Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 107 Bilag 1
Offentligt
1703388_0001.png
Høringsnotat
Enhed
Dagtilbud
Sagsbehandler
Thomas Rasmus-
sen
Koordineret med
Høringsnotat til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Udvidet obligatorisk dag-
tilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været i høring i perioden 7. oktober 2016 til 28. oktober 2016.
Lovforslaget har været sendt i høring hos: Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Bør-
Sagsnr.
2016-9010
Doknr.
ne- og Kulturchefforeningen (BKF), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund
(BUPL), Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Danske Handicaporganisatio-
ner (DH), Det Centrale Handicapråd, FOA – Fag og Arbejde, fobu, Foreningen af So-
cial-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, FTF, KL, Landsforeningen af
forældre til børn i dagtilbud (FOLA) og Socialpædagogernes Landsforbund.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Børne-
og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Daginstitutionernes Lands-
Organisation (DLO), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Friskoleforening, Dansk In-
dustri, FOA – Fag og Arbejde, FTF og KL har indsendt høringssvar.
Børnesagens Fællesråd har ingen bemærkninger til lovforslaget, men henviser til
DLO’s høringssvar, som de tilslutter sig.
Herudover er der modtaget høringssvar fra Deutsche Schul- und Sprachverein für
Nordschleswig (DSSV).
Følgende har ikke indsendt høringssvar: Dansk Erhverv, Danske Handicaporganisati-
oner (DH), Det Centrale Handicapråd, fobu, Foreningen af Social-, Sundheds- og Ar-
bejdsmarkedschefer i Danmark, Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud (FO-
LA) og Socialpædagogernes Landsforbund.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
3. Ændringer på baggrund af høring
Dato
05-12-2016
 L 107 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1703388_0002.png
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget i
forhold til det udkast, der har været i høring:
Det fastsættes i lovens § 11 med tilhørende bemærkninger, at kommunen kan
beslutte, at børn af forældre, som i en midlertidig periode har beskæftigelse i
Danmark, ikke skal modtage en sprogvurdering i 2- eller 3-års-alderen. Bestem-
melsen er rettet mod børn af forældre, der opholder sig midlertidigt i Danmark,
fordi forældrene arbejder som specialist i en virksomhed, arbejder i Danmark på
forskerordningen eller lignende. De pågældende børn opholder sig således kun
midlertidigt i Danmark og har derfor som udgangspunkt ikke behov for at blive op-
taget i et obligatorisk dagtilbud 30 timer om ugen med henblik på at lære dansk,
idet børnene ikke varigt skal bo i Danmark, gå i dansk skole mv. Kommunen kan
således beslutte, at de pågældende børn ikke skal sprogvurderes, herunder opta-
ges i et obligatorisk 30 timers dagtilbud.
Det er tydeliggjort i lovteksten, jf. forslagets § 1, nr. 11, og bemærkningerne til
lovforslagets enkelte bestemmelser, at kravet om dansk som hovedsprog i privat
pasning ikke gælder for aftaler om privat pasning i private pasningsordninger, som
er oprettet af det tyske mindretal. Herudover er det efter dialog med Justitsministe-
riet skrevet ind i selve lovteksten, at kommunalbestyrelsen efter en konkret vurde-
ring kan beslutte, at hovedsproget i helt særlige tilfælde kan være et andet sprog
end dansk, hvis det vurderes ikke at have integrationsmæssige konsekvenser. Det
fremgik tidligere af lovforslagets bemærkninger, at kommunalbestyrelsen efter en
konkret vurdering kunne beslutte, at hovedsproget kunne være engelsk, tysk eller
fransk.
Der er udover ovenstående foretaget mindre ændringer af sproglig og lovteknisk ka-
rakter.
4. Bemærkninger til lovforslaget
4.1 Udvidet obligatorisk dagtilbud
4.1.1 Generelle bemærkninger
KL er overordnet positiv over for udvidelsen af sprogstimuleringen. KL hæfter sig ved
den store betydning, som en tidlig stimulering af sprog og de sproglige kompetencer
har for børns læring, udvikling og muligheder senere i livet.
BKF bakker generelt op om lovforslagets temaer, der har til formål at fremme børne-
nes udvikling, trivsel og læring uanset deres sociale baggrund og opvækstvilkår.
FTF anerkender formålet med at opnå tidlig og bedre sprogstimulering for tosprogede
børn, der ikke går i dagtilbud.
DI støtter intentionen om at sikre, at tosprogede børn, der forventes at skulle have
varigt ophold i Danmark og har udfordringer, så tidligt som muligt skal have sprogsti-
mulering.
2
 L 107 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1703388_0003.png
DA støtter overordnet lovforslaget om tidlig og øget sprogstimulering af tosprogede
børn. DA bemærker, at det er afgørende, at tosprogede børn lærer dansk, så de har
solide danskkompetencer ved skolestart. Forslaget om fremrykket sprogvurdering og
øget sprogstimulering af tosprogede børn bidrager til at udvikle solide danskkompe-
tencer hos gruppen, der også omfatter efterkommere af ikke-vestlige indvandrere og
flygtninge.
Børnerådet tilslutter sig lovforslagets formål om at styrke den tidlige indsats og børns
trivsel og læring, herunder tosprogede børns muligheder for at lære dansk i et dagtil-
bud.
FOA anerkender behovet for, at flere børn tidligst muligt hører og lærer det danske
sprog, og at børn tidligst muligt møder dansk kultur og pædagogik.
BUPL tilslutter sig intentionen i lovforslaget om, at tosprogede børn i højere grad end i
dag skal kunne profitere af et pædagogisk tilbud.
Dansk Friskoleforening finder det rigtigt, at der kan ske sprogstimulering, som det
fremgår af lovforslaget.
4.1.2 Ophævelse af beskæftigelseskriterium
BKF og Børnerådet støtter, at det nuværende beskæftigelseskriterium ophæves, og at
det ikke længere skal være forældrenes beskæftigelsessituation, der er bestemmende
for, hvorvidt et barn skal optages i et obligatorisk 30 timers dagtilbud.
4.1.3 Standsning af børneydelsen
KL bemærker, at et gensidigt og konstruktivt forældresamarbejde, som er baseret på
gensidig tillid, er helt centralt for børnenes trivsel og udvikling. Derfor finder KL, at det
kan blive en lokal samarbejdsmæssig udfordring, at forældre kan blive pålagt at sende
deres barn i dagtilbud, og KL vil derfor følge udviklingen nøje.
BUPL finder det dybt problematisk, at de gældende regler om at standse børneydel-
sen til forældre, som ikke overholder deres pligt til at lade barnet deltage i en sprog-
vurdering og eventuel sprogstimulering, fastholdes. BUPL mener, at truslen om
standsning af børneydelsen kan føre til modvilje og modstand mod dagtilbuddet, hvil-
ket er ødelæggende for forældresamarbejdet.
FOA finder ikke, at forældre under nogen omstændigheder skal tvinges til at indskrive
deres børn i dagtilbud med trussel om, at børneydelsen ellers standses. FOA mener,
at forældre til flersprogede børn i stedet bør oplyses om, hvad deres børn vinder ved
at blive indskrevet i dagtilbud – både socialt og sprogligt, og at der bør sættes ind med
oplysning i stedet for tvang.
FTF kan ikke støtte forslaget om standsning af børneydelsen, idet de bemærker, at de
pågældende familier oftest er blandt de socialøkonomisk dårligst stillede familier, og at
barnets dansksproglige udvikling ikke forbedres ved, at familierne bliver fattigere.
3
 L 107 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1703388_0004.png
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Regeringen finder det vigtigt, at tosprogede børn, der lever i miljøer, hvor der ikke
tales dansk, kommer i dagtilbud, så de kan udvikle dansksproglige kompetencer.
Formålet er at sikre, at alle børn opnår gode dansksproglige kompetencer, så børnene
trives i dagtilbuddet og kan få et godt skoleforløb og på sigt en uddannelse og et ar-
bejde.
Alle forældre har et ansvar for at sikre, at deres børn lærer dansk og vokser op som
en del af det danske samfund. Det er vigtigt, at de børn, der faktisk har behov for
hjælp til deres sproglige udvikling, også får den hjælp, de skal have.
Kravet om, at kommunen skal standse børneydelsen til de forældre, som ikke efterle-
ver deres pligt til at lade deres barn deltage i en sprogvurdering og eventuel sprogsti-
mulering, har været gældende siden 2012. Bestemmelsen er målrettet de forældre,
som ikke vil samarbejde om deres barns sprogvurdering og -stimulering. Bestemmel-
sen giver kommunerne et sanktionsredskab over for de forældre, hvor det ikke via
dialog er muligt at påvirke forældrene til at samarbejde om barnets sprogstimulering.
Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.1.4 Fremrykning af sprogvurdering til 2-års-alderen
BUPL er undrende over for, at der med lovforslaget gives mulighed for at fremrykke
sprogvurderingen til 2-års-alderen. BUPL mener, at det er for tidligt at sprogvurdere
børn i 2-års-alderen, idet mange børn i 2-års-alderen først lige er påbegyndt sprogud-
viklingen. BUPL bemærker, at sidstnævnte særligt gør sig gældende for tosprogede
børn, og at det derfor er helt usandsynligt, at disse børn vil kunne ’bestå’ en sprogvur-
dering, der vurderer børnenes danske sprog.
BUPL frygter, at de mange tests kan føre til ’falsk positive’ tests, som betyder, at
sprogvurderingerne kan være med til at skabe børn med sproglige vanskeligheder.
BUPL er bekymret for, at kommuner, der vælger at fremrykke sprogvurderingen til 2-
års-alderen, også vil pålægge daginstitutionerne at sprogvurdere børn i 3-års-alderen,
hvilket BUPL påpeger både er ressourcekrævende og meningsløst, ligesom sprogvur-
deringen kan risikere at give barnet en oplevelse af nederlag.
BUPL finder, at den tidlige indsats ikke bør omhandle obligatoriske dagtilbud. BUPL
mener, at kommunerne i samarbejde med sundhedsplejen bør pålægges at vurdere,
hvilke børn der på baggrund af deres generelle trivsel har behov for en plads i en dag-
institution.
BUPL mener samlet, at forslaget om at kunne fremrykke sprogvurderingen til 2-års-
alderen samt sprogstimulering og optagelse i et obligatorisk dagtilbud i 2-års-alderen,
bør udgå af lovforslaget.
4
 L 107 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1703388_0005.png
Børnerådet bemærker, at der sker meget med barnets sproglige udvikling fra 2-års-
alderen til 3-års-alderen. Børnerådet er i forlængelse heraf bekymret for de børn, der
sprogvurderes i 2-års-alderen, idet kommunerne ikke er forpligtet til også at sprogvur-
dere disse børn i 3-års-alderen.
Børnerådet appellerer herudover til, at kommuner, der vælger at sprogvurdere børn af
flygtninge i 2-års-alderen, tager hensyn til barnets tarv ved at give barnet mulighed for
at være sammen med sin familie – og dermed ikke optages i et obligatorisk 30 timers
dagtilbud.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at forslaget om, at kommunerne kan fremrykke sprogvurderin-
gen af børn til 2-års-alderen er begrundet i ønsket om at styrke den tidlige indsats i
forhold til at styrke tosprogede børns dansksproglige udvikling. Undersøgelser har
vist, at mere end halvdelen af de tosprogede børn starter i børnehaveklasse uden de
nødvendige dansksproglige kompetencer.
Kommunerne får med forslaget mulighed for at fremrykke sprogvurderingen til 2-års-
alderen, og kommunerne beslutter selv, om de vil vente med at gennemføre sprog-
vurderingen til 3-års-alderen.
Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.1.5 Obligatorisk dagtilbud via optagelse i en daginstitution
BUPL finder, at et obligatorisk dagtilbud alene bør bestå af en plads i en daginstituti-
on, hvor der er uddannet personale, der kan varetage samarbejdet med forældrene.
BUPL finder således, at et obligatorisk dagtilbud ikke bør kunne gives via en plads i en
dagpleje, idet personalet her typisk er ikke-uddannet.
FTF bemærker, at et obligatorisk 30 timers dagtilbud til 2-årige børn bør varetages af
fagprofessionelle i daginstitutioner og ikke via optagelse i dagpleje.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet bemærker, at der efter gældende regler i dagtilbudsloven er samme krav til
indhold i daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, og dagpleje efter § 21,
stk. 2 og 3. Såvel daginstitutioner som dagpleje har således pligt til at udarbejde en
pædagogisk læreplan samt foretage sprogvurdering og sprogstimulering af børn, der
vurderes at have behov herfor. Det er kommunen, der har ansvaret for, at dagtilbud-
dene efterlever gældende regler.
Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.1.6 Forringelse af vilkår for forældre, der i en kortere periode arbejder i Dan-
mark
DA og DI støtter overordnet lovforslaget om tidlig og øget sprogstimulering af tospro-
gede børn, men mener, at forslaget forringer vilkårene for den gruppe af udlændinge,
5
 L 107 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1703388_0006.png
som tager ophold i Danmark for en kortere periode for at arbejde i en virksomhed som
specialister. DI mener, at det skal sikres, at kravene om sprogstimulering ikke besvær-
liggør virksomhedernes muligheder for at få udenlandske specialister til Danmark.
DA og DI foreslår, at børn af forældre, der er kommet til Danmark for at arbejde som
specialister i en virksomhed i en kortere periode, undtages fra kravet om optagelse i et
obligatorisk 30 timers tilbud, herunder standsning af børneydelsen.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet skal bemærke, at det ikke har været hensigten med lovforslaget at vanske-
liggøre virksomheders muligheder for at tiltrække udenlandske specialister til Dan-
mark. Børn af forældre, som i en midlertidig periode har beskæftigelse i Danmark,
opholder sig kun midlertidigt i Danmark og har derfor ikke behov for at lære dansk,
idet børnene ikke varigt skal bo i Danmark og gå i dansk skole.
På den baggrund vil det blive fastsat i lovtekst og bemærkninger, at kommunen kan
beslutte, at børn, hvis forældre i en midlertidig periode har beskæftigelse i Danmark,
ikke skal modtage en sprogvurdering i 2-års-alderen eller 3-års-alderen, herunder ikke
er omfattet af kravet om optagelse i et obligatorisk 30 timers dagtilbud.
4.1.7 Krav om sprogvurdering af alle børn
BKF tilslutter sig, at børns sproglige udvikling er afgørende for barnets muligheder for
at indgå i det sociale fællesskab og for at klare sig godt i skolen. BKF mener på den
baggrund, at sprogvurderinger af børn bør være obligatoriske for alle børn – uanset,
om de går i dagtilbud eller ej.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet skal hertil bemærke, at de gældende regler i forhold til sprogvurdering af
børn i dagtilbud er målrettet børn, hvor der er formodning om, at børnene har behov
for sprogstimulering. De gældende regler er fastsat med udgangspunkt i, at ressourcer
og indsatser skal målrettes de børn, hvor der er formodning om, at barnet har behov
for sprogstimulering.
Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.1.8 Fuld økonomisk kompensation til dagtilbud med 30 timers pladser
DLO og Dansk Friskoleforening bemærker, at kommuners visitering af et barn til et
obligatorisk 30 timers dagtilbud formentlig vil medføre et reduceret driftstilskud til dag-
institutionen, men at barnet vil lægge beslag på en plads, som dagtilbuddet ellers
kunne have tilbudt som fuldtidsplads og fået et fuldtidstilskud til. DLO og Dansk Fri-
skoleforening gør i forlængelse heraf opmærksom på, at den økonomiske kompensa-
tion til institutionen bør svare til en fuldtidsplads.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Kommunerne vil blive kompenseret for de afledte merudgifter af forslaget efter det
gældende DUT-princip.
6
 L 107 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1703388_0007.png
4.2. Krav om dansk som hovedsprog samt fokus på medbestemmelse, medan-
svar og forståelse for demokrati ved tilskud til privat pasning
4.2.1. Generelle bemærkninger
KL skriver i høringssvaret, at de er enige i, at børn i privat pasning med tilskud skal
sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati, så de kan lære at
indgå i fællesskaber. KL er endvidere enige i kravet om, at dansk skal være hoved-
sprog i private pasningsordninger.
BKF skriver, at de bakker op om de øgede krav og henviser til, at de flere gange har
fremhævet, at det er vigtigt at stille krav til kvaliteten og indholdet i de private pas-
ningsordninger. De opfordrer endvidere til, at der generelt stilles samme indholds-
mæssige krav til private pasningsordninger, som stilles til dagtilbuddene og angiver, at
lovforslaget med fordel kan udvides.
FOA angiver, at de er positive over for forslaget om, at dansk skal være hovedsprog i
private pasningsordninger, samt at pasningen skal tilrettelægges, så børnene sikres
medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. FOA henviser i den forbin-
delse til, at dagplejepædagoger, som fører tilsyn med private pasningsordninger, har
givet udtryk for, at de nogle gange anvender tolk, hvorved de mister sikkerheden for,
at deres budskaber leveres, som de ønsker.
Børnerådet skriver, at kravet om dansk som hovedsprog vil støtte op om indsatsen for
at sikre, at børn ved skolestart kan indgå fagligt og socialt. Børnerådet henviser dog
til, at det ikke anerkendes, at børnenes modersmål kan have betydning for tilegnelsen
af det danske sprog. Endelig peger Børnerådet på, at kravet om, at pasningen skal
tilrettelægges, så børn sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demo-
krati, virker til at være ude af proportioner, idet det vil betyde, at en dagplejer for små
børn vil skulle dokumentere, at der arbejdes i overensstemmelse hermed.
Dansk Friskoleforening angiver, at det er væsentligt og relevant at stille krav om dansk
som hovedsprog, ligesom de er enige i, at der skal være medbestemmelse, medan-
svar og forståelse for demokrati. Dansk Friskoleforening håber dog ikke, at dette bety-
der, at hverdagen skal tilrettelægges på en bestemt måde og henviser til, at et væ-
sentligt element i ethvert tilbud må være børns leg og trivsel i samvær og relationer
med andre børn og voksne. De oplyser, at forslaget ser ud til at være et tiltag af poli-
tisk symbolsk karakter, som fokuserer på en bestemt gruppe af private dagtilbud, hvor
forekomsten af børn med anden etnisk baggrund end dansk er i flertal.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
I forhold til Børnerådets bemærkninger i relation til børns modersmål henvises til lov-
forslagets bemærkninger, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11, hvor
hoved-
sprog
defineres ”det sprog, som i udgangspunktet anvendes i dialogen mellem børn
og pædagogisk personale i den private pasningsordning”. Indførelsen af kravet om
dansk som hovedsprog er ikke ensbetydende med, at der kun må tales dansk med
barnet. Der kan således være konkrete situationer, hvor det vil være hensigtsmæssigt
7
 L 107 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1703388_0008.png
at tale et andet sprog til barnet, fx hvis det vurderes nødvendigt at tale barnets sprog
med henblik på at lære barnet det danske sprog.
I forhold til Børnerådets bemærkning om, at det er ude af proportioner at stille krav
om, at pasningen skal tilrettelægges, så børnene sikres medbestemmelse, medansvar
og forståelse for demokrati, kan ministeriet henvise til, at der stilles tilsvarende krav til
dagtilbud for børn indtil skolestart, herunder dagplejen.
I forhold til Dansk Friskoleforenings bemærkning skal det oplyses, at der i dag stilles
krav om dansk som hovedsprog i alle dagtilbud, ligesom dagtilbuddene skal sikre børn
medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Det gælder både offentlige
og private dagtilbud. Private pasningsordninger er efter de gældende regler de eneste
tilbud til børn indtil skolestart, som ikke skal leve op til disse krav. Med forslaget er der
således tale om en harmonisering af en række væsentlige indholdsmæssige krav på
tværs af tilbud til aldersgruppen. Kravet om fokus på demokratisk dannelse vanskelig-
gør ikke et fortsat fokus på leg og trivsel, idet demokratisk dannelse netop kan og skal
indgå som en naturlig del af hverdagen, herunder i legende aktiviteter mv.
Ministeriet finder ikke anledning til at ændre i lovforslaget på baggrund af de generelle
bemærkninger.
4.2.2. Det tyske mindretal
DSSV skriver, at lovforslaget ikke tager højde for de private pasningsordninger, som
er etableret af det tyske mindretal. DSSV fremfører i den forbindelse, at det tyske min-
dretal, jf. den såkaldte ”København-Bonn-erklæring”, har ret til at etablere egne dagtil-
bud, hvis primære målsætning er at formidle det tyske sprog og den tyske kultur.
DSSV skriver derudover, at de tyske mindretalsinstitutioner i samarbejde med foræl-
drene skal forberede børnene sprogligt på skolegang i en tysk mindretalsskole. DSSV
mener på baggrund heraf, at det tyske mindretals særstatus bør fremgå tydeligt af
lovforslaget.
DLO oplyser i deres høringssvar, at de er enige i DSSV’s ønsker og betragtninger.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Til DSSV’s høringssvar kan ministeriet oplyse, at det ikke er hensigten at ændre på
vilkårene for det tyske mindretals institutioner. Ministeriet har på denne baggrund og
med henvisning til bl.a. Danmarks traktatmæssige forpligtelser i forhold til Europarådet
tilføjet i lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil, at kravet om, at dansk skal
være hovedsprog, ikke gælder for aftaler om privat pasning i private pasningsordnin-
ger, som er oprettet af det tyske mindretal.
Efter dialog med Justitsministeriet om tilskudsordningens karakter er det endvidere
skrevet ind i lovteksten, at kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering i forhold til
den enkelte pasningsaftale i helt særlige tilfælde kan beslutte, at hovedsproget kan
være et andet sprog end dansk. Beslutningen kan alene finde sted, hvis det vurderes
ikke at have integrationsmæssige konsekvenser. Herudover er det henholdsvis i lov-
8
 L 107 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1703388_0009.png
forslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 3.2.2 og bemærkningerne til forslagets
§ 1, nr. 11, beskrevet, at der vurderingen vil skulle indgå, om de forældre, som søger
om tilskuddet er udlændinge, der er vandrende arbejdstagere, som opholder sig kort-
varigt her i landet på grund af beskæftigelse, danske forældre, som ønsker, at deres
børn skal lære et andet sprog, fordi de enten har været udstationeret eller skal udsta-
tioneres i udlandet, eller forældre, der søger tilskud til pasning i institutionslignende
private pasningsordninger i tilknytning til internationale skoler eller lignende.
Tidligere fremgik det af lovforslagets bemærkninger, at kommunalbestyrelsen efter en
konkret vurdering kunne beslutte, at hovedsproget kunne være enten engelsk, tysk
eller fransk.
4.3. Krav om dansk ved tilskud til pasning af egne børn
4.3.1. Generelle bemærkninger
KL giver i deres høringssvar udtryk for, at de støtter kravet om tilstrækkelige dansk-
kundskaber ved tilskud til pasning af egne børn. De fremhæver i den forbindelse, at
tidlig sprogstimulering er afgørende for børns tidlige læring og sproglige udvikling.
FOA finder, at kravet om, at man som forælder skal kunne tale dansk på et tilstrække-
ligt niveau, stik i mod hensigten vil bidrage til at skabe et parallelsamfund, og FOA kan
derfor ikke støtte denne del af forslaget.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
I relation til FOA’s bemærkning henvises til lovforslagets bemærkninger, hvoraf det
fremgår, at lovforslaget netop har til formål at bekæmpe parallelsamfund.
Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.3.2. EU/EØS-borgere og internationale specialister
Børnerådet skriver i deres høringssvar, at kravet om tilstrækkelige danskkundskaber
ligger i naturlig forlængelse af kravet om dansk i private pasningsordninger. Børnerå-
det angiver dog, at forslaget understøtter forskelsbehandling, idet kravet om tilstræk-
kelige danskkundskaber kun stilles til en gruppe af tilflyttere, mens EU/EØS-borgere
er undtaget.
Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening angiver i deres høringssvar, at en
hjemmegående partner til en international specialist, som opholder sig kortere tid i
landet, næppe vil kunne leve op til kravet om tilstrækkelige danskkundskaber. De fo-
reslår derfor, at forslaget justeres, så det fortsat vil være muligt for denne gruppe at få
tilskud til pasning af egne børn.
BKF skriver, at de undrer sig over, at kravet om tilstrækkelige danskkundskaber ikke
gælder for EU-borgere.
9
 L 107 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1703388_0010.png
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan i relation til ovenstående bemærkninger henvise til, at der med lov-
forslaget lægges op til, at kravet om tilstrækkelige danskkundskaber ikke skal gælde
for EU/EØS-borgere, som efter EU-retten er berettiget til tilskuddet. Personkredsen,
som foreslås undtaget for kravet, er dermed identisk med den personkreds, som er
undtaget fra det nuværende krav om, at man skal have opholdt sig i landet i mindst 7
ud af de seneste 8 år for at være berettiget til tilskuddet. Begge undtagelser skal ses
som en sikring mod, at der ikke sker en begrænsning af arbejdskraftens frie bevæge-
lighed inden for EU.
Ministeriet vurderer ikke, at det vil være relevant at udvide personkredsen, som und-
tages fra kravet om tilstrækkelige danskkundskaber, da de pågældende personer
samtidig vil skulle leve op til kravet om ophold i landet i mindst 7 ud af de seneste 8 år.
Ministeriet finder derfor ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.3.3. Administrative konsekvenser
BKF angiver i deres høringssvar, at en konkret udmøntning af kravet om dansksprog-
lige kompetencer vil øge den administrative opgavemængde i kommunerne. BKF an-
befaler derfor, at kravet om dokumentation præciseres yderligere, så det kan indar-
bejdes i specifikationerne i kommunerne.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger
Ministeriet kan oplyse, at det forudsættes, at det er den enkelte forælder, som skal
dokumentere, at han/hun har tilstrækkelige danskkundskaber. Det forudsættes endvi-
dere, at kommunens godkendelse af tilstrækkelige danskkundskaber indgår som et
led i den nuværende godkendelsesproces. Det forudsættes ikke, at kommunerne
yderligere skal kontrollere dokumentationen, hvorfor det heller ikke vurderes, at æn-
dringen isoleret set giver merudgifter.
Der er i lovens bemærkninger angivet konkrete eksempler på, hvad der kan udgøre
dokumentation for tilstrækkelige danskkundskaber. Her nævnes, at der fx kan indsen-
des dokumentation for, at den pågældende forælder har gennemført 9.-klasseprøven i
dansk med karakteren 2, bestået Prøve i Dansk 2, eller tilsvarende dokumentation.
Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
10