Det sidste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 108:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Overførsel af opgaver fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 15.12.2016).

Mødet er genoptaget.

Hvis Venstres ordfører vil være lidt opmærksom, kan Venstres ordfører få mulighed for at begynde her. Vi savner den socialdemokratiske ordfører lige nu, da han skulle hente papirer.

Undskyld, det er hr. Martin Henriksen nu. Respekt for partistørrelsen. Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi viger gerne pladsen for Venstre en anden gang, hvis det skal være, det skal ikke komme an på det.

Tak for ordet. Forslaget, som vi behandler, handler primært om at overføre kompetencer fra ministeriet til en række nævn og styrelser, og det finder vi i Dansk Folkeparti af flere grunde er problematisk. Vi mener bl.a., at det er forkert, at regeringen med lovforslaget overfører flere kompetencer til Flygtningenævnet. Dansk Folkeparti støtter ikke en styrkelsen af Flygtningenævnet; faktisk ønsker vi at nedlægge nævnet. Det er også værd at nævne, at udlændingelovens regler om Udlændingenævnet ikke er sat i kraft for Færøerne og Grønland. Udlændingestyrelsens afgørelse om visum til Færøerne og Grønland vil således ikke kunne påklages til Udlændingenævnet, som regeringen ellers lægger op til for en del sagers vedkommende. Disse sager vil fortsat skulle behandles af ministeriet i overensstemmelse med de regler, som nu engang gælder for Færøerne og Grønland. Dermed skabes der forskellige regler inden for rigsfællesskabet, hvilket kunne undgås med en fastholdelse af den eksisterende lovgivning.

Fordi der nu gøres forskel inden for rigsfællesskabet, vil Udlændingestyrelsen i en række sager, hvor der er ansøgt både om Schengenvisum og om visum til Færøerne og Grønland, skulle vejlede om klageadgangen til Udlændingenævnet vedrørende den del af afgørelsen, som vedrører ansøgning om Schengenvisum, og om klageadgangen til ministeriet vedrørende den del af afgørelsen, der vedrører ansøgning om visum til Færøerne og Grønland. Det synes vi i Dansk Folkeparti er noget rod, og det rod kan vi undgå ved at fastholde de nuværende regler på området.

I forhold til de øvrige elementer i lovforslaget mener vi ikke, der er noget problem i, at sager på udlændingeområdet i visse tilfælde kan påklages til ministeriet eller til ministeren. I Dansk Folkeparti mener vi, at der er brug for mere politisk styring af udlændingeområdet og ikke mindre, og derfor ser vi ingen grund til at flytte klageadgangen til en række nævn og styrelser. Faktisk så vi i Dansk Folkeparti gerne, at der blev iværksat et arbejde, som skulle munde ud i, at klageadgangen helt generelt afskaffes eller mindskes inden for udlændingeområdet, således at hovedreglen bliver, at den afgørelse, som bliver truffet i første instans, er en endelig afgørelse, og så bør der i ganske særlige tilfælde være mulighed for, at en minister, eventuelt efter indstilling fra et folketingsudvalg, kan omgøre en afgørelse, som er truffet i første instans.

Som jeg læser lovforslaget, oprettes der til og med nye klagemuligheder på udlændingeområdet, hvilket trækker i den forkerte retning. Det vil vi også spørge ind til i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Bl.a. vil vi have oplyst, hvilke merudgifter der er knyttet til, at klageadgangen på en række områder udvides.

Der er dog også et par positive elementer i lovforslaget, men som det ser ud på nuværende tidspunkt, bliver det et nej herfra til det samlede lovforslag, da det samlet set trækker i den forkerte retning. Lovforslaget svækker den politiske styring af udlændingeområdet. I Dansk Folkeparti ønsker vi færre klagemuligheder, ikke flere, og vi ønsker mere politisk styring og ikke mindre. Det var det.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi tilbage i ordførerrækken, og så lader vi Socialdemokraterne få ordet, og det er hr. Mattias Tesfaye, der nu har fået fat på sine papirer. Værsgo.

Tak skal du have. Vi ser positivt på forslaget. Vi er tilhængere af en stram udlændingepolitik, men vi er også tilhængere af en ordentlig udlændingepolitik. Med det her lovforslag flytter opgaver fra ministeriet til de mere uafhængige instanser – Flygtningenævnet og Udlændingenævnet. Det skaber mere klarhed og fjerner mistanke om politisk indblanding i enkeltsager. Herudover indeholder forslaget en række andre justeringer af lovgivningen, som bl.a. betyder, at muligheden for at klage over en afgørelse for nogle sagers vedkommende udvides.

Danmark kan ikke håndtere en tilstrømning, som vi særlig så i 2015. Det er alt for mange. Det vil presse det danske velfærdssamfund både økonomisk og kulturelt, og derfor har vi støttet de stramninger i udlændingeloven, som har været behandlet her i Folketinget. Vi har endda foreslået yderligere stramninger og fået dem vedtaget sammen med SF og Dansk Folkeparti, og det har sammen med andre initiativer alt sammen betydet, at tilstrømningen er aftaget kraftigt. Men når vi strammer for adgangen til Danmark, når vi beslutter at være mere strikse i udstedelsen af nye opholdstilladelser, er det samtidig vigtigt, at de myndigheder, der står bag afgørelserne, træffer sine beslutninger på baggrund af gennemtænkte procedurer, som både danskere og udlændinge kan forstå. Det her lovforslag skaber lidt mere klarhed, lidt mere politisk armslængde, og det er positivt.

Det er samtidig vigtigt for Socialdemokratiet at fastslå, at selv om enkeltsager i medierne kan være trælse for den til enhver tid siddende minister – det har vi også et par i vores egen folketingsgruppe der kan bekræfte – har de samtidig i flere tilfælde vist sig at være nyttige i forhold til at få fokus på lovgivningen, og hvordan den administreres. Det er bl.a. på baggrund af sådan nogle enkeltsager, at vi inden alt for længe skal behandle et forslag om ændringer i reglerne for studieopholdstilladelse. Derfor vil vi i Socialdemokratiet i udvalgsbehandlingen understrege, at vi anser det for vigtigt, at folketingsmedlemmer kan gå ind i konkrete sager, hvis de oplever, at lovgivningen ikke administreres hensigtsmæssigt; det er en del af Folketingets normale arbejde. Det er med de kommentarer, vi ser frem til diskussionen.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Så nåede vi til hr. Marcus Knuth fra Venstre. Værsgo.

Tak, formand. Jeg ser ikke nogen grund til at gengive kernen i det her lovforslag. Det har de to tidligere ordførere lige gjort. Sagerne, som de to nævn, Flygtningenævnet og Udlændingenævnet, kommer til at overtage fra ministeriet, læner sig kraftigt op ad de sager, som de to nævn allerede behandler i dag. Overflytningen giver departementet mulighed for at fokusere på det, der er ministeriets egentlige kerneopgave, nemlig minister- og folketingsbetjening, og så er det hensigtsmæssigt, at behandlingen af samme type sager ikke ligger på alt for mange forskellige skriveborde. Det sikrer kontinuitet i afgørelserne, hvilket i sidste ende er en god ting.

Venstre mener, at lovforslaget her indeholder nogle rigtig fornuftige ændringer, der fungerer som en slags oprydning i de opgaver, der ligger på området. Når vi har organer som Flygtningenævnet og Udlændingenævnet, kan vi lige så godt bruge de kompetencer, der ligger dér. Så ved jeg godt, at der er en bekymring for, at det måske kan give en øget klageadgang. Det er jeg nu ikke så bekymret for, ikke mindst set i lyset af at vi for nylig har forbedret sammensætningen af Flygtningenævnet. Derfor støtter Venstre lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste i rækken, der er dukket op, er fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg forsøger altid at dukke op i Folketingssalen. Retssikkerheden på udlændingeområdet er jo ikke altid ideel, synes jeg. Man kan f.eks. frygte, at kvaliteten af Flygtningenævnets afgørelser falder med den beslutning, som et flertal i Folketinget traf i sidste måned, om, at Udenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælp ikke længere skal indstille medlemmer til Flygtningenævnet. Men når det er sagt, repræsenterer det her lovforslag, som vi behandler i dag, jo altså et fremskridt, nemlig en overførsel af kompetence i klagesager fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til henholdsvis Flygtningenævnet og Udlændingenævnet. Det gælder bl.a. sager om uledsagede mindreårige, visumsager og en række andre sager.

Allerede med udlændingeloven fra 1983 blev klager i asylsager fjernet fra ministerens bord og placeret i det nye uafhængige domstolslignende organ, Flygtningenævnet. Den tanke støtter Enhedslisten, ligesom vi i 2012 støttede, at en række andre klagesager på udlændingeområdet blev fjernet fra ministeriet og lagt i det nyoprettede Udlændingenævn. Hvis man vil undgå, at menneskeskæbner bliver kastebold for medier og politikere, synes jeg jo, det er en god idé at lægge de konkrete afgørelser i uafhængige organer. Og hvis man så kommer frem til, at en enkeltsag viser, at loven er forkert, må man jo ændre loven. Så vi støtter altså hovedretningen i det her lovforslag.

Man kan så diskutere, om Flygtningenævnet og Udlændingenævnet har tilstrækkeligt med ressourcer, og om for mange af klagesagerne fremover vil skulle afgøres af nævnsformanden alene eller på et rent skriftligt grundlag, men samlet set synes vi jo altså, at det er et fremskridt at placere flere klagesager i nævnene. Derfor kan vi som udgangspunkt støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Som det er blevet nævnt i de tidligere ordførertaler, er der er tale om et lovforslag, hvor man flytter en række klagesager fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til henholdsvis Flygtningenævnet og Udlændingenævnet. Vi synes også i Liberal Alliance, at det giver rigtig god mening. Det giver klarhed, og den politiske armslængde er vi også tilhængere af. For det betyder jo ikke, at man som politiker ikke kan forholde sig til enkeltsager og ændre loven, hvis man mener, at loven er forkert, men overordnet mener vi, at det her styrker retssikkerheden. Så i Liberal Alliance tilslutter vi os også lovforslaget.

Tak for det. Så er vi nået til fru Josephine Fock fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Som de øvrige ordførere også har været inde på, er det jo overførslen af opgaver fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet, vi her behandler. I Alternativet er vi på linje med de fleste af høringssvarene, som siger, at forslaget overordnet set vil styrke retssikkerheden, og det synes vi jo er rigtig vigtigt, fordi flere af de udlændingeretlige afgørelser hermed vil blive truffet af uafhængige domstolslignende organer, hvor fagligheden allerede er funderet, i stedet for at blive afgjort administrativt af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Vi finder det også positivt, at der etableres en klageadgang i Udlændingenævnet for visse sager, der i første instans behandles af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Jeg synes så lige, det er vigtigt at pege på, at Udlændingenævnet ikke selv finder det i overensstemmelse med sit generelle kompetenceområde, at det skal have flere af de her foreslåede overførsler af specifikke klagesager. Jeg har noteret mig ministeriets svar, men jeg synes, det er noget af det, det er vigtigt lige at arbejde lidt videre med i udvalgsbehandlingen. For det er helt klart, at når vi gør det her, så er det vigtigt, at der både er fokus på, at kompetencerne er der og så sandelig også ressourcerne. Så det er noget af det, jeg vil have fokus på i udvalgsbehandlingen. Men overordnet set er vi i Alternativet positive.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og så er vi nået til fru Sofie Carsten Nielsen, Det Radikale Venstre.

Tusind tak for ordet, formand. Også fra Radikale Venstres side bakker vi op om det her lovforslag. Vi er rigtig glade for, at man får lagt sager ud til de uafhængige nævn, Udlændingenævnet og Flygtningenævnet. Jo mere gennemsigtige reglerne er, jo mere klare og gennemsigtige klagemuligheder der er, jo bedre for retssikkerheden, og armslængden i klagebehandlingen er en god idé, for det giver mere uafhængige afgørelser.

Jeg har det ligesom de tidligere ordførere sådan, at høringssvarene jo selvfølgelig skal tages alvorligt, og at vi i udvalgsbehandlingen må få afdækket, om der er ressourcer og kompetencer til at behandle de klagesager, der så vil komme. Vi har jo haft en tidligere behandling i forhold til kompetencerne i Flygtningenævnet. Det er bestemt heller ikke nogen hemmelighed, at vi i Radikale Venstre er kede af, at der ikke længere er kompetencer fra dem i forhold til mennesker på jorden, både der, hvor flygtningene kommer fra, og her, hvor de kommer til, i Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet, som jo har den saglige og faglige viden om forholdene i verden. De er heller ikke længere en del af Flygtningenævnet. Men samlet set er det et rigtig fint skridt i den rigtige retning med de her overdragelser.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

I SF støtter vi også det her lovforslag. Specielt i de sager, som beskrives her, er det vigtigt, at der er en armslængde så meget som overhovedet muligt, og det er jo det, som man fremmer gennem det her lovforslag, og derfor bakker vi op. Jeg kan henvise til mange af de andre kloge bemærkninger, der er kommet fra ordførerne tidligere under debatten.

Tak for det. Så nåede vi til hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Lovforslaget betyder, at behandlingen af en række klagesager overføres fra Udlændinge- og Integrationsministeriets departement til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet. Vi forstår forslaget sådan, at sager, der i høj grad ligner de sager, som Flygtningenævnet og Udlændingenævnet allerede behandler, også placeres i Flygtningenævnet og Udlændingenævnet. Behandlingen af klagesager er som sådan ikke en del af et departements kerneopgave, så vi synes, det er fornuftigt at flytte opgaverne ud til styrelserne, hvor man er eksperter i netop den type sagsbehandling.

I Det Konservative Folkeparti støtter vi op om forslaget.

Tak for det. Efter en række prisværdigt korte indlæg er vi nu nået til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Først og fremmest tak til ordførerne for modtagelsen af forslaget. Jeg forstår, at der er nogle ting, der skal afdækkes i udvalgsbehandlingen, og det er jo helt på sin plads.

Med lovforslaget, som vi behandler i dag, foreslås det jo at overføre en række konkrete klagesager fra Udlændinge- og Integrationsministeriets departement til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet. De sager, der med lovforslaget foreslås overført, har, som det også er blevet nævnt af en række ordførere, stor lighed med eller knytter sig til de sager, som allerede i dag behandles af Flygtningenævnet og Udlændingenævnet.

Det giver god mening, at behandlingen af konkrete klagesager ikke ligger i et departement, hvis primære opgave bør være at bistå den minister, der nu er, og så selvfølgelig også sørge for folketingsbetjeningen. Overførelsen er desuden hensigtsmæssig og giver god mening, da Flygtningenævnet og Udlændingenævnet er uafhængige og domstolslignende organer, som i forvejen besidder en stor ekspertise i behandlingen af konkrete sager. Herudover indeholder lovforslaget ændringer af reglerne om beskikkelsesperioden for Udlændingenævnets formand, reglerne for tilbagebetaling af gebyrer, en justering af klagesystemet på visumområdet samt en overførsel af visse sager fra Udlændingestyrelsen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration – det, vi også i daglig tale kalder for SIRI.

De sagstyper, der foreslås overført til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet, vedrører forskellige udlændingeretlige områder. Det er bl.a. sager om aldersfastsættelse og opholdstilladelse for uledsagede mindreårige asylansøgere. Det kan være sager om fastlæggelse af udlændinges identitet, det kan være klager over afslag på visum, hvor Udlændingestyrelsen har truffet en afgørelse i første instans. Men der er også andre sager.

Man kan så spørge, om der er en særlig grund til, at klagesagerne overføres fra Udlændinge- og Integrationsministeriets departement til Flygtningenævnet og Udlændingenævnet netop nu, og det er der faktisk ikke nogen særlig anledning til, altså at det sker netop nu, men derimod at det er hensigtsmæssigt at gøre. Man kan kalde det for en slags oprydning, som jeg også tror det var Venstres ordfører der benævnte det, som skal sikre, at Udlændinge- og Integrationsministeriets departement behandler færre konkrete klagesager og dermed får mere tid til at udføre de kerneopgaver, som traditionelt hører til i et departement.

Samtidig sikres det, at de konkrete klagesager bliver behandlet af den samme myndighed, som behandler andre lignende konkrete sager på udlændingeområdet. Flygtningenævnet og Udlændingenævnet er to uafhængige og domstolslignende organer, som med deres faglige viden på udlændingeområdet og ekspertise i behandlingen af konkrete sager er yderst kompetente til at behandle også de sager, som der foreslås overført.

Lovforslaget indeholder endvidere også en justering af klagesystemet på visumområdet. Det nuværende klagesystem er blevet sat i kraft fra maj 2015, og der foreslås da heller ikke en grundlæggende ændring af dette. Derimod foreslås en justering, der skal sikre en bedre udnyttelse af udlændingemyndighedernes ressourcer. Det vil også komme visumansøgerne til gavn. Justeringen indebærer en mulighed for, at flere typer af visumafgørelser, der træffes lokalt på de danske repræsentationer, ikke automatisk anses for påklaget, men kun tages under klagebehandling, hvis dette ønskes. En udnyttelse af denne mulighed vil naturligvis tilgodese de retssikkerhedsmæssige hensyn til bl.a. begrundelse og klagevejledning.

Endelig foreslås det, at Udlændingenævnets formand skal kunne beskikkes for en yderligere periode på 4 år og dermed vil kunne være nævnsmedlem for i alt 12 år. Her er der tale om et forslag, der svarer til den ordning, der gælder for Flygtningenævnets formand, som netop er blevet vedtaget her i Folketinget i december sidste år.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke for den opbakning, som forslaget har nydt her i dag, og så ser jeg frem til udvalgsbehandlingen. Jeg kan jo også høre, at der er en række skriftlige spørgsmål, der ligger og venter, og dem skal man selvfølgelig nok få svar på.

Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Om sagsbehandlingstider sagde Venstre i valgkampen, at vi skulle have sagsbehandlingstiden ned på 3 måneder i begge instanser for asylsager. Så vidt jeg kan se, er man på over ½ år nu bare i første instans, og nu lægger vi så yderligere opgaver over i Flygtningenævnet og Udlændingenævnet. Er ministeren ikke nervøs for, at vi med det her udmærkede forslag kommer endnu længere væk fra det, som var Venstres valgløfte?

Ministeren.

Der er jo ingen tvivl om, at sagsbehandlingstiderne skal ned, men man bliver jo nok også nødt til at se det i lyset af det store antal af asylansøgere, som vi jo så i 2014 og 2015. Nu har vi så set en markant nedgang i 2016, og det må alt andet lige lette opgaverne i nævnet.

Spørgeren.

Ja, det er klart. Det er en ekstraordinær situation, og det er selvfølgelig svært at forudse. Men er det regeringens politik og ambition, at vi skal ned på en sagsbehandlingstid på 3 måneder i begge instanser for en normal asylansøgning?

Ministeren.

Det er helt bestemt ambitionen, at sagsbehandlingstiderne skal sættes væsentligt ned, og jeg så meget gerne, at vi ramte et mål på omkring de 3 måneder. Det tror jeg ville være godt for alle. Men vi har været i en ekstraordinær situation her, og det er klart, at det har været en stor belastning også for nævnet.

Tak.

Med disse oplysende bemærkninger er punktet sådan set slut, da der ikke er flere, der ønsker ordet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.