse efter

udlændingelovens

7, 8 eller 9 c, stk. 2 eller 3, fremover skal kunne påldages til

Flygtningenævnet.

I identitetsfastlæggelsen indgår blandt andet udlændingens navn, alder, fødselsland og

nationalitet.

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Identitetsfastlæggelse af en asylansøger kan i nogle tilfælde være afgørende i forhold til den

asylretlige vurdering af en asylansogers sag. Det kan derfor være relevant at overføre

klageadgangen til Flygtningenævnet.

Flygtningenævnet finder det imidlertid mest hensigtsmæssigt at klager over

identitetsfastlæggelsen behandles af nævnet som en integreret del af asylsagen. Derved sikres en

mere effektiv og smidig behandling af sagerne.

3. Ad almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.3.2. og 3.2.4.2.

Det foreslås, at Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekrutterings afgørelser

vedrørende udstedelse af tilbagerej setilladelser og laissez passer til udlændinge, der har påberåbt

sig at være omfattet af eller er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ §

7, 8 eller 9 c,

stk. 2 eller 3, fremover kan påklages til Flygtningenævnet. Samtidig foreslås en tilsvarende

kompetence overført til Udlændingenævnet. Endvidere foreslås det, at afgørelserne som

altovervej ende hovedregel træffes af formanden eller en næstformand alene.

Lovudkastet indeholder ikke nogen nærmere beskrivelse af, hvilke persongrupper der i praksis i

det væsentlige vil være omfattet af bestemmelserne, eller nogen nærmere beskrivelse af

samspillet med reglerne om pasudstedelse m.v.

Flygtningenævnet skal på denne baggrund foreslå, at denne del af forslaget først søges

gennemført efter en nærmere analyse af blandt andet de oven for rejste spørgsmål.

Flygtningenævnet kan ikke på forhånd udelukke, at det vil kunne være relevant i et vist omfang

at overføre kompetence på det angivne område til nævnet.

Hvis det besluttes at overføre kompetence på dette område til Flygtningenævnet, bør forslaget af

hensyn til nævnets status som et kollegialt domstolslignende organ udformes således, at klagerne

som hovedregel behandles af et samlet nævn på skriftligt grundlag.

4. Ad økonomiske og administrative konsekvenser

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget foreligger endnu ikke, men

nævnet skal for en god ordens skyld henlede opmærksomheden på de ekstra omkostninger, der er

forbundet med indførelsen af en henlæggelse af kompetencen i 2. instans til et uaffiængigt

domstolslignende organ som Flygtningenævnet.

Nævnet går således ud fra, at der med lovforslaget tilføres nævnet og nævnets sekretariat de

nødvendige ekstra ressourcer, herunder personaleressourcer til varetagelse af de pågældende

sager.

Der henvises til sagsnr.: 2016

—

7734.

Med venlig hilsen

Bloch Andersen

Side 2

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 157838 -- BILAG 5 -- [ Foreningen for Udlændingeretsadvokater - høringssvar ] --

Foreningen af Udlændingeretsadvokater - FAU

_____________________________________________________________

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Pr. e-mail:

[email protected]; [email protected]

København, den 16. november 2016

Høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af Udlændingeloven

(overførsel

opgaver

fra

Udlændinge-,

Integrations-

Boligministeriet til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet).

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU) har modtaget anmodning

vedrørende ovennævnte udkast til lovforslag og har følgende bemærkninger:

Foreningen takker for modtagelsen af lovforslag om ”Lov om ændring af

udlændingeloven”.

Lovforslaget indebærer, at en række klagesager, der bliver behandlet af

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, nu ønskes overført til

henholdsvis Udlændingenævnet og Flygtningenævnet. Dette indebærer med

andre ord, at disse nævns kompetencer udvides.

Foreningen finder umiddelbart forslaget hensigtsmæssigt, således at flere

udlændingeretlige afgørelser træffes af et domstolslignende og uafhængigt

organ, frem for administrative afgørelser, der træffes af Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriet, som er den overordnede myndighed for

Udlændingestyrelsen.

Foreningen har en forventning om, at overførsel af en række klagesager til

henholdsvis Flygtningenævnet og Udlændingenævnet, vil medføre en

grundigere og mere uafhængig prøvelse af afgørelser.

Foreningen finder imidlertid, at Udlændingenævnets og Flygtningenævnets

uafhængighed vil fremtræde klarere, såfremt Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet ikke udgør en del af nævnets sammensætning.

Samtidig med, at foreningen ser positivt på tiltaget, er foreningen bekymret

for, at en udvidelse af Flygtninge- og Udlændingenævnets kompetencer -

uden at tilføre yderligere kapacitet - betyder, at sagsbehandlingstiderne i

forbindelse med nævnsbehandling af sagerne forlænges.

På vegne af Foreningen af Udlændingeretsadvokater

Jytte Lindgård

Formand

Anne Osbak

Næstformand

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 157838 -- BILAG 6 -- [ Institut for Menneskerettigheder - høringssvar ] --

Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Danmark

Att.:

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

DIREKTE 9132 5705

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 16/03043-3

HØRINGSSVAR OVER FORSLAG TIL LOV OM

ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN (OVERFØRSEL AF

OPGAVER FRA UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG

BOLIGMINISTERIET TIL FLYGTNINGENÆVNET OG

UDLÆNDINGENÆVNET M.V.)

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har ved e-mail af 26.

oktober 2016 anmodet om Institut for Menneskerettigheders

eventuelle bemærkninger til et udkast til forslag til lov om ændring af

udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra Udlændinge-, Integrations-

og Boligministeriet til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.).

Med udkastet til lovforslaget foreslås blandt andet udlændingelovens

kompetence- og klageregler ændret, så en række klagesager

(eksempelvis afgørelser om hvorvidt en mindreårig udlænding kan

anses for uledsaget og afgørelser om identitetsfastlæggelse m.v.)

overføres fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (UIBM) til

Flygtningenævnet og Udlændingenævnet. Derudover etableres der

klageadgang til Udlændingenævnet i en visse sager, som behandles i

første instans af Styrelsen for International Rekruttering og Integration

(SIRI).

Indledningsvist bemærkes det, at instituttet overordnet set af

retssikkerhedsmæssige årsager finder det positivt, at kompetencen til

at behandle klager overføres fra UIBM til henholdsvis

Udlændingenævnet og Flygtningenævnet, som er uafhængige

domstolslignende organer, samt at der etableres klageadgang i

Udlændingenævnet for visse afgørelser truffet af SIRI.

Instituttet har følgende bemærkninger til udkastet.

DOMSTOLSPRØVELSE

23. NOVEMBER 2016

Flygtningenævnets afgørelser er – i modsætning til Udlændingenævnets

afgørelser – endelige, jf. udlændingelovens § 56, stk. 8. Dette medfører,

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

at Flygtningenævnets afgørelser alene kan underlægges en begrænset

domstolsprøvelse efter grundlovens § 63, hvorefter forvaltningens

afgørelser kan indbringes for domstolene. Derudover omfatter

Folketingets Ombudsmands virksomhed ikke Flygtningenævnet, jf. dog

§ 17 i lov om Folketingets Ombudsmand, jf. udlændingelovens § 58 a.

I og med en række sager med udkastet foreslås overført fra UIBM – hvis

afgørelser ikke er omfattet af endelighedsbestemmelsen – til

Flygtningenævnet, vil sagerne fremover alene være underlagt en

begrænset domstolsprøvelse.

Denne konsekvens af kompetenceoverførslerne behandles imidlertid

ikke i bemærkningerne til udkastet. Uanset en begrænsning af

domstolsprøvelsen af Flygtningenævnets afgørelser ikke nødvendigvis

udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, er

instituttet af retssikkerhedsmæssige årsager betænkelige ved

endelighedsbestemmelser.

Det er derfor instituttets opfattelse, at der bør være gode grunde til at

fravige grundlovens § 63. Det bemærkes i den forbindelse, at afgørelser

kan undtages fra Flygtningenævnets endelighedsbestemmelse, såfremt

der ikke er tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at begrænse

domstolsprøvelsen.



Instituttet anbefaler, at der i lovforslaget redegøres for, hvorfor

domstolsprøvelsen af afgørelserne skal begrænses, og at de

retssikkerhedsmæssige konsekvenser af kompetenceoverførslerne

beskrives i lovforslagets bemærkninger.

KLAGE OVER BESLUTNIN GER OM AT EN ULEDSAG ET

MINDREÅRIG IKKE BØR GENNEMGÅ EN

ASYLSAGSPROCEDURE

Af udkastet pkt. 3.2.1.1. fremgår det, at Udlændingestyrelsens

beslutning, om at en uledsagede mindreårig ikke bør gennemgå en

asylsagsprocedure, ikke kan påklages.

En sådan beslutning kan dog få konsekvenser for, hvilken

opholdstilladelse den pågældende mindreårige kan tildeles.



Instituttet anbefaler derfor, at det overvejes, hvorvidt der bør

etableres en klageadgang for vurderingen af, om en uledsaget

mindreårig bør gennemgå en asylsagsbehandling.

2/3

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDSTEDELSE AF LAISSE Z-PASSER TIL VISSE UDLÆNDINGE

I udkastets pkt. 3.2.4.2. behandles spørgsmålet om klage over

Udlændingestyrelsens og SIRIs afgørelser om udstedelse af laissez-

passer til udlændinge, der har påberåbt sig at være omfattet af, eller

som er meddelt opholdstilladelse efter §§ 7, 8 eller 9 c, stk. 2 eller 3. Af

udkastet fremgår det, at afgørelserne fra Udlændingestyrelsen og SIRI

fremover ikke kan påklages til UIBM.

I den efterfølgende tekst og de særlige bemærkninger behandles

imidlertid kun klageadgangen for Udlændingestyrelsens afgørelser. Så

vidt ses, vil dette betyde, at der ikke fremover vil være klageadgang,

såfremt SIRI har truffet afgørelsen.

Det forekommer for instituttet uklart, hvorfor denne klageadgang

fjernes og ikke overføres til Flygtningenævnet, i stil med ændringen for

Udlændingestyrelsens afgørelser af samme karakter. Instituttet

anbefaler derfor, at spørgsmålet om klageadgang i SIRIs afgørelser i

disse sager ligeledes behandles i lovforslaget, og at det overvejes, om

afgørelserne ligeledes skal kunne påklages til Flygtningenævnet.

Der henvises til sags nr. 2016 - 7734.

Med venlig hilsen

Lucienne Josephine Lokjær Jørgensen

FULDMÆGTIG

3/3

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 157838 -- BILAG 7 -- [ SOS mod racisme - høringssvar ] --

SOS mod Racisme

Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N

www.sosmodracisme.dk

42331968 (John Ukpo)

60633399 (Jette Møller)

42331969 (Steen Eriksen)

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Pr. e-mail:

[email protected]; [email protected]

København, den 21. november 2016

Høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af Udlændingeloven (overførsel af opgaver

fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til Flygtningenævnet og Udlændinge-

nævnet

______________________________________________________________________________

SOS mod Racisme har fået udkast til lovforslag til høring og har følgende bemærkninger:

Foreningen takker for modtagelsen af lovforslag om ”Lov om ændring af udlændingeloven”.

Lovforslaget indebærer, at en række klagesager, der bliver behandlet af Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriet, nu ønskes overført til henholdsvis Udlændingenævnet og

Flygtningenævnet.

Dette virker umiddelbart positivt, men også overraskende. Som bekendt var minister Inger Støjberg

og partiet Venstre modstandere af oprettelsen af Udlændingenævnet i 2012. Kritikken af den

tidligere regering blev særligt fremført i valgkampen, hvor man gjorde gældende, at der pga. de

mange lempelser ville behov for en række opstramninger af udlændingeloven.

Man kunne derfor have forventet et forslag om at nedlægge Udlændingenævnet, samtidig med den

lange række af stramninger for indvandrere og flygtninge, som indtil nu har været fremsat af

ministeren for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Spørgsmålet er derfor: Hvorfor bliver

udlændingenævnet ikke nedlagt, men får tværtimod udvidet kompetenceområdet?

SOS mod Racisme finder umiddelbart forslaget hensigtsmæssigt, således at flere

udlændingeretlige afgørelser træffes af et domstolslignende og uafhængigt organ, frem for

administrative afgørelser, der træffes af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, som er den

overordnede myndighed for Udlændingestyrelsen.

Men når det er sagt, virker det påfaldende, at mandatet for Udlændingenævnet udvides, og her

finder vi kun én forklaring. Nævnet har ikke på nogen måde medført en lempelse, men har truffet

afgørelser, der var fuldt ud lige så umenneskelige som dem, der tidligere blev truffet af ministeriet.

Forskellen er så bare, at før kunne der opstå et folkeligt pres på ministeren for at frelse en familie i

yderste nød. Denne mulighed for at ”løbe storm på ministeren” eksisterer ikke længere, fordi

nævnet er et domstolslignende organ.

På den baggrund virker det pludselig også helt logisk, at eksempelvis sager om humanitært ophold

vil blive overført til endelig nævnsafgørelse. På den måde bliver ministeren beskyttet mod

ubehagelige historier om alvorligt syge udvisningstruede i medierne. Som en NGO, der arbejder for

ligebehandling, kan vi kun gå ind for lovforslaget, om end vi må erkende, at det fremover vil

betyde, at der vil være en række situationer, hvor det ikke længere er muligt at redde

udvisningstruede. Sagt på en anden måde, så vil alle blive behandlet lige dårligt, hvilket vi må leve

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

med ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt, indtil vi får ændret reglerne, så de bliver mere

humane for alle.

SOS mod Racisme finder endvidere ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt, at

Udlændingenævnets og Flygtningenævnets uafhængighed ville blive sikret, hvis Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriet ikke længere var repræsenteret i nævnet.

Med venlig hilsen

SOS mod Racisme

Jette Møller

landsformand

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 157838 -- BILAG 8 -- [ Udlændingenævnets høringssvar af 22. november 2016 ] --

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 108 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren