L 107 - 2016-17 - Bilag 11: 3. udkast til betænkning

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 107 Bilag 11
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 107

Folketinget 2016-17

Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 0. april 2017

3. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

(Udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning)

[af børne- og socialministeren (Mai Mercado)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Børne- og

socialministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-4, 6 og 7.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn-

dringsforslag nr. 5.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. december 2016 og var

til 1. behandling den 17. januar 2017. Lovforslaget blev ef-

ter 1. behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs-

og Børneudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og ministeren for børn, undervisning og lige-

stilling sendte den 7. oktober 2016 dette udkast til Børne- og

Undervisningsudvalget, jf. BUU alm. del – bilag 5. Social-

og Indenrigsudvalget overtog den 12. december 2016 dagtil-

bud som ansvarsområde og skiftede navn til Social-, Inden-

rigs- og Børneudvalget. Den 15. december 2016 sendte bør-

ne- og socialministeren de indkomne høringssvar og et notat

herom til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.

Lukket ekspertmøde

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget afholdt den 15.

marts 2017 et lukket ekspertmøde om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til børne- og socialmini-

steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

4. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiets og Radikale Venstres medlemmer af

udvalget bemærker:

I forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget

afholdt Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 15. marts

2017 et lukket ekspertmøde. Her redegjorde en række for-

skere for, hvorfor forslaget om en ensidig sprogvurdering og

efterfølgende sprogstimulering af børn ned til 2-års alderen

ikke nødvendigvis er de bedste værktøjer, såfremt man øn-

sker at identificere og hjælpe børn med behov for stimule-

ring så tidligt som muligt. På baggrund af ekspertmødet er S

og RV af den opfattelse, at det er forbundet med en del usik-

kerhed, om en sprogvurdering, der alene tester et 2-årigt

barns ordforråd og ensidigt fokuserer på sprog, giver et va-

lidt billede af, om barnet har behov for støtte i forhold til sin

videre læring og udvikling.

S og RV deler opfattelsen af, at det er afgørende med en

tidlig indsats over for børn, som risikerer at starte i skolen

uden de nødvendige sproglige kompetencer og generelle

forudsætninger for at lære. Forskning på området viser dog,

at man med for tidlige sprogtest finder en stor gruppe børn,

der er »falsk positive« og »falsk negative«. Der er med an-

dre ord stor risiko for, at vi med sprogtesten i 2-årsalderen

ikke identificerer de børn, som vi reelt ønsker at række en

hjælpende hånd og give de rette læringsbetingelser. På den

baggrund ønsker S og RV at brede vurderingen af de 2-årige

ud, så der ikke blot testes for sprog, men foretages en brede-

re vurdering af barnets muligheder for læring. Vurderingen

skal baseres på andre parametre end produktivt ordforråd,

DokumentId

Journalnummer

L 107 - 2016-17 - Bilag 11: 3. udkast til betænkning

herunder f.eks. om barnet har en visuel forståelse, om barnet

er i stand til at indgå i fælles opmærksomhedssituationer el-

ler gøre brug af gestik og mimik

S og RV vil derfor også kvittere for, at regeringen har

vist sig indstillet på delvist at imødekomme partiernes be-

kymringer og ønsker ved at fremsætte ændringsforslag nr. 2

og 4, der giver kommunerne mulighed for at inddrage andre

forhold end sprog i sprogvurderingen af de 2-årge børn. S

og RV støtter ændringsforslagene, men anser dog ændrings-

forslagene for at være et første skridt i den rigtige retning

frem for den endelige løsning.

S og RV ønsker fremadrettet, at der bliver udviklet en ny

og bredere vurdering af børns sproglige, personlige og soci-

ale udvikling med henblik på at give dem det rette stimule-

rende tilbud. Partierne vil på den baggrund nøje følge kom-

munernes brug af de eksisterende vurderinger og mulighe-

den for at inddrage andre forhold end sprog ved 2-årsvurde-

ringen. Samtidig vil S og RV fremadrettet arbejde for et

gennemgribende eftersyn af sprogvurderingerne og de

sprogstimulerende tilbud, der gives til både 2- og 3-årige

børn, med henblik på at inddrage flere faktorer og dermed

identificere flere børn med behov for stimulering og give

disse et bedre og mere helhedsorienteret tilbud.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget ønsker, at al-

le børn får god start på livet og det bedste afsæt til at klare

sig godt. Derfor er det helt afgørende, at børn kommer i go-

de dagtilbud, hvor de trives og udvikler deres sproglige, per-

sonlige og sociale færdigheder. Fordi vi ved, hvor stor ulig-

hed det medfører, hvis børn ikke får indlært basale kompe-

tencer, mens de er små, støtter S også brugen af sprogvurde-

ringer og obligatorisk dagtilbud for børn med behov for sti-

mulering. I forlængelse heraf støtter S at udvide kommuner-

nes mulighed for at foretage vurderinger ned til 2-års alde-

ren og give pålæg om dagtilbud.

Radikale Venstres medlemmer af udvalget mener, at vi

bør sætte tidligere ind og med tillid frem for tvang. Børn læ-

rer de vigtigste ting i de første måneder og år af deres liv, og

derfor skal vi støtte familierne fra begyndelsen. I stedet for

at vente indtil 2- eller 3-årsalderen og så sætte ind med

tvang, foretrækker RV en model, hvor sundhedsplejersker

og pædagoger har mulighed for allerede fra begyndelsen af

barnets liv at komme hjem i familien, understøtte barnets

udvikling og bygge bro til en daginstitution. RV tror på, at

forældre vil børnene det bedste.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er meget posi-

tive over for lovforslaget, da det grundlæggende handler om

at modvirke parallelsamfund. Børn skal ikke isoleres fra

omverdenen, og det er helt afgørende, at børn kommer ud og

socialiserer sig med andre børn. Særligt når det handler om

at integrere sig, er det afgørende, at børn omgås andre børn.

Det er den bedste måde at lære det danske sprog på, og spro-

get er fundamentet for integrationen.

Derfor giver det god mening at give kommunerne mulig-

hed for at rykke sprogtesten frem fra barnets 3. år til barnets

2. år, hvis det skønnes nødvendigt. Det er væsentligt at hus-

ke, at en sprogtest for en 3-årig ikke bør være den samme

test, der bruges på en 2 årig. Derfor er ministerens ændrings-

forslag (ændringsforslag nr. 2 og 4) om, at kommunerne kan

inddrage andre forhold end sprog ved 2-årstesten en god idé,

som DF bakker op om.

Ligeledes er det fint at øge antallet af obligatoriske dag-

tilbudstimer fra 15 til 30 timer om ugen og fjerne kravet om

forældrenes beskæftigelsesstatus, så sprogvurderingen alene

går på barnets udvikling. Hvis forældrene ikke vil aflevere

barnet i et sprogtilbud, trækkes de i børneydelsen, hvilket er

et godt og stærkt signal at sende om, at vi ikke vil acceptere

parallelsamfund.

At der skal stilles krav om, at der tales dansk i en privat

pasningsordning, burde have været indført for længst, så det

er kun positivt, at det endelig sker. Vi kan naturligvis ikke

have pasningsordninger, hvor sproget ikke er dansk. Der

stilles krav til private børnepassere om, at de har fået karak-

teren 2 i dansk, hvilket desværre er alt for uambitiøst. Kra-

vet burde være langt højere, da der jo er tale om både en rol-

lemodel, men også en person, der skal kunne lære sproget

fra sig til børn, der skal tilegne sig et nyt sprog. Herudover

er det ifølge DF kun godt, at den private børnepasning med

lovforslaget skal tilrettelægges sådan, at børnene sikres for-

ståelse for demokrati, ansvar og medbestemmelse, hvilket er

en helt naturlig del af at blive et dannet menneske. DF stiller

sig dog tvivlende overfor, om det øgede tilsyn overhovedet

er nok.

DF kan principielt ikke støtte, at flygtninge skal sprogte-

stes og i sprogtilbud. DF’s klare holdning er, at flygtninge

skal hjælpes her i Danmark, så længe de har behov for det,

og at de så kan vende styrkede hjem til deres eget land og

der bidrage med genopbygningen, når det bliver muligt. På

baggrund af denne principielle holdning har DF stillet æn-

dringsforslag nr. 5 om, at muligheden for at sprogteste 2-åri-

ge børn, som indføres med dette lovforslag, ikke skal gælde

børn af flygtninge.

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at det er

vigtigt at have fokus på de mindste børns sproglige udvik-

ling, og at dagtilbuddene generelt spiller en vigtig rolle i for-

hold til børns sprogudvikling. Det giver derfor god mening,

at der f.eks. i et tæt samarbejde mellem sundhedsplejen og

dagtilbuddene arbejdes med at motivere forældre til børn

med sproglige vanskeligheder til at indskrive deres børn i et

dagtilbud. EL mener derimod ikke, at den foreslåede sprog-

vurdering af 2-årige børn vil bidrage positivt til indsatsen

for at understøtte børns sproglige udvikling. Det er endvide-

re EL’s opfattelse, at forslaget om at tvinge børn i dagtilbud

mod forældrenes ønske og forslaget om indførelse af økono-

miske sanktioner mod forældrene i form af fratagelse af bør-

neydelsen vil have alvorlige negative konsekvenser. Med

anvendelsen af tvang og sanktioner skabes grobund hos for-

ældrene for en mistillid til dagtilbuddene, der kan vanskelig-

gøre udviklingen af et tæt samarbejde mellem dagtilbudde-

nes personale og forældrene og dermed også skabe risiko for

en negativ påvirkning af den pædagogiske indsats.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret

med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-

tænkningen.

L 107 - 2016-17 - Bilag 11: 3. udkast til betænkning

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

børne- og socialministeren,

tiltrådt af < >:

Til § 1

I den under

nr. 2

foreslåede affattelse af

§ 11

indsættes

stk. 3

som

2. pkt.:

»Forældre til børn i det tyske mindretal kan fravælge en

eventuel sprogvurdering efter stk. 1 og 2.«

[Mulighed for, at forældre til børn i det tyske mindretal kan

fravælge en eventuel sprogvurdering efter den foreslåede §

11, stk. 1 og 2. ]

I den under

nr. 2

foreslåede affattelse af

§ 11

indsættes

stk. 4

som

2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med sprogvur-

deringen i alderen omkring 2 år inddrage andre forhold end

sprog hos barnet.«

[Tydeliggørelse af, at kommunen i forbindelse med sprog-

vurderingen af barnet i 2-årsalderen kan inddrage andre for-

hold, som knytter sig til barnets generelle trivsel og udvik-

ling. ]

I den under

nr. 3

foreslåede affattelse af

§ 11

indsættes

stk. 3

som

2. pkt.:

»Forældre til børn i det tyske mindretal kan fravælge en

eventuel sprogvurdering efter stk. 1 og 2.«

[Mulighed for, at forældre til børn i det tyske mindretal kan

fravælge en eventuel sprogvurdering efter den foreslåede §

11, stk. 1 og 2. ]

I den under

nr. 3

foreslåede affattelse af

§ 11

indsættes

stk. 4

som

2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med sprogvur-

deringen i alderen omkring 2 år inddrage andre forhold end

sprog hos barnet.«

[Tydeliggørelse af, at kommunen i forbindelse med sprog-

vurderingen af barnet i 2-årsalderen kan inddrage andre for-

hold, som knytter sig til barnets generelle trivsel og udvik-

ling. ]

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af < >:

I den under

nr. 3

foreslåede affattelse af § 11 indsættes

stk. 4

som

2. pkt:

»Dette gælder dog ikke for børn, der har opholdstilladelse

efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, § 9 b, stk. 1, eller § 9 c,

stk. 2 eller stk. 3, nr. 1 eller 2, eller børn, der har opholdstil-

ladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller

§ 9 c, stk. 1, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en

herboende udlænding, der har opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens §§ 7 eller 8, § 9 b, stk. 1, eller § 9 c, stk. 2.«

[Afskaffelse af mulighed for, at kommunerne kan sprog-

screene børn af flygtninge i 2-årsalderen]

børne- og socialministeren,

tiltrådt af < >:

Til § 2

Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 12, stk. 6,

ophæves.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 7]

Til § 3

stk. 5

indsættes efter »i henhold til dagtilbudslovens«:

»§ 11, stk. 9, som affattet ved § 7, nr. 6, i lov nr. 665 af 8.

juni 2016, eller i henhold til dagtilbudslovens«.

[Ændring af overgangsordning, så den også omfatter børn,

der er optaget i tilbud efter dagtilbudslovens § 11, stk. 9,

som affattet i § 7, nr. 6, i lov nr. 665 af 8. juni 2016. ]

Bemærkninger

Til nr. 1-4

Ad nr. 1

Det tyske mindretal er omfattet af Europarådets Ramme-

konvention til beskyttelse af nationale mindretal. Det fore-

slås, at forældre til børn i det tyske mindretal kan fravælge

en eventuel sprogvurdering efter lovforslagets § 1, nr. 2, jf.

den foreslåede § 11, stk. 1 og 2. Dette gælder, uanset om

barnet er optaget i en tysk mindretals institution eller ikke er

optaget i dagtilbud.

Såfremt forældrene ikke fravælger sprogvurderingen, er

forældrene omfattet af de almindelige regler for sprogvurde-

ring og sprogstimulering samt pligten til at lade barnet delta-

ge i en sprogvurdering samt eventuel sprogstimulering, som

følger af lovforslagets § 1, nr. 2, jf. den foreslåede § 11,

samt dagtilbudslovens § 12.

Ad nr. 2

Med ændringen foreslås det at tydeliggøre, at kommunal-

bestyrelsen i forbindelse med sprogvurderingen af barnet i

2-årsalderen kan inddrage andre forhold, som knytter sig til

barnets generelle trivsel og udvikling. Kommunalbestyrel-

sen kan vælge at gøre dette, såfremt den vurderer, at det som

led i det almindelige tilsyn med børn i kommunen er hen-

sigtsmæssigt at inddrage disse forhold for at få et bredere og

mere helhedsorienteret billede af barnets trivsel og udvik-

ling.

Efter serviceloven har kommunalbestyrelsen en generel

forpligtelse til at føre tilsyn med alle børn i kommunen, hvor

tilsynet skal tilrettelægges på en måde, så kommunen så tid-

ligt som muligt kan få kendskab til de børn, der har behov

for særlig støtte.

Kommunalbestyrelsen skal for børn optaget i dagtilbud

vurdere, om barnet har behov for støtte efter dagtilbudslo-

vens § 4 i forhold til at kunne trives og udvikle sig i dagtil-

buddet.

Det er kommunalbestyrelsen, som vurderer, hvilke for-

hold hos barnet det vil være relevant at inddrage.

L 107 - 2016-17 - Bilag 11: 3. udkast til betænkning

Vurderingen af barnet og resultatet af denne medfører ik-

ke yderligere forpligtelser for kommunalbestyrelsen end

dem, der allerede i dag følger af dagtilbudsloven.

Desuden er kommunalbestyrelsen ansvarlig for de kom-

munale sundhedsordninger for børn og unge, herunder sund-

hedsplejerskeordningen.

De kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes

en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats,

dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle

børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn

med særlige behov. Formålet er at sikre børn og unge en

sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund

voksentilværelse.

Kommunerne har frihed til at dimensionere og målrette

den sundhedsfremmende og forebyggende indsats til børn

og unge til det lokale behov inden for sundhedslovens ram-

mer.

I forhold til små børn yder den kommunale sundhedsple-

jerske funktionsundersøgelser i barnets hjem samt individuel

rådgivning efter personlig henvendelse til sundhedsplejer-

sken. Desuden kan kommunen tilbyde gruppeaktiviteter i

form af forældregrupper, åbent-hus-arrangementer, temaaf-

tener, mødre-, fædre- og familiegrupper af forskellig karak-

ter, aftalt konsultation herunder telefonkonsultationer m.v.

Alle forældre skal således tilbydes besøg af en sundheds-

plejerske umiddelbart efter fødslen og frem til 1-årsalderen.

Her kan sundhedsplejersken rådgive og vejlede forældrene

om barnets almene sundhedsmæssige trivsel og udvikling,

ligesom eventuelle individuelle sundhedsmæssige problemer

hos barnet kan afdækkes. Sundhedsplejersken har endvidere

mulighed for at følge barnet efter 1-års alderen, hvis det vur-

deres, at barnet har særlige behov.

Ved siden af de kommunale sundhedsordninger tilbyder

regionsrådet syv gratis, forebyggende helbredsundersøgelser

hos alment praktiserende læger til alle børn fra fødslen og

frem til skolealderen og vaccination i henhold til Sundheds-

styrelsens anbefalinger. De forebyggende helbredsundersø-

gelser tilbydes, når barnet er henholdsvis 5 uger, 5 måneder,

12 måneder samt i 2-, 3-, 4-, og 5-årsalderen.

Ved den forebyggende helbredsundersøgelse i 2-årsalde-

ren undersøger den alment praktiserende læge blandt andet

barnets motoriske udvikling, herunder både hvad angår fin-

og grovmotorik, barnets ordforråd og evne til at lave små

sætninger samt have pludredialoger med sig selv og andre,

barnets evne til at udpege genstande og kropsdele og barnets

evne til at udføre små opgaver.

Efter dagtilbudslovens § 12, stk. 1, er alle forældre for-

pligtet til at lade deres barn deltage i en sprogvurdering og

en eventuel sprogstimulering. Det følger af lovens § 12, stk.

2, at kommunalbestyrelsen skal standse børneydelsen til de

forældre, som ikke overholder deres pligt.

Hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med sprogvur-

deringen foretager en vurdering af andre forhold hos barnet,

jf. det foreslåede § 11, stk. 4, 2. pkt., er forældrene ikke om-

fattet af pligten til at lade barnet deltage i denne vurdering,

idet pligten kun omfatter sprogvurderingen af barnet.

Det følger af forslagets § 1, nr. 2, den foreslåede § 11,

stk. 8, at tosprogede børn med behov for sprogstimulering,

som ikke går i dagtilbud, skal optages i et sprogstimule-

ringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen. Det 30

timers sprogstimuleringstilbud er gratis for forældrene.

Det er alene en sprogvurdering efter forslagets § 1, nr. 2,

den foreslåede § 11, stk. 2, som kan udløse et sprogstimule-

ringstilbud eksempelvis i form af et dagtilbud til tosprogede

børn, herunder et tilskud til fuld nedsættelse af forældrebeta-

lingen efter dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5.

Ad nr. 3

Det tyske mindretal er omfattet af Europarådets Ramme-

konvention til beskyttelse af nationale mindretal. Det fore-

slås, at forældre til børn i det tyske mindretal kan fravælge

en eventuel sprogvurdering efter lovforslagets § 1, nr. 3, jf.

den foreslåede § 11, stk. 1 og 2.

Dette gælder, uanset om barnet er optaget i en tysk min-

dretalsinstitution eller ikke er optaget i dagtilbud.

Såfremt forældrene ikke fravælger sprogvurderingen, er

forældrene omfattet af de almindelige regler for sprogvurde-

ring og sprogstimulering samt pligten til at lade barnet delta-

ge i en sprogvurdering samt evt. sprogstimulering, som føl-

ger af lovforslagets § 1, nr. 3, jf. den foreslåede § 11, samt

dagtilbudslovens § 12.

Ad nr. 4

Det foreslås at tydeliggøre, at kommunalbestyrelsen i for-

bindelse med sprogvurderingen af barnet i 2-årsalderen kan

inddrage andre forhold, som knytter sig til barnets generelle

trivsel og udvikling. Kommunalbestyrelsen kan vælge at gø-

re dette, såfremt den vurderer, at det som led i det almindeli-

ge tilsyn med børn i kommunen er hensigtsmæssigt at ind-

drage disse forhold for at få et bredere og mere helhedsori-

enteret billede af barnets trivsel og udvikling.

Efter serviceloven har kommunalbestyrelsen en generel

forpligtelse til at føre tilsyn med alle børn i kommunen, hvor

tilsynet skal tilrettelægges på en måde, så kommunen så tid-

ligt som muligt kan få kendskab til de børn, der har behov

for særlig støtte.

Kommunalbestyrelsen skal for børn optaget i dagtilbud

vurdere, om barnet har behov for støtte efter dagtilbudslo-

vens § 4 i forhold til at kunne trives og udvikle sig i dagtil-

buddet.

Det er kommunalbestyrelsen, som vurderer, hvilke for-

hold hos barnet det vil være relevant at inddrage.

Vurderingen af barnet og resultatet af denne medfører ik-

ke yderligere forpligtelser for kommunalbestyrelsen end

dem, der allerede i dag følger af dagtilbudsloven.

Desuden er kommunalbestyrelsen ansvarlig for de kom-

munale sundhedsordninger for børn og unge, herunder sund-

hedsplejerskeordningen.

De kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes

en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats,

dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle

børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn

med særlige behov. Formålet er at sikre børn og unge en

sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund

voksentilværelse.

Kommunerne har frihed til at dimensionere og målrette

den sundhedsfremmende og forebyggende indsats til børn

L 107 - 2016-17 - Bilag 11: 3. udkast til betænkning

og unge til det lokale behov inden for sundhedslovens ram-

mer.

I forhold til små børn yder den kommunale sundhedsple-

jerske funktionsundersøgelser i barnets hjem samt individuel

rådgivning efter personlig henvendelse til sundhedsplejer-

sken. Desuden kan kommunen tilbyde gruppeaktiviteter i

form af forældregrupper, åbent-hus-arrangementer, temaaf-

tener, mødre-, fædre- og familiegrupper af forskellig karak-

ter, aftalt konsultation herunder telefonkonsultationer m.v.

Alle forældre skal således tilbydes besøg af en sundheds-

plejerske umiddelbart efter fødslen og frem til 1-årsalderen.

Her kan sundhedsplejersken rådgive og vejlede forældrene

om barnets almene sundhedsmæssige trivsel og udvikling,

ligesom eventuelle individuelle sundhedsmæssige problemer

hos barnet kan afdækkes. Sundhedsplejersken har endvidere

mulighed for at følge barnet efter 1-årsalderen, hvis det vur-

deres, at barnet har særlige behov.

Ved siden af de kommunale sundhedsordninger tilbyder

regionsrådet syv gratis, forebyggende helbredsundersøgelser

hos alment praktiserende læger til alle børn fra fødslen og

frem til skolealderen og vaccination i henhold til Sundheds-

styrelsens anbefalinger. De forebyggende helbredsundersø-

gelser tilbydes, når barnet er henholdsvis 5 uger, 5 måneder,

12 måneder samt i 2-, 3-, 4-, og 5-årsalderen.

Ved den forebyggende helbredsundersøgelse i 2-årsalde-

ren undersøger den alment praktiserende læge blandt andet

barnets motoriske udvikling, herunder både hvad angår fin-

og grovmotorik, barnets ordforråd og evne til at lave små

sætninger samt have pludredialoger med sig selv og andre,

barnets evne til at udpege genstande og kropsdele og barnets

evne til at udføre små opgaver.

Efter dagtilbudslovens § 12, stk. 1, er alle forældre for-

pligtet til at lade deres barn deltage i en sprogvurdering og

en eventuel sprogstimulering. Det følger af lovens § 12, stk.

2, at kommunalbestyrelsen skal standse børneydelsen til de

forældre, som ikke overholder deres pligt.

Hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med sprogvur-

deringen foretager en vurdering af andre forhold hos barnet,

jf. det foreslåede § 11, stk. 4, 2. pkt., er forældrene ikke om-

fattet af pligten til at lade barnet deltage i denne vurdering,

idet pligten kun omfatter sprogvurderingen af barnet.

Det følger af forslagets § 1, nr. 3, den foreslåede § 11,

stk. 8, at tosprogede børn med behov for sprogstimulering,

som ikke går i dagtilbud, skal optages i et sprogstimule-

ringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen. Det 30

timers sprogstimuleringstilbud er gratis for forældrene.

Det er alene en sprogvurdering efter forslagets § 1, nr. 3,

den foreslåede § 11, stk. 2, som kan udløse et sprogstimule-

ringstilbud eksempelvis i form af et dagtilbud til tosprogede

børn, herunder et tilskud til fuld nedsættelse af forældrebeta-

lingen efter dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige

Forslagene er en tydeliggørelse af gældende ret og vurde-

res ikke at give anledning til regulering af det kommunale

bloktilskud. Forslagenes økonomiske konsekvenser skal for-

handles med kommunerne.

Forslagene berører ikke regioner. Der er ingen økonomi-

ske og administrative konsekvenser for regioner.

Til nr. 5

I juni 2016 blev der indført en midlertidig ordning på 2

år, som gjorde, at kommunerne med udgangspunkt i en kon-

kret vurdering af det enkelte barns behov for sprogstimule-

ring fik mulighed for selv at tilrettelægge og målrette sprog-

stimuleringsindsatsen over for børn af flygtninge (lov nr.

665 af 8. juni 2016). Denne lovændring stemte Dansk Fol-

keparti imod. Med dette lovforslag får kommunerne yderli-

gere mulighed for at sprogscreene børn af flygtninge ned til

2 år. Også dette er Dansk Folkeparti principielt imod. Dansk

Folkeparti mener principielt ikke, at samfundet skal bruge

unødvendige ressourcer på at integrere – og dermed heller

ikke på at sprogscreene eller sprogstimulere – børn af flygt-

ninge. Udgangspunktet bør være, at flygtninge er her mid-

lertidigt, og at de på et tidspunkt skal forlade Danmark igen.

Derfor er det i Dansk Folkepartis optik helt unødvendigt at

give kommunerne mulighed for at sprogscreene flygtninge-

børn ned til 2-årsalderen.

Dansk Folkepartis tilgang er, at flygtninge og asylansø-

gere bør opholde sig på statslige centre, hvor vi – frem for at

hjælpe dem med at lære dansk – kan give dem kompetencer,

der kan være til nytte, når de vender tilbage til deres hjem-

land.

Ændringsforslaget indebærer, at det understreges ekspli-

cit i lovteksten, at kommunernes mulighed for at sprogscree-

ne børn ned til 2-årsalderen ikke skal gælde for børn af

flygtninge.

Såfremt ændringsforslaget vedtages, vil Dansk Folkeparti

overveje at stille yderligere ændringsforslag til lovforslaget

ved 3. behandling.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den

foreslåede ændring af § 3 (ændringsforslag nr. 7).

§ 12, stk. 6, i lov nr. 665 af 8. juni 2016 er en overgangs-

ordning målrettet børn, der har været optaget i tilbud efter

dagtilbudslovens § 11, stk. 9, som affattet ved § 7, nr. 6 i lov

nr. 665 af 8. juni 2016.

Det foreslås at ophæve § 12, stk. 6, idet de pågældende

børn med ændringsforslag nr. 7 vil være omfattet af den

foreslåede § 3, stk. 5 (overgangsordning) i lovforslaget.

Til nr. 7

Lovforslagets § 3, stk. 5, er en overgangsordning målret-

tet børn, der er optaget i tilbud efter dagtilbudslovens § 11,

stk. 11, som affattet ved § 1, nr. 2, i lovforslaget.

Med ændringen foreslås, at børn, der er optaget i tilbud

efter dagtilbudslovens § 11, stk. 9, som affattet ved lov nr.

665 af 8. juni 2016, også vil være omfattet af overgangsord-

ningen, hvilket har været den oprindelige hensigt.

L 107 - 2016-17 - Bilag 11: 3. udkast til betænkning

Karin Nødgaard (DF)

nfmd.

Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V)

Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Orla Østerby (KF)

Karen J. Klint (S) Erik Christensen (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S)

fmd.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Yildiz Akdogan (S) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT)

Marianne Jelved (RV) Lotte Rod (RV) Trine Torp (SF) Jacob Mark (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 107 - 2016-17 - Bilag 11: 3. udkast til betænkning

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 107

Bilagsnr.

Titel

Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Udkast til program for lukket ekspertmøde om lovforslaget

Tilmelding til lukket ekspertmøde 15/3-17

Ændringsforslag, fra børne- og socialministeren

1. udkast til betænkning

Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde den 15/3-17

Ændringsforslag, fra børne- og socialministeren

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 107

Spm.nr.

Titel

Spm., om lovforslaget gælder for alle børn eller kun for tosprogede

børn, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren med lovforslaget vil sikre, at sundhedsplejen

styrkes, så man kan komme rundt til alle familier flere gange, til bør-

ne- og socialministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at redegøre for den præcise stillingsbetegnelse for en privat

passer, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministeren mener, at man kan og må stille krav til en privat

passers arbejdsmetoder og kompetencer, til børne- og socialministe-

ren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der tales dansk hos en privat

passer, når der i mange kommuner kun føres tilsyn en gang årligt, til

børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om kommunernes tilsyn med private pasningsordninger indebæ-

rer lærerplaner og supervision via en pædagog, til børne- og socialmi-

nisteren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor mange gange kommunerne har givet forældrepålæg

om obligatorisk dagtilbud i løbet af det sidste år inden for de nuværen-

de regler, til børne- og socialministeren, og ministerens svar herpå