Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 107:

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning).

Af børne- og socialministeren (Mai Mercado).

(Fremsættelse 15.12.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Ane Halsboe-Jørgensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det her lovforslag handler om børn og om, at alle børn, der bor og lever i Danmark, fortjener en fair chance, at vi ikke skal efterlade nogen, der er bagud på point, når de starter i folkeskolen. Det her handler om, at selv hvis du ikke bliver passet af nogle af vores dygtige pædagoger i en daginstitution eller i et andet pasningstilbud, skal vi stadig være sikre på, at du er klædt godt på, at du kan det danske sprog, at du ved, hvordan ting fungerer. Derfor er det rigtig vigtigt for Socialdemokratiet, at vi holder øje med, om børn kan dansk, om de gennemgår den sproglige udvikling, de har behov for. Det gælder, både hvis de kommer fra pæredanske familier, og hvis de kommer fra familier med anden etnisk baggrund. Vi skal som samfund sikre, at de er med, at de lærer det, de skal, og hvis de ikke gør det, skal vi have dem ind, hvor de kan være en del af et fællesskab og lære det, der skal til, for at de er klar til at starte i skole, få en uddannelse og skabe et godt liv for dem selv. Det her handler om lige muligheder.

Derfor bakker Socialdemokratiet op om forslaget om, at 3-årige med sprogvanskeligheder har plads i et fællesskab i en daginstitution. Om det decideret skal være 30 timer om ugen, vil vi gerne have lov at undersøge, så vi kan se, om det er det rigtige snit. Men tanken omkring det at få dem ind i en del af et fællesskab, hvor de kan lære det danske sprog og dermed sikre sig det rigtige fundament for at komme videre og få en uddannelse, er helt afgørende for os. Det er en sandhed, at gode dagtilbud med dygtige pædagoger og jævnaldrende børn fra alle dele af samfundet er afgørende for, at den enkeltes sproglige og sociale udvikling er dér, hvor den skal være.

Derfor tror jeg, at det her vil løfte en række børn, som ellers ikke ville få en fair chance. Det kan måske på papiret se indgribende ud, men i virkelighedens verden, hvor vi ser det ske allerede nu, bliver der taget godt imod det. Familierne er glade for det, institutionerne er glade for det, og jeg er sikker på, at børnene ender med at være glade for det. Så Socialdemokratiet bakker op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen med korte bemærkninger, så vi fortsætter i talerrækken. Den næste taler er fru Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. En af de vigtigste forudsætninger for at kunne blive integreret, både som tosproget, men også i det hele taget som barn, er naturligvis, at man taler sproget. For at kunne lære at tale sproget, er man selvfølgelig også nødt til at være der, hvor sproget tales, i det her tilfælde ude i daginstitutionerne. Derfor giver det her lovforslag god mening.

I forsøget på at gøre op med parallelsamfund er det et godt skridt på vejen at stille krav om, at tosprogede 2-årige sprogtestes og derefter sprogstimuleres, hvis de ikke taler godt nok. Det er et skridt i den rigtige retning. Hos Dansk Folkeparti mener vi, at man godt kunne stille skrappere krav helt generelt, men vi er tilfredse med det, som er lagt frem her.

Også et opgør med social kontrol er helt på sin plads. Vi kan ikke, og vi vil ikke acceptere, at social kontrol pågår. Derfor er dannelse og ligestilling vigtige værdier, og det må man gerne få ind i livet så tidligt som muligt.

Men sproget danner også bro til at få og være i sociale relationer i det tidlige børneliv og i særlig grad senere i børnehaven og skolen. Ingen børn bør vokse op i isolation fra andre børn. Hvis man er bagud sprogligt, er man fra starten bagud i skolen, og man er også bagud i sociale fællesskaber.

At tage udgangspunkt i en sprogtest frem for forældrenes arbejdssituation er positivt, for det er jo det enkelte barn og barnets kompetencer, som må være det vigtigste. Det er også et godt signal, vi sender, når vi sætter ind med sanktioner i form af stop for børneydelsen. Det viser, at vi mener det, og det viser, hvor vigtigt det er, at små børn kommer ud og er ude i børnefællesskaber.

At stille krav også til private passere, der skal kunne tale et rimeligt dansk, og om, at det danske sprog tales i hverdagen, hvor børnene passes, er rigtig godt. Jeg har bare rigtig svært ved at se, hvordan man vil sikre sig, at det sker. Som det er i dag, har mange kommuner kun tilsyn med de private en gang årligt. Selv med en kraftig opgradering af det tilsyn, vil det ikke være tilstrækkeligt. Da der ikke stilles krav om, at private f.eks. går i legestue, vil tilsynet kun i begrænset omfang sikre, at det talte sprog er dansk.

Vi i Dansk Folkeparti kunne også godt tænke os, at kravet om at få 2 i dansk hæves, for man skal ikke kun tale det danske sprog, man skal også gerne lære det fra sig.

Det er meget positivt, at børnene sikres medbestemmelse og forståelse for demokrati, da det er en af grundstenene i dansk kultur. Medbestemmelse til et barn behøver ikke at være de store ting. Det kan være valget mellem en æggemad og en leverpostejsmad.

Den del af lovforslaget, som handler om at sprogteste flygtninge, kan Dansk Folkeparti dog ikke tilslutte sig. I vores optik er det ikke meningen, at flygtninge skal integreres – de skal sendes hjem igen.

Med disse ord kan vi støtte de øvrige dele af lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i talerrækken med den næste ordfører, som er fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Tak. I dag førstebehandler vi L 107, og i den forbindelse skal jeg starte med at sige, at vi i Venstre stemmer for lovforslaget. Jeg synes, det er bedrøveligt, når man kan læse historier i avisen om, at tosprogede børn faktisk sakker rigtig langt bagud sprogligt i en meget tidlig alder. I en artikel tilbage i oktober måned i Jyllands-Posten skriver man, at elever med ikkevestlig baggrund er mindst et år bagud i 2. klasse, og når de sammenlignes med deres klassekammerater, fremgår det, at de faktisk bliver ved med at være bagud det meste af skoletiden. Disse elever er primært bagud i dansk og matematik, og det ses faktisk i 9. klasse ved folkeskolens afgangsprøve, at eleverne med ikkevestlig baggrund ikke bare er et, men faktisk halvandet år bagud i forhold til deres klassekammerater. Det er et problem, som kalder på en øget indsats, og derfor vil Venstre og de øvrige regeringspartier også med det her forslag være med til at sætte tidligere ind, ja, faktisk sætte ind så hurtigt som muligt. På den måde kan vi være med til at sikre en større succes med integrationen og forhåbentlig også forebygge parallelsamfund samt problemer med social kontrol.

Det er netop det, det her lovforslag handler om. Lovforslaget sikrer nemlig kommunerne en mulighed for at gøre en væsentlig tidligere indsats i forhold til at sætte ind med sprogstimulering. Det er sådan, at man i lovforslaget her også giver kommunerne ret til at pålægge forældrene et obligatorisk 30 timers pasningstilbud. Derudover indeholder lovforslaget et krav om dansk som hovedsprog samt fokus på medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokratiet i de private pasningsordninger. Jeg tror, at de tiltag og de initiativer, som er i det lovforslag, som vi behandler lige nu, vil komme til at gøre en forskel for integrationen i Danmark i årene fremover. Det er noget af det, vi har haft brug for igennem mange år, og derfor glæder det mig også rigtig meget, at vi nu tager alvorligt fat, og at vi gør en forskel ved at få det her lovforslag på plads.

Så alt i alt spiller regeringen og dermed også Venstre på mange forskellige tangenter for at styrke vores dagtilbud. Bl.a. vil vi inden længe komme med et oplæg til en fælles børnepakke, hvor der også bliver sat fokus på at sikre, at alle børn får en bedre start i livet. Med disse ord kan jeg meddele, at Venstre stemmer for det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen til korte bemærkninger. Den næste taler er hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Tak for det. Det fremsatte lovforslag indeholder efter Enhedslistens opfattelse en række problematiske elementer i form af tvang og sanktioner, og vi synes, at den del af lovforslaget, der retter sig mod de private pasningsordninger, bærer præg af en – hvad kan man sige – betydelig inkonsekvens.

Jeg vil godt indledningsvis understrege, at vi naturligvis synes, det er vigtigt, at der er et stærkt fokus på de mindste børns sproglige udvikling. Vi er enige i, at det generelt er godt for børns sproglige udvikling, at de kommer i daginstitution eller i dagpleje. Vi mener, det kan have en særlig positiv betydning for sprogudviklingen hos børn at komme i dagtilbud, hvis deres forældre ikke eller kun i begrænset omfang taler dansk. Og derfor tænker vi, det er rigtig vigtigt, at der ude i kommunerne er en opsøgende indsats over for disse forældre, og vi tror, det er rigtig vigtigt, at man der, hvor man ikke allerede har det, tænker et meget tæt samarbejde mellem den kommunale sundhedspleje og dagtilbuddene, sådan at alle forældre får den maksimale støtte og motiveres maksimalt til at anvende dagtilbuddene, hvad enten det er daginstitution eller dagpleje. Men vi er ikke tilhængere af, at forældre skal kunne tvinges til at have deres børn i dagtilbud, og vi synes, det er helt galt, at gennemførelsen af tvangen understøttes af økonomiske sanktioner.

Vi var modstandere af indførelsen af tvangen og sanktionerne, da de blev indført for nogle år siden, og vi kan heller ikke støtte udvidelsen af ordningen, der lægges op til, med det foreliggende forslag.

Jeg vil sige, at vi synes, at det isoleret set er sympatisk, at der ikke længere skal skelnes mellem børn, hvis forældre begge er i beskæftigelse, og børn, hvor enten moren eller faren ikke er i beskæftigelse. Vi synes, det er rigtig fornuftigt, at de ligestilles. Men hverken udvidelsen fra 15 til 30 timer eller udstrækningen til også at omfatte de 2-årige børn er vi tilhængere af.

Hvad angår de private pasningsordninger, mener vi, det er fornuftigt, at vi sidestiller dem med dagtilbuddene i forhold til dansk som hovedsprog. Vi har heller ikke nogen indvendinger imod, at man lader ordningerne omfatte af en bestemmelse svarende til den, der er i dagtilbudslovens § 7, stk. 4, nemlig om medbestemmelse, medansvar og demokrati.

Men jeg vil godt sige, at vi ærlig talt finder det en smule ejendommeligt, at det netop er den bestemmelse, de 0-2-årige børn skal omfattes af, mens børnene ikke skal være omfattet af de øvrige bestemmelser i paragraffen om dagtilbuddenes formål. De skal ikke være omfattet af stk. 1, der drejer sig om at fremme børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. De skal ikke være omfattet af bestemmelser som i stk. 2, der handler om at give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og bidrage til at sikre en god og tryg opvækst. De skal ikke være omfattet af bestemmelser i lighed med dem, der er i stk. 3, der drejer sig om at fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelse, leg og tilrettelagte aktiviteter, men det er jo åbenbart vigtigt, at børnene, som jo typisk er 6-8 måneder gamle, når de starter i de private pasningsordninger, sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati.

Der er en snert af noget ubehageligt i det her lovforslag, og jeg synes langt hellere man skulle have gjort det, at man gik ind og i forhold til private pasningsordninger sikrede sig, at de skulle opfylde nøjagtig de samme kvalitetskrav som de kommunale og selvejende dagtilbud, sådan at vi fik en dagtilbudslovgivning, der omfattede alle pasningsordninger inklusive de private.

Endelig vil jeg sige, at jeg finder det ejendommeligt, at der med forslaget stilles krav til forældrenes danskkundskaber for at få tilskud til at passe egne børn, dog er man EU-borger, stilles der ikke et sådant krav.

Så alt i alt vil jeg sige, at jeg synes, det er et både rodet og inkonsekvent forslag, der bliver lagt frem. Vi er helt uenige i tvangs- og sanktionselementerne, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om ordet for korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance.

Regeringen fremsætter hermed et lovforslag, som handler om, at alle børn skal have en fair chance i livet. Vi ved, at hvis man starter i skolen uden de fornødne sproglige kompetencer, er man allerede bagud fra starten. Langt de fleste forældre gør alt, hvad de overhovedet kan, for at deres børn har de bedste forudsætninger her i livet, men vi ser desværre også nogle tilfælde, hvor man svigter sit ansvar og dermed børnene. Her mener vi i Liberal Alliance, at man som samfund så må træde til for børnenes skyld.

Vi er nødt til at sikre os, at ingen børn skal færdes i rammer, hvor der ikke tales dansk, og hvor de danske værdier slet ikke eksisterer, for det er fuldstændig afgørende for børnenes fremtid, at de behersker dansk og kan fungere i det danske samfund. Det er vejen til uddannelse, til job, til et godt og frit liv. Med det her lovforslag foreslår regeringen tre konkrete initiativer, der forhåbentlig vil inkludere flere børn i det danske fællesskab, og det støtter Liberal Alliance helt op om.

Tak til ordføreren, som der heller ikke er korte bemærkninger til. Vi fortsætter i samme tempo til næste ordfører, og det er hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

For Alternativet er det utrolig vigtigt, at alle børn i Danmark lærer det danske sprog. Sproget er adgangsbillet til alt andet i tilværelsen, både uddannelse og arbejde, men også fritidsinteresser og socialt samvær. Derfor er vores tilgang til det her lovforslag, at vi vil se på, hvilke udfordringer der skal løses, for at Alternativet kan stemme for forslaget.

Første del handler om at sikre alle 3-årige tosprogede børn med sprogvanskeligheder et stimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud i 30 timer om ugen, og det skal gøres uafhængig af, om forældrene er i arbejde. Det synes vi for så vidt i Alternativet lyder fornuftigt nok, selv om vi mener, at vi i udvalgsarbejdet skal drøfte, om en sådan one size fits all-løsning er den bedste. Det kunne jo være, at nogle af de børn her f.eks. har brug for en talepædagog i stedet for at komme ind i en travl daginstitution.

Når det kommer til fremrykning af sprogvurderingen af børn fra 3- til 2-årsalderen, har vi også nogle spørgsmål og nogle tanker. Ifølge Børnerådet er 2-årige børn først lige begyndt at udvikle deres sprog, og det sker i utrolig forskellige tempi fra barn til barn, uden at det nødvendigvis peger mod en ikkealderssvarende sprogudvikling. Variationen er naturligt stor. Hverken ordforråd, grammatik eller udtale er stabile indikatorer. 2-års alderen er derfor et for tidligt tidspunkt at sætte standarder for vurderingen af den sproglige udvikling. Ifølge Børnerådet peger forskning på, at man ikke kan finde indikatorer hos 2-årige børn, der peger på, at de senere i livet vil få problemer med sprog.

Det er der nogle forskere der mener, og forskere mener jo tit noget forskelligt. Så det er klart, at jeg er gået lidt længere i det her for at prøve at finde ud af, om der er noget i det. Jeg er ikke gået så langt, men jeg har da spurgt talepædagoger og netværket omkring talepædagoger, som udfører de her tests. De mener, at det er meningsløst at teste tosprogede og for den sags skyld også danske børn med kun dansk som sprog som 2-årige. Kun halvdelen af danske børn vil som 2-årige være i stand til at lave det, der hedder 2-årssætninger, og der er ingen indikation på, at den halvdel, der ikke kan, får problemerne med sprog senere i livet. Hvis tosprogede børn foreløbig kun har hørt deres modersmål, er de som 2-årige, selv om de har haft et år i vuggestue, knap begyndt at tale dansk, men kun begyndt at forstå det.

Jeg synes, det her er utrolig vigtigt, for det er jo klart intentionen bag den her lovgivning at sikre, at flere af dem, som har sprogproblemer, lærer dansk. Men hvis det her er rigtigt – det er i hvert fald værd at undersøge meget, meget grundigt – så er man faktisk ved at gøre det modsatte ved at lave sprogscreeninger af 2-årige, som ikke kan bruges til noget. Derimod er der større enighed om, at når børn er blevet 3 år, begynder sprogscreeningerne at fortælle noget om barnets mulige fremtid. Så jeg vil virkelig råde os i udvalget til at være dygtige i udvalgsarbejdet med at finde ud af, om der skulle være noget om det her, for i så fald arbejder loven da imod det, den er ude på.

Samtidig mener vi ikke, at man skal standse børneydelsen, hvis forældrene ikke indvilliger i at sende deres børn i 30-timersdagtilbud. Vi risikerer at sende børnefamilier ud i en fattigdom, der kommer til at medføre problemer på masser af andre parametre.

Når vi ser på udviklingen, var det i 2009 80 pct. af alle tosprogede børn fra 1 til 4 år, der gik i dagtilbud, mens det i 2014 var steget til 84 pct. Det betyder efter vores beregninger – ret mig, hvis jeg tager fejl – at der kun er 16 pct. tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud. Denne lov handler altså om den procent af de 16 pct., der har sprogvanskeligheder. Hvor mange er det egentlig? Det vil vi meget gerne spørge om ministeren har svaret på, for det er vel ganske relevant, i forhold til om det er nødvendigt at lovgive. Spørgsmålet er nemlig, om den her gode udvikling ikke kan forstærkes gennem opsøgende arbejde.

Alt i alt kræver Alternativets støtte til det første punkt, at man kan overbevise os om det meningsfulde i sprogscreeninger af 2-årige, og at man gør ordningen frivillig, selvfølgelig kombineret med en kraftig opsøgende indsats.

Anden del af lovforslaget stiller krav til pasningsordninger om, at dansk skal være hovedsprog, samt at den private pasning skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. I Alternativet kan vi godt tilslutte os den første del, og vi kan altid se meningen med at give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Det er i sagens natur nogle utrolig vigtige begreber. Men børn i dagtilbud er jo i første omgang i gang med at lære at være mennesker.

Vi er enige i Dansk Friskoleforenings vurdering, nemlig at det kommer til at virke som et tiltag af symbolsk karakter, og vi kan ikke se, hvordan det her krav skal kunne konkretiseres, og slet ikke, hvordan vi kan kontrollere, om det efterfølges. Derfor vil vi gerne spørge ministeren om, hvordan det konkret er tænkt, i forhold til at privat pasning skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Hvordan vil man måle, at det bliver gjort? Og hvordan skal tilsynet kontrollere det?

Konklusionen er, at vi godt kan støtte første del af det her punkt, men vi synes, at punktet om demokrati og medbestemmelse skal formuleres som en hensigtserklæring eller lignende, hvis det alligevel ikke kan konkretiseres og følges op.

Det sidste punkt handler om, at forældre, der modtager tilskud til pasning af egne børn, som betingelse for udbetaling af tilskud skal dokumentere, at de kan tale dansk på tilstrækkeligt niveau. Det kan vi tilslutte os.

Så kort sagt kan Alternativet tilslutte sig det her, medmindre svarene på de spørgsmål, vi har stillet, overbeviser os om andet; vi kan stemme for forslaget, hvis man dropper sanktioner og skaber individuelle muligheder for, at børn kan forbedre deres sprog, hvis man sikrer relevansen af sprogvurdering af 2-årige, og hvis det ikke erstatter vurderingen af 3-årige tosprogede, samt at man gør det til en hensigt at lære små børn om medbestemmelse og demokrati, når det vigtigste for dem er trivsel, leg og opretholdelse af relationer til andre.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi fortsætter ordførerrækken, og den næste ordfører er fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Alle børn skal have en chance. Det synes jeg er noget af det allervigtigste, vi overhovedet kan gøre som politikere. Og der er bare meget stor forskel på, hvordan børn vokser op. Nogle børn har voksne omkring sig, som elsker at lege med dem og snakker meget dem og stiller åbne, nysgerrige spørgsmål i stedet for bare at stille ja- og nejspørgsmål og give ordrer eller skælde ud.

Derfor er der utrolig store forskelle på, hvor mange ord børn hører, alt efter hvilken familie, de vokser op i. Det betyder jo noget, både fordi barndommen har en ret i sig selv, men jo også, fordi det, vi lærer tidligt i livet, jo danner grobund for, hvordan vi klarer os senere i livet. Derfor er det sådan, at hvis vi skal lykkes med at give alle børn en chance, skal vi sætte tidligt ind, og så er 2 år jo altså for sent.

I Radikale Venstre synes vi, det er vigtigt, at alle børn lærer dansk, og derfor synes vi egentlig, det er lidt underligt, at regeringen på den her måde lægger op til at vente, indtil børn er 2 år.

Hvorfor skal vi ikke sætte ind fra starten? Hvorfor ikke bruge de sundhedsplejersker, som jo kommer hjemme hos familien? De kunne tage en pædagog med og på den måde snakke om mulighederne, opbygge tillid til daginstitutionen og måske ligefrem være med til at følge familien i overgangen til daginstitutionen og på den måde bygge bro. For helt grundlæggende tror jeg jo på, at forældre vil deres børn det bedste. Derfor handler det jo ikke om bare at skælde forældrene ud og true med at tage pengene fra dem, men om at opbygge tillid til vores institutioner.

På den anden side er 2 år jo også for tidligt, for hvad er det for en test, vi vil lave af 2-årige? Hvad er det for et sprogsyn, den skal bygge på? Man skal jo passe på ikke at stirre sig blind og tro, at sproget bare er et spørgsmål om, om børn kan kigge på et billede og så sige et ord. For vores sprog og vores kommunikation er jo meget mere end det.

Det første, vi lærer, er jo slet ikke ordene. Det er at smile og gribe ud efter ting, altså mimik, gestik, det sprog, som er i vores krop. Og derfor har vi som Folketing også en meget vigtig opgave i ikke at indsnævre sproget til kun at være et spørgsmål om ord.

Vi skal insistere på at have et bredt sprogbegreb og hele tiden insistere på, at sproget ikke bare er noget, man kan lære ved at sætte sig ned mellem kl. 10 og kl. 11, men at det er noget, børn lærer hele tiden i alle situationer, når der er voksne omkring dem, som har tid til at sætte ord på ting og stille nysgerrige spørgsmål.

Så i Radikale Venstre synes vi, at det er et meget, meget vigtigt emne, regeringen tager op. Men fordi det er så vigtigt, er det jo også afgørende så at gøre det rigtige.

Vi kan godt se pointen i at stille danskkrav til de forældre, som får penge for at passe deres børn, og vi synes også, det er meget væsentligt at diskutere, hvordan vi fremmer det danske børnesyn, som jo bygger på medbestemmelse og medansvar og demokrati.

Men der, hvor jeg har lidt svært ved at se, hvordan det skal fungere i virkeligheden, er jo, at en del af det her lovforslag er at stille krav til kommunerne om at føre tilsyn med, om det nu også er sikret, at børnene har forståelse for demokrati. Derfor vil jeg gerne spørge ministeren, hvordan man konkret forestiller sig det skal ske. Altså, skal der komme en fra kommunen hjem til familien og spørge den 2-årige ved hjælp af et spørgeskema, eller hvad? Hvordan skal kommunen sætte flueben ved, at her er der sikret forståelse for demokrati?

Helt overordnet synes vi, det er vigtigt at tage fat i det her, men det er også meget vigtigt for os, at man ikke kommer til at gøre noget, som strider imod intentionen, men tværtimod lykkes med at hjælpe børnene tidligt.

Derfor vil jeg foreslå, at vi som en del af udvalgsbehandlingen inviterer pædagogerne ind og får dem til at fortælle om de erfaringer, der er fra Aarhus, med at bruge sundhedsplejersker og pædagoger hjemme hos familien. For tænk, hvis det kunne lykkes os at få flere børn til at gå i daginstitution uden at bruge tvang. Det ville da være meget bedre.

Der er lige en enkelt for en kort bemærkning. Hr. Jacob Mark, SF. Værsgo.

Tak for det, og tak for en god tale. Det kan godt være, at jeg overhørte det, men da det her forslag blev fremlagt i pressen af den tidligere minister, var den radikale ordfører meget skeptisk over for det, fordi ordføreren netop sagde, at man måtte have tillid. Det, som jeg måske så har overhørt, er ordførerens holdning til hendes egen partifælles udmelding i dag i pressen om, at man skal sprogteste alle børn ved 3-årsalderen – altså fru Anna Mee Allerslevs udmelding på vegne af KL. Er ordføreren enig i det? For mig at se er det jo netop et udtryk for mistillid, at man ikke tror på, at den enkelte pædagog kan vurdere, hvornår det enkelte barn skal testes, og det ligger der jo netop ikke i det her forslag.

Ordføreren.

Jeg er imod at indføre en test af alle 3-årige børn. Så det må stå for KL's regning.

Spørgeren.

Tak for den melding. Det var et dejlig klart svar.

Det var så slut på ordførerens tale. Den næste ordfører er hr. Jacob Mark, SF. Værsgo.

Tak for det. I SF bakker vi op om det her forslag, fordi vi tror, at det vil have en positiv betydning for de børn, der har brug for særlig støtte tidligt i livet og måske også senere hen, for de børn, der er bagud, når det gælder almen sprogforståelse, og de børn, der har et mindre ordforråd allerede i vuggestuen og børnehaven, er bagud på point resten af deres liv. Der er nogle, der har sagt, at de er bagud med 1½ år i forhold til andre børn, når de starter i folkeskolen. Jeg ved ikke helt, om det passer, men det er i hvert fald ret åbenlyst at se i de undersøgelser, der ligger, at når børn allerede har det svært, når de starter i skolen, har de det typisk svært op igennem skolen, i deres ungdomsuddannelse og typisk også fagligt på de videregående uddannelser. Derudover har de det jo også socialt svært, fordi sprog og ord er med til at danne vores verden og vores forståelse af verden og er med til at hjælpe os med at aflæse koder. Så når børn ikke kan det, har det altså både faglige og sociale konsekvenser for dem.

Der er også undersøgelser – jeg har taget en med, hvis der skulle være nogen, der er interesseret, og den er fra rapporten om børns tidlige udvikling og læring – der viser, at især ikkevestlige børn er bagud på point, når det kommer til både ordforråd og almen sprogforståelse. Så jeg vil bare anbefale, at man ikke negligerer det problem. Det er rigtigt, at vi er lykkedes med at hjælpe flere, men der er altså stadig flere børn med ikkevestlig baggrund, der har det svært, når det kommer til sproget. Jeg mener, at vi også har et ansvar for herindefra at sikre, at vi får løst den opgave i fremtiden. Det er der flere greb til og også flere greb end dem, man tager fat i i det her lovforslag. Det vil jeg komme ind på.

Jeg synes først og fremmest, at det er rigtig godt, at man har mulighed for at sprogteste børn. Jeg er sådan set enig med Alternativets ordfører, når Alternativets ordfører siger, at det meget sjældent giver mening at sprogteste dem allerede i 2-årsalderen, men jeg er egentlig ret glad for, at man har udviklet det her lovforslag til at handle om, at det er en mulighed, som de har rundtomkring, og ikke er noget, de skal. Jeg synes netop, at det, der er rigtig godt ved det her lovforslag kontra den KL-melding, der er kommet i dag, er, at det er de enkelte pædagoger og de enkelte fageksperter, der kan vurdere, hvornår børnene har brug for at blive testet, og at der ikke er en eller anden forpligtelse til det, fordi vi politikere siger, at det skal de gøre. Og når de nu bliver testet – de børn, som pædagogerne vurderer har brug for det – og det så viser sig, at der er brug for en ekstra indsats, så mener jeg, at det er en rigtig god idé, at man giver dem sprogstimulering, at man siger til forældrene til de her børn, at deres barn altså skal gå i et dagtilbud. Det skal barnet jo ikke for sjov. Det skal det jo, fordi børn i et dagtilbud får sociale relationer, og i et dagtilbud – og det fik vi skrevet ind i lovforslaget – har børn omgang med personer, der er uddannet i at sprogstimulere børnene og give dem en sproglig forståelse.

Så jeg tror, at vi vil se, når vi i fremtiden kigger tilbage på den her dag, at det her lovforslag var med til at løfte børnenes sproglige kompetencer. Det er det vigtigste for mig.

Så indebærer lovforslaget også, at der stilles krav til private pasningsordninger om, at dansk skal være hovedsprog, og at de forældre, der modtager tilskud til pasning af egne børn, skal kunne tale dansk på et tilstrækkelig højt niveau. Det er mere end fornuftigt. Det skal selvfølgelig være sådan, at man, hvis man passer sit eget barn i Danmark, sikrer, at barnet har alle forudsætninger for at lære det danske sprog, ellers mener jeg ikke, at man skal have tilskud af den danske stat til at passe sit barn.

Så vil jeg også gerne sige, at der også er nogle ting, som vi gerne havde set var anderledes i det her. Det har aldrig været SF's kop te – eller hvad man nu kalder det – at man skal bruge truslen om at tage børnepengene for at sikre, at børnene kommer i daginstitution. Jeg tror, at det i langt de fleste tilfælde vil være sådan, at hvis man siger til forældrene, at barnet altså har brug for komme i daginstitution for at lære det danske sprog, vil forældrene vælge det – især fordi der ligger i sprogstimuleringen, at de får betalt dagtilbuddet og får betalt for sprogstimuleringen. Det kan jo netop være med til at give mulighed for at modtage den. Så det havde jeg gerne undværet, men det ligger allerede tilbage fra den tidligere lovgivning, der er på området.

Derudover mener jeg også, at der er nogle ting, der ikke står i lovforslaget, som burde have været med. Der er især to ting. Der er den helt tidlige indsats, nemlig den, hvor sundhedsplejersker, socialrådgivere, forældre og pædagoger arbejder sammen i et tæt samarbejde for at finde ud af, hvad der er bedst for børnene, men også nogle gange for at hjælpe forældrene på vej, for det her med børn kan være svært for mange forældre, og jeg tror, at hvis vi lod nogle af vores dygtigste mennesker på det område hjælpe forældrene, kommer det hele af sig selv. Dernæst er der jo en SF-Classic: Der er også brug for flere pædagoger, for hvis vi vil lykkes med at sikre, at alle børn trives, og at alle børn får de sproglige kompetencer, som de skal have, er der også nødt til at være dygtige pædagoger, der er uddannet, ude i daginstitutionerne, og der skal være nok af dem, til at der er tid til det enkelte barn. Det mangler vi også, men det er jeg sikker på at vi får lov til at diskutere med ministeren ved senere lejligheder.

Men alt i alt opvejer det gode det dårlige ved det her lovforslag, og derfor står vi bag det.

Tak for det. Der kom lige en enkelt på til en kort bemærkning. Hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Da jeg hørte ordførerens tale, gjorde jeg det, at jeg lige gik ind og kiggede på, hvad SF egentlig stemte, da man indførte sanktioner for, hvad kan det være, 4 år siden, 5 år siden. Dengang var SF meget imod en lovgivning, hvor der blev indført sanktioner. Hvad er det, der er sket? Hvilke erfaringer er det, man har draget, siden SF nu mener det modsatte? Jeg har hørt, at ordføreren ikke er begejstret, men hvad er det, der gør, at vægtningen af fordele og ulemper nu er blevet en anden?

Ordføreren.

Jamen den dag at minister Ellen Trane Nørby fremlagde det her forslag, sagde jeg sådan set i pressen, og det gjorde Socialdemokratiet også, at vi ikke syntes, det var en god idé at tage børnepengene fra forældrene. Men omvendt ligger det jo allerede i lovgivningen. Så om vi stemmer for eller imod, ændrer ikke ved det.

Jeg synes, at de tiltag, der ligger i det her, er så gode, at det kommer SF til at bakke op om, men jeg vil også gerne sige ganske klart, at hvis det skulle være sådan, at vi kunne få flertal for en dag at fjerne det her med at tage børnepengene fra forældrene, men beholde det resterende, altså give mulighed for sprogstimulering og obligatorisk dagtilbud, så vil det være en vej, SF går. Men vi synes grundlæggende, at der ligger så mange vigtige tidlige indsatser i det her forslag, at det er derfor, vi bakker op om det, og så ændrer vi gerne det andet på et andet tidspunkt.

Ønsker spørgeren ordet igen? Værsgo.

Nu udvider man jo tvangen med forslaget her. Det er jo det, der er konsekvensen af, at man dels udstrækker det til dobbelt timetal, dels inddrager andre børn. Som det forhåbentlig også fremgik af min ordførertale, er jeg helt enig i, at det er godt for børn og for børns sproglige udvikling at gå i dagtilbud. Jeg tror bare, at det er helt centralt, at der er et tillidsforhold, at forældrene kan være trygge ved, at det møde, de har med myndighederne, det møde, de har med sundhedsplejen, det møde, de har med dagtilbuddene, bygger på tillid og en forståelse af, at det offentlige ønsker at støtte dem og deres børns sprogudvikling. Tror ordføreren ikke, at det her i virkeligheden er med til at skabe mistillid til vores sundhedspleje, til vores daginstitutioner og dermed kommer til at få den modsatte effekt end den, der forhåbentlig er tilsigtet?

Ordføreren.

Altså, for mig at se udvider man jo ikke sanktionsmulighederne. Sanktionsmulighederne er de samme, når vi har vedtaget det her forslag, som de var tidligere, men man udvider de indsatser eller de krav, som man stiller, det er rigtigt. Og jeg synes, det er fornuftigt at stille øgede krav om, at hvis et barn har sproglige problemer, skal det være mere i dagtilbud med mere uddannet personale. Så har jeg det også bare sådan – og det tror jeg er det kommunale, lavpraktiske i mig – at jeg tror, at de ansatte, der er derude, både pædagogerne, men også dem i den kommunale forvaltning, vil finde alle de andre veje, før de nogen sinde vil tage det værktøj i brug at tage børnepengene fra forældrene. Det har jeg oplevet i de andre tilfælde, hvor det er sådan, at det er en mulighed i den danske lovgivning. Jamen socialrådgiverne, sundhedsplejerskerne, pædagogerne ved godt, at det ikke en farbar vej at gå med henblik på at skabe tillid, og jeg er sådan set rimelig fortrøstningsfuld med hensyn til, at det også vil være sådan med det her lovforslag i fremtiden.

Hr. Torsten Gejl har også meldt sig for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne have ordførerens vurdering af en ting omkring det her med sprogscreeninger af 2-årige. Jeg læser lovforslaget sådan, at det, der står, er, at der herudover gives mulighed for, at kommunerne kan vælge at fremrykke den lovpligtige sprogvurdering og efterfølgende sprogstimulering fra 3-årsalderen til 2-årsalderen. Altså, kommunerne kan vælge at fremrykke det til 2-årsalderen. Nu er ordføreren jo enig i, at det muligvis ikke giver mening at lave de her sprogscreeninger af 2-årige. Er det ordførerens vurdering, at vi risikerer, at de her sprogscreeninger af børn i 2-årsalderen simpelt hen erstatter screeningerne i 3-årsalderen, sådan at vi risikerer, at de mange steder kommer til at stå alene? Eller er det ordførerens vurdering, at man kommer til at lave en screening både i 2-årsalderen og i 3-års alderen? Er der en mulighed for, at screeningen af børn i 2-årsalderen i nogle kommuner nogle gange kommer til at stå alene og muligvis overhovedet ikke vil give mening?

Ordføreren.

Det synes jeg er godt spørgsmål, og mit svar er, at jeg ikke tror, at det kommer til at erstatte den sprogtest, der ligger, af mange børn i 3-årsalderen. Det her vil være et redskab, tror jeg, som man får ude i kommunerne og ude i de enkelte daginstitutioner, og som man vil bruge på de færreste børn. Sådan vil det være af to årsager, tror jeg. Den ene er den helt lavpraktiske årsag, at det er dyrere at indføre to tests end en, og at deres økonomi i forvejen er så presset. Det er den rationelle grund. Så er der den anden grund, nemlig at det er fagprofessionelle mennesker, vi har derude, og de vil i langt de fleste tilfælde se på børnene og sige, at det simpelt hen ikke giver mening at teste allerede nu. Men man kan faktisk også – for det fremgår af nogle af udviklingsrapporterne – se markante forskelle allerede i 2-årsalderen, og hvis der er enkelte tilfælde med børn derude, hvor der sidder en pædagog eller en socialrådgiver og tænker, at det faktisk godt kunne give mening allerede nu, så vil jeg ikke stå i vejen for det. Men det bliver ikke mig, der siger, at sådan skal alle børn skal testes. Det bliver ude lokalt, man bestemmer det.

Spørgeren for anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak for svaret.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti. Velkommen på talerstolen.

Tak, formand. Først vil jeg sige, at lovforslaget jo er en invitation til, at de, der er kommet til vores land, får mulighed for at tale det sprog, som gør, at de har god mulighed for at blive integreret og få den dannelse, der skal til i det danske samfund. Lovforslaget, vi behandler i dag, drejer sig om børn, som ikke går i nogen dagtilbud, men som bliver passet på en anden måde. Det afgørende er, at små børn ikke vokser op i lukkede miljøer isoleret fra det øvrige danske samfund, hvor de ikke har mulighed for at høre og lære dansk.

Lovforslaget vil også styrke indsatsen imod de parallelsamfund og den sociale kontrol, vi ser nogle steder. Et veludviklet dansk og kendskab til de demokratiske normer og værdier ruster barnet til at indgå i sammenhænge. Solide kompetencer i dansk er afgørende for en god skolestart. Lovforslaget betyder, at alle 3-årige tosprogede børn uden et dagtilbud, som på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov for en sprogunderstøttende aktivitet, skal have en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen.

Dermed ophæves det beskæftigelseskriterium, som hidtil har været afgørende for, at tosprogede børn skulle have et sprogstimuleringstilbud. Kommunerne har også mulighed – og jeg understreger mulighed – for at fremrykke den lovpligtige sprogvurdering og eventuelt efterfølgende sprogstimulering af børn fra 3-årsalderen ned til 2-års alderen. Undersøgelser har vist, at mere end halvdelen af de tosprogede børn starter i børnehaveklassen uden de nødvendige dansksproglige kompetencer.

Derudover lægges der op til at stille krav til private pasningsordninger om, at dansk skal være hovedsprog. Yderligere lægges der op til, at forældre, der modtager tilskud til pasning af egne børn som betingelse for at få udbetalt tilskuddet, skal dokumentere, at de kan tale dansk på et tilstrækkelig højt niveau. Det er vigtigt, at kommunen i yderste konsekvens har mulighed for at trække i ydelser hos forældre, der ikke samarbejder om det her. Det er jo ikke målet, men hvis der ikke er nogen konsekvens og forældrene ikke vil samarbejde, får vi et problem på det her område. Jeg tror, at det problem er meget lille ude i kommunerne, og det med, at der kan trækkes i ydelserne, stammer helt tilbage fra 2012, og det her er bare en forlængelse af det.

Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der var ikke nogen korte bemærkninger, så jeg giver ordet til børne- og socialministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordførerne. Jeg vil gerne starte med at kvittere for modtagelsen af lovforslaget og den meget konstruktive debat, vi har haft. Når der er nogle, som kritiserer folkestyret, så skulle de tage at se en debat som den her, fordi engagementet, de flammende taler og den respekt, hvormed man behandler hinanden, synes jeg er fantastisk at være vidne til. Så tak for det.

Som det fremgår af lovforslaget, ønsker regeringen ikke, at børn skal vokse op og leve isoleret fra det danske samfund, og sådan er det i dag for nogle tosprogede børn i udsatte boligområder. Det kan være børn, som ikke går i dagtilbud, men i stedet bliver passet i hjemmet af en bedsteforælder eller lignende. Det kan være problematisk, hvis den, som passer barnet, ikke taler tilstrækkelig godt dansk til at klæde barnet på sprogligt og introducere dem til de værdier, der er grundlæggende i det danske samfund, inden barnet starter i børnehaveklassen.

I løbet af debatten kom der nogle forskellige spørgsmål, som jeg også gerne vil adressere her i min tale.

Er det overhovedet meningsfuldt at lave en sprogvurdering børn i 2-årsalderen? bliver der spurgt af bl.a. hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Der har faktisk været en dialog med forskeren bag materialet til det nuværende sprogvurderingsmateriale for 3-årige forud for udarbejdelsen af det her lovforslag. Hun har oplyst, at hun vurderer, at det produktive ordforråd hos en 2-årig faktisk er af en sådan størrelse, at der godt og meningsfuldt kan foretages sprogvurderinger af børnene i denne aldersgruppe. Det handler jo ikke om, at man tager en sprogscreening for 3-årige og lige tilpasser den til de 2-årige. Det skal jo være en selvstændig vurdering af 2-årige. Jeg kan i øvrigt også oplyse, at der allerede anvendes et sprogvurderingsredskab til 2-årige i et større forskningsprogram på dagtilbudsområdet.

Et andet af de spørgsmål, som jeg formentlig bliver mødt med eller som i hvert fald er blevet rejst under debatten, er, hvordan de private pasningsordninger skal arbejde med demokratiforståelse. Det handler jo selvfølgelig ikke om, at børnene skal høres i grundloven, eller at der skal udarbejdes et spørgeskema, som skal sendes ud. Det handler jo langt hen ad vejen om at tilrettelægge pasningen, sådan at børnene får et grundlæggende kendskab til værdier, som det danske samfund bygger på. Det kan jo være demokratiske værdier om medbestemmelse, dialog, respekt for mangfoldighed og ikke mindst ligestilling mellem kønnene. Helt konkret kan de aktiviteter i ordningerne jo tilrettelægges, så børnene bliver taget med på råd, så de bliver støttet i at lytte til andre, og så de også respekterer forskellige synspunkter. Det vil jo selvfølgelig ske i en dialog mellem kommuner og private pasningstilbud, og det er jo heller ikke tanken, at det skal måles voldsomt hårdt.

Det kan være problematisk, hvis den, som passer barnet, ikke taler godt nok dansk til at klæde børnene på sprogligt og introducere dem til de værdier, som er grundlæggende i det danske samfund, inden de starter i børnehaveklassen. Som det også er blevet nævnt af flere, er der for stort et gab i dag. Der er simpelt hen nogle børn, der kommer i skole, og som er for meget bagud på point.

Lovforslaget skal bidrage til, at flere tosprogede børn hører og lærer dansk og fra en tidlig alder stifter bekendtskab med de værdier og traditioner, som vi lægger vægt på her i landet, og det gælder bl.a. demokratiske værdier som tolerance, medbestemmelse, respekt for mangfoldighed og ligestilling mellem kønnene, som jeg sagde lige før. Derfor står jeg naturligvis også til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, som udvalget måtte ønske at få nærmere belyst under udvalgsbehandlingen, og jeg vil bare sige, at jeg er glad for den brede opbakning til lovforslaget.

Det var ministerens tale, og der er en enkelt til korte bemærkninger. Hr. Torsten Gejl, værsgo.

Det er angående de her sprogscreeninger, hvor der jo også blandt videnskabsfolk er kæmpe forskel på, om man mener, at de kan bruges til noget, eller de overhovedet ikke kan bruges til noget, så jeg håber selvfølgelig, at man i udvalgsarbejdet vil sikre, at det er dem, som mener, at de kan bruges til noget, der har ret, fordi det vil være et kæmpe tab, hvis mange kommuner erstatter en sprogscreening, der ikke kan bruges til noget, med den, der er, når børnene er 3 år.

Det, jeg vil spørge ministeren om, er: Hvad er ministerens holdning? Risikerer vi, at der er mange kommuner, som kun bruger sprogscreening ved 2 år og så dropper den ved 3 år? Jeg så nogle bekymringer rundtomkring i høringssvarene, med hensyn til om der bliver for meget administration nu. Jeg så faktisk nogle, der var bekymrede over, om man også ville sprogscreene dem ved 3-årsalderen. Risikerer vi, at der nu kun kommer en sprogscreening for 2-årige rundtomkring i mange kommuner, efter ministerens mening?

Værsgo til ministeren.

Jeg vil starte med at sige med hensyn til det her med, om man kan bruge en sprogscreening eller ej, at en sprogscreening jo intet gør i sig selv – den siger jo noget om et niveau – nøjagtig ligesom en PISA-undersøgelse heller ikke gør noget som helst af sig selv, men det skulle jo gerne give pædagogerne den indikation af, hvordan der fremadrettet pædagogisk skal arbejdes med barnet.

Jeg har altså fuld tillid til, at pædagogerne og medarbejderne ude i de enkelte institutioner træffer nogle vurderinger, som er fuldstændig hensigtsmæssige. Der kan jo sagtens være børn, som slet ikke har brug for en sprogvurdering, fordi de er så godt med, at det ikke er nødvendigt, og så kan der være nogle børn, som har brug for en sprogvurdering, når de er 3 år, fordi de måske lige ligger på kanten. Der kan også være nogle børn, hvor man allerede tidligt i forløbet kan se, at her vil det give god mening at lave en sprogvurdering i 2-årsalderen. Så kan det være, at man får lavet en indsats, så man måske ikke behøver at sprogscreene igen i 3-årsalderen. Det kan også være, at man bliver nødt til at gøre det igen i 3-årsalderen.

Men jeg må bare sige, at jeg har fuld tillid til, at personalet ude lokalt træffer beslutningerne, og jeg vil også gerne åbent sige, at fra min hånd skal der ikke komme et eneste krav til dokumentation. En sprogscreening er jo en dokumentation, man skal sætte sig og skrive, men som ikke er nødvendig. De dokumentationskrav, som er derude, skal være nødvendige, og de skal være meningsfulde, og jeg oplever helt bestemt, at det er det her forslag også.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Det er jo mange eksperters overbevisning, at de sprogscreeninger af 2-årige er fuldstændig nyttesløse.

Mit andet spørgsmål handler om det her med medbestemmelse og demokrati. Der står i lovforslaget: Herudover fastslås det, at den private pasning skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Og så i næste sætning: Det følger heraf, at kommunens tilsyn med de private pasningsordninger fremadrettet skal styrkes. Så det her med, at de skal lære demokrati og medbestemmelse er direkte kædet sammen med næste spørgsmål, der handler om tilsyn. Hvordan skal tilsynet tjekke, om det her vitterlig sker?

Ministeren.

Jeg forsøgte egentlig at sige det i min indledende tale, for jeg synes, at det er et rigtig godt spørgsmål, og jeg vil rigtig gerne adressere det. Det er jo ikke sådan, at så kommer man ud som kommune og har en tjekliste med. Det er jo et spørgsmål om grundlæggende at få de rutiner og de gode værdier, som er danske, indarbejdet. Det er eksempelvis at spise sammen i pasningsordningen, altså at man sidder og taler sammen, at man løbende forsøger at udvikle børnene, at man har nogle aktiviteter, at man har ligestilling mellem kønnene, og det er klart, at det jo ikke kan koges ned i en eller anden rigid formular, men jeg synes, at det er vigtigt, at vi nu har det med, for det er et godt signal at sende kommunalbestyrelserne om, at når de har tilsyn, er det noget, de skal være opmærksomme på.

Den næste til en kort bemærkning er hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Jeg hører til dem, der længe har efterlyst, at man fik en sidestilling af kvalitetskravene i de private pasningsordninger med dem, der er i dagtilbuddene. Kan ministeren ikke forklare, hvordan det kan være, at man lige præcis har taget stk. 4 ud af dagtilbudslovens formålsparagraf? Det kan jeg jo se, man har gjort. Altså, jeg har intet imod det, der står om demokrati, det er jo en del af vores dagtilbudslovgivning, og sådan er det i forhold til alle børn, der er i kommunale og selvejende dagtilbud. Men hvorfor er de andre værdier, der er nævnt i formålsparagraffen – jeg nævnte det også fra talerstolen – ikke vigtige i forhold til de her børn? Hvorfor er det lige præcis demokrati og medansvar, som man synes er så vigtigt i forhold til 1-årige børn ?

Værsgo til ministeren.

Det er det også. Altså, det, vi gør her, er, at vi adresserer medbestemmelse og demokratiforståelse, fordi vi simpelt hen synes, det er vigtigt, og vi kan se, at der er en udfordring derude, altså at man i nogle private pasningsordninger er langt væk fra den danske demokratiopfattelse, fra ligestilling mellem kønnene, fra mangfoldighed, fra rummelighed. Og at få det ind som et af de krav, som stilles, synes vi egentlig er naturligt. Og i forlængelse af mit svar til hr. Torsten Gejl skal jeg jo bare understrege, at der ikke er lagt op til sådan en rigid fortolkning. Det er jo et spørgsmål om, at når der er tilsyn, får man en drøftelse om, hvordan man sørger for, at de her krav bliver ført ud i virkeligheden.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Nu mente jeg selvfølgelig ikke 1-årige, men 2-årige børn – det er jo dem, vi snakker om her. Men kigger man længere nede i dagtilbudsloven, ser man den næste paragraf, der handler om læreplanerne, og stk. 3 i læreplanerne handler lige præcis om børns sproglige udvikling. Hvis det her handler så meget om sprog, og når der nu lovgives om det, hvordan kan det så være, at lige præcis det sted i dagtilbudsloven, der fokuserer på børns sproglige udvikling, skal man i forbindelse med den her ordning ikke være omfattet af? Jeg forstår det simpelt hen ikke.

Jeg forstår simpelt hen ikke, at ministeren ikke har sagt i forhold til de private pasningsordninger: Lad os nu få kvaliteten op. Og når vi snakker om at styrke arbejdet med sprog, var det da som minimum fornuftigt, at det, der i dagtilbudsloven handler om sproglig udvikling, også var noget, man beskæftigede sig med i de private pasningsordninger. Jeg synes simpelt hen ikke, det hænger sammen.

Ministeren.

Jamen sådan må det jo være. Jeg tror simpelt hen, det bunder i, at vi ser forskelligt på sagerne i det her og har nogle forskellige politiske opfattelser. Men jeg vil bare tilføje, at vi jo kommer med en revision af læreplanerne her til foråret. Lige nu er der nedsat et forum, hvor BUPL, KL og en række andre interessenter er med til at kvalificere de læreplaner, sådan at vi gør dem stærkere. Men jeg tror simpelt hen, det bunder i en holdningsforskel, og jeg har ikke tænkt mig at trække store dokumentationskrav ned over hovedet på de private pasningsordninger. Til gengæld synes jeg, det er rigtig vigtigt, at vi har nogle gode læreplaner, som er velfungerende, og som vi kan bruge, og de kommer til at blive styrket. Så det kommer jeg med her til foråret.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er derfor sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.