L 107 - 2016-17 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 4. april 2017 af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 107 Bilag 12
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 107

Folketinget 2016-17

Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 4. april 2017

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

(Udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning)

[af børne- og socialministeren (Mai Mercado)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Børne- og

socialministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-4, 6 og 7.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn-

dringsforslag nr. 5.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. december 2016 og var

til 1. behandling den 17. januar 2017. Lovforslaget blev ef-

ter 1. behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs-

og Børneudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og ministeren for børn, undervisning og lige-

stilling sendte den 7. oktober 2016 dette udkast til Børne- og

Undervisningsudvalget, jf. BUU alm. del – bilag 5. Social-

og Indenrigsudvalget overtog den 12. december 2016 dagtil-

bud som ansvarsområde, og udvalgets navn blev ændret til

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Den 15. december

2016 sendte børne- og socialministeren de indkomne hø-

ringssvar og et notat herom til Social-, Indenrigs- og Børne-

udvalget.

Lukket ekspertmøde

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget afholdt den 15.

marts 2017 et lukket ekspertmøde om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til børne- og socialmini-

steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, LA, SF og KF) indstiller lov-

forslaget til

vedtagelse

med de af børne- og socialministeren

under nr. 1-4, 6 og 7 stillede ændringsforslag. Flertallet vil

stemme imod det af DF under nr. 5 stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (RV og ALT) indstiller lov-

forslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for de af børne- og socialministeren under nr. 1-4, 6

og 7 stillede ændringsforslag og vil stemme imod det af DF

under nr. 5 stillede ændringsforslag.

tredje

mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for

de af børne- og socialministeren under nr. 1, 3, 6 og 7 stille-

de ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for el-

ler imod de af børne- og socialministeren under nr. 2 og 4

stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det

af DF under nr. 5 stillede ændringsforslag.

4. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiets og Radikale Venstres medlemmer af

udvalget bemærker:

I forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget

afholdt Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 15. marts

2017 et lukket ekspertmøde. Her redegjorde en række for-

skere for, hvorfor forslaget om en ensidig sprogvurdering og

efterfølgende sprogstimulering af børn ned til 2-årsalderen

ikke nødvendigvis er de bedste værktøjer, såfremt man øn-

sker at identificere og hjælpe børn med behov for stimule-

ring så tidligt som muligt. På baggrund af ekspertmødet er S

og RV af den opfattelse, at det er forbundet med en del usik-

kerhed, om en sprogvurdering, der alene tester et 2-årigt

barns ordforråd og ensidigt fokuserer på sprog, giver et va-

lidt billede af, om barnet har behov for støtte i forhold til sin

videre læring og udvikling.

AX019910

L 107 - 2016-17 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 4. april 2017 af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget

S og RV deler opfattelsen af, at det er afgørende med en

tidlig indsats over for børn, som risikerer at starte i skolen

uden de nødvendige sproglige kompetencer og generelle

forudsætninger for at lære. Forskning på området viser dog,

at man med for tidlige sprogtest finder en stor gruppe børn,

der er »falsk positive« eller »falsk negative«. Der er med an-

dre ord stor risiko for, at vi med sprogtesten i 2-årsalderen

ikke identificerer de børn, som vi reelt ønsker at række en

hjælpende hånd og give de rette læringsbetingelser. På den

baggrund ønsker S og RV at brede vurderingen af de 2-årige

ud, så der ikke blot testes for sprog, men også foretages en

bredere vurdering af barnets muligheder for læring. Vurde-

ringen skal baseres på andre parametre end produktivt ord-

forråd, herunder f.eks. om barnet har en visuel forståelse,

om barnet er i stand til at indgå i fælles opmærksomhedssi-

tuationer eller gøre brug af gestik og mimik

S og RV vil derfor også kvittere for, at regeringen har

vist sig indstillet på delvis at imødekomme partiernes be-

kymringer og ønsker ved at fremsætte ændringsforslag nr. 2

og 4, der giver kommunerne mulighed for at inddrage andre

forhold end sprog i sprogvurderingen af de 2-årige børn. S

og RV støtter ændringsforslagene, men anser ændringsfor-

slagene for at være et første skridt i den rigtige retning frem

for den endelige løsning.

S og RV ønsker fremadrettet, at der bliver udviklet en ny

og bredere vurdering af børns sproglige, personlige og soci-

ale udvikling med henblik på at give dem det rette stimule-

rende tilbud. Partierne vil på den baggrund nøje følge kom-

munernes brug af de eksisterende vurderinger og mulighe-

den for at inddrage andre forhold end sprog ved 2-årsvurde-

ringen. Samtidig vil S og RV fremadrettet arbejde for et

gennemgribende eftersyn af sprogvurderingerne og de

sprogstimulerende tilbud, der gives til både 2- og 3-årige

børn, med henblik på at inddrage flere faktorer og dermed

identificere flere børn med behov for stimulering og give

disse et bedre og mere helhedsorienteret tilbud.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget ønsker, at al-

le børn får en god start på livet og det bedste afsæt til at kla-

re sig godt. Derfor er det helt afgørende, at børn kommer i

gode dagtilbud, hvor de trives og udvikler deres sproglige,

personlige og sociale færdigheder. Fordi vi ved, hvor stor

ulighed det medfører, hvis børn ikke får indlært basale kom-

petencer, mens de er små, støtter S også brugen af sprogvur-

deringer og obligatorisk dagtilbud for børn med behov for

stimulering. I forlængelse heraf støtter S at udvide kommu-

nernes mulighed for at foretage vurderinger ned til 2-årsal-

deren og give pålæg om dagtilbud.

Radikale Venstres medlemmer af udvalget mener, at vi

bør sætte tidligere ind og med tillid frem for tvang. Børn læ-

rer de vigtigste ting i de første måneder og år af deres liv, og

derfor skal vi støtte familierne fra begyndelsen. I stedet for

at vente indtil 2- eller 3-årsalderen og så sætte ind med

tvang foretrækker RV en model, hvor sundhedsplejersker og

pædagoger har mulighed for allerede fra begyndelsen af bar-

nets liv at komme hjem i familien, understøtte barnets ud-

vikling og bygge bro til en daginstitution. RV tror på, at for-

ældre vil børnene det bedste.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er meget posi-

tive over for lovforslaget, da det grundlæggende handler om

at modvirke parallelsamfund. Børn skal ikke isoleres fra

omverdenen, og det er helt afgørende, at børn kommer ud og

socialiserer sig med andre børn. Særlig når det handler om

at integrere sig, er det afgørende, at børn omgås andre børn.

Det er den bedste måde at lære det danske sprog på, og spro-

get er fundamentet for integrationen.

Derfor giver det god mening at give kommunerne mulig-

hed for at rykke sprogtesten frem fra barnets 3. år til barnets

2. år, hvis det skønnes nødvendigt. Det er væsentligt at hus-

ke, at en sprogtest for en 3-årig ikke bør være den samme

test, der bruges på en 2-årig. Derfor er ministerens æn-

dringsforslag (ændringsforslag nr. 2 og 4) om, at kommu-

nerne kan inddrage andre forhold end sprog ved 2-årstesten

en god idé, som DF bakker op om.

Ligeledes er det fint at øge antallet af obligatoriske dag-

tilbudstimer fra 15 til 30 timer om ugen og fjerne kravet om

forældrenes beskæftigelsesstatus, så sprogvurderingen alene

går på barnets udvikling. Hvis forældrene ikke vil aflevere

barnet i et sprogtilbud, trækkes de i børneydelsen, hvilket er

et godt og stærkt signal at sende om, at vi ikke vil acceptere

parallelsamfund.

At der skal stilles krav om, at der tales dansk i en privat

pasningsordning, burde have været indført for længst, så det

er kun positivt, at det endelig sker. Vi kan naturligvis ikke

have pasningsordninger, hvor sproget ikke er dansk. Der

stilles krav til private børnepassere om, at de har fået karak-

teren 2 i dansk, hvilket desværre er alt for uambitiøst. Kra-

vet burde være langt højere, da der jo er tale om både en rol-

lemodel, men også en person, der skal kunne lære sproget

fra sig til børn, der skal tilegne sig et nyt sprog. Herudover

er det ifølge DF kun godt, at den private børnepasning med

lovforslaget skal tilrettelægges sådan, at børnene sikres for-

ståelse for demokrati, ansvar og medbestemmelse, hvilket er

en helt naturlig del af at blive et dannet menneske. DF stiller

sig dog tvivlende over for, om det øgede tilsyn overhovedet

er nok.

DF kan principielt ikke støtte, at flygtninge skal sprogte-

stes og i sprogtilbud. DF’s klare holdning er, at flygtninge

skal hjælpes her i Danmark, så længe de har behov for det,

og at de så kan vende styrkede hjem til deres eget land og

der bidrage med genopbygningen, når det bliver muligt. På

baggrund af denne principielle holdning har DF stillet æn-

dringsforslag nr. 5 om, at muligheden for at sprogteste 2-åri-

ge børn, som indføres med dette lovforslag, ikke skal gælde

børn af flygtninge.

Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget

mener, at det er vigtigt at have fokus på de mindste børns

sproglige udvikling, og at dagtilbuddene generelt spiller en

vigtig rolle i forhold til børns sprogudvikling. Det giver der-

for god mening, at der f.eks. i et tæt samarbejde mellem

sundhedsplejen og dagtilbuddene arbejdes med at motivere

forældre til børn med sproglige vanskeligheder til at indskri-

ve deres børn i et dagtilbud. EL og ALT mener derimod ik-

ke, at den foreslåede sprogvurdering af 2-årige børn vil bi-

drage positivt til indsatsen for at understøtte børns sproglige

udvikling. Det er endvidere EL og ALT’s opfattelse, at for-

L 107 - 2016-17 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 4. april 2017 af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget

slaget om at tvinge børn i dagtilbud mod forældrenes ønske

og forslaget om indførelse af økonomiske sanktioner mod

forældrene i form af fratagelse af børneydelsen vil have al-

vorlige negative konsekvenser. Med anvendelsen af tvang

og sanktioner skabes grobund hos forældrene for en mistillid

til dagtilbuddene, der kan vanskeliggøre udviklingen af et

tæt samarbejde mellem dagtilbuddenes personale og foræl-

drene og dermed også skabe risiko for en negativ påvirkning

af den pædagogiske indsats.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret

med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

børne- og socialministeren,

tiltrådt af

udvalget:

I den under

nr. 2

foreslåede affattelse af

§ 11

indsættes

stk. 3

som

2. pkt.:

»Forældre til børn i det tyske mindretal kan fravælge en

eventuel sprogvurdering efter stk. 1 og 2.«

[Mulighed for, at forældre til børn i det tyske mindretal kan

fravælge en eventuel sprogvurdering efter den foreslåede §

11, stk. 1 og 2]

børne- og socialministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget

med undtagelse af EL):

I den under

nr. 2

foreslåede affattelse af

§ 11

indsættes

stk. 4

som

2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med sprogvur-

deringen i alderen omkring 2 år inddrage andre forhold end

sprog hos barnet.«

[Tydeliggørelse af, at kommunen i forbindelse med sprog-

vurderingen af barnet i 2-årsalderen kan inddrage andre for-

hold, som knytter sig til barnets generelle trivsel og udvik-

ling]

børne- og socialministeren,

tiltrådt af

udvalget:

I den under

nr. 3

foreslåede affattelse af

§ 11

indsættes

stk. 3

som

2. pkt.:

»Forældre til børn i det tyske mindretal kan fravælge en

eventuel sprogvurdering efter stk. 1 og 2.«

[Mulighed for, at forældre til børn i det tyske mindretal kan

fravælge en eventuel sprogvurdering efter den foreslåede §

11, stk. 1 og 2]

børne- og socialministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget

med undtagelse af EL):

I den under

nr. 3

foreslåede affattelse af

§ 11

indsættes

stk. 4

som

2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med sprogvur-

deringen i alderen omkring 2 år inddrage andre forhold end

sprog hos barnet.«

[Tydeliggørelse af, at kommunen i forbindelse med sprog-

vurderingen af barnet i 2-årsalderen kan inddrage andre for-

hold, som knytter sig til barnets generelle trivsel og udvik-

ling]

Af et

mindretal

(DF):

I den under

nr. 3

foreslåede affattelse af

§ 11

indsættes

stk. 4

som

2. pkt:

»Dette gælder dog ikke for børn, der har opholdstilladelse

efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, § 9 b, stk. 1, eller § 9 c,

stk. 2 eller stk. 3, nr. 1 eller 2, eller børn, der har opholdstil-

ladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller

§ 9 c, stk. 1, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en

herboende udlænding, der har opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens §§ 7 eller 8, § 9 b, stk. 1, eller § 9 c, stk. 2.«

[Afskaffelse af mulighed for, at kommunerne kan sprog-

screene børn af flygtninge i 2-årsalderen]

børne- og socialministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 2

Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 12, stk. 6,

ophæves.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 7]

Til § 3

stk. 5

indsættes efter »i henhold til dagtilbudslovens«:

»§ 11, stk. 9, som affattet ved § 7, nr. 6, i lov nr. 665 af 8.

juni 2016, eller i henhold til dagtilbudslovens«.

[Ændring af overgangsordning, så den også omfatter børn,

der er optaget i tilbud efter dagtilbudslovens § 11, stk. 9,

som affattet i § 7, nr. 6, i lov nr. 665 af 8. juni 2016]

Bemærkninger

Til nr. 1-4

Ad nr. 1

Det tyske mindretal er omfattet af Europarådets ramme-

konvention til beskyttelse af nationale mindretal. Det fore-

slås, at forældre til børn i det tyske mindretal kan fravælge

en eventuel sprogvurdering efter lovforslagets § 1, nr. 2, jf.

den foreslåede § 11, stk. 1 og 2. Dette gælder, uanset om

barnet er optaget i en tysk mindretalsinstitution eller ikke er

optaget i dagtilbud.

Såfremt forældrene ikke fravælger sprogvurderingen, er

forældrene omfattet af de almindelige regler for sprogvurde-

ring og sprogstimulering og pligten til at lade barnet deltage

i en sprogvurdering og eventuel sprogstimulering, som føl-

ger af lovforslagets § 1, nr. 2, jf. den foreslåede § 11, samt

dagtilbudslovens § 12.

L 107 - 2016-17 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 4. april 2017 af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget

Ad nr. 2

Med ændringen foreslås det at tydeliggøre, at kommunal-

bestyrelsen i forbindelse med sprogvurderingen af barnet i

2-årsalderen kan inddrage andre forhold, som knytter sig til

barnets generelle trivsel og udvikling. Kommunalbestyrel-

sen kan vælge at gøre dette, såfremt den vurderer, at det som

led i det almindelige tilsyn med børn i kommunen er hen-

sigtsmæssigt at inddrage disse forhold for at få et bredere og

mere helhedsorienteret billede af barnets trivsel og udvik-

ling.

Efter lov om social service § 146 har kommunalbestyrel-

sen en generel forpligtelse til at føre tilsyn med alle børn i

kommunen, hvor tilsynet skal tilrettelægges på en måde, så

kommunen så tidligt som muligt kan få kendskab til de

børn, der har behov for særlig støtte.

Kommunalbestyrelsen skal for børn optaget i dagtilbud

vurdere, om barnet har behov for støtte efter dagtilbudslo-

vens § 4 i forhold til at kunne trives og udvikle sig i dagtil-

buddet.

Det er kommunalbestyrelsen, som vurderer, hvilke for-

hold hos barnet det vil være relevant at inddrage.

Vurderingen af barnet og resultatet af denne medfører ik-

ke yderligere forpligtelser for kommunalbestyrelsen end

dem, der allerede i dag følger af dagtilbudsloven.

Desuden er kommunalbestyrelsen ansvarlig for de kom-

munale sundhedsordninger for børn og unge, herunder sund-

hedsplejerskeordningen.

De kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der ydes dels

en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats,

dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle

børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn

med særlige behov. Formålet er at sikre børn og unge en

sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund

voksentilværelse.

Kommunerne har frihed til at dimensionere og målrette

den sundhedsfremmende og forebyggende indsats til børn

og unge til det lokale behov inden for sundhedslovens ram-

mer.

I forhold til små børn yder den kommunale sundhedsple-

jerske funktionsundersøgelser i barnets hjem og individuel

rådgivning efter personlig henvendelse til sundhedsplejer-

sken. Desuden kan kommunen tilbyde gruppeaktiviteter i

form af forældregrupper, åbenthus-arrangementer, temaafte-

ner, mødre-, fædre- og familiegrupper af forskellig karakter,

aftalt konsultation herunder telefonkonsultationer m.v.

Alle forældre skal således tilbydes besøg af en sundheds-

plejerske umiddelbart efter barnets fødsel og frem til 1-års-

alderen. Her kan sundhedsplejersken rådgive og vejlede for-

ældrene om barnets almene sundhedsmæssige trivsel og ud-

vikling, ligesom eventuelle individuelle sundhedsmæssige

problemer hos barnet kan afdækkes. Sundhedsplejersken har

endvidere mulighed for at følge barnet efter 1-års alderen,

hvis det vurderes, at barnet har særlige behov.

Ved siden af de kommunale sundhedsordninger tilbyder

regionsrådet syv gratis forebyggende helbredsundersøgelser

hos alment praktiserende læger til alle børn fra fødslen og

frem til skolealderen og vaccination i henhold til Sundheds-

styrelsens anbefalinger. De forebyggende helbredsundersø-

gelser tilbydes, når barnet er henholdsvis 5 uger, 5 måneder

12 måneder samt i 2-, 3- 4 og 5-årsalderen.

Ved den forebyggende helbredsundersøgelse i 2-årsalde-

ren undersøger den alment praktiserende læge bl.a. barnets

motoriske udvikling, herunder både hvad angår fin- og grov-

motorik, barnets ordforråd og evne til at lave små sætninger

og have pludredialoger med sig selv og andre, barnets evne

til at udpege genstande og kropsdele og barnets evne til at

udføre små opgaver.

Efter dagtilbudslovens § 12, stk. 1, er alle forældre for-

pligtet til at lade deres barn deltage i en sprogvurdering og

en eventuel sprogstimulering. Det følger af lovens § 12, stk.

2, at kommunalbestyrelsen skal standse børneydelsen til de

forældre, som ikke overholder deres pligt.

Hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med sprogvur-

deringen foretager en vurdering af andre forhold hos barnet,

jf. det foreslåede § 11, stk. 4, 2. pkt., er forældrene ikke om-

fattet af pligten til at lade barnet deltage i denne vurdering,

idet pligten kun omfatter sprogvurderingen af barnet.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 2, den foreslåede § 11,

stk. 8, at tosprogede børn med behov for sprogstimulering,

som ikke går i dagtilbud, skal optages i et sprogstimule-

ringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen. Det 30

timers sprogstimuleringstilbud er gratis for forældrene.

Det er alene en sprogvurdering efter lovforslagets § 1, nr.

2, den foreslåede § 11, stk. 2, som kan udløse et sprogstimu-

leringstilbud eksempelvis i form af et dagtilbud til tosproge-

de børn, herunder et tilskud til fuld nedsættelse af forældre-

betalingen efter dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5.

Ad nr. 3

Det tyske mindretal er omfattet af Europarådets ramme-

konvention til beskyttelse af nationale mindretal. Det fore-

slås, at forældre til børn i det tyske mindretal kan fravælge

en eventuel sprogvurdering efter lovforslagets § 1, nr. 3, jf.

den foreslåede § 11, stk. 1 og 2.

Dette gælder, uanset om barnet er optaget i en tysk min-

dretals-institution eller ikke er optaget i dagtilbud.

Såfremt forældrene ikke fravælger sprogvurderingen, er

forældrene omfattet af de almindelige regler for sprogvurde-

ring og sprogstimulering og pligten til at lade barnet deltage

i en sprogvurdering og eventuel sprogstimulering, som føl-

ger af lovforslagets § 1, nr. 3, jf. den foreslåede § 11, samt

dagtilbudslovens § 12.

Ad nr. 4

Det foreslås at tydeliggøre, at kommunalbestyrelsen i for-

bindelse med sprogvurderingen af barnet i 2-årsalderen kan

inddrage andre forhold, som knytter sig til barnets generelle

trivsel og udvikling. Kommunalbestyrelsen kan vælge at gø-

re dette, såfremt den vurderer, at det som led i det almindeli-

ge tilsyn med børn i kommunen er hensigtsmæssigt at ind-

drage disse forhold for at få et bredere og mere helhedsori-

enteret billede af barnets trivsel og udvikling.

Efter lov om social service § 146 har kommunalbestyrel-

sen en generel forpligtelse til at føre tilsyn med alle børn i

kommunen, hvor tilsynet skal tilrettelægges på en måde, så

kommunen så tidligt som muligt kan få kendskab til de

børn, der har behov for særlig støtte.

L 107 - 2016-17 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 4. april 2017 af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget

Kommunalbestyrelsen skal for børn optaget i dagtilbud

vurdere, om barnet har behov for støtte efter dagtilbudslo-

vens § 4 i forhold til at kunne trives og udvikle sig i dagtil-

buddet.

Det er kommunalbestyrelsen, som vurderer, hvilke for-

hold hos barnet det vil være relevant at inddrage.

Vurderingen af barnet og resultatet af denne medfører ik-

ke yderligere forpligtelser for kommunalbestyrelsen end

dem, der allerede i dag følger af dagtilbudsloven.

Desuden er kommunalbestyrelsen ansvarlig for de kom-

munale sundhedsordninger for børn og unge, herunder sund-

hedsplejerskeordningen.

De kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der ydes dels

en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats,

dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle

børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn

med særlige behov. Formålet er at sikre børn og unge en

sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund

voksentilværelse.

Kommunerne har frihed til at dimensionere og målrette

den sundhedsfremmende og forebyggende indsats til børn

og unge til det lokale behov inden for sundhedslovens ram-

mer.

I forhold til små børn yder den kommunale sundhedsple-

jerske funktionsundersøgelser i barnets hjem og individuel

rådgivning efter personlig henvendelse til sundhedsplejer-

sken. Desuden kan kommunen tilbyde gruppeaktiviteter i

form af forældregrupper, åbenthus-arrangementer, temaafte-

ner, mødre-, fædre- og familiegrupper af forskellig karakter,

aftalt konsultation herunder telefonkonsultationer m.v.

Alle forældre skal således tilbydes besøg af en sundheds-

plejerske umiddelbart efter barnets fødsel og frem til 1-års-

alderen. Her kan sundhedsplejersken rådgive og vejlede for-

ældrene om barnets almene sundhedsmæssige trivsel og ud-

vikling, ligesom eventuelle individuelle sundhedsmæssige

problemer hos barnet kan afdækkes. Sundhedsplejersken har

endvidere mulighed for at følge barnet efter 1-årsalderen,

hvis det vurderes, at barnet har særlige behov.

Ved siden af de kommunale sundhedsordninger tilbyder

regionsrådet syv gratis forebyggende helbredsundersøgelser

hos alment praktiserende læger til alle børn fra fødslen og

frem til skolealderen og vaccination i henhold til Sundheds-

styrelsens anbefalinger. De forebyggende helbredsundersø-

gelser tilbydes, når barnet er henholdsvis 5 uger, 5 måneder

og 12 måneder samt i 2-, 3-, 4- og 5-årsalderen.

Ved den forebyggende helbredsundersøgelse i 2-årsalde-

ren undersøger den alment praktiserende læge bl.a. barnets

motoriske udvikling, herunder både hvad angår fin- og grov-

motorik, barnets ordforråd og evne til at lave små sætninger

og have pludredialoger med sig selv og andre, barnets evne

til at udpege genstande og kropsdele og barnets evne til at

udføre små opgaver.

Efter dagtilbudslovens § 12, stk. 1, er alle forældre for-

pligtet til at lade deres barn deltage i en sprogvurdering og

en eventuel sprogstimulering. Det følger af lovens § 12, stk.

2, at kommunalbestyrelsen skal standse børneydelsen til de

forældre, som ikke overholder deres pligt.

Hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med sprogvur-

deringen foretager en vurdering af andre forhold hos barnet,

jf. det foreslåede § 11, stk. 4, 2. pkt., er forældrene ikke om-

fattet af pligten til at lade barnet deltage i denne vurdering,

idet pligten kun omfatter sprogvurderingen af barnet.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 3, den foreslåede § 11,

stk. 8, at tosprogede børn med behov for sprogstimulering,

som ikke går i dagtilbud, skal optages i et sprogstimule-

ringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen. Det 30

timers sprogstimuleringstilbud er gratis for forældrene.

Det er alene en sprogvurdering efter lovforslagets § 1, nr.

3, den foreslåede § 11, stk. 2, som kan udløse et sprogstimu-

leringstilbud eksempelvis i form af et dagtilbud til tosproge-

de børn, herunder et tilskud til fuld nedsættelse af forældre-

betalingen efter dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige

Ændringsforslagene er en tydeliggørelse af gældende ret

og vurderes ikke at give anledning til regulering af det kom-

munale bloktilskud. Forslagenes økonomiske konsekvenser

skal forhandles med kommunerne.

Forslagene berører ikke regioner. Der er ingen økonomi-

ske og administrative konsekvenser for regioner.

Til nr. 5

I juni 2016 blev der indført en midlertidig ordning på 2

år, som gjorde, at kommunerne med udgangspunkt i en kon-

kret vurdering af det enkelte barns behov for sprogstimule-

ring fik mulighed for selv at tilrettelægge og målrette sprog-

stimuleringsindsatsen over for børn af flygtninge (lov nr.

665 af 8. juni 2016). Denne lovændring stemte Dansk Fol-

keparti imod. Med dette lovforslag får kommunerne yderli-

gere mulighed for at sprogscreene børn af flygtninge ned til

2 år. Også dette er Dansk Folkeparti principielt imod. Dansk

Folkeparti mener principielt ikke, at samfundet skal bruge

unødvendige ressourcer på at integrere – og dermed heller

ikke på at sprogscreene eller sprogstimulere – børn af flygt-

ninge. Udgangspunktet bør være, at flygtninge er her mid-

lertidigt, og at de på et tidspunkt skal forlade Danmark igen.

Derfor er det i Dansk Folkepartis optik helt unødvendigt at

give kommunerne mulighed for at sprogscreene flygtninge-

børn ned til 2-årsalderen.

Dansk Folkepartis tilgang er, at flygtninge og asylansø-

gere bør opholde sig på statslige centre, hvor vi – frem for at

hjælpe dem med at lære dansk – kan give dem kompetencer,

der kan være til nytte, når de vender tilbage til deres hjem-

land.

Ændringsforslaget indebærer, at det understreges ekspli-

cit i lovteksten, at kommunernes mulighed for at sprogscree-

ne børn ned til 2-årsalderen ikke skal gælde for børn af

flygtninge.

Såfremt ændringsforslaget vedtages ved 2. behandling,

vil Dansk Folkeparti som konsekvens overveje at stille yder-

ligere ændringsforslag til lovforslaget ved 3. behandling.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den

foreslåede ændring af § 3 (ændringsforslag nr. 7).

L 107 - 2016-17 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 4. april 2017 af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget

§ 12, stk. 6, i lov nr. 665 af 8. juni 2016 er en overgangs-

ordning målrettet børn, der har været optaget i tilbud efter

dagtilbudslovens § 11, stk. 9, som affattet ved § 7, nr. 6 i lov

nr. 665 af 8. juni 2016.

Det foreslås at ophæve § 12, stk. 6, idet de pågældende

børn med ændringsforslag nr. 7 vil være omfattet af den

foreslåede § 3, stk. 5 (overgangsordning) i lovforslaget.

Til nr. 7

Lovforslagets § 3, stk. 5, er en overgangsordning målret-

tet børn, der er optaget i tilbud efter dagtilbudslovens § 11,

stk. 11, som affattet ved § 1, nr. 2, i lovforslaget.

Med ændringen foreslås, at børn, der er optaget i tilbud

efter dagtilbudslovens § 11, stk. 9, som affattet ved lov nr.

665 af 8. juni 2016 også vil være omfattet af overgangsord-

ningen, hvilket har været den oprindelige hensigt.

Karin Nødgaard (DF)

nfmd.

Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V)

Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF)

Magnus Heunicke (S) Erik Christensen (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S)

fmd.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Yildiz Akdogan (S) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT)

Marianne Jelved (RV) Lotte Rod (RV) Trine Torp (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 107 - 2016-17 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 4. april 2017 af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 107

Bilagsnr.

Titel

Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Udkast til program for lukket ekspertmøde om lovforslaget

Tilmelding til lukket ekspertmøde 15/3-17

Ændringsforslag, fra børne- og socialministeren

1. udkast til betænkning

Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde 15/3-17

Ændringsforslag, fra børne- og socialministeren

2. udkast til betænkning

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 107

Spm.nr.

Titel

Spm., om lovforslaget gælder for alle børn eller kun for tosprogede

børn, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren med lovforslaget vil sikre, at sundhedsplejen

styrkes, så man kan komme rundt til alle familier flere gange, til bør-

ne- og socialministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at redegøre for den præcise stillingsbetegnelse for en privat

passer, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren mener, at man kan og må stille krav til en privat

passers arbejdsmetoder og kompetencer, til børne- og socialministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der tales dansk hos en privat

passer, når der i mange kommuner kun føres tilsyn en gang årligt, til

børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om kommunernes tilsyn med private pasningsordninger inde-

bærer lærerplaner og supervision via en pædagog, til børne- og social-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor mange gange kommunerne har givet forældrepålæg

om obligatorisk dagtilbud i løbet af det sidste år inden for de nuværen-

de regler, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå